Delazo 20 mg/ml øjendråber, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
DORZOLAMIDHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
Pharmathen S.A.
ATC-kode:
S01EC03
INN (International Name):
dorzolamide hydrochloride
Dosering:
20 mg/ml
Lægemiddelform:
øjendråber, opløsning
Autorisationsnummer:
56875
Autorisation dato:
2017-02-16

20. marts 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Delazo, øjendråber, opløsning

0.

D.SP.NR.

30033

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Delazo

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver ml indeholder 20 mg dorzolamid (som dorzolamidhydrochlorid).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Øjendråber, opløsning

Klar, farveløs, let viskøs, vandig opløsning med et pH-niveau mellem 5,0 og 6,0.

Osmolalitet: 242-323 mOsmol/Kg.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Delazo er indiceret som

kombinationsbehandling med β-blokkere

monoterapi hos patienter, som ikke reagerer på β-blokkere, eller hos patienter, hvor β-

blokkere er kontraindiceret

Til behandling af forhøjet, intraokulært tryk hos patienter med

okulær hypertension,

åbenvinklet glaukom,

pseudoexfoliativt glaukom.

dk_hum_56875_spc.doc

Side 1 af 11

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Som monoterapi er dosis 1 dråbe dorzolamid i konjunktivalsækken i de(t) afficerede øje

(øjne) 3 gange daglig.

I kombination med oftalmologisk β-blokker er dosis 1 dråbe dorzolamid i konjunktival-

sækken i de(t) afficerede øje (øjne) 2 gange daglig.

Skal dorzolamid erstatte en anden oftalmologisk antiglaukombehandling, seponeres denne

anden behandling efter sædvanlig dosering den ene dag, og dorzolamid behandling startes

den efterfølgende dag.

Hvis mere end et topikalt oftalmologisk middel bruges, bør lægemidlerne administreres

med mindst 10 minutters mellemrum.

Patienter bør instrueres i at vaske hænder før brug og undgå berøring af øjet eller

øjenomgivelserne med spidsen af dispenseringsbeholderen, da dette kan forårsage

øjenskader.

Patienter bør også instrueres i, at øjendråber, hvis de håndteres forkert, kan blive

kontamineret af almindelige bakterier, som er kendt for at forårsage øjeninfektioner. Brug

af kontaminerede opløsninger kan resultere i alvorlige skader på øjet og efterfølgende

synstab.

Delazo øjendråber, opløsning er en steril opløsning, som ikke indeholder konserverings-

middel. Opløsningen fra multi-dosisbeholderen kan anvendes i op til 28 dage efter første

åbning til administration i de(t) angrebne øjne/øje.

Pædiatrisk population

Der er begrænsede kliniske data for pædiatriske patienter ved administration af dorzolamid

(med konserveringsmiddel) tre gange daglig. (For information om dosering til børn se pkt.

5.1).

Indgivelsesmåde

Før inddrypning af øjendråber

Patienterne skal informeres om at vaske hænder, før flasken åbnes.

Patienterne skal informeres om, at de ikke må anvende lægemidlet, hvis forseglingen

foran på flasken er brudt før første anvendelse.

Når dorzolamid bruges for første gang, før inddrypning i øjet, bør patienten øve sig i at

bruge doseringsflasken ved at klemme den langsomt for at administrere en dråbe i

luften, væk fra øjet.

Når patienten er føler sig sikker på at kunne administere en dråbe ad gangen, skal

patienten indtage en position, der er mest behagelig for inddrypning af dråberne

(patienten kan sidde ned, ligge på ryggen, eller stå foran et spejl).

dk_hum_56875_spc.doc

Side 2 af 11

Inddrypning

Flasken bør holdes direkte under hætten, og hætten skal drejes for at åbne flasken. For

at undgå kontaminering af opløsningen må spidsen af flasken ikke røre ved noget.

Patienten skal bøje hovedet bagover og holde flasken over øjet.

Patienten skal forsigtigt trække ned i det nederste øjenlåg og kigge op. Flasken skal

klemmes forsigtigt på midten, så en dråbe kan falde ned i patientens øje. Bemærk, at

der kan være nogle få sekunders forsinkelse fra man klemmer flasken, til dråben

kommer ud. Flasken må ikke klemmes for hårdt.

Patienterne skal opfordres til at søge råd hos deres læge, apoteket eller sygeplejersken,

hvis de ikke er sikker på, hvordan de skal administrere deres medicin.

Patienten skal blinke med øjet nogle få gange, så dråben spredes i øjet.

Vejledningens punkt 2-4 skal gentages for administration i det andet øje, om

nødvendigt. Patienten skal tydeligt informeres om, hvis kun det ene øje kræver

behandling, og i så fald hvilket øje, det drejer sig om.

Efter brug og før hætten sættes på, skal flasken rystes én gang i en nedadgående

retning, uden at røre dråbespidsen, for at fjerne enhver resterende væske på spidsen.

Dette er nødvendigt for at sikre administration af efterfølgende dråber.

dk_hum_56875_spc.doc

Side 3 af 11

Ved slutningen af den 28. dag efter anbrud af lægemidlet vil der være noget Delazo

tilbage i flasken. Patienten bør ikke forsøge at bruge den overskydende medicin, som

er tilbage i flasken efter at behandlingen er afsluttet. Patienten må ikke bruge

øjendråberne i mere end 28 dage efter første åbning af flasken.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne,

anført

i pkt. 6.1.

Dorzolamid er ikke undersøgt hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (CrCl < 30 ml/

min) eller hos patienter med hyperkloræmisk acidose. Da dorzolamid og dets metabolitter

hovedsageligt udskilles gennem nyrerne, er dorzolamid kontraindiceret til sådanne

patienter.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Dorzolamid er ikke undersøgt hos patienter med nedsat leverfunktion og bør derfor

anvendes med forsigtighed til sådanne patienter.

Behandling af patienter med akut lukketvinklet glaukom kræver terapeutisk intervention ud

over et okulært hypotensionsmiddel. Dorzolamid er ikke undersøgt hos patienter med akut

lukketvinklet glaukom.

Dorzolamid indeholder en sulfonamid-gruppe, der også findes i sulfonamider, og som selv

ved topikal administration, absorberes systemisk. Efter lokalbehandling kan der derfor

opstå bivirkninger, som kan tilskrives sulfonamider, herunder Stevens-Johnson syndrom

og toksisk epidermal nekrolyse. Hvis der er tegn på alvorlige reaktioner, eller der opstår

overfølsomhed, skal brugen af dette lægemiddel seponeres.

Behandling med orale carboanhydrasehæmmere har været associeret med urolithiasis som

følge af syre- baseforstyrrelser, specielt hos patienter med nyresten i anamnesen. Selvom

der ikke er set syre- baseforstyrrelser med dorzolamid, er der, sjældent, rapporteret tilfælde

af urolithiasis. Da dorzolamid er en topikal carboanhydrasehæmmer, som absorberes

systemisk, kan patienter med nyresten i anamnesen have øget risiko for urolithiasis under

dorzolamidbehandling.

Hvis allergiske reaktioner (f.eks. konjunktivitis og øjenlågsreaktioner) observeres, bør det

overvejes at seponere behandlingen med dorzolamid.

Hos patienter i behandling med oral carboanhydrasehæmmer og dorzolamid er der

potentiale for en additiv effekt på de kendte systemiske virkninger af carboanhydrase-

dk_hum_56875_spc.doc

Side 4 af 11

hæmning. Samtidigt brug af dorzolamid og orale carboanhydrasehæmmere kan ikke

anbefales.

Ved behandling med multi-dosering dorzolamid (med konserveringsmiddel) er der

rapporteret om kornealt ødem og irreversibel korneal dekompensation hos patienter med

allerede eksisterende, kronisk korneadefekt og/eller intraokulær operation i anamnesen

under Topikal dorzolamid bør anvendes med forsigtighed hos sådanne patienter.

Der er rapporteret choroidalløsning og samtidig okulær hypotoni efter trabekulektomi i

forbindelse med kammervæskehæmmende behandling.

Patienter med kontaktallergi over for sølv i anamnesen bør ikke bruge dette lægemiddel, da

de dispenserede dråber kan indeholde spor af sølv, fra beholderlukket.

Dette lægemiddel er ikke undersøgt hos patienter med kontaktlinser.

Pædiatrisk population

Dorzolamid er ikke undersøgt hos patienter under 36 ugers gestationsalder og under 1 uge

gamle. Patienter med signifikant renal tubulær umodenhed bør kun få dorzolamid efter

grundig overvejelse af fordel/risiko forholdet på grund af den mulige risiko for metabolisk

acidose.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført specifikke interaktionsundersøgelser med dorzolamid.

I kliniske undersøgelser har dorzolamid været brugt samtidigt med følgende lægemidler

uden tegn på interaktion: Timolol øjendråber, betaxolol øjendråber og systemiske

lægemidler inklusive ACE-hæmmere, calciumantagonister, diuretika, nonsteroide anti-

inflammatorika, herunder acetylsalicylsyre, samt hormoner (for eksempel østrogen, insulin,

thyroxin).

Forbindelse mellem dorzolamid og miotika og adrenerge agonister er ikke fuldt evalueret

under glaukombehandling.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Dorzolamid bør ikke bruges under graviditet. Der foreligger ikke tilstrækkelige kliniske

data om eksponering under graviditet. Hos kaniner er havde dorzolamid teratogenetisk

virkning ved maternelt toksiske doser (se pkt. 5.3).

Amning

Det vides ikke om dorzolamid udskilles i modermælk. Der er observeret reduceret vægt

hos afkommet af diegivende rotter. Hvis behandling med dorzolamid er påkrævet, er

amning ikke anbefalet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner.

dk_hum_56875_spc.doc

Side 5 af 11

Mulige bivirkninger, så som svimmelhed og synsforstyrrelser, kan påvirke evnen til at køre

bil eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

I en multidosis, dobbelt-blind, kontrolleret, crossover, multicenterundersøgelse over to

perioder med aktiv behandling (dorzolamid multidosis), var sikkerhedsprofilen for

dorzolamid uden konserveringsmiddel lig med sikkerhedsprofilen for dorzolamid

multidosis.

Dorzolamid (med konserveringsmiddel) er undersøgt hos mere end 1400 patienter i

kontrollerede og ikke-kontrollerede kliniske undersøgelser. I langtidsundersøgelser med

1108 patienter behandlet med Dorzolamid multi-dosis som monoterapi eller i kombination

med β-blokker øjendråber, var den hyppigste årsag til seponering (ca. 3 %), af

behandlingen med dorzolamid bivirkninger fra øjet, primært konjunktivitis og

øjenlågsreaktioner.

Følgende bivirkninger er rapporteret, enten i kliniske undersøgelser eller efter

markedsføring:

Frekvensen af bivirkningerne listet nedenfor, defineres på følgende måde:

Meget almindelig (≥1/10), Almindelig (≥1/100 til <1/10), Ikke almindelig (≥1/1.000 til

<1/100) Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data)]

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Nervesystemet

Hovedpine

Svimmelhed,

paræstesier

Øjne

Brænden

og svien

Keratitis punctata

superficialis, tåreflåd,

conjunctivitis,

øjenlågsinflammation,

kløe i øjnene,

øjenlågsirritation, sløret

Iridocyclitis

Irritation inklusive

røde øjne, smerter,

skorpedannelse på

øjenlågene,

forbigående myopia

(som forsvandt ved

seponering af

behandling),

kornealt ødem,

okulær hypotoni,

choroidalløsning

efter filtrerings-

operation

Følelse af

fremmedlegeme

i øjet

Hjerte

Palpitationer

Luftveje, thorax

og mediastinum

Epistaxis

Dyspnø

Mave-tarm-

kanalen

Kvalme, bitter smag i

munden

Halsirritation,

mundtørhed

Hud og

subkutane væv

Kontaktdermatitis,

Stevens-Johnson's

syndrom, toksisk

epidermal

nekrolyse

Nyrer og

urinveje

Urolithiasis

dk_hum_56875_spc.doc

Side 6 af 11

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrations-

stedet

Asteni/træthed

Hypersensitivitet:

Tegn og symptomer

på lokale reaktioner

(palpebrale

reaktioner),

systemiske

allergiske

reaktioner inklusive

angiødem, urticaria

og pruritus, udslæt,

åndenød, sjældent

bronkospasme

Laboratoriefund

Dorzolamid var ikke associeret med elektrolytforstyrrelser af klinisk betydning.

Pædiatrisk population:

Se pkt. 5.1

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Der findes kun begrænsede data fra mennesker med hensyn til overdosering af

dorzolamidhydrochlorid ved uheld eller ved forsætlig indtagelse.

Symptomer

Følgende er rapporteret ved oral indtagelse: Somnolens.

Ved topikal anvendelse er følgende rapporteret: Kvalme, svimmelhed, hovedpine, træthed,

abnorme drømme og dysfagi.

Behandling

Behandling bør være symptomatisk og støttende. Elektrolytforstyrrelser, udvikling af

acidotisk tilstand og mulige centralnervesystemspåvirkninger kan forekomme.

Serumelektrolytniveau (især kalium) og blod-pH-niveau bør monitoreres.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: S 01 EC 03. Carbo-anhydraseinhibitorer.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

dk_hum_56875_spc.doc

Side 7 af 11

Virkningsmekanisme

Carboanhydrase (CA) er et enzym, der findes i mange væv i kroppen, herunder i øjet. Hos

mennesker findes carboanhydrase som en række isoenzymer; det mest aktive,

carboanhydrase II (CA-II), findes primært i røde blodceller (RBC), men også i andre væv.

Hæmning af carboanhydrase i øjets ciliære processer nedsætter kammervæskesekretionen.

Resultatet er en reduktion af det intraokulære tryk (IOP).

Delazo øjendråber indeholder dorzolamidhydrochlorid, en potent hæmmer af human

carboanhydrase II. Efter topikal administration i øjet reducerer dorzolamid forhøjet

intraokulært tryk, uanset om det er associeret med glaukom eller ej. Forhøjet intraokulært

tryk er en væsentlig risikofaktor for patogenesen af synsnerveødelæggelse og tab af

synsfelt. Dorzolamid giver ikke konstriktion af pupillerne og reducerer det intraokulære

tryk uden bivirkninger så som natteblindhed og akkomodationsspasmer. Dorzolamid har

minimal eller ingen effekt på pulsfrekvensen eller blodtrykket.

Topikalt anvendte adrenerge β-blokkere reducerer også IOP ved at hæmme kammer-

væskesekretionen, men med en anden virkningsmekanisme. Undersøgelser har vist, at når

dorzolamid adderes til en topikal β-blokker, observeres der yderligere reduktion i IOP.

Dette fund er konsistent med den rapporterede additive effekt af β-blokkere og orale

carboanhydrase-hæmmere.

Farmakodynamisk virkning

Kliniske virkninger

Voksne patienter

Hos patienter med glaukom eller okulær hypertension er virkningen af dorzolamid,

administreret 3 gange daglig som monoterapi (baseline IOP ≥ 23 mmHg) eller 2 gange

daglig som tillægsbehandling til oftalmologiske beta-blokkere (baseline IOP ≥ 22 mm Hg),

demonstreret i store kliniske undersøgelser af varighed på op til 1 år. Dorzolamids IOP-

sænkende virkning som monoterapi og som tillægsbehandling er demonstreret gennem

hele dagen, og denne effekt blev bibeholdt ved langtidsbehandling. Effekten ved

langtidsmonoterapi var den samme som ved betaxolol og lidt mindre end ved timolol. Som

tillægsbehandling til oftalmologiske beta-blokkere til demonstrerede dorzolamid yderligere

IOP-reduktion svarende til pilocarpin 2 % 4 gange daglig.

I en multidosis, dobbeltblindt, kontrolleret, crossover multicenter undersøgelse med aktiv

behandling over to perioder i 152 patienter med forhøjet baseline intraokulært tryk

(baseline IOP ≥22 mmHg) i et eller begge øjne, havde dorzolamid uden konserverings-

middel en IOP-sænkende effekt svarende til dorzolamid multidosis. Sikkerhedsprofilen for

dorzolamid uden konserveringsmiddel er lig med sikkerhedsprofilen for dorzolamid

multidosis.

Pædiatrisk population

En 3-måneders, dobbeltblind, kontrolleret, multicenterundersøgelse med aktiv behandling

foretaget med 184 pædiatriske patienter (122 for dorzolamid) i alderen 1 uge til <6 år, der

havde glaukom eller forhøjet IOP (baseline IOP ≥ 22 mmHg), vurderedes sikkerheden af

dorzolamid, når det blev administreret topikalt 3 gange daglig. Ca. halvdelen af patienterne

i begge behandlingsgrupper var diagnosticeret med kongenit glaukom; andre almindelige

dk_hum_56875_spc.doc

Side 8 af 11

ætiologier var Sturge-Webers syndrom, iridokorneal mesenkymal dysgenese, patienter med

afaki. Fordelingen i henhold til alder og behandling i monoterapifasen var følgende:

Dorzolamid 2 %

Timolol

Alderskohorte <2 år

N = 56

Aldersgruppe: 1 – 23

måneder

Timolol GS 0,25 % N = 27

Aldersgruppe: 0,25 – 22

måneder

Alderskohorte ≥2 – <6 år

N = 66

Aldersgruppe: 2- 6 år

Timolol 0,50 % N = 35

Aldersgruppe: 2 – 6 år

På tværs af begge alderskohorter fik ca. 70 patienter behandling i mindst 61 dage, og ca. 50

patienter fik behandling i 81-100 dage.

Hvis IOP var utilstrækkeligt kontrolleret på dorzolamid eller timolol GS monoterapi

ændredes til open-label behandling i henhold til følgende: 30 patienter <2 år blev skiftet til

samtidig behandling med timolol GS 0,25 % daglig og dorzolamid 2 % 3 gange daglig; 30

patienter ≥ 2 år blev skiftet til 2 % dorzolamid/0,5 % timolol fast kombination 2 gange

daglig.

Samlet set gav denne undersøgelse ingen yderligere anledning til betænkeligheder

angående sikkerheden hos pædiatriske patienter: ca. 26 % (20 % i dorzolamid monoterapi)

af de pædiatriske patienter oplevede lægemiddelrelaterede bivirkninger, hvoraf

størstedelen var lokale, ikke-alvorlige okulære virkninger så som okulær brænden og svien,

konjunktival injektion og øjensmerter. En lille procentdel, <4 %, fik kornealt ødem eller

tåget syn. Lokale reaktioner forekom lige så hyppigt som med kontrolpræparatet. Efter

markedsføring er der rapporteret om metabolisk acidose hos de meget unge, især dem med

renal umodenhed/dysfunktion.

Effektresultater hos pædiatriske patienter antyder, at den gennemsnitlige IOP-reduktion,

der blev observeret i dorzolamidgruppen, var sammenligneligt med den gennemsnitlige

IOP-reduktion, der blev observeret i timololgruppen, selvom der blev observeret en lille

numerisk fordel for timolol. Effektundersøgelser over længere tid (>12 uger) er ikke

tilgængelige.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Til forskel fra orale carboanhydrasehæmmere tillader topikal administration af dorzolamid-

hydrochlorid lægemiddelstoffet at udøve dets virkning direkte i øjet ved betydeligt lavere

dosis og derfor med ringere systemisk påvirkning. I kliniske undersøgelser med

dorzolamid resulterede dette i en reduktion i IOP uden syre-baseforstyrrelser eller

ændringer i elektrolytkarakteristika som det ses for orale carboanhydrasehæmmere.

Administreret topikalt, optages dorzolamid i det systemiske kredsløb. For at kunne vurdere

omfanget af systemisk carboanhydrasehæmning efter topikal administration, blev det

aktive stof- og metabolitkoncentrationer i de røde blodceller (RBC) og plasma og

carboanhydrase-hæmning i RBC målt. Dorzolamid akkumuleres i RBC ved kronisk

dosering som et resultat af selektiv binding til CA-II, mens ekstremt lave koncentrationer

af frit aktivt stof opretholdes i plasma. Det aktive moderstof danner en enkelt N-desethyl

metabolit, som hæmmer CA-II mindre potent end det aktive moderstof, men også hæmmer

et mindre aktivt isoenzym (CA-I). Metabolitten akkumuleres også i RBC hvor den primært

bindes til CA-I. Dorzolamid bindes moderat til plasmaproteiner (ca. 33 %). Dorzolamid

udskilles primært uforandret i urinen. Metabolitten udskilles også i urinen. Efter endt

dk_hum_56875_spc.doc

Side 9 af 11

dosering udvaskes dorzolamid af RBC non-lineært, hvilket resulterer i et hurtigt fald i den

aktive stofkoncentration initialt, fulgt af en mere langsom eliminationsfase med en

halveringstid på omkring fire måneder.

Når dorzolamid blev givet oralt for at simulere den maksimale systemiske påvirkning efter

lang tids topikal administration i øjet, blev steady state nået inden for 13 uger. Ved steady

state var der næsten intet frit aktivt stof eller metabolit i plasma. CA-hæmning i RBC var

mindre end det, som antages at være nødvendigt for at opnå en farmakologisk effekt på

nyrefunktionen eller vejrtrækningen. Tilsvarende farmakokinetiske resultater blev

observeret efter kronisk topikal administration af dorzolamid.

Imidlertid havde nogle ældre patienter med nedsat nyrefunktion (anslået CrCl30-60

ml/min) højere metabolitkoncentrationer i RBC, men ingen betydningsfuld forskel i

carboanhydrasehæmning, og ingen klinisk signifikante systemiske bivirkninger kunne

direkte henføres til dette fund.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De primære fund i dyreforsøg med dorzolamidhydrochlorid givet oralt var relateret til den

farmakologiske effekt af systemisk carboanhydrasehæmning. Nogle af fundene var

artsspecifikke og/eller et resultat af metabolisk acidose. Hos kaniner som fik

maternotoksiske doser af dorzolamid forbundet med metabolisk acidose, observeredes

misdannelser af hvirvellegemerne.

I kliniske undersøgelser udviklede patienter ikke tegn på metabolisk acidose eller serum

elektrolytforandringer, som er tegn på systemisk CA-hæmning. Det forventes derfor ikke,

at virkningerne konstateret i dyreforsøg vil blive observeret hos patienter, som modtager

terapeutiske doser af dorzolamid.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Hydroxyethylcellulose

Mannitol (E421)

Natriumcitratdihydrat (E331)

Natriumhydroxid (E524) til justering af pH

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

Der kræves ingen særlige opbevaringsbetingelser.

Efter anbrud

28 dage.

Der kræves ingen særlige opbevaringsbetingelser.

dk_hum_56875_spc.doc

Side 10 af 11

Andre produkter

search_alerts

share_this_information