Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)
16-07-2020
02-09-2019
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
Ceftriaxon "MIP“ 1 g pulver til injektions- og infusionsvæske, opløsning
Ceftriaxon "MIP“ 2 g pulver til infusionsvæske, opløsning
Ceftriaxon (som ceftriaxonnatrium)
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder
vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det
kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som
ikke er nævnt her. Se afsnit 4.
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at bruge Ceftriaxon "MIP“
Sådan skal du bruge Ceftriaxon "MIP“
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse
Ceftriaxon "MIP" er et antibiotikum, der gives til voksne og børn (også nyfødte spædbørn). Det virker ved at
slå
bakterier,
forårsager
infektionen,
ihjel.
tilhører
gruppe
lægemidler,
kaldes
cefalosporiner
.
Ceftriaxon "MIP" bruges til at behandle infektioner i:
hjernen (meningitis)
lungerne
mellemøret
maven eller bugvæggen (bughindebetændelse).
urinveje og nyrer
knogler og led
hud og bløddele
blodet
hjertet.
Det kan gives til at:
behandle visse kønssygdomme (gonoré og syfilis).
behandle patienter med et lavt indhold af hvide blodlegemer (neutropeni), som har feber på grund af en
bakterieinfektion.
behandle akut forværring af kronisk bronkitis hos voksne.
behandle Lymes-sygdom (som skyldes skovflåtbid) hos voksne og børn, herunder nyfødte fra de er 15
dage gamle.
forebygge infektioner i forbindelse med operation.
2. Det skal du vide, før du får Ceftriaxon "MIP"
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid
lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Du får ikke Ceftriaxon "MIP" hvis:
du er allergisk over for ceftriaxon eller et af de øvrige indholdsstoffer i Ceftriaxon "MIP" (angivet i punkt
du tidligere har haft en pludselig eller svær allergisk reaktion over for penicillin eller et tilsvarende
antibiotikum (fx cefalosporin, monobactam eller carbapenem). Tegn på dette kan være pludselig hævelse
i svælg eller ansigt, som kan gøre det svært at trække vejret eller synke, pludselig hævelse af hænder,
fødder og ankler eller svært udslæt, der udvikler sig hurtigt.
du er allergisk over for lidocain, og Ceftriaxon "MIP" skal indsprøjtes i en muskel.
Ceftriaxon "MIP" må ikke gives til spædbørn, hvis:
barnet er født for tidligt.
barnet er nyfødt (op til 28 dage gammel) og har visse blodproblemer eller gulsot (gulfarvning af huden
eller det hvide i øjnene) eller skal have en infusionsvæske, der indeholder calcium.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen, apoteketspersonalet eller sundhedspersonalet, før du bruger Ceftriaxon "MIP", hvis du:
for nylig har fået eller skal have præparater, der indeholder calcium
for nylig har haft diarré efter at have fået et antibiotikum
nogensinde har haft problemer med tarmene, særligt tyktarmsbetændelse
har lever- eller nyreproblemer
har galdesten eller nyresten
lider af andre sygdomme, fx hæmolytisk anæmi (nedsat antal røde blodlegemer, som kan gøre din hud
bleggul og forårsage svækkelse eller åndenød)
er på saltfattig diæt
Hvis du skal have taget en blod- eller urinprøve
Hvis du får Ceftriaxon "MIP" i længere tid, skal der måske tages blodprøver jævnligt. Ceftriaxon "MIP" kan
påvirke resultatet af urinprøver for sukker og en type blodprøve, der kaldes Coombs test. Hvis du skal have
foretaget sådanne prøver, skal du fortælle den person, der tager prøven, at du får Ceftriaxon "MIP".
Børn
Kontakt lægen, apoteketspersonalet eller sundhedspersonalet, inden dit barn får Ceftriaxon "MIP", hvis
barnet fornylig har fået eller skal have infusionsvæsker med produkter, der indeholder calcium.
Brug af anden medicin sammen med Ceftriaxon "MIP"
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
Det er særligt vigtigt at kontakte lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager:
en type antibiotika, der kaldes aminoglykosider
et antibiotikum, der kaldes chloramphenicol (bruges til at behandle infektioner, særligt i øjet).
Graviditet, amning og frugtbarhed
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du
spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Lægen vil vurdere, om dit behov for behandling med Ceftriaxon "MIP" opvejer risikoen for dit barn.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Ceftriaxon "MIP" kan forårsage svimmelhed. Hvis du føler dig svimmel, må du ikke køre bil eller
motorcykel, bruge værktøj eller betjene maskiner. Kontakt lægen, hvis du føler dig svimmel.
3. Sådan får du Ceftriaxon "MIP"
Du får normalt Ceftriaxon "MIP" af en læge eller sygeplejerske. Det kan gives i et drop (intravenøs infusion)
eller som en indsprøjtning direkte i en åre eller muskel. Ceftriaxon "MIP" gøres klar til brug af lægen,
apotekspersonalet eller sygeplejersken, og det vil ikke blive blandet med eller givet til dig samtidig med
injektioner, der indeholder calcium.
Sædvanlig dosis
Lægen beslutter, hvilken dosis Ceftriaxon "MIP" du skal have. Dosis vil afhænge af sværhedsgraden og
typen af infektion, om du får andre antibiotika, din vægt og alder, samt hvor godt dine nyrer og lever
fungerer. Antallet af dage eller uger, du skal have Ceftriaxon "MIP", afhænger af, hvilken type infektion du
har.
Ældre patienter, voksne og børn i aldersgruppen 12 år og derover med en kropsvægt på 50 kilo og
derover:
1-2 g én gang dagligt, afhængigt af infektionens sværhedsgrad og type. Hvis du har en svær infektion, vil
lægen give dig en højere dosis (op til 4 g én gang dagligt). Hvis din daglige dosis er større end 2 g, kan du
få den som en enkelt dosis én gang dagligt eller som to doser.
Nyfødte, spædbørn og børn i aldersgruppen 15 dage til 12 år med en kropsvægt under 50 kilo:
50-80 mg Ceftriaxon "MIP" for hvert kilo, barnet vejer, én gang dagligt, afhængigt af infektionens
sværhedsgrad og type. Hvis barnet har en svær infektion, vil lægen give en højere dosis på op til 100 mg
for hvert kilo, barnet vejer, op til højst 4 g én gang dagligt. Hvis den daglige dosis er større end 2 g, kan
barnet få den som en enkelt dosis én gang dagligt eller som to doser.
Børn med en kropsvægt på 50 kilo eller derover skal have voksendosis.
Nyfødte børn (0-14 dage gamle)
20-50 mg Ceftriaxon "MIP" for hvert kilo, barnet vejer, én gang dagligt, afhængigt af infektionens
sværhedsgrad og type.
Den daglige dosis må ikke overstige 50 mg for hvert kilo, barnet vejer.
Patienter med lever- eller nyreproblemer
Du vil måske få en anden dosis end den sædvanlige. Lægen beslutter, hvor meget Ceftriaxon "MIP" du har
behov for, og vil følge dig tæt, afhængigt af lever- eller nyresygdommens sværhedsgrad.
Hvis du har fået for meget Ceftriaxon "MIP"
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis De/du har taget mere af Ceftriaxon "MIP", end der står i
denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og De/du føler Dem/dig utilpas).
Hvis du ikke har fået Ceftriaxon "MIP"
Hvis du ikke får en planlagt indsprøjtning til tiden, skal du have den så hurtigt som muligt. Hvis det næsten
er tid til næste indsprøjtning, skal den glemte indsprøjtning dog springes over. Du må ikke få dobbelt dosis
(to indsprøjtninger på samme tid) for at indhente den glemte dosis.
Hvis du holder op med at få Ceftriaxon "MIP"
Behandlingen med Ceftriaxon "MIP" må kun stoppes efter aftale med lægen. Hvis du har yderligere
spørgsmål vedrørende brugen af medicinen, skal du spørge lægen eller sundhedspersonalet.
4. Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Følgende bivirkninger kan forekomme med denne medicin:
Svære allergiske reaktioner (hyppigheden kendes ikke - kan ikke vurderes ud fra de foreliggende
data)
Kontakt straks lægen, hvis du oplever en allergisk reaktion.
Tegn på dette kan være:
at ansigt, svælg, læber eller mund pludseligt hæver op. Det kan gøre det vanskeligt at trække vejret eller
synke.
at hænder, fødder og ankler pludselig hæver op.
Svært hududslæt (hyppigheden kendes ikke - kan ikke vurderes ud fra de foreliggende data)
Kontakt straks lægen, hvis du får hududslæt i svær grad.
Tegn på dette kan være:
hurtigt udviklende svært udslæt med blærer eller afskalning af huden og eventuelt blister i munden.
Andre bivirkninger:
Almindelige (kan påvirke op til 1 ud af 10 patienter)
Ændringer i antallet af hvide blodlegemer (såsom fald i leukocytter og stigning i eosinofilocytter) og
blodplader (fald i trombocytter).
Løs afføring eller diarré.
Blodprøver, der viser, ændringer i leverfunktionen.
Udslæt.
Ikke almindelige (kan påvirke op til 1 ud af 100 patienter)
Svampeinfektion (fx trøske).
Nedsat antal hvide blodlegemer (granulocytopeni).
Nedsat antal røde blodlegemer (”blodmangel” – anæmi).
Problemer med blodets størkning. Tegn på dette kan være, at du nemt får blå mærker, og du har
smertende og hævede led.
Hovedpine.
Svimmelhed.
Kvalme eller opkastning.
Kløe.
Smerter eller brændende fornemmelse langs den vene, hvor Ceftriaxon "MIP" er indsprøjtet. Smerter der
hvor indsprøjtningen er givet.
Feber.
Abnorme prøver for nyrefunktionen (stigning i blod-kreatinin).
Sjældne (kan påvirke op til 1 ud af 1000 patienter)
Betændelse
tyktarmen.
Tegn
dette
være
diarré,
sædvanligvis
ledsaget
blod
slim,
mavesmerter og feber.
Vejrtrækningsbesvær (bronkospasme).
Nældefeber, som kan dække en stor del af kroppen med kløe og hævelse.
Blod eller sukker i urinen.
Væskeophobning (ødem).
Kulderystelser.
Hyppighed kendes ikke (kan ikke vurderes ud fra de foreliggende data)
En ny infektion, som ikke responderer på de antibiotika, som tidligere har været ordineret.
En slags anæmi (blodmangel), hvor de røde blodlegemer ødelægges (hæmolytisk anæmi).
Alvorligt nedsat antal hvide blodlegemer (agranulocytose).
Kramper.
Fornemmelse af, al alting drejer rundt.
Betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis). Tegn på dette kan være svære smerter i maven med udstråling
til ryggen.
Betændelse i mundslimhinden (stomatitis).
Betændelseslignende tilstand i tungen (glossitis). Tegn på dette kan være hævelse, rødme og ømhed af
tungen.
Problemer med galdeblæren, som kan forårsage smerter, kvalme og opkastning.
Kernikterus (en neurologisk tilstand, der kan opstå hos nyfødte med svær gulsot).
Nyreproblemer, der skyldes aflejringer af ceftriaxoncalcium. Tegn på dette kan være smerter ved
vandladningen eller mindsket vandladning.
Falsk-positivt resultat af Coombs test (en blodprøve).
Falsk-positivt resultat af blodprøve for galaktosæmi (unormal ophobning af galactose i blodet).
Ceftriaxon "MIP" kan påvirke visse typer målinger af blod-glucose – tal med lægen.
Indberetning af bivirkninger
Bivirkningerne kan dermed blive indberettet til Sundhedsstyrelsen, og viden om bivirkninger kan blive
bedre. Patienter eller pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen. De/du finder
skema og vejledning under Bivirkninger på Sundhedsstyrelsens netsted www.meldenbivirkning.dk.
5. Opbevaring
Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.
Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen efter "Anv. inden". Udløbsdatoen er
den sidste dag i den nævnte måned.
Opbevar hætteglasset i den ydre karton for at beskytte det mod lys.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide
medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Hvad Ceftriaxon "MIP“ indeholder
Det aktive stof er ceftriaxon. Hvert hætteglas indeholder ceftriaxon natrium svarende til henholdsvis 1 g
eller 2 g ceftriaxon.
Der er ikke andre indholdsstoffer.
Udseende og pakningsstorrelser
Fint, næsten hvidt eller gulligt pulver.
Ceftriaxon "MIP“ findes i pakninger med 1, 5 eller 10 hætteglas af glas med en gummiprop og en flip-off
hætte.
Indehaver af markedsføringstilladelsen
MIP Pharma GmbH
Kirkeler Str. 41
66440 Blieskastel
Tyskland
Tel.: 0049 (0) 6842 9609 0
Fax: 0049 (0) 6842 9609 355
Fremstiller
MIP Pharma GmbH
Mühlstr. 50
66386 St. Ingbert
Tyskland
Denne indlægsseddel blev senest revideret 05/2017
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Følgende oplysninger er tiltænkt læger og sundhedspersonale:
Applikationsmåde og behandlingsvarighed
Opløsninger, der skal administreres intravenøst, må ikke administreres ved brug af infusionssæt, der
indeholder, eller har indeholdt, calcium-indeholdende væsker.
Vigtige uforligeligheder
Ceftriaxon må ikke blandes med calcium-indeholdende opløsninger. I særdeleshed fortyndere indeholdende
calcium, (f.eks. Ringer’s opløsning, Hartmann’s opløsning) bør ikke anvendes til at rekonstituere ceftriaxon
hætteglas eller til yderligere at fortynde et rekonstitueret hætteglas til intravenøs administration, da der kan
dannes et udfældning. Ceftriaxon må ikke blandes eller samtidig administreres med calcium-indeholdende
opløsninger. Baseret på rapporter i litteraturen, er ceftriaxon ikke kompatibel med amsacrin, vancomycin,
fluconazol, aminoglycosider og labetalol.
Intramuskulær injektion
Ceftriaxon "MIP“ 1 g bør opløses i 3,5 ml opløsning af 1% lidocain hydrochlorid. Opløsningen bør indgives
ved dyb intramuskulær injektion i musculus gluteus maximus. Opløsninger i lidocain må ikke administreres
intravenøst.
Klargøring af opløsningen til injektion
Ceftriaxon "MIP“ 1 g opløses i 10 ml vand til injektion. Injektionen bør gives over mindst 2-4 minutter,
direkte ind i venen.
Klargøring af opløsningen til infusion
Indholdet af ét hætteglas Ceftriaxon "MIP“ 1 g/2 g opløses i 40 ml af de kompatible opløsninger angivet
nedenfor. Infusionen bør gives over mindst 30 minutter.
Til præmature og fuldbårne nyfødte og spædbørn, kan den påkrævede dosis administreres som en kortvarig
infusion. Til dette klargøres den lavtdoserede opløsning til injektion i 5 ml vand til injektion og fortyndes
yderligere med en fysiologisk opløsning af natriumchlorid (9 mg/ml).
Kompatibilitet med intravenøse væsker
Følgende
opløsningsmidler
passende
klargøring
opløsningen:
Vand
injektion,
glucoseopløsning og fysiologisk opløsning af natriumchlorid.
Rekonstitutionen/fortyndingen
skal
foregå
under
aseptiske
forhold.
Tilsæt
anbefalede
mængde
rekonstitutionsopløsning og ryst forsigtigt, indtil indholdet af hætteglasset er fuldstændig opløst.
Når det er rekonstitueret, giver det hvide til gullige krystallinske pulver en svag gul til ravfarvet opløsning.
Som for alle parenterale lægemidler skal den rekonstituerede opløsning inspiceres visuelt for småpartikler og
misfarvning forud for administration. Opløsningen bør kun anvendes, hvis opløsningen er klar og praktisk
taget fri for småpartikler.
Kun til engangsbrug. Tiloversbleven opløsning bør kasseres. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal
bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.
Opbevaring efter rekonstitution
Opbevaringstid for den klargjorte opløsning
Den kemiske og fysiske i-brug stabilitet for den klargjorte opløsning er blevet påvist i 24 timer ved 25°C og i
48 timer ved 2-8°C. Fra et mikrobiologisk synspunkt bør produktet anvendes med det samme. Hvis det ikke
anvendes med det samme, er i-brug opbevaringstider og betingelser forud for anvendelsen brugerens ansvar
og skulle normalt ikke være længere end 24 timer ved 2-8°C, medmindre rekonstitution har fundet sted under
kontrollerede og validerede aseptiske betingelser.
29. august 2019
PRODUKTRESUMÉ
for
Ceftriaxon ”MIP”, pulver til infusionsvæske, opløsning
0.
D.SP.NR.
27961
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Ceftriaxon ”MIP”
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hvert hætteglas indeholder ceftriaxon natrium svarende til 2000 mg ceftriaxon.
Hvert hætteglas indeholder 166 mg (7,2 mmol) natrium.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Pulver til infusionsvæske, opløsning.
Hvidt til gulligt krystallinsk pulver.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Ceftriaxon "MIP" er indiceret til behandling af følgende infektioner hos voksne og børn,
inklusive spædbørn født til termin (fra fødslen):
Bakteriel meningitis
Ikke-nosokomiel pneumoni
Nosokomiel pneumoni
Akut otitis media
Intra-abdominal infektion
Kompliceret urinvejsinfektion (inklusive pyelonefritis)
Infektion i knogler og led
Kompliceret hud- og bløddelsinfektion
Gonorré
Syfilis
Bakteriel endokarditis
dk_hum_49262_spc.doc
Side 1 af 18
Ceftriaxon "MIP" kan anvendes til:
Behandling af akut eksacerbation af kronisk obstruktiv lungesygdom hos voksne
Behandling af dissemineret Lyme-borreliose (tidligt stadie (II) og sent stadie (III)) hos
voksne og børn, herunder nyfødte fra 15 dage og ældre
Profylaktisk mod infektioner før kirurgiske indgreb
Neutropene patienter med feber, hvor der er mistanke om bakteriel infektion
Patienter med bakteriæmi, der opstår i forbindelse med, eller hvor der er mistanke om
forbindelse med nogen af ovenstående infektioner
Ceftriaxon "MIP" skal administreres sammen med andre antibiotika, hvis de formodede
kausale bakterier ikke falder inden for dets spektrum (se pkt. 4.4).
Officielle retningslinjer for korrekt brug af antibiotika bør følges.
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Dosering
Dosis afhænger af sværhedsgrad, følsomhed, infektionssted og infektionstype samt af
patientens alder og lever- og nyrefunktion.
Dosisanbefalingerne i tabellerne nedenfor er de generelt anbefalede doser for disse
indikationer. I meget svære tilfælde bør de anbefalede doser i den høje ende af skalaen
overvejes.
Voksne og børn over 12 år (≥50 kg)
Ceftriaxondosis*
Behandlingshyppighed**
Indikation
1-2 g
1 x dagligt
Ikke-nosokomiel pneumoni
Akut eksacerbation af KOL
Intra-abdominal infektion
Kompliceret
urinvejsinfektion
(inklusive
pyelonefritis)
1 x dagligt
Nosokomiel pneumoni
Kompliceret hud- og bløddelsinfektion
Infektion i knogler og led
2-4 g
1 x dagligt
Neutropene patienter med feber, hvor der er
mistanke om bakteriel infektion
Bakteriel endocarditis
Bakteriel meningitis
Ved dokumenteret bakteriæmi skal de anbefalede doser i den høje ende af skalaen overvejes
** Administration to gange dagligt (hver 12. time) kan overvejes, når der administreres doser over
2 g dagligt.
Akut otitis media
En intramuskulær enkeltdosis af Ceftriaxon "MIP" på 1-2 g. Begrænsede data tyder på, at
hvis patienten er svært syg, eller tidligere behandling har svigtet, kan Ceftriaxon "MIP"
være effektivt, hvis det gives intramuskulært i doser på 1-2 g dagligt i 3 dage.
Profylaktisk inden operation mod infektioner på operationsstedet
Enkeltdosis på 2 g præoperativt.
dk_hum_49262_spc.doc
Side 2 af 18
Gonorré
500 mg som intramuskulær enkeltdosis.
Syfilis
Den generelt anbefalede dosis er 500 mg-1 g én gang dagligt, ved neurosyfilis øget til 2 g
én gang dagligt, i 10-14 dage. Doseringsanbefalingerne ved syfilis og neurosyfilis er
baseret på begrænsede data. Nationale eller lokale retningslinjer bør inkluderes i
overvejelsen.
Dissemineret Lyme-borreliose (tidligt stadie (II) og sent stadie (III))
2 g én gang dagligt i 14-21 dage. Den anbefalede behandlingsvarighed varierer, og
nationale eller lokale retningslinjer bør inkluderes i overvejelsen.
Pædiatrisk population
Nyfødte, spædbørn og børn i aldersgruppen 15 dage til 12 år (<50 kg)
Der anvendes voksendosering til børn med en kropsvægt på 50 kg og derover.
Ceftriaxondosis
*
Behandlings-
hyppighed**
Indikation
50-80 mg/kg
1 x dagligt
Intra-abdominal infektion
Kompliceret urinvejsinfektion (inklusive pyelone-fritis)
Ikke-nosokomiel pneumoni
Nosokomiel pneumoni
50-100 mg/kg
(maks. 4 g)
1 x dagligt
Kompliceret hud- og bløddelsinfektion
Infektion i knogler og led
Neutropene patienter med feber, hvor der er mistanke om
bakteriel infektion
80-100 mg/kg
(maks. 4 g)
1 x dagligt
Bakteriel meningitis
100 mg/kg
(maks. 4 g)
1 x dagligt
Bakteriel endokarditis
Ved dokumenteret bakteriæmi, bør de anbefalede doser i den høje ende af skalaen overvejes
** Administration to gange dagligt (hver 12. time) kan overvejes når der administreres doserover 2
g dagligt.
Indikationer, hvor særlige dosisskemaer for nyfødte, spædbørn og børn i aldersgruppen 15
dage til 12 år (<50 kg) er påkrævet:
Akut otitis media
Til initial behandling af akut otitis media kan der gives en intramuskulær enkeltdosis af
Ceftriaxon "MIP" på 50 mg/kg. Begrænsede data tyder på, at hvis barnet er svært sygt eller
initial behandling har svigtet, kan Ceftriaxon "MIP" være effektivt, hvis det gives
intramuskulært i doser på 50 mg/kg dagligt i 3 dage.
Profylaktisk inden operation mod infektioner på operationsstedet
Enkeltdosis på 50-80 mg/kg præoperativt.
dk_hum_49262_spc.doc
Side 3 af 18
Syfilis
Den generelt anbefalede dosis er 75-100 mg/kg (maks 4 g) én gang dagligt i 10-14 dage.
Dosisanbefalingerne for syfilis og neurosyfilis er baseret på meget begrænsede data.
Nationale eller lokale retningslinjer bør inkluderes i overvejelsen.
Dissemineret Lyme-borreliose (tidligt stadie (II) og sent stadie (III))
50-80 mg/kg én gang dagligt i 14-21 dage. Den anbefalede behandlingsvarighed varierer,
og nationale eller lokale retningslinjer bør inkluderes i overvejelsen.
Nyfødte 0-14 dage
Ceftriaxon "MIP" er kontraindiceret til præmature nyfødte op til en postmenstruel alder på
41 uger (gestations-alder + postnatalalder)
Ceftriaxondosis*
Behandlings
-hyppighed
Indikation
20-50 mg/kg
1 x dagligt
Intra-abdominal infektion
Kompliceret hud- og bløddelsinfektion
Kompliceret urinvejsinfektion (inklusive pyelone-fritis)
Ikke-nosokomiel pneumoni
Nosokomiel pneumoni
Infektion i knogler og led
Neutropene patienter med feber, hvor der er mistanke om
bakteriel infektion
50 mg/kg
1 x dagligt
Bakteriel meningitis
Bakteriel endokarditis
Ved dokumenteret bakteriæmi skal de anbefalede doser i den høje ende af skalaen overvejes
Den maksimale daglige dosis på 50 mg/kg må ikke overskrides.
Indikationer, hvor særlige dosisskemaer for nyfødte (0-14 dage), er påkrævet:
Akut otitis media
Til initial behandling af akut otitis media gives en intramuskulær enkeltdosis af ceftriaxon
på 50 mg/kg.
Profylaktisk inden operation mod infektioner på operationsstedet
Enkeltdosis på 20-50 mg/kg præoperativt.
Syfilis
Den generelt anbefalede dosis er 50 mg/kg én gang dagligt i 10-14 dage.
Dosisanbefalingerne for syfilis og neurosyfilis er baseret på meget begrænsede data.
Nationale eller lokale retningslinjer bør inkluderes i overvejelsen.
Behandlingsvarighed
Behandlingsvarigheden varierer afhængigt af sygdomforløbet. Som det generelt gælder for
antibiotisk behandling, bør administration af ceftriaxon fortsætte 48-72 timer efter,
patienten er blevet afebril, eller der er tegn på, at bakteriel eradikation er opnået.
Ældre patienter
Dosisanbefalinger til voksne gælder også for ældre patienter, forudsat at nyre- og
leverfunktionen er tilfredsstillede.
dk_hum_49262_spc.doc
Side 4 af 18
Patienter med nedsat leverfunktion
Foreliggende data indikerer ikke, at dosisjustering er nødvendig ved let til moderat nedsat
leverfunktion, forudsat at nyrefunktionen er normal.
Der er ingen data fra studier med patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).
Patienter med nedsat nyrefunktion
Det er ikke nødvendigt at reducere dosis af ceftriaxon til patienter med nedsat
nyrefunktion, forudsat at leverfunktionen er normal. Kun i tilfælde af præterminalt
nyresvigt (kreatininclearance <10 ml/min) bør ceftriaxon-dosis ikke overstige 2 g dagligt.
Det er ikke nødvendigt at give en supplerende dosis til dialysepatienter efter dialyse.
Ceftriaxon fjernes ikke ved peritoneal- eller hæmodialyse. Omhyggelig klinisk
monitorering for sikkerhed og effekt anbefales.
Patienter med svært nedsat lever- og nyrefunktion
Omhyggelig klinisk monitorering for sikkerhed og effekt tilrådes hos patienter med
samtidig svært nedsat lever- og nyrefunktion.
Administration
Ceftriaxon "MIP" kan administreres som intravenøs infusion over mindst 30 minutter (den
foretrukne administrationsvej), som langsom intravenøs injektion over 5 minutter eller som
dyb intramuskulær injektion. Intravenøs intermitterende injektion skal gives over 5
minutter fortrinsvist i større vener. Til spædbørn og børn op til 12 år skal intravenøse doser
på 50 mg/kg og derover gives som infusion. Til nyfødte skal intravenøse doser gives over
60 minutter for at formindske en mulig risiko for bilirubin-encefalopati (se pkt. 4.3 og 4.4).
Ceftriaxon er kontraindiceret til nyfødte (≤28 dage) med behov for (eller forventet behov
for) behandling med calciumholdige intravenøse infusionsvæsker, inklusive vedvarende
calciumholdige infusionsvæsker såsom parenteral ernæring, på grund af risiko for
udfældning af ceftriaxoncalcium (se pkt. 4.3).
Calciumsholdige opløsningsmidler (f.eks. Ringers opløsning og Hartmanns opløsning) må
ikke bruges til at rekonstituere ceftriaxon i hætteglas eller til videre fortynding af
rekonstitueret ceftriaxon til intravenøs administration, da der kan dannes et præcipitat.
Udfældning af ceftriaxoncalcium kan også ske, når ceftriaxon blandes med calciumholdige
infusionsvæsker i samme infusionsslange. Ceftriaxon og calciumholdige infusionsvæsker
må derfor ikke blandes eller administreres samtidigt (se pkt. 4.3, 4.4 og 6.2).
Ved præoperativ profylakse mod infektioner på operationsstedet bør ceftriaxon gives 30-90
minutter før operation.
For vejledning om rekonstitution af lægemidlet inden administration, se pkt. 6.6.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for ceftriaxon eller ethvert andet cefalosporin.
Svær overfølsomhed (f.eks. anafylaktisk reaktion) over for ethvert andet beta-laktam-
antibiotikum (penicillin, monobactam eller carbapenem) i anamnesen.
dk_hum_49262_spc.doc
Side 5 af 18
Ceftriaxon er kontraindiceret til:
Præmature nyfødte op til en postmenstruel alder på 41 uger (gestationsalder +
postnatalalder)*
Fuldbårne nyfødte (op til en alder på 28 dage):
med hyperbilirubinæmi, gulsot, hypoalbuminæmi eller acidose, da dette er tilstande
hvor bilirubinbindingen sandsynligvis er reduceret*
med behov for (eller forventet behov for) intravenøs calciumbehandling eller
calciumholdige infusionsvæsker, da der er risiko for udfældning af ceftriaxoncalcium
(se pkt. 4.4, 4.8 og 6.2)
*In vitro-studier har vist, at ceftriaxon kan displacere bilirubin fra dets bindingssteder
på serum-albumin med en mulig risiko for bilirubin-encefalopati hos disse patienter.
Hvis der anvendes lidocain i opløsningsmidlet, skal kontraindikationer i forhold til lidocain
udelukkes inden intramuskulær injektion af ceftriaxon (se pkt. 4.4). Se produktresumé for
lidocain, særligt under kontraindikationer.
Ceftriaxonopløsninger indeholdende lidocain må aldrig administreres intravenøst.
4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Overfølsomhedsreaktioner
Som med alle betalaktam-antibiotika har der været tilfælde af alvorlige og indimellem
dødelige overfølsomhedsreaktioner (se pkt. 4.8). I tilfælde af svære
overfølsomhedsreaktioner skal ceftriaxon straks seponeres og relevant akutberedskab
igangsættes. Inden behandling påbegyndes, bør det fastslås, om patienten tidligere har
oplevet svære overfølsomhedsreaktioner i forhold til ceftriaxon, andre cefalosporiner eller
andre betalactamantibiotika. Der skal udvises forsigtighed, hvis ceftriaxon administreres til
patienter, der tidligere har haft ikke-alvorlige overfølsomhedsreaktioner over for andre
betalactamantibiotika.
Der har været rapporter om svære kutane bivirkninger (Stevens-Johnsons syndrom eller
Lyells syndrom/toksisk epidermal nekrolyse) og lægemiddelreaktion med eosinofili og
systemiske symptomer (DRESS), som kan være livstruende eller dødelig, i forbindelse
med behandling med ceftriaxon; hyppigheden af disse bivirkninger er dog ukendt (se pkt.
4.8).
Jarisch-Herxheimer reaktion (JHR)
Nogle patienter med spirokæt-infektioner kan opleve en Jarisch-Herxheimer reaktion
(JHR) kort efter behandling med ceftriaxon er initieret. JHR er normalt selvbegrænsende
eller kan behandles symptomatisk. Antibiotikabehandlingen må ikke afbrydes hvis denne
reaktion forekommer.
Interaktion med calciumholdige præparater
Der er beskrevet tilfælde af dødelige reaktioner med udfældning af ceftriaxoncalcium i
lunger og nyrer hos præmature og fuldbårne nyfødte under 1 måned. Mindst et af børnene
havde fået ceftriaxon og calcium på forskellige tidspunkter og gennem forskellige
intravenøse slanger. Der er i foreliggende videnskabelige data ingen rapporter om
bekræftede intravaskulære udfældninger hos patienter, bortset fra nyfødte, behandlet med
ceftriaxon og calciumholdige infusionsvæsker eller andre calciumholdige præparater. In
vitro-studier har vist, at nyfødte har en øget risiko for udfældning af ceftriaxoncalcium
sammenlignet med andre aldersgrupper.
dk_hum_49262_spc.doc
Side 6 af 18
Ceftriaxon må ikke, til nogen aldersgrupper, blandes eller administreres samtidig med
nogen former for calciumholdige infusionsvæsker, heller ikke selvom det gives i
forskellige infusionsslanger eller på forskellige infusionssteder. Til patienter, der er mere
end 28 dage gamle, kan ceftriaxon og calciumholdige infusionsvæsker dog gives efter
hinanden, hvis der anvendes forskellige infusionsslanger og forskellige infusionssteder,
eller hvis infusionsslangen udskiftes eller skylles meget grundigt med fysiologisk
natriunchloridinfusionsvæske mellem infusionerne for at undgå udfældning. Hos patienter
med behov for kontinuerlig infusion af calciumholdig, total parenteral ernæring (TPN) kan
sundhedspersonalet overveje at bruge anden antibiotisk behandling, hvor der ikke er
tilsvarende risiko for udfældning. Hvis brug af ceftriaxon vurderes at være nødvendig for
patienter med vedvarende behov for TPN, kan disse og ceftriaxon administreres samtidig,
dog via forskellige infusionslanger og -steder. Alternativt kan infusion af TPN stoppes,
mens der gives ceftriaxon, og infusionsslangen skylles mellem de to infusioner (se pkt. 4.3,
4.8, 5.2 og 6.2).
Pædiatrisk population
Ceftriaxon "MIP"s sikkerhed og effekt hos nyfødte, spædbørn og børn er fastlagt ved de
doser, der omtales under pkt. 4.2. Studier har vist, at ceftriaxon, ligesom andre
cefalosporiner, kan displacere bilirubin fra serum-albumin.
Ceftriaxon "MIP" er kontraindiceret til præmature børn og fuldbårne nyfødte, som har
risiko for at udvikle bilirubin-encefalopati (se pkt. 4.3).
Immunmedieret hæmolytisk anæmi
Der er observeret immunmedieret hæmolytisk anæmi hos patienter behandlet med
cefalosporiner, inklusive Ceftriaxon "MIP" (se pkt. 4.8). Der er rapporteret svære tilfælde
af hæmolytisk anæmi, inklusive dødelige tilfælde, under Ceftriaxon "MIP"-behandling hos
såvel voksne som børn.
Hvis en patient udvikler anæmi under behandling med ceftriaxon, bør diagnosen
cefalosporin-associeret anæmi overvejes og ceftriaxon seponeres, indtil ætiologien er
bestemt.
Længerevarende behandling
Ved længerevarende behandling bør komplet blodtælling udføres med regelmæssige
mellemrum.
Colitis/overvækst af ikke-følsomme mikroorganismer
Der er rapporteret antibiotika-associeret colitis og pseudomembranøs colitis, der kan
variere i sværhedsgrad fra let til livstruende, med næsten alle antibiotika, også ceftriaxon.
Det er derfor vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter med diarré under eller
umiddelbart efter administration af ceftriaxon (se pkt. 4.8). Det bør overvejes at seponere
ceftriaxon og initiere specifik behandling mod Clostridium difficile. Der bør ikke gives
lægemidler, der hæmmer peristaltikken.
Som med andre antibiotika kan der forekomme superinfektioner med ikke-følsomme
mikroorganismer.
Svært nedsat nyre- og leverfunktion
Ved svært nedsat nyre- og leverfunktion tilrådes omhyggelig klinisk monitorering for
sikkerhed og effekt (se pkt. 4.2).
dk_hum_49262_spc.doc
Side 7 af 18
Interferens med serologiske test
Der kan forekomme interferens med Coombs-test, da Ceftriaxon "MIP" kan give falsk-
positive resultater. Ceftriaxon "MIP" kan også give falsk-positive resultater ved test for
galaktosæmi (se pkt. 4.8).
Ikke-enzymatiske metoder til bestemmelse af glucose i urinen kan give falsk-positive
resultater. Under behandling med Ceftriaxon "MIP" bør urin-glucose bestemmes
enzymatisk (se pkt. 4.8).
Natrium
Hvert gram Ceftriaxon "MIP" indeholder 3,6 mmol natrium. Dette bør tages i betragtning
hos patienter på natriumfattig diæt.
Antibakterielt spektrum
Ceftriaxon har et begrænset antibakterielt spektrum og vil ofte ikke være velegnet til
enkeltstofbehandling af visse typer infektioner, medmindre patogenet allerede er bekræftet
(se pkt. 4.2). Ved polymikrobielle infektioner, hvor mistænkte patogener inkluderer
organismer, der er resistente over for ceftriaxon, skal administration af yderligere et
antibiotikum overvejes.
Brug af lidocain
Hvis der anvendes lidocain i opløsningsmidlet, må ceftriaxonopløsningen kun
administreres ved intramuskulær injektion. Kontraindikationer for lidocain, advarsler og
anden relevant information findes i produktresuméet for lidocain, som skal læses inden
brug (se pkt. 4.3). Lidocain plus ceftriaxon må aldrig administreres intravenøst.
Galdesten
Hvis der ses skygger ved ultralydsscanning, bør udfældning af ceftriaxoncalcium
overvejes. Skygger, der fejlagtigt er vurderet at være galdesten, har været påvist ved
skanning af galdeblæren og har været set hyppigere ved ceftriaxondoser på 1 g dagligt og
derover. Der bør udvises forsigtighed, særligt hos børn. Sådan udfældning forsvinder efter
ophør af ceftriaxonbehandling. Udfældning af ceftriaxoncalcium har i sjældne tilfælde
været forbundet med symptomer. Konservativ, ikke-kirurgisk behandling anbefales i
symptomatiske tilfælde, og lægen skal ud fra en specifik vurdering af benefit/risk-forholdet
overveje, om ceftriaxon bør seponeres (se pkt. 4.8).
Galdestase
Der er rapporteret tilfælde af pankreatitis, hvor ætiologien muligvis er galdeobstruktion (se
pkt. 4.8), hos patienter behandlet med Ceftriaxon "MIP". De fleste patienter havde
risikofaktorer for galdestase og galdeslam, f.eks. patienter som tidligere havde fået større
behandling, haft svær sygdom og fået total parenteral ernæring. Ceftriaxon "MIP"-relateret
udfældning i galden kan ikke udelukkes som en udløsende eller medvirkende faktor.
Nyresten
Der er rapporteret tilfælde af nyresten, som er reversibel ved ophør med ceftriaxon (se pkt.
4.8). I symptomatiske tilfælde bør der udføres skanning. Lægen skal overveje anvendelse
til patienter med nyresten eller hyperkalciuri i anamnesen ud fra en specifik vurdering af
benefit/risk-forholdet.
dk_hum_49262_spc.doc
Side 8 af 18
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Calciumsholdige opløsningsmidler såsom Ringers opløsning og Hartmanns opløsning, må
ikke bruges til at rekonstituere Ceftriaxon "MIP" i hætteglas eller til videre fortynding af
rekonstitueret hætteglas til intravenøs administration, da der kan dannes et præcipitat.
Udfældning af ceftriaxoncalcium kan også ske, når ceftriaxon blandes med calciumholdige
infusionsvæsker i samme infusionsslange. Ceftriaxon må ikke administreres samtidigt med
calciumholdige infusionsvæsker, inklusive kontinuerlige calciumholdige infusionsvæsker
som parenteral ernæring via Y-stykke. Hos patienter med undtagelse af nyfødte kan
ceftriaxon og calciumholdige infusionsvæsker dog administreres efter hinanden, såfremt
infusionsslangerne skylles grundigt med kompatibel infusionsvæske mellem infusionerne.
Det er i in vitro-studier, hvor der er anvendt adult og neonatalt plasma fra
navlestrengsblod, vist, at nyfødte har en øget risiko for udfældning af ceftriaxoncalcium (se
pkt. 4.2, 4.3, 4.4, 4.8 og 6.2).
Anvendelse sammen med orale antikoagulantia kan potensere hæmningen af vitamin K og
øge risikoen for blødning. Der anbefales, at INR (International Normalised Ratio) måles
ofte, og doseringen af vitamin K-antagonisten justeres under og efter behandling med
ceftriaxon (se pkt. 4.8).
Der er modsatrettet dokumentation vedrørende potentielt øget nefrotoksisk effekt af
aminoglykosider, hvis de anvendes sammen med cefalosporiner. Den anbefalede
monitorering af aminoglykosidniveau (og nyrefunktion) i henhold til klinisk praksis bør
nøje overholdes i sådanne tilfælde.
Der er i et in vitro-studie observeret antagonistisk effekt ved kombinationen
chloramfenicol og ceftriaxon. Den kliniske relevans af dette fund er ukendt.
Der er ingen rapporter vedrørende interaktion mellem ceftriaxon og orale præparater, som
indeholder calcium, eller mellem ceftriaxon, som er givet intramuskulært, og andre
præparater (intravenøse eller orale), som indeholder calcium.
Behandling med ceftriaxon kan medføre falsk positivt resultat for Coombs test.
Ceftriaxon kan, som andre antibiotika, forårsage falsk-positiv test for galaktosæmi.
Tilsvarende kan ikke-enzymatiske metoder til glucosebestemmelse i urin give falsk-
positive resultater. Urin-glucose bør derfor bestemmes enzymatisk under behandling med
ceftriaxon.
Der er ikke set påvirkning af nyrefunktionen efter samtidig administration af store doser
ceftriaxon og potente diuretika (f. eks. furosemid).
Samtidig administration af probenecid reducerer ikke eliminationen af ceftriaxon.
4.6
Graviditet og amning
Graviditet:
Ceftriaxon passerer placentabarrieren. Der er begrænsede data fra anvendelse af ceftriaxon
til gravide kvinder. Dyrestudier indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige
virkninger hvad angår embryo/føtal, perinatal eller postnatal udvikling (se pkt. 5.3).
Ceftriaxon bør kun anvendes under graviditet, og specielt i første trimester, hvis fordele
opvejer risici.
dk_hum_49262_spc.doc
Side 9 af 18
Amning:
Ceftriaxon udskilles i human mælk i lave koncentrationer, men ved terapeutiske doser
forventes ingen påvirkning af det ammede barn. Risiko for diarré og svampeinfektion i
slimhinderne kan dog ikke udelukkes. Muligheden for sensibilisering skal tages i
betragtning. Det bør besluttes om amning skal ophøre, eller om behandling med ceftriaxon
skal seponeres/undlades, idet fordelene ved amning for barnet og moderens gavn af
behandlingen afvejes.
Fertilitet:
Reproduktionsstudier har ikke vist tegn på negativ påvirkning af fertiliteten hos hanner og
hunner.
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Der kan under behandling med ceftriaxon forekomme bivirkninger (f.eks. svimmelhed),
der kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner (se pkt. 4.8). Patienter
bør udvise forsigtighed, når de fører motorkøretøj eller betjener maskiner.
4.8
Bivirkninger
De hyppigst indberettede bivirkninger for ceftriaxon er eosinofili, leukopeni,
trombocytopeni, diarré, udslæt og forhøjede leverenzymer.
Data til bestemmelse af hyppigheden af bivirkninger ved ceftriaxon stammer fra kliniske
forsøg.
Følgende konvention er anvendt til klassificering af hyppighed:
Meget almindelig (≥1/10)
Almindelig (≥1/100 til <1/10)
Ikke almindelig (≥1/1000 til <1/100)
Sjælden (≥1/10000 til <1/1000)
Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data).
Systemorganklasse
Almindelig
Ualmindelig
Sjælden
Ukendt
a
Infektioner og
parasitære sygdomme
Genital
svampeinfektion
Pseudomembran
øs colitis
Superinfektion
Blod og lymfesystem
Eosinofili
Leukopeni
Trombocytopeni
Granulocytopeni
Anæmi
Koagulopati
Hæmolytisk anæmi
Agranulocytose
Immunsystemet
Anafylaktisk shock
Anafylaktisk reaktion
Anafylaktoid reaktion
Overfølsomhed
Jarisch-Herxheimer
reaktion
Nervesystemet
Hovedpine
Svimmelhed
Konvulsion
Øre og labyrinth
Vertigo
Luftveje, thorax og
mediastinum
Bronkospasme
Mave-tarm-kanalen
Diarré
Løs afføring
Kvalme
Opkastning
Pankreatitis
Stomatitis
Glossitis
Lever og galdeveje
Stigning i
leverenzymer
Udfældning i galden
Kernicterus
dk_hum_49262_spc.doc
Side 10 af 18
Systemorganklasse
Almindelig
Ualmindelig
Sjælden
Ukendt
a
Hud og subkutane væv
Udslæt
Pruritus
Urticaria
Stevens-Johnson
syndrom
Toksisk epidermal
nekrolyse
Erythema multiforme
Akut generaliseret
eksantematøs
pustulose
Lægemiddelreaktion
med eosinofili og
systemiske symptomer
(DRESS)
Nyrer og urinveje
Hæmaturi
Glykosuri
Oliguri
Udfældning i nyrerne
(reversibel)
Almene symptomer og
reaktioner på
administrationsstedet
Flebitis
Smerter ved
injektionssstedet
Pyreksi
Ødem
Kuldegysninger
Undersøgelser
Forhøjet blod-
kreatinin
Falsk-positiv Coombs
test
Falsk-positiv
galaktosæmitest
Falsk-positive
resultater ved ikke-
enzymatiske metoder
til glucose-
bestemmelse
Baseret på rapporter efter markedsføring. Da disse er indberettet frivilligt fra en
population af ukendt størrelse, er det ikke muligt at foretage et pålideligt estimat af
hyppigheden; hyppigheden er derfor kategoriseret som ikke kendt.
Se pkt. 4.4
Infektioner og parasitære sygdomme
Indberetninger om diarré efter brug af ceftriaxon kan være forbundet med Clostridium
difficile. Relevant væske- og elektrolytbehandling bør institueres (se pkt. 4.4).
Udfældning af ceftriaxoncalcium
Sjældne, alvorlige og i nogle tilfælde dødelige bivirkninger er rapporteret blandt
præmature og fuldbårne nyfødte (alder <28 dage) behandlet intravenøst med ceftriaxon og
calcium. Der er ved obduktion konstateret udfældning af ceftriaxoncalcium i lunger og
nyrer. Den høje risiko for udfældning hos nyfødte skyldes det lille blodvolumen og den
længere halveringstid for ceftriaxon sammenlignet med voksne (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2).
Tilfælde af udfældning i nyrerne er rapporteret, primært hos børn over 3 år, som enten er
behandlet med høje, daglige doser (f.eks. ≥80 mg/kg/dag) eller totaldoser på mere end 10
gram, og som havde andre risikofaktorer (f.eks. væskerestriktion eller var sengeliggende).
Risiko for udfældning øges hos immobile og dehydrerede patienter. Denne bivirkning kan
være symptomatisk eller asymptomatisk og kan medføre nedsat nyrefunktion og anuri,
men er reversibel ved seponering af ceftriaxon (se pkt. 4.4).
dk_hum_49262_spc.doc
Side 11 af 18
Der er set udfældning af ceftriaxoncalcium i galdeblæren, primært hos patienter behandlet
med doser over den anbefalede standarddosis. Prospektive studier med børn har vist en
variabel incidens af udfældning ved intravenøs anvendelse – over 30 % i nogle studier.
Incidensen synes at være lavere ved langsom infusion (20-30 minutter). Denne bivirkning
er som regel asymptomatisk, men udfældning har i sjældne tilfælde været ledsaget af
kliniske symptomer som smerter, kvalme og opkastning. I sådanne tilfælde anbefales
symptomatisk behandling. Udfældning er sædvanligvis reversibel ved seponering af
ceftriaxon (se pkt. 4.4).
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af risk/benefit-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
4.9
Overdosering
Ved overdosis kan symptomer som kvalme, opkastning og diarré forekomme.
Ceftriaxonkoncentrationen kan ikke reduceres ved hæmodialyse eller peritonealdialyse.
Der er ingen specifik antidot. Overdosering bør behandles symptomatisk.
4.10
Udlevering
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
Farmakoterapeutisk klassifikation: Antibiotika til systemisk brug. Cefalosporiner, 3.
generation. ATC-kode: J 01 DD 04.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Virkningsmekanisme
Ceftriaxon hæmmer bakteriens cellevægssyntese efter binding til penicillinbindende
proteiner (PBP). Dette medfører, at cellevæggens (peptidoglycan) biosyntese afbrydes,
hvilket igen medfører bakteriecellelyse og -død.
Resistens
Bakteriel resistens over for ceftriaxon kan skyldes en eller flere af følgende mekanismer:
hydrolyse forårsaget af beta-laktamaser, inklusive beta-laktamaser med udvidet
spektrum (ESBL), cabapenemaser og Amp C-enzymer, der kan induceres eller
stabiliseres i visse aerobe gram-negative bakteriestammer
penicillinbindende proteiner med mindsket affinitet for ceftriaxon
manglende permeabilitet af den ydre membran i gram-negative organismer.
bakterielle efflukspumper.
dk_hum_49262_spc.doc
Side 12 af 18
Grænseværdier ved følsomhedsbestemmelse
Grænseværdierne for mindste hæmmende koncentration (MIC) fastsat af EUCAST
(European Committee on Antimicrobial Susceptibility Testing) er følgende:
Fortyndingstest
(MIC, mg/l)
Patogen
Følsom
Resistent
Enterobacteriaceae
≤1
>2
Staphylococcus spp.
Streptococcus spp.
(Gruppe A, B, C og G)
Streptococcus pneumoniae
≤0,5
> 2
Viridans-gruppe Streptococci
≤0,5
>0,5
Haemophilus influenza
≤0,12
>0,12
Moraxella catarrhalis
≤1
>2
Neisseria gonorrhoeae
≤0,12
>0,12
Neisseria meningitides
≤0,12
>0,12
Ikke artsrelateret
≤1
> 2
Følsomhed udledt af cefoxitinfølsomhed.
Følsomhed udledt af penicillinfølsomhed.
Isolater med ceftriaxon-MIC over grænseværdierne for følsomheden er sjældne og bør,
hvis identificeret, testes igen og, hvis bekræftet, sendes til et referencelaboratorium.
Grænseværdierne gælder for daglige intravenøse doser på 1 g x 1 og høje doser på
mindst 2 g x 1.
Klinisk effekt mod specifikke patogener
Prævalensen af erhvervet resistens kan variere geografisk og med tid for udvalgte arter, og
lokal information vedrørende resistens er ønskværdig, særligt ved behandling af svære
infektioner. Ekspertråd skal søges i det omfang, det er nødvendigt, hvis den lokale
prævalens af resistens gør, at brug af ceftriaxon ved i hvert fald nogle former for
infektioner er problematisk.
Almindeligvis følsomme arter
Gram-positive aerobe
Staphylococcus aureus (methicillinfølsom)
Staphylococci koagulase-negativ (methicillinfølsom)
Streptococcus pyogenes (gruppe A)
Streptococcus agalactiae (gruppe B)
Streptococcus pneumoniae
Viridans-gruppe Streptococci
Gram-negative aerobe
Borrelia burgdorferi
Haemophilus influenzae
Haemophilus parainfluenzae
Moraxella catarrhalis
Neisseria gonorrhoea
Neisseria meningitides
Proteus mirabilis
Providentia spp
dk_hum_49262_spc.doc
Side 13 af 18
Treponema pallidum
Arter, hvor erhvervet resistens kan være et problem
Gram-positive aerobe
Staphylococcus epidermidis
+
Staphylococcus haemolyticus
+
Staphylococcus hominis
+
Gram-negative aerobe
Citrobacter freundii
Enterobacter aerogenes
Enterobacter cloacae
Escherichia coli
%
Klebsiella pneumoniae
%
Klebsiella oxytoca
%
Morganella morganii
Proteus vulgaris
Serratia marcescens
Anaerobe
Bacteroides spp
Fusobacterium spp.
Peptostreptococcus spp
Clostridium perfringens
Generelt resistente organismer
Gram-positive aerobe
Enterococcus spp
Listeria monocytogenes
Gram-negative aerobe
Acinetobacter baumannii
Pseudomonas aeruginosa
Stenotrophomonas maltophilia
Anaerobe
Clostridium difficile
Andre
Chlamydia spp.
Chlamydophila spp.
Mycoplasma spp.
Legionella spp.
Ureaplasma urealyticum
Alle methicillinresistente stafylokokker er resistente over for ceftriaxon
Resistensrate >50% i mindst en region
ESBL-producerende stammer er altid resistente
dk_hum_49262_spc.doc
Side 14 af 18
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption
Efter intravenøs bolus af ceftriaxon 500 mg og 1 g er ceftriaxons gennemsnitlige peak-
plasmaniveau henholdsvis ca. 120 og 200 mg/l. Efter intravenøs infusion af ceftriaxon 500
mg, 1 g og 2 g er plasmaniveauet af ceftriaxon henholdsvis ca. 80, 150 og 250 mg/l. Efter
intramuskulær injektion er det gennemsnitlige peak-plasmaniveau af ceftriaxon ca. det
halve af det, der ses efter intravenøs administration af en ækvivalent dosis. Den maksimale
plasmakoncentration efter en enkelt intramuskulær dosis på 1 g er ca. 81 mg/l og nås 2-3
timer efter administration.
Arealet under plasmakoncentrations-tidskurven efter intramuskulær administration svarer
til det, der ses efter intravenøs administration af en ækvivalent dosis.
Fordeling
Ceftriaxons fordelingsvolumen er 7-12 l. Koncentrationer et godt stykke over MIC for de
mest relevante patogener kan påvises i væv, inklusive lunger, hjerte, galdeveje/lever,
tonciller, mellemøre og næseslimhinde, knogler samt i cerebrospinal-, pleura-, prostata- og
synovialvæske. Der ses en 8-15% stigning i gennemsnitlig peak-plasmakoncentration
) ved gentagen administration; steady-state nås i de fleste tilfælde inden for 48-72
timer afhængigt af administrationsvejen.
Penetration til særlige væv
Ceftriaxon penetrerer meninges. Penetrationen er størst ved inflammeret meninges.
Gennemsnitlig peak-koncentration af ceftriaxon i cerebrospinalvæsken er rapporteret at
være op til 25% af plasmaniveauet hos patienter med bakteriel meningitis sammenlignet
med 2% af plasmaniveauet hos patienter, hvor meninges ikke er inflammeret. Peak-
koncentration af ceftriaxon i cerebrospinalvæsken nås ca. 4-6 timer efter intravenøs
injektion. Ceftriaxon passerer placentabarrieren og udskilles i mælk i lave koncentrationer
(se pkt. 4.6).
Proteinbinding
Ceftriaxon bindes reversibelt til albumin. Plasmaproteinbindingen er ca. 95% ved
plasmakoncentrationer under 100 mg/l. Bindingen kan mættes, og den bundne fraktion
falder ved stigende koncentrationer (op til 85% ved en plasmakoncentration på 300 mg/l).
Biotransformation
Ceftriaxon metaboliseres ikke systemisk, men omdannes af tarmfloraen til inaktive
metabolitter.
Elimination
Plasma-clearance af total-ceftriaxon (bundet og ubundet) er 10-22 ml/min. Den renale
clearance er 5-12 ml/min. 50-60% af ceftriaxon udskilles uomdannet i urinen, primært ved
glomerulær filtration, mens 40-50% udskilles uomdannet via galden. Halveringstiden for
total-ceftriaxon er ca. 8 timer hos voksne.
Patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion
Ceftriaxons farmakokinetik ændres kun minimalt hos patienter med nedsat nyre- eller
leverfunktion, idet halveringstiden kun øges let (mindre end 2 fold), selv hos patienter med
svært nedsat nyrefunktion.
dk_hum_49262_spc.doc
Side 15 af 18
Den relativt beskedne stigning i halveringstiden ved nedsat nyrefunktion forklares ved en
kompensatorisk stigning i den ikke-renale clearance af total-ceftriaxon pga. et fald i
proteinbindingen.
På grund af den kompensatoriske stigning i renal clearance øges
eliminationshalveringstiden for ceftriaxon ikke hos patienter med nedsat leverfunktion.
Dette skyldes også den øgede frie fraktion af ceftriaxon i plasma, der bidrager til den
observerede paradoksale stigning i clearance af total-lægemiddel med en parallel stigning i
fordelingsvolumen.
Ældre
Hos ældre patienter over 75 år er den gennemsnitlige halveringstid sædvanligvis 2-3 gange
højere end hos unge voksne.
Pædiatrisk population
Ceftriaxons halveringstid er forlænget hos nyfødte. Fra fødslen og indtil børnene er 14
dage gamle, kan niveauet af frit ceftriaxon yderligere øges af faktorer som nedsat
glomerulær filtration og ændret proteinbinding. Hos børn er halveringstiden lavere end hos
nyfødte og voksne.
Plasma-clearance og fordelingsvolumen af total-ceftriaxon er større hos nyfødte, spædbørn
og børn end hos voksne.
Linearitet/non-linearitet
Ceftriaxons farmakokinetik er non-lineær, og alle grundliggende farmakokinetiske
parametre, bortset fra halveringstid, er dosisafhængige hvis baseret på
totallægemiddelkoncentrationen, der øges mindre end proportionalt med dosis. Non-
lineariteten skyldes mætning af plasma-proteinbindingen og ses derfor for total-
plasmaceftriaxon, men ikke for frit (ubundet) ceftriaxon.
Farmakokinetiske/farmakodynamiske forhold
Som med andet beta-laktam antibiotika er den procentdel af doseringsintervallet, hvor den
ubundne koncentration forbliver over MIC for individuelle mål-stammer (dvs. %T >MIC),
det farmakokinetiske/farmakodynamiske indeks, der bedst viser korrelationen med in vivo-
effekten af ceftriaxon.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Dyrestudier har vist, at høje doser ceftriaxoncalcium medfører dannelse af konkrementer
og udfældning i galdeblæren hos hunde og aber, som er vist at være reversibel. Dyrestudier
har ikke kunnet påvise reproduktionstoksicitet eller genotoksicitet. Der er ikke udført
karcinogenicitetsstudier med ceftriaxon.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Ingen.
6.2
Uforligeligheder
Baseret på litteraturrapporter er ceftriaxon ikke forligeligt med amsacrin, vancomycin,
fluconazol og aminoglykosider.
dk_hum_49262_spc.doc
Side 16 af 18
Ceftriaxonholdige opløsninger må ikke blandes med eller tilsættes til andre stoffer
undtaget dem, som står i pkt. 6.6. Især calciumholdige infusionsvæsker (f.eks. Ringers
opløsning og Hartmanns opløsning) bør ikke bruges til at rekonstituere ceftriaxon i
hætteglas eller til videre fortynding af rekonstitueret opløsning til intravenøs
administration, da der kan dannes et præcipitat. Ceftriaxon og calciumholdige opløsninger
herunder total parenteral ernæring må ikke blandes eller administreres samtidigt (se pkt.
4.2, 4.3, 4.4 og 4.8).
6.3
Opbevaringstid
3 år
Opbevaringstid for den klargjorte opløsning
Den kemiske og fysiske i-brug stabilitet for den klargjorte opløsning er blevet påvist i 24
timer ved 25°C og i 48 timer ved 2-8°C. Fra et mikrobiologisk synspunkt bør produktet
anvendes med det samme. Hvis det ikke anvendes med det samme, er i-brug
opbevaringstider og betingelser forud for anvendelsen brugerens ansvar og bør normalt
ikke være længere end 24 timer ved 2-8°C, medmindre rekonstituering har fundet sted
under kontrollerede og validerede aseptiske betingelser.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Opbevar hætteglasset i den ydre karton for at beskytte mod lys.
Opbevaringsforhold efter rekonstitution af lægemidlet, se pkt. 6.3. Den rekonstituerede
opløsning bør anvendes med det samme ud fra et mikrobiologisk synspunkt.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
Ceftriaxon ”MIP“ leveres i 50 ml farveløse hætteglas af glas med en bromobutyl
gummiprop, der er forseglet med en aluminium flip-off hætte, indeholdende et hvidt til
gulligt krystallinsk pulver.
Ceftriaxon ”MIP“ 2 g hætteglas indeholder 2386 mg ceftriaxon natrium som et tørt pulver,
svarende til 2000 mg ceftriaxon.
Pakningsstørrelser: Pakninger med 1, 5 eller 10 hætteglas. Ikke alle pakningsstørrelser er
nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Indholdet af hætteglassene skal rekonstitueres inden administration til patienten. Mængden
af fortynder, der skal bruges til rekonstitutionen, er afhængig af indgivelsesmåden.
Opløsninger, der skal gives intravenøst, må ikke gives ved brug af slanger, der indeholder,
eller har indeholdt, calciumholdige væsker.
Klargøring af opløsningen til infusion
Indholdet af ét hætteglas Ceftriaxon ”MIP“ 2 g opløses i 40 ml af de kompatible
opløsninger angivet nedenfor. Infusionen bør indgives over mindst 30 minutter.
Til præmature og fuldbårne nyfødte og spædbørn kan den påkrævede dosis administreres
som en kortvarig infusion. Til dette klargøres den lavtdoserede opløsning til injektion i 5
ml vand til injektion og fortyndes yderligere med en fysiologisk opløsning af
natriumchlorid (9 mg/ml).
Kompatibilitet med intravenøse væsker
Følgende opløsningsmidler er passende til klargøring af opløsningen:
dk_hum_49262_spc.doc
Side 17 af 18
Vand til injektionsvæsker
5% glucoseopløsning
Fysiologisk opløsning af natriumchlorid.
Rekonstitutionen/fortyndingen skal foregå under aseptiske forhold. Tilsæt den anbefalede
mængde rekonstitutionsopløsning og ryst forsigtigt, indtil indholdet af hætteglasset er
fuldstændig opløst.
Når det er rekonstitueret, giver det hvide til gullige krystallinske pulver en svag gul til
ravfarvet opløsning.
Som for alle parenterale lægemidler skal den rekonstituerede opløsning inspiceres visuelt
for småpartikler og misfarvning forud for administration. Opløsningen bør kun anvendes,
hvis opløsningen er klar og praktisk taget fri for småpartikler.
Kun til engangsbrug. Tiloversbleven opløsning bør kasseres. Ikke anvendt lægemiddel
samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
MIP Pharma GmbH
Kirkeler Str. 41
D-66440 Blieskastel
Tyskland
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
49262
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
18. januar 2013
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
29. august 2019
dk_hum_49262_spc.doc
Side 18 af 18