Combar 30 mg filmovertrukne tabletter

NDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Combar 15 mg filmovertrukne tabletter

Combar 30 mg filmovertrukne tabletter

Combar 45 mg filmovertrukne tabletter

Mirtazapin

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage

dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

- Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

- Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

- Lægen har ordineret Combar til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

- Tal med lægen eller apotekspersonaletet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her.

Nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

1. Virkning og anvendelse

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Combar

3. Sådan skal du tage Combar

4. Bivirkninger

5. Opbevaring

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. VIRKNING OG ANVENDELSE

Navnet på din medicin er Combar 15 mg, 30 mg eller 45 mg filmovertrukne tabletter (kaldet

Combar i resten af denne information)

Combar tilhører gruppen af medicin, der kaldes

antidepressiva

Combar anvendes til behandling af depression.

2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE COMBAR

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.

Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Combar

- hvis du er

allergisk (

overfølsom) over for mirtazapin eller et af de øvrige indholdsstoffer. Hvis

det er tilfældet, skal du kontakte lægen så hurtigt som muligt inden du indtager Combar.

- hvis du tager eller for nyligt (inden for de sidste to uger) har taget medicin, der kaldes

monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere).

Advarsler og forsigtighedsregler

Tal med din læge eller apoteket før du tager Combar.

Børn og teenagere

Combar bør normalt ikke anvendes til børn og unge under 18 år, da virkningen ikke er blevet

dokumenteret. Desuden gøres der opmærksom på, at patienter under 18 år har øget risiko for

bivirkninger som f.eks. selvmordsforsøg, selvmordstanker og fjendtlighed (fortrinsvis aggression,

oppositionel adfærd og vrede), når de behandles med denne type medicin. Trods dette kan din læge

ordinere Combar til patienter under 18 år, hvis han/hun beslutter, at det er i din bedste interesse.

Hvis din læge har ordineret Combar til en patient under 18 år, og du ønsker at drøfte dette, skal du

henvende dig til lægen. Hvis patienter under 18 år indtager Combar og hvis nogle af de ovennævnte

symptomer opstår eller forværres, skal lægen kontaktes. Derudover foreligger der ikke langtidsdata

om sikkerhed for Combar med hensyn til vækst, modning og kognitiv og adfærdsmæssig udvikling

i denne aldersgruppe. Herudover er alvorlig vægtøgning blevet observeret hos patienter i denne

aldersgruppe i behandling med Combar sammenlignet med voksne.

Selvmordstanker og forværring af din depression

Hvis du er deprimeret, kan du af og til tænke på at skade dig selv eller begå selvmord. Disse tanker

kan blive værre, lige når du begynder at tage antidepressiva, fordi det tager tid, før denne form for

medicin begynder at virke. Der går normalt ca. to uger, men det kan også vare længere.

Det er mere sandsynligt, at du tænker sådan,

hvis du tidligere har haft selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på dig selv,

hvis du er ung. Oplysninger fra kliniske forsøg har udvist en større risiko for

selvmordsadfærd hos voksne under 25 år med psykiske lidelser, og som blev behandlet med

antidepressiv medicin.

Hvis du på et eller andet tidspunkt tænker på at skade dig selv eller begå selvmord, skal du

straks kontakte lægen eller tage på hospitalet.

Det kan være en hjælp at fortælle et familiemedlem eller en nær ven

, at du er deprimeret, og

bede vedkommende læse denne indlægsseddel. du kan også bede vedkommende om at fortælle dig

det, hvis han eller hun synes, at din depression bliver værre, eller hvis han eller hun er bekymret for

ændringer i din adfærd.

Vær ekstra forsigtig med at tage Combar

Hvis du har eller har haft en af følgende tilstande.

Fortæl lægen om disse tilstande, inden du tager Combar, hvis ikke du allerede har gjort det.

Epilepsianfald.

Hvis du begynder at få anfald eller dine anfald bliver hyppigere, skal du

stoppe behandlingen med Combar og straks kontakte lægen.

- Leversygdomme

, inklusive gulsot. Hvis der opstår gulsot, skal du stoppe behandlingen

med Combar og straks kontakte lægen.

-

Nyresygdomme.

-

Hjertesygdomme

eller

for lavt blodtryk.

- Skizofreni.

Hvis psykotiske symptomer, som f.eks. paranoide tanker, forekommer

hyppigere eller bliver voldsommere, skal du straks kontakte lægen.

- Manisk depression

(perioder skiftende mellem opstemthed/overaktivitet og nedsat

sindsstemning). Hvis du begynder at føle dig opstemt eller ophidset, skal du stoppe

behandlingen med Combar og straks kontakte lægen.

- Sukkersyge

(det kan blive nødvendigt at justere doseringen af insulin eller af anden

medicin til sukkersyge).

- Øjensygdomme

, såsom forhøjet tryk i øjet (grøn stær).

- Vandladningsbesvær

, på grund af forstørret blærehalskirtel.

Hvis du udvikler tegn på infektioner såsom uforklarlig høj feber, ondt i halsen og sår i

munde, skal du stoppe behandlingen med Combar og strakt kontakte lægen for at få taget en

blodprøve.

I sjældne tilfælde kan disse symptomer være tegn på forstyrrelser i produktionen af blodceller i

knoglemarven. Symptomerne, der er sjældne, forekommer oftest efter 4-6 ugers behandling.

Hvis du er ældre. Du kan være mere følsom overfor bivirkninger af antidepressiv medicin.

Brug af anden medicin sammen med Combar

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og

mineraler..

Tag ikke Combar

samtidig med:

Monoaminooxidasehæmmere

(MAO-hæmmere). Du må heller ikke tage Combar i to uger

efter, at du er stoppet med at tage MAO-hæmmere. Hvis du holder op med at tage Combar,

må du heller ikke tage MAO-hæmmere i de første to uger herefter. Eksempler på MAO-

hæmmere er moclobemid, tranylcypromine (begge er antidepressiva) og selegilin (anvendes

ved Parkinsons sygdom).

Du skal være forsigtig

med at tage Combar samtidig med:

Antidepressiva som serotoningenoptagshæmmere (SSRI’er), venlafaxin og L-

tryptophan eller triptaner

(til behandling af migræne)

, tramadol

(smertestillende),

linezolid

(mod infektion),

lithium

(til behandling af nogle psykiatriske tilstande)

og

perikon-produkter

(et naturprodukt mod depression). Combar alene eller kombinationen af

Combar med disse mediciner kan i meget sjældne tilfælde føre til den tilstand, som kaldes

serotonergt syndrom. Nogle af symptomerne på syndromet er uforklarlig;

- feber, svedighed, hjertebanken, diarré, (ukontrollerede) muskelsammentrækninger,

rysten, overaktive reflekser, rastløshed, humørsvingninger og bevidstløshed.

Hvis du oplever en kombination af disse symptomer, skal du straks kontakte lægen, fordi

behandlingen bør stoppes og en støttende behandling af dine symptomer skal igangsættes.

Den antidepressive medicin nefazodon

kan øge mængden af Combar i dit blod. Fortæl

lægen hvis du bruger denne medicin. Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis af Combar

og øge dosis igen, når behandlingen med nefazodon stoppes.

Medicin mod angst eller søvnløshed

såsom benzodiazepiner;

medicin mod skizofreni

såsom olanzapin;

medicin mod allergi

såsom cetirizin;

medicin mod voldsomme smerter

såsom morfin.

Combar kan i kombination med disse typer medicin øge den sløvende virkning af disse.

Medicin mod infektioner

; medicin mod bakterieinfektioner (såsom erythromycin), medicin

mod svampeinfektioner (såsom ketoconazol) og medicin mod HIV/AIDS (såsom HIV

proteasehæmmere).

Disse typer medicin kan i kombination med Combar øge mængden af Combar i dit blod.

Fortæl lægen, hvis du bruger en af disse typer medicin. Det kan være nødvendigt at nedsætte

dosis af Combar, og øge dosis igen, når behandlingen med disse typer medicin stoppes.

Medicin mod epilepsi

såsom carbamazepin og phenytoin, og

medicin mod tuberkulose,

såsom rifampicin.

Disse typer medicin kan i kombination med Combar nedsætte mængden af Combar i dit

blod. Fortæl lægen, hvis du bruger en af disse typer medicin. Det kan være nødvendigt at

øge dosis af Combar, og nedsætte dosis igen, når behandlingen med disse typer medicin

stoppes.

Blodfortyndende medicin

såsom warfarin.

Combar kan øge effekten af warfarin i blodet. Fortæl lægen, hvis du bruger denne medicin.

Hvis denne kombination anvendes, tilrådes det, at lægen omhyggeligt kontrollerer dit blod.

Brug af Combar sammen med mad og drikke

Du kan blive søvnig, hvis du drikker alkohol samtidig med at du tager Combar.

Det anbefales derfor, at du ikke drikker alkohol.

Du kan indtage Combar sammen med mad og drikke.

Graviditet, amning og fertilitet

Spørg din læge eller

apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.

Sørg for, at din jordemoder og/eller læge ved at du tager Combar. Når medicin, som tilhører lignende

lægemidler (SSRI´er), tages under graviditeten kan risikoen øges for at nyfødte får en alvorlig lidelse, der

hedder persistent pulmonal hypertension, som får den nyfødte til at trække vejret hurtigere og være lidt

blålig. Disse symptomer begynder oftest indenfor de første 24 timer efter fødslen. Hvis dette sker for dit

nyfødte barn, skal du kontakte din jordmoder og/eller læge straks.

Hvis du tager Combar og bliver gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du kontakte lægen for

at høre, om du fortsat kan tage Combar. Hvis du tager Combar indtil eller kort før fødslen, skal dit

nyfødte barn undersøges for eventuelle bivirkninger.

Spørg lægen om hvorvidt du kan amme under behandlingen med Combar.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Combar kan påvirke din koncentration og opmærksomhed, kør derfor ikke bil, motorcykel og lad

være med at cykle. Vær sikker på, at disse evner ikke er påvirket, inden du færdes i trafikken eller

arbejder med værktøj eller maskiner.

Combar indeholder lactose,

Combar tabletter indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har

fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

Combar 15 mg indeholder farvestoffet sunset yellow, hvilket kan medføre allergiske reaktioner.

3. SÅDAN SKAL DU TAGE COMBAR

Tag altid Combar nøjagtigt efter lægens eller apotekpersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller på apoteket.

Den almindelige begyndelsesdosis er 15 mg eller 30 mg daglig.

Din læge kan råde dig til at

forhøje din dosis (mellem 15 og 45 mg daglig) efter nogle få dage, for at du opnår den dosis, der er

bedst for dig. Dosis er normalt den samme for alle aldersgrupper. Lægen kan dog tilpasse dosis hos

ældre patienter, samt hos patienter med nyre- eller leversygdomme.

Hvornår skal Combar indtages

Indtag Combar på samme tidspunkt hver dag. Det er bedst at indtage Combar som en enkelt dosis

før sengetid. Lægen kan dog anbefale, at Combar tages som to doser – én om morgenen og én om

aftenen før sengetid. Den største dosis bør tages inden du går i seng.

Tabletterne skal sluges. Tag tabletten uden at tygge på den, sammen med vand eller juice.

Hvornår kan du forvente en forbedring

Normalt begynder Combar at virke efter en til to uger, og efter to til fire uger kan du mærke en

forbedring.

Det er vigtigt, at du taler med lægen om virkningen af Combar i de første par uger af

behandlingen:

Kontakt lægen to til fire uger efter, du har startet med at tage Combar, og fortæl hvilken

virkning medicinen har haft.

Hvis du stadig ikke føler en forbedring, kan lægen forhøje dosis. Efter yderligere to til fire uger

kontaktes lægen igen.

Normalt skal du tage Combar indtil depressionssymptomerne har været forsvundet i fire til seks

måneder.

Hvis du har taget for mange Combar tabletter

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Combar end der står i denne

information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Hvis du eller andre har taget for mange Combar, skal du straks kontakte lægen.

De mest almindelige symptomer på en overdosering med Combar (uden anden medicin og alkohol)

søvnighed, desorientering og hjertebanken

Hvis du har glemt at tage Combar

Hvis du skal tage din dosis

én gang daglig

Hvis du har glemt at tage din Combar dosis, må du ikke tage den glemte dosis. Spring den

over. Tag den næste dosis til normal tid.

Hvis du skal tage din dosis

to gange daglig

Hvis du har glemt din morgendosis, skal du tage den sammen med din aftendosis.

Hvis du har glemt din aftendosis, skal du ikke tage den sammen med din dosis næste

morgen, spring den over og fortsæt behandlingen med din normale morgen- og aftendosis.

Hvis du har glemt begge doser, skal du ikke forsøge at erstatte de glemte doser. Spring

begge doser over og fortsæt behandlingen med din normale morgen- og aftendosis.

Hvis du holder op med at tage Combar

Behandlingen med Combar må kun stoppes efter aftale med din læge.

Hvis du stopper behandlingen for tidligt, kan din depression vende tilbage. Kontakt lægen når du

har fået det bedre. Lægen vil afgøre, hvornår behandlingen kan stoppes.

Du må ikke pludselig stoppe behandlingen med Combar, heller ikke selvom din depression er

blevet bedre.

Hvis du pludselig stopper behandling med Combar kan du komme til at føle dig utilpas, svimmel,

ophidset eller ængstelig, og få hovedpine.

Disse symptomer kan undgås ved at nedtrappe dosis gradvist. Lægen vil fortælle dig, hvordan du

nedtrapper dosis gradvist.

Spørg lægen eller apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om eller føler dig usikker på.

4. BIVIRKNINGER

Combar kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får disse bivirkninger.

Nogle bivirkninger forekommer hyppigere end andre. De mulige bivirkninger ved brug af Combar

er nævnt

nedenfor og kan opdeles i:

Meget almindelige

: forekommer hos mere end 1 ud af 10 personer

Almindelige

: forekommer hos 1 til 10 ud af 100 personer

Ikke almindelige

: forekommer hos 1 til 10 ud af 1.000 personer

Sjældne

: forekommer hos 1 til 10 ud af 10.000 personer

Meget sjældne

: forekommer hos mindre end 1 ud af 10.000 personer

Ikke kendt

: kan ikke estimeres ud fra de tilgængelige data

Meget almindelige:

øget appetit og vægtøgning

søvnighed og træthed

hovedpine

mundtørhed

Almindelige:

døsighed

svimmelhed

skælven og rysten

kvalme

diarré

opkastning

udslæt

smerter i led (artralgi) og muskler (myalgi)

rygsmerter

svimmelhed og besvimelse, når man rejser sig hurtigt op (ortostatisk hypotension)

hævelser (typisk i ankler og fødder) grundet væskeophobning (ødemer)

træthed

livagtige drømme

forvirring

ængstelig

søvnproblemer

Hos børn under 18 år er følgende bivirkninger almindeligvis blevet observeret i kliniske studier:

signifikant vægtøgning, nældefeber og øget triglyceridniveau i blodet.

Ikke almindelige

følelse af opstemthed (mani)

Stop behandlingen med Combar og kontakt straks lægen.

unormal fornemmelse i huden, som brænden, stikken, kilden og prikken

uro i benene

besvimelse (synkope)

fornemmelse af følelsesløshed i munden (oral hypoaesthesia)

lavt blodtryk

mareridt

følelse af ophidsethed

hallucinationer

uro i kroppen

Sjældne:

Gulfarvning af øjne eller hud. Dette kan være tegn på forstyrrelser af leverfunktionen

(gulsot).

→ Stop behandlingen med Combar og kontakt straks lægen.

muskeltrækninger og kramper (myoklonus)

agressivitet

Ikke kendt:

Tegn på infektioner såsom pludselig, uforklarlig høj feber, ondt i halsen eller sår i munden

(agranulocytose)

→ Stop behandlingen med Combar og kontakt straks lægen for at få taget en blodprøve

.

I sjældne tilfælde kan Combar give forstyrrelser i produktionen af blodlegemer

(knoglemarvsdepression). Hos nogle personer vil kroppens modstandskraft overfor

infektioner nedsættes, da Combar kan medføre nedsættelse i antallet af hvide blodlegemer

(granulocytopeni). I sjældne tilfælde kan Combar også bevirke en mangel på røde og hvide

blodlegemer, såvel som blodplader (aplastisk anæmi), blodplademangel (trombocytopeni)

eller et øget antal hvide blodlegemer (eosinophili).

Alvorlige hudreaktioner (Stevens-Johnson syndrom, bulløs dermatose, feber, udslæt i ansigt

og på arme og ben, toksisk epidermal nekrolyse).

Epileptiske anfald (kramper)

→ Stop behandlingen med Combar og kontakt straks lægen.

En kombination af symptomer som uforklarlig feber, sveden, hjertebanken, diarre,

(ukontrollerede) muskelsammentrækninger, rysten, overaktive reflekser, rastløshed,

humørsvingninger og bevidstløshed. I meget sjældne tilfælde kan dette være tegn på

serotonergt syndrom.

→ Stop behandlingen med Combar og kontakt straks lægen.

Tanker om at gøre skade på dig selv eller selvmordstanker

→ Kontakt straks lægen, eller tag på hospitalet.

Unormal fornemmelse i munden (oral paræstesi)

Væskeophobning i munden (mundødem)

Øget spytsekretion

Besvær med at tale

Søvngængeri

Kvalme, utilpashed, muskelsvaghed og – kramper, forvirring, koma pga. for lavt natrium i

blodet (hyponatriæmi)

Uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk hormon

Indberetning af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine

pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på

www.meldenbivirkning.dk, ved at kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk eller

med almindeligt brev til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5. OPBEVARING

Opbevares utilgængeligt for børn.

Brug ikke Combar efter den udløbsdato, der står på pakningen, blisterkortet eller glasset.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. Dette produkt kræver ingen specielle

opbevaringsbetingelser.

Spørg på apoteket, hvordan du skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må duikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6. PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Combar indeholder:

Aktivt stof: mirtazapin.

Hver Combar 15 mg filmovertrukket tablet indeholder 15 mg mirtazapin.

Hver Combar 30 mg filmovertrukket tablet indeholder 30 mg mirtazapin.

Hver Combar 45 mg filmovertrukket tablet indeholder 45 mg mirtazapin.

15 mg/30 mg tabletterne kan deles i halve.

Øvrige indholdsstoffer:

Tablet: lactosemonohydrat, majsstivelse, hydroxypropylcellulose, kolloid vandfri

siliciumdioxid, magnesiumstearat, hypromellose, titandioxid (E171) og macrogol 8000.

Combar 15 mg filmovertrukne tabletter indeholder også: gul jernoxid (E172), quinolingult

(E104) og sunset yellow FCF (E110).

Combar 30 mg filmovertrukne tabletter indeholder også: rødbrun jernoxid (E172), gul jernoxid

(E172), og sort jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Combar er filmovertrukne tabletter.

Combar 15 mg filmovertrukne tabletter er ovale, bikonvekse, gule, med delekærv på den ene side.

Tabletten kan deles i to lige dele.

Combar 30 mg filmovertrukne tabletter er ovale, bikonvekse, beige, med delekærv på den ene side.

Tabletten kan deles i to lige dele.

Combar 45 mg filmovertrukne tabletter er ovale, bikonvekse og hvide.

Pakningsstørrelser med Combar 15 mg filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/Alu blisterkort: 14,

28, 30, 56, 60, 70, 90, 100 og 120.

Pakningsstørrelser med Combar 30 mg filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/Alu blisterkort: 14,

20, 28, 30, 50, 56, 60, 70, 90, 100, 120, 200 og 500.

Pakningsstørrelser med Combar 45 mg filmovertrukne tabletter i PVC/PVDC/Alu blisterkort: 14,

20, 28, 30, 50, 56, 70, 100, 120, 200 og 500.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

STADA Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

D-61118 Bad Vilbel

Tyskland

Dansk repræsentant

PharmaCoDane ApS

Marielundvej 46 A

DK-2730 Herlev

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Portugal:

Mirtazapina Ciclum 15/30/45 mg comprimidos

Spanien:

Mirtazapina STADA 30 mg comprimidos (kun 30 mg)

Østrig:

Mirtazapin ”Stada” 15/30/45 mg – Filmtabletten

Denne indlægsseddel blev senest revideret i maj 2016

3. januar 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Combar, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR

21175

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Combar

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver Combar 15 mg filmovertrukket tablet indeholder 15 mg mirtazapin.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

99,00 mg lactosemonohydrat/tablet (se pkt. 4.4 og 6.1) og E110, Sunset yellow FCF.

(E110).

Hver Combar 30 mg filmovertrukket tablet indeholder 30 mg mirtazapin.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

198,00 mg lactosemonohydrat/tablet (se pkt. 4.4 og 6.1).

Hver Combar 45 mg filmovertrukket tablet indeholder 45 mg mirtazapin.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

297,00 mg lactosemonohydrat/tablet (se pkt. 4.4 og 6.1).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Combar 15 mg

Gul, aflang og bikonveks filmovertrukket tablet med delekærv på den ene side.

Tabletterne kan deles i to lige store doser.

Combar 30 mg

Beige, aflang og bikonveks filmovertrukket tablet med delekærv på den ene side.

Tabletterne kan deles i to lige store doser.

Combar 45 mg

Hvid, rund og bikonveks, filmovertrukket tablet.

33126_spc.doc

Side 1 af 14

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af episoder med major depression.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Voksne:

Den effektive daglige dosis er sædvanligvis 15-45 mg; startdosis er 15 eller 30 mg.

Mirtazapins virkning begynder normalt efter 1-2 ugers behandling. Behandling med den

rette dosis bør resulterer i positivt respons indenfor 2-4 uger. Ved insufficient respons kan

dosis øges til maksimal dosering. Hvis der ikke er respons efter yderligere 2-4 uger, bør

behandlingen afbrydes.

Ældre personer

Den anbefalede dosis er den samme som for voksne. Hos ældre personer bør en

dosisøgning iværksættes under nøje overvågning med henblik på at fremkalde et

tilfredsstillende og sikkert respons.

Pædiatrisk population:

Mirtazapin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år, da der i 2 kortvarige kliniske

studier ikke er vist effekt (se pkt. 5.1) og på grund af sikkerhedsmæssige årsager (se pkt.

4.4, 4.8 og 5.1).

Nyreinsufficiens:

Mirtazapins clearance kan være nedsat hos patienter med moderat til svær nyreinsufficiens

(kreatininclearance <40 ml/min). Dette bør tages i betragtning ved ordination af mirtazapin

til denne gruppe patienter (se pkt. 4.4).

Leverinsufficiens:

Mirtazapins clearance kan være nedsat hos patienter med leverinsufficiens. Dette bør tages

i betragtning ved ordination af mirtazapin til denne gruppe patienter og især ved svær

leverinsufficiens, idet patienter med svær leverinsufficiens ikke har været undersøgt (se

pkt. 4.4).

Administration

Mirtazapin har en elimineringshalveringstid på 20-40 timer, og derfor er mirtazapin

velegnet til indtagelse én gang daglig. Det bør fortrinsvis indtages som en enkeltdosis ved

sengetid. Mirtazapin kan også indtages som delte to doser (en dosis om morgenen og en

dosis om aftenen ved sengetid; den største dosis bør tages om aftenen).

Tabletterne bør indtages oralt sammen med en tilstrækkelig mængde væske, og synkes hele

uden at tygge på dem. Patienter med depression bør behandles over en tilstrækkelig lang

periode på mindst 6 måneder for at sikre symptomfrihed.

33126_spc.doc

Side 2 af 14

Det anbefales at stoppe behandlingen med mirtazapin gradvist for at undgå

abstinenssymptomer (se pkt. 4.4).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Brug af mirtazapin sammen med monoaminooxidase (MAO) hæmmere (se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Pædiatrisk population

Mirtazapin bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år.

Selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og fjendtlighed

(fortrinsvis aggression, oppositionel adfærd og vrede) blev i kliniske undersøgelser

observeret hyppigere blandt børn og unge behandlet med antidepressive midler i forhold til

gruppen behandlet med placebo.

Hvis det under hensyntagen til kliniske behov alligevel besluttes at behandle patienter i

denne gruppe, bør disse overvåges omhyggeligt for selvmordssymptomer. Derudover

mangler der langtidsdata om sikkerhed hos børn og unge med hensyn til vækst, modning

og kognitiv og adfærdsmæssig udvikling.

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er associeret med en øget risiko for selvmordstanker, selv lemlæstelse og

selvmord (selvmordsforsøg). Denne risiko vedvarer indtil der forekommer tydelig bedring.

Da bedring ikke nødvendigvis forekommer i løbet af de første uger eller mere af

behandlingen, bør patienten monitoreres tæt, indtil bedring forekommer. Det er en generel

klinisk erfaring, at risikoen for selvmord kan øges i de tidlige stadier af bedring.

Patienter med tidligere selvmordsforsøg, og de der udviser en høj grad af selvmordstanker

før start af behandling, har større risiko for at få selvmordstanker og gøre forsøg på

selvmord, og bør derfor monitoreres meget nøje under behandlingen. En meta-analyse af

placebo-kontrollerede kliniske undersøgelser med antidepressiva af psykiatriske lidelser

hos voksne patienter viste en øget risiko for selvmordspræget adfærd ved indtagelse af

antidepressiva sammenlignet med placebo hos patienter under 25 år.

Patienterne, specielt højrisikopatienterne, bør følges nøje under behandlingen med

antidepressiva og især i starten af behandlingen samt ved dosisændringer.

Patienter (og omsorgspersoner) bør være meget opmærksomme på nødvendigheden af at

monitorere for udvikling af klinisk forværringer, selvmordsadfærd eller selvmordstanker

og unormale ændringer i opførelsen og på at søge lægehjælp med det samme, hvis sådanne

symptomer er til stede.

Med henvisning til risikoen for selvmord, særligt i starten af behandlingen, bør der kun

udleveres en begrænset mængde Combar filmovertrukne tabletter til patienten.

Knoglemarvsdepression

Knoglemarvsdepression, der sædvanligvis viser sig som granulocytopeni eller

agranulocytose, er blevet rapporteret under behandling med mirtazapin. Reversibel

agranulocytose er rapporteret som en sjælden tilstand i kliniske studier med mirtazapin. I

postmarketingperioden for mirtazapin er der i meget sjældne tilfælde blevet rapporteret om

agranulocytose, de fleste reversible, men i nogle tilfælde fatale. De fatale tilfælde

omhandlede hovedsageligt patienter over 65 år. Lægen bør være opmærksom på

33126_spc.doc

Side 3 af 14

symptomer som feber, ondt i halsen, stomatitis eller andre tegn på infektion. Hvis disse

symptomer forekommer bør behandlingen afbrydes, og en undersøgelse af blodbilledet

foretages.

Gulsot

Behandlingen bør afbrydes såfremt der optræder gulsot.

Tilstande der kræver overvågning

Forsigtig dosering samt regelmæssig og nøje monitorering er nødvendig hos patienter med:

Epilepsi og organisk hjernesyndrom: Selvom klinisk erfaring har vist, at epileptiske

anfald sjældent optræder hos patienter i behandling med mirtazapin, ligesom for andre

antidepressiva, bør behandling med mirtazapin startes med forsigtighed til patienter,

der har epileptiske anfald i anamnesen. Behandlingen bør afbrydes hos patienter, der

udvikler epileptiske anfald, eller hvor der ses en øgning i anfaldsfrekvensen.

Leverinsufficiens: Efter en oral enkeltdosis på 15 mg mirtazapin var mirtazapins

clearance ca. 35 % nedsat hos patienter med mild til moderat leverinsufficiens,

sammenlignet med personer med normal leverfunktion. Den gennemsnitlige

mirtazapin plasmakoncentration var steget ca. 55 %.

Nyreinsufficiens: Efter en oral enkeltdosis på 15 mg mirtazapin til patienter med

moderat (kreatininclearance < 40 ml/min) og svær (kreatininclearance ≤ 10 ml/min)

nyreinsufficiens var mirtazapins clearance faldet hhv. ca. 30 % og 50 %,

sammenlignet med normale personer. Den gennemsnitlige mirtazapin

plasmakoncentration var steget hhv. ca. 55 % og 115 %. Der blev ikke fundet

signifikante forskelle hos patienter med mild nyreinsufficiens (kreatininclearance < 80

ml/min), sammenlignet med kontrolgruppen.

Hjertesygdomme såsom ledningsforstyrrelser, angina pectoris og nyligt

myokardieinfarkt, hvor de sædvanlige forsigtighedsregler bør tages og samtidig

medicinindtagelse administreres forsigtigt.

Lavt blodtryk.

Diabetes mellitus: Hos patienter med diabetes, kan antidepressiva påvirke den

glykæmiske kontrol. Dosering af insulin og/eller orale hypoglykæmiske midler må

muligvis justeres og tæt monitorering anbefales.

Som ved andre antidepressiva bør der tages højde for følgende:

Forværring af psykotiske symptomer kan forekomme, når antidepressiva administreres

til patienter med skizofreni eller andre psykotiske tilstande. Paranoide idéer kan

forstærkes.

Når den depressive fase ved bipolar lidelse behandles, kan den ændre sig til manisk

fase. Patienter med mani/hypomani i anamnesen bør monitoreres tæt. Behandling med

mirtazapin bør ophøre, såfremt en patient går i manisk fase.

Selvom mirtazapin ikke er afhængighedsskabende, viser postmarketing erfaringerne,

at brat ophør af behandlingen efter langtidsadministration kan medføre

seponeringssymptomer. Størstedelen af disse symptomer er milde og

selvbegrænsende. Blandt de forskellige seponeringssymptomer er de hyppigst

rapporterede svimmelhed, agitation, angst, hovedpine og kvalme. Selvom de er

rapporteret som seponeringssymptomer, bør man være opmærksom på, at disse

symptomer kan være relateret til en underliggende sygdom. Som angivet i pkt. 4.2,

anbefales det at nedtrappe behandling med mirtazapin gradvist.

Der bør udvises forsigtighed hos patienter med miktionsforstyrrelser såsom

prostatahypertrofi og hos patienter med akut snævervinklet glaukom og forhøjet

33126_spc.doc

Side 4 af 14

intraokulært tryk (også her er der en lille risiko for problemer under behandling med

mirtazapin på grund af den meget svage antikolinerge aktivitet).

Akatisi/psykomotorisk uro: Anvendelse af antidepressiva er blevet forbundet med

udvikling af akatisi, karakteriseret ved subjektiv ubehagelig eller generende uro og

behov for ofte at bevæge sig ledsaget af manglende evne til at sidde eller stå stille.

Dette vil mest sandsynligt ses inden for de første få uger af behandlingen. Hos

patienter, som udvikler disse symptomer, kan øgning af dosis være skadelig.

Hyponatriæmi

Hyponatriæmi, sandsynligvis forårsaget af uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk

hormon (SIADH), har været rapporteret i meget sjældne tilfælde med mirtazapin. Der bør

udvises forsigtighed ved behandling af patienter, der har denne risiko, f.eks. ældre personer

eller patienter, der samtidig behandles med medicin kendt for at kunne forårsage

hyponatriæmi.

Serotonin syndrom

Interaktion med serotonerge aktive stoffer: serotonergt syndrom kan forekomme, når

selektive serotonin genoptagelses hæmmere (SSRI’er) gives samtidig med andre serotonin

aktive stoffer (se pkt. 4.5). Symptomer på serotonin syndrom kan være forhøjet

legemstemperatur, stivhed, myokloni, autonom ustabilitet eventuelt med hurtige udsving af

vitale funktioner, mentale ændringer som inkluderer forvirring, irritabilitet og ekstrem

agitation, der kan udvikle sig til delirium og koma. Forsigtighed og tæt klinisk

monitorering anbefales, når disse aktiver stoffer kombineres med mirtazapin.

Behandlingen skal seponeres hvis sådanne hændelser forekommer og der skal initieres

støttende symptomatisk behandling.

Postmarketingerfaringen viser, at serotonin syndrom sjældent optræder hos patienter, der

alene behandles med mirtazapin (se pkt. 4.8).

Ældre personer

Ældre personer er ofte mere følsomme, især hvad angår bivirkninger ved brug af

antidepressiva.

Klinisk forskning med mirtazapin har ikke vist en hyppigere frekvens af bivirkninger hos

ældre personer end hos andre aldersgrupper.

Hjælpestoffer

Lactose

Combar indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af arvelig lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

Kun 15 mg filmovertrukne tabletter:

Sunset yellow FCF (E110)

Farvestoffet i 15 mg tabletterne, Sunset yellow FCF (E110), kan medføre allergiske

reaktioner.

4.5

Interaktioner med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakodynamiske interaktioner

-

Mirtazapin bør ikke administreres samtidig med MAO hæmmere eller inden for to

uger efter ophør med MAO hæmmer behandling. Omvendt bør der gå ca. to uger,

33126_spc.doc

Side 5 af 14

inden patienter, der er blevet behandlet med mirtazapin, behandles med MAO

hæmmere (se pkt. 4.3). Som med SSRI’er, kan samtidig administration med andre

serotonerge aktive stoffer (Ltryptophan, triptaner, tramadol, linezolid, SSRI’er

venlafaxine, lithium og perikon-produkter) også føre til tilfælde af serotonin-

associerede virkninger (serotonergt syndrom: se pkt. 4.4). Forsigtighed bør udvises og

tæt opfølgning er nødvendig når disse aktive stoffer kombineres med mirtazapin.

-

Mirtazapin kan øge den sederende egenskab ved benzodiazepiner og andre sedativer

(især de fleste former for antipsykotika, antihistamin H1 antagonister, opioider). Der

bør udvises forsigtighed i de tilfælde, hvor disse medicinske produkter er udskrevet

sammen med mirtazapin.

-

Mirtazapin kan øge den CNS-deprimerende effekt af alkohol. Patienter bør derfor

tilrådes at undgå alkoholiske drikke, mens de tager mirtazapin.

-

Hos personer i behandling med warfarin forårsagede mirtazapin doseret med 30 mg en

gang daglig en lille, men statistisk signifikant, øgning i international normaliseret ratio

(INR). Da det ikke kan udelukkes, at højere doser af mirtazapin kan forårsage en mere

udtalt effekt, er det tilrådeligt at monitorere INR i tilfælde af samtidig behandling med

warfarin og mirtazapin.

Farmakokinetiske interaktioner

-

Carbamazepin og phenytoin, som inducerer CYP3A4, medførte at mirtazapin

clearance blev ca. fordoblet, hvilket medførte et fald i det gennemsnitlige plasma

mirtazapin koncentrationen på hhv. ca. 60 % og 45 %. Når carbamazepin eller en

hvilken som helst anden induktor af levermetabolisme (såsom rifampicin) anvendes

samtidig med mirtazapin behandling, skal mirtazapindosis muligvis forhøjes. Hvis

behandlingen med disse lægemidler stoppes, skal mirtazapindosis muligvis nedsættes.

-

Samtidig indtagelse af den potente CYP3A4 hæmmer ketoconazol øgede det

maksimale plasmaniveau og mirtazapins AUC med henholdsvis ca. 40 % og 50 %.

-

Når cimetidin (svag inhibitor af CYP1A2, CYP2D6 og CYP3A4) administreres

sammen med mirtazapin kan gennemsnitsplasmakoncentrationen af mirtazapin måske

stige med mere end 50 %. Forsigtighed bør udvises og dosis skal måske nedsættes når

mirtazapin administreres sammen med potente CYP3A4 hæmmere, HIV protease

hæmmere, azolantimykotikum, erythromycin, cimetidin eller nefazodon.

-

Interaktionsstudier indikerede ingen relevante farmakokinetiske effekter på samtidig

behandling med mirtazapin og paroxetin, amitriptylin, risperidon eller litium.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Begrænsede data vedrørende gravide kvinders brug af mirtazapin indikerer ikke øget risiko

for kongenit misdannelser. Dyreforsøg har ikke vist teratogen effekt af klinisk relevans;

dog er der observeret tilfælde af forgiftning (se pkt. 5.3).

Epidemiologiske studier viser, at brugen af SSRI’er under graviditet, især i slutningen af

en graviditet, kan øge risikoen for persistent pulmonal hypertension hos nyfødte (PPHN).

Selvom der endnu ikke findes studier, der viser forbindelse mellem PPHN og mirtazapin

behandling, kan man ikke udelukke den potentielle risiko ved relaterede

virkningsmekanismer (stigning i serotonin koncentrationerne).

33126_spc.doc

Side 6 af 14

Forsigtighed bør udvises ved ordination til gravide kvinder. Hvis mirtazapin bruges indtil,

eller til kort før fødslen, anbefales postnatal monitorering af den nyfødte, med henblik på

mulige abstinenssymptomer.

33126_spc.doc

Side 7 af 14

Amning

Dyreforsøg og begrænset erfaring fra kvinder har vist, at mirtazapin kun udskilles i meget

små mængder i brystmælk. En beslutning om, hvorvidt amningen skal fortsætte eller

stoppe eller om behandlingen med mirtazapin skal fortsætte eller stoppe, bør være baseret

på afvejning af fordelene for barnet ved amning og fordelene af mirtazapin behandlingen

for kvinden.

4.7

Virkninger på evnen til af føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Mirtazapin påvirker i mindre til moderat grad evnen til at føre bil og betjene maskiner.

Mirtazapin kan svække koncentrationsevnen og årvågenheden (især i begyndelsen af

behandlingen). Patienter i behandling med antidepressiva bør undgå at udføre potentielt

farlige opgaver, som kræver årvågenhed og stor koncentration, såsom at føre motorkøretøj

eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Deprimerede patienter har en række symptomer pga. selve sygdommen. Det er undertiden

vanskeligt at skelne, hvilke symptomer der er en følge af selve sygdommen, og hvilke der

er en følge af behandling med mirtazapin.

De mest almindelige, rapporterede bivirkninger der forekom hos mere end 5 % af de

patienter, der blev behandlet med mirtazapin i randomiserede, placebo-kontrollerede

forsøg (se herunder), er somnolens, sedation, mundtørhed, vægtøgning, øget appetit,

svimmelhed og træthed.

Alle randomiserede placebo-kontrollerede forsøg (inklusive andre indikationer end

alvorlige depressioner), er blevet vurderet mht. bivirkninger ved mirtazapin. Metaanalysen

omfattede 20 forsøg, med en planlagt behandlingsvarighed på op til 12 uger, med 1501

patienter (134 person år), som anvendte mirtazapin med doser op til 60 mg, og 850

patienter (79 person år), der anvendte placebo. Forlængede faser i disse forsøg er udelukket

for at bevare sammenligneligheden med placebo-behandlingen.

Tabel 1 viser den kategoriserede forekomst af bivirkninger, der forekom statistisk

signifikant hyppigere i de kliniske forsøg under behandlingen med mirtazapin

sammenlignet med placebo, med tilføjelse af bivirkninger fra spontan rapportering.

Hyppigheden af bivirkningerne fra spontan rapportering er baseret på rapporteringsraten

for disse hændelser i de kliniske forsøg. Hyppigheden af bivirkninger fra spontan

rapportering, for hvilke der ikke blev observeret tilfælde i de randomiserede placebo-

kontrollerede patientforsøg med mirtazapin, er klassificeret som ‘ikke kendt’.

33126_spc.doc

Side 8 af 14

Tabel 1: Bivirkninger ved mirtazapin

Organklasse

Meget

almindelig

(≥1/10)

Almindelig

(≥1/100 til

<1/10)

Ikke

almindelig

(≥1/1.000 til

<1/100)

Sjælden

(≥1/10.000 til

<1/1.000)

Ikke kendt

(kan ikke

estimeres ud

fra

forhåndenvæ

rende data)

Blod og

lymfesystem

Knoglemarvs-

depression

(granulo-

cytopeni,

agranulocytos

e, aplastisk

anæmi, trom-

bocytopeni)

Eosinofili

Det endokrine

system

Uhensigts-

mæssig

produktion af

antidiuretisk

hormon

Metabolisme

og ernæring

Øget appetit.

Vægtøgning

Hyponatriæmi

Psykiske

forstyrrelser

Unormale

drømme

Konfusion

Angst

2, 5

Søvnløshed

3, 5

Mareridt

Mani

Agitation

Hallucinatione

Psykomotoris

k uro (inkl.

akatasi,

hyperkinesi)

Agression

Selvmords-

tanker

Selvmordsadf

ærd

Nervesystemet

Somnolens

1, 4

Sedation

1, 4

Hovedpine

Døsighed

Svimmelhed

Tremor

Paræstesi

Uro i benene

Synkope

Myoclonus

Kramper

(anfald)

Serotonergt

syndrom

Oral paræstesi

Dysartri

Vaskulære

sygdomme

Ortostatisk

hypotension

Hypotension

Mave-

tarmkanalen

Mundtørhed

Kvalme

Diarre

Opkastning

Forstoppelse

Oral

hypoæstesi

Pankreatitis

Mundødem

Øget

spytsekretion

Lever og

galdeveje

Forøget

serumtransami

33126_spc.doc

Side 9 af 14

nase aktivitet

Hud og

subkutane væv

Eksantem

Stevens-

Johnson

syndrom,

Bulløs

dermatitis,

Erythem

multiforme,

Toksisk

epidermal

nekrolyse

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Arthralgi

Myalgi

Rygsmerter

Rhabdomyoly

Nyrer og

urinveje

Urinretention

Almene

symptomer og

reaktioner på

administration

sstedet

Perifere

ødemer

Træthed

Somnambolis

Undersøgelser

Øget

kreatinkinase

I kliniske forsøg forekom disse bivirkninger statistisk signifikant hyppigere under

behandlingen med mirtazapin sammenlignet med placebo.

I kliniske forsøg forekom disse bivirkninger hyppigere under behandlingen med placebo

sammenlignet med mirtazapin, men ikke statistisk signifikant hyppigere.

I kliniske forsøg forekom disse bivirkninger statistisk signifikant hyppigere under

behandlingen med placebo sammenlignet med mirtazapin.

N.B. dosisreduktion fører generelt ikke til mindre udtalt somnolens/sedation, men kan

nedsætte den antidepressive virkning.

Ved behandling med antidepressiva generelt, kan angst og søvnløshed (der kan være

symptomer på depression) udvikle sig eller blive forværret. Udvikling eller forværring

af angst og søvnløshed er blevet rapporteret under behandling med mirtazapin.

Der er rapporteret tilfælde af selvmordstanker og selvmordsadfærd under mirtazapin

behandling eller kort tid efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Laboratorievurderinger i kliniske forsøg har vist kortvarige stigninger i transaminaser og

gammaglutamyltransferaser (bivirkninger er dog ikke set statistisk signifikant hyppigere

med mirtazapin sammenlignet med placebo).

Pædiatrisk population:

Følgende bivirkninger blev observeret som almindelige i kliniske forsøg hos børn:

vægtøgning, urticaria, og hypertriglyceridæmi (se også pkt. 5.1).

Indberetning af formodede bivirkninger

33126_spc.doc

Side 10 af 14

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Erfaringen vedrørende overdosering med mirtazapin alene viser, at symptomerne

sædvanligvis er lette. Der er rapporteret om påvirkning af centralnervesystemet med

desorientering og længerevarende sedation samtidig med takykardi og let hyper- eller

hypotension. Alvorligere følger (inklusive dødsfald) er dog mulige ved doser, der er meget

højere end den terapeutiske dosis, specielt i tilfælde af blandingsoverdosering.

I tilfælde af overdosering gives passende symptomatisk behandling og sikring af vitale

funktioner.

Aktivt kul eller maveudskylning bør også overvejes.

4.10

Udlevering

5.

FARMACEUTISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 06 AX 11. Andre antidepressiva.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Mirtazapin er en centralt virkende præsynaptisk

-antagonist, som øger den centrale

noradrenerge og serotonerge neurotransmission. Øgningen af den serotonerge

neurotransmission er specifikt medieret via 5-HT

receptorer, fordi 5-HT

og 5-HT

receptorerne bliver blokeret af mirtazapin. Begge mirtazapins enantiomerer menes at

medvirke til den antidepressive virkning, S(+) enantiomeren ved at blokere

og 5-HT

receptorerne, og R(-) enantiomeren ved at blokere 5-HT

receptorerne.

Mirtazapins histamin H

-antagonistiske aktivitet er ansvarlig for evt. sedation under

behandlingen. Det har praktisk taget ingen anticholinerg aktivitet og har næsten ingen

indvirkning på det kardiovaskulære system, når det gives i terapeutiske doser.

Pædiatrisk population:

To randomiserede, dobbeltblindede, placebo kontrollerede forsøg med børn i alderen 7 til

18 år med svære depressive lidelser (n=259) med en fleksibel dosis de første 4 uger (15-45

mg mirtazapin) efterfulgt af en fast dosis (15, 30 eller 45 mg mirtazapin) i yderligere 4

uger, viste ikke signifikante forskelle mellem mirtazapin og placebo på det primære og alle

sekundære end-points.

Signifikant vægtøgning (≥7 %) blev observeret hos 48,8 % af mirtazapin behandlede

sammenlignede med 5,7 % in placebo gruppen. Urticaria (11,8 % vs. 6,8 %) og

hypertriglyceridæmi (2,9 % vs. 0 %) var også almindelig observeret.

33126_spc.doc

Side 11 af 14

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Efter oral indtagelse af mirtazapin absorberes det aktive indholdsstof mirtazapin hurtigt og

godt (biotilgængelighed

50 %), og maksimale plasmaniveauer nås efter ca. to timer. Ca.

85 % af mirtazapin bindes til plasmaproteiner. Mirtazapin elimineres med en

gennemsnitlig halveringstid på 20-40 timer, men der er lejlighedsvis konstateret længere

halveringstider på op til 65 timer, og kortere halveringstider er set hos unge mænd.

Halveringstiden er tilstrækkelig til at begrunde én daglig dosis. Steady-state nås efter 3-4

dage, hvorefter der ikke sker yderligere akkumulation. Mirtazapin udviser lineær

farmakokinetik inden for den anbefalede dosering. Indtagelse af føde har ingen indflydelse

på mirtazapins farmakokinetik.

Mirtazapin metaboliseres i udstrakt grad og udskilles via urinen og afføringen inden for få

dage. Hoved biotransformationsvejene er demethylering og oxidering efterfulgt af

konjugering. In vitro data fra humane levermikrosomer indikerer at cytokrom P450

enzymerne CYP2D6 og CYP1A2 er involveret i dannelsen af 8-hydroxy metabolitten af

mirtazapin, og at CYP3A4 er ansvarlig for dannelsen af N-demethyl og N-oxid

metabolitterne. Demethyl metabolitten er farmakologisk aktiv og synes at have den samme

farmakokinetiske profil som mirtazapin.

Mirtazapins clearance kan blive nedsat hos patienter med nyre- eller leverinsufficiens.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data afslører ingen speciel fare for mennesker på baggrund af konventionelle

studier af safety farmakologi, repeated dose toksicitet, carcinogenicitet eller genotoksicitet.

I reproduktive toksicitetsstudier på rotter og kaniner påvistes ingen teratogen effekt. Ved

dobbelt systemisk eksponering sammenlignet med maksimum human terapeutisk

eksponering var der en stigning i postimplantationstab, et fald i ungernes fødselsvægt og en

reduktion i ungernes overlevelse de første tre dage af amningen hos rotter.

Mirtazapin udviste ikke genotoksicitet i en række tests for genmutation og kromosom- og

DNAskader.

Fundet af tumorer i skjoldbruskkirtlen i et carcinogenicitetsstudie på rotter og fundet af

hepatocellulære neoplasmer i et carcinogenicitetsstudie på mus anses for at være

artsbestemt, nongenotoksisk respons i forbindelse med langtidsbehandling med høje doser

af leverenzyminduktorer.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Majsstivelse

Hydroxypropylcellulose

Magnesiumstearat

Silica, kolloid

Lactosemonohydrat

Filmovertræk

Hypromellose

Macrogol 8000

Titandioxid (E171)

Quinolingult (E104)

(kun i 15 mg filmovertrukne tabletter)

33126_spc.doc

Side 12 af 14

Sunset yellow FCF (E110)

(kun i 15 mg filmovertrukne tabletter)

Gul jernoxid (E172)

(kun i 15 og 30 mg filmovertrukne tabletter)

Rød-brun jernoxid (E172)

(kun i 30 mg filmovertrukne tabletter)

Sort jernoxid (E172)

(kun i 30 mg filmovertrukne tabletter)

33126_spc.doc

Side 13 af 14

6.2

Uforligeligheder

Ingen relevante.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PVDC/Alu blister.

Pakningsstørrelser

15 mg: 14, 28, 30, 56, 60, 70, 90, 100 og 120 tabletter.

30 mg: 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 70, 90, 100, 120, 200 og 500 tabletter.

45 mg: 14, 20, 28, 30, 50, 56, 70, 100, 120, 200 og 500 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Stada Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

61118 Bad Vilbel

Tyskland

Repræsentant

PharmaCoDane ApS

Marielundvej 46A

2730 Herlev

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

15 mg: 33125

30 mg: 33126

45 mg: 33127

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

14. februar 2003

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

3. januar 2017

33126_spc.doc

Side 14 af 14