Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)
16-07-2018
13-11-2017
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
CApTOpRIL MyLAN 12,5 mg, 25 mg og 50 mg tabletter
captopril
Læs denne indlægsseddel grundigt,
inden De begynder at tage medicinen.
Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, De vil
vide.
Lægen har ordineret Captopril Mylan til Dem personligt.
Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være
skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer,
som De har.
Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver
værre, eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt her.
Oversigt over indlægssedlen:
1. Virkning og anvendelse.
2. Det skal De vide, før De begynder at tage Captopril Mylan
3. Sådan skal De tage Captopril Mylan
4. Bivirkninger
5. Opbevaring
6. Yderligere oplysninger
1. VIRKNING OG ANVENDELSE
Deres tabletter indeholder captopril, som tilhører en
medicingruppe, der kaldes angiotensinkonverterende
enzym (ACE) hæmmere.
Captopril Mylan medvirker til at sænke mængden af stoffet
angiotensin, der findes naturligt i kroppen. Angiotensin kan
få blodkarrene til at trække sig sammen og derved forhøje
blodtrykket, lige som det kan medføre kraftig væskeophob-
ning. Captopril Mylan kan forhindre dannelsen af angio-
tensin, så blodkarrene udvides og blodtrykket falder.
Det kan også behandle væskeophobningen, som opstår i
forbindelse med nedsat hjertefunktion.
Lægen kan ordinere Captopril Mylan til Dem, hvis De har
for højt blodtryk, nedsat hjertefunktion eller hvis De for
nylig har haft en blodprop i hjertet. Captopril Mylan sænker
blodtrykket og hjælper hjertet med at arbejde mere effektivt.
Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget De er i tvivl
2. VIGTIG INFORMATION, SOM DE SKAL
LÆSE, FØR DE TAGER CApTOpRIL MyLAN
Tag ikke Captopril Mylan:
hvis De er overfølsom (allergisk) over for det aktive stof
eller et af de øvrige indholdsstoffer, især lactose eller
mikrokrystallinsk cellulose
(se afsnit 6. Yderligere oplysninger).
hvis De er er længere end i 3. måned af Deres graviditet
(det er også bedre at undlade at tage Captopril Mylan
tidligt i graviditet - se graviditetsafsnittet).
Vær ekstra forsigtig med at tage Captopril Mylan
Fortæl det til lægen, inden De tager denne medicin:
hvis De er gravid, planlægger at blive gravid eller hvis
De ammer
hvis De tidligere har taget medicin, der indeholder
captopril eller en anden ACE-hæmmer og De fik en
usædvanlig eller allergisk reaktion.
hvis De tidligere har haft problemer, der påvirker Deres
nyre eller lever.
hvis De er i hæmodialyse-behandling med high-flux
dialysefiltre.
hvis lægen har fortalt Dem, at De har en forsnævring i
aortaklappen (forkalkning i aortaklappen)
hvis De allerede tager medicin mod forhøjet blodtryk som
f.eks. clonidin
hvis De har en bindevævssygdom, som påvirker
blodkarrene
hvis De tager medicin mod depression eller psykiske
sygdomme, f.eks. lithium
hvis De tager allopurinol eller probenecid mod gigt
hvis De skal bedøves, fordi De skal opereres
Brug af anden medicin
Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis De bruger
anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også
medicin, som ikke er købt på recept eller følgende medicin:
vanddrivende medicin som f.eks. furosemid, amilorid,
triamteren eller spironolacton
kaliumtilskud eller salterstatning
non-steroid antiinflammatorisk medicin såsom
indomethacin (mod ledegigt eller betændelse)
anden medicin, der udvider blodkarrene som f.eks.
minoxidil
medicin der nedsætter immunforsvaret som f.eks.
azathioprin eller cyclophosphamid (forebygger frastødelse
af transplanterede organer).
Brug af Captopril Mylan sammen med mad og drikke
De kan tage Captopril Mylan før, under eller efter måltider.
Graviditet og amning
Graviditet
De skal fortælle Deres læge, hvis De tror, De er gravid (eller
måske vil blive det). Deres læge vil normalt råde Dem til at
stoppe med at tage Captopril Mylan og tage en anden
medicin i stedet for, før De bliver gravid, eller så snart De
finder ud af, at De er gravid. De bør ikke tage Captopril
Mylan tidligt i graviditeten, og De må ikke tage det, hvis De
er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da det kan give
Deres barn alvorlige skader.
Amning
De skal fortælle Deres læge, hvis De ammer eller skal til at
amme. Det frarådes at amme nyfødte børn (de første uger
efter fødslen) og især for tidligt fødte børn, mens De tager
Captopril Mylan.
Hvis Deres baby ikke længere er nyfødt, vil lægen fortælle
Dem om fordele og ulemper ved behandlingen med
Captopril Mylan sammenlignet med andre behandlinger.
Spørg Deres læge eller apoteket til råds, før De tager nogen
form for medicin.
Trafik- og arbejdssikkerhed
De må ikke køre eller betjene maskiner, hvis De er svimmel
eller træt, mens De tager denne medicin.
Vigtig information om nogle af de
øvrige indholdsstoffer i Captopril Mylan
Dette lægemiddel indeholder lactose. Kontakt lægen, før De
tager denne medicin, hvis lægen har fortalt Dem, at De ikke
tåler visse sukkerarter.
3. SÅDAN SKAL DE TAGE CApTOpRIL MyLAN
Tag altid Captopril Mylan nøjagtigt efter lægens anvisning.
Er De i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
De vil sandsynligvis skulle tage Captopril Mylan i længere tid.
De skal fortsætte med at tage tabletterne så længe som lægen
har anvist det, selvom De har det godt. Inden De begynder
behandlingen og under behandlingen med captopril vil
lægen med jævne mellemrum muligvis tage blodprøver og
kontrollere Deres nyrefunktion. Hvis De har nyreproblemer,
vil De sandsynligvis få kontrolleret Deres nyrefunktion hver
måned i starten af behandlingen.
Hvis De skal have foretaget en urin- eller blodprøve, skal De
fortælle lægen, at De tager Captopril Mylan.
Lægen vil muligvis råde Dem til at ændre Deres kost eller
tage anden medicin samtidig med Captopril Mylan. De må
ikke ændre Deres kost eller medicinske behandling uden
først at tale med lægen.
Voksne
Den dosis Captopril Mylan, som lægen har ordineret til Dem,
vil blive justeret, så den passer lige til Deres behov. Hvis De
har forhøjet blodtryk, er den anbefalede startdosis 12,5 mg
captopril to gange dagligt.
Hvis De har nedsat hjertefunktion, vil De sandsynligvis få
en lavere dosis på 6,25 mg eller 12,5 mg captopril. Lægen
vil måske øge dosis efter 2-4 uger afhængig af, hvordan De
reagerer på medicinen, indtil den korrekte dosis er nået. Den
maksimale daglige dosis er 150 mg fordelt på flere doser.
Deres dosis kan være anderledes, hvis De også tager anden
medicin som f.eks. vanddrivende medicin.
Hvis De får Captopril Mylan efter en blodprop i hjertet, er
den sædvanlige startdosis 6,25 mg captopril. Lægen vil øge
og justere dosis over flere uger op til en maksimal daglig
dosis på 150 mg captopril fordelt på flere doser.
Ældre patienter eller patienter med nedsat nyrefunktion kan
have brug for en lavere dosis eller for længere mellemrum
mellem hver dosis.
Børn
Hvis Captopril Mylan anvendes til børn eller spædbørn, er
den anbefalede startdosis 0,3 mg/kg legemsvægt fordelt
på 2 eller 3 doser. Dosis vil blive beregnet på baggrund af
barnets vægt og vil blive justeret i forhold til, hvordan barnet
reagerer på medicinen.
Hvis De har taget for mange Captopril Mylan tabletter
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis De har
taget flere Captopril Mylan tabletter, end der står i denne
information, eller flere end lægen har foreskrevet.
Hvis De har glemt at tage Captopril Mylan
De skal tage den glemte dosis, så snart De kommer i tanke
om det, medmindre det snart er tid til den næste dosis. I så
fald skal De blot tage den næste dosis som planlagt.
De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den
glemte dosis.
Hvis De holder op med at tage Captopril Mylan
De må ikke holde op med at tage medicinen uden først at
tale med lægen. Hvis De holder op med at tage medicinen,
vil Deres symptomer vende tilbage.
Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl
4. BIVIRKNINGER
Captopril Mylan tabletter kan som al anden medicin give
bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Kontakt straks lægen, hvis De får en infektion som
f.eks. halsbetændelse eller feber eller hvis De får en
allergisk reaktion, hvor tungen eller svælget hæver.
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem
1 og 10 ud af 100 patienter):
svimmelhed
mundtørhed med sår i munden eller forkølelsessår, ændret
smagsopfattelse, dårlig mave eller opkastning som kan
medføre vægttab
hudreaktion som f.eks. udslæt eller kløe
hoste
søvnforstyrrelser
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem
1 og 10 ud af 1.000 patienter):
hævelse af hænder, fødder, ansigt, mund, tunge eller svælg,
rødmen eller stødpletter på huden eller ondt i halsen
svaghedsfølelse eller hjertebanken, især i starten af
behandlingen eller når dosis øges
Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem
1 og 10 ud af 10.000 patienter):
prikkende eller snurrende følelse i hænderne
forværring af nyreproblemer
hovedpine, træthed og søvnlignende sløvhedstilstand
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end
1 ud af 10.000 patienter):
vejrtrækningsbesvær
mavesmerter
gulfarvning af huden og det hvide i øjnene
hudreaktion som f.eks. kløe med feber eller at huden bliver
mere følsom over for sollys
hævede kirtler
påvirkning af visse typer blodprøver (positiv ANA)
påvirkning af visse typer urinprøver (protein i urinen)
Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende
eller bliver værre eller De får bivirkninger, som ikke er nævnt
her.
Bivirkningerne kan dermed blive indberettet til Lægemiddel-
styrelsen, og viden om bivirkninger kan blive bedre.
Patienter eller pårørende kan også indberette bivirkninger
direkte til Lægemiddelstyrelsen.
De finder skema og vejledning under Bivirkninger på
Lægemiddelstyrelsens netsted www.laegemiddelstyrelsen.dk.
5. OpBEVARING
Opbevares utilgængeligt for børn.
Må ikke opbevares ved over 25° C.
Opbevar Captopril Mylan tabletter i original emballage.
Brug ikke Captopril Mylan efter den udløbsdato, der står
på pakningen. Udløbsdatoen (Exp) er den sidste dag i den
nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan De skal aflevere medicinrester.
Af hensyn til miljøet må De ikke smide medicinrester i
afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. yDERLIGERE OpLySNINGER
Captopril Mylan tabletter indeholder:
Aktiv stof: captopril.
Hver tablet indeholder 12,5 mg, 25 mg eller 50 mg
captopril.
Øvrige indholdsstoffer: lactose, mikrokrystallinsk
cellulose, majsstivelse, stearinsyre, natriumstivelses-
glycollat.
Udseende og pakningsstørrelser
Captopril Mylan er en tablet.
Tabletterne er præget med ”12,5”, ”25” eller ”50” afhængig
af styrken af den pågældende tablet.
Captopril Mylan fås i pakninger med 28, 30, 56, 60, 84 og
100 tabletter i alle styrker.* Apoteket vil give Dem det antal
tabletter, som Deres læge har ordineret.
*ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Mylan AB, Ynglingagatan 14, 10435 Stockholm, Sverige
Repræsentant i Danmark
Mylan ApS, Sluseholmen 2-4, 2450 København SV
Fremstiller
Gerard Laboratories, Baldoyle Industrial Estate,
Dublin 13, Irland
Denne indlægsseddel blev senest revideret
september 2010
7. november 2017
PRODUKTRESUMÉ
for
Captopril "Mylan", tabletter
0.
D.SP.NR.
08894
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Captopril "Mylan"
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
En tablet indeholder 12,5 mg, 25 mg eller 50 mg captopril.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på
12,5 mg: Hver tablet indeholder 12,5 mg lactose.
25 mg: Hver tablet indeholder 25 mg lactose.
50 mg: Hver tablet indeholder 50 mg lactose.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Tabletter
12,5 mg
Hvid, aflang tablet med delvis delekærv og "G" på den ene side samt delvis delekærv og
"C12.5" på den anden side.
25 mg
Hvid, ottekantet, bikonveks tablet med krydsdelekærv på den ene side med C" “T" “2" og “5"
i hver kvadrant samt "G" på den anden side.
50 mg
Hvid, oval, bikonveks tablet mærket med "CT/50" på den ene side samt "G" på den anden
side.
15173_spc.doc
Side 1 af 19
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Hypertension
Captopril "Mylan" er indiceret til behandling af hypertension.
Hjertesvigt
Captopril "Mylan" er indiceret til behandling af kronisk hjertesvigt med reduktion af den
systoliske ventrikulære funktion i kombination med diuretika og om nødvendigt digitalis
og betablokkere (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).
Myokardieinfarkt
-
Korttidsbehandling (4 uger): Captopril “Mylan" er indiceret til enhver klinisk stabil
patient inden for de første 24 timer efter et infarkt.
-
Langtidsbehandling for at forebygge symptomatisk hjertesvigt: Captopril "Mylan" er
indiceret til klinisk stabile patienter med asymptomatisk dysfunktion af venstre
ventrikel (uddrivningsfraktion ≤40 %).
Nefropati ved type I diabetes
Captopril "Mylan" er indiceret til behandling af nefropati med makroproteinuri hos
patienter med type I diabetes (se pkt. 5.1).
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Dosering
Dosis skal tilpasses individuelt til patientprofil (se pkt. 4.4) og blodtryksrespons. Den
anbefalede maksimale daglige dosis er 150 mg.
Hypertension
Den anbefalede startdosis er 25-50 mg fordelt på to doser. Dosis kan gradvist øges, med
intervaller på mindst 2 uger, til 100-150 mg/dag fordelt på to doser efter behov for at opnå
det ønskede blodtryk. Captopril kan anvendes alene eller sammen med andre
antihypertensive stoffer, specielt thiaziddiuretika (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1). Det kan
være hensigtsmæssigt med en enkelt daglig dosering, hvis der samtidigt gives
antihypertensiv medicin som fx thiaziddiuretika.
Hos patienter med et meget aktivt renin-angiotensin-aldosteron system (hypovolæmi,
renovaskulær hypertension og kardiel dekompensation) er en enkeltdosis på 6,25 mg eller
12,5 mg at foretrække som startdosis. Indledning af denne behandling bør foregå under tæt
medicinsk overvågning. Doserne vil siden kunne administreres to gange daglig. Dosis kan
gradvist øges til 50 mg daglig som en eller to doser, og om nødvendigt øges til 100 mg
daglig som en eller to doser.
Hjertesvigt
Behandling af hjertesvigt med captopril bør iværksættes under tæt medicinsk overvågning.
Sædvanlig startdosis er 6,25 mg-12,5 mg to eller tre gange daglig for at minimere den
hypotensive virkning. Vedligeholdelsesdosis (75-150 mg daglig) skal foregå baseret på
patientens respons, kliniske status og tolerance, til maksimalt 150 mg daglig fordelt på
flere doser. Patienten bør monitoreres tæt i de første 2 uger af behandlingen eller ved
15173_spc.doc
Side 2 af 19
forhøjelse af dosis af captopril eller diuretika. Dosis bør øges gradvist med intervaller på
mindst 2 uger for at kunne vurdere patientens respons.
Myokardieinfarkt
Korttidsbehandling
Captoprilbehandling bør indledes under indlæggelse hurtigst muligt efter indtræden af tegn
og/eller symptomer hos patienter med stabil hæmodynamik. Der bør gives en testdosis på
6,25 mg, dernæst en dosis på 12,5 mg efter to timer og en dosis på 25 mg 12 timer senere.
Fra den efterfølgende dag bør der gives captopril 100 mg/dag fordelt på to gange daglige
doser i 4 uger, forudsat at der ikke er hæmodynamiske bivirkninger. Efter 4 ugers
behandling skal patienten revurderes, inden der træffes beslutning om behandling i fasen
efter hjerteinfarkt.
Kronisk behandling
Hvis captoprilbehandling ikke er påbegyndt inden for de første 24 timer efter det akutte
myokardieinfarkt, foreslås det, at behandling påbegyndes mellem den 3. og den 16. dag
efter infarktet, når patienten er behandlingsmæssig parat (stabil hæmodynamik og kontrol
af eventuel resterende iskæmi). Behandlingen bør påbegyndes under indlæggelse og under
nøje overvågning (specielt med hensyn til blodtryk), indtil der er nået en dosis på 75 mg.
Initialdosis skal være lav (se pkt. 4.4), specielt hvis patienten har normalt eller lavt
blodtryk ved behandlingsbegyndelse.
Behandlingen bør påbegyndes med en dosis på 6,25 mg efterfulgt af 12,5 mg tre gange
daglig i to dage og dernæst 25 mg tre gange daglig, forudsat at der ikke er hæmodynamiske
bivirkninger. Den anbefalede dosis til effektiv beskyttelse af hjertet ved langtidsbehandling
er 75-150 mg daglig fordelt på to eller tre doser. I tilfælde af symptomatisk hypotension,
som det kan ses ved hjertesvigt, kan dosering af diuretika og/eller andre samtidige
vasodilatorer reduceres for at opnå en steady state dosis af captopril. Om nødvendigt skal
captopril dosis tilpasses i henhold til patientens kliniske reaktioner. Captopril kan anvendes
i kombination med andre behandlinger af myokardieinfarkt, så som trombolytika, beta-
blokkere (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1) og acetylsalicylsyre.
Nefropati ved type I diabetes
Den anbefalede daglige dosis captopril til patienter med type I diabetes og nefropati er 75-
100 mg fordelt på flere doser. Hvis der ønskes yderligere sænkning af blodtrykket, kan der
tillægges anden antihypertensiv behandling (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).
Nedsat nyrefunktion
Da captopril primært udskilles via nyrerne, bør dosis reduceres eller dosisintervallet øges
hos patienter med nedsat nyrefunktion. Hvis samtidig diuretisk behandling er påkrævet (se
pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1), bør man til patienter med alvorlig nedsat nyrefunktion vælge et
loop-diuretikum (fx furosemid) frem for et thiaziddiuretikum.
For at undgå akkumulation af captopril, kan følgende daglige doser anbefales til patienter
med nedsat nyrefunktion:
15173_spc.doc
Side 3 af 19
Ældre patienter
Som med andre antihypertensive stoffer skal der overvejes en lavere startdosis (6,25 mg to
gange daglig) til ældre patienter, der kan have nedsat nyrefunktion og andre
organforstyrrelser (se ovenfor og i pkt. 4.4).
Dosis bør titreres efter blodtryksrespons og holdes så lav som muligt for at opnå en
tilstrækkelig kontrol.
Pædiatrisk population
Virkning og sikkerhed af captopril er ikke helt klarlagt. Anvendelse af captopril til børn og
unge skal iværksættes under tæt medicinsk overvågning. Startdosis af captopril er ca. 0,3
mg/kg legemsvægt. Til patienter, hvor der kræves specielle forholdsregler (børn med
nedsat nyrefunktion, præmature spædbørn, nyfødte og spædbørn, fordi deres nyrefunktion
ikke er den samme som hos større børn og voksne), bør startdosis kun være captopril 0,15
mg/kg legemsvægt. Generelt administreres captopril tre gange daglig til børn, men dosis og
interval bør tilpasses individuelt i henhold til patientens respons. Børn og især nyfødte kan
være mere modtagelige over for hæmodynamiske bivirkninger, når de eksponeres for
captopril. Udtalt, vedvarende og uforudsigelige blodtryksfald og komplikationerne
forbundet hermed omfatter oliguri og krampeanfald. Captopril bør kun anvendes til børn,
hvis andre foranstaltninger til kontrol af blodtrykket ikke har vist sig effektive.
Administration
Captopril "Mylan" kan tages før, under eller efter måltider.
4.3
Kontraindikationer
Tidligere overfølsomhed overfor captopril, andre ACE-hæmmere eller over for et eller
flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
Tidligere angioødem i tilknytning til tidligere ACE-hæmmerbehandling.
Arvelig/idiopatisk angioneurotisk ødem.
Andet og tredje trimester i graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6)
Samtidig brug af Captopril "Mylan" og lægemidler indeholdende aliskiren er
kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR <
60 ml/min/1,73 m
) (se pkt. 4.5 og 5.1).
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Udtalt hypotension er sjældent set hos patienter med ukompliceret hypertension.
Symptomatisk hypotension optræder mere sandsynligt hos hypertensive patienter, som har
væske- og/eller saltmangel (på grund af kraftig diuretisk behandling, saltfattig diæt, diaré,
opkastning), patienter med nedsat hjertefunktion eller patienter, der får hæmodialyse.
Væske- og/eller saltmanglen skal afhjælpes inden administration af en ACE-hæmmer, og
der bør overvejes en lavere startdosis. Når behandling med captopril indledes, kan den
potentielle hypotensive virkning minimeres ved at seponere diuretika eller øge saltindtaget
ca. 1 uge, inden behandling med captopril indledes eller at anvende en lavere dosis ved
behandlingsstart (6,25 mg eller 12,5 mg). Alternativt monitoreres patienten i mindst en
15173_spc.doc
Side 4 af 19
time efter administration af startdosis. Et forbigående hypotensivt respons er ikke en
kontraindikation for efterfølgende doser, som kan administreres uden problemer, når først
blodtrykket er steget. Hypotension i sig selv udgør ikke nogen grund til at seponere
behandlingen med captopril. Reduktionen er størst i begyndelsen af behandlingen,
hvorefter den stabiliseres i løbet af 1-2 uger og efter to måneder er den sædvanligvis
tilbage på samme niveau som før behandlingen uden at den terapeutiske effekt er nedsat.
Patienter med hjertesvigt har større risiko for hypotension, og derfor anbefales en lavere
startdosis, når der iværksættes behandling med en ACE-hæmmer. Ca. halvdelen af
patienterne med nedsat hjertefunktion, hvis blodtryk var normalt eller lavt, oplevede
forbigående hypotension på over 20 %. Denne forbigående hypotension er mere sandsynlig
efter en af de første doser og er normalt veltolereret uden andre symptomer end eventuel
let svimmelhed. Der bør udvises forsigtighed, når dosis af captopril eller diuretika øges hos
patienter med hjertesvigt.
Som for andre antihypertensive stoffer kan udtalt blodtrykssænkning øge risikoen for
myokardieinfarkt eller slagtilfælde hos patienter med iskæmisk kardiovaskulær eller
cerebrovaskulær sygdom. Hvis der udvikles hypotension, bør patienten anbringes liggende.
Det kan være påkrævet at give fysiologisk saltvand intravenøst som væsketilskud.
Renovaskulær hypertension
Der er øget risiko for hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral
nyrearteriestenose eller stenose af arterien ved kun én fungerende nyre behandles med
ACE-hæmmere. Tab af nyrefunktion kan optræde ved selv en lille ændring i serum-
kreatinin. Hos disse patienter bør behandling iværksættes under tæt medicinsk overvågning
med lave doser, omhyggelig titrering og monitorering af nyrefunktionen.
Nedsat nyrefunktion
I tilfælde af nyrefunktionsnedsættelse (kreatinin-clearance <40 ml/min.) skal den initiale
captoprildosis tilpasses efter patientens kreatinin-clearance (se pkt. 4.2) og derpå i forhold
til patientens respons på behandling. Rutinemæssig kontrol af kalium og kreatinin er en del
af den almindelige medicinske kontrol af disse patienter.
Hypersensitivitet/angioødem i ansigt og hals
Angioødem i ekstremiteterne, ansigt, læber, slimhinder, tunge, glottis og/eller larynx er
blevet rapporteret hos patienter, der behandles med en ACE-hæmmer, herunder captopril.
Dette kan opstå på hvilket som helst tidspunkt under behandlingen. I sjældne tilfælde kan
alvorlig angioødem imidlertid opstå efter langtidsbehandling med en ACE-hæmmer. I
sådanne tilfælde skal behandlingen med captopril straks seponeres og passende
monitorering bør iværksættes for at sikre at symptomerne er helt forsvundet, før patienten
udskrives. I de tilfælde, hvor hævelsen er begrænset til ansigt og læber kan tilstanden
generelt forsvinde uden behandling, om end antihistaminer har vist sig at være nyttige til
lindring af symptomerne. Angioødem forbundet med larynxødem kan være dødeligt. I
tilfælde hvor tunge, glottis eller larynx er berørt og sandsynligvis kan medføre
luftvejsobstruktion, skal passende behandling, som kan omfatte subkutan epinephrin
opløsning 1:1000 (0,3 ml til 0,5 ml) og/eller foranstaltninger, der skal sikre frie luftveje,
straks iværksættes. Patienten skal indlægges og observeres i mindst 12-24 timer og må ikke
udskrives før symptomerne er fuldstændigt forsvundet.
15173_spc.doc
Side 5 af 19
Hos patienter af afrikansk afstamning, der får ACE-hæmmere er der rapporteret om en
hyppigere forekomst af angioødem sammenlignet med patienter af ikke-afrikansk
afstamning.
Patienter med angioødem uafhængig af behandling med en ACE-hæmmer i anamnesen kan
have en øget risiko for at få angioødem under behandling med en ACE-hæmmer (se pkt.
4.3).
Samtidig brug af mTOR-hæmmere (fx sirolimus, everolimus, temsirolimus)
Patienter, der får behandling med samtidige mTOR-hæmmere (fx sirolimus, everolimus,
temsirolimus) kan have en øget risiko for angioødem (fx hævelse i luftvejene eller tungen,
med eller uden åndedrætshæmning) (se pkt. 4.5).
Intestinal angioødem
Der er i sjældne tilfælde rapporteret om intestinal angioødem hos patienter, der behandles
med ACE-hæmmere. Disse patienter fremviste mavesmerter (med eller uden kvalme eller
opkastning); i nogle tilfælde var der ingen tidligere angioødem i ansigtet og C-1-
esteraseniveauet var normalt. Angioødemet blev diagnosticeret ved hjælp af CT-scanning
eller ultralydscanning af maven eller operation og symptomerne forsvandt efter seponering
af ACE-hæmmeren. Intestinal angioødem bør medtages i differentialdiagnosticeringen af
patienter, som behandles med en ACE-hæmmer og som får mavesmerter (se pkt. 4.8).
Hoste
Hoste er rapporteret ved anvendelse af ACE-hæmmere. Hosten er karakteristisk ved at
være ikke-produktiv, vedvarende og svinder efter behandlingsophør. ACE-
hæmmerinduceret hoste bør tages i betragtning som en differentialdiagnose ved hoste.
Leversvigt
I sjældne tilfælde er ACE-hæmmere blevet forbundet med et syndrom, der begynder med
kolestatisk gulsot og udvikler sig til fulminant levernekrose og (i nogle tilfælde) død.
Mekanismen af dette syndrom er ikke kendt. Patienter, der behandles med ACE-hæmmere
og som udvikler gulsot eller markant forhøjelse af leverenzymer, bør ophøre med
behandling med ACE-hæmmer og have passende medicinsk opfølgning.
Hyperkaliæmi
Forhøjet serum-kalium er set hos nogle patienter, der er behandlet med ACE-hæmmere,
inklusive captopril. Patienter, der er i risiko for at udvikle hyperkaliæmi, omfatter patienter
med nedsat nyrefunktion, diabetes mellitus, eller patienter, som samtidigt anvender
kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud eller kaliumholdig salterstatning, eller patienter,
der tager andre lægemidler, der er forbundet med forhøjet serum-kalium (fx heparin, co-
trimoxazol også kendt som trimethoprim/sulfamethoxazol). Hvis samtidig behandling med
nogle af ovennævnte lægemidler skønnes nødvendig, anbefales regelmæssig kontrol af
serum-kalium.
Kombinationer med lithium
Kombination af lithium og captopril kan ikke anbefales (se pkt. 4.5).
Aorta- og mitralklapstenose/obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati/kardiogent shock
ACE-hæmmere bør anvendes med forsigtighed til patienter med tilstopning af venstre
ventrikelklap og udløb, og undgås ved kardiogent shock og væsentlig hæmodynamisk
hindring.
15173_spc.doc
Side 6 af 19
Nedsat hjertefunktion
Under langtidsbehandling med captopril får ca. 20 % af patienterne øgede værdier af
urinkvælstof (BUN) og serumkreatinin på 20 % over normalværdien. Hos færre end 5 % af
patienterne, generelt patienter med tidligere alvorlig nyresygdom, er det nødvendigt at
seponere behandlingen på grund af en progressiv stigning i kreatinin. Efterfølgende
bedring afhænger af nyresygdommens sværhedsgrad.
Neutropeni/agranulocytose
Neutropeni/agranulocytose, trombocytopeni og anæmi er rapporteret hos patienter, der er
behandlet med ACE-hæmmere, inklusive captopril. Hos patienter med normal
nyrefunktion og uden andre komplicerende faktorer optræder neutropeni sjældent.
Neutropeni konstateres som oftest tre måneder efter behandlingsstart med captopril. Hos
patienter med enhver grad af nedsat nyrefunktion (serumkreatinin lig med eller større end
1,6 mg/dl) men ingen kollagen vaskulær sygdom, var den i kliniske studier observerede
risiko for neutropeni ca. 0,2 % hos patienter med nedsat nyrefunktion. Samtidig brug af
allopurinol og captopril er associeret med neutropeni. I kliniske studier hos patienter med
kollagen vaskulær sygdom (fx systemisk lupus erythematosus eller sklerodermi) og
ubalanceret nyrefunktion blev neutropeni observeret hos 3,7 % af patienterne.
Captopril bør anvendes med yderste forsigtighed og først efter afvejning af risici/fordele til
patienter med kollagen vaskulær sygdom, patienter i immunosuppressiv behandling, i
behandling med allopurinol eller procainamid, eller med en kombination af disse
komplicerende faktorer, især ved allerede eksisterende nedsat nyrefunktion. Nogle af disse
patienter udvikler alvorlige infektioner, som i enkelte tilfælde ikke responderer på intensiv
antibiotisk behandling.
Hvis captopril anvendes til sådanne patienter, tilrådes det, at der udføres leukocyttælling og
differentialtælling før behandling, hver anden uge i de første tre måneder af
captoprilbehandlingen og derefter periodisk. Under behandling skal alle patienter
informeres om at meddele ethvert tegn på infektion (fx ondt i halsen, feber), og
leukocyt/differential-tælling bør udføres. Captopril og anden samtidig medicin (se pkt. 4.5)
skal seponeres og patienten skal monitoreres tæt, hvis der ses eller er mistanke om
neutropeni (neutrofile leukocytter < 1000/mm
Hos de fleste patienter normaliseres neutrofiltælling hurtigt efter seponering af captopril og
andre lægemidler.
Ca. 13 % af tilfældene af neutropeni resulterede i dødsfald, omend disse tilfælde forekom
hos patienter med alvorlige sygdomme, som havde kollagen vaskulær sygdom, nedsat
nyre- eller hjertefunktion eller som var i immunsuppressiv behandling, eller en
kombination af disse faktorer.
Proteinuri
Proteinuria kan optræde hos patienter med nedsat nyrefunktion eller ved relativt høje doser
af ACE-hæmmere.
Totalt urin-proteinniveau >1 g/dag blev set hos ca. 0,7 % af patienter behandlet med
captopril. Størstedelen af patienterne havde tegn på forudgående nyresygdom eller var
blevet behandlet med relativt store doser captopril (mere end 150 mg/dag) eller begge dele.
Nefrotisk syndrom optrådte hos ca. 1/5 af patienter med proteinuri. I de fleste tilfælde blev
proteinurien mindre udtalt eller svandt i løbet af seks måneder, uanset om behandlingen
med captopril blev fortsat eller ej.
15173_spc.doc
Side 7 af 19
Nyrefunktions parametre så som serum-carbamid og -kreatinin var sjældent ændret hos
patienter med proteinuri.
I et dobbeltblindt placebokontrolleret multicenterstudie med 207 patienter med diabetisk
nefropati og proteinuri (≥ 500 mg/dag), der tager 75 mg captopril dagligt i gennemsnitlig
tre år, sås en vedvarende reduktion i proteinuri. Det vides ikke, om kortvarig behandling af
patienter med andre typer nyresygdomme kan have lignende effekt.
Patienter med tidligere nyresygdom skal have foretaget måling af urin-proteinniveauet (stix
af første morgenurin) før behandling og derefter med jævne mellemrum.
Anafylaktiske reaktioner under desensibilisering
Der er sjældent rapporteret vedvarende livstruende anafylaktiske reaktioner hos patienter,
der desensibiliseres med insektgift under behandling med en anden ACE-hæmmer. Hos de
samme patienter undgik man sådanne reaktioner, når ACE-hæmmeren blev midlertidigt
seponeret, men de genopstod ved utilsigtet genoptagelse af behandlingen. Der skal derfor
udvises forsigtighed hos patienter, som behandles med ACE-hæmmer og får foretaget en
sådan desensibilisering.
Anafylaktiske reaktioner ved udsættelse for high-flux dialyse/lipoprotein apherese-
membraner
Anafylaktiske reaktioner er rapporteret hos patienter i hæmodialyse med high-flux dialyse
membraner, eller som gennemgår low-density lipoprotein apherese med dextransulfat-
absorption. Hos disse patienter bør det overvejes at anvende en anden type
dialysemembran eller en anden type medicin.
Kirurgi/anæstesi
Der kan forekomme hypotension hos patienter, der får foretaget større kirurgiske indgreb
eller er under behandling med anæstetika, som er kendt for at sænke blodtrykket, fordi
captopril blokerer dannelsen af sekundært angiotensin II induceret af den kompensatoriske
reninfrigørelse. Hvis der optræder hypotension som følge af denne mekanisme, kan dette
rettes ved væsketilførsel.
Diabetespatienter
Blodsukkerværdierne skal følges nøje hos diabetespatienter forud for behandling med
perorale antidiabetika eller insulin, især i den første måned af behandling med en ACE-
hæmmer. ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes
samtidigt hos patienter med diabetisk nefropati.
Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)
Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister
eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion
(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere
med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).
Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under
supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,
elektrolytter og blodtryk.
ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos
patienter med diabetisk nefropati.
15173_spc.doc
Side 8 af 19
Risiko for hypokaliæmi
Kombinationen af en ACE-hæmmer og thiazidholdig diuretika udelukker ikke forekomsten
af hypokaliæmi. Regelmæssig monitorering af hypokaliæmi bør udføres.
Etniske forskelle
Som med andre angiotensin-konverterende-enzymhæmmere er captopril åbenbart mindre
egnet til at sænke blodtrykket hos mennesker af afrikansk afstamning end hos mennesker
af ikke-afrikansk afstamning, muligvis på grund af hyppigere forekomst af lav-renin
tilstand hos mennesker af afrikansk afstamning med hypertension.
Graviditet
Behandling med ACE-hæmmere bør ikke påbegyndes under graviditet. Ved planlægning
af graviditet bør patienten overgå til alternativ antihypertensiv behandling med en kendt
sikkerhedsprofil vedrørende brug under graviditet, medmindre fortsat behandling med
ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig. Ved påvist graviditet bør behandling med
ACE-hæmmere seponeres omgående, og alternativ antihypertensiv behandling eventuelt
indledes (se pkt. 4.3 og 4.6).
Lactose
Captopril "Mylan" indeholder lactose og bør derfor ikke anvendes til patienter med arvelig
galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)
eller glucose- og galactosemalabsorption.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Kaliumbesparende diuretika eller kaliumtilskud
ACE-hæmmere mindsker diuretikainduceret kaliumtab. Kaliumbesparende diuretika (fx
spironolacton, triamteren eller amilorid), kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger
kan medføre betydelig øgning i serum-kalium. Hvis samtidig anvendelse er indiceret på
grund af hypokaliæmi, skal dette gøres med forsigtighed og tæt kontrol af serum-kalium
(se pkt. 4.4).
Co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol)
Patienter, der får samtidig co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol), kan have en øget
risiko for hyperkaliæmi (se pkt. 4.4).
mTOR-hæmmere (fx sirolimus, everolimus, temsirolimus)
Patienter, der får samtidig behandling med mTOR-hæmmere, kan have en øget risiko for
angioødem (se pkt. 4.4).
Diuretika (thiazid- eller loop-diuretika)
Tidligere behandling med høje doser diuretika kan medføre væskemangel og risiko for
hypotension, når der påbegyndes behandling med captopril (se pkt. 4.4). Den hypotensive
effekt kan reduceres ved at seponere diuretika, ved at øge væske- eller saltindtag eller ved
at iværksætte behandling med en lav dosis captopril. Der er dog ikke set nogen klinisk
signifikante lægemiddelinteraktioner i specifikke studier med hydrochlorthiazid eller
furosemid.
Andre antihypertensiva
15173_spc.doc
Side 9 af 19
Captopril er uden problemer givet sammen med andre almindeligt anvendte
antihypertensiva (fx beta-blokkere og langtidsvirkende calcium-kanal-blokkere). Samtidig
anvendelse af disse stoffer kan øge den hypotensive virkning af captopril.
Behandling med nitroglycerin og andre nitrater eller andre vasodilatorer bør ske med
forsigtighed, og der bør overvejes en dosisreduktion.
Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)
Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-
systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-
receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger
som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)
sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).
Lægemidler, der påvirker aktiviteten i det sympatiske nervesystem
Der bør udvises forsigtighed ved brug af stoffer, der påvirker aktiviteten i det sympatiske
nervesystem (fx ganglieblokerende stoffer eller adrenerge neuronblokkere), da de kan øge
captoprils antihypertensive virkning.
Alfablokkere
Samtidig anvendelse af alfablokkere kan øge captoprils antihypertensive effekt og øge
risikoen for ortostatisk hypotension.
Lægemidler med renin-frigørende virkning
Captoprils virkning øges af antihypertensive stoffer, der virker ved at frigøre renin. For
eksempel kan diuretika (thiazider) aktivere renin-angiotensin-aldosteron systemet.
Behandling af akut myokardieinfarkt
Captopril kan anvendes samtidigt med acetylsalicylsyre (i kardiologiske doser),
trombolytika, beta-blokkere og/eller nitrater til patienter med myokardieinfarkt.
Lithium
Reversibel forhøjelse af serum-lithium-koncentrationer og toksicitet er rapporteret ved
administration af lithium samtidigt med ACE-hæmmere. Samtidig anvendelse af
thiaziddiuretika kan øge risikoen for lithium-toksicitet og forstærke den allerede øgede
risiko for litium-toksicitet ved behandling sammen med ACE-hæmmere. Derfor frarådes
kombinationen af captopril og lithium, og tæt monitorering af serumlithiumniveauet skal
udføres, hvis denne kombination viser sig at være nødvendig (se pkt. 4.4).
Tricykliske antidepressiva/antipsykotika
ACE-hæmmere kan forstærke den hypotensive virkning af visse tricykliske antidepressiva
og antipsykotika (se pkt. 4.4). Der kan optræde postural hypotension.
Allopurinol, procainamid, cytostatika eller immunosuppressiva
Samtidig administration med ACE-hæmmere kan medføre øget risiko for leukopeni,
specielt hvis sidstnævnte anvendes i større doser end de anbefalede.
Non-steroide antiinflammatoriske lægemidler
Kronisk administration af non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (dvs. selektive
COX-2 hæmmere, acetylsalicylsyre (>3 g/dag) og non-selektive NSAID-præparater)
sammen med ACE-hæmmere kan reducere ACE-hæmmerens antihypertensive effekt.
15173_spc.doc
Side 10 af 19
Det er blevet beskrevet, at non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID’er) og
ACE-hæmmere udøver en additiv effekt på stigningen af serumkalium samtidig med at
nyrefunktionen kan nedsættes. Disse virkninger er i princippet reversible. Samtidig
anvendelse af ACE-hæmmere og NSAID-præparater kan medføre øget risiko for
forværring af nyrefunktionen, herunder sjældne tilfælde af akut nyresvigt, især hos
patienter med eksisterende dårlig nyrefunktion som fx ældre eller dehydrerede patienter.
Kombinationen bør anvendes med forsigtighed især hos ældre. Patienterne bør hydreres
hensigtsmæssigt, og det bør overvejes at monitorere nyrefunktionen efter initiering af
kombinationsbehandlingen samt periodisk herefter.
Sympatomimetika
Kan nedsætte den antihypertensive virkning af ACE-hæmmere; patienter bør kontrolleres
nøje.
Antidiabetika
Farmakologiske studier har vist, at ACE-hæmmere, inklusive captopril, kan forstærke den
blodsukkersænkende virkning af insulin og perorale antidiabetika så som sulfonylureider.
Skulle denne meget sjældne interaktion opstå, kan det være nødvendigt at reducere dosis af
antidiabetika ved samtidig behandling med ACE-hæmmere.
Laboratorietest
Captopril kan give en falsk-positiv urintest for acetone.
4.6
Graviditet og amning
Graviditet
Anvendelse af ACE-hæmmere frarådes under graviditetens første trimester (se pkt. 4.4).
Anvendelse af ACE-hæmmere er kontraindiceret under graviditetens andet og tredje
trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).
Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenitet ved behandling med ACE-
hæmmere under graviditetens første trimester er inkonklusive, men en lille forøget risiko
kan ikke udelukkes. Ved planlægning af graviditet bør patienten overgå til alternativ
antihypertensiv behandling med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under
graviditet, medmindre fortsat behandling med ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig.
Ved påvist graviditet bør behandling med ACE-hæmmere seponeres omgående, og
alternativ antihypertensiv behandling eventuelt indledes.
Det er kendt, at eksponering for ACE-hæmmere i graviditetens andet og tredje trimester
forårsager human føtotoksicitet, nedsat nyrefunktion, oligohydramnion (skyldes muligvis
nedsat nyrefunktion hos fosteret og er associeret med svind af de store knogler), forsinket
ossifikation af kraniet og hypoplastisk udvikling af lungerne og neonatal toksicitet
(neonatal nyresvigt, nyreinsufficiens, hypotension, neonatal hypoplasi af skelettet, anuri,
reversibel eller irreversibel nedsat nyrefunktion, hyperkaliæmi), inklusive dødsfald (se pkt.
5.3).
Præmatur fødsel, forsinket ossifikation af kraniet, intrauterin væksthæmning og ductus
arteriosus blev også observeret.
Ved eksponering for ACE-hæmmere i andet eller tredje trimester anbefales
ultralydsscanning af fosterets nyrefunktion og kranium. Børn, hvis mødre har taget ACE-
hæmmere, bør observeres nøje for hypotension (se pkt. 4.3 og 4.4).
15173_spc.doc
Side 11 af 19
For nylig er der observeret præmatur fødsel, ductus arteriosus og andre hjertemisdannelser
efter eksponering i første trimester af graviditeten.
15173_spc.doc
Side 12 af 19
Amning
Begrænsede farmakokinetiske data har vist meget lave koncentrationer i modermælk (se
pkt. 5.2). Selv om disse koncentrationer forekommer klinisk irrelevante, frarådes Captopril
"Mylan" under amning af for tidligt fødte spædbørn og i de første par uger efter fødsel, da
der er en hypotetisk risiko for kardiovaskulære og renale bivirkninger, og der er ikke
tilstrækkelig klinisk erfaring. På grund af risikoen for alvorlige bivirkninger skal det
besluttes, om amningen eller behandlingen med captopril skal ophøre, idet vigtigheden af
behandlingen for moderen tages i betragtning.
Ved amning af ældre spædbørn kan brug af Captopril "Mylan" overvejes, hvis
behandlingen er nødvendig for moderen og barnet bliver observeret for eventuelle
bivirkninger.
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Ikke mærkning.
Som med andre antihypertensiva kan evnen til at føre bil og betjene maskiner være nedsat,
især i begyndelsen af behandlingen eller når doseringen ændres og også ved anvendelse i
forbindelse med indtagelse af alkohol, men disse virkninger er afhængig af den enkelte
persons følsomhed.
4.8
Bivirkninger
Hyppigheden er defineret ved brug af følgende konvention: meget almindelig (>1/10),
almindelig (>1/100 til <1/10), ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100) sjælden (>1/10.000 til
<1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) og ikke kendt (hyppighed kan ikke estimeres ud fra
forhåndenværende data).
Blod og lymfesystem
Meget sjælden: Neutropeni/agranulocytose (se pkt. 4.4), pancytopeni, specielt hos patienter
med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4), anæmi (inklusive aplastisk og hæmolytisk),
trombocytopeni, lymfadenopati, eosinofili, autoimmune sygdomme.
Metabolisme og ernæring
Almindelig: Anoreksi
Meget sjælden: Hyperkaliæmi, hypoglycæmi (se pkt. 4.4).
Psykiske forstyrrelser
Almindelig: Søvnforstyrrelser.
Meget sjælden: Konfusion, depression.
Nervesystemet
Almindelig: Smagsforstyrrelser, svimmelhed, hovedpine og paræstesi.
Sjælden: Døsighed.
Meget sjælden: Cerebrovaskulære tilfælde inklusive stroke og synkope.
Øjne
Meget sjælden: Sløret syn.
Hjerte
Ikke almindelig: Takykardi eller takyarrytmi, angina pectoris, palpitationer.
Meget sjælden: Hjertestop, kardiogent shock.
15173_spc.doc
Side 13 af 19
Vaskulære sygdomme
Ikke almindelig: Hypotension (se pkt. 4.4), Raynaud’s syndrom, rødmen, bleghed.
Luftveje, thorax og mediastinum
Almindelig: Tør irritationshoste (ikke-produktiv) (se pkt. 4.4) og dyspnø.
Meget sjælden: Bronkospasmer, rhinitis, allergisk alveolitis/eosinofil pneumoni.
Mave-tarm-kanalen
Almindelig: Kvalme, opkastning, irritation af ventriklen, abdominalsmerter, diaré,
obstipation, mundtørhed.
Sjælden: Stomatitis/aftøse sår, intestinal angioødem (se pkt. 4.4).
Meget sjælden: Glossitis, mavesår, pancreatitis.
Lever og galdeveje
Meget sjælden: Nedsat leverfunktion og kolestase (inklusiv gulsot), hepatitis med nekrose,
forhøjede leverenzymer (transaminase og alkalisk fosfatase) og bilirubin.
Hud og subkutane væv
Almindelig: Pruritus med eller uden udslæt, udslæt og alopeci.
Sjælden: Angioødem (se pkt. 4.4).
Meget sjælden: Urticaria, Stevens-Johnson’s syndrom, erythema multiforme,
fotosensitivitet, erythrodermi, pemfigoide reaktioner og exfoliativ dermatitis.
Knogler, led, muskler og bindevæv
Meget sjælden: Myalgi, artralgi.
Nyrer og urinveje
Sjælden: Forstyrrelse af nyrefunktionen inklusive nyresvigt, polyuri, oliguri, hyppig
vandladning.
Meget sjælden: Nefrotisk syndrom.
Det reproduktive system og mammae
Meget sjælden: Impotens, gynækomasti.
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Ikke almindelig: Brystsmerter, træthed, utilpashed.
Meget sjælden: Feber.
Ikke kendt: Asteni
Undersøgelser
Meget sjælden: Proteinuri, forhøjet serum-kalium, nedsat serum-natrium, forhøjet serum-
carbamid, serum-kreatinin og serum-bilirubin, fald i hæmoglobin, hæmatokrit, leukocytter,
trombocytter, positiv ANA-titer, forhøjet sænkningsreaktion.
Som med andre ACE-hæmmere er der observeret et syndrom, som kan omfatte feber,
myalgi, artralgi, interstitiel nefritis, vaskulitis, udslæt eller andre dermatologiske
manifestationer, eosinofili og forhøjet erytrocyt-sedimentationsrate (ESR).
15173_spc.doc
Side 14 af 19
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
4.9
Overdosering
Symptomer
Symptomer på overdosering er svær hypotension, shock, stupor, bradykardi,
elektrolytforstyrrelser og nyresvigt. Fokus bør primært være på korrektion af hypotension..
Behandling
Hvis indtagelsen er sket for nylig, bør der træffes forholdsregler, så absorption formindskes
(fx maveskylning, behandling med adsorbenter og natriumsulfat indenfor 30 minutter efter
indtagelsen) og udskillelsen fremskyndes.
Hvis der optræder hypotension, skal patienten placeres i shockstilling, og der skal hurtigt
gives salt- og væsketilskud. Behandling med angiotensin-II bør overvejes. Bradykardi eller
kraftige vagusreaktioner bør behandles med atropin. Anvendelse af pacemaker kan
overvejes.
Captopril kan fjernes fra kredsløbet ved hæmodialyse, men kan ikke elimineres helt ved
peritonealdialyse.
4.10
Udlevering
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC-kode: C 09 AA 01. ACE-hæmmere.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Virkningsmekanisme
Captopril er en meget specifik, kompetitiv hæmmer af angiotensin-I konverterende enzym
(ACE-hæmmer).
Farmakodynamisk virkning
Fordelen ved ACE-hæmmere synes primært at skyldes hæmning af plasma-renin-
angiotensin-aldosteron-systemet. Renin er et endogent enzym, der produceres i nyrerne og
sendes ud i kredsløbet, hvor det konverterer angiotensinogen til angiotensin-I, et relativt
inaktivt decapeptid. Angiotensin-I konverteres dernæst af det angiotensin-konverterende-
enzym, en peptidyldipeptidase, til angiotensin-II. Angiotensin-II er en kraftig
15173_spc.doc
Side 15 af 19
vasokonstriktor, der er ansvarlig for arteriel vasokonstriktion og forhøjelse af blodtryk
såvel som stimulation af binyrerne med henblik på udskillelse af aldosteron.
Hæmning af ACE medfører nedsat plasma-angiotensin-II, som medfører nedsat
vasopressoraktivitet og nedsat aldosteronudskillelsen. Selvom sidstnævnte reduktion er
lille, kan der optræde små stigninger af serum-kaliumkoncentrationer sammen med
natrium- og væsketab. Ophør af den negative feedback af angiotensin-II på
reninudskillelsen medfører en øget plasma-reninaktivitet.
En anden funktion af det konverterende enzym er at nedbryde det kraftige vasodepressive
kininpeptid bradykinin til inaktive metabolitter. Hæmning af ACE medfører derfor en øget
aktivitet af cirkulerende og lokalt kallikrein-kinin-system, som medvirker til den perifere
vasodilatation ved at aktivere prostaglandin-systemet. Det er muligt, at denne mekanisme
er involveret i den hypotensive virkning af ACE-hæmmere og er ansvarlig for visse
bivirkninger.
Blodtryksnedsættelsen er sædvanligvis maksimal 60-90 minutter efter peroral
administration af en enkelt dosis captopril. Virkningsvarigheden er dosisrelateret.
Blodtryksnedsættelsen kan tiltage, så det kan være nødvendigt med flere ugers behandling
for at opnå den maksimale terapeutiske virkning. Den blodtryksnedsættende virkning af
captopril og thiaziddiuretika er additiv.
Hos hypertensive patienter forårsager captopril en blodtrykssænkning både i siddende og
stående stilling uden samtidigt at medføre en kompensatorisk øgning af hjerterytmen eller
væske- og natriumretention.
I hæmodynamiske undersøgelser forårsagede captopril en markant reduktion i den perifere
arterielle modstand. Generelt var der ingen klinisk relevante ændringer af det renale
plasmaflow eller den glomerulære filtrationshastighed.
Hos de fleste patienter begyndte den antihypertensive virkning ca. 15-30 minutter efter
peroral administration af captopril. Maksimal virkning nås efter 60-90 minutter. Den
maksimale blodtrykssænkning af en defineret captoprildosis var generelt synlig efter 3-4
uger.
Ved den anbefalede daglige dosis vedvarer den antihypertensive virkning, selv ved
langtidsbehandling. Midlertidigt ophør med captopril forårsager ikke hurtig, udtalt
blodtryksstigning (rebound-effekt). Behandling af hypertension med captopril medfører
også mindre hypertrofi af venstre ventrikel.
Hæmodynamiske undersøgelser af patienter med hjertesvigt viste, at captopril forårsagede
en reduktion i den perifere systemiske modstand og en stigning i den venøse kapacitet.
Dette resulterede i en reduktion af hjertets pre-load og after-load (reduktion i det
ventrikulære fyldningstryk). Endvidere er der set stigning i hjertets minutvolumen,
arbejdsevne og funktionskapacitet under behandling med captopril.
Klinisk virkning og sikkerhed
I en stor placebokontrolleret undersøgelse med patienter med dysfunktion af venstre
ventrikel (LVEF ≤ 40 %) efter myokardieinfarkt, blev det påvist, at captopril (behandling
påbegyndt mellem den 3. og den 16. dag efter infarktet) forlængede overlevelsestiden og
reducerede den kardiovaskulære dødelighed.
Sidstnævnte viste sig ved en forsinket udvikling af symptomatisk hjertesvigt og nedsat
behov for indlæggelse på grund af hjertesvigt sammenlignet med placebo. Der var også
15173_spc.doc
Side 16 af 19
reduktion af re-infarkt og kardielle revaskulariseringsprocedurer og/eller i behovet for
additiv behandling med diuretika og/eller digitalis eller forhøjelse af dosis sammenlignet
med placebo.
En retrospektiv analyse viste, at captopril reducerede re-infarkter og kardielle
revaskulariseringsprocedurer (ingen af disse var målkriterier for undersøgelsen).
En anden stor placebokontrolleret undersøgelse med patienter med myokardieinfarkt viste,
at captopril (givet indenfor 24 timer efter hændelsen og i en periode på 1 måned) medførte
en betydelig reduktion i dødeligheden efter 5 uger sammenlignet med placebo. Den
gunstige virkning af captopril på den samlede dødelighed kunne stadig genfindes efter et
år. Der blev ikke fundet tegn på negativ virkning i relation til tidlig dødelighed på den
første behandlingsdag.
Captoprils hjertebeskyttende virkning ses uanset patientens alder eller køn, infarktets
lokalisation og samtidig behandling med kendt virkning i perioden efter infarktet
(trombolytika, beta-blokkere og acetylsalicylsyre).
Kombinationen af lægemidler, der påvirker renin-angiotensin systemet
Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i
to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone
and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The
Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).
ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller
cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på
organpåvirkning.
VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk
nefropati.
Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og
mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut
nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles
farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere
og angiotensin II-receptorantagonister.
ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt
hos patienter med diabetisk nefropati.
ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease
Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til
standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos
patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom
eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både
kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-
gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom
hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-
gruppen end i placebogruppen.
Nefropati ved type I diabetes
En placebokontrolleret, multicenter, dobbeltblindet, klinisk undersøgelse med insulin-
afhængige (type I) diabetikere med proteinuri, med eller uden hypertension (samtidig
administration af andre hypertensiva med henblik på blodtrykskontrol var tilladt), viste, at
captopril signifikant reducerede (med 51 %) tiden til fordobling af begyndelsesniveauet for
15173_spc.doc
Side 17 af 19
kreatininkoncentrationen sammenlignet med placebo. Forekomsten af terminalt nyresvigt
(dialyse, transplantation) eller død var også signifikant mindre hyppig med captopril end
med placebo (51 %). Hos patienter med diabetes og mikroalbuminuri reducerede
captoprilbehandling albuminudskillelsen i løbet af to år.
Den virkning, som captoprilbehandling har på bevarelse af nyrefunktionen er et tillæg til
de fordele, der opnås ved nedsættelse af blodtrykket.
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Captopril er et oralt aktivt stof, som ikke kræver biotransformation for at være aktivt.
Absorption
Den gennemsnitlige minimale absorption er ca. 75 %. Maksimal plasmakoncentration nås i
løbet af 60-90 minutter. Tilstedeværelse af føde i mavetarmkanalen reducerer absorptionen
med omkring 30-40 %. Ca. 25-30 % af det cirkulerende stof bindes til plasmaproteiner.
Elimination
Den tilsyneladende eliminationshalveringstid af uomdannet captopril i blodet er omkring 2
timer. Mere end 95 % af den absorberede dosis udskilles i urinen inden for 24 timer; 40-50
% er uændret stof og resten er inaktive disulfidmetabolitter (captoprildisulfid og
captoprilcysteindisulfid). Nedsat nyrefunktion kan medføre akkumulation af stoffet.
Patienter med nedsat nyrefunktion skal derfor have nedsat dosis og/eller forlænget
dosisinterval (se pkt. 4.2).
Dyrestudier viser, at captopril ikke krydser blod-hjernebarrieren i væsentlig grad.
Amning
Data fra 12 kvinder, der fik oral captopril 100 mg 3 gange daglig, viste, at det
gennemsnitlige maksimale mælkeniveau var 4,7 µg/l og indtraf 3,8 timer efter indtagelse
af dosis. Baseret på disse data er den maksimale daglige dosis, som et ammende spædbarn
vil få, mindre end 0,002 % af moderens daglige dosis.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Dyrestudier udført med captopril under organogenesen har ikke vist teratogen effekt, men
captopril har medført føtal toksicitet hos adskillige arter, inklusive føtal mortalitet i sen
graviditet, væksthæmning og postnatal mortalitet hos rotter. Prækliniske data viser ingen
speciel risiko for mennesker baseret på konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi,
toksikologi ved gentagne doser, gentoksicitet og karcinogenicitet.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Cellulose, mikrokrystallinsk
Lactose, vandfri
Majsstivelse
Stearinsyre
Natriumstivelsesglycollat (Type A)
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
15173_spc.doc
Side 18 af 19
6.3
Opbevaringstid
Polypropylen beholder:
2 år.
Blister:
3 år.
HDPE-beholder:
3 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25
Opbevares i original emballage for at beskytte mod lys.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
Polypropylen beholder
Blister (aluminiumsfolie med PVC/PE/PVDC-film)
HDPE-beholder
Pakningsstørrelser
20, 24 (kun 50 mg), 28, 30, 45, 50 (kun 25 mg), 56, 60, 84 og 100 stk.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Mylan AB
Postboks 23033
104 35 Stockholm
Sverige
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
12,5 mg:
15171
25 mg:
15172
50 mg:
15173
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
5. februar 1993
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
7. november 2017
15173_spc.doc
Side 19 af 19