Detrusitol Retard 4 mg depotkapsler, hårde

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
TOLTERODINTARTRAT
Tilgængelig fra:
Pfizer ApS
ATC-kode:
G04BD07
INN (International Name):
tolterodine
Dosering:
4 mg
Lægemiddelform:
depotkapsler, hårde
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
32469
Autorisation dato:
2001-08-21

Indlægsseddel: Information til brugeren

Detrusitol Retard, 2 mg og 4 mg, depotkapsler, hårde

tolterodin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret Detrusitol Retard til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på: www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage Detrusitol Retard

Sådan skal De tage Detrusitol Retard

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Det aktive stof i Detrusitol Retard er tolterodin. Tolterodin tilhører en gruppe af medicin der kaldes

antimuskariner.

Detrusitol Retard bruges til behandling af symptomer på overaktiv blære. Hvis De lider af overaktiv

blære, vil De have svært ved at kontrollere Deres vandladning og De vil ofte skulle skynde Dem på

toilettet uden advarsel, eller også går De hyppigt på toilettet.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

Det skal De vide, før De begynder at tage

Detrusitol Retard

Tag ikke Detrusitol Retard

hvis De er allergisk over for tolterodin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Detrusitol Retard

(angivet i pkt. 6).

hvis De ikke kan lade vandet (urinretention).

hvis De har ukontrolleret snævervinklet grøn stær (forhøjet tryk i øjet samt synstab, som ikke

er tilstrækkeligt behandlet).

hvis De lider af udtalt muskelsvaghed (myasthenia gravis).

hvis De har svær tyktarmsbetændelse (med sårdannelse; colitis ulcerosa).

hvis De har udspilet tyktarm (lidelsen kaldes toksisk megacolon).

Advarsler og forsigtighedsregler

Hvis De har problemer med at komme af med urinen, eller urinstrålen er meget svag.

Hvis De har mave- eller tarmlidelser, der påvirker tarmtømningen eller fordøjelsen.

Hvis De har dårlige nyrer.

Hvis De har leversygdomme.

Hvis De har nervelidelser, der påvirker Deres blodtryk, tarmfunktion eller seksualliv.

Hvis De har brok i spiserøret.

Hvis De har meget træg mave eller lider af kraftig forstoppelse.

Hvis De har dårligt hjerte, som f.eks.:

Unormalt hjertekardiogram (EKG)

Langsom puls (bradykardi)

Eksisterende hjertelidelser (svaghed i hjertemuskulaturen, nedsat

blodgennemstrømning i hjertet, uregelmæssig puls og hjertesvigt).

Hvis De har unormalt lavt indhold af kalium, calcium eller magnesium i blodet.

Tal med lægen eller apoteket, inden De begynder at tage Detrusitol Retard, hvis De mener, at De har

en af ovennævnte lidelser.

Brug af anden medicin sammen med Detrusitol Retard

Det aktive stof i Detrusitol Retard, tolterodin, kan påvirke anden medicin.

Det kan ikke tilrådes at bruge tolterodin sammen med:

visse typer medicin mod betændelse (erythromycin og clarithromycin)

medicin mod svampeinfektioner (f.eks. ketoconazol og itraconazol)

medicin mod HIV.

Detrusitol

Retard skal bruges med forsigtighed sammen med:

medicin, der påvirker fordøjelsen (f.eks. metoclopramid og cisaprid)

medicin til behandling af uregelmæssig puls (f.eks. amiodaron, sotalol, quinidin og

procainamid)

anden medicin, der virker på samme måde som Detrusitol Retard (antimuskarine egenskaber)

eller medicin, der virker modsat af Detrusitol Retard (kolinerge egenskaber). Spørg lægen

hvis De er usikker.

Fortæl altid lægen eller apoteket, hvis De bruger anden medicin, eller har brugt det for nylig. Dette

gælder også for medicin, som ikke er på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler samt stærke

vitaminer og mineraler samt kosttilskud.

Brug af Detrusitol Retard sammen med mad og drikke

De kan tage Detrusitol Retard før, efter eller sammen med mad og drikke.

Graviditet og amning

Graviditet

De må ikke bruge Detrusitol Retard, når De er gravid. Hvis De planlægger graviditet, tror De er

gravid eller hvis De allerede er gravid, skal De straks kontakte Deres læge.

Amning

Det vides ikke om tolterodin udskilles i modermælken. Derfor kan amning ikke anbefales medens

moderen er i behandling med Detrusitol Retard.

Spørg Deres læge eller apotek til råds, før De tager nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Detrusitol Retard kan få Dem til at føle Dem svimmel, træt eller påvirke Deres syn. Deres evne til at

køre eller betjene maskiner kan blive påvirket.

Detrusitol Retard indeholder saccharose.

Kontakt lægen, før De tager denne medicin, hvis lægen har fortalt Dem, at De ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal De tage Detrusitol Retard

Tag altid Detrusitol Retard

nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Den sædvanlige dosis er:

1 depotkapsel på 4 mg 1 gang dagligt, medmindre De har en nyre- eller leverlidelse, eller hvis der

opstår generende bivirkninger. Deres læge kan nedsætte dosis til 1 depotkapsel på 2 mg 1 gang

dagligt.

Detrusitol Retard bør ikke bruges til børn.

Depotkapslerne skal sluges hele. Depotkapslerne må ikke tygges.

Varighed af behandlingen

Deres læge vil fortælle Dem, hvor længe De skal behandles med Detrusitol Retard. De må ikke stoppe

behandlingen tidligere, selvom De ikke umiddelbart oplever en virkning. Deres blære vil have brug

for nogen tid til at tilpasse sig. De skal gennemføre behandlingsforløbet, som Deres læge har

foreskrevet. Hvis De ikke har oplevet en virkning efter denne behandling, skal De tale med lægen.

Fordele og ulemper ved fortsat behandling bør genovervejes efter 2-3 måneders behandling.

Stop i behandlingen bør kun ske i samråd med lægen.

Hvis De har taget for mange Detrusitol Retard

Kontakt straks lægen, skadestuen eller apoteket, hvis De eller andre har taget mere af Detrusitol

Retard, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet.

Hvis De har glemt at tage Detrusitol Retard

Hvis De glemmer at tage en dosis til sædvanlig tid, skal De tage den straks, De kommer i tanke om

det, medmindre det er tid til næste dosis. I dette tilfælde skal De springe over den glemte dosis og

fortsætte som normalt. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Spørg lægen eller på apoteket hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

De skal straks kontakte Deres læge, hvis De oplever symptomer på angioødem, f.eks.:

opsvulmning af ansigt, tunge eller svælg

synkebesvær

nældefeber og vejrtrækningsbesvær.

De bør også søge lægehjælp, hvis De oplever overfølsomhedsreaktioner (f.eks. kløe, udslæt,

nældefeber eller vejrtrækningsbesvær). Dette forekommer ikke almindeligt (det sker hos mellem 1 og

10 ud af 1.000 patienter).

Kontakt straks lægen eller skadestuen, hvis De oplever nogen af følgende symptomer:

brystsmerter, vejrtrækningsbesvær eller hvis De let bliver udmattet (også selvom de hviler

Dem), vejrtrækningsbesvær om natten eller hævede ben.

Dette kan være symptomer på hjertesvigt. Dette forekommer ikke almindeligt (det sker hos mellem 1

og 10 ud af 1.000 patienter).

De følgende bivirkninger er set ved behandling med Detrusitol Retard, og det er anført, hvor hyppigt

de ses.

Meget almindelige bivirkninger

(det sker hos flere end 1 ud af 10 patienter):

Mundtørhed.

Almindelige bivirkninger

(det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

Bihulebetændelse

Svimmelhed, søvnighed, hovedpine

Tørre øjne, sløret syn

Fordøjelsesbesvær, forstoppelse, mavesmerter, meget luft i maven eller tarmene

Smertefuld vandladning eller vandladningsbesvær

Træthed

Væskeansamlinger i kroppen (f.eks. i anklerne)

Diarré.

Ikke almindelige bivirkninger

(det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

Allergiske reaktioner

Nervøsitet

Stikkende og prikkende fornemmelse i fingre og tæer

Fornemmelse af at det drejer rundt

Hjertebanken, hjertesvigt, uregelmæssig puls

Kan ikke tømme blæren

Brystsmerter

Svækket hukommelse.

Der er desuden set alvorlige allergiske reaktioner, forvirring, hallucinationer, øget hjerteslag,

hudrødmen, sure opstød, opkastninger, angioødem, tør hud og desorientering. Der er også set en

forværring i symptomerne på demens hos personer, der er i behandling for demens.

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300

København S, på websted: www.meldenbivirkning.dk, eller via e-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke Detrusitol Retard efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er

den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.

Beholder: Opbevares i den originale beholder.

Blisterkort: Opbevar blisterkortene i den ydre karton.

Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Yderligere oplysninger

Detrusitol Retard indeholder:

Aktivt stof i Detrusitol Retard 2 mg hårde depotkapsler: 2 mg tolterodintartrat, svarende til 1,4 mg

tolterodin.

Aktivt stof i Detrusitol Retard 4 mg hårde depotkapsler: 4 mg tolterodintartrat, svarende til 2,8 mg

tolterodin.

Øvrige indholdsstoffer:

Depotkapslen indeholder: små sukkerkugler (bestående af saccharose og majsstivelse), hypromellose

og Surelease E-7-19010 (bestående af ethylcellulose, middellange triglyceridkæder samt oliesyre).

Kapselskallen: gelatine og farvestoffer.

Farvestoffer:

Blågrønne 2 mg hårde depotkapsler: Indigocarmin (E132), titandioxid (E171) og gul jernoxid (E172).

Blå 4 mg hårde depotkapsler: Indigocarmin (E132) og titandioxid (E171).

Trykkeblæk: Shellak, titandioxid (E171), propylenglykol og simeticon.

Pakningsstørrelser og udseende og pakningsstørrelser

Detrusitol Retard er hårde depotkapsler beregnet til dosering 1 gang dagligt.

Detrusitol Retard 2 mg depotkapsler er blå-grønne og mærket med hvidt tryk (symbol og ”2”).

Detrusitol Retard 4 mg depotkapsler er blå og mærket med hvidt tryk (symbol og ”4”).

Detrusitol Retard findes i følgende pakningsstørrelser:

Blisterpakninger, der indeholder:

7 depotkapsler

14 depotkapsler

28 depotkapsler

49 depotkapsler

84 depotkapsler

98 depotkapsler

280 depotkapsler

En plastikbeholder med 30, 100 eller 200 depotkapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Pfizer ApS, Lautrupvang 8, DK-2750 Ballerup, Danmark.

Fremstiller

Pfizer Italia S.r.l., Localita Marino del Tronto, 63100 Ascoli Piceno, Italien.

Denne medicin er godkendt i følgende EU-medlemslande under navnet:

Detrusitol Retard:

Belgien, Danmark, Island, Italien, Luxembourg, Portugal, Tyskland og Østrig.

Detrusitol SR

: Finland, Grækenland, Irland, Nederlandene, Norge og Sverige

Detrusitol L.P.:

Frankrig

Detrusitol Neo:

Spanien

Detrusitol XL

: Storbritannien

Denne indlægsseddel blev senest ændret i august 2016.

3. august 2016

PRODUKTRESUMÉ

for

Detrusitol Retard, hårde depotkapsler

0.

D.SP.NR

09843

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Detrusitol Retard

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver depotkapsel indeholder tolterodintartrat 2 mg eller 4 mg svarende til hhv. 1,37 mg og

2,74 mg tolterodin.

Hver 2 mg depotkapsel indeholder maksimalt 61,52 mg saccharose.

Hver 4 mg depotkapsel indeholder maksimalt 123,07 mg saccharose.

Alle øvrige hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depotkapsler, hårde.

2 mg depotkapslen er blå-grøn med hvidt tryk (symbol og 2).

4 mg depotkapslen er blå med hvidt tryk (symbol og 4).

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Symptomatisk behandling af urgeinkontinens og/eller hyppig vandladning og imperiøs

vandladning, som forekommer hos patienter med overaktiv blære.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Voksne (inklusiv ældre):

Den anbefalede dosering er 4 mg 1 gang dagligt undtagen til patienter med nedsat

leverfunktion eller alvorligt nedsat nyrefunktion (GFR ≤ 30 ml/min), hvor den anbefalede

dosis er 2 mg 1 gang dagligt (se pkt. 4.4 og pkt. 5.2). I tilfælde af generende bivirkninger

kan dosis reduceres fra 4 mg til 2 mg 1 gang dagligt.

__________________________________________________________________________________________________________

_

32469_spc.doc

Side 1 af 10

Depotkapslerne kan tages med eller uden mad, og skal sluges hele.

Behandlingseffekt bør revurderes efter 2-3 måneder (se pkt. 5.1).

Pædiatriske patienter:

Der er ikke vist effekt af Detrusitol Retard hos børn (se pkt. 5.1). Derfor kan Detrusitol

Retard ikke anbefales til børn.

4.3

Kontraindikationer

Tolterodin er kontraindiceret hos patienter med

Urinretention

Ukontrolleret snævervinklet glaukom

Myasthenia gravis

Kendt overfølsomhed over for tolterodin eller de anvendte hjælpestoffer

Alvorlig colitis ulcerosa

Toksisk megacolon

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Tolterodin skal anvendes med forsigtighed til patienter med:

Signifikant blæreobstruktion med risiko for urinretention

Gastrointestinale obstruktive lidelser, f.eks. pylorusstenose

Nyreinsufficiens (se pkt. 4.2 og pkt. 5.2)

Leversygdom (se pkt. 4.2 og pkt. 5.2)

Autonom neuropati

Hiatushernie

Risiko for nedsat gastrointestinal motilitet

Gentagen total daglig dosis, givet som konventionel oral tabletbehandling, på 4 mg

tolterodintartrat (terapeutisk dosis) og 8 mg tolterodintartrat (supraterapeutisk) har vist at

forlænge QTc-intervallet (se pkt. 5.1). Den kliniske betydning af disse fund er uklar og

afhænger af individuelle patientrisikofaktorer og påvirkelighed.

Tolterodintartrat bør anvendes med forsigtighed til patienter med risiko for QT-

forlængelse, herunder:

medfødt eller senere opstået QT-forlængelse

elektrolytforstyrrelser, herunder hypokaliæmi, hypomagnesæmi og hypokalcæmi

bradykardi

relevante forudgående hjertekarsygdomme (f.eks. kardiomyopati, myokardieiskæmi,

arytmi og hjerteinsufficiens)

samtidig anvendelse af lægemidler der forlænger QT-intervallet, herunder klasse IA

(f.eks. quinidin, procainamid) og klasse III (f.eks. amiodaron, sotalol) antiarytmika.

Dette gør sig især gældende ved brug af stærke CYP3A4-hæmmere (se pkt. 5.1).

Samtidig behandling med stærke CYP3A4-hæmmere bør undgås (se pkt. 4.5).

Som ved alle behandlinger for symptomer på imperiøs vandladning og urgeinkontinens bør

organiske årsager til urgeinkontinens og hyppig vandladning overvejes, før behandling

påbegyndes.

Patienter med sjældne arvelige problemer med fruktoseintolerans, glukose-galaktose mal-

absorption eller sukrase-isomaltase insufficiens bør ikke anvende dette lægemiddel.

32469_spc.doc

Side 2 af 10

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Samtidig systemisk behandling med potente CYP3A4-hæmmere såsom

makrolidantibiotika (erythromycin og clarithromycin), svampemidler (ketoconazol og

itraconazol) og antiproteaser anbefales ikke på grund af forhøjede

tolterodinserumkoncentrationer hos langsomme CYP2D6-omsættere og heraf følgende

risiko for overdosering (se pkt. 4.4).

Samtidig behandling med andre lægemidler, der har antimuskarine egenskaber kan føre til

mere udtalt terapeutisk virkning og bivirkninger. Omvendt kan tolterodins terapeutiske

virkning nedsættes ved samtidig indgift af muskarine kolinerge receptoragonister.

Virkningen af prokinetiske midler som metoclopramid og cisaprid kan nedsættes af

tolterodin.

Samtidig behandling med fluoxetin (en potent CYP2D6-hæmmer) fører ikke til en klinisk

signifikant interaktion, idet tolterodin og dets CYP2D6-afhængige metabolit, 5-

hydroxymethyltolterodin, er ækvipotente.

Lægemiddelinteraktionsforsøg har ikke vist interaktioner med warfarin eller orale

kombinationskontraceptiva (ethinylestradiol/levonorgestrel).

Et klinisk forsøg har vist, at tolterodin ikke er en metabolisk hæmmer af CYP2D6, 2C19,

2C9, 3A4 eller 1A2. Øgede plasmaniveauer af lægemidler, som metaboliseres af disse

isoenzymer, forventes derfor ikke, hvis de gives sammen med tolterodin.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

Der er ikke tilstrækkelige data tilgængelige vedrørende brugen af tolterodin til gravide

kvinder.

Dyreforsøg har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for

mennesker er ukendt.

Detrusitol Retard kan derfor ikke anbefales under graviditet.

Amning:

Der er ingen data tilgængelige vedrørende udskillelse af tolterodin i modermælk hos

mennesker. Tolterodin bør undgås under amning.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ingen mærkning.

Da tolterodin kan forårsage akkomodationsforstyrrelser og påvirke reaktionstiden, kan

evnen til at køre bil og betjene maskiner påvirkes negativt.

4.8

Bivirkninger

Som følge af den farmakologiske effekt kan tolterodin forårsage milde til moderate

antimuskarine virkninger, såsom mundtørhed, dyspepsi og tørre øjne.

Nedenstående tabel inkluderer data fra kliniske forsøg med Detrusitol Retard og fra

erfaringer med Detrusitol Retard efter markedsføringen. Den hyppigst rapporterede

bivirkning var mundtørhed, som forekom hos 23,4% af patienterne behandlet med

Detrusitol Retard og hos 7,7% af patienterne behandlet med placebo.

32469_spc.doc

Side 3 af 10

Meget

almindelig

(≥1/10)

Almindelig

(≥1/100 og

<1/10)

Ikke almindelig

(≥1/1000 og

<1/100)

Ikke kendt

(kan ikke estimeres ud

fra forhåndenværende

data)

Infektioner og

parasitære syg-

domme

Sinuitis

Immunsystemet

Hypersensitivitet.

Anafylaktoide reaktioner

Psykiske

forstyrrelser

Nervøsitet

Konfusion,

hallucinationer,

desorientering

Nervesystemet

Svimmelhed,

søvnighed,

hovedpine

Paræstesi,

hukommelsessvæ

kkelse

Øjne

Tørre øjne,

unormalt syn

(inklusiv

unormal

akkommodati

Øre og labyrint

Vertigo

Hjerte

Palpitationer,

arytmi,

hjertesvigt

Tachykardi

Vaskulære

sygdomme

Hudrødmen

Mave-

tarmkanalen

Mundtørhed

Dyspepsi,

obstipation,

abdominalsme

rter, flatulens,

diarré

Gastroesofageal refluks,

opkastning

Hud og

subkutane væv

Angioødem, tør hud

Nyrer og urin-

veje

Dysuri

Urinretention

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrationsst

edet

Træthed,

perifere

ødemer

Brystsmerter

Der er rapporteret om tilfælde af forværring af demens (f.eks. konfusion, desorientering og

vrangforestillinger) efter påbegyndt tolterodinbehandling hos patienter, der fik

kolinesterasehæmmere til behandling af demens.

Pædiatriske patienter:

Der er blevet udført 2 pædiatriske fase III, randomiserede, placebokontrollerede,

dobbeltblindede kliniske forsøg over 12 uger, på i alt 710 børn. Andelen af patienter med

urinvejsinfektioner, diarré og abnorm adfærd var større i tolterodingruppen end i

32469_spc.doc

Side 4 af 10

placebogruppen (urinvejsinfektion: tolterodin 6,8%, placebo 3,6%; diarré: tolterodin 3,3%,

placebo 0,9%; abnorm adfærd: tolterodin 1,6%, placebo 0,4%) (Se pkt. 5.1).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør

løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale

anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger til:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

Email: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Den højeste dosis tolterodin tartrat, der er givet til frivillige forsøgspersoner, er 12,8 mg

som engangsdosis af tabletformuleringen. De mest alvorlige bivirkninger, der blev set, var

akkommodationsforstyrrelser og vandladningsbesvær.

I tilfælde af overdosering med tolterodin skal patienten behandles med maveskylning og

indgift af aktivt kul. Symptomer behandles som følger:

Alvorlige centrale antikolinerge virkninger (f.eks. hallucinationer og alvorlig

ekscitation) behandles med physostigmin

Kramper eller udtalt ekscitation behandles med benzodiazepiner

Respirationsinsufficiens behandles med kunstigt åndedræt

Tachykardi behandles med beta-blokkere

Urinretention behandles med kateterisation

Mydriasis behandles med pilocarpin øjendråber og/eller patienten placeres i et mørkt

En stigning i QT-intervallet blev set ved en total daglig dosis på 8 mg tolterodintartrat

givet som konventionel oral tabletbehandling (dobbelt dosis af anbefalet daglig dosis af

den konventionelle tabletformulering, svarende til 3 gange den maximale

plasmakoncentration for depotkapselformuleringen) givet over 4 dage. I tilfælde af

overdosering af tolterodin bør der foretages standard understøttende behandling som til

behandling af QT-forlængelse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: G 04 BD 07

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Tolterodin er en kompetitiv, specifik muskarin receptorantagonist med selektivitet for

urinblæren fremfor spytkirtler in vivo. En af tolterodins metabolitter (5-hydroxymethyl

32469_spc.doc

Side 5 af 10

derivat) har en farmakologisk profil, der ligner modersubstansens. Denne metabolit

bidrager signifikant til tolterodins terapeutiske virkning hos hurtige omsættere (se pkt. 5.2).

Effekt af behandlingen kan forventes indenfor 4 uger.

I fase III forsøg var det primære endepunkt reduktion af inkontinensepisoder pr. uge og det

sekundære endepunkt var reduktion i antallet af vandladninger pr. 24 timer samt øgning af

gennemsnitsvolumen pr. vandladning. Disse parametre er angivet i nedenstående tabel.

Effekt af behandling med Detrusitol Retard 4 mg 1 gang dagligt efter 12 uger

sammenlignet med placebo. Absolut ændring og procentvis ændring i forhold til baseline.

Behandlingsforskel Detrusitol vs. placebo: Least squares estimeret gennemsnitsændring

og 95% konfidensinterval.

Detrusitol Retard 4

mg 1 gang dagligt

(n=507)

Placebo

(n=508)

Behandlingsforskel vs.

placebo:

Gennemsnitlig

ændring og

95% konfidensinterval

Statistisk

signifikan

s vs.

placebo

(p-værdi)

Antal

inkontinensepisoder pr.

-11,8

(-54%)

-6,9

(-28%)

-4,8

(-7,2 ; -2,5)*

<0,001

Antal vandladninger pr.

24 timer

-1,8

(-13%)

-1,2

(-8%)

-0,6

(-1,0 ; -0,2)

0,005

Gennemsnitsvolumen

pr. vandladning (ml)

(+27%)

(+12%)

(14 ; 26)

<0,001

*) 97,5% konfidensinterval ifølge Bonferroni

Efter 12 ugers behandling rapporterede 23,8% (121 patienter af i alt 507 patienter) i

Detrusitol Retard gruppen og 15,7% (80 patienter af i alt 508 patienter) i placebogruppen

subjektivt, at de ikke havde nogen eller havde minimale blæreproblemer.

Effekten af tolterodin blev vurderet hos patienter, der blev undersøgt med urodynamisk

måling ved baseline og afhængigt af det urodynamiske resultat, blev de allokerede til en

urodynamisk positiv (motorisk imperiøs vandladning) eller en urodynamisk negativ

(sensorisk imperiøs vandladning) gruppe. Inden for hver gruppe blev patienterne

randomiserede til enten at få tolterodin eller placebo. Det kliniske forsøg kunne ikke bevise

nogen forskel i tolterodin overfor placebo hos patienter med sensorisk imperiøs

vandladning.

Den kliniske effekt af tolterodin på QT-intervallet stammer fra studier af ekg’er fra over

600 behandlede patienter, inklusiv ældre og patienter med forudgående hjertekarsygdom.

Der blev ikke set en signifikant afvigelse i QT-intervallet mellem placebo- og

behandlingsgrupperne.

Tolterodins virkning på QT-forlængelse blev undersøgt yderligere i 48 raske mandlige og

kvindelige frivillige forsøgspersoner i alderen 18-55 år. Forsøgspersonerne fik 2 mg 2

gange dagligt og 4 mg 2 gange dagligt som tolterodintartrat som konventionelle tabletter.

Resultaterne (korrigeret for Fridericia) ved maximal tolterodinkoncentration (1 time) viste

en gennemsnitlig stigning i QTc-interval på 5,0 og 11,8 msek. for tolterodintartratdoser på

hhv. 2 mg 2 gange dagligt og 4 mg 2 gange dagligt og 19,3 msek. for moxifloxacin (400

32469_spc.doc

Side 6 af 10

mg), der blev anvendt som aktiv, intern kontrol. En farmakokinetisk og –dynamisk model

estimerede, at QTc-intervallet øges hos langsomme omsættere (manglende CYP2D6)

behandlet med tolterodintartrat 2 mg 2 gange dagligt er sammenligneligt med det der er set

hos hurtige omsættere, der modtager 4 mg tolterodintartrat 2 gange dagligt. Ved begge

tolterodintartratdoser var der ingen forsøgspersoner, der oversteg 500 msek. for absolut

QTcF eller 60 msek. for ændringen fra udgangsværdi der regnes for grænseværdier, hvor

særlig opmærksomhed er påkrævet. Dosis på 4 mg 2 gange dagligt svarer til en maksimal

plasmakoncentration (C

) 3 gange større end den der opnås ved den højeste terapeutiske

dosis af Detrusitol Retard depotkapsler.

Pædiatriske patienter:

Der er ikke vist effekt hos børn. Der blev udført 2 pædiatriske fase III, randomiserede,

placebokontrollerede, dobbeltblindede kliniske forsøg over 12 uger på børn med tolterodin

depotkapsler. I alt 710 børn (486 fik tolterodin og 224 fik placebo) i alderen 5-10 år med

øget vandladningsfrekvens og urgeinkontinens deltog. Der var ingen signifikant forskel

mellem de to grupper i nogen af studierne med hensyn til ændring fra baseline af det

samlede antal episoder pr. uge (se pkt. 4.8).

5.2.

Farmakokinetiske egenskaber

Farmakokinetisk karakteristika specifikke for denne formulering:

Tolterodin depotkapsler giver en langsommere tolterodinabsorption sammenlignet med

tolterodin tabletter. Som følge heraf ses maksimal serumkoncentration 4 (2-6) timer efter

indtagelse af kapslerne. Halveringstiden for tolterodin som kapsler er ca. 6 timer hos

hurtige omsættere og ca. 10 timer hos langsomme omsættere (som mangler CYP2D6).

Steady state-koncentrationer nås inden for 4 dage efter indtagelse af kapslerne.

Kapslernes biotilgængelighed påvirkes ikke af fødeindtagelse.

Absorption:

Efter oral indgift undergår tolterodin firstpass metabolisme i leveren katalyseret af

CYP2D6, hvorved der dannes et 5-hydroxymethylderivat, som er en væsentlig

farmakologisk ekvipotent metabolit.

Tolterodins absolutte biotilgængelighed er 17% hos hurtige omsættere (størstedelen af

patienterne) og 65% hos langsomme omsættere (som mangler CYP2D6).

Fordeling:

Tolterodin og 5-hydroxymethylmetabolitten bindes primært til orosomucoid. De ubundne

fraktioner er hhv. 3,7% og 36%. Tolterodins fordelingsvolumen er 113 l.

Elimination:

Efter oral indgift metaboliseres tolterodin hovedsagligt i leveren af det polymorfe enzym

CYP2D6, hvorved 5-hydroxymethylmetabolitten dannes. Yderligere metabolisme fører til

dannelsen af 5-carboxylsyre- og N-dealkyleret-5-carboxylsyremetabolitter, som udgør hhv.

51% og 29% af de genfundne metabolitter i urinen. En undergruppe (ca. 7%) af

befolkningen mangler CYP2D6 aktivitet. Metabolismen af tolterodin hos disse personer

(langsomme omsættere) sker som dealkylering via CYP3A4, hvorved N-dealkyleret

tolterodin dannes. N-dealkyleret tolterodin bidrager ikke til den kliniske effekt. Den

resterende del af befolkningen benævnes hurtige omsættere. Tolterodins systemiske

clearance hos hurtige omsættere er ca. 30 l/t. Hos langsomme omsættere fører den nedsatte

32469_spc.doc

Side 7 af 10

clearance til signifikant højere tolterodinserumkoncentrationer (ca. 7 gange) og ubetydelige

koncentrationer af 5-hydroxymethylmetabolitten ses.

5-hydroxymethylmetabolitten er farmakologisk aktiv og ækvipotent med tolterodin. På

grund af tolterodins og 5-hydroxymethylmetabolittens forskellige

proteinbindingskarakteristika, vil eksponeringen (AUC) af ubundet tolterodin hos

langsomme omsættere være lig med den kombinerede eksponering af ubundet tolterodin

og 5-hydroxymethylmetabolitten hos patienter med CYP2D6 aktivitet, når de to

patientgrupper får den samme dosis. Sikkerhed, tolerance og klinisk respons er den samme

uafhængig af fænotype.

Udskillelsen af radioaktivitet efter administration af [

C]-tolterodin er ca. 77% i urin og

17% i fæces. Mindre end 1% af dosis udskilles uomdannet og ca. 4% som 5-hydroxy-

methylmetabolitten. Den carboxylerede metabolit og den tilsvarende dealkylerede

metabolit udgør hhv. 51% og 29% af den genfundne mængde i urinen.

Farmakokinetikken er lineær i det terapeutiske doseringsområde.

Specifikke patientgrupper:

Nedsat leverfunktion: Omtrent dobbelt så høj eksponering af ubundet tolterodin og 5-

hydroxymethylmetabolitten ses hos patienter med levercirrhose (se pkt. 4.2 og pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion: Den gennemsnitlige eksponering af ubundet tolterodin og 5-

hydroxymethylmetabolitten er fordoblet hos patienter med svær nyreinsufficiens (inulin

clearance GFR ≤ 30 ml/min). Plasmakoncentrationen af de andre metabolitter er tydeligt

forøget (op til 12 gange) hos disse patienter. Den kliniske relevans af den forøgede

eksponering af disse metabolitter er ukendt. Der er ingen data for patienter med mild til

moderat nyreinsufficiens (se pkt. 4.2 og pkt. 4.4).

Pædiatriske patienter:

Voksne og unge eksponeres i samme grad for det aktive stof. Den gennemsnitlige

eksponering for det aktive stof er cirka dobbelt så stor hos børn mellem 5-10 år som hos

voksne (se pkt. 4.2 og 5.1).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I toksicitets-, genotoksicitets-, karcinogenicitets- og sikkerhedsfarmakologiske forsøg er

der ikke observeret klinisk relevante virkninger udover dem, som har relation til

lægemidlets farmakologiske virkning.

Reproduktionsforsøg er udført på mus og kaniner.

Tolterodin har ingen effekt på fertiliteten eller på reproduktionsevnen hos mus. Tolterodin

forårsagede fosterdød og misdannelser ved plasmaeksponeringer (C

eller AUC) 20 eller

7 gange højere end hos behandlede mennesker.

Der er ikke set misdannelser hos kaniner, men forsøgene blev udført ved 20 eller 3 gange

højere plasmaeksponeringer (C

eller AUC) end dem, der var forventet hos behandlede

mennesker.

Tolterodin, samt dets aktive humane metabolitter, forlænger aktionspotentialets varighed

(90% repolarisation) i Purkinjes tråde fra hund (14-75 gange det terapeutiske niveau) og

blokerer K+-strømmen i klonede humane ether-a-go-go-related (hERG) gener (0,5-26,1

gange det terapeutiske niveau). Hos hunde er der set forlænget QT-interval efter indgift af

32469_spc.doc

Side 8 af 10

tolterodin og dets humane metabolitter (3,1-61,0 gange det terapeutiske niveau). Den

kliniske relevans af disse fund kendes ikke.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Depotkapslen indeholder:

Sukkersfærer (indeholdende saccharose og majsstivelse)

Hypromellose

Surelease E-7-9010 klar:

Ethylcellulose

Triglycerider, middelkædelængde

Oliesyre

Depotkapslens skal indeholder:

Gelatine

Trykkeblæk:

Shellak

Titandioxid, E171

Propylenglycol

Simeticon

Farvestoffer i den blå-grønne 2 mg depotkapsel:

Indigocarmin, E132

Gul jernoxid, E172

Titandioxid, E171

Farvestoffer i den blå 4 mg depotkapsel:

Indigocarmin, E132

Titandioxid, E171

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 30

Beholdere: Opbevares i den originale beholder.

Blisterpakninger: Opbevar blisterkort i den originale ydre emballage.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Detrusitol Retard depotkapsler er pakket i enten blisterpakninger eller i beholdere.

Blisterpakningerne er lavet af PVC/PVDC og aluminiumsfolie med varmeforseglet

overtræk af PVDC. Beholderne er lavet af HDPE og er forsynet med LDPE-låg.

Pakningsstørrelser:

32469_spc.doc

Side 9 af 10

Detrusitol Retard depotkapsler 2 mg eller 4 mg findes i blisterpakninger med 7, 14, 28, 49,

84, 98 samt 280 kapsler og i beholdere med 30, 100 og 200 kapsler. Der findes

hospitalsblisterpakninger med 80, 160 og 320 kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Pfizer ApS

Lautrupvang 8

2750 Ballerup

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

2 mg: 32467

4 mg: 32469

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

21. august 2001

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

3. august 2016

32469_spc.doc

Side 10 af 10

Andre produkter

search_alerts

share_this_information