Camoxip 15 mg tabletter

1. september 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Camoxip, tabletter

0.

D.SP.NR.

21578

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Camoxip

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Camoxip 7,5 mg tabletter:

Hver tablet indeholder 7,5 mg meloxicam.

Camoxip 15 mg tabletter:

Hver tablet indeholder 15 mg meloxicam.

Camoxip 7,5 mg tabletter:

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 40,9 mg

lactose (som lactosemonohydrat).

Camoxip 15 mg tabletter:

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 81,7 mg

lactose (som lactosemonohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

Lysegule, runde, flade tabletter med skrå kanter uden filmovertræk med delekærv på den

ene side og glat på den anden side.

Camoxip 7,5 mg tabletter:

Tabletten har kun delekærv for at muliggøre deling af tabletten, så den er nemmere at

sluge. Tabletten kan ikke deles i to lige store doser.

Camoxip 15 mg tabletter:

Tabletten kan deles i to lige store doser.

34195_spc.doc

Side 1 af 16

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Kortvarig symptomatisk behandling af forværring af osteoarthritis.

Langvarig symptomatisk behandling af arthritis rheumatoides eller af spondylitis

ankylopoietica.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Bivirkningerne ved Camoxip kan minimeres ved at bekæmpe symptomerne i så kort tid og

med så lav dosis som muligt (se pkt. 4.4). Patientens behov for symptomlindring og

responsen på behandlingen skal reevalueres med jævne mellemrum, især hos patienter med

osteoartrit.

Forværring af osteoarthritis: 7,5 mg en gang daglig.

I tilfælde af udebleven virkning kan dosis øges til 15 mg en gang daglig hvis nødvendigt.

Arthritis rheumatoides, spondylitis ankylopoietica: 15 mg en gang daglig (se også

afsnittet ”Specielle befolkningsgrupper”).

Alt efter den terapeutiske virkning kan dosis reduceres til 7,5 mg daglig.

OVERSKRID IKKE DOSIS PÅ 15 MG PER DAG.

Specielle befolkningsgrupper

Ældre patienter og patienter med øget risiko for bivirkninger (se pkt. 5.2):

Hos ældre patienter er den anbefalede dosis for langtidsbehandling af arthritis

rheumatoides og spondylitis ankylopoietica 7,5 mg daglig. Patienter med øget risiko for

bivirkninger bør starte behandlingen med 7,5 mg daglig (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2.)

Hos dialysepatienter med alvorlig nyreinsufficiens må dosis ikke overskride 7,5 mg daglig.

Hos patienter med mild til moderat nedsat nyrefunktion (dvs. patienter med en

kreatininclearance større end 25 ml/min.) er dosisreduktion ikke påkrævet. (For patienter

med svær nyreinsufficiens, der ikke er i dialysebehandling, se pkt. 4.3).

Nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2.)

Hos patienter med mild til moderat nedsat leverfunktion er dosisreduktion ikke påkrævet.

(For patienter med alvorlig nedsat leverfunktion, se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population:

Camoxip-tabletter er kontraindiceret til børn under 16 år (se pkt. 4.3).

Meloxicam tabletter findes i styrkerne 7,5 mg og 15 mg i de fleste lande.

Administration

Oral anvendelse.

Den totale daglige dosis skal indtages som en enkelt dosis med vand eller anden væske i

forbindelse med et måltid.

34195_spc.doc

Side 2 af 16

4.3

Kontraindikationer

Dette lægemiddel er kontraindikeret i de følgende situationer:

Graviditetens tredje trimester (se pkt. 4.6).

Børn og unge under 16 år.

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1 eller overfølsomhed over for stoffer med en lignende virkning, f.eks.

NSAID’er (non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler), acetylsalicylsyre.

Meloxicam bør ikke gives til patienter, som har haft symptomer på astma, nasale

polypper, angioødem eller urticaria efter indtagelse af acetylsalicylsyre eller andre

NSAID’er.

Ved fortilfælde af gastrointestinal blødning eller perforation, der er relateret til

tidligere NSAID-behandling.

Aktivt eller tilbagevendende ulcus pepticum/blødning (minimum to særskilte tilfælde

af diagnosticeret ulcus pepticum eller blødning).

Alvorlig nedsat leverfunktion.

Ikke-dialyseret alvorlig nyresvigt.

Gastrointestinal blødning, cerebrovaskulær blødning eller andre blødningsforstyrrelser

i anamnesen.

Alvorlig hjerteinsufficiens.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Bivirkningerne ved Camoxip kan minimeres ved at bekæmpe symptomerne i så kort tid og

med så lav dosis som muligt (se pkt. 4.2 samt nedenstående om gastrointestinale og

kardiovaskulære risici).

I tilfælde af utilstrækkelig terapeutisk effekt bør den anbefalede maksimaldosis ikke

overskrides, ligesom der ikke bør tilføjes yderligere NSAID’er til behandlingen, da det kan

øge toksiciteten, hvorimod der ikke er påvist terapeutisk fordel. Samtidig brug af

meloxicam og NSAID’er, herunder COX-2-selektive hæmmere, bør undgås.

Meloxicam er ikke velegnet til behandling af patienter, der har brug for lindring af akutte

smerter.

Hvis der ikke ses en bedring efter adskillige dage, skal den kliniske fordel ved

behandlingen revurderes.

Enhver anamnese om øsofagitis, gastritis og/eller ulcus pepticum skal undersøges for at

sikre, at sådanne lidelser er fuldstændigt helbredt, inden behandling med meloxicam

påbegyndes. Hos patienter med anamnese om sådanne lidelser bør den ordinerende læge

være opmærksom på muligheden for tilbagefald under behandlingen med meloxicam.

Gastrointestinale påvirkninger

Der er rapporteret om gastrointestinal blødning, ulcus eller perforation, i nogle tilfælde

fatale, med alle NSAID’er. Sådanne hændelser kan opstå på ethvert tidspunkt i

behandlingen, med eller uden advarende symptomer eller alvorlige gastrointestinale

fortilfælde.

Risikoen for gastrointestinal blødning, ulcus eller perforation er større ved højere NSAID-

doser, hos patienter med ulcus i anamnesen, særligt i tilfælde med komplikationer i form af

34195_spc.doc

Side 3 af 16

blødning eller perforation (se pkt. 4.3) og hos ældre patienter. Disse patienter skal

påbegynde behandlingen med den lavest tilgængelige dosis. Kombinationsbehandling med

forebyggende midler (f.eks. misoprostol eller protonpumpehæmmere) bør overvejes til

disse patienter samt til patienter, som samtidig har behov for en lav dosis acetylsalicylsyre

eller andre lægemidler som sandsynligvis øger den gastrointestinale risiko (se

nedenstående samt pkt. 4.5).

Patienter med gastrointestinal toksicitet i anamnesen, særligt ældre personer, skal

informeres om at anmelde alle usædvanlige abdominale symptomer (særligt

gastrointestinal blødning), især i begyndelsen af behandlingen.

Hos patienter, der samtidig får andre lægemidler, der kan øge risikoen for ulcus eller

blødning, såsom heparin som kurativ behandling eller administreret til ældre patienter,

antikoagulantia såsom warfarin eller andre non-steroide antiinflammatoriske lægemidler

eller acetylsalicylsyre administreret i doser ≥ 500 mg som enkeltdosis eller ≥ 3 g som total

daglig mængde, frarådes samtidig brug af meloxicam (se pkt. 4.5).

Såfremt der opstår gastrointestinal blødning eller ulcus hos patienter, der får meloxicam,

skal præparatet seponeres.

NSAID’er skal administreres med forsigtighed til patienter med gastrointestinal sygdom i

anamnesen (colitis ulcerosa, Crohns sygdom), da de kan forværre deres tilstand (se pkt.

4.8).

Kardiovaskulære og cerebrovaskulære påvirkninger

Patienter med fortilfælde af hypertension og/eller mild til moderat kongestiv

hjerteinsufficiens bør monitoreres og rådgives fyldestgørende, da væskeretention og

ødemer er rapporteret i forbindelse med brug af NSAID.

Det anbefales at udføre klinisk monitorering af blodtrykket hos risikopatienter ved baseline

og særligt i begyndelsen af behandlingen med meloxicam.

Kliniske forsøg og epidemiologiske data antyder, at der er en let forøget risiko for arterielle

tromboser (f.eks. myokardieinfarkt og slagtilfælde) ved brug af visse typer NSAID,

herunder meloxicam. Denne risiko øges ved brug af høje doser og ved langtidsbehandling.

Der er ikke tilstrækkelig dokumentation til at udelukke en sådan risiko for meloxicam.

Patienter med ukontrolleret hypertension, kongestiv hjerteinsufficiens, diagnosticeret

iskæmisk hjertelidelse, perifer arteriel lidelse og/eller cerebrovaskulær lidelse bør kun

behandles med meloxicam efter nøje overvejelse. Ligeledes bør langtidsbehandling af

patienter med risiko for kardiovaskulære lidelser (f.eks. hypertension, hyperlipidæmi,

diabetes mellitus eller rygning) kun ske efter nøje overvejelse.

Hudreaktioner

Livstruende hudreaktioner som Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal

nekrolyse (TEN) er rapporteret i forbindelse med brugen af meloxicam.

Patienter bør informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje med hensyn til

hudreaktioner. Risikoen for udvikling af SJS eller TEN er størst de første uger af

behandlingen.

Hvis der er symptomer eller tegn på SJS eller TEN (f.eks. progressivt hududslæt, ofte

med blister, eller mukosale læsioner), bør behandlingen med Camoxip seponeres.

34195_spc.doc

Side 4 af 16

Ved håndtering af SJS og TEN opnås de bedste resultater gennem tidlig diagnose og

øjeblikkelig seponering af det lægemiddel, mistanken er knyttet til. Tidlig seponering

er forbundet med en bedre prognose.

Hvis patienten har udviklet SJS eller TEN ved brug af meloxicam, må behandlingen

med meloxicam ikke reinitieres på et senere tidspunkt.

Lever- og nyrefunktionsparametre

Som ved de fleste NSAID-præparater er der rapporteret periodisk stigning i

serumtransaminaseniveauer, stigning i serumbilirubin eller andre leverfunktionsparametre

samt stigning i serumkreatinin og BUN (blood urea nitrogen) og andre afvigende resultater

i laboratorieprøver. I de fleste af disse tilfælde handlede det om kortvarige og mindre

afvigelser. Hvis en afvigelse skulle vise sig at være signifikant eller vedvarende, bør

behandlingen med meloxicam standses, og der bør gennemføres passende undersøgelser.

Funktionelt nyresvigt

Ved at hæmme den vasodilaterende effekt af nyreprostaglandiner kan NSAID-præparater

inducere funktionelt nyresvigt ved at reducere den glomerulære filtration. Denne

bivirkning er dosisafhængig. Ved begyndelsen af behandlingen eller ved øgning af dosis,

anbefales omhyggelig overvågning af diurese og nyrefunktion hos patienter med følgende

risikofaktorer:

ældre.

samtidig behandling med f.eks. ACE-hæmmere, angiotensin-II antagonister,

sartaner, diuretika (se pkt. 4.5).

hypovolæmi (uanset årsag).

højresidig hjerteinsufficiens.

nyresvigt.

nefrotisk syndrom.

lupusnefropati

alvorlig hepatisk dysfunktion (serum albumin <25 g/l eller Child-Pugh score ≥

10).

I sjældne tilfælde kan NSAID-præparater fremkalde interstitiel nephritis,

glomerulonephritis, renal medullær nekrose eller nefrotisk syndrom.

Dosis af meloxicam hos patienter, der har nyresvigt i slutstadiet, og som er i

hæmodialysebehandling, bør ikke overstige 7,5 mg. Dosisreduktion er ikke påkrævet hos

patienter med mild til moderat nedsat nyrefunktion (f.eks. patienter med kreatininclearance

over 25 ml/min).

Natrium-, kalium- og væskeretention

NSAID’er kan forårsage natrium-, kalium- og væskeretention og forstyrrelser i de

natriuretiske effekter af diuretika. Derudover kan de sænke den antihypertensive effekt af

antihypertensiva (se pkt. 4.5). Som følge heraf kan de forårsage eller forværre ødemer,

hjertesvigt og hypertension hos følsomme patienter. Derfor skal risikopatienter holdes

under opsyn (se pkt. 4.2 og 4.3).

Hyperkaliæmi

Hyperkaliæmi kan opstå især hos patienter med diabetes eller ved samtidig behandling

med andre lægemidler, der er kendt for at forøge kaliumkoncentrationen i blodet (se pkt.

4.5). I disse tilfælde skal der udføres regelmæssig måling af kaliumværdierne.

34195_spc.doc

Side 5 af 16

Samtidig brug af pemetrexed

Hos patienter med mild til moderat nyreinsufficiens, der får pemetrexed, bør behandlingen

med meloxicam afbrydes mindst 5 dage inden, på selve dagen for og mindst 2 dage efter

administration af pemetrexed (se pkt. 4.5).

Andre advarsler og forsigtighedsregler

Bivirkninger tolereres ofte i mindre grad hos ældre, skrøbelige eller svækkede patienter,

som derfor bør overvåges omhyggeligt. Som ved andre NSAID-præparater skal der udvises

særlig forsigtighed med hensyn til ældre patienter, som ofte har svækket nyre-, lever- og

hjertefunktion. Ældre får oftere bivirkninger af NSAID’er, særligt gastrointestinale

blødninger og perforationer, i nogle tilfælde fatale (se pkt. 4.2).

Meloxicam kan, som andre NSAID-præparater, maskere symptomer på en underliggende

infektionssygdom.

Meloxicam svække kvinders fertilitet og anbefales ikke til kvinder som forsøger at blive

gravide. Hos kvinder, som har problemer med at blive gravide, eller som undersøges for

infertilitet, bør ophør med meloxicam overvejes (se pkt. 4.6).

Dette lægemiddel indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført på voksne.

Risici relateret til hyperkaliæmi

Visse lægemidler eller terapeutiske grupper kan inducere hyperkaliæmi: kaliumsalte,

kaliumbesparende diuretika, angiotensinkonverterende enzymhæmmere (ACE-hæmmere),

angiotensin II-receptorantagonister, non-steroide antiinflammatoriske lægemidler,

(lavmolekylære eller ufraktionerede) hepariner, ciclosporin, tacrolimus og trimethoprim.

Indtræden af hyperkaliæmi kan afhænge af, hvorvidt der er tilknyttede faktorer.

Risikoen er øget, hvis ovennævnte lægemidler administreres samtidig med meloxicam.

Farmakodynamiske interaktioner

Andre NSAID-præparater og acetylsalicylsyre:

Kombination (se pkt. 4.4) med andre non-steroide antiinflammatoriske lægemidler,

inklusive acetylsalicylsyre givet i antiinflammatoriske doser (≥ 500 mg som en enkeltdosis

eller ≥ 3 g som total daglig mængde) frarådes.

Kortikosteroider (f.eks. glukokortikoider):

Samtidig brug af kortikosteroider kræver forsigtighed på grund af en øget risiko for

blødning eller gastrointestinal ulceration.

Antikoagulantia inklusive heparin:

Betydeligt øget risiko for blødning på grund af hæmning af trombocytfunktionen og skader

på den gastroduodenale slimhinde.

NSAID’er kan øge effekten af antikoagulantia, inklusive kumariner (vitamin K

antagonister), såsom warfarin (se pkt. 4.4), nyere orale antikoagulantia (NOACs) og

34195_spc.doc

Side 6 af 16

heparin. Samtidig brug af NSAID-præparater og heparin administreret til ældre patienter

eller i kurative doser, eller andre antikoagulerende præparater, anbefales ikke (se pkt. 4.4).

I alle andre tilfælde (f.eks. profylaktiske doser) med brug af heparin, skal der udvises

forsigtighed på grund af en øget risiko for blødning.

Omhyggelig overvågning af INR er påkrævet, hvis denne kombination ikke kan undgås.

Trombolytika og trombocythæmmende midler:

Øget risiko for blødning på grund af trombocythæmning og gastroduodenale

slimhindelæsioner.

Selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI’er):

Øget risiko for gastrointestinal blødning.

Diuretika, ACE-hæmmere og angiotensin-II antagonister:

NSAID-præparater kan reducere effekten af diuretika og andre antihypertensive

lægemidler. Hos visse patienter med nedsat nyrefunktion (f.eks. dehydrerede patienter eller

ældre patienter med nedsat nyrefunktion) kan samtidig administration af en ACE-hæmmer

eller angiotensin-II antagonist og lægemidler, der hæmmer cyclooxygenase resultere i

yderligere reduktion af nyrefunktionen, inklusive muligt akut nyresvigt, som oftest er

reversibelt. Derfor skal kombinationen administreres med forsigtighed, især hos ældre.

Patienter skal hydreres tilstrækkeligt og det skal overvejes at overvåge nyrefunktionen ved

opstart af kombinationsbehandling og regelmæssigt derefter (se også pkt. 4.4).

Andre antihypertensive lægemidler (f.eks. beta-blokkere):

Som for sidstnævnte, kan en mindsket antihypertensiv virkning af beta-blokkere (pga.

hæmning af prostaglandiner med vasodilatorisk effekt) forekomme.

Calcineurinhæmmere (f.eks. ciclosporin, tacrolimus):

Nefrotoksicitet grundet calcineurinhæmmere kan forstærkes af NSAID-præparater via

renale prostaglandinmedierede effekter. Under kombinationsbehandling skal

nyrefunktionen måles. Omhyggelig overvågning af nyrefunktion anbefales, især hos ældre.

Deferasirox:

Samtidig administration af meloxicam og deferasirox kan øge risikoen for gastrointestinale

bivirkninger. Der bør udvises forsigtighed ved kombination af disse lægemidler.

Farmakokinetiske interaktioner: Virkning af meloxicam på farmakokinetikken af andre

lægemidler.

Lithium:

NSAID-præparater er rapporteret at øge blod-lithiumniveauet (gennem nedsat renal

udskillelse af lithium), som kan nå toksiske værdier. Samtidig behandling med lithium og

NSAID-præparater anbefales ikke (se pkt. 4.4). Hvis denne kombination er nødvendig, bør

plasmakoncentrationen af lithium nøje overvåges i begyndelsen, ved justering og ophør af

behandlingen med meloxicam.

Methotrexat:

NSAID-præparater kan nedsætte den tubulære sekretion af methotrexat, hvorved

plasmakoncentrationen af methotrexat stiger. Derfor anbefales samtidig behandling med

34195_spc.doc

Side 7 af 16

NSAID-præparater ikke til patienter, der får høje doser af methotrexat (mere end 15

mg/uge) (se pkt. 4.4).

Risikoen for interaktion mellem NSAID-præparater og methotrexat bør også overvejes hos

patienter på lave doser af methotrexat, især hos patienter med svækket nyrefunktion.

Såfremt samtidig behandling er nødvendig bør blodtallet og nyrefunktionen monitoreres.

Forsigtighed bør udvises i tilfælde hvor NSAID-præparater og methotrexat gives indenfor

3 dage, da plasmakoncentrationen af methotrexat kan stige og forårsage øget toksicitet.

Selvom farmakokinetikken af methotrexat (15 mg/uge) ikke var relevant påvirket af

samtidig meloxicambehandling, bør det overvejes at den hæmatologiske toksicitet af

methotrexat kan forstærkes af behandling med NSAID-præparater (se ovenstående) (se

pkt. 4.8).

Pemetrexed:

Ved samtidig brug af meloxicam og pemetrexed hos patienter med mild til moderat

nyreinsufficiens (kreatininclearance fra 45 til 79 ml/min) bør administrationen af

meloxicam afbrydes 5 dage inden, på selve dagen for og i 2 dage efter administration af

pemetrexed. Hvis samtidig brug af meloxicam og pemetrexed er nødvendig, bør

patienterne holdes under tæt monitorering, især for myelosuppression og gastrointestinale

bivirkninger. Hos patienter med svær nyreinsufficiens (kreatininclearance under

45 ml/min) frarådes samtidig administration af meloxicam og pemetrexed.

Hos patienter med normal nyrefunktion (kreatininclearance ≥ 80 ml/min) kan doser af

15 mg meloxicam reducere udskillelsen af pemetrexed og dermed øge forekomsten af

bivirkninger ved pemetrexed. Der bør derfor udvises forsigtighed ved samtidig

administration af 15 mg meloxicam og pemetrexed hos patienter med normal nyrefunktion

(kreatininclearance ≥ 80 ml/min).

Farmakokinetiske interaktioner: Andre lægemidlers påvirkning af meloxicams

farmakokinetik

Cholestyramin:

Cholestyramin accelererer elimineringen af meloxicam ved at forstyrre den

enterohepatiske cirkulation så clearance for meloxicam forøges med 50 % og

halveringstiden formindskes til 13±3 timer. Denne interaktion er af klinisk betydning.

Ingen klinisk relevante farmakokinetiske lægemiddel-lægemiddelinteraktioner blev påvist

med hensyn til den samtidige brug af antacida, cimetidin og digoxin.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Ligesom andre lægemidler, der hæmmer cyclooxygenase-/prostaglandinsyntesen, kan

meloxicam nedsætte kvinders fertilitet, og brug hos kvinder, der forsøger at blive gravide,

er derfor frarådet. Hos kvinder, der har svært ved at blive gravide, eller som er i udredning

for infertilitet, bør det overvejes at seponere meloxicam.

Graviditet

Hæmning af prostaglandinsyntesen kan skade graviditeten og/eller fosterudviklingen. Data

fra epidemiologiske studier antyder en forøget risiko for abort og hjertemisdannelser og

gatroschisis efter brug af prostaglandinsyntesehæmmere tidligt i graviditeten. Den

absolutte risiko for hjerte-karmisdannelser blev forøget fra under 1 % op til cirka 1,5 %.

34195_spc.doc

Side 8 af 16

Risikoen menes at blive forøget med dosis og varighed af behandlingen. Hos dyr er det

vist, at administration af en prostaglandinsyntesehæmmer resulterer i forøget præ- og

postimplantationstab og fosterdødelighed. Endvidere er der rapporteret om øget forekomst

af flere forskellige misdannelser, inklusive hjerte-karmisdannelser, hos dyr, der fik en

prostaglandinsyntesehæmmer i den organdannende periode.

Meloxicam bør ikke gives i graviditetens første og andet trimester, med mindre det er

strengt nødvendigt. Hvis meloxicam bruges af en kvinde, som ønsker at blive gravid eller

som er i graviditetens første eller andet trimester, skal dosis og varigheden af behandlingen

holdes så lav og kort som mulig.

I det tredje trimester af graviditeten kan alle prostaglandinsynteseinhibitorer udsætte

fosteret for:

Hjertelungetoksicitet (med for tidlig lukning af ductus arteriosus og pulmonal

hypertension),

Nedsat nyrefunktion, som kan udvikles til nyresvigt med oligohydramnion;

moderen og det nyfødte barn ved afslutningen af graviditeten for:

Mulig forlængelse af blødningstiden, en antikoagulerende effekt som kan

forekomme selv ved meget lave doser,

Hæmning af uteruskontraktion som resulterer i en forsinket eller forlænget fødsel.

Derfor er meloxicam kontraindiceret under graviditetens tredje trimester.

Amning

Der er ingen specifikke erfaringer ned meloxicam, men NSAID-præparater (non-steroide

antiinflammatoriske lægemidler) vides at udskilles i modermælk. Behandling er derfor

frarådet hos kvinder, der ammer.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget specifikke undersøgelser af virkningen på evnen til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner. På basis af den farmakodynamiske profil og

rapporterede bivirkninger har meloxicam sandsynligvis ingen eller ubetydelig påvirkning

på disse evner. Det anbefales imidlertid at undlade at køre bil eller betjene maskiner, når

der opstår synsforstyrrelser, svimmelhed, vertigo eller andre forstyrrelser af

centralnervesystemet.

4.8

Bivirkninger

a) Generel beskrivelse

Kliniske forsøg og epidemiologiske data tyder på, at brug af visse NSAID’er (særligt i høje

doser og ved langvarig brug) kan være forbundet med en let forøget risiko for arterielle

trombotiske hændelser (såsom myokardieinfarkt og slagtilfælde) (se pkt. 4.4).

Der er rapporteret om ødemer, hypertension og hjertesvigt i forbindelse med behandling med

NSAID’er.

De hyppigst optrædende bivirkninger er af gastrointestinal natur. Særligt hos ældre kan der

opstå ulcus pepticum, gastrointestinal perforation eller blødning, herunder fatale tilfælde (se

34195_spc.doc

Side 9 af 16

pkt. 4.4). Der er rapporteret om kvalme, opkastning, diarré, flatulens, obstipation, dyspepsi,

mavesmerter, melaena, hæmatemese, ulcerøs stomatitis, forværring af colitis og Crohns

sygdom (se pkt. 4.4) som følge af administration af meloxicam. Desuden er der set mindre

hyppige tilfælde af gastritis.

Alvorlige kutane bivirkninger: Der er rapporteret om Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og

toksisk epidermal nekrolyse (TEN) (se pkt. 4.4).

Hyppighederne, som er angivet nedenfor, er baseret på forekomsten af rapporterede

bivirkninger ved 27 kliniske undersøgelser med en behandlingsvarighed på mindst 14

dage. Informationerne er baseret på kliniske undersøgelser af 15197 patienter, som er

blevet behandlet med daglige orale doser på 7,5 eller 15 mg meloxicam-tabletter i en

periode på op til et år.

Bivirkninger, der er rapporteret efter markedsføring af produktet, er inkluderet.

Bivirkninger er blevet rangeret under overskrifter med hensyn til hyppighed: Meget

almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til <1/100),

sjælden (≥ 1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000,), ikke kendt (kan ikke estimeres

ud fra forhåndenværende data).

b) Tabel med bivirkninger

Systemorgan-

klasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke

kendt

Blod og

lymfesystem

Anæmi

Abnorme

blodtællinger

(inkl.

differential-

tællinger af

leukocytter),

leukopeni,

thrombocytopen

Agranulo-

cytose (se

pkt. c)

Immunsystemet

Andre allergiske

reaktioner end

anafylaktiske

eller

anafylaktoide

reaktioner

Anafylak-

tisk

reaktion,

anafylaktoi

d reaktion

Psykiske

forstyrrelser

Humør-

ændringer,

mareridt

Forvirring,

desorienter

Nervesystemet

Hovedpine

Svimmelhed,

døsighed

Øjne

Syns-

forstyrrelser

inklusive sløret

syn, konjunk-

tivitis

Øre og labyrint

Vertigo

Tinnitus

Hjerte

Palpitationer

Hjerte-

svigt*

Vaskulære

Blodtryksstignin

34195_spc.doc

Side 10 af 16

sygdomme

g (se pkt. 4.4),

rødmen

Luftveje, thorax

og mediastinum

Astma hos

patienter, der er

allergiske over

for acetyl-

salicylsyre eller

andre NSAID’er

Mave-tarm-

kanalen

Gastro-

intestinale

forstyrrelser

såsom

dyspepsi,

kvalme,

opkastning,

mavesmerter,

obstipation,

flatulens,

diarré

Okkult eller

makroskopisk

gastrointestinal

blødning**,

stomatitis,

gastritis,

eructatio

Colitis,

gastroduodenalt

sår**, øsofagitis

Gastro-

intestinal

perforation**

Pancreatiti

Lever og

galdeveje

Lever-funktions-

forstyrrelser

(f.eks. stigning i

trans-aminaser

eller bilirubin)

Hepatitis

Hud og

subkutane væv

Angioødem,

pruritus, udslæt

Stevens-

Johnsons

syndrom (SJS),

toksisk

epidermal

nekrolyse

(TEN),

urticaria

Bulløs

dermatitis,

erythema

multiforme

Lysover-

følsom-

Nyrer og urinveje

Natrium- og

væske-retention,

hyperkaliæmi (se

pkt. 4.4 og pkt.

4.5), abnorm

nyrefunktionstest

(øget kreatinin

og/eller urea i

serum)

Akut

nyresvigt,

især hos

patienter

med risiko-

faktorer (se

pkt. 4.4.)

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrationsst

edet

Ødemer,

inklusive ødemer

i nedre

ekstremiteter

*Der er rapporteret om hjerteinsufficiens i forbindelse med

**Gastrointestinale hæmoragier, sår eller perforation kan sommetider være alvorlige og potentielt

fatale, især hos ældre patienter (se pkt. 4.4).

c) Information der karakteriserer individuelle alvorlige og/eller hyppigt opståede

bivirkninger

34195_spc.doc

Side 11 af 16

Meget sjældne tilfælde af agranulocytose er blevet rapporteret hos patienter behandlet med

meloxicam og andre potentielle myelotoksiske lægemidler (se pkt. 4.5).

34195_spc.doc

Side 12 af 16

d) Bivirkninger som endnu ikke er blevet observeret i forbindelse med dette

lægemiddel, men som generelt kan tilskrives andre stoffer i gruppen.

Organiske nyreskader, som sandsynligvis resulterer i akut nyresvigt: meget sjældne tilfælde af

interstitiel nephritis, akut tubulær nekrose, nefrotisk syndrom og papillær nekrose er blevet

rapporteret (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør

løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale

anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 Købehavn S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer, der følger efter en akut NSAID-overdosering, er normalt begrænset til apati,

døsighed, kvalme, opkastning og epigastrisk smerte, som generelt er reversible med støttende

pleje. Gastrointestinale blødninger kan opstå.

Alvorlig forgiftning kan resultere i hypertension, akut nyresvigt, lever dysfunktion,

respiratorisk depression, koma, kramper, kardiovaskulær kollaps og hjertestop.

Anafylaktoide reaktioner er blevet rapporteret ved terapeutisk indtagelse af NSAID-

præparater og kan opstå som følge af en overdosering.

Patienter bør behandles med symptomatisk og støttende pleje efter en NSAID overdosering. I

en klinisk undersøgelse blev demonstreret accelereret elimination af meloxicam ved peroral

indgift af 4 g cholestyramin 3 gange daglig.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 01 AC 06. Antiinflammatoriske og antireumatiske produkter, non-steroider;

oxicam.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Meloxicam er et non-steroidt antiinflammatorisk middel (NSAID) i oxicam-gruppen, med

antiinflammatorisk, analgetisk og antipyretisk egenskab.

Meloxicams antiinflammatoriske egenskaber er påvist i klassiske inflammationsmodeller.

Ligesom med andre NSAID’er er den eksakte virkningsmekanisme ukendt. Der er dog

34195_spc.doc

Side 13 af 16

mindst én fælles virkningsmekanisme hos alle NSAID-præparater (inklusive meloxicam):

hæmning af biosyntesen af prostaglandiner, som er kendte inflammationsmediatorer.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Meloxicam absorberes godt fra gastrointestinalkanalen, hvilket afspejles ved en høj absolut

biotilgængelighed på cirka 90 % efter peroral indtagelse (kapsel). Tabletter, peroral

suspension og kapsler har vist at være bioækvivalente.

Efter enkeltdosis opnås gennemsnitlig maksimal plasmakoncentration inden for 2 timer for

suspensionen og inden for 5-6 timer med faste perorale lægemiddelformer (kapsler og

tabletter).

Efter gentagne doseringer blev steady-state nået indenfor 3-5 dage. Dosering en gang

daglig fører til gennemsnitlige plasmakoncentrationer af det aktive stof med et relativt lille

peak-trough udsving på henholdsvis 0,4-1,0 µg/ml for 7,5 mg doser og 0,8-2,0 µg/ml for

15 mg doser (henholdsvis C

og C

ved steady-state). Gennemsnitlig maksimal

plasmakoncentration af meloxicam ved steady-state opnås inden for 5-6 timer for

henholdsvis tabletter, kapsler og oral suspension. Absorption af meloxicam efter peroral

indtagelse påvirkes ikke af samtidig fødeindtagelse eller brug af uorganiske antacida.

Fordeling

Meloxicam er stærkt bundet til plasmaproteiner, hovedsageligt albumin (99 %).

Meloxicam penetrerer ind i ledvæsken, og der opnås en koncentration på ca. halvdelen af

den i plasma.

Fordelingsvolumen er lav, nemlig cirka 11 l efter i.m. eller i.v. administration, og udviser

interindividuel variation i størrelsesordenen 7-20 %. Fordelingsvolumen efter

administration af gentagne orale doser af meloxicam (7,5 eller 15 mg) er cirka 16 l med

variationskoefficienter, der varierer fra 11 til 32 %.

Biotransformation

Meloxicam gennemgår omfattende biotransformation i leveren. Fire farmakodynamisk

inaktive metabolitter blev identificeret i urinen. Hovedmetabolitten, 5’-carboxymeloxicam

(60 % af dosis), dannes ved oxidation af en intermediær metabolit 5’-hydroxymethyl-

meloxicam, som også udskilles i mindre grad (9 % af dosis). In vitro studier antyder, at

CYP 2C9 samt til dels CYP 3A4 isoenzymet spiller en vigtig rolle i denne metaboliske

omdannelse. Patientens peroxydaseaktivitet er sandsynligvis ansvarlig for de andre to

metabolitter, som udgør henholdsvis 16 % og 4 % af den indtagne dosis.

Elimination

Meloxicam udskilles hovedsagelig som metabolitter og i lige grad med urin og fæces.

Mindre end 5 % udskilles uforandret i fæces, mens kun spor af det uomdannede stof

udskilles i urinen.

Den gennemsnitlige halveringstid varierer mellem 13 og 25 timer efter oral, i.m. og i.v.

administration. Total plasmaclearance er i cirka7-12 ml/min efter oral, intravenøs eller

rektal administration af enkeltdoser.

34195_spc.doc

Side 14 af 16

Linearitet/non-linearitet

Meloxicam demonstrerer lineær farmakokinetik ved dosis fra 7,5 mg til 15 mg efter peroral

eller intramuskulær administration.

Specielle befolkningsgrupper

Lever-/nyreinsufficiens

Hverken leverinsufficiens, mild eller moderat nyreinsufficiens har en betydelig virkning på

meloxicams farmakokinetik. Forsøgsdeltagere med moderat nyreinsufficiens havde

betydeligt højere total lægemiddelclearance. Der er set reduceret proteinbinding hos

patienter med terminalt nyresvigt. Ved terminalt nyresvigt kan det forøgede

fordelingsvolumen medføre højere koncentration af frit meloxicam, og dosis på 7,5 mg må

ikke overstiges (se pkt. 4.2).

Ældre

Ældre mandlige forsøgsdeltagere udviste de samme gennemsnitlige farmakokinetiske

parametre som yngre mandlige forsøgsdeltagere. Ældre kvindelige patienter udviste højere

AUC-værdier og længere eliminationshalveringstid end yngre forsøgsdeltagere af begge

køn. Gennemsnitlig plasmaclearance ved steady-state hos ældre var en anelse lavere end

for yngre patienter.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Meloxicams toksikologiske profil har i prækliniske studier vist sig være identisk med andre

NSAID-præparaters: Gastrointestinale ulcera og erosioner, nyrepapilnekrose ved høje

doser ved kronisk administration hos to dyrearter.

Perorale reproduktionsstudier hos rotten har vist fald i antallet af ovulationer og hæmning

af implantationer og embryotoksiske virkninger (forøgelse af resorptioner) ved materno-

toksiske dosisniveauer ved 1 mg/kg og højere. Der blev ikke påvist teratogenicitet i

toksicitetsstudier af reproduktion i rotter og kaniner, ved perorale doser op til 4 mg/kg i

rotter og 80 mg/kg i kaniner.

De anvendte dosisniveauer overgik den kliniske dosis (7,5-15 mg) med en faktor 10 til 5

ved en mg/kg dosering (75 kg person). Føtotoksiske virkninger ved slutningen af

svangerskabet, som er kendt for alle prostaglandinsyntesehæmmere, er beskrevet. Der er

ikke fundet tegn på mutagen effekt, hverken in vitro eller in vivo. Ingen karcinogen risiko

er blevet fundet hos rotter og mus ved doser, der er betydelig højere end brugt klinisk.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Majsstivelse

Prægelatineret Majsstivelse

Silica, kolloid vandfri

Natriumcitrat

Lactosemonohydrat

Cellulose, mikrokrystallinsk

Magnesiumstearat

34195_spc.doc

Side 15 af 16

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

30 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PVDC/aluminiumblister.

Pakningsstørrelser

7,5 mg: 10, 20, 30, 50, 60 eller 100 tabletter.

15 mg: 10, 20, 30, 50, 60 og 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Hexal AG

Industriestrasse 25

D-836 07 Holzkirchen

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

7,5 mg:

34194

15 mg:

34195

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

31. oktober 2003

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

1. september 2017

34195_spc.doc

Side 16 af 16