Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)
15-01-2021
27-02-2017
Indlægsseddel: Information til brugeren
Crestor
®
5 mg filmovertrukne tabletter
Crestor
®
10 mg filmovertrukne tabletter
Crestor
®
20 mg filmovertrukne tabletter
Crestor
®
40 mg filmovertrukne tabletter
rosuvastatin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret Crestor til dig personligt.
Lad derfor være med at give medicinen til
andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har samme symptomer, som du har.
Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som
ikke er nævnt her. Se punkt 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen:
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Crestor
Sådan skal du tage Crestor
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Crestor tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes statiner.
Du har fået ordineret Crestor af lægen, fordi:
du har for meget kolesterol i blodet, og derfor kan risikere at få en blodprop eller et slagtilfælde.
Crestor anvendes hos voksne, unge og børn på 6 år og derover til behandling af forhøjet
kolesterol.
du er blevet rådet til at tage statiner, da kostomlægning og dyrkning af mere motion ikke altid er
nok til at sænke kolesteroltallet.
Du skal fortsætte med din kolesterolfattige kost og med at
motionere, mens du tager Crestor.
Eller
du har andre faktorer, der øger din risiko for at få en blodprop i hjertet, et slagtilfælde eller
helbredsproblemer relateret hertil.
Blodprop i hjertet, slagtilfælde og helbredsproblemer relateret hertil kan skyldes en sygdom, der
hedder aterosklerose (åreforkalkning). Aterosklerose skyldes aflejring af fedt i årerne.
Hvorfor er det vigtigt at blive ved med at tage Crestor?
Crestor bruges til at korrigere indholdet af fedtstoffer i blodet, de såkaldte lipider, hvor det mest
almindelige er kolesterol.
Der findes forskellige typer kolesterol i blodet – det “dårlige” kolesterol (LDL-C) og det “gode”
kolesterol (HDL-C).
Crestor kan reducere det “dårlige” kolesterol og øge det “gode" kolesterol.
Det virker ved at forhindre kroppens produktion af det “dårlige” kolesterol og ved at forbedre
kroppens evne til at fjerne dette fra blodet.
De fleste mennesker mærker ikke, at de har forhøjet kolesterol, da dette ikke giver nogle symptomer.
Uden behandling af forhøjet kolesterol i blodbanen kan fedtstoffer imidlertid aflejres i blodkarrene,
som derved forsnævres.
I nogle tilfælde kan disse forsnævrede blodkar blive helt blokerede, så blodet ikke kan komme
igennem til hjertet eller hjernen, hvilket kan føre til blodprop i hjertet eller til et slagtilfælde. Ved at
sænke kolesteroltallet kan dette mindske risikoen for at få en blodprop, et slagtilfælde eller
helbredsproblemer relateret hertil.
Det er meget vigtigt at
fortsætte med at tage Crestor
, også selvom dit kolesteroltal er normalt,
da
det forebygger, at dit kolesteroltal begynder at stige igen
og forårsage aflejring af fedtstoffer. Du
skal naturligvis stoppe behandlingen, hvis din læge siger, at du skal stoppe, eller hvis du bliver gravid.
2.
Det skal du vide, før du begynder at tage Crestor
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg
altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Tag ikke Crestor:
hvis du er allergisk over for rosuvastatin
eller et af de øvrige indholdsstoffer i Crestor
(angivet i punkt 6)
hvis du er gravid
eller ammer. Bliver du gravid, mens du tager Crestor,
skal du stoppe
behandlingen med det samme og tale med din læge.
Kvinder skal undgå graviditet, mens de
tager Crestor, ved at anvende passende prævention
hvis du har en leversygdom
hvis du har
alvorlig nedsat nyrefunktion
hvis du har gentagne eller uforklarlige muskelsmerter
hvis du tager en kombination af lægemidlerne sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir
(anvendes mod en virusinfektion i leveren kaldet hepatitis C)
hvis du tager lægemidlet Ciclosporin
(anvendes for eksempel efter organtransplantation)
Hvis noget af det ovennævnte er tilfældet (eller du er i tvivl), skal du tale med din læge igen.
Ligeledes må du ikke tage Crestor 40 mg (den højeste dosis):
hvis du har moderat nedsat nyrefunktion
(er du i tvivl, så spørg din læge)
hvis din skjoldbruskkirtel
ikke fungerer normalt
hvis du har gentagne, uforklarlige muskelsmerter
, personlig eller familiær disposition til
muskelproblemer, eller tidligere har haft muskelproblemer i forbindelse med andre
kolesterolsænkende lægemidler
hvis du har et stort alkoholforbrug
hvis du er af asiatisk oprindelse
(japansk, kinesisk, filippinsk, vietnamesisk, koreansk eller
indisk)
hvis du tager andre kolesterolsænkende lægemidler, der kaldes fibrater
Hvis noget af det ovennævnte er tilfældet (eller du er i tvivl),
skal du tale med din læge igen.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Crestor
hvis du har problemer med nyrerne
hvis du har problemer med leveren
hvis du har haft gentagne eller uforklarlige muskelsmerter
, har personlig eller familiær
disposition til muskelproblemer, eller tidligere har haft muskelproblemer i forbindelse med
andre kolesterolsænkende lægemidler. Fortæl din læge omgående, hvis du har uforklarlige
muskelsmerter, især hvis du føler dig utilpas eller har feber. Fortæl det også til din læge eller til
apotekspersonalet, hvis du oplever vedvarende muskelsvaghed.
hvis du har et stort alkoholforbrug
hvis din skjoldbruskkirtel
ikke fungerer normalt
hvis du tager andre lægemidler
, der nedsætter kolesteroltallet,
de såkaldte fibrater
. Læs
venligst denne indlægsseddel omhyggeligt selvom du tidligere har taget andre lægemidler mod
forhøjet kolesterol
hvis du tager medicin til behandling af hiv-infektion
, f.eks. ritonavir sammen med lopinavir
og/eller atazanavir, se afsnittet "
Brug af anden medicin sammen med Crestor
".
hvis du tager eller i de seneste 7 dage har taget et lægemiddel, der hedder fusidinsyre
lægemiddel mod infektion med bakterier), enten gennem munden eller via injektion.
Kombinationen af fusidinsyre og Crestor kan give alvorlige muskelproblemer (rhabdomyolyse),
se afsnittet "
Brug af anden medicin sammen med Crestor
"
hvis du er over 70 år
(da lægen skal vælge den rette startdosis af Crestor til dig)
hvis du lider af alvorlige vejrtrækningsproblemer
hvis du er af asiatisk oprindelse
(japansk, kinesisk, filippinsk, vietnamesisk, koreansk eller
indisk) - da lægen skal vælge den rette startdosis af Crestor til dig
Hvis noget af det ovennævnte er tilfældet (eller du er i tvivl):
Tag ikke Crestor 40 mg (den højeste dosis) og kontroller med din læge eller
apotekspersonalet, før du starter med at tage en dosis Crestor
Statiner kan påvirke leveren hos et lille antal mennesker. Disse mennesker kan identificeres ved en
enkelt blodprøve, der viser lever-enzymernes niveau i blodet. Lægen vil derfor sædvanligvis tage
denne blodprøve før og i løbet af behandlingen med Crestor.
Så længe du tager dette lægemiddel, vil din læge overvåge dit helbred nøje, hvis du har sukkersyge
(diabetes) eller er i risiko for at udvikle sukkersyge. Du vil muligvis være i risiko for at udvikle
sukkersyge, hvis du har et højt indhold af sukker og fedtstof i blodet, er overvægtig og har forhøjet
blodtryk.
Børn og unge
hvis patienten er under 6 år:
Crestor bør ikke gives til børn under 6 år
hvis patienten er under 18 år:
Crestor 40 mg egner sig ikke til brug hos børn og unge under
18 år
Brug af anden medicin sammen med Crestor
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og
mineraler.
Fortæl lægen hvis du tager følgende:
ciclosporin (anvendes for eksempel efter organtransplantation),
warfarin eller clopidogrel (eller andre blodfortyndende midler),
fibrater (såsom gemfibrozil eller fenofibrat) eller anden medicin til at sænke kolesteroltallet
(såsom ezetinib),
midler mod sure opstød (syreneutraliserende midler),
erythromycin (antibiotikum), fusidinsyre (et antibiotikum – se nedenfor samt afsnittet Advarsler
og forsigtighedsregler),
svangerskabsforebyggende behandling i form af tabletter (p-piller),
regorafenib (anvendes til behandling mod kræft),
darolutamid (anvendes til behandling mod kræft),
hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen,
et eller flere af følgende lægemidler, som anvendes til behandling af virusinfektioner, herunder
hiv eller hepatitis C-infektion, alene eller i kombination (se Advarsler og forsigtighedsregler):
ritonavir, lopinavir, atazanavir, sofosbuvir, voxilaprevir, ombitasvir, paritaprevir, dasabuvir,
velpatasvir, grazoprevir, elbasvir, glecaprevir. pibrentasvir.
Virkningen af denne type medicin kan ændres af Crestor eller kan påvirke virkningen af Crestor.
Hvis du har behov for at tage fusidinsyre til behandling af en infektion med bakterier, skal du
midlertidigt afbryde anvendelsen af denne medicin. Lægen vil fortælle dig, hvornår det er
sikkert at begynde at bruge Crestor igen. Hvis Crestor anvendes samtidig med fusidinsyre kan
det i sjældne tilfælde føre til muskelsvækkelse, ømhed eller smerter (rhabdomyolyse). Se mere
information om rhabdomyolyse i punkt 4.
Graviditet og amning
Du må ikke tage Crestor
, hvis du er gravid eller ammer (hvis du bliver gravid, mens du tager
Crestor, skal du
stoppe behandlingen med det samme
og tale med lægen). Kvinder skal undgå
graviditet, mens de tager Crestor ved at anvende passende prævention.
Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.
Trafik- og arbejdssikkerhed
De fleste kan køre bil eller betjene maskiner, mens de tager Crestor – det vil ikke påvirke evnen til at
føre bil eller betjene maskiner. Ikke desto mindre kan nogle føle sig svimle under behandlingen med
Crestor. Hvis du føler dig svimmel, kontakt din læge, før du forsøger at køre bil eller betjene
maskiner.
Crestor indeholder lactose
Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter
(lactose eller mælkesukker).
En liste med alle indholdsstoffer findes i afsnit 6 - i Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger.
3.
Sådan skal du tage Crestor
Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på
apoteket.
Sædvanlige doser hos voksne
Hvis du tager Crestor mod højt kolesterol:
Startdosis
Behandling med Crestor starter med
5 mg eller 10 mg
. Dette gælder også, selvom du har taget en
højere dosis af et andet statin, du tidligere har brugt. Startdosis vil afhænge af:
dine kolesteroltal
den risiko du har for at få en blodprop i hjertet eller hjernen
hvis du er speciel følsom overfor mulige bivirkninger
Spørg lægen hvilken startdosis, der passer bedst til dig.
Din læge kan beslutte at give dig den laveste dosis (5 mg) hvis:
du er af
asiatisk oprindelse
(japansk, kinesisk, filippinsk, vietnamesisk, koreansk eller indisk)
du er
over 70 år
du har moderate problemer med nyrerne
du har risiko for muskelsmerter (myopati).
Øgning af dosis og den maksimale daglige dosis
Din læge vil øge dosis, indtil du får den dosis af Crestor, der er den rigtige for dig. Hvis du er startet
med 5 mg, vil lægen fordoble dosis til 10 mg, derefter 20 mg og 40 mg om nødvendigt. Hvis du er
startet med 10 mg, vil lægen fordoble dosis til 20 mg og 40 mg om nødvendigt. Der skal gå 4 uger
mellem hver dosisøgning.
Den maksimale daglige dosis af Crestor er 40 mg. 40 mg er kun til patienter med højt kolesteroltal og
øget risiko for blodprop i hjertet eller hjernen, og hvis kolesteroltal ikke sænkes nok med 20 mg.
Hvis du tager Crestor for at reducere risikoen for at få en blodprop i hjertet, et slagtilfælde eller
helbredsproblemer relateret hertil:
Den anbefalede dosis er 20 mg dagligt. Din læge kan dog beslutte at bruge en lavere dosis, hvis du har
en af de faktorer, der er nævnt herover.
Brug til børn og unge i alderen 6-17 år
Dosisintervallet til børn og unge i alderen 6 til 17 år er 5 til 20 mg én gang dagligt. Den sædvanlige
startdosis er 5 mg pr. dag, og din læge kan gradvist øge din dosis for at finde den mængde Crestor, der
passer til dig. Den maksimale daglige Crestor-dosis er 10 eller 20 mg til børn i alderen 6 til 17 år
afhængig af den underliggende sygdom, der behandles. Tag din dosis én gang om dagen. Crestor
40 mg
-tabletten må
ikke
anvendes til børn.
Sådan tager du tabletterne
Den hele tablet synkes med vand.
Tag Crestor én gang dagligt
. Du kan tage Crestor på ethvert tidspunkt af dagen med eller uden mad.
Det anbefales, at du tager din tablet på det samme tidspunkt hver dag, idet det kan hjælpe dig med at
huske at tage tabletten.
Regelmæssig undersøgelse af kolesteroltal
Det er vigtigt, at du regelmæssigt får målt dit kolesteroltal for at sikre, at det korrekte niveau er nået,
og at det ligger stabilt.
Din læge vil øge dosis, indtil du får den dosis, der er rigtig for dig.
Hvis du har taget for meget Crestor
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Crestor, end der står i denne
information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Bliver du indlagt, eller bliver du behandlet for noget andet, skal du fortælle det lægefaglige personale,
at du tager Crestor.
Hvis du har glemt at tage Crestor
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis, men blot tage den næste dosis
på det sædvanlige tidspunkt.
Hvis du holder op med at tage Crestor
Tal med din læge, hvis du ønsker at stoppe Crestor behandlingen, da dit kolesteroltal kan stige igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvad disse bivirkninger kan være. Disse er sædvanligvis milde
og forsvinder efter kort tids brug.
Stop med at tage Crestor og søg øjeblikkelig lægehjælp,
hvis du oplever nogen af følgende
allergiske reaktioner:
Vanskelighed ved at trække vejret, med eller uden opsvulmning af ansigt, læber, tunge og/eller
hals
Opsvulmning af ansigt, læber, tunge og/eller hals, hvilket kan forårsage vanskelighed ved at
synke
Alvorlig hudkløe (med knudedannelse i huden).
Stop også med at tage Crestor og tal straks med din læge:
Hvis du oplever usædvanlige smerter
i dine muskler, der fortsætter i længere tid end
forventet. Muskelsymptomer er mere almindelige hos børn og unge end hos voksne. Som med
andre statiner har en lille gruppe mennesker udviklet en ubehagelig muskeleffekt, som i sjældne
tilfælde har udviklet sig til en mulig livstruende muskelskade, kendt som rhabdomyolyse.
Hvis du har lupus-lignende syndrom
(herunder udslæt, problemer med led og påvirkning af
blodlegemer)
Hvis du får fibersprængninger.
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 ud af 10 til 1 ud af 100 patienter):
Hovedpine, mavesmerter, forstoppelse, kvalme, muskelsmerter, svaghedsfølelse, svimmelhed.
Stigning i mængden af protein i urinen – sædvanligvis normaliseres dette af sig selv, uden at du
behøver at stoppe behandlingen med Crestor tabletter (kun for Crestor 40 mg).
Sukkersyge. Det er mere sandsynligt, hvis du har et højt indhold af sukker og fedtstoffer i
blodet, er overvægtig og har forhøjet blodtryk. Din læge vil følge med i hvordan det går, imens
du tager dette lægemiddel.
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 ud af 100 til 1 ud af 1.000 patienter):
Udslæt, kløe, andre hudreaktioner.
Stigning i mængden af protein i urinen – sædvanligvis normaliseres dette af sig selv, uden at du
behøver at stoppe behandlingen med Crestor (kun for Crestor 5 mg, 10 mg og 20 mg).
Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 ud af 1.000 til 1 ud af 10.000 patienter):
Alvorlige allergiske reaktioner – symptomerne er opsvulmen af ansigt, læber, tunge og/eller
hals, vanskelighed ved at synke og ved at trække vejret, en alvorlig hudkløe (med
knudedannelse i huden).
Hvis du føler, at du er ved at udvikle en allergisk reaktion, skal du
stoppe med at tage Crestor
og øjeblikkelig søge lægehjælp.
Muskelskade hos voksne. Som forholdsregel skal du
stoppe med at tage Crestor og tale med
din læge så hurtigt som muligt, hvis du oplever usædvanlige muskelsmerter
, der fortsætter i
længere tid, end forventet.
Alvorlige mavesmerter (betændelse i bugspytkirtlen).
Øgning af lever-enzymer i blodet.
Der opstår lettere blødning eller blå mærker end normalt på grund af lavt antal blodplader.
Lupus-lignende syndrom (herunder udslæt, problemer med led og påvirkning af blodlegemer).
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem mindre end 1 ud af 10.000 patienter):
Gulsot (hud og øjne bliver gule), hepatitis (betændelse i leveren), spor af blod i urinen, skade på
nerver i ben og arme (såsom følelsesløshed), ledsmerter, hukommelsestab og gynækomasti
(brystforstørrelse hos mænd).
Bivirkninger med ukendt frekvens kan være:
Diarré (løs afføring), Stevens-Johnsons syndrom (svær grad af blærer i huden, munden, øjne og
kønsorganer), hoste, åndenød, ødem (hævelse), søvnforstyrrelser, herunder søvnløshed og
mareridt, seksuelle problemer, depression, vejrtrækningsproblemer, herunder vedvarende hoste
og/eller åndenød eller feber, skade på sener og vedvarende muskelsvaghed.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder
også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan
også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden
af dette lægemiddel.
5.
Opbevaring
Blister: Opbevares ved temperaturer under 30 °C. Opbevares i den originale pakning for at
beskytte mod fugt.
Plastbeholder: Opbevares ved temperaturer under 30 °C. Hold beholderen tæt tillukket for at
beskytte mod fugt.
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke
smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Crestor indeholder:
Aktivt stof: rosuvastatin. Crestor filmovertrukne tabletter indeholder rosuvastatincalcium,
svarende til 5 mg, 10 mg, 20 mg eller 40 mg rosuvastatin.
Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, calciumphosphat,
crospovidon, magnesiumstearat, hypromellose, triacetin, titandioxid (E 171). Crestor 10 mg,
20 mg og 40 mg filmovertrukne tabletter indeholder også jernoxid, rød (E 172). Crestor 5 mg
filmovertrukne tabletter indeholder også jernoxid, gul (E 172).
Udseende og pakningsstørrelser
Crestor findes i folieforseglede trykpakninger, som indeholder 7, 14, 15, 20, 28, 30, 42, 50, 56, 60, 84,
90, 98 og 100 tabletter samt i plastbeholdere som indeholder 30 og 100 tabletter. (Ikke alle pakninger
er tilgængelige i alle lande).
Crestor findes i 4 styrker:
Crestor 5 mg filmovertrukne tabletter er gule, runde og mærket med ZD4522 og 5 på den ene side og
er jævne på den anden side.
Crestor 10 mg filmovertrukne tabletter er lyserøde, runde og mærket med ZD4522 og 10 på den ene
side og er jævne på den anden side.
Crestor 20 mg filmovertrukne tabletter er lyserøde, runde og mærket med ZD4522 og 20 på den ene
side og er jævne på den anden side.
Crestor 40 mg filmovertrukne tabletter er lyserøde, ovale og mærket med ZD4522 på den ene side og
40 på den anden side.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Indehaver af markedsføringstilladelsen:
AstraZeneca A/S, World Trade Center Ballerup, Borupvang 3, DK-2750 Ballerup
Fremstillere og ansvarlige for frigivelse af batch:
AstraZeneca GmbH, Tinsdaler Weg 183, 22880 Wedel, Tyskland
Telefon: +49 41 037 080
Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:
CRESTOR 5 mg, 10 mg, 20 mg og 40 mg (NL, AT, BE, DK, GR, FI, IC, IE, IT, LU, NO, MT, PL,
PT, SE, UK), og CRESTOR 5 mg, 10 mg og 20 mg (DE, ES, FR).
Denne indlægsseddel blev senest ændret november 2020
© AstraZeneca 2020
20. februar 2017
PRODUKTRESUMÉ
for
Crestor, filmovertrukne tabletter
0.
D.SP.NR.
21700
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Crestor
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
5 mg: Hver tablet indeholder 5 mg rosuvastatin (som rosuvastatin calcium). Hver tablet
indeholder 94,88 mg lactosemonohydrat.
10 mg: Hver tablet indeholder 10 mg rosuvastatin (som rosuvastatin calcium). Hver tablet
indeholder 91,3 mg lactosemonohydrat.
20 mg: Hver tablet indeholder 20 mg rosuvastatin (som rosuvastatin calcium). Hver tablet
indeholder 182,6 mg lactosemonohydrat.
40 mg: Hver tablet indeholder 40 mg rosuvastatin (som rosuvastatin calcium). Hver tablet
indeholder 168,32 mg lactosemonohydrat.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Filmovertrukne tabletter.
5 mg:
Runde, gule tabletter mærket med ”ZD4522” og ”5” på den ene side og jævne på den
anden side.
10 mg:
Runde, lyserøde tabletter mærket med ”ZD4522” og ”10” på den ene side og jævne på den
anden side.
20 mg:
Runde, lyserøde tabletter mærket med ”ZD4522” og ”20” på den ene side og jævne på den
anden side.
40 mg:
Ovale, lyserøde tabletter mærket med ”ZD4522” på den ene side og ”40” på den anden
side.
Crestor, filmovertrukne tabletter 10 mg, 20 mg og 40 mg
Side 1 af 20
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Behandling af hyperkolesterolæmi
Voksne, unge og børn på 6 år og derover med primær hyperkolesterolæmi (type IIa
inklusive heterozygot familiær hyperkolesterolæmi) eller kombineret dyslipidæmi
(type IIb), som supplement til diæt, når responset på diæt og andre ikke-farmakologiske
foranstaltninger (f.eks. motion og vægtreduktion) er utilstrækkelige.
Voksne, unge og børn på 6 år og derover med homozygot familiær hyperkolesterolæmi,
som supplement til diæt og anden lipidsænkende behandling (f.eks. LDL afærese) eller
hvis sådanne behandlinger ikke er velegnede.
Forebyggelse af kardiovaskulære hændelser
Forebyggelse af større kardiovaskulære hændelser hos patienter, som anslås at have en høj
risiko for en første kardiovaskulær hændelse (se pkt. 5.1), som supplement til korrektionen
af andre risikofaktorer.
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Inden behandling bør patienten sættes på en standard kolesterolsænkende diæt, som bør
fortsættes under behandlingen.
Dosis bør individualiseres efter behandlingsmål og patientrespons, i henhold til gældende
retningslinjer.
Crestor kan gives på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet med eller uden føde.
Behandling af hyperkolesterolæmi
Anbefalet startdosis er 5 eller 10 mg peroralt én gang daglig hos patienter, som ikke
tidligere har været i behandling med statin, og hos patienter, som skifter fra andre HMG-
CoA-reduktaseinhibitorer. Valg af startdosis bør indeholde overvejelser om den enkelte
patients individuelle kolesterolværdi og fremtidige risiko for hjertekarsygdom, såvel som
den mulige risiko for bivirkninger (se nedenfor). Om nødvendigt, kan dosisjustering til
næste dosisniveau foretages efter 4 uger (se pkt. 5.1). I lyset af den øgede rapportering af
bivirkninger for en dosis på 40 mg sammenlignet med lavere doser (se pkt. 4.8), skal en
endelig titrering til maksimum dosis på 40 mg kun overvejes hos patienter med svær
hyperkolesterolæmi med høj risiko for hjertekarsygdom (særligt ved familiær
hyperkolesterolæmi) som ikke opnår det ønskede behandlingsmål med 20 mg, og hvor
rutineopfølgning vil blive udført (se pkt. 4.4). Der anbefales specialistovervågning, når
doser på 40 mg påbegyndes.
Forebyggelse af kardiovaskulære hændelser
I forsøget med reduktion af risikoen for kardiovaskulære hændelser blev der brugt en
daglig dosis på 20 mg (se pkt. 5.1).
Pædiatrisk population
Den pædiatriske population bør kun behandles af speciallæger.
Børn og unge i alderen 6
år (Tanner Stage <II-V)
Heterozygot familiær hyperkolesterolæmi
34538_spc.doc
Side 2 af 20
Til børn og unge med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi er den normale startdosis
5 mg dagligt.
Hos børn i alderen 6 til 9 år med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi er det
normale dosisinterval 5-10 mg oralt én gang dagligt. Sikkerheden og virkningen af
doser over 10 mg er ikke undersøgt i denne population.
Hos børn i alderen 10 til 17 år med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi er det
normale dosisinterval 5-20 mg oralt én gang dagligt. Sikkerheden og virkningen af
doser over 20 mg er ikke undersøgt i denne population.
Titrering skal ske i henhold til pædiatriske patienters individuelle reaktion og tolerabilitet i
henhold til anbefalingerne for behandling af børn (se pkt. 4.4). Børn og teenagere skal
sættes på en standard kolesterolsænkende diæt før opstart af rosuvastatinbehandling.
Denne diæt skal følges under rosuvastatinbehandlingen.
Homozygot familiær hyperkolesterolæmi
Til børn i alderen 6 til 17 år med homozygot familiær hyperkolesterolæmi er den
anbefalede maksimale dosis 20 mg én gang dagligt.
Der anbefales en startdosis på 5 til 10 mg én gang dagligt afhængig af alder, vægt og
tidligere anvendelse af statiner. Titrering til den maksimale dosis på 20 mg én gang dagligt
skal ske i forhold til de pædiatriske patienters individuelle reaktioner og tolerabilitet i
henhold til anbefalingerne for behandling af børn (se pkt. 4.4). Børn og teenagere skal
sættes på en standard kolesterolsænkende diæt før opstart af rosuvastatinbehandling.
Denne diæt skal følges under rosuvastatinbehandlingen.
Der er begrænset erfaring med andre doser end 20 mg til denne population.
40 mg-tabletten er ikke egnet til pædiatriske patienter.
Børn under 6
Sikkerheden og virkningen hos børn under 6 år er ikke klarlagt. Derfor anbefales Crestor
ikke til børn under 6 år.
Anvendelse hos ældre
En startdosis på 5 mg anbefales til patienter > 70 år (se pkt. 4.4). Ingen anden
dosisjustering er nødvendig i relation til alder.
Dosis hos patienter med nyreinsufficiens
Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mild til moderat nyreinsufficiens.
Anbefalet startdosis er 5 mg hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatinin
clearance
60 ml/min). Doser på 40 mg er kontraindiceret hos patienter med moderat
nedsat nyrefunktion. Crestor er kontraindiceret hos patienter med svær nyreinsufficiens i
alle doser. (Se pkt. 4.3 og 5.2).
Dosis hos patienter med leverinsufficiens
Hos patienter med Child-Pugh-score på 7 eller derunder er der ikke set en øgning i
systemisk eksponering af rosuvastatin. Hos individer med Child-Pugh-score på 8 og 9 er
der dog set en øget systemisk eksponering (se pkt. 5.2). En evaluering af nyrefunktionen
bør overvejes hos disse patienter (se pkt. 4.4). Der er ingen erfaring hos individer med
Child-Pugh-score over 9. Crestor er kontraindiceret hos patienter med aktiv leversygdom
(se pkt. 4.3).
34538_spc.doc
Side 3 af 20
Race
Øget systemisk eksponering hos asiatiske patienter er blevet observeret (se pkt. 4.3, 4.4 og
5.2). Anbefalet startdosis er 5 mg for patienter af asiatisk oprindelse. Doser på 40 mg er
kontraindiceret til asiatiske patienter.
Genetiske polymorfismer
Der kendes specifikke typer genetiske polymorfismer, som kan føre til øget eksponering
for rosuvastatin (se pkt. 5.2). Patienter, der vides at have sådanne særlige typer
polymorfismer, anbefales en lavere daglig dosis Crestor.
Doser til patienter med prædisponeringsfaktorer for myopati
Anbefalet startdosis er 5 mg til patienter med prædisponeringsfaktorer for myopati (se
pkt. 4.4).
Doser på 40 mg er kontraindiceret til visse af disse patienter (se pkt. 4.3).
Samtidig behandling
Rosuvastatin er et substrat af forskellige transportproteiner (f.eks. OATP1B1 og BCRP).
Risikoen for myopati (herunder rhabdomyolyse) øges, når Crestor administreres samtidigt
med visse lægemidler, der kan øge plasmakoncentrationen af rosuvastatin på grund af
interaktioner med disse transportproteiner (f.eks. ciclosporin og visse proteaseinhibitorer,
herunder kombinationer af ritonavir og atazanavir, lopinavir og/eller tipranavir; se pkt. 4.4
og 4.5). Når det er muligt bør der gives alternative lægemidler, og, om nødvendigt, bør
behandling med Crestor afbrydes midlertidigt. I tilfælde, hvor samtidig administration af
disse lægemidler og Crestor ikke kan undgås, bør fordele og ulemper ved samtidig
behandling samt dosisjustering af Crestor overvejes nøje (se pkt. 4.5).
4.3
Kontraindikationer
overfølsomhed over for rosuvastatin eller over for et eller flere af hjælpestofferne
anført i pkt. 6.1.
aktiv leversygdom inklusive uforklarlige, vedvarende stigninger i serumtransaminaser og
enhver transaminasestigning, som overstiger 3 gange den øvre normale grænseværdi
(ULN).
svær nyreinsufficiens (kreatininclearance
30 ml/min).
myopati.
samtidig administration af ciclosporin.
under graviditet og amning samt hos kvinder i den fødedygtige alder, som ikke benytter
sikker antikonception.
Doser på 40 mg er kontraindiceret hos patienter med prædisponeringsfaktorer for
myopati/rhabdomyolyse. Disse faktorer kan være:
moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance
60 ml/min)
hypothyreoidisme
personlige eller familiære arvelige muskelsygdomme
tidligere muskeltoksicitet set ved fibrat eller anden HMG-CoA-reduktasehæmmer.
alkoholmisbrug
situationer, hvor der kan forekomme et øget plasmaniveau
asiatiske patienter
samtidig anvendelse af fibrater
(se pkt. 4.4, 4.5 og 5.2)
34538_spc.doc
Side 4 af 20
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Nyrepåvirkninger
Der er observeret proteinuri (påvist ved sticktest og hovedsagelig tubulær af oprindelse)
hos patienter behandlet med højere Crestor-doser, specielt 40 mg, hvor det i de fleste
tilfælde var forbigående eller periodisk tilbagevendende. Proteinuri har ikke vist sig at
være tegn på akut eller progressiv nyresygdom (se pkt. 4.8). Ved brugen efter
markedsføring er rapporteringshyppigheden af alvorlige nyre påvirkninger højere for
40 mg dosen. Evaluering af nyrefunktion bør overvejes ved rutine opfølgning af patienter
behandlet med 40 mg.
Skeletmuskulaturpåvirkninger
Der er rapporteret om påvirkninger af skeletmuskulaturen, f.eks. myalgi, myopati og
sjældent rhabdomyolyse, hos patienter behandlet med Crestor uafhængig af dosis, men
specielt med doser > 20 mg. Meget sjældne tilfælde af rhabdomyolyse har været
rapporteret ved anvendelse af ezetimib i kombination med HMG-CoA-reduktasehæmmere.
En farmakodynamisk interaktion kan ikke udelukkes (se pkt. 4.5), og forsigtighed skal
udvises ved samtidig anvendelse.
Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere er rapporteringshyppigheden for
rhabdomyolyse i forbindelse med brugen af Crestor efter markedsføring højere for 40 mg-
dosen.
Kreatinkinasemåling
Måling af kreatinkinase (CK) bør ikke foretages efter anstrengende motion eller ved
tilstedeværelsen af en anden mulig grund til CK-øgning, som kan påvirke resultatet. Hvis
CK-niveauerne er markant forhøjede ved baseline (
5xULN) bør en bekræftende test
udføres inden for 5-7 dage. Hvis denne test bekræfter en baseline CK
5xULN bør
behandling ikke startes.
Inden behandling
Crestor bør, som andre HMG-CoA-reduktasehæmmere, anvendes med forsigtighed hos
patienter med prædisponeringsfaktorer for myopati/rhabdomyolyse. Disse faktorer kan
være:
nyreinsufficiens
hypothyreoidisme
personlige eller familiære arvelige muskelsygdomme
tidligere muskeltoksicitet set ved fibrat eller anden HMG-CoA-reduktasehæmmer.
alkoholmisbrug
alder (
70 år)
situationer, hvor der kan forekomme et øget plasmaniveau (se pkt. 4.2, 4.5 og 5.2)
samtidig behandling med fibrater
Hos disse patienter bør behandlingsrisikoen vægtes overfor mulige fordele og klinisk
monitorering anbefales. Hvis CK-niveauerne er markant forhøjede ved baseline (
5xULN)
bør behandling ikke startes.
Under behandling
Patienter bør instrueres i straks at melde tilbage ved uforklarlige muskelsmerter,
muskelsvaghed eller kramper, specielt ved samtidig ubehag eller feber. CK-værdier bør
måles hos disse patienter. Behandling bør seponeres, hvis CK-værdierne er markant
34538_spc.doc
Side 5 af 20
forhøjede (>5xULN) eller ved svære muskelsymptomer med dagligt ubehag (også hvis
CK-niveauer er
5xULN). Hvis symptomerne forsvinder og CK-niveauerne normaliseres
bør det overvejes at genopstarte behandlingen med Crestor eller anden HMG-CoA-
reduktasehæmmer ved laveste dosis med tæt monitorering. Rutine monitorering af CK-
niveauer hos asymptomatiske patienter er ikke påkrævet. Der har været meget sjældne
rapporter om immunmedieret nekrotiserende myopati (IMNM) under eller efter behandling
med statiner, herunder rosuvastatin. IMNM er klinisk kendetegnet ved proksimal
muskelsvaghed og forhøjet serumkreatinkinase, hvilket vedbliver på trods af seponering af
statinbehandling.
I kliniske undersøgelser var der ikke tegn på øget påvirkning af skeletmuskulaturen hos det
lille antal patienter, der fik Crestor og anden samtidig behandling. Dog er der set en
stigning i incidensen af myositis og myopati hos patienter behandlet med andre HMG-
CoA-reduktasehæmmere sammen med fibrinsyrederivater inklusive gemfibrozil,
ciclosporin, nikotinsyre, azol-antifungalmidler, proteasehæmmere og makrolidantibiotika.
Gemfibrozil øger risikoen for myopati, når det gives sammen med nogle HMG-CoA-
reduktasehæmmere. Derfor bør kombinationen af Crestor og gemfibrozil undgås. Fordelen
ved yderligere sænkning af lipidniveauerne ved kombineret brug af Crestor og fibrater eller
niacin bør vægtes nøje mod den potentielle risiko ved disse kombinationer. Doser på
40 mg er kontraindiceret ved samtidig anvendelse af fibrat (se pkt. 4.5 og 4.8).
Crestor må ikke administreres samtidig med systemiske formuleringer af fusidinsyre eller
inden for 7 dage efter seponering af behandling med fusidinsyre. Hos patienter, hvor
anvendelse af systemisk fusidinsyre anses for nødvendigt, skal statinbehandlingen afbrydes
under hele fusidinsyrebehandlingens varighed. Der er rapporteret om rhabdomyolyse
(herunder nogle dødsfald) hos patienter, som fik fusidinsyre og statiner samtidig (se pkt.
4.5). Patienterne skal instrueres i straks at søge lægehjælp, hvis de oplever symptomer på
muskelsvaghed, smerter eller ømhed. Statinbehandlingen kan genstartes 7 dage efter sidste
dosis af fusidinsyre. Under særlige omstændigheder, hvor der er behov for forlænget
behandling med systemisk fusidinsyre, f.eks. til behandling af alvorlige infektioner, bør et
behov for samtidig behandling med Crestor og fusidinsyre kun overvejes fra sag til sag og
under nøje overvågning af en læge.
Crestor bør ikke anvendes hos patienter med en akut, alvorlig tilstand som tyder på
myopati eller ved prædisponering for udvikling af nyresvigt sekundært til rhabdomyolyse
(f.eks. sepsis, hypotension, større kirurgiske indgreb, traume, alvorlige metaboliske,
endokrine eller elektrolytforstyrrelser; eller ukontrollerede kramper).
Leverpåvirkninger
Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere bør Crestor anvendes med forsigtighed
hos patienter som indtager store mængder alkohol og/eller tidligere har haft leversygdom.
Der anbefales leverfunktionsmålinger før og 3 måneder efter behandlingsstart. Crestor bør
seponeres eller dosis reduceres ved vedvarende serumtransaminaser større end 3 gange den
øvre normale grænseværdi. Efter markedsføring er rapporteringshyppigheden for alvorlige
leverpåvirkninger (hovedsagelig i form af øgning i levertransaminaser) højere ved brug af
40 mg dosis.
Hos patienter med sekundær hyperkolesterolæmi forårsaget af hypothyreoidisme eller
nefrotisk syndrom, bør den underliggende sygdom behandles før behandling med Crestor
startes.
34538_spc.doc
Side 6 af 20
Race
Farmakokinetiske studier viser en øget eksponering hos asiatiske patienter sammenlignet
med kaukasiere (se pkt. 4.2, 4.3 og 5.2).
Protease-hæmmere
Der er observeret øget systemisk eksponering for rosuvastatin hos patienter, der får
rosuvastatin samtidigt med flere proteaseinhibitorer sammen med ritonavir. Både fordelen
ved lipidsænkning ved brug af Crestor til hiv-patienter, der får proteaseinhibitorer, og
potentialet for øgede rosuvastatinkoncentrationer i plasma ved indledning og optitrering af
Crestor-doser til patienter, som behandles med proteaseinhibitorer, bør tages i betragtning.
Samtidig brug af visse proteaseinhibitorer anbefales ikke, medmindre Crestor-dosis
justeres (se pkt. 4.2 og 4.5).
Lactoseintolerans
Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær
lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.
Interstitiel lungesygdom
Sjældne tilfælde af interstitiel lungesygdom er blevet rapporteret ved brug af nogle statiner,
særlig ved langtidsbrug (se afsnit 4.8). Symptomer kan inkludere dyspnø, tør hoste og
forværring af den generelle helbredsstatus (træthed, vægttab og feber). Hvis der er
mistanke om, at en patient har udviklet interstitiel lungesygdom, skal statinbehandlingen
afbrydes.
Diabetes mellitus
Der er tegn på at statiner kan øge blodsukkeret og hos nogle patienter, med høj risiko for
udvikling af diabetes, kan medføre en grad af hyperglykæmi, hvor egentlig
diabetesbehandling er relevant. Denne risiko opvejes dog af statiners reduktion af den
vaskulære risiko, og bør derfor ikke være grund til seponering af statinbehandlingen.
Risikopatienter (fasteglukose 5,6 til 6,9 mmol/l, BMI > 30 kg/m
, forhøjede triglycerider,
forhøjet blodtryk i anamnesen) bør monitoreres både klinisk og biokemisk i henhold til
nationale retningslinjer.
I JUPITER-studiet var den rapporterede totale frekvens af diabetes mellitus 2,8 % i
rosuvastatingruppen og 2,3 % i placebogruppen, primært hos patienter med fasteglukose
fra 5,6 til 6,9 mmol/l.
Pædiatrisk population
Vurdering af lineær vækst (højde), vægt, BMI (Body Mass Index) og sekundære
indikationer på seksuel modning ifølge Tanner Stage hos pædiatriske patienter i alderen
6-17 år, som tager rosuvastatin, er begrænset til en 2-årig periode. Efter 2 års
forsøgsbehandling blev der ikke registreret nogen påvirkning af vækst, vægt, BMI eller
seksuel modning (se pkt. 5.1).
I et klinisk forsøg, hvor børn og unge fik rosuvastatin i 52 uger, blev der hyppigere
observeret stigninger i CK på mere end 10 gange øvre grænseværdi og muskelsymptomer
efter motion eller øget fysisk aktivitet end i kliniske forsøg med voksne (se pkt. 4.8).
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
34538_spc.doc
Side 7 af 20
Virkning af samtidigt administrerede lægemidler på rosuvastatin
Transportproteininhibitorer: Rosuvastatin er et substrat for visse transportproteiner,
herunder leveroptagelsestransporteren OATP1B1 og efflux-transporteren BCRP. Samtidig
administration af Crestor og lægemidler, der er inhibitorer for disse transportproteiner, kan
medføre øgede rosuvastatinkoncentrationer i plasma og øget risiko for myopati (se pkt. 4.2,
4.4 og 4.5 Tabel 1).
Ciclosporin: Ved samtidig behandling med Crestor og ciclosporin var rosuvastatins AUC
værdier i gennemsnit 7 gange højere end hos raske frivillige (se Tabel 1). Crestor er
kontraindiceret hos patienter, der samtidig behandles med ciclosporin (se pkt. 4.3).
Samtidig administration påvirkede ikke ciclosporins plasmakoncentration.
Proteasehæmmere: Selvom den specifikke mekanisme for interaktionen er ukendt, kan
samtidig anvendelse af proteaseinhibitorer øge tilgængeligheden af rosuvastatin kraftigt (se
Tabel 1). I et farmakokinetisk studie var samtidig administration af 10 mg rosuvastatin og
et kombinationspræparat med to proteaseinhibitorer (300 mg atazanavir/ 100 mg ritonavir)
til raske frivillige forsøgspersoner associeret med en øgning af rosuvastatin AUC til ca. det
tredobbelte, mens Cmax blev ca. 7 gange større. Samtidig brug af Crestor og visse
proteaseinhibitorkombinationer kan gives efter nøje overvejelse af dosisjusteringer af
Crestor baseret på den forventede stigning i eksponering for rosuvastatin (se pkt. 4.2, 4.4
og 4.5 Tabel 1).
Gemfibrozil og andre lipidsænkende produkter: Samtidig behandling med Crestor og
gemfibrozil medførte en 2-foldig stigning i rosuvastatins C
og AUC (se pkt. 4.4).
På baggrund af data fra specifikke interaktionsstudier forventes der ingen farmakokinetisk
relevante interaktioner med fenofibrat, mens der kan indtræffe en farmakodynamisk
interaktion. Gemfibrozil, fenofibrater, andre fibrater og lipid sænkende doser (
eller
svarende til 1 g/dag) af niacin (nikotinsyre) øger risikoen for myopati, når det gives
sammen med HMG-CoA-reduktasehæmmere, sandsynligvis fordi de kan give myopati, når
de gives alene. Doser på 40 mg er kontraindiceret ved samtidig anvendelse af fibrater (se
pkt. 4.3 og 4.4). Disse patienter bør også starte på 5 mg dosis.
Ezetimib: Samtidig anvendelse af 10 mg Crestor og 10 mg ezetimib resulterede i en
stigning på 1,2 i AUC for rosuvastatin hos patienter med hyperkolesterolæmi (Tabel 1).
Ikke desto mindre kan en farmakodynamisk interaktion, i form af bivirkninger mellem
Crestor og ezetimib ikke udelukkes (se pkt. 4.4).
Antacida: Samtidig dosering af Crestor med en syreneutraliserende suspension af
aluminium og magnesiumhydroxid medførte et fald i rosuvastatins plasmakoncentration
med ca. 50 %. Dette blev mindsket, når antacida blev doseret 2 timer efter Crestor.
Den kliniske relevans af denne interaktion er ikke undersøgt.
Erythromycin: Samtidig anvendelse af Crestor og erythromycin medførte et fald på 20 %
i AUC og i et fald på 30 % i C
af rosuvastatin. Denne interaktion kan skyldes en øget
tarmmotilitet forårsaget af erythromycin.
Cytochrom P450 enzymer: Resultater fra in vitro og in vivo studier viser, at rosuvastatin
hverken inhiberer eller inducerer cytochrom P450 isoenzymer. Desuden fungerer
rosuvastatin kun i ringe grad som substrat for disse isoenzymer. Der forventes derfor ingen
34538_spc.doc
Side 8 af 20
interaktioner stammende fra cytochrom P450 medieret metabolisme. Der er ikke
observeret klinisk relevante interaktioner mellem rosuvastatin og enten fluconazol (en
hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4) eller ketoconazol (en hæmmer af CYP2A6 og
CYP3A4).
Interaktioner, der kræver dosisjustering af rosuvastatin (se også Tabel 1): I de
tilfælde, hvor det er nødvendigt at give Crestor samtidigt med andre lægemidler, der vides
at øge eksponeringen for rosuvastatin, bør der foretages dosisjustering af Crestor. Start
med en daglig dosis på 5 mg af Crestor, hvis den forventede stigning i eksponering (AUC)
er ca. det dobbelte eller højere. Den maksimale daglige dosis af Crestor skal justeres,
således at den forventede eksponering for rosuvastatin sandsynligvis ikke vil overstige
eksponeringen fra en daglig dosis på 40 mg Crestor taget uden interagerende lægemidler,
for eksempel en dosis på 20 mg Crestor sammen med gemfibrozil (en stigning på 1,9
gange), og en dosis på 10 mg Crestor sammen med kombinationen atazanavir/ritonavir (en
stigning på 3,1 gange).
Tabel 1. Virkning af samtidigt administrerede lægemidler på eksponering for
rosuvastatin (AUC, i faldende størrelsesorden) fra publicerede kliniske forsøg
Interagerende lægemiddel-dosis-
regimen
Rosuvastatin-dosisregimen
Ændring i
rosuvastatin AUC
*
Ciclosporin 75 mg BID til 200 mg BID,
6 måneder
10 mg OD, 10 dage
7,1 gange
Atazanavir 300 mg/ritonavir 100 mg
OD, 8 dage
10 mg, enkeltdosis
3,1 gange
Simeprevir 150 mg OD, 7 dage
10 mg, enkeltdosis
2,8 gange ↑
Lopinavir 400 mg/ritonavir 100 mg
BID, 17 dage
20 mg OD, 7 dage
2,1 gange
Clopidogrel 300 mg startdosis efterfulgt
af 75 mg efter 24 timer
20 mg, enkeltdosis
2 gange
Gemfibrozil 600 mg BID, 7 dage
80 mg, enkeltdosis
1,9 gange
Eltrombopag 75 mg OD, 5 dage
10 mg, enkeltdosis
1,6 gange
Darunavir 600 mg/ritonavir 100 mg
BID, 7 dage
10 mg OD, 7 dage
1,5 gange
Tipranavir 500 mg/ritonavir 200 mg
BID, 11 dage
10 mg, enkeltdosis
1,4 gange
Dronedaron 400 mg BID
Ikke tilgængelig
1,4 gange
Itraconazol 200 mg OD, 5 dage
10 mg, enkeltdosis
1,4 gange
Ezetimib 10 mg OD, 14 dage
10 mg, OD, 14 dage
1,2 gange
Fosamprenavir 700 mg/ritonavir
100 mg BID, 8 dage
10 mg, enkeltdosis
Aleglitazar 0,3 mg, 7 dage
40 mg, 7 dage
Silymarin 140 mg TID, 5 dage
10 mg, enkeltdosis
Fenofibrat 67 mg TID, 7 dage
10 mg, 7 dage
34538_spc.doc
Side 9 af 20
Rifampin 450 mg OD, 7 dage
20 mg, enkeltdosis
Ketoconazol 200 mg BID, 7 dage
80 mg, enkeltdosis
Fluconazol 200 mg OD, 11 dage
80 mg, enkeltdosis
Erythromycin 500 mg QID, 7 dage
80 mg, enkeltdosis
Baicalin 50 mg TID, 14 dage
20 mg, enkeltdosis
Data anført som x ganges ændring repræsenterer et simpelt forhold mellem samtidig administration og
rosuvastatin alene. Data anført som % ændring repræsenterer % forskel i forhold til rosuvastatin alene.
En stigning er anført som “
”, ingen ændring som “
”, et fald som “
”.
Der er udført flere interaktionsstudier med forskellige Crestor-doser; tabellen viser det mest signifikante
forhold
OD = én gang dagligt; BID = to gange dagligt; TID = tre gange dagligt; QID = fire gange dagligt
Virkning af rosuvastatin på samtidigt administrerede lægemidler
Vitamin K-antagonister: Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere kan initiering af
behandling eller dosisoptitrering med Crestor hos patienter som samtidig behandles med
vitamin K-antagonister (f.eks. warfarin eller andre coumarin-antikoagulantia) resultere i en
stigning i International Normaliseret Ratio (INR). Seponering eller nedtitrering af Crestor
kan resultere i et fald i INR. I sådanne situationer bør passende monitorering af INR
foranstaltes.
Peroral antikonception/hormonsubstitutionsbehandling: Samtidig anvendelse af
Crestor og et peroralt antikonceptivum medførte en stigning i ethinylestradiols og
norgestrels AUC på henholdsvis 26 % og 34 %.
Disse øgede plasmaniveauer bør tages i betragtning, når dosis af peroral antikonceptiva
fastsættes. Der foreligger ingen farmakokinetiske data fra personer, som har taget Crestor
og hormonsubstitutionsbehandling samtidig, og derfor kan en lignende effekt ikke
udelukkes. Dog har kombinationen været udbredt hos kvinder i de kliniske undersøgelser
og var her veltolereret.
Andre lægemidler:
Digoxin: På baggrund af data fra specifikke interaktionsstudier forventes der ingen klinisk
relevante interaktioner med digoxin.
Fusidinsyre: Der er ikke udført interaktionsstudier med rosuvastatin og fusidinsyre.
Risikoen for myopati, herunder rhabdomyolyse, kan være forhøjet ved samtidig
administration af systemisk fusidinsyre med statiner. Mekanismen i denne interaktion
(uanset om det er farmakodynamisk eller farmakokinetisk eller begge) er endnu ikke kendt.
Der er rapporteret om rhabdomyolyse (herunder nogle dødsfald) hos patienter, som fik
denne kombination.
Hvis behandling med systemisk fusidinsyre er nødvendig, skal behandlingen med Crestor
afbrydes under hele fusidinsyrebehandlingens varighed. Se også pkt. 4.4.
Pædiatrisk population: Interaktionsstudier er kun udført hos voksne. Omfanget af
interaktioner i den pædiatriske population er ikke kendt.
4.6
Graviditet og amning
34538_spc.doc
Side 10 af 20
Crestor er kontraindikeret under graviditet og amning.
Kvinder i den fødedygtige alder bør anvende passende antikonception.
Da kolesterol og andre produkter fra kolesterolbiosyntesen er essentielle for fosterets
udvikling er den potentielle risiko ved hæmning af HMG-CoA-reduktase større end
fordelene ved behandling under graviditet. Dyrestudier giver begrænset bevis på
reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Hvis en patient bliver gravid under anvendelse af
Crestor, skal behandlingen seponeres med det samme.
Rosuvastatin udskilles i mælken hos rotter. Det vides ikke, om det udskilles i mælken hos
mennesker (se pkt. 4.3).
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Ingen mærkning.
Der er ikke foretaget undersøgelser af Crestors indflydelse på evnen til at føre bil eller
betjene maskiner. Baseret på dets farmakodynamiske egenskaber er det usandsynligt at
Crestor påvirker denne evne. Der bør tages hensyn til, at der kan forekomme svimmelhed
under behandling.
4.8
Bivirkninger
Crestors bivirkninger er generelt milde og forbigående. I kontrollerede kliniske
undersøgelser måtte færre end 4 % af de patienter, som fik Crestor, udgå af
undersøgelserne på grund af bivirkninger.
Bivirkningstabel
Følgende tabel, som er baseret på data fra kliniske studier og omfattende erfaring opnået
efter markedsføring, viser bivirkningsprofilen for rosuvastatin. De nedenfor angivne
bivirkninger er klassificeret efter hyppighed og systemorganklasse.
Hyppigheden af bivirkningerne opdeles efter følgende konvention: Almindelig (
1/100 til
<1/10), ikke almindelig (
1/1.000 til <1/100), sjælden (
1/10.000 til <1/1.000), meget
sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).
Tabel 2. Bivirkninger baseret på data fra kliniske studier og erfaring efter
markedsføring
Systemorgan-
klasse
Almindelig
Ikke
almindelig
Sjælden
Meget sjælden
Ikke kendt
Blod og
lymfesystem
Trombocytopeni
Immunsystemet
Overfølsomheds-
reaktioner, inkl.
angioødem
Det endokrine
system
Diabetes
mellitus
Psykiske
forstyrrelser
Depression
Nervesystemet
Hovedpine
Svimmelhed
Polyneuropati
Hukommelses-
Perifer
neuropati
Søvn-
34538_spc.doc
Side 11 af 20
Systemorgan-
klasse
Almindelig
Ikke
almindelig
Sjælden
Meget sjælden
Ikke kendt
forstyrrelser
(inkl. insomni
og mareridt)
Luftveje, thorax
og mediastinum
Hoste
Dyspnø
Mave-tarm-
kanalen
Obstipation
Kvalme
Abdominale
smerter
Pancreatitis
Diarré
Lever og
galdeveje
Forhøjede hepatiske
transaminaser
Gulsot
Hepatitis
Hud og
subkutane væv
Kløe
Udslæt
Urticaria
Stevens-
Johnson
syndrom
Knogler, led,
muskler og
bindevæv
Myalgi
Myopati (inkl.
myositis)
Rhabdomyolyse
Artralgi
Senelidelser,
der undertiden
kompliceres af
sene-
sprængning
Immun-
medieret
nekrotiserende
myopati
Nyrer og
urinveje
Hæmaturi
Det
reproduktive
system og
mammae
Gynækomasti
Almene
symptomer og
reaktioner på
administrationss
tedet
Asteni
Ødem
Frekvensen vil afhænge af tilstedeværelse eller fravær af risikofaktorer (fasteglukose ≥ 5,6 mmol/L, BMI >30 kg/m
forhøjede triglycerider, forhøjet blodtryk i anamnesen).
Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere er der tendens til at
bivirkningshyppigheden er dosisafhængig.
Nyrepåvirkninger: Der er observeret proteinuri (påvist ved sticktest og hovedsagelig
tubulær af oprindelse) hos patienter behandlet med Crestor. Skift i urinprotein fra “ingen”
eller “spor” til “++” eller mere på et tidspunkt under behandling med 10 og 20 mg sås hos
1 % af patienterne og hos ca. 3 % af patienterne med 40 mg. En mindre stigning i skift fra
“ingen” eller “spor” til ”+” blev observeret med dosis på 20 mg. I de fleste tilfælde
34538_spc.doc
Side 12 af 20
reduceres eller forsvinder proteinuri spontant ved fortsat behandling. Gennemgang af data
fra kliniske forsøg og erfaring efter markedsføring har til dato ikke vist kausal
sammenhæng mellem proteinuri og akut eller progressiv nyresygdom.
Hæmaturia er observeret hos patienter behandlet med Crestor og kliniske forsøgsdata viser
at forekomsten er lav.
Skeletmuskulaturpåvirkninger: Der er rapporteret om påvirkninger af
skeletmuskulaturen, f.eks. myalgi, myopati (inklusive myositis) og sjældent
rhabdomyolyse med og uden akut nyresvigt, hos individer behandlet med Crestor
uafhængig af dosis, men specielt med doser > 20 mg.
Hos patienter behandlet med rosuvastatin er der set en dosisafhængig øgning i CK-
niveauer; de fleste tilfælde var milde, asymptomatiske og forbigående. Hvis CK-niveauer
er forhøjede (
5xULN) bør behandlingen afbrydes (se pkt. 4.4).
Leverpåvirkning: Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere er der hos et lille antal
patienter behandlet med rosuvastatin, set en dosis relateret stigning i transaminaser; de
fleste tilfælde var milde, asymptomatiske og forbigående.
Følgende bivirkninger er rapporteret ved brug af nogle statiner:
Seksuel dysfunktion
Sjældne tilfælde af interstitiel lungesygdom, særlig ved langtidsbrug (se afsnit 4.4)
Rapporteringshyppigheden for rhabdomyolyse, alvorlige nyrepåvirkninger og alvorlige
leverpåvirkninger (hovedsagelig i form af øgning i levertransaminaser) er højere ved brug
af 40 mg dosis.
Pædiatrisk population: En højere frekvens af kreatinkinase over 10 x øvre grænseværdi
og muskelsymptomer efter motion eller øget fysisk aktivitet blev observeret hyppigere i et
52-ugers klinisk forsøg med børn og unge end hos voksne (se pkt. 4.4). I andre henseender
var sikkerhedsprofilen for rosuvastatin den samme hos børn og unge som hos voksne.
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
4.9
Overdosering
Der findes ingen særlig behandling ved overdosering. I tilfælde af overdosering bør
patienten behandles symptomatisk og de nødvendige understøttende forholdsregler
institueres. Leverfunktion og CK-niveauer bør monitoreres. Det er usandsynligt, at
hæmodialyse har en gavnlig virkning.
4.10
Udlevering
34538_spc.doc
Side 13 af 20
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
Farmakoterapeutisk gruppe: HMG-CoA-reduktasehæmmere.
ATC kode: C10 A A07
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Virkningsmekanisme
Rosuvastatin er en selektiv og kompetitiv inhibitor af HMG-CoA-reduktase, det
hastighedsbegrænsende enzym som omdanner 3-hydroxy-3-methylglutaryl coenzym A til
mevalonat, et forstadie til kolesterol. Rosuvastatins primære virkningsted er leveren,
målorganet for kolesterolsænkning.
Rosuvastatin øger antallet af lever-LDL receptorer på celleoverfladen og fremmer dermed
optagelse og katabolisering af LDL og det hæmmer syntesen af VLDL i leveren, hvorved
det totale antal af VLDL og LDL partikler reduceres.
Farmakodynamisk virkning
Crestor reducerer forhøjet LDL-kolesterol, total kolesterol og triglycerider og øger HDL-
kolesterol. Det sænker også ApoB, nonHDL-C, VLDL-C, VLDL-TG og øger ApoA-I (se
tabel 3). Crestor sænker også forholdene LDL-C/HDL-C, total C/HDL-C og nonHDL-
C/HDL-C samt ApoB/ApoA-I.
Tabel 3: Dosisrespons
hos patienter med primær hyperkolesterolæmi (type IIa og IIb)
(justeret gennemsnitsændring fra baseline i procent).
Dosis
Antal
LDL-
C
Total-
C
HDL-
C
TG
nonHDL-
C
ApoB
ApoA
-I
Placebo
Terapeutisk effekt opnås inden for 1 uge efter behandlingens start og 90 % af maksimum
respons opnås på 2 uger. Maksimum respons opnås normalt på 4 uger og opretholdes
derefter.
Klinisk virkning og sikkerhed
Crestor er effektiv hos voksne med hyperkolesterolæmi med eller uden
hypertriglyceridæmi uafhængig af race, køn og alder samt i specielle grupper som f.eks
diabetikere eller patienter med familiær hyperkolesterolæmi.
34538_spc.doc
Side 14 af 20
Poolet fase III-data har vist, at Crestor er effektiv til behandling af størstedelen af patienter
med type IIa- og IIb-hyperkolesterolæmi (gennemsnitsbaseline LDL-C ca. 4,8 mmol/l) til
anerkendte European Atherosclerosis Society guideline-mål (EAS; 1998); ca. 80 % af de
patienter, som blev behandlet med Crestor 10 mg, nåede EAS målet for LDL-C niveauer
3 mmol/l).
I en stor undersøgelse af patienter med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi fik
435 individer Crestor fra 20 mg til 80 mg i et force-titreringsdesign. Samtlige doser viste
en gavnlig virkning på lipidparametre og behandlingsmål. Efter titrering til en daglig dosis
på 40 mg (12 ugers behandling) var LDL-C reduceret med 53 %. Treogtredive procent
(33 %) af patienterne nåede EAS guideline-målene for LDL-C niveauer (
3 mmol/l).
I et force-titrerings open label-studie blev 42 patienter (herunder 8 pædiatriske patienter)
med homozygot familiær hyperkolesterolæmi evalueret for deres respons på 20-40 mg
Crestor. I den samlede population var middel LDL-C reduktionen på 22 %.
I kliniske undersøgelser med et begrænset antal patienter har Crestor vist en additiv effekt i
sænkning af triglycerider ved kombination med fenofibrat og i øgning af HDL-C niveauer i
kombination med niacin (se pkt. 4.4).
I et multi-center, dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret klinisk studie (METEOR), blev
984 patienter mellem 45 og 70 år og med lav risiko for koronar hjertesygdom (defineret
som Framingham risiko <10 % over 10 år), med et gennemsnitlig LDL-C på 4.0 mmol/l
(154,5 mg/dL), men med subklinisk atherosklerose (påvist ved Carotid Intima Media
Thickness) randomiseret til 40 mg rosuvastatin en gang daglig eller placebo i 2 år.
Sammenlignet med placebo nedsatte rosuvastatin signifikant hastigheden af progressionen
af den maksimale CIMT for de 12 carotide arterie segmenter med -0,0145 mm/år [95 %
konfidensinterval – 0,0196, -0,0093; p<0,0001]. Ændringen fra baseline var -0,0014 mm/år
(-0.12 %/år (ikke signifikant)) for rosuvastatin sammenlignet med en progression på
+0,0131 mm/år (1.12 %/år (p<0,0001)) for placebo. Der er endnu ikke demonstreret en
direkte korrelation mellem nedsættelse af CIMT og reduktion af risikoen for
kardiovaskulære hændelser. Populationen som blev undersøgt i METEOR er i
lavrisikogruppen for koronar hjertesygdom og repræsenterer ikke målpopulationen for
Crestor 40 mg. En dosis på 40 mg bør kun ordineres til patienter med svær
hyperkolesterolæmi og med høj risiko for hjertekarsygdom (se pkt. 4.2).
I JUPITER-forsøget (Justification for the Use of Statins in Primary Prevention: An
Intervention Trial Evaluating Rosuvastatin) blev effekten af rosuvastatin på forekomsten af
større aterosklerotiske kardiovaskulære hændelser vurderet hos 17.802 mænd (≥ 50 år) og
kvinder (≥ 60 år).
Studiets deltagere blev randomiseret til placebo (n=8901) eller rosuvastatin 20 mg en gang
dagligt (n=8901), og de blev fulgt i gennemsnitligt 2 år.
Koncentrationen af LDL-kolesterol blev reduceret med 45 % (p<0,001) i
rosuvastatingruppen sammenlignet med placebogruppen.
I en post-hoc-analyse af en undergruppe af forsøgspersoner med høj risiko, en
Framingham-risikoscore ved baseline på > 20 %, (1.558 forsøgspersoner) var der en
signifikant reduktion i det kombinerede endpoint af kardiovaskulær død, slagtilfælde og
34538_spc.doc
Side 15 af 20
myokardieinfarkt (p=0,028) ved rosuvastatinbehandling i forhold til placebo. Den absolutte
risikoreduktion i hændelseshyppigheden pr. 1.000 patientår var 8,8. Den samlede mortalitet
var uændret i denne højrisikogruppe (p=0,193). I en post-hoc-analyse af en undergruppe af
højrisko-forsøgspersoner (i alt 9.302 forsøgspersoner) med en SCORE-risikoscore ved
baseline på > 5 % (ekstrapoleret for at inkludere forsøgspersoner over 65 år) var der en
signifikant reduktion i det kombinerede endpoint af kardiovaskulær død, slagtilfælde og
myokardieinfarkt (p=0,0003) ved rosuvastatinbehandling i forhold til placebo. Den
absolutte risikoreduktion af hændelseshyppigheden var 5,1 pr. 1.000 patientår. Den
samlede mortalitet var uændret i denne højrisikogruppe (p=0,076).
I JUPITER-studiet ophørte 6,6 % af rosuvastatin- og 6,2 % af placeboforsøgspersoner med
at bruge forsøgsmedicinen på grund af en uønsket hændelse. De mest almindelige
uønskede hændelser, der førte til seponering af behandlingen, var: myalgi (0,3 %
rosuvastatin, 0,2 % placebo), mavesmerter (0,03 % rosuvastatin, 0,02 % placebo) og
udslæt (0,02 % rosuvastatin, 0,03 % placebo). De mest almindelige uønskede hændelser,
der forekom med samme eller højere hyppighed end ved placebo-behandling, var
urinvejsinfektion (8,7 % rosuvastatin, 8,6 % placebo), nasofaryngit (7,6 % rosuvastatin,
7,2 % placebo), rygsmerter (7,6 % rosuvastatin, 6,9 % placebo) og myalgi (7,6 %
rosuvastatin, 6,6 % placebo).
Pædiatrisk population
I et dobbelblindt, randomiseret, placebo-kontrolleret 12-ugers multicenterstudie (n=176,
97 drenge og 79 piger), efterfulgt af en 40-ugers (n=173, 96 drenge og 77 piger) open-label
dosistitreringsfase for rosuvastatin, fik patienter i alderen 10-17 år (Tanner Stage II-V,
kvinder mindst ét år efter menarche) med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi
rosuvastatin 5, 10 eller 20 mg eller placebo dagligt i 12 uger, hvorefter alle fik rosuvastatin
dagligt i 40 uger. Ved inklusionen i forsøget var ca. 30 % af patienterne 10-13 år og ca.
17 %, 18 %, 40 % og 25 % var henholdsvis på Tanner Stage II, III, IV og V.
LDL-C var reduceret med 38,3 %, 44,6 % og 50,0 % ved henholdsvis rosuvastatin 5, 10 og
20 mg sammenlignet med 0,7 % ved placebo.
Efter den 40-ugers open-label-titrering til måldosis ved doser på op til maksimalt 20 mg én
gang dagligt havde 70 ud af 173 patienter (40,5 %) opnået LDL-C-målet på under
2,8 mmol/l.
Efter 52 ugers forsøgsbehandling blev der ikke registreret nogen påvirkning af vækst,
vægt, BMI eller seksuel modning (se pkt. 4,4). Dette studie (n=176) egnede sig ikke til
sammenligning af sjældne uønskede hændelser.
Rosuvastatin blev også undersøgt hos 198 børn i alderen 6 til 17 år (88 drenge og
110 piger, Tanner stage ≤ II-V) med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi i et 2-årigt
studie med åben behandling og titrering til måldosis. Startdosis til alle patienter var 5 mg
rosuvastatin én gang dagligt. Patienter i alderen 6 til 9 år (n = 64) kunne titreres til en
maksimal dosis på 10 mg én gang dagligt, og patienter i alderen 10 til 17 år (n = 134) til en
maksimal dosis på 20 mg én gang dagligt.
Efter 24 måneders behandling med rosuvastatin var den gennemsnitlige, procentvise
reduktion i LDL-C i forhold til baseline -43 % (baseline: 236 mg/dl, måned 24:
133 mg/dl). De gennemsnitlige, procentvise reduktioner i LDL-C i forhold til baseline var
henholdsvis -43 % (baseline: 234 mg/dl, måned 24: 124 mg/dl), -45 % (baseline:
34538_spc.doc
Side 16 af 20
234 mg/dl, 124 mg/dl) og -35 % (baseline: 241 mg/dl, måned 24: 153 mg/dl) i
aldersgrupperne 6 til <10, 10 til <14 og 14 til <18.
Rosuvastatin 5 mg, 10 mg og 20 mg medførte også statistisk signifikante gennemsnitlige
ændringer i forhold til baseline hvad angik følgende sekundære lipid- og
lipoproteinvariable: HDL-C, TC, non-HDL-C, LDL-C/HDL-C, TC/HDL-C, TG/HDL-C,
non-HDL-C/HDL-C, ApoB, ApoB/ApoA-1. Disse ændringer var alle i retning af forbedret
lipidrespons og blev fastholdt over 2 år.
Der blev ikke observeret nogen indvirkning på vækst, vægt, BMI eller seksuel modning
efter 24 måneders behandling (se pkt. 4.4).
Rosuvastatin blev undersøgt i et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret,
overkrydsnings- og multicenterstudie med 20 mg én gang dagligt versus placebo hos 14
børn og unge (i alderen fra 6 til 17 år) med homozygot familiær hyperkolesterolæmi.
Studiet omfattede en 4-ugers kostkontrolleret optrapningsfase, hvor patienterne blev
behandlet med rosuvastatin 10 mg, en overkrydsningsfase, der bestod af en
behandlingsperiode på 6 uger med rosuvastatin 20 mg med en forudgående eller
efterfølgende 6-ugers behandlingsperiode med placebo, og en 12-ugers
vedligeholdelsesfase, hvor alle patienter blev behandlet med rosuvastatin 20 mg. De
patienter, som var i ezetimib- eller aferesebehandling ved studiets start, fortsatte denne
behandling under hele studiet.
Der blev observeret en statistisk signifikant (p=0,005) reduktion i LDL-C (22,3 %,
85,4 mg/dl eller 2,2 mmol/l) efter 6 ugers behandling med rosuvastatin 20 mg versus
placebo. Der blev observeret statistisk signifikante reduktioner i Total-C (20,1 %,
p=0,003), nonHDL-C (22,9 %, p=0,003) og ApoB (17,1 %, p=0,024). Der blev også set
reduktioner i TG, LDL-C/HDL-C, Total-C/HDL-C, nonHDL-C/HDL-C og ApoB/ApoA-1
efter 6 ugers behandling med rosuvastatin 20 mg versus placebo. Reduktionen i LDL-C
efter 6 ugers behandling med rosuvastatin 20 mg efter 6 ugers behandling med placebo
blev opretholdt igennem 12 ugers kontinuerlig behandling.
Hos de 7 evaluerbare børn og unge patienter (i alderen fra 8 til 17 år) fra det åbne studie
med tvunget titrering med homozygot familiær hyperkolesterolæmi (se ovenfor), var den
procentvise reduktion i LDL-C (21,0 %), Total-C (19,2 %) og non-HDL-C (21,0 %) fra
baseline efter 6 ugers behandling med rosuvastatin 20 mg konsistent med det, der blev
observeret i det nævnte studie med børn og unge med homozygot familiær
hyperkolesterolæmi.
Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge
resultaterne af studier med rosuvastatin i alle undergrupper af den pædiatriske population
ved behandling af homozygot familiær hyperkolesterolæmi, primær kombineret (blandet)
dyslipidæmi og ved forebyggelse af kardiovaskulære hændelser (se pkt. 4.2 for information
om pædiatrisk anvendelse).
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption: Maksimale plasmakoncentrationer af rosuvastatin opnås ca. 5 timer efter
peroral administration. Den absolutte biotilgængelighed er ca. 20 %.
34538_spc.doc
Side 17 af 20
Fordeling: Rosuvastatin optages hovedsagelig af leveren, det primære organ for
kolesterolsyntese og LDL-C clearance. Rosuvastatins distributionsvolumen er ca. 134 L.
Rosuvastatin er bundet ca. 90 % til plasmaproteiner, hovedsagelig til albumin.
Metabolisme: Rosuvastatin undergår begrænset metabolisering (ca. 10 %). In vitro-
metabolisme undersøgelser med humane hepatocytter indikerer, at rosuvastatin er et ringe
substrat for cytochrom P450-baseret metabolisme. Det var fortrinsvis CYP2C9, som var
involveret og 2C19, 3A4 og 2D6 i mindre grad. De identificerede hovedmetabolitter er N-
desmethyl- og laktonmetabolitterne.
N-desmethyl-metabolitten er ca. halvt så aktiv som rosuvastatin, hvorimod laktonformen
betragtes som klinisk inaktiv. Rosuvastatin tegner sig for mere end 90 % af den
cirkulerende HMG-CoA-reduktaseaktivitet.
Elimination: Ca. 90 % af rosuvastatin dosis udskilles uomdannet i fæces (bestående af
absorberet og uabsorberet stof) og den resterende del i urinen. Ca. 5 % udskilles
uomdannet i urinen. Plasmaudskillelseshalveringstiden er ca. 19 timer.
Plasmaudskillelseshalveringstiden stiger ikke ved højere doser. Den geometriske
middelplasmaclearance er ca. 50 liter/time (variationskoefficient 21,7 %). Som med andre
HMG-CoA-reduktasehæmmere involverer rosuvastatins leveroptagelse
membrantransporteren OATP-C. Denne transporter er vigtig for rosuvastatins
leverelimination.
Linearitet/non-linearitet: Rosuvastatins systemiske eksponering stiger proportionelt med
dosis. Der ses ingen ændringer i farmakokinetiske parametre efter gentagne daglige doser.
Særlige populationer:
Alder og køn: Alder og køn har ingen klinisk relevant effekt på rosuvastatins
farmakokinetik hos voksne. Eksponeringen hos børn og unge med heterozygot familiær
hyperkolesterolæmi synes at være den samme eller lavere end hos voksne patienter med
dyslipidæmi (se ”Pædiatrisk population” herunder).
Race: Farmakokinetiske studier viser en ca. fordoblet stigning i gennemsnitlig AUC og
hos asiatiske patienter (japanere, kinesere, filippinere, vietnamesere og koreanere)
sammenlignet med kaukasiere; Asiatiske indere viser en ca. 1,3 gange stigning i
gennemsnitlig AUC og Cmax. En farmakokinetisk populationsanalyse viste ikke nogen
klinisk relevant farmakokinetisk forskel blandt kaukasiere og sorte grupper.
Nyreinsufficiens: I en undersøgelse hos individer med varierende grad af
nyresinsufficiens, havde mild til moderat nyresygdom ingen indflydelse på rosuvastatins
eller N-desmethyl-metabolittens plasmakoncentration. Hos individer med svær
nyreinsufficiens (CrCl < 30 ml/min) sås en 3-foldig stigning i plasmakoncentration og en
9-foldig stigning i koncentrationen af N-desmethyl-metabolitten sammenlignet med raske
frivillige. Rosuvastatins steady state-plasmakoncentrationer hos patienter i hæmodialyse
var ca. 50 % større sammenlignet med raske frivillige.
Leverinsufficiens: I en undersøgelse hos individer med varierende grad af
leverinsufficiens, sås intet tegn på en øget eksponering af rosuvastatin hos individer med
Child-Pugh score på 7 eller derunder. Dog viste to individer med Child-Pugh-score på 8 og
9 en stigning i systemisk eksponering, som var mindst fordoblet sammenlignet med
34538_spc.doc
Side 18 af 20
individer med lavere Child-Pugh-score. Der er ingen erfaring hos individer med Child-
Pugh-score over 9.
Genetiske polymorfismer: Fordeling af HMG-CoA-reduktasehæmmere, inklusive
rosuvastatin, involverer OATP1B1- og BCRP-transportproteiner. Hos patienter med
SLCO1B1 (OATP1B1)- og/eller ABCG2 (BCRP)-genetiske polymorfismer er der risiko
for forhøjet rosuvastatineksponering. Individuelle polymorfismer af SLCO1B1 c.521CC og
ABCG2 c.421AA er forbundet med en højere rosuvastatineksponering (AUC)
sammenlignet med SLCO1B1 c.521TT- eller ABCG2 c.421CC-genotyperne. Denne
specifikke genotypning er ikke fastslået i klinisk praksis, men det anbefales, at patienter, som
vides at have disse typer polymorfismer, behandles med en lavere daglig dosis Crestor.
Pædiatrisk population: To farmakokinetiske studier med rosuvastatin (givet som
tabletter) hos pædiatriske patienter i alderen 10-17 år og 6-17 år med heterozygot familiær
hyperkolesterolæmi (i alt 214 patienter) viste, at eksponeringen hos pædiatriske patienter
tilsyneladende er sammenlignelig med eller lavere end eksponeringen hos voksne
patienter. Rosuvastatineksponeringen var forudsigelig med hensyn til dosis og tid over en
2-årig periode.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle
studier af sikkerhedsfarmakologi, genotoksicitet og karcinogenicitetspotentiale. Specifikke
tests for påvirkning af hERG er ikke blevet undersøgt. Bivirkninger, som ikke blev set i
kliniske studier, men som blev set hos dyr ved eksponeringsniveauer lignende kliniske
eksponeringsniveauer, var følgende: I gentagen-dosis toksicitetsstudier blev der observeret
histopatologiske leverforandringer, som sandsynligvis skyldes den farmakologiske
virkning af rosuvastatin, hos mus og rotter og i mindre grad hos hunde med påvirkning af
galdeblæren, men ikke hos aber. Derudover blev der, ved højere doser, observeret
testikeltoksicitet hos aber og hunde. Reproduktionstoksicitet var evident hos rotter ved
maternelt toksiske doser, hvor systemiske eksponeringer var adskillige gange højere end
det terapeutiske eksponeringsniveau, med reducerede kuldstørrelser, kuldvægt og
overlevelse af ungerne.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Tabletkerne:
Lactose monohydrat
Mikrokrystallinsk cellulose
Calciumphosphat
Crospovidon
Magnesiumstearat
Tabletovertræk:
Lactosemonohydrat
Hypromellose
Triacetin
Titaniumdioxid (E 171)
Gul jernoxid (E172) (5 mg tablet)
34538_spc.doc
Side 19 af 20
Rød jernoxid (E 172) (10 mg, 20 mg og 40 mg tablet)
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
3 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Blister: Opbevares ved temperaturer under 30 °C. Opbevares i den originale emballage for
at beskytte mod fugt.
HDPE-beholder: Opbevares ved temperaturer under 30 °C. Beholderen skal holdes tæt
lukket for at beskytte mod fugt.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
5mg, 10 mg, 20 mg og 40 mg:
Blister af aluminium laminat/aluminium folie 7, 14, 15, 20, 28, 30, 42, 50, 56, 60, 84, 90,
98 og 100 tabletter
HDPE-beholder: 30 og 100 tabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale
retningslinjer
7.
INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
AstraZeneca A/S
Arne Jacobsens Allé 13
2300 København S
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
5 mg: 36993
10 mg: 34536
20 mg: 34537
40 mg: 34538
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
24. marts 2003
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
20. februar 2017
34538_spc.doc
Side 20 af 20