Cefotaxime "Mylan" 1 g pulver til injektionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
CEFOTAXIMNATRIUM
Tilgængelig fra:
Mylan Hospital AS
ATC-kode:
J01DD01
INN (International Name):
CEFOTAXIMNATRIUM
Dosering:
1 g
Lægemiddelform:
pulver til injektionsvæske, opløsning
Autorisationsnummer:
47857

28. september 2016

PRODUKTRESUMÉ

for

Cefotaxime ”Mylan”,

pulver til injektionsvæske, opløsning og

pulver til injektions- og infusionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

27559

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Cefotaxime ”Mylan”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hvert hætteglas med 1 g indeholder 1,048 g cefotaximnatrium, svarende til 1 g cefotaxim.

Hvert hætteglas med 2 g indeholder 2,097 g cefotaximnatrium, svarende til 2 g cefotaxim.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hvert gram cefotaxim indeholder 48 mg (2,09 mmol) natrium.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Cefotaxime ”Mylan” 1 g: Pulver til injektionsvæske, opløsning.

Cefotaxime ”Mylan” 2 g: Pulver til injektions- og infusionsvæske, opløsning.

Udseende: Hvidt til let gult pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Cefotaxim er indiceret til behandling af følgende svære infektioner, når det vides eller

antages, at der er stor sandsynlighed for, at de skyldes bakterier, der er følsomme over for

cefotaxim (se pkt. 5.1):

Bakteriel pneumoni,

Komplicerede urinvejsinfektioner, herunder pyelonefritis,

Bakteriel meningitis,

Intraabdominale infektioner (såsom peritonitis),

Svære hud- og bløddelsinfektioner,

Genitale infektioner forårsaget af gonokokker,

Præoperativ profylakse i forbindelse med kolorektal kirurgi

47857_spc.docx

Side 1 af 15

Der skal tages højde for officiel lokal vejledning om passende brug af antibakterielle

midler ved brug af cefotaxim.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Cefotaxime ”Mylan” kan administreres via intravenøs bolusinjektion, via intravenøs

infusion eller via intramuskulær injektion efter rekonstitution af opløsningen i henhold til

anvisningerne nedenfor. Doseringen, administrationsvejen og –hyppigheden skal baseres

på infektionens sværhedsgrad, følsomheden af de forårsagende organismer og patientens

tilstand. Behandlingen kan startes, før resultaterne af følsomhedsanalyserne foreligger.

Cefotaxim og aminoglykosider bør ikke blandes i samme sprøjte eller perfusionsvæske.

Dosering

Voksne og unge (12 til 16-18 år)

Den sædvanlige dosis er 1 g cefotaxim hver 12. time. Doseringen kan dog variere i henhold

til sværhedsgraden af infektionen, følsomheden af de forårsagende organismer og

patientens tilstand.

I svære tilfælde kan den daglige dosis øges til op til 12 g. Daglige doser på op til 6 g kan

fordeles på mindst to individuelle administrationer med 12 timers mellemrum. Daglige

doser derover skal fordeles på mindst 3 til 4 individuelle administrationer med hhv. 8 eller

6 timers mellemrum.

Følgende tabel kan anvendes som doseringsvejledning:

Infektionstype

Enkeltdosis

cefotaxim

Dosisinterva

Daglig dosis

cefotaxim

Typiske infektioner, hvor der er påvist

eller mistænkt en følsom bakterie

12 timer

Infektioner, hvor der er påvist eller

mistænkt forskellige bakterier med høj

til middel følsomhed

12 timer

Svære infektioner

2-3 g

8 timer

6 timer

6-9 g

8-12 g

Spædbørn, småbørn (28 dage til 23 måneder) og børn (2 til 11 år)

Den sædvanlige dosis er 50 til 150 mg cefotaxim i henhold til infektionens sværhedsgrad

pr. kg. legemsvægt pr. dag fordelt på 2 til 4 doser (hver 12. - 6. time).

Ved meget svære infektioner kan det være nødvendigt med op til 200 mg/kg/dag, fordelt på

2-4 doser. Hos børn > 50 kg skal der anvendes samme dosis som til voksne uden at

overskride den maksimale daglige dosis på 12 g.

Nyfødte (0-27 dage)

Den anbefalede dosering er 50 mg cefotaxim pr. kg. legemsvægt pr. dag fordelt på 2 til 4

doser (hver 12. – 6. time). I tilfælde af livstruende situationer kan det være nødvendigt at

øge den daglige dosis. Ved svære infektioner kan der gives 150-200 mg/kg/dag fordelt på

flere doser.

Følgende tabel kan anvendes som doseringsvejledning:

Alder

Daglig dosis cefotaxim

0-7 dage.

50 mg/kg hver12. time i.v.

47857_spc.docx

Side 2 af 15

8 dage – 1 måned

50 mg/kg hver 8. time i.v.

Ældre

Det er ikke nødvendigt at justere dosis, hvis nyre- og leverfunktioner er normale.

Andre anbefalinger

Gonorré

Ved gonorré administreres der en enkelt injektion Cefotaxime ”Mylan” 0,5 g – 1 g

(intramuskulært eller intravenøst). Ved komplicerede infektioner skal der tages højde for

tilgængelige officielle vejledninger. Syfilis skal udelukkes, før behandlingen indledes.

Intraabdominale infektioner

Cefotaxim skal anvendes i kombination med et antibiotikum, som er aktivt mod anaerober,

ved behandling af intraabdominale infektioner (se venligst pkt. 5.1).

Bakteriel meningitis

Voksne og unge over 12 år:

Hos voksne anbefales daglige doser på 6 til 12 g fordelt på lige store doser hver 6. til 8.

time.

Småbørn og børn (fra 1 måned op til 12 år):

150 til 200 mg/kg fordelt på lige store doser hver 6. til 8. time.

Nyfødte

Hos nyfødte på 0-7 dage kan der administreres 50 mg/kg cefotaxim hver 12. time og hver

8. time hos småbørn på 8-28 dage.

Behandlingens varighed

Varigheden af behandlingen med Cefotaxime ”Mylan” afhænger af patientens kliniske

tilstand og varierer med årsagen til sygdommen. Administration af Cefotaxime ”Mylan”

skal fortsættes, indtil symptomerne er forsvundet, eller der er påvist bakteriel eradikation.

Ved infektioner, der er forårsaget af Streptococcus pyogenes, er det nødvendigt med

behandling i mindst 10 dage (parenteral behandling kan udskiftes med passende oral

behandling inden afslutning af 10-dagesperioden).

Nedsat nyrefunktion

Hos voksne patienter med kreatininclearance på ≤ 5 ml/min er startdosis den samme som

den sædvanligt anbefalede dosis, men vedligeholdelsesdosen skal reduceres til det halve

uden at ændre hyppigheden af dosering.

Dialyse eller peritonealdialyse

Hos patienter i hæmodialyse og peritonealdialyse er en i.v.-injektion på 0,5-2 g

administreret efter afslutning af hver dialysebehandling og gentaget hver 24. time nok til at

behandle de fleste infektioner effektivt.

Administration

Cefotaxime ”Mylan” administreres via intravenøs injektion, intravenøs infusion eller

intramuskulær injektion (se pkt. 4.4). Produktet skal omdannes til en opløsning i henhold

til instrukserne i pkt. 6.6.

47857_spc.docx

Side 3 af 15

For at undgå enhver risiko for infektion skal rekonstitutionen af infusionen foretages under

aseptiske forhold. Udsæt ikke infusionen efter rekonstitution af opløsningen.

Intravenøs infusion

Til hurtig intravenøs infusion: Efter rekonstitution skal opløsningen administreres via en

intravenøs infusion over 20 minutter.

Til langsom intravenøs infusion: Efter rekonstitution skal opløsningen administreres via en

intravenøs infusion over 50-60 minutter.

Intravenøs administration (injektion eller infusion)

Ved intermitterende i.v.-injektioner skal opløsningen injiceres over en periode på 3 til 5

minutter.

Intramuskulær injektion

Opløsningen skal administreres via en dyb intramuskulær injektion.

Følgende tabel viser opløsningsvoluminet for hver hætteglasstørrelse.

Administrationsvej

Hætteglasstørrelse

kort

intravenøs

infusion:

lang

intravenøs

infusion:

Intravenøs

injektion

Intramuskulær

injektion

0,5 g

2 ml

40-50 ml

4 ml

4 ml

40-50 ml

100 ml

10 ml

Vejledning i rekonstitution af lægemidlet før administration findes under pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for cefotaxim eller over for andre cefalosporiner.

Akut og/eller svær overfølsomhed over for penicillin eller over for enhver anden type

betalaktam-antibiotika i anamnesen.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Anafylaktiske reaktioner

Ligesom med alle betalaktam-antibiotika er der rapporteret om alvorlige og undertiden

fatale overfølsomhedsreaktioner hos patienter, der fik cefotaxim (se pkt. 4.3 og 4.8).

Hvis der opstår en overfølsomhedsreaktion, skal behandlingen stoppes.

Brug af cefotaxim er strengt kontraindiceret hos patienter med øjeblikkelig

overfølsomhed over for cefalosporiner i anamnesen.

Da der findes krydsallergi mellem cefalosporiner og andre betalaktam-antibiotika, skal

cefotaxim administreres med forsigtighed hos patienter med enhver form for

overfølsomhedsreaktion over for penicillin eller ethvert andet betalaktam-antibiotikum

(se pkt. 4.3).

Cefotaxime ”Mylan” skal anvendes med forsigtighed hos patienter med allergisk diatese

og astma.

Patienter med nedsat nyrefunktion:

Doseringen skal justeres i henhold til den beregnede kreatininclearance (se pkt. 4.2).

Der skal udvises forsigtighed, hvis cefotaxim administreres sammen med

47857_spc.docx

Side 4 af 15

aminoglykosider eller andre nefrotoksiske lægemidler (se pkt. 4.5). Nyrefunktionen skal

monitoreres hos disse patienter, hos ældre og hos patienter med eksisterende

nyreinsufficiens.

Neurotoksicitet:

Høje doser af betalaktam-antibiotika, inklusive cefotaxim, kan resultere i encefalopati

(f.eks. nedsat bevidsthedsniveau, abnorme bevægelser og krampeanfald), især hos

patienter med nyreinsufficiens (se pkt. 4.8).

Patienterne skal rådes til straks at kontakte deres læge, inden behandlingen fortsættes,

hvis sådanne reaktioner opstår.

Som med andre antibiotika kan brug af cefotaxim, særlig langvarig brug, medføre

overvækst af ikke-følsomme organismer. Gentagen vurdering af patientens tilstand er

essentiel. Hvis der forekommer superinfektioner under behandlingen, skal der tages

passende forholdsregler.

Alvorlige bulløse reaktioner:

Der er rapporteret om tilfælde af alvorlige bulløse hudreaktioner, såsom Stevens-

Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse, med cefotaxim (se pkt. 4.8).

Patienterne skal rådes til straks at kontakte deres læge, inden behandlingen fortsættes,

hvis sådanne hud- og/eller slimhindereaktioner opstår.

Clostridium difficile-relateret sygdom (f.eks. pseudomembranøs colitis):

Diarré, der opstår under behandlingen eller i de første uger efter behandlingen, kan, især

hvis den er svær og/eller vedvarende, være et tegn på Clostridium difficile-relateret

sygdom (CDAD)

CDAD kan variere i sværhedsgrad fra mild til livstruende. Den

sværeste form er pseudomembranøs colitis.

Diagnosen på denne sjældne men potentielt fatale tilstand kan bekræftes ved endoskopi

og/eller histologi.

Det er vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, som får diarré under eller efter

administration af cefotaxim.

Hvis der er mistanke om pseudomembranøs colitis, skal cefotaxim straks stoppes, og der

skal iværksættes velegnet specifik antibiotisk behandling med det samme.

Clostridium difficile-relateret sygdom kan fremmes af fækal stasis.

Der må ikke administreres lægemidler, der hæmmer peristaltikken.

Hæmatologiske reaktioner

Der kan udvikles leukopeni, neutropeni og i sjældnere tilfælde agranulocytose under

behandling med cefotaxim, særligt hvis det gives over længere perioder. Ved

behandlingsforløb, der varer mere end 7-10 dage, skal leukocyttallet monitoreres, og

behandlingen skal stoppes i tilfælde af neutropeni.

Der er rapporteret om tilfælde af eosinofili og trombocytopeni, som hurtigt blev

reverseret efter endt behandling. Der er også rapporteret om tilfælde af hæmolytisk

anæmi. (se pkt. 4.8).

Bland ikke aminoglykosider og cefotaxim i samme sprøjte eller perfusionsvæske.

Forsigtighedsregler vedrørende administration:

I forbindelse med overvågningen efter markedsføring er der rapporteret om potentielt

livstruende arytmier hos meget få patienter, som fik hurtig intravenøs administration af

cefotaxim via et centralvenekateter. Den anbefalede varighed af injektionen eller

infusionen skal overholdes (se pkt. 4.2).

I tilfælde af svære infektioner frarådes intramuskulær injektion. Det anbefales, at der

ikke injiceres mere end 4 ml unilateralt. Hvis den daglige dosis overstiger 2 g cefotaxim,

eller hvis cefotaxim injiceres hyppigere end to gange om dagen, anbefales det at

anvende i.v.-administration.

Virkninger på laboratorierprøver:

Som ved brug af andre cefalosporiner er der set positiv Coombs test hos nogle patienter

47857_spc.docx

Side 5 af 15

i behandling med cefotaxim. Dette fænomen kan forstyrre blodtypematch.

Uringlucoseanalyser med ikke-specifikke reducerende stoffer kan medføre falsk-

positive resultater. Dette fænomen ses ikke, når der anvendes en glucose-oxydase-

specifik metode.

Cefotaxim blandet med lidocain må aldrig anvendes:

ad intravenøs vej

hos småbørn under 30 måneder

hos patienter med overfølsomhed over for dette produkt i anamnesen

hos hjerteblokpatienter uden pacemaker

hos patienter med svær hjerteinsufficiens

Produktinformationen for det valgte lidocain-holdige lægemiddel skal gennemses.

Natrium

Natriumindholdet er 2,09 mmol/g. Der skal udvises forsigtighed hos patienter med

hjerteinsufficiens/patienter med behov for restriktivt natriumindtag.

Der skal tages højde for natriumindholdet i cefotaximnatrium (48,2 mg/g).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Urikosurika

Probenecid forstyrrer den renaltubulære overførsel af cefotaxim, hvorved eksponeringen af

cefotaxim øges til omkring det dobbelte og den renale clearance reduceres til omkring det

halve ved terapeutiske doser. På grund af den store terapeutiske indeks for cefotaxim, er

dosisjustering ikke nødvendigt hos patienter med normal nyrefunktion. Dosisjustering kan

være nødvendigt hos patienter med nedsat nyrefunktion (se afsnit 4.4. og 4.2).

Aminoglykosider, antibiotika, diuretika

Cefotaxim kan, som andre cefalosporiner, forstærke de nefrotoksiske effekter af

nefrotoksiske lægemidler, såsom aminoglykosider eller potente diuretika (f.eks.

furosemid). Nyrefunktionen skal monitoreres (se pkt. 4.4).

Bakteriostatiske antibiotika

Cefotaxime ”Mylan” må ikke kombineres med bakteriostatiske antibiotika (f.eks.

tetracykliner, erythromycin og chloramphenicol), da der er mulighed for en antagonistisk

effekt.

Andre former for interaktion

Som ved brug af andre cefalosporiner er der set positiv Coombs test hos nogle patienter i

behandling med cefotaxim. Dette fænomen kan forstyrre blodtypematch.

En falsk-positiv reaktion på glucose kan opstå ved brug af reducerende stoffer (Benedicts

eller Fehlings opløsning eller med Clinitest-tabletter) men ikke ved brug af specifikke

enzymbaserede analyser (glucoseoxidasemetoder).

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Sikkerheden ved brug af cefotaxim under graviditet er ikke fastlagt.

Dyreforsøg indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger, hvad angår

reproduktionstoksicitet. Der er dog ikke udført fyldestgørende og velkontrollerede studier

af gravide kvinder.

Cefotaxim passerer placentabarrieren. Derfor må cefotaxim ikke anvendes under

graviditet, medmindre den forventede gavnlige effekt opvejer enhver potentiel risiko.

47857_spc.docx

Side 6 af 15

Amning

Cefotaxim udskilles i human mælk.

Påvirkninger af den fysiologiske tarmflora hos det ammede barn og deraf følgende diarré,

kolonisering af gærlignende svampe og sensibilisering hos barnet kan ikke udelukkes.

Det skal derfor besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med cefotaxim

seponeres, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de

terapeutiske fordele for moderen.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Virkningen af cefotaxim på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner er ikke

blevet undersøgt.

I enkeltstående tilfælde er der rapporteret om nedsat bevidsthedsniveau, abnorme

bevægelser og svimmelhed ved brug af høje doser cefotaxim, særligt hos patienter med

nyreinsufficiens. I sådanne tilfælde skal de nævnte aktiviteter stoppes.

4.8

Bivirkninger

Systemorganklass

e

Meget

almindeli

g

(≥1/10)

Almindeli

g

(≥1/100 til

<1/10)

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til

<1/100)

Sjælden

(≥

1/10.000

til <

1/1.000)

Meget

sjælden

(>

1/10.000

)

Ikke kendt (kan

ikke estimeres ud

fra

forhåndenværend

e data)

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Superinfektion (se

pkt. 4.4)

Blod og

lymfesystem

Leukopeni

Eosinofili

Trombocytopeni

Neutropeni

Agranulocytose

(se pkt. 4.4)

Hæmolytisk

anæmi

Immunsystemet

Jarisch-

Herxheimers

reaktion

Anafylaktiske

reaktioner

Angioødem

Bronkospasme

Anafylaktisk shock

Nervesystemet

Kramper

(se pkt. 4.4)

Hovedpine

Svimmelhed

Encefalopati (f.eks.

nedsat

bevidsthedsniveau,

abnorme

bevægelser)

(se pkt. 4.4)

Hjerte

Arytmi efter hurtig

bolusinfusion via

centralvenekateter

Mave-tarm-kanalen

Diarré

Kvalme

Opkastning

Mavesmerter

Pseudomembranøs

colitis (se pkt. 4.4)

47857_spc.docx

Side 7 af 15

Systemorganklass

e

Meget

almindeli

g

(≥1/10)

Almindeli

g

(≥1/100 til

<1/10)

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til

<1/100)

Sjælden

(≥

1/10.000

til <

1/1.000)

Meget

sjælden

(>

1/10.000

)

Ikke kendt (kan

ikke estimeres ud

fra

forhåndenværend

e data)

Lever og galdeveje

Øgede

leverenzymer

(ALAT, ASAT,

LDH, gamma-

GT og/eller

basisk fosfatase)

og/eller bilirubin

Hepatitis*

(undertiden med

gulsot)

Hud og subkutane

væv

Udslæt

Pruritus

Urticaria

Erythema

multiforme

Stevens-Johnson's

syndrom.

Toksisk epidermal

nekrolyse

(se pkt. 4.4)

Nyrer og urinveje

Nedsat

nyrefunktion/øge

t kreatinin

(særligt ved

samtidig

administration af

aminoglykosider

Interstitiel nefritis

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationssted

Ved i.m.

formulerin

ger:

Smerter på

injektionss

tedet

Feber

Inflammatoriske

reaktioner på

injektionsstedet,

inklusive

flebitis/trombofl

ebitis.

Ved i.m.

formuleringer (idet

opløsningen

indeholder

lidocain):

Systemiske

reaktioner over for

lidocain

* erfaringer efter markedsføring

Lever og galdeveje

Der er set øgede leverenzymer (ALAT, ASAT, LDH, gamma-GT og/eller basisk fosfatase)

og/eller bilirubin. Disse laboratorieabnormiteter kan i sjældne tilfælde være mere end to

gange højere end det øvre normalområde og klarlægge et mønster på leverskade, der

sædvanligvis er kolestatisk og oftest asymptomatisk.

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via:

47857_spc.docx

Side 8 af 15

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomerne på overdosering svarer stort set til bivirkningsprofilen.

Der er en risiko for reversibel encefalopati i tilfælde af administration af høje doser

betalaktam-antibiotika, inklusive cefotaxim.

I tilfælde af overdosering skal cefotaxim seponeres, og der skal iværksættes understøttende

behandling, der omfatter tiltag med henblik på accelereret elimination, samt symptomatisk

behandling af bivirkninger (f.eks. krampeanfald).

Der findes ingen specifik antidot. Serumniveauerne af cefotaxim kan reduceres ved

hæmodialyse og peritonealdialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: J 01 DD 01. Cephalosporiner, 3. generation.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Cefotaxim er et parenteralt betalaktam-antibiotikum, der tilhører gruppen af cefalosporiner.

Virkningsmekanisme

Cefotaxims baktericide aktivitet opstår som følge af hæmning af syntesen af

bakterievæggen (i vækstperioden), der skyldes en hæmning af penicillinbindende proteiner

(BPB’er), såsom transpeptidaser.

Farmakokinetisk/farmakodynamisk forhold

Omfanget af den baktericide aktivitet afhænger af den tidsperiode, hvor serumniveauerne

overstiger den mindste hæmmende koncentration (MIC) af patogenet.

Resistensmekanisme

Resistens over for cefotaxim kan skyldes følgende mekanismer:

inaktivering ved hjælp af beta-laktamaser. Cefotaxim kan hydrolyseres af vise beta-

laktamaser, særligt af bredspektrede beta-laktamaser (ESBL’er), som kan findes i

stammer af Escherichia coli eller Klebsiella pneumoniae, eller af kromosomalt kodede

inducible eller konstitutive beta-laktamaser af AmpC-typen, som kan findes i

Enterobacter cloacae. Derfor skal infektioner, der er forårsaget af patogener med

inducible, kromosomalt kodede AmpC-beta-laktamaser ikke behandles med cefotaxim,

selv ikke i tilfælde af påvist in vitro-følsomhed på grund af risikoen for udvælgelse af

mutanter med konstitutiv, derepresseret AmpC-betalaktamase-ekspression.

47857_spc.docx

Side 9 af 15

nedsat affinititet af BPB’er for cefotaxim. Den opnåede resistens af pneumokokker og

andre streptokokker er forårsaget af modifikationer af allerede eksisterende PBP’er som

følge af en mutationsproces.

I modsætning hertil, hvad angår methicillin-(oxicallin-)resistente stafylokokker, er det

skabelsen af et yderligere PBP med nedsat affinitet for cefotaxim, der er ansvarlig for

resistens.

utilstrækkelig gennemtrængning af cefotaxim via den ydre cellemembran på

gramnegative bakterier, hvorved hæmningen af PBP’er er utilstrækkelig.

forekomst af transportmekanismer (efflukspumper), der er i stand til aktivt at

transportere cefotaxim ud af cellen.

Der opstår fuldstændig krydsresistens med ceftriaxon og delvis krydsresistens med andre

penicilliner og cefalosporiner.

Grænseværdier

Der er defineret følgende mindste hæmmende koncentrationer for følsomme og resistente

mikroorganismer: EUCAST (European Committee on Antimicrobial Susceptibility

Testing) grænseværdier (2009-05-25):

Patogen

Følsom

Resistent

Enterobacteriaceae

1 mg/l

> 2 mg/l

Staphylococcus spp.

Streptococcus-gruppe A, B, C, G

--**

--**

Andre streptokokker

0,5 mg/l

0,5 mg/l

Streptococcus pneumoniae

0,5 mg/l

> 2 mg/l

Haemophilus influenzae

0,12 mg/l

> 0,12 mg/l

Moraxella catarrhalis

1 mg/l

> 2 mg/l

Neisseria gonorrhoeae

0,12 mg/l

> 0,12 mg/l

Neisseria meningitides

0,12 mg/l

> 0,12 mg/l

Ikke artsrelaterede grænseværdier***

1 mg/l

> 2 mg/l

For Staphylococcus anvendes testresultaterne af oxacillin. Oxacillin-resistent

Staphylococcus anses for at være resistent over for cefotaxim.

Følsomheden af streptococcus-gruppe A, B, C og g kan udledes fra deres følsomhed

over for benzylpenicillin.

generelt baseret på farmakokinetikken i serum

Følsomhed

Prævalensen af erhvervet resistens kan variere geografisk og over tid for udvalgte arter, og

lokale oplysninger om resistens er ønskelige, især ved behandling af svære infektioner.

Hvis der er tvivl om effektiviteten af cefotaxim på grund af lokal forekomst af resistens,

skal der søges ekspertrådgivning vedrørende valg af behandling. Særligt i tilfælde af svære

infektioner eller behandlingssvigt bør der udføres en mikrobiologisk diagnose inklusive

verifikation af mikroorganismen og dennes følsomhed.

Arter, der normalt er følsomme

Grampositive aerober

Staphylococcus aureus (methicillin-følsomme)

Streptococcus agalactiae

47857_spc.docx

Side 10 af 15

Streptococcus pneumoniae (inkl. penicillin-resistente)

Streptococcus pyogenes

Gramnegative aerober

Escherichia coli

Haemophilus influenzae

Klebsiella oxytoca

Klebsiella pneumoniae

Moraxella catarrhalis

Morganella morganii

Neisseria gonorrhoeae

Neisseria meningitidis

Proteus mirabilis

Arter, hvor erhvervet resistens kan være et problem

Grampositive aerober

Staphylococcus aureus

Staphylococcus epidermidis

Staphylococcus haemolyticus

Staphylococcus hominis

Gramnegative aerober

Citrobacter freundii

Enterobacter aerogenes

Enterobacter cloacae

Proteus vulgaris

Serratia marcescens

Anaerober

Bacteroides fragilis

Naturligt resistente arter

Grampositive aerober

Enterococcus spp.

Listeria monocytogenes

Staphylococcus aureus (methicillin-resistente)

Gramnegative aerober

Acinetobacter baumannii

Pseudomonas aeruginosa

Stenotrophomonas maltophilia

Anaerober

Clostridium difficile

Andre

Chlamydia spp.

Chlamydophila spp.

Legionella pneumophila

Mycoplasma spp.

Treponema pallidum

Litteraturdata, referencebøger og behandlingsvejledninger understøtter følsomhed.

+ I mindst en region er resistensprocenten > 50 %.

47857_spc.docx

Side 11 af 15

# På intensivafdelinger er resistensprocenten 10 %.

% Bredspektret betalaktamase (ESBL)-dannende stammer er altid resistente.

I samfundsområdet er resistensprocenten < 10 %.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Cefotaxime ”Mylan” er til parenteral anvendelse. De gennemsnitlige

maksimumkoncentrationer 5 minutter efter intravenøs administration er på ca. 81-102 mg/l

efter en dosis på 1 g cefotaxim og ca. 167-214 mg/l 8 minutter efter en dosis på 2 g.

Intramuskulær injektion medfører gennemsnitlige maksimumkoncentrationer på 20 mg/l

inden for 30 minutter efter en dosis på 1 g.

Distribution

Cefotaxim trænger godt ind i forskellige fordelingsrum. Der kan hurtigt opnås terapeutiske

lægemiddelniveauer, der overstiger de mindste hæmmende niveauer for almindelige

patogener. Koncentrationerne i cerebrospinalvæsken er lave, når der ikke er inflammation i

meninges, men cefotaxim passerer som regel blod-hjerne-barrieren i niveauer, der ligger

over MIC for følsomme patogener, når der er inflammation i meninges (3-30 µg/ml). Der

opnås cefotaximkoncentrationer (0,2-5,4 µg/ml), der er hæmmende for de fleste

gramnegative bakterier, i pusholdigt ekspektorat, bronkiesekreter og pleuravæske efter

doser på 1 eller 2 g. På lignende vis opnås der koncentrationer, som sandsynligvis er

effektive mod de fleste følsomme organismer, i kvindelige reproduktionsorganer,

mellemørevæske, prostatavæv, interstitialvæske, peritonealvæske og galdeblærevæg efter

terapeutiske doser. Der opnås høje koncentrationer af cefotaxim og O-desecatyl-cefotaxim

i galden. Cefotaxim passerer placenta og når høje koncentrationer i fostervand og –væv (op

til 6 mg/kg). Der udskilles små mængder cefotaxim i modermælk.

Cefotaxims proteinbindingsgrad er ca. 25-40 %.

Cefotaxims tilsyneladende fordelingsvolumen er 21-37 l efter intravenøs infusion af 1 g

over 30 minutter.

Biotransformation

Cefotaxim metaboliseres delvist hos mennesker. Ca. 15-25 % af en parenteral dosis

metaboliseres til metabolitten O-desacetyl-cefotaxim, som også har antibiotiske

egenskaber.

Elimination

Cefotaxim og O-desacetyl-cefotaxim udskilles hovedsageligt via nyrerne. Kun en lille

mængde (2 %) udskilles via galden. I urin, der indhentes inden for 6 timer, genfindes 40-60

% af den administrerede dosis cefotaxim som uomdannet cefotaxim, og 20 % findes som

O-desacetyl-cefotaxim. Efter administration af radioaktivt mærket cefotaxim genfindes

mere end 80 % i urinen. 50 – 60 % af denne fraktion er uomdannet cefotaxim, og resten

indeholder metabolitter.

Den totale clearance af cefotaxim er 240-390 ml/min, og den renale clearance er 130-150

ml/min.

Serumhalveringstiden af cefotaxim og O-desacetyl-cefotaxim er normalt omkring hhv. 50-

80 og 90 minutter. Hos ældre er serumhalveringstiden af cefotaxim 120-150 min.

Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 3-10 ml/min) kan

serumhalveringstiden af cefotaxim været øget til 2,5-3,6 timer.

47857_spc.docx

Side 12 af 15

Der er ingen akkumulation efter administration af 1.000 mg intravenøst eller 500 mg

intramuskulært i 10 eller 14 dage.

Hos nyfødte er farmakokinetikken påvirket af gestation og kronologisk alder, idet

halveringstiden er forlænget hos for tidligt fødte og nyfødte med lav fødselsvægt i samme

alder.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og

reproduktionstoksicitet.

Cefotaxim passerer placenta. Efter intravenøs administration af 1 g cefotaxim under

fødslen blev der målt niveauer på 14 µg/ml i navlestrengsblod i de første 90 minutter efter

administration. Disse faldt til ca. 2,5 g/ml to timer efter administration. I fostervandet blev

den maksimale koncentration på 6,9 µg/ml målt efter 3-4 timer. Denne værdi overstiger

MIC’en for de fleste gramnegative bakterier.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Ingen

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt.

6.6. Cefotaxime ”Mylan” må ikke opløses i opløsninger med en pH-værdi over 7,5, f.eks.

bicarbonat.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

Rekonstitueret opløsning: Bør anvendes straks.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevar hætteglasset i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Se pkt. 6.3 vedrørende opbevaringsbetingelser for rekonstitueret opløsning.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Farveløst hætteglas (type I flintglas, 10 ml) med gummiprop med gyldengul

aluminiumsforsegling, der kan vippes af.

Pakningsstørrelser: 10 hætteglas.

Farveløst hætteglas (type I flintglas, 20 ml) med gummiprop med lilla

aluminiumsforsegling, der kan vippes af.

Pakningsstørrelser: 10 hætteglas.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

47857_spc.docx

Side 13 af 15

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Forligelighed

Cefotaxime ”Mylan” er forligeligt med:

Natriumchlorid 0,9 %, glucose 10 %, Ringerlaktat; lidocainopløsning 1,0 %.

Der skal anvendes aseptiske teknikker ved rekonstitution af opløsningen.

Den rekonstituerede opløsning bør administreres med det samme.

Eventuel ubrugt opløsning skal kasseres.

Intravenøs infusion:

Til kortvarig intravenøs infusion opløses 1 g eller 2 g Cefotaxime ”Mylan” I 40-50 ml vand

til injektionsvæsker eller anden forligelig opløsning.

Til langvarig intravenøs infusion opløses 2 g Cefotaxime ”Mylan” i 100 ml egnet

opløsning, såsom 0,9 % natriumchlorid eller isotonisk glucoseopløsning.

Hvis der gives en infusion, hvor der anvendes hætteglas med infusionsstuds eller steril

overførselsanordning, fjernes sikkerhedshætten og der forbindes direkte til infusionsposen.

Nålen i lukket vil automatisk punktere hætteglassets prop. Ved tryk på infusionsposen

overføres opløsningen til hætteglasset.

Opløsningen rekonstitueres ved at omryste hætteglasset, og til sidst føres den

rekonstituerede opløsning tilbage i infusionsposen, der er klar til brug.

Intravenøs injektion

Cefotaxime ”Mylan” 1 g/2 g opløses i 4 ml/10 ml vand til injektionsvæsker, eller

Cefotaxime ”Mylan” 1 g opløses i 4 ml vand til injektionsvæsker.

Intramuskulær injektion

Cefotaxime ”Mylan” 1 g/2 g opløses i 4 ml/10 ml vand til injektionsvæsker, eller

Cefotaxime ”Mylan” 1,0 g opløses i 4 ml vand til injektionsvæsker.

For at forebygge smerter forårsaget af injektionen kan Cefotaxime ”Mylan” 1 g opløses i 4

ml 1 % lidocainhydrochlorid (se også pkt. 4.2).

Efter rekonstitution skal opløsningen være klar og lysegul til brun-gul. Anvend ikke

opløsninger med synlige partikler. Kun til engangsbrug.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Mylan Hospital AS

Sørkedalsveien 10 B

NO-0369 Oslo

Norge

47857_spc.docx

Side 14 af 15

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

1 g: 47857

2 g: 47858

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

20. september 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

28. september 2016

47857_spc.docx

Side 15 af 15

Andre produkter

search_alerts

share_this_information