15-01-2021
23-10-2017
Sandoz and
are registered trademarks of Novartis
Indlægsseddel: Information til brugeren
Candemox 4 mg tabletter
Candemox 8 mg tabletter
Candemox 16 mg tabletter
Candemox 32 mg tabletter
candesartancilexetil
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give
medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer,
som du har.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som
ikke er nævnt her. Se afsnit 4.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Candemox
Sådan skal du tage Candemox
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1. Virkning og anvendelse
Lægemidlets navn er Candemox. Det aktive stof er candesartancilexetil. Det tilhører en
lægemiddelgruppe, der kaldes angiotensin II-receptor-antagonister. Det får dine blodårer til at
slappe af og udvide sig. Dette medvirker til, at dit blodtryk falder. Det gør det også lettere for dit
hjerte at pumpe blod rundt i hele kroppen.
Medicinen kan anvendes til:
behandling af for højt blodtryk (hypertension) hos voksne patienter og hos børn og unge i
alderen fra 6 år til < 18 år.
behandling af voksne patienter med hjertesvigt, hvor hjertets evne til at pumpe blod ud i
kroppen er nedsat, når ACE-hæmmere (hæmmer det angiotensin-konverterende enzym) ikke
kan anvendes, eller sammen med ACE-hæmmere, når symptomerne fortsætter trods
behandling, og mineralokortikoid-receptorantagonister (MRA) ikke kan anvendes. (ACE-
hæmmere og MRA’er er medicin til behandling af hjertesvigt).
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg
altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
2. Det skal du vide, før du begynder at tage Candemox
Tag ikke Candemox:
hvis du er allergisk over for candesartancilexetil eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet
i afsnit 6).
hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (det er også bedre at undgå Candemox
tidligt i graviditeten; se afsnittet om graviditet).
hvis du har en alvorlig leversygdom eller galdevejstillukning (problemer med at udskille
galde fra galdeblæren).
hvis du har sukkersyge eller nedsat nyrefunktion, og du også tager et blodtrykssænkende
lægemiddel, der indeholder aliskiren.
hvis patienten er et barn under 1 år.
Tal med lægen eller apotekspersonalet, før du tager Candemox, hvis du er usikker på, om
ovenstående gælder for dig.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Candemox:
hvis du har hjerte-, lever- eller nyreproblemer eller er i dialysebehandling.
hvis du for nylig har fået transplanteret en nyre.
hvis du kaster op, har kastet meget op for nylig eller har diarré.
hvis du har en sygdom i binyrerne, som kaldes Conns syndrom (kaldes også primær
hyperaldosteronisme).
hvis du har lavt blodtryk.
hvis du på noget tidspunkt har fået et slagtilfælde.
hvis du samtidig tager et af følgende lægemidler til behandling af for højt blodtryk:
en ACE-hæmmer (f.eks. enalapril, lisinopril, ramipril), især hvis du har nyreproblemer
i forbindelse med sukkersyge
aliskiren
hvis du tager en ACE-hæmmer sammen med et lægemiddel, der hører til en type medicin,
der kaldes mineralokortikoid-receptorantagonister (MRA). Denne type medicin bruges til
behandling af hjertesvigt (se ” Brug af anden medicin sammen med Candemox”).
hvis du tror, at du er (eller kan blive) gravid. Candemox anbefales ikke tidligt i graviditeten,
og du må ikke tage Candemox, hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten, da det
kan skade dit barn alvorligt, hvis det bruges på dette stadium (se afsnittet om graviditet).
Din læge vil eventuelt måle din nyrefunktion, dit blodtryk og elektrolytter (f.eks. kalium) i dit blod
med jævne mellemrum.
Se også information under overskriften ”Tag ikke Candemox”.
Din læge vil eventuelt bede dig om at komme til hyppigere kontrol og tage nogle prøver, hvis en af
ovennævnte tilstande gælder for dig.
Hvis du skal opereres, skal du fortælle lægen eller tandlægen, at du tager Candemox. Det skyldes, at
Candemox sammen med visse typer medicin til bedøvelse kan forårsage drastisk blodtryksfald.
Børn og unge
Candesartancilexetil er blevet undersøgt hos børn. Kontakt lægen for at få yderligere oplysninger.
Candemox må ikke anvendes til børn under 1 år på grund af den potentielle risiko for udviklingen
af deres nyrer.
Brug af anden medicin sammen med Candemox
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det
for nylig.
Candemox kan påvirke den måde, anden medicin virker på, og anden medicin kan påvirke
Candemox. Hvis du tager visse typer medicin, vil lægen eventuelt tage blodprøver indimellem.
Fortæl det især til lægen, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler, da det er muligt, at lægen er
nødt til at ændre din dosis og/eller tage andre forholdsregler:
Andre lægemidler, der er med til at sænke dit blodtryk, herunder betablokkere, diazoxid og
ACE-hæmmere såsom enalapril, captopril, lisinopril eller ramipril.
Non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID) såsom ibuprofen, naproxen, diclofenac,
celecoxib eller etoricoxib (medicin, som lindrer smerter og betændelsestilstande).
Acetylsalicylsyre (hvis du tager mere end 3 g dagligt) (medicin, som lindrer smerter og
betændelsestilstande).
Kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger (medicin, som øger kaliumniveauet i
blodet).
Heparin (blodfortyndende medicin).
CoTrimoxazol (antibiotika), der også kaldes trimethoprim/sulfamethoxazol.
Vanddrivende medicin (diuretika).
Lithium (medicin mod psykiske lidelser).
Hvis du tager en ACE-hæmmer eller aliskiren (se også oplysningerne under overskrifterne
”Tag ikke Candemox” og ”Advarsler og forsigtighedsregler”).
Hvis du er i behandling med en ACE-hæmmer sammen med visse andre lægemidler til
behandling af dit hjertesvigt, der kaldes for mineralokortikoid-receptorantagonister (MRA)
(for eksempel spironolacton eller eplerenon).
Brug af Candemox sammen med mad, drikke og alkohol
Du kan tage Candemox med eller uden mad.
Når du får ordineret Candemox, skal du tale med lægen, inden du drikker alkohol. Alkohol
kan bevirke, at du bliver utilpas eller svimmel.
Graviditet og amning
Graviditet
Du skal fortælle lægen, hvis du tror, du er (eller kan blive) gravid. Lægen vil normalt råde dig til at
holde op med at tage Candemox, inden du bliver gravid, eller så snart du ved, at du er gravid, og vil
råde dig til at tage anden medicin i stedet for Candemox. Candemox anbefales ikke tidligt i
graviditeten og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne, da det kan skade dit barn
alvorligt, hvis det anvendes efter den tredje måned i graviditeten.
Amning
Fortæl det til lægen, hvis du ammer eller skal til at begynde at amme. Candemox anbefales ikke til
mødre, som ammer, og lægen kan vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme, især
hvis dit barn er nyfødt eller født for tidligt.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Nogle personer kan føle træthed og svimmelhed, når de er i behandling med Candemox. Kør ikke
bil eller motorcykel og lad være med at cykle eller arbejde med værktøj eller maskiner, hvis dette er
tilfældet for dig.
Candemox indeholder lactose
Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse
sukkerarter.
Candemox indeholder natrium
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. tablet, dvs. det er i det
væsentlige natrium-frit.
3. Sådan skal du tage Candemox
Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller
apotekspersonalet. Det er vigtigt at tage Candemox hver dag.
Du kan tage Candemox sammen med eller uden mad.
Synk tabletten med vand.
Forsøg at tage tabletten på det samme tidspunkt hver dag. Det vil hjælpe dig med at huske at tage
tabletten.
Deling af tabletten:
Om nødvendigt kan tabletten deles i to lige store doser. Læg tabletten på en hård og jævn overflade (f.eks. en
bordplade) med delekærven opad. Anbring pegefingrene (eller tommelfingrene) på hver sin side af
delekærven, og tryk godt ned på begge sider af tabletten samtidigt.
For højt blodtryk:
Den anbefalede dosis Candemox er 8 mg én gang dagligt. Afhængigt af virkningen på dit
blodtryk kan lægen øge dosis til 16 mg én gang dagligt og op til 32 mg én gang dagligt.
Hos nogle patienter, f.eks. patienter med lever- eller nyreproblemer eller patienter, der for
nylig har mistet væske ved f.eks. opkastning eller diarré eller ved at tage vanddrivende
medicin, kan lægen ordinere en lavere startdosis.
Patienter med sort hudfarve kan have mindre virkning af denne type medicin, når den gives
som den eneste blodtryksbehandling, og disse patienter kan have behov for en større dosis.
Brug til børn og unge med for højt blodtryk:
Børn i alderen fra 6 år til < 18 år:
Den anbefalede startdosis er 4 mg én gang dagligt.
Patienter, som vejer < 50 kg: Hos nogle patienter, hvis blodtryk ikke kan reguleres i tilstrækkelig
grad, kan lægen beslutte, at dosis skal øges til maksimalt 8 mg én gang dagligt.
Patienter, som vejer ≥ 50 kg: Hos nogle patienter, hvis blodtryk ikke kan reguleres i tilstrækkelig
grad, kan lægen beslutte, at dosis skal øges til 8 mg én gang dagligt og til 16 mg én gang dagligt.
Hjertesvigt:
Den anbefalede startdosis Candemox er 4 mg én gang dagligt. Lægen kan øge dosis ved at
fordoble den med intervaller på mindst 2 uger op til 32 mg én gang daglig. Candemox kan
tages sammen med anden hjertemedicin, og lægen vil beslutte, hvilken behandling der er
bedst for dig.
Hvis du har taget for meget Candemox
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Candemox, end der står i denne
information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Hvis du har glemt at tage Candemox
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet. Tag den næste dosis på det
sædvanlige tidspunkt.
Hvis du holder op med at tage Candemox
Dit blodtryk kan stige igen, hvis du holder op med at tage Candemox. Derfor må du ikke holde op
med at tage Candemox uden først at tale med lægen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4. Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Det
er vigtigt, at du er opmærksom på, hvilke bivirkninger der kan forekomme.
Hold op med at tage Candemox og søg øjeblikkelig lægehjælp, hvis du oplever nogle af
følgende overfølsomhedsreaktioner:
vanskelighed ved at trække vejret med eller uden hævelse af ansigt, læber, tunge og/eller
svælg
hævelse af ansigt, læber, tunge og/eller svælg, hvilket kan give synkebesvær
alvorlig hudkløe (med hævelser af huden).
Candemox kan medføre et nedsat antal hvide blodlegemer. Din modstandsdygtighed over for
infektioner kan blive nedsat, og du bemærker måske træthed, infektion eller feber. Tal med lægen,
hvis du oplever dette. Lægen vil måske tage blodprøver indimellem for at undersøge, om
Candemox påvirker dit blod (agranulocytose).
Andre bivirkninger er:
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede)
Svimmelhedsfølelse/snurrende fornemmelse.
Hovedpine.
Luftvejsinfektion.
Lavt blodtryk. Kan bevirke, at du føler dig utilpas eller svimmel.
Ændringer i blodprøver:
Forhøjet kalium i blodet, især hvis du i forvejen har nyreproblemer eller hjertesvigt. Hvis
dette er alvorligt, kan du bemærke træthed, svaghedsfølelse, uregelmæssig hjerterytme eller
en prikkende/sovende fornemmelse et sted på kroppen.
Påvirkning af nyrefunktionen, især hvis du allerede har nyreproblemer eller hjertesvigt. I
meget sjældne tilfælde kan der forekomme nyresvigt.
Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 behandlede)
Hævelse i ansigt, læber, tunge og/eller svælg.
Fald i antallet af røde eller hvide blodlegemer. Du kan bemærke træthed, infektion eller
feber.
Hududslæt, nældefeber.
Kløe.
Rygsmerter, smerter i led og muskler.
Forandringer i leverfunktionen, inklusive leverbetændelse (hepatitis). Du kan bemærke
træthed, at din hud eller det hvide i dine øjne får en gullig farve eller influenzalignende
symptomer.
Kvalme.
Ændringer i blodprøver:
Nedsat natriumniveau i blodet. Hvis dette er alvorligt, kan du bemærke svaghed, mangel på
energi eller muskelkramper.
Hoste.
Ikke kendt (frekvens kan ikke fastslås ud fra tilgængelige data)
Diarré.
Yderligere bivirkninger hos børn og unge
Hos børn, der behandles for for højt blodtryk, synes bivirkningerne at være de samme som hos
voksne, men de forekommer hyppigere. Ondt i halsen er en meget almindelig bivirkning hos børn,
men ikke rapporteret hos voksne, og løbende næse, feber og øget hjertefrekvens er almindeligt hos
børn, men ikke rapporteret hos voksne.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige
bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også
indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder.
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted:
www.meldenbivirkning.dk
E-mail:
dkma@dkma.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om
sikkerheden af dette lægemiddel.
5. Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterpakningen/beholderen
efter udløbsdato eller EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.
Opbevaringstid efter åbning af beholderen:
3 måneder.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke
smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Candemox 4 mg/8 mg/16 mg/32 mg indeholder:
Aktivt stof: candesartancilexetil.
Hver tablet indeholder 4 mg candesartancilexetil.
Hver tablet indeholder 8 mg candesartancilexetil.
Hver tablet indeholder 16 mg candesartancilexetil.
Hver tablet indeholder 32 mg candesartancilexetil.
4 mg tabletter:
Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, majsstivelse, povidon K30, carrageenan,
croscarmellosenatrium og magnesiumstearat.
8, 16, 32 mg tabletter:
Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, majsstivelse, povidon K30, carrageenan,
croscarmellosenatrium, magnesiumstearat, rød jernoxid (E172) og titandioxid (E171).
Udseende og pakningsstørrelser
Tabletter
Candemox 4 mg tabletter:
Hvide, runde, bikonvekse tabletter præget med "4" på den ene side og med delekærv på den anden
side.
Candemox 8 mg tabletter:
Lyserøde, marmorerede, runde, bikonvekse tabletter præget med "8" på den ene side og med
delekærv på den anden side.
Candemox 16 mg tabletter:
Lyserøde, marmorerede, runde, bikonvekse tabletter præget med "16" på den ene side og med
delekærv på den anden side.
Candemox 32 mg tabletter:
Lyserøde, marmorerede, runde, bikonvekse tabletter præget med "32" på den ene side og med
delekærv på den anden side.
Pakningsstørrelser:
Candemox 4 mg, 8 mg og 16 mg tabletter:
Blisterpakning af aluminium/aluminium: 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 58, 60, 84, 90, 91, 98, 100, 250,
300 tabletter.
Perforeret blisterpakning af aluminium/aluminium med enhedsdosis: 50 x 1 tabletter.
Blisterpakning af aluminium/aluminium med tørremiddel: 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 58, 60, 84, 90,
91, 98, 100, 250, 300 tabletter.
Perforeret blisterpakning af aluminium/aluminium med enhedsdosis og tørremiddel: 50 x 1
tabletter.
HDPE-beholder med PP-hætte og tørremiddel (silicagel): 30, 100, 120, 500 tabletter.
Candemox 32 mg tabletter:
Blisterpakning af aluminium/aluminium: 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 58, 60, 84, 90, 91, 98, 100, 250,
300 tabletter.
Blisterpakning af aluminium/aluminium med tørremiddel: 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 58, 60, 84, 90,
91, 98, 100, 250, 300 tabletter.
HDPE-beholder med PP-hætte og tørremiddel (silicagel): 30, 100, 500 tabletter.
Bemærk! HDPE-beholdere indeholder tørremiddel. Må ikke synkes.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Indehaver af markedsføringstilladelsen:
Sandoz A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Danmark
Fremstiller:
Lek Pharmaceuticals d.d, Trimlini 2 D, 9220 Lendava, Slovenien
(4 mg og 8 mg tabletter)
Lek Pharmaceuticals d.d., Verovškova 57, 1526 Ljubljana, Slovenien
(16 mg og 32 mg tabletter)
Denne indlægsseddel blev senest ændret 1. August 2018
19. oktober 2017
PRODUKTRESUMÉ
for
Candemox, tabletter
0.
D.SP.NR.
25227
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Candemox
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
4 mg
Hver tablet indeholder 4 mg candesartancilexetil.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 73,94 mg
lactosemonohydrat.
8 mg
Hver tablet indeholder 8 mg candesartancilexetil.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 69,57 mg
lactosemonohydrat.
16 mg
Hver tablet indeholder 16 mg candesartancilexetil.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 139,14 mg
lactosemonohydrat.
32 mg
Hver tablet indeholder 32 mg candesartancilexetil.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 278,27 mg
lactosemonohydrat.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Tabletter
4 mg
Hvide, runde, bikonvekse tabletter præget med "4" på den ene side og med delekærv på
den anden side.
41335_spc.doc
Side 1 af 19
8 mg
Lyserøde, marmorerede, runde, bikonvekse tabletter præget med "8" på den ene side og
med delekærv på den anden side.
16 mg
Lyserøde, marmorerede, runde, bikonvekse tabletter præget med "16" på den ene side og
med delekærv på den anden side.
32 mg
Lyserøde, marmorerede, runde, bikonvekse tabletter præget med "32" på den ene side og
med delekærv på den anden side.
Tabletten kan deles i to lige store doser.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Candemox er indiceret til
Behandling af primær hypertension hos voksne.
Behandling af hypertension hos børn og unge i alderen 6 år til < 18 år.
Behandling af voksne patienter med hjerteinsufficiens og nedsat systolisk funktion af
venstre ventrikel (venstre ventrikel ejektionsfraktion ≤ 40 %), når ACE-hæmmere ikke
tåles, eller som tillægsbehandling til ACE-hæmmere hos patienter med symptomatisk
hjerteinsufficiens på trods af optimal behandling, når mineralokortikoid-
receptorantagonister ikke tåles (se pkt. 4.2, 4.4, 4.5 og 5.1).
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Dosering ved hypertension
Anbefalet startdosis og sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 8 mg Candemox en gang
daglig. Størstedelen af den antihypertensive effekt opnås inden for 4 uger. Hos nogle
patienter, hvis blodtryk ikke kan kontrolleres tilfredsstillende, kan dosis øges til 16 mg en
gang daglig og op til maksimalt 32 mg en gang daglig. Behandlingen bør justeres
afhængigt af blodtryksrespons.
Candemox kan også administreres sammen med andre antihypertensiva (se pkt. 4.3, 4.4,
4.5 og 5.1). Tilføjelse af hydrochlorthiazid til forskellige doser Candemox har vist en
additiv antihypertensiv virkning.
Ældre
Det er ikke nødvendigt at justere startdosis hos ældre patienter.
Patienter med nedsat intravaskulær volumen
En startdosis på 4 mg kan overvejes hos patienter med risiko for hypotension, som for
eksempel patienter med muligt nedsat intravaskulært volumen (se pkt. 4.4).
Nedsat nyrefunktion
Startdosis er 4 mg til patienter med nedsat nyrefunktion, inklusive patienter i hæmodialyse.
Dosis bør titreres efter respons. Der er begrænset erfaring hos patienter med meget alvorlig
41335_spc.doc
Side 2 af 19
eller slutstadium af nyreinsufficiens (kreatinin-clearance (Cl
kreatinin
) < 15 ml/minut) (se pkt.
4.4).
Patienter med nedsat leverfunktion
En startdosis på 4 mg en gang daglig anbefales til patienter med let til moderat nedsat
leverfunktion. Dosis kan justeres efter respons. Candemox er kontraindiceret hos patienter
med stærkt nedsat leverfunktion og/eller kolestase (se pkt. 4.3 og 5.2).
Negroide patienter
Den antihypertensive effekt af candesartan er lavere hos negroide patienter end hos ikke-
negroide patienter. Som en konsekvens heraf kan der være større behov for optitrering af
Candemox og anden samtidig behandling for at opnå blodtrykskontrol hos negroide
patienter end hos ikke-negroide patienter (se pkt. 5.1).
Pædiatrisk population
Børn og unge i alderen 6 år til < 18 år:
Den anbefalede startdosis er 4 mg en gang daglig.
Patienter, som vejer < 50 kg: Hos patienter, hvis blodtryk ikke kan reguleres i
tilstrækkelig grad, kan dosis øges til maksimalt 8 mg en gang daglig.
Patienter, som vejer ≥ 50 kg: Hos patienter, hvis blodtryk ikke kan reguleres i
tilstrækkelig grad, kan dosis øges til 8 mg en gang daglig og derefter om nødvendigt til
16 mg en gang daglig (se pkt. 5.1).
Doser over 32 mg er ikke blevet undersøgt hos pædiatriske patienter.
Størstedelen af den antihypertensive effekt opnås inden for 4 uger.
Hos børn med muligt nedsat intravaskulært volumen (f.eks. patienter behandlet med
diuretika, især patienter med nedsat nyrefunktion) bør behandlingen med Candemox
indledes under nøje lægeovervågning, og en lavere startdosis end ovennævnte sædvanlige
startdosis bør overvejes (se pkt. 4.4).
Candesartan er ikke undersøgt hos børn med glomerulær filtrationshastighed på under 30
ml/min/1,73m
(se pkt. 4.4).
Negroide pædiatriske patienter
Den antihypertensive effekt af candesartan er mindre udtalt hos negroide patienter end hos
ikke-negroide patienter (se pkt. 5.1).
Børn i alderen under 1 år til < 6 år
Sikkerhed og virkning hos børn i alderen 1 år til < 6 år er ikke klarlagt. De pt.
tilgængelige data er beskrevet i pkt. 5.1, men der kan ikke gives nogen
doseringsanbefaling.
Candemox er kontraindiceret til behandling af børn under 1 år (se pkt. 4.3).
Dosering ved hjerteinsufficiens
Sædvanlig anbefalet startdosis af Candemox er 4 mg en gang daglig. Titrering til måldosis
på 32 mg en gang daglig (maksimaldosis) eller til den højst tolererede dosis foretages ved
at fordoble dosis med intervaller på mindst 2 uger (se pkt. 4.4). Evaluering af patienter med
41335_spc.doc
Side 3 af 19
hjerteinsufficiens bør altid inkludere vurdering af nyrefunktionen, herunder monitorering
af serum-kreatinin og serum-kalium.
Candemox kan anvendes sammen med anden behandling til hjerteinsufficiens, herunder
ACE-hæmmere, betablokkere, diuretika og digitalis eller en kombination af disse
lægemidler. Candemox kan anvendes sammen med en ACE-hæmmer til patienter med
symptomatisk hjerteinsufficiens på trods af optimal standard-behandling, når
mineralokortikoid-receptorantagonister ikke tåles. Kombination af en ACE-hæmmer, et
kaliumbesparende diuretikum og Candemox anbefales ikke og bør kun overvejes efter nøje
afvejning af fordele og risici (se pkt. 4.4, 4.8 og 5.1).
Særlige patientgrupper
Det er ikke nødvendigt at justere startdosis til ældre patienter eller til patienter med nedsat
intravaskulært volumen, nyreinsufficiens eller let til moderat leverinsufficiens.
Pædiatrisk population
Sikkerhed og virkning af Candemox i behandlingen af hjerteinsufficiens hos børn fra
fødslen til 18 år er ikke fastlagt. Der foreligger ingen data.
Administration
Oral anvendelse.
Candemox bør tages en gang daglig med eller uden samtidig fødeindtagelse.
Biotilgængeligheden af candesartan påvirkes ikke af fødeindtagelse.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af
hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
Andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).
Stærkt nedsat leverfunktion og/eller kolestase.
Samtidig brug af Candemox og lægemidler indeholdende aliskiren er
kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR
< 60 ml/min/1,73 m
) (se pkt. 4.5 og 5.1).
Børn under 1 år (se pkt. 5.3).
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Nedsat nyrefunktion
Som for andre lægemidler, der hæmmer renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan der
forventes ændring i nyrefunktionen hos disponerede patienter, der behandles med
Candemox.
Når Candemox anvendes til hypertensive patienter med nedsat nyrefunktion, anbefales det
at monitorere serum-kalium- og serum-kreatininniveauet regelmæssigt. Der er begrænset
erfaring hos patienter med meget alvorlig eller slutstadium af nyreinsufficiens (Cl
kreatinin
<
15 ml/minut). Hos disse patienter bør Candemox titreres forsigtigt med omhyggelig
monitorering af blodtrykket.
Evaluering af patienter med hjerteinsufficiens bør omfatte regelmæssig vurdering af
nyrefunktionen, især hos ældre patienter på 75 år eller derover og hos patienter med nedsat
nyrefunktion. Under dosistitreringen af Candemox anbefales det at monitorere serum-
kreatinin og serum-kalium. Kliniske forsøg med hjerteinsufficiens inkluderede ikke
patienter med serum-kreatinin > 265 μmol/l (> 3 mg/dl).
41335_spc.doc
Side 4 af 19
Samtidig behandling med ACE-hæmmer ved hjerteinsufficiens
Risikoen for bivirkninger, specielt hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion
(inklusive akut nyresvigt) kan være øget, når Candemox anvendes i kombination med en
ACE-hæmmer. Trippel-kombination med en ACE-hæmmer, en mineralokortikoid-
receptorantagonist og candesartan bør heller ikke anvendes. Sådanne kombinationer bør
kun anvendes under supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens
nyrefunktion, elektrolytter og blodtryk.
ACE-hæmmere og angiotension II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos
patienter med diabetisk nefropati.
Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)
Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister
eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion
(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere
med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).
Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under
supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,
elektrolytter og blodtryk.
ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos
patienter med diabetisk nefropati.
Hæmodialyse
Under dialyse kan blodtrykket være særligt følsomt over for AT
-receptorblokade på grund
af reduceret plasmavolumen og aktivering af renin-angiotensin-aldosteron-systemet.
Candemox bør derfor titreres forsigtigt med omhyggelig monitorering af blodtrykket hos
patienter i hæmodialyse.
Nyrearteriestenose
Lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteron-systemet, herunder angiotensin II-
receptor-antagonister (AIIRA), kan forårsage forhøjet serum-urinstof og serum-kreatinin
hos patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose i arterien til en nyre (hos
patienter med kun en nyre).
Nyretransplantation
Der er begrænset klinisk erfaring med anvendelse af Candemox til nyretransplanterede.
Hypotension
Hypotension kan opstå hos patienter med hjerteinsufficiens i behandling med Candemox.
Ligeledes kan der opstå hypotension hos hypertensive patienter med nedsat intravaskulært
volumen, såsom patienter der behandles med høje doser diuretika. Der bør udvises
forsigtighed ved behandlingens start, og det bør forsøges at korrigere for hypovolæmi.
Anæstesi og kirurgi
Hos patienter behandlet med angiotensin II-antagonister kan hypotension opstå under
anæstesi og kirurgi på grund af blokering af renin-angiotensin-systemet. Meget sjældent
kan hypotensionen være så alvorlig, at det nødvendiggør anvendelse af intravenøs væske
og/eller vasopressorbehandling.
41335_spc.doc
Side 5 af 19
Stenose i aorta- og mitralklapper (obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati)
Som for andre vasodilatatorer er særlig forsigtighed indiceret hos patienter, der lider af
hæmodynamisk relevant stenose i aorta- eller mitralklapper eller obstruktiv hypertrofisk
kardiomyopati.
Primær hyperaldosteronisme
Patienter med primær hyperaldosteronisme responderer sædvanligvis ikke på
antihypertensive lægemidler, der virker via hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-
systemet. Candemox anbefales derfor ikke hos denne population.
Hyperkaliæmi
Samtidig anvendelse af Candemox og kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud,
kaliumholdige salterstatninger eller andre lægemidler, der kan øge kaliumniveauerne (for
eksempel heparin, CoTrimoxazol, også kendt som trimethoprim/sulfamethoxazol), kan
medføre stigning i serum-kalium hos hypertensive patienter. Monitorering af serum-kalium
bør foretages, når det er relevant.
Der kan opstå hyperkaliæmi hos patienter med hjerteinsufficiens, der behandles med
Candemox. Regelmæssig monitorering af serum-kalium anbefales. Kombination af en
ACE-hæmmer, et kaliumbesparende diuretikum (for eksempel spironolacton) og
Candemox anbefales ikke og bør kun overvejes efter omhyggelig evaluering af de mulige
fordele og risici.
Generelt
Hos patienter, hvis kartonus og nyrefunktion overvejende er afhængig af renin-
angiotensin-aldosteronsystemet (for eksempel patienter med alvorlig hjerteinsufficiens
eller underliggende nyresygdom, inkl.nyrearteriestenose), har behandling med andre
lægemidler, som påvirker dette system, været forbundet med akut hypotension, azotæmi,
oliguri eller i sjældne tilfælde akut nyresvigt. Muligheden for tilsvarende virkninger kan
ikke udelukkes for AIIRA’er. Som for andre antihypertensive lægemidler kan en kraftig
blodtryksreduktion hos patienter med iskæmisk hjertesygdom eller cerebrovaskulær
iskæmisk lidelse resultere i myokardieinfarkt eller slagtilfælde.
Den antihypertensive virkning af candesartan kan forstærkes af lægemidler med
blodtrykssænkende effekt, uansat om disse er ordineret som antihypertensiva eller til andre
indikationer.
Graviditet
Behandling med AIIRA'er bør ikke påbegyndes under graviditet. Medmindre fortsat
AIIRA-behandling anses for at være absolut nødvendig, bør patienter, der planlægger at
blive gravide, skifte til alternativ antihypertensiv behandling med fastlagt sikkerhedsprofil
ved brug under graviditet. Når graviditet er konstateret, bør behandling med AIIRA'er
straks seponeres og anden behandling iværksættes, hvis det skønnes hensigtsmæssigt (se
pkt. 4.3 og 4.6).
Hos patienter der har haft deres første menstruation skal sandsynligheden for graviditet
evalueres regelmæssigt. Den relevante information bør gives og/eller der bør tages
passende forholdsregler for at undgå risikoen for eksponering under graviditet (se pkt. 4.3
og 4.6).
41335_spc.doc
Side 6 af 19
Brug hos pædiatriske patienter, herunder patienter med nedsat nyrefunktion
Candesartan er ikke undersøgt hos børn med glomerulær filtrationshastighed på under 30
ml/min/1,73m
(se pkt. 4.2).
Hos børn med muligt nedsat intravaskulært volumen (f.eks. patienter behandlet med
diuretika, især patienter med nedsat nyrefunktion) bør behandlingen med Candemox
indledes under nøje lægeovervågning, og en lavere startdosis bør overvejes (se pkt. 4.2).
Candemox indeholder lactose. Lægemidlet må ikke anvendes til patienter med arvelig
galactoseintolerans, en særlig form for hereditær lactasemangel (Lapp Lactase Deficiency)
eller glucose-/galactosemalabsorption.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
De kemiske forbindelser, som er undersøgt i kliniske farmakokinetikstudier, inkluderer
hydrochlorthiazid, warfarin, digoxin, orale kontraceptiva (dvs.
ethinylestradiol/levonorgestrel), glibenclamid, nifedipin og enalapril. Der er ikke påvist
klinisk signifikante farmakokinetiske interaktioner med disse lægemidler.
Samtidig anvendelse af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige
salterstatninger eller andre lægemidler (for eksempel heparin) kan øge kaliumniveauerne.
Serum-kalium bør monitoreres, når det er relevant (se pkt. 4.4).
Dobbelt hæmning af RAAS med AIIRA'er, ACE-hæmmere eller aliskiren
Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-
aldosteronsystemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere,
angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af
bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut
nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3,
4.4 og 5.1).
Reversible stigninger i serum-lithium-koncentrationer og toksicitet er blevet rapporteret
ved samtidig brug af lithium og ACE-hæmmere. En tilsvarende virkning kan forekomme
med AIIRA’er. Brug af candesartan samtidig med lithium anbefales ikke. Hvis samtidig
behandling er nødvendig, anbefales omhyggelig monitorering af serum-lithium-niveauer.
Når AIIRA’er anvendes samtidigt med non-steroide antiinflammatoriske lægemidler
(NSAID’er) (f.eks. selektive COX-2 hæmmere, acetylsalicylsyre (> 3 g/dag) og non-
selektive NSAID’er), kan den antihypertensive virkning svækkes.
Som for ACE-hæmmere kan samtidig anvendelse af AIIRA’er og NSAID’er medføre øget
risiko for forværring af nyrefunktionen, inklusive mulig akut nyresvigt og en stigning i
serum-kalium, især hos patienter med allerede nedsat nyrefunktion. Kombinationen bør
administreres med forsigtighed, især hos ældre. Patienterne bør være velhydrerede, og
monitorering af nyrefunktionen bør overvejes efter opstart af samtidig behandling og
herefter periodisk.
Pædiatrisk population
Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.
41335_spc.doc
Side 7 af 19
4.6
Graviditet og amning
Graviditet
Brug af AIIRA'er anbefales ikke i første trimester (se pkt. 4.4) og er kontraindiceret i andet
og tredje trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).
Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenicitet ved behandling med ACE-
hæmmere i første graviditetstrimester er inkonklusive, men en let forøget risiko kan ikke
udelukkes. Selvom der ikke foreligger kontrollerede epidemiologiske data om risikoen ved
AIIRA'er, kan der være lignende risici for denne gruppe lægemidler. Medmindre fortsat
AIIRA-behandling anses for at være absolut nødvendig, bør patienter, der planlægger at
blive gravide, skifte til alternativ antihypertensiv behandling med fastlagt sikkerhedsprofil
ved brug under graviditet. Når graviditet er konstateret, bør behandling med AIIRA'er
straks seponeres, og anden behandling bør iværksættes, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
Det er kendt, at AIIRA-behandling i andet og tredje trimester forårsager human
føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket ossifikation af kraniet) og
neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).
I tilfælde af eksponering for AIIRA'er i andet eller tredje graviditetstrimester anbefales det
at foretage ultralydsscanning af nyrefunktion og kranie.
Børn, hvis mødre har taget AIIRA'er, skal overvåges nøje for hypotension (se pkt. 4.3 og
4.4).
Amning
Da der ikke foreligger oplysninger om brug af Candemox under amning, anbefales
Candemox ikke. Andre behandlinger med bedre fastlagte sikkerhedsprofiler under amning
anbefales, især ved amning af nyfødte eller for tidligt fødte børn.
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner
Ikke mærkning.
Der er ikke foretaget studier af candesartans virkning på evnen til at føre motorkøretøj og
betjene maskiner. Det bør dog tages i betragtning, at der kan optræde lejlighedsvis
svimmelhed og træthed under behandlingen.
4.8
Bivirkninger
Behandling af hypertension
I kontrollerede kliniske studier var bivirkningerne milde og forbigående. Den samlede
hyppighed af bivirkninger viste ingen sammenhæng med dosis eller alder. Seponering af
behandling på grund af bivirkninger var ens for candesartancilexetil (3,1 %) og placebo
(3,2 %).
I en samlet analyse af resultaterne fra kliniske forsøg med hypertensive patienter blev
bivirkninger ved candesartancilexetil defineret på basis af en hyppighed, der var mindst 1
% højere for candesartancilexetil end for placebo. Ifølge denne definition var de hyppigst
rapporterede bivirkninger svimmelhed/vertigo, hovedpine og luftvejsinfektion.
Nedenstående tabel viser bivirkninger fra kliniske forsøg og erfaringer efter
markedsføring.
41335_spc.doc
Side 8 af 19
Hyppighederne, der er anvendt i tabellerne i pkt. 4.8, er: Meget almindelig (≥ 1/10),
almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000
til < 1/1.000) og meget sjælden (< 1/10.000).
Systemorganklasse
Hyppighed
Bivirkning
Infektioner og parasitære
sygdomme
Almindelig
Luftvejsinfektion
Blod og lymfesystem
Meget
sjælden
Leukopeni, neutropeni og
agranulocytose
Metabolisme og ernæring
Meget
sjælden
Hyperkaliæmi, hyponatriæmi
Nervesystemet
Almindelig
Svimmelhed/vertigo, hovedpine
Luftveje, thorax og
mediastinum
Meget
sjælden
Hoste
Mave-tarm-kanalen
Meget
sjælden
Kvalme
Lever og galdeveje
Meget
sjælden
Stigning i leverenzymer, abnorm
leverfunktion eller hepatitis
Hud og subkutane væv
Meget
sjælden
Angioødem, udslæt, urticaria, kløe
Knogler, led, muskler og
bindevæv
Meget
sjælden
Rygsmerter, artralgi, myalgi
Nyrer og urinveje
Meget
sjælden
Nedsat nyrefunktion, herunder
nyresvigt hos disponerede patienter
(se pkt. 4.4)
Laboratoriefund
Generelt havde candesartancilexetil ingen indflydelse af klinisk betydning på
laboratorieværdier målt rutinemæssigt. Som for andre hæmmere af renin-angiotensin-
aldosteron-systemet er der set mindre fald i hæmoglobin. Det er normalt ikke nødvendigt
rutinemæssigt at monitorere laboratorieparametre hos patienter, der behandles med
Candemox. Dog anbefales regelmæssig monitorering af serum-kalium og serum-kreatinin
hos patienter med nedsat nyrefunktion.
Pædiatrisk population
Sikkerheden ved candesartancilexetil blev overvåget hos 255 hypertensive børn og unge i
alderen 6 til <18 år under et 4-ugers klinisk virkningsstudie og et 1-årigt ublindet studie (se
pkt. 5.1). Inden for næsten alle de forskellige systemorganklasser ligger frekvensen for
bivirkninger hos børn inden for det almindelige/ikke almindelige område. Mens
beskaffenheden og sværhedsgraden af bivirkninger er sammenlignelige med det, som ses
hos voksne (se tabellen ovenfor), er frekvensen for alle bivirkninger højere hos børn og
unge, især ved:
41335_spc.doc
Side 9 af 19
Hovedpine, svimmelhed, og øvre luftvejsinfektion er "meget almindelig" (dvs. ≥1/10)
hos børn og "almindelig" (≥1/100 til <1/10) hos voksne.
Hoste er "meget almindelig" (dvs. >1/10) hos børn og "meget sjælden" (<1/10.000) hos
voksne.
Udslæt er "almindelig" (dvs. ≥1/100 til <1/10) hos børn og "meget sjælden" (<1/10,000)
hos voksne.
Hyperkaliæmi, hyponatriæmi og unormal leverfunktion er "ikke almindelig" (≥1/1.000
til <1/100) hos børn og "meget sjælden" (<1/10.000) hos voksne.
Sinusarytmi, nasofaryngit og pyreksi er "almindelig" (dvs. >1/100 til <1/10) og
orofaryngeale smerter er "meget almindelig" (dvs. ≥1/10) hos børn, men er ikke
indberettet hos voksne. Det er imidlertid forbigående og udbredte børnesygdomme.
Den samlede sikkerhedsprofil for candesartancilexetil hos pædiatriske patienter adskiller
sig ikke signifikant fra sikkerhedsprofilen hos voksne.
Behandling af hjerteinsufficiens
Bivirkningsprofilen for candesartancilexetil hos patienter med hjerteinsufficiens stemte
overens med lægemidlets farmakologi og patienternes sundhedsstatus. I det kliniske
studieprogram CHARM, hvor candesartancilexetil i doser op til 32 mg (n=3.803) blev
sammenlignet med placebo (n=3.796), seponerede 21,0 % i candesartancilexetil-gruppen
og 16,1 % i placebo-gruppen behandlingen på grund af bivirkninger. De hyppigst
rapporterede bivirkninger var hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion. Disse
bivirkninger var hyppigere hos patienter over 70 år, hos diabetikere og hos patienter, som
fik andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteron-systemet, især en ACE-
hæmmer og/eller spironolacton.
Nedenstående tabel viser bivirkninger
fra kliniske forsøg og erfaringer efter markedsføring.
Systemorganklasse
Hyppighed
Bivirkning
Blod og lymfesystem
Meget
sjælden
Leukopeni, neutropeni og
agranulocytose
Metabolisme og ernæring
Almindelig
Hyperkaliæmi
Meget
sjælden
Hyponatriæmi
Nervesystemet
Meget
sjælden
Svimmelhed, hovedpine
Vaskulære sygdomme
Almindelig
Hypotension
Luftveje, thorax og
mediastinum
Meget
sjælden
Hoste
Mave-tarm-kanalen
Meget
sjælden
Kvalme
Lever og galdeveje
Meget
sjælden
Stigning i leverenzymer, abnorm
leverfunktion eller hepatitis
Hud og subkutane væv
Meget
sjælden
Angioødem, udslæt, urticaria, kløe
41335_spc.doc
Side 10 af 19
Knogler, led, muskler og
bindevæv
Meget
sjælden
Rygsmerter, artralgi, myalgi
Nyrer og urinveje
Almindelig
Nedsat nyrefunktion, herunder
nyresvigt hos disponerede patienter
(se pkt. 4.4)
Laboratoriefund
Hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion er almindelig hos patienter, der behandles med
Candemox på indikationen hjerteinsufficiens. Regelmæssig monitorering af serum-
kreatinin og serum-kalium anbefales (se pkt. 4.4).
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
4.9
Overdosering
Symptomer
Ud fra farmakologiske overvejelser vil hovedsymptomerne på overdosering sandsynligvis
være symptomatisk hypotension og svimmelhed. I individuelle rapporter om overdosering
(med op til 672 mg candesartancilexetil) kom patienterne sig uden komplikationer.
Behandling
Hvis symptomgivende hypotension skulle opstå, bør symptomatisk behandling institueres
og vitale tegn monitoreres. Patienten bør anbringes i liggende stilling med benene løftet.
Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, bør plasmavolumen øges ved infusion af for eksempel
isotonisk natriumchloridinfusionsvæske. Sympatomimetiske lægemidler kan gives, hvis
ovennævnte tiltag ikke er tilstrækkelige.
Candesartancilexetil fjernes ikke ved hæmodialyse.
4.10
Udlevering
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC-kode: C 09 CA 06. Angiotensin II-antagonister, usammensatte.
41335_spc.doc
Side 11 af 19
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Angiotensin II er det primære vasoaktive hormon i renin-angiotensin-aldosteron-systemet
og spiller en rolle i patofysiologien for hypertension, hjerteinsufficiens og andre
kardiovaskulære sygdomme. Det har også en rolle i patogenesen af målorganets hypertrofi
og beskadigelse. De vigtigste fysiologiske virkninger af angiotensin II, såsom
vasokonstriktion, aldosteronstimulering, regulering af salt- og vandbalancen og stimulering
af cellevæksten, medieres via type I- (AT
-) receptoren.
Virkningsmekanisme
Candesartancilexetil er et prodrug egnet til oral anvendelse. Det omdannes hurtigt til det
aktive stof, candesartan, via ester-hydrolyse i forbindelse med absorption fra mave-tarm-
kanalen. Candesartan er en AIIRA, selektiv for AT
-receptorer, med kraftig binding til og
langsom dissociation fra receptoren. Det er uden agonist-aktivitet.
Candesartan hæmmer ikke ACE, som omdanner angiotensin I til angiotensin II og
nedbryder bradykinin. Der er ingen virkning på ACE og ingen forstærkning af bradykinin
eller substans P. I kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor candesartancilexetil blev
sammenlignet med ACE-hæmmere, var hyppigheden af hoste lavere hos patienter, der fik
candesartancilexetil. Candesartan binder ikke til og blokerer ikke andre af de
hormonreceptorer eller ionkanaler, der vides at spille en vigtig rolle i den kardiovaskulære
regulering. Antagonismen af angiotensin II- (AT
-) receptorer resulterer i dosisrelaterede
stigninger i plasma-renin-niveauerne, i angiotensin I- og angiotensin II-niveauerne og i et
fald i plasma-aldosteron-koncentrationen.
Klinisk virkning og sikkerhed
Hypertension
Ved hypertension forårsager candesartan en dosisafhængig, langvarig reduktion i det
arterielle blodtryk. Den antihypertensive virkning skyldes en nedsat systemisk perifer
modstand uden reflektorisk stigning i hjertefrekvensen. Der er ikke tegn på alvorlig eller
kraftig hypotension efter første dosis eller rebound-effekt efter behandlingsophør.
Efter indgift af en enkelt dosis candesartancilexetil indtræder den antihypertensive virkning
sædvanligvis inden for 2 timer. Ved fortsat behandling opnås størstedelen af
blodtryksreduktionen, uanset dosis, i almindelighed i løbet af 4 uger og opretholdes under
langtidsbehandling. I henhold til en meta-analyse er den gennemsnitlige additive effekt ved
dosisøgning fra 16 mg til 32 mg en gang daglig lille. Under hensynstagen til den inter-
individuelle variation kan der hos nogle patienter forventes en effekt, som er større end den
gennemsnitlige effekt. Candesartancilexetil en gang daglig giver en effektiv og jævn
blodtryksreduktion over 24 timer med lille variation mellem den maksimale effekt og
daleffekten i løbet af dosisintervallet. Candesartans og losartans antihypertensive virkning
og tolerabilitet blev sammenlignet i to randomiserede, dobbeltblindede studier hos i alt
1.268 patienter med let til moderat hypertension. Dal-blodtryksreduktionen
(systolisk/diastolisk) var 13,1/10,5 mmHg ved 32 mg candesartancilexetil en gang daglig
og 10,0/8,7 mmHg ved 100 mg losartankalium en gang daglig (forskellen i
blodtryksreduktion var 3,1/1,8 mmHg, p<0,0001/p<0,0001).
Når candesartancilexetil gives samtidig med hydrochlorthiazid, er blodtryksreduktionen
additiv. En øget antihypertensiv virkning ses også, når candesartancilexetil gives samtidig
med amlodipin eller felodipin.
41335_spc.doc
Side 12 af 19
Lægemidler, der hæmmer renin-angiotensin-aldosteron-systemet, har en mindre udtalt
antihypertensive virkning hos negroide patienter (en typisk lav-renin population) end hos
ikke-negroide patienter. Dette gælder også for candesartan. I et åbent klinisk forsøg med
5.156 patienter med diastolisk hypertension, var blodtryksreduktionen med candesartan-
behandling signifikant lavere hos negroide end hos ikke-negroide patienter (14,4/10,3
mmHg versus 19,0/12,7 mmHg; p<0,0001/p<0,0001).
Candesartan øger nyrernes blodgennemstrømning og er enten uden indflydelse på eller
øger den glomerulære filtrationsrate, mens den renale karmodstand og filtrationsfraktion
nedsættes. I et 3-måneders klinisk studie af hypertensive patienter med type 2-diabetes og
mikroalbuminuri nedsatte den antihypertensive behandling med candesartancilexetil
udskillelsen af albumin i urinen (albumin/kreatinin-ratio, middelværdi: 30 % med 95 %
konfidensinterval: 15-42 %). Der foreligger for tiden ingen data vedrørende effekten af
candesartan på progressionen til diabetisk nefropati.
Effekten af candesartancilexetil 8-16 mg (gennemsnitsdosis 12 mg) en gang daglig på
kardiovaskulær morbiditet og mortalitet blev undersøgt i et randomiseret klinisk forsøg
med 4.937 ældre patienter (alder 70-89 år; 21 % 80 år eller derover) med let til moderat
hypertension, fulgt i gennemsnitligt 3,7 år (SCOPE: Study on Cognition and Prognosis in
the Elderly). Patienterne fik candesartancilexetil eller placebo sammen med anden
antihypertensiv behandling, som blev tillagt efter behov. Blodtrykket blev reduceret fra
166/90 til 145/80 mmHg i candesartan-gruppen og fra 167/90 til 149/82 mmHg i
kontrolgruppen. Der var ingen statistisk signifikant forskel i det primære endepunkt, store
kardiovaskulære hændelser (kardiovaskulær mortalitet, ikke-letalt slagtilfælde og ikke-
letalt myokardieinfarkt). Der var 26,7 hændelser pr. 1.000 patientår i candesartan-gruppen
versus 30,0 hændelser pr. 1.000 patientår i kontrolgruppen (relativ risiko: 0,89; 95 %
konfidensinterval: 0,75-1,06; p=0,19).
Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)
Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i
to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone
and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The
Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).
ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller
cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på
organpåvirkning.
VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk
nefropati.
Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og
mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut
nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles
farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere
og angiotensin II-receptorantagonister.
ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt
hos patienter med diabetisk nefropati.
41335_spc.doc
Side 13 af 19
ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease
Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til
standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos
patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom
eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både
kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-
gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom
hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-
gruppen end i placebogruppen.
Pædiatrisk population
Den antihypertensive effekt af candesartan blev evalueret hos hypertensive børn i alderen
fra 1 år til < 6 år og fra 6 år til < 17 år i to randomiserede, dobbeltblindede
multicenterstudier med dosisintervaller af 4 ugers varighed.
Hos børn i alderen 1 år til < 6 år blev 93 patienter, hvoraf 74 % havde en nyresygdom,
randomiseret til at få en oral dosis candesartancilexetil-suspension 0,05, 0,20 eller 0,40
mg/kg en gang daglig.
Den primære analysemetode var hældning af ændringen i systolisk blodtryk (SBP) som en
funktion af dosis. SBP og diastolisk blodtryk (DBP) faldt 6,0/5,2 til 12,0/11,1 mmHg i
forhold til baseline på tværs af de tre doser af candesartancilexetil. Da der imidlertid ikke
var nogen placebogruppe, er den reelle størrelse af blodtrykseffekten stadig uafklaret,
hvilket vanskeliggør en afgørende vurdering af benefit/risk-balancen i denne aldersgruppe.
Hos børn i alderen 6 år til < 17 år blev 240 patienter randomiseret til at få enten placebo
eller lave, middel eller høje doser af candesartancilexetil i et forhold på 1: 2: 2: 2. Hos
børn, som vejede < 50 kg, var doserne af candesartancilexetil 2, 8 eller 16 mg en gang
daglig. Hos børn, som vejede > 50 kg, var doserne af candesartancilexetil 4, 16 eller 32 mg
en gang daglig. Candesartan i samlede doser reducerede SiSBP med 10,2 mmHg
(P<0,0001) og SiDBP (P=0,0029) med 6,6 mmHg i forhold til baseline. I placebogruppen
var der også et fald på 3,7 mmHg i SiSBP (p=0,0074) og 1,80 mmHg for SiDBP
(p=0.0992) i forhold til baseline. Trods den store placeboeffekt var alle de enkelte
candesartandoser (og alle samlede doser) signifikant bedre end placebo. Maksimal respons
i blodtryksfald hos børn under og over 50 kg blev nået ved doser på henholdsvis 8 mg og
16 mg, og effekten stagnerede efter dette punkt.
Af de inkluderede patienter var 47 % negroide og 29 % kvinder, gennemsnitsalderen +/-
SD var 12,9 +/- 2,6 år. Hos børn i alderen 6 år til < 17 år var der en tendens til ringere
blodtrykseffekt hos negroide patienter sammenlignet med ikke-negroide patienter.
Hjerteinsufficiens
Behandling med candesartancilexetil reducerer mortalitet, reducerer indlæggelser pga.
hjerteinsufficiens og forbedrer symptomerne hos patienter med nedsat systolisk funktion af
venstre ventrikel som vist i CHARM-programmet (Candesartan in Heart failure -
Assessment of Reduction in Mortality and morbidity).
CHARM var et placebo-kontrolleret, dobbeltblindet studieprogram hos patienter med
kronisk hjerteinsufficiens (CHF), NYHA-funktionsklasse II til IV, og bestod af tre separate
studier: CHARM-Alternative (n=2.028) med patienter med LVEF ≤ 40 %, som pga.
intolerans (hovedsageligt på grund af hoste, 72 %) ikke var i ACE-hæmmerbehandling,
CHARM-Added (n=2.548) med patienter med LVEF ≤ 40 % og behandlet med en ACE-
41335_spc.doc
Side 14 af 19
hæmmer samt CHARM-Preserved (n=3.023) med patienter med LVEF > 40 %. Patienter i
optimal CHF-behandling ved baseline blev randomiseret til placebo eller
candesartancilexetil (titreret fra 4 mg eller 8 mg en gang daglig til 32 mg en gang daglig
eller til højst tolererede dosis, gennemsnitsdosis var på 24 mg) og fulgt i en periode på
gennemsnitligt 37,7 måned. Efter 6 måneders behandling havde 63 % af de patienter, som
stadig fik candesartancilexetil (89 %), nået måldosis på 32 mg.
I CHARM-Alternative blev det sammensatte endepunkt, kardiovaskulær mortalitet eller
første hospitalisering pga. kronisk hjerteinsufficiens, signifikant reduceret med candesartan
sammenlignet med placebo, hazard ratio (HR) 0,77 (95 % konfidensinterval: 0,67-0,89;
p<0,001). Det svarer til en relativ risikoreduktion på 23 %. 33,0 % af candesartan-
patienterne (95 % konfidensinterval: 30,1-36,0) og 40,0 % af placebo-patienterne (95 %
konfidensinterval: 37,0-43,1) oplevede dette endepunkt, absolut forskel, 7,0 % (95 %
konfidensinterval: 11,2-2,8). Det var nødvendigt at behandle 14 patienter i hele studiets
varighed for at forhindre en patient i at dø af en kardiovaskulær hændelse eller i at blive
indlagt for behandling af hjerteinsufficiens. Det kombinerede endepunkt, mortalitet af alle
årsager eller første hospitalisering pga. kronisk hjerteinsufficiens, blev også signifikant
reduceret med candesartan, HR 0,80 (95 % konfidensinterval: 0,70-0,92; p=0,001). 36,6 %
af candesartan-patienterne (95 % konfidensinterval: 33,7-39,7) og 42,7 % af placebo-
patienterne (95 % konfidensinterval: 39,6-45,8) oplevede dette endepunkt, absolut forskel
6,0 % (95 % konfidensinterval: 10,3-1,8). Både mortalitets- og morbiditets-
(hospitalisering pga. kronisk hjerteinsufficiens) komponenterne af disse kombinerede
endepunkter bidrog til candesartans positive effekt. Behandling med candesartancilexetil
resulterede i en forbedret NYHA-funktionsklasse (p=0,008).
I CHARM-Added blev det kombinerede endepunkt, kardiovaskulær mortalitet eller første
hospitalisering pga. kronisk hjerteinsufficiens, signifikant reduceret med candesartan
sammenlignet med placebo, HR 0,85 (95 % konfidensinterval: 0,75-0,96; p=0,011). Det
svarer til en relativ risikoreduktion på 15 %. 37,9 % af candesartan-patienterne (95 %
konfidensinterval: 35,2-40,6) og 42,3 % af placebo-patienterne (95 % konfidensinterval:
39,6-45,1) oplevede dette endepunkt, absolut forskel 4,4 % (95 % konfidensinterval: 8,2-
0,6). Det var nødvendigt at behandle 23 patienter i hele studiets varighed for at forhindre
en patient i at dø af en kardiovaskulær hændelse eller i at blive indlagt for behandling af
hjerteinsufficiens. Det kombinerede endepunkt, mortalitet af alle årsager eller første
hospitalisering pga. kronisk hjerteinsufficiens, blev også signifikant reduceret med
candesartan, HR 0,87 (95 % konfidensinterval: 0,78-0,98; p=0,021). 42,2 % af
candesartan-patienterne (95 % konfidensinterval: 39,5-45,0) og 46,1 % af placebo-
patienterne (95 % konfidensinterval: 43,4-48,9) oplevede dette endepunkt, absolut forskel
3,9 % (95 % konfidensinterval: 7,8-0,1). Både mortalitets- og morbiditetskomponenterne
af disse sammensatte endepunkter bidrog til candesartans positive effekt. Behandling med
candesartancilexetil resulterede i en forbedret NYHA-funktionsklasse (p=0,020).
I CHARM-Preserved sås ingen statistisk signifikant reduktion i det kombinerede
endepunkt, kardiovaskulær mortalitet eller første hospitalisering pga. hjerteinsufficiens,
HR 0,89 (95 % konfidensinterval: 0,77-1,03; p =0,118).
Mortalitet af alle årsager var ikke statistisk signifikant, når den blev undersøgt separat i
hver af de 3 CHARM-studier. Dog blev mortaliteten af alle årsager også opgjort i poolede
data, CHARM-Alternative og CHARM-Added, HR 0,88 (95 % konfidensinterval: 0,79-
0,98; p=0,018) og alle tre studier, HR 0,91 (95 % konfidensinterval: 0,83-1,00; p=0,055).
De gavnlige effekter af candesartan var de samme uanset alder, køn eller samtidig
indtagelse af andre lægemidler. Candesartan var ligeledes effektivt hos patienter, der tog
41335_spc.doc
Side 15 af 19
både betablokkere og ACE-hæmmere samtidig, og fordelen var til stede, uanset om
patienterne fik de målsatte doser ACE-hæmmere, som anbefales i behandlingsguidelines,
eller ej.
Hos patienter med kronisk hjerteinsufficiens og nedsat systolisk funktion af venstre
ventrikel (LVEF ≤ 40 %) mindsker candesartan den systemiske vaskulære modstand og
lungearterie-indkilingstrykket, øger plasma-renin-aktiviteten og angiotensin II-
koncentrationen og nedsætter aldosteron-niveauet.
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption og fordeling
Efter oral indgift omdannes candersartancilexetil til det aktive stof candesartan. Den
absolute biotilgængelighed af candesartan er ca. 40 % efter en oral opløsning af
candesartancilexetil. Den relative biotilgængelighed af tabletten sammenlignet med den
samme orale opløsning er ca. 34 % med meget lille variabilitet. Den estimerede absolutte
biotilgængelighed af tabletten er derfor 14 %. Den gennemsnitlige maksimale
serumkoncentration (C
) nås i løbet af 3-4 timer efter tabletindtagelse.
Serumkoncentrationen af candesartan stiger lineært med stigende doser inden for det
terapeutiske dosisinterval. Der er ikke observeret nogen kønsrelateret forskel for
candesartans farmakokinetik. Arealet under kurven, der viser serumkoncentration over tid
(AUC) for candesartan, påvirkes ikke signifikant af fødeindtagelse.
Candesartan er stærkt bundet til plasmaproteiner (> 99 %). Det tilsyneladende
fordelingsvolumen for candesartan er 0,1 1/kg.
Biotilgængeligheden af candesartan påvirkes ikke af fødeindtagelse.
Biotransformation og elimination
Candesartan elimineres overvejende uomdannet via urinen og galden og elimineres kun i
ringe grad via levermetabolisme (CYP2C9). Foreliggende interaktionsstudier tyder ikke på
nogen virkning på CYP2C9 og CYP3A4. Baseret på in vitro-data forventes det ikke, at der
vil opstå nogen interaktion in vivo med lægemidler, hvis metabolisme afhænger af
cytokrom P450-isoenzymerne CYP1A2, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6,
CYP2E1 eller CYP3A4. Den terminale t
for candesartan er ca. 9 timer. Der er ingen
akkumulering efter gentagne doser.
Den totale plasma-clearance af candesartan er ca. 0,37 ml/min/kg med en renal clearance
på ca. 0,19 ml/min/kg. Den renale elimination af candesartan sker såvel via glomerulær
filtration som via aktiv tubulær sekretion. Efter en enkelt oral dosis af
C-mærket
candesartancilexetil udskilles ca. 26 % af dosis i urinen som candesartan og 7 % som en
inaktiv metabolit, mens ca. 56 % af dosis genfindes i fæces som candesartan og 10 % som
den inaktive metabolit.
Farmakokinetik hos særlige befolkningsgrupper
Hos ældre (> 65 år) er C
og AUC for candesartan øget med henholdsvis ca. 50 % og 80
% i sammenligning med yngre forsøgspersoner. Alligevel er blodtryksresponset og
hyppigheden af bivirkninger efter en given Candemox-dosis ens hos yngre og ældre
patienter (se pkt. 4.2).
41335_spc.doc
Side 16 af 19
Hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion steg C
og AUC for candesartan
efter gentagne doseringer med henholdsvis ca. 50 % og 70 %, men t
var uændret i
sammenligning med patienter med normal nyrefunktion. De tilsvarende ændringer hos
patienter med stærkt nedsat nyrefunktion var henholdsvis ca. 50 % og 110 %. Den
terminale t
for candesartan var omtrent fordoblet hos patienter med stærkt nedsat
nyrefunktion. AUC for candesartan hos patienter i hæmodialyse var i samme
størrelsesorden som den, der ses hos patienter med stærkt nedsat nyrefunktion.
I to studier, begge med patienter med let til moderat nedsat leverfunktion, var der en
stigning i gennemsnitlig AUC for candesartan på ca. 20 % i det ene studie og 80 % i det
andet (se pkt. 4.2). Der er ingen erfaringer hos patienter med stærkt nedsat leverfunktion.
Pædiatrisk population
Candesartans farmakokinetiske egenskaber blev undersøgt hos hypertensive børn i alderen
1 år til < 6 år og 6 år til < 17 år i to PK-studier med enkeltdoser.
Hos børn i alderen 1 år til < 6 år fik 10 børn, der vejede 10 til < 25 kg, en enkelt dosis på
0,2 mg/kg, oral suspension. Der var ingen sammenhæng mellem Cmax og AUC og alder
eller vægt.
Der er ikke indsamlet nogen clearance-data. Den mulige sammenhæng mellem clearance
og vægt/alder i denne population kendes derfor ikke.
Hos børn i alderen 6 år til < 17 år fik 22 børn en enkelt dosis på 16 mg. Der var ingen
sammenhæng mellem Cmax og AUC og alder. Vægt synes dog at korrelere signifikant
med Cmax (p=0,012) og AUC (p=0.011). Der er ikke indsamlet nogen clearance-data. Den
mulige sammenhæng mellem clearance og vægt/alder i denne population kendes derfor
ikke.
Børn > 6 år havde samme eksponering som voksne, der fik samme dosis.
Candesartancilexetils farmakokinetik er ikke blevet undersøgt hos pædiatriske patienter < 1
år.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Der var ingen tegn på unormal systemisk toksicitet eller målorgantoksicitet ved klinisk
relevante doser. I prækliniske sikkerhedsstudier med høje doser påvirkede candesartan
nyrerne og de røde blodlegemer hos mus, rotter, hunde og aber. Candesartan forårsagede
en reduktion i parametre for de røde blodlegemer (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit).
Virkninger på nyrerne (så som interstitiel nefritis, tubulær distension, basofile tubuli;
øgede plasmakoncentrationer af urinstof og kreatinin) blev fremkaldt af candesartan og
kunne være sekundære til den hypotensive effekt, der medfører ændringer i den renale
blodgennemstrømning. Endvidere inducerede candersartan hyperplasi/hypertrofi af de
juxtaglomerulære celler. Disse ændringer antages at være fremkaldt af de farmakologiske
virkninger af candesartan. Det ser ikke ud til, at hyperplasi/hypertrofi af de renale
juxtaglomerulære celler har nogen relevans hos mennesker ved terapeutiske doser af
candesartan.
Føtotoksicitet er observeret i den sene del af graviditeten (se pkt. 4.6).
I prækliniske studier hos normotensive, neonatale og unge rotter medførte candesartan en
reduktion i kropsvægt og hjertevægt. Som hos voksne dyr anses disse virkninger at være
41335_spc.doc
Side 17 af 19
forårsaget af candesartans farmakologiske virkning. Ved den laveste dosis på 10 mg/kg var
eksponeringen for candesartan mellem 12 og 78 gange de niveauer, der blev fundet hos
børn i alderen 1 år til < 6 år, som fik candesartancilexetil i en dosis på 0,2 mg/kg, og 7 til
54 gange de niveauer, der blev fundet hos børn i alderen 6 år til < 17 år, som fik
candesartancilexetil i en dosis på 16 mg. Da der ikke blev identificeret noget dosisniveau,
hvor ingen skadelig effekt kunne observeres, er sikkerhedsmarginen for virkningerne på
hjertevægt og den kliniske relevans af dette fund ukendt.
Data fra in vitro- og in vivo-mutagenicitetsforsøg tyder på, at candersartan ikke vil udøve
mutagen eller klastogen aktivitet ved klinisk anvendelse.
Der var intet tegn på karcinogenicitet.
Renin-angiotensin-aldosteron-systemet spiller en vigtig rolle for nyrernes udvikling in
utero. Renin-angiotensin-aldosteron-systemblokade har vist sig at medføre unormal
nyreudvikling hos meget unge mus. Administration af lægemidler, der virker direkte på
renin-angiotensin-aldosteron-systemet kan ændre den normale nyreudvikling. Derfor bør
børn under 1 år ikke få Candemox (se pkt. 4.3).
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Lactosemonohydrat
Majsstivelse
Povidon K 30
Carrageenan
Croscarmellosenatrium
Magnesiumstearat
Rød jernoxid (E172) (kun 8, 16 og 32 mg)
Titandioxid (E171) (kun 8, 16 og 32 mg)
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
Blisterpakning
2 år.
HDPE-beholder
2 år.
Efter åbning: 3 måneder.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.
41335_spc.doc
Side 18 af 19
6.5
Emballagetype og pakningsstørrelser
Candemox 4 mg, 8 mg og 16 mg
Blisterpakning af aluminium/aluminium
Pakningsstørrelser: 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 58, 60, 84, 90, 91, 98, 100, 250 og 300 stk.
Perforeret blisterpakning med enhedsdosis: 50×1 stk.
Blisterpakning af aluminium/aluminium med tørremiddel
Pakningsstørrelser: 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 58, 60, 84, 90, 91, 98, 100, 250 og 300 stk.
Perforeret blisterpakning med enhedsdosis: 50×1 stk.
HDPE-beholder med PP-hætte og tørremiddel (silicagel)
Pakningsstørrelser: 30, 100, 120 og 500 stk.
Candemox 32 mg
Blisterpakning af aluminium/aluminium
Pakningsstørrelser: 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 58, 60, 84, 90, 91, 98, 100, 250 og 300 stk.
Blisterpakning af aluminium/aluminium med tørremiddel
Pakningsstørrelser: 7, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 58, 60, 84, 90, 91, 98, 100, 250 og 300 stk.
HDPE-beholder med PP-hætte og tørremiddel (silicagel)
Pakningsstørrelser: 30, 100 og 500 stk.
Bemærk! HDPE-beholdere indeholder tørremiddel. Må ikke synkes.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Sandoz A/S
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
4 mg:
41334
8 mg:
41335
16 mg:
41336
32 mg:
41337
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
6. juli 2009
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
19. oktober 2017
41335_spc.doc
Side 19 af 19