Cardil 120 mg depottabletter

Indlægsseddel: Information til brugeren

CARDIL

®

120 mg depottabletter

Diltiazemhydrochlorid

Oversigt over indlægssedlen:

1. Virkning og anvendelse

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Cardil.

3. Sådan skal du tage Cardil.

4. Bivirkninger.

5. Opbevaring.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger.

1. Virkning og anvendelse

Cardil er en medicin af typen calciumantagonister.

Cardil virker ved at sænke blodtrykket og give hjertet mere ilt.

Du kan tage Cardil til behandling ved for højt blodtryk og til forebyggelse af hjertekramper (angina

pectoris).

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Cardil

Tag ikke Cardil

Hvis du er allergisk over for diltiazemhydrochlorid, andre calciumantagonister eller et af de øvrige

indholdsstoffer i Cardil (angivet i punkt 6).

Hvis du har forstyrrelser i hjerterytmen (syg sinusknude syndrom, AV-blok grad II og III), og du

ikke har fået indopereret en pacemaker.

Hvis du får medicin mod hjertekramper og hjertesvigt (ivabradin).

Hvis du har lavt blodtryk.

Hvis din hjertefunktion (venstre hjertekammer) er nedsat, evt. med påvirkning af lungefunktionen.

Hvis du har hurtig puls (ventrikulær takykardi).

Hvis du har meget langsom puls (mindre end 40 slag i minuttet).

Hvis du får medicin som infusion i en vene, indeholdende dantrolen.

Hvis du har forværring i eksisterende hjertesvigt med vand i lungerne.

Hvis du har ophobning af væske i lungevævet (lungestase, lungeødem).

Hvis du har mange anfald af hjertekramper (ustabil angina pectoris).

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg lægen eller

apotekspersonalet, hvis der er mere du vil vide. Lægen har ordineret Cardil til dig personligt. Lad derfor være

med at give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer,

som du har. Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se punkt 4. Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Hvis du har haft en blodprop i hjernen eller forbigående tilfælde med iltmangel til hjernen

(cerebrovaskulært tilfælde).

Hvis du har hjerteflimmer eller flagren (med uregelmæssig puls), og samtidig har WPW-syndrom

eller kort PR-syndrom når du har fået diltiazem indgivet i en vene.

Hvis du har fået for meget digitalis (hjertemedicin), se ”Brug af anden medicin”.

Hvis du oplever symptomer på akut blodprop i hjertet (ved fx. langsom puls, meget lavt blodtryk,

besværet vejrtrækning og øget træthed pga nedsat hjertefunktion).

Hvis du har akut kredsløbssvigt (kardiogent shock).

Hvis du er gravid eller ammer.

Cardil må ikke anvendes til nyfødte.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, eller apotekspersonalet, før du tager Cardil hvis du:

har nedsat hjertefunktion,

er i behandling for hjertesvigt,

samtidig er i behandling med betablokkere, digoxin eller amiodaron (mod forhøjet blodtryk og/eller

visse hjertesygdomme),

har forstyrrelser i hjerterytmen eller hjerteblok,

har langsom puls,

har en forsnævring af hjerteklapperne (aortastenose),

har lavt blodtryk,

har kronisk diarré f.eks. på grund af en tarmsygdom,

har anfald med hurtig puls,

har tendens til forstoppelse. Cardil kan hæmme tarmbevægelserne,

har kvalme, mavesmerter, diarré (digitalisintoksikation),

har forhøjet niveau af stoffet porfyrin i blodet.

er ældre eller har nedsat lever- eller nyrefunktion, skal din hjerterytme kontrolleres hyppigere.

skal bedøves, skal du fortælle lægen, at du tager Cardil.

Samtidig behandling med anden medicin kan medføre uønskede vekselvirkninger, se ”Brug af

anden medicin”.

Brug af anden medicin sammen med Cardil

Tal med din læge, hvis du tager:

Anden medicin for hjertet, hjerterytmen eller blodtrykket (quinidin, betablokkere, alfa-antagonister,

andre calciumantagonister, amiodaron, moricizin, digoxin).

Medicin mod hjertekramper eller hjertesvigt (nifedipin, nitratpræparater, ivabradin).

Medicin (som indsprøjtning i en blodåre) mod spasmer i musklerne (dantrolen).

Epilepsimedicin (carbamazepin, phenobarbital, phenytoin).

Medicin mod psykiske sygdomme (imipramin, nortriptylin, fluoxetin og lithium).

Medicin efter transplantation (ciclosporin, sirolimus og tacrolimus).

Medicin til behandling af kræft (tamoxifen).

Medicin mod angst, uro, sovemedicin, bedøvelsesmidler (buspiron, alprazolam, triazolam,

midazolam, alfentanil, enfluran).

Medicin mod astma (theophyllin).

Binyrebarkhormon (prednisolon, methylprednisolon, prednison).

Medicin mod impotens (sildenafil).

Medicin mod forstørret prostata (alfuzosin).

Medicin mod for meget kolesterol og fedt i blodet (statiner, som f.eks. simvastatin, atorvastatin,

lovastatin).

Medicin mod infektion (erythromycin, clarithromycin, rifampicin).

Medicin mod mavesår (cimetidin og ranitidin).

Medicin mod HIV (HIV- proteasehæmmere).

Medicin mod svamp (af azoltypen).

Medicin, der fremmer peristaltikken (cisaprid).

Medicin til bedøvelse (halothan og isofluran).

Naturlægemidlet perikum.

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Anden medicin kan påvirke virkningen af Cardil, og/ eller Cardil kan påvirke virkningen af anden

medicin. Dette er normalt uden praktisk betydning. Spørg lægen eller apoteket, hvis du ønsker flere

oplysninger herom.

Brug af Cardil sammen med mad og drikke

Du skal tage Cardil før eller under et måltid.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid,

skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet:

Du må ikke tage Cardil, hvis du er gravid.

Amning:

Hvis du ammer, må du ikke tage Cardil da det går over i mælken. Tal med lægen.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Cardil kan give bivirkninger (f.eks. svimmelhed og utilpashed) der i større eller mindre grad kan

påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken. Hvis disse bivirkninger opstår,

bør du ikke føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Efter behandlingen er stabiliseret er det ikke

sandsynligt, at diltiazem vil påvirke din evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Cardil

Denne medicin indeholder lactose og saccharose. Hvis din læge har fortalt dig at du ikke tåler

visse sukkerarter, så kontakt lægen inden du tager Cardil.

Cardil indeholder ricinsolie som kan give mavebesvær og diarré.

3. Sådan skal du tage Cardil

Tag altid Cardil nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Depottabletterne skal synkes hele eller delte med rigelig mængde vand (1½ dl). Du må ikke tygge

eller knuse dem.

Du skal tage Cardil før eller under et måltid, og du skal tage den på omtrent samme tidspunkt hver

dag.

Den sædvanlige dosis er

Voksne:

Sædvanlig startdosis: 60 mg, 3 gange dagligt (ialt 180 mg). Dosis kan øges hver 2. til 4. dag.

Maksimal dosis 120 mg, 3 gange dagligt (ialt 360 mg).

Ældre:

Startdosis bør være lavere. Sædvanlig startdosis: 120 mg dagligt, fordelt på 3 doser. Følg lægens

anvisninger.

Brug til børn:

Cardil må ikke anvendes til børn på grund af manglende viden om virkning og sikkerhed.

Nedsat nyre- og leverfunktion:

Det er nødvendigt at ændre dosis.

Sædvanlig startdosis: 120 mg dagligt, fordelt på 3 doser. Følg lægens anvisninger.

Cardil, depottabletter fås i flere styrker. Vær derfor opmærksom på, at du ikke nødvendigvis kan

bruge dine depottabletter til alle de anførte doseringer.

Hvis du har taget for mange Cardil

Kontakt lægen, skadestuen eller på apoteket, hvis du har taget flere Cardil depottabletter, end der

står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.

Symptomer:

Udtalt blodtryksfald, der kan medføre besvimelse. Langsom puls m/u forstyrrelser i hjerterytmen,

herunder AV-blok, hjerteflimmer, hjertestop, svimmelhed, hovedpine, svækket bevidsthed, koma og

kramper. Udslæt, lav legemsstemperatur, åndenød, vand i lungerne, uregelmæssig vejrtrækning

med vejrtrækningspauser. Hyppig

vandladning, tørst, træthed pga. højt blodsukker (blodglukose), svaghed og nedsat kraft i musklerne

pga. for lavt kalium i blodet. Hovedpine, træthed, kvalme og opkastninger pga. for meget syre i

blodet (acidose). I alvorlige tilfælde bevidsthedssvækkelse med dyb og hurtig vejrtrækning, påvirket

nyrefunktion, henfald af muskelceller, iltmangel i mave-tarmkanalen, kvalme og opkastning.

Hvis du har glemt at tage Cardil

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den

sædvanlige dosis.

Hvis du holder op med at tage Cardil

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Alvorlige bivirkninger

Meget almindelige - almindelige bivirkninger

(forekommer hos flere end 1 ud af 100 patienter):

Forværring af hjertekramper (angina pectoris) med smerter i brystet, evt. med udstråling til arm

eller hals og åndenød pga. dårlig blodforsyning til hjertemusklen. Kontakt læge eller skadestue.

Almindelige bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

Meget langsom puls (AV-blok af I, II, III eller grenblok). Tendens til besvimelse. Kontakt straks

læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Sjældne bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

Kvalme, opkastninger, almen sløjhed og aftagende urindannelse pga. akut nyresvigt. Kontakt

læge eller skadestue.

Kraftig afskalning og afstødning af hud. Kontakt læge eller skadestue.

Sjældne - meget sjældne bivirkninger

(forekommer hos færre end 1 ud af 1.000 patienter):

Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga.

forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kontakt læge eller skadestue.

Psykoser/sindslidelser. Kontakt lægen.

Åndenød ved anstrengelse, evt. også i hvile, hoste, trykken for brystet, hurtig puls, hævede ben

pga. dårligt hjerte. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring 112.

Kvalme, opkastninger og mavesmerter pga. tarmslyng. Kontakt læge eller skadestue.

Bindevævssygdom (lupus erythematosus-lignende) Udslæt i ansigt, nyrebetændelse, feber, led-

og muskelsmerter. Kontakt lægen.

Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden

ledsaget af feber. Kontakt læge eller skadestue.

Alvorligt hududslæt med betændelse og afstødning af hudens øverste lag. Kontakt læge eller

skadestue.

Akut nyrebetændelse, der viser sig ved voldsomme lændesmerter, feber, og skummende eller

blodig urin. Kontakt læge eller skadestue.

Hjertestop, besvimelsesanfald (sinusarrest, sinoarterielt blok). Kontakt straks læge eller

skadestue.

Hjertesvigt med trykken i brystet og åndenød (kongestiv hjerteinsufficiens), alvorlige forstyrrelser i

hjerterytmen. Kontakt straks læge eller skadestue.

Leverbetændelse, gulsot. Kontakt læge eller skadestue.

Hyppigheden er ikke kendt:

Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet (for få blodplader).

Kontakt lægen eller skadestue.

Meget langsomme ufrivillige, vridende bevægelser. Forsvinder ikke, efter at du er stoppet med

behandlingen. Kontakt lægen.

Ikke alvorlige bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger

(forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):

Hævede fødder, ankler og hænder.

Meget almindelige - almindelige bivirkninger

(forekommer hos mere end 1 ud af 100 patienter):

Utilpashed, kraftesløshed og svaghed.

Besvimelse. Ved unormal puls og vejrtrækning og hurtig opvågning, tal med læge. I alle andre

tilfælde ring 112.

Almindelige bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):

Hovedpine, svimmelhed.

Hjertebanken.

Rødmen.

Smerter i mellemgulvet, forstoppelse, sure opstød, halsbrand, mavesmerter, kvalme.

Ikke almindelige bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):

Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber pga.

forandringer i blodet (for få hvide blodlegemer). Kan blive alvorligt. Hvis du får feber, skal du straks

kontakte læge.

Bleghed og træthed pga. blodmangel. Kan være alvorlig. Kontakt lægen.

Nervøsitet, søvnløshed.

Hurtig, langsom eller uregelmæssig puls. Nedsat funktion i det elektriske ledningssystem i hjertet.

Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig, langsom eller uregelmæssig puls eller bliver utilpas

eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.

Svimmelhed, evt. besvimelse ved skift fra liggende til siddende eller fra siddende til stående stilling

pga. lavt blodtryk.

Åndenød / åndedrætsbesvær. Kan være alvorligt. Tal med lægen.

Hoste.

Opkastning, diaré.

Forøget urinmængde, hyppige små vandladninger, vandladningstrang om natten.

Nældefeber, hududslæt med afgrænsede mæslingelignende mindre pletter (makulo-papuløst,

morbiliformt).

Kløende og skællende hududslæt (deskvamativ erytem). Kan være forbundet med feber.

Sjældne bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):

Feber, udslæt i ansigt og på arme og ben.

Mundtørhed, som kan øge risikoen for huller i tænderne. Hvis du tager Cardil i mere end 2-3 uger,

skal du passe på din mundhygiejne, så du ikke får huller i tænderne. Tal med din tandlæge.

Smerter i leddene.

Sjældne – meget sjældne bivirkninger

(forekommer hos færre end 1 ud af 1.000 patienter):

Mindre blødning i hud og slimhinder.

Tendens til blødning, fordi blodet er længere tid om at størkne. Tal med lægen.

Hyppig vandladning, tørst, træthed pga. højt blodsukker (blodglukose) hos sukkersygepatienter.

Kan være alvorlig. Kontakt lægen.

Vægtøgning.

Nedsat appetit (anoreksi).

Opstemthed (manisk). Kan være alvorligt. Kontakt lægen.

Forvirring.

Søvnforstyrrelser, søvnløshed.

Hallucinationer, depression. Kan være alvorligt. Kontakt lægen.

Prikkende, snurrende fornemmelser eller følelsesløshed i huden.

Rokkende, vridende bevægelser især med benene.

Lugt -og smagsforstyrrelser.

Ekstra hjerteslag.

Rysten af hænder og hoved, stive bevægelser og stivnet ansigtsudtryk (parkinsonisme).

Susen for ørerne (tinnitus).

Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af

ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.

Øget følsomhed af huden for lys.

Hududslæt med pusfyldte knopper.

Muskelsmerter.

Impotens (rejsningsbesvær).

Feber, træthed, sløjhed, blødning i huden pga. betændelse i blodkar. Kontakt lægen.

Hyppigheden er ikke kendt:

Humørsvingerne (herunder depression), unormale drømme, hukommelsestab.

Rysten, nervøsitet.

Hævelse af tandkødet.

Svedudbrud.

Udvikling af bryster hos mænd.

Cardil kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om

ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. blodprøver herunder leverfunktion, som igen bliver

normale, når behandlingen ophører.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk.

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5. Opbevaring

Opbevar Cardil utilgængeligt for børn.

Tag ikke Cardil efter den udløbsdato, der står på pakningen. Hvis pakningen er mærket med EXP

betyder det at udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevar ikke Cardil ved temperaturer over 25 °C.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Cardil 120 mg, depottabletter indeholder:

Aktivt stof:

Diltiazemhydrochlorid.

Øvrige indholdsstoffer:

Lactosemonohydrat, hydrogeneret ricinusolie, tørret aluminiumhydroxid gel, dispergeret polyacrylat

30 %, talkum, magnesiumstearat, hypromellose, saccharose, glycerol 85 %, titandioxid (E 171),

polysorbat 80.

Udseende og pakningsstørrelser:

Depottabletterne er hvide, aflange, filmovertrukne med delekærv, mærket med DL 120 på den ene

side.

Cardil 120 mg tabletter fås i:

Cardil 120 mg i pakninger med 60, 90, 100 og 120 depottabletter.

Alle pakningsstørrelser er ikke nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orifarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S

Mail: info@orifarm.com

Fremstiller:

Orifarm Supply s.r.o., Palouky 1366, 253 01 Hostivice, CZ

For yderligere oplysninger om denne medicin og ved reklamationer kan du henvende dig til Orifarm

A/S.

Denne indlægsseddel blev sidst ændret 10/2016.

Axapta nr: 1000097320-001-03

26. juli 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Cardil, depottabletter (Orifarm)

0.

D.SP.NR.

6501

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Cardil

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

120 mg depottablet: Diltiazemhydrochlorid 120 mg

Alle hjælpestoffer er anført under punkt 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depottabletter

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Forebyggelse af angina pectoris. Arteriel hypertension.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Angina pectoris og hypertension:

Initial dosis er

sædvanligvis

180 mg dagligt. Dosis kan øges hver 2. til 4. dag. Maksimal dosis

er 360 mg fordelt på 3 doser dagligt.

Administration

Depottabletterne indtages før eller under et måltid. Dosis bør tages på nogenlunde samme

tidspunkt hver dag.

Depottabletterne skal synkes hele eller delte med et glas vand. Må ikke tygges eller knuses.

Pædiatrisk population

Lægemidlet bør ikke anvendes til børn, da der ikke er dokumentation for sikkerhed og

virkning hos børn.

50340_spc.doc

Side 1 af 14

Ældre personer og patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion:

Startdosis for disse patienter bør reduceres. Initialdosis bør være 120 mg fordelt på 3 doser

dagligt.

4.3

Kontraindikationer

Diltiazem er kontraindiceret ved:

Syg sinusknude syndrom, undtagen hvor en fungerende ventrikulær pacemaker er

implanteret.

Atrio-ventrikulært blok grad II og III, undtagen hvor en fungerende ventrikulær

pacemaker er implanteret.

Hypotension.

Dekompenseret hjerteinsufficiens.

Svær bradykardi (mindre end 40 slag i minuttet).

Svigt af venstre ventrikel med pulmonal kongestion.

Overfølsomhed over for diltiazem eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Samtidig anvendelse af dantroleninfusion. Se pkt. 4.5.

Overfølsomhed over for andre calciumkanalantagonister.

Nyfødte.

Ventrikulær takykardi.

Atrieflimren eller -flagren hos patienter med Wolff-Parkinson-White–syndrom eller kort

PR-syndrom (intravenøs administration).

Digitalisintoksikation.

Akut, kompliceret myokardieinfarkt (ved f.eks. bradykardi, hypotension,

inkompensation/nedsat funktion af venstreventrikel).

Lungestase.

Cerebrovaskulært tilfælde.

Kardiogent shock.

Ustabil angina pectoris.

Graviditet og kvinder der ammer. Se pkt. 4.6.

Kombination med ivabradin (se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Forsigtighed bør udvises:

Ved behandling af patienter med kongestiv hjerteinsufficiens.

Hvis patienten samtidig er i behandling med beta-blokkere. Se pkt. 4.5.

Hos patienter med overledningsforstyrrelser (bradykardi, grenblok, forlænget PR-

interval). Se pkt. 4.5.

Hos patienter med bradykardi (risiko for forværring).

Hos patienter med AV-blok af grad I, diagnosticeret på EKG (skal observeres nøje

pga. risiko for forværring og i sjældne tilfælde udvikling af totalt AV-blok).

Ved behandling af patienter med aortastenose, hypotension, forlænget PQ-interval eller

bifascikulært blok.

Hos patienter i behandling med amiodaron, digoxin eller beta-blokkere ved samtidig

behandling med diltiazem.

Hos patienter med nedsat venstre ventrikelfunktion.

Ved paroksysmal supraventrikulær takykardi.

Nedsat nyre- eller leverfunktion og ældre personer

Der kan ses forhøjede diltiazem plasmakoncentrationer hos ældre personer og hos patienter

med nedsat nyre- eller leverinsufficiens. Kontraindikationer og forholdsregler skal nøje

50340_spc.doc

Side 2 af 14

tages i betragtning og der skal foretages hyppig kontrol, især af hjerterytmen i begyndelsen

af behandlingen.

Anæstesi

Ved behov for generel anæstesi, skal anæstesiologen informeres om, at patienten er i

behandling med diltiazem. Den hæmmende virkning på myokardiets kontraktilitet,

ledningsevne og automaticitet samt vasodilationen i forbindelse med anæstetika, kan

forstærkes af calciumantagonister, se punkt 4.5.

Alfuzosin

Alfuzosin bør ikke anvendes sammen med potente inhibitorer af cytochrom P450 3A4

såsom diltiazem, fordi diltiazem hæmmer metabolismen af alfuzosin. Se pkt. 4.5.

Ciclosporin

Til patienter i langtidsbehandling med ciclosporin bør plasmakoncentrationerne af ciclosporin

kontrolleres, når den samtidige behandling med diltiazem påbegyndes, afbrydes eller hvis

dosis af diltiazem ændres.

Calciumblokkere, såsom diltiazem, kan sættes i forbindelse med humørsvingninger, herunder

depression.

Diltiazem har, som andre calciumblokkere, en hæmmende virkning på intestinal motilitet.

Hos patienter med risiko for at udvikle intestinal obstruktion skal det derfor bruges med

forsigtighed. Tabletrester fra depottabletterne kan udskilles i patientens fæces, men dette har

ingen klinisk betydning.

Absorptionen af diltiazem kan være nedsat hos patienter med sygdomme, der forkorter den

gastrointestinale transittid, f.eks. kronisk diaré på grund af colitis ulcerosa eller Mb. Crohn.

Da diltiazem har udvist porfyrogene karakteristika i in vitro forsøg og i dyrestudier, skal der

udvises forsigtighed ved behandling af patienter med akut porfyri.

Cardil, depottabletter indeholder saccharose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig

fructoseintolerans, glucose/galactosemalabsorption og sucrase-isomaltasemangel.

Cardil, depottabletter indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

Cardil, depottabletter indeholder ricinusolie, hvilket kan forårsage mavesmerter og diarré

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Kombination, der er kontraindiceret:

Dantrolen (infusion)

Hos dyr er der observeret fatal ventrikelflimren efter samtidig intravenøs administration af

verapamil og dantrolen. Kombinationen af en calciumantagonist og dantrolen indebærer

derfor potentielt en alvorlig risiko (se pkt. 4.3).

Ivabradin

Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret på grund af diltiazem

hjertefrekvenssænkende virkning (se pkt. 4.3).

50340_spc.doc

Side 3 af 14

Kombinationer, der kræver forsigtighed:

Hiv-proteasehæmmere/svampemidler af azoltypen:

Svampemidler af azoltypen og hiv-proteasehæmmere kan øge plasmakoncetrationen af

diltiazem resulterende i toksiske virkninger.

Makrolider (erythromycin og clarithromycin)

Et farmako-epidemiologisk studie fandt en signifikant øget risiko for pludselig hjertedød

blandt personer som samtidig indtog erythromycin og lægemidler som hæmmer CYP3A4.

Årsagen er en hæmning af calciumantagonisternes omsætning i leveren via CYP3A4.

Mave-tarm-kanal og lever

H2-receptorantagonister (cimetidin, ranitidin)

Nedsat metabolisering af diltiazem i leveren. Medfører øget diltiazemkoncentration i

plasma og mulig kardiovaskulær forgiftning. Patienter, der får diltiazem, skal monitoreres

omhyggeligt ved indledning eller afbrydelse af behandling med H2-receptorantagonister.

Det kan være nødvendigt at justere diltiazems døgndosis.

Cisaprid

Cisaprid hæmmer cytokrom P450-isoenzym CYP2A4-medieret cisaprid-metabolisme,

hvilket medfører øget risiko for diltiazem kardiotoksicitet.

Hjerte og kredsløb

Antiarytmika

Da diltiazem har antiarytmiske egenskaber, bør det ikke anvendes sammen med andre

antia-rytmika pga. en øget risiko for kardiale bivirkninger grundet additiv effekt. Denne

kombination bør kun anvendes under nøje klinisk monitorering med ekg.

Quinidin

Diltiazem nedsætter clearance for quinidin med ca 30%, pga. en hæmning af quinidins om-

sætning i CYP3A4 i leveren. Der ses øgede farmakodynamiske ændringer svarende til de

øgede quinidin koncentrationer. Nedsættelse af quinidindosis kan blive nødvendig.

Amiodaron

Øget risiko for bradykardi. Additiv hæmning af impulsledning i hjertet medfører AV-blok,

nedsat sinusfrekvens samt hypotension. Der skal udvises forsigtighed, når amiodaron

kombineres med diltiazem, især hos ældre og ved anvendelse af høje doser.

Beta-blokkere

Mulighed for rytmeforstyrrelser (markant bradykardi, sinusarrest, sinoatriale og

atrioventrikulære ledningsforstyrrelser) og hjerteinsufficiens (synergistisk virkning). En

kombination af denne type må kun anvendes under nøje klinisk monitorering med ekg,

især under indledning af behandlingen.

Digoxin

Øget risiko for bradykardi. Digoxin og diltiazem har en hæmmende virkning på sinusknuden,

impulsledningen i AV-knuden og digoxin clearance. Serumdigoxin koncentrationer kan

lejlighedsvis øges med 20 - 85 %. Der skal udvises forsigtighed, når digoxin kombineres

med diltiazem, især hos ældre og ved anvendelse af høje doser.

Koncentrationen af digoxin skal kontrolleres ved samtidig behandling med diltiazem.

50340_spc.doc

Side 4 af 14

Statiner (lovastatin, simvastatin og atorvastatin)

Diltiazem er en hæmmer af CYP3A4 og øger signifikant AUC hos nogle statiner. Ved

samtidig anvendelse med diltiazem kan der være en øget risiko for myopati og

rhabdomyolyse på grund af statiner, der metaboliseres via CYP3A4. Hvis det kan undgås,

bør der ikke anvendes et CYP3A4-metaboliseret statin sammen med diltiazem. Hvis der

ikke er andre muligheder, er det påkrævet med nøje overvågning for tegn og symptomer på

mulig statintoksicitet.En tilsvarende interaktion er ikke sandsynlig med fluvastatin eller

pravastatin.

Nifedipin

Nedsat nifedipin- og diltiazem-metabolisering. Medfører øgede plasmakoncentrationer af

nifedipin og diltiazem med mulighed for øget effekt og toksicitet.

Calciumantagonister

Diltiazem hæmmer sandsynligvis metaboliseringen af andre calciumantagonister ved samtidig

behandling. Verapamil og diltiazem har en synergistisk hæmmende effekt på impulsledningen

i AV-knuden.

Alfa-antagonister

Øget antihypertensiv virkning. Samtidig behandling med alfa-antagonister kan udløse eller

forværre hypotension. Diltiazem må derfor kun kombineres med en alfa-antagonist under

omhyggelig blodtrykskontrol.

Nitratpræparater

Øget blodtrykssænkende virkning og svimmelhed/besvimelse (additiv vasodilaterende

virkning). Hos alle patienter, der behandles med calciumantagonister, må nitratpræparater

kun ordineres med gradvis dosisøgning.

Hormoner til systemisk anvendelse

Glukokortikoider (prednison, prednisolon og methylprednisolon)

Hæmning af cytokrom P450-isoenzym CYP3A4-medieret methylprednisolon-metabolisme

og hæmning af P-glycoprotein medfører øget methylprednisolonplasmakoncentration og

øget adrenalhæmning. Patienten skal monitoreres ved initiering af behandling med

methylprednisolon. Det kan blive nødvendigt at tilpasse methylprednisolondosis.

Præparater som kan inducere CYP3A4

Rifampicin, phenobarbital og moricizin

Øget metabolisering af diltiazem på grund af induktion af cytokrom P450-isoenzym

CYP3A4. Medfører nedsat diltiazemplasmakoncentration efter indledning af behandling

med rifampicin, og dermed nedsat eller manglende klinisk effekt.

Patienten bør monitoreres omhyggeligt ved indledning eller afbrydelse af behandling med

rifampicin eller phenobarbital.

Centrale nervesystem

Alfentanil

Metaboliseres af cytokrom P450-isoenzym CYP3A. Det er endvidere vist, at diltiazem

øger halveringstiden, hvilket medfører forlænget effekt af alfentanil.

Alfuzosin

Det anbefales ikke at benytte alfuzosin samtidig med diltiazem, i det diltiazem hæmmer

cytochrom P450 3A4 medieret metabolisme af alfuzosin. Medfører forlænget effekt af

alfuzosin. Kontrol af puls og blodtryk er nødvendig.

50340_spc.doc

Side 5 af 14

Buspiron og benzodiazepiner (midazolam, triazolam og alprazolam)

Eliminationen af buspiron, midazolam, triazolam og alprazolam hæmmes signifikant og

virkningen af disse stoffer øges betydeligt af diltiazem. Det medfører øget

plasmakoncentration af buspiron, midazolam, triazolam og alprazolam og deraf forlænget

effekt. Hos patienter i diltiazembehandling skal der tages særligt hensyn ved ordinering af et

korttidsvirkende benzodiazepin, der metaboliseres af CYP3A4.

Eliminationen af diltiazem hæmmes i moderat grad.

Carbamazepin

Nedsat metabolisering af carbamazepin på grund af hæmning af cytokrom P450. Medfører

risiko for toksicitet af carbamazepin. På grund af risiko for øgning af plasma-

carbamazepinkoncentration anbefales det at foretage en kvantitativ bestemmelse af

plasmacarbamazepin og om nødvendigt justere dosis.

Fluoxetin

Fluoxetin hæmmer cytokrom P450-isoenzym CYP3A-medieret diltiazem-metabolisme.

Medfører risiko for toksicitet af diltiazem.

Phenytoin

Nedsat metabolisering af phenytoin.

Medfører risiko for toksicitet af phenytoin.

Phenytoin og diltiazem kan begge fremkalde gingival hyperplasi. Kontrol af

serumkoncentrationen anbefales for begge antiepileptika.

Tricykliske antidepressiva (imipramin og nortriptylin)

Øget biotilgængelighed af imipramin og nortriptylin ved samtidig behandling med

diltiazem. Medfører 2. grad AV-blok. Diltiazem reducerer first-pass metabolismen for

nortriptylin, hvilket medfører øget biotilgængelighed.

Lithium

Synergistisk fald i calciumiontransporten. Medfører risiko for neurotoksicitet, akut

parkinsonisme og psykose. Derfor er kontrol af lithiums serumkoncentration nødvendigt.

Cytostatika

Ciclosporin

Diltiazem hæmmer cytokrom P450-isoenzym CYP3A-medieret ciclosporin-metabolisme.

Medfører øget risiko for toksicitet af ciclosporin på grund af øgede plasmakoncentrationer

(nedsat nyrefunktion, cholestasis, paræstesi).

Det anbefales at reducere doseringen af ciclosporin, monitorere nyrefunktionen, bestemme

ciclosporinniveauet i blodet og justere dosis under og efter kombinationsbehandlingen.

Begge lægemidler kan fremkalde gingival hyperplasi.

Immunosuppresiva, sirolimus og tacrolimus

Hæmning af cytokrom P450-isoenzym CYP3A-medieret sirolimus og tacrolimus-

metabolisme. Medfører øgede sirolimus- og tacrolimusplasmakoncentrationer med risiko

for toksicitet.

Theophyllin

Eliminationen af theophyllin hæmmes af diltiazem, hvilket bevirker en øgning af

serumtheofyllinkoncentration. Kontrol af serumkoncentrationen anbefales.

50340_spc.doc

Side 6 af 14

Kombinationer, som kræver særlige hensyn

Diltiazem metaboliseres af CYP3A4. Der er påvist en moderat (mindre end en fordobling)

stigning i diltiazem-plasmakoncentrationen ved samtidig administration af en stærkere

CYP3A4-hæmmer. Diltiazem er ligeledes en CYP3A4-isoform hæmmer. Samtidig

administration af andre CYP3A4-substrater kan forhøje plasmakoncentrationen af andre

samtidigt administrerede lægemidler.

Samtidig administration af diltiazem og en CYP3A4-inducer kan medføre en nedsat

diltiazem-plasmakoncentration.

Peroral administration af diltiazem kan forhøje plasmakoncentrationen af lægemidler, der

udelukkende metaboliseres af CYP 3A4. Samtidig behandling med diltiazem og sådanne

lægemidler kan øge risikoen for bivirkninger (f.eks. myopati med visse statiner).

På grund af additiv virkning er forsigtighed og omhyggelig titrering nødvendig hos patienter i

behandling med diltiazem og andre stoffer der påvirker hjertets sammentræknings- og

overledningsevne.

Enfluran

Enfluran er rapporteret at øge diltiazems hæmmende effekt på sinusknudefunktionen og

impulsledningen i AV-knuden.

Tamoxifen

Tamoxifen hæmmer metaboliseringen af diltiazem, og der skal udvises forsigtighed ved

samtidig behandling.

Alfentanil

Virkningen af alfentanil forstærkes, og eliminationen hæmmes af diltiazem.

Sildenafil

Metaboliseringen af sildenafil hæmmes af diltiazem.

Halothan og isofluran

Diltiazem kan øge den kardiodepressive virkning af halothan og isofluran

Kosttilskud og naturlægemidler

Perikum

Perikum inducerer cytokrom P450-isoenzym CYP3A, hvilket kan øge metaboliseringen af

diltiazem. Teoretisk set nedsættes virkningen af diltiazem.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

Cardil er kontraindiceret under graviditet.

Der er meget begrænsede data for anvendelse af diltiazem til gravide. Hos visse dyrearter

(rotter, mus, kaniner) har diltiazem udvist reproduktionstoksicitet. Diltiazem frarådes

derfor til kvinder i den fødedygtige alder, der ikke anvender effektiv kontraception.

Høje doser af diltiazem kan medføre en øget føtal mortalitet og øget incidens af misdannelser.

Diltiazem kan undertrykke kontraktiliteten af uterus. Der mangler endeligt bevis for, at dette

vil forlænge fødslen ved fuldbåren graviditet. Der kan opstå risiko for hypoksi hos fosteret i

50340_spc.doc

Side 7 af 14

tilfælde af hypotension hos moderen og reduceret perfusion af uterus på grund af

redistribution af blodgennemstrømningen på grund af perifer vasodilatation.

Amning:

Amning er kontraindiceret under behandling med Cardil, idet diltiazem udskilles i human

mælk i lave koncentrationer. Hvis anvendelse af diltiazem skønnes nødvendig af

medicinske årsager, skal barnet have en anden form for ernæring.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ingen mærkning.

Evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner kan være påvirket på grund af

bivirkninger,

f.eks. svimmelhed (almindeligt),

utilpashed (almindeligt).

Hvis disse

bivirkninger opstår, bør patienten fraholde sig fra at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Efter behandlingen er stabiliseret er det ikke sandsynligt at diltiazem vil påvirke evnen til at

føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Der er dog ikke foretaget studier.

4.8

Bivirkninger

Ca. 9 % af alle patienter kan opleve bivirkninger, først og fremmest relateret til præparatets

vasodilaterede egenskaber i form af hovedpine, kvalme, svimmelhed, asteni, ankelødem og

udslæt. Allergiske hudmanifestationer er rapporteret af ca. 2 % af patienterne.

Bivirkningerne er som regel milde og forbigående.

Øvrige hyppige forekommende bivirkninger er utilpashed, forværring af angina pectoris,

1., 2. eller 3. grad AV-blok, synkope, hjertepalpitationer, forstoppelse, mavesmerter, diaré,

dyspepsi, tørhed i mund og svælg, forbigående og generelle stigninger i leverenzymer

(aminotransferaser) uden klinisk relevans.

Inden for hver enkelt frekvensgruppe opstilles bivirkningerne efter, hvor alvorlige de er.

De alvorligste bivirkninger er anført først.

50340_spc.doc

Side 8 af 14

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Ikke kendt

Leukopeni, anæmi.

Agranulocytose, koagulationsforstyrrelser,

purpura.

Trombocytopeni.

Immunsystemet

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Eosinofili.

Det endokrine system

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Hyperglykæmi (hos diabetikere).

Metabolisme og ernæring

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Vægtøgning, anoreksi.

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Ikke kendt

Nervøsitet, insomni.

Mani, psykose, konfusion, søvnforstyrrelser,

søvnløshed, hallucinationer, depression.

Humørsvingninger (herunder depression),

abnorme drømme, amnesi.

Nervesystemet

Meget almindelig - almindelig (>1/100)

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Ikke kendt

Utilpashed.

Hovedpine, svimmelhed.

Paræstesier, lugt- og smagsforstyrrelser,

akathisia, parkinsonisme.

Tremor, nervøsitet, ekstrapyramidale

symptomer.

Øre og labyrint

Sjælden - meget sjælden (< 1/1000)

Tinnitus.

50340_spc.doc

Side 9 af 14

Hjerte

Meget almindelig - almindelig (>1/100)

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1.000 og <1/100)

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Forværring af angina pectoris, synkope.

AV-blok (grad 1, 2 og 3 og grenblok kan

forekomme), palpitationer.

Arytmi (bradykardi, takykardi), depression

af arterioventrikulært ledningssystem.

Sinusarrest, sinoarterielt blok,

besvimelsesanfald, ekstrasystoli, kongestiv

hjerteinsufficiens.

Vaskulære sygdomme

Meget almindelig - almindelig (>1/100)

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Ikke kendt

Ankelødemer.

Rødmen.

Ortostatisk hypotension, perifert ødem.

Vaskulitis (inklusive leukocytoklastisk

vaskulitis)

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Dyspnø, hoste.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 til <1/1.000)

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Ikke kendt

Epigastriske gener, obstipation, dyspepsi,

mavesmerter, kvalme.

Opkastning, diarré.

Mundtørhed.

Paralytisk ileus.

Gingival hyperplasi.

50340_spc.doc

Side 10 af 14

Lever og galdeveje

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Ikke kendt

Stigninger i leverenzymer (ASAT, ALAT,

LDH, ALP).

Granulomatøs hepatit.

Hepatitis.

Hud og subkutane væv

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 til <1/1.000)

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Ikke kendt

Erythem.

Eksantematøst udslæt, (makulo-papuløst,

morbilliform hududslæt), urticaria,

deskvamativ erytem (kan være forbundet

med feber).

Erythema multiforme, toksisk epidermal

nekrolyse

Fotosensitivitetsreaktioner (herunder

lichenoid keratose på områder udsat for

sollys), angioødem, Stevens-Johnson

syndrom, eksfoliativ dermatitis, akut

generaliseret eksantematøs pustulosis, lupus

erythematosus-lignende syndrom, kutan

vaskulit.

Svedudbrud,

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden (>1/10.000 og <1/1.000)

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Artralgi.

Muskelsmerter.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig (>1/1.000 og <1/100)

Sjælden (>1/10.000 og <1/1.000)

Sjældne - meget sjældne (< 1/1.000)

Polyuri, pollakisuri, nocturi.

Akut nyreinsufficiens.

Akut interstitiel nefrit.

Det reproduktive system og mammae

Sjælden - meget sjælden (< 1/1.000)

Ikke kendt

Impotens.

Gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Meget almindelig (>10)

Meget almindelig – Almindelig (>1/100)

Perifere ødemer

Utilpashed, Asteni.

50340_spc.doc

Side 11 af 14

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger

vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefttriikkforholdet for

lægemidlet. Læger og iundhediperionale anmodei om at indberette

alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelityrelien

Axel Heidei Gade 1

DKk2300 København S

Webited: www.meldenbivirkning.dk

Ekmail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Toksicitet:

Moderate eller svære toksiske reaktioner er rapporteret efter diltiazem i doser på 0,9–1,8 g.

Doser på 2,6 g til en ældre person samt 5,9 g og 10,8 g til voksne medførte svære

forgiftninger. De toksiske symptomer startede inden for 8 timer efter indtagelsen.

Symptomer:

Overdosering med diltiazem kan medføre udtalt hypotension, der kan medføre kollaps,

sinusbradykardi med eller uden impulsledningsforstyrrelser inklusive AV-blok,

ventrikelflimmer og hjertestop. Svimmelhed, hovedpine, svækket bevidsthed, koma og

kramper. Udslæt og hypotermi. Dyspnø, lungeødem (ikke kardielt) og apnø. Acidose,

hypokalæmi, hyperglykæmi. Nyrepåvirkning, rhabdomyolyse, interstial iskæmi, kvalme og

opkastning.

Behandling:

Behandling, på et hospital, er ventrikelskylning og/eller forceret diurese.

Behandlingen bør være understøttende. Mulig korrigerende behandling: atropin,

vasopressorer, inotrope stoffer, glucagon og infusion med calciumgluconat.Ved

overledningsforstyrrelser bør temporær pacemaker overvejes. Intravenøs indgift af

calciumopløsning eller atropin kan komme på tale. Yderligere behandling bør ske på

baggrund af symptomerne.

Diltiazem og dets metabolitter er meget vanskeligt dialyserbare.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

C08DB01 – Benzothiazepin-derivater; selektive calciumantagonister med direkte cardiel

effekt.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Diltiazem er et benzothiazepin derivat som effektivt blokerer de “langsomme calcium”

kanaler (L kanaler) i karrenes glatte muskulatur og hjertets muskelceller. Langsomme calcium

50340_spc.doc

Side 12 af 14

kanaler spiller en væsentlig rolle især ved regulering af sinusknudens og AV-knudens

funktion i hjertets muskelceller.

Diltiazem har vasodilaterende egenskaber i både perifere kar og i koronarkar. Imidlertid

efterfølges diltiazem induceret blodtryksfald ikke sædvanligvis af en reflektorisk takykardi,

formentlig på grund af nedsat stimulation af sinusknudefunktionen. Diltiazem hæmmer

impulsledningen i AV-knuden. Det har også en svag negativ inotrop effekt på hjertet.

Diltiazem bedrer hjertemuskulaturens afslapning og den diastoliske funktion, hvilket sammen

med nedsat afterload bedrer funktionen af venstre ventrikel. På trods af dilatation af

koronarkar ændrer den totale blodgennemstrømning i raske koronararterier sig sædvanligvis

ikke, men der er set noget bedret blodgennemstrømning i kontraherede arterier.

Diltiazem afslapper glat muskulatur også andre steder i kroppen, f.eks. den nedre oesophagus

sphincter. Diltiazem ses ikke at have effekt på elektrolyt-, lipid- eller glukosebalancen hos

raske eller diabetikere.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Diltiazem absorberes fuldstændigt efter peroral indgift, men på grund af first-pass

metabolisme i leveren er den absolutte biotilgængelighed af diltiazemhydrochlorid kun

omkring 40% (med en interindividuel variation på 24-74%). Biotilgængeligheden forbliver

uændret uafhængigt af formulering eller terapeutisk dosis.

Ved en fedt og proteinrig kost, ses en lettere øget biotilgængelighed af depotkapsel

formuleringen, men dette har ingen klinisk betydning. Peak plasmakoncentration nås efter 2-3

timer (60 og 120 mg). Peak plasmakoncentration er cirka 35 ng/ml (60 mg) og 65 ng/ml (120

mg), og AUC 300 ng*time/ml (60 mg) og 800 ng*time/ml (120 mg).

Ca. 80% af diltiazem er bundet til proteiner, heraf er ca. 40% bundet til plasmaalbumin.

Diltiazem distribueres i høj grad til forskellige væv. Det tilsyneladende fordelingsvolumen er

5 l/kg og volumenet af det centrale kompartment er 0,9 l/kg. I blodet er diltiazem ligeligt

distribueret til plasma og blodceller. Steady state opnås inden for 3 dage ved dosering med en

tablet på 60 mg 3 gange dagligt.

Kun 0,1-4% af diltiazem udskilles uomdannet i urinen. Eliminationen sker således ved en

ekstensiv metabolisme. Den totale clearance for diltiazem er mellem 0,7 og 1,3 l/kg/time.

Fem ukonjugerede metabolitter er fundet i urinen, to af dem findes også i konjugerede former.

Diltiazem

metaboliseres

deacetylering,

N-demetylering

O-demetylering.

Deacetyldiltiazem er en aktiv metabolit (40-50% af diltiazems aktivitet) med koncentrationer

på omkring 15-35% af koncentrationen af diltiazem. Diltiazem metaboliseres primært via

CYP3A4 og i mindre grad via CYP2D6. Diltiazem og dens N-demetylerede metabolitter

virker også som hæmmere af CYP3A4 enzymet. I henhold til tre-kompartment modellen

varierer halveringstiden for diltiazem fra omkring 0,1 time i den første fase til 2,1 time i den

midterste fase og 9,8 timer i den terminale fase. Eliminationshalveringstiden varierer mellem

4 og 7 timer.

Farmakokinetikken for diltiazem ses ikke at ændre sig efter gentagne indgivelser. Stoffet

akkumuleres ikke og inducerer ikke sin egen metabolisme. Undersøgelser på patienter med

nyreinsufficiens og angina pectoris viste ingen forskel i den farmakokinetiske profil for

diltiazem sammenlignet med undersøgelser på raske frivillige forsøgspersoner.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdatastudier

50340_spc.doc

Side 13 af 14

Den akutte toksicitet af diltiazem fandtes at være lav (oral LD

>500 mg/kg) i toksicitetsstudier på

gnavere. Toksiciteten af diltiazem var hovedsageligt relateret til hjertet (forbigående EKG

forandringer). I teratogenicitetsstudier medførte diltiazem øget føtal mortalitet og øget incidens af

misdannelser.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat; ricinusolie, hydrogeneret; aluminiumhydroxid gel, tørret; polyacrylat

30 %, dispergeret; talcum; magnesiumsterarat; hypromellose; saccharose; glycerol 85%; ti-

tandioxid (E 171); polysorbat 80.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 25

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Plastbeholder

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Orifarm A/S

Energivej 15

5260 Odense S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

50340

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

27. marts 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

26. juli 2017

50340_spc.doc

Side 14 af 14