Captopril "Stada" 25 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
CAPTOPRIL
Tilgængelig fra:
STADA Arzneimittel AG
ATC-kode:
C09AA01
INN (International Name):
CAPTOPRIL
Dosering:
25 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
18183
Autorisation dato:
1997-01-09

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Captopril STADA 12,5 mg/25 mg/50 mg tabletter

Captopril

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Captopril STADA til dig personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme

symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Captopril STADA

Sådan skal du tage Captopril STADA

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

VIRKNING OG ANVENDELSE

Captopril STADA tilhører en gruppe af lægemidler, der hedder Angiotensin Converting

Enzyme (ACE) hæmmere. ACE-hæmmere bruges til behandling af forhøjet blodtryk.

Captopril STADA bruges til:

behandling af forhøjet blodtryk.

behandling af kronisk hjertesvigt (når hjertet ikke er stærkt nok til at arbejde

ordentligt).

behandling af hjerteanfald:

kortvarende (4 uger), til behandling af klinisk stabile patienter. Her menes

behandling der startes indenfor 24 timer efter hjerteanfald.

Længerevarende, for at undgå symptomatisk hjertesvigt.

behandling af nyresygdomme hos patienter med Type 1 diabetes (insulinkrævende

diabetes).

DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE CAPTOPRIL STADA

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.

Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Captopril STADA

hvis du er overfølsom (allergisk) over for captopril eller et af de øvrige indholdsstoffer i

dette lægemiddel (se pkt. 6)

hvis du er overfølsom over for medicin af samme lægemiddelgruppe (ACE-hæmmere)

som Captopril STADA

hvis du har udviklet angioødem (allergisk reaktion med symptomer som hævelse i

ansigt, tunge eller hals, synkebesvær, nældefeber og vejrtrækningsproblemer) under

tidligere behandling med en ACE-hæmmer

hvis du har en arvelig eller af ikke kendt årsag lider af angioødem. Angioødem er

hævelse af huden i ansigt, arme, ben, tunge eller hals.

hvis du er gravid og mere end 3 måneder henne i din graviditet. (Det er også bedre at

undgå Captopril STADA tidligt i graviditeten – se afsnittet ”Graviditet og amning”).

Hvis du har taget eller i øjeblikket tager sacubitril/valsartan, et lægemiddel der anvendes

til behandling af en type langvarig (kronisk) hjertesvigt hos voksne, da risikoen for

angioødem (hurtig hævelse under huden i et område såsom halsen) er øget.

Advarsler og forsigtighedsregler

Vær ekstra forsigtig med at tage Captopril STADA

Fortæl din læge hvis du lider af eller nogensinde har lidt af nogen af de nedenstående tilstande

eller sygdomme:

For lavt blodtryk, det ses oftest hvis du er dehydreret eller lider af saltunderskud

grundet:

vanddrivende behandling

saltfattig kost

diarré eller opkastning

hæmodialyse (en metode til at filtrere blodet, ses oftest hos personer, hvis nyrer

ikke virker)

din læge vil korrigere dehydrering eller saltmangel før du begynder på at tage Captopril

STADA. Behandlingen kan begyndes på en lavere dosis end normalt.

Hjertesvigt. Din læge begynder muligvis behandlingen på en lavere dosis Captopril

STADA.

Iskæmisk hjertesygdom (forsnævring af blodkarrene til hjertet) kan give brystsmerter

(angina pectoris).

Cerebrovaskulær sygdom (forsnævring af blodkarrene til hjernen) kan give et

slagtilfælde eller forbigående ”mini-slagtilfælde” (TCI: pludseligt opståede

neurologiske udfald der svinder inden for 24 timer; skyldes forbigående svigt i

blodtilførslen til hjernebarken som følge af blodprop).

Renal arteriel stenose (forsnævring af blodkar i nyrerne).

Forringet nyrefunktion. Kreatinin clearance (rensning) er en blodprøve til at måle

hvor godt nyrerne virker. Der vil blive givet en lavere startdosis hvis kreatinin clearance

er under 40 ml pr. minut. Visse stoffer i blodet (kalium og kreatinin) vil jævnligt blive

monitoreret.

Hoste. En vedvarende tør hoste (uden slim) kan opstå under behandling med ACE-

hæmmere (inklusiv Captopril STADA). Hosten forsvinder ved behandlingsophør.

Leversvigt. I meget sjældne tilfælde kan leveren blive påvirket af behandlingen med

ACE-hæmmere. De første tegn på leversvigt er:

- gulsot

- ændringer i blodprøver, som måler leverens funktion

Dette kan føre til nekrose (celle- eller vævsdød) af leveren, hvilket kan være fatalt.

Kontakt straks lægen hvis du får gulsot.

Hyperkaliæmi (for høj koncentration af kalium i blodet). Det ses oftest i følgende

tilfælde hvis:

- Du lider af nedsat nyrefunktion

- du er diabetiker

- du tager kaliumbesparende vanddrivende (vanddrivende tabletter som øger

koncentrationen af kalium, som udskilles med urinen)

- du tager kaliumsupplement eller saltsupplement, der indeholder kalium.

Du tager anden medicin, som øger kaliumkoncentartionen i blodet (f.eks. heparin, som

bruges til at fortynde blodet og og co-trimoxazol også kendt som trimethoprim /

sulfamethoxazol)

- Øget modstand i blodflowet gennem hjertet p.g.a.:

- indsnævring af hjerteklapperne (aorta stenose eller mitralstenose)

- forstørret hjerte (obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati)

Ændringer i blodcelletal, inklusive:

-thrombocytopeni, et fald i antallet af blodplader

anæmi, et fald i antallet af rødeblodlegemer eller abnorme røde blodlegemer

neutropeni eller agranulocytose, et fald i antallet af hvide blodlegemer

Neutropeni er mere almindelig hvis du:

har kollagen vaskulær sygdom (sygdom i blodkarrene)

er i immunosuppresiv behandling (behandling der undertrykker

immunforsvaret)

er i behandling med allopurinol (mod urinsyregigt)

er i behandling med procainamid (hjertemedicin)

- Vær yderst forsigtig med de ovenfornævnte tilstande, hvis din nyrefunktion er

nedsat.

Fortæl straks lægen hvis du udvikler symptomer på infektion (f.eks. ondt i

halsen eller feber.

- Det hvide blodlegemetal hurtigt vender tilbage til normalniveau efter

behandlingsophør.

Protein i urinen (proteinuri). Denne tilstand sker hvis du intager forholdsvis høje

doser af ACE-hæmmere (over 150 mg captopril om dagen). Det kan ligeledes ske hvis

du allerede har en nyresygdom ved behandlingsstart. Der ses ofte en forbedring over

en periode på 6 måneder, også selvom behandlingen fortsættes.

Desensibilisering af behandling mod bi- og hvepsestik. I patienter i behandling med

ACE-hæmmere, kan desensibiliseringsbehandlingen medføre livstruende

overfølsomhedsreaktion (anafylaktisk shock).

High Flux dialyse og lipoprotein aferese (blodfiltrationstekniker).

Overfølsomhedsreaktioner kan forekomme hvis du er under disse behandlinger.

Lægen vil tage stilling til om der skal bruges en anden blodfiltrationsteknik eller

behandlingen med captopril ændres.

Større operationer og bedøvelser. Behandling med ACE-hæmmere kan medføre fald

i blodtrykket i disse situationer.

Diabetes. Blodsukkeret skal monitoreres ofte i løbet af den første måned af

behandlingen. Captopril STADA kan give en falsk-positiv urintest for acetone (et

kemisk stof, der nogen gange kan findes i urinen).

Du skal fortælle din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive det). Du

bør ikke tage Captopril STADA tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du

er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da det kan give dit barn alvorlige skader

(se afsnittet ”Graviditet og amning”).

hvis du tager nogen af følgende lægemidler, der bruges til at behandle højt blodtryk:

en angiotensin II-receptorblokerer (også kendt som sartans - for eksempel

valsartan, telmisartan, irbesartan), især hvis du har diabetesrelaterede

nyreproblemer.

– aliskiren

Din læge kan med jævne mellemrum kontrollere din nyrefunktion, blodtryk og mængden af

elektrolytter (fx kalium) i dit blod. Se også oplysninger under overskriften "Tag ikke

Captopril STADA"

Hvis du tager nogen af følgende lægemidler, kan risikoen for angioødem (hurtig hævelse

under huden i området som halsen) øges:

racecadotril, et lægemiddel til behandling af diarré;

lægemidler, der anvendes til at forhindre afstødning af et transplanteret organ og til

kræft (f.eks. temsirolimus sirolimus, everolimus og andre lægemidler, der tilhører

klassen af mTOR-hæmmere)

vildagliptin, et lægemiddel til behandling af diabetes.

Etniske forskelle. Som med mange andre lægemidler kan Captopril STADA være

mindre effektiv til at sænke blodtrykket hos personer af afroamerikansk afstamning.

Brug af anden medicin sammen med Captopril STADA

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det

for nylig.

Kontakt lægen hvis du tager:

Kaliumbesparende vanddrivende, såsom spironolakton, triamerene eller amilorid.

Disse vanddrivende tabletter nedsætter mængden af kalium i urinen.

Kalium supplementer (inklusive salterstatninger), kaliumbesparende diuretika.

Andre lægemidler, som kan øge mængden af kalium i dit blod (trimethoprim og co-

trimoxazol også kendt som trimethoprim/sulfamethoxazol til infektioner forårsaget af

bakterier; ciclosporin, et immunsuppressivt lægemiddel til at forhindre afstødning af et

transplanteret organ; og heparin, et blodfortyndende lægemiddel til at forhindre

blodpropper)

Thiazid eller loop-diuretika (vanddrivende midler)

Andre blodtrykssænkende lægemidler (f.eks. beta-blokkere, methyldopa, calcium

antagonister)

Midler mod mentale lidelser og depression (f.eks. lithium, tricykliske antidepressiva,

antipsykotika)

Anæstetika (bedøvendende midler som bruges ved operation hos f.eks. tandlæge eller

på sygehus)

Allopurinol (urinsyregigt)

Procainamid (hjertemedicin)

Cytostatika (midler til kræftbehandling)

Systemiske kortikosteroider

Immunosuppressiva (midler til at hæmme immunforsvaret)

Visse smertestillende eller midler mod betændelsestilstande (non-steroid anti-

inflammatorisk middel, NSAID´er)

Sympatomimetika

Blodsukker sænkende medicin (antidiabetika)

Syreneutraliserende. Disse lægemidler kan reducere mængden af Captopril STADA

der bliver absorberet i tarmen. Captopril STADA bør derfor tages mindst 2 timer efter

indtagelse af syreneutraliserende midler.

Lægemidler, der oftest bruges til at undgå afvisning af transplanterede organer

(sirolimus, everolimus og andre lægemidler, der tilhører klassen af mTOR-hæmmere).

Se afsnit "Advarsler og forholdsregler".

Brug af Captopril STADA sammen med mad og drikke og alkohol

Captopril STADA kan tages med eller uden mad.

Undgå større mængder køkkensalt, da det muligvis kan reducere effekten af Captopril

STADA. Informer lægen før indtagelse af mad med kalium eller salte indeholdende kalium.

Alkohol forstærker Captopril STADAs blodtrykssænkende effekt. Hvis alkohol indtages

samtidig med Captopril STADA kan blodtrykket falde ved stående stilling.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid eller planlægger at blive

gravid. Skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

Du skal fortælle din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive det). Din læge

vil normalt råde dig til at stoppe med at tage Captopril STADA og tage en anden medicin i

stedet for, før du bliver gravid, eller så snart du finder ud af, at du er gravid.

Du bør ikke tage Captopril STADA tidligt i graviditeten, og du må ikke tage det, hvis du er

mere end 3 måneder henne i graviditeten, da det kan give dit barn alvorlige skader.

Amning

Fortæl det til din læge, hvis du ammer eller skal til at amme. Hvis du ammer, og dit barn er

nyfødt (første uger efter fødslen) eller født for tidligt, bør du ikke tage Captopril STADA.

Hvis spædbarnet er ældre, bør din læge informere dig om fordele og risici ved at tage

Captopril STADA, mens du ammer, sammenlignet med andre behandlinger.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Vær opmærksom på at nogle bivirkninger (f.eks. træthed eller svimmelhed, se punkt 4) kan

påvirke din evne til at køre bil eller arbejde med maskiner.

Din evne til at køre bil eller bruge maskiner kan muligvis blive reduceret, specielt:

ved behandlingsstart

ved dosisændring

ved samtidig indtagelse af alkohol

Captopril STADA indeholder lactose (mælkesukker)

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

SÅDAN SKAL DU TAGE CAPTOPRIL STADA

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i

tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Captopril, end der står i

denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Du kan tage tabletterne før, under eller efter et måltid. Tabletten har delekærv, så tabletten

kan deles til to lige store doser.

Forhøjet blodtryk

Den anbefalede daglig startdosis er 25-50 mg daglig fordelt på 2 doser. Dosis kan gradvist

øges indtil det ønskede blodtryk er nået. Max dosis er 100-150 mg om dagen. Medicinen

tages oftest 2 gange dagligt. Det kan dog være at lægen siger en enkelt dosis dagligt.

Lægen kan udskrive Captopril STADA alene eller i kombination med andre

blodtrykssænkende midler især thiazid vanddrivende.

I særlige tilfælde (pga. høj aktivitet af renin-angiotensin-aldosteron systemet; f.eks. dårlig

hjertefunktion, forhøjet blodtryk som skyldes nyrerne) vil lægen reducere startdosis.

Hjertesvigt

Lægen vil starte behandling under nøje opsyn. Normal startdosis er 6,25 mg eller 12,5 mg

enten 2 eller 3 gange dagligt. Dosis kan langsomt øges afhængig af hvor hvor godt du

reagerer på behandlingen. Vedligeholdelsesdosis er 75 mg-150 mg fordelt på 2-3 doser. Max

dosis er 150 mg om dagen.

Hjerteanfald

Korttidsbehandling:

Denne behandling vil blive startet på sygehus så hurtigt som muligt efter symptomstart. På 1.

dag vil du få 3 doser:

1. dosis er 6,25 mg

Efter 2 timer gives 2. dosis på 12,5 mg

Efter 12 timer gives 3. dosis på 25 mg

Den efterfølgende dag vil behandlingen starte på 100 mg om dagen fordelt på 2 doser. Denne

behandling vil fortsætte i 4 uger.

Langtidsbehandling:

Behandlingen bør startes på sygehus under nøje overvågning.

Den anbefalede vedligeholdelsesdosis i langtidsbehandling er 75 mg-150 mg dagligt fordelt

på 2-3 doser.

Vedligeholdelsesdosis afhænger af behandlingsresponset. Total dosis bør fordeles på 2-3

doser om dagen.

Hvis kortidsbehandlingen ikke startes med det samme efter hjerteanfaldet:

skal behandlingen startes mellem 3.-16. dag efter symptomerne er opstået

startdosis vil være 6,25 mg

dosis vil gradvis øges afhængig behandlingsresponset

Type 1 diabetisk nyresygdom

Den anbefalede daglig dosis af Captopril STADA er 75 mg-100 mg i delte doser.

Nedsat nyrefunktion

Hvis du har nedsat nyrefunktion vil lægen medtage det i sin bestemmelse af dosis.

Ældre

Hvis du er over 65 år vil lægen give en lavere dosis. Den lavest effektive dosis skal altid

bruges.

Børn og unge

Den mest effektive og sikre dosis af captopril er endnu ikke fundet for børn og unge. Hvis

behandling med Captopril STADA er nødvendig hos børn og unge, vil det nøje blive

overvåget af lægen. Generelt gives captopril til børn 3 gange daglig. Dosis beregnes udfra

alder og vægt. Det vil blive justeret afhængig hvor godt barnet reagerer på behandlingen.

Hvis du har taget for mange Captopril STADA tabletter

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Captopril STADA end der

står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Overdoseringssymptomer:

lavt blodtryk

shock (meget lavt blodtryk hvilket kan påvirke bevidstheden)

bedøvelsestilstand

langsom puls (bradykardi)

ændring af koncentrationerne af stoffer i blodet

nyresvigt

Captopril kan fjernes fra blodet ved hæmodialyse (en metode hvor blodet bliver filtreret).

Hvis du har glemt at tage Captopril STADA

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. Vent til næste dosis

skal tages og fortsæt derefter behandlingen som normalt.

Hvis Du holder op med at tage Captopril STADA

Ændringer til behandlingen eller behandlingsstop med Captopril STADA bør gøres i samråd

med lægen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet hvis der er noget, du er i tvivl om.

BIVIRKNINGER

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

(kan forekomme hos flere end l ud af 10 behandlede).

Almindelige

(kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede).

Ikke almindelige

(kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede).

Sjældne

(kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede).

Meget sjældne

(kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede).

Stop behandlingen og kontakt straks lægen, hvis du ser:

symptomer på angioødem, såsom:

hævelse i ansigt, tunge eller hals

synkebesvær

nældefeber og vejrtrækningsproblemer.

Angioødem er mere almindeligt i de første uger af behandlingen, men kan også sjældent

forekomme under langtidsbehandling.

kraftige reaktioner på huden (med rødmen, blister og afskalning af huden).

brystsmerter eller problemer med hjertet.

problemer med at tale og forstå sprog, problemer med at gå eller holde balancen (disse

symptomer kan pege i retning af et slagtilfælde).

en uforklarlig feber, influenza-lignende symptomer, som ondt i halsen (disse

symptomer kan pege i retning af nedsat antal hvide blodlegemer).

Uønskede effekter fra captopril og/eller andre ACE-hæmmere behandlinger inkluderer:

Tal med lægen jævnligt som foreskrevet. Dette hjælper til at opdage mulige bivirkninger.

Under kontrolbesøg hos lægen bør du informere om du har eller har haft nogen af følgende

bivirkninger.

Almindelig:

søvnforstyrrelser

ændringer i smagsoplevelser

svimmelhed

tør/irriteret hoste uden slim og/eller stakåndethed

kvalme og/eller opkastning

maveirritation, mavesmerter, diarré, forstoppelse, mundtørhed

kløende hud med eller uden udslæt, udslæt, hårtab

Ikke almindelig:

hurtig puls (takykardi) og/eller hurtig uregelmæssig hjerterytme

brystsmerter og/eller brystsmerter, der skyldes blodmangel og hæmmer ilttilførslen til

hjertemuskulaturen (angina pectoris)

hjertebanken

lavt blodtryk

smerter i fingre og tæer, hvor de først bliver hvide, dernæst blålige og til sidst rødlige

(Raynauds fænomen)

rødmen og/eller blegning af huden

hævelser i huden, oftest set i ansigtet og omkring munden (angioødem)

træthed og/eller utilpashed

Sjælden:

appetitløshed

sløvhed og/eller hovedpine

prikken, stikken eller følelsesløshed i huden (paræstesi)

ømhed i munden (stomatitis) og eller sår i munden

ændringer i nyrefunktionen, inklusiv nyresvigt, abnorm stor vandladning, abnorm lille

vandladning, hyppigere vandladning end normalt

allergisk reaktion i tarmen som forårsager alvorlige mavesmerter (intestinal

angioødem)

Meget sjælden:

ændringer i blodtallene

fald i antallet af hvide blodlegemer, hvilket kan medføre uforklarlig feber,

influenza lignende symptomer, såsom ondt i halsen (neutropeni eller

agranulocytose)

fald i alle typer af blodceller

fald i antallet af røde blodlegemer, hvilket kan medføre følelsen af at være

svag eller træthed, ildebefindende og nogen gange dårlig koncentrationsevne

(anæmi)

nedsat antal blodplader i blodet med en øget tendens til at udvikle blå mærker

eller næseblod

stigning i antallet i en af typerne af de hvide blodlegemer (eosinofile)

hævede lymfer, en sygdom, hvor dit immunforsvar reagerer mod din krop (autoimmun

sygdom)

fald i blodsukkerkoncentrationen

forvirring og/eller depression

ikke tilstrækkelig blodtilførsel til hjernen, inklusiv slagtilfælde eller besvimelse

sløret syn

pludselig ophør af hjertets pumpefunktion (hjertestop) og/eller meget lavt blodtryk

som skyldes, at hjertet ikke pumper effektivt nok

sammensnøren i brystet der gør det vanskeligt at trække vejret, løbenæse

bestemte betændelser i lungerne (allergisk alveoilitis og /eller eosinofil

lungebetændelse)

ømhed i tungen, sår i mavesæk eller tarm og/eller betændelse i bugspytkirtlen

nedsat leverfunktion, en tilstand hvor galdesaltene ikke kan komme fra leveren og ud i

tarmene inklusiv gulsot, betændelse i leveren og dele af leveren dør, stigning i

leverenzymerne

nældefeber

lysfølsomhed, kraftige hudreaktioner (med rødmen, blister og afskalning af huden

inklusiv: Stevens-Johnsons syndrom, erythema multiforme, erytrodermi, pemfigoide

reaktioner, exfolierende dermatitis)

muskelsmerter og/eller ømme led

stort tab af protein i urinen

mistet evnen til at få rejsning og/eller udvikling af bryster hos mænd

feber

Protein i urinen (proteinuria)

Captopril STADA kan i meget sjældne tilfælde bevirke ændringer i følgende blodprøver:

stigning i kaliumkoncentrationen i blodet, hvilket kan medføre en opfattelse af

unormal hjertebanken og muskelsvaghed og utilpashed)

stigning i urinstof, kreatinin og/eller bilirubin i blodet og eleverede målinger på

værdien for betændelsestilstande (erythrocyt sedimentations raten)

fald i natriumkoncentrationen i blodet, hvilket kan give svimmelhed, opkast,

hovedpine, utilpashed og/eller fald i hæmoglobin, hvilket er en komponent i de røde

blodlegemer og nedsat mængde blodlegemer (hæmatokrit måling)

positive laboratorieværdier for visse reaktioner i immunforsvaret (antinukleare

antistoffer)

Indberetning af bivirkninger til Sundhedsstyrelsen

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet.

Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller

dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

OPBEVARING

Opbevar Captopril STADA utilgængeligt for børn.

Brug ikke Captopril STADA efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen (Exp)

er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares over 25˚C.

Spørg på apoteket hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

PAKNINGSSTØRRELSER OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Captopril STADA indeholder:

Aktivt stof: captopril.

1 tablet indeholder 12,5 mg, 25 mg eller 50 mg captopril.

Øvrige indholdsstoffer: Mikrokrystallinsk cellulose. Lactosemonohydrat. Prægelatineret

majsstivelse. Stearinsyre.

Udseende og pakningsstørrelser

Captopril STADA 12,5 mg tabletter

er hvide, runde, flade tabletter med delekærv på begge sider med en diameter på 6

Captopril STADA 25 mg tabletter

er hvide, runde, flade tabletter med krydskærv på begge sider med en diameter på 8

Captopril STADA 50 mg tabletter

er hvide, runde, flade tabletter med krydskærv på begge sider med en diameter på 10

Captopril STADA fås i følgende blisterpakningsstørrelser (lavet af PVC og aluminium):

12,5 mg tabletter: 30, 60, 100 og 200.

25 mg tabletter: 20, 28, 30, 45, 50, 56, 60, 90, 100, 200 og 500.

50 mg tabletter: 20, 24, 28, 30, 45, 50, 56, 60, 80, 90, 100, 200 og 500.

Ikke alle pakningstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

STADA Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

61118 Bad Vilbel

Tyskland

Dette lægemiddel er godkendt i EEA´s medlemslande under følgende navne:

DK: Captopril STADA tabletter 12,5 mg, 25 mg, 50 mg

FR: Captopril EG 25 mg, 50 mg, comprimé quadrisécable

IT: Captopril EG 25 mg, 50 mg compresse

LU: Captopril EuroGenerics 25 mg, 50 mg

Denne indlægsseddel blev senest revideret maj 2019

19. december 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Captopril "Stada", tabletter

0.

D.SP.NR.

09507

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Captopril "Stada"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Tabletter indeholdende captopril 12,5 mg, 25 mg eller 50 mg.

Hjælpestof som behandleren skal være opmærksom på

Lactosemonohydrat.

Hver tablet indeholder 32,5 mg, 65 mg eller 130 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

12,5 mg

Hvid, rund tablet med delekærv på begge sider. Diameter: 6 mm.

25 mg

Hvid, rund tablet med krydsdelekærv på begge sider. Diameter: 8 mm.

50 mg

Hvid, rund tablet med krydsdelekærv på begge sider. Diameter: 10 mm.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Hypertension

Captopril "Stada" er indiceret til behandling af hypertension.

18183_spc.doc

Side 1 af 17

Hjertesvigt

Captopril "Stada" er indiceret til behandling af kronisk hjertesvigt med reduktion af den

systoliske ventrikulære funktion i kombination med diuretika og om nødvendigt digitalis

og betablokkere.

Myokardieinfarkt

Korttidsbehandling (4 uger)

Captopril "Stada" er indiceret til enhver klinisk stabil patient inden for de første 24 timer

efter et infarkt.

Langtidsbehandling for at forebygge symptomatisk hjertesvigt

Captopril "Stada" er indiceret til klinisk stabile patienter med asymptomatisk dysfunktion

af venstre ventrikel (uddrivningsfraktion ≤ 40 %).

Nefropati ved type I diabetes

Captopril "Stada" er indiceret til behandling af nefropati med makroproteinuri hos patienter

med type I diabetes (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Dosis skal tilpasses individuelt til patientprofil (se pkt. 4.4) og blodtryksrespons. Den

anbefalede maksimale daglige dosis er 150 mg.

Captopril "Stada" kan tages før, under og efter måltider.

Hypertension

Den anbefalede startdosis er 25-50 mg fordelt på to doser. Dosis kan gradvist øges, med

intervaller på mindst 2 uger, til 100-150 mg/dag fordelt på to doser efter behov for at opnå

det ønskede blodtryk. Captopril kan anvendes alene eller sammen med andre

antihypertensive stoffer (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1), specielt thiaziddiuretika. Det kan

være hensigtsmæssigt med en enkelt daglig dosering, hvis der samtidigt gives

antihypertensiv medicin som f.eks. thiaziddiuretika.

Hos patienter med et meget aktivt renin-angiotensin-aldosteron system (hypovolæmi,

renovaskulær hypertension, kardiel dekompensation) er en enkeltdosis på 6,25 mg eller

12,5 mg at foretrække som startdosis. Indledning af denne behandling bør foregå under tæt

medicinsk overvågning. Doserne vil siden kunne administreres to gange daglig. Dosis kan

gradvist øges til 50 mg daglig som en eller to doser, og om nødvendigt øges til 100 mg

daglig som en eller to doser.

Hjertesvigt

Behandling af hjertesvigt med captopril bør iværksættes under tæt medicinsk overvågning.

Sædvanlig startdosis er 6,25 mg – 12,5 mg to eller tre gange daglig. Vedligeholdelsesdosis

(75-150 mg daglig) skal foregå baseret på patientens respons, kliniske status og tolerance,

til maksimalt 150 mg daglig fordelt på flere doser. Dosis bør øges gradvist med intervaller

på mindst 2 uger for at kunne vurdere patientens respons.

18183_spc.doc

Side 2 af 17

Myokardieinfarkt

Korttidsbehandling

Captoprilbehandling bør indledes under indlæggelse hurtigst muligt efter indtræden af tegn

og/eller symptomer hos patienter med stabil hæmodynamik. Der bør gives en testdosis på

6,25 mg, dernæst en dosis på 12,5 mg efter to timer og en dosis på 25 mg 12 timer senere.

Fra den efterfølgende dag bør der gives captopril 100 mg/dag fordelt på to gange daglige

doser i 4 uger, forudsat at der ikke er hæmodynamiske bivirkninger. Efter 4 ugers

behandling skal patienten revurderes, inden der træffes beslutning om behandling i fasen

efter hjerteinfarkt.

Kronisk behandling

Hvis captoprilbehandling ikke er påbegyndt inden for de første 24 timer efter det akutte

myokardieinfarkt, foreslås det, at behandling påbegyndes mellem den 3. og den 16. dag

efter infarktet, når patienten er behandlingsmæssig parat (stabil hæmodynamik og kontrol

af eventuel resterende iskæmi). Behandlingen bør påbegyndes under indlæggelse og under

nøje overvågning (specielt med hensyn til blodtryk), indtil der er nået en dosis på 75 mg.

Initialdosis skal være lav (se pkt. 4.4), specielt hvis patienten har normalt eller lavt

blodtryk ved behandlingsbegyndelse. Behandlingen bør påbegyndes med en dosis på 6,25

mg efterfulgt af 12,5 mg tre gange daglig i to dage og dernæst 25 mg tre gange daglig,

forudsat at der ikke er hæmodynamiske bivirkninger. Den anbefalede dosis til effektiv

beskyttelse af hjertet ved langtidsbehandling er 75-150 mg daglig fordelt på to eller tre

doser. I tilfælde af symptomatisk hypotension, som det kan ses ved hjertesvigt, kan

dosering af diuretika og/eller andre samtidige vasodilatorer reduceres for at opnå en steady

state dosis af captopril. Om nødvendigt skal captopril dosis tilpasses i henhold til

patientens kliniske reaktioner. Captopril kan anvendes i kombination med andre

behandlinger af myokardieinfarkt, så som trombolytika, beta-blokkere og acetylsalicylsyre.

Nefropati ved type I diabetes

Den anbefalede daglige dosis captopril til patienter med type I diabetes og nefropati er 75-

100 mg fordelt på flere doser. Hvis der ønskes yderligere sænkning af blodtrykket, kan der

tillægges anden antihypertensiv behandling (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Nedsat nyrefunktion

Da captopril primært udskilles via nyrerne, bør dosis reduceres eller dosisintervallet øges

hos patienter med nedsat nyrefunktion. Hvis samtidig diuretisk behandling er påkrævet,

bør man til patienter med alvorlig nedsat nyrefunktion vælge et loop-diuretikum (f.eks.

furosemid) frem for et thiaziddiuretikum.

For at undgå akkumulation af captopril, kan følgende daglige doser anbefales til patienter

med nedsat nyrefunktion:

Kreatinin clearance

(ml/min/1,73 m²)

Daglig startdosis

(mg)

Maksimal daglig dosis

(mg)

> 40

25-50

21-40

10-20

12,5

< 10

6,25

37,5

18183_spc.doc

Side 3 af 17

Ældre patienter

Som med andre antihypertensive stoffer skal der overvejes en lavere startdosis (6,25 mg to

gange daglig) til ældre patienter, der kan have nedsat nyrefunktion og andre

organforstyrrelser (se ovenfor og i pkt. 4.4).

Dosis bør titreres efter blodtryksrespons og holdes så lav som muligt for at opnå en

tilstrækkelig kontrol.

Pædiatrisk population

Virkning og sikkerhed af captopril er ikke helt klarlagt. Anvendelse af captopril til børn og

unge skal iværksættes under tæt medicinsk overvågning. Startdosis af captopril er ca. 0,3

mg/kg legemsvægt. Til patienter, hvor der kræves specielle forholdsregler (børn med

nedsat nyrefunktion, præmature spædbørn, nyfødte og spædbørn, fordi deres nyrefunktion

ikke er den samme som hos større børn og voksne), bør startdosis kun være captopril 0,15

mg/kg legemsvægt. Generelt administreres captopril tre gange daglig til børn, men dosis og

interval bør tilpasses individuelt i henhold til patientens respons.

Administration

Oral anvendelse

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed overfor det aktive stof, en anden ACE-hæmmer eller overfor et eller

flere af hjælpestofferne anført i punkt 6.1.

Tidligere angioødem i tilknytning til tidligere ACE-hæmmer behandling.

Arvelig/idiopatisk angioneurotisk ødem.

Andet og tredje trimester i graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig brug af Captopril "Stada"og lægemidler indeholdende aliskiren er

kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60

ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Hypotension

Hypotension er sjældent set hos patienter med ukompliceret hypertension.

Symptomatisk hypotension optræder mere sandsynligt hos hypertensive patienter, som har

væske- og/eller saltmangel på grund af kraftig diuretisk behandling, saltfattig diæt, diaré,

opkastning eller hæmodialyse. Væske- og/eller saltmanglen skal afhjælpes inden

administration af en ACE-hæmmer, og der bør overvejes en lavere startdosis.

Patienter med hjertesvigt har større risiko for hypotension, og der anbefales en lavere

startdosis, når der iværksættes behandling med en ACE-hæmmer. Der bør udvises

forsigtighed, når dosis af captopril eller diuretika øges hos patienter med hjertesvigt.

Som for andre antihypertensive stoffer kan udtalt blodtrykssænkning øge risikoen for

myokardieinfarkt eller slagtilfælde hos patienter med iskæmisk kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom. Hvis der udvikles hypotension, bør patienten anbringes liggende.

Det kan være påkrævet at give fysiologisk saltvand intravenøst som væsketilskud.

Renovaskulær hypertension

Der er øget risiko for hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral

nyrearteriestenose eller stenose af arterien ved kun én fungerende nyre behandles med

ACE-hæmmere. Tab af nyrefunktion kan optræde ved selv en lille ændring i serum-

18183_spc.doc

Side 4 af 17

kreatinin. Hos disse patienter bør behandling iværksættes under tæt medicinsk overvågning

med lave doser, omhyggelig titrering og monitorering af nyrefunktionen.

Nedsat nyrefunktion

I tilfælde af nyrefunktionsnedsættelse (kreatinin-clearance = 40 ml/min.) skal den initiale

captoprildosis tilpasses efter patientens kreatinin-clearance (se pkt. 4.2) og derpå i forhold

til patientens respons på behandling. Rutinemæssig kontrol af kalium og kreatinin er en del

af den almindelige medicinske kontrol af disse patienter.

Hypersensitivitet/angioødem

Angioneurotisk ødem i ekstremiteterne, ansigt, læber, slimhinder, tunge, glottis og/eller

larynx er blevet rapporteret hos patienter, der behandles med en ACE-hæmmer, herunder

captopril. Dette kan opstå på hvilket som helst tidspunkt under behandlingen. I sådanne

tilfælde skal behandlingen med captopril omgående seponeres og passende monitorering

bør iværksættes for at sikre at symptomerne er helt forsvundet, før patienten udskrives. I de

tilfælde, hvor hævelsen er begrænset til ansigt og læber kan tilstanden generelt forsvinde

uden behandling, om end antihistaminer har vist sig at være nyttige til lindring af

symptomerne. Angioneurotisk ødem forbundet med larynxødem kan være dødeligt. I

tilfælde hvor tunge, glottis eller larynx er berørt og sandsynligvis kan medføre

luftvejsobstruktion, skal passende behandling, som kan omfatte subkutan adrenalin-

opløsning 1:1000 (0,3 ml til 0,5 ml) og/eller foranstaltninger, der skal sikre frie luftveje,

straks iværksættes.

Hos sorte patienter, der får ACE-hæmmere er der rapporteret om en hyppigere forekomst

af angioødem sammenlignet med ikke-sorte patienter.

Patienter med angioødem uafhængig af behandling med en ACE-hæmmer i anamnesen kan

have en øget risiko for at få angioødem under behandling med en ACE-hæmmer (se pkt.

4.3). Der er i sjældne tilfælde rapporteret om intestinal angioødem hos patienter, der

behandles med ACE-hæmmere. Disse patienter fremviste mavesmerter (med eller uden

kvalme eller opkastning); i nogle tilfælde var der ingen tidligere angioødem i ansigtet og

C-1-esteraseniveauet var normalt. Angioødemet blev diagnosticeret ved hjælp af CT-

scanning eller ultralydscanning af maven eller operation og symptomerne forsvandt efter

seponering af ACE-hæmmeren. Intestinal angioødem bør medtages i differential-

diagnosticeringen af patienter, som behandles med en ACE-hæmmer og som får

mavesmerter (se pkt. 4.8).

Samtidig brug af mTOR-hæmmere (fx sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der får samtidig behandling med mTOR-hæmmere (f.eks. Sirolimus, everolimus,

temsirolimus), kan være i øget risiko for angioødem (fx hævelse af luftveje eller tunge,

med eller uden respirations svækkelse) (se pkt. 4.5).

Hoste

Hoste er rapporteret ved anvendelse af ACE-hæmmere. Hosten er karakteristisk ved at

være ikke-produktiv, vedvarende og svinder efter behandlingsophør.

Leversvigt

I sjældne tilfælde er ACE-hæmmere blevet forbundet med et syndrom, der begynder med

kolestatisk gulsot og udvikler sig til fulminant levernekrose og (i nogle tilfælde) død.

Mekanismen af dette syndrom er ikke kendt. Patienter, der behandles med ACE-hæmmere

18183_spc.doc

Side 5 af 17

og som udvikler gulsot eller markant forhøjelse af leverenzymer, bør ophøre med

behandling med ACE-hæmmer og have passende medicinsk opfølgning.

Hyperkaliæmi

Forhøjet serum-kalium er set hos nogle patienter, der er behandlet med ACE-hæmmere,

inklusive captopril. Patienter, der er i risiko for at udvikle hyperkaliæmi, omfatter patienter

med nedsat nyrefunktion, diabetes mellitus, eller patienter, som samtidigt anvender

kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud eller kaliumholdig salterstatning, eller patienter,

der tager andre lægemidler, der er forbundet med forhøjet serum-kalium (f.eks. heparin og

co-trimoxazol, også kendt som trimethoprim/sulfamethoxazol).

Hvis samtidig behandling med nogle af ovennævnte lægemidler skønnes nødvendig,

anbefales regelmæssig kontrol af serum-kalium.

Aorta- og mitralklapstenose/obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

ACE-hæmmere bør anvendes med forsigtighed til patienter med tilstopning af venstre

ventrikelklap og udløb, og undgås ved kardiogent shock og væsentlig hæmodynamisk

hindring.

Neutropeni/agranulocytose

Neutropeni/agranulocytose, trombocytopeni og anæmi er rapporteret hos patienter, der er

behandlet med ACE-hæmmere, inklusive captopril. Hos patienter med normal

nyrefunktion og uden andre komplicerende faktorer optræder neutropeni sjældent.

Captopril bør anvendes med yderste forsigtighed til patienter med kollagen vaskulær

sygdom, patienter i immunosuppressiv behandling, i behandling med allopurinol eller

procainamid, eller med en kombination af disse komplicerende faktorer, især ved allerede

eksisterende nedsat nyrefunktion. Nogle af disse patienter udvikler alvorlige infektioner,

som i enkelte tilfælde ikke responderer på intensiv antibiotisk behandling.

Hvis captopril anvendes til sådanne patienter, tilrådes det, at der udføres leukocyttælling og

differentialtælling før behandling, hver anden uge i de første tre måneder af

captoprilbehandlingen og derefter periodisk. Under behandling skal alle patienter

informeres om at meddele ethvert tegn på infektion (f.eks. ondt i halsen, feber), og

leukocyt/differential-tælling bør udføres. Captopril og anden samtidig medicin (se pkt. 4.5)

skal seponeres, hvis der ses eller er mistanke om neutropeni (neutrofile leukocytter <

1000/mm

Hos de fleste patienter normaliseres neutrofiltælling hurtigt efter seponering af captopril.

Proteinuri

Proteinuria kan optræde hos patienter med nedsat nyrefunktion eller ved relativt høje doser

af ACE-hæmmere.

Totalt urin-proteinniveau > 1 g/dag blev set hos ca. 0,7 % af patienter behandlet med

captopril. Størstedelen af patienterne havde tegn på forudgående nyresygdom eller var

blevet behandlet med relativt store doser captopril (mere end 150 mg/dag) eller begge dele.

Nefrotisk syndrom optrådte hos ca. 1/5 af patienter med proteinuri. I de fleste tilfælde blev

proteinurien mindre udtalt eller svandt i løbet af seks måneder, uanset om behandlingen

med captopril blev fortsat eller ej. Nyrefunktions parametre så som serum-carbamid og

-kreatinin var sjældent ændret hos patienter med proteinuri.

Patienter med tidligere nyresygdom skal have foretaget måling af urin-proteinniveauet (stix

af første morgenurin) før behandling og derefter med jævne mellemrum.

18183_spc.doc

Side 6 af 17

Anafylaktiske reaktioner under desensibilisering

Der er sjældent rapporteret vedvarende livstruende anafylaktiske reaktioner hos patienter,

der desensibiliseres med insektgift under behandling med en anden ACE-hæmmer. Hos de

samme patienter undgik man sådanne reaktioner, når ACE-hæmmeren blev midlertidigt

seponeret, men de genopstod ved utilsigtet genoptagelse af behandlingen. Der skal derfor

udvises forsigtighed hos patienter, som behandles med ACE-hæmmer og får foretaget en

sådan desensibilisering.

Anafylaktiske reaktioner ved udsættelse for high-flux dialyse/lipoprotein apherese-

membraner

Anafylaktiske reaktioner er rapporteret hos patienter i hæmodialyse med high-flux dialyse

membraner, eller som gennemgår low-density lipoprotein apherese med dextransulfat-

absorption. Hos disse patienter bør det overvejes at anvende en anden type

dialysemembran eller en anden type medicin.

Kirurgi/anæstesi

Der kan forekomme hypotension hos patienter, der får foretaget større kirurgiske indgreb

eller er under behandling med anæstetika, som er kendt for at sænke blodtrykket. Hvis der

optræder hypotension, kan dette rettes ved væsketilførsel.

Diabetespatienter

Blodsukkerværdierne skal følges nøje hos diabetespatienter forud for behandling med

perorale antidiabetika eller insulin, især i den første måned af behandling med en ACE-

hæmmer.

Risiko for hypokaliæmi

Kombination af en ACE-hæmmer og et thiazidholdigt diuretika udelukker ikke

forekomsten af hypokaliæmi. Der bør udføres regelmæssig kontrol af kaliumniveauet.

Kombination med lithium

Captopril "Stada" anbefales ikke i kombination med lithium da dette kan forstærke litiums

toksisitet.

Etniske forskelle

Som med andre angiotensin-konverterende-enzymhæmmere er captopril åbenbart mindre

egnet til at sænke blodtrykket hos sorte mennesker end hos ikke-sorte, muligvis på grund

af hyppigere forekomst af lav-renin tilstand hos sorte med hypertension.

Graviditet

Behandling med ACE-hæmmere bør ikke påbegyndes under graviditet. Ved planlægning

af graviditet bør patienten overgå til alternativ antihypertensiv behandling med en kendt

sikkerhedsprofil vedrørende brug under graviditet, medmindre fortsat behandling med

ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig. Ved påvist graviditet bør behandling med

ACE-hæmmere seponeres omgående, og alternativ antihypertensiv behandling eventuelt

indledes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

18183_spc.doc

Side 7 af 17

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidig hos

patienter med diabetisk nefropati.

Lactose

Captopril "Stada" indeholder lactose og bør derfor ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose- og galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-

aldosteronsystemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af

bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3,

4.4 og 5.1).

Kaliumbesparende diuretika eller kaliumtilskud

ACE-hæmmere mindsker diuretikainduceret kaliumtab. Kaliumbesparende diuretika (f.eks.

spironolacton, triamteren eller amilorid), kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger

kan medføre betydelig øgning i serum-kalium. Hvis samtidig anvendelse er indiceret på

grund af hypokaliæmi, skal dette gøres med forsigtighed og tæt kontrol af serum-kalium

(se pkt. 4.4).

Diuretika (thiazid- eller loop-diuretika)

Tidligere behandling med høje doser diuretika kan medføre væskemangel og risiko for

hypotension, når der påbegyndes behandling med captopril (se pkt. 4.4). Den hypotensive

effekt kan reduceres ved at seponere diuretika, ved at øge væske- eller saltindtag eller ved

at iværksætte behandling med en lav dosis captopril. Der er dog ikke set nogen klinisk

signifikante lægemiddelinteraktioner i specifikke studier med hydrochlorthiazid eller

furosemid.

Andre antihypertensiva

Captopril har vist sig at være sikkert når det er administreret sammen med andre ofte

anvendte antihypertensiva, så som beta-blokkere, methyldopa og langtidsvirkende

calciumakanalblokkere. Samtidig anvendelse af disse antihypertensiva kan øge den

hypotensive virkning af captopril.

Behandling med nitroglycerin og andre nitrater eller andre vasodilatorer bør ske med

forsigtighed.

Alfa receptorblokerende midler

Samtidig anvendelse af alfa blokerende midler kan øge den antihypertensive virkning af

captopril og øge risikoen for ortostatisk hypotension.

18183_spc.doc

Side 8 af 17

Behandling af akut myokardieinfarkt

Captopril kan anvendes samtidigt med acetylsalicylsyre (i kardiologiske doser),

trombolytika, beta-blokkere og/eller nitrater til patienter med myokardieinfarkt.

Lithium

Reversibel forhøjelse af serum-lithium-koncentrationer og toksicitet er rapporteret ved

administration af lithium samtidigt med ACE-hæmmere. Samtidig anvendelse af

thiaziddiuretika kan øge risikoen for lithium-toksicitet og forstærke den allerede øgede

risiko for litium-toksicitet ved behandling sammen med ACE-hæmmere. Anvendelse af

captopril sammen med lithium kan ikke anbefales, men hvis kombinationen skønnes

nødvendig, må der foretages nøje kontrol af serum-lithiumværdier (se pkt. 4.4).

Tricykliske antidepressiva/antipsykotika/anæstetika

ACE-hæmmere kan forstærke den hypotensive virkning af visse bedøvende lægemidler,

tricykliske antidepressiva og antipsykotika (se pkt. 4.4).

Postural hypotension kan forekomme.

Allopurinol, procainamid, cytostatika eller immunosuppressiva

Samtidig administration med ACE-hæmmere kan medføre øget risiko for leukopeni,

specielt hvis sidstnævnte anvendes i større doser end de anbefalede.

Non-steroide antiinflammatoriske lægemidler

Når ACE-hæmmere gives samtidig med non-steroide antiinflammatoriske lægemidler

(f.eks. COX 2 hæmmere, acetylsalicylsyre (

3g/dag) og non-selektive NSAID), kan en

forøgelse af den antihypertensive effekt forekomme. Samtidig brug af ACE-hæmmere og

NSAID kan medføre en øget risiko for forværring af nyrefunktionen og øge serum kalium

niveauet. Disse påvirkninger er i princippet reversible. Sjældent vil akut nyresvigt

forekomme, specielt hos patienter med eksisterende dårlig nyrefunktion, såsom ældre eller

dehydrerede patienter Patienterne skal være tilstrækkeligt hydrerede, og det bør overvejes

at monitorere nyrefunktionen ved opstart af den samtidige behandling og regelmæssigt

derefter. Kronisk administration af NSAID’er kan reducere den antihypertensive effekt af

ACE-hæmmerne.

Sympatomimetika

Sympatomimetika kan nedsætte den antihypertensive virkning af ACE-hæmmere;

patienterne skal monitoreres tæt.

Antidiabetika

Epidemiologiske studier har vist, at samtidig brug af ACE-hæmmere og antidiabetika

(insulin, orale hypoglykæmiske stoffer) kan forårsage en øgning i den blodsukkersænkende

effekt med risiko for hypoglykæmi. Dette opstår hyppigst inden for de første uger af den

kombinerede behandling og hos patienter med nedsat nyrefunktion. Skulle denne meget

sjældne interaktion opstå, kan det være nødvendigt at reducere dosis af antidiabetika ved

samtidig behandling med ACE-hæmmere.

Klinisk kemi

Captopril kan give en falsk-positiv urintest for acetone.

18183_spc.doc

Side 9 af 17

Immunosuppresiva, cytostatika, systemiske kortikosteroider eller procainamid, allopurinol

Kombination af captopril med immunosuppresiva og/eller lægemidler, der kan forårsage

leukopeni, bør undgås.

Antacida

Antacida (f.eks. aluminiumhydroxid, magnesiumhydroxid, simeticon) kan nedsætte

absorptionen af captopril, og derfor bør disse lægemidler indtages med mindst 2 timers

mellemrum.

mTOR-hæmmere (for eksempel sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der får samtidig behandling med mTOR-hæmmere, kan have øget risiko for

angioødem (se pkt. 4.4).

Co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol)

Patienter, der får samtidig behandling med co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol),

kan have øget risiko for hyperkaliæmi (se pkt. 4.4).

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Anvendelse af ACE-hæmmere frarådes i graviditetens første trimester (se pkt. 4.4).

Anvendelse af ACE-hæmmere er kontraindiceret i graviditetens andet og tredje trimester

(se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenitet ved behandling med ACE-

hæmmere under graviditetens første trimester er inkonklusive, men en lille forøget risiko

kan ikke udelukkes. Ved planlægning af graviditet bør patienten overgå til alternativ

antihypertensiv behandling med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under

graviditet, medmindre fortsat behandling med ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig.

Ved påvist graviditet bør behandling med ACE-hæmmere seponeres omgående, og

alternativ antihypertensiv behandling eventuelt indledes. Det er kendt, at eksponering for

ACE-hæmmere i graviditetens andet og tredje trimester forårsager human føtotoksicitet

(nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket ossifikation af kraniet) og neonatal

toksicitet (nyreinsufficiens, hypotension, hyperkaliæmi) (se også pkt. 5.3). Ved

eksponering for ACE-hæmmere i andet eller tredje trimester anbefales ultralydsscanning af

fosterets nyrefunktion og kranium. Børn, hvis mødre har taget ACE-hæmmere, bør

observeres nøje for hypotension (se pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Begrænsede farmakokinetiske data har vist meget lave koncentrationer i modermælk (se

pkt. 5.2). Selv om disse koncentrationer forekommer klinisk irrelevante, frarådes captopril

under amning af for tidligt fødte spædbørn og i de første par uger efter fødsel, da der er en

hypotetisk risiko for kardiovaskulære og renale bivirkninger, og der er ikke tilstrækkelig

klinisk erfaring.

Ved amning af ældre spædbørn kan brug af captopril overvejes, hvis behandlingen er

nødvendig for moderen og barnet bliver observeret for eventuelle bivirkninger.

18183_spc.doc

Side 10 af 17

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Som med andre antihypertensiva kan evnen til at føre bil og betjene maskiner være nedsat,

især i begyndelsen af behandlingen eller når doseringen ændres og også ved anvendelse i

forbindelse med indtagelse af alkohol, men disse virkninger er afhængig af den enkelte

persons følsomhed.

4.8

Bivirkninger

Inden for hver frekvens gruppe, er bivirkninger listet med faldende alvorlighed.

Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til <

1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000) og meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Bivirkninger rapporteret ved behandling med captopril og/eller ACE-hæmmere

omfatter:

Blod og lymfesystem

Meget sjælden: Neutropeni/agranulocytose (se pkt. 4.4), pancytopeni, specielt hos patienter

med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4), anæmi (inklusive aplastisk og hæmolytisk),

trombocytopeni, lymfadenopati, eosinofili, autoimmune sygdomme og/eller positive ANA-

titer.

Metabolisme og ernæring

Sjælden: Anoreksi

Meget sjælden: Hyperkaliæmi, hypoglycæmi (se pkt. 4.4).

Psykiske forstyrrelser

Almindelig: Søvnforstyrrelser.

Meget sjælden: Konfusion, depression.

Nervesystemet

Almindelig: Smagsforstyrrelser, svimmelhed.

Sjælden: Døsighed, hovedpine og paræstesier.

Meget sjælden: Cerebrovaskulære tilfælde inklusiv stroke og synkope.

Øjne

Meget sjælden: Sløret syn.

Hjerte

Ikke almindelig: Takykardi eller takyarrytmi, angina pectoris, palpitationer.

Meget sjælden: Hjertestop, kardiogent shock.

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig: Hypotension (se pkt. 4.4), Raynaud’s syndrom, rødmen, bleghed.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig: Tør irritationshoste (ikke-produktiv) og dyspnø.

Meget sjælden: Bronkospasmer, rhinitis, allergisk alveolitis/eosinofil pneumoni.

18183_spc.doc

Side 11 af 17

Mave-tarm-kanalen

Almindelig: Kvalme, opkastning, irritation af ventriklen, abdominalsmerter, diaré,

obstipation, mundtørhed.

Sjælden: Stomatitis/aftøse sår, intestinal angioødem (se pkt. 4.4).

Meget sjælden: Glossitis, mavesår, pancreatitis.

Lever og galdeveje

Meget sjælden: Nedsat leverfunktion og kolestase (inklusiv gulsot), hepatitis med nekrose,

forhøjede leverenzymer og bilirubin.

Hud og subkutane væv

Almindelig: Pruritus med eller uden udslæt, udslæt og alopeci.

Ikke almindelige: Angioødem (se pkt. 4.4).

Meget sjælden: Urticaria, Stevens-Johnson’s syndrom, erythema multiforme,

fotosensitivitet, erythrodermi, pemfigoide reaktioner og exfoliativ dermatitis.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget sjælden: Myalgi, artralgi.

Nyrer og urinveje

Sjælden: Forstyrrelse af nyrefunktionen inklusive nyresvigt, polyuri, oliguri, hyppig

vandladning, proteinuri.

Meget sjælden: Nefrotisk syndrom.

Det reproduktive system og mammae

Meget sjælden: Impotens, gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig: Brystsmerter, træthed, utilpashed.

Meget sjælden: Feber.

Undersøgelser

Meget sjælden: Proteinuri, eosinofili. Forhøjet serum-kalium, nedsat serum-natrium,

forhøjet serum-carbamid, serum-kreatinin og serum-bilirubin, fald i hæmoglobin,

hæmatokrit, leukocytter, trombocytter, positiv ANA-titer, forhøjet sænkningsreaktion.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer på overdosering er svær hypotension, shock, stupor, bradykardi,

elektrolytforstyrrelser og nyresvigt.

18183_spc.doc

Side 12 af 17

Hvis indtagelsen er sket for nylig, bør der træffes forholdsregler, så absorption formindskes

(f.eks. maveskylning, behandling med adsorbenter og natriumsulfat indenfor 30 minutter

efter indtagelsen) og udskillelsen fremskyndes.

Hvis der optræder hypotension, skal patienten placeres i shockstilling, og der skal hurtigt

gives salt- og væsketilskud. Behandling med angiotensin-II bør overvejes.

Bradykardi eller kraftige vagusreaktioner bør behandles med atropin.

Anvendelse af pacemaker kan overvejes.

Captopril kan fjernes fra kredsløbet ved hæmodialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC kode: C 09 AA 01. ACE-hæmmer.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Captopril er en meget specifik, kompetitiv hæmmer af angiotensin-I konverterende enzym

(ACE-hæmmer).

Fordelen ved ACE-hæmmere synes primært at skyldes hæmning af plasma-renin-

angiotensin-aldosteron-systemet. Renin er et endogent enzym, der produceres i nyrerne og

sendes ud i kredsløbet, hvor det konverterer angiotensinogen til angiotensin-I, et relativt

inaktivt decapeptid. Angiotensin-I konverteres dernæst af det angiotensin-konverterende-

enzym, en peptidyldipeptidase, til angiotensin-II. Angiotensin-II er en kraftig

vasokonstriktor, der er ansvarlig for arteriel vasokonstriktion og forhøjelse af blodtryk

såvel som stimulation af binyrerne med henblik på udskillelse af aldosteron.

Hæmning af ACE medfører nedsat plasma-angiotensin-II, som medfører nedsat

vasopressoraktivitet og nedsat aldosteronudskillelsen. Selvom sidstnævnte reduktion er

lille, kan der optræde små stigninger af serum-kaliumkoncentrationer sammen med

natrium- og væsketab. Ophør af den negative feedback af angiotensin-II på

reninudskillelsen medfører en øget plasma-reninaktivitet.

En anden funktion af det konverterende enzym er at nedbryde det kraftige vasodepressive

kininpeptid bradykinin til inaktive metabolitter. Hæmning af ACE medfører derfor en øget

aktivitet af cirkulerende og lokalt kallikrein-kinin-system, som medvirker til den perifere

vasodilatation ved at aktivere prostaglandin-systemet. Det er muligt, at denne mekanisme

er involveret i den hypotensive virkning af ACE-hæmmere og er ansvarlig for visse

bivirkninger.

Blodtryksnedsættelsen er sædvanligvis maksimal 60-90 minutter efter peroral

administration af en enkelt dosis captopril. Virkningsvarigheden er dosisrelateret.

Blodtryksnedsættelsen kan tiltage, så det kan være nødvendigt med flere ugers behandling

for at opnå den maksimale terapeutiske virkning. Den blodtryksnedsættende virkning af

captopril og thiaziddiuretika er additiv.

Hos hypertensive patienter forårsager captopril en blodtrykssænkning både i siddende og

stående stilling uden samtidigt at medføre en kompensatorisk øgning af hjerterytmen eller

væske- og natriumretention.

18183_spc.doc

Side 13 af 17

I hæmodynamiske undersøgelser forårsagede captopril en markant reduktion i den perifere

arterielle modstand. Generelt var der ingen klinisk relevante ændringer af det renale

plasmaflow eller den glomerulære filtrationshastighed.

Hos de fleste patienter begyndte den antihypertensive virkning ca. 15-30 minutter efter

peroral administration af captopril. Maksimal virkning nås efter 60-90 minutter. Den

maksimale blodtrykssænkning af en defineret captoprildosis var generelt synlig efter 3-4

uger.

Ved den anbefalede daglige dosis vedvarer den antihypertensive virkning, selv ved

langtidsbehandling. Midlertidigt ophør med captopril forårsager ikke hurtig, udtalt

blodtryksstigning (rebound-effekt). Behandling af hypertension med captopril medfører

også mindre hypertrofi af venstre ventrikel.

Hæmodynamiske undersøgelser af patienter med hjertesvigt viste, at captopril forårsagede

en reduktion i den perifere systemiske modstand og en stigning i den venøse kapacitet.

Dette resulterede i en reduktion af hjertets pre-load og after-load (reduktion i det

ventrikulære fyldningstryk). Endvidere er der set stigning i hjertets minutvolumen,

arbejdsevne og funktionskapacitet under behandling med captopril.

I en stor placebokontrolleret undersøgelse med patienter med dysfunktion af venstre

ventrikel (LVEF ≤ 40 %) efter myokardieinfarkt, blev det påvist, at captopril (behandling

påbegyndt mellem den 3. og den 16. dag efter infarktet) forlængede overlevelsestiden og

reducerede den kardiovaskulære dødelighed.

Sidstnævnte viste sig ved en forsinket udvikling af symptomatisk hjertesvigt og nedsat

behov for indlæggelse på grund af hjertesvigt sammenlignet med placebo. Der var også

reduktion af re-infarkt og kardielle revaskulariseringsprocedurer og/eller i behovet for

additiv behandling med diuretika og/eller digitalis eller forhøjelse af dosis sammenlignet

med placebo.

En retrospektiv analyse viste, at captopril reducerede re-infarkter og kardielle

revaskulariseringsprocedurer (ingen af disse var målkriterier for undersøgelsen).

En anden stor placebokontrolleret undersøgelse med patienter med myokardieinfarkt viste,

at captopril (givet indenfor 24 timer efter hændelsen og i en periode på 1 måned) medførte

en betydelig reduktion i dødeligheden efter 5 uger sammenlignet med placebo. Den

gunstige virkning af captopril på den samlede dødelighed kunne stadig genfindes efter et

år. Der blev ikke fundet tegn på negativ virkning i relation til tidlig dødelighed på den

første behandlingsdag.

Captoprils hjertebeskyttende virkning ses uanset patientens alder eller køn, infarktets

lokalisation og samtidig behandling med kendt virkning i perioden efter infarktet

(trombolytika, beta-blokkere og acetylsalicylsyre).

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renale og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

18183_spc.doc

Side 14 af 17

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidig

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (som

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Nefropati ved type I diabetes

En placebokontrolleret, multicenter, dobbeltblindet, klinisk undersøgelse med insulin-

afhængige (type I) diabetikere med proteinuri, med eller uden hypertension (samtidig

administration af andre hypertensiva med henblik på blodtrykskontrol var tilladt), viste, at

captopril signifikant reducerede (med 51 %) tiden til fordobling af begyndelsesniveauet for

kreatininkoncentrationen sammenlignet med placebo. Forekomsten af terminalt nyresvigt

(dialyse, transplantation) eller død var også signifikant mindre hyppig med captopril end

med placebo (51 %). Hos patienter med diabetes og mikroalbuminuri reducerede

captoprilbehandling albuminudskillelsen i løbet af to år.

Den virkning, som captoprilbehandling har på bevarelse af nyrefunktionen er et tillæg til

de fordele, der opnås ved nedsættelse af blodtrykket.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Captopril er et peroralt aktivt stof, som ikke kræver biotransformation for at være aktivt.

Den gennemsnitlige minimale absorption er ca. 75 %. Maksimal plasmakoncentration nås i

løbet af 60-90 minutter. Tilstedeværelse af føde i mavetarmkanalen reducerer absorptionen

med omkring 30-40 %. Ca. 25-30 % af det cirkulerende stof bindes til plasmaproteiner.

Den tilsyneladende eliminationshalveringstid af uomdannet captopril i blodet er omkring 2

timer. Mere end 95 % af den absorberede dosis udskilles i urinen indenfor 24 timer; 40-50

% er uændret stof og resten er inaktive disulfidmetabolitter (captoprildisulfid og

captoprilcysteindisulfid). Nedsat nyrefunktion kan medføre akkumulation af stoffet.

Patienter med nedsat nyrefunktion skal derfor have nedsat dosis og/eller forlænget

dosisinterval (se pkt. 4.2).

Dyrestudier viser, at captopril ikke krydser blod-hjernebarrieren i væsentlig grad.

Amning

Data fra 12 kvinder, der fik oral captopril 100 mg 3 gange daglig, viste, at det

gennemsnitlige maksimale mælkeniveau var 4,7 μg/l og indtraf 3,8 timer efter indtagelse af

dosis. Baseret på disse data er den maksimale daglige dosis, som et ammende spædbarn vil

få, mindre end 0,002 % af moderens daglige dosis.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Dyrestudier udført med captopril under organogenesen har ikke vist teratogen effekt, men

captopril har medført føtal toksicitet hos adskillige arter, inklusive føtal mortalitet i sen

18183_spc.doc

Side 15 af 17

graviditet, væksthæmning og postnatal mortalitet hos rotter. Prækliniske data viser ingen

speciel risiko for mennesker baseret på konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi,

toksikologi ved gentagne doser, gentoksicitet og karcinogenicitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mikrokrystallinsk cellulose

Lactosemonohydrat

Prægelatineret majsstivelse

Stearinsyre

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 25 °C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blisterpakning af PVC og aluminium.

Pakningsstørrelser

12,5 mg:

30, 60, 100 og 200 stk.

25 mg:

20, 28, 30, 45, 50, 56, 60, 90, 100, 200 og 500 stk.

50 mg:

20, 24, 28, 30, 45, 50, 56, 60, 80, 90, 100, 200 og 500 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Stada Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

D-61118 Bad Vibel

Tyskland

Repræsentant

PharmaCoDane ApS

Marielundvej 46 A

2730 Herlev

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

12,5 mg:

18182

25 mg:

18183

50 mg:

18184

18183_spc.doc

Side 16 af 17

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

20. september 1996

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

19. december 2017

18183_spc.doc

Side 17 af 17

Andre produkter

search_alerts

share_this_information