Crestor 40 mg filmovertrukne tabletter

Indlægsseddel: Information til brugeren

Crestor

®

5 mg filmovertrukne tabletter

Crestor

®

10 mg filmovertrukne tabletter

Crestor

®

20 mg filmovertrukne tabletter

Crestor

®

40 mg filmovertrukne tabletter

rosuvastatin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Crestor til dig personligt.

Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Crestor

Sådan skal du tage Crestor

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Crestor tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes statiner.

Du har fået ordineret Crestor af lægen, fordi:

du har for meget kolesterol i blodet, og derfor kan risikere at få en blodprop eller et slagtilfælde.

Crestor anvendes hos voksne, unge og børn på 6 år og derover til behandling af forhøjet

kolesterol.

du er blevet rådet til at tage statiner, da kostomlægning og dyrkning af mere motion ikke altid er

nok til at sænke kolesteroltallet.

Du skal fortsætte med din kolesterolfattige kost og med at

motionere, mens du tager Crestor.

Eller

du har andre faktorer, der øger din risiko for at få en blodprop i hjertet, et slagtilfælde eller

helbredsproblemer relateret hertil.

Blodprop i hjertet, slagtilfælde og helbredsproblemer relateret hertil kan skyldes en sygdom, der

hedder aterosklerose (åreforkalkning). Aterosklerose skyldes aflejring af fedt i årerne.

Hvorfor er det vigtigt at blive ved med at tage Crestor?

Crestor bruges til at korrigere indholdet af fedtstoffer i blodet, de såkaldte lipider, hvor det mest

almindelige er kolesterol.

Der findes forskellige typer kolesterol i blodet – det “lede” kolesterol (LDL-C) og det “herlige”

kolesterol (HDL-C).

Crestor kan reducere det “lede” kolesterol og øge det “herlige" kolesterol.

Det virker ved at forhindre kroppens produktion af det “lede” kolesterol og ved at forbedre

kroppens evne til at fjerne dette fra blodet.

De fleste mennesker mærker ikke, at de har forhøjet kolesterol, da dette ikke giver nogle symptomer.

Uden behandling af forhøjet kolesterol i blodbanen kan fedtstoffer imidlertid aflejres i blodkarrene,

som derved forsnævres.

I nogle tilfælde kan disse forsnævrede blodkar blive helt blokerede, så blodet ikke kan komme

igennem til hjertet eller hjernen, hvilket kan føre til blodprop i hjertet eller til et slagtilfælde. Ved at

sænke kolesteroltallet kan dette mindske risikoen for at få en blodprop, et slagtilfælde eller

helbredsproblemer relateret hertil.

Det er meget vigtigt at

fortsætte med at tage Crestor

, også selvom dit kolesteroltal er normalt,

da

det forebygger, at dit kolesteroltal begynder at stige igen

og forårsage aflejring af fedtstoffer. Du

skal naturligvis stoppe behandlingen, hvis din læge siger, at du skal stoppe, eller hvis du bliver gravid.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Crestor

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Crestor:

hvis du er allergisk over for rosuvastatin

eller et af de øvrige indholdsstoffer i Crestor

(angivet i punkt 6)

hvis du er gravid

eller ammer. Bliver du gravid, mens du tager Crestor,

skal du stoppe

behandlingen med det samme og tale med din læge.

Kvinder skal undgå graviditet, mens de

tager Crestor, ved at anvende passende prævention

hvis du har en leversygdom

hvis du har

alvorlig nedsat nyrefunktion

hvis du har gentagne eller uforklarlige muskelsmerter

hvis du tager lægemidlet Ciclosporin

(anvendes for eksempel efter organtransplantation)

Hvis noget af det ovennævnte er tilfældet (eller du er i tvivl), skal du tale med din læge igen.

Ligeledes må du ikke tage Crestor 40 mg (den højeste dosis):

hvis du har moderat nedsat nyrefunktion

(er du i tvivl, så spørg din læge)

hvis din skjoldbruskkirtel

ikke fungerer normalt

hvis du har gentagne, uforklarlige muskelsmerter

, personlig eller familiær disposition til

muskelproblemer, eller tidligere har haft muskelproblemer i forbindelse med andre

kolesterolsænkende lægemidler

hvis du har et stort alkoholforbrug

hvis du er af asiatisk oprindelse

(japansk, kinesisk, filippinsk, vietnamesisk, koreansk eller

indisk)

hvis du tager andre kolesterolsænkende lægemidler, der kaldes fibrater

Hvis noget af det ovennævnte er tilfældet (eller du er i tvivl),

skal du tale med din læge igen.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Crestor

hvis du har problemer med nyrerne

hvis du har problemer med leveren

hvis du har haft gentagne eller uforklarlige muskelsmerter

, har personlig eller familiær

disposition til muskelproblemer, eller tidligere har haft muskelproblemer i forbindelse med

andre kolesterolsænkende lægemidler. Fortæl din læge omgående, hvis du har uforklarlige

muskelsmerter, især hvis du føler dig utilpas eller har feber. Fortæl det også til din læge eller til

apotekspersonalet, hvis du oplever vedvarende muskelsvaghed.

hvis du har et stort alkoholforbrug

hvis din skjoldbruskkirtel

ikke fungerer normalt

hvis du tager andre lægemidler

, der nedsætter kolesteroltallet,

de såkaldte fibrater

. Læs

venligst denne indlægsseddel omhyggeligt selvom du tidligere har taget andre lægemidler mod

forhøjet kolesterol

hvis du tager medicin til behandling af hiv-infektion

, f.eks. ritonavir sammen med lopinavir

og/eller atazanavir, se afsnittet "

Brug af anden medicin sammen med Crestor

".

hvis du tager eller i de seneste 7 dage har taget et lægemiddel, der hedder fusidinsyre

lægemiddel mod infektion med bakterier), enten gennem munden eller via injektion.

Kombinationen af fusidinsyre og Crestor kan give alvorlige muskelproblemer (rhabdomyolyse),

se afsnittet "

Brug af anden medicin sammen med Crestor

"

hvis du er over 70 år

(da lægen skal vælge den rette startdosis af Crestor til dig)

hvis du lider af alvorlige vejrtrækningsproblemer

hvis du er af asiatisk oprindelse

(japansk, kinesisk, filippinsk, vietnamesisk, koreansk eller

indisk) - da lægen skal vælge den rette startdosis af Crestor til dig

Hvis noget af det ovennævnte er tilfældet (eller du er i tvivl):

Tag ikke Crestor 40 mg (den højeste dosis) og kontroller med din læge eller

apotekspersonalet, før du starter med at tage en dosis Crestor

Statiner kan påvirke leveren hos et lille antal mennesker. Disse mennesker kan identificeres ved en

enkelt blodprøve, der viser lever-enzymernes niveau i blodet. Lægen vil derfor sædvanligvis tage

denne blodprøve før og i løbet af behandlingen med Crestor.

Så længe du tager dette lægemiddel, vil din læge overvåge dit helbred nøje, hvis du har sukkersyge

(diabetes) eller er i risiko for at udvikle sukkersyge. Du vil muligvis være i risiko for at udvikle

sukkersyge, hvis du har et højt indhold af sukker og fedtstof i blodet, er overvægtig og har forhøjet

blodtryk.

Børn og unge

hvis patienten er under 6 år

: Crestor bør ikke gives til børn under 6 år

hvis patienten er under 18 år:

Crestor 40 mg egner sig ikke til brug hos børn og unge under

18 år

Brug af anden medicin sammen med Crestor

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og

mineraler.

Fortæl lægen hvis du tager følgende:

ciclosporin (anvendes for eksempel efter organtransplantation),

warfarin eller clopidogrel (eller andre blodfortyndende midler),

fibrater (såsom gemfibrozil eller fenofibrat) eller anden medicin til at sænke kolesteroltallet

(såsom ezetinib),

midler mod sure opstød (syreneutraliserende midler),

erythromycin (antibiotikum), fusidinsyre (et antibiotikum – se nedenfor samt afsnittet Advarsler

og forsigtighedsregler),

svangerskabsforebyggende behandling i form af tabletter (p-piller),

regorafenib (anvendes til behandling mod kræft),

hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen,

et eller flere af følgende lægemidler, som anvendes til behandling af virusinfektioner, herunder

hiv eller hepatitis C-infektion, alene eller i kombination (se Advarsler og forsigtighedsregler):

ritonavir, lopinavir, atazanavir, ombitasvir, paritaprevir, dasabuvir, velpatasvir, grazoprevir,

elbasvir, glecaprevir. pibrentasvir.

Virkningen af denne type medicin kan ændres af Crestor eller kan påvirke virkningen af Crestor.

Hvis du har behov for at tage fusidinsyre til behandling af en infektion med bakterier, skal du

midlertidigt afbryde anvendelsen af denne medicin. Lægen vil fortælle dig, hvornår det er

sikkert at begynde at bruge Crestor igen. Hvis Crestor anvendes samtidig med fusidinsyre kan

det i sjældne tilfælde føre til muskelsvækkelse, ømhed eller smerter (rhabdomyolyse). Se mere

information om rhabdomyolyse i punkt 4.

Graviditet og amning

Du må ikke tage Crestor

, hvis du er gravid eller ammer (hvis du bliver gravid, mens du tager

Crestor, skal du

stoppe behandlingen med det samme

og tale med lægen). Kvinder skal undgå

graviditet, mens de tager Crestor ved at anvende passende prævention.

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

De fleste kan køre bil eller betjene maskiner, mens de tager Crestor – det vil ikke påvirke evnen til at

føre bil eller betjene maskiner. Ikke desto mindre kan nogle føle sig svimle under behandlingen med

Crestor. Hvis du føler dig svimmel, kontakt din læge, før du forsøger at køre bil eller betjene

maskiner.

Crestor indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter

(lactose eller mælkesukker).

En liste med alle indholdsstoffer findes i afsnit 6 - i Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger.

3.

Sådan skal du tage Crestor

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på

apoteket.

Sædvanlige doser hos voksne

Hvis du tager Crestor mod højt kolesterol:

Startdosis

Behandling med Crestor starter med

5 mg eller 10 mg

. Dette gælder også, selvom du har taget en

højere dosis af et andet statin, du tidligere har brugt. Startdosis vil afhænge af:

dine kolesteroltal

den risiko du har for at få en blodprop i hjertet eller hjernen

hvis du er speciel følsom overfor mulige bivirkninger

Spørg lægen hvilken startdosis, der passer bedst til dig.

Din læge kan beslutte at give dig den laveste dosis (5 mg) hvis:

du er af

asiatisk oprindelse

(japansk, kinesisk, filippinsk, vietnamesisk, koreansk eller indisk)

du er

over 70 år

du har moderate problemer med nyrerne

du har risiko for muskelsmerter (myopati).

Øgning af dosis og den maksimale daglige dosis

Din læge vil øge dosis, indtil du får den dosis af Crestor, der er den rigtige for dig. Hvis du er startet

med 5 mg, vil lægen fordoble dosis til 10 mg, derefter 20 mg og 40 mg om nødvendigt. Hvis du er

startet med 10 mg, vil lægen fordoble dosis til 20 mg og 40 mg om nødvendigt. Der skal gå 4 uger

mellem hver dosisøgning.

Den maksimale daglige dosis af Crestor er 40 mg. 40 mg er kun til patienter med højt kolesteroltal og

øget risiko for blodprop i hjertet eller hjernen, og hvis kolesteroltal ikke sænkes nok med 20 mg.

Hvis du tager Crestor for at reducere risikoen for at få en blodprop i hjertet, et slagtilfælde eller

helbredsproblemer relateret hertil:

Den anbefalede dosis er 20 mg dagligt. Din læge kan dog beslutte at bruge en lavere dosis, hvis du har

en af de faktorer, der er nævnt herover.

Brug til børn og unge i alderen 6-17 år

Dosisintervallet til børn og unge i alderen 6 til 17 år er 5 til 20 mg én gang dagligt. Den sædvanlige

startdosis er 5 mg pr. dag, og din læge kan gradvist øge din dosis for at finde den mængde Crestor, der

passer til dig. Den maksimale daglige Crestor-dosis er 10 eller 20 mg til børn i alderen 6 til 17 år

afhængig af den underliggende sygdom, der behandles. Tag din dosis én gang om dagen. Crestor

40 mg

-tabletten må

ikke

anvendes til børn.

Sådan tager du tabletterne

Den hele tablet synkes med vand.

Tag Crestor én gang dagligt

. Du kan tage Crestor på ethvert tidspunkt af dagen med eller uden mad.

Det anbefales, at du tager din tablet på det samme tidspunkt hver dag, idet det kan hjælpe dig med at

huske at tage tabletten.

Regelmæssig undersøgelse af kolesteroltal

Det er vigtigt, at du regelmæssigt får målt dit kolesteroltal for at sikre, at det korrekte niveau er nået,

og at det ligger stabilt.

Din læge vil øge dosis, indtil du får den dosis, der er rigtig for dig.

Hvis du har taget for meget Crestor

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Crestor, end der står i denne

information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Bliver du indlagt, eller bliver du behandlet for noget andet, skal du fortælle det lægefaglige personale,

at du tager Crestor.

Hvis du har glemt at tage Crestor

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis, men blot tage den næste dosis

på det sædvanlige tidspunkt.

Hvis du holder op med at tage Crestor

Tal med din læge, hvis du ønsker at stoppe Crestor behandlingen, da dit kolesteroltal kan stige igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvad disse bivirkninger kan være. Disse er sædvanligvis milde

og forsvinder efter kort tids brug.

Stop med at tage Crestor og søg øjeblikkelig lægehjælp,

hvis du oplever nogen af følgende

allergiske reaktioner:

Vanskelighed ved at trække vejret, med eller uden opsvulmning af ansigt, læber, tunge og/eller

hals

Opsvulmning af ansigt, læber, tunge og/eller hals, hvilket kan forårsage vanskelighed ved at

synke

Alvorlig hudkløe (med knudedannelse i huden).

Stop også med at tage Crestor og tal straks med din læge:

Hvis du oplever usædvanlige smerter

i dine muskler, der fortsætter i længere tid end

forventet. Muskelsymptomer er mere almindelige hos børn og unge end hos voksne.

Som med

andre statiner har en lille gruppe mennesker udviklet en ubehagelig muskeleffekt, som i sjældne

tilfælde har udviklet sig til en mulig livstruende muskelskade, kendt som rhabdomyolyse.

Hvis du har lupus-lignende syndrom

(herunder udslæt, problemer med led og påvirkning af

blodlegemer)

Hvis du får fibersprængninger.

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 ud af 10 til 1 ud af 100 patienter):

Hovedpine, mavesmerter, forstoppelse, kvalme, muskelsmerter, svaghedsfølelse,

svimmelhed.

Stigning i mængden af protein i urinen – sædvanligvis normaliseres dette af sig selv, uden at du

behøver at stoppe behandlingen med Crestor tabletter (kun for Crestor 40 mg).

Sukkersyge. Det er mere sandsynligt, hvis du har et højt indhold af sukker og fedtstoffer i

blodet, er overvægtig og har forhøjet blodtryk. Din læge vil følge med i hvordan det går, imens

du tager dette lægemiddel.

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 ud af 100 til 1 ud af 1.000 patienter):

Udslæt, kløe, andre hudreaktioner.

Stigning i mængden af protein i urinen – sædvanligvis normaliseres dette af sig selv, uden at du

behøver at stoppe behandlingen med Crestor (kun for Crestor 5 mg, 10 mg og 20 mg).

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 ud af 1.000 til 1 ud af 10.000 patienter):

Alvorlige allergiske reaktioner – symptomerne er opsvulmen af ansigt, læber, tunge og/eller

hals, vanskelighed ved at synke og ved at trække vejret, en alvorlig hudkløe (med

knudedannelse i huden).

Hvis du føler, at du er ved at udvikle en allergisk reaktion, skal du

stoppe med at tage Crestor

og øjeblikkelig søge lægehjælp.

Muskelskade hos voksne. Som forholdsregel skal du

stoppe med at tage Crestor og tale med

din læge så hurtigt som muligt, hvis du oplever usædvanlige muskelsmerter

, der fortsætter i

længere tid, end forventet.

Alvorlige mavesmerter (betændelse i bugspytkirtlen).

Øgning af lever-enzymer i blodet.

Der opstår lettere blødning eller blå mærker end normalt på grund af lavt antal blodplader.

Lupus-lignende syndrom (herunder udslæt, problemer med led og påvirkning af blodlegemer).

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem mindre end 1 ud af 10.000 patienter):

Gulsot (hud og øjne bliver gule), hepatitis (betændelse i leveren), spor af blod i urinen, skade på

nerver i ben og arme (såsom følelsesløshed), ledsmerter, hukommelsestab og gynækomasti

(brystforstørrelse hos mænd).

Bivirkninger med ukendt frekvens kan være:

Diarré (løs afføring), Stevens-Johnsons syndrom (svær grad af blærer i huden, munden, øjne og

kønsorganer), hoste, åndenød, ødem (hævelse), søvnforstyrrelser, herunder søvnløshed og

mareridt, seksuelle problemer, depression, vejrtrækningsproblemer, herunder vedvarende hoste

og/eller åndenød eller feber, skade på sener og vedvarende muskelsvaghed.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Blister: Opbevares ved temperaturer under 30 °C. Opbevares i den originale pakning for at

beskytte mod fugt.

Plastbeholder: Opbevares ved temperaturer under 30 °C. Hold beholderen tæt tillukket for at

beskytte mod fugt.

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Crestor indeholder:

Aktivt stof: rosuvastatin. Crestor filmovertrukne tabletter indeholder rosuvastatincalcium,

svarende til 5 mg, 10 mg, 20 mg eller 40 mg rosuvastatin.

Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, mikrokrystallinsk cellulose, calciumphosphat,

crospovidon, magnesiumstearat, hypromellose, triacetin, titandioxid (E 171). Crestor 10 mg,

20 mg og 40 mg filmovertrukne tabletter indeholder også jernoxid, rød (E 172). Crestor 5 mg

filmovertrukne tabletter indeholder også jernoxid, gul (E 172).

Udseende og pakningsstørrelser

Crestor findes i folieforseglede trykpakninger, som indeholder 7, 14, 15, 20, 28, 30, 42, 50, 56, 60, 84,

90, 98 og 100 tabletter samt i plastbeholdere som indeholder 30 og 100 tabletter. (Ikke alle pakninger

er tilgængelige i alle lande).

Crestor findes i 4 styrker:

Crestor 5 mg filmovertrukne tabletter er gule, runde og mærket med ZD4522 og 5 på den ene side og

er jævne på den anden side.

Crestor 10 mg filmovertrukne tabletter er lyserøde, runde og mærket med ZD4522 og 10 på den ene

side og er jævne på den anden side.

Crestor 20 mg filmovertrukne tabletter er lyserøde, runde og mærket med ZD4522 og 20 på den ene

side og er jævne på den anden side.

Crestor 40 mg filmovertrukne tabletter er lyserøde, ovale og mærket med ZD4522 på den ene side og

40 på den anden side.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

AstraZeneca A/S, Arne Jacobsens Allé 13, 2300 København S

Fremstillere og ansvarlige for frigivelse af batch:

AstraZeneca GmbH, Tinsdaler Weg 183, 22880 Wedel, Tyskland

Telefon: +49 41 037 080

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

CRESTOR 5 mg, 10 mg, 20 mg og 40 mg (NL, AT, BE, DK, GR, FI, IC, IE, IT, LU, NO, MT, PL,

PT, SE, UK), og CRESTOR 5 mg, 10 mg og 20 mg (DE, ES, FR).

Denne indlægsseddel blev senest ændret september 2019

© AstraZeneca 2019

20. februar 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Crestor, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

21700

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Crestor

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

5 mg: Hver tablet indeholder 5 mg rosuvastatin (som rosuvastatin calcium). Hver tablet

indeholder 94,88 mg lactosemonohydrat.

10 mg: Hver tablet indeholder 10 mg rosuvastatin (som rosuvastatin calcium). Hver tablet

indeholder 91,3 mg lactosemonohydrat.

20 mg: Hver tablet indeholder 20 mg rosuvastatin (som rosuvastatin calcium). Hver tablet

indeholder 182,6 mg lactosemonohydrat.

40 mg: Hver tablet indeholder 40 mg rosuvastatin (som rosuvastatin calcium). Hver tablet

indeholder 168,32 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

5 mg:

Runde, gule tabletter mærket med ”ZD4522” og ”5” på den ene side og jævne på den

anden side.

10 mg:

Runde, lyserøde tabletter mærket med ”ZD4522” og ”10” på den ene side og jævne på den

anden side.

20 mg:

Runde, lyserøde tabletter mærket med ”ZD4522” og ”20” på den ene side og jævne på den

anden side.

40 mg:

Ovale, lyserøde tabletter mærket med ”ZD4522” på den ene side og ”40” på den anden

side.

Crestor, filmovertrukne tabletter 10 mg, 20 mg og 40 mg

Side 1 af 20

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af hyperkolesterolæmi

Voksne, unge og børn på 6 år og derover med primær hyperkolesterolæmi (type IIa

inklusive heterozygot familiær hyperkolesterolæmi) eller kombineret dyslipidæmi

(type IIb), som supplement til diæt, når responset på diæt og andre ikke-farmakologiske

foranstaltninger (f.eks. motion og vægtreduktion) er utilstrækkelige.

Voksne, unge og børn på 6 år og derover med homozygot familiær hyperkolesterolæmi,

som supplement til diæt og anden lipidsænkende behandling (f.eks. LDL afærese) eller

hvis sådanne behandlinger ikke er velegnede.

Forebyggelse af kardiovaskulære hændelser

Forebyggelse af større kardiovaskulære hændelser hos patienter, som anslås at have en høj

risiko for en første kardiovaskulær hændelse (se pkt. 5.1), som supplement til korrektionen

af andre risikofaktorer.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Inden behandling bør patienten sættes på en standard kolesterolsænkende diæt, som bør

fortsættes under behandlingen.

Dosis bør individualiseres efter behandlingsmål og patientrespons, i henhold til gældende

retningslinjer.

Crestor kan gives på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet med eller uden føde.

Behandling af hyperkolesterolæmi

Anbefalet startdosis er 5 eller 10 mg peroralt én gang daglig hos patienter, som ikke

tidligere har været i behandling med statin, og hos patienter, som skifter fra andre HMG-

CoA-reduktaseinhibitorer. Valg af startdosis bør indeholde overvejelser om den enkelte

patients individuelle kolesterolværdi og fremtidige risiko for hjertekarsygdom, såvel som

den mulige risiko for bivirkninger (se nedenfor). Om nødvendigt, kan dosisjustering til

næste dosisniveau foretages efter 4 uger (se pkt. 5.1). I lyset af den øgede rapportering af

bivirkninger for en dosis på 40 mg sammenlignet med lavere doser (se pkt. 4.8), skal en

endelig titrering til maksimum dosis på 40 mg kun overvejes hos patienter med svær

hyperkolesterolæmi med høj risiko for hjertekarsygdom (særligt ved familiær

hyperkolesterolæmi) som ikke opnår det ønskede behandlingsmål med 20 mg, og hvor

rutineopfølgning vil blive udført (se pkt. 4.4). Der anbefales specialistovervågning, når

doser på 40 mg påbegyndes.

Forebyggelse af kardiovaskulære hændelser

I forsøget med reduktion af risikoen for kardiovaskulære hændelser blev der brugt en

daglig dosis på 20 mg (se pkt. 5.1).

Pædiatrisk population

Den pædiatriske population bør kun behandles af speciallæger.

Børn og unge i alderen 6

år (Tanner Stage <II-V)

Heterozygot familiær hyperkolesterolæmi

34538_spc.doc

Side 2 af 20

Til børn og unge med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi er den normale startdosis

5 mg dagligt.

Hos børn i alderen 6 til 9 år med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi er det

normale dosisinterval 5-10 mg oralt én gang dagligt. Sikkerheden og virkningen af

doser over 10 mg er ikke undersøgt i denne population.

Hos børn i alderen 10 til 17 år med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi er det

normale dosisinterval 5-20 mg oralt én gang dagligt. Sikkerheden og virkningen af

doser over 20 mg er ikke undersøgt i denne population.

Titrering skal ske i henhold til pædiatriske patienters individuelle reaktion og tolerabilitet i

henhold til anbefalingerne for behandling af børn (se pkt. 4.4). Børn og teenagere skal

sættes på en standard kolesterolsænkende diæt før opstart af rosuvastatinbehandling.

Denne diæt skal følges under rosuvastatinbehandlingen.

Homozygot familiær hyperkolesterolæmi

Til børn i alderen 6 til 17 år med homozygot familiær hyperkolesterolæmi er den

anbefalede maksimale dosis 20 mg én gang dagligt.

Der anbefales en startdosis på 5 til 10 mg én gang dagligt afhængig af alder, vægt og

tidligere anvendelse af statiner. Titrering til den maksimale dosis på 20 mg én gang dagligt

skal ske i forhold til de pædiatriske patienters individuelle reaktioner og tolerabilitet i

henhold til anbefalingerne for behandling af børn (se pkt. 4.4). Børn og teenagere skal

sættes på en standard kolesterolsænkende diæt før opstart af rosuvastatinbehandling.

Denne diæt skal følges under rosuvastatinbehandlingen.

Der er begrænset erfaring med andre doser end 20 mg til denne population.

40 mg-tabletten er ikke egnet til pædiatriske patienter.

Børn under 6

Sikkerheden og virkningen hos børn under 6 år er ikke klarlagt. Derfor anbefales Crestor

ikke til børn under 6 år.

Anvendelse hos ældre

En startdosis på 5 mg anbefales til patienter > 70 år (se pkt. 4.4). Ingen anden

dosisjustering er nødvendig i relation til alder.

Dosis hos patienter med nyreinsufficiens

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mild til moderat nyreinsufficiens.

Anbefalet startdosis er 5 mg hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatinin

clearance

60 ml/min). Doser på 40 mg er kontraindiceret hos patienter med moderat

nedsat nyrefunktion. Crestor er kontraindiceret hos patienter med svær nyreinsufficiens i

alle doser. (Se pkt. 4.3 og 5.2).

Dosis hos patienter med leverinsufficiens

Hos patienter med Child-Pugh-score på 7 eller derunder er der ikke set en øgning i

systemisk eksponering af rosuvastatin. Hos individer med Child-Pugh-score på 8 og 9 er

der dog set en øget systemisk eksponering (se pkt. 5.2). En evaluering af nyrefunktionen

bør overvejes hos disse patienter (se pkt. 4.4). Der er ingen erfaring hos individer med

Child-Pugh-score over 9. Crestor er kontraindiceret hos patienter med aktiv leversygdom

(se pkt. 4.3).

34538_spc.doc

Side 3 af 20

Race

Øget systemisk eksponering hos asiatiske patienter er blevet observeret (se pkt. 4.3, 4.4 og

5.2). Anbefalet startdosis er 5 mg for patienter af asiatisk oprindelse. Doser på 40 mg er

kontraindiceret til asiatiske patienter.

Genetiske polymorfismer

Der kendes specifikke typer genetiske polymorfismer, som kan føre til øget eksponering

for rosuvastatin (se pkt. 5.2). Patienter, der vides at have sådanne særlige typer

polymorfismer, anbefales en lavere daglig dosis Crestor.

Doser til patienter med prædisponeringsfaktorer for myopati

Anbefalet startdosis er 5 mg til patienter med prædisponeringsfaktorer for myopati (se

pkt. 4.4).

Doser på 40 mg er kontraindiceret til visse af disse patienter (se pkt. 4.3).

Samtidig behandling

Rosuvastatin er et substrat af forskellige transportproteiner (f.eks. OATP1B1 og BCRP).

Risikoen for myopati (herunder rhabdomyolyse) øges, når Crestor administreres samtidigt

med visse lægemidler, der kan øge plasmakoncentrationen af rosuvastatin på grund af

interaktioner med disse transportproteiner (f.eks. ciclosporin og visse proteaseinhibitorer,

herunder kombinationer af ritonavir og atazanavir, lopinavir og/eller tipranavir; se pkt. 4.4

og 4.5). Når det er muligt bør der gives alternative lægemidler, og, om nødvendigt, bør

behandling med Crestor afbrydes midlertidigt. I tilfælde, hvor samtidig administration af

disse lægemidler og Crestor ikke kan undgås, bør fordele og ulemper ved samtidig

behandling samt dosisjustering af Crestor overvejes nøje (se pkt. 4.5).

4.3

Kontraindikationer

overfølsomhed over for rosuvastatin eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

aktiv leversygdom inklusive uforklarlige, vedvarende stigninger i serumtransaminaser og

enhver transaminasestigning, som overstiger 3 gange den øvre normale grænseværdi

(ULN).

svær nyreinsufficiens (kreatininclearance

30 ml/min).

myopati.

samtidig administration af ciclosporin.

under graviditet og amning samt hos kvinder i den fødedygtige alder, som ikke benytter

sikker antikonception.

Doser på 40 mg er kontraindiceret hos patienter med prædisponeringsfaktorer for

myopati/rhabdomyolyse. Disse faktorer kan være:

moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

60 ml/min)

hypothyreoidisme

personlige eller familiære arvelige muskelsygdomme

tidligere muskeltoksicitet set ved fibrat eller anden HMG-CoA-reduktasehæmmer.

alkoholmisbrug

situationer, hvor der kan forekomme et øget plasmaniveau

asiatiske patienter

samtidig anvendelse af fibrater

(se pkt. 4.4, 4.5 og 5.2)

34538_spc.doc

Side 4 af 20

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Nyrepåvirkninger

Der er observeret proteinuri (påvist ved sticktest og hovedsagelig tubulær af oprindelse)

hos patienter behandlet med højere Crestor-doser, specielt 40 mg, hvor det i de fleste

tilfælde var forbigående eller periodisk tilbagevendende. Proteinuri har ikke vist sig at

være tegn på akut eller progressiv nyresygdom (se pkt. 4.8). Ved brugen efter

markedsføring er rapporteringshyppigheden af alvorlige nyre påvirkninger højere for

40 mg dosen. Evaluering af nyrefunktion bør overvejes ved rutine opfølgning af patienter

behandlet med 40 mg.

Skeletmuskulaturpåvirkninger

Der er rapporteret om påvirkninger af skeletmuskulaturen, f.eks. myalgi, myopati og

sjældent rhabdomyolyse, hos patienter behandlet med Crestor uafhængig af dosis, men

specielt med doser > 20 mg. Meget sjældne tilfælde af rhabdomyolyse har været

rapporteret ved anvendelse af ezetimib i kombination med HMG-CoA-reduktasehæmmere.

En farmakodynamisk interaktion kan ikke udelukkes (se pkt. 4.5), og forsigtighed skal

udvises ved samtidig anvendelse.

Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere er rapporteringshyppigheden for

rhabdomyolyse i forbindelse med brugen af Crestor efter markedsføring højere for 40 mg-

dosen.

Kreatinkinasemåling

Måling af kreatinkinase (CK) bør ikke foretages efter anstrengende motion eller ved

tilstedeværelsen af en anden mulig grund til CK-øgning, som kan påvirke resultatet. Hvis

CK-niveauerne er markant forhøjede ved baseline (

5xULN) bør en bekræftende test

udføres inden for 5-7 dage. Hvis denne test bekræfter en baseline CK

5xULN bør

behandling ikke startes.

Inden behandling

Crestor bør, som andre HMG-CoA-reduktasehæmmere, anvendes med forsigtighed hos

patienter med prædisponeringsfaktorer for myopati/rhabdomyolyse. Disse faktorer kan

være:

nyreinsufficiens

hypothyreoidisme

personlige eller familiære arvelige muskelsygdomme

tidligere muskeltoksicitet set ved fibrat eller anden HMG-CoA-reduktasehæmmer.

alkoholmisbrug

alder (

70 år)

situationer, hvor der kan forekomme et øget plasmaniveau (se pkt. 4.2, 4.5 og 5.2)

samtidig behandling med fibrater

Hos disse patienter bør behandlingsrisikoen vægtes overfor mulige fordele og klinisk

monitorering anbefales. Hvis CK-niveauerne er markant forhøjede ved baseline (

5xULN)

bør behandling ikke startes.

Under behandling

Patienter bør instrueres i straks at melde tilbage ved uforklarlige muskelsmerter,

muskelsvaghed eller kramper, specielt ved samtidig ubehag eller feber. CK-værdier bør

måles hos disse patienter. Behandling bør seponeres, hvis CK-værdierne er markant

34538_spc.doc

Side 5 af 20

forhøjede (>5xULN) eller ved svære muskelsymptomer med dagligt ubehag (også hvis

CK-niveauer er

5xULN). Hvis symptomerne forsvinder og CK-niveauerne normaliseres

bør det overvejes at genopstarte behandlingen med Crestor eller anden HMG-CoA-

reduktasehæmmer ved laveste dosis med tæt monitorering. Rutine monitorering af CK-

niveauer hos asymptomatiske patienter er ikke påkrævet. Der har været meget sjældne

rapporter om immunmedieret nekrotiserende myopati (IMNM) under eller efter behandling

med statiner, herunder rosuvastatin. IMNM er klinisk kendetegnet ved proksimal

muskelsvaghed og forhøjet serumkreatinkinase, hvilket vedbliver på trods af seponering af

statinbehandling.

I kliniske undersøgelser var der ikke tegn på øget påvirkning af skeletmuskulaturen hos det

lille antal patienter, der fik Crestor og anden samtidig behandling. Dog er der set en

stigning i incidensen af myositis og myopati hos patienter behandlet med andre HMG-

CoA-reduktasehæmmere sammen med fibrinsyrederivater inklusive gemfibrozil,

ciclosporin, nikotinsyre, azol-antifungalmidler, proteasehæmmere og makrolidantibiotika.

Gemfibrozil øger risikoen for myopati, når det gives sammen med nogle HMG-CoA-

reduktasehæmmere. Derfor bør kombinationen af Crestor og gemfibrozil undgås. Fordelen

ved yderligere sænkning af lipidniveauerne ved kombineret brug af Crestor og fibrater eller

niacin bør vægtes nøje mod den potentielle risiko ved disse kombinationer. Doser på

40 mg er kontraindiceret ved samtidig anvendelse af fibrat (se pkt. 4.5 og 4.8).

Crestor må ikke administreres samtidig med systemiske formuleringer af fusidinsyre eller

inden for 7 dage efter seponering af behandling med fusidinsyre. Hos patienter, hvor

anvendelse af systemisk fusidinsyre anses for nødvendigt, skal statinbehandlingen afbrydes

under hele fusidinsyrebehandlingens varighed. Der er rapporteret om rhabdomyolyse

(herunder nogle dødsfald) hos patienter, som fik fusidinsyre og statiner samtidig (se pkt.

4.5). Patienterne skal instrueres i straks at søge lægehjælp, hvis de oplever symptomer på

muskelsvaghed, smerter eller ømhed. Statinbehandlingen kan genstartes 7 dage efter sidste

dosis af fusidinsyre. Under særlige omstændigheder, hvor der er behov for forlænget

behandling med systemisk fusidinsyre, f.eks. til behandling af alvorlige infektioner, bør et

behov for samtidig behandling med Crestor og fusidinsyre kun overvejes fra sag til sag og

under nøje overvågning af en læge.

Crestor bør ikke anvendes hos patienter med en akut, alvorlig tilstand som tyder på

myopati eller ved prædisponering for udvikling af nyresvigt sekundært til rhabdomyolyse

(f.eks. sepsis, hypotension, større kirurgiske indgreb, traume, alvorlige metaboliske,

endokrine eller elektrolytforstyrrelser; eller ukontrollerede kramper).

Leverpåvirkninger

Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere bør Crestor anvendes med forsigtighed

hos patienter som indtager store mængder alkohol og/eller tidligere har haft leversygdom.

Der anbefales leverfunktionsmålinger før og 3 måneder efter behandlingsstart. Crestor bør

seponeres eller dosis reduceres ved vedvarende serumtransaminaser større end 3 gange den

øvre normale grænseværdi. Efter markedsføring er rapporteringshyppigheden for alvorlige

leverpåvirkninger (hovedsagelig i form af øgning i levertransaminaser) højere ved brug af

40 mg dosis.

Hos patienter med sekundær hyperkolesterolæmi forårsaget af hypothyreoidisme eller

nefrotisk syndrom, bør den underliggende sygdom behandles før behandling med Crestor

startes.

34538_spc.doc

Side 6 af 20

Race

Farmakokinetiske studier viser en øget eksponering hos asiatiske patienter sammenlignet

med kaukasiere (se pkt. 4.2, 4.3 og 5.2).

Protease-hæmmere

Der er observeret øget systemisk eksponering for rosuvastatin hos patienter, der får

rosuvastatin samtidigt med flere proteaseinhibitorer sammen med ritonavir. Både fordelen

ved lipidsænkning ved brug af Crestor til hiv-patienter, der får proteaseinhibitorer, og

potentialet for øgede rosuvastatinkoncentrationer i plasma ved indledning og optitrering af

Crestor-doser til patienter, som behandles med proteaseinhibitorer, bør tages i betragtning.

Samtidig brug af visse proteaseinhibitorer anbefales ikke, medmindre Crestor-dosis

justeres (se pkt. 4.2 og 4.5).

Lactoseintolerans

Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær

lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

Interstitiel lungesygdom

Sjældne tilfælde af interstitiel lungesygdom er blevet rapporteret ved brug af nogle statiner,

særlig ved langtidsbrug (se afsnit 4.8). Symptomer kan inkludere dyspnø, tør hoste og

forværring af den generelle helbredsstatus (træthed, vægttab og feber). Hvis der er

mistanke om, at en patient har udviklet interstitiel lungesygdom, skal statinbehandlingen

afbrydes.

Diabetes mellitus

Der er tegn på at statiner kan øge blodsukkeret og hos nogle patienter, med høj risiko for

udvikling af diabetes, kan medføre en grad af hyperglykæmi, hvor egentlig

diabetesbehandling er relevant. Denne risiko opvejes dog af statiners reduktion af den

vaskulære risiko, og bør derfor ikke være grund til seponering af statinbehandlingen.

Risikopatienter (fasteglukose 5,6 til 6,9 mmol/l, BMI > 30 kg/m

, forhøjede triglycerider,

forhøjet blodtryk i anamnesen) bør monitoreres både klinisk og biokemisk i henhold til

nationale retningslinjer.

I JUPITER-studiet var den rapporterede totale frekvens af diabetes mellitus 2,8 % i

rosuvastatingruppen og 2,3 % i placebogruppen, primært hos patienter med fasteglukose

fra 5,6 til 6,9 mmol/l.

Pædiatrisk population

Vurdering af lineær vækst (højde), vægt, BMI (Body Mass Index) og sekundære

indikationer på seksuel modning ifølge Tanner Stage hos pædiatriske patienter i alderen

6-17 år, som tager rosuvastatin, er begrænset til en 2-årig periode. Efter 2 års

forsøgsbehandling blev der ikke registreret nogen påvirkning af vækst, vægt, BMI eller

seksuel modning (se pkt. 5.1).

I et klinisk forsøg, hvor børn og unge fik rosuvastatin i 52 uger, blev der hyppigere

observeret stigninger i CK på mere end 10 gange øvre grænseværdi og muskelsymptomer

efter motion eller øget fysisk aktivitet end i kliniske forsøg med voksne (se pkt. 4.8).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

34538_spc.doc

Side 7 af 20

Virkning af samtidigt administrerede lægemidler på rosuvastatin

Transportproteininhibitorer: Rosuvastatin er et substrat for visse transportproteiner,

herunder leveroptagelsestransporteren OATP1B1 og efflux-transporteren BCRP. Samtidig

administration af Crestor og lægemidler, der er inhibitorer for disse transportproteiner, kan

medføre øgede rosuvastatinkoncentrationer i plasma og øget risiko for myopati (se pkt. 4.2,

4.4 og 4.5 Tabel 1).

Ciclosporin: Ved samtidig behandling med Crestor og ciclosporin var rosuvastatins AUC

værdier i gennemsnit 7 gange højere end hos raske frivillige (se Tabel 1). Crestor er

kontraindiceret hos patienter, der samtidig behandles med ciclosporin (se pkt. 4.3).

Samtidig administration påvirkede ikke ciclosporins plasmakoncentration.

Proteasehæmmere: Selvom den specifikke mekanisme for interaktionen er ukendt, kan

samtidig anvendelse af proteaseinhibitorer øge tilgængeligheden af rosuvastatin kraftigt (se

Tabel 1). I et farmakokinetisk studie var samtidig administration af 10 mg rosuvastatin og

et kombinationspræparat med to proteaseinhibitorer (300 mg atazanavir/ 100 mg ritonavir)

til raske frivillige forsøgspersoner associeret med en øgning af rosuvastatin AUC til ca. det

tredobbelte, mens Cmax blev ca. 7 gange større. Samtidig brug af Crestor og visse

proteaseinhibitorkombinationer kan gives efter nøje overvejelse af dosisjusteringer af

Crestor baseret på den forventede stigning i eksponering for rosuvastatin (se pkt. 4.2, 4.4

og 4.5 Tabel 1).

Gemfibrozil og andre lipidsænkende produkter: Samtidig behandling med Crestor og

gemfibrozil medførte en 2-foldig stigning i rosuvastatins C

og AUC (se pkt. 4.4).

På baggrund af data fra specifikke interaktionsstudier forventes der ingen farmakokinetisk

relevante interaktioner med fenofibrat, mens der kan indtræffe en farmakodynamisk

interaktion. Gemfibrozil, fenofibrater, andre fibrater og lipid sænkende doser (

eller

svarende til 1 g/dag) af niacin (nikotinsyre) øger risikoen for myopati, når det gives

sammen med HMG-CoA-reduktasehæmmere, sandsynligvis fordi de kan give myopati, når

de gives alene. Doser på 40 mg er kontraindiceret ved samtidig anvendelse af fibrater (se

pkt. 4.3 og 4.4). Disse patienter bør også starte på 5 mg dosis.

Ezetimib: Samtidig anvendelse af 10 mg Crestor og 10 mg ezetimib resulterede i en

stigning på 1,2 i AUC for rosuvastatin hos patienter med hyperkolesterolæmi (Tabel 1).

Ikke desto mindre kan en farmakodynamisk interaktion, i form af bivirkninger mellem

Crestor og ezetimib ikke udelukkes (se pkt. 4.4).

Antacida: Samtidig dosering af Crestor med en syreneutraliserende suspension af

aluminium og magnesiumhydroxid medførte et fald i rosuvastatins plasmakoncentration

med ca. 50 %. Dette blev mindsket, når antacida blev doseret 2 timer efter Crestor.

Den kliniske relevans af denne interaktion er ikke undersøgt.

Erythromycin: Samtidig anvendelse af Crestor og erythromycin medførte et fald på 20 %

i AUC og i et fald på 30 % i C

af rosuvastatin. Denne interaktion kan skyldes en øget

tarmmotilitet forårsaget af erythromycin.

Cytochrom P450 enzymer: Resultater fra in vitro og in vivo studier viser, at rosuvastatin

hverken inhiberer eller inducerer cytochrom P450 isoenzymer. Desuden fungerer

rosuvastatin kun i ringe grad som substrat for disse isoenzymer. Der forventes derfor ingen

34538_spc.doc

Side 8 af 20

interaktioner stammende fra cytochrom P450 medieret metabolisme. Der er ikke

observeret klinisk relevante interaktioner mellem rosuvastatin og enten fluconazol (en

hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4) eller ketoconazol (en hæmmer af CYP2A6 og

CYP3A4).

Interaktioner, der kræver dosisjustering af rosuvastatin (se også Tabel 1): I de

tilfælde, hvor det er nødvendigt at give Crestor samtidigt med andre lægemidler, der vides

at øge eksponeringen for rosuvastatin, bør der foretages dosisjustering af Crestor. Start

med en daglig dosis på 5 mg af Crestor, hvis den forventede stigning i eksponering (AUC)

er ca. det dobbelte eller højere. Den maksimale daglige dosis af Crestor skal justeres,

således at den forventede eksponering for rosuvastatin sandsynligvis ikke vil overstige

eksponeringen fra en daglig dosis på 40 mg Crestor taget uden interagerende lægemidler,

for eksempel en dosis på 20 mg Crestor sammen med gemfibrozil (en stigning på 1,9

gange), og en dosis på 10 mg Crestor sammen med kombinationen atazanavir/ritonavir (en

stigning på 3,1 gange).

Tabel 1. Virkning af samtidigt administrerede lægemidler på eksponering for

rosuvastatin (AUC, i faldende størrelsesorden) fra publicerede kliniske forsøg

Interagerende lægemiddel-dosis-

regimen

Rosuvastatin-dosisregimen

Ændring i

rosuvastatin AUC

*

Ciclosporin 75 mg BID til 200 mg BID,

6 måneder

10 mg OD, 10 dage

7,1 gange

Atazanavir 300 mg/ritonavir 100 mg

OD, 8 dage

10 mg, enkeltdosis

3,1 gange

Simeprevir 150 mg OD, 7 dage

10 mg, enkeltdosis

2,8 gange ↑

Lopinavir 400 mg/ritonavir 100 mg

BID, 17 dage

20 mg OD, 7 dage

2,1 gange

Clopidogrel 300 mg startdosis efterfulgt

af 75 mg efter 24 timer

20 mg, enkeltdosis

2 gange

Gemfibrozil 600 mg BID, 7 dage

80 mg, enkeltdosis

1,9 gange

Eltrombopag 75 mg OD, 5 dage

10 mg, enkeltdosis

1,6 gange

Darunavir 600 mg/ritonavir 100 mg

BID, 7 dage

10 mg OD, 7 dage

1,5 gange

Tipranavir 500 mg/ritonavir 200 mg

BID, 11 dage

10 mg, enkeltdosis

1,4 gange

Dronedaron 400 mg BID

Ikke tilgængelig

1,4 gange

Itraconazol 200 mg OD, 5 dage

10 mg, enkeltdosis

1,4 gange

Ezetimib 10 mg OD, 14 dage

10 mg, OD, 14 dage

1,2 gange

Fosamprenavir 700 mg/ritonavir

100 mg BID, 8 dage

10 mg, enkeltdosis

Aleglitazar 0,3 mg, 7 dage

40 mg, 7 dage

Silymarin 140 mg TID, 5 dage

10 mg, enkeltdosis

Fenofibrat 67 mg TID, 7 dage

10 mg, 7 dage

34538_spc.doc

Side 9 af 20

Rifampin 450 mg OD, 7 dage

20 mg, enkeltdosis

Ketoconazol 200 mg BID, 7 dage

80 mg, enkeltdosis

Fluconazol 200 mg OD, 11 dage

80 mg, enkeltdosis

Erythromycin 500 mg QID, 7 dage

80 mg, enkeltdosis

Baicalin 50 mg TID, 14 dage

20 mg, enkeltdosis

Data anført som x ganges ændring repræsenterer et simpelt forhold mellem samtidig administration og

rosuvastatin alene. Data anført som % ændring repræsenterer % forskel i forhold til rosuvastatin alene.

En stigning er anført som “

”, ingen ændring som “

”, et fald som “

”.

Der er udført flere interaktionsstudier med forskellige Crestor-doser; tabellen viser det mest signifikante

forhold

OD = én gang dagligt; BID = to gange dagligt; TID = tre gange dagligt; QID = fire gange dagligt

Virkning af rosuvastatin på samtidigt administrerede lægemidler

Vitamin K-antagonister: Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere kan initiering af

behandling eller dosisoptitrering med Crestor hos patienter som samtidig behandles med

vitamin K-antagonister (f.eks. warfarin eller andre coumarin-antikoagulantia) resultere i en

stigning i International Normaliseret Ratio (INR). Seponering eller nedtitrering af Crestor

kan resultere i et fald i INR. I sådanne situationer bør passende monitorering af INR

foranstaltes.

Peroral antikonception/hormonsubstitutionsbehandling: Samtidig anvendelse af

Crestor og et peroralt antikonceptivum medførte en stigning i ethinylestradiols og

norgestrels AUC på henholdsvis 26 % og 34 %.

Disse øgede plasmaniveauer bør tages i betragtning, når dosis af peroral antikonceptiva

fastsættes. Der foreligger ingen farmakokinetiske data fra personer, som har taget Crestor

og hormonsubstitutionsbehandling samtidig, og derfor kan en lignende effekt ikke

udelukkes. Dog har kombinationen været udbredt hos kvinder i de kliniske undersøgelser

og var her veltolereret.

Andre lægemidler:

Digoxin: På baggrund af data fra specifikke interaktionsstudier forventes der ingen klinisk

relevante interaktioner med digoxin.

Fusidinsyre: Der er ikke udført interaktionsstudier med rosuvastatin og fusidinsyre.

Risikoen for myopati, herunder rhabdomyolyse, kan være forhøjet ved samtidig

administration af systemisk fusidinsyre med statiner. Mekanismen i denne interaktion

(uanset om det er farmakodynamisk eller farmakokinetisk eller begge) er endnu ikke kendt.

Der er rapporteret om rhabdomyolyse (herunder nogle dødsfald) hos patienter, som fik

denne kombination.

Hvis behandling med systemisk fusidinsyre er nødvendig, skal behandlingen med Crestor

afbrydes under hele fusidinsyrebehandlingens varighed. Se også pkt. 4.4.

Pædiatrisk population: Interaktionsstudier er kun udført hos voksne. Omfanget af

interaktioner i den pædiatriske population er ikke kendt.

4.6

Graviditet og amning

34538_spc.doc

Side 10 af 20

Crestor er kontraindikeret under graviditet og amning.

Kvinder i den fødedygtige alder bør anvende passende antikonception.

Da kolesterol og andre produkter fra kolesterolbiosyntesen er essentielle for fosterets

udvikling er den potentielle risiko ved hæmning af HMG-CoA-reduktase større end

fordelene ved behandling under graviditet. Dyrestudier giver begrænset bevis på

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Hvis en patient bliver gravid under anvendelse af

Crestor, skal behandlingen seponeres med det samme.

Rosuvastatin udskilles i mælken hos rotter. Det vides ikke, om det udskilles i mælken hos

mennesker (se pkt. 4.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ingen mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af Crestors indflydelse på evnen til at føre bil eller

betjene maskiner. Baseret på dets farmakodynamiske egenskaber er det usandsynligt at

Crestor påvirker denne evne. Der bør tages hensyn til, at der kan forekomme svimmelhed

under behandling.

4.8

Bivirkninger

Crestors bivirkninger er generelt milde og forbigående. I kontrollerede kliniske

undersøgelser måtte færre end 4 % af de patienter, som fik Crestor, udgå af

undersøgelserne på grund af bivirkninger.

Bivirkningstabel

Følgende tabel, som er baseret på data fra kliniske studier og omfattende erfaring opnået

efter markedsføring, viser bivirkningsprofilen for rosuvastatin. De nedenfor angivne

bivirkninger er klassificeret efter hyppighed og systemorganklasse.

Hyppigheden af bivirkningerne opdeles efter følgende konvention: Almindelig (

1/100 til

<1/10), ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100), sjælden (

1/10.000 til <1/1.000), meget

sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 2. Bivirkninger baseret på data fra kliniske studier og erfaring efter

markedsføring

Systemorgan-

klasse

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

Blod og

lymfesystem

Trombocytopeni

Immunsystemet

Overfølsomheds-

reaktioner, inkl.

angioødem

Det endokrine

system

Diabetes

mellitus

Psykiske

forstyrrelser

Depression

Nervesystemet

Hovedpine

Svimmelhed

Polyneuropati

Hukommelses-

Perifer

neuropati

Søvn-

34538_spc.doc

Side 11 af 20

Systemorgan-

klasse

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

forstyrrelser

(inkl. insomni

og mareridt)

Luftveje, thorax

og mediastinum

Hoste

Dyspnø

Mave-tarm-

kanalen

Obstipation

Kvalme

Abdominale

smerter

Pancreatitis

Diarré

Lever og

galdeveje

Forhøjede hepatiske

transaminaser

Gulsot

Hepatitis

Hud og

subkutane væv

Kløe

Udslæt

Urticaria

Stevens-

Johnson

syndrom

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Myalgi

Myopati (inkl.

myositis)

Rhabdomyolyse

Artralgi

Senelidelser,

der undertiden

kompliceres af

sene-

sprængning

Immun-

medieret

nekrotiserende

myopati

Nyrer og

urinveje

Hæmaturi

Det

reproduktive

system og

mammae

Gynækomasti

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrationss

tedet

Asteni

Ødem

Frekvensen vil afhænge af tilstedeværelse eller fravær af risikofaktorer (fasteglukose ≥ 5,6 mmol/L, BMI >30 kg/m

forhøjede triglycerider, forhøjet blodtryk i anamnesen).

Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere er der tendens til at

bivirkningshyppigheden er dosisafhængig.

Nyrepåvirkninger: Der er observeret proteinuri (påvist ved sticktest og hovedsagelig

tubulær af oprindelse) hos patienter behandlet med Crestor. Skift i urinprotein fra “ingen”

eller “spor” til “++” eller mere på et tidspunkt under behandling med 10 og 20 mg sås hos

1 % af patienterne og hos ca. 3 % af patienterne med 40 mg. En mindre stigning i skift fra

“ingen” eller “spor” til ”+” blev observeret med dosis på 20 mg. I de fleste tilfælde

34538_spc.doc

Side 12 af 20

reduceres eller forsvinder proteinuri spontant ved fortsat behandling. Gennemgang af data

fra kliniske forsøg og erfaring efter markedsføring har til dato ikke vist kausal

sammenhæng mellem proteinuri og akut eller progressiv nyresygdom.

Hæmaturia er observeret hos patienter behandlet med Crestor og kliniske forsøgsdata viser

at forekomsten er lav.

Skeletmuskulaturpåvirkninger: Der er rapporteret om påvirkninger af

skeletmuskulaturen, f.eks. myalgi, myopati (inklusive myositis) og sjældent

rhabdomyolyse med og uden akut nyresvigt, hos individer behandlet med Crestor

uafhængig af dosis, men specielt med doser > 20 mg.

Hos patienter behandlet med rosuvastatin er der set en dosisafhængig øgning i CK-

niveauer; de fleste tilfælde var milde, asymptomatiske og forbigående. Hvis CK-niveauer

er forhøjede (

5xULN) bør behandlingen afbrydes (se pkt. 4.4).

Leverpåvirkning: Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere er der hos et lille antal

patienter behandlet med rosuvastatin, set en dosis relateret stigning i transaminaser; de

fleste tilfælde var milde, asymptomatiske og forbigående.

Følgende bivirkninger er rapporteret ved brug af nogle statiner:

Seksuel dysfunktion

Sjældne tilfælde af interstitiel lungesygdom, særlig ved langtidsbrug (se afsnit 4.4)

Rapporteringshyppigheden for rhabdomyolyse, alvorlige nyrepåvirkninger og alvorlige

leverpåvirkninger (hovedsagelig i form af øgning i levertransaminaser) er højere ved brug

af 40 mg dosis.

Pædiatrisk population: En højere frekvens af kreatinkinase over 10 x øvre grænseværdi

og muskelsymptomer efter motion eller øget fysisk aktivitet blev observeret hyppigere i et

52-ugers klinisk forsøg med børn og unge end hos voksne (se pkt. 4.4). I andre henseender

var sikkerhedsprofilen for rosuvastatin den samme hos børn og unge som hos voksne.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der findes ingen særlig behandling ved overdosering. I tilfælde af overdosering bør

patienten behandles symptomatisk og de nødvendige understøttende forholdsregler

institueres. Leverfunktion og CK-niveauer bør monitoreres. Det er usandsynligt, at

hæmodialyse har en gavnlig virkning.

4.10

Udlevering

34538_spc.doc

Side 13 af 20

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk gruppe: HMG-CoA-reduktasehæmmere.

ATC kode: C10 A A07

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Rosuvastatin er en selektiv og kompetitiv inhibitor af HMG-CoA-reduktase, det

hastighedsbegrænsende enzym som omdanner 3-hydroxy-3-methylglutaryl coenzym A til

mevalonat, et forstadie til kolesterol. Rosuvastatins primære virkningsted er leveren,

målorganet for kolesterolsænkning.

Rosuvastatin øger antallet af lever-LDL receptorer på celleoverfladen og fremmer dermed

optagelse og katabolisering af LDL og det hæmmer syntesen af VLDL i leveren, hvorved

det totale antal af VLDL og LDL partikler reduceres.

Farmakodynamisk virkning

Crestor reducerer forhøjet LDL-kolesterol, total kolesterol og triglycerider og øger HDL-

kolesterol. Det sænker også ApoB, nonHDL-C, VLDL-C, VLDL-TG og øger ApoA-I (se

tabel 3). Crestor sænker også forholdene LDL-C/HDL-C, total C/HDL-C og nonHDL-

C/HDL-C samt ApoB/ApoA-I.

Tabel 3: Dosisrespons

hos patienter med primær hyperkolesterolæmi (type IIa og IIb)

(justeret gennemsnitsændring fra baseline i procent).

Dosis

Antal

LDL-

C

Total-

C

HDL-

C

TG

nonHDL-

C

ApoB

ApoA

-I

Placebo

Terapeutisk effekt opnås inden for 1 uge efter behandlingens start og 90 % af maksimum

respons opnås på 2 uger. Maksimum respons opnås normalt på 4 uger og opretholdes

derefter.

Klinisk virkning og sikkerhed

Crestor er effektiv hos voksne med hyperkolesterolæmi med eller uden

hypertriglyceridæmi uafhængig af race, køn og alder samt i specielle grupper som f.eks

diabetikere eller patienter med familiær hyperkolesterolæmi.

34538_spc.doc

Side 14 af 20

Poolet fase III-data har vist, at Crestor er effektiv til behandling af størstedelen af patienter

med type IIa- og IIb-hyperkolesterolæmi (gennemsnitsbaseline LDL-C ca. 4,8 mmol/l) til

anerkendte European Atherosclerosis Society guideline-mål (EAS; 1998); ca. 80 % af de

patienter, som blev behandlet med Crestor 10 mg, nåede EAS målet for LDL-C niveauer

3 mmol/l).

I en stor undersøgelse af patienter med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi fik

435 individer Crestor fra 20 mg til 80 mg i et force-titreringsdesign. Samtlige doser viste

en gavnlig virkning på lipidparametre og behandlingsmål. Efter titrering til en daglig dosis

på 40 mg (12 ugers behandling) var LDL-C reduceret med 53 %. Treogtredive procent

(33 %) af patienterne nåede EAS guideline-målene for LDL-C niveauer (

3 mmol/l).

I et force-titrerings open label-studie blev 42 patienter (herunder 8 pædiatriske patienter)

med homozygot familiær hyperkolesterolæmi evalueret for deres respons på 20-40 mg

Crestor. I den samlede population var middel LDL-C reduktionen på 22 %.

I kliniske undersøgelser med et begrænset antal patienter har Crestor vist en additiv effekt i

sænkning af triglycerider ved kombination med fenofibrat og i øgning af HDL-C niveauer i

kombination med niacin (se pkt. 4.4).

I et multi-center, dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret klinisk studie (METEOR), blev

984 patienter mellem 45 og 70 år og med lav risiko for koronar hjertesygdom (defineret

som Framingham risiko <10 % over 10 år), med et gennemsnitlig LDL-C på 4.0 mmol/l

(154,5 mg/dL), men med subklinisk atherosklerose (påvist ved Carotid Intima Media

Thickness) randomiseret til 40 mg rosuvastatin en gang daglig eller placebo i 2 år.

Sammenlignet med placebo nedsatte rosuvastatin signifikant hastigheden af progressionen

af den maksimale CIMT for de 12 carotide arterie segmenter med -0,0145 mm/år [95 %

konfidensinterval – 0,0196, -0,0093; p<0,0001]. Ændringen fra baseline var -0,0014 mm/år

(-0.12 %/år (ikke signifikant)) for rosuvastatin sammenlignet med en progression på

+0,0131 mm/år (1.12 %/år (p<0,0001)) for placebo. Der er endnu ikke demonstreret en

direkte korrelation mellem nedsættelse af CIMT og reduktion af risikoen for

kardiovaskulære hændelser. Populationen som blev undersøgt i METEOR er i

lavrisikogruppen for koronar hjertesygdom og repræsenterer ikke målpopulationen for

Crestor 40 mg. En dosis på 40 mg bør kun ordineres til patienter med svær

hyperkolesterolæmi og med høj risiko for hjertekarsygdom (se pkt. 4.2).

I JUPITER-forsøget (Justification for the Use of Statins in Primary Prevention: An

Intervention Trial Evaluating Rosuvastatin) blev effekten af rosuvastatin på forekomsten af

større aterosklerotiske kardiovaskulære hændelser vurderet hos 17.802 mænd (≥ 50 år) og

kvinder (≥ 60 år).

Studiets deltagere blev randomiseret til placebo (n=8901) eller rosuvastatin 20 mg en gang

dagligt (n=8901), og de blev fulgt i gennemsnitligt 2 år.

Koncentrationen af LDL-kolesterol blev reduceret med 45 % (p<0,001) i

rosuvastatingruppen sammenlignet med placebogruppen.

I en post-hoc-analyse af en undergruppe af forsøgspersoner med høj risiko, en

Framingham-risikoscore ved baseline på > 20 %, (1.558 forsøgspersoner) var der en

signifikant reduktion i det kombinerede endpoint af kardiovaskulær død, slagtilfælde og

34538_spc.doc

Side 15 af 20

myokardieinfarkt (p=0,028) ved rosuvastatinbehandling i forhold til placebo. Den absolutte

risikoreduktion i hændelseshyppigheden pr. 1.000 patientår var 8,8. Den samlede mortalitet

var uændret i denne højrisikogruppe (p=0,193). I en post-hoc-analyse af en undergruppe af

højrisko-forsøgspersoner (i alt 9.302 forsøgspersoner) med en SCORE-risikoscore ved

baseline på > 5 % (ekstrapoleret for at inkludere forsøgspersoner over 65 år) var der en

signifikant reduktion i det kombinerede endpoint af kardiovaskulær død, slagtilfælde og

myokardieinfarkt (p=0,0003) ved rosuvastatinbehandling i forhold til placebo. Den

absolutte risikoreduktion af hændelseshyppigheden var 5,1 pr. 1.000 patientår. Den

samlede mortalitet var uændret i denne højrisikogruppe (p=0,076).

I JUPITER-studiet ophørte 6,6 % af rosuvastatin- og 6,2 % af placeboforsøgspersoner med

at bruge forsøgsmedicinen på grund af en uønsket hændelse. De mest almindelige

uønskede hændelser, der førte til seponering af behandlingen, var: myalgi (0,3 %

rosuvastatin, 0,2 % placebo), mavesmerter (0,03 % rosuvastatin, 0,02 % placebo) og

udslæt (0,02 % rosuvastatin, 0,03 % placebo). De mest almindelige uønskede hændelser,

der forekom med samme eller højere hyppighed end ved placebo-behandling, var

urinvejsinfektion (8,7 % rosuvastatin, 8,6 % placebo), nasofaryngit (7,6 % rosuvastatin,

7,2 % placebo), rygsmerter (7,6 % rosuvastatin, 6,9 % placebo) og myalgi (7,6 %

rosuvastatin, 6,6 % placebo).

Pædiatrisk population

I et dobbelblindt, randomiseret, placebo-kontrolleret 12-ugers multicenterstudie (n=176,

97 drenge og 79 piger), efterfulgt af en 40-ugers (n=173, 96 drenge og 77 piger) open-label

dosistitreringsfase for rosuvastatin, fik patienter i alderen 10-17 år (Tanner Stage II-V,

kvinder mindst ét år efter menarche) med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi

rosuvastatin 5, 10 eller 20 mg eller placebo dagligt i 12 uger, hvorefter alle fik rosuvastatin

dagligt i 40 uger. Ved inklusionen i forsøget var ca. 30 % af patienterne 10-13 år og ca.

17 %, 18 %, 40 % og 25 % var henholdsvis på Tanner Stage II, III, IV og V.

LDL-C var reduceret med 38,3 %, 44,6 % og 50,0 % ved henholdsvis rosuvastatin 5, 10 og

20 mg sammenlignet med 0,7 % ved placebo.

Efter den 40-ugers open-label-titrering til måldosis ved doser på op til maksimalt 20 mg én

gang dagligt havde 70 ud af 173 patienter (40,5 %) opnået LDL-C-målet på under

2,8 mmol/l.

Efter 52 ugers forsøgsbehandling blev der ikke registreret nogen påvirkning af vækst,

vægt, BMI eller seksuel modning (se pkt. 4,4). Dette studie (n=176) egnede sig ikke til

sammenligning af sjældne uønskede hændelser.

Rosuvastatin blev også undersøgt hos 198 børn i alderen 6 til 17 år (88 drenge og

110 piger, Tanner stage ≤ II-V) med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi i et 2-årigt

studie med åben behandling og titrering til måldosis. Startdosis til alle patienter var 5 mg

rosuvastatin én gang dagligt. Patienter i alderen 6 til 9 år (n = 64) kunne titreres til en

maksimal dosis på 10 mg én gang dagligt, og patienter i alderen 10 til 17 år (n = 134) til en

maksimal dosis på 20 mg én gang dagligt.

Efter 24 måneders behandling med rosuvastatin var den gennemsnitlige, procentvise

reduktion i LDL-C i forhold til baseline -43 % (baseline: 236 mg/dl, måned 24:

133 mg/dl). De gennemsnitlige, procentvise reduktioner i LDL-C i forhold til baseline var

henholdsvis -43 % (baseline: 234 mg/dl, måned 24: 124 mg/dl), -45 % (baseline:

34538_spc.doc

Side 16 af 20

234 mg/dl, 124 mg/dl) og -35 % (baseline: 241 mg/dl, måned 24: 153 mg/dl) i

aldersgrupperne 6 til <10, 10 til <14 og 14 til <18.

Rosuvastatin 5 mg, 10 mg og 20 mg medførte også statistisk signifikante gennemsnitlige

ændringer i forhold til baseline hvad angik følgende sekundære lipid- og

lipoproteinvariable: HDL-C, TC, non-HDL-C, LDL-C/HDL-C, TC/HDL-C, TG/HDL-C,

non-HDL-C/HDL-C, ApoB, ApoB/ApoA-1. Disse ændringer var alle i retning af forbedret

lipidrespons og blev fastholdt over 2 år.

Der blev ikke observeret nogen indvirkning på vækst, vægt, BMI eller seksuel modning

efter 24 måneders behandling (se pkt. 4.4).

Rosuvastatin blev undersøgt i et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret,

overkrydsnings- og multicenterstudie med 20 mg én gang dagligt versus placebo hos 14

børn og unge (i alderen fra 6 til 17 år) med homozygot familiær hyperkolesterolæmi.

Studiet omfattede en 4-ugers kostkontrolleret optrapningsfase, hvor patienterne blev

behandlet med rosuvastatin 10 mg, en overkrydsningsfase, der bestod af en

behandlingsperiode på 6 uger med rosuvastatin 20 mg med en forudgående eller

efterfølgende 6-ugers behandlingsperiode med placebo, og en 12-ugers

vedligeholdelsesfase, hvor alle patienter blev behandlet med rosuvastatin 20 mg. De

patienter, som var i ezetimib- eller aferesebehandling ved studiets start, fortsatte denne

behandling under hele studiet.

Der blev observeret en statistisk signifikant (p=0,005) reduktion i LDL-C (22,3 %,

85,4 mg/dl eller 2,2 mmol/l) efter 6 ugers behandling med rosuvastatin 20 mg versus

placebo. Der blev observeret statistisk signifikante reduktioner i Total-C (20,1 %,

p=0,003), nonHDL-C (22,9 %, p=0,003) og ApoB (17,1 %, p=0,024). Der blev også set

reduktioner i TG, LDL-C/HDL-C, Total-C/HDL-C, nonHDL-C/HDL-C og ApoB/ApoA-1

efter 6 ugers behandling med rosuvastatin 20 mg versus placebo. Reduktionen i LDL-C

efter 6 ugers behandling med rosuvastatin 20 mg efter 6 ugers behandling med placebo

blev opretholdt igennem 12 ugers kontinuerlig behandling.

Hos de 7 evaluerbare børn og unge patienter (i alderen fra 8 til 17 år) fra det åbne studie

med tvunget titrering med homozygot familiær hyperkolesterolæmi (se ovenfor), var den

procentvise reduktion i LDL-C (21,0 %), Total-C (19,2 %) og non-HDL-C (21,0 %) fra

baseline efter 6 ugers behandling med rosuvastatin 20 mg konsistent med det, der blev

observeret i det nævnte studie med børn og unge med homozygot familiær

hyperkolesterolæmi.

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge

resultaterne af studier med rosuvastatin i alle undergrupper af den pædiatriske population

ved behandling af homozygot familiær hyperkolesterolæmi, primær kombineret (blandet)

dyslipidæmi og ved forebyggelse af kardiovaskulære hændelser (se pkt. 4.2 for information

om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption: Maksimale plasmakoncentrationer af rosuvastatin opnås ca. 5 timer efter

peroral administration. Den absolutte biotilgængelighed er ca. 20 %.

34538_spc.doc

Side 17 af 20

Fordeling: Rosuvastatin optages hovedsagelig af leveren, det primære organ for

kolesterolsyntese og LDL-C clearance. Rosuvastatins distributionsvolumen er ca. 134 L.

Rosuvastatin er bundet ca. 90 % til plasmaproteiner, hovedsagelig til albumin.

Metabolisme: Rosuvastatin undergår begrænset metabolisering (ca. 10 %). In vitro-

metabolisme undersøgelser med humane hepatocytter indikerer, at rosuvastatin er et ringe

substrat for cytochrom P450-baseret metabolisme. Det var fortrinsvis CYP2C9, som var

involveret og 2C19, 3A4 og 2D6 i mindre grad. De identificerede hovedmetabolitter er N-

desmethyl- og laktonmetabolitterne.

N-desmethyl-metabolitten er ca. halvt så aktiv som rosuvastatin, hvorimod laktonformen

betragtes som klinisk inaktiv. Rosuvastatin tegner sig for mere end 90 % af den

cirkulerende HMG-CoA-reduktaseaktivitet.

Elimination: Ca. 90 % af rosuvastatin dosis udskilles uomdannet i fæces (bestående af

absorberet og uabsorberet stof) og den resterende del i urinen. Ca. 5 % udskilles

uomdannet i urinen. Plasmaudskillelseshalveringstiden er ca. 19 timer.

Plasmaudskillelseshalveringstiden stiger ikke ved højere doser. Den geometriske

middelplasmaclearance er ca. 50 liter/time (variationskoefficient 21,7 %). Som med andre

HMG-CoA-reduktasehæmmere involverer rosuvastatins leveroptagelse

membrantransporteren OATP-C. Denne transporter er vigtig for rosuvastatins

leverelimination.

Linearitet/non-linearitet: Rosuvastatins systemiske eksponering stiger proportionelt med

dosis. Der ses ingen ændringer i farmakokinetiske parametre efter gentagne daglige doser.

Særlige populationer:

Alder og køn: Alder og køn har ingen klinisk relevant effekt på rosuvastatins

farmakokinetik hos voksne. Eksponeringen hos børn og unge med heterozygot familiær

hyperkolesterolæmi synes at være den samme eller lavere end hos voksne patienter med

dyslipidæmi (se ”Pædiatrisk population” herunder).

Race: Farmakokinetiske studier viser en ca. fordoblet stigning i gennemsnitlig AUC og

hos asiatiske patienter (japanere, kinesere, filippinere, vietnamesere og koreanere)

sammenlignet med kaukasiere; Asiatiske indere viser en ca. 1,3 gange stigning i

gennemsnitlig AUC og Cmax. En farmakokinetisk populationsanalyse viste ikke nogen

klinisk relevant farmakokinetisk forskel blandt kaukasiere og sorte grupper.

Nyreinsufficiens: I en undersøgelse hos individer med varierende grad af

nyresinsufficiens, havde mild til moderat nyresygdom ingen indflydelse på rosuvastatins

eller N-desmethyl-metabolittens plasmakoncentration. Hos individer med svær

nyreinsufficiens (CrCl < 30 ml/min) sås en 3-foldig stigning i plasmakoncentration og en

9-foldig stigning i koncentrationen af N-desmethyl-metabolitten sammenlignet med raske

frivillige. Rosuvastatins steady state-plasmakoncentrationer hos patienter i hæmodialyse

var ca. 50 % større sammenlignet med raske frivillige.

Leverinsufficiens: I en undersøgelse hos individer med varierende grad af

leverinsufficiens, sås intet tegn på en øget eksponering af rosuvastatin hos individer med

Child-Pugh score på 7 eller derunder. Dog viste to individer med Child-Pugh-score på 8 og

9 en stigning i systemisk eksponering, som var mindst fordoblet sammenlignet med

34538_spc.doc

Side 18 af 20

individer med lavere Child-Pugh-score. Der er ingen erfaring hos individer med Child-

Pugh-score over 9.

Genetiske polymorfismer: Fordeling af HMG-CoA-reduktasehæmmere, inklusive

rosuvastatin, involverer OATP1B1- og BCRP-transportproteiner. Hos patienter med

SLCO1B1 (OATP1B1)- og/eller ABCG2 (BCRP)-genetiske polymorfismer er der risiko

for forhøjet rosuvastatineksponering. Individuelle polymorfismer af SLCO1B1 c.521CC og

ABCG2 c.421AA er forbundet med en højere rosuvastatineksponering (AUC)

sammenlignet med SLCO1B1 c.521TT- eller ABCG2 c.421CC-genotyperne. Denne

specifikke genotypning er ikke fastslået i klinisk praksis, men det anbefales, at patienter, som

vides at have disse typer polymorfismer, behandles med en lavere daglig dosis Crestor.

Pædiatrisk population: To farmakokinetiske studier med rosuvastatin (givet som

tabletter) hos pædiatriske patienter i alderen 10-17 år og 6-17 år med heterozygot familiær

hyperkolesterolæmi (i alt 214 patienter) viste, at eksponeringen hos pædiatriske patienter

tilsyneladende er sammenlignelig med eller lavere end eksponeringen hos voksne

patienter. Rosuvastatineksponeringen var forudsigelig med hensyn til dosis og tid over en

2-årig periode.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, genotoksicitet og karcinogenicitetspotentiale. Specifikke

tests for påvirkning af hERG er ikke blevet undersøgt. Bivirkninger, som ikke blev set i

kliniske studier, men som blev set hos dyr ved eksponeringsniveauer lignende kliniske

eksponeringsniveauer, var følgende: I gentagen-dosis toksicitetsstudier blev der observeret

histopatologiske leverforandringer, som sandsynligvis skyldes den farmakologiske

virkning af rosuvastatin, hos mus og rotter og i mindre grad hos hunde med påvirkning af

galdeblæren, men ikke hos aber. Derudover blev der, ved højere doser, observeret

testikeltoksicitet hos aber og hunde. Reproduktionstoksicitet var evident hos rotter ved

maternelt toksiske doser, hvor systemiske eksponeringer var adskillige gange højere end

det terapeutiske eksponeringsniveau, med reducerede kuldstørrelser, kuldvægt og

overlevelse af ungerne.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Lactose monohydrat

Mikrokrystallinsk cellulose

Calciumphosphat

Crospovidon

Magnesiumstearat

Tabletovertræk:

Lactosemonohydrat

Hypromellose

Triacetin

Titaniumdioxid (E 171)

Gul jernoxid (E172) (5 mg tablet)

34538_spc.doc

Side 19 af 20

Rød jernoxid (E 172) (10 mg, 20 mg og 40 mg tablet)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Blister: Opbevares ved temperaturer under 30 °C. Opbevares i den originale emballage for

at beskytte mod fugt.

HDPE-beholder: Opbevares ved temperaturer under 30 °C. Beholderen skal holdes tæt

lukket for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

5mg, 10 mg, 20 mg og 40 mg:

Blister af aluminium laminat/aluminium folie 7, 14, 15, 20, 28, 30, 42, 50, 56, 60, 84, 90,

98 og 100 tabletter

HDPE-beholder: 30 og 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer

7.

INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

AstraZeneca A/S

Arne Jacobsens Allé 13

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

5 mg: 36993

10 mg: 34536

20 mg: 34537

40 mg: 34538

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

24. marts 2003

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

20. februar 2017

34538_spc.doc

Side 20 af 20