Copalia

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
amlodipin (som besylate), valsartan
Tilgængelig fra:
Novartis Europharm Limited
ATC-kode:
C09DB01
INN (International Name):
amlodipine / valsartan
Terapeutisk gruppe:
Agenter, der virker på renin-angiotensinsystemet
Terapeutisk område:
Forhøjet blodtryk
Terapeutiske indikationer:
Behandling af essentiel hypertension. Copalia er indiceret hos patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på amlodipin eller valsartan monoterapi.
Produkt oversigt:
Revision: 23
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000774
Autorisation dato:
2007-01-15
EMEA kode:
EMEA/H/C/000774

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Copalia 5 mg/80 mg filmovertrukne tabletter

Copalia 5 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Copalia 10 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

amlodipin/valsartan

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Copalia

Sådan skal du tage Copalia

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Copalia tabletter indeholder to stoffer, som kaldes amlodipin og valsartan. Begge disse stoffer hjælper

med at kontrollere højt blodtryk.

Amlodipin tilhører en gruppe stoffer, som kaldes ”calcium-antagonister”. Amlodipin forhindrer

calcium i at bevæge sig ind i blodårernes vægge. Det medfører, at blodårerne ikke trækker sig

sammen.

Valsartan tilhører en gruppe stoffer, som kaldes ”angiotensin II-receptorantagonister”.

Angiotensin II produceres i kroppen og får blodårerne til at trække sig sammen, så blodtrykket

øges. Valsartan virker ved at blokere effekten af angiotensin II.

Dette betyder, at begge stoffer forhindrer blodårerne i at trække sig sammen. Som et resultat, bliver

blodårerne mere afslappede, og blodtrykket sænkes.

Copalia bruges til at behandle forhøjet blodtryk hos voksne, som ikke kan få deres blodtryk passende

kontrolleret med enten amlodipin eller valsartan alene.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Copalia

Tag ikke Copalia

hvis du er allergisk over for amlodipin eller andre calciumantagonister. Symptomerne kan være

kløe, hudrødme eller vejrtrækningsbesvær.

hvis du er allergisk over for valsartan eller et af de øvrige indholdsstoffer i Copalia (angivet i

punkt 6). Hvis du tror, du er allergisk, skal du tale med din læge, inden du tager Copalia.

hvis du har alvorlige leverlidelser eller galdeproblemer som f.eks. biliær cirrhose eller

cholestasi.

hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (brug af Copalia tidligt i graviditeten bør

også undgås, se afsnittet om Graviditet).

hvis du har meget lavt blodtryk (hypotension).

hvis du har forsnævring af aorta svarende til aortaklappen (aortastenose) eller kardiogent shock

(en tilstand, hvor hjertet ikke er i stand til at opretholde tilstrækkelig blodforsyning til kroppen).

hvis du lider af hjertesvigt efter et hjerteanfald.

hvis du har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende

lægemiddel, der indeholder aliskiren.

Hvis noget af ovenstående gælder for dig, må du ikke tage Copalia, og du skal kontakte din

læge.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Copalia:

hvis du har været syg (opkastning eller diarré).

hvis du har problemer med lever eller nyrer.

hvis du har fået en nyretransplantation, eller hvis du har fået at vide, at du har en forsnævring i

blodtilførslen til nyrerne.

hvis du har en tilstand, som påvirker binyrerne, og som kaldes ”primær hyperaldosteroisme”.

hvis du har haft hjertesvigt eller et hjerteanfald. Følg nøje lægens anvisning vedrørende

startdosis. Lægen vil muligvis også undersøge din nyrefunktion.

hvis din læge har fortalt dig, at du har en forsnævring af hjerteklappen (kaldes ”aorta- eller

mitralklapstenose”) eller at du har en unormal fortykkelse af hjertemusklen (kaldes ”obstruktiv

hypertrofisk kardiomyopati”).

hvis du har oplevet opsvulmen, særligt af ansigtet og halsen, mens du har taget anden medicin

(inklusive ACE-hæmmere). Hvis du får disse symptomer, skal du stoppe med at tage Copalia og

kontakte din læge med det samme. Du bør aldrig tage Copalia igen.

hvis du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:

en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har nyreproblemer i

forbindelse med sukkersyge);

aliskiren.

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod

med jævne mellemrum.

Se også information under overskriften ”Tag ikke Copalia”.

Hvis dette gælder for dig, så tal med din læge inden du tager Copalia.

Børn og unge

Brug af Copalia til børn og unge frarådes (under 18 år).

Brug af anden medicin sammen med Copalia

Fortæl altid lægen eller på apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for

nylig. Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdssregler. I nogle

tilfælde kan det være nødvendigt at stoppe med at tage noget af medicinen. Det gælder især for den

medicin, som er beskrevet herunder:

hvis du samtidig tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under

overskrifterne ”Tag ikke Copalia” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”);

diuretika (en type medicin, som også kaldes ”vanddrivende tabletter”, og som forhøjer den

mængde urin, du producerer);

medicin til behandling af visse typer depression (lithium);

kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, salterstatninger, som indeholder kalium eller andre

stoffer, der kan øge indholdet af kalium i blodet;

en bestemt type smertestillende medicin, som kaldes non-steroide anti-inflammatoriske

lægemidler (NSAID’er) eller selektive cyclooxygenase-2-hæmmere (COX-2-hæmmere). Din

læge vil måske også kontrollere din nyrefunktion;

krampehæmmende stoffer (f.eks. carbamazepin, phenobarbital, phenytoin, fosphenytoin,

primidon);

perikon;

glyceryltrinitrat (nitroglycerin) og andre nitrater eller andre stoffer, som kaldes ”vasodilatorer”;

medicin mod hiv/aids (f.eks. ritonavir, indinavir, nelfinavir);

medicin til behandling af svampeinfektioner (f.eks. ketoconazol, itraconazol);

medicin til behandling af bakterieinfektioner (f.eks. rifampicin, erythromycin, clarithromycin,

talithromycin);

verapamil, diltiazem (hjertemedicin);

simvastatin (medicin som bruges til at behandle højt kolesterol);

dantrolen (infusion ved alvorligt forhøjet kropstemperatur);

medicin som bruges til at beskytte mod organafstødning efter transplantation (ciclosporin).

Copalia sammen med mad og drikke

Du må ikke indtage grapefrugt og grapefrugtjuice, mens du tager Copalia. Det skyldes, at grapefrugt

og grapefrugtjuice kan føre til en øget mængde af det aktive stof, amlodipin, i blodet. Dette kan

medføre en uforudsigelig forstærkning af Copalias blodtrykssænkende virkning.

Graviditet og amning

Graviditet

Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive gravid).

Amlodipin har vist sig at udskilles i modermælk i små mængder. Normalt vil din læge råde dig til at

stoppe med at tage Copalia, inden du bliver gravid, eller så snart du har konstateret, at du er gravid.

Lægen vil råde dig til at tage anden medicin i stedet for Copalia. Copalia frarådes i den tidlige periode

af graviditeten (de første 3 måneder), og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i

graviditeten, fordi det kan forårsage alvorlig skade på din baby, hvis det tages efter tredje måned af

graviditeten.

Amning

Giv din læge besked, hvis du ammer, eller hvis du skal starte med at amme. Behandling med Copalia

frarådes til mødre, som ammer. Hvis du ønsker at amme, kan din læge vælge en anden behandling til

dig. Dette er især vigtigt, hvis dit barn er nyfødt eller blev født for tidligt.

Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager nogen former for lægemidler.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Denne medicin kan få dig til at føle svimmelhed. Det kan påvirke din koncentrationsevne. Hvis du

ikke er sikker på, hvordan denne medicin påvirker dig, må du ikke køre bil, betjene maskiner eller

udføre andre aktiviteter, som kræver din koncentration.

3.

Sådan skal du tage Copalia

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen. Det vil hjælpe dig

med at opnå den bedste virkning og mindske risikoen for bivirkninger.

Den sædvanlige dosis af Copalia er én tablet daglig.

Det er at foretrække at tage din medicin på samme tidspunkt hver dag.

Tag tabletten sammen med vand.

Du kan tage Copalia med eller uden mad. Tag ikke Copalia sammen med grapefrugt eller

grapefrugtjuice.

Afhængigt af hvordan du reagerer på behandlingen, kan lægen foreslå en højere eller lavere dosering.

Du må ikke tage mere end den foreskrevne dosis.

Copalia og ældre patienter (65 år og derover)

Din læge bør udvise forsigtighed, når dosis øges.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Hvis du har taget for meget Copalia

Hvis du har taget for mange Copalia-tabletter, eller hvis andre har taget dine tabletter, skal du

kontakte en læge med det samme.

Hvis du har glemt at tage Copalia

Hvis du glemmer at tage din medicin, skal du tage den så snart du kommer i tanke om det. Du skal

tage din næste dosis på dit sædvanlige tidspunkt. Hvis det næsten er tid til din næste dosis, skal du

springe den dosis over, som du glemte at tage. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den

glemte tablet.

Hvis du holder op med at tage Copalia

Hvis du holder op med at tage Copalia, kan det resultere i, at din sygdom bliver værre. Stop ikke med

at tage din medicin, medmindre din læge siger det.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkninger, som kan være alvorlige, og som kræver, at du straks søger læge:

Nogle få patienter har oplevet nedenstående alvorlige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af

1.000 personer)

Hvis noget af følgende sker for dig, skal du straks kontakte din læge:

Overfølsomhedsreaktioner med symptomer som udslæt, kløe, hævet ansigt, læber eller tunge, svært

ved at få luft, for lavt blodtryk (følelsen af bevidstløshed, uklarhed).

Andre bivirkninger ved brug af Copalia

Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

Influenza; stoppet næse; ondt i halsen og

ubehag, når der skal synkes; hovedpine; hævede arme, hænder, ben, ankler eller fødder; træthed;

asteni (svaghed); rødme og varmefornemmelse i ansigt og/eller hals.

Ikke almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

Svimmelhed; kvalme og

mavesmerter; mundtørhed; sløvhed; prikken og følelsesløshed i hænder eller fødder; svimmelhed;

hurtigt hjerteslag inklusive hjertebanken; svimmelhed ved skift til stående stilling; hoste; diarré;

forstoppelse; hududslæt; rødme af huden; hævelse af led, rygsmerter; ledsmerter.

Sjældne (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

Angstfølelse; ringen for ørene (tinnitus);

besvimelse; større urinproduktion end normalt eller forøget trang til vandladning; manglende evne til

at få eller vedholde erektion; følelsen af tunghed; for lavt blodtryk med symptomer som svimmelhed,

uklarhed; øget svedtendens; hududslæt over hele kroppen, kløe, muskelkramper.

Hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig i alvorlig grad, skal du tale med din læge.

Bivirkninger, som er rapporteret ved behandling med valsartan og amlodipin alene, og som

enten ikke er set ved behandling med Copalia, eller som er set hyppigere end ved behandling

med Copalia:

Amlodipin

Kontakt straks lægen, hvis du får nogle af nedenstående meget sjældne bivirkninger:

Pludselig åndenød, brystsmerter, kortåndethed eller besvær med at trække vejret.

Hævede øjenlåg, ansigt eller læber.

Hævelse af tunge eller svælg, hvilket kan gøre det meget svært at trække vejret.

Alvorlige hudreaktioner som udbredt hududslæt, nældefeber, hudrødme over hele kroppen,

intens kløe, blæredannelse, afskalning eller hævelse i huden, betændelseslignende tilstand i

slimhinderne (Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse) eller andre allergiske

reaktioner.

Hjertetilfælde, unormal hjerterytme (puls).

Betændelse i bugspytkirtlen, som kan give stærke smerter i maven og ryggen og få dig til at føle

dig meget utilpas.

Følgende bivirkninger er set. Hvis de bliver generende eller varer i mere end 1 uge, skal du kontakte

lægen.

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

Svimmelhed, døsighed; hjertebanken;

ansigtsrødme, hævede ankler (ødemer); mavesmerter, kvalme.

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

Humørsvingninger, angst,

depression, søvnløshed, rysten, smagsforstyrrelser, besvimelse, manglende smertefølelse;

synsforstyrrelser, nedsat syn, tinnitus; lavt blodtryk; nysen/snue pga. en betændelseslignende reaktion

i næseslimhinden; fordøjelsesbesvær, opkastning; hårtab, øget svedtendens, hudkløe, misfarvninger af

huden; vandladningsforstyrrelser, hyppigere vandladning, også om natten; erektionsproblemer,

udvikling af bryster hos mænd, smerter, utilpashed, muskelsmerter, muskelkramper; vægtændring.

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

Forvirring.

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer):

Nedsat antal hvide blodlegemer,

nedsat antal blodplader, som kan medføre blå mærker og tendens til blødning; forhøjet blodsukker;

hævede gummer, mavekatar; påvirket leverfunktion, leverbetændelse, gul hud, forhøjede

leverenzymer (ses ved blodprøver); øget muskelspænding; årebetændelse, oftest med hududslæt; øget

lysfølsomhed; en tilstand med stivhed, rysten og/eller bevægelsesforstyrrelser.

Valsartan

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke klarlægges ud fra de tilgængelige data):

Nedsat antal røde

blodlegemer i blodet, feber, ondt i halsen eller sår i munden pga. infektioner; pludselige blødninger

eller blå mærker; forhøjet kaliumniveau i blodet; unormale testresultater for leveren; nedsat

nyrefunktion og alvorlig nedsat nyrefunktion; hævelse hovedsageligt i ansigt og hals; muskelsmerter;

uslæt, lilla-farvede mærker; feber; kløe; overfølsomhedsreaktioner; blærer på huden (tegn på en

lidelse kaldet bulløs dermatit).

Fortæl med det samme din læge, hvis du oplever nogle af disse.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i

Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

Brug ikke pakninger med Copalia, som er beskadiget eller viser tegn på åbning.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Copalia indeholder:

Copalia 5 mg/80 mg filmovertrukne tabletter

Aktive stoffer: amlodipin (som amlodipinbesylat) og valsartan. Hver tablet indeholder 5 mg

amlodipin og 80 mg valsartan.

Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose; crospovidon (type A); kolloid vandfri silica;

magnesiumstearat; hypromellose (substitutionstype 2910 (3 mPa.s)); macrogol 4000; talcum;

titandioxid (E171); gul jernoxid (E172).

Copalia 5 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Aktive stoffer: amlodipin (som amlodipinbesylat) og valsartan. Hver tablet indeholder 5 mg

amlodipin og 160 mg valsartan.

Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose; crospovidon (type A); kolloid vandfri silica;

magnesiumstearat; hypromellose (substitutionstype 2910 (3 mPa.s)); macrogol 4000; talcum;

titandioxid (E171); gul jernoxid (E172).

Copalia 10 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Aktive stoffer: amlodipin (som amlodipinbesylat) og valsartan. Hver tablet indeholder 10 mg

amlodipin og 160 mg valsartan.

Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose; crospovidon (type A); kolloid vandfri silica;

magnesiumstearat; hypromellose (substitutionstype 2910 (3 mPa.s)); macrogol 4000; talcum;

titandioxid (E171); gul jernoxid (E172); rød jernoxid (E172).

Udseende og pakningstørrelser

Copalia 5 mg/80 mg tabletter er runde og mørkegule, præget med ”NVR” på den ene side og ”NV” på

den anden side. Størrelse: ca. 8,20 mm i diameter.

Copalia 5 mg/160 mg tabletter er ovale og mørkegule, præget med ”NVR” på den ene side og ”ECE”

på den anden side. Størrelse: ca. 14,2 mm (længde) x 5,7 mm (bredde).

Copalia 10 mg/160 mg tabletter er ovale og lysegule, præget med ”NVR” på den ene side og ”UIC”

på den anden side. Størrelse: ca. 14,2 mm (længde) x 5,7 mm (bredde).

Copalia er tilgængelig i pakninger indholdende 7, 14, 28, 30, 56, 90, 98 eller 280 tabletter og

multipakninger, bestående af 4 kartoner med hver 70 tabletter, eller 20 kartoner med hver 14 tabletter.

Alle pakninger er tilgængelig i standard blisterstrips; desuden er 56, 98 og 280 tabletpakningerne også

tilgængelig med perforeret enkeltdosisblister.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

Fremstiller

Novartis Farmacéutica SA

Ronda de Santa Maria 158

08210 Barberà del Vallès, Barcelona

Spanien

Novartis Pharma GmbH

Roonstraße 25

D-90429 Nürnberg

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Lietuva

SIA „Novartis Baltics“ Lietuvos filialas

Tel: +370 5 269 16 50

България

Novartis Bulgaria EOOD

Тел.: +359 2 976 98 28

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Magyarország

Novartis Hungária Kft.

Tel.: +36 1 457 65 00

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 111

Eesti

SIA Novartis Baltics Eesti filiaal

Tel: +372 66 30 810

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

España

Vifor Pharma España, S.L.

Tel: +34 902 12 11 11

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

Portugal

Bialport-Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 22 986 61 00

Hrvatska

Novartis Hrvatska d.o.o.

Tel. +385 1 6274 220

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis s.Slovakia r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

SIA “Novartis Baltics”

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Copalia 5 mg/80 mg filmovertrukne tabletter

Copalia 5 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Copalia 10 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Copalia 5 mg/80 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 5 mg amlodipin (som amlodipinbesylat) og 80 mg valsartan.

Copalia 5 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 5 mg amlodipin (som amlodipinbesylat) og 160 mg valsartan.

Copalia 10 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 10 mg amlodipin (som amlodipinbesylat) og 160 mg valsartan.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukket tablet

Copalia 5 mg/80 mg filmovertrukne tabletter

Mørkegul, rund filmovertrukket tablet med facetslebne kanter, præget med ”NVR” på den ene side og

”NV” på den anden side. Størrelse: ca. 8,20 mm i diameter.

Copalia 5 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Mørkegul, oval filmovertrukket tablet, præget med ”NVR” på den ene side og ”ECE” på den anden

side. Størrelse: ca. 14,2 mm (længde) x 5,7 mm (bredde).

Copalia 10 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Lysegul, oval filmovertrukket tablet, præget med ”NVR” på den ene side og ”UIC” på den anden side.

Størrelse: ca. 14,2 mm (længde) x 5,7 mm (bredde).

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension.

Copalia er indiceret til voksne, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin eller

valsartan monoterapi.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis af Copalia er én tablet daglig.

Copalia 5 mg/80 mg kan gives til patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med

amlodipin 5 mg eller valsartan 80 mg alene.

Copalia 5 mg/160 mg kan gives til patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med

amlodipin 5 mg eller valsartan 160 mg alene.

Copalia 10 mg/160 mg kan gives til patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med

amlodipin 10 mg eller valsartan 160 mg alene eller med Copalia 5 mg/160 mg.

Copalia kan tages uden hensyn til fødeindtagelse.

Det anbefales at foretage individuel dosistitrering med de enkelte komponenter (dvs. amlodipin og

valsartan), inden der skiftes til den faste kombination. Når det er klinisk relevant, kan et direkte skift

fra monoterapi til den faste kombination overvejes.

Patienter, som får valsartan og amlodipin fra hver sin tablet/kapsel, kan for nemhedens skyld skifte til

Copalia med den samme dosis af hver komponent.

Nedsat nyrefunktion

Der er ingen tilgængelige kliniske data fra patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion. CopaliaDet er

ikke nødvendigt at justere dosis hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion. Det tilrådes at

monitorere kalium og kreatinin ved moderat nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

Copalia er kontraindiceret hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).

Der skal udvises forsigtighed, når Copalia gives til patienter med nedsat leverfunktion eller biliære

obstruktive lidelser (se pkt. 4.4). Den maksimale anbefalede dosis til patienter med letlet til moderat

nedsat leverfunktion uden kolestase er 80 mg valsartan. Amlodipindosis er ikke fastlagt til patienter

med let til moderat nedsat leverfunktion. Når egnede hypertensive patienter (se pkt. 4.1) med nedsat

leverfunktion skiftes til amlodipin eller Copalia, skal den laveste tilgængelige dosis af henholdvis

amlodipin-monoterapi eller amlodipinkombination anvendes.

Ældre (65 år eller derover)

Der skal udvises forsigtighed, når dosis øges til ældre patienter. Når egnede hypertensive patienter (se

pkt. 4.1) skiftes til amlodipin eller Copalia, skal den laveste tilgængelige dosis af henholdsvis

amlodipin-monoterapi eller amlodipinkombination anvendes.

Pædiatrisk population

Copalias sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Oral anvendelse.

Det anbefales at tage Copalia med lidt vand.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer, over for dihydropyridinderivater eller over for et eller

flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Alvorligt nedsat leverfunktion, biliær cirrhose eller kolestase.

Samtidig brug af Copalia og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret hos patienter

med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

Andet og tredje trimester af graviditet (se pkt. 4.4 og 4.6).

Svær hypotension.

Shock, herunder kardiogent shock.

Obstruktion af venstre ventrikels udløb (f.eks. obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati og udtalt

aortastenose).

Hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Amlodipins sikkerhed og effekt ved hypertensiv krise er ikke klarlagt.

Graviditet

Behandling med angiotensin II-antagonister (AIIA) bør ikke påbegyndes under graviditet. Medmindre

fortsat behandling med AIIA vurderes til at være nødvendig, bør patienter, som planlægger at blive

gravide, skiftes til en alternativ hypertensionsbehandling med en dokumenteret sikkerhedsprofil til

brug ved graviditet. Ved konstateret graviditet skal behandlingen med AIIA afbrydes med det samme,

og om nødvendigt skal en anden behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Patienter med natrium- og/eller væskemangel

Under placebokontrollerede studier blev der set udtalt hypotension hos 0,4% af patienterne med

ukompliceret hypertension, som blev behandlet med Copalia. Symptomatisk hypotension kan

forekomme hos patienter med et aktiveret renin-angiotensin-system (f.eks. patienter med væske-

og/eller natrium mangel, der får høje doser af diuretika), som behandles med angiotensin-

receptorblokkere. Det anbefales, at denne tilstand korrigeres før administration af Copalia, eller at der

foretages tæt medicinsk overvågning ved behandlingens start.

Hvis der forekommer hypotension med Copalia, skal patienten placeres i liggende rygstilling, og om

nødvendigt skal der gives intravenøs infusion af isotonisk natriumchlorid. Behandlingen kan

fortsættes, når blodtrykket igen er blevet stabiliseret.

Hyperkaliæmi

Samtidig brug af kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika, kaliumholdige salterstatninger eller

anden medicin, som øger indholdet af kalium (heparin osv.), skal foretages med forsigtighed og under

hyppig monitoriering af kaliumniveauet.

Nyrearteriestenose

Copalia skal anvendes med forsigtighed ved behandling af hypertension hos patienter med unilateral

eller bilateral nyrearteriestenose eller stenose i en enkelt nyre, da blod-urea og serum-kreatinin kan

stige hos disse patienter.

Nyretransplantation

På nuværende tidspunkt er der ingen erfaring med sikkerheden ved brug af Copalia til patienter, som

kort tid forinden har modtaget nyretransplantation.

Nedsat leverfunktion

Valsartan udskilles hovedsageligt via galden. Halveringstiden af amlodipin er forlænget og AUC

større hos patienter med nedsat leverfunktion; der kan ikke gives nogen anbefaling vedrørende

dosering. Der bør udvises særlig forsigtighed, når Copalia gives til patienter med let til moderat

nedsat leverfunktion eller biliære obstruktive lidelser.

Den maksimale anbefalede dosis til patienter med let til moderat nedsat leverfunktion uden kolestase

er 80 mg valsartan.

Nedsat nyrefunktion

Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (GFR

>30 ml/min/1,73 m

). Det tilrådes at monitorere kaliumniveauet og kreatinin ved moderat nedsat

nyrefunktion.

Primær hyperaldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme bør ikke behandles med angiotensin II-antagonisten,

valsartan, da deres renin-angiotensin-system er påvirket af den primære lidelse.

Angioødem

Angioødem, herunder opsvulmning af larynx og glottis, som forårsager luftvejsobstruktion, og/eller

hævelse af ansigt, læber, svælg og/eller tunge er blevet rapporteret hos patienter i behandling med

valsartan. Nogle af disse patienter havde tidligere udviklet angioødem ved behandling med andre

lægemidler, herunder ACE-hæmmere. Copalia skal seponeres straks hos patienter, som udvikler

angioødem, og behandlingen bør ikke genoptages.

Hjertesvigt/post-myokardieinfarkt

Som konsekvens af hæmningen af renin-angiotensin-aldosteron-systemet kan der sandsynligvis

forekomme ændringer i nyrefunktionen hos særligt udsatte patienter. Hos patienter med alvorligt

hjertesvigt, hvis nyrefunktion afhænger af renin-angiotensin-aldosteron-systemets aktivitet, er

behandling med ACE-hæmmere og angiotensin-receptorantagonister blevet forbundet med oliguri

og/eller progressiv azotæmi og (sjældent) med akut nyresvigt og/eller død. Tilsvarende udfald er

blevet rapporteret med valsartan. Evaluering af patienter med hjertesvigt eller post-myokardieinfarkt

bør altid indeholde en vurdering af nyrefunktionen.

I et langtids-, placebo-kontrolleret studie (PRAISE-2) af amlodipin hos patienter med NYHA-klasse

(New York Heart Association klassificering) III- og IV-hjerteinsufficiens af non-iskæmisk ætiologi,

blev amlodipin forbundet med øget rapportering af pulmonært ødem. Dette til trods for, at der ikke

var signifikant forskel i forekomsten af forværret hjerteinsufficiens sammenlignet med placebo.

Calciumantagonister, herunder amlodipin, skal anvendes med forsigtighed til patienter med kongestiv

hjerteinsufficiens, da de kan øge risikoen for fremtidige kardiovaskulære hændelser og død.

Aorta- og mitralklapstenose

Som med alle andre vasodilatorer skal der udvises særlig forsigtighed hos patienter, der lider af

mitralklapstenose eller signifikant aortastenose, som ikke er af høj grad.

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og ARBer eller aliskiren øger risikoen for

hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af

RAAS ved kombination af ACE-hæmmere med ARBer eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og

5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under supervision

af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion, elektrolytter og bloktryk.

ACE-hæmmere og ARBer bør ikke anvendes samtidigt hos patienter med diabetisk nefropati.

Copalia er ikke undersøgt i andre patientgrupper end hypertension.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Almindelige interaktioner med kombinationen

Der er ikke udført lægemiddelinteraktionsstudier med Copalia og andre lægemidler.

Bør tages i betragtning ved samtidig brug

Andre antihypertensive stoffer

Almindelige anvendte antihypertensive stoffer (f.eks. alfablokkere, diuretika) og andre lægemidler,

som kan forårsage hypotensive bivirkninger (f.eks. tricykliske antidepressiva, alfablokkere til

behandling af benign prostata hyperplasi) kan øge kombinationens antihypertensive virkning.

Interaktioner forbundet med amlodipin

Samtidig brug frarådes

Grapefrugt eller grapefrugtjuice

Administration af amlodipin sammen med grapefrugt eller grapefrugtjuice kan ikke anbefales, da

biotilgængeligheden kan øges hos nogen patienter, hvilket kan resultere i en øget blodtrykssænkende

effekt.

Forsigtighed ved samtidig brug

CYP3A4-hæmmere

Samtidig administration af kraftige eller moderate CYP3A4-hæmmere (proteasehæmmere,

svampemidler af azoltypen, makrolider som f. eks. erythromycin og clarithromycin samt verapamil og

diltiazem) kan give anledning til signifikant stigning i amlodipins plasmakoncentration. Det kliniske

udtryk af disse farmakokinetiske variationer kan være mere udtalt hos ældre. Monitorering og

dosisjustering kan være nødvendig.

CYP3A4-inducerende stoffer (antikrampemidler [f.eks. carbamazepin, phenobarbital, phenytoin,

fosphenytoin, primidon], rifampicin, perikon)

Ved samtidig administration af kendte CYP3A4-induktorer kan plasmakoncentrationen af

amlodipin variere. Blodtrykket skal derfor overvåges, og dosisjustering overvejes, både under

og efter samtidig administration af andre lægemidler især kraftige CYP3A4-inducerende stoffer

(fx rifampicin, perikon).

Simvastatin

Samtidig administration af multiple doser af 10 mg amlodipin sammen med 80 mg simvastatin har

resulteret i en 77% stigning i eksponeringen for simvastatin sammenlignet med simvastatin alene. Det

anbefales at begrænse dosis af simvastatin til 20 mg dagligt til patienter, som er i behandling med

amlodipin.

Dantrolen (infusion)

Hos dyr er der set letal ventrikelflimren og kardiovaskulært kollaps i forbindelse med hyperkaliæmi

efter indgift af verapamil og dantrolen i.v. Grundet risiko for hyperkaliæmi anbefales det, at samtidig

indgift af calciumantagonister, såsom amlodipin, undgås hos patienter mistænkt for eller i behandling

for malign hypertermi.

Bør tages i betragtning ved samtidig brug

Andre

I kliniske interaktionsstudier påvirkede amlodipin ikke farmakokinetikken af atorvastatin, digoxin,

warfarin eller ciclosporin.

Interaktioner forbundet med valsartan

Samtidig brug frarådes

Lithium

Der er rapporteret reversibelt forhøjede serumkoncentrationer og toksicitet af lithium ved

administration af lithium sammen med angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmere eller

angiotensin II-antagonister, inklusive valsartan. Tæt monitorering af lithiumkoncentrationen i serum

anbefales derfor ved samtidig brug. Hvis der samtidig gives et diuretikum, kan risikoen for lithium-

toksicitet muligvis være yderligere øget med Copalia.

Kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger eller anden medicin, som

øger kaliumniveauet

Hvis der i kombination med valsartan udskrives et lægemiddel, som påvirker kaliumniveauet, bør

kaliumindholdet i plasma monitoreres.

Forsigtighed ved samtidig brug

Non-steroid-anti-inflammatorisk medicin (NSAID), inklusive selektive COX-2 hæmmere,

acetylsalicylsyre (>3 g/dag) og ikke-selektive NSAID

Når angiotensin II-antagonister gives samtidig med NSAID, kan der opstå svækkelse af den

antihypertensive virkning. Yderligere kan samtidig brug af angiotensin II-antagonister og NSAID føre

til øget risiko for forværring af nyrefunktionen samt en øgning af serumkalium. Det anbefales derfor

at monitorere nyrefunktionen i begyndelsen af behandlingen og at sørge for passende hydrering af

patienten.

Hæmmere af optagelsestransportøren (rifampicin, ciclosporin) eller effluxtransportøren (ritonavir)

Resultatet af et

in vitro

studie med humant levervæv indikerede, at valsartan er substrat for den

hepatiske optagelsestransportør OATP1B1 og af den hepatiske effluxtransportør MRP2. Samtidig

administration af lægemidler, som hæmmer optagelsestransportøren (rifampicin, ciclosporin) eller

effluxtransportøren (ritonavir) kan øge den systemiske eksponering for valsartan.

Dobbelt hæmning af RAAS med ARBer, ACE-hæmmere eller aliskiren

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

ved kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, ARBer eller aliskiren er forbundet med en højere

hyppighed af bivirkninger som hypertension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Andre

Der er ikke fundet klinisk signifikante interaktioner mellem valsartan monoterapi og følgende stoffer:

cimetidin, warfarin, furosemid, digoxin, atenolol, indometacin, hydrochlorthiazid, amlodipin og

glibenclamid.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Amlodipin

Sikkerheden af amlodipin under graviditet er ikke klarlagt. Dyrestudier har påvist

reproduktionstoksicitet ved høje doser (se pkt. 5.3). Amlodipin bør kun anvendes under graviditet,

hvis der ikke findes et mere sikkert alternativ, og hvis selve sygdommen indebærer en større risiko for

moderen og for fosteret.

Valsartan

Det frarådes at bruge angiotensin II-antagonister (AIIA) under første trimester af graviditet (se

pkt. 4.4). Brug af AIIA er kontraindiceret under andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.3

og 4.4).

Epidemiologiske data angående risikoen for teratogenicitet efter eksponering af ACE-hæmmere under

graviditetens første trimester er ikke entydige. En lille forøget risiko kan dog ikke udelukkes. Der er

ingen kontrollerede epidemiologiske data angående risikoen ved brug af angiotensin II-antagonister

(AIIA), men lignende risici kan eksistere for denne gruppe af lægemidler. Medmindre fortsat

behandling med AIIA vurderes til at være nødvendig, bør patienter, som planlægger at blive gravide,

skiftes til en alternativ hypertensionsbehandling med en dokumenteret sikkerhedsprofil til brug ved

graviditet. Ved konstateret graviditet skal behandlingen med AIIA afbrydes med det samme, og om

nødvendigt skal en anden behandling påbegyndes.

Eksponering af AIIA-behandling under andet og tredje trimester af graviditeten er kendt for at

medføre toksicitet på humane fostre (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, kraniel retarderet

knogledannelse) og hos nyfødte (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

Det anbefales at udføre ultralydsscanning for at tjekke nyrefunktionen og kraniet, hvis fosteret har

været udsat for AIIA fra andet trimester.

Spædbørn, hvis mødre har taget en AIIA skal observeres tæt for hypotension (se pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Amlodipin udskilles i modermælk. Den andel af moderens dosis, der overføres til spædbarnet, er

blevet estimeret til at ligge i et interkvartilområdet på 3-7% med et maksimum på 15%. Amlodipins

virkning på spædbørn er ikke kendt.

Copalia frarådes under amning, da der ikke findes tilgængelig

information angående brug af Copalia under amning. I stedet foretrækkes alternative behandlinger

med bedre dokumenterede sikkerhedsprofiler ved amning, især ved amning af et nyfødt spædbarn

eller et for tidligt født spædbarn.

Fertilitet

Der er ikke udført fertilitetsstudier med Copalia.

Valsartan

Valsartan havde ingen ugunstige virkninger på reproduktionsevnen hos han- og hunrotter ved orale

doser på op til 200 mg/kg/dag. Denne dosis er 6 gange den maksimalt anbefalede humane dosis

baseret på mg/m

(beregninger antager en oral dosis på 320 mg/dag og en patient på 60 kg).

Amlodipin

Der er rapporteret om reversible biokemiske ændringer i spermatozoers hoveder hos visse patienter,

som blev behandlet med calciumantagonister. De kliniske data er utilstrækkelige til at afklare

amlodipins potentielle virkning på fertiliteten. Et rottestudie viste påvirkning af fertiliteten hos hanner

(se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Patienter, som fører motorkøretøj eller betjener maskiner under behandling med Copalia, skal være

opmærksomme på, at der lejlighedsvis kan optræde svimmelhed eller træthed.

Amlodipin kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre til moderat grad.

Hos patienter, der tager amlodipin, og som får bivirkninger som svimmelhed, hovedpine, træthed eller

kvalme, kan reaktionsevnen blive påvirket.

4.8

Bivirkninger

Resumé af bivirkningsprofilen

Copalias sikkerhed er blevet evalueret i fem kontrollerede kliniske studier med 5.175 patienter, hvoraf

2.613 modtog valsartan i kombination med amlodipin. Følgende bivirkninger viste sig at være de

hyppigste eller de mest signifikante eller alvorlige: nasofaryngitis, influenza, hypersensitivitet,

hovedpine, synkope, ortostatisk hypotension, ødem, fingertryksødem, ansigtsødem, perifert ødem,

træthed, rødmen, asteni og hedeture.

Skematisk oversigt over bivirkninger

Bivirkningerne er opstillet efter frekvens ved anvendelse af følgende definition: Meget almindelig

(≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til

<1/1.000); meget sjælden (<1/10.000); ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

MedDRA

organklasse

Bivirkninger

Frekvens

Copalia

Amlodipin

Valsartan

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Nasofaryngitis

Almindelig

Influenza

Almindelig

Blod og

lymfesystem

Nedsat hæmoglobin og

hæmatokrit

Ikke kendt

Leukopeni

Meget

sjælden

Neutropeni

Ikke kendt

Trombocytopeni,

sommetider med purpura

Meget

sjælden

Ikke kendt

Immunsystemet

Overfølsomhed

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke kendt

Metabolisme og

ernæring

Anoreksi

Ikke

almindelig

Hyperkalcæmi

Ikke

almindelig

Hyperglykæmi

Meget

sjælden

Hyperlipidæmi

Ikke

almindelig

Hyperurikæmi

Ikke

almindelig

Hypokaliæmi

Almindelig

Hyponatriæmi

Ikke

almindelig

Psykiske

forstyrrelser

Depression

Ikke

almindelig

Angst

Sjælden

Insomni/søvnforstyrrelser

Ikke

almindelig

Humørsvingninger

Ikke

almindelig

Konfusion

Sjælden

Nervesystemet

Koordinationsbesvær

Ikke

almindelig

Svimmelhed

Ikke

almindelig

Almindelig

Postural svimmelhed

Ikke

almindelig

Smagsforstyrrelse

Ikke

almindelig

Ekstrapyramidalt syndrom

Ikke kendt

Hovedpine

Almindelig

Almindelig

Hypertoni

Meget

sjælden

Paræstesi

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Perifer neuropati, neuropati

Meget

sjælden

Døsighed

Ikke

almindelig

Almindelig

Synkope

Ikke

almindelig

Tremor

Ikke

almindelig

Hypæstesi

Ikke

almindelig

Øjne

Synsforstyrrelser

Sjælden

Ikke

almindelig

Nedsat syn

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Øre og labyrint

Tinnitus

Sjælden

Ikke

almindelig

Vertigo

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Hjerte

Palpitationer

Ikke

almindelig

Almindelig

Synkope

Sjælden

Takykardi

Ikke

almindelig

Arytmi (inklusive

bradykardi, ventrikulær

takykardi og atrieflimmer)

Meget

sjælden

Myokardieinfarkt

Meget

sjælden

Vaskulære

sygdomme

Anfaldsvis ansigtsrødme

Almindelig

Hypotension

Sjælden

Ikke

almindelig

Ortostatisk hypotension

Ikke

almindelig

Vaskulitis

Meget

sjælden

Ikke kendt

Luftveje, thorax

og mediastinum

Hoste

Ikke

almindelig

Meget

sjælden

Ikke

almindelig

Dyspnø

Ikke

almindelig

Faryngolaryngeale smerter

Ikke

almindelig

Rhinitis

Ikke

almindelig

Mave-tarm-

kanalen

Abdominalt ubehag, øvre

abdominalsmerter

Ikke

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Ændring i afføringsvaner

Ikke

almindelig

Obstipation

Ikke

almindelig

Diarré

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Mundtørhed

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Dyspepsi

Ikke

almindelig

Gastritis

Meget

sjælden

Gingival hyperplasi

Meget

sjælden

Kvalme

Ikke

almindelig

Almindelig

Pankreatitis

Meget

sjælden

Opkastning

Ikke

almindelig

Lever og

galdeveje

Unormale

leverfunktionstests,

inklusive forhøjet bilirubin i

blodet

Meget

sjælden*

Ikke kendt

Hepatitis

Meget

sjælden

Intrahepatisk kolestase,

gulsot

Meget

sjælden

Hud og

subkutane væv

Alopeci

Ikke

almindelig

Angioødem

Meget

sjælden

Ikke kendt

Bulløs dermatit

Ikke kendt

Erytem

Ikke

almindelig

Erythema multiforme

Meget

sjælden

Eksantem

Sjælden

Ikke

almindelig

Hyperhidrose

Sjælden

Ikke

almindelig

Lysfølsomhed

Ikke

almindelig

Pruritus

Sjælden

Ikke

almindelig

Ikke kendt

Purpura

Ikke

almindelig

Udslæt

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Ikke kendt

Misfarvning af huden

Ikke

almindelig

Urticaria og andre former

for udslæt

Meget

sjælden

Eksfoliativ dermatitis

Meget

sjælden

Stevens-Johnsons syndrom

Meget

sjælden

Quinckes ødem

Meget

sjælden

Toksisk epidermal nekrolyse

Ikke kendt

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Artralgi

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Rygsmerter

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Hævede led

Ikke

almindelig

Muskelspasmer

Sjælden

Ikke

almindelig

Myalgi

Ikke

almindelig

Ikke kendt

Hævede ankler

Almindelig

Tyngdefølelse

Sjælden

Nyrer og

urinveje

Forhøjet kreatinin i blodet

Ikke kendt

Vandladningsforstyrrelse

Ikke

almindelig

Nykturi

Ikke

almindelig

Pollakisuri

Sjælden

Ikke

almindelig

Polyuri

Sjælden

Nyresvigt og nedsat

nyrefunktion

Ikke kendt

Det reproduktive

system og

mammae

Impotens

Ikke

almindelig

Erektil dysfunktion

Sjælden

Gynækomasti

Ikke

almindelig

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrationsst

edet

Asteni

Almindelig

Ikke

almindelig

Ubehag, utilpashed

Ikke

almindelig

Træthed

Almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Ansigtsødem

Almindelig

Rødme, hedeture

Almindelig

Ikke hjertebetinget

brystsmerte

Ikke

almindelig

Ødem

Almindelig

Almindelig

Perifert ødem

Almindelig

Smerte

Ikke

almindelig

Fingertryksødem

Almindelig

Undersøgelser

Forhøjet kalium i blodet

Ikke kendt

Vægtøgning

Ikke

almindelig

Vægttab

Ikke

almindelig

Oftest som følge af kolestase

Yderligere information for kombinationen

Perifert ødem, en kendt bivirkning ved amlodipin, blev generelt observeret ved en lavere incidens hos

patienter, som fik amlodipin/valsartan kombinationen end hos patienter, som fik amlodipin alene. I

dobbeltblindede, kontrollerede kliniske studier var incidensen af perifert ødem fordelt på dosis

følgende:

% patienter, som oplevede

perifert ødem

Valsartan (mg)

Amlodipin

(mg)

10,3

gennemsnitlige

incidens

perifert

ødem

fordelt

ligeligt

over

alle

doser

5,1%

amlodipin/valsartan kombinationen.

Yderligere information om de individuelle komponenter

Bivirkninger, som tidligere er indrapporteret for hver enkelt af de individuelle komponenter

(amlodipin eller valsartan), kan også være potentielle bivirkninger med Copalia, selv i de tilfælde,

hvor de ikke er set i kliniske studier eller i perioden efter markedsføring.

Amlodipin

Almindelig

Døsighed, svimmelhed, palpitationer, abdominalsmerter, kvalme, hævede ankler.

Ikke almindelig

Insomni, humørsvingninger (inklusive angst), depression, tremor,

smagsforstyrrelser, synkope, hypæstesi, synsforstyrrelser (herunder diplopi),

tinnitus, hypotension, dyspnø, rhinitis, opkastning, dyspepsi, alopeci, purpura,

misfarvning af huden, hyperhidrose, pruritus, eksantem, myalgi, muskelkramper,

smerter, vandladningsforstyrrelser, øget vandladningshyppighed, impotens,

gynækomasti, brystsmerter, utilpashed, vægtstigning, vægttab.

Sjælden

Konfusion.

Meget sjælden

Leukopeni, trombocytopeni, allergiske reaktioner, hyperglykæmi, hypertoni,

perifer neuropati, myokardieinfarkt, arytmi (herunder bradykardi, ventrikulær

takykardi og atrieflimren), vaskulitis, pankreatitis, gastritis, gingival hyperplasi,

hepatitis, gulsot, forhøjede leverenzymer*, angioødem, erythema multiforme,

urticaria, eksfoliativ dermatitis, Stevens-Johnsons syndrom, quinckes ødem,

lysfølsomhed.

Ikke kendt

Toksisk epidermal nekrolyse

*oftest som følge af kolestase.

Der er set enkelte tilfælde af ekstrapyramidale symptomer.

Valsartan

Ikke kendt

Fald i hæmoglobin, fald i hæmatokrit, neutropeni, trombocytopeni, øget serum-

kalium, forhøjede leverfunktionstal, inklusive øget serum-bilirubin, nyresvigt og

nedsat nyrefunktion, forhøjet serum-kreatinin, angioødem, myalgi, vaskulitis,

overfølsomhed inklusive serumsyge.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Symptomer

Der er ingen erfaring med overdosering af Copalia. Det væsentligste symptom på overdosering med

valsartan er risikoen for udtalt hypotension med svimmelhed. Overdosering med amlodipin kan

resultere i udtalt perifer vasodilation og risiko for refleks-takykardi. Der har været indrapporteret

blodtrykspåvirkninger spændende fra udtalt og potentielt langvarigt systemisk hypotension til og

inklusive shock med dødelig udgang.

Behandling

Hvis overdoseringen er sket kort tid forinden, skal det overvejes at fremkalde opkastning eller

foretage en maveskylning. Indgift af aktivt kul til raske frivillige øjeblikkeligt eller op til 2 timer efter

indtagelse af amlodipin har vist, at det signifikant nedsætter absorptionen af amlodipin. Klinisk

signifikant hypotension pga. overdosering med Copalia kræver aktiv kardiovaskulær støttebehandling,

inklusive hyppig monitorering af hjerte- og respirationsfunktionen, hævede ekstremiteter og

opmærksomhed på cirkulerende blodvolumen eller urinproduktion. En vasokonstriktor kan være

gavnlig til genoprettelse af vaskulær tonus og blodtryk, forudsat at anvendelsen ikke er

kontraindiceret. Intravenøs calciumglyconat kan være gavnlig til ophævelse af calciumkanalblokaden.

Det er næppe sandsynligt, at valsartan eller amlodipin fjernes ved hæmodialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Midler der virker på renin-angiotensin-systemet; angiotensin-II-

antagonister, kombinationer; angiotensin-II-antagonister og calciumkanal-blokkere, ATC-kode:

C09DB01

Copalia kombinerer to antihypertensive stoffer, som kontrollerer blodtrykket hos patienter med

essentiel hypertension ved komplementære virkningsmekanismer: amlodipin tilhører klassen kaldet

calciumantagonister og valsartan tilhører klassen kaldet angiotensin II-antagonister. Kombinationen af

disse stoffer har en additiv virkning ved i større grad at nedsætte blodtrykket end hver komponent

alene.

Amlodipin/valsartan

Kombinationen af amlodipin og valsartan giver et dosisrelateret, additivt blodtryksfald i hele det

terapeutiske dosisinterval. Den antihypertensive virkning af en enkelt kombinationsdosis varer over

24 timer.

Placebokontrollerede studier

Mere end 1.400 hypertensive patienter har fået Copalia en gang daglig i to placebokontrollerede

studier. Voksne med let til moderat ukompliceret essentiel hypertension (middel siddende diastolisk

blodtryk ≥95 og <110 mmHg) blev inkluderet. Patienter med høje kardiovaskulære risici – hjertesvigt,

type I- og dårligt kontrolleret type II-diabetes og en historie med myokardieinfarkt eller slagtilfælde

inden for det sidste år – blev ekskluderet.

Aktivt kontrollerede studier med patienter, som ikke responderer på monoterapi

Et multicenter, randomiseret, dobbeltblindet, aktivt kontrolleret, parallelgruppestudie undersøgte

patienter, der ikke var tilstrækkeligt kontrolleret med valsartan 160 mg, med henblik på en

normalisering af blodtrykket (defineret som middel siddende diastolisk blodtryk <90 mmHg ved

slutningen af studiet). Resultaterne af dette studie, viste en normalisering af blodtrykket hos 75% af

patienterne behandlet med amlodipin/valsartan 10 mg/160 mg, og hos 62% af patienterne behandlet

med amlodipin/valsartan 5 mg/160 mg, sammenlignet med en normalisering af blodtrykket hos 53%

af patienterne, som forblev på valsartan 160 mg. Tillæg af amlodipin 10 mg og 5 mg gav et yderligere

nedsat systolisk/diastolisk blodtryk på henholdsvis 6,0/4,8 mmHg og 3,9/2,9 mmHg sammenlignet

med patienter, som forblev på valsartan 160 mg alene.

Et multicenter, randomiseret, dobbeltblindet, aktivt kontrolleret, parallelgruppestudie undersøgte

patienter, der ikke var tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin 10 mg, med henblik på en

normalisering af blodtrykket (defineret som middel siddende diastolisk blodtryk <90 mmHg ved

slutningen af studiet). Resultaterne af dette studie, viste en normalisering af blodtrykket hos 78% af

patienterne behandlet med amlodipin/valsartan 10 mg/160 mg, sammenlignet med en normalisering af

blodtrykket hos 67% af patienterne, som forblev på amlodipin 10 mg. Tillæg af valsartan 160 mg gav

et yderligere nedsat systolisk/diastolisk blodtryk på henholdsvis 2,9/2,1 mmHg sammenlignet med

patienter, som forblev på amlodipin 10 mg alene.

Copalia er også undersøgt i et aktivt kontrolleret studie med 130 hypertensive patienter med middel

siddende diastolisk blodtryk ≥110 mmHg og <120 mmHg. I dette studie (baseline blodtryk

171/113 mmHg) nedsatte Copalia 5 mg/160 mg titreret op til 10 mg/160 mg blodtrykket i siddende

stilling med 36/29 mmHg. Til sammenligning nedsatte et behandlingsregime bestående af

lisinopril/hydrochlorthiazid 10/12,5 mg titreret op til 20/12,5 mg blodtrykket i siddende stilling med

32/28 mmHg.

I to langtids-og opfølgningsstudier blev effekten af Copalia opretholdt i over et år. Pludselig

seponering af Copalia er ikke blevet forbundet med hurtig blodtryksstigning.

Alder, køn, race eller body mass indeks (≥30 kg/m

, <30 kg/m

) havde ingen indflydelse på Copalias

virkning.

Copalia er ikke undersøgt i andre patientgrupper end hypertension. Valsartan er undersøgt til patienter

med post-myokardieinfarkt og hjertesvigt. Amlodipin er undersøgt til patienter med kronisk stabil

angina, vasospastisk angina og angiografisk dokumenteret koronarterielidelse.

Amlodipin

Amlodipin-delen af Copalia hæmmer den transmembrane indtrængning af calciumioner i hjertets og

karvæggens glatte muskulatur. Amlodipins antihypertensive virkning skyldes den direkte afslappende

effekt på karvæggens glatte muskel, hvilket fører til nedsat perifer vaskulær modstand og nedsat

blodtryk. Data fra dyrestudier tyder på, at amlodipin binder til både dihydropyridin og ikke-

dihydropyridin-bindingssteder. En sammentrækning af hjertemusklens og karvæggens glatte

muskulatur er afhængig af ekstracellulære calciumioners vandring ind i disse celler gennem

specifikke ionkanaler

Efter administration af terapeutiske doser til patienter med hypertension giver amlodipin en

vasodilation, som resulterer i nedsat blodtryk i liggende og stående stilling. Ved kronisk dosering

ledsages det nedsatte blodtryk ikke af en signifikant påvirkning af pulsen eller af

plasmakatecholaminer.

Plasmakoncentrationen korrelerer med virkningen hos både yngre og ældre patienter.

Hos hypertensive patienter med normal nyrefunktion resulterede terapeutiske doser af amlodipin i en

nedat renal vaskulær modstand med øget glomerulær filtrationshastighed og effektivt renal plasma

flow, uden ændring i filtrationsfraktionen eller proteinuri.

Som med andre calciumantagonister har hæmodynamiske studier af hjertefunktionen i hvile og ved

fysisk aktivitet (eller vedvarende aktivitet) hos patienter med normal ventrikelfunktion og i

behandling med amlodipin, generelt vist en lille forøgelse i hjerteindekset uden signifikant indflydelse

på dP/dt eller venstre ventrikels slutdiastoliske tryk eller volumen. I hæmodynamiske studier har

amlodipin ikke været forbundet med negativ inotropisk effekt, når det blev givet til mennesker eller

levende dyr i det terapeutiske dosisinterval. Det samme gjaldt, når det blev givet til mennesker

sammen med betablokkere.

Amlodipin ændrer ikke sinusknudefunktionen eller den atrioventrikulære overledning hos levende dyr

eller hos mennesker. I kliniske studier, hvor amlodipin blev givet i kombination med betablokkere til

patienter med enten hypertension eller angina, er der ikke set bivirkninger på de elektrokardiografiske

parametre.

Anvendelse til patienter med hypertension

Et randomiseret, dobbeltblindet morbiditets-mortalitets studie kaldet ”

Antihypertensive and Lipid-

Lowering treatment to prevent Heart Attack Trial

” (ALLHAT) blev gennemført for at sammenligne

nye behandlinger: Amlodipin 2,5-10 mg/dag (calciumantagonist) eller lisinopril 10-40 mg/dag (ACE-

hæmmer) som førstevalgsbehandling i stedet for et thiaziddiuretikum, chlorthalidon 12,5-25 mg/dag

ved let til moderat hypertension.

I alt 33.357 hypertensive patienter på 55 år eller ældre blev randomiseret og fulgt i gennemsnitligt

4,9 år. Patienterne havde mindst én ekstra risikofaktor for koronar hjertelidelse fx tidligere

myokardieinfarkt eller apopleksi (>6 måneder før inkludering) eller dokumenteret anden

aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom (tilsammen 51,5%), type 2-diabetes (36,1%), HDL-kolesterol

<35 mg/dl (<0,906 mmol/l) (11,6%), venstre ventrikel-hypertrofi diagnosticeret ved

elektrokardiogram eller ekkokardiografi (20,9%), aktuel cigaretrygning (21,9%).

Det primære endepunkt var sammensat af dødelig koronarsygdom eller ikke-dødeligt

myokardieinfarkt. Der var ingen signifikant forskel mellem amlodipin-baseret behandling og

chlorthalidon-baseret behandling på det primære endepunkt: Risikoratio (RR) 0,98; 95% KI

(0,90-1,07); p=0,65. Blandt de sekundære endepunkter var incidensen af hjertesvigt (del af et

sammensat kardiovaskulært endepunkt) signifikant højere i amlodipin-gruppen sammenlignet med

chlorthalidon-gruppen (10,2%

versus

7,7%; RR 1,38; 95% KI [1,25-1,52]; p <0,001). Der var dog

ingen signifikant forskel på mortalitet af alle årsager mellem amlodipin-baseret behandling og

chlorthalidon-baseret behandling, RR 0,96; 95% KI [0,89-1,02]; p=0,20.

Valsartan

Valsartan er en oral, aktiv, potent og specifik angiotensin II-receptorantagonist. Det virker selektivt på

-receptor subtypen, som er ansvarlig for angiotensin II’s kendte virkninger. Efter hæmning af

-receptoren med valsartan forhøjes angiotensin II’s plasmaniveau. Dette kan stimulere den

ublokerede AT

-receptor subtype, som tilsyneladende modvirker virkningen af AT

-receptoren.

Valsartan udviser ikke partiel agonistaktivitet på AT

-receptoren og har en meget højere (ca.

20.000 gange) affinitet for AT

-receptoren end for AT

-receptoren.

Valsartan hæmmer ikke ACE, også kendt som kininase II, som omdanner angiotensin I til angiotensin

II og nedbryder bradykinin. Da der ikke er nogen effekt på ACE og ingen potensering af bradykinin

eller substans P, er det usandsynligt, at angiotensin II-antagonister kan forbindes med hoste. I kliniske

studier, hvor valsartan blev sammenlignet med en ACE-hæmmer, var incidensen af tør hoste

signifikant (p <0,05) mindre hos patienter i behandling med valsartan end hos patienter i behandling

med en ACE-hæmmer (2,6% versus 7,9%, henholdsvis). I et klinisk studie med patienter, som

tidligere havde haft tør hoste under behandling med en ACE-hæmmer, oplevede 19,5% af patienterne,

som fik valsartan, og 19,0% af dem, som fik thiazid-diuretika, hoste. Til sammenligning oplevede

68,5% af patienterne, som blev behandlet med en ACE-hæmmer, hoste (p <0,05). Valsartan bindes

ikke til og blokerer ikke andre hormonreceptorer eller ionkanaler, der vides at have betydning for den

kardiovaskulære regulering.

Når valsartan gives til patienter med hypertension, sker der et fald i blodtrykket uden påvirkning af

pulsen.

Ved administration af en enkelt oral dosis, indsætter den antihypertensive virkning inden for 2 timer

hos de fleste patienter. Den maksimale reduktion af blodtrykket opnås inden for 4-6 timer. Den

antihypertensive effekt vedvarer i 24 timer efter administration. Ved gentagen dosering opnås den

maksimale reduktion af blodtrykket inden for 2-4 uger, og den opretholdes ved vedvarende

behandling. Pludselig seponering af valsartan har ikke været forbundet med rebound-hypertension

eller andre uønskede kliniske hændelser.

Andet: dobbeltblokade af renin-anfiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en ARB er undersøgt i to store randomiserede, kontrollerede

studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in combination with Ramipril Global

Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på organpåvirkning. VA

NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og mortalitet

sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut nyrepåvirkning og/eller

hypotension observeredes. På baggrund af de fælles farmakodynamiske egenskaber er disse resultater

også relevante for andre ACE-hæmmere og ARBer.

ACE-hæmmere og ARBer bør derfor ikke anvendes samtidigt hos patienter med diabetisk nefropati

(se pkt. 4.4).

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease Endpoints)

var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til standardbehandling med en

ACE-hæmmer eller en ARBer hos patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom,

kardiovaskulær sygdom eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for

bivirkninger. Både kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i

aliskiren-gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension

og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-gruppen

end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Linearitet

Amlodipin og valsartan udviser lineær farmakokinetik.

Amlodipin/valsartan

Efter oral administration af Copalia opnås maksimal plasmakoncentration for valsartan og amlodipin

efter henholdsvis 3 timer og 6-8 timer. Hastigheden og graden af Copalia-absorptionen er ækvivalent

med valsartans og amlodipins biotilgængelighed, når de gives som individuelle tabletter.

Amlodipin

Absorption:

Efter oral administration af amlodipin alene i terapeutiske doser opnås maksimal

plasmakoncentration af amlodipin efter 6-12 timer. Den absolutte biotilgængelighed er beregnet til at

være mellem 64% og 80%. Amlodipins biotilgængelighed er upåvirket af fødeindtagelse.

Fordeling:

Fordelingsvolumen er omkring 21 l/kg.

In vitro-

studier med amlodipin har vist, at ca.

97,5% af det cirkulerende stof er bundet til plasmaproteiner.

Biotransformation:

Amlodipin bliver i udstrakt grad (ca. 90%) metaboliseret i leveren til inaktive

metabolitter.

Elimination:

Amlodipin udskilles bifasisk fra plasma med en terminal halveringstid på ca. 30 til

50 timer. Steady-state-plasmaniveauerne opnås efter vedvarende administration i 7-8 dage. Ti procent

uomdannet amlodipin og 60% af amlodipin-metabolitterne udskilles i urinen.

Valsartan

Absorption:

Efter oral administration af valsartan alene opnås valsartans maksimale

plasmakoncentration efter 2-4 timer. Den gennemsnitlige absolutte biotilgængelighed er 23%. Føde

nedsætter eksponering af valsartan (målt ved AUC) med ca. 40% og plasmakoncentrationen (C

med ca. 50%. Selv ca. 8 timer efter dosering er plasmakoncentrationen af valsartan den samme for

den bespiste og fastende gruppe. Denne reduktion af AUC er dog ikke ledsaget af klinisk signifikant

nedsat terapeutisk effekt, og valsartan kan derfor gives med eller uden føde.

Fordeling:

Steady-state fordelingsvolumen af valsartan efter intravenøs administration er omkring

17 liter, hvilket tyder på, at valsartan ikke fordeles i udtalt grad i væv. Valsartan er i høj grad bundet

til serumproteiner (94-97%), hovedsageligt serumalbumin.

Biotransformation:

Valsartan omdannes ikke i stor grad, da kun omkring 20% af dosis genfindes som

metabolitter. En hydroxymetabolit er blevet fundet i plasma ved lave koncentrationer (mindre end

10% af valsartans AUC). Denne metabolit er farmakologisk inaktiv.

Elimination:

Valsartan udviser multieksponentiel halveringskinetik (t

½α

<1 time og t

½ß

omkring

9 timer). Valsartan udskilles primært i fæces (omkring 83% af dosis) og i urin (omkring 13% af dosis)

hovedsageligt som uomdannet stof. Efter intravenøs administration er valsartans plasmaclearence

omkring 2 l/t og dets renale clearence er 0,62 l/t (ca. 30% af den totale clearence). Halveringstiden for

valsartan er 6 timer.

Særlige populationer

Pædiatrisk population (under 18 år)

Der er ingen farmakokinetiske data tilgængelige for den pædiatriske population.

Ældre (65 år og derover)

Tiden til maksimal plasmakoncentration af amlodipin er den samme for yngre og ældre patienter.

Amlodipins clearence har tendens til at falde hos ældre patienter, hvilket resulterer i øget areal under

kurven (AUC) og øget eliminationshalveringstid. Middel systemisk AUC af valsartan er 70% højere

hos ældre end hos yngre. Derfor kræves forsigtighed, når dosis øges.

Nedsat nyrefunktion

Nedsat nyrefunktion har ikke en signifikant indflydelse på amlodipins farmakokinetik. Som det

forventes for stoffer, hvor den renale udskillelse kun står for 30% af den totale plasmaudskillelse, er

der ikke set korrelation mellem nyrefunktion og valsartans systemiske eksponering.

Nedsat leverfunktion

Der er meget få tilgængelige kliniske data vedrørende amlodipin-administration til patienter med

nedsat leverfunktion. Patienter med nedsat leverfunktion har nedsat udskillelse af amlodipin, hvilket

medfører et øget AUC på ca. 40-60%. Hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion er den

gennemsnitlige eksponering af valsartan (målt ved AUC-værdier) to gange højere end den, der er set

hos raske frivillige (passet sammen efter alder, køn og vægt). Der skal udvises forsigtighed over for

patienter med leverlidelser (se pkt. 4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Amlodipin/Valsartan

Følgende bivirkninger blev set i dyrestudier, og kan være klinisk relevante:

Histopatologiske tegn på inflammation i maveslimhinden blev set hos hanrotter ved en eksponering

ca. 1,9 (valsartan) og 2,6 (amlodipin) gange de kliniske doser på 160 mg valsartan og 10 mg

amlodipin. Ved højere eksponering blev der set sårdannelse og erosion af maveslimhinden hos både

han- og hunrotter. De samme forandringer blev også set i gruppen, som fik valsartan alene

(eksponering på 8,5-11,0 gange den kliniske dosis på 160 mg valsartan).

En øget forekomst og sværhedsgrad af renal tubulær basofili/hyalinisering, dilation og cylindre i

urinen, såvel som interstitial lymfocytinflammation og arteriolær medial hypertrofi blev set ved en

eksponering på 8-13 (valsartan) og 7-8 (amlodipin) gange den kliniske dosis på 160 mg valsartan og

10 mg amlodipin. De samme forandringer blev også set i gruppen, som fik valsartan alene

(eksponering på 8,5-11,0 gange den kliniske dosis på 160 mg valsartan).

I et embryo-føtal udviklingsstudie med rotter blev der bemærket en øget forekomst af udvidede

urinledere, misdannede brystben og uforkalkede forpoteknogler ved en eksponering ca. 12 (valsartan)

og 10 (amlodipin) gange de kliniske doser på 160 mg valsartan og 10 mg amlodipin. Der blev også set

udvidede urinledere i gruppen, som fik valsartan alene (eksponering på 12 gange den kliniske dosis på

160 mg valsartan). Der var kun beskedne tegn på maternel toksicitet (moderat nedsættelse af

kropsvægt) i dette studie. Niveauet for ingen observerede bivirkninger (NOEL) på den føtale

udvikling er set ved 3 (valsartan) og 4 (amlodipin) gange den kliniske eksponering (baseret på AUC).

For de enkelte stoffer er der ingen evidens for mutagenicitet, clastogenicitet eller carcinogenicitet.

Amlodipin

Reproduktionstoksikologi

Reproduktionsstudier med rotter og mus har vist forsinket fødsel, forlænget fødsel og nedsat

overlevelse af afkommet ved doser ca. 50 gange højere end de maksimalt anbefalede doser til

mennesker baseret på mg/kg.

Nedsat fertilitet

Der sås ingen effekt på fertiliteten hos rotter behandlet med amlodipin (hanner i 64 dage og hunner i

14 dage før parring) ved doser op til 10 mg/kg/dag (8 gange* den maksimalt anbefalede dosis til

mennesker på 10 mg baseret på mg/m

). I et andet rottestudie, hvor hanrotter blev behandlet med

amlodipinbesilat i 30 dage med en dosis sammenlignelig med doser til mennesker baseret på mg/kg,

blev der fundet nedsat follikelstimulerende hormon og testosteron i plasma, nedsat spermdensitet samt

nedsat antal modne spermatider og Sertoliceller.

Karcinogenicitet, mutagenicitet

I studier med rotter og mus, der fik amlodipin i foderet i to år ved koncentrationer beregnet til at give

daglige dosisniveauer på 0,5, 1,25 og 2,5 mg/kg, sås ingen tegn på karcinogenicitet. Den højeste dosis

(for mus lig med og for rotter 2 gange* den maksimalt anbefalede kliniske dosis på 10 mg baseret på

mg/m

) var tæt på den maksimalt tolererede dosis for mus, men ikke for rotter.

Mutagenicitetsstudier viste ingen lægemiddelrelaterede virkninger på hverken gen- eller

kromosomniveau.

*Baseret på en patient på 50 kg

Valsartan

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet, karcinogenicitet samt

reproduktions- og udviklingstoksicitet.

Hos rotter medførte toksiske doser (600 mg/kg/dag) til moderen i de sidste dage af

drægtighedsperioden samt i dieperioden lavere overlevelse, lavere vægtforøgelse og forsinket

udvikling (pinna-løsning og åbning af øregang) hos ungerne (se pkt. 4.6). Disse doser hos rotter

(600 mg/kg/dag) er cirka 18 gange højere end den maksimalt anbefalede humane dosis baseret på

mg/m

(beregningerne går ud fra en oral dosis på 320 mg/dag til en patient, der vejer 60 kg).

I prækliniske sikkerhedsstudier med rotter forårsagede høje doser valsartan (200-600 mg/kg

legemsvægt) reduktion af blodtal (erytrocytter, hæmoglobin og hæmatokritværdi) og tegn på

ændringer i den renale hæmodynamik (lettere forhøjet carbamid, samt renal tubulær hyperplasi og

basofili hos hanner). Disse doser hos rotter (200 og 600 mg/kg/dag) er cirka 6 og 18 gange højere end

den maksimalt anbefalede humane dosis baseret på mg/m

(beregningerne går ud fra en oral dosis på

320 mg/dag til en patient, der vejer 60 kg).

Hos silkeaber, som fik sammenlignelige doser, sås tilsvarende, men mere alvorlige ændringer, især i

nyrerne, hvor der udvikledes nefropati, omfattende forhøjet carbamid og kreatinin.

Hypertrofi i de renale juxtaglomerulære celler sås også hos begge arter. Alle ændringer ansås for at

være forårsaget af valsartans farmakologiske virkning, som især hos silkeaber giver forlænget

hypotension. Hypertrofi af de renale juxtaglomerulære celler synes ikke at have relevans for

mennesker, som får terapeutiske doser valsartan.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Copalia 5 mg/80 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne

Cellulose, mikrokrystallinsk

Crospovidon (type A)

Silica, kolloid vandfri

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Hypromellose, substitutionstype 2910 (3 mPa.s)

Titandioxid (E171)

Jernoxid, gul (E172)

Macrogol 4000

Talcum

Copalia 5 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne

Cellulose, mikrokrystallinsk

Crospovidon (type A)

Silica, kolloid vandfri

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Hypromellose, substitutionstype 2910 (3 mPa.s)

Titandioxid (E171)

Jernoxid, gul (E172)

Macrogol 4000

Talcum

Copalia 5 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne

Cellulose, mikrokrystallinsk

Crospovidon (type A)

Silica, kolloid vandfri

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Hypromellose, substitutionstype 2910 (3 mPa.s)

Titandioxid (E171)

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, rød (E172)

Macrogol 4000

Talcum

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/PVDC blister. En blister indeholder 7, 10 eller 14 filmovertrukne tabletter.

Pakningsstørrelser: 7, 14, 28, 30, 56, 90, 98 eller 280 filmovertrukne tabletter og multipakninger, der

indeholder 280 (4x70 eller 20x14) filmovertrukne tabletter.

PVC/PVDC perforeret enkeltdosisblister. En blister indeholder 7, 10 eller 14 filmovertrukne tabletter.

Pakningsstørrelser: 56, 98 eller 280 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

Copalia 5 mg/80 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/06/372/001

EU/1/06/372/002

EU/1/06/372/003

EU/1/06/372/004

EU/1/06/372/005

EU/1/06/372/006

EU/1/06/372/007

EU/1/06/372/008

EU/1/06/372/025

EU/1/06/372/026

EU/1/06/372/027

EU/1/06/372/034

EU/1/06/372/037

Copalia 5 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/06/372/009

EU/1/06/372/010

EU/1/06/372/011

EU/1/06/372/012

EU/1/06/372/013

EU/1/06/372/014

EU/1/06/372/015

EU/1/06/372/016

EU/1/06/372/028

EU/1/06/372/029

EU/1/06/372/030

EU/1/06/372/035

EU/1/06/372/038

Copalia 5 mg/160 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/06/372/017

EU/1/06/372/018

EU/1/06/372/019

EU/1/06/372/020

EU/1/06/372/021

EU/1/06/372/022

EU/1/06/372/023

EU/1/06/372/024

EU/1/06/372/031

EU/1/06/372/032

EU/1/06/372/033

EU/1/06/372/036

EU/1/06/372/039

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 16. januar 2007

Dato for seneste fornyelse: 21. november 2011

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om Copalia findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2015. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/288281/2015

EMEA/H/C/00774

EPAR - sammendrag for offentligheden

Copalia

amlodipin/valsartan

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Copalia.

Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede

frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om,

hvordan Copalia skal anvendes.

Hvad er Copalia?

Copalia er et lægemiddel, der indeholder de to aktive stoffer amlodipin og valsartan. Det fås som

tabletter (5 mg amlodipin og 80 mg valsartan, 5 mg amlodipin og 160 mg valsartan, 10 mg amlodipin

og 160 mg valsartan).

Hvad anvendes Copalia til?

Copalia anvendes til patienter med essentiel hypertension (forhøjet blodtryk), når blodtrykket ikke kan

kontrolleres tilstrækkeligt med amlodipin eller valsartan alene. "Essentiel" betyder, at hypertensionen

ikke har nogen umiddelbar årsag.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Copalia?

Copalia tages oralt som en tablet en gang dagligt med vand. Den dosis Copalia, der skal anvendes,

afhænger af, hvilken dosis amlodipin eller valsartan patienten fik tidligere. Det kan være nødvendigt,

at patienten først tager tabletterne eller kapslerne særskilt, inden der skiftes til kombinationstabletten.

Hvordan virker Copalia?

Copalia indeholder to aktive stoffer, amlodipin og valsartan. Begge er lægemidler mod forhøjet

blodtryk, og begge har hver for sig været på markedet i Den Europæiske Union (EU) siden midten af

Copalia

EMA/288281/2015

Side 2/3

1990'erne. Begge stoffer nedsætter blodtrykket ved at virke afslappende på blodkarrene. Ved at

nedsætte blodtrykket mindskes de risici, som er forbundet med forhøjet blodtryk, såsom slagtilfælde.

Amlodipin er en calciumkanalblokker. Det blokerer de særlige kanaler på cellernes overflade

(calciumkanalerne), hvorigennem calciumioner normalt trænger ind i cellerne. Når der kommer

calciumioner ind i muskelcellerne i blodkarrenes vægge, trækker karrene sig sammen. Amlodipin

mindsker indstrømningen af calcium i cellerne, så de ikke kan trække sig sammen. Dette virker

afslappende på blodkarrene.

Valsartan er en "angiotensin II-receptorantagonist", hvilket betyder, at det blokerer virkningen af et

hormon i kroppen, som kaldes angiotensin II. Angiotensin II er en kraftig vasokonstriktor (et stof, der

indsnævrer blodkarrene). Ved at blokere de receptorer, som angiotensin II normalt binder sig til,

forhindrer valsartan hormonet i at virke og gør det derved muligt for blodkarrene at udvide sig.

Hvordan blev Copalia undersøgt?

Amlodipin og valsartan har været anvendt i mange år. Virksomheden fremlagde derfor oplysninger om

de to stoffer fra tidligere undersøgelser og faglitteraturen samt fra nye undersøgelser, hvor der blev

anvendt en kombination af de to aktive stoffer.

Der er udført fem hovedundersøgelser, som omfattede næsten 5 200 patienter, der hovedsagelig havde

let til moderat forhøjet blodtryk. I to af undersøgelserne (med næsten 3 200 patienter) blev amlodipin,

valsartan eller kombinationen af de to stoffer sammenlignet med placebo (en virkningsløs behandling).

I to andre undersøgelser (med deltagelse af 1 891 patienter) blev kombinationen sammenlignet hos

patienter, hvis forhøjede blodtryk ikke kunne kontrolleres tilfredsstillende med enten 10 mg amlodipin

eller 160 mg valsartan. I den femte, mindre undersøgelse blev kombinationen sammenlignet med

lisinopril og hydrochlorothiazid (en anden kombination, som anvendes mod forhøjet blodtryk) hos 130

patienter med svært forhøjet blodtryk. I samtlige undersøgelser var det vigtigste mål for virkningen

reduktionen af det diastoliske blodtryk (blodtrykket målt mellem to hjerteslag). Blodtrykket blev målt i

"millimeter kviksølv" (mmHg).

Virksomheden fremlagde desuden dokumentation for, at blodets indhold af amlodipin og valsartan er

den samme hos personer, der får Copalia, som hos dem, der får lægemidlerne hver for sig.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Copalia?

Kombinationen af amlodipin og valsartan var mere effektiv til at sænke blodtrykket end placebo og var

mere effektiv end valsartan eller amlodipin anvendt alene. I de undersøgelser, hvor kombinationen

blev sammenlignet hos patienter, der allerede fik enten amlodipin eller valsartan, var blodtrykket hos

de patienter, der fik valsartan alene, faldet med 6,6 mmHg efter otte uger, sammenlignet med

henholdsvis 9,6 og 11,4 mmHg hos de patienter, der desuden fik 5 eller 10 mg amlodipin. Hos de

patienter, der fik amlodipin alene, faldt blodtrykket med 10,0 mmHg, sammenlignet med 11,8 mmHg

hos dem, der desuden fik 160 mg valsartan.

Hvilken risiko er der forbundet med Copalia?

De hyppigste bivirkninger ved Copalia (sm optræder hos mellem 1 og 10 patienter ud af 100) er

hovedpine, betændelse i næse og hals (nasopharyngitis), influenza, lavt kaliumindhold i blodet

(hypokaliæmi), forskellige former for hævelser (ødemer), træthed, rødmen, kraftesløshed (asteni) og

hedeture. Den fuldstændige liste over indberettede bivirkninger ved Copalia fremgår af indlægssedlen.

Copalia

EMA/288281/2015

Side 3/3

Copalia må ikke anvendes til patienter, der er overfølsomme (allergiske) over for amlodipin eller andre

lægemidler i gruppen af "dihydropyridinderivater", valsartan eller andre af indholdsstofferne. Det må

ikke anvendes til gravide, som er længere end tre måneder henne i graviditeten, og det frarådes at

anvende lægemidlet i de første tre måneder af graviditeten. Copalia må ikke anvendes til patienter med

svær lever- eller galdeblæresygdom, patienter med visse hjerteproblemer eller patienter med svær

hypotension (lavt blodtryk).

Copalia må heller ikke anvendes i kombination med lægemidler, der indeholder aliskiren (som også

anvendes til behandling af essentiel hypertension), hos patienter med type 2-diabetes eller patienter

med moderat eller svær nyresygdom. Den fuldstændige liste over begrænsninger fremgår af

indlægssedlen.

Hvorfor blev Copalia godkendt?

CHMP besluttede, at fordelene ved Copalia opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af en

markedsføringstilladelse for Copalia.

Andre oplysninger om Copalia

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Copalia den 16. januar 2007.

Den fuldstændige EPAR for Copalia findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Copalia, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 05-2015.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information