Buspirone "Orion" 5 mg tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
BUSPIRONHYDROCHLORID
Tilgængelig fra:
Orion Corporation
ATC-kode:
N05BE01
INN (International Name):
buspirone hydrochloride
Dosering:
5 mg
Lægemiddelform:
tabletter
Autorisationsnummer:
47852
Autorisation dato:
2012-07-18

15. februar 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Buspirone "Orion", tabletter

1.

D.SP.NR.

27560

2.

LÆGEMIDLETS NAVN

Buspirone "Orion"

3.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 5 eller 10 mg buspironhydrochlorid.

Hjælpestof(fer) med kendt effekt

5 mg tablet: 59,5 mg vandfri lactose pr. tablet.

10 mg tablet: 118,9 mg vandfri lactose pr. tablet.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

4.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

5 mg

Hvide eller næsten hvide, ovale tabletter mærket med ’ORN 30’ på den ene side og en

delekærv på den anden side.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

10 mg

Hvide eller næsten hvide, ovale tabletter mærket med ’ORN 31’ på den ene side og en

delekærv på den anden side.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

5.

KLINISKE OPLYSNINGER

5.1

Terapeutiske indikationer

Indikeret til symptomatisk behandling af klinisk relevante angsttilstande med følgende

kardinalsymptomer: angst, agitation, anspændthed.

47852_spc.docx

Side 1 af 13

5.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Dosis anhænger af patientens individuelle omstændigheder.

Voksne (over 18 år)

Behandlingen indledes med 5 mg buspironhydrochlorid 3 gange daglig. Dosis kan øges

hver 2. til 3. dag.

Om nødvendigt, kan dosis øges op til 20-30 mg buspironhydrochlorid fordelt på flere

individuelle doser.

Den maksimale daglige dosis af buspironhydrochlorid er 60 mg.

En enkeltdosis på 30 mg buspironhydrochlorid bør ikke overstiges.

Hvis buspiron administreres sammen med en potent CYP3A4-hæmmer, bør startdosis

nedsættes og dosis bør kun øges gradvist efter medicinsk evaluering (se pkt. 4.5).

Grapefrugtjuice øger plasmakoncentrationen af buspiron. Patienter, som tager buspiron,

bør undgå at indtage store mængder grapefrugtjuice (se pkt. 4.5).

Grundet forsinket virkning skal patienterne ikke forvente, at buspiron virker med det

samme.

Hvis symptomerne ikke er forbedret inden for 4-8 uger, bør behandling med buspiron

genovervejes. Behandlingsfordele og dosering bør genovervejes regelmæssigt (se pkt. 4.4).

Særlige patientgrupper

Nedsat nyrefunktion

Det anbefales, at buspiron administreres med forsigtighed og ved lav dosis 2 gange daglig

til patienter med nedsat nyrefunktion (kreatinin clearance 20-49 ml/min/1,72 m

Virkningen og symptomerne hos patienten bør evalueres omhyggeligt, før en eventuel

øgning af dosis initieres. Buspiron bør ikke administreres til patienter, som har en kreatinin

clearance på < 20 ml/min/1,72 m

, og især ikke til anuretiske patienter, da der kan opstå

forøgede niveauer af buspiron og dets metabolitter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Det anbefales, at buspiron administreres med forsigtighed til patienter med nedsat

leverfunktion. Individuel dosis bør titreres forsigtigt for at nedsætte risiko for bivirkninger

relateret til CNS, som kan forekomme på grund af høje maksimumkoncentrationer af

buspiron. Øgning af dosis bør overvejes nøje og bør først initieres 4-5 dage efter

evaluering af den tidligere dosis (se pkt. 4.4 og 5.2). Buspiron er kontraindiceret til

patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).

Alder og køn

Gældende data tyder ikke på, at der bør initieres dosisændringer i forhold til patientens

alder og køn.

47852_spc.docx

Side 2 af 13

Pædiatrisk population

Buspirone "Orion" bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år, da sikkerhed og

virkning hos denne aldersgruppe ikke er klarlagt (se pkt. 5.1 og 5.2).

Administration

Buspirone "Orion" tabletter kan deles i to lige store doser. Tabletterne skal sluges sammen

med væske. Buspirons biotilgængelighed øges ved samtidig fødeindtagelse. Buspiron bør

tages hver dag på samme tidspunkt. Skal tages konsistent hver dag enten alene eller i

forbindelse med et måltid.

5.3

Kontraindikationer

Buspiron bør ikke administreres ved

overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1

akut vinkel-lukket glaukom

myastenia gravis

epilepsi

akut forgiftning med alkohol, hypnotika, analgetika eller antipsykotika

alvorligt nedsat leverfunktion

alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatinin clearance < 20 ml/min/1,72 m

5.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Bemærk

Ikke alle angsttilstande kræver medicinsk behandling. Angsttilstande kan også skyldes

fysisk eller psykisk sygdom, og kan nogle gange kureres ved målrettet behandling af den

underliggende sygdom.

I kliniske og eksperimentelle studier er der ikke fundet tegn på, at buspiron er

vanedannende eller medfører risiko for afhængighed. Ikke desto mindre bør

administreringen af buspiron monitoreres med henblik på dette, indtil der er opnået

yderligere klinisk erfaring. Buspiron bør anvendes med forsigtighed til patienter med

stofafhængighed.

Buspiron bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion

(se pkt. 4.2).

Da buspiron ikke har krydstolerance med benzodiazepiner eller andre sedativa/hypnotika,

vil det ikke blokere de abstinenssymptomer, der ofte forekommer ved behandlingsophør

med disse præparater. Før behandlingen med buspiron initieres, bør disse lægemidler

derfor seponeres gradvist. Dette er af særlig relevans for patienter, som har taget CNS-

depressanter gennem længere tid. Der anbefales nøje overvågning ved brug af buspiron til

patienter med krampeanfald i anamnesen.

I enkelte tilfælde blev der rapporteret om krampeanfald, når buspiron og SSRI-præparater

blev administreret samtidigt (se pkt. 4.5).

Kombinationen af buspiron og MAO-hæmmere anbefales ikke på grund af risikoen for

hypertensive reaktioner (se pkt. 4.5).

Der bør udvises forsigtighed ved samtidig anvendelse af buspiron og andre CNS-aktive

lægemidler (se pkt. 4.5).

47852_spc.docx

Side 3 af 13

Hvis langtidsbehandling er nødvendig, bør denne overvåges nøje. Behovet for fortsat

behandlingen bør evalueres med jævne mellemrum ved seponering af behandlingen over

en længere periode (adskillige måneder).

Psyko- og socioterapeutiske tiltag bør ikke forsømmes under behandlingen med buspiron.

Da virkningsmekanismen af buspiron ikke kendes fuldstændigt, kan den toksiske

langtidspåvirkning af CNS eller andre systemorganklasser ikke forudsiges. Der er kun

udført 6 måneders kontrollerede kliniske studier med buspiron.

Pædiatrisk population

Buspiron bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år, da sikkerhed og virkning hos

denne aldersgruppe ikke er klarlagt (se pkt. 5.1 og 5.2).

Buspirone "Orion" indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

5.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der findes ikke tilstrækkelige data omhandlende samtidig anvendelse af buspiron og andre

anxiolytika/sedativa samt andre stoffer, som påvirker CNS (f.eks. antipsykotika og

antidepressiva), såvel som antihypertensiva, antidiabetika, antikoagulantia, kontraceptiva

og hjerteglykosider. Derfor bør samtidig anvendelse af buspiron og disse lægemidler

overvåges nøje.

Effekten af andre lægemidler på buspiron

Samtidig administrering anbefales ikke:

MAO-hæmmere

Samtidig administrering af MAO-hæmmere kan medføre forhøjet blodtryk. Samtidig

anvendelse af MAO-hæmmere og buspiron anbefales derfor ikke (se pkt. 4.4).

Erythromycin

Samtidig administrering af buspironhydrochlorid (10 mg som enkeltdosis) og

erythromycin (1,5 mg en gang daglig i fire dage) hos raske, frivillige forsøgspersoner

øgede plasmakoncentrationen af buspiron (C

øgedes 5 gange og AUC øgedes 6 gange),

sandsynligvis grundet CYP3A4-inhibition. Hvis buspiron og erythromycin skal anvendes

samtidigt, anbefales en lav dosis af buspironhydrochlorid (f.eks. 2,5 mg to gange daglig).

Efterfølgende dosisjusteringer af buspiron og/eller erythromycin bør baseres på det

kliniske respons.

Itraconazol

Samtidig administrering af buspironhydrochlorid (10 mg som enkeltdosis) og itraconazol

(200 mg en gang daglig i fire dage) hos raske, frivillige forsøgspersoner øgede

plasmakoncentrationen af buspiron (C

øgedes 13 gange og AUC øgedes 19 gange),

sandsynligvis grundet CYP3A4-inhibition. Hvis buspiron og itraconazol skal anvendes

samtidigt, anbefales en lav dosis af buspironhydrochlorid (f.eks. 2,5 mg en gang daglig).

Efterfølgende dosisjusteringer af buspiron og/eller itraconazol bør baseres på det kliniske

respons.

47852_spc.docx

Side 4 af 13

Forholdsregler ved samtidig administrering:

Diltiazem

Samtidig administrering af buspironhydrochlorid (10 mg som enkeltdosis) og diltiazem (60

mg tre gang daglig) hos raske, frivillige forsøgspersoner øgede plasmakoncentrationen af

buspiron (C

øgedes 5,3 gange og AUC øgedes 4 gange), sandsynligvis grundet

CYP3A4-inhibition af first-pass metabolismen. Forøget effekt og øget toksicitet af

buspiron kan forekomme, når buspiron administreres samtidigt med diltiazem.

Efterfølgende dosisjusteringer af buspiron og/eller diltiazem bør baseres på det kliniske

respons.

Verapamil

Samtidig administrering af buspironhydrochlorid (10 mg som enkeltdosis) og verapamil

(80 mg tre gang daglig) hos raske, frivillige forsøgspersoner øgede plasmakoncentrationen

af buspiron (C

og AUC øgedes 3,4 gange), sandsynligvis grundet CYP3A4-inhibition af

first-pass metabolismen. Forøget effekt og øget toksicitet af buspiron kan forekomme, når

buspiron administreres samtidigt med verapamil. Efterfølgende dosisjusteringer af

buspiron og/eller verapamil bør baseres på det kliniske respons.

Rifampicin

Rifampicin inducerer metabolismen af buspiron via CYP3A4. Samtidig administrering af

buspironhydrochlorid (30 mg som enkeltdosis) og rifampicin (600 mg en gang daglig i fem

dage) hos raske frivillige forsøgspersoner reducerede plasmakoncentrationen (C

reduceredes 84 % og AUC reduceredes 90 %) og den farmakodynamiske effekt af

buspiron.

Hensyn ved samtidig administrering:

SSRI

Kombinationen af buspiron og selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI) blev

undersøgt i flere kliniske studier hos flere end 300.000 patienter. Selvom der ikke blev

observeret alvorlig toksicitet, blev der i sjældne tilfælde set krampeanfald hos patienter, der

tog SSRI og buspiron samtidigt.

Der er blevet rapporteret enkelte tilfælde af krampeanfald hos patienter i regelmæssig

klinisk behandling med buspiron og SSRI samtidigt.

Buspiron bør anvendes med forsigtighed i kombination med serotonerge lægemidler

(herunder MAO-hæmmere, L-tryptophan, triptaner, tramadol, linezolid, SSRI, lithium og

perikon), da der er rapporteret om enkelte tilfælde af serotoninsyndrom hos patienter, som

samtidig fik SSRI-behandling. Hvis denne tilstand mistænkes, bør behandlingen med

buspiron omgående seponeres, og understøttende symptomatisk behandling bør initieres.

Proteinbinding

In vitro kan buspiron fortrænge mindre stærkt proteinbundne lægemidler, såsom digoxin.

Den kliniske relevans af denne egenskab er ukendt.

Nefazodon

Samtidig administrering af buspironhydrochlorid (2,5 eller 5 mg to gange daglig) og

nefazodon (250 mg to gange daglig) hos raske, frivillige forsøgspersoner resulterede i

markant øgede buspironplasmakoncentrationer (C

øgedes op til 20 gange og AUC

47852_spc.docx

Side 5 af 13

øgedes op til 50 gange), og statistisk signifikante reduktioner (omkring 50 %) i

plasmakoncentrationen af buspironhydrochlorid’s metabolit, 1-pyrimidinylpiperazin,

sandsynligvis grundet CYP3A4-inhibition. Med en buspironhydrochloriddosis på 5 mg to

gange daglig blev der observeret en lille øgning i AUC for nefazodon (23 %) og dets

metabolitter hydroxynefazodon (HO-NEF) (17 %) og mCPP (9 %). Der blev observeret en

lille øgning i C

for nefazodon (8 %) og dets metabolit HO-NEF (11 %).

Bivirkningsprofilen for personer, som fik buspironhydrochlorid 2,5 mg to gange daglig og

nefazodon 250 mg to gange daglig, var den samme som for personer, som fik et af de to

stoffer som monoterapi. Personer, som fik buspironhydrochlorid 5 mg to gange daglig og

nefazodon 250 mg to gange daglig, oplevede bivirkninger, såsom uklarhed, asteni,

svimmelhed og somnolens. Det anbefales, at buspirondosis nedsættes ved samtidig

administrering af nefazodon. Efterfølgende dosisjusteringer af buspiron og/eller nefazodon

bør baseres på det kliniske respons.

Grapefrugtjuice

Samtidig administrering af buspironhydrochlorid 10 mg og grapefrugtjuice

(dobbeltkoncentreret-200 ml i to dage) hos raske, frivillige forsøgspersoner øgede

plasmakoncentrationen af buspiron (C

øgedes 4,3 gange og AUC øgedes 9,2 gange).

Patienter, som tager buspiron, bør undgå at indtage større mængder grapefrugtjuice.

Andre CYP3A4-hæmmere og CYP3A4-induktorer

Ved samtidig administrering af en potent CYP3A4-hæmmer anbefales det med

forsigtighed at anvende en lav dosis af buspiron. Ved samtidig administrering af en potent

CYP3A4-induktor, f. eks phenobarbital, phenytoin, carbamazepin, perikon, kan det være

nødvendig at justere buspirondosis for at opretholde den anxiolytiske virkning.

Fluvoxamin

Ved korttidsbehandling med fluvoxamin og buspiron blev der observeret dobbelt så høje

plasmakoncentrationer af buspiron som ved monoterapi med buspiron.

Trazadon

Samtidig administrering af trazadon viste en øgning af ALAT på 3-6 gange hos nogle

patienter.

Cimetidin

Samtidig administrering af buspiron og cimetidin har vist en lille øgning i buspirons

metabolit, 1-(2-pyrimidinylpiperazin). Grundet buspirons stærke proteinbinding (omkring

95 %) anbefales det, at udvise forsigtighed, når lægemidler med høj proteinbinding

administreres samtidigt.

Baclofen, lofexidin, nabilon og antihistaminer kan forstærke den sedative virkning.

Effekten af buspiron på andre lægemidler

Diazepam

Der blev ikke observeret statistisk signifikante ændringer i diazepams steady-state

farmakokinetiske parametre (C

, AUC og C

) efter tilføjelse af buspiron til diazepams

doseringsregime, men der blev observeret stigninger på ca. 15 % for nordiazepam, samt

lettere kliniske bivirkninger (svimmelhed, hovedpine og kvalme).

47852_spc.docx

Side 6 af 13

Haloperidol

Samtidig administrering af haloperidol og buspiron kan øge serumhaloperidolniveauet.

Digoxin

Hos mennesker er ca. 95 % af buspiron i plasma proteinbundet. In vitro fortrænger

buspiron ikke kraftigt proteinbundne lægemidler (f.eks. warfarin) fra serumproteiner. In

vitro kan buspiron dog fortrænge lægemidler med mindre kraftige proteinbindinger, såsom

digoxin. Den kliniske relevans af denne egenskab er ukendt.

Warfarin

Der er rapporteret om øget protrombintid efter tilføjelse af buspiron til et

behandlingsregimen, som inkluderer warfarin.

Andre CNS-depressanter

Buspirons sedative virkning kan forstærkes, hvis buspiron administreres sammen med

andre CNS-depressanter. Derfor bør samtidig anvendelse af buspiron og andre CNS-

depressanter overvåges nøje.

Buspirons sedative virkning kan forstærkes, hvis det anvendes sammen med alkohol.

Derfor bør samtidig indtagelse af alkohol undgås.

5.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Der er ingen tilgængelige fertilitetsdata.

Graviditet

I nogle dyrestudier medførte store doser buspiron under drægtigheden påvirkninger af

overlevelse og af fødsels- og fravænningsvægt, selvom den føtale udvikling ikke blev

påvirket. Da relevansen af dette fund ikke er klarlagt hos mennesker, bør buspiron kun

anvendes på tvingende indikation under graviditet.

Amning

Tilgængelige toksikologiske data i dyr har vist, at buspiron (metabolit) udskilles i

modermælken (for yderligere oplysninger se pkt. 5.3). Det kan ikke udelukkes, at der kan

være en risiko for det ammende barn. Amning bør derfor ophøre under behandlingen med

buspiron.

5.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning

Det kan ikke udelukkes, at buspiron påvirker reaktionstiden i en sådan grad, at det påvirker

evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Dette forekommer især i starten af

behandlingen samt ved dosisændringer, men det kan også forekomme under normal

behandling.

Studier har vist, at buspiron har mindre sedativ effekt end andre anxiolytika, hvilket

bevirker, at buspiron ikke medfører signifikant psykomotorisk hæmning. Buspirons

påvirkning af centralnervesystemet hos den enkelte patient kan dog ikke forudsiges. Derfor

bør patienter opfordres til ikke at føre motorkøretøj og betjene komplekse maskiner, før de

er rimelig sikre på, at buspiron ikke påvirker deres evne til dette.

47852_spc.docx

Side 7 af 13

5.8

Bivirkninger

Hyppigheden af bivirkninger anført nedenfor er defineret som følger:

Meget almindelig (

1/10)

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til

1/100)

Sjælden (

1/10.000 til

1/1.000)

Meget sjælden (

1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Blod og lymfesystem

Sjælden:

Ændringer i blodtælling (eosinofili, leukopeni, trombocytopeni),

blødninger

Immunsystemet

Sjælden:

allergiske reaktioner

Det endokrine system

Sjælden:

thyreoideadysfunktion

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig:

øget appetit, anoreksi, vægtøgning, vægttab

Psykiske forstyrrelser

Almindelig:

mareridt, søvnløshed, nervøsitet, agitation, vrede, fjendtlighed,

forvirring, depression

Ikke almindelig:

depersonalisering, eufori, dysfori, uimodståelig trang til bevægelse,

angst, ligegyldighed, associationsforstyrrelser, hallucinationer,

selvmordstanker

Sjælden:

Humørsvingninger, klaustrofobi, psykose, alkoholmisbrug

Nervesystemet

Almindelig:

hovedpine, døsighed, svimmelhed, uklarhed, nedsat

koncentrationsevne

Ikke almindelig:

følelsesløshed, føleforstyrrelser (f.eks. sovende/prikkende

fornemmelse), tab af koordinationsevne, tremor, krampeanfald,

dunken i hovedet, smagsforstyrrelse, savlen,

Sjælden:

ekstrapyramidale symptomer herunder tidlig og forsinket dyskinesi,

dystoni og rigiditet, parkinsonisme, akatisi, uro i benene (Restless

Legs Syndrome), nedsat reaktionstid, ufrivillige bevægelser, sløvhed,

sløret tale, forbigående huller i hukommelsen, serotoninsyndrom, tab

af stemme

Øjne

Almindelig:

Sløret syn

Ikke almindelig:

Røde øjne, kløende øjne, konjunktivit,

Sjælden:

Øjensmerter, fotofobi, følelse af tryk på øjnene, tunnelsyn

Øre og labyrint

Almindelig:

tinnitus

Ikke almindelig:

hyperakusi

47852_spc.docx

Side 8 af 13

Hjerte

Almindelig:

non-specifikke brystsmerter

Ikke almindelig:

takykardi/palpitationer

Sjælden:

hjertesvigt, hjerteanfald, kardiomyopati, bradykardi

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig:

korte besvimelsesanfald, hypo- eller hypertension

Sjælden:

cerebrale blodforsyningsforstyrrelser

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig:

ondt i halsen, stoppet næse

Ikke almindelig:

signifikant øget vejrtrækningsfrekvens, åndenød, trykken i brystet,

ændret lugtesans

Sjælden:

Næseblod

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

kvalme, mundtørhed, gastrointestinale symptomer, diarré

Ikke almindelig:

rektal blødning, obstipation, flatulens, irritabel kolon, opkastning

Sjælden:

brændende fornemmelse i tungen, hikke

Lever og galdeveje

Ikke almindelig:

Forhøjede leverenzymniveauer

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

nældefeber, rødmen, øget tendens til at få blå mærker, hårtab, tør hud,

eksem, vesicula

Sjælden:

små blødninger i huden, akne, skrøbelige negle

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig:

muskelkramper, muskelsmerter, muskelspændinger, ledsmerter

Sjælden:

muskelsvaghed

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

symptomer i de nedre urinveje

Sjælden:

enuresis, nykturi

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

menstruationsforstyrrelser, nedsat eller øget libido

Sjælden:

amenorré, underlivsbetændelse, ejakulationsforstyrrelser, impotens,

galaktoré, gynækomasti

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

svaghed

Ikke almindelig:

feber, almen utilpashed, træthed, svedtendens, fugtige hænder,

ødemer, ansigtsødemer

Sjælden:

kuldeintolerance

47852_spc.docx

Side 9 af 13

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger til:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S.

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

5.9

Overdosering

Symptomer

Følgende symptomer er hovedsageligt blevet observeret: kvalme, opkastning, svimmelhed,

træthed, pupilsammentrækning og maveproblemer. Selv med daglige doser på op til 2.400

mg hos mennesker blev der ikke observeret alvorlige komplikationer.

Terapeutiske forholdsregler

Ved forgiftning bør der, ud over generel symptomatisk behandling, omgående foretages en

ventrikelskylning. Som ved andre tilfælde af overdosering bør vejrtrækning, puls og

blodtryk overvåges. Der kendes ingen specifik antidot. Buspiron fjernes ikke ved

hæmodialyse, metabolitten 1-PP fjernes delvist ved hæmodialyse.

5.10

Udlevering

6.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 05 BE 01. Nervesystemet; psykoleptika; anxiolytika; azaspirodecanedion-

derivater.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Buspiron repræsenterer det første anxiolytika i klassen af aktive stoffer, som kaldes

azaspironer. Disse er hverken kemisk eller farmakologisk relateret til benzodiazepiner,

barbiturater eller andre psykofarmaka.

Buspiron er en komplet agonist til præsynaptiske 5-hydroxytryptamin type-1A receptorer

og en delvis agonist til postsynaptiske 5-hydroxytryptamin type-1A receptorer i CNS.

Den adaptive regulering af 5-HT neurotransmission spiller en vigtig rolle for buspirons

anxiolytiske virkning efter gentagne administreringer. Dette bevirker, at virkningen af

buspiron først indtræder forsinket og efter 2-4 ugers behandling.

Buspirons metabolit 1-(2-pyrimidinylpiperazin) (1-PP) er en potent α-2-antagonist og har

således indflydelse på det noradrenerge system, som har sammenhæng med buspirons

psykostimulatoriske og antidepressive virkning.

Forebyggelsen eller behandlingen af stress-inducerede adfærdsforstyrrelser kan betragtes

som buspiron og andre 5HT

-agonisters fundamentale karakteristik. I et antal prækliniske

studier viste buspiron egenskaber, som er karakteristiske for anxiolytika og antidepressiva.

47852_spc.docx

Side 10 af 13

Buspiron eller 1-PP interagerer ikke med GABA-benzodiazepin-receptorkomplekset. I

modsætning til benzodiazepiner viste buspiron ikke hypnotisk-sedativ, muskelafslappende,

krampestillende eller alkoholmisbrugs/vanedannende effekt. I modsætning til

benzodiazepiner er det usandsynligt, at der vil forekomme abstinenssymptomer eller hurtig

rebound af angstsymptomer efter seponering af buspiron.

Pædiatrisk population

Placebokontrollerede studier, hvor 334 patienter blev behandlet med buspiron i up til 6

uger, har ikke vist, at buspiron i anbefalede doser til voksne er en effektiv behandling mod

generaliserede angstlidelser hos børn under 18 år.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administrering absorberes buspiron hurtigt hos mennesker, dog undergår

lægemidlet omfattende first-pass metabolisme, hvor kun 4 % af dosis når den systemiske

cirkulation. Maksimale plasmaniveauer nås efter 60 til 90 minutter; disse blev fundet

værende lineært relaterede til den administrerede dosis inden for hele det terapeutiske

eksponeringsområde.

Distribution

Plasmahalveringstiden er 2-3 timer. Mere end 95 % af det aktive stof i plasma er

proteinbundet. In vitro displaceres andre proteiner med høj proteinbinding i plasma, såsom

phenytoin, propranolol og warfarin, ikke af buspiron ved klinisk relevante

buspironkoncentrationer. Ved høje koncentrationer in vitro displaceres digoxin af

buspiron. Den kliniske relevans af denne observation er ukendt.

Biotransformation

Buspiron metaboliseres primært ved oxidation. Involvering af cytokrom P450 3A4

(CYP3A4) blev vist in vitro. Der blev dannet flere hydroxylerede derivater og to

farmakologisk aktive metabolitter, 6-hydroxybuspiron (6-OHB) og 1-pyrimidinylpiperazin

(1-PP).

I dyrestudier, som undersøgte det anxiolytiske potentiale, viste 6-OHB samme

virkningsprofil som buspiron.

Hos raske, frivillige forsøgspersoner, som fik buspiron oralt, var plasmakoncentrationen af

6-OHB ca. 40 gange højere end for buspiron. Dette leder til en formodning om, at det

hovedsageligt er denne metabolit, der bidrager til den kliniske anxiolytiske virkning.

I dyrestudier, som har ført til konklusionen af anxiolytisk potentiale, er aktiviteten af 1-PP

ca. 25 % eller mindre sammenlignet med aktiviteten for buspiron.

Elimination

Udskillelse af buspiron og dets metabolitter er ca. 29-63 % via urinen og 18-38 % via

fæces. Eliminationen af buspiron er reduceret hos patienter med nedsat lever- eller

nyrefunktion. Det var ingen signifikante forskelle i buspirons farmakokinetik i forhold til

alder og køn.

Nedsat nyrefunktion

Efter en enkelt administrering til patienter med nedsat nyrefunktion (kreatinin clearance

20-49 ml/min/1,72 m

) blev der observeret en lille øgning i indholdet af buspiron i plasma,

uden at halveringstiden blev forlænget. En enkelt administrering til anuretiske patienter

medfører en stigning i plasmaniveauet af metabolitten 1-pyrimidinylpiperazin (1-PP). Det

47852_spc.docx

Side 11 af 13

blev ikke påvist, at dialyse have indvirkning på hverken buspironniveauet eller 1-PP-

niveauet.

Nedsat leverfunktion

Som det kan forventes, når stoffer som buspiron anvendes til patienter med nedsat

leverfunktion, blev der påvist reduceret first-pass-effekt. Efter en enkelt administrering til

patienter med levercirrhose blev der observeret højere maksimumkoncentrationer af

uomdannet buspiron med en øget halveringstid.

Pædiatrisk population

Plasmakoncentrationerne af buspiron og dets aktive metabolit var højere hos pædiatriske

patienter sammenlignet med hos voksne, som fik tilsvarende doser.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I dyrestudier med forskellige dyrearter blev der bestemt en moderat akut toksicitet af

buspironhydrochlorid. Efter oral behandling var LD

330-660 mg/kg BW i rotter, 200-400

mg/kg BW i mus, omkring 300 mg/kg BW i hunde og omkring 350 mg/kg BW i aber.

Død optrådte hyppigst straks efter administration af buspironhydrochlorid og var ledsaget

af tonisk-kloniske anfald, legemsstivhed og andre tegn på CNS-toksicitet.

Toksicitetsstudier efter gentagen oral administrering af buspironhydrochlorid i rotter (op til

160 mg/kg BW/d) og mus (op til 200 mg/kg BW/d) viste dosisrelateret vægttab. Der blev i

nogle tilfælde set tremor, hyperventilation og takykardi i rotter, og der blev set

amyloidaflejringer i nyrerne, testikelvævet (strakte sig til testikelatrofi) og i mave-tarm-

kanalen hos mus.

Efter gentagen oral administrering of buspiron i aber blev der rapporteret om

dosisafhængig mortalitet (> 50 % ved 100 mg/kg BW/d buspironhydrochlorid) og CNS-

toksicitet, herunder tremor, hypoaktivitet, katatoni, sedation og unormale tyggebevægelser.

Der blev ikke observeret organspecifik toksicitet.

Der blev ikke påvist teratogene eller fetotoksiske virkninger af buspiron i rotter og kaniner

i reproduktive toksicitetsstudier.

Buspiron viste ingen mutagene eller genotoksiske virkninger in vitro og in vivo.

Længerevarende studier viste ikke karcinogene virkninger, når buspironhydrochlorid blev

administreret til rotter (op til 160 mg/kg BW/d i 2 år) og mus (op til 200 mg/kg BW/d i 18

måneder).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Silica, kolloid vandfri

Cellulose, mikrokrystallinsk

Natriumstivelsesglycolat (type A)

Magnesiumstearat

47852_spc.docx

Side 12 af 13

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

Blister

3 år.

Tabletbeholder

3 år.

Efter åbning: 1 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Blister

Opbevares i den originale ydre karton for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PVDC-aluminium blister

20, 30, 50, 60, 90 eller 100 tabletter.

HDPE-tabletbeholder (60 ml) beholder lukket med et rundt, børnesikret, forseglet PP-

skruelåg (diameter 38 mm): 250 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Orion Corporation

Orionintie 1

02200 Espoo

Finland

Repræsentant

Orion Pharma A/S

Ørestads Boulevard 73

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

5 mg:

47852

10 mg: 47853

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

18. juli 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

15. februar 2017

47852_spc.docx

Side 13 af 13

Andre produkter

search_alerts

share_this_information