Ciqorin 100 mg kapsler, bløde

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Ciqorin 10 mg bløde kapsler

Ciqorin 25 mg bløde kapsler

Ciqorin 50 mg bløde kapsler

Ciqorin 100 mg bløde kapsler

ciclosporin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apoteketspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Den nyeste udgave af indlægssedlen til dette lægemiddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Ciqorin

Sådan skal du tage Ciqorin

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

Beskrivelse af Ciqorin

Navnet på den medicin, du har fået, er Ciqorin. Den indeholder det aktive stof ciclosporin. Det tilhører

en gruppe af lægemidler, der kaldes immunosuppressive stoffer. Denne type medicin bruges til at

undertrykke kroppens immunforsvar.

Sådan anvendes og virker Ciqorin

Hvis du har fået en organtransplantation, knoglemarvs- eller stamcelletransplantation,

fungerer Ciqorin ved at kontrollere kroppens immunsystem. Ciqorin forhindrer afstødning af

transplanterede organer ved at blokere for udviklingen af visse celler, som normalt ville angribe

transplanteret væv.

Hvis du har en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber kroppens egne

celler, standser Ciqorin denne immunreaktion. Sådanne sygdomme omfatter øjenproblemer,

som truer synet (endogen uveitis, herunder Behçets uveitis), svære tilfælde af visse

hudsygdomme (atopisk dermatitis eller eksem og psoriasis), svær leddegigt og en nyresygdom,

der kaldes nefrotisk syndrom.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid

lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE CIQORIN

Hvis du tager Ciqorin efter en transplantation, vil det kun blive ordineret til dig af en læge med erfaring

inden for transplantation og/eller autoimmune sygdomme.

Rådgivningen i denne indlægsseddel varierer, afhængigt af om du tager medicinen i forbindelse med

en transplantation eller en autoimmun sygdom.

Følg alle lægens anvisninger omhyggeligt. De kan afvige fra de generelle oplysninger i denne

indlægsseddel.

Tag ikke Ciqorin:

hvis du er allergisk over for ciclosporin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Ciqorin (angivet i punkt

sammen med produkter, der indeholder Hypericum perforatum (perikon).

sammen med produkter, der indeholder dabigatranetexilat (bruges til at forhindre blodpropper efter

operation) eller bosentan og aliskiren (bruges til behandling af forhøjet blodtryk).

Tag ikke Ciqorin, og fortæl det til din læge, hvis det førnævnte gælder for dig. Hvis du er i tvivl, skal du

tale med lægen, inden du tager Ciqorin.

Advarsler og forsigtighedsregler

Inden og under af behandlingen med Ciqorin skal du øjeblikkeligt fortælle det til din læge:

hvis du har tegn på infektion, som fx feber eller ondt i halsen. Ciqorin undertrykker

immunsystemet og kan også påvirke kroppens evne til at bekæmpe infektion.

hvis du har leverproblemer.

hvis du har nyreproblemer. Din læge vil regelmæssigt tager blodprøver og kan om nødvendigt

ændre din dosis.

hvis du får for højt blodtryk. Din læge vil regelmæssigt undersøge dit blodtryk og kan om

nødvendigt ordinere medicin, som skal sænke blodtrykket.

hvis du har lave magnesiumniveauer i kroppen. Din læge kan ordinere magnesiumtilskud, som

du skal tage, især lige efter din operation, hvis du har fået foretaget en transplantation.

hvis du har høje kaliumniveauer i blodet.

hvis du har urinsyregigt.

hvis du skal vaccineres.

Hvis du får noget af det ovenstående før eller under af din behandling med Ciqorin, skal du

øjeblikkeligt fortælle det til lægen.

Sollys og beskyttelse mod solen

Ciqorin undertrykker dit immunsystem. Dette øger din risiko for at udvikle kræft, især i huden og

lymfesystemet. Du bør begrænse din udsættelse for sollys og UV-lys ved:

at bære hensigtsmæssigt beskyttende tøj.

hyppigt at smøre dig med solcreme med en høj beskyttelsesfaktor.

Tal med din læge, før du tager Ciqorin:

hvis du har eller har haft alkoholrelaterede problemer.

hvis du har epilepsi.

hvis du har leverproblemer.

hvis du er gravid.

hvis du ammer.

hvis denne medicin er ordineret til et barn.

Hvis noget af det ovenstående gælder for dig (eller hvis du er i tvivl), skal du fortælle det til din læge,

inden du tager Ciqorin. Det skyldes, at denne medicin indeholder alkohol (se punktet "Ciqorin

indeholder ethanol" nedenfor).

Overvågning under behandling med Ciqorin

Din læge vil undersøge:

mængden af ciclosporin i dit blod, især hvis du har fået foretaget en transplantation

dit blodtryk inden starten af din behandling og regelmæssigt under behandlingen

hvor godt din lever og dine nyrer fungerer

dine blodlipider (fedt).

Hvis du har spørgsmål til, hvordan Ciqorin virker, eller hvorfor det er ordineret til dig, skal du spørge din

læge.

Hvis du tager Ciqorin for andet end en transplantation (intermediær eller posterior uveitis og Behçets

uveitis), atopisk dermatitis, svær leddegigt eller nefrotisk syndrom), må du desuden ikke tage Ciqorin:

hvis du har nyreproblemer (bortset fra nefrotisk syndrom).

hvis du har en infektion, som ikke er under kontrol vha. medicin.

hvis du har en hvilken som helst type kræft.

hvis du har for højt blodtryk (hypertension), som ikke er under kontrol vha. medicin. Hvis du

får for højt blodtryk under af behandlingen, og det ikke kan kontrolleres, skal behandlingen

med Ciqorin standses af din læge.

Tag ikke Ciqorin, hvis noget af det ovenstående gælder for dig. Hvis du er i tvivl, skal du tale med din

læge eller apotekspersonalet, inden du tager Ciqorin.

Hvis du behandles for Behçets uveitis, vil din læge overvåge din sygdom særligt omhyggeligt, hvis du

har neurologiske symptomer (fx: øget glemsomhed, personlighedsændringer, som bemærkes gradvis,

psykiske eller humørrelaterede forstyrrelser, brændende fornemmelse i arme og ben, nedsat følesans i

arme og ben, snurrende fornemmelse i arme og ben, svækkede arme og ben, gangbesvær, hovedpine med

eller uden kvalme og opkastning, synsforstyrrelser, inklusive begrænset bevægelse af øjeæblet).

Din læge vil overvåge dig omhyggeligt, hvis du er ældre og behandles for psoriasis eller atopisk

dermatitis. Hvis du har fået ordineret Ciqorin til behandling af psoriasis eller atopisk dermatitis, må du

ikke udsættes for UV-B-stråler eller lysbehandling i løbet af din behandling.

Børn og unge

Ciqorin må ikke gives til børn for en ikke-transplantationssygdom bortset fra behandling af nefrotisk

syndrom.

Ældre (65 år og ældre)

Der er begrænset erfaring med Ciqorin hos ældre patienter. Din læge vil overvåge, hvor godt dine nyrer

fungerer. Hvis du er over 65 år og har psoriasis eller atopisk dermatitis, må du kun behandles med

Ciqorin, hvis din tilstand er særligt alvorlig.

Brug af anden medicin sammen med Ciqorin

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Du skal især fortælle det til din læge, hvis du har taget følgende medicin inden eller under behandlingen

med Ciqorin:

Medicin, som kan påvirke dit kaliumniveau. Dette omfatter medicin, som indeholder kalium,

kaliumtilskud, vanddrivende medicin (diuretika), som kaldes kaliumbesparende diuretika, og

visse lægemidler, som sænker blodtrykket.

Methotrexat. Dette anvendes til behandling af svulster, svær psoriasis og svær leddegigt.

Medicin, som kan øge eller nedsætte mængden af ciclosporin (det aktive stof i Ciqorin) i blodet.

Din læge vil muligvis undersøge mængden af ciclosporin i blodet, når du starter eller standser

behandlingen med andre lægemidler.

Medicin, som kan øge mængden af ciclosporin i blodet inklusive: antibiotika (fx erythromycin eller

azithromycin), medicin mod svamp (voriconazol, itraconazol), medicin mod hjerteproblemer eller

forhøjet blodtryk (diltiazem, nicardipin, verapamil, amiodaron), metoclopramid (medicin mod

kvalme og opkastninger), p-piller, danazol (medicin mod menstruationsproblemer),

medicin mod

urinsyregigt (allopurinol), cholinsyre og -derivater (medicin mod galdesten), proteasehæmmere, der

bruges til at behandle hiv, imatinib (medicin mod leukæmi eller svulster), colchicin, telaprevir

(medicin mod hepatitis C).

Medicin, som kan sænke mængden af ciclosporin i blodet inklusive: barbiturater (sovemedicin),

visse typer medicin mod epilepsi (fx carbamazepin eller phenytoin), octreotid (medicin med

acromegale eller neuroendokrine svulster i maven), antibakteriel medicin, som bruges til

behandling af tuberkulose, orlistat (bruges til at fremme vægttab), urtemedicin, som indeholder

perikon, ticlopidin (bruges efter slagtilfælde), visse typer medicin, som er blodtrykssænkende

(bosentan), og terbinafin (medicin mod svamp på tæer og negle).

Medicin, som kan påvirke nyrerne. Dette omfatter: antibakteriel medicin (gentamycin, tobramycin,

ciprofloxacin), medicin mod svamp, som indeholder amphotericin B, medicin mod urinvejsinfektioner,

som indeholder trimethoprim, medicin mod kræft, som indeholder melphalan, medicin, som sænker

mængden af mavesyre (syrepumpehæmmere af typen H2 - receptorantagonister), tacrolimus,

smertestillende medicin (NSAID, som fx diclofenac), fibrater (medicin, der bruges til at sænke

mængden af fedt i blodet).

Nifedipin. Dette bruges til behandling af højt blodtryk og smerter i hjertet. Dit tandkød kan hæve op og

vokse ud over tænderne, hvis du tager nifedipin under din behandling med ciclosporin.

Digoxin (bruge til behandling af hjertelidelser), kolesterolsænkende medicin (HMG-CoA-

reduktasehæmmere, som også kaldes statiner), prednisolon, etoposid (bruges til behandling af kræft),

repaglinid (til behandling af diabetes), medicin, der undertrykker immunforsvaret (everolimus,

sirolimus), ambrisentan og bestemte lægemidler mod kræft, som kaldes antracykliner (fx doxorubicin).

Hvis noget af det ovenstående gælder for dig (eller hvis du er i tvivl), skal du tale med lægen eller

apotekspersonalet, før du tager Ciqorin.

Brug af Ciqorin sammen med mad og drikke

Tag ikke Ciqorin sammen med grapefrugt eller grapejuice. Dette kan påvirke virkningen af

Ciqorin.

Graviditet og amning

Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. Din læge vil drøfte de mulige

risici ved at tage Ciqorin under graviditet med dig.

Fortæl det til din læge, hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid. Erfaringerne med Ciqorin

under graviditet er begrænsede. Som hovedregel bør du ikke tage Ciqorin under graviditet. Hvis det er

nødvendigt at tage denne medicin, vil din læge drøfte fordelene og de potentielle risici ved at tage

medicinen under graviditet med dig.

Fortæl det til lægen, hvis du ammer. Amning anbefales ikke under behandling med Ciqorin. Dette

skyldes, at det aktive stof ciclosporin udskilles i modermælken. Dette kan påvirke dit barn.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Ciqorin indeholder alkohol. Dette kan påvirke evnen til at køre bil og betjene maskiner.

Ciqorin indeholder ethanol

Ciqorin indeholder ca. 14,7 vol. % ethanol (alkohol), hvilket svarer til op til 797,5 mg pr. dosis, der

anvendes til transplantationspatienter. Dette svarer til 20 ml øl eller ca. 8 ml vin.

Alkohol kan være skadeligt, hvis du har alkoholrelaterede problemer, epilepsi, hjerneskade, leverproblemer,

eller hvis du er gravid eller ammer. Medicinen kan også være skadelig, hvis den gives til børn.

Ciqorin indeholder ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret

Ciqorin indeholder ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret, som kan give mavebesvær og diarré.

Ciqorin indeholder sorbitol. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du

ikke tåler visse sukkerarter.

3.

SÅDAN SKAL DU TAGE CIQORIN

Tag altid Ciqorin nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen. Tag ikke

mere end den anbefalede dosis.

Medicinens dosis justeres omhyggeligt af din læge efter dine individuelle behov. For meget af denne

medicin kan påvirke dine nyrer. Du vil få taget blodprøver og blive undersøgt på hospitalet regelmæssigt,

særligt efter en transplantation. Her får du mulighed for at tale med lægen om behandlingen og eventuelle

problemer, du måtte have i forbindelse hermed.

Så meget Ciqorin skal du tage

Lægen fastsætter den korrekte dosis Ciqorin til dig. Dosis afhænger af din kropsvægt og det, du tager

medicinen for. Lægen fortæller dig også, hvor ofte du skal tage din medicin.

Den sædvanlige dosis er:

Voksne:

Organ-, knoglemarvs- eller stamcelletransplantation

Den samlede daglige dosis er typisk mellem 2 mg og 15 mg pr. kilogram af din

kropsvægt. Denne dosis fordeles på to doser.

Der anvendes ofte større doser inden og umiddelbart efter transplantationen. Lavere doser

anvendes, så snart det transplanterede organ eller den transplanterede knoglemarv er

stabiliseret.

Lægen vil justere din dosis, så den er ideel for dig. For at kunne gøre dette skal lægen muligvis

tage nogle blodprøver.

Endogen uveitis

Den samlede daglige dosis er typisk mellem 5 mg og 7 mg pr. kilogram af din kropsvægt.

Denne dosis fordeles på to doser.

Nefrotisk syndrom

Den samlede daglige dosis er typisk 5 mg pr. kilogram af din kropsvægt. Denne dosis fordeles

på to doser. Hos patienter med nyreproblemer må den første dosis, der tages hver dag, ikke

være på mere end 2,5 mg pr. kilogram kropsvægt.

Svær leddegigt

Den samlede daglige dosis er typisk mellem 3 mg pr. kilogram af din kropsvægt og 5 mg pr.

kilogram af din kropsvægt. Denne dosis fordeles på to doser.

Psoriasis og atopisk dermatitis

Den samlede daglige dosis er typisk mellem 2,5 mg pr. kilogram af din kropsvægt og

5 mg pr.

kilogram af din kropsvægt. Denne dosis fordeles på to doser.

Børn:

Nefrotisk syndrom

Den samlede daglige dosis for børn er typisk 6 mg pr. kilogram kropsvægt. Denne dosis

fordeles på to doser. Hos patienter med nyreproblemer må den første dosis, der tages hver dag,

ikke være på mere end 2,5 mg pr. kilogram kropsvægt.

Du skal altid følge lægens anvisninger nøjagtigt, og du må aldrig selv ændre dosis. Heller ikke, hvis du

føler dig rask.

Skift fra ciclosporin oral opløsning til mikroemulsificeret ciclosporin

Du har muligvis allerede taget en anden oral ciclosporin-opløsning. Din læge kan beslutte at ændre dette

lægemiddel til Ciqorin.

Disse lægemidler indeholder alle ciclosporin som det aktive indholdsstof.

Ciqorin er en anden, forbedret formulering af ciclosporin. Ciclosporin optages bedre i

blodet med Ciqorin, og der er mindre sandsynlighed for at optagelsen af lægemidlet påvirkes, når

medicinen tages sammen med mad. Dette betyder, at mængden af ciclosporin i blodet forbliver

mere konstant med Ciqorin.

Hvis din læge skifter dig fra ciclosporin oral opløsning til mikroemulsificeret ciclosporin:

Begynd ikke igen at tage det produkt, du tog før, medmindre lægen siger det.

Efter overgangen til det nye lægemiddel vil din læge overvåge dig grundigt i en kort periode.

Dette skyldes en ændring i den måde, som ciclosporin optages på i blodet. Lægen vil sikre, at

du får den korrekte dosis, der passer til dine individuelle behov.

Du kan opleve visse bivirkninger. Hvis du oplever bivirkninger, skal du fortælle det til lægen eller på

apoteket.

Din dosis skal muligvis nedsættes. Du må aldrig selv nedsætte din dosis, medmindre lægen har bedt

dig om det.

Hvis din læge skifter dig fra en oral formulering af ciclosporin til en anden

Når du skifter fra en oral formulering af ciclosporin til en anden:

Din læge vil overvåge dig grundigt i en kort periode.

Du kan opleve visse bivirkninger. Hvis du oplever bivirkninger, skal du fortælle det til lægen eller på

apoteket. Din dosis skal muligvis ændres. Du må aldrig selv ændre din dosis, medmindre lægen har

bedt dig om det.

Hvornår du skal tage Ciqorin

Tag Ciqorin på samme tidspunkt hver dag. Dette er meget vigtigt, hvis du har fået foretaget en

transplantation.

Sådan skal du tage Ciqorin

Din daglige dosis skal altid fordeles på 2 doser.

Fjern kapslerne fra blisterpakningen. Slug kapslerne hele med et glas vand.

Så længe skal du tage Ciqorin

Din læge vil fortælle dig, hvor længe du skal tage Ciqorin. Det afhænger af, om du tager det efter en

transplantation eller for behandling af en alvorlig hudlidelse, leddegigt, uveitis eller nefrotisk syndrom. I

forbindelse med alvorligt udslæt varer behandlingen typisk 8 uger.

Fortsæt med at bruge Ciqorin, så længe din læge siger, at du skal gøre det.

Hvis du har spørgsmål om, hvor længe du skal tage Ciqorin, skal du tale med din læge eller

apotekspersonalet.

Hvis du har taget for meget Ciqorin

Hvis du er kommet til at tage for meget af medicinen, skal du øjeblikkeligt fortælle det til din læge eller

henvende dig på den nærmeste skadestue. Det kan være nødvendigt med lægebehandling.

Hvis du har glemt at tage Ciqorin

Hvis du har glemt at tage en dosis, så tag den så snart, du kommer i tanker om det. Hvis det næsten er

tid til næste dosis, skal du dog springe den glemte dosis over. Fortsæt derefter som normalt.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Ciqorin

Stop ikke op med at tage Ciqorin, medmindre din læge siger det.

Du skal fortsætte med at tage Ciqorin, selvom du føler dig rask. Hvis behandlingen med

Ciqorin stoppes, kan det øge risikoen for at det transplanterede organ afstødes.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

BIVIRKNINGER

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle bivirkninger kan være alvorlige.

Fortæl det øjeblikkeligt til lægen, hvis du oplever nogle af de følgende alvorlige bivirkninger:

Som anden medicin, der påvirker immunsystemet, kan ciclosporin påvirke kroppens evne til at

bekæmpe infektion og kan forårsage svulster eller andre kræfttyper, særligt i huden. Tegn på

infektion kan være feber eller ondt i halsen.

Synsændringer, manglende koordinationsevne, klodsethed, hukommelsestab, talebesvær eller

manglende forståelse af, hvad andre siger, og muskelsvaghed. Dette kan være tegn på en infektion i

hjernen, som kaldes progressiv multifokal leukoencefalopati.

Hjerneproblemer med symptomer som fx krampeanfald, forvirring, desorientering, nedsat

opmærksomhed, personlighedsændringer, uro, søvnløshed, synsændringer, blindhed, koma,

lammelse af dele af eller hele kroppen, nakkestivhed, manglende koordinering med eller uden

usædvanlig tale eller usædvanlige øjenbevægelser.

Hævelse bag øjnene. Dette kan være forbundet med sløret syn. Det kan også påvirke dit syn pga.

det højere tryk inden i hovedet (benign intrakraniel hypertension).

Leverproblemer og -skade med eller uden gul hud og øjne, kvalme, appetitløshed og mørk urin.

Nyreproblemer, som kan gøre din urinproduktion meget mindre.

Lavt niveau af røde blodlegemer eller blodplader. Symptomerne herpå omfatter bleg hud,

træthedsfølelse, åndenød, mørk urin (dette er et tegn på nedbrydning af røde blodlegemer), blå

mærker eller blødning uden åbenlys årsag, forvirring, desorientering, nedsat opmærksomhed og

nyreproblemer.

Andre bivirkninger omfatter:

Meget almindelige bivirkninger: Disse bivirkninger forekommer hos flere end 1 ud af

10 behandlede.

Nyreproblemer.

Forhøjet blodtryk.

Hovedpine.

Rystelser i kroppen, som ikke kan kontrolleres.

Kraftig vækst af krops- og ansigtshår.

Højt niveau af lipider i blodet.

Hvis nogle af disse bivirkninger bliver alvorlige, skal du fortælle det til din læge.

Almindelige bivirkninger: Disse bivirkninger forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede

Anfald (kramper)

Leverproblemer.

Højt blodsukker.

Træthed.

Manglende appetit.

Kvalme (føle sig syg), opkastning, mavesmerter, forstoppelse, diaré.

Unormal kraftig hårvækst.

Akne, hedeture.

Feber.

Lavt niveau af hvide blodlegemer.

Følelsesløshed eller snurrende fornemmelse.

Muskelsmerter, muskelkramper.

Mavesår.

Overvækst af tandkød, der kan dække dine tænder.

Højt niveau af urinsyre eller kalium i blodet, lavt niveau af magnesium i blodet.

Hvis nogle af disse bivirkninger bliver alvorlige, skal du sige det til din læge.

Ikke almindelige bivirkninger: Disse bivirkninger forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede

Symptomer på hjernesygdom inklusive pludselig krampeanfald, forvirring, døsighed, desorientering,

synsforstyrrelser, bevidsthedstab, følelse af svage arme og ben, nedsat bevægelighed.

Udslæt.

Generel hævelse.

Vægtøgning.

Lavt niveau af røde blodlegemer, lavt niveau af blodplader i blodet, som kan føre til øget risiko for

blødning.

Hvis nogle af disse bivirkninger bliver alvorlige, skal du fortælle det til din læge.

Sjældne bivirkninger: Disse bivirkninger forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede

Nerveproblemer med følelsesløshed eller snurrende fornemmelse i fingre og tæer.

Betændelse i bugspytkirtlen med alvorlig smerte i den øvre del af maven.

Muskelsvaghed, tab af muskelstyrke, smerter i musklerne i ben eller hænder eller andre steder i

kroppen.

Ødelæggelse af røde blodlegemer, der involverer nyreproblemer med symptomer som fx

hævelse af ansigt, mave, hænder og/eller fod, mindre vandladning, vejrtrækningsbesvær,

brystsmerter, krampeanfald, bevidsthedstab.

Ændringer i menstruationscyklus, udvikling af bryster hos mænd.

Hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig i alvorlig grad, skal du fortælle det til din læge.

Meget sjældne bivirkninger: Disse bivirkninger forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede

Hævelse bag øjnene, som kan være forbundet med øget tryk inde i hoved og synsforstyrrelser. Hvis

dette påvirker dig i alvorlig grad, skal du fortælle det til din læge.

Andre bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt: Hyppigheden kan ikke anslås ud fra

forhåndenværende data.

Alvorlige leverproblemer både med og uden gule øjne og hud, kvalme (føle sig syg), manglende

appetit, mørk urin, hævet ansigt, fod, hænder og/eller hele kroppen.

Blødninger under huden eller blå mærker, pludselig blødning uden nogen grund.

Migræne eller kraftig hovedpine, ofte med kvalme og opkastning og lysfølsomhed.

Hvis nogle af disse bivirkninger bliver alvorlige, skal du fortælle det til din læge.

Hos børn og teenagere kan endvidere ses følgende bivirkninger

Der kan ikke forventes yderligere bivirkninger hos børn og teenagere sammenlignet med voksne.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S.

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

5.

OPBEVARING

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag

i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C. Må ikke fryses. Opbevares i den originale emballage for at

beskytte mod lys og fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg og 100 mg bløde kapsler indeholder:

Aktivt stof: ciclosporin.

Hver blød kapsel indeholder 10 mg ciclosporin.

Hver blød kapsel indeholder 25 mg ciclosporin.

Hver blød kapsel indeholder 50 mg ciclosporin.

Hver blød kapsel indeholder 100 mg ciclosporin.

De øvrige indholdsstoffer i kapselindholdet er: ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret,

glycerolmonolinoleat, diethylenglycolmonoethylether, ethanol, vandfri og D,L-α-tocopherol.

De øvrige indholdsstoffer i kapselskallen: (10 mg) gelatine, glycerol 85%, ikke-krystalliserende

sorbitol 70% (E420), glycin, titandioxid (E171) og paraffinolie, tynd.

(25 mg & 50 mg) gelatine, glycerol 85%, ikke-krystalliserende sorbitol 70% (E420), glycin,

titandioxid (E171), jernoxid, gul (E172) og paraffinolie, tynd.

(100 mg) gelatine, glycerol 85%, ikke-krystallisererende sorbitol 70% (E420), glycin, titandioxid

(E171), jernoxid, brun (E172) og paraffinolie, tynd.

Udseende og pakningsstørrelser

Ciqorin 10 mg bløde kapsler er hvide til råhvide gelatinekapsler med en farveløs til let gullig olieagtig

væske. Kapslerne er ca. 9,0 x 5,5 mm i størrelse.

Ciqorin 25 mg bløde kapsler er gule bløde gelatinekapsler med en farveløs til let gullig olieagtig væske. På

kapslerne er der præget et timeglas-logo og tallet “25”. De er ca. 12,2 x 7,6 mm i størrelse.

Ciqorin 50 mg bløde kapsler er mørkeokkergule gelatinekapsler med en farveløs til let gullig olieagtig

væske. På kapslerne er der præget et timeglas-logo og tallet ”50”. De er ca. 20,7 x 7,8 mm i størrelse.

Ciqorin 100 mg bløde kapsler er brune gelatinekapsler med en farveløs til let gullig olieagtig væske. På

kapslerne er der præget et timeglas-logo og tallet ”100”. De er ca. 24,7 x 9,9 mm i størrelse.

Kapslerne fås i pakninger a 20, 30, 50, 50x1, 60, 60x1, 90 og 100 i OPA/Alu/PVC – Aluminium

blisterpakninger.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant:

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 44 98 55 11

E-mail: info@tevapharm.dk

Fremstiller:

Teva Czech Industries s.r.o.

Ostravska 29, c.p. 305, 74770 Opava-Komarov

Tjekkiet

Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende navne:

Belgien: Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg, 100 mg capsule, zacht

Cypern: Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg, 100 mg καψάκια, μαλακά

Estland: Ciqorin

Finland: Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg, 100 mg kapseli, pehmeä

Frankrig: Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg, 100 mg capsule molle

Irland: Vanquoral 10mg, 25mg, 50mg, 100mg Capsules, soft

Island: Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg 100 mg hylki, mjúkt

Letland: Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg, 100 mg mīkstās kapsulas

Litauen: Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg, 100 mg minkštosios kapsulės

Luxembourg: Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg, 100 mg gélule

Malta: Ciqorin 10mg, 25mg, 50mg, 100mg Capsules, soft

Norge: Ciqorin

Rumænien: Ciqorin 25 mg, 50 mg, 100 mg capsule moi

Storbritannien: Syncloral 10 mg, 25 mg, 50 mg, 100 mg Capsules, soft

Sverige: Ciqorin

Ungarn: Ciqorin 10 mg, 25 mg, 50 mg, 100 mg lágy kapszula

Østrig: Vanquoral 10 mg, 25 mg, 50 mg og 100 mg – Weichkapseln

Denne indlægsseddel blev senest revideret 05/2017.

21. august 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Ciqorin, bløde kapsler

0.

D.SP.NR.

28295

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Ciqorin

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver blød kapsel indeholder 10 mg, 25 mg, 50 mg eller 100 mg ciclosporin.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver 10 mg blød kapsel indeholder ca. 16 mg vandfri ethanol, 4,43 mg 70 % sorbitol og

43, 40 mg ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret.

Hver 25 mg blød kapsel indeholder ca. 40 mg vandfri ethanol, 7,42 mg 70 % sorbitol og

108,5 mg ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret.

Hver 50 mg blød kapsel indeholder ca. 80 mg vandfri ethanol, 16,67 mg 70 % sorbitol og

217,0 mg ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret.

Hver 100 mg blød kapsel indeholder ca. 160 mg vandfri ethanol, 28,83 mg 70 % sorbitol

og 434,00 mg ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Bløde kapsler.

10 mg: Uigennemsigtige, hvide til råhvide bløde gelatinekapsler (oval 2, ca. 9,0 x 5,5 mm)

indeholdende farveløs til let gullig olieagtig væske.

25 mg: Uigennemsigtige, gule bløde gelatinekapsler (oval 5, ca. 12,2 x 7,6 mm)

indeholdende farveløs til let gullig olieagtig væske, præget med et timeglas-logo og ”25

mg”.

50 mg: Uigennemsigtige, okkergule, bløde gelatinekapsler (aflang 11, ca. 20,7 x 7,8 mm)

indeholdende farveløs til let gullig olieagtig væske, præget med et timeglas-logo og ”50

mg”.

100 mg: Uigennemsigtige, brune, bløde gelatinekapsler (aflang 20, ca. 24,7 x 9,9 mm)

indeholdende farveløs til let gullig olieagtig væske, præget med et timeglas-logo og ”100

mg”.

50453_spc.docx

Side 1 af 24

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Transplantationsindikationer

Transplantation af solide organer

Forebyggelse af graftafstødning efter transplantation af solide organer.

Behandling af celletransplantatafstødning hos patienter, som tidligere har modtaget

immunsupprimerende behandling.

Knoglemarvstransplantation

Forebyggelse af graftafstødning efter allogen knoglemarvs- og stamcelletransplantation.

Forebyggelse eller behandling af eksisterende graft-versus-host-disease (GVHD).

Andre indikationer end transplantation

Endogen uveitis

Behandling af synstruende intermediær eller posterior uveitis med non-infektiøs ætiologi

hos patienter, hvor konventionel behandling mislykkedes eller forårsagede uacceptable

bivirkninger.

Behandling af Behcet's uveitis med gentagne inflammatoriske episoder, der

involverer retina,hos patienter uden neurologiske manifestationer.

Nefrotisk syndrom

Steroidafhængig og steroidresistent nefrotisk syndrom, som hovedsagligt skyldes

primær glomerulær sygdom, som f.eks. nefropati med minimale ændringer, fokal og

segmental glomerulosklerose (FSGH) eller membranøs glomerulonefritis.

Ciqorin kan også bruges til at inducere og opretholde remissioner. Det kan også bruges til

at vedligeholde steroidinduceret remission, hvorved steroidbehandlingen kan seponeres.

Reumatoid artrit

Til behandling af svær, aktiv reumatoid artrit.

Psoriasis

Behandling af svær psoriasis hos patienter som på grund af uhensigtsmæssig eller

manglende virkning ikke har gavn af konventionel behandling.

Atopisk dermatitis

Ciqorin er indiceret til patienter med svær atopisk dermatitis, hvor systematisk behandling

er nødvendig.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Dosisintervaller for oral indgift er udelukkende tiltænkt som retningslinjer.

Den daglige dosis ciclosporin skal fordeles på to doser, der skal fordeles ligeligt i løbet

af dagen. Det anbefales, at Ciqorin administreres konsekvent med hensyn til tidspunkt på

dagen og i forhold til måltider.

50453_spc.docx

Side 2 af 24

Ciqorin bør kun ordineres af en læge eller i tæt samarbejde med en læge, der har

erfaring med immunosuppressiv behandling og/eller organtransplantationer.

T

ransplantation

Transplantation af solide organer

Behandling med ciclosporin skal påbegyndes inden for 12 timer før operationen med en

dosis på 10-15 mg/kg fordelt på 2 doser. Der fortsættes med denne dagsdosis i 1-2 uger

efter operationen, hvorefter døgndosis reduceres gradvist ud fra måling af

plasmakoncentrationen i henhold til lokale protokoller for immunsuppressiv behandling,

indtil en anbefalet oral vedligeholdelsesdosis på ca. 2-6 mg/kg fordelt på 2 doser er nået.

Når ciclosporin gives sammen med andre immunosuppressiva (f.eks. kortikosteroider eller

som et af tre eller fire lægemidler i polyterapi), kan en lavere dosis gives (f.eks. 3-6 mg/kg

fordelt på 2 doser indledningsvis).

Knoglemarvstransplantation

Initialdosis indgives dagen før transplantationen. I de fleste tilfælde anbefales ciclosporin

intravenøs infusion til dette formål. Den anbefalede intravenøse dosis er 3-5 mg/kg/dag.

Infusion med denne dosis fortsættes i op til 2 uger umiddelbart efter transplantationen,

efterfulgt af oral

vedligeholdelsesbehandling

med ciclosporin med en daglig dosis på ca.

12,5 mg/kg/dag fordelt på 2 doser.

Vedligeholdelsesbehandlingen fortsættes i mindst 3 måneder (helst i 6 måneder), før

dosis gradvist reduceres, så behandlingen er ophørt 1 år efter transplantationen.

Hvis ciclosporin anvendes til at initiere behandling, er den anbefalede daglige dosis 12,5 til

15 mg/kg fordelt på 2 doser, begyndende på dagen før transplantationen finder sted.

Højere doser ciclosporin, eller brug af intravenøs indgift af ciclosporin, kan være nødvendig i

tilfælde af forstyrrelser i fordøjelsessystemet, som kan medføre nedsat optagelse af

lægemidlet.

Visse patienter får GVHD, efter at ciclosporin-behandlingen er ophørt, men disse

patienter reagerer normalt positivt på fornyet behandling. I disse tilfælde skal der

gives en oral initialdosis på 10-12,5 mg/kg, efterfulgt af daglig, oral administration

af vedligeholdelsesdosen, som tidligere var tilfredsstillende. Lave doser ciclosporin

skal anvendes mod mild, kronisk GVHD.

Andre

indikationer

end

transplantation

Når ciclosporin anvendes til de andre angivne indikationer end transplantation, skal

følgende generelle bestemmelser overholdes:

Inden påbegyndelse af behandlingen skal der etableres et pålideligt baseline-niveau af

nyrefunktionen ved mindst to målinger. Den estimerede glomerulære filtrationshastighed

(e-GFR) ud fra MDRD formlen kan bruges til at vurdere nyrefunktionen hos voksne og

en passende formel skal bruges til at vurdere e-GFR hos pædiatriske patienter. Da

ciclosporin kan påvirke nyrefunktionen er det nødvendigt at vurdere nyrefunktionen

regelmæssigt. Hvis e-GFR nedsættes mere end 25 % i forhold til baseline-niveau ved

mere end en måling, skal ciclosporin dosis reduceres med 25-50 %. Hvis e-GFR

nedsættes mere end 35 % af baseline-niveau, skal yderligere reduktion af ciclosporin

dosis overvejes. Disse anbefalinger er også gældende selvom patientens værdier stadig

ligger inden for laboratoriets normale interval. Hvis dosisreduktionen ikke succesfuldt

50453_spc.docx

Side 3 af 24

forbedrer e-GFR inden for en måned skal behandlingen med ciclosporin stoppes (se pkt.

4.4).

Regelmæssig monitorering af blodtryk er nødvendigt.

Bestemmelsen af bilirubin og parametre til vurdering af leverfunktionen er nødvendig

inden opstart af behandlingen og nøje monitorering under behandlingen anbefales. Det

anbefales at bestemme serumlipider, kalium, magnesium og urinsyre inden behandling

og periodisk under behandlingen.

Lejlighedsvis monitorering af ciclosporinniveau i blodet kan være relevant for andre

indikationer end transplantation, f.eks. når ciclosporin administreres sammen med

lægemiddelstoffer, der kan påvirke ciclosporins farmakokinetik eller ved usædvanlig

klinisk respons (f.eks. manglende

effekt eller

øget lægemiddelintolerance som renal

dysfunktion).

Den normale indgivelsesmåde er oral. Hvis der anvendes intravenøs indgift af ciclosporin

infusionskoncentrat, skal dosis nøje tilpasses, så den svarer til den orale dosis. Det

anbefales at konsultere en læge med erfaring i anvendelsen af ciclosporin.

Den samlede daglige dosis må aldrig overstige 5 mg/kg, medmindre der er tale om

patienter med synstruende endogen uveitis og børn med nefrotisk syndrom.

I vedligeholdelsesbehandling skal den laveste effektive og veltolererede dosis

bestemmes individuelt.

Hos patienter, hvor der inden for en given periode (se nedenfor for specifikke

oplysninger) ikke opnås tilstrækkelig respons eller den effektive dosis ikke er kompatibel

med de fastlagte sikkerhedsretningslinjer, skal behandlingen med ciclosporin seponeres.

Endogen uveitis

Til fremkaldelse af remission anbefales initialt 5 mg/kg/dag oralt fordelt på 2 doser,

indtil der opnås remission af den aktive uveale inflammation og forbedring af

synsskarpheden. Ved refraktion kan dosis øges til 7 mg/kg/dag i en begrænset periode.

Der kan suppleres med en systemisk behandling med kortikosteroider i en dosis på 0,2-

0,6 mg/kg/dag prednison eller tilsvarende, hvis Ciqorin ikke er tilstrækkeligt til

fremkaldelse af initialremission eller til at modvirke betændelse i øjet. Efter 3 måneder

kan kortikosteroid dosis nedtrappes til den laveste effektive dosis.

I vedligeholdelsesbehandling reduceres dosis langsomt til det laveste effektive niveau. I

remissionsfaserne må den ikke overstige 5 mg/kg/dag.

Infektiøses årsager til uveitis skal udelukkes før immunosuppressanter kan

anvendes.

Nefrotisk syndrom

Til fremkaldelse af remission er den anbefalede daglige dosis i 2 orale doser.

Hvis nyrefunktionen (bortset fra proteinuri) er normal, er den daglige anbefalede dosis

følgende:

Voksne: 5 mg/kg

Børn: 6 mg/kg

50453_spc.docx

Side 4 af 24

Hos patienter med nedsat nyrefunktion, bør initialdosis ikke overstige 2,5 mg/kg/dag.

Kombinationen af ciclosporin med lave, orale doser kortikosteroider anbefales, hvis

virkningen af ciclosporin alene ikke er tilstrækkelig, særligt hos steroidresistente patienter.

Tid til forbedring varierer fra 3 til 6 måneder afhængig af typen af glomerulopati. Hvis der

ikke er observeret nogen forbedring efter denne periode, bør behandlingen med ciclosporin

seponeres.

Doserne skal tilpasses individuelt alt efter virkning (proteinuri) og sikkerhed, men må ikke

overstige 5 mg/kg/dag for voksne og 6 mg/kg/dag for børn.

Til vedligeholdelsesbehandling reduceres dosis langsomt til det laveste effektive niveau.

Reumatoid artrit

I de første 6 uger af behandlingen er den anbefalede dosis 3 mg/kg/dag oralt fordelt på 2

doser. Hvis effekten ikke er tilstrækkelig, kan dagsdosis gradvis øges afhængig af

tolerance, dog til højst 5 mg/kg. For at opnå fuld terapeutisk effekt kan det være

nødvendigt at behandle med ciclosporin i op

12 uger.

vedligeholdelsesbehandling

titreres dosis individuelt til det laveste effektive niveau

afhængig af tolerancen.

Ciclosporin kan anvendes sammen med en lav dosis kortikosteroider og/eller non-steroide

antiinflammatoriske stoffer (NSAID'er) (se pkt. 4.4). Ciclosporin kan også kombineres

med en ugentlig lav dosis methotrexat hos patienter, som ikke reagerer tilstrækkeligt på

methotrexat alene. I sådanne tilfælde anvendes en initialdosis på 2,5 mg/kg/dag ciclosporin

fordelt på 2 doser, som kan forhøjes afhængig af tolerancen.

Psoriasis

Opstart af ciclosporin-behandling skal foretages af en læge med erfaring i at diagnosticere

og behandle psoriasis. Behandlingen af denne tilstand tilpasses individuelt, da sygdommen

varierer meget. Til fremkaldelse af remission er den anbefalede orale intialdosis

2,5 mg/kg/dag fordelt på 2 doser. Hvis der ikke er sket en forbedring efter 1 måned, kan

dagsdosis gradvist øges til højst 5 mg/kg. Behandlingen bør seponeres hos patienter med

psoriasislæsioner, som ikke viser tilstrækkelig respons inden for 6 uger på 5 mg/kg/dag,

eller hvor den klinisk effektive dosis ikke er forenelig med de etablerede

sikkerhedsretningslinjer (se pkt. 4.4).

En initialdosis på 5 mg/kg/dag er berettiget hos patienter, hvis tilstand hurtigt skal

forbedres. Når der er opnået en tilfredsstillende respons, kan behandlingen med ciclosporin

ophøre, og efterfølgende tilbagefald kan behandles med ciclosporin i den tidligere klinisk

effektive dosis. Hos visse patienter kan der være behov for løbende

vedligeholdelsesbehandling.

I vedligeholdelsesbehandling titreres dosis individuelt til det laveste klinisk effektive

niveau, og dosis må ikke overstige 5 mg/kg/dag.

Atopisk dermatitis

Opstart af ciclosporin-behandling skal foretages af en læge med erfaring i at

diagnosticere og behandle atopisk dermatitis. Behandlingen af denne tilstand tilpasses

individuelt, da sygdommen varierer meget. Den anbefalede dosis er 2,5-5 mg/kg/dag

50453_spc.docx

Side 5 af 24

fordelt på 2 orale doser. Hvis en initialdosis på 2,5 mg/kg/dag ikke giver et

tilfredsstillende resultat inden for 2 uger, kan dagsdosis hurtigt øges til højst 5 mg/kg. I

meget svære tilfælde opnås en hurtig og tilstrækkelig sygdomskontrolmed større

sandsynlighed med en initialdosis på 5 mg/kg/dag. Når der opnås tilfredsstillende

respons, bør dosis gradvist reduceres, og behandlingen med ciclosporin seponeres om

muligt. Et efterfølgende tilbagefald kan behandles med endnu et behandlingsforløb med

ciclosporin.

Selv om 8 ugers behandling kan være tilstrækkelig til at opnå clearing, har behandling

med ciclosporin i op til 1 år vist sig at være klinisk effektiv og godt tolereret, forudsat at

retningslinjerne for terapistyring følges.

Skift

fra

oral ciclosporin

til

ciclosporin oral mikroemulsion

De tilgængelige data indikerer, at de minimale koncentrationer af ciclosporin i fuldblod er

sammenlignelige efter et 1:1-skift fra ciclosporin til ciclosporin mikroemulsion. Hos

mange patienter kan der dog ses højere peak-koncentrationer

max)

og øget eksponering

over for det aktive stof (AUC). Hos en lille procentdel af patienterne er disse ændringer

mere markante og kan have klinisk betydning. Derudover er absorptionen af ciclosporin

fra ciclosporin mikroemulsion mindre varierende, og korrelationen mellem de minimale

koncentrationer og eksponering for ciclosporin (i forhold til AUC) er større end med

ciclosporin.

Da skiftet fra ciclosporin til ciclosporin mikroemulsion kan medføre en øget

eksponering for ciclosporin, skal følgende retningslinjer overholdes:

Hos transplantationspatienter skal behandling med ciclosporin mikroemulsion indledes

med den samme daglige dosis, som tidligere blev anvendt ved ciclosporin. De minimale

koncentrationer for ciclosporin i fuldblod skal monitoreres initialt inden for 4-7 dage

efter skiftet til ciclosporin mikroemulsion. Desuden skal kliniske sikkerhedsparametre,

som f.eks. nyrefunktion og blodtryk, monitoreres i løbet af de første 2 måneder efter

skiftet. Hvis minimum-plasmaværdierne

for ciclosporin ligger under det terapeutiske

område, og/eller hvis der ses en forværring i de kliniske sikkerhedsparametre, skal dosis

justeres derefter.

Hos patienter, der behandles for andre indikationer end transplantation, skal behandling

med ciclosporin mikroemulsion påbegyndes med den samme daglige dosis, som blev

anvendt for ciclosporin. Nyrefunktion og blodtryk skal monitoreres 2, 4 og 8 uger efter

skiftet. Hvis blodtrykket væsentligt overstiger niveauet inden skiftet, eller hvis e-GFR

nedsættes mere end 25 % i forhold til den målte værdi inden ciclosporin-behandlingen

ved mere end én måling, skal dosis reduceres (se også ”Yderligere forsigtighedsregler”

i pkt. 4.4). I tilfælde af uventet toksicitet eller manglende virkning af ciclosporin, skal

minimum-plasmaværdierne

også monitoreres.

Skift

mellem

orale

formuleringer

af

ciclosporin

Skift mellem én oral formulering af ciclosporin til en anden skal foretages under lægeligt

opsyn inklusive monitorering af plasmaværdier for ciclosporin for

transplantationspatienter.

Særlige

populationer

Patienter med nyreinsufficiens

Alle

indikationer

50453_spc.docx

Side 6 af 24

Ciclosporin er omfattet af minimal renal udskillelse, og dets farmakokinetik påvirkes

ikke i udstrakt grad af nyreinsufficiens (se pkt. 5.2). Pga. dets potentielle nefrotoksicitet

(se pkt. 4.8) anbefales det dog, at nyrefunktionen monitoreres nøje (se pkt. 4.4).

Andre indikationer end transplantation

Bortset fra patienter, der behandles for nefrotisk syndrom, må patienter med nedsat

nyrefunktion ikke få ciclosporin (se underpunktet om yderligere forsigtighedsregler ved

andre indikationer end transplantation i pkt. 4.4). Hos patienter med nefrotisk syndrom,

som har nedsat nyrefunktion, må initialdosis ikke overstige 2,5 mg/kg/dag.

Patienter med leverinsufficiens

Ciclosporin metaboliseres i stor udstrækning i leveren. En cirka 2-3 gange stigning i

ciclosporins eksponering kan ses hos patienter med leverinsufficiens. Dosisreduktion

kan være nødvendig hos patienter med svær leverinsufficiens med henblik på at

holde plasmaværdierne inden for det anbefalede målområde (se pkt. 4.4 og 5.2), og

det anbefales, at ciclosporins plasmaværdier monitoreres, indtil et stabilt niveau er

nået.

Pædiatrisk population

Kliniske studier har omfattet børn fra 1 år. I flere studier sås det, at pædiatriske patienter

krævede og tolererede højere doser af ciclosporin pr. kg kropsvægt end voksne.

Anvendelsen af ciclosporin hos børn med andre indikationer end transplantation

bortset fra nefrotisk syndrom kan ikke anbefales (se pkt. 4.4).

Ældre patienter (65 år og derover)

Erfaring med ciclosporin hos ældre patienter er begrænset.

I kliniske forsøg vedrørende reumatoid artrit med ciclosporin havde patienterne på 65 år

eller derover en større sandsynlighed for at udvikle systolisk hypertension ved behandling

og større sandsynlighed for at udvise stigninger i serumkreatinin på ≥50 % over baseline

efter 3-4 måneders behandling.

Der skal udvises forsigtighed ved dosisvalg hos ældre patienter med start i den lave ende

af dosisintervallet og hensyntagen til den større hyppighed af nedsat lever-, nyre- og

hjertefunktion samt samtidig sygdom eller medicinering og øget risiko for infektioner.

inistration

Oral anvendelse

Ciclosporin-kapslerne skal synkes hele.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Kombination med produkter, der indeholder Hypericum perforatum (perikon) (se pkt.

4.5).

Kombination med lægemidler, der er substrater af multistof-efflukstransporteren P-

glycoprotein eller organisk anion transporterproteiner (OATP), hvor forhøjede

50453_spc.docx

Side 7 af 24

plasmakoncentrationer er forbundet med alvorlige og/eller livstruende bivirkninger, f.eks.

bosentan, dabigatranetexilat og aliskiren (se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Lægelig supervision

Ciclosporin bør kun ordineres af læger med erfaring i immunosuppressiv behandling, og som

kan udføre tilstrækkelig opfølgning, inklusive regelmæssig fuld objektiv undersøgelse,

måling af blodtryk og kontrol af laboratoriemæssige sikkerhedsparametre. Transplanterede

patienter, som behandles med dette lægemiddel, bør overvåges i faciliteter med tilstrækkelig

laboratoriekapacitet og understøttende medicinske ressourcer. Den læge, der er ansvarlig for

vedligeholdelsesbehandlingen, skal have alle tilgængelige oplysninger med henblik på

opfølgning over for patienten.

Lymfomer og andre maligniteter

Som andre immunosuppressiva øger ciclosporin risikoen for dannelse af lymfomer

og andre maligniteter, især i huden. Den øgede risiko skyldes tilsyneladende

graden og varigheden af immunosuppression frem for anvendelse af specifikke

stoffer.

Derfor bør der udvises forsigtighed ved polyterapi med flere immunosuppressiva

(herunder ciclosporin), da dette kan medføre lymfoproliferative sygdomme og faste

organtumorer, som i visse tilfælde har vist sig at være dødelige.

Da der er en potentiel risiko for hudmalignitet, bør patienter, der behandles med ciclosporin,

specielt patienter i psoriasis- eller atopisk dermatitisbehandling, advares mod at være for

længe i solen uden beskyttelse, og disse patienter må ikke samtidig modtage

strålebehandling med UV-B-bestråling eller PUVA-fotokemoterapi.

Infektioner

Som andre immunosuppressiva gør ciclosporin patienterne særligt overfølsomme over for

en række bakterie-, svampe-, parasit- og virusinfektioner, ofte med opportunistiske

patogener. Aktivering af latente polyomavirus-infektioner, som kan medføre

polyomavirus-associeret nefropati (PVAN), særligt BK-virusnefropati (BKVN), eller JC

progressiv multifokal leukoencephalopati (PML), er set hos patienter i

ciclosporinbehandling. Disse tilstande ses typisk hos patienter som er svært

immunsupprimeret, og der bør derfor overvejes differentialdiagnostisk hos

immunsuprimerede patienter med samtidig svigtende nyrefunktion eller neurologiske

symptomer. Alvorlige og/eller fatale tilfælde er blevet rapporteret. Effektiv forebyggende

og terapeutiske tiltag kræves derfor, især hos patienter i langvarig behandling med flere

immunosuppressiva.

Renal toksicitet

Under behandlingen med ciclosporin kan der forekomme en stigning i serumkreatinin og

urea som en hyppig og potentielt alvorlig komplikation. Disse funktionsændringer er

dosisrelaterede og i begyndelsen reversible og kan normalt afhjælpes ved en dosisreduktion.

I langvarig behandling kan visse patienter udvikle strukturelle ændringer i nyrerne (f.eks.

interstitiel fibrose), som hos nyretransplanterede patienter skal adskilles fra ændringer, der

skyldes kronisk afstødning. Derfor er regelmæssig monitorering nødvendig i henhold til

lokale guidelines for den pågældende indikation (se pkt. 4.2 og 4.8).

50453_spc.docx

Side 8 af 24

Hepatotoksicitet

Ciclosporin kan også forårsage en dosisrelateret reversibel stigning i serumbilirubin og i

leverenzymerne (se pkt. 4.8). Der har været velunderbyggede og spontant rapporterede

tilfælde af hepatotoksicitet og leverskade, herunder kolestase, gulsot, hepatitis og leversvigt

hos patienter, der blev behandlet med ciclosporin. De fleste tilfælde omhandlede patienter

med signifikante co- morbiditeter, underliggende sygdomme og andre

medvirkende faktorer

inklusive infektiøse komplikationer og samtidig administrering af medicin med

hepatotoksisk potentiale. I nogle tilfælde, især hos transplanterede patienter, er der

rapporteret om fatalt udfald (se pkt. 4.8). Tæt monitorering af parametre, der vurderer

leverfunktionen, er nødvendig og unormale værdier kan nødvendiggøre dosisreduktion (se

pkt. 4.2 og 5.2).

Ældre

patienter

derover)

Hos ældre patienter bør nyrefunktionen monitoreres med særlig omhyggelighed.

Monitorering

ciclosporinkoncentrationer (se

pkt.

4.2)

Når transplantationspatienter behandles med ciclosporin, er regelmæssig monitorering af

ciclosporinkoncentrationer en vigtig sikkerhedsforanstaltning. Et specifikt monoklonalt

antistof (måling af moderstoffet) foretrækkes til monitorering af

fuldblodsciclosporinkoncentration. Der kan også anvendes en HPLC-metode, som måler

moderstoffet. Hvis der anvendes plasma eller serum, bør en standardseparationsprotokol

(tid og temperatur) anvendes. I forbindelse med indledende terapistyring af

levertransplanterede patienter anvendes enten det specifikke monoklonale antistof eller

parallelle målinger med både det specifikke monoklonale antistof og det non-specifikke

monoklonale antistof for at sikre en dosis, som yder tilstrækkelig immunosuppression.

Hos ikketransplanterede patienter anbefales lejlighedsvis monitorering af

ciclosporinkoncentrationen f.eks. når ciclosporin administreres sammen med lægemidler,

der kan påvirke ciclosporins farmakokinetik, eller i tilfælde af udsædvanlig klinisk

respons (f.eks. manglende effekt eller øget lægemiddelintolerance som renal

dysfunktion).

Det skal bemærkes, at ciclosporinkoncentrationen i blod, plasma eller serum kun er

en af mange faktorer, som bidrager til patientens kliniske tilstand. Resultaterne er

derfor kun vejledende for doseringen og skal anvendes sammen med andre kliniske

og laboratoriemæssige parametre.

pertension

Under behandlingen med ciclosporin bør blodtrykket monitoreres regelmæssigt. Hvis

der opstår hypertension, iværksættes passende antihypertensiv behandling. Der bør

anvendes antihypertensive lægemidler, som ikke påvirker ciclosporins

farmakokinetik, f.eks. isradipin (se pkt. 4.5).

Stigning

i blodlipider

Da ciclosporin har vist sig at forårsage en lille reversibel stigning i blodlipiderne,

anbefales det, at lipiderne måles før behandlingen og efter den første måneds behandling.

Hvis der konstateres et forhøjet lipidniveau, bør det overvejes at reducere fedtindholdet i

kosten og eventuelt reducere dosis.

perkaliæ

Ciclosporin øger risikoen for hyperkaliæmi, især hos patienter med renal dysfunktion.

50453_spc.docx

Side 9 af 24

Der bør også udvises forsigtighed, når ciclosporin indgives sammen med

kaliumbesparende lægemidler (f.eks. kaliumbesparende diuretika, ACE hæmmere,

angiotensin II receptorantagonister) eller lægemidler, som indeholder kalium, samt hos

patienter, hvis kost indeholder meget kalium. Det tilrådes i disse tilfælde at kontrollere

kaliumkoncentrationen.

agnesiæ

Ciclosporin øger magnesiums clearance. Dette kan medføre symptomatisk

hypomagnesiæmi, især i peritransplantationsperioden. Serumkoncentrationen af

magnesium i peritransplantationsperioden bør derfor kontrolleres, især ved neurologiske

symptomer/tegn. Hvis det er nødvendigt, gives et magnesiumtilskud.

perurikæ

Der udvises forsigtighed ved behandling af patienter med hyperurikæmi.

Levende

svækket

vaccine

Effekten af vaccinationer kan være nedsat under behandling med ciclosporin.

Brug af levende svækkede vacciner bør undgås (se pkt. 4.5).

Interaktioner

Der bør udvises forsigtighed når ciclosporin administreres sammen med lægemidler, der

væsentligt øger eller reducerer ciclosporins plasmakoncentration ved at hæmme eller

inducere CYP3A4 og/eller P-glycoprotein (se pkt. 4.5).

Renaltoksicitet skal monitoreres, når behandling med ciclosporin startes sammen med

lægemidler, der øger ciclosporinniveauet eller med stoffer, der udviser nefrotoksisk

synergi (se pkt. 4.5).

Samtidig brug af ciclosporin og tacrolimus skal undgås (se pkt. 4.5).

Ciclosporin er en hæmmer af CYP3A4, multistof-efflukstransporteren P-glycoprotein og

organisk anion transporterproteiner (OATP) og kan øge plasmakoncentrationen af

samtidigt administrerede lægemidler, som er substrater af dette enzym og/eller denne

transporter. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration eller samtidig

administration bør undgås med sådanne lægemidler (se pkt. 4.5). Ciclosporin øger

eksponeringen for HMG-CoA reduktasehæmmere (statiner). Når statiner administreres

samtidig med ciclosporin, skal statin-dosis reduceres og samtidig brug af bestemte statiner

skal undgås i overensstemmelse med produktinformationen. Statinbehandling skal

midlertidigt tilbageholdes eller seponeres hos patienter med tegn og symptomer på

myopati eller hos patienter med risikofaktorer prædisponerende til alvorlig nyreskade,

inklusiv nyresvigt, sekundært til rhabdomyolyse (se pkt. 4.5).

Efter samtidig administration af ciclosporin og lercanidipin, var lercanidipins AUC øget

3 gange, og ciclosporins AUC var øget 21 %. Derfor skal samtidig administration af

ciclosporin og lercanidipin undgås. Administration af ciclosporin 3 timer efter

lercanidipin resulterede ikke i ændring af lercanidipins AUC, men ciclosporins AUC var

øget 27 %. Denne kombination skal derfor gives med forsigtighed med et interval på

mindst 3 timer.

Særlige

hjælpestoffer:

icinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret

Ciqorin indeholder ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret, som kan give mavebesvær

og diarré.

50453_spc.docx

Side 10 af 24

Særlige

hjælpestoffer:

ethanol

Ciqorin indeholder ca. 14,7 % vol. ethanol. Én dosis på 500 mg indeholder

797,5 mg ethanol svarende til 20 ml øl eller ca. 8 ml vin. Dette kan være skadeligt for

alkoholikere og skal tages med i overvejelserne hos gravide og ammende kvinder, hos

patienter med leversygdomme og epilepsi samt hos børn.

Særlige hjælpestoffer: sorbitol

Hvis du lider af fruktoseintolerans, skal du fortælle dette til din læge, inden du tager dette

lægemiddel, da det indeholder sorbitol.

Yderligere

forsigtighedsregler

ndre

indikationer

transplantation

Patienter med nedsat nyrefunktion (undtagen hos patienter med nefrotisk syndrom med

tilladelig grad af nedsat nyrefunktion), ukontrolleret hypertension, ukontrollerede

infektioner eller nogen form for malignitet må ikke få ciclosporin.

Før opstart af behandling skal en pålidelig vurdering af baseline for nyrefunktionen

etableres i mindst to målinger af e-GFR. Nyrefunktionen skal vurderes regelmæssigt

under behandlingen for at kunne justere dosis (se pkt. 4.2).

Yderligere

forsigtighedsregler

endogen

uveitis

Ciclosporin skal administreres med forsigtighed hos patienter med neurologisk

Behcets syndrom. Den neurologiske tilstand hos disse patienter skal monitoreres

nøje.

Der er kun begrænset erfaring med brug af ciclosporin hos børn med endogen

uveitis.

Yderligere

forsigtighedsregler

nefrotisk

ndrom

Patienter med abnorm baseline nyrefunktion behandles initialt med 2,5 mg/kg/dag og skal

overvåges

nøje.

Hos visse patienter kan det være svært at opdage nedsat nyrefunktion forårsaget af

ciclosporin, da det nefrotiske syndrom i sig selv kan forårsage ændringer i nyrefunktionen.

Det forklarer de sjældne tilfælde, hvor der er observeret strukturelle nyreændringer i

forbindelse med behandling med ciclosporin, uden at serumkreatininniveauet er steget.

Nyrebiopsi bør overvejes hos patienter med steroidafhængig nefropati med minimale

ændringer, som er behandlet med ciclosporin i over 1 år.

Hos patienter med nefrotisk syndrom, der behandles med immunosuppressiva (herunder

ciclosporin), har der i visse tilfælde været rapporteret maligniteter (herunder Hodgkins

lymfom)

Yderligere forsighedsregler

rheu

atoid

arthritis

Efter 6 måneders behandling skal nyrefunktionen vurderes hver 4. til 8. uge alt efter

sygdommens stabilitet, samtidig behandling med andre lægemidler og samtidige

sygdomme. Der kræves hyppigere kontrol, når ciclosporin-dosis øges, eller hvis der

samtidig iværksættes behandling med et NSAID, eller hvis dosis af dette stof øges.

Seponering af behandlingen med ciclosporin kan være nødvendig, hvis hypertension,

der opstår under behandlingen, ikke kan kontrolleres med passende behandling.

50453_spc.docx

Side 11 af 24

Som med andre langvarige immunosuppressive behandlinger skal en øget risiko for

lymfoproliferative sygdomme tage med i betragtningerne. Der skal pga. nefrotoksisk

synergi udvises særlig forsigtighed, hvis ciclosporin anvendes sammen med methotrexat.

Yderligere

forsigtighedsregler

psoriasis

Behandlingen med ciclosporin skal seponeres, hvis hypertension, der opstår

under behandlingen ikke kan kontrolleres med passende behandling.

Ældre patienter bør kun behandles, hvis de har invaliderende psoriasis, og deres

nyrefunktion bør overvåges særligt grundigt.

Der er kun begrænset erfaring med brug af ciclosporin hos børn med psoriasis.

Der er rapporteret udvikling af maligniteter (især i huden) hos psoriasispatienter i

behandling med ciclosporin såvel som psoriasispatienter i behandling med traditionelle

immunosuppressiva. Ved hudlæsioner, som ikke er typiske for psoriasis, men som

mistænkes for at være maligne eller præmaligne, bør der tages en biopsi, før

behandlingen med ciclosporin påbegyndes. Patienter med maligne eller præmaligne

forandringer i huden bør kun behandles med ciclosporin efter passende behandling af

disse læsioner, og kun hvis der ikke er andre muligheder for vellykket behandling.

Nogle få psoriasispatienter i behandling med ciclosporin har udviklet

lymfoproliferative sygdomme. Disse responderede på øjeblikkelig seponering.

Patienter, der behandles med ciclosporin, må ikke samtidig modtage behandling med

UV-B- bestråling eller PUVA-fotokemoterapi.

Yderligere

forsigtighedsregler

atopisk

atitis

Behandlingen med ciclosporin skal seponeres, hvis hypertension, der opstår

under behandlingen ikke kan kontrolleres med passende behandling.

Der er kun begrænset erfaring med brug af ciclosporin hos børn med atopisk

dermatitis.

Ældre bør kun behandles i tilfælde af invaliderende atopisk dermatitis, og

nyrefunktionen bør

overvåges særligt grundigt.

Benign lymfadenopati forbindes ofte med opblussen af atopisk dermatitis og forsvinder

altid spontant eller ved en generel bedring af sygdommen.

Hvis der observeres lymfadenopati i forbindelse med behandlingen med

ciclosporin, skal den monitoreres regelmæssigt.

Hvis lymfadenopati fortsætter trods bedring af sygdommen, tages en forebyggende biopsi

for at sikre, at der ikke er tale om lymfomer.

Aktive herpes simplex-infektioner skal være overstået, før behandling med ciclosporin

iværksættes, men behandlingen skal ikke nødvendigvis ophøre, hvis infektionerne opstår

under behandlingen, medmindre der er tale om svære infektioner.

Hudinfektioner med Staphylococcus aureus er ingen absolut kontraindikation for

behandling med Ciqorin, men bør bekæmpes med passende antibakterielle midler. Oral

50453_spc.docx

Side 12 af 24

erythromycin er kendt for potentielt at forøge ciclosporins plasmakoncentrationen (se pkt.

4.5.) og bør derfor undgås. Hvis der ikke er noget alternativ, anbefales det nøje at

overvåge plasmakoncentrationen af ciclosporin, nyrefunktionen og eventuelle bivirkninger

af ciclosporin.

Patienter, der behandles med ciclosporin, må ikke samtidig modtage behandling med

UV-B- bestråling eller PUVA-fotokemoterapi.

Pædiatrisk anvendelse ved andre indikationer end transplantation

Der findes ikke tilstrækkelig erfaring med brug af ciclosporin hos børn under 16 år,

undtagen ved behandling af nefrotisk syndrom. Brug til børn under 16 år ved andre

ikketransplantationsindikationer end nefrotisk syndrom anbefales ikke.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktion

andre

læge

idler

Blandt de mange lægemidler, hvor en interaktion med ciclosporin er påvist, anføres

nedenfor de lægemidler, hvor interaktionen er tilstrækkeligt bevist og anses for at

have kliniske implikationer.

Det er påvist, at forskellige stoffer enten øger eller mindsker plasma- eller

fuldblodskoncentrationen af ciclosporin normalt ved inhibition eller induktion af enzymer,

der indgår i ciclosporinmetabolismen, især CYP3A4.

Ciclosporin hæmmer også CYP3A4, multistof-efflukstransporten P-glycoprotein og

organisk anion transporter proteiner (OATP) og kan øge plasmaniveauer af samtidigt

administrerede lægemidler, der er substrater af dette enzym og/eller transportører.

Lægemidler, som er kendt for at reducere eller øge ciclosporins biotilgængelighed: Det er

nødvendigt jævnligt at måle ciclosporinkoncentrationen i transplanterede patienter, og

hvis det er nødvendigt, er dosisjustering påkrævet, specielt under opstart eller seponering

af samtidigt administrerede lægemidler. Hos ikketransplanterede patienter er forholdet

mellem plasmakoncentration og klinisk effekt mindre veletableret. Hvis lægemidler, der

er kendt for at øge ciclosporinkoncentrationen administreres samtidig, kan jævnlig

kontrol af nyrefunktionen og omhyggelig monitorering af ciclosporin-relaterede

bivirkninger være mere relevant end måling af plasmakoncentrationen.

Lægemidler,

mindsker

ciclosporinkoncentrationen

Alle CYP3A4- og/eller P-glycoproteinhæmmere forventes at mindske

ciclosporinkoncentrationen. Eksempler på lægemidler, som mindsker

ciclosporinkoncentrationen er: barbiturater, carbamazepin, oxcarbazepin, phenytoin;

nafcillin, intravenøs sulfadimidin; probucol, orlistat, perikum, ticlopidin, sulfinpyrazon,

terbinafin, bosentan.

Produkter, der indeholder Hypericum perforatum (perikon) må ikke bruges samtidig med

ciclosporin pga. risikoen for en reduktion af ciclosporins plasmakoncentration og dermed

en reduktion af effekten (se pkt. 4.3).

Rfampicin inducerer ciclosporins tarm- og levermetabolisme. Det kan være

nødvendigt at øge ciclosporindosis 3-5 gange ved samtidig administration.

Octreotid nedsætter den orale absorption af ciclosporin, og det kan være nødvendigt at øge

ciclosporindosis med 50% eller skifte til intravenøs administration.

50453_spc.docx

Side 13 af 24

Lægemidler,

øger

ciclosporinkoncentrationen

Alle CYP3A4- og/eller P-glycoproteinhæmmere kan føre til øget ciclosporinkoncentration.

F.eks.: Nicardipin, metoclopramid, p-piller, methylprednisolon (høj dosis), allopurinol,

cholinsyre og cholinderivater, proteasehæmmere, imatinib, colchicin, nefazodon.

Makrolidantibiotika: Erythromycin kan øge ciclosporins eksponering 4-7 gange, nogle

gange resulterende i nyretoksicitet. Clarithromycin er blevet rapporteret at fordoble

ciclosporins eksponering. Azitromycin øger ciclosporins plasmakoncentration med

omkring 20 %.

Azolantibiotika: Ketoconazol, fluconazol, itraconazol og voriconazol kan mere

end fordoble ciclosporins eksponering.

Verapamil øger ciclosporins plasmakoncentration 2-3 gange.

Samtidig administration med telaprevir resulterede i en ca. 4,64 gange

stigning i ciclosporins dosisnormaliserede eksponering (AUC).

Amiodaron øger hovedsageligt ciclosporins plasmakoncentration samtidig med en

stigning i serumkreatinin. Interaktionen kan forekomme lang tid efter seponering af

amiodaron, pga. den meget lange halveringstid (omkring 50 dage).

Danazol er blevet rapporteret at øge ciclosporins blodkoncentration med omkring

50 %.

Diltiazem (ved doser på 90 mg/dag) kan øge ciclosporins plasmakoncentration med

op til 50 %.

Imatinib kan øge ciclosporins eksponering og C

med omkring 20 %.

Interaktion

fødevarer

Samtidig indtagelse af grapefrugt og grapejuice har vist sig at øge ciclosporins

biotilgængelighed.

Kombinationer

øget

risiko

nefrotoksicitet

Der bør udvises forsigtighed, når ciclosporin anvendes sammen med andre lægemidler,

som udviser nefrotoksisk synergi, f.eks.: aminoglycosider (herunder gentamycin,

tobramycin), amphotericin B, ciprofloxacin, vancomycin, trimethoprim (+

sulfamethoxazol); fibrater (f.eks. bezafibrat, fenofibrat); NSAIDer (inklusive diclofenac,

naproxen, sulindac); melphalan, histamin

-receptorantagonister (f.eks. cimetidin,

ranitidin); methotrexat (se pkt. 4.4).

Ved samtidig behandling med et lægemiddel, der kan udvise nefrotoksisk synergi, skal

nyrefunktion monitoreres tæt. Hvis der opstår signifikant nedsat nyrefunktion, skal dosis af

det samtidigt administrerede lægemiddel reduceres eller en alternativ behandling skal

overvejes.

Samtidig brug af ciclosporin og tacrolimus skal undgås pga. risikoen for

nefrotoksicitet og farmakokinetisk interaktion via CYP3A4 og/eller P-gp (se

pkt. 4.4).

50453_spc.docx

Side 14 af 24

Ciclosporins

effekt

andre

lægemidler

Ciclosporin hæmmer CYP3A4, multistof-efflukstransporter P-glycoprotein (P-gp) og

organisk anion-transporterproteiner (OATP). Samtidig administration af lægemidler, der

er substrater af CYP3A4, P-gp og OATP, og ciclosporin kan øge plasmakoncentrationen af

samtidigt administrerede lægemidler, som er substrater af dette enzym og/eller denne

transporter.

Nogle eksempler er beskrevet nedenfor:

Ciclosporin kan reducere clearance af digoxin, colchicin, HMG-CoA

reduktasehæmmere (statiner) og etoposid. Hvis nogle af disse lægemidler bruges

sammen med ciclosporin, er tæt klinisk observation nødvendigt for at sikre tidligt fund

af toksiske manifestationer af lægemidlet, efterfulgt af dosisreduktion eller seponering.

Dosis af statinerne skal reduceres og samtidig brug af bestemte statiner skal undgås i

overensstemmelse med produktinformationen, når de administreres sammen med

ciclosporin. Ændring i eksponering for almindeligt anvendte statiner med ciclosporin er

opsummeret i Tabel 1. Statinbehandling skal midlertidigt tilbageholdes eller seponeres

hos patienter med tegn og symptomer på myopati eller hos patienter med risikofaktorer

prædisponerende til alvorlig nyreskade, inklusive nyresvigt, sekundært til

rhabdomyolyse.

Tabel 1: Resumé af eksponeringsændringer for almindeligt anvendte statiner med

ciclosporin

Statin

Tilgængelige

doser

Ændring i

eksponering

med ciclosporin

Atorvastatin

10-80 mg

8-10 gange

Simvastatin

10-80 mg

6-8 gange

Fluvastatin

20-80 mg

2-4 gange

Lovastatin

20-40 mg

5-8 gange

Pravastatin

20-80 mg

5-10 gange

Rosuvastatin

5-40 mg

5-10 gange

Pitavastatin

1-4 mg

4-6 gange

Forsigtighed anbefales ved samtidig administration af ciclosporin og lercanidipin (se pkt.

4.4).

Efter samtidig administration af ciclosporin og aliskiren, et P-gp subtrat, var C

aliskiren øget ca. 2,5 gange og AUC ca. 5 gange. Dog var den farmakokinetiske profil for

ciclosporin ikke signifikant ændret. Samtidig administration af ciclosporin og aliskiren

anbefales ikke (se pkt. 4.3).

Samtidig administration af dabigatranetexilat anbefales ikke pga. ciclosporins

hæmning af P-gp (se pkt. 4.3).

Samtidig administration af nifedipin med ciclosporin kan resultere i øget frekvens

af gingival hyperplasi sammenlignet med når ciclosporin gives alene.

Samtidig anvendelse af diclofenac og ciclosporin har vist sig at medføre en betydelig

stigning i diclofenacs biotilgængelighed, hvilket kan føre til reversibel nedsat

nyrefunktion. Stigningen i diclofenacs biotilgængelighed skyldes sandsynligvis først og

50453_spc.docx

Side 15 af 24

fremmest en reduktion i diclofenacs høje first-pass-effekt. Hvis der anvendes NSAIDer

med lav first-pass-effekt (f.eks. acetylsalicylsyre) sammen med ciclosporin, forventes der

ikke en stigning i stoffernes biotilgængelighed.

Der er observeret stigninger i kreatinin i studier, hvor der anvendtes everolimus eller

sirolimus i kombination med fulddosis-ciclosporin som mikroemulsion. Denne effekt er

ofte reversibel ved reduktion i ciclosporin-dosis. Everolimus og sirolimus havde kun

mindre indflydelse på ciclosporins farmakokinetik. Samtidig administration af

ciclosporin øgede signifikant plasmakoncentrationerne af everolimus og sirolimus.

Forsigtighed er nødvendig ved samtidig anvendelse af kaliumbesparende lægemidler

(f.eks. kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere, angiotensin II

receptorantagonister) eller lægemidler indeholdende kalium, da disse kan medføre

signifikante stigninger i serumkalium (se pkt. 4.4).

Ciclosporin kan øge plasmakoncentrationerne af repaglinid og dermed øge risikoen for

hypoglykæmi.

Samtidig administration af bosentan og ciclosporin hos raske frivillige øger eksponeringen

af bosentan

flere gange og der var et 35 % fald i ciclosporins eksponering. Samtidig

administration af ciclosporin

med bosentan anbefales ikke (se ovenstående afsnit ”

Lægemidler, som mindsker ciclosporinkoncentrationen”

og pkt. 4.3).

Multidosisadministration af ambrisentan og ciclosporin hos raske frivillige resulterede i

en dobbelt så stor stigning i eksponeringen for ambrisentan, mens eksponeringen for

ciclosporin var omfattet af en marginal stigning (ca. 10 %).

Der sås en signifikant øget eksponering af anthracyclin-antibiotika (f.eks. doxorubicin,

mitoxanthron, daunorubicin) hos kræftpatienter med samtidig intravenøs administration

af anthracyclin-antibiotika og meget høje doser ciclosporin.

Under behandling med ciclosporin kan vaccination være mindre effektiv, og brug af

levende svækkede vacciner skal undgås.

Pædiatrisk

population

Interaktionsundersøgelser er kun udført hos voksne.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Dyreforsøg har vist reproduktionstoksicitet i rotter og kaniner.

Erfaringsgrundlaget for anvendelse af ciclosporin til gravide er utilstrækkeligt. Gravide

kvinder, der modtager immunosupresiv behandling efter transplantation, inklusive

ciclosporin og ciclosporinindeholdende behandlinger, har risiko for præeklampsi og for

tidlig fødsel (< 37. uge).

Der findes et begrænset antal observationer af børn op til ca. 7 år, eksponeret in utero til

ciclosporin. Nyrefunktion og blodtryk var normalt hos disse børn. Der findes dog ikke

tilstrækkelige og velkontrollerede undersøgelser hos gravide kvinder, og derfor må

ciclosporin ikke anvendes under graviditet, medmindre de mulige fordele for moderen

50453_spc.docx

Side 16 af 24

opvejer de mulige risici for fosteret. Indholdet af ethanol i ciclosporin-formuleringer skal

også tages med i overvejelserne hos gravide kvinder (se pkt. 4.4).

ning

Ciclosporin udskilles i modermælken. Indholdet af ethanol i ciclosporin-formuleringer

skal også tages med i overvejelserne hos ammende kvinder (se pkt. 4.4). Mødre, som

behandles med ciclosporin må ikke amme, da ciclosporin potentielt kan forårsage

alvorlige bivirkninger hos nyfødte/spædbørn, der ammes. Det skal besluttes, om amning

eller behandling med ciclosporin skal ophøre, idet der tages højde for de terapeutiske

fordele for moderen.

Fertilitet

Data for effekten af ciclosporin på human fertilitet er begrænsede (se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og

betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resu

sikkerhedsprofilen

De væsentligste bivirkninger, som er observeret i kliniske forsøg og er forbundet med

administrationen af ciclosporin, omfatter renal dysfunktion, tremor, hirsutisme,

hypertension, diarré, appetitmangel, kvalme og opkastning.

Mange af ciclosporins bivirkninger er dosisafhængige og

responderer på

dosisreduktion.

Bivirkningerne er stort set de samme i de forskellige indikationer, men med forskellig

forekomst og sværhedsgrad. Da der kræves en højere initialdosis og længere

vedligeholdelsesbehandling efter transplantation, forekommer bivirkninger hyppigere og

er normalt mere alvorlige hos transplanterede patienter end hos patienter, der behandles

for andre indikationer.

Anafylaktiske reaktioner er blevet observeret efter intravenøs administration (se pkt. 4.4).

Infektioner og parasitære sygdomme

Patienter, der modtager immunosuppressiv behandling, inklusive ciclosporin og

ciclosporinindeholdende behandlinger, har øget risiko over for en række bakterie-,

svampe-, parasit- og virusinfektioner (se pkt.4.4). Både generelle og lokale infektioner kan

opstå. Allerede eksisterende infektioner kan også blive forværret og reaktivering af

Polyomavirus kan medføre Polyomavirus associeret nefropati (PVAN) eller JC-virus

associeret progressiv multifokal leukopati (PML). Alvorlige og/eller fatale tilfælde er

blevet rapporteret.

Benigne, maligne og uspecificerede tumorer (inkl. cyster og polypper)

Patienter, der modtager immunosuppressiv behandling, inklusive ciclosporinindeholdende

behandlinger, har øget risiko for at udvikle lymfomer eller lymfoproliferative sygdomme

og andre maligniteter, specielt i huden. Hyppigheden af maligniteter øges med styrken og

varigheden af behandlingen (se pkt. 4.4). Nogle maligniteter kan være dødelige.

Tabuleret

resu

læge

iddelbivirkninger

kliniske

forsøg.

Bivirkningerne under kliniske forsøg (Tabel 1) er ordnet efter systemorganklasser i

henhold til MedDRA-databasen. Inden for hver systemorganklasse er bivirkningerne

50453_spc.docx

Side 17 af 24

ordnet efter frekvens med de hyppigste bivirkninger først. Inden for hver enkelt

frekvensgruppe skal bivirkningerne opstilles efter, hvor alvorlige de er. Derudover er den

tilsvarende frekvenskategori for hver bivirkning baseret på følgende konvention (CIOMS

III): meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100, <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000,

<1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 1: Lægemiddelbivirkninger fra kliniske forsøg

Blod og lymfesystem

Almindelig:

Ikke almindelig:

Leukopæni

Anæmi, trombocytopeni.

Sjælden:

Mikroangiopatisk hæmolytisk anæmi, hæmolytisk

uræmisk syndrom.

Ikke kendt*:

Trombotisk mikroangiopati, trombotisk

trombocytopenisk purpura.

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig:

Hyperlipidæmi, hypercholesterolæmi.

Almindelig:

Hyperglykæmi, anoreksi, hyperurikæmi,

hyperkaliæmi, hypomagnesiæmi.

Nervesystemet

Meget almindelig:

Tremor, hovedpine.

Almindelig:

Kramper, paræstesi.

Ikke almindelig:

Encefalopati, inklusive posterior reversibel

encefalopatisyndrom (PRES), tegn og symptomer

f.eks. kramper, konfusion, manglende

orienteringsevne, nedsat reaktionsevne, agitation,

søvnløshed, synsforstyrrelser, barkblindhed,

koma, parese og cerebella ataxi.

Sjælden:

Motorisk polyneuropati.

Meget sjælden:

Optisk kopødem, inklusive pupilødem, muligvis

med nedsat syn sekundært til benign interkranial

hypertension.

Ikke kendt*:

Migræne.

Vaskulære sygdomme

Meget almindelig:

Hypertension.

Almindelig:

Rødmen.

Mave-tarmkanalen

Almindelig:

Kvalme, opkastning, abdominal ubehag/smerte,

diarré, gingival hyperplasi, mavesår.

Sjælden:

Pancreatitis.

Lever- og galdeveje

Almindelig:

Unormal leverfunktionen (se pkt. 4.4).

50453_spc.docx

Side 18 af 24

Ikke kendt*:

Hepatotoksicitet og leverskader, inklusiv

kolestase, gulsot, hepatitis og leversvigt

undertiden med fatal udgang (se pkt. 4.4).

Hud og subkutane væv

Meget almindelig:

Almindelig:

Hirsutisme.

Akne, hypertrichosis.

Ikke almindelig:

Allergisk udslæt.

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Almindelig:

Muskelkramper, myalgi.

Sjælden:

Myopati, muskelsvaghed.

Nyrer og urinveje

Meget almindelig:

Renal dysfunktion (se pkt. 4.4).

Det reproduktive system og

mammae

Sjælden:

Menstruationsforstyrrelser, gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Almindelig:

Ødem, træthed.

Ikke almindelig

Ødem, vægtøgning.

* Rapporterede bivirkninger med erfaring fra postmarketing, hvor ADR-hyppigheden ikke

kendes pga. manglende reel nævner.

Andre bivirkninger som er rapporteret ved post-marketing erfaring

Der har der været velunderbyggede og spontant rapporterede tilfælde af hepatotoksicitet og

leverskade, herunder kolestase, gulsot, hepatitis og leversvigt hos patienter, der blev

behandlet med ciclosporin. De fleste tilfælde omhandlede patienter med signifikante co-

morbiditeter, underliggende sygdom og andre konfunderende faktorer så som infektiøse

komplikationer og samtidig administrering af medicin med hepatotoksisk potentiale. I

nogle tilfælde, især hos transplanterede patienter, er der rapporteret om fatalt udfald (se

pkt. 4.4).

Akut

kronisk

nefrotoksicitet

Patienter, der modtager behandling med calcineurinhæmmere (CNI), herunder

ciclosporin og ciclosporinindeholdende behandling, har øget risiko for akut og kronisk

nefrotoksicitet. Der har været rapporter fra kliniske forsøg og fra postmarketing-

behandling

som er relateret til brugen af ciclosporin. Tilfælde af akut og kronisk

nefrotoksicitet, rapporterede forstyrrelser i ionbalancen, som f.eks. hyperkaliæmi,

hypomagnesiæmi og hyperurikæmi. Tilfælde med rapporterede kroniske, morfologiske

ændringer omfattede arteriel hyalinose, tubulær atrofi og interstitiel fribrose (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk

population

Kliniske undersøgelser har omfattet børn fra 1 år ved anvendelse af

standardciclosporindoser med en sikkerhedsprofil, der kan sammenlignes med voksne.

50453_spc.docx

Side 19 af 24

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

af oral ciclosporin er 2329 mg/kg hos mus, 1480 mg/kg hos rotter og > 1000 mg/kg

hos kaniner. Intravenøs LD

er 148 mg/kg hos mus, 104 mg/kg hos rotter og 46 mg/kg hos

kaniner.

Symptomer

Der er begrænset erfaring med overdosering af ciclosporin. Indtagelse af orale doser på op

til 10 g ciclosporin (ca.150 mg/kg), er blevet tolereret med relativt lette kliniske

konsekvenser, som opkastning, somnolens, hovedpine, takykardi og hos nogle patienter en

moderat svær reversibel nedsat nyrefunktion. Der er imidlertid rapporteret alvorlige

forgiftningssymptomer hos for tidlig fødte spædbørn efter utilsigtet parenteral

overdosering med ciclosporin.

Behandling

I alle tilfælde med overdosering, bør generel symptomatisk og supportiv behandling

igangsættes. Det kan være en fordel at fremkalde opkastning og maveudskylning hos

patienten, indenfor de først par timer efter overdoseringen. Ciclosporin kan hverken

dialyseres eller udskilles med aktivt kul-hæmoperfusions behandling.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: L04AD01. Calcineurinhæmmere.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Ciclosporin (også kaldet cyclosporin A) er et cyklisk polypeptid, som består af 11

aminosyrer. Det er et potent immunosuppressivt stof, som hos dyr øger overlevelsen af

allogene transplantationer af hud, hjerte, nyrer, bugspytkirtel, knoglemarv, tyndtarm eller

lunger. Undersøgelser viser, at ciclosporin hæmmer udviklingen af cellemedierede

reaktioner, herunder allograft immunitet, forsinket kutan overfølsomhed, eksperimentel

allergisk encephalomyelitis, Freunds adjuvansarthritis, graft-versus-host-disease (GVHD)

og produktion af T-celleafhængige antistoffer. På celleniveau hæmmer ciclosporin

produktion og frigivelse af lymfokiner, herunder interleukin 2 (T-cellevækstfaktor, TCGF).

Ciclosporin blokerer tilsyneladende for de hvilende lymfocytter i fase G

eller G

cellecyklussen og hæmmer den antigentriggerede frigivelse af lymfokiner fra aktiverede T-

celler.

50453_spc.docx

Side 20 af 24

Alle foreliggende beviser tyder på, at ciclosporin virker specifikt og reversibelt, på

lymfocytter. I modsætning til cytostatika undertrykker ciclosporin ikke hæmopoiese og har

ingen indvirkning på fagocytiske cellers funktion.

Der er udført vellykkede organ- og knoglemarvstransplantationer på mennesker, hvor

ciclosporin har været anvendt til at forebygge og behandle afstødning og GVHD.

Ciclosporin er anvendt med gode resultater til både hepatitis C-virus (HCV)-positive og

HCV-negative levertransplantationspatienter. Behandling med ciclosporin har også vist sig

fordelagtig ved en række andre tilstande, som har en kendt autoimmun oprindelse eller

regnes for at være af autoimmun oprindelse.

Pædiatrisk

population

Ciclosporin har vist sig effektiv til behandling af steroidafhængig nefrotisk syndrom.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration af ciclosporin nås ciclosporins peak plasmakoncentration inden

for 1-2 timer. Ciclosporins absolutte biotilgængelighed efter administration af ciclosporin

er 20-50 %. Når ciclosporin var administreret sammen med et fedtholdigt måltid faldt AUC

og C

til omkring 13 og 33%. Forholdet mellem administreret dosis og eksponering

(AUC) for ciclosporin er lineær i det terapeutiske område. Den interindividuelle og

intraindividuelle variation for AUC og C

er ca. 10-20%. Ciclosporin opløsning og

bløde kaplser er bioækvivalente.

Administration af ciclosporin mikroemulsion resulterede i 59% højere C

og ca. 29%

højere biotilgængelighed sammenlignet med ciclosporin. De tilgængelige data indikerer, at

efter 1:1 skift fra ciclosporin til ciclosporin mikroemulsion er minimum

plasmakoncentrationen i fuldblod sammenlignelig og forbliver inden for det terapeutiske

område. Administration af Ciclosporin mikroemulsion forbedrer dosislinearieteten for

ciclosporineksponering

(AUC

). Det giver en mere ensartet absorptionsprofil med mindre

indflydelse fra samtidigt fødeintag eller døgnrytme sammenlignet med ciclosporin.

Fordeling

Ciclosporin distribueres hovedsagelig uden for blodvolumen, med et gennemsnitligt

tilsyneladende fordelingsvolumen på 3,5 l/kg. I blodet er der 33-47 % ciclosporin i plasma,

4-9 % i lymfocytter, 5-12 % i granulocytter og 41-58 % i erythrocytter. I plasma er ca. 90

% bundet til proteiner, hovedsagelig lipoproteiner.

Biotransformation

Ciclosporin metaboliseres til ca. 15 metabolitter. Metabolismen foregår hovedsageligt i

leveren via cytochrom P450 3A4 (CYP3A4), og hovedsageligt via mono- og

dihydroxylering og N-demethylering af forskellige positioner i molekylet. Alle

metabolitter, der er identificeret indtil videre, har intakt peptidstruktur fra det oprindelige

stof, nogle udviser svag immunosuppresiv aktivitet (op til en tiendedel af det uomdannede

lægemiddel).

Elimination

Elimination er hovedsagelig biliær, hvor kun 6 % af den orale dosis udskilles med urinen;

kun 0,1% udskilles som uforandret moderstof med urinen.

50453_spc.docx

Side 21 af 24

Der er stor variation i de foreliggende data om ciclosporins terminale halveringstid

afhængig af den anvendte analyse og målpopulationen. Den terminale halveringstid

varierede fra 6,3 timer hos raske frivillige personer til 20,4 timer hos patienter med svær

leversygdom (se pkt 4.2 og 4.4). Elimineringshastigheden hos nyretransplanterede

patienter var ca. 11 timer, varierende fra 4 til 25 timer.

Særlige

populationer

Patienter med nyreinsufficiens

I et studie af patienter med terminalt nyresvigt, var den systemiske clearance ca. to

tredjedele af den mediane systemiske clearance hos patienter med normal

nyrefunktion. Mindre end 1 % af den administrerede dosis blev fjernet ved dialyse.

Patienter med leverinsufficiens

En ca. 2-3 gange stigning i ciclosporins eksponering kan ses hos patienter med

leverinsufficiens. I et studie af patienter med svær leversygdom med biopsipåvist cirrose

var den terminale halveringstid 20,4 timer (interval fra 10,8 til 48,0 timer) sammenlignet

med 7,4 til 11,0 timer hos raske forsøgspersoner.

Pædiatrisk

population

Farmakokinetiske data fra pædiatriske patienter behandlet med ciclosporin er meget

begrænset. Hos 15 nyretransplanterede patienter i alderen 3-16 år, var ciclosporins

fuldblodsclearance efter intravenøs administration af ciclosporin 10,6±3,7 ml/min/kg

(assay: Cyclo- trac specifik RIA). I et studie med 7 nyretransplanterede patienter i

alderen 2-16 år, varierede ciclosporins clearance fra 9,8-15,5 ml/min/kg. Hos 9

levertransplanterede patienter i alderen 0,65-6 år, var clearance 9,3±5,4 ml/min/kg

(assay: HPLC). Sammenlignet med voksne transplantationspopulationer er forskellen i

biotilgængelighed mellem oral ciclosporin hos børn sammenlignelig med det, der blev

observeret hos voksne.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Ciclosporin udviste ingen mutagene eller teratogene virkninger i standardtestsystemer med

oral administration (rotter op til 17 mg/kg/dag og kaniner op til 30 mg/kg/dag oralt). Ved

toksiske doser (rotter 30 mg/kg/dag og kaniner 100 mg/kg/dag oralt), var ciclosporin

embryo- og føtotoksisk, hvilket indikeredes ved øget prænatal og postnatal dødelighed og

reduceret fostervægt sammen med relateret nedsat knogledannelse.

I to publicerede videnskabelige studier viste kaniner eksponeret for ciclosporin in utero

(10 mg/kg/dag subkutant) nedsat antal nefroner, renal hypertrofi, systemisk hypertension

og progressivt nedsat nyrefunktion op til en alder på 35 uger. Drægtige rotter, doseret

intravenøst med ciclosporin 12 mg/kg/dag (2 gange anbefalet human intravenøs dosis), bar

fostre med øget incidens af ventrikulær septumdefekt. Disse fund er ikke set hos andre

arter, og deres relevans for mennesker er ukendt. I studier, er der ikke demonstreret nedsat

fertilitet hos han- og hunrotter.

Ciclosporin var testet i et antal in vitro og in vivo tests for genotoksicitet uden tegn på

klinisk relevant mutagenisk potentiale.

Der blev udført carcinogenicitetsstudier på han- og hunrotter og -mus. I musestudiet, som

varede 78 uger, påvistes en statistisk signifikant tendens vedrørende lymfocytiske

lymfomer hos hunmus ved en dosis på 1, 4 og 16 mg/kg/dag og en betydeligt højere

forekomst af hepatocellulære carcinomer hos hanmus, der fik middeldosis, sammenlignet

med kontrolværdien. I rottestudiet, som varede 24 måneder og indebar en dosis på 0,5, 2 og

50453_spc.docx

Side 22 af 24

8 mg/kg/dag, oversteg øcelleadenomer i pancreas kontrolværdien betydeligt ved den lave

dosis. Hepatocellulære carcinomer og øcelleadenomer i pancreas var ikke dosisrelateret.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold:

Ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret

Glycerolmonolinoleat

Diethylenglycolmonoethylether

Ethanol, vandfri

D,L-α-tocopherol

(10 mg)

kapselskal:

Gelatine

Glycerol (85 procent)

Sorbitol, flydende (ikke-krystalliserende) (E420)

Glycin

Titandioxid (E171)

Paraffinolie, tynd

(25 mg & 50 mg)

kapselskal:

Gelatine

Glycerol (85 procent)

Sorbitol, flydende (ikke-krystalliserende) (E420)

Glycin

Titandioxid (E171)

Gul jernoxid (E172)

Paraffinolie, tynd

(100 mg)

kapselskal:

Gelatine

Glycerol (85 procent)

Sorbitol, flydende (ikke-krystalliserende) (E420)

Glycin

Titandioxid (E171)

Brun jernoxid (E172)

Paraffinolie, tynd

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 30°C. Må ikke fryses. Opbevares i original emballage

for at beskytte mod lys og fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

50453_spc.docx

Side 23 af 24

OPA/Alu/PVC – Aluminium blisterpakninger.

Pakningsstørrelser á: 20, 30, 50, 50x1, 60, 60x1, 90, 100 bløde kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

10 mg:

50450

25 mg:

50451

50 mg:

50452

100 mg:

50453

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

27. september 2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

21. august 2017

50453_spc.docx

Side 24 af 24