Cyanokit

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
hydroxocobalamin
Tilgængelig fra:
SERB SA
ATC-kode:
V03AB33
INN (International Name):
hydroxocobalamin
Terapeutisk gruppe:
Alle andre terapeutiske produkter
Terapeutisk område:
Forgiftning
Terapeutiske indikationer:
Behandling af kendt eller formodet cyanidforgiftning. Cyanokit administreres sammen med passende dekontaminering og støttende foranstaltninger.
Produkt oversigt:
Revision: 10
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000806
Autorisation dato:
2007-11-23
EMEA kode:
EMEA/H/C/000806

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Cyanokit 2,5 g pulver til infusionsvæske, opløsning

Hydroxocobalamin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før Cyanokit bruges

Sådan skal Cyanokit bruges

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Cyanokit indeholder det aktive stof hydroxocobalamin.

Cyanokit er en modgift til behandling af kendt eller formodet cyanidforgiftning hos alle aldersgrupper.

Behandlingen med Cyanokit skal foretages samtidig med, at der gennemføres passende afgiftning og

understøttende behandling.

Cyanid er et meget giftigt kemikalie. Cyanidforgiftning kan forårsages af røggasser, som indåndes i

forbindelse med brand i hjemmet eller industribrand. Du kan også få cyanidforgiftning, hvis du

indånder eller indtager cyanid, eller hvis cyanid kommer i kontakt med din hud.

2.

Det skal du vide, før Cyanokit bruges

Advarsler og forsigtighedsregler

Fortæl det til lægen eller sundhedspersonalet

hvis du er allergisk over for hydroxocobalamin eller B

-vitamin. Det skal de tage med i deres

overvejelser, inden de behandler dig med Cyanokit.

hvis du er blevet behandlet med Cyanokit og du skal have taget følgende:

blod- eller urinprøver. Cyanokit kan ændre resultaterne af disse prøver.

brandsårsvurdering. Cyanokit kan påvirke vurderingen, da det forårsager en rødfarvning af

huden.

hæmodialyse. Cyanokit kan føre til, at hæmodialysemaskinen lukker ned, indtil det

elimineres fra blodet (mindst 5,5 til 6,5 dage).

overvågning af nyrefunktionen: Cyanokit kan føre til nyresvigt og krystaller i urinen.

Brug af anden medicin sammen med Cyanokit

Fortæl altid lægen eller andet sundhedspersonale, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Der findes detaljerede oplysninger til din læge eller andet sundhedspersonale om, hvordan Cyanokit

anvendes sammen med anden medicin sidst i denne indlægsseddel (se 'Håndtering').

Graviditet og amning

Dette lægemiddel er beregnet til akutbehandling i nødstilfælde. Det kan anvendes under graviditet og

amning.

Fortæl det til din læge så hurtigt som muligt, hvis du var gravid eller tror, du kan have været gravid

under behandlingen med Cyanokit.

Lægen vil anbefale, at du stopper amning efter behandling med Cyanokit.

3.

Sådan skal Cyanokit bruges

En læge eller sundhedspersonalet vil give dig Cyanokit ved infusion gennem en blodåre. Du kan have

behov for én eller to infusioner.

Din første infusion af Cyanokit vil vare ca. 15 min. For voksne er den indledende dosis 5 g. For børn

er den 70 mg/kg kropsvægt, op til en maksimal dosis på 5 g. Hvis du har brug for en yderligere

infusion, vil den vare fra ca. 15 min. til 2 timer. Det afhænger af, hvor alvorlig forgiftningen er. Den

maksimale totale anbefalede dosis er 10 g for voksne og 140 mg/kg for børn, op til et maksimum på

10 g.

Der findes detaljerede oplysninger til din læge eller andet sundhedspersonale om, hvordan Cyanokit-

infusionen klargøres og valg af dosis sidst i denne indlægsseddel (se 'Håndtering').

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. De

følgende bivirkninger kan forventes (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

Allergi (overfølsomhed)

Kontakt straks din læge, hvis du har følgende symptomer under eller efter behandlingen:

hævelse omkring øjne, læber, tunge, hals eller hænder

vejrtrækningsbesvær, hæshed, talebesvær

rødme i huden, nældefeber (urticaria) eller kløe.

Sådanne bivirkninger kan være alvorlige og kræve øjeblikkelig lægehjælp.

Hjerte og blodtryk

symptomer som hovedpine og svimmelhed, da de kan skyldes en stigning i blodtrykket. Denne

stigning i blodtrykket vil især forekomme hen mod afslutningen af behandlingen og vil

almindeligvis forsvinde igen inden for nogle timer

uregelmæssig hjertebanken

rødme i ansigtet (hedestigning).

Der er også set fald i blodtrykket og hurtigere hjerteslag hos patienter med cyanidforgiftning.

Vejrtrækning

væske i brystet (pleural effusion)

vejrtrækningsbesvær

en følelse af sammensnøring i halsen

tør hals

trykken for brystet.

Problemer med nyrerne og urinen

nyreskader, såsom akut nedsat nyrefuntkion og krystaller i urinen.

Rødfarvning af urinen.

Alle patienter får en stærk rødfarvning af urinen i de første tre dage efter behandlingen. Urinen kan

blive ved med at være farvet i op til 35 dage efter behandlingen med Cyanokit. Denne rødfarvning har

ikke andre virkninger på din krop.

Fordøjelsen

ubehag i maven

fordøjelsesbesvær

diaré

kvalme

opkastning

synkebesvær.

Øjne

hævelse, irritation, rødme.

Hudreaktioner

de fleste patienter vil opleve en reversibel rødfarvning af huden og membranerne langs

kroppens hulrum (slimhinderne), der kan vare i op til 15 dage efter administration af Cyanokit.

udslæt med blærer på huden (pustuløst udslæt). Dette kan vare i flere uger og viser sig især på

ansigt og hals.

betændelse det sted på kroppen, hvor infusionen med medicin blev indgivet.

Andre bivirkninger

rastløshed

hukommelsesproblemer

svimmelhed

hovedpine

hævede ankler

forandrede resultater af blodprøver for visse hvide blodlegemer (lymfocytter)

farvet blodplasma, som kan føre til en kunstig stigning i eller reduktion af niveauerne på visse

laboratorieprøver.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført

i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på hætteglasset, papæsken og pakningen efter

EXP.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

Cyanokit kan, til ambulant brug, i korte perioder udsættes for temperaturudsving under

almindelig transport (15 dage med temperaturer mellem 5 °C og 40 °C)

transport i ørkenen (4 dage med temperaturer mellem 5 °C og 60 °C) og

nedfrysnings-/optøningscyklusser (15 dage med temperaturer mellem -20 °C og 40 °C)

Opbevaringsforhold for det rekonstituerede lægemiddel: se 'Håndtering' til sidst i denne

indlægsseddel.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Cyanokit indeholder:

Aktivt stof: hydroxocobalamin. Hvert hætteglas indeholder 2,5 g hydroxocobalamin. Efter

opløsning i 100 ml fortyndingsvæske indeholder hver ml af infusionsvæsken 25 mg

hydroxocobalamin.

Øvrigt indholdsstof: saltsyre (til justering af pH)

Udseende og pakningsstørrelser

Cyanokit pulver til infusionsvæske, opløsning, er et mørkerødt, krystallinsk pulver, der leveres i et

hætteglas, som er lukket med en bromobutylgummiprop og et aluminiumslåg med en plastikmembran.

Hver pakning indeholder to hætteglas (hvert hætteglas er pakket i en papæske), to sterile

overføringskanyler, et sterilt intravenøst infusionssæt og et sterilt kort kateter til brug til børn.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

SERB S.A.

Avenue Louise 480

1050 Brussels

Belgien

Fremstiller

Merck Santé s.a.s. / SEMOY

2, rue du Pressoir Vert

45400 Semoy

Frankrig

Eller

SERB S.A.

Avenue Louise 480

1050 Brussels

Belgien

Eller

SERB

40 Avenue George V

75008 Paris

Frankrig

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}.

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Følgende oplysninger er tiltænkt læger og sundhedspersonale:

Håndtering

Behandlingen af en cyanidforgiftning skal inkludere øjeblikkelig sikring af frie luftveje,

tilstrækkelig ilt- og væsketilførsel, kardiovaskulær understøttelse og behandling af

krampeanfald. Det er vigtigt, at metoden til dekontaminering udvælges afhængigt af

eksponeringsvejen.

Cyanokit er ikke en erstatning for iltterapi og må ikke forsinke iværksættelsen af de ovenfor

anførte tiltag.

Ofte erkendes tilstedeværelsen og graden af en cyanidforgiftning ikke i begyndelsen. Der findes

ingen let tilgængelig og hurtig blodtest, der kan bekræfte en cyanidforgiftning. Hvis man

alligevel ønsker at påvise cynanidniveauet i blodet, anbefales det, at blodprøven tages, før

behandlingen med Cyanokit indledes. Behandlingen fastlægges på baggrund af anamnese

og/eller tegn og symptomer på cyanidforgiftning. Ved klinisk mistanke om cyanidforgiftning

anbefales det kraftigt, at Cyanokit administreres omgående.

Klargøring af Cyanokit

Hvert hætteglas skal rekonstitueres med 100 ml solvens. Den vedlagte sterile overføringskanyle skal

anvendes. Den anbefalede solvens er natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske, opløsning.

Kun i de tilfælde hvor natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske, opløsning, ikke er

tilgængelig, kan der anvendes Ringers lactat eller glucose 50 mg/ml (5 %) injektionsvæske, opløsning,

i stedet.

Cyanokit-hætteglasset skal vippes eller roteres i mindst 30 sekunder for at blande opløsningen. Det må

ikke rystes, da rystelse af hætteglasset kan medføre skumdannelse, hvilket kan besværliggøre kontrol

af opløsningen. Da den rekonstituerede opløsning er mørkerød, er det muligt, at nogle uopløselige

partikler måske ikke ses. Derfor skal det intravenøse infusionssæt, der medfølger i pakningen,

benyttes, da det indeholder et passende filter. Infusionssættet skal primes med den rekonstituerede

opløsning. Hvis det er nødvendigt, gentages denne procedure med det andet hætteglas.

Dosering

Initialdosis

Voksne: Den initiale dosis Cyanokit er 5 g (2 x 100 ml).

Pædiatrisk population: Hos spædbørn, børn og unge (i alderen 0 til 18 år) er den initiale dosis

Cyanokit 70 mg/kg legemsvægt, dog højst 5 g.

Legemsvægt

i kg

Initialdosis

i ml

0,35

0,70

1,40

2,10

2,80

3,50

4,20

Efterfølgende dosis

Afhængigt af forgiftningens sværhedsgrad og den kliniske respons kan der administreres en

efterfølgende dosis.

Voksne: Den efterfølgende dosis Cyanokit er 5 g (2 x 100 ml).

Pædiatrisk population: Hos spædbørn, børn og unge (i alderen 0 til 18 år) er den efterfølgende dosis

Cyanokit 70 mg/kg legemsvægt, dog højst 5 g.

Maksimaldosis

Voksne: Den maksimale totale anbefalede dosis er 10 g.

Pædiatrisk population: Hos spædbørn, børn og unge (i alderen 0 til 18 år) er den maksimale totale

anbefalede dosis 140 mg/kg, dog højst 10 g.

Nedsat nyre- eller leverfunktion

Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos disse patienter.

Administration

Den initiale dosis af Cyanokit administreres som en intravenøs infusion i løbet af 15 min.

Infusionshastigheden for den efterfølgende dosis varierer fra 15 min. (for de patienter, hvis tilstand er

ekstremt ustabil) til 2 timer, afhængigt af patientens tilstand.

Samtidig administration af Cyanokit og andre produkter

Cyanokit må kun blandes med natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) opløsning til injektion eller Ringers

lactat eller glucose 50 mg/ml (5 %) injektionsvæske, opløsning.

Da der er påvist fysisk og kemisk uforligelighed med et antal udvalgte lægemidler, der ofte anvendes

ved genoplivning, må disse og andre lægemidler derfor ikke administreres samtidig med

hydroxocobalamin gennem den samme intravenøse adgang.

Hvis blodprodukter (fuldblod, røde blodlegemer, trombocytkoncentrat og frisk frosset plasma) og

hydroxocobalamin administreres samtidig, anbefales det at bruge separate intravenøse adgange (helst

på kontralaterale ekstremiteter).

Kombination med en anden cyanid-antidot: Der blev observeret kemisk uforligelighed med

natriumthiosulfat og natriumnitrit. Hvis det besluttes at administrere en anden cyanid-antidot sammen

med Cyanokit, må disse lægemidler ikke administreres samtidig gennem samme intravenøse adgang.

Stabilitet af den rekonstituerede opløsning

Der er påvist kemisk og fysisk stabilitet i den rekonstituerede opløsning med natriumchlorid 9 mg/ml

(0,9 %) i 6 timer ved en temperatur på mellem 2 °C og 40 °C.

Set fra et mikrobielt synspunkt skal lægemidlet anvendes omgående. Hvis det ikke anvendes

omgående, er opbevaringstid og -forhold før brug brugerens ansvar og vil normalt ikke overskride

6 timer ved 2 °C til 8 °C.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Cyanokit 5 g pulver til infusionsvæske, opløsning

Hydroxocobalamin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før Cyanokit bruges

Sådan skal Cyanokit bruges

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Cyanokit indeholder det aktive stof hydroxocobalamin.

Cyanokit er en modgift til behandling af kendt eller formodet cyanidforgiftning hos alle aldersgrupper.

Behandlingen med Cyanokit skal foretages samtidig med, at der gennemføres passende afgiftning og

understøttende behandling.

Cyanid er et meget giftigt kemikalie. Cyanidforgiftning kan forårsages af røggasser, som indåndes i

forbindelse med brand i hjemmet eller industribrand. Du kan også få cyanidforgiftning, hvis du

indånder eller indtager cyanid, eller hvis cyanid kommer i kontakt med din hud.

2.

Det skal du vide, før Cyanokit bruges

Advarsler og forsigtighedsregler

Fortæl det til lægen eller sundhedspersonalet

hvis du er allergisk over for hydroxocobalamin eller B

-vitamin. Det skal de tage med i deres

overvejelser, inden de behandler dig med Cyanokit.

hvis du er blevet behandlet med Cyanokit og du skal have taget følgende:

blod- eller urinprøver. Cyanokit kan ændre resultaterne af disse prøver.

brandsårsvurdering. Cyanokit kan påvirke vurderingen, da det forårsager en rødfarvning af

huden.

hæmodialyse. Cyanokit kan føre til, at hæmodialysemaskinen lukker ned, indtil det

elimineres fra blodet (mindst 5,5 til 6,5 dage).

overvågning af nyrefunktionen: Cyanokit kan føre til nyresvigt og krystaller i urinen.

Brug af anden medicin sammen med Cyanokit

Fortæl altid lægen eller andet sundhedspersonale, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Der findes detaljerede oplysninger til din læge eller andet sundhedspersonale om, hvordan Cyanokit

anvendes sammen med anden medicin sidst i denne indlægsseddel (se 'Håndtering').

Graviditet og amning

Dette lægemiddel er beregnet til akutbehandling i nødstilfælde. Det kan anvendes under graviditet og

amning.

Fortæl det til din læge så hurtigt som muligt, hvis du var gravid eller tror, du kan have været gravid

under behandlingen med Cyanokit.

Lægen vil anbefale, at du stopper amning efter behandling med Cyanokit.

3.

Sådan skal Cyanokit bruges

En læge eller sundhedspersonalet vil give dig Cyanokit ved infusion gennem en blodåre. Du kan have

behov for én eller to infusioner.

Din første infusion af Cyanokit vil vare ca. 15 min. For voksne er den indledende dosis 5 g. For børn

er den 70 mg/kg kropsvægt, op til en maksimal dosis på 5 g. Hvis du har brug for en yderligere

infusion, vil den vare fra ca. 15 min. til 2 timer. Det afhænger af, hvor alvorlig forgiftningen er. Den

maksimale totale anbefalede dosis er 10 g for voksne og 140 mg/kg for børn, op til et maksimum på

10 g.

Der findes detaljerede oplysninger til din læge eller andet sundhedspersonale om, hvordan Cyanokit-

infusionen klargøres og valg af dosis sidst i denne indlægsseddel (se 'Håndtering').

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. De

følgende bivirkninger kan forventes (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

Allergi (overfølsomhed)

Kontakt straks din læge, hvis du har følgende symptomer under eller efter behandlingen:

hævelse omkring øjne, læber, tunge, hals eller hænder

vejrtrækningsbesvær, hæshed, talebesvær

rødme i huden, nældefeber (urticaria) eller kløe.

Sådanne bivirkninger kan være alvorlige og kræve øjeblikkelig lægehjælp.

Hjerte og blodtryk

symptomer som hovedpine og svimmelhed, da de kan skyldes en stigning i blodtrykket. Denne

stigning i blodtrykket vil især forekomme hen mod afslutningen af behandlingen og vil

almindeligvis forsvinde igen inden for nogle timer

uregelmæssig hjertebanken

rødme i ansigtet (hedestigning).

Der er også set fald i blodtrykket og hurtigere hjerteslag hos patienter med cyanidforgiftning.

Vejrtrækning

væske i brystet (pleural effusion)

vejrtrækningsbesvær

en følelse af sammensnøring i halsen

tør hals

trykken for brystet.

Problemer med nyrerne og urinen

nyreskader, såsom akut nedsat nyrefuntkion og krystaller i urinen.

Rødfarvning af urinen.

Alle patienter får en stærk rødfarvning af urinen i de første tre dage efter behandlingen. Urinen kan

blive ved med at være farvet i op til 35 dage efter behandlingen med Cyanokit. Denne rødfarvning har

ikke andre virkninger på din krop.

Fordøjelsen

ubehag i maven

fordøjelsesbesvær

diaré

kvalme

opkastning

synkebesvær.

Øjne

hævelse, irritation, rødme.

Hudreaktioner

de fleste patienter vil opleve en reversibel rødfarvning af huden og membranerne langs

kroppens hulrum (slimhinderne), der kan vare i op til 15 dage efter administration af Cyanokit.

udslæt med blærer på huden (pustuløst udslæt). Dette kan vare i flere uger og viser sig især på

ansigt og hals.

betændelse det sted på kroppen, hvor infusionen med medicin blev indgivet.

Andre bivirkninger

rastløshed

hukommelsesproblemer

svimmelhed

hovedpine

hævede ankler

forandrede resultater af blodprøver for visse hvide blodlegemer (lymfocytter)

farvet blodplasma, som kan føre til en kunstig stigning i eller reduktion af niveauerne på visse

laboratorieprøver.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført

i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på hætteglasset, papæsken og pakningen efter

EXP.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

Cyanokit kan, til ambulant brug, i korte perioder udsættes for temperaturudsving under

almindelig transport (15 dage med temperaturer mellem 5 °C og 40 °C)

transport i ørkenen (4 dage med temperaturer mellem 5 °C og 60 °C) og

nedfrysnings-/optøningscyklusser (15 dage med temperaturer mellem -20 °C og 40 °C)

Opbevaringsforhold for det rekonstituerede lægemiddel: se 'Håndtering' til sidst i denne

indlægsseddel.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Cyanokit indeholder:

Aktivt stof: hydroxocobalamin. Hætteglasset indeholder 5 g hydroxocobalamin. Efter opløsning

i 200 ml fortyndingsvæske indeholder hver ml af infusionsvæsken 25 mg hydroxocobalamin.

Øvrigt indholdsstof: saltsyre (til justering af pH)

Udseende og pakningsstørrelser

Cyanokit pulver til infusionsvæske, opløsning, er et mørkerødt, krystallinsk pulver, der leveres i et

hætteglas, som er lukket med en bromobutylgummiprop og et aluminiumslåg med en plastikmembran.

Hver pakning indeholder et hætteglas pakket i en papæske, en steril overføringskanyle, et sterilt

intravenøst infusionssæt og et sterilt kort kateter til brug til børn.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

SERB S.A.

Avenue Louise 480

1050 Brussels

Belgien

Fremstiller

Merck Santé s.a.s. / SEMOY

2, rue du Pressoir Vert

45400 Semoy

Frankrig

Eller

SERB S.A.

Avenue Louise 480

1050 Brussels

Belgien

Eller

SERB

40 Avenue George V

75008 Paris

Frankrig

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}.

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Følgende oplysninger er tiltænkt læger og sundhedspersonale:

Håndtering

Behandlingen af en cyanidforgiftning skal inkludere øjeblikkelig sikring af frie luftveje,

tilstrækkelig ilt- og væsketilførsel, kardiovaskulær understøttelse og behandling af

krampeanfald. Det er vigtigt, at metoden til dekontaminering udvælges afhængigt af

eksponeringsvejen.

Cyanokit er ikke en erstatning for iltterapi og må ikke forsinke iværksættelsen af de ovenfor

anførte tiltag.

Ofte erkendes tilstedeværelsen og graden af en cyanidforgiftning ikke i begyndelsen. Der findes

ingen let tilgængelig og hurtig blodtest, der kan bekræfte en cyanidforgiftning. Hvis man

alligevel ønsker at påvise cynanidniveauet i blodet, anbefales det, at blodprøven tages, før

behandlingen med Cyanokit indledes. Behandlingen fastlægges på baggrund af anamnese

og/eller tegn og symptomer på cyanidforgiftning. Ved klinisk mistanke om cyanidforgiftning

anbefales det kraftigt, at Cyanokit administreres omgående.

Klargøring af Cyanokit

Hætteglasset skal rekonstitueres med 200 ml solvens. Den vedlagte sterile overføringskanyle skal

anvendes. Den anbefalede solvens er natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske, opløsning.

Kun i de tilfælde hvor natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske, opløsning, ikke er

tilgængelig, kan der anvendes Ringers lactat eller glucose 50 mg/ml (5 %) injektionsvæske, opløsning,

i stedet.

Cyanokit-hætteglasset skal vippes eller roteres i mindst 1 minut for at blande opløsningen. Det må

ikke rystes, da rystelse af hætteglasset kan medføre skumdannelse, hvilket kan besværliggøre kontrol

af opløsningen. Da den rekonstituerede opløsning er mørkerød, er det muligt, at nogle uopløselige

partikler måske ikke ses. Derfor skal det intravenøse infusionssæt, der medfølger i pakningen,

benyttes, da det indeholder et passende filter. Infusionssættet skal primes med den rekonstituerede

opløsning.

Dosering

Initialdosis

Voksne: Den initiale dosis Cyanokit er 5 g (200 ml, fuldstændigt volumen af rekonstitueret opløsning).

Pædiatrisk population: Hos spædbørn, børn og unge (i alderen 0 til 18 år) er den initiale dosis

Cyanokit 70 mg/kg legemsvægt, dog højst 5 g.

Legemsvægt

i kg

Initialdosis

i ml

0,35

0,70

1,40

2,10

2,80

3,50

4,20

Efterfølgende dosis

Afhængigt af forgiftningens sværhedsgrad og den kliniske respons kan der administreres en

efterfølgende dosis.

Voksne: Den efterfølgende dosis Cyanokit er 5 g (200 ml, fuldstændigt volumen af rekonstitueret

opløsning).

Pædiatrisk population: Hos spædbørn, børn og unge (i alderen 0 til 18 år) er den efterfølgende dosis

Cyanokit 70 mg/kg legemsvægt, dog højst 5 g.

Maksimaldosis

Voksne: Den maksimale totale anbefalede dosis er 10 g.

Pædiatrisk population: Hos spædbørn, børn og unge (i alderen 0 til 18 år) er den maksimale totale

anbefalede dosis 140 mg/kg, dog højst 10 g.

Nedsat nyre- eller leverfunktion

Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos disse patienter.

Administration

Den initiale dosis af Cyanokit administreres som en intravenøs infusion i løbet af 15 min.

Infusionshastigheden for den efterfølgende dosis varierer fra 15 min. (for de patienter, hvis tilstand er

ekstremt ustabil) til 2 timer, afhængigt af patientens tilstand.

Samtidig administration af Cyanokit og andre produkter

Cyanokit må kun blandes med natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) opløsning til injektion eller Ringers

lactat eller glucose 50 mg/ml (5 %) injektionsvæske, opløsning.

Da der er påvist fysisk og kemisk uforligelighed med et antal udvalgte lægemidler, der ofte anvendes

ved genoplivning, må disse og andre lægemidler derfor ikke administreres samtidig med

hydroxocobalamin gennem den samme intravenøse adgang.

Hvis blodprodukter (fuldblod, røde blodlegemer, trombocytkoncentrat og frisk frosset plasma) og

hydroxocobalamin administreres samtidig, anbefales det at bruge separate intravenøse adgange (helst

på kontralaterale ekstremiteter).

Kombination med en anden cyanid-antidot: Der blev observeret kemisk uforligelighed med

natriumthiosulfat og natriumnitrit. Hvis det besluttes at administrere en anden cyanid-antidot sammen

med Cyanokit, må disse lægemidler ikke administreres samtidig gennem samme intravenøse adgang.

Stabilitet af den rekonstituerede opløsning

Der er påvist kemisk og fysisk stabilitet i den rekonstituerede opløsning med natriumchlorid 9 mg/ml

(0,9 %) i 6 timer ved en temperatur på mellem 2 °C og 40 °C.

Set fra et mikrobielt synspunkt skal lægemidlet anvendes omgående. Hvis det ikke anvendes

omgående, er opbevaringstid og -forhold før brug brugerens ansvar og vil normalt ikke overskride

6 timer ved 2 °C til 8 °C.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Cyanokit 2,5 g pulver til infusionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hvert hætteglas indeholder 2,5 g hydroxocobalamin.

Efter rekonstitution med 100 ml solvens indeholder hver ml af den rekonstituerede opløsning 25 mg

hydroxocobalamin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til infusionsvæske, opløsning.

Mørkerødt krystallinsk pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling ved kendt eller formodet cyanidforgiftning hos alle aldersgrupper.

Cyanokit skal administreres samtidig med, at der gennemføres passende dekontaminering og

understøttende behandling (se pkt. 4.4).

4.2

Dosering og administration

Dosering

Initialdosis

Voksne: Den initiale dosis Cyanokit er 5 g (2 x 100 ml).

Pædiatrisk population: Hos spædbørn, børn og unge (i alderen 0 til 18 år) er den initiale dosis

Cyanokit 70 mg/kg legemsvægt, dog højst 5 g.

Legemsvægt

i kg

Initialdosis

i ml

0,35

0,70

1,40

2,10

2,80

3,50

4,20

Efterfølgende dosis

Afhængigt af forgiftningens sværhedsgrad og den kliniske respons (se pkt. 4.4) kan der administreres

en efterfølgende dosis.

Voksne: Den efterfølgende dosis Cyanokit er 5 g (2 x 100 ml).

Pædiatrisk population: Hos spædbørn, børn og unge (i alderen 0 til 18 år) er den efterfølgende dosis

Cyanokit 70 mg/kg legemsvægt, dog højst 5 g.

Maksimaldosis

Voksne: Den maksimale totale anbefalede dosis er 10 g.

Pædiatrisk population: Hos spædbørn, børn og unge (i alderen 0 til 18 år) er den maksimale totale

anbefalede dosis 140 mg/kg, dog højst 10 g.

Nedsat nyre- eller leverfunktion

Cyanokit administreres kun som akutbehandling i en livstruende situation. Derfor er en dosisjustering

ikke nødvendig hos patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion, selvom sikkerheden og virkningen

af hydroxocobalamin ikke er blevet undersøgt hos disse patienter.

Administration

Den initiale dosis Cyanokit administreres som en intravenøs infusion i løbet af 15 min.

Infusionshastigheden for den efterfølgende dosis varierer fra 15 min. (for de patienter, hvis tilstand er

ekstremt ustabil) til 2 timer, afhængigt af patientens tilstand.

For instruktioner om rekonstitution af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Ingen

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Behandlingen af en cyanidforgiftning skal inkludere øjeblikkelig sikring af frie luftveje, tilstrækkelig

ilt- og væsketilførsel, kardiovaskulær understøttelse og behandling af krampeanfald. Det er vigtigt, at

metoden til dekontaminering udvælges afhængigt af eksponeringsvejen.

Cyanokit er ikke en erstatning for iltterapi og må ikke forsinke iværksættelsen af de ovenfor anførte

tiltag.

Ofte erkendes tilstedeværelsen og graden af en cyanidforgiftning ikke i begyndelsen. Der findes ingen

let tilgængelig og hurtig blodtest, der kan bekræfte en cyanidforgiftning. Behandlingen fastlægges på

baggrund af anamnese og/eller tegn og symptomer på cyanidforgiftning.

Cyanidforgiftning kan opstå som følge af udsættelse for røggasser (brand) i lukkede rum, inhalation,

indtagelse eller dermal eksponering. Kilderne til cyanidforgiftning omfatter hydrogencyanid og dets

salte, cyanogener, herunder cyanogene planter, alifatiske nitriler og langvarig eksponering for

natriumnitroprussid.

Tegn og symptomer på cyanidforgiftning

Almindelige tegn og symptomer på cyanidforgiftning inkluderer: kvalme, opkastning, hovedpine,

ændret mental status (f.eks. forvirring og desorientering), trykken i brystet, dyspnø, takypnø eller

hyperpnø (tidligt forløb), bradypnø eller apnø (sent forløb), hypertension (tidligt forløb) eller

hypotension (sent forløb), kardiovaskulært kollaps, krampeanfald eller koma, mydriasis og en

plasmalactatkoncentration på > 8 mmol/l.

I katastrofetilfælde, f.eks. i forbindelse med terrorangreb eller kemikalieuheld, kan paniksymptomer,

herunder takypnø og opkastning, ligne tidlige tegn på en cyanidforgiftning. Tilstedeværelsen af ændret

mental status (forvirring og desorientering) og/eller mydriasis er tegn på en reel cyanidforgiftning.

Indånding af røggasser

Ikke alle røgforgiftede har nødvendigvis en cyanidforgiftning, men kan have forbrændinger, traumer

og kan have været udsat for andre toksiske stoffer, hvilket forværrer det kliniske billede. Før Cyanokit

administreres, anbefales det at kontrollere, om den røgforgiftede person har:

været udsat for røggasser i et lukket rum

sod omkring mund, næse og/eller oropharynx

ændret mental status

I så fald vil hypotension og/eller en plasmalactatkoncentration på ≥ 10 mmol/l (højere end den, der er

nævnt under tegn og symptomer, da kulmonoxid bidrager til metabolisk acidose) være kraftige tegn på

en cyanidforgiftning. Ved tilstedeværelsen af ovennævnte tegn må behandlingen med Cyanokit ikke

udsættes for først at måle lactatkoncentrationen i plasma.

Overfølsomhedsreaktioner

Hvis der er en kendt overfølsomhed over for hydroxocobalamin eller B

-vitamin, bør der foretages en

risk/benefit-vurdering forud for administrationen af Cyanokit, da der kan forekomme

overfølsomhedsreaktioner hos patienter, der får hydroxocobalamin (se pkt. 4.8).

Nyresygdomme

Der er blevet observeret oxalatkrystaller i urinen hos raske frivillige, som har fået hydroxocobalamin.

Tilfælde af akut nyresvigt med akut tubulær nekrose, nedsat nyrefunktion og calciumoxalatkrystaller i

urinen er blevet rapporteret hos patienter i behandling med hydroxocobalamin efter kendt eller

formodet cyanidforgiftning. I nogle situationer var det nødvendigt med hæmodialyse for at opnå

bedring (se pkt. 4.8).

Derfor skal der som en forsigtighedsregel udføres regelmæssig overvågning af nyrefunktionen efter

administration af Cyanokit (herunder nitrogen og serumkreatinin) i 7 dage efter lægemidlet blev

påbegyndt.

Forhøjet blodtryk

Det kan forekomme, at blodtrykket stiger hos de patienter, der får hydroxocobalamin. Det forhøjede

blodtryk er reversibelt og for det meste asymptomatisk. Den maksimale forhøjelse af blodtrykket er

blevet observeret hen mod infusionens afslutning (se pkt. 4.8).

Indvirkning på cyanidblodprøve

Hydroxocobalamin reducerer cyanidkoncentrationen i blodet. Selvom det ikke er påkrævet at påvise

cyanidkoncentrationen i blodet, og dette på ingen måde må føre til, at behandlingen med

hydroxocobalamin udsættes, kan det være nyttigt til at dokumentere en cyanidforgiftning. Ønsker man

at påvise cynanidnivauet i blodet, anbefales det, at blodprøven tages, før behandlingen med Cyanokit

indledes.

Interferens med vurdering af forbrænding

Da hydroxocobalamin er mørkerødt, kan det føre til en rødfarvning af huden og kan derfor interferere

med vurderingen af forbrændinger. Hudlæsioner, ødem og smerte er dog kraftige tegn på en

forbrænding.

Interferens med laboratorieprøver

Da hydroxocobalamin er mørkerødt, kan det medføre en interferens i forbindelse med bestemmelse af

laboratorieparametre (f.eks. klinisk kemi, hæmatologi, koagulation og urinparametre). In vitro-prøver

indikerer, at graden og varigheden af denne interferens afhænger af en række faktorer, som f.eks.

doseringen af hydroxocobalamin, analyten, analytkoncentrationen, metoden, analysatoren,

koncentrationen af forskellige cobalamin-(III)-ioner, herunder cyanocobalamin, og til dels tiden fra

prøvetagning til faktisk måling.

I følgende tabel beskrives, på baggrund af in vitro-studier og farmakokinetiske data fra raske frivillige,

den interferens med laboratorieprøver, der muligvis kan observeres efter en hydroxocobalamin-dosis

på 5 g. Efter en dosis på 10 g, kan interferensen forventes at vare i yderligere 24 timer. Omfanget og

varigheden af denne interferens kan, hos cyanid-forgiftede patienter, være forskellig i henhold til

graden af intoksikation. Resultaterne kan variere betydeligt imellem forskellige analysatorer. Der skal

derfor udvises forsigtighed, når resultaterne af disse laboratorieprøver rapporteres og fortolkes.

Observeret in vitro-interferens af hydroxocobalamin med laboratorieprøver

Laboratorie-

parametre

Ingen interferens

observeret

Kunstigt øget*

Kunstigt

reduceret*

Uforudsigelig***

Varighed af

interferens efter

en dosis på 5 g

Klinisk kemi

Calcium

Natrium

Kalium

Chlorid

Karbamid

Gammaglutamyl-

transferase (GGT)

Kreatinin

Total og

konjugeret

bilirubin**

Triglycerider

Kolesterol

Total protein

Glucose

Albumin

Alkalisk

fosfatase

Alaninamino-

transferase

(ALAT)

Amylase

Fosfat

Urinsyre

Aspartatamino-

transferase (ASAT)

Kreatinkinase (CK)

Kreatinkinase-

isoenzym MB

(CKMB)

Lactatdehydrogenase

(LDH)

24 timer med

undtagelse af

bilirubin (op til

4 dage)

Hæmatologi

Erytrocytter

Hæmatokrit

Middelcellevolumen

(MCV)

Leukocytter

Lymfocytter

Monocytter

Eosinofile

Neutrofile

Trombocytter

Hæmoglobin

(Hb)

Middelcelle-

hæmoglobin

(MCH)

Middelcelle-

hæmoglobin-

koncentration

(MCHC)

12-16 timer

Koagulation

Aktiveret partiel

tromboplastintid

(APTT)

Protrombintid (PT)

Quick eller INR

24 timer

* ≥ 10 % interferens observeret på mindst én analysator

** Kunstigt reduceret ved brug af diazo-metoden

*** Inkonsistente resultater

Anvendte analysatorer: ACL Futura (Instrumentation Laboratory), Axsym/Architect (Abbott), BM

Coasys

(Boehringer Mannheim), CellDyn 3700 (Abbott), Clinitek 500 (Bayer), Cobas Integra 700,

400 (Roche), Gen-S Coultronics, Hitachi 917, STA Compact, Vitros 950 (Ortho Diagnostics)

Hydroxocobalamin kan interferere med alle kolorimetriske urinprøver. Virkningen på disse prøver

varer typisk 48 timer efter en dosis på 5 g, men kan vare længere. Der skal udvises forsigtighed ved

fortolkning af kolorimetriske urinprøver, så længe kromaturi er tilstede.

Interferens med hæmodialyse

Da hydroxocobalamin har en dyb rød farve, kan det forårsage, at hæmodialysemaskiner lukker ned på

grund af en fejlagtigt detekteret 'blodlækage'. Der skal tages hensyn til dette, inden hæmodialyse

påbegyndes hos patienter, som behandles med hydroxocobalamin.

Brug med andre cyanid-antidoter

Sikkerheden ved administration af andre cyanid-antidoter samtidig med Cyanokit, er ikke blevet påvist

(se pkt. 6.2). Hvis det besluttes at administrere en anden cyanid-antidot sammen med Cyanokit, må

disse lægemidler ikke administreres samtidig gennem samme intravenøse adgang (se pkt. 6.2).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsstudier.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Dyreforsøg har påvist teratogen virkning efter daglig eksponering under organogenesen (se pkt. 5.3).

Der findes ingen adækvate data om anvendelsen af hydroxocobalamin til gravide, og den potentielle

risiko for mennesker er ukendt.

Når det imidlertid tages i betragtning:

at der ikke skal administreres mere end to injektioner hydroxocobalamin,

at tilstanden er potentielt livstruende,

at der ikke findes nogen alternativ behandling,

kan hydroxocobalamin gives til gravide.

I tilfælde af kendt graviditet på tidspunktet for behandlingen med Cyanokit eller i tilfælde af, at

graviditeten bliver kendt efter behandlingen med Cyanokit, opfordres sundhedspersonalet til straks at

rapportere eksponeringen under graviditeten til indehaveren af markedsføringstilladelsen og/eller

sundhedsmyndighederne og nøje følge op på graviditeten og dens gennemførelse.

Amning

Da hydroxocobalamin administreres i potentielt livstruende situationer, er amning ikke en

kontraindikation. Da der ikke findes data angående spædbørn, der ammes, tilrådes det at stoppe

amningen efter administration af Cyanokit.

Fertilitet

Der er ikke blevet udført studier af påvirkning af fertiliteten (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Ikke relevant.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

I alt blev hydroxocobalamin testet hos 347 forsøgspersoner i kliniske studier. På tidspunktet for

administrationen af hydroxocobalamin var der mistanke om eksponering for cyanid hos 245 af de

347 patienter. De resterende 102 forsøgspersoner var raske frivillige, som ikke havde været udsat for

cyanid på det tidspunkt, hvor hydroxocobalamin blev administreret.

Liste over bivirkninger

Følgende bivirkninger er blevet rapporteret i forbindelse med brugen af Cyanokit. Som følge af de

begrænsede data er det imidlertid ikke muligt at beregne hyppigheden:

Blod og lymfesystem

Fald i procentdelen af lymfocytter.

Immunsystemet

Allergiske reaktioner, herunder angioneurotisk ødem, hududslæt, urticaria og pruritus.

Psykiske forstyrrelser

Rastløshed.

Nervesystemet

Hukommelsessvigt; svimmelhed.

Øjne

Hævelse, irritation, rødme.

Hjerte

Ventrikulære extrasystoler. Der blev observeret en stigning i hjertefrekvensen hos cyanidforgiftede

patienter.

Vaskulære sygdomme

Midlertidig stigning i blodtrykket, der almindeligvis forsvinder inden for nogle timer; hedestigninger.

Der blev observeret et fald i blodtrykket hos cyanidforgiftede patienter.

Luftveje, thorax og mediastinum

Pleural effusion, dyspnø, tæthedsfornemmelse i halsen, tør hals, ubehag i brystet.

Mave-tarm-kanalen

Abdominalt ubehag, dyspepsi, diaré, opkastning, kvalme, dysfagi.

Hud og subkutane væv

Reversibel rødfarvning af hud og slimhinder: de fleste patienter vil opleve det i op til 15 dage efter

administration af Cyanokit.

Pustuløst udslæt, som kan vare i flere uger og især viser sig på ansigt og hals.

Nyrer og urinveje

Akut nyresvigt med akut tubulær nekrose, nedsat nyrefunktion, calciumoxalatkrystaller til stede

i urinen (se pkt. 4.4).

Kromaturi: urinen vil hos alle patienten få en ret markant rød farve i løbet af de første 3 dage

efter administration. Farvningen af urinen kan vare i 35 dage efter administration af Cyanokit

(se pkt. 4.4).

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Hovedpine; reaktion på injektionsstedet; perifert ødem.

Undersøgelser

Cyanokit kan forårsage en rød misfarvning af plasma, som kan forårsage en kunstig stigning i eller

reduktion af niveauet af visse laboratorieparametre (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Begrænsede data fra børn (i alderen 0 til 18 år), der blev behandlet med hydroxocobalamin, viste ingen

forskel i hydroxocobalamins sikkerhedsprofil for voksne og børn.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er blevet administreret doser på op til 15 g uden rapportering af specifikke, dosisrelaterede

bivirkninger. I tilfælde af overdosering skal behandlingen bestå af understøttende symptombehandling.

Hæmodialyse kan være effektivt i denne situation, men er kun indiceret i tilfælde af en signifikant

hydroxocobalamin-relateret toksicitet. Hydroxocobalamins dybe røde farve kan dog påvirke ydeevnen

af hæmodialysemaskiner (se pkt. 4.4).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antidoter, ATC-kode: V03AB33

Virkningsmekanisme

Hydroxocobalamins virkning ved behandling af cyanidforgiftning er baseret på, at det kan binde

cyanid-ioner med en høj bindingsstyrke. Hvert hydroxocobalamin-molekyle kan binde en cyanid-ion

ved at erstatte hydroxo-liganden, der er bundet til den trivalente kobolt-ion, og danne cyanocobalamin.

Cyanocobalamin er et stabilt, ugiftigt stof, der udskilles i urinen.

Virkning

Af etiske grunde er der ikke blevet gennemført kontrollerede studier over virkning blandt mennesker.

Dyrefarmakologi

Hydroxocobalamins effektivitet blev undersøgt i et kontrolleret forsøg med cyanidforgiftede, voksne

hunde. Hundene blev forgiftet ved intravenøs administration af en dødelig dosis cyankalium. Derefter

fik hundene natriumchlorid 9 mg/ml, 75 mg/kg eller 150 mg/kg hydroxocobalamin, der blev

administreret intravenøst i 7,5 min. Doserne på 75 mg/kg og 150 mg/kg svarede omtrent til

henholdsvis 5 g og 10 g hydroxocobalamin hos mennesker, ikke kun på basis af legemsvægt, men

også på basis af C

for hydroxocobalamin [totale cobalamin-(III)-ioner, se pkt. 5.2].

Overlevelsesraten efter 4 timer og efter 14 dage var væsentlig højere i de dosisgrupper, der fik

hydroxocobalamin 75 mg/kg og 150 mg/kg, sammenlignet med de hunde, der kun fik natriumchlorid

9 mg/ml:

Overlevelsen af cyanidforgiftede hunde

Parameter

Behandling

Natriumchlorid

9 mg/ml

(N=17)

Hydroxocobalamin

75 mg/kg

(N=19)

150 mg/kg

(N=18)

Overlevelse efter 4 timer, N (%)

7 (41)

18 (95)*

18 (100)*

Overlevelse efter 14 dage, N (%)

3 (18)

15 (79)*

18 (100)*

* p< 0,025

Histopatologien viste hjernelæsioner, der stemte overens med den cyanidinducerede hypoksi.

Incidensen af hjernelæsioner var markant lavere hos de hunde, der fik 150 mg/kg hydroxocobalamin

sammenlignet med de hunde, der fik 75 mg/kg hydroxocobalamin eller 9 mg/ml natriumchlorid.

Den hurtige og fuldstændige restitution af hæmodynamiske virkninger og derefter af blodgasser, pH

og lactat efter cyanidforgiftningen var sandsynligvis medvirkende til det bedre resultat blandt de

hydroxocobalamin-behandlede dyr. Hydroxocobalamin reducerede alle cyanidkoncentrationerne i

blodet fra omkring 120 nmol/ml til 30-40 nmol/ml hen mod afslutningen af infusionen, sammenlignet

med 70 nmol/ml hos de hunde, der kun fik natriumchlorid 9 mg/ml.

Cyanidforgiftede patienter

I alt blev 245 patienter med formodet eller kendt cyanidforgiftning inkluderet i de kliniske studier,

hvor effekten af hydroxocobalamin som antidot blev undersøgt. Hos 213 af de patienter, hvor udfaldet

er kendt, overlevede 58 %. Af de 89 patienter, der døde, var 63 blevet fundet med hjertestop, hvilket

kan tyde på, at mange af disse patienter næsten med sikkerhed havde lidt uoprettelig skade på hjernen

forud for administration af hydroxocobalamin. Blandt de 144 patienter, der ikke initialt havde haft

hjertestop, og hvor udfaldet er kendt, overlevede 118 (82 %). Derudover var der blandt 34 patienter

med en kendt cyanid-koncentration, der lå over den dødelige grænse (≥ 100 µmol/l), 21 (62 %) der

overlevede efter behandling med hydroxocobalamin.

Administrationen af hydroxocobalamin var generelt forbundet med en normalisering af blodtrykket

(systolisk blodtryk > 90 mmHg) hos 17 af 21 patienter (81 %), som havde lavt blodtryk (systolisk

blodtryk > 0 og ≤ 90 mmHg) efter eksponering for cyanid. Hos de patienter, hvor en neurologisk

vurdering var mulig i det tidsmæssige forløb (hos 96 af de 171 patienter, der havde neurologiske

symptomer forud for administration af hydroxocobalamin), var der hos 51 (53 %) af patienterne, der

fik hydroxocobalamin, en forbedring eller fuldstændig restitution af de neurologiske symptomer.

Ældre

Ca. 50 personer i alderen 65 eller derover med kendt eller formodet cyanidforgiftning fik

hydroxocobalamin i kliniske studier. Blandt disse patienter var effektiviteten af hydroxocobalamin

generelt sammenlignelig med den hos yngre patienter.

Pædiatrisk population

Der er dokumentation for virkningen fra 54 pædiatriske patienter. De pædiatriske patienters

gennemsnitlige alder var omkring 6 år, og den gennemsnitlige dosis hydroxocobalamin var ca.

120 mg/kg legemsvægt. Overlevelsesraten på 41 % afhang meget af det kliniske miljø. Af de

20 pædiatriske patienter, som ikke initialt havde hjertestop, overlevede 18 (90 %), heraf 4 med

sequelae. Generelt var virkningen af hydroxocobalamin blandt pædiatriske patienter sammenlignelig

med den hos voksne.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Efter intravenøs administration af Cyanokit forekommer der en signifikant binding til plasmaproteiner

og fysiologiske stoffer med lav molekylær vægt. Disse fortrænger hydroxoliganden, og der dannes

forskellige cobalamin-(III)-komplexer. Disse cobalamin-(III)-ioner med lav molekylær vægt, herunder

også hydroxocobalamin, kaldes frie cobalamin-(III)-ioner; summen af de frie og de proteinbundne

cobalamin-ioner kaldes totale cobalamin-(III)-ioner. For at kunne afspejle eksponeringen af alle

derivaterne sammenlagt, blev farmakokinetikken for cobalamin-(III)-ioner undersøgt i stedet for

hydroxocobalamins, hvilket nødvendiggjorde koncentrationsenheden µg eq/ml (dvs. cobalamin-(III)-

enheden uden specifik ligand).

Den dosisproportionale farmakokinetik blev observeret efter administration af en enkelt intravenøs

dosis på 2,5 til 10 g Cyanokit hos raske frivillige. De gennemsnitlige C

-værdier for frie og totale

cobalamin-(III)-ioner på hhv. 113 og 579 µg eq/ml blev påvist efter en dosis Cyanokit på 5 g (den

anbefalede initiale dosis). På samme måde blev de gennemsnitlige C

-værdier for frie og totale

cobalamin-(III)-ioner på hhv. 197 og 995 µg eq/ml påvist efter en dosis Cyanokit på 10 g. Den

overvejende gennemsnitlige halveringstid for frie og totale cobalamin-(III)-ioner var ca. 26 til 31 timer

ved et dosisniveau på 5 og 10 g.

Den gennemsnitlige totale mængde cobalamin-(III)-ioner, der blev udskilt i urinen i løbet af

indsamlingsperioden på 72 timer, var ca. 60 % af en dosis på 5 g og ca. 50 % af en dosis på 10 g

Cyanokit. Den samlede totale udskillelse i urinen blev beregnet til at være mindst 60 til 70 % af den

administrerede dosis. Størstedelen af udskillelsen i urinen fandt sted inden for de første 24 timer, men

der blev observeret rødfarvet urin i op til 35 dage efter den intravenøse infusion.

Der blev, efter omregning i forhold til legemsvægt, ikke fundet nogen stor forskel blandt mænd og

kvinder i de farmakokinetiske parametre for frie og totale cobalamin-(III)-ioner i urin og plasma efter

administration af 5 g eller 10 g Cyanokit.

Hos de cyanidforgiftede patienter forventes hydroxocobalamin at binde cyanid og danne

cyanocobalamin, der herefter udskilles i urinen. Farmakokinetikken for de totale cobalamin-(III)-ioner

kan i denne population være påvirket af kroppens cyanidbelastning, da cyanocobalamin blev

rapporteret at have en 2-3 gange lavere halveringstid end de totale cobalamin-(III)-ioner hos raske

frivillige.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Hos bedøvede kaniner udviste hydroxocobalamin en hæmodynamisk påvirkning (en forhøjelse af det

gennnemsnitlige arterielle blodtryk og af den totale perifere modstand, et fald i minutvolumen), som er

relateret til dets evne til at udskille nitrogenoxid.

Baseret på konventionelle studier af toksiciteten efter både én og gentagne doser samt genotoksicitet,

blev det ikke identificeret nogen specielle risici for mennesker. Lever og nyrer viste sig at være de

vigtigste målorganer. Disse fund blev dog kun observeret ved eksponeringsniveauer, der betragtes som

værende højere end den maksimale humane eksponering, hvilket indikerer en begrænset relevans for

den kliniske brug. Specielt blev der observeret leverfibrose hos hunde efter administration af 300

mg/kg hydroxocobalamin i 4 uger. Dette vil næppe have relevans for mennesker, da det ikke blev

rapporteret i kortvarige forsøg, hvor hydroxocobalamin blev undersøgt.

Udviklingstoksicitet, herunder teratogenicitet, blev observeret hos rotter og kaniner ved dosisniveauer

på 150 mg/kg og derover, der blev administreret dagligt under organogenesen. Dosen på 150 mg/kg

svarer nogenlunde til den maksimalt anbefalede dosis til mennesker.

Der findes hverken data angående mandlig og kvindelig fertilitet eller data om den præ- og postnatale

udvikling. Hydroxocobalamin er ikke blevet vurderet med henblik på kræftfremkaldende potentiale.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Saltsyre (til justering af pH).

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.

Der blev observeret fysisk uforligelighed (partikeldannelse) ved blanding af rekonstitueret

hydroxocobalamin og følgende lægemidler: diazepam, dobutamin, dopamin, fentanyl, glyceryltrinitrat,

pentobarbital, phenytoin-natrium, propofol og thiopental.

Der blev observeret kemisk uforligelighed ved blanding af rekonstitueret hydroxocobalamin og

følgende lægemidler: adrenalin, lidocainhydrochlorid, adenosin, atropin, midazolam, ketamin,

succinylcholinchlorid, amiodaronhydrochlorid, natriumhydrogencarbonat, natriumthiosulfat samt

natriumnitrit, og det er blevet rapporteret med ascorbinsyre.

Disse og andre lægemidler må derfor ikke administreres samtidig med hydroxocobalamin gennem den

samme intravenøse adgang.

Hydroxocobalamin bør ikke administreres samtidig med blodprodukter (fuldblod, røde blodlegemer,

trombocytkoncentrat og frisk frosset plasma) gennem den samme intravenøse adgang.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

Cyanokit kan, til ambulant brug, i korte perioder udsættes for temperaturudsving under almindelig

transport (15 dage med temperaturer mellem 5 °C og 40 °C), transport i ørkenen (4 dage med

temperaturer mellem 5 °C og 60 °C) og nedfrysnings-/optøningscyklusser (15 dage med temperaturer

mellem -20 °C og 40 °C). Hvis disse midlertidige betingelser er blevet overskredet, skal produktet

bortskaffes.

Der er påvist kemisk og fysisk stabilitet af den rekonstituerede opløsning med natriumchlorid 9 mg/ml

(0,9 %) i 6 timer ved en temperatur på mellem 2 °C og 40 °C.

Set ud fra et mikrobielt synspunkt skal lægemidlet anvendes omgående. Hvis det ikke anvendes

omgående, er opbevaringstid og -forhold før brug brugerens ansvar og bør normalt ikke overstige

6 timer ved 2 °C - 8 °C.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C

Opbevaringsforhold efter rekonstitution af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Farveløse type II-hætteglas, 250 ml, som er lukket med en bromobutylgummiprop og et

aluminiumslåg med en plastikmembran.

Hver pakning indeholder to hætteglas (hvert hætteglas er pakket i en papæske), to sterile

overføringskanyler, et sterilt intravenøst infusionssæt og et sterilt kort kateter til administration til

børn.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

Hvert hætteglas skal rekonstitueres med 100 ml solvens. Den vedlagte sterile overføringskanyle skal

anvendes. Den anbefalede solvens er natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske, opløsning. Kun

i de tilfælde, hvor natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske, opløsning, ikke er tilgængelig,

kan der anvendes Ringers lactat eller glucose 50 mg/ml (5 %) injektionsvæske, opløsning, i stedet.

Cyanokit-hætteglasset skal vippes eller roteres i mindst 30 sekunder for at blande opløsningen. Det må

ikke rystes, da rystelse af hætteglasset kan medføre skumdannelse, hvilket kan besværliggøre kontrol

af opløsningen. Da den rekonstituerede opløsning er mørkerød, er det muligt, at nogle uopløselige

partikler måske ikke ses. Derfor skal det intravenøse infusionssæt, der medfølger i pakningen,

benyttes, da det indeholder et passende filter. Infusionssættet skal primes med den rekonstituerede

opløsning. Hvis det er nødvendigt, gentages denne procedure med det andet hætteglas.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

SERB S.A.

Avenue Louise 480

1050 Brussels

Belgien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/07/420/001

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 23. november 2007

Dato for seneste fornyelse: 20. juli 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

MM/ÅÅÅÅ

Yderligere oplysninger om Cyanokit findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Cyanokit 5 g pulver til infusionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hvert hætteglas indeholder 5 g hydroxocobalamin.

Efter rekonstitution med 200 ml solvens indeholder hver ml af den rekonstituerede opløsning 25 mg

hydroxocobalamin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til infusionsvæske, opløsning.

Mørkerødt krystallinsk pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling ved kendt eller formodet cyanidforgiftning hos alle aldersgrupper.

Cyanokit skal administreres samtidig med, at der gennemføres passende dekontaminering og

understøttende behandling (se pkt. 4.4).

4.2

Dosering og administration

Dosering

Initialdosis

Voksne: Den initiale dosis Cyanokit er 5 g (200 ml, fuldstændigt volumen af rekonstitueret opløsning).

Pædiatrisk population: Hos spædbørn, børn og unge (i alderen 0 til 18 år) er den initiale dosis

Cyanokit 70 mg/kg legemsvægt, dog højst 5 g.

Legemsvægt

i kg

Initialdosis

i ml

0,35

0,70

1,40

2,10

2,80

3,50

4,20

Efterfølgende dosis

Afhængigt af forgiftningens sværhedsgrad og den kliniske respons (se pkt. 4.4) kan der administreres

en efterfølgende dosis.

Voksne: Den efterfølgende dosis Cyanokit er 5 g (200 ml, fuldstændigt volumen af rekonstitueret

opløsning).

Pædiatrisk population: Hos spædbørn, børn og unge (i alderen 0 til 18 år) er den efterfølgende dosis

Cyanokit 70 mg/kg legemsvægt, dog højst 5 g.

Maksimaldosis

Voksne: Den maksimale totale anbefalede dosis er 10 g.

Pædiatrisk population: Hos spædbørn, børn og unge (i alderen 0 til 18 år) er den maksimale totale

anbefalede dosis 140 mg/kg, dog højst 10 g.

Nedsat nyre- eller leverfunktion

Cyanokit administreres kun som akutbehandling i en livstruende situation. Derfor er en dosisjustering

ikke nødvendig hos patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion, selvom sikkerheden og virkningen

af hydroxocobalamin ikke er blevet undersøgt hos disse patienter.

Administration

Den initiale dosis Cyanokit administreres som en intravenøs infusion i løbet af 15 min.

Infusionshastigheden for den efterfølgende dosis varierer fra 15 min. (for de patienter, hvis tilstand er

ekstremt ustabil) til 2 timer, afhængigt af patientens tilstand.

For instruktioner om rekonstitution af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Ingen

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Behandlingen af en cyanidforgiftning skal inkludere øjeblikkelig sikring af frie luftveje, tilstrækkelig

ilt- og væsketilførsel, kardiovaskulær understøttelse og behandling af krampeanfald. Det er vigtigt, at

metoden til dekontaminering udvælges afhængigt af eksponeringsvejen.

Cyanokit er ikke en erstatning for iltterapi og må ikke forsinke iværksættelsen af de ovenfor anførte

tiltag.

Ofte erkendes tilstedeværelsen og graden af en cyanidforgiftning ikke i begyndelsen. Der findes ingen

let tilgængelig og hurtig blodtest, der kan bekræfte en cyanidforgiftning. Behandlingen fastlægges på

baggrund af anamnese og/eller tegn og symptomer på cyanidforgiftning.

Cyanidforgiftning kan opstå som følge af udsættelse for røggasser (brand) i lukkede rum, inhalation,

indtagelse eller dermal eksponering. Kilderne til cyanidforgiftning omfatter hydrogencyanid og dets

salte, cyanogener, herunder cyanogene planter, alifatiske nitriler og langvarig eksponering for

natriumnitroprussid.

Tegn og symptomer på cyanidforgiftning

Almindelige tegn og symptomer på cyanidforgiftning inkluderer: kvalme, opkastning, hovedpine,

ændret mental status (f.eks. forvirring og desorientering), trykken i brystet, dyspnø, takypnø eller

hyperpnø (tidligt forløb), bradypnø eller apnø (sent forløb), hypertension (tidligt forløb) eller

hypotension (sent forløb), kardiovaskulært kollaps, krampeanfald eller koma, mydriasis og en

plasmalactatkoncentration på > 8 mmol/l.

I katastrofetilfælde, f.eks. i forbindelse med terrorangreb eller kemikalieuheld, kan paniksymptomer,

herunder takypnø og opkastning, ligne tidlige tegn på en cyanidforgiftning. Tilstedeværelsen af ændret

mental status (forvirring og desorientering) og/eller mydriasis er tegn på en reel cyanidforgiftning.

Indånding af røggasser

Ikke alle røgforgiftede har nødvendigvis en cyanidforgiftning, men kan have forbrændinger, traumer

og kan have været udsat for andre toksiske stoffer, hvilket forværrer det kliniske billede. Før Cyanokit

administreres, anbefales det at kontrollere, om den røgforgiftede person har:

været udsat for røggasser i et lukket rum

sod omkring mund, næse og/eller oropharynx

ændret mental status

I så fald vil hypotension og/eller en plasmalactatkoncentration på ≥ 10 mmol/l (højere end den, der er

nævnt under tegn og symptomer, da kulmonoxid bidrager til metabolisk acidose) være kraftige tegn på

en cyanidforgiftning. Ved tilstedeværelsen af ovennævnte tegn må behandlingen med Cyanokit ikke

udsættes for først at måle lactatkoncentrationen i plasma.

Overfølsomhedsreaktioner

Hvis der er en kendt overfølsomhed over for hydroxocobalamin eller B

-vitamin, bør der foretages en

risk/benefit-vurdering forud for administrationen af Cyanokit, da der kan forekomme

overfølsomhedsreaktioner hos patienter, der får hydroxocobalamin (se pkt. 4.8).

Nyresygdomme

Der er blevet observeret oxalatkrystaller i urinen hos raske frivillige, som har fået hydroxocobalamin.

Tilfælde af akut nyresvigt med akut tubulær nekrose, nedsat nyrefunktion og calciumoxalatkrystaller i

urinen er blevet rapporteret hos patienter i behandling med hydroxocobalamin efter kendt eller

formodet cyanidforgiftning. I nogle situationer var det nødvendigt med hæmodialyse for at opnå

bedring (se pkt. 4.8).

Derfor skal der som en forsigtighedsregel udføres regelmæssig overvågning af nyrefunktionen efter

administration af Cyanokit (herunder nitrogen og serumkreatinin) i 7 dage efter lægemidlet blev

påbegyndt.

Forhøjet blodtryk

Det kan forekomme, at blodtrykket stiger hos de patienter, der får hydroxocobalamin. Det forhøjede

blodtryk er reversibelt og for det meste asymptomatisk. Den maksimale forhøjelse af blodtrykket er

blevet observeret hen mod infusionens afslutning (se pkt. 4.8).

Indvirkning på cyanidblodprøve

Hydroxocobalamin reducerer cyanidkoncentrationen i blodet. Selvom det ikke er påkrævet at påvise

cyanidkoncentrationen i blodet, og dette på ingen måde må føre til, at behandlingen med

hydroxocobalamin udsættes, kan det være nyttigt til at dokumentere en cyanidforgiftning. Ønsker man

at påvise cynanidnivauet i blodet, anbefales det, at blodprøven tages, før behandlingen med Cyanokit

indledes.

Interferens med vurdering af forbrænding

Da hydroxocobalamin er mørkerødt, kan det føre til en rødfarvning af huden og kan derfor interferere

med vurderingen af forbrændinger. Hudlæsioner, ødem og smerte er dog kraftige tegn på en

forbrænding.

Interferens med laboratorieprøver

Da hydroxocobalamin er mørkerødt, kan det medføre en interferens i forbindelse med bestemmelse af

laboratorieparametre (f.eks. klinisk kemi, hæmatologi, koagulation og urinparametre). In vitro-prøver

indikerer, at graden og varigheden af denne interferens afhænger af en række faktorer, som f.eks.

doseringen af hydroxocobalamin, analyten, analytkoncentrationen, metoden, analysatoren,

koncentrationen af forskellige cobalamin-(III)-ioner, herunder cyanocobalamin, og til dels tiden fra

prøvetagning til faktisk måling.

I følgende tabel beskrives, på baggrund af in vitro-studier og farmakokinetiske data fra raske frivillige,

den interferens med laboratorieprøver, der muligvis kan observeres efter en hydroxocobalamin-dosis

på 5 g. Efter en dosis på 10 g, kan interferensen forventes at vare i yderligere 24 timer. Omfanget og

varigheden af denne interferens kan, hos cyanid-forgiftede patienter, være forskellig i henhold til

graden af intoksikation. Resultaterne kan variere betydeligt imellem forskellige analysatorer. Der skal

derfor udvises forsigtighed, når resultaterne af disse laboratorieprøver rapporteres og fortolkes.

Observeret in vitro-interferens af hydroxocobalamin med laboratorieprøver

Laboratorie-

parametre

Ingen interferens

observeret

Kunstigt øget*

Kunstigt

reduceret*

Uforudsigelig***

Varighed af

interferens efter

en dosis på 5 g

Klinisk kemi

Calcium

Natrium

Kalium

Chlorid

Karbamid

Gammaglutamyl-

transferase (GGT)

Kreatinin

Total og

konjugeret

bilirubin**

Triglycerider

Kolesterol

Total protein

Glucose

Albumin

Alkalisk

fosfatase

Alaninamino-

transferase

(ALAT)

Amylase

Fosfat

Urinsyre

Aspartatamino-

transferase (ASAT)

Kreatinkinase (CK)

Kreatinkinase-

isoenzym MB

(CKMB)

Lactatdehydrogenase

(LDH)

24 timer med

undtagelse af

bilirubin (op til

4 dage)

Hæmatologi

Erytrocytter

Hæmatokrit

Middelcellevolumen

(MCV)

Leukocytter

Lymfocytter

Monocytter

Eosinofile

Neutrofile

Trombocytter

Hæmoglobin

(Hb)

Middelcelle-

hæmoglobin

(MCH)

Middelcelle-

hæmoglobin-

koncentration

(MCHC)

12-16 timer

Koagulation

Aktiveret partiel

tromboplastintid

(APTT)

Protrombintid (PT)

Quick eller INR

24 timer

* ≥ 10 % interferens observeret på mindst én analysator

** Kunstigt reduceret ved brug af diazo-metoden

*** Inkonsistente resultater

Anvendte analysatorer: ACL Futura (Instrumentation Laboratory), Axsym/Architect (Abbott), BM

Coasys

(Boehringer Mannheim), CellDyn 3700 (Abbott), Clinitek 500 (Bayer), Cobas Integra 700,

400 (Roche), Gen-S Coultronics, Hitachi 917, STA Compact, Vitros 950 (Ortho Diagnostics)

Hydroxocobalamin kan interferere med alle kolorimetriske urinprøver. Virkningen på disse prøver

varer typisk 48 timer efter en dosis på 5 g, men kan vare længere. Der skal udvises forsigtighed ved

fortolkning af kolorimetriske urinprøver, så længe kromaturi er tilstede.

Interferens med hæmodialyse

Da hydroxocobalamin har en dyb rød farve, kan det forårsage, at hæmodialysemaskiner lukker ned på

grund af en fejlagtigt detekteret 'blodlækage'. Der skal tages hensyn til dette, inden hæmodialyse

påbegyndes hos patienter, som behandles med hydroxocobalamin.

Brug med andre cyanid-antidoter

Sikkerheden ved administration af andre cyanid-antidoter samtidig med Cyanokit, er ikke blevet påvist

(se pkt. 6.2). Hvis det besluttes at administrere en anden cyanid-antidot sammen med Cyanokit, må

disse lægemidler ikke administreres samtidig gennem samme intravenøse adgang (se pkt. 6.2).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsstudier.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Dyreforsøg har påvist teratogen virkning efter daglig eksponering under organogenesen (se pkt. 5.3).

Der findes ingen adækvate data om anvendelsen af hydroxocobalamin til gravide, og den potentielle

risiko for mennesker er ukendt.

Når det imidlertid tages i betragtning:

at der ikke skal administreres mere end to injektioner hydroxocobalamin,

at tilstanden er potentielt livstruende,

at der ikke findes nogen alternativ behandling,

kan hydroxocobalamin gives til gravide.

I tilfælde af kendt graviditet på tidspunktet for behandlingen med Cyanokit eller i tilfælde af, at

graviditeten bliver kendt efter behandlingen med Cyanokit, opfordres sundhedspersonalet til straks at

rapportere eksponeringen under graviditeten til indehaveren af markedsføringstilladelsen og/eller

sundhedsmyndighederne og nøje følge op på graviditeten og dens gennemførelse.

Amning

Da hydroxocobalamin administreres i potentielt livstruende situationer, er amning ikke en

kontraindikation. Da der ikke findes data angående spædbørn, der ammes, tilrådes det at stoppe

amningen efter administration af Cyanokit.

Fertilitet

Der er ikke blevet udført studier af påvirkning af fertiliteten (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Ikke relevant.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

I alt blev hydroxocobalamin testet hos 347 forsøgspersoner i kliniske studier. På tidspunktet for

administrationen af hydroxocobalamin var der mistanke om eksponering for cyanid hos 245 af de

347 patienter. De resterende 102 forsøgspersoner var raske frivillige, som ikke havde været udsat for

cyanid på det tidspunkt, hvor hydroxocobalamin blev administreret.

Liste over bivirkninger

Følgende bivirkninger er blevet rapporteret i forbindelse med brugen af Cyanokit. Som følge af de

begrænsede data er det imidlertid ikke muligt at beregne hyppigheden:

Blod og lymfesystem

Fald i procentdelen af lymfocytter.

Immunsystemet

Allergiske reaktioner, herunder angioneurotisk ødem, hududslæt, urticaria og pruritus.

Psykiske forstyrrelser

Rastløshed.

Nervesystemet

Hukommelsessvigt; svimmelhed.

Øjne

Hævelse, irritation, rødme.

Hjerte

Ventrikulære extrasystoler. Der blev observeret en stigning i hjertefrekvensen hos cyanidforgiftede

patienter.

Vaskulære sygdomme

Midlertidig stigning i blodtrykket, der almindeligvis forsvinder inden for nogle timer; hedestigninger.

Der blev observeret et fald i blodtrykket hos cyanidforgiftede patienter.

Luftveje, thorax og mediastinum

Pleural effusion, dyspnø, tæthedsfornemmelse i halsen, tør hals, ubehag i brystet.

Mave-tarm-kanalen

Abdominalt ubehag, dyspepsi, diaré, opkastning, kvalme, dysfagi.

Hud og subkutane væv

Reversibel rødfarvning af hud og slimhinder: de fleste patienter vil opleve det i op til 15 dage efter

administration af Cyanokit.

Pustuløst udslæt, som kan vare i flere uger og især viser sig på ansigt og hals.

Nyrer og urinveje

Akut nyresvigt med akut tubulær nekrose, nedsat nyrefunktion, calciumoxalatkrystaller til stede

i urinen (se pkt. 4.4).

Kromaturi: urinen vil hos alle patienten få en ret markant rød farve i løbet af de første 3 dage

efter administration. Farvningen af urinen kan vare i 35 dage efter administration af Cyanokit

(se pkt. 4.4).

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Hovedpine; reaktion på injektionsstedet; perifert ødem.

Undersøgelser

Cyanokit kan forårsage en rød misfarvning af plasma, som kan forårsage en kunstig stigning i eller

reduktion af niveauet af visse laboratorieparametre (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Begrænsede data fra børn (i alderen 0 til 18 år), der blev behandlet med hydroxocobalamin, viste ingen

forskel i hydroxocobalamins sikkerhedsprofil for voksne og børn.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er blevet administreret doser på op til 15 g uden rapportering af specifikke, dosisrelaterede

bivirkninger. I tilfælde af overdosering skal behandlingen bestå af understøttende symptombehandling.

Hæmodialyse kan være effektivt i denne situation, men er kun indiceret i tilfælde af en signifikant

hydroxocobalamin-relateret toksicitet. Hydroxocobalamins dybe røde farve kan dog påvirke ydeevnen

af hæmodialysemaskiner (se pkt. 4.4).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antidoter, ATC-kode: V03AB33

Virkningsmekanisme

Hydroxocobalamins virkning ved behandling af cyanidforgiftning er baseret på, at det kan binde

cyanid-ioner med en høj bindingsstyrke. Hvert hydroxocobalamin-molekyle kan binde en cyanid-ion

ved at erstatte hydroxo-liganden, der er bundet til den trivalente kobolt-ion, og danne cyanocobalamin.

Cyanocobalamin er et stabilt, ugiftigt stof, der udskilles i urinen.

Virkning

Af etiske grunde er der ikke blevet gennemført kontrollerede studier over virkning blandt mennesker.

Dyrefarmakologi

Hydroxocobalamins effektivitet blev undersøgt i et kontrolleret forsøg med cyanidforgiftede, voksne

hunde. Hundene blev forgiftet ved intravenøs administration af en dødelig dosis cyankalium. Derefter

fik hundene natriumchlorid 9 mg/ml, 75 mg/kg eller 150 mg/kg hydroxocobalamin, der blev

administreret intravenøst i 7,5 min. Doserne på 75 mg/kg og 150 mg/kg svarede omtrent til

henholdsvis 5 g og 10 g hydroxocobalamin hos mennesker, ikke kun på basis af legemsvægt, men

også på basis af C

for hydroxocobalamin [totale cobalamin-(III)-ioner, se pkt. 5.2].

Overlevelsesraten efter 4 timer og efter 14 dage var væsentlig højere i de dosisgrupper, der fik

hydroxocobalamin 75 mg/kg og 150 mg/kg, sammenlignet med de hunde, der kun fik natriumchlorid

9 mg/ml:

Overlevelsen af cyanidforgiftede hunde

Parameter

Behandling

Natriumchlorid

9 mg/ml

(N=17)

Hydroxocobalamin

75 mg/kg

(N=19)

150 mg/kg

(N=18)

Overlevelse efter 4 timer, N (%)

7 (41)

18 (95)*

18 (100)*

Overlevelse efter 14 dage, N (%)

3 (18)

15 (79)*

18 (100)*

* p< 0,025

Histopatologien viste hjernelæsioner, der stemte overens med den cyanidinducerede hypoksi.

Incidensen af hjernelæsioner var markant lavere hos de hunde, der fik 150 mg/kg hydroxocobalamin

sammenlignet med de hunde, der fik 75 mg/kg hydroxocobalamin eller 9 mg/ml natriumchlorid.

Den hurtige og fuldstændige restitution af hæmodynamiske virkninger og derefter af blodgasser, pH

og lactat efter cyanidforgiftningen var sandsynligvis medvirkende til det bedre resultat blandt de

hydroxocobalamin-behandlede dyr. Hydroxocobalamin reducerede alle cyanidkoncentrationerne i

blodet fra omkring 120 nmol/ml til 30-40 nmol/ml hen mod afslutningen af infusionen, sammenlignet

med 70 nmol/ml hos de hunde, der kun fik natriumchlorid 9 mg/ml.

Cyanidforgiftede patienter

I alt blev 245 patienter med formodet eller kendt cyanidforgiftning inkluderet i de kliniske studier,

hvor effekten af hydroxocobalamin som antidot blev undersøgt. Hos 213 af de patienter, hvor udfaldet

er kendt, overlevede 58 %. Af de 89 patienter, der døde, var 63 blevet fundet med hjertestop, hvilket

kan tyde på, at mange af disse patienter næsten med sikkerhed havde lidt uoprettelig skade på hjernen

forud for administration af hydroxocobalamin. Blandt de 144 patienter, der ikke initialt havde haft

hjertestop, og hvor udfaldet er kendt, overlevede 118 (82 %). Derudover var der blandt 34 patienter

med en kendt cyanid-koncentration, der lå over den dødelige grænse (≥ 100 µmol/l), 21 (62 %) der

overlevede efter behandling med hydroxocobalamin.

Administrationen af hydroxocobalamin var generelt forbundet med en normalisering af blodtrykket

(systolisk blodtryk > 90 mmHg) hos 17 af 21 patienter (81 %), som havde lavt blodtryk (systolisk

blodtryk > 0 og ≤ 90 mmHg) efter eksponering for cyanid. Hos de patienter, hvor en neurologisk

vurdering var mulig i det tidsmæssige forløb (hos 96 af de 171 patienter, der havde neurologiske

symptomer forud for administration af hydroxocobalamin), var der hos 51 (53 %) af patienterne, der

fik hydroxocobalamin, en forbedring eller fuldstændig restitution af de neurologiske symptomer.

Ældre

Ca. 50 personer i alderen 65 eller derover med kendt eller formodet cyanidforgiftning fik

hydroxocobalamin i kliniske studier. Blandt disse patienter var effektiviteten af hydroxocobalamin

generelt sammenlignelig med den hos yngre patienter.

Pædiatrisk population

Der er dokumentation for virkningen fra 54 pædiatriske patienter. De pædiatriske patienters

gennemsnitlige alder var omkring 6 år, og den gennemsnitlige dosis hydroxocobalamin var ca.

120 mg/kg legemsvægt. Overlevelsesraten på 41 % afhang meget af det kliniske miljø. Af de

20 pædiatriske patienter, som ikke initialt havde hjertestop, overlevede 18 (90 %), heraf 4 med

sequelae. Generelt var virkningen af hydroxocobalamin blandt pædiatriske patienter sammenlignelig

med den hos voksne.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Efter intravenøs administration af Cyanokit forekommer der en signifikant binding til plasmaproteiner

og fysiologiske stoffer med lav molekylær vægt. Disse fortrænger hydroxoliganden, og der dannes

forskellige cobalamin-(III)-komplexer. Disse cobalamin-(III)-ioner med lav molekylær vægt, herunder

også hydroxocobalamin, kaldes frie cobalamin-(III)-ioner; summen af de frie og de proteinbundne

cobalamin-ioner kaldes totale cobalamin-(III)-ioner. For at kunne afspejle eksponeringen af alle

derivaterne sammenlagt, blev farmakokinetikken for cobalamin-(III)-ioner undersøgt i stedet for

hydroxocobalamins, hvilket nødvendiggjorde koncentrationsenheden µg eq/ml (dvs. cobalamin-(III)-

enheden uden specifik ligand).

Den dosisproportionale farmakokinetik blev observeret efter administration af en enkelt intravenøs

dosis på 2,5 til 10 g Cyanokit hos raske frivillige. De gennemsnitlige C

-værdier for frie og totale

cobalamin-(III)-ioner på hhv. 113 og 579 µg eq/ml blev påvist efter en dosis Cyanokit på 5 g (den

anbefalede initiale dosis). På samme måde blev de gennemsnitlige C

-værdier for frie og totale

cobalamin-(III)-ioner på hhv. 197 og 995 µg eq/ml påvist efter en dosis Cyanokit på 10 g. Den

overvejende gennemsnitlige halveringstid for frie og totale cobalamin-(III)-ioner var ca. 26 til 31 timer

ved et dosisniveau på 5 og 10 g.

Den gennemsnitlige totale mængde cobalamin-(III)-ioner, der blev udskilt i urinen i løbet af

indsamlingsperioden på 72 timer, var ca. 60 % af en dosis på 5 g og ca. 50 % af en dosis på 10 g

Cyanokit. Den samlede totale udskillelse i urinen blev beregnet til at være mindst 60 til 70 % af den

administrerede dosis. Størstedelen af udskillelsen i urinen fandt sted inden for de første 24 timer, men

der blev observeret rødfarvet urin i op til 35 dage efter den intravenøse infusion.

Der blev, efter omregning i forhold til legemsvægt, ikke fundet nogen stor forskel blandt mænd og

kvinder i de farmakokinetiske parametre for frie og totale cobalamin-(III)-ioner i urin og plasma efter

administration af 5 g eller 10 g Cyanokit.

Hos de cyanidforgiftede patienter forventes hydroxocobalamin at binde cyanid og danne

cyanocobalamin, der herefter udskilles i urinen. Farmakokinetikken for de totale cobalamin-(III)-ioner

kan i denne population være påvirket af kroppens cyanidbelastning, da cyanocobalamin blev

rapporteret at have en 2-3 gange lavere halveringstid end de totale cobalamin-(III)-ioner hos raske

frivillige.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Hos bedøvede kaniner udviste hydroxocobalamin en hæmodynamisk påvirkning (en forhøjelse af det

gennnemsnitlige arterielle blodtryk og af den totale perifere modstand, et fald i minutvolumen), som er

relateret til dets evne til at udskille nitrogenoxid.

Baseret på konventionelle studier af toksiciteten efter både én og gentagne doser samt genotoksicitet,

blev det ikke identificeret nogen specielle risici for mennesker. Lever og nyrer viste sig at være de

vigtigste målorganer. Disse fund blev dog kun observeret ved eksponeringsniveauer, der betragtes som

værende højere end den maksimale humane eksponering, hvilket indikerer en begrænset relevans for

den kliniske brug. Specielt blev der observeret leverfibrose hos hunde efter administration af 300

mg/kg hydroxocobalamin i 4 uger. Dette vil næppe have relevans for mennesker, da det ikke blev

rapporteret i kortvarige forsøg, hvor hydroxocobalamin blev undersøgt.

Udviklingstoksicitet, herunder teratogenicitet, blev observeret hos rotter og kaniner ved dosisniveauer

på 150 mg/kg og derover, der blev administreret dagligt under organogenesen. Dosen på 150 mg/kg

svarer nogenlunde til den maksimalt anbefalede dosis til mennesker.

Der findes hverken data angående mandlig og kvindelig fertilitet eller data om den præ- og postnatale

udvikling. Hydroxocobalamin er ikke blevet vurderet med henblik på kræftfremkaldende potentiale.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Saltsyre (til justering af pH).

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.

Der blev observeret fysisk uforligelighed (partikeldannelse) ved blanding af rekonstitueret

hydroxocobalamin og følgende lægemidler: diazepam, dobutamin, dopamin, fentanyl, glyceryltrinitrat,

pentobarbital, phenytoin-natrium, propofol og thiopental.

Der blev observeret kemisk uforligelighed ved blanding af rekonstitueret hydroxocobalamin og

følgende lægemidler: adrenalin, lidocainhydrochlorid, adenosin, atropin, midazolam, ketamin,

succinylcholinchlorid, amiodaronhydrochlorid, natriumhydrogencarbonat, natriumthiosulfat samt

natriumnitrit, og det er blevet rapporteret med ascorbinsyre.

Disse og andre lægemidler må derfor ikke administreres samtidig med hydroxocobalamin gennem den

samme intravenøse adgang.

Hydroxocobalamin bør ikke administreres samtidig med blodprodukter (fuldblod, røde blodlegemer,

trombocytkoncentrat og frisk frosset plasma) gennem den samme intravenøse adgang.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

Cyanokit kan, til ambulant brug, i korte perioder udsættes for temperaturudsving under almindelig

transport (15 dage med temperaturer mellem 5 °C og 40 °C), transport i ørkenen (4 dage med

temperaturer mellem 5 °C og 60 °C) og nedfrysnings-/optøningscyklusser (15 dage med temperaturer

mellem -20 °C og 40 °C). Hvis disse midlertidige betingelser er blevet overskredet, skal produktet

bortskaffes.

Der er påvist kemisk og fysisk stabilitet af den rekonstituerede opløsning med natriumchlorid 9 mg/ml

(0,9 %) i 6 timer ved en temperatur på mellem 2 °C og 40 °C.

Set ud fra et mikrobielt synspunkt skal lægemidlet anvendes omgående. Hvis det ikke anvendes

omgående, er opbevaringstid og -forhold før brug brugerens ansvar og bør normalt ikke overstige

6 timer ved 2 °C - 8 °C.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C

Opbevaringsforhold efter rekonstitution af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.6

Emballagetype og pakningsstørrelser

Farveløse type I-hætteglas, 250 ml, som er lukket med en bromobutylgummiprop og et aluminiumslåg

med en plastikmembran.

Hver pakning indeholder et hætteglas pakket i en papæske, én steril overføringskanyle, et sterilt

intravenøst infusionssæt og et sterilt kort kateter til administration til børn.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

Hvert hætteglas skal rekonstitueres med 200 ml solvens. Den vedlagte sterile overføringskanyle skal

anvendes. Den anbefalede solvens er natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske, opløsning. Kun

i de tilfælde hvor natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske, opløsning, ikke er tilgængelig, kan

der anvendes Ringers lactat eller glucose 50 mg/ml (5 %) injektionsvæske, opløsning,i stedet.

Cyanokit-hætteglasset skal vippes eller roteres i mindst 1 minut for at blande opløsningen. Det må

ikke rystes, da rystelse af hætteglasset kan medføre skumdannelse, hvilket kan besværliggøre kontrol

af opløsningen. Da den rekonstituerede opløsning er mørkerød, er det muligt, at nogle uopløselige

partikler måske ikke ses. Derfor skal det intravenøse infusionssæt, der medfølger i pakningen,

benyttes, da det indeholder et passende filter. Infusionssættet skal primes med den rekonstituerede

opløsning.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

SERB S.A.

Avenue Louise 480

1050 Brussels

Belgien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/07/420/002

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 23. november 2007

Dato for seneste fornyelse: 20. juli 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

MM/ÅÅÅÅ

Yderligere oplysninger om Cyanokit findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu.

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2015. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/456072/2015

EMEA/H/C/000806

EPAR - sammendrag for offentligheden

Cyanokit

hydroxocobalamin

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Cyanokit.

Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede

frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om,

hvordan Cyanokit skal anvendes.

Hvad er Cyanokit?

Cyanokit er et pulver, der opløses og indgives ved infusion (dråbetilførsel) i en vene. Det indeholder

det aktive stof hydroxocobalamin (vitamin B

Hvad anvendes Cyanokit til?

Cyanokit anvendes som modgift ved kendt eller formodet cyanidforgiftning. Cyanid er et yderst giftigt

kemisk stof. Cyanidforgiftning skyldes sædvanligvis udsættelse for røg ved ildebrand, indånding eller

indtagelse af cyanid eller optagelse af cyanid fra huden eller slimhinderne (f.eks. i munden).

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Cyanokit?

Cyanokit gives som akutbehandling snarest muligt efter forgiftningen. Det gives ved en infusion af 15

minutters varighed. Til voksne er begyndelsesdosis 5 g. Til børn anvendes 70 mg pr. kg legemsvægt, i

alt dog højst 5 g. Derudover kan der gives endnu en dosis afhængigt af, hvor svær forgiftningen er, og

hvor godt behandlingen virker. Den anden dosis gives over et tidsrum på mellem 15 minutter og to

timer, afhængigt af patientens tilstand. Den maksimale samlede dosis til voksne er 10 g. Til børn er den

maksimale samlede dosis 140 mg/kg, dog i alt højst 10 g.

Cyanokit gives sammen med anden passende sanerende og støttende behandling, herunder ilt til

indånding.

Cyanokit

EMA/456072/2015

Side 2/3

Hvordan virker Cyanokit?

Det aktive stof i Cyanokit, hydroxocobalamin, reagerer med cyanid i kroppen, hvorved der dannes

cyanocobalamin, en ugiftig forbindelse, der udskilles af kroppen gennem urinen. Dette mindsker

cyanidindholdet i kroppen og standser bindingen af cyanid til enzymet cytokromoxidase, der findes i

cellerne og er vigtigt for deres energiproduktion. Derved afbødes virkningerne af cyanidforgiftningen.

Hydroxocobalamin (vitamin B

) har været anvendt som vitamintilskud siden 1950'erne.

Hvordan blev Cyanokit undersøgt?

Der er ikke udført undersøgelser, der direkte sammenligner Cyanokit med andre lægemidler hos

mennesker. Oplysningerne om virkningen af Cyanokit blev hentet fra 83 patienter, der var indlagt på

mistanke om cyanidforgiftning, og som fik Cyanokit. Én undersøgelse omfattede 69 patienter med

cyanidforgiftning som følge af udsættelse for røg fra ildebrande. I denne undersøgelse blev patienternes

tilstand på uheldsstedet sammenlignet med deres tilstand efter infusionen af Cyanokit og i de

efterfølgende tre dage.

Derudover undersøgtes 14 patienter med cyanidforgiftning af anden årsag end indånding af røg.

Størstedelen havde taget cyanid for at begå selvmord. Oplysningerne om disse patienter blev hentet

fra deres journaler, således som de var registreret i databaserne på to franske hospitaler.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Cyanokit?

I undersøgelsen med indånding af røg blev patienternes reaktion på Cyanokit vurderet med betegnelsen

"positiv" hos 31 patienter (45 %), "delvis positiv" hos 15 (22 %) og "ingen" hos 10 (15 %). For de

resterende 13 patienter blev det ikke oplyst, hvordan de reagerede. Halvtreds af patienterne i

undersøgelsen overlevede. Overlevelsesprocenten var størst hos dem, der fik Cyanokit, før de fik

hjertestop, dem, der havde mindre svære symptomer på hjerneskade, og dem med lavere

cyanidindhold i blodet. To patienter overlevede, skønt de fik hjertestop, før de fik Cyanokit.

Symptomerne på hjerneskade svandt hos 38 af 66 patienter.

Af de 14 patienter med cyanidforgiftning af anden årsag end indånding af røg overlevede de 10, af

hvilke syv havde "dødelige" koncentrationer af cyanid i blodet. De fire, der døde, havde et højt

cyanidindhold i blodet og fik enten hjertestop eller vejrtrækningsstop, før de fik Cyanokit.

Hvilken risiko er der forbundet med Cyanokit?

Da hydroxocobalamin har en stærk rød farve, vil de fleste patienter få stærk rødfarvning af hud og

slimhinder i indtil 15 dage og af urinen i indtil 35 dage efter at have fået Cyanokit. Hyppigheden af de

øvrige bivirkninger af Cyanokit kan ikke vurderes ud fra de foreliggende oplysninger. Den fuldstændige

liste over de indberettede bivirkninger ved Cyanokit fremgår af indlægssedlen.

Når en patient har fået Cyanokit, kan det gribe ind i vurderingen af eventuelle forbrændinger og i

resultaterne af patientens laboratorieprøver. Med hver pakning af Cyanokit følger en klæbemærkat, der

oplyser herom. Mærkaten kan indsættes i patientjournalen, så sygehuspersonalet bliver gjort

opmærksom på disse virkninger af lægemidlet.

Hvorfor blev Cyanokit godkendt?

CHMP konkluderede, at Cyanokit synes at være en veltolereret og effektiv modgift mod cyanid, baseret

på dets indvirkning på overlevelsen og forebyggelsen af hjerneskade. Der foreligger ikke oplysninger

Cyanokit

EMA/456072/2015

Side 3/3

om succesraten med andre modgifte til anvendelse ved cyanidforgiftning. Der var derfor ikke mulighed

for at sammenligne succesraterne af Cyanokit og dets alternativer. CHMP konkluderede imidlertid, at

Cyanokit havde fordele frem for alternative modgifte, fordi det har en god sikkerhedsprofil hos

patienter, der ikke er forgiftet. Det kan derfor være nyttigt, når der kun er mistanke om

cyanidforgiftning.

Derfor besluttede CHMP, at fordelene ved Cyanokit opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af

markedsføringstilladelse for Cyanokit.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Cyanokit?

Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at Cyanokit anvendes så sikkert som muligt. På

baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og indlægssedlen for

Cyanokit, herunder passende forholdsregler, som sundhedspersonale og patienter skal følge.

Andre oplysninger om Cyanokit

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Cyanokit den 31. november 2007.

Den fuldstændige EPAR for Cyanokit findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Cyanokit, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR)

eller kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 06-2015.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information