Carvedilol "Teva" 3,125 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
CARVEDILOL
Tilgængelig fra:
Teva B.V.
ATC-kode:
C07AG02
INN (International Name):
carvedilol
Dosering:
3,125 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
37418
Autorisation dato:
2005-06-07

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Carvedilol Teva 3,125 mg, 6,25 mg, 12,5 mg og 25 mg tabletter

carvedilol

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Carvedilol Teva

Sådan skal du tage Carvedilol Teva

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

Carvedilol Teva tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes betablokkere. Betablokkere får dine blodårer til

at slappe af og udvide sig og nedsætter din puls, hvorved dit hjerte slår langsommere, og dit blodtryk sænkes.

Carvedilol Teva anvendes til:

behandling af brystsmerter (angina)

behandling af forhøjet blodtryk.

Carvedilol Teva kan også bruges som supplerende behandling ved behandling af nedsat hjertefunktion.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid

lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE CARVEDILOL TEVA

Tag ikke Carvedilol Teva:

hvis du er allergisk over for carvedilol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Carvedilol Teva (angivet i

punkt 6).

hvis du lider af eller har lidt af astma eller andre lungesygdomme, medmindre du forinden har rådført dig

med din læge eller med apotekspersonalet.

hvis du har problemer med hjertet (f.eks. ”hjerteblok” eller ustabilt hjertesvigt), da Carvedilol Teva ikke

egner sig til personer med visse typer hjerteproblemer.

hvis du har en usædvanlig langsom puls (mindre end 50 slag i minuttet) eller meget lavt blodtryk

(systolisk blodtryk under 85 mmHg), der nogle gange kan forårsage svimmelhed, besvimelse eller en

fornemmelse af at være ør, når du rejser dig op.

hvis du får verapamil eller diltiazem via indsprøjtning eller infusion (ved hjælp af et drop).

hvis du har et problem med syreniveauet i blodet (metabolisk acidose).

hvis du har leverproblemer.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Carvedilol Teva:

hvis du har sukkersyge, da advarselssignalerne ved for lavt blodsukker er mindre tydelige end normalt.

hvis du har nyreproblemer.

hvis du har Raynauds syndrom eller perifer vaskulær sygdom, der gør, at dine hænder og fødder bliver

kolde, eller at det stikker og prikker i dem.

hvis du har problemer med skjoldbruskkirtlen.

hvis du tidligere har haft alvorlige allergiske reaktioner, eller du gennemgår desensibiliseringsbehandling

(langsom tilvænning til det, du er allergisk overfor) for at forebygge allergi, f.eks. mod hvepse- eller

bistik.

hvis du har psoriasis (områder med fortykket og skællet hud).

hvis du bruger kontaktlinser, da Carvedilol Teva kan give tørre øjne.

hvis du har haft problemer med at tage debrisoquin (anvendes til behandling af forhøjet blodtryk).

hvis du har et fæokromocytom (en svulst i en af dine binyrer), medmindre dette er tilstrækkeligt

kontrolleret med medicin.

hvis du lider af en særlig type brystsmerter kaldet Prinzmetals angina.

hvis du har meget langsom puls (mindre end 50 slag i minuttet).

Brug af anden medicin sammen med Carvedilol Teva

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Dette skyldes, at Carvedilol Teva kan have indflydelse på nogle lægemidlers virkemåde. Andre lægemidler

kan også have indflydelse på, hvordan Carvedilol Teva virker.

Tal med din læge, hvis du tager et eller flere af nedenstående lægemidler:

andre lægemidler til behandling af dit hjerte eller forhøjet blodtryk, i særdeleshed

antiarytmika (mod ændret hjerterytme), f.eks. amiodaron

kalciumkanalblokkere, f.eks. amlodipin, diltiazem, verapamil, nifedipin

hjertemedicin, f.eks. digoxin

nitrater, f.eks. glyceryltrinitrat

guanethidin, reserpin, methyldopa

clonidin

monoaminoxidase-hæmmere (til behandling af depression), f.eks. moclobemid

barbiturater (sovemiddel), f.eks. amylobarbiton

phenothiaziner (mod opkastning og kvalme), f.eks. prochlorperazin

antidepressiva (til behandling af depression), f.eks. amitriptylin, fluoxetin

ciclosporin (anvendes efter organtransplantation)

insulin eller tabletter til behandling af sukkersyge

nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er), f.eks. ibuprofen (mod smerter, stivhed og

betændelse i ømme knogler, led og muskler)

kortikosteroider (til hæmning af betændelse, f.eks. beclometason)

østrogenbehandlinger (bruges som prævention eller hormonsubstitutionsbehandling)

rifampicin (til behandling af tuberkulose)

cimetidin (til behandling af mavesår)

ketoconazol (til behandling af svampeinfektioner)

haloperidol (til behandling af psykiske sygdomme)

erythromycin (et antibiotikum til behandling af bakterielle infektioner)

sympatomimetika (stof, der efterligner nervesystemet), f.eks. ephedrin eller bronkodilaterende beta-

agonister

ergotamin (til behandling af migræne)

neuromuskulære blokkere (muskelafslappende præparater anvendt i narkose), f.eks. atracuriumbesilat

vasodilaterende midler (midler til udvidelse af blodkar)

guanfacin (til behandling af forhøjet blodtryk).

Hvis du skal opereres og lægges i narkose, skal du fortælle hospitalet eller tandlægen, at du tager Carvedilol

Teva.

Brug af Carvedilol Teva sammen med mad, drikke og alkohol

Du må ikke drikke alkohol, mens du tager Carvedilol Teva.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du

spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. Du bør ikke tage denne

medicin, medmindre din læge har rådet dig til det.

Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Carvedilol Teva kan virke sløvende i større eller mindre grad, og du kan føle dig svimmel, når du tager

Carvedilol Teva. Sandsynligheden for dette er størst, når du påbegynder behandlingen, eller hvis

behandlingen ændres, og når du drikker alkohol. Hvis dette er tilfældet for dig, skal du undlade at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner.

Carvedilol Teva indeholder lactose

Patienter, som er overfølsomme over for lactose skal være opmærksomme på, at Carvedilol Teva indeholder

en lille mængde lactose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke

tåler visse sukkerarter.

3.

SÅDAN SKAL DU TAGE CARVEDILOL TEVA

Tag altid Carvedilol Teva nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller på apoteket.

Tabletterne bør tages med et glas vand.

Din læge vil måske kontrollere dig i begyndelsen af behandlingen, eller hvis din dosis øges. Denne

kontrol kan omfatte urin- og blodprøver.

Den sædvanlige dosis er:

Forhøjet blodtryk

Voksne: Den sædvanlige startdosis er 12,5 mg én gang dagligt i de 2 første dage, hvorefter den

anbefalede dosis er 25 mg én gang dagligt. Hvis det er nødvendigt, kan din læge øge din dosis gradvist.

Den maksimale dosis pr. gang er 25 mg, og den maksimale dosis pr. dag er 50 mg.

Ældre: Den sædvanlige startdosis er 12,5 mg én gang dagligt. Hvis det er nødvendigt, kan din læge øge

din dosis gradvist.

Angina

Voksne: Den sædvanlige startdosis er 12,5 mg 2 gange dagligt i 2 dage, hvorefter den anbefalede dosis

er 25 mg 2 gange dagligt. Hvis det er nødvendigt, kan din læge øge din dosis gradvist. Den maksimale

daglige dosis er 50 mg 2 gange dagligt.

Ældre: Den sædvanlige startdosis er 12,5 mg 2 gange dagligt i 2 dage, hvorefter den anbefalede dosis er

25 mg 2 gange dagligt, hvilket er den maksimale daglige dosis.

Nedsat hjertefunktion

Tabletterne skal tages med mad for at reducere risikoen for, at dit blodtryk falder, når du rejser dig op, da du

kan blive svimmel, ør eller besvime.

Voksne: Den sædvanlige startdosis er 3,125 mg 2 gange dagligt i 2 uger. Din læge kan evt. gradvist øge

din dosis til 25 mg 2 gange dagligt. Den maksimale dosis er 25 mg 2 gange dagligt for patienter med en

kropsvægt på under 85 kg. Patienter, der har en kropsvægt på over 85 kg, kan tage en maksimaldosis på

50 mg 2 gange dagligt.

Nedsat nyre- og leverfunktion

Det er muligt, at din læge vil ordinere en lavere dosis, hvis du har nedsat nyre- eller leverfunktion.

Ældre

Det er muligt, at din læge vil kontrollere dig grundigere.

Brug til børn og unge (under 18 år)

Børn og unge under 18 år bør ikke tage Carvedilol Teva.

Hvis du har taget for mange Carvedilol Teva

Du skal straks kontakte nærmeste skadestue eller din læge, hvis du (eller en anden) tager en stor samlet

mængde tabletter, eller hvis du tror, at et barn har slugt én af tabletterne. En overdosis kan forårsage lavt

blodtryk (og resultere i svimmelhed, rysten og svaghedsfornemmelse), hvæsende vejrtrækning, opkastning,

krampeanfald, meget langsom puls, hjertesvigt/-anfald, åndedrætsproblemer og besvimelse.

Hvis du har glemt at tage Carvedilol Teva

Hvis du glemmer at tage en dosis Carvedilol Teva, så tag den, så snart du kommer i tanke om det,

medmindre det er ved at være tid til at tage den næste dosis. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning

for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Carvedilol Teva

Du må ikke pludselig holde op med at tage dine tabletter, da dette kan give bivirkninger. Hvis behandlingen

skal standses, vil din læge gradvist reducere din dosis.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

BIVIRKNINGER

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkningerne er mindre sandsynlige, hvis du er i behandling for hjertekrampe (angina) eller forhøjet

blodtryk, end hvis du er i behandling for nedsat hjertefunktion.

Mulige bivirkninger hos patienter, der bliver behandlet for nedsat hjertefunktion:

Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede):

svimmelhed

hovedpine

hjerteproblemer

følelse af svækkelse eller træthed

lavt blodtryk (følelse af svimmelhed eller af at være ør)

langsom hjerterytme, svimmelhed eller besvimelse, når du rejser dig op (som følge af for lavt

blodtryk).

Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):

infektioner i luftvejene (bronkitis), lungerne (lungebetændelse), næse og hals

urinvejsinfektioner

blodmangel

vægtøgning

forhøjet kolesterolindhold i blodet

manglende kontrol af blodsukker hos personer med sukkersyge

nedtrykthed

problemer med synet, ømme eller tørre øjne, øjenirritation

langsom hjerterytme

hævede hænder, ankler eller fødder

kredsløbsproblemer, væskeophobning

besvimelse eller svimmelhed, når du rejser dig op (som følge af for lavt blodtryk)

forværring

kolde

hænder

fødder

patienter,

lider

Raynauds

syndrom

eller

kredsløbsproblemer

vejrtrækningsproblemer

kvalme, uro i maven, opkastning

diarré

smerter i hænder, fødder

nyreproblemer, herunder ændringer i vandladningen.

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):

søvnproblemer

svimmelhed, besvimelse

snurrende fornemmelse eller følelsesløshed

hjerteproblemer, smerter i brystet

hudproblemer (hududslæt, kløe, områder med tør hud)

hårtab

impotens (problemer med at få eller opretholde erektion).

Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):

nedsat antal blodplader (der medfører usædvanlige blødninger eller uforklarlige blå mærker)

tilstoppet næse.

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):

lavt antal hvide blodlegemer

allergiske reaktioner

ændringer i leverfunktion (konstateret ud fra prøver)

problemer med at holde på vandet (inkontinens hos kvinder)

udslæt i huden, omkring mund, øjne og på kønsdele (Stevens-Johnsons syndrom: sjælden

hudsygdom med blæreformet udslæt og betændelse i huden samt blødning i og omkring munden,

øjne, næse og kønsdele) eller kraftig afskalning og afstødning af hud (toksisk epidermal nekrolyse:

alvorligt hududslæt, som først ses på kroppen som smertefulde, rødlige pletter, der udvikler sig til

blærer og afskalning af hud. Hududslættet er ofte ledsaget af feber og kulderystelser, ømme muskler

og en generel følelse af ubehag eller erythema multiforme: et alvorligt hududslæt, der kan

forekomme i munden og andre steder på kroppen. Hudforandringerne ses som røde, ofte kløende

pletter (minder om udslæt som ved mæslinger), der starter på arme og ben og nogen gange i ansigtet

og på resten af kroppen. Pletterne kan have blærer og udvikle sig til hævede, røde pletter med en

hvid midte. Hududslættet ledsages ofte af feber, ondt i halsen, hovedpine og/eller diarré.

forekomme

ændringer

blodsukkerniveauet

nedsat

blodsukkerkontrol

patienter

sukkersyge.

Du bør fortælle din læge, hvis dine symptomer eller din tilstand forværres, da dosis af dine øvrige

lægemidler eller Carvedilol Teva måske skal ændres.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk ved at kontakte

Sundhedsstyrelsen via mail på sst@sst.dk eller med almindeligt brev til Sundhedsstyrelsen, Axel Heides

Gade 1, 2300 København S. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

OPBEVARING

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

Brug ikke Carvedilol Teva efter den udløbsdato, der står på den ydre pakning. Udløbsdatoen er den sidste

dag i den nævnte måned. Der kan stå en forkortelse for udløbsdato (f.eks. Exp) på æsken og blisterkortet.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Carvedilol Teva indeholder:

Det aktive stof er carvedilol.

Hver 3,125 mg tablet indeholder 3,125 mg af det aktive stof carvedilol.

Hver 6,25 mg tablet indeholder 6,25 mg af det aktive stof carvedilol.

Hver 12,5 mg tablet indeholder 12,5 mg af det aktive stof carvedilol.

Hver 25 mg tablet indeholder 25 mg af det aktive stof carvedilol.

De øvrige indholdsstoffer er: lactosemonohydrat, povidon, crospovidon, silica, kolloid vandfri og

magnesiumstearat. Tabletterne indeholder følgende farvestoffer:

3,125 mg tabletter: gul og rød jernoxid (E172)

6,25 mg tabletter: gul jernoxid (E172)

12,5 mg tabletter: rød jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Carvedilol Teva er runde, flade tabletter med delekærv på den ene side og præget på den anden side med

“CVL” øverst. Derudover:

3,125 mg tabletter: lys ferskenfarve med ”T1” nederst

6,25 mg tabletter: lysegul til gul med ”T2” nederst

12,5 mg tabletter: marmoreret, lys murstensrød med ”T3” nederst

25 mg tabletter: hvid til råhvid med ”T4” nederst.

3,125 mg tabletterne fås i pakningsstørrelser med 28, 30, 50 og 100 tabletter.

6,25 mg, 12,5 mg og 25 mg tabletterne fås i pakningsstørrelser med 14, 28, 30, 50, 56 og 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant:

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 44 98 55 11

E-mail: info@tevapharm.dk

Fremstiller:

Teva Pharmaceutical Works Private Limited Company, Pallagi ùt 13, 4042 Debrecen, Ungarn

Dette lægemiddel er godkendt i EEA’s medlemslande under følgende navne:

Belgien

Carvedilol Teva 6.25mg, 12.5mg Tabletten

Danmark

Carvedilol Teva 3.125mg, 6.25mg, 12.5mg & 25mg Tabletter

Italien

Carvedilol Teva 3.125mg, 6.25mg, 12.5mg & 25mg Compresse

Polen

Carvedilolum 123ratio, 6.25mg, 12.5mg & 25mg tabletki

Portugal

Carvedilol Teva 3.125mg, 6.25mg, 12.5mg & 25mg Comprimidos

Slovakiet

Carvedilol-Teva 6.25mg, 12.5mg & 25mg

Spanien

Carvedilol Teva 6.25mg & 25mg Comprimidos EFG

Storbritannien

Teva Carvedilol 3.125mg, 6.25mg, 12.5mg & 25mg Tablets

Sverige

Carvedilol Teva 25mg Tablett

Tyskland

Carvedilol-Teva 3.125mg, 6.25mg, 12.5mg & 25mg Tabletten

Tjekkiet

Carvedilol-Teva 6.25mg, 12.5mg & 25mg

Ungarn

Carvol 3.125mg, 6.25mg, 12.5mg & 25mg tabletta

Denne indlægsseddel blev sidst revideret i 05/2017.

21. august 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Carvedilol ”Teva”, tabletter

0.

D.SP.NR.

22701

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Carvedilol ”Teva”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 3,125 mg, 6,25 mg, 12,5 mg eller 25 mg carvedilol.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

3,125 mg/6,25 mg/12,5 mg/25 mg: Hver tablet indeholder også 86,25mg

lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter.

3,125 mg tabletter: Lys ferskenfarvet, rund, flad tablet. Delekærv på den ene side. Præget

på den anden side med ”CVL” øverst og ”T1” nederst. Delekærven er der, for at tabletten

kan deles, så den er nemmere at sluge, ikke for at kunne dosere to halve tabletter.

6,25 mg tabletter: Lysegul til gul, rund, flad tablet. Delekærv på den ene side. Præget på

den anden side med ”CVL” øverst og ”T2” nederst. Tabletten kan deles i to lige store dele.

12,5 mg tabletter: Marmoreret, lys murstensrød, rund, flad tablet. Delekærv på den ene

side. Præget på den anden side med ”CVL” øverst og ”T3” nederst. Tabletten kan deles i to

lige store dele.

25 mg tabletter: Hvid til hvidgul, rund, flad tablet. Delekærv på den ene side. Præget på

den anden side med ”CVL” øverst og ”T4” nederst. Tabletten kan deles i to lige store dele.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Essentiel hypertension.

37418_spc.doc

Side 1 af 16

Kronisk, stabil angina pectoris.

Supplerende behandling af moderat til svær, stabil, kronisk hjerteinsufficiens.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Essentiel hypertension:

Carvedilol kan anvendes til behandling af hypertension alene eller i kombination med

andre antihypertensiva, især thiaziddiuretika. Dosering én gang daglig anbefales, dog er

den maksimalt anbefalede enkeltdosis 25 mg, og den maksimalt anbefalede daglige dosis

er 50 mg.

Voksne

Den anbefalede startdosis er 12,5 mg én gang dagligt i de to første dage. Herefter

fortsættes behandlingen med en dosering på 25 mg daglig. Om nødvendig kan dosis

gradvist øges yderligere med intervaller på to uger eller mere.

Ældre

Den anbefalede startdosis ved hypertension er 12,5 mg én gang daglig, hvilket kan være

tilstrækkeligt for fortsat behandling. Hvis det terapeutiske respons er utilstrækkeligt ved

denne dosis, kan dosis gradvist øges yderligere med intervaller på to uger eller mere.

Kronisk, stabil angina pectoris:

Dosering to gange daglig anbefales.

Voksne

Den anbefalede startdosis er 12,5 mg to gange dagligt i de første to dage. Herefter

fortsættes behandlingen med dosering på 25 mg to gange daglig. Om nødvendig kan dosis

gradvist øges yderligere med intervaller på to uger eller mere. Den maksimalt anbefalede

dagsdosis er 100 mg fordelt på to doser (to gange daglig).

Ældre

Den anbefalede startdosis er 12,5 mg to gange daglig to dage. Herefter forsættes

behandlingen med en dosis på 25 mg to gange daglig, hvilket er den maksimalt anbefalede

dagsdosis.

Hjerteinsufficiens:

Carvedilol anvendes til behandling af moderat til svær hjerteinsufficiens som supplement til

konventionel basisbehandling med diuretika, ACE-hæmmere, digitalis og/eller vasodilatorer.

Patienten bør være klinisk stabil (ingen ændring i NYHA-klasse eller hospitalsindlæggelse på

grund af hjerteinsufficiens), og den grundlæggende behandling skal være stabil i mindst fire

uger forud for behandling. Den venstre ventrikels uddrivningsfraktion bør desuden være

reduceret, pulsen bør være> 50 slag i minuttet og det systoliske blodtryk> 85 mm Hg (se

pkt. 4.3 ”Kontraindikationer”).

Startdosis er 3,125 mg to gange daglig i to uger. Hvis startdosis tolereres godt, kan carvedilol

øges i intervaller på mindst to uger, først til 6,25 mg to gange daglig, herefter til 12,5 mg to

gange daglig og endelig til 25 mg to gange daglig. Det anbefales, at dosis øges til det højeste

niveau, patienten kan tåle.

37418_spc.doc

Side 2 af 16

Den maksimalt anbefalede dosis er 25 mg to gange daglig til patienter, der vejer mindre

end 85 kg, og 50 mg to gange daglig til patienter, der vejer mere end 85 kg, forudsat at der

ikke er tale om svær hjerteinsufficiens. En øgning af dosis til 50 mg to gange daglig bør

gennemføres under nøje lægelig overvågning.

Forbigående forværring af symptomer på hjerteinsufficiens kan forekomme i begyndelsen af

behandlingen eller som følge af stigning i dosis, især hos patienter med svær

hjerteinsufficiens og/eller ved behandling med høje doser diuretika. Dette kræver normalt

ikke, at behandlingen seponeres, men dosis bør ikke øges. Patienten bør overvåges af en

læge/kardiolog, efter at carvedilolbehandlingen er påbegyndt, eller dosis er øget. Før hver

øgning af dosis bør der undersøges for potentielle symptomer på forværring af

hjerteinsufficiens eller for symptomer på udtalt vasodilatation (f.eks. nyrefunktion, kropsvægt,

blodtryk, hjertefrekvens og puls). En forværring af hjerteinsufficiens eller væskeretention

behandles ved at øge doseringen af diuretika. Carvediloldosis bør ikke øges, før patienten er

stabiliseret. Hvis der forekommer bradykardi eller i tilfælde af forlænget AV-overledning, bør

digoxinniveauet først kontrolleres. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at reducere

carvediloldosis eller midlertidigt at seponere behandlingen fuldstændigt. Selv i disse tilfælde

kan dosistritrering af carvedilol ofte fortsættes med succes.

Nyrefunktion, trombocytter og glukose (i tilfælde af NIDDM og/eller IDDM) bør overvåges

løbende under dosistitrering. Hyppigheden for overvågning kan nedsættes efter dosistitrering.

Hvis carvedilolbehandling er afbrudt i mere end to uger, bør behandlingen startes igen på

3,125 mg to gange dagligt og gradvist øges i overensstemmelse med ovennævnte

anbefaling.

Nedsat nyrefunktion (nyreinsufficiens):

Dosis skal bestemmes individuelt for hver enkelt patient, men i henhold til de

farmakokinetiske parametre er der ikke noget, der tyder på, at dosisjustering af carvedilol

hos patienter med nyreinsufficiens er nødvendig.

Nedsat leverfunktion (moderat leverdysfunktion):

Dosisjustering kan være nødvendig.

Pædiatrisk population:

Lægemidlet bør ikke anvendes til børn, da der ikke er dokumentation for

sikkerhed/effekt/dosis hos børn.

Ældre:

Ældre patienter kan være mere modtagelige over for virkningen af carvedilol og bør

overvåges mere omhyggeligt.

Som ved behandling med andre typer betablokkere og især hos hjertepatienter skal

behandlingsophør med carvedilol foretages gradvist (se pkt. 4.4 ”Særlige advarsler og

forsigtighedsregler vedrørende brugen”).

Administration:

Oral anvendelse. Tabletterne bør indtages med rigeligt væske. Det er ikke nødvendigt at

tage tabletterne i forbindelse med et måltid. Dog anbefales det, at patienter med

hjerteinsufficiens tager carvedilol sammen med føde for at forsinke absorptionen og

reducere risikoen for ortostatisk hypotension.

37418_spc.doc

Side 3 af 16

4.3

Kontraindikationer

Hjerteinsufficiens tilhørende NYHA klasse IV i hjerteinsufficiensklassifikationen,

som kræver intravenøs inotropisk behandling.

Klinisk manifest leverinsufficiens.

Tidligere bronkospasme eller astma

AV-blokering af 2. eller 3. grad (medmindre der er permanent brug af pacemaker).

Svær bradykardi (<50 slag/min.).

Syg sinus-syndrom (herunder sinoatrialt blok).

Kardiogent shock.

Svær hypotension (systolisk blodtryk under 85 mmHg).

Overfølsomhed overfor carvedilol eller overfor et eller flere af hjælpestofferne.

Metabolisk acidose.

Samtidig intravenøs behandling med verapamil eller diltiazem (se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Advarsler til overvejelse hos patienter med kongestiv hjertesvigt

Hos kroniske hjerteinsufficienspatienter gives carvedilol primært sammen med diuretika,

ACE-hæmmere, digitalis og/eller vasodilatorer. Behandlingsstart bør overvåges af en

hospitalslæge. Behandling bør først indledes, når patienten er stabiliseret på konventionel

grundbehandling i minimum 4 uger. Patienter med alvorlig hjerteinsufficiens, salt- og

volumendepletion, ældre eller patienter med generelt lavt blodtryk skal overvåges i ca. 2

timer efter første dosis eller efter dosisforøgelse, da der kan forekomme hypotension.

Hypotension på grund af kraftig vasodilatation behandles i første omgang ved

dosisreduktion af diuretika. Hvis symptomerne varer ved, kan dosis af ACE-hæmmer

reduceres. Ved behandlingsstart eller under optitrering af carvedilol kan en forværring af

hjerteinsufficiens eller væskeretention forekomme. I disse tilfælde bør diuretikadosen øges,

og carvediloldosis ikke øges, før patienten er klinisk stabil. I nogle tilfælde kan det dog

blive nødvendigt at reducere eller afbryde carvediloldosis.

Hos patienter med kronisk hjertesvigt behandlet med digitalis skal carvedilol gives med

forsigtighed, da både digitalis og carvedilol forlænger AV-overledningstiden (se afsnit 4.5

”Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion”).

Nyrefunktion ved kongestiv hjerteinsufficiens

Reversibel

forværring

nyrefunktion

carvedilolbehandling

hjerteinsufficienspatienter

lavt

blodtryk

(systolisk

<100

mmHg),

iskæmisk

hjertesygdom

diffus

vaskulær

sygdom

og/eller

latent

nyreinsufficiens.

hjerteinsufficienspatienter med disse risikofaktorer bør nyrefunktionen monitoreres under

dosistitrering af carvedilol. Ved signifikant forværring af nyrefunktion bør carvediloldosis

reduceres eller behandlingen afbrydes.

Venstresidig ventrikulær dysfunktion efter akut myokardieinfarkt

Patienterne skal være klinisk stabile og bør være behandlet med en ACE-hæmmer i mindst

48 timer før behandlingen med carvedilol påbegyndes. ACE-hæmmerdosis skal have været

stabil i mindst 24 timer før behandlingen påbegyndes

Kronisk obstruktiv lungesygdom

Carvedilol bør bruges med forsigtighed hos patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

(KOL) med tendens til bronchospasmer, som ikke behandles med oral- eller

37418_spc.doc

Side 4 af 16

inhalationsmedicin, og bør kun bruges, hvis den forventede bedring overstiger en mulig

risiko ved brugen.

Hos patienter med tendens til bronkospasme kan der forekomme vejrtrækningsbesvær som

følge af en mulig øgning i modstanden i luftvejene.

Hvis carvedilol administreres til disse patienter, bør de nøje overvåges, når

carvedilolbehandlingen startes samt ved dosistitrering, og carvediloldosen skal reduceres i

tilfælde af bronchospasmer

Diabetes

Carvedilol kan maskere eller forstærke tidligere tegn og symptomer på akut hypoglykæmi.

Nedsat blodsukkerkontrol kan af og til forekomme hos patienter med diabetes mellitus og

hjerteinsufficiens i forbindelse med brug af carvedilol. Det er derfor nødvendigt grundigt at

monitorere diabetespatienter, som får carvedilol, ved hjælp af blodsukkermålinger, særligt

under dosistitrering. Diabetesmedicinen justeres efter behov (se pkt. 4.5 ”Interaktion med

andre lægemidler og andre former for interaktion”). Blodsukkerniveauer skal endvidere

monitoreres grundigt efter en længere periode med faste.

Thyreotoksikose

Carvedilol kan maskere egenskaber (symptomer) på tyreotoksikose.

Bradykardi

Carvedilol kan inducere bradykardi. Hvis pulsen falder til under 55 slag pr. minut, bør

carvediloldosis reduceres.

Samtidig brug af kalciumkanalblokkere

Når carvedilol bruges samtidig med calciumblokkere som verapamil og diltiazem eller

med andre antiarytmika, specielt amiodaron, bør patientens blodtryk og EKG monitoreres

nøje. Samtidig intravenøs behandling bør undgås (se pkt. 4.5 ”Interaktion med andre

lægemidler og andre former for interaktion”).

Samtidig behandling med cimetidin skal foretages med forsigtighed, da virkningen af

carvedilol kan forøges (se pkt. 4.5 ”Interaktion med andre lægemidler og andre former for

interaktion”).

Kontaktlinser

Brugere af kontaktlinser bør være opmærksomme på en mulig reduktion af

tårevæskesekretion.

Hypersensitivitet

Forsigtighed bør udvises ved administration af carvedilol til patienter med svære

hypersensitivitetsreaktioner i anamnesen og hos patienter, som er i

desensibiliseringsbehandling, da betablokkere kan øge både følsomheden over for

allergener og graden af en anafylaktisk reaktion.

Psoriasis

Forsigtighed bør udvises ved udskrivning af beta-blokkere til patienter med psoriasis, da

hudreaktioner kan forværres. Disse patienter bør kun tage carvedilol efter overvejelse af

risk/benefit-ratioen.

37418_spc.doc

Side 5 af 16

Perifer vaskulær sygdom og Raynauds syndrom

Carvedilol bør anvendes med forsigtighed hos patienter med perifer vaskulær sygdom, da

betablokkere kan forværre symptomerne på denne sygdom. Det samme er gældende for

patienter med Raynauds syndrom, hvor der kan forekomme forværring af symptomerne.

Patienter, som kun vanskeligt metaboliserer debrisoquin, bør monitoreres omhyggeligt

under indledning af behandlingen (se pkt. 5.2 ”Farmakokinetiske egenskaber”).

På grund af begrænset klinisk erfaring bør carvedilol ikke gives til patienter med labil eller

sekundær hypertension, ortostase, akut inflammatorisk hjertesygdom, hæmodynamisk

relevant blokering af hjerteklapper eller udløbsveje, perifer arteriesygdom i slutstadiet,

samtidig behandling med

-receptorantagonist eller

-receptoragonist.

Fæokromocytom

Hos patienter med fæokromocytom bør behandling med alfablokkere indledes før

betablokkere anvendes. Selvom carvedilol udøver alfa- og betablokade, er der ikke

tilstrækkelig erfaring omkring denne sygdom, og derfor rådes der til forsigtighed hos disse

patienter.

På grund af den negative dromotrope virkning skal carvedilol gives med forsigtighed til

patienter med hjerteblok af første grad.

Prinzmetal Variant Angina

Præparater med non-selektiv betablokerende aktivitet kan fremkalde smerter i brystet hos

patienter med Prinzmetal Variant Angina. Der er ingen kliniske erfaringer med carvedilol

hos disse patienter, selv om carvedilols betablokerende aktivitet kan forhindre sådanne

symptomer. Der bør dog udvises forsigtighed ved indgift af carvedilol til patienter, der er

mistænkt for at have Prinzmetal Variant Angina.

Anæstesi og større indgreb

Betablokkere reducerer risikoen for arytmi under anæstesi, men der er risiko for, at der

også kan forekomme øget hypotension. På grund af carvedilols og anæstesimidlers

synergistiske negative inotrope virkninger bør der således udvises forsigtighed med

patienter, der skal opereres. Nyere undersøgelser tyder dog på, at betablokkere har en

positiv virkning i forebyggelse af perioperativ hjertesygdom og reduktion af forekomsten

af kardiovaskulære komplikationer.

Abstinenssymptomer

Som med andre betablokkere bør carvedilol ikke seponeres pludseligt. Dette gælder især

patienter med iskæmisk hjertesygdom. Behandling med carvedilol skal seponeres gradvist

over to uger, f.eks. ved at reducere den daglige dosis til det halve hver tredje dag. Om

nødvendigt skal substitutionsbehandling påbegyndes samtidigt for at forebygge forværring

af angina pectoris.

Dette lægemiddel indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af heriditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose-galactosemalabsorption.

37418_spc.doc

Side 6 af 16

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakokinetiske interaktioner

Carvedilol er både et substrat for og en hæmmer af p-glycoprotein. Derfor kan

biotilgængeligheden af lægemidler, der transporteres af p-glycoprotein, forøges ved

samtidig administration af carvedilol. Derudover, kan induktorer eller hæmmere af p-

glykoprotein ændre biotilgængeligheden af carvedilol.

Både CYP2D6- og CYP2C9-hæmmere og -inducere kan påvirke carvedilols

systemiske/præsystemiske metabolisme stereoselektivt, hvilket kan medføre forhøjede eller

nedsatte plasmakoncentrationer af R- og S-carvedilol. Nedenfor er der anført nogle studier

med patienter eller sunde personer. Listen er ikke udtømmende.

Digoxin. En stigning i digoxinniveau ved steady-state med ca. 16 % og i digitoxin med ca.

13 % er observeret hos patienter med hypertension i forbindelse med samtidig brug af

carvedilol og digoxin. Både digoxin og carvedilol mindsker AV-overledning. Øget

monitorering af digoxinkoncentrationer i plasma anbefales ved start, seponering eller

justering af behandling med carvedilol.

Rifampicin. I et studie med 12 sunde personer nedsatte administration af rifampicin

plasmaniveauet af carvedilol med 70 %, sandsynligvis ved at inducere p-glykoprotein,

hvilket gav et fald i absorptionen af carvedilol i tarmene.

Ciclosporin. To studier med nyre- og hjertetransplanterede patienter, der fik ciclosporin

peroralt, viste en stigning i ciclosporinplasmakoncentrationerne efter start af behandling

med carvedilol. Ciclosporindosis måtte reduceres hos ca. 30 % af patienterne for at holde

ciclosporinkoncentrationen indenfor det terapeutiske interval. Det var ikke nødvendigt at

justere dosis hos de øvrige patienter. Ciclosporindosis blev gennemsnitligt reduceret med

ca. 20 %. Da der er stor interindividuel variation anbefales det, at

ciclosporinkoncentrationen monitoreres omhyggeligt, når behandlingen med carvedilol er

påbegyndt, og at ciclosporindosis justeres på passende måde.

Amiodaron: Hos patienter med hjerteinsufficens nedsatte amiodaron udskillensen af S-

carvedilol; sandsynligvis ved hæmning af CYP2C9. Den gennemsnitlige R-

carvedilolplasmakoncentration forblev uændret. Der er, som følge heraf, en potentiel risiko

for øget betablokade på grund af en stigning i S-carvedilolplasmakoncentrationen.

Fluoxetin: I et randomiseret overkrydsningsstudie med 10 patienter med hjerteinsufficens

resulterede samtidig administration af fluoxetin, en stærk hæmmer af CYP2D6, i

stereoselektiv hæmning af carvedilols metabolisme med 77 % stigning i gennemsnits-AUC

af R(+) enantiomeren. Der blev ikke observeret ændringer i bivirkninger, blodtryk eller

hjerterytme mellem behandlingsgrupperne.

Cimetedin. Cimetidin øgede AUC med omkring 30 %, men forårsagede ingen ændring i

Cmax. Behandling kan være nødvendig hos de patienter, der får hæmmere af oxidaser med

blandet funktion, f.eks. cimetidin, idet serumkoncentrationerne af carvedilol kan være

forøget. Baseret på cimetidins relativt begrænsede effekt på carvedilolniveauer er der

minimal sandsynlighed for klinisk betydelige interaktioner.

Farmakodynamiske interaktioner

37418_spc.doc

Side 7 af 16

Katekolamin-depleterende stoffer. Samtidig behandling med reserpin, guanethidin,

methyldopa, guanfacin og monoaminoxidasehæmmere kan føre til yderligere fald i

hjertefrekvensen. Patienterne skal nøje monitoreres for tegn på hypotension og/eller svær

bradykardi.

Dihydropyridin. Indgivelse af dihydropyridin og carvedilol skal foretages under tæt

overvågning, da der er rapporteret om hjerteinsufficiens og kraftig hypotension.

Nitrater. Øget hypotensiv virkning.

Andre antihypertensiva. Carvedilol kan forstærke virkningen af andre antihypertensiva

(f.eks.

-receptorantagonister), som indgives samtidigt, samt midler med antihypertensive

bivirkninger som f.eks. barbiturater, phenothiaziner, tricykliske antidepressiva,

vasodilationsmidler og alkohol.

Clonidin. Samtidig administration af clonidin og stoffer med betablokerende egenskaber

kan forstærke de blodtrykssænkende og hjertefrekvenssænkende virkninger. Når

kombinationsbehandling med betablokkere og clonidin skal ophøre, skal det

betablokerende stof først seponeres. Clonidin-behandllingen kan herefter seponeres

adskillige dage senere ved gradvis at reducere dosis.

Calciumkanalblokkere og andre antiarytmika: (Se pkt. 4.4 ”Særlige advarsler og

forsigtighedsregler vedrørende brugen”). Der er rapporteret om isolerede tilfælde af

overledningsforstyrrelser (sjældent kompromitteret hæmodynamik), hvis peroral carvedilol

og peroral diltiazem verapamil og/eller amiodaron gives samtidig. Som ved andre

betablokkere skal EKG og blodtryk monitoreres nøje, hvis der samtidig administreres

calciumkanalblokkere af verapamil- og diltiazem-typen som følge af risiko for AV-

overledningssygdom eller risiko for hjerte-insufficiens (synergieffekt). Der skal

monitoreres nøje ved kombinationsbehandling med carvedilol og amiodaron (peroral) eller

klasse I antiarytmika. Der er rapporteret om bradykardi, hjertestop, og ventrikelflimren

kort efter initiering af betablokkerbehandling hos patienter, der får amiodaron. Der er

risiko for hjertesvigt ved samtidig intravenøs behandling med klasse Ia eller Ic

antiarytmika.

Antidiabetika, herunder insulin. Den blodsukkersænkende virkning af insulin og orale

diabetesmidler kan være intensiveret. Tegn på hypoglykæmi kan være maskeret eller

forstærket (navnlig takykardi). Hos patienter, der tager insulin eller perorale

hypoglykæmika, er det nødvendigt regelmæssigt at monitorere blodsukkerniveauet.

Anæstetika. Det anbefales at overvåge vitale funktioner nøje under anæstesi på grund af

synergistiske, negative inotropiske og hypotensive effekter af carvedilol og visse

anæstetika (se pkt. 4.4 ” Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen”).

NSAID'er, østrogen og kortikosteroider. Carvedilols antihypertensive virkning reduceres

på grund af væske- og natriumretention. Samtidig brug af non-stereoide

antiinflammatoriske midler (NSAID’er) og beta-adrenerge blokkere kan medføre forhøjet

bloktryk og lavere kontrol af blodtrykket.

Sympatomimetika med alfamimetisk og beta-mimetisk virkning. Risiko for hypertension og

udtalt bradykardi. Non-kardioselektive betablokkere modarbejder

37418_spc.doc

Side 8 af 16

betaagonistbronkodilatorernes bronkodilaterende virkning. Det anbefales at monitorere

patienterne nøje.

Ergotamin. Øget vasokonstriktion.

Neuromuskulært blokerende midler. Øget neuromuskulær blokade.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der findes ingen klinisk erfaring med carvedilol hos gravide kvinder.

Brugen af carvedilol kan ikke anbefales under graviditeten og i ammeperioden, medmindre

den mulige gavnlige effekt for moderen overstiger den potentielle risiko for fostret/det

nyfødte barn. Dyreforsøg har ikke tilstrækkelige data om virkningen på graviditet,

embryonal/føtal udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling. (se 5.3 ”Prækliniske

sikkerhedsdata”). Den mulige risiko for mennesker er ukendt.

Betablokkere reducerer placentaperfusion, hvilket kan resultere i fosterdød og abort eller

for tidlig fødsel. Der kan desuden forekomme bivirkninger (især hypoglykæmi, bradykardi,

respirationsdepression og hypotermi) hos fostre og nyfødte. Der kan være en øget risiko for

hjerte- og lungeproblemer hos den nyfødte i den postnatale periode. Dyrestudier har ikke

påvist teratogenicitet ved carvedilol (se 5.3 ”Prækliniske sikkerhedsdata”).

Behandlingen bør stoppes 2-3 dage før den forventede fødsel. Hvis dette ikke er muligt,

skal det nyfødte barn monitoreres i de første 2-3 levedage.

Amning

Carvedilol er lipofilt, og i henhold til resultater fra undersøgelser hos diegivende dyr

udskilles carvedilol og dets metabolitter i brystmælk. Det vides ikke, om carvedilol

udskilles i human brystmælk, og derfor frarådes mødre, der får carvedilol, at amme.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke udført studier i effekten af carvedilol på patienternes evne til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner. På grund af de forskellige reaktioner hos personer

(f.eks. svimmelhed, træthed) kan evnen til at føre motorkøretøj, betjene maskiner, eller

arbejde uden fast støtte være forringet. Dette gælder navnlig i begyndelsen af

behandlingen, efter dosisøgninger, ved ændring af lægemidler og i kombination med

alkohol.

4.8

Bivirkninger

(a) Opsummering af sikkerhedsprofil

Hyppigheden af bivirkninger er ikke dosisafhængig, med undtagelse af svimmelhed,

unormalt syn og bradykardi.

(b) Sammendrag over bivirkninger

Risikoen for de fleste bivirkninger af carvedilol er ens på tværs af alle indikationer.

Undtagelser beskrives i underpunkt (c).

Hyppighedskategorierne er som følger:

Meget almindelig

1/10

37418_spc.doc

Side 9 af 16

Almindelig

1/100 og < 1/10

Ikke almindelig

1/1,000 og < 1/100

Sjælden

1/10000 and < 1/1000

Meget sjælden < 1/10.000

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig: Bronkitis, pneumoni, infektion i øvre luftveje, urinvejsinfektion

Blod og lymfesystem

Almindelig: Anæmi

Sjælden: Thrombocytopeni

Meget sjælden: Leukopeni

Immunsystemet

Meget sjælden: Hypersensitivitet (allergisk reaktion)

Metabolisme og ernæring

Almindelig: Vægtøgning, hypercholesterolæmi, nedsat blodsukkerkontrol (hyperglykæmi,

hypoglykæmi) hos patienter med præeksisterende diabetes

Psykiske forstyrrelser

Almindelig: Depression, nedtrykthed

Ikke almindelig: Søvnforstyrrelser

Nervesystemet

Meget almindelig: Svimmelhed, hovedpine

Ikke almindelig: Præsynkope, synkope, paræstesier

Øjne

Almindelig: Synsnedsættelse, reduceret tåredannelse (tørre øjne), øjenirritation

Hjerte

Meget almindelig: Hjerteinsufficiens

Almindelig: Bradykardi, ødem, hypervolæmi, væskeophobning

Ikke almindelig: Atrioventrikulært blok, angina pectoris

Vaskulære sygdomme

Meget almindelig: Hypotension

Almindelig: Orotostatisk hypotension, perifere kredsløbsforstyrrelser (kolde ekstremiteter,

perifer vaskulær sygdom, exacerbation af claudicatio intermittans og Raynauds syndrom)

37418_spc.doc

Side 10 af 16

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig: Dyspnø, pulmonalt ødem, astma hos prædisponerede patienter

Sjælden: Nasal kongestion

Mave-tarm-kanalen

Almindelig: Kvalme, diarré, opkastning, dyspepsi, mavesmerter

Lever og galdeveje

Meget sjælden: Forhøjet alaninaaminotransferase (ALT), aspartataminotransferase (AST)

og gammaglutamyltransferase (GGT)

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig: Hudreaktioner (f.eks. allergisk exantem, dermatitis, urticaria, pruritus,

hudlæsioner som psoriasis og lichen planus), alopeci

Meget sjælden: Alvorlige kutane bivirkninger (f.eks. erythema multiforme, Stevens

Johnson syndrom, toksisk epidermal nekrolyse)

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig: Smerter i ekstremiteterne

Nyre og urinveje

Almindelig: Nyresvigt og nyrefunktionsabnormiteter hos patienter med diffus vaskulær

sygdom og/eller underliggende nyreinsufficiens, vandladningssygdomme

Meget sjælden: Urininkontinens hos kvinder

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig: Erektil dysfunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig: Asteni (træthed)

Almindelig: Smerter

(c) Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Svimmelhed, synkope, hovedpine og asteni er normalt milde og kan evt. forekomme i

begyndelsen af behandlingen.

Hos patienter med kongestiv hjerteinsufficiens, kan der forekomme forværring af

hjertesvigt og væskeophobning ved optitrering af dosis.

Hjertesvigt er en almindeligt rapporteret bivirkning hos patienter, der behandles med både

placebo og carvedilol (henholdsvis 14,5 % og 15,4 % hos patienter med venstresidig

ventrikulær dysfunktion som følge af myokardieinfarkt).

Der er observeret reversibel nedsættelse af nyrefunktionen ved behandling med carvedilol

hos patienter med kronisk hjertesvigt og lavt blodtryk, iskæmisk hjertesygdom og diffus

vaskulær sygdom og/eller underliggende nyreinsufficiens (se afsnit 4.4).

37418_spc.doc

Side 11 af 16

Beta-adrenerge receptorblokkere kan som en klasse medføre, at latent diabetes bliver

manifest, manifest diabetes bliver forværret og modregulation af blodsukker hæmmes.

Carvedilol kan hos kvinder forårsage urininkontinens, som ophører efter seponering af

medicinen.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer og tegn

Overdosering kan forårsage svær hypotension, bradykardi, hjerteinsufficiens, cardiogent

shock og hjertestop. Der kan også forekomme respirationsproblemer, bronkospasmer,

opkastning, nedsat bevidsthed og krampeanfald.

Behandling. Udover generelle supportive behandlinger skal vitale parametre nøje

overvåges og om nødvendigt behandles på en intensivafdeling. Der kan træffes følgende

støtteforanstaltninger:

Atropin: 0,5-2 mg i.v. (til behandling af kraftig bradykardi).

Til understøttelse af ventrikelfunktion anbefales intravenøs glucagon eller

sympatomimetika.

Glucagon: Initialt 1-10 mg i.v. eventuelt efterfulgt af 2-5 mg/time som langtidsinfusion

(for at opretholde den kardiovaskulære funktion).

Sympatomimetika i forhold til deres effekt og patientens kropsvægt: dobutamin,

isoprenalin eller adrenalin.

Hvis positiv inotrop effekt er påkrævet, bør man overveje phosphodiesterase-hæmmere

(PDE)). Hvis perifer vasodilation er det dominerende symptom på overdosering, skal

patienten have noradrenalin, norephinephrin eller etilefrine. Patientens kredsløb skal

løbende overvåges.

Hvis patienten lider af bradykardi, som ikke reagerer på farmakoterapi, bør

pacemakerterapi startes. Som behandling af bronkospasmer skal patienten have beta-

sympatomimetika (som aerosol, eller i.v. hvis aerosol ikke har tilstrækkelig virkning), eller

aminophyllin kan blive indgivet intravenøst ved langsom indsprøjtning eller infusion. Hvis

patienten har kramper, kan der gives diazepam eller clonazepam som langsom intravenøs

injektion.

Carvedilol er proteinbundet i en høj grad. Det kan derfor ikke udskilles via dialyse.

37418_spc.doc

Side 12 af 16

Vigtigt! Ved kraftig overdosering, hvor patienten er i shock, bør behandlingen forløbe over

tilstrækkelig lang tid, dvs. indtil patientens tilstand er stabil, da udskillelse og redistribution

af carvedilol kan være langsommere end normalt. Varigheden af behandling med modgift

afhænger af alvorligheden af overdoseringen. Støttebehandling skal fortsættes, indtil

patienten er stabil.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk klassifikation: Alfa- og betablokkere, ATC-kode: C07A G02

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Carvedilol er en vasodilaterende, nonselektiv betablokker, som reducerer den perifere

vaskulære modstand ved hjælp af selektiv alfa

-receptorblokade og undertrykker

renin/angiotensin via ikke-selektiv beta-blokade. Reninaktiviteten i plasma reduceres, og

væskeretention forekommer sjældent.

Carvedilol har ingen intrinsic sympatomimetisk aktivitet (ISA). Ligesom propranolol har

det membranstabiliserende egenskaber.

Carvedilol er en racemisk blanding af to stereoisomerer. I dyremodeller har begge

enantiomerer vist sig at have alfa-adrenerge receptorblokerende egenskaber. Non-selektive

beta

- og beta

-adrenoceptorblokerende egenskaber skyldes hovedsagelig S(-)

enantiomeren.

Carvedilols og dets metabolitters antioxidante egenskaber er blevet vist i in vitro og in vivo

dyrestudier og in vitro i et antal humane celletyper.

Hos hypertensive patienter er en reduktion i blodtrykket ikke forbundet med en samtidig

stigning i den perifere modstand, som det er observeret med rene betablokkere. Pulsen er

let nedsat. Slagvolumenen forbliver uændret. Blodgennemstrømningen i nyrerne og

nyrefunktionen forbliver normal, ligesom den perifere blodgennemstrømning. Derfor ses

kolde ekstremiteter, som ellers ofte forekommer i forbindelse med betablokkere, sjældent.

Hos hypertensive patienter øger carvedilol noradrenalinniveauet i plasma.

Ved langvarig behandling af patienter med angina pectoris har man observeret, at

carvedilol har en antiiskæmisk effekt og lindrer smerte. Hæmodynamiske studier har vist,

at carvedilol reducerer ventrikulær pre- og afterload. Hos patienter med venstre ventrikel

dysfunktion eller kongestiv hjerteinsufficiens er det påvist, at carvedilol har en gunstig

virkning på hæmodynamik og venstre ventrikels uddrivningsfraktion og dimension.

Carvedilol har ingen negativ effekt på serumlipidprofilen eller elektrolytter. Forholdet

mellem HDL (high-density-lipoproteiner) og LDL (low-density-lipoproteiner) forbliver

normalt.

37418_spc.doc

Side 13 af 16

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption og fordeling. Den absolutte biotilgængelighed af oralt administreret carvedilol

er ca. 25 %. Maksimal plasmakoncentration opnås ca. 1 time efter administration. Føde

påvirker ikke biotilgængeligheden men tiden for opnåelse af maksimal

plasmakoncentration forlænges. Carvedilol er et stærkt lipofilt stof. Ca. 98-99 % af

carvedilol er bundet til plasmaproteiner. Fordelingsvolumenet er ca. 2 l/kg.

Biotransformation. First-pass-effekten efter oral administration er ca. 60-75 %. Det er

påvist, at carvedilol metaboliseres i høj grad til forskellige metabolitter, som hovedsageligt

udskilles via galden. Carvedilol metaboliseres i leveren hovedsagelig ved aromatisk

ringoxidation og glukuronidering. Demethylering og hydroxylering af fenolringen

resulterer i tre aktive metabolitter med betablokerende aktivitet. Sammenlignet med

carvedilol har disse tre aktive metabolitter en svag vasodilaterende effekt. Baseret på

prækliniske studier har 4’-hydroxyfenolmetabolitten en betablokerende effekt, som er ca.

13 gange mere potent end carvedilol. Hos mennesker er metabolitkoncentrationen dog ca.

10 gange lavere end koncentrationen af carvedilol. To af carvedilols

hydroxycarbasolmetabolitter er ekstremt potente antioxidanter. De er 30 til 80 gange mere

potente end carvedilol.

Elimination. Den gennemsnitlige eliminationshalveringstid for carvedilol er mellem 6 og

10 timer. Plasmaclearance er ca. 590 ml/min. Eliminationen sker hovedsagelige via galden.

Den primære udskillelsesvej for carvedilol er via fæces. En mindre del elimineres via

nyrerne i form af metabolitter.

Linearitet/non-linearitet. Der er lineær korrelation mellem dosis og

plasmakoncentrationen. Hos patienter med langsom hydroxylering af debrisoquin er

plasmakoncentrationer af carvedilol forhøjet 2-3 gange sammenlignet med patienter med

hurtig metabolisme af debrisoquin.

Ældre. Carvedilols farmakokinetik påvirkes af patientens alder. Koncentrationen af

carvedilol i plasma er ca. 50 % højere hos ældre sammenlignet med yngre mennesker.

Leverinsufficiens. I en undersøgelse omfattende patienter med levercirrhose var carvedilols

biotilgængelighed fire gange højere, den maksimale plasmakoncentration fem gange højere

og fordelingsvolumenet tre gange højere end hos raske personer.

Nyreinsufficiens. Hos nogle hypertensive patienter med moderat (kreatininclearance 20-30

ml/min.) eller svær (kreatininclearance <20 ml/min.) nyreinsufficiens er der observeret en

stigning i carvedilolkoncentrationerne i plasma på ca. 40-55 % sammenlignet med

patienter med normal nyrefunktion. Der var dog store udsving i resultaterne.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I undersøgelser udført på rotter og mus er der ikke påvist carcinogent potentiale af

carvedilol ved doser på 75 mg/kg og 200 mg/kg (38-100 gange den maksimale humane

dagsdosis).

Carvedilol viste ingen potentiel mutagen effekt under studier udført på pattedyr eller andre

dyr in vitro eller in vivo.

37418_spc.doc

Side 14 af 16

Ved indgivelse af høje doser af carvedilol til drægtige rotter (

200 mg/kg =

100 gange

den maksimale humane dagsdosis), blev der observeret uønskede virkninger i forbindelse

med drægtighed og fertilitet. Fysisk vækst og fosterets udvikling blev forsinket ved doser

60 mg/kg (

30 gange den maksimale humane dagsdosis). Embryotoksicitet (øget

dødelighed efter implantation af foster) forekom, men der var ingen deformiteter hos rotter

eller kaniner ved doser på henholdsvis 200 mg/kg og 75 mg/kg (38-100 gange den

maksimale humane dagsdosis).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Povidon

Crospovidon

Kolloid vandfri silica

Magnesiumstearat

Carvedilol ”Teva” 3,125 mg tabletter: Gul og rød jernoxid E172

Carvedilol ”Teva” 6,25 mg tabletter: Gul jernoxid E172

Carvedilol ”Teva” 12,5 mg tabletter: Rød jernoxid E172

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 25°C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Hvid ugennemsigtig PVC/PVdC aluminium blisterpakninger.

Carvedilol Teva 3,125 mg tabletter:

Pakningsstørrelser: 28, 30, 50 og 100 tabletter. Sygehuspakninger på 50 og 100 tabletter.

Carvedilol Teva 6,25 mg, 12,5 mg og 25 mg tabletter:

Pakningsstørrelser: 14, 28, 30, 50, 56 og 100 tabletter. Sygehuspakninger på 50 og 100

tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

37418_spc.doc

Side 15 af 16

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83a

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

3,125 mg:

37418

6,25 mg:

37419

12,5 mg:

37420

25 mg:

37421

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

7. juni 2005

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

21. august 2017

37418_spc.doc

Side 16 af 16

Andre produkter

search_alerts

share_this_information