Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)
10-03-2020
25. januar 2019
PRODUKTRESUMÉ
for
Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm", tabletter 25/12,5 mg
0.
D.SP.NR.
20217
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm"
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver tablet indeholder captopril 25 mg og hydrochlorthiazid 12,5 mg.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på
Hver tablet indeholder 53,2 mg lactose (som lactose monohydrat).
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Tabletter
Hvide, runde, konvekse tabletter med delekærv på den ene side, diameter 9 mm.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Behandling af essentiel hypertension.
Den bundne dosiskombination er indiceret til patienter, hvis blodtryk ikke er adækvat
behandlet med captopril alene eller hydrochlorthiazid alene (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 4.6).
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" kan administreres som en enkelt eller som to
delte doser/dag med eller uden samtidig fødeindtagelse til patienter, hvis blodtryk ikke er
adækvat behandlet med captopril alene eller hydrochlorthiazid alene (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5
og 5.1).
Den maksimale daglige dosis på 100 mg captopril/30 mg hydrochlorthiazid må ikke
overskrides. Hvis der ikke opnås tilfredsstillende blodtryksreduktion kan der tillægges
yderligere antihypertensiv behandling (se pkt. 4.5).
dk_hum_30632_spc.doc
Side 1 af 18
Voksne
Administrering af en fast kombination af captopril og hydrochlorthiazid er sædvanligvis
anbefalet efter dosistitrering med de enkelte komponenter. Sædvanlig
vedligeholdelsesdosis er 50/25 mg en gang daglig om morgenen. Hvis det skønnes klinisk
passende kan der overvejes et direkte skift fra monoterapi til den bundne kombination.
Dosen på 50/25 mg skal kun anvendes en gang daglig, idet to tabletter ville medføre en
upassende høj dosis af hydrochlorthiazid (50 mg/dag).
Nyrefunktionsnedsættelse
Ved kreatinin clearance mellem 30 og 80 ml/min: initial dosis er sædvanligvis 25/12,5 mg
en gang daglig om morgenen. Kombinationen captopril/ hydrochlorthiazid er
kontraindiceret til patienter med svær nyrefunktionsnedsættelse (kreatinin clearance
< 30 ml/min).
Specielle befolkningsgrupper
Hos salt- og volumendepleterede patienter, ældre patienter og diabetespatienter er den
sædvanlige startdosis 25/12,5 mg en gang daglig.
Børn
Sikkerhed og virkning af Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" 25 mg/12,5 mg
tabletter hos børn er ikke fastslået.
Pædiatrisk population
Der er ingen relevante indikationer for Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" i den
pædiatriske population.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for de aktive stoffer, andre ACE-hæmmere, andre
sulfonamid-deriverede lægemidler eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i
pkt. 6.1.
Tidligere angioødem i forbindelse med tidligere ACE-hæmmer behandling.
Arvelig/idiopatisk angioneurotisk ødem.
Svær nyrefunktionsnedsættelse (kreatinin clearance < 30 ml/min).
Svær leverfunktionsnedsættelse.
Andet og tredje trimester i graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).
Samtidig brug af Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" og lægemidler
indeholdende aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller
nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
) (se pkt. 4.5 og 5.1).
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Captopril
Hypotension
Der er sjældent observeret hypotension hos patienter med ukompliceret hypertension. Der
er større sandsynlighed for forekomst af symptomatisk hypotension hos hypertensive
patienter, der er volumen- og/eller natriumdepleterede pga. kraftig diuretisk behandling,
diæt saltrestriktion, diarré, opkastning eller hæmodialyse. Volumen- og/eller
natriumdepletering skal korrigeres før administration af en ACE-hæmmer, og der bør
overvejes en lavere startdosis.
Som ved andre antihypertensive stoffer, kan kraftig sænkning af blodtrykket hos patienter
dk_hum_30632_spc.doc
Side 2 af 18
med iskæmisk kardiovaskulær eller cerebrovaskulær sygdom øge risikoen for
myokardieinfarkt eller slagtilfælde. Hvis der udvikles hypotension, skal patienten
anbringes i rygliggende leje. Væsketilskud med intravenøst saltvand kan være påkrævet.
Renovaskulær hypertension
Der er en øget risiko for hypotension og renal insufficiens, hvis patienter med bilateral
arteriestenose eller stenose af en arterie til en enkeltfungerende nyre bliver behandlet med
en ACE-hæmmer. Nyresvigt kan forekomme med kun lette ændringer af serum kreatinin.
Hos disse patienter, bør der iværksættes behandling under tæt medicinsk supervision med
lave doser, forsigtig titrering og monitorering af nyrefunktionen.
Hypersensitivitet/angioødem
Angioødem i ansigt, ekstremiteterne, læber, tunge, gane eller svælg kan optræde hos
patienter, der behandles med en ACE-hæmmer, herunder captopril. Dette kan forekomme
når som helst under behandlingen. Behandlingen skal omgående seponeres, og passende
monitorering af patienten skal igangsættes for at sikre fuldstændigt ophør af symptomer,
inden patienten udskrives. I de tilfælde, hvor hævelserne har været begrænset til ansigt og
læber, er symptomerne generelt forsvundet uden behandling, selvom antihistaminer har
været brugbare til at lindre symptomerne. Angioødem, der omfatter tunge, gane eller
svælg, kan forløbe dødeligt. Hvis tunge, gane eller svælg er involveret er
luftvejsobstruktion sandsynlig, og passende behandling bør gives omgående. Denne
behandling kan omfatte subkutan adrenalin opløsning 1:1000 (0,3 ml – 0,5 ml) og/eller
foranstaltninger til at sikre frie luftveje.
Sorte patienter, der fik ACE-hæmmere, er blevet rapporteret at have en højere forekomst af
angioødem sammenlignet med ikke-sorte patienter.
Patienter med angioødem i anamnesen uden forbindelse til ACE-hæmmer behandling, kan
have øget risiko for angioødem ved brug af ACE-hæmmere (se pkt. 4.3).
Intestinalt angioødem har været rapporteret sjældent hos patienter, der behandles med en
ACE-hæmmer. Disse patienter havde abdominal smerte med eller uden kvalme og opkast-
ning. I nogle tilfælde var der intet forudgående ansigtsødem, og C-1-esterase-niveauet var
normalt. Angioødemet blev diagnosticeret ved hjælp af abdominal CT skanning, ultralyd
eller operation, og symptomerne forsvandt efter seponering af ACE-hæmmeren. Når
patienter i ACE-hæmmer behandling lider af abdominal smerte bør overvejelser af
intestinalt angioødem indgå i udredelsen (se pkt. 4.8).
Samtidig brug af mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus)
Patienter, der får samtidig behandling med mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus,
temsirolimus) kan have en øget risiko for angioødem (f.eks. hævelse i luftvejene eller
tungen, med eller uden åndedrætshæmning (se pkt. 4.5).
Hoste
Der er rapporteret hoste ved anvendelse af ACE-hæmmere. Det er karakteristisk, at hosten
er ikke-produktiv, vedvarende og svinder ved behandlingsophør.
Leversvigt
Sjældent er ACE-hæmmere blevet forbundet med et syndrom, som starter med kolestatisk
icterus med progression til fulminant nekrose og (i nogle tilfælde) død. Mekanismen for
dette syndrom er ikke kendt. Patienter, der behandles med ACE-hæmmere og udvikler
icterus eller markant stigning af leverenzymer skal ophøre med ACE-hæmmeren og have
dk_hum_30632_spc.doc
Side 3 af 18
adækvat medicinsk kontrol.
Hyperkaliæmi
Stigning af serum kalium er observeret hos nøgle patienter, der behandles med ACE-
hæmmere, inklusive captopril. Patienter der er i risiko for at udvikle hyperkaliæmi,
inkluderer patienter med nyreinsufficiens, diabetes mellitus eller patienter, der får samtidig
kaliumsparende diuretika, kaliumsupplement eller kaliumholdig salterstatning; eller
patienter der tager andre lægemidler, der er forbundet med øget serum kalium (f.eks.
heparin, co-trimoxazol, også kendt som trimethoprim/sulfamethoxazol). Hvis samtidig
behandling med ovenstående stoffer er påkrævet, anbefales regelmæssig monitorering af
serum kalium.
Aorta- og mitralklapstenose/obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati/kardiogent shock
ACE-hæmmer skal anvendes med forsigtighed til patienter med obstruktion i udløbsvejen
fra venstre ventrikel, og undgås ved kardiogent chok og hæmodynamisk signifikant
obstruktion.
Neutropeni/agranulocytose
Neutropeni/agranulocytose, trombocytopeni og anæmi er rapporteret hos patienter, der er
behandlet med ACE-hæmmere, inklusive captopril. Hos patienter med normal
nyrefunktion og uden andre komplicerende faktorer, optræder neutropeni sjældent.
Captopril skal anvendes med yderste forsigtighed til patienter med kollagen vaskulær
sygdom, immunosuppressionsbehandling, behandling med allopurinol eller procainamid
eller en kombination af disse komplicerende faktorer, specielt i tilfælde af en forudgående
nedsat nyrefunktion. Nogle af disse patienter udvikler alvorlige infektioner, som i få
tilfælde ikke responderede på intensiv antibiotisk behandling.
Hvis captopril anvendes til sådanne patienter, tilrådes det, at der udføres leukocyttælling og
differentialtælling før behandling, hver anden uge i de første tre måneder af captopril
behandlingen og derefter periodisk. Under behandling skal alle patienter informeres om at
meddele ethvert tegn på infektion (f.eks. hævelse i svælget, feber), og leukocyt
differentialtælling bør udføres. Captopril og anden samtidig medicin (se pkt. 4.5) skal
tilbageholdes, hvis der ses eller er mistanke om neutropeni (neutrofile < 1000/mm
). Hos
de fleste patienter normaliseres neutrofil tælling hurtig efter seponering af captopril.
Proteinuri
Proteinuria kan optræde hos patienter med nedsat nyrefunktion eller ved relativt høje doser
af ACE-hæmmere.
Proteinuri > 1 g/dag blev set hos ca. 0,7 % af patienter behandlet med captopril.
Størstedelen af patienterne havde tegn på forudgående nyresygdom eller var behandlet med
relativt store doser captopril (ud over 150 mg/dag) eller begge. Nefrotisk syndrom optrådte
hos ca. 1/5 af patienter med proteinuri. I de fleste tilfælde blev proteinurien mindre eller
svandt i løbet af seks måneder, uanset om captopril blev fortsat. Nyrefunktions parametre
så som serum carbamid og kreatinin var sjældent ændret hos patienter med proteinuri.
Patienter med tidligere nyresygdom skal have målt protein i urinen (stix af første
morgenurin) før behandling og siden periodisk.
Anafylaktiske reaktioner under desensibilisering
Der er sjældent rapporteret vedvarende livstruende anafylaktiske reaktioner hos patienter,
der desensibiliseres med hymenoptera venom under behandling med en anden
ACE-hæmmer. Hos de samme patienter undgik man sådanne reaktioner, når
ACE-hæmmeren blev midlertidigt seponeret, men de genopstod ved opmærksom
dk_hum_30632_spc.doc
Side 4 af 18
genoptagelse af behandlingen. Der skal derfor udvises forsigtighed ved patienter behandlet
med ACE-hæmmer, der får foretaget en sådan desensibilisering.
Anafylaktiske reaktioner under high-flux dialyse/lipoprotein aferese membran eksposition
Anafylaktiske reaktioner er rapporteret hos patienter i hæmodialyse med high-flux dialyse
membraner, og som gennemgår low-density lipoprotein aferese med dextran sulfat
absorption. Hos disse patienter skal det overvejes at anvende en anden type dialyse
membran eller en anden klasse medicin.
Kirurgi/anæstesi
Der kan forekomme hypotension hos patienter, der får foretaget større kirurgiske indgreb
eller er under behandling med anæstetika, som er kendt for at sænke blodtrykket. Hvis der
optræder hypotension, kan dette rettes ved volumen ekspansion.
Diabetes patienter
Blodsukkerværdier skal kontrolleres tæt hos diabetes patienter behandlet med oral
antidiabetes medicin eller insulin, især i den første måned af behandling med en
ACE-hæmmer.
Som med andre angiotensin konverterende enzymhæmmere er Captopril/Hydrochlor-
thiazid "ratiopharm" tilsyneladende mindre effektiv til at sænke blodtrykket hos sorte
mennesker end hos ikke sorte, muligvis på grund af højere prævalens af lav-renin tilstand
hos den sorte hypertensive befolkning.
Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister
eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion
(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere
med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).
Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under
supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,
elektrolytter og blodtryk.
ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos
patienter med diabetisk nefropati.
Hydrochlorthiazid
Nyrefunktionsnedsættelse
Hos patienter med nyresygdom kan thiazider fremskynde azotæmi. Der kan opstå en
kumulativ effekt af stoffet hos patienter med nedsat nyrefunktion. Hvis der opstår
progressiv nyrefunktionsnedsættelse, med påviselig stigning af nonprotein nitrogen, skal
behandlingen tages op til nøje vurdering med overvejelse om diuretisk behandlingsophør
(se pkt. 4.3).
Leverfunktionsnedsættelse
Thiazider skal anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion eller
progressiv leversygdom, fordi mindre forstyrrelser af væske- og elektrolytbalancen kan
fremskynde leverkoma (se pkt. 4.3).
dk_hum_30632_spc.doc
Side 5 af 18
Metabolisk og endokrin effekt
Thiazidbehandling kan forårsage glukoseintolerans. Hos diabetespatienter kan det være
påkrævet at justere insulindosis eller orale hypoglykæmiske stoffer. Latent diabetes
mellitus kan blive manifest under thiazidbehandling.
Forhøjede kolesterol- og triglycerid-niveauer er blevet forbundet med thiaziddiuretika
behandling. Der kan forekomme hyperurikæmi, eller podagraanfald kan blive
fremprovokeret hos patienter, der får thiazidbehandling.
Elektrolytforstyrrelser
Alle patienter, der behandles med diuretika, skal med passende interval have foretaget
periodisk kontrol af serum elektrolytter.
Thiazider, inklusive hydrochlorthiazid, kan forårsage væske- eller elektrolytforstyrrelser
(hypokaliæmi, hyponatriæmi og hypokloræmisk alkalose). Symptomer på væske- eller
elektrolytforstyrrelser kan være mundtørhed, tørst, svaghed, letargi, døsighed, rastløshed,
muskelsmerter eller kramper, muskeltræthed, hypotension, oliguri, takykardi og
gastrointestinale forstyrrelser såsom kvalme eller opkastning. Selvom hypokaliæmi kan
forekomme ved anvendelse af thiaziddiuretika, kan samtidig behandling med captopril
reducere den diuretikainducerede hypokaliæmi. Risikoen for hypokaliæmi er størst hos
patienter med levercirrose, hos patienter, der oplever hyppig vandladning, hos patienter der
ikke får tilstrækkeligt med perorale elektrolytter, samt hos patienter der får samtidig
behandling med kortikosteroider eller ACTH (se pkt. 4.5).
Fortyndingshyponatriæmi kan forekomme hos ødematøse patienter i varmt vejr.
Klormangel er generelt let og kræver sædvanligvis ingen behandling.
Thiazider kan nedsætte urincalcium udskillelsen og forårsage en forbigående og let
stigning af serum calcium ved ikke kendte forstyrrelser af calciummetabolismen. Markant
hypercalcæmi kan være tegn på skjult hyperparathyroidisme. Thiazider skal seponeres før
der udføres tests for parathyroideafunktion.
Thiazider har vist sig at øge udskillelsen af magnesium, hvilket kan medføre
hypomagnesiæmi.
Non-melanom hudkræft
I to epidemiologiske studier baseret på det danske Cancerregister er der observeret øget
risiko for non-melanom hudkræft (basalcellekarcinom og pladecellekarcinom) ved en
stigende kumulativ dosis af hydrochlorthiazid. Hydrochlorthiazids fotosensibiliserende
virkning kan være en mulig mekanisme i forhold til non-melanom hudkræft.
Patienter, der tager hydrochlorthiazid, skal informeres om risikoen for non-melanom
hudkræft og have at vide, at de skal tjekke deres hud regelmæssigt for nye læsioner og
straks kontakte lægen, hvis de observerer mistænkelige hudlæsioner. For at minimere
risikoen for hudkræft bør patienterne rådes til at træffe forebyggende foranstaltninger som
f.eks. at begrænse eksponeringen for sollys og UV-stråler og, ved eksponering, at sørge for
tilstrækkelig beskyttelse. Mistænkelige hudlæsioner bør straks undersøges, herunder
eventuelt ved hjælp af histologisk biopsianalyse. Det kan også være nødvendigt at
genoverveje, om hydrochlorthiazid bør anvendes hos patienter, der tidligere har haft non-
melanom hudkræft (se også pkt. 4.8).
Antidoping test
Indholdet af hydrochlorthiazid i dette lægemiddel kan forårsage et positivt prøveresultat
ved en antidoping test. Brugen af hydrochlorthiazid som doping kan være sundhedsfarlig.
dk_hum_30632_spc.doc
Side 6 af 18
Andet
Overfølsomhedsreaktioner kan forekomme hos patienter med eller uden tidligere allergi
eller bronkial astma. Der er rapporteret risiko for forværring eller aktivering af systemisk
lupus erythematosus.
Akut myopi og snævervinklet glaukom
Hydrochlorthiazid, der er et sulfonamid, kan forårsage en idiosynkratisk reaktion, der
resulterer i akut forbigående myopi og akut snævervinklet glaukom. Symptomerne
omfatter akut indsættelse af nedsat synsskarphed eller okulær smerte og indtræder typisk
inden for nogle timer til uger efter indledning af behandlingen. Ubehandlet akut
snævervinklet glaukom kan medføre permanent synstab. Den primære behandling består i
at seponere hydrochlorthiazid så hurtigt som muligt. Hvis det intraokulære tryk fortsat ikke
kan kontrolleres, kan det være nødvendigt at overveje omgående medicinske eller
kirurgiske behandlinger. Risikofaktorerne for udvikling af akut snævervinklet glaukom kan
omfatte sulfonamid- eller penicillinallergi i anamnesen.
Captopril/hydroclorthiazid kombination
Graviditet
Behandling med ACE-hæmmere bør ikke initieres under graviditet. Med mindre fortsat
ACE-hæmmerbehandling vurderes nødvendig, bør patienter, som planlægger at blive
gravide, skifte til alternative antihypertensive behandlinger med en etableret
sikkerhedsprofil for brug ved graviditet. Når graviditet konstateres, bør ACE-hæmmer
behandling stoppes umiddelbart, og hvis lempeligt bør en alternativ behandling startes (se
pkt. 4.3 og 4.6).
Risiko for hypokaliæmi
Kombinationen af en ACE-hæmmer med et thiaziddiuretikum udelukker ikke forekomst af
hypokaliæmi. Der skal foretages regelmæssig kontrol af kalium.
Kombination med lithium
Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" kan ikke anbefales i kombination med lithium
pga. potenseret lithium toksicitet (se pkt. 4.5).
Lactose
Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær
lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Captopril
Kaliumbesparende diuretika eller kalium supplement
ACE-hæmmere mindsker diuretika induceret kalium tab. Kaliumbesparende diuretika
(f.eks. spironolacton, triamteren eller amilorid), kalium supplementer eller kaliumholdige
salterstatning kan medføre signifikant øgning i serum kalium. Hvis samtidig anvendelse er
indiceret på grund af hypokaliæmi, skal dette gøres med forsigtighed og tæt monitorering
af serum kalium (se pkt. 4.4).
dk_hum_30632_spc.doc
Side 7 af 18
Diuretika (thiazid eller loop diuretika)
Tidligere behandling med høje doser diuretika kan medføre volumen depletion og risiko
for hypotension, når der påbegyndes behandling med captopril (se pkt. 4.4). Den
hypotensive effekt kan reduceres ved at seponere diuretika, ved at øge volumen eller
saltindtag eller ved at iværksætte behandling med en lav dosis captopril. Der er dog ikke
set nogen klinisk signifikante lægemiddelinteraktioner i specifikke studier med
hydrochlorthiazid eller furosemid.
Andre antihypertensiva
Captopril er blevet sikkert administreret sammen med andre almindeligt anvendte
antihypertensiva (f.eks. betablokkere og langtidsvirkende calciumkanalblokkere). Samtidig
anvendelse af disse stoffer kan øge den hypotensive virkning af captopril.
Behandling med nitroglycerin og andre nitrater eller andre vasodilatorer skal foregå med
forsigtighed.
Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-
systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-
receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger
som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)
sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).
Behandling af akut myokardieinfarkt
Captopril kan anvendes samtidigt med acetylsalicylsyre (i kardiologiske doser),
trombolytika, betablokkere og/eller nitrater til patienter med myokardieinfarkt.
Alfa-blokkere
Samtidig brug af alfa-blokerende stoffer kan øge den antihypertensive effekt af captopril
og øge risikoen for ortostatisk hypotension.
Tricykliske antidepressiva/antipsykotika
ACE-hæmmere kan forstærke den hypotensive virkning af visse tricykliske antidepressiva
og antipsykotika (se pkt. 4.4). Der kan optræde postural hypotension.
Allopurinol, procainamid, cytostatika eller immunsuppressive stoffer
Samtidig administration med ACE-hæmmere kan medføre øget risiko for leukopeni,
specielt hvis sidstnævnte anvendes i større doser end de anbefalede.
Sympatomimetika
Kan nedsætte den antihypertensive virkning af ACE-hæmmere. Patienter skal kontrolleres
nøje.
Antidiabetika
Farmakologiske studier har vist, at ACE-hæmmere, inklusive captopril, kan forstærke den
blod-glukose-reducerende effekt af insulin og orale antidiabetika så som
sulfonylurinstoffer hos diabetikere. Hvis denne meget sjældne interaktion skulle
forekomme, kan det være nødvendigt at reducere dosis af antidiabetika ved samtidig
behandling med ACE-hæmmere.
dk_hum_30632_spc.doc
Side 8 af 18
mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus)
Patienter, der får samtidig behandling med mTOR-hæmmere, kan have en øget risiko for
angioødem (se pkt. 4.4).
Co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol)
Patienter, der får samtidig co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol), kan have en øget
risiko for hyperkaliæmi (se pkt. 4.4).
Hydrochlorthiazid
Amphotericin B (parenteral), carbenoxolon, kortikosteroider, kortikotropin (ACTH) eller
stimulerende laksantia
Hydrochlorthiazid kan intensivere elektrolytforstyrrelser, specielt hypokaliæmi.
Calciumsalte
Forhøjede serum calciumværdier pga. øget udskillelse kan optræde ved samtidig
administration af thiaziddiuretika.
Kardiale glykosider
Øget risiko for digitalistoksicitet associeret med thiazidinduceret hypokaliæmi.
Colestyramin og colestipol
Kan forsinke eller nedsætte absorptionen af hydrochlorthiazid. Sulfonamiddiuretika skal
tages mindst en time før eller 4-6 timer efter disse lægemidler.
Nondepolariserende muskelrelaksantia (f.eks. tubocurarinchlorid)
Effekten af disse stoffer kan potenseres af hydrochlorthiazid.
Lægemidler forbundet med torsades de pointes
På grund af risiko for hypokaliæmi skal der udvises forsigtighed ved anvendelse af
Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" samtidig med lægemidler, der er forbundet med
torsades de pointes, f.eks. visse antiarytmika, visse antipsykotika samt andre lægemidler,
der er kendt for at inducere torsades de pointes.
Carbamazepin
Samtidig administration af carbamazepin og hydrochlortiazid er blevet forbundet med
risiko for symptomatisk hyponatriæmi. Elektrolytter skal monitoreres ved samtidig
administration. Hvis muligt, bør der gives en anden type af diuretika.
Captopril/hydroclorthiazid kombination
Litium
Reversibel forhøjelse af serum litium koncentrationer og toksicitet er rapporteret ved
administration af litium samtidig med ACE-hæmmere. Samtidig anvendelse af
thiaziddiuretika kan øge risikoen for litium toksicitet og forstærke den allerede øgede
risiko for lithium toksicitet med ACE-hæmmere. Kombinationen af captopril og
hydrochlorthiazid samtidig med lithium kan derfor ikke anbefales, og der skal foretages
nøje kontrol af serum litium værdier, hvis kombinationen skønnes nødvendig.
dk_hum_30632_spc.doc
Side 9 af 18
Non-steroide antiinflammatoriske lægemidler
Der er beskrevet, at non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) og
ACE-hæmmere udøver en additiv virkning på øgning af serum kalium, hvorimod
nyrefunktionen kan blive nedsat. Disse virkninger er principielt reversible. I sjældne
tilfælde kan der forekomme akut nyresvigt, specielt hos patienter med kompromitteret
nyrefunktion, så som ældre eller dehydrerede patienter. Vedvarende administration af
NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af en ACE-hæmmer. Administration af
NSAID kan reducere den diuretiske, natriuretiske og antihypertensive effekt af
thiaziddiuretika.
Klinisk kemi
Captopril kan forårsage en falsk positiv urintest for acetone. Hydrochlorthiazid kan
forårsage diagnostisk interferens af bentiromidtest. Thiazider kan øge serum PBI (Protein
Bound Iodine) niveauer uden tegn på thyreoidea-forstyrrelser.
4.6
Graviditet og amning
Graviditet
De aktive stoffer i dette kombinationsprodukt kan påvirke graviditeten, og
Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" anbefales derfor ikke i første trimester af en
graviditet (se pkt. 4.4). Brug af Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" er
kontraindiceret under graviditetens 2. og 3. trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).
Captopril
Brug af ACE-hæmmere kan ikke anbefales i første trimester af en graviditet (se pkt. 4.4).
Brugen af ACE-hæmmere er kontraindiceret under graviditetens 2. og 3. trimester (se pkt.
4.3 og 4.4).
Epidemiologisk evidens angående den teratogene risiko ved ACE-inhibitor eksponering
under graviditetens 1. trimester er ikke tydelig: Dog kan en lille risiko ikke udelukkes.
Medmindre fortsat behandling vurderes nødvendig, bør patienter, som planlægger at blive
gravide, skifte til alternative antihypertensive behandlinger med en etableret
sikkerhedsprofil for brug ved graviditet. Når graviditet konstateres, bør ACE-hæmmer
behandling stoppes umiddelbart, og hvis lempeligt bør en alternativ behandling startes.
Eksponering for ACE-inhibitor behandling i andet og tredje trimester er kendt for at
inducere human fostertoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, kranieknogle
retardering) og toksicitet hos nyfødte (neonatal nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se
også pkt. 5.3).
I tilfælde af Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" eksposition fra andet trimester af en
graviditet anbefales ultralydskontrol af nyrefunktion og kranium. Nyfødte hvis moder har
taget ACE-inhibitorer bør observeres for hypotension (se også pkt. 4.3 og 4.4).
Hydrochlorthiazid
Der er begrænset erfaring med anvendelse af hydrochlorthiazid til gravide, specielt i første
trimester. Dyreforsøg er utilstrækkelige.
Hydrochlorthiazid passerer placenta. På grund af stoffets farmakologiske
virkningsmekanisme kan anvendelse af hydrochlorthiazid under andet og tredje trimester
dk_hum_30632_spc.doc
Side 10 af 18
nedsætte føtoplacental perfusion, hvilket kan føre til virkninger på den føtale og den
postnatale udvikling i form af ikterus, forstyrrelser i elektrolytbalancen og trombocytopeni.
Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes mod ødemer eller hypertension under graviditeten
eller mod præeklampsi på grund af risikoen for nedsat plasmavolumen og placental
hypoperfusion, uden at det har en gunstig påvirkning af sygdomsforløbet.
Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes til essentiel hypertension hos gravide kvinder
undtagen i sjældne situationer, hvor anden behandling ikke kan gives.
Amning
Captopril
De begrænsede farmakokinetiske data viser meget lave koncentrationer i brystmælk (se
pkt. 5.2). Selv om disse koncentrationer forekommer uden klinisk relevans, bør Captopril/
Hydrochlorthiazid "ratiopharm" ikke anvendes under amning af for tidligt fødte børn eller
nyfødte i de første uger efter fødslen på grund af en hypotetisk risiko for kardiovaskulær
og renal påvirkning, og fordi der savnes klinisk erfaring.
Hvis barnet er ældre, kan det overvejes at anvende Captopril/Hydrochlorthiazid
"ratiopharm" til mødre, der ammer, hvis behandlingen anses for nødvendig for moderen,
og barnet observeres for bivirkninger.
Hydrochlorthiazid
Hydrochlorthiazid udskilles i modermælk i små mængder. Thiazidbehandling i høje doser,
der forårsager intens diurese, kan hæmme mælkeproduktionen. Brugen af
Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" under amning kan ikke anbefales. Hvis
Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" tages under amning, skal dosis være så lav som
mulig.
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Ikke mærkning.
Som med andre antihypertensiva kan evnen til at føre bil og betjene maskiner blive
reduceret, især i begyndelsen af behandlingen eller ved dosismodifikation med også ved
anvendelse i kombination med indtagelse af alkohol, hvilket dog afhænger af den
individuelle følsomhed.
4.8
Bivirkninger
Følgende bivirkninger er observeret og rapporteret i forbindelse med captopril og/eller
hydrochlorthiazid behandling med følgende frekvenser:
Meget almindelig (≥ 1/10)
Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10)
Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100)
Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000)
Meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)
Captopril
Bivirkninger rapporteret med captopril og/eller ACE-hæmmere omfatter:
Blod og lymfe
Meget sjælden: Neutropeni/agranulocytose (se pkt. 4.4), pancytopeni, specielt hos patienter
med renal dysfunktion (se pkt. 4.4), anæmi (inklusive aplastisk og hæmolytisk),
trombocytopeni, lymfadenopati, eosinofili, autoimmunsygdomme og/eller positiv ANA-
titer.
dk_hum_30632_spc.doc
Side 11 af 18
Metabolisme og ernæring
Sjælden: Anoreksi.
Meget sjælden: Hyperkaliæmi, hypoglykæmi (se pkt. 4.4).
Psykiske forstyrrelser
Almindelig: Søvnforstyrrelser.
Meget sjælden: Konfusion, depression.
Nervesystemet
Almindelig: Smagsforstyrrelser, svimmelhed.
Sjælden: Døsighed, hovedpine og paræstesier
Meget sjælden: Cerebrovaskulære tilfælde, inklusive stroke, og synkope.
Øjne
Meget sjælden: Sløret syn.
Hjerte
Ikke almindelig: Takykardi eller takyarytmi, angina pectoris, palpitationer.
Meget sjælden: Hjertestop, kardiogent shock.
Vaskulære sygdomme
Ikke almindelig: Hypotension (se pkt. 4.4), Raynaud's syndrom, rødmen, bleghed.
Luftveje, thorax og mediastinum
Almindelig: Tør irritationshoste (ikke produktiv) (se pkt. 4.4) og dyspnø.
Meget sjælden: Bronkospasmer, rhinitis, allergisk alveolitis/eosinofil pneumoni.
Mave-tarm-kanalen
Almindelig: Kvalme, opkastning, gastrisk irritation, abdominalsmerter, diarré, obstipation,
mundtørhed.
Sjælden: Stomatitis/aftøse ulcerationer, intestinalt angioødem (se pkt. 4.4)
Meget sjælden: Glossitis, peptisk ulcus, pancreatitis.
Lever og galdeveje
Meget sjælden: Nedsat leverfunktion og kolestase (inklusive gulsot), hepatitis inklusive
nekrose, forhøjede leverenzymer og bilirubin.
Hud og subkutane væv
Almindelig: Pruritus med eller uden udslæt, udslæt og alopecia.
Ikke almindelig: Angioødem (se pkt. 4.4).
Meget sjælden: Urticaria, Stevens-Johnson's syndrom, erythema multiforme,
fotosensitivitet, erytroderma, pemfigoide reaktioner og eksfoliativ dermatitis
Knogler, led, muskler og bindevæv
Meget sjælden: Myalgi, artralgi.
Nyrer og urinveje
Sjælden: Ændret nyrefunktion inklusive nyresvigt, polyuri, oliguri, øget urinfrekvens.
Meget sjælden: Nefrotisk syndrom.
dk_hum_30632_spc.doc
Side 12 af 18
Det reproduktive system og mammae
Meget sjældent: Impotens, gynækomasti.
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Ikke almindelig: Brystsmerter, træthed, ildebefindende.
Meget sjælden: Feber.
Undersøgelser
Meget sjælden: Proteinuri, eosinofili, forhøjet serum kalium, lavt serum natrium, forhøjet
serum carbamid, serum kreatinin og serum bilirubin, lav hæmoglobin, hæmatokrit,
leukocytter, trombocytter, positiv ANA-titer, forhøjet sænkningsreaktion.
Hydrochlorthiazid
Infektioner og parasitære sygdomme
Sialadenitis.
Benigne, maligne og uspecificerede tumorer (inkl. cyster og polypper)
Hyppighed ikke kendt: non-melanom hudkræft (basalcellekarcinom og
pladecellekarcinom).
Blod og lymfe
Leukopeni, neutropeni/agranulocytose, trombocytopeni, aplastisk anæmi, hæmolytisk
anæmi, knoglemarvsdepression.
Metabolisme og ernæring
Anoreksi, hyperglykæmi, glukosuri, hyperurikæmi, elektrolytforstyrrelser (inklusive
hyponatriæmi og hypokaliæmi), forhøjet kolesterol og triglycerider.
Psykiske forstyrrelser
Rastløshed, depression, søvnforstyrrelser.
Nervesystemet
Appetitløshed, paræstesier, let svimmelhed.
Øjne
Xanthopsia, forbigående sløret syn, akut snævervinklet glaukom på grund af
hydrochlorthiazid.
Øre og labyrint
Vertigo.
Hjerte
Postural hypotension, hjertearytmier.
Vaskulære sygdomme
Nekrotiserende angiitis (vasculitis, kutan vasculitis).
Luftveje, thorax og mediastinum
Respiratorisk besvær (inklusive pneumonitis og pulmonalt ødem).
dk_hum_30632_spc.doc
Side 13 af 18
Mave-tarm-kanalen
Gastrisk irritation, diarré, obstipation, pancreatitis.
Lever og galdeveje
Icterus (intrahepatisk kolestatisk icterus).
Hud og subkutane væv
Fotosensitivitetsreaktioner, udslæt, kutan lupus erythematosus lignende reaktioner,
genaktivering af kutan lupus erythematosus, urticaria, anafylaktiske reaktioner, toksisk
epidermal nekrolyse.
Knogler, led, muskler og bindevæv
Muskelspasmer.
Nyrer og urinveje
Renal dysfunktion, interstitiel nefritis.
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Feber, svækkelse.
Beskrivelse af udvalgte bivirkninger
Non-melanom hudkræft: Tilgængelige data fra epidemiologiske studier viser en kumulativ
dosis-afhængig forbindelse mellem hydrochlorthiazid og non-melanom hudkræft (se også
pkt. 4.4 og 5.1).
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
4.9
Overdosering
Symptomer
Øget diurese, elektrolytforstyrrelser, svær hypotension, bevidsthedssvækkelse (inklusive
koma), konvulsioner, pareser, hjertearytmier, bradykardi og nyresvigt.
I tilfælde af nylig indtagelse skal der tages forholdsregler, der forhindrer absorption (f.eks.
maveskylning, behandling med adsorbenter og natriumsulfat indenfor 30 minutter efter
indtagelsen samt fremskynding af udskillelse).
Hvis der optræder hypotension, skal patienten placeres i chok stilling, og der skal hurtigt
gives natriumklorid- og væsketilskud. Behandling med angiotensin-II kan overvejes.
Bradykardi eller ekstensive vagale reaktioner skal behandles med atropin. Anvendelse af
pacemaker kan overvejes. Konstant monitorering af væske, elektrolytter og
syrebasebalance og blodsukker er essentielt. I tilfælde af hypokaliæmi er det nødvendigt at
give kaliumsubstitution.
dk_hum_30632_spc.doc
Side 14 af 18
Captopril kan fjernes fra kredsløbet ved hæmodialyse. Det er ikke fastslået i hvilken grad
hydrochlorthiazid fjernes ved hæmodialyse.
4.10
Udlevering
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC-kode: C 09 BA 01. ACE (Angiotensin-Converting-Enzyme)-hæmmere, kombination.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Captopril/Hydrochlorthiazid "ratiopharm" er en kombination af en ACE- hæmmer,
captopril, og et antihypertensivt diuretikum, hydrochlorthiazid. Kombinationen af disse
stoffer har en additiv antihypertensiv effekt, der reducerer blodtrykket i højere grad end
hver komponent alene.
Captopril er en angiotensin konverterende enzym (ACE) inhibitor, dvs. det hæmmer ACE,
som er et enzym der medvirker til konvertering af angiotensin I til angiotensin II - en
vasokonstriktor, som også stimulerer aldosteronsekretionen fra binyrebarken.
En sådan hæmning medfører:
reduceret aldosteronsekretion,
øget plasma renin aktivitet, idet aldosteron ikke længere udøver negativ feedback,
et fald i total perifer resistens (med en præference effekt på muskler og nyrer), som ikke
er ledsaget af væske- og natriumretention eller reflekstakykardi ved langtidsbehandling.
Captopril udøver også en antihypertensiv effekt på individer med lave eller normale
reninkoncentrationer.
Captopril er effektiv ved alle stadier af hypertension, dvs. mild, moderat eller svær. En
reduktion af liggende og stående systolisk og diastolisk blodtryk er observeret.
Efter en enkelt dosis er den antihypertensive effekt åbenlys 15 minutter efter dosering, og
den når et maksimum mellem 1-1,5 timer efter administration af præparatet.
Virkningsvarighed er dosisafhængig og varierer fra 6-12 timer.
Blodtrykket normaliseres (siddende DBP < 90 mmHg) hos patienter efter to uger til en
måneds behandling, og præparatet opretholder sin effektivitet i behandlingstiden. Patienter
der også klassificeres som respondere, hvis det siddende DBP nedsættes med 10 % eller
mere i forhold fil baseline blodtryk.
Rebound hypertension forekommer ikke efter behandlingsophør.
Behandling af hypertension med captopril medfører en øget arteriel compliance, en øget
renal blodgennemstrømning uden signifikant fald i den glomerulære filtrationsrate samt
nedsat venstresidig ventrikelhypertrofi.
Hydrochlorthiazid er et thiaziddiuretikum, som virker ved at hæmme reabsorptionen af
natrium i det kortikale fortyndende segment i nyretubuli. Det øger udskillelsen af natrium
og chlorid i urinen og i mindre udstrækning udskillelse af kalium og magnesium, og øger
derved urinudskillelse og udøver en antihypertensiv effekt.
Tid til start af den diuretiske aktivitet er ca. to timer. Diuretisk aktivitet når peak efter fire
timer og opretholdes i 6-12 timer. Over en vis dosis når thiaziddiuretika et plateau for den
dk_hum_30632_spc.doc
Side 15 af 18
terapeutiske effekt, hvorimod der fortsat kan forekomme flere bivirkningsreaktioner. Hvis
behandlingen er ineffektiv, tjener det ikke noget formål at øge dosis udover de anbefalede,
idet dette ofte medfører øget risiko for bivirkningsreaktioner.
Samtidig administration af captopril og hydrochlorthiazid i kliniske studier medførte større
blodtryksreduktion end hvis et af stofferne blev administreret alene.
Administration af captopril hæmmer renin angiotensin aldosteron systemet og har en
tendens til at reducere hydrochlorthiazidinduceret kaliumtab.
Kombinationen af en ACE-hæmmer og et thiaziddiuretikum giver en synergistisk effekt og
mindsker også risikoen for hypokaliæmi, der er fremkaldt af diuretika alene.
Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i
to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone
and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The
Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).
ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller
cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på
organpåvirkning.
VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk
nefropati.
Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og
mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut
nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles
farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere
og angiotensin II-receptorantagonister.
ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt
hos patienter med diabetisk nefropati.
ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease
Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til
standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos
patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom
eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både
kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-
gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom
hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-
gruppen end i placebogruppen.
Non-melanom hudkræft: Tilgængelige data fra epidemiologiske studier viser en kumulativ
dosis-afhængig forbindelse mellem hydrochlorthiazid og non-melanom hudkræft. Et studie
omfattede en population med 71.533 tilfælde af basalcellekarcinom og 8.629 tilfælde af
pladecellekarcinom, der blev matchet med hhv. 1.430.833 og 172,462 forsøgspersoner i
kontrolgrupper. Stort forbrug af hydrochlorthiazid (≥ 50.000 mg kumulativt) var forbundet
med en justeret OR-værdi på 1,29 (95 %-KI: 1,23-1,35) for basalcellekarcinom og på 3,98
(95 %-KI: 3,68-4,31) for pladecellekarcinom. Der sås en klar kumulativ dosis/respons
relation, hvad angår både basalcellekarcinom og pladecellekarcinom. Et andet studie viste
en mulig forbindelse mellem læbekræft (pladecellekarcinom) og eksponering for
hydrochlorthiazid: 633 tilfælde af læbekræft blev matchet med 63.067 forsøgspersoner i
kontrolgrupper under anvendelse af en risk set sampling-strategi. Der blev påvist en
kumulativ dosis/respons relation med en justeret OR-værdi på 2,1 (95 %-KI: 1,7-2,6), der
steg til OR 3,9 (3,0-4,9) ved et stort forbrug (~25.000 mg) og OR 7,7 (5,7-10,5) ved den
højeste kumulative dosis (~100.000 mg) (se også pkt. 4.4).
dk_hum_30632_spc.doc
Side 16 af 18
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Captopril absorberes hurtigt efter oral administration, og der nås maksimale
serumkoncentrationer omkring en time efter administration. Mindste gennemsnitlige
absorption er ca. 75 %. Maksimale plasmakoncentrationer nås inden for 60-90 minutter.
Tilstedeværelse af føde i mave-tarmkanalen reducerer absorptionen omkring 30-40 %. Ca.
25-30 % af det cirkulerende stofbindes til plasmaproteiner. Den tilsyneladende
halveringstid af uændret captopril i blodet er ca. to timer. Mere end 95 % af den
absorberede dosis udskilles via urinen indenfor 24 timer; 40-50 % er uforandret stof og den
resterende del er inaktive disulfidmetabolitter (captoprildisulfid og
captoprilcysteindisulfid). Nedsat nyrefunktion kan resultere i stofakkumulation.
Dyrestudier indikerer, at captopril ikke krydser blod-hjerne-barrieren i nogen signifikant
udstrækning.
Oral absorption af hydrochlorthiazid er relativt hurtig. Gennemsnitlig plasmahalveringstid
hos fastende individer er blevet rapporteret at være 5-15 timer. Hydrochlorthiazid udskilles
hurtigt via nyrerne og udskilles uforandret (> 95 %) i urinen.
Amning
I en rapport om 12 kvinder, der fik captopril 100 mg per os 3 gange daglig, var den
gennemsnitlige maksimale koncentration i mælken 4,7 µg/l, og den indtraf 3,8 timer efter
indgift. På grundlag af disse data vil den maksimale døgndosis, som et brystbarn kan få,
være mindre end 0,002 % af moderens døgndosis.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Dyrestudier udført under organogenese med captopril og/eller hydrochlorthiazid har ikke
vist nogen teratogen effekt, men captopril har medført føtal toksicitet hos adskillige arter,
inklusive føtal mortalitet sent i svangerskabet, vækstretardering og postnatal mortalitet hos
rotter. Prækliniske data påviser ikke nogen specifik fare for mennesker baseret på
konventionelle farmakologiske sikkerhedsstudier, toksikologi ved gentagen dosering,
genotoksicitet og karcinogenicitet.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Lactosemonohydrat
Magnesiumstearat
Prægelatiniseret majsstivelse
Mikrokrystallinsk cellulose
Stearinsyre
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
2 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Må ikke opbevares over 25 ºC.
dk_hum_30632_spc.doc
Side 17 af 18
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
Aluminium/PVC blister
Pakningsstørrelser: 20, 30, 50 og 100 stk.
PP (polypropylen) beholder med LDPE skruelåg
Pakningsstørrelser: 20, 30, 50 og 100 stk.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
ratiopharm GmbH
Graf-Arco Strasse 3
89079 Ulm
Tyskland
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
30632
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
26. februar 1999
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
25. januar 2019
dk_hum_30632_spc.doc
Side 18 af 18