Cardiostad 5 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
LISINOPRILDIHYDRAT
Tilgængelig fra:
STADA Arzneimittel AG
ATC-kode:
C09AA03
INN (International Name):
lisinopril
Dosering:
5 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
30489
Autorisation dato:
1999-08-31

Indlægseddel: Information til brugeren

Cardiostad 2,5 mg tabletter

Cardiostad 5 mg tabletter

Cardiostad 10 mg tabletter

Cardiostad 20 mg tabletter

Lisinopril (som dihydrat)

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tagedette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Cardiostad til dig personligt. Lad derfor være med at give det til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du

har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Cardiostad

Sådan skal du tage Cardiostad

Bivirkninger

Opbevaring

Yderligere oplysninger

VIRKNING OG ANVENDELSE

Cardiostad tabletter indeholder den aktive ingrediens lisinopril. Lisinopril tilhører gruppen af

lægemidler kaldet ACE (angiotensin converting enzyme) hæmmere. Det virker ved at udvide

blodkarrene, så hjertet nemmere kan pumpe blodet rundt til alle dele af kroppen. Dette

resulterer i en blodtrykssænkende effekt.

Cardiostad bruges hvis:

- Dit blodtryk er for højt

- Du lider af hjertesvigt. Det betyder at dit hjerte ikke pumper blodet rundt i kroppen så godt

som det plejer, hvilket fører til sygdomsrelaterede symptomer, såsom træthed, stakåndethed

eller hævelse af ankler og fødder

- Du har haft et hjertestop (i sådanne tilfælde anvendes Cardiostad som kortvarig behandling

(6 uger) indenfor 24 timer).

- Du har nyreproblemer relateret til diabetes og forhøjet blodtryk.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.

Føg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

DET SKAL DU VIDE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE CARDIOSTAD

Tag ikke Cardiostad

hvis du er overfølsom (allergisk) over for lisinopril, overfor lignende lægemidler

(ACE-hæmmere) eller et af de øvrige indholdsstoffer i Cardiostad.

hvis du tidligere har lidt af en allergisk reaktion overfor lisinopril eller lignende

lægemidler (ACE-hæmmere) omhandlende symptomer som kløe, nældefeber, hvæsen

eller hævelse af hænder, hals, mund eller øjenlåg.

hvis du eller andre familiemedlemmer har en fortid med allergiske reaktioner, som har

givet synkebesvær eller vejrtrækningsbesvær, hævelse af hænder, fødder eller ankler,

ansigt, læber, tunge eller hals (angioødem) eller hvis du har haft angioødem under andre

omstændigheder.

- hvis du er gravid og mere end 3 måneder henne i dein graviditet. (Det er også bedst at

undgå Cardiostad tidligt i graviditeten – se afsnittet ”Graviditet og amning”).

Hvis du har taget eller i øjeblikket tager sacubitril/valsartan, et lægemiddel der anvendes

til behandling af en type langvarig (kronisk) hjertesvigt hos voksne, da risikoen for

angioødem (hurtig hævelse under huden i et område såsom halsen) er øget.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apoteket, før du tager Cardiostad, hvis du har ellerhar haft nogen nogen

medicinske tilstande eller sygdomme, især følgende nævnte:

Graviditet

Du skal fortælle din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive det). Du bør

ikke tage Cardiostad tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er mere end 3

måneder henne i graviditeten, da det kan give dit barn alvorlige skader (se afsnittet

”Graviditet og amning”).

For lavt blodtryk (symptomatisk hypotension)

Cardiostad kan i sjældne tilfælde give for lavt blodtryk (symptomatisk hypotension), især i

starten af behandlingen.

Det sker oftere hos patienter, der:

er dehydreret eller lider af saltmangel, f.eks. ved behandling med vanddrivende

medicin, salt begrænsende diæt, dialyse, diarré eller opkast (se også pkt. 2 ”Det skal

du vide før du begynder at tage Cardiostad” og pkt. 4 ”Bivirkninger”)

lider af kraftigt forhøjet blodtryk pga. nyresygdom (renin-afhængig hypertension) (se

også pkt. 2 ”Det skal du vide før du begynder at tage Cardiostad” og pkt. 4

”Bivirkninger”)

lider af alvorlig hjertesvigt (grundet brugen af høje doser vanddrivende medicin, med

eller uden forringelse af nyrefunktionen)

har hjertesygdomme forårsaget af utilstrækkelig blodforsyning af hjertemusklen

(iskæmisk hjertesygdom) eller kredsløbslidelse. Cardiostad kan være skyld i hjertestop

(myokardie infarkt) eller slagtilfælde (stroke). Derfor kræver disse patienter tæt

medicinsk monitorering.

Hvis du har øget risiko for blodtryksfald vil lægen monitorere dig tæt især ved

behandlingsstart eller dosisændring.

Hvis dit blodtryk falder for meget

Hvis dit blodtryk falder for meget skal du lægge dig ned. Hvis det vedbliver kan det kræve

lægehjælp. Et midlertidig fald i blodtrykket kræver ikke nødvendigvis behandlingen med

Cardiostad stoppet. Når dit blodtryk kommer tilbage til normalt kan du tage Cardiostad, som

du plejer. Dog sker det i nogle tilfælde at dosisreduktion eller behandlingsstop er nødvendigt.

Tal med lægen hvis du får større blodtryksfald eller hvis blodtryksfaldene sker ofte.

Lidelser i hjerteklapperne og hjertemuskulaturen

Vær ekstra forsigtig med Cardiostad hvis du lider af:

forsnævring af hjerteklapperne (mitral eller aorta hjerteklap stenose) som forhindrer

blodflow fra hjertet

Fortykkelse af hjertemusklen (hypertrofisk kardiomyopati)

Informer lægen om din tilstand og spørg om gode råd.

Overfølsomhedreaktioner (allergiske reaktioner) eller angioødem

I enkelte tilfælde har ACE-hæmmere (inklusiv Lisinopril) været skyld i livstruende allergiske

reaktioner, kaldet angioødem. Meget sjældent er fatale tilfælde af angioødem blevet

indberettet i forbindelse med hævelse af stemmebåndet eller tungen, som gav blokering af

luftvejene.

Stop med at tage Cardiostad og kontakt straks lægen, hvis du oplever symptomer på

angioødem, såsom:

hævelse af ansigt, arme og ben, læber, tunge og/eller hals

synkebesvær

vejrtrækningsbesvær

kløende udslæt

Du er mere tilbøjelig til at få angioødem hvis:

Du er mørk i huden

Du tidligere har haft angioødem, også selvom det ikke skyldes ACE-hæmmere (se

afsnit ”Tag ikke Cardiostad” ovenover)

Hvis du tager nogen af følgende lægemidler, kan risikoen for angioødem (hurtig hævelse

under huden i området som halsen) øges:

Racecadotril, et lægemiddel til behandling af diarré;

Lægemidler, der anvendes til at forhindre afstødning af et transplanteret organ og til

kræft (f.eks. temsirolimus, sirolimus, everolimus).

Vildagliptin, et lægemiddel til behandling af diabetes.

Livstruende anafylaktiske reaktioner (allergiske reaktioner) er set hos patienter, der har

modtaget følgende behandling sammen med ACE-hæmmere:

Fortæl lægen, at Du taget Cardiostad, hvis Du får:

hæmodialyse (rensning af blodet med høj-fluks-membraner, eks. AN 69)

Lav-densitet- lipoproteiner (LDL) aferese (en speciel teknik til at fjerne fedt fra

blodet)

Overfølsomhedsbehandling f.eks. mod bi- og hvepse stik.

Etniske forskelle

Ligesom andre ACE-hæmmere kan Cardiostad være mindre effektiv hos patienter med mørk

hud. Angioødem er også mere almindelig hos mørkhudede patienter end hos lys-hudede

patienter.

Nyresygdomme

Hvis du har en nyresygdom eller lider af nedsat nyrefunktion kan det være nødvendigt, at

lægen monitorerer dit kalium og kreatinin i blodet nøje og muligvis justerer dosis (se også

”Sådan skal du tage Cardiostad”).

Du bør ikke tage Cardiostad hvis u for nylig har fået en nyretransplantation.

Følgende omstændigheder kan påvirke nyrerne:

Hos patienter med hjertesvigt, lavt blodtryk forårsaget af ACE-hæmmere kan forværre

nyrefunktionen. I sådanne tilfælde er akut nyresvigt blevet rapporteret, men er under

normale omstændigheder ikke vedvarende.

Hos patienter med forsnævringer i blodkarrene i nyrene (mono- eller bilateral renal

arteriel stenose) som har været behandlet med ACE-hæmmere er der set øget urinstof

og kreatinin i blodet. Det sker oftere hos patienter med nedsat nyrefunktion. Disse

stigninger er oftest reversible ved behandlingsstop.

Patienter, der lider af forhøjet blodtryk på grund af sygdom i nyrearterierne

(renovaskulær hypertension) er mere eksponeret for at få lavt blodtryk og nedsat

nyrefunktion. Disse patienter bør begynde behandling under nøje monitorering med

lave doser og omhyggelig dosisjustering. Behandling med vanddrivende medicin bør

stoppes og nyrefunktionen bør monitoreres under de første uger af behandlingen med

Cardiostad.

Nogle patienter med forhøjet blodtryk, uden nogen forhistorie med sygdomme i

blodkarrene i nyrerne (renal vaskulær sygdom) har udviklet stigning i urinstoffer og

kreatinin i blodet. Disse stigninger har været mindre og forbigående og ses oftest hos

patienter der tidligere har haft nedsat nyrefunktion. Hvis det sker, vil lægen muligvis

reducere dosis eller udskrive anden medicin.

Hvis din nyrefunktion forværres bør lægen evaluere behandlingen nøje og kan muligvis

stoppe behandlingen med Cardiostad.

Leversygdomme

ACE-hæmmere er meget sjældent sat i forbindelse med en lidelse, som starter med

gulfarvning af huden og det hvide i øjnene pga. blokering af galdeflowet fra leveren til tarmen

(kolestatisk gulsot) og udvikler sig hurtigt til levercelledød (lever nekrose) og nogle gange til

død.

Hvis Du udvikler gulsot bør Du stoppe med at tage Cardiostad og straks kontakte lægen. Hvis

din læge ser ændringer i leverenzymerne kan det være at lægen stopper behandlingen.

Ændring i antallet af blodlegemer

Ændringer i antallet af blodlegemer er blevet rapporteret under behandling med ACE-

hæmmere (se pkt. 4 ”Bivirkninger”).

Disse ændringer kan gøre dig mere disponeret for at få infektioner, blødninger eller blå

mærker. Fortæl lægen, hvis Du får nogle af de tegn. Lægen vil da tjekke antallet af

blodlegemer og eventuelt stoppe behandlingen, hvis det er nødvendigt. Nogle af disse

ændringer er ikke vedvarende efter behandlingsstop med ACE-hæmmere.

Du bør være meget forsigtig og spørge lægen til råds, hvis:

Du lider af sygdomme i bindevæv, såsom blod, knogler eller brusk (kollagen vaskulær

lidelse)

Du tager nogle af følgende lægemidler:

Immunosuppressiva (medicin der reducerer immunsystemets aktivitet, f.eks.

efter en transplantation)

Allopurinol (til behandling af urinsyregigt og høje koncentrationer af urinsyre i

blodet)

Procainamid (til behandling af uregelmæssig hjerterytme)

Det er specielt vigtigt hvis dine nyrer ikke fungerer godt.

Stigning af kalium i blodet (hyperkaliæmi)

Du har øget risiko for hyperkaliæmi, hvis:

nyrerne ikke fungerer godt

Du lider af diabetes mellitus (sukkersyge)

Du tager andet medicin, der kan øge serum kalium

Hvis ovennævnte passer på dig bør lægen monitorere dit kalium i blodet løbende (se afsnit

”Brug af anden medicin” nedenfor).

Diabetes (sukkersyge)

Hvis du tager tabletter eller insulin mod sukkersyge, bør blodsukkeret nøje måles i løbet af

den første måned (se afsnit ”Brug af anden medicin” nedenfor). Dosis på sukkersyge

behandlingen skal muligvis justeres.

Operation og bedøvelse

Hvis du skal opereres eller skal have foretaget tandoperation skal lægen eller tandlægen vide,

at du tager Cardiostad før du modtager bedøvelse.

Lithium

Du skal fortælle lægen, hvis du tager lithium eller lithiumholdige lægemidler (bruges til

behandling af mani eller depression). Kombinationen af lithium og Cardiostad anbefales ikke

(se pkt. 2 ”Brug af anden medicin”).

Brug af anden medicin sammen med Cardiostad

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det

for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og

vitaminer og mineraler.

Effekten af dette lægemiddel kan ændres hvis visse andre lægemidler indtages samtidig

Fortæl lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager, for nyligt har taget eller planlægger at

tage nogen af følgende lægemidler:

Følgende lægemidler kan forstærke effekten af Cardiostad, hvilket kan øge risikoen for lavt

blodtryk:

vanddrivende medicin. Hvis du allerede tager vanddrivende medicin bør du informere

lægen herom, da det skal stoppes 2-3 dage inden Cardiostad tages.

Andre blodtrykssænkende lægemidler

Glyceryltrinitrat (til behandling af angina og hjertesvigt) og andre nitrater

Andre karudvidende lægemidler

Tricykliske antidepressiva (midler mod depression)

Antipsykotika (midler til at behandle psykiatriske lidelser/psykoser)

Bedøvelsesmidler

Følgende lægemidler kan reducere effekten af Cardiostad:

NSAID (smertestillende), inklusiv acetylsalicylsyre i doser større end 3 gram om

dagen. Kronisk brug af disse smertestillende kan reducere den blodtrykssænkende

effekt af Cardiostad. Derudover er der en øget risiko for stigninger af kalium i blodet

og forværring af nyrefunktionen, inklusiv nyresvigt.

Lægemidler der stimulerer blodtryksstigning (sympatomimetika)

Cardiostad kan ændre effekten af følgende lægemidler:

lægemidler til at sænke blodsukkeret (insulin, tabletter mod sukkersyge). Der er risiko

for for lavt blodsukker især i starten af behandlingen og for patienter med forringet

nyrefunktion.

Lithium (bruges til behandling af manier og depression). Du bør ikke tage Cardiostad

sammen med lithium. Hvis kombinationen er nødvendig vil det være nødvendigt nøje

at monitorere niveauet af litium i blodet.

Samtidig behandling med Cardiostad og thiazider (vanddrivende medicin) kan øge

risikoen for interaktioner.

Brugen af følgende medicin sammen med Cardiostad kan øge risikoen for bivirkninger. Disse

omhandler nyresvigt, ændring i antallet af blodlegemer, høje koncentrationer af kalium i

blodet:

kaliumtilskud (inklusive salterstatninger), kaliumbesparende diuretika og andre

lægemidler, der kan øge mængden af kalium i dit blod (f.eks. trimethoprim og co-

trimoxazol til infektioner forårsaget af bakterier; ciclosporin, et

immunsuppressivtlægemiddel til at forhindre afstødning af et transplanteret organ; og

heparin, et blodfortyndende lægemiddel til at forhindre blodpropper).

guldinjektion (eks. gigtbehandling eller ledlidelser) taget samtidig med Cardiostad kan

øge risikoen for karudvidelse (nitrioide reaktioner) med kraftige symptomer som

rødmen, utilpashed, svimmelhed og blodtryksfald, som kan være meget alvorlig

lægemidler, der oftest bruges til at undgå afvisning af transplanterede organer

(sirolimus, everolimus og andre lægemidler, der tilhører klassen af mTOR-hæmmere).

Se afsnit "Advarsler og forholdsregler".

Brug af Cardiostad sammen med mad og drikke

Indtagelse af føde påvirker ikke optagelsen af lisinopril. Du kan derfor tage Cardiostad med

eller uden mad, men forsøg at tage det på samme tidspunkt hver dag.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid, eller planlægger at blive

gravid, skal du spørge din læge til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Du skal fortælle din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive det). Din læge

vil normalt råde dig til at stoppe med at tage Cardiostad og tage en anden medicin i stedet for,

før du bliver gravid, eller så snart du finder ud af, at du er gravid.

Du bør ikke tage Cardiostad tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er mere end

3 måneder henne i graviditeten, da det kan give dit barn alvorlige skader

Amning

Du skal fortælle din læge, hvis du ammer eller skal til at amme. Du bør ikke tage Cardiostad,

hvis du ammer, og din læge vil muligvis vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at

amme, især hvis dit barn er nyfødt eller født for tidligt.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Det er usandsynligt at tabletterne har nogen indvirkning på kørsel eller arbejdet med

maskiner. I sjældne tilfælde kan man føle sig svimmel eller træt især i starten af behandlingen

med Cardiostad. Kør ikke bil/motorcykel eller arbejd ikke med maskiner før du er sikker på,

at det ikke påvirkerdig.

SÅDAN SKAL DU TAGE CARDIOSTAD

Tag altid Cardiostad nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl så spørg lægen eller på

apoteket.

Du kan tage Cardiostad med eller uden mad. Synk tabletten med et glas vand én gang dagligt

og forsøg at tage den på samme tidspunkt på dagen hver dag. Du bør tage Cardiostad så længe

lægen siger det.

For Cardiostad 2,5 mg og 5 mg tabletter

Hvis du har fået at vide af lægen, at du skal tage ½ tablet, skal du dele tabletten langs

delekærven ved at placere den på et hårdt underlag med delekærven opad. Påfør et tryk på

toppen med tommelfingeren og tabletten vil blive delt (se billede).

For Cardiostad 10 mg og 20 mg tabletter

Hvis du har fået at vide af lægen, at du skal tage ½ eller ¼ tablet, skal du dele tabletten langs

delekærven ved at placere den på et hårdt underlag med krydskærven opad. Påfør tryk med

tommelfingeren og tabletten vil blive delt i 4 lige store stykker (se billede).

Den sædvanlige dosis afhænger af sværhedsgraden af lidelsen og din individuelle

patientprofil.

Følgende anbefalede doser er givet:

Forhøjet blodtryk

Cardiostad kan bruges alene eller sammen med andre blodtryksnedsættende lægemidler.

Den normale startdosis er 10 mg om dagen. Dosis kan øges gradvist i intervaller af mindst 2-4

uger indtil blodtrykket er effektivt under kontrol.

Den normale langtidsdosis er 20 mg daglig. Afhængig af effekten af behandlingen kan dosis

gradvist øges til maksimal dosis 80 mg daglig.

Hvis du tager vanddrivende medicin vil lægen bede dig stoppe den behandling 2-3 dage inden

behandlingen med Cardiostad begyndes. Hvis den vanddrivende medicin ikke kan stoppes bør

behandlingen med lisinopril starte med 5 mg daglig. Din dosis vil efterfølgende blive justeret

i forhold til blodtrykket. Den vanddrivende behandling kan genoptages.

Hvis du har nyreproblemer kan du startes på en lavere dosis. Lægen vil beslutte dosis ud fra

sværhedsgraden af nyresygdommen. Lægen vil nøje monitorere dig i starten af

behandlingen (se afsnit ”Vær ekstra forsigtig med at tage Cardiostad; nyresygdomme”).

Brug til børn og teenagere (6-16 år)

Dosis fastsættes af lægen. Den anbefalede startdosis er 2,5 mg en gang daglig hvis barnets

vægt er mellem 20 og 50 kg, og 5 mg en gang daglig hvis barnet vejer mere end 50 kg.

Lægen kan justere den daglige dosis induividuelt til højst 20 mg daglig til børn, der vejer

mellem 20 og 50 kg, og til højst 40 mg til børn, der vejer mere end 50 kg. Doser over 40 mg

anbefales ikke til børn.

Hvis barnet har nyreproblemer kan lægen give en lavere startdosis eller øge dosis gradvist

over en længere periode.

Hjertesvigt

Cardiostad anvendes sammen med anden medicin til behandling af hjertesvigt (f.eks.

vanddrivende medicin, digitalis, beta-blokkere).

Den normale startdosis er 2,5 mg daglig og bør være under lægelig tilsyn. Dosis vil da

gradvist blive øget med højst 10 mg ad gangen i intervaller af mindst 2 uger for at kontrollere

symptomer på hjertesvigt.

Den maksimale dosis på 35 mg bør ikke overskrides.

Deres dosis kan justeres af lægen afhængig af effekten.

Efter hjertestop

Efter at have modtaget den anbefalede standard behandling (f.eks. blodfortyndende, beta-

blokkere) er den normale startdosis

5 mg indenfor 24 timer efter hjertestop

Derefter 5 mg igen efter 24 timer

Derefter tages 10 mg 48 timer efter første dosis med efterfølgende 10 mg daglig.

Den normale vedligeholdelsesdosis er 10 mg daglig.

Lægen kan reducere dosis, hvis du lider af lavt blodtryk eller nyresygdomme.

Behandlingen bør fortsættes i 6 uger.

Problemer relateret til diabetes (sukkersyge)

Den normale startdosis er 10 mg daglig i patienter med forhøjet blodtryk.

Dosis kan øges til 20 mg daglig hvis nødvendigt.

Hvis du har nyreproblemer kan det være nødvendigt at justere dosis.

Børn

Medicinen bør ikke bruges til børn under 6 år eller til børn med alvorlige nyreproblemer.

Spørg lægen til råds.

Ældre

Ældre patienter med normal nyrefunktion kan tage normal dosis.

Nyretransplanterede

Brug af Cardiostad anbefales ikke til nyretransplanterede patienter

Hvis du har taget for mange Cardiostad tabletter

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere Cardiostad end der står i

denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Overdoseringssymptomer er lavt blodtryk, kredsløbsshock, forstyrrelser i elektrolytbalancen

(lave niveauer af kalium, chlorid og natrium i blodet), nyresvigt, hyperventilering , hurtig

hjerterytme, hjertebanken, lavere hjerterytme, svimmelhed, angst og hoste.

Hvis du har glemt at tage Cardiostad

Hvis du glemmer en dosis Cardiostad tag den da så hurtigt som muligt. Hvis det er tæt på

tiden for næste dosis, spring da den glemte dosis over og gå tilbage til det normale

doseringsskema. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis

du er usikker kan du kontakte apoteket eller lægen.

Hvis du holder op med at tage Cardiostad

Forstyr eller afbryd ikke behandlingen med Cardiostad uden at have snakket med lægen.

Spørg lægen eller på apoteket hvis der er noget, du er i tvivl om.

BIVIRKNINGER

Cardiostad kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige bivirkninger

(forekommer hos flere end l ud af 10 behandlede).

Almindelige bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede).

Ikke almindelige bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000

behandlede).

Sjældne bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede).

Meget sjældne bivirkninger

(forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede),

ikke kendt

(kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Du kan ved de første par doser føle dig lidt utilpas og svimmel grundet den

blodtrykssænkende effekt. Det stopper oftest ved at du ligger dig ned.

Du bør straks stoppe med at tage Cardiostad og kontakte lægen, hvis -du:

får kløe eller udvikler kraftige hudreaktioner

oplever hvæsen eller vejrtræknings- og synkeproblemer

udvikler hævelse af hænder, fødder eller ankler, ansigt, læber, tunge eller hals eller

oplever gulfarvning af hud eller det hvide i øjnene.

Almindelige bivirkninger:

svimmelhed

hovedpine

ortostatiske effekter (inklusiv lavt blodtryk; i denne situation hvor blodtryksfald sker i

forbindelse med stående stilling, hvilket giver svimmelhed, utilpas eller besvimelse)

hoste

diarré

opkast

forstyrrelser af nyrefunktionen (renal dysfunktion)

Ikke almindelige bivirkninger:

hævelse af ansigt, arme/ben, læber, tunge, stemmelæberne og/eller hals. Disse

symptomer skyldes overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner) angioødem (se

afsnit ”Vær ekstra forsigtig med at tage Cardiostad; overfølsomhedsreaktioner eller

angioødem”)

humørsvingninger

prikken eller følelsesløshed i hænder eller fødder (paræstesi)

svimmelhed (vertigo)

smagsforstyrrelser

søvnforstyrrelser

hjerteanfald (myokardiainfarkt) eller stroke (blodprop i hjernen), mulig sekundært til

kraftigt blodtryksfald hos højrisiko patienter (se afsnit ”Vær ekstra forsigtig med at

tage Cardiostad; lavt blodtryk”)

hjertebanken

hurtig hjerterytme

dårlig blodcirkulation, som giver følelsesløse og blege fingre og tæer (Raynaud´s

fænomen)

hævelse og irritation i næsen

kvalme

mavesmerter

forstoppelse

udslæt

kløe

impotens

træthed

svaghed

øget urinstof i blodet

øget serum kreatinin

øget leverenzymer

højt kaliumniveau i blodet, som kan give unormal hjerterytme

Sjældne bivirkninger:

fald i hæmoglobin (røde blodlegemer)

fald i hæmatokrit (proportion af røde blodlegemer)

mental forvirring

mundtørhed

nældefeber

hårtab

psoriasis

giftig tilstand, som skyldes nyresvigt og er karakteriseret ved ophobning af urinstof i

blodet

akut nyresvigt

brystvækst hos mænd

øget serum bilirubin

lavt natriumniveau i blodet, som kan give muskelsvaghed, trækninger eller unormal

hjerterytme

Øget mængde af et gormon der regulerer mængden af vand i blodet og derfor påvirker

elektrolytbalancen, f. eks. fald i natrium niveau, en tilstand kaldet syndrom med

uhensigtsmæssig sekretion af antidiuretisk hormon (SIADH- symptomerne kan være

forvirring, svaghed, træthed, hovedpine, kvalme, opkast og kramper)

Meget sjældne bivirkninger:

knoglemarvsdepression (når knoglemarven ikke danner nok røde blodlegemer)

blodmangel (kan forårsage bleghed, svaghed eller åndedrætsbesvær)

reduktion af blodplader (øger risikoen for blødninger eller blå mærker)

nedsat antal hvide blodlegemer (leukopeni, neutropeni, agranulocytose (se afsnit ”

Vær ekstra forsigtig med at tage Cardiostad; ændring af antallet af blodlegemer”)

forstørrelse af lymfeknuderne

autoimmun sygdom

lavt blodsukker

vejrtrækningsproblemer, hvæsen

bihulebetændelse

lungebetændelse (allergisk betinget)

ophobning af hvide blodlegemer i lungerne (eosinophili pheumonia)

betændelse i bugspytkirtlen (giver voldsomme mave- og rygsmerter)

hævelse af tarmslimhinden

leverbetændelse

gulfarvning af hud eller det hvide i øjnene forårsaget af problemer i leveren eller

blodet og leversvigt (gulsot; se afsnit ”Vær ekstra forsigtig med at tage Cardiostad;

leversygdomme”)

øget svedtendens

autoimmun sygdom med blister og sår på huden (pemfigus)

alvorlig lidelse med blister af huden og evt i munden, øjnene og på kønsorganerne

(toksisk epidermal nekrose eller Stevens-Johnsons Syndrom)

hudlidelse med kløende røde plamager (erythema multiforme)

nedsat eller ingen urinproduktion

kutan pseudolymfoma (betændelsesreaktion)

-Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:

depressive symptomer

besvimelse (synkope).

Der er blevet rapporteret et symptomkompleks som inkluderer én eller flere af følgende:

feber, betændelse i blodkar ofte med udslæt, muskelsmerter, ledsmerter, ledbetændelse, en

positiv test for autoimmune antistoffer, øget sedimentation af røde blodlegemer (et tegn på

betændelse i kroppen, ses i blodprøve), øget antal hvide blodlegemer, udslæt, lysfølsomhed

eller andre hudlidelser kan forekomme.

Tal med lægen eller på apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller du

får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Bivirkningerne kan dermed blive indberettet

tilSundhedsstyrelsen, og viden om bivirkninger kan blive bedre.

Patienter eller pårørende kan også indberette bivirkninger direkte tilSundhedsstyrelsen.

Du finder skema og vejledning under bivirkninger på Sundhedsstyrelsens netsted.

OPBEVARING

Opbevar Cardiostad utilgængeligt for børn.

Cardiostad 2,5 mg tabletter:opbevares ikke over 25˚C

Cardiostad 5 mg/10 mg/20 mg tabletter opbevares ikke over 30˚C

Brug ikke Cardiostad efter den udløbsdato, der står på pakningen og på blisteren.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Cardiostad indeholder:

Aktivt stof er lisinopril (som dihydrat)

1 tablet indeholder 2,5 mg, 5 mg, 10 mg eller 20 mg lisinopril.

Øvrige indholdsstoffer:

Calciumhydrogenfosfat dihydrat, silica kolloid anhydrat, magnesiumstearat, majsstivelse,

mannitol, pregelatineret majsstivelse.

Udseende og pakningsstørrelser

Cardiostad 2,5 mg tabletter

Hvide, runde, bikonvekse tabletter med delekærv på begge sider og print “2.5” på den ene

side. Hver tablet indeholder 2,72 mg lisinoprildihydrat svarende til 2,5 mg lisinopril.

Cardiostad 5 mg tabletter

Hvide, runde, bikonvekse tabletter med delekærv på begge sider og print “5” på den ene side.

Hver tablet indeholder 5,44 mg lisinoprildihydrat svarende til 5 mg lisinopril.

Cardiostad 10 mg tabletter

Hvide, runde, bikonvekse tabletter med krydskærv på begge sider og print “10” på den ene

side. Hver tablet indeholder 10,89 mg lisinoprildihydrat svarende til 10 mg lisinopril.

Cardiostad 20 mg tabletter

Hvide, runde, bikonvekse tabletter med krydskærv på begge sider og print “20” på den ene

side. Hver tablet indeholder 21,78 mg lisinoprildihydrat svarende til 20 mg lisinopril.

Tabletterne pakkes i blister i følgende pakningsstørrelser

Cardiostad 2,5 mg tabletter: 14, 20, 28, 30, 50, 56 og 100 tabletter

Cardiostad 5 mg/10 mg/20 mg tabletter: 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 98, 100, 150, 200, 250,

300, 400, 500 og 1000 tabletter

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

STADA Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

61118 Bad Vilbel

Tyskland

Dansk repræsentant

PharmaCoDane ApS

Marielundvej 46 A

2730 Herlev

Danmark

Fremstiller

PharmaCoDane ApS

Marielundvej 46 A

2730 Herlev

Danmark

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Østrig

Lisinostad 5mg/10mg/20mg

Belgien

Lisinopril EG 5mg/20mg

Danmark

Cardiostad 2.5mg/5mg/10mg/20mg

Finland

Cardiostad 2.5mg/5mg/10mg/20mg tabletti

Tyskland

Lisinopril STADA 2.5mg/5mg/10mg/20mg Tabletten

Irland

Zestan 2.5mg/5mg/10mg/20mg

Italien

Lisinopril EG 5mg/20mg

Luxembourg

Lisinopril EG 5mg/20mg

Portugal

Lisinopril Ciclum 5mg/20mg

Sverige

Lisinopril Stada 2.5mg/5mg/10mg/20mg

Holland

Lisinopril CF 5mg/10mg/20mg

Denne indlægsseddel blev senest revideret Juni 2019

20. februar 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Cardiostad, tabletter

0.

D.SP.NR.

20174

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Cardiostad

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder 2,72 mg, 5,44 mg, 10,89 mg eller 21,78 mg lisinoprildihydrat,

svarende til henholdsvis 2,5 mg, 5 mg, 10 mg og 20 mg lisinoprilanhydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

2,5 mg

Hvide, runde, bikonvekse tabletter med delekærv på begge sider og præget med 2,5 på den

ene side.

5 mg

Hvide, runde, bikonvekse tabletter med delekærv på begge sider og præget med 5 på den ene

side.

10 mg

Hvide, runde, bikonvekse tabletter med krydsdelekærv på begge sider og præget med 10 på

den ene side.

20 mg

Hvide, runde, bikonvekse tabletter med krydsdelekærv på begge sider og præget med 20 på

den ene side.

2,5 mg og 5 mg tabletterne kan deles i to lige store doser.

10 mg og 20 mg tabletterne kan deles i fire lige store stykker.

30489_spc.doc

Side 1 af 18

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Hypertension

Behandling af hypertension.

Hjerteinsufficiens

Behandling af symptomatisk hjerteinsufficiens.

Akut myokardieinfarkt

Korttidsbehandling (6 uger) af hæmodynamisk stabile patienter, inden for 24 timer efter et

akut myokardieinfarkt.

Renale komplikationer som følge af Diabetes mellitus

Behandling af nyresygdom hos hypertensive patienter med type 2 diabetes mellitus og

begyndende nefropati (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Cardiostad bør administreres peroralt som en enkel daglig dosis. Som med alt andet

medicin der tages daglig, bør Cardiostad tages på omkring samme tidspunkt hver dag.

Absorption af Cardiostad tabletter påvirkes ikke af mad.

Dosis bør tilpasses den enkelte patient i forhold til profil og blodtryksrespons (se pkt. 4.4).

Cardiostad tabletten placeres på en hård overflade med den centrale delekærv opad. Tryk

lige ned med tommelfingeren og tabletten vil dele sig i 2 lige store dele. Dette gælder kun

for styrkerne 2,5 mg og 5 mg. Styrkerne 10 mg og 20 mg har en delekærv, der kan dele

tabletterne i 4 lige store stykker.

Hypertension

Cardiostad kan anvendes som monoterapi eller i kombination med andre typer af

antihypertensive lægemidler (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Startdosis

Hos patienter med hypertension er den anbefalede startdosis normalt på 10 mg. Hos

patienter med et stærkt aktiveret renin-angiotensin-aldosteron-system (især ved

renovaskulær hypertension, salt og/eller volumendepletion, hjerteinsufficiens eller svær

hypertension) kan der forekomme et markant blodtryksfald efterfølgende den første dosis.

Der anbefales en startdosis på 2,5-5 mg til denne patienttype og initiering bør ske under

medicinsk overvågning. En lavere startdosis bør anvendes i tilfælde af nedsat nyrefunktion

(se tabel 1 nedenfor).

Vedligeholdelsesdosis

Den almindelige effektive vedligeholdelsesdosis er på 20 mg og administreres en gang

daglig. Hvis den ønskede terapeutiske effekt ikke kan opnås efter en periode på 2 til 4 uger

ved et bestemt dosis niveau kan dosis stige yderligere. Maksimal dosis i længerevarende

kontrollerede kliniske forsøg var 80 mg/dag.

30489_spc.doc

Side 2 af 18

Brug til hypertensive pædiatriske patienter i alderen 6-16 år

Den anbefalede startdosis til patienter fra 20 til <50 kg er 2,5 mg en gang daglig, og 5 mg

en gang daglig til patienter ≥50 kg. Denne dosis bør justeres individuelt til højst 20 mg

daglig til patienter, der vejer fra 20 til <50 kg, og 40 mg til patienter ≥50 kg. Doser over

0,61 mg/kg (eller over 40 mg) er ikke undersøgt til pædiatriske patienter (se pkt. 5.1).

Lavere startdosis eller længere doseringsinterval bør overvejes til børn med nedsat

nyrefunktion.

Patienter i behandling med diuretika

Symptomatisk hypotension kan forekomme efter behandlingsstart med Cardiostad. Dette

forekommer oftere hos patienter, som er i behandling med diuretika. Forsigtighed

anbefales, eftersom sådanne patienter kan være volumen- og/eller saltdepleterede.

Diuretikum bør om muligt seponeres 2 til 3 dage før behandlingsstart med Cardiostad. Hos

hypertensive patienter, hvor seponering af diuretikum ikke er muligt, bør Cardiostad

behandlingen initieres med en dosis på 5 mg. Nyrefunktion og serum kalium bør

monitoreres. Den efterfølgende dosering af Cardiostad bør justeres efter blodtryksrespons.

Om nødvendigt kan diuretikumbehandling genoptages (se pkt. 4.4 og pkt. 4.5).

Dosisjustering ved nedsat nyrefunktion

Doseringen til patienter med nedsat nyrefunktion bør baseres på kreatinin clearance,

således som vist i tabel 1.

Tabel 1. Justering af dosering ved nedsat nyrefunktion.

Kreatinin clearance (ml/min) Startdosis (mg/døgn)

mindre end 10 ml/min (inkl. patienter i dialysebehandling)

2,5 mg*

10-30 ml/min

2,5-5 mg

31-80 ml/min

5-10 mg

*Dosering og/eller administrationshyppighed bør justeres afhængig af blodtryksrespons.

Dosis kan titreres op, indtil blodtrykket er kontrolleret eller til maksimalt 40 mg i døgnet.

Hjerteinsufficiens

Hos patienter med symptomatisk hjerteinsufficiens bør Cardiostad anvendes som

tillægsbehandling til diuretika og når det er passende til digitalis eller beta-blokkere.

Cardiostad kan initieres med en startdosis på 2,5 mg en gang daglig og bør administreres

under medicinsk overvågning, for at bestemme den initiale blodtrykseffekt. Cardiostad

dosen bør øges:

Trinvist med højest 10 mg ad gangen

Med mindst 2 ugers interval

Til den højeste dosis tolereret af patienten med et maksimum på 35 mg en gang daglig.

Dosisjustering bør være baseret på de enkelte patienters kliniske respons.

Patienter med høj risiko for symptomatisk hypotension, såsom saltdepleterede patienter

med eller uden hyponatriæmi, volumendepleterede patienter eller patienter, som er blevet

behandlet med høje doser diuretika, bør om muligt have disse forhold korrigeret, inden

behandling med Cardiostad påbegyndes.

Nyrefunktion og serum kalium bør monitoreres (se pkt. 4.4).

30489_spc.doc

Side 3 af 18

Akut myokardieinfarkt

Patienter bør modtage passende anbefalede standardbehandlinger som trombolytika,

aspirin og betablokkere. Intravenøs eller transdermal glyceryl trinitrat kan anvendes

sammen med lisinopril.

Startdosis (første 3 dage efter infarkt)

Behandling med Cardiostad kan påbegyndes indenfor 24 timer efter symptomerne er

indtrådt. Behandling bør ikke påbegyndes, hvis det systoliske blodtryk er på under 100 mm

Hg. Den første dosis er 5 mg Cardiostad administreret peroralt og derefter 5 mg efter 24

timer, 10 mg efter 48 timer og derefter 10 mg en gang daglig. Patienter, som har et lavt

systolisk blodtryk (120 mmHg eller derunder) ved behandlingens start eller i løbet af de

første 3 dage efter infarktet, bør gives en lavere dosis - 2,5 mg peroralt (se pkt. 4.4).

I tilfælde af nyresvigt (kreatinin clearance på <80 ml/min), bør den initiale Cardiostad

dosis tilpasses patientens kreatinin clearance (se tabel 1).

Vedligeholdelsesdosis

Vedligeholdelsesdosis er 10 mg en gang daglig. Ved hypotension (systolisk blodtryk på

100 mm Hg eller derunder) kan der gives en daglig vedligeholdelsesdosis på 5 mg med

midlertidig reduktion til 2,5 mg om nødvendigt. Ved længerevarende hypotension

(systolisk blodtryk på mindre end 90 mm Hg i mere end 1 time) bør Cardiostad

behandlingen seponeres.

Behandlingen skal fortsættes i 6 uger, hvorefter patienten bør reevalueres. Patienter der

udvikler symptomer på hjerteinsufficiens bør fortsætte med Cardiostad behandlingen (se

pkt. 4.2).

Renale komplikationer som følge af Diabetes mellitus

Hos hypertensive patienter med type 2 diabetes mellitus og begyndende nefropati, er dosis

10 mg Cardiostad en gang daglig, som om nødvendigt kan forhøjes til 20 mg en gang

daglig for at opnå et diastolisk blodtryk ved hvile på under 90 mm Hg.

I tilfælde af nyresvigt (kreatinin clearance <80 ml/min), bør den initiale Cardiostad dosis

tilpasses patientens kreatinin clearance (se tabel 1).

Pædiatrisk population

Der er begrænset erfaring med effekt og sikkerhed hos hypertensive børn >6 år, men der er

ingen erfaring med andre indikationer (se pkt. 5.1). Lisinopril anbefales ikke til andre

indikationer end hypertension hos børn.

Lisinopril anbefales ikke til børn under 6 år eller til børn med alvorlig nedsat nyrefunktion

(GFR <30 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 5.2).

Ældre

I kliniske undersøgelser sås ingen aldersrelaterede forandringer i præparatets effekt eller

sikkerhedsprofil. Når høj alder er ledsaget af nedsat nyrefunktion, bør retningslinierne i

tabel 1 dog anvendes til at fastsætte startdosis af Cardiostad. Derefter bør dosis justeres

efter blodtryksrespons.

Anvendelse hos patienter med transplanteret nyre

Der er ingen erfaring med brugen af Cardiostad hos patienter der for nylig har fået en

nyretransplantation. Cardiostad behandling kan derfor ikke anbefales.

30489_spc.doc

Side 4 af 18

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof, produktets hjælpestoffer (anført i pkt. 6.1) eller

over for nogen anden angiotensin konverterende enzym (ACE)-hæmmer

Tidligere angioneurotisk ødem i relation til behandling med ACE-hæmmere

Arveligt eller idiopatisk angioneurotisk ødem

Graviditet i andet og tredje trimester (se pkt. 4.4 og 4.6)

Samtidig brug af Cardiostad og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret

hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR <60 ml/min/1,73

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Symptomatisk hypotension

Symptomatisk hypotension ses sjældent hos patienter med ukompliceret hypertension.

Blandt hypertensive patienter i lisinopril behandling forekommer hypotension oftere, hvis

patienten er volumendepleteret, f.eks. som følge af behandling med diuretika, saltfattig

diæt, dialyse, diarré eller opkast eller svær renin afhængig hypertension (se pkt. 4.5 og pkt.

4.8). Hos patienter med hjerteinsufficiens, med eller uden samtidig nyreinsufficiens, er der

observeret symptomatisk hypotension. Dette forekommer oftest hos patienter med mere

udtalt hjerteinsufficiens, som er afspejlet af behandling med høje doser loop-diuretika, med

hyponatriæmi eller med nedsat nyrefunktion. Hos patienter med forøget risiko for

symptomatisk hypotension bør behandlingens start og justering af dosis monitoreres nøje.

Lignende overvejelser bør gøres med hensyn til patienter med iskæmisk hjerte- eller

cerebrovaskulær sygdom, for hvilke et stort fald i blodtrykket kan forårsage

myokardieinfarkt eller blodprop i hjernen.

Hvis der opstår hypotension, bør patienten placeres i liggende stilling og, om nødvendigt,

have tilført en intravenøs infusion af fysiologisk saltvand. Et forbigående hypotensivt

respons kontraindicerer ikke yderligere doser, som almindeligvis kan administreres uden

vanskeligheder, så snart blodtrykket er steget efter volumenekspansion.

Hos nogle patienter med hjerteinsufficiens, der har normalt eller lavt blodtryk, kan der

under behandling med lisinopril opstå yderligere sænkning af det systemiske blodtryk.

Denne effekt er forudsigelig og sædvanligvis ikke årsag til seponering af behandlingen.

Hvis hypotensionen bliver symptomatisk, kan en reduktion af dosis eller seponering af

behandlingen blive nødvendig.

Hypotension ved akut myokardieinfarkt

Behandling med lisinopril må ikke påbegyndes hos patienter med akut myokardieinfarkt,

hvis der er risiko for yderligere alvorlig hæmodynamisk forværring efter behandling med

en vasodilator. Dette er patienter med et systolisk blodtryk på 100 mm Hg eller mindre

eller med kardiogent shock. I løbet af de første 3 dage efter infarktet bør dosis reduceres,

hvis det systoliske blodtryk er 120 mm Hg eller lavere. Vedligeholdelsesdosis bør

reduceres til 5 mg eller midlertidigt 2,5 mg, hvis det systoliske blodtryk er 100 mm Hg

eller lavere. Hvis hypotensionen vedvarer (systolisk blodtryk på under 90 mm Hg i mere

end 1 time), bør lisinopril seponeres.

30489_spc.doc

Side 5 af 18

Aorta og mitralklapstenose/hypertrofisk hjertemyopati

Som det er tilfældet med andre ACE-hæmmere, bør lisinopril gives med forsigtighed til

patienter med mitralklapstenose eller obstruktion i outflow fra venstre ventrikel så som

aortastenose eller hypertrofisk hjertemyopati.

Nedsat nyrefunktion

I tilfælde af nyresvigt (kreatinin clearance <80mg/min), bør den initiale dosis tilpasses

patientens kreatinin clearance (se tabel 1 under pkt. 4.2) og efterfølgende patientens

respons til behandlingen. Rutine monitorering af kalium og kreatinin er normal medicinsk

praksis hos disse patienter.

Hos patienter med hjerteinsufficiens kan hypotension, som følge af initialbehandling med

ACE-hæmmere, føre til yderligere nedsættelse af nyrefunktionen. Akut nyresvigt,

sædvanligvis reversibel, har været rapporteret i sådanne situationer.

Hos nogle patienter med enkel eller bilateral nyrearteriestenose, der har været i behandling

med ACE-hæmmere, er der set stigninger i blod-urinstof og serum-kreatinin som

sædvanligvis er reversible ved behandlingsophør. Dette er specielt tilfældet for patienter

med nyreinsufficiens. Hvis renovaskulær hypertension også er til stede, er der en øget

risiko for svær hypotension og nyreinsufficiens. Hos sådanne patienter bør behandlingen

initieres under tæt medicinsk overvågning med lav dosis og forsigtig dosis titrering. Da

diuretika behandling kan medvirke til ovenstående, bør denne behandling afbrydes, og

nyrefunktionen bør monitoreres igennem de første uger af behandlingen med lisinopril.

Nogle hypertensive patienter uden åbenbar forudeksisterende vaskulær nyresygdom har

udviklet, sædvanligvis mindre og forbigående, forhøjelser i blod-urinstof og serum-

kreatinin, især når lisinopril er blevet givet samtidig med et diuretikum. Dette forekommer

oftere hos patienter med forudeksisterende nedsat nyrefunktion. Dosisreduktion af

lisinopril og/eller seponering af diuretikum og/eller lisinopril kan blive nødvendig.

Ved akut myokardieinfarkt bør lisinopril behandling ikke initieres hos patienter med bevis

på renal dysfunktion, defineret som en serum-kreatininkoncentration over 177 mikromol/l

og/eller proteinuri, der overstiger 500 mg pr. døgn. Hvis der udvikles renal dysfunktion

under behandling med lisinopril (serumkreatininkoncentration større end 265 mikromol/l

eller en fordobling af værdien før behandling), bør det overvejes at seponere lisinopril.

Hypersensibilitet/angioneurotisk ødem

Angioneurotisk ødem i ansigtet, ekstremiteter, læber, tunge, glottis og/eller larynx er

sjældent rapporteret hos patienter behandlet med ACE-hæmmere, inkl. lisinopril. Dette kan

forekomme på et hvilket som helst tidspunkt under behandlingen. I sådanne tilfælde bør

lisinopril straks seponeres, og passende behandling og monitorering iværksættes for at

sikre, at symptomerne forsvinder fuldstændigt, før patienten hjemsendes. Selv i de tilfælde,

hvor hævelsen er afgrænset til tungen, uden åndedrætsbesvær, kan patienten behøve

forlænget observation eftersom behandling med antihistaminer og kortikosteroider kan

være utilstrækkelig.

I meget sjældne tilfælde er der rapporteret dødsfald som følge af angioneurotisk ødem i

forbindelse med larynxødem og tungeødem. Når tunge, glottis eller larynx er involveret er

det sandsynligt at det fører til luftvejsobstruktion, især hos patienter med en foregående

luftvejsoperation. I sådanne tilfælde, bør en passende akut terapi straks initieres. Denne

30489_spc.doc

Side 6 af 18

kan inkludere administration af adrenalin og/eller vedligeholdelse af frie luftveje. Patienten

bør være under tæt medicinsk overvågning, indtil symptomerne er aftaget fuldstændigt og

vedvarende.

Der ses en øget hyppighed af angioneurotisk ødem i forbindelse med ACE-hæmmere hos

sorte patienter.

Patienter, der tidligere har haft angioneurotisk ødem uden forbindelse til ACE-hæmmer

behandling, kan have en højere risiko for angioneurotisk ødem under behandling med

ACE-hæmmere (se pkt. 4.3).

Samtidig brug af mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der får behandling med samtidige mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus,

everolimus, temsirolimus) kan have en øget risiko for angioødem (f.eks. hævelse i

luftvejene eller tungen, med eller uden åndedrætshæmning (se pkt. 4.5).

Anafylaktiske reaktioner hos patienter i hæmodialyse

Der er rapporteret om anafylaktiske reaktioner hos patienter, i dialyse med high flux

membraner (f.eks. AN 69) og samtidig i behandling med en ACE-hæmmer. Hos sådanne

patienter bør man overveje at bruge en anden type dialysemembran eller en anden gruppe

af antihypertensiva.

Anafylaktiske reaktioner i forbindelse med low-density lipoproteins (LDL) apheresis

I sjældne tilfælde har patienter i ACE-hæmmer behandling under low-density lipoprotein

(LDL) apheresis med dextran sulfat haft livstruende anafylaktiske reaktioner. Disse

symptomer kunne undgås ved midlertidigt at seponere ACE hæmmer behandlingen før

hver apheresis.

Desensibilisering

Patienter der anvender ACE-hæmmere under desensibiliserende behandling (f.eks.

hymenoptera venom) har vedvarende anafylaktiske reaktioner. I de samme patienter har

disse reaktioner været undgået, når ACE-hæmmerne midlertidigt blev holdt tilbage, men

de kom igen ved utilsigtet udsættelse for ACE-hæmmere.

Leversvigt

I meget sjældne tilfælde, har ACE-hæmmere været forbundet med et syndrom, der

begynder med kolestatisk gulsot eller hepatitis og som udvikler sig til voldsom nekrose og

(undertiden) død.

Mekanismen bag dette syndrom er ikke klarlagt. Patienter i lisinopril behandling der

udvikler gulsot eller markant stigning i leverenzymer bør seponere lisinopril behandlingen

og modtage passende medicinsk opfølgning.

Neutropeni/Agranulocytose

Neutropeni/agranulocytose, trombocytopeni og anæmi er set hos patienter under ACE-

hæmmer behandling. Hos patienter med normal nyrefunktion og uden andre

komplikationer, ses neutropeni sjældent. Neutropeni og agranulocytose er reversibelt ved

seponering af ACE-hæmmer behandlingen. Lisinopril bør administreres med yderste

forsigtighed hos patienter med collagen vaskulær sygdom, under immunsuppreserende

behandling, i behandling med allopurinol eller procainamid, eller ved kombination af disse

omstændigheder, især ved præ-eksisterende nedsat nyrefunktion. Nogle af disse patienter

fik alvorlige infektioner og i få tilfælde reagerede de ikke på intensiv antibiotika

30489_spc.doc

Side 7 af 18

behandling. Hvis lisinopril bruges hos denne type patienter, bør koncentrationen af hvide

blodlegemer monitoreres regelmæssigt og patienter bør instrueres i at melde tilbage ved et

hvilket som helst tegn på infektion.

Race

Andelen af patienter der får angioneurotisk ødem som følge af ACE-hæmmer behandling

er større blandt sorte patienter end ikke sorte patienter. Som det også er tilfældet med andre

ACE-hæmmere, kan lisinopril være mindre effektiv til blodtrykssænkning hos sorte

patienter end hos ikke sorte patienter, det kan muligvis skyldes en større hyppighed af lav-

renin tilstande hos disse patienter.

Hoste

Hoste har været rapporteret i forbindelse med brug af ACE-hæmmere. Der er typisk tale

om en tør, vedvarende hoste, der forsvinder ved behandlingens ophør. ACE-hæmmere

induceret hoste bør betragtes som en særskilt diagnose.

Operation/anæstesi

Hos patienter, der gennemgår en større operation eller er i anæstesi med stoffer, der

forårsager hypotension, kan lisinopril blokere angiotensin-II-dannelsen sekundært til den

kompensatoriske reninfrigørelse. Hvis der opstår hypotension som følge af denne

mekanisme, kan der korrigeres med volumenekspansion.

Hyperkaliæmi

Stigning i serum kalium har været rapporteret hos patienter i ACE-hæmmer behandling

deriblandt lisinopril. Risikopatienter for udvikling af hyperkaliæmi er patienter med nedsat

nyrefunktion, diabetes mellitus, eller dem der samtidig får kalium besparende diuretika,

kalium tilskud eller kaliumholdig salt tilskud, eller patienter som tager andre lægemidler

som fører til en stigning i serum kalium (f.eks. heparin, co-trimoxazol, også kendt som

trimethoprim/sulfamethoxazol). Hvis samtidig brug af nogen af de ovennævnte lægemidler

anses for at være nødvendig, anbefales regelmæssig monitorering af serum kalium (se pkt.

4.5).

Diabetikere

Hos diabetikere der behandles peroralt med antidiabetika eller insulin, bør den glycæmiske

kontrol monitoreres nøje den første måned af ACE-hæmmer behandlingen (se pkt. 4.5).

Lithium

Kombinationen af lisinopril og lithium kan generelt ikke anbefales (se pkt. 4.5).

Graviditet

ACE-hæmmerbehandling bør ikke initieres under graviditet. Medmindre det anses for

yderst vigtigt at fortsætte ACE-hæmmerbehandlingen, skal patienter, der planlægger

graviditet, skifte til alternativ antihypertensiv behandling med dokumenteret

sikkerhedsprofil for anvendelse under graviditet. Ved påvisning af graviditet bør

behandlingen med ACE-hæmmere omgående seponeres, og om nødvendigt bør alternativ

behandling indledes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Dobbelthæmning

af renin

-angiotensin-aldosteron

-systemet (

RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

30489_spc.doc

Side 8 af 18

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

tilsyn af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion, elektrolytter

og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Diuretika

Når et diuretikum lægges oveni lisinopril behandlingen, er den antihypertensive effekt

almindeligvis additiv.

Hos patienter, der allerede er i diuretika behandling, og især hos dem, der for nyligt er sat i

diuretika behandling, kan der ses et lejlighedsvist svært blodtryksfald, når lisinopril

adderes. Risikoen for symptomatisk hypotension under lisinopril behandling kan mindskes

ved seponering af diuretikum før behandlingsstart med lisinopril (se pkt. 4.4 samt pkt. 4.2).

Kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika eller kaliumholdige salt-tilskud

I kliniske forsøg forblev serum-kalium sædvanligvis inden for normalområdet. Dog er der i

enkelte tilfælde observeret hyperkaliæmi. Risikofaktorer for udvikling af hyperkaliæmi

inkluderer nyreinsufficiens, diabetes mellitus og samtidig anvendelse af kaliumbesparende

diuretika (såsom spironolakton, triamteren eller amilorid), kaliumtilskud eller

kaliumholdige salterstatninger. Anvendelsen af kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika

eller kaliumholdige salterstatninger, især hos patienter med nedsat nyrefunktion, kan føre

til en signifikant stigning i serumkalium. Hvis lisinopril ordineres sammen med et

kaliumtabende diuretikum, kan den diuretika inducerede hypokaliæmi forbedres.

Lithium

Der er rapporteret om reversible stigninger i serum lithium koncentration og toksicitet ved

samtidig brug af lithium og ACE-hæmmere. Samtidig behandling med thiazid diuretika,

kan øge risikoen for lithium toksicitet der allerede er øget pga. samtidig behandling med

ACE-hæmmere. Samtidig behandling med lisinopril og lithium er ikke anbefalet, men hvis

det er nødvendig bør lithium serum niveauet monitoreres nøje (se pkt. 4.4).

Non-steroide anti-inflammatoriske stoffer (NSAID) inklusiv acetylsalicylsyre

3g/dag

Kronisk administration af NSAIDer kan nedsætte den antihypertensive effekt af en ACE-

hæmmer. Non-steroide anti-inflammatoriske stoffer og ACE-hæmmere udøver en additiv

effekt på stigningen af serum kalium, hvilket kan føre til en forværring af nyrefunktionen.

Disse virkninger er som regel reversible. I sjældne tilfælde kan der forekomme akut

nyresvigt især hos patienter med nedsat nyrefunktion så som ældre eller dehydrerede

patienter.

Guld

Nitrioide reaktioner (vasodilaterende symptomer heriblandt rødmen, kvalme, svimmelhed

og hypotension, som kan blive meget alvorlig) efter guld-injektioner (f.eks. natrium-

aurothiomalate) er blevet rapporteret oftere hos patienter, der er i behandling med ACE-

hæmmere.

30489_spc.doc

Side 9 af 18

Andre antihypertensiva

Samtidig brug af disse lægemidler kan øge lisinoprils hypotensive effekt. Samtidig brug af

glyceryl trinitrat og andre nitrater eller andre vasodilatatorer, kan sænke blodtrykket

yderligere.

Data fra kliniske forsøg har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger

såsom hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Tricykliske antidepressiva

/antipsykotika/anæstetika

Samtidig brug af visse bedøvelsesmidler, tricykliske antidepressiva og antipsykotika med

ACE-hæmmere kan føre til yderligere blodtrykssænkning (se pkt. 4.4).

Sympatikomimetika

Sympatikomimetika kan nedsætte ACE-hæmmernes antihypertensive effekt.

Antidiabetika

Epidemiologiske studier tyder på at samtidig administration af ACE-hæmmere og

antidiabetiske lægemidler (insuliner, orale hypoglycæmiske midler) kan føre til en øgning i

den blodsukker dæmpende effekt med risiko for hypoglycæmi. Dette fænomen ser ud til at

være mere sandsynligt under de to første ugers kombinationsbehandling og hos patienter

med nedsat nyrefunktion.

Acetylsalicylsyre, trombolitika, beta-blokkere og nitrater

Lisinopril kan bruges samtidig med acetylsalicylsyre (ved kardiologiske doser),

trombolitika, betablokkere og/eller nitrater.

mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der får samtidig behandling med mTOR-hæmmere, kan have en øget risiko for

angioødem (se pkt. 4.4).

Co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol)

Patienter, der får samtidig co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol), kan have en øget

risiko for hyperkaliæmi (se pkt. 4.4).

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Anvendelse af ACE-hæmmere frarådes i graviditetens første trimester (se pkt. 4.4).

Anvendelse af ACE-hæmmere er kontraindiceret i graviditetens andet og tredje trimester

(se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenicitet efter eksponering af gravide

for ACE-hæmmere i første trimester har ikke været entydige, men en lille forøgelse af

risikoen kan ikke udelukkes. Medmindre det anses for absolut nødvendigt at fortsætte

ACE-hæmmerbehandlingen, skal patienter, der planlægger graviditet, skifte til andre

antihypertensiva med en sikkerhedsprofil, der gør dem egnet til brug under graviditet. Ved

påvisning af graviditet bør ACE-hæmmerbehandlingen omgående indstilles, og om

30489_spc.doc

Side 10 af 18

nødvendigt indledes en anden behandling. Det er påvist, at eksponeringen for ACE-

hæmmere i andet og tredje trimester kan medføre human føtotoksicitet (nedsat

nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket ossifikation af kraniet) og neonatal toksicitet

(nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3). I tilfælde af eksponering for ACE-

hæmmere fra og med graviditetens andet trimester anbefales en ultralydsundersøgelse af

nyrefunktion og kranium. Spædbørn hvis mødre har taget ACE-hæmmere, bør observeres

nøje for hypotension (se pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Da der ikke findes tilgængelige oplysninger om brugen af Cardiostad under amning, bør

Cardiostad ikke anvendes, og anden behandling med en bedre fastlagt sikkerhedsprofil bør

foretrækkes under amning, især når det drejer sig om et nyfødt eller for tidligt født barn.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Ved bilkørsel eller maskinbetjening bør det tages i betragtning at svimmelhed eller træthed

kan forekomme lejlighedsvist.

4.8

Bivirkninger

Følgende bivirkninger er set og rapporteret i forbindelse med lisinopril behandling og

andre ACE-hæmmere med følgende hyppighed: Meget almindelig (≥1/10), almindelig

1/100 til <1/10), ikke almindelig (

1/1.000 til 1/100), sjælden (

1/10.000 til 1/1.000),

meget sjælden (<10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data).

Blod og lymfesystem

Sjælden:

Fald i hæmoglobin, fald i hæmatokrit.

Meget sjælden:

Knoglemarvsdepression, anæmi, trombocytopeni, leukopeni, neutropeni,

agranulocytose (se pkt. 4.4), hæmolytisk anæmi, lymfeknudesvulster,

autoimmun sygdom.

Metabolisme og ernæring

Meget sjælden:

Hypoglycæmi

Nervesystemet og psykiske forstyrrelser

Almindelig:

Svimmelhed, hovedpine.

Ikke almindelig:

Humørsvingninger, paræstesi, vertigo, smagsforstyrrelser,

søvnforstyrrelser

Sjælden:

Mentale forstyrrelser

Ikke kendt:

Depressive symptomer, synkope.

Hjerte og vaskulære sygdomme

Almindelig:

Ortostatiske manifestationer (herunder hypotension)

Ikke almindelig:

Myokardieinfarkt eller blodprop i hjernen formentlig som følge af svær

hypotension hos høj-risiko patienter (se pkt. 4.4 ), palpitationer,

takykardi, Raynauds fænomen.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig:

Hoste

Ikke almindelig:

Rhinitis

Meget sjældne:

Bronchospasme, sinusitis. Allergisk alveolitis / eosinofil pneumoni.

30489_spc.doc

Side 11 af 18

Mave-tarmkanalen

Almindelig:

Diarré, opkast.

Ikke almindelig:

Kvalme, smerter i abdomen og dårlig fordøjelse.

Sjælden:

Mundtørhed

Meget sjælden:

Pancreatitis, intestinal angioneurotisk ødem, hepatitis - enten

hepatocellulær eller cholestatisk gulsot, leversvigt (se pkt. 4.4).

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Udslæt, kløe, hypersensitivitet/angioneurotisk ødem i ansigtet,

ekstremiteter, læber, tunge, glottis og/eller larynx (se pkt. 4.4)

Sjælden:

Urticaria, alopecia, psoriasis.

Meget sjælden:

Øget svedtendens, pemphigus, toksisk epidermal nekrolyse, Stevens-

Johnson's syndrom og erythema multiforme, kutan pseudolymphoma.

Ikke kendt:

Et syndrom er rapporteret, der kan inkludere en eller flere af følgende

symptomer: feber, vaskulitis, myalgia, arthralgi/arthritis, positiv ANA,

forhøjet ESR-værdi, eosinofilia og leukocytose, udslæt, fotosensitivitet

eller andre dermatologiske manifestationer.

Nyre og urinveje

Almindelig:

Renal dysfunktion

Sjælden:

Uræmi, akut nyresvigt.

Meget sjælden:

Oliguri/anuri

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Impotens

Sjælden:

Gynækomasti

Endokrinologiske lidelser

Sjælden:

Syndrom med uhensigtsmæssig sekretion af antidiuretisk hormon

(SIADH).

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Træthed, asteni

Undersøgelser

Ikke almindelig:

Stigning af urinstof i serum, serumkreatinin og leverenzymer.

Hyperkaliæmi.

Sjælden:

Stigning i serum bilirubin, hyponatræmi.

Sikkerhedsdata fra kliniske studier viser, at lisinopril generelt er godt tolereret hos

hypertensive pædiatriske patienter, og at sikkerhedsprofilen for denne aldersgruppe er

sammenlignelig med den set hos voksne.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

30489_spc.doc

Side 12 af 18

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der findes kun begrænset data vedrørende overdosering hos mennesker. Symptomer på

overdosering med ACE-hæmmere kan være svær hypotension, kredsløbsshock,

elektrolytforstyrrelser, nyresvigt, hyperventilering, takykardi, palpitationer, bradykardi,

svimmelhed, angst og hoste.

Ved overdosering anbefales intravenøs infusion af fysiologisk saltvand. I tilfælde af

hypotension, bør patienten placeres i liggende position. Hvis det er muligt kan behandling

med angiotensin II og/eller katekolamin overvejes. Ved nylig optagelse, bør det forsøges at

fjerne lisinopril (f.eks. ved opkast, maveudskylning, administration af absorbanter og

natrium sulfat). Lisinopril kan fjernes fra blodomløbet ved hæmodialyse (se pkt. 4.4).

Pacemaker behandling er indiceret i tilfælde af behandlingsresistent bradykardi. Vitale

tegn, serum-elektrolytter og serum-kreatinin bør monitoreres jævnligt.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 AA 03. ACE-hæmmere.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Lisinopril er en peptidyl dipeptidase hæmmer. Det hæmmer det angiotensin konverterende

enzym (ACE), der katalyserer omdannelsen af angiotensin I til det vasokonstriktoriske

peptid, angiotensin II. Angiotensin II stimulerer endvidere aldosteronsekretionen i

binyrebarken. Inhibition af ACE resulterer i nedsat plasma angiotensin II koncentration,

hvilket medfører en nedsat vasokonstriktorisk aktivitet og en reduceret aldosteronsekretion.

Det sidst nævnte kan endvidere medføre en forhøjelse af serumkaliumkoncentrationen.

Selv om lisinopril primært menes at sænke blodtrykket via en suppression af renin-

angiotensionaldosteron systemet, er det vist, at lisinopril også har en antihypertensiv effekt

hos patienter med lav-renin hypertension. ACE er identisk med kininase II, et enzym, der

nedbryder bradykinin. Bradykinin er et potentielt vasodepressivt peptid, og hvorvidt det

forhøjede bradykinin-niveau spiller en rolle for lisinoprils terapeutiske effekt er endnu ikke

klarlagt.

Lisinoprils effekt på mortalitet og morbiditet ved hjerteinsufficiens er undersøgt ved at

sammenligne en høj dosis (32,5 mg eller 35 mg en gang daglig) med en lav dosis (2,5 mg

eller 5 mg en gang daglig). I et studie med 3164 patienter med en median

opfølgningsperiode på 46 måneder på patienter i live, reducerede en høj dosis af

Cardiostad i forhold til en lav dosis risikoen for ’alle typer af mortalitet’ i kombination

med ’alle typer af hospitalsindlæggelser’ med 12 % (p=0,002). Høj dosis i forhold til lav

dosis reducerede risikoen med 8 % i ’alle typer af mortalitet’ og ’kardiovaskulær

hospitalsindlæggelse’ (p=0,036). Der sås en reduktion af risikoen for ’alle typer af

mortalitet’ (8 %; p=0,128) og ’kardiovaskulær mortalitet’ (10 %; p=0,073).

Post-hoc analyser viste, at antallet af hospitalsindlæggelser for hjerteinsufficiens blev

reduceret med 24 % (p=0,002) hos patienter i behandling med høj-dosis lisinopril

30489_spc.doc

Side 13 af 18

sammenlignet med lav dosis. De symptomatiske fordele ved behandling med høj og lav

dosis af lisinopril var sammenlignelige.

Studiets resultater viste, at de overordnede bivirkningsprofiler hos patienter i behandling

med høj eller lav dosis af lisinopril var sammenlignelige i både art og antal. Forudsigelige

hændelser som følge af ACE-hæmning såsom hypotension eller ændret nyrefunktion var

håndterbare og medførte sjældent tilbagetrækning fra behandlingen. Hoste sås mindre

hyppigt hos patienter i behandling med høj dosis lisinopril i forhold til lav dosis.

I GISSI-3 forsøget, der havde et 2x2 faktorielt design, blev lisinopril og glyceryl trinitrat

sammenlignet alene eller i kombination versus en kontrolgruppe. Forsøget omfattede

19,394 patienter, som fik behandlingen i 6 uger indenfor 24 timer efter et akut

myokardieinfarkt. I gruppen der fik lisinopril alene, sås en signifikant risikonedsættelse af

mortalitet med 11 % i forhold til kontrolgruppen (2p = 0,03).

Glyceryl trinitrat alene gav ikke en signifikant risikonedsættelse. Men ved lisinopril og

glyceryl trinitrat kombineret sås derimod en signifikant risikonedsættelse af mortalitet med

17 % i forhold til kontrolgruppen (2p=0,02). Hos en subgruppe af ældre mennesker (alder

> 70 år) og kvinder, prædefineret som patienter med en høj mortalitetsrisiko, sås en

signifikant fordel ved det kombinerede endepunkt mortalitet og hjertefunktion. Det

kombinerede endepunkt for alle patienter, inklusiv højrisiko patienter, efter 6 måneder

viste også en signifikant fordel for de der var blevet behandlet i 6 uger med lisinopril eller

lisinopril + glyceryl trinitrat kombineret, hvilket er et tegn på at lisinopril har en

forebyggende effekt. Som det kan forventes med enhver vasodilator behandling, sås en

øget hyppighed af hypotension og nedsat nyrefunktion i forbindelse med lisinopril

behandling, men medførte ikke en proportionel stigning i mortalitet.

I et dobbelt blindt, randomiseret, multicenter forsøg hvor lisinopril blev sammenlignet med

en calcium kanal hæmmer i 335 hypertensive type 2 diabetikere med begyndende nefropati

karakteriseret ved mikroalbuminuri, reducerede 10-20 mg lisinopril administreret en gang

daglig i et år systolsk/diastolsk blodtryk med 13/10 mmHg og urinalbuminudskillelses-

hastighed med 40 %. Sammenlignet med calcium kanal hæmmeren, som gav en

blodtrykssænkning i samme størrelsesorden, sås et signifikant større fald i

urinalbuminudskillelseshastighed for lisinopril, hvilket giver evidens for at lisinoprils

ACE-hæmmende effekt reducerede mikroalbuminuri ved en direkte effekt på nyrevævet ud

over dets blodsænkende effekt.

Lisinopril behandling indvirker ikke på den glycæmiske kontrol hvilket kan ses på den

manglende effekt på niveauet af glukosyleret hæmoglobin (HbAlc).

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

30489_spc.doc

Side 14 af 18

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension blev observeret. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber, er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptor-

antagonister bør derfor ikke anvendes samtidig hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin-II-receptorantagonist hos

patienter med type 2 diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom,

eller begge dele. Dette studiet blev afsluttet tidligt på grund af en øget risiko for

bivirkninger. Både kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere

forekommende i aliskiren-gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante

alvorlige bivirkninger (såsom hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev

rapporteret hyppigere i aliskiren-gruppen end i placebogruppen.

I et klinisk studie med 115 pædiatriske patienter med hypertension i alderen 6-16 år, fik

patienter, der vejede mindre end 50 kg enten 0,625 mg, 2,5 mg eller 20 mg lisinopril en

gang daglig. Patienter, der vejede 50 kg eller mere fik enten 1,25 mg, 5 mg eller 40 mg

lisinopril en gang daglig. Efter 2 uger havde lisinopril givet 1 gang daglig sænket

blodtrykket afhængigt af dosis og givet en vedvarende antihypertensiv virkning. Dette blev

set ved doser større end 1,25 mg.

Denne virkning blev bekræftet i nedtrapningsfasen, hvor det diastoliske blodtryk steg med

ca. 9 mmHg mere hos patienter randomiseret til placebo, sammenlignet med patienter

randomiseret til at forblive på de mellemste og høje doser af lisinopril. Den dosis-

afhængige antihypertensive effekt af lisinopril var konsekvent over flere demografiske

subgrupper: alder, Tanner stadie, køn og race.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Lisinopril er en peroralt aktiv ACE-hæmmer som ikke indeholder sulphydryl.

Absorption

Efter peroral administration af lisinopril opnås den maksimale plasmakoncentration inden

for ca. 7 timer. AMI patienter har dog udvist en tendens til lidt længere tid til peak

plasmakoncentration. Urinudskillelsesmålinger viser at middel absorptionsfraktionen af

lisinopril er cirka 25 %, med en variation imellem patienter på 6-60 % i dosis intervallet 5-

80 mg. Den absolutte biotilgængelighed hos patienter med hjerteinsufficiens er omkring 16

% lavere. Lisinoprilabsorptionen påvirkes ikke af føde.

Fordeling

Lisinopril synes ikke at bindes til andre serumproteiner end cirkulerende angiotensin

konverterende enzym (ACE). Forsøg med rotter har vist, at lisinopril passerer blod-hjerne-

barrieren i ringe omfang.

Eliminering

Lisinopril metaboliseres ikke og udskilles fuldstændigt og uforandret i urinen. Ved

gentagen dosering har lisinopril en effektiv halveringstid på 12,6 timer. Lisinopril

clearance hos raske individer er på omkring 50 ml/min. Faldende serumkoncentrationer

udviser en forlænget terminal fase, der ikke bidrager til lægemiddel akkumulering. Denne

30489_spc.doc

Side 15 af 18

terminale fase repræsenterer sandsynligvis en mættet binding til ACE og er ikke

proportional med dosis.

Nedsat leverfunktion

Ved nedsat leverfunktion i forbindelse med levercirrose sås nedsat lisinopril absorption

(omkring 30 % bestemt ud fra urin udskillelsen) men en øget eksponering (omkring 50 %)

sammenlignet med raske individer på grund af nedsat clearance.

Nedsat nyrefunktion

Ved nedsat nyrefunktion nedsættes udskillelsen af lisinopril gennem nyrerne. Dette bliver

dog kun klinisk vigtigt, når den glomerulære filtrationshastighed er lavere end 30 ml/min.

Ved mild til moderat nyresvigt (kreatinin clearance 30-80 ml/min) steg AUC med kun 13

%, hvorimod en stigning på 4.5 gange i gennemsnits AUC blev observeret ved svær

nyresvigt (kreatinin clearance 5-30 ml/min).

Lisinopril kan fjernes ved dialyse. Under 4 timers hæmodialyse, faldt plasma lisinopril

koncentration med 60 % i gennemsnit, med en dialyse clearance på mellem 40 til 55

ml/min.

Hjerteinsufficiens

Patienter med hjerteinsufficiens har en større lisinopril eksponering sammenlignet med

raske individer (en stigning i AUC på 125 % i gennemsnit), men baseret på urin

udskillelsen af lisinopril, nedsættes absorptionen med 16 % i sammenligning med raske

individer.

Pædiatriske patienter

Den farmakokinetiske profil af lisinopril blev undersøgt hos 29 pædiatriske hypertensive

patienter mellem 6 og 16 år med GFR over 30 ml/min/1,73 m

. Efter doser på 0,1 til 0,2

mg/kg, forekom steady state maksimum plasma koncentrationer af lisinopril indenfor 6

timer, og absorptionsgraden baseret på genfindelse i urinen var ca. 28 %. Disse værdier er

sammenlignelige til det, der tidligere er set hos voksne.

AUC og C

værdier hos børn i denne undersøgelse var i overensstemmelse med de

værdier set hos voksne.

Ældre

Ældre patienter har højere blod-værdier og højere AUC-værdier end unge patienter

(stigning på omkring 60 %).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen specielle risici for mennesker baseret på konventionelle

generelle farmakologi forsøg, gentaget dosis toksicitet, gentoksicitet og det karcinogene

potentiale. Som klasse er det vist at ACE-hæmmere kan inducere bivirkninger under den

sene fosterudvikling, førende til fosterdød og medfødte misdannelser, med speciel

indvirkning på kraniet. Fostertoksicitet, interuterin vækstretardering samt patent ductus

arteriosus er set. Det anses at udviklingsanomalier skyldes ACE-hæmmernes direkte

påvirkning af fosterets renin-angiotensin system samt delvis på grund af iskæmi som følge

af moderens hypotension og nedsat blodgennemstrømning mellem foster og placenta og

levering af ilt og næring til fosteret.

30489_spc.doc

Side 16 af 18

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Calciumhydrogenphosphatdihydrat

Silica, kolloid vandfri

Magnesiumstearat

Majsstivelse

Mannitol (E421)

Prægelatineret majsstivelse

6.2

Uforligeligheder

Ingen kendte.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

2,5 mg:

Må ikke opbevares over 25

5, 10 og 20 mg:

Må ikke opbevares over 30

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PVDC/Al blisterpakning

Pakningsstørrelser

2,5 mg:

14, 20, 28, 30, 50, 56 og 100 stk.

5, 10 og 20 mg:

14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 98, 100, 150, 200, 250, 300, 400, 500 og 1000 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

STADA Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

D-61118 Bad Vilbel

Tyskland

Repræsentant

PharmaCoDane ApS

Marielundvej 46 A

2730 Herlev

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

2,5 mg:

30488

5 mg:

30489

10 mg:

30490

20 mg:

30491

30489_spc.doc

Side 17 af 18

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

31. august 1999

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

20. februar 2018

30489_spc.doc

Side 18 af 18

Andre produkter

search_alerts

share_this_information