Clarithromycin "Hexal" 500 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
CLARITHROMYCIN
Tilgængelig fra:
Hexal A/S
ATC-kode:
J01FA09
INN (International Name):
CLARITHROMYCIN
Dosering:
500 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
36496
Autorisation dato:
2004-08-05

Indlægsseddel: Information til brugeren

Clarithromycin Hexal 500 mg, filmovertrukne tabletter

clarithromycin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Clarithromycin Hexal

Sådan skal du tage Clarithromycin Hexal

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Clarithromycin Hexal er et antibiotikum og tilhører gruppen, der kaldes makrolid-antibiotika. Det

stopper væksten af visse bakterier.

Clarithromycin Hexal anvendes til voksne og unge (over 12 år) til behandling af infektioner forårsaget

af clarithromycinfølsomme bakterier i f.eks:

Bronkier

lunger

Bihuler

svælg

Hud

muskulatur

Mavesår

forårsaget af bakterien

Helicobacter pylori

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Clarithromycin Hexal

Tag ikke Clarithromycin Hexal:

hvis du er

allergisk

over for clarithromycin, andre makrolid-antibiotika eller et af de øvrige

indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

hvis du eller nogen i din familie tidligere har haft

hjerterytme

problemer

(ventrikulær arytmi,

herunder torsades de pointes) eller såkaldt “QT-forlængelse”, der er ændringer i hjertets

aktivitet, som måles ved elektrokardiogram (EKG).

hvis du lider af svær

lever

insufficiens og

nyre

problemer

på samme tid.

hvis du har unormalt lave værdier af

kalium i blodet

(hypokaliæmi).

hvis du tager

ticagrelor

(til forebyggelse af blodpropper)

ranolazin

(anvendes til behandling af brystsmerter)

ergotamin, dihydroergotamin

(mod migræne)

cisaprid

(mavemedicin)

pimozid

(antipsykotisk medicin)

terfenadin

astemizol

(høfeber, allergimedicin)

lovastatin, simvastatin

(kolesterolnedsættende medicin)

colchicin

(til behandling af urinsyregigt)

andre lægemidler, der vides at forårsage alvorlige hjerterytmeforstyrrelser.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Clarithromycin Hexal:

hvis du har

nedsat lever

- eller

nyrefunktion

hvis du får

alvorlig eller langvarig diarré

(pseudomembranøs colitis) under eller efter

behandlingen med Clarithromycin Hexal, skal du straks kontakte lægen. Betændelse i tyktarmen

(pseudomembranøs colitis) er indberettet med næsten alle antibakterielle lægemidler, herunder

clarithromycin.

hvis du har

problemer med hjertet

hvis du

tidligere har haft unormalt lave værdier af magnesium i blodet (hypomagnesiæmi).

Brug af anden medicin sammen med Clarithromycin Hexal

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

Visse andre lægemidler kan påvirke Clarithromycin Hexals virkning og omvendt. Det gælder bl.a.

følgende lægemidler:

Clarithromycin Hexal kan øge virkningen af følgende lægemidler:

Astemizol, terfenadin (mod allergi), pimozid (antipsykotisk middel), cisaprid (mavemedicin),

ergotamin, dihydroergotamin (mod migræne), lovastatin, simvastatin (kolesterolnedsættende

medicin), ticagrelor (til forebyggelse af blodpropper), ranolazin (anvendes til behandling af

brystsmerter), colchicin (til behandling af urinsyregigt) (se afsnittet “Tag ikke Clarithromycin

Hexal”)

Alprazolam, triazolam, midazolam (mod søvnløshed)

Digoxin, verapamil, amlodipin, diltiazem (hjertemedicin)

Theophyllin (astmamedicin)

Warfarin (blodfortyndende medicin)

Atorvastatin, rosuvastatin (kolesterolnedsættende medicin)

Ciclosporin, sirolimus, tacrolimus (immunundertrykkende midler)

Carbamazepin, phenytoin, valproat (mod epilepsi)

Cilostazol (anvendes til at forbedre blodomløbet i benene)

Insulin og andre lægemidler til behandling af diabetes (såsom nateglinid eller repaglinid)

Methylprednisolon (et steroidhormon til behandling af betændelse)

Omeprazol (mavemedicin)

Sildenafil, tadalafil, vardenafil (medicin mod rejsningsproblemer)

Tolterodin (til behandling af overaktiv blæresyndrom (inkontinens))

Vinblastin (mod kræft)

Lægemidler, der indebærer en risiko for påvirkning af hørelsen, især aminoglycosider, såsom

gentamicin eller neomycin (gruppe af antibiotika).

Effekten af både Clarithromycin Hexal og de følgende lægemidler kan forstærkes, når de tages

samtidig:

Atazanavir, saquinavir (hiv-medicin)

Itraconazol (mod svampeinfektioner).

Hvis lægen udtrykkeligt har anvist, at du skal tage Clarithromycin Hexal sammen med et eller flere af

ovennævnte lægemidler, kan det være nødvendigt med tættere lægekontrol.

Følgende lægemidler kan nedsætte virkningen af Clarithromycin Hexal:

Rifampicin, rifabutin, rifapentin (antibiotika)

Efavirenz, etravirin, nevirapin (hiv-medicin)

Phenytoin, carbamazepin, phenobarbital (mod epilepsi)

Perikon (naturlægemiddel til behandling af depression).

Bemærk:

Ritonavir

(virusmedicin) og

fluconazol

(mod svampeinfektioner) kan øge virkningen af

Clarithromycin Hexal.

Clarithromycin Hexal kan nedsætte virkningen af

zidovudin

(hiv-medicin). Der skal derfor gå 4

timer imellem, du tager disse to produkter.

Samtidig behandling med Clarithromycin Hexal og

digoxin,

quinidin, disopyramid

eller

verapamil

(hjertemedicin)

eller

andre makrolid-antibiotika

kan resultere i forstyrrelse af

hjerterytmen.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Clarithromycin Hexal påvirker almindeligvis ikke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner, men kan give bivirkninger, såsom svimmelhed, forvirring og desorientering. Hvis du får

sådanne bivirkninger, må du ikke føre motorkøretøj, betjene maskiner eller deltage i aktiviteter, der

kan være til fare for dig selv eller andre.

Clarithromycin Hexal indeholder lactose

Kontakt lægen før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Clarithromycin Hexal

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Lægen ordinerer en dosering, der er tilpasset dine behov.

Dosering

Den sædvanlige dosis er:

Voksne og unge (over 12 år)

½ Clarithromycin Hexal 500 mg filmovertrukken tablet 2 gange dagligt.

Dosis kan øges til 1 Clarithromycin Hexal 500 mg filmovertrukken tablet 2 gange dagligt.

Mavesår forårsaget af bakterien

Helicobacter pylori

1 Clarithromycin Hexal 500 mg filmovertrukken tablet to gange dagligt i kombination med passende

antibiotika og medicin til hæmning af mavesyredannelsen.

Børn (under 12 år):

Det frarådes at anvende Clarithromycin Hexal hos børn under 12 år.

Der findes andre lægemiddelformer, som f.eks. suspension, til børn.

Stærkt nedsat nyrefunktion:

Din læge vil nedsætte dosen.

Indtagelsesmåde

Til oral anvendelse.

Tag tabletterne sammen med et glas vand.

Tabletterne kan tages sammen med et måltid, men det er ikke nødvendigt.

Clarithromycin Hexal 500 mg filmovertrukne tabletter:

Sådan deler du tabletten

Del de filmovertrukne tabletter som vist på tegningen:

Behandlingsvarighed

Behandlingens normale varighed er 6-14 dage. Behandlingen bør fortsætte i mindst 2 dage efter,

at symptomerne har fortaget sig.

I tilfælde af streptokokinfektioner bør behandlingen minimum vare 10 dage.

Hvis du har taget for meget Clarithromycin Hexal

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket så hurtigt som muligt, hvis du har taget mere af

Clarithromycin Hexal, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du

føler dig utilpas). Symptomer på overdosering kan være gener fra mave og tarm.

Hvis du har glemt at tage Clarithromycin Hexal

Hvis du har glemt en dosis, så fortsæt behandlingen i henhold til den normale doseringsplan, som

lægen har anvist. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Clarithromycin Hexal

Det er vigtigt, at du tager Clarithromycin Hexal ifølge lægens anvisning. Du må ikke afbryde

behandlingen brat uden at tale med lægen om det, da dine symptomer ellers kan vende tilbage.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger:

Kontakt straks lægen

eller

nærmeste skadestue

, hvis du får et af følgende symptomer på en

alvorlig overfølsomhedsreaktion:

Pludseligt åndedræts-, tale- og synkebesvær

Alvorlig svimmelhed eller kollaps

Alvorligt eller kløende hududslæt, især hvis der også optræder blistre og ømhed i øjnene,

munden eller kønsorganerne.

Kontakt lægen

så hurtigt som muligt, hvis du får:

Alvorlig

og vedvarende

diarré

, der undertiden er blodig/slimet og/eller med krampelignende

mavesmerter. Dette kan opstå både under og efter behandlingen. Dette kan være tegn på en

alvorlig tarmbetændelse. Din læge vil muligvis stoppe behandlingen. Tag ikke medicin, som

nedsætter tarmbevægelserne.

Leverproblemer

med mulige tegn som f.eks.:

- manglende appetit

- gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene (gulsot)

- usædvanlig mørk urin, bleg afføring

- kløe i huden

- mavesmerter.

Hjertebanken

eller uregelmæssige hjerteslag.

Betændelse i bugspytkirtlen, hvilket kan give

alvorlige ryg- og mavesmerter

Et rødt, skællende hududslæt med buler under huden og blærer (eksantematøs pustulose).

Andre bivirkninger:

Almindelige bivirkninger:

Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede

Søvnløshed

Hovedpine

Ændret smagssans

Mavepine, kvalme, opkastning, diarré, fordøjelsesproblemer

Anormale leverfunktionstest

Udslæt

Øget svedafsondring.

Ikke almindelige bivirkninger

: Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede

Svampeinfektioner (candidiasis), f.eks. i munden

Infektioner i vagina

Nedsat antal hvide blodlegemer (leukopeni, neutropeni)

Øget antal af visse hvide blodlegemer (eosinofili)

Overfølsomhedsreaktioner

Manglende appetit

Angst, svimmelhed, søvnighed, rysten

Følelse af at snurre rundt

Nedsat hørelse, ringen for ørerne (tinnitus)

Ændringer i hjertets aktivitet (kaldet ”QT-forlængelse”, der måles ved EKG)

Hjertebanken

Betændelse i maven, munden og tungen

Luft i maven, forstoppelse, bøvsen

Mundtørhed

Nedsat galdestrøm

Leverbetændelse

Forhøjede leverenzymer i blodet

Kløe, nældefeber

Generel utilpashed

Svaghed

Brystsmerter

Kulderystelser

Træthed.

Ikke kendt (frekvens kan ikke fastslås ud fra tilgængelige data)

Tarmbetændelse, fra mild til svær (se ”Alvorlige bivirkninger” ovenfor)

Visse infektioner i huden og underliggende væv (erysipelas)

Kraftigt fald i visse hvide blodlegemer (agranulocytosis)

Nedsat antal blodplader: symptomerne herpå kan være usædvanlige blå mærker og blødning

Alvorlig allergisk reaktion (anafylaktisk reaktion, se ”Alvorlige bivirkninger” ovenfor)

Psykose, fremmedgørelse over for ens egen personlighed

Fornemmelse af ikke at være sig selv, forvirring

Depression, unormale drømme, desorientering, hallucinationer

Krampeanfald

Ændringer i lugtesansen, tab af lugte- og smagssansen

Snurren eller følelsesløshed

Døvhed

Forstyrrelser i hjerterytmen, herunder livstruende tilfælde (ventrikulær arytmi, torsades de

pointes; se ”Alvorlige bivirkninger” ovenfor)

Forlænget blødningstid

Akut bugspytkirtelbetændelse (se ”Alvorlige bivirkninger” ovenfor)

Misfarvning af tænder og tunge

Alvorligt leversvigt, herunder livstruende tilfælde (se ”Alvorlige bivirkninger” ovenfor)

Gulfarvning af huden eller det hvide i øjnene (gulsot)

Alvorlige hudsygdomme med ubehag, rødme, afskalning og hævelse (Stevens-Johnsons

syndrom, toksisk epidermal nekrolyse, DRESS, eksantematøs pustulose; se ”Alvorlige

bivirkninger” ovenfor)

Akne

Smerter eller svaghed i muskler

Nyrebetændelse, nyresvigt

Unormal urinfarve.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted:

www.meldenbivirkning.dk

E-mail:

dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter udløbsdato eller EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Clarithromycin Hexal indeholder:

Aktivt stof: clarithromycin 500 mg.

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne: mikrokrystallinsk cellulose; croscarmellosenatrium; magnesiumstearat; cellulose,

pulver; kolloid vandfri silica.

Filmovertræk: hypromellose; lactosemonohydrat; titandioxid (E171) og macrogol 4000.

Udseende og pakningsstørrelser

Filmovertrukne tabletter.

Hvide, aflange, konvekse, overtrukne tabletter med delekærv på begge sider.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

Pakningsstørrelser

7, 10, 12, 14, 15, 16, 20, 21, 30, 42, 50, 56, 60, 100 eller 140 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Hexal A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Danmark

Fremstiller

S.C. Sandoz S.R.L., Livezeni Street 7A, 54072 Targu Mures, Rumænien

Denne indlægsseddel blev senest ændret 11. oktober 2018

28. januar 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Clarithromycin ”Hexal”, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

22361

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Clarithromycin ”Hexal”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Clarithromycin ”Hexal” 500 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 500 mg clarithromycin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver filmovertrukket tablet

indeholder 10,3 mg lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukket tablet.

Hvid, aflang, konveks, overtrukket tablet med delekærv på begge sider.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Clarithromycin filmovertrukne tabletter er indiceret hos voksne og unge over 12 år til

behandling af følgende akutte og kroniske bakterielle infektioner forårsaget af bakterier,

der er følsomme over for clarithromycin (se pkt. 4.4 og 5.1):

Bakteriel pharyngitis

Akut bakteriel sinuitis (efter adækvat diagnosticering)

Akut bakteriel forværrelse af kronisk bronchitis (efter adækvat diagnosticering)

Mild til moderat pneumoni erhvervet uden for sygehus.

Hudinfektioner og bløddelsinfektioner af mild til moderat sværhedsgrad, såsom

folliculitis, cellulitis og erysipelas

dk_hum_36496_spc.doc

Side 1 af 22

Clarithromycin filmovertrukne tabletter kan også anvendes i en passende kombination med

antibakterielle behandlinger og et passende mavesårshelende middel til eradikation af

Helicobacter pylori hos patienter med Helicobacter pylori-associeret ulcus (se pkt. 4.2).

Officiel vejledning i den passende anvendelse af antibakterielle midler bør tages i betragt-

ning.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Doseringen af clarithromycin afhænger af patientens kliniske tilstand, og skal i hvert enkelt

tilfælde defineres af lægen.

Voksne og unge (over 12 år)

Den normale dosis er 250 mg to gange dagligt.

Ved alvorlige infektioner kan dosis øges til 500 mg to gange dagligt.

Børn under 12 år

Brug af clarithromycin filmovertrukne tabletter anbefales ikke til børn under 12 år.

Brug pædiatriske suspensioner af clarithromycin.

Der er udført kliniske forsøg med clarithromycin pædiatrisk suspension til børn i alderen 6

måneder til 12 år.

Hos børn, der vejer mere end 30 kg, anvendes doseringen til voksne og unge.

Ældre

Som for voksne.

Elimination af

Helicobacter pylori

hos voksne

Hos patienter med gastroduodenalsår, forårsaget af H. pylori-infektion, kan clarithromycin

anvendes i en dosis på 500 mg to gange dagligt. De almindelige anbefalinger vedrørende

eradikation af H. pylori skal tages i betragtning.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er normalt ikke nødvendig, undtagen hos patienter med stærkt nedsat

nyrefunktion (kreatinin-clearance < 30 ml/min.). Hos patienter med nedsat nyrefunktion og

med kreatininclearance under 30 ml/min skal dosis af clarithromycin reduceres til det

halve, f.eks. 250 mg én gang dagligt eller 250 mg to gange dagligt ved alvorligere

infektioner. Behandlingen må ikke fortsætte i mere end 14 dage hos disse patienter.

Nedsat leverfunktion

Der skal udvises forsigtighed, når der administreres clarithromycin til patienter med nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.3 og 4.4).

Behandlingsvarighed

Varigheden af behandlingen med clarithromycin afhænger af patientens kliniske tilstand og

skal i hvert enkelt tilfælde fastsættes af lægen.

Behandlingens normale varighed er 6 til 14 dage.

Behandlingen bør fortsætte i mindst 2 dage, efter at symptomerne har fortaget sig.

Ved infektioner med Streptococcus pyogenes (beta-hæmolytiske streptokokker gruppe

A) bør behandlingsvarigheden være mindst 10 dage.

dk_hum_36496_spc.doc

Side 2 af 22

Kombinationsterapi til eradikation af H. pylori-infektion.De almindelige anbefalinger

vedrørende eradikation af H. pylori skal tages i betragtning.

Administration

Clarithromycin kan tages uafhængigt af fødeindtagelse (se pkt. 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Clarithromycin er kontraindiceret til patienter med kendt overfølsomhed over for det aktive

stof, andre makrolidantibiotika eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt.

6.1.

Samtidig administration af clarithromycin og ét af følgende aktive stoffer er

kontraindiceret: astemizol, cisaprid, pimozid og terfenadin, da dette kan resultere i

forlængelse af QT-intervallet og hjertearytmier, herunder også ventrikulær takykardi,

ventrikelflimren. og torsade de pointes (se pkt. 4.5).

Samtidig administration af ticagrelor eller ranolazin er kontraindiceret.

Samtidig administration af clarithromycin og ergotamin eller dihydroergotamin er

kontraindiceret, da det kan medføre ergot-toksicitet.

Clarithromycin må ikke gives til patienter med QT-forlængelse (medfødt eller

dokumenteret erhvervet QT-forlængelse) eller ventrikulære hjertearytmier i anamnesen,

herunder torsade de pointes (se pkt. 4.4 og 4.5).

Clarithromycin må ikke anvendes samtidig med HMG-CoA-reduktasehæmmere (statiner),

der i høj udstrækning metaboliseres via CYP2A4 (lovastatin eller simvastatin), da det

medfører en øget risiko for myopati, inklusive rabdomyolyse (se pkt. 4.5).

Clarithromycin må ikke gives til patienter med hypokaliæmi (risiko for forlængelse af QT-

tiden).

Clarithromycin må ikke bruges til patienter, som lider af svær leverinsufficiens i

kombination med nedsat nyrefunktion.

Ligesom andre stærke CYP3A4-hæmmere må clarithromycin ikke anvendes hos patienter,

der tager colchicin.

4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Lægen må ikke ordinere clarithromycin til gravide kvinder uden at foretage en grundig

afvejning af risici og fordele, især i de første tre måneder af graviditeten (se pkt. 4.6).

Der skal udvises forsigtighed hos patienter med svær nyreinsufficiens (se pkt. 4.2).

Clarithromycin bliver overvejende udskilt via leveren. Der skal derfor udvises forsigtighed

ved administration af antibiotikummet til patienter med nedsat leverfunktion. Der skal også

udvises forsigtighed ved administration af clarithromycin til patienter med moderat til svær

nyrefunktionsnedsættelse.

dk_hum_36496_spc.doc

Side 3 af 22

Der er rapporteret om tilfælde af fatalt leversvigt (se pkt. 4.8). Nogle patienter kan have

haft præeksisterende leversygdom eller kan have taget andre hepatotoksiske lægemidler.

Patienterne skal råde til at stoppe behandlingen og kontakte deres læge, hvis der opstår

tegn og symptomer på leversygdom som f.eks. anoreksi, gulsot, mørk urin, pruritus eller

ømhed i abdomen.

Der er rapporteret om pseudomembranøs colitis i forbindelse med næsten alle

antibakterielle midler, herunder makrolider. Sværhedsgraden kan variere fra mild til

livstruende. Der er rapporteret om Clostridium difficile–associeret diarré (CDAD) ved brug

af næsten alle antibakterielle midler, herunder clarithromycin. Diarréen kan variere i

sværhedsgrad fra mild diarré til fatal colitis. Behandling med antibakterielle midler ændrer

den normale flora i tyktarmen, hvilket kan føre til overvækst af C. difficile. CDAD skal

overvejes hos alle patienter, der får diarré efter brug af antibiotika. Der skal optages en

præcis anamnese, da der er rapporteret om tilfælde af CDAD, der er opstået mere end to

måneder efter administration af antibakterielle midler. Seponering af behandling med

clarithromycin skal derfor overvejes uanset indikation. Der skal udføres mikrobiel testning,

og passende behandling skal påbegyndes. Lægemidler, som hæmmer peristaltikken, skal

undgås.

Efter markedsføringen er der rapporteret om colchicintoksicitet ved samtidig brug af

clarithromycin og colchicin, særligt hos ældre. Visse af tilfældene opstod hos patienter

med nyreinsufficiens. Der er rapporteret om dødsfald hos visse patienter (se pkt. 4.5).

Samtidig administration af colchicin og clarithromycin er kontraindiceret.

Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af clarithromycin og triazol-

benzodiazepiner, såsom triazolam og midazolam (se pkt. 4.5).

Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af clarithromycin og andre

ototoksiske lægemidler, særligt aminoglykosider. Vestibulær- og hørefunktionen bør

monitoreres under og efter behandlingen.

Kardiovaskulære hændelser

Der er set forlænget kardiel repolarisering og QT-interval, der indebærer en risiko for

udvikling af hjertearytmi og torsade de pointes, ved behandling med makrolider, herunder

clarithromycin (se pkt. 4.8). Da følgende situationer kan føre til en øget risiko for

ventrikulære arytmier (inklusive torsade de pointes), bør clarithromycin anvendes med

forsigtighed hos følgende patienter:

Patienter med en kononararteriesygdom, svær hjerteinsufficiens,

overledningsforstyrrelser eller klinisk relevant bradykardi.

Patienter med elektrolytforstyrrelser, såsom hypomagnesiæmi. Clarithromycin må

ikke gives til patienter med hypokaliæmi (se pkt. 4.3).

Patienter i samtidig behandling med andre lægemidler forbundet med QT-

forlængelse (se pkt. 4.5).

Samtidig administration af clarithromycin og astemizol, cisaprid, pimozid eller

terfenadin er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Clarithromycin må ikke anvendes til patienter med medfødt eller dokumenteret

erhvervet QT-forlængelse eller ventrikulær arytmi i anamnesen (se pkt. 4.3).

dk_hum_36496_spc.doc

Side 4 af 22

Epidemiologiske studier, der undersøger risikoen for uønskede kardiovaskulære resultater

med makrolider, har vist varierende resultater. Nogle observationsstudier har identificeret

en sjælden korttidsrisiko for arytmi, myokardieinfarkt og kardiovaskulær mortalitet

ledsaget af makrolider, herunder clarithromycin. Hensyntagen til disse fund skal afvejes

imod behandlingsfordele ved ordinering af clarithromycin.

Pneumoni: I betragtning af den opståede resistens hos Streptococcus pneumoniae over for

makrolider er det vigtigt, at der udføres følsomhedstestning ved ordination af

clarithromycin mod pneumoni erhvervet uden for sygehus. Ved pneumoni erhvervet på

sygehus skal clarithromycin anvendes i kombination med yderligere relevante antibiotika.

Milde til moderate hud- og bløddelsinfektioner: Disse infektioner er oftest forårsaget af

Staphylococcus aureus og Streptococcus pyogenes, som begge kan være resistente over for

makrolider Det er derfor vigtigt at udføre følsomhedstestning I de tilfælde, hvor der ikke

kan anvendes ß-lactamantibiotika (f.eks. allergi), kan andre antibiotika som f.eks.

clindamycin være det foretrukne lægemiddel. Aktuelt anses makrolider kun for at spille en

rolle ved visse hud- og bløddelsinfektioner som f.eks. dem, der forårsages af

Corynebacterium minutissimum (erythrasma), acne vulgaris, og erysipelas og i situationer,

hvor behandling med penicillin ikke kan bruges.

I tilfælde af svære akutte overfølsomhedsreaktioner, som f.eks. anafylaksi, svære kutane

bivirkninger (SCAR) (f.eks. akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), Stevens-

Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse og medikamentelt udslæt med eosinofili

og systemiske symptomer (DRESS)) bør clarithromycin-behandling seponeres

øjeblikkeligt og passende behandling påbegyndes med det samme.

Clarithromycin skal anvendes med forsigtighed ved samtidig administration af lægemidler,

som inducerer CYP3A4-enzymet (se pkt. 4.5).

HMG-CoA-reduktasehæmmere (statiner): Samtidig brug af clarithromycin og lovastatin

eller simvastatin er kontraindiceret (se pkt. 4.3). Der bør udvises forsigtighed, når der

ordineres clarithromycin sammen med andre statiner. Der er rapporteret om rabdomyolyse

hos patienter, der tog clarithromycin og statiner, Patienterne skal monitoreres for tegn og

symptomer på myopati. I situationer, hvor samtidig brug af clarithromycin og statiner ikke

kan undgås, anbefales det at ordinere den laveste godkendte dosis af statinet. Brug af et

statin, som ikke er afhængigt af CYP3A-metabolisme (f.eks. fluvastatin), kan overvejes (se

pkt. 4.5).

Orale hypoglykæmiske midler/insulin: Samtidig brug af clarithromycin og perorale

hypoglykæmiske midler (såsom sulfonylurinstoffer) og/eller insulin kan medføre

signifikant hypoglykæmi. Omhyggelig monitorering af glucose anbefales (se pkt. 4.5).

Orale antikoagulantia: Der er risiko for alvorlig blødning og signifikante forhøjelser af INR

(international normaliseret ratio) og protrombintiden ved samtidig administration af

clarithromycin og warfarin (se pkt. 4.5). INR og protrombintiden skal monitoreres hyppigt,

mens patienterne får clarithromycin og perorale antikoagulantia samtidig.

Brug af antimikrobiel behandling, som f.eks. clarithromycin til behandling af H. pylori-

infektion, kan vælges til lægemiddelresistente organismer.

dk_hum_36496_spc.doc

Side 5 af 22

Som med andre antibiotika kan længerevarende brug medføre kolonisering med øgede

antal ikke-følsomme bakterier og fungi. Ved forekomst af superinfektioner skal der

påbegyndes passende behandling.

Man bør være særlig opmærksom på muligheden for krydsresistens mellem clarithromycin

og andre makrolider samt lincomycin og clindamycin.

Clarithromycin ”Hexal” indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase Deficiency)

eller glucose-/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Brug af følgende lægemidler er strengt kontraindiceret på grund af risikoen for

svære lægemiddelinteraktioner:

Cisaprid, pimozid, astemizol og terfenadin

Der er rapporteret om forhøjede cisaprid-niveauer hos patienter, som fik clarithromycin og

cisaprid samtidig. Dette kan resultere i QT-forlængelse og hjertearytmier, herunder også

ventrikulær takykardi, ventrikelflimren og torsade de pointes-takykardi. Lignende effekter

er observeret hos patienter, som tog clarithromycin og pimozid samtidig (se pkt. 4.3).

Det er rapporteret, at makrolider ændrer metabolismen af terfenadin, hvilket medfører

øgede niveauer af terfenadin. Dette har lejlighedsvist har været forbundet med

hjertearytmier som f.eks. QT-forlængelse, ventrikulær takykardi, ventrikelflimren og

torsade de pointes (se pkt. 4.3). I et forsøg med 14 raske forsøgspersoner medførte

samtidig administration af clarithromycin og terfenadin en to- eller tredobbelt stigning i

serumniveauet af terfenadins syremetabolit og i forlængelse af QT-intervallet. Dette

medførte ikke klinisk påviselige effekter. Lignende effekt er observeret ved samtidig

administration af astemizol og andre makrolider.

Ergotamin/dihydroergotamin

Post-marketing-rapporter tyder på, at samtidig administration af clarithromycin og

ergotamin eller dihydroergotamin har været forbundet med akut ergot-toksicitet

kendetegnet ved vasospasmer samt iskæmi i ekstremiteterne og andet væv, herunder

centralnervesystemet. Samtidig administration af clarithromycin og disse lægemidler er

kontraindiceret (se pkt. 4.3).

HMG-CoA-reduktasehæmmere (statiner)

Samtidig brug af clarithromycin og lovastatin eller simvastatin er kontraindiceret (se pkt.

4.3 og 4.4), da disse statiner i høj grad metaboliseres via CYP3A4, og samtidig behandling

med clarithromycin øger plasmakoncentrationerne af disse stoffer, hvilket øger risikoen for

myopati, inklusive rabdomyolyse. Der er rapporteret om rabdomyolyse hos patienter, der

tog clarithromycin sammen med disse statiner. Hvis behandling med clarithromycin ikke

kan undgås, skal behandling med lovastatin eller simvastatin afbrydes under

behandlingsforløbet.

Der bør udvises forsigtighed, hvis der ordineres clarithromycin sammen med statiner. I

situationer, hvor samtidig brug af clarithromycin og statiner ikke kan undgås, anbefales det

at ordinere den laveste godkendte dosis af statinet. Brug af et statin, der ikke er afhængigt

af CYP3A-metabolisme (f.eks. fluvastatin), kan overvejes. Patienterne skal overvåges for

dk_hum_36496_spc.doc

Side 6 af 22

tegn og symptomer på myopati.

Andre lægemidlers effekt på clarithromycin

Lægemidler, der inducerer CYP3A4 (f.eks. rifampicin, phenytoin, carbamazepin,

phenobarbital, perikon (Hypericum Perforatum)), kan inducere metabolismen af

clarithromycin. Dette kan medføre subterapeutiske niveauer af clarithromycin, hvilket

medfører en reduceret effekt. Yderligere kan monitorering af plasmaniveauerne af

CYP3A4-induceren være nødvendig, da niveauerne kan være forøgede som følge af

clarithromycins hæmning af CYP3A4 (se også de relevante produktoplysninger om den

administrerede CYP3A4-hæmmer). Samtidig indtagelse af rifabutin og clarithromycin

medførte en stigning i serumniveauet af rifabutin og et fald i serumniveauet af

clarithromycin samt en øget risiko for uveitis.

Følgende lægemidler vides eller formodes at påvirke koncentrationerne af cirkulerende

clarithromycin. Der kan være behov for dosisjustering af clarithromycin eller overvejelse

af andre behandlinger.

Efavirenz, nevirapin, rifampicin, rifabutin og rifapentin

Stærke inducere af cytokrom P450-metabolismesystemet som f.eks. efavirenz, nevirapin,

rifampicin, rifabutin og rifapentin kan fremskynde metabolismen af clarithromycin og

således reducere plasmaniveauerne af clarithromycin, samtidig med at plasmaniveauerne af

14-OH-clarithromycin, en metabolit, som også er mikrobiologisk aktiv, øges. Da de

mikrobiologiske aktiviteter af clarithromycin og 14-OH-clarithromycin er forskellige ved

forskellige bakterier, kan den tiltænkte terapeutiske effekt nedsættes ved samtidig

administration af clarithromycin og enzyminducere.

Etravirin

Etravirin reducerede eksponeringen for clarithromycin, hvorimod koncentrationerne af den

aktive metabolit, 14-OH-clarithromycin, steg. Fordi 14-OH-clarithromycin er mindre aktiv

mod Mycobacterium avium complex (MAC), kan den overordnede virkning på dette

patogen være forandret. Det bør derfor overvejes at anvende andre lægemidler end

clarithromycin til behandling af MAC.

Fluconazol

Samtidig administration af fluconazol 200 mg dagligt og clarithromycin 500 mg to gange

dagligt hos 21 raske forsøgspersoner medførte en stigning i den laveste

middelkoncentration af clarithromycin ved steady-state (C

) og et areal under kurven

(AUC) på henholdsvis 33 % og 18 %. Steady-state-koncentrationerne af den aktive

metabolit 14-OH-clarithromycin var ikke signifikant påvirkede ved samtidig

administration af fluconazol. Dosisjustering af clarithromycin er ikke nødvendig.

Ritonavir

Et farmakokinetisk forsøg viste, at samtidig administration af ritonavir 200 mg hver 8. time

og clarithromycin 500 mg hver 12. time medførte en markant hæmning af clarithromycin-

metabolismen. C

af clarithromycin steg med 31 %, C

steg med 182 %, og AUC steg

med 77 % ved samtidig administration af ritonavir. Der blev bemærket en stort set komplet

hæmning af dannelsen af 14-OH-clarithromycin. På grund af det brede terapeutiske vindue

for clarithromycin burde der ikke være behov for dosisreduktion hos patienter med normal

nyrefunktion. Hos patienter med nedsat nyrefunktion skal følgende dosisjusteringer dog

overvejes: Hos patienter med CL

på 30-60 ml/min bør clarithromycindosis reduceres

dk_hum_36496_spc.doc

Side 7 af 22

med 50 %. For patienter med CL

<30 ml/min bør clarithromycindosis reduceres med 75

%. Clarithromycindoser på over 1 g/dag bør ikke administreres samtidig med ritonavir.

Lignende dosisjusteringer skal overvejes hos patienter med nedsat nyrefunktion, når

ritonavir bruges som en farmakokinetisk enhancer med andre HIV-proteasehæmmere,

herunder atazanavir og saquinavir (se afsnittet herunder, Bidirektionelle

lægemiddelinteraktioner).

Clarathromycins effekt på andre lægemidler

CYP3A-baserede interaktioner

Samtidig administration af clarithromycin, som vides af hæmme CYP3A, og et

lægemiddel, som primært metaboliseres af CYP3A, kan være forbundet med forhøjede

lægemiddelkoncentrationer, hvilket kan øge eller forlænge både de terapeutiske og de

uønskede effekter af det samtidige lægemiddel. Clarithromycin skal bruges med

forsigtighed hos patienter, som behandles med andre lægemidler, som vides at være

CYP3A-enzymsubstrater, især hvis CYP3A-substratet har en smal sikkerhedsmargin

(f.eks. carbamazepin) og/eller substratet i vidt omfang metaboliseres ved hjælp af dette

enzym.

Dosisjusteringer kan overvejes, og når det er muligt, skal serumkoncentrationer af

lægemidler, som primært metaboliseres af CYP3A, monitoreres nøje hos patienter, som

samtidig får clarithromycin.

Følgende lægemidler eller lægemiddelklasser vides eller formodes at blive metaboliseret af

det samme CYP3A-isozym: alprazolam, astemizol, carbamazepin, cilostazol, cisaprid,

cyclosporin, disopyramid, ergotalkaloider, lovastatin, methylprednisolon, midazolam,

omeprazol, orale antikoagulantia (f.eks. warfarin), atypiske antipsykotika (f.eks.

quetiapin), pimozid, quinidin, rifabutin, sildenafil, simvastatin, sirolimus, tacrolimus,

terfenadin, triazolam og vinblastin, men denne liste er ikke udtømmende. Lægemidler, som

interagerer via lignende mekanismer ved hjælp af andre isozymer i cytokrom P450-

systemet, omfatter phenytoin, theophyllin og valproat.

Antiarytmika

Der har været post-marketing-rapporter om torsade de pointes ved samtidig brug af

clarithromycin og quinidin eller disopyramid. Elektrokardiogrammer skal monitoreres for

QT-forlængelse ved samtidig administration af clarithromycin og disse lægemidler.

Serumniveauerne af quinidin og disopyramid skal monitoreres under behandling med

clarithromycin.

Efter markedsføringen er der rapporteret om hypoglykæmi ved samtidig administration af

clarithromycin og disopyramid. Blodglucoseniveauerne bør derfor overvåges under

samtidig brug af clarithromycin og disopyramid.

Orale hypoglykæmika/insulin:

Ved samtidig brug af visse hypoglykæmiske lægemidler, såsom nateglinid og repaglinid,

kan clarithromycin hæmme CYP3A4-enzymet og forårsage hypoglykæmi. Nøje

glucosemonitorering anbefales.

Omeprazol

dk_hum_36496_spc.doc

Side 8 af 22

Clarithromycin (500 mg hver 8. time) blev givet i kombination med omeprazol (40 mg

dagligt) til raske voksne forsøgspersoner. Steady-state-plasmakoncentrationer af omeprazol

steg (C

, AUC

0-24

, og t

steg med henholdsvis 30 %, 89 % og 34 %) ved samtidig

administration af clarithromycin. Middelværdien af gastrisk pH over 24 timer var 5,2, når

omeprazol blev administreret alene og 5,7, når omeprazol blev administreret samtidig med

clarithromycin.

Sildenafil, tadalafil og vardenafil

Hver af disse phosphodiesterasehæmmere metaboliseres, i hvert fald delvist, via CYP3A,

og CYP3A kan hæmmes ved samtidig administration af clarithromycin. Samtidig

administration af clarithromycin og sildenafil, tadalafil eller vardenafil ville sandsynligvis

medføre øget eksponering for phosphodiesterasehæmmeren. Det bør overvejes at nedsætte

doserne af sildenafil, tadalafil og vardenafil, når disse lægemidler administreres samtidigt

med clarithromycin.

Theophyllin, carbamazepin

Resultater af kliniske forsøg tyder på, at der var en beskeden men statistisk signifikant (p

0,05) stigning i niveauerne af cirkulerende theophyllin eller carbamazepin, når et af disse

lægemidler blev administreret samtidig med clarithromycin. Dosisreduktion skal muligvis

overvejes.

Tolterodin

Tolterodin metaboliseres primært via 2D6-isoformen af cytokrom P450 (CYP2D6). I en

delgruppe af populationen uden CYP2D6 er den identificerede signalvej for metabolismen

via CYP3A. I denne delgruppe af populationen medfører hæmning af CYP3A signifikant

højere serumkoncentrationer af tolterodin. Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis af

tolterodin ved tilstedeværelse af CYP3A-hæmmere som f.eks. clarithromycin i

populationen med ringe CYP2D6-metabolisme.

Triazol-benzodiazepiner (f.eks. alprazolam, midazolam, triazolam)

Når midazolam blev administreret samtidig med clarithromycin-tabletter (250 mg 2 gange

dagligt), steg AUC for midazol 2,7 gange efter intravenøs administration af midazolam og

7 gange efter peroral administration. Samtidig administration af peroral midazolam og

clarithromycin skal undgås. Hvis midazolam administreres intravenøst samtidig med

clarithromycin, skal patienten monitoreres nøje med henblik på eventuel dosisjustering. De

samme forholdsregler gælder også for andre benzodiazepiner, der metaboliseres af

CYP3A4, herunder triazolam og alprazolam. Brug af benzodiazepiner, hvis elimination

ikke afhænger af CYP3A4 (temazepam, nitrazepam, lorazepam), vil sandsynligvis ikke

medføre klinisk vigtige interaktioner med clarithromycin.

Der har været post-marketing-rapporter om lægemiddelinteraktioner og effekter på

centralnervesystemet (CNS) (f.eks. somnolens og konfusion) ved samtidig brug af

clarithromycin og triazolam. Det foreslås at monitorere patienten for øgede farmakologiske

CNS-effekter.

Andre lægemiddelinteraktioner

Aminoglykosider

Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af clarithromycin og andre

ototoksiske lægemidler, særligt aminoglykosider (se pkt. 4.4).

dk_hum_36496_spc.doc

Side 9 af 22

Colchicin

Colchicin er et substrat for både CYP3A og effluks-transporteren, P-glykoprotein (Pgp).

Clarithromycin og andre makrolider vides at hæmme CYP3A og Pgp. Når clarithromycin

og colchicin administreres samtidig, kan clarithromycins hæmning af Pgp og/eller CYP3A

medføre øget eksponering for colchicin (se pkt. 4.3 og 4.4).

Digoxin

Digoxin menes at være et substrat for effluks-transporteren, P-glykoprotein (Pgp).

Clarithromycin vides at hæmme Pgp. Når clarithromycin og digoxin administreres

samtidig, kan clarithromycins hæmning af Pgp medføre øget eksponering for digoxin. Der

er rapporteret om forhøjede serumkoncentrationer af digoxin hos patienter, som får

clarithromycin og digoxin samtidig, i forbindelse med post-marketing-overvågning. Nogle

patienter har vist kliniske tegn, som er konsistente med digoxin-toksicitet, herunder

potentielt fatale arytmier. Serumkoncentrationerne af digoxin skal monitoreres nøje, mens

patienterne får digoxin og clarithromycin samtidig.

Zidovudin

Samtidig peroral administration af clarithromycin-tabletter og zidovudin hos HIV-

inficerede voksne patienter kan medføre et fald i steady-state-koncentrationer af zidovudin.

Da clarithromycin synes at forstyrre optagelsen af samtidigt administreret peroral

zidovudin, kan denne interaktion stort set undgås ved at forskyde doserne af clarithromycin

og zidovudin, så de indgives med 4 timers mellemrum. Denne interaktion synes ikke at

opstå hos HIV-inficerede pædiatriske patienter, som får clarithromycin som suspension

sammen med zidovudin eller dideoxyinosin. Denne interaktion er usandsynlig, når

clarithromycin administreres via intravenøs infusion.

Phenytoin og valproat

Der har været spontane eller publicerede rapporter om interaktioner mellem CYP3A-

hæmmere, herunder clarithromycin, og lægemidler, som ikke menes at blive metaboliseret

via CYP3A (f.eks. phenytoin og valproat). Det anbefales at måle serumniveauerne for

disse lægemidler ved samtidig administration af clarithromycin. Der er rapporteret om

øgede serumniveauer.

Bi-direktionelle lægemiddelinteraktioner

Atazanavir

Både clarithromycin og atazanavir er substrater og hæmmere af CYP3A, og der foreligger

evidens for en bidirektionel lægemiddelinteraktion. Samtidig administration af

clarithromycin (500 mg to gange dagligt) og atazanavir (400 mg én gang dagligt) medførte

en fordobling af eksponeringen for clarithromycin og et fald på 70 % i eksponeringen for

14-OH-clarithromycin og en stigning på 28 % i AUC for atazanavir. På grund af det brede

terapeutiske vindue for clarithromycin burde der ikke være behov for dosisreduktion hos

patienter med normal nyrefunktion. Hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance på 30-60 ml/min) bør dosis af clarithromycin reduceres med 50 %. Hos

patienter med kreatininclearance <30 ml/min bør dosis af clarithromycin reduceres med 75

%, og der skal anvendes en passende formulering af clarithromycin. Doser af

clarithromycin over 1.000 mg pr. dag må ikke gives sammen med proteasehæmmere.

dk_hum_36496_spc.doc

Side 10 af 22

Calciumblokkere

Det tilrådes at udvise forsigtighed ved samtidig administration af clarithromycin og

calciumblokkere, der metaboliseres via CYP3A4 (f.eks. verapamil, amlodipin, diltiazem)

på grund af risikoen for hypotension. Plasmakoncentrationerne af både clarithromycin og

calciumblokkerne kan stige på grund af denne interaktion. Der er set hypotension,

bradyarytmi og laktatacidose hos patienter, der tog clarithromycin og verapamil samtidig.

Itraconazol

Både clarithromycin og itraconazol er substrater og hæmmere af CYP3A, hvilket medfører

en bidirektionel lægemiddelinteraktion. Clarithromycin kan øge plasmaniveauerne af

itraconazol, mens itraconazol kan øge plasmaniveauerne af clarithromycin. Patienter, som

tager itraconazol og clarithromycin samtidig, skal monitoreres nøje for tegn eller

symptomer på øget eller forlænget farmakologisk effekt.

Saquinavir

Både clarithromycin og saquinavir er substrater og hæmmere af CYP3A, og der foreligger

evidens for en bidirektionel lægemiddelinteraktion. Samtidig administration af

clarithromycin (500 mg to gange dagligt) og saquinavir (bløde gelatinekapsler, 1200 mg 3

gange dagligt) hos 12 raske forsøgspersoner medførte AUC- og C

-værdier for saquinavir

ved steady-state, som var 177 % og 187 % højere end dem, som blev set med saquinavir

alene. AUC- og C

-værdierne for clarithromycin var ca. 40 % højere end dem, som blev

set med clarithromycin alene. Der er ikke behov for dosisjustering, når de to lægemidler

administreres samtidig i en begrænset periode ved de undersøgte doser/formuleringer.

Observationer fra lægemiddelinteraktionsforsøg med anvendelse af formuleringen med de

bløde gelatinekapsler er muligvis ikke repræsentative for de effekter, som ses ved

anvendelse af hårde gelatinekapsler med saquinavir. Observationer fra

lægemiddelinteraktionsforsøg, som er udført med saquinavir alene, er muligvis ikke

repræsentative for de effekter, som ses med saquinavir/ritonavir-behandling. Når

saquinavir gives sammen med ritonavir, skal der tages højde for ritonavirs potentielle

effekter på clarithromycin.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Sikkerheden ved brug af clarithromycin under graviditet er ikke blevet fastlagt. På

baggrund af variable resultater af forsøg med mus, rotter, kaniner og aber kan muligheden

for uønskede effekter på den embryoføtale udvikling ikke udelukkes. Derfor frarådes brug

under graviditet, medmindre der er foretages en grundig afvejning af fordele og risici.

Amning

Sikkerheden af clarithromycin under amning af spædbørn er ikke blevet fastlagt.

Clarithromycin udskilles i human mælk.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der foreligger ingen data om clarithromycins indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj

eller betjene maskiner. Der skal tages højde for, at lægemidlet kan medføre svimmelhed,

vertigo, konfusion og desorientering, inden patienterne fører motorkøretøj eller betjener

maskiner.

dk_hum_36496_spc.doc

Side 11 af 22

4.8

Bivirkninger

a. Resumé af sikkerhedsprofilen

De hyppigste og mest almindelige bivirkninger relateret til behandling med clarithromycin

hos både voksne og børn er mavesmerter, diarré, kvalme, opkastning og

smagsforstyrrelser. Disse bivirkninger er som regel milde og konsistente med den kendte

sikkerhedsprofil af makrolidantibiotika (se afsnit b i pkt. 4.8).

Der er ingen signifikante forskelle i incidensen af disse gastrointestinale bivirkninger under

kliniske forsøg mellem patientpopulationerne med og uden præeksisterende

mykobakterielle infektioner.

b) Tabel over bivirkninger

Følgende tabel viser de bivirkninger, som er indrapporteret under kliniske forsøg og fra

post-marketing-erfaring med clarithromycin tabletter med øjeblikkelig frigivelse, granulat

til oral suspension, pulver til opløsning til injektion, depottabletter og tabletter med

modificeret frigivelse.

De reaktioner, som anses for muligvis at være relateret til clarithromycin, er vist efter

systemorganklasse og hyppighed med anvendelse af følgende konvention: meget

almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke-almindelig (≥1/1,000 til <1/100) og

ikke kendt (bivirkninger fra post-marketing-erfaring; kan ikke estimeres ud fra de

forhåndenværende data). Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet

efter alvorlighedsgrad, når denne kunne vurderes. De alvorligste bivirkninger er anført

først.

System-

organklasse

Meget

almindelig

≥1/10

Almindelig

≥ 1/100 til < 1/10

Ikke almindelig

≥1/1.000 til < 1/100

Ikke.kendt

(kan ikke estimeres

ud fra

forhåndenværende

data)

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Cellulitis

candidiasis,

gastroenteritis

infektion

vaginal infektion

Pseudomembranøs

colitis,

erysipelas

Blod og

lymfesystem

Leukopeni,

neutropeni

trombocytæmi

eosinofili

Agranulocytose,

trombocytopeni

Immun-

systemet

5

Anafylaktoid

reaktion

overfølsomhed

Anafylaktisk reaktion,

angioødem

Metabolisme

og ernæring

Anoreksi,

nedsat appetit

dk_hum_36496_spc.doc

Side 12 af 22

System-

organklasse

Meget

almindelig

≥1/10

Almindelig

≥ 1/100 til < 1/10

Ikke almindelig

≥1/1.000 til < 1/100

Ikke.kendt

(kan ikke estimeres

ud fra

forhåndenværende

data)

Psykiske

forstyrrelser

Søvnløshed

Angst,

nervøsitet

Psykotisk lidelse,

konfus tilstand,

depersonalisering,

depression,

desorientering,

hallucinationer,

unormale drømme

Nerve-

systemet

Dysgeusi,

hovedpine,

smagsforstyrrelse

Tab af bevidsthed

dyskinesi

svimmelhed,

somnolens

tremor

Kramper,

ageusi,

parosmi,

anosmi,

paræstesi

Øre og

labyrint

Vertigo,

nedsat hørelse,

tinnitus

Døvhed

Hjerte

Hjertestop

atrieflimren

QT-forlængelse på

ekstrasystoler

hjertebanken

Torsade de pointes

ventrikulær takykardi

ventrikelflimren

Vaskulære

sygdomme

Vasodilatation

Blødning

Luftveje,

thorax og

mediastinum

Astma

epistaksis

pulmonal emboli

Mave-tarm-

kanalen

Diarré

opkastning,

dyspepsi,

kvalme,

mavesmerter

Oesophagitis

gastroøsofageal

reflukssygdom

gastritis,

proktalgi

stomatitis,

glossitis,

abdominal distension

obstipation,

mundtørhed,

opstød,

flatulens

Akut pancreatitis,

misfarvning af tunge,

misfarvning af tænder

dk_hum_36496_spc.doc

Side 13 af 22

System-

organklasse

Meget

almindelig

≥1/10

Almindelig

≥ 1/100 til < 1/10

Ikke almindelig

≥1/1.000 til < 1/100

Ikke.kendt

(kan ikke estimeres

ud fra

forhåndenværende

data)

Lever og

galdeveje

Anormale

leverfunktionstest

Kolestase

hepatitis

forhøjet alaninamino-

transferase,

forhøjet

aspartataminotrans-

ferase,

forhøjet gamma-

glutamyl-transferase

Leversvigt

hepatocellulær gulsot

Hud og

subkutane

væv

Udslæt,

hyperhidrose

Bulløs dermatitis

pruritus,

urticaria,

makulopapuløst

udslæt

Stevens-Johnsons

syndrom

toksisk epidermal

nekrolyse

medicinudslæt med

eosinofili og

systemiske symptomer

(DRESS),

acne, akut generaliseret

eksantematøs

pustulose (AGEP)

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Muskelkramper

muskuloskeletal

stivhed

myalgi

Rhabdomyolyse

2,11

myopati

Nyrer og

urinveje

Forhøjet

blodkreatinin

forhøjet urinkvælstof i

blodet

Nyreinsufficiens,

interstitiel nefritis

Almene

symptomer og

reaktioner på

administratio

nsstedet

Phlebitis på

injektionsste

Smerter på

injektionsstedet

inflammation på

injektionsstedet

Utilpashed

pyreksi

asteni,

brystsmerter

kulderystelser

træthed

Under-

søgelser

Anormal

albumin/globulin-

ratio

forhøjet basisk

fosfatase i blodet

forhøjet

laktatdehydrogenase i

blodet

Forhøjet international

normaliseret ratio

forlænget

protrombintid

unormal urinfarve

dk_hum_36496_spc.doc

Side 14 af 22

1

Bivirkninger kun rapporteret for formuleringen med pulver til injektionsvæske, opløsning

2

Bivirkninger kun rapporteret for formuleringen med depottabletter

Bivirkninger kun rapporteret for formuleringen med granulat til oral suspension

Bivirkninger kun rapporteret for formuleringen med tabletter med øjeblikkelig frigivelse

5, 8, 10, 11, 12

Se pkt. a)

6, 7, 9

Se pkt. c)

c. Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

I nogle af rapporterne om rhabdomyolyse blev clarithromycin administreret samtidig med

statiner, fibrater, colchicin eller allopurinol (se pkt. 4.3 og 4.4).

Der har været post-marketing-rapporter om lægemiddelinteraktioner og effekter på

centralnervesystemet (CNS) (f.eks. somnolens og konfusion) ved samtidig brug af

clarithromycin og triazolam. Det foreslås at monitorere patienten for øgede farmakologiske

CNS-effekter (se pkt. 4.5).

Særlig population: Bivirkninger hos immunkompromitterede patienter (se afsnit e).

d. Pædiatriske populationer

Der er udført kliniske forsøg med clarithromycin som pædiatrisk suspension hos børn i

alderen 6 måneder -12 år. Derfor skal børn under 12 år bruge den pædiatriske suspension

af clarithromycin.

Hyppigheden, typen og sværhedsgraden af bivirkninger hos børn forventes at være de

samme som hos voksne.

e. Andre særlige populationer

Immunkompromitterede patienter

Hos AIDS-patienter og andre immunkompromitterede patienter, som behandles med de

højere doser af clarithromycin over længere perioder mod mykobakterielle infektioner, var

det ofte svært at skelne mellem uønskede hændelser, som muligvis var forbundet med

administration af clarithromycin, og underliggende tegn på HIV-sygdom eller tilstødende

sygdom.

Hos voksne patienter var de hyppigst rapporterede bivirkninger fra patienter, som blev

behandlet med totale daglige doser på 1000 mg og 2000 mg clarithromycin, følgende:

kvalme, opkastning, smagsforstyrrelser, mavesmerter, diarré, udslæt, flatulens, hovedpine,

obstipation, høreforstyrrelser, forhøjelser af serum-glutamat-oxaloacetat-transaminase

(SGOT) og serum-glutamat-pyruvat-transferase (SGPT). Andre hændelser med lav

hyppighed omfattede dyspnø, søvnløshed og mundtørhed. Incidenserne var

sammenlignelige hos patienter, som blev behandlet med 1000 mg og 2000 mg, men var

generelt ca. 3-4 gange så høje hos de patienter, som fik totale daglige doser på 4000 mg

clarithromycin.

dk_hum_36496_spc.doc

Side 15 af 22

Hos disse immunkompromitterede patienter blev laboratorieværdierne vurderet ved at

analysere de værdier, som lå uden for det alvorligt anormale niveau (dvs. den ekstremt høje

eller lave grænse) for den pågældende test. På baggrund af disse kriterier havde 2-3 % af

de patienter, som fik 1000 mg eller 2000 mg clarithromycin dagligt, alvorligt og anormalt

forhøjede niveauer af SGOT og SGPT og anormalt lave leukocyt- og trombocyttal. En

lavere procentdel af patienterne i disse to doseringsgrupper havde også forhøjede niveauer

af urinkvælstof. Hos de patienter, som fik 4000 mg dagligt, blev der bemærket lidt højere

incidenser af anormale værdier af alle parametre, bortset fra leukocytter.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk.

4.9

Overdosering

Forgiftningssymptomer:

Rapporter tyder på, at indtagelse af store mængder clarithromycin kan forventes at medføre

gastrointestinale symptomer. En patient med bipolær lidelse i anamnesen indtog 8 g

clarithromycin og udviste ændret mentaltilstand, paranoid adfærd, hypokaliæmi og

hypoksæmi.

Bivirkninger som følge af overdosering skal behandles med øjeblikkelig fjernelse af ikke-

absorberet lægemiddel og understøttende behandling.

Som med andre makrolider forventes serumkoncentrationen af clarithromycin ikke at

påvirkes væsentligt af hæmodialyse eller peritonealdialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: J01FA09, farmakoterapeutisk klassifikation:

antibakterielle midler til

systemisk brug; makrolider

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme:

Clarithromycin er et semisyntetisk derivat af erythromycin A. Det udøver sin

antibakterielle effekt ved at binde sig til den ribosomale underenhed 50S af følsomme

bakterier og undertrykke proteinsyntesen. Det er meget potent mod en lang række aerobe

og anaerobe grampositive og gramnegative organismer.

dk_hum_36496_spc.doc

Side 16 af 22

14-hydroxymetabolitten af clarithromycin har også en antimikrobiel aktivitet. MIC-

værdierne for denne metabolit er de samme eller to gange højere end MIC-værdierne for

modersubstansen, undtagen ved H. influenzae, hvor 14-hydroxymetabolitten er to gange

mere aktiv end modersubstansen.

Farmakokinetiske/farmakodynamiske forhold

Clarithromycin fordeles i høj grad til legemsvæv og -væsker. På grund af den høje

vævspenetration er de intracellulære koncentrationer højere end serumkoncentrationerne.

De vigtigste farmakodynamiske parametre til forudsigelse af makrolidaktivitet er ikke

fuldstændigt fastlagt. Tiden over MIC (T/MIC) er måske det bedste udtryk for

clarithromycins effekt, men da de clarithromycinkoncentrationer, der opnås i de

respiratoriske væv og epitelvæsker, overstiger niveauerne i plasma, vil parametre, der er

baseret på plasmakoncentrationer, måske ikke kunne forudsige den nøjagtige respons ved

luftvejsinfektioner.

Resistensmekanisme:

Resistensmekanismerne mod makrolidantibiotika omfatter ændring af antibiotikummets

målsted eller er baseret på antibiotikummets ændring af og/eller aktive effluks.

Resistensudvikling kan medieres via kromosomer eller plasmider, induceres eller eksistere

konstitutivt. Makrolidresistente bakterier udvikler enzymer, der fører til metylering af residuel

adenin ved ribosomal RNA og dermed til hæmning af antibiotikummets binding til ribosomet.

Makrolidresistente organismer er generelt krydsresistente over for lincosamider og

streptogramin B, baseret på metylering af det ribosomale bindingssted. Clarithromycin er

også en af de stærke inducere af dette enzym. Desuden har makrolider en bakteriostatisk

effekt ved at hæmme ribosomernes peptidyltransferase.

Der findes en komplet krydsresistens mellem clarithromycin, erythromycin og

azithromycin.

Methicillin-resistente stafylokokker og penicillin-resistent Streptococcus pneumoniae er

resistente over for makrolider som clarithromycin.

Grænseværdier

Der er fastsat følgende breakpoints for clarithromycin, der adskiller følsomme organismer

fra resistente organismer i EUCAST (European Committee for Antimicrobial

Susceptibility Testing) 2012-01-01 (v. 2.0):

Artsrelaterede breakpoints for clarythromycin

B

Patogener

Følsomme ≤ (mg/l)

Resistente > (mg/l)

Staphylococcus spp.

Streptococcus-gruppe A, B, C, G

0,25

Streptococcus pneumoniae

0,25

Andre streptokokker

Haemophilus influenzae

D

Moraxella catarrhalis

0,25

Helicobacter pylori

C

0,25

Ikke-artsrelaterede breakpoints

A. Breakpoints, der ikke er artsrelaterede, er overvejende fastlagt ud fra oplysninger om

farmakokinetik og farmakodynamik og er uafhængige af specifikke arters MIC-fordelinger. De er

kun beregnet til arter, der ikke er nævnt i tabellen og fodnoterne. De farmakokinetiske data til

dk_hum_36496_spc.doc

Side 17 af 22

beregning af ikke-artsrelaterede breakpoints for makrolider, lincosamider og streptograminer er

dog ikke robuste, derfor UE.

B. Erythromycin kan anvendes til at fastlægge følsomheden af de nævnte bakterier over for de

andre makrolider, azithromycin, clarithromycin og roxithromycin.

C. Disse breakpoints er baseret på epidemiologiske cut-off-værdier (ECOFF), der skelner mellem

vildtype-isolater og isolater med nedsat følsomhed.

D. Der er lav korrelation mellem makrolide MIC-værdier og klinisk udfald ved H. influenzae.

Derfor er der anvendt breakpoints for makrolider og beslægtede antibiotika for at kategorisere H.

influenzae af vildtypen som intermediært følsom.

“UE” angiver, at der er utilstrækkelig evidens for, at den pågældende art er et godt mål for

behandling med lægemidlet. En MIC-værdi med en kommentar, men uden ledsagende S-, I- eller

R-kategorisering kan indberettes.

Clarithromycin anvendes til eradikation af H. pylori; mindste hæmmende koncentration

(MIC) ≤ 0,25 μg/ml, hvilket er fastlagt som det følsomme breakpoint af CLSI (Clinical and

Laboratory Standards Institute).

Følsomhed

Prævalensen af erhvervet resistens kan variere geografisk og over tid for udvalgte arter, og

lokale oplysninger om resistens er ønskelige, især ved behandling af svære infektioner. Der

skal efter behov søges ekspertvejledning, når den lokale prævalens af resistens betyder, at

lægemidlets anvendelighed er tvivlsom ved i hvert fald visse infektionstyper.

Patogener, som kan blive resistente: Prævalensen af resistens er lig med eller større end 10

% i mindst ét land i den Europæiske Union.

Arter, der normalt er følsomme

Aerobe, grampositive mikroorganismer

Corynebacterium diphteriae

Streptococcus-gruppe F

Aerobe, gramnegative mikroorganismer

Bordetella pertussis

Legionalla spp.

Moraxella catarrhalis

Pasteurella multocida

Anaerober

Clostridum spp. udover C. Difficile

Andre mikroorganismer

Chlamydia trachomatis

Chlamydia pneumonia

Clamydophila psitacci

Mycoplasma pneumoniae

Mycobacterium spp.

Arter, hvor erhvervet resistens kan være et problem

Aerobe, grampositive mikroorganismer

dk_hum_36496_spc.doc

Side 18 af 22

Enterococcus spp.+

Staphylococcus aureus (methicillin-følsomme og methicillin-resistente+)

Staphylococcus epidermidis+

Streptococcus-gruppe A*, B, C, G

Streptococcus viridans

Streptococcus pneumoniae* +

Aerobe, gramnegative mikroorganismer

Haemophilus infuenzae§

Helicobacter pylori

Anaerober

Bacteroides spp.

Peptococcus/Peptostreptococcus spp.

Naturligt resistente organismer

Aerobe, gramnegative mikroorganismer

Acinetobacter

Enterobacteriacea

Pseudomonas aeruginosa

Anaerober

Fusobacterium spp.

Andre mikroorganismer

Mycobacterium tuberculosis

# ≥ 10 % resistens i mindst et land i den Europæiske Union.

* Arter, mod hvilke der er påvist effekt i kliniske undersøgelser (hvis følsomme).

+ Angiver arter, for hvilke der er observeret en høj forekomst af resistens (dvs. over 50 %)

i et eller flere områder/lande/regioner i EU.

§ Breakpoints for makrolider og relaterede antibiotika blev anvendt til at kategorisere H.

influenzae af vildtypen som intermediært følsom.

Øvrige oplysninger

Følsomheden og resistensen af Streptococcus pneumoniae og Streptococcus spp. over for

clarithromycin kan forudsiges ved erythromycintest.

Størstedelen af de tilgængelige kliniske data fra kontrollerede, randomiserede kliniske

forsøg viser, at clarithromycin 500 mg to gange dagligt i kombination med et andet

antibiotikum, f.eks. amoxicillin eller metronidazol, og f.eks. omeprazol (givet i godkendte

niveauer) i 7 dage giver en eradikation af H. pylori > 80 % hos patienter med ulcus

gastroduodenale. Som forventet blev der set signifikant lavere eradikationsrater hos

patienter med metronidazolresistente H. pylori-isolater ved baseline Der skal derfor

indhentes lokale oplysninger om forekomsten af resistens, og der skal tages højde for

lokale behandlingsvejledninger, når der skal vælges et passende kombinationsregimen til

eradikation af H. pylori. Hos patienter med vedvarende infektion skal muligheden for

udvikling af sekundær resistens (hos patienter med primært følsomme strenge) over for et

antimikrobielt middel overvejes.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption:

Clarithromycin absorberes hurtigt og godt fra mave-tarmkanalen – primært i jejunum –

men gennemgår en udtalt first-pass-metabolisme efter peroral administration. Den

absolutte biotilgængelighed af en 250 mg clarithromycin-tablet er ca. 50 %. Føde forsinker

dk_hum_36496_spc.doc

Side 19 af 22

absorptionen en smule, men påvirker ikke graden af biotilgængelighed. Derfor kan

clarithromycin tabletter administreres uden hensyn til føde. Som følge af dets kemiske

struktur (6-O-Methylerythromycin) er clarithromycin temmelig resistent over for

nedbrydning af mavesyre. Maksimale plasmakoncentrationer på 1-2 µg/ml clarithromycin

blev observeret hos voksne efter oral administration af 250 mg to gange dagligt. Efter

administration af 500 mg clarithromycin to gange dagligt var det maksimale plasmaniveau

2,8 µg/ml.

Efter administration af 250 mg clarithromycin to gange dagligt når den mikrobiologisk

aktive 14-hydroxymetabolit en peak-plasmakoncentration på 0,6 µg/ml. Steady-state nås i

løbet af to dages dosering.

Fordeling:

Clarithromycin penetrerer godt til forskellige compartments med et fordelingsvolumen

estimeret til 200-400 l. Clarithromycin medfører vævskoncentrationer, der er flere gange

højere end det cirkulerende lægemiddelniveau. Der er fundet forhøjede niveauer i både

tonsil- og lungevæv. Clarithromycin trænger også ind i mavens slimhinde.

Ca. 80 % af clarithromycin er bundet til plasmaproteiner ved de terapeutiske niveauer.

Biotransformation:

Clarithromycin metaboliseres hurtigt og i udtalt grad i leveren. Metabolismen omfatter

hovedsageligt N-dealkylering, oxydering og stereospecifik hydroxylering ved C 14.

Clarithromycins farmakokinetik er nonlineær som følge af den hepatiske metabolisme

mættes ved høje doser. Eliminationshalveringstiden blev øget fra 2-4 timer efter

administration af 250 mg clarithromycin to gange dagligt til 5 timer efter administration af

500 mg clarithromycin to gange dagligt. Halveringstiden af den aktive 14-

hydroxymetabolit varierer mellem 5 og 6 timer efter administration af 250 mg

clarithromycin to gange dagligt.

Efter oral administration af radioaktiv clarithromycin blev 70-80 % af radioaktiviteten

fundet i fæces. Omtrent 20-30 % af clarithromycin opsamles som uomdannet aktivt stof i

urinen. Denne del øges, når dosis øges. Nedsat nyrefunktion øger plasmakoncentrationen

af clarithromycin, hvis dosis ikke reduceres.

Den totale plasmaclearance er blevet estimeret til ca. 700 ml/min. med en renal clearance

på ca. 170 ml/min.

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion: Nedsat nyrefunktion medfører en stigning i plasmakoncentrationen af

clarithromycin og af den aktive metabolit.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I 4-ugers dyreforsøg blev clarithromycins toksicitet fundet at være dosisafhængig og

relateret til behandlingens varighed. Hos alle arter blev de første symptomer på toksicitet

observeret i leveren, hvor der blev fundet skader hos hunde og aber inden for 14 dage. De

nøjagtige systemiske eksponeringsniveauer vedrørende denne toksicitet kendes ikke i

detaljer, men de toksiske doser (300 mg/kg/dag) var klart højere end de anbefalede,

terapeutiske humandoser. Andre berørte væv omfatter maven, tymus og andre lymfatiske

væv samt nyrerne. Ved næsten terapeutiske doser optrådte konjunktival rødme og

dk_hum_36496_spc.doc

Side 20 af 22

tåresekretion kun hos hunde. Ved en dosis på 400 mg/kg/dag udviklede nogle hunde og

aber uklarheder og/eller ødem i cornea.

Der blev fundet kardiovaskulære misdannelser hos rotter, som fik doser på 150 mg/kg/dag.

In vitro- og in vivo-studier har ikke påvist mutagene effekter af clarithromycin. Studier af

reproduktionstoksicitet viste, at administration af clarithromycin i doser på to gange den

kliniske dosis til kaniner (i.v.) og ti gange den kliniske dosis til aber (per os) medførte en

øget forekomst af spontane aborter. Disse doser var relateret til maternel toksicitet. Der

blev ikke set embryotoksicitet eller teratogenicitet i rottestudier. Hos mus blev der ved

doser på 70 gange den kliniske dosis observeret ganespalte med varierende incidens (3-30

Clarithromycin er fundet i mælken hos diegivende dyr.

Clarithromycin er ikke testet for carcinogenicitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Cellulose, mikrokrystallinsk

Croscarmellosenatrium

Magnesiumstearat

Cellulose

Silica, kolloid vandfri

Filmovertræk:

Hypromellose

Lactosemonohydrat

Titandioxid (E 171)

Macrogol 4000

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

4 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

De filmovertrukne tabletter er pakket i blistre af PVC/aluminium.

Blisterne er pakket ned i papæsker.

Pakningsstørrelser:

7, 10, 12, 14, 15, 16, 20, 21, 30, 42, 50, 56, 60, 100 eller 140 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

dk_hum_36496_spc.doc

Side 21 af 22

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

HEXAL A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Danmark

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER/NUMRE

36496

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

Dato for første markedsføringstilladelse: 5. august 2004

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

28. januar 2019

dk_hum_36496_spc.doc

Side 22 af 22

Andre produkter

search_alerts

share_this_information