Conbriza

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
bazedoxifen
Tilgængelig fra:
Pfizer Europe MA EEIG
ATC-kode:
G03XC02
INN (International Name):
bazedoxifene
Terapeutisk gruppe:
Køn hormoner og modulatorer af den genitale system,
Terapeutisk område:
Osteoporose, postmenopausale
Terapeutiske indikationer:
Conbriza er indiceret til behandling af postmenopausal osteoporose hos kvinder med øget risiko for brud. En signifikant reduktion i forekomsten af ​​vertebrale frakturer er blevet påvist; Effekt på hoftefrakturer er ikke blevet fastslået. Når du bestemme valg af Conbriza eller andre behandlingsformer, herunder østrogener, for en individuel postmenopausale kvinde, bør det overvejes, menopausale symptomer, effekter på livmoder og bryst væv, og hjerte-kar-risiko og fordele.
Produkt oversigt:
Revision: 13
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000913
Autorisation dato:
2009-04-17
EMEA kode:
EMEA/H/C/000913

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til patienten

CONBRIZA 20 mg filmovertrukne tabletter

Bazedoxifen

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller på apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apoteketspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage CONBRIZA

Sådan skal du tage CONBRIZA

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

CONBRIZA indeholder det aktive stof bazedoxifen og er et lægemiddel, der hører til en gruppe af

ikke-hormonale lægemidler benævnt selektive østrogenreceptormodulatorer (SERM). Det anvendes til

behandling af knogleskørhed hos kvinder, som har nået klimakteriet og har en øget risiko for

knoglebrud. Det virker ved at hæmme eller stoppe mindskningen af knogletætheden hos disse kvinder.

Dette lægemiddel bør ikke anvendes til behandling af knogleskørhed hos mænd.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage CONBRIZA

Tag ikke CONBRIZA

hvis du er allergisk over for bazedoxifen eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel

(angivet i punkt 6).

hvis du har eller har haft en blodprop (for eksempel i blodkarrene i dine ben, lunger eller øjne).

hvis du er gravid eller stadig kan blive gravid. Denne medicin kan skade dit ufødte barn, hvis

det tages under graviditeten.

hvis du har en uforklaret blødning fra skeden. Dette skal undersøges af din læge.

hvis du har aktiv livmoderkræft.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apoteket, før du tager CONBRIZA

da din risiko for at få blodpropper kan være øget. Selvom disse blodpropper ikke forekommer

særligt hyppigt, kan de medføre alvorlige medicinske problemer, invaliditet eller død. Tal med

din læge for at finde ud af, om du har en øget risiko for blodpropper.

hvis du er ude af stand til at røre dig (immobil) i nogen tid, fordi du sidder i kørestol, skal sidde

ned i et længere stykke tid eller er sengeliggende, mens du kommer dig efter en operation eller

en sygdom. Hvis du er på længerevarende rejser, bør du rejse dig og gå omkring eller bruge

dine ben og fødder regelmæssigt. Det bør du gøre, fordi blodomløbet kan hæmmes, når man

sidder ned i lang tid i samme stilling, og det kan øge risikoen for blodpropper. Hvis du er nødt

til at sidde eller ligge stille i længere tid eller venter på en planlagt operation, er det vigtigt, at

du taler med lægen om, hvordan du kan mindske risikoen for blodpropper.

hvis du ikke er kommet i overgangsalderen (ikke har nået menopausen). CONBRIZA er kun

blevet undersøgt hos kvinder, der er kommet i overgangsalderen og bør kun anvendes til dem..

hvis du tidligere har haft forhøjede niveauer af den type fedt i blodet, der hedder triglycerider,

hvis du har problemer med leveren eller svære problemer med nyrerne.

hvis du oplever en blødning fra skeden, mens du tager CONBRIZA. Tal med med lægen om

det.

hvis du har brystkræft, da der ikke er tilstrækkelig erfaring med brug af denne medicin til

kvinder med denne sygdom.

De ovennævnte punkter er nogle af årsagerne til, at dette produkt måske ikke egner sig til dig. Tal med

din læge, inden du tager CONBRIZA, hvis et eller flere af punkterne gælder for dig.

Brug af anden medicin sammen med CONBRIZA

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Graviditet og amning

CONBRIZA må kun bruges til behandling af kvinder, der har nået klimakteriet. Det må ikke tages af

kvinder, der er gravide, eller som stadig kan få børn. Tag ikke dette lægemiddel, hvis du ammer, da

det ikke vides, om det udskilles i modermælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Hvis du føler dig døsig efter at have taget dette lægemiddel, skal du undgå at køre bil eller

motorcykel, lade være med at cykle og lade være med at arbejde med værktøj eller maskiner.

Du kan muligvis opleve problemer med dit syn, f.eks. sløret syn, mens du tager dette lægemiddel.

Hvis det sker, må du ikke køre bil eller motorcykel eller arbejde med værktøj eller maskiner, før du

har talt med din læge, om det er sikkert at gøre det.

CONBRIZA indeholder lactose

Denne medicin indeholder lactose, der er en sukkerart. Hvis din læge har fortalt dig, at du ikke kan

tåle visse sukkerarter, skal du kontakte din læge, før du tager dette lægemiddel.

3.

Sådan skal du tage CONBRIZA

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet. Du skal tage dette lægemiddel så længe, som din læge har anvist. Dette

lægemiddel skal tages hver dag for at behandle knogleskørhed.

Den anbefalede dosis er 1 tablet dagligt via munden. Det er ikke mere effektivt at tage mere end

én tablet om dagen, og det kan medføre flere risici ved behandlingen.

Du kan tage tabletten på et hvilket som helst tidspunkt af dagen i forbindelse med et måltid eller

mellem måltider.

Dette lægemiddel skal tages sammen med en passende mængde calcium og D-vitamin. Spørg

din læge for at finde ud af, om dit indtag af calcium og D-vitamin via kosten er tilstrækkeligt,

og om du har brug for supplerende calcium og D-vitamin. Hvis du tager supplerende calcium

og/eller D-vitamin, kan det tages samtidig med dette lægemiddel.

Hvis du har taget for mange CONBRIZA-tabletter

Fortæl det til lægen eller på apoteket, hvis du ved en fejltagelse tager for mange CONBRIZA.

Hvis du har glemt at tage CONBRIZA

Hvis du har glemt at tage en tablet, skal du tage den så snart, du kommer i tanker om det. Hvis det

imidlertid næsten er tid til din næste dosis af dette lægemiddel, skal du springe den dosis over, som du

glemte at tage, og tage din næste planlagte dosis. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for

den glemte tablet.

Hvis du holder op med at tage CONBRIZA

Hvis du beslutter dig til at holde op med at tage dette lægemiddel før planlagt afslutning, skal du først

tale med din læge herom.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger – stop med at tage CONBRIZA og kontakt lægen omgående.

Ikke almindelige (det sker hos op til 1 ud af 100 patienter)

Hvis du får symptomer på en blodprop i benene eller lungerne, f.eks. smertefulde hævelser og

rødme på benene, pludselige brystsmerter eller vejrtrækningsbesvær.

Hvis du får symptomer på en blodprop i øjet (i nethindens blodkar), f.eks. ensidige

synsforstyrrelser eller forringet syn eller sløret syn eller synstab på ét øje.

Hvis du får nogen af problemerne nævnt under ”Tag ikke CONBRIZA

Ikke kendt hyppighed (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

Hvis du har andre bivirkninger, som påvirker øjne og/eller syn (hvis du ser gnister eller

lysglimt, indsnævring af synsfeltet og hævede øjne eller øjenlåg).

Andre bivirkninger

Visse patienter oplever følgende bivirkninger, når de tager CONBRIZA

Meget almindelige (det sker hos flere end 1 ud af 10 patienter)

Muskelkramper (herunder kramper i benene)

Hedeture

Hævede hænder, fødder og ben (perifert ødem)

Almindelige (det sker hos op til 1 ud af 10 patienter)

Allergiske reaktioner (inklusive overfølsomhed og nældefeber)

Udslæt, kløe

Mundtørhed

Forhøjet niveau af den type fedt i blodet, der hedder blodtriglycerider

Stigning i leverenzymtal

Døsighed

Ikke kendt hyppighed (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

Hjertebanken (bevidsthed om din hjerterytme)

Tørre øjne, øjensmerter, nedsat synsskarphed, synsforringelse, unormal, ufrivillig blinken eller

muskelsammentrækninger i øjenlågene (blefarospasme).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på kartonen og blisterkortet efter EXP.

Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25ºC.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet eller, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

CONBRIZA indeholder:

Aktivt stof: Bazedoxifen. Hver filmovertrukken tablet indeholder bazedoxifenacetat svarende

til 20 mg bazedoxifen.

Øvrige indholdsstoffer: Lactosemonohydrat (se punkt 2 ”CONBRIZA indeholder lactose”)

mikrokrystallinsk cellulose, prægelatineret stivelse (majs), natriumstivelsesglycolat,

natriumlaurilsulfat, kolloid vandfri silica, magnesiumstearat, ascorbinsyre, hypromellose,

titandioxid (E171) og macrogol 400.

Udseende og pakningstørrelser

CONBRIZA leveres som en hvid til offwhite, kapselformet, filmovertrukket tablet præget med

“WY20”. Tabletterne er pakket i PVC-/Aclar-blisterkort og fås i pakninger med 7, 28, 30, 84 og

90 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen: Pfizer Europe MA EEIG, Boulevard de la Plaine 17, 1050

Bruxelles, Belgien.

Fremstiller: Pfizer Ireland Pharmaceuticals, Little Connell Newbridge, County Kildare, Irland.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om CONBRIZA, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Luxembourg/Luxemburg

Pfizer S.A./N.V.

Tél/Tel:+32 (0)2 554 62 11

Latvijā

Pfizer Luxembourg SARL filiāle Latvijā

Tel.: + 371 670 35 775

България

Пфайзер Люксембург САРЛ,

Клон България

Teл.: +359 2 970 4333

Lietuva

Pfizer Luxembourg SARL filialas

Lietuvoje

Tel. + 370 52 51 4000

Česká Republika

Pfizer s.r.o.

Tel: +420-283-004-111

Magyarország

Pfizer Kft

Tel:+36 1 488 3700

Danmark

Pfizer ApS

Tlf:+45 44 20 11 00

Malta

Vivian Corporation Ltd.

Tel:+35621 344610

Deutschland

Pfizer Pharma PFE GmbH

Tel: +49 (0) 800 8535555

Nederland

Pfizer BV

Tel: +31 (0)10 406 43 01

Eesti

Pfizer Luxembourg SARL Eesti filiaal

Tel.: +372 666 7500

Norge

Pfizer AS

Tlf:+47 67 526 100

Ελλάδα

Pfizer Hellas A.E.

Τηλ.: +30 210 6785 800

Österreich

Pfizer Corporation Austria Ges.m.b.H.

Tel: +43 (0)1 521 15-0

España

Pfizer, S.L.

Tel:+34 91 490 99 00

Polska

Pfizer Polska Sp. z o.o.

Tel:+48 22 335 61 00

France

Pfizer

Tél:+33 (0)1 58 07 34 40

Portugal

Pfizer Biofarmacêutica, Sociedade

Unipessoal Lda

Tel: +351 21 423 5500

Hrvatska

Pfizer Croatia d.o.o.

Tel: + 385 1 3908 777

România

Pfizer Romania S.R.L

Tel: +40 (0) 21 207 28 00

Ireland

Pfizer Healthcare Ireland

Tel: 1800 633 363 (toll free)

+44 (0)1304 616161

Slovenija

Pfizer Luxembourg SARL

Pfizer, podružnica za svetovanje s

področja

farmacevtske dejavnosti, Ljubljana

Tel.: + 386 (0) 1 52 11 400

Ísland

Icepharma hf

Simi: +354 540 8000

Slovenská Republika

Pfizer Luxembourg SARL,

organizačná zložka

Tel: + 421 2 3355 5500

Italia

Pfizer S.r.l.

Tel:+39 06 33 18 21

Suomi/Finland

Pfizer Oy

Puh/Tel:+358 (0)9 430 040

Kύπρος

Pfizer Hellas (Cyprus Branch) A.E.

Τηλ: +357 22 817690

Sverige

Pfizer AB

Tel:+46 (0)8 550 520 00

United Kingdom

Pfizer Limited,

Tel: +44 (0) 1304 616161

Denne indlægsseddel blev senest ændret {måned ÅÅÅÅ}.

Andre informationskilde

Du kan finde yderligere oplysninger om CONBRIZA på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

CONBRIZA 20 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder bazedoxifenacetat svarende til 20 mg bazedoxifen.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver filmovertrukket tablet indeholder 142,8 mg (som lactosemonohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukket tablet.

Hvid til offwhite kapselformet, filmovertrukket tablet præget med “WY20” på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

CONBRIZA er indiceret til behandling af postmenopausal osteoporose hos kvinder med øget risiko

for fraktur. Der er påvist en signifikant reduktion i forekomsten af vertebrale frakturer. Virkningen på

hoftefrakturer er ikke fastlagt.

Når der for den enkelte postmenopausale kvinde skal vælges mellem CONBRIZA eller andre

behandlinger, herunder østrogen, skal menopausale symptomer, virkning på uterint væv og brystvæv

samt kardiovaskulære fordele og ulemper tages med i overvejelserne (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis CONBRIZA er én tablet én gang dagligt på et hvilket som helst tidspunkt af

dagen i forbindelse med et måltid eller imellem måltiderne (se pkt. 5.2).

Der bør tages supplerende calcium og/eller vitamin D, hvis den daglige indtagelse er utilstrækkelig.

Doser højere end 20 mg anbefales ikke, da der ikke er nogen påviseligt øget effekt, og da højere doser

kan være forbundet med øget risiko (se pkt. 5.1).

Særlige populationer

Patienter med nedsat nyrefunktion

Bazedoxifen er ikke blevet tilstrækkeligt evalueret hos patienter med svært nedsat nyrefunktion. Der

bør udvises forsigtighed hos denne population (se pkt. 4.4 og 5.2).

Det er ikke nødvendigt at tilpasse dosis hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion.

Patienter med nedsat leverfunktion

Sikkerheden ved og virkningen af bazedoxifen er ikke vurderet hos patienter med nedsat

leverfunktion. Lægemidlet bør ikke anvendes til denne population (se pkt. 4.4 og 5.2).

Ældre patienter

Dosisjustering på grund af alder er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Der er ingen relevant anvendelse af bazedoxifen i den pædiatriske population.

Administration

Oral anvendelse

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Aktiv eller tidligere anamnese med venøse tromboemboliske hændelser, herunder dyb venetrombose,

lungeemboli og retinal venetrombose.

CONBRIZA er kun indiceret til anvendelse afpostmenopausale kvinder. Bazedoxifen må ikke tages af

fertile kvinder (se pkt. 4.6 og 5.3).

Uforklaret uterin blødning.

Patienter med tegn eller symptomer på endometriecancer. Sikkerheden for denne patientgruppe er

ikke tilstrækkeligt undersøgt.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Anvendelse af CONBRIZA hos kvinder med øget risiko for venøse tromboemboliske hændelser

anbefales ikke. CONBRIZA er forbundet med en øget risiko for venøs tromboemboli (VTE). I

kliniske forsøg blev den højeste VTE-rate observeret i det første behandlingsår med en relativ risiko

på 2,69 sammenlignet med placebo. Efter 3 år var den relative risiko 1,63 og efter en 5-års

forsøgsperiode 1,50; efter 7 år var den relative risiko 1,51 (se pkt. 4.8 og 5.1). I kliniske forsøg

omfattede risikofaktorerne forbundet med VTE-hændelser: fremskreden alder, adipositas,

immobilisering, kirurgi, større traume og malign sygdom. CONBRIZA bør afbrydes før og under

langvarig immobilisering (f.eks. postoperativ restitution og langvarigt sengeleje), og den bør først

genoptages, når patienten er fuldt mobiliseret. Derudover skal kvinder, der tager CONBRIZA, rådes

til jævnligt at bevæge sig i forbindelse med langvarig rejse.

Bazedoxifen er ikke blevet undersøgt hos præmenopausale kvinder. Dets sikkerhed hos

præmenopausale kvinder er ikke blevet fastslået, og det anbefales ikke at bruge det i denne

population.

Der er ikke påvist nogen endometrieproliferation. Enhver uterin blødning under behandling med

CONBRIZA er uventet og bør undersøges grundigt.

Bazedoxifen er ikke blevet undersøgt hos kvinder med triglyceridniveauer

300 mg/dl (> 3,4

mmol/l). Det kan medføre højere serumniveauer af triglycerider. Derfor bør der udvises forsigtighed

hos patienter med kendt hypertriglyceridæmi (se pkt. 5.1).

Sikkerheden ved CONBRIZA for patienter med brystcancer er ikke blevet undersøgt. Der foreligger

ingen data vedrørende samtidig brug af stoffer, der bruges til behandling af tidlig eller fremskreden

brystcancer. Bazedoxifen anbefales derfor ikke til behandling eller forebyggelse af brystcancer.

Bazedoxifen er ikke blevet tilstrækkeligt evalueret hos patienter med svært nedsat nyrefunktion. Der

bør udvises forsigtighed hos denne population.

Patienter med nedsat leverfunktion viste en stigning på [gennemsnitligt] 4,3 gange i arealet under

kurven (AUC) sammenlignet med kontrolgrupperne. Lægemidlet bør ikke anvendes til denne

population (se pkt. 4.2 og 5.2).

Conbriza indeholder laktose. Patienter med sjælden arvelig galaktoseintolerans, Lapp-laktase-mangel

eller glukose-galaktose-malabsorption bør ikke behandles med dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

I en 30-dages undersøgelse øgede bazedoxifen koncentrationerne af hormonbindende globulin,

herunder kortikosteroidbindende globulin (CBG), kønshormonbindende globulin (SHBG) og

thyroxinbindende globulin (TBG).

Bazedoxifen metaboliseres af uridindiphosphat-glukuronosyltransferase (UGT) –enzymer i tarmen og

leveren (se pkt 5.2). Metabolisering af bazedoxifen kan øges ved samtidig anvendelse af lægemidler,

der er kendt for at inducere UGT’er, såsom rifampin, phenobarbital, carbamazepin og phenytoin.

Dette kan potentialt føre til nedsatte systemiske koncentrationer af bazedoxifen.

Bazedoxifen gennemgår en ringe eller ingen cytokrom P450 (CYP)-medieret metabolisme.

Bazedoxifen hverken inducerer eller hæmmer aktiviteten i de vigtigste CYP-isoenzymer. In vitro-data

tyder på, at bazedoxifen sandsynligvis ikke interagerer med samtidigt administrerede lægemidler via

CYP-medieret metabolisme.

Der var ingen signifikante farmakokinetiske interaktioner mellem bazedoxifen og følgende

medicinske produkter: Ibuprofen, atorvastatin, azithromycin, eller et antacid indeholdende

aluminium og magnesiumhydroxid. Baseret på bazedoxifens in vitro plasmaproteinbindende

egenskaber er interaktioner med warfarin, digoxin og diazepam ikke sandsynlige.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

CONBRIZA må kun bruges til behandling af postmenopausale kvinder. Det er kontraindiceret til

kvinder i den fertile alder (se pkt. 4.3). Erfaringsgrundlaget for anvendelse af bazedoxifen til gravide

er utilstrækkeligt. Reproduktionstoksicitet er set i forsøg med kaniner (se pkt. 5.3). Den potentielle

risiko for mennesker kendes ikke.

Amning

Det vides ikke, om bazedoxifen udskilles i human mælk. CONBRIZA er kun indiceret til anvendelse

af postmenopausale kvinder (se pkt 4.3) og bør ikke anvendes under amning.

Fertilitet

Forsøg med rotter har vist uønskede virkninger på fertilitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko hos

mennesker kendes ikke.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

CONBRIZA påvirker i mindre grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

I kliniske forsøg blev søvnighed dog rapporteret som en bivirkning, og patienterne skal informeres om

den mulige virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Patienter kan opleve synsforstyrrelser som f.eks. nedsat synsskarphed eller sløret syn. Hvis sådanne

symptomer forekommer, skal patienterne informeres om ikke at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner, som kræver præcis visuel perception, før symptomerne er forsvundet, eller før de har talt

med en læge om, at det er sikkert at gøre det.

4.8

Bivirkninger

Sammendrag af sikkerhedsprofilen

Sikkerheden ved CONBRIZA er blevet evalueret i to dobbeltblindede, randomiserede, placebo- og

aktivt kontrollerede, multicenter-, fase 3-forsøg: et treårigt osteoporose-behandlingsforsøg med

7.492 evaluerbare postmenopausale kvinder (1.886 kvinder fik bazedoxifen 20 mg, 1.872 kvinder fik

bazedoxifen 40 mg, 1.849 kvinder fik raloxifen, og 1.885 kvinder fik placebo) og et toårigt

osteoporose-forebyggelsesforsøg med 1.583 evaluerbare postmenopausale kvinder (321 kvinder fik

bazedoxifen 10 mg, 322 kvinder fik bazedoxifen 20 mg, 319 kvinder fik bazedoxifen 40 mg,

311 kvinder fik raloxifen, og 310 kvinder fik placebo).

Sværhedsgraden af de fleste af de bivirkninger, der forekom under de kliniske forsøg, var let til

moderat og medførte ikke seponering af behandlingen.

De hyppigst forekommende lægemiddelrelaterede bivirkninger i dobbeltblindede, randomiserede

forsøg var hedeture og muskelspasmer (herunder kramper i benene).

Bivirkninger opstillet i tabelform

Sikkerhedsdata i den følgende tabel stammer fra både kliniske studier samt spontan indberetning efter

markedsføringen.

Bivirkningerne er opstillet ud fra følgende hyppighed: meget almindelig (

1/10), almindelig (

1/100

1/10), ikke almindelig (

1/1.000 til

1/100), sjælden (

1/10.000 til

1/1.000), ikke kendt (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver enkelt hyppighedsgruppe opstilles

bivirkningerne efter, hvor alvorlige de er.

System organ

class

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke kendt

(kan ikke

estimeres ud

fra forhånden-

værende data).

Immunsystemet

Overfølsomhed

Nervesystemet

Søvnighed

Øjne

Retinal

venetrombose*

Synsforstyr-

relser/okulære

hændelser

Hjerte

Palpitationer

Vaskulære

sygdomme

Hedeture

venetrombose*,

superficiel

tromboflebitis

Luftveje, thorax

og mediastinum

Lungeemboli*

Mave-tarm-

kanalen

Tør mund

Hud og

Urticaria,

System organ

class

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke kendt

(kan ikke

estimeres ud

fra forhånden-

værende data).

subkutane væv

udslæt, pruritus

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Muskelspas

(herunder

kramper i

benene)

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrationss

tedet

Perifert

ødem

Undersøgelser

Forhøjet indhold

af triglycerider i

blodet, forhøjet

alaninaminotran

sferase, forhøjet

aspartataminotra

nsferase

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

*I osteoporose-behandlingsforsøget med 7.492 evaluerbare forsøgsdeltagere (gennemsnitsalder 66 år)

havde de bazedoxifen-behandlede kvinder forhøjet risiko for venøs tromboemboli (dyb venetrombose,

lungeemboli og retinal venetrombose). I den 3-årige forsøgsperiode var hyppigheden pr. 1.000

kvinderår 2,86 i gruppen, der fik bazedoxifen 20 mg, og 1,76 i placebo-gruppen, og i løbet af 5-års

forsøgsperioden var den 2,34 i bazedoxifen 20 mg-gruppen og 1,56 i placebo-gruppen. I den 7-årige

forsøgsperiode var hyppigheden pr. 1.000 kvindeår 2,06 i bazedoxifen 20 mg-gruppen og 1,36 i

placebogruppen. VTE-raten var højest i det første år med en relativ risiko på 2,69. Efter 3 år var den

relative risiko 1,63 og efter en 5-års forsøgsperiode 1,50 (se pkt. 5,1). Efter 7 års-forsøgsperioden var

den relative risiko 1,51 (se pkt. 5.1). Andre tromboemboliske hændelser forekom også.

Efter markedsføring er der rapporteret om okulære bivirkninger ud over retinal venetrombose. Disse

rapporter omfatter nedsat synsskarphed, sløret syn, fotopsi, synsfeltforstyrrelser, unormalt syn, tørre

øjne, øjenlågsødem, blefarospasme, smerter i øjnene, hævede øjne. Den underliggende årsag til disse

bivirkninger er usikker. Patienterne bør rådes til at søge lægehjælp, hvis okulære symptomer

forekommer.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er ingen specifik antidot i tilfælde af overdosering, og behandlingen bør være symptomatisk.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Selektiv østrogenreceptormodulator, ATC-kode: G03XC02.

Virkningsmekanisme

Bazedoxifen tilhører en klasse af stoffer, der går under betegnelsen selektive østrogenreceptor-

modulatorer (SERM). Bazedoxifen virker som en østrogenreceptoragonist og/eller som en

østrogenreceptorantagonist afhængigt af celle- og vævstype og mål-gener. Bazedoxifen nedsætter

knogleresorption og reducerer biokemiske markører for knogleomsætning til det præmenopausale

område. Disse virkninger på knogleremodellering medfører øget knoglemineraltæthed (BMD), som

atter medvirker til en nedsat risiko for frakturer. Bazedoxifen fungerer primært som en

østrogenreceptorantagonist i uterint væv og brystvæv.

Klinisk virkning

Virkningen af basedoxifen blev fastslået i to dobbeltblindede, randomiserede, placebo- og aktivt

kontrollerede, multicenter-, fase 3-forsøg: et 3-årigt osteoporose-behandlingsforsøg og et 2-årigt

osteoporose-forebyggelsesforsøg.

Osteoporose-behandlingsforsøget

I osteoporose-behandlingsforsøget fik 7.492 postmenopausale kvinder (gennemsnitsalder 66 år,

interval 50 til 85 år, og gennemsnitlig periode siden menopause 19,5 år) bazedoxifen (20 eller 40 mg

dagligt), raloxifen (60 mg dagligt) eller placebo med henblik på evaluering af incidensen af nye

vertebrale frakturer over 3 år (3-årigt hovedforsøg). Det 3-årige hovedforsøg blev forlænget to gange

med to 2-års dobbeltblind, placebo-kontrollerede forlængelser, hvilket gav en samlet

behandlingevarighed på op til 7 år (7-årigtforsøg). I alt 3.146 personer fortsatte i den første 2-årige

forlængelsesperiode (bazedoxifen 20 mg: n=1.047, bazedoxifen 40/20 mg: n=1.041, placebo:

n=1.058). Bazedoxifen 40 mg dosis blev nedsat til en 20 mg dosis efter cirka 4 år. Raloxifen-gruppen

blev stoppet i løbet af den første 2-årige forlængelse. I alt 1.732 forsøgspersoner fortsatte i den anden

2-årsforlængelse (bazedoxifen 20 mg: n=560, bazedoxifen 40/20 mg: n=582 og placebo n=590). Alle

skulle have 1.200 mg calcium og 400 IE vitamin D dagligt.

I forsøget indgik overvejende kaukasiske (87,3 %) forsøgsdeltagere, som havde enten osteoporose

uden vertebral fraktur ved baseline (BMD T-score ved columna lumbalis eller collum femoris på

mellem -2,5 og -4,0) eller osteoporose med mindst en mild vertebral fraktur ved baseline. Den

gennemsnitlige T-score ved baseline var -2,4 for columna lumbalis og -1,7 for collum femoris.

Der var en signifikant reduktion i incidensen af nye vertebrale frakturer efter 3 års behandling med

bazedoxifen 20 mg (42 %), bazedoxifen 40 mg (37 %) og raloxifen 60 mg (42 %) sammenlignet med

placebo. Reduktionen i incidensen af vertebral frakturer var sammenlignelig for bazedoxifen- og

raloxifen-behandlingsgrupperne. Behandlingseffekten var sammenlignelig for forsøgsdeltagere med

og forsøgsdeltagere uden prævalente udbredte vertebrale frakturer (tabel 1).

Tabel 1: Bazedoxifens virkning på risikoen for vertebrale frakturer efter 3 års behandling

Antal forsøgsdeltagere

Absolut

fald i risiko

Relativt fald i

risiko

(95 %-CI)

Bazedoxifen

20 mg

Placebo

Antal forsøgsdeltagere i alt

n = 1.724

n = 1.741

Antal (%)

forsøgsdeltagere med

nye vertebrale frakturer

35 (2,34 %)

59 (4,07 %)

1,73 %

42 %

(11 %, 62 %)

Forsøgsdeltagere uden fraktur

ved baseline

n = 757

n = 760

Antal (%)

forsøgsdeltagere med

≥ 1 ny vertebral fraktur

13 (1,98 %)

20 (3,13 %)

1,15 %

35 %

Forsøgsdeltagere med ≥ 1

fraktur ved baseline

n = 967

n = 981

Antal (%)

forsøgsdeltagere med

≥ 1 ny vertebral fraktur

22 (2,63 %)

39 (4,80 %)

2,17 %

45 %

(6 %, 68 %)

Kaplan-Meier hyppighedsestimater

p-værdi = 0,015

p-værdi = 0,22

p-værdi = 0,035

Efter 5 års behandling vedblev forekomsten af nye vertebrale frakturer at være lavere i bazedoxifen

20 mg-gruppen (4,49 %) sammenlignet med placebo (6,82 %) med en relativ risikoreduktion på 36 %

(p=0,014).

Efter 7 års behandling forblev forekomsten af nye vertebrale frakturer lavere i bazedoxifen 20 mg-

gruppen (7,64 %) sammenlignet med placebo (9,90 %) med en relativ risikoreduktion på 30 %

(p=0,022).

For de enkelte grupper var incidensen af non-vertebrale osteoporose-relaterede frakturer

sammenlignelig: bazedoxifen 20 mg: 5,68 %, raloxifen 60 mg: 5,87 % og placebo: 6,26 %. I en post

hoc-analyse blev 10-års-sandsynligheden for fraktur bestemt som et indeks af risikoen for fraktur ved

baseline. For hele forsøgspopulationen var den gennemsnitlige 10-års-sandsynlighed for en

omfattende osteoporose-fraktur 11 %. Hos de forsøgsdeltagere, der var blevet behandlet med

bazedoxifen, var frakturincidensen relateret til risikoen for fraktur ved baseline: Jo højere

frakturrisiko, desto større var den gavnlige effekt af behandlingen med bazedoxifen. Hos

forsøgsdeltagere med en 10-års-sandsynlighed for fraktur på 16 % eller derover var

bazedoxifenbehandling forbundet med et signifikant fald i risikoen for alle kliniske frakturer.

I en post hoc-analyse faldt den relative risiko for non-vertebrale frakturer hos bazedoxifen-behandlede

forsøgsdeltagere med øget fraktursandsynlighed. Hos forsøgsdeltagere med en fraktursandsynlighed

på 20 % eller derover (n = 618) faldt risikoen for non-vertebrale frakturer hos bazedoxifen-

behandlede forsøgsdeltagere med 55 % (95 %-CI: 18-76) sammenlignet med placebo-behandlede

deltagere.

Stigningen i BMD i columna lumbalis var sammenlignet med placebo signifikant ved bazedoxifen

20 mg og raloxifen 60 mg efter 6 måneder (henholdsvis 1,02 % og 1,29 %), og den blev opretholdt i

3år (henholdsvis 1,32 % og 2,08 %). Bazedoxifens virkning på BMD på andre dele af skelettet var

den samme. Stigningerne i BMD sammenlignet med placebo vedblev at være statistisk signifikante i

på alle skeletområder gennem de 5 års behandling med bazedoxifen. Efter 7 års behandling med

bazedoxifen forblev stigningerne i BMD at være statistisk signifikante i collum femoris, trochanter

femoris og hele hoften sammenlignet med placebo. Efter 7 år var stigningen fra baseline i BMD i

columna lumbalis i bazedoxifen 20mg-gruppen ikke statistisk højere end i placebogruppen.

Det var påkrævet at afbryde forsøget i de tilfælde, hvor der forekom et usædvanligt stort knogletab

eller der pludselig opstod vertebrale frakturer. Afbrydelser af denne art optrådte statistisk signifikant

hyppigere i placebogruppen (4,0 %) end i grupperne, der fik bazedoxifen 20 mg eller raloxifen 60 mg

(henholdsvis 2,8 % og 2,1 %).

Osteoporose-forebyggelsesforsøget

I forebyggelsesforsøget (1.583 deltagere, gennemsnitsalder 58 år, gennemsnitligt 11 år efter

menopause) blev virkningen på BMD af bazedoxifen (10, 20 eller 40 mg dagligt), raloxifen (60 mg

dagligt) og placebo sammenlignet. Alle forsøgsdeltagere fik calcium-tilskud dagligt, idet de fleste fik

600 mg calcium (f.eks. Caltrate

) dagligt, mens nogle fik op til 1.200 mg dagligt. Dette forsøg

inkluderede forsøgsdeltagere, der havde en BMD T-score på større end -2,5 for columna lumbalis

eller collum femoris. Medianen for T-scoren lå i området -0,6 til -1,4 afhængig af skeletområdet.

BMD blev opretholdt hos forsøgsdeltagere, der blev behandlet med bazedoxifen 20 mg og raloxifen

60 mg, mens der blev observeret signifikante BMD-tab hos patienter, der fik placebo. Stigningen i

BMD i columna lumbalis med bazedoxifen 20 mg og raloxifen 60 mg sammenlignet med placebo var

signifikant ved 6 måneder (henholdsvis 1,14 % og 1,26 %), og den blev opretholdt gennem 2 år

(henholdsvis 1,41 % og 1,49 %). Bazedoxifens virkning på BMD på andre dele af skelettet var den

samme.

Klinisk sikkerhed

Vurdering af knoglehistomorfometri og knogleomsætning

I osteoporose-behandlingsforsøget med 7.492 postmenopausale kvinder (gennemsnitsalder = 66 år),

blev der efter administration af fluorokrom udtaget 121 knoglebiopsier fra hoftebenskammen hos

forsøgsdeltagerne i bazedoxifen-, raloxifen- og placebo-grupperne (bazedoxifen 20 mg = 28,

bazedoxifen 40 mg = 29, raloxifen 60 mg = 32, placebo = 32) efter ca. 2 eller 3 år behandling.

Histologisk vurdering af knoglebiopsierne fra alle behandlingsgrupperne viste, at der hos alle

behandlede forsøgsdeltagere var dannet normalt lamellært knoglevæv. Der var ingen tegn på

osteomalaci, peritrabekulær fibrose- eller marvfibrose, celletoksicitet eller ikke-lamellær knogle i

nogen af knoglebiopsiprøverne hos nogen af behandlingsgrupperne. Histomorfometrisk vurdering

viste normal mineralisering påvist ved tilstedeværelsen af normal osteoid tykkelse, normal

mineraliseringslatenstid og mineraloptagelseshastighed.

I osteoporose-behandlingsforsøget medførte behandlingen med bazedoxifen 20 mg og raloxifen 60 mg

et signifikant fald i serummarkørerne for knogleresorption (C-telopeptid) og knogledannelse

(osteocalcin) sammenlignet med placebo, hvilket tyder på et fald i knogleomsætningen. I forbindelse

med bazedoxifen-behandling blev der for C-telopeptid og osteocalcin observeret mediane fald på over

25 % sammenlignet med baseline. Lignende fald i knogleomsætningen er blevet observeret i

osteoporose-forebyggelsesforsøget.

Virkning på lipidmetabolismen og det kardiovaskulære system

I osteoporose-behandlingsforsøget viste bazedoxifen 20 mg og raloxifen 60 mg efter 3 års behandling

signifikante fald i det samlede kolesterolindhold i serum, lavdensitetslipoprotein (LDL)-kolesterol og

en signifikant stigning i højdensitetslipoprotein (HDL)-kolesterol sammenlignet med placebo. Den

mediane procentvise ændring af samlet kolesterol, LDL-kolesterol og HDL-kolesterol med

bazedoxifen 20 mg i forhold til baseline var henholdsvis -3,75 %, -5,36 % og 5,10 % og var

sammenlignelig med værdien for raloxifen 60 mg. Virkningen på triglycerider hos bazedoxifen

20 mg- og raloxifen 60 mg-grupperne var sammenlignelig med virkningen hos placebo-gruppen.

Denne lipidprofil blev opretholdt under de 7 års behandling. Behandlingens virkning på lipider var

tilsvarende i osteoporose-forebyggelsesforsøget. Den kliniske betydning af disse ændringer er ikke

blevet fastlagt.

I osteoporosebehandlingsforsøget med 7.492 personer (gennemsnitsalder = 66 år) havde kvinder, der

blev behandlet med bazedoxifen en øget risiko for VTE (dyb venetrombose, lungeemboli og retinal

venetrombose) (se pkt. 4.8). Den højeste VTE-rate per 1.000 kvindeårs opfølgning blev observeret i

løbet af det første år: 4.64 i bazedoxifen 20 mg-gruppen og 1,73 i placebo-gruppen (relativ risiko

2,69). Raten per 1.000 kvindeår efter 3 år var 2,86 i bazedoxifen 20 mg-gruppen og 1,76 i placebo-

gruppen (relativ risiko 1,63). Raten per 1.000 kvindeår efter 5 år var 2,34 i bazedoxifen 20 mg-

gruppen og 1,56 i placebo-gruppen (relativ risiko 1,50). Efter 7 år var hyppigheden pr. 1.000 kvindeår

2,06 i bazedoxifen 20 mg-gruppen og 1,36 i placebogruppen (relativ risiko 1,51).

Cerebrovaskulære virkninger

I det 3-årige hovedforsøg var raten per 1.000 kvindeår for iskæmisk apopleksi ens i de to grupper, der

fik henholdsvis 20 mg bazedoxifen (1,98) og placebo (2,2) og højere i gruppen, der fik 40 mg

bazedoxifen (2,72). Raten per 1.000 kvindeår for transitorisk cerebral iskæmi var ens i de to grupper,

der fik henholdsvis 20 mg bazedoxifen (1,1) og placebo (0,88) og højere i gruppen, der fik 40 mg

bazedoxifen (1,59).

Efter 5 års behandling var raten per 1.000 kvindeår for iskæmisk apopleksi ens i grupperne, der fik

20 mg bazedoxifen (1,87) og placebo (2,02). Raten per 1.000 kvindeår for TCI var højere i

bazedoxifen 20 mg-gruppen (0,94) sammenlignet med placebogruppen (0,62).

Efter 7 års behandling var hyppigheden af iskæmisk apopleksi pr. 1.000 kvindeår ens i bazedoxifen 20

mg-gruppen (1,78) og placebogruppen (1,78). Hyppigheden af TIA pr. 1.000 kvindeår var højere i

bazedoxifen 20 mg-gruppen (0,96) sammenlignet med placebogruppen (0,55).

Virkning på uterus

I osteoporose-behandlingsforsøget blev der ved transvaginal ultralydsscanning påvist minimale

ændringer i tykkelsen af endometriet efter 2 år hos de grupper, der blev behandlet med placebo

(-0,08 mm, n=131), bazedoxifen 20 mg (-0,07 mm, n=129) og raloxifen 60 mg (0,16 mm, n=110).

Efter 3 år var der ingen tilfælde af endometriecancer og 1 tilfælde (0,1 %) af endometriehyperplasi

blandt de forsøgsdeltagere, der blev behandlet med bazedoxifen 20 mg. Der var 1 tilfælde (0,1 %) af

endometriecancer, 1 tilfælde af sarkom (0,1 %) og 1 tilfælde (0,1 %) af endometriehyperplasi blandt

de forsøgsdeltagere, der blev behandlet med raloxifen 60 mg. Der var 3 tilfælde (0,2 %) af

endometriecancer og 1 tilfælde (0,1 %) af endometriehyperplasi i placebogruppen. Der blev

diagnosticeret endometriepolypper hos 10 forsøgsdeltagere i bazedoxifen 20 mg-behandlingsgruppen,

hos 17 forsøgsdeltagere i raloxifen 60 mg-behandlingsgruppen og hos 11 forsøgsdeltagere i placebo-

behandlingsgruppen til og med måned 36.

Efter 5 års behandling ændrede endometrietykkelsen i bazedoxifen 20 mg-gruppen sig ikke og

vedblev at være den samme som i placebo-gruppen. Der var ingen tilfælde af endometrie cancer i

bazedoxifen 20 mg-gruppen sammenlignet med 6 tilfælde i placebo-gruppen (p<0,05).

Efter 7 års behandling var endometrietykkelsen i bazedoxifen 20 mg-gruppen uændret og var

sammenlignelig med placebogruppen. Der var ingen tilfælde af endometriecancer i bazedoxifen 20

mg-gruppen sammenlignet med 7 tilfælde i placebogruppen (p<0,008).

I osteoporose-forebyggelsesforsøget blev der ved transvaginal ultralydsscanning påvist minimale

ændringer i tykkelsen af endometriet efter 2 år sammenlignet med baseline hos de grupper, der blev

behandlet med placebo (-0,24 mm, n=154), bazedoxifen 20 mg (-0,06 mm, n=158) og raloxifen 60 mg

(0,01 mm, n=154). Der blev ikke fundet nogen tilfælde af hyperplasi eller endometriemalignitet hos

nogen af de forsøgsdeltagere, der var blevet behandlet med bazedoxifen eller raloxifen.

Virkning på brystet

I osteoporose-behandlingsforsøget var incidensen af brystrelaterede bivirkninger hos

bazedoxifengruppen sammenlignelig med incidensen i placebogruppen ved 3 år. Der var 5 tilfælde af

mammacancer pr. 4.591 person-års opfølgning i bazedoxifen 20 mg-gruppen (1,09 pr. 1.000),

7 tilfælde af mammacancer pr. 4.526 person-års opfølgning i raloxifen 60 mg-gruppen (1,55 pr. 1.000)

og 8 tilfælde af mammacancer pr. 4.604 person-års opfølgning i placebo-gruppen (1,74 pr. 1.000).

Efter 5 års behandling var der 9 tilfælde af mammacancer i bazedoxifen 20 mg-gruppen (1,40 per

1.000 kvindeår) og 10 tilfælde i placebogruppen (1,59 per 1.000 kvindeår). Efter 7 års behandling var

der 13 tilfælde af brystcancer i bazedoxifen 20 mg-gruppen (1,78 pr. 1.000 kvindeår) og 11 tilfælde i

placebogruppen (1,50 pr. 1.000 kvindeår)

I osteoporose-forebyggelsesforsøget var incidensen af brystrelaterede bivirkninger (ømhed i brystet,

smerte, mammacancer, benigne neoplasmer i brystet) i bazedoxifen 20 mg-gruppen og raloxifen

60 mg-gruppen sammenlignelig med incidensen i placebogruppen.

I forsøget med brysttæthed, som var et supplerende forsøg til osteoporosebehandlingsforsøget, blev

444 postmenopausale kvinder (gennemsnitsalder = 59 år) med osteoporose fra alle 4

behandlingsgrupper vurderet med henblik på mammografiske ændringer i brysttæthed efter 24

måneder. Gennemsnitsændringerne i mammografisk brysttæthed i bazedoxifen 20 mg-gruppen var

signifikant reduceret i forhold til baseline (-1,45 procentpoint, p<0,05), mens der ikke blev

observeredet nogen ændringer i placebo-gruppen (-0,15 procentpoint).

Virkning på thyroidea- og ovariecancer

I osteoporose-behandlingsforsøget med 7.492 postmenopausale kvinder (gennemsnitsalder 66 år) var

der efter 7 års behandling 5 tilfælde af thyroideacancer (0,69 pr. 1.000) blandt de 1.886

forsøgspersoner, der blev behandlet med bazedoxifen (20 mg), og 1 tilfælde af thyroideacancer (0,14

pr. 1.000) blandt de 1.885 forsøgspersoner, der blev behandlet med placebo. Der var ingen tilfælde af

thyroideacancer i 40 mg-behandlingsgruppen efter op til 5 år.

I osteoporose-behandlingsforsøget med 7.492 postmenopausale kvinder (gennemsnitsalder 66 år) var

der efter 7 års behandling 5 tilfælde af ovariecancer (0,69 pr 1.000) blandt de 1.886 forsøgspersoner,

der blev behandlet med bazedoxifen (20 mg), og ingen tilfælde af ovariecancer blandt de 1.885

forsøgspersoner, der blev behandlet med placebo. Der var 1 tilfælde af ovariecancer i 40 mg-

behandlingsgruppen efter op til 5 år.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Bazedoxifens gennemsnitlige farmakokinetiske parametre efter multiple doser hos raske

postmenopausale ambulante kvinder, der var naturligt postmenopausale, eller som havde fået

foretaget bilateral ooforektomi, er opsummeret i tabel 2.

Tabel 2. Bazedoxifens gennemsnitlige farmakokinetiske parametre ± SD (n = 23)

(ng/ml)

t/ml)

Cl/F

(l/t/kg)

Multiple doser

20 mg/dag

6,2 ± 2,2

1,7 ± 1,8

28 ± 11

82 ± 37

4,1 ± 1,7

Absorption

Bazedoxifen absorberes hurtigt med en t

på ca. 2 timer og udviser en lineær stigning i

plasmakoncentrationer ved enkeltdoser fra 0,5 mg op til 120 mg og multiple daglige doser fra 1 mg til

80 mg. Bazedoxifens absolutte biotilgængelighed er ca. 6 %.

Når bazedoxifen blev administreret i enkeltdoser på 20 mg sammen med et fedtrigt måltid, steg C

og AUC med henholdsvis 28 % og 22 %. Et yderligere forsøg med henblik på at vurdere virkningen af

et standardiseret mellemfedt måltid på bazedoxifens farmakokinetik ved steady state viste en stigning

på 42 % og 35 % i henholdsvis C

og AUC ved administration af 20 mg bazedoxifen sammen med

et måltid. Da disse ændringer ikke betragtes som klinisk relevante, kan bazedoxifen administreres

uden hensyntagen til måltider.

Fordeling

Efter intravenøs administration af bazedoxifen i en dosis på 3 mg er fordelingsvolumen

14,7 ± 3,9 l/kg. Bazedoxifen har en høj plasmaproteinbinding (98 % - 99 %) in vitro.

Biotransformation

Bazedoxifens metaboliske fordeling hos postmenopausale kvinder er blevet bestemt efter peroral

administration af 20 mg radioaktivt mærket bazedoxifen. Bazedoxifen metaboliseres i udstrakt grad

hos kvinder. Glukuronidering er den vigtigste metaboliseringsvej. Kun ringe eller ingen cytokrom

P450-medieret metabolisme er påvist. Bazedoxifen-5-glukuronid er den vigtigste cirkulerende

metabolit. Koncentrationerne af dette glukuronid er ca. 10 gange højere end koncentrationerne af det

uomdannede aktive stof i plasma.

Elimination

Bazedoxifen elimineres med en halveringstid på ca. 30 timer. Steady state-koncentrationer opnås i den

anden uge ved administration én gang dagligt. Bazedoxifens tilsyneladende orale clearance er ca. 4 til

5 l/t/kg. Størstedelen af radioaktivt mærket bazedoxifen udskilles gennem fæces, og mindre end 1 %

af dosen udskilles gennem urinen.

Særlige populationer

Nedsat leverfunktion

Fordelingen af en bazedoxifen 20 mg, enkeltdosis, blev sammenlignet hos patienter med nedsat

leverfunktion [Child-Pugh-klasse A (n=6), B (n=6) og C (n=6)] og forsøgsdeltagere med normal

leverfunktion (n=18). Patienter med nedsat leverfunktion viste i gennemsnit en stigning i AUC på 4,3

sammenlignet med kontrolgrupperne. Sikkerhed og virkning er ikke blevet yderligere vurderet hos

patienter med leverinsufficiens. Lægemidlet bør ikke anvendes til denne patientpopulation (se pkt. 4.2

og 4.4).

Nedsat nyrefunktion

Der er begrænsede tilgængelige kliniske data (n=5) for forsøgsdeltagere med moderat nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance

50 ml/min). Bazedoxifen 20 mg blev administreret som enkeltdosis

til disse forsøgsdeltagere. Minimale mængder bazedoxifen blev udskilt i urinen. Nedsat nyrefunktion

havde kun ringe eller ingen indflydelse på bazedoxifens farmakokinetik, og dosisjustering er ikke

nødvendig.

Ældre patienter

Farmakokinetikken for bazedoxifen 20 mg, enkeltdosis, blev evalueret i et forsøg med 26 raske

postmenopausale kvinder. Sammenlignet med kvinder i alderen 51 til 64 år (n=8) havde kvinder i

alderen 65 til 74 år (n=8) en gennemsnitlig stigning i AUC på 1,5, og kvinder i alderen

75år (n=8)

havde en gennemsnitlig stigning i AUC på 2,3. Denne stigning kunne mest sandsynligt henføres til

aldersrelaterede ændringer i leverfunktionen. Dosisjustering på grund af alder anbefales ikke.

Pædiatrisk population

Bazedoxifens farmakokinetik er ikke blevet undersøgt hos den pædiatriske population.

Race

Der blev ikke observeret nogen farmakokinetiske forskelle på baggrund af etnisk gruppe.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I forsøg med kaniner forekom der ved maternelle toksiske doser på

0,5 mg/kg/dag (1,5 gange den

humane eksponering) abort og højere incidens af anomalier i hjerte (ventrikelseptum-defekt) og

bevægeapparat (forsinkelse i ossifikation, misdannelse eller skævhed i knogler primært i rygsøjle og

kranium) samt fosteranomalier. Behandling af rotter med maternelt toksiske doser

1 mg/kg/dag

0,3 gange den humane eksponering) resulterede i et lavere antal levende fostre og/eller lavere

legemsvægt hos fostrene. Der blev ikke observeret nogen anomalier i fosterudvikling.

Hunrotter fik administreret daglige doser på 0,3 til 30 mg/kg (0,03 til 8 gange den humane

eksponering) før og under parring med ubehandlede hanrotter. Brunstperioder og fertilitet blev

påvirket negativt i alle bazedoxifen-behandlede hungrupper.

Bazedoxifen-behandlingens virkninger på knogler, uterus og brystkirtler blev vurderet hos

ooforektomerede rotter (0,15 til 1,5 mg/kg/dag) og ikke-menneskeaber [Cynomolgus macaques] (0,2

til 25,0 mg/kg/dag). Hos rotter forebyggede bazedoxifen-behandling i ca. ét år delvist virkningerne af

ooforektomi på flere parametre for bevægeapparatet (knoglemineralindhold, knoglemineraltæthed,

knoglearkitektur). Yderligere reduceredes vådvægten af uterus sammenlignet med ubehandlede dyr,

og histologisk undersøgelse viste kun ringe eller ingen forskel sammenlignet med ubehandlede

kontrolgrupper. Hos aber resulterede en 18-måneders behandling med bazedoxifen i delvis bevarelse

af den kortikale og den spongiøse knoglemasse som bestemt ved måling af BMD. Den delvise

bevarelse af knoglemassen blev opnået ved en reduktion i den ooforektomi-inducerede stigning i

knogleomsætningen, som blev evalueret ved biokemiske markører for knogleomsætning og

histomorfometriske indekser målt i spongiøs og kortikal knogle. Først og fremmest havde

administration af bazedoxifen ingen skadelige virkninger på knoglekvaliteten hos nogen af de to arter.

I lighed med resultaterne for gnavere, resulterede bazedoxifen-behandlingen hos ikke-humane

primater i atrofi af uterus og brystkirtler uden anden histologisk differentiering i forhold til

ubehandlede dyr.

Forsøg med gentagne doser hos gnavere med normal cyklus og cynomolgusaber viste en tydelig

stimulering af follikelvækst i ovariet uden ægløsning, hvilket medførte delvist hæmorragiske

ovariecyster og tydeligt forhøjede østradiolniveauer. Denne farmakologiske virkning ved bazedoxifen

kan også forventes hos præmenopausale kvinder, men den betragtes som klinisk irrelevant hos

postmenopausale kvinder.

I 6-måneders karcinogenicitetsforsøg med transgene mus var der øget incidens af benigne granulosa-

celletumorer i ovarierne hos hunmus, der fik 150 eller 500 mg/kg/dag. Den systemiske eksponering

(AUC) for bazedoxifen hos disse grupper var 35 og 69 gange større end eksponeringen hos

postmenopausale kvinder, som fik administreret 20 mg/dag i 14 dage.

I et 2-årigt karcinogenicitetsforsøg med rotter blev der observeret en øget incidens af benigne

granulosa-celletumorer i ovarierne hos hunrotter ved koncentrationer i kosten på 0,03 og 0,1 %. Den

systemiske eksponering (AUC) for bazedoxifen hos disse grupper var 2,6 og 6,6 gange større end

eksponeringen hos postmenopausale kvinder, som fik administreret 20 mg/dag i 14 dage.

Observationen af benigne granulosa-celletumorer i ovarierne hos hunmus og hunrotter, som fik

administreret bazedoxifen, er en klasseeffekt af SERM, der er forbundet med bazedoxifens

farmakologi hos gnavere ved behandling i den reproduktive del af deres liv, når deres ovarier fungerer

og responderer på hormonal stimulering.

Bazedoxifen var ikke genotoksisk eller mutagent i en række test, herunder bakteriel omvendt

mutationsanalyse in vitro, fremadrettet mutationsanalyse in vitro med celler fra pattedyr på

thymidinkinase (TK±) locus i L5178Y-lymfomceller fra mus, kromosomaberrationsanalyse in vitro

ovarieceller fra kinesisk hamster (CHO), og mikronukleusanalyse in vivo på mus.

Bazedoxifen forårsagede kortikomedullær nefrocalcinose og øgede spontan kronisk progressiv

nefropati hos hanrotter. Der sås en patologisk ændring af urinparametrene. I langtidsundersøgelser

blev der observeret nyretumorer (adenomer og carcinomer) ved alle de afprøvede doser, hvilket mest

sandsynligt er en konsekvens af denne kroniske beskadigelse af nyrerne. I en 2-årig undersøgelse af

karcinogenicitet, hvor bazedoxifen blev administreret oralt i maden til rotter i doser på 0, 0,003 %,

0,01 %, 0,03 % eller 0,1 %, sås eksponeringer - baseret på overfladeareal (mg/m

) - på cirka 0,6 til 23

gange og 0,9 til 31 gange den kliniske dosis på 20 mg hos henholdsvis hanner og hunner. Eftersom

kronisk progressiv nefropati og kortikomedullær nefrocalcinose mest sandsynligt er specifikke for

rotter, er disse fund formentlig ikke relevante for mennesker.

I en 18-måneders undersøgelse af effekten på knoglerne hos gamle cynomolgusaber uden æggestokke

blev bazedoxifen administreret oralt til aberne i doser på 0, 0,2, 0,5, 1, 5 eller 25 mg/kg/dag, og

resultatet var eksponeringer – baseret på overfladeareal (mg/m

) – på cirka 0,2 til 24 gange den

kliniske dosis på 20 mg. Nyrecellecancer blev set i denne undersøgelse. Disse tumorer menes at være

spontane nyrecellecancere, som er kendt for at forekomme hos ikke-humane primater og er

sandsynligvis ikke relevante for mennesker.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Lactosemonohydrat

Mikrokrystallinsk cellulose

Prægelatineret stivelse (majs)

Natriumstivelsesglycolat

Natriumlaurilsulfat

Kolloid vandfri silica

Magnesiumstearat

Ascorbinsyre

Filmovertræk:

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol 400

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

18 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/Aclar-blisterpakninger med 7, 28, 30, 84 og 90 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Pfizer Europe MA EEIG

Boulevard de la Plaine 17

1050 Bruxelles

Belgien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/09/511/001

EU/1/09/511/002

EU/1/09/511/003

EU/1/09/511/004

EU/1/09/511/005

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 17. april 2009

Dato for seneste fornyelse: 17. april 2014

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

30 Churchill Place Canary Wharf London E14 5EU United Kingdom

An agency of the European

Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2015. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/374063/2015

EMEA/H/C/000913

EPAR - sammendrag for offentligheden

Conbriza

bazedoxifen

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for

Conbriza. Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet

og nåede frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine

anbefalinger om anvendelsesbetingelserne for Conbriza.

Hvad er Conbriza?

Conbriza er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof bazedoxifen. Det fås som tabletter (20 mg).

Hvad anvendes Conbriza til?

Conbriza anvendes til behandling af osteoporose (en sygdom, der gør knoglerne skøre) hos kvinder,

der har været gennem overgangsalderen. Det anvendes til kvinder med øget risiko for frakturer

(knoglebrud). Det er påvist, at Conbriza i væsentlig grad begrænser forekomsten af brud på rygsøjlen,

men ikke hoftebrud.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Conbriza?

Den anbefalede dosis af Conbriza er en tablet én gang dagligt. Patienterne bør også få calcium- og

vitamin D-tilskud, hvis de ikke får tilstrækkeligt gennem deres kost.

Hvordan virker Conbriza?

Osteoporose opstår, når der ikke dannes tilstrækkelig knoglemasse til at erstatte den knoglemasse,

som naturligt nedbrydes. Knoglerne bliver gradvis tynde og skøre, og sandsynligheden for brud

(fraktur) øges. Osteoporose er mest almindeligt hos kvinder efter overgangsalderen, når mængden af

det kvindelige kønshormon østrogen falder, eftersom østrogen er med til at holde knoglerne sunde.

Conbriza

EMA/374063/2015

Side 2/3

Det aktive stof i Conbriza, bazedoxifen, er en selektiv østrogen receptor modulator (SERM).

Bazedoxifen virker som en østrogenreceptor “agonist” (et stof, som stimulerer østrogenreceptoren) i

visse former for kropsvæv. Bazedoxifen har samme effekt som østrogen i knoglerne.

Hvordan blev Conbriza undersøgt?

Conbriza er blevet sammenlignet med raloxifen (et andet lægemiddel til behandling af osteoporose) og

placebo (en virkningsløs behandling) i en hovedundersøgelse med deltagelse af omkring 7 500 kvinder

med osteoporose, som havde været gennem overgangsalderen. Alle kvinderne i undersøgelsen fik også

calcium- og vitamin D-tilskud. Virkningen blev hovedsageligt bedømt på antallet af nye brud på

rygsøjlen i løbet af en periode på tre år.

Conbriza blev også sammenlignet med raloxifen og placebo i en anden hovedundersøgelse, som

omfattede 1 583 postmenopausale kvinder, som vurderedes at være i risiko for osteoporose.

Kvinderne blev behandlet i to år og fik calciumtilskud. Behandlingens virkning blev hovedsageligt

bedømt på ændringen i knogletæthed (en målestok for, hvor stærke knoglerne er) i rygsøjlen efter to

års behandling.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Conbriza?

I den første undersøgelse var Conbriza mere effektivt end placebo til at mindske antallet af nye brud

på rygsøjlen. Efter tre år havde 2 % af de patienter, der fik Conbriza (35 ud af 1 724), fået nye brud

sammenlignet med 4 % af dem, der fik placebo (59 ud af 1 741). Forskellen var mere relevant i

undergruppen af kvinder med forhøjet risiko for brud inden undersøgelsen. Conbriza viste sig ikke at

være effektivt til at reducere antallet af brud uden for rygsøjlen.

I en anden undersøgelse var Conbriza ligeledes mere effektivt end placebo til at bevare

knogletætheden i rygsøjlen. Efter to år var den gennemsnitlige knogletæthed næsten uforandret hos

kvinder, der fik Conbriza, mens den hos kvinder, der fik placebo, blev reduceret med over 1 %.

I begge hovedundersøgelser svarede virkningen af Conbriza til virkningen af raloxifen.

Hvilken risiko er der forbundet med Conbriza?

De hyppigste bivirkninger ved Conbriza (som ses hos flere end 1 ud af 10 patienter) er svimmelhed og

perifert ødem (hævelse, især på ankler og fødder). Den fuldstændige liste over alle de indberettede

bivirkninger ved Conbriza fremgår af indlægssedlen.

Conbriza må ikke anvendes til kvinder, der har haft tromboemboliske komplikationer (problemer

forårsaget af blodpropper i venerne), herunder dyb venetrombose (en blodprop i en dyb vene,

sædvanligvis i benene) og lungeemboli (en blodprop i lungerne) og retinal venetrombose (en blodprop

i den bageste del af øjet). Det må ikke anvendes til kvinder med uforklarede blødninger fra livmoderen

og kvinder med tegn og symptomer på livmoderkræft. Conbriza er kun beregnet til kvinder, der har

været gennem overgangsalderen, og må derfor ikke anvendes til kvinder, som kan blive gravide. Den

fuldstændige liste over begrænsninger fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Conbriza godkendt?

CHMP besluttede, at fordelene ved Conbriza opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af

markedsføringstilladelse.

Conbriza

EMA/374063/2015

Side 3/3

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Conbriza?

Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at Conbrizaanvendes så sikkert som muligt. På

baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og indlægssedlen for

Conbriza, herunder passende forholdsregler, som patienter og sundhedspersonale skal følge.

Andre oplysninger om Conbriza

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Conbriza den 17. april 2009.

Den fuldstændige EPAR for Conbriza findes på agenturets websted under ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European Public Assessment Reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Conbriza, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR)

eller kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 06-2015.

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information