Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" 25+12,5 mg tabletter

25. januar 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm", tabletter 25/12,5 mg

0.

D.SP.NR.

20217

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder captopril 25 mg og hydrochlorthiazid 12,5 mg.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tablet indeholder 53,2 mg lactose (som lactose monohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

Hvide, runde, konvekse tabletter med delekærv på den ene side, diameter 9 mm.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension.

Den bundne dosiskombination er indiceret til patienter, hvis blodtryk ikke er adækvat

behandlet med captopril alene eller hydrochlorthiazid alene (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 4.6).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" kan administreres som en enkelt eller som to

delte doser/dag med eller uden samtidig fødeindtagelse til patienter, hvis blodtryk ikke er

adækvat behandlet med captopril alene eller hydrochlorthiazid alene (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5

og 5.1).

Den maksimale daglige dosis på 100 mg captopril/30 mg hydrochlorthiazid må ikke

overskrides. Hvis der ikke opnås tilfredsstillende blodtryksreduktion kan der tillægges

yderligere antihypertensiv behandling (se pkt. 4.5).

dk_hum_30632_spc.doc

Side 1 af 18

Voksne

Administrering af en fast kombination af captopril og hydrochlorthiazid er sædvanligvis

anbefalet efter dosistitrering med de enkelte komponenter. Sædvanlig

vedligeholdelsesdosis er 50/25 mg en gang daglig om morgenen. Hvis det skønnes klinisk

passende kan der overvejes et direkte skift fra monoterapi til den bundne kombination.

Dosen på 50/25 mg skal kun anvendes en gang daglig, idet to tabletter ville medføre en

upassende høj dosis af hydrochlorthiazid (50 mg/dag).

Nyrefunktionsnedsættelse

Ved kreatinin clearance mellem 30 og 80 ml/min: initial dosis er sædvanligvis 25/12,5 mg

en gang daglig om morgenen. Kombinationen captopril/ hydrochlorthiazid er

kontraindiceret til patienter med svær nyrefunktionsnedsættelse (kreatinin clearance

< 30 ml/min).

Specielle befolkningsgrupper

Hos salt- og volumendepleterede patienter, ældre patienter og diabetespatienter er den

sædvanlige startdosis 25/12,5 mg en gang daglig.

Børn

Sikkerhed og virkning af Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" 25 mg/12,5 mg

tabletter hos børn er ikke fastslået.

Pædiatrisk population

Der er ingen relevante indikationer for Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" i den

pædiatriske population.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer, andre ACE-hæmmere, andre

sulfonamid-deriverede lægemidler eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1.

Tidligere angioødem i forbindelse med tidligere ACE-hæmmer behandling.

Arvelig/idiopatisk angioneurotisk ødem.

Svær nyrefunktionsnedsættelse (kreatinin clearance < 30 ml/min).

Svær leverfunktionsnedsættelse.

Andet og tredje trimester i graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig brug af Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" og lægemidler

indeholdende aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller

nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Captopril

Hypotension

Der er sjældent observeret hypotension hos patienter med ukompliceret hypertension. Der

er større sandsynlighed for forekomst af symptomatisk hypotension hos hypertensive

patienter, der er volumen- og/eller natriumdepleterede pga. kraftig diuretisk behandling,

diæt saltrestriktion, diarré, opkastning eller hæmodialyse. Volumen- og/eller

natriumdepletering skal korrigeres før administration af en ACE-hæmmer, og der bør

overvejes en lavere startdosis.

Som ved andre antihypertensive stoffer, kan kraftig sænkning af blodtrykket hos patienter

dk_hum_30632_spc.doc

Side 2 af 18

med iskæmisk kardiovaskulær eller cerebrovaskulær sygdom øge risikoen for

myokardieinfarkt eller slagtilfælde. Hvis der udvikles hypotension, skal patienten

anbringes i rygliggende leje. Væsketilskud med intravenøst saltvand kan være påkrævet.

Renovaskulær hypertension

Der er en øget risiko for hypotension og renal insufficiens, hvis patienter med bilateral

arteriestenose eller stenose af en arterie til en enkeltfungerende nyre bliver behandlet med

en ACE-hæmmer. Nyresvigt kan forekomme med kun lette ændringer af serum kreatinin.

Hos disse patienter, bør der iværksættes behandling under tæt medicinsk supervision med

lave doser, forsigtig titrering og monitorering af nyrefunktionen.

Hypersensitivitet/angioødem

Angioødem i ansigt, ekstremiteterne, læber, tunge, gane eller svælg kan optræde hos

patienter, der behandles med en ACE-hæmmer, herunder captopril. Dette kan forekomme

når som helst under behandlingen. Behandlingen skal omgående seponeres, og passende

monitorering af patienten skal igangsættes for at sikre fuldstændigt ophør af symptomer,

inden patienten udskrives. I de tilfælde, hvor hævelserne har været begrænset til ansigt og

læber, er symptomerne generelt forsvundet uden behandling, selvom antihistaminer har

været brugbare til at lindre symptomerne. Angioødem, der omfatter tunge, gane eller

svælg, kan forløbe dødeligt. Hvis tunge, gane eller svælg er involveret er

luftvejsobstruktion sandsynlig, og passende behandling bør gives omgående. Denne

behandling kan omfatte subkutan adrenalin opløsning 1:1000 (0,3 ml – 0,5 ml) og/eller

foranstaltninger til at sikre frie luftveje.

Sorte patienter, der fik ACE-hæmmere, er blevet rapporteret at have en højere forekomst af

angioødem sammenlignet med ikke-sorte patienter.

Patienter med angioødem i anamnesen uden forbindelse til ACE-hæmmer behandling, kan

have øget risiko for angioødem ved brug af ACE-hæmmere (se pkt. 4.3).

Intestinalt angioødem har været rapporteret sjældent hos patienter, der behandles med en

ACE-hæmmer. Disse patienter havde abdominal smerte med eller uden kvalme og opkast-

ning. I nogle tilfælde var der intet forudgående ansigtsødem, og C-1-esterase-niveauet var

normalt. Angioødemet blev diagnosticeret ved hjælp af abdominal CT skanning, ultralyd

eller operation, og symptomerne forsvandt efter seponering af ACE-hæmmeren. Når

patienter i ACE-hæmmer behandling lider af abdominal smerte bør overvejelser af

intestinalt angioødem indgå i udredelsen (se pkt. 4.8).

Samtidig brug af mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der får samtidig behandling med mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus,

temsirolimus) kan have en øget risiko for angioødem (f.eks. hævelse i luftvejene eller

tungen, med eller uden åndedrætshæmning (se pkt. 4.5).

Hoste

Der er rapporteret hoste ved anvendelse af ACE-hæmmere. Det er karakteristisk, at hosten

er ikke-produktiv, vedvarende og svinder ved behandlingsophør.

Leversvigt

Sjældent er ACE-hæmmere blevet forbundet med et syndrom, som starter med kolestatisk

icterus med progression til fulminant nekrose og (i nogle tilfælde) død. Mekanismen for

dette syndrom er ikke kendt. Patienter, der behandles med ACE-hæmmere og udvikler

icterus eller markant stigning af leverenzymer skal ophøre med ACE-hæmmeren og have

dk_hum_30632_spc.doc

Side 3 af 18

adækvat medicinsk kontrol.

Hyperkaliæmi

Stigning af serum kalium er observeret hos nøgle patienter, der behandles med ACE-

hæmmere, inklusive captopril. Patienter der er i risiko for at udvikle hyperkaliæmi,

inkluderer patienter med nyreinsufficiens, diabetes mellitus eller patienter, der får samtidig

kaliumsparende diuretika, kaliumsupplement eller kaliumholdig salterstatning; eller

patienter der tager andre lægemidler, der er forbundet med øget serum kalium (f.eks.

heparin, co-trimoxazol, også kendt som trimethoprim/sulfamethoxazol). Hvis samtidig

behandling med ovenstående stoffer er påkrævet, anbefales regelmæssig monitorering af

serum kalium.

Aorta- og mitralklapstenose/obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati/kardiogent shock

ACE-hæmmer skal anvendes med forsigtighed til patienter med obstruktion i udløbsvejen

fra venstre ventrikel, og undgås ved kardiogent chok og hæmodynamisk signifikant

obstruktion.

Neutropeni/agranulocytose

Neutropeni/agranulocytose, trombocytopeni og anæmi er rapporteret hos patienter, der er

behandlet med ACE-hæmmere, inklusive captopril. Hos patienter med normal

nyrefunktion og uden andre komplicerende faktorer, optræder neutropeni sjældent.

Captopril skal anvendes med yderste forsigtighed til patienter med kollagen vaskulær

sygdom, immunosuppressionsbehandling, behandling med allopurinol eller procainamid

eller en kombination af disse komplicerende faktorer, specielt i tilfælde af en forudgående

nedsat nyrefunktion. Nogle af disse patienter udvikler alvorlige infektioner, som i få

tilfælde ikke responderede på intensiv antibiotisk behandling.

Hvis captopril anvendes til sådanne patienter, tilrådes det, at der udføres leukocyttælling og

differentialtælling før behandling, hver anden uge i de første tre måneder af captopril

behandlingen og derefter periodisk. Under behandling skal alle patienter informeres om at

meddele ethvert tegn på infektion (f.eks. hævelse i svælget, feber), og leukocyt

differentialtælling bør udføres. Captopril og anden samtidig medicin (se pkt. 4.5) skal

tilbageholdes, hvis der ses eller er mistanke om neutropeni (neutrofile < 1000/mm

). Hos

de fleste patienter normaliseres neutrofil tælling hurtig efter seponering af captopril.

Proteinuri

Proteinuria kan optræde hos patienter med nedsat nyrefunktion eller ved relativt høje doser

af ACE-hæmmere.

Proteinuri > 1 g/dag blev set hos ca. 0,7 % af patienter behandlet med captopril.

Størstedelen af patienterne havde tegn på forudgående nyresygdom eller var behandlet med

relativt store doser captopril (ud over 150 mg/dag) eller begge. Nefrotisk syndrom optrådte

hos ca. 1/5 af patienter med proteinuri. I de fleste tilfælde blev proteinurien mindre eller

svandt i løbet af seks måneder, uanset om captopril blev fortsat. Nyrefunktions parametre

så som serum carbamid og kreatinin var sjældent ændret hos patienter med proteinuri.

Patienter med tidligere nyresygdom skal have målt protein i urinen (stix af første

morgenurin) før behandling og siden periodisk.

Anafylaktiske reaktioner under desensibilisering

Der er sjældent rapporteret vedvarende livstruende anafylaktiske reaktioner hos patienter,

der desensibiliseres med hymenoptera venom under behandling med en anden

ACE-hæmmer. Hos de samme patienter undgik man sådanne reaktioner, når

ACE-hæmmeren blev midlertidigt seponeret, men de genopstod ved opmærksom

dk_hum_30632_spc.doc

Side 4 af 18

genoptagelse af behandlingen. Der skal derfor udvises forsigtighed ved patienter behandlet

med ACE-hæmmer, der får foretaget en sådan desensibilisering.

Anafylaktiske reaktioner under high-flux dialyse/lipoprotein aferese membran eksposition

Anafylaktiske reaktioner er rapporteret hos patienter i hæmodialyse med high-flux dialyse

membraner, og som gennemgår low-density lipoprotein aferese med dextran sulfat

absorption. Hos disse patienter skal det overvejes at anvende en anden type dialyse

membran eller en anden klasse medicin.

Kirurgi/anæstesi

Der kan forekomme hypotension hos patienter, der får foretaget større kirurgiske indgreb

eller er under behandling med anæstetika, som er kendt for at sænke blodtrykket. Hvis der

optræder hypotension, kan dette rettes ved volumen ekspansion.

Diabetes patienter

Blodsukkerværdier skal kontrolleres tæt hos diabetes patienter behandlet med oral

antidiabetes medicin eller insulin, især i den første måned af behandling med en

ACE-hæmmer.

Som med andre angiotensin konverterende enzymhæmmere er Captopril/Hydrochlor-

thiazid "ratiopharm" tilsyneladende mindre effektiv til at sænke blodtrykket hos sorte

mennesker end hos ikke sorte, muligvis på grund af højere prævalens af lav-renin tilstand

hos den sorte hypertensive befolkning.

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Hydrochlorthiazid

Nyrefunktionsnedsættelse

Hos patienter med nyresygdom kan thiazider fremskynde azotæmi. Der kan opstå en

kumulativ effekt af stoffet hos patienter med nedsat nyrefunktion. Hvis der opstår

progressiv nyrefunktionsnedsættelse, med påviselig stigning af nonprotein nitrogen, skal

behandlingen tages op til nøje vurdering med overvejelse om diuretisk behandlingsophør

(se pkt. 4.3).

Leverfunktionsnedsættelse

Thiazider skal anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion eller

progressiv leversygdom, fordi mindre forstyrrelser af væske- og elektrolytbalancen kan

fremskynde leverkoma (se pkt. 4.3).

dk_hum_30632_spc.doc

Side 5 af 18

Metabolisk og endokrin effekt

Thiazidbehandling kan forårsage glukoseintolerans. Hos diabetespatienter kan det være

påkrævet at justere insulindosis eller orale hypoglykæmiske stoffer. Latent diabetes

mellitus kan blive manifest under thiazidbehandling.

Forhøjede kolesterol- og triglycerid-niveauer er blevet forbundet med thiaziddiuretika

behandling. Der kan forekomme hyperurikæmi, eller podagraanfald kan blive

fremprovokeret hos patienter, der får thiazidbehandling.

Elektrolytforstyrrelser

Alle patienter, der behandles med diuretika, skal med passende interval have foretaget

periodisk kontrol af serum elektrolytter.

Thiazider, inklusive hydrochlorthiazid, kan forårsage væske- eller elektrolytforstyrrelser

(hypokaliæmi, hyponatriæmi og hypokloræmisk alkalose). Symptomer på væske- eller

elektrolytforstyrrelser kan være mundtørhed, tørst, svaghed, letargi, døsighed, rastløshed,

muskelsmerter eller kramper, muskeltræthed, hypotension, oliguri, takykardi og

gastrointestinale forstyrrelser såsom kvalme eller opkastning. Selvom hypokaliæmi kan

forekomme ved anvendelse af thiaziddiuretika, kan samtidig behandling med captopril

reducere den diuretikainducerede hypokaliæmi. Risikoen for hypokaliæmi er størst hos

patienter med levercirrose, hos patienter, der oplever hyppig vandladning, hos patienter der

ikke får tilstrækkeligt med perorale elektrolytter, samt hos patienter der får samtidig

behandling med kortikosteroider eller ACTH (se pkt. 4.5).

Fortyndingshyponatriæmi kan forekomme hos ødematøse patienter i varmt vejr.

Klormangel er generelt let og kræver sædvanligvis ingen behandling.

Thiazider kan nedsætte urincalcium udskillelsen og forårsage en forbigående og let

stigning af serum calcium ved ikke kendte forstyrrelser af calciummetabolismen. Markant

hypercalcæmi kan være tegn på skjult hyperparathyroidisme. Thiazider skal seponeres før

der udføres tests for parathyroideafunktion.

Thiazider har vist sig at øge udskillelsen af magnesium, hvilket kan medføre

hypomagnesiæmi.

Non-melanom hudkræft

I to epidemiologiske studier baseret på det danske Cancerregister er der observeret øget

risiko for non-melanom hudkræft (basalcellekarcinom og pladecellekarcinom) ved en

stigende kumulativ dosis af hydrochlorthiazid. Hydrochlorthiazids fotosensibiliserende

virkning kan være en mulig mekanisme i forhold til non-melanom hudkræft.

Patienter, der tager hydrochlorthiazid, skal informeres om risikoen for non-melanom

hudkræft og have at vide, at de skal tjekke deres hud regelmæssigt for nye læsioner og

straks kontakte lægen, hvis de observerer mistænkelige hudlæsioner. For at minimere

risikoen for hudkræft bør patienterne rådes til at træffe forebyggende foranstaltninger som

f.eks. at begrænse eksponeringen for sollys og UV-stråler og, ved eksponering, at sørge for

tilstrækkelig beskyttelse. Mistænkelige hudlæsioner bør straks undersøges, herunder

eventuelt ved hjælp af histologisk biopsianalyse. Det kan også være nødvendigt at

genoverveje, om hydrochlorthiazid bør anvendes hos patienter, der tidligere har haft non-

melanom hudkræft (se også pkt. 4.8).

Antidoping test

Indholdet af hydrochlorthiazid i dette lægemiddel kan forårsage et positivt prøveresultat

ved en antidoping test. Brugen af hydrochlorthiazid som doping kan være sundhedsfarlig.

dk_hum_30632_spc.doc

Side 6 af 18

Andet

Overfølsomhedsreaktioner kan forekomme hos patienter med eller uden tidligere allergi

eller bronkial astma. Der er rapporteret risiko for forværring eller aktivering af systemisk

lupus erythematosus.

Akut myopi og snævervinklet glaukom

Hydrochlorthiazid, der er et sulfonamid, kan forårsage en idiosynkratisk reaktion, der

resulterer i akut forbigående myopi og akut snævervinklet glaukom. Symptomerne

omfatter akut indsættelse af nedsat synsskarphed eller okulær smerte og indtræder typisk

inden for nogle timer til uger efter indledning af behandlingen. Ubehandlet akut

snævervinklet glaukom kan medføre permanent synstab. Den primære behandling består i

at seponere hydrochlorthiazid så hurtigt som muligt. Hvis det intraokulære tryk fortsat ikke

kan kontrolleres, kan det være nødvendigt at overveje omgående medicinske eller

kirurgiske behandlinger. Risikofaktorerne for udvikling af akut snævervinklet glaukom kan

omfatte sulfonamid- eller penicillinallergi i anamnesen.

Captopril/hydroclorthiazid kombination

Graviditet

Behandling med ACE-hæmmere bør ikke initieres under graviditet. Med mindre fortsat

ACE-hæmmerbehandling vurderes nødvendig, bør patienter, som planlægger at blive

gravide, skifte til alternative antihypertensive behandlinger med en etableret

sikkerhedsprofil for brug ved graviditet. Når graviditet konstateres, bør ACE-hæmmer

behandling stoppes umiddelbart, og hvis lempeligt bør en alternativ behandling startes (se

pkt. 4.3 og 4.6).

Risiko for hypokaliæmi

Kombinationen af en ACE-hæmmer med et thiaziddiuretikum udelukker ikke forekomst af

hypokaliæmi. Der skal foretages regelmæssig kontrol af kalium.

Kombination med lithium

Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" kan ikke anbefales i kombination med lithium

pga. potenseret lithium toksicitet (se pkt. 4.5).

Lactose

Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær

lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Captopril

Kaliumbesparende diuretika eller kalium supplement

ACE-hæmmere mindsker diuretika induceret kalium tab. Kaliumbesparende diuretika

(f.eks. spironolacton, triamteren eller amilorid), kalium supplementer eller kaliumholdige

salterstatning kan medføre signifikant øgning i serum kalium. Hvis samtidig anvendelse er

indiceret på grund af hypokaliæmi, skal dette gøres med forsigtighed og tæt monitorering

af serum kalium (se pkt. 4.4).

dk_hum_30632_spc.doc

Side 7 af 18

Diuretika (thiazid eller loop diuretika)

Tidligere behandling med høje doser diuretika kan medføre volumen depletion og risiko

for hypotension, når der påbegyndes behandling med captopril (se pkt. 4.4). Den

hypotensive effekt kan reduceres ved at seponere diuretika, ved at øge volumen eller

saltindtag eller ved at iværksætte behandling med en lav dosis captopril. Der er dog ikke

set nogen klinisk signifikante lægemiddelinteraktioner i specifikke studier med

hydrochlorthiazid eller furosemid.

Andre antihypertensiva

Captopril er blevet sikkert administreret sammen med andre almindeligt anvendte

antihypertensiva (f.eks. betablokkere og langtidsvirkende calciumkanalblokkere). Samtidig

anvendelse af disse stoffer kan øge den hypotensive virkning af captopril.

Behandling med nitroglycerin og andre nitrater eller andre vasodilatorer skal foregå med

forsigtighed.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger

som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Behandling af akut myokardieinfarkt

Captopril kan anvendes samtidigt med acetylsalicylsyre (i kardiologiske doser),

trombolytika, betablokkere og/eller nitrater til patienter med myokardieinfarkt.

Alfa-blokkere

Samtidig brug af alfa-blokerende stoffer kan øge den antihypertensive effekt af captopril

og øge risikoen for ortostatisk hypotension.

Tricykliske antidepressiva/antipsykotika

ACE-hæmmere kan forstærke den hypotensive virkning af visse tricykliske antidepressiva

og antipsykotika (se pkt. 4.4). Der kan optræde postural hypotension.

Allopurinol, procainamid, cytostatika eller immunsuppressive stoffer

Samtidig administration med ACE-hæmmere kan medføre øget risiko for leukopeni,

specielt hvis sidstnævnte anvendes i større doser end de anbefalede.

Sympatomimetika

Kan nedsætte den antihypertensive virkning af ACE-hæmmere. Patienter skal kontrolleres

nøje.

Antidiabetika

Farmakologiske studier har vist, at ACE-hæmmere, inklusive captopril, kan forstærke den

blod-glukose-reducerende effekt af insulin og orale antidiabetika så som

sulfonylurinstoffer hos diabetikere. Hvis denne meget sjældne interaktion skulle

forekomme, kan det være nødvendigt at reducere dosis af antidiabetika ved samtidig

behandling med ACE-hæmmere.

dk_hum_30632_spc.doc

Side 8 af 18

mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der får samtidig behandling med mTOR-hæmmere, kan have en øget risiko for

angioødem (se pkt. 4.4).

Co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol)

Patienter, der får samtidig co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol), kan have en øget

risiko for hyperkaliæmi (se pkt. 4.4).

Hydrochlorthiazid

Amphotericin B (parenteral), carbenoxolon, kortikosteroider, kortikotropin (ACTH) eller

stimulerende laksantia

Hydrochlorthiazid kan intensivere elektrolytforstyrrelser, specielt hypokaliæmi.

Calciumsalte

Forhøjede serum calciumværdier pga. øget udskillelse kan optræde ved samtidig

administration af thiaziddiuretika.

Kardiale glykosider

Øget risiko for digitalistoksicitet associeret med thiazidinduceret hypokaliæmi.

Colestyramin og colestipol

Kan forsinke eller nedsætte absorptionen af hydrochlorthiazid. Sulfonamiddiuretika skal

tages mindst en time før eller 4-6 timer efter disse lægemidler.

Nondepolariserende muskelrelaksantia (f.eks. tubocurarinchlorid)

Effekten af disse stoffer kan potenseres af hydrochlorthiazid.

Lægemidler forbundet med torsades de pointes

På grund af risiko for hypokaliæmi skal der udvises forsigtighed ved anvendelse af

Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" samtidig med lægemidler, der er forbundet med

torsades de pointes, f.eks. visse antiarytmika, visse antipsykotika samt andre lægemidler,

der er kendt for at inducere torsades de pointes.

Carbamazepin

Samtidig administration af carbamazepin og hydrochlortiazid er blevet forbundet med

risiko for symptomatisk hyponatriæmi. Elektrolytter skal monitoreres ved samtidig

administration. Hvis muligt, bør der gives en anden type af diuretika.

Captopril/hydroclorthiazid kombination

Litium

Reversibel forhøjelse af serum litium koncentrationer og toksicitet er rapporteret ved

administration af litium samtidig med ACE-hæmmere. Samtidig anvendelse af

thiaziddiuretika kan øge risikoen for litium toksicitet og forstærke den allerede øgede

risiko for lithium toksicitet med ACE-hæmmere. Kombinationen af captopril og

hydrochlorthiazid samtidig med lithium kan derfor ikke anbefales, og der skal foretages

nøje kontrol af serum litium værdier, hvis kombinationen skønnes nødvendig.

dk_hum_30632_spc.doc

Side 9 af 18

Non-steroide antiinflammatoriske lægemidler

Der er beskrevet, at non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) og

ACE-hæmmere udøver en additiv virkning på øgning af serum kalium, hvorimod

nyrefunktionen kan blive nedsat. Disse virkninger er principielt reversible. I sjældne

tilfælde kan der forekomme akut nyresvigt, specielt hos patienter med kompromitteret

nyrefunktion, så som ældre eller dehydrerede patienter. Vedvarende administration af

NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af en ACE-hæmmer. Administration af

NSAID kan reducere den diuretiske, natriuretiske og antihypertensive effekt af

thiaziddiuretika.

Klinisk kemi

Captopril kan forårsage en falsk positiv urintest for acetone. Hydrochlorthiazid kan

forårsage diagnostisk interferens af bentiromidtest. Thiazider kan øge serum PBI (Protein

Bound Iodine) niveauer uden tegn på thyreoidea-forstyrrelser.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

De aktive stoffer i dette kombinationsprodukt kan påvirke graviditeten, og

Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" anbefales derfor ikke i første trimester af en

graviditet (se pkt. 4.4). Brug af Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" er

kontraindiceret under graviditetens 2. og 3. trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).

Captopril

Brug af ACE-hæmmere kan ikke anbefales i første trimester af en graviditet (se pkt. 4.4).

Brugen af ACE-hæmmere er kontraindiceret under graviditetens 2. og 3. trimester (se pkt.

4.3 og 4.4).

Epidemiologisk evidens angående den teratogene risiko ved ACE-inhibitor eksponering

under graviditetens 1. trimester er ikke tydelig: Dog kan en lille risiko ikke udelukkes.

Medmindre fortsat behandling vurderes nødvendig, bør patienter, som planlægger at blive

gravide, skifte til alternative antihypertensive behandlinger med en etableret

sikkerhedsprofil for brug ved graviditet. Når graviditet konstateres, bør ACE-hæmmer

behandling stoppes umiddelbart, og hvis lempeligt bør en alternativ behandling startes.

Eksponering for ACE-inhibitor behandling i andet og tredje trimester er kendt for at

inducere human fostertoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, kranieknogle

retardering) og toksicitet hos nyfødte (neonatal nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se

også pkt. 5.3).

I tilfælde af Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" eksposition fra andet trimester af en

graviditet anbefales ultralydskontrol af nyrefunktion og kranium. Nyfødte hvis moder har

taget ACE-inhibitorer bør observeres for hypotension (se også pkt. 4.3 og 4.4).

Hydrochlorthiazid

Der er begrænset erfaring med anvendelse af hydrochlorthiazid til gravide, specielt i første

trimester. Dyreforsøg er utilstrækkelige.

Hydrochlorthiazid passerer placenta. På grund af stoffets farmakologiske

virkningsmekanisme kan anvendelse af hydrochlorthiazid under andet og tredje trimester

dk_hum_30632_spc.doc

Side 10 af 18

nedsætte føtoplacental perfusion, hvilket kan føre til virkninger på den føtale og den

postnatale udvikling i form af ikterus, forstyrrelser i elektrolytbalancen og trombocytopeni.

Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes mod ødemer eller hypertension under graviditeten

eller mod præeklampsi på grund af risikoen for nedsat plasmavolumen og placental

hypoperfusion, uden at det har en gunstig påvirkning af sygdomsforløbet.

Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes til essentiel hypertension hos gravide kvinder

undtagen i sjældne situationer, hvor anden behandling ikke kan gives.

Amning

Captopril

De begrænsede farmakokinetiske data viser meget lave koncentrationer i brystmælk (se

pkt. 5.2). Selv om disse koncentrationer forekommer uden klinisk relevans, bør Captopril/

Hydrochlorthiazid "ratiopharm" ikke anvendes under amning af for tidligt fødte børn eller

nyfødte i de første uger efter fødslen på grund af en hypotetisk risiko for kardiovaskulær

og renal påvirkning, og fordi der savnes klinisk erfaring.

Hvis barnet er ældre, kan det overvejes at anvende Captopril/Hydrochlorthiazid

"ratiopharm" til mødre, der ammer, hvis behandlingen anses for nødvendig for moderen,

og barnet observeres for bivirkninger.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid udskilles i modermælk i små mængder. Thiazidbehandling i høje doser,

der forårsager intens diurese, kan hæmme mælkeproduktionen. Brugen af

Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" under amning kan ikke anbefales. Hvis

Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" tages under amning, skal dosis være så lav som

mulig.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Som med andre antihypertensiva kan evnen til at føre bil og betjene maskiner blive

reduceret, især i begyndelsen af behandlingen eller ved dosismodifikation med også ved

anvendelse i kombination med indtagelse af alkohol, hvilket dog afhænger af den

individuelle følsomhed.

4.8

Bivirkninger

Følgende bivirkninger er observeret og rapporteret i forbindelse med captopril og/eller

hydrochlorthiazid behandling med følgende frekvenser:

Meget almindelig (≥ 1/10)

Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10)

Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100)

Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000)

Meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Captopril

Bivirkninger rapporteret med captopril og/eller ACE-hæmmere omfatter:

Blod og lymfe

Meget sjælden: Neutropeni/agranulocytose (se pkt. 4.4), pancytopeni, specielt hos patienter

med renal dysfunktion (se pkt. 4.4), anæmi (inklusive aplastisk og hæmolytisk),

trombocytopeni, lymfadenopati, eosinofili, autoimmunsygdomme og/eller positiv ANA-

titer.

dk_hum_30632_spc.doc

Side 11 af 18

Metabolisme og ernæring

Sjælden: Anoreksi.

Meget sjælden: Hyperkaliæmi, hypoglykæmi (se pkt. 4.4).

Psykiske forstyrrelser

Almindelig: Søvnforstyrrelser.

Meget sjælden: Konfusion, depression.

Nervesystemet

Almindelig: Smagsforstyrrelser, svimmelhed.

Sjælden: Døsighed, hovedpine og paræstesier

Meget sjælden: Cerebrovaskulære tilfælde, inklusive stroke, og synkope.

Øjne

Meget sjælden: Sløret syn.

Hjerte

Ikke almindelig: Takykardi eller takyarytmi, angina pectoris, palpitationer.

Meget sjælden: Hjertestop, kardiogent shock.

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig: Hypotension (se pkt. 4.4), Raynaud's syndrom, rødmen, bleghed.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig: Tør irritationshoste (ikke produktiv) (se pkt. 4.4) og dyspnø.

Meget sjælden: Bronkospasmer, rhinitis, allergisk alveolitis/eosinofil pneumoni.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig: Kvalme, opkastning, gastrisk irritation, abdominalsmerter, diarré, obstipation,

mundtørhed.

Sjælden: Stomatitis/aftøse ulcerationer, intestinalt angioødem (se pkt. 4.4)

Meget sjælden: Glossitis, peptisk ulcus, pancreatitis.

Lever og galdeveje

Meget sjælden: Nedsat leverfunktion og kolestase (inklusive gulsot), hepatitis inklusive

nekrose, forhøjede leverenzymer og bilirubin.

Hud og subkutane væv

Almindelig: Pruritus med eller uden udslæt, udslæt og alopecia.

Ikke almindelig: Angioødem (se pkt. 4.4).

Meget sjælden: Urticaria, Stevens-Johnson's syndrom, erythema multiforme,

fotosensitivitet, erytroderma, pemfigoide reaktioner og eksfoliativ dermatitis

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget sjælden: Myalgi, artralgi.

Nyrer og urinveje

Sjælden: Ændret nyrefunktion inklusive nyresvigt, polyuri, oliguri, øget urinfrekvens.

Meget sjælden: Nefrotisk syndrom.

dk_hum_30632_spc.doc

Side 12 af 18

Det reproduktive system og mammae

Meget sjældent: Impotens, gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig: Brystsmerter, træthed, ildebefindende.

Meget sjælden: Feber.

Undersøgelser

Meget sjælden: Proteinuri, eosinofili, forhøjet serum kalium, lavt serum natrium, forhøjet

serum carbamid, serum kreatinin og serum bilirubin, lav hæmoglobin, hæmatokrit,

leukocytter, trombocytter, positiv ANA-titer, forhøjet sænkningsreaktion.

Hydrochlorthiazid

Infektioner og parasitære sygdomme

Sialadenitis.

Benigne, maligne og uspecificerede tumorer (inkl. cyster og polypper)

Hyppighed ikke kendt: non-melanom hudkræft (basalcellekarcinom og

pladecellekarcinom).

Blod og lymfe

Leukopeni, neutropeni/agranulocytose, trombocytopeni, aplastisk anæmi, hæmolytisk

anæmi, knoglemarvsdepression.

Metabolisme og ernæring

Anoreksi, hyperglykæmi, glukosuri, hyperurikæmi, elektrolytforstyrrelser (inklusive

hyponatriæmi og hypokaliæmi), forhøjet kolesterol og triglycerider.

Psykiske forstyrrelser

Rastløshed, depression, søvnforstyrrelser.

Nervesystemet

Appetitløshed, paræstesier, let svimmelhed.

Øjne

Xanthopsia, forbigående sløret syn, akut snævervinklet glaukom på grund af

hydrochlorthiazid.

Øre og labyrint

Vertigo.

Hjerte

Postural hypotension, hjertearytmier.

Vaskulære sygdomme

Nekrotiserende angiitis (vasculitis, kutan vasculitis).

Luftveje, thorax og mediastinum

Respiratorisk besvær (inklusive pneumonitis og pulmonalt ødem).

dk_hum_30632_spc.doc

Side 13 af 18

Mave-tarm-kanalen

Gastrisk irritation, diarré, obstipation, pancreatitis.

Lever og galdeveje

Icterus (intrahepatisk kolestatisk icterus).

Hud og subkutane væv

Fotosensitivitetsreaktioner, udslæt, kutan lupus erythematosus lignende reaktioner,

genaktivering af kutan lupus erythematosus, urticaria, anafylaktiske reaktioner, toksisk

epidermal nekrolyse.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Muskelspasmer.

Nyrer og urinveje

Renal dysfunktion, interstitiel nefritis.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Feber, svækkelse.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Non-melanom hudkræft: Tilgængelige data fra epidemiologiske studier viser en kumulativ

dosis-afhængig forbindelse mellem hydrochlorthiazid og non-melanom hudkræft (se også

pkt. 4.4 og 5.1).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Øget diurese, elektrolytforstyrrelser, svær hypotension, bevidsthedssvækkelse (inklusive

koma), konvulsioner, pareser, hjertearytmier, bradykardi og nyresvigt.

I tilfælde af nylig indtagelse skal der tages forholdsregler, der forhindrer absorption (f.eks.

maveskylning, behandling med adsorbenter og natriumsulfat indenfor 30 minutter efter

indtagelsen samt fremskynding af udskillelse).

Hvis der optræder hypotension, skal patienten placeres i chok stilling, og der skal hurtigt

gives natriumklorid- og væsketilskud. Behandling med angiotensin-II kan overvejes.

Bradykardi eller ekstensive vagale reaktioner skal behandles med atropin. Anvendelse af

pacemaker kan overvejes. Konstant monitorering af væske, elektrolytter og

syrebasebalance og blodsukker er essentielt. I tilfælde af hypokaliæmi er det nødvendigt at

give kaliumsubstitution.

dk_hum_30632_spc.doc

Side 14 af 18

Captopril kan fjernes fra kredsløbet ved hæmodialyse. Det er ikke fastslået i hvilken grad

hydrochlorthiazid fjernes ved hæmodialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 BA 01. ACE (Angiotensin-Converting-Enzyme)-hæmmere, kombination.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" er en kombination af en ACE- hæmmer,

captopril, og et antihypertensivt diuretikum, hydrochlorthiazid. Kombinationen af disse

stoffer har en additiv antihypertensiv effekt, der reducerer blodtrykket i højere grad end

hver komponent alene.

Captopril er en angiotensin konverterende enzym (ACE) inhibitor, dvs. det hæmmer ACE,

som er et enzym der medvirker til konvertering af angiotensin I til angiotensin II - en

vasokonstriktor, som også stimulerer aldosteronsekretionen fra binyrebarken.

En sådan hæmning medfører:

reduceret aldosteronsekretion,

øget plasma renin aktivitet, idet aldosteron ikke længere udøver negativ feedback,

et fald i total perifer resistens (med en præference effekt på muskler og nyrer), som ikke

er ledsaget af væske- og natriumretention eller reflekstakykardi ved langtidsbehandling.

Captopril udøver også en antihypertensiv effekt på individer med lave eller normale

reninkoncentrationer.

Captopril er effektiv ved alle stadier af hypertension, dvs. mild, moderat eller svær. En

reduktion af liggende og stående systolisk og diastolisk blodtryk er observeret.

Efter en enkelt dosis er den antihypertensive effekt åbenlys 15 minutter efter dosering, og

den når et maksimum mellem 1-1,5 timer efter administration af præparatet.

Virkningsvarighed er dosisafhængig og varierer fra 6-12 timer.

Blodtrykket normaliseres (siddende DBP < 90 mmHg) hos patienter efter to uger til en

måneds behandling, og præparatet opretholder sin effektivitet i behandlingstiden. Patienter

der også klassificeres som respondere, hvis det siddende DBP nedsættes med 10 % eller

mere i forhold fil baseline blodtryk.

Rebound hypertension forekommer ikke efter behandlingsophør.

Behandling af hypertension med captopril medfører en øget arteriel compliance, en øget

renal blodgennemstrømning uden signifikant fald i den glomerulære filtrationsrate samt

nedsat venstresidig ventrikelhypertrofi.

Hydrochlorthiazid er et thiaziddiuretikum, som virker ved at hæmme reabsorptionen af

natrium i det kortikale fortyndende segment i nyretubuli. Det øger udskillelsen af natrium

og chlorid i urinen og i mindre udstrækning udskillelse af kalium og magnesium, og øger

derved urinudskillelse og udøver en antihypertensiv effekt.

Tid til start af den diuretiske aktivitet er ca. to timer. Diuretisk aktivitet når peak efter fire

timer og opretholdes i 6-12 timer. Over en vis dosis når thiaziddiuretika et plateau for den

dk_hum_30632_spc.doc

Side 15 af 18

terapeutiske effekt, hvorimod der fortsat kan forekomme flere bivirkningsreaktioner. Hvis

behandlingen er ineffektiv, tjener det ikke noget formål at øge dosis udover de anbefalede,

idet dette ofte medfører øget risiko for bivirkningsreaktioner.

Samtidig administration af captopril og hydrochlorthiazid i kliniske studier medførte større

blodtryksreduktion end hvis et af stofferne blev administreret alene.

Administration af captopril hæmmer renin angiotensin aldosteron systemet og har en

tendens til at reducere hydrochlorthiazidinduceret kaliumtab.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og et thiaziddiuretikum giver en synergistisk effekt og

mindsker også risikoen for hypokaliæmi, der er fremkaldt af diuretika alene.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Non-melanom hudkræft: Tilgængelige data fra epidemiologiske studier viser en kumulativ

dosis-afhængig forbindelse mellem hydrochlorthiazid og non-melanom hudkræft. Et studie

omfattede en population med 71.533 tilfælde af basalcellekarcinom og 8.629 tilfælde af

pladecellekarcinom, der blev matchet med hhv. 1.430.833 og 172,462 forsøgspersoner i

kontrolgrupper. Stort forbrug af hydrochlorthiazid (≥ 50.000 mg kumulativt) var forbundet

med en justeret OR-værdi på 1,29 (95 %-KI: 1,23-1,35) for basalcellekarcinom og på 3,98

(95 %-KI: 3,68-4,31) for pladecellekarcinom. Der sås en klar kumulativ dosis/respons

relation, hvad angår både basalcellekarcinom og pladecellekarcinom. Et andet studie viste

en mulig forbindelse mellem læbekræft (pladecellekarcinom) og eksponering for

hydrochlorthiazid: 633 tilfælde af læbekræft blev matchet med 63.067 forsøgspersoner i

kontrolgrupper under anvendelse af en risk set sampling-strategi. Der blev påvist en

kumulativ dosis/respons relation med en justeret OR-værdi på 2,1 (95 %-KI: 1,7-2,6), der

steg til OR 3,9 (3,0-4,9) ved et stort forbrug (~25.000 mg) og OR 7,7 (5,7-10,5) ved den

højeste kumulative dosis (~100.000 mg) (se også pkt. 4.4).

dk_hum_30632_spc.doc

Side 16 af 18

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Captopril absorberes hurtigt efter oral administration, og der nås maksimale

serumkoncentrationer omkring en time efter administration. Mindste gennemsnitlige

absorption er ca. 75 %. Maksimale plasmakoncentrationer nås inden for 60-90 minutter.

Tilstedeværelse af føde i mave-tarmkanalen reducerer absorptionen omkring 30-40 %. Ca.

25-30 % af det cirkulerende stofbindes til plasmaproteiner. Den tilsyneladende

halveringstid af uændret captopril i blodet er ca. to timer. Mere end 95 % af den

absorberede dosis udskilles via urinen indenfor 24 timer; 40-50 % er uforandret stof og den

resterende del er inaktive disulfidmetabolitter (captoprildisulfid og

captoprilcysteindisulfid). Nedsat nyrefunktion kan resultere i stofakkumulation.

Dyrestudier indikerer, at captopril ikke krydser blod-hjerne-barrieren i nogen signifikant

udstrækning.

Oral absorption af hydrochlorthiazid er relativt hurtig. Gennemsnitlig plasmahalveringstid

hos fastende individer er blevet rapporteret at være 5-15 timer. Hydrochlorthiazid udskilles

hurtigt via nyrerne og udskilles uforandret (> 95 %) i urinen.

Amning

I en rapport om 12 kvinder, der fik captopril 100 mg per os 3 gange daglig, var den

gennemsnitlige maksimale koncentration i mælken 4,7 µg/l, og den indtraf 3,8 timer efter

indgift. På grundlag af disse data vil den maksimale døgndosis, som et brystbarn kan få,

være mindre end 0,002 % af moderens døgndosis.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Dyrestudier udført under organogenese med captopril og/eller hydrochlorthiazid har ikke

vist nogen teratogen effekt, men captopril har medført føtal toksicitet hos adskillige arter,

inklusive føtal mortalitet sent i svangerskabet, vækstretardering og postnatal mortalitet hos

rotter. Prækliniske data påviser ikke nogen specifik fare for mennesker baseret på

konventionelle farmakologiske sikkerhedsstudier, toksikologi ved gentagen dosering,

genotoksicitet og karcinogenicitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat

Prægelatiniseret majsstivelse

Mikrokrystallinsk cellulose

Stearinsyre

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 25 ºC.

dk_hum_30632_spc.doc

Side 17 af 18

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Aluminium/PVC blister

Pakningsstørrelser: 20, 30, 50 og 100 stk.

PP (polypropylen) beholder med LDPE skruelåg

Pakningsstørrelser: 20, 30, 50 og 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

ratiopharm GmbH

Graf-Arco Strasse 3

89079 Ulm

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

30632

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

26. februar 1999

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

25. januar 2019

dk_hum_30632_spc.doc

Side 18 af 18