Clarithromycin "Alternova" 500 mg pulver til infusionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
CLARITHROMYCIN
Tilgængelig fra:
Alternova A/S
ATC-kode:
J01FA09
INN (International Name):
CLARITHROMYCIN
Dosering:
500 mg
Lægemiddelform:
pulver til infusionsvæske, opløsning
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
53353
Autorisation dato:
2014-08-26

Indlægsseddel: Information til brugeren

Clarithromycin Alternova, pulver til infusionsvæske, opløsning

clarithromycin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Clarithromycin Alternova

Sådan skal du bruge Clarithromycin Alternova

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Clarithromycin Alternova er et antibiotikum, der tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes

makrolider. Det indeholder det aktive stof clarithromycin.

Clarithromycin Alternova infusionsvæske anvendes af læge eller sygeplejerske til behandling af

alvorlig lungebetændelse, der er forårsaget af bakterier, der er følsomme over for clarithromycin.

Læge eller sygeplejerske vil give dig denne medicin i en blodåre (vene) som intravenøs infusion.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Clarithromycin Alternova

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Brug ikke Clarithromycin Alternova:

Hvis du er allergisk over for clarithromycin, andre antibiotika i makrolid-gruppen eller et af de

øvrige indholdsstoffer i Clarithromycin Alternova (angivet i afsnit 6).

Hvis du får et af følgende lægemidler:

astemizol eller terfenadin (lægemidler mod høfeber og allergi), cisaprid (lægemiddel mod

fordøjelsesbesvær), domperidon (lægemiddel mod kvalme og opkastning) eller pimozid

(lægemiddel mod psykiske lidelser), da samtidig brug af disse lægemidler nogle gange kan

forårsage alvorlige hjerterytmeforstyrrelser. Kontakt lægen for at få rådgivning om andre

behandlingsmuligheder.

ergotamin eller dihydroergotamin (lægemidler til forebyggelse og behandling af migræne).

lovastatin eller simvastatin (lægemidler mod forhøjet kolesterol).

midazolam (anvendes ved søvnløshed og angsttilstande).

colchicin (mod urinsyregigt).

ticagrelor (lægemiddel til forebyggelse af blodpropper).

ranolazin (lægemiddel til behandling af smerter i brystet (angina pectoris)) .

Hvis du tager andre lægemidler, som er kendt for at forårsage alvorlige hjerterytmeforstyrrelser.

Hvis du eller nogen i din familie lider af visse hjerterytmeforstyrrelser (ventrikulær hjertearytmi,

herunder torsades de pointes) eller en uregelmæssighed på elektrokardiogram (EKG, registrering

af hjertets elektriske aktivitet), der kaldes for ”langt QT-syndrom”.

Hvis du har nedsat nyre- eller leverfunktion og bliver behandlet med colchicin og

P-glycoprotein eller en anden CYP3A4-hæmmer, som f.eks. clarithromycin.

Hvis du har nedsat indhold af kalium i blodet (hypokaliæmi).

Hvis du lider af alvorligt nedsat leverfunktion samtidigt med nedsat nyrefunktion.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, før du bruger Clarithromycin Alternova:

Hvis du er gravid. Lægen vil være ekstra forsigtig med at behandle dig med Clarithromycin

Alternova, især i de første tre måneder af graviditeten (se afsnittet ”Graviditet og amning”).

Hvis du har moderat til svært nedsat nyrefunktion.

Hvis du har nedsat leverfunktion.

Hvis du får såkaldte benzodiazepiner (såsom triazolam og midazolam, som anvendes ved

søvnløshed og angsttilstande).

Hvis du får lægemidler, som kan virke skadelige på ørerne og hørelsen, f.eks. aminoglycosider.

Hvis du lider af svært nedsat hjertefunktion.

Hvis du lider af hjertesygdom (koronar arteriesygdom).

Hvis du har nedsat indhold af magnesium i blodet (hypomagnesæmi).

Hvis du har meget langsom puls (bradykardi).

Hvis du får lægemidler, der indeholder atorvastatin eller rosuvastatin (kolesterolsænkende

lægemidler).

Hvis du får medicin mod sukkersyge (insulin eller sulfonylurinstoffer såsom glimepirid og

gliclazid). Der anbefales omhyggelig kontrol af blodglukose.

Hvis du får blodfortyndende medicin (såsom warfarin).

Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får symptomer på leversygdom (manglende appetit,

gulsot, mørk urin, kløe eller mavesmerter).

Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får alvorlig eller vedvarende diarré under eller efter

behandlingen med Clarithromycin Alternova. Brug af antibiotika kan påvirke tarmfloraen og medføre

øget vækst af en bakterie, der hedder

Clostridium difficile

, der forårsager diarré, som i nogle tilfælde

kan være meget alvorlig og udvikle sig til livstruende tyktarmsbetændelse. Denne form for diarré kan i

nogle tilfælde indtræde nogle måneder efter behandlingen.

Børn og unge

Dette lægemiddel er ikke anbefalet til brug hos børn under 12 år.

Brug af anden medicin sammen med Clarithromycin Alternova

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Følgende lægemidler må

IKKE

anvendes sammen med Clarithromycin Alternova:

Cisaprid (anvendes til behandling af fordøjelsesbesvær).

Domperidon (lægemiddel mod kvalme og opkastning)

Pimozid (anvendes til behandling af psykoser).

Astemizol (anvendes til behandling af høfeber og allergi).

Terfenadin (anvendes til behandling af høfeber og allergi).

Ergotamin/dihydroergotamin (anvendes til forebyggelse og behandling af migræne).

Midazolam (anvendes ved søvnløshed og angsttilstande).

Colchicin (mod urinsyregigt).

Lovastatin/simvastatin (lægemidler mod forhøjet kolesterol).

Ticagrelor (lægemiddel til forebyggelse af blodpropper efter hjerteoperation).

Ranolazin (lægemiddel mod hjertekrampe).

Lægen og sundhedspersonalet vil være ekstra forsigtige med at behandle dig med Clarithromycin

Alternova, hvis du får et eller flere af følgende lægemidler. Det kan være nødvendigt at afbryde

behandlingen med et af lægemidlerne eller justere dosis:

fluconazol, itraconazol, ketoconazol (anvendes til behandling af svampeinfektioner).

nifedipin (anvendes til behandling af forhøjet blodtryk og hjertekrampe).

verapamil, disopyramid, quinidin (anvendes til behandling af hjerterytmeforstyrrelser).

rifampicin, rifabutin, rifapentin, (antibiotika til behandling af infektioner).

sirolimus, tacrolimus (anvendes i forbindelse med transplantationer).

phenytoin, carbamazepin, phenobarbital, valproat (anvendes til behandling af epilepsi).

prikbladet perikon (naturlægemiddel, der anvendes mod nedtrykthed).

efavirenz, nevirapin, etravirin, ritonavir, zidovudin, atazanavir, saquinavir, nelfinavir (hiv-

medicin).

cilostazol (anvendes mod forstyrrelser i blodcirkulationen).

ciclosporin (anvendes i forbindelse med organtransplantation).

lovastatin, simvastatin (kolesterolsænkende midler).

Ibrutinib (anvendes til behandling af særlige former for kræft).

methylprednisolon (binyrebarkhormon).

omeprazol (anvendes til behandling af mavesår).

warfarin (blodfortyndende lægemiddel).

sildenafil, tadalafil, vardenafil (anvendes til behandling af erektionsproblemer/impotens).

vinblastin (anvendes til behandling af visse former for kræft, især lymfeknudekræft).

theophyllin (anvendes til behandling af astma og KOL).

fluoxetin (anvendes til behandling af depression).

tolterodin (vandladningsforstyrrelser).

alprazolam, midazolam, triazolam, diazepam (benzodiazepiner); beroligende lægemidler.

digoxin (hjertemedicin).

antibiotika af betalaktam-typen; effekten af betalaktam-antibiotika kan blive mindsket.

nateglutenid og repaglinid (anvendes ved sukkersyge).

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller sundhedspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Graviditet

Hvis du er gravid, vil du kun få Clarithromycin Alternova, hvis lægen vurderer, at det er strengt

nødvendigt. Brug af Clarithromycin Alternova

i de første tre måneder af graviditeten kan øge risikoen

for spontan abort.

Amning

Clarithromycin udskilles i modermælken og Clarithromycin Alternova bør derfor ikke anvendes, hvis

du ammer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Clarithromycin Alternova kan i nogle tilfælde forårsage mulige bivirkninger, såsom svimmelhed,

forvirring og nedsat orienteringsevne, som kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner. Du bør derfor ikke udføre sådanne aktiviteter, før du ved, hvordan lægemidlet påvirker dig.

3.

Sådan skal du bruge Clarithromycin Alternova

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller sundhedspersonalet.

Du vil sædvanligvis få Clarithromycin Alternova af en læge eller andet sundhedspersonale på et

sygehus. Medicinen gives som en infusion i en blodåre (vene).

Lægen kan fortælle dig, hvilken dosis du får og hvor tit, du skal have den. Er du i tvivl, så spørg lægen

eller sundhedspersonalet. Det er kun lægen, der kan ændre dosis.

Den anbefalede dosis er:

Voksne:

500 mg 2 gange dagligt.

Du vil blive behandlet med Clarithromycin Alternova infusionsvæske i højst fem dage. Hvis du har

brug for længerevarende behandling, vil lægen ordinere clarithromycin i en anden lægemiddelform

(f.eks. tabletter). Den samlede behandlingsvarighed bør ikke overstige 14 dage.

Brug til børn og unge

Clarithromycin Alternova infusionsvæske er ikke anbefalet til brug hos børn under 12 år.

Til børn og unge (12-18 år) er doseringen den samme som for voksne.

Hvis du har brugt for meget Clarithromycin Alternova

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Clarithromycin Alternova, end der

står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.

De mest almindelige symptomer på overdosering er gener fra mave og tarm.

Hvis du har glemt at bruge Clarithromycin Alternova

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis du tror, at du mangler at få en dosis.

Du må ikke få en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at bruge Clarithromycin Alternova

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

De mulige bivirkninger ved Clarithromycin Alternova er angivet nedenfor. De er opstillet efter

alvorlighed og hyppighed.

Alvorlige bivirkninger

Søg øjeblikkeligt lægehjælp, hvis du oplever en alvorlig hudreaktion: rødt, skællende hududslæt med

buler under huden og blærer (eksantematøs pustulose). Hyppigheden af denne bivirkning er ikke kendt

(kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Ikke almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til én ud af 100 patienter):

Tab af bevidsthed.

Manglende energi, brystsmerter, hævelse i ansigt, en følelse af generelt ubehag, smerter og tørst

(hjertestop).

Hurtig, meget uregelmæssig puls (atrieflimmer).

Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser (QT-forlængelse).

Pludselige smerter i brystet, smerter ved vejrtrækning, hoste og åndenød pga. blodprop i lungen

(lungeemboli).

Gulsot, ofte med hudkløe (ikterus).

Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga.

overfølsomhed (anafylaktisk/anafylaktoid reaktion). Kan være livsfarligt.

Leukopeni/neutropeni: Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse

og feber pga. forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kan blive alvorligt. Hvis du får

feber, skal du straks kontakte lægen.

Meget sjældne bivirkninger

(kan forekomme hos op til én ud af 10.000 patienter):

Voldsomme mavesmerter og feber pga. betændelse i bugspytkirtlen (pankreatit).

Kvalme, evt. opkastninger, aftagende eller ophørt urinproduktion pga. nedsat nyrefunktion

(nyreinsufficiens).

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:

Alvorlig diarré pga. betændelse i tyktarmen (pseudomembranøs colitis).

Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga.

forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer (agranulocytose)).

Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader

(trombocytopeni)).

Psykoser/sindslidelser.

Kramper.

Døvhed.

Akut pankreatitis (voldsomme mavesmerter og feber pga. betændelse i bugspytkirtlen).

Gulsot, sløjhed, evt. bevidstløshed pga. leversvigt.

Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring

munden ledsaget af feber (Stevens-Johnsons syndrom).

Kraftig afskalning og afstødning af hud (toksisk epidermal nekrolyse).

Lægemiddeludslæt med øget antal af visse hvide blodlegemer (DRESS).

Muskelsmerter, muskelsvaghed eller brunfarvet urin pga. nedbrydning af musklerne

(rhabdomyolyse).

Nyresvigt.

Langsom aftagende nyrefunktion med anfald af smerter over lænden, plumret eller blodig urin

pga. nyreskade. Kontakt læge eller skadestue (interstitiel nefrit).

Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser med hurtig, uregelmæssig puls (Torsades de pointes).

Hjerterytmeforstyrrelse med symptomer som mathed, svimmelhed og besvimelse (ventrikulær

takykardi).

Meget hurtig hjerterytme, svag puls, hjertestop (ventrikkelflimmer).

Ikke alvorlige bivirkninger

Udover ovennævnte alvorlige bivirkninger kan der desuden opstå følgende ikke alvorlige bivirkninger:

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end én ud af 10 patienter):

Årebetændelse på injektionsstedet (flebitis).

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 10 patienter):

Svampeinfektion i munden.

Søvnløshed.

Hovedpine.

Forandret lugtesans.

Lavt blodtryk pga. udvidelse af blodkarrenes vægge (vasodilatation).

Diarré, opkastning, sure opstød/halsbrand, kvalme, mavesmerter.

Betændelse i tungen.

Mundbetændelse.

Påvirkning af leverens funktion (ingen symptomer).

Udslæt.

Øget svedtendens.

Smerter og/eller infektion på injektionsstedet.

Forhøjet indhold af karbamid i plasma (ses i blodprøver).

Ikke almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til én ud af 100 patienter):

Svampeinfektion, betændelsestilstand i mave og tarm (gastroenteritis), infektion, infektion i

skeden.

Betændelse i hudens bindevæv (cellulitis).

Overfølsomhed.

Nedsat appetit, madlede.

Angst, nervøsitet.

Ufrivillige bevægelser (dyskinesi).

Svimmelhed.

Døsighed.

Rysten.

Fornemmelse af, at rummet snurrer rundt (vertigo).

Nedsat hørelse.

Ringen for ørerne (tinnitus).

Ekstra hjerteslag (ekstrasystoler).

Astma.

Næseblødning.

Svien bag brystbenet, sure opstød, synkebesvær pga. betændelse i spiserøret (øsofagit). Kan

blive alvorligt. Tal med lægen.

Brændende eller sviende fornemmelse bag brystbenet og sure opstød pga. tilbageløb af

mavesyre til spiserøret (gastroøsofageal refluks). Det kan hos nogle udvikle sig til en alvorlig

bivirkning. Tal med lægen.

Mavesmerter, kvalme, opkastninger (gastrit).

Smerter i og ved endetarmen (proktalgi).

Mundbetændelse (stomatit).

Betændelse i tungen (glossit).

Forstørret abdomen (bughule).

Forstoppelse.

Mundtørhed.

Opstød.

Luftafgang fra tarmen (flatulens).

Nedsat leverfunktion (oftest forbigående).

Galdeophobning.

Forhøjede levertal (alaninaminotransferase, aspartataminotransferase, gamma-

glutamyltransferase – ses i blodprøver).

Eksantem, nældefeber, betændelse i huden med blærer (bulløs dermatit), kløe, makulopapuløst

udslæt.

Muskelspasmer, muskuloskeletal stivhed, muskelsmerter, ledsmerter.

Forhøjet kreatinin i blodet, forhøjet karbamid i blodet (ses i blodprøver).

Utilpashed.

Feber.

Kraftesløshed og svaghed (asteni).

Brystsmerter.

Kulderystelser.

Hjertebanken.

Træthed.

Abnormt albumin-globulin-forhold (ses i blodprøver).

Forhøjet alkalisk phosphatase i blodet (ses i blodprøver).

Forhøjet lactatdehydrogenase i blodet (ses i blodprøver).

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 1.000 patienter):

Midlertidigt høretab.

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 10.000 patienter):

Omtågethed.

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt

Betændelse i huden (erysipelas/rosen).

Forvirring, depersonalisering, depression, desorientering, hallucinationer, abnorme drømme.

Manglende smagssans (ageusi).

Lugtesansforstyrrelser (parosmi).

Manglende lugtesans (anosmi).

Blødning. Når clarithromycin gives sammen med warfarin (blodfortyndende lægemiddel).

Misfarvning af tunge og/eller tænder.

Akne.

Muskelsvaghed (myopati).

Forhøjet INR-tal og/eller forlænget protrombintid (ses i blodprøver til måling af blodets

størkningsevne).

Unormal urinfarve.

Prikkende, snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i huden (paræstesier).

Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af

ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.

Opstemthed (manisk).

Tal med lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

fremgår af denne indlægsseddel.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Inden ibrugtagning:

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Opbevaringsforhold efter rekonstitution af lægemidlet:

Se punktet tiltænkt for læger og sundhedspersonale sidst i denne indlægsseddel.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i

den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Clarithromycin Alternova indeholder:

Aktivt stof: clarithromycin 500 mg

Øvrige indholdsstoffer: lactobionsyre, nitrogen.

Udseende og pakningsstørrelser

Hvidt krystallisk pulver.

Hætteglas (type II-glas) med gummiprop (bromobutyl) og forseglet hætte af aluminium.

Hætteglas pakket i æsker indeholdende 1 hætteglas.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Alternova A/S, Lodshusvej 11, 4230 Skælskør, Danmark

Fremstiller

Laboratorios Alcalá Farma, S.L., Avenida de Madrid, 82, 28802 Alcalá de Henares, Madrid, Spanien

Denne indlægsseddel blev senest ændret 09/2019

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Følgende oplysninger er tiltænkt læger og sundhedspersonale:

DOSERING OG INDGIVELSESMÅDE

Den anbefalede dosis er:

Voksne:

500 mg 2 gange dagligt.

Clarithromycin Alternova infusionsvæske bør højst gives i fem dage.

Den færdige opløsning til indsprøjtning fremstilles som følger

1.

Forbered den initiale opløsning af clarithromycin ved at tilføre 10 ml sterilt vand til injektion pr.

500 mg hætteglas. Brug kun sterilt vand til injektion, da andre opløsningsvæsker kan forårsage

bundfældning af opløsningen. Brug ikke opløsningsvæsker som indeholder konserveringsmidler eller

uorganiske salte.

Hver ml indeholder 50 mg clarithromycin.

2.

Infusionsvæsken (rekonstitueret opløsning fortyndet med 250 ml til 2 mg/ml) tilberedes ved at

fortynde opløsningen med 250 ml af en af følgende væsker:

Glucose 50 mg/ml,

Natriumklorid 9 mg/ml,

Ringer-laktat

Parenterale lægemidler skal undersøges visuelt for partikler og misfarvning inden administration.

OPBEVARING OG HOLDBARHED

Dette lægemiddel har en holdbarhed på 4 år.

Den brugsfærdige infusionsvæske (rekonstitueret opløsning fortyndet med 250 ml egnet

fortyndingsvæske til ca. 2 mg/ml) er vist kemisk og fysisk stabil i 48 timer ved 5 ºC og 6 timer ved 25

ºC.

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt bør det rekonstituerede produkt bruges omgående. Hvis det ikke

bruges med det samme, vil ansvaret for opbevaringstider og opbevaringsbetingelser ligge hos brugeren

og vil normalt ikke være mere end 24 timer ved 2 til 8 ºC, medmindre rekonstituering/opløsning er

sket under kontrollerede og validerede aseptiske betingelser.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

3. september 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Clarithromycin ”Alternova”, pulver til infusionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

29040

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Clarithromycin ”Alternova”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Clarithromycin 500 mg.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til infusionsvæske, opløsning.

Hvidt krystallisk pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Clarithromycin intravenøst er indiceret ved behandling af alvorlige ikke-

hospitalserhvervede pneumonier forårsaget af clarithromycinfølsomme bakterier.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Voksne:

Den anbefalede dosis er 500 mg 2 gange dagligt. Den intravenøse behandling må højst

pågå i 5 døgn, hvorefter man eventuelt kan overgå til peroral behandling. Den samlede

behandlingstid bør ikke udstrækkes til mere end 14 dage (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population:

Til børn under 12 år kan brug af voksenformulering (tabletter og intravenøs administration)

ikke anbefales. Til brug hos børn under 12 år anbefales clarithromycin, granulat til oral

suspension.

Til unge (12-18 år) er doseringen den samme som for voksne.

dk_hum_53353_spc.doc

Side 1 af 23

Nedsat nyrefunktion:

Hos patienter med nyreinsufficiens med kreatininclearence mindre end 30 ml/min, bør

clarithromycin dosis reduceres til det halve, f.eks. 250 mg én gang daglig, eller 250 mg to

gange daglig ved mere alvorlige infektioner.

Nedsat leverfunktion:

Dosisjustering er ikke nødvendig ved nedsat leverfunktion, hvis nyrefunktionen er normal

(se pkt. 4.4).

Administration

Fremstilling af brugsfærdigt præparat: se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller andre makrolid antibiotika eller over for et eller

flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Samtidig administration af clarithromycin og et af følgende lægemidler er kontraindiceret:

astemizol, cisaprid, domperidon, pimozid, terfenadin, da det kan resultere i forlænget QT-

interval og kardielle arytmier, inklusive ventrikulær takykardi, ventrikelflimmer og

torsades de pointe (se pkt. 4.4. og 4.5).

Samtidig administration af clarithromycin og ergot-alkaloider (f.eks. ergotamin eller

dihydroergotamin) er kontraindiceret, da det kan resultere i ergotamintoksicitet (se pkt.

4.5).

Samtidig behandling med ticagrelor eller ranolazin er kontraindiceret.

Samtidig behandling med clarithromycin og oral midazolam er kontraindiceret. (Se pkt.

4.5).

Clarithromycin må ikke anvendes til patienter med kendt QT-forlængelse (medfødt eller

dokumenteret erhvervet QT-forlængelse) eller ventrikulær hjertearytmi, inklusive torsades

de pointes (se pkt. 4.4 og 4.5).

Clarithromycin må ikke anvendes samtidig med HMG-CoA reduktasehæmmere (statiner),

som metaboliseres i udstrakt grad af CYP3A4 (f.eks. lovastatin eller simvastatin) på grund

af øget risiko for myopati inklusive rhabdomyolyse (se pkt. 4.5).

Clarithromycin (og andre stærke CYP3A4-hæmmere) bør ikke anvendes samtidig med

colchicin (se punkt 4.4 og 4.5).

Clarithromycin må ikke anvendes til patienter med hypokaliæmi (risiko for forlængelse af

QT-interval) (se pkt. 4.4).

Clarithromycin må ikke anvendes til patienter, som lider af alvorlig leversvigt samtidig

med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Lokale retningslinjer vedrørende korrekt brug af antibiotika bør følges (se pkt. 5.1).

dk_hum_53353_spc.doc

Side 2 af 23

Lægen bør ikke udskrive clarithromycin til gravide kvinder uden nøje afvejning af

fordelene overfor risici, særligt i de første tre måneder af graviditeten (se pkt. 4.6).

Der bør udvises forsigtighed hos patienter med svær nyreinsufficiens (se pkt. 4.2).

Clarithromycin metaboliseres hovedsageligt i leveren. Derfor bør der udvises forsigtighed

ved anvendelse af dette antibiotikum til patienter med nedsat leverfunktion. Der bør også

udvises forsigtighed, når clarithromycin bruges til patienter med moderat til svært nedsat

nyrefunktion. Kliniske forsøg med patienter med nedsat leverfunktion har vist, at der ved

patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion og normal nyrefunktion ikke er brug

for justering af dosis.

Nedsat leverfunktion, inklusive forhøjede leverenzymer og hepatocellulær og/eller

kolestatisk hepatitis, med eller uden gulsot er rapporteret med clarithromycin. Den nedsatte

leverfunktion kan være alvorlig og er sædvanligvis reversibel. Der er rapporteret om

tilfælde af leversvigt med dødelig udgang (se pkt. 4.8). Nogle af patienterne kan have haft

en allerede eksisterende leversygdom, eller de kan have taget andre hepatotoksiske

lægemidler. Patienterne bør rådes til at stoppe behandlingen og kontakte deres læge, hvis

der udvikles tegn og symptomer på leversygdom, såsom anoreksi, gulsot, mørk urin,

pruritus eller ømt abdomen.

Pseudomembranøs colitis er rapporteret ved næsten alle antibiotika, inklusive makrolider

og kan variere i sværhedsgrad fra milde til livstruende tilfælde. Der er rapporteret om

Clostridium difficile associeret diarré (CDAD) ved anvendelse af næsten alle

antibakterielle midler inklusive clarithromycin, varierende i sværhedsgrad fra mild diarré

til dødelig colitis. Behandling med antibakterielle midler kan ændre den normale tarmflora,

og dette kan føre til øget vækst af Clostridium difficile. CDAD associeret diarré skal

overvejes hos alle patienter, som får diarré efter anvendelse af antibiotika. Omhyggelig

gennemgang af patientens anamnese er nødvendig, da CDAD associeret diarré er blevet

rapporteret mere end to måneder efter administration af antibakterielle midler. Derfor bør

seponering af behandlingen overvejes uanset indikationen. Mikrobielle tests skal udføres

og passende behandling iværksættes. Lægemidler, som hæmmer peristaltikken, bør

undgås.

Der har efter markedsføring været rapporteret om colchicin-forgiftning ved samtidig

anvendelse af clarithromycin og colchicin, specielt hos ældre patienter, hvoraf nogle havde

nedsat nyrefunktion. Der er rapporteret om dødsfald hos nogle af disse patienter (se pkt. 4.5).

Samtidig administration af clarithromycin og colchicin er kontraindiceret (se punkt 4.3).

Forsigtighed tilrådes ved samtidig administration af clarithromycin og

triazolobenzodiazepiner, så som triazolam og midazolam administreret intravenøst eller

appliceret i mundhulen (se pkt. 4.5).

Kardiovaskulære hændelser

Forlænget QT-interval som afspejler effekter på kardiel repolarisering, indebærende en risiko

for at udvikle kardiel arytmi og torsades de pointes, er set hos patienter, som blev behandlet

med makrolider, herunder clarithromycin (se pkt. 4.8). På grund af forøget risiko for QT-

forlængelse og ventrikulære arytmier (herunder torsades de pointes), er brugen af

clarithromycin kontraindiceret hos patienter, som tager astemizol, cisaprid, domperidon,

pimozid og terfenadin, hos patienter med hypokaliæmi samt patienter med QT-forlængelse

i anamnesen eller ventrikulær kardiel arytmi (se pkt. 4.3).

dk_hum_53353_spc.doc

Side 3 af 23

dk_hum_53353_spc.doc

Side 4 af 23

Clarithromycin skal desuden anvendes med forsigtighed til følgende:

Patienter med koronararteriesygdom, alvorlig kardiel insufficiens, ledningsforstyrrelser

eller klinisk relevant bradykardi.

Patienter med hypomagnesiæmi.

Patienter, der samtidigt tager andre lægemidler i forbindelse med QT-forlængelse, andre

end dem, der er kontraindiceret.

Epidemiologiske studier, der undersøger risikoen for uønskede kardiovaskulære resultater

med makrolider, har vist varierende resultater. Nogle observationsstudier har identificeret

en sjælden korttidsrisiko for arytmi, myokardieinfarkt og kardiovaskulær mortalitet

ledsaget af makrolider, herunder clarithromycin. Hensyntagen til disse fund skal afvejes

imod behandlingsfordele ved ordinering af clarithromycin.

Pneumoni:

Set i lyset af stigende resistens af Streptococcus pneumoniaes over for makrolider, er det

vigtigt at udføre følsomhedstest, når clarithromycin ordineres til pneumoni, som er

erhvervet uden for hospital. Ved hospitals-erhvervet pneumoni skal clarithromycin bruges i

kombination med øvrige passende antibiotika.

Der tilrådes forsigtighed ved samtidig administration af clarithromycin med andre

ototoksiske lægemidler, især med aminoglycosider. Overvågning af vestibulær og auditiv

funktion bør udføres under og efter behandlingen.

Hud og bløddelsinfektioner af mild til moderat sværhedsgrad:

Disse infektioner er ofte forårsaget af Staphylococcus aureus og Streptococcus pyogenes,

som begge kan være resistente over for makrolider. Derfor er det vigtigt at udføre

følsomhedstest. I de tilfælde, hvor der ikke kan anvendes beta–lactam antibiotika (f.eks.

ved allergi), kan andre antibiotika, såsom clindamycin, være førstevalgspræparat. I

øjeblikket anses makrolider kun for at spille en rolle ved behandling af nogle hud- og

bløddelsinfektioner, såsom dem, der forårsages af Corynebacterium minutissimum, acne

vulgaris og rosen, og i situationer, hvor penicillinbehandling ikke kan anvendes.

I tilfælde af alvorlige akutte overfølsomhedsreaktioner, såsom anafylakse, svære kutane

bivirkninger (SCAR) (f.eks. akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), Stevens-

Johnson Syndrom, toksisk epidermal nekrolyse og medikamentelt udslæt med eosinofili og

systemiske symptomer (DRESS)) bør clarithromycin-behandling seponeres øjeblikkeligt

og passende behandling påbegyndes med det samme.

Clarithromycin bør anvendes med forsigtighed ved samtidig administration af lægemidler,

som inducerer CYP3A4-enzymet (se pkt. 4.5). Clarithromycin er en CYP3A4-hæmmer, og

samtidig brug med andre lægemidler, som i vid udstrækning metaboliseres af dette enzym,

bør begrænses til situationer, hvor det er klart indiceret (se pkt. 4.5).

HMG-CoA reduktasehæmmere (statiner):

Samtidig brug af clarithromycin og lovastatin eller simvastatin er kontraindiceret (se pkt.

4.3). Der er modtaget rapporter om rhabdomyolyse hos patienter, der tager clarithromycin

samtidig med statiner. Patienter bør monitoreres for tegn og symptomer på myopati. I

situationer, hvor samtidig brug af clarithromycin med statiner ikke kan undgås, anbefales

det at ordinere den lavest mulige dosis af statin. Brug af et statin, som ikke metaboliseres

af CYP3A (f.eks. fluvastatin) kan overvejes (se pkt. 4.5).

dk_hum_53353_spc.doc

Side 5 af 23

Orale hypoglykæmiske lægemidler og/eller insulin:

Samtidig brug af clarithromycin og orale hypoglykæmiske lægemidler (så som

sulfonylurinstoffer) og/eller insulin kan resultere i signifikant hypoglykæmi. Omhyggelig

kontrol af glukose anbefales (se pkt. 4.5).

Orale koagulationshæmmende midler:

Der er en risiko for alvorlig blødning og signifikante stigninger i International Normalized

Ratio (INR) og protrombintid, når clarithromycin administreres sammen med warfarin (se

pkt. 4.5). INR og prothrombintider bør kontrolleres regelmæssigt, mens patienterne får

clarithromycin og orale koagulationshæmmende midler samtidig.

Brug af antimikrobiel behandling af enhver slags, såsom clarithromycin, til behandling af

H. pylori infektion kan føre til lægemiddel-resistente organismer.

Langtidsbrug kan, som for andre antibiotika, resultere i kolonisering af et øget antal ikke-

følsomme bakterier og svampe. Ved forekomst af superinfektioner skal der iværksættes

passende behandling.

Der er mulighed for udvikling af krydsresistens mellem clarithromycin og andre makrolider

såvel som med lincomycin og clindamycin.

Clarithromycin må kun infunderes i en velfungerende intravenøs adgang i en

ekstremitetsvene, da det er stærkt venotoksisk ved indgift i små vener.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Anvendelse af følgende lægemidler er strengt kontraindiceret på grund af potentiel risiko

for alvorlige lægemiddelinteraktioner (se pkt. 4.3):

Cisaprid, pimozid, domperidon, astemizol og terfenadin:

Der er rapporteret om forhøjede cisaprid-plasmakoncentrationer hos patienter ved samtidig

administration af clarithromycin og cisaprid. Dette kan resultere i forlænget QT-interval og

kardielle arytmier inklusive ventrikulær takykardi, ventrikelflimren og Torsade de Pointes.

Lignende effekt er set efter administration af clarithromycin og pimozid (se pkt. 4.3).

Samtidig brug af clarithromycin og cisaprid eller pimozid er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Clarithromycin og andre makrolider kan ændre metaboliseringen af terfenadin resulterende

i stigning i plasmakoncentrationen af terfenadin. Dette er lejlighedsvist blevet sat i

forbindelse med kardielle arytmier som forlænget QT-interval, ventrikulær takykardi,

ventrikelflimren og Torsade de Pointes (se pkt. 4.3). Samtidig brug er kontraindiceret (se

pkt. 4.3). I et forsøg med 14 raske frivillige, resulterede samtidig administration af

clarithromycin og terfenadin i en stigning på 2-3 gange i serumniveauet af terfenadins sure

metabolit og i forlænget QT-interval uden nogen påviselig klinisk effekt. Der er set lignende

effekt ved samtidig administration af astemizol og andre makrolider.

Ergotalkaloider:

Rapporter efter markedsføring tyder på, at samtidig administration af clarithromycin og

ergotamin eller dihydroergotamin, kan føre til akut ergotamin-forgiftning med symptomer

såsom vasospasmer og iskæmi af ekstremiteterne og andre væv inklusive

centralnervesystemet. Samtidig brug af clarithromycin og disse ergotalkaloider er

kontraindiceret (se pkt. 4.3).

dk_hum_53353_spc.doc

Side 6 af 23

Oral midazolam:

Ved samtidig indtagelse af midazolam og clarithromycin tabletter (500 mg 2 gange

dagligt), øgedes midazolam AUC 7 gange efter oral administration. Samtidig indtagelse af

oral midazolam og clarithromycin er derfor kontraindiceret (se pkt. 4.3).

HMG-CoA reduktasehæmmere (statiner):

Samtidig brug af clarithromycin og lovastatin eller simvastatin er kontraindiceret (se pkt.

4.3), da disse statiner i udstrakt grad metaboliseres af CYP3A4. Samtidig behandling med

clarithromycin øger deres plasmakoncentration, hvilket øger risikoen for myopati, inklusiv

rhabdomyolyse. Der er rapporter om rhabdomyolyse hos patienter, der tager clarithromycin

samtidig med sådanne statiner. Hvis behandling med clarithromycin ikke kan undgås, skal

behandling med sådanne statiner seponeres under behandlingsforløbet.

Der bør udvises forsigtighed, når clarithromycin ordineres sammen med statiner. I

situationer, hvor samtidig brug af clarithromycin med statiner ikke kan undgås, anbefales

det at ordinere den lavest mulige dosis af statin. Brug af et statin, som ikke metaboliseres

af CYP3A (fx fluvastatin) kan overvejes. Patienter bør monitoreres for tegn og symptomer

på myopati.

Samtidig anvendelse af følgende andre præparater kan ikke anbefales.

Følgende lægemidler er kendt eller mistænkt for at ændre clarithromycins plasma-

koncentration. Dosisjustering af clarithromycin eller overvejelse af alternative

behandlinger kan være påkrævet.

Samtidig brug af clarithromycin og antimykotika, azoler (ketoconazol) øger risikoen for

hjertetoksicitet (forlænget QT-interval, Torsades de Pointes, hjertestop), hvorfor

kombinationsbehandling frarådes.

Samtidig brug af clarithromycin og nifedipin øger risikoen hjertetoksicitet (forlænget QT

interval, Torsades de Pointes, hjertestop), hvorfor kombinationsbehandling frarådes. Der er

observeret hypotension og bradykardi hos en patient, som blev behandlet med

clarithromycin og verapamil samtidig.

Der er rapporteret om mælkesyreacidose ved samtidig brug af verapamil og et ketolid-

antibiotika, telithromycin (1 tilfælde), på grund af mulighed for hæmning af CYP3A. Da

clarithromycin også er et makrolid og en CYP3A-hæmmer, kan en lignende interaktion

med verapamil muligvis forekomme.

Andre lægemidlers virkning på clarithromycin

Lægemidler, som inducerer CYP3A (f.eks. rifampicin, phenytoin, carbamazepin,

fenobarbital, perikon), kan inducere clarithromycins metabolisering. Dette kan resultere i

sub-terapeutiske niveauer af clarithromycin, hvilket kan føre til en reduceret effekt.

Desuden kan det være nødvendigt at overvåge plasmaniveauerne af CYP3A-induceren,

som vil kunne øges på grund af clarithromycins hæmning af CYP3A (se også relevant

produktinformation for den administrerede CYP3A4-inducer). Samtidig administration af

rifabutin og clarithromycin resulterede i en stigning i rifabutins og et fald i clarithromycins

serumniveau samtidig med en øget risiko for uveitis.

dk_hum_53353_spc.doc

Side 7 af 23

Samtidig anvendelse af følgende andre præparater medfører forholdsregler og

dosisjustering.

Følgende lægemidler er kendt eller mistænkt for at påvirke den cirkulerende koncentration

af clarithromycin; dosisjustering af clarithromycin eller overvejelse af alternative

behandlinger kan være påkrævet.

Efavirenz, nevirapin, rifampicin, rifabutin og rifapentin:

Stærke inducere af cytochrom P-450 metabolisme-systemet såsom efavirenz,

nevirapin, rifampicin, rifabutin og rifapentin kan øge metabolisering af clarithromycin, og

de kan dermed nedsætte clarithromycins plasma-niveau, mens plasma-niveauet for 14-OH-

clarithromycin, en mikrobiologisk aktiv metabolit, stiger. Den tilsigtede terapeutiske

virkning kan forringes ved samtidig administration af clarithromycin og enzym-inducere,

da clarithromycin og 14-OH-clarithromycins mikrobiologiske aktivitet er forskellig overfor

forskellige bakterier.

Etravirin:

Clarithromycin eksponering blev nedsat af etravirin; hvorimod koncentrationen af den

aktive metabolit, 14-OH-clarithromycin steg. Da 14-OH-clarithromycin havde reduceret

effekt overfor Mycobacterium avium kompleks (MAC), kan den samlede effekt over for

dette patogen blive nedsat. Alternativer til clarithromycin bør derfor overvejes til

behandling af MAC.

Fluconazol:

Samtidig administration af 200 mg fluconazol daglig og 500 mg clarithromycin to gange

daglig til 21 raske frivillige, førte til stigninger i den gennemsnitlige steady-state

minimumskoncentration af clarithromycin (C-min) og arealet under kurven (AUC) på

henholdsvis 33 % og 18 %. Steady state koncentrationerne af den aktive metabolit 14-OH

clarithromycin blev ikke signifikant påvirket ved samtidig administration af fluconazol.

Det er ikke nødvendigt med justering af clarithromycin-dosis.

Ritonavir:

Et farmakokinetisk forsøg har vist, at samtidig administration af ritonavir 200 mg hver 8.

time og clarithromycin 500 mg hver 12. time resulterede i en markant hæmning af

metabolisering af clarithromycin. Ved samtidig administration af ritonavir steg

clarithromycins C

med 31 %, C

steg med 182 % og AUC steg med 77 %. Der blev set

en næsten fuldstændig hæmning af dannelsen af 14-OH-clarithromycin. På grund af

clarithromycins store terapeutiske vindue burde det ikke være nødvendigt med nedsættelse

af dosis til patienter med normal nyrefunktion. Til patienter med nedsat nyrefunktion bør

følgende dosisjustering dog overvejes: Til patienter med CL

30 til 60 ml/min, skal

clarithromycin-dosis nedsættes med 50 %. Til patienter med CL

<30 ml/min skal

clarithromycin-dosis nedsættes med 75 %. Clarithromycin-doser, som er større end 1 gram/

dag, bør ikke administreres sammen med ritonavir. Lignende dosisjusteringer bør

overvejes til patienter med nedsat nyrefunktion, når ritonavir anvendes som

farmakokinetisk forstærker med andre HIV protease-hæmmere inklusive atazanavir og

saquinavir (se afsnittet nedenfor, Bi-direktionelle lægemiddelinteraktioner).

Proteasehæmmere (ritonavir, nelfinavir) øger biotilgængeligheden af clarithromycin,

hvorfor kombinationsbehandling kan kræve dosisjustering. Tilsvarende dosisjusteringer

bør overvejes til patienter med nedsat nyrefunktion, når ritonavir bruges som

farmakokinetisk forstærker sammen med andre HIV protease-hæmmere inklusive

dk_hum_53353_spc.doc

Side 8 af 23

atazanavir og saquinavir (se sektionen nedenunder, bi-direktionelle

lægemiddelinteraktioner).

Clarithromycins effekt på andre lægemidler:

CYP3A-baserede interaktioner

Samtidig administration af clarithromycin, som er kendt for at hæmme CYP3A, og et

lægemiddel, som primært metaboliseres af CYP3A, kan være forbundet med stigninger i

lægemiddelkoncentrationerne, hvilket kan øge eller forlænge både den terapeutiske effekt

og bivirkninger for det lægemiddel, som administreres samtidig.

Brug af clarithromycin er kontraindiceret hos patienter i behandling med CYP3A-

substrater, så som astemizol, cisaprid, domperidon, pimozid og terfenadin på grund af

risikoen for QT-forlængelse og kardielle arytmier, herunder ventrikulær takykardi,

ventrikelflimren og torsade de pointes (se pkt. 4.3 og 4.4).

Brugen af clarithromycin er også kontraindiceret med sekalealkaloider, oral midazolam,

HMG CoA-reduktasehæmmere, som hovedsageligt metaboliseres af CYP3A4 (f.eks.

lovastatin og simvastatin), colchicin, ticagrelor og ranolazin er også kontraindiceret (se pkt.

4.3).

Der skal udvises forsigtighed hvis clarithromycin administreres samtidig med andre

lægemidler, der er kendt for at være CYP3A-enzymsubstrater, særligt hvis CYP3A-

substratet har en snæver sikkerhedsmargin (f.eks. carbamazepin) og/eller hvis substratet

metaboliseres ekstensivt af dette enzym.

Dosisjustering bør overvejes, og når det er muligt, bør serumkoncentrationerne af

lægemidler, som primært metaboliseres af CYP3A, overvåges tæt hos patienter, der

samtidig også får clarithromycin.

Følgende lægemidler eller lægemiddelklasser er kendt eller mistænkt for at blive

metaboliseret af det samme CYP3A-isozym: alprazolam, carbamazepin, cilostazol,

ciclosporin, disopyramid, ibrutinib, methylprednisolon, midazolam (i.v.), omeprazol, orale

antikoagulantia (f.eks. warfarin), atypiske antipsykotika (f.eks. quetiapin), quinidin,

rifabutin, sildenafil, sirolimus, tacrolimus, triazolam og vinblastin, men denne liste er ikke

udtømmende.

Lægemidler, som interagerer med lignende mekanismer gennem andre isozymer i

cytochrom P450-systemet, omfatter phenytoin, theofyllin og valproat.

Clarithromycin nedsætter clearance af warfarin, hvorfor monitorering og dosisjustering af

warfarin kan være nødvendig. Spontane post-marketing rapporter tyder på, at samtidig

administration af clarithromycin og orale koagulationshæmmende midler kan forøge

effekten af de koagulationshæmmende midler. Protrombintider bør monitoreres tæt, mens

patienterne får clarithromycin og orale koagulationshæmmende midler samtidig.

Samtidig administration af clarithromycin og fluoxetin øger risikoen for psykiske

bivirkninger.

Clarithromycin øger plasmakoncentrationen af ciclosporin og tacrolimus, hvorfor

monitorering og dosisjustering kan være nødvendig.

dk_hum_53353_spc.doc

Side 9 af 23

Antiarytmika

Efter markedsføring er der modtaget rapporter om Torsades de Pointes, som forekom ved

samtidig brug af clarithromycin og quinidin eller disopyramid. Plasmakoncentrationen af

disse stoffer bør kontrolleres ved behandling med clarithromycin. Ved samtidig

administration af clarithromycin og disse lægemidler bør elektrokardiogrammer overvåges

for QT-forlængelse. Quinidin og disopyramids serumniveauer bør overvåges ved samtidig

behandling med clarithromycin.

Der er modtaget post-marketing rapporter om hypoglykæmi hos patienter, der tager

clarithromycin samtidig med disopyramid. Blodglukose skal derfor monitoreres ved

samtidig behandling med clarithromycin og disopyramid.

Orale hypoglykæmiske lægemidler / Insulin

Ved samtidig brug med visse hypoglykæmiske lægemidler såsom nateglutenid og

repaglinid kan clarithromycins hæmning af CYP3A enzymer have betydning og det kan

forårsage hypoglykæmi. Omhyggelig monitorering af glukose anbefales.

Omeprazol

Clarithromycin (500 mg hver 8. time) blev givet i kombination med omeprazol (40 mg

daglig) til raske voksne individer. Omeprazols steady-state plasmakoncentration blev

forøget (C-

, AUC

0-24

, og t

forøget med henholdsvis 30 %, 89 % og 34 %), ved

samtidig administration af clarithromycin. Den gennemsnitlige gastriske døgn-pH-værdi

var 5,2, når omeprazol blev administreret alene og 5,7, når omeprazol blev administreret

sammen med clarithromycin.

Sildenafil, tadalafil og vardenafil

Alle disse fosfodiesterasehæmmere metaboliseres, i hvert fald delvist, af CYP3A, og

CYP3A kan hæmmes ved samtidig administration af clarithromycin. Samtidig

administration af clarithromycin og sildenafil, tadalafil eller vardenafil vil sandsynligvis

resultere i øget eksponering for phosphodiesterasehæmmer. Det bør overvejes at nedsætte

dosis af sildenafil, tadalafil og vardenafil, når det administreres sammen med

clarithromycin.

CYP3A interaktioner:

Theophyllin, carbamazepin

Clarithromycin kan øge plasmakoncentrationen af theophyllin og dermed er der risiko for

theophyllinforgiftning. Clarithromycin øger plasmakoncentrationen af carbamazepin.

Resultater fra kliniske forsøg tyder på, at der var en beskeden men statistisk signifikant (p

≤0.05) stigning i cirkulerende theophyllin- eller carbamazepin-niveauer, når et af disse

lægemidler blev givet sammen med clarithromycin. Det kan være nødvendigt at overveje

reduktion af dosis ved kombinationsbehandling med theophyllin og carbamazepin.

Tolterodin

Tolterodin metaboliseres fortrinsvis via 2D6 iso-formen af cytochrom P-450 (CYP2D6).

Hos en undergruppe i befolkningen, som mangler CYP2D6, er den identificerede

metaboliseringsvej imidlertid via CYP3A. I denne undergruppe i populationen resulterer

hæmning af CYP3A i signifikant højere serumkoncentrationer af tolterodin. Det kan være

nødvendigt med en reduktion i tolterodin-dosis, når der også anvendes CYP3A-hæmmere,

såsom clarithromycin, hos den del af befolkningen, som metaboliserer CYP2D6 i ringe

grad.

dk_hum_53353_spc.doc

Side 10 af 23

Triazolobenzodiazepiner (f.eks. alprazolam, midazolam, triazolam)

Ved samtidig administration af midazolam og clarithromycin-tabletter (500 mg 2 gange

dagligt) blev AUC for midazolam øget 2,7 gange efter intravenøs administration af

midazolam. Hvis intravenøs midazolam administreres sammen med clarithromycin, skal

patienten overvåges nøje med henblik på dosisjustering. Ved administration af midazolam i

mundhulen, hvor stoffet undgår firstpass eliminationen og går direkte i det systemiske

kredsløb, vil der ses en interaktion svarende til den der ses for intravenøs administration.

De samme forholdsregler gælder også for andre benzodiazepiner, som metaboliseres af

CYP3A, inklusive triazolam og alprazolam. Det er usandsynligt, at der findes en klinisk

vigtig interaktion mellem clarithromycin og de benzodiazepiner, hvis elimination ikke er

afhængig af CYP3A (temazepam, nitrazepam, lorazepam).

Clarithromycin øger således biotilgængeligheden af benzodiazepiner og

benzodiazepinderivater (midazolam, alprazolam, diazepam, triazolam).

Kombinationsbehandling kan kræve dosisjustering.

Der er efter markedsføring indberettet lægemiddelinteraktioner og virkninger på

centralnervesystemet (f.eks. somnolens og forvirring) ved samtidig anvendelse af

clarithromycin og triazolam. Det anbefales, at patienten overvåges for øget farmakologisk

effekt på centralnervesystemet.

Andre lægemiddelinteraktioner:

Colchicin

Colchicin er substrat for både CYP3A og efflukstransportøren, P-glycoprotein (Pgp).

Clarithromycin og andre makrolider er kendt for at hæmme CYP3A og Pgp. Når

clarithromycin og colchicin gives sammen, kan clarithromycins hæmning af Pgp og/eller

CYP3A føre til øget eksponering af colchicin. Samtidig brug af clarithromycin og

colchicin er kontraindiceret (se pkt. 4.3 og 4.4).

Digoxin

Digoxin menes at være substrat for efflukstransportøren P-glycoprotein (Pgp).

Clarithromycin er kendt for at hæmme Pgp. Når clarithromycin og digoxin administreres

sammen, kan clarithromycins hæmning af Pgp medføre stigning i serumkoncentrationen af

digoxin. Forhøjede digoxin-plasmakoncentrationer hos patienter, der får clarithromycin og

digoxin samtidigt, er rapporteret ved overvågning efter markedsføringen. Nogle patienter

har haft kliniske tegn, der stemmer overens med digoxinforgiftning, herunder potentielt

dødelige arytmier. Serumkoncentrationen af digoxin bør overvåges nøje, mens patienten

får digoxin og clarithromycin samtidig.

Zidovudin

Samtidig oral administration af clarithromycin-tabletter og zidovudin til HIV-inficerede

voksne patienter, kan resultere i lavere steady-state koncentrationer af zidovudin. Da

clarithromycin synes at påvirke absorptionen af samtidig indgivet oralt zidovudin, kan

denne interaktion i vid udstrækning forhindres ved at forskyde dosering af clarithromycin

og zidovudin med et interval på 4 timer mellem hver medicinering. Denne interaktion

forekommer antageligt ikke hos pædiatriske HIV-inficerede patienter, som tager

clarithromycin suspension med zidovudin eller dideoxyinosin. Denne interaktion vil

sandsynligvis ikke forekomme, når clarithromycin gives som intravenøs infusion.

dk_hum_53353_spc.doc

Side 11 af 23

Fenytoin og valproat

Der har været spontane og offentliggjorte rapporter om interaktioner mellem CYP3A-

hæmmere, inklusive clarithromycin, med lægemidler, som ikke menes at blive

metaboliseret af CYP3A (f.eks. fenytoin og valproat). Bestemmelse af serumniveauer

anbefales ved samtidig indgift med clarithromycin. Der er rapporteret om øgede

serumniveauer.

Bi-direktionelle lægemiddelinteraktioner:

Atazanavir

Både clarithromycin og atazanavir er CYP3A-substrater og hæmmere, og der er tegn på en

bi-direktionel lægemiddelinteraktion. Samtidig administration af clarithromycin (500 mg

to gange daglig) med atazanavir (400 mg én gang daglig) resulterede i en fordobling af

eksponeringen af clarithromycin og et fald på 70 % i eksponeringen af 14-OH-

clarithromycin, med en stigning AUC på 28 % for atazanavir. På grund af clarithromycins

store terapeutisk vindue, bør det ikke være nødvendigt at nedsætte dosis hos patienter med

normal nyrefunktion.

Patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance på 30 til 60 ml/min) skal

have clarithromycin-dosis nedsat med 50 %. Patienter med en kreatininclearance på

<30 ml/min skal have clarithromycin-dosis nedsat med 75 %, og der skal anvendes en

passende clarithromycin-formulering, såsom tabletter med omgående frigivelse, pulver til

infusionsvæske eller granulat til oral suspension. Clarithromycin-doser, der er større end

1.000 mg pr. dag bør ikke administreres sammen med protease-hæmmere.

Itraconazol

Både clarithromycin og itraconazol er CYP3A-substrater og -hæmmere, hvilket medfører

en bi-direktionel lægemiddelinteraktion. Clarithromycin kan forhøje plasmaniveauet af

itraconazol, og itraconazol kan forhøje plasmaniveauet af clarithromycin. Patienter, der

tager itraconazol og clarithromycin samtidig, bør overvåges nøje for tegn og symptomer på

øgede eller forlængede farmakologiske virkninger.

Saquinavir

Både clarithromycin og saquinavir er CYP3A-substrater og -hæmmere, og der er tegn på

en bi-direktionel lægemiddelinteraktion. Samtidig administration af clarithromycin

(500 mg to gange daglig) og saquinavir (bløde gelatinekapsler, 1.200 mg tre gange daglig)

til 12 raske frivillige forsøgspersoner resulterede i steady state AUC- og C

-værdier for

saquinavir, som var 177 % og 187 % højere end de værdier, som blev set for saquinavir

indgivet alene. AUC- og C

-værdierne for clarithromycin var cirka 40 % højere end dem,

som blev set for clarithromycin alene. Dosisjustering er ikke nødvendig i de undersøgte

doser/formuleringer, når de to lægemidler administreres sammen i en begrænset periode.

Observationer fra lægemiddelinteraktionsstudier, hvor der er anvendt bløde

gelatinekapsler, er muligvis ikke repræsentative for de virkninger, der ses ved anvendelse

af saquinavir hårde gelatinekapsler. Observationer fra lægemiddelinteraktionsstudier med

saquinavir alene er muligvis ikke repræsentative for den effekt, der ses ved

saquinavir/ritonavirbehandling. Når saquinavir administreres sammen med ritonavir, bør

der tages hensyn til ritonavirs potentielle virkninger på clarithromycin (se pkt. 4.5).

Calciumkanalblokkere

Pga. risikoen for hypotension bør der udvises forsigtighed ved samtidig brug af

clarithromycin og calciumkanalblokkere der metaboliseres af CYP3A4 (f.eks. verapamil,

amlodipin, diltiazem). Plasmakoncentrationen af clarithromycin såvel som

dk_hum_53353_spc.doc

Side 12 af 23

calciumkanalblokkeren kan øges pga. interaktion. Der er set hypotension, bradyarytmi og

mælkesyreacidose hos patienter, som tog clarithromycin og verapamil samtidig. Samtidig

brug af clarithromycin og verapamil øger risikoen for hjertetoksicitet (forlænget QT

interval, Torsades de Pointes, hjertestop).

dk_hum_53353_spc.doc

Side 13 af 23

Clarithromycin virker antagonistisk på β-laktam antibiotikas antibakterielle virkning.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

Clarithromycin bør kun anvendes på tvingende indikation under graviditet.

Data fra et begrænset antal graviditeter viser en øget risiko for abort ved eksponering i

første trimester.

Sikkerheden for anvendelse af clarithromycin under graviditet er ikke fastlagt. På baggrund

af varierende resultater fra undersøgelser i mus, rotter kaniner og aber, kan muligheden for

skadelige virkninger på fosterudviklingen ikke udelukkes. Derfor anbefales brugen af

clarithromycin under graviditet ikke uden omhyggelig afvejning af fordelene mod risikoen.

Amning:

Sikkerheden for anvendelse af clarithromycin under amning af spædbørn er ikke fastlagt.

Clarithromycin bør ikke anvendes i ammeperioden.

Clarithromycin og dets aktive metabolit udskilles i modermælken.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af clarithromycins virkning på evnen til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner. Den potentielle risiko for svimmelhed, vertigo,

forvirring og desorientering, som kan forekomme med dette lægemiddel, bør tages i

betragtning, før patienterne kører bil eller betjener maskiner.

4.8

Bivirkninger

a. Sammendrag af sikkerhedsprofilen

De hyppigste og mest almindelige bivirkninger relateret til behandling med clarithromycin

for både voksne og pædiatriske populationer er abdominalsmerter, diarré, kvalme,

opkastning og ændret smagsoplevelse. Disse bivirkninger er normalt milde og de stemmer

overens med den sikkerhedsprofil, som er kendt for makrolid antibiotika (se afsnit b i pkt.

4.8).

I de kliniske forsøg var der ingen signifikant klinisk forskel i de kliniske forsøg mellem

forekomsten af gastrointestinale bivirkninger hos patientpopulationer med eller uden

allerede forekommende mykobakterielle infektioner.

b. Tabuleret sammendrag af bivirkninger

Følgende tabel viser bivirkninger, som er indberettet i kliniske forsøg og efter

markedsføring for clarithromycin-tabletter med umiddelbar frigivelse, granulat til oral

suspension, pulver til opløsning til injektionsvæske, depottabletter og tabletter med

modificeret udløsning.

De bivirkninger, der som minimum anses for muligvis at være relateret til clarithromycin

vises efter organsystemklasse og hyppighed ved brug af følgende konvention: meget

almindelig (≥1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til < 1/100),

Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (<1/10.000 og ikke kendt (bivirkninger

fra erfaring efter markedsføring; kan ikke estimeres ud fra de forhåndenværende data).

Inden for hver frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter faldende alvorlighed, når

det var muligt at evalurere alvorligheden.

dk_hum_53353_spc.doc

Side 14 af 23

Systemorganklasser

Hyppighed

Bivirkning

Infektioner og parasitære

sygdomme

Almindelig

Oral candidiasis

Ikke almindelig

Cellulitis

, candidiasis,

gastroenteritis

,infektion

, vaginal

infektion

Ikke kendt

Pseudomembranøs colitis,

erysipelas

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig

Leukopeni, neutropeni

trombocytemi

, eosinophili

Ikke kendt

Agranulocytose, trombocytopeni

Immunsystemet

Ikke almindelig

Anafylaktoid reaktion

overfølsomhed

Ikke kendt

Anafylaktisk reaktion, angioødem

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig

Anoreksi, nedsat appetit

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Insomnia

Ikke almindelig

Angst, nervøsitet

Ikke kendt

Psykoser, konfusion,

depersonalisering, depression,

desorientering, hallucinationer,

abnorme drømme, mani

Nervesystemet

Almindelig

Dysgeusi, hovedpine, forandret

lugtesans

Ikke almindelig

Tab af bevidsthed

, dyskinesia

svimmelhed, somnolens

, tremor

Meget sjælden

Omtågethed

Ikke kendt

Krampe, ageusi, parosmi, anosmi,

paræstesier

Øre og labyrint

Ikke almindelig

Vertigo, nedsat hørelse, tinnitus

Sjælden

Reversibelt høretab

Ikke kendt

Døvhed

Hjerte

Ikke almindelig

Hjertestop

, atrieflimmer

, QT-

forlængelse på elektrokardiogram,

ekstra systoler

, palpitationer

Ikke kendt

Torsade de Pointes, ventrikel

takykardi, ventrikelflimren

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Vasodilation

Ikke kendt

Blødning

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Astma

, næseblødning

, pulmonal

emboli

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Diarré, opkastning, dyspepsi,

kvalme, abdominal smerter glossit,

stomatit

Ikke almindelig

Esofagit

, gastroøsofageal refluks

sygdom

, gastrit, proktalgi

stomatit, glossit, forstørret

abdomen

, forstoppelse,

mundtørhed, opstød, flatulens

Meget sjælden

Pankreatit

Ikke kendt

Akut pankreatit, misfarvning af

tungen, misfarvning af tænder

Lever og galdeveje

Almindelig

Abnorm leverfunktionstest

Ikke almindelig

Hepatisk dysfunktion

(almindeligvis forbigående og

dk_hum_53353_spc.doc

Side 15 af 23

Systemorganklasser

Hyppighed

Bivirkning

reversibel), ikterus, kolestase

hepatit

, forhøjet

alaninaminotransferase, forhøjet

aspartataminotransferase, forhøjet

gamma-glutamyltransferase

Ikke kendt

Leversvigt, hepatocellulær gulsot

Hud og subkutane væv

Almindelig

Udslæt, hyperhidrose

Ikke almindelig

Eksantem. Urticaria.

Bulløs dermatit

, pruritus,

makulopapuløst udslæt

Ikke kendt

Svære kutane bivirkninger (SCAR)

(f.eks akut generaliseret

eksantematøs pustulose (AGEP)

Stevens-Johnson syndrom, toksisk

epidermal nekrolyse,

medikamentelt udslæt med

eosinofili og systemiske

symptomer (DRESS), akne

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Ikke almindelig

Muskelspasmer

, muskuloskeletal

stivhed

, myalgia

, artralgi

Ikke kendt

Rhabdomyolyse

, myopati

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Forhøjet kreatinin i blodet

forhøjet karbamid i blodet

Meget sjælden

Nyreinsufficiens

Ikke kendt

Nyresvigt, interstitiel nefrit

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Meget almindelig

Flebitis på injektionsstedet

Almindelig

Smerter på injektionstedet

inflammation på injektionsstedet

Ikke almindelig

Utilpashed

, pyreksi

, asteni,

brystsmerter

, kulderystelser

træthed

Undersøgelser

Almindelig

Forhøjet plasma-carbamid

Ikke almindelig

Forhøjet plasma kreatinin.

Forhøjede levertransaminaser.

Abnormt albumin globulin

forhold

, forhøjet alkalisk

phosphatase i blodet

Forhøjet lactatdehydrogenase i

blodet

Ikke kendt

Forhøjet international

normaliseringsforhold (INR),

forlænget protrombintid, unormal

urinfarve

Bivirkningerne er kun rapporteret for pulver til opløsning til injektion

Bivirkningerne er kun rapporteret for depottabletter

Bivirkningerne er kun rapporteret for granulat til oral suspension

Bivirkningerne er kun rapporteret for tabletter

Se pkt. c)

dk_hum_53353_spc.doc

Side 16 af 23

c. Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Flebitis på injektionsstedet, smerter på injektionsstedet, smerter ved stedet for karpunktur

og inflammation på injektionsstedet er bivirkninger, som udelukkende er set for den

intravenøse formulering af clarithromycin.

I nogle af de tilfælde, der er rapporteret vedrørende rhabdomyolyse, blev clarithromycin

administreret sammen med andre lægemidler som er kendt for at være associeret med

rhabdomyolyse såsom statiner, fibrater, colchicin eller allopurinol (se pkt. 4.3 og 4.4).

Der har været rapporter efter markedsføring om lægemiddelinteraktioner og påvirkning af

centralnervesystemet (CNS) (f.eks. somnolens og forvirring) ved samtidig brug af

clarithromycin og triazolam. Det foreslås, at patienterne overvåges for øget farmakologisk

påvirkning af CNS (se pkt. 4.5).

Særlige populationer: Bivirkninger set hos immunkompromitterede patienter (se pkt. e)

d. Pædiatrisk population

Der er udført kliniske forsøg med clarithromycin pædiatrisk suspension hos børn i alderen

fra 6 måneder til 12 år. Derfor bør børn under 12 år bruge clarithromycin pædiatrisk

suspension. Der er ikke tilstrækkelig dokumentation til at anbefale en dosering for brug af

clarithromycin IV formuleringen til patienter under 18 år.

Hyppighed, type og alvorlighed af bivirkninger hos børn forventes at være den samme som

hos voksne.

e. Andre særlige populationer

Immunkompromitterede patienter

Hos AIDS- og andre immunkompromitterede patienter, som blev behandlet med høje doser

af clarithromycin igennem lang tid for mykobakterielle infektioner, var det ofte svært at

skelne bivirkninger forbundet med administration af clarithromycin administration, fra

underliggende tegn på human immundefekt-virus (HIV) sygdom eller anden samtidig

sygdom.

Hos voksne patienter, var de hyppigst rapporterede bivirkninger for patienter behandlet

med totale daglige doser på 1.000 mg og 2.000 mg clarithromycin: kvalme, opkastning,

smagsforstyrrelser, abdominal smerte, diarré, udslæt, flatulens, hovedpine, forstoppelse,

høreforstyrrelser, stigninger i serum glutaminoxaloacetisk transaminase (SGOT) og serum

glutaminpyruvat transaminase (SGPT). Yderligere bivirkninger med lav hyppighed

inkluderede dyspnø, insomni og mundtørhed. Forekomsten af bivirkninger var

sammenlignelig for patienter behandlet med 1.000 mg og 2.000 mg, men den var generelt

omkring 3 til 4 gange så hyppig, for de patienter, som fik en total daglig dosis på 4.000 mg

clarithromycin.

Hos disse patienter med nedsat immunforsvar blev evalueringer af laboratorieværdier

foretaget ved analyse af værdier uden for det alvorligt unormale niveau (dvs. den ekstreme

høje eller lave grænse) for den angivne test. På grundlag af disse kriterier havde omkring 2

til 3 % af de patienter, som fik 1.000 mg eller 2.000 mg clarithromycin daglig, alvorligt

unormalt forhøjede niveauer af SGOT og SGPT, og abnormt lavt antal hvide blodlegemer

og blodpladetællinger. En lavere procentdel af patienterne i de to doseringsgrupper havde

også forhøjede niveauer af urinkvælstof i blodet. Hos patienter, der fik 4.000 mg dagligt,

dk_hum_53353_spc.doc

Side 17 af 23

blev der set lidt højere forekomst af unormale værdier for alle parametre undtagen antallet

af hvide blodlegemer.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle

formodede

bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Symptomer på forgiftning:

Rapporter viser, at indtagelse af store mængder clarithromycin kan forventes at give

gastrointestinale symptomer. Symptomer på overdosis svarer for størstedelen til

bivirkningsprofilen. En patient med bipolær sygdom i anamnesen indtog 8 g

clarithromycin og viste forandret mental status, paranoid opførsel, hypokaliæmi og

hypoksæmi.

I tilfælde af overdosering, skal clarithromycin IV (pulver til opløsning til infektion)

seponeres, og alle andre passende understøttende foranstaltninger bør iværksættes.

Behandling af forgiftning:

Der er ingen specifik antidot mod overdosis af clarithromycin.

Bivirkninger som følge af overdosering bør behandles med prompte eliminering af ikke

absorberet substans og understøttende behandling. Som for andre makrolider, forventes

serumkoncentrationen af clarithromycin ikke at kunne nedsættes med hæmodialyse eller

peritoneal dialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk klassifikation: antibakterielle midler til systemisk brug, makrolider,

ATC-kode: J 01 FA 09.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Clarithromycin, et semisyntetisk makrolid og et derivat af erytromycin A. Den

antibakterielle virkning, som er bakteriostatisk, udøves ved en binding til bakteriernes

ribosomer, hvilket undertrykker proteinsyntesen. Den aktive metabolit 14-OH-

clarithromycin udøver in vitro, sammen med modersubstansen en additiv effekt.

Mikrobiologi: Følgende mikroorganismer har vist at være følsomme over for

clarithromycin både in vitro og ved infektioner som beskrevet i afsnittet om in vivo:

Aerobe gram-positive mikroorganismer

dk_hum_53353_spc.doc

Side 18 af 23

Staphylococcus aureus

Streptococcus pneumoniae

Streptococcus pyogenes

Listeria monocytogenes

Aerobe gram-negative mikroorganismer

Haemophilus influenzae

Haemophilus parainfluenzae

Moraxella catarrhalis

Neisseria gonorrheae

Legionella pneumophilia

Andre mikroorganismer:

Mycoplasma pneumoniae

Chlamydia pneumoniae (TWAR)

Clarithromycin har en baktericid effekt på Helicobacter pylori. Effekten øger med stigende

Beta-lactamase produktion har ingen effekt på clarithromycinaktiviteten.

De fleste methicillin-resistente og oxacillin-resistente staphylococstammer er resistente

over for clarithromycin.

Break-points

Følgende break-points for clarithromycin, som adskiller følsomme organismer fra

resistente organismer, er fastlagt af European Committee for Antimicrobial Susceptibility

Testing (EUCAST).

Breakpoints (MIC, μg/ml)

Mikroorganismer

Følsomme (

Resistente (>)

Streptococcus A, B, C,

G

0,25

g/ml

g/ml

S. pneumoniae

0,25

g/ml

g/ml

Staphylococcus

g/ml

g/ml

H. influenzae

g/ml

g/ml

M. catarrhalis

0,25

g/ml

g/ml

Clarithromycin anvendes til eradikationsbehandling af H. pylori; mindste hæmmende koncentration

(MIC) ≤ 0,25

g/ml, som er fastlagt som det følsomme breakpoint af Clinical and Laboratory

Standards Institute (CLSI).

Forekomsten af erhvervet resistens kan variere geografisk og over tid for udvalgte arter, og

lokale oplysninger om resistens er ønskelig, især ved behandling af alvorlige infektioner.

Der bør søges eksperthjælp efter behov, når den lokale resistensprævalens er sådan, at

nytten af et stof, i det mindste ved nogle typer infektioner, er tvivlsom. Clarithromycin har

en udtalt effekt på en lang række aerobe, anaerobe, grampositive, gramnegative og

syreresistente bakterier.

dk_hum_53353_spc.doc

Side 19 af 23

Aktiviteten af 14(R)-hydroxy-clarithromycin er større end clarithromycins mod

Haemophilus influenzae. In vitro-studier tyder på, at 14(R)-hydroxy-clarithromycin og dets

modermolekyle har additiv aktivitet over for H. influenzae.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Efter intravenøs infusion af 500 mg clarithromycin 2 gange dagligt opnås en gennemsnitlig

maksimal plasmakoncentration på 2,7 µg /ml. Den absolutte biologiske tilgængelighed er

ca. 55 %. Kinetikken er ikke-lineær og varierer således med den givne dosering.

Halveringstiden for clarithromycin ved doseringen 500 mg er 4,5 til 4,8 timer.

Proteinbindingsgraden er 70 %. Clarithromycin er meget lipofilt og distributionsvolumen

er 200-400 liter. Clarithromycin og dets 14-OH-metabolit fordeler sig derfor hurtigt til væv

og kropsvæsker. Koncentrationerne i væv er sædvanligvis flere gange højere end serum

koncentrationerne. De højeste koncentrationer er fundet i lever- og lungevæv hvor

væv/plasma forholdet var 10 til 20.

Clarithromycin metaboliseres i leveren ved hydroxylering og demetylering. 14-hydroxy-

clarithromycin er aktiv (ca. 75 % af clarithromycins aktivitet). Ca. 20 % af en dosis

udskilles som clarithromycin. Hydroxymetabolitten gennemgår yderligere metabolisme og

udskilles via fæces.

Plasmaclearance er beregnet til ca. 700 ml/min og nyreclearance til ca. 170 ml/min.

Nedsat leverfunktion vil lede til forhøjede niveauer af clarithromycin.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Akut toksicitet:

for clarithromycin hos mus er 184 mg/kg og 277 mg/kg. Den var flere gange højere

end LD

hos rotter (på grundlag af 64 mg/kg). Hos mus var disse værdier lavere end det

man opnåede med efterfølgende indgift på andre måder. Af tegn på toksicitet hos begge

stammer sås en stigning i aktivitet, ataksi, reflekser, dyspnø og kramper.

Autopsi og histopatologiske undersøgelser af overlevende mus som havde fået LD

på 184

mg/kg viste ikke nogle ændringer som var relateret til intravenøs indgift af clarithromycin.

Dog, er der i andre muse/rotte forsøg makroskopiske fund, som tyder på lungeødem

sammen med misfarvning af lungelobuli hos nogle dyr, som døde akut. Selvom indgiften

af stoffet fremkalder den samme effekt hos både rotter og mus, var det meget mere toksisk

hos rotter end mus. Årsagen til toksiciteten kendes ikke.

Akut vene irritation:

Opløsninger af clarithromycin i en meget høj koncentration (7,5 til 30 mg/base/ml) var let

irriterende.

Subakut toksicitet:

Toksicitetsundersøgelser en måned ved doseringsniveau på 15, 50 og 160 mg/dag i rotter

og 5, 15 og 40 mg base/kg/dag i aber viste i rotter (fra 20 til 640 mg/kg/dag) og aber (fra 5

til 80 mg/kg/dag) at clarithromycin var toksisk for lever, galdeveje og nyrer.

Fremkomst af svær veneirritation i en-måneds undersøgelse i rotter og aber ved

henholdsvis 160 mg/kg og 40 mg/kg er set.

dk_hum_53353_spc.doc

Side 20 af 23

Dosering uden effekt i rotter og aber fastlagt i en-måneds subakutte undersøgelser var

henholdsvis 50 og 15 mg/kg/dag, og dette skyldtes veneirritation ved højere doser.

Embryotoksicitet i rotter:

Rotter fik 15, 50 og 160 mg base/kg/dag clarithromycin intravenøst via halevenen. Der sås

signifikante tegn på maternel toksicitet ved 160 mg/kg/dag (nedsat vægtstigning og nedsat

fødeindtagelse) og 50 mg/kg/dag (nedsat fødeindtagelse). Lokale virkninger af

testsubstansen inkluderede hævelse, kvæstelse, nekrose og til sidst tab af en del af halen

blandt dyrene i højdosisgruppen. Der blev ikke fundet nogen viscerale eller

skeletanomalier på grund af medicinindgift undtagen for den dosisrelaterede tilbøjelighed

til retineret testis hos hanner. Der er ikke, på trods af signifikant maternel toksicitet i form

af veneirritation og nedsat fødeindtag og nedsat vægtøgning, tegn på embryotoksicitet,

embryoletalitet eller teratogenicitet ved nogen dosis.

Embryotoksicitet i kaniner:

Grupper af parrede kaniner fik clarithromycin IV i doser på 3, 10 og 30 mg base/kg/dag. Et

moderdyr behandlet med 3 mg/kg/dag døde på gestationsdag 29. Der sås veneirritation i

kontrolgruppen og i alle behandlingsgrupper. Hyppigheden og sværhedsgraden af irritation

var direkte korreleret til koncentrationen af lægemidlet i formuleringen. Der var maternel

toksicitet ved 30 mg/kg/dag (nedsat vægtøgning og nedsat fødeindtagelse). Hyppigheden

af abort i 30 mg/kg/dag behandlingsgruppen var signifikant højere end i kontrolgruppen,

men alle aborterede fostre fandtes makroskopisk normale. Niveauet for ingen effekt for

maternel og føtal toksicitet var henholdsvis 10 og 30 mg/kg/dag.

Embryotoksicitet i aber:

Clarithromycin er vist at fremkalde tab af embryo hos aber når det indgives i en dosis på

henved 10 gange den normale høje perorale dosis (500 mg to gange daglig) til mennesker

startende på gestationsdag 20. Denne effekt menes at skyldes maternel toksicitet af

lægemidlet ved meget høje doser. En yderligere undersøgelse i gravide aber med

doseringer cirka 2,5 til 5 gange den normale maksimale daglige dosering (500 mg to gange

daglig) udløste ikke nogen særlig fare for fostret.

Mutagenicitet:

Undersøgelser for at vurdere det mutagene potentiale af clarithromycin blev udført med

anvendelse af både ikke-aktiverede og rotteleveraktiverede testsystemer (Ames test).

Resultaterne af disse undersøgelser gav ikke holdepunkter for mutagent potentiale ved

lægemiddelkoncentrationer på 25 mcg/petriskål eller mindre. Ved en koncentration på 50

µg var lægemidlet toksisk for alle undersøgte stammer, som blev testet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactobionsyre; nitrogen.

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt.

6.6.

6.3

Opbevaringstid

4 år

dk_hum_53353_spc.doc

Side 21 af 23

Den brugsfærdige infusionsvæske (rekonstitueret opløsning fortyndet med 250 ml egnet

fortyndingsvæske til ca. 2 mg/ml) er vist kemisk og fysisk stabil i 48 timer ved 5º C og 6

timer ved 25º C. Se også pkt. 6.6.

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt bør det rekonstituerede produkt bruges omgående.

Hvis det ikke bruges med det samme, vil ansvaret for opbevaringstider og opbevarings-

betingelser ligge hos brugeren og vil normalt ikke være mere end 24 timer ved 2º til 8º C,

medmindre rekonstituering/opløsning er sket under kontrollerede og validerede aseptiske

betingelser.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Hætteglas: Ingen.

Opbevaringsforhold efter rekonstitution af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Hætteglas (type II glas) med gummiprop (bromobutyl) og forseglet hætte af aluminium.

Hætteglas pakket i æsker indeholdende 1 hætteglas.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Den færdige opløsning til infusion fremstilles som følger:

1. Forbered den initiale opløsning af clarithromycin ved at tilføre 10 ml sterilt vand til

injektion pr. 500 mg hætteglas. Brug kun sterilt vand til injektion, da andre

opløsningsvæsker kan forårsage bundfældning af opløsningen. Brug ikke

opløsningsvæsker som indeholder konserveringsmidler eller uorganiske salte.

Hver ml indeholder 50 mg clarithromycin.

2. Infusionsvæsken (rekonstitueret opløsning fortyndet med 250 ml til 2 mg/ml) tilberedes

ved at fortynde opløsningen med 250 ml af en af følgende væsker:

Glucose 50 mg/ml,

Natriumchlorid 9 mg/ml,

Ringer-laktat.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Alternova A/S

Lodshusvej 11

4230 Skælskør

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

53353

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

26. august 2014

dk_hum_53353_spc.doc

Side 22 af 23

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

3. september 2019

dk_hum_53353_spc.doc

Side 23 af 23

Andre produkter

search_alerts

share_this_information