Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)
15-01-2021
21-08-2017
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
Ciqorin 10 mg bløde kapsler
Ciqorin 25 mg bløde kapsler
Ciqorin 50 mg bløde kapsler
Ciqorin 100 mg bløde kapsler
ciclosporin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder
vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apoteketspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til
andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,
som ikke er nævnt her. Se punkt 4.
Den nyeste udgave af indlægssedlen til dette lægemiddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk.
Oversigt over indlægssedlen:
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Ciqorin
Sådan skal du tage Ciqorin
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
VIRKNING OG ANVENDELSE
Beskrivelse af Ciqorin
Navnet på den medicin, du har fået, er Ciqorin. Den indeholder det aktive stof ciclosporin. Det tilhører
en gruppe af lægemidler, der kaldes immunosuppressive stoffer. Denne type medicin bruges til at
undertrykke kroppens immunforsvar.
Sådan anvendes og virker Ciqorin
Hvis du har fået en organtransplantation, knoglemarvs- eller stamcelletransplantation,
fungerer Ciqorin ved at kontrollere kroppens immunsystem. Ciqorin forhindrer afstødning af
transplanterede organer ved at blokere for udviklingen af visse celler, som normalt ville angribe
transplanteret væv.
Hvis du har en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber kroppens egne
celler, standser Ciqorin denne immunreaktion. Sådanne sygdomme omfatter øjenproblemer,
som truer synet (endogen uveitis, herunder Behçets uveitis), svære tilfælde af visse
hudsygdomme (atopisk dermatitis eller eksem og psoriasis), svær leddegigt og en nyresygdom,
der kaldes nefrotisk syndrom.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid
lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
2.
DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE CIQORIN
Hvis du tager Ciqorin efter en transplantation, vil det kun blive ordineret til dig af en læge med erfaring
inden for transplantation og/eller autoimmune sygdomme.
Rådgivningen i denne indlægsseddel varierer, afhængigt af om du tager medicinen i forbindelse med
en transplantation eller en autoimmun sygdom.
Følg alle lægens anvisninger omhyggeligt. De kan afvige fra de generelle oplysninger i denne
indlægsseddel.
Tag ikke Ciqorin:
hvis du er allergisk over for ciclosporin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Ciqorin (angivet i punkt
sammen med produkter, der indeholder Hypericum perforatum (perikon).
sammen med produkter, der indeholder dabigatranetexilat (bruges til at forhindre blodpropper efter
operation) eller bosentan og aliskiren (bruges til behandling af forhøjet blodtryk).
Tag ikke Ciqorin, og fortæl det til din læge, hvis det førnævnte gælder for dig. Hvis du er i tvivl, skal du
tale med lægen, inden du tager Ciqorin.
Advarsler og forsigtighedsregler
Inden og under af behandlingen med Ciqorin skal du øjeblikkeligt fortælle det til din læge:
hvis du har tegn på infektion, som fx feber eller ondt i halsen. Ciqorin undertrykker
immunsystemet og kan også påvirke kroppens evne til at bekæmpe infektion.
hvis du har leverproblemer.
hvis du har nyreproblemer. Din læge vil regelmæssigt tager blodprøver og kan om nødvendigt
ændre din dosis.
hvis du får for højt blodtryk. Din læge vil regelmæssigt undersøge dit blodtryk og kan om
nødvendigt ordinere medicin, som skal sænke blodtrykket.
hvis du har lave magnesiumniveauer i kroppen. Din læge kan ordinere magnesiumtilskud, som
du skal tage, især lige efter din operation, hvis du har fået foretaget en transplantation.
hvis du har høje kaliumniveauer i blodet.
hvis du har urinsyregigt.
hvis du skal vaccineres.
Hvis du får noget af det ovenstående før eller under af din behandling med Ciqorin, skal du
øjeblikkeligt fortælle det til lægen.
Sollys og beskyttelse mod solen
Ciqorin undertrykker dit immunsystem. Dette øger din risiko for at udvikle kræft, især i huden og
lymfesystemet. Du bør begrænse din udsættelse for sollys og UV-lys ved:
at bære hensigtsmæssigt beskyttende tøj.
hyppigt at smøre dig med solcreme med en høj beskyttelsesfaktor.
Tal med din læge, før du tager Ciqorin:
hvis du har eller har haft alkoholrelaterede problemer.
hvis du har epilepsi.
hvis du har leverproblemer.
hvis du er gravid.
hvis du ammer.
hvis denne medicin er ordineret til et barn.
Hvis noget af det ovenstående gælder for dig (eller hvis du er i tvivl), skal du fortælle det til din læge,
inden du tager Ciqorin. Det skyldes, at denne medicin indeholder alkohol (se punktet "Ciqorin
indeholder ethanol" nedenfor).
Overvågning under behandling med Ciqorin
Din læge vil undersøge:
mængden af ciclosporin i dit blod, især hvis du har fået foretaget en transplantation
dit blodtryk inden starten af din behandling og regelmæssigt under behandlingen
hvor godt din lever og dine nyrer fungerer
dine blodlipider (fedt).
Hvis du har spørgsmål til, hvordan Ciqorin virker, eller hvorfor det er ordineret til dig, skal du spørge din
læge.
Hvis du tager Ciqorin for andet end en transplantation (intermediær eller posterior uveitis og Behçets
uveitis), atopisk dermatitis, svær leddegigt eller nefrotisk syndrom), må du desuden ikke tage Ciqorin:
hvis du har nyreproblemer (bortset fra nefrotisk syndrom).
hvis du har en infektion, som ikke er under kontrol vha. medicin.
hvis du har en hvilken som helst type kræft.
hvis du har for højt blodtryk (hypertension), som ikke er under kontrol vha. medicin. Hvis du
får for højt blodtryk under af behandlingen, og det ikke kan kontrolleres, skal behandlingen
med Ciqorin standses af din læge.
Tag ikke Ciqorin, hvis noget af det ovenstående gælder for dig. Hvis du er i tvivl, skal du tale med din
læge eller apotekspersonalet, inden du tager Ciqorin.
Hvis du behandles for Behçets uveitis, vil din læge overvåge din sygdom særligt omhyggeligt, hvis du
har neurologiske symptomer (fx: øget glemsomhed, personlighedsændringer, som bemærkes gradvis,
psykiske eller humørrelaterede forstyrrelser, brændende fornemmelse i arme og ben, nedsat følesans i
arme og ben, snurrende fornemmelse i arme og ben, svækkede arme og ben, gangbesvær, hovedpine med
eller uden kvalme og opkastning, synsforstyrrelser, inklusive begrænset bevægelse af øjeæblet).
Din læge vil overvåge dig omhyggeligt, hvis du er ældre og behandles for psoriasis eller atopisk
dermatitis. Hvis du har fået ordineret Ciqorin til behandling af psoriasis eller atopisk dermatitis, må du
ikke udsættes for UV-B-stråler eller lysbehandling i løbet af din behandling.
Børn og unge
Ciqorin må ikke gives til børn for en ikke-transplantationssygdom bortset fra behandling af nefrotisk
syndrom.
Ældre (65 år og ældre)
Der er begrænset erfaring med Ciqorin hos ældre patienter. Din læge vil overvåge, hvor godt dine nyrer
fungerer. Hvis du er over 65 år og har psoriasis eller atopisk dermatitis, må du kun behandles med
Ciqorin, hvis din tilstand er særligt alvorlig.
Brug af anden medicin sammen med Ciqorin
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Du skal især fortælle det til din læge, hvis du har taget følgende medicin inden eller under behandlingen
med Ciqorin:
Medicin, som kan påvirke dit kaliumniveau. Dette omfatter medicin, som indeholder kalium,
kaliumtilskud, vanddrivende medicin (diuretika), som kaldes kaliumbesparende diuretika, og
visse lægemidler, som sænker blodtrykket.
Methotrexat. Dette anvendes til behandling af svulster, svær psoriasis og svær leddegigt.
Medicin, som kan øge eller nedsætte mængden af ciclosporin (det aktive stof i Ciqorin) i blodet.
Din læge vil muligvis undersøge mængden af ciclosporin i blodet, når du starter eller standser
behandlingen med andre lægemidler.
Medicin, som kan øge mængden af ciclosporin i blodet inklusive: antibiotika (fx erythromycin eller
azithromycin), medicin mod svamp (voriconazol, itraconazol), medicin mod hjerteproblemer eller
forhøjet blodtryk (diltiazem, nicardipin, verapamil, amiodaron), metoclopramid (medicin mod
kvalme og opkastninger), p-piller, danazol (medicin mod menstruationsproblemer),
medicin mod
urinsyregigt (allopurinol), cholinsyre og -derivater (medicin mod galdesten), proteasehæmmere, der
bruges til at behandle hiv, imatinib (medicin mod leukæmi eller svulster), colchicin, telaprevir
(medicin mod hepatitis C).
Medicin, som kan sænke mængden af ciclosporin i blodet inklusive: barbiturater (sovemedicin),
visse typer medicin mod epilepsi (fx carbamazepin eller phenytoin), octreotid (medicin med
acromegale eller neuroendokrine svulster i maven), antibakteriel medicin, som bruges til
behandling af tuberkulose, orlistat (bruges til at fremme vægttab), urtemedicin, som indeholder
perikon, ticlopidin (bruges efter slagtilfælde), visse typer medicin, som er blodtrykssænkende
(bosentan), og terbinafin (medicin mod svamp på tæer og negle).
Medicin, som kan påvirke nyrerne. Dette omfatter: antibakteriel medicin (gentamycin, tobramycin,
ciprofloxacin), medicin mod svamp, som indeholder amphotericin B, medicin mod urinvejsinfektioner,
som indeholder trimethoprim, medicin mod kræft, som indeholder melphalan, medicin, som sænker
mængden af mavesyre (syrepumpehæmmere af typen H2 - receptorantagonister), tacrolimus,
smertestillende medicin (NSAID, som fx diclofenac), fibrater (medicin, der bruges til at sænke
mængden af fedt i blodet).
Nifedipin. Dette bruges til behandling af højt blodtryk og smerter i hjertet. Dit tandkød kan hæve op og
vokse ud over tænderne, hvis du tager nifedipin under din behandling med ciclosporin.
Digoxin (bruge til behandling af hjertelidelser), kolesterolsænkende medicin (HMG-CoA-
reduktasehæmmere, som også kaldes statiner), prednisolon, etoposid (bruges til behandling af kræft),
repaglinid (til behandling af diabetes), medicin, der undertrykker immunforsvaret (everolimus,
sirolimus), ambrisentan og bestemte lægemidler mod kræft, som kaldes antracykliner (fx doxorubicin).
Hvis noget af det ovenstående gælder for dig (eller hvis du er i tvivl), skal du tale med lægen eller
apotekspersonalet, før du tager Ciqorin.
Brug af Ciqorin sammen med mad og drikke
Tag ikke Ciqorin sammen med grapefrugt eller grapejuice. Dette kan påvirke virkningen af
Ciqorin.
Graviditet og amning
Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. Din læge vil drøfte de mulige
risici ved at tage Ciqorin under graviditet med dig.
Fortæl det til din læge, hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid. Erfaringerne med Ciqorin
under graviditet er begrænsede. Som hovedregel bør du ikke tage Ciqorin under graviditet. Hvis det er
nødvendigt at tage denne medicin, vil din læge drøfte fordelene og de potentielle risici ved at tage
medicinen under graviditet med dig.
Fortæl det til lægen, hvis du ammer. Amning anbefales ikke under behandling med Ciqorin. Dette
skyldes, at det aktive stof ciclosporin udskilles i modermælken. Dette kan påvirke dit barn.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Ciqorin indeholder alkohol. Dette kan påvirke evnen til at køre bil og betjene maskiner.
Ciqorin indeholder ethanol
Ciqorin indeholder ca. 14,7 vol. % ethanol (alkohol), hvilket svarer til op til 797,5 mg pr. dosis, der
anvendes til transplantationspatienter. Dette svarer til 20 ml øl eller ca. 8 ml vin.
Alkohol kan være skadeligt, hvis du har alkoholrelaterede problemer, epilepsi, hjerneskade, leverproblemer,
eller hvis du er gravid eller ammer. Medicinen kan også være skadelig, hvis den gives til børn.
Ciqorin indeholder ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret
Ciqorin indeholder ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret, som kan give mavebesvær og diarré.
Ciqorin indeholder sorbitol. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du
ikke tåler visse sukkerarter.
3.
SÅDAN SKAL DU TAGE CIQORIN
Tag altid Ciqorin nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen. Tag ikke
mere end den anbefalede dosis.
Medicinens dosis justeres omhyggeligt af din læge efter dine individuelle behov. For meget af denne
medicin kan påvirke dine nyrer. Du vil få taget blodprøver og blive undersøgt på hospitalet regelmæssigt,
særligt efter en transplantation. Her får du mulighed for at tale med lægen om behandlingen og eventuelle
problemer, du måtte have i forbindelse hermed.
Så meget Ciqorin skal du tage
Lægen fastsætter den korrekte dosis Ciqorin til dig. Dosis afhænger af din kropsvægt og det, du tager
medicinen for. Lægen fortæller dig også, hvor ofte du skal tage din medicin.
Den sædvanlige dosis er:
Voksne:
Organ-, knoglemarvs- eller stamcelletransplantation
Den samlede daglige dosis er typisk mellem 2 mg og 15 mg pr. kilogram af din
kropsvægt. Denne dosis fordeles på to doser.
Der anvendes ofte større doser inden og umiddelbart efter transplantationen. Lavere doser
anvendes, så snart det transplanterede organ eller den transplanterede knoglemarv er
stabiliseret.
Lægen vil justere din dosis, så den er ideel for dig. For at kunne gøre dette skal lægen muligvis
tage nogle blodprøver.
Endogen uveitis
Den samlede daglige dosis er typisk mellem 5 mg og 7 mg pr. kilogram af din kropsvægt.
Denne dosis fordeles på to doser.
Nefrotisk syndrom
Den samlede daglige dosis er typisk 5 mg pr. kilogram af din kropsvægt. Denne dosis fordeles
på to doser. Hos patienter med nyreproblemer må den første dosis, der tages hver dag, ikke
være på mere end 2,5 mg pr. kilogram kropsvægt.
Svær leddegigt
Den samlede daglige dosis er typisk mellem 3 mg pr. kilogram af din kropsvægt og 5 mg pr.
kilogram af din kropsvægt. Denne dosis fordeles på to doser.
Psoriasis og atopisk dermatitis
Den samlede daglige dosis er typisk mellem 2,5 mg pr. kilogram af din kropsvægt og
5 mg pr.
kilogram af din kropsvægt. Denne dosis fordeles på to doser.
Børn:
Nefrotisk syndrom
Den samlede daglige dosis for børn er typisk 6 mg pr. kilogram kropsvægt. Denne dosis
fordeles på to doser. Hos patienter med nyreproblemer må den første dosis, der tages hver dag,
ikke være på mere end 2,5 mg pr. kilogram kropsvægt.
Du skal altid følge lægens anvisninger nøjagtigt, og du må aldrig selv ændre dosis. Heller ikke, hvis du
føler dig rask.
Skift fra ciclosporin oral opløsning til mikroemulsificeret ciclosporin
Du har muligvis allerede taget en anden oral ciclosporin-opløsning. Din læge kan beslutte at ændre dette
lægemiddel til Ciqorin.
Disse lægemidler indeholder alle ciclosporin som det aktive indholdsstof.
Ciqorin er en anden, forbedret formulering af ciclosporin. Ciclosporin optages bedre i
blodet med Ciqorin, og der er mindre sandsynlighed for at optagelsen af lægemidlet påvirkes, når
medicinen tages sammen med mad. Dette betyder, at mængden af ciclosporin i blodet forbliver
mere konstant med Ciqorin.
Hvis din læge skifter dig fra ciclosporin oral opløsning til mikroemulsificeret ciclosporin:
Begynd ikke igen at tage det produkt, du tog før, medmindre lægen siger det.
Efter overgangen til det nye lægemiddel vil din læge overvåge dig grundigt i en kort periode.
Dette skyldes en ændring i den måde, som ciclosporin optages på i blodet. Lægen vil sikre, at
du får den korrekte dosis, der passer til dine individuelle behov.
Du kan opleve visse bivirkninger. Hvis du oplever bivirkninger, skal du fortælle det til lægen eller på
apoteket.
Din dosis skal muligvis nedsættes. Du må aldrig selv nedsætte din dosis, medmindre lægen har bedt
dig om det.
Hvis din læge skifter dig fra en oral formulering af ciclosporin til en anden
Når du skifter fra en oral formulering af ciclosporin til en anden:
Din læge vil overvåge dig grundigt i en kort periode.
Du kan opleve visse bivirkninger. Hvis du oplever bivirkninger, skal du fortælle det til lægen eller på
apoteket. Din dosis skal muligvis ændres. Du må aldrig selv ændre din dosis, medmindre lægen har
bedt dig om det.
Hvornår du skal tage Ciqorin
Tag Ciqorin på samme tidspunkt hver dag. Dette er meget vigtigt, hvis du har fået foretaget en
transplantation.
Sådan skal du tage Ciqorin
Din daglige dosis skal altid fordeles på 2 doser.
Fjern kapslerne fra blisterpakningen. Slug kapslerne hele med et glas vand.
Så længe skal du tage Ciqorin
Din læge vil fortælle dig, hvor længe du skal tage Ciqorin. Det afhænger af, om du tager det efter en
transplantation eller for behandling af en alvorlig hudlidelse, leddegigt, uveitis eller nefrotisk syndrom. I
forbindelse med alvorligt udslæt varer behandlingen typisk 8 uger.
Fortsæt med at bruge Ciqorin, så længe din læge siger, at du skal gøre det.
Hvis du har spørgsmål om, hvor længe du skal tage Ciqorin, skal du tale med din læge eller
apotekspersonalet.
Hvis du har taget for meget Ciqorin
Hvis du er kommet til at tage for meget af medicinen, skal du øjeblikkeligt fortælle det til din læge eller
henvende dig på den nærmeste skadestue. Det kan være nødvendigt med lægebehandling.
Hvis du har glemt at tage Ciqorin
Hvis du har glemt at tage en dosis, så tag den så snart, du kommer i tanker om det. Hvis det næsten er
tid til næste dosis, skal du dog springe den glemte dosis over. Fortsæt derefter som normalt.
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hvis du holder op med at tage Ciqorin
Stop ikke op med at tage Ciqorin, medmindre din læge siger det.
Du skal fortsætte med at tage Ciqorin, selvom du føler dig rask. Hvis behandlingen med
Ciqorin stoppes, kan det øge risikoen for at det transplanterede organ afstødes.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4.
BIVIRKNINGER
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Nogle bivirkninger kan være alvorlige.
Fortæl det øjeblikkeligt til lægen, hvis du oplever nogle af de følgende alvorlige bivirkninger:
Som anden medicin, der påvirker immunsystemet, kan ciclosporin påvirke kroppens evne til at
bekæmpe infektion og kan forårsage svulster eller andre kræfttyper, særligt i huden. Tegn på
infektion kan være feber eller ondt i halsen.
Synsændringer, manglende koordinationsevne, klodsethed, hukommelsestab, talebesvær eller
manglende forståelse af, hvad andre siger, og muskelsvaghed. Dette kan være tegn på en infektion i
hjernen, som kaldes progressiv multifokal leukoencefalopati.
Hjerneproblemer med symptomer som fx krampeanfald, forvirring, desorientering, nedsat
opmærksomhed, personlighedsændringer, uro, søvnløshed, synsændringer, blindhed, koma,
lammelse af dele af eller hele kroppen, nakkestivhed, manglende koordinering med eller uden
usædvanlig tale eller usædvanlige øjenbevægelser.
Hævelse bag øjnene. Dette kan være forbundet med sløret syn. Det kan også påvirke dit syn pga.
det højere tryk inden i hovedet (benign intrakraniel hypertension).
Leverproblemer og -skade med eller uden gul hud og øjne, kvalme, appetitløshed og mørk urin.
Nyreproblemer, som kan gøre din urinproduktion meget mindre.
Lavt niveau af røde blodlegemer eller blodplader. Symptomerne herpå omfatter bleg hud,
træthedsfølelse, åndenød, mørk urin (dette er et tegn på nedbrydning af røde blodlegemer), blå
mærker eller blødning uden åbenlys årsag, forvirring, desorientering, nedsat opmærksomhed og
nyreproblemer.
Andre bivirkninger omfatter:
Meget almindelige bivirkninger: Disse bivirkninger forekommer hos flere end 1 ud af
10 behandlede.
Nyreproblemer.
Forhøjet blodtryk.
Hovedpine.
Rystelser i kroppen, som ikke kan kontrolleres.
Kraftig vækst af krops- og ansigtshår.
Højt niveau af lipider i blodet.
Hvis nogle af disse bivirkninger bliver alvorlige, skal du fortælle det til din læge.
Almindelige bivirkninger: Disse bivirkninger forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede
Anfald (kramper)
Leverproblemer.
Højt blodsukker.
Træthed.
Manglende appetit.
Kvalme (føle sig syg), opkastning, mavesmerter, forstoppelse, diaré.
Unormal kraftig hårvækst.
Akne, hedeture.
Feber.
Lavt niveau af hvide blodlegemer.
Følelsesløshed eller snurrende fornemmelse.
Muskelsmerter, muskelkramper.
Mavesår.
Overvækst af tandkød, der kan dække dine tænder.
Højt niveau af urinsyre eller kalium i blodet, lavt niveau af magnesium i blodet.
Hvis nogle af disse bivirkninger bliver alvorlige, skal du sige det til din læge.
Ikke almindelige bivirkninger: Disse bivirkninger forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede
Symptomer på hjernesygdom inklusive pludselig krampeanfald, forvirring, døsighed, desorientering,
synsforstyrrelser, bevidsthedstab, følelse af svage arme og ben, nedsat bevægelighed.
Udslæt.
Generel hævelse.
Vægtøgning.
Lavt niveau af røde blodlegemer, lavt niveau af blodplader i blodet, som kan føre til øget risiko for
blødning.
Hvis nogle af disse bivirkninger bliver alvorlige, skal du fortælle det til din læge.
Sjældne bivirkninger: Disse bivirkninger forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede
Nerveproblemer med følelsesløshed eller snurrende fornemmelse i fingre og tæer.
Betændelse i bugspytkirtlen med alvorlig smerte i den øvre del af maven.
Muskelsvaghed, tab af muskelstyrke, smerter i musklerne i ben eller hænder eller andre steder i
kroppen.
Ødelæggelse af røde blodlegemer, der involverer nyreproblemer med symptomer som fx
hævelse af ansigt, mave, hænder og/eller fod, mindre vandladning, vejrtrækningsbesvær,
brystsmerter, krampeanfald, bevidsthedstab.
Ændringer i menstruationscyklus, udvikling af bryster hos mænd.
Hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig i alvorlig grad, skal du fortælle det til din læge.
Meget sjældne bivirkninger: Disse bivirkninger forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede
Hævelse bag øjnene, som kan være forbundet med øget tryk inde i hoved og synsforstyrrelser. Hvis
dette påvirker dig i alvorlig grad, skal du fortælle det til din læge.
Andre bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt: Hyppigheden kan ikke anslås ud fra
forhåndenværende data.
Alvorlige leverproblemer både med og uden gule øjne og hud, kvalme (føle sig syg), manglende
appetit, mørk urin, hævet ansigt, fod, hænder og/eller hele kroppen.
Blødninger under huden eller blå mærker, pludselig blødning uden nogen grund.
Migræne eller kraftig hovedpine, ofte med kvalme og opkastning og lysfølsomhed.
Hvis nogle af disse bivirkninger bliver alvorlige, skal du fortælle det til din læge.
Hos børn og teenagere kan endvidere ses følgende bivirkninger
Der kan ikke forventes yderligere bivirkninger hos børn og teenagere sammenlignet med voksne.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også
mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også
indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S.
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af
dette lægemiddel.
5.
OPBEVARING
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag
i den nævnte måned.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C. Må ikke fryses. Opbevares i den originale emballage for at
beskytte mod lys og fugt.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide
medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER
Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg og 100 mg bløde kapsler indeholder:
Aktivt stof: ciclosporin.
Hver blød kapsel indeholder 10 mg ciclosporin.
Hver blød kapsel indeholder 25 mg ciclosporin.
Hver blød kapsel indeholder 50 mg ciclosporin.
Hver blød kapsel indeholder 100 mg ciclosporin.
De øvrige indholdsstoffer i kapselindholdet er: ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret,
glycerolmonolinoleat, diethylenglycolmonoethylether, ethanol, vandfri og D,L-α-tocopherol.
De øvrige indholdsstoffer i kapselskallen: (10 mg) gelatine, glycerol 85%, ikke-krystalliserende
sorbitol 70% (E420), glycin, titandioxid (E171) og paraffinolie, tynd.
(25 mg & 50 mg) gelatine, glycerol 85%, ikke-krystalliserende sorbitol 70% (E420), glycin,
titandioxid (E171), jernoxid, gul (E172) og paraffinolie, tynd.
(100 mg) gelatine, glycerol 85%, ikke-krystallisererende sorbitol 70% (E420), glycin, titandioxid
(E171), jernoxid, brun (E172) og paraffinolie, tynd.
Udseende og pakningsstørrelser
Ciqorin 10 mg bløde kapsler er hvide til råhvide gelatinekapsler med en farveløs til let gullig olieagtig
væske. Kapslerne er ca. 9,0 x 5,5 mm i størrelse.
Ciqorin 25 mg bløde kapsler er gule bløde gelatinekapsler med en farveløs til let gullig olieagtig væske. På
kapslerne er der præget et timeglas-logo og tallet “25”. De er ca. 12,2 x 7,6 mm i størrelse.
Ciqorin 50 mg bløde kapsler er mørkeokkergule gelatinekapsler med en farveløs til let gullig olieagtig
væske. På kapslerne er der præget et timeglas-logo og tallet ”50”. De er ca. 20,7 x 7,8 mm i størrelse.
Ciqorin 100 mg bløde kapsler er brune gelatinekapsler med en farveløs til let gullig olieagtig væske. På
kapslerne er der præget et timeglas-logo og tallet ”100”. De er ca. 24,7 x 9,9 mm i størrelse.
Kapslerne fås i pakninger a 20, 30, 50, 50x1, 60, 60x1, 90 og 100 i OPA/Alu/PVC – Aluminium
blisterpakninger.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Indehaver af markedsføringstilladelsen:
Teva B.V.
Swensweg 5
2031 GA Haarlem
Holland
Repræsentant:
Teva Denmark A/S
Vandtårnsvej 83A
2860 Søborg
Tlf.: 44 98 55 11
E-mail: info@tevapharm.dk
Fremstiller:
Teva Czech Industries s.r.o.
Ostravska 29, c.p. 305, 74770 Opava-Komarov
Tjekkiet
Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende navne:
Belgien: Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg, 100 mg capsule, zacht
Cypern: Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg, 100 mg καψάκια, μαλακά
Estland: Ciqorin
Finland: Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg, 100 mg kapseli, pehmeä
Frankrig: Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg, 100 mg capsule molle
Irland: Vanquoral 10mg, 25mg, 50mg, 100mg Capsules, soft
Island: Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg 100 mg hylki, mjúkt
Letland: Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg, 100 mg mīkstās kapsulas
Litauen: Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg, 100 mg minkštosios kapsulės
Luxembourg: Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg, 100 mg gélule
Malta: Ciqorin 10mg, 25mg, 50mg, 100mg Capsules, soft
Norge: Ciqorin
Rumænien: Ciqorin 25 mg, 50 mg, 100 mg capsule moi
Storbritannien: Syncloral 10 mg, 25 mg, 50 mg, 100 mg Capsules, soft
Sverige: Ciqorin
Ungarn: Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg, 100 mg lágy kapszula
Østrig: Vanquoral 10 mg, 25 mg, 50 mg og 100 mg – Weichkapseln
Denne indlægsseddel blev senest revideret 05/2017.
21. august 2017
PRODUKTRESUMÉ
for
Ciqorin, bløde kapsler
0.
D.SP.NR.
28295
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Ciqorin
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver blød kapsel indeholder 10 mg, 25 mg, 50 mg eller 100 mg ciclosporin.
Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:
Hver 10 mg blød kapsel indeholder ca. 16 mg vandfri ethanol, 4,43 mg 70 % sorbitol og
43, 40 mg ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret.
Hver 25 mg blød kapsel indeholder ca. 40 mg vandfri ethanol, 7,42 mg 70 % sorbitol og
108,5 mg ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret.
Hver 50 mg blød kapsel indeholder ca. 80 mg vandfri ethanol, 16,67 mg 70 % sorbitol og
217,0 mg ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret.
Hver 100 mg blød kapsel indeholder ca. 160 mg vandfri ethanol, 28,83 mg 70 % sorbitol
og 434,00 mg ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Bløde kapsler.
10 mg: Uigennemsigtige, hvide til råhvide bløde gelatinekapsler (oval 2, ca. 9,0 x 5,5 mm)
indeholdende farveløs til let gullig olieagtig væske.
25 mg: Uigennemsigtige, gule bløde gelatinekapsler (oval 5, ca. 12,2 x 7,6 mm)
indeholdende farveløs til let gullig olieagtig væske, præget med et timeglas-logo og ”25
mg”.
50 mg: Uigennemsigtige, okkergule, bløde gelatinekapsler (aflang 11, ca. 20,7 x 7,8 mm)
indeholdende farveløs til let gullig olieagtig væske, præget med et timeglas-logo og ”50
mg”.
100 mg: Uigennemsigtige, brune, bløde gelatinekapsler (aflang 20, ca. 24,7 x 9,9 mm)
indeholdende farveløs til let gullig olieagtig væske, præget med et timeglas-logo og ”100
mg”.
50453_spc.docx
Side 1 af 24
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Transplantationsindikationer
Transplantation af solide organer
Forebyggelse af graftafstødning efter transplantation af solide organer.
Behandling af celletransplantatafstødning hos patienter, som tidligere har modtaget
immunsupprimerende behandling.
Knoglemarvstransplantation
Forebyggelse af graftafstødning efter allogen knoglemarvs- og stamcelletransplantation.
Forebyggelse eller behandling af eksisterende graft-versus-host-disease (GVHD).
Andre indikationer end transplantation
Endogen uveitis
Behandling af synstruende intermediær eller posterior uveitis med non-infektiøs ætiologi
hos patienter, hvor konventionel behandling mislykkedes eller forårsagede uacceptable
bivirkninger.
Behandling af Behcet's uveitis med gentagne inflammatoriske episoder, der
involverer retina,hos patienter uden neurologiske manifestationer.
Nefrotisk syndrom
Steroidafhængig og steroidresistent nefrotisk syndrom, som hovedsagligt skyldes
primær glomerulær sygdom, som f.eks. nefropati med minimale ændringer, fokal og
segmental glomerulosklerose (FSGH) eller membranøs glomerulonefritis.
Ciqorin kan også bruges til at inducere og opretholde remissioner. Det kan også bruges til
at vedligeholde steroidinduceret remission, hvorved steroidbehandlingen kan seponeres.
Reumatoid artrit
Til behandling af svær, aktiv reumatoid artrit.
Psoriasis
Behandling af svær psoriasis hos patienter som på grund af uhensigtsmæssig eller
manglende virkning ikke har gavn af konventionel behandling.
Atopisk dermatitis
Ciqorin er indiceret til patienter med svær atopisk dermatitis, hvor systematisk behandling
er nødvendig.
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Dosering
Dosisintervaller for oral indgift er udelukkende tiltænkt som retningslinjer.
Den daglige dosis ciclosporin skal fordeles på to doser, der skal fordeles ligeligt i løbet
af dagen. Det anbefales, at Ciqorin administreres konsekvent med hensyn til tidspunkt på
dagen og i forhold til måltider.
50453_spc.docx
Side 2 af 24
Ciqorin bør kun ordineres af en læge eller i tæt samarbejde med en læge, der har
erfaring med immunosuppressiv behandling og/eller organtransplantationer.
T
ransplantation
Transplantation af solide organer
Behandling med ciclosporin skal påbegyndes inden for 12 timer før operationen med en
dosis på 10-15 mg/kg fordelt på 2 doser. Der fortsættes med denne dagsdosis i 1-2 uger
efter operationen, hvorefter døgndosis reduceres gradvist ud fra måling af
plasmakoncentrationen i henhold til lokale protokoller for immunsuppressiv behandling,
indtil en anbefalet oral vedligeholdelsesdosis på ca. 2-6 mg/kg fordelt på 2 doser er nået.
Når ciclosporin gives sammen med andre immunosuppressiva (f.eks. kortikosteroider eller
som et af tre eller fire lægemidler i polyterapi), kan en lavere dosis gives (f.eks. 3-6 mg/kg
fordelt på 2 doser indledningsvis).
Knoglemarvstransplantation
Initialdosis indgives dagen før transplantationen. I de fleste tilfælde anbefales ciclosporin
intravenøs infusion til dette formål. Den anbefalede intravenøse dosis er 3-5 mg/kg/dag.
Infusion med denne dosis fortsættes i op til 2 uger umiddelbart efter transplantationen,
efterfulgt af oral
vedligeholdelsesbehandling
med ciclosporin med en daglig dosis på ca.
12,5 mg/kg/dag fordelt på 2 doser.
Vedligeholdelsesbehandlingen fortsættes i mindst 3 måneder (helst i 6 måneder), før
dosis gradvist reduceres, så behandlingen er ophørt 1 år efter transplantationen.
Hvis ciclosporin anvendes til at initiere behandling, er den anbefalede daglige dosis 12,5 til
15 mg/kg fordelt på 2 doser, begyndende på dagen før transplantationen finder sted.
Højere doser ciclosporin, eller brug af intravenøs indgift af ciclosporin, kan være nødvendig i
tilfælde af forstyrrelser i fordøjelsessystemet, som kan medføre nedsat optagelse af
lægemidlet.
Visse patienter får GVHD, efter at ciclosporin-behandlingen er ophørt, men disse
patienter reagerer normalt positivt på fornyet behandling. I disse tilfælde skal der
gives en oral initialdosis på 10-12,5 mg/kg, efterfulgt af daglig, oral administration
af vedligeholdelsesdosen, som tidligere var tilfredsstillende. Lave doser ciclosporin
skal anvendes mod mild, kronisk GVHD.
Andre
indikationer
end
transplantation
Når ciclosporin anvendes til de andre angivne indikationer end transplantation, skal
følgende generelle bestemmelser overholdes:
Inden påbegyndelse af behandlingen skal der etableres et pålideligt baseline-niveau af
nyrefunktionen ved mindst to målinger. Den estimerede glomerulære filtrationshastighed
(e-GFR) ud fra MDRD formlen kan bruges til at vurdere nyrefunktionen hos voksne og
en passende formel skal bruges til at vurdere e-GFR hos pædiatriske patienter. Da
ciclosporin kan påvirke nyrefunktionen er det nødvendigt at vurdere nyrefunktionen
regelmæssigt. Hvis e-GFR nedsættes mere end 25 % i forhold til baseline-niveau ved
mere end en måling, skal ciclosporin dosis reduceres med 25-50 %. Hvis e-GFR
nedsættes mere end 35 % af baseline-niveau, skal yderligere reduktion af ciclosporin
dosis overvejes. Disse anbefalinger er også gældende selvom patientens værdier stadig
ligger inden for laboratoriets normale interval. Hvis dosisreduktionen ikke succesfuldt
50453_spc.docx
Side 3 af 24
forbedrer e-GFR inden for en måned skal behandlingen med ciclosporin stoppes (se pkt.
4.4).
Regelmæssig monitorering af blodtryk er nødvendigt.
Bestemmelsen af bilirubin og parametre til vurdering af leverfunktionen er nødvendig
inden opstart af behandlingen og nøje monitorering under behandlingen anbefales. Det
anbefales at bestemme serumlipider, kalium, magnesium og urinsyre inden behandling
og periodisk under behandlingen.
Lejlighedsvis monitorering af ciclosporinniveau i blodet kan være relevant for andre
indikationer end transplantation, f.eks. når ciclosporin administreres sammen med
lægemiddelstoffer, der kan påvirke ciclosporins farmakokinetik eller ved usædvanlig
klinisk respons (f.eks. manglende
effekt eller
øget lægemiddelintolerance som renal
dysfunktion).
Den normale indgivelsesmåde er oral. Hvis der anvendes intravenøs indgift af ciclosporin
infusionskoncentrat, skal dosis nøje tilpasses, så den svarer til den orale dosis. Det
anbefales at konsultere en læge med erfaring i anvendelsen af ciclosporin.
Den samlede daglige dosis må aldrig overstige 5 mg/kg, medmindre der er tale om
patienter med synstruende endogen uveitis og børn med nefrotisk syndrom.
I vedligeholdelsesbehandling skal den laveste effektive og veltolererede dosis
bestemmes individuelt.
Hos patienter, hvor der inden for en given periode (se nedenfor for specifikke
oplysninger) ikke opnås tilstrækkelig respons eller den effektive dosis ikke er kompatibel
med de fastlagte sikkerhedsretningslinjer, skal behandlingen med ciclosporin seponeres.
Endogen uveitis
Til fremkaldelse af remission anbefales initialt 5 mg/kg/dag oralt fordelt på 2 doser,
indtil der opnås remission af den aktive uveale inflammation og forbedring af
synsskarpheden. Ved refraktion kan dosis øges til 7 mg/kg/dag i en begrænset periode.
Der kan suppleres med en systemisk behandling med kortikosteroider i en dosis på 0,2-
0,6 mg/kg/dag prednison eller tilsvarende, hvis Ciqorin ikke er tilstrækkeligt til
fremkaldelse af initialremission eller til at modvirke betændelse i øjet. Efter 3 måneder
kan kortikosteroid dosis nedtrappes til den laveste effektive dosis.
I vedligeholdelsesbehandling reduceres dosis langsomt til det laveste effektive niveau. I
remissionsfaserne må den ikke overstige 5 mg/kg/dag.
Infektiøses årsager til uveitis skal udelukkes før immunosuppressanter kan
anvendes.
Nefrotisk syndrom
Til fremkaldelse af remission er den anbefalede daglige dosis i 2 orale doser.
Hvis nyrefunktionen (bortset fra proteinuri) er normal, er den daglige anbefalede dosis
følgende:
Voksne: 5 mg/kg
Børn: 6 mg/kg
50453_spc.docx
Side 4 af 24
Hos patienter med nedsat nyrefunktion, bør initialdosis ikke overstige 2,5 mg/kg/dag.
Kombinationen af ciclosporin med lave, orale doser kortikosteroider anbefales, hvis
virkningen af ciclosporin alene ikke er tilstrækkelig, særligt hos steroidresistente patienter.
Tid til forbedring varierer fra 3 til 6 måneder afhængig af typen af glomerulopati. Hvis der
ikke er observeret nogen forbedring efter denne periode, bør behandlingen med ciclosporin
seponeres.
Doserne skal tilpasses individuelt alt efter virkning (proteinuri) og sikkerhed, men må ikke
overstige 5 mg/kg/dag for voksne og 6 mg/kg/dag for børn.
Til vedligeholdelsesbehandling reduceres dosis langsomt til det laveste effektive niveau.
Reumatoid artrit
I de første 6 uger af behandlingen er den anbefalede dosis 3 mg/kg/dag oralt fordelt på 2
doser. Hvis effekten ikke er tilstrækkelig, kan dagsdosis gradvis øges afhængig af
tolerance, dog til højst 5 mg/kg. For at opnå fuld terapeutisk effekt kan det være
nødvendigt at behandle med ciclosporin i op
12 uger.
vedligeholdelsesbehandling
titreres dosis individuelt til det laveste effektive niveau
afhængig af tolerancen.
Ciclosporin kan anvendes sammen med en lav dosis kortikosteroider og/eller non-steroide
antiinflammatoriske stoffer (NSAID'er) (se pkt. 4.4). Ciclosporin kan også kombineres
med en ugentlig lav dosis methotrexat hos patienter, som ikke reagerer tilstrækkeligt på
methotrexat alene. I sådanne tilfælde anvendes en initialdosis på 2,5 mg/kg/dag ciclosporin
fordelt på 2 doser, som kan forhøjes afhængig af tolerancen.
Psoriasis
Opstart af ciclosporin-behandling skal foretages af en læge med erfaring i at diagnosticere
og behandle psoriasis. Behandlingen af denne tilstand tilpasses individuelt, da sygdommen
varierer meget. Til fremkaldelse af remission er den anbefalede orale intialdosis
2,5 mg/kg/dag fordelt på 2 doser. Hvis der ikke er sket en forbedring efter 1 måned, kan
dagsdosis gradvist øges til højst 5 mg/kg. Behandlingen bør seponeres hos patienter med
psoriasislæsioner, som ikke viser tilstrækkelig respons inden for 6 uger på 5 mg/kg/dag,
eller hvor den klinisk effektive dosis ikke er forenelig med de etablerede
sikkerhedsretningslinjer (se pkt. 4.4).
En initialdosis på 5 mg/kg/dag er berettiget hos patienter, hvis tilstand hurtigt skal
forbedres. Når der er opnået en tilfredsstillende respons, kan behandlingen med ciclosporin
ophøre, og efterfølgende tilbagefald kan behandles med ciclosporin i den tidligere klinisk
effektive dosis. Hos visse patienter kan der være behov for løbende
vedligeholdelsesbehandling.
I vedligeholdelsesbehandling titreres dosis individuelt til det laveste klinisk effektive
niveau, og dosis må ikke overstige 5 mg/kg/dag.
Atopisk dermatitis
Opstart af ciclosporin-behandling skal foretages af en læge med erfaring i at
diagnosticere og behandle atopisk dermatitis. Behandlingen af denne tilstand tilpasses
individuelt, da sygdommen varierer meget. Den anbefalede dosis er 2,5-5 mg/kg/dag
50453_spc.docx
Side 5 af 24
fordelt på 2 orale doser. Hvis en initialdosis på 2,5 mg/kg/dag ikke giver et
tilfredsstillende resultat inden for 2 uger, kan dagsdosis hurtigt øges til højst 5 mg/kg. I
meget svære tilfælde opnås en hurtig og tilstrækkelig sygdomskontrolmed større
sandsynlighed med en initialdosis på 5 mg/kg/dag. Når der opnås tilfredsstillende
respons, bør dosis gradvist reduceres, og behandlingen med ciclosporin seponeres om
muligt. Et efterfølgende tilbagefald kan behandles med endnu et behandlingsforløb med
ciclosporin.
Selv om 8 ugers behandling kan være tilstrækkelig til at opnå clearing, har behandling
med ciclosporin i op til 1 år vist sig at være klinisk effektiv og godt tolereret, forudsat at
retningslinjerne for terapistyring følges.
Skift
fra
oral ciclosporin
til
ciclosporin oral mikroemulsion
De tilgængelige data indikerer, at de minimale koncentrationer af ciclosporin i fuldblod er
sammenlignelige efter et 1:1-skift fra ciclosporin til ciclosporin mikroemulsion. Hos
mange patienter kan der dog ses højere peak-koncentrationer
max)
og øget eksponering
over for det aktive stof (AUC). Hos en lille procentdel af patienterne er disse ændringer
mere markante og kan have klinisk betydning. Derudover er absorptionen af ciclosporin
fra ciclosporin mikroemulsion mindre varierende, og korrelationen mellem de minimale
koncentrationer og eksponering for ciclosporin (i forhold til AUC) er større end med
ciclosporin.
Da skiftet fra ciclosporin til ciclosporin mikroemulsion kan medføre en øget
eksponering for ciclosporin, skal følgende retningslinjer overholdes:
Hos transplantationspatienter skal behandling med ciclosporin mikroemulsion indledes
med den samme daglige dosis, som tidligere blev anvendt ved ciclosporin. De minimale
koncentrationer for ciclosporin i fuldblod skal monitoreres initialt inden for 4-7 dage
efter skiftet til ciclosporin mikroemulsion. Desuden skal kliniske sikkerhedsparametre,
som f.eks. nyrefunktion og blodtryk, monitoreres i løbet af de første 2 måneder efter
skiftet. Hvis minimum-plasmaværdierne
for ciclosporin ligger under det terapeutiske
område, og/eller hvis der ses en forværring i de kliniske sikkerhedsparametre, skal dosis
justeres derefter.
Hos patienter, der behandles for andre indikationer end transplantation, skal behandling
med ciclosporin mikroemulsion påbegyndes med den samme daglige dosis, som blev
anvendt for ciclosporin. Nyrefunktion og blodtryk skal monitoreres 2, 4 og 8 uger efter
skiftet. Hvis blodtrykket væsentligt overstiger niveauet inden skiftet, eller hvis e-GFR
nedsættes mere end 25 % i forhold til den målte værdi inden ciclosporin-behandlingen
ved mere end én måling, skal dosis reduceres (se også ”Yderligere forsigtighedsregler”
i pkt. 4.4). I tilfælde af uventet toksicitet eller manglende virkning af ciclosporin, skal
minimum-plasmaværdierne
også monitoreres.
Skift
mellem
orale
formuleringer
af
ciclosporin
Skift mellem én oral formulering af ciclosporin til en anden skal foretages under lægeligt
opsyn inklusive monitorering af plasmaværdier for ciclosporin for
transplantationspatienter.
Særlige
populationer
Patienter med nyreinsufficiens
Alle
indikationer
50453_spc.docx
Side 6 af 24
Ciclosporin er omfattet af minimal renal udskillelse, og dets farmakokinetik påvirkes
ikke i udstrakt grad af nyreinsufficiens (se pkt. 5.2). Pga. dets potentielle nefrotoksicitet
(se pkt. 4.8) anbefales det dog, at nyrefunktionen monitoreres nøje (se pkt. 4.4).
Andre indikationer end transplantation
Bortset fra patienter, der behandles for nefrotisk syndrom, må patienter med nedsat
nyrefunktion ikke få ciclosporin (se underpunktet om yderligere forsigtighedsregler ved
andre indikationer end transplantation i pkt. 4.4). Hos patienter med nefrotisk syndrom,
som har nedsat nyrefunktion, må initialdosis ikke overstige 2,5 mg/kg/dag.
Patienter med leverinsufficiens
Ciclosporin metaboliseres i stor udstrækning i leveren. En cirka 2-3 gange stigning i
ciclosporins eksponering kan ses hos patienter med leverinsufficiens. Dosisreduktion
kan være nødvendig hos patienter med svær leverinsufficiens med henblik på at
holde plasmaværdierne inden for det anbefalede målområde (se pkt. 4.4 og 5.2), og
det anbefales, at ciclosporins plasmaværdier monitoreres, indtil et stabilt niveau er
nået.
Pædiatrisk population
Kliniske studier har omfattet børn fra 1 år. I flere studier sås det, at pædiatriske patienter
krævede og tolererede højere doser af ciclosporin pr. kg kropsvægt end voksne.
Anvendelsen af ciclosporin hos børn med andre indikationer end transplantation
bortset fra nefrotisk syndrom kan ikke anbefales (se pkt. 4.4).
Ældre patienter (65 år og derover)
Erfaring med ciclosporin hos ældre patienter er begrænset.
I kliniske forsøg vedrørende reumatoid artrit med ciclosporin havde patienterne på 65 år
eller derover en større sandsynlighed for at udvikle systolisk hypertension ved behandling
og større sandsynlighed for at udvise stigninger i serumkreatinin på ≥50 % over baseline
efter 3-4 måneders behandling.
Der skal udvises forsigtighed ved dosisvalg hos ældre patienter med start i den lave ende
af dosisintervallet og hensyntagen til den større hyppighed af nedsat lever-, nyre- og
hjertefunktion samt samtidig sygdom eller medicinering og øget risiko for infektioner.
inistration
Oral anvendelse
Ciclosporin-kapslerne skal synkes hele.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført
i pkt. 6.1.
Kombination med produkter, der indeholder Hypericum perforatum (perikon) (se pkt.
4.5).
Kombination med lægemidler, der er substrater af multistof-efflukstransporteren P-
glycoprotein eller organisk anion transporterproteiner (OATP), hvor forhøjede
50453_spc.docx
Side 7 af 24
plasmakoncentrationer er forbundet med alvorlige og/eller livstruende bivirkninger, f.eks.
bosentan, dabigatranetexilat og aliskiren (se pkt. 4.5).
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Lægelig supervision
Ciclosporin bør kun ordineres af læger med erfaring i immunosuppressiv behandling, og som
kan udføre tilstrækkelig opfølgning, inklusive regelmæssig fuld objektiv undersøgelse,
måling af blodtryk og kontrol af laboratoriemæssige sikkerhedsparametre. Transplanterede
patienter, som behandles med dette lægemiddel, bør overvåges i faciliteter med tilstrækkelig
laboratoriekapacitet og understøttende medicinske ressourcer. Den læge, der er ansvarlig for
vedligeholdelsesbehandlingen, skal have alle tilgængelige oplysninger med henblik på
opfølgning over for patienten.
Lymfomer og andre maligniteter
Som andre immunosuppressiva øger ciclosporin risikoen for dannelse af lymfomer
og andre maligniteter, især i huden. Den øgede risiko skyldes tilsyneladende
graden og varigheden af immunosuppression frem for anvendelse af specifikke
stoffer.
Derfor bør der udvises forsigtighed ved polyterapi med flere immunosuppressiva
(herunder ciclosporin), da dette kan medføre lymfoproliferative sygdomme og faste
organtumorer, som i visse tilfælde har vist sig at være dødelige.
Da der er en potentiel risiko for hudmalignitet, bør patienter, der behandles med ciclosporin,
specielt patienter i psoriasis- eller atopisk dermatitisbehandling, advares mod at være for
længe i solen uden beskyttelse, og disse patienter må ikke samtidig modtage
strålebehandling med UV-B-bestråling eller PUVA-fotokemoterapi.
Infektioner
Som andre immunosuppressiva gør ciclosporin patienterne særligt overfølsomme over for
en række bakterie-, svampe-, parasit- og virusinfektioner, ofte med opportunistiske
patogener. Aktivering af latente polyomavirus-infektioner, som kan medføre
polyomavirus-associeret nefropati (PVAN), særligt BK-virusnefropati (BKVN), eller JC
progressiv multifokal leukoencephalopati (PML), er set hos patienter i
ciclosporinbehandling. Disse tilstande ses typisk hos patienter som er svært
immunsupprimeret, og der bør derfor overvejes differentialdiagnostisk hos
immunsuprimerede patienter med samtidig svigtende nyrefunktion eller neurologiske
symptomer. Alvorlige og/eller fatale tilfælde er blevet rapporteret. Effektiv forebyggende
og terapeutiske tiltag kræves derfor, især hos patienter i langvarig behandling med flere
immunosuppressiva.
Renal toksicitet
Under behandlingen med ciclosporin kan der forekomme en stigning i serumkreatinin og
urea som en hyppig og potentielt alvorlig komplikation. Disse funktionsændringer er
dosisrelaterede og i begyndelsen reversible og kan normalt afhjælpes ved en dosisreduktion.
I langvarig behandling kan visse patienter udvikle strukturelle ændringer i nyrerne (f.eks.
interstitiel fibrose), som hos nyretransplanterede patienter skal adskilles fra ændringer, der
skyldes kronisk afstødning. Derfor er regelmæssig monitorering nødvendig i henhold til
lokale guidelines for den pågældende indikation (se pkt. 4.2 og 4.8).
50453_spc.docx
Side 8 af 24
Hepatotoksicitet
Ciclosporin kan også forårsage en dosisrelateret reversibel stigning i serumbilirubin og i
leverenzymerne (se pkt. 4.8). Der har været velunderbyggede og spontant rapporterede
tilfælde af hepatotoksicitet og leverskade, herunder kolestase, gulsot, hepatitis og leversvigt
hos patienter, der blev behandlet med ciclosporin. De fleste tilfælde omhandlede patienter
med signifikante co- morbiditeter, underliggende sygdomme og andre
medvirkende faktorer
inklusive infektiøse komplikationer og samtidig administrering af medicin med
hepatotoksisk potentiale. I nogle tilfælde, især hos transplanterede patienter, er der
rapporteret om fatalt udfald (se pkt. 4.8). Tæt monitorering af parametre, der vurderer
leverfunktionen, er nødvendig og unormale værdier kan nødvendiggøre dosisreduktion (se
pkt. 4.2 og 5.2).
Ældre
patienter
derover)
Hos ældre patienter bør nyrefunktionen monitoreres med særlig omhyggelighed.
Monitorering
ciclosporinkoncentrationer (se
pkt.
4.2)
Når transplantationspatienter behandles med ciclosporin, er regelmæssig monitorering af
ciclosporinkoncentrationer en vigtig sikkerhedsforanstaltning. Et specifikt monoklonalt
antistof (måling af moderstoffet) foretrækkes til monitorering af
fuldblodsciclosporinkoncentration. Der kan også anvendes en HPLC-metode, som måler
moderstoffet. Hvis der anvendes plasma eller serum, bør en standardseparationsprotokol
(tid og temperatur) anvendes. I forbindelse med indledende terapistyring af
levertransplanterede patienter anvendes enten det specifikke monoklonale antistof eller
parallelle målinger med både det specifikke monoklonale antistof og det non-specifikke
monoklonale antistof for at sikre en dosis, som yder tilstrækkelig immunosuppression.
Hos ikketransplanterede patienter anbefales lejlighedsvis monitorering af
ciclosporinkoncentrationen f.eks. når ciclosporin administreres sammen med lægemidler,
der kan påvirke ciclosporins farmakokinetik, eller i tilfælde af udsædvanlig klinisk
respons (f.eks. manglende effekt eller øget lægemiddelintolerance som renal
dysfunktion).
Det skal bemærkes, at ciclosporinkoncentrationen i blod, plasma eller serum kun er
en af mange faktorer, som bidrager til patientens kliniske tilstand. Resultaterne er
derfor kun vejledende for doseringen og skal anvendes sammen med andre kliniske
og laboratoriemæssige parametre.
pertension
Under behandlingen med ciclosporin bør blodtrykket monitoreres regelmæssigt. Hvis
der opstår hypertension, iværksættes passende antihypertensiv behandling. Der bør
anvendes antihypertensive lægemidler, som ikke påvirker ciclosporins
farmakokinetik, f.eks. isradipin (se pkt. 4.5).
Stigning
i blodlipider
Da ciclosporin har vist sig at forårsage en lille reversibel stigning i blodlipiderne,
anbefales det, at lipiderne måles før behandlingen og efter den første måneds behandling.
Hvis der konstateres et forhøjet lipidniveau, bør det overvejes at reducere fedtindholdet i
kosten og eventuelt reducere dosis.
perkaliæ
Ciclosporin øger risikoen for hyperkaliæmi, især hos patienter med renal dysfunktion.
50453_spc.docx
Side 9 af 24
Der bør også udvises forsigtighed, når ciclosporin indgives sammen med
kaliumbesparende lægemidler (f.eks. kaliumbesparende diuretika, ACE hæmmere,
angiotensin II receptorantagonister) eller lægemidler, som indeholder kalium, samt hos
patienter, hvis kost indeholder meget kalium. Det tilrådes i disse tilfælde at kontrollere
kaliumkoncentrationen.
agnesiæ
Ciclosporin øger magnesiums clearance. Dette kan medføre symptomatisk
hypomagnesiæmi, især i peritransplantationsperioden. Serumkoncentrationen af
magnesium i peritransplantationsperioden bør derfor kontrolleres, især ved neurologiske
symptomer/tegn. Hvis det er nødvendigt, gives et magnesiumtilskud.
perurikæ
Der udvises forsigtighed ved behandling af patienter med hyperurikæmi.
Levende
svækket
vaccine
Effekten af vaccinationer kan være nedsat under behandling med ciclosporin.
Brug af levende svækkede vacciner bør undgås (se pkt. 4.5).
Interaktioner
Der bør udvises forsigtighed når ciclosporin administreres sammen med lægemidler, der
væsentligt øger eller reducerer ciclosporins plasmakoncentration ved at hæmme eller
inducere CYP3A4 og/eller P-glycoprotein (se pkt. 4.5).
Renaltoksicitet skal monitoreres, når behandling med ciclosporin startes sammen med
lægemidler, der øger ciclosporinniveauet eller med stoffer, der udviser nefrotoksisk
synergi (se pkt. 4.5).
Samtidig brug af ciclosporin og tacrolimus skal undgås (se pkt. 4.5).
Ciclosporin er en hæmmer af CYP3A4, multistof-efflukstransporteren P-glycoprotein og
organisk anion transporterproteiner (OATP) og kan øge plasmakoncentrationen af
samtidigt administrerede lægemidler, som er substrater af dette enzym og/eller denne
transporter. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration eller samtidig
administration bør undgås med sådanne lægemidler (se pkt. 4.5). Ciclosporin øger
eksponeringen for HMG-CoA reduktasehæmmere (statiner). Når statiner administreres
samtidig med ciclosporin, skal statin-dosis reduceres og samtidig brug af bestemte statiner
skal undgås i overensstemmelse med produktinformationen. Statinbehandling skal
midlertidigt tilbageholdes eller seponeres hos patienter med tegn og symptomer på
myopati eller hos patienter med risikofaktorer prædisponerende til alvorlig nyreskade,
inklusiv nyresvigt, sekundært til rhabdomyolyse (se pkt. 4.5).
Efter samtidig administration af ciclosporin og lercanidipin, var lercanidipins AUC øget
3 gange, og ciclosporins AUC var øget 21 %. Derfor skal samtidig administration af
ciclosporin og lercanidipin undgås. Administration af ciclosporin 3 timer efter
lercanidipin resulterede ikke i ændring af lercanidipins AUC, men ciclosporins AUC var
øget 27 %. Denne kombination skal derfor gives med forsigtighed med et interval på
mindst 3 timer.
Særlige
hjælpestoffer:
icinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret
Ciqorin indeholder ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret, som kan give mavebesvær
og diarré.
50453_spc.docx
Side 10 af 24
Særlige
hjælpestoffer:
ethanol
Ciqorin indeholder ca. 14,7 % vol. ethanol. Én dosis på 500 mg indeholder
797,5 mg ethanol svarende til 20 ml øl eller ca. 8 ml vin. Dette kan være skadeligt for
alkoholikere og skal tages med i overvejelserne hos gravide og ammende kvinder, hos
patienter med leversygdomme og epilepsi samt hos børn.
Særlige hjælpestoffer: sorbitol
Hvis du lider af fruktoseintolerans, skal du fortælle dette til din læge, inden du tager dette
lægemiddel, da det indeholder sorbitol.
Yderligere
forsigtighedsregler
ndre
indikationer
transplantation
Patienter med nedsat nyrefunktion (undtagen hos patienter med nefrotisk syndrom med
tilladelig grad af nedsat nyrefunktion), ukontrolleret hypertension, ukontrollerede
infektioner eller nogen form for malignitet må ikke få ciclosporin.
Før opstart af behandling skal en pålidelig vurdering af baseline for nyrefunktionen
etableres i mindst to målinger af e-GFR. Nyrefunktionen skal vurderes regelmæssigt
under behandlingen for at kunne justere dosis (se pkt. 4.2).
Yderligere
forsigtighedsregler
endogen
uveitis
Ciclosporin skal administreres med forsigtighed hos patienter med neurologisk
Behcets syndrom. Den neurologiske tilstand hos disse patienter skal monitoreres
nøje.
Der er kun begrænset erfaring med brug af ciclosporin hos børn med endogen
uveitis.
Yderligere
forsigtighedsregler
nefrotisk
ndrom
Patienter med abnorm baseline nyrefunktion behandles initialt med 2,5 mg/kg/dag og skal
overvåges
nøje.
Hos visse patienter kan det være svært at opdage nedsat nyrefunktion forårsaget af
ciclosporin, da det nefrotiske syndrom i sig selv kan forårsage ændringer i nyrefunktionen.
Det forklarer de sjældne tilfælde, hvor der er observeret strukturelle nyreændringer i
forbindelse med behandling med ciclosporin, uden at serumkreatininniveauet er steget.
Nyrebiopsi bør overvejes hos patienter med steroidafhængig nefropati med minimale
ændringer, som er behandlet med ciclosporin i over 1 år.
Hos patienter med nefrotisk syndrom, der behandles med immunosuppressiva (herunder
ciclosporin), har der i visse tilfælde været rapporteret maligniteter (herunder Hodgkins
lymfom)
Yderligere forsighedsregler
rheu
atoid
arthritis
Efter 6 måneders behandling skal nyrefunktionen vurderes hver 4. til 8. uge alt efter
sygdommens stabilitet, samtidig behandling med andre lægemidler og samtidige
sygdomme. Der kræves hyppigere kontrol, når ciclosporin-dosis øges, eller hvis der
samtidig iværksættes behandling med et NSAID, eller hvis dosis af dette stof øges.
Seponering af behandlingen med ciclosporin kan være nødvendig, hvis hypertension,
der opstår under behandlingen, ikke kan kontrolleres med passende behandling.
50453_spc.docx
Side 11 af 24
Som med andre langvarige immunosuppressive behandlinger skal en øget risiko for
lymfoproliferative sygdomme tage med i betragtningerne. Der skal pga. nefrotoksisk
synergi udvises særlig forsigtighed, hvis ciclosporin anvendes sammen med methotrexat.
Yderligere
forsigtighedsregler
psoriasis
Behandlingen med ciclosporin skal seponeres, hvis hypertension, der opstår
under behandlingen ikke kan kontrolleres med passende behandling.
Ældre patienter bør kun behandles, hvis de har invaliderende psoriasis, og deres
nyrefunktion bør overvåges særligt grundigt.
Der er kun begrænset erfaring med brug af ciclosporin hos børn med psoriasis.
Der er rapporteret udvikling af maligniteter (især i huden) hos psoriasispatienter i
behandling med ciclosporin såvel som psoriasispatienter i behandling med traditionelle
immunosuppressiva. Ved hudlæsioner, som ikke er typiske for psoriasis, men som
mistænkes for at være maligne eller præmaligne, bør der tages en biopsi, før
behandlingen med ciclosporin påbegyndes. Patienter med maligne eller præmaligne
forandringer i huden bør kun behandles med ciclosporin efter passende behandling af
disse læsioner, og kun hvis der ikke er andre muligheder for vellykket behandling.
Nogle få psoriasispatienter i behandling med ciclosporin har udviklet
lymfoproliferative sygdomme. Disse responderede på øjeblikkelig seponering.
Patienter, der behandles med ciclosporin, må ikke samtidig modtage behandling med
UV-B- bestråling eller PUVA-fotokemoterapi.
Yderligere
forsigtighedsregler
atopisk
atitis
Behandlingen med ciclosporin skal seponeres, hvis hypertension, der opstår
under behandlingen ikke kan kontrolleres med passende behandling.
Der er kun begrænset erfaring med brug af ciclosporin hos børn med atopisk
dermatitis.
Ældre bør kun behandles i tilfælde af invaliderende atopisk dermatitis, og
nyrefunktionen bør
overvåges særligt grundigt.
Benign lymfadenopati forbindes ofte med opblussen af atopisk dermatitis og forsvinder
altid spontant eller ved en generel bedring af sygdommen.
Hvis der observeres lymfadenopati i forbindelse med behandlingen med
ciclosporin, skal den monitoreres regelmæssigt.
Hvis lymfadenopati fortsætter trods bedring af sygdommen, tages en forebyggende biopsi
for at sikre, at der ikke er tale om lymfomer.
Aktive herpes simplex-infektioner skal være overstået, før behandling med ciclosporin
iværksættes, men behandlingen skal ikke nødvendigvis ophøre, hvis infektionerne opstår
under behandlingen, medmindre der er tale om svære infektioner.
Hudinfektioner med Staphylococcus aureus er ingen absolut kontraindikation for
behandling med Ciqorin, men bør bekæmpes med passende antibakterielle midler. Oral
50453_spc.docx
Side 12 af 24
erythromycin er kendt for potentielt at forøge ciclosporins plasmakoncentrationen (se pkt.
4.5.) og bør derfor undgås. Hvis der ikke er noget alternativ, anbefales det nøje at
overvåge plasmakoncentrationen af ciclosporin, nyrefunktionen og eventuelle bivirkninger
af ciclosporin.
Patienter, der behandles med ciclosporin, må ikke samtidig modtage behandling med
UV-B- bestråling eller PUVA-fotokemoterapi.
Pædiatrisk anvendelse ved andre indikationer end transplantation
Der findes ikke tilstrækkelig erfaring med brug af ciclosporin hos børn under 16 år,
undtagen ved behandling af nefrotisk syndrom. Brug til børn under 16 år ved andre
ikketransplantationsindikationer end nefrotisk syndrom anbefales ikke.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Interaktion
andre
læge
idler
Blandt de mange lægemidler, hvor en interaktion med ciclosporin er påvist, anføres
nedenfor de lægemidler, hvor interaktionen er tilstrækkeligt bevist og anses for at
have kliniske implikationer.
Det er påvist, at forskellige stoffer enten øger eller mindsker plasma- eller
fuldblodskoncentrationen af ciclosporin normalt ved inhibition eller induktion af enzymer,
der indgår i ciclosporinmetabolismen, især CYP3A4.
Ciclosporin hæmmer også CYP3A4, multistof-efflukstransporten P-glycoprotein og
organisk anion transporter proteiner (OATP) og kan øge plasmaniveauer af samtidigt
administrerede lægemidler, der er substrater af dette enzym og/eller transportører.
Lægemidler, som er kendt for at reducere eller øge ciclosporins biotilgængelighed: Det er
nødvendigt jævnligt at måle ciclosporinkoncentrationen i transplanterede patienter, og
hvis det er nødvendigt, er dosisjustering påkrævet, specielt under opstart eller seponering
af samtidigt administrerede lægemidler. Hos ikketransplanterede patienter er forholdet
mellem plasmakoncentration og klinisk effekt mindre veletableret. Hvis lægemidler, der
er kendt for at øge ciclosporinkoncentrationen administreres samtidig, kan jævnlig
kontrol af nyrefunktionen og omhyggelig monitorering af ciclosporin-relaterede
bivirkninger være mere relevant end måling af plasmakoncentrationen.
Lægemidler,
mindsker
ciclosporinkoncentrationen
Alle CYP3A4- og/eller P-glycoproteinhæmmere forventes at mindske
ciclosporinkoncentrationen. Eksempler på lægemidler, som mindsker
ciclosporinkoncentrationen er: barbiturater, carbamazepin, oxcarbazepin, phenytoin;
nafcillin, intravenøs sulfadimidin; probucol, orlistat, perikum, ticlopidin, sulfinpyrazon,
terbinafin, bosentan.
Produkter, der indeholder Hypericum perforatum (perikon) må ikke bruges samtidig med
ciclosporin pga. risikoen for en reduktion af ciclosporins plasmakoncentration og dermed
en reduktion af effekten (se pkt. 4.3).
Rfampicin inducerer ciclosporins tarm- og levermetabolisme. Det kan være
nødvendigt at øge ciclosporindosis 3-5 gange ved samtidig administration.
Octreotid nedsætter den orale absorption af ciclosporin, og det kan være nødvendigt at øge
ciclosporindosis med 50% eller skifte til intravenøs administration.
50453_spc.docx
Side 13 af 24
Lægemidler,
øger
ciclosporinkoncentrationen
Alle CYP3A4- og/eller P-glycoproteinhæmmere kan føre til øget ciclosporinkoncentration.
F.eks.: Nicardipin, metoclopramid, p-piller, methylprednisolon (høj dosis), allopurinol,
cholinsyre og cholinderivater, proteasehæmmere, imatinib, colchicin, nefazodon.
Makrolidantibiotika: Erythromycin kan øge ciclosporins eksponering 4-7 gange, nogle
gange resulterende i nyretoksicitet. Clarithromycin er blevet rapporteret at fordoble
ciclosporins eksponering. Azitromycin øger ciclosporins plasmakoncentration med
omkring 20 %.
Azolantibiotika: Ketoconazol, fluconazol, itraconazol og voriconazol kan mere
end fordoble ciclosporins eksponering.
Verapamil øger ciclosporins plasmakoncentration 2-3 gange.
Samtidig administration med telaprevir resulterede i en ca. 4,64 gange
stigning i ciclosporins dosisnormaliserede eksponering (AUC).
Amiodaron øger hovedsageligt ciclosporins plasmakoncentration samtidig med en
stigning i serumkreatinin. Interaktionen kan forekomme lang tid efter seponering af
amiodaron, pga. den meget lange halveringstid (omkring 50 dage).
Danazol er blevet rapporteret at øge ciclosporins blodkoncentration med omkring
50 %.
Diltiazem (ved doser på 90 mg/dag) kan øge ciclosporins plasmakoncentration med
op til 50 %.
Imatinib kan øge ciclosporins eksponering og C
med omkring 20 %.
Interaktion
fødevarer
Samtidig indtagelse af grapefrugt og grapejuice har vist sig at øge ciclosporins
biotilgængelighed.
Kombinationer
øget
risiko
nefrotoksicitet
Der bør udvises forsigtighed, når ciclosporin anvendes sammen med andre lægemidler,
som udviser nefrotoksisk synergi, f.eks.: aminoglycosider (herunder gentamycin,
tobramycin), amphotericin B, ciprofloxacin, vancomycin, trimethoprim (+
sulfamethoxazol); fibrater (f.eks. bezafibrat, fenofibrat); NSAIDer (inklusive diclofenac,
naproxen, sulindac); melphalan, histamin
-receptorantagonister (f.eks. cimetidin,
ranitidin); methotrexat (se pkt. 4.4).
Ved samtidig behandling med et lægemiddel, der kan udvise nefrotoksisk synergi, skal
nyrefunktion monitoreres tæt. Hvis der opstår signifikant nedsat nyrefunktion, skal dosis af
det samtidigt administrerede lægemiddel reduceres eller en alternativ behandling skal
overvejes.
Samtidig brug af ciclosporin og tacrolimus skal undgås pga. risikoen for
nefrotoksicitet og farmakokinetisk interaktion via CYP3A4 og/eller P-gp (se
pkt. 4.4).
50453_spc.docx
Side 14 af 24
Ciclosporins
effekt
andre
lægemidler
Ciclosporin hæmmer CYP3A4, multistof-efflukstransporter P-glycoprotein (P-gp) og
organisk anion-transporterproteiner (OATP). Samtidig administration af lægemidler, der
er substrater af CYP3A4, P-gp og OATP, og ciclosporin kan øge plasmakoncentrationen af
samtidigt administrerede lægemidler, som er substrater af dette enzym og/eller denne
transporter.
Nogle eksempler er beskrevet nedenfor:
Ciclosporin kan reducere clearance af digoxin, colchicin, HMG-CoA
reduktasehæmmere (statiner) og etoposid. Hvis nogle af disse lægemidler bruges
sammen med ciclosporin, er tæt klinisk observation nødvendigt for at sikre tidligt fund
af toksiske manifestationer af lægemidlet, efterfulgt af dosisreduktion eller seponering.
Dosis af statinerne skal reduceres og samtidig brug af bestemte statiner skal undgås i
overensstemmelse med produktinformationen, når de administreres sammen med
ciclosporin. Ændring i eksponering for almindeligt anvendte statiner med ciclosporin er
opsummeret i Tabel 1. Statinbehandling skal midlertidigt tilbageholdes eller seponeres
hos patienter med tegn og symptomer på myopati eller hos patienter med risikofaktorer
prædisponerende til alvorlig nyreskade, inklusive nyresvigt, sekundært til
rhabdomyolyse.
Tabel 1: Resumé af eksponeringsændringer for almindeligt anvendte statiner med
ciclosporin
Statin
Tilgængelige
doser
Ændring i
eksponering
med ciclosporin
Atorvastatin
10-80 mg
8-10 gange
Simvastatin
10-80 mg
6-8 gange
Fluvastatin
20-80 mg
2-4 gange
Lovastatin
20-40 mg
5-8 gange
Pravastatin
20-80 mg
5-10 gange
Rosuvastatin
5-40 mg
5-10 gange
Pitavastatin
1-4 mg
4-6 gange
Forsigtighed anbefales ved samtidig administration af ciclosporin og lercanidipin (se pkt.
4.4).
Efter samtidig administration af ciclosporin og aliskiren, et P-gp subtrat, var C
aliskiren øget ca. 2,5 gange og AUC ca. 5 gange. Dog var den farmakokinetiske profil for
ciclosporin ikke signifikant ændret. Samtidig administration af ciclosporin og aliskiren
anbefales ikke (se pkt. 4.3).
Samtidig administration af dabigatranetexilat anbefales ikke pga. ciclosporins
hæmning af P-gp (se pkt. 4.3).
Samtidig administration af nifedipin med ciclosporin kan resultere i øget frekvens
af gingival hyperplasi sammenlignet med når ciclosporin gives alene.
Samtidig anvendelse af diclofenac og ciclosporin har vist sig at medføre en betydelig
stigning i diclofenacs biotilgængelighed, hvilket kan føre til reversibel nedsat
nyrefunktion. Stigningen i diclofenacs biotilgængelighed skyldes sandsynligvis først og
50453_spc.docx
Side 15 af 24
fremmest en reduktion i diclofenacs høje first-pass-effekt. Hvis der anvendes NSAIDer
med lav first-pass-effekt (f.eks. acetylsalicylsyre) sammen med ciclosporin, forventes der
ikke en stigning i stoffernes biotilgængelighed.
Der er observeret stigninger i kreatinin i studier, hvor der anvendtes everolimus eller
sirolimus i kombination med fulddosis-ciclosporin som mikroemulsion. Denne effekt er
ofte reversibel ved reduktion i ciclosporin-dosis. Everolimus og sirolimus havde kun
mindre indflydelse på ciclosporins farmakokinetik. Samtidig administration af
ciclosporin øgede signifikant plasmakoncentrationerne af everolimus og sirolimus.
Forsigtighed er nødvendig ved samtidig anvendelse af kaliumbesparende lægemidler
(f.eks. kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere, angiotensin II
receptorantagonister) eller lægemidler indeholdende kalium, da disse kan medføre
signifikante stigninger i serumkalium (se pkt. 4.4).
Ciclosporin kan øge plasmakoncentrationerne af repaglinid og dermed øge risikoen for
hypoglykæmi.
Samtidig administration af bosentan og ciclosporin hos raske frivillige øger eksponeringen
af bosentan
flere gange og der var et 35 % fald i ciclosporins eksponering. Samtidig
administration af ciclosporin
med bosentan anbefales ikke (se ovenstående afsnit ”
Lægemidler, som mindsker ciclosporinkoncentrationen”
og pkt. 4.3).
Multidosisadministration af ambrisentan og ciclosporin hos raske frivillige resulterede i
en dobbelt så stor stigning i eksponeringen for ambrisentan, mens eksponeringen for
ciclosporin var omfattet af en marginal stigning (ca. 10 %).
Der sås en signifikant øget eksponering af anthracyclin-antibiotika (f.eks. doxorubicin,
mitoxanthron, daunorubicin) hos kræftpatienter med samtidig intravenøs administration
af anthracyclin-antibiotika og meget høje doser ciclosporin.
Under behandling med ciclosporin kan vaccination være mindre effektiv, og brug af
levende svækkede vacciner skal undgås.
Pædiatrisk
population
Interaktionsundersøgelser er kun udført hos voksne.
4.6
Graviditet og amning
Graviditet
Dyreforsøg har vist reproduktionstoksicitet i rotter og kaniner.
Erfaringsgrundlaget for anvendelse af ciclosporin til gravide er utilstrækkeligt. Gravide
kvinder, der modtager immunosupresiv behandling efter transplantation, inklusive
ciclosporin og ciclosporinindeholdende behandlinger, har risiko for præeklampsi og for
tidlig fødsel (< 37. uge).
Der findes et begrænset antal observationer af børn op til ca. 7 år, eksponeret in utero til
ciclosporin. Nyrefunktion og blodtryk var normalt hos disse børn. Der findes dog ikke
tilstrækkelige og velkontrollerede undersøgelser hos gravide kvinder, og derfor må
ciclosporin ikke anvendes under graviditet, medmindre de mulige fordele for moderen
50453_spc.docx
Side 16 af 24
opvejer de mulige risici for fosteret. Indholdet af ethanol i ciclosporin-formuleringer skal
også tages med i overvejelserne hos gravide kvinder (se pkt. 4.4).
ning
Ciclosporin udskilles i modermælken. Indholdet af ethanol i ciclosporin-formuleringer
skal også tages med i overvejelserne hos ammende kvinder (se pkt. 4.4). Mødre, som
behandles med ciclosporin må ikke amme, da ciclosporin potentielt kan forårsage
alvorlige bivirkninger hos nyfødte/spædbørn, der ammes. Det skal besluttes, om amning
eller behandling med ciclosporin skal ophøre, idet der tages højde for de terapeutiske
fordele for moderen.
Fertilitet
Data for effekten af ciclosporin på human fertilitet er begrænsede (se pkt. 5.3).
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Ikke mærkning.
Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og
betjene maskiner.
4.8
Bivirkninger
Resu
sikkerhedsprofilen
De væsentligste bivirkninger, som er observeret i kliniske forsøg og er forbundet med
administrationen af ciclosporin, omfatter renal dysfunktion, tremor, hirsutisme,
hypertension, diarré, appetitmangel, kvalme og opkastning.
Mange af ciclosporins bivirkninger er dosisafhængige og
responderer på
dosisreduktion.
Bivirkningerne er stort set de samme i de forskellige indikationer, men med forskellig
forekomst og sværhedsgrad. Da der kræves en højere initialdosis og længere
vedligeholdelsesbehandling efter transplantation, forekommer bivirkninger hyppigere og
er normalt mere alvorlige hos transplanterede patienter end hos patienter, der behandles
for andre indikationer.
Anafylaktiske reaktioner er blevet observeret efter intravenøs administration (se pkt. 4.4).
Infektioner og parasitære sygdomme
Patienter, der modtager immunosuppressiv behandling, inklusive ciclosporin og
ciclosporinindeholdende behandlinger, har øget risiko over for en række bakterie-,
svampe-, parasit- og virusinfektioner (se pkt.4.4). Både generelle og lokale infektioner kan
opstå. Allerede eksisterende infektioner kan også blive forværret og reaktivering af
Polyomavirus kan medføre Polyomavirus associeret nefropati (PVAN) eller JC-virus
associeret progressiv multifokal leukopati (PML). Alvorlige og/eller fatale tilfælde er
blevet rapporteret.
Benigne, maligne og uspecificerede tumorer (inkl. cyster og polypper)
Patienter, der modtager immunosuppressiv behandling, inklusive ciclosporinindeholdende
behandlinger, har øget risiko for at udvikle lymfomer eller lymfoproliferative sygdomme
og andre maligniteter, specielt i huden. Hyppigheden af maligniteter øges med styrken og
varigheden af behandlingen (se pkt. 4.4). Nogle maligniteter kan være dødelige.
Tabuleret
resu
læge
iddelbivirkninger
kliniske
forsøg.
Bivirkningerne under kliniske forsøg (Tabel 1) er ordnet efter systemorganklasser i
henhold til MedDRA-databasen. Inden for hver systemorganklasse er bivirkningerne
50453_spc.docx
Side 17 af 24
ordnet efter frekvens med de hyppigste bivirkninger først. Inden for hver enkelt
frekvensgruppe skal bivirkningerne opstilles efter, hvor alvorlige de er. Derudover er den
tilsvarende frekvenskategori for hver bivirkning baseret på følgende konvention (CIOMS
III): meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100, <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000,
<1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan
ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).
Tabel 1: Lægemiddelbivirkninger fra kliniske forsøg
Blod og lymfesystem
Almindelig:
Ikke almindelig:
Leukopæni
Anæmi, trombocytopeni.
Sjælden:
Mikroangiopatisk hæmolytisk anæmi, hæmolytisk
uræmisk syndrom.
Ikke kendt*:
Trombotisk mikroangiopati, trombotisk
trombocytopenisk purpura.
Metabolisme og ernæring
Meget almindelig:
Hyperlipidæmi, hypercholesterolæmi.
Almindelig:
Hyperglykæmi, anoreksi, hyperurikæmi,
hyperkaliæmi, hypomagnesiæmi.
Nervesystemet
Meget almindelig:
Tremor, hovedpine.
Almindelig:
Kramper, paræstesi.
Ikke almindelig:
Encefalopati, inklusive posterior reversibel
encefalopatisyndrom (PRES), tegn og symptomer
f.eks. kramper, konfusion, manglende
orienteringsevne, nedsat reaktionsevne, agitation,
søvnløshed, synsforstyrrelser, barkblindhed,
koma, parese og cerebella ataxi.
Sjælden:
Motorisk polyneuropati.
Meget sjælden:
Optisk kopødem, inklusive pupilødem, muligvis
med nedsat syn sekundært til benign interkranial
hypertension.
Ikke kendt*:
Migræne.
Vaskulære sygdomme
Meget almindelig:
Hypertension.
Almindelig:
Rødmen.
Mave-tarmkanalen
Almindelig:
Kvalme, opkastning, abdominal ubehag/smerte,
diarré, gingival hyperplasi, mavesår.
Sjælden:
Pancreatitis.
Lever- og galdeveje
Almindelig:
Unormal leverfunktionen (se pkt. 4.4).
50453_spc.docx
Side 18 af 24
Ikke kendt*:
Hepatotoksicitet og leverskader, inklusiv
kolestase, gulsot, hepatitis og leversvigt
undertiden med fatal udgang (se pkt. 4.4).
Hud og subkutane væv
Meget almindelig:
Almindelig:
Hirsutisme.
Akne, hypertrichosis.
Ikke almindelig:
Allergisk udslæt.
Knogler, led, muskler og
bindevæv
Almindelig:
Muskelkramper, myalgi.
Sjælden:
Myopati, muskelsvaghed.
Nyrer og urinveje
Meget almindelig:
Renal dysfunktion (se pkt. 4.4).
Det reproduktive system og
mammae
Sjælden:
Menstruationsforstyrrelser, gynækomasti.
Almene symptomer og reaktioner
på administrationsstedet
Almindelig:
Ødem, træthed.
Ikke almindelig
Ødem, vægtøgning.
* Rapporterede bivirkninger med erfaring fra postmarketing, hvor ADR-hyppigheden ikke
kendes pga. manglende reel nævner.
Andre bivirkninger som er rapporteret ved post-marketing erfaring
Der har der været velunderbyggede og spontant rapporterede tilfælde af hepatotoksicitet og
leverskade, herunder kolestase, gulsot, hepatitis og leversvigt hos patienter, der blev
behandlet med ciclosporin. De fleste tilfælde omhandlede patienter med signifikante co-
morbiditeter, underliggende sygdom og andre konfunderende faktorer så som infektiøse
komplikationer og samtidig administrering af medicin med hepatotoksisk potentiale. I
nogle tilfælde, især hos transplanterede patienter, er der rapporteret om fatalt udfald (se
pkt. 4.4).
Akut
kronisk
nefrotoksicitet
Patienter, der modtager behandling med calcineurinhæmmere (CNI), herunder
ciclosporin og ciclosporinindeholdende behandling, har øget risiko for akut og kronisk
nefrotoksicitet. Der har været rapporter fra kliniske forsøg og fra postmarketing-
behandling
som er relateret til brugen af ciclosporin. Tilfælde af akut og kronisk
nefrotoksicitet, rapporterede forstyrrelser i ionbalancen, som f.eks. hyperkaliæmi,
hypomagnesiæmi og hyperurikæmi. Tilfælde med rapporterede kroniske, morfologiske
ændringer omfattede arteriel hyalinose, tubulær atrofi og interstitiel fribrose (se pkt. 4.4).
Pædiatrisk
population
Kliniske undersøgelser har omfattet børn fra 1 år ved anvendelse af
standardciclosporindoser med en sikkerhedsprofil, der kan sammenlignes med voksne.
50453_spc.docx
Side 19 af 24
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
dkma@dkma.dk
4.9
Overdosering
af oral ciclosporin er 2329 mg/kg hos mus, 1480 mg/kg hos rotter og > 1000 mg/kg
hos kaniner. Intravenøs LD
er 148 mg/kg hos mus, 104 mg/kg hos rotter og 46 mg/kg hos
kaniner.
Symptomer
Der er begrænset erfaring med overdosering af ciclosporin. Indtagelse af orale doser på op
til 10 g ciclosporin (ca.150 mg/kg), er blevet tolereret med relativt lette kliniske
konsekvenser, som opkastning, somnolens, hovedpine, takykardi og hos nogle patienter en
moderat svær reversibel nedsat nyrefunktion. Der er imidlertid rapporteret alvorlige
forgiftningssymptomer hos for tidlig fødte spædbørn efter utilsigtet parenteral
overdosering med ciclosporin.
Behandling
I alle tilfælde med overdosering, bør generel symptomatisk og supportiv behandling
igangsættes. Det kan være en fordel at fremkalde opkastning og maveudskylning hos
patienten, indenfor de først par timer efter overdoseringen. Ciclosporin kan hverken
dialyseres eller udskilles med aktivt kul-hæmoperfusions behandling.
4.10
Udlevering
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC-kode: L04AD01. Calcineurinhæmmere.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Ciclosporin (også kaldet cyclosporin A) er et cyklisk polypeptid, som består af 11
aminosyrer. Det er et potent immunosuppressivt stof, som hos dyr øger overlevelsen af
allogene transplantationer af hud, hjerte, nyrer, bugspytkirtel, knoglemarv, tyndtarm eller
lunger. Undersøgelser viser, at ciclosporin hæmmer udviklingen af cellemedierede
reaktioner, herunder allograft immunitet, forsinket kutan overfølsomhed, eksperimentel
allergisk encephalomyelitis, Freunds adjuvansarthritis, graft-versus-host-disease (GVHD)
og produktion af T-celleafhængige antistoffer. På celleniveau hæmmer ciclosporin
produktion og frigivelse af lymfokiner, herunder interleukin 2 (T-cellevækstfaktor, TCGF).
Ciclosporin blokerer tilsyneladende for de hvilende lymfocytter i fase G
eller G
cellecyklussen og hæmmer den antigentriggerede frigivelse af lymfokiner fra aktiverede T-
celler.
50453_spc.docx
Side 20 af 24
Alle foreliggende beviser tyder på, at ciclosporin virker specifikt og reversibelt, på
lymfocytter. I modsætning til cytostatika undertrykker ciclosporin ikke hæmopoiese og har
ingen indvirkning på fagocytiske cellers funktion.
Der er udført vellykkede organ- og knoglemarvstransplantationer på mennesker, hvor
ciclosporin har været anvendt til at forebygge og behandle afstødning og GVHD.
Ciclosporin er anvendt med gode resultater til både hepatitis C-virus (HCV)-positive og
HCV-negative levertransplantationspatienter. Behandling med ciclosporin har også vist sig
fordelagtig ved en række andre tilstande, som har en kendt autoimmun oprindelse eller
regnes for at være af autoimmun oprindelse.
Pædiatrisk
population
Ciclosporin har vist sig effektiv til behandling af steroidafhængig nefrotisk syndrom.
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption
Efter oral administration af ciclosporin nås ciclosporins peak plasmakoncentration inden
for 1-2 timer. Ciclosporins absolutte biotilgængelighed efter administration af ciclosporin
er 20-50 %. Når ciclosporin var administreret sammen med et fedtholdigt måltid faldt AUC
og C
til omkring 13 og 33%. Forholdet mellem administreret dosis og eksponering
(AUC) for ciclosporin er lineær i det terapeutiske område. Den interindividuelle og
intraindividuelle variation for AUC og C
er ca. 10-20%. Ciclosporin opløsning og
bløde kaplser er bioækvivalente.
Administration af ciclosporin mikroemulsion resulterede i 59% højere C
og ca. 29%
højere biotilgængelighed sammenlignet med ciclosporin. De tilgængelige data indikerer, at
efter 1:1 skift fra ciclosporin til ciclosporin mikroemulsion er minimum
plasmakoncentrationen i fuldblod sammenlignelig og forbliver inden for det terapeutiske
område. Administration af Ciclosporin mikroemulsion forbedrer dosislinearieteten for
ciclosporineksponering
(AUC
). Det giver en mere ensartet absorptionsprofil med mindre
indflydelse fra samtidigt fødeintag eller døgnrytme sammenlignet med ciclosporin.
Fordeling
Ciclosporin distribueres hovedsagelig uden for blodvolumen, med et gennemsnitligt
tilsyneladende fordelingsvolumen på 3,5 l/kg. I blodet er der 33-47 % ciclosporin i plasma,
4-9 % i lymfocytter, 5-12 % i granulocytter og 41-58 % i erythrocytter. I plasma er ca. 90
% bundet til proteiner, hovedsagelig lipoproteiner.
Biotransformation
Ciclosporin metaboliseres til ca. 15 metabolitter. Metabolismen foregår hovedsageligt i
leveren via cytochrom P450 3A4 (CYP3A4), og hovedsageligt via mono- og
dihydroxylering og N-demethylering af forskellige positioner i molekylet. Alle
metabolitter, der er identificeret indtil videre, har intakt peptidstruktur fra det oprindelige
stof, nogle udviser svag immunosuppresiv aktivitet (op til en tiendedel af det uomdannede
lægemiddel).
Elimination
Elimination er hovedsagelig biliær, hvor kun 6 % af den orale dosis udskilles med urinen;
kun 0,1% udskilles som uforandret moderstof med urinen.
50453_spc.docx
Side 21 af 24
Der er stor variation i de foreliggende data om ciclosporins terminale halveringstid
afhængig af den anvendte analyse og målpopulationen. Den terminale halveringstid
varierede fra 6,3 timer hos raske frivillige personer til 20,4 timer hos patienter med svær
leversygdom (se pkt 4.2 og 4.4). Elimineringshastigheden hos nyretransplanterede
patienter var ca. 11 timer, varierende fra 4 til 25 timer.
Særlige
populationer
Patienter med nyreinsufficiens
I et studie af patienter med terminalt nyresvigt, var den systemiske clearance ca. to
tredjedele af den mediane systemiske clearance hos patienter med normal
nyrefunktion. Mindre end 1 % af den administrerede dosis blev fjernet ved dialyse.
Patienter med leverinsufficiens
En ca. 2-3 gange stigning i ciclosporins eksponering kan ses hos patienter med
leverinsufficiens. I et studie af patienter med svær leversygdom med biopsipåvist cirrose
var den terminale halveringstid 20,4 timer (interval fra 10,8 til 48,0 timer) sammenlignet
med 7,4 til 11,0 timer hos raske forsøgspersoner.
Pædiatrisk
population
Farmakokinetiske data fra pædiatriske patienter behandlet med ciclosporin er meget
begrænset. Hos 15 nyretransplanterede patienter i alderen 3-16 år, var ciclosporins
fuldblodsclearance efter intravenøs administration af ciclosporin 10,6±3,7 ml/min/kg
(assay: Cyclo- trac specifik RIA). I et studie med 7 nyretransplanterede patienter i
alderen 2-16 år, varierede ciclosporins clearance fra 9,8-15,5 ml/min/kg. Hos 9
levertransplanterede patienter i alderen 0,65-6 år, var clearance 9,3±5,4 ml/min/kg
(assay: HPLC). Sammenlignet med voksne transplantationspopulationer er forskellen i
biotilgængelighed mellem oral ciclosporin hos børn sammenlignelig med det, der blev
observeret hos voksne.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Ciclosporin udviste ingen mutagene eller teratogene virkninger i standardtestsystemer med
oral administration (rotter op til 17 mg/kg/dag og kaniner op til 30 mg/kg/dag oralt). Ved
toksiske doser (rotter 30 mg/kg/dag og kaniner 100 mg/kg/dag oralt), var ciclosporin
embryo- og føtotoksisk, hvilket indikeredes ved øget prænatal og postnatal dødelighed og
reduceret fostervægt sammen med relateret nedsat knogledannelse.
I to publicerede videnskabelige studier viste kaniner eksponeret for ciclosporin in utero
(10 mg/kg/dag subkutant) nedsat antal nefroner, renal hypertrofi, systemisk hypertension
og progressivt nedsat nyrefunktion op til en alder på 35 uger. Drægtige rotter, doseret
intravenøst med ciclosporin 12 mg/kg/dag (2 gange anbefalet human intravenøs dosis), bar
fostre med øget incidens af ventrikulær septumdefekt. Disse fund er ikke set hos andre
arter, og deres relevans for mennesker er ukendt. I studier, er der ikke demonstreret nedsat
fertilitet hos han- og hunrotter.
Ciclosporin var testet i et antal in vitro og in vivo tests for genotoksicitet uden tegn på
klinisk relevant mutagenisk potentiale.
Der blev udført carcinogenicitetsstudier på han- og hunrotter og -mus. I musestudiet, som
varede 78 uger, påvistes en statistisk signifikant tendens vedrørende lymfocytiske
lymfomer hos hunmus ved en dosis på 1, 4 og 16 mg/kg/dag og en betydeligt højere
forekomst af hepatocellulære carcinomer hos hanmus, der fik middeldosis, sammenlignet
med kontrolværdien. I rottestudiet, som varede 24 måneder og indebar en dosis på 0,5, 2 og
50453_spc.docx
Side 22 af 24
8 mg/kg/dag, oversteg øcelleadenomer i pancreas kontrolværdien betydeligt ved den lave
dosis. Hepatocellulære carcinomer og øcelleadenomer i pancreas var ikke dosisrelateret.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Kapselindhold:
Ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret
Glycerolmonolinoleat
Diethylenglycolmonoethylether
Ethanol, vandfri
D,L-α-tocopherol
(10 mg)
kapselskal:
Gelatine
Glycerol (85 procent)
Sorbitol, flydende (ikke-krystalliserende) (E420)
Glycin
Titandioxid (E171)
Paraffinolie, tynd
(25 mg & 50 mg)
kapselskal:
Gelatine
Glycerol (85 procent)
Sorbitol, flydende (ikke-krystalliserende) (E420)
Glycin
Titandioxid (E171)
Gul jernoxid (E172)
Paraffinolie, tynd
(100 mg)
kapselskal:
Gelatine
Glycerol (85 procent)
Sorbitol, flydende (ikke-krystalliserende) (E420)
Glycin
Titandioxid (E171)
Brun jernoxid (E172)
Paraffinolie, tynd
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
2 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Opbevares ved temperaturer under 30°C. Må ikke fryses. Opbevares i original emballage
for at beskytte mod lys og fugt.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
50453_spc.docx
Side 23 af 24
OPA/Alu/PVC – Aluminium blisterpakninger.
Pakningsstørrelser á: 20, 30, 50, 50x1, 60, 60x1, 90, 100 bløde kapsler.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Teva B.V.
Swensweg 5
2031 GA Haarlem
Holland
Repræsentant
Teva Denmark A/S
Vandtårnsvej 83A
2860 Søborg
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
10 mg:
50450
25 mg:
50451
50 mg:
50452
100 mg:
50453
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
27. september 2013
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
21. august 2017
50453_spc.docx
Side 24 af 24