Candemox Comp 16+12,5 mg tabletter

Sandoz and

are registered trademarks of Novartis

Indlægsseddel: Information til brugeren

Candemox Comp® 16 mg/12,5 mg tabletter

candesartancilexetil/hydrochlorthiazid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Candemox Comp

Sådan skal du tage Candemox Comp

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Lægemidlets navn er Candemox Comp. Det bruges til behandling af forhøjet blodtryk (hypertension)

hos voksne patienter. Det indeholder to aktive stoffer: candesartancilexetil og hydrochlorthiazid.

Begge stoffer nedsætter dit blodtryk.

Candesartancilexetil tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes angiotensin II-

receptorantagonister. Det får dine blodårer til at slappe af og udvide sig. Dette medvirker til,

at dit blodtryk falder.

Hydrochlorthiazid tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes diuretika (vanddrivende

medicin). Det hjælper din krop med at udskille vand og salte f.eks. natrium i urinen. Dette

medvirker til, at dit blodtryk falder.

Din læge vil ordinere Candemox Comp, hvis dit blodtryk ikke har været ordentligt kontrolleret med

candesartancilexetil eller hydrochlorthiazid alene.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysninger på doseringsetiketten.

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Candemox Comp

Tag ikke Candemox Comp:

hvis du er

allergisk

over for candesartancilexetil eller hydrochlorthiazid eller et af de øvrige

indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

hvis du er overfølsom over for medicin, der indeholder sulfonamider. Tal med din læge, hvis

du er usikker på, om dette gælder for dig.

hvis du har en

alvorlig

leversygdom

eller

blokering af

galdevejene

(problemer med at

udskille galde fra galdeblæren).

hvis du har en

alvorlig nyresygdom

hvis du er

mere end 3 måneder henne i din graviditet

(det er også bedst at undgå

Candemox Comp tidligt i graviditeten – se afsnittet Graviditet).

hvis du har (eller har haft) podagra (

urinsyregigt

hvis du har vedvarende

lavt kaliumindhold

i blodet.

hvis du har vedvarende

højt

calciumindhold

i blodet.

hvis du har

sukkersyge

eller

nedsat nyrefunktion

, og du også tager et blodtrykssænkende

lægemiddel, der indeholder

aliskiren

Tal med din læge eller apoteket, før du tager Candemox Comp, hvis du er usikker på, om ovenstående

gælder for dig

.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Candemox Comp:

hvis du har

problemer med

hjerte, lever eller nyre

hvis du for nylig har fået

transplanteret en

nyre

hvis du

kaster op

, har

kastet meget op

for nylig eller

har diarré

hvis du har en

sygdom i

binyrerne

, som kaldes Conns syndrom (kaldes også primær

hyperaldosteronisme).

hvis du har sukkersyge (

diabetes)

hvis du har/har haft en sygdom, som kaldes for

systemisk lupus erythematosus

(SLE).

hvis du har

lavt blodtryk.

hvis du tidligere har haft et

slagtilfælde

hvis du har/eller har haft

allergi

eller

astma

hvis du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af

for højt blodtryk

ACE-hæmmer

(f.eks. enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har nyreproblemer

i forbindelse med sukkersyge

aliskiren

hvis du har haft

hudkræft

, eller hvis du udvikler en uventet

hudlæsion

under behandlingen.

Behandling med hydrochlorthiazid, navnlig ved langtidsbrug af høje doser, kan øge risikoen for

visse typer hud- og læbekræft (non-melanom hudkræft). Beskyt huden mod sollys og UV-stråler,

mens du tager Candemox Comp.

Det er vigtigt, at du fortæller din læge, hvis du mener, du er (eller kunne blive) gravid.

Candemox Comp bør ikke tages tidligt i graviditeten og må ikke tages, hvis du er mere end 3

måneder henne, da det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis lægemidlet tages på dette

tidspunkt (se punktet om graviditet).

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod

med jævne mellemrum.

Se også information under overskriften ”Tag ikke Candemox Comp”.

Hvis noget af ovenstående gælder for dig, vil din læge eventuelt se dig oftere og tage nogle prøver,

Hvis du skal opereres, skal du fortælle din læge eller tandlæge, at du tager Candemox Comp.

Det skyldes, at Candemox Comp kan forårsage et markant blodtryksfald sammen med visse typer

medicin til bedøvelse.

Candemox Comp kan forårsage, at huden bliver mere følsom for sollys.

Børn og unge

Der er ingen erfaring med brugen af Candemox Comp til børn og unge (under 18 år). Candemox

Comp må derfor ikke gives til børn og unge.

Tal med lægen, hvis du er

atlet og skal dopingtestes

, da Candemox Comp indeholder et aktivt stof,

som kan give et positivt resultat i en dopingtest.

Brug af anden medicin sammen med Candemox Comp

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Candemox Comp kan påvirke måden, anden medicin virker på, og anden medicin kan påvirke

Candemox Comp. Hvis du tager visse typer medicin, vil din læge eventuelt tage blodprøver

indimellem.

Det er især vigtigt, at du fortæller det til lægen, hvis du bruger et af nedenstående lægemidler, da det

er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:

En ACE-hæmmer eller aliskiren (se også information under overskrifterne ”Tag ikke

Candemox Comp” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Anden medicin mod forhøjet blodtryk, inklusive betablokkere, aliskiren-holdig medicin,

diazoxid og ACE-hæmmere såsom enalapril, captopril, lisinopril eller ramipril.

Medicin, der kontrollerer hjerterytmen (antiarytmika), såsom digoxin og betablokkere.

Non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID’er) såsom ibuprofen, naproxen, diclofenac,

celecoxib eller etoricoxib (smertestillende medicin og medicin mod inflammation

(vævsirritation)).

Acetylsalicylsyre (hvis du tager mere end 3 gram dagligt) (smertestillende medicin og

medicin mod inflammation).

Kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger (medicin, der øger mængden af kalium i

dit blod).

Heparin (blodfortyndende medicin).

Vanddrivende medicin (diuretika).

Lithium (medicin til psykiske lidelser).

Medicin, der kan påvirkes af kaliumniveauet i blodet, som f.eks. visse antipsykotiske

lægemidler.

Medicin mod forhøjet fedt (kolesterol) i blodet såsom colestipol eller colestyramin (lipid-

sænkende medicin af resin-typen).

Calciumtilskud eller D-vitamintilskud.

Antikolinerg medicin såsom atropin og biperiden.

Amantadin (til behandling af Parkinsons syge eller til alvorlige virusinfektioner).

Barbiturater (beroligende medicin, der også bruges til behandling af epilepsi).

Medicin til behandling af cancer (kræft).

Steroider såsom prednisolon.

Hypofysehormon (ACTH).

Medicin mod diabetes (tabletter eller insulin).

Afføringsmidler.

Amphotericin B (til behandling af svampeinfektioner).

Carbenoxolon (til behandling af sygdomme i spiserøret eller blister i munden).

Penicillin eller co-trimoxazol også kendt som trimephoprim/sulfamethoxazol (antibiotika).

Ciclosporin (bruges i forbindelse med organtransplantation for at undgå organafstødning).

Anden medicin, der kan forstærke den antihypertensive virkning, som f.eks. baclofen

(medicin til afhjælpning af spasticitet), amifostin (bruges til cancerbehandling) og visse

antipsykotiske lægemidler.

Brug af Candemox Comp sammen med mad, drikke og alkohol

Du kan tage Candemox Comp med eller uden mad.

Når du har fået ordineret Candemox Comp, må du ikke drikke alkohol, før du har drøftet det

med din læge. Alkohol kan få dig til at føle dig utilpas eller svimmel.

Graviditet og amning

Graviditet

Det er vigtigt, at du fortæller din læge, hvis du mener, du er (eller kunne blive) gravid.

Din læge

vil almindeligvis råde dig til at holde op med at tage Candemox Comp, før du bliver gravid, eller så

snart som du bliver opmærksom på, at du er gravid, og vil råde dig til at tage en anden medicin i

stedet for Candemox Comp. Candemox Comp bør ikke tages tidligt i graviditeten og må ikke tages,

hvis du er mere end 3 måneder henne, da det kan forårsage alvorlige skader på dit barn, hvis det tages

efter tredje måned i graviditeten.

Amning

Fortæl din læge, hvis du ammer eller har planer om at amme. Candemox Comp

bør ikke

anvendes

mødre, der ammer, og din læge kan vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme, især

hvis dit barn er nyfødt eller født for tidligt.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Nogle personer kan føle træthed eller svimmelhed, når de tager Candemox Comp. Kør ikke bil eller

motorcykel og lad være med at cykle og arbejde med værktøj eller maskiner, hvis dette er tilfældet for

dig.

Candemox Comp indeholder lactosemonohydrat

Kontakt din læge, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

Candemox Comp indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det

væsentlige natrium-frit.

3. Sådan skal du tage Candemox Comp

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet. Det er vigtigt at fortsætte med at tage Candemox Comp hver dag.

Den anbefalede dosis er én tablet én gang dagligt.

Tabletten skal synkes hel med et glas vand til.

Forsøg at tage tabletten på samme tid hver dag. Det vil hjælpe dig til at huske at tage den.

Hvis du har taget for meget Candemox Comp

Kontakt straks lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Candemox Comp, end der

står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Hvis du har glemt at tage Candemox Comp

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. Fortsæt blot med den

sædvanlige dosis.

Hvis du holder op med at tage Candemox Comp

Dit blodtryk kan stige igen, hvis du holder op med at tage Candemox Comp. Derfor må du ikke holde

op med at tage Candemox Comp uden først at tale med din læge.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Det er

vigtigt, at du er opmærksom på, hvilke bivirkninger der kan forekomme. Nogle af bivirkningerne af

Candemox Comp skyldes candesartancilexetil, og andre skyldes hydrochlorthiazid.

Hold op med at tage Candemox Comp og søg straks læge, hvis du oplever nogle af følgende

overfølsomhedsreaktioner:

vanskelighed ved at trække vejret, med eller uden hævelse af ansigt, læber, tunge

og/eller svælg.

hævelse af ansigt, læber, tunge og/eller svælg, hvilket kan give synkebesvær.

alvorlig hudkløe (med hævelser af huden).

Candemox Comp kan medføre nedsættelse af antallet af hvide blodlegemer. Din modstandsdygtighed

over for infektioner kan blive nedsat, og du bemærker måske træthed, en infektion eller feber. Tal

med lægen, hvis du oplever dette. Din læge vil eventuelt tage nogle blodprøver indimellem for at

undersøge, om Candemox Comp har påvirket dit blod (agranulocytose).

Andre bivirkninger inkluderer:

Almindelige bivirkninger:

Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede

Ændringer i blodprøveværdier:

Nedsat natriumindhold i blodet. Hvis det er stærkt nedsat, kan du eventuelt mærke en

svaghedsfornemmelse, mangel på energi eller muskelkramper.

Forhøjet eller nedsat kaliumindhold i blodet, specielt hvis du i forvejen har nyreproblemer

eller hjertesvigt. Hvis det er stærkt nedsat, kan du eventuelt mærke træthed, svaghedsfølelse,

uregelmæssig hjerterytme (puls) eller en prikkende/sovende fornemmelse i kroppen.

Forhøjet indhold af kolesterol, sukker eller urinsyre i blodet.

Sukker i urinen.

Svimmelhed/snurrende fornemmelse eller følelse af svaghed.

Hovedpine.

Luftvejsinfektion.

Ikke almindelige bivirkninger:

Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede

Lavt blodtryk. Det kan bevirke, at du føler dig utilpas eller svimmel.

Appetitløshed, diarré, forstoppelse, mavebesvær.

Hududslæt, nældefeber, udslæt på grund af øget følsomhed for sollys.

Sjældne bivirkninger:

Kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede

Gulsot (din hud eller det hvide i øjnene får en gullig farve). Kontakt straks lægen, hvis du oplever

dette.

Påvirkning af nyrefunktionen, specielt hvis du allerede har nyreproblemer eller hjertesvigt.

Søvnbesvær, depression, rastløshed.

Snurrende eller prikkende fornemmelse i dine arme eller ben.

Forbigående uklart syn.

Unormal hjerterytme.

Vejrtrækningsproblemer (inklusive en betændelsesreaktion og væske i lungerne).

Forhøjet temperatur (feber).

Betændelse i bugspytkirtlen. Dette medfører moderate til voldsomme mavesmerter.

Muskelkramper.

Skader på blodkar, der viser sig som røde eller lilla prikker på huden.

Et fald i de røde eller hvide blodlegemer eller blodpladerne. Du kan bemærke træthed, en

infektion, feber eller tendens til blå mærker.

Et alvorligt hududslæt, som udvikler sig hurtigt med dannelse af vabler eller afskalning af huden.

Eventuelt også vabler i munden.

Meget sjældne bivirkninger:

Kan forekomme hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede

Hævelse i ansigtet, læberne, tungen og/eller svælget.

Kløe.

Rygsmerter, led- og muskelsmerter.

Forandringer i leverfunktionen inklusive leverbetændelse (hepatitis). Du bemærker evt. træthed,

at din hud eller det hvide i øjnene får en gullig farve og influenzalignende symptomer.

Hoste.

Kvalme.

Ikke kendt (frekvens kan ikke fastslås ud fra tilgængelige data)

Pludselig kortsynethed.

Pludselige øjensmerter (akut snævervinklet glaukom).

Systemisk og kutan lupus erythematosus (allergisk tilstand, der forårsager feber, ledsmerter og

hududslæt, som kan omfatte rødme, blisterdannelse, afskalning og knuder).

Hud- og læbekræft (non-melanom hudkræft).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted:

www.meldenbivirkning.dk

E-mail:

dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden

af dette lægemiddel.

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og beholderen/blisterpakningen

efter udløbsdato eller EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C. Opbevares i den originale pakning for at beskytte

mod fugt.

Opbevaringstid efter første åbning af beholderen: 3 måneder.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Candemox Comp indeholder:

- Aktive stoffer: candesartancilexetil og hydrochlorthiazid.

Hver tablet indeholder 16 mg candesartancilexetil og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

- Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, (majs) stivelse, povidon K 30, carrageenan (E407),

croscarmellosenatrium, magnesiumstearat, rød jernoxid (E 172) og gul jernoxid (E 172).

Udseende og pakningsstørrelser

Tablet.

Abrikosfarvede, marmorerede, ovale, hvælvede tabletter med delekærv på begge sider.

Delekærven er der, for at tabletten kan deles, så den er nemmere at sluge, ikke for at kunne dosere to

halve tabletter.

Blisterpakning af aluminium/aluminium med tørremiddel: 7, 10, 14, 20, 21, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 90,

98 eller 100 tabletter.

Perforeret blisterpakning af aluminium/aluminium med enhedsdosis og tørremiddel: 50 x 1 tabletter.

HDPE-beholder med PP-hætte og tørremiddel: 7, 14, 21, 28, 56, 84, 98, 100 eller 250 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Sandoz A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Danmark

Fremstiller

Lek Pharmaceuticals d.d., Trimlini 2 D, 9220 Lendava, Slovenien

Denne indlægsseddel blev senest ændret 28. februar 2019

28. februar 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Candemox Comp, tabletter

0.

D.SP.NR.

26072

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Candemox Comp

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 16 mg candesartancilexetil og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver tablet indeholder 72,1 mg lactose (som lactosemonohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

Abrikos-farvede, marmorerede, ovale, bikonvekse tabletter med delekærv på begge sider.

Delekærven er der, for at tabletten kan deles, så den er nemmere at sluge, ikke for at kunne

dosere to halve tabletter.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Candemox Comp er indiceret til:

Behandling af primær hypertension hos voksne patienter, hvis blodtryk ikke er

optimalt kontrolleret med monoterapi med candesartancilexetil eller

hydrochlorthiazid.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis af Candemox Comp er en tablet en gang daglig.

Dosistitrering med de individuelle komponenter (candesartancilexetil og

hydrochlorthiazid) anbefales. Hvis det er klinisk relevant, kan et direkte skift fra

dk_hum_43596_spc.doc

Side 1 af 17

monoterapi til Candemox Comp overvejes. Dosistitrering af candesartancilexetil anbefales

ved skift fra hydrochlorthiazid-monoterapi. Candemox Comp kan administreres til

patienter, hvis blodtryk ikke er optimalt kontrolleret med monoterapi med

candesartancilexetil eller hydrochlorthiazid eller med Candemox Comp ved lavere doser.

(Se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Størstedelen af den antihypertensive effekt opnås almindeligvis inden for 4 uger efter

påbegyndt behandling.

Særlige populationer

Ældre

Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos ældre patienter.

Nedsat intravaskulær volumen

Candesartancilexetil-dosen bør titreres hos patienter med risiko for hypotension, som f.eks.

patienter med muligt nedsat intravaskulært volumen (en startdosis på 4 mg

candesartancilexetil kan overvejes hos disse patienter).

Nyreinsufficiens

Dosistitrering anbefales til patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30-80 ml/min/1,73 m

legemsoverflade).

Candemox Comp er kontraindiceret hos patienter med stærkt nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance < 30 ml/min/1,73 m

legemsoverfladeareal) (se pkt. 4.3).

Leverinsufficiens

Dosistitrering af candesartancilexetil anbefales hos patienter med let til moderat kronisk

leversygdom.

Candemox Comp er kontraindiceret hos patienter med stærkt nedsat leverfunktion og/eller

kolestase (se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Candemox Comps sikkerhed og virkning hos børn og unge i alderen op til 18 år er ikke

klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Oral anvendelse.

Candemox Comp kan tages med eller uden mad.

Biotilgængeligheden af candesartan påvirkes ikke af mad.

Der er ingen klinisk signifikant interaktion mellem hydrochlorthiazid og mad.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer, over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1 eller over for sulfonamidafledte aktive stoffer. Hydrochlorthiazid er et

sulfonamidafledt aktivt stof.

Andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Stærkt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min/1,73 m

legemsoverfladeareal).

Stærkt nedsat leverfunktion og/eller kolestase.

Refraktær hypokaliæmi og hyperkalcæmi.

Arthritis urica.

dk_hum_43596_spc.doc

Side 2 af 17

Samtidig brug af Candemox Comp og lægemidler indeholdende aliskiren er

kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

BSA) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Nedsat nyrefunktion

Som ved andre lægemidler, der hæmmer renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan der

forventes forandringer i nyrefunktionen hos modtagelige personer, der bliver behandlet

med Candemoz Comp (se pkt. 4.3).

Nyretransplantation

Der er begrænset klinisk evidens for anvendelse af Candemox Comp til patienter, som har

fået foretaget en nyretransplantation.

Nyrearteriestenose

Andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteron-systemet, herunder

angiotensin II-receptor-antagonister (AIIRA’er), kan forhøje koncentrationen af urinstof i

blodet og serum-kreatinin hos patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose i

arterien til en solitær nyre.

Nedsat intravaskulært volumen

Der kan forekomme symptomatisk hypotension hos patienter med nedsat intravaskulært

volumen og/eller natriummangel, som beskrevet for andre stoffer, der virker på renin-

angiotensin-aldosteron-systemet. Candemox Comp bør derfor ikke bruges, før denne

tilstand er blevet korrigeret.

Anæstesi og kirurgi

Der kan opstå hypotension under anæstesi og kirurgi hos patienter, der behandles med

AIIRA'er, på grund af blokering af renin-angiotension-systemet. Meget sjældent kan

hypotensionen være så alvorlig, at det kræver anvendelse af intravenøs væske og/eller

vasopressorbehandling.

Nedsat leverfunktion

Thiazider bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion eller

progressiv leversygdom, da små ændringer i væske- og elektrolytbalancen kan udløse

leverkoma. Der er ingen klinisk erfaring med Candemox Comp hos patienter med

leverinsufficiens.

dk_hum_43596_spc.doc

Side 3 af 17

Stenose i aorta- og mitralklapper (obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati)

Som det er tilfældet med andre vasodilatatorer, bør særlig forsigtighed udvises hos

patienter, der lider af hæmodynamisk relevant stenose i aorta- eller mitralklapper eller af

obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Primær hyperaldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme responderer sædvanligvis ikke på

antihypertensiva, der virker via hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-systemet.

Candemox Comp bør derfor ikke anvendes til denne patientgruppe.

Elektrolytforstyrrelse

Der skal foretages bestemmelse af serumelektrolytter med passende intervaller. Thiazider,

herunder hydrochlorthiazid, kan forårsage væske- eller elektrolytforstyrrelser

(hyperkalcæmi, hypokaliæmi, hyponatriæmi, hypomagnesiæmi og hypokloræmisk

alkalose).

Thiaziddiuretika kan reducere udskillelsen af calcium i urinen og forårsage intermitterende

og let forhøjede serum-calciumkoncentrationer. Udpræget hyperkalcæmi kan være tegn på

skjult hyperparatyroidisme. Thiazider skal seponeres, inden der foretages undersøgelse af

parathyreoideafunktionen.

Hydrochlorthiazid øger kaliumudskillelsen i urinen dosisafhængigt, hvilket kan medføre

hypokaliæmi. Denne virkning af hydrochlorthiazid ser ud til at være mindre udtalt ved

kombination med candesartancilexetil. Risikoen for hypokaliæmi kan være højere hos

patienter med levercirrose, hos patienter med stor diurese, hos patienter med utilstrækkelig

oral indtagelse af elektrolytter og hos patienter i samtidig behandling med kortikosteroider

eller adrenokortikotropt hormon (ACTH).

Behandling med candesartancilexetil kan forårsage hyperkaliæmi, især ved tilstedeværelse

af hjerteinsufficiens og/eller nyreinsufficiens. Samtidig brug af Candemox Comp og ACE-

hæmmere, aliskiren, kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud eller salterstatninger eller

andre lægemidler, der kan øge serum-kalium (f.eks. heparinnatrium, co-trimoxazol også

kendt som trimethoprim/sulfamethoxazol), kan forårsage stigning af serum-kalium. Der

skal foretages monitorering af kalium efter behov.

Det er vist, at thiazider øger udskillelsen af magnesium i urinen, hvilket kan resultere i

hypomagnesiæmi.

Metaboliske og endokrine virkninger

Behandling med et thiaziddiuretikum kan nedsætte glucosetolerancen. Dosisjustering af

antidiabetika, herunder insulin, kan være nødvendig. Latent diabetes mellitus kan blive

manifest under thiazidbehandling. Stigning i kolesterol- og triglyceridniveauer har været

relateret til behandling med thiaziddiuretika. Ved de doser, som Candemox Comp

indeholder, er kun observeret minimal effekt. Thiaziddiuretika øger

urinsyrekoncentrationen i serum og kan forårsage arthritis urica hos disponerede patienter.

Lysfølsomhed

Der er rapporteret tilfælde af lysfølsomhedsreaktioner under brugen af thiaziddiuretika (se

pkt. 4.8). Hvis en lysfølsomhedsreaktion forekommer, anbefales det, at behandlingen

seponeres. Hvis det er vigtigt at genoptage behandlingen, anbefales det, at de områder, der

udsættes for sollys eller kunstig UVA-stråling, beskyttes.

dk_hum_43596_spc.doc

Side 4 af 17

Non-melanom hudkræft

I to epidemiologiske studier baseret på det danske Cancerregister er der observeret øget

risiko for non-melanom hudkræft (basalcellekarcinom og pladecellekarcinom) ved en

stigende kumulativ dosis af hydrochlorthiazid. Hydrochlorthiazids fotosensibiliserende

virkning kan være en mulig mekanisme i forhold til non-melanom hudkræft.

Patienter, der tager hydrochlorthiazid, skal informeres om risikoen for non-melanom

hudkræft og have at vide, at de skal tjekke deres hud regelmæssigt for nye læsioner og

straks kontakte lægen, hvis de observerer mistænkelige hudlæsioner. For at minimere

risikoen for hudkræft bør patienterne rådes til at træffe forebyggende foranstaltninger som

f.eks. at begrænse eksponeringen for sollys og UV-stråler og, ved eksponering, at sørge for

tilstrækkelig beskyttelse. Mistænkelige hudlæsioner bør straks undersøges, herunder

eventuelt ved hjælp af histologisk biopsianalyse. Det kan også være nødvendigt at

genoverveje, om hydrochlorthiazid bør anvendes hos patienter, der tidligere har haft non-

melanom hudkræft (se også pkt. 4.8).

Generelt

Hos patienter, hvis kartonus og nyrefunktion overvejende afhænger af renin-angiotensin-

aldosteron-systemets aktivitet (for eksempel patienter med alvorlig hjerteinsufficiens eller

underliggende nyresygdom, inkl. nyrearteriestenose), har behandling med lægemidler, der

påvirker dette system, inkl. AIIRA'er, været forbundet med akut hypotension, azotæmi,

oliguri eller i sjældne tilfælde akut nyresvigt. Som ved ethvert antihypertensivt lægemiddel

kan en kraftig blodtryksreduktion hos patienter med iskæmisk hjertesygdom eller

aterosklerotisk cerebrovaskulær lidelse resultere i myokardieinfarkt eller apopleksi.

Overfølsomhedsreaktioner over for hydrochlorthiazid kan forekomme hos patienter både

med og uden allergi eller astma i anamnesen, men er dog mere sandsynlige hos patienter

med de nævnte sygdomme i anamnesen.

Forværring eller aktivering af systemisk lupus erythematosus har været rapporteret ved

anvendelse af thiaziddiuretika.

Candemox Comps antihypertensive virkning kan forstærkes af andre antihypertensiva.

Særlige advarsler vedrørende hjælpestoffer

Dette lægemiddel indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med hereditær

galactoseintolerans, total lactasemangel eller glucose/galactosemalabsorption.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i

det væsentlige natrium-frit.

Graviditet

Behandling med AIIRA'er bør ikke påbegyndes under graviditet. Medmindre fortsat

AIIRA-behandling anses for at være absolut nødvendig, bør patienter, der planlægger at

blive gravide, skifte over til alternativ antihypertensiv behandling med fastlagt

sikkerhedsprofil ved brug under graviditet. Ved påvisning af graviditet bør AIIRA'er straks

seponeres og anden behandling iværksættes, hvis det skønnes hensigtsmæssigt (se pkt. 4.3

og 4.6).

Brug af Candemox Comp kan forårsage positive prøveresultater i dopingkontroller pga.

hydrochlorthiazid.

dk_hum_43596_spc.doc

Side 5 af 17

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

De stoffer, der er undersøgt i kliniske farmakokinetikstudier, inkluderer warfarin, digoxin,

orale kontraceptiva (dvs. ethinylestradiol/levonorgestrel), glibenclamid og nifedipin. Der er

ikke påvist klinisk signifikante farmakokinetiske interaktioner i disse studier.

Hydrochlorthiazids kaliumnedsættende effekt kunne forventes at blive forstærket af andre

lægemidler, der er forbundet med kaliumtab og hypokaliæmi (f.eks. andre kaliuretiske

diuretika, laksantia, amphotericin B, carbenoxolon, benzylpenicillinnatrium,

salicylsyrederivater, steroider, ACTH).

Samtidig brug af Candemox Comp og kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud eller

salterstatning eller andre lægemidler, der kan øge kaliumniveauet i serum (f.eks.

heparinnatrium, co-trimoxazol også kendt som trimethoprim/sufamethoxazol), kan

forårsage stigning i serum-kalium. Der skal foretages monitorering af kalium efter behov

(se pkt. 4.4).

Diuretika-induceret hypokaliæmi og hypomagnesiæmi prædisponerer for den potentielt

kardiotoksiske effekt af digitalis-glykosider og antiarytmika. Periodisk monitorering af

serum-kalium anbefales, når Candemox Comp administreres sammen med sådanne

lægemidler og med følgende lægemidler, der kan inducere torsades de pointes:

Klasse Ia-antiarytmika (f.eks. quinidin, hydroquinidin, disopyramid)

Klasse III-antiarytmika (f.eks. amiodaron, sotalol, dofetilid, ibutilid)

Visse antipsykotika (f.eks. thioridazin, chlorpromazin, levomepromazin,

trifluoperazin, cyamemazin, sulpirid, sultoprid, amisulprid, tiaprid, pimozid,

haloperidol, droperiodol)

Andre (f.eks. bepridil, cisaprid, diphemanil, erytromycin i.v., halofantrin, ketanserin,

mizolastin, pentamidin, sparfloxacin, terfenadin, vincamin i.v.)

Der er blevet rapporteret reversible stigninger i serum-lithium og -toksicitet ved samtidig

indgift af lithium og ACE (Angiotensin Converting Enzyme)-hæmmere eller

hydrochlorthiazid. En tilsvarende virkning er indberettet for AIIRA’er. Candesartan og

hydrochlorthiazid bør ikke anvendes sammen med lithium. Hvis kombinationen er

nødvendig, anbefales tæt monitorering af serum-lithium.

Når AIIRA’er anvendes samtidigt med non-steroide antiinflammatoriske lægemidler

(NSAID'er) (dvs. selektive COX-2-hæmmere, acetylsalicylsyre (>3 g/dag) og non-

selektive NSAID’er), kan den antihypertensive effekt svækkes.

Som med ACE-hæmmere kan samtidig anvendelse af AIIRA’er og NSAID’er medføre en

øget risiko for forværring af nyrefunktionen, inklusive risiko for akut nyresvigt og en

stigning i serum-kalium, især hos patienter med allerede svækket nyrefunktion.

Kombinationen bør administreres med forsigtighed, især hos ældre. Patienter bør være

tilstrækkeligt hydrerede, og monitorering af nyrefunktionen efter påbegyndelse af samtidig

behandling og periodisk herefter bør overvejes.

Den diuretiske, natriuretiske og antihypertensive effekt af hydrochlorthiazid forringes af

NSAID'er.

Colestipol og colestyramin reducerer absorptionen af hydrochlorthiazid.

Hydrochlorthiazid kan forstærke virkningen af ikke-depolariserende muskelrelaksantia

(f.eks. tubocurarin).

dk_hum_43596_spc.doc

Side 6 af 17

Thiaziddiuretika kan øge calciumniveauet i serum på grund af formindsket udskillelse.

Hvis det er nødvendigt at ordinere calciumtilskud eller D-vitamin, skal serum-calcium

monitoreres og dosis justeres i overensstemmelse hermed.

Thiazider kan forstærke den hyperglykæmiske effekt af betablokkere og diazoxid.

Antikolinergika (f.eks. atropin, biperiden) kan øge biotilgængeligheden af diuretika af

thiazid-typen ved at reducere den gastrointestinale motilitet og mavens tømningshastighed.

Thiazider kan øge risikoen for bivirkninger af amantadin.

Thiazider kan reducere den renale ekskretion af cytotoksiske lægemidler (f.eks.

cyclophosphamid, methotrexat) og potensere deres myelosuppressive effekt.

Ortostatisk hypotension kan forværres ved samtidig indtagelse af alkohol, barbiturater eller

anæstetika.

Behandling med et thiaziddiuretikum kan påvirke glucosetolerancen negativt.

Dosisjustering af antidiabetika, herunder insulin, kan være nødvendig. Metformin skal

anvendes med forsigtighed pga. risikoen for laktatacidose, der induceres af en eventuel

nyreinsufficiens forårsaget af hydrochlorthiazid.

Hydrochlorthiazid kan eventuelt få arterieresponset på pressoraminer (f.eks. adrenalin) til

at falde, men ikke tilstrækkeligt til at udelukke en pressoreffekt.

Hydrochlorthiazid kan øge risikoen for akut nyreinsufficiens, især ved høje doser

iodholdige kontrastmidler.

Samtidig behandling med ciclosporin kan øge risikoen for hyperurikæmi og arthritis urica-

lignende komplikationer.

Samtidig behandling med baclofen, amifostin, tricykliske antidepressiva eller antipsykotika

kan potensere den antihypertensive effekt og forårsage hypotension.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-

aldosteronsystemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af

bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3,

4.4 og 5.1).

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Angiotensin II-receptor-antagonister (AIIRA'er):

AIIRA'er bør ikke anvendes i graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). AIIRA'er er

kontraindiceret i andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenicitet ved behandling med ACE-

hæmmere i første graviditetstrimester er inkonklusive, men en let øget risiko kan ikke

udelukkes. Så længe der ikke foreligger kontrollerede, epidemiologiske data om risikoen

dk_hum_43596_spc.doc

Side 7 af 17

med AIIRA'er, kan der være lignende risici ved denne gruppe lægemidler. Medmindre

fortsat AIIRA-behandling anses for at være vigtig, bør patienter, der planlægger at blive

gravide, skifte til alternativ antihypertensiv behandling med fastlagt sikkerhedsprofil ved

brug under graviditet. Ved påvisning af graviditet bør AIIRA'er straks seponeres og anden

behandling iværksættes, hvis det skønnes hensigtsmæssigt (se pkt. 4.3 og 4.6).

Eksponering for AIIRA-behandling i andet og tredje trimester vides at inducere human

føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket ossifikation af kraniet) og

neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

Ved eksponering for AIIRA'er i andet eller tredje graviditetstrimester bør der foretages

ultralydsscanning af nyrefunktion og kranie.

Spædbørn, hvis mødre har taget AIIRA'er, skal overvåges nøje for hypotension (se pkt. 4.3

og 4.4).

Hydrochlorthiazid

Der er begrænset erfaring med hydrochlorthiazid under graviditet, især i første trimester.

Data fra dyreforsøg er utilstrækkelige.

Hydrochlorthiazid passerer placenta. Som følge af hydrochlorthiazids farmakologiske

virkningsmekanisme kan dets brug i andet og tredje trimester kompromittere den

uteroplacentale perfusion og forårsage føtale og neonatale virkninger, som f.eks. icterus,

forstyrrelser i elektrolytbalancen og trombocytopeni.

På grund af risikoen for nedsat plasmavolumen og hypoperfusion af placenta bør

hydrochlorthiazid kun anvendes til gestationelt ødem, gestationel hypertension eller

præeklampsi ved en gunstig effekt på sygdomsforløbet.

Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes til essentiel hypertension hos gravide kvinder

undtagen i sjældne situationer, hvor anden behandling ikke har kunnet anvendes.

Amning

Angiotensin II-receptor-antagonister (AIIRA'er)

Da der ikke er tilgængelig information vedrørende anvendelse af Candemox Comp under

amning, frarådes Candemox Comp. Anden behandling med bedre fastslået sikkerhedsprofil

under amning bør foretrækkes, specielt ved amning af nyfødte eller for tidligt fødte børn.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid udskilles i human mælk i små mængder. Thiazider i høje doser, der

medfører store diureser, kan hæmme mælkeproduktionen. Candemox Comp bør ikke

anvendes under amning.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Når der føres motorkøretøj eller betjenes maskiner, skal der tages højde

for, at der lejlighedsvist kan optræde svimmelhed og træthed under behandling med

Candemox Comp.

4.8

Bivirkninger

I kontrollerede kliniske undersøgelser med candesartancilexetil/hydrochlorthiazid var

bivirkningerne milde og forbigående. Afbrydelse af behandlingen på grund af bivirkninger

var ens for candesartancilexetil/hydrochlorthiazid (2,3-3,3 %) og placebo (2,7-4,3 %).

dk_hum_43596_spc.doc

Side 8 af 17

I kliniske forsøg med candesartancilexetil/hydrochlorthiazid var bivirkningerne begrænset

til dem, der tidligere er rapporteret med candesartancilexetil og/eller hydrochlorthiazid.

Nedenstående tabel viser bivirkningerne med candesartancilexetil fra kliniske forsøg og

erfaringer efter markedsføring. I en poolet analyse af data fra kliniske forsøg med

hypertensive patienter blev bivirkninger med candesartancilexetil defineret på basis af en

bivirkningsfrekvens, der var mindst 1 % højere for candesartancilexetil end for placebo.

Hyppighederne, der er anvendt i tabellerne i pkt. 4.8, er: Meget almindelig (≥ 1/10),

almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000

til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Infektioner og parasitære

sygdomme

Almindelig

Luftvejsinfektion

Blod og lymfesystem

Meget sjælden

Leukopeni, neutropeni og

agranulocytose

Metabolisme og ernæring

Meget sjælden

Hyperkaliæmi, hyponatriæmi

Nervesystemet

Almindelig

Svimmelhed/vertigo, hovedpine

Luftveje, thorax og mediastinum

Meget sjælden

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Meget sjælden

Kvalme

Ikke kendt

Diarré

Lever og galdeveje

Meget sjælden

Stigning i leverenzymer, abnorm

leverfunktion eller hepatitis

Hud og subkutane væv

Meget sjælden

Angioødem, udslæt, nældefeber, kløe

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Meget sjælden

Rygsmerter, artralgi, myalgi

Nyrer og urinveje

Meget sjælden

Nedsat nyrefunktion, herunder nyresvigt

hos disponerede patienter (se pkt. 4.4)

Nedenstående tabel viser bivirkninger ved hydrochlorthiazid-monoterapi, almindeligvis

med doser på 25 mg eller derover:

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Blod og lymfesystem

Sjælden

Leukopeni, neutropeni/agranulocytose,

trombocytopeni, aplastisk anæmi,

knoglemarvshæmning, hæmolytisk anæmi

Immunsystemet

Sjælden

Anafylaktiske reaktioner

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Hyperglykæmi, hyperurikæmi,

elektrolytforstyrrelser (inkl. hyponatriæmi

og hypokaliæmi)

Psykiske forstyrrelser

Sjælden

Søvnforstyrrelser, depression, rastløshed

Nervesystemet

Almindelig

Svimmelhed, vertigo

Sjælden

Paræstesier

Øjne

Sjælden

Forbigående sløret syn

Ikke kendt

Akut myopi, akut snævervinklet glaukom

Hjerte

Sjælden

Arytmier

dk_hum_43596_spc.doc

Side 9 af 17

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Ortostatisk hypotension

Sjælden

Nekrotiserende angiitis (vaskulitis, kutan

vaskulitis)

Luftveje, thorax og

mediastinum

Sjælden

Åndedrætsbesvær (inkl. pneumonitis og

lungeødem)

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Anoreksi, appetitløshed, gastrisk

irritation, diarré, forstoppelse

Sjælden

Pankreatitis

Lever og galdeveje

Sjælden

Icterus (intrahepatisk kolestatisk icterus)

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Udslæt, urticaria, lysfølsomhedsreaktioner

Sjælden

Toksisk epidermal nekrolyse

Ikke kendt

Systemisk lupus erythematosus, kutan

lupus erythematosus

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Sjælden

Muskelspasmer

Benigne, maligne og

uspecificerede tumorer (inkl.

cyster og polypper)

Ikke kendt

Non-melanom hudkræft

(basalcellekarcinom og

pladecellekarcinom)*

Nyrer og urinveje

Almindelig

Glukosuri

Sjælden

Nyreinsufficiens og interstitiel

nyrebetændelse

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig

Svaghed

Sjælden

Feber

Undersøgelser

Almindelig

Stigning i kolesterol og triglycerider

Sjælden

Stigning i blod-urinstof-nitrogen (BUN)

og serum-kreatinin

*Non-melanom hudkræft: Tilgængelige data fra epidemiologiske studier viser en

kumulativ dosis-afhængig forbindelse mellem hydrochlorthiazid og non-melanom

hudkræft (se også pkt. 4.4 og 5.1).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Ud fra farmakologiske overvejelser vil hovedsymptomerne på overdosering af

candesartancilexetil sandsynligvis være symptomatisk hypotension og svimmelhed. I

individuelle rapporter om overdosering (med op til 672 mg candesartancilexetil) kom

patienterne sig uden komplikationer.

dk_hum_43596_spc.doc

Side 10 af 17

Hovedsymptomerne på overdosering af hydrochlorthiazid er akut væske- og elektrolyttab.

Der kan også ses symptomer som f.eks. svimmelhed, hypotension, tørst, takykardi,

ventrikulære arytmier, sedation/nedsat bevidsthedsniveau og muskelkramper.

Behandling

Der findes ingen specifikke oplysninger om behandling af Candemox Comp-overdosis.

Imidlertid foreslås følgende forholdsregler i tilfælde af overdosering:

Hvis indiceret, skal fremkaldelse af opkastning eller ventrikelskylning overvejes. I

tilfælde af symptomatisk hypotension skal der iværksættes symptomatisk behandling,

og de vitale funktioner skal monitoreres. Patienten skal ligge på ryggen med eleverede

ben. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, bør plasmavolumen øges ved infusion af isotonisk

natriumchloridopløsning. Serumelektrolytter og syrebalancen skal kontrolleres og om

nødvendigt korrigeres. Sympatomimetiske lægemidler kan gives, hvis de ovennævnte

tiltag ikke slår til.

Candesartan kan ikke fjernes ved hæmodialyse. Det vides ikke, i hvor stor udstrækning

hydrochlorthiazid fjernes ved hæmodialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 DA 06, farmakoterapeutisk klassifikation: angiotensin II-antagonister og

diuretika.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Angiotensin II er det primære vasoaktive hormon i renin-angiotensin-aldosteron-systemet

og spiller en rolle i patofysiologien for hypertension og andre kardiovaskulære sygdomme.

Det har også en rolle i patogenesen for organhypertrofi og målorganets beskadigelse. De

vigtigste fysiologiske virkninger af angiotensin II, såsom vasokonstriktion,

aldosteronstimulering, regulering af salt- og vandbalancen og stimulering af cellevæksten,

medieres via type 1 (AT

)-receptoren.

Farmakodynamisk virkning

Candesartancilexetil er et prodrug, der hurtigt omdannes til den aktive substans,

candesartan, via ester-hydrolyse under absorptionen fra mave-tarm-kanalen. Candesartan

er en AIIRA, selektiv for AT

-receptorer, med kraftig binding til og langsom dissociation

fra receptoren. Det har ingen agonist-aktivitet.

Candesartan påvirker ikke ACE eller andre enzymsystemer, der almindeligvis er forbundet

med brugen af ACE-hæmmere. Eftersom der ikke er nogen virkning på nedbrydningen af

kininer eller på metabolismen af andre substanser, som f.eks. substans P, er det ikke

sandsynligt, at AIIRA-behandling er forbundet med hoste. I kontrollerede kliniske forsøg,

hvor candesartancilexetil blev sammenlignet med ACE-hæmmere, var incidensen af hoste

lavere hos patienter, der fik candesartancilexetil. Candesartan bindes ikke til og blokerer

ikke andre af de hormonreceptorer eller ion-kanaler, der vides at spille en vigtig rolle i den

kardiovaskulære regulering. Antagonisme af AT

-receptorer resulterer i dosisrelateret

dk_hum_43596_spc.doc

Side 11 af 17

stigning i plasma-reninniveauerne og i angiotensin I- og angiotensin II-niveauerne og i et

fald i plasma-aldosteronkoncentrationen.

Klinisk virkning og sikkerhed

Effekten af candesartancilexetil 8-16 mg (gennemsnitsdosis 12 mg) én gang dagligt på

kardiovaskulær morbiditet og mortalitet blev undersøgt i et randomiseret klinisk forsøg

med 4.937 ældre patienter (alder 70-89 år; 21 % på 80 år eller mere) med let til moderat

hypertension, der blev fulgt i gennemsnitligt 3,7 år (Study on COgnition and Prognosis in

the Elderly). Patienterne fik candesartan eller placebo sammen med anden antihypertensiv

behandling, som blev tillagt efter behov. Blodtrykket blev reduceret fra 166/90 til

145/80 mmHg i candesartan-gruppen og fra 167/90 til 149/82 mmHg i kontrolgruppen.

Der var ingen statistisk signifikant forskel for det primære endepunkt, større

kardiovaskulære hændelser (kardiovaskulær mortalitet, ikke-letal apopleksi og ikke-letal

myokardieinfarkt). Der var 26,7 hændelser pr. 1.000 patientår i candesartan-gruppen

versus 30,0 hændelser pr. 1.000 patientår i kontrolgruppen (relativ risiko 0,89; 95 %

konfidensinterval 0,75-1,06; p= 0,19).

Hydrochlorthiazid hæmmer den aktive reabsorption af natrium, overvejende i de distale

nyretubuli, og fremmer udskillelsen af natrium, chlorid og vand. Den renale udskillelse af

kalium og magnesium øges dosisafhængigt, mens calcium reabsorberes i større omfang.

Hydrochlorthiazid nedsætter plasmavolumen og mængden af ekstracellulær væske og

nedsætter hjertets minutvolumen og blodtrykket. Ved langtidsbehandling bidrager den

nedsatte perifere modstand til blodtryksreduktionen.

Store kliniske undersøgelser har vist, at langtidsbehandling med hydrochlorthiazid

nedsætter risikoen for kardiovaskulær morbiditet og mortalitet.

Candesartan og hydrochlorthiazid har additive antihypertensive virkninger.

Hos hypertensive patienter forårsager candesartancilexetil/hydrochlorthiazid en

dosisafhængig og langvarig reduktion af det arterielle blodtryk uden reflektorisk stigning i

hjertefrekvensen. Der er ingen tegn på alvorlig eller kraftig hypotension efter første dosis

eller rebound-effekt efter behandlingsophør. Efter indgift af en enkelt dosis

candesartancilexetil/hydrochlorthiazid

indtræder den antihypertensive virkning

sædvanligvis inden for 2 timer. Ved fortsat behandling opnås størstedelen af

blodtryksreduktionen i løbet af 4 uger, og den opretholdes under langtidsbehandling.

Candesartancilexetil/hydrochlorthiazid en gang dagligt giver effektiv og jævn

blodtryksreduktion over 24 timer med ringe forskel mellem maksimum- og

minimumvirkningen i løbet af doseringsintervallet. I en dobbeltblindet, randomiseret

undersøgelse nedsatte candesartancilexetil/hydrochlorthiazid 16 mg/12,5 mg én gang

dagligt blodtrykket signifikant mere og kontrollerede signifikant flere patienter end

kombinationen losartan/hydrochlorthiazid 50 mg/12,5 mg én gang dagligt.

I dobbeltblindede, randomiserede undersøgelser var frekvensen af bivirkninger, især hoste,

lavere ved behandling med Candemox Comp end ved behandling med kombinationer af

ACE-hæmmere og hydrochlorthiazid.

I to kliniske undersøgelser (randomiserede, dobbeltblindede, placebo-kontrollerede,

parallelgruppe), der inkluderede henholdsvis 275 og 1.524 randomiserede patienter,

resulterede candesartancilexetil/hydrochlorthiazidkombinationerne 32 mg/12,5 mg og

dk_hum_43596_spc.doc

Side 12 af 17

32 mg/25 mg i blodtryksreduktioner på henholdsvis 22/15 mmHg og 21/14 mmHg og var

signifikant mere effektive end de respektive monokomponenter.

I en randomiseret, dobbeltblindet klinisk undersøgelse med parallelgrupper, der

inkluderede 1.975 randomiserede patienter, der ikke havde opnået optimal kontrol på

32 mg candesartancilexetil én gang dagligt, resulterede tillæg af 12,5 eller 25 mg

hydrochlorthiazid i yderligere blodtryksreduktion. Candesartancilexetil/hydrochlorthiazid-

kombinationen 32 mg/25 mg var signifikant mere effektiv end kombinationen

32 mg/12,5 mg, og den samlede gennemsnitlige blodtryksreduktion var henholdsvis

16/10 mmHg og 13/9 mmHg.

Candesartancilexetil/hydrochlorthiazid er lige effektivt hos patienter uanset alder og køn.

Der er p.t. ingen data om brugen af candesartancilexetil/hydrochlorthiazid hos patienter

med nyresygdom/nefropati, nedsat venstre ventrikelfunktion/hjerteinsufficiens og post-

myokardieinfarkt.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (Ongoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephrology in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Non-melanom hudkræft: Tilgængelige data fra epidemiologiske studier viser en kumulativ

dosis-afhængig forbindelse mellem hydrochlorthiazid og non-melanom hudkræft. Et studie

omfattede en population med 71.533 tilfælde af basalcellekarcinom og 8.629 tilfælde af

placecellekarcinom, der blev matchet med hhv. 1.430.833 og 172,462 forsøgspersoner i

kontrolgrupper. Stort forbrug af hydrochlorthiazid (≥ 50.000 mg kumulativt) var forbundet

med en justeret OR-værdi på 1,29 (95 %-KI: 1,23-1,35) for basalcellekarcinom og på 3,98

(95 %-KI: 3,68-4,31) for pladecellekarcinom. Der sås en klar kumulativ dosis/respons

relation, hvad angår både basalcellekarcinom og pladecellekarcinom. Et andet studie viste

dk_hum_43596_spc.doc

Side 13 af 17

en mulig forbindelse mellem læbekræft (pladecellekarcinom) og eksponering for

hydrochlorthiazid: 633 tilfælde af læbekræft blev matchet med 63.067 forsøgspersoner i

kontrolgrupper under anvendelse af en risk set sampling-strategi. Der blev påvist en

kumulativ dosis/respons relation med en justeret OR-værdi på 2,1 (95 %-KI: 1,7-2,6), der

steg til OR 3,9 (3,0-4,9) ved et stort forbrug (~25.000 mg) og OR 7,7 (5,7-10,5) ved den

højeste kumulative dosis (~100.000 mg) (se også pkt. 4.4).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Samtidig administration af candesartancilexetil og hydrochlorthiazid har ingen klinisk

signifikant virkning på farmakokinetikken af hverken candesartancilexetil eller

hydrochlorthiazid.

Absorption og fordeling

Candesartancilexetil

Efter oral indgift omdannes candesartancilexetil til den aktive substans candesartan. Den

absolutte biotilgængelighed af candesartan er ca. 40 % efter en oral opløsning af

candesartancilexetil. Den relative biotilgængelighed af tabletten candesartancilexetil

sammenlignet med den orale opløsning er ca. 34 % med meget lille variation. Den

gennemsnitlige maksimale serumkoncentration (C

) nås i løbet af 3-4 timer efter

tabletindtagelse. Serumkoncentrationen af candesartan stiger lineært med stigende doser

inden for det terapeutiske doseringsinterval. Der er ikke observeret nogen forskel mellem

kønnene for candesartans farmakokinetik. Arealet under kurven, der viser

serumkoncentration over tid (AUC) for candesartan, påvirkes ikke signifikant af

fødeindtagelse.

Candesartan er stærkt bundet til plasmaproteiner (mere end 99 %). Candesartans

tilsyneladende fordelingsvolumen er 0,1 l/kg.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid absorberes hurtigt fra mave-tarm-kanalen med en absolut

biotilgængelighed på ca. 70 %. Samtidig fødeindtagelse øger absorptionen med ca. 15 %.

Biotilgængeligheden kan være lavere hos patienter med hjerteinsufficiens og udtalte

ødemer.

Plasmaproteinbindingen af hydrochlorthiazid er ca. 60 %. Hydrochlorthiazids

tilsyneladende fordelingsvolumen er ca. 0,8 l/kg.

Biotransformation og elimination

Candesartancilexetil

Candesartan elimineres overvejende uomdannet via urin og galde og elimineres kun i ringe

grad via levermetabolisering (CYP2C9). De tilgængelige interaktionsundersøgelser

indikerer ingen effekt på CYP2C9 og CYP3A4. Baseret på in vitro data forventes der

ingen interaktion in vivo med lægemidler, hvis metabolisme er afhængig af cytokrom

P450-isoenzymerne CYP1A2, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6, CYP2E1 eller

CYP3A4. Den terminale halveringstid (t

) for candesartan er ca. 9 timer. Der er ingen

akkumulering efter gentagne doser. Halveringstiden for candesartan er uændret (ca.

9 timer) efter indgift af candesartancilexetil i kombination med hydrochlorthiazid. Der

optræder ingen yderligere akkumulering af candesartan efter gentagne doser af

kombinationen sammenlignet med monoterapi.

dk_hum_43596_spc.doc

Side 14 af 17

Candesartans totale plasmaclearance er ca. 0,37 ml/min/kg med en renal clearance på ca.

0,19 ml/min/kg. Den renale elimination af candesartan sker såvel via glomerulær filtration

som via aktiv tubulær sekretion. Efter en oral dosis af

C mærket candesartancilexetil

udskilles ca. 26 % af dosis i urinen som candesartan og 7 % som en inaktiv metabolit,

mens ca. 56 % af dosis genfindes i fæces som candesartan og 10 % som den inaktive

metabolit.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid metaboliseres ikke og udskilles næsten udelukkende som uomdannet

aktiv substans via glomerulær filtration og aktiv tubulær sekretion. Den terminale t

for

hydrochlorthiazid er ca. 8 timer. Ca. 70 % af en oral dosis elimineres i urinen inden for

48 timer. Hydrochlorthiazids halveringstid er uændret (ca. 8 timer) efter indgift af

hydrochlorthiazid i kombination med candesartancilexetil. Der optræder ingen yderligere

akkumulering af hydrochlorthiazid efter gentagne doser af kombinationen sammenlignet

med monoterapi.

Specielle grupper

Candesartancilexetil

Hos ældre (> 65 år) er C

og AUC for candesartan øget med ca. 50 % henholdsvis 80 %

sammenlignet med yngre forsøgspersoner. Blodtryksreduktion og bivirkningsfrekvens er

dog ens efter en given dosis af candesartancilexetil/hydrochlorthiazid hos yngre og ældre

patienter (se punkt 4.2).

Hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion steg C

og AUC for candesartan

efter gentagne doser med henholdsvis ca. 50 % og 70 %, men den terminale t

var uændret

sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion. De tilsvarende ændringer hos

patienter med stærkt nedsat nyrefunktion var henholdsvis ca. 50 % og 110 %. Den

terminale t

for candesartan var omtrent fordoblet hos patienter med stærkt nedsat

nyrefunktion. Farmakokinetikken hos patienter i hæmodialyse var som hos patienter med

stærkt nedsat nyrefunktion.

I to undersøgelser, der begge inkluderede patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion, var der en stigning i den gennemsnitlige AUC for candesartan på ca. 20 % i

den ene undersøgelse og 80 % i den anden (se pkt. 4.2). Der er ingen erfaring hos patienter

med stærkt nedsat leverfunktion.

Hydrochlorthiazid

Den terminale t

for hydrochlorthiazid er forlænget hos patienter med nedsat nyrefunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Kvalitativt var der ingen nye fund af toksikologisk art ved kombinationen sammenlignet

med observationerne for hver enkelt komponent. I prækliniske sikkerhedsundersøgelser

med høje doser påvirkede candesartan nyrerne og de røde blodlegemer hos mus, rotter,

hunde og aber. Candesartan forårsagede en reduktion af parametre for de røde blodlegemer

(erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit). Candesartan fremkaldte effekter på nyrerne

(såsom regenerering, dilatation og øget tilstedeværelse af basofile granulocytter i tubuli;

øget plasmakoncentration af urinstof og kreatinin). Disse effekter skyldes muligvis den

hypotensive effekt med deraf følgende ændringer i den renale blodgennemstrømning.

Kombination med hydrochlorthiazid forstærker nefrotoksiciteten af candesartan. Endvidere

inducerede candesartan hyperplasi/hypertrofi af de jukstaglomerulære celler. Disse

dk_hum_43596_spc.doc

Side 15 af 17

ændringer blev vurderet som værende fremkaldt af candesartans farmakologiske virkning

og til at have ringe klinisk relevans.

Der er observeret føtotoksicitet, hvis candesartan administreres sent i graviditeten.

Kombination med hydrochlorthiazid påvirkede ikke i betydende grad resultatet af

fosterudviklings-undersøgelser hos rotter, mus eller kaniner (se pkt. 4.6).

Såvel candesartan som hydrochlorthiazid viste genotoksisk aktivitet ved meget høje

koncentrationer/doser. Data fra in vitro og in vivo genotoksicitetstests indikerer, at

candesartan næppe vil udøve nogen mutagen eller klastogen aktivitet ved klinisk

anvendelse.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

(Majs) Stivelse

Povidon K 30

Carrageenan (E407)

Croscarmellosenatrium

Magnesiumstearat

Rød Jernoxid (E 172)

Gul Jernoxid (E 172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

Blisterpakning

2 år.

HDPE-beholder

2 år.

Opbevaringstid efter åbning af beholderen: 3 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25° C. Opbevares i den originale pakning for at

beskytte mod fugt.

Opbevaringsforhold efter anbrud af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blisterpakning af aluminium/aluminium med tørremiddel

Pakningsstørrelser: 7, 10, 14, 20, 21, 28, 30, 50, 56, 60, 84, 90, 98 og 100 stk.

Perforeret blisterpakning med enhedsdosis: 50×1 stk.

HDPE-beholder med PP-hætte og tørremiddel

Pakningsstørrelser: 7, 14, 21, 28, 56, 84, 98, 100 og 250 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

dk_hum_43596_spc.doc

Side 16 af 17

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sandoz A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER/NUMRE

43596

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

23. marts 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

28. februar 2019

dk_hum_43596_spc.doc

Side 17 af 17