Busalair 120 mikrog+20 mikrog inhalationspulver, hård kapsel

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
BUDESONID, SALMETEROLXINAFOAT
Tilgængelig fra:
Laboratoires SMB S.A.
ATC-kode:
R03AK12
INN (International Name):
BUDESONID, SALMETEROLXINAFOAT
Dosering:
120 mikrog+20 mikrog
Lægemiddelform:
inhalationspulver, hård kapsel
Autorisationsnummer:
54378
Autorisation dato:
2016-09-21

2. november 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Busalair, inhalationspulver, hård kapsel

0.

D.SP.NR.

29355

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Busalair

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

120+20 mikrogram

Hver kapsel indeholder 150 mikrogram budesonid og 25 mikrogram salmeterol (som

xinafoat).

Hver afgivet dosis (dvs. den dosis, der forlader mundstykket), indeholder 120 mikrogram

budesonid og 20 mikrogram salmeterol (som xinafoat).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: 24,5 mg lactose pr. hård kapsel.

240+20 mikrogram

Hver kapsel indeholder 300 mikrogram budesonid og 25 mikrogram salmeterol (som

xinafoat).

Hver afgivet dosis (dvs. den dosis, der forlader mundstykket), indeholder 240 mikrogram

budesonid og 20 mikrogram salmeterol (som xinafoat).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: 24,35 mg lactose pr. hård kapsel.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Inhalationspulver, hård kapsel

120+20 mikrogram

Klar, farveløs kapsel på 15,9 mm, som indeholder et hvidt pulver, præget med "B120 S20"

i sort farve.

240+20 mikrogram

Klar, farveløs kapsel på 15,9 mm, som indeholder et hvidt pulver, præget med en ring og

"B240 S20" i sort farve.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

dk_hum_54378_spc.doc

Side 1 af 17

4.1

Terapeutiske indikationer

Busalair er indiceret til regelmæssig behandling af astma hos voksne, hvor anvendelse af et

kombinationslægemiddel (inhalationskortikosteroid og langtidsvirkende beta

-agonist) er

hensigtsmæssig:

Hos patienter, der ikke er velkontrollerede med inhalationskortikosteroider og

korttidsvirkende beta

-agonister ved behov.

eller

Hos patienter, der allerede er velkontrollerede med både inhalationskortikosteroider og

langtidsvirkende beta

-agonister.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Patienterne skal gøres opmærksomme på, at Busalair skal anvendes daglig for at opnå den

optimale virkning, selv når de de ikke har nogen symptomer.

Busalair er ikke indiceret til indledende behandling af astma. Dosis af de aktive stoffer i

Busalair er individuel og bør justeres efter sygdommens sværhedsgrad. Dette bør ikke kun

overvejes, når behandling med et kombinationslægemiddel indledes, men også ved

justering af vedligeholdelsesdosis. Hvis en patient har behov for en dosiskombination som

er forskellig fra den i kombinationsinhalatoren, bør der ordineres passende doser beta

adrenoceptoragonister og/eller kortikosteroider i separate inhalatorer.

Patienterne bør løbende kontrolleres af lægen, så dosis af Busalair forbliver optimal, og

den kun ændres efter aftale med lægen. Dosis bør titreres til den laveste dosis, hvor

effektiv kontrol af astmasymptomer kan fastholdes. Når der er opnået kontrol med

astmaen, bør behandlingen evalueres igen, og det kan overvejes at nedtrappe behandlingen

og forsøge med inhalationskortikosteroid alene. Når behandlingen er blevet nedtrappet, er

det vigtigt, at patienten følges regelmæssigt. Hvis det er nødvendigt med yderligere

dosistitrering, skal der ordineres et alternativt inhalationslægemiddel.

Busalair skal gives i den styrke, som indeholder den rette dosis budesonid i forhold til

sygdommens sygdommens sværhedsgrad. Ordinerende læger skal være opmærksomme på,

at indholdet af budesonid i Busalair på hhv. 120 mikrogram og 240 mikrogram leverer en

dosis til lungerne svarende til den mængde, der findes i inhalationslægemidler med tørt

pulver på hhv. 200 mikrogram og 400 mikrogram (se pkt. 5.2).

Ordinerende læger skal også være opmærksomme på, at indholdet af budesonid i Busalair

på hhv. 120 mikrogram og 240 mikrogram omtrent svarer til 100 mikrogram og 200

mikrogram fluticasonpropionat, og at indholdet af salmeterol i Busalair på 20 mikrogram i

hhv. Busalair 120 mikrogram/20 mikrogram og 240 mikrogram/20 mikrogram er lige så

effektivt som salmeterol 50 mikrogram i eksisterende inhalationslægemidler med tørt

pulver (se pkt. 5.2).

Dosering

Voksne (18 år og ældre)

En inhalation af Busalair 120 mikrogram/20 mikrogram to gange daglig eller en inhalation

af Busalair 240 mikrogram/20 mikrogram to gang daglig.

Patienterne bør rådes til altid at have deres separate hurtigtvirkende bronkodilatator

tilgængelig til anfaldsbrug.

dk_hum_54378_spc.doc

Side 2 af 17

Det kan overvejes at anvende Busalair som indledende vedligeholdelsesbehandling i en

kort forsøgsperiode hos voksne med moderat persisterende astma (defineret som patienter

med daglige symptomer, daglig brug af anfaldsmedicin og moderat til svært begrænset

lungefunktion), hvor hurtig astmakontrol er essentiel. I disse situationer er den anbefalede

initiale dosis en inhalation med 120 mikrogram budesonid og 20 mikrogram salmeterol to

gange daglig. Når der er opnået kontrol med astmaen, bør behandlingen evalueres igen, og

det kan overvejes at nedtrappe behandlingen og forsøge med inhalationskortikosteroid

alene. Når behandlingen er blevet nedtrappet, er det vigtigt, at patienterne følges

regelmæssigt.

Patienter, hos hvem kombinationen kortikosteroider/langtidsvirkende beta-agonister er

indiceret, og som skal nedtitreres til en lavere dosis af budesonid end Busalair 120

mikrogram/20 mikrogram, bør skifte til et alternativt oralt inhalationslægemiddel.

Der er ikke påvist en tydelig fordel ved sammenligning med inhalationskortikosteroider

alene som indledende vedligeholdelsesbehandling, når et eller to af kriterierne ikke er

opfyldt. Generelt er inhalationskortikosteroider førstevalgsbehandling til de fleste

patienter. Busalair er ikke indiceret til indledende behandling af mild astma. Busalair 120

mikrogram/20 mikrogram er ikke egnet til voksne med svær astma. Det tilrådes at

fastlægge den hensigtsmæssige dosis af inhalationskortikosteroider, før der kan anvendes

en fast kombination hos patienter med svær astma.

Særlige populationer

Ældre patienter (≥65 år)

Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos ældre patienter. Der skal udvises forsigtighed

ved behandling af ældre patienter, idet der er begrænsede data om virkning og sikkerhed

ved brug af Busalair hos disse patienter.

Nedsat nyre- og leverfunktion

Der foreligger ingen data om anvendelse af Busalair hos patienter med nedsat lever- og

nyrefunktion. Idet budesonid og salmeterol primært udskilles via metabolisering i leveren,

kan en forøget eksponering forventes hos patienter med alvorlig levercirrose.

Patienter med luftvejsinfektioner

Behovet for og dosis af inhalationskortikosteroider bør revurderes hos patienter med aktiv

eller inaktiv lungetuberkulose eller med svampe- eller virusinfektioner i luftvejene.

Pædiatrisk population

Busalairs sikkerhed og virkning hos børn og unge i alderen under 18 år er ikke klarlagt.

Der foreligger ingen data for børn i alderen under 18 år.

Administration

Busalair er udelukkende beregnet til inhalation.

Busalair kapslerne må ikke sluges.

Busalair kapsler med inhalationspulver må kun anvendes sammen med den inhalator, som

følger med i Busalair pakningen (se pkt. 6.6).

Inhalatoren drives af luftstrømmen fra indåndingen, hvilket betyder, at når patienten

inhalere gennem mundstykket, vil lægemidlet følge med indåndingsluften ned i luftvejene.

dk_hum_54378_spc.doc

Side 3 af 17

Patienten skal instrueres i (se indlægssedlen)

at foretage en grundig gennemlæsning af brugsvejledningen i indlægssedlen, som følger

med hver inhalator.

at tage en kraftig og dyb indånding gennem mundstykket for at sikre, at der kommer en

optimal dosis ned i lungerne.

aldrig at ånde ud gennem mundstykket.

at sætte hætten på Busalair inhalatoren efter brug.

at skylle munden med vand efter inhalation af den ordinerede dosis for at mindske

risikoen for svamp i mund og svælg.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Behandling af astma

Astmabehandlingen skal normalt følge et trinvist program, og patientens respons skal

monitoreres klinisk og ved brug af lungefunktionstest.

Busalair er ikke indiceret til indledende behandling af astma, før en passende dosis

kortikosteroider er blevet fastlagt. Patienterne bør ikke påbegynde behandling med

Busalair ved eksacerbation, eller hvis de har signifikant eller akut forværret astma.

Når astmasymptomerne er under kontrol, kan det overvejes gradvist at reducere dosis af

Busalair. Når behandlingen er blevet nedtrappet, er det vigtigt, at patienten følges

regelmæssigt. Den laveste effektive dosis af Busalair skal anvendes (se pkt. 4.2).

Der kan forekomme alvorlige astmarelaterede bivirkninger og eksacerbationer under

behandling med Busalair. Patienterne skal rådes til at fortsætte behandlingen, men søge

læge, hvis astmasymptomerne forbliver ukontrollerede eller forværres efter initiering af

Busalair.

Busalair bør ikke anvendes til behandling af akutte astmasymptomer, som kræver

behandling med en hurtig- og korttidsvirkende bronkodilatator. Patienterne skal rådes til

altid at have deres medicin tilgængeligt til brug i forbindelse med et akut astmaanfald.

Brat seponering af behandling med Busalair eller inhaleret budesonid eller supplerende

systemiske steroider bør undgås grundet risikoen for eksacerbation. Behandlingen skal

nedtitreres under tilsyn af en læge.

Paradoksal bronkospasme

Der kan forekomme paradoksal bronkospasme med akut forværret hvæsende vejrtrækning

og åndenød efter dosering. Hvis patienten oplever bronkospasme, skal Busalair seponeres

øjeblikkeligt, patienten skal vurderes, og om nødvendigt skal der påbegyndes en alternativ

behandling. Paradoks bronkospasme reagerer på hurtigtvirkende inhalations-

bronkodilatatorer og bør behandles øjeblikkeligt.

dk_hum_54378_spc.doc

Side 4 af 17

Ukontrolleret astma

Øget brug af en separat korttidsvirkende bronkodilatator for at lindre symptomer er tegn

på, at astmaen ikke er under kontrol, og patienterne bør revurderes af en læge.

Hvis patienterne oplever, at behandlingen ikke virker tilstrækkeligt, eller de overstiger den

aktuelle dosis af den faste kombination, skal de søge læge. Pludselig og progressiv nedsat

kontrol af astma kan være livstruende og kræver akut medicinsk vurdering. I denne

situation bør det overvejes, om der er behov for øget behandling med kortikosteroider eller

tilføjelse af systemisk anti-inflammatorisk behandling som f.eks. orale kortikosteroider

eller antibiotika i tilfælde af en infektion.

Candidainfektioner

For at mindske risikoen for candidainfektioner i mund og svælg skal patienten instrueres i

at skylle munden med vand efter hver dosering.

Systemiske virkninger

Inhalerede kortikosteroider kan medføre systemiske bivirkninger, især når de gives i høje

doser over længere perioder. Disse virkninger er langt mindre sandsynlige end med orale

kortikosteroider. Mulige systemiske bivirkninger omfatter Cushings syndrom, cushingoide

træk, undertrykkelse af binyrebarkfunktionen, væksthæmning hos børn og unge, nedsat

knoglemineraltæthed, katarakt, glaukom og, i sjældnere grad, en række psykologiske og

adfærdsmæssige virkninger inklusive psykomotorisk hyperaktivitet, søvnforstyrrelser,

angst, depression eller aggression (særligt hos børn). Det er derfor vigtigt, at dosis af

inhaleret kortikosteroid titreres til den laveste dosis, hvor effektiv kontrol af

astmasymptomer kan fastholdes.

Mulige påvirkninger af knogletæthed bør overvejes, specielt hos patienter, der indtager

høje doser over længere perioder og med sammenfaldende risikofaktorer for osteoporose.

Langtidsstudier med budesonid til inhalation med en daglig dosis hos voksne på 800

mikrogram (afmålt dosis), svarende til Busalair 240 mikrogram/20 mikrogram 2 gange

daglig, viste ingen signifikant påvirkning af knogletætheden. Der foreligger ingen

information vedrørende Busalairs virkning ved højere doser.

Hvis der er nogen grund til at formode, at binyrebarkfunktionen er hæmmet af tidligere

systemisk steroidbehandling, skal der udvises forsigtighed, når patienterne skiftes til

behandling med Busalair. Ved skift fra oral behandling til Busalair vil patienterne opleve

en generelt lavere systemisk virkning af steroider, hvilket kan medføre allergiske eller

artritiske symptomer såsom rhinit, eksem og muskel- og ledsmerter. Der bør indledes

specifik behandling for disse tilstande. Mangel på glukokortikosteroider bør mistænkes,

hvis der (i sjældne tilfælde) opstår symptomer som træthed, hovedpine, kvalme og

opkastning. I disse tilfælde kan det være nødvendigt med en midlertidig øgning af dosis af

orale glukokortikosteroider.

Fordelene ved inhalationsbehandling med budesonid vil normalt minimere behovet for

orale steroider, men patienter, som skifter fra orale steroider, kan dog fortsat have risiko

for hæmmet binyrebarkfunktion i længere tid. Patienter, som tidligere har haft akut behov

for høje doser af kortikosteroider eller har været i længerevarende behandling med høje

doser af inhalationskortikosteroider, kan også have risiko herfor. Situationer, som normalt

udløser akut mangel på binyrebarkhormon hos patienter, omfatter traume, kirurgi,

infektion eller hurtig reduktion i dosis. Tillægsbehandling med systemiske kortikosteroider

bør overvejes ved længere perioder med stress eller elektiv kirurgi. Hurtig dosisreduktion

dk_hum_54378_spc.doc

Side 5 af 17

af steroider kan inducere akut mangel på binyrebarkhormon. Symptomer og tegn, som kan

ses i forbindelse med akut mangel på binyrebarkhormon, kan være vage, men kan omfatte

anoreksi, abdominalsmerter, vægttab, træthed, hovedpine, kvalme, opkastning, nedsat

bevidsthedsniveau, krampeanfald, hypotension og hypoglykæmi.

Salmeterol kan i sjældne tilfælde medføre arytmier såsom supraventrikulær takykardi,

ekstrasystoler og atrieflimren. Busalair bør administreres med forsigtighed til patienter

med thyreotoksikose, fæokromocytom, diabetes mellitus, ubehandlet hypokaliæmi,

hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati, idiopatisk subvalvulær aortastenose, svær

hypertension, aneurisme eller andre alvorlige kardiovaskulære sygdomme såsom iskæmisk

hjertesygdom, arytmier eller alvorligt hjertesvigt.

Der skal udvises forsigtighed ved behandling af patienter med forlængelse af QTc-

intervallet. Salmeterol alene kan inducere forlængelse af QTc-intervallet.

Data fra et stort klinisk studie (Salmeterol Multi-Center Asthma Research Trial, SMART)

tyder på, at afrikansk-amerikanske patienter havde en øget risiko for alvorlige

respiratoriske hændelser eller dødsfald ved brug af salmeterol sammenlignet med placebo.

Det vides ikke, om dette skyldtes farmakogenetikken eller andre faktorer. Patienter med

afrikansk eller afro-caribisk etnisk baggrund skal derfor rådes til at fortsætte behandlingen,

men søge læge, hvis astmasymptomerne forbliver ukontrollerede eller forværres under

brug af Busalair.

Der har været meget sjældne rapporter om stigninger i blodglucoseniveauerne (se pkt. 4.8),

og dette bør overvejes ved ordination til patienter med diabetes mellitus i anamnesen. Der

bør overvejes yderligere blodglucosekontroller hos patienter med diabetes.

Synsforstyrrelser

Ved brug af systemisk og topikalt kortikosteroid kan der blive indberettet synsforstyrrelser.

Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise

patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå

stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs korioretinopati (CSCR), som er

indberettet efter brug af systemiske og topikale kortikosteroider.

Dette lægemiddel indeholder lactose. Patienter med arvelig galactoseintolerans, Lapp

Lactase deficiency eller glucose-galactose malabsorption bør ikke bruge dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført studier af interaktion mellem Busalair og andre lægemidler, men

følgende udsagn afspejler den information, der foreligger om de enkelte stoffer (budesonid

og salmeterol).

Interaktioner med relevans for budesonid

Metabolisering af budesonid sker primært via CYP3A4, et af enzymerne i cytokrom P450.

Hæmmere af dette enzym, f.eks. ketoconazol, itraconazol og hiv-proteasehæmmere, kan

derfor øge den systemiske eksponering for budesonid.

Det forventes, at samtidig behandling med CYP3A-hæmmere, herunder cobicistat-holdige

lægemidler, øger risikoen for systemiske bivirkninger. Kombination bør undgås, medmindre

fordelen opvejer den øgede risiko for systemiske kortikosteroid-bivirkninger. Patienterne skal i

givet fald overvåges for systemiske kortikosteroid-bivirkninger.

dk_hum_54378_spc.doc

Side 6 af 17

Interaktioner med relevans for salmeterol

Potente CYP3A4-hæmmere

Samtidig administration af ketoconazol (400 mg oralt daglig) og salmeterol (inhalation af

50 mikrogram to gange daglig) hos 15 raske forsøgspersoner i 7 dage resulterede i en

signifikant stigning i salmeteroleksponeringen i plasma (1,4 gange C

og 15 gange AUC).

Dette kan føre til en stigning i forekomsten af andre systemiske virkninger af

salmeterolbehandlingen (f.eks. forlængelse af QTc-intervallet og palpitationer)

sammenlignet med behandling med salmeterol eller ketoconazol alene.

Samtidig behandling med ketoconazol eller andre potente CYP3A4-hæmmere (f.eks.

itraconazol, telithromycin, ritonavir, atazanavir) bør undgås, medmindre fordelene opvejer

den potentielt øgede risiko for systemiske bivirkninger ved salmeterolbehandlingen.

Moderate CYP3A4-hæmmere

Samtidig administration af erythromycin (500 mg oralt tre gange daglig) og salmeterol

(inhalation af 50 mikrogram to gange daglig) hos 15 raske forsøgspersoner i 6 dage

resulterede i en lille, men ikke statistisk signifikant stigning i salmeteroleksponeringen (1,4

gange C

og 1,2 gange AUC). Samtidig administration af erythromycin blev ikke

forbundet med nogen alvorlige bivirkninger.

Andre lægemidler

Beta-adrenerge blokkere kan svække eller antagonisere salmeterols virkning. Både non-

selektive og selektive betablokkere bør undgås, medmindre det er tvingende nødvendigt.

Der kan opstå potentielt alvorlig hypokaliæmi som følge af behandling med beta

agonister. Det tilrådes at udvise særlig forsigtighed ved akut, svær astma, idet denne

virkning kan forstærkes af samtidig behandling med xanthin-derivater, steroider og

diuretika, de de kan forstærke en eventuel hypokaliæmisk virkning af beta

-agonisten. Det

tilrådes at udvise særlig forsigtighed ved ustabil astma med varierende brug af

bronkodilatatorer til anfaldsbrug og ved akut, svær astma, idet den risiko, der er forbundet

hermed, kan forstærkes af hypoxi, og ved andre tilstande, hvor risikoen for hypokaliæmi

øges. Det anbefales at monitorere kaliumkoncentrationer i serum under disse

omstændigheder.

Samtidig behandling med kinidin, disopyramid, procainamid, phenothiaziner,

antihistaminer (terfenadin), monoaminooxidasehæmmere og tricykliske antidepressiva kan

forlænge QTc-intervallet og øge risikoen for ventrikulære arytmier. Derudover kan L-

Dopa, L-thyroxin, oxytocin og alkohol hæmme den kardielle tolerance over for beta

sympatomimetika.

Samtidig behandling med monoaminooxidasehæmmere, herunder stoffer med lignende

egenskaber såsom furazolidon og procarbazin, kan fremskynde hypertensive reaktioner.

Der er øget risiko for arytmier hos patienter, der i anæstesi med halogenerede

hydrocarboner.

Hypokaliæmi kan øge tilbøjeligheden til arytmier hos patienter, som er i behandling med

digitalisglykosider.

dk_hum_54378_spc.doc

Side 7 af 17

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Der er ingen data om anvendelse til mennesker. Der er ikke observeret påvirkning af

fertiliteten i reproduktive toksicitetsstudier med hverken budesonid eller salmeterol.

Graviditet

Busalair

Der er ingen data fra anvendelse af Busalair eller anvendelse af kombinationen budesonid

og salmeterol til gravide kvinder. Denne kombination er ikke testet i reproduktive

toksicitetsstudier. Den potentielle risiko for mennesker er ikke kendt. Der skal anvendes

den laveste effektive dosis af Busalair, som er nødvendig til opretholdelse af tilstrækkelig

astmakontrol, til behandling af gravide kvinder. Administration af Busalair under graviditet

kræver en afvejning af fordelene for moderen i forhold til risiciene for fosteret. Busalair

må kun anvendes til gravide kvinder, hvis de forventede fordele overstiger de potentielle

risici.

Budesonid

En stor mængde data indikerer ingen bivirkninger for fosteret/det nyfødte barn ved brug af

inhalationsbehandling med budesonid under graviditeten. Dyrestudier har påvist

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er ikke kendt.

Salmeterol

Begrænset antal af kliniske data fra anvendelse af salmeterol hos gravide kvinder (færre

end 300) indikerer ingen misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet salmeterol.

Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet ved høje doser (se pkt 5.3).

Amning

Budesonid udskilles i human mælk i små mængder. Det er ukendt, om salmeterol udskilles

i human mælk. Salmeterol udskilles i mælk hos diende rotter.

En risiko for ammede nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes. Det skal besluttes, om

amning skal ophøre eller behandling med Busalair seponeres, idet der tages højde for

fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Busalair har ingen eller ubetydelig indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner. Der kan dog forekomme tremor under behandlingen (se pkt. 4.8). Dette skal der

tages højde for, hvis man fører motorkøretøj eller betjener maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

I fase III af det kliniske udviklingsprogram blev mere end 854 patienter eksponeret for

Busalair. Af disse patienter var 301 i behandling med Busalair 120 mikrogram/20

mikrogram, og 553 var i behandling med Busalair 240 mikrogram/20 mikrogram.

Bivirkningerne var som regel lette og forbigående. De hyppigst rapporterede bivirkninger

var bronkitis, candidainfektioner, candidainfektion i munden, hypokaliæmi, tremor,

hovedpine, palpitationer og dysfoni, som forekom hos ≥ 1/100 og < 1/10 patienter.

dk_hum_54378_spc.doc

Side 8 af 17

Liste over bivirkninger i tabelform

Kliniske bivirkninger forbundet med Busalair, som blev rapporteret af investigatorerne, er

angivet nedenfor.

Hyppighederne af bivirkningerne er angivet i henhold til MedDRA-konventionen: Meget

almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 og <1/10), ikke almindelig (≥1/1000 og <1/100),

sjælden (≥1/10.000 og <1/1000), meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Hyppighed*

Bivirkning

Infektioner og parasitære

sygdomme

Ikke almindelig

Blastomycose

Almindelig

Bronkitis, candidainfektion,

candidainfektion i munden

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig

Øget appetit

Almindelig

Hypokaliæmi

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig

Neurose, mareridt

Nervesystemet

Almindelig

Tremor

Meget almindelig

Hovedpine

Hjerte

Ikke almindelig

Takykardi

Almindelig

Palpitationer

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Hypertension

Luftveje, thorax og

mediastinum

Almindelig

Dysfoni

Ikke almindelig

Pharyngolaryngeale smerter, irritation i

svælget

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Mundtørhed

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Ikke almindelig

Artralgi, muskelspasmer, myalgi

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Ikke almindelig

Træthed

Undersøgelser

Ikke almindelig

Øget alanin-aminotransferase og gamma-

glutamyltransferase

*Hyppighederne af bivirkningerne svarer til den overordnede hyppighed, som er forbundet

med brug af lægemidler, der indeholder budesonid eller salmeterol, og som er observeret i

kliniske studier og efter markedsføring.

Yderligere oplysninger om de enkelte aktive stoffer i den faste dosiskombination

Idet Busalair både indeholder budesonid og salmeterol, kan der forekomme samme

mønster for bivirkninger som for disse stoffer. Bivirkninger forbundet med brug af

lægemidler, der indeholder budesonid eller salmeterol, og som er observeret i kliniske

studier og efter markedsføring og kan risikere at forekomme ved brug af Busalair, er anført

nedenfor. Hyppighedskategorierne er baseret på oplysninger fra produktresuméer for

budesonid og salmeterol, der er tilgængelige i EU.

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Infektioner og parasitære

sygdomme

Almindelig

Pneumoni

Immunsystemet

Ikke almindelig

Overfølsomhedsreaktioner med følgende

manifestationer:

Kutane overfølsomhedsreaktioner, udslæt,

urticaria, pruritus, dermatitis, erytem,

angioødem (primært ødem i ansigt og

dk_hum_54378_spc.doc

Side 9 af 17

mund/svælg)

Sjælden

Overfølsomhedsreaktioner med følgende

manifestationer: Anafylaktisk reaktion

Meget sjælden

Overfølsomhedsreaktioner med følgende

manifestationer: Respiratoriske symptomer

(dyspnø og/eller bronkospasme)

Det endokrine system

Sjælden

Hypokorticisme, hyperkorticisme

Meget sjælden

Cushings syndrom, cushingoide træk,

binyrebarksuppression, nedsat

knoglemineraltæthed

Metabolisme og ernæring

Meget sjælden

Hyperglykæmi

Psykiske forstyrrelser

Meget sjælden

Psykomotorisk hyperaktivitet, angst,

depression, aggression, adfærdsændringer

Nervesystemet

Ikke almindelig

Svimmelhed, ophidselse, rastløshed,

nervøsitet, søvnforstyrrelser

Meget sjælden

Smagsforstyrrelser

Øjne

Ikke almindelig

Sløret syn (se også pkt. 4.4)

Meget sjælden

Katarakt, glaukom

Hjerte

Sjælden

Hjertearytmier, atrieflimren, supraventrikulær

takykardi, ekstrasystoler

Meget sjælden

Angina pectoris. Forlængelse af QTc-interval

Luftveje, thorax og

mediastinum

Meget almindelig

Nasopharyngitis

Almindelig

Hæshed, sinusitis, hoste, irritation i svælget

Sjælden

Bronkospasme

Meget sjælden

Paradoks bronkospasme (se pkt. 4.4)

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Synkebesvær

Ikke almindelig

Kvalme

Hud og subkutane væv

Almindelig

Kontusioner

Ikke almindelig

Blå mærker, udslæt, urticaria, pruritus,

dermatitis, erytem og angioødem

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Almindelig

Traumatiske frakturer, muskelkramper

Grundet stoffet budesonid kan der opstå hæshed og candidainfektion (trøske) i mund og

svælg hos nogle patienter (pkt. 4.4).

Paradoks bronkospasme kan forekomme meget sjældent og påvirker færre end 1 ud af

10.000 personer (se pkt. 4.4). Der kan forekomme alvorlige astmarelaterede bivirkninger

og eksacerbationer under behandling med Busalair (se pkt. 4.4).

Behandling med beta2-adrenoceptor-agonister kan medføre en stigning i koncentrationen

af insulin, frie fedtsyrer, glycerol og ketonstoffer i blodet.

Pædiatrisk population

Mulige systemiske virkninger omfatter Cushings syndrom, cushingoide træk,

binyrebarksuppression og væksthæmning (se pkt. 4.4). Hos børn kan der også forekomme

angst, søvnforstyrrelser og adfærdsændringer, herunder hyperaktivitet og irritabilitet.

Indberetning af formodede bivirkninger

dk_hum_54378_spc.doc

Side 10 af 17

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der foreligger ingen data om overdosering med Busalair. Nedenfor er der dog anført data

om overdosering med begge aktive stoffer:

Budesonid

Akut overdosering med budesonid, selv med meget store doser, forventes ikke at udgøre et

klinisk problem.

Ved kronisk anvendelse af meget store doser kan der forekomme systemiske

glukokortikosteroidvirkninger og binyrebarksuppression.

Salmeterol

Tegn og symptomer på overdosering med salmeterol er tremor, hovedpine og takykardi.

De foretrukne antidoter er kardioselektive betablokerende stoffer, som bør anvendes

forsigtigt hos patienter med bronkospasme i anamnesen.

Hvis behandling med Busalair skal seponeres grundet overdosering med beta-agonist-

komponenten i lægemidlet, bør passende erstatningsterapi med steroider overvejes. Der

kan desuden forekomme hypokaliæmi, og der bør overvejes kaliumerstatning.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: R 03 AK 12. Midler mod obstruktiv lungesygdom, adrenergica kombineret

med kortikosteroider/andre midler, eksklusive anticholinergica.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme og farmakodynamiske virkninger

Busalair indeholder salmeterol og budesonid, som har forskellige virkningsmekanismer og

udviser additive virkninger i form af reduktion af astmasymptomer. De specifikke

egenskaber for hver af de to stoffer er beskrevet nedenfor.

Budesonid

Budesonid er et glukokortikosteroid, som ved inhalation har en antiinflammatorisk

virkning i lungerne, som resulterer i reducerede symptomer og færre astmaeksacerbationer

med færre bivirkninger end ved systemisk administration af kortikosteroider. Den præcise

mekanisme, der er ansvarlig for denne antiinflammatoriske virkning, er ukendt.

dk_hum_54378_spc.doc

Side 11 af 17

Salmeterol

Salmeterol er en langtidsvirkende (12 timer) beta

-adrenoceptor-agonist med en lang

sidekæde, som bindes til receptorens exo-site.

Salmeterol giver en længere bronkodilaterende virkning, som varer i mindst 12 timer, end

de anbefalede doser af traditionelle korttidsvirkende beta2-agonister.

Klinisk virkning og sikkerhed

Kliniske studier hos voksne har vist, at tilføjelse af salmeterol til budesonid forbedrede

astmasymptomerne og lungefunktionen sammenlignet med brug af inhalationssteroider

(ICS) alene.

Der blev udført syv studier af virkning og sikkerhed med enten budesonid 120 mikrogram/

salmeterol 20 mikrogram eller budesonid 240 mikrogram/salmeterol 20 mikrogram. Tre

studier omfattede en 12-ugers randomiseret, aktivt kontrolleret periode, hvoraf to af dem

omfattede en open-label udvidelsesfase på 12 uger. Ét studie var en open-label udvidelse til

evaluering af sikkerheden over en samlet periode på 1 år. I alt var der indskrevet 1329

voksne patienter med astma i disse studier.

I et 26-ugers klinisk studie, som omfattede et 12-ugers randomiseret, parallelt studie med 3

arme, blev 375 astmapatienter randomiseret til en af de tre behandlingsgrupper: budesonid

120 mikrogram/salmeterol 20 mikrogram eller budesonid 240 mikrogram/salmeterol 20

mikrogram eller Pulmicort Turbohaler 2×200 mikrogram. Patienter, der fik

budesonid/salmeterol, blev sammenlignet med dem, der fik Pulmicort Turbohaler 2×200

mikrogram. Budesonid 120 mikrogram/salmeterol 20 mikrogram og budesonid 240

mikrogram/salmeterol 20 mikrogram medførte en væsentligt forbedret PEF, FEV

og FVC

og øgede morgen-PEF i signifikant grad og i et større omfang end Pulmicort Turbohaler

2×200 mikrogram alene.

Ændring i middelværdien (procent) fra baseline til uge 12 hos patienter, der blev behandlet

med budesonid 120 mikrogram/salmeterol 20 mikrogram eller budesonid 240

mikrogram/salmeterol 20 mikrogram eller Pulmicort Turbohaler 2×200 mikrogram to

gange daglig.

Ændring i

middelværdi

i morgen-

PEF mellem

Busalair

120/20 mikrogra

m b.i.d.

(A)

Busalair

240/20

mikrogram

b.i.d.

(B)

Pulmicort

Turbohaler

400 mikrogram

b.i.d.

(C)

P

A/B

#

P

A/C

#

P

B/C

#

middel±SD

middel±S

middel±S

Uge 2 og

baseline

35,1±4,12

32,5±4,22

8,5±2,88

0,534

<0,001

<0,001

Uge 4 og

baseline

44,2±4,80

41,3±5,24

14,9±3,62

0,536

<0,001

<0,001

Uge 8 og

baseline

51,1±5,39

45,8±5,92

15,0±4,31

0,321

<0,001

<0,001

Uge 12 og

baseline

54,4±6,00

51,4±5,62

15,6±4,47

0,522

<0,001

<0,001

N = antal patienter med data

dk_hum_54378_spc.doc

Side 12 af 17

# Signifikans i forskel i virkning mellem behandlinger (ANCOVA-model med

baselineværdien som kontinuerlig parameter)

Pædiatrisk population

Busalairs sikkerhed og virkning hos børn er ikke undersøgt. Det Europæiske

Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier med

Busalair i forhold til astma i alle undergrupper af den pædiatriske population.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Ved kombineret administration af salmeterol og budesonid som inhalation lignede

farmakokinetikken for hver komponent den, der blev observeret ved særskilt

administration af de to aktive stoffer. Der var ingen farmakokinetisk interaktion mellem

salmeterol og budesonid.

Busalair

Den faste dosiskombination af budesonid 240 mikrogram og salmeterol 20 mikrogram er i

kliniske farmakokinetiske studier blevet sammenlignet med hhv. Pulmicort Turbuhaler

(budesonid) 400 mikrogram og Serevent Diskus (salmeterol) 50 mikrogram.

For salmeterol var den maksimale plasmakoncentration lidt højere efter administration af

den faste kombination. For budesonid var den maksimale plasmakoncentration og AUC

sammenlignelige efter administration af den faste kombination.

Budesonid

Budesonid til inhalation optages hurtigt, og den maksimale plasmakoncentration opnås

inden for 30 minutter efter inhalation. Efter en enkelt administration af to inhalerede doser

med 200 mikrogram to gange daglig indtrådte den maksimale plasmakoncentration af

budesonid på 290 pg/ml inden for 30 minutter efter dosering. Budesonid udviste en lineær

stigning i AUC og C

med stigende dosis efter en enkelt dosering af budesonid til

inhalation.

Plasmaproteinbinding er ca. 90 %, og fordelingsvolumen er 3 l/kg for budesonid.

Budesonid biotransformeres ekstensivt (ca. 90 %) ved første passage gennem leveren til

metabolitter med lav glukokortikosteroid aktivitet. Aktiviteten af glukokortikosteroidernes

hovedmetabolitter, 6-beta-hydroxybudesonid og 16-alfa-hydroxyprednisolon er mindre end

1 % af budesonids.

Der er ingen indikationer af nogen metaboliske interaktioner eller forskydningsreaktioner

mellem salmeterol og budesonid.

Budesonid elimineres via metabolisering, som primært katalyseres af enzymet CYP3A4.

Budesonids metabolitter udskilles i urin, enten i deres nuværende eller i konjugeret form.

Der er kun påvist ubetydelige mængder af uændret budesonid i urinen. Budesonid har en

høj systemisk clearance (ca. 1,2 l/min.), og plasmahalveringstiden efter intravenøs dosering

er i gennemsnit 4 timer.

Salmeterol

Salmeterol virker lokalt i lungen. Derudover er der kun begrænsede data om salmeterols

farmakokinetik på grund af tekniske vanskeligheder med at analysere det aktive stof i

plasma grundet de meget lave plasmakoncentrationer (ca. 200 pg/ml eller derunder), der

opnås efter inhaleret dosering.

dk_hum_54378_spc.doc

Side 13 af 17

Efter en enkelt administration af to inhalerede doser på 50 mikrogram to gange daglig blev

der påvist salmeterol i plasma inden for 10 til 20 minutter hos frivillige forsøgspersoner.

Plasmakoncentrationerne var meget lave, med højeste koncentrationer af 230 pg/ml.

Halveringstiden var cirka 4,7 timer.

Budesonids eller salmeterols farmakokinetisk hos patienter med nyresvigt er ukendt.

Eksponering over for budesonid og salmeterol kan være forhøjet hos patienter med

leversygdom.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I prækliniske studier blev der kun iagttaget virkninger ved doser, der anses for at overstige

den maksimale humane eksponering i væsentlig grad. Disse virkninger vurderes derfor til

at være af ringe klinisk relevans. De eneste sikkerhedsmæssige overvejelser mht.

anvendelse til mennesker, der stammer fra dyrestudier med salmeterolxinafoat og

budesonid givet separat, var virkninger i forbindelse med overdrevne farmakologiske

aktiviteter.

Busalair

Sikkerheden ved samtidig administration af salmeterol og budesonid blev vurderet hos

rotter og hunde.

Toksikologiske fund i disse studier af samtidig administration var i overensstemmelse med

de fund, der blev gjort, når budesonid og salmeterol blev administreret enkeltvis.

Virkninger, der er relevante for mennesker, sås kun ved niveauer, der i væsentligt grad

overgik maksimal human eksponering.

Budesonid

Prækliniske data fra studier vedrørende kronisk toksicitet, genotoksicitet og

karcinogenicitet indikerede ingen særlige risici for mennesker i det terapeutiske

dosisinterval. Høje doser af glukokortikosteroider såsom budesonid inducerede

misdannelser såsom ganespalte og skeletale misdannelser. Det anses for usandsynligt, at

sådanne virkninger vil forekomme hos mennesker ved terapeutiske doser.

Salmeterol

I reproduktions- og udviklingstoksicitetsstudier med salmeterolxinafoat sås ingen

virkninger hos rotter. Hos kaniner forekom der typisk embryo-føtal beta

-agonisttoksicitet

(ganespalte, præmatur åbning af øjenlåg, sammensmeltning af sternebrae og nedsat

ossifikation af de frontale kranieknogler) ved høje eksponeringsniveauer (ca. 20 gange den

maksimalt anbefalede dosis til mennesker, baseret på AUC-sammenligninger).

Langtidsstudier med salmeterolxinafoat inducerede klasserelaterede benigne tumorer i den

glatte muskulatur i mesovarium hos rotter og i uterus hos mus. Disse virkninger er

artsspecifikke uden relevans for klinisk anvendelse. Salmeterolxinafoat har ikke vist

genotoksisk potentiale i et sæt in vitro og in vivo-analyser.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Lactosemonohydrat

Vandfri lactose

dk_hum_54378_spc.doc

Side 14 af 17

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 ºC.

Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte mod lys og fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

HDPE-beholder lukket med et polypropylenskruelåg, som indeholder tørremiddel.

Beholderen indeholder 60 hårde kapsler, og med hver pakke følger en inhalator fremstillet

af plastmaterialer.

Enkeltdosisinhalator: Inhalatoren og hætten er fremstillet af akrylonitril-butadien-styren,

og knapperne er fremstillet af methylmethacrylat-akrylonitril-butadien-styren.

Nåle og fjedre er fremstillet af rustfrit stål.

Pakningsstørrelser: 1, 2 og 3 beholdere med 1 inhalator.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Lægemidlet skal anvendes sammen med den medfølgende inhalator.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

Patient skal instrueres i (se indlægssedlen)

at foretage en grundig gennemlæsning af brugsvejledningen i indlægssedlen, som følger

med hver inhalator.

at tage en kraftig og dyb indånding gennem mundstykket for at sikre, at der kommer en

optimal dosis ned i lungerne.

aldrig at ånde ud gennem mundstykket.

at sætte hætten på Busalair inhalatoren efter brug.

-

at skylle munden med vand efter inhalation af den ordinerede dosis for at mindske

risikoen for trøske i mund og svælg. Hvis der opstår trøske, skal patienterne også skylle

munden med vand efter de inhalationer, der tages ved behov.

Instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering

1.

Træk hætten af.

dk_hum_54378_spc.doc

Side 15 af 17

2.Åbn inhalatoren:

Hold godt fat i bunden af inhalatoren, og drej mundstykket

mod uret.

Nu er inhalatoren åben.

3.Sæt kapslen i:

Anbring kapslen i det dertil hørende kammer i inhalatoren.

Anbring aldrig en kapsel direkte i mundstykket.

4.

Luk inhalatoren:

Drej nu mundstykket tilbage igen.

5.

Prik hul på kapslen:

Hold inhalatoren lodret med mundstykket opad.

Prik hul på kapslen ved at trykke samtidigt på

knapperne på begge sider af inhalatoren.

Du bør høre et "klik", når der prikkes hul på kapslen.

Slip knapperne på siden helt.

6.

Slip knapperne på siden helt.

7.

Pust ud:

Pust helt ud, før du anbringer mundstykket i munden.

Du må ikke puste ind i mundstykket.

8.

Inhaler medicinen:

Træk medicinen helt ned i luftvejene ved at:

Hold inhalatoren som vist på billedet. Knapperne på

siden skal vende mod venstre og højre. Tryk ikke på

knapperne.

Placer mundstykket i munden, og luk læberne tæt

omkring mundstykket.

dk_hum_54378_spc.doc

Side 16 af 17

Træk vejret hurtigt ind, men støt og så dybt som du kan.

Bemærk:

Når du ånder ind gennem inhalatoren, drejer kapslen i

kammeret, og du bør høre en snurrende lyd. Du vil opleve

en sød smag, idet medicinen kommer ned i lungerne.

9.

Hold vejret:

Når du har inhaleret medicinen:

Hold vejret i mindst 5-10 sekunder, eller så længe du

kan, mens du tager inhalatoren ud af munden.

Pust så ud.

Efter brug skal du kontrollere, om inhalationen var

vellykket. Det gør du ved at åbne inhalatoren og

kontrollere, om der er noget inhalationspulver tilbage i

kapslen. Hvis der stadig er pulver i kapslen, skal du

gentage trin 7 til 9.

Efter inhalation

Når du har inhaleret medicinen:

Åbn mundstykket igen, og fjern den tomme kapsel ved

at hælde den ud af kammeret. Kassér den tomme kapsel.

Luk inhalatoren, og sæt hætten på igen.

For at nedsætte risikoen for en svampeinfektion i munden

og svælget, skal du skylle munden, gurgle med vand eller

børste tænder, når du har brugt inhalatoren.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Laboratoires SMB s.a.

rue de la Pastorale, 26-28

B-1080 Bruxelles

Belgien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

120+20 mikrogram: 54378

240+20 mikrogram: 54379

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

21. september 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

2. november 2017

dk_hum_54378_spc.doc

Side 17 af 17

Andre produkter

search_alerts

share_this_information