Ceftriaxon "MIP" 1 g pulver til injektions-/infusionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
Ceftriaxonnatriumsesquaterhydrate
Tilgængelig fra:
MIP Pharma GmbH
ATC-kode:
J01DD04
INN (International Name):
Ceftriaxonnatriumsesquaterhydrate
Dosering:
1 g
Lægemiddelform:
pulver til injektions-/infusionsvæske, opløsning
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
49261
Autorisation dato:
2013-01-18

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Ceftriaxon "MIP“ 1 g pulver til injektions- og infusionsvæske, opløsning

Ceftriaxon "MIP“ 2 g pulver til infusionsvæske, opløsning

Ceftriaxon (som ceftriaxonnatrium)

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Ceftriaxon "MIP“

Sådan skal du bruge Ceftriaxon "MIP“

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Ceftriaxon "MIP" er et antibiotikum, der gives til voksne og børn (også nyfødte spædbørn). Det virker ved at

slå

bakterier,

forårsager

infektionen,

ihjel.

tilhører

gruppe

lægemidler,

kaldes

cefalosporiner

.

Ceftriaxon "MIP" bruges til at behandle infektioner i:

hjernen (meningitis)

lungerne

mellemøret

maven eller bugvæggen (bughindebetændelse).

urinveje og nyrer

knogler og led

hud og bløddele

blodet

hjertet.

Det kan gives til at:

behandle visse kønssygdomme (gonoré og syfilis).

behandle patienter med et lavt indhold af hvide blodlegemer (neutropeni), som har feber på grund af en

bakterieinfektion.

behandle akut forværring af kronisk bronkitis hos voksne.

behandle Lymes-sygdom (som skyldes skovflåtbid) hos voksne og børn, herunder nyfødte fra de er 15

dage gamle.

forebygge infektioner i forbindelse med operation.

2. Det skal du vide, før du får Ceftriaxon "MIP"

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid

lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Du får ikke Ceftriaxon "MIP" hvis:

du er allergisk over for ceftriaxon eller et af de øvrige indholdsstoffer i Ceftriaxon "MIP" (angivet i punkt

du tidligere har haft en pludselig eller svær allergisk reaktion over for penicillin eller et tilsvarende

antibiotikum (fx cefalosporin, monobactam eller carbapenem). Tegn på dette kan være pludselig hævelse

i svælg eller ansigt, som kan gøre det svært at trække vejret eller synke, pludselig hævelse af hænder,

fødder og ankler eller svært udslæt, der udvikler sig hurtigt.

du er allergisk over for lidocain, og Ceftriaxon "MIP" skal indsprøjtes i en muskel.

Ceftriaxon "MIP" må ikke gives til spædbørn, hvis:

barnet er født for tidligt.

barnet er nyfødt (op til 28 dage gammel) og har visse blodproblemer eller gulsot (gulfarvning af huden

eller det hvide i øjnene) eller skal have en infusionsvæske, der indeholder calcium.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apoteketspersonalet eller sundhedspersonalet, før du bruger Ceftriaxon "MIP", hvis du:

oplever eller tidligere har oplevet en kombination af nogle af følgende symptomer: Udslæt, rød hud,

blæredannelse på læberne, øjne eller mund, afskalning af huden, høj feber, influenzalignende symptomer,

forhøjede

niveauer

af leverenzymer

blodprøver

forhøjet

antal af

type

hvide

blodlegemer

(eosinofili) og hævede lymfeknuder (tegn på alvorlige hudreaktioner, se også pkt. 4 ”Bivirkninger”).

for nylig har fået eller skal have præparater, der indeholder calcium

for nylig har haft diarré efter at have fået et antibiotikum

nogensinde har haft problemer med tarmene, særligt tyktarmsbetændelse

har lever- eller nyreproblemer

har galdesten eller nyresten

lider af andre sygdomme, fx hæmolytisk anæmi (nedsat antal røde blodlegemer, som kan gøre din hud

bleggul og forårsage svækkelse eller åndenød)

er på saltfattig diæt

Hvis du skal have taget en blod- eller urinprøve

Hvis du får Ceftriaxon "MIP" i længere tid, skal der måske tages blodprøver jævnligt. Ceftriaxon "MIP" kan

påvirke resultatet af urinprøver for sukker og en type blodprøve, der kaldes Coombs test. Hvis du skal have

foretaget sådanne prøver, skal du fortælle den person, der tager prøven, at du får Ceftriaxon "MIP".

Børn

Kontakt lægen, apoteketspersonalet eller sundhedspersonalet, inden dit barn får Ceftriaxon "MIP", hvis

barnet fornylig har fået eller skal have infusionsvæsker med produkter, der indeholder calcium.

Brug af anden medicin sammen med Ceftriaxon "MIP"

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Det er særligt vigtigt at kontakte lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager:

en type antibiotika, der kaldes aminoglykosider

et antibiotikum, der kaldes chloramphenicol (bruges til at behandle infektioner, særligt i øjet).

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Lægen vil vurdere, om dit behov for behandling med Ceftriaxon "MIP" opvejer risikoen for dit barn.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Ceftriaxon "MIP" kan forårsage svimmelhed. Hvis du føler dig svimmel, må du ikke køre bil eller

motorcykel, bruge værktøj eller betjene maskiner. Kontakt lægen, hvis du føler dig svimmel.

3. Sådan får du Ceftriaxon "MIP"

Du får normalt Ceftriaxon "MIP" af en læge eller sygeplejerske. Det kan gives i et drop (intravenøs infusion)

eller som en indsprøjtning direkte i en åre eller muskel. Ceftriaxon "MIP" gøres klar til brug af lægen,

apotekspersonalet eller sygeplejersken, og det vil ikke blive blandet med eller givet til dig samtidig med

injektioner, der indeholder calcium.

Sædvanlig dosis

Lægen beslutter, hvilken dosis Ceftriaxon "MIP" du skal have. Dosis vil afhænge af sværhedsgraden og

typen af infektion, om du får andre antibiotika, din vægt og alder, samt hvor godt dine nyrer og lever

fungerer. Antallet af dage eller uger, du skal have Ceftriaxon "MIP", afhænger af, hvilken type infektion du

har.

Ældre patienter, voksne og børn i aldersgruppen 12 år og derover med en kropsvægt på 50 kilo og

derover:

1-2 g én gang dagligt, afhængigt af infektionens sværhedsgrad og type. Hvis du har en svær infektion, vil

lægen give dig en højere dosis (op til 4 g én gang dagligt). Hvis din daglige dosis er større end 2 g, kan du

få den som en enkelt dosis én gang dagligt eller som to doser.

Nyfødte, spædbørn og børn i aldersgruppen 15 dage til 12 år med en kropsvægt under 50 kilo:

50-80 mg Ceftriaxon "MIP" for hvert kilo, barnet vejer, én gang dagligt, afhængigt af infektionens

sværhedsgrad og type. Hvis barnet har en svær infektion, vil lægen give en højere dosis på op til 100 mg

for hvert kilo, barnet vejer, op til højst 4 g én gang dagligt. Hvis den daglige dosis er større end 2 g, kan

barnet få den som en enkelt dosis én gang dagligt eller som to doser.

Børn med en kropsvægt på 50 kilo eller derover skal have voksendosis.

Nyfødte børn (0-14 dage gamle)

20-50 mg Ceftriaxon "MIP" for hvert kilo, barnet vejer, én gang dagligt, afhængigt af infektionens

sværhedsgrad og type.

Den daglige dosis må ikke overstige 50 mg for hvert kilo, barnet vejer.

Patienter med lever- eller nyreproblemer

Du vil måske få en anden dosis end den sædvanlige. Lægen beslutter, hvor meget Ceftriaxon "MIP" du har

behov for, og vil følge dig tæt, afhængigt af lever- eller nyresygdommens sværhedsgrad.

Hvis du har fået for meget Ceftriaxon "MIP"

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis De/du har taget mere af Ceftriaxon "MIP", end der står i

denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og De/du føler Dem/dig utilpas).

Hvis du ikke har fået Ceftriaxon "MIP"

Hvis du ikke får en planlagt indsprøjtning til tiden, skal du have den så hurtigt som muligt. Hvis det næsten

er tid til næste indsprøjtning, skal den glemte indsprøjtning dog springes over. Du må ikke få dobbelt dosis

(to indsprøjtninger på samme tid) for at indhente den glemte dosis.

Hvis du holder op med at få Ceftriaxon "MIP"

Behandlingen med Ceftriaxon "MIP" må kun stoppes efter aftale med lægen. Hvis du har yderligere

spørgsmål vedrørende brugen af medicinen, skal du spørge lægen eller sundhedspersonalet.

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Følgende bivirkninger kan forekomme med denne medicin:

Svære allergiske reaktioner (hyppigheden kendes ikke - kan ikke vurderes ud fra de foreliggende

data)

Kontakt straks lægen, hvis du oplever en allergisk reaktion.

Tegn på dette kan være:

at ansigt, svælg, læber eller mund pludseligt hæver op. Det kan gøre det vanskeligt at trække vejret eller

synke.

at hænder, fødder og ankler pludselig hæver op.

Svære hudreaktioner (hyppigheden kendes ikke - kan ikke vurderes ud fra de foreliggende data)

Kontakt lægen straks, hvis du får hudreaktion i svær grad.

Tegn på dette kan være:

Hurtigt udviklende svært udslæt med blærer eller afskalning af huden og eventuelt blister i munden

(Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse, også kendt som SJS og TEN).

En kombination af nogle af følgende symptomer: Udbredt udslæt, høj kropstemperatur, forhøjede

niveauer af leverenzymer, forhøjet antal af en type hvide blodlegemer (eosinofili), hævede lymfeknuder

og involvering af andre organer i kroppen (lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer,

også kendt som DRESS eller overfølsomhedssymdrom).

Jarisch-Herxheimer

reaktion,

medfører

feber,

kulderystelser,

hovedpine,

muskelsmerter

hududslæt, som normalt er selvbegrænsende. Disse forekommer kort efter påbegyndelse af behandling

med Ceftriaxon "MIP" mod spirokætinfektioner såsom Lymes sygdom (borreliose).

Andre bivirkninger:

Almindelige (kan påvirke op til 1 ud af 10 patienter)

Ændringer i antallet af hvide blodlegemer (såsom fald i leukocytter og stigning i eosinofilocytter) og

blodplader (fald i trombocytter).

Løs afføring eller diarré.

Blodprøver, der viser, ændringer i leverfunktionen.

Udslæt.

Ikke almindelige (kan påvirke op til 1 ud af 100 patienter)

Svampeinfektion (fx trøske).

Nedsat antal hvide blodlegemer (granulocytopeni).

Nedsat antal røde blodlegemer (”blodmangel” – anæmi).

Problemer med blodets størkning. Tegn på dette kan være, at du nemt får blå mærker, og du har

smertende og hævede led.

Hovedpine.

Svimmelhed.

Kvalme eller opkastning.

Kløe.

Smerter eller brændende fornemmelse langs den vene, hvor Ceftriaxon "MIP" er indsprøjtet. Smerter der

hvor indsprøjtningen er givet.

Feber.

Abnorme prøver for nyrefunktionen (stigning i blod-kreatinin).

Sjældne (kan påvirke op til 1 ud af 1000 patienter)

Betændelse

tyktarmen.

Tegn

dette

være

diarré,

sædvanligvis

ledsaget

blod

slim,

mavesmerter og feber.

Vejrtrækningsbesvær (bronkospasme).

Nældefeber, som kan dække en stor del af kroppen med kløe og hævelse.

Blod eller sukker i urinen.

Væskeophobning (ødem).

Kulderystelser.

Hyppighed kendes ikke (kan ikke vurderes ud fra de foreliggende data)

En ny infektion, som ikke responderer på de antibiotika, som tidligere har været ordineret.

En slags anæmi (blodmangel), hvor de røde blodlegemer ødelægges (hæmolytisk anæmi).

Alvorligt nedsat antal hvide blodlegemer (agranulocytose).

Kramper.

Fornemmelse af, al alting drejer rundt.

Betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis). Tegn på dette kan være svære smerter i maven med udstråling

til ryggen.

Betændelse i mundslimhinden (stomatitis).

Betændelseslignende tilstand i tungen (glossitis). Tegn på dette kan være hævelse, rødme og ømhed af

tungen.

Problemer med galdeblæren, som kan forårsage smerter, kvalme og opkastning.

Kernikterus (en neurologisk tilstand, der kan opstå hos nyfødte med svær gulsot).

Nyreproblemer, der skyldes aflejringer af ceftriaxoncalcium. Tegn på dette kan være smerter ved

vandladningen eller mindsket vandladning.

Falsk-positivt resultat af Coombs test (en blodprøve).

Falsk-positivt resultat af blodprøve for galaktosæmi (unormal ophobning af galactose i blodet).

Ceftriaxon "MIP" kan påvirke visse typer målinger af blod-glucose – tal med lægen.

Indberetning af bivirkninger

Bivirkningerne kan dermed blive indberettet til Sundhedsstyrelsen, og viden om bivirkninger kan blive

bedre. Patienter eller pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen. De/du finder

skema og vejledning under Bivirkninger på Sundhedsstyrelsens netsted www.meldenbivirkning.dk.

5. Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen efter "Anv. inden". Udløbsdatoen er

den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevar hætteglasset i den ydre karton for at beskytte det mod lys.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Hvad Ceftriaxon "MIP“ indeholder

Det aktive stof er ceftriaxon. Hvert hætteglas indeholder ceftriaxon natrium svarende til henholdsvis 1 g

eller 2 g ceftriaxon.

Der er ikke andre indholdsstoffer.

Udseende og pakningsstorrelser

Fint, næsten hvidt eller gulligt pulver.

Ceftriaxon "MIP“ findes i pakninger med 1, 5 eller 10 hætteglas af glas med en gummiprop og en flip-off

hætte.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

MIP Pharma GmbH

Kirkeler Str. 41

66440 Blieskastel

Tyskland

Tel.: 0049 (0) 6842 9609 0

Fremstiller

MIP Pharma GmbH

Mühlstr. 50

66386 St. Ingbert

Tyskland

Fax: 0049 (0) 6842 9609 355

Denne indlægsseddel blev senest revideret 08/2019

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Følgende oplysninger er tiltænkt læger og sundhedspersonale:

Applikationsmåde og behandlingsvarighed

Opløsninger, der skal administreres intravenøst, må ikke administreres ved brug af infusionssæt, der

indeholder, eller har indeholdt, calcium-indeholdende væsker.

Vigtige uforligeligheder

Ceftriaxon må ikke blandes med calcium-indeholdende opløsninger. I særdeleshed fortyndere indeholdende

calcium, (f.eks. Ringer’s opløsning, Hartmann’s opløsning) bør ikke anvendes til at rekonstituere ceftriaxon

hætteglas eller til yderligere at fortynde et rekonstitueret hætteglas til intravenøs administration, da der kan

dannes et udfældning. Ceftriaxon må ikke blandes eller samtidig administreres med calcium-indeholdende

opløsninger. Baseret på rapporter i litteraturen, er ceftriaxon ikke kompatibel med amsacrin, vancomycin,

fluconazol, aminoglycosider og labetalol.

Intramuskulær injektion

Ceftriaxon "MIP“ 1 g bør opløses i 3,5 ml opløsning af 1% lidocain hydrochlorid. Opløsningen bør indgives

ved dyb intramuskulær injektion i musculus gluteus maximus. Opløsninger i lidocain må ikke administreres

intravenøst.

Klargøring af opløsningen til injektion

Ceftriaxon "MIP“ 1 g opløses i 10 ml vand til injektion. Injektionen bør gives over mindst 2-4 minutter,

direkte ind i venen.

Klargøring af opløsningen til infusion

Indholdet af ét hætteglas Ceftriaxon "MIP“ 1 g/2 g opløses i 40 ml af de kompatible opløsninger angivet

nedenfor. Infusionen bør gives over mindst 30 minutter.

Til præmature og fuldbårne nyfødte og spædbørn, kan den påkrævede dosis administreres som en kortvarig

infusion. Til dette klargøres den lavtdoserede opløsning til injektion i 5 ml vand til injektion og fortyndes

yderligere med en fysiologisk opløsning af natriumchlorid (9 mg/ml).

Kompatibilitet med intravenøse væsker

Følgende

opløsningsmidler

passende

klargøring

opløsningen:

Vand

injektion,

glucoseopløsning og fysiologisk opløsning af natriumchlorid.

Rekonstitutionen/fortyndingen

skal

foregå

under

aseptiske

forhold.

Tilsæt

anbefalede

mængde

rekonstitutionsopløsning og ryst forsigtigt, indtil indholdet af hætteglasset er fuldstændig opløst.

Når det er rekonstitueret, giver det hvide til gullige krystallinske pulver en svag gul til ravfarvet opløsning.

Som for alle parenterale lægemidler skal den rekonstituerede opløsning inspiceres visuelt for småpartikler og

misfarvning forud for administration. Opløsningen bør kun anvendes, hvis opløsningen er klar og praktisk

taget fri for småpartikler.

Kun til engangsbrug. Tiloversbleven opløsning bør kasseres. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal

bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

Opbevaring efter rekonstitution

Opbevaringstid for den klargjorte opløsning

Den kemiske og fysiske i-brug stabilitet for den klargjorte opløsning er blevet påvist i 24 timer ved 25°C og i

48 timer ved 2-8°C. Fra et mikrobiologisk synspunkt bør produktet anvendes med det samme. Hvis det ikke

anvendes med det samme, er i-brug opbevaringstider og betingelser forud for anvendelsen brugerens ansvar

og skulle normalt ikke være længere end 24 timer ved 2-8°C, medmindre rekonstitution har fundet sted under

kontrollerede og validerede aseptiske betingelser.

29. august 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Ceftriaxon ”MIP”, pulver til injektions- og infusionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

27961

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Ceftriaxon ”MIP”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hvert hætteglas indeholder ceftriaxonnatrium svarende til 1000 mg ceftriaxon.

Hvert hætteglas indeholder 83 mg (3,6 mmol) natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til injektions- og infusionsvæske, opløsning.

Hvidt til gulligt krystallinsk pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Ceftriaxon "MIP" er indiceret til behandling af følgende infektioner hos voksne og børn,

inklusive spædbørn født til termin (fra fødslen):

Bakteriel meningitis

Ikke-nosokomiel pneumoni

Nosokomiel pneumoni

Akut otitis media

Intra-abdominal infektion

Kompliceret urinvejsinfektion (inklusive pyelonefritis)

Infektion i knogler og led

Kompliceret hud- og bløddelsinfektion

Gonorré

Syfilis

Bakteriel endokarditis

Ceftriaxon "MIP" kan anvendes til:

Behandling af akut eksacerbation af kronisk obstruktiv lungesygdom hos voksne

dk_hum_49261_spc.doc

Side 1 af 18

Behandling af dissemineret Lyme-borreliose (tidligt stadie (II) og sent stadie (III)) hos

voksne og børn, herunder nyfødte fra 15 dage og ældre

Profylaktisk mod infektioner før kirurgiske indgreb

Neutropene patienter med feber, hvor der er mistanke om bakteriel infektion

Patienter med bakteriæmi, der opstår i forbindelse med, eller hvor der er mistanke om

forbindelse med nogen af ovenstående infektioner

Ceftriaxon "MIP" skal administreres sammen med andre antibiotika, hvis de formodede

kausale bakterier ikke falder inden for dets spektrum (se pkt. 4.4).

Officielle retningslinjer for korrekt brug af antibiotika bør følges.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Dosis afhænger af sværhedsgrad, følsomhed, infektionssted og infektionstype samt af

patientens alder og lever- og nyrefunktion.

Dosisanbefalingerne i tabellerne nedenfor er de generelt anbefalede doser for disse

indikationer. I meget svære tilfælde bør de anbefalede doser i den høje ende af skalaen

overvejes.

Voksne og børn over 12 år (≥50 kg)

Ceftriaxondosis*

Behandlingshyppighed**

Indikation

1-2 g

1 x dagligt

Ikke-nosokomiel pneumoni

Akut eksacerbation af KOL

Intra-abdominal infektion

Kompliceret urinvejsinfektion (inklusive

pyelonefritis)

1 x dagligt

Nosokomiel pneumoni

Kompliceret hud- og bløddelsinfektion

Infektion i knogler og led

2-4 g

1 x dagligt

Neutropene patienter med feber, hvor der er

mistanke om bakteriel infektion

Bakteriel endocarditis

Bakteriel meningitis

Ved dokumenteret bakteriæmi skal de anbefalede doser i den høje ende af skalaen overvejes

Administration to gange dagligt (hver 12. time) kan overvejes, når der administreres doser

over 2 g dagligt.

Akut otitis media

En intramuskulær enkeltdosis af Ceftriaxon "MIP" på 1-2 g. Begrænsede data tyder på, at

hvis patienten er svært syg, eller tidligere behandling har svigtet, kan Ceftriaxon "MIP"

være effektivt, hvis det gives intramuskulært i doser på 1-2 g dagligt i 3 dage.

Profylaktisk inden operation mod infektioner på operationsstedet

Enkeltdosis på 2 g præoperativt.

Gonorré

500 mg som intramuskulær enkeltdosis.

dk_hum_49261_spc.doc

Side 2 af 18

Syfilis

Den generelt anbefalede dosis er 500 mg-1 g én gang dagligt, ved neurosyfilis øget til 2 g

én gang dagligt, i 10-14 dage. Doseringsanbefalingerne ved syfilis og neurosyfilis er

baseret på begrænsede data. Nationale eller lokale retningslinjer bør inkluderes i

overvejelsen.

Dissemineret Lyme-borreliose (tidligt stadie (II) og sent stadie (III))

2 g én gang dagligt i 14-21 dage. Den anbefalede behandlingsvarighed varierer, og

nationale eller lokale retningslinjer bør inkluderes i overvejelsen.

Pædiatrisk population

Nyfødte, spædbørn og børn i aldersgruppen 15 dage til 12 år (<50 kg)

Der anvendes voksendosering til børn med en kropsvægt på 50 kg og derover.

Ceftriaxondosis

*

Behandlings-

hyppighed**

Indikation

50-80 mg/kg

1 x dagligt

Intra-abdominal infektion

Kompliceret urinvejsinfektion (inklusive pyelone-fritis)

Ikke-nosokomiel pneumoni

Nosokomiel pneumoni

50-100 mg/kg

(maks. 4 g)

1 x dagligt

Kompliceret hud- og bløddelsinfektion

Infektion i knogler og led

Neutropene patienter med feber, hvor der er mistanke om

bakteriel infektion

80-100 mg/kg

(maks. 4 g)

1 x dagligt

Bakteriel meningitis

100 mg/kg

(maks. 4 g)

1 x dagligt

Bakteriel endokarditis

Ved dokumenteret bakteriæmi, bør de anbefalede doser i den høje ende af skalaen overvejes

** Administration to gange dagligt (hver 12. time) kan overvejes når der administreres doserover 2

g dagligt.

Indikationer, hvor særlige dosisskemaer for nyfødte, spædbørn og børn i aldersgruppen 15

dage til 12 år (<50 kg) er påkrævet:

Akut otitis media

Til initial behandling af akut otitis media kan der gives en intramuskulær enkeltdosis af

Ceftriaxon "MIP" på 50 mg/kg. Begrænsede data tyder på, at hvis barnet er svært sygt eller

initial behandling har svigtet, kan Ceftriaxon "MIP" være effektivt, hvis det gives

intramuskulært i doser på 50 mg/kg dagligt i 3 dage.

Profylaktisk inden operation mod infektioner på operationsstedet

Enkeltdosis på 50-80 mg/kg præoperativt.

Syfilis

Den generelt anbefalede dosis er 75-100 mg/kg (maks 4 g) én gang dagligt i 10-14 dage.

Dosisanbefalingerne for syfilis og neurosyfilis er baseret på meget begrænsede data.

Nationale eller lokale retningslinjer bør inkluderes i overvejelsen.

dk_hum_49261_spc.doc

Side 3 af 18

Dissemineret Lyme-borreliose (tidligt stadie (II) og sent stadie (III))

50-80 mg/kg én gang dagligt i 14-21 dage. Den anbefalede behandlingsvarighed varierer,

og nationale eller lokale retningslinjer bør inkluderes i overvejelsen.

Nyfødte 0-14 dage

Ceftriaxon "MIP" er kontraindiceret til præmature nyfødte op til en postmenstruel alder på

41 uger (gestations-alder + postnatalalder)

Ceftriaxondosis*

Behandlings

-hyppighed

Indikation

20-50 mg/kg

1 x dagligt

Intra-abdominal infektion

Kompliceret hud- og bløddelsinfektion

Kompliceret urinvejsinfektion (inklusive pyelone-fritis)

Ikke-nosokomiel pneumoni

Nosokomiel pneumoni

Infektion i knogler og led

Neutropene patienter med feber, hvor der er mistanke om

bakteriel infektion

50 mg/kg

1 x dagligt

Bakteriel meningitis

Bakteriel endokarditis

Ved dokumenteret bakteriæmi skal de anbefalede doser i den høje ende af skalaen overvejes

Den maksimale daglige dosis på 50 mg/kg må ikke overskrides.

Indikationer, hvor særlige dosisskemaer for nyfødte (0-14 dage), er påkrævet:

Akut otitis media

Til initial behandling af akut otitis media gives en intramuskulær enkeltdosis af ceftriaxon

på 50 mg/kg.

Profylaktisk inden operation mod infektioner på operationsstedet

Enkeltdosis på 20-50 mg/kg præoperativt.

Syfilis

Den generelt anbefalede dosis er 50 mg/kg én gang dagligt i 10-14 dage.

Dosisanbefalingerne for syfilis og neurosyfilis er baseret på meget begrænsede data.

Nationale eller lokale retningslinjer bør inkluderes i overvejelsen.

Behandlingsvarighed

Behandlingsvarigheden varierer afhængigt af sygdomforløbet. Som det generelt gælder for

antibiotisk behandling, bør administration af ceftriaxon fortsætte 48-72 timer efter,

patienten er blevet afebril, eller der er tegn på, at bakteriel eradikation er opnået.

Ældre patienter

Dosisanbefalinger til voksne gælder også for ældre patienter, forudsat at nyre- og

leverfunktionen er tilfredsstillede.

Patienter med nedsat leverfunktion

Foreliggende data indikerer ikke, at dosisjustering er nødvendig ved let til moderat nedsat

leverfunktion, forudsat at nyrefunktionen er normal.

Der er ingen data fra studier med patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

dk_hum_49261_spc.doc

Side 4 af 18

Patienter med nedsat nyrefunktion

Det er ikke nødvendigt at reducere dosis af ceftriaxon til patienter med nedsat

nyrefunktion, forudsat at leverfunktionen er normal. Kun i tilfælde af præterminalt

nyresvigt (kreatininclearance <10 ml/min) bør ceftriaxon-dosis ikke overstige 2 g dagligt.

Det er ikke nødvendigt at give en supplerende dosis til dialysepatienter efter dialyse.

Ceftriaxon fjernes ikke ved peritoneal- eller hæmodialyse. Omhyggelig klinisk

monitorering for sikkerhed og effekt anbefales.

Patienter med svært nedsat lever- og nyrefunktion

Omhyggelig klinisk monitorering for sikkerhed og effekt tilrådes hos patienter med

samtidig svært nedsat lever- og nyrefunktion.

Administration

Ceftriaxon "MIP" kan administreres som intravenøs infusion over mindst 30 minutter (den

foretrukne administrationsvej), som langsom intravenøs injektion over 5 minutter eller som

dyb intramuskulær injektion. Intravenøs intermitterende injektion skal gives over 5

minutter fortrinsvist i større vener. Til spædbørn og børn op til 12 år skal intravenøse doser

på 50 mg/kg og derover gives som infusion. Til nyfødte skal intravenøse doser gives over

60 minutter for at formindske en mulig risiko for bilirubin-encefalopati (se pkt. 4.3 og 4.4).

Intramuskulære injektioner skal gives i en forholdsvis stor muskel, og der må ikke gives

mere end 1 g per injektionssted. Intramuskulær administration skal overvejes, hvis den

intravenøse administrationsvej ikke er mulig, eller den er mindre hensigtsmæssig for

patienten. Intravenøs administration skal anvendes ved doser over 2 g.

Hvis lidocain anvendes som solvens, må den færdige opløsning aldrig administreres

intravenøst (se pkt. 4.3). Produktresuméet for lidocain bør følges.

Ceftriaxon er kontraindiceret til nyfødte (≤28 dage) med behov for (eller forventet behov

for) behandling med calciumholdige intravenøse infusionsvæsker, inklusive vedvarende

calciumholdige infusionsvæsker såsom parenteral ernæring, på grund af risiko for

udfældning af ceftriaxoncalcium (se pkt. 4.3).

Calciumsholdige opløsningsmidler (f.eks. Ringers opløsning og Hartmanns opløsning) må

ikke bruges til at rekonstituere ceftriaxon i hætteglas eller til videre fortynding af

rekonstitueret ceftriaxon til intravenøs administration, da der kan dannes et præcipitat.

Udfældning af ceftriaxoncalcium kan også ske, når ceftriaxon blandes med calciumholdige

infusionsvæsker i samme infusionsslange. Ceftriaxon og calciumholdige infusionsvæsker

må derfor ikke blandes eller administreres samtidigt (se pkt. 4.3, 4.4 og 6.2).

Ved præoperativ profylakse mod infektioner på operationsstedet bør ceftriaxon gives 30-90

minutter før operation.

For vejledning om rekonstitution af lægemidlet inden administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for ceftriaxon eller ethvert andet cefalosporin.

Svær overfølsomhed (f.eks. anafylaktisk reaktion) over for ethvert andet beta-laktam-

antibiotikum (penicillin, monobactam eller carbapenem) i anamnesen.

dk_hum_49261_spc.doc

Side 5 af 18

Ceftriaxon er kontraindiceret til:

Præmature nyfødte op til en postmenstruel alder på 41 uger (gestationsalder +

postnatalalder)*

Fuldbårne nyfødte (op til en alder på 28 dage):

med hyperbilirubinæmi, gulsot, hypoalbuminæmi eller acidose, da dette er tilstande

hvor bilirubinbindingen sandsynligvis er reduceret*

med behov for (eller forventet behov for) intravenøs calciumbehandling eller

calciumholdige infusionsvæsker, da der er risiko for udfældning af ceftriaxoncalcium

(se pkt. 4.4, 4.8 og 6.2)

*In vitro-studier har vist, at ceftriaxon kan displacere bilirubin fra dets bindingssteder

på serum-albumin med en mulig risiko for bilirubin-encefalopati hos disse patienter.

Hvis der anvendes lidocain i opløsningsmidlet, skal kontraindikationer i forhold til lidocain

udelukkes inden intramuskulær injektion af ceftriaxon (se pkt. 4.4). Se produktresumé for

lidocain, særligt under kontraindikationer.

Ceftriaxonopløsninger indeholdende lidocain må aldrig administreres intravenøst.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Overfølsomhedsreaktioner

Som med alle betalaktam-antibiotika har der været tilfælde af alvorlige og indimellem

dødelige overfølsomhedsreaktioner (se pkt. 4.8). I tilfælde af svære

overfølsomhedsreaktioner skal ceftriaxon straks seponeres og relevant akutberedskab

igangsættes. Inden behandling påbegyndes, bør det fastslås, om patienten tidligere har

oplevet svære overfølsomhedsreaktioner i forhold til ceftriaxon, andre cefalosporiner eller

andre betalactamantibiotika. Der skal udvises forsigtighed, hvis ceftriaxon administreres til

patienter, der tidligere har haft ikke-alvorlige overfølsomhedsreaktioner over for andre

betalactamantibiotika.

Der har været rapporter om svære kutane bivirkninger (Stevens-Johnsons syndrom eller

Lyells syndrom/toksisk epidermal nekrolyse) og lægemiddelreaktion med eosinofili og

systemiske symptomer (DRESS), som kan være livstruende eller dødelig, i forbindelse

med behandling med ceftriaxon; hyppigheden af disse bivirkninger er dog ukendt (se pkt.

4.8).

Jarisch-Herxheimer reaktion (JHR)

Nogle patienter med spirokæt-infektioner kan opleve en Jarisch-Herxheimer reaktion

(JHR) kort efter behandling med ceftriaxon er initieret. JHR er normalt selvbegrænsende

eller kan behandles symptomatisk. Antibiotikabehandlingen må ikke afbrydes hvis denne

reaktion forekommer.

Interaktion med calciumholdige præparater

Der er beskrevet tilfælde af dødelige reaktioner med udfældning af ceftriaxoncalcium i

lunger og nyrer hos præmature og fuldbårne nyfødte under 1 måned. Mindst et af børnene

havde fået ceftriaxon og calcium på forskellige tidspunkter og gennem forskellige

intravenøse slanger. Der er i foreliggende videnskabelige data ingen rapporter om

bekræftede intravaskulære udfældninger hos patienter, bortset fra nyfødte, behandlet med

ceftriaxon og calciumholdige infusionsvæsker eller andre calciumholdige præparater. In

vitro-studier har vist, at nyfødte har en øget risiko for udfældning af ceftriaxoncalcium

sammenlignet med andre aldersgrupper.

dk_hum_49261_spc.doc

Side 6 af 18

Ceftriaxon må ikke, til nogen aldersgrupper, blandes eller administreres samtidig med

nogen former for calciumholdige infusionsvæsker, heller ikke selvom det gives i

forskellige infusionsslanger eller på forskellige infusionssteder. Til patienter, der er mere

end 28 dage gamle, kan ceftriaxon og calciumholdige infusionsvæsker dog gives efter

hinanden, hvis der anvendes forskellige infusionsslanger og forskellige infusionssteder,

eller hvis infusionsslangen udskiftes eller skylles meget grundigt med fysiologisk

natriunchloridinfusionsvæske mellem infusionerne for at undgå udfældning. Hos patienter

med behov for kontinuerlig infusion af calciumholdig, total parenteral ernæring (TPN) kan

sundhedspersonalet overveje at bruge anden antibiotisk behandling, hvor der ikke er

tilsvarende risiko for udfældning. Hvis brug af ceftriaxon vurderes at være nødvendig for

patienter med vedvarende behov for TPN, kan disse og ceftriaxon administreres samtidig,

dog via forskellige infusionslanger og -steder. Alternativt kan infusion af TPN stoppes,

mens der gives ceftriaxon, og infusionsslangen skylles mellem de to infusioner (se pkt. 4.3,

4.8, 5.2 og 6.2).

Pædiatrisk population

Ceftriaxon "MIP"s sikkerhed og effekt hos nyfødte, spædbørn og børn er fastlagt ved de

doser, der omtales under pkt. 4.2. Studier har vist, at ceftriaxon, ligesom andre

cefalosporiner, kan displacere bilirubin fra serum-albumin.

Ceftriaxon "MIP" er kontraindiceret til præmature børn og fuldbårne nyfødte, som har

risiko for at udvikle bilirubin-encefalopati (se pkt. 4.3).

Immunmedieret hæmolytisk anæmi

Der er observeret immunmedieret hæmolytisk anæmi hos patienter behandlet med

cefalosporiner, inklusive Ceftriaxon "MIP" (se pkt. 4.8). Der er rapporteret svære tilfælde

af hæmolytisk anæmi, inklusive dødelige tilfælde, under Ceftriaxon "MIP"-behandling hos

såvel voksne som børn.

Hvis en patient udvikler anæmi under behandling med ceftriaxon, bør diagnosen

cefalosporin-associeret anæmi overvejes og ceftriaxon seponeres, indtil ætiologien er

bestemt.

Længerevarende behandling

Ved længerevarende behandling bør komplet blodtælling udføres med regelmæssige

mellemrum.

Colitis/overvækst af ikke-følsomme mikroorganismer

Der er rapporteret antibiotika-associeret colitis og pseudomembranøs colitis, der kan

variere i sværhedsgrad fra let til livstruende, med næsten alle antibiotika, også ceftriaxon.

Det er derfor vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter med diarré under eller

umiddelbart efter administration af ceftriaxon (se pkt. 4.8). Det bør overvejes at seponere

ceftriaxon og initiere specifik behandling mod Clostridium difficile. Der bør ikke gives

lægemidler, der hæmmer peristaltikken.

Som med andre antibiotika kan der forekomme superinfektioner med ikke-følsomme

mikroorganismer.

dk_hum_49261_spc.doc

Side 7 af 18

Svært nedsat nyre- og leverfunktion

Ved svært nedsat nyre- og leverfunktion tilrådes omhyggelig klinisk monitorering for

sikkerhed og effekt (se pkt. 4.2).

Interferens med serologiske test

Der kan forekomme interferens med Coombs-test, da Ceftriaxon "MIP" kan give falsk-

positive resultater. Ceftriaxon "MIP" kan også give falsk-positive resultater ved test for

galaktosæmi (se pkt. 4.8).

Ikke-enzymatiske metoder til bestemmelse af glucose i urinen kan give falsk-positive

resultater. Under behandling med Ceftriaxon "MIP" bør urin-glucose bestemmes

enzymatisk (se pkt. 4.8).

Natrium

Hvert gram Ceftriaxon "MIP" indeholder 3,6 mmol natrium. Dette bør tages i betragtning

hos patienter på natriumfattig diæt.

Antibakterielt spektrum

Ceftriaxon har et begrænset antibakterielt spektrum og vil ofte ikke være velegnet til

enkeltstofbehandling af visse typer infektioner, medmindre patogenet allerede er bekræftet

(se pkt. 4.2). Ved polymikrobielle infektioner, hvor mistænkte patogener inkluderer

organismer, der er resistente over for ceftriaxon, skal administration af yderligere et

antibiotikum overvejes.

Brug af lidocain

Hvis der anvendes lidocain i opløsningsmidlet, må ceftriaxonopløsningen kun

administreres ved intramuskulær injektion. Kontraindikationer for lidocain, advarsler og

anden relevant information findes i produktresuméet for lidocain, som skal læses inden

brug (se pkt. 4.3). Lidocain plus ceftriaxon må aldrig administreres intravenøst.

Galdesten

Hvis der ses skygger ved ultralydsscanning, bør udfældning af ceftriaxoncalcium

overvejes. Skygger, der fejlagtigt er vurderet at være galdesten, har været påvist ved

skanning af galdeblæren og har været set hyppigere ved ceftriaxondoser på 1 g dagligt og

derover. Der bør udvises forsigtighed, særligt hos børn. Sådan udfældning forsvinder efter

ophør af ceftriaxonbehandling. Udfældning af ceftriaxoncalcium har i sjældne tilfælde

været forbundet med symptomer. Konservativ, ikke-kirurgisk behandling anbefales i

symptomatiske tilfælde, og lægen skal ud fra en specifik vurdering af benefit/risk-forholdet

overveje, om ceftriaxon bør seponeres (se pkt. 4.8).

Galdestase

Der er rapporteret tilfælde af pankreatitis, hvor ætiologien muligvis er galdeobstruktion (se

pkt. 4.8), hos patienter behandlet med Ceftriaxon "MIP". De fleste patienter havde

risikofaktorer for galdestase og galdeslam, f.eks. patienter som tidligere havde fået større

behandling, haft svær sygdom og fået total parenteral ernæring. Ceftriaxon "MIP"-relateret

udfældning i galden kan ikke udelukkes som en udløsende eller medvirkende faktor.

Nyresten

Der er rapporteret tilfælde af nyresten, som er reversibel ved ophør med ceftriaxon (se pkt.

4.8). I symptomatiske tilfælde bør der udføres skanning. Lægen skal overveje anvendelse

til patienter med nyresten eller hyperkalciuri i anamnesen ud fra en specifik vurdering af

benefit/risk-forholdet.

dk_hum_49261_spc.doc

Side 8 af 18

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Calciumsholdige opløsningsmidler såsom Ringers opløsning og Hartmanns opløsning, må

ikke bruges til at rekonstituere Ceftriaxon "MIP" i hætteglas eller til videre fortynding af

rekonstitueret hætteglas til intravenøs administration, da der kan dannes et præcipitat.

Udfældning af ceftriaxoncalcium kan også ske, når ceftriaxon blandes med calciumholdige

infusionsvæsker i samme infusionsslange. Ceftriaxon må ikke administreres samtidigt med

calciumholdige infusionsvæsker, inklusive kontinuerlige calciumholdige infusionsvæsker

som parenteral ernæring via Y-stykke. Hos patienter med undtagelse af nyfødte kan

ceftriaxon og calciumholdige infusionsvæsker dog administreres efter hinanden, såfremt

infusionsslangerne skylles grundigt med kompatibel infusionsvæske mellem infusionerne.

Det er i in vitro-studier, hvor der er anvendt adult og neonatalt plasma fra

navlestrengsblod, vist, at nyfødte har en øget risiko for udfældning af ceftriaxoncalcium (se

pkt. 4.2, 4.3, 4.4, 4.8 og 6.2).

Anvendelse sammen med orale antikoagulantia kan potensere hæmningen af vitamin K og

øge risikoen for blødning. Der anbefales, at INR (International Normalised Ratio) måles

ofte, og doseringen af vitamin K-antagonisten justeres under og efter behandling med

ceftriaxon (se pkt. 4.8).

Der er modsatrettet dokumentation vedrørende potentielt øget nefrotoksisk effekt af

aminoglykosider, hvis de anvendes sammen med cefalosporiner. Den anbefalede

monitorering af aminoglykosidniveau (og nyrefunktion) i henhold til klinisk praksis bør

nøje overholdes i sådanne tilfælde.

Der er i et in vitro-studie observeret antagonistisk effekt ved kombinationen

chloramfenicol og ceftriaxon. Den kliniske relevans af dette fund er ukendt.

Der er ingen rapporter vedrørende interaktion mellem ceftriaxon og orale præparater, som

indeholder calcium, eller mellem ceftriaxon, som er givet intramuskulært, og andre

præparater (intravenøse eller orale), som indeholder calcium.

Behandling med ceftriaxon kan medføre falsk positivt resultat for Coombs test.

Ceftriaxon kan, som andre antibiotika, forårsage falsk-positiv test for galaktosæmi.

Tilsvarende kan ikke-enzymatiske metoder til glucosebestemmelse i urin give falsk-

positive resultater. Urin-glucose bør derfor bestemmes enzymatisk under behandling med

ceftriaxon.

Der er ikke set påvirkning af nyrefunktionen efter samtidig administration af store doser

ceftriaxon og potente diuretika (f. eks. furosemid).

Samtidig administration af probenecid reducerer ikke eliminationen af ceftriaxon.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

Ceftriaxon passerer placentabarrieren. Der er begrænsede data fra anvendelse af ceftriaxon

til gravide kvinder. Dyrestudier indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige

virkninger hvad angår embryo/føtal, perinatal eller postnatal udvikling (se pkt. 5.3).

Ceftriaxon bør kun anvendes under graviditet, og specielt i første trimester, hvis fordele

opvejer risici.

dk_hum_49261_spc.doc

Side 9 af 18

Amning:

Ceftriaxon udskilles i human mælk i lave koncentrationer, men ved terapeutiske doser

forventes ingen påvirkning af det ammede barn. Risiko for diarré og svampeinfektion i

slimhinderne kan dog ikke udelukkes. Muligheden for sensibilisering skal tages i

betragtning. Det bør besluttes om amning skal ophøre, eller om behandling med ceftriaxon

skal seponeres/undlades, idet fordelene ved amning for barnet og moderens gavn af

behandlingen afvejes.

Fertilitet:

Reproduktionsstudier har ikke vist tegn på negativ påvirkning af fertiliteten hos hanner og

hunner.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der kan under behandling med ceftriaxon forekomme bivirkninger (f.eks. svimmelhed),

der kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner (se pkt. 4.8). Patienter

bør udvise forsigtighed, når de fører motorkøretøj eller betjener maskiner.

4.8

Bivirkninger

De hyppigst indberettede bivirkninger for ceftriaxon er eosinofili, leukopeni,

trombocytopeni, diarré, udslæt og forhøjede leverenzymer.

Data til bestemmelse af hyppigheden af bivirkninger ved ceftriaxon stammer fra kliniske

forsøg.

Følgende konvention er anvendt til klassificering af hyppighed:

Meget almindelig (≥1/10)

Almindelig (≥1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (≥1/1000 til <1/100)

Sjælden (≥1/10000 til <1/1000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data).

Systemorganklasse

Almindelig

Ualmindelig

Sjælden

Ukendt

a

Infektioner og

parasitære sygdomme

Genital

svampeinfektion

Pseudomembran

øs colitis

Superinfektion

Blod og lymfesystem

Eosinofili

Leukopeni

Trombocytopeni

Granulocytopeni

Anæmi

Koagulopati

Hæmolytisk anæmi

Agranulocytose

Immunsystemet

Anafylaktisk shock

Anafylaktisk reaktion

Anafylaktoid reaktion

Overfølsomhe

Jarisch-Herxheimer

reaktion

Nervesystemet

Hovedpine

Svimmelhed

Konvulsion

Øre og labyrinth

Vertigo

Luftveje, thorax og

mediastinum

Bronkospasme

Mave-tarm-kanalen

Diarré

Løs afføring

Kvalme

Opkastning

Pankreatitis

Stomatitis

Glossitis

dk_hum_49261_spc.doc

Side 10 af 18

Systemorganklasse

Almindelig

Ualmindelig

Sjælden

Ukendt

a

Lever og galdeveje

Stigning i

leverenzymer

Udfældning i galden

Kernicterus

Hud og subkutane væv

Udslæt

Pruritus

Urticaria

Stevens-Johnson

syndrom

Toksisk epidermal

nekrolyse

Erythema multiforme

Akut generaliseret

eksantematøs

pustulose

Lægemiddelreaktion

med eosinofili og

systemiske symptomer

(DRESS)

Nyrer og urinveje

Hæmaturi

Glykosuri

Oliguri

Udfældning i nyrerne

(reversibel)

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Flebitis

Smerter ved

injektionssstedet

Pyreksi

Ødem

Kuldegysninger

Undersøgelser

Forhøjet blod-

kreatinin

Falsk-positiv Coombs

test

Falsk-positiv

galaktosæmitest

Falsk-positive

resultater ved ikke-

enzymatiske metoder

til glucose-

bestemmelse

Baseret på rapporter efter markedsføring. Da disse er indberettet frivilligt fra en

population af ukendt størrelse, er det ikke muligt at foretage et pålideligt estimat af

hyppigheden; hyppigheden er derfor kategoriseret som ikke kendt.

Se pkt. 4.4

Infektioner og parasitære sygdomme

Indberetninger om diarré efter brug af ceftriaxon kan være forbundet med Clostridium

difficile. Relevant væske- og elektrolytbehandling bør institueres (se pkt. 4.4).

Udfældning af ceftriaxoncalcium

Sjældne, alvorlige og i nogle tilfælde dødelige bivirkninger er rapporteret blandt

præmature og fuldbårne nyfødte (alder <28 dage) behandlet intravenøst med ceftriaxon og

calcium. Der er ved obduktion konstateret udfældning af ceftriaxoncalcium i lunger og

nyrer. Den høje risiko for udfældning hos nyfødte skyldes det lille blodvolumen og den

længere halveringstid for ceftriaxon sammenlignet med voksne (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2).

Tilfælde af udfældning i nyrerne er rapporteret, primært hos børn over 3 år, som enten er

behandlet med høje, daglige doser (f.eks. ≥80 mg/kg/dag) eller totaldoser på mere end 10

gram, og som havde andre risikofaktorer (f.eks. væskerestriktion eller var sengeliggende).

Risiko for udfældning øges hos immobile og dehydrerede patienter. Denne bivirkning kan

være symptomatisk eller asymptomatisk og kan medføre nedsat nyrefunktion og anuri,

men er reversibel ved seponering af ceftriaxon (se pkt. 4.4).

dk_hum_49261_spc.doc

Side 11 af 18

Der er set udfældning af ceftriaxoncalcium i galdeblæren, primært hos patienter behandlet

med doser over den anbefalede standarddosis. Prospektive studier med børn har vist en

variabel incidens af udfældning ved intravenøs anvendelse – over 30 % i nogle studier.

Incidensen synes at være lavere ved langsom infusion (20-30 minutter). Denne bivirkning

er som regel asymptomatisk, men udfældning har i sjældne tilfælde været ledsaget af

kliniske symptomer som smerter, kvalme og opkastning. I sådanne tilfælde anbefales

symptomatisk behandling. Udfældning er sædvanligvis reversibel ved seponering af

ceftriaxon (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af risk/benefit-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Ved overdosis kan symptomer som kvalme, opkastning og diarré forekomme.

Ceftriaxonkoncentrationen kan ikke reduceres ved hæmodialyse eller peritonealdialyse.

Der er ingen specifik antidot. Overdosering bør behandles symptomatisk.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antibiotika til systemisk brug. Cefalosporiner, 3.

generation. ATC-kode: J 01 DD 04.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Ceftriaxon hæmmer bakteriens cellevægssyntese efter binding til penicillinbindende

proteiner (PBP). Dette medfører, at cellevæggens (peptidoglycan) biosyntese afbrydes,

hvilket igen medfører bakteriecellelyse og -død.

Resistens

Bakteriel resistens over for ceftriaxon kan skyldes en eller flere af følgende mekanismer:

hydrolyse forårsaget af beta-laktamaser, inklusive beta-laktamaser med udvidet

spektrum (ESBL), cabapenemaser og Amp C-enzymer, der kan induceres eller

stabiliseres i visse aerobe gram-negative bakteriestammer

penicillinbindende proteiner med mindsket affinitet for ceftriaxon

manglende permeabilitet af den ydre membran i gram-negative organismer.

bakterielle efflukspumper.

dk_hum_49261_spc.doc

Side 12 af 18

Grænseværdier ved følsomhedsbestemmelse

Grænseværdierne for mindste hæmmende koncentration (MIC) fastsat af EUCAST

(European Committee on Antimicrobial Susceptibility Testing) er følgende:

Fortyndingstest

(MIC, mg/l)

Patogen

Følsom

Resistent

Enterobacteriaceae

≤1

>2

Staphylococcus spp.

Streptococcus spp.

(Gruppe A, B, C og G)

Streptococcus pneumoniae

≤0,5

> 2

Viridans-gruppe Streptococci

≤0,5

>0,5

Haemophilus influenza

≤0,12

>0,12

Moraxella catarrhalis

≤1

>2

Neisseria gonorrhoeae

≤0,12

>0,12

Neisseria meningitides

≤0,12

>0,12

Ikke artsrelateret

≤1

> 2

Følsomhed udledt af cefoxitinfølsomhed.

Følsomhed udledt af penicillinfølsomhed.

c.

Isolater med ceftriaxon-MIC over grænseværdierne for følsomheden er sjældne og

bør, hvis identificeret, testes igen og, hvis bekræftet, sendes til et

referencelaboratorium.

Grænseværdierne gælder for daglige intravenøse doser på 1 g x 1 og høje doser på

mindst 2 g x 1.

Klinisk effekt mod specifikke patogener

Prævalensen af erhvervet resistens kan variere geografisk og med tid for udvalgte arter, og

lokal information vedrørende resistens er ønskværdig, særligt ved behandling af svære

infektioner. Ekspertråd skal søges i det omfang, det er nødvendigt, hvis den lokale

prævalens af resistens gør, at brug af ceftriaxon ved i hvert fald nogle former for

infektioner er problematisk.

Almindeligvis følsomme arter

Gram-positive aerobe

Staphylococcus aureus (methicillinfølsom)

Staphylococci koagulase-negativ (methicillinfølsom)

Streptococcus pyogenes (gruppe A)

Streptococcus agalactiae (gruppe B)

Streptococcus pneumoniae

Viridans-gruppe Streptococci

Gram-negative aerobe

Borrelia burgdorferi

Haemophilus influenzae

Haemophilus parainfluenzae

Moraxella catarrhalis

Neisseria gonorrhoea

Neisseria meningitides

Proteus mirabilis

Providentia spp.

dk_hum_49261_spc.doc

Side 13 af 18

Treponema pallidum

Arter, hvor erhvervet resistens kan være et problem

Gram-positive aerobe

Staphylococcus epidermidis

Staphylococcus haemolyticus

Staphylococcus hominis

Gram-negative aerobe

Citrobacter freundii

Enterobacter aerogenes

Enterobacter cloacae

Escherichia coli

Klebsiella pneumoniae

Klebsiella oxytoca

Morganella morganii

Proteus vulgaris

Serratia marcescens

Anaerobe

Bacteroides spp.

Fusobacterium spp.

Peptostreptococcus spp.

Clostridium perfringens

Generelt resistente organismer

Gram-positive aerobe

Enterococcus spp.

Listeria monocytogenes

Gram-negative aerobe

Acinetobacter baumannii

Pseudomonas aeruginosa

Stenotrophomonas maltophilia

Anaerobe

Clostridium difficile

Andre

Chlamydia spp.

Chlamydophila spp.

Mycoplasma spp.

Legionella spp.

Ureaplasma urealyticum

Alle methicillinresistente stafylokokker er resistente over for ceftriaxon

Resistensrate >50% i mindst en region

ESBL-producerende stammer er altid resistente

dk_hum_49261_spc.doc

Side 14 af 18

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter intravenøs bolus af ceftriaxon 500 mg og 1 g er ceftriaxons gennemsnitlige peak-

plasmaniveau henholdsvis ca. 120 og 200 mg/l. Efter intravenøs infusion af ceftriaxon 500

mg, 1 g og 2 g er plasmaniveauet af ceftriaxon henholdsvis ca. 80, 150 og 250 mg/l. Efter

intramuskulær injektion er det gennemsnitlige peak-plasmaniveau af ceftriaxon ca. det

halve af det, der ses efter intravenøs administration af en ækvivalent dosis. Den maksimale

plasmakoncentration efter en enkelt intramuskulær dosis på 1 g er ca. 81 mg/l og nås 2-3

timer efter administration.

Arealet under plasmakoncentrations-tidskurven efter intramuskulær administration svarer

til det, der ses efter intravenøs administration af en ækvivalent dosis.

Fordeling

Ceftriaxons fordelingsvolumen er 7-12 l. Koncentrationer et godt stykke over MIC for de

mest relevante patogener kan påvises i væv, inklusive lunger, hjerte, galdeveje/lever,

tonciller, mellemøre og næseslimhinde, knogler samt i cerebrospinal-, pleura-, prostata- og

synovialvæske. Der ses en 8-15% stigning i gennemsnitlig peak-plasmakoncentration

) ved gentagen administration; steady-state nås i de fleste tilfælde inden for 48-72

timer afhængigt af administrationsvejen.

Penetration til særlige væv

Ceftriaxon penetrerer meninges. Penetrationen er størst ved inflammeret meninges.

Gennemsnitlig peak-koncentration af ceftriaxon i cerebrospinalvæsken er rapporteret at

være op til 25% af plasmaniveauet hos patienter med bakteriel meningitis sammenlignet

med 2% af plasmaniveauet hos patienter, hvor meninges ikke er inflammeret. Peak-

koncentration af ceftriaxon i cerebrospinalvæsken nås ca. 4-6 timer efter intravenøs

injektion. Ceftriaxon passerer placentabarrieren og udskilles i mælk i lave koncentrationer

(se pkt. 4.6).

Proteinbinding

Ceftriaxon bindes reversibelt til albumin. Plasmaproteinbindingen er ca. 95% ved

plasmakoncentrationer under 100 mg/l. Bindingen kan mættes, og den bundne fraktion

falder ved stigende koncentrationer (op til 85% ved en plasmakoncentration på 300 mg/l).

Biotransformation

Ceftriaxon metaboliseres ikke systemisk, men omdannes af tarmfloraen til inaktive

metabolitter.

Elimination

Plasma-clearance af total-ceftriaxon (bundet og ubundet) er 10-22 ml/min. Den renale

clearance er 5-12 ml/min. 50-60% af ceftriaxon udskilles uomdannet i urinen, primært ved

glomerulær filtration, mens 40-50% udskilles uomdannet via galden. Halveringstiden for

total-ceftriaxon er ca. 8 timer hos voksne.

Patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion

Ceftriaxons farmakokinetik ændres kun minimalt hos patienter med nedsat nyre- eller

leverfunktion, idet halveringstiden kun øges let (mindre end 2 fold), selv hos patienter med

svært nedsat nyrefunktion.

dk_hum_49261_spc.doc

Side 15 af 18

Den relativt beskedne stigning i halveringstiden ved nedsat nyrefunktion forklares ved en

kompensatorisk stigning i den ikke-renale clearance af total-ceftriaxon pga. et fald i

proteinbindingen.

På grund af den kompensatoriske stigning i renal clearance øges

eliminationshalveringstiden for ceftriaxon ikke hos patienter med nedsat leverfunktion.

Dette skyldes også den øgede frie fraktion af ceftriaxon i plasma, der bidrager til den

observerede paradoksale stigning i clearance af total-lægemiddel med en parallel stigning i

fordelingsvolumen.

Ældre

Hos ældre patienter over 75 år er den gennemsnitlige halveringstid sædvanligvis 2-3 gange

højere end hos unge voksne.

Pædiatrisk population

Ceftriaxons halveringstid er forlænget hos nyfødte. Fra fødslen og indtil børnene er 14

dage gamle, kan niveauet af frit ceftriaxon yderligere øges af faktorer som nedsat

glomerulær filtration og ændret proteinbinding. Hos børn er halveringstiden lavere end hos

nyfødte og voksne.

Plasma-clearance og fordelingsvolumen af total-ceftriaxon er større hos nyfødte, spædbørn

og børn end hos voksne.

Linearitet/non-linearitet

Ceftriaxons farmakokinetik er non-lineær, og alle grundliggende farmakokinetiske

parametre, bortset fra halveringstid, er dosisafhængige hvis baseret på

totallægemiddelkoncentrationen, der øges mindre end proportionalt med dosis. Non-

lineariteten skyldes mætning af plasma-proteinbindingen og ses derfor for total-

plasmaceftriaxon, men ikke for frit (ubundet) ceftriaxon.

Farmakokinetiske/farmakodynamiske forhold

Som med andet beta-laktam antibiotika er den procentdel af doseringsintervallet, hvor den

ubundne koncentration forbliver over MIC for individuelle mål-stammer (dvs. %T >MIC),

det farmakokinetiske/farmakodynamiske indeks, der bedst viser korrelationen med in vivo-

effekten af ceftriaxon,

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Dyrestudier har vist, at høje doser ceftriaxoncalcium medfører dannelse af konkrementer

og udfældning i galdeblæren hos hunde og aber, som er vist at være reversibel. Dyrestudier

har ikke kunnet påvise reproduktionstoksicitet eller genotoksicitet. Der er ikke udført

karcinogenicitetsstudier med ceftriaxon.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Ingen

6.2

Uforligeligheder

Baseret på litteraturrapporter er ceftriaxon ikke forligeligt med amsacrin, vancomycin,

fluconazol og aminoglykosider.

dk_hum_49261_spc.doc

Side 16 af 18

Ceftriaxonholdige opløsninger må ikke blandes med eller tilsættes til andre stoffer

undtaget dem, som står i pkt. 6.6. Især calciumholdige infusionsvæsker (f.eks. Ringers

opløsning og Hartmanns opløsning) bør ikke bruges til at rekonstituere ceftriaxon i

hætteglas eller til videre fortynding af rekonstitueret opløsning til intravenøs

administration, da der kan dannes et præcipitat. Ceftriaxon og calciumholdige opløsninger

herunder total parenteral ernæring må ikke blandes eller administreres samtidigt (se pkt.

4.2, 4.3, 4.4 og 4.8).

6.3

Opbevaringstid

3 år

Opbevaringstid for den klargjorte opløsning

Den kemiske og fysiske i-brug stabilitet for den klargjorte opløsning er blevet påvist i 24

timer ved 25°C og i 48 timer ved 2-8°C. Fra et mikrobiologisk synspunkt bør produktet

anvendes med det samme. Hvis det ikke anvendes med det samme, er i-brug

opbevaringstider og betingelser forud for anvendelsen brugerens ansvar og bør normalt

ikke være længere end 24 timer ved 2-8°C, medmindre rekonstituering har fundet sted

under kontrollerede og validerede aseptiske betingelser.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevar hætteglasset i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Opbevaringsforhold efter rekonstitution af lægemidlet, se pkt. 6.3. Den rekonstituerede

opløsning bør anvendes med det samme ud fra et mikrobiologisk synspunkt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Ceftriaxon ”MIP“ leveres i 50 ml farveløse hætteglas af glas med en bromobutyl

gummiprop, der er forseglet med en aluminium flip-off hætte, indeholdende et hvidt til

gulligt krystallinsk pulver.

Ceftriaxon ”MIP“ 1 g hætteglas indeholder 1193 mg ceftriaxonnatrium som et tørt pulver,

svarende til 1000 mg ceftriaxon.

Pakningsstørrelser: Pakninger med 1, 5 eller 10 hætteglas. Ikke alle pakningsstørrelser er

nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Indholdet af hætteglassene skal rekonstitueres inden administration til patienten. Mængden

af fortynder, der skal bruges til rekonstitutionen, er afhængig af indgivelsesmåden.

Opløsninger, der skal gives intravenøst, må ikke gives ved brug af slanger, der indeholder,

eller har indeholdt, calciumholdige væsker.

Intramuskulær injektion

Ceftriaxon ”MIP“ 1 g bør opløses i 3,5 ml opløsning af 1% lidocainhydrochlorid.

Opløsningen bør indgives ved dyb intramuskulær injektion i musculus gluteus maximus.

Opløsninger i lidocain må ikke administreres intravenøst.

Klargøring af opløsningen til injektion

Ceftriaxon ”MIP“ 1 g opløses i 10 ml vand til injektion. Injektionen bør indgives over

mindst 2-4 minutter, direkte ind i venen.

dk_hum_49261_spc.doc

Side 17 af 18

Klargøring af opløsningen til infusion

Indholdet af ét hætteglas Ceftriaxon ”MIP“ 1 g opløses i 40 ml af de kompatible

opløsninger angivet nedenfor. Infusionen bør indgives over mindst 30 minutter.

Til præmature og fuldbårne nyfødte og spædbørn kan den påkrævede dosis administreres

som en kortvarig infusion. Til dette klargøres den lavtdoserede opløsning til injektion i 5

ml vand til injektionsvæsker og fortyndes yderligere med en fysiologisk opløsning af

natriumchlorid (9 mg/ml).

Kompatibilitet med intravenøse væsker

Følgende opløsningsmidler er passende til klargøring af opløsningen:

Vand til injektionvæsker

5% glucoseopløsning

Fysiologisk opløsning af natriumchlorid.

Rekonstitutionen/fortyndingen skal foregå under aseptiske forhold. Tilsæt den anbefalede

mængde rekonstitutionsopløsning og ryst forsigtigt, indtil indholdet af hætteglasset er

fuldstændig opløst.

Når det er rekonstitueret, giver det hvide til gullige krystallinske pulver en svag gul til

ravfarvet opløsning.

Som for alle parenterale lægemidler skal den rekonstituerede opløsning inspiceres visuelt

for småpartikler og misfarvning forud for administration. Opløsningen bør kun anvendes,

hvis opløsningen er klar og praktisk taget fri for småpartikler.

Kun til engangsbrug. Tiloversbleven opløsning bør kasseres. Ikke anvendt lægemiddel

samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

MIP Pharma GmbH

Kirkeler Str. 41

D-66440 Blieskastel

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

49261

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

18. januar 2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

29. august 2019

dk_hum_49261_spc.doc

Side 18 af 18

Andre produkter

search_alerts

share_this_information