Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)
15-01-2021
07-12-2020
DE/H/5283_II_186
Indlægsseddel: Information til brugeren
Copaxone injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte 20 mg/ml
glatirameracetat
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give
lægemiddel til andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer,
som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som
ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.
Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at bruge Copaxone
Sådan skal du bruge Copaxone
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Copaxone er et lægemiddel, som anvendes til behandling af attakvise former af multipel sclerose
(MS). Det modificerer den måde, hvorpå din krops immunsystem fungerer, og det er klassificeret som
et immunmodulerende middel.
Symptomerne ved MS antages at skyldes en defekt i kroppens immunsystem. Dette medfører pletvise
betændelseslignende tilstande i hjerne og rygmarv.
Copaxone bruges til at reducere antallet af attakker af MS. Det er ikke påvist, at behandling med
Copaxone har effekt på MS uden attakker eller næsten ingen attakker. Copaxone har muligvis ingen
virkning på varigheden af et attak eller på, hvordan du er påvirket under et attak.
Copaxone bruges til behandling af patienter, som kan gå uden hjælp.
Copaxone kan også bruges til patienter, som for første gang har oplevet symptomer, som indikerer en
høj risiko for udvikling af MS. Din læge vil udelukke andre årsager, som kunne forklare disse
symptomer, før du får behandlingen.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering angivet i denne information. Følg altid
lægens anvisning.
2.
Det skal du vide, før du begynder at bruge Copaxone
Brug ikke Copaxone, hvis du:
er allergisk over for det aktive stof eller det andet indholdsstof i Copaxone (angivet i punkt 6)
DE/H/5283_II_186
Advarsler og forsigtighedsregler
Inden behandling med Copaxone skal du tale med lægen eller apotekspersonalet,
hvis du har problemer med nyrerne eller problemer med hjertet, da du måske skal have taget
regelmæssige prøver eller have foretaget undersøgelser.
hvis du har eller har haft problemer med leveren (inkl. leverproblemer på grund af
alkoholindtag).
Børn
Copaxone må ikke bruges til børn under 12 år.
Ældre
Copaxone er ikke blevet specielt undersøgt til behandling af ældre. Spørg din læge til råds.
Brug af andre lægemidler sammen med Copaxone
Fortæl det altid til lægen eller på apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har
brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal
du spørge din læge til råds om Copaxone-behandling under graviditet og/eller amning.
Trafik og arbejdssikkerhed
Copaxones eventuelle påvirkning af evnen til at køre bil og betjene maskiner er ikke påvist.
3.
Sådan skal du bruge Copaxone
Brug altid lægemidlet nøjagtig efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller
apotekspersonalet.
Den anbefalede daglige dosis til voksne og unge over 12 år er 1 fyldt injektionssprøjte (20 mg
glatirameracetat) givet som en injektion under huden (subkutant).
Det er meget vigtigt at injicere Copaxone korrekt:
Kun i vævet under huden (subkutan brug) (se ”Brugsanvisning”).
I den dosis, din læge har angivet. Tag kun den dosis, din læge har angivet.
Du må aldrig bruge den samme sprøjte mere end en gang. Al ubrugt medicin eller spild skal
kasseres.
Du må ikke blande Copaxone eller bruge det samtidig med andre produkter.
Hvis opløsningen indeholder partikler, må du ikke bruge den. Tag en ny sprøjte.
Den første gang du bruger Copaxone, vil du få fuldstændige instruktioner og blive vejledt af en læge
eller sygeplejerske. De vil være hos dig, mens du giver dig selv injektionen og en halv time derefter
for at sikre, at du ikke får problemer.
Brugsanvisning
Læs disse instruktioner meget omhyggeligt, før du bruger Copaxone.
Før injektion, skal du sikre dig, at du har alt det, du skal bruge:
En blister med én Copaxone fyldt injektionssprøjte
Kanyleboks til brugte kanyler og sprøjter
Til hver injektion: Udtag kun en enkelt blister med en fyldt injektionssprøjte fra pakningen.
Opbevar de resterende sprøjter i kartonen.
Hvis dine injektionssprøjter har været opbevaret i køleskab, skal du tage blisteren med
sprøjten ud mindst 20 minutter før, du vil injicere medicinen, så den kan blive varmet op til
stuetemperatur.
DE/H/5283_II_186
Vask dine hænder grundigt med vand og sæbe.
Hvis du ønsker at foretage injektionen ved hjælp af en autoinjektor, kan CSYNC-autoinjektoren
anvendes til Copaxone. CSYNC-autoinjektor er kun godkendt til brug sammen med Copaxone og er
ikke blevet testet i kombination med andre produkter. Se vejledning for brug, som udleveres sammen
med CSYNC-autoinjektoren.
Vælg injektionssted inden for områderne vist på tegningerne nedenfor.
Der er syv mulige injektionsområder på kroppen:
Område 1: Maven omkring om navlen. Undgå området tæt ved navlen (5 cm rundt om
navlen).
Område 2 og 3: Lårene (over knæene).
Område 4, 5 6 og 7: bag på overarmene og øverste del af hoften (under taljen).
Inden for hvert injektionsområde kan der injiceres flere steder. Vælg et nyt injektionssted hver dag.
Dette vil nedsætte risikoen for irritation eller smerter på injektionsstedet. Skift mellem
injektionsområderne, og skift også mellem injektionsstederne inden for et område. Anvend ikke
samme injektionssted hver gang.
Bemærk: Du må ikke injicere i et område, som er smertefuldt eller misfarvet, eller hvor du kan
mærke faste knuder eller buler. Du bør have en plan for at variere injektionssted og føre dagbog over
dette. På visse steder af kroppen kan du have vanskeligt ved at injicere dig selv (f.eks. bag på armene),
her kan du have brug for hjælp.
Sådan injicerer du Copaxone:
Tag sprøjten ud af blisteren ved at trække bagsiden af blisteren af.
DE/H/5283_II_186
Tag kanylehætten af. Tag ikke kanylehætten af med munden eller tænderne.
Løft forsigtigt huden op mellem tommel- og pegefinger med den frie hånd (Figur 1).
Før kanylen ind i huden som vist i Figur 2.
Injicer lægemidlet ved roligt at trykke stemplet helt i bund, indtil sprøjten er tom.
Træk sprøjten og kanylen lige ud.
Kassér sprøjten i en sikker kanyleboks. Læg ikke brugte sprøjter i dit husholdningsaffald, men
anbring dem omhyggeligt i en punktursikret kanylebeholder som anbefalet af din læge eller
sygeplejerske.
Figur 1
Figur 2
Hvis du har en følelse af, at virkningen af Copaxone er for stærk eller for svag, så tal med din læge.
Hvis du har brugt for meget Copaxone
Kontakt din læge, hvis du har brugt mere Copaxone, end der står i denne information, eller mere end
lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Hvis du har glemt at bruge Copaxone
Hvis du har glemt at bruge Copaxone, skal du tage en dosis, så snart du kommer i tanke om det, men
du må ikke tage en dobbelt dosis som erstatning for den glemte dosis. Tag den næste dosis 24 timer
senere.
Hvis du holder op med at bruge Copaxone
Du må ikke stoppe behandlingen med Copaxone uden at diskutere det med din læge.
Spørg lægen eller på apotekspersonalet, hvis der er noget du er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Allergiske reaktioner (overfølsomhed):
Du kan i sjældne tilfælde udvikle en alvorlig allergisk reaktion over for denne medicin.
Stop brugen af Copaxone og kontakt straks din læge, eller tag til den nærmeste skadestue, hvis
du oplever tegn på disse bivirkninger:
hududslæt (røde prikker eller nældefeber)
hævelse af øjenlåg, ansigt eller læber
pludseligt opstået åndenød
kramper (anfald)
besvimelse.
Andre reaktioner efter injektion (reaktioner umiddelbart efter injektionen)
Det er ikke almindeligt, men nogle mennesker kan få et eller flere af følgende symptomer inden for få
minutter efter injektion med Copaxone. Disse symptomer medfører sædvanligvis ingen problemer og
vil sædvanligvis forsvinde inden for 30 minutter.
Hvis følgende symptomer varer længere end 30 minutter, skal du straks søge læge eller
skadestue:
DE/H/5283_II_186
rødmen af bryst eller ansigt (vasodilatation)
åndenød (dyspnø)
brystsmerter
hurtige og dunkende hjerteslag (palpitationer, takykardi)
Leverproblemer
Problemer med leveren eller forværring af leverproblemer, herunder leversvigt, kan i sjældne tilfælde
forekomme ved behandling med Copaxone. Kontakt lægen med det samme, hvis du får symptomer
som f.eks:
kvalme
nedsat appetit
mørkfarvet urin og lys afføring
gulfarvning af huden eller af det hvide i øjnene
lettere tendens til at bløde end normalt.
Følgende bivirkninger er set ved brug af Copaxone:
Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)
infektioner, influenza
angst, depression
hovedpine
kvalme
hududslæt
ledsmerter eller rygsmerter
mathed, hudreaktioner på injektionsstedet, herunder rødmen af huden, smerter, mærker på
huden, kløe, hævelse af huden, betændelse og overfølsomhed på injektionsstedet (disse
reaktioner på injektionsstedet er ikke usædvanlige og vil normalt aftage over tid), ikke-
specifikke smerter.
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)
infektioner i luftvejene, maveinfluenza, forkølelsessår, infektion i ørerne, løbende næse,
tandbylder, svamp i skeden
godartede knuder i huden (ikke-malign neoplasme i huden) og knuder i vævet (neoplasme)
hævede lymfekirtler
allergiske reaktioner
appetitløshed, vægtforøgelse
nervøsitet
ændret smagssans, øget muskelspænding, migræne, taleforstyrrelser, besvimelse, rysten
dobbeltsyn, øjenproblemer
øreproblemer
hoste, høfeber
endetarmsproblemer, forstoppelse, huller i tænderne, fordøjelsesbesvær, synkebesvær,
afførings-inkontinens, opkastning
unormale leverfunktionstests
blå mærker, kraftigt svedudbrud, kløe, hudproblemer, nældefeber
nakkesmerter
trang til at tømme blæren, hyppig vandladning, manglende evne til at tømme blæren
kuldegysninger, hævelse af ansigt, tab af væv under huden på injektionsstedet, lokale
reaktioner, hævede ankler/fødder på grund af væskeophobning, feber.
Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)
bylder, betændelse i huden og det bløde væv under huden, helvedesild, infektioner i nyrerne
hudkræft
DE/H/5283_II_186
øget antal hvide blodlegemer, nedsat antal hvide blodlegemer, forstørret milt, nedsat antal
blodplader, ændret form af hvide blodlegemer
forstørret eller overaktiv skjoldbruskkirtel
lav alkoholtolerance, urinsyregigt, forhøjet fedtindhold i blodet, øget natrium-niveau i blodet,
nedsat ferritin-niveau i serum
unormale drømme, forvirring, euforisk humør, se, høre, lugte, smage eller føle ting, der ikke
er der (hallucinationer), aggressivitet, unormalt ophøjet humør, personlighedsforstyrrelser,
selvmordsforsøg
følelsesløshed og smerter i hænderne (karpaltunnelsyndrom), mentale forstyrrelser, anfald
(kramper), problemer med at håndskrift og med at læse, muskellidelser, problemer med
bevægelser, muskelspasmer, nervebetændelse, unormal muskel- og nerveforbindelse, der kan
give unormal muskelfunktion, ufrivillig øjenbevægelser, lammelser, dropfod, bevidstløshed,
synsfeltsforstyrrelser
grå stær, øjenlæsion på hornhinden, tørre øjne, blødning i øjet, hængende øjenlåg,
pupiludvidelse, synsproblemer på grund af svind af synsnerven
ekstra hjerteslag, langsom hjerterytme, forbigående hurtig hjerterytme
åreknuder
forbigående stop i vejrtrækning, næseblod, unormal hurtig eller dyb vejrtrækning
(hyperventilation), følelse af at halsen lukker til, lungelidelser, svært ved at trække vejret på
grund af at halsen trækker sig sammen (kvælningsfornemmelse)
tarmbetændelse, polypper i tyktarmen, bøvsen, sår i spiserøret, tandkødsbetændelse, blødning
fra endetarmen, forstørrede spytkirtler
galdesten, forstørret lever
hævelser i huden og i det bløde væv, kontakteksem, smertefulde røde knuder i huden, knuder i
huden
hævede, betændte og smertefulde led, betændelse og smerter i væskesække i led (findes i
nogle led), lændesmerter, nedsat muskelmasse
blod i urinen, nyresten, urinvejsproblemer, unormal urin
abort
hævede bryster, rejsningsbesvær, nedsynkning af organer i bækkenet (prolaps),
længerevarende rejsning, prostataproblemer, unormal smear-test, testikelproblemer, vaginal
blødning, vaginale problemer
cyster, følelse af tømmermænd, lavere kropstemperatur end normalt, ikke-specifik betændelse,
ødelagt væv på injektionsstedet, slimhindeproblemer
problemer efter vaccination.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder
også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan
også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden
af dette lægemiddel.
5.
Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
DE/H/5283_II_186
Brug ikke lægemidlet efter udløbsdatoen på etiketten og æsken (EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag
i den nævnte måned.
Opbevares i køleskab (2 ºC-8 ºC)
Copaxone fyldte injektionssprøjter kan opbevares op til 1 måned uden for køleskab ved 15 ºC-25 ºC.
Dette kan du kun gøre én gang. De injektionssprøjter, som efter denne måned endnu ikke er brugt og
stadig er i den originale pakning, skal igen anbringes i køleskab.
Må ikke fryses.
Opbevar de fyldte injektionssprøjter i yderkartonen for at beskytte mod lys.
Kasser alle sprøjter, der indeholder partikler.
Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke
smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Copaxone indeholder:
Aktivt stof: Glatirameracetat. 1 ml opløsning til injektionsvæske (indholdet af en fyldt
injektionssprøjte) indeholder 20 mg glatirameracetat, svarende til 18 mg glatiramer.
Øvrige indholdsstoffer: Mannitol, vand til injektionsvæsker.
Udseende og pakningsstørrelser
Copaxone injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte er en steril, klar opløsning, fri for
synlige partikler.
Hver fyldt sprøjte er pakket separat i en PVC-blister.
Copaxone findes i pakninger med 7, 28 eller 30 fyldte injektionssprøjter med 1 ml injektionsvæske
eller som en multipakning med 90 injektionssprøjter. Denne pakningstørrelse består af 3 kartoner, der
hver indeholder 30 fyldte injektionssprøjter med 1 ml injektionsvæske.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Indehaver af markedsføringstilladelsen
TEVA GmbH
Graf-Arco-Str. 3
89079 Ulm
Tyskland
Fremstiller
Teva Pharmaceuticals Europe B.V.
Swensweg 5
2031 GA Haarlem
Holland
Dansk repræsentant
Teva Denmark A/S
Vandtårnsvej 83A
2860 Søborg
Telefon: 44 98 55 11
DE/H/5283_II_186
E-mail: info@tevapharm.dk
Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under navnet Copaxone 20 mg/ml:
Belgien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien,
Kroatien, Letland, Lithauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet,
Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig.
Denne indlægsseddel blev senest revideret
12/2020
3. december 2020
PRODUKTRESUMÉ
for
Copaxone, injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte 20 mg/ml
0.
D.SP.NR.
21015
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Copaxone
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
En fyldt injektionssprøjte med 1 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 20 mg
glatirameracetat*, svarende til 18 mg glatiramer.
Glatirameracetat er et acetatsalt bestående af syntetiske polypeptider indeholdende fire
naturligt fremkommende aminosyrer: L-glutaminsyre, L-alanin, L-tyrosin og L-lysin, i
molær fraktionsområder på henholdsvis 0,129-0,153, 0,392-0,462, 0,086-0,100 og 0,300-
0,374. Den gennemsnitlige molekylevægt af glatirameracetat ligger i området 5.000-9000
dalton. På grund af den kompositionelle kompleksitet i sammensætningen kan et
polypeptid ikke karakteriseres fuldstændig, herunder aminosyresekvensen, selvom den
endelige glatirameracetatsammensætning ikke er helt tilfældig.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte
Klar opløsning, fri for synlige partikler.
Injektionsvæsken har en pH på 5,5-7,0 og en osmolaritet på ca. 265 mOsmol/l.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Copaxone er indiceret til behandling af attakvise former for multipel sclerose (MS) (se pkt.
5.1 for vigtige oplysninger om, for hvilken population effekten er vist).
Copaxone er ikke indiceret til primær og sekundær progressiv MS.
dk_hum_35719_spc.doc
Side 1 af 12
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Påbegyndelse af behandling med Copaxone bør overvåges af en neurolog eller en læge
med erfaring i behandling af MS.
Dosering
Den anbefalede dosis til voksne er 20 mg glatirameracetat (en fyldt injektionssprøjte)
administreret som subkutan injektion en gang daglig.
På nuværende tidspunkt er det ikke fastlagt, hvor længe patienten skal behandles.
Beslutning vedrørende langtidsbehandling bør tages på individuel basis af den behandlende
læge.
Nedsat nyrefunktion
Der er ingen specifikke studier vedrørende anvendelsen af Copaxone til patienter med
nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4).
Ældre
Der er ikke specifikke studier vedrørende anvendelse af Copaxone til ældre.
Pædiatrisk population
Sikkerheden og virkningen af glatirameracetat er ikke blevet bestemt i børn og unge. Der
er imidlertid begrænset publicerede data som antyder, at sikkerhedsprofilen hos unge fra
12-18 år, som er i behandling med Copaxone 20 mg subkutant hver dag, er sammenlignelig
med profilen for voksne. Der eksisterer ikke tilstrækkelige data om anvendelse af
Copaxone til børn under 12 år til at danne grundlag for en anbefaling af behandling til børn
under 12 år. Copaxone bør derfor ikke anvendes til børn i denne aldersgruppe.
Administration
Copaxone er til subkutan anvendelse.
Patienterne bør instrueres i selv-injektionsteknik og bør overvåges af en sygeplejerske eller
læge den første gang, de selv-injicerer, og i 30 minutter efter injektionen.
Der bør vælges et nyt injektionssted ved hver injektion for at reducere risikoen for
irritation eller smerte på injektionsstedet. Steder til selv-injektion omfatter mave, arm,
hofte og lår.
Hvis patienten ønsker at foretage injektioner ved hjælp af en autoinjektor, er det muligt at
bruge en CSYNC-autoinjektor. CSYNC-autoinjektoren er beregnet til Copaxone fyldte
injektionssprøjter, og den er ikke blevet testet i kombination med andre fyldte
injektionssprøjter. CSYNC-autoinjektoren skal anvendes i henhold til den brugsanvisning,
der følger med autoinjektoren.
4.3
Kontraindikationer
Copaxone er kontraindiceret til:
Hypersensitivitet over for det aktive indholdsstof (glatirameracetat) eller over for et
eller flere af hjælpestoffer anført i pkt. 6.1.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Copaxone bør kun administreres subkutant.
dk_hum_35719_spc.doc
Side 2 af 12
Copaxone bør ikke administreres intravenøst eller intramuskulært.
Den behandlende læge bør forklare patienten at en reaktion associeret med mindst et af
følgende symptomer kan forekomme inden for minutter efter en Copaxone injektion:
Vasodilation (rødmen), brystsmerter, dyspnø, hjertebanken eller takykardi (se pkt. 4.8). De
fleste at disse reaktioner er kortvarige og forsvinder spontant uden følger. Hvis en alvorlig
bivirkning opstår, skal patienten straks stoppe Copaxone behandlingen og kontakte sin
læge eller en vagthavende læge. Symptomatisk behandling kan initieres under opsyn af
lægen.
Der er ingen evidens for, at specielle patientgrupper har særlig risiko for disse reaktioner.
Alligevel bør der udvises forsigtighed, når Copaxone administreres til patienter, som
tidligere har haft hjertesygdomme. Disse patienter bør følges regelmæssigt under
behandlingen.
Kramper og/eller anafylaktoide eller allergiske reaktioner har været rapporteret sjældent.
Alvorlige hypersensitive reaktioner (f.eks. bronkospasmer, anafylaksi eller urticaria) kan
forekomme sjældent. Hvis disse reaktioner er alvorlige, bør hensigtsmæssig behandling
initieres og behandling med Copaxone stoppes.
Glatirameracetat-reaktive antistoffer blev detekteret i patienters serum under daglig
kronisk behandling med Copaxone. Maximale niveauer blev opnået efter en gennemsnitlig
behandlingsvarighed på 3-4 måneder og faldt derefter og stabiliserede sig på et niveau lidt
over udgangspunktet.
Der er ingen evidens for, at disse glatirameracetat-reaktive antistoffer virker
neutraliserende, eller at deres dannelse har effekt på den kliniske effekt af Copaxone.
Nyrefunktionen bør måles regelmæssigt hos patienter med nedsat nyrefunktion, imens de
er i behandling med Copaxone. Selvom der ikke er evidens for glomerulær-deposition af
immunkomplekser hos patienter, kan muligheden ikke udelukkes.
Sjældne tilfælde af alvorlig leverskade (herunder hepatitis med gulsot, leversvigt og i
enkeltstående tilfælde levertransplantation) er blevet rapporteret for Copaxone efter
markedsføring (se afsnit 4.8). Leverskade forekom inden for dage til år efter påbegyndt
behandling med Copaxone. Samtidige tilstande, som blev rapporteret i disse tilfælde,
omfattede overdrevent alkoholindtag, eksisterende eller tidligere leverskade samt
anvendelse af andre
potentielt hepatotoksiske lægemidler. I tilfælde af klinisk signifikant leverskade, skal
seponering af Copaxone overvejes.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Der findes ingen formelle undersøgelser vedrørende interaktion mellem Copaxone og
andre lægemidler.
Observationer fra eksisterende kliniske studier og erfaring efter markedsføring tyder ikke
på, at der er signifikante interaktioner mellem Copaxone og andre behandlinger, som ofte
anvendes til MS-patienter, herunder samtidig brug af kortikosteroider i op til 28 dage.
dk_hum_35719_spc.doc
Side 3 af 12
In vitro undersøgelser tyder på, at glatirameracetat i blod er kraftigt bundet til
plasmaproteiner, men ikke bliver fortrængt eller fortrænger phenytoin eller carbamazepin.
Da Copaxone imidlertid teoretisk har potentiale for at have effekt på fordelingen af
proteinbundne stoffer, bør samtidig behandling med sådanne lægemidler monitoreres nøje.
4.6
Graviditet og amning
Graviditet
Studier i dyr har ikke vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).
Nuværende data på gravide indikerer ikke misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet med
Copaxone. Der er i dag ingen relevante epidemiologiske data tilgængelig. Som en
sikkerhedsforanstaltning foretrækkes det, at anvendelse af Copaxone undgås under
graviditet medmindre fordelene for moderen opvejer risikoen for fosteret.
Amning
Det er ukendt om glatirameracetat eller dets metabolitter udskilles i modermælk. Der blev
ikke observeret nogen signifikant effekt på afkommet hos rotter, bortset fra en mindre
reduktion i vægtøgning hos afkom, hvis mødre var i behandling under graviditeten og hele
ammeperioden (se pkt. 5.3).
En risiko for nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes. Der skal tages en beslutning om,
hvorvidt amning skal stoppes, eller om Copaxone-behandlingen skal seponeres/helt
afbrydes under amning. Dette vurderes ud fra fordelen ved amning for barnet og fordelen
ved behandlingen for kvinden.
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Ikke mærkning.
Der er ikke udført studier på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.
4.8
Bivirkninger
I alle kliniske studier var reaktioner på injektionsstedet observeret til at være den hyppigste
bivirkning og blev rapporteret af størstedelen af patienter, som fik Copaxone. I
kontrollerede studier var antallet af patienter, som rapporterede disse reaktioner i minimum
et tilfælde højere hos patienter, der fik Copaxone (70 %), end patienter der fik
placeboinjektioner (37 %). De mest almindelige rapporterede reaktioner på injektionsstedet
i kliniske studier og efter markedsføring var erytem, smerter, ansamling, kløe, ødemer
inflammation, hypersensitivitet og sjældne tilfælde af lipoatrofi og hudnekrose.
En reaktion, associeret med mindst et eller flere af de følgende symptomer, er blevet
beskrevet som øjeblikkelige post-injektionsreaktioner: Vasodilatation (rødme),
brystsmerter, dyspnø, hjertebanken eller takykardi (se pkt. 4.4). Denne reaktion kan
forekomme inden for minutter efter Copaxone-injektion.
Mindst en komponent af disse øjeblikkelige postinjektionsreaktioner blev rapporteret
mindst en gang af 31 % af patienterne, der fik Copaxone sammenlignet med 13 %, der fik
placebo.
Alle bivirkninger som var hyppigere rapporteret hos Copaxone-behandlede patienter i
forhold til placebo-behandlede er indsat i tabellen nedenunder. Disse data er taget fra 4
pivotale dobbeltblinde placebo kontrollerede kliniske studier med i alt 512 patienter
dk_hum_35719_spc.doc
Side 4 af 12
behandlet med Copaxone og 509 patienter behandlet med placebo i op til 36 måneder. Tre
kliniske studier i attakvis MS (RRMS) inkluderede i alt 269 patienter behandlet med
Copaxone og 271 patienter behandlet med placebo i op til 35 måneder. Det 4. kliniske
studie hos patienter, som havde oplevet den første kliniske episode og som var vurderet til
at være i høj risiko for udvikling af klinisk definitiv MS inkluderede 243 patienter
behandlet med Copaxone og 238 patienter behandlet med placebo i op til 36 måneder.
Organ system
Meget almindelige
(> 1/10)
Almindelige
(> 1/100, < 1/10)
Ikke almindelige
(> 1/1.000, <1 /100)
Infektioner og
parasitære
sygdomme
Infektion, influenza
Bronkitis,
gastroenteritis,
herpes simplex,
otitis media, rhinitis,
tand absces, vaginal
candidiasis*
Absces, cellulitis,
bylder, herpes Zoster,
pyelonephritis
Benigne, maligne
og uspecificerede
tumorer (inkl. cyster
og polypper)
Benign neoplasma
af hud, neoplasma
Hudcancer
Blod og
lymfesystem
Lymfeadenopati*
Leukocytose,
leukopeni,
splenomegali,
thrombocytopeni,
abnormal lymfocyt
morfologi
Immunsystemet
Hypersensitivitet
Det endokrine
system
Struma,
hyperthyroidisme
Metabolisme og
ernæring
Anoreksi,
vægtforøgelse*
Alkohol intolerance,
gigt, hyperlipidæmi,
forhøjet natrium i
blodet, nedsat serum-
ferritin
Psykiske
forstyrrelser
Angst*, depression
Nervøsitet
Anormale drømme,
forvirring, eufori,
hallucinationer,
fjendtlighed, maniske
reaktioner,
personligheds-
forstyrrelser,
selvmordsforsøg
Nervesystemet
Hovedpine
Dysgeusi,
hypertoni, migræne,
taleforstyrrelser,
synkope, tremor*
Karpal tunnel
syndrom, kognitive
forstyrrelser,
kramper, dysgrafi,
dyslexi, dystoni,
motor dysfunktion,
Muskeltrækninger,
dk_hum_35719_spc.doc
Side 5 af 12
Organ system
Meget almindelige
(> 1/10)
Almindelige
(> 1/100, < 1/10)
Ikke almindelige
(> 1/1.000, <1 /100)
neuritis,
neuromuskulær
blokade, nystagmus,
paralyse,
nervelammelse i
lægmuskulaturen,
sløvhed,
synsfeltsdefekt
Øjne
Diplopia,
øjenlidelser*
Katarakt,
hornhindelæsion,
tørre øjne, blødning i
øjet, nedsynkning af
øjenlåget, mydriasis,
optisk atrofi
Øre og labyrint
Ørelidelser
Hjerte
Palpitationer*,
takykardi*
Ekstra systoler, sinus
bradykardi, takykardi,
paroxysmal
Vaskulære
sygdomme
Vasodilatation*
Åreknuder
Luftveje, thorax og
mediastinum
Dyspnø*
Hoste,
sæsonbetinget
rhinitis
Apnø, epistaksis,
hyperventilation,
laryngospasmer,
lungelidelser,
kvælningsfornem-
melse
Mave-tarmkanalen
Kvalme*
Rektale lidelser,
konstipation, caries,
dyspepsi, dysfagi,
fækal inkontinens,
opkastning*
Colitis, colonisk
polyp, enterocolitis,
opstød, sår i
spiserøret,
periodontitis, rektal
blødning, forstørrelse
af spytkirtlen
Lever og galdeveje
Anormale
leverfunktions tests
Cholelithiatis,
hepatomegali
Hud og subkutane
væv
Hududslæt*
Blodudtrædning,
hyperhidrose, kløe,
hudlidelser
urticaria
Angioødem, kontakt
dermatitis, erythema
nodosum, knuder i
huden
Knogler, led,
muskler og
bindevæv
Artralgi,
rygsmerter
Nakkesmerter
Arthritis, bursitis,
flankesmerter,
muskelatrofi,
osteoarthrit
Nyrer og urinveje
Stærk
vandladningstrang,
hyppig vandladning,
urinretention
Hæmaturi,
nefrolithiasis,
urinvejslidelser, urin
anormaliteter
dk_hum_35719_spc.doc
Side 6 af 12
Organ system
Meget almindelige
(> 1/10)
Almindelige
(> 1/100, < 1/10)
Ikke almindelige
(> 1/1.000, <1 /100)
Graviditet,
puerperium og den
perinatale periode
Abort
Det reproduktive
system og mammae
Brystforstørrelse,
erektil dysfunktion,
pelvisk prolaps,
priapisme, prostata
lidelser, unormalt
cervix smear, testikel
lidelser, vaginal
blødning,
vulvovaginale
lidelser.
Almene symptomer
og reaktion på
administrations-
stedet
Asteni,
brystsmerter
reaktioner på
injektionsstedet
smerter
Kulderystelser
ansigtsødem
, atrofi
på injektionsstedet
lokale reaktioner
periferalt ødem,
ødem, pyrexi
Cyste,
tømmermandslignend
e tilstand, Hypotermi,
øjeblikkelige
postinjektions
reaktioner,
inflammation,
nekrose på
injektionsstedet,
lidelser i
slimhinderne
Traumer,
forgiftninger og
behandlingskompli-
kationer
Post
vaccinationssyndrom
Mere end 2 % (> 2/100) højere forekomst i den gruppe, der fik Copaxone behandling end i Placebogruppen.
Bivirkninger uden * symbolet repræsenterer en forskel på mindre end eller lig med 2 %.
§ Termen ”reaktioner på administrationsstedet” (forskellige slags) omfatter alle bivirkninger, som opstår på
injektionsstedet undtagen atrofi og nekrose på injektionsstedet, som er anført separat i tabellen.
Omfatter termer som relaterer til lokaliseret lipoatrofi på injektionsstedet.
I det fjerde studie nævnt ovenfor blev der efter den placebo-kontrollerede fase udført en
open-label behandlingsfase (se pkt. 5.1). Under open-label opfølgningsfasen blev der i en
periode på op til 5 år ikke observeret nogen ændring i den kendte risikoprofil for
Copaxone.
Følgende bivirkningsrapporter blev indsamlet fra MS-patienter behandlet med Copaxone i
ikke-kontrollerede kliniske studier og fra erfaring med Copaxone efter markedsføring:
hypersensitivitetsreaktioner (herunder sjældne tilfælde af anafylakse, >1/10 000, <
1/1000).
Sjældne tilfælde af alvorlig leverskade (herunder hepatitis med gulsot, leversvigt og i
enkeltstående tilfælde levertransplantation) er blevet rapporteret for Copaxone efter
markedsføring. De fleste tilfælde af alvorlig leverskade ophørte ved seponering af
behandlingen. Leverpåvirkninger er forekommet inden for dage til år efter påbegyndt
dk_hum_35719_spc.doc
Side 7 af 12
behandling med Copaxone. I tilfælde af klinisk signifikant leverskade, skal seponering af
Copaxone overvejes.
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner
anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
4.9
Overdosering
Symptomer
Der er rapporteret om få tilfælde af overdosering med Copaxone (op til 300 mg
glatirameracetat). I forbindelse med disse tilfælde blev der ikke set andre utilsigtede
hændelse end de nævnte i pkt. 4.8.
Håndtering
I tilfælde af overdosering, bør patienten monitoreres og hensigtsmæssig symptomatisk og
understøttende behandling initieres.
4.10
Udlevering
BEGR (kun til sygehuse)
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC-kode: L 03 AX 13. Antineoplastiske og immunmodulerende midler,
Immunstimulerende midler.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Virkningsmekanisme
Virkningsmekanismen for glatirameracetats terapeutiske effekt på de attakvise former af
MS er ikke fuldt klarlagt. Det menes at virke ved modulering af immunprocesser.
Studier i dyr og i MS-patienter antyder, at glatirameracetat virker på innate immunceller,
herunder monocyter, dendritter og B-celler, ved at modulere adaptive funktioner i
B- og T- celler og derved inducerer antiinflammatorisk og regulatorisk cytokinsekretion.
Hvorvidt den terapeutiske effekt er medieret ved de cellulære effekter beskrevet ovenfor,
er ikke kendt, da patofysiologien for MS kun er delvist forstået.
Klinisk virkning og sikkerhed
RRMS
Et samlet antal på 269 patienter har været behandlet med Copaxone i 3 kontrollerede
studier. Det første var et 2-årigt studie med 50 patienter (Copaxone n = 25, placebo n =
dk_hum_35719_spc.doc
Side 8 af 12
25), som blev diagnosticeret med attakvis MS efter de på det tidspunkt eksisterende
kriterier, og som havde mindst 2 anfald af neurologisk dysfunktion (eksacerbationer)
gennem de foregående 2 år. Det andet studie omfattede de samme inklusionskriterier og
inkluderede 251 patienter der blev behandlet i op til 35 måneder (Copaxone n = 125,
placebo n = 126). Det tredje studie var et 9-måneders studie med 239 patienter (Copaxone
n = 119, placebo n = 120), hvor inklusionskriterierne var de samme som i de to første
studier samtidig med det ekstra kriterium, at patienterne skulle have mindst en gadolinium-
forstærket læsion på screeningen MRI.
I kliniske studier med MS patienter der fik Copaxone, observeres en signifikant reduktion i
antallet af attakker sammenlignet med placebo.
I det største kontrollerede studie var attakhyppigheden reduceret med 32 % fra 1,98 under
placebo til 1,34 med glatirameracetat.
Eksponeringsdata er tilgængelige for 103 patienter behandlet med Copaxone i op til 12 år.
Copaxone har også vist gavnlig effekt over for placebo på MRI parametrene relevante for
attakvis MS.
I et kontrolleret studie 9001/9001E med 251 patienter, som blev fulgt i op til 35 måneder
(indeholdende en udvidet blindet fase 9001E af studie 9001) var den kummulative
procentdel af patienter, som udviklede invaliditetsprogression bekræftet i 3 måneder 29,4
% for placebo- og 23,2 % for Copaxone-behandlede patienter (p=0,199).
Der er ingen evidens for, at Copaxone behandling har effekt på varigheden eller
alvorligheden af attak. Der er i øjeblikket ingen evidens for anvendelse af Copaxone hos
patienter med primær eller progressiv sekundær sygdom.
Enkelt klinisk hændelse med tegn på MS
Et placebo-kontrolleret studie med 481 patienter (Copaxone n=243, placebo n=238) blev
udført hos patienter med en veldefineret, enkelt, unifokal neurologisk manifestation og
MRI features i høj grad tydende på MS (mindst to cerebrale læsioner på den T2-vægtede
MRI over 6 mm diameter). Enhver anden sygdom end MS, som bedre kunne forklare tegn
og symptomer hos patienten, måtte ekskluderes. Den placebo-kontrollerede fase blev
efterfulgt af en open-label-behandling: De patienter, som enten havde MS-symptomer eller
var asymptomatiske i 3 år, uanset hvilken hændelse der indtraf først, skulle modtage aktiv
lægemiddelbehandling i en open-label-fase på yderligere 2 år, men måtte ikke overskride
en maksimal total behandlingsperiode på over 5 år. Af de 243 patienter, som initialt blev
randomiseret til at få Copaxone-behandling, fortsatte de 198 patienter behandlingen med
Copaxone i open-label-fasen. Af de 238 patienter, som initialt blev randomiseret til at få
placebobehandling, skiftede 211 patienter til Copaxone i open-label-fasen.
Under den placebo-kontrollerede periode på op til 3 år, forsinkede Copaxone
progressionen fra den første kliniske hændelse til klinisk definitiv multipel sclerose
(CDMS) i henhold til Poser kriteriet på en statistisk, signifikant og klinisk meningsfuld
måde, svarende til en reduktion af risikoen med 45% (Hazard Ratio = 0.55; 95% CI [0.40;
0.77], p-value=0.0005). Forholdet af patienter som konverterede til CDMS var 43 % for
placebo gruppen og 25% for Copaxone-gruppen.
dk_hum_35719_spc.doc
Side 9 af 12
Den fordelagtige effekt af behandling med Copaxone over placebo blev også demonstreret
i 2 sekundære MRI effektmål, f.eks. antal af nye T2 læsioner og T2 læsionsvolumen.
Post-hoc subgruppe analyser blev udført hos patienter med forskellige baseline
karakteristika for at identificere en gruppe med høj risiko for at udvikle 2. attak. For
individer med baseline MRI med mindst 1 T
Gd-forstærket læsion og 9 eller flere T
læsioner, var der tydelig konvertering til CDMS for 50 % af placebo individerne vs. 28 %
af Copaxone individerne i 2,4 år. For individer med 9 eller flere T2 læsioner ved baseline,
blev konvertering til CDMS bevist for 45 % af placebo individerne vs. 26 % for Copaxone
i 2,4 år. Indvirkningen af tidlig behandling med Copaxone på langtidsudviklingen af
sygdommen er imidlertid ukendt selv i disse højrisikoundergrupper, da studiet
hovedsagelig var designet til at fastsætte tiden til den 2. hændelse. I alle tilfælde bør
behandling udelukkende overvejes til patienter, som er klassificeret i høj risiko gruppen.
Den påviste effekt i den placebokontrollerede fase blev opretholdt i den langsigtede
opfølgningsperiode på op til 5 år. Tidsprogressionen fra første kliniske hændelse til CDMS
blev forlænget med tidligere Copaxone-behandling sammenlignet med forsinket
behandling, som blev afspejlet i en risikoreduktion på 41 % med tidligere versus senere
behandling (Hazard Ratio = 0,59; 95 % CI [0,44; 0,80], p-værdi=0,0005). Andelen af
personer i forsinket start-gruppen, som progredierede var højere (46,9 %), sammenlignet
med personerne i tidlig start-gruppen (32,9 %).
En konsistent effekt til fordel for tidlig behandling frem for forsinket behandling over tid
observeredes for det annualiserede antal af læsioner i hele forsøgsperioden i nye T1 Gd-
forstærkede læsioner (reduceret med 54 %, p <0,0001), nye T2-læsioner (reduceret med 42
%, p <0,0001) og nye T1 hypointense-læsioner (reduceret med 52 %, p <0,0001). En effekt
i reduktion til fordel for tidlig versus forsinket behandling blev også observeret for det
samlede antal nye T1 Gd-forstærkede læsioner (reduceret med 46 %, p = 0,001), T1 Gd-
forstærket læsionsvolumen (en gennemsnitlig forskel på -0,06 ml, p <0,001), og det
samlede antal nye T1-hypointense-læsioner (reduceret med 46 %, p <0.001) måles over
hele undersøgelsesperioden.
Der blev ikke observeret nogle nævneværdige forskelle mellem tidlig start og forsinket
start-kohorterne for hverken T1-hypointense læsionsvolumen eller hjerneatrofi over en
periode på 5 år. Men en analyse af hjerneatrofi ved den sidst observerede værdi (justeret til
behandlingseksponering) viste en reduktion til fordel for tidlig behandling med
glatirameracetat (den gennemsnitlige forskel på procentvis ændring i hjernens volumen var
0,28 %, p = 0,0209).
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Farmakokinetiske forsøg er ikke udført på patienter. In vitro data og begrænsede data fra
raske frivillige antyder at efter subkutan administration af glatirameracetat, bliver den
aktive substans hurtigt absorberet og en stor del af dosis bliver hurtigt nedbrudt til mindre
fragmenter allerede i det subkutane væv.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Non-kliniske data baseret på konventionelle sikkerhedsfarmakologiske studier, gentagen
dosis toksicitet, genotoksicitet, karcinogenicitet eller reproduktionstoksicitet viser ingen
speciel risiko for mennesker ud over den information, der er inkluderet i andre dele af
dk_hum_35719_spc.doc
Side 10 af 12