Candemox 8 mg tabletter

Sandoz and

are registered trademarks of Novartis

Indlægsseddel: Information til brugeren

Candemox 4 mg tabletter

Candemox 8 mg tabletter

Candemox 16 mg tabletter

Candemox 32 mg tabletter

candesartancilexetil

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer,

som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Candemox

Sådan skal du tage Candemox

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Lægemidlets navn er Candemox. Det aktive stof er candesartancilexetil. Det tilhører en

lægemiddelgruppe, der kaldes angiotensin II-receptor-antagonister. Det får dine blodårer til at

slappe af og udvide sig. Dette medvirker til, at dit blodtryk falder. Det gør det også lettere for dit

hjerte at pumpe blod rundt i hele kroppen.

Medicinen kan anvendes til:

behandling af for højt blodtryk (hypertension) hos voksne patienter og hos børn og unge i

alderen fra 6 år til < 18 år.

behandling af voksne patienter med hjertesvigt, hvor hjertets evne til at pumpe blod ud i

kroppen er nedsat, når ACE-hæmmere (hæmmer det angiotensin-konverterende enzym) ikke

kan anvendes, eller sammen med ACE-hæmmere, når symptomerne fortsætter trods

behandling, og mineralokortikoid-receptorantagonister (MRA) ikke kan anvendes. (ACE-

hæmmere og MRA’er er medicin til behandling af hjertesvigt).

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg

altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Candemox

Tag ikke Candemox:

hvis du er allergisk over for candesartancilexetil eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet

i afsnit 6).

hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (det er også bedre at undgå Candemox

tidligt i graviditeten; se afsnittet om graviditet).

hvis du har en alvorlig leversygdom eller galdevejstillukning (problemer med at udskille

galde fra galdeblæren).

hvis du har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende

lægemiddel, der indeholder aliskiren.

hvis patienten er et barn under 1 år.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, før du tager Candemox, hvis du er usikker på, om

ovenstående gælder for dig.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Candemox:

hvis du har hjerte-, lever- eller nyreproblemer eller er i dialysebehandling.

hvis du for nylig har fået transplanteret en nyre.

hvis du kaster op, har kastet meget op for nylig eller har diarré.

hvis du har en sygdom i binyrerne, som kaldes Conns syndrom (kaldes også primær

hyperaldosteronisme).

hvis du har lavt blodtryk.

hvis du på noget tidspunkt har fået et slagtilfælde.

hvis du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:

en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har nyreproblemer

i forbindelse med sukkersyge

aliskiren

hvis du tager en ACE-hæmmer sammen med et lægemiddel, der hører til en type medicin,

der kaldes mineralokortikoid-receptorantagonister (MRA). Denne type medicin bruges til

behandling af hjertesvigt (se ” Brug af anden medicin sammen med Candemox”).

hvis du tror, at du er (eller kan blive) gravid. Candemox anbefales ikke tidligt i graviditeten,

og du må ikke tage Candemox, hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da det

kan skade dit barn alvorligt, hvis det bruges på dette stadium (se afsnittet om graviditet).

Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod

med jævne mellemrum.

Se også information under overskriften ”Tag ikke Candemox”.

Din læge vil eventuelt bede dig om at komme til hyppigere kontrol og tage nogle prøver, hvis en af

ovennævnte tilstande gælder for dig.

Hvis du skal opereres, skal du fortælle lægen eller tandlægen, at du tager Candemox. Det skyldes, at

Candemox sammen med visse typer medicin til bedøvelse kan forårsage drastisk blodtryksfald.

Børn og unge

Candesartancilexetil er blevet undersøgt hos børn. Kontakt lægen for at få yderligere oplysninger.

Candemox må ikke anvendes til børn under 1 år på grund af den potentielle risiko for udviklingen

af deres nyrer.

Brug af anden medicin sammen med Candemox

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det

for nylig.

Candemox kan påvirke den måde, anden medicin virker på, og anden medicin kan påvirke

Candemox. Hvis du tager visse typer medicin, vil lægen eventuelt tage blodprøver indimellem.

Fortæl det især til lægen, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler, da det er muligt, at lægen er

nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:

Andre lægemidler, der er med til at sænke dit blodtryk, herunder betablokkere, diazoxid og

ACE-hæmmere såsom enalapril, captopril, lisinopril eller ramipril.

Non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID) såsom ibuprofen, naproxen, diclofenac,

celecoxib eller etoricoxib (medicin, som lindrer smerter og betændelsestilstande).

Acetylsalicylsyre (hvis du tager mere end 3 g dagligt) (medicin, som lindrer smerter og

betændelsestilstande).

Kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger (medicin, som øger kaliumniveauet i

blodet).

Heparin (blodfortyndende medicin).

CoTrimoxazol (antibiotika), der også kaldes trimethoprim/sulfamethoxazol.

Vanddrivende medicin (diuretika).

Lithium (medicin mod psykiske lidelser).

Hvis du tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også oplysningerne under overskrifterne

”Tag ikke Candemox” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”).

Hvis du er i behandling med en ACE-hæmmer sammen med visse andre lægemidler til

behandling af dit hjertesvigt, der kaldes for mineralokortikoid-receptorantagonister (MRA)

(for eksempel spironolacton eller eplerenon).

Brug af Candemox sammen med mad, drikke og alkohol

Du kan tage Candemox med eller uden mad.

Når du får ordineret Candemox, skal du tale med lægen, inden du drikker alkohol. Alkohol

kan bevirke, at du bliver utilpas eller svimmel.

Graviditet og amning

Graviditet

Du skal fortælle lægen, hvis du tror, du er (eller kan blive) gravid. Lægen vil normalt råde dig til at

holde op med at tage Candemox, inden du bliver gravid, eller så snart du ved, at du er gravid, og vil

råde dig til at tage anden medicin i stedet for Candemox. Candemox anbefales ikke tidligt i

graviditeten og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne, da det kan skade dit barn

alvorligt, hvis det anvendes efter den tredje måned i graviditeten.

Amning

Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller skal til at begynde at amme. Candemox anbefales ikke til

mødre, som ammer, og lægen kan vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme, især

hvis dit barn er nyfødt eller født for tidligt.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Nogle personer kan føle træthed og svimmelhed, når de er i behandling med Candemox. Kør ikke

bil eller motorcykel og lad være med at cykle eller arbejde med værktøj eller maskiner, hvis dette er

tilfældet for dig.

Candemox indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

Candemox indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det

væsentlige natrium-frit.

3. Sådan skal du tage Candemox

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet. Det er vigtigt at tage Candemox hver dag.

Du kan tage Candemox sammen med eller uden mad.

Synk tabletten med vand.

Forsøg at tage tabletten på det samme tidspunkt hver dag. Det vil hjælpe dig med at huske at tage

tabletten.

Deling af tabletten:

Om nødvendigt kan tabletten deles i to lige store doser. Læg tabletten på en hård og jævn overflade (f.eks. en

bordplade) med delekærven opad. Anbring pegefingrene (eller tommelfingrene) på hver sin side af

delekærven, og tryk godt ned på begge sider af tabletten samtidigt.

For højt blodtryk:

Den anbefalede dosis Candemox er 8 mg én gang dagligt. Afhængigt af virkningen på dit

blodtryk kan lægen øge dosis til 16 mg én gang dagligt og op til 32 mg én gang dagligt.

Hos nogle patienter, f.eks. patienter med lever- eller nyreproblemer eller patienter, der for

nylig har mistet væske ved f.eks. opkastning eller diarré eller ved at tage vanddrivende

medicin, kan lægen ordinere en lavere startdosis.

Patienter med sort hudfarve kan have mindre virkning af denne type medicin, når den gives

som den eneste blodtryksbehandling, og disse patienter kan have behov for en større dosis.

Brug til børn og unge med for højt blodtryk:

Børn i alderen fra 6 år til < 18 år:

Den anbefalede startdosis er 4 mg én gang dagligt.

Patienter, som vejer < 50 kg: Hos nogle patienter, hvis blodtryk ikke kan reguleres i tilstrækkelig

grad, kan lægen beslutte, at dosis skal øges til maksimalt 8 mg én gang dagligt.

Patienter, som vejer ≥ 50 kg: Hos nogle patienter, hvis blodtryk ikke kan reguleres i tilstrækkelig

grad, kan lægen beslutte, at dosis skal øges til 8 mg én gang dagligt og til 16 mg én gang dagligt.

Hjertesvigt:

Den anbefalede startdosis Candemox er 4 mg én gang dagligt. Lægen kan øge dosis ved at

fordoble den med intervaller på mindst 2 uger op til 32 mg én gang daglig. Candemox kan

tages sammen med anden hjertemedicin, og lægen vil beslutte, hvilken behandling der er

bedst for dig.

Hvis du har taget for meget Candemox

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Candemox, end der står i denne

information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Hvis du har glemt at tage Candemox

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. Tag den næste dosis på det

sædvanlige tidspunkt.

Hvis du holder op med at tage Candemox

Dit blodtryk kan stige igen, hvis du holder op med at tage Candemox. Derfor må du ikke holde op

med at tage Candemox uden først at tale med lægen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Det

er vigtigt, at du er opmærksom på, hvilke bivirkninger der kan forekomme.

Hold op med at tage Candemox og søg øjeblikkelig lægehjælp, hvis du oplever nogle af

følgende overfølsomhedsreaktioner:

vanskelighed ved at trække vejret med eller uden hævelse af ansigt, læber, tunge og/eller

svælg

hævelse af ansigt, læber, tunge og/eller svælg, hvilket kan give synkebesvær

alvorlig hudkløe (med hævelser af huden).

Candemox kan medføre et nedsat antal hvide blodlegemer. Din modstandsdygtighed over for

infektioner kan blive nedsat, og du bemærker måske træthed, infektion eller feber. Tal med lægen,

hvis du oplever dette. Lægen vil måske tage blodprøver indimellem for at undersøge, om

Candemox påvirker dit blod (agranulocytose).

Andre bivirkninger er:

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede)

Svimmelhedsfølelse/snurrende fornemmelse.

Hovedpine.

Luftvejsinfektion.

Lavt blodtryk. Kan bevirke, at du føler dig utilpas eller svimmel.

Ændringer i blodprøver:

Forhøjet kalium i blodet, især hvis du i forvejen har nyreproblemer eller hjertesvigt. Hvis

dette er alvorligt, kan du bemærke træthed, svaghedsfølelse, uregelmæssig hjerterytme eller

en prikkende/sovende fornemmelse et sted på kroppen.

Påvirkning af nyrefunktionen, især hvis du allerede har nyreproblemer eller hjertesvigt. I

meget sjældne tilfælde kan der forekomme nyresvigt.

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 behandlede)

Hævelse i ansigt, læber, tunge og/eller svælg.

Fald i antallet af røde eller hvide blodlegemer. Du kan bemærke træthed, infektion eller

feber.

Hududslæt, nældefeber.

Kløe.

Rygsmerter, smerter i led og muskler.

Forandringer i leverfunktionen, inklusive leverbetændelse (hepatitis). Du kan bemærke

træthed, at din hud eller det hvide i dine øjne får en gullig farve eller influenzalignende

symptomer.

Kvalme.

Ændringer i blodprøver:

Nedsat natriumniveau i blodet. Hvis dette er alvorligt, kan du bemærke svaghed, mangel på

energi eller muskelkramper.

Hoste.

Ikke kendt (frekvens kan ikke fastslås ud fra tilgængelige data)

Diarré.

Yderligere bivirkninger hos børn og unge

Hos børn, der behandles for for højt blodtryk, synes bivirkningerne at være de samme som hos

voksne, men de forekommer hyppigere. Ondt i halsen er en meget almindelig bivirkning hos børn,

men ikke rapporteret hos voksne, og løbende næse, feber og øget hjertefrekvens er almindeligt hos

børn, men ikke rapporteret hos voksne.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted:

www.meldenbivirkning.dk

E-mail:

dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterpakningen/beholderen

efter udløbsdato eller EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

Opbevaringstid efter åbning af beholderen:

3 måneder.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Candemox 4 mg/8 mg/16 mg/32 mg indeholder:

Aktivt stof: candesartancilexetil.

Hver tablet indeholder 4 mg candesartancilexetil.

Hver tablet indeholder 8 mg candesartancilexetil.

Hver tablet indeholder 16 mg candesartancilexetil.

Hver tablet indeholder 32 mg candesartancilexetil.

4 mg tabletter:

Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, majsstivelse, povidon K30, carrageenan,

croscarmellosenatrium og magnesiumstearat.

8, 16, 32 mg tabletter:

Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, majsstivelse, povidon K30, carrageenan,

croscarmellosenatrium, magnesiumstearat, rød jernoxid (E172) og titandioxid (E171).

Udseende og pakningsstørrelser

Tabletter

Candemox 4 mg tabletter:

Hvide, runde, bikonvekse tabletter præget med "4" på den ene side og med delekærv på den anden

side.

Candemox 8 mg tabletter:

Lyserøde, marmorerede, runde, bikonvekse tabletter præget med "8" på den ene side og med

delekærv på den anden side.

Candemox 16 mg tabletter:

Lyserøde, marmorerede, runde, bikonvekse tabletter præget med "16" på den ene side og med

delekærv på den anden side.

Candemox 32 mg tabletter:

Lyserøde, marmorerede, runde, bikonvekse tabletter præget med "32" på den ene side og med

delekærv på den anden side.

Pakningsstørrelser:

Candemox 4 mg, 8 mg og 16 mg tabletter:

Blisterpakning af aluminium/aluminium: 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 58, 60, 84, 90, 91, 98, 100, 250,

300 tabletter.

Perforeret blisterpakning af aluminium/aluminium med enhedsdosis: 50 x 1 tabletter.

Blisterpakning af aluminium/aluminium med tørremiddel: 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 58, 60, 84, 90,

91, 98, 100, 250, 300 tabletter.

Perforeret blisterpakning af aluminium/aluminium med enhedsdosis og tørremiddel: 50 x 1

tabletter.

HDPE-beholder med PP-hætte og tørremiddel (silicagel): 30, 100, 120, 500 tabletter.

Candemox 32 mg tabletter:

Blisterpakning af aluminium/aluminium: 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 58, 60, 84, 90, 91, 98, 100, 250,

300 tabletter.

Blisterpakning af aluminium/aluminium med tørremiddel: 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 58, 60, 84, 90,

91, 98, 100, 250, 300 tabletter.

HDPE-beholder med PP-hætte og tørremiddel (silicagel): 30, 100, 500 tabletter.

Bemærk! HDPE-beholdere indeholder tørremiddel. Må ikke synkes.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Sandoz A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Danmark

Fremstiller:

Lek Pharmaceuticals d.d, Trimlini 2 D, 9220 Lendava, Slovenien

(4 mg og 8 mg tabletter)

Lek Pharmaceuticals d.d., Verovškova 57, 1526 Ljubljana, Slovenien

(16 mg og 32 mg tabletter)

Denne indlægsseddel blev senest ændret 1. August 2018

19. oktober 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Candemox, tabletter

0.

D.SP.NR.

25227

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Candemox

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

4 mg

Hver tablet indeholder 4 mg candesartancilexetil.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 73,94 mg

lactosemonohydrat.

8 mg

Hver tablet indeholder 8 mg candesartancilexetil.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 69,57 mg

lactosemonohydrat.

16 mg

Hver tablet indeholder 16 mg candesartancilexetil.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 139,14 mg

lactosemonohydrat.

32 mg

Hver tablet indeholder 32 mg candesartancilexetil.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 278,27 mg

lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

4 mg

Hvide, runde, bikonvekse tabletter præget med "4" på den ene side og med delekærv på

den anden side.

41335_spc.doc

Side 1 af 19

8 mg

Lyserøde, marmorerede, runde, bikonvekse tabletter præget med "8" på den ene side og

med delekærv på den anden side.

16 mg

Lyserøde, marmorerede, runde, bikonvekse tabletter præget med "16" på den ene side og

med delekærv på den anden side.

32 mg

Lyserøde, marmorerede, runde, bikonvekse tabletter præget med "32" på den ene side og

med delekærv på den anden side.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Candemox er indiceret til

Behandling af primær hypertension hos voksne.

Behandling af hypertension hos børn og unge i alderen 6 år til < 18 år.

Behandling af voksne patienter med hjerteinsufficiens og nedsat systolisk funktion af

venstre ventrikel (venstre ventrikel ejektionsfraktion ≤ 40 %), når ACE-hæmmere ikke

tåles, eller som tillægsbehandling til ACE-hæmmere hos patienter med symptomatisk

hjerteinsufficiens på trods af optimal behandling, når mineralokortikoid-

receptorantagonister ikke tåles (se pkt. 4.2, 4.4, 4.5 og 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering ved hypertension

Anbefalet startdosis og sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 8 mg Candemox en gang

daglig. Størstedelen af den antihypertensive effekt opnås inden for 4 uger. Hos nogle

patienter, hvis blodtryk ikke kan kontrolleres tilfredsstillende, kan dosis øges til 16 mg en

gang daglig og op til maksimalt 32 mg en gang daglig. Behandlingen bør justeres

afhængigt af blodtryksrespons.

Candemox kan også administreres sammen med andre antihypertensiva (se pkt. 4.3, 4.4,

4.5 og 5.1). Tilføjelse af hydrochlorthiazid til forskellige doser Candemox har vist en

additiv antihypertensiv virkning.

Ældre

Det er ikke nødvendigt at justere startdosis hos ældre patienter.

Patienter med nedsat intravaskulær volumen

En startdosis på 4 mg kan overvejes hos patienter med risiko for hypotension, som for

eksempel patienter med muligt nedsat intravaskulært volumen (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion

Startdosis er 4 mg til patienter med nedsat nyrefunktion, inklusive patienter i hæmodialyse.

Dosis bør titreres efter respons. Der er begrænset erfaring hos patienter med meget alvorlig

41335_spc.doc

Side 2 af 19

eller slutstadium af nyreinsufficiens (kreatinin-clearance (Cl

kreatinin

) < 15 ml/minut) (se pkt.

4.4).

Patienter med nedsat leverfunktion

En startdosis på 4 mg en gang daglig anbefales til patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion. Dosis kan justeres efter respons. Candemox er kontraindiceret hos patienter

med stærkt nedsat leverfunktion og/eller kolestase (se pkt. 4.3 og 5.2).

Negroide patienter

Den antihypertensive effekt af candesartan er lavere hos negroide patienter end hos ikke-

negroide patienter. Som en konsekvens heraf kan der være større behov for optitrering af

Candemox og anden samtidig behandling for at opnå blodtrykskontrol hos negroide

patienter end hos ikke-negroide patienter (se pkt. 5.1).

Pædiatrisk population

Børn og unge i alderen 6 år til < 18 år:

Den anbefalede startdosis er 4 mg en gang daglig.

Patienter, som vejer < 50 kg: Hos patienter, hvis blodtryk ikke kan reguleres i

tilstrækkelig grad, kan dosis øges til maksimalt 8 mg en gang daglig.

Patienter, som vejer ≥ 50 kg: Hos patienter, hvis blodtryk ikke kan reguleres i

tilstrækkelig grad, kan dosis øges til 8 mg en gang daglig og derefter om nødvendigt til

16 mg en gang daglig (se pkt. 5.1).

Doser over 32 mg er ikke blevet undersøgt hos pædiatriske patienter.

Størstedelen af den antihypertensive effekt opnås inden for 4 uger.

Hos børn med muligt nedsat intravaskulært volumen (f.eks. patienter behandlet med

diuretika, især patienter med nedsat nyrefunktion) bør behandlingen med Candemox

indledes under nøje lægeovervågning, og en lavere startdosis end ovennævnte sædvanlige

startdosis bør overvejes (se pkt. 4.4).

Candesartan er ikke undersøgt hos børn med glomerulær filtrationshastighed på under 30

ml/min/1,73m

(se pkt. 4.4).

Negroide pædiatriske patienter

Den antihypertensive effekt af candesartan er mindre udtalt hos negroide patienter end hos

ikke-negroide patienter (se pkt. 5.1).

Børn i alderen under 1 år til < 6 år

Sikkerhed og virkning hos børn i alderen 1 år til < 6 år er ikke klarlagt. De pt.

tilgængelige data er beskrevet i pkt. 5.1, men der kan ikke gives nogen

doseringsanbefaling.

Candemox er kontraindiceret til behandling af børn under 1 år (se pkt. 4.3).

Dosering ved hjerteinsufficiens

Sædvanlig anbefalet startdosis af Candemox er 4 mg en gang daglig. Titrering til måldosis

på 32 mg en gang daglig (maksimaldosis) eller til den højst tolererede dosis foretages ved

at fordoble dosis med intervaller på mindst 2 uger (se pkt. 4.4). Evaluering af patienter med

41335_spc.doc

Side 3 af 19

hjerteinsufficiens bør altid inkludere vurdering af nyrefunktionen, herunder monitorering

af serum-kreatinin og serum-kalium.

Candemox kan anvendes sammen med anden behandling til hjerteinsufficiens, herunder

ACE-hæmmere, betablokkere, diuretika og digitalis eller en kombination af disse

lægemidler. Candemox kan anvendes sammen med en ACE-hæmmer til patienter med

symptomatisk hjerteinsufficiens på trods af optimal standard-behandling, når

mineralokortikoid-receptorantagonister ikke tåles. Kombination af en ACE-hæmmer, et

kaliumbesparende diuretikum og Candemox anbefales ikke og bør kun overvejes efter nøje

afvejning af fordele og risici (se pkt. 4.4, 4.8 og 5.1).

Særlige patientgrupper

Det er ikke nødvendigt at justere startdosis til ældre patienter eller til patienter med nedsat

intravaskulært volumen, nyreinsufficiens eller let til moderat leverinsufficiens.

Pædiatrisk population

Sikkerhed og virkning af Candemox i behandlingen af hjerteinsufficiens hos børn fra

fødslen til 18 år er ikke fastlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Oral anvendelse.

Candemox bør tages en gang daglig med eller uden samtidig fødeindtagelse.

Biotilgængeligheden af candesartan påvirkes ikke af fødeindtagelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Stærkt nedsat leverfunktion og/eller kolestase.

Samtidig brug af Candemox og lægemidler indeholdende aliskiren er

kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

Børn under 1 år (se pkt. 5.3).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Nedsat nyrefunktion

Som for andre lægemidler, der hæmmer renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan der

forventes ændring i nyrefunktionen hos disponerede patienter, der behandles med

Candemox.

Når Candemox anvendes til hypertensive patienter med nedsat nyrefunktion, anbefales det

at monitorere serum-kalium- og serum-kreatininniveauet regelmæssigt. Der er begrænset

erfaring hos patienter med meget alvorlig eller slutstadium af nyreinsufficiens (Cl

kreatinin

<

15 ml/minut). Hos disse patienter bør Candemox titreres forsigtigt med omhyggelig

monitorering af blodtrykket.

Evaluering af patienter med hjerteinsufficiens bør omfatte regelmæssig vurdering af

nyrefunktionen, især hos ældre patienter på 75 år eller derover og hos patienter med nedsat

nyrefunktion. Under dosistitreringen af Candemox anbefales det at monitorere serum-

kreatinin og serum-kalium. Kliniske forsøg med hjerteinsufficiens inkluderede ikke

patienter med serum-kreatinin > 265 μmol/l (> 3 mg/dl).

41335_spc.doc

Side 4 af 19

Samtidig behandling med ACE-hæmmer ved hjerteinsufficiens

Risikoen for bivirkninger, specielt hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt) kan være øget, når Candemox anvendes i kombination med en

ACE-hæmmer. Trippel-kombination med en ACE-hæmmer, en mineralokortikoid-

receptorantagonist og candesartan bør heller ikke anvendes. Sådanne kombinationer bør

kun anvendes under supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens

nyrefunktion, elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotension II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Hæmodialyse

Under dialyse kan blodtrykket være særligt følsomt over for AT

-receptorblokade på grund

af reduceret plasmavolumen og aktivering af renin-angiotensin-aldosteron-systemet.

Candemox bør derfor titreres forsigtigt med omhyggelig monitorering af blodtrykket hos

patienter i hæmodialyse.

Nyrearteriestenose

Lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteron-systemet, herunder angiotensin II-

receptor-antagonister (AIIRA), kan forårsage forhøjet serum-urinstof og serum-kreatinin

hos patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose i arterien til en nyre (hos

patienter med kun en nyre).

Nyretransplantation

Der er begrænset klinisk erfaring med anvendelse af Candemox til nyretransplanterede.

Hypotension

Hypotension kan opstå hos patienter med hjerteinsufficiens i behandling med Candemox.

Ligeledes kan der opstå hypotension hos hypertensive patienter med nedsat intravaskulært

volumen, såsom patienter der behandles med høje doser diuretika. Der bør udvises

forsigtighed ved behandlingens start, og det bør forsøges at korrigere for hypovolæmi.

Anæstesi og kirurgi

Hos patienter behandlet med angiotensin II-antagonister kan hypotension opstå under

anæstesi og kirurgi på grund af blokering af renin-angiotensin-systemet. Meget sjældent

kan hypotensionen være så alvorlig, at det nødvendiggør anvendelse af intravenøs væske

og/eller vasopressorbehandling.

41335_spc.doc

Side 5 af 19

Stenose i aorta- og mitralklapper (obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati)

Som for andre vasodilatatorer er særlig forsigtighed indiceret hos patienter, der lider af

hæmodynamisk relevant stenose i aorta- eller mitralklapper eller obstruktiv hypertrofisk

kardiomyopati.

Primær hyperaldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme responderer sædvanligvis ikke på

antihypertensive lægemidler, der virker via hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet. Candemox anbefales derfor ikke hos denne population.

Hyperkaliæmi

Samtidig anvendelse af Candemox og kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud,

kaliumholdige salterstatninger eller andre lægemidler, der kan øge kaliumniveauerne (for

eksempel heparin, CoTrimoxazol, også kendt som trimethoprim/sulfamethoxazol), kan

medføre stigning i serum-kalium hos hypertensive patienter. Monitorering af serum-kalium

bør foretages, når det er relevant.

Der kan opstå hyperkaliæmi hos patienter med hjerteinsufficiens, der behandles med

Candemox. Regelmæssig monitorering af serum-kalium anbefales. Kombination af en

ACE-hæmmer, et kaliumbesparende diuretikum (for eksempel spironolacton) og

Candemox anbefales ikke og bør kun overvejes efter omhyggelig evaluering af de mulige

fordele og risici.

Generelt

Hos patienter, hvis kartonus og nyrefunktion overvejende er afhængig af renin-

angiotensin-aldosteronsystemet (for eksempel patienter med alvorlig hjerteinsufficiens

eller underliggende nyresygdom, inkl.nyrearteriestenose), har behandling med andre

lægemidler, som påvirker dette system, været forbundet med akut hypotension, azotæmi,

oliguri eller i sjældne tilfælde akut nyresvigt. Muligheden for tilsvarende virkninger kan

ikke udelukkes for AIIRA’er. Som for andre antihypertensive lægemidler kan en kraftig

blodtryksreduktion hos patienter med iskæmisk hjertesygdom eller cerebrovaskulær

iskæmisk lidelse resultere i myokardieinfarkt eller slagtilfælde.

Den antihypertensive virkning af candesartan kan forstærkes af lægemidler med

blodtrykssænkende effekt, uansat om disse er ordineret som antihypertensiva eller til andre

indikationer.

Graviditet

Behandling med AIIRA'er bør ikke påbegyndes under graviditet. Medmindre fortsat

AIIRA-behandling anses for at være absolut nødvendig, bør patienter, der planlægger at

blive gravide, skifte til alternativ antihypertensiv behandling med fastlagt sikkerhedsprofil

ved brug under graviditet. Når graviditet er konstateret, bør behandling med AIIRA'er

straks seponeres og anden behandling iværksættes, hvis det skønnes hensigtsmæssigt (se

pkt. 4.3 og 4.6).

Hos patienter der har haft deres første menstruation skal sandsynligheden for graviditet

evalueres regelmæssigt. Den relevante information bør gives og/eller der bør tages

passende forholdsregler for at undgå risikoen for eksponering under graviditet (se pkt. 4.3

og 4.6).

41335_spc.doc

Side 6 af 19

Brug hos pædiatriske patienter, herunder patienter med nedsat nyrefunktion

Candesartan er ikke undersøgt hos børn med glomerulær filtrationshastighed på under 30

ml/min/1,73m

(se pkt. 4.2).

Hos børn med muligt nedsat intravaskulært volumen (f.eks. patienter behandlet med

diuretika, især patienter med nedsat nyrefunktion) bør behandlingen med Candemox

indledes under nøje lægeovervågning, og en lavere startdosis bør overvejes (se pkt. 4.2).

Candemox indeholder lactose. Lægemidlet må ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form for hereditær lactasemangel (Lapp Lactase Deficiency)

eller glucose-/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

De kemiske forbindelser, som er undersøgt i kliniske farmakokinetikstudier, inkluderer

hydrochlorthiazid, warfarin, digoxin, orale kontraceptiva (dvs.

ethinylestradiol/levonorgestrel), glibenclamid, nifedipin og enalapril. Der er ikke påvist

klinisk signifikante farmakokinetiske interaktioner med disse lægemidler.

Samtidig anvendelse af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige

salterstatninger eller andre lægemidler (for eksempel heparin) kan øge kaliumniveauerne.

Serum-kalium bør monitoreres, når det er relevant (se pkt. 4.4).

Dobbelt hæmning af RAAS med AIIRA'er, ACE-hæmmere eller aliskiren

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-

aldosteronsystemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af

bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3,

4.4 og 5.1).

Reversible stigninger i serum-lithium-koncentrationer og toksicitet er blevet rapporteret

ved samtidig brug af lithium og ACE-hæmmere. En tilsvarende virkning kan forekomme

med AIIRA’er. Brug af candesartan samtidig med lithium anbefales ikke. Hvis samtidig

behandling er nødvendig, anbefales omhyggelig monitorering af serum-lithium-niveauer.

Når AIIRA’er anvendes samtidigt med non-steroide antiinflammatoriske lægemidler

(NSAID’er) (f.eks. selektive COX-2 hæmmere, acetylsalicylsyre (> 3 g/dag) og non-

selektive NSAID’er), kan den antihypertensive virkning svækkes.

Som for ACE-hæmmere kan samtidig anvendelse af AIIRA’er og NSAID’er medføre øget

risiko for forværring af nyrefunktionen, inklusive mulig akut nyresvigt og en stigning i

serum-kalium, især hos patienter med allerede nedsat nyrefunktion. Kombinationen bør

administreres med forsigtighed, især hos ældre. Patienterne bør være velhydrerede, og

monitorering af nyrefunktionen bør overvejes efter opstart af samtidig behandling og

herefter periodisk.

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

41335_spc.doc

Side 7 af 19

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Brug af AIIRA'er anbefales ikke i første trimester (se pkt. 4.4) og er kontraindiceret i andet

og tredje trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenicitet ved behandling med ACE-

hæmmere i første graviditetstrimester er inkonklusive, men en let forøget risiko kan ikke

udelukkes. Selvom der ikke foreligger kontrollerede epidemiologiske data om risikoen ved

AIIRA'er, kan der være lignende risici for denne gruppe lægemidler. Medmindre fortsat

AIIRA-behandling anses for at være absolut nødvendig, bør patienter, der planlægger at

blive gravide, skifte til alternativ antihypertensiv behandling med fastlagt sikkerhedsprofil

ved brug under graviditet. Når graviditet er konstateret, bør behandling med AIIRA'er

straks seponeres, og anden behandling bør iværksættes, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Det er kendt, at AIIRA-behandling i andet og tredje trimester forårsager human

føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket ossifikation af kraniet) og

neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

I tilfælde af eksponering for AIIRA'er i andet eller tredje graviditetstrimester anbefales det

at foretage ultralydsscanning af nyrefunktion og kranie.

Børn, hvis mødre har taget AIIRA'er, skal overvåges nøje for hypotension (se pkt. 4.3 og

4.4).

Amning

Da der ikke foreligger oplysninger om brug af Candemox under amning, anbefales

Candemox ikke. Andre behandlinger med bedre fastlagte sikkerhedsprofiler under amning

anbefales, især ved amning af nyfødte eller for tidligt fødte børn.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget studier af candesartans virkning på evnen til at føre motorkøretøj og

betjene maskiner. Det bør dog tages i betragtning, at der kan optræde lejlighedsvis

svimmelhed og træthed under behandlingen.

4.8

Bivirkninger

Behandling af hypertension

I kontrollerede kliniske studier var bivirkningerne milde og forbigående. Den samlede

hyppighed af bivirkninger viste ingen sammenhæng med dosis eller alder. Seponering af

behandling på grund af bivirkninger var ens for candesartancilexetil (3,1 %) og placebo

(3,2 %).

I en samlet analyse af resultaterne fra kliniske forsøg med hypertensive patienter blev

bivirkninger ved candesartancilexetil defineret på basis af en hyppighed, der var mindst 1

% højere for candesartancilexetil end for placebo. Ifølge denne definition var de hyppigst

rapporterede bivirkninger svimmelhed/vertigo, hovedpine og luftvejsinfektion.

Nedenstående tabel viser bivirkninger fra kliniske forsøg og erfaringer efter

markedsføring.

41335_spc.doc

Side 8 af 19

Hyppighederne, der er anvendt i tabellerne i pkt. 4.8, er: Meget almindelig (≥ 1/10),

almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000

til < 1/1.000) og meget sjælden (< 1/10.000).

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Infektioner og parasitære

sygdomme

Almindelig

Luftvejsinfektion

Blod og lymfesystem

Meget

sjælden

Leukopeni, neutropeni og

agranulocytose

Metabolisme og ernæring

Meget

sjælden

Hyperkaliæmi, hyponatriæmi

Nervesystemet

Almindelig

Svimmelhed/vertigo, hovedpine

Luftveje, thorax og

mediastinum

Meget

sjælden

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Meget

sjælden

Kvalme

Lever og galdeveje

Meget

sjælden

Stigning i leverenzymer, abnorm

leverfunktion eller hepatitis

Hud og subkutane væv

Meget

sjælden

Angioødem, udslæt, urticaria, kløe

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Meget

sjælden

Rygsmerter, artralgi, myalgi

Nyrer og urinveje

Meget

sjælden

Nedsat nyrefunktion, herunder

nyresvigt hos disponerede patienter

(se pkt. 4.4)

Laboratoriefund

Generelt havde candesartancilexetil ingen indflydelse af klinisk betydning på

laboratorieværdier målt rutinemæssigt. Som for andre hæmmere af renin-angiotensin-

aldosteron-systemet er der set mindre fald i hæmoglobin. Det er normalt ikke nødvendigt

rutinemæssigt at monitorere laboratorieparametre hos patienter, der behandles med

Candemox. Dog anbefales regelmæssig monitorering af serum-kalium og serum-kreatinin

hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Pædiatrisk population

Sikkerheden ved candesartancilexetil blev overvåget hos 255 hypertensive børn og unge i

alderen 6 til <18 år under et 4-ugers klinisk virkningsstudie og et 1-årigt ublindet studie (se

pkt. 5.1). Inden for næsten alle de forskellige systemorganklasser ligger frekvensen for

bivirkninger hos børn inden for det almindelige/ikke almindelige område. Mens

beskaffenheden og sværhedsgraden af bivirkninger er sammenlignelige med det, som ses

hos voksne (se tabellen ovenfor), er frekvensen for alle bivirkninger højere hos børn og

unge, især ved:

41335_spc.doc

Side 9 af 19

Hovedpine, svimmelhed, og øvre luftvejsinfektion er "meget almindelig" (dvs. ≥1/10)

hos børn og "almindelig" (≥1/100 til <1/10) hos voksne.

Hoste er "meget almindelig" (dvs. >1/10) hos børn og "meget sjælden" (<1/10.000) hos

voksne.

Udslæt er "almindelig" (dvs. ≥1/100 til <1/10) hos børn og "meget sjælden" (<1/10,000)

hos voksne.

Hyperkaliæmi, hyponatriæmi og unormal leverfunktion er "ikke almindelig" (≥1/1.000

til <1/100) hos børn og "meget sjælden" (<1/10.000) hos voksne.

Sinusarytmi, nasofaryngit og pyreksi er "almindelig" (dvs. >1/100 til <1/10) og

orofaryngeale smerter er "meget almindelig" (dvs. ≥1/10) hos børn, men er ikke

indberettet hos voksne. Det er imidlertid forbigående og udbredte børnesygdomme.

Den samlede sikkerhedsprofil for candesartancilexetil hos pædiatriske patienter adskiller

sig ikke signifikant fra sikkerhedsprofilen hos voksne.

Behandling af hjerteinsufficiens

Bivirkningsprofilen for candesartancilexetil hos patienter med hjerteinsufficiens stemte

overens med lægemidlets farmakologi og patienternes sundhedsstatus. I det kliniske

studieprogram CHARM, hvor candesartancilexetil i doser op til 32 mg (n=3.803) blev

sammenlignet med placebo (n=3.796), seponerede 21,0 % i candesartancilexetil-gruppen

og 16,1 % i placebo-gruppen behandlingen på grund af bivirkninger. De hyppigst

rapporterede bivirkninger var hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion. Disse

bivirkninger var hyppigere hos patienter over 70 år, hos diabetikere og hos patienter, som

fik andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteron-systemet, især en ACE-

hæmmer og/eller spironolacton.

Nedenstående tabel viser bivirkninger

fra kliniske forsøg og erfaringer efter markedsføring.

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Blod og lymfesystem

Meget

sjælden

Leukopeni, neutropeni og

agranulocytose

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Hyperkaliæmi

Meget

sjælden

Hyponatriæmi

Nervesystemet

Meget

sjælden

Svimmelhed, hovedpine

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Hypotension

Luftveje, thorax og

mediastinum

Meget

sjælden

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Meget

sjælden

Kvalme

Lever og galdeveje

Meget

sjælden

Stigning i leverenzymer, abnorm

leverfunktion eller hepatitis

Hud og subkutane væv

Meget

sjælden

Angioødem, udslæt, urticaria, kløe

41335_spc.doc

Side 10 af 19

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Meget

sjælden

Rygsmerter, artralgi, myalgi

Nyrer og urinveje

Almindelig

Nedsat nyrefunktion, herunder

nyresvigt hos disponerede patienter

(se pkt. 4.4)

Laboratoriefund

Hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion er almindelig hos patienter, der behandles med

Candemox på indikationen hjerteinsufficiens. Regelmæssig monitorering af serum-

kreatinin og serum-kalium anbefales (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Ud fra farmakologiske overvejelser vil hovedsymptomerne på overdosering sandsynligvis

være symptomatisk hypotension og svimmelhed. I individuelle rapporter om overdosering

(med op til 672 mg candesartancilexetil) kom patienterne sig uden komplikationer.

Behandling

Hvis symptomgivende hypotension skulle opstå, bør symptomatisk behandling institueres

og vitale tegn monitoreres. Patienten bør anbringes i liggende stilling med benene løftet.

Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, bør plasmavolumen øges ved infusion af for eksempel

isotonisk natriumchloridinfusionsvæske. Sympatomimetiske lægemidler kan gives, hvis

ovennævnte tiltag ikke er tilstrækkelige.

Candesartancilexetil fjernes ikke ved hæmodialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 CA 06. Angiotensin II-antagonister, usammensatte.

41335_spc.doc

Side 11 af 19

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Angiotensin II er det primære vasoaktive hormon i renin-angiotensin-aldosteron-systemet

og spiller en rolle i patofysiologien for hypertension, hjerteinsufficiens og andre

kardiovaskulære sygdomme. Det har også en rolle i patogenesen af målorganets hypertrofi

og beskadigelse. De vigtigste fysiologiske virkninger af angiotensin II, såsom

vasokonstriktion, aldosteronstimulering, regulering af salt- og vandbalancen og stimulering

af cellevæksten, medieres via type I- (AT

-) receptoren.

Virkningsmekanisme

Candesartancilexetil er et prodrug egnet til oral anvendelse. Det omdannes hurtigt til det

aktive stof, candesartan, via ester-hydrolyse i forbindelse med absorption fra mave-tarm-

kanalen. Candesartan er en AIIRA, selektiv for AT

-receptorer, med kraftig binding til og

langsom dissociation fra receptoren. Det er uden agonist-aktivitet.

Candesartan hæmmer ikke ACE, som omdanner angiotensin I til angiotensin II og

nedbryder bradykinin. Der er ingen virkning på ACE og ingen forstærkning af bradykinin

eller substans P. I kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor candesartancilexetil blev

sammenlignet med ACE-hæmmere, var hyppigheden af hoste lavere hos patienter, der fik

candesartancilexetil. Candesartan binder ikke til og blokerer ikke andre af de

hormonreceptorer eller ionkanaler, der vides at spille en vigtig rolle i den kardiovaskulære

regulering. Antagonismen af angiotensin II- (AT

-) receptorer resulterer i dosisrelaterede

stigninger i plasma-renin-niveauerne, i angiotensin I- og angiotensin II-niveauerne og i et

fald i plasma-aldosteron-koncentrationen.

Klinisk virkning og sikkerhed

Hypertension

Ved hypertension forårsager candesartan en dosisafhængig, langvarig reduktion i det

arterielle blodtryk. Den antihypertensive virkning skyldes en nedsat systemisk perifer

modstand uden reflektorisk stigning i hjertefrekvensen. Der er ikke tegn på alvorlig eller

kraftig hypotension efter første dosis eller rebound-effekt efter behandlingsophør.

Efter indgift af en enkelt dosis candesartancilexetil indtræder den antihypertensive virkning

sædvanligvis inden for 2 timer. Ved fortsat behandling opnås størstedelen af

blodtryksreduktionen, uanset dosis, i almindelighed i løbet af 4 uger og opretholdes under

langtidsbehandling. I henhold til en meta-analyse er den gennemsnitlige additive effekt ved

dosisøgning fra 16 mg til 32 mg en gang daglig lille. Under hensynstagen til den inter-

individuelle variation kan der hos nogle patienter forventes en effekt, som er større end den

gennemsnitlige effekt. Candesartancilexetil en gang daglig giver en effektiv og jævn

blodtryksreduktion over 24 timer med lille variation mellem den maksimale effekt og

daleffekten i løbet af dosisintervallet. Candesartans og losartans antihypertensive virkning

og tolerabilitet blev sammenlignet i to randomiserede, dobbeltblindede studier hos i alt

1.268 patienter med let til moderat hypertension. Dal-blodtryksreduktionen

(systolisk/diastolisk) var 13,1/10,5 mmHg ved 32 mg candesartancilexetil en gang daglig

og 10,0/8,7 mmHg ved 100 mg losartankalium en gang daglig (forskellen i

blodtryksreduktion var 3,1/1,8 mmHg, p<0,0001/p<0,0001).

Når candesartancilexetil gives samtidig med hydrochlorthiazid, er blodtryksreduktionen

additiv. En øget antihypertensiv virkning ses også, når candesartancilexetil gives samtidig

med amlodipin eller felodipin.

41335_spc.doc

Side 12 af 19

Lægemidler, der hæmmer renin-angiotensin-aldosteron-systemet, har en mindre udtalt

antihypertensive virkning hos negroide patienter (en typisk lav-renin population) end hos

ikke-negroide patienter. Dette gælder også for candesartan. I et åbent klinisk forsøg med

5.156 patienter med diastolisk hypertension, var blodtryksreduktionen med candesartan-

behandling signifikant lavere hos negroide end hos ikke-negroide patienter (14,4/10,3

mmHg versus 19,0/12,7 mmHg; p<0,0001/p<0,0001).

Candesartan øger nyrernes blodgennemstrømning og er enten uden indflydelse på eller

øger den glomerulære filtrationsrate, mens den renale karmodstand og filtrationsfraktion

nedsættes. I et 3-måneders klinisk studie af hypertensive patienter med type 2-diabetes og

mikroalbuminuri nedsatte den antihypertensive behandling med candesartancilexetil

udskillelsen af albumin i urinen (albumin/kreatinin-ratio, middelværdi: 30 % med 95 %

konfidensinterval: 15-42 %). Der foreligger for tiden ingen data vedrørende effekten af

candesartan på progressionen til diabetisk nefropati.

Effekten af candesartancilexetil 8-16 mg (gennemsnitsdosis 12 mg) en gang daglig på

kardiovaskulær morbiditet og mortalitet blev undersøgt i et randomiseret klinisk forsøg

med 4.937 ældre patienter (alder 70-89 år; 21 % 80 år eller derover) med let til moderat

hypertension, fulgt i gennemsnitligt 3,7 år (SCOPE: Study on Cognition and Prognosis in

the Elderly). Patienterne fik candesartancilexetil eller placebo sammen med anden

antihypertensiv behandling, som blev tillagt efter behov. Blodtrykket blev reduceret fra

166/90 til 145/80 mmHg i candesartan-gruppen og fra 167/90 til 149/82 mmHg i

kontrolgruppen. Der var ingen statistisk signifikant forskel i det primære endepunkt, store

kardiovaskulære hændelser (kardiovaskulær mortalitet, ikke-letalt slagtilfælde og ikke-

letalt myokardieinfarkt). Der var 26,7 hændelser pr. 1.000 patientår i candesartan-gruppen

versus 30,0 hændelser pr. 1.000 patientår i kontrolgruppen (relativ risiko: 0,89; 95 %

konfidensinterval: 0,75-1,06; p=0,19).

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

41335_spc.doc

Side 13 af 19

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Pædiatrisk population

Den antihypertensive effekt af candesartan blev evalueret hos hypertensive børn i alderen

fra 1 år til < 6 år og fra 6 år til < 17 år i to randomiserede, dobbeltblindede

multicenterstudier med dosisintervaller af 4 ugers varighed.

Hos børn i alderen 1 år til < 6 år blev 93 patienter, hvoraf 74 % havde en nyresygdom,

randomiseret til at få en oral dosis candesartancilexetil-suspension 0,05, 0,20 eller 0,40

mg/kg en gang daglig.

Den primære analysemetode var hældning af ændringen i systolisk blodtryk (SBP) som en

funktion af dosis. SBP og diastolisk blodtryk (DBP) faldt 6,0/5,2 til 12,0/11,1 mmHg i

forhold til baseline på tværs af de tre doser af candesartancilexetil. Da der imidlertid ikke

var nogen placebogruppe, er den reelle størrelse af blodtrykseffekten stadig uafklaret,

hvilket vanskeliggør en afgørende vurdering af benefit/risk-balancen i denne aldersgruppe.

Hos børn i alderen 6 år til < 17 år blev 240 patienter randomiseret til at få enten placebo

eller lave, middel eller høje doser af candesartancilexetil i et forhold på 1: 2: 2: 2. Hos

børn, som vejede < 50 kg, var doserne af candesartancilexetil 2, 8 eller 16 mg en gang

daglig. Hos børn, som vejede > 50 kg, var doserne af candesartancilexetil 4, 16 eller 32 mg

en gang daglig. Candesartan i samlede doser reducerede SiSBP med 10,2 mmHg

(P<0,0001) og SiDBP (P=0,0029) med 6,6 mmHg i forhold til baseline. I placebogruppen

var der også et fald på 3,7 mmHg i SiSBP (p=0,0074) og 1,80 mmHg for SiDBP

(p=0.0992) i forhold til baseline. Trods den store placeboeffekt var alle de enkelte

candesartandoser (og alle samlede doser) signifikant bedre end placebo. Maksimal respons

i blodtryksfald hos børn under og over 50 kg blev nået ved doser på henholdsvis 8 mg og

16 mg, og effekten stagnerede efter dette punkt.

Af de inkluderede patienter var 47 % negroide og 29 % kvinder, gennemsnitsalderen +/-

SD var 12,9 +/- 2,6 år. Hos børn i alderen 6 år til < 17 år var der en tendens til ringere

blodtrykseffekt hos negroide patienter sammenlignet med ikke-negroide patienter.

Hjerteinsufficiens

Behandling med candesartancilexetil reducerer mortalitet, reducerer indlæggelser pga.

hjerteinsufficiens og forbedrer symptomerne hos patienter med nedsat systolisk funktion af

venstre ventrikel som vist i CHARM-programmet (Candesartan in Heart failure -

Assessment of Reduction in Mortality and morbidity).

CHARM var et placebo-kontrolleret, dobbeltblindet studieprogram hos patienter med

kronisk hjerteinsufficiens (CHF), NYHA-funktionsklasse II til IV, og bestod af tre separate

studier: CHARM-Alternative (n=2.028) med patienter med LVEF ≤ 40 %, som pga.

intolerans (hovedsageligt på grund af hoste, 72 %) ikke var i ACE-hæmmerbehandling,

CHARM-Added (n=2.548) med patienter med LVEF ≤ 40 % og behandlet med en ACE-

41335_spc.doc

Side 14 af 19

hæmmer samt CHARM-Preserved (n=3.023) med patienter med LVEF > 40 %. Patienter i

optimal CHF-behandling ved baseline blev randomiseret til placebo eller

candesartancilexetil (titreret fra 4 mg eller 8 mg en gang daglig til 32 mg en gang daglig

eller til højst tolererede dosis, gennemsnitsdosis var på 24 mg) og fulgt i en periode på

gennemsnitligt 37,7 måned. Efter 6 måneders behandling havde 63 % af de patienter, som

stadig fik candesartancilexetil (89 %), nået måldosis på 32 mg.

I CHARM-Alternative blev det sammensatte endepunkt, kardiovaskulær mortalitet eller

første hospitalisering pga. kronisk hjerteinsufficiens, signifikant reduceret med candesartan

sammenlignet med placebo, hazard ratio (HR) 0,77 (95 % konfidensinterval: 0,67-0,89;

p<0,001). Det svarer til en relativ risikoreduktion på 23 %. 33,0 % af candesartan-

patienterne (95 % konfidensinterval: 30,1-36,0) og 40,0 % af placebo-patienterne (95 %

konfidensinterval: 37,0-43,1) oplevede dette endepunkt, absolut forskel, 7,0 % (95 %

konfidensinterval: 11,2-2,8). Det var nødvendigt at behandle 14 patienter i hele studiets

varighed for at forhindre en patient i at dø af en kardiovaskulær hændelse eller i at blive

indlagt for behandling af hjerteinsufficiens. Det kombinerede endepunkt, mortalitet af alle

årsager eller første hospitalisering pga. kronisk hjerteinsufficiens, blev også signifikant

reduceret med candesartan, HR 0,80 (95 % konfidensinterval: 0,70-0,92; p=0,001). 36,6 %

af candesartan-patienterne (95 % konfidensinterval: 33,7-39,7) og 42,7 % af placebo-

patienterne (95 % konfidensinterval: 39,6-45,8) oplevede dette endepunkt, absolut forskel

6,0 % (95 % konfidensinterval: 10,3-1,8). Både mortalitets- og morbiditets-

(hospitalisering pga. kronisk hjerteinsufficiens) komponenterne af disse kombinerede

endepunkter bidrog til candesartans positive effekt. Behandling med candesartancilexetil

resulterede i en forbedret NYHA-funktionsklasse (p=0,008).

I CHARM-Added blev det kombinerede endepunkt, kardiovaskulær mortalitet eller første

hospitalisering pga. kronisk hjerteinsufficiens, signifikant reduceret med candesartan

sammenlignet med placebo, HR 0,85 (95 % konfidensinterval: 0,75-0,96; p=0,011). Det

svarer til en relativ risikoreduktion på 15 %. 37,9 % af candesartan-patienterne (95 %

konfidensinterval: 35,2-40,6) og 42,3 % af placebo-patienterne (95 % konfidensinterval:

39,6-45,1) oplevede dette endepunkt, absolut forskel 4,4 % (95 % konfidensinterval: 8,2-

0,6). Det var nødvendigt at behandle 23 patienter i hele studiets varighed for at forhindre

en patient i at dø af en kardiovaskulær hændelse eller i at blive indlagt for behandling af

hjerteinsufficiens. Det kombinerede endepunkt, mortalitet af alle årsager eller første

hospitalisering pga. kronisk hjerteinsufficiens, blev også signifikant reduceret med

candesartan, HR 0,87 (95 % konfidensinterval: 0,78-0,98; p=0,021). 42,2 % af

candesartan-patienterne (95 % konfidensinterval: 39,5-45,0) og 46,1 % af placebo-

patienterne (95 % konfidensinterval: 43,4-48,9) oplevede dette endepunkt, absolut forskel

3,9 % (95 % konfidensinterval: 7,8-0,1). Både mortalitets- og morbiditetskomponenterne

af disse sammensatte endepunkter bidrog til candesartans positive effekt. Behandling med

candesartancilexetil resulterede i en forbedret NYHA-funktionsklasse (p=0,020).

I CHARM-Preserved sås ingen statistisk signifikant reduktion i det kombinerede

endepunkt, kardiovaskulær mortalitet eller første hospitalisering pga. hjerteinsufficiens,

HR 0,89 (95 % konfidensinterval: 0,77-1,03; p =0,118).

Mortalitet af alle årsager var ikke statistisk signifikant, når den blev undersøgt separat i

hver af de 3 CHARM-studier. Dog blev mortaliteten af alle årsager også opgjort i poolede

data, CHARM-Alternative og CHARM-Added, HR 0,88 (95 % konfidensinterval: 0,79-

0,98; p=0,018) og alle tre studier, HR 0,91 (95 % konfidensinterval: 0,83-1,00; p=0,055).

De gavnlige effekter af candesartan var de samme uanset alder, køn eller samtidig

indtagelse af andre lægemidler. Candesartan var ligeledes effektivt hos patienter, der tog

41335_spc.doc

Side 15 af 19

både betablokkere og ACE-hæmmere samtidig, og fordelen var til stede, uanset om

patienterne fik de målsatte doser ACE-hæmmere, som anbefales i behandlingsguidelines,

eller ej.

Hos patienter med kronisk hjerteinsufficiens og nedsat systolisk funktion af venstre

ventrikel (LVEF ≤ 40 %) mindsker candesartan den systemiske vaskulære modstand og

lungearterie-indkilingstrykket, øger plasma-renin-aktiviteten og angiotensin II-

koncentrationen og nedsætter aldosteron-niveauet.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption og fordeling

Efter oral indgift omdannes candersartancilexetil til det aktive stof candesartan. Den

absolute biotilgængelighed af candesartan er ca. 40 % efter en oral opløsning af

candesartancilexetil. Den relative biotilgængelighed af tabletten sammenlignet med den

samme orale opløsning er ca. 34 % med meget lille variabilitet. Den estimerede absolutte

biotilgængelighed af tabletten er derfor 14 %. Den gennemsnitlige maksimale

serumkoncentration (C

) nås i løbet af 3-4 timer efter tabletindtagelse.

Serumkoncentrationen af candesartan stiger lineært med stigende doser inden for det

terapeutiske dosisinterval. Der er ikke observeret nogen kønsrelateret forskel for

candesartans farmakokinetik. Arealet under kurven, der viser serumkoncentration over tid

(AUC) for candesartan, påvirkes ikke signifikant af fødeindtagelse.

Candesartan er stærkt bundet til plasmaproteiner (> 99 %). Det tilsyneladende

fordelingsvolumen for candesartan er 0,1 1/kg.

Biotilgængeligheden af candesartan påvirkes ikke af fødeindtagelse.

Biotransformation og elimination

Candesartan elimineres overvejende uomdannet via urinen og galden og elimineres kun i

ringe grad via levermetabolisme (CYP2C9). Foreliggende interaktionsstudier tyder ikke på

nogen virkning på CYP2C9 og CYP3A4. Baseret på in vitro-data forventes det ikke, at der

vil opstå nogen interaktion in vivo med lægemidler, hvis metabolisme afhænger af

cytokrom P450-isoenzymerne CYP1A2, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6,

CYP2E1 eller CYP3A4. Den terminale t

for candesartan er ca. 9 timer. Der er ingen

akkumulering efter gentagne doser.

Den totale plasma-clearance af candesartan er ca. 0,37 ml/min/kg med en renal clearance

på ca. 0,19 ml/min/kg. Den renale elimination af candesartan sker såvel via glomerulær

filtration som via aktiv tubulær sekretion. Efter en enkelt oral dosis af

C-mærket

candesartancilexetil udskilles ca. 26 % af dosis i urinen som candesartan og 7 % som en

inaktiv metabolit, mens ca. 56 % af dosis genfindes i fæces som candesartan og 10 % som

den inaktive metabolit.

Farmakokinetik hos særlige befolkningsgrupper

Hos ældre (> 65 år) er C

og AUC for candesartan øget med henholdsvis ca. 50 % og 80

% i sammenligning med yngre forsøgspersoner. Alligevel er blodtryksresponset og

hyppigheden af bivirkninger efter en given Candemox-dosis ens hos yngre og ældre

patienter (se pkt. 4.2).

41335_spc.doc

Side 16 af 19

Hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion steg C

og AUC for candesartan

efter gentagne doseringer med henholdsvis ca. 50 % og 70 %, men t

var uændret i

sammenligning med patienter med normal nyrefunktion. De tilsvarende ændringer hos

patienter med stærkt nedsat nyrefunktion var henholdsvis ca. 50 % og 110 %. Den

terminale t

for candesartan var omtrent fordoblet hos patienter med stærkt nedsat

nyrefunktion. AUC for candesartan hos patienter i hæmodialyse var i samme

størrelsesorden som den, der ses hos patienter med stærkt nedsat nyrefunktion.

I to studier, begge med patienter med let til moderat nedsat leverfunktion, var der en

stigning i gennemsnitlig AUC for candesartan på ca. 20 % i det ene studie og 80 % i det

andet (se pkt. 4.2). Der er ingen erfaringer hos patienter med stærkt nedsat leverfunktion.

Pædiatrisk population

Candesartans farmakokinetiske egenskaber blev undersøgt hos hypertensive børn i alderen

1 år til < 6 år og 6 år til < 17 år i to PK-studier med enkeltdoser.

Hos børn i alderen 1 år til < 6 år fik 10 børn, der vejede 10 til < 25 kg, en enkelt dosis på

0,2 mg/kg, oral suspension. Der var ingen sammenhæng mellem Cmax og AUC og alder

eller vægt.

Der er ikke indsamlet nogen clearance-data. Den mulige sammenhæng mellem clearance

og vægt/alder i denne population kendes derfor ikke.

Hos børn i alderen 6 år til < 17 år fik 22 børn en enkelt dosis på 16 mg. Der var ingen

sammenhæng mellem Cmax og AUC og alder. Vægt synes dog at korrelere signifikant

med Cmax (p=0,012) og AUC (p=0.011). Der er ikke indsamlet nogen clearance-data. Den

mulige sammenhæng mellem clearance og vægt/alder i denne population kendes derfor

ikke.

Børn > 6 år havde samme eksponering som voksne, der fik samme dosis.

Candesartancilexetils farmakokinetik er ikke blevet undersøgt hos pædiatriske patienter < 1

år.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der var ingen tegn på unormal systemisk toksicitet eller målorgantoksicitet ved klinisk

relevante doser. I prækliniske sikkerhedsstudier med høje doser påvirkede candesartan

nyrerne og de røde blodlegemer hos mus, rotter, hunde og aber. Candesartan forårsagede

en reduktion i parametre for de røde blodlegemer (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit).

Virkninger på nyrerne (så som interstitiel nefritis, tubulær distension, basofile tubuli;

øgede plasmakoncentrationer af urinstof og kreatinin) blev fremkaldt af candesartan og

kunne være sekundære til den hypotensive effekt, der medfører ændringer i den renale

blodgennemstrømning. Endvidere inducerede candersartan hyperplasi/hypertrofi af de

juxtaglomerulære celler. Disse ændringer antages at være fremkaldt af de farmakologiske

virkninger af candesartan. Det ser ikke ud til, at hyperplasi/hypertrofi af de renale

juxtaglomerulære celler har nogen relevans hos mennesker ved terapeutiske doser af

candesartan.

Føtotoksicitet er observeret i den sene del af graviditeten (se pkt. 4.6).

I prækliniske studier hos normotensive, neonatale og unge rotter medførte candesartan en

reduktion i kropsvægt og hjertevægt. Som hos voksne dyr anses disse virkninger at være

41335_spc.doc

Side 17 af 19

forårsaget af candesartans farmakologiske virkning. Ved den laveste dosis på 10 mg/kg var

eksponeringen for candesartan mellem 12 og 78 gange de niveauer, der blev fundet hos

børn i alderen 1 år til < 6 år, som fik candesartancilexetil i en dosis på 0,2 mg/kg, og 7 til

54 gange de niveauer, der blev fundet hos børn i alderen 6 år til < 17 år, som fik

candesartancilexetil i en dosis på 16 mg. Da der ikke blev identificeret noget dosisniveau,

hvor ingen skadelig effekt kunne observeres, er sikkerhedsmarginen for virkningerne på

hjertevægt og den kliniske relevans af dette fund ukendt.

Data fra in vitro- og in vivo-mutagenicitetsforsøg tyder på, at candersartan ikke vil udøve

mutagen eller klastogen aktivitet ved klinisk anvendelse.

Der var intet tegn på karcinogenicitet.

Renin-angiotensin-aldosteron-systemet spiller en vigtig rolle for nyrernes udvikling in

utero. Renin-angiotensin-aldosteron-systemblokade har vist sig at medføre unormal

nyreudvikling hos meget unge mus. Administration af lægemidler, der virker direkte på

renin-angiotensin-aldosteron-systemet kan ændre den normale nyreudvikling. Derfor bør

børn under 1 år ikke få Candemox (se pkt. 4.3).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Majsstivelse

Povidon K 30

Carrageenan

Croscarmellosenatrium

Magnesiumstearat

Rød jernoxid (E172) (kun 8, 16 og 32 mg)

Titandioxid (E171) (kun 8, 16 og 32 mg)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

Blisterpakning

2 år.

HDPE-beholder

2 år.

Efter åbning: 3 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

41335_spc.doc

Side 18 af 19

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Candemox 4 mg, 8 mg og 16 mg

Blisterpakning af aluminium/aluminium

Pakningsstørrelser: 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 58, 60, 84, 90, 91, 98, 100, 250 og 300 stk.

Perforeret blisterpakning med enhedsdosis: 50×1 stk.

Blisterpakning af aluminium/aluminium med tørremiddel

Pakningsstørrelser: 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 58, 60, 84, 90, 91, 98, 100, 250 og 300 stk.

Perforeret blisterpakning med enhedsdosis: 50×1 stk.

HDPE-beholder med PP-hætte og tørremiddel (silicagel)

Pakningsstørrelser: 30, 100, 120 og 500 stk.

Candemox 32 mg

Blisterpakning af aluminium/aluminium

Pakningsstørrelser: 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 58, 60, 84, 90, 91, 98, 100, 250 og 300 stk.

Blisterpakning af aluminium/aluminium med tørremiddel

Pakningsstørrelser: 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 58, 60, 84, 90, 91, 98, 100, 250 og 300 stk.

HDPE-beholder med PP-hætte og tørremiddel (silicagel)

Pakningsstørrelser: 30, 100 og 500 stk.

Bemærk! HDPE-beholdere indeholder tørremiddel. Må ikke synkes.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sandoz A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

4 mg:

41334

8 mg:

41335

16 mg:

41336

32 mg:

41337

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

6. juli 2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

19. oktober 2017

41335_spc.doc

Side 19 af 19