Diclosup 50 mg suppositorier

Indlægsseddel: Information til brugeren

Diclosup 50 mg og 100 mg suppositorier

Diclofenacnatrium

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt

for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Diclosup

Sådan skal du bruge Diclosup

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Diclosup er et smertestillende, feber- og betændelsesdæmpende middel. Diclosup tilhører gruppen af non-steroide

antiinflammatoriske stoffer (NSAID).

Du kan bruge Diclosup suppositorier

– til behandling af gigtsygdomme.

til behandling af smerter og hævelser i led og muskler.

til behandling af menstruationssmerter.

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Diclosup

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og

oplysningerne på doseringsetiketten.

Brug ikke Diclosup,

hvis du er allergisk over for diclofenac eller et af de øvrige indholdsstoffer i Diclosup (angivet i afsnit 6).

hvis du har fået diagnosticeret hjertesygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom, f.eks. hvis du har haft et hjertetilfælde, slagtilfælde,

forbigående svigt i blodtilførslen til hjernen (TCI = transitorisk cerebral iskæmi) eller blodprop i blodårerne til hjertet eller hjernen,

eller hvis du har fået foretaget en ballonudvidelse eller en by-pass operation.

hvis du har eller har haft problemer med blodcirkulationen (perifer artiesygdom).

hvis du har meget dårligt hjerte.

hvis du har haft blødning fra mave eller tarm eller har haft hul i mavesækken eller tarmen i forbindelse med behandling med

smertestillende lægemidler (NSAID).

hvis du har eller har haft mavesår eller maveblødninger mere end en gang.

hvis du har astma, nældefeber eller snue på grund af allergi overfor acetylsalicylsyre eller andre smertestillende lægemidler (NSAID).

hvis du har meget dårlig lever.

hvis du har meget dårlige nyrer.

hvis du har tendens til at bløde længere tid fra hud og slimhinder, og du får blå mærker lettere end normalt pga. nedsat mængde af

blodplader i blodet.

hvis du er gravid i 7.– 9. måned.

hvis du har betændelse i endetarmen.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Diclosup,

– hvis du ryger.

hvis du har sukkersyge (diabetes mellitus).

hvis du har hjertekramper (angina), blodpropper, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol eller forhøjede triglycerider.

Vær opmærksom på følgende

Brug af Diclosup kan være forbundet med en let forøget risiko for hjertetilfælde (”myokardieinfarkt”) og slagtilfælde. Risikoen øges

ved brug af høje doser og ved længere tids brug. Den anbefalede dosis og behandlingstid må normalt ikke overskrides.

Hvis du har hjerteproblemer, tidligere har haft slagtilfælde eller mener, at du har risiko for dette (f.eks. hvis du har for højt blodtryk,

sukkersyge, for højt kolesteroltal eller er ryger), så tal med lægen.

Hvis du får smerter i øverste del af maven (mavesår) og/eller blødning fra mave eller tarm, mens du bruger Diclosup, skal du stoppe

med at tage medicinen og kontakte læge eller skadestue.

Pludselige overfølsomhedsreaktioner (anafylaktisk reaktion), som opstår inden for minutter f.eks. hududslæt og åndedrætsbesvær.

Ring 112.

Alvorligt hududslæt, som kan være livsfarligt. Vær opmærksom på symptomer som blæreformet udslæt med betændelse i huden og

kraftig afstødning af hudens øverste lag. Disse hududslæt er meget sjældne og opstår normalt i starten af behandlingen. Stop med at

bruge Diclosup og kontakt straks lægen.

Ældre får oftere bivirkninger ved brug af NSAID-præparater. Kontakt straks lægen, hvis du oplever usædvanlige mavesmerter, ændret

afføring, halsbrand m.m.

Hvis du får hyppige eller daglige hovedpineanfald, når du i længere tid har taget Diclosup, kan det skyldes medicinen. Kontakt lægen.

Diclosup kan nedsætte temperaturen, hvis du har feber. Det kan også skjule eller udsætte symptomerne på en betændelse. Hvis du

føler dig utilpas, så tal med lægen og fortæl, at du bruger Diclosup suppositorier.

Diclosup kan gøre det sværere at blive gravid. Tal med lægen, hvis du ønsker at blive gravid.

Bivirkningerne kan minimeres ved at bekæmpe symptomerne i så kort tid og med så lav dosis som muligt.

Tal med lægen, inden du bruger Diclosup, hvis du:

tager anden smertestillende medicin (NSAID præparater herunder COX-2 hæmmere).

har eller tidligere har haft mavesår eller maveblødning.

har eller tidligere har haft blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) eller betændelse i tarmene (Crohns sygdom), da disse

sygdomme kan forværres af NSAID.

har dårligt hjerte.

har for højt blodtryk.

har dårlige nyrer.

har dårlig lever.

har snue eller hævet næseslimhinde på grund af allergi.

har astma eller kroniske lungesygdomme, det gælder også infektioner i luftvejene.

har betændelse i endetarmen.

tager andet medicin, som øger syreproduktionen i maven f.eks. medicin mod gigt eller astma (glukokortikoid), blodfortyndende

medicin (warfarin) eller medicin mod depression (SSRI, også kaldet ”lykkepiller”).

har tendens til at få blå mærker og blødning fra hud og slimhinder på grund af for få blodplader i blodet.

har en sjælden, arvelig stofskiftesygdom (hepatisk porfyri).

skal opereres eller lige har fået en større operation.

har fået eller skal have trukket en tand ud.

tager medicin mod forebyggelse af blodpropper (acetylsalicylsyre).

er i behandling med ciclosporin eller tacrolimus i forbindelse med en transplantation.

tager vanddrivende medicin (diuretika).

tager medicin for diabetes.

Bemærk

Så længe du bruger Diclosup, skal du have undersøgt blod og urin regelmæssigt.

– Oplys altid ved blodprøvekontrol eller urinprøvekontrol, at du er i behandling med Diclosup. Det kan have betydning for

prøveresultaterne.

Brug af anden medicin sammen med Diclosup

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Tal med din læge, hvis du tager medicin:

for at forebygge blodpropper, ”blodfortyndende medicin”, (warfarin, heparin, acetylsalicylsyre)

som kan øge syreproduktionen i maven f.eks.

anden medicin af samme type som Diclosup mod smerter og hævelser (acetylsalicylsyre/ibuprofen).

medicin mod immun- og betændelsesreaktioner, gigt, (binyrebarkhormoner).

medicin mod depression (SSRI/”lykkepiller”).

– mod forhøjet blodtryk f.eks.

vanddrivende medicin (thiazider, bumetanid og furosemid).

ACE-hæmmere (captopril og lisinopril).

betablokkere (propranolol og atenolol).

som kan forøge dit kalium i blodet f.eks kaliumtilskud, salterstatninger med kalium og kaliumbesparende medicin.

for sukkersyge.

mod infektion, antibiotikum (quinolon).

mod forhøjet kolesterol. Diclosup skal tages 4 timer før eller efter, du tager kolesterolsænkende medicin (colestyramin, colestipol).

for visse psykiske lidelser (lithium).

hjertesygdom (digoxin).

for leddegigt, psoriasis eller kræft (methotrexat).

for at dæmpe immunforsvaret, fordi du har fået en transplantation (ciclosporin og tacrolimus).

Kontakt lægen. Det kan være nødvendigt at ændre dosis.

Anden medicin kan påvirke behandlingen med Diclosup, og Diclosup kan påvirke virkningen af anden medicin. Dette er normalt uden

praktisk betydning. Spørg lægen eller på apoteket, hvis du ønsker flere oplysninger herom.

Brug af Diclosup sammen med mad og drikke

Diclosup kan bruges uafhængigt af måltider. Diclosup skal indføres dybt i endetarmen. Du må ikke tage suppositorierne gennem munden.

Graviditet, amning og frugtbarhed Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Graviditet

Du må ikke bruge Diclosup suppositorier i de sidste 3 måneder før forventet fødsel. Det kan skade fosteret og det nyfødte barn. Det

kan også forsinke eller forlænge fødslen.

Du må kun bruge Diclosup suppositorier i de første 6 måneder af graviditeten efter aftale med lægen. Dosis skal være så lav som

mulig, og behandlingen skal vare så kort tid som muligt. Tal med lægen.

Amning

Diclosup går over i modermælken, men det er ikke sandsynligt, at det vil skade dit barn. Tal med lægen.

Frugtbarhed

Hvis du ønsker at blive gravid, skal du enten holde op med at bruge Diclosup eller kun bruge Diclosup i så kort tid som muligt og i så

lav dosis som muligt.

Diclosup kan gøre det sværere at blive gravid. Tal med lægen, om der er en anden behandling.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Diclosup kan give bivirkninger som svimmelhed, synsforstyrrelser og bevidsthedssvækkelse, der i større eller mindre grad kan påvirke

arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. Du skal derfor være opmærksom på, hvordan Diclosup påvirker dig.

3.

Sådan skal du bruge Diclosup

Brug altid Diclosup nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Diclosup suppositorier er beregnet til at blive indført i endetarmen. Det virksomme indholdsstof i Diclosup går via endetarmen over i

blodet. Suppositorier anvendes i stedet for tabletter eller kapsler, hvis du har svært ved at synke f.eks. pga. kvalme og opkastning.

Før indføring af et suppositorie bør du gå på toilettet og forsøge at tømme tarmen. Tag suppositoriet ud af den beskyttende plastform, der

omslutter det. Det er en god idé at fugte suppositoriet med vand, før det indføres. Suppositoriet bør indføres med den flade ende forrest.

Suppositoriet må ikke deles. Suppositorierne må ikke indtages gennem munden.

Den sædvanlige dosis er:

Voksne

For lindring af gigt og smerte i muskler, led, knogler og sener

Den normale dosis er 50-150 mg fordelt på 2-3 doser.

Den maksimale dosis er 150 mg daglig, og den må normalt ikke overskrides.

Tag Diclosup i så kort tid og med så lav dosis som muligt for at mindske bivirkningerne.

For lindring af menstruationssmerter

Start med 1 suppositorie på 50 mg eller 100 mg, herefter et suppositorie på 50 mg efter behov. Den maksimale dosis er 200 mg dagligt i 1

til 3 dage.

Ældre

Brug den laveste dosis, som er tilstrækkelig til behandling af dine symptomer, i så kort tid som muligt.

Børn og unge

Børn og unge må normalt ikke bruge Diclosup suppositorier på 100 mg på grund af styrken af suppositorierne.

Børn under 14 år må ikke bruge Diclosup 50 mg.

Nedsat nyrefunktion

Det kan være nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisning.

Nedsat leverfunktion

Det kan være nødvendigt at ændre dosis. Følg lægens anvisning.

Vær opmærksom på, at du ikke nødvendigvis kan bruge Diclosup til alle de anførte doseringer.

Hvis du har brugt for mange Diclosup suppositorier

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt flere Diclosup suppositorier, end der står i denne information, eller mere

end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Symptomer på overdosering kan f.eks. være

kvalme, opkastning, mavesmerter, diarré.

blødninger fra maven og tarmkanalen.

svimmelhed, usikre bevægelser, kramper og koma.

tendens til væske i kroppen, for lavt blodtryk.

åndedrætsbesvær med blåfarvning af læber og negle.

tendens til blødninger.

I alvorlige tilfælde kan der opstå akut nyresvigt og leverskade.

Hvis du har glemt at bruge Diclosup

Hvis du har glemt et suppositorie, så tag det, så snart du kommer i tanker om det. Hvis du snart skal tage den næste dosis, så spring den

glemte dosis over. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis du er i tvivl eller har glemt flere doser, så

tal med lægen.

Hvis du holder op med at bruge Diclosup

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger

Almindelige bivirkninger: (Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

Smerter opadtil i maven og bag nederste del af brystbenet på grund af sår i mavesæk eller tarm. Tal med lægen. Kan i nogle tilfælde

udvikle sig til blødende mavesår med blodige opkastninger og/ eller blodig eller sort, stinkende afføring eller til hul i mavesæk eller

tarm med meget voldsomme mavesmerter og meget dårlig almentilstand. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Ikke almindelige bivirkninger: (Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

Åndenød ved anstrengelse, evt. også i hvile, hoste, trykken for brystet, hurtig puls eller hævede ben på grund af dårligt hjerte. Kontakt

straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Vejrtrækningsbesvær/åndenød. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker på grund af forandringer i blodet (for få blodplader). Kontakt læge eller skadestue.

Kvalme, evt. opkastninger, aftagende eller ophørt urinproduktion på grund af nedsat nyrefunktion. Kontakt læge eller skadestue.

Gulsot, kvalme og opkastninger på grund af leverbetændelse. Kontakt læge eller skadestue.

Træthed og bleghed, evt. tendens til halsbetændelse og blødninger i huden på grund af alvorlig blodmangel og evt. andre forandringer

i blodet. Kontakt lægen.

Sjældne bivirkninger: (Kan forekomme hos op til 1 ud af 1000 patienter):

Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer) på grund af overfølsomhed (anafylaktisk

reaktion). Kan være livsfarligt. Ring 112.

Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber på grund af forandringer i blodet (for få hvide

blodlegemer). Kontakt læge eller skadestue.

Diarré, slim og blødning fra endetarmen på grund af betændelse i tarmen. Kontakt læge eller skadestue.

Kvalme, opkastninger, almen sløjhed og hurtigt aftagende urindannelse på grund af akut nyresvigt. Kontakt læge eller skadestue.

Alvorlig blodmangel med gulsot. Kontakt læge eller skadestue.

Smerter, feber, blod i urinen og skummende urin, evt. hævelser i ansigt, på hænder og fødder på grund af nyreskade. Kontakt læge

eller skadestue.

Voldsomme smerter over lænden, blodig og plumret urin på grund af afstødning af en del af nyrevævet. Kontakt læge eller skadestue.

Voldsomme anfald af smerter i maven, opkastninger, stop for luftafgang og afføring på grund af forsnævring i tarmen. Kontakt læge

eller skadestue.

Voldsomme mavesmerter og feber på grund af betændelse i bugspytkirtlen. Kontakt læge eller skadestue.

Alvorligt hududslæt med betændelse og afstødning af hudens øverste lag. Kontakt læge eller skadestue.

Meget sjældne bivirkninger: (Kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter):

Åndenød, angst, brystsmerter med udstråling til hals eller arme på grund af blodprop i hjertet. Ring 112.

Lammelser, taleforstyrrelser, bevidstløshed på grund af blodprop i hjernen eller hjerneblødning. Ring 112.

Muskelsmerter, muskelsvaghed eller brunfarvet urin på grund af nedbrydning af musklerne. Det kan ende med nyresvigt. Kontakt

læge eller skadestue.

Kramper. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Hovedpine, rygsmerter, nakkestivhed, svimmelhed, almen sløjhed og evt. feber på grund af meningitislignende tilstand. Kontakt straks

læge eller skadestue, ring evt. 112, hvis du bliver alment sløj med hovedpine, feber og nakkestivhed.

Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kontakt læge

eller skadestue.

Kraftig afskalning og afstødning af hud. Kontakt læge eller skadestue.

Voldsom, hurtigt udviklet gulsot med kvalme, opkastning og meget udtalt sløjhed. Kontakt læge eller skadestue.

Mørkerød urin, kraftige mavesmerter, psykiske forstyrrelse som f.eks. angst på grund af anfald af porfyri. Kontakt læge eller

skadestue.

Hoste, opspyt og feber på grund af lungebetændelse. Kontakt lægen.

Akut sindslidelse. Kontakt lægen.

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger: (Kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):

Diarré, sure opstød.

Almindelige bivirkninger: (Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

For højt blodtryk. Tal med lægen. For højt blodtryk skal behandles. Meget forhøjet blodtryk er alvorligt.

Vand i kroppen. Kontakt lægen.

Irritation i endetarmen.

Hovedpine, svimmelhed, susen for ørerne (Tinnitus).

Kvalme, opkastning, mavesmerter, luftafgang fra tarmen, appetitmangel, forstoppelse.

Udslæt og kløe.

Ikke almindelige bivirkninger: (Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

Almen sløjhed, tendens til infektioner, især halsbetændelse og høj feber på grund af forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer).

Kan blive alvorligt. Hvis du får feber, skal du straks kontakte lægen.

Astma, åndenød. Kontakt læge eller skadestue.

Depression. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.

Bleghed og træthed på grund af blodmangel. Kan være eller blive alvorlig. Tal med lægen.

Nældefeber, eksem og betændelse i huden.

Snue, overfølsomhed.

Søvnløshed, rastløs uro, irritabel adfærd, angst.

Sjældne bivirkninger: (Kan forekomme hos op til 1 ud af 1000 patienter):

Hjertebanken.

Søvnlignende bevidsthedssvækkelse.

Svien bag brystbenet, sure opstød, synkebesvær på grund af betændelse i spiserøret.

Mundbetændelse, betændelse i tungen.

Rødme af huden, feber med udslæt i ansigt og på arme og ben.

Udslæt på grund af solen eller solarium.

Mindre blødninger i hud og slimhinder.

Hårtab.

Meget sjældne bivirkninger: (Kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter):

Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være

livsfarligt. Ring 112.

Feber, træthed, sløjhed på grund af betændelse i blodkar. Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig bivirkning. Tal med lægen.

Dobbeltsyn og sløret syn. Kontakt lægen.

Prikkende, snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i huden.

Blæredannelse i huden.

Forværring af hæmorroider.

Mareridt, hukommelsesbesvær, forvirring, rysten.

Nedsat hørelse, smagsforstyrrelser.

Diclosup suppositorier kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse

laboratorieprøver, f.eks. urinprøver og blodprøver, herunder kolesterol- og levertal, som igen bliver normale, når behandlingen ophører.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er

medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Opbevar ikke Diclosup over 25 °C.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller

skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Diclosup indeholder:

Aktivt stof: Diclofenacnatrium. Hvert suppositorie indeholder henholdsvis 50 mg eller 100 mg.

Øvrige indholdsstoffer: Hårdfedt.

Udseende og pakningsstørrelser Udseende

Diclosup suppositorier er hvide eller råhvide.

Pakningsstørrelser

Diclosup 50 mg findes i pakninger med 10 og 50 stk.

Diclosup 100 mg findes i pakninger med 5, 10 og 50 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller:

2care4, Tømrervej 9, 6710 Esbjerg V

Diclosup svarer til Diclodan.

Denne indlægsseddel blev senest ændret marts 2018.

6. maj 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Diclosup, suppositorier (2care4)

0.

D.SP.NR.

9049

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Diclosup

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 suppositorie indeholder diclofenacnatrium 50 mg eller 100 mg.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Suppositorier (2care4).

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Reumatiske sygdomme og andre inflammatoriske lidelser. Dysmenoré uden organisk årsag.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Symptomerne behandles i så kort tid og med så lav dosis som muligt. Bivirkningerne kan

minimeres ved at anvende den laveste effektive dosis i så kort tid som muligt for at kontrollere

symptomerne (se pkt. 4.4).

Voksne:

Reumatiske sygdomme: 50-150 mg fordelt på 2-3 doser.

Dysmenoré: Initialt 50-100 mg, derefter 50 mg efter behov, dog højst 200 mg dagligt i 1 til 3

dage.

Børn og unge

Diclosup suppositorier på 50 mg er ikke anbefalet til børn og unge under 14 år.

Diclosup 100 mg suppositorier bør ikke anvendes til børn og unge.

dk_hum_58887_spc.doc

Side 1 af 12

Ældre

Lavest mulige effektive dosis bør anvendes (se pkt. 4.4).

Signifikante kardiovaskulære risikofaktorer

Patienter med signifikante kardiovaskulære risikofaktorer bør kun behandles med Diclosup efter

nøje overvejelse og kun med doser ≤100 mg dagligt ved behandling i mere end 4 uger (se pkt.

4.4).

Nedsat nyrefunktion:

Diclofenac er kontraindiceret til patienter med svær nyresvigt (se pkt. 4.3). Der er ikke udført

specifikke studier hos patienter med nedsat nyrefunktion, der kan derfor ikke gives

doseringsanbefalinger. Forsigtighed anbefales når Diclosup administreres til patienter med

mild til moderat nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4).

Nedsat leverfunktion:

Diclofenac er kontraindiceret til patienter med svær leversvigt (se pkt. 4.3). Der er ikke udført

specifikke studier hos patienter med nedsat leverfunktion, der kan derfor ikke gives

doseringsanbefalinger. Forsigtighed anbefales når Diclosup administreres til patienter med

mild til moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4)

4.3

Kontraindikationer

Diclosup er kontraindiceret ved:

Kronisk venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV)

Iskæmisk hjertesygdom

Perifer arteriel sygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom

Overfølsomhed over for diclofenac eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

Gastrointestinal blødning eller perforation i anamnesen i forbindelse med NSAID-

behandling.

Aktivt eller tilbagevendende gastrointestinalt ulcus eller gastrointestinal blødning (dvs. to

eller flere særskilte episoder af diagnosticeret ulcus eller blødning).

Svær lever eller nyreinsufficiens (se pkt. 4.4).

Alvorlig hjerteinsufficiens (se pkt. 4.4).

Svær trombocytopeni.

Ligesom ved behandling med andre NSAIDer er Diclosup kontraindiceret hos patienter,

hvor acetylsalicylsyre eller andre NSAIDer fremprovokerer astma, urticaria eller akut rinit.

Tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.6).

Proktit.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Patienter med væsentlige risikofaktorer for kardiovaskulære hændelser (f.eks.

hypertension, hyperlipidæmi, diabetes mellitus, rygning) bør kun behandles med

diclofenac efter nøje overvejelse. Da de kardiovaskulære risici ved brug af diclofenac kan

øges med dosis og behandlingsvarighed, bør den kortest mulige behandlingsvarighed og

den laveste effektive daglige dosis anvendes. Patientens behov for symptomlindring og

behandlingsrespons bør evalueres med jævne mellemrum.

Symptomerne behandles i så kort tid og med så lav dosis som muligt for at minimere

bivirkningerne af Diclosup (se pkt. 4.2 samt nedenstående om gastrointestinale og

kardiovaskulære risici).

Samtidig brug af andre NSAID-præparater inklusive selektive cyclooxygenase-2 (COX-2)

hæmmere bør undgås grundet manglende bevis for synergistisk gavnlig effekt og risiko for

addition af bivirkninger.

dk_hum_58887_spc.doc

Side 2 af 12

Forsigtighed er indiceret hos ældre ud fra et generelt medicinsk synspunkt. Det er især

anbefalet, at den laveste effektive dosis anvendes hos svagelige ældre eller ældre med lav

kropsvægt.

Som ved andre NSAIDer kan allergiske reaktioner, inklusive anafylaktiske/anafylaktoide

reaktioner, i sjældne tilfælde også opstå uden tidligere eksponering for diclofenac.

Ligesom andre NSAIDer, kan Diclosup på grund af diclofenacs farmakodynamiske egenskaber

maskere tegn og symptomer på infektion.

Gastrointestinale påvirkninger

Der er rapporteret gastrointestinale blødninger, ulcerationer eller perforationer, som kan

være fatale ved behandling med diclofenec og alle andre NSAID-præparater. Disse

bivirkninger er opstået på ethvert tidspunkt under behandlingen, med eller uden advarende

symptomer eller alvorlige gastrointestinale lidelser i anamnesen.

Kombinationsbehandling med slimhindebeskyttende midler (f.eks. misoprostol eller

protonpumpehæmmere) bør overvejes til disse patienter samt til patienter med behov for

samtidig behandling med lave doser acetylsalicylsyre eller andre stoffer, som sandsynligt

vil øge risikoen for gastrointestinale bivirkninger (se nedenstående og pkt. 4.5).

Patienter, særligt ældre, med gastrointestinal toksicitet i anamnesen bør rapportere alle

usædvanlige abdominale symptomer (særligt gastrointestinal blødning) i særdeleshed i

behandlingens startfase.

Patienter, der samtidig bruger medicin som øger risikoen for gastrointestinalt ulcus eller

blødning, såsom orale kortikosteroider, antikoagulantia som warfarin, selektive

serotoningenoptagshæmmere (SSRI) eller trombocythæmmende midler som

acetylsalicylsyre, bør rådes til forsigtighed (se pkt. 4.5).

Forsigtighed tilrådes ved behandling af patienter med gastrointestinale lidelser i anamnesen

(særligt colitis ulcerosa, Crohns sygdom), da behandling med NSAID-præparater kan

forværre disse tilstande (se pkt. 4.8).

Hvis gastrointestinal blødning eller ulceration opstår hos patienter i behandling med

Diclosup, skal behandlingen seponeres.

Kardiovaskulære og cerebrovaskulære påvirkninger

Patienter med hypertension og/eller mild til moderat hjerteinsufficiens i anamnesen bør

monitoreres og rådgives fyldestgørende, da væskeretention og ødemer er rapporteret i

forbindelse med brug af NSAID.

Kliniske forsøg og epidemiologiske data antyder, at der er en let forøget risiko for arterielle

tromboser (f.eks. myokardieinfarkt og slagtilfælde) ved brug af diclofenac, specielt i høje doser

(150 mg daglig) og ved langtidsbehandling.

Patienter med ukontrolleret hypertension, hjerteinsufficiens, diagnosticeret iskæmisk

hjertelidelse, perifer arteriel lidelse og/eller cerebrovaskulær lidelse bør kun behandles med

diclofenac efter nøje overvejelse. Ligeledes bør langtidsbehandling af patienter med risiko for

kardiovaskulære lidelser (f.eks. hypertension, hyperlipidæmi, diabetes mellitus eller rygning)

kun ske efter nøje overvejelse.

dk_hum_58887_spc.doc

Side 3 af 12

Hudreaktioner

Alvorlige hudreaktioner, som kan være fatale, er rapporteret meget sjældent i forbindelse med

brugen af NSAID-præparater, bl.a. exfoliativ dermatitis, Stevens-Johnson syndrom og toksisk

epidermal nekrolyse (TEN) (se pkt. 4.8). Risikoen for sådanne reaktioner synes at være størst

tidligt i behandlingen, idet de fleste hudreaktioner forekommer inden for behandlingens første

måned. Behandling med Diclosup bør straks seponeres ved symptomer som udslæt,

slimhindelæsioner eller anden overfølsomhedsreaktion.

Fertilitet

Anvendelse af diclofenac kan reducere fertiliteten og bør derfor ikke anvendes til kvinder, som

ønsker at blive gravide. For kvinder, som har problemer med at blive gravide, eller som

undersøges for infertilitet, bør seponering af diclofenac overvejes (se pkt. 4.6).

Leverpåvirkning

Tæt medicinsk overvågning er nødvendig ved udskrivning af Diclosup til patienter med nedsat

leverfunktion, da deres tilstand kan forværres.

Som ved andre NSAIDer kan en eller flere leverenzym-værdier stige. Gennem længerevarende

behandling med Diclosup er regelmæssig monitorering af leverfunktionen indiceret som en

forholdsregel. Hvis unormale leverfunktionsværdier varer ved eller forværres, hvis der

udvikles kliniske tegn eller symptomer på leversygdom, eller hvis andre manifestationer

kommer til udtryk (f.eks. eosinofili og udslæt), skal Diclosup seponeres. Hepatitis kan opstå

uden prodromale symptomer.

Der skal udvises forsigtighed ved brug af Diclosup til patienter med hepatisk porfyri, da det

kan udløse et anfald.

Nyrepåvirkning

Prostaglandiner har stor betydning for opretholdelsen af den renale blodgennemstrømning. Det er

derfor nødvendigt at udvise forsigtighed ved ordination af diclofenac til patienter med nedsat

hjerte- eller nyrefunktion, til patienter behandlet med nefrotoksiske lægemidler som f.eks.

ciclosporin samt til ældre patienter i diuretikabehandling og patienter med ekstracellulær

væskemangel f.eks. patienter, der rekonvalescerer efter større operationer. I ovennævnte tilfælde

anbefales det at monitorere nyrefunktionen. Evt. nyrepåvirkning er reversibel og svinder ved

ophør af behandlingen.

NSAIDer kan hæmme den diuretiske virkning og øge den kaliumbesparende virkning af

diuretika, hvilket gør det nødvendigt at kontrollere serum-kalium.

Hæmatologisk påvirkning

Ved længerevarende behandling med Diclosup, som med andre NSAIDer, anbefales

monitorering af blodtal.

Som andre NSAIDer, kan Diclosup midlertidigt hæmme blodpladeaggregationen. Patienter

med hæmostasedefekter skal monitoreres omhyggeligt.

Patienter, der behandles med orale antikoagulantia eller antidiabetika, bør monitoreres med

hensyn til overdosis i tilfælde af samtidig behandling med diclofenac. Der bør udføres

laboratorieprøver for at kontrollere, at den ønskede virkning af antikoagulantia opretholdes.

Isolerede tilfælde af hypoglykæmi og hyperglykæmiske virkninger, som kræver dosisjustering

af antidiabetiske midler, er indberettet.

Astma

dk_hum_58887_spc.doc

Side 4 af 12

Hos patienter med astma, sæsonbetinget allergisk rinit, hævelse af næseslimhinden (nasale

polypper), kronisk obstruktiv lungesygdom eller kroniske infektioner i luftvejene (især hvis

forbundet med allergisk rinitis-lignende symptomer), er reaktioner på NSAIDer ligesom

forværring af astma (såkaldt intolerens over for analgetika/analgetika-astma), Quinckes ødem

eller urticaria, mere hyppige end hos andre patienter. Derfor skal særlig forsigtighed udvises

hos disse patienter (være forberedt på opståen af kritisk situation). Dette gælder også for

patienter, der er allergiske over for andre substanser, f.eks.med hudreaktioner, pruritus eller

urticaria.

Medicinoverforbrugshovedpine:

Ved længerevarende brug af enhver type analgetika kan hovedpine udvikles eller forværres

(medicinoverforbrugshovedpine). Hovedpine udløst af overforbrug af analgetika bør ikke

behandles med dosisøgning. I sådanne tilfælde bør behandlingen seponeres.

Medicinoverforbrugshovedpine bør mistænkes hos patienter med hyppige eller daglige

hovedpineanfald på trods af (eller på grund af) regelmæssig brug af analgetika.

Advarsler

Det bør overvejes at seponere diclofenac mindst 1 dag før operation på grund af risiko for

forlænget blødningstid (se endvidere punkt 4.8).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Følgende interaktioner inkluderer dem observeret med Diclosup og/eller andre lægemiddelformer

af diclofenac.

Farmakodynamiske interaktioner:

Antikoagulantia:

NSAID-præparater kan forstærke effekten af antikoagulantia, såsom warfarin (se pkt. 4.4).

Selvom kliniske undersøgelser ikke ser ud til at indikere, at diclofenac påvirker effekten af

antikoagulantia, er der set isolerede tilfælde af en øget risiko for blødning hos patienter i samtidig

behandling med diclofenac og antikoagulantia. Tæt monitorering af disse patienter anbefales.

Trombocythæmmende midler:

Øget risiko for gastrointestinal blødning (se pkt. 4.4).

Selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRIer):

Samtidig administration af systemiske NSAIDer og SSRIer kan øge risikoen for gastrointestinal

blødning (se pkt. 4.4).

Diuretika og antihypertensive stoffer:

Ligesom andre NSAIDer, kan samtidig brug af diclofenac og diuretika eller antihypertensive

stoffer (f.eks. beta-blokkere, angiotensin converting enzyme (ACE) hæmmere) medføre en nedsat

antihypertensiv virkning. Kombinationer skal derfor administreres med forsigtighed og patienter,

især de ældre, skal have deres blodtryk målt med jævne mellemrum. Patienter skal indtage

tilstrækkelig væske, og det skal overvejes at overvåge nyrefunktion efter påbegyndelse af

kombinationsbehandling og derefter med jævne mellemrum, specielt for diuretika og ACE-

hæmmere pga. den øgede risiko for nyretoksisitet.

Samtidig behandling med kaliumbesparende stoffer kan forårsage øgede serum-kalium niveauer,

der derfor bør monitoreres hyppigt (se pkt. 4.4).

Andre NSAIDer:

Samtidig administration af diclofenac og andre systemiske NSAIDer, inklusive selektive

cyclooxygenase-2 (COX-2) hæmmere og acetylsalicylsyre, kan øge frekvensen af

gastrointestinale bivirkninger (se pkt. 4.4).

dk_hum_58887_spc.doc

Side 5 af 12

Antidiabetika:

Kliniske studier har vist, at diclofenac kan gives sammen med orale antidiabetika uden at påvirke

den kliniske effekt. Der har dog været isolerede tilfælde af både hypoglykæmiske og

hyperglykæmiske effekter, der har nødvendiggjort ændringer i dosis af det antidiabetiske præparat

ved behandling med diclofenac. Derfor er monitorering af blod-glucose niveauer anbefalet som en

forholdsregel ved kombinationsbehandling.

Kortikosteroider:

Øget risiko for gastrointestinalt ulcus eller blødning (se pkt. 4.4).

Quinoloner - antibakterelle midler:

Der har været isolerede tilfælde af kramper, der kan have været forårsaget af samtidig brug af

quinoloner og NSAIDer. Der bør derfor udvises forsigtighed, når anvendelsen af et quinolon

overvejes hos patienter, der allerede behandles med et NSAID.

Lipidmodificerende midler: Colestyramin, colestipol

Mulig mekanisme: Nedsætter absorptionen af diclofenac i mave-tarmkanalen.

Effekt: Nedsat biotilgængelighed af diclofenac. Kombinationen kan anvendes med forskudt

indtagelsestidspunkt. Diclofenac bør indtages 4 timer før colestyramin, colestipol.

Farmakokinetiske interaktioner:

Lithium:

Hvis anvendt samtidig, kan diclofenac øge plasmakoncentrationerne af lithium. Monitorering af

serum-lithium niveauer anbefales.

Digoxin:

Hvis anvendt samtidig, kan diclofenac øge plasmakoncentrationerne af digoxin. Monitorering af

serum-digoxin niveauer anbefales.

Heparin (parenteral administration): Øget blødningsrisiko (hæmning af trombocytfunktion og

øgede gastrointestinale bivirkninger af NSAID'er).

Methotrexat:

Forsigtighed anbefales, når NSAIDer administreres mindre end 24 timer før eller efter behandling

med methotrexat, da koncentrationen af methotrexat kan stige, og toksiciteten af stoffet øges.

Ciclosporin og tacrolimus:

Diclofenac kan, som andre NSAIDer, øge nefrotoksiciteten af ciclosporin og tacrolimus på grund

af effekten på nyreprostaglandinerne. Derfor skal diclofenac gives i lavere doser end man normalt

ville anvende hos patienter, der ikke er i behandling med ciclosporin og tacrolimus.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Tredje trimester:

Prostaglandinsyntesehæmmere er kontraindiceret under tredje trimester af graviditeten, da

prostaglandinsyntesehæmmere under tredje trimester af graviditeten kan udsætte fosteret for:

Kardiopulmonær toksicitet (for tidlig lukning af ductus arteriosus og pulmonær

hypertension).

Renal dysfunktion som kan lede til nyresvigt og dermed en reduceret mængde fostervand.

Og ved graviditetens slutning kan prostaglandinsyntesehæmmere udsætte moderen og det

nyfødte barn for:

dk_hum_58887_spc.doc

Side 6 af 12

Forlænget blødningstid som følge af en nedsat aggregationsevne for trombocytterne,

hvilket kan forekomme selv ved meget lave doser.

Hæmning af livmoderkontraktioner, hvilket kan resultere i for sen eller forlænget fødsel.

Første og andet trimester:

Prostaglandinsyntesehæmmere bør kun anvendes på tvingende indikation under første og andet

trimester af graviditeten, og dosis bør være så lav og behandlingstiden så kort som muligt.

Fertilitet

NSAID bør ikke anvendes til kvinder, som ønsker at blive gravide, da

prostaglandinsyntesehæmmere menes at kunne nedsætte fertiliteten.

Hvis behandling med NSAID er nødvendig, bør behandlingen være så kortvarig og i så lave

doser som muligt. Virkningen på fertiliteten er reversibel.

NSAIDs hæmning af prostaglandinsyntesen kan have en skadelig indvirkning på graviditeten

og/eller den embryonale/føtale udvikling. Data fra epidemiologiske studier tyder på en øget

risiko for spontan abort og for medfødte misdannelser i barnets hjerte samt gastroschisis ved

brug af prostaglandinsyntesehæmmere under den tidlige graviditet. Den absolutte risiko for

medfødte misdannelser i hjertet stiger fra mindre end 1 % til cirka 1,5 %. Risikoen menes at

stige med øget dosis og behandlingsvarighed.

Hos dyr har administration af prostaglandinsyntesehæmmere vist sig at medføre en øget

hyppighed af præ- og postimplantationstab samt embryo-/fosterdød. Endvidere er der fundet en

øget forekomst af flere misdannelser, herunder kardiovaskulære hos dyr, der har været

eksponeret for en prostaglandinsyntesehæmmer under den organudviklende periode.

I standard prækliniske dyrestudier var der ikke bevis for at diclofenac havde teratogent

potentiale hos mus, rotter eller kaniner (se pkt. 5.3).

Amning

Diclosup kan anvendes i ammeperioden efter en vurdering, der nøje bør afveje fordelene ved

behandling for moderen med fordelene ved amning for barnet.

Diclofenac udskilles i modermælken, men ved amning ventes der ingen påvirkning af barnet ved

terapeutiske doser.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Diclosup kan på grund af bivirkninger som visuelle forstyrrelser, svimmelhed,

bevidsthedssvækkelse eller andre forstyrrelser i centralnervesystemet påvirke evnen til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre eller moderat grad.

4.8

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger er gastrointestinalt relaterede. Der kan forekomme

peptisk ulcus, perforation eller gastrointestinal blødning, som kan være fatal, især hos

ældre (se pkt. 4.4).

Undersøgelser

Almindelig (>1/100 og <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Forhøjede transaminaseværdier som ALAT

og ASAT.

Signifikant forhøjede transaminaseværdier

som ALAT og ASAT.

dk_hum_58887_spc.doc

Side 7 af 12

Hjerte

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 og <1/1.000)

Meget sjælden (<1/10.000)

Hjerteinsufficiens hos patienter med

begrænset hjertefunktion.

Hjertebanken, hjerteinsufficiens.

Brystsmerter, myokardieinfarkt.

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 og <1/1.000)

Trombocytopeni, leukopeni, anæmi (inkl.

hæmolytisk og aplastisk anæmi).

Agranulocytose, hæmolytisk anæmi, hvoraf

få er fatale, hæmning af

trombocytaggregation og forlænget

blødningstid.

Nervesystemet

Almindelig (>1/100 og <1/10)

Sjælden (>1/10.000 og <1/1.000)

Meget sjælden (<1/10.000)

Hovedpine, svimmelhed.

Bevidsthedssvækkelse.

Paræstesi, hukommelsesbesvær, kramper,

rysten, smagsforstyrrelser, cerebrovaskulære

tilfælde.

Øjne

Meget sjælden (<1/10.000)

Synsforstyrrelser, sløret syn, dobbeltsyn.

Øre og labyrint

Almindelig (>1/100 og <1/10)

Meget sjælden (<1/10.000)

Vertigo, tinnitus.

Nedsat hørelse.

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Meget sjælden (<1/10.000)

Bronkospasmer, astma (inkl. dyspnø).

Pneumonit.

Mave-tarmkanalen

Meget almindelig (

1/10)

Almindelig (>1/100 og <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 og <1/1.000)

Diarré, dyspepsi.

Kvalme, opkastning, abdominalsmerter,

flatulens, appetitløshed, forstoppelse,

gastrointestinalt ulcus (med eller uden

blødning eller perforation), gastrointestinal

blødning.

Gastrit, blodig opkastning, blodig diarré,

melæna.

Colit (inkl. blødende colit og forværring af

dk_hum_58887_spc.doc

Side 8 af 12

colitis ulcerosa eller Crohns sygdom),

stomatit, glossit, spiserørslidelser, intestinale

strikturer, pancreatit.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 og <1/1.000)

Nedsat nyrefunktion med natrium- og

kalium-forstyrrelser og ødemer.

Akut nyresvigt, blod i urinen, proteinuri,

nefrotisk syndrom, interstitiel nefrit, renal

papillær nekrose.

Hud og subkutant væv

Almindelig (>1/100 og <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 og <1/1.000)

Meget sjælden (<1/10.000)

Udslæt, pruritus.

Urticaria, eksem, dermatit.

Erytem, erythema multiforme, exfoliativ

dermatit, hårtab, fototoksisk dermatit,

purpura, allergisk purpura.

Bulløse reaktioner, Stevens-Johnson

syndrom, toksisk epidermal nekrolyse

(Lyell’s syndrom).

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget sjælden (<1/10.000)

Rabdomyolyse, der fører til nyresvigt.

Metabolisme og ernæring

Almindelig (>1/100 og <1/10)

Væskeretention.

Infektioner og parasitære sygdomme

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Meget sjælden (<1/10.000)

Rinit.

Aseptisk meningit.

Kirurgiske og medicinske procedurer

Sjælden (>1/10.000 og <1/1.000)

Forlænget blødningstid

Vaskulære sygdomme

Almindelig (>1/100 og <1/10)

Meget sjælden (<1/10.000)

Hypertension.

Vaskulit.

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig (>1/100 og <1/10)

Meget sjælden (<1/10.000)

Irritation af applikationssted, ødemer.

Eksacerbation af hæmorider.

Immunsystemet

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 og <1/1.000)

Overfølsomhedsreaktioner.

Anafylaktiske og anafylaktoide reaktioner

dk_hum_58887_spc.doc

Side 9 af 12

Meget sjælden (<1/10.000)

inkl. hypotension og chok.

Angioneurotisk ødem (inkl. ansigtsødem).

Lever og galdeveje

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 og <1/1.000)

Meget sjælden (<1/10.000)

Hepatit, gulsot.

Leverlidelser.

Fulminant hepatit, forværring af porfyri.

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100)

Meget sjælden (<1/10.000)

Søvnløshed, agitation, depression,

irritabilitet, angst.

Desorientering, mareridt, psykotisk lidelse.

Disponerede patienter med nedsat nyrefunktion, nedsat leverfunktion, kongestiv hjertesvigt,

diabetes mellitus eller sepsis, patienter i behandling med diuretika eller andre nefrotoksiske

stoffer samt ældre:

Det bør overvejes at seponere diclofenac mindst 1 dag før operation på grund af risiko for

forlænget blødningstid.

Kliniske forsøg og epidemiologiske data tyder på, at der er en øget risiko for arterielle

tromboser (f.eks. myokardieinfarkt og apopleksi) ved brug af diclofenac, især ved brug af

høje doser (150 mg) og ved langtidsbehandling (se pkt. 4.3 og 4.4).

I sjældne tilfælde ses impotens. Kausal relation til diclofenac uklar.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør

løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale

anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.

4.9

Overdosering

Der er ikke noget typisk klinisk billede af overdosering med diclofenac.

Symptomer

Kvalme og opkastning, mavesmerter, cerebrale symptomer (svimmelhed, ataksi stigende til

coma og kramper), gastrointestinal blødning, diarré, påvirkning af lever- og nyrefunktion,

tendens til ødemer, hypotension, respiratorisk depression, evt. koagulationsforstyrrelser.

Ved alvorlig forgiftning: akut nyresvigt og leverskade.

Behandling

Symptomatisk og understøttende. Hvis berettiget: Udtømning af mave, kul.

dk_hum_58887_spc.doc

Side 10 af 12