Carvedilol "HEXAL" 6,25 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
CARVEDILOL
Tilgængelig fra:
Hexal A/S
ATC-kode:
C07AG02
INN (International Name):
carvedilol
Dosering:
6,25 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
34517
Autorisation dato:
2003-04-03

Indlægsseddel: Information til brugeren

Carvedilol HEXAL 6,25 mg, 12,5 mg og 25 mg tabletter

carvedilol

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis en bivirkning bliver værre, eller du

får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Carvedilol HEXAL

Sådan skal du tage Carvedilol HEXAL

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Carvedilol HEXAL anvendes til behandling af:

forhøjet blodtryk

kronisk stabil angina pectoris, en sygdom, der er kendetegnet ved brystsmerter

moderat til alvorligt stabilt hjertesvigt (nedsat hjertefunktion) i tillæg til anden

behandling.

Carvedilol HEXAL tilhører den gruppe af lægemidler, der kaldes for betablokkere.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Carvedilol HEXAL

Tag ikke Carvedilol HEXAL

Hvis du er allergisk over for carvedilol eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

Hvis du nogensinde har haft pibende vejrtrækning på grund af astma.

Hvis du har svært nedsat hjertefunktion (hævelse af hænder, ankler og fødder), som bliver

behandlet med lægemidler, som du får indgivet i blodårerne (intravenøst).

Hvis du har leverproblemer.

Hvis du hjerteproblemer (for eksempel “hjerteblok” eller langsom puls). Carvedilol HEXAL er

ikke egnet til personer med visse hjerteproblemer.

Hvis du har meget lavt blodtryk.

Tag ikke Carvedilol HEXAL, hvis et eller flere af ovenstående punkter gør sig gældende for dig.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Carvedilol HEXAL, hvis du er i tvivl.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Carvedilol HEXAL hvis:

Du har lungeproblemer.

Du har nyreproblemer.

Du har diabetes (højt blodsukker).

Du bruger kontaktlinser.

Du har problemer med dine blodkar (perifer vaskulær sygdom).

Du nogensinde har haft problemer med din skjoldbruskkirtel.

Du nogensinde har haft en alvorlig allergisk reaktion (for eksempel pludselig hævelse med

vejrtræknings- eller synkebesvær til følge, hævelse af hænder, fødder og ankler eller alvorligt

udslæt).

Du lider af allergi og får desensibiliseringsbehandling.

Du har problemer med blodomløbet i fingre og tæer (Raynauds syndrom).

Du har fået en hudlidelse kaldet “psoriasis”, efter at du har taget betablokkere.

Du har en type angina, der kaldes for “Prinzmetals angina”.

Du har en vækst på en af dine binyrer (“fæokromocytom”).

Hvis noget af ovenstående gør sig gældende for dig, eller hvis du er i tvivl, skal du tale med lægen

eller apotekspersonalet, før du tager Carvedilol HEXAL.

Børn og unge

På grund af manglende/utilstrækkelige data vedrørende sikkerhed og virkning er Carvedilol

HEXAL ikke anbefalet til brug hos børn og unge under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med Carvedilol HEXAL

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Dette gælder også håndkøbsmedicin og naturlægemidler. Det skyldes, at Carvedilol HEXAL kan

påvirke virkningen af visse andre lægemidler. På samme måde kan visse andre lægemidler påvirke

virkningen af Carvedilol HEXAL.

Det er især vigtigt, at du fortæller det til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager et eller flere af

følgende lægemidler:

Anden hjerte- eller blodtryksmedicin, herunder vanddrivende lægemidler (diuretika),

kalciumblokkere (for eksempel diltiazem eller verapamil) eller lægemidler til behandling

hjerterytmeforstyrrelser (for eksempel digoxin og amiodaron).

Katekolamindepleterende midler (for eksempel reserpin og monoaminooxidasehæmmere

(MAO-hæmmere såsom isocarboxid og phenelzin (anvendes til behandling af depression)).

Fluoxetin (anvendes til behandling af depression).

Lægemidler mod diabetes, såsom insulin eller metformin.

Clonidin (anvendes til behandling af forhøjet blodtryk, migræne og hedeture i

overgangsalderen).

Rifampicin (anvendes til behandling af infektioner).

Ciclosporin (anvendes efter en organtransplantation).

Non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er såsom acetylsalicylsyre, indomethacin

og ibuprofen).

Bronkodilatorer af betaagonisttypen (anvendes til behandling af trykken for brystet og pibende

vejrtrækning på grund af astma eller andre brystlidelser (for eksempel salbutamol og

terbutalinsulfat)).

Operationer

Hvis du skal gennemgå en operation, skal du fortælle lægen, at du tager Carvedilol HEXAL. Det

skyldes, at visse bedøvelsesmidler kan sænke dit blodtryk, så det bliver for lavt.

Graviditet og amning

Tag ikke Carvedilol HEXAL, hvis du er gravid, planlægger at blive gravid eller ammer, medmindre

lægen har anvist det.

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid,

skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du kan opleve svimmelhed, når du tager Carvedilol HEXAL. Der er størst sandsynlighed for dette i

starten af behandlingen, eller hvis din behandling bliver ændret, og når du drikker alkohol. Hvis du

oplever dette, skal du undlade at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Tal med lægen, hvis du

bemærker andre problemer, som kan påvirke din evne til at føre motorkøretøj og betjene maskiner,

mens du er i behandling med Carvedilol HEXAL.

Carvedilol HEXAL indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Carvedilol HEXAL

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen.

Der findes tabletter med et højere eller lavere indhold af den aktive substans.

Behandling af forhøjet blodtryk

Voksne

Startdosis: 12,5 mg én gang daglig de første 2 dage.

Derefter fortsættes behandlingen med 25 mg én gang daglig.

Maksimal dosis: 25 mg 2 gange daglig.

Ældre

Startdosis: 12,5 mg én gang daglig.

Dosis kan øges gradvist efter behov.

Maksimal dosis: 25 mg 2 gange daglig.

Behandling af angina pectoris

Startdosis: 12,5 mg 2 gange daglig de første 2 dage.

Derefter fortsættes behandlingen med 25 mg 2 gange daglig.

Maksimal dosis: 50 mg 2 gange daglig

Ældre: Den maksimale dosis er 25 mg 2 gange daglig.

Behandling af nedsat hjertefunktion

Voksne

Startdosis: 3,125 mg 2 gange daglig.

Afhængig af virkningen kan dosis øges gradvist efter to eller flere uger til: 6,25 mg 2 gange

daglig, herefter til 12,5 mg 2 gange daglig efterfulgt af 25 mg 2 gange daglig.

Maksimal dosis: 25 mg 2 gange daglig.

Den maksimale dosis til personer, der vejer over 85 kg, og som ikke har alvorligt nedsat

hjertefunktion er 50 mg 2 gange daglig.

Lægen vil holde dig under tæt kontrol i starten af behandlingen, og når dosis øges.

Ikke alvorligt nedsat leverfunktion eller nedsat nyrefunktion

Dosis fastsættes af lægen, som vil tilpasse den individuelt til dig.

Indtagelsesmåde

Tag tabletterne sammen med et glas vand. De kan tages med eller uden mad. Hvis du tager

Carvedilol HEXAL mod nedsat hjertefunktion, er det dog bedst at tage tabletterne sammen med

mad.

Deling af tabletten

Læg tabletten på et hårdt underlag med delekærven opad. Tryk med én finger på midten af

tabletten, og den vil hermed dele sig i to stykker.

Behandlingsvarighed

Fastsættes af lægen.

Hvis du har taget for meget Carvedilol HEXAL

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Carvedilol HEXAL, end

der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas),

eller hvis en anden person har taget nogle af tabletterne. Medbring pakningen.

Du kan få følgende symptomer, hvis du har taget flere tabletter, end du skulle: langsom puls,

svimmelhed eller besvimelsesfornemmelse, kortåndethed, pibende vejrtrækning eller ekstrem

træthed.

Hvis du har glemt at tage Carvedilol HEXAL

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du tage den, så snart du kommer i tanker om det. Hvis

det næsten er tid til næste dosis, skal du dog springe den glemte dosis over.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Carvedilol HEXAL

Du må ikke holde op med at tage dette lægemiddel uden at tale med lægen om det. Lægen vil

eventuelt anvise, at du stopper behandlingen gradvist over 1 til 2 uger.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Kontakt omgående lægen, hvis du får en eller flere af følgende bivirkninger:

Alvorlig allergisk reaktion med tegn såsom pludselig hævelse af svælg, ansigt, læber og mund,

som kan medføre vejrtræknings- eller synkeproblemer.

Brystsmerter med kortåndethed, øget svedtendens og kvalme.

Mindre hyppig vandladning med hævelse af benene, hvilket tyder på nyreproblemer.

Alvorlige hudreaktioner, såsom udslæt, hudrødme, blisterdannelse på læberne, omkring øjnene

eller i munden, hudafskalning (symptomer på erythema multiforme), sårdannelse i munden, på

læberne og på huden (tegn på Stevens-Johnsons syndrom), løsning af hudens øverste lag over hele

kroppen (tegn på toksisk epidermal nekrolyse).

Meget lavt blodsukker (hypoglykæmi), hvilket kan medføre krampeanfald eller bevidstløshed.

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 behandlede):

Svimmelhed.

Hovedpine.

Svaghed og træthed.

Hjerteproblemer. Tegnene herpå omfatter brystsmerter, træthed, kortåndethed og hævelse af

arme og ben.

Lavt blodtryk. Tegnene herpå omfatter svimmelhed eller besvimelsesfornemmelse.

Svimmelhed, hovedpine, svaghed og træthed optræder som regel i mild grad og oftest i starten af

behandlingen.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede):

Infektioner i luftveje (bronkitis), lunger (pneumoni), næse og svælg (øvre luftveje). Tegnene

herpå omfatter pibende vejrtrækning, kortåndethed, trykken for brystet og ondt i halsen.

Urinvejsinfektioner, som kan give vandladningsproblemer.

Lavt antal røde blodlegemer (anæmi). Tegnene herpå omfatter træthed, bleg hud, hjertebanken

(palpitationer) og kortåndethed.

Vægtøgning.

Forhøjet kolesterolniveau (ses i en blodprøve).

Manglende blodsukkerkontrol hos personer med diabetes.

Nedtrykthed.

Synsproblemer, ømme eller tørre øjne på grund af nedsat tåresekretion.

Langsom puls.

Svimmelhed eller besvimelsesfornemmelse, når du rejser dig op.

Væskeophobning. Tegnene herpå omfatter: generel hævelse af hele kroppen, hævelse af enkelte

kropsdele såsom hænder, fødder, ankler og ben og øget mængde blod i kroppen.

Problemer med blodomløbet i arme og ben. Tegnene herpå omfatter kolde hænder og fødder,

bleghed, snurren og smerter i fingrene og smerter i benene, som forværres, når du går.

Vejtrækningsproblemer.

Kvalme eller opkastning.

Diarré.

Mavesmerter/fordøjelsesbesvær.

Smerter, muligvis i hænder og fødder.

Problemer med nyrerne, herunder ændringer i vandladningshyppighed.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede):

Søvnforstyrrelser.

Besvimelse.

Snurren eller følelsesløshed i hænder eller fødder.

Hudproblemer, herunder hududslæt, der kan dække en stor del af kroppen, knudret udslæt

(nældefeber), kløe og tørre hudpletter.

Øget svedtendens.

Hårtab.

Manglende evne til rejsning (impotens).

Forstoppelse.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede):

Lavt antal blodplader. Tegnene herpå omfatter tendens til blå mærker og næseblod.

Tilstoppet næse, pibende vejrtrækning og influenzalignende symptomer.

Mundtørhed.

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):

Lavt antal af alle typer hvide blodlegemer. Tegnene herpå omfatter infektioner i mund, gummer,

svælg og lunger.

Allergiske reaktioner (overfølsomhed). Tegnene herpå kan omfatte vejrtræknings- eller

synkeproblemer forårsaget af pludselig hævelse af svælg eller ansigt eller hævelse af hænder,

fødder og ankler.

Nyreproblemer, hvilket ses i en blodprøve.

Nogle kvinder kan opleve problemer med kontrol over blære og vandladning (urininkontinens).

Dette bliver som regel bedre, når behandlingen stoppes.

Carvedilol HEXAL kan også medføre, at personer, der har en meget mild form for sukkersyge

kaldet “latent diabetes”, udvikler tegn på sukkersyge.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er

nævnt her.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår

herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted:

www.meldenbivirkning.dk

E-mail:

dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i

den nævnte måned.

Opbevares i den originale beholder/pakning.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Carvedilol HEXAL indeholder

Aktivt stof: carvedilol. Hver tablet indeholder henholdsvis 6,25 mg, 12,5 mg og 25 mg

carvedilol.

Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat; mikrokrystallinsk cellulose; crospovidon;

povidon K30; silica, kolloid, vandfri og magnesiumstearat.

Farvestoffer:

Carvedilol HEXAL 6,25 mg: Jernoxid, gul (E172).

Carvedilol HEXAL 12,5 mg: Jernoxid, rød (E172) og jernoxid, gul (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Carvedilol HEXAL 6,25 mg er en gul, rund, hvælvet tablet med delekærv og mærket C2.

Carvedilol HEXAL 12,5 mg er en gammelrosa, rund, hvælvet tablet med delekærv og mærket C3.

Carvedilol HEXAL 25 mg er en hvid, rund, hvælvet tablet med delekærv og mærket C4.

Pakningsstørrelser:

Plastbeholder (polyethylen): 28, 30, 60, 100, 250 og 500 tabletter.

Blister (Al/PVC): 14, 20, 28, 30, 50, 50x1, 56, 60, 60x1, 98, 98x1 og 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

HEXAL A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Danmark

Fremstiller:

Salutas Pharma GmbH, Otto-von-Guericke-Allee 1, 39179 Barleben, Tyskland

eller

Salutas Pharma GmbH, Dieselstr. 5, 70839 Gerlingen, Tyskland

eller

LEK S.A., Ul. Domaniewska 50 C, PL-02-672 Warsawa, Polen

eller

Lek Pharmaceuticals d.d, Verovskova 57, 1526 Ljubljana, Slovenien

Denne indlægsseddel blev senest revideret 17. maj 2016

19. marts 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Carvedilol "HEXAL", tabletter

0.

D.SP.NR.

21705

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Carvedilol "HEXAL"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

6,25

Hver tablet indeholder 6,25 mg carvedilol.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tablet indeholder 58,71 mg lactose (som monohydrat)

12,5 mg

Hver tablet indeholder 12,5 mg carvedilol.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tablet indeholder 52,73 mg lactose (som monohydrat)

25 mg

Hver tablet indeholder 25 mg carvedilol.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tablet indeholder 105,93 mg lactose (som monohydrat)

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

6,25 mg

Gul, rund, konveks tablet med delekærv, kodet C2 på den ene side.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

12,5 mg

Gammelrosa, rund, konveks tablet med delekærv, kodet C3 på den ene side.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

dk_hum_34517_spc.doc

Side 1 af 20

25 mg

Hvid, rund, konveks tablet med delekærv, kodet C4 på den ene side.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Essentiel hypertension.

Kronisk, stabil angina pectoris.

Tillægsbehandling af moderat til svær stabil hjerteinsufficiens i kombination med

standardbehandling (såsom ACE-hæmmere og diuretika med eller uden digitalis).

Bemærk (ved behandling af kronisk hjerteinsufficiens)

Der bør kun iværksættes behandling med carvedilol, hvis patienten er blevet stabiliseret

med konventionel basisbehandling for hjerteinsufficiens, dvs. at dosen af den aktuelle

standardbehandling skal have været stabil i mindst fire uger inden opstart af

carvedilolbehandling.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Carvedilol "HEXAL" findes i 3 styrker: 6,25 mg, 12,5 mg og 25 mg.

Essentiel hypertension

Carvedilol kan bruges til behandling af hypertension alene eller i kombination med andre

antihypertensiva, især thiaziddiuretika.

Dosering en gang daglig anbefales, men den anbefalede maksimale enkeltdosis er

25 mg, og den anbefalede maksimale daglige dosis er 50 mg.

Voksne

Anbefalet startdosis er 12,5 mg en gang daglig i 2 dage. Derefter fortsættes behandling

med 25 mg daglig. Om nødvendig kan dosis gradvist øges yderligere med intervaller på 2

uger eller sjældnere.

Ældre

Anbefalet startdosis ved hypertension er 12,5 mg en gang daglig, som også kan være

tilstrækkelig for fortsat behandling. Hvis terapeutisk respons viser sig at være

utilstrækkelig ved denne dosering, kan dosis gradvist øges yderligere med intervaller på 2

uger eller sjældnere.

Kronisk stabil angina pectoris

Voksne

Anbefalet startdosis er 12,5 mg to gange daglig i to dage. Derefter fortsættes behandling

med en dosering på 25 mg to gange daglig. Om nødvendigt kan dosis gradvist øges

yderligere med intervaller på 2 uger eller sjældnere. Den anbefalede daglige

maksimumdosis er 100 mg fordelt på doser (to gange daglig).

dk_hum_34517_spc.doc

Side 2 af 20

Ældre

Anbefalet startdosis er 12,5 mg to gange daglig i to dage.

Derefter fortsættes behandling med en dosering på 25 mg to gange daglig, som er den

anbefalede maksimale daglige dosis.

Hjerteinsufficiens

Behandling af moderat til svær hjerteinsufficiens udover konventionel grundbehandling

med diuretika, ACE-hæmmere, digitalis og/eller vasodilatorer. Patienten skal være klinisk

stabil (ingen ændring i NYHA-klasse, ingen indlæggelse på grund af hjerteinsufficiens), og

grundbehandlingen skal være stabiliseret i minimum 4 uger inden behandlingen. Desuden

skal patienten have en reduceret uddrivningsfraktion for venstre ventrikel, en

hjertefrekvens på > 50 slag/min. og et systolisk blodtryk på > 85 mm Hg (se 4.3

"Kontraindikationer").

Startdosis er 3,125 mg to gange daglig i to uger. Hvis initialdosis tolereres godt, kan

carvediloldosis øges med intervaller på 2 uger eller sjældnere, først til 6,25 mg to gange

daglig, så til 12,5 mg to gange daglig og dernæst til 25 mg to gange daglig. Det anbefales,

at dosis øges til det højeste niveau, som patienten kan tåle.

Den anbefalede maksimumdosis er 25 mg administreret to gange daglig til patienter, som

vejer under 85 kg og 50 mg to gange daglig til patienter, som vejer over 85 kg, forudsat at

patientens hjerteinsufficiens ikke er svær. En dosisforøgelse til 50 mg to gange daglig skal

foretages omhyggeligt og under tæt lægeovervågning af patienten.

En forbigående forværring af symptomerne på hjerteinsufficiens kan forekomme i

begyndelsen af behandlingsforløbet eller som følge af en dosisforøgelse, især hos patienter

med svær hjerteinsufficiens og/eller under behandling med diuretika i høje doser. Det er

normalt ikke nødvendigt at afbryde behandlingen, men dosis bør ikke øges. Patienten skal

overvåges af en læge/kardiolog efter behandlingens start eller ved forøgelse af dosis. Inden

en dosisforøgelse foretages, skal patienten altid undersøges for potentielle symptomer på

forværring af hjerteinsufficiens eller symptomer på udtalt vasodilation (f.eks. nyrefunktion,

legemsvægt, blodtryk, hjertefrekvens og -rytme). Forværring af hjerteinsufficiens eller

væskeretention behandles med øgning af diuretikadosis, og carvediloldosis bør ikke øges

før patienten er stabil. I tilfælde af bradykardi eller forlængelse af AV-ledning skal

digoxinniveauet først overvåges. Af og til kan det være nødvendigt at reducere

carvediloldosis eller midlertidigt afbryde behandlingen helt. Selv i de tilfælde kan titrering

af carvediloldosis ofte fortsættes med succes.

Hvis carvedilolbehandling er afbrudt i mere end en uge, bør behandlingen genoptages ved

en lavere dosis (to gange daglig) og gradvist øges i overensstemmelse med ovennævnte

anbefaling. Hvis carvedilolbehandlingen har været afbrudt i mere end to uger, bør

behandlingen genoptages med 3,125 mg to gange daglig i to uger, hvorefter der bør

udføres gradvis individuel dosisjustering igen, som angivet ovenfor.

Nyreinsufficiens

Dosis skal bestemmes individuelt for hver enkelt patient, men i henhold til de

farmakokinetiske parametre er der ikke noget, der tyder på, at dosisjustering af carvedilol

hos patienter med forskellige grader af nyresygdom (inklusive nyresvigt) er nødvendig.

dk_hum_34517_spc.doc

Side 3 af 20

Leverinsufficiens

Dosisjustering kan være nødvendig hos patienter med moderat leverinsufficiens.

Carvedilol er kontraindiceret hos patienter med klinisk manifest leverinsufficiens (se

pkt. 4.3 og 5.2).

Pædiatrisk population

Carvedilols sikkerhed hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Det frarådes derfor at

anvende carvedilol hos børn og unge under 18 år (se også pkt. 5.2).

Ældre

Ældre patienter kan være mere modtagelige over for virkningen af carvedilol og bør

overvåges mere omhyggeligt.

Som ved behandling med andre typer betablokkere og især hos hjertepatienter skal

behandlingsophør med carvedilol foretages gradvist (se 4.4 "Særlige advarsler og

forsigtighedsregler vedrørende brugen").

Med essentiel hypertension

Det anbefales også at anvende 12,5 mg carvedilol daglig i begyndelsen af behandlingen

hos ældre patienter. Ved brug af denne dosis var det muligt at opnå tilstrækkelig

blodtrykssænkning, selv under langvarig behandling hos nogle patienter. Hvis responset er

utilstrækkeligt, kan dosis øges ved intervaller på mindst 14 dage til den maksimale dosis

(enkeltdosis på 25 mg eller en maksimal daglig dosis på 50 mg carvedilol).

Med kronisk stabil angina pectoris

Hos ældre patienter bør dosis ikke overstige 25 mg carvedilol to gange daglig.

Administration

Det anbefales, at carvedilol tages i forbindelse med måltider, så carvedilol bliver

absorberet langsommere (hvilket kan reducere ortostatiske virkninger). Behandling med

carvedilol er som regel langvarig og bør, om muligt, ikke afbrydes brat men nedtrappes

gradvist over en til to uger.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Ustabil/dekompenseret hjerteinsufficiens.

Klinisk manifest leverinsufficiens.

Asthma bronchiale eller andre luftvejssygdomme med bronkospastisk komponent (f.eks.

kronisk obstruktiv lungesygdom).

Akut lungeemboli.

Prinzmetals angina.

AV-blokering af II eller III grad (medmindre patienten har pacemaker).

Svær bradykardi (< 50 slag/min.).

Kardiogent shock.

Syg sinus-syndrom (inkl. sinoatrialt blok).

Svær hypotension (systolisk blodtryk under 85 mmHg).

Cor pulmonale.

Ubehandlet fæokromocytom.

dk_hum_34517_spc.doc

Side 4 af 20

Metabolisk acidose.

Samtidig behandling med MAO-hæmmere (med undtagelse af MAO-B-hæmmere).

Samtidig i.v. behandling med verapamil, diltiazem eller andre antiarytmika.

Amning.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Hypertension

Ved essentiel hypertension kan carvedilol anvendes alene eller i kombination med andre

antihypertensiva, særligt sammen med thiaziddiuretika. Hvis patienten har været i

(forudgående) behandling med diuretika, anbefales det, at denne behandling, om muligt,

seponeres kort tid inden opstart af carvedilolbehandling for at undgå, at blodtrykket falder

for meget.

På grund af utilstrækkelig klinisk erfaring bør carvedilol ikke anvendes hos patienter med

labil eller sekundær hypertension, komplet grenblokmønster, disposition til blodtryksfald

ved overgang fra liggende til stående stilling (ortostatisk hypotension), akutte

inflammatoriske hjertesygdomme, hæmodynamisk relevante forandringer i hjerteklapperne

eller hjertets udløbskanal, perifere arterielle kredsløbsforstyrrelser i slutstadiet samt

samtidig behandling med α

-receptorantagonister eller α

-receptoragonister.

Hvis der i enkeltstående og berettigede tilfælde administreres carvedilol og clonidin

samtidigt, må clonidin først nedtrappes gradvist nogle dage efter, at carvedilol er blevet

seponeret.

Kronisk kongestiv hjerteinsufficiens

Generelt bør carvedilol altid anvendes i tillæg til standardbehandling for hjerteinsufficiens

bestående af diuretika, digitalis, ACE-hæmmere og/eller andre vasodilatorer. Der bør kun

iværksættes carvedilolbehandling, hvis patienten er blevet stabiliseret med konventionel

basisbehandling for hjerteinsufficiens, dvs. dosen af den aktuelle standardbehandling skal

have været stabil i mindst fire uger inden opstart af carvedilolbehandling. Carvedilol er

kontraindiceret hos patienter med ustabil/dekompenseret hjerteinsufficiens (se pkt. 4.3.).

Blodtryksfaldet kan være øget efter den første carvediloldosis og efter en dosisøgning og

især hos patienter med svær hjerteinsufficiens (NYHA > III), salt- og/eller væskemangel

(f.eks. ved behandling med højdosis-diuretika), men også hos ældre (≥ 70 år) eller patienter

med lavt blodtryk ved baseline (f.eks. systolisk < 100 mmHg). Derfor bør sådanne

patienter holdes under lægekontrol i cirka to uger efter den første carvediloldosis og efter

dosisøgninger for at undgå en ukontrolleret hypotensiv reaktion.

Patienter med (kongestiv) hjerteinsufficiens kan opleve forværring af hjerteinsufficiens

eller væskeretention under dosistitreringen af carvedilol. Hvis sådanne symptomer

indtræder, bør diuretikadosen øges uden at øge carvediloldosen, indtil der opnås yderligere

klinisk stabilisering. Undertiden kan det imidlertid være nødvendigt at reducere

carvediloldosen eller, i sjældne tilfælde, at afbryde behandlingen midlertidigt. Sådanne

hændelser udelukker ikke efterfølgende vellykket titrering af carvedilol. Som følge af de

negative indvirkninger på AV-overledningen bør carvedilol anvendes med forsigtighed hos

patienter med AV-blok af første grad. Carvedilol er kontraindiceret hos patienter med AV-

blokering af II eller III grad (medmindre patienten har pacemaker) (se pkt. 4.3).

dk_hum_34517_spc.doc

Side 5 af 20

Eftersom begge stoffer forsinker AV-overledningen, bør der udvises ekstra forsigtighed

ved samtidig administration af carvedilol og hjerteglykosider (se pkt. 4.5).

Nyrefunktion ved kongestiv hjerteinsufficiens

Under behandling med carvedilol kan patienter med hjerteinsufficiens og lavt blodtryk

(systolisk blodtryk <100 mmHg), som også lider af iskæmisk hjertesygdom og

generaliseret vaskulær sygdom eller nyresygdom, opleve forværring af nyrefunktionen, der

som regel er reversibel. Derfor skal nyrefunktionen hos patienter med disse risikofaktorer

monitoreres tæt under justeringen af carvedilolbehandlingen. Hvis nyrefunktionen

forværres, bør carvediloldosen reduceres, eller behandlingen seponeres, om nødvendigt.

Dysfunktion af venstre ventrikel efter akut myokardieinfarkt

Inden der indledes behandling med carvedilol, skal patienten være klinisk stabil og have

modtaget en ACE-hæmmer i mindst de sidste 48 timer, og dosen af ACE-hæmmeren skal

have været stabil i mindst de sidste 24 timer.

Set i lyset af den begrænsede kliniske erfaring med brug af carvedilol hos patienter med

ustabil angina skal der udvises forsigtighed ved tilstedeværelse af sådanne symptomer.

Kronisk obstruktiv lungesygdom

Patienter med disposition til bronkospasmer kan udvikle respirationsbesvær som følge af

potentielt øget modstand i luftvejene. Derfor bør patienter, der lider af luftvejssygdomme

med en bronkospastisk komponent, ikke behandles med carvedilol (se pkt. 4.3).

Diabetes

Der bør udvises forsigtighed, når carvedilol administreres til patienter med diabetes

mellitus, da blodsukkerkontrollen kan forringes, eller de tidlige advarselstegn og

symptomer på akut hypoglykæmi kan maskeres eller reduceres. Derfor skal

blodglucosekoncentrationen kontrolleres rutinemæssigt i starten af behandlingen og i

forbindelse med ændringer af carvediloldosen hos sådanne patienter. Det kan være

nødvendigt at justere den hypoglykæmiske behandling i overensstemmelse hermed.

På lignende vis kræver streng faste tæt monitorering af blodglucosekoncentrationen (se

pkt. 4.5).

Betablokkere kan øge insulinresistensen og maskere symptomerne på hypoglykæmi. På

den anden side har flere studier vist, at vasodilaterende betablokkere, såsom carvedilol, har

en mere favorabel virkning på glucose- og lipidprofilen.

Perifer vaskulær sygdom og Raynaud's sygdom

Carvedilol bør anvendes med forsigtighed hos patienter med perifer vaskulær sygdom, idet

betablokkere kan fremskynde eller forværre symptomer på arteriel insufficiens.

Tyreotoksikose (hyperthyreoidisme)

Carvedilol kan maskere symptomerne på tyreotoksikose.

Anæstesi og tung kirurgi

På grund af de kumulative virkninger af de negative inotrope virkninger af carvedilol og

anæstetika bør der bør udvises forsigtighed hos patienter, der skal have foretaget almen

kirurgi.

dk_hum_34517_spc.doc

Side 6 af 20

Bradykardi

Carvedilol kan inducere bradykardi. Hvis patientens puls falder til under 55 slag pr. minut,

bør carvediloldosis reduceres. Carvedilol er kontraindiceret hos patienter med svær

bradykardi (< 50 slag/min.) (se pkt. 4.3.).

Hypersensitivitet

Forsigtighed bør udvises ved administration af carvedilol til patienter med svære

hypersensitivitetsreaktioner i anamnesen og hos patienter, som er i

desensibiliseringsbehandling, da betablokkere kan øge både følsomheden over for

allergener og graden af en anafylaktisk reaktion.

Svære hudreaktioner

Der er rapporteret om meget sjældne tilfælde af svære hudreaktioner såsom toksisk

epidermal nekrolyse (TEN) og Stevens-Johnsons syndrom (SJS) i forbindelse med

behandling med carvedilol (se også pkt. 4.8). Carvedilol bør seponeres permanent hos

patienter, der oplever svære hudreaktioner på grund af carvedilol.

Psoriasis

Patienter med psoriasis relateret til betablokkerbehandling i anamnesen bør kun have

carvedilol efter nøje afvejning af benefit-/riskforholdet.

Samtidig brug af calciumblokkere

Omhyggelig monitorering af EKG og blodtryk er nødvendig hos patienter, der får samtidig

behandling med calciumblokkere af verapamil- eller diltiazemtypen eller med andre

antiarytmika.

Fæokromocytom

Hos patienter med fæokromocytom bør en alfablokker indledes inden brug af en hvilken

som helst betablokker. Selvom carvedilol har både alfa- og betablokerende farmakologiske

virkninger, er der ingen erfaring med brug hos patienter med denne lidelse. Carvedilol er

kontraindiceret hos patienter med ubehandlet fæokromocytom (se pkt. 4.3). Der bør derfor

udvises forsigtighed ved administration af carvedilol hos patienter, hvor der er mistanke

om fæokromocytom.

Prinzmetals angina

Midler med ikke-selektiv betablokerende virkning kan fremprovokere brystsmerter hos

patienter med Prinzmetals angina. Der er ingen klinisk erfaring med carvedilol hos sådanne

patienter, selvom carvedilols alfablokerende virkning eventuelt kan forebygge sådanne

symptomer. Carvedilol er kontraindiceret hos patienter med diagnosticeret Prinzmetals

angina (se pkt. 4.3). Der bør dog udvises forsigtighed ved administration af carvedilol til

patienter, hvor der er mistanke om Prinzmetals angina.

Kontaktlinser

Kontaktlinsebrugere bør være opmærksomme på muligheden for nedsat tåresekretion.

Seponeringssyndrom

Carvedilolbehandling bør ikke seponeres pludseligt. Dette gælder især hos patienter med

iskæmisk hjertesygdom. Seponeringen af carvedilol skal ske gradvist (over en periode på

to uger).

dk_hum_34517_spc.doc

Side 7 af 20

Dopingadvarsel

Brug af carvedilol kan medføre positive resultater i forbindelse med dopingkontrol. Det

kan være sundhedsskadeligt at anvende carvedilol som dopingmiddel.

Lactose

Dette lægemiddel indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med hereditær

galactoseintolerans, total lactasemangel eller glucose-/galactosemalabsorption.

Ligesom andre betablokkere bør carvedilol seponeres gradvist, især hos koronar-patienter.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakokinetiske interaktioner

Carvedilol indvirkning på andre lægemidlers farmakokinetik

Carvedilol er både et substrat og en hæmmer af P-glykoprotein. Derfor kan

biotilgængeligheden af lægemidler, der transporteres af P-glykoprotein, være øget ved

samtidig administration af carvedilol. Derudover kan induktorer eller hæmmere af P-

glykoprotein ændre biotilgængeligheden af carvedilol.

Digoxin

I flere studier med raske frivillige og patienter med hjerteinsufficiens blev der set

stigninger på op til 20 % i serumdigoxinniveauet. Virkningen var markant større hos

mandlige patienter end hos kvindelige patienter. Derfor bør monitoreringen af

serumdigoxin øges i starten af behandlingen, i forbindelse med dosisjusteringer og ved

seponering af carvedilol (se pkt. 4.4). Carvedilol har ingen indvirkning på intravenøst

administreret digoxin.

Ciclosporin

I to studier med nyre- og hjertetransplantationspatienter, der fik oral ciclosporin, blev der

set en stigning i plasmakoncentrationen af ciclosporin efter iværksættelse af

carvedilolbehandling. Carvedilol øger tilsyneladende tilgængeligheden af oralt

administreret ciclosporin med cirka 10-20 %. For at opretholde den terapeutiske

ciclosporinkoncentration var det nødvendigt at reducere ciclosporindosen med

gennemsnitligt 10-20 %. Mekanismen bag denne interaktion er ikke belyst, men den kan

være relateret til hæmningen af P-glykoproteins intestinale aktivitet. Som følge af

betydelige interindividuelle forskelle i ciclosporinniveauet anbefales det at monitorere

ciclosporinkoncentrationen nøje i starten af carvedilolbehandlingen og at justere

ciclosprindosen efter behov. Hvis ciclosporin administreres intravenøst, forventes der

ingen interaktion med carvedilol.

Andre lægemidlers indvirkning på carvedilols farmakokinetik

Såvel hæmmere som induktorer af CYP2D6 og CYP2C9 kan ændre den systemiske

og/eller præsystemiske metabolisme af carvedilol stereoselektivt, hvilket fører til øgede

eller reducerede plasmakoncentrationer af R- og S-carvedilol (se pkt. 5.2). Nedenfor

beskrives nogle eksempler, der er set hos patienter eller raske frivillige, men listen er ikke

udtømmende.

Cimetidin

dk_hum_34517_spc.doc

Side 8 af 20

Cimetidin, hydralazin og alkohol kan øge den systemiske tilgængelighed af carvedilol,

eftersom disse stoffer reducerer den hepatiske metabolisme som følge af enzymhæmning.

Det anbefales derfor at monitorere sådanne patienter nøje, hvis lægemidlerne administreres

samtidig.

Rifampicin

I et studie med 12 forsøgsdeltagere blev carvedilol reduceret med cirka 60 % ved samtidig

administration af rifampicin, og der blev set nedsat virkning af carvedilol på det systoliske

blodtryk. Mekanismen bag denne interaktion er ikke blevet belyst, men den kan skyldes, at

rifampicin inducerer P-glykoprotein i tarmen. Det anbefales at udføre tæt monitorering af

betablokaden hos patienter i behandling med carvedilol og rifampicin.

Amiodaron

I et in vitro-studie med humane levermikrosomer hæmmede amiodaron og

desethylamiodaron oxideringen af (R)- og (S)-carvedilol. Der blev set en signifikant 2,2-

foldig stigning i dalkoncentrationen af (S)-carvedilol hos patienter med hjerteinsufficiens,

som fik carvedilol og amiodaron samtidig, i forhold til patienter i monoterapi med

carvedilol. Indvirkningen på (S)-carvedilol blev tilskrevet amiodaron-metabolitten

desethylamiodaron, som er en potent CYP2C9-hæmmer. Det anbefales at udføre tæt

monitorering af betablokaden hos patienter i behandling med carvedilol og rifampicin.

Fluoxetin og paroxetin

I et randomiseret overkrydsningsstudie med 10 patienter med hjertesvigt førte samtidig

administration af carvedilol og fluoxetin, der er en potent CYP2D6-hæmmer, til

stereoselektiv hæmning af carvedilolmetabolismen med en stigning på 77 % i

gennemsnitligt AUC af (R)-enantiomeren og en statistisk insignifikant stigning på 35 % i

gennemsnitligt AUC af (S)-enantiomeren i forhold til placebo. Der blev dog ikke set nogen

forskelle i bivirkninger, blodtryk eller hjertefrekvens imellem behandlingsgrupperne.

Indvirkningen af en enkelt dosis paroxetin, som er en potent CYP2D6-hæmmer, på

carvedilols farmakokinetik er blevet undersøgt hos 12 forsøgsdeltagere efter en enkelt oral

dosis. Til trods for en signifikant stigning i tilgængeligheden af (R)- og (S)-carvedilol blev

der ikke set nogen kliniske virkninger hos forsøgsdeltagerne.

Farmakodynamiske interaktioner

Insulin eller orale antidiabetika

Lægemidler med betablokerende egenskaber kan øge den blodsukkersænkende virkning af

insulin og orale hypoglykæmika. Symptomerne på hypoglykæmi kan maskeres eller

svækkes (især takykardi). Det anbefales derfor at kontrollere blodglucoseniveauerne

regelmæssigt hos patienter, der tager insulin eller orale hypoglykæmika.

Katekolamindepleterende midler

Patienter, der både tager lægemidler med betablokerende egenskaber og lægemidler, der

kan reducere katekolaminer (f.eks. reserpin og monoaminooxidasehæmmere), bør

observeres nøje for tegn på hypotension og/eller svær bradykardi.

Digoxin

Kombineret brug af betablokkere og digoxin kan resultere i additiv forlængelse af den

atrioventrikulære (AV) ledningstid.

Kalciumblokkere af verapamil- eller diltiazemtypen, amiodaron eller andre antiarytmika

dk_hum_34517_spc.doc

Side 9 af 20

Kombination med carvedilol kan øge risikoen for AV-ledningsforstyrrelser (se pkt. 4.4).

Der er set enkeltstående tilfælde af ledningsforstyrrelser (i sjældne tilfælde ledsaget af

hæmodynamisk dysfunktion) i forbindelse med samtidig brug af carvedilol og diltiazem.

Hvis carvedilol skal administreres sammen med calciumantagonister af verapamil- eller

diltiazemtypen, amiodaron eller andre antiarytmika, anbefales det at monitorere

blodtrykket, hjertefrekvensen og hjerterytmen (ekg), ligesom det er tilfældet med andre

midler med betablokerende egenskaber (se også pkt. 4.4).

Clonidin

Samtidig brug af clonidin, reserpin, guanethidin, methyldopa eller guanfacin og

betablokkere kan medføre øget hypotensiv og hjertefrekvenssænkende virkning. Når

samtidig behandling med betablokkere og clonidin skal afsluttes, skal betablokkeren

seponeres først. Clonidinbehandlingen kan seponeres nogle dage senere ved gradvis

reduktion af dosis.

Antihypertensiva

Ligesom andre betablokkere kan carvedilol forstærke virkningen af andre antihypertensiva

(f.eks.

-receptorblokkere) og af lægemidler, der kan forårsage hypotensive bivirkninger

(f.eks. barbiturater, phenothiaziner, tricykliske antidepressiva og vasodilatorer og alkohol).

Anæstetika

Nøje monitorering af vitale tegn anbefales under anæstesi på grund af de synergistiske

negative inotropiske og hypotensive virkninger af carvedilol, anæstetika og narkotika (se

pkt. 4.4).

NSAID'er

Samtidig brug af non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er) og

betaadrenerge blokkere kan resultere i en blodtryksstigning og i nedsat blodtrykskontrol.

Bronkodilatatorer af betaagonisttypen

Ikke-kardioselektive betablokkere modvirker de bronkodilaterende virkninger af

bronkodilatatorer af betaagonisttypen. Det anbefales at monitorere patienterne nøje.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er utilstrækkelig klinisk erfaring med carvedilol hos gravide kvinder.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Betablokkere reducerer placentaperfusion, hvilket kan resultere i fosterdød og abort eller

for tidlig fødsel. Der kan desuden forekomme bivirkninger (især hypoglykæmi og

bradykardi) hos fostret og det nyfødte barn. Der kan være en øget risiko for hjerte- og

lungeproblemer hos den nyfødte i den postnatale periode.

Derfor bør carvedilol ikke anvendes i graviditeten, medmindre fordelene for moderen

opvejer den potentielle risiko for fosteret eller det nyfødte barn.

Behandling med betablokkere bør stoppes 72-48 timer før forventet termin. Hvis det ikke

er muligt, bør det nyfødte barn monitoreres i de første 48-72 timer efter fødslen.

Amning

dk_hum_34517_spc.doc

Side 10 af 20

Dyreforsøg har vist, at carvedilol eller dets metabolitter udskilles i mælken hos rotter, hvor

det akkumuleres. Der er ikke foretaget undersøgelser af udskillelsen i human mælk.

Carvedilol er kontraindiceret hos kvinder, der ammer.

Fertilitet

Dyreforsøg har påvist nedsat fertilitet hos hunner efter behandling med carvedilol (se

pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke udført studier af carvedilols indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj og

betjene maskiner.

På grund af interindividuelle reaktioner (f.eks. svimmelhed og træthed) kan evnen til at

føre motorkøretøj og betjene maskiner være nedsat. Dette gør sig især gældende i starten af

behandlingen, efter dosisøgninger eller ved produktskift og i kombination med alkohol.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Med undtagelse af svimmelhed, abnormt syn og bradykardi er hyppigheden af bivirkninger

ikke dosisafhængig.

Liste over bivirkninger i tabelform

Risikoen for de fleste bivirkninger ved carvedilol er ensartet ved alle indikationer.

Undtagelser er beskrevet i underafsnit.

Hyppighedskategorierne er

Meget almindelig (

1/10)

Almindelig (

1/100 til < 1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til < 1/100)

Sjælden (

1/10.000 til < 1/1.000)

Meget sjælden (< 1/10.000)

Ikke kendt: Hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data

Tabel 1 indeholder en oversigt over de bivirkninger, der er blevet indberettet i forbindelse

med brug af carvedilol i pivotalstudier ved følgende indikationer: Kronisk

hjerteinsufficiens, dysfunktion af venstre ventrikel efter akut myokardieinfarkt,

hypertension og langvarig behandling af kronisk angina pectoris.

Tabel 1

Bivirkninger i kliniske studier

Organsystem

Bivirkning

Hyppighed

Infektioner og parasitære

sygdomme

Blod og lymfesystem

Leukopeni

Meget sjælden

Immunsystemet

Overfølsomhed (allergiske

reaktioner)

Meget sjælden

dk_hum_34517_spc.doc

Side 11 af 20

Metabolisme og ernæring

Forværring af

blodglukoseregulerende mekanismer

(hyperglykæmi, hypoglykæmi) hos

patienter med diabetes mellitus

Almindelig

Psykiske forstyrrelser

Nervesystemet

Øjne

Nedsat tåresekretion (tørre øjne)

Almindelig

Hjerte

Bradykardi

Almindelig

Vaskulære sygdomme

Perifere kredsløbsforstyrrelser (kolde

ekstremiteter, perifer okklusiv

sygdom, forværring af claudicatio

intermittens og Raynaud's fænomen)

Almindelig

Luftveje, thorax og

mediastinum

Dyspnø

Almindelig

Astma hos prædisponerede patienter

Almindelig

Mave-tarm-kanalen

Mundtørhed

Sjælden

Lever og galdeveje

Øget alaninaminotransferase

(ALAT), aspartataminotransferase

(ASAT) og gamma-

glutamyltransferase (GGT)

Meget sjælden

Hud og subkutane væv

Hudreaktioner (f.eks. allergisk

udslæt, dermatitis, urticaria, pruritus,

psoriasislignende og nodulære

hudlæsioner)

Ikke almindelig

dk_hum_34517_spc.doc

Side 12 af 20

Svære hudreaktioner (f.eks.

erythema multiforme, Stevens-

Johnson's syndrom, toksisk

epidermal nekrolyse)

Ikke kendt

Alopeci

Ikke kendt

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Smerter i lemmer

Almindelig

Nyrer og urinveje

Nyresvigt og abnorm nyrefunktion

hos patienter med generaliseret

vaskulær sygdom og/eller

nyresygdom

Almindelig

Urininkontinens hos kvinder

Meget sjælden

Reproduktionssystemet og

mammae

Erektil dysfunktion

Ikke almindelig

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Asteni (udmattelse)

Meget Almindelig

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Svimmelhed, synkope, hovedpine og asteni optræder som regel i mild grad og med størst

sandsynlighed i starten af behandlingen.

Hos patienter med kongestiv hjerteinsufficiens kan der opstå forværring af

hjerteinsufficiens og væskeretention ved optitrering af carvediloldosis (se pkt. 4.4).

Hjerteinsufficiens er en almindeligt indberettet bivirkning hos både placebo- og

carvedilolbehandlede patienter (hhv. 14,5 % og 15,4 % hos patienter med dysfunktion af

venstre ventrikel efter akut myokardieinfarkt).

Der er set reversibel forværring af nyrefunktionen i forbindelse med carvedilolbehandling

hos patienter med kronisk hjerteinsufficiens og lavt blodtryk, iskæmisk hjertesygdom og

diffus vaskulær sygdom og/eller underliggende nyreinsufficiens (se pkt. 4.4).

Som klasse kan betaadrenerge receptorblokkere forårsage, at latent diabetes mellitus bliver

manifest, at manifest diabetes bliver forværret, og at modreguleringen af blodglucose

bliver hæmmet.

Carvedilol kan forårsage urininkontinens hos kvinder. Dette forsvinder efter seponering af

lægemidlet.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

dk_hum_34517_spc.doc

Side 13 af 20

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer og tegn

I tilfælde af overdosering kan der opstå alvorlig hypotension, bradykardi,

hjerteinsufficiens, cardiogent shock og hjertestop. Der kan også forekomme

respirationsproblemer, bronkospasmer, opkastning, bevidsthedsforstyrrelser og

generaliserede krampeanfald.

Behandling

Udover almen understøttende behandling skal vitale parametre overvåges og korrigeres,

om nødvendigt med intensiv behandling; i nogle tilfælde kan mekanisk ventilation være

nødvendig.

Absorptionen af carvedilol i mave-tarm-kanalen kan reduceres ved hjælp af

ventrikeltømning, administration af aktiveret kul og et laksantium.

Patienten bør anbringes i rygleje.

Atropin 0,5 mg til 2 mg i.v. kan anvendes mod udtalt bradykardi; hos patienter med

refraktær bradykardi bør der anvendes pacemakerbehandling.

Carvedilols betablokerende virkning kan reduceres på dosisafhængig vis ved langsom

intravenøs administration af sympatomimetika (f.eks. isoprenalin, dobutamin, orciprenalin

eller adrenalin), der doseres i henhold til legemsvægt og antagoniseres, hvis relevant. Hvis

der er behov for en positiv inotrop virkning, kan det overvejes at anvende en

fosfodiesterasehæmmer såsom milrinon. Hvis relevant, kan der gives glucagon (1 mg til

10 mg i.v.), som kan efterfølges af kontinuerlig infusion af 2 til 5 mg pr. time, om

nødvendigt.

Hvis forgiftningsprofilen er domineret af perifer vasodilatation, bør der administreres

norfenephrin eller noradrenalin med kontinuerlig monitorering af kredsløbet.

Ved bronchospasmer bør der gives betasympatomimetika (i aerosolform eller intravenøst)

eller aminophyllin kan administreres intravenøst via langsom injektion eller infusion.

I tilfælde af krampeanfald anbefales det at give langsom intravenøs injektion af diazepam

eller clonazepam.

Ved kraftig overdosering med symptomer på shock skal den understøttende behandling

forløbe over tilstrækkelig lang tid, dvs. indtil patientens tilstand er stabiliseret, da

eliminationshalveringstiden og redistributionen af carvedilol fra dybere fordelingsrum må

forventes at være forlænget. Varigheden af antidotbehandling afhænger af overdoseringens

sværhedsgrad. Der bør derfor anvendes modforanstaltninger, indtil patienten er stabiliseret.

Carvedilol elimineres ikke via dialyse. Det skyldes, at det aktive stof ikke er dialyserbart,

sandsynligvis på grund af den høje plasmaproteinbinding.

4.10

Udlevering

dk_hum_34517_spc.doc

Side 14 af 20

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 07 AG 02. Betablokerende midler, alfa- og betablokerende midler.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Carvedilol er en vasodilaterende nonselektiv betablokker, som reducerer perifer vaskulær

modstand ved hjælp af selektiv alfa 1-receptorblokade og undertrykker reninangiotensin

via ikke-selektiv betablokade. Reninaktiviteten i plasma reduceres, og væskeretention

forekommer sjældent.

Carvedilol har ingen intrinsic sympatomimetisk aktivitet (ISA). Som propranolol har den

membranstabiliserende egenskaber.

Carvedilol er et racemat af to stereoisomerer. I dyremodeller har begge enantiomerer vist

sig at have alfa-adrenerg receptorblokerende egenskaber. Non-selektive beta

- og beta

adrenoceptorblokerende egenskaber skyldes hovedsagelig S(-)enantiomeren.

Carvedilols og dets metabolitters antioxidantegenskaber er blevet påvist i in vitro og in

vivo dyrestudier og in vitro i et antal humane celletyper.

Carvedilol påvirker ikke HDL-/LDL-ratioen af højdensitetslipoprotein (HDL) og

lavdensitetslipoprotein (LDL).

Klinisk virkning og sikkerhed

Der er set følgende resultater med carvedilol i kliniske studier:

Hypertension

Carvedilol sænker blodtrykket hos hypertensive patienter som følge af en kombination af

betablokade og α

-moduleret vasodilatation. Hos hypertensive patienter er en reduktion i

blodtrykket ikke forbundet med en samtidig stigning i perifer modstand, som det er

observeret med rene betablokkere. Hjertefrekvensen er let nedsat. Slagvolumenen er

uændret. Blodgennemstrømningen i nyrerne og nyrefunktionen forbliver normal, ligesom

den perifere blodgennemstrømning. Derfor ses kolde ekstremiteter, som ofte forekommer i

forbindelse med betablokkere, sjældent. Hos hypertensive patienter øger carvedilol

noradrenalinniveauet i plasma.

dk_hum_34517_spc.doc

Side 15 af 20

Koronar hjertesygdom

Ved langvarig behandling af patienter med angina har man observeret, at carvedilol har en

antiiskæmisk effekt og lindrer smerte. Hæmodynamiske studier har vist, at carvedilol

reducerer ventrikulær pre- og afterload.

Kronisk hjerteinsufficiens

Hos patienter med dysfunktion i venstre ventrikel eller kongestiv hjerteinsufficiens er det

påvist, at carvedilol har en gunstig virkning på hæmodynamik og venstre ventrikels

uddrivningsfraktion og dimensioner. Carvedilol reducerer dødelighed og behov for

indlæggelser på grund af kardiovaskulære problemer hos patienter med hjerteinsufficiens.

Carvedilols virkning er dosisafhængig.

I et stort internationalt dobbeltblindet, placebokontrolleret multicenterstudie vedrørende

mortalitet (COPERNICUS) blev 2289 patienter med svær stabil kronisk hjerteinsufficiens

af iskæmisk eller ikke-iskæmisk oprindelse, som allerede havde fået optimeret

standardbehandling (f.eks. med diuretika, ACE-hæmmere og eventuelt digitalis og/eller

vasodilatorer), randomiseret til enten carvedilol (1156 patienter) eller placebo

(1133 patienter). Patienterne havde systolisk dysfunktion af venstre ventrikel med en

gennemsnitlig uddrivningsfraktion på < 20 %. Den totale mortalitetsrate på ét år var

12,8 % i carvedilolgruppen, hvilket var 35 % lavere end i placebogruppen, hvor den var

19,7 % (p = 0,00013). Den positive virkning på patientoverlevelsen i forbindelse med

carvedilolbehandling var konsekvent på tværs af alle de undersøgte underpopulationer,

f.eks. højrisikopatienter (uddrivningsfraktion < 20 %, hyppig genindlæggelse). I

carvedilolgruppen var der 41 % færre patienter (5,3 %), der døde af pludselig hjertedød, i

forhold til placebogruppen (8,9 %).

Samtlige af de kombinerede sekundære endepunkter mortalitet eller indlæggelse på grund

af hjerteinsufficiens (reduktion på 31 %), mortalitet eller kardiovaskulær indlæggelse

(reduktion på 27 %) og mortalitet eller indlæggelse af enhver årsag (reduktion på 24 %)

var signifikant lavere i carvedilolgruppen end i placebogruppen (alle p < 0,00004).

Forekomsten af alvorlige bivirkninger i studiet var lavere i carvedilolgruppen end i

placebogruppen (39,0 % vs. 45,4 %). Selv i titreringsfasen var forekomsten af forværring

af hjerteinsufficiens ikke forøget i carvedilolgruppen i forhold til placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter administration af en 25 mg-kapsel hos raske forsøgsdeltagere blev carvedilol hurtigt

absorberet i løbet af cirka 1½ time (t

) med en maksimal plasmakoncentration (c

) på

21 mg/l. Efter indtagelsen gennemgår carvedilol markant first pass-metabolisme, der

resulterer i en absolut biotilgængelighed på cirka 25 % hos mandlige forsøgsdeltagere.

Carvedilol er et racemat, og (S)-(-)-enantiomeren bliver tilsyneladende nedbrudt hurtigere

(med en absolut oral biotilgængelighed på 15 %) end (R)-(+)-enantiomeren, som har en

absolut oral biotilgængelighed på 31 %. Den maksimale plasmakoncentration af (R)-

carvedilol er cirka to gange højere end den maksimale plasmakoncentration af (S)-

carvedilol.

In vitro-studier har vist, at carvedilol er et substrat for det intestinale transportprotein p-

glykoprotein. P-glykoproteins bidrag til fordelingen af carvedilol er også blevet bekræftet

in vivo hos forsøgsdeltagere.

dk_hum_34517_spc.doc

Side 16 af 20

Fordeling

Carvedilol er højlipofilt med en plasmaproteinbindingsgrad på cirka 95 %.

Distributionsvoluminet er mellem 1,5 og 2 l/kg. Patienter med levercirrose har et højere

fordelingsvolumen.

Biotransformation

Hos mennesker omdannes carvedilol næsten fuldstændigt i leveren via oxidering og

konjugering til et større antal metabolitter, som primært udskilles via galden. Hos dyr er

der set enterohepatisk cirkulation.

Demethylering og hydroxylering fører til dannelsen af tre aktive metabolitter med

betablokerende virkninger ved phenol-ringen. Prækliniske studier har vist, at disse er cirka

13 gange mere potente på 4’-hydroxyphenolmetabolitten end carvedilol. Sammenlignet

med carvedilol har disse tre aktive metabolitter en svag vasodilaterende virkning.

Koncentrationen af de tre aktive metabolitter hos mennesker er cirka 10 gange lavere end

koncentrationen af prækursoren. To af carvedilols hydroxycarbazolmetabolitter er ekstremt

potente antioxidanter med en potens, der er 30 til 80 gange højere end carvedilols.

Hos personer med langsom metabolisme kan den vasodilaterende aktive komponent være

potenseret.

Farmakokinetiske studier hos mennesker har vist, at den oxidative metabolisme af

carvedilol er stereoselektiv. Resultaterne af et in vitro-studie tydede på, at flere cytochrom

P450-isoenzymer, herunder CYP2D6, CYP3A4, CYP2E1, CYP2C9 og CYP1A2, kan være

involveret i oxiderings- og hydroxyleringsprocessen.

Studier med raske frivillige og patienter viste, at (R)-enantiomeren primært metaboliseres

via CYP2D6, og at (S)-enantiomeren primært metaboliseres via CYP2D6 og CYP2C9.

Genetisk polymorfisme

Resultaterne af farmakokinetiske studier hos mennesker viste, at CYP2D6 spiller en vigtig

rolle i metabolismen af (R)- og (S)-carvedilol. Som følge heraf er plasmakoncentrationen

af (R)- og (S)- carvedilol forhøjet hos personer med langsom metabolisme. Resultaterne er

ikke entydige, hvad angår klinisk relevans.

Elimination

Efter en enkeltdosis på 50 mg carvedilol secerneres cirka 60 % af dosen i galden og

udskilles som metabolitter via fæces i løbet af 11 dage. Efter en enkeltdosis elimineres kun

cirka 16 % via urinen i form af carvedilol eller dets metabolitter. Den renale udskillelse af

uomdannet aktivt stof var under 2 %. Efter intravenøs infusion af 12,5 mg carvedilol hos

forsøgsdeltagere nåede plasmaclearancen cirka 600 ml/min, og eliminationshalveringstiden

var cirka 2,5 timer.

Eliminationshalveringstiden for en 50 mg-kapsel hos de samme forsøgsdeltagere var 6,5

timer, hvilket også svarer til kapslens absorptionshalveringstid. Efter indtagelse er den

totale legemsclearance af (S)-carvedilol cirka to gange højere end den totale

legemsclearance af (R)-carvedilol.

Linearitet/non-linearitet

Der er en lineær korrelation mellem dosis og maksimal plasmakoncentration (C

Farmakokinetiske/farmakodynamiske forhold

Nedsat leverfunktion

dk_hum_34517_spc.doc

Side 17 af 20

Et farmakokinetisk studie hos cirrosepatienter viste, at den systemiske tilgængelighed

(AUC) af carvedilol var 6,8 gange højere hos patienter med nedsat leverfunktion end hos

patienter med normal leverfunktion. Derfor er carvedilol kontraindiceret hos patienter med

klinisk manifest leverinsufficiens (se pkt. 4.3).

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med hypertension og nyresygdom er AUC-værdierne,

eliminationshalveringstiden og den maksimale plasmakoncentration ikke signifikant

forandret. Den renale udskillelse af uomdannet aktivt stof er lavere hos patienter med

nyresygdom; ændringerne i de farmakokinetiske parametre er imidlertid minimale.

Autoreguleringen af den renale blodstrømning og den glomerulære filtration forbliver

uforandrede under langvarig carvedilolbehandling. Det er ikke nødvendigt at justere dosis

hos patienter med moderat til svær nyresygdom (se pkt. 4.2).

Carvedilol elimineres ikke ved dialyse, eftersom det ikke kan passere dialysemembranen

(sandsynligvis på grund af den høje plasmaproteinbinding).

Patienter med hjerteinsufficiens

I et studie med 24 japanske patienter med hjerteinsufficiens var clearance af (R)- og (S)-

carvedilol signifikant lavere end først formodet på baggrund af data fra raske frivillige.

Disse resultater tyder på, at farmakokinetikken af (R)- og (S)-carvedilol er signifikant

anderledes ved hjerteinsufficiens.

Pædiatrisk population

Studier med børn og unge har vist, at den vægtrelaterede clearance er signifikant højere

end hos voksne.

Ældre

Alder havde ingen signifikant indvirkning på carvedilols farmakokinetik hos hypertensive

patienter. I et studie med ældre patienter med hypertension var bivirkningsprofilen ikke

anderledes end hos yngre patienter. I et andet studie, som omfattede ældre patienter med

koronar hjertesygdom, var der ingen forskelle i de indberettede bivirkninger i forhold til de

bivirkninger, der blev indberettet hos yngre patienter. Det er derfor ikke nødvendigt at

justere dosis hos ældre patienter (se pkt. 4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, reproduktions- og

udviklingstoksicitet, genotoksicitet og karcinogenicitet.

I standardtest udviste carvedilol ingen tegn på mutagent eller tumorigent potentiale.

Administration af carvedilol i toksiske doser (≥ 200 mg/kg, ≥ 100 x MRHD) hos voksne

hunrotter resulterede i nedsat fertilitet (nedsat parringsfrekvens, nedsat antal corpora lutea

og intrauterine implantationer).

Carvedilol udviste ingen teratogene virkninger i embryotoksicitetsstudier hos rotter og

kaniner. Der blev dog set embryotoksiske virkninger og nedsat fertilitet hos kaniner ved

brug af lavere doser end maternotoksiske doser.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

dk_hum_34517_spc.doc

Side 18 af 20

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Mikrokrystallinsk cellulose

Crospovidon

Povidon K30

Silica, kolloid, vandfri

Magnesiumstearat

Farvestoffer

6,25 mg tabletter indeholder desuden gul jernoxid (E172).

12,5 mg tabletter indeholder desuden rød jernoxid (E172) og gul jernoxid (E172).

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

4 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Tabletbeholder med låg i polyethylen (PE/HD)

Opbevares i den originale beholder for at beskytte mod lys.

Blister (Al/PVC)

Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Tabletbeholder med låg i polyethylen (PE/HD)

Pakningsstørrelser: 28, 30, 60, 100, 250 og 500 stk.

Blister (Al/PVC) i karton

14, 20, 28, 30, 50, 50×1, 56, 60, 60×1, 98, 98×1 og 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

HEXAL A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER/NUMRE

6,25 mg:

34517

12,5 mg:

34518

25 mg:

34519

dk_hum_34517_spc.doc

Side 19 af 20

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

3. april 2003

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

19. marts 2019

dk_hum_34517_spc.doc

Side 20 af 20

Andre produkter

search_alerts

share_this_information