CellCept

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
mycophenolatmofetil
Tilgængelig fra:
Roche Registration GmbH
ATC-kode:
L04AA06
INN (International Name):
mycophenolate mofetil
Terapeutisk gruppe:
immunosuppressiva
Terapeutisk område:
Graft Afvisning
Terapeutiske indikationer:
CellCept er indiceret i kombination med ciclosporin og kortikosteroider til profylakse af akut transplantafstødning hos patienter, som modtager allogene nyre-, hjerte- eller levertransplantater.
Produkt oversigt:
Revision: 32
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000082
Autorisation dato:
1996-02-14
EMEA kode:
EMEA/H/C/000082

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

CellCept 250 mg kapsler

mycophenolatmofetil

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage CellCept

Sådan skal du tage CellCept

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Medicinens fulde navn er CellCept 250 mg kapsler.

I denne indlægsseddel er det kortere navn CellCept anvendt.

CellCept indeholder mycophenolatmofetil.

Det tilhører en gruppe lægemidler, som kaldes immunsuppressiva.

CellCept anvendes til at forhindre din krop i at afstøde et transplanteret organ.

Nyre, hjerte eller lever.

CellCept skal bruges sammen med anden medicin:

Ciclosporin og kortikosteroider.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage CellCept

ADVARSEL

Mycophenolat forårsager medfødte misdannelser og abort. Hvis du er kvinde og kan blive gravid, skal

der foreligge en negativ graviditetstest, før behandlingen igangsættes, og du skal følge lægens råd

vedrørende prævention.

Lægen vil tale med dig og give dig skriftlig information, især om mycophenolats virkninger på

fosteret. Læs informationen grundigt og følg vejledningen. Hvis du ikke helt forstår informationen,

skal du bede lægen om at forklare den igen, før du tager mycophenolat. Se også yderligere information

i dette afsnit under ”Advarsler og forsigtighedsregler” og ”Graviditet, prævention og amning”.

Tag ikke CellCept:

hvis du er allergisk over for mycophenolatmofetil, mycophenolsyre eller et af de øvrige

indholdsstoffer i lægemidlet (angivet i punkt 6).

hvis du er kvinde og kan blive gravid, og der ikke foreligger en negativ graviditetstest, før du

har fået den første recept, eftersom mycophenolat forårsager medfødte misdannelser og abort.

hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid eller tror, at du kan være gravid.

hvis du ikke anvender effektiv prævention (se ”Graviditet, prævention og amning”).

hvis du ammer.

Tag ikke dette lægemiddel, hvis noget af ovenstående gælder for dig. Spørg lægen eller på apoteket,

før du tager CellCept, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen med det samme, før behandling med CellCept igangsættes:

hvis du har tegn på infektion såsom feber eller ondt i halsen.

hvis du uden grund får blå mærker eller bløder.

hvis du har eller nogensinde har haft problemer med fordøjelsessystemet, såsom mavesår.

hvis du planlægger at blive gravid, eller hvis du bliver gravid, mens du eller din partner tager

CellCept.

Hvis noget af ovenstående gælder for dig (eller hvis du er i tvivl), skal du tale med din læge med det

samme, før behandling med CellCept igangsættes.

Hvordan sollys påvirker dig

CellCept nedsætter kroppens forsvar. Af denne grund er der en øget risiko for hudkræft. Begræns mængden

af sollys og UV-lys, som du udsættes for. Gør dette ved at:

iklæde dig beskyttende beklædning, som også dækker hoved, hals, arme og ben.

anvende solcreme med høj beskyttelsesfaktor.

Brug af anden medicin sammen med CellCept

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler. Dette

skyldes, at CellCept kan påvirke den måde, anden medicin virker på. Anden medicin kan også påvirke den

måde, CellCept virker på.

Fortæl især lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager noget af nedenstående medicin, før du begynder at

tage CellCept:

azathioprin eller anden medicin, som undertrykker immunsystemet - gives efter en transplantation.

colestyramin - bruges til behandling af forhøjet kolesterol.

rifampicin – et antibiotikum, som bruges til forebyggelse og behandling af infektioner såsom

tuberkulose (TB).

syreneutraliserende midler eller protonpumpehæmmere – bruges mod for meget mavesyre, f.eks. ved

fordøjelsesbesvær.

fosfatbindere - bruges til mennesker med kronisk nyresvigt for at reducere absorptionen af fosfat til

blodet.

antibiotika – bruges til behandling af bakterielle infektioner.

isavuconazol – bruges til behandling af svampeinfektioner.

telmisartan – bruges til behandling af forhøjet blodtryk.

Vacciner

Hvis du skal vaccineres (med en levende vaccine), mens du tager CellCept, skal du tale med lægen

eller apotekspersonalet først. Din læge vil rådgive dig om, hvilke vacciner du må få.

Du må ikke give blod under behandling med CellCept og i mindst 6 uger efter behandlingens ophør.

Mænd må ikke være sæddonorer under behandling med CellCept og i mindst 90 dage efter

behandlingens ophør.

Brug af CellCept sammen med mad og drikke

Indtagelse af mad og drikke har ingen virkning på din behandling med CellCept.

Graviditet, prævention og amning

Prævention hos kvinder, som tager CellCept

Hvis du er kvinde og kan blive gravid, skal du bruge en effektiv præventionsmetode, mens du tager

CellCept, herunder:

Før du starter med at tage CellCept

Under hele behandlingen med CellCept

I 6 uger efter du er stoppet med at tage CellCept.

Tal med din læge om den bedst egnede prævention for dig. Det vil afhænge af din situation. Brug af to

former for prævention er bedre, da dette vil gøre risikoen for utilsigtet graviditet mindre.

Kontakt

lægen så hurtig som muligt, hvis du tror at din prævention har svigtet, eller hvis du har glemt at

tage de svangerskabsforebyggende tabletter (f.eks. p-piller).

Hvis du er kvinde, kan du ikke blive gravid, hvis et af følgende gælder for dig:

Du har passeret overgangsalderen, dvs. er mindst 50 år, og din sidste menstruation var for mere

end et år siden (hvis din menstruation er stoppet, fordi du er blevet behandlet for kræft, er der

stadigvæk mulighed for, at du kan blive gravid).

Dine æggeledere og begge æggestokke er blevet fjernet ved operation (bilateral salpingo-

ooforektomi).

Din livmoder (uterus) er blevet fjernet ved operation (hysterektomi).

Dine æggestokke er ophørt med at fungere (for tidligt ovariesvigt, som er blevet bekræftet af en

speciallæge i gynækologi).

Du blev født med en af følgende sjældne tilstande, som gør graviditet umulig: XY-genotype,

Turners syndrom eller manglende livmoder.

Du er barn eller teenager og endnu ikke har fået menstruation.

Prævention hos mænd, som tager CellCept

Tilgængelige data indikerer ikke øget risiko for misdannelser eller abort, hvis faderen tager

mycophenolat. En risiko kan dog ikke udelukkes helt. Som en sikkerhedsforanstaltning anbefales det,

at du eller din kvindelige partner bruger pålidelig prævention under behandlingen og i 90 dage efter, at

du er stoppet med at tage CellCept.

Hvis du planlægger at få et barn, skal du tale med din læge om potentielle risici og alternative

behandlinger.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, tror, du kan være gravid, eller planlægger at få et barn, skal du spørge

lægen eller apotekspersonalet for vejledning, inden du tager denne medicin. Lægen vil tale med dig

om risici i forbindelse med graviditet og alternative behandlinger, du kan tage for at forhindre

afstødning af det transplanterede organ, hvis:

du planlægger at blive gravid.

du ikke får din menstruation eller tror, du ikke har fået din menstruation eller har en usædvanlig

menstruation eller tror, at du er gravid.

hvis du har haft sex uden at anvende effektiv prævention.

Hvis du bliver gravid under behandlingen med mycophenolat, skal du straks kontakte lægen. Fortsæt

dog behandlingen, indtil du ser lægen.

Graviditet

Mycophenolat forårsager en meget høj frekvens af aborter (50%) og svære misdannelser (23-27%) hos

det ufødte barn. Medfødte misdannelser, som har været rapporteret, inkluderer abnormiteter i ører,

øjne og ansigt (læbe-gane spalte) eller i fingrenes udvikling, samt i hjerte, spiserør, nyrer og

nervesystem (f.eks. manglende sammenvoksning af rygraden (spina bifida)). Barnet kan have en eller

flere af disse misdannelser.

Hvis du er kvinde og kan blive gravid, skal der foreligge en negativ graviditetstest, før du må

påbegynde behandlingen, og du skal følge lægens råd om prævention. Lægen kan kræve mere end én

test for at sikre, at du ikke er gravid, før du påbegynder behandlingen.

Amning

Tag ikke CellCept, hvis du ammer. Dette skyldes, at små mængder af medicinen kan passere over i

mælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

CellCept påvirker i moderat grad din evne til at køre bil eller bruge værktøj eller maskiner. Hvis du

oplever døsighed, følelsesløshed eller forvirring, bør du tale med din læge eller sygeplejerske, og

vente med at køre bil eller bruge værktøj eller maskiner til du har fået det bedre.

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. kapsel, dvs. den er i det væsentlige

natriumfri.

3.

Sådan skal du tage CellCept

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Hvor meget skal du tage

Dosis afhænger af, hvilken transplantation du har fået udført. De sædvanlige doser er vist nedenfor.

Behandlingen skal fortsætte så længe, at du har behov for at forhindre, at du afstøder det

transplanterede organ.

Nyretransplantation

Voksne

Den første dosis gives inden for 3 dage efter transplantationen.

Den daglige dosis er 8 kapsler (2 g af medicinen) indtaget som 2 separate doser.

Tag 4 kapsler om morgenen og 4 kapsler om aftenen.

Børn (i alderen 2 til 18 år)

Dosis er afhængig af barnets størrelse.

Lægen vil beregne den mest hensigtsmæssige dosis ud fra barnets højde og vægt

(legemsoverfladeareal – målt som kvadratmeter eller ”m

”). Den anbefalede dosis er

600 mg/m

to gange daglig.

Hjertetransplantation

Voksne

Den første dosis gives inden for 5 dage efter transplantationen.

Den daglige dosis er 12 kapsler (3 g af medicinen) indtaget som 2 separate doser.

Tag 6 kapsler om morgenen og 6 kapsler om aftenen.

Børn

Der er ingen information om brug af CellCept til hjertetransplanterede børn.

Levertransplantation

Voksne

Du får tidligst den første dosis CellCept til indtagelse gennem munden 4 dage efter

transplantationen. Du skal også være i stand til at indtage medicin gennem munden.

Den daglige dosis er 12 kapsler (3 g af medicinen) indtaget som 2 separate doser.

Tag 6 kapsler om morgenen og 6 kapsler om aftenen.

Børn

Der er ingen information om brug af CellCept til levertransplanterede børn.

Indtagelse af medicinen

Synk kapslerne hele med et glas vand

Du må ikke knuse eller brække kapslerne over.

Indtag ikke kapsler, der er åbnede eller gået itu.

Undgå pulver fra itugåede kapsler kommer i kontakt med dine øjne eller mund.

Hvis dette sker, skal du skylle med rigeligt vand.

Undgå at pulver fra itugående kapsler kommer i kontakt med din hud.

Hvis dette sker, skal du vaske området grundigt med vand og sæbe.

Hvis du har taget for mange CellCept

Hvis du tager flere CellCept, end du har fået besked på, skal du straks tale med en læge eller tage på

sygehuset. Det skal du også gøre, hvis en anden ved et uheld har indtaget din medicin. Tag pakningen

med.

Hvis du har glemt at tage CellCept

Hvis du på noget tidspunkt glemmer at tage medicinen, skal du tage den, så snart du kommer i tanker

om det. Fortsæt derefter med at tage den til de sædvanlige tider. Du må ikke tage en dobbeltdosis som

erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage CellCept

Stop ikke med at tage CellCept, medmindre lægen har bedt dig om det. Hvis du stopper behandlingen,

kan du øge risikoen for afstødning af det transplanterede organ.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Tal med en læge med det samme, hvis du bemærker nogen af nedenstående alvorlige

bivirkninger – du kan have brug for øjeblikkelig lægehjælp:

du har tegn på infektion, såsom feber eller ondt i halsen.

du uden grund får blå mærker eller bløder.

du får udslæt, opsvulmning af ansigtet, læber, tunge eller hals med åndedrætsbesvær – der kan

være tale om en alvorlig allergisk reaktion over for medicinen (såsom anafylaksi, angioødem).

Sædvanlige problemer

Nogle af de mere sædvanlige problemer er diarré, færre hvide eller røde blodlegemer i blodet,

infektion og opkastning. Lægen vil tage blodprøver regelmæssigt for at tjekke for ændringer i:

antallet af blodceller eller tegn på infektion.

Børn kan have en større risiko end voksne for at få visse bivirkninger. Disse inkluderer diarré,

infektioner, færre hvide og røde blodlegemer i blodet.

Bekæmpelse af infektioner

CellCept nedsætter kroppens forsvar. Dette forhindrer afstødning af det transplanterede organ, men

bevirker også, at din krop ikke er så god til at bekæmpe infektioner som normalt. Dette betyder, at du

kan være modtagelig for flere infektioner end normalt. Dette inkluderer infektioner i hjernen, huden,

munden, maven og tarmene, lungerne og urinvejene.

Lymfe- og hudkræft

Som det kan forekomme hos patienter, der tager denne type medicin (immunsuppressiva), har et

meget lille antal CellCept-patienter udviklet kræft i lymfevæv og hud.

Generelle bivirkninger

Du kan få generelle bivirkninger, som kan påvirke hele din krop. Disse inkluderer alvorlige allergiske

reaktioner (såsom anafylaksi, angioødem), feber, træthedsfornemmelse, søvnbesvær, smerter (såsom

smerter i maven, brystkassen, led eller muskler), hovedpine, influenzasymptomer og opsvulmen.

Andre bivirkninger kan omfatte:

Hudlidelser

såsom:

akne, forkølelsessår, helvedesild (herpes zoster), øget hudvækst, hårtab, udslæt, kløe

Urinvejslidelser

såsom:

blod i urinen

Lidelser i mave-tarm-kanalen og i munden

såsom:

hævede gummer og sår i mundhulen

betændelse i bugspytkirtlen, tarmen eller maven

sygdomme i tarmen eller maven inklusive blødning

leversygdomme

diarré, forstoppelse, kvalme, fordøjelsesbesvær, appetitløshed, luft i maven

Lidelser i nervesystemet

såsom:

svimmelhed, døsighed eller følelsesløshed

rysten, muskelkramper, kramper

følelse af angst eller depression, ændringer i dit humør eller dine tanker

Lidelser i hjerte og blodkar

såsom:

ændringer i blodtrykket, øget hjerterytme, udvidelse af blodkar

Lungelidelser

såsom:

lungebetændelse, bronkitis

kortåndethed, hoste, som kan skyldes bronkiektasi (en tilstand, hvor bronkierne er abnormalt

udvidede) eller lungefibrose (dannelse af ar-væv i lungerne). Kontakt lægen, hvis du udvikler

vedvarende hoste eller kortåndethed

vand i lungerne eller inde i brysthulen

problemer med bihulerne

Andre lidelser

såsom:

vægttab, urinsyregigt, forhøjet blodsukker, blødning, blå mærker

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført

i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

CellCept indeholder:

Aktivt stof: Mycophenolatmofetil

Øvrige indholdsstoffer:

CellCept kapsler: Pregelatineret majsstivelse, croscarmellosenatrium, polyvidon (K-90),

magnesiumstearat

Kapselskallen: Gelatine, indigocarmin (E132), gul jernoxid (E172), rød jernoxid

(E172), titandioxid (E171), sort jernoxid (E172), kaliumhydroxid, shellac

Udseende og pakningsstørrelser

CellCept kapsler er aflange og blå i den ene ende og brun i den anden. ”CellCept 250” er printet

i sort på kapselhovedet, og ”Roche” er printet i sort på kapselkroppen.

De findes i pakninger med 100 eller 300 kapsler (begge i blisterkort med 10 stk.) eller som en

multipakning bestående af 300 (3 pakker med 100) kapsler.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Roche Registration GmbH

Emil-Barell-Strasse 1

79639 Grenzach-Wyhlen

Tyskland

Fremstiller, ansvarlig for batchfrigivelse:

Roche Pharma AG, Emil-Barell-Str. 1, 79639 Grenzach Wyhlen, Tyskland.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

N.V. Roche S.A.

Tél/Tel: +32 (0) 2 525 82 11

Lietuva

UAB “Roche Lietuva”

Tel: +370 5 2546799

България

Рош България ЕООД

Тел: +359 2 818 44 44

Luxembourg/Luxemburg

(Voir/siehe Belgique/Belgien)

Česká republika

Roche s. r. o.

Tel: +420 - 2 20382111

Magyarország

Roche (Magyarország) Kft.

Tel: +36 - 23 446 800

Danmark

Roche a/s

Tlf: +45 - 36 39 99 99

Malta

(See Ireland)

Deutschland

Roche Pharma AG

Tel: +49 (0) 7624 140

Nederland

Roche Nederland B.V.

Tel: +31 (0) 348 438050

Eesti

Roche Eesti OÜ

Tel: + 372 - 6 177 380

Norge

Roche Norge AS

Tlf: +47 - 22 78 90 00

Ελλάδα

Roche (Hellas) A.E.

Τηλ: +30 210 61 66 100

Österreich

Roche Austria GmbH

Tel: +43 (0) 1 27739

España

Roche Farma S.A.

Tel: +34 - 91 324 81 00

Polska

Roche Polska Sp.z o.o.

Tel: +48 - 22 345 18 88

France

Roche

Tél: +33 (0) 1 47 61 40 00

Portugal

Roche Farmacêutica Química, Lda

Tel: +351 - 21 425 70 00

Hrvatska

Roche d.o.o.

Tel: + 385 1 47 22 333

România

Roche România S.R.L.

Tel: +40 21 206 47 01

Ireland

Roche Products (Ireland) Ltd.

Tel: +353 (0) 1 469 0700

Slovenija

Roche farmacevtska družba d.o.o.

Tel: +386 - 1 360 26 00

Ísland

Roche a/s

c/o Icepharma hf

Sími: +354 540 8000

Slovenská republika

Roche Slovensko, s.r.o.

Tel: +421 - 2 52638201

Italia

Roche S.p.A.

Tel: +39 - 039 2471

Suomi/Finland

Roche Oy

Puh/Tel: +358 (0) 10 554 500

Kύπρος

Γ.Α.Σταμάτης & Σια Λτδ.

Τηλ: +357 - 22 76 62 76

Sverige

Roche AB

Tel: +46 (0) 8 726 1200

Latvija

Roche Latvija SIA

Tel: +371 - 6 7039831

United Kingdom

Roche Products Ltd.

Tel: +44 (0) 1707 366000

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.

eu/.

Indlægsseddel: Information til brugeren

CellCept 500 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

mycophenolatmofetil

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage CellCept

Sådan skal du tage CellCept

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Opblanding af medicinen

1.

Virkning og anvendelse

Medicinens fulde navn er CellCept 500 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

I denne indlægsseddel er det kortere navn CellCept anvendt.

CellCept indeholder mycophenolatmofetil.

Det tilhører en gruppe lægemidler, som kaldes immunsuppressiva.

CellCept anvendes til at forhindre din krop i at afstøde et transplanteret organ.

Nyre eller lever.

CellCept skal bruges sammen med anden medicin:

Ciclosporin og kortikosteroider.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage CellCept

ADVARSEL

Mycophenolat forårsager medfødte misdannelser og abort. Hvis du er kvinde og kan blive gravid, skal

der foreligge en negativ graviditetstest, før behandlingen igangsættes, og du skal følge lægens råd

vedrørende prævention.

Lægen vil tale med dig og give dig skriftlig information, især om mycophenolats virkninger på

fosteret. Læs informationen grundigt og følg vejledningen. Hvis du ikke helt forstår informationen,

skal du bede lægen om at forklare den igen, før du tager mycophenolat. Se også yderligere information

i dette afsnit under ”Advarsler og forsigtighedsregler” og ”Graviditet, prævention og amning”.

Tag ikke CellCept:

hvis du er allergisk over for mycophenolatmofetil, mycophenolsyre eller et af de øvrige

indholdsstoffer i lægemidlet (angivet i punkt 6).

hvis du er kvinde og kan blive gravid, og der ikke foreligger en negativ graviditetstest, før du

har fået den første recept, eftersom mycophenolat forårsager medfødte misdannelser og abort.

hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid eller tror, at du kan være gravid.

hvis du ikke anvender effektiv prævention (se ”Graviditet, prævention og amning”).

hvis du ammer.

Tag ikke dette lægemiddel, hvis noget af ovenstående gælder for dig. Spørg lægen eller på apoteket,

før du tager CellCept, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen med det samme, før behandling med CellCept igangsættes:

hvis du har tegn på infektion såsom feber eller ondt i halsen.

hvis du uden grund får blå mærker eller bløder.

hvis du har eller nogensinde har haft problemer med fordøjelsessystemet, såsom mavesår.

hvis du planlægger at blive gravid, eller hvis du bliver gravid, mens du eller din partner tager

CellCept.

Hvis noget af ovenstående gælder for dig (eller hvis du er i tvivl), skal du tale med din læge med det

samme, før behandling med CellCept igangsættes.

Hvordan sollys påvirker dig

CellCept nedsætter kroppens forsvar. Af denne grund er der en øget risiko for hudkræft. Begræns mængden

af sollys og UV-lys, som du udsættes for. Gør dette ved at:

iklæde dig beskyttende beklædning, som også dækker hoved, hals, arme og ben

anvende solcreme med høj beskyttelsesfaktor.

Brug af anden medicin sammen med CellCept

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler. Dette

skyldes, at CellCept kan påvirke den måde, anden medicin virker på. Anden medicin kan også påvirke den

måde, CellCept virker på.

Fortæl især lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager noget af nedenstående medicin, før du begynder at

tage CellCept:

azathioprin eller anden medicin, som undertrykker immunsystemet - gives efter en transplantation.

colestyramin - bruges til behandling af forhøjet kolesterol.

rifampicin – et antibiotikum, som bruges til forebyggelse og behandling af infektioner såsom

tuberkulose (TB) .

fosfatbindere - bruges til mennesker med kronisk nyresvigt for at reducere absorptionen af fosfat til

blodet.

antibiotika – bruges til behandling af bakterielle infektioner.

isavuconazol – bruges til behandling af svampeinfektioner.

telmisartan – bruges til behandling af forhøjet blodtryk.

Vacciner

Hvis du skal vaccineres (med en levende vaccine), mens du tager CellCept, skal du tale med lægen

eller apotekspersonalet først. Din læge vil rådgive dig om, hvilke vacciner du må få.

Du må ikke give blod under behandling med CellCept og i mindst 6 uger efter behandlingens ophør.

Mænd må ikke være sæddonorer under behandling med CellCept og i mindst 90 dage efter

behandlingens ophør.

Graviditet, prævention og amning

Prævention hos kvinder, som tager CellCept

Hvis du er kvinde og kan blive gravid, skal du bruge en effektiv præventionsmetode, mens du tager

CellCept, herunder:

Før du starter med at tage CellCept.

Under hele behandlingen med CellCept.

I 6 uger efter du er stoppet med at tage CellCept.

Tal med din læge om den bedst egnede prævention for dig. Det vil afhænge af din situation. Brug af to

former for prævention er bedre, da dette vil gøre risikoen for utilsigtet graviditet mindre.

Kontakt

lægen så hurtig som muligt, hvis du tror at din prævention har svigtet, eller hvis du har glemt at

tage de svangerskabsforebyggende tabletter (f.eks. p-piller).

Hvis du er kvinde, kan du ikke blive gravid, hvis et af følgende gælder for dig:

Du har passeret overgangsalderen, dvs. er mindst 50 år, og din sidste menstruation var for mere

end et år siden (hvis din menstruation er stoppet, fordi du er blevet behandlet for kræft, er der

stadigvæk mulighed for, at du kan blive gravid).

Dine æggeledere og begge æggestokke er blevet fjernet ved operation (bilateral salpingo-

ooforektomi).

Din livmoder (uterus) er blevet fjernet ved operation (hysterektomi).

Dine æggestokke er ophørt med at fungere (for tidligt ovariesvigt, som er blevet bekræftet af en

speciallæge i gynækologi).

Du blev født med en af følgende sjældne tilstande, som gør graviditet umulig: XY-genotype,

Turners syndrom eller manglende livmoder.

Du er barn eller teenager og endnu ikke har fået menstruation.

Prævention hos mænd, som tager CellCept

Tilgængelige data indikerer ikke øget risiko for misdannelser eller abort, hvis faderen tager

mycophenolat. En risiko kan dog ikke udelukkes helt. Som en sikkerhedsforanstaltning anbefales det,

at du eller din kvindelige partner bruger pålidelig prævention under behandlingen og i 90 dage efter, at

du er stoppet med at tage CellCept.

Hvis du planlægger at få et barn, skal du tale med din læge om potentielle risici og alternative

behandlinger.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, tror, du kan være gravid, eller planlægger at få et barn, skal du spørge

lægen eller apotekspersonalet for vejledning, inden du tager denne medicin. Lægen vil tale med dig

om risici i forbindelse med graviditet og alternative behandlinger, du kan tage for at forhindre

afstødning af det transplanterede organ, hvis:

du planlægger at blive gravid.

du ikke får din menstruation eller tror, du ikke har fået din menstruation eller har en usædvanlig

menstruation eller tror, at du er gravid.

hvis du har haft sex uden at anvende effektiv prævention.

Hvis du bliver gravid under behandlingen med mycophenolat, skal du straks kontakte lægen. Fortsæt

dog behandlingen, indtil du ser lægen.

Graviditet

Mycophenolat forårsager en meget høj frekvens af aborter (50%) og svære misdannelser (23-27%) hos

det ufødte barn. Medfødte misdannelser, som har været rapporteret, inkluderer abnormiteter i ører,

øjne og ansigt (læbe-gane spalte) eller i fingrenes udvikling, samt i hjerte, spiserør, nyrer og

nervesystem (f.eks. manglende sammenvoksning af rygraden (spina bifida)). Barnet kan have en eller

flere af disse misdannelser.

Hvis du er kvinde og kan blive gravid, skal der foreligge en negativ graviditetstest, før du må

påbegynde behandlingen, og du skal følge lægens råd om prævention. Lægen kan kræve mere end én

test for at sikre, at du ikke er gravid, før du påbegynder behandlingen.

Amning

Tag ikke CellCept, hvis du ammer. Dette skyldes, at små mængder af medicinen kan passere over i

mælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

CellCept påvirker i moderat grad din evne til at køre bil eller bruge værktøj eller maskiner. Hvis du

oplever døsighed, følelsesløshed eller forvirring, bør du tale med din læge eller sygeplejerske, og

vente med at køre bil eller bruge værktøj eller maskiner til du har fået det bedre.

Denne medicin indeholder mindre en 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis, dvs. den er det væsentlige

natriumfri.

3.

Sådan skal du tage CellCept

CellCept gives sædvanligvis af en læge eller sygeplejerske på et hospital. Det gives som et langsomt

drop (infusion) i en blodåre.

Hvor meget skal du bruge

Dosis afhænger af, hvilken transplantation du har fået udført. De sædvanlige doser er vist nedenfor.

Behandlingen skal fortsætte så længe, at du har behov for at forhindre, at du afstøder det

transplanterede organ.

Nyretransplantation

Voksne

Den første dosis gives inden for 24 timer efter transplantationen.

Den daglige dosis er 2 g af medicinen indtaget som 2 separate doser.

Den vil blive givet som 1 g om morgenen og 1 g om aftenen.

Levertransplantation

Voksne

Den første dosis gives så hurtigt som muligt efter transplantationen.

Du vil få medicinen i mindst 4 dage.

Den daglige dosis er 2 g af medicinen indtaget som 2 separate doser.

Den vil blive givet som 1 g om morgenen og 1 g om aftenen.

Når du kan synke, vil du få lægemidlet igennem munden.

Opblanding af medicinen

Medicinen findes som pulver. Pulveret skal blandes med glucoseinfusionsvæske før anvendelse.

Lægen eller sygeplejersken vil blande medicinen og give den til dig. De vil følge instruktionerne

under punkt 7 ”Opblanding af medicinen”.

Hvis du har taget for meget CellCept

Hvis du tror, at du har fået for meget medicin, skal du tale med lægen eller sundhedspersonalet med

det samme.

Hvis en dosis CellCept bliver glemt

Hvis en dosis CellCept bliver glemt, skal du have den så hurtigt som muligt. Din behandling vil

derefter fortsætte på de sædvanlige tidspunkter.

Hvis du holder op med at tage CellCept

Stop ikke med at bruge CellCept, medmindre lægen har bedt dig om det. Hvis du stopper

behandlingen, kan du øge risikoen for afstødning af det transplanterede organ.

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Tal med en læge med det samme, hvis du bemærker nogen af nedenstående alvorlige

bivirkninger – du kan have brug for øjeblikkelig lægehjælp:

du har tegn på infektion, såsom feber eller ondt i halsen

du uden grund får blå mærker eller bløder

du får udslæt, opsvulmning af ansigtet, læber, tunge eller hals med åndedrætsbesvær – der kan

være tale om en alvorlig allergisk reaktion over for medicinen (såsom anafylaksi, angioødem)

Sædvanlige problemer

Nogle af de mere sædvanlige problemer er diarré, færre hvide eller røde blodlegemer i blodet,

infektion og opkastning. Lægen vil tage blodprøver regelmæssigt for at tjekke for ændringer i:

antallet af blodceller eller tegn på infektion

Bekæmpelse af infektioner

CellCept nedsætter kroppens forsvar. Dette forhindrer afstødning af det transplanterede organ, men

bevirker også, at din krop ikke er så god til at bekæmpe infektioner som normalt. Dette betyder, at du

kan være modtagelig for flere infektioner end normalt. Dette inkluderer infektioner i hjernen, huden,

munden, maven og tarmene, lungerne og urinvejene.

Lymfe- og hudkræft

Som det kan forekomme hos patienter, der tager denne type medicin (immunsuppressiva), har et

meget lille antal CellCept-patienter udviklet kræft i lymfevæv og hud.

Generelle bivirkninger

Du kan få generelle bivirkninger, som kan påvirke hele din krop. Disse inkluderer alvorlige allergiske

reaktioner (såsom anafylaksi, angioødem), feber, træthedsfornemmelse, søvnbesvær, smerter (såsom

smerter i maven, brystkassen, led eller muskler), hovedpine, influenzasymptomer og opsvulmen.

Andre bivirkninger kan omfatte:

Hudlidelser

såsom:

akne, forkølelsessår, helvedesild (herpes zoster), øget hudvækst, hårtab, udslæt, kløe

Urinvejslidelser

såsom:

blod i urinen

Lidelser i mave-tarm-kanalen og i munden

såsom:

hævede gummer og sår i mundhulen

betændelse i bugspytkirtlen, tarmen eller maven

sygdomme i tarmen eller maven inklusive blødning

leversygdomme

diarré, forstoppelse, kvalme, fordøjelsesbesvær, appetitløshed, luft i maven

Lidelser i nervesystemet

såsom:

døsighed eller følelsesløshed

rysten, muskelkramper, kramper

følelse af angst og depression, ændringer i dit humør eller dine tanker

Lidelser i hjerte og blodkar

såsom:

ændringer i blodtrykket, blodpropper, øget hjerterytme

smerte, rødmen og hævelse af blodåren hvor du fik infusionen

Lungelidelser

såsom:

lungebetændelse, bronkitis

kortåndethed, hoste, som kan skyldes bronkiektasi (en tilstand, hvor bronkierne er abnormalt

udvidede) eller lungefibrose (dannelse af ar-væv i lungerne). Kontakt lægen, hvis du udvikler

vedvarende hoste eller kortåndethed

vand i lungerne eller inde i brysthulen

problemer med bihulerne

Andre lidelser

såsom:

vægttab, urinsyregigt, forhøjet blodsukker, blødning, blå mærker

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført

i Appendiks V Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og hætteglasetiketten efter

EXP.

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning: Må ikke opbevares ved temperaturer over

30 °C.

Rekonstitueret opløsning og fortyndet opløsning: Opbevares ved temperaturer mellem 15 °C og

30 °C.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

CellCept indeholder:

Aktivt stof: Mycophenolatmofetil.

Øvrige indholdsstoffer: Polysorbat 80, citronsyre, saltsyre, natriumchlorid.

Udseende og pakningsstørrelser

CellCept findes i et 20 ml klart hætteglas (type I glas) med grå butylgummiprop og

aluminiumssegl med aftageligt plastiklåg.

Det findes i pakninger med 4 hætteglas

7.

Opblanding af medicinen

Anvendelsesmåde og administrationsvej

CellCept 500 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning, indeholder ikke

konserveringsmiddel; derfor skal rekonstitution og fortynding af produktet foretages under aseptiske

forhold.

Indholdet af hvert hætteglas med CellCept 500 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning,

skal rekonstitueres med 14 ml 5 % glucoseinfusionsvæske. Yderligere fortynding med 5 %

glucoseinfusionsvæske er nødvendig for at få en slutkoncentration på 6 mg/ml. Det betyder, at for at

fremstille en dosis på 1 g mycophenolatmofetil skal indholdet af to rekonstituerede hætteglas (ca.

2 x 15 ml) fortyndes yderligere med 140 ml 5 % glucoseinfusionsvæske. Hvis infusionsvæsken ikke

blandes umiddelbart før anvendelsen, skal indgivelsen påbegyndes senest 3 timer efter rekonstitution

og fortynding af lægemidlet.

Undgå at den opblandede medicin kommer i kontakt med dine øjne.

Hvis dette sker, skal du skylle øjnene med vand.

Undgå at den opblandede medicin kommer i kontakt med din hud.

Hvis dette sker, skal du vaske området grundigt med vand og sæbe.

CellCept 500 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning, skal gives som intravenøs

infusion. Infusionshastigheden skal indstilles til ca. 2 timer.

CellCept i.v. infusionsvæske må aldrig gives som en hurtig injektion eller som en bolusinjektion.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Roche Registration GmbH

Emil-Barell-Strasse 1

79639 Grenzach-Wyhlen

Tyskland

Fremstiller, ansvarlig for batchfrigivelse:

Roche Pharma AG, Emil-Barell-Str. 1, 79639 Grenzach Wyhlen, Tyskland.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

N.V. Roche S.A.

Tél/Tel: +32 (0) 2 525 82 11

Lietuva

UAB “Roche Lietuva”

Tel: +370 5 2546799

България

Рош България ЕООД

Тел: +359 2 818 44 44

Luxembourg/Luxemburg

(Voir/siehe Belgique/Belgien)

Česká republika

Roche s. r. o.

Tel: +420 - 2 20382111

Magyarország

Roche (Magyarország) Kft.

Tel: +36 - 23 446 800

Danmark

Roche a/s

Tlf: +45 - 36 39 99 99

Malta

(See Ireland)

Deutschland

Roche Pharma AG

Tel: +49 (0) 7624 140

Nederland

Roche Nederland B.V.

Tel: +31 (0) 348 438050

Eesti

Roche Eesti OÜ

Tel: + 372 - 6 177 380

Norge

Roche Norge AS

Tlf: +47 - 22 78 90 00

Ελλάδα

Roche (Hellas) A.E.

Τηλ: +30 210 61 66 100

Österreich

Roche Austria GmbH

Tel: +43 (0) 1 27739

España

Roche Farma S.A.

Tel: +34 - 91 324 81 00

Polska

Roche Polska Sp.z o.o.

Tel: +48 - 22 345 18 88

France

Roche

Tél: +33 (0) 1 47 61 40 00

Portugal

Roche Farmacêutica Química, Lda

Tel: +351 - 21 425 70 00

Hrvatska

Roche d.o.o.

Tel: + 385 1 47 22 333

România

Roche România S.R.L.

Tel: +40 21 206 47 01

Ireland

Roche Products (Ireland) Ltd.

Tel: +353 (0) 1 469 0700

Slovenija

Roche farmacevtska družba d.o.o.

Tel: +386 - 1 360 26 00

Ísland

Roche a/s

c/o Icepharma hf

Sími: +354 540 8000

Slovenská republika

Roche Slovensko, s.r.o.

Tel: +421 - 2 52638201

Italia

Roche S.p.A.

Tel: +39 - 039 2471

Suomi/Finland

Roche Oy

Puh/Tel: +358 (0) 10 554 500

Kύπρος

Γ.Α.Σταμάτης & Σια Λτδ.

Τηλ: +357 - 22 76 62 76

Sverige

Roche AB

Tel: +46 (0) 8 726 1200

Latvija

Roche Latvija SIA

Tel: +371 - 6 7039831

United Kingdom

Roche Products Ltd.

Tel: +44 (0) 1707 366000

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.

eu/.

Indlægsseddel: Information til brugeren

CellCept 1 g/5 ml pulver til oral suspension

mycophenolatmofetil

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage CellCept

Sådan skal du tage CellCept

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Opblanding af medicinen

1.

Virkning og anvendelse

Medicinens fulde navn er CellCept 1 g/5 ml pulver til oral suspension.

I denne indlægsseddel er det kortere navn CellCept anvendt.

CellCept indeholder mycophenolatmofetil.

Det tilhører en gruppe af medicin kaldet ”immunsuppressiva”.

CellCept anvendes til at forhindre din krop i at afstøde et transplanteret organ.

Nyre, hjerte eller lever.

CellCept skal bruges sammen med anden medicin:

Ciclosporin og kortikosteroider.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage CellCept

ADVARSEL

Mycophenolat forårsager medfødte misdannelser og abort. Hvis du er kvinde og kan blive gravid, skal

der foreligge en negativ graviditetstest, før behandlingen igangsættes, og du skal følge lægens råd

vedrørende prævention.

Lægen vil tale med dig og give dig skriftlig information, især om mycophenolats virkninger på

fosteret. Læs informationen grundigt og følg vejledningen. Hvis du ikke helt forstår informationen,

skal du bede lægen om at forklare den igen, før du tager mycophenolat. Se også yderligere information

i dette afsnit under ”Advarsler og forsigtighedsregler” og ”Graviditet, prævention og amning”.

Tag ikke CellCept:

hvis du er allergisk over for mycophenolatmofetil, mycophenolsyre eller et af de øvrige

indholdsstoffer i lægemidlet (angivet i punkt 6)

hvis du er kvinde og kan blive gravid, og der ikke foreligger en negativ graviditetstest, før du

har fået den første recept, eftersom mycophenolat forårsager medfødte misdannelser og abort

hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid eller tror, at du kan være gravid

hvis du ikke anvender effektiv prævention (se ”Graviditet, prævention og amning”)

hvis du ammer

Tag ikke dette lægemiddel, hvis noget af ovenstående gælder for dig. Spørg lægen eller på apoteket,

før du tager CellCept, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen med det samme, før behandling med CellCept igangsættes:

hvis du har tegn på infektion såsom feber eller ondt i halsen

hvis du uden grund får blå mærker eller bløder

hvis du har eller nogensinde har haft problemer med fordøjelsessystemet, såsom mavesår

hvis du har et sjældent problem med din metabolisme kaldet ”phenylketonuri”, som løber i

familien

hvis du planlægger at blive gravid, eller hvis du bliver gravid, mens du eller din partner tager

CellCept.

Hvis noget af ovenstående gælder for dig (eller hvis du er i tvivl), skal du tale med din læge med det

samme, før behandling med CellCept igangsættes.

Hvordan sollys påvirker dig

CellCept nedsætter kroppens forsvar. Af denne grund er der en øget risiko for hudkræft. Begræns

mængden af sollys og UV-lys, som du udsættes for. Gør dette ved at:

iklæde dig beskyttende beklædning, som også dækker hoved, hals, arme og ben

anvende solcreme med høj beskyttelsesfaktor.

Brug af anden medicin sammen med CellCept

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept f.eks. naturlægemidler og vitaminer og

mineraler. Dette skyldes, at CellCept kan påvirke den måde, anden medicin virker på. Anden medicin

kan også påvirke den måde, CellCept virker på.

Fortæl især lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager noget af nedenstående medicin, før du

begynder at tage CellCept:

azathioprin eller anden medicin, som undertrykker immunsystemet - gives efter en

transplantation

colestyramin - bruges til behandling af forhøjet kolesterol

rifampicin – et antibiotikum, som bruges til forebyggelse og behandling af infektioner såsom

tuberkulose (TB)

syreneutraliserende midler eller protonpumpehæmmere – bruges mod for meget mavesyre,

f.eks. ved fordøjelsesbesvær

fosfatbindere - bruges til mennesker med kronisk nyresvigt for at reducere absorptionen af

fosfat til blodet.

antibiotika – bruges til behandling af bakterielle infektioner

isavuconazol – bruges til behandling af svampeinfektioner

telmisartan – bruges til behandling af forhøjet blodtryk

Vacciner

Hvis du skal vaccineres (med en levende vaccine), mens du tager CellCept, skal du tale med lægen

eller apotekspersonalet først. Din læge vil rådgive dig om, hvilke vacciner du må få.

Du må ikke give blod under behandling med CellCept og i mindst 6 uger efter behandlingens ophør.

Mænd må ikke være sæddonorer under behandling med CellCept og i mindst 90 dage efter

behandlingens ophør.

Brug af CellCept sammen med mad og drikke

Indtagelse af mad og drikke har ingen virkning på din behandling med CellCept.

Graviditet, prævention og amning

Prævention hos kvinder, som tager CellCept

Hvis du er kvinde og kan blive gravid, skal du bruge en effektiv præventionsmetode, mens du tager

CellCept, herunder:

Før du starter med at tage CellCept

Under hele behandlingen med CellCept

I 6 uger efter du er stoppet med at tage CellCept.

Tal med din læge om den bedst egnede prævention for dig. Det vil afhænge af din situation. Brug af to

former for præventionsmetoder foretrækkes, da dette vil reducere risikoen for utilsigtet graviditet.

Kontakt lægen så hurtig som muligt, hvis du tror at din prævention har svigtet, eller hvis du har

glemt at tage de svangerskabsforebyggende tabletter (f.eks. p-piller).

Hvis du er kvinde, kan du ikke blive gravid, hvis et af følgende gælder for dig:

Du har passeret overgangsalderen, dvs. er mindst 50 år, og din sidste menstruation var for mere

end et år siden (hvis din menstruation er stoppet, fordi du er blevet behandlet for kræft, er der

stadigvæk mulighed for, at du kan blive gravid)

Dine æggeledere og begge æggestokke er blevet fjernet ved operation (bilateral salpingo-

ooforektomi)

Din livmoder (uterus) er blevet fjernet ved operation (hysterektomi)

Dine æggestokke er ophørt med at fungere (for tidligt ovariesvigt, som er blevet bekræftet af en

speciallæge i gynækologi)

Du blev født med en af følgende sjældne tilstande, som gør graviditet umulig: XY-genotype,

Turners syndrom eller manglende livmoder

Du er barn eller teenager og endnu ikke har fået menstruation.

Prævention hos mænd, som tager CellCept

Tilgængelige data indikerer ikke øget risiko for misdannelser eller abort, hvis faderen tager

mycophenolat. En risiko kan dog ikke udelukkes helt. Som en sikkerhedsforanstaltning anbefales det

at du eller din kvindelige partner bruger pålidelig prævention under behandlingen og i 90 dage efter, at

du er stoppet med at tage CellCept.

Hvis du planlægger at få et barn, skal du tale med din læge om potentielle risici og alternative

behandlinger.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, tror, du kan være gravid, eller planlægger at få et barn, skal du spørge

lægen eller apotekspersonalet for vejledning, inden du tager denne medicin. Lægen vil tale med dig

om risici i forbindelse med graviditet og alternative behandlinger, du kan tage for at forhindre

afstødning af det transplanterede organ, hvis:

du planlægger at blive gravid

du ikke får din menstruation eller tror, du ikke har fået din menstruation eller har en usædvanlig

menstruation eller tror, at du er gravid

hvis du har haft sex uden at anvende effektiv prævention.

Hvis du bliver gravid under behandlingen med mycophenolat, skal du straks kontakte lægen. Fortsæt

dog behandlingen, indtil du ser lægen.

Graviditet

Mycophenolat forårsager en meget høj frekvens af aborter (50%) og svære misdannelser (23-27%) hos

det ufødte barn. Medfødte misdannelser, som har været rapporteret, inkluderer abnormiteter i ører,

øjne og ansigt (læbe-gane spalte) eller i fingrenes udvikling, samt i hjerte, spiserør, nyrer og

nervesystem (f.eks. manglende sammenvoksning af rygraden (spina bifida)). Barnet kan have en eller

flere af disse misdannelser.

Hvis du er kvinde og kan blive gravid, skal der foreligge en negativ graviditetstest, før du må

påbegynde behandlingen, og du skal følge lægens råd om prævention. Lægen kan kræve mere end én

test for at sikre, at du ikke er gravid, før du påbegynder behandlingen.

Amning

Tag ikke CellCept, hvis du ammer. Dette skyldes, at små mængder af medicinen kan passere over i

mælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

CellCept påvirker i moderat grad din evne til at køre bil eller bruge værktøj eller maskiner. Hvis du

oplever døsighed, følelsesløshed eller forvirring, bør du tale med din læge eller sygeplejerske, og

vente med at køre bil eller bruge værktøj eller maskiner til du har fået det bedre.

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i CellCept

CellCept indeholder aspartam. Hvis du har et sjældent problem med din metabolisme

kaldet ”phenylketonuri”, skal du tale med din læge, før du begynder at tage denne medicin.

CellCept indeholder sorbitol (en sukkerart). Kontakt lægen før du tager denne medicin, hvis din

læge har fortalt dig, at du ikke tåler eller kan fordøje visse sukkerarter.

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis, dvs. den er i det væsentlige

natriumfri.

3.

Sådan skal du tage CellCept

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Hvor meget skal du tage

Dosis afhænger af, hvilken transplantation du har fået udført. De sædvanlige doser er vist nedenfor.

Behandlingen skal fortsætte så længe, at du har behov for at forhindre, at du afstøder det

transplanterede organ.

Nyretransplantation

Voksne

Den første dosis gives inden for 3 dage efter transplantationen.

Den daglige dosis er 10 ml suspension (2 g af medicinen) indtaget som 2 separate doser.

Tag 5 ml suspension om morgenen og 5 ml suspension om aftenen.

Børn (i alderen 2 til 18 år)

Dosis er afhængig af barnets størrelse.

Lægen vil beregne den mest hensigtsmæssige dosis ud fra barnets højde og vægt

(legemsoverfladeareal – målt som kvadratmeter eller ”m

”). Den anbefalede dosis er

600 mg/m

to gange daglig.

Hjertetransplantation

Voksne

Den første dosis gives inden for 5 dage efter transplantationen.

Den daglige dosis er 15 ml suspension (3 g af medicinen) indtaget som 2 separate doser.

Tag 7,5 ml suspension om morgenen og 7,5 ml suspension om aftenen.

Børn

Der er ingen information om brug af CellCept til hjertetransplanterede børn.

Levertransplantation

Voksne

Du får tidligst den første dosis CellCept til indtagelse gennem munden 4 dage efter

transplantationen. Du skal også være i stand til at indtage medicin gennem munden.

Den daglige dosis er 15 ml suspension (3 g af medicinen) indtaget som 2 separate doser.

Tag 7,5 ml suspension om morgenen og 7,5 ml suspension om aftenen.

Børn

Der er ingen information om brug af CellCept til levertransplanterede børn.

Opblanding af medicinen

Medicinen findes som pulver. Pulveret skal blandes med renset vand før anvendelse.

Apotekspersonalet vil sædvanligvis blande medicinen for dig. Hvis du skal gøre det selv, skal du se

under punkt 7 ”Opblanding af medicinen”.

Indtagelse af medicinen

Du skal bruge en dispenser og flaskeadaptor, som følger med medicinen, til at udmåle dosis.

Undgå at inhalere det tørre pulver. Undgå også at få pulveret på huden og ind i mund eller næse.

Undgå at den opblandede medicin kommer i kontakt med dine øjne.

Hvis dette sker, skal du skylle øjnene med vand.

Undgå at den opblandede medicin kommer i kontakt med din hud.

Hvis dette sker, skal du vaske området grundigt med vand og sæbe.

Ryst den lukkede flaske godt i ca. 5 sek. før hver brug.

Fjern det børnesikrede låg.

Tag dispenseren og tryk stemplet helt ned mod dispenserens spids.

Sæt derefter dispenserens spids fast i flaskeadaptorens åbning.

Vend det hele med bunden i vejret (flaske og dispenser – se nedenstående billede).

Træk stemplet langsomt tilbage.

Fortsæt med at trække tilbage, indtil den ønskede medicinmængde er i dispenseren.

Vend det hele opad igen.

Hold godt omkring selve dispenseren og træk dispenseren langsomt ud af

flaskeadaptoren.

Flaskeadaptoren skal blive i flasken.

Sæt spidsen af dispenseren direkte ind i din mund og synk medicinen.

Lad være med at blande medicinen med anden væske, når du synker den. Luk flasken

med det børnesikrede låg efter hver brug.

Skil dispenseren ad umiddelbart efter brug og rens den under rindende vand.

Lad den lufttørre, før den skal bruges igen. Brug ikke vådservietter indeholdende

opløsningsmiddel til rengøring. Brug ikke klude eller vådservietter til tørring.

Hvis du har taget for meget CellCept

Hvis du tager mere CellCept, end du har fået besked på, skal du straks tale med en læge eller tage på

sygehuset. Det skal du også gøre, hvis en anden ved et uheld har indtaget din medicin. Tag pakningen

Hvis du har glemt at tage CellCept

Hvis du på noget tidspunkt glemmer at tage medicinen, skal du tage den, så snart du kommer i tanker

om det. Fortsæt derefter med at tage den til de sædvanlige tider. Du må ikke tage en dobbeltdosis som

erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage CellCept

Stop ikke med at tage CellCept, medmindre lægen har bedt dig om det. Hvis du stopper behandlingen,

kan du øge risikoen for afstødning af det transplanterede organ.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Tal med en læge med det samme, hvis du bemærker nogen af nedenstående alvorlige

bivirkninger – du kan have brug for øjeblikkelig lægehjælp:

du har tegn på infektion, såsom feber eller ondt i halsen

du uden grund får blå mærker eller bløder

du får udslæt, opsvulmning af ansigtet, læber, tunge eller hals med åndedrætsbesvær – der kan

være tale om en alvorlig allergisk reaktion over for medicinen (såsom anafylaksi, angioødem).

Sædvanlige problemer

Nogle af de mere sædvanlige problemer er diarré, færre hvide eller røde blodlegemer i blodet,

infektion og opkastning. Lægen vil tage blodprøver regelmæssigt for at tjekke for ændringer i:

antallet af blodceller eller tegn på infektion.

Børn kan have en større risiko end voksne for at få visse bivirkninger. Disse inkluderer diarré,

infektioner, færre hvide og røde blodlegemer i blodet.

Bekæmpelse af infektioner

CellCept nedsætter kroppens forsvar. Dette forhindrer afstødning af det transplanterede organ, men

bevirker også, at din krop ikke er så god til at bekæmpe infektioner som normalt. Dette betyder, at du

kan være modtagelig for flere infektioner end normalt. Dette inkluderer infektioner i hjernen, huden,

munden, maven og tarmene, lungerne og urinvejene.

Lymfe- og hudkræft

Som det kan forekomme hos patienter, der tager denne type medicin (immunsuppressiva), har et

meget lille antal CellCept-patienter udviklet kræft i lymfevæv og hud.

Generelle bivirkninger

Du kan få generelle bivirkninger, som kan påvirke hele din krop. Disse inkluderer alvorlige allergiske

reaktioner (såsom anafylaksi, angioødem), feber, træthedsfornemmelse, søvnbesvær, smerter (såsom

smerter i maven, brystkassen, led eller muskler), hovedpine, influenzasymptomer og opsvulmen.

Andre bivirkninger kan omfatte:

Hudlidelser

såsom:

akne, forkølelsessår, helvedesild (herpes zoster), øget hudvækst, hårtab, udslæt, kløe.

Urinvejslidelser

såsom:

blod i urinen.

Lidelser i mave-tarm-kanalen og i munden

såsom:

hævede gummer og sår i mundhulen

betændelse i bugspytkirtlen, tarmen eller maven

sygdomme i tarmen eller maven inklusive blødning

leversygdomme

diarré, forstoppelse, kvalme, fordøjelsesbesvær, appetitløshed, luft i maven.

Lidelser i nervesystemet

såsom:

svimmelhed, døsighed eller følelsesløshed

rysten, muskelkramper, kramper

følelse af angst eller depression, ændringer i dit humør eller dine tanker.

Lidelser i hjerte og blodkar

såsom:

ændringer i blodtrykket, øget hjerterytme, udvidelse af blodkar

Lungelidelser

såsom:

lungebetændelse, bronkitis

kortåndethed, hoste, som kan skyldes bronkiektasi (en tilstand, hvor bronkierne er abnormalt

udvidede) eller lungefibrose (dannelse af ar-væv i lungerne). Kontakt lægen, hvis du udvikler

vedvarende hoste eller kortåndethed.

vand i lungerne eller inde i brysthulen

problemer med bihulerne.

Andre lidelser

såsom:

vægttab, urinsyregigt, forhøjet blodsukker, blødning, blå mærker.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført

i Appendiks V Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og flaskeetiketten efter EXP.

Den rekonstituerede opløsning er holdbar i to måneder. Anvend ikke suspensionen efter denne

udløbsdato.

Pulver til oral suspension: Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Rekonstitueret suspension: Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

CellCept indeholder:

Aktivt stof: Mycophenolatmofetil

Øvrige indholdsstoffer: Sorbitol, silica, kolloid, vandfri, natriumcitrat, sojabønne lecitin, blandet

frugtsmag, xanthangummi, aspartam* (E951), methylparahydroxybenzoat (E218), citronsyre,

vandfri.

* indeholder phenylalanin svarende til 2,78 mg/5 ml suspension.

Udseende og pakningsstørrelser

Hver flaske med 110 g pulver til oral suspension indeholder 35 g mycophenolatmofentil.

Rekonstituer med 94 ml renset vand. Efter rekonstitution er volumenet af suspensionen 175 ml,

hvilket giver et brugbart volumen på 160-165 ml. 5 ml af den rekonstituerede suspension

indeholder 1 g mycophenolatmofentil.

En flaskeadaptor og 2 orale dispensere er også inkluderet.

7.

Opblanding af medicinen

Apotekspersonalet vil sædvanligvis blande medicinen for dig. Hvis du skal gøre det selv, skal du følge

nedenstående vejledning:

Undgå at inhalere det tørre pulver. Undgå også at få pulveret på huden og ind i mund eller næse.

Undgå at den opblandede medicin kommer i kontakt med dine øjne.

Hvis dette sker, skal du skylle øjnene med vand.

Undgå at den opblandede medicin kommer i kontakt med din hud.

Hvis dette sker, skal du vaske området grundigt med vand og sæbe.

Bank let nogle gange på bunden af den lukkede flaske for at løsne pulveret.

Afmål 94 ml renset vand i et målebæger.

Tilsæt ca. halvdelen af den totale mængde renset vand til flasken.

Ryst derefter den lukkede flaske godt i ca. 1 minut.

Tilsæt resten af vandet

Ryst derefter den lukkede flaske godt i yderligere 1 minut.

Fjern det børnesikrede låg og tryk flaskeadaptoren ned i flaskehalsen.

Luk derefter flasken tæt med det børnesikrede låg.

Dette sikrer, at flaskeadaptoren og låget sidder i den rigtige position.

Skriv udløbsdatoen for den blandede suspension på flaskeetiketten.

Holdbarheden af den blandede suspension er 2 måneder.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Roche Registration GmbH

Emil-Barell-Strasse 1

79639 Grenzach-Wyhlen

Tyskland

Fremstiller, ansvarlig for batchfrigivelse:

Roche Pharma AG, Emil-Barell-Str. 1, 79639 Grenzach Wyhlen, Tyskland.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

N.V. Roche S.A.

Tél/Tel: +32 (0) 2 525 82 11

Lietuva

UAB “Roche Lietuva”

Tel: +370 5 2546799

България

Рош България ЕООД

Тел: +359 2 818 44 44

Luxembourg/Luxemburg

(Voir/siehe Belgique/Belgien)

Česká republika

Roche s. r. o.

Tel: +420 - 2 20382111

Magyarország

Roche (Magyarország) Kft.

Tel: +36 - 23 446 800

Danmark

Roche a/s

Tlf: +45 - 36 39 99 99

Malta

(See Ireland)

Deutschland

Roche Pharma AG

Tel: +49 (0) 7624 140

Nederland

Roche Nederland B.V.

Tel: +31 (0) 348 438050

Eesti

Roche Eesti OÜ

Tel: + 372 - 6 177 380

Norge

Roche Norge AS

Tlf: +47 - 22 78 90 00

Ελλάδα

Roche (Hellas) A.E.

Τηλ: +30 210 61 66 100

Österreich

Roche Austria GmbH

Tel: +43 (0) 1 27739

España

Roche Farma S.A.

Tel: +34 - 91 324 81 00

Polska

Roche Polska Sp.z o.o.

Tel: +48 - 22 345 18 88

France

Roche

Tél: +33 (0) 1 47 61 40 00

Portugal

Roche Farmacêutica Química, Lda

Tel: +351 - 21 425 70 00

Hrvatska

Roche d.o.o.

Tel: + 385 1 47 22 333

România

Roche România S.R.L.

Tel: +40 21 206 47 01

Ireland

Roche Products (Ireland) Ltd.

Tel: +353 (0) 1 469 0700

Slovenija

Roche farmacevtska družba d.o.o.

Tel: +386 - 1 360 26 00

Ísland

Roche a/s

c/o Icepharma hf

Sími: +354 540 8000

Slovenská republika

Roche Slovensko, s.r.o.

Tel: +421 - 2 52638201

Italia

Roche S.p.A.

Tel: +39 - 039 2471

Suomi/Finland

Roche Oy

Puh/Tel: +358 (0) 10 554 500

Kύπρος

Γ.Α.Σταμάτης & Σια Λτδ.

Τηλ: +357 - 22 76 62 76

Sverige

Roche AB

Tel: +46 (0) 8 726 1200

Latvija

Roche Latvija SIA

Tel: +371 - 6 7039831

United Kingdom

Roche Products Ltd.

Tel: +44 (0) 1707 366000

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.

eu/.

Indlægsseddel: Information til brugeren

CellCept 500 mg filmovertrukne tabletter

mycophenolatmofetil

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage CellCept

Sådan skal du tage CellCept

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Medicinens fulde navn er CellCept 500 mg filmovertrukne tabletter.

I denne indlægsseddel er det kortere navn CellCept anvendt.

CellCept indeholder mycophenolatmofetil.

Det tilhører en gruppe af medicin kaldet ”immunsuppressiva”.

CellCept anvendes til at forhindre din krop i at afstøde et transplanteret organ.

Nyre, hjerte eller lever.

CellCept skal bruges sammen med anden medicin:

Ciclosporin og kortikosteroider.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage CellCept

ADVARSEL

Mycophenolat forårsager medfødte misdannelser og abort. Hvis du er kvinde og kan blive gravid, skal

der foreligge en negativ graviditetstest, før behandlingen igangsættes, og du skal følge lægens råd

vedrørende prævention.

Lægen vil tale med dig og give dig skriftlig information, især om mycophenolats virkninger på

fosteret. Læs informationen grundigt og følg vejledningen. Hvis du ikke helt forstår informationen,

skal du bede lægen om at forklare den igen, før du tager mycophenolat. Se også yderligere information

i dette afsnit under ”Advarsler og forsigtighedsregler” og ”Graviditet, prævention og amning”.

Tag ikke CellCept:

hvis du er allergisk over for mycophenolatmofetil, mycophenolsyre eller et af de øvrige

indholdsstoffer i lægemidlet (angivet i punkt 6).

hvis du er kvinde og kan blive gravid, og der ikke foreligger en negativ graviditetstest, før du

har fået den første recept, eftersom mycophenolat forårsager medfødte misdannelser og abort.

hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid eller tror, at du kan være gravid.

hvis du ikke anvender effektiv prævention (se ”Graviditet, prævention og amning”).

hvis du ammer.

Tag ikke dette lægemiddel, hvis noget af ovenstående gælder for dig. Spørg lægen eller på apoteket,

før du tager CellCept, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen med det samme, før behandling med CellCept igangsættes:

hvis du har tegn på infektion såsom feber eller ondt i halsen.

hvis du uden grund får blå mærker eller bløder.

hvis du har eller nogensinde har haft problemer med fordøjelsessystemet, såsom mavesår.

hvis du planlægger at blive gravid, eller hvis du bliver gravid, mens du eller din partner tager

CellCept.

Hvis noget af ovenstående gælder for dig (eller hvis du er i tvivl), skal du tale med din læge med det

samme, før behandling med CellCept igangsættes.

Hvordan sollys påvirker dig

CellCept nedsætter kroppens forsvar. Af denne grund er der en øget risiko for hudkræft. Begræns

mængden af sollys og UV-lys, som du udsættes for. Gør dette ved at:

iklæde dig beskyttende beklædning, som også dækker hoved, hals, arme og ben.

anvende solcreme med høj beskyttelsesfaktor.

Brug af anden medicin sammen med CellCept

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept f.eks. naturlægemidler og vitaminer og

mineraler. Dette skyldes, at CellCept kan påvirke den måde, anden medicin virker på. Anden medicin

kan også påvirke den måde, CellCept virker på.

Fortæl især lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager noget af nedenstående medicin, før du

begynder at tage CellCept:

azathioprin eller anden medicin, som undertrykker immunsystemet - gives efter en

transplantation.

colestyramin - bruges til behandling af forhøjet kolesterol.

rifampicin – et antibiotikum, som bruges til forebyggelse og behandling af infektioner såsom

tuberkulose (TB) .

syreneutraliserende midler eller protonpumpehæmmere – bruges mod for meget mavesyre,

f.eks. ved fordøjelsesbesvær.

fosfatbindere - bruges til mennesker med kronisk nyresvigt for at reducere absorptionen af

fosfat til blodet.

antibiotika – bruges til behandling af bakterielle infektioner.

isavuconazol – bruges til behandling af svampeinfektioner.

telmisartan – bruges til behandling af forhøjet blodtryk.

Vacciner

Hvis du skal vaccineres (med en levende vaccine), mens du tager CellCept, skal du tale med lægen

eller apotekspersonalet først. Din læge vil rådgive dig om, hvilke vacciner du må få.

Du må ikke give blod under behandling med CellCept og i mindst 6 uger efter behandlingens ophør.

Mænd må ikke være sæddonorer under behandling med CellCept og i mindst 90 dage efter

behandlingens ophør.

Brug af CellCept sammen med mad og drikke

Indtagelse af mad og drikke har ingen virkning på din behandling med CellCept.

Graviditet, prævention og amning

Prævention hos kvinder, som tager CellCept

Hvis du er kvinde og kan blive gravid, skal du bruge en effektiv præventionsmetode, mens du tager

CellCept, herunder:

Før du starter med at tage CellCept.

Under hele behandlingen med CellCept.

I 6 uger efter du er stoppet med at tage CellCept.

Tal med din læge om den bedst egnede prævention for dig. Det vil afhænge af din situation. Brug af to

former for præventionsmetoder foretrækkes, da dette vil reducere risikoen for utilsigtet graviditet.

Kontakt lægen så hurtig som muligt, hvis du tror at din prævention har svigtet, eller hvis du har

glemt at tage de svangerskabsforebyggende tabletter (f.eks. p-piller).

Hvis du er kvinde, kan du ikke blive gravid, hvis et af følgende gælder for dig:

Du har passeret overgangsalderen, dvs. er mindst 50 år, og din sidste menstruation var for mere

end et år siden (hvis din menstruation er stoppet, fordi du er blevet behandlet for kræft, er der

stadigvæk mulighed for, at du kan blive gravid).

Dine æggeledere og begge æggestokke er blevet fjernet ved operation (bilateral salpingo-

ooforektomi).

Din livmoder (uterus) er blevet fjernet ved operation (hysterektomi).

Dine æggestokke er ophørt med at fungere (for tidligt ovariesvigt, som er blevet bekræftet af en

speciallæge i gynækologi).

Du blev født med en af følgende sjældne tilstande, som gør graviditet umulig: XY-genotype,

Turners syndrom eller manglende livmoder.

Du er barn eller teenager og endnu ikke har fået menstruation.

Prævention hos mænd, som tager CellCept

Tilgængelige data indikerer ikke øget risiko for misdannelser eller abort, hvis faderen tager

mycophenolat. En risiko kan dog ikke udelukkes helt. Som en sikkerhedsforanstaltning anbefales det,

at du eller din kvindelige partner bruger pålidelig prævention under behandlingen og i 90 dage efter, at

du er stoppet med at tage CellCept.

Hvis du planlægger at få et barn, skal du tale med din læge om potentielle risici og alternative

behandlinger.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, tror, du kan være gravid, eller planlægger at få et barn, skal du spørge

lægen eller apotekspersonalet for vejledning, inden du tager denne medicin. Lægen vil tale med dig

om risici i forbindelse med graviditet og alternative behandlinger, du kan tage for at forhindre

afstødning af det transplanterede organ, hvis:

du planlægger at blive gravid.

du ikke får din menstruation eller tror, du ikke har fået din menstruation eller har en usædvanlig

menstruation eller tror, at du er gravid.

hvis du har haft sex uden at anvende effektiv prævention.

Hvis du bliver gravid under behandlingen med mycophenolat, skal du straks kontakte lægen. Fortsæt

dog behandlingen, indtil du ser lægen.

Graviditet

Mycophenolat forårsager en meget høj frekvens af aborter (50%) og svære misdannelser (23-27%) hos

det ufødte barn. Medfødte misdannelser, som har været rapporteret, inkluderer abnormiteter i ører,

øjne og ansigt (læbe-gane spalte) eller i fingrenes udvikling, samt i hjerte, spiserør, nyrer og

nervesystem (f.eks. manglende sammenvoksning af rygraden (spina bifida)). Barnet kan have en eller

flere af disse misdannelser.

Hvis du er kvinde og kan blive gravid, skal der foreligge en negativ graviditetstest, før du må

påbegynde behandlingen, og du skal følge lægens råd om prævention. Lægen kan kræve mere end én

test for at sikre, at du ikke er gravid, før du påbegynder behandlingen.

Amning

Tag ikke CellCept, hvis du ammer. Dette skyldes, at små mængder af medicinen kan passere over i

mælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

CellCept påvirker i moderat grad din evne til at køre bil eller bruge værktøj eller maskiner. Hvis du

oplever døsighed, følelsesløshed eller forvirring, bør du tale med din læge eller sygeplejerske, og

vente med at køre bil eller bruge værktøj eller maskiner til du har fået det bedre.

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. tablet, dvs. den er i det væsentlige

natriumfri.

3.

Sådan skal du tage CellCept

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Hvor meget skal du tage

Dosis afhænger af, hvilken transplantation du har fået udført. De sædvanlige doser er vist nedenfor.

Behandlingen skal fortsætte så længe, at du har behov for at forhindre, at du afstøder det

transplanterede organ.

Nyretransplantation

Voksne

Den første dosis gives inden for 3 dage efter transplantationen.

Den daglige dosis er 4 tabletter (2 g af medicinen) indtaget som 2 separate doser.

Tag 2 tabletter om morgenen og 2 tabletter om aftenen.

Børn (i alderen 2 til 18 år)

Dosis er afhængig af barnets størrelse.

Lægen vil beregne den mest hensigtsmæssige dosis ud fra barnets højde og vægt

(legemsoverfladeareal – målt som kvadratmeter eller ”m

”). Den anbefalede dosis er

600 mg/m

to gange daglig.

Hjertetransplantation

Voksne

Den første dosis gives inden for 5 dage efter transplantationen.

Den daglige dosis er 6 tabletter (3 g af medicinen) indtaget som 2 separate doser.

Tag 3 tabletter om morgenen og derefter 3 tabletter om aftenen.

Børn

Der er ingen information om brug af CellCept til hjertetransplanterede børn.

Levertransplantation

Voksne

Den første dosis CellCept til indtagelse gennem munden gives til dig tidligst 4 dage efter

transplantationen, og når du er i stand til at indtage medicin gennem munden.

Den daglige dosis er 6 tabletter (3 g af medicinen) indtaget som 2 separate doser.

Tag 3 tabletter om morgenen og derefter 3 tabletter om aftenen.

Børn

Der er ingen information om brug af CellCept til levertransplanterede børn.

Indtagelse af medicinen

Synk tabletterne hele med et glas vand.

De må ikke brækkes over eller knuses.

Hvis du har taget for mange CellCept

Hvis du tager flere CellCept, end du har fået besked på, skal du straks tale med en læge eller tage på

sygehuset. Det skal du også gøre, hvis en anden ved et uheld har indtaget din medicin. Tag pakningen

med.

Hvis du har glemt at tage CellCept

Hvis du på noget tidspunkt glemmer at tage medicinen, skal du tage den, så snart du kommer i tanker

om det. Fortsæt derefter med at tage den til de sædvanlige tider. Du må ikke tage en dobbeltdosis som

erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage CellCept

Stop ikke med at tage CellCept, medmindre lægen har bedt dig om det. Hvis du stopper behandlingen,

kan du øge risikoen for afstødning af det transplanterede organ.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Tal med en læge med det samme, hvis du bemærker nogen af nedenstående alvorlige

bivirkninger – du kan have brug for øjeblikkelig lægehjælp:

du har tegn på infektion, såsom feber eller ondt i halsen.

du uden grund får blå mærker eller bløder.

du får udslæt, opsvulmning af ansigtet, læber, tunge eller hals med åndedrætsbesvær – der kan

være tale om en alvorlig allergisk reaktion over for medicinen (såsom anafylaksi, angioødem).

Sædvanlige problemer

Nogle af de mere sædvanlige problemer er diarré, færre hvide eller røde blodlegemer i blodet,

infektion og opkastning. Lægen vil tage blodprøver regelmæssigt for at tjekke for ændringer i:

antallet af blodceller eller tegn på infektion.

Børn kan have en større risiko end voksne for at få visse bivirkninger. Disse inkluderer diarré,

infektioner, færre hvide og røde blodlegemer i blodet.

Bekæmpelse af infektioner

CellCept nedsætter kroppens forsvar. Dette forhindrer afstødning af det transplanterede organ, men

bevirker også, at din krop ikke er så god til at bekæmpe infektioner som normalt. Dette betyder, at du

kan være modtagelig for flere infektioner end normalt. Dette inkluderer infektioner i hjernen, huden,

munden, maven og tarmene, lungerne og urinvejene.

Lymfe- og hudkræft

Som det kan forekomme hos patienter, der tager denne type medicin (immunsuppressiva), har et

meget lille antal CellCept-patienter udviklet kræft i lymfevæv og hud.

Generelle bivirkninger

Du kan få generelle bivirkninger, som kan påvirke hele din krop. Disse inkluderer alvorlige allergiske

reaktioner (såsom anafylaksi, angioødem), feber, træthedsfornemmelse, søvnbesvær, smerter (såsom

smerter i maven, brystkassen, led eller muskler), hovedpine, influenzasymptomer og opsvulmen.

Andre bivirkninger kan omfatte:

Hudlidelser

såsom:

akne, forkølelsessår, helvedesild (herpes zoster), øget hudvækst, hårtab, udslæt, kløe

Urinvejslidelser

såsom:

blod i urinen.

Lidelser i mave-tarm-kanalen og i munden

såsom:

hævede gummer og sår i mundhulen

betændelse i bugspytkirtlen, tarmen eller maven

sygdomme i tarmen eller maven inklusive blødning

leversygdomme

diarré, forstoppelse, kvalme, fordøjelsesbesvær, appetitløshed, luft i maven

Lidelser i nervesystemet

såsom:

svimmelhed, døsighed eller følelsesløshed

rysten, muskelkramper, kramper

følelse af angst eller depression, ændringer i dit humør eller dine tanker

Lidelser i hjerte og blodkar

såsom:

ændringer i blodtrykket, øget hjerterytme, udvidelse af blodkar

Lungelidelser

såsom:

lungebetændelse, bronkitis

kortåndethed, hoste, som kan skyldes bronkiektasi (en tilstand, hvor bronkierne er abnormalt

udvidede) eller lungefibrose (dannelse af ar-væv i lungerne). Kontakt lægen, hvis du udvikler

vedvarende hoste eller kortåndethed

vand i lungerne eller inde i brysthulen

problemer med bihulerne

Andre lidelser

såsom:

vægttab, urinsyregigt, forhøjet blodsukker, blødning, blå mærker

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført

i Appendiks V Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

CellCept filmovertrukne tabletter indeholder:

Aktivt stof: Mycophenolatmofetil

Øvrige indholdsstoffer:

CellCept tabletter: Mikrokrystallinsk cellulose, polyvidon (K-90), croscarmellosenatrium,

magnesiumstearat

Tabletovertræk: Hydroxypropylmethylcellulose, hydroxypropylcellulose, titandioxid

(E171), polyethylenglycol 400, indigocarminaluminiumlak (E132), rød jernoxid (E172)

Udseende og pakningsstørrelser

CellCept tabletter er lavendelfarvede og kappeformede. ”CellCept 500” er præget på den ene

side og ”Roche” er præget på den anden.

De findes i pakninger med 50 (blisterpakninger af 10 stk.) eller multipakninger indeholdende

150 (3 pakker af 50) tabletter.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Roche Registration GmbH

Emil-Barell-Strasse 1

79639 Grenzach-Wyhlen

Tyskland

Fremstiller, ansvarlig for batchfrigivelse:

Roche Pharma AG, Emil-Barell-Str. 1, 79639 Grenzach Wyhlen, Tyskland.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

N.V. Roche S.A.

Tél/Tel: +32 (0) 2 525 82 11

Lietuva

UAB “Roche Lietuva”

Tel: +370 5 2546799

България

Рош България ЕООД

Тел: +359 2 818 44 44

Luxembourg/Luxemburg

(Voir/siehe Belgique/Belgien)

Česká republika

Roche s. r. o.

Tel: +420 - 2 20382111

Magyarország

Roche (Magyarország) Kft.

Tel: +36 - 23 446 800

Danmark

Roche a/s

Tlf: +45 - 36 39 99 99

Malta

(See Ireland)

Deutschland

Roche Pharma AG

Tel: +49 (0) 7624 140

Nederland

Roche Nederland B.V.

Tel: +31 (0) 348 438050

Eesti

Roche Eesti OÜ

Tel: + 372 - 6 177 380

Norge

Roche Norge AS

Tlf: +47 - 22 78 90 00

Ελλάδα

Roche (Hellas) A.E.

Τηλ: +30 210 61 66 100

Österreich

Roche Austria GmbH

Tel: +43 (0) 1 27739

España

Roche Farma S.A.

Tel: +34 - 91 324 81 00

Polska

Roche Polska Sp.z o.o.

Tel: +48 - 22 345 18 88

France

Roche

Tél: +33 (0) 1 47 61 40 00

Portugal

Roche Farmacêutica Química, Lda

Tel: +351 - 21 425 70 00

Hrvatska

Roche d.o.o.

Tel: + 385 1 47 22 333

România

Roche România S.R.L.

Tel: +40 21 206 47 01

Ireland

Roche Products (Ireland) Ltd.

Tel: +353 (0) 1 469 0700

Slovenija

Roche farmacevtska družba d.o.o.

Tel: +386 - 1 360 26 00

Ísland

Roche a/s

c/o Icepharma hf

Sími: +354 540 8000

Slovenská republika

Roche Slovensko, s.r.o.

Tel: +421 - 2 52638201

Italia

Roche S.p.A.

Tel: +39 - 039 2471

Suomi/Finland

Roche Oy

Puh/Tel: +358 (0) 10 554 500

Kύπρος

Γ.Α.Σταμάτης & Σια Λτδ.

Τηλ: +357 - 22 76 62 76

Sverige

Roche AB

Tel: +46 (0) 8 726 1200

Latvija

Roche Latvija SIA

Tel: +371 - 6 7039831

United Kingdom

Roche Products Ltd.

Tel: +44 (0) 1707 366000

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.

eu/.

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

CellCept 250 mg kapsler.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver kapsel indeholder 250 mg mycophenolatmofetil.

Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på

Natrium, mindre end 1 mmol (23 mg) pr. dosis.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Kapsler, hårde (kapsler).

CellCept kapsler: aflang, blå/brun, mærket med "CellCept 250" i sort på kapslens "hoved" og "Roche"

på kapslens "krop".

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

CellCept er, i kombination med ciclosporin og kortikosteroider, indiceret til forebyggelse af akut

transplantatafstødning hos patienter, der modtager allogene nyre-, hjerte- eller levertransplantater.

4.2

Dosering og administration

Behandling med CellCept bør påbegyndes og fortsættes af specialister med særligt kendskab til

transplantationer.

Dosering

Anvendelse i forbindelse med nyretransplantation

Voksne

Oralt CellCept bør gives inden for 72 timer efter transplantationen. Den anbefalede dosis til

nyretransplanterede patienter er 1 g administreret to gange daglig (døgndosis, 2 g).

Pædiatrisk population 2-18 år

Den anbefalede dosis af mycophenolatmofetil er 600 mg/m

oralt to gange daglig (højst 2 g daglig).

CellCept-kapsler må kun ordineres til patienter med en legemsoverflade på mindst 1,25 m

. Til

patienter med en legemsoverflade på 1,25-1,5 m

kan der ordineres CellCept-kapsler i en dosis på

750 mg to gange daglig (daglig dosis: 1,5 g). Til patienter med en legemsoverflade > 1,5 m

kan der

ordineres CellCept-kapsler i en dosis på 1 g to gange daglig (daglig dosis: 2 g). Da nogle bivirkninger

forekommer hyppigere i denne aldersgruppe (se pkt. 4.8) end hos voksne, kan det blive nødvendigt

forbigående at nedsætte dosis eller afbryde behandlingen, under behørig hensyntagen til relevante

kliniske faktorer, inklusive bivirkningssværhedsgraden.

Pædiatrisk population < 2 år

For børn under 2 år er der begrænsede data om sikkerhed og effekt. De er ikke tilstrækkelige til at

komme med dosisrekommendationer, og det anbefales derfor ikke at anvende CellCept til denne

aldersgruppe.

Anvendelse i forbindelse med hjertetransplantation

Voksne

Oralt CellCept bør gives inden for 5 døgn efter transplantationen. Den anbefalede dosis til

hjertetransplanterede patienter er 1,5 g administreret to gange daglig (døgndosis, 3 g).

Pædiatrisk population

Der er ingen data vedrørende hjertetransplantationer hos pædiatriske patienter.

Anvendelse i forbindelse med levertransplantation

Voksne

CellCept skal gives intravenøst i de 4 første dage efter en levertransplantation og herefter skal oral

administration påbegyndes så snart det tåles. Den anbefalede orale CellCept dosis til

levertransplanterede patienter er 1,5 g to gange daglig (en døgndosis på 3 g).

Pædiatrisk population

Der er ingen data vedrørende levertransplantationer hos pædiatriske patienter.

Anvendelse hos særlige populationer

Ældre

Den anbefalede dosering på 1 g administreret to gange daglig til nyretransplanterede patienter og 1,5 g

administreret to gange daglig til hjerte- eller levertransplanterede patienter er passende til ældre.

Nedsat nyrefunktion

Hos nyretransplanterede patienter med svær kronisk nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationsrate

< 25 ml/min/1,73 m

), bortset fra perioden umiddelbart efter transplantationen, skal doser på mere end

1 g administreret to gange daglig undgås. Desuden skal disse patienter observeres omhyggeligt.

Dosisregulering er ikke nødvendig hos patienter, der oplever forsinket nyretransplantatfunktion post-

operativt (se pkt. 5.2). Der findes ingen tilgængelige data for hjerte- eller levertransplanterede

patienter med svær, kronisk nedsat nyrefunktion.

Svært nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos nyretransplanterede patienter med svær leverparenkymlidelse.

Der findes ingen tilgængelige data for hjertetransplanterede patienter med svær leverparenkymlidelse.

Behandling under afstødningsepisoder

Mycophenolsyre (MPA) er den aktive metabolit af mycophenolatmofetil. Afstødning af

nyretransplantat medfører ingen ændringer af MPAs farmakokinetik; dosisreduktion eller afbrydelse

af CellCept er ikke nødvendig. Der er ikke grundlag for justering af CellCept-dosis efter afstødning af

hjertetransplantat. Der findes ingen farmakokinetiske data for afstødning af levertransplantat.

Pædiatrisk population

Der er ingen data vedrørende behandling af førstegangs- eller recidiverende afstødning hos

pædiatriske transplanterede patienter.

Administration

Oral administration

Sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages før håndtering og administration af lægemidlet

Da mycophenolatmofetil har udvist teratogen virkning hos rotter og kaniner, må CellCept kapsler ikke

åbnes eller knuses. Undgå inhalation og undgå at hud og slimhinder kommer i direkte kontakt med

pulveret i CellCept kapslerne. Vask omhyggeligt med sæbe og vand, hvis en sådan kontakt

forekommer; skyl øjnene med rent vand.

4.3

Kontraindikationer

CellCept må ikke anvendes til patienter med overfølsomhed over for mycophenolatmofetil,

mycophenolsyre eller et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1 Der er observeret

overfølsomhedsreaktioner over for CellCept (se pkt. 4.8).

CellCept må ikke anvendes hos fertile kvinder, som ikke anvender højeffektiv prævention (se

pkt. 4.6).

CellCept-behandling må ikke initieres hos fertile kvinder uden at en negativ graviditetstest

foreligger, for at udelukke en uønsket anvendelse under graviditet (se pkt. 4.6).

CellCept må ikke anvendes under graviditet, medmindre der ikke findes en hensigtsmæssig

alternativ behandling til at forhindre afstødning af transplantatet (se pkt. 4.6).

CellCept må ikke anvendes til ammende kvinder (se pkt. 4.6).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Neoplasmer

Patienter, der får immunsuppressiv behandling med kombinationer af lægemidler, som inkluderer

CellCept, har forøget risiko for at udvikle lymfomer og andre maligne lidelser, især i huden (se

pkt. 4.8). Risikoen synes snarere at være relateret til intensiteten og varigheden af immunsuppression

end til brugen af et bestemt middel. For at minimere risikoen for hudkræft må det generelt tilrådes, at

udsættelse for sollys og UV-lys begrænses ved, at der bæres beskyttende beklædning, og ved at der

anvendes en solblokker med en høj beskyttelsesfaktor.

Infektioner

Patienter, som bliver behandlet med immunsuppressiva herunder CellCept, har en øget risiko for

opportunistiske infektioner (bakteriel, svampe, viral og protozoel), dødelige infektioner og sepsis (se

pkt. 4.8). Sådanne infektioner inkluderer latent viral reaktivering, såsom hepatitis B- eller hepatitis C-

reaktivering og infektioner forårsaget af polyomavira (BK-virus associeret med nefropati, JC-virus

associeret med progressiv multifokal leukoencefalopati PML). Tilfælde af hepatitis, som skyldes

reaktivering af hepatitis B eller hepatitis C, er rapporteret hos smittebærere behandlet med

immunsuppressiva. Disse infektioner er ofte forbundet med en høj samlet immunsuppressiv belastning

og kan forårsage alvorlige eller dødelige tilstande. Lægen skal overveje dette som differentialdiagnose

hos immunsupprimerede patienter med svækket nyrefunktion eller neurologiske symptomer.

Der er rapporteret hypogammaglobulinæmi i forbindelse med tilbagevendende infektioner hos

patienter, der har fået CellCept i kombination med andre immunsuppressiva. I nogle af disse tilfælde

blev serum-IgG normaliseret, når CellCept blev erstattet af alternative immunsuppressiva. Patienter i

behandling med CellCept, der får tilbagevendende infektioner, skal have målt serum-

immunoglobuliner. I tilfælde af vedvarende, klinisk relevant hypogammaglobulinæmi skal passende

kliniske tiltag overvejes under hensyntagen til den potente cytostatiske virkning, mycophenolsyre har

på T-og B-lymfocytter.

Der er publicerede tilfælde af bronkiektasi hos voksne og børn, der har fået CellCept i kombination

med andre immunsuppressiva. I nogle af disse tilfælde sås forbedringer i de respiratoriske symptomer,

når CellCept blev erstattet af alternative immunsuppressiva. Risikoen for bronkiektasi kan være

knyttet til hypogammaglobulinæmi eller til direkte påvirkning af lungerne. Der er også rapporteret

enkelte tilfælde af interstitiel lungesygdom og lungefibrose, som i nogle tilfælde var dødelige (se pkt.

4.8). Det anbefales at undersøge patienter, som udvikler vedvarende pulmonale symptomer, såsom

hoste og dyspnø.

Blod og immunsystem

Patienter, der får CellCept, bør monitoreres for neutropeni, som kan relateres til CellCept, samtidig

medicin, virale infektioner eller en eller anden kombination af disse årsager. Patienter, som får

CellCept, bør have foretaget fuldstændig blodtælling hver uge den første måned, to gange om

måneden den anden og tredje behandlingsmåned og derefter en gang om måneden igennem det første

år. Hvis der optræder neutropeni (det absolutte neutrofilocyttal < 1,3 x 10

l), skal behandlingen med

CellCept måske afbrydes eller stoppes.

Tilfælde af

pure red cell aplasia

(PRCA) er blevet rapporteret hos patienter i behandling med

CellCept i kombination med andre immunsuppressiva. Mekanismen for mycophenolatmofetil-

induceret PRCA er ukendt. PRCA kan forsvinde ved reduktion af dosis eller ved ophør af CellCept-

behandling. Ændringer i behandlingen med CellCept må kun foretages under tilstrækkelig

overvågning af den transplanterede patient, så risikoen for afstødning af transplantatet minimeres (se

pkt 4.8).

Patienter, som får CellCept, skal informeres om straks at indberette alle tegn på infektion, uventede

blodudtrædninger, blødning eller andre manifestationer på knoglemarvssvigt.

Patienterne skal underrettes om, at under behandling med CellCept kan vaccinationer være mindre

effektive, og levende svækkede vacciner bør undgås (se pkt. 4.5). Vaccination mod influenza kan være

af værdi. Receptudstedere bør henvise til nationale retningslinier for influenzavaccination.

Mave-tarmkanalen

CellCept er blevet sat i forbindelse med en øget incidens af bivirkninger i fordøjelsessystemet,

inklusive sjældne tilfælde af ulceration, blødning og perforation. CellCept bør administreres med

forsigtighed til patienter med aktiv alvorlig sygdom i fordøjelsessystemet.

CellCept er en IMPDH-hæmmer (inosinmonofosfatdehydrogenase-hæmmer). Det bør derfor undgås

til patienter med sjælden arvelig mangel på hypoxantin-guanin-fosforibosyltransferase (HGPRT)

såsom Lesch-Nyhan og Kelley-Seegmiller syndrom.

Interaktioner

Der skal udvises forsigtighed ved skift fra kombinationsbehandling indeholdende immunsupressiva

som interfererer med MPAs enterohepatiske kredsløb, f.eks. ciclosporin, til andre som ikke

interfererer, f.eks tacrolimus, sirolimus, belatacept, eller omvendt, da dette kan ændre eksponeringen

af MPA. Lægemidler som påvirker MPAs enterohepatiske kredsløb (f.eks. colestyramin, antibiotika)

bør anvendes med forsigtighed, da de potentielt kan reducere plasmaniveauet og virkningen af

CellCept (se også pkt. 4.5). Terapeutisk lægemiddelovervågning af MPA kan være hensigtsmæssigt

ved skift i kombinationsbehandling (f.eks fra ciclosporin til tacrolimus eller omvendt) eller for at sikre

tilstrækkelig immunosuppression hos patienter med høj immunologisk risiko (f.eks risiko for

afstødning, behandling med antibiotika, tilføjelse eller seponering af interagerende lægemidler).

CellCept bør ikke administreres sammen med azathioprin, da en sådan samtidig administration ikke er

blevet undersøgt.

Risiko-/fordel forholdet ved anvendelse af mycophenolatmofetil i kombination med sirolimus er ikke

blevet klarlagt (se også pkt. 4.5).

Særlige populationer

Ældre patienter kan have større risiko for bivirkninger, såsom visse infektioner (inklusiv vævsinvasiv

sygdom forårsaget af cytomegalovirus) og muligvis gastrointestinal blødning og lungeødem,

sammenlignet med yngre patienter (se pkt. 4.8).

Teratogen virkning

Mycophenolat har en potent teratogen virkning hos mennesker. Spontane aborter (frekvens på 45% til

49%) og medfødte misdannelser (estimeret frekvens på 23% til 27%) er blevet rapporteret efter

mycophenolatmofetil eksponering under graviditet. Derfor er CellCept kontraindiceret under

graviditet, medmindre der ikke findes en hensigtsmæssig alternativ behandling til at forhindre

afstødning af transplantatet. Kvinder i den fødedygtige alder skal informeres om risici og følge

anbefalingerne angivet under pkt. 4.6 (f.eks. prævention, graviditetstests) før, under og efter

behandling med CellCept. Lægen skal sikre, at kvinder, som tager mycophenolat, forstår risikoen for

skader hos barnet, nødvendigheden af sikker prævention og nødvendigheden af at kontakte lægen

straks, hvis der er risiko for graviditet.

Antikonception (se pkt. 4.6)

På grund af robust klinisk evidens, der viser en høj risiko for abort og medfødte misdannelser, når

mycophenolatmofetil anvendes under graviditet, skal graviditet under behandlingen undgås. Derfor

skal fertile kvinder anvende mindst én pålidelig form for antikonception (se pkt. 4.3), inden

behandling med CellCept påbegyndes, under behandlingen og i seks uger efter behandlingsophør,

medmindre seksuel afholdenhed er den valgte form for prævention.

Samtidig brug af to komplementære former for antikonception fortrækkes for at minimere risikoen for

svigt i prævention og utilsigtet graviditet.

For antikonceptionelle råd til mænd, se pkt. 4.6.

Uddannelsesmateriale

Indehaveren af markedsføringstilladelsen vil sikre uddannelsesmateriale til sundhedspersonale, for at

hjælpe patienter med at undgå føtal eksponering af mycophenolat og for at fremskaffe yderligere

vigtig sikkerhedsinformation. Uddannelsesmaterialet vil fremhæve advarsler vedrørende

mycophenolats teratogenicitet, give vejledning om antikonception inden behandling initieres og

vejledning omkring nødvendigheden af graviditetstests. Lægen skal give fertile kvinder og mænd

udførlig information om de teratogene risici og forholdsregler til at forebygge graviditet.

Yderligere forsigtighedsregler

Patienter må ikke donere blod under behandlingen og i mindst 6 uger efter seponering af

mycophenolat. Mænd må ikke være sæddonorer under behandlingen og i mindst 90 dage efter

seponering af mycophenolat.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Aciclovir

Der blev observeret højere aciclovir plasmakoncentrationer, når mycophenolatmofetil blev

administreret sammen med aciclovir sammenlignet med administration af aciclovir alene.

Ændringerne i MPAGs (MPAs fenoliske glukuronid) farmakokinetik (MPAG steg med 8 %) var

minimale og anses ikke for klinisk signifikante. Da MPAG-plasmakoncentrationer forhøjes ved nedsat

nyrefunktion, ligesom aciclovir-koncentrationerne bliver det, er der en mulighed for, at

mycophenolatmofetil og aciclovir, eller dets prodrugs, f.eks. valaciclovir, vil konkurrere om den

tubulære sekretion, og at der kan ske yderligere forhøjelser af koncentrationerne af begge stoffer.

Antacida og protonpumpehæmmere

Der er observeret nedsat eksponering af MPA, når antacida, såsom magnesium- og

aluminiumhydroxider, og protonpumpehæmmere, inklusive lansoprazol og pantoprazol, bliver

administreret sammen med CellCept. Der blev ikke set signifikante forskelle i hyppigheden af

afstødning eller tab af transplantat hos CellCept-patienter, som tog protonpumpehæmmer

versus

CellCept-patienter, som ikke tog protonpumpehæmmer. Data supporterer ekstrapolering af dette fund

til alle antacida, fordi reduktionen i eksponering er betydelig mindre, når CellCept gives samtidig med

magnesium- og aluminumhydroxider, end når CellCept gives samtidig med protonpumpehæmmere.

Lægemidler som interfererer med den enterohepatiske recirkulation (f.eks. colestyramin, ciclosporin

A, antibiotika)

Der skal udvises forsigtighed med lægemidler, som interfererer med den enterohepatiske recirkulation

pga. risikoen for nedsat effekt af CellCept.

Colestyramin

Efter enkeltdosis-administration af 1,5 g mycophenolatmofetil til normale, sunde personer

forbehandlet med 4 g colestyramin tre gange daglig i 4 dage var der en 40 % reduktion af MPA-AUC

(se pkt. 4.4 og pkt. 5.2). Der skal udvises forsigtighed ved samtidig administration pga. risikoen for

nedsat effekt af CellCept.

Ciclosporin

Ciclosporins (CsA) farmakokinetik påvirkes ikke af mycophenolatmofetil. Derimod må en stigning i

MPAs AUC på ca. 30 % forventes, hvis samtidig CsA-behandling seponeres. CsA interfererer med det

enterohepatiske kredsløb af MPA, resulterende i en reduceret eksponering af MPA på 30-50 % hos

nyretransplanterede patienter behandlet med CellCept og CsA, sammenlignet med patienter behandlet

med sirolimus eller belatacept og sammenlignelige doser CellCept (se også pkt. 4.4). Ligeledes bør der

forventes ændringer i eksponeringen af MPA hos patienter, som skifter fra CsA til et af de

immunsuppressiva, som ikke interfererer med MPAs enterohepatiske kredsløb.

Antibiotika, der eliminerer

-glukuronidaseproducerende bakterier i tarmen (f.eks. aminoglycosid,

cephalosporin, fluorquinolon og penicillinklasser af antibiotika) kan interferere med MPAG/MPA

enterohepatisk recirkulation, hvilket fører til reduceret systemisk MPA-eksponering. Oplysninger om

følgende antibiotika er tilgængelige:

Ciprofloxacin eller amoxicillin plus clavulansyre

Hos nyretransplanterede patienter er der i dagene umiddelbart efter start af behandling med oral

ciprofloxacin eller amoxicillin plus clavulansyre rapporteret en reduktion i præ-dosis MPA (trough)

koncentrationerne på ca. 50 %. Denne effekt havde tendens til at blive mindre ved fortsat brug af

antibiotika og ophøre inden for få dage efter seponering af antibiotika. Ændringen i præ-dosisniveauet

viser ikke nødvendigvis et præcist billede af ændringerne i den samlede MPA-eksponering. Derfor er

det normalt ikke nødvendigt at ændre dosis af CellCept, hvis der ikke er klinisk evidens for

dysfunktion af transplantatet. Derimod skal der foretages en nøje klinisk monitorering under

behandlingskombinationen samt kort tid efter den antibiotiske behandling.

Norfloxacin og metronidazol

Der blev ikke observeret nogen signifikant interaktion hos raske frivillige, når CellCept blev

administreret samtidigt med norfloxacin eller metronidazol hver for sig. Kombinationen af norfloxacin

og metronidazol reducerede imidlertid MPA-eksponeringen med ca. 30 % efter én CellCept-

enkeltdosis.

Trimethoprim/sulfamethoxazol

Der blev ikke observeret nogen virkning på MPAs biotilgængelighed.

Lægemidler, der påvirker glukuronidering (f.eks. isavuconazol, telmisartan)

Samtidig administration af lægemidler, der påvirker glukuronidering af MPA, kan ændre MPA-

eksponeringen. Forsigtighed anbefales derfor, når disse lægemidler administreres samtidigt med

CellCept.

Isavuconazol

Ved samtidig administration af isavuconazol blev der observeret en stigning i MPA AUC

0-∞

med 35%.

Telmisartan

Samtidig administration af telmisartan og CellCept resulterede i et fald i MPA-koncentrationerne på

ca. 30 %. Telmisartan ændrer eliminationen af MPA ved at øge ekspressionen af PPAR gamma

(peroxisom-proliferator-aktiveret receptor gamma), hvilket resulterer i en øget UGT1A9-ekspression

og -aktivitet. Der blev ikke set kliniske konsekvenser af de farmakokinetiske lægemiddelinteraktioner

ved sammenligning af hyppigheden af afstødning af transplantat eller tab af transplantat eller

bivirkningsprofilen mellem CellCept-patienter med og uden samtidig telmisartan-medicinering.

Ganciclovir

Baseret på resultaterne fra et studie med enkeltdosisindgift af anbefalede doser af oral

mycophenolatmofetil og i.v. ganciclovir og de kendte virkninger af nedsat nyrefunktion på CellCept’s

og ganciclovirs farmakokinetik (se pkt. 4.2), forudses det at samtidig administration af disse

lægemidler (som konkurrerer om den renale tubulære ekskretionsmekanisme) vil medføre forhøjelser

af MPAG- og ganciclovir-koncentrationerne. Der forudses ingen væsentlig ændring af MPAs

farmakokinetik og dosisjustering af CellCept er ikke nødvendig. Hos patienter med nedsat

nyrefunktion, som får CellCept og ganciclovir, eller dets prodrugs, f.eks. valganciclovir, samtidig, bør

dosisanbefalingerne for ganciclovir følges og patienterne bør monitoreres omhyggeligt.

Orale antikonceptionsmidler

Farmakokinetikken og farmakodynamikken af orale antikonceptionsmidler påvirkedes ikke af

samtidig administration af CellCept (se også pkt. 5.2).

Rifampicin

Hos patienter, som ikke fik ciclosporin, sås ved samtidig administration af CellCept og rifampicin et

fald på 18-70 % i MPA-eksponeringen (AUC

0-12 timer

). For at opretholde den kliniske effekt bør MPA-

eksponeringen overvåges, og CellCept-doserne justeres i forhold til dette, når rifampicin administreres

samtidigt.

Sevelamer

Når CellCept blev administreret samtidig med sevelamer, faldt MPA-C

og AUC

0-12 timer

henholdsvis 30 % og 25 %, dog uden at dette havde kliniske konsekvenser (f.eks. i form af

transplantatafstødning). CellCept bør imidlertid administreres mindst én time før eller tre timer efter

indtagelsen af sevelamer for at minimere dets indvirkning på MPA-absorptionen. Der er ingen data for

administrationen af CellCept med andre phosphatbindere end sevelamer.

Tacrolimus

Hos levertransplanterede patienter, der indledningsvis blev behandlet med CellCept og tacrolimus

samtidigt, blev MPAs C

og AUC - CellCepts aktive metabolit - ikke signifikant påvirket af den

samtidige administration af tacrolimus. I modsætning hertil blev AUC for tacrolimus øget med ca.

20 %, når flere CellCept-doser (1,5 g to gange daglig) blev givet til levertransplanterede patienter, som

fik tacrolimus. Hos nyretransplanterede patienter blev tacrolimuskoncentrationen imidlertid

tilsyneladende ikke påvirket af CellCept (se også pkt. 4.4).

Levende vacciner

Levende vacciner må ikke gives til patienter med nedsat immunforsvar. Antistofresponset overfor

andre vacciner kan nedsættes (se også pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Potentielle interaktioner

Samtidig administration af probenecid og mycophenolatmofetil forhøjer MPAGs plasma-AUC 3

gange hos aber. Derfor kan andre stoffer, der vides at udskilles ved renal tubulær sekretion, konkurrere

med MPAG og derved forhøje plasmakoncentrationerne af MPAG eller det andet stof, der udskilles

ved tubulær sekretion.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fødedygtige alder

Indtagelse af mycophenolat under graviditet skal undgås. Derfor skal kvinder i den fødedygtige alder

anvende mindst én form for pålidelig antikonception (se pkt. 4.3), inden behandling med CellCept

påbegyndes, under behandlingen og i seks uger efter behandlingsophør, medmindre seksuel

afholdenhed er den valgte form for prævention. Samtidig brug af to komplementære former for

prævention er foretrukket.

Graviditet

CellCept er kontraindiceret under graviditet, medmindre der ikke findes en hensigtsmæssig alternativ

behandling, og for at udelukke en uønsket anvendelse under graviditet må behandling ikke initieres,

uden at en negativ graviditetstest foreligger.

Når behandlingen initieres, skal fertile kvinder informeres om den øgede risiko for abort og medfødte

misdannelser, og de skal vejledes omkring prævention og graviditetsplanlægning.

Før CellCept-behandlingen initieres, skal fertile kvinder have to negative graviditetstests (serum eller

urin) med en sensitivitet på mindst 25 mIE/ml for at udelukke en uønsket mycophenolat-eksponering

til fosteret. Det anbefales, at test nummer 2 skal udføres 8-10 dage efter den første test.

Ved modtagelse af transplantater fra afdøde donorer, kan det på grund af tidspunktet for

tilgængeligheden af transplantationsorganet, ikke altid være muligt at udføre to tests 8-10 dage efter

hinanden, inden behandlingen initieres. Hvis det er tilfældet, skal en graviditetstest udføres

umiddelbart før behandlingen initieres og en yderligere test udføres 8-10 dage senere.

En ny graviditetstest skal udføres som klinisk indiceret (f.eks. efter rapportering af manglende

antikonception). Resultaterne af alle graviditetstests skal diskuteres med patienten. Patienterne skal

informeres om straks at kontakte deres læge, hvis graviditet opstår.

Mycophenolat har en potent teratogen virkning hos mennesker med en øget risiko for spontane aborter

og medfødte misdannelser ved eksponering under graviditet:

Spontane aborter er rapporteret hos 45 til 49 % af de gravide kvinder, som var eksponeret for

mycophenolatmofetil, sammenlignet med en hyppighed på 12 til 33 % hos patienter, der

havde gennemgået en transplantation af solide organer, og som blev behandlet med andre

immunsuppressiva end mycophenolatmofetil.

Baseret på litteraturrapporter forekom misdannelser hos 23 til 27% af levendefødte børn,

hvor moderen var eksponeret for mycophenolatmofetil under graviditet (sammenlignet med

2 til 3% hos levendefødte børn i hele populationen og ca. 4 til 5% hos patienter, der havde

gennemgået en transplantation af solide organer, og som blev behandlet med andre

immunsuppressiva end mycophenolatmofetil).

Efter markedsføring er der observeret medfødte misdannelser, herunder rapporter om multiple

misdannelser hos børn af patienter, som under graviditeten var blevet behandlet med CellCept i

kombination med andre immunsuppressiva. Følgende misdannelser blev hyppigst rapporteret:

Abnormiteter i ørerne (f.eks. abnormt formet eller manglende ydre øre), tillukning af øregangen

(mellemøret);

Misdannelser i ansigtet såsom læbespalte, ganespalte, mikrognati og hypertelorisme;

Abnormiteter i øjnene (f.eks. coloboma);

Medfødt hjertesygdom såsom atriale og ventrikulære septum defekter;

Misdannelser af fingre ( f.eks. polydaktyli, syndaktyli);

Trakeo-øsofageale misdannelser (f.eks. øsofagusatresi);

Misdannelser i nervesystemet såsom rygmarvsbrok;

Renale abnormiteter.

Derudover har der været enkelte rapporter om følgende misdannelser:

Mikroftalmi;

Medfødt plexus choriodeus-cyste;

Septum pellucidum agenesi;

Nervus olfactorius agenesi.

Dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Amning

Det er påvist, at mycophenolatmofetil udskilles i mælken hos diegivende rotter. Det vides ikke om

dette lægemiddel udskilles i human mælk. På grund af risikoen for alvorlige bivirkninger af

mycophenolatmofetil hos ammende spædbørn, er CellCept kontraindiceret hos ammende mødre (se

pkt. 4.3).

Mænd

Begrænset klinisk evidens indikerer ikke en øget risiko for misdannelser eller abort efter faderens

eksponering for mycophenolatmofetil.

MPA er et stærkt teratogen. Det vides ikke, om MPA findes i sæd. Beregninger baseret på

dyremodeller viser, at den maksimale mængde af MPA, der potentielt kunne overføres til kvinden, er

så lav, at det sandsynligvis ikke vil have effekt. Mycophenolat har vist sig at være genotoksisk i

dyrestudier ved koncentrationer, der kun overstiger de menneskelige terapeutiske eksponeringer med

små marginer, således at risikoen for genotoksiske virkninger på sædceller ikke helt kan udelukkes.

Derfor anbefales det som sikkerhedsforanstaltning, at seksuelt aktive mandlige patienter eller deres

kvindelige partnere anvender pålidelig antikonception under behandling af den mandlige patient og i

mindst 90 dage efter ophør af mycophenolatmofetil. Kvalificeret sundhedspersonale bør gøre

mandlige patienter med reproduktivt potentiale opmærksomme på og tale med dem om de potentielle

risici ved at blive far til et barn.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

CellCept påvirker i moderat grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. CellCept kan

forårsage somnolens, konfusion, svimmelhed, tremor og hypotension, og patienterne bør derfor

tilrådes forsigtighed ved bilkørsel og maskinbetjening.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

I alt 1.557 (estimeret antal) patienter blev i fem kliniske studier behandlet med CellCept med henblik

på forebyggelse af akut transplantatafstødelse. Af disse deltog 991 i tre nyrestudier, 277 deltog i et

leverstudie og 289 deltog i et hjertestudie. Azathioprin var komparator i lever- og hjertestudierne og i

to af nyrestudierne, hvorimod det sidste nyrestudie var placebokontrolleret. Alle patienter i alle

behandlingsarmene fik også ciclosporin og kortikosteroider. Typen af bivirkninger rapporteret efter

markedsføring er sammenlignelig med de der ses i de kontrollerede nyre-, hjerte- og

levertransplantationsstudier.

Diarré, leukopeni, sepsis og opkastning var blandt de mest almindelige og/eller alvorlige bivirkninger i

forbindelse med administration af CellCept i kombination med ciclosporin og kortikosteroider. Der er

også tegn på større hyppighed af visse typer infektioner (se pkt. 4.4).

Skema over bivirkninger

Bivirkninger fra de kliniske studier og efter markedsføring er angivet i tabel 1 efter MedDRAs

systemorganklasse og hyppighed. Følgende hyppighedskategorier er anvendt: meget almindelig

(≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til

<1/1.000) og meget sjælden (<1/10.000). Da der er observeret store forskelle i hyppigheden af nogle

bivirkninger på tværs af de forskellige transplantat-indikationer, er hyppighederne angivet separat for

nyre-, lever- og hjertetransplanterede patienter.

Tabel 1: Skema over indberettede bivirkninger hos patienter behandlet med CellCept i kliniske

studier og efter markedsføring

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Infektioner og parasitære sygdomme

Bakterielle infektioner

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Svampeinfektioner

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Protozoale infektioner

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Virale infektioner

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer (inkl. cyster og polypper)

Benignt neoplasme af

huden

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Lymfom

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Lymfoproliferativ sygdom

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Neoplasme

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Hudkræft

Almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Blod og lymfesystem

Anæmi

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Pure red cell aplasia

(PRCA)

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Knoglemarvssvigt

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ecchymose

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Leukocytose

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Leukopeni

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Pancytopeni

Almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Pseudolymfom

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Trombocytopeni

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Metabolisme og ernæring

Acidose

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hyperkolesterolæmi

Meget almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hyperglykæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hyperkaliæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hyperlipidæmi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hypocalcæmi

Almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Hypokaliæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypomagnesæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypofosfatæmi

Meget almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Hyperurikæmi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Arthritis urica

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Vægttab

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Psykiske forstyrrelser

Konfusion

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Depression

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Insomnia

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Agitation

Ikke almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Angst

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Abnorme tanker

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Nervesystemet

Svimmelhed

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hovedpine

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypertoni

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Paræstesier

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Somnolens

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Tremor

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Konvulsion

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Dysgeusi

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Hjerte

Takykardi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Vaskulære sygdomme

Hypertension

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypotension

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Lymfocele

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Venetrombose

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Vasodilatation

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Luftveje, thorax og mediastinum

Bronkiektasi

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Hoste

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Dyspnø

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Interstitiel lungesygdom

Ikke almindelig

Meget sjælden

Meget sjælden

Pleural effusion

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Lungefibrose

Meget sjælden

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Mave-tarmkanalen

Abdominal distension

Almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Abdominalsmerter

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Colitis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Obstipation

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Nedsat appetit

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Diarré

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Dyspepsi

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Oesophagitis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Opstød

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Flatulens

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Gastritis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Gastrointestinal blødning

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Mavesår

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Gingival hyperplasi

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Ileus

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Mundsår

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Kvalme

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Pankreatitis

Ikke almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Stomatitis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Opkastning

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Immunsystemet

Hypersensitivitet

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Hypogammaglobulinæmi

Ikke almindelig

Meget sjælden

Meget sjælden

Lever og galdeveje

Forhøjede basiske

phosphataser

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Forhøjet

laktatdehydrogenase

Almindelig

Ikke almindelig

Meget almindelig

Forhøjede leverenzymer

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hepatitis

Almindelig

Meget almindelig

Ikke almindelig

Hyperbilirubinæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Gulsot

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Hud og subkutane væv

Alopeci

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Udslæt

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Acne

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hud hypertrofi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Knogler, led, muskler og bindevæv

Arthralgi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Muskelsvækkelse

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Nyrer og urinveje

Forhøjet serum-creatinin

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Forhøjet serum-carbamid

Ikke almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hæmaturi

Meget almindelig

Almindelig

Almindelig

Nedsat nyrefunktion

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Almene symptomer og reaktioner på administrations-stedet

Asteni

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Kulderystelser

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Ødemer

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Brok

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Utilpashed

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Smerter

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Feber

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Note: 991 (2 g / 3 g CellCept daglig), 289 (3 g CellCept daglig) og 277 (2 g intravenøs / 3 g oral CellCept daglig) patienter i

fase III-studier blev behandlet med henblik på forebyggelse af afstødelse efter henholdsvis nyre-, hjerte- og

levertransplantation.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Maligniteter

Patienter, der får immunsuppressiv behandling med kombinationer af lægemidler, inklusive CellCept,

har forøget risiko for at udvikle lymfomer og andre maligne lidelser, især i huden (se pkt. 4.4).

Sammenlignet med data efter 1 år viste sikkerhedsdata for 3 år ingen uventede ændringer mht.

hyppighed af malignitet hos nyre- og hjertetransplanterede patienter. Levertransplanterede patienter

fulgtes i mindst 1 år, men i mindre end 3 år.

Infektioner

Alle patienter, som bliver behandlet med immunsuppressiva, har forhøjet risiko for bakterielle, virale

og svampeinfektioner (hvoraf nogle kan forårsage dødelige tilstande), inklusiv dem, der skyldes

opportunistiske mikroorganismer og latent viral reaktivering. Risikoen øges med stigende

immunsuppressiv belastning (se pkt. 4.4). De mest alvorlige infektioner var sepsis, peritonitis,

meningitis, endocarditis, tuberkulose og atypisk mycobakteriel infektion. I kontrollerede kliniske

studier hos nyre-, hjerte- og levertransplanterede patienter, som blev fulgt i mindst 1 år, var de

almindeligste opportunistiske infektioner hos patienter, som fik CellCept (2 g eller 3 g daglig) sammen

med andre immunsupprimerende stoffer, mukokutane candidainfektioner, CMV-viræmi/syndrom og

herpes simplex-infektioner. Andelen af patienter med CMV-viræmi/syndrom var 13,5 %. Tilfælde af

BK-virus associeret med nefropati såvel som tilfælde af JC-virus associeret med progressiv multifokal

leukoencefalopati (PML) er blevet rapporteret hos patienter, der behandles med immunsuppressiva

herunder CellCept.

Blod og lymfesystem

Cytopenier, inklusiv leukopeni, anæmi, trombocytopeni og pancytopeni er velkendte risici associeret

med mycophenolatmofetil og kan forårsage eller medvirke til infektioner og blødninger (se pkt. 4.4).

Agranulocytose og neutropeni er rapporteret; derfor tilrådes regelmæssig monitorering af patienter i

behandling med CellCept (se pkt. 4.4). Der har været indberetninger om aplastisk anæmi og

knoglemarvssvigt hos patienter behandlet med CellCept, hvor nogle har været dødelige.

Tilfælde af

pure red cell aplasia

(PRCA) er rapporteret hos patienter, behandlet med CellCept (se pkt

4.4)

Isolerede tilfælde af abnorm neutrofil morfologi, inklusive den erhvervede Pelger-Huet anomali, er

observeret hos patienter, som er behandlet med CellCept. Ændringerne er ikke associerede med en

svækket neutrofil funktion. Hæmatologiske analyser antyder, at disse ændringer er et ”venstre skift” i

modenhed af neutrofilerne, som fejlagtigt kan blive tolket som et tegn på infektion hos

immunsupprimerede patienter, som dem der behandles med CellCept.

Mave-tarmkanalen

De mest alvorlige bivirkninger i fordøjelsessystemet var ulceration og blødninger, som er velkendte

risici associeret med mycophenolatmofetil. Sår i munden, spiserøret, mavesækken, duodenum og

tarmene, ofte forværret af blødninger, såvel som hæmatemese, melæna og hæmoragisk gastritis og

colitis blev indberettet som almindelige bivirkninger i de pivotale kliniske studier. De mest

almindelige bivirkninger i fordøjelsessystemet var diarré, kvalme og opkastning. Endoskopi af

patienter med CellCept-relateret diarré har identificeret isolerede tilfælde af intestinal villøs atrofi (se

pkt 4,4).

Hypersensitivitet

Hypersensitive reaktioner, herunder angioneurotisk ødem og anafylaktiske reaktioner, er blevet

rapporteret.

Graviditet, puerperium og den perinatale periode

Der er rapporteret tilfælde af spontan abort hos patienter, som har været eksponeret for

mycophenolatmofetil, hovedsagelig i første trimester (se pkt. 4.6).

Medfødte misdannelser

Efter markedsføring er der blevet observeret medfødte misdannelser hos børn af patienter, der har

været eksponeret for CellCept i kombination med andre immunsuppressiva (se pkt. 4.6).

Luftveje, thorax og mediastinum

Der er rapporteret om enkelte tilfælde af interstitiel lungesygdom og lungefibrose hos patienter, som

fik CellCept i kombination med andre immunsuppressiva. Nogle af tilfældene var dødelige. Der er

også rapporteret bronkiektasi hos børn og voksne.

Immunsystemet

Hypogammaglobulinæmi er rapporteret hos patienter, der har fået CellCept i kombination med andre

immunsuppressiva.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ødemer, inklusive perifere, ansigts- og skrotalødemer, blev indberettet som meget almindelige

bivirkninger i de pivotale kliniske studier. Smerter i led og muskler som myalgi, nakke- og rygsmerter

blev også indberettet som meget almindelige bivirkninger.

Særlige populationer

Pædiatrisk population

I et klinisk studie, som rekrutterede 92 børn i alderen 2-18 år, som fik 600 mg/m

mycophenolatmofetil oralt to gange daglig, var typen og hyppigheden af bivirkninger generelt den

samme som dem, der observeredes hos voksne patienter, som fik 1 g CellCept to gange daglig.

Imidlertid var følgende behandlingsrelaterede bivirkninger hyppigere i den pædiatriske population,

især hos børn under 6 år, sammenlignet med voksne: diarré, sepsis, leukopeni, anæmi og infektion.

Ældre

Ældre patienter (

65 år) har i almindelighed større risiko for bivirkninger pga. immunsuppression.

Ældre patienter, som får CellCept som led i et immunsuppressivt kombinationsregime, kan have større

risiko for bivirkninger såsom visse infektioner (inklusive vævsinvasiv sygdom forårsaget af

cytomegalovirus) og muligvis gastrointestinal blødning og lungeødem, sammenlignet med yngre

individer.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er modtaget rapporter om overdosering med mycophenolatmofetil fra kliniske studier og efter

markedsføring. I adskillige af disse tilfælde blev der ikke rapporteret bivirkninger. I de tilfælde af

overdosis, hvor der var bivirkninger, fandtes disse at være inden for den kendte sikkerhedsprofil for

lægemidlet.

Det forventes, at en overdosis af mycophenolatmofetil muligvis kan medføre oversuppression af

immunsystemet og dermed forøge modtageligheden over for infektioner og knoglemarvsdepression

(se pkt. 4.4). Hvis der udvikles neutropeni, skal administrationen af CellCept afbrydes eller dosis

nedsættes (se pkt. 4.4).

Hæmodialyse forventes ikke at kunne fjerne klinisk signifikante mængder MPA eller MPAG.

Galdesyrebindende stoffer, som colestyramin, kan fjerne MPA ved at nedsætte den enterohepatiske

recirkulation af stoffet (se pkt. 5.2).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: immunsuppressive midler, ATC kode L04AA06

Virkningsmekanisme

Mycophenolatmofetil er 2-morpholinoethyl-esteren af MPA. MPA er en potent, selektiv,

ikke-kompetitiv og reversibel inhibitor af inosin-monophosfat-dehydrogenase og hæmmer derfor

de

novo-

vejen for en guanosin-nucleotid-syntese uden inkorporering i DNA. Da T- og B-lymfocytter i

deres proliferation, i modsætning til andre celletyper, der kan anvende alternative veje, er helt

afhængige af en

de novo-

syntese af puriner, har MPA en mere potent cytostatisk virkning på

lymfocytter end på andre celler.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration gennemgår mycophenolatmofetil en hurtig og udstrakt absorption og

fuldstændig præsystemisk metabolisme til den aktive metabolit, MPA. Som vist ved suppression af

akut afstødning efter nyretransplantation er den immunsuppressive virkning af CellCept korreleret til

MPA-koncentrationen. Oral mycophenolatmofetils gennemsnitlige biotilgængelighed, baseret på

MPA-AUC, er 94 % i forhold til i.v. mycophenolatmofetil. Føde har ingen effekt på absorptionen

(MPA-AUC) af mycophenolatmofetil, når det gives i doser på 1,5 g to gange daglig til

nyretransplanterede patienter. MPA C

var dog nedsat med 40 % i nærvær af føde.

Mycophenolatmofetil kan ikke måles systemisk i plasma efter oral administration.

Fordeling

Som et resultat af det enterohepatiske kredsløb observeres sekundære stigninger i

plasmakoncentrationen af MPA sædvanligvis omkring 6-12 timer efter indgift. En reduktion af MPA-

AUC på ca. 40 % er associeret til den samtidige administration af colestyramin (4 g tre gange daglig),

hvilket indikerer, at der er en betragtelig enterohepatisk recirkulation.

Ved klinisk relevante koncentrationer er ca. 97 % af MPA bundet til plasma-albumin.

Biotransformation

MPA metaboliseres hovedsageligt af glukuronyltransferase (isoform UGT1A9) til et inaktivt

phenolglukuronid af MPA (MPAG).

In vivo

bliver MPAG omdannet tilbage til frit MPA via det

enterohepatiske kredsløb. Et acylglukuronid (AcMPAG) bliver også dannet i mindre omfang.

AcMPAG er farmakologisk aktiv og mistænkes for at være ansvarlig for nogle af

mycophenolatmofetils bivirkninger (diarré, leukopeni).

Elimination

Ubetydelige mængder af stoffet udskilles som MPA (< 1 % af dosis) i urinen. Oral administration af

radioaktivt mærket mycophenolatmofetil resulterede i fuldstændig genfinding af den administrerede

dosis med 93 % af den administrerede dosis genfundet i urinen og 6 % genfundet i fæces. Det meste

(ca. 87 %) af den administrerede dosis udskilles i urinen som MPAG.

MPA og MPAG i kliniske koncentrationer fjernes ikke ved hæmodialyse. Ved høje

MPAG-plasmakoncentrationer (> 100

g/ml) fjernes dog mindre mængder MPAG.

Galdesyrekompleksdannere såsom colestyramin, reducerer MPAs AUC ved at interferere med det

enterohepatiske kredsløb af lægemidlet (se pkt. 4.9).

MPAs fordeling afhænger af adskillige transportører. Organisk aniontransporterende polypeptider

(OATer) og

multidrug resistance protein 2

(MRP2) er involverede i fordelingen af MPA; OATP

isoformer, MRP2 og brystcancer-resistent protein er transportører som er associeret med

glukoroniders galdesekretion.

Multidrug resistance protein 1

(MRP1) er ligeledes i stand til at

transportere MPA, men synes at være begrænset til absorptionsprocessen. I nyrerne kan MPA og dets

metabolitter i vidt omfang interagere med renale organisk aniontransportører.

I den tidlige posttransplantationsperiode (< 40 dage efter transplantationen) var den gennemsnitlige

MPA-AUC hos nyre-, hjerte- og levertransplanterede patienter ca. 30 % lavere og C

ca. 40 % lavere

sammenlignet med den sene posttransplantationsperiode (3–6 måneder efter transplantationen).

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

I et enkeltdosisstudie (6 personer per gruppe) blev middelværdi for plasma MPA-AUC hos personer

med svær, kronisk nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationsrate < 25 ml/min/1,73 m

) observeret til

28-75 % højere i forhold til middelværdierne hos normale, sunde personer eller personer med let

nedsat nyrefunktion. Middelværdien af MPAG-AUC efter en enkelt dosis var 3-6 gange højere hos

personer med svært nedsat nyrefunktion end hos personer med let nedsat nyrefunktion eller normale,

sunde personer svarende til den kendte renale udskillelse af MPAG. Indgift af flere doser af

mycophenolatmofetil til patienter med svær, kronisk nedsat nyrefunktion er ikke blevet undersøgt. Der

er ingen tilgængelige data for hjerte- eller levertransplanterede patienter med svær, kronisk nedsat

nyrefunktion.

Forsinket renal transplantatfunktion

Hos patienter med forsinket renal transplantatfunktion post-transplantativt var middelværdi for MPA-

0-12 timer

sammenlignelig med, hvad man så hos posttransplantations-patienter uden forsinket

transplantatfunktion. Middelværdien for plasma-MPAG-AUC

0-12 timer

var 2-3 gange højere end hos

post-transplantationspatienter uden forsinket transplantatfunktion. Der kan være en forbigående

stigning i den frie fraktion og i koncentrationen af plasma-MPA hos patienter med forsinket renal

transplantatfunktion. Justering af CellCept-dosis er ikke nødvendig.

Leverinsufficiens

Hos frivillige med alkoholisk cirrhose var de hepatiske MPA glukuronideringsprocesser forholdsvis

upåvirkede af den hepatiske parenkymsygdom. Virkningen af hepatisk sygdom på denne proces

afhænger sandsynligvis af den enkelte sygdom. Imidlertid kan hepatisk sygdom med overvejende

biliær skade som f.eks. primær biliær cirrhose vise en anden virkning.

Pædiatrisk population

Farmakokinetiske parametre evalueredes hos 49 nyretransplanterede børn (2-18 år), som fik

600 mg/m

mycophenolatmofetil oralt to gange daglig. Med denne dosis opnåedes MPA AUC værdier

svarende til hos voksne, nyretransplanterede patienter, som fik 1 g CellCept to gange daglig i den

tidlige og sene posttransplantationsperiode. MPA-AUC-værdier mellem aldersgrupper var

sammenlignelige i den tidlige og sene posttransplantationsperiode.

Ældre

Farmakokinetikken af mycophenolatmofetil og dets metabolitter er ikke observeret at være anderledes

hos ældre patienter (

65 år) sammenlignet med yngre transplanterede patienter.

Patienter som tager orale kontraceptiva

Et studie om samtidig administration af CellCept (1 g 2 gange daglig) og orale kontraceptiva af

kombinationstypen indeholdende ethinylestradiol (0,02-0,04 mg) og levonorgestrel (0,05-0,15 mg),

desogestrel (0,15 mg) eller gestoden (0,05–0,10 mg) hos 18 ikke-transplanterede kvinder (som ikke fik

andre immunsuppressiva) i 3 konsekutive menstruationscykler viste ingen klinisk relevant påvirkning

af CellCept på den ovulationshæmmende virkning af de orale kontraceptiva.

Serumnivauet af LH, FSH og progesteron blev ikke signifikant påvirket. Farmakokinetikken af orale

kontraceptiva påvirkedes ikke af samtidig administration af CellCept (se også pkt. 4.5).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I forsøgsmodeller var mycophenolatmofetil ikke tumordannende. Den i dyre-carcinogenicitetsstudier

højest testede dosis resulterede i ca. 2 - 3 gange den systemiske eksponering (AUC eller C

), der er

observeret hos nyretransplanterede patienter, der fik den anbefalede kliniske dosis på 2 g daglig og

1,3 - 2 gange den systemiske eksponering (AUC eller C

) observeret hos hjertetransplanterede

patienter, der fik den anbefalede kliniske dosis på 3 g daglig.

To genotoksicitetstests (

in vitro

muselymfom test og

in vivo

museknoglemarvs-mikronucleus-test)

viste, at mycophenolatmofetil potentielt kan forårsage kromosomaberrationer. Det kan skyldes den

farmakodynamiske effekt, dvs. hæmning af nukleotidsyntesen i sensitive celler. Andre

in vitro

tests

for genmutation kunne ikke påvise genotoksisk aktivitet.

Mycophenolatmofetil havde ingen effekt på fertiliteten hos hanrotter i orale doser op til 20 mg/kg/dag.

Den systemiske eksponering af denne dosis repræsenterer 2 - 3 gange den kliniske eksponering ved

den anbefalede kliniske dosis på 2 g daglig til nyretransplanterede patienter og 1,3 - 2 gange den

kliniske eksponering ved den anbefalede kliniske dosis på 3 g daglig til hjertetransplanterede patienter.

I et studie af fertilitet og reproduktion udført på hunrotter forårsagede orale doser på 4,5 mg/kg/dag

misdannelser (inkl. anophthalmi, agnathi og hydrocephalus) hos det første generationsafkom ved

fravær af maternel toksicitet. Den systemiske eksponering af denne dosis var ca. 0,5 gange den

kliniske eksponering af den anbefalede kliniske dosis på 2 g daglig til nyretransplanterede patienter og

ca. 0,3 gange den kliniske eksponering ved den anbefalede kliniske dosis på 3 g daglig til

hjertetransplanterede patienter. Der var ingen tydelig påvirkning af fertilitets- og

reproduktionsparametre hos moderdyrene og den følgende generation.

Ved teratologiske studier på rotter og kaniner forekom der føtal resorption og misdannelser hos rotter

ved 6 mg/kg/dag (inkl. anophthalmi, agnathi og hydrocephalus) og hos kaniner ved 90 mg/kg/dag

(inkl. kardiovaskulære og nyreanomalier, såsom cordis ectopia og ectopiske nyrer og diafragma og

umbilical brok) med fravær af maternel toksicitet. Den systemiske eksponering på disse niveauer er

omtrent lig med eller mindre end 0,5 gange den kliniske eksponering ved den anbefalede dosis på 2 g

daglig til nyretransplanterede patienter og ca. 0,3 gange den kliniske eksponering ved den anbefalede

kliniske dosis på 3 g daglig til hjertetransplanterede patienter (se pkt. 4.6).

De hæmopoietiske og lymfoide organsystemer var de første primære organer, der blev afficeret i de

toksikologiske studier, der blev foretaget med mycophenolatmofetil på rotter, mus, hunde og aber.

Disse effekter forekom ved systemiske eksponeringsniveauer som er lig med eller mindre end de

kliniske niveauer ved den anbefalede dosis på 2 g daglig til nyretransplanterede patienter.

Gastrointestinale virkninger observeredes hos hunde ved systemiske niveauer lig med eller mindre end

det kliniske niveau ved den anbefalede dosis. Dehydreringslignende gastrointestinale- og

nyrepåvirkninger observeredes også hos aber ved de højeste doser (systemiske niveauer lig med eller

større end kliniske niveauer). Den ikke-kliniske toksikologiske profil af mycophenolatmofetil

forekommer i overenstemmelse med bivirkninger observerede i de humane kliniske studier som nu

fremviser bivirkningsdata, der er mere relevante for en patientpopulation (se pkt. 4.8).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

CellCept kapsler

pregelatineret majsstivelse

croscarmellosenatrium

polyvidon (K-90)

magnesiumstearat

Kapselskaller

gelatine

indigotin (E132)

gul jernoxid (E172)

rød jernoxid (E172)

titandioxid (E171)

sort jernoxid (E172)

kaliumhydroxid

shellac

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30

C. Opbevares i den originale emballage for at beskytte

mod fugt.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/aluminium blisterfolie

CellCept 250 mg kapsler:

1 pakning indeholder 100 kapsler (blisterkort med 10 kapsler).

1 pakning indeholder 300 kapsler (blisterkort med 10 kapsler).

multipakning indeholder 300 (3 pakker af 100) kapsler

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Roche Registration GmbH

Emil-Barell-Strasse 1

79639 Grenzach-Wyhlen

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/96/005/001 CellCept (100 kapsler)

EU/1/96/005/003 CellCept (300 kapsler)

EU/1/96/005/007 CellCept (300 (3x100) kapsler multipakning)

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 14. februar 1996

Dato for seneste fornyelse af tilladelsen: 13. marts 2006

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om CellCept findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu/

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

CellCept 500 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hvert hætteglas indeholder 500 mg mycophenolatmofetil (som hydrochlorid).

Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på

Natrium, mindre end 1 mmol (23 mg) pr. dosis.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

CellCept 500 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning, skal rekonstitueres og yderligere

fortyndes med 5 % glucose intravenøs infusionsvæske før indgift til patienten. (Se pkt. 6.6).

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

CellCept 500 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning, er, i kombination med ciclosporin

og kortikosteroider, indiceret til forebyggelse af akut transplantatafstødning hos patienter, der

modtager allogene nyre- eller levertransplantater.

4.2

Dosering og administration

Behandling med CellCept bør påbegyndes og fortsættes af specialister med særligt kendskab til

transplantationer.

FORSIGTIGHEDSREGEL: CELLCEPT I.V. OPLØSNING MÅ IKKE GIVES SOM EN

HURTIG INJEKTION ELLER SOM EN BOLUSINJEKTION.

Dosering

CellCept 500 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning, er en alternativ doseringsform til

CellCept orale formuleringer (kapsler, tabletter og pulver til oral suspension), som kan gives i op til 14

dage. Den første dosis CellCept 500 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske. opløsning, bør gives

inden for 24 timer efter transplantationen.

Nyretransplantation

Den anbefalede dosis til nyretransplanterede patienter er 1 g administreret to gange daglig (en

døgndosis på 2 g).

Levertransplantation

Den anbefalede dosis CellCept til infusion til levertransplanterede patienter er 1 g to gange daglig (en

døgndosis på 2 g). CellCept skal gives intravenøst i de 4 første dage efter en levertransplantation og

herefter skal oral administration påbegyndes så snart det tåles. Den anbefalede orale CellCept dosis til

levertransplanterede patienter er 1,5 g to gange daglig (en døgndosis på 3 g).

Anvendelse hos særlige populationer

Pædiatrisk population

Sikkerheden og virkning af CellCept til infusion hos pædiatriske patienter er ikke fastslået. Der er

ingen farmakokinetiske data for nyretransplanterede børn. Der findes ingen data for

levertransplanterede børn.

Ældre

Den anbefalede dosis på 1 g administreret to gange daglig til nyre- eller levertransplanterede patienter

er passende til ældre.

Nedsat nyrefunktion

Hos nyretransplanterede patienter med svær, kronisk nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationsrate

< 25 ml/min/1,73 m

), bortset fra perioden umiddelbart efter transplantationen, skal doser på mere end

1 g administreret to gange daglig undgås.

Desuden skal disse patienter observeres omhyggeligt. Dosisregulering er ikke nødvendig hos patienter,

der oplever forsinket nyretransplantatfunktion post-operativt (se pkt. 5.2). Der findes ingen data for

levertransplanterede patienter med svær, kronisk nedsat nyrefunktion.

Svært nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos nyretransplanterede patienter med svær leverparenkymlidelse.

Behandling under afstødningsepisoder

Mycophenolsyre (MPA) er den aktive metabolit af mycophenolatmofetil. Afstødning af

nyretransplantat medfører ingen ændringer af MPAs farmakokinetik; dosisreduktion eller afbrydelse

af CellCept er ikke nødvendig.. Der findes ingen farmakokinetiske data for afstødning af

levertransplantat.

Pædiatrisk population

Der er ingen data vedrørende behandling af førstegangs- eller recidiverende afstødning hos

pædiatriske transplanterede patienter.

Administration

Efter rekonstitution til en koncentration på 6 mg/ml skal CellCept 500 mg pulver til infusionsvæske

gives som langsom intravenøs infusion over en periode på 2 timer via en perifer eller central vene (se

pkt. 6.6 ).

Sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages før håndtering og administration af lægemidlet

Da mycophenolatmofetil har udvist teratogen virkning hos rotter og kaniner, skal det undgås, at hud

og slimhinder kommer i direkte kontakt med tørt pulver og opløsninger af CellCept 500 mg pulver til

koncentrat til infusionsvæske undgås. Vask omhyggeligt med sæbe og vand og skyl øjnene med rent

vand, hvis en sådan kontakt forekommer.

For instruktioner om rekonstitution og fortynding af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

CellCept må ikke anvendes til patienter med overfølsomhed over for mycophenolatmofetil,

mycophenolsyre eller et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1 Der er observeret

overfølsomhedsreaktioner over for CellCept (se pkt. 4.8).

CellCept må ikke anvendes hos fertile kvinder, som ikke anvender højeffektiv prævention (se

pkt. 4.6).

CellCept-behandling må ikke initieres hos fertile kvinder uden at en negativ graviditetstest

foreligger, for at udelukke en uønsket anvendelse under graviditet (se pkt. 4.6).

CellCept må ikke anvendes under graviditet, medmindre der ikke findes en hensigtsmæssig

alternativ behandling til at forhindre afstødning af transplantatet (se pkt. 4.6).

CellCept må ikke anvendes til ammende kvinder (se pkt. 4.6).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Neoplasmer

Patienter, der får immunsuppressiv behandling med kombinationer af lægemidler, som inkluderer

CellCept, har forøget risiko for at udvikle lymfomer og andre maligne lidelser, især i huden (se pkt.

4.8). Risikoen synes snarere at være relateret til intensiteten og varigheden af immunsuppression end

til brugen af et bestemt middel. For at minimere risikoen for hudkræft må det generelt tilrådes, at

udsættelse for sollys og UV-lys begrænses ved, at der bæres beskyttende beklædning, og ved at der

anvendes en solblokker med en høj beskyttelsesfaktor.

Infektioner

Patienter, som bliver behandlet med immunsuppressiva herunder CellCept, har en øget risiko for

opportunistiske infektioner (bakteriel, svampe, viral og protozoel), dødelige infektioner og sepsis (se

pkt. 4.8). Sådanne infektioner inkluderer latent viral reaktivering, såsom hepatitis B- eller hepatitis C-

reaktivering og infektioner forårsaget af polyomavira (BK-virus associeret med nefropati, JC-virus

associeret med progressiv multifokal leukoencefalopati PML). Tilfælde af hepatitis, som skyldes

reaktivering af hepatitis B eller hepatitis C, er rapporteret hos smittebærere behandlet med

immunsuppressiva. Disse infektioner er ofte forbundet med en høj samlet immunsuppressiv belastning

og kan forårsage alvorlige eller dødelige tilstande. Lægen skal overveje dette som differentialdiagnose

hos immunsupprimerede patienter med svækket nyrefunktion eller neurologiske symptomer.

Der er rapporteret hypogammaglobulinæmi i forbindelse med tilbagevendende infektioner hos

patienter, der har fået CellCept i kombination med andre immunsuppressiva. I nogle af disse tilfælde

blev serum-IgG normaliseret, når CellCept blev erstattet af alternative immunsuppressiva. Patienter i

behandling med CellCept, der får tilbagevendende infektioner, skal have målt serum-

immunoglobuliner. I tilfælde af vedvarende, klinisk relevant hypogammaglobulinæmi skal passende

kliniske tiltag overvejes under hensyntagen til den potente cytostatiske virkning, mycophenolsyre har

på T-og B-lymfocytter.

Der er publicerede tilfælde af bronkiektasi hos voksne og børn, der har fået CellCept i kombination

med andre immunsuppressiva. I nogle af disse tilfælde sås forbedringer i de respiratoriske symptomer,

når CellCept blev erstattet af alternative immunsuppressiva. Risikoen for bronkiektasi kan være

knyttet til hypogammaglobulinæmi eller til direkte påvirkning af lungerne. Der er også rapporteret

enkelte tilfælde af interstitiel lungesygdom og lungefibrose, som i nogle tilfælde var dødelige (se pkt.

4.8). Det anbefales at undersøge patienter, som udvikler vedvarende pulmonale symptomer, såsom

hoste og dyspnø.

Blod og immunsystem

Patienter, som får CellCept, skal kontrolleres for neutropeni, som kan være relateret til CellCept,

samtidig medicin, virale infektioner eller kombinationer af disse årsager. Patienter, som får CellCept,

skal have foretaget fuldstændig blodtælling ugentligt i den første måned, to gange månedligt i anden

og tredje behandlingsmåned og derefter månedligt i det første år. Hvis der optræder neutropeni (det

absolutte neutrofilocyttal < 1,3 x 10

l), skal behandlingen med CellCept måske afbrydes eller

stoppes.

Tilfælde af

pure red cell aplasia

(PRCA) er blevet rapporteret hos patienter i behandling med

CellCept i kombination med andre immunsuppressiva. Mekanismen for mycophenolatmofetil-

induceret PRCA er ukendt. PRCA kan forsvinde ved reduktion af dosis eller ved ophør af CellCept-

behandling. Ændringer i behandlingen med CellCept må kun foretages under tilstrækkelig

overvågning af den transplanterede patient, så risikoen for afstødning af transplantatet minimeres (se

pkt 4.8).

Patienter, som får CellCept, skal informeres om straks at indberette alle tegn på infektion, uventede

blodudtrædninger, blødning eller andre manifestationer på knoglemarvssvigt.

Patienterne skal underrettes om, at under behandling med CellCept kan vaccinationer være mindre

effektive, og levende svækkede vacciner bør undgås (se pkt. 4.5). Vaccination mod influenza kan være

af værdi. Receptudstedere bør henvise til nationale retningslinier for influenzavaccination.

Mave-tarmkanalen

CellCept er blevet ledsaget af en højere incidens af bivirkninger i fordøjelsessystemet inklusiv sjældne

tilfælde af sår, blødning og perforation. CellCept bør gives med forsigtighed til patienter med aktiv

alvorlig sygdom i fordøjelsessystemet.

CellCept er en IMPDH-hæmmer (inosinmonofosfatdehydrogenase-hæmmer). Det bør undgås til

patienter med sjælden arvelig mangel på hypoxantin-guanin-fosforibosyltransferase (HGPRT) såsom

Lesch-Nyhan og Kelley-Seegmiller syndrom.

Interaktioner

Der skal udvises forsigtighed ved skift fra kombinationsbehandling indeholdende immunsupressiva

som interfererer med MPAs enterohepatiske kredsløb, f.eks. ciclosporin, til andre som ikke

interfererer, f.eks tacrolimus, sirolimus, belatacept, eller omvendt, da dette kan ændre eksponeringen

af MPA. Lægemidler som påvirker MPAs enterohepatiske kredsløb (f.eks. colestyramin, antibiotika)

bør anvendes med forsigtighed, da de potentielt kan reducere plasmaniveauet og virkningen af

CellCept (se også pkt. 4.5). Terapeutisk lægemiddelovervågning af MPA kan være hensigtsmæssigt

ved skift i kombinationsbehandling (f.eks fra ciclosporin til tacrolimus eller omvendt) eller for at sikre

tilstrækkelig immunosuppression hos patienter med høj immunologisk risiko (f.eks risiko for

afstødning, behandling med antibiotika, tilføjelse eller seponering af interagerende lægemidler).

CellCept bør ikke administreres sammen med azathioprin, da en sådan samtidig administration ikke er

blevet undersøgt.

Risiko-/fordel forholdet ved anvendelse af mycophenolatmofetil i kombination med sirolimus er ikke

blevet klarlagt (se også pkt. 4.5).

Særlige populationer

Ældre patienter kan have større risiko for bivirkninger, såsom visse infektioner (inklusiv vævsinvasiv

sygdom forårsaget af cytomegalovirus) og muligvis gastrointestinal blødning og lungeødem,

sammenlignet med yngre patienter (se pkt. 4.8).

Teratogen virkning

Mycophenolat har en potent teratogen virkning hos mennesker. Spontane aborter (frekvens på 45% til

49%) og medfødte misdannelser (estimeret frekvens på 23% til 27%) er blevet rapporteret efter

mycophenolatmofetil eksponering under graviditet. Derfor er CellCept kontraindiceret under

graviditet, medmindre der ikke findes en hensigtsmæssig alternativ behandling til at forhindre

afstødning af transplantatet. Kvinder i den fødedygtige alder skal informeres om risici og følge

anbefalingerne angivet under pkt. 4.6 (f.eks. prævention, graviditetstests) før, under og efter

behandling med CellCept. Lægen skal sikre, at kvinder, som tager mycophenolat, forstår risikoen for

skader hos barnet, nødvendigheden af sikker prævention og nødvendigheden af at kontakte lægen

straks, hvis der er risiko for graviditet.

Antikonception (se pkt. 4.6)

På grund af robust klinisk evidens, der viser en høj risiko for abort og medfødte misdannelser, når

mycophenolatmofetil anvendes under graviditet, skal graviditet under behandlingen undgås. Derfor

skal fertile kvinder anvende mindst én pålidelig form for antikonception (se pkt. 4.3), inden

behandling med CellCept påbegyndes, under behandlingen og i seks uger efter behandlingsophør,

medmindre seksuel afholdenhed er den valgte form for prævention.

Samtidig brug af to komplementære former for antikonception fortrækkes for at minimere risikoen for

svigt i prævention og utilsigtet graviditet.

For antikonceptionelle råd til mænd, se pkt. 4.6.

Uddannelsesmateriale

Indehaveren af markedsføringstilladelsen vil sikre uddannelsesmateriale til sundhedspersonale, for at

hjælpe patienter med at undgå føtal eksponering af mycophenolat og for at fremskaffe yderligere

vigtig sikkerhedsinformation. Uddannelsesmaterialet vil fremhæve advarsler vedrørende

mycophenolats teratogenicitet, give vejledning om antikonception inden behandling initieres og

vejledning omkring nødvendigheden af graviditetstests. Lægen skal give fertile kvinder og mænd

udførlig information om de teratogene risici og forholdsregler til at forebygge graviditet.

Yderligere forsigtighedsregler

Patienter må ikke donere blod under behandlingen og i mindst 6 uger efter seponering af

mycophenolat. Mænd må ikke være sæddonorer under behandlingen og i mindst 90 dage efter

seponering af mycophenolat.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Aciclovir

Der blev observeret højere aciclovir plasmakoncentrationer, når mycophenolatmofetil blev

administreret sammen med aciclovir sammenlignet med administration af aciclovir alene.

Ændringerne i MPAGs (MPAs fenoliske glukuronid) farmakokinetik (MPAG steg med 8 %) var

minimale og anses ikke for klinisk signifikante. Da MPAG-plasmakoncentrationer forhøjes ved nedsat

nyrefunktion, ligesom aciclovir-koncentrationerne bliver det, er der en mulighed for, at

mycophenolatmofetil og aciclovir, eller dets prodrugs, f.eks. valaciclovir, vil konkurrere om den

tubulære sekretion, og der kan ske yderligere forhøjelser af koncentrationerne af begge stoffer.

Lægemidler som interfererer med den enterohepatiske recirkulation (f.eks. colestyramin, ciclosporin

A, antibiotika)

Der skal udvises forsigtighed med lægemidler, som interfererer med den enterohepatiske recirkulation

pga. risikoen for nedsat effekt af CellCept.

Colestyramin

Efter enkeltdosis oral administration af 1,5 g mycophenolatmofetil til normale, sunde personer

forbehandlet med 4 g colestyramin tre gange daglig i 4 dage var der en 40 % reduktion af MPA-AUC

(se pkt. 4.4 og pkt. 5.2). Der skal udvises forsigtighed ved samtidig administration pga. risikoen for

nedsat effekt af CellCept.

Ciclosporin

Ciclosporins (CsA) farmakokinetik påvirkes ikke af mycophenolatmofetil. Derimod må en stigning i

MPAs AUC på ca. 30 % forventes, hvis samtidig CsA-behandling seponeres. CsA interfererer med det

enterohepatiske kredsløb af MPA, resulterende i en reduceret eksponering af MPA på 30-50 % hos

nyretransplanterede patienter behandlet med CellCept og CsA, sammenlignet med patienter behandlet

med sirolimus eller belatacept og sammenlignelige doser CellCept (se også pkt. 4.4). Ligeledes bør der

forventes ændringer i eksponeringen af MPA hos patienter, som skifter fra CsA til et af de

immunsuppressiva, som ikke interfererer med MPAs enterohepatiske kredsløb.

Antibiotika, der eliminerer

-glukuronidaseproducerende bakterier i tarmen (f.eks. aminoglycosid,

cephalosporin, fluorquinolon og penicillinklasser af antibiotika) kan interferere med MPAG/MPA

enterohepatisk recirkulation, hvilket fører til reduceret systemisk MPA-eksponering. Oplysninger om

følgende antibiotika er tilgængelige:

Ciprofloxacin eller amoxicillin plus clavulansyre

Hos nyretransplanterede patienter er der i dagene umiddelbart efter start af behandling med oral

ciprofloxacin eller amoxicillin plus clavulansyre rapporteret en reduktion i præ-dosis MPA (trough)

koncentrationerne på ca. 50 %. Denne effekt havde tendens til at blive mindre ved fortsat brug af

antibiotika og ophøre inden for få dage efter seponering af antibiotika. Ændringen i præ-dosisniveauet

viser ikke nødvendigvis et præcist billede af ændringerne i den samlede MPA-eksponering. Derfor er

det normalt ikke nødvendigt at ændre dosis af CellCept, hvis der ikke er klinisk evidens for

dysfunktion af transplantatet. Derimod skal der ske en tæt klinisk monitorering under

behandlingskombinationen samt kort tid efter den antibiotiske behandling.

Norfloxacin og metronidazol

Der blev ikke observeret nogen signifikant interaktion hos raske frivillige, når CellCept blev

administreret samtidigt med norfloxacin eller metronidazol. Kombinationen af norfloxacin og

metronidazol reducerede imidlertid MPA-eksponeringen med ca. 30 % efter én CellCept-dosis.

Trimethoprim/sulfamethoxazol

Der blev ikke observeret nogen virkning på MPAs biotilgængelighed.

Lægemidler, der påvirker glukuronidering (f.eks. isavuconazol, telmisartan)

Samtidig administration af lægemidler, der påvirker glukuronidering af MPA, kan ændre MPA-

eksponeringen. Forsigtighed anbefales derfor, når disse lægemidler administreres samtidigt med

CellCept.

Isavuconazol

Ved samtidig administration af isavuconazol blev der observeret en stigning i MPA AUC

0-∞

med 35%.

Telmisartan

Samtidig administration af telmisartan og CellCept resulterede i et fald i MPA-koncentrationerne på

ca. 30 %. Telmisartan ændrer eliminationen af MPA ved at øge ekspressionen af PPAR gamma

(peroxisom-proliferator-aktiveret receptor gamma), hvilket resulterer i en øget UGT1A9-ekspression

og -aktivitet. Der blev ikke set kliniske konsekvenser af de farmakokinetiske lægemiddelinteraktioner

ved sammenligning af hyppigheden af afstødning af transplantat eller tab af transplantat eller

bivirkningsprofilen mellem CellCept-patienter med og uden samtidig telmisartan-medicinering.

Ganciclovir

Baseret på resultaterne fra et studie med enkeltdosisindgift af anbefalede doser af oral

mycophenolatmofetil og i.v. ganciclovir og de kendte virkninger af nedsat nyrefunktion på CellCept’s

og ganciclovirs farmakokinetik (se pkt. 4.2), forudses det at samtidig administration af disse

lægemidler (som konkurrerer om den renale tubulære ekskretionsmekanisme) vil medføre forhøjelser

af MPAG- og ganciclovir-koncentrationerne. Der forudses ingen væsentlig ændring af MPAs

farmakokinetik og dosisjustering af CellCept er ikke nødvendig. Hos patienter med nedsat

nyrefunktion, som får CellCept og ganciclovir, eller dets prodrugs, f.eks. valganciclovir, samtidig, bør

dosisanbefalingerne for ganciclovir følges og patienterne bør monitoreres omhyggeligt.

Orale antikonceptionsmidler

Farmakokinetikken og farmakodynamikken af orale antikonceptionsmidler påvirkedes ikke af

samtidig administration af CellCept (se også pkt. 5.2).

Rifampicin

Hos patienter, som ikke fik ciclosporin, sås ved samtidig administration af CellCept og rifampicin et

fald på 18-70 % i MPA-eksponeringen (AUC

0-12 timer

). For at opretholde den kliniske effekt bør MPA-

eksponeringen overvåges, og CellCept-doserne justeres i forhold til dette, når rifampicin administreres

samtidigt.

Sevelamer

Når CellCept blev administreret samtidig med sevelamer, faldt MPA-C

og AUC

0-12 timer

henholdsvis 30 % og 25 %, dog uden at dette havde kliniske konsekvenser (f.eks. i form af

transplantatafstødning). CellCept bør imidlertid administreres mindst én time før eller tre timer efter

indtagelsen af sevelamer for at minimere dets indvirkning på MPA-absorptionen. Der er ingen data for

administrationen af CellCept med andre phosphatbindere end sevelamer.

Tacrolimus

Hos levertransplanterede patienter, der indledningsvis blev behandlet med CellCept og tacrolimus

samtidigt, blev MPAs C

og AUC - CellCepts aktive metabolit - ikke signifikant påvirket af den

samtidige administration af tacrolimus. I modsætning hertil blev AUC for tacrolimus øget med ca.

20 %, når flere CellCept-doser (1,5 g to gange daglig) blev givet til levertransplanterede patienter, som

fik tacrolimus. Hos nyretransplanterede patienter blev tacrolimuskoncentrationen imidlertid

tilsyneladende ikke påvirket af CellCept (se også pkt. 4.4).

Levende vacciner

Levende vacciner må ikke gives til patienter med nedsat immunforsvar. Antistofresponset overfor

andre vacciner kan nedsættes (se også pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Potentielle interaktioner

Samtidig administration af probenecid og mycophenolatmofetil forhøjer MPAGs plasma-AUC 3

gange hos aber. Derfor kan andre stoffer, der vides at udskilles ved renal tubulær sekretion, konkurrere

med MPAG og derved forhøje plasmakoncentrationerne af MPAG eller andre stoffer, der udskilles

ved tubulær sekretion.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fødedygtige alder

Indtagelse af mycophenolat under graviditet skal undgås. Derfor skal kvinder i den fødedygtige alder

anvende mindst én form for pålidelig antikonception (se pkt. 4.3), inden behandling med CellCept

påbegyndes, under behandlingen og i seks uger efter behandlingsophør, medmindre seksuel

afholdenhed er den valgte form for prævention. Samtidig brug af to komplementære former for

prævention er foretrukket.

Graviditet

CellCept er kontraindiceret under graviditet, medmindre der ikke findes en hensigtsmæssig alternativ

behandling, og for at udelukke en uønsket anvendelse under graviditet må behandling ikke initieres,

uden at en negativ graviditetstest foreligger.

Når behandlingen initieres, skal fertile kvinder informeres om den øgede risiko for abort og medfødte

misdannelser, og de skal vejledes omkring prævention og graviditetsplanlægning.

Før CellCept-behandlingen initieres, skal fertile kvinder have to negative graviditetstests (serum eller

urin) med en sensitivitet på mindst 25 mIE/ml for at udelukke en uønsket mycophenolat-eksponering

til fosteret. Det anbefales, at test nummer 2 skal udføres 8-10 dage efter den første test.

Ved modtagelse af transplantater fra afdøde donorer, kan det på grund af tidspunktet for

tilgængeligheden af transplantationsorganet, ikke altid være muligt at udføre to tests 8-10 dage efter

hinanden, inden behandlingen initieres. Hvis det er tilfældet, skal en graviditetstest udføres

umiddelbart før behandlingen initieres og en yderligere test udføres 8-10 dage senere.

En ny graviditetstest skal udføres som klinisk indiceret (f.eks. efter rapportering af manglende

antikonception). Resultaterne af alle graviditetstests skal diskuteres med patienten. Patienterne skal

informeres om straks at kontakte deres læge, hvis graviditet opstår.

Mycophenolat har en potent teratogen virkning hos mennesker med en øget risiko for spontane aborter

og medfødte misdannelser ved eksponering under graviditet:

Spontane aborter er rapporteret hos 45 til 49 % af de gravide kvinder, som var eksponeret for

mycophenolatmofetil, sammenlignet med en hyppighed på 12 til 33 % hos patienter, der havde

gennemgået en transplantation af solide organer, og som blev behandlet med andre

immunsuppressiva end mycophenolatmofetil.

Baseret på litteraturrapporter forekom misdannelser hos 23 til 27 % af levendefødte børn, hvor

moderen var eksponeret for mycophenolatmofetil under graviditet (sammenlignet med 2 til 3 %

hos levendefødte børn i hele populationen og ca. 4 til 5 % hos patienter, der havde gennemgået

en transplantation af solide organer, og som blev behandlet med andre immunsuppressiva end

mycophenolatmofetil).

Efter markedsføring er der observeret medfødte misdannelser, herunder rapporter om multiple

misdannelser hos børn af patienter, som under graviditeten var blevet behandlet med CellCept i

kombination med andre immunsuppressiva. Følgende misdannelser blev hyppigst rapporteret:

Abnormiteter i ørerne (f.eks. abnormt formet eller manglende ydre øre), tillukning af øregangen

(mellemøret);

Misdannelser i ansigtet såsom læbespalte, ganespalte, mikrognati og hypertelorisme;

Abnormiteter i øjnene (f.eks. coloboma);

Medfødt hjertesygdom såsom atriale og ventrikulære septum defekter;

Misdannelser af fingre ( f.eks. polydaktyli, syndaktyli);

Trakeo-øsofageale misdannelser (f.eks. øsofagusatresi);

Misdannelser i nervesystemet såsom rygmarvsbrok;

Renale abnormiteter.

Derudover har der været enkelte rapporter om følgende misdannelser:

Mikroftalmi;

Medfødt plexus choriodeus-cyste;

Septum pellucidum agenesi;

Nervus olfactorius agenesi.

Dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Amning

Det er påvist, at mycophenolatmofetil udskilles i mælken hos diegivende rotter. Det vides ikke om

dette lægemiddel udskilles i human mælk. På grund af risikoen for alvorlige bivirkninger af

mycophenolatmofetil hos ammende spædbørn, er CellCept kontraindiceret hos ammende mødre (se

pkt. 4.3).

Mænd

Begrænset klinisk evidens indikerer ikke en øget risiko for misdannelser eller abort efter faderens

eksponering for mycophenolatmofetil.

MPA er et stærkt teratogen. Det vides ikke, om MPA findes i sæd. Beregninger baseret på

dyremodeller viser, at den maksimale mængde af MPA, der potentielt kunne overføres til kvinden, er

så lav, at det sandsynligvis ikke vil have effekt. Mycophenolat har vist sig at være genotoksisk i

dyrestudier ved koncentrationer, der kun overstiger de menneskelige terapeutiske eksponeringer med

små marginer, således at risikoen for genotoksiske virkninger på sædceller ikke helt kan udelukkes.

Derfor anbefales det som sikkerhedsforanstaltning, at seksuelt aktive mandlige patienter eller deres

kvindelige partnere anvender pålidelig antikonception under behandling af den mandlige patient og i

mindst 90 dage efter ophør af mycophenolatmofetil. Kvalificeret sundhedspersonale bør gøre

mandlige patienter med reproduktivt potentiale opmærksomme på om de potentielle risici ved at blive

far til et barn.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

CellCept påvirker i moderat grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Da CellCept

kan forårsage somnolens, konfusion, svimmelhed, tremor og hypotension, og patienterne bør derfor

tilrådes forsigtighed ved bilkørsel og maskinbetjening.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Ialt 1.268 (estimeret antal) patienter blev i fire kliniske studier behandlet med CellCept med henblik

på forebyggelse af akut transplantatafstødelse. Af disse deltog 991 i tre nyrestudier og 277 deltog i et

leverstudie. Azathioprin var komparator i leverstudiet og i to af nyrestudierne, hvorimod det sidste

nyrestudie var placebokontrolleret. Alle patienter i alle behandlingsarmene fik også ciclosporin og

kortikosteroider. Typen af bivirkninger rapporteret efter markedsføring er sammenlignelig med de der

ses i de kontrollerede nyre-, hjerte- og levertransplantantionsstudier.

Diarré, leukopeni, sepsis og opkastning var blandt de mest almindelige og/eller alvorlige bivirkninger i

forbindelse med administration af CellCept i kombination med ciclosporin og kortikosteroider.Der er

også tegn på større hyppighed af visse typer infektioner (se pkt. 4.4).

Skema over bivirkninger

Bivirkninger fra de kliniske studier og efter markedsføring er angivet i tabel 1 efter MedDRAs

systemorganklasse og hyppighed. Følgende hyppighedskategorier er anvendt: meget almindelig

(≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til

<1/1.000) og meget sjælden (<1/10.000). Da der er observeret store forskelle i hyppigheden af nogle

bivirkninger på tværs af de forskellige transplantat-indikationer, er hyppighederne angivet separat for

nyre- og levertransplanterede patienter.

Tabel 1: Skema over indberettede bivirkninger hos patienter behandlet med CellCept i kliniske

studier og efter markedsføring

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Infektioner og parasitære sygdomme

Bakterielle infektioner

Meget almindelig

Meget almindelig

Svampeinfektioner

Almindelig

Meget almindelig

Protozoale infektioner

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Virale infektioner

Meget almindelig

Meget almindelig

Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer (inkl. cyster og

polypper)

Benignt neoplasme af

huden

Almindelig

Almindelig

Lymfom

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Lymfoproliferativ

sygdom

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Neoplasme

Almindelig

Almindelig

Hudkræft

Almindelig

Ikke almindelig

Blod og lymfesystem

Anæmi

Meget almindelig

Meget almindelig

Pure red cell aplasia

(PRCA)

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Knoglemarssvigt

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ecchymose

Almindelig

Almindelig

Leukocytose

Almindelig

Meget almindelig

Leukopeni

Meget almindelig

Meget almindelig

Pancytopeni

Almindelig

Almindelig

Pseudolymfom

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Trombocytopeni

Almindelig

Meget almindelig

Metabolisme og ernæring

Acidose

Almindelig

Almindelig

Hyperkolesterolæmi

Meget almindelig

Almindelig

Hyperglykæmi

Almindelig

Meget almindelig

Hyperkaliæmi

Almindelig

Meget almindelig

Hyperlipidæmi

Almindelig

Almindelig

Hypocalcæmi

Almindelig

Meget almindelig

Hypokaliæmi

Almindelig

Meget almindelig

Hypomagnesæmi

Almindelig

Meget almindelig

Hypofosfatæmi

Meget almindelig

Meget almindelig

Hyperurikæmi

Almindelig

Almindelig

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Arthritis urica

Almindelig

Almindelig

Vægttab

Almindelig

Almindelig

Psykiske forstyrrelser

Konfusion

Almindelig

Meget almindelig

Depression

Almindelig

Meget almindelig

Insomnia

Almindelig

Meget almindelig

Agitation

Ikke almindelig

Almindelig

Angst

Almindelig

Meget almindelig

Abnorme tanker

Ikke almindelig

Almindelig

Nervesystemet

Svimmelhed

Almindelig

Meget almindelig

Hovedpine

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypertoni

Almindelig

Almindelig

Paræstesier

Almindelig

Meget almindelig

Somnolens

Almindelig

Almindelig

Tremor

Almindelig

Meget almindelig

Konvulsion

Almindelig

Almindelig

Dysgeusi

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Hjerte

Takykardi

Almindelig

Meget almindelig

Vaskulære sygdomme

Hypertension

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypotension

Almindelig

Meget almindelig

Venetrombose*

Almindelig

Almindelig

Vasodilatation

Almindelig

Almindelig

Luftveje, thorax og mediastinum

Bronkiektasi

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Hoste

Meget almindelig

Meget almindelig

Dyspnø

Meget almindelig

Meget almindelig

Interstitiel

lungesygdom

Ikke almindelig

Meget sjælden

Pleural effusion

Almindelig

Meget almindelig

Lungefibrose

Meget sjælden

Ikke almindelig

Mave-tarmkanalen

Abdominal distension

Almindelig

Meget almindelig

Abdominalsmerter

Meget almindelig

Meget almindelig

Colitis

Almindelig

Almindelig

Obstipation

Meget almindelig

Meget almindelig

Nedsat appetit

Almindelig

Meget almindelig

Diarré

Meget almindelig

Meget almindelig

Dyspepsi

Meget almindelig

Meget almindelig

Opstød

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Oesophagitis

Almindelig

Almindelig

Flatulens

Almindelig

Meget almindelig

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Gastritis

Almindelig

Almindelig

Gastrointestinal

blødning

Almindelig

Almindelig

Mavesår

Almindelig

Almindelig

Gingival hyperplasi

Almindelig

Almindelig

Ileus

Almindelig

Almindelig

Mundsår

Almindelig

Almindelig

Kvalme

Meget almindelig

Meget almindelig

Stomatitis

Almindelig

Almindelig

Opkastning

Meget almindelig

Meget almindelig

Immunsystemet

Hypersensitivitet

Ikke almindelig

Almindelig

Hypogammaglobulinæ

Ikke almindelig

Meget sjælden

Lever og galdeveje

Forhøjede basiske

phosphataser

Almindelig

Almindelig

Forhøjet

laktatdehydrogenase

Almindelig

Ikke almindelig

Forhøjede

leverenzymer

Almindelig

Meget almindelig

Hepatitis

Almindelig

Meget almindelig

Jaundice

Ikke almindelig

Almindelig

Hyperbilirubinæmi

Almindelig

Meget almindelig

Hud og subkutane væv

Alopeci

Almindelig

Almindelig

Udslæt

Almindelig

Meget almindelig

Acne

Almindelig

Almindelig

Hud hypertrofi

Almindelig

Almindelig

Knogler, led, muskler og bindevæv

Arthralgi

Almindelig

Almindelig

Muskelsvækkelse

Almindelig

Almindelig

Nyrer og urinveje

Forhøjet serum-

creatinin

Almindelig

Meget almindelig

Forhøjet serum-

carbamid

Ikke almindelig

Meget almindelig

Hæmeturi

Meget almindelig

Almindelig

Nedsat nyrefunktion

Almindelig

Meget almindelig

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Almene symptomer og reaktioner på administrations-stedet

Asteni

Meget almindelig

Meget almindelig

Kulderystelser

Almindelig

Meget almindelig

Ødemer

Meget almindelig

Meget almindelig

Brok

Almindelig

Meget almindelig

Utilpashed

Almindelig

Almindelig

Smerter

Almindelig

Meget almindelig

Feber

Meget almindelig

Meget almindelig

Note: 991 (2 g / 3 g CellCept daglig) og 277 (2 g intravenøs / 3 g oral CellCept daglig) patienter i fase III-studier blev

behandlet med henblik på forebyggelse af afstødelse efter henholdsvis nyre- og levertransplantation.

Bivirkninger som kunne tilskrives den perifere intravenøse infusion var flebitis og tromboser som

begge blev observeret hos 4 % af de patienter, som blev behandlet med CellCept 500 mg pulver til

koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Maligniteter

Patienter der får immunsuppressiv behandling med kombinationer af lægemidler, inklusiv CellCept,

har forhøjet risiko for at udvikle lymfomer og andre maligniteter, særligt i huden (se pkt. 4.4).

Sammenlignet med data efter 1 år viste sikkerhedsdata for 3 år ingen uventede ændringer mht.

hyppighed af malignitet hos nyretransplanterede patienter. Levertransplanterede patienter fulgtes i

mindst 1 år, men i mindre end 3 år.

Infektioner

Alle patienter, som bliver behandlet med immunsuppressiva, har forhøjet risiko for bakterielle, virale

og svampeinfektioner (hvoraf nogle kan forårsage dødelige tilstande), inklusiv dem, der skyldes

opportunistiske mikroorganismer og latent viral reaktivering.Risikoen øges med stigende

immunsuppressiv belastning (se pkt. 4.4). De mest alvorlige infektioner var sepsis, peritonitis,

meningitis, endocarditis, tuberkulose og atypisk mycobakteriel infektion. I kontrollerede kliniske

studier hos nyre- og levertransplanterede patienter, som blev fulgt i mindst 1 år, var de almindeligste

opportunistiske infektioner hos patienter, som fik CellCept (2 g eller 3 g daglig) sammen med andre

immunsupprimerende stoffer, mukokutane candidainfektioner, CMV-viræmi/syndrom og herpes

simplex-infektioner. Andelen af patienter med CMV-viræmi/syndrom var 13,5 %. Tilfælde af BK-

virus associeret med nefropati såvel som tilfælde af JC-virus associeret med progressiv multifokal

leukoencefalopati (PML) er blevet rapporteret hos patienter, der behandles med immunsuppressiva

herunder CellCept.

Blod og lymfesystem

Cytopenier, inklusiv leukopeni, anæmi, trombocytopeni og pancytopeni er velkendte risici associeret

med mycophenolatmofetil og kan forårsage eller medvirke til infektioner og blødninger (se pkt. 4.4).

Agranulocytose og neutropeni er rapporteret; derfor tilrådes regelmæssig monitorering af patienter i

behandling med CellCept (se pkt. 4.4). Der har været indberetninger om aplastisk anæmi og

knoglemarvssvigt hos patienter behandlet med CellCept, hvor nogle har været dødelige.

Tilfælde af

pure red cell aplasia

(PRCA) er rapporteret hos patienter, behandlet med CellCept (se pkt

4.4).

Isolerede tilfælde af abnorm neutrofil morfologi, inklusive den erhvervede Pelger-Huet anomali, er

observeret hos patienter, som er behandlet med CellCept. Ændringerne er ikke associerede med en

svækket neutrofil funktion. Hæmatologiske analyser antyder, at disse ændringer er et ”venstre skift” i

modenhed af neutrofilerne, som fejlagtigt kan blive tolket som et tegn på infektion hos

immunsupprimerede patienter, som dem der behandles med CellCept.

Mave-tarmkanalen

De mest alvorlige bivirkninger i fordøjelsessystemet var ulceration og blødninger, som er velkendte

risici associeret med mycophenolatmofetil. Sår i munden, spiserøret, mavesækken, duodenum og

tarmene, ofte forværret af blødninger, såvel som hæmatemese, melæna og hæmoragisk gastritis og

colitis blev indberettet som almindelige bivirkninger i de pivotale kliniske studier. De mest

almindelige bivirkninger i fordøjelsessystemet var diarré, kvalme og opkastning. Endoskopi af

patienter med CellCept-relateret diarré har identificeret isolerede tilfælde af intestinal villøs atrofi (se

pkt 4.4).

Hypersensitivitet

Hypersensitive reaktioner, herunder angioneurotisk ødem og anafylaktiske reaktioner, er blevet

rapporteret.

Graviditet, puerperium og den perinatale periode

Der er rapporteret tilfælde af spontan abort hos patienter, som har været eksponeret for

mycophenolatmofetil, hovedsagelig i første trimester (se pkt. 4.6).

Medfødte misdannelser

Efter markedsføring er der blevet observeret medfødte misdannelser hos børn af patienter, der har

været eksponeret for CellCept i kombination med andre immunsuppressiva (se pkt. 4.6).

Luftveje, thorax og mediastinum

Der er rapporteret om enkelte tilfælde af interstitiel lungesygdom og lungefibrose hos patienter, som

fik CellCept i kombination med andre immunsuppressiva. Nogle af tilfældene var dødelige. Der er

også rapporteret bronkiektasi hos børn og voksne.

Immunsystemet

Hypogammaglobulinæmi er rapporteret hos patienter, der har fået CellCept i kombination med andre

immunsuppressiva

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ødemer, inklusive perifere, ansigts- og skrotalødemer, blev indberettet som meget almindelige

bivirkninger i de pivotale kliniske studier. Smerter i led og muskler som myalgi, nakke- og rygsmerter

blev også indberettet som meget almindelige bivirkninger.

Særlige populationer

Ældre

Ældre patienter (

65 år) har i almindelighed større risiko for bivirkninger pga. immunsuppression.

Ældre patienter, som får CellCept som led i et immunsuppressivt kombinationsregime, har,

sammenlignet med yngre patienter, højere risiko for visse infektioner (inklusiv invasiv vævssygdom

forårsaget af cytomegalovirus) og muligvis for gastrointestinal blødning og lungeødem.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V

4.9

Overdosering

Der er modtaget rapporter om overdosering med mycophenolatmofetil fra kliniske studier og efter

markedsføring. I adskillige af disse tilfælde blev der ikke rapporteret bivirkninger. I de tilfælde af

overdosis, hvor der var bivirkninger, fandtes disse at være inden for den kendte sikkerhedsprofil for

lægemidlet.

Det forventes, at en overdosis af mycophenolatmofetil muligvis kan medføre oversuppression af

immunsystemet og dermed forøge modtageligheden over for infektioner og knoglemarvsdepression

(se pkt. 4.4). Hvis der udvikles neutropeni, skal administrationen af CellCept afbrydes eller dosis

nedsættes (se pkt. 4.4).

Hæmodialyse forventes ikke at kunne fjerne klinisk signifikante mængder MPA eller MPAG.

Galdesyrebindende stoffer, som colestyramin, kan fjerne MPA ved at nedsætte den enterohepatiske

recirkulation af stoffet (se pkt. 5.2).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: immunsuppressive midler, ATC kode L04AA06

Virkningsmekanisme

Mycophenolatmofetil er 2-morpholinoethyl-esteren af MPA. MPA er en potent, selektiv, ikke-

kompetitiv og reversibel inhibitor af inosin-monophosfat-dehydrogenase og hæmmer derfor

de novo-

vejen for en guanosin-nucleotid-syntese uden inkorporering i DNA. Da T- og B-lymfocytter i deres

proliferation, i modsætning til andre celletyper, der kan anvende alternative veje, er helt afhængige af

de novo

-syntese af puriner, har MPA en mere potent cytostatisk virkning på lymfocytter end på

andre celler.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Fordeling

Efter intravenøs administration metaboliseres mycophenolatmofetil hurtigt og fuldstændigt til den

aktive metabolit, MPA. Moderstoffet mycophenolatmofetil kan måles systemisk under intravenøs

infusion. Ved klinisk relevante koncentrationer er ca. 97 % af MPA bundet til plasma-albumin.

Som et resultat af det enterohepatiske kredsløb observeres sekundære stigninger i

plasmakoncentrationen af MPA sædvanligvis omkring 6-12 timer efter indgift. En reduktion af MPA-

AUC på ca. 40 % er associeret til den samtidige administration af colestyramin (4 g tre gange daglig),

hvilket indikerer, at der er en betragtelig enterohepatisk recirkulation.

Biotransformation

MPA metaboliseres hovedsageligt af glukuronyltransferase (isoform UGT1A9) til et inaktivt

phenolglukuronid af MPA (MPAG).

In vivo

bliver MPAG omdannet tilbage til frit MPA via det

enterohepatiske kredsløb. Et acylglukuronid (AcMPAG) bliver også dannet i mindre omfang.

AcMPAG er farmakologisk aktiv og mistænkes for at være ansvarlig for nogle af

mycophenolatmofetils bivirkninger (diarré, leukopeni).

Elimination

Ubetydelige mængder af stoffet udskilles som MPA (< 1 % af dosis) i urinen. Oral administration af

radioaktivt mærket mycophenolatmofetil resulterede i fuldstændig genfinding af den administrerede

dosis med 93 % af den administrerede dosis genfundet i urinen og 6 % genfundet i fæces. Det meste

(ca. 87 %) af den administrerede dosis udskilles i urinen som MPAG.

MPA og MPAG i kliniske koncentrationer fjernes ikke ved hæmodialyse. Ved høje

MPAG-plasmakoncentrationer (> 100

g/ml) fjernes dog mindre mængder MPAG.

Galdesyrekompleksdannere såsom colestyramin, reducerer MPAs AUC ved at interferere med det

enterohepatiske kredsløb af lægemidlet (se pkt. 4.9).

MPAs fordeling afhænger af adskillige transportører. Organisk aniontransporterende polypeptider

(OATer) og

multidrug resistance protein 2

(MRP2) er involverede i fordelingen af MPA; OATP

isoformer, MRP2 og brystcancer-resistent protein er transportører som er associeret med

glukoroniders galdesekretion.

Multidrug resistance protein 1

(MRP1) er ligeledes i stand til at

transportere MPA, men synes at være begrænset til absorptionsprocessen. I nyrerne kan MPA og dets

metabolitter i vidt omfang interagere med renale organisk aniontransportører.

I den tidlige posttransplantationsperiode (< 40 dage efter transplantationen) var den gennemsnitlige

MPA-AUC hos nyre-, hjerte- og levertransplanterede patienter ca. 30 % lavere og C

ca. 40 % lavere

sammenlignet med den sene posttransplantationsperiode (3 - 6 måneder efter transplantationen).

Ækvivalens med oral administration

Efter intravenøs indgift af CellCept (1 g to gange daglig) til nyretransplanterede patienter i den tidlige

posttransplantationsperiode var værdierne for MPA-AUC sammenlignelige med værdierne efter oral

indgift af CellCept (1 g to gange daglig). Hos levertransplanterede patienter var MPA-AUC-værdierne

efter i.v. administration af CellCept (1 g to gange daglig) efterfulgt af 1,5 g to gange daglig oralt

sammenlignelige med værdierne hos nyretransplanterede patienter, der fik oral CellCept (1 g CellCept

to gange daglig).

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

I et enkeltdosisstudie (6 patienter pr. gruppe) blev middelværdi for plasma MPA-AUC hos personer

med svær, kronisk nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationsrate < 25 ml/min/1,73 m

) observeret til

28-75 % højere i forhold til middelværdierne hos normale, sunde personer eller personer med let

nedsat nyrefunktion. Middelværdien af MPAG-AUC efter en enkelt dosis var 3-6 gange højere hos

personer med svært nedsat nyrefunktion end hos personer med let nedsat nyrefunktion eller normale,

sunde personer svarende til den kendte renale udskillelse af MPAG. Indgift af flere doser af

mycophenolatmofetil til patienter med svær, kronisk nedsat nyrefunktion er ikke blevet undersøgt. Der

findes ingen data for levertransplanterede patienter med svær, kronisk nedsat nyrefunktion.

Forsinket renal transplantatfunktion

Hos patienter med forsinket renal transplantatfunktion post-transplantativt var middelværdi for MPA-

0 12 timer

sammenlignelig med, hvad man så hos posttransplantations-patienter uden forsinket

transplantatfunktion. Middelværdien for plasma-MPAG-AUC

0-12 timer

var 2-3 gange højere end hos

post-transplantationspatienter uden forsinket transplantatfunktion. Der kan være en forbigående

stigning i den frie fraktion og i koncentrationen af plasma-MPA hos patienter med forsinket renal

transplantatfunktion. Justering af CellCept-dosis er ikke nødvendig.

Leverinsufficiens

Hos frivillige med alkoholisk cirrhose var de hepatiske MPA glukuronideringsprocesser forholdsvis

upåvirkede af den hepatiske parenkymsygdom. Virkningen af hepatisk sygdom på denne proces

afhænger sandsynligvis af den enkelte sygdom. Imidlertid kan hepatisk sygdom med overvejende

biliær skade som f.eks. primær biliær cirrhose vise en anden virkning.

Ældre

Farmakokinetikken af mycophenolatmofetil og dets metabolitter er ikke observeret at være anderledes

hos ældre patienter (

65 år) sammenlignet med yngre transplanterede patienter.

Patienter som tager orale kontraceptiva

Et studie om samtidig administration af CellCept (1 g 2 gange daglig) og orale kontraceptiva af

kombinationstypen indeholdende ethinylestradiol (0,02-0,04 mg) og levonorgestrel (0,05-0,15 mg),

desogestrel (0,15 mg) eller gestoden (0,05–0,10 mg) hos 18 ikke-transplanterede kvinder (som ikke fik

andre immunsuppressiva) i 3 konsekutive menstruationscykler viste ingen klinisk relevant påvirkning

af CellCept på den ovulationshæmmende virkning af de orale kontraceptiva.

Serumnivauet af LH, FSH og progesteron blev ikke signifikant påvirket. Farmakokinetikken af orale

kontraceptiva påvirkedes ikke af samtidig administration af CellCept (se også pkt. 4.5).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I forsøgsmodeller var mycophenolatmofetil ikke tumordannende. Den i dyre-carcinogenicitetsstudier

højest testede dosis resulterede i ca. 2-3 gange den systemiske eksponering (AUC eller C

), der er

observeret hos nyretransplanterede patienter, der fik den anbefalede kliniske dosis på 2 g daglig.

To genotoksicitetstests (

in vitro

muselymfom test og

in vivo

museknoglemarvs-mikronucleus-test)

viste, at mycophenolatmofetil potentielt kan forårsage kromosomaberrationer. Det kan skyldes den

farmakodynamiske effekt, dvs. hæmning af nukleotidsyntesen i sensitive celler. Andre

in vitro

tests for

genmutation kunne ikke påvise genotoksisk aktivitet.

Mycophenolatmofetil havde ingen effekt på fertiliteten hos hanrotter i orale doser op til 20 mg/kg/dag.

Den systemiske eksponering af denne dosis repræsenterer 2-3 gange den kliniske eksponering ved den

anbefalede kliniske dosis på 2 g daglig. I et studie af fertilitet og reproduktion udført på hunrotter

forårsagede orale doser på 4,5 mg/kg/dag misdannelser (inkl. anophthalmi, agnathi og hydrocephalus)

hos det første generationsafkom ved fravær af maternel toksicitet. Den systemiske eksponering af

denne dosis var ca. 0,5 gange den kliniske eksponering af den anbefalede kliniske dosis på 2 g daglig.

Der var ingen tydelig påvirkning af fertilitets-og reproduktionsparametre hos moderdyrene og den

følgende generation.

Ved teratologiske studier på rotter og kaniner forekom der føtal resorption og misdannelser hos rotter

ved 6 mg/kg/dag (inkl. anophthalmi, agnathi og hydrocephalus) og hos kaniner ved 90 mg/kg/dag

(inkl. kardiovaskulære og nyreanomalier, såsom cordis ectopia og ectopiske nyrer og diafragma og

umbilical brok) med fravær af maternel toksicitet. Den systemiske eksponering på disse niveauer er

omtrent lig med eller mindre end 0,5 gange den kliniske eksponering ved den anbefalede dosis på 2 g

daglig (se pkt. 4.6).

De hæmopoietiske og lymfoide organsystemer var de første primære organer, der blev afficeret i de

toksikologiske studier, der blev foretaget med mycophenolatmofetil på rotter, mus, hunde og aber.

Disse effekter forekom ved systemiske eksponeringsniveauer som er lig med eller mindre end de

kliniske niveauer ved den anbefalede dosis på 2 g daglig. Gastrointestinale virkninger observeredes

hos hunde ved systemiske niveauer lig med eller mindre end det kliniske niveau ved den anbefalede

dosis. Dehydreringslignende gastrointestinale- og nyrepåvirkninger observeredes også hos aber ved de

højeste doser (systemiske niveauer lig med eller større end kliniske niveauer). Den ikke-kliniske

toksikologiske profil af mycophenolatmofetil forekommer i overenstemmelse med bivirkninger

observerede i de humane kliniske studier som nu fremviser bivirkningsdata, der er mere relevante for

en patientpopulation (se 4.8).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

CellCept 500 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Polysorbat 80

citronsyre

saltsyre

natriumchlorid

6.2

Uforligeligheder

CellCept 500 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning, infusionsopløsning må ikke

blandes eller gives samtidigt gennem det samme kateter med andre intravøse lægemidler eller

infusionsblandinger.

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.

6.3

Opbevaringstid

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

3 år.

Rekonstitueret opløsning og infusionsopløsning

Hvis infusionsopløsningen ikke er fremstillet umiddelbart før administrationen, skal infusion af

infusionsopløsningen påbegyndes senest 3 timer

efter rekonstitution og fortynding af lægemidlet.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30

Rekonstitueret opløsning og infusionsopløsning

Opbevares ved temperaturer mellem 15-30

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

20 ml type I klare hætteglas med grå butylgummiprop og aluminiumhætte med plastikafrivningshætte.

CellCept 500 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning, findes i pakninger med 4

hætteglas.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Fremstilling af infusionsopløsning (6 mg/ml)

CellCept 500 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning, indeholder ikke et antibakterielt

konserveringsmiddel; derfor bør rekonstitution og fortynding af lægemidlet foregå under aseptiske

forhold.

CellCept 500 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning, skal fremstilles over to trin; første

trin er rekonstitution med 5 % glucose intravenøs infusionsvæske og andet trin er fortynding med 5 %

glucose intravenøs infusionsvæske. En detaljeret beskrivelse af fremstillingen er anført nedenfor.

Trin 1.

Der skal anvendes 2 hætteglas CellCept 500 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske,

opløsning, til at fremstille en dosis på 1 g. Rekonstituer indholdet af hvert hætteglas ved at

injicere 14 ml 5 % glucose intravenøs infusionsvæske.

Ryst hætteglasset forsigtigt for at opløse lægemidlet til en let gul opløsning.

Inspicer opløsningen for partikler og misfarvning før yderligere fortynding. Hætteglasset

bortkastes, hvis der ses partikler eller misfarvning.

Trin 2.

Derefter fortyndes indholdet af de 2 rekonstiuerede hætteglas (ca. 2 x 15 ml) med 140 ml 5 %

glucose intravenøs infusionsvæske. Den endelige koncentration af opløsningen er 6 mg

mycophenolatmofetil per ml.

Inspicer opløsningen for partikler og misfarvning. Infusionsopløsningen bortkastes, hvis der ses

partikler eller misfarvning.

Hvis infusionsopløsningen ikke er fremstillet umiddelbart før administrationen skal infusion af

infusionsopløsningen påbegyndes senest 3 timer efter fremstillingen og opløsning af lægemidlet.

Opløsninger opbevares ved 15-30°C.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Roche Registration GmbH

Emil-Barell-Strasse 1

79639 Grenzach-Wyhlen

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/96/005/005 CellCept (4 hætteglas)

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 14. februar 1996

Dato for seneste fornyelse af tilladelsen: 13. marts 2006

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om CellCept findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

CellCept 1 g/5 ml pulver til oral suspension.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver flaske indeholder 35 g mycophenolatmofetil i 110 g pulver til oral suspension.

5 ml af den rekonstituerede suspension indeholder 1 g mycophenolatmofetil.

Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på

Natrium, mindre end 1 mmol (23 mg) pr. dosis.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til oral suspension.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

CellCept 1 g/5 ml pulver til oral suspension er, i kombination med ciclosporin og kortikosteroider,

indiceret til forebyggelse af akut transplantatafstødning hos patienter, der modtager allogene nyre-,

hjerte- eller levertransplantater.

4.2

Dosering og administration

Behandling med CellCept bør påbegyndes og fortsættes af specialister med særligt kendskab til

transplantationer.

Dosering

Anvendelse i forbindelse med nyretransplantation

Voksne

Oral dosis af CellCept 1 g/5 ml pulver til oral suspension bør gives inden for 72 timer efter

transplantationen. Den anbefalede dosis til nyretransplanterede patienter er 1 g administreret to gange

daglig (døgndosis, 2 g), dvs. 5 ml oral suspension to gange daglig.

Pædiatrisk population 2-18 år

Den anbefalede dosis af CellCept 1 g/5 ml pulver til oral suspension er 600 mg/m

administreret to

gange daglig (højst 2 g/10 ml oral suspension daglig). Da nogle bivirkninger forekommer hyppigere i

denne aldersgruppe (se pkt. 4.8) end hos voksne, kan det blive nødvendigt forbigående at nedsætte

dosis eller afbryde behandlingen, under behørig hensyntagen til relevante kliniske faktorer, inklusive

bivirkningssværhedsgraden.

Pædiatrisk population < 2 år

For børn under 2 år er der begrænsede data om sikkerhed og effekt. De er ikke tilstrækkelige til at

komme med dosisrekommendationer, og det anbefales derfor ikke at anvende CellCept til denne

aldersgruppe.

Anvendelse i forbindelse med hjertetransplantation

Voksne

Oralt CellCept skal gives senest 5 dage efter transplantationen. Den anbefalede dosis til

hjertetransplanterede patienter er 1,5 g to gange daglig (døgndosis, 3 g).

Pædiatrisk population

Der er ingen data vedrørende hjertetransplantationer hos pædiatriske patienter.

Anvendelse i forbindelse med levertransplantation

Voksne

CellCept skal gives intravenøst i de 4 første dage efter en levertransplantation og herefter skal oral

administration påbegyndes så snart det tåles. Den anbefalede orale CellCept dosis til

levertransplanterede patienter er 1,5 g to gange daglig (døgndosis, 3 g).

Pædiatrisk population

Der er ingen data vedrørende levertransplantationer hos pædiatriske patienter.

Anvendelse hos særlige populationer

Ældre

Den anbefalede dosis på 1 g to gange daglig til nyretransplanterede patienter og 1,5 g to gange daglig

til hjerte- eller levertransplanterede patienter er passende til ældre.

Nedsat nyrefunktion

Hos nyretransplanterede patienter med svær, kronisk nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationsrate

< 25 ml/min/1,73 m

), bortset fra perioden umiddelbart efter transplantationen, skal doser på mere end

1 g to gange daglig undgås.

Desuden skal disse patienter observeres omhyggeligt. Dosisregulering er ikke nødvendig hos patienter,

der oplever forsinket nyretransplantatfunktion post-operativt (se pkt. 5.2). Der findes ingen data om

hjerte- eller levertransplanterede patienter med svær, kronisk nyreinsufficiens.

Svært nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos nyretransplanterede patienter med svær leverparenkymlidelse.

Der findes ingen data for hjertetransplanterede patienter med svær leverparenkymlidelse.

Behandling under afstødningsepisoder

Mycophenolsyre (MPA) er den aktive metabolit af mycophenolatmofetil. Afstødning af

nyretransplantat medfører ingen ændringer af MPAs farmakokinetik; dosisreduktion eller afbrydelse

af CellCept er ikke nødvendig. Der er ikke grundlag for justering af CellCept dosis efter afstødning af

hjertetransplantat. Der findes ingen farmakokinetiske data for afstødning af levertransplantat.

Pædiatrisk population

Der er ingen data vedrørende behandling af førstegangs- eller recidiverende afstødning hos

pædiatriske transplanterede patienter.

Administration

Oral administration

Bemærk

Om nødvendigt kan CellCept 1 g/5 ml pulver til oral suspension gives via en næsesonde af minimum

størrelse på 8 French (den indre diameter skal være mindst 1,7 mm).

Sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages før håndtering og administration af lægemidlet

Da mycophenolatmofetil har udvist fosterbeskadigende virkning hos rotter og kaniner, skal inhalation

undgås og undgå, at hud og slimhinder kommer i direkte kontakt med det tørre pulver og undgå, at

hud kommer i direkte kontakt med den rekonstituerede suspension. Vask omhyggeligt med sæbe og

vand, hvis en sådan kontakt forekommer; skyl øjnene med rent vand.

For instruktioner om rekonstitution og fortynding af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

CellCept må ikke anvendes til patienter med overfølsomhed over for mycophenolatmofetil,

mycophenolsyre eller et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1 Der er observeret

overfølsomhedsreaktioner over for CellCept (se pkt. 4.8).

CellCept må ikke anvendes hos fertile kvinder, som ikke anvender højeffektiv prævention (se

pkt. 4.6).

CellCept-behandling må ikke initieres hos fertile kvinder uden at en negativ graviditetstest

foreligger, for at udelukke en uønsket anvendelse under graviditet (se pkt. 4.6).

CellCept må ikke anvendes under graviditet, medmindre der ikke findes en hensigtsmæssig

alternativ behandling til at forhindre afstødning af transplantatet (se pkt. 4.6).

CellCept må ikke anvendes til ammende kvinder (se pkt. 4.6).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Neoplasmer

Patienter, der får immunsuppressiv behandling med kombinationer af lægemidler, som inkluderer

CellCept, har forøget risiko for at udvikle lymfomer og andre maligne lidelser, især i huden (se pkt.

4.8). Risikoen synes snarere at være relateret til intensiteten og varigheden af immunsuppression end

til brugen af et bestemt middel. For at minimere risikoen for hudkræft må det generelt tilrådes, at

udsættelse for sollys og UV-lys begrænses ved at bære beskyttende beklædning, og anvende en

solblokker med en høj beskyttelsesfaktor.

Infektioner

Patienter, som bliver behandlet med immunsuppressiva herunder CellCept, har en øget risiko for

opportunistiske infektioner (bakteriel, svampe, viral og protozoel), dødelige infektioner og sepsis (se

pkt. 4.8). Sådanne infektioner inkluderer latent viral reaktivering, såsom hepatitis B- eller hepatitis C-

reaktivering og infektioner forårsaget af polyomavira (BK-virus associeret med nefropati, JC-virus

associeret med progressiv multifokal leukoencefalopati PML). Tilfælde af hepatitis, som skyldes

reaktivering af hepatitis B eller hepatitis C, er rapporteret hos smittebærere behandlet med

immunsuppressiva. Disse infektioner er ofte forbundet med en høj samlet immunsuppressiv belastning

og kan forårsage alvorlige eller dødelige tilstande. Lægen skal overveje dette som differentialdiagnose

hos immunsupprimerede patienter med svækket nyrefunktion eller neurologiske symptomer.

Der er rapporteret hypogammaglobulinæmi i forbindelse med tilbagevendende infektioner hos

patienter, der har fået CellCept i kombination med andre immunsuppressiva. I nogle af disse tilfælde

blev serum-IgG normaliseret, når CellCept blev erstattet af alternative immunsuppressiva. Patienter i

behandling med CellCept, der får tilbagevendende infektioner, skal have målt serum-

immunoglobuliner. I tilfælde af vedvarende, klinisk relevant hypogammaglobulinæmi skal passende

kliniske tiltag overvejes under hensyntagen til den potente cytostatiske virkning, mycophenolsyre har

på T-og B-lymfocytter.

Der er publicerede tilfælde af bronkiektasi hos voksne og børn, der har fået CellCept i kombination

med andre immunsuppressiva. I nogle af disse tilfælde sås forbedringer i de respiratoriske symptomer,

når CellCept blev erstattet af alternative immunsuppressiva. Risikoen for bronkiektasi kan være

knyttet til hypogammaglobulinæmi eller til direkte påvirkning af lungerne. Der er også rapporteret

enkelte tilfælde af interstitiel lungesygdom og lungefibrose, som i nogle tilfælde var dødelige (se pkt.

4.8). Det anbefales at undersøge patienter, som udvikler vedvarende pulmonale symptomer, såsom

hoste og dyspnø.

Blod og immunsystem

Patienter, som får CellCept, skal kontrolleres for neutropeni, som kan henføres til CellCept, til anden

samtidig medicin, til virale infektioner eller til en kombination af disse årsager. Patienter, som får

CellCept, skal have foretaget fuldstændig blodtælling hver uge i den første måned, to gange månedligt

i anden og tredje behandlingsmåned og derefter månedligt i det første år. Hvis der optræder neutropeni

(det absolutte neutrofilocyttal < 1,3 x 10

l), skal behandlingen med CellCept måske afbrydes eller

stoppes.

Tilfælde af

pure red cell aplasia

(PRCA) er blevet rapporteret hos patienter i behandling med

CellCept i kombination med andre immunsuppressiva. Mekanismen for mycophenolatmofetil-

induceret PRCA er ukendt. PRCA kan forsvinde ved reduktion af dosis eller ved ophør af CellCept-

behandling. Ændringer i behandlingen med CellCept må kun foretages under tilstrækkelig

overvågning af den transplanterede patient, så risikoen for afstødning af transplantatet minimeres (se

pkt 4.8).

Patienter, som får CellCept, skal informeres om straks at indberette alle tegn på infektion, uventede

blodudtrædninger, blødning eller andre manifestationer på knoglemarvssvigt.

Patienterne skal underrettes om, at under behandling med CellCept kan vaccinationer være mindre

effektive, og levende svækkede vacciner bør undgås (se pkt. 4.5). Vaccination mod influenza kan være

af værdi. Receptudstedere bør henvise til nationale retningslinier for influenzavaccination.

Mave-tarmkanalen

CellCept er blevet sat i forbindelse med forhøjet incidens af bivirkninger i fordøjelsessystemet

inklusiv sjældne tilfælde af ulceration, blødning og perforation. CellCept bør administreres med

forsigtighed til patienter med aktiv alvorlig sygdom i fordøjelsessystemet.

CellCept er en IMPDH-hæmmer (inosinmonofosfatdehydrogenase-hæmmer). Det bør derfor undgås

til patienter med sjælden arvelig mangel på hypoxantin-guanin-fosforibosyltransferase (HGPRT)

såsom Lesch-Nyhan og Kelley-Seegmiller syndrom.

Interaktioner

Der skal udvises forsigtighed ved skift fra kombinationsbehandling indeholdende immunsupressiva

som interfererer med MPAs enterohepatiske kredsløb, f.eks. ciclosporin, til andre som ikke

interfererer, f.eks tacrolimus, sirolimus, belatacept, eller omvendt, da dette kan ændre eksponeringen

af MPA. Lægemidler som påvirker MPAs enterohepatiske kredsløb (f.eks. colestyramin, antibiotika)

bør anvendes med forsigtighed, da de potentielt kan reducere plasmaniveauet og virkningen af

CellCept (se også pkt. 4.5). Terapeutisk lægemiddelovervågning af MPA kan være hensigtsmæssigt

ved skift i kombinationsbehandling (f.eks fra ciclosporin til tacrolimus eller omvendt) eller for at sikre

tilstrækkelig immunosuppression hos patienter med høj immunologisk risiko (f.eks risiko for

afstødning, behandling med antibiotika, tilføjelse eller seponering af interagerende lægemidler).

CellCept bør ikke administreres sammen med azathioprin, da en sådan samtidig administration ikke er

blevet undersøgt.

CellCept 1 g/5 ml pulver til oral suspension indeholder aspartam. Der skal derfor udvises forsigtighed

hvis CellCept 1 g/5 ml pulver til oral suspension gives til patienter med phenylketonuri (se pkt. 6.1).

Risiko-/fordel forholdet ved anvendelse af mycophenolatmofetil i kombination med sirolimus er ikke

blevet klarlagt (se også pkt. 4.5).

Dette lægemiddel indeholder sorbitol. Patienter med sjælden hereditær fructoseintolerans bør ikke

anvende dette lægemiddel.

Særlige populationer

Ældre patienter kan have større risiko for bivirkninger, såsom visse infektioner (inklusiv vævsinvasiv

sygdom forårsaget af cytomegalovirus) og muligvis gastrointestinal blødning og lungeødem,

sammenlignet med yngre patienter (se pkt. 4.8).

Teratogen virkning

Mycophenolat har en potent teratogen virkning hos mennesker. Spontane aborter (frekvens på 45% til

49%) og medfødte misdannelser (estimeret frekvens på 23% til 27%) er blevet rapporteret efter

mycophenolatmofetil eksponering under graviditet. Derfor er CellCept kontraindiceret under

graviditet, medmindre der ikke findes en hensigtsmæssig alternativ behandling til at forhindre

afstødning af transplantatet. Kvinder i den fødedygtige alder skal informeres om risici og følge

anbefalingerne angivet under pkt. 4.6 (f.eks. prævention, graviditetstests) før, under og efter

behandling med CellCept. Lægen skal sikre, at kvinder, som tager mycophenolat, forstår risikoen for

skader hos barnet, nødvendigheden af sikker prævention og nødvendigheden af at kontakte lægen

straks, hvis der er risiko for graviditet.

Antikonception (se pkt. 4.6)

På grund af robust klinisk evidens, der viser en høj risiko for abort og medfødte misdannelser, når

mycophenolatmofetil anvendes under graviditet, skal graviditet under behandlingen undgås. Derfor

skal fertile kvinder anvende mindst én pålidelig form for antikonception (se pkt. 4.3), inden

behandling med CellCept påbegyndes, under behandlingen og i seks uger efter behandlingsophør,

medmindre seksuel afholdenhed er den valgte form for prævention.

Samtidig brug af to komplementære former for antikonception fortrækkes for at minimere risikoen for

svigt i prævention og utilsigtet graviditet.

For antikonceptionelle råd til mænd, se pkt. 4.6.

Uddannelsesmateriale

Indehaveren af markedsføringstilladelsen vil sikre uddannelsesmateriale til sundhedspersonale, for at

hjælpe patienter med at undgå føtal eksponering af mycophenolat og for at fremskaffe yderligere

vigtig sikkerhedsinformation. Uddannelsesmaterialet vil fremhæve advarsler vedrørende

mycophenolats teratogenicitet, give vejledning om antikonception inden behandling initieres og

vejledning omkring nødvendigheden af graviditetstests. Lægen skal give fertile kvinder og mænd

udførlig information om de teratogene risici og forholdsregler til at forebygge graviditet.

Yderligere forsigtighedsregler

Patienter må ikke donere blod under behandlingen og i mindst 6 uger efter seponering af

mycophenolat. Mænd må ikke være sæddonorer under behandlingen og i mindst 90 dage efter

seponering af mycophenolat.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Aciclovir

Der blev observeret højere aciclovir plasmakoncentrationer, når mycophenolatmofetil blev

administreret sammen med aciclovir sammenlignet med administration af aciclovir alene.

Ændringerne i MPAGs (MPAs fenoliske glukuronid) farmakokinetik (MPAG steg med 8 %) var

minimale og anses ikke for klinisk signifikante. Da MPAG-plasmakoncentrationer forhøjes ved nedsat

nyrefunktion, ligesom aciclovir-koncentrationerne bliver det, er der en mulighed for, at

mycophenolatmofetil og aciclovir, eller dets prodrugs, f.eks. valaciclovir, vil konkurrere om den

renale tubulære sekretion, og at der kan ske yderligere forhøjelser af koncentrationerne af begge

stoffer.

Antacida og protonpumpehæmmere

Der er observeret nedsat eksponering af MPA, når antacida, såsom magnesium- og

aluminiumhydroxider, og protonpumpehæmmere, inklusive lansoprazol og pantoprazol, bliver

administeret sammen med CellCept. Der blev ikke set signifikante forskelle i hyppigheden af

afstødning eller tab af transplantat hos CellCept-patienter, som tog protonpumpehæmmere

versus

CellCept-patienter, som ikke tog protonpumpehæmmere. Disse data supporterer ekstrapolering af

dette fund til alle antacida, fordi reduktionen i eksponering er betydelig mindre, når CellCept gives

samtidig med magnesium- og aluminumhydroxider, end når CellCept gives samtidig med

protonpumpehæmmere.

Lægemidler som interfererer med den enterohepatiske recirkulation (f.eks. colestyramin, ciclosporin

A, antibiotika)

Der skal udvises forsigtighed med lægemidler, som interfererer med den enterohepatiske recirkulation

pga. risikoen for nedsat effekt af CellCept.

Colestyramin

Efter enkeltdosis-administration af 1,5 g mycophenolatmofetil til normale, sunde personer

forbehandlet med 4 g colestyramin tre gange daglig i 4 dage var der en 40 % reduktion af MPA-AUC

(se pkt. 4.4 og pkt. 5.2). Der skal udvises forsigtighed ved samtidig administration pga. risikoen for

nedsat effekt af CellCept.

Ciclosporin

Ciclosporins (CsA) farmakokinetik påvirkes ikke af mycophenolatmofetil. Derimod må en stigning i

MPAs AUC på ca. 30 % forventes, hvis samtidig CsA-behandling seponeres. CsA interfererer med det

enterohepatiske kredsløb af MPA, resulterende i en reduceret eksponering af MPA på 30-50 % hos

nyretransplanterede patienter behandlet med CellCept og CsA, sammenlignet med patienter behandlet

med sirolimus eller belatacept og sammenlignelige doser CellCept (se også pkt. 4.4). Ligeledes bør der

forventes ændringer i eksponeringen af MPA hos patienter, som skifter fra CsA til et af de

immunsuppressiva, som ikke interfererer med MPAs enterohepatiske kredsløb.

Antibiotika, der eliminerer

-glukuronidaseproducerende bakterier i tarmen (f.eks. aminoglycosid,

cephalosporin, fluorquinolon og penicillinklasser af antibiotika) kan interferere med MPAG/MPA

enterohepatisk recirkulation, hvilket fører til reduceret systemisk MPA-eksponering. Oplysninger om

følgende antibiotika er tilgængelige:

Ciprofloxacin eller amoxicillin plus clavulansyre

Hos nyretransplanterede patienter er der i dagene umiddelbart efter start af behandling med oral

ciprofloxacin eller amoxicillin plus clavulansyre rapporteret en reduktion i præ-dosis MPA (trough)

koncentrationerne på ca. 50 %. Denne effekt havde tendens til at blive mindre ved fortsat brug af

antibiotika og ophøre inden for få dage efter seponering af antibiotika. Ændringen i præ-dosisniveauet

viser ikke nødvendigvis et præcist billede af ændringerne i den samlede MPA-eksponering. Derfor er

det normalt ikke nødvendigt at ændre dosis af CellCept, hvis der ikke er klinisk evidens for

dysfunktion af transplantatet. Derimod skal der ske en tæt klinisk monitorering under

behandlingskombinationen samt kort tid efter den antibiotiske behandling.

Norfloxacin og metronidazol

Der blev ikke observeret nogen signifikant interaktion hos raske frivillige, når CellCept blev

administreret samtidigt med norfloxacin eller metronidazol. Kombinationen af norfloxacin og

metronidazol reducerede imidlertid MPA-eksponeringen med ca. 30 % efter én CellCept-dosis.

Trimethoprim/sulfamethoxazol

Der blev ikke observeret nogen virkning på MPAs biotilgængelighed.

Lægemidler, der påvirker glukuronidering (f.eks. isavuconazol, telmisartan)

Samtidig administration af lægemidler, der påvirker glukuronidering af MPA, kan ændre MPA-

eksponeringen. Forsigtighed anbefales derfor, når disse lægemidler administreres samtidigt med

CellCept.

Isavuconazol

Ved samtidig administration af isavuconazol blev der observeret en stigning i MPA AUC

0-∞

med 35%.

Telmisartan

Samtidig administration af telmisartan og CellCept resulterede i et fald i MPA-koncentrationerne på

ca. 30 %. Telmisartan ændrer eliminationen af MPA ved at øge ekspressionen af PPAR gamma

(peroxisom-proliferator-aktiveret receptor gamma), hvilket resulterer i en øget UGT1A9-ekspression

og -aktivitet. Der blev ikke set kliniske konsekvenser af de farmakokinetiske lægemiddelinteraktioner

ved sammenligning af hyppigheden af afstødning af transplantat eller tab af transplantat eller

bivirkningsprofilen mellem CellCept-patienter med og uden samtidig telmisartan-medicinering.

Ganciclovir

Baseret på resultaterne fra et enkeltdosisstudie af de anbefalede doser af oral mycophenolat og i.v.

ganciclovir og på den kendte indvirkning af nedsat nyrefunktion på CellCept’s og ganciclovirs

farmakokinetik (se pkt. 4.2) forventes det at samtidig administration af disse stoffer (som konkurrerer

om mekanismerne for renal tubulær sekretion) vil resultere i stigninger af MPAG- og

ganciclovirkoncentrationerne. Der forventes ingen væsentlig ændring af MPAs farmakokinetik, og

dosisjustering af CellCept er ikke nødvendig. Dosisrekommendationerne for ganciclovir skal iagttages

hos patienter med nedsat nyrefunktion til hvem CellCept og ganciclovir, eller dets prodrugs, f.eks.

valganciclovir, gives samtidigt, og patienterne bør kontrolleres omhyggeligt.

Orale antikonceptionsmidler

Farmakokinetikken og farmakodynamikken af orale antikonceptionsmidler påvirkedes ikke af

samtidig administration af CellCept (se også pkt. 5.2).

Rifampicin

Hos patienter, som ikke fik ciclosporin, sås ved samtidig administration af CellCept og rifampicin et

fald på 18-70 % i MPA-eksponeringen (AUC

0-12 timer

). For at opretholde den kliniske effekt bør MPA-

eksponeringen overvåges, og CellCept-doserne justeres i forhold til dette, når rifampicin administreres

samtidigt.

Sevelamer

Når CellCept blev administreret samtidig med sevelamer, faldt MPA-C

og AUC

0-12 timer

henholdsvis 30 % og 25 %, dog uden at dette havde kliniske konsekvenser (f.eks. i form af

transplantatafstødning). CellCept bør imidlertid administreres mindst én time før eller tre timer efter

indtagelsen af sevelamer for at minimere dets indvirkning på MPA-absorptionen. Der er ingen data for

administrationen af CellCept med andre phosphatbindere end sevelamer.

Tacrolimus

Hos levertransplanterede patienter, der indledningsvis blev behandlet med CellCept og tacrolimus

samtidigt, blev MPAs C

og AUC - CellCepts aktive metabolit - ikke signifikant påvirket af den

samtidige administration af tacrolimus. I modsætning hertil blev AUC for tacrolimus øget med ca.

20 %, når flere CellCept-doser (1,5 g to gange daglig) blev givet til levertransplanterede patienter, som

fik tacrolimus. Hos nyretransplanterede patienter blev tacrolimuskoncentrationen imidlertid

tilsyneladende ikke påvirket af CellCept (se også pkt. 4.4).

Levende vacciner

Levende vacciner må ikke gives til patienter med nedsat immunforsvar. Antistofresponset overfor

andre vacciner kan nedsættes (se også pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Potentielle interaktioner

Samtidig administration af probenecid og mycophenolatmofetil forhøjer MPAGs plasma-AUC 3

gange hos aber. Derfor kan andre stoffer, der vides at udskilles ved renal tubulær sekretion, konkurrere

med MPAG og derved forhøje plasmakoncentrationerne af MPAG eller andre stoffer, der udskilles

ved tubulær sekretion.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fødedygtige alder

Indtagelse af mycophenolat under graviditet skal undgås. Derfor skal kvinder i den fødedygtige alder

anvende mindst én form for pålidelig antikonception (se pkt. 4.3), inden behandling med CellCept

påbegyndes, under behandlingen og i seks uger efter behandlingsophør, medmindre seksuel

afholdenhed er den valgte form for prævention. Samtidig brug af to komplementære former for

prævention er foretrukket.

Graviditet

CellCept er kontraindiceret under graviditet, medmindre der ikke findes en hensigtsmæssig alternativ

behandling, og for at udelukke en uønsket anvendelse under graviditet må behandling ikke initieres,

uden at en negativ graviditetstest foreligger.

Når behandlingen initieres, skal fertile kvinder informeres om den øgede risiko for abort og medfødte

misdannelser, og de skal vejledes omkring prævention og graviditetsplanlægning.

Før CellCept-behandlingen initieres, skal fertile kvinder have to negative graviditetstests (serum eller

urin) med en sensitivitet på mindst 25 mIE/ml for at udelukke en uønsket mycophenolat-eksponering

til fosteret. Det anbefales, at test nummer 2 skal udføres 8-10 dage efter den første test.

Ved modtagelse af transplantater fra afdøde donorer, kan det på grund af tidspunktet for

tilgængeligheden af transplantationsorganet, ikke altid være muligt at udføre to tests 8-10 dage efter

hinanden, inden behandlingen initieres. Hvis det er tilfældet, skal en graviditetstest udføres

umiddelbart før behandlingen initieres og en yderligere test udføres 8-10 dage senere.

En ny graviditetstest skal udføres som klinisk indiceret (f.eks. efter rapportering af manglende

antikonception). Resultaterne af alle graviditetstests skal diskuteres med patienten. Patienterne skal

informeres om straks at kontakte deres læge, hvis graviditet opstår.

Mycophenolat har en potent teratogen virkning hos mennesker med en øget risiko for spontane aborter

og medfødte misdannelser ved eksponering under graviditet:

Spontane aborter er rapporteret hos 45 til 49 % af de gravide kvinder, som var eksponeret for

mycophenolatmofetil, sammenlignet med en hyppighed på 12 til 33 % hos patienter, der havde

gennemgået en transplantation af solide organer, og som blev behandlet med andre

immunsuppressiva end mycophenolatmofetil.

Baseret på litteraturrapporter forekom misdannelser hos 23 til 27 % af levendefødte børn, hvor

moderen var eksponeret for mycophenolatmofetil under graviditet (sammenlignet med 2 til 3 %

hos levendefødte børn i hele populationen og ca. 4 til 5 % hos patienter, der havde gennemgået

en transplantation af solide organer, og som blev behandlet med andre immunsuppressiva end

mycophenolatmofetil).

Efter markedsføring er der observeret medfødte misdannelser, herunder rapporter om multiple

misdannelser hos børn af patienter, som under graviditeten var blevet behandlet med CellCept i

kombination med andre immunsuppressiva. Følgende misdannelser blev hyppigst rapporteret:

Abnormiteter i ørerne (f.eks. abnormt formet eller manglende ydre øre), tillukning af øregangen

(mellemøret);

Misdannelser i ansigtet såsom læbespalte, ganespalte, mikrognati og hypertelorisme;

Abnormiteter i øjnene (f.eks. coloboma);

Medfødt hjertesygdom såsom atriale og ventrikulære septum defekter;

Misdannelser af fingre ( f.eks. polydaktyli, syndaktyli);

Trakeo-øsofageale misdannelser (f.eks. øsofagusatresi);

Misdannelser i nervesystemet såsom rygmarvsbrok;

Renale abnormiteter.

Derudover har der været enkelte rapporter om følgende misdannelser:

Mikroftalmi;

Medfødt plexus choriodeus-cyste;

Septum pellucidum agenesi;

Nervus olfactorius agenesi.

Dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Amning

Det er påvist, at mycophenolatmofetil udskilles i mælken hos diegivende rotter. Det vides ikke om

dette lægemiddel udskilles i human mælk. På grund af risikoen for alvorlige bivirkninger af

mycophenolatmofetil hos ammende spædbørn, er CellCept kontraindiceret hos ammende mødre (se

pkt. 4.3).

Mænd

Begrænset klinisk evidens indikerer ikke en øget risiko for misdannelser eller abort efter faderens

eksponering for mycophenolatmofetil.

MPA er et stærkt teratogen. Det vides ikke, om MPA findes i sæd. Beregninger baseret på

dyremodeller viser, at den maksimale mængde af MPA, der potentielt kunne overføres til kvinden, er

så lav, at det sandsynligvis ikke vil have effekt. Mycophenolat har vist sig at være genotoksisk i

dyrestudier ved koncentrationer, der kun overstiger de menneskelige terapeutiske eksponeringer med

små marginer, således at risikoen for genotoksiske virkninger på sædceller ikke helt kan udelukkes.

Derfor anbefales det som sikkerhedsforanstaltning, at seksuelt aktive mandlige patienter eller deres

kvindelige partnere anvender pålidelig antikonception under behandling af den mandlige patient og i

mindst 90 dage efter ophør af mycophenolatmofetil. Kvalificeret sundhedspersonale bør gøre

mandlige patienter med reproduktivt potentiale opmærksomme på og tale med dem om de potentielle

risici ved at blive far til et barn.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

CellCept påvirker i moderat grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Da CellCept

kan forårsage somnolens, konfusion, svimmelhed, tremor og hypotension, og patienterne bør tilrådes

forsigtighed ved bilkørsel og maskinbetjening.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Ialt 1.557 (estimeret antal) patienter blev i fem kliniske studier behandlet med CellCept med henblik

på forebyggelse af akut transplantatafstødelse. Af disse deltog 991 i tre nyrestudier, 277 deltog i et

leverstudie og 289 deltog i et hjertestudie. Azathioprin var komparator i lever- og hjertestudierne og i

to af nyrestudierne, hvorimod det sidste nyrestudie var placebokontrolleret. Alle patienter i alle

behandlingsarmene fik også ciclosporin og kortikosteroider. Typen af bivirkninger rapporteret efter

markedsføring er sammenlignelig med de der ses i de kontrollerede nyre-, hjerte- og

levertransplantantionsstudier.

Diarré, leukopeni, sepsis og opkastning var blandt de mest almindelige og/eller alvorlige bivirkninger i

forbindelse med administration af CellCept i kombination med ciclosporin og kortikosteroider. Der er

også tegn på større hyppighed af visse typer infektioner (se pkt. 4.4).

Skema over bivirkninger

Bivirkninger fra de kliniske studier og efter markedsføring er angivet i tabel 1 efter MedDRAs

systemorganklasse og hyppighed. Følgende hyppighedskategorier er anvendt: meget almindelig

(≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til

<1/1.000) og meget sjælden (<1/10.000). Da der er observeret store forskelle i hyppigheden af nogle

bivirkninger på tværs af de forskellige transplantat-indikationer, er hyppighederne angivet separat for

nyre-, lever- og hjertetransplanterede patienter.

Tabel 1: Skema over indberettede bivirkninger hos patienter behandlet med CellCept i kliniske

studier og efter markedsføring

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Infektioner og parasitære sygdomme

Bakterielle infektioner

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Svampeinfektioner

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Protozoale infektioner

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Virale infektioner

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer (inkl. cyster og polypper)

Benignt neoplasme af

huden

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Lymfom

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Lymfoproliferativ sygdom

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Neoplasme

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Hudkræft

Almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Blod og lymfesystem

Anæmi

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Pure red cell aplasia

(PRCA)

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Knoglemarvssvigt

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ecchymose

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Leukocytose

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Leukopeni

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Pancytopeni

Almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Pseudolymfom

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Trombocytopeni

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Metabolisme og ernæring

Acidose

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hyperkolesterolæmi

Meget almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hyperglykæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hyperkaliæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hyperlipidæmi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hypocalcæmi

Almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Hypokaliæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypomagnesæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypofosfatæmi

Meget almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Hyperurikæmi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Arthritis urica

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Vægttab

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Psykiske forstyrrelser

Konfusion

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Depression

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Insomnia

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Agitation

Ikke almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Angst

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Abnorme tanker

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Nervesystemet

Svimmelhed

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hovedpine

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypertoni

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Paræstesier

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Somnolens

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Tremor

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Konvulsion

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Dysgeusi

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Hjerte

Takykardi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Vaskulære sygdomme

Hypertension

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypotension

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Lymfocele

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Venetrombose

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Vasodilatation

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Luftveje, thorax og mediastinum

Bronkiektasi

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Hoste

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Dyspnø

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Interstitiel lungesygdom

Ikke almindelig

Meget sjælden

Meget sjælden

Pleural effusion

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Lungefibrose

Meget sjælden

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Mave-tarmkanalen

Abdominal distension

Almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Abdominalsmerter

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Colitis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Obstipation

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Nedsat appetit

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Diarré

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Dyspepsi

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Opstød

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Oesophagitis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Flatulens

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Gastritis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Gastrointestinal blødning

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Mavesår

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Gingival hyperplasi

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Ileus

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Mundsår

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Kvalme

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Pankreatitis

Ikke almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Stomatitis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Opkastning

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Immunsystemet

Hypersensitivitet

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Hypogammaglobulinæmi

Ikke almindelig

Meget sjælden

Meget sjælden

Lever og galdeveje

Forhøjede basiske

phosphataser

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Forhøjet

laktatdehydrogenase

Almindelig

Ikke almindelig

Meget almindelig

Forhøjede leverenzymer

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hepatitis

Almindelig

Meget almindelig

Ikke almindelig

Jaundice

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Hyperbilirubinæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hud og subkutane væv

Alopeci

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Udslæt

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Acne

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hud hypertrofi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Knogler, led, muskler og bindevæv

Arthralgi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Muskelsvækkelse

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Nyrer og urinveje

Forhøjet serum-creatinin

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Forhøjet serum-carbamid

Ikke almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hæmaturi

Meget almindelig

Almindelig

Almindelig

Nedsat nyrefunktion

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Almene symptomer og reaktioner på administrations-stedet

Asteni

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Kulderystelser

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Ødemer

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Brok

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Utilpashed

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Smerter

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Feber

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Note: 991 (2 g / 3 g CellCept daglig), 289 (3 g CellCept daglig) og 277 (2 g intravenøs / 3 g oral CellCept daglig) patienter i

fase III-studier blev behandlet med henblik på forebyggelse af afstødelse efter henholdsvis nyre-, hjerte- og

levertransplantation.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Maligniteter

Patienter, der får immunsuppressiv behandling med kombinationer af lægemidler, inklusive CellCept,

har forøget risiko for at udvikle lymfomer og andre maligne lidelser, især i huden (se pkt. 4.4).

Sammenlignet med data efter 1 år viste sikkerhedsdata for 3 år ingen uventede ændringer mht.

hyppighed af malignitet hos nyre- og hjertetransplanterede patienter. Levertransplanterede patienter

fulgtes i mindst 1 år, men i mindre end 3 år.

Infektioner

Alle patienter, som bliver behandlet med immunsuppressiva, har forhøjet risiko for bakterielle, virale

og svampeinfektioner (hvoraf nogle kan forårsage dødelige tilstande), inklusiv dem, der skyldes

opportunistiske mikroorganismer og latent viral reaktivering. Risikoen øges med stigende

immunsuppressiv belastning (se pkt. 4.4). De mest alvorlige infektioner var sepsis, peritonitis,

meningitis, endocarditis, tuberkulose og atypisk mycobakteriel infektion. I kontrollerede kliniske

studier hos nyre-, hjerte- og levertransplanterede patienter, som blev fulgt i mindst 1 år, var de

almindeligste opportunistiske infektioner hos patienter, som fik CellCept (2 g eller 3 g daglig) sammen

med andre immunsupprimerende stoffer, mukokutane candidainfektioner, CMV-viræmi/syndrom og

herpes simplex-infektioner. Andelen af patienter med CMV-viræmi/syndrom var 13,5 %. Tilfælde af

BK-virus associeret med nefropati såvel som tilfælde af JC-virus associeret med progressiv multifokal

leukoencefalopati (PML) er blevet rapporteret hos patienter, der behandles med immunsuppressiva

herunder CellCept.

Blod og lymfesystem

Cytopenier, inklusiv leukopeni, anæmi, trombocytopeni og pancytopeni er velkendte risici associeret

med mycophenolatmofetil og kan forårsage eller medvirke til infektioner og blødninger (se pkt. 4.4).

Agranulocytose og neutropeni er rapporteret; derfor tilrådes regelmæssig monitorering af patienter i

behandling med CellCept (se pkt. 4.4). Der har været indberetninger om aplastisk anæmi og

knoglemarvssvigt hos patienter behandlet med CellCept, hvor nogle har været dødelige.

Tilfælde af

pure red cell aplasia

(PRCA) er rapporteret hos patienter, behandlet med CellCept (se pkt

4.4)

Isolerede tilfælde af abnorm neutrofil morfologi, inklusive den erhvervede Pelger-Huet anomali, er

observeret hos patienter, som er behandlet med CellCept. Ændringerne er ikke associerede med en

svækket neutrofil funktion. Hæmatologiske analyser antyder, at disse ændringer er et ”venstre skift” i

modenhed af neutrofilerne, som fejlagtigt kan blive tolket som et tegn på infektion hos

immunsupprimerede patienter, som dem der behandles med CellCept.

Mave-tarmkanalen

De mest alvorlige bivirkninger i fordøjelsessystemet var ulceration og blødninger, som er velkendte

risici associeret med mycophenolatmofetil. Sår i munden, spiserøret, mavesækken, duodenum og

tarmene, ofte forværret af blødninger, såvel som hæmatemese, melæna og hæmoragisk gastritis og

colitis blev indberettet som almindelige bivirkninger i de pivotale kliniske studier. De mest

almindelige bivirkninger i fordøjelsessystemet var diarré, kvalme og opkastning. Endoskopi af

patienter med CellCept-relateret diarré har identificeret isolerede tilfælde af intestinal villøs atrofi (se

pkt. 4,4).

Hypersensitivitet

Hypersensitive reaktioner, herunder angioneurotisk ødem og anafylaktiske reaktioner, er blevet

rapporteret.

Graviditet, puerperium og den perinatale periode

Der er rapporteret tilfælde af spontane aborter hos patienter, som har været eksponeret for

mycophenolatmofetil, hovedsagelig i første trimester (se pkt. 4.6).

Medfødte misdannelser

Efter markedsføring er der blevet observeret medfødte misdannelser hos børn af patienter, der har

været eksponeret for CellCept i kombination med andre immunsuppressiva (se pkt. 4.6).

Luftveje, thorax og mediastinum

Der er rapporteret om enkelte tilfælde af interstitiel lungesygdom og lungefibrose hos patienter, som

fik CellCept i kombination med andre immunsuppressiva. Nogle af tilfældene var dødelige. Der er

også rapporteret bronkiektasi hos børn og voksne.

Immunsystemet

Hypogammaglobulinæmi er rapporteret hos patienter, der har fået CellCept i kombination med andre

immunsuppressiva.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ødemer, inklusiv perifere, ansigts- og skrotalødemer, blev indberettet som meget almindelige

bivirkninger i de pivotale kliniske studier. Smerter i led og muskler som myalgi, nakke- og rygsmerter

blev også indberettet som meget almindelige bivirkninger.

Særlige populationer

Pædiatrisk population

I et klinisk studie, som rekrutterede 92 børn i alderen 2-18 år, som fik 600 mg/m

mycophenolatmofetil oralt to gange daglig, var typen og hyppigheden af bivirkninger generelt den

samme som dem, der observeredes hos voksne patienter, som fik 1 g CellCept to gange daglig.

Imidlertid var følgende behandlingsrelaterede bivirkninger hyppigere i den pædiatriske population,

især hos børn under 6 år, sammenlignet med voksne: diarré, sepsis, leukopeni, anæmi og infektion.

Ældre

Ældre patienter (

65 år) har i almindelighed større risiko for bivirkninger pga. Immunsuppression.

Ældre patienter, som får CellCept som led i et immunsuppressivt kombinationsregime, kan have større

risiko for visse infektioner (inklusive vævsinvasiv sygdom forårsaget af cytomegalovirus) og muligvis

gastrointestinal blødning og lungeødem, sammenlignet med yngre individer.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er modtaget rapporter om overdosering med mycophenolatmofetil fra kliniske studier og efter

markedsføring. I adskillige af disse tilfælde blev der ikke rapporteret bivirkninger. I de tilfælde af

overdosis, hvor der var bivirkninger, fandtes disse at være inden for den kendte sikkerhedsprofil for

lægemidlet.

Det forventes, at en overdosis af mycophenolatmofetil muligvis kan medføre oversuppression af

immunsystemet og dermed forøge modtageligheden over for infektioner og knoglemarvsdepression

(se pkt. 4.4). Hvis der udvikles neutropeni, skal administrationen af CellCept afbrydes eller dosis

nedsættes (se pkt. 4.4).

Hæmodialyse forventes ikke at kunne fjerne klinisk signifikante mængder MPA eller MPAG.

Galdesyrebindende stoffer, som colestyramin, kan fjerne MPA ved at nedsætte den enterohepatiske

recirkulation af stoffet (se pkt. 5.2).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: immunsuppressive midler, ATC kode L04AA06

Virkningsmekanisme

Mycophenolatmofetil er 2-morpholinoethyl-esteren af MPA. MPA er en potent, selektiv, ikke-

kompetitiv og reversibel inhibitor af inosin-monophosfat-dehydrogenase og hæmmer derfor

de novo-

vejen for en guanosin-nucleotid-syntese uden inkorporering i DNA. Da T- og B-lymfocytter i deres

proliferation, i modsætning til andre celletyper, der kan anvende alternative veje, er helt afhængige af

de novo-

syntese af puriner, har MPA en mere potent cytostatisk virkning på lymfocytter end på

andre celler.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration gennemgår mycophenolatmofetil en hurtig og udstrakt absorption og

fuldstændig præsystemisk metabolisme til den aktive metabolit, MPA. Som vist ved suppression af

akut afstødning efter nyretransplantation er den immunsuppressive virkning af CellCept korreleret til

MPA-koncentrationen. Oral mycophenolatmofetils gennemsnitlige biotilgængelighed, baseret på

MPA-AUC, er 94 % i forhold til i.v. mycophenolatmofetil. Føde har ingen effekt på absorptionen

(MPA-AUC) af mycophenolatmofetil, når det gives i doser på 1,5 g to gange daglig til

nyretransplanterede patienter. MPA C

var dog nedsat med 40 % i nærvær af føde.

Mycophenolatmofetil kan ikke måles systemisk i plasma efter oral administration.

Fordeling

Som et resultat af det enterohepatiske kredsløb observeres sekundære stigninger i

plasmakoncentrationen af MPA sædvanligvis omkring 6-12 timer efter indgift. En reduktion af MPA-

AUC på ca. 40 % er associeret til den samtidige administration af colestyramin (4 g tre gange daglig),

hvilket indikerer, at der er en betragtelig enterohepatisk recirkulation.

Ved klinisk relevante koncentrationer er ca. 97 % af MPA bundet til plasma-albumin.

Biotransformation

MPA metaboliseres hovedsageligt af glukuronyltransferase (isoform UGT1A9) til et inaktivt

phenolglukuronid af MPA (MPAG).

In vivo

bliver MPAG omdannet tilbage til frit MPA via det

enterohepatiske kredsløb. Et acylglukuronid (AcMPAG) bliver også dannet i mindre omfang.

AcMPAG er farmakologisk aktiv og mistænkes for at være ansvarlig for nogle af

mycophenolatmofetils bivirkninger (diarré, leukopeni).

Elimination

Ubetydelige mængder af stoffet udskilles som MPA (< 1 % af dosis) i urinen. Oral administration af

radioaktivt mærket mycophenolatmofetil resulterede i fuldstændig genfinding af den administrerede

dosis med 93 % af den administrerede dosis genfundet i urinen og 6 % genfundet i fæces. Det meste

(ca. 87 %) af den administrerede dosis udskilles i urinen som MPAG.

MPA og MPAG i kliniske koncentrationer fjernes ikke ved hæmodialyse. Ved høje

MPAG-plasmakoncentrationer (> 100

g/ml) fjernes dog mindre mængder MPAG.

Galdesyrekompleksdannere såsom colestyramin, reducerer MPAs AUC ved at interferere med det

enterohepatiske kredsløb af lægemidlet (se pkt. 4.9).

MPAs fordeling afhænger af adskillige transportører. Organisk aniontransporterende polypeptider

(OATer) og

multidrug resistance protein 2

(MRP2) er involverede i fordelingen af MPA; OATP

isoformer, MRP2 og brystcancer-resistent protein er transportører som er associeret med

glukoroniders galdesekretion.

Multidrug resistance protein 1

(MRP1) er ligeledes i stand til at

transportere MPA, men synes at være begrænset til absorptionsprocessen. I nyrerne kan MPA og dets

metabolitter i vidt omfang interagere med renale organisk aniontransportører.

I den tidlige posttransplantationsperiode (< 40 dage efter transplantationen) var den gennemsnitlige

MPA-AUC hos nyre-, hjerte- og levertransplanterede patienter ca. 30 % lavere og C

ca. 40 % lavere

sammenlignet med den sene posttransplantationsperiode (3 – 6 måneder efter transplantationen).

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

I et enkeltdosisstudie (6 personer per gruppe) blev middelværdi for plasma MPA-AUC hos personer

med svær, kronisk nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationsrate < 25 ml/min/1,73 m

) observeret til

28-75 % højere i forhold til middelværdierne hos normale, sunde personer eller personer med let nedsat

nyrefunktion. Middelværdien af MPAG-AUC efter en enkelt dosis var 3-6 gange højere hos personer

med svært nedsat nyrefunktion end hos personer med let nedsat nyrefunktion eller normale, sunde

personer svarende til den kendte renale udskillelse af MPAG. Indgift af flere doser af

mycophenolatmofetil til patienter med svær, kronisk nedsat nyrefunktion er ikke blevet undersøgt. Der

findes ingen data for hjerte- eller levertransplanterede patienter med svær, kronisk nedsat nyrefunktion.

Forsinket renal transplantatfunktion

Hos patienter med forsinket renal transplantatfunktion post-transplantativt var middelværdi for MPA-

0-12 timer

sammenlignelig med, hvad man så hos posttransplanterede patienter uden forsinket

transplantatfunktion. Middelværdien for plasma-MPAG-AUC

0-12 timer

var 2-3 gange højere end hos

post-transplanterede patienter uden forsinket transplantatfunktion. Der kan være en forbigående

stigning i den frie fraktion og i koncentrationen af plasma-MPA hos patienter med forsinket renal

transplantatfunktion. Justering af CellCept-dosis er ikke nødvendig.

Leverinsufficiens

Hos frivillige med alkoholisk cirrhose var de hepatiske MPA glukuronideringsprocesser forholdsvis

upåvirkede af den hepatiske parenkymsygdom. Virkningen af hepatisk sygdom på denne proces

afhænger sandsynligvis af den enkelte sygdom. Imidlertid kan hepatisk sygdom med overvejende

biliær skade som f.eks. primær biliær cirrhose vise en anden virkning.

Pædiatrisk population

Farmakokinetiske parametre evalueredes hos 49 nyretransplanterede børn, som fik 600 mg/m

mycophenolatmofetil oralt to gange daglig. Med denne dosis opnåedes MPA AUC-værdier svarende

til hos voksne, nyretransplanterede patienter, som fik 1 g CellCept to gange daglig i den tidlige og

sene posttransplantationsperiode. MPA-AUC-værdier mellem aldersgrupper var sammenlignelige i

den tidlige og sene posttransplantationsperiode.

Ældre

Farmakokinetikken af mycophenolatmofetil og dets metabolitter er ikke observeret at være anderledes

hos ældre patienter (

65 år) sammenlignet med yngre patienter.

Patienter som tager orale kontraceptiva

Et studie om samtidig administration af CellCept (1 g 2 gange daglig) og orale kontraceptiva af

kombinationstypen indeholdende ethinylestradiol (0,02-0,04 mg) og levonorgestrel (0,05-0,15 mg),

desogestrel (0,15 mg) eller gestoden (0,05–0,10 mg) hos 18 ikke-transplanterede kvinder (som ikke fik

andre immunsuppressiva) i 3 konsekutive menstruationscykler viste ingen klinisk relevant påvirkning

af CellCept på den ovulationshæmmende virkning af de orale kontraceptiva.

Serumnivauet af LH, FSH og progesteron blev ikke signifikant påvirket. Farmakokinetikken af orale

kontraceptiva påvirkedes ikke af samtidig administration af CellCept (se også pkt. 4.5).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I forsøgsmodeller var mycophenolatmofetil ikke tumordannende. Den i dyre-carcinogenicitetsstudier

højest testede dosis resulterede i ca. 2 - 3 gange den systemiske eksponering (AUC eller C

), der er

observeret hos nyretransplanterede patienter, der fik den anbefalede kliniske dosis på 2 g daglig og

1,3 - 2 gange den systemiske eksponering (AUC eller C

) der er observeret hos hjertetransplanterede

patienter, der fik den anbefalede kliniske dosis på 3 g daglig.

To genotoksicitetstests (

in vitro

muselymfom test og

in vivo

museknoglemarvs-mikronucleus-test)

viste, at mycophenolatmofetil potentielt kan forårsage kromosomaberrationer. Det kan skyldes den

farmakodynamiske effekt, dvs. hæmning af nukleotidsyntesen i sensitive celler. Andre

in vitro

tests for

genmutation kunne ikke påvise genotoksisk aktivitet.

Mycophenolatmofetil havde ingen effekt på fertiliteten hos hanrotter i orale doser op til 20 mg/kg/dag.

Den systemiske eksponering af denne dosis repræsenterer 2 - 3 gange den kliniske eksponering ved

den anbefalede kliniske dosis på 2 g daglig til nyretransplanterede patienter og 1,3 - 2 gange den

kliniske eksponering ved den anbefalede kliniske dosis på 3 g daglig til hjertetransplanterede patienter.

I et studie af fertilitet og reproduktion udført på hunrotter forårsagede orale doser på 4,5/mg/kg/dag

misdannelser (inkl. anophthalmi, agnathi og hydrocephalus) hos det første generationsafkom ved

fravær af maternel toksicitet. Den systemiske eksponering af denne dosis var ca. 0,5 gange den kliniske

eksponering af den anbefalede kliniske dosis på 2 g daglig til nyretransplanterede patienter og ca. 0,3

gange den kliniske eksponering ved den anbefalede kliniske dosis på 3 g daglig til

hjertetransplanterede patienter. Der var ingen tydelig påvirkning af fertilitets-og

reproduktionsparametre hos moderdyrene og den følgende generation.

Ved teratologiske studier på rotter og kaniner forekom der føtal resorption og misdannelser hos rotter

ved 6 mg/kg/dag

(inkl. anophthalmi, agnathi og hydrocephalus) og hos kaniner ved 90 mg/kg/dag

(inkl. kardiovaskulære og nyreanomalier, såsom cordis ectopia og ectopiske nyrer og diafragma og

umbilical brok) med fravær af maternel toksicitet. Den systemiske eksponering på disse niveauer er

omtrent lig med eller mindre end 0,5 gange den kliniske eksponering ved den anbefalede dosis på 2 g

daglig til nyretransplanterede patienter og ca. 0,3 gange den kliniske eksponering ved den anbefalede

kliniske dosis på 3 g daglig til hjertetransplanterede patienter (se pkt. 4.6).

De hæmopoietiske og lymfoide organsystemer var de første primære organer, der blev afficeret i de

toksikologiske studier, der blev foretaget med mycophenolatmofetil på rotter, mus, hunde og aber.

Disse effekter forekom ved systemiske eksponeringsniveauer som er lig med eller mindre end de

kliniske niveauer ved den anbefalede dosis på 2 g daglig til nyretransplanterede patienter.

Gastrointestinale virkninger observeredes hos hunde ved systemiske niveauer lig med eller mindre end

det kliniske niveau ved den anbefalede dosis. Dehydreringslignende gastrointestinale- og

nyrepåvirkninger observeredes også hos aber ved de højeste doser (systemiske niveauer lig med eller

større end kliniske niveauer). Den ikke-kliniske toksikologiske profil af mycophenolatmofetil

forekommer i overenstemmelse med bivirkninger observerede i de humane kliniske studier som nu

fremviser bivirkningsdata, der er mere relevante for en patientpopulation (se pkt. 4.8).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

CellCept 1 g/5 ml pulver til oral suspension

sorbitol

silica, kolloid, vandfri

natriumcitrat

sojabønnelecithin

blandet frugtsmag

xanthangummi

aspartam* (E951)

methylparahydroxybenzoat (E218)

citronsyre, vandfri

* indeholder phenylalanin svarende til 2,78 mg/ 5 ml suspension.

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.

6.3

Opbevaringstid

Holdbarheden af pulveret til oral suspension er 2 år.

Holdbarheden af den rekonstituerede orale suspension er 2 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Pulver til oral suspension og rekonstitueret oral suspension: Må ikke opbevares ved temperaturer over

30 °C.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Hver flaske indeholder 35 g mycophenolatmofetil i 110 g pulver til oral suspension. Efter

rekonstitution er suspensionens volumen 175 ml svarende til et nyttevolumen på 160-165 ml. 5 ml af

den rekonstituerede suspension indeholder 1 g mycophenolatmofentil.

Endvidere medfølger en flaskeadaptor og 2 orale dispensere.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Det anbefales at rekonstituere CellCept 1 g/5 ml pulver til oral suspension på apoteket før den

udleveres til patienten. Det anbefales at bruge engangshandsker under rekonstitution, samt ved

aftørring af ydersiden af flasken/hætten og bordet efter rekonstitution.

Fremstilling af oral suspension

Knips flere gange på den aflukkede flaske for at løsne pulveret.

Mål 94 ml renset vand af i et målebæger.

Hæld ca. halvdelen af det rensede vand i flasken, og ryst den lukkede flaske i ca. 1 min.

Hæld resten af vandet i og ryst den aflukkede flaske i ca. 1 min.

Fjern børnesikringslåget og skub flaskeadaptoren ned i flaskehalsen.

Luk flasken godt med det børnesikrede låg. Derved sikres at adapteren sidder rigtigt i flasken og

bevarer lågets børnesikring.

Skriv udløbsdatoen for den rekonstituerede suspension på flaskens etiket. (Holdbarheden af den

rekonstituerede suspension er 2 måneder).

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Roche Registration GmbH

Emil-Barell-Strasse 1

79639 Grenzach-Wyhlen

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/96/005/006 CellCept (1 flaske 110 g)

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 14. februar 1996

Dato for seneste fornyelse af tilladelsen: 13. marts 2006

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om CellCept findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu/

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

CellCept 500 mg filmovertrukne tabletter.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 500 mg mycophenolatmofetil.

Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på:

Natrium, mindre end 1 mmol (23 mg) pr. dosis.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter (tabletter).

CellCept tabletter: lille kappeformet, lavendelfarvet tablet, med "CellCept 500" præget på den ene side

og "Roche" på den anden.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

CellCept er, i kombination med ciclosporin og kortikosteroider, indiceret til forebyggelse af akut

transplantatafstødning hos patienter, der modtager allogene nyre-, hjerte- eller levertransplantater.

4.2

Dosering og administration

Behandling med CellCept bør påbegyndes og fortsættes af specialister med særligt kendskab til

transplantationer.

Dosering

Anvendelse i forbindelse med nyretransplantation

Voksne

Oralt CellCept bør gives inden for 72 timer efter transplantationen. Den anbefalede dosis til

nyretransplanterede patienter er 1 g administreret to gange daglig (døgndosis, 2 g).

Pædiatrisk population 2-18 år

Den anbefalede dosis af mycophenolatmofetil er 600 mg/m

oralt to gange daglig (højst 2 g daglig).

CellCept tabletter må kun ordineres til patienter med en legemsoverflade på mindst 1,5 m

, i en dosis

på 1 g to gange daglig (daglig dosis: 2 g). Da nogle bivirkninger forekommer hyppigere i denne

aldersgruppe (se pkt. 4.8) end hos voksne, kan det blive nødvendigt forbigående at nedsætte dosis eller

afbryde behandlingen, under behørig hensyntagen til relevante kliniske faktorer, inklusive

bivirkningssværhedsgraden.

Pædiatrisk population < 2 år

For børn under 2 år er der begrænsede data om sikkerhed og effekt. De er ikke tilstrækkelige til at

komme med dosisrekommendationer, og det anbefales derfor ikke at anvende CellCept til denne

aldersgruppe.

Anvendelse i forbindelse med hjertetransplantation

Voksne

Oralt CellCept bør gives inden for 5 døgn efter transplantationen. Den anbefalede dosis til

hjertetransplanterede patienter er 1,5 g administreret to gange daglig (døgndosis, 3 g).

Pædiatrisk population

Der er ingen data vedrørende hjertetransplantationer hos pædiatriske patienter.

Anvendelse i forbindelse med levertransplantation

Voksne

CellCept skal gives intravenøst i de 4 første dage efter en levertransplantation og herefter skal oral

administration påbegyndes så snart det tåles. Den anbefalede orale CellCept dosis til

levertransplanterede patienter er 1,5 g to gange daglig (en døgndosis på 3 g).

Pædiatrisk population

Der er ingen data vedrørende levertransplantationer hos pædiatriske patienter.

Anvendelse hos særlige populationer

Ældre

Den anbefalede dosis på 1 g administreret to gange daglig til nyretransplanterede patienter og 1,5 g

administreret to gange daglig til hjerte- eller levertransplanterede patienter er passende til ældre.

Nedsat nyrefunktion

Hos nyretransplanterede patienter med svær, kronisk nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationsrate

< 25 ml/min/1,73 m

), bortset fra perioden umiddelbart efter transplantationen, skal doser på mere end

1 g administreret to gange daglig undgås. Desuden skal disse patienter observeres omhyggeligt.

Dosisregulering er ikke nødvendig hos patienter, der oplever forsinket nyretransplantatfunktion post-

operativt (se pkt. 5.2). Der findes ingen tilgængelige data for hjerte- eller levertransplanterede

patienter med svær, kronisk nedsat nyrefunktion.

Svært nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos nyretransplanterede patienter med svær leverparenkymlidelse.

Der findes ingen tilgængelige data for hjertetransplanterede patienter med svær leverparenkymlidelse.

Behandling under afstødningsepisoder

Mycophenolsyre (MPA) er den aktive metabolit af mycophenolatmofetil. Afstødning af

nyretransplantat medfører ingen ændringer af MPAs farmakokinetik; dosisreduktion eller afbrydelse

af CellCept er ikke nødvendig. Der er ikke grundlag for justering af CellCept dosis efter afstødning af

hjertetransplantat. Der findes ingen farmakokinetiske data for afstødning af levertransplantat.

Pædiatrisk population

Der er ingen data vedrørende behandling af førstegangs- eller recidiverende afstødning hos

pædiatriske transplanterede patienter.

Administration

Oral administration

Sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages før håndtering og administration af lægemidlet

Da mycophenolatmofetil har udvist fosterbeskadigende virkning hos rotter og kaniner, må CellCept

tabletter ikke knuses.

4.3

Kontraindikationer

CellCept må ikke anvendes til patienter med overfølsomhed over for mycophenolatmofetil,

mycophenolsyre eller et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1 Der er observeret

overfølsomhedsreaktioner over for CellCept (se pkt. 4.8).

CellCept må ikke anvendes hos fertile kvinder, som ikke anvender højeffektiv prævention (se

pkt. 4.6).

CellCept-behandling må ikke initieres hos fertile kvinder uden at en negativ graviditetstest

foreligger, for at udelukke en uønsket anvendelse under graviditet (se pkt. 4.6).

CellCept må ikke anvendes under graviditet, medmindre der ikke findes en hensigtsmæssig

alternativ behandling til at forhindre afstødning af transplantatet (se pkt. 4.6).

CellCept må ikke anvendes til ammende kvinder (se pkt. 4.6).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Neoplasmer

Patienter, der får immunsuppressiv behandling med kombinationer af lægemidler, som inkluderer

CellCept, har forøget risiko for at udvikle lymfomer og andre maligne lidelser, især i huden (se pkt.

4.8). Risikoen synes snarere at være relateret til intensiteten og varigheden af immunsuppression end

til brugen af et bestemt middel. For at minimere risikoen for hudkræft må det generelt tilrådes, at

udsættelse for sollys og UV-lys begrænses ved, at der bæres beskyttende beklædning, og ved at der

anvendes en solblokker med en høj beskyttelsesfaktor.

Infektioner

Patienter, som bliver behandlet med immunsuppressiva herunder CellCept, har en øget risiko for

opportunistiske infektioner (bakteriel, svampe, viral og protozoel), dødelige infektioner og sepsis (se

pkt. 4.8). Sådanne infektioner inkluderer latent viral reaktivering, såsom hepatitis B- eller hepatitis C-

reaktivering og infektioner forårsaget af polyomavira (BK-virus associeret med nefropati, JC-virus

associeret med progressiv multifokal leukoencefalopati PML). Tilfælde af hepatitis, som skyldes

reaktivering af hepatitis B eller hepatitis C, er rapporteret hos smittebærere behandlet med

immunsuppressiva. Disse infektioner er ofte forbundet med en høj samlet immunsuppressiv belastning

og kan forårsage alvorlige eller dødelige tilstande. Lægen skal overveje dette som differentialdiagnose

hos immunsupprimerede patienter med svækket nyrefunktion eller neurologiske symptomer.

Der er rapporteret hypogammaglobulinæmi i forbindelse med tilbagevendende infektioner hos

patienter, der har fået CellCept i kombination med andre immunsuppressiva. I nogle af disse tilfælde

blev serum-IgG normaliseret, når CellCept blev erstattet af alternative immunsuppressiva. Patienter i

behandling med CellCept, der får tilbagevendende infektioner, skal have målt serum-

immunoglobuliner. I tilfælde af vedvarende, klinisk relevant hypogammaglobulinæmi skal passende

kliniske tiltag overvejes under hensyntagen til den potente cytostatiske virkning, mycophenolsyre har

på T-og B-lymfocytter.

Der er publicerede tilfælde af bronkiektasi hos voksne og børn, der har fået CellCept i kombination

med andre immunsuppressiva. I nogle af disse tilfælde sås forbedringer i de respiratoriske symptomer,

når CellCept blev erstattet af alternative immunsuppressiva. Risikoen for bronkiektasi kan være

knyttet til hypogammaglobulinæmi eller til direkte påvirkning af lungerne. Der er også rapporteret

enkelte tilfælde af interstitiel lungesygdom og lungefibrose, som i nogle tilfælde var dødelige (se pkt.

4.8). Det anbefales at undersøge patienter, som udvikler vedvarende pulmonale symptomer, såsom

hoste og dyspnø.

Blod og immunsystem

Patienter, der får CellCept, bør monitoreres for neutropeni, som kan være relateres til CellCept,

samtidig medicin, virale infektioner eller en eller anden kombination af disse årsager. Patienter, som

får CellCept, bør have foretaget fuldstændig blodtælling hver uge den første måned, to gange om

måneden den anden og tredje behandlingsmåned og derefter en gang om måneden igennem det første

år. Hvis der optræder neutropeni (det absolutte neutrofilocyttal < 1,3 x 10

l), skal behandlingen med

CellCept måske afbrydes eller stoppes.

Tilfælde af

pure red cell aplasia

(PRCA) er blevet rapporteret hos patienter i behandling med

CellCept i kombination med andre immunsuppressiva. Mekanismen for mycophenolatmofetil-

induceret PRCA er ukendt. PRCA kan forsvinde ved reduktion af dosis eller ved ophør af CellCept-

behandling. Ændringer i behandlingen med CellCept må kun foretages under tilstrækkelig

overvågning af den transplanterede patient, så risikoen for afstødning af transplantatet minimeres (se

pkt 4.8).

Patienter, som får CellCept, skal informeres om straks at indberette alle tegn på infektion, uventede

blodudtrædninger, blødning eller andre manifestationer på knoglemarvssvigt.

Patienterne skal underrettes om, at under behandling med CellCept kan vaccinationer være mindre

effektive, og levende svækkede vacciner bør undgås (se pkt. 4.5). Vaccination mod influenza kan være

af værdi. Receptudstedere bør henvise til nationale retningslinier for influenzavaccination.

Mave-tarmkanalen

CellCept er blevet sat i forbindelse med en øget incidens af bivirkninger i fordøjelsessystemet inklusiv

sjældne tilfælde af ulceration, blødning og perforation. CellCept bør administreres med forsigtighed til

patienter med aktiv alvorlig sygdom i fordøjelsessystemet.

CellCept er en IMPDH-hæmmer (inosinmonofosfatdehydrogenase-hæmmer). Det bør derfor undgås

til patienter med sjælden arvelig mangel på hypoxantin-guanin-fosforibosyltransferase (HGPRT)

såsom Lesch-Nyhan og Kelley-Seegmiller syndrom.

Interaktioner

Der skal udvises forsigtighed ved skift fra kombinationsbehandling indeholdende immunsupressiva

som interfererer med MPAs enterohepatiske kredsløb, f.eks. ciclosporin, til andre som ikke

interfererer, f.eks tacrolimus, sirolimus, belatacept, eller omvendt, da dette kan ændre eksponeringen

af MPA. Lægemidler som påvirker MPAs enterohepatiske kredsløb (f.eks. colestyramin, antibiotika)

bør anvendes med forsigtighed, da de potentielt kan reducere plasmaniveauet og virkningen af

CellCept (se også pkt. 4.5). Terapeutisk lægemiddelovervågning af MPA kan være hensigtsmæssigt

ved skift i kombinationsbehandling (f.eks fra ciclosporin til tacrolimus eller omvendt) eller for at sikre

tilstrækkelig immunosuppression hos patienter med høj immunologisk risiko (f.eks risiko for

afstødning, behandling med antibiotika, tilføjelse eller seponering af interagerende lægemidler).

CellCept bør ikke administreres sammen med azathioprin, da en sådan samtidig administration ikke er

blevet undersøgt.

Risiko-/fordel forholdet ved anvendelse af mycophenolatmofetil i kombination med sirolimus er ikke

blevet klarlagt (se også pkt. 4.5).

Særlige populationer

Ældre patienter kan have større risiko for bivirkninger såsom visse infektioner (inklusiv vævsinvasiv

sygdom forårsaget af cytomegalovirus) og muligvis gastrointestinal blødning og lungeødem,

sammenlignet med yngre patienter (se pkt. 4.8).

Teratogen virkning

Mycophenolat har en potent teratogen virkning hos mennesker. Spontane aborter (frekvens på 45% til

49%) og medfødte misdannelser (estimeret frekvens på 23% til 27%) er blevet rapporteret efter

mycophenolatmofetil eksponering under graviditet. Derfor er CellCept kontraindiceret under

graviditet, medmindre der ikke findes en hensigtsmæssig alternativ behandling til at forhindre

afstødning af transplantatet. Kvinder i den fødedygtige alder skal informeres om risici og følge

anbefalingerne angivet under pkt. 4.6 (f.eks. prævention, graviditetstests) før, under og efter

behandling med CellCept. Lægen skal sikre, at kvinder, som tager mycophenolat, forstår risikoen for

skader hos barnet, nødvendigheden af sikker prævention og nødvendigheden af at kontakte lægen

straks, hvis der er risiko for graviditet.

Antikonception (se pkt. 4.6)

På grund af robust klinisk evidens, der viser en høj risiko for abort og medfødte misdannelser, når

mycophenolatmofetil anvendes under graviditet, skal graviditet under behandlingen undgås. Derfor

skal fertile kvinder anvende mindst én pålidelig form for antikonception (se pkt. 4.3), inden

behandling med CellCept påbegyndes, under behandlingen og i seks uger efter behandlingsophør,

medmindre seksuel afholdenhed er den valgte form for prævention.

Samtidig brug af to komplementære former for antikonception fortrækkes for at minimere risikoen for

svigt i prævention og utilsigtet graviditet.

For antikonceptionelle råd til mænd, se pkt. 4.6.

Uddannelsesmateriale

Indehaveren af markedsføringstilladelsen vil sikre uddannelsesmateriale til sundhedspersonale, for at

hjælpe patienter med at undgå føtal eksponering af mycophenolat og for at fremskaffe yderligere

vigtig sikkerhedsinformation. Uddannelsesmaterialet vil fremhæve advarsler vedrørende

mycophenolats teratogenicitet, give vejledning om antikonception inden behandling initieres og

vejledning omkring nødvendigheden af graviditetstests. Lægen skal give fertile kvinder og mænd

udførlig information om de teratogene risici og forholdsregler til at forebygge graviditet.

Yderligere forsigtighedsregler

Patienter må ikke donere blod under behandlingen og i mindst 6 uger efter seponering af

mycophenolat. Mænd må ikke være sæddonorer under behandlingen og i mindst 90 dage efter

seponering af mycophenolat.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Aciclovir

Der blev observeret højere aciclovir plasmakoncentrationer, når mycophenolatmofetil blev

administreret sammen med aciclovir sammenlignet med administration af aciclovir alene.

Ændringerne i MPAGs (MPAs fenoliske glukuronid) farmakokinetik (MPAG steg med 8 %) var

minimale og anses ikke for klinisk signifikante. Da MPAG plasmakoncentrationer forhøjes ved nedsat

nyrefunktion, ligesom aciclovir-koncentrationerne bliver det, er der en mulighed for, at

mycophenolatmofetil og aciclovir, eller dets prodrugs, f.eks. valaciclovir, vil konkurrere om den

tubulære sekretion, og at der kan ske yderligere forhøjelser af koncentrationerne af begge stoffer.

Antacida og protonpumpehæmmere

Der er observeret nedsat eksponering af MPA, når antacida, såsom magnesium- og

aluminiumhydroxider, og protonpumpehæmmere, inklusive lansoprazol og pantoprazol, bliver

administreret sammen med CellCept. Der blev ikke set signifikante forskelle i hyppigheden af

afstødning eller tab af transplantat hos CellCept-patienter, som tog protonpumpehæmmere

versus

CellCept-patienter, som ikke tog protonpumpehæmmere. Disse data supporterer ekstrapolering af

dette fund til alle antacida, fordi reduktionen i eksponering er betydelig mindre, når CellCept gives

samtidig med magnesium- og aluminumhydroxider, end når CellCept gives samtidig med

protonpumpehæmmere.

Lægemidler som interfererer med den enterohepatiske recirkulation (f.eks. colestyramin, ciclosporin

A, antibiotika)

Der skal udvises forsigtighed med lægemidler, som interfererer med den enterohepatiske recirkulation

pga. risikoen for nedsat effekt af CellCept.

Colestyramin

Efter enkeltdosis-administration af 1,5 g mycophenolatmofetil til normale, sunde personer

forbehandlet med 4 g colestyramin tre gange daglig i 4 dage var der en 40 % reduktion af MPA-AUC

(se pkt. 4.4 og pkt. 5.2). Der skal udvises forsigtighed ved samtidig administration pga. risikoen for

nedsat effekt af CellCept.

Ciclosporin

Ciclosporins (CsA) farmakokinetik påvirkes ikke af mycophenolatmofetil. Derimod må en stigning i

MPAs AUC på ca. 30 % forventes, hvis samtidig CsA-behandling seponeres. CsA interfererer med det

enterohepatiske kredsløb af MPA, resulterende i en reduceret eksponering af MPA på 30-50 % hos

nyretransplanterede patienter behandlet med CellCept og CsA, sammenlignet med patienter behandlet

med sirolimus eller belatacept og sammenlignelige doser CellCept (se også pkt. 4.4). Ligeledes bør der

forventes ændringer i eksponeringen af MPA hos patienter, som skifter fra CsA til et af de

immunsuppressiva, som ikke interfererer med MPAs enterohepatiske kredsløb.

Antibiotika, der eliminerer

-glukuronidaseproducerende bakterier i tarmen (f.eks. aminoglycosid,

cephalosporin, fluorquinolon og penicillinklasser af antibiotika) kan interferere med MPAG/MPA

enterohepatisk recirkulation, hvilket fører til reduceret systemisk MPA-eksponering. Oplysninger om

følgende antibiotika er tilgængelige:

Ciprofloxacin eller amoxicillin plus clavulansyre

Hos nyretransplanterede patienter er der i dagene umiddelbart efter start af behandling med oral

ciprofloxacin eller amoxicillin plus clavulansyre rapporteret en reduktion i præ-dosis MPA (trough)

koncentrationerne på ca. 50 %. Denne effekt havde tendens til at blive mindre ved fortsat brug af

antibiotika og ophøre inden for få dage efter seponering af antibiotika. Ændringen i præ-dosisniveauet

viser ikke nødvendigvis et præcist billede af ændringerne i den samlede MPA-eksponering. Derfor er

det normalt ikke nødvendigt at ændre dosis af CellCept, hvis der ikke er klinisk evidens for

dysfunktion af transplantatet. Derimod skal der ske en tæt klinisk monitorering under

behandlingskombinationen samt kort tid efter den antibiotiske behandling.

Norfloxacin og metronidazol

Der blev ikke observeret nogen signifikant interaktion hos raske frivillige, når CellCept blev

administreret samtidigt med norfloxacin eller metronidazol. Kombinationen af norfloxacin og

metronidazol reducerede imidlertid MPA-eksponeringen med ca. 30 % efter én CellCept-dosis.

Trimethoprim/sulfamethoxazol

Der blev ikke observeret nogen virkning på MPAs biotilgængelighed.

Lægemidler, der påvirker glukuronidering (f.eks. isavuconazol, telmisartan)

Samtidig administration af lægemidler, der påvirker glukuronidering af MPA, kan ændre MPA-

eksponeringen. Forsigtighed anbefales derfor, når disse lægemidler administreres samtidigt med

CellCept.

Isavuconazol

Ved samtidig administration af isavuconazol blev der observeret en stigning i MPA AUC

0-∞

med 35%.

Telmisartan

Samtidig administration af telmisartan og CellCept resulterede i et fald i MPA-koncentrationerne på

ca. 30 %. Telmisartan ændrer eliminationen af MPA ved at øge ekspressionen af PPAR gamma

(peroxisom-proliferator-aktiveret receptor gamma), hvilket resulterer i en øget UGT1A9-ekspression

og -aktivitet. Der blev ikke set kliniske konsekvenser af de farmakokinetiske lægemiddelinteraktioner

ved sammenligning af hyppigheden af afstødning af transplantat eller tab af transplantat eller

bivirkningsprofilen mellem CellCept-patienter med og uden samtidig telmisartan-medicinering.

Ganciclovir

Baseret på resultaterne fra et studie med enkeltdosisindgift af anbefalede doser af oral

mycophenolatmofetil og i.v. ganciclovir og de kendte virkninger af nedsat nyrefunktion på CellCept’s

og ganciclovirs farmakokinetik (se pkt. 4.2), forudses det at samtidig administration af disse

lægemidler (som konkurrerer om den renale tubulære ekskretionsmekanisme) vil medføre forhøjelser

af MPAG- og ganciclovir-koncentrationerne. Der forudses ingen væsentlig ændring af MPAs

farmakokinetik og dosisjustering af CellCept er ikke nødvendig. Hos patienter med nedsat

nyrefunktion, som får CellCept og ganciclovir, eller dets prodrugs, f.eks. valganciclovir, samtidig bør

dosisanbefalingerne for ganciclovir følges og patienterne bør monitoreres omhyggeligt.

Orale antikonceptionsmidler

Farmakokinetikken og farmakodynamikken af orale antikonceptionsmidler påvirkedes ikke af

samtidig administration af CellCept (se også pkt. 5.2).

Rifampicin

Hos patienter, som ikke fik ciclosporin, sås ved samtidig administration af CellCept og rifampicin et

fald på 18-70 % i MPA-eksponeringen (AUC

0-12 timer

). For at opretholde den kliniske effekt bør MPA-

eksponeringen overvåges, og CellCept-doserne justeres i forhold til dette, når rifampicin administreres

samtidigt.

Sevelamer

Når CellCept blev administreret samtidig med sevelamer, faldt MPA-C

og AUC

0-12 timer

henholdsvis 30 % og 25 %, dog uden at dette havde kliniske konsekvenser (f.eks. i form af

transplantatafstødning). CellCept bør imidlertid administreres mindst én time før eller tre timer efter

indtagelsen af sevelamer for at minimere dets indvirkning på MPA-absorptionen. Der er ingen data for

administrationen af CellCept med andre phosphatbindere end sevelamer.

Tacrolimus

Hos levertransplanterede patienter, der indledningsvis blev behandlet med CellCept og tacrolimus

samtidigt, blev MPAs C

og AUC - CellCepts aktive metabolit - ikke signifikant påvirket af den

samtidige administration af tacrolimus. I modsætning hertil blev AUC for tacrolimus øget med ca.

20 %, når flere CellCept-doser (1,5 g to gange daglig) blev givet til levertransplanterede patienter, som

fik tacrolimus. Hos nyretransplanterede patienter blev tacrolimuskoncentrationen imidlertid

tilsyneladende ikke påvirket af CellCept (se også pkt. 4.4).

Levende vacciner

Levende vacciner må ikke gives til patienter med nedsat immunforsvar. Antistofresponset overfor

andre vacciner kan nedsættes (se også pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Potentielle interaktioner

Samtidig administration af probenecid og mycophenolatmofetil forhøjer MPAGs plasma-AUC 3

gange hos aber. Derfor kan andre stoffer, der vides at udskilles ved renal tubulær sekretion, konkurrere

med MPAG og derved forhøje plasmakoncentrationerne af MPAG eller andre stoffer, der udskilles

ved tubulær sekretion.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fødedygtige alder

Indtagelse af mycophenolat mofetil under graviditet skal undgås. Derfor skal kvinder i den

fødedygtige alder anvende mindst én form for pålidelig antikonception (se pkt. 4.3), inden behandling

med CellCept påbegyndes, under behandlingen og i seks uger efter behandlingsophør, medmindre

seksuel afholdenhed er den valgte form for prævention. Samtidig brug af to komplementære former

for prævention er foretrukket.

Graviditet

CellCept er kontraindiceret under graviditet, medmindre der ikke findes en hensigtsmæssig alternativ

behandling, og for at udelukke en uønsket anvendelse under graviditet må behandling ikke initieres,

uden at en negativ graviditetstest foreligger.

Når behandlingen initieres, skal fertile kvinder informeres om den øgede risiko for abort og medfødte

misdannelser, og de skal vejledes omkring prævention og graviditetsplanlægning.

Før CellCept-behandlingen initieres, skal fertile kvinder have to negative graviditetstests (serum eller

urin) med en sensitivitet på mindst 25 mIE/ml for at udelukke en uønsket mycophenolat-eksponering

til fosteret. Det anbefales, at test nummer 2 skal udføres 8-10 dage efter den første test.

Ved modtagelse af transplantater fra afdøde donorer, kan det på grund af tidspunktet for

tilgængeligheden af transplantationsorganet, ikke altid være muligt at udføre to tests 8-10 dage efter

hinanden, inden behandlingen initieres. Hvis det er tilfældet, skal en graviditetstest udføres

umiddelbart før behandlingen initieres og en yderligere test udføres 8-10 dage senere.

En ny graviditetstest skal udføres som klinisk indiceret (f.eks. efter rapportering af manglende

antikonception). Resultaterne af alle graviditetstests skal diskuteres med patienten. Patienterne skal

informeres om straks at kontakte deres læge, hvis graviditet opstår.

Mycophenolat har en potent teratogen virkning hos mennesker med en øget risiko for spontane aborter

og medfødte misdannelser ved eksponering under graviditet:

Spontane aborter er rapporteret hos 45 til 49 % af de gravide kvinder, som var eksponeret for

mycophenolatmofetil, sammenlignet med en hyppighed på 12 til 33 % hos patienter, der havde

gennemgået en transplantation af solide organer, og som blev behandlet med andre

immunsuppressiva end mycophenolatmofetil.

Baseret på litteraturrapporter forekom misdannelser hos 23 til 27 % af levendefødte børn, hvor

moderen var eksponeret for mycophenolatmofetil under graviditet (sammenlignet med 2 til 3 %

hos levendefødte børn i hele populationen og ca. 4 til 5 % hos patienter, der havde gennemgået

en transplantation af solide organer, og som blev behandlet med andre immunsuppressiva end

mycophenolatmofetil).

Efter markedsføring er der observeret medfødte misdannelser, herunder rapporter om multiple

misdannelser hos børn af patienter, som under graviditeten var blevet behandlet med CellCept i

kombination med andre immunsuppressiva. Følgende misdannelser blev hyppigst rapporteret:

Abnormiteter i ørerne (f.eks. abnormt formet eller manglende ydre øre), tillukning af øregangen

(mellemøret);

Misdannelser i ansigtet såsom læbespalte, ganespalte, mikrognati og hypertelorisme;

Abnormiteter i øjnene (f.eks. coloboma);

Medfødt hjertesygdom såsom atriale og ventrikulære septum defekter;

Misdannelser af fingre ( f.eks. polydaktyli, syndaktyli);

Trakeo-øsofageale misdannelser (f.eks. øsofagusatresi);

Misdannelser i nervesystemet såsom rygmarvsbrok;

Renale abnormiteter.

Derudover har der været enkelte rapporter om følgende misdannelser:

Mikroftalmi;

Medfødt plexus choriodeus-cyste;

Septum pellucidum agenesi;

Nervus olfactorius agenesi.

Dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Amning

Det er påvist, at mycophenolatmofetil udskilles i mælken hos diegivende rotter. Det vides ikke om

dette lægemiddel udskilles i human mælk. På grund af risikoen for alvorlige bivirkninger af

mycophenolatmofetil hos ammende spædbørn, er CellCept kontraindiceret hos ammende mødre (se

pkt. 4.3).

Mænd

Begrænset klinisk evidens indikerer ikke en øget risiko for misdannelser eller abort efter faderens

eksponering for mycophenolatmofetil.

MPA er et stærkt teratogen. Det vides ikke, om MPA findes i sæd. Beregninger baseret på

dyremodeller viser, at den maksimale mængde af MPA, der potentielt kunne overføres til kvinden, er

så lav, at det sandsynligvis ikke vil have effekt. Mycophenolat har vist sig at være genotoksisk i

dyrestudier ved koncentrationer, der kun overstiger de menneskelige terapeutiske eksponeringer med

små marginer, således at risikoen for genotoksiske virkninger på sædceller ikke helt kan udelukkes.

Derfor anbefales det som sikkerhedsforanstaltning, at seksuelt aktive mandlige patienter eller deres

kvindelige partnere anvender pålidelig antikonception under behandling af den mandlige patient og i

mindst 90 dage efter ophør af mycophenolatmofetil. Kvalificeret sundhedspersonale bør gøre

mandlige patienter med reproduktivt potentiale opmærksomme på og tale med dem om de potentielle

risici ved at blive far til et barn.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

CellCept påvirker i moderat grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Da CellCept

kan forårsage somnolens, konfusion, svimmelhed, tremor og hypotension, og patienterne bør tilrådes

forsigtighed ved bilkørsel og maskinbetjening.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Ialt 1.557 (estimeret antal) patienter blev i fem kliniske studier behandlet med CellCept med henblik

på forebyggelse af akut transplantatafstødelse. Af disse deltog 991 i tre nyrestudier, 277 deltog i et

leverstudie og 289 deltog i et hjertestudie. Azathioprin var komparator i lever- og hjertestudierne og i

to af nyrestudierne, hvorimod det sidste nyrestudie var placebokontrolleret. Alle patienter i alle

behandlingsarmene fik også ciclosporin og kortikosteroider. Typen af bivirkninger rapporteret efter

markedsføring er sammenlignelig med de der ses i de kontrollerede nyre-, hjerte- og

levertransplantationsstudier.

Diarré, leukopeni, sepsis og opkastning var blandt de mest almindelige og/eller alvorlige bivirkninger i

forbindelse med administration af CellCept i kombination med ciclosporin og kortikosteroider. Der er

også tegn på større hyppighed af visse typer infektioner (se pkt. 4.4).

Skema over bivirkninger

Bivirkninger fra de kliniske studier og efter markedsføring er angivet i tabel 1 efter MedDRAs

systemorganklasse og hyppighed. Følgende hyppighedskategorier er anvendt: meget almindelig

(≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til

<1/1.000) og meget sjælden (<1/10.000). Da der er observeret store forskelle i hyppigheden af nogle

bivirkninger på tværs af de forskellige transplantat-indikationer, er hyppighederne angivet separat for

nyre-, lever- og hjertetransplanterede patienter.

Tabel 1: Skema over indberettede bivirkninger hos patienter behandlet med CellCept i kliniske

studier og efter markedsføring

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Infektioner og parasitære sygdomme

Bakterielle infektioner

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Svampeinfektioner

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Protozoale infektioner

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Virale infektioner

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer (inkl. cyster og polypper)

Benignt neoplasme af

huden

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Lymfom

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Lymfoproliferativ sygdom

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Neoplasme

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Hudkræft

Almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Blod og lymfesystem

Anæmi

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Pure red cell aplasia

(PRCA)

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Knoglemarvssvigt

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ecchymose

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Leukocytose

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Leukopeni

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Pancytopeni

Almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Pseudolymfom

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Trombocytopeni

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Metabolisme og ernæring

Acidose

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hyperkolesterolæmi

Meget almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hyperglykæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hyperkaliæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hyperlipidæmi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hypocalcæmi

Almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Hypokaliæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypomagnesæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypofosfatæmi

Meget almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Hyperurikæmi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Arthritis urica

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Vægttab

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Psykiske forstyrrelser

Konfusion

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Depression

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Insomnia

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Agitation

Ikke almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Angst

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Abnorme tanker

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Nervesystemet

Svimmelhed

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hovedpine

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypertoni

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Paræstesier

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Somnolens

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Tremor

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Konvulsion

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Dysgeusi

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Hjerte

Takykardi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Vaskulære sygdomme

Hypertension

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypotension

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Lymfocele

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Venetrombose*

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Vasodilatation

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Luftveje, thorax og mediastinum

Bronkiektasi

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Hoste

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Dyspnø

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Interstitiel lungesygdom

Ikke almindelig

Meget sjælden

Meget sjælden

Pleural effusion

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Lungefibrose

Meget sjælden

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Mave-tarmkanalen

Abdominal distension

Almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Abdominalsmerter

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Colitis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Obstipation

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Nedsat appetit

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Diarré

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Dyspepsi

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Opstød

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Oesophagitis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Flatulens

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Gastritis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Gastrointestinal blødning

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Mavesår

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Gingival hyperplasi

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Ileus

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Mundsår

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Kvalme

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Pankreatitis

Ikke almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Stomatitis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Opkastning

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Immunsystemet

Hypersensitivitet

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Hypogammaglobulinæmi

Ikke almindelig

Meget sjælden

Meget sjælden

Lever og galdeveje

Forhøjede basiske

phosphataser

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Forhøjet

laktatdehydrogenase

Almindelig

Ikke almindelig

Meget almindelig

Forhøjede leverenzymer

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hepatitis

Almindelig

Meget almindelig

Ikke almindelig

Jaundice

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Hyperbilirubinæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hud og subkutane væv

Alopeci

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Udslæt

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Acne

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hud hypertrofi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Knogler, led, muskler og bindevæv

Arthralgi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Muskelsvækkelse

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Nyrer og urinveje

Forhøjet serum-creatinin

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Forhøjet serum-carbamid

Ikke almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hæmaturi

Meget almindelig

Almindelig

Almindelig

Nedsat nyrefunktion

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Almene symptomer og reaktioner på administrations-stedet

Asteni

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Kulderystelser

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Ødemer

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Brok

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Utilpashed

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Smerter

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Feber

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Note: 991 (2 g / 3 g CellCept daglig), 289 (3 g CellCept daglig) og 277 (2 g intravenøs / 3 g oral CellCept daglig) patienter i

fase III-studier blev behandlet med henblik på forebyggelse af afstødelse efter henholdsvis nyre-, hjerte- og

levertransplantation.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Maligniteter

Patienter, der får immunsuppressiv behandling med kombinationer af lægemidler, inklusive CellCept,

har forøget risiko for at udvikle lymfomer og andre maligne lidelser, især i huden (se pkt. 4.4).

Sammenlignet med data efter 1 år viste sikkerhedsdata for 3 år ingen uventede ændringer mht.

hyppighed af malignitet hos nyre- og hjertetransplanterede patienter. Levertransplanterede patienter

fulgtes i mindst 1 år, men i mindre end 3 år.

Infektioner

Alle patienter, som bliver behandlet med immunsuppressiva, har forhøjet risiko for bakterielle, virale

og svampeinfektioner (hvoraf nogle kan forårsage dødelige tilstande), inklusiv dem, der skyldes

opportunistiske mikroorganismer og latent viral reaktivering. Risikoen øges med stigende

immunsuppressiv belastning (se pkt. 4.4). De mest alvorlige infektioner var sepsis, peritonitis,

meningitis, endocarditis, tuberkulose og atypisk mycobakteriel infektion. I kontrollerede kliniske

studier hos nyre-, hjerte- og levertransplanterede patienter, som blev fulgt i mindst 1 år, var de

almindeligste opportunistiske infektioner hos patienter, som fik CellCept (2 g eller 3 g daglig) sammen

med andre immunsupprimerende stoffer, mukokutane candidainfektioner, CMV-viræmi/syndrom og

herpes simplex-infektioner. Andelen af patienter med CMV-viræmi/syndrom var 13,5 %. Tilfælde af

BK-virus associeret med nefropati såvel som tilfælde af JC-virus associeret med progressiv multifokal

leukoencefalopati (PML) er blevet rapporteret hos patienter, der behandles med immunsuppressiva

herunder CellCept.

Blod og lymfesystem

Cytopenier, inklusiv leukopeni, anæmi, trombocytopeni og pancytopeni er velkendte risici associeret

med mycophenolatmofetil og kan forårsage eller medvirke til infektioner og blødninger (se pkt. 4.4).

Agranulocytose og neutropeni er rapporteret; derfor tilrådes regelmæssig monitorering af patienter i

behandling med CellCept (se pkt. 4.4). Der har været indberetninger om aplastisk anæmi og

knoglemarvssvigt hos patienter behandlet med CellCept, hvor nogle har været dødelige.

Tilfælde af

pure red cell aplasia

(PRCA) er rapporteret hos patienter, behandlet med CellCept (se pkt

4.4)

Isolerede tilfælde af abnorm neutrofil morfologi, inklusive den erhvervede Pelger-Huet anomali, er

observeret hos patienter, som er behandlet med CellCept. Ændringerne er ikke associerede med en

svækket neutrofil funktion. Hæmatologiske analyser antyder, at disse ændringer er et ”venstre skift” i

modenhed af neutrofilerne, som fejlagtigt kan blive tolket som et tegn på infektion hos

immunsupprimerede patienter, som dem der behandles med CellCept.

Mave-tarmkanalen

De mest alvorlige bivirkninger i fordøjelsessystemet var ulceration og blødninger, som er velkendte

risici associeret med mycophenolatmofetil. Sår i munden, spiserøret, mavesækken, duodenum og

tarmene, ofte forværret af blødninger, såvel som hæmatemese, melæna og hæmoragisk gastritis og

colitis blev indberettet som almindelige bivirkninger i de pivotale kliniske studier. De mest

almindelige bivirkninger i fordøjelsessystemet var diarré, kvalme og opkastning. Endoskopi af

patienter med CellCept-relateret diarré har identificeret isolerede tilfælde af intestinal villøs atrofi (se

pkt 4,4).

Hypersensitivitet

Hypersensitive reaktioner, herunder angioneurotisk ødem og anafylaktiske reaktioner, er blevet

rapporteret.

Graviditet, puerperium og den perinatale periode

Der er rapporteret tilfælde af spontane aborter hos patienter, som har været eksponeret for

mycophenolatmofetil, hovedsagelig i første trimester (se pkt. 4.6).

Medfødte misdannelser

Efter markedsføring er der blevet observeret medfødte misdannelser hos børn af patienter, der har

været eksponeret for CellCept i kombination med andre immunsuppressiva (se pkt. 4.6).

Luftveje, thorax og mediastinum

Der er rapporteret om enkelte tilfælde af interstitiel lungesygdom og lungefibrose hos patienter, som

fik Cellcept i kombination med andre immunsuppressiva. Nogle af tilfældene var dødelige. Der er

også rapporteret bronkiektasi hos børn og voksne.

Immunsystemet

Hypogammaglobulinæmi er rapporteret hos patienter, der har fået CellCept i kombination med andre

immunsuppressiva.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ødemer, inklusiv perifere, ansigts- og skrotalødemer, blev indberettet som meget almindelige

bivirkninger i de pivotale kliniske studier. Smerter i led og muskler som myalgi, nakke- og rygsmerter

blev også indberettet som meget almindelige bivirkninger.

Særlige populationer

Pædiatrisk population

I et klinisk studie, som rekrutterede 92 børn i alderen 2-18 år, og som fik 600 mg/m

mycophenolatmofetil oralt to gange daglig, var typen og hyppigheden af bivirkninger generelt den

samme som dem, der observeredes hos voksne patienter, som fik 1 g CellCept to gange daglig.

Imidlertid var følgende behandlingsrelaterede bivirkninger hyppigere i den pædiatriske population,

især hos børn under 6 år, sammenlignet med voksne: diarré, sepsis, leukopeni, anæmi og infektion.

Ældre

Ældre patienter (

65 år) har i almindelighed større risiko for bivirkninger pga. immunsuppression.

Ældre patienter som får CellCept som led i et immunsuppressivt kombinationsregime, kan have større

risiko for visse infektioner (inklusive vævsinvasiv sygdom forårsaget af cytomegalovirus) og muligvis

gastrointestinal blødning og lungeødem, sammenlignet med yngre individer.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V

4.9

Overdosering

Der er modtaget rapporter om overdosering med mycophenolatmofetil fra kliniske studier og efter

markedsføring. I adskillige af disse tilfælde blev der ikke rapporteret bivirkninger. I de tilfælde af

overdosis, hvor der var bivirkninger, fandtes disse at være inden for den kendte sikkerhedsprofil for

lægemidlet.

Det forventes, at en overdosis af mycophenolatmofetil muligvis kan medføre oversuppression af

immunsystemet og dermed forøge modtageligheden over for infektioner og knoglemarvsdepression

(se pkt. 4.4). Hvis der udvikles neutropeni, skal administrationen af CellCept afbrydes eller dosis

nedsættes (se pkt. 4.4).

Hæmodialyse forventes ikke at kunne fjerne klinisk signifikante mængder MPA eller MPAG.

Galdesyrebindende stoffer, som colestyramin, kan fjerne MPA ved at nedsætte den enterohepatiske

recirkulation af stoffet (se pkt. 5.2).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: immunsuppressive midler, ATC kode L04AA06

Virkningsmekanisme

Mycophenolatmofetil er 2-morpholinoethyl-esteren af MPA. MPA er en potent, selektiv,

ikke-kompetitiv og reversibel inhibitor af inosin-monophosfat-dehydrogenase og hæmmer derfor

de

novo-

vejen for en guanosin-nucleotid-syntese uden inkorporering i DNA. Da T- og B-lymfocytter i

deres proliferation, i modsætning til andre celletyper, der kan anvende alternative veje, er helt

afhængige af en

de novo

-syntese af puriner, har MPA en mere potent cytostatisk virkning på

lymfocytter end på andre celler.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration gennemgår mycophenolatmofetil en hurtig og udstrakt absorption og

fuldstændig præsystemisk metabolisme til den aktive metabolit, MPA. Som vist ved suppression af

akut afstødning efter nyretransplantation er den immunsuppressive virkning af CellCept korreleret til

MPA-koncentrationen. Oral mycophenolatmofetils gennemsnitlige biotilgængelighed, baseret på

MPA-AUC, er 94 % i forhold til i.v. mycophenolatmofetil. Føde har ingen effekt på absorptionen

(MPA-AUC) af mycophenolatmofetil, når det gives i doser på 1,5 g to gange daglig til

nyretransplanterede patienter. MPA C

var dog nedsat med 40 % i nærvær af føde.

Mycophenolatmofetil kan ikke måles systemisk i plasma efter oral administration.

Fordeling

Som et resultat af det enterohepatiske kredsløb observeres sekundære stigninger i

plasmakoncentrationen af MPA sædvanligvis omkring 6-12 timer efter indgift. En reduktion af MPA-

AUC på ca. 40 % er associeret til den samtidige administration af colestyramin (4 g tre gange daglig),

hvilket indikerer, at der er en betragtelig enterohepatisk recirkulation.

Ved klinisk relevante koncentrationer er ca. 97 % af MPA bundet til plasma-albumin.

Biotransformation

MPA metaboliseres hovedsageligt af glukuronyltransferase (isoform UGT1A9) til et inaktivt

phenolglukuronid af MPA (MPAG).

In vivo

bliver MPAG omdannet tilbage til frit MPA via det

enterohepatiske kredsløb. Et acylglukuronid (AcMPAG) bliver også dannet i mindre omfang.

AcMPAG er farmakologisk aktiv og mistænkes for at være ansvarlig for nogle af

mycophenolatmofetils bivirkninger (diarré, leukopeni).

Elimination

Ubetydelige mængder af stoffet udskilles som MPA (< 1 % af dosis) i urinen. Oral administration af

radioaktivt mærket mycophenolatmofetil resulterede i fuldstændig genfinding af den administrerede

dosis med 93 % af den administrerede dosis genfundet i urinen og 6 % genfundet i fæces. Det meste

(ca. 87 %) af den administrerede dosis udskilles i urinen som MPAG.

MPA og MPAG i kliniske koncentrationer fjernes ikke ved hæmodialyse. Ved høje

MPAG-plasmakoncentrationer (> 100

g/ml) fjernes dog mindre mængder MPAG.

Galdesyrekompleksdannere såsom colestyramin, reducerer MPAs AUC ved at interferere med det

enterohepatiske kredsløb af lægemidlet (se pkt. 4.9).

MPAs fordeling afhænger af adskillige transportører. Organisk aniontransporterende polypeptider

(OATer) og

multidrug resistance protein 2

(MRP2) er involverede i fordelingen af MPA; OATP

isoformer, MRP2 og brystcancer-resistent protein er transportører som er associeret med

glukoroniders galdesekretion.

Multidrug resistance protein 1

(MRP1) er ligeledes i stand til at

transportere MPA, men synes at være begrænset til absorptionsprocessen. I nyrerne kan MPA og dets

metabolitter i vidt omfang interagere med renale organisk aniontransportører.

I den tidlige posttransplantationsperiode (< 40 dage efter transplantationen) var den gennemsnitlige

MPA-AUC hos nyre-, hjerte- og levertransplanterede patienter ca. 30 % lavere og C

ca. 40 % lavere

sammenlignet med den sene posttransplantationsperiode (3 – 6 måneder efter transplantationen).

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

I et enkeltdosisstudie (6 personer per gruppe) blev middelværdi for plasma MPA-AUC hos personer

med svær, kronisk nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationsrate < 25 ml/min/1,73 m

) observeret til

28-75 % højere i forhold til middelværdierne hos normale, sunde personer eller personer med let

nedsat nyrefunktion. Middelværdien af MPAG-AUC efter en enkelt dosis var 3-6 gange højere hos

personer med svært nedsat nyrefunktion end hos personer med let nedsat nyrefunktion eller normale,

sunde personer svarende til den kendte renale udskillelse af MPAG. Indgift af flere doser af

mycophenolatmofetil til patienter med svær, kronisk nedsat nyrefunktion er ikke blevet undersøgt. Der

er ingen tilgængelige data for hjerte- eller levertransplanterede patienter med svær, kronisk nedsat

nyrefunktion.

Forsinket renal transplantatfunktion

Hos patienter med forsinket renal transplantatfunktion post-transplantativt var middelværdi for MPA-

0-12 timer

sammenlignelig med, hvad man så hos posttransplantations-patienter uden forsinket

transplantatfunktion. Middelværdien for plasma-MPAG AUC

0-12 timer

var 2-3 gange højere end hos

post-transplantationspatienter uden forsinket transplantatfunktion. Der kan være en forbigående

stigning i den frie fraktion og i koncentrationen af plasma-MPA hos patienter med forsinket renal

transplantatfunktion. Justering af CellCept-dosis er ikke nødvendig.

Leverinsufficiens

Hos frivillige med alkoholisk cirrhose var de hepatiske MPA glukuronideringsprocesser forholdsvis

upåvirkede af den hepatiske parenkymsygdom. Virkningen af hepatisk sygdom på denne proces

afhænger sandsynligvis af den enkelte sygdom. Imidlertid kan hepatisk sygdom med overvejende

biliær skade som f.eks. primær biliær cirrhose vise en anden virkning.

Pædiatrisk population

Farmakokinetiske parametre evalueredes hos 49 nyretransplanterede børn, som fik 600 mg/m

mycophenolatmofetil oralt to gange daglig. Med denne dosis opnåedes MPA AUC værdier svarende

til hos voksne, nyretransplanterede patienter, som fik 1 g CellCept to gange daglig i den tidlige og

sene posttransplantationsperiode. MPA-AUC-værdier mellem aldersgrupper var sammenlignelige i

den tidlige og sene posttransplantationsperiode.

Ældre

Farmakokinetikken af mycophenolatmofetil og dets metabolitter er ikke observeret at være anderledes

hos ældre patienter (

65 år) sammenlignet med yngre transplanterede patienter.

Patienter som tager orale kontraceptiva

Et studie om samtidig administration af CellCept (1 g 2 gange daglig) og orale kontraceptiva af

kombinationstypen indeholdende ethinylestradiol (0,02-0,04 mg) og levonorgestrel (0,05-0,15 mg),

desogestrel (0,15 mg) eller gestoden (0,05–0,10 mg) hos 18 ikke-transplanterede kvinder (som ikke fik

andre immunsuppressiva) i 3 konsekutive menstruationscykler viste ingen klinisk relevant påvirkning

af CellCept på den ovulationshæmmende virkning af de orale kontraceptiva.

Serumnivauet af LH, FSH og progesteron blev ikke signifikant påvirket. Farmakokinetikken af orale

kontraceptiva påvirkedes ikke af samtidig administration af CellCept (se også pkt. 4.5).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I forsøgsmodeller var mycophenolatmofetil ikke tumordannende. Den i dyrecarcinogenicitetsstudier

højest testede dosis resulterede i ca. 2 - 3 gange den systemiske eksponering (AUC eller C

), der er

observeret hos nyretransplanterede patienter, der fik den anbefalede kliniske dosis på 2 g daglig og

1,3 - 2 gange den systemiske eksponering (AUC eller C

) observeret hos hjertetransplanterede

patienter, der fik den anbefalede kliniske dosis på 3 g daglig.

To genotoksicitetstests (

in vitro

muselymfom test og

in vivo

museknoglemarvs-mikronucleus-test)

viste, at mycophenolatmofetil potentielt kan forårsage kromosomaberrationer. Det kan skyldes den

farmakodynamiske effekt, dvs. hæmning af nukleotidsyntesen i sensitive celler. Andre

in vitro

tests

for genmutation kunne ikke påvise genotoksisk aktivitet.

Mycophenolatmofetil havde ingen effekt på fertiliteten hos hanrotter i orale doser op til 20 mg/kg/dag.

Den systemiske eksponering af denne dosis repræsenterer 2 til 3 gange den kliniske eksponering ved

den anbefalede kliniske dosis på 2 g daglig til nyretransplanterede patienter og 1,3 - 2 gange den

kliniske eksponering ved den anbefalede kliniske dosis på 3 g daglig til hjertetransplanterede patienter.

I et studie af fertilitet og reproduktion udført på hunrotter forårsagede orale doser på 4,5 mg/kg/dag

misdannelser (inkl. anophthalmi, agnathi og hydrocephalus) hos det første generationsafkom ved

fravær af maternel toksicitet. Den systemiske eksponering af denne dosis var ca. 0,5 gange den

kliniske eksponering af den anbefalede kliniske dosis på 2 g daglig til nyretransplanterede patienter og

ca. 0,3 gange den kliniske eksponering ved den anbefalede kliniske dosis på 3 g daglig til

hjertetransplanterede patienter. Der var ingen tydelig påvirkning af fertilitets- og

reproduktionsparametre hos moderdyrene og den følgende generation.

Ved teratologiske studier på rotter og kaniner forekom der føtal resorption og misdannelser hos rotter

ved 6 mg/kg/dag (inkl. anophthalmi, agnathi og hydrocephalus) og hos kaniner ved 90 mg/kg/dag

(inkl. kardiovaskulære og nyreanomalier, såsom cordis ectopia og ectopiske nyrer og diafragma og

umbilical brok) med fravær af maternel toksicitet. Den systemiske eksponering på disse niveauer er

omtrent lig med eller mindre end 0,5 gange den kliniske eksponering ved den anbefalede dosis på 2 g

daglig til nyretransplanterede patienter og ca. 0,3 gange den kliniske eksponering ved den anbefalede

kliniske dosis på 3 g daglig til hjertetransplanterede patienter (se pkt. 4.6).

De hæmopoietiske og lymfoide organsystemer var de første primære organer, der blev afficeret i de

toksikologiske studier, der blev foretaget med mycophenolatmofetil på rotter, mus, hunde og aber.

Disse effekter forekom ved systemiske eksponeringsniveauer som er lig med eller mindre end de

kliniske niveauer ved den anbefalede dosis på 2 g daglig til nyretransplanterede patienter.

Gastrointestinale virkninger observeredes hos hunde ved systemiske niveauer lig med eller mindre end

det kliniske niveau ved den anbefalede dosis. Dehydreringslignende gastrointestinale- og

nyrepåvirkninger observeredes også hos aber ved de højeste doser (systemiske niveauer lig med eller

større end kliniske niveauer). Den ikke-kliniske toksikologiske profil af mycophenolatmofetil

forekommer i overenstemmelse med bivirkninger observerede i de humane kliniske studier som nu

fremviser bivirkningsdata, der er mere relevante for en patientpopulation (se pkt. 4.8).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

CellCept tabletter

mikrokrystallinsk cellulose

polyvidon (K-90)

croscarmellosenatrium

magnesiumstearat

Tablet-overtrækket

hydroxypropylmethylcellulose

hydroxypropylcellulose

titandioxid (E171)

polyethylenglycol 400

indigotin aluminiumlak (E132)

rød jernoxid (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C. Opbevar blisterkortene i den ydre karton for at

beskytte mod lys.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/aluminium blisterfolie

CellCept 500 mg filmovertrukne tabletter: 1 pakning indeholder 50 tabletter (blisterkort med 10

tabletter). Multipakning indeholder 150 (3 pakker af 50) tabletter.

Begge pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Roche Registration GmbH

Emil-Barell-Strasse 1

79639 Grenzach-Wyhlen

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/96/005/002 CellCept (50 tabletter)

EU/1/96/005/004 CellCept (Multipakning: 150 (3x50) tabletter)

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 14. februar, 1996

Dato for seneste fornyelse af tilladelsen: 13. marts 2006

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om CellCept findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu/

EMA/741301/2015

EMEA/H/C/000082

EPAR sammenfatning for offentligheden

CellCept

mycophenolatmofetil

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for

CellCept. Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet

og nåede frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine

anbefalinger om, hvordan CellCept skal anvendes.

Hvad er CellCept?

CellCept er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof mycophenolatmofetil. Det fås som kapsler

(250 mg), tabletter (500 mg), et pulver til oral suspension (1 g/5 ml) og et pulver, der opløses og

indgives ved infusion (500 mg).

Hvad anvendes CellCept til?

CellCept anvendes til at forhindre kroppen i at afstøde et transplanteret organ, f.eks. en nyre, hjertet

eller leveren. Det anvendes sammen med ciclosporin og kortikosteroider (andre lægemidler, der

bruges til at forhindre kroppen i at afstøde organer).

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes CellCept?

Behandling med CellCept bør påbegyndes og fortsættes af en specialist i transplantationer.

Den måde, som CellCept skal gives på, og dosis afhænger af den type organ, som transplanteres, og

af patientens alder og fysiske størrelse.

Ved transplantation af nyrer er den anbefalede dosis for voksne 1 g to gange dagligt gennem munden

(kapsler, tabletter eller oral suspension), og behandlingen skal starte inden for 72 timer efter

transplantationen. Det kan også gives som en infusion over to timer med start 24 timer efter

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

Et EU-agentur

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2015. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

transplantationen i op til 14 dage. Dosis ved behandling af børn mellem 2 og 18 år beregnes på

grundlag af højde og vægt og bør gives gennem munden.

Ved transplantation af hjerter er den anbefalede dosis til voksne 1,5 g to gange dagligt gennem

munden med start fem dage efter transplantationen.

Ved transplantation af lever hos voksne bør CellCept gives som en 1 g-infusion to gange dagligt i de

første fire dage efter transplantationen, hvorefter patienten skiftes over til 1,5 g to gange dagligt

gennem munden, så snart patienten kan tåle det.

Det kan være nødvendigt at tilpasse dosis hos patienter med lever- eller nyresygdomme. Yderligere

oplysninger fremgår af produktresuméet (ligeledes en del af denne EPAR).

Hvordan virker CellCept?

Det aktive stof i CellCept, mycophenolatmofetil, er et immunsupprimerende lægemiddel. Det

omdannes i kroppen til mycophenolsyre, der blokerer enzymet inosinmonofosfat-dehydrogenase. Dette

enzym er vigtigt for dannelsen af dna i cellerne, især i lymfocytterne (en slags hvide blodceller, der

medvirker til afstødningen af transplanterede organer). CellCept virker ved at forhindre produktionen

af nyt dna og reducerer derigennem hastigheden, hvormed lymfocytterne formerer sig. Det gør dem

mindre effektive til at genkende og angribe det transplanterede organ, og risikoen for, at organet

afstødes, bliver derfor mindre.

Hvordan blev CellCept undersøgt?

CellCept-kapsler og -tabletter er blevet undersøgt i tre undersøgelser med 1 493 voksne patienter, der

havde fået foretaget en nyretransplantation, i én undersøgelse med 650 voksne patienter, der havde

fået foretaget en hjertetransplantation, og i én undersøgelse med 565 voksne patienter, der havde fået

foretaget en levertransplantation. CellCept blev sammenlignet med azathioprin (et andet lægemiddel

mod organafstødning) i alle undersøgelserne, undtagen i en af nyretransplantationsundersøgelserne,

hvor det blev sammenlignet med placebo (inaktiv behandling). Derudover er virkningen af CellCept

som oral suspension blevet undersøgt hos 100 børn, der havde fået foretaget en nyretransplantation. I

samtlige undersøgelser fik alle patienter også ciclisporin og kortikosteroider, og det primære mål for

virkning var andelen af patienter, hvis nye organ var afstødt efter seks måneder.

Yderligere undersøgelser viste, at opløsningen til infusion og den orale suspension frembragte samme

niveauer af det aktive stof i blodet som kapslerne.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved CellCept?

CellCept var lige så effektivt som azathioprin og mere effektivt end placebo til at forhindre

afstødningen af transplanterede nyrer efter seks måneder. Hos børn, der havde fået foretaget en

nyretransplantation, svarede afstødningshyppigheden til den, der sås hos voksne patienter, der blev

behandlet med CellCept, og den var lavere end den hyppighed, der sås i undersøgelser med børn, som

ikke blev behandlet med CellCept.

I undersøgelsen med hjertetransplanterede patienter oplevede cirka 38 % af de voksne patienter, der

blev behandlet med CellCept, og dem, der blev behandlet med azathioprin, organafstødning efter seks

måneder. Af de voksne patienter, der fik en levertransplantation, og som blev behandlet med CellCept,

oplevede 38 % afstødning af deres nye lever efter seks måneder sammenlignet med 48 % af dem, der

blev behandlet med azathioprin, men andelen af patienter, som oplevede afstødning af deres nye lever

efter et år, var den samme i begge grupper, nemlig cirka 4 %.

CellCept

EMA/741301/2015

Side 2/3

Hvilken risiko er der forbundet med CellCept?

Den alvorligste risiko ved CellCept er den mulige udvikling af kræft, især lymfe- og hudkræft. De

almindeligste bivirkninger ved CellCept givet i kombination med ciclosporin og kortikosteroider (som

optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) er sepsis (blodforgiftning), candidiasis i mave-

/tarmkanalen (en svampeinfektion), urinvejsinfektion, herpes simplex (en virusinfektion, der giver

forkølelsessår), herpes zoster (en virusinfektion, der giver skoldkopper og helvedesild), leucopeni

(nedsat antal hvide blodlegemer), trombocytopeni (nedsat antal blodplader), anæmi (blodmangel),

opkast, mavesmerter, diarré og kvalme. Den fuldstændige liste over de indberettede bivirkninger ved

CellCept fremgår af indlægssedlen.

Det er påvist, at der er en betydelig risiko for fosterskader og aborter, hvis CellCept anvendes under

graviditeten. CellCept må derfor ikke anvendes under graviditeten, medmindre der ingen passende

alternativer findes til at forebygge afstødning af transplantatet. Kvinder i den fødedygtige alder, skal

testes inden behandlingen påbegyndes for at sikre, de ikke er gravide. Både mænd og kvinder skal

anvende effektiv kontraception før, under og i en passede periode efter behandlingen. Kvinder må ikke

amme, mens de tager CellCept, og patienter bør ikke donere blod eller sperm under behandlingen eller

i et stykke tid efter behandlingen. Oplysninger om begrænsninger i forbindelse med CellCept fremgår

af indlægssedlen.

Hvorfor blev CellCept godkendt?

CHMP besluttede, at fordelene ved CellCept opvejer risiciene og anbefalede udstedelse af en

markedsføringstilladelse for CellCept.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af CellCept?

Den virksomhed, der markedsfører CellCept, skal udlevere oplysningsmateriale til patienter og

sundhedspersoner om risikoen for fosterskader og de foranstaltninger og forholdsregler der skal

træffes for at undgå graviditet under behandlingen. Der vil også blive fortaget en tæt overvågning af

resultaterne af graviditeter hos kvinder, der ved et uheld bliver eksponeret under graviditeten.

Der er også anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og indlægssedlen for CellCept, herunder

passende forholdsregler, som patienter og sundhedspersonale bør følge.

Andre oplysninger om CellCept

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for CellCept den 14. februar 1996.

Den fuldstændige EPAR for CellCept findes under ema.europa.eu/Find medicine/Human

medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om behandling

med CellCept, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit

apotek.

Dette sammendrag blev senest ajourført i 11-2015.

CellCept

EMA/741301/2015

Side 3/3

Andre produkter

search_alerts

share_this_information