Diclofenacnatrium "Orifarm" 75 mg depottabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
DICLOFENACNATRIUM
Tilgængelig fra:
Orifarm A/S
ATC-kode:
M01AB05
INN (International Name):
diclofenac sodium
Dosering:
75 mg
Lægemiddelform:
depottabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
50321
Autorisation dato:
2012-06-19

27. november 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Diclofenacnatrium Orifarm, depottabletter (Orifarm)

0.

D.SP.NR.

6659

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Diclofenacnatrium Orifarm

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver depottablet indeholder 75 mg eller 100 mg diclofenacnatrium.

Hver tablet indeholder 90,8 mg eller 119 mg sukrose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depottabletter (Orifarm)

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Symptomatisk behandling af

Inflammatoriske og degenerative former for reumatisme: Rheumatoid arthritis,

osteoarthritis inklusive spondylartrosis.

Periarthritis humeroscapularis (grundet den analgetiske effekt af diclofenacnatrium).

Siden formuleringen af dette lægemiddel er en depotformulering, er produktet ikke

indiceret, hvis der ønskes en hurtig indsættende virkning (smertelindring).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Generel information

Dosis bør justeres individuelt. Bivirkningerne kan minimeres ved at anvende den laveste

effektive dosis i så kort tid som muligt til at kontrollere symptomerne (se pkt. 4.4).

dk_hum_50321_spc.doc

Side 1 af 15

Dosering

Voksne

Depottabletter 75 mg

Den anbefalede daglige begyndelsesdosis er 75-150 mg administreret som Diclofenacnatrium

75 mg en eller to gange daglig.

I tilfælde af mild sygdom og ved langtidsbehandling er 75 mg dagligt normalt tilstrækkeligt.

Den maksimale daglige dosis er 150 mg.

Depottabletter 100 mg

Den anbefalede daglige begyndelsesdosis er 100-150 mg administreret som

Diclofenacnatrium 100 mg tabletter en gang daglig. Den daglige dosis kan øges op til 150 mg

diclofenac ved supplerende behandling med diclofenacnatrium 25 eller 50 mg enterotabletter

eller suppositorier.

I tilfælde af mild sygdom og ved langtidsbehandling er 100 mg dagligt normalt tilstrækkeligt.

Den maksimale daglige dosis er 150 mg.

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

Diclofenac er kontraindiceret til patienter med svært nedsat nyrefunktion eller nyresvigt (se

pkt. 4.3).

Der er ikke udført specifikke studier hos patienter med nedsat nyrefunktion. Der kan derfor

ikke gives specifikke doseringsanbefalinger. Forsigtighed anbefales, når diclofenac

administreres til patienter med mildt til moderat nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4).

Nedsat leverfunktion

Diclofenac er kontraindiceret til patienter med svært nedsat leverfunktion eller leversvigt (se

pkt. 4.3).

Der er ikke udført specifikke studier hos patienter med nedsat leverfunktion. Der kan derfor

ikke gives specifikke doseringsanbefalinger. Forsigtighed anbefales, når diclofenac

administreres til patienter med mildt til moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Diclofenacnatrium er ikke anbefalet til brug for børn pga. dosisstørrelse.

Ældre

Ældre patienter bør behandles med den mindste effektive dosis (se også pkt. 4.4).

Administration

Hvor symptomerne er mest udtalte i løbet af natten eller om morgenen, bør

Diclofenacnatrium tabletter helst indtages om aftenen.

Diclofenacnatrium tabletter bør ikke deles eller tygges.

Tabletterne skal helst synkes hele med væske i forbindelse med et måltid.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Aktivt sår, blødning eller perforation i mave eller tarm (se også pkt. 4.4)

dk_hum_50321_spc.doc

Side 2 af 15

Patienter med gastrointestinal blødning eller perforation relateret til tidligere NSAID-terapi

i anamnesen (se pkt. 4.4 og 4.8).

Patienter med aktivt eller tidligere tilbagevendende ulcus pepticum/blødning (to eller flere

tydelige episoder af konstateret ulceration eller blødning) (se pkt. 4.4 og 4.8).

Sidste graviditetstrimester (se pkt. 4.6).

Svært nedsat leverfunktion og leversvigt (se pkt. 4.4).

Svært nedsat nyrefunktion og nyresvigt (se pkt. 4.4).

Som ved andre NSAID’er er Diclofenacnatrium kontraindiceret til patienter, hos hvem

astmaanfald, urticaria eller akut rhinit bliver fremprovokeret af acetylsalicylsyre eller andre

NSAID’er (se pkt. 4.4 og 4.8).

Aktive blødninger eller blødningsforstyrrelser.

Bloddyskrasi.

Knoglemarvshæmning.

Kronisk venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV)

Iskæmisk hjertesygdom

Perifer arteriel sygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Symptomerne behandles med så lav dosis og i så kort tid som muligt for at minimere

bivirkningerne af diclofenac (se pkt. 4.2 samt nedenstående om gastrointestinale og

kardiovaskulære risici). Diclofenacnatrium bør administreres med forsigtighed til patienter,

der lider af lupus erythematosus systematicus og blandet bindevævssygdom.

Som andre lægemidler, der hæmmer cyclo-oxygenasen/prostaglandinsyntesen, kan

diclofenacnatrium nedsætte fertiliteten og er ikke anbefalet til kvinder, der planlægger en

graviditet. Hos kvinder med nedsat fertilitet, eller som skal undersøges for nedsat fertilitet, bør

seponering af diclofenacnatrium overvejes.

Gastrointestinale påvirkninger

Gastrointestinal blødning, ulceration eller perforation, der kan være dødelig, er blevet

observeret ved behandling med alle NSAID’er, inklusive diclofenac, og kan forekomme på et

hvilket som helst tidspunkt under behandlingen, med eller uden advarselssymptomer eller

tidligere tilfælde af alvorlige gastrointestinale lidelser. Ældre får oftere bivirkninger ved brug

af NSAID-præparater. I tilfælde af gastrointestinal blødning eller ulceration hos patienter i

behandling med diclofenac skal diclofenac seponeres.

Som med alle NSAID’er, inklusive diclofenac er tæt medicinsk overvågning nødvendigt og

der skal udvises særlig forsigtighed, når diclofenac udskrives til patienter med symptomer, der

tyder på gastrointestinale lidelser eller med formodet gastrointestinal ulceration, blødning

eller perforation i anamnesen (se pkt. 4.8). Risikoen for gastrointestinale blødninger er større

med stigende NSAID-doser og hos patienter med mavesår i anamnesen, især hvis det er

kompliceret med blødning eller perforation og hos ældre patienter.

For at reducere risikoen for gastrointestinal toksicitet hos patienter med ulcus i anamnesen,

specielt hvis kompliceret med blødning og perforation og hos ældre, skal behandlingen startes

og vedligeholdes ved den lavest mulige effektive dosis.

Kombinationsbehandling med slimhindebeskyttende midler (f.eks. protonpumpehæmmere

eller misoprostol) bør overvejes til disse patienter samt til patienter med behov for samtidig

dk_hum_50321_spc.doc

Side 3 af 15

behandling med lave doser acetylsalicylsyre eller andre stoffer, som sandsynligt vil øge

risikoen for gastrointestinale bivirkninger (se nedenstående og pkt. 4.5).

Patienter, særligt ældre, med gastrointestinal toksicitet i anamnesen bør rapportere alle

usædvanlige abdominale symptomer (særligt gastrointestinal blødning). Der skal udvises

forsigtighed hos patienter, der samtidig bruger medicin, som øger risikoen for gastrointestinalt

ulcus eller blødning, såsom orale kortikosteroider, antikoagulantia som warfarin, selektive

serotoningenoptagshæmmere (SSRI) eller trombocythæmmende lægemidler som

acetylsalicylsyre (se pkt. 4.5).

Tæt medicinsk overvågning og forsigtighed tilrådes også ved behandling af patienter med

colitis ulcerosa eller Crohns sygdom, da behandling med NSAID-præparater kan forværre

disse tilstande (se pkt. 4.8).

Præeksisterende astma

Hos patienter med astma, sæsonbetinget allergisk rinit, hævelse af næseslimhinden (nasale

polypper), kronisk obstruktiv lungesygdom eller kroniske infektioner i luftvejene (især hvis

forbundet med allergisk rhinitis-lignende symptomer) er reaktioner på NSAID’er ligesom

forværring af astma (såkaldt intolerans over for analgetika/analgetika-astma), Quinckes ødem

eller urticaria, mere hyppige end hos andre patienter. Derfor skal særlig forsigtighed udvises

hos disse patienter (være forberedt på opståen af kritisk situation). Dette gælder også for

patienter, der er allergiske over for andre substanser, f.eks. med hudreaktioner, pruritus eller

urticaria.

Hudreaktioner

Alvorlige hudreaktioner, heraf nogle dødelige, inklusive eksfoliativ dermatitis, Stevens-

Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse, er sjældent set i forbindelse med brug af

NSAID’er, inklusive Diclofenacnatrium ”Orifarm” (se pkt. 4.8). Patienter har tilsyneladende

størst risiko for disse reaktioner tidligt i behandlingsforløbet, idet størstedelen af reaktionerne

optræder inden for den første måned af behandlingen. Diclofenac bør seponeres ved første

tegn på udslæt, læsioner på slimhinder eller andre tegn på overfølsomhed.

Som ved andre NSAID’er, kan allergiske reaktioner, inklusive anafylaktiske/anafylaktoide

reaktioner også i sjældne tilfælde opstå med diclofenac uden tidligere eksponering for det

aktive stof.

Leverpåvirkning

Tæt medicinsk overvågning er nødvendig ved anvendelse af diclofenac til patienter med

nedsat leverfunktion, da deres tilstand kan forværres.

Som ved andre NSAID’er, inklusive diclofenac, kan en eller flere leverenzym-værdier stige.

Gennem længerevarende behandling med diclofenac er regelmæssig monitorering af

leverfunktionen indiceret som en forholdsregel. Hvis unormale leverfunktionsværdier varer

ved eller forværres, hvis der udvikles kliniske tegn eller symptomer på leversygdom, eller

hvis andre manifestationer kommer til udtryk (f.eks. eosinofili og udslæt), skal diclofenac

seponeres. Hepatitis kan opstå ved brug af diclofenac uden prodromale symptomer.

Der skal udvises forsigtighed ved brug af diclofenac til patienter med hepatisk porfyri, da det

kan udløse et anfald.

dk_hum_50321_spc.doc

Side 4 af 15

Nyrepåvirkning

Da væskeretention og ødem har været rapporteret ved NSAID-terapi, er særlig forsigtighed

påkrævet hos patienter med nedsat hjerte- eller nyrefunktion, tidligere hypertension, hos

ældre, hos patienter, der samtidig behandles med diuretika eller lægemidler, der kan have

signifikant indvirkning på nyrefunktionen og til patienter med ekstracellulær

volumendepletering af en hvilken som helst årsag, f.eks. før eller efter stort kirurgisk indgreb.

Det anbefales af forebyggende grunde at overvåge nyrefunktionen, når diclofenac bruges i

sådanne tilfælde. Når behandlingen afsluttes, genfinder patienten som regel sin tilstand, som

den var inden behandlingen.

Når NSAID’er, inklusive diclofenac, kombineres med diuretika, ACE-hæmmere eller

angiotensin II receptor antagonister, kan risikoen for en nedsættelse af nyrefunktionen,

inklusive akut nyresvigt, være forøget hos nogle patienter, især når nyrefunktionen er

kompromitteret (se pkt. 4.5).

Kardiovaskulære og cerebrovaskulære påvirkninger

Patienter med hypertension og/eller hjerteinsufficiens (NYHA I) i anamnesen bør monitoreres

og rådgives fyldestgørende, da væskeretention og ødemer er rapporteret i forbindelse med

brug af NSAID.

Kliniske forsøg og epidemiologiske data tyder på, at der er en øget risiko for arterielle

trombotiske hændelser (f.eks. myokardieinfarkt og slagtilfælde) ved brug af diclofenac, især

ved brug af høje doser (150 mg daglig) og ved langtidsbehandling.

Patienter med hjerteinsufficiens (NYHA I) eller væsentlige risikofaktorer for kardiovaskulære

hændelser (f.eks. hypertension, hyperlipidæmi, diabetes mellitus, rygning) bør kun behandles

med diclofenac efter nøje overvejelse (se pkt. 4.3 vedrørende kardiovaskulære patienter, til

hvem der ikke bør ordineres diclofenac).

Da de kardiovaskulære risici ved brug af diclofenac kan øges med dosis og

behandlingsvarighed, bør den kortest mulige behandlingsvarighed og den laveste effektive

daglige dosis anvendes. Patientens behov for symptomlindring og behandlingsrespons bør

evalueres med jævne mellemrum.

Patienter skal være opmærksomme på tegn og symptomer på alvorlige arterielle trombotiske

hændelser (f.eks. smerter i brystet, åndenød, svaghed, sløret tale), som kan opstå uden varsel.

Patienter skal søge lægehjælp omgående, hvis noget af ovenstående opstår.

Hæmatologisk påvirkning

Ved længerevarende behandling med Diclofenacnatrium ”Orifarm”, som med andre

NSAID’er, anbefales monitorering af blodtal.

Som andre NSAID’er, kan Diclofenacnatrium ”Orifarm” midlertidigt hæmme

blodpladeaggregationen og forlænge blødningstiden. Patienter med hæmostasedefekter skal

monitoreres omhyggeligt.

Ældre

Forsigtighed er indiceret hos ældre ud fra et generelt medicinsk synspunkt. Det er især

anbefalet, at den laveste effektive dosis anvendes hos svagelige ældre eller patienter med lav

kropsvægt.

dk_hum_50321_spc.doc

Side 5 af 15

Ældre patienter har større sandsynlighed for at nyre-, hjertekar- og leverfunktionen nedsættes,

så omhyggelig overvågning er påkrævet for disse patienter.

Ældre patienter har en forøget hyppighed af bivirkninger overfor NSAID’er, specielt

gastrointestinal blødning og perforation, som kan være fatal (se pkt. 4.2).

Interaktion med NSAID’er

Samtidig brug af diclofenac og systemiske NSAID’er, inklusive selektive cyclo-oxygenase-2

(COX-2) hæmmere, bør undgås pga. manglende bevis for synergistisk gavnlig effekt og risiko

for additive bivirkninger (se pkt. 4.5).

Maskering af tegn på infektion

Ligesom andre NSAID’er, kan diclofenac på grund af dets farmakodynamiske egenskaber

maskere tegn og symptomer på infektion.

I sjældne tilfælde kan varicella være årsag til alvorlige infektiøse komplikationer i hud og

bløddele. På nuværende tidspunkt kan det ikke udelukkes, at NSAID’er kan medvirke til at

forværre disse infektioner. Det tilrådes derfor at undgå brugen af diclofenac i tilfælde af

varicella-infektion.

Diclofenacnatrium ”Orifarm” indeholder natrium og saccharose

Dette lægemiddel indeholder saccharose. Bør ikke anvendes til patienter med hereditær

fructoseintolerans, glucose/galactosemalabsorption og sucrase-isomaltasemangel.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. depottablet, dvs. den er

i det væsentlige natriumfri.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

A.

Observerede interaktioner, der skal tages i betragtning

Potente CYP2C9-hæmmere

Der bør udvises forsigtighed når diclofenac ordineres sammen med CYP2C9-hæmmere

(såsom fluconazol, amiodaron, voriconazol og sulfinpyrazon), der kan resultere i en

signifikant stigning af maksimal plasmakoncentration og eksponering af diclofenac, som

følge af hæmning af diclofenacs metabolisme. Samtidig administration af voriconazol

resulterede i en stigning i diclofenacs AUC og C

med henholdsvis 78 % og 114 %.

Litium

Samtidig brug af diclofenac kan give forhøjede plasmakoncentrationer af litium. Monitorering

af litiumniveauerne anbefales.

Digoxin

Samtidig brug af diclofenac kan give forhøjede plasmakoncentrationer af digoxin.

Monitorering af digoxinniveauerne anbefales.

Diuretika og antihypertensive lægemidler

Ligesom andre NSAID’er, kan samtidig brug af diclofenac og diuretika eller antihypertensive

stoffer medføre en nedsat antihypertensiv virkning. Kombinationer skal derfor administreres

dk_hum_50321_spc.doc

Side 6 af 15

med forsigtighed, og patienter, især de ældre, skal have deres blodtryk målt med jævne

mellemrum. NSAID’er (inklusive diclofenac) kombineret med diuretika, ACE-hæmmere eller

angiotensin II receptor antagonister kan øge risikoen for nedsættelse af nyrefunktionen,

inklusive akut nyresvigt (der som regel er reversibel) hos nogle patienter, især hvis

nyrefunktionen er komprommiteret (f.eks. hos dehydrerede eller ældre patienter). Derfor bør

denne kombination administreres med forsigtighed, især hos ældre. Patienter skal indtage

tilstrækkelig væske, og det skal overvejes at overvåge nyrefunktion efter påbegyndelse af

kombinationsbehandling og derefter med jævne mellemrum, specielt for diuretika og ACE-

hæmmere pga. den øgede risiko for nyretoksicitet (se pkt. 4.4).

Ciclosporin

Ligesom andre NSAID’er kan diclofenac øge nefrotoksiciteten af ciclosporin på grund af

effekten på renale prostaglandiner. Derudover er det rapporteret, at ciclosporin kan forøge

plasmakoncentrationerne af diclofenac med ca. 100 %. Derfor skal diclofenac gives i mindre

doser end dem, der gives til patienter, der ikke får ciclosporin.

Lægemidler som kan forårsage hyperkaliæmi

Samtidig behandling med kaliumbesparende diuretika, ciclosporin, tacrolimus eller

trimethoprim kan forårsage øgede serum-kalium niveauer, som derfor bør monitoreres

hyppigt (se pkt. 4.4).

Quinolon-antibiotika

Der har været isolerede rapporter om kramper, som kan skyldes samtidig brug af quinoloner

og NSAID’er.

B.

Forventede interaktioner, der skal tages i betragtning:

Andre NSAID’er og kortikosteroider

Samtidig administration af diclofenac og andre systemiske NSAID’er eller kortikosteroider

kan øge frekvensen af gastrointestinale bivirkninger (se pkt. 4.4). Samtidig administration af

acetylsalicylsyre nedsætter plasmakoncentrationen af diclofenac, uden kompromitterende

klinisk virkning.

Antikoagulantia og trombocythæmmende lægemidler

Forsigtighed anbefales, da samtidig administration kan øge risikoen for blødning (se pkt. 4.4).

Selvom kliniske undersøgelser ikke ser ud til at indikere at diclofenac påvirker effekten af

antikoagulantia, er der set tilfælde af en øget risiko for blødning hos patienter i samtidig

behandling med diclofenac og antikoagulantia. Tæt overvågning af disse patienter anbefales.

Selektive serotonin genoptagshæmmere (SSRI’er)

Samtidig administration af systemiske NSAID’er, herunder diclofenac og SSRI’er kan øge

risikoen for gastrointestinal blødning (se pkt. 4.4).

Antidiabetika

Kliniske studier har vist at diclofenac kan gives sammen med perorale antidiabetika uden at

have indflydelse på deres kliniske effekt. Dog er der ved samtidig behandling med diclofenac

rapporteret om isolerede tilfælde af både hypoglykæmi og hyperglykæmi, der nødvendiggør

ændringer i dosis af antidiabetika. Derfor anbefales det at monitorere blodsukkerniveauet

præventivt under samtidig behandling.

dk_hum_50321_spc.doc

Side 7 af 15

Phenytoin

Når phenytoin anvendes samtidig med diclofenac, anbefales det at monitorere

plasmakoncentrationen af phenytoin, på grund af en forventet stigning i eksponering af

phenytoin.

Methotrexat

Diclofenac kan hæmme den tubulære renale clearance af methotrexat, hvorved

methotrexatniveauet øges. Forsigtighed er påkrævet når NSAID’er, inklusive diclofenac,

gives mindre end 24 timer før eller efter behandling med methotrexat, da koncentrationen af

methotrexat i blodet kan stige, og toksiciteten af dette stof forøges.

Colestipol og colestyramin

Colestipol/colestyramin kan forsinke eller nedsætte absorptionen af diclofenac. Det anbefales

derfor at diclofenac tages mindst 1 time før eller 4 til 6 timer efter administration af colestipol/

colestyramin.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Hæmning af prostaglandinsyntesen kan have skadelig indvirkning på graviditeten og/eller

den embryonale/føtale udvikling. Data fra epidemiologiske studier tyder på en øget risiko

for spontan abort og for medfødte misdannelser i barnets hjerte og gastroschisis ved brug

af prostaglandinsyntesehæmmere under den tidlige graviditet. Den absolutte risiko for

medfødte misdannelser i hjertet stiger fra under 1 % til cirka 1,5 %. Risikoen menes at

stige med øget dosis og behandlingsvarighed.

Hos dyr har administration af prostaglandinsyntesehæmmere vist at medføre en øget

hyppighed af præ- og postimplantationstab samt embryo-/fosterdød. Der er desuden fundet

en øget forekomst af forskellige misdannelser, herunder kardiovaskulære, hos dyr, der har

været eksponeret for en prostaglandinsyntesehæmmer under den organudviklende periode.

I standard prækliniske dyrestudier var der ikke bevis for at diclofenac havde teratogent

potentiale hos mus, rotter eller kaniner. Under første og andet trimester af graviditeten bør

diclofenac kun anvendes på tvingende indikation. Hvis diclofenac anvendes af en kvinde,

som ønsker at blive gravid, eller under første og andet trimester af graviditeten, bør dosis

være så lav og behandlingstiden så kort som muligt.

I tredje trimester af graviditeten kan prostaglandinsyntesehæmmere udsætte fosteret for:

Forlænget blødningstid som følge af en nedsat aggregationsevne for trombocytterne,,

hvilket kan forekomme selv ved meget lave doser

Hæmning af livmoderkontraktioner, hvilket kan resultere i forsinket eller forlænget

fødsel

I graviditetens slutning kan prostaglandinsyntesehæmmere udsætte moderen og det nyfødte

barn for:

Forlænget blødningstid som følge af en nedsat aggregationsevne for trombocytterne,,

hvilket kan forekomme selv ved meget lave doser

Hæmning af livmoderkontraktioner, hvilket kan resultere i forsinket eller forlænget

fødsel

Grundet ovenstående er diclofenac kontraindiceret under tredje trimester af graviditeten.

dk_hum_50321_spc.doc

Side 8 af 15

Amning

Ligesom andre NSAID’er udskilles diclofenac i små mængder i modermælken. For at undgå

bivirkninger hos barnet bør diclofenac derfor ikke administreres i ammeperioden.

Fertilitet

Brug af diclofenac kan, som med andre NSAID’er, nedsætte kvindens fertilitet og det

anbefales ikke til kvinder, der planlægger en graviditet. Seponering af diclofenac bør

overvejes for kvinder, der har undfangelsesvanskeligheder, eller der undersøges for nedsat

fertilitet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning

Diclofenacnatrium påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj

eller betjene maskiner. Patienter, der oplever bivirkninger som visuelle forstyrrelser,

svimmelhed, vertigo, døsighed eller andre forstyrrelser i centralnervesystemet under

behandling med diclofenac, bør dog ikke føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Bivirkninger set i kliniske forsøg og/eller spontane eller litteratursager (Tabellen nedenfor)

er listet i henhold til MedDRA systemorganklasse. Inden for hver enkelt frekvensgruppe

skal bivirkningerne opstilles efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger skal

anføres først. For hver enkelt bivirkning er den tilsvarende frekvenskategori angivet i

henhold til følgende konvention (CIOMS III): meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥/100

til <1/10); ikke almindelig (≥1/1000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1000); meget

sjælden (<1/10.000); ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Følgende bivirkninger inkluderer dem, der er rapporteret for diclofenac enterotabletter

og/eller andre farmaceutiske former af diclofenac med enten kort- eller langtidsbrug.

Tabel 1: Bivirkninger

Blod og lymfesystem

Meget sjælden:

Thrombocytopeni, leukopeni, anæmi (inklusive hæmolytisk

og aplastisk anæmi), agranulocytose

Immunsystemet

Sjælden:

Overfølsomhedsreaktioner, anafylaktiske og anafylaktoide

reaktioner (inklusive hypotension og shock)

Meget sjælden:

Angioødem (inklusive ansigtsødem)

Psykiske forstyrrelser

Meget sjælden:

Desorientering, depression, søvnløshed, mareridt,

irritabilitet, psykotisk lidelse, angst

Nervesystemet

Almindelig

Hovedpine, svimmelhed

Sjælden:

Somnolens

Meget sjælden:

Paræstesi, hukommelsesforstyrrelser, krampeanfald, rysten,

aseptisk meningitis, smagsforstyrrelser, cerebrovaskulær

lidelse

dk_hum_50321_spc.doc

Side 9 af 15

Øjne

Meget sjælden:

Synsnedsættelse, sløret syn, diplopi

Øre og labyrint

Almindelig:

Svimmelhed

Meget sjælden:

Tinnitus, nedsat hørelse

Hjerte

Ikke almindelig*:

Myokardieinfarkt, hjertesvigt, hjertebanken, brystsmerter

Vaskulære sygdomme

Meget sjælden:

Hypertension, vaskulitis

Luftveje, thorax og mediastinum

Sjælden:

Astma (inklusive dyspnø)

Meget sjælden:

Pneumoni

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Kvalme, opkastninger, diarré, dyspepsi, mavesmerter, luft i

maven, anoreksi

Sjælden:

Mavekatar, gastrointestinal blødning, blodopkastning,

hæmoragisk diarré, blod i afføringen, gastrointestinal

mavesår (med eller uden blødning eller perforation)

Meget sjælden:

Kolitis (inklusive hæmoragisk colitis og alvorlig forværring

af ulcerøs colitis eller Crohns sygdom), obstipation,

stomatitis, glossitis, øsofageal lidelse, diafragmalignende

intestinale strikturer, pankreatitis.

Ikke kendt

Iskæmisk colitis

Lever og galdeveje

Almindelig

Øget transaminase

Sjælden:

Hepatitis, gulsot, leverlidelse

Meget sjælden:

Fulminant hepatitis, levernekrose, leversvigt

Hud og subkutane væv

Almindelig

Udslæt

Sjælden:

Urticaria

Meget sjælden:

Bulløst udslæt, eksem, erythema multiforme, Stevens-

Johnson syndrom, toksisk epidermolyse (Lyells syndrom),

eksfoliativ dermatitis, hårtab, lysfølsomhedsreaktioner,

purpura, Henoch-Schönlein purpura, kløe

Nyrer og urinveje

Meget sjælden:

Akut nyresvigt, hæmaturi, proteinuri, nefrotisk syndrom,

interstitiel nefritis, papilær nekrose

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Sjælden:

Ødem

* Hyppigheden afspejler langtidsbehandling med en høj dosis (150 mg/dag).

dk_hum_50321_spc.doc

Side 10 af 15

Kliniske forsøg og epidemiologiske data tyder på, at der er en øget risiko for arterielle

tromboser (f.eks. myokardieinfarkt og apopleksi) ved brug af diclofenac, især ved brug af

høje doser (150 mg daglig) og ved langtidsbehandling (se pkt. 4.3 og 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Der ses intet typisk klinisk billede ved diclofenac-overdosering. Overdosering kan medføre

symptomer som opkastninger, gastrointestinal blødning, diarré, svimmelhed, tinnitus og

krampeanfald. I tilfælde med alvorlig forgiftning er akut nyresvigt og leverskade mulig.

Behandling

Behandlingen af akut forgiftning med NSAID’er, herunder diclofenac, er støttende og

symptomatisk. Der bør gives støttende og symptomatisk behandling af komplikationer som

hypotension, nyresvigt, krampeanfald, gastrointestinale lidelser og respirationsdepression.

Særlig behandling som forceret diurese, dialyse eller hæmoperfusion er sandsynligvis ikke en

hjælp til at eliminere NSAID’er, inklusive diclofenac, på grund af deres høje

proteinbindingsgrad og metabolisme

Aktivt kul kan overvejes efter indtag af en potentiel toksisk overdosering, og gastrisk

afgiftning (f.eks. opkastninger, gastrisk lavement) efter indtag af en potentiel livstruende

overdosering.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 01 AB 05. Non-steroide anti-inflammatoriske/antireumatiske midler.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Diclofenacnatrium indeholder prostaglandinsyntesehæmmeren diclofenacnatrium.

Dette er et fenyleddikesyrederivat med antiinflammatorisk, analgetisk og antipyretisk effekt.

dk_hum_50321_spc.doc

Side 11 af 15

Hæmning af prostaglandinbiosyntese (demonstreret i forsøg) betragtes som grundlæggende

for dets virkningsmekanisme. Prostaglandiner spiller en stor rolle ved frembringelse af

inflammation, smerter og feber.

Farmakodynamisk virkning

Ved reumatiske sygdomme fremkalder de anti-inflammatoriske og analgetiske egenskaber af

diclofenacnatrium en klinisk respons karakteriseret ved udpræget lindring af tegn og

symptomer, så som smerter ved hvile, smerter ved bevægelse, morgenstivhed og hævelser af

leddene, samt en forbedring af funktionsdygtigheden.

I Diclofenacnatrium depottabletter frigives det aktive stof kontrolleret. Dette forlænger

effekten af tabletten. Depottabletter med diclofenacnatrium er specielt velegnet til patienter,

der behøver en daglig dosis på 75 mg eller 100 mg. Disse patienter behøver således kun at

tage Diclofenacnatrium depottabletter en gang dagligt, hvilket simplificerer behandlingen.

Det er også muligt at administrere en dosis på 150 mg ved at tage en Diclofenacnatrium 75

mg depottablet 2 gange dagligt.

5.2.

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Det kan udledes fra den renale elimination af diclofenac og dets hydroxylerede metabolitter,

at den samme mængde af diclofenac forholdsmæssigt bliver frigivet og absorberet fra

Diclofenacnatrium depottabletterne som fra enterotabletterne.

Sandsynligvis som et resultat af en hastighedsbestemmende first pass-effekt, er den

systemiske tilgængelighed af diclofenac fra Diclofenacnatrium depottabletter ca. 82 % af en

tilsvarende dosis administreret som en enterotablet.

Som et resultat af den langsommere frigivelse af det aktive stof, bliver

peakplasmakoncentrationen lavere end den, der opnås ved en konventionel doseringsform.

Middel peakplasmakoncentrationer på 0,5 mikrogram/ml henholdsvis 0,4 mikrogram/ml (1,6

henholdsvis 1,25mikromol/l) opnås gennemsnitligt 4 timer efter administration af en

depottablet på henholdsvis 100 og 75 mg diclofenacnatrium

På den anden side findes en koncentration på 13 nanogram/ml (40 nanomol) stadig 24 timer

(henholdsvis 16 timer) efter indtagelse af Diclofenacnatrium 100 mg depottablet (henholdsvis

Diclofenacnatrium 75mg depottabletter).

Passagen gennem maven for enterotabletter er langsommere, når stoffet indtages sammen

med eller efter et måltid, end hvis det tages før et måltid. Mængden af absorberet diclofenac

er den samme. På grund af dette bør Diclofenacnatrium enterotabletter helst tages før

måltiderne.

Det modsatte er tilfældet med Diclofenacnatrium depottabletter, hvor en hurtig effekt ikke er

nødvendig. Diclofenacnatrium depottabletter indeholder en højere dosis af diclofenac. For at

reducere risikoen for gastrointestinale bivirkninger til et minimum, bør Diclofenacnatrium

depottabletter helst tages under et måltid. Mad har ingen relevant klinisk indflydelse på

absorptionen og den systemiske tilgængelighed af Diclofenacnatrium depottabletter.

Da ca. halvdelen af den aktive substans metaboliseres under den første passage gennem

leveren (”first pass”-effekt), er biotilgængeligheden efter oral indtagelse ca. 50 % af en

tilsvarende dosis administreret parenteralt.

dk_hum_50321_spc.doc

Side 12 af 15

Farmakokinetiske egenskaber ændrer sig ikke efter gentagen administration. Der sker ingen

akkumulation, hvis de anbefalede dosisintervaller overholdes.

Minimumskoncentrationer er på ca. 22 ng/ml eller 25 ng/ml (70 nmol/l eller 80 nmol/l) under

behandling med Diclofenacnatrium 100 mg depottabletter én gang daglig henholdsvis én

Diclofenacnatrium 75 mg depottablet to gange daglig.

Fordeling

Proteinbindingsgraden for diclofenac til serum er 99,7 %, hovedsageligt til albumin (99,4 %).

Det tilsyneladende distributionsvolumen er beregnet til 0,12-0,17 l/kg.

Diclofenac trænger ind i ledvæsken, hvor de maksimale koncentrationer kan måles 2-4 timer

efter opnået peakplasmaværdi. Den tilsyneladende halveringstid for eliminationen fra

ledvæsken er 3-6 timer. Allerede to timer efter opnåelse af peakplasmakoncentrationer, er

koncentrationen af det aktive stof højere i ledvæsken, end den er i plasma, og den forbliver

højere i op til 12 timer.

Diclofenac og dets metabolitter trænger igennem placenta, og spor af diclofenac er blevet

fundet i mælken hos kvinder, der ammer (100 ng/ml). Estimeret indtaget mængde hos en

baby, som får modermælk, er ækvivalent med en dosis på 0,03 mg/kg/dag.

Biotransformation

Biotransformationen af diclofenac sker dels via glucuronidering af det intakte molekyle, men

hovedsagelig via enkelte og mangfoldige hydroxyleringer og methoxyleringer, hvilket

resulterer i flere forskellige fenolmetabolitter (3´-hydroxy-, 4´-hydroxy, 5´-hydroxy, 4´,5´-

dihydroxy-, 3´-hydroxy-4´-methoxy-diclofenac), hvoraf de fleste omdannes til

glucuronidkonjugater. To af disse fenoliske metabolitter er biologisk aktive, men i mindre

grad end diclofenac.

Elimination

Den totale systemiske clearance af diclofenac i plasma er 263+56 ml/min

(gennemsnitsværdi+ SD). Den terminale halveringstid i plasma er 1-2 timer. Fire af

metabolitterne, inklusive de to aktive, har også en kort plasmahalveringstid på 1-3 timer. En

metabolit, 3´-hydroxy-4´-methoxy-diclofenac har en meget længere plasmahalveringstid.

Denne metabolit er dog så godt som inaktiv.

Ca. 60 % af den administrerede dosis udskilles i urinen i form af metabolitter fra en af disse

processer; mindre end 1 % udskilles som uomdannet substans. Resten af dosis elimineres som

metabolitter via galden i fæces.

Linearitet/non-linearitet

Den absorberede mængde er lineært korreleret til størrelsen af dosis.

Særlige populationer

Der er ikke observeret nogen relevante aldersafhængige forskelle i absorptionen,

metabolismen eller udskillelsen af det aktive stof.

Hos patienter, der lider af nedsat nyrefunktion, antydes ikke akkumulation af den

uomdannede aktive ingrediens ud fra enkeltdosis kinetik, når det sædvanlige dosisskema

dk_hum_50321_spc.doc

Side 13 af 15

anvendes. Ved kreatininclearence under 10 ml/min, er den teoretiske steady state plasmaværdi

af hydroxymetabolitter ca. 4 gange højere end hos normale.

Imidlertid udskilles metabolitterne i sidste instans biliært.

Hos patienter med kronisk hepatitis eller ikke kompenseret cirrhosis, er kinetikken og

metabolismen af diclofenac de samme som hos patienter uden leversygdomme.

5.3

Prækliniske oplysninger

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker ved de anbefalede terapeutiske

doser. Disse data er baseret på konventionelle studier af akut toksicitet, toksicitet efter

gentagne doser, genotoksicitet, mutagenicitet og karcinogenicitet .

I studier af reproduktionstoksicitet blev der fundet følgende resultater:

Administration af NSAID’er (inklusive diclofenac) hæmmede ovulationen hos kaniner og

implantationen og placentationen hos rotter og medførte præmatur lukning af ductus

arteriosus hos gravide rotter. Maternelt toksiske doser af diclofenac har været forbundet

med dystocia, forlænget gestation, reduceret fosteroverlevelse og intrauterin

vækstretardering hos rotter.

Diclofenac havde ingen indflydelse på moderdyrenes fertilitet hos rotter, viste ingen tegn

på et teratogent potentiale i standardforsøg vedrørende den embryo-føtale udvikling hos

mus, rotter eller kaniner, og påvirkede ikke den prænatale, perinatale og postnatale

udvikling af afkommet med undtagelse af føtale virkninger ved maternelt toksiske doser.

Virkningerne af diclofenac på reproduktionsparametre og på fødslen samt på konstriktionen

af ductus arteriosus in utero er farmakologiske konsekvenser i denne klasse af

prostaglandinsyntesehæmmere (se pkt. 4.3 og 4.6).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

75 mg

Silica, kolloid vandfri

Cetylalkohol

Magnesiumstearat

Povidon

Saccharose

Hypromellose

Rødt jernoxid (E172)

Polysorbat 80

Talcum

Titandioxid (E171)

Macrogol 8000

100 mg

Silica, kolloid vandfri

Cetylalkohol

Magnesiumstearat

dk_hum_50321_spc.doc

Side 14 af 15

Povidon

Saccharose

Hypromellose

Rødt jernoxid (E172)

Polysorbat 80

Talcum

Titandioxid (E171)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

75 mg: 3 år.

100 mg: 5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 30 ºC.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Orifarm A/S

Energivej 15

5260 Odense S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

75 mg:

50321

100 mg:

50322

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

19. juni 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

27. november 2019

dk_hum_50321_spc.doc

Side 15 af 15

Andre produkter

search_alerts

share_this_information