Ciprofloxacin "Ratiopharm" 100 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
CIPROFLOXACIN
Tilgængelig fra:
ratiopharm GmbH
ATC-kode:
J01MA02
INN (International Name):
CIPROFLOXACIN
Dosering:
100 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisationsnummer:
31388
Autorisation dato:
2000-07-10

9. januar 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Ciprofloxacin "Ratiopharm", filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

20535

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Ciprofloxacin "Ratiopharm"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

100 mg

En filmovertrukket tablet indeholder 116,6 mg ciprofloxacinhydrochlorid monohydrat

svarende til 100 mg ciprofloxacin.

250 mg

En filmovertrukket tablet indeholder 291,5 mg ciprofloxacinhydrochlorid monohydrat

svarende til 250 mg ciprofloxacin.

500 mg

En filmovertrukket tablet indeholder 583,0 mg ciprofloxacinhydrochlorid monohydrat

svarende til 500 mg ciprofloxacin

750 mg

En filmovertrukket tablet indeholder 874,5 mg ciprofloxacinhydrochlorid monohydrat

svarende til 750 mg ciprofloxacin

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

100 mg

Hvide, 7,6 mm runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter, mærket C100 på den ene side.

250 mg

Hvide, 11 mm runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter med delekærv på begge sider og

på kanten, mærket C250 på den ene side.

dk_hum_31388_spc.doc

Side 1 af 25

500 mg

Hvide, 8,2×17 mm ovale, bikonvekse, filmovertrukne tabletter med delekærv på en side og

på kanten, mærket C500 på den ene side.

750 mg

Hvide, 10×19 mm ovale, bikonvekse, filmovertrukne tabletter med delekærv på en side og

på kanten, mærket C750 på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Ciprofloxacin "Ratiopharm", filmovertrukne tabletter er indiceret til behandling af

følgende infektioner (se pkt. 4.4 og 5.1). Før behandling påbegyndes, skal tilgængelige

oplysninger om resistens over for ciprofloxacin nøje studeres.

Der skal tages hensyn til den officielle vejledning for korrekt brug af antibakterielle midler.

Voksne

Infektioner i de nedre luftveje, som skyldes gramnegative bakterier

exacerbationer af kronisk, obstruktiv lungesygdom. Til exacerbationer af kronisk,

obstruktiv lungesygdom, bør Ciprofloxacin "Ratiopharm" kun anvendes, når det

ikke anses for at være hensigtsmæssigt at anvende andre antibakterielle midler,

der almindeligvis anbefales til behandling af disse infektioner

bronkopulmonale infektioner ved cystisk fibrose eller ved bronkiektasier

pneumoni

Kronisk suppurativ otitis media

Akut exacerbation af kronisk sinusitis, især hvis infektionerne skyldes gramnegative

bakterier.

Ukompliceret akut cystitis. Til ukompliceret akut cystitis bør Ciprofloxacin

"Ratiopharm" kun anvendes, når det ikke anses for at være hensigtsmæssigt at anvende

andre antibakterielle midler, der almindeligvis anbefales til behandling af disse

infektioner.

Akut pyelonefritis

Komplicerede urinvejsinfektioner

Bakteriel prostatitis

Genitale infektioner

Gonokok urethritis og cervicitis forårsaget af følsom Neisseria gonorrhoeae

epididymoorchitis, herunder tilfælde forårsaget af følsomme Neisseria

gonorrhoeae

underlivsbetændelse, herunder tilfælde forårsaget af Neisseria gonorrhoeae.

Ved ovennævnte infektioner i genitalkanalen, som er mistænkt for eller kendt for at

skyldes Neisseria gonorrhoeae, er det særligt vigtigt at indhente oplysninger lokalt

om, hvor udbredt resistensen over for ciprofloxacin er, og at bekræfte følsomheden på

basis af laboratorieundersøgelser.

Gastrointestinale infektioner (f.eks. rejsediarré)

Intraabdominale infektioner

Infektioner i hud og bløddele forårsaget af gramnegative bakterier

Malign ekstern otitis

dk_hum_31388_spc.doc

Side 2 af 25

Infektioner i knogler og led

Profylakse af invasive infektioner, som skyldes Neisseria meningitidis

Inhalationsanthrax (profylakse efter eksponering og kurativ behandling)

Ciprofloxacin kan anvendes til behandling af neutropene patienter med feber, der

formodes at skyldes en bakterieinfektion

Pædiatrisk population

Bronkopulmonale infektioner forårsaget af Pseudomonas aeruginosa hos patienter med

cystisk fibrose

Komplicerede urinvejsinfektioner og akut pyelonephritis

Inhalationsanthrax (profylakse efter eksponering og kurativ behandling)

Ciprofloxacin kan også anvendes til at behandle alvorlige infektioner hos børn og unge, når

det anses for nødvendigt.

Behandlingen bør kun påbegyndes af læger med erfaring i behandlingen af cystisk fibrose

og/eller svære infektioner hos børn og voksne (se pkt. 4.4 og 5.1).

Der skal tages hensyn til officielle retningslinjer angående hensigtsmæssig brug af

antibakterielle midler.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Doseringen afhænger af indikationen, infektionens sværhedsgrad og infektionsstedet, de

sygdomsfremkaldende bakteriers følsomhed for ciprofloxacin, patientens nyrefunktion, og

hos børn og unge, patientens vægt.

Behandlingens varighed afhænger af sygdommens sværhedsgrad og det kliniske og bakte-

riologiske forløb.

Behandling af infektioner, der skyldes visse bakterier (f.eks. Pseudomonas aeruginosa,

Acinetobacter eller Stafylokokker), kan kræve højere ciprofloxacindoser og samtidig in-

dgift af andre passende antibakterielle midler.

Behandling af nogle infektioner (f.eks. underlivsbetændelse, intraabdominale infektioner,

infektioner hos neutropeniske patienter og infektioner i knogler og led) kan kræve samtidig

indgift af andre passende antibakterielle midler, afhængigt af de involverede patogener.

dk_hum_31388_spc.doc

Side 3 af 25

Voksne

Indikationer

Daglig dosis i mg

Behandlingsvarighed

(inklusive evt. initial

parenteral behandling

med ciprofloxacin)

Infektioner i de nedre luftveje

500 mg to gange daglig

op til 750 mg to gange

daglig

7-14 dage

Infektioner i de øvre

luftveje

Akut exacerbation af

kronisk sinusitis

500 mg to gange daglig

op til 750 mg to gange

daglig

7-14 dage

Kronisk suppurativ

otitis media

500 mg to gange daglig

op til 750 mg to gange

daglig

7-14 dage

Malign ekstern otitis

750 mg to gange daglig

28 dage op til 3 måneder

Urinvejsinfektioner

Ukompliceret

cystitis

250 mg to gange daglig

op til 500 mg to gange

daglig

3 dage

Hos præ-menopausale kvinder kan der gives 500 mg

som engangsdosis

Kompliceret cystitis,

Ukompliceret

pyelonephritis

500 mg to gange daglig

7 dage

Kompliceret

pyelonephritis

500 mg to gange daglig

op til 750 mg to gange

daglig

Mindst 10 dage, i nogle

tilfælde kan behandlingen

fortsætte i længere end 21

dage (f.eks. ved

abscesser)

Prostatitis

500 mg to gange daglig

op til 750 mg to gange

daglig

2-4 uger (akut) til 4-6

uger (kronisk)

Genitale infektioner

Urethritis og

cervicitis, som

skyldes gonokokker

500 mg som

engangsdosis

1 dag (engangsdosis)

Epididymoorchitis

underlivsbetændelse

500 mg to gange daglig

op til 750 mg to gange

daglig

Mindst 14 dage

Gastrointestinale og

intraabdominale

infektioner

Diaré forårsaget af

patogene bakterier,

herunder Shigella

spp., bortset fra

Shigella dysenteriae

type 1 og empirisk

behandling af svær

rejsediaré

500 mg to gange daglig

1 dag

dk_hum_31388_spc.doc

Side 4 af 25

Indikationer

Daglig dosis i mg

Behandlingsvarighed

(inklusive evt. initial

parenteral behandling

med ciprofloxacin)

Diaré forårsaget af

Shigella dysenteriae

type 1

500 mg to gange daglig

5 dage

Diaré forårsaget af

Vibrio cholerae

500 mg to gange daglig

3 dage

Tyfus

500 mg to gange daglig

7 dage

Intraabdominale

infektioner, som

skyldes

gramnegative

bakterier

500 mg to gange daglig

op til 750 mg to gange

daglig

5-14 dage

Infektioner i hud og bløddele

500 mg to gange daglig

op til 750 mg to gange

daglig

7 til 14 dage

Infektioner i knogler og led

500 mg to gange daglig

op til 750 mg to gange

daglig

Højst i 3 måneder

Neutropeniske patienter med feber, der for-

modes at skyldes en bakterieinfektion.

Ciprofloxacin "Ratiopharm" skal gives

sammen med andre antibakterielle stoffer i

henhold til officielle retningslinjer.

500 mg to gange daglig

op til 750 mg to gange

daglig

Behandlingen bør

fortsættes i hele

neutropeniperioden

Profylakse ved invasive infektioner, som

skyldes Neisseria meningitidis

500 mg som

engangsdosis

1 dag (engangsdosis)

Inhalationsanthrax, profylakse efter ek-

sponering og kurativ behandling til patien-

ter, som kan behandles oralt, når det er

klinisk passende.

Behandling skal påbegyndes så hurtigt som

muligt efter mistanke om eller bekræftet ek-

sponering.

500 mg to gange daglig

60 dage efter bekræftelse

af eksponering for

Bacillus anthracis

Pædiatrisk population

Indikationer

Daglig dosis i mg

Behandlingsvarighed

(inklusive evt.

parenteral behandling

med ciprofloxacin)

Cystisk fibrose

20 mg/kg legemsvægt

to gange daglig, maksi-

malt 750 mg pr. dosis.

10-14 dage

Komplicerede urinvejsinfektioner og

pyelonephritis

10 mg/kg op til 20 mg/

kg legemsvægt to

gange daglig, maksi-

malt 750 mg pr. dosis.

10-21 dage

dk_hum_31388_spc.doc

Side 5 af 25

Inhalationsanthrax, profylakse efter ek-

sponering og kurativ behandling til patien-

ter, som kan behandles oralt, når det er

klinisk passende.

Behandlingen skal påbegyndes så hurtigt

som muligt efter mistanke om eller

bekræftet eksponering.

10 mg/kg op til 15 mg/

kg legemsvægt to

gange daglig,

maksimalt 500 mg pr.

dosis.

60 dage efter bekræftelse

af eksponering for

Bacillus anthracis

Andre svære infektioner

20 mg/kg legemsvægt

to gange daglig,

maksimalt 750 mg pr.

dosis.

Skal tilpasses

infektionstypen

Ældre patienter

Ældre patienter skal have en dosis, der fastsættes ud fra infektionens alvorlighed og

patientens kreatininclearance.

Patienter med nedsat nyre- og leverfunktion

Anbefalede start- og vedligeholdelsesdoser til patienter med nedsat nyrefunktion:

Kreatininclearance

[ml/min/1,73m²]

Serumkreatinin

[µmol/l]

Oral dosis

[mg]

> 60

< 124

Se normaldosering.

30-60

124 til 168

250-500 mg hver 12. time

< 30

> 169

250-500 mg hver 24. time

Patienter i hæmodialyse

> 169

250-500 mg hver 24. time

(efter dialyse)

Patienter i peritonealdialyse

> 169

250-500 mg hver 24. time

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion.

Doseringen til børn med nedsat nyre- og/eller leverfunktion er ikke undersøgt.

Administration

Tabletterne skal sluges hele med væske. De kan tages uafhængigt af måltiderne. Hvis de

tages på tom mave, absorberes det aktive stof hurtigere. Ciprofloxacin-tabletter bør ikke

tages sammen med mælkeprodukter (f.eks. mælk eller yoghurt) eller frugtjuice tilsat

mineraler (f.eks. orangejuice tilsat calcium) (se pkt. 4.5).

I svære tilfælde, eller hvis patienten ikke kan indtage tabletter (f.eks. patienter, som får

enteral ernæring), bør behandlingen påbegyndes med intravenøs ciprofloxacin, indtil det er

muligt at skifte til oral indgift.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof, over for andre quinoloner eller over for et

eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Samtidig indgift af ciprofloxacin og tizanidin (se pkt. 4.5).

dk_hum_31388_spc.doc

Side 6 af 25

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Anvendelsen af ciprofloxacin bør undgås hos patienter, der tidligere har oplevet alvorlige

bivirkninger, når de brugte præparater, der indeholdt quinolon eller fluoroquinolon (se pkt.

4.8). Behandling af disse patienter med ciprofloxacin bør kun påbegyndes, hvis der ikke

findes alternative behandlingsmuligheder, og efter en nøje vurdering af benefit/risk-

forholdet (se også pkt. 4.3).

Svære infektioner og blandingsinfektioner med grampositive og anaerobe patogener

Ciprofloxacin egner sig ikke til monoterapi af svære infektioner og infektioner, som kan

skyldes grampositive eller anaerobe patogener. Ved sådanne infektioner skal ciprofloxacin

gives sammen med andre passende antibakterielle midler.

Streptokokinfektioner (herunder Streptococcus pneumonia)

Ciprofloxacin må ikke anvendes til behandling af streptokokinfektioner på grund af

utilstrækkelig effekt.

Genitale infektioner

Urethritis, cervicitis, epidymoorchitis og underlivsbetændelse kan være forårsaget af fluo-

roquinolonresistente Neisseria gonorhoeae-isolater (gonokokker). Derfor bør ciprofloxacin

kun benyttes til behandling af urethritis eller cervicitis, hvis ciprofloxacinresistente Neisse-

ria gonorrhoeae kan udelukkes.

Ved epididymoorchitis og underlivsbetændelse bør empirisk ciprofloxacin kun overvejes i

kombination med et andet passende antibakterielt lægemiddel (f.eks. cephalosporin), med-

mindre ciprofloxacinresistente Neisseria gonorrhoeae kan udelukkes. Hvis der ikke opnås

effekt i løbet af 3 dage, skal behandlingen tages op til revision.

Urinvejsinfektioner

Escherichia coli – det mest almindelige patogen i forbindelse med urinvejsinfektioner –

udviser varierende resistens over for fluoroquinoloner på tværs af den Europæiske Union.

Ordinerende læger rådes til at tage højde for den lokale prævalens af Escherichia coli

resistens over for fluoroquinoloner. Den enkeltdosis af ciprofloxacin, som kan anvendes

ved ukompliceret cystitis hos præmenopausale kvinder, forventes at være mindre

virkningsfuld end længere behandlingsforløb. Dette bør tages i betragtning i relation til

stigende resistensniveau over for quinoloner for Escherichia coli.

Intra-abdominale infektioner

Der er begrænsede data om virkningen af ciprofloxacin til behandling af postoperative

intra-abdominale infektioner.

Rejsediarré

Ved valget af ciprofloxacin skal der tages hensyn til resistensen over for ciprofloxacin hos

relevante patogener i de lande, der besøges.

Infektioner i knogler og led

Ciprofloxacin bør anvendes i kombination med andre antibakterielle lægemidler, afhængigt

af resultaterne af de mikrobiologiske undersøgelser.

dk_hum_31388_spc.doc

Side 7 af 25

Inhalationsanthrax

Anvendelsen hos mennesker er baseret på oplysninger om in vitro-disposition og på

dyreforsøg samt begrænsede oplysninger fra mennesker. Behandlende læger skal henholde

sig til national og/eller international konsensusdokumentation om behandling af anthrax.

Pædiatrisk population

Anvendelsen af ciprofloxacin til børn og unge skal ske i henhold til tilgængelig officiel

vejledning. Ciprofloxacin-behandling må kun påbegyndes af en læge, der har erfaring i

behandling af cystisk fibrose og/eller svære infektioner hos børn og unge.

Det er vist, at ciprofloxacin kan forårsage artropati i de vægtbærende led hos ikke

fuldtudvoksede dyr. Sikkerhedsdata fra et randomiseret, dobbeltblindt studie om brug af

ciprofloxacin til børn (ciprofloxacin: n=335, gennemsnitsalder = 6,3 år; referencegruppe: n

= 349, gennemsnitsalder = 6,2 år, aldersområde: 1 til 17 år) viste en hyppighed af formodet

lægemiddelrelateret artropati (bedømt ud fra ledrelaterede kliniske symptomer) efter dag

42 på hhv. 7,2 % og 4,6 %. Efter 1-års follow-up var den lægemiddelrelaterede hyppighed

af artropati hhv. 9,0 % og 5,7 %. Der var ingen statistisk signifikant forskel mellem

grupperne i stigningen over tid af lægemiddelrelateret artropati. På grund af bivirkninger,

som kan være relateret til led og/eller det omgivende væv, bør behandlingen kun

påbegyndes efter en omhyggelig vurdering af risici og fordele (se pkt. 4.8).

Bronkopulmonale infektioner ved cystisk fibrose

Kliniske studier har inkluderet børn og unge i alderen 5-17 år. Der foreligger mere

begrænsede erfaringer om behandling af børn mellem 1 og 5 år.

Komplicerede urinvejsinfektioner og pyelonephritis

Det bør overvejes at behandle urinvejsinfektioner med ciprofloxacin, når andre

behandlinger ikke kan bruges. Behandlingen bør ske på grundlag af resultaterne af

mikrobiologiske undersøgelser. Kliniske studier har inkluderet børn og unge i alderen 1-17

år.

Andre specifikke svære infektioner

Efter en omhyggelig vurdering af risici og fordele, og i overensstemmelse med

mikrobiologiske undersøgelser kan andre svære infektioner behandles med ciprofloxacin, i

henhold til den officielle vejledning, hvis andre behandlinger ikke kan bruges eller efter

svigt af konventionel behandling.

Brugen af ciprofloxacin til specifikke svære infektioner, bortset fra behandling af

infektionerne nævnt ovenfor, er ikke undersøgt i kliniske studier, og de kliniske erfaringer

er begrænsede. Der skal derfor udvises forsigtighed ved behandling af patienter med

sådanne infektioner.

Langvarige, invaliderende og potentielt irreversible alvorlige bivirkninger

Meget sjældne tilfælde af langvarige (fortsætter i måneder eller år), invaliderende og

potentielt irreversible alvorlige bivirkninger, der påvirker forskellige, nogle gange flere,

kropssystemer (det muskuloskeletale system, nervesystemet, psyken og sanseorganer) er

blevet rapporteret hos patienter, der fik quinoloner og fluoroquinoloner, uanset alder og

præeksisterende risikofaktorer. Ciprofloxacin skal omgående seponeres ved de første tegn

eller symptomer på en alvorlig bivirkning, og patienterne skal rådes til at kontakte deres

ordinerende læge for rådgivning.

dk_hum_31388_spc.doc

Side 8 af 25

Hypersensitivitet

Efter en enkelt dosis kan der forekomme hypersensitivitet og allergiske reaktioner, som

kan være livstruende, herunder anafylaksi og anafylaktoide reaktioner (se pkt. 4.8). Hvis

det sker, skal behandlingen med ciprofloxacin seponeres, og der skal påbegyndes passende

medicinsk behandling.

Det muskuloskeletale system

Ciprofloxacin skal bruges med forsigtighed til patienter med myasthenia gravis (se pkt.

4.8).

Tendinitis og seneruptur

Tendinitis og seneruptur (især, men ikke begrænset til akillessenen), nogle gange bilateralt,

kan forekomme så tidligt som inden for 48 timer efter behandlingsstart med quinoloner og

fluoroquinoloner, og der er blevet rapporteret forekomster selv op til flere måneder efter

seponering af behandlingen. Risikoen for tendinitis og seneruptur er øget hos ældre

patienter, patienter med nedsat nyrefunktion, patienter med transplantation af solide

organer og patienter, der samtidigt behandles med kortikosteroider. Derfor bør samtidig

brug af kortikosteroider undgås.

Ved det første tegn på tendinitis (f.eks. smertefuld hævelse, inflammation) skal

behandlingen med ciprofloxacin seponeres, og der skal overvejes alternativ behandling.

Det/de påvirkede lem(mer) skal behandles passende vis (f.eks. immobilisering). Der må

ikke bruges kortikosteroider, hvis der opstår tegn på tendinopati.

Synsforstyrrelser

I tilfælde af synsnedsættelse eller andre øjenpåvirkninger bør en øjenspecialist omgående

konsulteres (se pkt. 4.8).

Fotosensitivitet

Det er vist, at ciprofloxacin kan forårsage fotosensitivitetsreaktioner. Patienter, som tager

ciprofloxacin, skal rådes til at undgå direkte udsættelse for stærkt sollys eller UV-stråling

under behandlingen (se pkt. 4.8).

Centralnervesystemet

Som ved andre quinoloner er ciprofloxacin kendt for at kunne udløse krampeanfald eller

sænke krampetærsklen. Der er rapporteret tilfælde med status epilepticus. Ciprofloxacin

skal bruges med forsigtighed hos patienter med sygdomme i centralnervesystemet, som

kan prædisponere for krampeanfald. Hvis der forekommer krampeanfald, skal

ciprofloxacin seponeres (se pkt. 4.8). Der kan forekomme psykiske reaktioner selv efter

første indgift af ciprofloxacin. I sjældne tilfælde kan en depression eller psykose udvikle

sig således, at patienten kan udvikle forestillinger/tanker om selvmord og

selvmordshandlinger. Når sådanne tilfælde opstår, skal ciprofloxacin seponeres.

Perifer neuropati

Tilfælde af sensorisk eller sensomotorisk polyneuropati, der medførte paræstesi,

hypoæstesi, dysæstesi eller svaghed, er blevet rapporteret hos patienter, der fik quinoloner

og fluoroquinoloner. Patienter i behandling med ciprofloxacin skal instrueres i at kontakte

deres læge, før de fortsætter behandlingen, hvis de udvikler symptomer på neuropati som

dk_hum_31388_spc.doc

Side 9 af 25

f.eks. smerter, en brændende eller prikkende fornemmelse, følelsesløshed eller svaghed for

at forebygge udviklingen af en potentielt irreversibel tilstand (se pkt. 4.8).

Forstyrrelser i hjertet

Der bør udvises forsigtighed ved anvendelsen af fluoroquinoloner, inklusiv ciprofloxacin,

hos patienter med kendte risikofaktorer for QT-forlængelse, som for eksempel:

Medfødt langt QT-syndrom

Samtidig anvendelse af lægemiddelstoffer som vides at forlænge QT-intervallet (for

eksempel klasse - IA og III antiarytmika, tricykliske antidepressiva, makrolider,

antipsykotika)

Ukorrigeret elektrolytubalance (f.eks. hypokaliæmi, hypomagnesiæmi)

Hjertesygdom (f.eks. hjertesvigt, myokardieinfarkt, bradykardi)

Ældre patienter og kvinder kan være mere følsomme over for lægemidler, der

forlænger QTc-intervallet. Der skal derfor udvises forsigtighed ved anvendelse fluoro-

quinoloner, herunder ciprofloxacin, til disse patienter.

(se pkt. 4.2 Ældre patienter, pkt. 4.5, pkt. 4.8 og pkt. 4.9)

Aortaaneurisme og dissektion

Der er i epidemiologiske studier rapporteret en øget risiko for aortaaneurisme og -

dissektion efter indtagelse af fluorquinoloner, især hos den ældre population.

Derfor bør fluorquinoloner kun anvendes efter en grundig vurdering af benefit/risk-

forholdet og efter overvejelse af andre terapeutiske muligheder hos patienter med en

familieanamnese med aneurismer og hos patienter med tidligere diagnosticeret

aortaaneurisme og/eller aortadissektion eller ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer

eller tilstande, der prædisponerer for aortaaneurisme og -dissektion (f.eks. Marfans

syndrom, vaskulær Ehlers-Danlos syndrom, Takayasus arteritis, kæmpecelle arteritis,

Behcets sygdom, hypertension eller kendt aterosklerose).

I tilfælde af pludselige smerter i maven, brystet eller ryggen bør patienterne rådes til at tage

på skadestuen øjeblikkeligt.

Dysglykæmi

Som for alle quinoloner er der rapporteret forstyrrelser i blodglukose, herunder både

hypoglykæmi og hyperglykæmi (se punkt 4.8), sædvanligvis hos diabetespatienter, der får

samtidig behandling med et oralt hypoglykæmisk middel (f.eks. glibenclamid) eller med

insulin. Tilfælde af hypoglykæmisk koma er blevet rapporteret. Det anbefales at

monitorere blodglucose nøje hos diabetespatienter.

Mave-tarm-kanalen

Hvis der forekommer svær og vedvarende diaré under eller efter behandlingen (selv efter

flere ugers behandling), kan det være tegn på en antibiotika-associeret colitis (livstruende

med evt. fatalt udfald), som kræver omgående behandling (se pkt. 4.8). I det tilfælde skal

ciprofloxacin omgående seponeres, og passende behandling skal påbegyndes. I denne

situation er antiperistaltiske lægemidler kontraindiceret.

Nyrer og urinveje

Der er indberettet tilfælde med krystalluri i forbindelse med brugen af ciprofloxacin (se

pkt. 4.8). Patienter, som får ciprofloxacin, skal være godt hydrerede og stærk alkalisering

af urinen bør undgås.

dk_hum_31388_spc.doc

Side 10 af 25

Nedsat nyrefunktion

Da ciprofloxacin hovedsageligt udskilles uændret via nyrerne, er det nødvendigt at justere

dosis hos patienter med nedsat nyrefunktion som beskrevet i pkt. 4.2 for at undgå en

stigning i bivirkningerne som følge af akkumuleret ciprofloxacin.

Lever og galdeveje

Der er indberettet tilfælde af levernekrose og livstruende leversvigt efter anvendelsen af

ciprofloxacin (se pkt. 4.8). Hvis der optræder symptomer på leversygdom (f.eks. anoreksi,

gulsot, mørkfarvet urin, kløe eller abdominal ømhed), skal behandlingen seponeres.

Glucose-6-phosphat dehydrogenase-mangel

Hos patienter med glucose-6-phosphat dehydrogenase-mangel er der indberetninger om

hæmolytiske reaktioner ved behandling med ciprofloxacin. Derfor bør ciprofloxacin

undgås hos disse patienter, med mindre de potentielle fordele opvejer de potentielle risici. I

dette tilfælde skal patienterne overvåges for evt. optræden af hæmolyse.

Resistens

Under og efter behandling med ciprofloxacin kan bakterier, der viser resistens over for

ciprofloxacin, isoleres, med eller uden klinisk tydelig superinfektion. Der kan være en

særlig risiko ved ciprofloxacin-resistente bakterier ved længere behandlingsforløb og ved

behandling af nosokomielle infektioner og/eller infektioner, der skyldes Staphylococcus-

og Pseudomonas-arter.

Cytokrom P450

Ciprofloxacin hæmmer CYP1A2 og kan derfor medføre øgede serumkoncentrationer af

lægemidler, som gives samtidigt, og som metaboliseres af dette enzym (f.eks. teofyllin,

clozapin, olanzapin, ropinirol, tizanidin, duloxetin, agomelatin). Samtidig indtagelse af

ciprofloxacin og tizanidin er kontraindiceret. Patienter, som tager disse stoffer sammen

med ciprofloxacin, skal derfor kontrolleres omhyggeligt for kliniske tegn på overdosering,

og der skal om nødvendigt foretages serumkoncentrationsbestemmelser (f.eks. for

teofyllin) (se pkt. 4.5).

Methotrexat

Ciprofloxacin og methotrexat må ikke bruges samtidigt (se pkt. 4.5).

Interaktioner med laboratorietests

Ciprofloxacins in vitro-aktivitet over for Mycobacterium tuberculosis kan resultere i falsk

negative bakteriologiske testresultater i prøver fra patienter, som tager ciprofloxacin.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Virkninger af andre lægemidler på ciprofloxacin

Lægemidler som er kendt for at forlænge QT-intervallet

Ciprofloxacin bør, som andre fluoroquinoloner, anvendes med forsigtighed til patienter

som er i behandling med lægemidler, som vides at forlænge QT-intervallet (for eksempel

klasse IA og III antiarytmika, tricykliske antidepressiva, makrolider, antipsykotika) (Se

pkt. 4.4).

dk_hum_31388_spc.doc

Side 11 af 25

Dannelse af chelatkompleks

Samtidig indgift af ciprofloxacin (oral) og lægemidler, som indeholder multivalente

kationer, og mineraltilskud (f.eks. calcium, magnesium, aluminium og jern), fosfatbundne

polymerer (f.eks. sevelamer), sucralfat eller antacida og stærkt bufrede lægemidler (f.eks.

didanosintabletter), som indeholder magnesium, aluminium eller calcium, nedsætter

absorptionen af ciprofloxacin. Derfor skal ciprofloxacin gives enten 1-2 timer før eller

mindst 4 timer efter indtagelsen af disse præparater. Denne restriktion vedrører ikke

gruppen af H

-receptor-blokerende antacida.

Levnedsmidler og mejeriprodukter

Calciumindholdet i kosten som en del af et måltid påvirker ikke absorptionen væsentligt.

Derimod bør samtidig indtagelse af mælkeprodukter (f.eks. mælk eller yoghurt) eller

indtagelse af drikke tilsat mineraler (f.eks. orangejuice tilsat calcium) undgås samtidig med

indtagelse af ciprofloxacin, fordi absorptionen af ciprofloxacin kan nedsættes.

Probenecid

Probenecid interfererer med den renale udskillelse af ciprofloxacin. Samtidig indgift af

probenecid og ciprofloxacin øger serumkoncentrationerne af ciprofloxacin.

Metoclopramid

Metoclopramid øger absorptionen af ciprofloxacin (oralt), hvorved der er kortere tid til

opnåelse af maksimum plasmakoncentrationer. Der blev ikke konstateret nogen effekt på

ciprofloxacins biotilgængelighed.

Omeprazol

Samtidig indgift af lægemidler indeholdende ciprofloxacin og omeprazol resulterer i en let

reduktion af ciprofloxacins C

og AUC.

Virkningen af ciprofloxacin på andre lægemidler

Tizanidin

Tizanidin må ikke gives sammen med ciprofloxacin (se pkt. 4.3). I et klinisk studie med

raske forsøgspersoner steg serumkoncentrationerne af tizanidin, når det blev givet

samtidigt med ciprofloxacin (C

øges gennemsnitligt 7 fold, område: 4-21 fold; AUC

øges gennemsnitligt 10 fold, område: 6-24 fold). Stigninger i serumkoncentrationerne af

tizanidin er forbundet med en forstærket hypotensiv og sedativ virkning.

Methotrexat

Den renale, tubulære transport af methotrexat kan hæmmes af samtidig indgift af

ciprofloxacin. Det kan medføre forhøjede plasmakoncentrationer af methotrexat og øge

risikoen for methotrexat-betingede toksiske reaktioner. Må ikke indgives samtidigt (se pkt.

4.4).

Teofyllin

Samtidig indgift af ciprofloxacin og teofyllin kan forårsage en uønsket stigning i

serumkoncentrationen af teofyllin. Det kan medføre teofyllininducerede bivirkninger, som

i sjældne tilfælde kan være livstruende eller fatale. Ved samtidig indgift, skal

teofyllinkoncentrationerne kontrolleres, og teofyllindosis skal om nødvendigt nedsættes (se

pkt. 4.4).

dk_hum_31388_spc.doc

Side 12 af 25

Andre xanthinderivativer

Ved samtidig indgift af ciprofloxacin og koffein eller pentoxifyllin (oxpentifyllin) er der

beskrevet forhøjede serumkoncentrationer af disse xanthinderivativer.

Phenytoin

Samtidig indgift af ciprofloxacin og phenytoin kan medføre forhøjede eller nedsatte

serumkoncentrationer af phenytoin. Derfor bør plasmakoncentrationerne af lægemidlet

monitoreres.

Cyclosporin

Der blev observeret en forbigående stigning i koncentrationen af serum kreatinin, når

lægemidler indeholdende ciprofloxacin og cyclosporin blev indgivet samtidig. Det er

derfor nødvendigt at kontrollere serum creatinin-koncentrationerne hyppigt (to gange

ugentligt) hos disse patienter.

Vitamin K-antagonister

Samtidig indgift af ciprofloxacin og vitamin K-antagonist kan forstærke den

antikoagulante virkning. Risikoen varierer med den tilgrundliggende infektion, alder og

patienternes almentilstand. Det er derfor svært at vurdere ciprofloxacins bidrag til

stigningen i INR (international normaliseret ratio). INR skal derfor overvåges hyppigt

under og kort efter samtidig indgift af ciprofloxacin og en vitamin K-antagonist (f.eks.

warfarin, acenocoumarol, phenprocoumon eller fluindion).

Glibenclamid

I særlige tilfælde kan samtidig indgift af lægemidler indeholdende ciprofloxacin og

glibenclamid øge glibenclamids virkning (hypoglykæmi).

Duloxetin

I kliniske studier blev det påvist, at samtidig brug af duloxetin og stærke hæmmere af

CYP4501A2-isozym såsom fluvoxamin kan resultere i en stigning i duloxetins AUC og

. Selv om der ikke foreligger kliniske data om potentiel interaktion med ciprofloxacin

kan lignende virkninger forventes ved samtidig indgift (se pkt. 4.4).

Ropinirol

I et klinisk studie er det vist, at samtidig indgift af ropinirol og ciprofloxacin, en moderat

hæmmer af isoenzym CYP450 1A2, medfører en stigning i C

og AUC for ropinirol på

hhv. 60 % og 84 %. Der tilrådes overvågning af ropinirole-relaterede bivirkninger og

passende justering af dosis under og kort efter samtidig indgift med ciprofloxacin (se pkt.

4.4).

Lidocain

Det blev hos raske forsøgspersoner påvist, at samtidig brug af lægemidler indeholdende

lidocain og ciprofloxacin, en moderat CYP450 1A2 isozym-hæmmer, reducerer clearance

af intravenøs lidocain med 22 %. Selvom lidocain-behandling var veltolereret, kan der ved

samtidig indgift med ciprofloxacin forekomme interaktion med deraf følgende

bivirkninger.

Clozapin

Efter samtidig indgift af 250 mg ciprofloxacin og clozapin i 7 dage steg serum-

koncentrationerne af clozapin og N-desmetylclozapin med hhv. 29 % og 31 %. Der bør

dk_hum_31388_spc.doc

Side 13 af 25

foretages klinisk overvågning og en passende justering af clozapindosis under og kort efter

samtidig indgift af ciprofloxacin (se pkt. 4.4).

Sildenafil

Sildenafils C

og AUC øgedes ca. to gange hos raske forsøgspersoner efter en oral dosis

på 50 mg indgivet samtidig med 500 mg ciprofloxacin. Der skal derfor udvises for-

sigtighed, når ciprofloxacin ordineres samtidig med sildenafil, idet der tages hensyn til

risici og fordele.

Agomelatin

I kliniske studier blev det påvist, at fluvoxamin, som er en stærk CYP450 1A2-hæmmer,

medfører markant hæmning af metabolismen af agomelatin og en deraf følgende 60-foldig

stigning i eksponeringen for agomelatin. Selvom der ikke foreligger kliniske data ve-

drørende en potentiel interaktion med ciprofloxacin, som er en moderat CYP450 1A2-

hæmmer, må lignende virkninger forventes ved samtidig administration (se pkt. 4.4 'Cy-

tokrom P450').

Zolpidem

Samtidig administration af ciprofloxacin kan øge koncentrationen af zolpidem i blodet.

Samtidig brug frarådes.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

De oplysninger, der er tilgængelige vedrørende indgift af ciprofloxacin til gravide kvinder,

tyder ikke på misdannelser eller foetotoksicitet hhv. neonatal toksicitet efter ciprofloxacin.

Dyreforsøg tyder ikke på direkte eller indirekte skadelige virkninger med hensyn til

reproduktionstoksicitet. Hos unge og prænatale dyr, som var udsat for quinoloner, er der

set effekt på umodent bindevæv. Det kan derfor ikke udelukkes, at lægemidlet kan

forårsage skade på den humane immature organisme/foster (se pkt. 5.3).

Som en sikkerhedsforanstaltnng bør anvendelse af ciprofloxacin under graviditet derfor

undgås.

Amning

Ciprofloxacin udskilles i modermælk. Ciprofloxacin bør ikke anvendes under amning på

grund af den potentielle risiko for bindevævsskader.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Ciprofloxacin kan påvirke reaktionstiden på grund af dets neurologiske virkninger. Derfor

kan evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner påvirkes.

4.8

Bivirkninger

De almindeligst indberettede bivirkninger er kvalme og diarré.

Nedenstående tabel angiver de bivirkninger, der er set ved ciprofloxacin i kliniske studier

og under overvågning efter markedsføringen (oral, intravenøs og sekventiel behandling).

Bivirkningerne er sorteret efter hyppighed. Hyppighedsanalysen er baseret på oplysninger

fra både oral og intravenøs indgift af ciprofloxacin.

dk_hum_31388_spc.doc

Side 14 af 25

Organklasse

Almindelig

≥ 1/100 til

< 1/10

Ikke almindelig

≥ 1/1.000 til

< 1/100

Sjælden

≥ 1/10.000 til

< 1/1.000

Meget sjælden

< 1/10.000

Ikke kendt

(kan ikke

estimeres ud

forhåndenvære

nde data)

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Mykotiske

superinfektioner

Blod og

lymfesystem

Eosinofili

Leukopeni

Anæmi

Neutropeni

Leukocytose

Trombocytopeni

Trombocytæmi

Hæmolytisk

anæmi

Agranulocytose

Pancytopeni

(livstruende)

Knoglemarvs-

depression

(livstruende)

Immunsystemet

Allergisk reaktion

Allergisk

ødem/angioødem

Anafylaktisk

reaktion

Anafylaktisk

shock

(livstruende) (se

pkt. 4.4)

Serumsyg-

domslignende

reaktion

Endokrine lidelser

Syndrom med

uhensigtsmæssi

g sekretion af

antidiuretisk

hormon

(SIADH)

Metabolisme og

ernæring

Anoreksi

Hyperglykæmi

Hypoglykæmi (se

pkt. 4.4)

Hypoglykæmis

k koma (se pkt.

4.4).

Psykiske

forstyrrelser*

Psykomotorisk

hyperaktivitet/agitati

Konfusion og

desorientering

Angst

Abnorme drømme

Depression

(potentielt

kulminerende i

selvmordstanker/

selvmordsforsøg og

gennemført

selvmord) (se pkt.

4.4)

Hallucinationer

Psykotiske

reaktioner

(potentielt

kulminerende i

selvmords-

tanker/selv-

mordsforsøg og

gennemført

selvmord)

(se pkt. 4.4)

Mani

Hypomani

Nervesystemet*

Hovedpine

Svimmelhed

Søvnforstyrrelser

Smagsforstyrrelser

Par- og dysaesthesi

Hypoaesthesi

Tremor

Krampeanfald

(inkl. status

epilepticus, se pkt.

4.4)

Vertigo

Migræne

Koordinati-

onsforstyrrelser

Gangforstyr-

relser

Olfaktoriske

nervesygdomme

Intrakraniel

hypertension og

pseudotumor

cerebri

Perifer

neuropati og

polyneuropati

(se pkt. 4.4)

dk_hum_31388_spc.doc

Side 15 af 25

Organklasse

Almindelig

≥ 1/100 til

< 1/10

Ikke almindelig

≥ 1/1.000 til

< 1/100

Sjælden

≥ 1/10.000 til

< 1/1.000

Meget sjælden

< 1/10.000

Ikke kendt

(kan ikke

estimeres ud

forhåndenvære

nde data)

Øjne*

Synsforstyrrelser

(f.eks. diplopi)

Forvrænget

farvesyn

Øre og labyrint*

Tinnitus

Tab af hørelse/

nedsat hørelse

Hjerte

Takykardi

Ventrikulær

arytmi og

torsades de

pointes

(overvejende

rapporteret hos

patienter med

risikofaktorer

for QT-

forlængelse),

EKG QT-

forlængelse (se

pkt. 4.4 og

4.9).

Vaskulære

sygdomme

Vasodilatation

Hypotension

Synkope

Vasculitis

Luftveje, thorax og

mediastinum

Dyspnø (herunder

astmatisk tilstand)

Mave-tarmkanalen

Kvalme

Diaré

Opkastning

Mave- og

abdominalsmerter

Dyspepsi

Flatulens

Antibiotika-

relateret colitis inkl.

pseudomembranøs

colitis (meget

sjældent med evt.

fatalt udfald) (se

pkt. 4.4)

Pankreatitis

Lever og galdeveje

Stigning i

transaminaser

Øget bilirubin

Nedsat

leverfunktion

Gulsot

Hepatitis

Levernekrose

(meget sjældent

progredierende

til livstruende

leversvigt)

(se pkt. 4.4)

Hud og subkutane

væv

Udslæt

Pruritus

Urticaria

Fotosensitivitets-

reaktioner (se pkt.

4.4)

Petekkier

Erythema

multiforme

Erythema

nodosum

Stevens-

Johnson’s

syndrom

(potentielt

livstruende)

Toksisk

epidermal

nekrolyse

(potentielt

livstruende)

Akut

generaliseret

exanthematøs

pustolosis

(AGEP)

Lægemiddel-

reaktion med

eosinofili og

systemiske

symptomer

(DRESS)

Knogler, led,

Muskel- og

Myalgier

Muskelsvag-hed

dk_hum_31388_spc.doc

Side 16 af 25

Organklasse

Almindelig

≥ 1/100 til

< 1/10

Ikke almindelig

≥ 1/1.000 til

< 1/100

Sjælden

≥ 1/10.000 til

< 1/1.000

Meget sjælden

< 1/10.000

Ikke kendt

(kan ikke

estimeres ud

forhåndenvære

nde data)

muskler og

bindevæv*

skeletsmerter (f.eks.

ekstremi-

tetssmerter,

rygsmerter og

brystsmerter)

Artralgier

Artritis

Øget muskeltonus

og muskelkramper

Tendinitis

Seneruptur

(fortrinsvis

akillessenen) (se

pkt. 4.4)

Exacerbation af

symptomer på

myasthenia

gravis (se pkt.

4.4)

Nyrer og urinveje

Nedsat nyrefunktion

Nyresvigt

Hæmaturi

Krystalluri (se pkt.

4.4)

Tubulointerstitiel

nephritis

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsste

det*

Asteni

Feber

Ødemer

Svedtendens

(hyperhidrosis)

Undersøgelser

Stigning i basisk

fosfatase i blodet

Øget amylase

Forhøjet

international

normaliseret

ratio (hos

patienter

behandlet med

vitamin K-

antagonister).

* Meget sjældne tilfælde af langvarige (op til måneder eller år), invaliderende og potentielt irreversible alvorlige

bivirkninger, der påvirker flere, nogle gange mange, systemorganklasser og sanser (herunder reaktioner såsom

tendonitis, seneruptur, artralgi, smerter i ekstremiteter, gangforstyrrelse, neuropatier forbundet med paræstesi,

depression, træthed, hukommelsessvigt, søvnforstyrrelser og nedsat hørelse, syn, smags- og lugtesans) er blevet

rapporteret i forbindelse med brugen af quinoloner og fluoroquinoloner, i nogle tilfælde uanset præeksisterende

risikofaktorer (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Hyppigheden af ovennævnte artropati refererer til data, som stammer fra studier hos

voksne. Det er indberettet, at artropati forekommer almindeligt hos børn (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

dk_hum_31388_spc.doc

Side 17 af 25

Det er indberettet, at en overdosis på 12 g har medført lette toksiske symptomer. Det er

indberettet, at en akut overdosis på 16 g har medført akut nyresvigt.

Symptomerne på overdosering omfatter: svimmelhed, tremor, hovedpine, træthed,

krampeanfald, hallucinationer, konfusion, maveubehag, nedsat nyre- og leverfunktion samt

krystalluri og hæmaturi. Der er beskrevet reversibel nyretoksicitet.

Bortset fra rutinemæssige nødforanstaltninger, f.eks. gastrisk tømning efterfulgt af

medicinsk kul, bør nyrefunktionen overvåges om nødvendigt for at undgå krystalluri,

herunder urinens pH og surhedsgrad. Patienterne skal drikke rigeligt vand. Antacider

indeholdende calcium eller magnesium kan teoretisk reducere absorptionen af

ciprofloxacin ved overdosering. Det er kun en mindre mængde ciprofloxacin (< 10 %), der

elimineres ved hæmodialyse eller peritonealdialyse.

Ved overdosis skal der indledes symptomatisk behandling. Der bør laves EKG-

monitorering, pga. mulig QT-forlængelse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: J 01 MA 02. Fluoroquinolon.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Som et fluorquinolon-antibiotikum udøver ciprofloxacin sin baktericide virkning ved at

hæmme både type II topo-isomerase (DNA-gyrase) og topo-isomerase IV, som er

nødvendig for bakteriel DNA-replikation, transskription, genopretning og rekombination.

Farmakokinetiske/farmakodynamiske forhold

Virkningen afhænger hovedsageligt af hhv. forholdet mellem den maksimale koncentration

i serum (C

) og den minimale hæmmende koncentration (MIC) af ciprofloxacin for et

bakterielt patogen og af forholdet mellem henholdsvis arealet under kurven (AUC) og

MIC.

Resistens

In vitro-resistens over for ciprofloxacin kan erhverves gennem en trinvis proces af muta-

tioner af både DNA gyrase og topoisomerase IV. Graden af krydsresistens mellem

ciprofloxacin og andre fluoroquinoloner, der hidrører herfra, er variabel. Enkelte muta-

tioner resulterer dog nødvendigvis ikke i klinisk resistens, men multiple mutationer resul-

terer generelt i klinisk resistens over for mange eller alle aktive substanser inden for

klassen.

Impermeabilitet og/eller resistens, som påvirker mekanismen af efflukspumpen for den ak-

tive substans, kan have forskellig virkning på følsomheden over for fluoroquinoloner,

hvilket afhænger af de fysiokemiske egenskaber hos forskellige aktive substanser inden for

klassen og affiniteten af transportsystemerne for hver aktiv substans. Alle in vitro-mekanis-

mer for resistens ses almindeligvis i kliniske isolater. Resistensmekanismer, som inak-

tiverer andre antibiotika, som f.eks. permeationsbarrierer (almindelig hos Pseudomonas

dk_hum_31388_spc.doc

Side 18 af 25

aeruginosa) og effluksmekanismer, kan påvirke følsomheden over for ciprofloxacin. Der

er set plasmidmedieret resistens kodet via qnr-gener.

Antibakterielt spektrum

Breakpoints adskiller følsomme stammer fra stammer med intermediær følsomhed og de

sidste fra resistente stammer:

dk_hum_31388_spc.doc

Side 19 af 25

EUCAST-rekommendationer

Mikroorganisme

Følsomhed

Resistens

Enterobacteriae

0,5 mg/l

1 mg/l

Pseudomonas spp.

0,5 mg/l

1 mg/l

Acinetobacter spp.

1 mg/l

1 mg/l

Staphylococcus spp.

1 mg/l

1 mg/l

Haemophilus influenzae og

Moraxella catarrhalis

0,5 mg/l

0,5 mg/l

Neisseria gonorrhoeae

0,03 mg/l

0,06 mg/l

Neisseria meningitidis

0,03 mg/l

0,06 mg/l

Ikke-artsrelaterede breakpoints*

0,5 mg/l

1 mg/l

1)

Staphylococcus spp. - breakpoints for ciprofloxacin refererer til højdosisbehandling.

*Ikke-artsrelaterede breakpoints er primært blevet bestemt på grundlag af PK/PD-data, og er

uafhængige af fordelingerne af MIC for specifikke arter. De skal kun bruges for arter, som ikke

har fået et arts-specifikt breakpoint, og ikke for de arter, hvor testning af følsomhed ikke anbe-

fales.

Forekomsten af erhvervet resistens kan variere geografisk og over tid for udvalgte arter, og

lokal information om resistens er ønskeligt, især ved behandling af alvorlige infektioner.

Ekspertrådgivning bør om nødvendigt søges, hvis den lokale forekomst af resistens er

således, at nytten af lægemidlet ved visse infektioner er tvivlsom.

Inddeling af relevante arter efter ciprofloxacinfølsomhed (se pkt. 4.4 vedrørende Strep-

tokokarter).

ALMINDELIGE FØLSOMME ARTER

Aerobe grampositive mikroorganismer

Bacillus anthracis (1)

Aerobe gramnegative mikroorganismer

Aeromonas spp.

Brucella spp.

Citrobacter koseri

Francisella tularensis

Haemophilus ducreyi

Haemophilius influenzae*

Legionella spp.

Moraxella catarrhalis*

Neisseria meningitidis

Pasteurella spp.

Salmonella spp.*

Shigella spp.*

Vibrio spp.

Yersinia pestis

Anaerobe mikroorganismer

Mobiluncus

dk_hum_31388_spc.doc

Side 20 af 25

Andre mikroorganismer

Chlamydia trachomatis ($)

Chlamydia pneumoniae ($)

Mycoplasma hominis ($)

Mycoplasma pneumoniae ($)

ARTER, HVOR ERHVERVET RESISTENS KAN VÆRE ET PROBLEM

Aerobe grampositive mikroorganismer

Enterococcus faecalis ($)

Staphylococcus spp. * (2)

Aerobe gramnegative mikroorganismer

Acinetobacter baumannii

+

Burkholderia cepacia

+

*

Campylobacter spp.

+

*

Citrobacter freundii*

Enterobacter aerogenes

Enterobacter cloacae*

Escherichia coli*

Klebsiella oxytoca

Klebsiella pneumoniae*

Morganella morganii*

Neisseria gonorrhoeae*

Proteus mirabilis*

Proteus vulgaris*

Providencia spp.

Pseudomonas aeruginosa*

Pseudomonas fluorescens

Serratia marcescens*

Anaerobe mikroorganismer

Peptostreptococcus spp.

Propionibacterium acnes

ORGANISMER MED NATURLIG RESISTENS

Aerobe grampositive mikroorganismer

Actinomyces

Enteroccus faecium

Listeria monocytogenes

Aerobe gramnegative mikroorganismer

Stenotrophomonas maltophilia

Anaerobe mikroorganismer

Undtagen ovennævnte

Andre mikroorganismer

Mycoplasma genitalium

Ureaplasma urealitycum

Der er dokumenteret klinisk effekt for følsomme isolater ved godkendte indikationer

dk_hum_31388_spc.doc

Side 21 af 25

Resistensgrad ≥ 50% i et eller flere EU-lande

($): Naturlig intermediær følsomhed i fravær af erhvervet resistensmekanisme

(1): Der er foretaget studier ved eksperimentelle infektioner hos dyr efter inhalation af

Bacillus anthracis sporer; disse studier viser, at tidlig antibiotikabehandling efter ek-

sponering, kan forhindre sygdommen, hvis behandlingen tilpasses til at mindske antallet

af sporer i organismen med den infektive dosis. Den anbefalede dosis til mennesker er

primært baseret på in vitro-følsomhed og på dyreeksperimentelle data sammen med be-

grænsede humane data. To måneders behandling af voksne med oral ciprofloxacin i en

dosis på 500 mg to gange daglig anses dog for effektiv til at forebygge anthraxinfek-

tioner hos mennesker. Den behandlende læge henvises til nationale og/eller interna-

tionale konsensusdokumenter vedrørende behandling af anthrax.

(2): Methicillinresistente S .aureus viser meget hyppigt samme resistens over for fluoro-

quinoloner. Resistensgraden over for methicillin er fra 20 til 50 % for alle stafy-

lokokarter, og er normalt højere i nosocomiale isolater.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral indgift af enkeltdoser på henholdsvis 250 mg, 500 mg og 750 mg

ciprofloxacintabletter har ciprofloxacin en hurtig og god absorption, der primært sker fra

tyndtarmen. Den maksimale serumkoncentration nås efter 1-2 timer.

Efter enkeltdoser på 100-750 mg blev der nået dosisafhængige maksimale

serumkoncentrationer (C

) mellem 0,56 og 3,7 mg/l. Der blev påvist dosisproportionalitet

for C

og AUC.

Eliminationshalveringstiden i serum for forsøgspersoner med normal nyrefunktion er ca. 4-

7 timer.

Serumkoncentrationerne stiger proportionalt op til doser på 1000 mg.

Den absolutte biotilgængelighed er ca. 70-80 %.

En oral dosis på 500 mg hver 12. time har et areal under serumkoncentrationskurven

(AUC), som er ækvivalent med AUC efter en intravenøs infusion af 400 mg ciprofloxacin

givet over 60 minutter hver 12. time.

Fordeling

Ciprofloxacin har en lav proteinbinding (20-30 %). Ciprofloxacin findes overvejende

uioniseret i plasma og har i steadystate et stort distributionsvolumen på 2-3 l/kg

legemsvægt. Ciprofloxacin når høje koncentrationer i mange væv som f.eks. lungevæv

(epitelvæske, alveolære makrofager, biopsivæv), bihuler og inflammerede læsioner

(cantharides blistervæske) og urogenitalsystemet (urin, prostata, endometrium), hvor

totalkoncentrationerne kan overstige plasmakoncentrationerne.

Biotransformation

Der er fundet små koncentrationer af fire metabolitter, som blev identificeret som:

desethylenciprofloxacin (M

), sulphociprofloxacin (M

), oxociprofloxacin (M

) og

formylciprofloxacin (M

). Metabolitterne har antibakteriel aktivitet in vitro, men svagere

end moderstoffet.

Ciprofloxacin er kendt for at være en moderat hæmmer af CYP 450 1A2-iso-enzymer.

dk_hum_31388_spc.doc

Side 22 af 25

Elimination

Ciprofloxacin udskilles overvejende uændret, både renalt og i mindre grad fækalt.

Eliminationshalveringstiden i serum er ca. 4-7 timer hos patienter med normal

nyrefunktion.

Den renale clearance er mellem 180 og 300 ml/kg/time og den totale bodyclearance er

mellem 480 og 600 ml/kg/time. Ciprofloxacin udskilles både ved glomerulær filtration og

tubulær sekretion. Svært nedsat nyrefunktion medfører en stigning i ciprofloxacins

halveringstid på op til 12 timer.

Ciprofloxacins non-renale clearance sker primært ved aktiv transintestinal sekretion og ved

metabolisering. En procent af den indgivne dosis udskilles med galden, hvor

koncentrationen er høj.

Pædiatrisk population

De foreliggende data om farmakokinetikken hos børn er begrænsede.

I et studie med børn var C

og AUC ikke aldersafhængige (over 1 år). Der blev ikke set

nogen bemærkelsesværdig stigning i C

og AUC efter gentagen dosering (10 mg/kg tre

gange daglig).

Hos 10 børn med svær sepsis var C

6,1 mg/l (område 4,6-8,3 mg/l) efter en 1-times in-

travenøs infusion i en dosis på 10 mg/kg hos børn under 1 år sammenlignet med 7,2 mg/l

(område 4,7-11,8 mg/l) hos børn mellem 1 og 5 år. AUC-værdierne var hhv. 17,4 mg x h/l

(område 11,8-32,0 mg x h/l) og 16,5 mg x h/l (område 11,0-23,8 mg x h/l) i de respektive

aldersgrupper.

Disse værdier ligger inden for det rapporterede område hos voksne ved terapeutiske doser.

Baseret på populationsfarmakokinetiske analyser er den forventede gennemsnitlige halver-

ingstid hos børn med forskellige infektioner ca. 4-5 timer, og biotilgængeligheden af den

orale suspension er mellem 50 og 80 %.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af toksicitet efter enkeltdoser, toksicitet efter gentagne doser, karcinogenicitet eller

reproduktionstoksicitet. Som mange andre quinoloner er ciprofloxacin fototoksisk hos dyr

efter en klinisk relevant eksponering. Data om fotomutagenicitet/fotocarcinogenicitet viser

en svag fotomutagen eller fototumorigen virkning af ciprofloxacin in vitro og i dyreforsøg.

Virkningerne var sammenlignelige med virkningen af andre gyrasehæmmere.

Artikulær tolerance

Som indberettet for andre gyrasehæmmere, forårsager ciprofloxacin skade på de store

vægtbærende led hos ikke fuldt udvoksede dyr. Omfanget af bruskskader varierer alt efter

dk_hum_31388_spc.doc

Side 23 af 25

Udskillelse af ciprofloxacin (% af dosis)

Oral indgift

Urin

Fæces

Ciprofloxacin

44,7

25,0

Metaboliter (M

11,3

alder, art og dosis. Skaderne kan nedsættes ved at fjerne vægten fra ledene. Studier med

fuldt udvoksede dyr (rotter, hunde) viste ikke tegn på brusklæsioner. I et studie med unge

beagle-hunde forårsagede ciprofloxacin alvorlige forandringer i leddene ved terapeutiske

doser efter 2 ugers behandling, som stadig blev observeret efter 5 måneder.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Cellulose, mikrokrystallinsk

Crospovidon

Silica, colloid vandfri

Magnesiumstearat

Hypromellose

Macrogol 400

Titandioxid (E171)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

HPDE-beholder: 4 år.

PVC/aluminium-blisterpakning: 5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

HPDE-beholder

250 mg og 500 mg: 100 stk.

PVC/aluminium-blisterpakning

100 mg

6, 6×1, 10, 10×1, 20, 20×1, 30 filmovertrukne tabletter.

250 mg

1, 6, 8, 8×1, 10, 10×1, 16, 16×1, 20, 20×1, 30, 50, 100 filmovertrukne tabletter.

500 mg

1, 2, 8, 8×1, 10, 10×1, 16, 16×1, 20, 20×1, 30, 50, 100 filmovertrukne tabletter.

750 mg

1, 2, 8, 8×1, 10, 10×1, 16, 16×1, 20, 20×1, 30, 50, 100 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

dk_hum_31388_spc.doc

Side 24 af 25

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale

retningslinier.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

ratiopharm GmbH

Graf-Arco-Strasse 3

D-89079 Ulm

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

100 mg: 31388

250 mg: 31389

500 mg: 31390

750 mg: 31391

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

10. juli 2000

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

9. januar 2020

dk_hum_31388_spc.doc

Side 25 af 25

Andre produkter

search_alerts

share_this_information