Copalia HCT

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
amlodipin, valsartan, hydrochlorthiazid
Tilgængelig fra:
Novartis Europharm Limited
ATC-kode:
C09DX01
INN (International Name):
amlodipine / valsartan / hydrochlorothiazide
Terapeutisk gruppe:
Angiotensin II-antagonister og calcium kanal blokkere, Angiotensin II antagonister, kombinationer, Agenter handler på renin-angi
Terapeutisk område:
Forhøjet blodtryk
Terapeutiske indikationer:
Behandling af essentiel hypertension som substitution terapi hos voksne patienter, hvis blodtryk er tilstrækkeligt kontrolleret på kombinationen af amlodipin, valsartan og hydrochlorthiazid (HCT), taget enten tre single-komponent formuleringer eller som en Dual-komponent og en enkelt-komponent formulering.
Produkt oversigt:
Revision: 15
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/001159
Autorisation dato:
2009-11-03
EMEA kode:
EMEA/H/C/001159

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Copalia HCT 5 mg/160 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

Copalia HCT 10 mg/160 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

Copalia HCT 5 mg/160 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

Copalia HCT 10 mg/160 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

Copalia HCT 10 mg/320 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

amlodipin/valsartan/hydrochlorthiazid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Copalia HCT

Sådan skal du tage Copalia HCT

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Copalia HCT tabletter indeholder tre stoffer, som kaldes amlodipin, valsartan og hydrochlorthiazid.

Alle disse stoffer hjælper med at kontrollere et højt blodtryk.

Amlodipin tilhører en gruppe stoffer, som kaldes ”calciumkanal-antagonister”. Amlodipin

forhindrer calcium i at bevæge sig ind i muskelcellerne i blodårernes vægge, hvilket forhindrer,

at blodårerne trækker sig sammen.

Valsartan tilhører en gruppe stoffer, som kaldes ”angiotensin II-receptorantagonister”.

Angiotensin II produceres i kroppen og får blodårerne til at trække sig sammen, så blodtrykket

øges. Valsartan virker ved at blokere effekten af angiotensin II.

Hydrochlorthiazid tilhører en gruppe stoffer, som kaldes ”thiazid-diuretika”. Hydrochlorthiazid

øger udskillelsen af urin, hvilket ligeledes sænker blodtrykket.

Som et resultat af alle tre stoffers virkning, bliver blodårerne mere afslappede og blodtrykket sænkes.

Copalia HCT bruges til at behandle forhøjet blodtryk hos voksne patienter, hvis blodtryk allerede er

kontrolleret med amlodipin, valsartan og hydrochlorthiazid, og som kan drage fordel af at tage én

tablet, som indeholder alle tre stoffer.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Copalia HCT

Tag ikke Copalia HCT

hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (det anbefales også at undgå brug af

Copalia HCT tidligt i graviditeten – se afsnittet om Graviditet).

hvis du er allergisk over for amlodipin eller andre calciumantagonister, valsartan,

hydrochlorthiazid, sulfonamid-afledte stoffer (medicin, som bruges til at behandle infektioner i

brystet eller urinvejene), eller et af de øvrige indholdsstoffer i Copalia HCT (angivet i punkt 6).

Hvis du tror, du er overfølsom, skal du tale med din læge, inden du tager Copalia HCT.

hvis du har en leversygdom, hvor de små galdegange i leveren er ødelagt (biliær cirrose), som

fører til ophobning af galde i leveren (kolestase).

hvis du har

alvorlige

nyrelidelser, eller hvis du er i dialysebehandling.

hvis du ikke producerer urin (anuri).

hvis mængden af kalium eller natrium i dit blod er lavere end normalt, selvom du er i

behandling for at øge mængden af kalium og natrium i dit blod.

hvis mængden af calcium i dit blod er højere end normalt, selvom du er i behandling for at

nedsætte mængden af calcium i dit blod.

hvis du har urinsyregigt (urinsyrekrystaller i leddene).

hvis du har meget lavt blodtryk (hypotension).

hvis du har forsnævring af aorta svarende til aortaklappen (aortastenose) eller kardiogent shock

(en tilstand, hvor hjertet ikke er i stand til at opretholde tilstrækkelig blodforsyning til kroppen).

hvis du lider af hjertesvigt efter et hjerteanfald.

hvis du har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende

lægemiddel, der indeholder aliskiren.

Hvis noget af ovenstående gælder for dig, må du ikke tage Copalia HCT, og du skal tale med

din læge.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Copalia HCT

hvis du har et lavt niveau af kalium eller magnesium i blodet (med eller uden symptomer som

fx muskelsvaghed, muskelkramper, unormal hjerterytme).

hvis du har et lavt indhold af natrium i blodet (med eller uden symptomer som fx træthed,

forvirring, muskelsammentrækninger, kramper).

hvis du har et højt niveau af calcium i blodet (med eller uden symptomer som fx kvalme,

opkastning, forstoppelse, mavesmerter, hyppig vandladning, tørst, muskelsvaghed og -

trækninger.

hvis du har nyreproblemer, har fået en nyretransplantation eller har fået at vide, at du lider af

forsnævring i nyrernes blodårer.

hvis du har leverproblemer.

hvis du har eller har haft hjertevigt eller sygdom i kranspulsåren, specielt hvis du får ordineret

den højeste dosis af Copalia HCT (10 mg/320 mg/25 mg).

hvis du har haft et hjerteanfald. Følg nøje lægens anvisning vedrørende startdosis nøje. Lægen

vil muligvis også undersøge din nyrefunktion.

hvis din læge har fortalt dig, at du har en forsnævring af hjerteklappen (dette kaldes ”aorta-

eller mitralklapstenose”) eller hvis du har en unormal fortykkelse af hjertemusklen (dette kaldes

”obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati”).

hvis du lider af aldosteronisme. Dette er en sygdom, hvor dine binyrer producerer for meget af

hormonet aldosteron. Hvis dette gælder for dig, frarådes det, at du tager Copalia HCT.

hvis du lider af sygdommen systemisk lupus erythematosus (også kaldet ”lupus” eller ”SLE”).

hvis du har højt blodsukker (diabetes).

hvis du har et højt niveau af kolesterol eller triglycerider i blodet.

hvis du oplever hudreaktioner, som fx udslæt efter at have været i solen.

hvis du har været overfølsom over for anden blodtrykssænkende medicin eller diuretika (en

type medicin også kaldet ”vanddrivende tabletter”), specielt hvis du lider af astma og allergi.

hvis du har været syg (opkastning eller diarré).

hvis du har oplevet opsvulmen, særligt af ansigtet og halsen, mens du har taget anden medicin

(inklusive ACE-hæmmere). Hvis du får disse symptomer, skal du stoppe med at tage Copalia

HCT og kontakte din læge med det samme. Du bør aldrig tage Copalia HCT igen.

hvis du bliver svimmel og/eller besvimer under behandlingen med Copalia HCT, skal du

fortælle det til din læge med det samme.

hvis du oplever nedsat syn eller øjensmerter. Dette kan være symptomer på øget tryk i øjet og

kan opstå inden for timer eller en uge efter indtagelse af Copalia HCT. Det kan medføre

permanent synstab, hvis det ikke bliver behandlet.

hvis du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:

en ACE-hæmmer (f.eks. enelapril, lisinopril, ramipril), især, hvis du har nyreproblemer i

forbindelse med sukkersyge

aliskiren.

hvis du har haft hudkræft, eller hvis du udvikler en uventet hudlæsion under behandlingen.

Behandling med hydrochlorthiazid, navnlig ved langtidsbrug af høje doser, kan øge risikoen for

visse typer hud- og læbekræft (non-melanom hudkræft). Beskyt huden mod sollys og UV-

stråler, mens du tager Copalia HCT.

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod

med jævne mellemrum.

Se også information under ovrskriften ”Tag ikke Copalia HCT”.

Hvis noget af ovenstående gælder for dig, skal du fortælle det til din læge.

Børn og unge

Brug af Copalia HCT til børn og unge under 18 år frarådes.

Ældre patienter (65 år og derover)

Copalia HCT kan tages af patienter på 65 år og derover med samme dosis som for voksne patienter og

på samme måde, som de allerede tager de tre stoffer, som kaldes amlodipin, valsartan og

hydrochlorthiazid. Ældre patienter, især dem, der tager den højeste dosis af Copalia HCT

(10 mg/320 mg/25 mg) skal regelmæssigt have deres blodtryk kontrolleret.

Brug af anden medicin sammen med Copalia HCT

Fortæl altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for

nylig. Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdssregler. I nogle

tilfælde kan det være nødvendigt at stoppe med at tage den ene medicin. Dette gælder især, hvis du

tager medicin, som er anført herunder:

Tag ikke Copalia HCT sammen med:

lithium (medicin til behandling af visse typer af depression);

medicin eller andre stoffer, der øger indholdet af kalium i dit blod. Dette omfatter kaliumtilskud

eller salterstatninger, der indeholder kalium, kaliumbesparende medicin og heparin;

ACE-hæmmere eller aliskiren (se også information under overskrifterne ”Tag ikke Copalia

HCT” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Forsigtighed skal udvises ved brug af:

alkohol, sovemedicin og narkosemedicin (medicin, der bruges ved operationer og andre

procedurer);

amantadin (medicin til behandling af Parkinsons sygdom, bruges også til behandling af eller for

at undgå visse virus-infektioner);

antikolinerge stoffer (medicin, som bruges til at behandle forskellige sygdomme som fx

gastrointestinale kramper, urinblærekramper, astma, transportsyge, muskelkramper, Parkinsons

sygdom samt i forbindelse med narkose);

krampehæmmende og humørstabiliserende medicin, som bruges til behandling af epilepsi og

bipolar sygdom (fx carbamazepin, phenobarbital, phenytoin, fosphenytoin, primidon);

colestyramin og colestipol eller andre ionbytterresiner (medicin, der primært bruges til

behandling af forhøjet fedtniveau i blodet);

simvastatin (medicin som bruges til at behandle højt kolesterol);

ciclosporin (medicin, som bruges ved transplantation for at undgå afstødning af et organ eller

bruges til behandling af andre tilstande, fx leddegigt eller eksem);

cytotoksisk medicin (anvendes til behandling af kræft), som fx methotrexat eller

cyclophosphamid;

digoxin og andre digitalisglykosider (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer);

verapamil, diltiazem (hjertemedicin);

iodkontrastmidler (stoffer, som bruges til billeddiagnostik);

medicin til behandling af sukkersyge (diabetes mellitus) (oral medicin, såsom metformin eller

insulin);

medicin til behandling af urinsyre-gigt, som fx allupurinol;

medicin, som kan øge blodsukkeret (betablokkere, diazoxid);

medicin, som kan medføre

”torsades de pointes”

(uregelmæssig hjerterytme), som fx

antiarytmika (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer) og visse antipsykotika;

medicin, som kan nedsætte mængden af natrium i dit blod, såsom antidepressiva,

antopsykotika, antiepileptika;

medicin som kan nedsætte mængden af kalium i dit blod, som fx diuretika (vanddrivende

tabletter), kortikosteroider, afføringsmidler, amphotericin eller benzylpenicillin;

medicin, som bruges til at øge blodtrykket som fx adrenalin eller noradrenalin;

medicin mod hiv/aids (fx ritonavir, indinavir, nelfinavir);

medicin til behandling af svampeinfektioner (fx ketoconazol, itraconazol);

medicin mod sår i spiserøret og spiserørskatar (carbenoxolon);

medicin til at lindre smerter eller mod betændelse, specielt non-steroid anti-inflammatorisk

medicin (NSAID), inkl. selektive cyclooxygenase-2-hæmmere (Cox-2-hæmmere);

muskelrelaksantia (medicin, som bruges under operationer til at afslappe musklerne);

glyceryltrinitrat (nitroglycerin) og andre nitrater eller andre stoffer, som kaldes ”vasodilatorer”

(mod hjertekramper/angina pectoris);

anden medicin til behandling af forhøjet blodtryk inkl. metyldopa;

rifampicin (bruges fx til behandling af tuberkulose); erythromycin, clarithromycin (antibiotika),

perikon (naturlægemiddel mod nedtrykthed);

dantrolen (infusion ved alvorligt forhøjet kropstemperatur);

D-vitamin og calciumsalte.

Brug af Copalia HCT sammen med mad, drikke og alkohol

Du må ikke indtage grapefrugt og grapefrugtjuice, mens du får ordineret Copalia HCT. Det skyldes, at

grapefrugt og grapefrugtjuice kan føre til en øget mængde af det aktive stof, amlodipin, i blodet. Dette

kan medføre en uforudsigelig forstærkning af Copalias HCT blodtrykssænkende virkning. Tal med

din læge, før du drikker alkohol. Alkohol kan få dit blodtryk til at falde for meget og/eller øge

risikoen for, at du bliver svimmel eller besvimer.

Graviditet og amning

Graviditet

Du skal

fortælle det til din læge

, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive gravid). Normalt

vil din læge råde dig til at stoppe med at tage Copalia HCT, inden du bliver gravid, eller så snart du

har konstateret, at du er gravid. Lægen vil råde dig til at tage anden medicin i stedet for Copalia HCT.

Copalia HCT frarådes i den tidlige periode af graviditeten og må ikke tages, når du er mere end

3 måneder henne i graviditeten, fordi det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages efter

tredje graviditetsmåned.

Amning

Fortæl din læge

, hvis du ammer, eller hvis du skal starte med at amme. Amlodipin har vist sig at

udskilles i modermælk i små mængder. Behandling med Copalia HCT frarådes til mødre, som ammer.

Hvis du ønsker at amme, kan din læge vælge en anden behandling til dig, især hvis dit barn er nyfødt

eller født for tidligt.

Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager nogen former for lægemidler.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Denne medicin kan få dig til at føle svimmelhed, døsighed, kvalme eller få hovedpine. Hvis du

oplever disse symptomer, må du ikke køre bil eller betjene maskiner.

3.

Sådan skal du tage Copalia HCT

Tag altid lægemidlet nøjagtig efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen. Dette vil hjælpe

dig med at opnå den bedste virkning og mindske risikoen for bivirkninger.

Den sædvanlige dosis af Copalia HCT er

én tablet

daglig.

Det er bedst, at du tager din medicin på samme tidspunkt hver dag, helst om morgenen.

Synk tabletten hel sammen med et glas vand.

Du kan tage Copalia HCT sammen med eller uden mad. Tag ikke Copalia HCT sammen med

grapefrugt eller grapefrugtjuice.

Afhængigt af hvordan du reagerer på behandlingen, kan lægen foreslå en højere eller lavere dosis.

Du må ikke tage mere end den foreskrevne dosis.

Hvis du har taget for meget Copalia HCT

Hvis du ved et uheld har taget for mange Copalia HCT-tabletter, skal du straks kontakte en læge. Du

kan have behov for lægehjælp.

Hvis du har glemt at tage Copalia HCT

Hvis du glemmer at tage din medicin, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det. Du skal

tage din næste dosis på det sædvanlige tidspunkt. Hvis det næsten er tid til din næste dosis, skal du

tage den næste tablet på det sædvanlige tidspunkt.

Du må ikke

tage en dobbeltdosis (to tabletter

samtidig) som erstatning for den glemte tablet.

Hvis du holder op med at tage Copalia HCT

Hvis du holder op med at tage Copalia HCT, kan det resultere i, at din sygdom bliver værre. Stop ikke

med at tage din medicin, medmindre din læge siger det.

Tag altid denne medicin, også selvom du føler dig rask

Personer med forhøjet blodtryk bemærker ofte ingen tegn på dette problem. Mange føler sig helt

raske. Det er meget vigtigt, at du tager denne medicin nøjagtigt efter lægens anvisninger, hvis du vil

opnå det bedste resultat og mindske risikoen for bivirkninger. Overhold dine aftaler med lægen, også

selvom du føler dig rask.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Som for enhver kombination, der indeholder tre aktive stoffer, kan bivirkninger forbundet med hver

enkelt komponent ikke udelukkes. De indberettede bivirkninger med Copalia HCT eller en af dens tre

aktive stoffer (amlodipin, valsartan og hydrochlorthiazid) er anført nedenfor og kan forekomme ved

brug af Copalia HCT.

Nogle bivirkninger kan være alvorlige og kræver omgående lægebehandling.

Kontakt omgående din læge, hvis du får hvilken som helst af følgende alvorlige bivirkninger

efter du har taget dette lægemiddel:

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

svimmelhed

lavt blodtryk (følelse af at være ved at besvime, svimmelhed, pludselig besvimelse)

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

meget nedsat vandladning (nedsat nyrefunktion)

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

spontan blødning

uregelmæssig hjerterytme

leversygdomme

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)

pludselig åndenød, brystsmerter, kortåndethed eller besvær med at trække vejret.

hævede øjenlåg, ansigt eller læber

hævelse af tunge eller svælg, hvilket kan gøre det meget svært at trække vejret

alvorlige hudreaktioner, som indbefatter udbredt hududslæt, nældefeber, hudrødme over hele

kroppen, intens kløe, blæredannelse, afskalning eller hævelse i huden, betændelseslignende

tilstand i slimhinderne (Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse) eller andre

allergiske reaktioner

hjertetilfælde,

betændelse i bugspytkirtlen, som kan give stærke smerter i maven og ryggen og få dig til at føle

dig meget utilpas

svaghed, blå mærker, feber og hyppige infektioner

stivhed

Andre bivirkninger kan være:

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):

lavt indhold af kalium i blodet

forhøjede lipider i blodet

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

søvnighed

hjertebanken

ansigtsrødme

hævede ankler (ødemer)

mavesmerter

ubehag i maven efter et måltid

døsighed

hovedpine

hyppig vandladning

højt indhold af urinsyre i blodet

lavt indhold af magnesium i blodet

lavt indhold af natrium i blodet

svimmelhed eller besvimelse, når man rejser sig

nedsat appetit

kvalme og opkastning

kløende udslæt og andre former for udslæt

manglende evne til at få eller vedligeholde erektion

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer)

hurtig hjerterytme

følelse af at alt snurrer rundt

synsforstyrrelser

ubehag i maven

brystsmerter

forøget indhold af urinstof, kreatinin og urinsyre i blodet

højt indhold af calcium, fedt eller natrium i blodet

nedsat kaliumindhold i blodet

dårlig ånde

diarré

mundtørhed

vægtøgning

appetitløshed

smagsforstyrrelser

rygsmerter

hævede led

muskelkramper/svaghed/smerte

smerte i arme og ben

svært ved at stå eller gå som normalt

svaghed

nedsat koordinationsevne

svimmelhed i oprejst tilstand eller efter fysisk aktivitet

manglende energi

søvnforstyrrelser

prikken i huden eller følelsesløshed

neuropati (smerter og føleforstyrrelser pga. nervebetændelse)

pludseligt midlertidigt tab af bevidsthed

lavt blodtryk ved skift til stående stilling

hoste

åndenød

halsirritation

øget svedtendens

kløe

hævelse, rødmen og smerte langs en blodåre

rødme i huden

skælven

humørsvingninger

angst

depression

søvnløshed

smagsforstyrrelser

besvimelse

manglende smertefølelse

synsforstyrrelser

nedsat syn

tinnitus

nysen/snue pga. en betændelseslignende reaktion i næseslimhinden

ændrede afføringsvaner

fordøjelsesbesvær

hårtab

hudkløe

misfarvninger af huden

vandladningsforstyrrelser

øget behov for vandladning om natten

hyppigere vandladning

udvikling af bryster hos mænd

smerter

utilpashed

vægtændring

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

lavt antal blodplader (sommetider med blødning eller blå mærker under huden)

sukker i urinen

højt blodsukker

forværring af den metaboliske tilstand ved diabetes

ubehag i maven

forstoppelse

leversygdomme, der kan optræde sammen med gulfarvning af hud og øjne, eller mørk farvet

urin (hæmolytisk anæmi)

øget hudfølsomhed over for sol

lilla pletter på huden

nyresygdomme

forvirring

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer)

nedsat antal hvide blodlegemer

nedsat antal blodplader, som kan medføre blå mærker og tendens til blødning

hævede gummer

mavekatar

leverbetændelse

gul hud

forhøjede leverenzymer (ses ved blodprøver)

øget muskelspænding

årebetændelse, oftest med hududslæt

øget lysfølsomhed

en tilstand med stivhed, rysten og/eller bevægelsesforstyrrelser

feber, ondt i halsen eller sår i munden, øget hyppighed af infektioner (manglende eller lavt antal

hvide blodlegemer)

bleg hud, træthed, åndenød, mørkfarvet urin (hæmolytisk anæmi, unormal nedbrydning af røde

blodlegemer i blodårerne eller andre steder i kroppen)

forvirring, træthed, muskelsammentrækninger og -kramper, hurtigt åndedræt (hypokloræmisk

alkalose)

svære smerter øverst i maven (betændelse i bugspytkirtlen)

åndedrætsbesvær med feber, hoste, hvæsen, åndenød (respiratorisk lidelse, der indbefatter

lungebetændelse og lungeødem)

udslæt i ansigtet, ledsmerter, muskelsygdomme, feber (lupus erythematosus)

betændelse i blodårer med symptomer som fx udslæt, purpurrøde pletter, feber (vaskulitis)

svær hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelser på læber, i øjne eller mund, afskalning

af hud, feber (toksisk epidermal nekrolyse)

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke vurderes ud fra tilgængelig data)

ændringer i blodprøveværdier for nyrefunktionen, forhøjet kaliumindhold i dit blod, lavt

indhold af røde blodlegemer

unormalt testresultat af røde blodlegemer

lavt antal af en bestemt type hvide blodlegemer og blodplader

forhøjet kreatininindhold i blodet

unormal leverfunktionstest

svært nedsat vandladning

betændelse i blodårer

svaghedsfølelse, blå mærker og hyppige infektioner (aplastisk anæmi)

nedsat syn eller øjensmerter på grund af højt tryk i øjet (mulige tegn på akut lukketvinklet

glaukom)

åndenød

stærkt nedsat urinmængde (muligt tegn på nyresygdom eller nyresvigt)

alvorlig hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelse på læber, i øjne eller mund,

afskalning af hud, feber (erythema multiforme)

muskelkramper

feber

blærer på huden (tegn på en lidelse kaldet bulløs dermatit)

hud- og læbekræft (non-melanom hudkræft)

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisteren efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

Brug ikke pakninger med Copalia HCT, som er beskadiget eller viser tegn på at have været forsøgt

åbnet.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Copalia HCT indeholder:

Copalia HCT 5 mg/160 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

Aktive stoffer: amlodipin (som amlodipinbesylat), valsartan og hydrochlorthiazid. Hver

filmovertrukket tablet indeholder 5 mg amlodipin (som amlodipinbesylat), 160 mg valsartan og

12,5 mg hydrochlorthiazid.

Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose; crospovidon (type A); vandfri kolloid silica;

magnesiumstearat; hypromellose (substitutionstype 2910 (3 mPa.s)); macrogol 4000; talcum;

titandioxid (E 171).

Copalia HCT 10 mg/160 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

Aktive stoffer: amlodipin (som amlodipinbesylat), valsartan og hydrochlorthiazid. Hver

filmovertrukket tablet indeholder 10 mg amlodipin (som amlodipinbesylat), 160 mg valsartan og

12,5 mg hydrochlorthiazid.

Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose; crospovidon (type A); vandfri kolloid silica;

magnesiumstearat; hypromellose (substitutionstype 2910 (3 mPa.s)); macrogol 4000; talcum;

titandioxid (E 171); gul jernoxid (E 172); rød jernoxid (E 172).

Copalia HCT 5 mg/160 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

Aktive stoffer: amlodipin (som amlodipinbesylat), valsartan og hydrochlorthiazid. Hver

filmovertrukket tablet indeholder 5 mg amlodipin (som amlodipinbesylat), 160 mg valsartan og 25 mg

hydrochlorthiazid.

Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose; crospovidon (type A); vandfri kolloid silica;

magnesiumstearat; hypromellose (substitutionstype 2910 (3 mPa.s)); macrogol 4000; talcum;

titandioxid (E 171); gul jernoxid (E 172).

Copalia HCT 10 mg/160 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

Aktive stoffer: amlodipin (som amlodipinbesylat), valsartan og hydrochlorthiazid. Hver

filmovertrukket tablet indeholder 10 mg amlodipin (som amlodipinbesylat), 160 mg valsartan og

25 mg hydrochlorthiazid.

Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose; crospovidon (type A); vandfri kolloid silica;

magnesiumstearat; hypromellose (substitutionstype 2910 (3 mPa.s)); macrogol 4000; talcum; gul

jernoxid (E 172).

Copalia HCT 10 mg/320 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

Aktive stoffer: amlodipin (som amlodipinbesylat), valsartan og hydrochlorthiazid. Hver

filmovertrukket tablet indeholder 10 mg amlodipin (som amlodipinbesylat), 320 mg valsartan og

25 mg hydrochlorthiazid.

Øvrige indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose; crospovidon (type A); vandfri kolloid silica;

magnesiumstearat; hypromellose (substitutionstype 2910 (3 mPa.s)); macrogol 4000; talcum; gul

jernoxid (E 172).

Udseende og pakningsstørrelser

Copalia HCT 5 mg/160 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter er hvide, ovale tabletter præget med

”NVR” på den ene side og ”VCL” på den anden side. Størrelse: ca. 15 mm (længde) x 5,9 mm

(bredde).

Copalia HCT 10 mg/160 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter er svagt gule, ovale tabletter præget

med ”NVR” på den ene side og ”VDL” på den anden side. Størrelse: ca. 15 mm (længde) x 5,9 mm

(bredde).

Copalia HCT 5 mg/160 mg/25 mg filmovertrukne tabletter er gule, ovale tabletter præget med ”NVR”

på den ene side og ”VEL” på den anden side. Størrelse: ca. 15 mm (længde) x 5,9 mm (bredde).

Copalia HCT 10 mg/160 mg/25 mg filmovertrukne tabletter er brun-gule, ovale tabletter præget med

”NVR” på den ene side og ”VHL” på den anden side. Størrelse: ca. 15 mm (længde) x 5,9 mm

(bredde).

Copalia HCT 10 mg/320 mg/25 mg filmovertrukne tabletter er brun-gule, ovale tabletter præget med

”NVR” på den ene side og ”VFL” på den anden side. Størrelse: ca. 19 mm (længde) x 7,5 mm

(bredde).

Copalia HCT er tilgængelig i pakninger, der indeholder 14, 28, 30, 56, 90, 98 eller 280 filmovertrukne

tabletter, i multipakninger med 280 tabletter (bestående af 4 kartoner, der hver indeholder 70 tabletter

eller 20 kartoner, der hver indeholder 14 tabletter), og i hospitalspakninger med 56, 98 eller

280 tabletter i perforerede enkeltdosis-blistere.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

Fremstiller

Novartis Farmacéutica SA

Ronda de Santa Maria 158

08210 Barberà del Vallès, Barcelona

Spanien

Novartis Pharma GmbH

Roonstraße 25

D-90429 Nürnberg

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Lietuva

SIA „Novartis Baltics“ Lietuvos filialas

Tel: +370 5 269 16 50

България

Novartis Bulgaria EOOD

Тел.: +359 2 489 98 28

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Magyarország

Novartis Hungária Kft.

Tel.: +36 1 457 65 00

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 111

Eesti

SIA Novartis Baltics Eesti filiaal

Tel: +372 66 30 810

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

España

J. Uriach y Cia., S.A.

Tel: +34 93 864 96 92

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

Hrvatska

Novartis Hrvatska d.o.o.

Tel. +385 1 6274 220

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

SIA “Novartis Baltics”

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde

yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http:/www.ema.europa.eu

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Copalia HCT 5 mg/160 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

Copalia HCT 10 mg/160 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

Copalia HCT 5 mg/160 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

Copalia HCT 10 mg/160 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

Copalia HCT 10 mg/320 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Copalia HCT 5 mg/160 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 5 mg amlodipin (som amlodipinbesylat), 160 mg valsartan og

12,5 mg hydrochlorthiazid.

Copalia HCT 10 mg/160 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 10 mg amlodipin (som amlodipinbesylat), 160 mg valsartan og

12,5 mg hydrochlorthiazid.

Copalia HCT 5 mg/160 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 5 mg amlodipin (som amlodipinbesylat), 160 mg valsartan og

25 mg hydrochlorthiazid.

Copalia HCT 10 mg/160 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 10 mg amlodipin (som amlodipinbesylat), 160 mg valsartan og

25 mg hydrochlorthiazid.

Copalia HCT 10 mg/320 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 10 mg amlodipin (som amlodipinbesylat), 320 mg valsartan og

25 mg hydrochlorthiazid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukket tablet (tablet)

Copalia HCT 5 mg/160 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

Hvide, ovale, bikonvekse tabletter med facetteret kant, præget med ”NVR” på den ene side og ”VCL”

på den anden side. Størrelse: ca. 15 mm (længde) x 5,9 mm (bredde).

Copalia HCT 10 mg/160 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

Svagt gule, ovale, bikonvekse tabletter med facetteret kant, præget med ”NVR” på den ene side og

”VDL” på den anden side. Størrelse: ca. 15 mm (længde) x 5,9 mm (bredde).

Copalia HCT 5 mg/160 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

Gule, ovale, bikonvekse tabletter med facetteret kant, præget med ”NVR” på den ene side og ”VEL”

på den anden side. Størrelse: ca. 15 mm (længde) x 5,9 mm (bredde).

Copalia HCT 10 mg/160 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

Brungule, ovale, bikonvekse tabletter med facetteret kant, præget med ”NVR” på den ene side og

”VHL” på den anden side. Størrelse: ca. 15 mm (længde) x 5,9 mm (bredde).

Copalia HCT 10 mg/320 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

Brungule, ovale, bikonvekse tabletter med facetteret kant, præget med ”NVR” på den ene side og

”VFL” på den anden side. Størrelse: ca. 19 mm (længde) x 7,5 mm (bredde).

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension som substitutionsbehandling til voksne patienter, hvis blodtryk

er tilstrækkeligt kontrolleret med kombinationen af amlodipin, valsartan og hydrochlorthiazid (HCT),

som enten tre individuelle formuleringer eller som kombinationsbehandling med to stoffer og én

individuel formulering.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis af Copalia HCT er én tablet dagligt, som helst skal tages om morgenen.

Inden skift til Copalia HCT skal patienter være kontrolleret på stabile doser af monokomponenterne

taget på samme tid. Doseringen af Copalia HCT skal baseres på doserne af de individuelle

komponenter i kombinationen ved tidspunktet for omskiftningen.

Den maksimalt anbefalede dosis af Copalia HCT er 10 mg/320 mg/25 mg.

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

På grund af indholdet af hydrochlorthiazid er Copalia HCT kontraindiceret til patienter med anuri (se

pkt. 4.3) og til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationshastighed (GFR)

<30 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2).

Der kræves ingen justering af initialdosis for patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (se

pkt. 4.4 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Pga. indholdet af valsartan er Copalia HCT kontraindiceret til patienter med stærkt nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.3). Den maksimale anbefalede dosis til patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion uden kolestase er 80 mg valsartan, og Copalia HCT er derfor ikke egnet til denne

patientgruppe (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2). Amlodipindosis er ikke fastlagt til patienter med let til moderat

nedsat leverfunktion. Når egnede hypertensive patienter (se pkt. 4.1) med nedsat leverfunktion skiftes

til Copalia HCT, skal den laveste tilgængelige amlodipinkombination anvendes.

Hjertesvigt og lidelser i kranspulsåren

Der er begrænset erfaring med brug af Copalia HCT til patienter med hjertesvigt og lidelser i

kranspulsåren, især med den maksimale dosis. Der skal udvises forsigtighed hos patienter med

hjertesvigt og lidelser i kranspulsåren, især ved maksimumdosis af Copalia HCT,

10 mg/320 mg/25 mg.

Ældre (65 år eller derover)

Der skal udvises forsigtighed, inklusive hyppigere monitorering af blodtrykket hos ældre patienter,

især ved den maksimale dosis af Copalia HCT, 10 mg/320 mg/25 mg, da der er en begrænset mængde

tilgængelig data for denne patientpopulation. Når egnede hypertensive patienter skiftes til Copalia

HCT (se pkt. 4.1), skal den laveste tilgængelige amlodipinkombination anvendes.

Pædiatrisk population

Det er ikke relevant at anvende Copalia HCT hos den pædiatriske population (patienter under 18 år)

til indikationenen essentiel hypertension.

Administration

Oral anvendelse

Copalia HCT kan tages sammen med eller uden mad.

Tabletterne bør sluges hele med lidt vand på samme tidspunkt af dagen og helst om morgenen.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer, andre sulfonamidderivater, dihydropyridinderivater

eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Andet og trejde trimester i graviditet (se pkt. 4.4 og 4.6)

Nedsat leverfunktion, biliær cirrhose eller kolestase.

Alvorligt nedsat nyrefunktion (GFR <30 ml/min/1,73 m

), anuri, og patienter i

dialysebehandling.

Samtidig brug af Copalia HCT og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se

pkt. 4.5 og 5.1).

Refraktær hypokaliæmi, hyponatriæmi, hyperkalcæmi og symptomatisk hyperurikæmi.

Svær hypotension.

Shock, herunder kardiogent shock.

Obstruktion af venstre ventrikels udløb (f.eks. obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati og udtalt

aortastenose).

Hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Amlodipins sikkerhed og effekt ved hypertensiv krise er ikke klarlagt.

Patienter med væske- og/eller natriummangel

I et kontrolleret studie af patienter med moderat til svær ukompliceret hypertension blev der set udtalt

hypotension, inklusive ortostatisk hypotension hos 1,7 % af patienterne, som blev behandlet med den

maksimale dosis af Copalia HCT (10 mg/320 mg/25 mg) sammenlignet med 1,8 % af patienterne, som

blev behandlet med valsartan/hydrochlorthiazid (320 mg/25 mg), 0,4 % af patienterne, som blev

behandlet med amlodipin/valsartan (10 mg/320 mg) og 0,2 % af patienterne, som blev behandlet med

hydrochlorthiazid/amlodipin (25 mg/10 mg).

Der kan opstå symptomatisk hypotension efter indledning af behandling med Copalia HCT hos

patienter med væske- og/eller natriummangel, som fx patienter, der får høje doser diuretika. Copalia

HCT bør kun bruges efter korrektion af eventuel eksisterende væske- eller natriummangel.

Hvis der forekommer udtalt hypotension med Copalia HCT, skal patienten placeres i liggende

rygstilling, og om nødvendigt skal der gives intravenøs infusion af isotonisk natriumchlorid.

Behandlingen kan fortsættes, når blodtrykket igen er stabiliseret.

Ændringer i serumelektrolytter

Amlodipin/valsartan/hydrochlorthiazid

De modsat rettede effekter af valsartan 320 mg og hydrochlorthiazid 25 mg på kaliumniveauet i serum

balancerede næsten hinanden hos mange patienter i det kontrollerede studie. Hos nogen patienter kan

den ene eller den anden virkning dominere. Serumelektrolytter bør kontrolleres med passende

intervaller med henblik på at opdage potentielle elektrolytforstyrrelser.

Der bør med passende intervaller foretages periodisk bestemmelse af serumelektrolytter og især

kalium med henblik på at opdage elektrolytforstyrrelser, specielt hos patienter med andre

risikofaktorer som nedsat nyrefunktion, behandling med andre lægemidler eller tidligere

elektrolytforstyrrelser i anamnesen.

Valsartan

Samtidig brug af kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika, salterstatninger indeholdende kalium eller

andre præparater, som kan øge kaliumniveauet (heparin o.l.) kan ikke anbefales. Monitorering af kalium

bør ske efter behov.

Hydrochlorthiazid

Behandling med Copalia HCT bør kun påbegyndes efter korrektion af hypokaliæmi og eventuel

samtidig forekommende hypomagnesiæmi. Tiaziddiuretika kan forårsage hypokaliæmi og forværre

allerede eksisterende hypokaliæmi. Thiaziddiuretika bør administreres med forsigtighed til patienter

med tilstande, som indebærer øget kaliumtab, fx nefropatier, der giver salttab, og præ-renal

(kardiogen) nedsættelse af nyrefunktionen. Hvis hypokaliæmi opstår under behandling med

hydrochlorthiazid, bør Copalia HCT seponeres, indtil kaliumbalancen er genoprettet og stabil.

Thiaziddiuretuka kan forårsage hyponatriæmi og hypokloræmisk alkalose og forværre allerede

eksisterende hyponatriæmi. Der er set tilfælde af hyponatriæmi, som var ledsaget af neurologiske

symptomer (kvalme, progressiv desorientering, apati). Behandling med hydrochlorthiazid bør først

initieres efter korrektion af allerede eksisterende hyponatriæmi. Hvis svær eller pludselig

hyponatriæmi opstår under behandling med Copalia HCT, bør behandlingen seponeres, indtil

natriumbalancen er normaliseret.

Elektrolytbalancen, især kalium, natrium og magnesium, bør monitorers regelmæssigt hos alle

patienter, der får thiaziddiuretika.

Nedsat nyrefunktion

Thiaziddiuretika kan forårsage azotæmi hos patienter med kronisk nyresygdom. Når Copalia HCT

anvendes hos patienter med nedsat nyrefunktion, anbefales regelmæssig monitorering af serum-

elektrolytter herunder kalium, samt serum-kreatinin og serum-urinsyre. Copalia HCT er

kontraindiceret til patienter med svært nedsat nyrefunktion, patienter med anuri samt patienter i

dialyse (se pkt. 4.3).

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (GFR

≥30 ml/min/1,73 m

Nyrearteriestenose

Copalia HCT skal anvendes med forsigtighed ved behandling af hypertension hos patienter med

unilateral eller bilateral nyrearteriestenose eller stenose i en enkelt nyre, da blod-urea og serum-

kreatinin kan stige hos disse patienter.

Nyretransplantation

På nuværende tidspunkt er der ingen erfaring med sikkerheden ved brug af Copalia HCT til patienter,

som kort tid forinden har modtaget nyretransplantation.

Nedsat leverfunktion

Valsartan udskilles hovedsageligt uforandret via galden. Halveringstiden af amlodipin er forlænget og

AUC større hos patienter med nedsat leverfunktion; der kan ikke gives nogen anbefaling vedrørende

dosering. Den maksimale anbefalede dosis til patienter med let til moderat nedsat leverfunktion uden

kolestase er 80 mg valsartan. Copalia HCT er derfor ikke egnet til denne patientgruppe (se pkt. 4.2,

4.3 og 5.2).

Angioødem

Angioødem, herunder opsvulmning af larynx og glottis, som forårsager luftvejsobstruktion, og/eller

hævelse af ansigt, læber, svælg og/eller tunge er blevet rapporteret hos patienter i behandling med

valsartan. Nogle af disse patienter havde tidligere udviklet angioødem ved behandling med andre

lægemidler, herunder ACE-hæmmere. Copalia HCT skal seponeres straks hos patienter, som udvikler

angioødem, og behandlingen bør ikke genoptages.

Hjertesvigt og lidelser i kranspulsåren/post-myokardieinfarkt

Som konsekvens af hæmningen af renin-angiotensin-aldosteron-systemet er der risiko for ændringer i

nyrefunktionen hos særligt udsatte patienter. Hos patienter med alvorligt hjertesvigt, hvis

nyrefunktion afhænger af renin-angiotensin-aldosteron-systemets aktivitet, er behandling med ACE-

hæmmere og angiotensin-receptorantagonister blevet forbundet med oliguri og/eller progressiv

azotæmi og (sjældent) med akut nyresvigt og/eller død. Tilsvarende forløb er blevet rapporteret med

valsartan. Evaluering af patienter med hjertesvigt eller post-myokardieinfarkt bør altid indeholde en

vurdering af nyrefunktionen.

I et langtids-, placebo-kontrolleret studie (PRAISE-2) af amlodipin hos patienter med NYHA-klasse

New York Heart Association

-klassificering) III- og IV-hjerteinsufficiens af non-iskæmisk ætiologi,

blev amlodipin forbundet med øget forekomst af lungeødem. Dette til trods for, at der ikke var

signifikant forskel i forekomsten af forværret hjerteinsufficiens sammenlignet med placebo.

Calciumantagonister, herunder amlodipin, skal anvendes med forsigtighed til patienter med kongestiv

hjerteinsufficiens, da de kan øge risikoen for fremtidige kardiovaskulære hændelser og død.

Der skal udvises forsigtighed over for patienter med hjertesvigt og lidelser i kranspulsåren, især ved

den maksimale dosis af Copalia HCT, 10 mg/320 mg/25 mg, da der kun er begrænsede data

tilgængelige fra disse patientgrupper.

Aorta- og mitralklapstenose

Som med alle andre vasodilatorer skal der udvises særlig forsigtighed over for patienter, der lider af

mitralklapstenose eller signifikant aortastenose, som ikke er af høj grad.

Graviditet

Behandling med angiotensin II-antagonister (AIIA) bør ikke påbegyndes under graviditet. Medmindre

fortsat behandling med AIIA vurderes at være nødvendig, bør patienter, som planlægger at blive

gravide, skiftes til en alternativ hypertensionsbehandling med en dokumenteret sikkerhedsprofil til

brug ved graviditet. Ved konstateret graviditet skal behandlingen med AIIA afbrydes med det samme,

og om nødvendigt skal en anden behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Primær hyperaldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme bør ikke behandles med angiotensin II-antagonisten,

valsartan, da deres renin-angiotensin-system er påvirket af den primære lidelse. Copalia HCT

anbefales derfor ikke til denne population.

Systemisk lupus erythematosus

Det er rapporteret, at thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan forværre eller aktivere

systemisk lupus erythematosus.

Andre stofskifteforstyrrelser

Thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan ændre glucosetolerancen og forhøje serumværdier

af kolesterol, triglycerider og urinsyre. Hos diabetespatienter kan dosisjustering af insulin eller orale

antidiabetika være påkrævet.

På grund af indholdet af hydrochlorthiazid er Copalia HCT kontraindiceret ved symptomatisk

hyperurikæmi. Hydrochlorthiazid kan muligvis øge serumurinsyre på grund af nedsat

urinsyreclearance og udløse eller forværre hyperurikæmi, ligesom det kan forårsage arthritis urica hos

følsomme patienter.

Thiazider nedsætter calciumudskillelsen i urinen og kan forårsage en intermitterende og let stigning i

serumcalcium uden tilstedeværelse af kendte calciummetabolismesygdomme. Copalia HCT er

kontraindiceret til patienter med hyperkalcæmi og bør kun anvendes efter korrektion af præ-

eksisterende hyperkalcæmi. Copalia HCT skal seponeres, hvis der udvikles hyperkalcæmi under

behandlingen. Serumcalcium bør monitoreres regelmæssigt under behandling med thiazider. Markant

hyperkalcæmi kan være tegn på skjult hyperparatyroidisme. Thiazider bør seponeres før udførelse af

test for parathyreoidea-funktion.

Lysfølsomhed

Der er rapporteret lysfølsomhedsreaktioner ved behandling med thiaziddiuretika (se pkt. 4.8). Hvis

der opstår lysfølsomhedsreaktioner under behandlingen med Copalia HCT, anbefales det at seponere

behandlingen. Hvis genoptagelse af behandling med diuretika skønnes nødvendig, anbefales det at

beskytte eksponerede områder mod sol og kunstig UVA.

Akut lukketvinklet glaukom

Hydrochlorthiazid, som er et sulfonamid, er blevet relateret til en idiosynkratisk reaktion, som kan

resultere i akut forbigående myopi og akut lukketvinklet glaukom. Symptomerne omfatter akut nedsat

syn og øjensmerter og opstår typisk inden for timer til en uge efter behandlingsstart. Ubehandlet

lukketvinklet glaukom kan føre til permanent synstab.

Den primære behandling er seponering af hydrochlorthiazid så hurtigt som muligt. Det kan være

nødvendigt at overveje prompte medicinsk eller kirurgisk behandling, hvis det intraokulære tryk ikke

kommer under kontrol. Risikofaktorer for at udvikle akut lukketvinklet glaukom kan inkludere

sulfonamid- eller penicillinallergi i anamnesen.

Generelt

Der skal udvises forsigtighed hos patienter, der tidligere har udvist overfølsomhed over for andre

angiotensin II-antagonister. Risikoen for overfølsomhedsreaktioner over for hydrochlorthiazid er

størst hos patienter med allergi eller astma.

Ældre (65 år og derover)

Der skal udvises forsigtighed, inklusive hyppigere monitorering af blodtrykket hos ældre patienter

især ved den maksimale dosis af Copalia HCT, 10 mg/320 mg/25 mg, da der er begrænset tilgængelig

data for denne patientpopulation.

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og ARBer eller aliskiren øger risikoen for

hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af

RAAS ved kombination af ACE-hæmmere med ARBer eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og

5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under supervision

af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion, elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og ARBer bør ikke anvendes samtidigt hos patienter med diabetisk nefropati.

Non-melanom hudkræft

I to epidemiologiske studier baseret på det danske Cancerregister er der observeret øget risiko for non-

melanom hudkræft (basalcellekarcinom og pladecellekarcinom) ved en stigende kumulativ dosis af

hydrochlorthiazid. Hydrochlorthiazids fotosensibiliserende virkning kan være en mulig mekanisme i

forhold til non-melanom hudkræft.

Patienter, der tager hydrochlorthiazid, skal informeres om risikoen for non-melanom hudkræft og

have at vide, at de skal tjekke deres hud regelmæssigt for nye læsioner og straks kontakte lægen, hvis

de observerer mistænkelige hudlæsioner. For at minimere risikoen for hudkræft bør patienterne rådes

til at træffe forebyggende foranstaltninger som f.eks. at begrænse eksponeringen for sollys og UV-

stråler og, ved eksponering, at sørge for tilstrækkelig beskyttelse. Mistænkelige hudlæsioner bør

straks undersøges, herunder eventuelt ved hjælp af histologisk biopsianalyse. Det kan også være

nødvendigt at genoverveje, om hydrochlorthiazid bør anvendes hos patienter, der tidligere har haft

non-melanom hudkræft (se også pkt. 4.8).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført formelle interaktionsstudier af Copalia HCT i kombination med andre lægemidler.

Der gives derfor under dette punkt kun information om interaktioner med andre lægemidler, som er

kendt fra de individueller aktive substanser.

Det er imidlertid vigtigt at tage i betragtning, at Copalia HCT kan øge den hypotensive virkning af

andre antihypertensive stoffer.

Samtidig anvendelse af følgende stoffer anbefales ikke

Copalia HCT

enkelte

komponenter

Kendte interaktioner

med følgende stoffer

Virkning af interaktion med andre lægemidler

Valsartan og

Lithium

Der er rapporteret reversibelt forhøjede

serumkoncentrationer og toksicitet af lithium ved

administration af lithium sammen med angiotensin-

konverteringsenzym (ACE)-hæmmere, angiotensin II-

antagonister inklusive valsartan eller thiazider. Da

thiazider nedsætter den renale clearance, kan risikoen for

lithium-toksicitet muligvis være yderligere øget med

Copalia HCT. Derfor anbefales tæt monitorering af

lithium-koncentrationen i serum ved samtidig brug.

Valsartan

Kaliumbesparende

diuretika,

kaliumtilskud,

kaliumholdige

salterstatninger eller

anden medicin, som

øger kaliumniveauet

Hvis et lægemiddel, som påvirker kaliumniveauerne,

vurderes nødvendigt i kombination med valsartan, bør

kaliumindholdet i plasma jævnligt monitoreres.

Amlodipin

Grapefrugt eller

grapefrugtjuice

Administration af amlodipin sammen med grapefrugt eller

grapefrugtjuice kan ikke anbefales, da

biotilgængeligheden kan øges hos nogen patienter, hvilket

kan resultere i en øget blodtrykssænkende effekt.

Forsigtighed er påkrævet ved samtidig brug

Copalia HCT

enkelte

komponenter

Kendte interaktioner

med følgende stoffer

Virkning af interaktion med andre lægemidler

Amlodipin

CYP3A4-hæmmere

(dvs. ketoconazol,

itraconazol, ritamovir)

Samtidig administration af kraftige eller moderate

CYP3A4-hæmmere (proteasehæmmere, svampemidler af

azoltypen, makrolider som f. eks. erythromycin og

clarithromycin samt verapamil og diltiazem) kan give

anledning til signifikant stigning i amlodipins

plasmakoncentration. Det kliniske udtryk af disse

farmakokinetiske variationer kan være mere udtalt hos

ældre. Monitorering og dosisjustering kan være

nødvendig.

CYP3A4-inducerende

stoffer

(antikrampemidler

[fx carbamazepin,

phenobarbital, phenytoin,

fosphenytoin, primidon],

rifampicin, perikon)

Ved samtidig administration af kendte CYP3A4-

induktorer kan plasmakoncentrationen af

amlodipin variere. Blodtrykket skal derfor overvåges, og

dosisjustering overvejes, både under

og efter samtidig administration af andre lægemidler især

kraftige CYP3A4-inducerende stoffer

(fx rifampicin, perikon).

Simvastatin

Samtidig administration af multiple doser af 10 mg

amlodipin sammen med 80 mg simvastatin har resulteret i

en 77% stigning i eksponeringen for simvastatin

sammenlignet med simvastatin alene. Det anbefales at

begrænse dosis af simvastatin til 20 mg dagligt til

patienter, som er i behandling med amlodipin.

Dantrolen (infusion)

Hos dyr er der set letal ventrikelflimren og

kardiovaskulært kollaps i forbindelse med hyperkaliæmi

efter indgift af verapamil og dantrolen i.v. Grundet risiko

for hyperkaliæmi anbefales det, at samtidig indgift af

calciumantagonister, såsom amlodipin, undgås hos

patienter mistænkt for eller i behandling for malign

hypertermi.

Valsartan og

Non-steroid-anti-

inflammatorisk medicin

(NSAID), inklusive

selektive cyclooxygenase-

2-hæmmere (COX-2-

hæmmere),

acetylsalicylsyre

(>3 g/dag) og ikke-

selektive NSAID

NSAID kan svække den antihypertensive virkning af både

angiotensin-II antagonister og hydrochlorthiazid, når de

administreres samtidigt. Derudover kan samtidig brug af

Copalia HCT og NSAID føre til en forværring af

nyrefunktionen og en stigning i serumkalium.

Monitorering af nyrefunktionen i begyndelsen af

behandlingen anbefales derfor, ligesom passende

hydrering af patienten.

Valsartan

Hæmmere af

optagelsestransportøren

(rifampicin, ciclosporin)

eller effluxtransportøren

(ritonavir)

Resultatet af et

in vitro

studie med humant levervæv

indikerede, at valsartan er substrat for den hepatiske

optagelsestransportør OATP1B1 og af den hepatiske

effluxtransportør MRP2. Samtidig administration af

lægemidler, som hæmmer optagelsestransportøren

(rifampicin, ciclosporin) eller effluxtransportøren

(ritonavir) kan øge den systemiske eksponering for

valsartan.

Alkohol, barbiturater og

narkosemidler

Administration af thiaziddiuretika samtidig med midler,

som også har en blodtrykssænkende virkning (fx ved at

reducere aktiviteten i det sympatiske centralnervesystem

eller ved direkte vasodilatation) kan forstærke ortostatisk

hypotension.

Amantadin

Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan øge risikoen

for bivirkninger forårsaget af amantadin.

Antikolinerge midler og

andre lægemidler, som

påvirker den

gastrointestinale motilitet

Antikolinerge midler (fx atropin, biperiden) kan øge

biotilgængeligheden af diuretika af thiazidtypen,

tilsyneladende ved at reducere den gastrointestinale

motilitet og mavetømningshastigheden. Omvendt

forventes det, at prokinetiske stoffer som cisaprid kan

nedsætte biotilgængeligheden af thiaziddiuretika.

Antidiabetika

(fx insulin

og orale midler)

Thiazider kan ændre glucosetolerancen. Det kan være

nødvendigt at justere dosis af antidiabetika.

Metformin

Metformin skal anvendes med forsigtighed pga. risikoen

for laktatacidose fremkaldt af muligt funktionelt nyresvigt

knyttet til hydrochlorthiazid.

Betablokkere og diazoxid

Samtidig brug af thiaziddiuretika, herunder

hydrochlorthiazid, og betablokkere kan øge risikoen for

hyperglykæmi. Thiaziddiuretika, herunder

hydrochlorthiazid, kan forstærke diazoxids

hyperglykæmiske effekt.

Ciclosporin

Anvendelse samtidig med ciclosporin kan øge risikoen for

hyperurikæmi og arthritis urica-lignende komplikationer.

Cytotoksiske midler

Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan nedsætte den

renale ekskretion af cytotoksiske midler (fx

cyclophosphamid, methotrexat) og forstærke deres

myelosuppressive virkning.

Digoxin og andre

digitalisglykosider

Thiazidinduceret hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi kan

forekomme som uønskede virkninger, der kan

fremprovokere digitalisinducerede hjertearytmier.

Kontraststoffer med iod

I tilfælde af diuretikuminduceret dehydrering er der en

øget risiko for akut nyresvigt, særlig ved høje doser af

iodpræparat. Patienterne skal rehydreres før

administrationen.

Ionbytterresiner

Absorptionen af thiaziddiuretika inklusive

hydrochlorthiazid nedsættes af colestyramin og colestipol.

Dette kan resultere i en sub-terapeutisk effekt af

thiaziddiuretika. Forskydning af doseringen af

hydrochlorthiazid og anionbytter således, at

hydrochlorthiazid gives mindst 4 timer før eller 4-6 timer

efter indgift af anionbytter kan dog muligvis minimere

interaktionen.

Lægemidler der påvirker

serumkalium

Hydrochlorthiazids hypokaliæmiske virkning kan øges af

samtidig administration af kaliuretiske diuretika,

kortikosteroider, laksantia, adrenokortikotrop hormon

(ACTH), amphotericin, carbenoxolon, benzylpenicillin og

salicylsyre-derivater eller antiarytmika. Hvis disse

lægemidler skal ordineres sammen med kombinationen

amlodipin/valsartan/hydrochlorthiazid, tilrådes

monitorering af plasmakalium-niveauer.

Lægemidler der påvirker

serumnatrium

Den hyponatriæmiske virkning af diuretika kan forstærkes

ved samtidig administration af lægemidler som

antidepressiva, antipsykotika, antiepileptika osv.

Forsigtighed skal iagttages ved langtidsbehandling med

disse lægemidler.

Lægemidler som kan

forårsage torsades de

På grund af risiko for hypokaliæmi bør hydrochlorthiazid

gives med forsigtighed sammen med lægemidler, der kan

pointes

forårsage

torsades de pointes

især Klasse Ia og Klasse III

antiarytmika og visse antipsykotika.

Lægemidler, der

anvendes til behandling

af arthritis urica

(probenecid,

sulfinpyrazon og

allopurinol)

Dosisjustering af urikosuriske lægemidler kan være

nødvendig, da hydrochlorthiazid kan øge serumurinsyre.

En øget dosis af probenecid eller sulfinpyrazon kan være

nødvendig.

Samtidig administration af thiaziddiuretika, herunder

hydrochlorthiazid, kan øge risikoen for

overfølsomhedsreaktioner over for allopurinol

Methyldopa

Der har været isolerede rapporter om hæmolytisk anæmi,

som er opstået ved samtidig brug af hydrochlorthiazid og

methyldopa.

Ikke-depolariserende

muskelrelaksantia

tubocurarin)

Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, forstærker

virkningen af perifert virkende muskelrelaksantia såsom

curarederivater.

Andre antihypertensiva

Thiazider øger den antihypertensive virkning af andre

antihypertensiva (fx guanethidin, methyldopa,

betablokkere, vasodilatorer, calciumantagonister, ACE-

hæmmere, angiotensin II-antagonister (ARBer) og direkte

reninhæmmere [DRIer]).

Karkontraherende aminer

(fx noradrenalin,

adrenalin)

Hydrochlorthiazid kan hæmme virkningen af

karkontraherende aminer såsom noradrenalin. Den

kliniske betydning heraf er usikker og ikke tilstrækkelig

til at udelukke brugen.

D-vitamin og

calciumsalte

Administration af thiaziddiuretika, herunder

hydrochlorthiazid, sammen med D-vitamin eller

calciumsalte kan forstærke stigningen i serumcalcium.

Samtidig brug af thiaziddiuretika kan medføre

hyperkalcæmi hos patienter, som er prædisponerede for

hyperkalcæmi (fx hyperparathyroidisme, maligne

sygdomme eller D-vitamin-medierede forhold) ved at øge

den tubulære reabsorption af calcium.

Dobbelt hæmning af RAAS med ARBer, ACE-hæmmere eller aliskiren

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

ved kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, ARBer eller aliskiren er forbundet med en højere

hyppighed af bivirkninger som hypertension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Amlodipin

Sikkerheden af amlodipin under graviditet er ikke klarlagt. Dyrestudier har påvist

reproduktionstoksicitet ved høje doser (se pkt. 5.3). Amlodipin bør kun anvendes under graviditet,

hvis der ikke findes et mere sikkert alternativ, og hvis selve sygdommen indebærer en større risiko for

moderen og for fosteret.

Valsartan

Det frarådes at bruge angiotensin II-antagonister (AIIA) i første trimester af en graviditet (se pkt. 4.4).

Brug af AIIA er kontraindiceret i andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske data angående risikoen for teratogenicitet efter eksponering af ACE-hæmmere under

graviditetens første trimester er ikke entydige. En lille forøgelse af risiko kan dog ikke udelukkes. Der

er ingen kontrollerede epidemiologiske data angående risikoen ved brug af angiotensin II-antagonister

(AIIA), men lignende risici eksisterer muligvis for denne gruppe af lægemidler. Medmindre fortsat

behandling med AIIA vurderes til at være nødvendig, bør patienter, som planlægger at blive gravide,

skiftes til en alternativ hypertensionsbehandling med en dokumenteret sikkerhedsprofil til brug ved

graviditet. Ved konstateret graviditet skal behandlingen med AIIA afbrydes med det samme, og om

nødvendigt skal en anden behandling påbegyndes.

Det er velkendt, at eksponering for AIIA-behandling under andet og tredje trimester af graviditeten

medfører toksicitet på humane fostre (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, kraniel retarderet

knogledannelse) og hos nyfødte (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

Det anbefales at udføre ultralydsscanning af nyrefunktionen og kraniet, hvis fosteret har været udsat

for AIIA fra andet trimester.

Spædbørn, hvis mødre har taget en AIIA, skal observeres nøje for hypotension (se pkt. 4.3 og 4.4).

Hydrochlorthiazid

Erfaringerne med hydrochlorthiazid under graviditet, særligt i første trimester, er begrænsede. Data

fra dyrestudier er utilstrækkelige.

Hydrochlorthiazid krydser placenta. Baseret på hydrochlorthiazids farmakologiske

virkningsmekanisme kan brug i andet og tredje trimester kompromittere den føto-placentale perfusion

og forårsage føtale og neonatale effekter såsom icterus, forstyrrelse i elektrolytbalancen og

trombocytopeni.

Amlodipin/valsartan/hydrochlorthiazid

Der er ingen erfaringer med brug af Copalia HCT til gravide kvinder. Baseret på eksisterende data

med komponenterne anbefales brug af Copalia HCT ikke under første trimester og er kontraindiceret i

graviditetens andet og tredje trimester.

Amning

Amlodipin udskilles i modermælk. Den andel af moderens dosis, der overføres til spædbarnet, er

blevet estimeret til at ligge i et interkvartilområdet på 3-7% med et maksimum på 15%. Amlodipins

virkning på spædbørn er ikke kendt

.

Der foreligger ingen dokumentation vedrørende brug af valsartan

under amning. Hydrochlorthiazid udskilles i human mælk i små mængder. Thiazider i høje doser, der

forårsager intens diurese, kan hæmme mælkeproduktionen. Brug af Copalia HCT frarådes under

amning. Hvis Copalia HCT anvendes under amning, bør dosis holdes så lav som muligt. Alternative

behandlinger med bedre dokumenterede sikkerhedsprofiler ved amning er at foretrække, især ved

amning af et nyfødt spædbarn eller et for tidligt født spædbarn.

Fertilitet

Der er ikke udført fertilitetsstudier med Copalia HCT.

Valsartan

Valsartan havde ingen ugunstige virkninger på reproduktionsevnen hos han- og hunrotter ved orale

doser på op til 200 mg/kg/dag. Denne dosis er 6 gange den maksimalt anbefalede humane dosis

baseret på mg/m

(beregninger antager en oral dosis på 320 mg/dag og en patient på 60 kg).

Amlodipin

Der er rapporteret om reversible biokemiske ændringer i spermatozoers hoveder hos visse patienter,

som blev behandlet med calciumantagonister. De kliniske data er utilstrækkelige til at afklare

amlodipins potentielle virkning på fertiliteten. Et rottestudie viste påvirkning af fertiliteten hos hanner

(se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Patienter, som fører motorkøretøj eller betjener maskiner under behandling med Copalia HCT, skal

være opmærksomme på, at der lejlighedsvis kan optræde svimmelhed eller træthed.

Amlodipin kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre til moderat grad.

Hos patienter, der tager Copalia HCT, og som får bivirkninger som svimmelhed, hovedpine, træthed

eller kvalme, kan reaktionsevnen blive påvirket.

4.8

Bivirkninger

Copalia HCT’s sikkerhedsprofil, som er præsenteret herunder, er baseret på kliniske afprøvninger

udført med Copalia HCT og de kendte sikkerhedsprofiler af de individuelle komponenter amlodipin,

valsartan og hydrochlorthiazid.

Resumé af sikkerhedsprofilen

Sikkerheden af Copalia HCT er blevet vurderet ved den maksimale dosis på 10 mg/320 mg/25 mg i et

kontrolleret, kortvarigt (8 uger) klinisk studie med 2.271 patienter, af hvilke 582 fik valsartan i

kombination med amlodipin og hydrochlorthiazid. Bivirkningerne var generelt af mild og forbigående

karakter og krævede kun i sjældne tilfælde afbrydelse af behandlingen. De mest almindelige årsager

til, at behandlingen blev afbrudt, var i dette kontrollerede kliniske studie med Copalia HCT

svimmelhed og hypotension (0,7 %).

I det kontrollerede kliniske studie af 8 ugers varighed blev der ikke set nogle nye signifikante eller

uventede bivirkninger med tripelbehandlingen sammenlignet med den kendte virkning af

monoterapien eller samtidig behandling med to af komponenterne.

Ændringerne i laboratorieværdier, som blev set i det kontrollerede kliniske studie af 8 ugers varighed,

var små og i overensstemmelse med de farmakologiske virkningsmekanisme for komponenterne i

monoterapi. Til stedeværelsen af valsartan i trippelkombinationen mindskede den hypokaliæmiske

virkning af hydrochlorthiazid.

Liste over bivirkninger i tabelform

Følgende bivirkninger, som er opstillet efter systemorganklasser i henhold til MedDRA og hyppighed

gælder for Copalia HCT (amlodipin/valsartan/hydrochlorthiazid) og amlodipin, valsartan og HCT

individuelt.

Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100);

sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

Systemorgan-

klasser i

henhold til

MedDRA

Bivirkninger

Frekvens

Copalia

HCT

Amlodipin

Valsartan

HCT

Benigne, maligne

og uspecificerede

tumorer (inkl.

cyster og

polypper)

Non-melanom hudkræft

(basalcellekarcinom og

pladecellekarcinom)

Ikke kendt

Blod og

lymfesystem

Agranulocytose,

knoglemarvssvigt

Meget

sjælden

Nedsat hæmoglobin og

hæmatokrit

Ikke kendt

Hæmolytisk anæmi

Meget

sjælden

Leukopeni

Meget

sjælden

Meget

sjælden

Neutropeni

Ikke kendt

Trombocytopeni,

sommetider med purpura

Meget

sjælden

Ikke kendt

Sjælden

Aplastisk anæmi

Ikke kendt

Immunsystemet

Overfølsomhed

Meget

sjælden

Ikke kendt

Meget

sjælden

Metabolisme og

ernæring

Anoreksi

Ikke

almindelig

Hyperkalcæmi

Ikke

almindelig

Sjælden

Hyperglykæmi

Meget

sjælden

Sjælden

Hyperlipidæmi

Ikke

almindelig

Hyperurikæmi

Ikke

almindelig

Almindelig

Hypokloræmisk alkalose

Meget

sjælden

Hypokaliæmi

Almindelig

Meget

almindelig

Hypomagnesiæmi

Almindelig

Hyponatriæmi

Ikke

Almindelig

Almindelig

Forværring af den

metaboliske tilstand ved

diabetes

Sjælden

Psykiske

forstyrrelser

Depression

Ikke

almindelig

Sjælden

Insomni/søvnforstyrrelser

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Humørsvingninger

Ikke

almindelig

Konfusion

Sjælden

Nervesystemet

Koordinationsbesvær

Ikke

almindelig

Svimmelhed

Almindelig

Almindelig

Sjælden

Postural svimmelhed,

svimmelhed ved aktivitet

Ikke

almindelig

Smagsforstyrrelse

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Ekstrapyrimidalt syndrom

Ikke kendt

Hovedpine

Almindelig

Almindelig

Sjælden

Hypertoni

Meget

sjælden

Sløvhed

Ikke

almindelig

Paræstesi

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Perifer neuropati, neuropati

Ikke

almindelig

Meget

sjælden

Døsighed

Ikke

almindelig

Almindelig

Synkope

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Tremor

Ikke

almindelig

Hypæstesi

Ikke

almindelig

Øjne

Akut lukketvinklet glaukom

Ikke kendt

Synsforstyrrelser

Ikke

almindelig

Nedsat syn

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Øre og labyrint

Tinnitus

Ikke

almindelig

Vertigo

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Hjerte

Palpitationer

Almindelig

Takykardi

Ikke

almindelig

Arytmi (inklusive

bradykardi, ventrikulær

takykardi og atrieflimmer)

Meget

sjælden

Sjælden

Myokardieinfarkt

Meget

sjælden

Vaskulære

sygdomme

Anfaldsvis ansigtsrødme

Almindelig

Hypotension

Almindelig

Ikke

almindelig

Ortostatisk hypotension

Ikke

almindelig

Almindelig

Flebitis, tromboflebitis

Ikke

almindelig

Vaskulitis

Meget

sjælden

Ikke kendt

Luftveje, thorax

og mediastinum

Hoste

Ikke

almindelig

Meget

sjælden

Ikke

almindelig

Dyspnø

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Respiratorisk distress,

lungeødem, pneumonitis

Meget

sjælden

Rhinitis

Ikke

almindelig

Halsirritation

Ikke

almindelig

Mave-tarm-

kanalen

Abdominalt ubehag, øvre

abdominalsmerter

Ikke

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Dårlig ånde

Ikke

almindelig

Ændring i afføringsvaner

Ikke

almindelig

Obstipation

Sjælden

Nedsat appetit

Almindelig

Diarré

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Mundtørhed

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Dyspepsi

Almindelig

Ikke

almindelig

Gastritis

Meget

sjælden

Gingival hyperplasi

Meget

sjælden

Kvalme

Ikke

almindelig

Almindelig

Almindelig

Pankreatitis

Meget

sjælden

Meget

sjælden

Opkastning

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Almindelig

Lever og

galdeveje

Unormale

leverfunktionstests,

inklusive forhøjet bilirubin i

blodet

Meget

sjælden**

Ikke kendt

Hepatitis

Meget

sjælden

Intrahepatisk kolestase,

gulsot

Meget

sjælden

Sjælden

Hud og

subkutane væv

Alopeci

Ikke

almindelig

Angioødem

Meget

sjælden

Ikke kendt

Bulløs dermatit

Ikke kendt

Kutane lupus

erythematosus-lignende

reaktioner, reaktivering af

kutan lupus erythematosus

Meget

sjælden

Erythema multiforme

Meget

sjælden

Ikke kendt

Eksantem

Ikke

almindelig

Hyperhidrose

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Lysfølsomhed*

Meget

sjælden

Sjælden

Pruritus

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Ikke kendt

Purpura

Ikke

almindelig

Sjælden

Udslæt

Ikke

almindelig

Ikke kendt

Almindelig

Misfarvning af huden

Ikke

almindelig

Urticaria og andre former

for udslæt

Meget

sjælden

Almindelig

Nekrotiserende vaskulitis,

toksisk epidermal nekrolyse

Ikke kendt

Meget

sjælden

Eksfoliativ dermatitis

Meget

sjælden

Stevens-Johnsons syndrom

Meget

sjælden

Quinckes ødem

Meget

sjælden

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Artralgi

Ikke

almindelig

Rygsmerter

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Hævede led

Ikke

almindelig

Muskelspasmer

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Ikke kendt

Muskelsvaghed

Ikke

almindelig

Myalgi

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Ikke kendt

Smerte i ekstremiteterne

Ikke

almindelig

Hævede ankler

Almindelig

Nyrer og

urinveje

Forhøjet kreatinin i blodet

Ikke

almindelig

Ikke kendt

Vandladningsforstyrrelse

Ikke

almindelig

Nykturi

Ikke

almindelig

Pollakisuri

Almindelig

Ikke

almindelig

Renal dysfunktion

Ikke kendt

Akut nyresvigt

Ikke

almindelig

Ikke kendt

Nyresvigt og nedsat

nyrefunktion

Ikke kendt

Sjælden

Det reproduktive

system og

mammae

Impotens

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Almindelig

Gynækomasti

Ikke

almindelig

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrations-

stedet

Abasi, gangforstyrrelse

Ikke

almindelig

Asteni

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Ikke kendt

Ubehag, utilpashed

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Træthed

Almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Ikke hjertebetinget

brystsmerte

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Ødem

Almindelig

Almindelig

Smerte

Ikke

almindelig

Pyreksi

Ikke kendt

Studier

Forhøjet lipidtal

Meget

almindelig

Forhøjet carbamid-niveau i

blodet

Ikke

almindelig

Forhøjet urinsyre i blodet

Ikke

almindelig

Glukosuri

Sjælden

Nedsat kalium i blodet

Ikke

almindelig

Forhøjet kalium i blodet

Ikke kendt

Vægtøgning

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Vægttab

Ikke

almindelig

Se pkt. 4.4. Lysfølsomhed

Oftest som følge af kolestase

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Non-melanom hudkræft: Tilgængelige data fra epidemiologiske studier viser en kumulativ dosis-

afhængig forbindelse mellem hydrochlorthiazid og non-melanom hudkræft (se også pkt. 4.4 og 5.1).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Symptomer

Der er ingen erfaring med overdosering af Copalia HCT. Det væsentligste symptom på overdosering

af valsartan er risikoen for udtalt hypotension med svimmelhed. Overdosering af amlodipin kan

resultere i udtalt perifer vasodilation og risiko for refleks-takykardi. For amlodipin har der været

indrapporteret udtalt og potentielt langvarigt systemisk hypotension, inklusive shock med dødelig

udgang.

Behandling

Amlodipin/valsartan/hydrochlorthiazid

Klinisk signifikant hypotension pga. overdosering af Copalia HCT kræver aktiv kardiovaskulær

støttebehandling, inklusive hyppig monitorering af hjerte- og respirationsfunktionen, hævede

ekstremiteter og opmærksomhed på cirkulerende blodvolumen eller urinproduktion. En

vasokonstriktor kan være gavnlig til genoprettelse af vaskulær tonus og blodtryk, forudsat at

anvendelsen ikke er kontraindiceret. Intravenøs calciumglyconat kan være gavnlig til ophævelse af

calciumkanalblokaden.

Amlodipin

Hvis overdoseringen er sket kort tid forinden, skal det overvejes at fremkalde opkastning eller

foretage en maveskylning. Indgift af aktivt kul øjeblikkeligt eller op til 2 timer efter indtagelse af

amlodipin har vist, at det signifikant nedsætter absorptionen af amlodipin hos raske frivillige.

Det regnes ikke for muligt at fjerne amlodipin ved hæmodialyse.

Valsartan

Det regnes ikke for muligt at fjerne valsartan ved hæmodialyse.

Hydrochlorthiazid

Overdosering med hydrochlorthiazid er forbundet med elektrolytmangel (hypokaliæmi, hypokloræmi)

og hypovolæmi, der er forårsaget af overdreven diurese. De mest almindelige tegn og symptomer på

overdosering er kvalme og døsighed. Hypokaliæmi kan resultere i muskelkramper og/eller forstærke

hjertearytmier forbundet med samtidig brug af digitalisglykosider eller visse anti-arytmiske

lægemidler.

Det er ikke fastlagt, i hvilket omfang hydrochlorthiazid kan fjernes ved hæmodialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Præparater der virker på renin-angiotensin systemet, angiotensin

II-antagonister, andre kombinationer, ATC-kode: C09DX01.

Virkningsmekanisme

Copalia HCT kombinerer tre antihypertensive stoffer, som kontrollerer blodtrykket hos patienter med

essentiel hypertension ved komplementære virkningsmekanismer: amlodipin tilhører klassen kaldet

calciumantagonister, valsartan tilhører klassen kaldet angiotensin II-antagonister og hydrochlorthiazid

tilhører klassen kaldet thiazid-diuretika. Kombinationen af disse stoffer har en additiv antihypertensiv

virkning.

Amlodipin/valsartan/hydrochlorthiazid

Klinisk virkning og sikkerhed

Copalia HCT er blevet undersøgt i et dobbeltblindet, aktivt-kontrolleret studie hos hypertensive

patienter. 2.271 patienter med moderat til svær hypertension (hvor middel baseline for

systolisk/diastolisk blodtryk var 170/107 mmHg) fik behandling med

amlodipin/valsartan/hydrochlorthiazid 10 mg/320 mg/25 mg, valsartan/hydrochlorthiazid

320 mg/25 mg, amlodipin/valsartan 10 mg/320 mg, eller hydrochlorthiazid/amlodipin 25 mg/10 mg.

Ved studiestart blev patienterne tildelt lavere doser af deres behandlingskombination, hvorefter de

blev titreret til deres fulde behandlingsdosis i uge 2.

I uge 8 var gennemsnitsreduktionen i systolisk/diastolisk blodtryk 39,7/24,7 mmHg med Copalia

HCT; 32,0/19,7 mmHg med valsartan/hydrochlorthiazid; 33,5/21,5 mmHg med amlodipin/valsartan,

og 31,5/19,5 mmHg med amlodipin/hydrochlorthiazid. Trippelkombinationsbehandlingen var

statistisk set bedre til at reducere systolisk og diastolisk blodtryk, end hver af de tre

kombinationsbehandlinger med to stoffer. Reduktionen i systolisk/diastolisk blodtryk med Copalia

HCT var 7,6/5,0 mmHg større end med valsartan/hydrochlorthiazid; 6,2/3,3 mmHg større end med,

amlodipin/valsartan og 8,2/5,3 mmHg større end med amlodipin/hydrochlorthiazid. Den fulde

blodtrykssænkende effekt blev opnået 2 uger efter, at patienterne fik den maksimale dosis af Copalia

HCT. Et statistisk signifikant større antal af patienterne opnåede blodtrykskontrol (<140/90 mmHg)

med Copalia HCT (71 %) sammenlignet med hver af de tre tokombinationsbehandlinger (45-54 %)

(p<0,0001).

I en undergruppe med 283 patienter, hvor der blev fokuseret på ambulatorisk blodtryksmonitorering,

blev der observeret klinisk og statistisk større reduktioner i 24-timers systolisk og diastolisk blodtryk

ved trippelkombinationsbehandlingen sammenlignet med valsartan/hydrochlorthiazid,

valsartan/amlodipin, og hydrochlorthiazid/amlodipin.

Amlodipin

Virkningsmekanisme

Amlodipin-komponenten i Copalia HCT hæmmer den transmembranale indstrømning af calciumioner

i hjertets og karvæggens glatte muskulatur. Amlodipins antihypertensive virkning skyldes den direkte

afslappende effekt på karvæggens glatte muskler, hvilket fører til nedsat perifer vaskulær modstand og

nedsat blodtryk.

Farmakodynamisk virkning

Data fra dyrestudier antyder, at amlodipin binder til både dihydropyridin og ikke- dihydropyridin-

bindingssteder. En sammentrækning af hjertemusklens og karvæggens glatte muskulatur er afhængig

af ekstracellulære calciumioners vandring ind i disse celler gennem specifikke ionkanaler

Efter administration af terapeutiske doser til patienter med hypertension giver amlodipin en

vasodilation, som resulterer i nedsat blodtryk i liggende og stående stilling. Ved kronisk dosering

ledsages det nedsatte blodtryk ikke af en signifikant påvirkning af pulsen eller af

plasmakatecholaminer.

Plasmakoncentrationen korrelerer med virkningen hos både yngre og ældre patienter.

Hos hypertensive patienter med normal nyrefunktion resulterede terapeutiske doser af amlodipin i en

nedat renal vaskulær modstand og øget glomerulær filtrationshastighed og effektivt renal

plasma flow

uden ændring i filtrationsfraktionen eller proteinuri.

Som med andre calciumantagonister har hæmodynamiske studier af hjertefunktionen i hvile og ved

fysisk aktivitet (eller vedvarende aktivitet) hos patienter med normal ventrikelfunktion og i

behandling med amlodipin, generelt vist en lille forøgelse i hjerteindekset uden signifikant indflydelse

på dP/dt eller venstre ventrikels slutdiastoliske tryk eller volumen. I hæmodynamiske studier har

amlodipin ikke været forbundet med negativ inotropisk effekt, når det blev givet til mennesker eller

levende dyr i det terapeutiske dosisinterval. Det samme gjaldt, når det blev givet til mennesker

sammen med betablokkere.

Amlodipin ændrer ikke sinusknudefunktionen eller den atrioventrikulære overledning hos levende dyr

eller hos mennesker. I kliniske studier, hvor amlodipin blev givet i kombination med betablokkere til

patienter med enten hypertension eller angina, er der ikke set bivirkninger på de elektrokardiografiske

parametre.

Amlodipin er blevet undersøgt til patienter med kronisk stabil angina, vasospastisk angina og

angiografisk dokumenteret koronarterielidelse.

Klinisk virkning og sikkerhed

Anvendelse til patienter med hypertension

Et randomiseret, dobbeltblindet morbiditets-mortalitets studie kaldet ”

Antihypertensive and Lipid-

Lowering treatment to prevent Heart Attack Trial

” (ALLHAT) blev gennemført for at sammenligne

nye behandlinger: Amlodipin 2,5-10 mg/dag (calciumantagonist) eller lisinopril 10-40 mg/dag (ACE-

hæmmer) som førstevalgsbehandling i stedet for et thiaziddiuretikum, chlorthalidon 12,5-25 mg/dag

ved let til moderat hypertension.

I alt 33.357 hypertensive patienter på 55 år eller ældre blev randomiseret og fulgt i gennemsnitligt

4,9 år. Patienterne havde mindst én ekstra risikofaktor for koronar hjertelidelse fx tidligere

myokardieinfarkt eller apopleksi (>6 måneder før inkludering) eller dokumenteret anden

aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom (tilsammen 51,5 %), type 2-diabetes (36,1 %), HDL-kolesterol

<35 mg/dl (<0,906 mmol/l) (11,6 %), venstre ventrikel-hypertrofi diagnosticeret ved

elektrokardiogram eller ekkokardiografi (20,9 %), aktuel cigaretrygning (21,9 %).

Det primære endepunkt var sammensat af dødelig koronarsygdom eller ikke-dødeligt

myokardieinfarkt. Der var ingen signifikant forskel mellem amlodipin-baseret behandling og

chlorthalidon-baseret behandling på det primære endepunkt: Risikoratio (RR) 0,98; 95 % KI

(0,90-1,07); p=0,65. Blandt de sekundære endepunkter var incidensen af hjertesvigt (del af et

sammensat kardiovaskulært endepunkt) signifikant højere i amlodipin-gruppen sammenlignet med

chlorthalidon-gruppen (10,2 %

versus

7,7 %; RR 1,38; 95 % KI [1,25-1,52]; p <0,001). Der var dog

ingen signifikant forskel på mortalitet af alle årsager mellem amlodipin-baseret behandling og

chlorthalidon-baseret behandling, RR 0,96; 95 % KI [0,89-1,02]; p=0,20.

Valsartan

Virkningsmekanisme

Valsartan er en oral, aktiv, potent og specifik angiotensin II-receptorantagonist. Den virker selektivt

på AT

-receptor-subtypen, som er ansvarlig for angiotensin II’s kendte virkninger.

Klinisk virkning og sikkerhed

Når valsartan gives til patienter med hypertension, sker der et fald i blodtrykket uden påvirkning af

pulsen.

Ved administration af en enkelt oral dosis, indsætter den antihypertensive virkning inden for 2 timer

hos de fleste patienter. Den maksimale reduktion af blodtrykket opnås inden for 4-6 timer. Den

antihypertensive effekt vedvarer i 24 timer efter administration. Ved gentagen dosering opnås den

maksimale reduktion af blodtrykket normalt inden for 2-4 uger.

Hydrochlorthiazid

Virkningsmekanisme

Thiaziddiuretikas virkningssted er primært i de distale konvolute tubuli. Det primære bindingssted for

den thiaziddiuretiske virkning og hæmning af NaCl-transport i de distale konvolute tubuli er,en

højaffinitetsreceptor, som er påvist i cortex renalis. Thiaziders virkningsmåde er gennem hæmning af

-symporteren, muligvis ved at konkurrere om C1

-sitet, hvorved

elektrolytreabsorptionsmekanismerne påvirkes: direkte virkning gennem øgning af natrium- og

chloridudskillelsen i omtrent samme omfang, og indirekte virkning gennem den diuretiske effekt, der

reducerer plasmavolumenet med deraf følgende stigninger i plasmareninaktivitet,

aldosteronudskillelse og kaliumtab i urin samt en reduktion i serumkalium.

Non-melanom hudkræft

Tilgængelige data fra epidemiologiske studier viser en kumulativ dosis-afhængig forbindelse mellem

hydrochlorthiazid og non-melanom hudkræft. Et studie omfattede en population med 71.533 tilfælde

af basalcellekarcinom og 8.629 tilfælde af placecellekarcinom, der blev matchet med hhv. 1.430.833

og 172.462 forsøgspersoner i kontrolgrupper. Stort forbrug af hydrochlorthiazid (≥50.000 mg

kumulativt) var forbundet med en justeret odds ratio (OR)-værdi på 1,29 (95 % KI: 1,23-1,35) for

basalcellekarcinom og på 3,98 (95 % KI: 3,68-4,31) for pladecellekarcinom. Der sås en klar

kumulativ dosis/respons relation, hvad angår både basalcellekarcinom og pladecellekarcinom. Et

andet studie viste en mulig forbindelse mellem læbekræft (pladecellekarcinom) og eksponering for

hydrochlorthiazid: 633 tilfælde af læbekræft blev matchet med 63.067 forsøgspersoner i

kontrolgrupper under anvendelse af en risk set sampling-strategi. Der blev påvist en kumulativ

dosis/respons relation med en justeret OR-værdi på 2,1 (95 % KI: 1,7-2,6), der steg til OR 3,9 (3,0-

4,9) ved et stort forbrug (~25.000 mg) og OR 7,7 (5,7-10,5) ved den højeste kumulative dosis

(~100.000 mg) (se også pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier

med Copalia HCT i alle undergrupper af den pædiatriske population med essentiel hypertension (se

pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

Andet: dobbeltblokade af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en ARB er undersøgt i to store randomiserede, kontrollerede

studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in combination with Ramipril Global

Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på organpåvirkning. VA

NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og mortalitet

sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut nyrepåvirkning og/eller

hypotension observeredes. På baggrund af de fælles farmakodynamiske egenskaber er disse resultater

også relevante for andre ACE-hæmmere og ARBer.

ACE-hæmmere og ARBer bør derfor ikke anvendes samtidigt hos patienter med diabetisk nefropati

(se pkt. 4.4).

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease Endpoints)

var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til standardbehandling med en

ACE-hæmmer eller en ARB hos patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom,

kardiovaskulær sygdom eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for

bivirkninger. Både kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i

aliskiren-gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-gruppen

end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Linearitet

Amlodipin, valsartan og hydrochlorthiazid udviser lineær farmakokinetik.

Amlodipin/valsartan/hydrochlorthiazid

Efter oral administration af Copalia HCT hos voskne raske personer, opnås peak plasma

koncentrationer af amlodipin, valsartan og hydrochlorthiazid efter henholdsvis 6-8 timer, 3 timer, og

2 timer. Absorptionshastigheden og absorptionsfraktionen af amlodipin, valsartan og

hydrochlorthiazid fra Copalia HCT er de samme, som når de administreres som individuelle

doseringer.

Amlodipin

Absorption

Efter oral administration af amlodipin alene i terapeutiske doser opnås maksimal plasmakoncentration

af amlodipin efter 6-12 timer. Den absolutte biotilgængelighed er beregnet til at være mellem 64 % og

80 %. Amlodipins biotilgængelighed er upåvirket af fødeindtagelse.

Fordeling

Fordelingsvolumen er omkring 21 l/kg.

In vitro-

studier med amlodipin har vist, at ca. 97,5 % af det

cirkulerende stof er bundet til plasmaproteiner.

Biotransformation

Amlodipin bliver i udstrakt grad (ca. 90 %) metaboliseret i leveren til inaktive metabolitter.

Elimination

Amlodipin udskilles bifasisk fra plasma med en terminal halveringstid på ca. 30 til 50 timer. Steady-

state-plasmaniveauerne opnås efter vedvarende administration i 7-8 dage. Ti procent uomdannet

amlodipin og 60 % af amlodipin-metabolitterne udskilles i urinen.

Valsartan

Absorption

Efter oral administration af valsartan alene opnås valsartans maksimale plasmakoncentration efter

2-4 timer. Den gennemsnitlige absolutte biotilgængelighed er 23 %. Føde nedsætter eksponering af

valsartan (målt ved AUC) med ca. 40 % og plasmakoncentrationen (C

) med ca. 50 %. Selv ca.

8 timer efter dosering er plasmakoncentrationen af valsartan den samme for den bespiste og fastende

gruppe. Denne reduktion af AUC er dog ikke ledsaget af klinisk signifikant nedsat terapeutisk effekt,

og valsartan kan derfor gives med eller uden føde.

Fordeling

Steady-state fordelingsvolumen af valsartan efter intravenøs administration er omkring 17 liter,

hvilket tyder på, at valsartan ikke fordeles i udtalt grad i væv. Valsartan er i høj grad bundet til

serumproteiner (94-97 %), hovedsageligt serumalbumin.

Biotransformation

Valsartan omdannes ikke i stor grad, da kun omkring 20 % af dosis genfindes som metabolitter. En

hydroxymetabolit er blevet fundet i plasma ved lave koncentrationer (mindre end 10 % af valsartans

AUC). Denne metabolit er farmakologisk inaktiv.

Elimination

Valsartan udviser multieksponentiel halveringskinetik (t

½α

<1 time og t

½ß

omkring 9 timer). Valsartan

udskilles primært i fæces (omkring 83 % af dosis) og i urin (omkring 13 % af dosis) hovedsageligt

som uomdannet stof. Efter intravenøs administration er valsartans plasmaclearence omkring 2 l/t og

dets renale clearence er 0,62 l/t (ca. 30 % af den totale clearence). Halveringstiden for valsartan er

6 timer.

Hydrochlorthiazid

Absorption

Efter en oral dosis absorberes af hydrochlorthiazid hurtigt (t

omkring 2 timer). Stigningen i middel-

AUC er lineær og proportional med dosis i det terapeutiske område.

Fødeindtagelse har kun minimal, hvis overhovedet nogen klinisk betydning for absorptionen af

hydrochlorthiazid. Hydrochlorthiazids absolutte biotilgængelighed er 70 % efter oral administration.

Fordeling

Distributionsvolumenet er 4–8 l/kg. Cirkulerende hydrochlorthiazid er bundet til serumproteiner (40–

70 %), hovedsagelig serumalbumin. Hydrochlorthiazid akkumuleres også i erytrocytter, hvor niveauet

af det er ca. 3 gange højere end i plasma.

Biotransformation

Hydrochlorthiazid udskilles hovedsagligt som uomdannet stof.

Elimination

Hydrochlorthiazid elimineres fra plasma med en gennemsnitlig halveringstid på 6 til 15 timer i den

terminale eliminationsfase. Der er ingen ændring i hydrochlorthiazids kinetik efter gentagen dosering,

og akkumulationen er minimal ved daglig dosering. Mere end 95 % af den absorberede dosis udkilles

uændret i urinen. Renal clearance består af passiv filtration og aktiv sekretion i de renale tubuli.

Særlige populationer

Pædiatriske patienter (under 18 år)

Der er ingen farmakokinetiske data tilgængelige for den pædiatriske population.

Ældre (65 år og derover)

Tiden til maksimal plasmakoncentration af amlodipin er den samme for yngre og ældre patienter.

Amlodipins clearence har tendens til at falde hos ældre patienter, hvilket resulterer i øget areal under

kurven (AUC) og øget eliminationshalveringstid. Middel systemisk AUC af valsartan er 70 % højere

hos ældre end hos yngre. Derfor kræves forsigtighed, når dosis øges.

Systemisk eksponering af valsartan er lettere forhøjet hos ældre sammenlignet med yngre patienter,

men dette har ikke vist at have nogen klinisk betydning.

Begrænsede data tyder på, at hydrochlorthiazids systemiske clearance er nedsat hos både raske og

hypertensive ældre patienter sammenlignet med unge, raske frivillige.

Eftersom de tre aktive stoffer er lige veltolererede hos yngre og ældre patienter anbefales de normale

doseringer (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Nedsat nyrefunktion har ikke en signifikant indflydelse på amlodipins farmakokinetik. Som det

forventes for stoffer, hvor den renale udskillelse kun står for 30 % af den totale plasmaudskillelse, er

der ikke set korrelation mellem nyrefunktion og valsartans systemiske eksponering.

Patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion kan derfor få normal startdosis (se pkt. 4.2 og 4.4).

Ved nedsat nyrefunktion er den gennemsnitlige peak-plasmakoncentration og AUC-værdi for

hydrochlorthiazid øget, og udskillelsen i urinen er nedsat. Hos patienter med let til moderat nedsat

nyrefunktion er en 3 gange større AUC-værdi for hydrochlorthiazid observeret. Hos patienter med

svært nedsat nyrefunktion er en 8 gange større AUC-værdi for hydrochlorthiazid observeret. Copalia

HCT er kontraindiceret hos patienter med svært nedsat nyrefunktion, patienter med anuri og patienter

i dialyse (se pkt. 4.3).

Nedsat leverfunktion

Der er meget få tilgængelige kliniske data vedrørende amlodipin-administration til patienter med

nedsat leverfunktion. Patienter med nedsat leverfunktion har nedsat udskillelse af amlodipin, hvilket

medfører et øget AUC på ca. 40-60 %. Hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion er den

gennemsnitlige eksponering af valsartan (målt ved AUC-værdier) to gange højere end den, der er set

hos raske frivillige (passet sammen efter alder, køn og vægt). På grund af indholdet af valsartan er

Copalia HCT kontraindiceret til patienter med nedsat leverfunktion (se pkt 4.2 og 4.3).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Amlodipin/Valsartan/Hydrochlorthiazid

I prækliniske studier foretaget i adskillige dyrearter med amlodipin, valsartan, hydrochlorthiazid,

valsartan/hydrochlorthiazid, amlodipin/valsartan og amlodipin/valsartan/hydrochlorthiazid (Copalia

HCT), var der ikke bevis for systemisk toksicitet eller toksicitet i målorganet, der skadelig kunne

påvirke udviklingen af Copalia HCT til kliniske studier med mennesker.

Der blev udført prækliniske sikkerhedsstudier af op til 13 ugers varighed i rotter med

amlodipin/valsartan/hydrochlorthiazid. Kombinationen resulterede i en forventet reduktion af røde

blodlegemer (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit og retikulocytter), stigning i serumurinstof,

stigning i serumkreatinin, stigning i serumkalium, juxtaglomerulær (JG) hyperplasi i nyrerne og

fokale erosioner i maveslimhinden hos rotter. Alle disse ændringer var reversible efter en 4 ugers

restitutionsperiode og blev anset for at være overdrevne farmakologiske effekter.

Kombinationen af amlodipin/valsartan/hydrochlorthiazid blev ikke testet for genotoksicitet eller

carcinogenicitet, da der ikke var evidens for interaktioner mellem disse stoffer, der har været på

markedet længe. Amlodipin, valsartan og hydrochlorthiazid er dog blevet testet individuelt for

genotoksicitet og carcinogenicitet med negative resultater.

Amlodipin

Reproduktionstoksikologi

Reproduktionsstudier med rotter og mus har vist forsinket fødsel, forlænget fødsel og nedsat

overlevelse af afkommet ved doser ca. 50 gange højere end de maksimalt anbefalede doser til

mennesker baseret på mg/kg.

Nedsat fertilitet

Der sås ingen effekt på fertiliteten hos rotter behandlet med amlodipin (hanner i 64 dage og hunner i

14 dage før parring) ved doser op til 10 mg/kg/dag (8 gange* den maksimalt anbefalede dosis til

mennesker på 10 mg baseret på mg/m

). I et andet rottestudie, hvor hanrotter blev behandlet med

amlodipinbesilat i 30 dage med en dosis sammenlignelig med doser til mennesker baseret på mg/kg,

blev der fundet nedsat follikelstimulerende hormon og testosteron i plasma, nedsat spermdensitet samt

nedsat antal modne spermatider og Sertoliceller.

Karcinogenicitet, mutagenicitet

I studier med rotter og mus, der fik amlodipin i foderet i to år ved koncentrationer beregnet til at give

daglige dosisniveauer på 0,5, 1,25 og 2,5 mg/kg, sås ingen tegn på karcinogenicitet. Den højeste dosis

(for mus lig med og for rotter 2 gange* den maksimalt anbefalede kliniske dosis på 10 mg baseret på

mg/m

) var tæt på den maksimalt tolererede dosis for mus, men ikke for rotter.

Mutagenicitetsstudier viste ingen lægemiddelrelaterede virkninger på hverken gen- eller

kromosomniveau.

*Baseret på en patient på 50 kg

Valsartan

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet, karcinogenicitet samt

reproduktions- og udviklingstoksicitet.

Hos rotter medførte toksiske doser (600 mg/kg/dag) til moderen i de sidste dage af

drægtighedsperioden samt i dieperioden lavere overlevelse, lavere vægtforøgelse og forsinket

udvikling (pinna-løsning og åbning af øregang) hos ungerne (se pkt. 4.6). Disse doser hos rotter

(600 mg/kg/dag) er cirka 18 gange højere end den maksimalt anbefalede humane dosis baseret på

mg/m

(beregningerne går ud fra en oral dosis på 320 mg/dag til en patient, der vejer 60 kg).

I prækliniske sikkerhedsstudier med rotter forårsagede høje doser valsartan (200-600 mg/kg

legemsvægt) reduktion af blodtal (erytrocytter, hæmoglobin og hæmatokritværdi) og tegn på

ændringer i den renale hæmodynamik (lettere forhøjet carbamid samt renal tubulær hyperplasi og

basofili hos hanner). Disse doser hos rotter (200 og 600 mg/kg/dag) er cirka 6 og 18 gange højere end

den maksimalt anbefalede humane dosis baseret på mg/m

(beregningerne går ud fra en oral dosis på

320 mg/dag til en patient, der vejer 60 kg).

Hos silkeaber, som fik sammenlignelige doser, sås tilsvarende, men mere alvorlige ændringer, især i

nyrerne, hvor der udvikledes nefropati, omfattende forhøjet carbamid g kreatinin.

Hypertrofi i de renale juxtaglomerulære celler sås også hos begge arter. Alle ændringer ansås for at

være forårsaget af valsartans farmakologiske virkning, som især hos silkeaber giver forlænget

hypotension. Hypertrofi af de renale juxtaglomerulære celler synes ikke at have relevans for

mennesker, som får terapeutiske doser valsartan.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Copalia HCT 5 mg/160 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne

Cellulose, mikrokrystallinsk

Crospovidon (type A)

Silica, kolloid vandfri

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Hypromellose, substitutionstype 2910 (3 mPa.s)

Titandioxid (E 171)

Macrogol 4000

Talcum

Copalia HCT 10 mg/160 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne

Cellulose, mikrokrystallinsk

Crospovidon (type A)

Silica, kolloid vandfri

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Hypromellose, substitutionstype 2910 (3 mPa.s)

Macrogol 4000

Talcum

Titandioxid (E171)

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, rød (E172)

Copalia HCT 5 mg/160 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne

Cellulose, mikrokrystallinsk

Crospovidon (type A)

Silica, kolloid vandfri

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Hypromellose, substitutionstype 2910 (3 mPa.s)

Macrogol 4000

Talcum

Titandioxid (E171)

Jernoxid, gul (E172)

Copalia HCT 10 mg/160 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne

Cellulose, mikrokrystallinsk

Crospovidon (type A)

Silica, kolloid vandfri

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Hypromellose, substitutionstype 2910 (3 mPa.s)

Macrogol 4000

Talcum

Jernoxid, gul (E172)

Copalia HCT 10 mg/320 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne

Cellulose, mikrokrystallinsk

Crospovidon (type A)

Silica, kolloid vandfri

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Hypromellose, substitutionstype 2910 (3 mPa.s)

Macrogol 4000

Talcum

Jernoxid, gul (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/PVDC-blister. Én blister indeholder 7, 10 eller 14 filmovertrukne tabletter.

Pakningsstørrelser: 14, 28, 30, 56, 90, 98 eller 280 filmovertrukne tabletter.

Multipakninger på 280 tabletter, bestående af 20 kartoner, der hver indeholder 14 tabletter.

Perforerede PVC/PVDC-enkeltdosisblister til hospitalsbrug:

Pakningsstørrelser: 56, 98 eller 280 filmovertrukne tabletter.

Multipakninger på 280 tabletter, bestående af 4 kartoner, der hver indeholder 70 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Vista Building

Elm Park, Merrion Road

Dublin 4

Irland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

Copalia HCT 5 mg/160 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/09/576/001-012

Copalia HCT 10 mg/160 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/09/576/013-024

Copalia HCT 5 mg/160 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/09/576/025-036

Copalia HCT 10 mg/160 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/09/576/037-048

Copalia HCT 10 mg/320 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

EU/1/09/576/049-060

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 4. november 2009

Dato for seneste fornyelse: 4. juli 2014

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@ema.europa.eu

Website

www.ema.europa.eu

© European Medicines Agency, 2013. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/527379/2013

EMEA/H/C/001159

EPAR - sammendrag for offentligheden

Copalia HCT

amlodipin / valsartan/ hydrochlorothiazid

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Copalia

HCT. Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og

nåede frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine

anbefalinger om anvendelsesbetingelserne for Copalia HCT.

Hvad er Copalia HCT?

Copalia HCT er et lægemiddel, der indeholder de tre aktive stoffer amlodipin, valsartan og

hydrochlorthiazid. Det fås som tabletter indeholdende amlodipin, valsartan og hydrochlorthiazid i

følgende mængder: 5/160/12,5 mg, 10/160/12,5 mg, 5/160/25 mg, 10/160/25 mg og 10/320/25 mg.

Hvad anvendes Copalia HCT til?

Copalia HCT anvendes til behandling af essentiel hypertension (forhøjet blodtryk) hos voksne, hvis

blodtryk allerede er tilstrækkeligt kontrolleret med en kombination af amlopidin, valsartan og

hydrochlorthiazid. "Essentiel" betyder, at hypertensionen ikke har nogen umiddelbar årsag.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Copalia HCT?

Copalia HCT indtages gennem munden, og dosis er en tablet dagligt på samme tidspunkt hver dag og

helst om morgenen. Den dosis af Copalia HCT, som skal anvendes, er den samme som doserne af tre

individuelt aktive stoffer, som patienten fik tidligere. Den daglige dosis af Copalia HCT må ikke

overskride 10 mg amlodipin, 320 mg valsartan og 25 mg hydrochlorthiazid.

Copalia HCT

EMA/527379/2013

Side 2/3

Hvordan virker Copalia HCT?

De tre aktive stoffer i Copalia HCT er lægemidler mod forhøjet blodtryk, som allerede anvendes i Den

Europæiske Union (EU).

Amlodipin er en ‘calciumkanalblokker’. Det blokerer de særlige kanaler på cellernes overflade

(calciumkanalerne), hvorigennem calciumioner normalt trænger ind i cellerne. Når der kommer

calciumioner ind i muskelcellerne i blodkarrenes vægge, trækker karrene sig sammen. Amlodipin

mindsker indstrømningen af calcium i cellerne, så de ikke kan trække sig sammen. Dette virker

afslappende på blodkarrene, som udvides, hvorved blodtrykket nedsættes.

Valsartan er en ”angiotensin II-receptorantagonist”, hvilket betyder, at det blokerer virkningen af et

hormon i kroppen, som kaldes angiotensin II. Angiotensin II er en kraftig vasokonstriktor (et stof, der

indsnævrer blodkarrene). Ved at blokere de receptorer, som angiotensin II normalt binder sig til,

forhindrer valsartan hormonet i at virke og gør det derved muligt for blodkarrene at udvide sig, således

at blodtrykket falder.

Hydrochlorthiazid er et diuretikum. Det virker ved at øge urinproduktionen, hvorved væskemængden i

blodet reduceres og blodtrykket nedsættes.

Kombinationen af de tre aktive stoffer har en additiv virkning og sænker blodtrykket mere end de

enkelte lægemidler alene. Ved at nedsætte blodtrykket mindskes de risici, som er forbundet med

forhøjet blodtryk, såsom slagtilfælde.

Hvordan blev Copalia HCT undersøgt?

Da kombinationen af de tre aktive stoffer har været anvendt i en række år, fremlagde virksomheden

undersøgelser, der viste, at tabletten, som indeholdt alle tre stoffer, optages af kroppen på samme

måde som de særskilte tabletter.

Derudover blev der gennemført en hovedundersøgelse af 2 271 patienter med moderat til svær

hypertension, som blev behandlet med den højeste styrke af Copalia HCT (320 mg valsartan, 10 mg

amlodipin og 25 mg hydrochlorthiazid). Patienterne fik enten Copalia HCT eller en af de tre

kombinationer, som kun indeholdt to af de aktive stoffer, i otte uger. Det primære mål for virkning var

den gennemsnitlige ændring i blodtrykket.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Copalia HCT?

Behandling med den højeste styrke af Copalia HCT var mere effektiv til at behandle hypertension end

tokombinationsbehandlinger, der hver indeholdt to aktive stoffer. Den gennemsnitlige reduktion af

blodtrykket var ca. 39,7/24,7 mmHg hos patienter, der fik Copalia HCT, sammenlignet med 32/19,7

mmHg, 33,5/21,5 mmHg og 31,5/19,5 mmHg hos patienter, der henholdsvis fik kombinationerne

valsartan/hydrochlorthiazid, valsartan/amlodipin og hydrochlorthiazid/amlodipin.

Hvilken risiko er der forbundet med Copalia HCT?

De hyppigste bivirkninger ved Copalia HCT (som optræder hos mellem 1 og 10 patienter ud af 100) er

hypokaliæmi (lavt kaliumindhold i blodet)), svimmelhed, hovedpine, hypotension (for lavt blodtryk),

dyspepsi (halsbrand), pollakisuri (usædvanlig hyppig vandladning), træthed og ødem

(væskeansamling). Den fuldstændige liste over de indberettede bivirkninger ved Copalia HCT fremgår

af indlægssedlen.

Copalia HCT må ikke anvendes af personer, der er overfølsomme (allergiske) over for de aktive stoffer,

andre sulfonamider, dihydropyridinderivater eller andre af indholdsstofferne i Copalia HCT. Det må ikke

Copalia HCT

EMA/527379/2013

Side 3/3

anvendes til gravide, som er længere end tre måneder henne i graviditeten, Det må heller ikke

anvendes hos patienter, som har leverproblemer eller galdeproblemer (f.eks. gulsot), alvorlige

nyreproblemer, anuri (en sygdom, hvor patienten har manglende urinproduktion eller evne til at

tømme blæren), eller hos patienter i dialyse (en blodrensningsteknik). Endelig må Copalia HCT ikke

anvendes hos patienter med hypokaliæmi (lavt kaliumindhold i blodet), hyponatriæmi (lavt saltindhold

i blodet) og hypercalcæmi (forhøjet calciumniveau i blodet), som ikke reagerer på behandling, og hos

patienter med hyperurikæmi (forhøjet urinsyre i blodet), der udløser symptomer.

Copalia HCT i kombination med lægemidler, der indeholder aliskiren (som anvendes til behandling af

essentiel hypertension), må ikke anvendes til patienter med diabetes eller moderat eller alvorlig

nyresygdom.

Hvorfor blev Copalia HCT godkendt?

Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) bemærkede, at der var større sandsynlighed for,

at patienter, der allerede fik de tre aktive stoffer, ville overholde behandlingen, hvis de fik ordineret

Copalia HCT, hvor de tre stoffer er kombineret i en enkelt tablet. Hovedundersøgelsen påviste den

gavnlige virkning af den højeste styrke af Copalia HCT til nedsættelse af blodtrykket. Copalia HCT

opfyldte endvidere i samtlige doser kravet om at dokumentere, at lægemidlet var sammenligneligt

med kombinationerne af de individuelt aktive stoffer indtaget separat. CHMP besluttede, at fordelene

ved Copalia opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af en markedsføringstilladelse for Copalia HCT.

Andre oplysninger om Copalia HCT

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Copalia HCT den 4. november 2009.

Den fuldstændige EPAR for Copalia HCT findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Copalia HCT, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR)

eller kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 09-2013.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information