Diazepam "Accord" 5 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
DIAZEPAM
Tilgængelig fra:
Accord Healthcare B.V.
ATC-kode:
N05BA01
INN (International Name):
diazepam
Dosering:
5 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisationsnummer:
55230
Autorisation dato:
2018-01-11

3. oktober 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Diazepam "Accord", tabletter 5 mg

0.

D.SP.NR.

29562

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Diazepam "Accord"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 5 mg diazepam.

Hjælpestoffer

Hver 5 mg diazepamtablet indeholder 122 mg lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

Lysegul, meleret, rund, ca. 8,0 mm i diameter, flade tabletter med facetkant, præget med

’CY’ på den ene side og glat på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Voksne

-

Kortvarig (2-4 uger) symptomatisk behandling af angst, der er alvorlig, invaliderende

eller udsætter patienten for ekstrem gene.

-

Symptomatisk behandling af akutte alkoholabstinenssymptomer.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Sædvanlig dosis

For optimal virkning bør dosis omhyggeligt tilpasses den enkelte patient. Behandling bør

initieres med den laveste effektive dosis i henhold til den specifikke tilstand.

For at opnå egnede doser på mindre end 5 mg diazepam, skal der anvendes alternative

produkter.

Behandlingsvarighed

dk_hum_55230_spc.doc

Side 1 af 15

Behandlingsvarighed skal være så kort som muligt. Generelt bør behandlingen ikke vare

længere end 4 uger inklusive nedtrapningsfasen. Forlængelse ud over denne periode bør

ikke ske uden revurdering af patientens status.

Patienten bør revurderes efter højst 4 uger og igen regelmæssigt herefter med henblik på at

vurdere behovet for fortsat behandling.

Langvarig kronisk brug frarådes

Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at forlænge behandlingen udover den maksimalt

anbefalede behandlingstid. Hvis dette er tilfældet, bør dette ikke ske uden revurdering af

patientens tilstand med særlig ekspertise.

Nedtrapning

Behandlingen bør altid nedtrappes gradvist. Patienter, der har taget benzodiazepiner i

længere tid, kan have behov for en længere nedtrapningsfase.

Voksne

Angst

Sædvanlig dosis: 2-5 mg diazepam 2-3 gange daglig.

Maksimaldosis:

I alvorlige tilfælde kan dosis øges gradvist op til 30 mg diazepam daglig

fordelt på 2-4 doser. Dosis justeres individuelt.

Alkoholabstinenssymptomer

5-20 mg diazepam gentaget en gang i løbet af 2-4 timer om nødvendigt.

Særlige populationer

Personer i følgende patientgrupper bør kontrolleres regelmæssigt i begyndelsen af

behandlingen. Monitorering under behandlingen er vigtig med henblik på at minimere

dosis og/eller administrationshyppighed for at undgå overdosis som følge af akkumulation

som f.eks. hos børn og unge, ældre patienter og patienter med nedsat leverfunktion.

For at opnå egnede doser på mindre end 5 mg diazepam skal alternative produkter

anvendes.

Ældre patienter

Distribution, elimination og clearance er ændret hos ældre, hvilket resulterer i forlænget

halveringstid. Dosis bør derfor reduceres til 50 % af den normalt anbefalede voksendosis.

Disse patienter bør kontrolleres regelmæssigt ved starten af behandlingen med henblik på

at minimere dosis og/eller administrationshyppighed for at undgå overdosering som følge

af akkumulation.

Startdosis:

2 mg til 2,5 mg en til to gange daglig. Øges gradvist efter behov og tolerance.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er sædvanligvis ikke nødvendig. Forsigtighed bør dog udvises ved

behandling med diazepam hos patienter med nedsat nyrefunktion.

dk_hum_55230_spc.doc

Side 2 af 15

Nedsat leverfunktion

Dosis skal reduceres hos personer med cirrose og nedsat leverfunktion. Patienter med

alvorligt nedsat leverfunktion må ikke behandles med diazepam som følge af risiko for

hepatisk encephalopati (se pkt. 4.3).

Diazepam anbefales ikke til behandling af angst og akut alkoholabstinenssymptomer hos

børn og unge (se pkt. 4.1), da sikkerhed og virkning ikke er fastslået. Der er ingen

tilgængelige data.

Administration

Oral administration.

4.3

Kontraindikationer

Diazepam "Accord" er kontraindiceret til patienter med:

-

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

-

Myasthenia gravis.

-

Søvnapnøsyndrom.

-

Svær leverinsufficiens.

-

Akut respirationsdepression.

-

Akut forgiftning med andre CNS-aktive stoffer (fx hypnotika, analgetika,

antidepressiva, antipsykotika).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Samtidig brug af alkohol/CNS-hæmmende lægemidler

Samtidig brug af diazepam og alkohol og/eller CNS-hæmmende lægemidler bør undgås.

Samtidig anvendelse kan potentielt øge diazepams kliniske virkninger herunder eventuelt

svær sedation, klinisk relevant respiratorisk og/eller kardiovaskulær hæmning (se pkt. 4.5).

Risiko ved samtidig anvendelse af opioider:

Samtidig brug af diazepam og opioider kan resultere i sedering, respirationsdepression,

koma og død. På grund af disse risici bør samtidig ordinering af benzodiazepiner og

opioider forbeholdes patienter, for hvem der ikke er mulighed for alternative

behandlingsmuligheder.

Hvis der træffes beslutning om at ordinere benzodiazepiner samtidig med opioider, skal

den laveste effektive dosis anvendes, og behandlingsvarigheden skal være så kort som

muligt.

Patienterne skal følges nøje for tegn og symptomer på respirationsdepression og sedation

(se pkt. 4.5).

Anamnese med alkohol- eller stofmisbrug

Diazepam bør anvendes med yderste forsigtighed hos patienter med alkohol- eller

stofmisbrug i anamnesen.

Tolerans

Der kan udvikles nogen reduktion af den hypnotiske virkning af benzodiazepiner efter

gentagen anvendelse i få uger.

dk_hum_55230_spc.doc

Side 3 af 15

Afhængighed

Behandling med diazepam kan føre til psykisk eller fysisk afhængighed. Risikoen øges ved

brug af høje doser og ved længerevarende behandling. Risikoen er også større hos patienter

med alkohol- eller stofmisbrug i anamnesen eller hos personer med udtalte

personlighedsforstyrrelser. Regelmæssig monitorering af sådanne patienter er nødvendig

og rutinemæssig ordination bør undgås og behandlingen bør seponeres gradvist.

Seponering

Når fysisk afhængighed er udviklet, vil en brat seponering af behandlingen være ledsaget

af abstinenssymptomer. Disse kan være hovedpine, muskelsmerter, udtalt angst, spænding,

rastløshed, konfusion og irritabilitet. I alvorlige tilfælde kan følgende symptomer

forekomme: derealisering, depersonalisering, lydoverfølsomhed, følelsesløshed og prikken

i ekstremiteterne, overfølsomhed over for lys, støj og fysisk kontakt, hallucinationer eller

epileptiske krampeanfald.

Rebound insomni og angst

Et forbigående syndrom hvor symptomerne, der medførte behandling med et

benzodiazepin, forekommer igen i forstærket form, kan forekomme ved seponering af

behandlingen. Det kan være ledsaget af andre reaktioner herunder humørændringer, angst

eller søvnforstyrrelser og rastløshed. Da risikoen for

seponeringsfænomen/reboundfænomen er større efter abrupt seponering af behandlingen,

anbefales en gradvis nedtrapning af dosis.

Abrupt seponering af behandlingen med diazepam hos patienter med epilepsi eller andre

patienter med krampeanfald i anamnesen kan medføre kramper eller status epilepticus.

Kramper kan også ses efter abrupt seponering hos personer med alkohol- eller stofmisbrug.

Seponering bør ske gradvist med henblik på at minimere risikoen for abstinenssymptomer.

Når der anvendes benzodiazepiner med lang virkningstid, er det vigtigt at advare mod at

skifte til benzodiazepin med kort virkningstid, da der kan udvikles abstinenssymptomer.

Amnesi

Anterograd amnesi kan forekomme, selvom benzodiazepiner anvendes inden for normalt

dosisinterval, men det ses dog især ved høje doser. Tilstanden forekommer hyppigst flere

timer efter indtagelsen af produktet. For at reducere risikoen bør patienter derfor sikre sig,

at de kan få 7-8 timer uafbrudt søvn (se også pkt. 4.8). Amnestiske virkninger kan være

forbundet med upassende adfærd.

Psykiske og "paradoksale" reaktioner

Paradoksale reaktioner (såsom rastløshed, uro, irritabilitet, aggressivitet,

vrangforestillinger, raserianfald, mareridt, hallucinationer, psykoser, upassende adfærd og

andre adfærdsmæssige bivirkninger) er rapporteret ved anvendelse af benzodiazepiner.

Sådanne reaktioner ses muligvis oftere ved behandling af børn og ældre patienter og bør

medføre afbrydelse af behandlingen.

Særlige patientgrupper

Benzodiazepiner bør ikke administreres til børn uden omhyggelig vurdering af behovet

herfor. Varigheden af behandlingen bør holdes på et minimum.

dk_hum_55230_spc.doc

Side 4 af 15

Ældre og svækkede patienter skal have en reduceret dosis (se pkt. 4.2). På grund af den

muskelafslappende virkning er der en risiko for fald og som konsekvens heraf

hoftefrakturer hos ældre.

En lavere dosis anbefales ligeledes hos patienter med kronisk respirationsinsufficiens på

grund af risiko for respirationsdepression.

Benzodiazepiner er ikke indiceret til behandling af patienter med alvorlig leverinsufficiens,

da disse kan udvikle hepatisk encephalopati. Hos patienter med kronisk leversygdom kan

en dosisreduktion være påkrævet.

Der bør tages de sædvanlige forholdsregler ved behandling af patienter med nedsat

nyrefunktion. Ved nyresvigt er halveringstiden af diazepam ikke signifikant ændret og

dosisjustering er ikke nødvendigt.

Benzodiazepiner frarådes som primær behandling af psykotisk sygdom.

Benzodiazepiner bør ikke anvendes alene til behandling af depression eller angst forbundet

med depression (selvmord kan udløses hos sådanne patienter).

Potentielt suicidale personer bør ikke have adgang til store mængder diazepam på grund af

risikoen for overdosering.

Diazepam "Accord" indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakodynamiske interaktioner

Hvis diazepam anvendes sammen med andre centralt virkende stoffer, skal der udvises

særlig opmærksomhed over for de anvendte stoffers farmakologi, især ved stoffer, der kan

forstærke eller blive forstærket af diazepams virkning såsom neuroleptika,

anxiolytika/sedativa, hypnotika, antidepressiva, antiepileptika, sederende antihistaminer,

antipsykotika, anæstetika til fuld narkose og narkotiske analgetika. En sådan samtidig

anvendelse kan øge den sedative virkning og medføre en hæmning af respirationen og

kardiovaskulære funktioner. Samtidig anvendelse af narkotiske analgetika kan fremkalde

psykisk afhængighed på grund af øgning af den euforiske virkning.

Samtidig brug frarådes

Alkohol

Der bør ikke indtages alkohol under behandling med diazepam på grund af additiv CNS-

hæmning og øget sedation (se pkt. 4.4).

Opioider

Samtidig brug af benzodiazepiner og opioider øger risikoen for sedation,

respirationsdepression, koma og død på grund af additiv CNS-depressiv virkning.

Doseringen og varigheden af samtidig brug bør begrænses (se pkt. 4.4).

dk_hum_55230_spc.doc

Side 5 af 15

Phenobarbital

Mekanisme: Additiv CNS-hæmning.

Virkning: Øget risiko for sedation og respirationsdepression.

Clozapin

Mekanisme: Farmakodynamisk synergi.

Virkning: Alvorlig hypotension, respirationsdepression, bevidstløshed og potentielt

dødelig respirations- og/eller hjertestop. Samtidig anvendelse frarådes derfor og bør

undgås.

Særlig forsigtighed ved samtidig anvendelse

Theophyllin

Mekanisme: En foreslået mekanisme er kompetitiv binding af theophyllin til

adenosinreceptorer i hjernen.

Virkning: Antagonistisk virkning på diazepams farmakodynamiske virkning, fx. reduktion

af den sederende og psykomotoriske virkning.

Muskelrelaksantia (suxamethon, tubocurarin)

Mekanisme: Mulig farmakodynamisk antagonisme.

Virkning: Ændret intensitet af neuromuskulær blokade.

Farmakokinetiske interaktioner

Diazepam metaboliseres hovedsageligt til de farmakologisk aktive metabolitter N-

desmethyldiazepam, temazepam og oxazepam. Diazepams oxidative metabolisme er

medieret af CYP3A4 og CYP2C19 isoenzymer. Oxazepam og temazepam konjugeres

herudover til glukuronsyre. CYP3A4- og/eller CYP2C19-hæmmere kan foranledige en

øgning af koncentrationen af diazepam, mens enzym-inducerende lægemidler såsom

rifampicin, hypericum perforatum og visse antiepileptika kan medføre væsentligt

reducerede plasmakoncentrationer af diazepam.

Samtidig brug frarådes

Induktorer

Rifamyciner (rifampicin).

Mekanisme: Rifampicin er en potent induktor af CYPA4 og øger i væsentlig grad

diazepams hepatiske metabolisme og clearance. I en undersøgelse med raske

forsøgspersoner, som fik 600 mg eller 1,2 g rifampicin daglig i 7 dage, var diazepams

clearance øget ca. 4 gange. Samtidig administration af rifampicin medfører væsentligt

reducerede koncentrationer af diazepam.

Virkning: Reduceret virkning af diazepam. Samtidig anvendelse af rifampicin og diazepam

bør undgås.

Carbamazepin

Mekanisme: Carbamazepin er en kendt induktor af CYP3A4 og øger diazepams hepatiske

metabolisme. Dette kan medføre en op til 3 gange større plasmaclearance og en kortere

halveringstid af diazepam.

Virkning: Reduceret virkning af diazepam.

dk_hum_55230_spc.doc

Side 6 af 15

Phenytoin

Mekanisme – virkning på diazepam: Phenytoin er en kendt induktor af CYP3A4 og øger

diazepams hepatiske metabolisme.

Mekanisme – virkning på phenytoin: Diazepam kan på uforudsigelig vis øge eller reducere

phenytoins metabolisme eller metabolismen kan forblive uændret.

Virkning på diazepam: Reduceret virkning af diazepam.

Virkning på phenytoin: Øget eller reduceret serumkoncentration af phenytoin. Phenytoin-

koncentrationer skal monitoreres tættere, når diazepam tilføjes eller seponeres.

Phenobarbital

Mekanisme: Phenobarbital er en kendt induktor af CYP3A4 og øger diazepams hepatiske

metabolisme.

Virkning: Reduceret virkning af diazepam.

Inhibitorer

Antivirale stoffer (atazanavir, ritonavir, delavirdin, efavirenz, indinavir, nelfinavir,

saquinavir)

Mekanisme: Antivirale stoffer kan hæmme diazepams CYP3A4-metaboliske vej.

Virkning: Øget risiko for sedation og respirationsdepression. Samtidig anvendelse bør

derfor undgås.

Azoler (fluconazol, itraconazol, ketoconazol, voriconazol)

Mekanisme: Øget plasmakoncentration af benzodiazepiner som følge af hæmning af den

CYP3A4- og/eller CYP2C19-metaboliske vej.

Fluconazol: Samtidig administration af 400 mg fluconazol første dag og 200 mg anden dag

øgede AUC af en enkelt oral dosis af 5 mg diazepam 2,5 gange og forlængede

halveringstiden fra 31 timer til 73 timer.

Voriconazol: En undersøgelse med raske forsøgspersoner viste, at 400 mg voriconazol to

gange daglig første dag og 200 mg to gange daglig anden dag øgede AUC af en enkelt oral

dosis af 5 mg diazepam 2,2 gange og forlængede halveringstiden fra 31 timer til 61 timer.

Virkning: Øget risiko for bivirkninger og toksicitet af benzodiazepiner. Samtidig

behandling bør undgås eller dosis af diazepam reduceres.

Fluvoxamin

Mekanisme: Fluvoxamin hæmmer både CYP3A4 og CYP2C19, hvilket medfører hæmning

af diazepams oxidative metabolisme. Samtidig administration af fluvoxamin resulterer i en

øget halveringstid og en øgning af diazepams plasmakoncentration (AUC) på ca. 190 %.

Virkning: Døsighed, nedsat psykomotorisk færdighed og hukommelse. Der bør i stedet

fortrinsvist anvendes benzodiazepiner, der metaboliseres ad non-oxidativ vej.

Særlig forsigtighed ved samtidig anvendelse

Induktorer

Kortikosteroider

Mekanisme: Kronisk anvendelse af kortikosteroider kan medføre øget metabolisme af

diazepam på grund af induktion af cytochrom P450 isoenzym CYP3A4 eller af enzymer,

der er ansvarlige for glukuronidering.

Virkning: Reduceret virkning af diazepam.

dk_hum_55230_spc.doc

Side 7 af 15

Inhibitorer

Cimetidin

Mekanisme: Cimetidin hæmmer den hepatiske metabolisering af diazepam, reducerer dets

clearance og forlænger dets halveringstid. I en undersøgelse hvor 300 mg cimetidin blev

administreret fire gange daglig i 2 uger, sås en øgning på 57 % af de kombinerede

plasmaniveauer af diazepam og dets aktive metabolit desmethyldiazepam, men

reaktionstiden og andre motoriske og intellektuelle tests forblev upåvirkede.

Virkning: Øget virkning af diazepam og øget risiko for døsighed. Reduktion af

diazepamdosis kan være påkrævet.

Omeprazol

Mekanisme: Omeprazol hæmmer diazepams CYP2C19 metaboliseringsvej. Omeprazol

forlænger diazepams eliminationshalveringstid og forøger diazepams

plasmakoncentrationer (AUC) med omtrent 30-120 %. Denne påvirkning ses hos

CYP2C19 extensive metabolisers (hurtige omsættere) men ikke hos slow metabolisers

(langsomme omsættere) med lav diazepam-clearance.

Virkning: Øget virkning af diazepam. Reduktion af diazepamdosis kan være påkrævet.

Esomeprazol

Mekanisme: Esomeprazol hæmmer diazepams CYP2C19-metaboliske vej. Samtidig

administration af ezomeprazol resulterer i en forlænget halveringstid og en ca. 80 %

stigning i diazepams plasmakoncentration (AUC).

Virkning: Øget virkning af diazepam. Reduktion af diazepamdosis kan være påkrævet.

Isoniazid

Mekanisme: Isoniazid hæmmer diazepams CYP2C19- og CYP3A4-metaboliske vej.

Samtidig administration af 90 mg isoniazid to gange daglig i 3 dage resulterede i en

forlænget eliminationshalveringstid af diazepam og i en stigning i diazepams

plasmakoncentration (AUC) på 35 %.

Virkning: Øget virkning af diazepam.

Itraconazol

Mekanisme: Øget plasmakoncentration af diazepam på grund af hæmning af den CYP3A4-

metaboliske vej. I en undersøgelse med raske forsøgspersoner, der fik 200 mg itraconazol

daglig i 4 dage, øgedes AUC af en oral enkeltdosis af 5 mg diazepam med ca. 15 %, men

der var ingen klinisk signifikant interaktion målt ved psykomotoriske

præstationsundersøgelser.

Virkning: Mulig øget virkning af diazepam.

Fluoxetin

Mekanisme: Fluoxetin hæmmer metaboliseringen af diazepam via CYP2C19 og andre

veje, hvilket resulterer i øgede plasmakoncentrationer og nedsat clearance af diazepam.

Virkning: Øget virkning af diazepam. Samtidig anvendelse skal monitoreres tæt.

Disulfiram

Mekanisme: Reduceret metabolisering af diazepam, der medfører forlænget halveringstid

og øget plasmakoncentration af diazepam. Eliminationen af diazepams N-

desmethylmetabolitter forhales, hvilket kan medføre udtalt sedativ virkning.

Virkning: Øget risiko for CNS-hæmning såsom sedation.

dk_hum_55230_spc.doc

Side 8 af 15

Orale kontraceptiva

Mekanisme – virkning på diazepam: Hæmning af diazepams oxidative metabolisme.

Mekanisme – virkning på orale kontraceptiva: Samtidig administration af diazepam og

kombinerede orale kontraceptiva vides at medføre gennembrudsblødning. Mekanismen af

denne reaktion kendes ikke.

Virkning på diazepam: Øget virkning af diazepam.

Virkning på orale kontraceptiva: Der er rapporteret gennembrudsblødning, men intet

kontraceptivt svigt.

Grapefrugtjuice

Mekanisme: Grapefrugtjuice menes at hæmme CYP3A4 og øge plasmakoncentrationen af

diazepam. C

øges 1,5 gange og AUC 3,2 gange.

Virkning: Mulig øget virkning af diazepam.

Andet

Cisaprid

Mekanisme: Fremskyndet absorption af diazepam.

Virkning: Forbigående øgning af den sedative virkning af oralt administreret diazepam.

Levodopa

Mekanisme: Ukendt.

Virkning: Samtidig anvendelse af diazepam resulterede i en reduceret virkning af levodopa

i nogle få rapporter.

Valproinsyre

Mekanisme: Valproat fortrænger diazepam fra dets plasma-albuminbindingssteder og

hæmmer dets metabolisering.

Virkning: Øgede serumkoncentrationer af diazepam.

Ketamin

Mekanisme: Som følge af ens oxidative processer hæmmer diazepam kompetitivt

metaboliseringen af ketamin. Præmedicinering med diazepam medfører forlænget

halveringstid af ketamin med øget virkning til følge.

Virkning: Øget sedation.

4.6

Graviditet og amning

Kvinder i den fødedygtige alder

Enhver kvinde, der ønsker at blive gravid eller forventer at være det, skal tilskyndes at

kontakte lægen vedrørende afbrydelse af behandlingen.

Graviditet

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Der er ingen eller utilstrækkelige data fra anvendelse af diazepam til gravide kvinder.

Risikoen for misdannelser hos mennesker efter indgivelse af terapeutiske doser

benzodiazepiner under tidlig graviditet forekommer lav, selv om nogle epidemiologiske

undersøgelser angiver en øget risiko for ganespalte. Der har været tilfælde af misdannelser

og mental retardering hos børn, der blev udsat prenatalt for overdoser eller forgiftning med

benzodiazepiner.

dk_hum_55230_spc.doc

Side 9 af 15

Hvis diazepam, på tvingende indikation, administreres i sidste trimester af graviditeten

eller i høje doser op til fødselstidspunktet, kan der forventes virkninger hos den nyfødte

såsom hypotermi, hypotoni ("Floppy Infant Syndrom"), uregelmæssig hjerterytme, dårlig

sutteevne og moderat respirationsdepression på grund af stoffets farmakologiske virkning.

Herudover kan spædbørn af mødre, der har taget benzodiazepiner regelmæssigt i den sidste

del af graviditeten, udvikle fysisk afhængighed og have risiko for abstinenssymptomer

efter fødslen.

Diazepam bør kun anvendes til gravide kvinder på tvingende indikation med den lavest

mulige dosis i kortest mulig tid.

Amning

Diazepam udskilles i modermælk. Diazepam bør ikke anvendes under amning.

Fertilitet

Dyreforsøg har vist et fald i fødselshyppighed og et reduceret antal overlevende afkom hos

rotter ved høje doser. Der foreligger ingen data fra mennesker.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Mærkning.

Diazepam påvirker evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i væsentlig grad.

Dette skyldes typisk reducerede motoriske evner, tremor, somnolens, amnesi, nedsat

koncentration og træthed (se pkt. 4.8).

Påvirkningen kan ses umiddelbart efter behandlingsstart og kan vare i flere dage efter

seponeringen på grund af diazepams lange halveringstid.

4.8

Bivirkninger

Døsighed, emotionel følelsesløshed, nedsat årvågenhed, konfusion, træthed, svimmelhed,

muskelsvaghed, ataxi eller dobbeltsyn forekommer hovedsageligt i starten af

behandlingen, men forsvinder sædvanligvis ved gentagen administration. Hos ældre kan

forvirringstilstande indtræffe ved høje doser. Der er en risiko for fald og associerede

frakturer hos ældre patienter, der anvender benzodiazepiner

Der er rapporteret øget spyt- og bronkialsekretion, især hos børn.

Amnesi

Anterograd amnesi kan forekomme ved høje terapeutiske doser og risikoen øges med

højere doser. Amnestiske virkninger kan være associeret med upassende adfærd (se pkt.

4.4).

Afhængighed

Kronisk anvendelse (selv ved terapeutiske doser) kan medføre udvikling af fysisk og

psykisk afhængighed: Afbrydelse af behandlingen kan medføre seponerings- eller

rebound-fænomen (se pkt. 4.4). Der er rapporteret om misbrug af benzodiazepiner.

Hyppigheden af bivirkningerne opdeles efter følgende konvention

Meget almindelig (≥1/10)

Almindelig (≥1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100)

Sjælden (1/10.000 til </1.000)

Meget sjælden (<1/10.000)

Hyppigheden er ikke kendt (hyppigheden kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data).

dk_hum_55230_spc.doc

Side 10 af 15

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkninger

Blod- og lymfesystem

Sjælden

Meget sjælden

Bloddyskrasi

Leukopeni

Immunsystemet

Meget sjælden

Anafylaksi

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Forvirring

Sjælden

Psykiske og paradoksale reaktioner

såsom ophidselse, rastløshed, uro,

irritabilitet, aggressivitet,

vrangforestilling, raserianfald,

hallucinationer, psykoser,

hukommelsestab, mareridt, upassende

adfærd og andre uønskede

adfærdsmæssige virkninger.

Emotionel følelsesløshed, nedsat

årvågenhed og depression.

Nervesystemet

Meget almindelig

Døsighed

Almindelig

Ataxi, nedsat motorik, tremor.

Ikke almindelig

Anterograd amnesi.

Koncentrationsbesvær,

balanceforstyrrelser, svimmelhed,

hovedpine, sløret tale.

Sjælden

Bevidstløshed, insomni, dysartri.

Øjne

Ikke kendt

Reversible synsforstyrrelser: sløret syn,

diplopi, nystagmus

Hjerte

Sjælden

Bradykardi, hjertesvigt inklusive

hjertestop

Vaskulære sygdomme

Sjælden

Hypotension, synkope

Luftveje, thorax og

mediastinum

Ikke almindelig

Respiratorisk depression

Sjælden

Respirationsstop, øget bronkialsekretion

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Gastrointestinale forstyrrelser (kvalme,

opkastning, obstipation, diarré), øget

spytsekretion

Sjælden

Mundtørhed, øget appetit

Lever og galdeveje

Sjælden

Gulsot, ændringer af leverparametre

(stigning i ALAT, ASAT, alkalisk

phosphatase)

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Allergiske hudreaktioner (pruritus,

erythem, udslæt)

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Ikke almindelig

Myasteni

Nyrer og urinveje

Sjælden

Urinretention, inkontinens

Det reproduktive system og

mammae

Sjælden

Gynækomasti, impotens, øget eller

reduceret libido

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig

Træthed, abstinenssymptomer (angst,

panik, palpitationer, svedudbrud, tremor,

gastrointestinale forstyrrelser,

irritabilitet, aggressivitet, forstyrret

sensorisk perception, muskelspasmer,

generel utilpashed, appetitløshed,

dk_hum_55230_spc.doc

Side 11 af 15

paranoid psykose, delirium og

epileptiske anfald).

Undersøgelser

Meget sjælden

Stigning i transaminaser

Vides at forekomme ved anvendelse af benzodiazepiner eller benzodiazepin-lignende

stoffer. Disse reaktioner kan være ret alvorlige. De forekommer med større sandsynlighed

hos børn og ældre. Diazepam bør seponeres, hvis sådanne symptomer forekommer (se pkt.

4.4).

Præeksisterende depression kan fremkaldes under anvendelse af benzodiazepiner.

Kan forekomme ved terapeutiske doser. Risikoen øges ved højere doser. Amnestiske

virkninger kan være associeret med upassende adfærd (se pkt. 4.4).

Sandsynligheden og sværhedsgraden af abstinenssymptomer afhænger af

behandlingsvarigheden, dosisniveau og graden af afhængighed.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Ved ethvert tilfælde af overdosering bør det vurderes om flere stoffer er involveret, f.eks.

ved selvmordsforsøg. Symptomer på en overdosis er mere udtalt ved tilstedeværelsen af

alkohol eller lægemidler, som medfører en hæmning af centralnervesystemet.

Symptomer

Symptomer på en let overdosering omfatter sløvhed, mental konfusion og letargi. I mere

alvorlige tilfælde kan symptomer inkludere ataxi, dysartri, hypotension og hypotoni.

Alvorlig overdosering kan medføre hæmning af det centrale kredsløb og

respirationsdepression (cyanose, bevidstløshed, som medfører respirationsstop, hjertestop)

og koma. Indlæggelse på intensivafdeling er påkrævet. I rekonvalescensperioden efter en

overdosis er der rapporteret svær ophidselse.

Behandling

Efter overdosering af orale benzodiazepiner kan induktion af opkastning overvejes (inden

for en time), hvis patienten er ved bevidsthed, ellers kan ventrikelskylning foretages med

beskyttelse af luftveje, hvis patienten er bevidstløs. Der kan gives aktivt kul med henblik

på reduktion af absorption i de tidlige faser af forgiftning. Behandlingen er herudover

symptomatisk og understøttende. Der bør især fokuseres på respiratoriske og

kardiovaskulære funktioner på intensivafdeling.

Anvendelse af flumazenil, en specifik benzodiazepinantagonist, kan overvejes for

fuldstændig eller delvis modvirkning af benzodiazepiners sedative virkning. Flumazenil

bør kun administreres under tæt monitorering. På grund af flumazenils korte halveringstid

kan symptomer på en benzodiazepin-forgiftning forekomme igen efter kort tid. Derfor er

monitorering af patientens kliniske tilstand af største vigtighed. Behandling med

flumezanil kan være nyttig hos visse patientgrupper, især med henblik på at undgå behovet

dk_hum_55230_spc.doc

Side 12 af 15

for kunstig ventilation. Dette gælder f.eks. patienter med eksisterende respirationssygdom

eller truende respirationsinsufficiens, ældre patienter og børn.

Flumezanil er beregnet som tillæg til, men ikke som en erstatning for, behørig behandling

af en overdosering af benzodiazepin.

Opmærksomhed bør henledes på induktion af abstinenssymptomer og kramper, især hos

langtidsbrugere af benzodiazepin og ved blandet forgiftning med stoffer, der sænker

krampetærsklen (fx. tricykliske antidepressiva).

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 05 BA 01. Anxiolytika, benzodiazepinderivater.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Diazepam er en agonist, der binder sig til specifikke benzodiazepinreceptorer i hjernen,

hvorved den normale transmission af signalsubstansen GABA forstærkes. GABA hæmmer

transmissionen af vigtige signalsubstanser, hvorved en neuronal hæmning opnås. Den

muskelrelakserende effekt medieres via spinale synaptiske reflekser.

Farmakodynamisk virkning

Diazepam er et anxiolytikum, der virker ved at dæmpe angstsymptomerne uro, rastløshed

og spænding. Endvidere har diazepam en sederende og muskelrelakserende virkning.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Diazepam absorberes hurtigt og fuldstændigt fra mave-tarm-kanalen. Maksimal

plasmakoncentration opnås inden for 30-90 minutter efter oral administration.

Absorptionen er forsinket og falder ved administration sammen med et moderat fedtholdigt

måltid. Ved tilstedeværelsen af føde er den gennemsnitlige forsinkelse ca. 45 minutter

sammenlignet med 15 minutter under faste. Der er ligeledes en øgning i den

gennemsnitlige tid til opnåelse af maksimal plasmakoncentration til ca. 2,5 timer ved

tilstedeværelsen af føde sammenlignet med 1,25 timer ved faste. Dette resulterer i et

gennemsnitligt fald i C

på 20 % i tillæg til et fald på 27 % i AUC (interval 15 % til 50

%) ved administration sammen med føde.

Fordeling

Diazepam og dets metabolitter er i høj grad bundet til plasmaproteiner (diazepam 98 %).

Diazepam og dets metabolitter krydser blod-hjernebarrieren og placenta og genfindes

ligeledes i modermælk i koncentrationer på omtrentlig en tiendedel af koncentrationen i

moderens plasma (se pkt. 4.6). Det tilsyneladende distributionsvolumen er 1-2 l/kg.

Metabolisme

Diazepam metaboliseres hovedsageligt til de farmakologisk aktive metabolitter N-

desmethyldiazepam, temazepam og oxazepam.

dk_hum_55230_spc.doc

Side 13 af 15

Diazepams oxidative metabolisme er medieret af CYP3A4 og CYP2C19 isoenzymer.

Oxazepam og temazepam konjugeres herudover til glukuronsyre.

Halveringstiden for metabolitten N-desmethyldiazepam, som er biologisk aktiv, er 2-4

døgn.

Elimination

Faldet i plasma-koncentration-tid profilen efter oral administration er bifasisk med en

initial hurtig og ekstensiv fordelingsfase, der efterfølges af en forlænget terminal

eliminationsfase (halveringstid op til 48 timer). Den terminal eliminationshalveringstid af

den aktive metabolit N-desmethyldiazepam er op til 100 timer. Diazepam og dets

metabolitter udskilles hovedsageligt i urinen og fortrinsvist i deres konjugerede form, og

ca. 10 % udskilles i fæces. Diazepams clearance er 20-30 ml/min.

Farmakokinetik i særlige kliniske situationer

Eliminationshalveringstiden kan være forlænget hos nyfødte, hos ældre og hos patienter

med leversygdom. Ved nyresvigt er halveringstiden af diazepam ikke signifikant ændret og

dosisjustering er ikke nødvendigt.

Ved nyresvigt er diazepams halveringstid ikke ændret klinisk signifikant.

Overvægtige patienter

Forskellige undersøgelser har vist at kinetikken er ændret i overvægtige patienter i forhold

til normalvægtige. I en undersøgelse, hvor forsøgspersonerne fik 2 mg diazepam om

aftenen i 30 dage, var akkumuleringen forsinket og halveringstiden af den akkumulerede

mængde diazepam hos overvægtige forsøgspersoner var forlænget i forhold til

normalvægtige (7,8 dage vs. 3,1 dag). Den akkumulerede mængde af den aktive metabolit

desmethyl-diazepam var ligeledes signifikant forlænget. Diazepams

plasmaeliminationshalveringstid var forlænget til 82 timer hos overvægtige

forsøgspersoner. Den ændrede farmakokinetik ved langtidsbehandling af overvægtige

patienter skyldes formodentlig distributionsvolumen.

Disse data indikerer, at overvægtige patienter kræver signifikant længere behandlingstid

end normalvægtige patienter før den maksimale virkning af lægemidlet indtræder ved

langtidsbehandling. Tilsvarende kan den terapeutiske virkning og bivirkninger, inklusive

abstinenssymptomer, forekomme i længere perioder efter afbrydelse af en længerevarende

behandling af overvægtige patienter.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og

karcinogenicitet.

Nedsat fertilitet

Reproduktionsundersøgelser hos rotter viste fald i antallet af drægtigheder og i antal

overlevende afkom efter administration af diazepam før og under parring og under

gestation og diegivning.

Teratogenicitet

Eksponering for diazepam i første trimester medfører en øget risiko for læbe-ganespalte

(mus), CNS-anomalier og permanente funktionsforstyrrelser hos afkommet (rotter).

dk_hum_55230_spc.doc

Side 14 af 15

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Majsstivelse

Natriumstivelsesglycolat (type A)

Talcum

Magnesiumstearat

Gul jernoxid

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PVDC-aluminiumblister, i karton

Pakningsstørrelser: 10, 20, 25, 28, 30, 40, 50, 60, 90 og 100 stk.

HDPE-beholder med børnesikret PP-hætte.

Pakningsstørrelser: 25, 30 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige krav til bortskaffelse.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Accord Healthcare B.V.

Winthontlaan 200

3526 KV Utrecht

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

55230

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

11. januar 2018

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

3. oktober 2019

dk_hum_55230_spc.doc

Side 15 af 15

Andre produkter

search_alerts

share_this_information