Clarithromycin "Actavis" 500 mg depottabletter

Indlægsseddel: Information til brugeren

Clarithromycin Actavis

500 mg depottabletter

clarithromycin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette

lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være

med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom

de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Clarithromycin Actavis

Sådan skal du tage Clarithromycin Actavis

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Clarithromycin Actavis indeholder det aktive stof clarithromycin.

Clarithromycin er et antibiotika, der tilhører en gruppe af medicin, der kaldes

makrolider. Antibiotika standser væksten af bakterier, der forårsager

infektioner.

Clarithromycin Actavis er depottabletter, hvilket betyder, at det aktive stof

frigives langsomt fra tabletten, således at du kun behøver at tage dem en

gang dagligt.

Clarithromycin Actavis anvendes hos voksne og børn over 12 år til behandling

af infektioner som:

lungeinfektioner som f.eks. bronkitis og lungebetændelse

infektioner i halsen som f.eks. halsbetændelse

bihulebetændelse

infektioner i hud og blødt væv som f.eks. hårkirtelbetændelse, cellulitis

og rosen.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i

denne information. Følg altid lægens anvisning eller oplysningerne på

doseringsetiketten.

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Clarithromycin

Actavis

Tag ikke Clarithromycin Actavis

hvis du er allergisk over for clarithromycin eller andre makrolide

antibiotika som f.eks. erythromycin eller azithromycin eller et af de øvrige

indholdsstoffer i Clarithromycin Actavis (angivet i punkt 6).

hvis du tager noget af følgende. Snak med din læge om at finde et

alternativt lægemiddel:

ergotamin eller dihydroergotamin-tabletter (mod migræne)

lovastin eller simvastatin (mod forhøjet kolesterol)

ticagrelor (blodfortyndende medicin)

ranolazin (til behandling af brystsmerter (angina))

colchicin (mod gigt)

cisaprid (mod mavelidelser), pimozid (mod nogle psykiske

sygdomme), terfenadin eller astemizol (mod høfeber og allergi), da

brug af disse lægemidler samtidig med clarithromycin nogle gange

kan give alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen.

hvis du tager anden medicin, som er kendt for at give alvorlige

forstyrrelser i hjerterytmen.

hvis du har problemer med nyrerne.

hvis du har et unormalt lavt indhold af kalium eller magnesium i dit blod.

hvis du eller nogen i din familie tidligere har haft hjerterytmelidelser

(ventrikulær hjertearytmi herunder torsades de pointes) eller abnormitet i

elektrokardiogrammet (EKG, elektrisk optagelse af hjertet), der

kaldes ’langt QT-syndrom’.

hvis du har alvorlige leverproblemer i kombination med nyreproblemer.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Clarithromycin Actavis:

hvis du er gravid.

hvis du har problemer med leveren.

hvis du får alvorlig eller langvarig diarré under eller efter brug af

Clarithromycin Actavis. Kontakt straks lægen.

hvis du tager triazolam og midazolam (beroligende medicin).

hvis du tager andre lægemidler, der er skadelige for øret, særlig

aminoglycerider (en gruppe af medicin der bruges til behandling af

infektioner).

hvis du lider af koronar hjertesygdom, svær hjerteinsufficiens, langsom

hjerterytme.

hvis du har gentagne infektioner med bakterier eller svamp. Snak med

din læge.

hvis du tager atorvastatin eller rosuvastatin (mod forhøjet kolesterol).

hvis du tager visse antidiabetiske lægemidler (f.eks. nateglinid,

pioglitazon, repagnilid og rosiglitazon), da Clarithromycin Actavis kan

nedsætte dit blodsukkerniveau.

hvis du tager blodfortyndende medicin.

I tilfælde af en alvorlig akut overfølsomhedsreaktion, som f.eks. anafylaksi,

Stevens-Johnson Syndrom og toksisk epidermal nekrolyse, bør behandlingen

stoppes med det samme og en passende behandling iværksættes hurtigst

muligt.

Brug af anden medicin sammen med Clarithromycin Actavis

Fortæl altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin

eller har gjort det for nylig.

Du må ikke tage Clarithromycin Actavis, hvis du tager et eller flere af de

lægemidler, der er anført i afsnittet ”Tag ikke Clarithromycin Actavis”.

Tal med din læge, hvis du tager medicin mod:

svamp (itraconazol, fluconazol)

hiv (zidovudin, ritonavir, atazanavir, saquinavir, etravirin, nevirapin eller

efavirenz)

infektioner (rifabutin)

tuberkulose (rifampicin, rifapentin)

antibiotika af typen aminoglycosider

hjerteforstyrrelser (digoxin, quinidin, disopyramid, amlodipin, diltiazem)

epilepsi (carbamazepin, valproat, phenobarbital, phenytoin)

statiner mod forhøjet kolesterol (som for eksempel atorvastatin,

rosuvastatin)

blodfortyndende medicin (warfarin)

antipsykotisk medicin (quetiapin)

impotens (sildenafil, tadalafil, vardenafil)

astma (theophyllin)

hyppig vandladning eller vandladningstrang (tolterodin)

beroligende medicin (triazolam, alprazolam, midazolam)

mavesår (omeprazol)

hæmning af immunforsvaret i forbindelse med organtransplantationer

(tacrolimus, sirolimus, cyclosporin)

betændelse (methylprednisolon)

kræft (vinblastin)

forbedring af cirkulationen i benene (cilostazol)

naturlægemidlet Perikon

hypertension (verapamil)

insulin eller oral antidiabetisk medicin, der nedsætter blodsukkerværdier

(f.eks. nateglinid eller repaglinid).

Brug af Clarithromycin Actavis sammen med mad og drikke

Du skal tage Clarithromycin Actavis i forbindelse med et måltid. Tabletterne

skal synkes hele og må ikke tygges.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller

planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til

råds, før du tager dette lægemiddel.

Hvis du er gravid eller ammer, må du ikke tage Clarithromycin Actavis uden

først at tale med din læge, da Clarithromycin Actavis’ sikkerhed ved graviditet

og amning ikke er kendt.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Der er ingen data angående clarithromycins påvirkning af evnen til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner. Da Clarithromycin Actavis kan forårsage

svimmelhed, forvirring og desorientering, kan det påvirke din evne til at køre

eller arbejde med maskiner.

Clarithromycin Actavis indeholder lactose

Hvis lægen har fortalt dig, at du er overfølsom (allergisk) over for nogle

sukkerarter, bør du snakke med din læge, før du begynder at tage denne

medicin.

3. Sådan skal du tage Clarithromycin Actavis

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Clarithromycin Actavis skal tages i forbindelse med et måltid, skal synkes hele

og må ikke tygges. Du bør så vidt muligt tage din dosis på samme tidspunkt

hver dag under hele behandlingsforløbet.

Voksne og børn over 12 år

Den anbefalede dosis Clarithromycin Actavis er en 500 mg depottablet en

gang dagligt i 6 til 14 dage.

Din læge vil måske øge din dosis til to depottabletter på 500 mg ved svære

infektioner. Du skal tage begge disse tabletter på samme tid.

Brug til børn på 12 år og derunder

Disse tabletter er ikke egnet til børn på 12 år og derunder. Din læge vil give

dig noget andet medicin, der passer bedre til dit barn.

Nedsat nyrefunktion

Disse tabletter er ikke egnet til patienter med nyreproblemer. Din læge vil give

dig en anden passende medicin.

Hvis du har taget for mange Clarithromycin Actavis

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere

depottabletter, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du

føler dig utilpas. Tag pakningen med.

En overdosis af Clarithromycin Actavis vil sandsynligvis medføre opkastning

og mavesmerter, og der er risiko for allergiske reaktioner.

Hvis du har glemt at tage Clarithromycin Actavis

Hvis du har glemt en tablet, så tag den, så snart du kommer i tanke om det.

Hvis du snart skal tage den næste tablet, så spring den glemte dosis over. Du

må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Clarithromycin Actavis

Du må ikke stoppe med at tage Clarithromycin Actavis, selvom du får det

bedre. Det er vigtigt at tage tabletterne så længe, som lægen har angivet,

ellers vil problemet måske komme tilbage.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får

bivirkninger.

Hvis du oplever nogle af følgende alvorlige bivirkninger, skal du straks

stoppe med at tage Clarithromycin Actavis og kontakte lægen:

Svære smerter i maven eller ryggen pga. betændelse i bugspytkirtlen.

Hyppigheden af denne bivirkning er ukendt.

Mørk urin, lys afføring, gulsot (gullig hud og/eller øjne), kvalme og feber,

der kan være symptomer på leverproblemer. Hyppigheden af denne

bivirkning er ikke kendt.

Pludselig hvæsende vejrtrækning, hævelse af læber, ansigt eller krop,

kløe, besvimelse eller synkebesvær (alvorlig allergisk reaktion).

Hyppigheden af denne bivirkning er ukendt.

Alvorlig og smertefuld diarré pga. betændelse i tarmene

(preudomembranøs colitis). Hyppigheden af denne bivirkning er ukendt.

Rødmende hud med blistre eller afskalning, måske samtidig med høj

feber og ledsmerter. Måske også alvorlige blistre og blødning fra læber,

øjne, mund, næse og genitalier. Dette kan være Stevens-Johnson

syndrom eller toksisk epidermal nekrolyse. Hyppigheden af denne

bivirkning er ikke kendt.

Hvis du oplever en alvorlig hudreaktion: rødt, skællende hududslæt med

buler under huden og blærer (eksantematøs pustulose). Hyppigheden af

denne bivirkning er ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

Andre mulige bivirkninger

Almindelige bivirkninger: kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer

søvnløshed

mavesmerter, diarré, opkastning, fordøjelsesproblemer og en følelse af at

være syg

ændret eller tab af smagssans, hovedpine

udvidelse af en blodåre

unormal leverfunktionstest

kløe, overdreven svedtendens.

Ikke almindelige bivirkninger: kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer:

svamp og vaginal svampeinfektion, maveinfluenza

, infektioner

, vaginale

infektioner, betændelse i huden pga. infektioner

ændringer i antallet af blodplader, (neutropeni)

, eller hvide blodlegemer

(leukopeni)

øget antal hvide blodlegemer kaldet eosinofiler

en stærk allergisk reaktion (anafylaktoid reaktion)

, overfølsomhed

anoreksi, nedsat appetit

angst, nervøsitet

tab af bevidsthed

, besvær med at kontrollere bevægelser

, svimmelhed,

søvnighed og rysten

ringen for ørerne (tinnitus), en følelse af snurrende eller hvirvlende

bevægelse og nedsat hørelse

hjertestop

, uregelmæssig hjerterytme og puls

, unormal elektrisk aktivitet i

hjertet (ved EKG), hjertebanken, ekstra hjerteslag

astma

, næseblod

, tilstoppelse af lungearterier

betændelse i spiserøret

, halsbrand

, betændelse i maven, smerter i

endetarmen

, mundhulebetændelse, betændelse i tungen, forstoppelse,

opsvulmet mave

, bøvser (opstød), mundtørhed, luftafgang fra tarmene

svigt i galdestrømmen

, leverbetændelse

, forhøjet antal af nogle

leverenzymer (alanin og aspartat aminotransferase, gamma-

glutamyltransferase

betændelse i huden med blistre

, kløende hud, nældefeber, udslæt

kendetegnet ved et fladt, rødt område dækket med små sammenflydende

buler

muskelspasmer

, muskelsmerter

, stivhed i kroppen

mangel på energi

, svaghed eller tab af styrke, feber

, brystsmerter

kuldegysninger

, mental eller fysisk træthed

øget niveau af kreatinin og urinstof i blodet

ændring i visse blodprøver (øget niveau af basisk phosphatase

og laktat

dehydrogenase

), unormal albumin-globulin forhold

Bivirkninger, hvor hyppigheden er ikke kendt (hyppigheden kan ikke

estimeres ud fra de tilgængelige data):

tarmbetændelse, der giver alvorlig og smertefuld diarré, bakterielle

hudinfektioner.

alvorlig akut underskud i neutrofiler (en type blodlegemer) med

symptomer som høj temperatur og sår i mund og svælg, nedsat antal

blodplader i blodet.

pludselige allergiske reaktioner (hævelse af ansigt, læber, hals eller tunge

eller vejrtræknings- eller synkebesvær), angioødem (hævelser i ansigt,

læber, hals eller tunge).

unormale drømme, forvirringstilstand, depersonalisation, depression,

desorientering, hallucinationer, psykotisk lidelse, opstemthed eller

begejstring, som medfører usædvanlig opførsel (mani).

kramper, ændring eller tab af lugtesans, tab af smagssans,

følelsesløshed, prikken eller snurren.

døvhed.

livstruende uregelmæssig hjerterytme, øget hjerterytme.

blødning.

misfarvning af tunge, pludselig betændelse i bugspytkirtlen, misfarvning af

tænder.

leversvigt, gulsot.

allergiske reaktioner herunder udslæt. I meget sjældne tilfælde kan der

forekomme vejrtrækningsbesvær, besvimelse og hævelse af ansigt og

hals, der kan kræve akut behandling. Allergisk udslæt kan variere i

alvorlighed fra milde kløende hududslæt til sjældne, mere alvorlige

tilstande kaldet Stevens-Johnson syndrom (der kan give sår i munden, på

læber eller i huden) eller toksisk epidermal nekrolyse (der kan forårsage

alvorlig sygdom og afskalning af huden) eller lægemiddelfremkaldt udslæt

med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS).

akne.

muskelsvaghed, ømhed eller smerte (rhabdomyolyse)

nyresvigt, betændelse i nyrerne.

unormal farve af urinen.

øget størkningstid af blodet (forhøjet INR og forlænget protrombintid).

Bivirkninger, der kun er rapporteret ved formuleringen pulver til opløsning til

injektionsvæske.

Bivirkninger, der kun er rapporteret ved formuleringen depottabletter.

Bivirkninger, der kun er rapporteret ved formuleringen granulat til oral

suspension.

Bivirkninger, der kun er rapporteret ved tablet formuleringen.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller

apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i

denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk eller

via Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S, e-

mail: dkma@dkma.dk. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at

fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende

opbevaringen.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på blister og æske

efter EXP.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til

miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Clarithromycin Actavis indeholder

aktivt stof: clarithromycin. Hver depottablet indeholder en mængde

clarithromycincitrat svarende til 500 mg clarithromycin.

øvrige indholdsstoffer: tabletkerne; laktosemonohydrat, hypromellose,

hypromellosephthalat, talcum, magnesiumstearat; tabletovertræk:

Opadry II Yellow: hypromellose, laktosemonohydrat, quinolin (E104),

titaniumdioxid (E171), talcum, macrogol 4000, macrogol 400.

Udseende og pakningsstørrelser

Gul, aflang, bikonveks, filmovertrukket tablet, 19,15 ± 0,2 mm lang, 8,95 ± 0,2

mm bred og 7,55 ± 0,2 mm tyk uden mærkning.

PVC/PVDC/aluminium blisterkort i en papæske.

Pakningsstørrelser

6, 7, 10 og 14 depottabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Actavis Group PTC ehf., Reykjavikurvegi 76-78, 220 Hafnarfjordur, Island.

Repræsentant

Teva Denmark A/S, Vandtårnsvej 83A, 2860 Søborg

Fremstiller

Balkanpharma – Dupnitsa AD, 3 Samokovsko Str, Dupnitsa 2600, Bulgarien

Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende

navne

Bulgarien:

Claxirit

Danmark:

Clarithromycin Actavis

England:

Febzin XL 500 mg Prolonged-release Tablets

Estland:

Clarithromycin Actavis

Holland:

Clarithromycin Aurobindo SR 500 mg

Irland:

Klaram LA 500 mg Prolonged Release

Letland:

Clarithromycin Actavis 500 mg ilgstosas darbibas

tablets

Litauen:

Clarithromycin Actavis 500 mg pailginto

atpalaidavimo tabletes

Malta:

Klarimide SR

Portugal:

Claritromicina Aurovitas

Rumænien:

CLAXIRIT 500 mg comprimate cu eliberare

prelungita

Ungarn:

KLARILID 500 mg retard tabletta

Østrig:

Clarithromycin Actavis 500 mg Retardtabletten

Denne indlægsseddel blev senest ændret 9/2018.

10. september 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Clarithromycin "Actavis", depottabletter

1.

D.SP.NR.

27491

2.

LÆGEMIDLETS NAVN

Clarithromycin "Actavis"

3.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver depottablet indeholder 500 mg clarithromycin som clarithromycincitrat.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver tablet indeholder 308,4 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

4.

LÆGEMIDDELFORM

Depottabletter

Gule, aflange, bikonvekse filmovertrukne tabletter med længden 19,15 mm ± 0,2 mm, med

bredden 8,95 mm ± 0,2 mm og med tykkelsen 7,55 mm ± 0,2 mm uden prægning.

5.

KLINISKE OPLYSNINGER

5.1

Terapeutiske indikationer

Clarithromycin "Actavis" er indikeret til behandling af infektioner forårsaget af følsomme

organismer hos voksne og børn over 12 år.

Indikationerne inkluderer:

Infektioner i de nedre luftveje f.eks. akut bakteriel forværring af kronisk bronkitis og

mild til moderat pneumoni erhvervet uden for sygehus.

Infektioner i de øvre luftveje f.eks. akut bakteriel sinuitis og bakteriel pharyngitis.

Infektioner i hud og bløddele af mild til moderat sværhedsgrad, f.eks. follikulitis,

cellulitis og erysipelas.

Officielle vejledninger bør tages i betragtning ved passende valg af antibakterielle stoffer.

dk_hum_47626_spc.doc

Side 1 af 23

5.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Voksne

Den normale anbefalede dosis af Clarithromycin "Actavis" til voksne er en depottablet 500

mg daglig som skal indtages i forbindelse med et måltid.

Ved sværere infektioner kan dosis øges til to 500 mg depottabletter indgivet som en enkelt

daglig dosis.

Dosis skal indtages på samme tidspunkt hver dag.

Behandlingens varighed er almindeligvis 6-14 dage.

Børn over 12 år

Som for voksne.

Børn på 12 år eller derunder

Clarithromycin "Actavis" anbefales ikke til børn på 12 år og derunder. Der bør anvendes en

mere egnet lægemiddelform af clarithromycin i denne aldersgruppe som f.eks. en pædiatrisk

suspension.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Clarithromycin "Actavis" bør ikke anvendes til patienter med nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance mindre end 30 ml/min).

Dosis af clarithromycin bør halveres, dvs. 250 mg én gang daglig eller ved meget svære

infektioner til 250 mg to gange daglig. Behandlingens varighed bør ikke overskride 14

dage hos disse patienter. Da tabletten ikke kan deles, kan dosis ikke være mindre end 500

mg daglig. Der bør anvendes en mere egnet lægemiddelform af clarithromycin i denne

patientgruppe, som f.eks. tabletter med umiddelbar udløsning (se pkt. 4.3).

Administration

Tabletterne skal synkes hele.

Dosis skal tages på samme tidspunkt hver dag.

5.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Clarithromycin er kontraindiceret ved kendt overfølsomhed over for makrolide

antibakterielle stoffer.

Da dosis ikke kan reduceres til mindre end 500 mg, er Clarithromycin "Actavis"

kontraindiceret til patienter med kreatininenclearance på under 30 ml/min.

Samtidig administration af clarithromycin og nogle af følgende lægemidler er kontraindiceret:

astemizol, cisaprid, pimozid og terfenadin da det kan resultere i forlænget QT-interval og

kardielle arytmier, inklusive ventrikulær takykardi, ventrikelflimmer og torsades de pointe (se

pkt. 4.5).

dk_hum_47626_spc.doc

Side 2 af 23

Samtidig administration af ticagrelor eller ranolazin er kontraindikeret.

Samtidig administration af clarithromycin og ergotamin eller dihydroergotamin er

kontraindiceret, da det kan resultere i ergotamintoksicitet (se pkt. 4.5).

Clarithromycin bør ikke gives til patienter med kendt QT-forlængelse (medfødt eller fastslået

erhvervet QT-forlængelse) eller ventrikulær hjertearytmi, inklusive torsades de pointe (se pkt.

4.4 og 4.5).

Clarithromycin bør ikke gives samtidig med HMG-CoA reduktasehæmmere (statiner), der

undergår omfattende CYP3A4 metabolisme (lovastatin eller simvastatin), på grund af øget

risiko for myopati inklusiv rhabdomyolyse (se pkt. 4.5).

Clarithromycin må ikke gives til patienter med hypokaliæmi (dette kan føre til forlænget QT

interval).

Clarithromycin bør ikke gives til patienter, som lider af alvorlig leversvigt samtidig med

nedsat nyrefunktion.

Som med andre stærke CYP3A4-hæmmere, bør clarithromycin ikke gives til patienter, der

tager colchicin.

5.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Lægen bør ikke udskrive clarithromycin til gravide kvinder uden nøje afvejning af fordelene

over for risici, særligt i de første tre måneder af graviditeten (se pkt. 4.6).

Der bør udvises forsigtighed hos patienter med svær nyreinsufficiens (se pkt. 4.2).

Clarithromycin bliver overvejende udskilt via leveren. Forsigtighed bør derfor udvises ved

administration af dette antibiotikum til patienter med nedsat leverfunktion.

Der skal desuden udvises forsigtighed ved indgift af clarithromycin til patienter med moderat

til svær nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.3).

Der er rapporteret om tilfælde af leversvigt med dødelig udgang (se pkt. 4.8). Nogle af

patienterne kan have haft en allerede eksisterende leversygdom, eller de kan have taget andre

hepatotoksiske lægemidler.

Patienterne bør rådes til at stoppe behandlingen og kontakte deres læge, hvis der udvikles tegn

og symptomer på leversygdom, såsom anoreksi, gulsot, mørk urin, pruritus eller ømt

abdomen.

Pseudomembran colitis er indberettet for næsten alle antibakterielle stoffer, herunder

clarithromycin, og kan variere i sværhedsgrad fra mild til livstruende.

Der er rapporteret om Clostridium difficile associeret diarré (CDAD) ved anvendelse af

næsten alle antibakterielle stoffer inklusive clarithromycin og kan variere i alvorlighed fra

mild diarré til fatal colitis.

Behandling med antibiotika ændrer den normale flora i tyktarmen, hvilket kan føre til

overvækst af C. difficile.

CDAD skal overvejes hos alle patienter, som får diarré efter anvendelse af antibiotika.

Omhyggelig gennemgang af patientens anamnese er nødvendig, da CDAD forekomst er

blevet rapporteret mere end to måneder efter administration af antibakterielle midler. Derfor

dk_hum_47626_spc.doc

Side 3 af 23

bør seponering af clarithromycin behandlingen overvejes uanset indikationen. Mikrobielle

tests skal udføres og passende behandling iværksættes. Lægemidler, som hæmmer

peristaltikken, bør undgås.

Der har efter markedsføring været rapporteret om colchicin-forgiftning ved samtidig

anvendelse af clarithromycin og colchicin, specielt hos ældre patienter og/eller patienter med

nedsat nyrefunktion, nogle med fatal udgang (se pkt. 4.5). Samtidig administration af

colchicin og clarithromycin er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Forsigtighed tilrådes ved samtidig administration af clarithromycin og

triazolobenzodiazepiner, så som triazolam og midazolam (se pkt. 4.5).

Der tilrådes forsigtighed ved samtidig administration af clarithromycin med andre ototoksiske

lægemidler, især med aminoglycosider. Overvågning af vestibulær og auditiv funktion bør

finde sted både under og efter behandlingen.

Kardiovaskulære hændelser

Der er set forlænget kardiel repolarisering og QT-interval, hvilket medfører en risiko for

udvikling af hjertearytmier og torsades de pointes, ved behandling med makrolider,

herunder clarithromycin (se pkt. 4.8). Da følgende situationer kan føre til en forøget risiko

for ventrikulære arytmier (herunder torsades de pointes), bør clarithromycin anvendes med

forsigtighed til følgende patienter:

Patienter med koronar arteriesygdom, svær hjerteinsufficiens, ledningsforstyrrelser eller

klinisk relevant bradykardi

Patienter med elektrolytforstyrrelser som f.eks. hypomagnesiæmi. Clarithromycin må

ikke gives til patienter med hypokaliæmi (se pkt. 4.3).

Patienter der samtidig tager andre lægemidler med en QT-forlængende virkning (se pkt.

4.5).

Samtidig administration af clarithromycin med astemizol, cisaprid, pimozid og

terfendin er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Clarithromycin bør ikke anvendes til patienter med medfødt eller fastslået erhvervet QT-

forlængelse eller tidligere ventrikulær arytmi (se pkt. 4.3).

Epidemiologiske studier, der undersøger risikoen for uønskede kardiovaskulære resultater

med makrolider, har vist varierende resultater. Nogle observationsstudier har identificeret

en sjælden korttidsrisiko for arytmi, myokardieinfarkt og kardiovaskulær mortalitet

ledsaget af makrolider, herunder clarithromycin. Hensyntagen til disse fund skal afvejes

imod behandlingsfordele ved ordinering af clarithromycin.

Pneumoni: Set i lyset stigende resistens af Streptococcus pneumoniaes over for makrolider, er

det vigtigt at udføre følsomhedstest, når clarithromycin ordineres til pneumoni, som er

erhvervet uden for hospital. Ved hospitals-erhvervet pneumoni skal clarithromycin bruges i

kombination med øvrige passende antibiotika.

Hud- og bløddelsinfektioner af mild til moderat sværhedsgrad: Disse infektioner er ofte

forårsaget af Staphylococcus aureus og Streptococcus pyogenes, som begge er resistente over

for makrolider. Derfor er det vigtigt at udføre følsomhedstest. I de tilfælde, hvor der ikke kan

anvendes beta–lactam antibiotika (f.eks. ved allergi), kan andre antibiotika, såsom

clindamycin, være førstevalgspræparat. I øjeblikket anses makrolider kun for at spille en rolle

ved behandling af nogle hud- og bløddelsinfektioner, såsom dem, der forårsages

dk_hum_47626_spc.doc

Side 4 af 23

Corynebacterium minutissimum, acne vulgaris og rosen og i situationer, hvor

penicillinbehandling ikke kan anvendes.

I tilfælde af alvorlige akutte overfølsomhedsreaktioner, såsom anafylakse, svære kutane

bivirkninger (SCAR) (f.eks. akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), Stevens-

Johnson Syndrom, toksisk epidermal nekrolyse og medikamentelt udslæt med eosinofili og

systemiske symptomer (DRESS)) bør behandling med clarithromycin stoppes øjeblikkeligt,

og anden passende behandling bør straks igangsættes.

Clarithromycin bør anvendes med forsigtighed ved samtidig administration af lægemidler,

som inducerer CYP3A4-enzymet (se pkt. 4.5).

HMG-CoA reduktasehæmmere (statiner): Samtidig brug af clarithromycin med lovastatin

eller simvastatin er kontraindiceret (se pkt. 4.3). Der skal udvises forsigtighed når

clarithromycin ordineres med andre statiner. Der er rapporteret om rhabdomyolyse hos

patienter, som tog clarithromycin og statiner. Patienterne skal overvåges for tegn og

symptomer på myopati. I tilfælde hvor samtidig brug af clarithromycin med statiner ikke kan

undgås, anbefales det at ordinere den lavest registrerede statin dosis. Brug af et statin, som

ikke metaboliseres af CYP3A (f.eks. fluvastatin) kan overvejes (se pkt. 4.5).

Orale hypoglykæmiske lægemidler/Insulin: Samtidig brug af clarithromycin og orale

hypoglykæmiske lægemidler (som f.eks. sulfonylurinstoffer) og/eller insulin kan resultere i

signifikant hypoglykæmi. Omhyggelig kontrol af glukose anbefales (se pkt. 4.5).

Orale koagulationshæmmende midler: Der er en risiko for alvorlig blødning og signifikante

stigninger i International Normalized Ratio (INR) og protrombintid, når clarithromycin

administreres sammen med warfarin (se pkt. 4.5). INR og prothrombintider bør kontrolleres

regelmæssigt, mens patienterne får clarithromycin og orale koagulationshæmmende midler

samtidig.

Brug af antimikrobiel behandling af enhver slags, såsom clarithromycin, til behandling af H.

Pylori infektion kan føre til lægemiddel-resistente organismer.

Langtidsbrug kan, som for andre antibiotika, resultere i kolonisering af et øget antal ikke-

følsomme bakterier og svampe. Ved forekomst af superinfektioner skal der iværksættes

passende behandling.

Hver tablet indeholder 308,4 mg lactosemonohydrat. Patienter med sjældne arvelige lidelser

såsom galactoseintolerans, Lapp Lactase mangel eller glucose/galactose-malabsorption bør

derfor ikke anvende dette lægemiddel.

Man bør ligeledes være opmærksom på muligheden for krydsresistens mellem clarithromycin

og andre makrolid-lægemidler, såvel som lincomycin og clindamycin.

dk_hum_47626_spc.doc

Side 5 af 23

5.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Anvendelse af følgende lægemidler er strengt kontraindiceret på grund af risikoen for

alvorlig lægemiddelinteraktion:

Cisaprid, pimozid, astemizol og terfenadin

Der er rapporteret om forhøjede cisaprid-plasmakoncentrationer hos patienter ved samtidig

administration af clarithromycin og cisaprid. Dette kan resultere i forlænget QT-interval og

kardielle arytmier inklusive ventrikulær takykardi, ventrikelflimren og Torsade de Pointes.

Lignende effekt er set efter samtidig administration af clarithromycin og pimozid (se pkt. 4.3).

Makrolider kan ændre terfenadins metabolisme og føre til øgede plasmakoncentrationer af

terfenadin, der lejlighedsvist er sat i forbindelse med kardielle arytmier som forlænget QT-

interval, ventrikulær takykardi, ventrikelflimren og Torsade de Pointes (se pkt. 4.3). I et

forsøg med 14 raske frivillige, resulterede samtidig administration af clarithromycin og

terfenadin i en 2-3 foldig stigning i serumniveauet af terfenadins sure metabolit og i

forlænget QT-interval uden nogen påviselig klinisk effekt. Der er set lignende effekt ved

samtidig administration af astemizol og andre makrolider.

Ergotamin/dihydroergotamin

Indberetninger efter markedsføringen tyder på, at samtidig administration af clarithromycin

og ergotamin eller dihydroergotamin har været forbundet med akut ergottoksicitet, der er

karakteriseret ved vasospasmer og iskæmi i ekstremiteterne og andre væv, herunder

centralnervesystemet.

Samtidig behandling med clarithromycin og disse lægemidler er kontraindiceret (se pkt.

4.3).

HMG-CoA reduktasehæmmere (statiner)

Samtidig brug af clarithromycin med lovastatin eller simvastatin er kontraindiceret (se pkt.

4.3), da disse statiner undergår omfattende metabolisme af CYP3A4, og samtidig

administration med clarithromycin øger deres plasmakoncentration, som øger risikoen for

myopati inklusiv rhabdomyolyse. Der er modtaget rapporter om rhabdomyolyse, hos patienter

der tog clarithromycin samtidig med disse statiner. Hvis behandling med clarithromycin ikke

kan undgås, skal behandling med lovastatin eller simvastatin afbrydes under

behandlingsforløbet.

Der skal udvises forsigtighed, når clarithromycin ordineres med statiner. I tilfælde hvor

samtidig behandling med clarithromycin og statiner ikke kan undgås, anbefales det at ordinere

den lavest registrerede dosis af statin. Brug af et statin der ikke er afhængig af CYP3A-

metabolisme (f.eks. fluvastatin) kan overvejes. Patienter bør overvåges for tegn og

symptomer på myopati.

Andre lægemidlers effekt på clarithromycin

Lægemidler, som inducerer CYP3A (f.eks. rifampicin, phenytoin, carbamazepin,

fenobarbital, perikon), kan inducere clarithromycins metabolisering. Dette kan resultere i

sub-terapeutiske niveauer af clarithromycin, hvilket kan føre til en reduceret effekt.

dk_hum_47626_spc.doc

Side 6 af 23

Desuden kan det være nødvendigt at overvåge plasmaniveauerne af CYP3A-induceren,

som kan være øget på grund af clarithromycins hæmning af CYP3A (se også relevant

produktinformation for den administrerede CYP3A4-hæmmer). Samtidig administration af

rifabutin og clarithromycin resulterede i en stigning i rifabutins og et fald i clarithromycins

serumniveau samtidig med en øget risiko for uveitis.

Nedenstående lægemidler er kendt eller mistænkt for at påvirke koncentrationen af

clarithromycin i blodet, og det kan være nødvendigt at justere dosis af clarithromycin eller

overveje en anden behandling.

Efavirenz, nevirapin, rifampicin, rifabutin, og rifapentin

Kraftige inducere af cytokrom P450-metabolismen såsom efavirenz, nevirapine,

rifampicin, rifabutin og rifapentin kan accelerere clarithromycinomsætningen og derved

sænke plasmaniveauet af clarithromycin, mens det kan øge niveauet af 14(R)-hydroxy-

clarithromycin, en metabolit, der også er mikrobiologisk aktiv. Eftersom clarithromycin og

14(R)-hydroxy-clarithromycins mikrobiologiske aktivitet varierer for forskellige bakterier,

kan den planlagte terapeutiske effekt være svækket ved samtidig administration af

clarithromycin og enzyminducere.

Etravirin

Etravirin nedsætter clarithromycins eksponering. Koncentrationer af den aktive metabolit,

14-OH-clarithromycin var dog forøget. Da 14-OH-clarithromycin har nedsat aktivitet

overfor mykobakterium avium kompleks (MAC), kan den overordnede aktivitet i forhold

til dette patogen være forandret. Alternativer til clarithromycin bør derfor overvejes ved

behandling af MAC.

Fluconazol

Samtidig administration af fluconazol 200 mg daglig og clarithromycin 500 mg 2 gange

daglig hos 21 raske, frivillige forsøgspersoner førte til stigninger i den gennemsnitlige

steady-state-minimumskoncentration af clarithromycin (C

) og i arealet under kurven

(AUC) på henholdsvis 33 % og 18 %. Steady-state-koncentrationer af den aktive metabolit

14(R)-hydroxy-clarithromycin var ikke påvirket i nævneværdig grad af samtidig

administration af fluconazol. Justering af clarithromycindosis er ikke nødvendig.

Ritonavir

Et farmakokinetisk forsøg har vist, at samtidig administration af ritonavir 200 mg hver 8.

time og clarithromycin 500 mg hver 12. time resulterede i en markant hæmning af

clarithromycins metabolisme. Ved samtidig administration af ritonavir steg

clarithromycins C

med 31 %, C

steg med 182 % og AUC steg med 77 %. Der blev set

en næsten fuldstændig hæmning af dannelsen af 14-OH-clarithromycin. Da det

terapeutiske vindue for clarithromycin er stort, vil det ikke være nødvendigt med en

nedsættelse af dosis hos patienter med normal nyrefunktion.

Hos patienter med nedsat nyrefunktion bør følgende dosis justeringer dog overvejes:

Hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance på 30 til 60 ml/min)

bør clarithromycindosis nedsættes med 50 %.

Hos patienter med en kreatininclearance på <30 ml/min bør clarithromycindosis nedsættes

med 75 %, og der skal anvendes en passende clarithromycinformulering, såsom tabletter

med omgående frigivelse, pulver eller pædiatrisk suspension (alle lægemiddelformerne er

muligvis ikke markedsført).

dk_hum_47626_spc.doc

Side 7 af 23

Clarithromycindoser, der er større end 1.000 mg pr. dag bør ikke administreres sammen

med ritonavir.

Lignende dosisjusteringer bør overvejes hos patienter med nedsat nyrefunktion, når

ritonavir anvendes som farmakokinetisk forstærker sammen med andre hiv-protease-

hæmmerer, herunder atazanavir og saquinavir (se afsnittet nedenfor bidirektionelle

farmakokinetiske interaktioner).

Clarithromycins effekt på andre lægemidler

CYP3A-baserede interaktioner

Samtidig administration af clarithromycin, der er en kendt CYP3A hæmmer, og et

lægemiddel, der hovedsageligt metaboliseres af CYP3A, kan være forbundet med stigning

i lægemiddelkoncentrationer, som kan øge eller forlænge både den terapeutiske effekt og

bivirkningerne af det lægemiddel, der er givet samtidig.

Clarithromycin bør anvendes med forsigtighed hos patienter, der behandles med andre

lægemidler, der er kendte CYP3A-enzymsubstrater, især hvis CYP3A-substratet har en

snæver sikkerhedsmargin (f.eks. carbamazepin), og/eller substratet metaboliseres

ekstensivt af dette enzym.

Dosisjustering kan overvejes, og om muligt, bør serumkoncentrationen af lægemidler, der

primært metaboliseres af CYP3A, overvåges tæt hos patienter, som samtidig får

clarithromycin.

Følgende lægemidler eller lægemiddelklasser er kendt eller mistænkt for at blive

metaboliseret af det samme CYP3A-isozym: alprazolam, astemizol, carbamazepin,

cilostazol, cisaprid, cyclosporin, disopyramid, ergotaminalkaloider, lovastatin,

methylprednisolon, midazolam, omeprazol, orale koagulationshæmmende midler (f.eks.

warfarin), atypiske antipsykotika (f.eks. quetiapin), pimozid, quinidin, rifabutin, sildenafil,

simvastatin, tacrolimus, terfenadin, triazolam og vinblastin, men listen er ikke

udtømmende. Lægemidler, som interagerer med lignende mekanismer gennem andre

isozymer i cytochrom P450-systemet, omfatter phenytoin, theofyllin og valproat.

Antiarytmika

Efter markedsføring har der været indberetninger om, at der er opstået torsade de pointes

ved samtidig anvendelse af clarithromycin og kinidin eller disopyramid. Patienternes

elektrokardiogram bør kontrolleres for QT-forlængelse ved samtidig administration af

clarithromycin og disse lægemidler. Serumkoncentrationen af kinidin eller disopyramid

bør også overvåges under behandling med clarithromycin.

Der har været rapporter efter markedsføring om hypoglykæmi ved samtidig administration

af clarithromycin og disopyramid. Derfor bør glucoseværdier i blodet monitoreres ved

samtidig administration af clarithromycin og disopyramid.

Orale hypoglykæmiske stoffer/insulin

Ved visse hypoglykæmiske lægemidler såsom nateglinid og repaglinid, kan clarithromycin

være involveret i en hæmning af CYP3A-enzymet og kan medføre hypoglykæmi, når de

anvendes samtidig. Det anbefales at monitorere glucose omhyggeligt.

dk_hum_47626_spc.doc

Side 8 af 23

dk_hum_47626_spc.doc

Side 9 af 23

Omeprazol

Clarithromycin (500 mg hver 8. time) blev givet i kombination med omeprazol (40 mg

daglig) til raske voksne personer. Omeprazols steady-state plasmakoncentration blev

forøget (C-max, AUC

0-24

, og t

forøget med henholdsvis 30 %, 89 % og 34 %), ved

samtidig administration af clarithromycin. Den gennemsnitlige gastriske døgn-pH-værdi

var 5,2, når omeprazol blev administreret alene og 5,7, når omeprazol blev administreret

sammen med clarithromycin.

Sildenafil, tadalafil og vardenafil

Hver af disse fosfodiesterasehæmmere metaboliseres, i hvert fald delvist, af CYP3A, og

CYP3A kan hæmmes ved samtidig administration af clarithromycin. Samtidig

administration af clarithromycin og sildenafil, tadalafil eller vardenafil vil sandsynligvis

resultere i øget eksponering af phosphodiesterasehæmmer.

Det bør overvejes at nedsætte dosis af sildenafil, tadalafil og vardenafil, når det

administreres sammen med clarithromycin.

Theophyllin, carbamazepin

Resultater fra kliniske forsøg tyder på, at der var en beskeden men statistisk signifikant (p≤

0.05) stigning i cirkulerende theophyllin- eller carbamazepin-niveauer, når et af disse

lægemidler blev givet sammen med clarithromycin. Det kan være nødvendigt at overveje

reduktion af dosis.

Tolterodin

Tolterodin metaboliseres fortrinsvis via 2D6-isoformen af cytochrom P450 (CYP2D6).

Imidlertid er det fundet, at metabolismen hos en populationsgruppe uden CYP2D6 sker via

CYP3A.

I denne populationsgruppe forårsager hæmning af CYP3A signifikant højere

serumkoncentrationer af tolterodin. En reduktion af tolterodindosis kan være nødvendig

ved forekomst af CYP3A-hæmmere, såsom clarithromycin hos den del af befolkningen,

som er ’poor CYP2D6-metabolisers’.

Triazolobenzodiazepiner (f.eks. alprazolam, midazolam, triazolam)

Ved samtidig administration af midazolam med clarithromycintabletter (500 mg 2 gange

daglig) blev AUC for midazolam øget 2,7 gange efter intravenøs administration af

midazolam og 7 gange efter oral administration. Samtidig administration af oral

midazolam og clarithromycin bør undgås. Hvis intravenøs midazolam administreres

sammen med clarithromycin, bør patienten overvåges nøje med henblik på dosisjustering.

De samme forholdsregler bør også gælde for andre benzodiazepiner, der metaboliseres af

CYP3A, herunder triazolam og alprazolam. Det er usandsynligt, at benzodiazepiner, der

ikke metaboliseres af CYP3A, (temazepam, nitrazepam, lorazepam), skulle have en

interaktion med clarithromycin, som er klinisk vigtig.

Der er efter markedsføring indberettet lægemiddelinteraktioner og virkninger på

centralnervesystemet (f.eks. døsighed og forvirring) ved samtidig anvendelse af

clarithromycin og triazolam. Det anbefales, at patienten overvåges for øget farmakologisk

effekt på centralnervesystemet.

dk_hum_47626_spc.doc

Side 10 af 23

Andre interaktioner

Aminoglycosider

Forsigtighed anbefales ved samtidig administration af clarithromycin med andre

ototoksiske lægemidler, særligt med aminoglycosider. Se pkt. 4.4.

Colchicin

Colchicin er substrat for både CYP3A og efflukstransportøren P-glycoprotein (Pgp).

Clarithromycin og andre makrolider er kendte CYP3A og Pgp hæmmere. Når

clarithromycin og colchicin administreres sammen, kan clarithromycins hæmning af Pgp

og/eller CYP3A føre til øget forekomst af colchicin (se pkt. 4.3 og 4.4).

Digoxin

Digoxin er substrat for efflukstransportøren P-glycoprotein (Pgp). Clarithromycin er en

kendt Pgp hæmmer. Når clarithromycin og digoxin administreres samtidigt, kan

clarithromycins hæmning af Pgp føre til øget forekomst af digoxin. Øgede

digoxinkoncentrationer i serum hos patienter, der får clarithromycin og digoxin samtidigt,

er også set i overvågning efter markedsføring. Nogle patienter har haft kliniske tegn, der

stemmer overens med digoxintoksicitet, herunder potentielt fatale arytmier.

Serumkoncentrationen af digoxin bør overvåges nøje, mens patienten får digoxin og

clarithromycin samtidig.

Zidovudin

Samtidig oral administration af clarithromycin-tabletter og zidovudin til HIV-inficerede

voksne patienter, kan resultere i lavere steady-state koncentrationer af zidovudin. Da

clarithromycin synes at interferere med absorptionen af oral zidovudin, der administreres

samtidigt, kan denne interaktion i vid udstrækning forhindres ved at forskyde dosering af

clarithromycin og zidovudin med et interval på 4 timer mellem hver medicinering. Denne

interaktion synes ikke at opstå hos pædiatriske hiv-inficerede patienter, der tager

clarithromycinsuspension sammen med zidovudin eller dideoxyinosin. Denne interaktion

er usandsynlig, når clarithromycin administreres ved intravenøs infusion.

Phenytoin og valproat

Der har været spontane og publicerede rapporter om interaktion med CYP3A-hæmmere,

herunder clarithromycin og lægemidler, der ikke menes at blive metaboliseret af CYP3A,

herunder phenytoin and valproat.

Bestemmelser af serumniveauet anbefales for disse lægemidler, når de administreres

samtidig med clarithromycin. Der har været indberetninger om forhøjede koncentrationer.

Bidirektionelle farmakokinetiske interaktioner

Atazanavir

Både clarithromycin og atazanavir er substrater og hæmmere af CYP3A, og der er tegn på

en bi-direktional lægemiddelinteraktion. Samtidig administration af clarithromycin (500

mg 2 x daglig) og atazanavir (400 mg 1 x daglig) resulterede i en fordobling af

forekomsten af clarithromycin og et fald på 70 % i forekomsten af 14(R)-hydroxy-

clarithromycin med en stigning på 28 % i atazanavirs AUC.

Da det terapeutiske vindue for clarithromycin er stort, vil det ikke være nødvendigt med en

nedsættelse af dosis hos patienter med normal nyrefunktion.

dk_hum_47626_spc.doc

Side 11 af 23

Patienter med moderat nyrefunktion (kreatininclearance på 30 til 60 ml/min) skal have

clarithromycindosis nedsat med 50 %.

Patienter med en kreatininclearance på <30 ml/min skal have clarithromycindosis nedsat

med 75 %, og der skal anvendes et passende clarithromycinpræparat, såsom tabletter med

omgående frigivelse, pulver eller pædiatrisk suspension (alle formerne er muligvis ikke

markedsført).

Clarithromycindoser, der er større end 1.000 mg pr. dag bør ikke administreres sammen

med protease-hæmmere.

Itraconazol

Både clarithromycin og itraconazol er CYP3A-substrater og -hæmmere, der fører til en

bidirektionel lægemiddelinteraktion. Clarithromycin kan forhøje plasmaniveauet af

itraconazol, og itraconazol kan forhøje plasmaniveauet af clarithromycin. Patienter, der

tager itraconazol og clarithromycin samtidig, bør overvåges nøje for tegn og symptomer på

øgede eller forlængede farmakologiske virkninger.

Saquinavir

Både clarithromycin og saquinavir er CYP3A-substrater og -hæmmere, der fører til en

bidirektionel lægemiddelinteraktion.

Samtidig administration af clarithromycin (500 mg 2 gange daglig) og saquinavir (bløde

gelatinekapsler, 1.200 mg 3 gange daglig) til 12 raske frivillige forsøgspersoner resulterede

i et steady-state-areal under kurven (AUC) og en maksimumskoncentration (C

) for

saquinavir, som var 177 % og 187 % højere end de, der sås for saquinavir alene.

AUC- og C

-værdierne for clarithromycin var cirka 40 % højere end dem, der sås for

clarithromycin alene.

Dosisjustering er ikke nødvendig, når de to lægemidler administreres samtidig i en

begrænset periode ved de undersøgte doser/formuleringer.

Observationer fra lægemiddelinteraktionsstudier, hvor der er anvendt bløde saquinavir,

hårde geletinekapsler.

Observationer fra lægemiddelinteraktionsstudier med saquinavir, som ikke er boostet er

muligvis ikke repræsentative for den effekt, der ses ved saquinavir/ritonavirbehandling.

Når saquinavir administreres sammen med ritonavir, bør der tages hensyn til ritonavirs

potentielle virkninger på clarithromycin (se afsnittet ovenfor Andre lægemidlers effekt på

clarithromycin).

Calciumkanalblokkere

Der anbefales forsigtighed ved samtidig administration af clarithromycin og

calciumkanalblokkere, der metaboliseres af CYP3A4 (f.eks. verapamil, amlodipin,

diltiazem) på grund af risiko for hypotension. Plasmakoncentrationer af clarithromycin og

calciumkanalblokkere kan øges på grund af denne interaktion. Der er set hypotension,

bradyarytmi og mælkesyreacidose hos patienter, som tog clarithromycin og verapamil

samtidig.

5.6

Graviditet og amning

Graviditet

Sikkerheden af clarithromycin ved brug under graviditet er ikke undersøgt. Med

udgangspunkt i varierende resultater fra forsøg i mus, rotter, kaniner og aber, kan en skadelig

virkning på den embryoføtale udvikling ikke udelukkes (se pkt. 5.3).

Derfor kan brug under graviditet ikke anbefales uden omhyggelig afvejning af fordele mod

risiko.

dk_hum_47626_spc.doc

Side 12 af 23

Amning

Sikkerheden for anvendelse af clarithromycin under amning af spædbørn er ikke fastlagt.

Clarithromycin og dets aktive metabolit udskilles i brystmælk hos mennesket.

Derfor kan brug under amning ikke anbefales uden omhyggelig afvejning af fordele mod

risiko.

5.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der foreligger ikke data vedrørende clarithromycins virkning på evnen til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner. Muligheden for svimmelhed, vertigo, forvirring og

desorientering, som kan forekomme med dette lægemiddel, bør tages i betragtning, før

patienterne kører bil eller betjener maskiner.

5.8

Bivirkninger

a. Sammendrag af sikkerhedsprofilen

De hyppigste og mest almindelige bivirkninger relateret til behandling med clarithromycin

i både voksne og pædiatriske populationer er abdominalsmerter, diarré, kvalme, opkastning

og ændret smagsoplevelse. Disse bivirkninger er normalt milde og de stemmer overens

med den sikkerhedsprofil, som er kendt for makrolid antibiotika (se afsnit b i pkt. 4.8).

I de kliniske forsøg var der ingen signifikant forskel i de kliniske forsøg mellem

forekomsten af gastrointestinale bivirkninger hos patientpopulationer med eller uden

allerede forekommende mykobakterielle infektioner.

b. Tabuleret sammendrag af bivirkninger

Følgende tabel viser bivirkninger, som er indberettet i kliniske forsøg og efter

markedsføring for clarithromycin tabletter, granulat til oral suspension, pulver til opløsning

til injektionsvæske, depottabletter og tabletter med modificeret udløsning.

De bivirkninger, der som minimum kan anses for muligvis at være relateret til

clarithromycin vises efter organsystemklasse og hyppighed ved brug af følgende

konvention:

Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <

1/100) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra de forhåndenværende data).

Inden for hver frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter faldende alvorlighed, når

det var muligt at evaluere alvorligheden.

Organklassesyst

Meget almin-

delig

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke kendt

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Cellulitis

candidiasis,

gastroenteritis

, infek-

tion

, vaginal infek-

tion

Pseudomembranøs

colitis, erysipelas,

Blod og

lymfesystem

Leukopeni,

neutropeni

trombocytemi

Agranulocytose,

trombocytopeni

dk_hum_47626_spc.doc

Side 13 af 23

eosinophili

Immunsystemet

Anafylaktoide

reaktioner

overfølsomhed

Anafylaktisk

reaktion,

angioødem

Metabolisme og

ernæring

Anoreksi, nedsat

appetit

Psykiske

forstyrrelser

Insomnia

Angst, nervøsitet

Psykoser, forvirret

tilstand,

depersonalisering,

depression,

desorientering,

hallucinationer,

abnorme drømme,

mani

Nervesystemet

Dysgeusi,

hovedpine,

smagsforstyrrel

Tab af bevidsthed

dyskinesia

svimmelhed,

somnolens

, tremor

Krampe, ageusi,

parosmi, anosmi,

paræstesi

Øre og labyrint

Vertigo, nedsat

hørelse, tinnitus

Døvhed

Hjertet

Hjertestop

atrieflimmer

, QT-

forlængelse på

elektrokardiogram

ekstra systoler

palpitationer

Torsade de

Pointes

, ventrikel

takykardi

ventrikelflimren

Vaskulære

sygdomme

Vasodilation

Blødning

Luftveje, thorax

og mediastinum

Astma

næseblødning

pulmonal emboli

Mave-

tarmkanalen

Diarré

opkastning,

dyspepsi,

kvalme,

abdominal

smerter

Esofagit

gastroøsofagal

refluks sygdom

gastrit, proktalgi

stomatit, glossit,

forstørret abdomen

forstoppelse,

mundtørhed, opstød,

flatulens

Akut pankreatit,

misfarvning af

tungen,

misfarvning af

tænder

Lever og

galdeveje

Abnorm

leverfunktions-

test

Kolestase

, hepatit

forhøjet

alaninaminotrans-

ferase, forhøjet

aspartatamino-

transferase, forhøjet

gammaglutamyl-

transferase

Leversvigt

hepatocellulær

gulsot

Hud og

subkutane væv

Udslæt ,

hyperhidrose

Bulløs dermatit

pruritus, urticaria,

makulopapuløst

Stevens-Johnson

syndrom

, toksisk

epidermal

dk_hum_47626_spc.doc

Side 14 af 23

udslæt

nekrolyse

lægemiddeludslæt

med eosinofili og

systemiske

symptomer

(DRESS), akne,

akut generaliseret

eksantematøs

pustulose (AGEP)

(DRESS), akne

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Muskelspasmer

muskuloskeletal

stivhed

, myalgia

Rhabdomyolyse

2,11

, myopati

Nyrer og

urinveje

Forhøjet kreatinin i

blodet

, forhøjet

karbamid i blodet

Nyresvigt,

interstitial nefrit

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrationss

tedet

Utilpashed

, pyreksi

asteni, brystsmerter

kulderystelser

træthed

Undersøgelser

Abnormt albumin

globulin forhold

forhøjet alkalisk

phosphatase i blodet

Forhøjet

lactatdehydrogenase i

blodet

Forhøjet

international

normaliseringsfor

hold (INR)

forlænget

protrombintid

unormal urinfarve

Bivirkningerne er kun rapporteret for pulver til opløsning til injektion

Bivirkningerne er kun rapporteret for depottabletter

Bivirkningerne er kun rapporteret for granulat til oral suspension

Bivirkningerne er kun rapporteret for tabletter

5,7,9, 10

Se pkt. a)

6,8,11

Se pkt. c)

c. Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

I nogle af de tilfælde, der er rapporteret vedrørende rhabdomyolyse, blev clarithromycin

administreret sammen med statiner, fibrater, colchicin eller allopurinol (se pkt. 4.3 og 4.4).

Der har været rapporter efter markedsføring om lægemiddelinteraktioner og påvirkning af

centralnervesystemet (CNS) (f.eks. somnolens og forvirring) ved samtidig brug af

clarithromycin og triazolam. Det foreslås, at patienterne overvåges for øget farmakologisk

påvirkning af CNS (se pkt. 4.5).

Der er sjældent ses tilfælde af clarithromycin-depottabletter i afførringen, hvoraf mange er

forekommet hos patienter med anatomiske (inklusive ileostomi eller colostomi) eller

funktionelle gastrointestinale lidelser med kortere passagetider i mavetarmkanalen. I

adskillige rapporter er der set tabletrester i forbindelse med diarré. Det anbefales, at

patienter, som oplever tabletrester i afføringen og ikke opnår forbedring af deres tilstand,

dk_hum_47626_spc.doc

Side 15 af 23

skiftes til en anden clarithromycin-formulering (f.eks. suspension) eller til et andet

antibiotikum.

Særlige populationer: Bivirkninger set hos immunokompromitterede patienter (se pkt. e).

d. Pædiatriske patienter

Der er udført kliniske forsøg med clarithromycin pædiatrisk suspension hos børn i alderen

fra 6 måneder til 12 år. Derfor bør børn på 12 år og derunder bruge clarithromycin

pædiatrisk suspension.

Hyppighed, type og alvorlighed af bivirkninger hos børn forventes at være den samme som

hos voksne.

e. Andre særlige populationer

Immunkompromiterede patienter

Hos AIDS- og andre immunokompromitterede patienter, som blev behandlet med høje

doser af clarithromycin igennem lang tid for mykobakterielle infektioner, var det ofte svært

at skelne bivirkninger forbundet med administration af clarithromycin administration, fra

underliggende tegn på human immundefekt-virus (HIV) sygdom eller anden samtidig

sygdom.

Hos voksne patienter, var de hyppigst rapporterede bivirkninger for patienter behandlet

med totale daglige doser på 1000 mg og 2000 mg clarithromycin: kvalme, opkastning,

smagsforstyrrelser, abdominal smerte, diarré, udslæt, flatulens, hovedpine, forstoppelse,

høreforstyrrelser, stigninger i serum glutaminoxaloacetisk transaminase (SGOT) og serum

glutaminpyruvat transaminase (SGPT). Yderligere bivirkninger med lav hyppighed

inkluderede dyspnø, insomni og mundtørhed. Forekomsten af bivirkninger var

sammenlignelig for patienter behandlet med 1000 mg og 2000 mg, men den var generelt

omkring 3 til 4 gange så hyppig, for de patienter, som fik en total daglig dosis på 4000 mg

clarithromycin.

Hos disse patienter med nedsat immunforsvar blev evalueringer af laboratorieværdier

foretaget ved analyse af værdier uden for det alvorligt unormale niveau (dvs. den ekstreme

høje eller lave grænse) for den angivne test. På grundlag af disse kriterier havde omkring 2

til 3 % af de patienter, som fik 1000 mg eller 2000 mg clarithromycin daglig, alvorligt

unormalt forhøjede niveauer af SGOT og SGPT, og abnormt lavt antal hvide blodlegemer

og blodpladetællinger. En lavere procentdel af patienterne i de to doseringsgrupper havde

også forhøjede niveauer af urinkvælstof i blodet. Hos patienter, der fik 4000 mg daglig,

blev der set lidt højere forekomst af unormale værdier for alle parametre undtagen antallet

af hvide blodlegemer.

dk_hum_47626_spc.doc

Side 16 af 23

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

5.9

Overdosering

Rapporter tyder på at indtagelse af store mængder clarithromycin må forventes at medføre

gastrointestinale symptomer. En patient med bipolar lidelse i anamnesen indtog 8 gram

clarithromycin og udviste ændret mental tilstand, paranoid opførsel, hypokaliæmi og

hypoksæmi. Bivirkninger som følge af overdosering bør behandles med omgående

elimination af ikke-absorberet lægemiddel og understøttende behandling.

Som ved andre makrolider skønnes clarithromycin-serumkoncentrationerne ikke at blive

mærkbart forandrede af hæmodialyse eller peritoneal dialyse.

5.10

Udlevering

6.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: J 01 FA 09. Antibiotika til systemisk anvendelse, makrolider.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Clarithromycin er et antibiotikum, der hører til gruppen af makrolider. Det virker

antibakterielt ved at hæmme den intracellulære proteinsyntese i modtagelige bakterier. Det

bindes selektivt til 50S-subunit på bakteriernes ribosomer og forhindrer derved

translokation af aktiverede aminosyrer.

Clarithromycin har relevant baktericidal virkning på adskillige bakteriestammer.

Det drejer sig om organismer som H. influenzae, S. pneumoniae, S. pyogenes, S. aureus,

M. catarrhalis, H. pylori, C. pneumoniae, M. pneumoniae, L. pneumophila, M. avium og

M. intracellulare.

Clarithromycins 14(R)-hydroxy-metabolit, der er et produkt af metabolismen hos

mennesker, har også antimikrobiel virkning. Metabolitten er mindre aktiv end moderstoffet

for de fleste organismer, herunder Mycobacterium spp. Haemophilus influenzae er en

undtagelse, hvor metabolitten er 1 til 2 gange mere aktiv end modertoffet. Clarithromycin

dk_hum_47626_spc.doc

Side 17 af 23

sammen med metabolitten har en stammeafhængig additiv eller synergistisk virkning både

in vitro og in vivo.

Farmakokinetiske/farmakodynamiske forhold

Clarithromycin distribueres ekstensivt i kropsvæv og -væsker. På grund af den høje

vævspenetration er de intracellulære koncentrationer højere end serumkoncentrationerne.

Koncentrationerne af clarithromycin i tonsillerne og lungevævet er 2 til 6 gange højere end

den der ses i serum. De koncentrationer, der er observeret i væv og serum under studier

med tabletter med omgående frigivelse ses neden for.

Middelclarithromycinkoncentration [250 mg 2 x dgl.]

Vævstype

Væv

Serum

Tonsil

1,6 µg/g

0,8 µg/ml

Lunge

8,8 µg/g

1,7 µg/ml

Farmakokinetikken af oralt administreret clarithromycin, tabletter med modificeret

frigivelse, er undersøgt hos voksne (se pkt. 5.2) og sammenlignet med clarithromycin

250 mg og 500 mg tabletter med omgående frigivelse. Absorptionsgraden – arealet under

kurven (AUC) – fandtes at være ækvivalent, når der blev administreret lige store daglige

doser. De ækvivalente AUC’er ville forventes at gøre vævsniveauet ækvivalent med dem,

der blev observeret for clarithromycin, tabletter med omgående frigivelse.

I et forsøg med raske, frivillige forsøgspersoner blev det vist, at

clarithromycinkoncentrationerne i epitelvæske efter administration af formuleringen med

modificeret frigivelse forblev over 1 µg/ml i 24 timer og over 10 µg/ml i op til 18 timer.

Hos de fleste forsøgspersoner var koncentrationen af clarithromycin i epitelvæske cirka 30

gange højere end i plasma, og forholdet syntes at være uafhængigt af formulering og

tidspunkt for vurderingen. Den maksimale koncentration på over 40 µg/ml blev observeret

for formuleringen til modificeret frigivelse, hvilket viste ekstensiv clarithromycinoptagelse

i lungevævet. Dette niveau ligger et godt stykke over den minimale hæmmende

koncentrationsværdi for alle almene respiratoriske patogener der ses uden for hospital.

Hos de fleste forsøgspersoner akkumuleredes clarithromycin ekstensivt i de alveolære

makrofager med niveauer, der var cirka 100 til 600 gange højere end plasmaniveauet og 4

til 18 gange højere end i epitelvæsken. Mens koncentrationen af 14(R)-hydroxy-

clarithromycin i alveolære makrofager ikke kunne kvantiteres hos nogle forsøgspersoner

og var ret variable, var niveauet i de alveolære makrofager generelt ens for tabletterne med

modificeret frigivelse og med omgående frigivelse. Koncentrationen i de alveolære

makrofager var større end den i plasma, men akkumulationen var mindre for metabolitten

end for clarithromycinmoderstoffet.

Resistensmekanismer

Erhvervet makrolidresistens hos S. pneumoniae, S. pyogenes og S. aureus medieres

primært ved tilstedeværelse af en eller to mekanismer (dvs. erm og mef eller msr).

Ribosombinding af antimikrobielt lægemiddel forhindres ved methylering af ribosomet via

et enzym (erm). Alternativt kan en effluksmekanisme (mef og msr) forhindre det

antimikrobielle lægemiddel i at nå ribosommålet ved at pumpe det antimikrobielle

dk_hum_47626_spc.doc

Side 18 af 23

lægemiddel ud af cellen. Der er ikke fundet erhvervet resistens hos Moraxella og

Haemophilus spp. Makrolidresistensmekanismer er lige effektive mod 14- og 15-leddede

makrolider, herunder erythromycin, clarithromycin, roxithromycin og azithromycin.

Penicillinresistensmekanismerne og makrolidresistens har ingen forbindelse med hinanden.

Opmærksomheden bør henledes på erm-medieret krydsresistens mellem makrolider såsom

clarithromycin og lincosamides, såvel som lincomycin og clindamycin.

Clarithromycin er antagonist til betalaktam-antibiotikas bakterielle virkning. Virkningen af

lincomycin og clindamycin modvirkes, i det mindste in vitro.

Break-points

Følgende break-points for clarithromycin, som adskiller modtagelige organismer fra

resistente organismer, er fastlagt af European Committee for Antimicrobial Susceptibility

Testing (EUCAST 2009-06-01 (v1.4)).

Break-points (MIC,

g/ml)

Mikroorganisme

Modtagelig (

Resistent (>)

Staphylococcus spp.

g/ml

g/ml

Streptococcus A, B, C, G

0,25

g/ml

g/ml

S.pneumoniae

0,25

g/ml

g/ml

H.influenzae

g/ml

g/ml

Moraxella catarrhalis

0,25

g/ml

g/ml

Korrelationen mellem H.influenzae makrolid MICer og de kliniske resultater er

svage. Derfor er breakpoints for makrolider og relaterede antibiotika blevet sat til at

klassificere vildtype H.influenzae som middelvirkende

Clarithromycin anvendes til eradikationsbehandling af H. pylori; mindste hæmmende

koncentration (MIC) ≤ 0,25

g/ml, som er fastlagt som det følsomme breakpoint af

Clinical and Laboratory Standards Institute (CLSI).

Prævalensen af erhvervet resistens kan variere geografisk og over tid for udvalgte arter, og

lokale oplysninger om resistens er ønskeligt, især ved behandling af alvorlige infektioner.

Der bør søges eksperthjælp efter behov, når den lokale resistensprævalens er sådan, at

nytten af et stof, i det mindste ved nogle typer infektioner, er tvivlsom.

Clarithromycin har en udtalt effekt på en lang række aerobe, anaerobe, grampositive,

gramnegative og syreresistente bakterier.

Aktiviteten af 14(R)-hydroxy-clarithromycin er større end clarithromycins mod

Haemophilus influenzae. In vitro-studier tyder på, at 14(R)-hydroxy-clarithromycin og dets

modermolekyle har additiv aktivitet over for H. influenzae.

dk_hum_47626_spc.doc

Side 19 af 23

Kategori 1: modtagelige organismer

Grampositive

Gramnegative

Andre

Listeria monocytogenes

Clostridium perfringens

Peptococcus niger

Proprionibacterium acnes

Streptococcus gruppe F

Bordetella pertussis

Haemophilus influenzae§

Legionella pneumophila

Moraxella catarrhalis

Pasteurella multocida

Borrelia burgdorferi

Chlamydia pneumoniae

(TWAR)

Chlamydia trachomatis

Mycobacterium avium

Mycobacterium chelonae

Mycobacterium fortuitum

Mycobacterium intracellulare

Mycobacterium kansasii

Mycobacterium leprae

Mycoplasma pneumoniae

Kategori 2: Organismer, hvor erhvervet resistens kan være problematisk#

Staphylococcus aureus (resistente eller modtagelige* for methicillin) +

Staphylococcus coagulase negative +

Streptococcus pneumoniae *+

Streptococcus pyogenes *

Streptoccoccus group B, C, G

Streptococcus spp.

Kategori 3: organismer med medfødt resistens

Enterobacteriaceae

Non-laktosefermenterende gramnegative stave

* arter hvor effektiviteten er vist ved kliniske undersøgelser (hvis modtagelige)

§ arter med intermediær naturlig modtagelighed

+ Angiver arter, hvor der er observeret en høj resistensfrekvens (dvs. større en 50 %) i et eller flere

områder/lande/regioner af EU

# ≥ 10 % resistens i mindst et land i Den Europæiske Union

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Kinetikken af peroral indgivet clarithromycin med modificeret udløsning er undersøgt hos

voksne og sammenlignet med clarithromycin 250 mg og 500 mg tabletter med umiddelbar

udløsning. Der sås en ækvivalent absorptionsgrad, ved administration af samme totale daglige

doser. Den absolutte biotilgængelighed er cirka 50 %. Der sås kun ringe eller ingen uforudset

akkumulering og den metaboliske omsætning forandrede sig ikke i nogen dyreart efter flere

doseringer. Med udgangspunkt i den ækvivalente absorption er følgende in vitro og in vivo

data gældende for formuleringen med modificeret udløsning.

Distribution

In-vitro: Resultater af in-vitro studier har vist at proteinbindingsgraden for clarithromycin i

human plasma i gennemsnit er 70 % ved koncentrationer på 0,45-4,5 µg/ml. Et fald i

bindingsgraden til 41 % ved 45,0 µg/ml indikerer at en mætning af bindingsstederne finder

sted; men først ved koncentrationer som langt overstiger terapeutiske dosisniveauer.

dk_hum_47626_spc.doc

Side 20 af 23

In-vivo: Clarithromycin koncentrationen i alle typer væv, med undtagelse af central

nervesystemet, var flere gange højere end koncentrationen i cirkulerende blod. De højeste

koncentrationer blev fundet i lever- og lungevæv, hvor væv/plasma forholdet var 10-20.

Clarithromycin farmakokinetiske profil er non-lineær. Hos patienter der havde indtaget føde

sås peak steady-state plasmakoncentrationer af clarithromycin og dens aktive metabolit (14-

hydroxy-clarithromycin) på henholdsvis 1,3 og 0,48 µg/ml efter indtagelse af 500 µg

clarithromycin med modificeret udløsning daglig. Når dosis blev øget til 1000 mg/daglig var

peak steady-state koncentrationerne henholdsvis 2,4 og 0,67 mg/ml.

Biotransformation

Metabolismen i leveren involverer cytokrom P450 systemet. Der er beskrevet tre metabolitter:

N-desmethylclarithromycin, descladinosyl-calrithromycin og 14-hydroksy-clarithromycin.

Eliminationshalveringstiden for clarithromycin og dennes metabolit var henholdsvis ca. 5,3

og 7,7 timer.

Der sås en tendens til at den umiddelbare halveringstid af både clarithromycin og den

hydroksylerede metabolit var længere ved højere doser.

Elimination

Ca. 40 % af clarithromycindosis udskilles med urinen.

Ca. 30 % elimineres med fæces.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I studier med gentagne doser af clarithromycin, afhang toksiciteten af dosis og

behandlingsvarighed. Det primære målorgan i alle arter var leveren med hepatiske læsioner

observeret efter 14 dage i hunde og aber. Det systemiske koncentrations-niveau, der er

forbundet med denne toksicitet, er ikke kendt, men toksiske mg/kg doser var højere end den

dosis der anbefales til behandling af patienter.

Der er ikke fundet bevis for mutagent potentiale hos clarithromycin efter en række in-vitro og

in-vivo tests.

Fertilitets- og reproduktionsstudier i rotter viste ingen negative virkninger.

Teratogenecitetsstudier i rotter (Wistar (p.o.) og Sprague-Dawley (p.o. og i.v.)), New Zealand

hvide kaniner samt aber, viste ingen tegn på clarithromycin teratogenecitet. Dog tydede endnu

et tilsvarende studie i Sprague-Dawley rotter på en lav (6 %) risiko for kardio-vaskulære

abnormaliteter som viste sig at skyldes spontant ekspression af genetiske ændringer.

To studier med mus viste en varierende tendens (3-30 %) til ganespalte og hos aber

embryotab, dog kun ved dosisniveauer klart toksiske for moderdyret.

Der er ikke rapporteret andre toksikologiske observationer med relevans til det anbefalede

terapeutiske dosisniveau hos patienter.

dk_hum_47626_spc.doc

Side 21 af 23

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Lactosemonohydrat

Hypromellose

Hypromellosephthalat

Talcum

Magnesiumstearat

Tabletovertræk

Opadry II Yellow:

Hypromellose

Lactosemonohydrat

Quinolin (E104)

Titandioxid (E171)

Talcum

Macrogol 4000

Macrogol 400

6.1

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.2

Opbevaringstid

3 år.

6.3

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.4

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blisterkort af PVC/PVdC/aluminium pakket i en karton.

Pakningsstørrelser:

6, 7, 10 og 14 depottabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.5

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Actavis Group PTC ehf

Reykjavikurvgi 76-78

220 Hafnarfjordur

Island

dk_hum_47626_spc.doc

Side 22 af 23

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

47626

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

19. december 2011

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

10. september 2018

dk_hum_47626_spc.doc

Side 23 af 23