Copaxone 20 mg/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

DE/H/5283_II_186

Indlægsseddel: Information til brugeren

Copaxone injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte 20 mg/ml

glatirameracetat

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give

lægemiddel til andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer,

som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Copaxone

Sådan skal du bruge Copaxone

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Copaxone er et lægemiddel, som anvendes til behandling af attakvise former af multipel sclerose

(MS). Det modificerer den måde, hvorpå din krops immunsystem fungerer, og det er klassificeret som

et immunmodulerende middel.

Symptomerne ved MS antages at skyldes en defekt i kroppens immunsystem. Dette medfører pletvise

betændelseslignende tilstande i hjerne og rygmarv.

Copaxone bruges til at reducere antallet af attakker af MS. Det er ikke påvist, at behandling med

Copaxone har effekt på MS uden attakker eller næsten ingen attakker. Copaxone har muligvis ingen

virkning på varigheden af et attak eller på, hvordan du er påvirket under et attak.

Copaxone bruges til behandling af patienter, som kan gå uden hjælp.

Copaxone kan også bruges til patienter, som for første gang har oplevet symptomer, som indikerer en

høj risiko for udvikling af MS. Din læge vil udelukke andre årsager, som kunne forklare disse

symptomer, før du får behandlingen.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering angivet i denne information. Følg altid

lægens anvisning.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Copaxone

Brug ikke Copaxone, hvis du:

er allergisk over for det aktive stof eller det andet indholdsstof i Copaxone (angivet i punkt 6)

DE/H/5283_II_186

Advarsler og forsigtighedsregler

Inden behandling med Copaxone skal du tale med lægen eller apotekspersonalet,

hvis du har problemer med nyrerne eller problemer med hjertet, da du måske skal have taget

regelmæssige prøver eller have foretaget undersøgelser.

hvis du har eller har haft problemer med leveren (inkl. leverproblemer på grund af

alkoholindtag).

Børn

Copaxone må ikke bruges til børn under 12 år.

Ældre

Copaxone er ikke blevet specielt undersøgt til behandling af ældre. Spørg din læge til råds.

Brug af andre lægemidler sammen med Copaxone

Fortæl det altid til lægen eller på apotekspersonalet, hvis du bruger andre lægemidler, for nylig har

brugt andre lægemidler eller planlægger at bruge andre lægemidler.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge til råds om Copaxone-behandling under graviditet og/eller amning.

Trafik og arbejdssikkerhed

Copaxones eventuelle påvirkning af evnen til at køre bil og betjene maskiner er ikke påvist.

3.

Sådan skal du bruge Copaxone

Brug altid lægemidlet nøjagtig efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Den anbefalede daglige dosis til voksne og unge over 12 år er 1 fyldt injektionssprøjte (20 mg

glatirameracetat) givet som en injektion under huden (subkutant).

Det er meget vigtigt at injicere Copaxone korrekt:

Kun i vævet under huden (subkutan brug) (se ”Brugsanvisning”).

I den dosis, din læge har angivet. Tag kun den dosis, din læge har angivet.

Du må aldrig bruge den samme sprøjte mere end en gang. Al ubrugt medicin eller spild skal

kasseres.

Du må ikke blande Copaxone eller bruge det samtidig med andre produkter.

Hvis opløsningen indeholder partikler, må du ikke bruge den. Tag en ny sprøjte.

Den første gang du bruger Copaxone, vil du få fuldstændige instruktioner og blive vejledt af en læge

eller sygeplejerske. De vil være hos dig, mens du giver dig selv injektionen og en halv time derefter

for at sikre, at du ikke får problemer.

Brugsanvisning

Læs disse instruktioner meget omhyggeligt, før du bruger Copaxone.

Før injektion, skal du sikre dig, at du har alt det, du skal bruge:

En blister med én Copaxone fyldt injektionssprøjte

Kanyleboks til brugte kanyler og sprøjter

Til hver injektion: Udtag kun en enkelt blister med en fyldt injektionssprøjte fra pakningen.

Opbevar de resterende sprøjter i kartonen.

Hvis dine injektionssprøjter har været opbevaret i køleskab, skal du tage blisteren med

sprøjten ud mindst 20 minutter før, du vil injicere medicinen, så den kan blive varmet op til

stuetemperatur.

DE/H/5283_II_186

Vask dine hænder grundigt med vand og sæbe.

Hvis du ønsker at foretage injektionen ved hjælp af en autoinjektor, kan CSYNC-autoinjektoren

anvendes til Copaxone. CSYNC-autoinjektor er kun godkendt til brug sammen med Copaxone og er

ikke blevet testet i kombination med andre produkter. Se vejledning for brug, som udleveres sammen

med CSYNC-autoinjektoren.

Vælg injektionssted inden for områderne vist på tegningerne nedenfor.

Der er syv mulige injektionsområder på kroppen:

Område 1: Maven omkring om navlen. Undgå området tæt ved navlen (5 cm rundt om

navlen).

Område 2 og 3: Lårene (over knæene).

Område 4, 5 6 og 7: bag på overarmene og øverste del af hoften (under taljen).

Inden for hvert injektionsområde kan der injiceres flere steder. Vælg et nyt injektionssted hver dag.

Dette vil nedsætte risikoen for irritation eller smerter på injektionsstedet. Skift mellem

injektionsområderne, og skift også mellem injektionsstederne inden for et område. Anvend ikke

samme injektionssted hver gang.

Bemærk: Du må ikke injicere i et område, som er smertefuldt eller misfarvet, eller hvor du kan

mærke faste knuder eller buler. Du bør have en plan for at variere injektionssted og føre dagbog over

dette. På visse steder af kroppen kan du have vanskeligt ved at injicere dig selv (f.eks. bag på armene),

her kan du have brug for hjælp.

Sådan injicerer du Copaxone:

Tag sprøjten ud af blisteren ved at trække bagsiden af blisteren af.

DE/H/5283_II_186

Tag kanylehætten af. Tag ikke kanylehætten af med munden eller tænderne.

Løft forsigtigt huden op mellem tommel- og pegefinger med den frie hånd (Figur 1).

Før kanylen ind i huden som vist i Figur 2.

Injicer lægemidlet ved roligt at trykke stemplet helt i bund, indtil sprøjten er tom.

Træk sprøjten og kanylen lige ud.

Kassér sprøjten i en sikker kanyleboks. Læg ikke brugte sprøjter i dit husholdningsaffald, men

anbring dem omhyggeligt i en punktursikret kanylebeholder som anbefalet af din læge eller

sygeplejerske.

Figur 1

Figur 2

Hvis du har en følelse af, at virkningen af Copaxone er for stærk eller for svag, så tal med din læge.

Hvis du har brugt for meget Copaxone

Kontakt din læge, hvis du har brugt mere Copaxone, end der står i denne information, eller mere end

lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Hvis du har glemt at bruge Copaxone

Hvis du har glemt at bruge Copaxone, skal du tage en dosis, så snart du kommer i tanke om det, men

du må ikke tage en dobbelt dosis som erstatning for den glemte dosis. Tag den næste dosis 24 timer

senere.

Hvis du holder op med at bruge Copaxone

Du må ikke stoppe behandlingen med Copaxone uden at diskutere det med din læge.

Spørg lægen eller på apotekspersonalet, hvis der er noget du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Allergiske reaktioner (overfølsomhed):

Du kan i sjældne tilfælde udvikle en alvorlig allergisk reaktion over for denne medicin.

Stop brugen af Copaxone og kontakt straks din læge, eller tag til den nærmeste skadestue, hvis

du oplever tegn på disse bivirkninger:

hududslæt (røde prikker eller nældefeber)

hævelse af øjenlåg, ansigt eller læber

pludseligt opstået åndenød

kramper (anfald)

besvimelse.

Andre reaktioner efter injektion (reaktioner umiddelbart efter injektionen)

Det er ikke almindeligt, men nogle mennesker kan få et eller flere af følgende symptomer inden for få

minutter efter injektion med Copaxone. Disse symptomer medfører sædvanligvis ingen problemer og

vil sædvanligvis forsvinde inden for 30 minutter.

Hvis følgende symptomer varer længere end 30 minutter, skal du straks søge læge eller

skadestue:

DE/H/5283_II_186

rødmen af bryst eller ansigt (vasodilatation)

åndenød (dyspnø)

brystsmerter

hurtige og dunkende hjerteslag (palpitationer, takykardi)

Leverproblemer

Problemer med leveren eller forværring af leverproblemer, herunder leversvigt, kan i sjældne tilfælde

forekomme ved behandling med Copaxone. Kontakt lægen med det samme, hvis du får symptomer

som f.eks:

kvalme

nedsat appetit

mørkfarvet urin og lys afføring

gulfarvning af huden eller af det hvide i øjnene

lettere tendens til at bløde end normalt.

Følgende bivirkninger er set ved brug af Copaxone:

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

infektioner, influenza

angst, depression

hovedpine

kvalme

hududslæt

ledsmerter eller rygsmerter

mathed, hudreaktioner på injektionsstedet, herunder rødmen af huden, smerter, mærker på

huden, kløe, hævelse af huden, betændelse og overfølsomhed på injektionsstedet (disse

reaktioner på injektionsstedet er ikke usædvanlige og vil normalt aftage over tid), ikke-

specifikke smerter.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

infektioner i luftvejene, maveinfluenza, forkølelsessår, infektion i ørerne, løbende næse,

tandbylder, svamp i skeden

godartede knuder i huden (ikke-malign neoplasme i huden) og knuder i vævet (neoplasme)

hævede lymfekirtler

allergiske reaktioner

appetitløshed, vægtforøgelse

nervøsitet

ændret smagssans, øget muskelspænding, migræne, taleforstyrrelser, besvimelse, rysten

dobbeltsyn, øjenproblemer

øreproblemer

hoste, høfeber

endetarmsproblemer, forstoppelse, huller i tænderne, fordøjelsesbesvær, synkebesvær,

afførings-inkontinens, opkastning

unormale leverfunktionstests

blå mærker, kraftigt svedudbrud, kløe, hudproblemer, nældefeber

nakkesmerter

trang til at tømme blæren, hyppig vandladning, manglende evne til at tømme blæren

kuldegysninger, hævelse af ansigt, tab af væv under huden på injektionsstedet, lokale

reaktioner, hævede ankler/fødder på grund af væskeophobning, feber.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

bylder, betændelse i huden og det bløde væv under huden, helvedesild, infektioner i nyrerne

hudkræft

DE/H/5283_II_186

øget antal hvide blodlegemer, nedsat antal hvide blodlegemer, forstørret milt, nedsat antal

blodplader, ændret form af hvide blodlegemer

forstørret eller overaktiv skjoldbruskkirtel

lav alkoholtolerance, urinsyregigt, forhøjet fedtindhold i blodet, øget natrium-niveau i blodet,

nedsat ferritin-niveau i serum

unormale drømme, forvirring, euforisk humør, se, høre, lugte, smage eller føle ting, der ikke

er der (hallucinationer), aggressivitet, unormalt ophøjet humør, personlighedsforstyrrelser,

selvmordsforsøg

følelsesløshed og smerter i hænderne (karpaltunnelsyndrom), mentale forstyrrelser, anfald

(kramper), problemer med at håndskrift og med at læse, muskellidelser, problemer med

bevægelser, muskelspasmer, nervebetændelse, unormal muskel- og nerveforbindelse, der kan

give unormal muskelfunktion, ufrivillig øjenbevægelser, lammelser, dropfod, bevidstløshed,

synsfeltsforstyrrelser

grå stær, øjenlæsion på hornhinden, tørre øjne, blødning i øjet, hængende øjenlåg,

pupiludvidelse, synsproblemer på grund af svind af synsnerven

ekstra hjerteslag, langsom hjerterytme, forbigående hurtig hjerterytme

åreknuder

forbigående stop i vejrtrækning, næseblod, unormal hurtig eller dyb vejrtrækning

(hyperventilation), følelse af at halsen lukker til, lungelidelser, svært ved at trække vejret på

grund af at halsen trækker sig sammen (kvælningsfornemmelse)

tarmbetændelse, polypper i tyktarmen, bøvsen, sår i spiserøret, tandkødsbetændelse, blødning

fra endetarmen, forstørrede spytkirtler

galdesten, forstørret lever

hævelser i huden og i det bløde væv, kontakteksem, smertefulde røde knuder i huden, knuder i

huden

hævede, betændte og smertefulde led, betændelse og smerter i væskesække i led (findes i

nogle led), lændesmerter, nedsat muskelmasse

blod i urinen, nyresten, urinvejsproblemer, unormal urin

abort

hævede bryster, rejsningsbesvær, nedsynkning af organer i bækkenet (prolaps),

længerevarende rejsning, prostataproblemer, unormal smear-test, testikelproblemer, vaginal

blødning, vaginale problemer

cyster, følelse af tømmermænd, lavere kropstemperatur end normalt, ikke-specifik betændelse,

ødelagt væv på injektionsstedet, slimhindeproblemer

problemer efter vaccination.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

DE/H/5283_II_186

Brug ikke lægemidlet efter udløbsdatoen på etiketten og æsken (EXP). Udløbsdatoen er den sidste dag

i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 ºC-8 ºC)

Copaxone fyldte injektionssprøjter kan opbevares op til 1 måned uden for køleskab ved 15 ºC-25 ºC.

Dette kan du kun gøre én gang. De injektionssprøjter, som efter denne måned endnu ikke er brugt og

stadig er i den originale pakning, skal igen anbringes i køleskab.

Må ikke fryses.

Opbevar de fyldte injektionssprøjter i yderkartonen for at beskytte mod lys.

Kasser alle sprøjter, der indeholder partikler.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe lægemiddelrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide lægemiddelrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Copaxone indeholder:

Aktivt stof: Glatirameracetat. 1 ml opløsning til injektionsvæske (indholdet af en fyldt

injektionssprøjte) indeholder 20 mg glatirameracetat, svarende til 18 mg glatiramer.

Øvrige indholdsstoffer: Mannitol, vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Copaxone injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte er en steril, klar opløsning, fri for

synlige partikler.

Hver fyldt sprøjte er pakket separat i en PVC-blister.

Copaxone findes i pakninger med 7, 28 eller 30 fyldte injektionssprøjter med 1 ml injektionsvæske

eller som en multipakning med 90 injektionssprøjter. Denne pakningstørrelse består af 3 kartoner, der

hver indeholder 30 fyldte injektionssprøjter med 1 ml injektionsvæske.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

TEVA GmbH

Graf-Arco-Str. 3

89079 Ulm

Tyskland

Fremstiller

Teva Pharmaceuticals Europe B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Dansk repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Telefon: 44 98 55 11

DE/H/5283_II_186

E-mail: info@tevapharm.dk

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under navnet Copaxone 20 mg/ml:

Belgien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien,

Kroatien, Letland, Lithauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet,

Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig.

Denne indlægsseddel blev senest revideret

12/2020

3. december 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Copaxone, injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte 20 mg/ml

0.

D.SP.NR.

21015

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Copaxone

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En fyldt injektionssprøjte med 1 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 20 mg

glatirameracetat*, svarende til 18 mg glatiramer.

Glatirameracetat er et acetatsalt bestående af syntetiske polypeptider indeholdende fire

naturligt fremkommende aminosyrer: L-glutaminsyre, L-alanin, L-tyrosin og L-lysin, i

molær fraktionsområder på henholdsvis 0,129-0,153, 0,392-0,462, 0,086-0,100 og 0,300-

0,374. Den gennemsnitlige molekylevægt af glatirameracetat ligger i området 5.000-9000

dalton. På grund af den kompositionelle kompleksitet i sammensætningen kan et

polypeptid ikke karakteriseres fuldstændig, herunder aminosyresekvensen, selvom den

endelige glatirameracetatsammensætning ikke er helt tilfældig.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Klar opløsning, fri for synlige partikler.

Injektionsvæsken har en pH på 5,5-7,0 og en osmolaritet på ca. 265 mOsmol/l.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Copaxone er indiceret til behandling af attakvise former for multipel sclerose (MS) (se pkt.

5.1 for vigtige oplysninger om, for hvilken population effekten er vist).

Copaxone er ikke indiceret til primær og sekundær progressiv MS.

dk_hum_35719_spc.doc

Side 1 af 12

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Påbegyndelse af behandling med Copaxone bør overvåges af en neurolog eller en læge

med erfaring i behandling af MS.

Dosering

Den anbefalede dosis til voksne er 20 mg glatirameracetat (en fyldt injektionssprøjte)

administreret som subkutan injektion en gang daglig.

På nuværende tidspunkt er det ikke fastlagt, hvor længe patienten skal behandles.

Beslutning vedrørende langtidsbehandling bør tages på individuel basis af den behandlende

læge.

Nedsat nyrefunktion

Der er ingen specifikke studier vedrørende anvendelsen af Copaxone til patienter med

nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4).

Ældre

Der er ikke specifikke studier vedrørende anvendelse af Copaxone til ældre.

Pædiatrisk population

Sikkerheden og virkningen af glatirameracetat er ikke blevet bestemt i børn og unge. Der

er imidlertid begrænset publicerede data som antyder, at sikkerhedsprofilen hos unge fra

12-18 år, som er i behandling med Copaxone 20 mg subkutant hver dag, er sammenlignelig

med profilen for voksne. Der eksisterer ikke tilstrækkelige data om anvendelse af

Copaxone til børn under 12 år til at danne grundlag for en anbefaling af behandling til børn

under 12 år. Copaxone bør derfor ikke anvendes til børn i denne aldersgruppe.

Administration

Copaxone er til subkutan anvendelse.

Patienterne bør instrueres i selv-injektionsteknik og bør overvåges af en sygeplejerske eller

læge den første gang, de selv-injicerer, og i 30 minutter efter injektionen.

Der bør vælges et nyt injektionssted ved hver injektion for at reducere risikoen for

irritation eller smerte på injektionsstedet. Steder til selv-injektion omfatter mave, arm,

hofte og lår.

Hvis patienten ønsker at foretage injektioner ved hjælp af en autoinjektor, er det muligt at

bruge en CSYNC-autoinjektor. CSYNC-autoinjektoren er beregnet til Copaxone fyldte

injektionssprøjter, og den er ikke blevet testet i kombination med andre fyldte

injektionssprøjter. CSYNC-autoinjektoren skal anvendes i henhold til den brugsanvisning,

der følger med autoinjektoren.

4.3

Kontraindikationer

Copaxone er kontraindiceret til:

Hypersensitivitet over for det aktive indholdsstof (glatirameracetat) eller over for et

eller flere af hjælpestoffer anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Copaxone bør kun administreres subkutant.

dk_hum_35719_spc.doc

Side 2 af 12

Copaxone bør ikke administreres intravenøst eller intramuskulært.

Den behandlende læge bør forklare patienten at en reaktion associeret med mindst et af

følgende symptomer kan forekomme inden for minutter efter en Copaxone injektion:

Vasodilation (rødmen), brystsmerter, dyspnø, hjertebanken eller takykardi (se pkt. 4.8). De

fleste at disse reaktioner er kortvarige og forsvinder spontant uden følger. Hvis en alvorlig

bivirkning opstår, skal patienten straks stoppe Copaxone behandlingen og kontakte sin

læge eller en vagthavende læge. Symptomatisk behandling kan initieres under opsyn af

lægen.

Der er ingen evidens for, at specielle patientgrupper har særlig risiko for disse reaktioner.

Alligevel bør der udvises forsigtighed, når Copaxone administreres til patienter, som

tidligere har haft hjertesygdomme. Disse patienter bør følges regelmæssigt under

behandlingen.

Kramper og/eller anafylaktoide eller allergiske reaktioner har været rapporteret sjældent.

Alvorlige hypersensitive reaktioner (f.eks. bronkospasmer, anafylaksi eller urticaria) kan

forekomme sjældent. Hvis disse reaktioner er alvorlige, bør hensigtsmæssig behandling

initieres og behandling med Copaxone stoppes.

Glatirameracetat-reaktive antistoffer blev detekteret i patienters serum under daglig

kronisk behandling med Copaxone. Maximale niveauer blev opnået efter en gennemsnitlig

behandlingsvarighed på 3-4 måneder og faldt derefter og stabiliserede sig på et niveau lidt

over udgangspunktet.

Der er ingen evidens for, at disse glatirameracetat-reaktive antistoffer virker

neutraliserende, eller at deres dannelse har effekt på den kliniske effekt af Copaxone.

Nyrefunktionen bør måles regelmæssigt hos patienter med nedsat nyrefunktion, imens de

er i behandling med Copaxone. Selvom der ikke er evidens for glomerulær-deposition af

immunkomplekser hos patienter, kan muligheden ikke udelukkes.

Sjældne tilfælde af alvorlig leverskade (herunder hepatitis med gulsot, leversvigt og i

enkeltstående tilfælde levertransplantation) er blevet rapporteret for Copaxone efter

markedsføring (se afsnit 4.8). Leverskade forekom inden for dage til år efter påbegyndt

behandling med Copaxone. Samtidige tilstande, som blev rapporteret i disse tilfælde,

omfattede overdrevent alkoholindtag, eksisterende eller tidligere leverskade samt

anvendelse af andre

potentielt hepatotoksiske lægemidler. I tilfælde af klinisk signifikant leverskade, skal

seponering af Copaxone overvejes.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der findes ingen formelle undersøgelser vedrørende interaktion mellem Copaxone og

andre lægemidler.

Observationer fra eksisterende kliniske studier og erfaring efter markedsføring tyder ikke

på, at der er signifikante interaktioner mellem Copaxone og andre behandlinger, som ofte

anvendes til MS-patienter, herunder samtidig brug af kortikosteroider i op til 28 dage.

dk_hum_35719_spc.doc

Side 3 af 12

In vitro undersøgelser tyder på, at glatirameracetat i blod er kraftigt bundet til

plasmaproteiner, men ikke bliver fortrængt eller fortrænger phenytoin eller carbamazepin.

Da Copaxone imidlertid teoretisk har potentiale for at have effekt på fordelingen af

proteinbundne stoffer, bør samtidig behandling med sådanne lægemidler monitoreres nøje.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Studier i dyr har ikke vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Nuværende data på gravide indikerer ikke misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet med

Copaxone. Der er i dag ingen relevante epidemiologiske data tilgængelig. Som en

sikkerhedsforanstaltning foretrækkes det, at anvendelse af Copaxone undgås under

graviditet medmindre fordelene for moderen opvejer risikoen for fosteret.

Amning

Det er ukendt om glatirameracetat eller dets metabolitter udskilles i modermælk. Der blev

ikke observeret nogen signifikant effekt på afkommet hos rotter, bortset fra en mindre

reduktion i vægtøgning hos afkom, hvis mødre var i behandling under graviditeten og hele

ammeperioden (se pkt. 5.3).

En risiko for nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes. Der skal tages en beslutning om,

hvorvidt amning skal stoppes, eller om Copaxone-behandlingen skal seponeres/helt

afbrydes under amning. Dette vurderes ud fra fordelen ved amning for barnet og fordelen

ved behandlingen for kvinden.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke udført studier på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

I alle kliniske studier var reaktioner på injektionsstedet observeret til at være den hyppigste

bivirkning og blev rapporteret af størstedelen af patienter, som fik Copaxone. I

kontrollerede studier var antallet af patienter, som rapporterede disse reaktioner i minimum

et tilfælde højere hos patienter, der fik Copaxone (70 %), end patienter der fik

placeboinjektioner (37 %). De mest almindelige rapporterede reaktioner på injektionsstedet

i kliniske studier og efter markedsføring var erytem, smerter, ansamling, kløe, ødemer

inflammation, hypersensitivitet og sjældne tilfælde af lipoatrofi og hudnekrose.

En reaktion, associeret med mindst et eller flere af de følgende symptomer, er blevet

beskrevet som øjeblikkelige post-injektionsreaktioner: Vasodilatation (rødme),

brystsmerter, dyspnø, hjertebanken eller takykardi (se pkt. 4.4). Denne reaktion kan

forekomme inden for minutter efter Copaxone-injektion.

Mindst en komponent af disse øjeblikkelige postinjektionsreaktioner blev rapporteret

mindst en gang af 31 % af patienterne, der fik Copaxone sammenlignet med 13 %, der fik

placebo.

Alle bivirkninger som var hyppigere rapporteret hos Copaxone-behandlede patienter i

forhold til placebo-behandlede er indsat i tabellen nedenunder. Disse data er taget fra 4

pivotale dobbeltblinde placebo kontrollerede kliniske studier med i alt 512 patienter

dk_hum_35719_spc.doc

Side 4 af 12

behandlet med Copaxone og 509 patienter behandlet med placebo i op til 36 måneder. Tre

kliniske studier i attakvis MS (RRMS) inkluderede i alt 269 patienter behandlet med

Copaxone og 271 patienter behandlet med placebo i op til 35 måneder. Det 4. kliniske

studie hos patienter, som havde oplevet den første kliniske episode og som var vurderet til

at være i høj risiko for udvikling af klinisk definitiv MS inkluderede 243 patienter

behandlet med Copaxone og 238 patienter behandlet med placebo i op til 36 måneder.

Organ system

Meget almindelige

(> 1/10)

Almindelige

(> 1/100, < 1/10)

Ikke almindelige

(> 1/1.000, <1 /100)

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Infektion, influenza

Bronkitis,

gastroenteritis,

herpes simplex,

otitis media, rhinitis,

tand absces, vaginal

candidiasis*

Absces, cellulitis,

bylder, herpes Zoster,

pyelonephritis

Benigne, maligne

og uspecificerede

tumorer (inkl. cyster

og polypper)

Benign neoplasma

af hud, neoplasma

Hudcancer

Blod og

lymfesystem

Lymfeadenopati*

Leukocytose,

leukopeni,

splenomegali,

thrombocytopeni,

abnormal lymfocyt

morfologi

Immunsystemet

Hypersensitivitet

Det endokrine

system

Struma,

hyperthyroidisme

Metabolisme og

ernæring

Anoreksi,

vægtforøgelse*

Alkohol intolerance,

gigt, hyperlipidæmi,

forhøjet natrium i

blodet, nedsat serum-

ferritin

Psykiske

forstyrrelser

Angst*, depression

Nervøsitet

Anormale drømme,

forvirring, eufori,

hallucinationer,

fjendtlighed, maniske

reaktioner,

personligheds-

forstyrrelser,

selvmordsforsøg

Nervesystemet

Hovedpine

Dysgeusi,

hypertoni, migræne,

taleforstyrrelser,

synkope, tremor*

Karpal tunnel

syndrom, kognitive

forstyrrelser,

kramper, dysgrafi,

dyslexi, dystoni,

motor dysfunktion,

Muskeltrækninger,

dk_hum_35719_spc.doc

Side 5 af 12

Organ system

Meget almindelige

(> 1/10)

Almindelige

(> 1/100, < 1/10)

Ikke almindelige

(> 1/1.000, <1 /100)

neuritis,

neuromuskulær

blokade, nystagmus,

paralyse,

nervelammelse i

lægmuskulaturen,

sløvhed,

synsfeltsdefekt

Øjne

Diplopia,

øjenlidelser*

Katarakt,

hornhindelæsion,

tørre øjne, blødning i

øjet, nedsynkning af

øjenlåget, mydriasis,

optisk atrofi

Øre og labyrint

Ørelidelser

Hjerte

Palpitationer*,

takykardi*

Ekstra systoler, sinus

bradykardi, takykardi,

paroxysmal

Vaskulære

sygdomme

Vasodilatation*

Åreknuder

Luftveje, thorax og

mediastinum

Dyspnø*

Hoste,

sæsonbetinget

rhinitis

Apnø, epistaksis,

hyperventilation,

laryngospasmer,

lungelidelser,

kvælningsfornem-

melse

Mave-tarmkanalen

Kvalme*

Rektale lidelser,

konstipation, caries,

dyspepsi, dysfagi,

fækal inkontinens,

opkastning*

Colitis, colonisk

polyp, enterocolitis,

opstød, sår i

spiserøret,

periodontitis, rektal

blødning, forstørrelse

af spytkirtlen

Lever og galdeveje

Anormale

leverfunktions tests

Cholelithiatis,

hepatomegali

Hud og subkutane

væv

Hududslæt*

Blodudtrædning,

hyperhidrose, kløe,

hudlidelser

urticaria

Angioødem, kontakt

dermatitis, erythema

nodosum, knuder i

huden

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Artralgi,

rygsmerter

Nakkesmerter

Arthritis, bursitis,

flankesmerter,

muskelatrofi,

osteoarthrit

Nyrer og urinveje

Stærk

vandladningstrang,

hyppig vandladning,

urinretention

Hæmaturi,

nefrolithiasis,

urinvejslidelser, urin

anormaliteter

dk_hum_35719_spc.doc

Side 6 af 12

Organ system

Meget almindelige

(> 1/10)

Almindelige

(> 1/100, < 1/10)

Ikke almindelige

(> 1/1.000, <1 /100)

Graviditet,

puerperium og den

perinatale periode

Abort

Det reproduktive

system og mammae

Brystforstørrelse,

erektil dysfunktion,

pelvisk prolaps,

priapisme, prostata

lidelser, unormalt

cervix smear, testikel

lidelser, vaginal

blødning,

vulvovaginale

lidelser.

Almene symptomer

og reaktion på

administrations-

stedet

Asteni,

brystsmerter

reaktioner på

injektionsstedet

smerter

Kulderystelser

ansigtsødem

, atrofi

på injektionsstedet

lokale reaktioner

periferalt ødem,

ødem, pyrexi

Cyste,

tømmermandslignend

e tilstand, Hypotermi,

øjeblikkelige

postinjektions

reaktioner,

inflammation,

nekrose på

injektionsstedet,

lidelser i

slimhinderne

Traumer,

forgiftninger og

behandlingskompli-

kationer

Post

vaccinationssyndrom

Mere end 2 % (> 2/100) højere forekomst i den gruppe, der fik Copaxone behandling end i Placebogruppen.

Bivirkninger uden * symbolet repræsenterer en forskel på mindre end eller lig med 2 %.

§ Termen ”reaktioner på administrationsstedet” (forskellige slags) omfatter alle bivirkninger, som opstår på

injektionsstedet undtagen atrofi og nekrose på injektionsstedet, som er anført separat i tabellen.

Omfatter termer som relaterer til lokaliseret lipoatrofi på injektionsstedet.

I det fjerde studie nævnt ovenfor blev der efter den placebo-kontrollerede fase udført en

open-label behandlingsfase (se pkt. 5.1). Under open-label opfølgningsfasen blev der i en

periode på op til 5 år ikke observeret nogen ændring i den kendte risikoprofil for

Copaxone.

Følgende bivirkningsrapporter blev indsamlet fra MS-patienter behandlet med Copaxone i

ikke-kontrollerede kliniske studier og fra erfaring med Copaxone efter markedsføring:

hypersensitivitetsreaktioner (herunder sjældne tilfælde af anafylakse, >1/10 000, <

1/1000).

Sjældne tilfælde af alvorlig leverskade (herunder hepatitis med gulsot, leversvigt og i

enkeltstående tilfælde levertransplantation) er blevet rapporteret for Copaxone efter

markedsføring. De fleste tilfælde af alvorlig leverskade ophørte ved seponering af

behandlingen. Leverpåvirkninger er forekommet inden for dage til år efter påbegyndt

dk_hum_35719_spc.doc

Side 7 af 12

behandling med Copaxone. I tilfælde af klinisk signifikant leverskade, skal seponering af

Copaxone overvejes.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner

anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Der er rapporteret om få tilfælde af overdosering med Copaxone (op til 300 mg

glatirameracetat). I forbindelse med disse tilfælde blev der ikke set andre utilsigtede

hændelse end de nævnte i pkt. 4.8.

Håndtering

I tilfælde af overdosering, bør patienten monitoreres og hensigtsmæssig symptomatisk og

understøttende behandling initieres.

4.10

Udlevering

BEGR (kun til sygehuse)

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: L 03 AX 13. Antineoplastiske og immunmodulerende midler,

Immunstimulerende midler.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Virkningsmekanismen for glatirameracetats terapeutiske effekt på de attakvise former af

MS er ikke fuldt klarlagt. Det menes at virke ved modulering af immunprocesser.

Studier i dyr og i MS-patienter antyder, at glatirameracetat virker på innate immunceller,

herunder monocyter, dendritter og B-celler, ved at modulere adaptive funktioner i

B- og T- celler og derved inducerer antiinflammatorisk og regulatorisk cytokinsekretion.

Hvorvidt den terapeutiske effekt er medieret ved de cellulære effekter beskrevet ovenfor,

er ikke kendt, da patofysiologien for MS kun er delvist forstået.

Klinisk virkning og sikkerhed

RRMS

Et samlet antal på 269 patienter har været behandlet med Copaxone i 3 kontrollerede

studier. Det første var et 2-årigt studie med 50 patienter (Copaxone n = 25, placebo n =

dk_hum_35719_spc.doc

Side 8 af 12

25), som blev diagnosticeret med attakvis MS efter de på det tidspunkt eksisterende

kriterier, og som havde mindst 2 anfald af neurologisk dysfunktion (eksacerbationer)

gennem de foregående 2 år. Det andet studie omfattede de samme inklusionskriterier og

inkluderede 251 patienter der blev behandlet i op til 35 måneder (Copaxone n = 125,

placebo n = 126). Det tredje studie var et 9-måneders studie med 239 patienter (Copaxone

n = 119, placebo n = 120), hvor inklusionskriterierne var de samme som i de to første

studier samtidig med det ekstra kriterium, at patienterne skulle have mindst en gadolinium-

forstærket læsion på screeningen MRI.

I kliniske studier med MS patienter der fik Copaxone, observeres en signifikant reduktion i

antallet af attakker sammenlignet med placebo.

I det største kontrollerede studie var attakhyppigheden reduceret med 32 % fra 1,98 under

placebo til 1,34 med glatirameracetat.

Eksponeringsdata er tilgængelige for 103 patienter behandlet med Copaxone i op til 12 år.

Copaxone har også vist gavnlig effekt over for placebo på MRI parametrene relevante for

attakvis MS.

I et kontrolleret studie 9001/9001E med 251 patienter, som blev fulgt i op til 35 måneder

(indeholdende en udvidet blindet fase 9001E af studie 9001) var den kummulative

procentdel af patienter, som udviklede invaliditetsprogression bekræftet i 3 måneder 29,4

% for placebo- og 23,2 % for Copaxone-behandlede patienter (p=0,199).

Der er ingen evidens for, at Copaxone behandling har effekt på varigheden eller

alvorligheden af attak. Der er i øjeblikket ingen evidens for anvendelse af Copaxone hos

patienter med primær eller progressiv sekundær sygdom.

Enkelt klinisk hændelse med tegn på MS

Et placebo-kontrolleret studie med 481 patienter (Copaxone n=243, placebo n=238) blev

udført hos patienter med en veldefineret, enkelt, unifokal neurologisk manifestation og

MRI features i høj grad tydende på MS (mindst to cerebrale læsioner på den T2-vægtede

MRI over 6 mm diameter). Enhver anden sygdom end MS, som bedre kunne forklare tegn

og symptomer hos patienten, måtte ekskluderes. Den placebo-kontrollerede fase blev

efterfulgt af en open-label-behandling: De patienter, som enten havde MS-symptomer eller

var asymptomatiske i 3 år, uanset hvilken hændelse der indtraf først, skulle modtage aktiv

lægemiddelbehandling i en open-label-fase på yderligere 2 år, men måtte ikke overskride

en maksimal total behandlingsperiode på over 5 år. Af de 243 patienter, som initialt blev

randomiseret til at få Copaxone-behandling, fortsatte de 198 patienter behandlingen med

Copaxone i open-label-fasen. Af de 238 patienter, som initialt blev randomiseret til at få

placebobehandling, skiftede 211 patienter til Copaxone i open-label-fasen.

Under den placebo-kontrollerede periode på op til 3 år, forsinkede Copaxone

progressionen fra den første kliniske hændelse til klinisk definitiv multipel sclerose

(CDMS) i henhold til Poser kriteriet på en statistisk, signifikant og klinisk meningsfuld

måde, svarende til en reduktion af risikoen med 45% (Hazard Ratio = 0.55; 95% CI [0.40;

0.77], p-value=0.0005). Forholdet af patienter som konverterede til CDMS var 43 % for

placebo gruppen og 25% for Copaxone-gruppen.

dk_hum_35719_spc.doc

Side 9 af 12

Den fordelagtige effekt af behandling med Copaxone over placebo blev også demonstreret

i 2 sekundære MRI effektmål, f.eks. antal af nye T2 læsioner og T2 læsionsvolumen.

Post-hoc subgruppe analyser blev udført hos patienter med forskellige baseline

karakteristika for at identificere en gruppe med høj risiko for at udvikle 2. attak. For

individer med baseline MRI med mindst 1 T

Gd-forstærket læsion og 9 eller flere T

læsioner, var der tydelig konvertering til CDMS for 50 % af placebo individerne vs. 28 %

af Copaxone individerne i 2,4 år. For individer med 9 eller flere T2 læsioner ved baseline,

blev konvertering til CDMS bevist for 45 % af placebo individerne vs. 26 % for Copaxone

i 2,4 år. Indvirkningen af tidlig behandling med Copaxone på langtidsudviklingen af

sygdommen er imidlertid ukendt selv i disse højrisikoundergrupper, da studiet

hovedsagelig var designet til at fastsætte tiden til den 2. hændelse. I alle tilfælde bør

behandling udelukkende overvejes til patienter, som er klassificeret i høj risiko gruppen.

Den påviste effekt i den placebokontrollerede fase blev opretholdt i den langsigtede

opfølgningsperiode på op til 5 år. Tidsprogressionen fra første kliniske hændelse til CDMS

blev forlænget med tidligere Copaxone-behandling sammenlignet med forsinket

behandling, som blev afspejlet i en risikoreduktion på 41 % med tidligere versus senere

behandling (Hazard Ratio = 0,59; 95 % CI [0,44; 0,80], p-værdi=0,0005). Andelen af

personer i forsinket start-gruppen, som progredierede var højere (46,9 %), sammenlignet

med personerne i tidlig start-gruppen (32,9 %).

En konsistent effekt til fordel for tidlig behandling frem for forsinket behandling over tid

observeredes for det annualiserede antal af læsioner i hele forsøgsperioden i nye T1 Gd-

forstærkede læsioner (reduceret med 54 %, p <0,0001), nye T2-læsioner (reduceret med 42

%, p <0,0001) og nye T1 hypointense-læsioner (reduceret med 52 %, p <0,0001). En effekt

i reduktion til fordel for tidlig versus forsinket behandling blev også observeret for det

samlede antal nye T1 Gd-forstærkede læsioner (reduceret med 46 %, p = 0,001), T1 Gd-

forstærket læsionsvolumen (en gennemsnitlig forskel på -0,06 ml, p <0,001), og det

samlede antal nye T1-hypointense-læsioner (reduceret med 46 %, p <0.001) måles over

hele undersøgelsesperioden.

Der blev ikke observeret nogle nævneværdige forskelle mellem tidlig start og forsinket

start-kohorterne for hverken T1-hypointense læsionsvolumen eller hjerneatrofi over en

periode på 5 år. Men en analyse af hjerneatrofi ved den sidst observerede værdi (justeret til

behandlingseksponering) viste en reduktion til fordel for tidlig behandling med

glatirameracetat (den gennemsnitlige forskel på procentvis ændring i hjernens volumen var

0,28 %, p = 0,0209).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Farmakokinetiske forsøg er ikke udført på patienter. In vitro data og begrænsede data fra

raske frivillige antyder at efter subkutan administration af glatirameracetat, bliver den

aktive substans hurtigt absorberet og en stor del af dosis bliver hurtigt nedbrudt til mindre

fragmenter allerede i det subkutane væv.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Non-kliniske data baseret på konventionelle sikkerhedsfarmakologiske studier, gentagen

dosis toksicitet, genotoksicitet, karcinogenicitet eller reproduktionstoksicitet viser ingen

speciel risiko for mennesker ud over den information, der er inkluderet i andre dele af

dk_hum_35719_spc.doc

Side 10 af 12