Dexmedetomidin "Ever Pharma" 100 mikrogram/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
Dexmedetomidinhydrochlorid
Tilgængelig fra:
EVER Valinject GmbH
ATC-kode:
N05CM18
INN (International Name):
dexmedetomidine hydrochloride
Dosering:
100 mikrogram/ml
Lægemiddelform:
koncentrat til infusionsvæske, opløsning
Autorisationsnummer:
57662
Autorisation dato:
2017-10-26

20. april 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Dexmedetomidin "Ever Pharma", koncentrat til infusionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

30264

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Dexmedetomidin "Ever Pharma"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver 1 ml koncentrat indeholder dexmedetomidinhydrochlorid svarende til 100 mikrogram

dexmedetomidin.

Hver 2 ml ampul indeholder 200 mikrogram dexmedetomidin.

Hver 4 ml ampul indeholder 400 mikrogram dexmedetomidin.

Hver 10 ml ampul indeholder 1.000 mikrogram dexmedetomidin.

Hvert 2 ml hætteglas indeholder 200 mikrogram dexmedetomidin.

Hvert 4 ml hætteglas indeholder 400 mikrogram dexmedetomidin.

Hvert 10 ml hætteglas indeholder 1.000 mikrogram dexmedetomidin.

Koncentrationen af den færdige infusionsvæske efter fortynding bør være enten 4 mikro-

gram/ml eller 8 mikrogram/ml.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver ml koncentrat indeholder mindre end 1 mmol (cirka 3,5 mg) natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning (sterilt koncentrat)

Koncentratet er en klar, farveløs opløsning, pH 4,5-7,0.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

1. Til sedation af voksne patienter på intensivafdeling, der har behov for et sedationsniveau,

der ikke er dybere end opvågning ved verbal stimulering (svarende til Richmond Agitation-

Sedation Scale (RASS) 0 til -3).

dk_hum_57662_spc.doc

Side 1 af 17

2. Til sedation af voksne, ikke-intuberede patienter inden og/eller under diagnostiske eller

kirurgiske procedurer, der kræver sedation dvs. sedation under procedurer/vågen sedation.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Indikation 1. Til sedation af voksne patienter på intensivafdeling, der har behov for et

sedationsniveau, der ikke er dybere end opvågning ved verbal stimulering (svarende

til Richmond Agitation-Sedation Scale (RASS) 0 til -3).

Kun til hospitalsanvendelse. Dexmedetomidin "Ever Pharma" må kun administreres af

sundhedspersonale, der er kvalificeret til at behandle patienter, der kræver intensiv pleje.

Patienter, der i forvejen er intuberede og sederede kan skifte til dexmedetomidin med en

initial infusionshastighed på 0,7 mikrogram/kg/t, som herefter trinvist kan tilpasses inden

for dosisområdet 0,2-1,4 mikrogram/kg/t med henblik på at opnå det ønskede

sedationsniveau afhængig af patientens respons. Til svækkede patienter kan en lavere initial

infusionshastighed overvejes. Dexmedetomidin er meget kraftigt virkende og

infusionshastigheden er angivet pr. time. Efter en dosisjustering, kan et nyt steady state

sedationsniveau ikke opnås i op til én time.

Maksimal dosis

Den maksimale dosis på 1,4 mikrogram/kg/t bør ikke overskrides. Patienter, som ikke opnår

et adækvat sedationsniveau med den maksimale dosis af Dexmedetomidin "Ever Pharma",

bør skifte til et alternativt sedativum.

Det frarådes at administrere en bolusdosis af Dexmedetomidin "Ever Pharma" ved sedation

på intensivafdelingen, og det er associeret med øgede bivirkninger. Indtil der er klinisk

virkning af Dexmedetomidin "Ever Pharma", kan der administreres propofol eller

midazolam, hvis det er nødvendigt.

Varighed

Der er ingen erfaring med anvendelse af Dexmedetomidin "Ever Pharma" i mere end

14 dage. Anvendelse af Dexmedetomidin "Ever Pharma" længere end denne periode skal

revurderes regelmæssigt.

Indikation 2. Til sedation af voksne, ikke-intuberede patienter inden og/eller under

diagnostiske eller kirurgiske procedurer, der kræver sedation, dvs. sedation under

procedurer/vågen sedation.

Dexmedetomidin "Ever Pharma" skal administreres af sundhedspersonale med erfaring i

anæstesi til patienter på operationsstuen eller under diagnostiske procedurer. Når

Dexmedetomidin "Ever Pharma" skal administreres med henblik på vågen sedation, skal

patienterne monitoreres kontinuerligt af personer, der ikke er involveret i udførelse af

diagnosticeringen eller selve den kirurgiske procedure. Patienterne skal monitoreres

kontinuerligt med henblik på tidlige symptomer på hypotension, hypertension, bradykardi,

respirationsdepression, apnø, dyspnø og/eller manglende iltmætning (se pkt. 4.8).

Supplerende ilt skal være til umiddelbar rådighed og administreres, når det er indiceret.

Iltmætningen skal monitoreres.

Dexmedetomidin "Ever Pharma" administreres som en initialdosis-infusion efterfulgt af en

vedligeholdelsesdosis-infusion. Afhængig af proceduren kræves der ofte brug af samtidig

dk_hum_57662_spc.doc

Side 2 af 17

behandling med lokal analgesi for at opnå den ønskede kliniske effekt. Supplerende

analgesi eller sedativa (f.eks. midazolam, propofol eller opioider) er anbefalet i tilfælde af

smertefulde procedurer, eller hvis dyb sedation er nødvendig.

Initiering af sedation under procedurer

Til voksne patienter: En bolusinfusion med 1,0 mikrogram/kg administreres over

10 minutter. Ved mindre invasive procedurer såsom øjenkirurgi er en bolusinfusion med

0,5 mikrogram/kg administreret over 10 minutter egnet.

Til vågen fiberendoskopi hos voksne patienter: En bolusinfusion med 1 mikrogram/

ml administreres over 10 minutter.

Til patienter over 65 år: En dosisreduktion bør overvejes.

Til voksne patienter med nedsat leverfunktion: En dosisreduktion bør overvejes.

Vedligeholdelse af sedation under procedurer

Til voksne patienter: Vedligeholdelsesinfusion initieres generelt med 0,6

mikrogram/kg/time og titreres, til der opnås den ønskede virkning med doser fra 0,2 til 1

mikrogram/kg/time. Hastigheden af vedligeholdelsesinfusionen skal tilpasses, til

målniveauet for sedation opnås.

Til vågen fiberendoskopi hos voksne patienter: Der anbefales en

vedligeholdelsesinfusion med 0,7 mikrogram/kg/time, indtil endotrakealtuben er korrekt

anlagt.

Til patienter over 65 år: En dosisreduktion bør overvejes.

Til voksne patienter med nedsat leverfunktion: En dosisreduktion bør overvejes.

Særlige populationer

Ældre patienter

En dosisreduktion bør overvejes. Se pkt. 4.4.

Nedsat nyrefunktion

Der kræves ingen dosisjustering hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

Dexmedetomidin "Ever Pharma" metaboliseres i leveren og skal anvendes med forsigtighed

hos patienter med nedsat leverfunktion. En reduceret vedligeholdelsesdosis kan overvejes

(se pkt. 4.4 og 5.2).

Pædiatrisk population

Dexmedetomidin "Ever Pharma"s sikkerhed og virkning hos børn i alderen 0-18 år er ikke

klarlagt.

De foreliggende data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen

anbefalinger vedrørende dosering.

Administration

Dexmedetomidin "Ever Pharma" må kun administreres som intravenøs infusion efter

fortynding og under anvendelse af et kontrolleret infusionsudstyr. For instruktioner om

fortynding af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6. Dexmedetomidin "Ever Pharma"

må ikke gives som bolus. Se også generelle forsigtighedsregler, pkt. 4.4.

4.3

Kontraindikationer

dk_hum_57662_spc.doc

Side 3 af 17

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Udtalt hjerteblok (af 2. eller 3. grad), medmindre der behandles med pacemaker.

Ukontrolleret hypotension.

Akutte cerebrovaskulære tilstande.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Monitorering

Ud fra indikationerne er Dexmedetomidin "Ever Pharma" beregnet til anvendelse på en

intensivafdeling, operationsstue og under diagnostiske procedurer. Anvendelse andre steder

frarådes. Alle patienter skal kontinuerligt kardielt monitoreres under infusion af

Dexmedetomidin "Ever Pharma".

Tiden indtil normalisering efter brug af dexmedetomidin, er rapporteret til at være ca. 1

time. Ved anvendelse til ambulante patienter, baseret på den enkelte patients tilstand, er tæt

monitorering nødvendig i mindst 1 time, og lægeligt opsyn skal forsætte i yderligere 1 time,

for at sikre patientens sikkerhed.

Generelle forsigtighedsregler

Dexmedetomidin "Ever Pharma" bør ikke administreres som bolus- eller støddosis.

Lægemidlet bør heller ikke administreres som bolus- eller støddosis til ICU-patienter.

Brugerne skal generelt være klar til at anvende alternative sedativa til akut kontrol af

agitation, dette gælder specielt ICU patienter i løbet af de første timers behandling.

Hos nogle patienter i behandling med Dexmedetomidin "Ever Pharma" er det observeret, at

disse er lette at vække og kvikke ved stimulering. Ved fravær af andre kliniske tegn og

symptomer er dette alene ikke at betragte som manglende virkning.

Dexmedetomidin "Ever Pharma" må ikke anvendes som inducerende stof til intubation eller

til at fremkalde sedation under anvendelse af muskelrelaksantia.

Dexmedetomidin har ikke samme antikonvulsive virkning som andre sedativa og kan

dermed ikke undertrykke underliggende krampeaktivitet.

Der skal udvises forsigtighed, hvis dexmedetomidin kombineres med andre stoffer med

sederende eller kardiovaskulære virkninger, da der kan forekomme additive virkninger.

Dexmedetomidin "Ever Pharma" anbefales ikke til patientkontrolleret sedation.

Tilstrækkelige data er ikke tilgængelige.

Når Dexmedetomidin "Ever Pharma" anvendes til ambulante patienter, bør virkningen af

dexmedetomidins, proceduren, samtidig medicinering, patientens alder og tilstand

overvejes, når patienten rådgives om:

Anbefalingen om at være ledsaget når patienten forlader området hvor lægemidlet er

blevet administreret.

Tidspunktet for genoptagelse af opgaver, der kræver visse færdigheder eller er farlige,

såsom bilkørsel

Brugen af andre sederende produkter (f.eks. benzodiazepiner, opioider, alkohol)

Ældre

dk_hum_57662_spc.doc

Side 4 af 17

Der skal udvises forsigtighed, når dexmedetomidin administreres til ældre patienter.

Ældre patienter over 65 år er mere tilbøjelige til hypotension i forbindelse med

administration af dexmedetomidin. En dosisreduktion bør overvejes. Se pkt. 4.2

Kardiovaskulære virkninger og forsigtighedsregler

Dexmedetomidin "Ever Pharma" reducerer puls og blodtryk ved central sympatolyse, men

højere koncentrationer forårsager perifer vasokonstriktion, som medfører hypertension (se

pkt. 5.1).

Dexmedetomidin "Ever Pharma" medfører normalt ikke dyb sedation, og patienterne kan

let vækkes. Dexmedetomidin "Ever Pharma" er derfor ikke egnet til patienter, som ikke

tåler denne virkningsprofil, for eksempel patienter der kræver kontinuerlig dyb sedation

eller med alvorlig kardiovaskulær ustabilitet.

Der skal udvises forsigtighed ved administration af dexmedetomidin til patienter med

eksisterende bradykardi. Der er meget begrænsede data vedrørende virkning for patienter

med en puls på <60, og der skal især udvises forsigtighed hos disse patienter. Bradykardi er

normalt ikke behandlingskrævende, men har almindeligvis responderet på antikolinerg

behandling eller dosisreduktion, hvor det var påkrævet. Patienter i god fysisk form og med

lav hvilepuls kan være særligt følsomme for alpha-2-receptoragonisters virkning på

bradykardi, og der er rapporteret tilfælde af forbigående sinusarrest. Der er også rapporteret

tilfælde af hjertestop, hvor bradykardi eller atrioventrikulært blok ofte er gået forud (se pkt.

4.8).

Dexmedetomidin "Ever Pharma"s hypotensive virkning kan være mere udtalt hos patienter

med eksisterende hypotension (især de, som ikke responderer på vasopressorer),

hypovolæmi, kronisk hypotension eller reduceret funktionsreserve, såsom patienter med

alvorlig ventrikulær dysfunktion samt hos ældre, og særlig forsigtighed er i disse tilfælde

påkrævet (se pkt. 4.3). Hypotension er normalt ikke behandlingskrævende, men om

nødvendigt skal brugerne være klar til at intervenere med dosisreduktion, væsker og/eller

vasokonstriktorer.

Hos patienter med nedsat perifer autonom aktivitet (f.eks. på grund af rygmarvsskade) kan

der forekomme mere udtalte hæmodynamiske ændringer efter initiering af

Dexmedetomidin "Ever Pharma" og skal derfor behandles med forsigtighed.

Der er i forbindelse med dexmedetomidins perifere vasokonstriktive virkninger observeret

forbigående hypertension, især under bolusdosis, og derfor frarådes bolusdosis.

Hypertension er normalt ikke behandlingskrævende, men det kan være tilrådeligt at

reducere den kontinuerlige infusionshastighed.

Lokal vasokonstriktion ved højere koncentrationer kan være af større signifikans hos

patienter med iskæmisk hjertesygdom eller alvorlig cerebrovaskulær sygdom. Disse skal

monitoreres tæt. Hvis patienten udvikler tegn på myokardieiskæmi eller cerebral iskæmi,

skal dosisreduktion eller seponering overvejes.

Patienter med nedsat leverfunktion

Der skal udvises forsigtighed ved svært nedsat leverfunktion, da ekstremt høje doser kan

øge risikoen for bivirkninger, oversedering eller forlænget virkning som følge af nedsat

dexmedetomidin- clearance.

dk_hum_57662_spc.doc

Side 5 af 17

Patienter med neurologiske forstyrrelser

Der er begrænset erfaring med Dexmedetomidin "Ever Pharma" ved alvorlige neurologiske

forstyrrelser, såsom hovedskader og efter neurokirurgi, og det skal her anvendes med

forsigtighed, især hvis dyb sedation er påkrævet. Dexmedetomidin "Ever Pharma" kan

nedsætte den cerebrale blodgennemstrømning og det intrakranielle tryk, og dette skal tages

i betragtning ved valg af behandling.

Andet

Ved brat seponering efter langvarig behandling har alpha-2-agonister sjældent været sat i

forbindelse med abstinensreaktioner. Denne risiko skal overvejes, hvis patienten udvikler

agitation og hypertension kort efter seponering af dexmedetomidin.

Dexmedetomidin kan inducere hypertermi som kan være resistent mod traditionelle

afkølingsmetoder. Dexmedetomidin behandling med skal seponeres i tilfælde af en

vedvarende uforklarlig feber og behandling anbefales ikke til malignt hypertermi sensitive

patienter.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver ml koncentrat indeholder mindre end 1 mmol (cirka 3,5 mg) natrium.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Samtidig administration af dexmedetomidin og anæstetika, sedativa, hypnotika og opioider

medfører sandsynligvis en øget virkning, herunder sedative, anæstetiske og

kardiorespiratoriske virkninger.

Specifikke studier har bekræftet øgede virkninger med isofluran, propofol, alfentanil og

midazolam.

Der er ikke påvist farmakokinetiske interaktioner mellem dexmedetomidin og isofluran,

propofol, alfentanil og midazolam. På grund af risiko for farmakodynamiske interaktioner

ved samtidig administration af dexmedetomidin kan det dog være påkrævet at reducere

dosis af enten dexmedetomidin eller det samtidige anæstetikum, sedativum, hypnotikum

eller opioid.

Dexmedetomidins hæmning af CYP-enzymer herunder CYP2B6 er blevet undersøgt i

inkubationer med humane levermikrosomer. In vitro-studier tyder på, at der er et

interaktionspotentiale in vivo mellem dexmedetomidin og substrater med dominant

CYP2B6-metabolisme.

Induktion af dexmedetomidin in vitro er set med CYP1A2, CYP2B6, CYP2C8, CYP2C9

og CYP3A4, og induktion in vivo kan ikke udelukkes. Den kliniske signifikans er ukendt.

Risikoen for øget hypotensiv virkning og bradykardi skal overvejes hos patienter, der får

andre lægemidler, der medfører disse virkninger som f.eks. betablokkere, selv om additive

virkninger i interaktionsstudier med esmolol var beskedne.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er utilstrækkelige data fra anvendelse af dexmedetomidin til gravide kvinder.

dk_hum_57662_spc.doc

Side 6 af 17

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Dexmedetomidin "Ever Pharma"

bør ikke anvendes under graviditeten og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender

sikker kontraception.

Amning

Tilgængelige data fra rotter viser udskillelse af dexmedetomidin eller metabolitter i mælk.

En risiko for spædbørn kan ikke udelukkes. Der skal træffes en afgørelse om enten at

ophøre med amning eller ophøre behandling med dexmedetomidin under hensyntagen til

barnets fordel af amning og kvindens fordel af behandlingen.

Fertilitet

I fertilitetsstudier med rotter havde dexmedetomidin ingen virkning på han- eller hunrotters

fertilitet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Dexmedetomidin "Ever Pharma" har stor indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj og

betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Indikation

1: Sedation af voksne patienter på intensivafdeling

Hypotension, hypertension og bradykardi er de hyppigst rapporterede bivirkninger af

dexmedetomidin på en intensivafdeling med en forekomst på henholdsvis ca. 25 %, 15 %

og 13 % af patienterne på intensivafdelingen.

Hypotension og bradykardi var ligeledes de hyppigste dexmedetomidin-relaterede alvorlige

bivirkninger og forekom hos henholdsvis 1,7 % og 0,9 % af patienterne på randomiserede

intensivafdelinger.

Indikation

2: Sedation under procedurer/vågen sedation

De hyppigst rapporterede bivirkninger af dexmedetomidin i sedativ behandling er:

Hypotension (54 % i dexmedetomidin-gruppen versus 30 % i placebo-gruppen)

Respirationsdepression (37 % i dexmedetomidin-gruppen versus 32 % i placebo-

gruppen)

Bradykardi (14 % i dexmedetomidin-gruppen versus 4 % i placebo-gruppen)

Bivirkningsliste

opstillet

tabelform

De bivirkninger, der er anført i tabel 1, er akkumuleret fra samlede data fra kliniske studier

på intensivafdelinger, der omfattede 3.137 randomiserede patienter (1.879 behandlet med

dexmedetomidin, 864 behandlet med aktive komparatorer og 394 behandlet med placebo)

og fra samlede data fra kliniske studier udført med sedation under procedurer med 431

randomiserede patienter (381 behandlet med dexmedetomidin og 113 behandlet med

placebo).

Bivirkningerne er opstillet efter hyppighed, med de hyppigste først, efter følgende

konvention: meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

dk_hum_57662_spc.doc

Side 7 af 17

Tabel 1: Bivirkninger (Indikation 1 og Indikation 2)

MedDRA

systemorganklasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke

kendt

Metabolisme og

ernæring

Hyperglykæmi,

Hypoglycaemia*

Metabolisk acidose*,

hypoalbuminæmi*

Psykiske

forstyrrelser

Agitation*

Hallucination*

Hjerte

Bradykardi

Myokardieiskæmi

eller myokardie-

infarkt*,

Takykardi

Atrioventrikulær

blok, nedsat

minutvolumen*,

hjertestop

Vaskulære

sygdomme

Hypotension,

hypertension

Luftveje, thorax og

mediastinum

Respiratorisk

depression

Dyspnø*, apnø*

Mave-tarm-kanalen

Kvalme, opkastning,

mundtørhed

Abdominal

distension*

Nyrer og urinveje

Polyuri

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstedet

Abstinenssyndrom,

hypertermi*

Uvirksomt

lægemiddel, tørst*

* Bivirkninger, der kun er rapporteret for indikation 1.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Klinisk signifikant hypotension eller bradykardi skal behandles som beskrevet i pkt. 4.4.

Hos forholdsvis raske patienter, ikke indlagt på intensivafdeling, behandlet med

dexmedetomidin, har bradykardi lejlighedsvist medført bradykardi med sinusarrest eller

pause. Symptomerne responderede på elevation af underekstremiteter og antikolinergika

såsom atropin eller glycopyrrolat. I enkeltstående tilfælde er bradykardi progredieret til

perioder med asystoli hos patienter med eksisterende bradykardi. Der er også rapporteret

tilfælde af hjertestop, hvor bradykardi eller atrioventrikulært blok ofte er gået forud.

Hypertension er sat i forbindelse med anvendelse af bolusdosis ved anvendelse hos

patienter på intensivafdeling, og denne reaktion kan reduceres ved at undgå bolusdosis eller

ved at reducere infusionshastigheden eller størrelsen af bolusdosis.

Pædiatrisk population

Børn >1 måned postnatalt, fortrinsvis post-operativt, er blevet vurderet ved behandling i op

til 24 timer på intensivafdeling og udviste samme sikkerhedsprofil som voksne. Data fra

nyfødte (gestationsalder 28-44 uger) er meget begrænsede og er begrænset til

vedligeholdelsesdoser <

0,2 mikrogram/kg/t. Der er i litteraturen rapporteret et enkelt

tilfælde af hypotermisk bradykardi hos en nyfødt.

dk_hum_57662_spc.doc

Side 8 af 17

Indberetning

af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Der er rapporteret adskillige tilfælde af dexmedetomidinoverdosis, både i kliniske studier

og efter markedsføring. Den højeste rapporterede infusionshastighed af dexmedetomidin i

disse tilfælde er på op til 60 mikrogram/kg/t i 36 minutter og 30 mikrogram/kg/t i 15

minutter hos henholdsvis et 20 måneder gammelt barn og hos en voksen. De hyppigste

bivirkninger, der er rapporteret i forbindelse med overdosis, omfatter bradykardi,

hypotension, hypertension, oversedation, respirationsdepression og hjertestop.

Behandling

I tilfælde af overdosis med kliniske symptomer bør dexmedetomidininfusionen reduceres

eller stoppes. Forventede bivirkninger er primært kardiovaskulære og bør behandles som

klinisk indiceret (se pkt. 4.4). Ved høj koncentration kan hypertension være mere

fremtrædende end hypotension. I kliniske studier ophævedes tilfælde af sinusarrest spontant

eller responderede på behandling med atropin og glycopyrrolat. I enkeltstående tilfælde af

alvorlig overdosering, som medførte hjertestop, var genoplivning nødvendig.

4.10

Udlevering

BEGR (kun til sygehuse)

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 05 CM 18. Psykoleptika, andre hypnotika og sedativa.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Dexmedetomidin er en selektiv alpha-2-receptoragonist med et bredt område af

farmakologiske egenskaber. Det har en sympatolytisk virkning via reduktion af

noradrenalins frigørelse i de sympatiske nerveender. Den sederende virkning er medieret

ved en reduceret tænding af locus coeruleus, den dominerende noradrenerge nukleus, som

sidder i hjernestammen.

Dexmedetomidin har analgetiske og anæstesi-/analgesibesparende virkninger. Den

kardiovaskulære virkning er dosisafhængig. Ved lavere infusionshastigheder dominerer de

centrale virkninger og medfører nedsat pulsfrekvens og blodtryk. Med højere doser er

forsnævring af blodkar en fremherskende virkning, som medfører en stigning i den

vaskulære modstand og blodtryk, mens bradykardi er endnu mere udtalt. Dexmedetomidin

er relativt fri for respirationsdeprimerende virkninger, når det bliver givet som monoterapi

til raske personer.

dk_hum_57662_spc.doc

Side 9 af 17

Fysiologisk respons, der er medieret af alpha-2-adrenoreceptorer, varierer alt efter

placering. Ud fra et anæstesiologisk synspunkt er neuronal hyperpolarisering et

nøgleelement i alpha-2-adrenoreceptorers centrale og perifere virkningsmekanisme.

Generelt hæmmer præsynaptisk aktivering af alpha-2-adrenoreceptorers frigivelsen af

norepinephrin, hvilket ophæver udbredelsen af smertesignaler.

Postsynaptisk aktivering af alpha-2-adrenoreceptorer i det centrale nervesystem (CNS)

hæmmer den sympatiske aktivitet og kan derved sænke blodtrykket og hjertefrekvensen.

Til sammen kan disse virkninger producere analgesi, sedation og anxiolyse.

Dexmedetomidin kombinerer alle disse virkninger, og derved kan nogle af de bivirkninger,

som forekommer ved behandling med flere lægemidler, undgås. Der er identificeret mindst

3 forskellige alpha-2-adrenoreceptorer i både farmakologiske studier (affinitet over for

forskellige alpha-2-adrenoreceptorer) og ved biologiske prøver.

Alpha-2-adrenoreceptoren medierer sine virkninger ved at aktivere de regulerende guanin-

nukleotide bindingsproteiner (G-proteiner). Aktiverede G-proteiner modulerer

celleaktivitet ved signalisering til et andet messengersystem eller ved at modulere

ionkanalaktivitet. Når det andet messengersystem aktiveres, medfører det hæmning af

adenylatcyklase, hvilket resulterer i reduceret dannelse af 3,5-cyklisk

adenosinmonophosphat (cAMP). Specifikke cAMP-afhængige kinaser ændrer

målproteinernes aktivitet ved at regulere deres fosforyleringsstatus.

Modulering af ionkanalaktivitet fører til hyperpolarisering af cellemembranen.

Udstrømning af kalium gennem en aktiv kanal hyperpolariserer den eksciterbare membran

og er en effektiv metode til undertrykkelse af neuronal tænding. Stimulation af alpha-2-

adrenoreceptoren undertrykker også tilførslen af calcium til nerveterminalen, hvilket kan

være årsag til den hæmmende virkning på udskillelsen af neurotransmittere. Fra en

anæstesiologs synspunkt er neuronal hyperpolarisering et vigtigt element i alpha-2-

adrenoreceptoragonisters virkningsmekanisme.

Generelt hæmmer den præsynaptiske aktivering af alpha-2-adrenoreceptoren frigivelsen af

norepinephrin og afbryder dermed udbredelsen af smertesignaler. Postsynaptisk aktivering

af alpha-2-adrenoreceptorer i det centrale nervesystem (CNS) hæmmer den sympatiske

aktivitet og kan derved sænke blodtrykket og hjertefrekvensen. Til sammen kan disse

virkninger producere analgesi, sedation og anxiolyse. Dexmedetomidin kombinerer alle

disse virkninger, og derved kan nogle af de bivirkninger, som forekommer ved behandling

med flere lægemidler, undgås. Dexmedetomidin er en alpha-2-adrenoreceptoragonist med

dosisafhængig alpha-2-adrenoreceptorselektivitet.

Indikation

Sedation af voksne patienter på intensivafdeling

I placebokontrollerede studier fra en postoperativ intensivafdeling med en population, der

tidligere var intuberet og sederet med midazolam eller propofol, reducerede

dexmedetomidin signifikant behovet for både erstatningssedativa (midazolam og propofol)

og opioider under sedation i op til 24 timer. De fleste patienter, som blev behandlet med

dexmedetomidin, havde ikke behov for yderligere behandling med sedativa. Patienterne

kunne med held ekstuberes uden at stoppe infusionen med dexmedetomidin.

Dexmedetomidin svarede til midazolam (forhold 1,07, 95 % CI 0,971, 1.176) og propofol

(forhold 1,00, 95 % CI 0,922, 1.075) på det tidspunkt, hvor målet var at sedere en

overvejende medicinsk population, som kræver forlænget, let til moderat sedation (RASS 0

dk_hum_57662_spc.doc

Side 10 af 17

Andre produkter

search_alerts

share_this_information