Cymbalta

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
duloxetin
Tilgængelig fra:
Eli Lilly Nederland B.V.
ATC-kode:
N06AX21
INN (International Name):
duloxetine
Terapeutisk gruppe:
Psychoanaleptics,
Terapeutisk område:
Angst Lidelser, Diabetic Neuropatier, Depressive Disorder, Store
Terapeutiske indikationer:
Behandling af alvorlig depressiv lidelse. Behandling af diabetisk perifer neuropatisk smerte. Behandling af generaliseret angst. Cymbalta er indiceret hos voksne.
Produkt oversigt:
Revision: 28
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000572
Autorisation dato:
2004-12-17
EMEA kode:
EMEA/H/C/000572

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Cymbalta

30 mg

hårde enterokapsler

Cymbalta 60 mg

hårde enterokapsler

duloxetin (som hydrochlorid)

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Cymbalta

Sådan skal du tage Cymbalta

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Cymbalta indeholder det aktive stof duloxetin. Cymbalta øger indholdet af serotonin og noradrenalin i

nervesystemet.

Cymbalta anvendes hos voksne til behandling af

depression

angst (kronisk fornemmelse af angst og nervøsitet)

diabetiske neuropatiske smerter (beskrives ofte som brændende, stikkende, sviende, jagende,

skærende eller som et elektrisk stød. Der kan forekomme følelsesløshed i det angrebne område,

eller påvirkninger såsom berøring, varme, kulde eller tryk kan fremkalde smerte).

Hos de fleste mennesker med depression eller angst begynder Cymbalta at virke inden for de første to

uger, men det kan vare 2-4 uger, før du får det bedre. Fortæl det til lægen, hvis du ikke begynder at få

det bedre efter det tidsrum. Din læge kan vælge at fortsætte din behandling med Cymbalta

efter, at du

har fået det bedre for at forebygge, at din depression eller angst skal vende tilbage.

Hos mennesker med diabetiske neuropatiske smerter kan det vare nogle uger, før de får det bedre. Tal

med din læge, hvis du ikke har det bedre efter 2 måneder.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Cymbalta

TAG IKKE Cymbalta

hvis du

er allergisk over for duloxetin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Cymbalta (angivet i afsnit 6).

har en leversygdom.

har svært nedsat nyrefunktion.

tager, eller inden for de sidste 14 dage har været i behandling med, en MAO-hæmmer

(monoaminoxidasehæmmer) (se ”Brug af anden medicin sammen med Cymbalta”).

tager fluvoxamin, som normalt anvendes til behandling af depression, ciprofloxacin eller enoxacin,

som bruges mod infektioner.

hvis du tager andre lægemidler indeholdende duloxetin (se ”Brug af anden medicin sammen med

Cymbalta”).

Fortæl det til din læge, hvis du har forhøjet blodtryk eller en hjertesygdom. Hvis du kan tage Cymbalta,

vil din læge sige det til dig.

Advarsler og forsigtighedsregler

I følgende situationer kan du muligvis ikke anvende Cymbalta. Kontakt lægen, før du tager Cymbalta,

hvis du:

tager anden medicin til behandling af depression (se ”Brug af anden medicin sammen med

Cymbalta”).

tager et naturlægemiddel, som indeholder perikon (

Hypericum perforatum

har en nyresygdom

tidligere har haft krampeanfald

tidligere har haft mani

lider af en bipolar sygdom

har øjenproblemer, såsom visse typer af grøn stær (glaukom - forøget tryk i øjet)

tidligere har lidt af blødningsforstyrrelser (tendens til blå mærker), især hvis du er gravid (se

”Graviditet og amning”)

har risiko for at få lavt natrium i blodet (for eksempel hvis du tager vanddrivende medicin, især

hvis du er ældre)

er i samtidig behandling med medicin, som kan skade leveren

samtidig tager anden medicin, som indeholder duloxetin (se ”Brug af anden medicin sammen med

Cymbalta”).

Cymbalta kan give en følelse af uro eller manglende evne til at sidde eller stå stille. Hvis det sker for

dig, bør du fortælle din læge dette.

Lægemidler som Cymbalta (såkaldte SSRI/SNRI'er) kan give symptomer på seksuel dysfunktion (se

pkt. 4). I nogle tilfælde er disse symptomer blevet ved efter ophør med behandlingen.

Selvmordstanker og forværring af din depression eller angstsygdom

Hvis du har en depression eller lider af en angstsygdom, kan du af og til få tanker om at skade dig selv

eller begå selvmord. Disse tanker kan forstærkes især i starten af behandlingen med antidepressiva, da

det tager nogen tid før denne slags medicin virker, sædvanligvis omkring to uger, men af og til

længere.

Du vil mere sandsynligt tænke på dette, hvis du:

tidligere har haft tanker om at begå selvmord eller at gøre skade på dig selv.

er en yngre person. Erfaringer fra undersøgelser har vist, at der er en øget risiko for

selvmordsadfærd hos unge under 25 år med en psykisk forstyrrelse, som bliver behandlet med

antidepressiv medicin.

Hvis du på noget tidspunkt får tanker om at skade dig selv eller begå selvmord, skal du straks

kontakte din læge eller skadestuen.

Det kan muligvis være til hjælp for dig, hvis du fortæller en ven eller slægtning, at du har en

depression eller en angstsygdom, og beder dem læse denne indlægsseddel. Du kan bede dem om at

fortælle det til dig, hvis de synes, at din depression eller angstsygdom bliver værre, eller hvis de er

bekymrede over ændringer i din adfærd.

Børn og unge under 18 år

Cymbalta bør normalt ikke bruges til behandling af børn og unge under 18 år. Du skal også være klar

over, at patienter under 18 år har en forøget risiko for bivirkninger såsom selvmordsforsøg,

selvmordstanker og fjendtlighed (overvejende aggression, modsættende adfærd og vrede), når de tager

denne type af medicin. På trods af dette kan din læge ordinere Cymbalta til patienter under 18 år, hvis

lægen skønner, at det er til patientens bedste. Du bedes henvende dig til din læge, hvis din læge har

udskrevet Cymbalta til en patient under 18 år, og du gerne vil diskutere dette. Du skal fortælle din

læge, hvis et af ovenstående symptomer opstår eller forværres hos en patient under 18 år, som er i

behandling med Cymbalta. Ydermere foreligger der endnu ikke data på langtidssikkerhed hos denne

aldersgruppe hvad angår vækst, modning, kognitiv- og adfærdsudvikling ved brug af Cymbalta.

Brug af anden medicin sammen med Cymbalta

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis

bruger anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Det aktive stof (duloxetin) i Cymbalta bruges i andre lægemidler mod andre tilstande:

diabetisk neuropatisk smerte, depression, angst og stressinkontinens.

Brug af flere end et af disse lægemidler samtidig bør undgås. Spørg din læge om du allerede tager

andre lægemidler indeholdende duloxetin.

Din læge bør afgøre, om Cymbalta kan tages sammen med anden medicin.

Start eller afbryd ikke

behandlingen med medicin, det gælder også for medicin, som ikke er på recept samt

naturlægemidler og kosttilskud, før du har talt med din læge.

Du skal også fortælle din læge, hvis du tager noget af nedenstående medicin:

Monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere):

Du må ikke tage Cymbalta, hvis du tager, eller

inden for de sidste 14 dage har taget et antidepressivt lægemiddel kaldet en MAO-hæmmer.

Eksempler på MAO-hæmmere er bl.a. moclobemid (mod depression) og linezolid (antibiotika). Hvis

du tager en MAO-hæmmer sammen med en række forskellige receptpligtige lægemidler, heriblandt

Cymbalta, kan det medføre alvorlige og endda livstruende bivirkninger. Du skal vente mindst 14 dage

efter, at du er holdt op med at tage en MAO-hæmmer, før du må begynde at tage Cymbalta. Du skal

ligeledes vente mindst 5 dage, efter at du er holdt op med at tage Cymbalta, før du må begynde at tage

en MAO-hæmmer.

Medicin der kan virke sløvende:

Dette omfatter receptpligtig medicin inklusive benzodiazepiner,

stærk smertestillende medicin, antipsykotika, phenobarbital og antihistaminer.

Medicin, som øger niveauet af serotonin

: Triptaner, tramadol, tryptophan, SSRI-præparater (såsom

paroxetin og fluoxetin), SNRI-præparater (såsom venlafaxin), tricykliske antidepressiva (såsom

clomipramin, amitriptylin), pethidin, perikon og MAO-hæmmere (såsom moclobemid og linezolid).

Disse typer medicin øger risikoen for bivirkninger. Hvis du får usædvanlige symptomer, når du tager

et af disse lægemidler sammen med Cymbalta, skal du kontakte din læge.

Orale antikoagulantia eller medicin, der påvirker blodpladerne:

Medicin, der fortynder blodet og

modvirker dannelse af blodpropper. Disse lægemidler kan øge risikoen for blødninger.

Brug af Cymbalta sammen med mad, drikke og alkohol

Cymbalta kan tages med og uden mad. Du bør udvise forsigtighed, hvis du drikker alkohol, samtidig

med, at du er i behandling med Cymbalta.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Fortæl din læge, hvis du bliver gravid, eller hvis du prøver at blive gravid, mens du tager

Cymbalta. Du må kun bruge Cymbalta efter, at du har talt med din læge om de mulige fordele

for dig og de mulige risici for dit ufødte barn.

Du skal sikre dig, at din jordemoder og/eller læge ved, at du tager Cymbalta. Lignende

præparater (SSRI’er) kan, når de tages under graviditeten, øge risikoen for en alvorlig lidelse

kaldet persisterende pulmonal hypertension hos spædbørn (PPHN), hvilket gør barnet blåligt i

huden og får det til at trække vejret hurtigere. Symptomerne opstår som regel inden for de

første 24 timer efter, at barnet er født. Du skal omgående kontakte din jordemoder og/eller

læge, hvis dette sker for dit barn.

Hvis du tager Cymbalta i slutningen af graviditeten, kan dit barn udvise visse symptomer, når

det bliver født. Som regel opstår de ved fødslen eller inden for få dage efter fødslen.

Symptomerne omfatter slappe muskler, skælven, spjætteri, spisebesvær,

vejrtrækningsproblemer og krampeanfald. Du skal kontakte din læge eller jordemoder med

henblik på råd og vejledning, hvis dit barn udviser nogle af disse symptomer efter fødslen,

eller hvis du er bekymret for dit barns helbred.

Hvis du tager Cymbalta i slutningen af graviditeten, er der en øget risiko for kraftig vaginal

blødning kort efter fødslen, især hvis du tidligere har haft blødningsforstyrrelser. Din læge

eller jordemoder skal gøres opmærksom på, at du tager duloxetin, så de kan rådgive dig.

Fortæl din læge, hvis du ammer. Det anbefales ikke at bruge Cymbalta, mens du ammer.

Spørg din læge eller apoteket til råds.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Cymbalta kan gøre dig søvnig og svimmel. Du må ikke køre bil eller arbejde med værktøj eller

maskiner, før du ved, hvordan Cymbalta påvirker dig.

Cymbalta indeholder saccharose

Cymbalta indeholder

saccharose

. Hvis din læge har fortalt dig, at du ikke kan tåle visse sukkerarter,

skal du kontakte din læge, inden du tager denne medicin.

3.

Sådan skal du tage Cymbalta

Tag altid lægemidlet

nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Cymbalta er til oral brug. Du skal synke kapslen hel sammen med et glas vand.

Mod depression og diabetiske neuropatiske smerter:

Den anbefalede dosis af Cymbalta er 60 mg én gang dagligt. Din læge beslutter dog den rette dosis for

dig.

Mod generaliseret angst:

Den sædvanlige startdosis af Cymbalta er 30 mg en gang dagligt, hvorefter de fleste patienter vil få 60

mg en gang dagligt, men din læge vil fastlægge den dosis, som passer til dig. Dosis kan justeres op til

120 mg dagligt afhængigt af dit respons på

Cymbalta.

Det kan være lettere at huske at tage

Cymbalta, hvis du tager det på samme tidspunkt hver dag.

Tal med din læge om, hvor længe du skal blive ved med at tage

Cymbalta. Du må kun stoppe

behandlingen eller ændre dosis efter aftale med lægen. For at du kan få det bedre, er det vigtigt, at din

sygdom behandles korrekt. Hvis den ikke behandles, vil du måske ikke få det bedre, og din tilstand

kan forværres og blive sværere at behandle.

Hvis du har taget for meget Cymbalta

Kontakt omgående lægen eller apoteket, hvis du har taget mere

Cymbalta, end lægen har ordineret.

Symptomer på overdosering omfatter søvnighed, koma, serotoninsyndrom (en sjælden bivirkning,

som kan forårsage en unormal opstemthed, døsighed, klodsethed, rastløshed, en følelse af at være

beruset, feber, svedtendens og muskelstivhed), krampeanfald, opkastning og hurtig puls.

Hvis du har glemt at tage Cymbalta

Glemmer du at tage en dosis, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det. Hvis det allerede er

blevet tid til din næste dosis, skal du springe den glemte dosis over og blot tage en enkelt dosis, som

du plejer. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Du må ikke tage mere

Cymbalta pr. dag, end lægen har ordineret.

Hvis du holder op med at tage Cymbalta

Du må ikke

holde op med at tage kapslerne uden at have konsulteret din læge, heller ikke selv om du

har fået det bedre. Hvis lægen mener, at du ikke længere behøver at tage Cymbalta, vil lægen bede dig

reducere dosis over mindst 2 uger, før du stopper behandlingen helt.

Nogle patienter, som pludselig holdt op med at tage Cymbalta, oplevede symptomer som:

svimmelhed, prikkende følelse som når noget sover eller følelse af elektriske stød (især i

hovedet), søvnforstyrrelser (livagtige drømme, mareridt, søvnløshed), træthed, søvnighed,

rastløshed eller uro, angst, kvalme eller opkastning, rystelser (tremor), hovedpine,

muskelsmerter, irritation, diarré, forøget tendens til at svede eller svimmelhed.

Disse symptomer er normalt ikke alvorlige og forsvinder inden for få dage, men hvis du oplever

meget generende symptomer, skal du rådføre dig med lægen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkningerne er normalt milde til moderate og forsvinder ofte efter få uger.

Meget almindelige bivirkninger (kan ske hos flere end 1 ud af 10 patienter)

hovedpine, søvnighed

kvalme, mundtørhed

Almindelige bivirkninger (kan ske hos op til 1 ud af 10 patienter)

appetitmangel

søvnbesvær, ophidselse, mindre lyst til sex, angst, problemer med at opnå orgasme, mærkelige

drømme

svimmelhed, følelse af ugidelighed, rysten, følelsesløshed inklusive følelsesløshed eller

prikken/snurren i huden

sløret syn

tinnitus (opfattelse af lyd i øret, når der ingen lyd er)

hjertebanken

forhøjet blodtryk, rødmen

øget tendens til at gabe

forstoppelse, diarré, mavesmerter, opkastning, halsbrand eller fordøjelsesbesvær, luft i maven

øget tendens til at svede, (kløende) udslæt

muskelsmerter, muskelkramper

smertefuld vandladning, hyppig vandladning

problemer med at få erektion, ændret ejakulation

fald (oftest hos ældre), træthed

vægttab

Børn og unge under 18 år, som blev behandlet med dette lægemiddel, oplevede et vægttab i

begyndelsen af behandlingen. Efter 6 måneders behandling var vægten steget, så den svarede til deres

jævnaldrendes af samme køn.

Ikke almindelige bivirkninger (kan ske hos op til 1 ud af 100 patienter)

halsbetændelse, som forårsager hæs stemme

selvmordstanker, søvnbesvær, tænderskæren eller sammenbidte tænder, desorientering,

manglende motivation

pludselig, ufrivillig spjætten eller sitren i musklerne, følelse af rastløshed eller manglende evne

til at sidde eller stå stille, nervøsitet, koncentrationsbesvær, ændret smagsoplevelse, problemer

med at styre sine bevægelser f.eks. koordinationsbesvær eller ufrivillige muskelbevægelser,

restless legs

syndrom (stærk uro og krybende fornemmelse i underbenene), dårlig søvnkvalitet

store pupiller, synsforstyrrelser

følelse af at være ”rundtosset” (vertigo), ørepine

hurtig og/eller uregelmæssig puls

besvimelse, svimmelhed, uklarhed eller besvimelse efter at have rejst sig op, kolde fingre

og/eller tæer

sammensnørret hals, næseblod

opkastning af blod eller sort, tjærefarvet afføring (på grund af blod i afføringen), mave-tarm-

katar, bøvsen, synkebesvær

betændelse i leveren, som kan give mavesmerter og gulfarvning af huden eller det hvide i

øjnene

natlig sveden, nældefeber, koldsved, øget følsomhed over for sollys, øget tendens til blå mærker

muskelstivhed, muskelkramper

besværet eller manglende evne til at lade vandet, besvær med at påbegynde vandladning, behov

for vandladning i løbet af natten, behov for hyppigere vandladning end normalt, nedsat

urinmængde

unormal vaginalblødning, unormal menstruation herunder voldsom, smertefuld, uregelmæssig

eller forlænget blødning, usædvanlig sparsom eller manglende menstruation, smerter i

testiklerne eller pungen

brystsmerter, kuldefølelse, tørst, skælven, varmefølelse, unormal gangart

vægtøgning

Cymbalta kan medføre bivirkninger, som du måske ikke er opmærksom på, f.eks. forhøjede

leverenzymer eller forhøjede værdier af kalium, kreatinkinase, sukker eller kolesterol i blodet

Sjældne bivirkninger (kan ske hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

alvorlige allergiske reaktioner, som forårsager åndedrætsbesvær eller svimmelhed og hævelse

af tunge eller læber, allergiske reaktioner

nedsat aktivitet af skjoldbruskkirtlen, som kan forårsage træthed eller vægtøgning

dehydrering (væskemangel), lavt indhold af natrium i blodet (oftest hos ældre mennesker;

symptomerne omfatter bl.a. svimmelhed, svaghed, forvirring, søvnighed eller udpræget træthed

eller kvalme og opkastning; mere alvorlige symptomer er besvimelse, krampeanfald eller fald),

syndrom med uhensigtsmæssig sekretion af anti-diuretisk hormon (SIADH)

selvmordsrelateret adfærd, mani (overaktivitet, tanker, der løber løbsk og nedsat behov for

søvn), hallucinationer, aggressivitet og vrede

Serotoninsyndrom (en sjælden bivirkning, der kan forårsage unormal opstemthed, døsighed,

klodsethed, rastløshed, en følelse af at være beruset, feber, tendens til at svede eller

muskelstivhed), krampeanfald

øget tryk i øjet (grøn stær, glaukom)

hoste, hvæsende vejrtrækning og åndenød, som kan være ledsaget af en høj temperatur

betændelseslignende tilstand (inflammation) i mundhulen, frisk rødt blod i afføringen, dårlig

ånde, inflammation i tyktarmen (kan medføre diarré)

leversvigt, gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene (gulsot)

Stevens-Johnsons syndrom (en alvorlig lidelse med blærer i huden, munden, øjnene og på

kønsorganerne), alvorlige allergiske reaktioner, som kan forårsage hævelse i ansigtet eller

halsen (angioødem)

sammenbidte kæber

unormal urinlugt

symptomer på overgangsalder, unormal mælkeproduktion hos mænd og kvinder

kraftig vaginal blødning kort efter fødslen (postpartum blødning)

Meget sjældne bivirkninger (kan ske hos op til 1 ud af 10.000 patienter)

Betændelse i hudens blodkar (kutan vaskulitis)

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i den originale emballage for at beskytte mod fugt. Må ikke opbevares ved temperaturer

over 30 °C.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Cymbalta indeholder:

Aktivt

stof:

Duloxetin. Hver kapsel indeholder 30 eller 60 mg duloxetin som hydrochlorid.

Øvrige

indholdsstoffer:

Kapselindhold:

Hypromellose, hypromelloseacetatsuccinat, saccharose, saccharosekugler, talcum,

titandioxid (E171), triethylcitrat

(se sidst i afsnit 2 for yderligere information om saccharose).

Kapsellåg og -bund:

Gelatine, natriumlaurilsulfat, titandioxid (E171), indigotin (E132), gul jernoxid

(E172) (kun i 60 mg) og Edible Green Ink (30 mg) eller Edible White Ink (60 mg).

Edible green ink

: Syntetisk sort jernoxid (E172), syntetisk gul jernoxid (E172), propylenglycol og

shellac.

Edible white ink:

Titandioxid (E171), propylenglycol, shellac og povidon.

Udseende og pakningsstørrelser

Cymbalta er en hård enterokapsel. Hver Cymbalta kapsel indeholder pellets af duloxetinhydrochlorid

med en belægning, som beskytter dem mod mavesyre.

Cymbalta findes i to styrker: 30 mg og 60 mg:

30 mg kapslerne er blå og hvide med påskriften "30 mg" og koden "9543".

60 mg kapslerne er blå og grønne med påskriften "60 mg" og koden "9542".

Cymbalta 30 mg findes i blisterpakninger med 7, 28 og 98 hårde enterokapsler.

Cymbalta 60 mg findes i blisterpakning med 28, 56, 84 og 98 hårde enterokapsler og i multipakninger

med 100 (5 pakninger a 20) og 500 (25 pakninger a 20) hårde enterokapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Eli Lilly Nederland B.V., Papendorpseweg 83, 3528 BJ

Utrecht, Holland.

Fremstiller:

Lilly S.A., Avda. De la Industria, 30, 28108 Alcobendas, Madrid, Spanien.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Eli Lilly Benelux S.A./N.V.

Tél/Tel: + 32-(0)2 548 84 84

Lietuva

Eli Lilly Lietuva

Tel. +370 (5) 2649600

България

ТП "Ели Лили Недерланд" Б.В. - България

тел. + 359 2 491 41 40

Luxembourg/Luxemburg

Eli Lilly Benelux S.A./N.V.

Tél/Tel: + 32-(0)2 548 84 84

Česká republika

ELI LILLY ČR, s.r.o.

Tel: + 420 234 664 111

Magyarország

Lilly Hungária Kft.

Tel: + 36 1 328 5100

Danmark

Eli Lilly Danmark A/S

Tlf: +45 45 26 60 00

Malta

Charles de Giorgio Ltd.

Tel: + 356 25600 500

Deutschland

Lilly Deutschland GmbH

Tel. + 49-(0) 6172 273 2222

Nederland

Eli Lilly Nederland B.V.

Tel: + 31-(0) 30 60 25 800

Eesti

Tel:

+

372 6 817 280

Norge

Eli Lilly Norge A.S.

Tlf: + 47 22 88 18 00

Ελλάδα

ΦΑΡΜΑΣΕΡΒ-ΛΙΛΛΥ Α.Ε.Β.Ε.

Τηλ: +30 210 629 4600

Österreich

Eli Lilly Ges.m.b.H.

Tel: + 43-(0) 1 711 780

España

Dista S.A.

Tel: + 34 91 623 17 32

Polska

Eli Lilly Polska Sp. z o.o.

Tel: +48 22 440 33 00

France

Lilly France SAS

Tél: +33-(0) 1 55 49 34 34

Portugal

Lilly Portugal Produtos Farmacêuticos, Lda

Tel: + 351-21-4126600

Hrvatska

Eli Lilly Hrvatska d.o.o.

Tel: +385 1 2350 999

România

Eli Lilly România S.R.L.

Tel: + 40 21 4023000

Ireland

Eli Lilly and Company (Ireland) Limited

Tel: + 353-(0) 1 661 4377

Slovenija

Eli Lilly farmacevtska družba, d.o.o.

Tel: +386 (0)1 580 00 10

Ísland

Icepharma hf.

Sími + 354 540 8000

Slovenská republika

Eli Lilly Slovakia s.r.o.

Tel: + 421 220 663 111

Italia

Eli Lilly Italia S.p.A.

Tel: + 39- 055 42571

Suomi/Finland

Oy Eli Lilly Finland Ab

Puh/Tel: + 358-(0) 9 85 45 250

Κύπρος

Phadisco Ltd

Tηλ: +357 22 715000

Sverige

Eli Lilly Sweden AB

Tel: + 46-(0) 8 7378800

Latvija

Eli Lilly (Suisse) S.A Pārstāvniecība Latvijā

Tel:

+

371 67364000

United Kingdom

Eli Lilly and Company Limited

Tel: + 44-(0) 1256 315000

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Cymbalta 30 mg hårde enterokapsler.

Cymbalta 60 mg hårde enterokapsler.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Cymbalta 30 mg

Hver kapsel indeholder 30 mg duloxetin (som hydrochlorid).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver kapsel kan indeholde op til 56 mg saccharose.

Cymbalta 60 mg

Hver kapsel indeholder 60 mg duloxetin (som hydrochlorid).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver kapsel kan indeholde op til 111 mg saccharose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde enterokapsler.

Cymbalta 30 mg

Mat hvid kapselbund med påskriften "30 mg" og mat blå kapseltop med påskriften "9543".

Cymbalta 60 mg

Mat grøn kapselbund med påskriften "60 mg" og mat blå kapseltop med påskriften "9542".

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af major depression (moderat til svær depression).

Behandling af perifere diabetiske neuropatiske smerter.

Behandling af generaliseret angst.

Cymbalta er indiceret til voksne.

Der henvises til pkt. 5.1 for yderligere information.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Major depression (moderat til svær depression)

Startdosering samt den anbefalede vedligeholdelsesdosering er 60 mg en gang dagligt uden

hensyntagen til måltider. Doseringer over 60 mg en gang dagligt op til maksimaldosis på 120 mg om

dagen er evalueret ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i kliniske studier. Der er dog ingen kliniske

beviser for, at patienter, som ikke reagerer på den først anbefalede dosis, har gavn af

dosisoptitreringer.

Terapeutiske reaktioner på behandlingen ses sædvanligvis efter 2-4 ugers behandling.

Efter konsolidering af det antidepressive respons anbefales det at fortsætte behandlingen i adskillelige

måneder for at undgå tilbagefald. Hos patienter, som responderer på duloxetin, og som tidligere

gentagne gange har haft moderate til svære depressioner, bør yderligere langtidsbehandling med en

dosis på 60 til 120 mg/dag overvejes.

Generaliseret angst

Den anbefalede startdosis til patienter med generaliseret angst er 30 mg en gang dagligt uden hensyn

til måltider. Til patienter med utilstrækkeligt respons bør dosis øges til 60 mg, som er den normale

vedligeholdelsesdosis til de fleste patienter.

Til patienter med samtidig moderat til svær depression er begyndelses- og vedligeholdelsesdosis 60

mg en gang dagligt (se også ovenstående dosisanbefaling).

Doser op til 120 mg dagligt har vist effekt og er blevet evalueret fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i

kliniske studier. Hos patienter med utilstrækkeligt respons på 60 mg kan mulig regulering op til 90 mg

eller 120 mg derfor overvejes. Dosisregulering bør baseres på klinisk respons og tolerabilitet.

Efter respons er konsolideret, tilrådes det at fortsætte i flere måneder for at undgå tilbagefald.

Perifere diabetiske neuropatiske smerter

Startdosering samt den anbefalede vedligeholdelsesdosering er 60 mg dagligt uden hensyntagen til

måltider. Doseringer over 60 mg en gang dagligt op til maksimaldosis på 120 mg dagligt i ligeligt

fordelte doser er evalueret ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i kliniske studier. Der ses store

inter-individuelle variationer i plasmakoncentrationen af duloxetin (se pkt. 5.2). Derfor kan nogle

patienter, som ikke responderer tilstrækkeligt på 60 mg, drage nytte af en højere dosis.

Respons på behandlingen bør evalueres efter 2 måneder. Hos patienter med utilstrækkeligt initialt

respons er yderligere respons efter dette tidspunkt usandsynligt.

Den terapeutiske effekt bør vurderes med jævne mellemrum (mindst hver tredje måned) (se pkt. 5.1).

Særlige populationer

Ældre

Dosisjustering ved behandling af ældre patienter udelukkende på grund af alder anbefales ikke. Der

bør dog som for al anden medicin udvises forsigtighed ved behandling af ældre, især ved behandling

med Cymbalta 120 mg dagligt for moderate til svære depressioner eller generaliseret angst, da der er

begrænsede data tilgængelige (se pkt. 4.4 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Cymbalta må ikke gives til patienter med nedsat leverfunktion på grund af leversygdom (se pkt. 4.3 og

5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med let eller moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30-80 ml/min). Cymbalta må ikke bruges til patienter med svært nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min, se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Duloxetin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år til behandling af major depression (moderat

til svær depression) på grund af problemstillinger vedrørende sikkerhed og virkning (se pkt. 4.4, 4.8,

5.1).

Duloxetins sikkerhed og virkning ved behandling af generaliseret angst hos pædiatriske patienter i

alderen 7-17 år er ikke klarlagt. De foreliggende data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2.

Duloxetins sikkerhed og virkning ved behandling af perifere diabetiske neuropatiske smerter er ikke

klarlagt. Der foreligger ingen data.

Afbrydelse af behandling

Pludselig afbrydelse af behandlingen bør undgås. Ved ophør af behandling med Cymbalta skal dosis

gradvis reduceres over en periode på mindst en til to uger for at mindske risikoen for seponerings-

symptomer (se pkt. 4.4 og 4.8). Ved forekomst af utålelige symptomer efter en nedsættelse af dosis

eller ved seponering kan det overvejes at vende tilbage til den tidligere ordinerede dosis. Derefter kan

lægen fortsætte nedsættelse af dosis – denne gang i flere trin.

Administration

Til oral brug

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Cymbalta må ikke anvendes sammen med ikke-selektive, irreversible monoaminoxidasehæmmere

(MAO-hæmmere) (se pkt. 4.5).

Leversygdomme resulterende i nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Cymbalta må ikke anvendes sammen med potente CYP1A2 hæmmere, som fluvoxamin, ciprofloxacin

og enoxacin, idet kombinationen resulterer i forhøjet plasmakoncentration af duloxetin (se pkt. 4.5).

Svært nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance < 30 ml/min.) (se pkt. 4.4).

For patienter med ukontrolleret hypertension er der kontraindikation for opstart af behandling med

Cymbalta, da det kan udsætte patienterne for en potentiel risiko for hypertensive kriser (se pkt. 4.4 og

4.8).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Mani og krampeanfald

Cymbalta skal anvendes med forsigtighed til patienter med en anamnese med mani eller en diagnose

med bipolar forstyrrelse og/eller krampeanfald.

Mydriasis

Der er rapporteret om tilfælde af mydriasis i forbindelse med duloxetin, og der skal derfor udvises

forsigtighed ved udskrivning af Cymbalta til patienter med forhøjet intraokulært tryk eller til patienter

med risiko for akut snævervinklet glaukom.

Blodtryk og hjertefrekvens

Duloxetin har været forbundet med en øgning af blodtrykket og klinisk signifikant hypertension hos

nogle patienter. Dette kan skyldes duloxetins noradrenerge effekt. For duloxetin er der rapporteret

tilfælde af hypertensive kriser, specielt hos patienter, der tidligere har haft hypertension. Hos patienter

med kendt hypertension og/eller anden hjertelidelse anbefales det derfor, at blodtrykket monitoreres,

særligt i løbet af den første måned af behandlingen. Duloxetin bør bruges med forsigtighed til

patienter, hvis tilstand kan bringes i fare ved øget hjertefrekvens eller øget blodtryk. Der bør ligeledes

udvises forsigtighed, når duloxetin bruges sammen med lægemidler, der kan forringe dets

metabolisme (se pkt. 4.5). Hos patienter som oplever et vedvarende forhøjet blodtryk under

behandling med duloxetin, bør enten reduktion af eller gradvis ophør med behandlingen overvejes (se

pkt. 4.8). Hos patienter med ukontrolleret hypertension bør behandling med duloxetin ikke sættes i

gang (se pkt. 4.3.).

Nedsat nyrefunktion

Forhøjede plasmakoncentrationer af duloxetin forekommer hos patienter med svært nedsat

nyrefunktion i hæmodialyse (kreatininclearance < 30 ml/min.). For patienter med svært nedsat

nyrefunktion se pkt. 4.3. For information om patienter med let til moderat nyreinsufficiens se pkt. 4.2.

Serotoninsyndrom

Som ved andre serotonerge lægemidler kan den potentielt livstruende tilstand serotoninsyndrom

forekomme ved behandling med duloxetin, især i kombination med andre serotonerge lægemidler

(inklusive SSRI’er, SNRI’er, tricykliske antidepressiva og triptaner), med lægemidler, som hæmmer

metabolismen af serotonin som f.eks. MAOI’er, eller med antipsykotika eller andre

dopaminantagonister, som kan påvirke de serotonerge transmittersystemer (se pkt. 4.3 og 4.5).

Symptomer på serotoninsyndrom omfatter bl.a. ændringer i mentaltilstanden (f.eks. agitation,

hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (f.eks. takykardi, ustabilt blodktryk, hypertermi),

neuromuskulære afvigelser (f.eks. hyperreflexia, manglende koordination) og/eller gastrointestinale

symptomer (f.eks. kvalme, opkastning, diarré).

Hvis samtidig behandling med duloxetin og andre serotonerge lægemidler, som kan påvirke det

serotonerge og/eller dopaminerge neurotransmittersystem, er klinisk påkrævet, anbefales det at følge

patienten nøje, særligt i starten af behandlingen og ved øgning af dosis.

Perikon

Bivirkninger kan forekomme hyppigere ved samtidig brug af Cymbalta og naturlægemidler samt

kosttilskud indeholdende perikon (hypericum perforatum).

Selvmord

Moderate til svære depressioner og generaliseret angst:

Depression er forbundet med en øget risiko

for selvmordstanker, at forvolde skade på sig selv og selvmord (selvmordsrelaterede handlinger).

Risikoen forbliver indtil, at der er signifikant remission. Da der muligvis ikke sker nogen forbedring i

tilstanden i de første få uger eller mere af behandlingen, skal patienterne overvåges nøje, indtil der er

sket en forbedring. Det er generel klinisk erfaring med alle antidepressive behandlinger, at risikoen

for selvmord kan stige i de tidlige stadier af behandlingen.

Andre psykiske tilstande, som Cymbalta anvendes til, kan ligeledes være forbundet med en øget risiko

for selvmordsrelaterede handlinger. Disse tilstande kan yderligere være samtidige med moderate til

svære depressioner. De samme forholdsregler, som iagttages ved behandling af patienter med

moderate til svære depressioner, bør derfor tages ved behandling af patienter med andre psykiske

sygdomme.

Patienter, der tidligere har udført selvmordsrelaterede handlinger, eller patienter, der før

behandlingsstart har udvist en signifikant grad af selvmordsforestillinger, har en større risiko for

selvmordstanker eller selvmordsadfærd og bør følges nøje under behandlingen. En metaanalyse af

placebokontrollerede kliniske studier af antidepressive lægemidler til behandling af psykiske lidelser

viste en lille forøget risiko for selvmordsadfærd med antidepressiva sammenlignet med placebo hos

patienter under 25 år.

Der er blevet rapporteret tilfælde af selvmordstanker og -adfærd under duloxetinbehandling eller

tidligt efter behandlingens ophør (se pkt. 4.8).

Patienter, og specielt højrisikopatienter, i medicinsk behandling bør følges nøje, især tidligt i

behandlingen og efter dosisændringer. Det skal gøres klart for patienter og pårørende, at det er

nødvendigt at være opmærksom på enhver forværring af tilstanden, selvmordsrelateret adfærd eller

selvmordstanker samt usædvanlige ændringer i opførsel og straks at søge lægehjælp, hvis disse

symptomer viser sig.

Perifere diabetiske neuropatiske smerter:

Som for andre lægemidler med lignende farmakologisk

virkning (antidepressiva) er der blevet rapporteret isolerede tilfælde af selvmordsforestillinger og -

adfærd under duloxetinbehandling eller kort efter behandlingsophør. Se ovenstående angående

risikofaktorer for selvmord under depression. Læger bør opfordre patienter til at rapportere alle

bekymrende tanker eller følelser, de måtte have på et hvilket som helst tidspunkt.

Brug hos børn og unge under 18 år

Cymbalta bør ikke bruges til behandling af børn og unge under 18 år. I kliniske studier blev

selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og fjendtlighed (overvejende

aggression, modsættende adfærd og vrede) hyppigere observeret hos børn og unge behandlet med

antidepressiva sammenlignet med placebobehandlede. Hvis der alligevel tages en beslutning om at

behandle på baggrund af kliniske behov, skal patienten nøje overvåges for opdukken af

selvmordssymptomer (se pkt. 5.1). Derudover mangler der data for langtidssikkerheden hos børn og

unge hvad angår vækst, modning, kognitiv udvikling og adfærdsudvikling (se pkt. 4.8).

Blødning

Blødningsabnormaliteter såsom ekkymoser, purpura og gastrointestinal blødning er set ved brug af

selektive serotoningenoptags-hæmmere – (SSRI-præparater) og serotonin/noradrenalin-

genoptagshæmmere (SNRI-præparater), herunder duloxetin. Duloxetin kan øge risikoen for

postpartum blødning (se pkt. 4.6). Det anbefales at udvise forsigtighed hos patienter i behandling med

antikoagulantia og/eller lægemidler (f.eks. NSAID eller acetylsalisylsyre), som påvirker

trombocytfunktionen, og hos patienter med kendt blødningstendens.

Hyponatriæmi

Hyponatriæmi, herunder tilfælde med serum-natriumværdier under 110 mmol/l, er blevet rapporteret

efter indgivelse af Cymbalta. Hyponatriæmi kan skyldes et syndrom med uhensigtsmæssig sekretion

af anti-diuretisk hormon (SIADH). Hovedparten af hyponatriæmi-tilfældene blev observeret hos

ældre, især med nylige tilfælde af forstyrrelser i væskebalancen eller med tilstande, som disponerer

for dette. Der skal udvises forsigtighed ved behandling af patienter med øget risiko for hyponatriæmi,

såsom ældre, cirrotiske eller dehydrerede patienter samt patienter i behandling med diuretika.

Seponering

Der kan opstå seponeringssymptomer ved behandlingsophør, især hvis behandlingen stoppes

pludseligt (se pkt. 4.8). I kliniske studier er der observeret utilsigtede hændelser ved pludselig

afbrydelse af behandlingen hos ca. 45% og 23% af patienterne behandlet med hhv. Cymbalta og

placebo.

Risikoen for seponeringssymptomer set for SSRI og SNRI kan afhænge af flere faktorer blandt andet

behandlingsvarigheden, dosis og hvor hurtigt dosis reduceres. De mest almindelige bivirkninger er

anført under punkt 4.8. Disse symptomer er generelt lette til moderate, for nogle patienter kan de dog

være svære i intensitet. Symptomerne vil sædvanligvis opstå inden for de første fem dage efter

behandlingsophør. Der har dog været sjældne rapporter af tilfælde med disse symptomer hos

patienter, der af vanvare har glemt en dosis. Generelt er disse symptomer selvbegrænsende og

forsvinder sædvanligvis inden for 2 uger, selvom de i nogle tilfælde kan vare ved i længere tid (2-3

måneder eller flere). Ved afbrydelse af behandling anbefales det derfor, at duloxetin gradvis

nedtrappes over en periode på ikke mindre end 2 uger i henhold til patientens behov (se pkt. 4.2).

Ældre

Der er begrænsede data om brug af Cymbalta 120 mg til ældre patienter med moderat til svær

depression eller generaliseret angst. Der bør derfor udvises forsigtighed ved behandling af ældre

patienter med maksimaldosis (se pkt. 4.2 og 5.2).

Akatisi/psykomotorisk uro

Brugen af duloxetin er forbundet med udvikling af akatisi. Dette kommer til udtryk ved subjektivt

ubehag eller pinefuld uro samt et behov for ofte at ændre position i følgeskab med manglende evne til

at sidde eller stå stille. Der er størst sandsynlighed for, at det forekommer inden for de første par uger

af behandlingsforløbet. Det kan muligvis være skadeligt for patienter, der udvikler disse symptomer,

at øge dosis.

Lægemidler indeholdende duloxetin

Duloxetin benyttes under forskellige varemærker til flere indikationer (behandling af diabetiske

neuropatiske smerter, moderate til svære depressioner, generaliseret angst og stress-inkontinens).

Brug af mere end et af disse præparater samtidig bør undgås.

Hepatitis/forhøjede leverenzymer

Tilfælde af leverskade herunder svært forhøjede leverenzymer (>10 gange den normale øvre grænse),

hepatitis og gulsot er rapporteret for duloxetin (se pkt. 4.8). De fleste skete inden for de første

måneder af behandlingen. Det mønster, der tegner sig for leverskade, er overvejende hepatocellulært.

Duloxetin bør bruges med forsigtighed til patienter i behandling med andre lægemidler, som er

forbundet med leverskade.

Seksuel dysfunktion

Selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI)/serotonin- og noradrenalingenoptagelseshæmmere

(SNRI) kan give symptomer på seksuel dysfunktion (se pkt. 4.8). Der har været indberetninger om

langvarig seksuel dysfunktion, hvor symptomerne er blevet ved på trods af seponering af SSRI/SNRI.

Saccharose

Cymbalta hårde enterokapsler indeholder saccharose og bør ikke anvendes til patienter med arvelig

fructoseintolerans, glucose/galactosemalabsorption eller invertase/isomaltasemangel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

På grund af risikoen for serotoninsyndrom må

duloxetin ikke anvendes sammen med ikke-selektive, irreversible monoaminoxidasehæmmere (MAO-

hæmmere) eller i mindst 14 dage efter afbrudt behandling med en MAO-hæmmer. På baggrund af

duloxetins halveringstid skal der gå mindst 5 dage efter endt behandling med Cymbalta, før en

behandling med en MAO-hæmmer påbegyndes (se afsnit 4.3).

Samtidig brug af Cymbalta og selektive, reversible MAO-hæmmere, som f.eks. moclobemid,

anbefales ikke (se pkt. 4.4). Det antibiotiske lægemiddel linezolid er en reversibel ikke-selektiv MAOI

og bør ikke gives til patienter, der er i behandling med Cymbalta (se afsnit 4.4).

CYP1A2-hæmmere

: Da CYP1A2 er involveret i metaboliseringen af duloxetin, vil samtidig

behandling med Cymbalta og potente CYP1A2-hæmmere sandsynligvis medføre højere

koncentrationer af duloxetin. Fluvoxamin (100 mg én gang dagligt), en potent CYP1A2-hæmmer,

mindskede den tilsyneladende plasmaclearance af duloxetin med omtrent 77 % og øgede AUC

gange. Cymbalta bør derfor ikke gives i kombination med potente CYP1A2-hæmmere som

fluvoxamin (se pkt. 4.3).

CNS-lægemidler

: Bortset fra de her i afsnittet nævnte interaktioner er risikoen ved brug af duloxetin i

kombination med andre CNS-aktive lægemidler ikke blevet systematisk undersøgt. Som konsekvens

heraf anbefales det at udvise forsigtighed, når Cymbalta tages sammen med andre centralt virkende

lægemidler eller stoffer, herunder alkohol og sederende lægemidler (f.eks. benzodiazepiner,

morphinlignende præparater, antipsykotika,

phenobarbital, sederende antihistaminer).

Serotonerge lægemidler

: Der er i sjældne tilfælde rapporteret om serotoninsyndrom hos patienter i

behandling med SSRI/SNRI-præparater sammen med serotonerge lægemidler. Det anbefales at udvise

forsigtighed, hvis Cymbalta anvendes sammen med serotonerge lægemidler som SSRI-præparater,

SNRI-præparater, tricykliske antidepressiva (f.eks. clomipramin eller amitriptylin), MAOI’er som

moclobemid eller linezolid, perikon (

Hypericum perforatum

) eller triptaner, tramadol, pethidin og

tryptophan (se afsnit 4.4).

Duloxetins virkning på andre lægemidler

Lægemidler, der metaboliseres via CYP1A2

: Theophyllins (et CYP1A2-substrat) farmakokinetik blev

ikke påvirket signifikant ved samtidig behandling med duloxetin (60 mg to gange dagligt).

Lægemidler, der metaboliseres via CYP2D6

: Duloxetin er en moderat CYP2D6-hæmmer. Når

duloxetin blev givet i doser af 60 mg to gange dagligt sammen med en enkelt dosis af desipramin, et

CYP2D6-substrat, blev AUC for desipramin forøget 3 gange. Samtidig behandling med duloxetin (40

mg to gange dagligt) forøger

steady state

AUC for tolterodin (2 mg to gange dagligt) med 71%, men

påvirker ikke farmakokinetikken for tolterodins aktive 5-hydroxy-metabolit, og der anbefales ingen

dosisjustering. Det anbefales at udvise forsigtighed ved administration af Cymbalta sammen med

præparater, som hovedsageligt metaboliseres via CYP2D6 (risperidon, tricycliske antidepressiva

[TCA’er] såsom nortriptylin, amitriptylin og imipramin), specielt hvis disse præparater har et snævert

terapeutisk indeks (som f.eks. flecainid, propafenon og metoprolol).

P-piller og andre steroider

In vitro

-studier viser, at duloxetin ikke inducerer CYP3A's nedbrydende

aktivitet. Der er ikke udført specifikke

in vivo

-interaktionsstudier.

Antikoagulantia og antitrombotiske midler:

Der bør udvises forsigtighed, når duloxetin gives sammen

med orale antikoagulantia eller antitrombotiske midler på grund af en potentiel øget risiko for

blødning, der kan tilskrives en farmakodynamisk interaktion. Endvidere er der rapporteret stigning i

INR-værdier, når duloxetin blev givet til patienter, der samtidigt blev behandlet med warfarin. Hos

raske forsøgspersoner i et klinisk farmakologisk studie resulterede co-administration af duloxetin med

warfarin ved

steady state

dog ikke i en klinisk signifikant ændring i INR fra baseline eller i

farmakokinetikken af R- eller S-warfarin.

Andre lægemidlers virkning på duloxetin

Antacida og H

2

-antagonister

Samtidig administration af duloxetin med aluminium- og

magnesiumholdige antacida eller med famotidin har ingen signifikant virkning på

absorptionshastigheden eller absorptionsfraktionen af duloxetin efter en oral dosis på 40 mg.

CYP1A2-induktorer:

Befolkningsfarmakokinetiske analyser har vist, at rygere har næsten 50% lavere

plasmakoncentration af duloxetin sammenlignet med ikke-rygere.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Fertilitet

I dyreforsøg, påvirker duloxetin ikke hanners fertilitet, og påvirkning af hunners fertilitet er kun set

ved doser, som forårsagede maternel toksicitet.

Graviditet

Data for anvendelse af duloxetin til gravide er utilstrækkelige.

Dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet ved systemisk indgift af duloxetin i doser (AUC) mindre

end den maksimale kliniske dosis (se pkt. 5.3).

Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.

Epidemiologiske data tyder på, at brug af SSRI-præparater under graviditet, især sent i graviditeten,

kan øge risikoen for persisterende pulmonal hypertension hos nyfødte (PPHN). Skønt der ikke

foreligger studier, som har undersøgt sammenhængen mellem PPHN og behandling med SNRI, kan

risikoen herfor ikke udelukkes, når man tager duloxetins lignende virkningsmekanisme i betragtning

(hæmning af serotonin-genoptag).

Som for andre serotonerge lægemidler kan seponeringssymptomer forekomme hos det nyfødte barn,

hvis moderen har indtaget duloxetin i den sidste del af graviditeten. Seponeringssymptomer set i

forbindelse med duloxetin omfatter hypotoni, tremor, spjætteri, spisebesvær, åndedrætsbesvær og

krampeanfald. De fleste tilfælde optrådte ved fødslen eller inden for få dage efter fødslen.

Observationsdata har vist en øget risiko (under det dobbelte) for postpartum blødning efter

eksponering for duloxetin inden for 1 måned før fødslen.

Cymbalta bør kun bruges under graviditeten, hvis de potentielle behandlingsfordele opvejer de

potentielle risici for fosteret. Kvinder, der bliver gravide eller har planer om at blive gravide under

behandlingen, bør gøre deres læge opmærksom på dette.

Amning

Der udskilles meget lidt duloxetin i mælken hos ammende kvinder. Dette er baseret på et studie med 6

mælkeproducerende patienter, der ikke ammede deres børn. Den anslåede dosis i mg/kg, som et

spædbarn ville modtage, er omkring 0,14 % af moderens dosis (se pkt. 5.2). Eftersom sikkerheden af

duloxetin hos spædbørn ikke er kendt, frarådes behandling med Cymbalta i ammeperioden.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner. Cymbalta kan være forbundet med sedation og svimmelhed. Patienterne bør informeres om,

at hvis de oplever sedation eller svimmelhed, bør de undgå muligt farlige aktiviteter såsom bilkørsel

og betjening af maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

De hyppigst rapporterede bivirkninger hos patienter i behandling med Cymbalta var kvalme,

hovedpine, mundtørhed, søvnighed og svimmelhed. Imidlertid var størstedelen af de hyppigst

forekommende bivirkninger milde til moderate, de indtrådte typisk i starten af behandlingen, og de

fleste bivirkninger aftog ved fortsat behandling.

b.

Resumé af bivirkninger i tabelform

Tabel 1 viser observerede bivirkninger fra spontane rapporter samt fra placebo-kontrollerede kliniske

studier.

Tabel 1: Bivirkninger

Estimeret hyppighed: Meget almindelig (

1/10), almindelig (

1/100 til

<

1/10), ikke almindelig

1/1.000 til

<

1/100), sjælden (

1/10.000 til

<

1/1.000), meget sjælden (<1/10.000).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Infektioner og parasitære sygdomme

Laryngitis

Immunsystemet

Anafylaktisk

reaktion

Over-

følsomhed

Det endokrine system

Hypo-

tyreoidisme

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Metabolisme og ernæring

Nedsat appetit

Hyperglykæmi

(især rapporteret

hos diabetikere)

Dehydrering

Hyponatriæmi

SIADH

Psykiske forstyrrelser

Søvnløshed

Nedsat libido

Angst

Abnorm orgasme

Abnorme drømme

Selvmords-

tanker

Søvnforstyrrelser

Tænderskæren

Desorientering

Apati

Selvmordsrela-

teret adfærd

Mani

Hallucinationer

Aggression og

vrede

Nervesystemet

Hovedpine

Søvnighed

Svimmelhed

Letargi

Tremor

Paræstesier

Myoclonus

Akatisi

Nervøsitet

Koncentrations-

besvær

Dysgeusi

Dyskinesi

Uro i benene

Dårlig

søvnkvalitet

Serotonin-

syndrom

Kramper

Psykomotorisk

Ekstra-

pyramidale

symptomer

Øjne

Sløret syn

Mydriasis

Nedsat syn

Glaukom

Øre og labyrint

Tinnitus

Vertigo

Ørepine

Hjerte

Palpitationer

Takykardi

Supra-ventrikulær

arytmi,

hovedsagelig

atrieflimren

Vaskulære sygdomme

Forhøjet blodtryk

Rødmen

Synkope

Hypertension

Ortostatisk

hypotension

Perifer kulde-

fornemmelse

Hypertensiv

krise

Luftveje, thorax og mediastinum

Gaben

Sammensnøret

hals

Epistaxis

Interstitiel

lungesygdom

Eosinofil

pneumoni

Mave-tarm-kanalen

Kvalme

Mundtørhed

Obstipation

Diarré

Abdominal-

smerter

Opkastning

Dyspepsi

Gastrointestinal

blødning

Gastroenteritis

Opstød

Gastritis

Dysfagi

Stomatitis

Hæmatokeksi

Dårlig ånde

Mikroskopisk

kolitis

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Flatulens

Lever og galdeveje

Hepatitis

Forhøjede

leverenzymer

(ALAT, ASAT,

basisk fosfatase)

Akut leverskade

Leversvigt

Ikterus

Hud og subkutane væv

Øget perspiration

Hududslæt

Nattesved

Urticaria

Kontakt-

dermatitis

Koldsved

Lysfølsomheds-

reaktioner

Øget tendens til at

få blå mærker

Stevens-

Johnsons

syndrom

Angioødem

Kutan vaskulitis

Knogler, led, muskler og bindevæv

Muskuloskeletale

smerter

Muskelspasmer

Muskelstivhed

Muskelsitren

Trismus

Nyrer og urinveje

Dysuri

Pollakisuri

Urinretention

Forsinket

vandladning

Nykturi

Polyuri

Nedsat

urinmængde

Abnorm

urinlugt

Det reproduktive system og mammae

Erektil

dysfunktion

Ejakulations-

forstyrrelser

Forsinket

ejakulation

Gynækologisk

blødning

Menstruationsfor-

styrrelser

Seksuel

dysfunktion

Smerter i

testiklerne

Menopausale

symptomer

Galaktorré

Hyper-

prolaktinæmi

Postpartum

blødning

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Fald

Træthed

Brystsmerter

Generel unormal

følelse

Føler sig kold

Tørst

Kuldegysninger

Føler sig syg

Varmefølelse

Gangforstyrrelse

Undersøgelser

Vægttab

Vægtstigning

Forhøjet

kreatinkinase i

Forhøjet

kolesterol i

blodet

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget sjælden

blodet

Forhøjet kalium i

blodet

Der er også rapporteret tilfælde af kramper og tinnitus efter behandlingsophør.

Sager med ortostatisk hypotension og synkope er blevet rapporteret, særligt i behandlingsopstarten

Se pkt. 4.4.

Sager med aggression og vrede er blevet rapporteret, især tidligt i behandlingen eller efter

behandlingsophør.

Sager med selvmordsforestillinger og -adfærd er blevet rapporteret under duloxetinbehandling eller

tidligt efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Estimeret hyppighed baseret på rapporterede bivirkninger under overvågning efter markedsføring;

ikke observeret i placebokontrollerede kliniske studier.

Ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo.

Fald var hyppigst hos ældre (

65 år)

Estimeret hyppighed baseret på data fra alle kliniske studier.

Estimeret hyppighed baseret på placebokontrollerede kliniske studier.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Seponering af duloxetin (særlig ved pludseligt ophør) medfører normalt seponeringssymptomer. De

almindeligste bivirkninger er svimmelhed, sensoriske forstyrrelser (inklusive paræstesier og følelsen

af elektriske stød, især i hovedet), søvnforstyrrelser (inklusive søvnløshed og intense drømme),

træthed, søvnighed, opstemthed eller angst, kvalme og/eller opkastning, rysten, hovedpine, myalgi,

irritabilitet, diaré, hyperhidrosis og vertigo.

Generelt for SSRI- og SNRI-hæmmere er disse symptomer lette til moderate og selvbegrænsende,

selvom de hos nogle patienter kan være svære og/eller vedvare i længere tid. Det anbefales derfor at

nedtrappe behandlingen gradvist, når behandling med duloxetin ikke længere er nødvendigt (se pkt.

4.2 og 4.4).

I de kliniske 12-ugers akut fase duloxetin studier med patienter med diabetisk neuropatisk smerte blev

der observeret en lille men statistisk signifikant stigning i faste blodglucose hos duloxetinbehandlede

patienter. HbA

var stabilt hos både duloxetinbehandlede og placebobehandlede patienter.

Ekstensionsfasen af disse studier varede op til 52 uger. I denne periode var der stigninger i HbA

både i duloxetin- og standardbehandlingsgrupperne, men den gennemsnitlige stigning var 0,3% større

i gruppen behandlet med duloxetin. Der var også en lille stigning i faste blodglucose og i total

kolesterol hos de duloxetinbehandlede patienter, mens disse laboratorieprøver viste et lille fald i

gruppen, der modtog standardbehandling.

De hjertefrekvenskorrigerede QT-intervaller hos duloxetinbehandlede patienter adskilte sig ikke fra

dem, der blev observeret i placebogruppen. Der blev ikke observeret nogen klinisk signifikante

forskelle på QT, PR, QRS eller QTcB målinger mellem duloxetinbehandlede og placebobehandlede

patienter.

d. Pædiatrisk population

I alt blev 509 pædiatriske patienter i alderen 7 til 17 år med moderat til svær depression og 241

pædiatriske patienter i alderen 7 til 17 år med generaliseret angst behandlet med duloxetin i kliniske

studier. Generelt lignede bivirkningsprofilen for duloxetin hos børn og unge bivirkningsprofilen hos

voksne.

467 pædiatriske patienter, som blev randomiseret til behandling med duloxetin i kliniske studier,

havde efter 10 uger et gennemsnitligt vægttab på 0,1 kg sammenlignet med en gennemsnitlig

vægtstigning på 0,9 kg hos 353 placebobehandlede patienter. I løbet af en efterfølgende 4-6 måneders

forlængelsesperiode tenderede disse patienter i gennemsnit til at genvinde deres forventede

baseline-

vægtpercentil baseret på populationsdata fra kønsmatchede jævnaldrende.

I studier af op til 9 måneders varighed sås et overordnet gennemsnitligt fald på 1 % i højdepercentilen

(et fald på 2 % hos børn (7-11 år) og en stigning på 0,3 % hos unge (12-17 år)) hos pædiatriske

patienter behandlet med duloxetin (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er rapporteret tilfælde af overdosering af duloxetin, alene eller i kombination med andre

lægemidler, i doser på 5400 mg. Der er sket dødsfald, hovedsageligt med samtidig overdosering af

andre lægemidler. Der har dog også været tilfælde med duloxetin alene i doser på omkring 1000 mg.

Tegn og symptomer på overdosering (duloxetin alene eller sammen med andre lægemidler) omfatter:

Søvnighed, koma, serotoninsyndrom, kramper, opkastning og takykardi.

Der kendes ingen antidot mod duloxetin men i tilfælde af serotoninsyndrom, kan specifik behandling

(såsom for cyproheptadin og/eller temperatur kontrol) overvejes. Der skal skabes frie luftveje. Det

anbefales at monitorere hjertefunktionen og andre vitale funktioner samt at etablere passende

symptomatiske og understøttende behandling. Ventrikelskylning kan være indiceret, hvis den

foretages kort efter indtagelse eller hos patienter med symptomer. Aktivt kul kan være nyttigt til

begrænsning af absorptionen. Duloxetin har stort fordelingsvolumen, og forceret diurese,

hæmoperfusion og udskiftningstransfusion har sandsynligvis ingen gavnlig virkning.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Andre antidepressiva. ATC-kode: N06AX21.

Virkningsmekanisme

Duloxetin er en kombineret serotonin- (5-HT) og noradrenalin (NA)-genoptagelseshæmmer. Det

hæmmer svagt dopamingenoptagelsen uden nogen signifikant affinitet til histaminerge, dopaminerge,

kolinerge og adrenerge receptorer. Afhængig af dosis forøger duloxetin ekstracellulær serotonin og

noradrenalin i forskellige dele af hjernen hos dyr.

Farmakodynamisk virkning

Duloxetin normaliserede smertetærsklen i flere prækliniske modeller af neuropatisk og

inflammatorisk smerte og svækkede smerteoplevelsen i en model af vedvarende smerte. Den

smertehæmmende virkning af duloxetin menes at være et resultat af en potensering af descenderende

smertehæmmende baner i centralnervesystemet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Moderate til svære depressioner:

I et klinisk forsøgsprogram med 3.158 patienter (svarende til 1.285

patientår) blev Cymbalta undersøgt mod DSM-IV kriterierne for moderate til svære depressioner.

Effekten af Cymbalta er vist med den anbefalede faste dosis på 60 mg én gang dagligt i tre ud af tre

randomiserede dobbeltblinde, placebokontrollerede studier på voksne akutte ambulante patienter med

moderate til svære depressioner. Som helhed er der vist effekt af Cymbalta ved en daglig fast dosering

mellem 60 og 120 mg i fem ud af syv randomiserede dobbeltblinde, placebokontrollerede studier på

voksne akutte ambulante patienter med moderate til svære depressioner.

Cymbalta viste sig signifikant bedre end placebo målt som forbedring i total score på Hamilton 17-

punkts skalaen (HAM-D) (inklusiv både følelses og somatiske symptomer ved depression). Data for

virkning og bedring viste sig også statistisk signifikant bedre for Cymbalta sammenlignet med

placebo. Kun en lille del af de inkluderede patienter i de vigtigste kliniske studier led af svære

depressioner (basislinie HAM-D>25).

I et studie med forebyggelse af tilbagefald, hvor patienterne blev randomiserede til enten Cymbalta 60

mg eller placebo, efter 12-ugers akut behandling med open-label Cymbalta 60 mg én gang dagligt

viste Cymbalta 60 mg én gang dagligt sig statistisk signifikant bedre end placebo (p=0,004) på den

primære parameter, som var forebyggelsen af depressive tilbagefald målt som tid til tilbagefald.

Hyppigheden af tilbagefald i den 6-måneders dobbeltblinde followup-periode var henholdsvis 17%

for duloxetin og 29% for placebo.

I løbet af 52 ugers placebokontrolleret dobbeltblind behandling, havde duloxetinbehandlede patienter

med tilbagevendende moderat til svær depression, en signifikant længere symptomfri periode (p <

0,001) sammenlignet med placeborandomiserede patienter. Alle patienter havde tidligere responderet

på duloxetin i en ublindet duloxetinbehandlingsperiode (28 til 34 uger) med en dosis på 60 til 120

mg/dag. I løbet af den 52 uger lange placebokontrollerede dobbeltblinde behandlingsperiode oplevede

14,4 % af de duloxetinbehandlede patienter og 33,1 % af de placebobehandlede patienter en

tilbagevenden af deres depressive symptomer (p<0,001).

I et studie med ældre depressive patienter (

65 år), som viste en statistisk signifikant forskel i

reduktionen i HAMD17-scoren for duloxetinbehandlede patienter sammenlignet med placebo, blev

effekten af Cymbalta 60 mg en gang dagligt særligt undersøgt. Tolerancen af Cymbalta 60 mg en gang

dagligt hos ældre patienter var sammenlignelig med den, der blev set hos yngre voksne. Idet data for

ældre patienter udsat for den maksimale dosis (120 mg dagligt) er begrænset, anbefales det, at der

udvises forsigtighed, når denne befolkningsgruppe behandles.

Generaliseret angst:

Cymbalta viste statistisk signifikant fordel i forhold til placebo i fem ud af fem

studier inklusive fire randomiserede, dobbeltblinde, placebokontrollerede akutstudier og et studie af

forebyggelse af tilbagefald hos voksne patienter med generaliseret angst.

Cymbalta viste statistisk signifikant fordel i forhold til placebo målt som bedring på Hamilton

Anxiety Scale (HAM-A) totalscore og på Sheehan Disability Scale (SDS) som score for total

funktionel hæmning. Graden af respons og bedring var også højere med Cymbalta sammenlignet med

placebo. Cymbalta viste sammenlignelige resultater med venlafaxin udtrykt i HAM-A totalscore.

I et studie med forebyggelse af tilbagefald blev de patienter, som responderede på 6 måneders akut

behandling med open-label Cymbalta, randomiseret til enten Cymbalta eller placebo i yderligere 6

måneder. Cymbalta 60 mg til 120 mg en gang dagligt viste statistisk signifikant fordel sammenlignet

med placebo (p<0.0001) ved forebyggelse af tilbagefald målt som tid til tilbagefald. Incidensen af

tilbagefald under den 6-måneders dobbeltblinde followup periode var 14 % for Cymbalta og 42 % for

placebo.

Effekten af Cymbalta 30-120 mg (fleksibel dosering) en gang dagligt hos ældre patienter (> 65 år)

med generaliseret angst blev evalueret i et studie, som viste statistisk signifikant forbedring i HAM-A-

totalscoren hos duloxetinbehandlede patienter sammenlignet med placebobehandlede patienter.

Virkningen og sikkerheden af Cymbalta 30-120 mg en gang dagligt hos ældre patienter med

generaliseret angst svarede til virkningen og sikkerheden observeret i studier med yngre voksne

patienter. Der er dog begrænsede data vedrørende den maksimale dosis (120 mg dagligt) hos ældre

patienter, hvorfor det anbefales at udvise forsigtighed, når denne dosis bruges hos den ældre

population.

Perifere diabetiske neuropatiske smerter:

Effekten af Cymbalta som en behandling af diabetiske

neuropatiske smerter blev etableret i 2 randomiserede 12-ugers, dobbeltblinde, placebokontrollerede

studier med fast dosis hos voksne (22 til 88 år), som havde haft diabetiske neuropatiske smerter i

mindst 6 måneder. Patienter, som levede op til diagnose kriterierne for moderat til svær depression,

blev ekskluderet fra disse studier. Det primære endepunkt var den ugentlige middelværdi af 24-timers

gennemsnitlig smerte, som blev noteret hver dag af patienterne i dagbog målt på en 11-punkts Likert

skala.

Cymbalta blev givet i to forskellige dagsdoser: 60 mg én gang dagligt og 60 mg to gange dagligt.

Begge studier viste en signifikant smertereduktion sammenlignet med placebo. Hos nogle patienter

var effekten tydelig i den første uge af behandlingen. Forskellen i den gennemsnitlige forbedring

mellem de to aktive behandlingsarme var ikke signifikant. Mindst 30% smertereduktion blev

observeret hos ca. 65% duloxetinbehandlede patienter mod 40% placebobehandlede. De tilsvarende

tal for mindst 50% smertereduktion var henholdsvis 50% og 26%. Klinisk respons (mindst 50%

smertereduktion) blev analyseret i forhold til om, patienten havde oplevet somnolens under

behandlingen. Hos patienter, som ikke havde oplevet somnolens, blev der observeret klinisk respons

hos 47% af de duloxetinbehandlede patienter og 27% af de placebobehandlede patienter. Hos

patienter, som havde oplevet somnolens, blev der målt klinisk respons hos 60% af de

duloxetinbehandlede patienterne og 30% af de placebobehandlede patienter. Det er usandsynligt, at

patienter, som ikke opnåede en smertereduktion på 30% indenfor 60 dage, skulle kunne opnå dette

niveau af smertereduktion ved yderligere behandling.

Hos de patienter, som responderede på 8-ugers akut behandling med 60 mg Cymbalta en gang dagligt

i et open-label, langtids, ukontrolleret studie, holdt smertereduktionen i yderligere 6 måneder. Det

blev målt som ændring på det 24 timers gennemsnitlige smerteindeks

Brief Pain Inventory

(BPI).

Pædiatrisk population

Duloxetin er ikke blevet undersøgt hos patienter under 7 år.

Der er gennemført to randomiserede, dobbeltblindede parallelstudier med 800 pædiatriske patienter i

alderen 7-17 år med moderat til svær depression (se pkt. 4.2). I disse to studier indgik en 10 ugers

akutfase med placebo og aktiv (fluoxetin) kontrol efterfulgt af en 6 måneders behandlingsfase med

aktiv kontrol. Hverken duloxetin (30-120 mg) eller den aktive kontrolarm (fluoxetin 20-40 mg)

adskilte sig statistisk set fra placebo, hvad angår ændring fra

baseline

til endepunkt i den samlede

score på

Children’s Depression Rating Scale-Revised

(CDRS-R). Afbrydelse af behandlingen pga.

bivirkninger skete oftere hos duloxetinbehandlede patienter sammenlignet med fluoxetinbehandlede,

som regel pga. kvalme. Selvmordsrelateret adfærd blev indberettet i løbet af den 10 uger lange

akutfase med aktiv behandling (duloxetin 0/333 [0 %], fluoxetin 2/225 [0,9 %], placebo 1/220 [0,5

%]). I løbet af studiets 36 ugers varighed udviste 6 ud af 333 patienter, som initialt var randomiseret

til duloxetin, og 3 ud af 225 patienter initialt randomiseret til fluoxetin selvmordsrelateret adfærd

(eksponeringsjusteret forekomst var 0,039 hændelser pr. patientår for duloxetin og 0,026 for

fluoxetin). Derudover udviste en patient, som skiftede fra placebo til duloxetin, selvmordsrelateret

adfærd under behandlingen med duloxetin.

Der er gennemført et dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret studie med 272 patienter i

alderen 7-17 år med generaliseret angst. I studiet indgik en 10 ugers placebokontrolleret akutfase

efterfulgt af en forlænget behandlingsperiode på 18 uger. I studiet blev der anvendt et fleksibelt

dosisregime for at muliggøre en langsom dosiseskalering fra 30 mg en gang dagligt til højere doser

(maksimalt 120 mg en gang dagligt).

Behandling med duloxetin gav en statistisk signifikant større forbedring af symptomerne på

generaliseret angst målt med PARS (

Paediatric Anxiety Rating Scale

) sværhedsscore for generaliseret

angst (gennemsnitlig forskel på 2,7 point [95 % CI 1,3-4,0] mellem duloxetin og placebo) efter 10

ugers behandling. Vedligeholdelse af virkning er ikke blevet evalueret. Der var ikke statistisk

signifikant forskel i seponeringfrekvens på grund af bivirkninger mellem duloxetingruppen og

placebogruppen i løbet af akutfasen på 10 uger. To patienter, som skiftede fra placebo til duloxetin

efter akutfasen, udviste selvmordsrelateret adfærd under behandlingen med duloxetin i

forlængelsesfasen. Der foreligger ikke en overordnet benefit/risk-konklusion for denne aldersgruppe

(se også pkt. 4.2 og 4.8).

Der er gennemført et enkelt studie med pædiatriske patienter med juvenil primær fibromyalgi

syndrom (JPFS), hvor den duloxetinbehandlede gruppe ikke adskilte sig fra placebogruppen for det

primære effektmål. Der er derved ikke vist effekt i denne pædiatriske patientpopulation. Det

randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede, parallelgruppe studie med duloxetin blev

gennemført med 184 unge i alderen 13 til 18 år (gennemsnitsalder 15,53 år) med JPFS. Studiet

inkluderede en 13 ugers dobbeltblindet periode hvor patienter blev randomiseret til duloxetin

30 mg/60 mg eller placebo dagligt. Duloxetin viste ingen effekt på reduktion af smerte for det

primære endepunkt, målt ved gennemsnitligt smerteindeks i henhold til

Brief Pain Inventory

(BPI):

gennemsnitlig ændring fra baseline ved mindste kvadraters metode (LS) i BPI gennemsnitlig

smertescore ved 13 uger var -0,97 i placebogruppen sammenlignet med -1,62 i gruppen duloxetin

30/60 mg (p = 0,052). Sikkerhedsresultaterne fra dette studie var i overensstemmelse med den kendte

sikkerhedsprofil for duloxetin.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier

med Cymbalta i alle undergrupper af den pædiatriske population med moderat til svær depression,

diabetisk neuropatisk smerte og generaliseret angst (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk

anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Duloxetin indgives som en enkelt enantiomer. Duloxetin metaboliseres i udstrakt grad af oxiderende

enzymer (CYP1A2 og det polymorfe CYP2D6) efterfulgt af konjugering. Duloxetins farmakokinetik

viser stor variation mellem patienter (generelt 50-60%), delvist på grund af køn, alder, ryger-/ikke-

rygerstatus og CYP2D6-metaboliseringsstatus.

Absorption:

Duloxetin absorberes godt efter oral indgift med C

maks.

6 timer efter dosisindgift. Den

absolutte orale biotilgængelighed for duloxetin ligger på 32-80% (gns. på 50%). Fødeindtagelse

udsætter tidspunktet for opnåelse af den maksimale koncentration fra 6 til 10 timer og mindsker

omfanget af absorptionen marginalt (omtrent 11%). Disse ændringer har ingen klinisk signifikans.

Fordeling:

Ca. 96% af duloxetin er bundet til humane plasmaproteiner. Duloxetin bindes til både

albumin og alfa-1-syre-glykoprotein. Proteinbindingen påvirkes ikke af nedsat nyre- eller

leverfunktion.

Biotransformation:

Duloxetin metaboliseres i udstrakt grad, og metabolitterne udskilles hovedsageligt

med urinen. Både cytochrom P450-2D6 og -1A2 katalyserer dannelsen af de to hovedmetabolitter:

glukuronidkonjugat af 4-hydroxy-duloxetin og sulfatkonjugat af 5-hydroxy-6-methoxy-duloxetin. På

baggrund af

in vitro

-studier betragtes duloxetins cirkulerende metabolitter som farmakologisk

inaktive. Duloxetins farmakokinetiske egenskaber er ikke blevet specifikt undersøgt hos patienter,

som har en ringe CYP2D6 metabolisering. Begrænsede data tyder på, at duloxetin plasmaniveauet hos

disse patienter er højere.

Elimination:

Halveringstiden for duloxetin ligger på 8-17 timer (gns. 12 timer). Efter en intravenøs

dosis ligger duloxetins plasmaclearance på 22-46 l/t. (gns. på 36 l/t.). Efter en oral dosis ligger den

tilsyneladende plasmaclearance for duloxetin på 33-261 l/t. (gns. 101 l/t.).

Særlige patientgrupper

Køn

: Der er fundet farmakokinetiske forskelle mellem mænd og kvinder (den tilsyneladende

plasmaclearance er omkring 50% lavere hos kvinder). Det overlap, der er i de kønsbaserede

farmakokinetiske forskelle i clearanceområdet, retfærdiggør ikke en anbefaling om lavere dosis til

kvindelige patienter.

Alder

: Der er fundet farmakokinetiske forskelle mellem yngre og ældre kvinder (

65 år) (AUC-

værdien forøges med ca. 25%, og halveringstiden er ca. 25% længere hos ældre) men omfanget af

disse forandringer er ikke tilstrækkelige til at retfærdiggøre dosisjusteringer. Det er en generel

anbefaling, at der bør udvises forsigtighed ved behandling af ældre (se pkt. 4.2 og 4.4).

Nedsat nyrefunktion

: Patienter med terminal nyresygdom i dialysebehandling havde et dobbelt så højt

duloxetin-C

maks.

og dobbelt så høje AUC-værdier som raske patienter. Farmakokinetiske data på

duloxetin er begrænset hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

: Moderat leversygdom (Child-Pugh-gruppe B) påvirkede duloxetins

farmakokinetik. Sammenlignet med raske patienter var den tilsyneladende plasmaclearance for

duloxetin 79% lavere, den tilsyneladende terminale halveringstid var 2,3 gange længere, og AUC var

3,7 gange højere hos patienter med moderat leversygdom. Der er ikke foretaget studier af

farmakokinetikken for duloxetin og dens metabolitter hos patienter med let eller svært nedsat

leverfunktion.

Ammende mødre:

Duloxetins fordeling i kroppen blev undersøgt hos 6 ammende kvinder, som havde

født mindst 12 uger forinden. Der blev fundet duloxetin i mælken.

Steady state

koncentrationerne i

human mælk er ca. en fjerdedel af plasmakoncentrationerne. Mængden af duloxetin i human mælk er

ca. 7 µg/dag under en dosering på 40 mg to gange dagligt. Laktation påvirkede ikke duloxetins

farmakokinetik.

Pædiatrisk population

: Duloxetins farmakokinetik ved oral behandling med 20 til 120 mg en gang

dagligt hos pædiatriske patienter i alderen 7 til 17 år med moderat til svær depression, er

karakteriseret ved brug af populationsmodelleringsanalyser baseret på data fra tre studier. De

modelforventede

steady state

-plasmaskoncentrationer af duloxetin hos pædiatriske patienter var

generelt inden for koncentrationsintervallet observeret hos voksne patienter.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Duloxetin var ikke genotoksisk i en række standardtest og var ikke karcinogent hos rotter. I

karcinogenitetsstudiet med rotter blev der set celler med flere cellekerner i leveren i fravær af andre

histopatologiske ændringer. Den underliggende mekanisme og den kliniske relevans er uvis. Hunmus,

som modtog duloxetin i 2 år, havde forøget incidens af hepatocellulære adenomer og karcinomer ved

den høje dosis (144 mg/kg/dag), men disse blev betragtet som værende sekundære til den

mikrosomale enzyminduktion i leveren. Relevansen af disse data fra mus i forhold til mennesker

kendes ikke. Hunrotter, som fik duloxetin (45 mg/kg/dag) før og under parring samt i den tidlige

drægtighedsperiode, havde nedsat fødeindtagelse og kropsvægt, afbrydelse af brunstcyklussen, et

nedsat indeks for levende fødsler og overlevelse af afkom samt forsinket vækst hos afkommet ved

udsættelse for systemisk påvirkning estimeret til at være højst ved den maksimale kliniske

eksponering (AUC). I et embryotoxicitetstudie foretaget på kaniner blev der observeret en højere

incidens af kardiovaskulære- og knogledeformationer, hvor hunkaninerne blev udsat for systemiske

påvirkninger under den maksimale kliniske eksponering (AUC). I et andet studie, hvor et andet salt af

duloxetin blev testet, blev der ikke observeret nogen deformationer. Duloxetin fremkaldte

adfærdsmæssige bivirkninger hos afkommet i et præ-/postnatal toksicitetstudie hos rotter, hvor

hunrotter blev udsat for systemiske påvirkninger under den maksimale kliniske eksponering (AUC).

Studier med rotteunger viser en forbigående påvirkning af neuroadfærd samt signifikant nedsat

kropsvægt og fødeindtagelse, induktion af leverenzymer og hepatoceullær vakuolisering ved 45

mg/kg/dag. Duloxetins overordnede toksicitetsprofil hos rotteunger svarede til den beskrevet hos

voksne rotter. Det niveau, hvor der ikke blev observeret virkninger, blev fastlagt til 20 mg/kg/dag.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Hypromellose

Hypromelloseacetatsuccinat

Saccharose

Saccharosekugler

Talcum

Titandioxid (E171)

Triethylcitrat

Kapselskal

Cymbalta 30 mg

Gelatine

Natriumlaurilsulfat

Titandioxid (E171)

Indigotin (E132)

Edible green ink

Edible green ink indeholder:

Syntetisk sort jernoxid (E172)

Syntetisk gul jernoxid (E172)

Propylenglycol

Shellac

Cymbalta 60 mg

Gelatine

Natriumlaurilsulfat

Titandioxid (E171)

Indigotin (E132)

Gul jernoxid (E172)

Edible white ink

Edible white ink indeholder:

Titandioxid (E171)

Propylenglycol

Shellac

Povidon

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt. Må ikke opbevares ved temperaturer

over 30°C.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Polyvinylchlorid (PVC), polyethylen (PE) og polychlorotrifluoroethylen (PCTFE)-blister forseglet

med aluminiumfolie.

Cymbalta 30 mg

Cymbalta 30 mg findes i pakninger med 7, 28 og 98 hårde enterokapsler.

Cymbalta 60 mg

Cymbalta 60 mg findes i pakninger med 28, 56, 84 og 98 hårde enterokapsler og i multipakninger med

100 (5 pakninger a 20) og 500 (25 pakninger a 20) hårde enterokapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Eli Lilly Nederland B.V., Papendorpseweg 83, 3528 BJ Utrecht, Holland.

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/04/296/001

EU/1/04/296/002

EU/1/04/296/003

EU/1/04/296/004

EU/1/04/296/005

EU/1/04/296/006

EU/1/04/296/007

EU/1/04/296/008

EU/1/04/296/009

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 17. december 2004

Dato for seneste fornyelse: 24. juni 2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

European Medicines Agency

7 Westferry Circus, Canary Wharf, London E14 4HB, UK

Tel. (44-20) 74 18 84 00 Fax (44-20) 74 18 84 16

E-mail: mail@emea.europa.eu http://www.emea.europa.eu

European Medicines Agency, 2009. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

Dok. ref.: EMEA/751799/2009

EMEA/H/C/572

Cymbalta

duloxetin

EPAR - sammendrag for offentligheden

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Det

forklarer, hvordan Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) vurderede de

gennemførte undersøgelser og nåede frem til sine anbefalinger om, hvordan lægemidlet skal

anvendes.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om din sygdomstilstand eller behandling, kan du læse

indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek. Hvis du

ønsker yderligere oplysninger om baggrunden for CHMP’s anbefalinger, kan du læse den faglige

drøftelse (også en del af denne EPAR).

Hvad er Cymbalta?

Cymbalta er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof duloxetin. Det leveres som enterokapsler

(hvide og blå: 30 mg; grønne og blå: 60 mg). Enterokapsler er kapsler, hvis indhold passerer gennem

mavesækken uden at nedbrydes, før det når tarmene. Derved undgås, at det aktive stof ødelægges af

mavesyren.

Hvad anvendes Cymbalta til?

Cymbalta anvendes til behandling af voksne med følgende sygdomme:

svær depression

perifere diabetiske neuropatiske smerter (smerter forårsaget af sukkersygebetingede nervelidelser

i arme og ben).

generaliseret angst (langvarig angst eller ængstelighed over for hverdagens begivenheder).

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Cymbalta?

Ved svær depression er den anbefalede dosis af Cymbalta 60 mg én gang dagligt. Behandlingen

begynder sædvanligvis at virke efter to til fire uger. Hos patienter, der reagerer på Cymbalta, bør

behandlingen fortsættes i flere måneder for at forhindre tilbagefald eller længere hos patienter, som

tidligere har haft gentagne perioder med depression.

Til diabetiske neuropatiske smerter er den anbefalede dosis 60 mg om dagen, men nogle patienter kan

have brug for en højere dosis på 120 mg dagligt. Behandlingens virkning bør vurderes regelmæssigt.

Ved behandling af generaliseret angst er den anbefalede startdosis 30 mg én gang dagligt, men den

kan øges til 60, 90 eller 120 mg afhængigt af patientens reaktion. De fleste patienter skal tage 60 mg

om dagen. Patienter, som også har svær depression, bør starte med 60 mg en gang dagligt. Hos

patienter, der reagerer på Cymbalta, bør behandlingen fortsættes i flere måneder for at undgå, at

sygdommen kommer tilbage.

Når behandlingen ophører, bør det ske ved gradvis nedsættelse af dosis af Cymbalta.

Hvordan virker Cymbalta?

Det aktive stof i Cymbalta er duloxetin, der hæmmer genoptagelsen af serotonin og noradrenalin. Det

virker ved at forhindre, at neurotransmitterne 5-hydroxytryptamin (også kaldet serotonin) og

noradrenalin genoptages i nervecellerne i hjernen og rygmarven. Neurotransmittere er kemiske

signalstoffer, som nervecellerne anvender til deres indbyrdes kommunikation. Ved at blokere for

genoptagelsen af neurotransmitterne øger duloxetin mængden af neurotransmittere i mellemrummene

mellem disse nerveceller og forbedrer dermed kommunikationen mellem dem. Neurotransmittere er

med til at holde humøret oppe og mindske smertefornemmelsen. Når deres genoptagelse i

nervecellerne blokeres, kan man derfor opnå en bedring i symptomerne på depression, angst og

neuropatiske smerter.

Hvordan blev Cymbalta undersøgt?

Ved svær depression blev Cymbalta sammenlignet med placebo (en virkningsløs behandling) i otte

hovedundersøgelser af i alt 2 544 patienter. Seks af undersøgelserne vedrørte behandling af depression

og målte ændringer i symptomerne i op til seks måneder. De andre to undersøgelser så på, hvor lang

tid der gik, inden symptomerne vendte tilbage hos patienter, der oprindeligt havde reageret på

Cymbalta, heraf 288 patienter, som tidligere havde haft gentagne episoder med depression i op til fem

år.

Til neuropatiske smerter er Cymbalta blevet sammenlignet med placebo i to 12-ugers undersøgelser

hos 809 voksne sukkersygepatienter. Behandlingens virkning blev hovedsagelig bedømt på ændringen

i smerteintensiteten hver uge.

Til behandling af generaliseret angst er Cymbalta blevet sammenlignet med placebo i fem

undersøgelser med deltagelse af i alt 2 337 patients. I fire undersøgelser så man på behandlingen af

sygdommen ved at måle reduktionen af symptomerne efter ni til 10 uger. I den femte undersøgelse så

man på, hvor lang tid det tog, inden symptomerne vendte til bage hos 429 patienter, hos hvem

Cymbalta oprindeligt havde virket.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Cymbalta?

Selvom resulaterne af depressionsundersøgelserne varierede, var Cymbalta mere effektivt end placebo

i fire af undersøgelserne. I de to undersøgelser, hvor den godkendte dosering af Cymbalta blev

sammenlignet med placebo, var Cymbalta mere effektivt. Der gik også længere tid, før symptomerne

kom igen hos patienter, der fik Cymbalta, end hos dem, der fik placebo.

Til behandling af diabetiske neuropatiske smerter var Cymbalta bedre til at lindre smerterne end

placebo. I begge undersøgelser blev der opnået smertelindring fra første behandlingsuge i indtil 12

uger.

Til behandling af generaliseret angst var Cymbalta også mere effektivt end placebo til behandling af

sygdommen og til forebyggelse af, at symptomerne kom igen.

Hvilken risiko er der forbundet med Cymbalta?

De mest almindelige bivirkninger ved Cymbalta (som ses hos flere end 1 ud af 10 patienter) er

kvalme, hovedpine, mundtørhed, søvntrang og svimmelhed. De fleste af bivirkningerne var lette eller

moderate og satte ind tidligt under behandlingen, men aftog efterhånden. Den fuldstændige liste over

alle de indberettede bivirkninger ved Cymbalta fremgår af indlægssedlen.

Cymbalta bør ikke anvendes til patienter, der kan være overfølsomme (allergiske) over for duloxetin

eller andre af indholdsstofferne. Cymbalta bør ikke anvendes sammen med MAO-hæmmere

(monoaminoxidasehæmmere, en anden type lægemidler mod depression), fluvoxamin (et andet middel

mod depression) eller ciprofloxacin eller enoxacin (to typer antibiotika). Cymbalta bør ikke anvendes

til patienter med visse leversygdomme eller med svær nyresygdom. Behandlingen bør ikke indledes

hos patienter med ukontrolleret forhøjet blodtryk, da dette kan medføre risiko for pludselige,

foruroligende store blodtryksstigninger.

Ligesom med andre midler mod depression har patienter i behandling med Cymbalta i enkelte tilfælde

haft selvmordstanker og udvist selvmordsadfærd, navnlig i de første uger af behandlingen for

depression. Hvis en patient, der er i behandling med Cymbalta, på noget tidspunkt føler sig nedtrykt,

bør patienten straks fortælle det til lægen.

Hvorfor blev Cymbalta godkendt?

Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) konkluderede, at fordelene ved Cymbalta

opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse for Cymbalta.

Andre oplysninger om Cymbalta:

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Cymbalta til Eli Lilly Nederland BV den 17. december 2004. Markedsføringstilladelsen er

gyldig på ubegrænset tid.

Den fuldstændige EPAR for Cymbalta findes her.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 12-2009.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information