Buprenorphine "Orion" 5 mikrogram/time depotplastre

8. januar 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Buprenorphine "Orion", depotplastre

0.

D.SP.NR.

30090

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Buprenorphine "Orion"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

5 mikrogram/time

Hvert depotplaster indeholder 5 mg buprenorphin.

Areal som indeholder det aktive stof: 6,25 cm

Nominel frigivelseshastighed: 5 mikrogram buprenorphin pr. time (over en periode på

7 dage).

10 mikrogram/time

Hvert depotplaster indeholder 10 mg buprenorphin.

Areal som indeholder det aktive stof: 12,5 cm

Nominel frigivelseshastighed: 10 mikrogram buprenorphin pr. time (over en periode på

7 dage).

20 mikrogram/time

Hvert depotplaster indeholder 20 mg buprenorphin.

Areal som indeholder det aktive stof: 25 cm

Nominel frigivelseshastighed: 20 mikrogram buprenorphin pr. time (over en periode på

7 dage).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depotplastre

Rektangulært plaster med afrundede hjørner, et beigefarvet dækplaster påtrykt

"Buprenorphin" og henholdsvis "5 μg/h", "10 μg/h" eller "20 μg/h".

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

dk_hum_57048_spc.doc

Side 1 af 14

Behandling af non-maligne, moderate smerter, når det er nødvendigt med et opioid for at

opnå tilstrækkelig analgesi.

Buprenorphine "Orion" er ikke velegnet til behandling af akutte smerter.

Buprenorphine "Orion" er indiceret til voksne.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Buprenorphine "Orion" bør administreres hver 7. dag.

Patienter over 18 år

Den laveste styrke bør anvendes som startdosis af Buprenorphine "Orion" (Buprenorphine

"Orion" 5 mikrogram/time depotplaster). Der bør tages hensyn til patientens tidligere brug

af opioider (se pkt. 4.5) og til patientens nuværende almentilstand og medicinske status.

Titrering

Under behandlingsopstarten med Buprenorphine "Orion" kan det være nødvendigt med

korttidsvirkende supplerende analgetika (se pkt. 4.5) efter behov, indtil den analgetiske

virkning af Buprenorphine "Orion" er opnået.

Dosis af Buprenorphine "Orion" kan øges, som indiceret, efter 3 dage, når den maksimale

virkning af en given dosis er blevet klarlagt. Efterfølgende kan der så titreres dosisøgninger

på baggrund af behovet for supplerende smertelindring og patientens analgetiske respons

på depotplastret.

For at øge dosis skal det nuværende plaster udskiftes med et plaster med en højere styrke

eller med en kombination af plastre, der placeres på forskellige steder for at opnå den

ønskede dosis. Det anbefales, at der højst anvendes to plastre på samme tid op til en

maksimal totaldosis på 40 mikrogram/time Buprenorphine "Orion". Et nyt plaster bør ikke

placeres på det samme hudområde i de efterfølgende 3-4 uger (se pkt. 5.2). Patienterne bør

monitoreres omhyggeligt og regelmæssigt for at vurdere den optimale dosis og

behandlingsvarighed.

Skift fra opioider

Buprenorphine "Orion" kan anvendes som et alternativ til behandling med andre opioider.

Sådanne patienter bør starte med den lavest tilgængelige styrke (Buprenorphine "Orion"

5 mikrogram/time depotplaster) og fortsætte med at tage korttidsvirkende supplerende

analgetika (se pkt. 4.5) efter behov, under titreringen.

Pædiatrisk population

Sikkerheden og effekten af Buprenorphine "Orion" ikke er blevet undersøgt hos patienter

under 18 år. Ingen data er tilgængelige.

Ældre

Det er ikke nødvendigt at justere dosis af Buprenorphine "Orion" hos ældre patienter.

Nedsat nyrefunktion

Det er ikke nødvendigt med dosisjusteringer af Buprenorphine "Orion" hos patienter med

nedsat nyrefunktion.

dk_hum_57048_spc.doc

Side 2 af 14

Nedsat leverfunktion

Buprenorphin metaboliseres i leveren. Virkningskraften og virkningsvarigheden kan være

påvirket hos patienter med nedsat leverfunktion. Derfor bør patienter med leverinsufficiens

monitoreres nøje under behandlingen med Buprenorphine "Orion".

Hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion kan der ses akkumulation af

Buprenorphine "Orion" i løbet af behandlingen. Anvendelse af anden behandling bør

overvejes, og hvis Buprenorphine "Orion" overhovedet skal anvendes hos sådanne

patienter, skal det ske med forsigtighed.

Administration

Administrationsvej

Depotplasteret skal bæres i 7 dage. Depotplasteret må ikke deles, eller skæres i

stykker.

Påsætning af depotplastret

Buprenorphine "Orion" skal placeres på ikke-irriteret, intakt hud på ydersiden af

overarmen, den øverste del af brystet, på siden af brystet eller den øverste del af ryggen,

men ikke på hudområder med store ar. Buprenorphine "Orion" skal placeres på et

hudområde med lidt eller ingen behåring. Hvis sådanne steder ikke er tilgængelige, skal

håret klippes af med saks, ikke barberes.

Hvis applikationsstedet skal renses, må det kun gøres med rent vand. Der må ikke

anvendes sæbe, alkohol, olier, lotions eller slibemidler. Huden skal være tør, inden

depotplastret sættes på. Buprenorphine "Orion" skal påføres umiddelbart efter, at det er

taget ud af det forseglede brev. Efter beskyttelseslaget er fjernet skal depotplastret trykkes

godt på plads med håndfladen i cirka 30 sekunder, så der opnås fuldstændig kontakt, især

ved hjørnerne. Hvis hjørnerne begynder at løsne sig, kan de tapes fast med en egnet

hudtape for at sikre, at det kan side på i 7 dage. Plasteret skal bæres uafbrudt i 7 dage.

Badning, brusning og svømning bør ikke påvirke depotplastret. Hvis et plaster falder af,

skal der sættes et nyt på og som skal bæres i 7 dage.

Plasteret skal ikke anvendes, hvis forseglingen er brudt.

Administrationsvarighed

Buprenorphine "Orion" bør under ingen omstændigheder administreres i længere tid end

højst nødvendigt. Hvis sygdommens karakter og alvorlighedsgrad kræver langvarig

smertebehandling med Buprenorphine "Orion", bør der udføres omhyggelig og

regelmæssig monitorering (om nødvendigt med pauser i behandlingen) for at klarlægge,

hvorvidt og i hvilken udstrækning yderligere behandling er nødvendig.

Seponering

Efter fjernelse af depotplastret falder serumkoncentrationen af buprenorphin gradvist, og

dermed opretholdes den analgetiske virkning i et vist stykke tid. Dette bør tages i

betragtning, når behandlingen med Buprenorphine "Orion" skal efterfølges af andre

opioider. Som en generel regel, bør der ikke administreres opioider i 24 timer efter

fjernelse af depotplastret. På nuværende tidspunkt, foreligger der kun begrænsede

dk_hum_57048_spc.doc

Side 3 af 14

oplysninger om startdosen af andre opioider, der administreres efter seponering af

depotplastret (se pkt. 4.5).

Patienter med feber eller ekstern varmepåvirkning

Patienterne skal advares om, at de bør undgå at udsætte applikationsstedet for eksterne

varmekilder, såsom varmepuder, varmetæpper, varmelamper, sauna, varme karbade og

opvarmede vandsenge mm., når de har depotplastret på, da det kan føre til øget absorption

af buprenorphin. Ved behandling af febrile patienter skal det tages i betragtning, at feber

også kan øge absorptionen og dermed føre til øgede plasmakoncentrationer af

buprenorphin, hvilket øger risikoen for opioidreaktioner.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Opioidafhængige patienter og anvendelse som narkotisk substitutionsbehandling.

Tilstande, hvor vejrtrækningscentret og -funktionen er alvorligt nedsat eller kan blive

det.

Patienter, der får MAO-hæmmere, eller har taget dem inden for de sidste to uger (se pkt.

4.5).

Patienter, der lider af myasthenia gravis.

Patienter, der lider af delirium tremens.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Buprenorphine "Orion" bør anvendes med særlig forsigtighed hos patienter med akut

alkoholforgiftning, hovedskade, chok, nedsat bevidsthedsniveau af uvisse årsager,

intrakranielle læsioner eller øget intrakranielt tryk eller hos patienter med alvorlig nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.2).

Buprenorphin kan sænke krampetærsklen hos patienter som lider af krampeanfald.

Risiko ved samtidig brug af sederende lægemidler såsom benzodiazepiner eller relaterede

lægemidler:

Samtidig brug af Buprenorphine "Orion" og sederende lægemidler såsom benzodiazepiner

eller lignende lægemidler, kan resultere i sedation, respirationsdepression, koma og død.

På grund af disse risici bør samtidig behandling med disse sedative lægemidler kun

anvendes til patienter, for hvem der ikke er alternative behandlingsmuligheder. Hvis det

besluttes at ordinere Buprenorphine "Orion" samtidig med sedative lægemidler, bør den

laveste effektive dosis anvendes og behandlingsvarigheden være så kort som muligt.

Patienterne skal monitoreres nøje for tegn og symptomer på respirationsdepression og

sedation. I den forbindelse anbefales det kraftigt at informere patienterne og deres

omsorgspersoner om at være opmærksomme på disse symptomer (se pkt. 4.5).

Buprenorphin er blevet forbundet med signifikant respirationsdepression, særligt efter

intravenøs indgivelse. Der er set død som følge af overdosering i tilfælde, hvor misbrugere

har misbrugt buprenorphin intravenøst, oftest i kombination med benzodiazepiner. Der er

rapporteret om yderligere dødsfald som følge af overdosering på grund af brug af ethanol

og benzodiazepiner i kombination med buprenorphin.

Da CYP3A4-hæmmere kan øge koncentrationen af buprenorphin (se pkt. 4.5), bør

patienter, der allerede behandles med CYP3A4-hæmmere, have deres dosis af

dk_hum_57048_spc.doc

Side 4 af 14

buprenorphin titreret omhyggeligt, da en mindre dosis kan være tilstrækkeligt hos disse

patienter.

Buprenorphine "Orion" er ikke anbefalet til analgesi i den tidlige postoperative periode

eller i andre situationer, der er kendetegnet ved et smalt terapeutisk indeks eller et hurtigt

skiftende behov for analgesi.

Kontrollerede studier med mennesker og dyr viser, at risikoen for afhængighed er lavere

med buprenorphin end med rene opioidagonister. Hos mennesker er der set begrænsede

euforiserende virkninger af buprenorphin. Dette kan medføre et vist misbrug af produktet,

og der bør udvises forsigtighed ved ordination til patienter med kendt eller formodet

stofmisbrug, alkoholmisbrug eller alvorlig mental sygdom i anamnesen.

Kronisk brug af buprenorphin kan resultere i udvikling af fysisk afhængighed. Hvis der

opstår abstinenssymptomer, er de som regel milde og indtræder efter 2 dage og kan vare

ved i op til 2 uger. Abstinenssymptomer omfatter agitation, angst, nervøsitet, søvnløshed,

hyperkinesi, tremor og gastrointestinale gener.

Buprenorphine "Orion" bør ikke bruges i højere doser end den anbefalede.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Buprenorphine "Orion" må ikke anvendes samtidig med MAO-hæmmere eller hos

patienter, der har fået MAO-hæmmere inden for de sidste to uger (se pkt. 4.3).

Farmakokinetiske interaktioner

Buprenorphin metaboliseres primært via glukuronidering og i mindre udstrækning (ca.

30 %) via CYP3A4. Samtidig behandling med CYP3A4-hæmmere kan føre til øgede

plasmakoncentrationer med forstærket virkning af buprenorphin.

I et studier med CYP3A4-hæmmeren ketoconazol blev der ikke set klinisk relevante

stigninger i den gennemsnitlige maksimale (C

) eller totale (AUC) eksponering for

buprenorphin efter brug af buprenorphin sammen med ketoconazol i forhold til brug af

buprenorphin alene.

Der er ikke foretaget undersøgelser af interaktioner mellem buprenorphin og CYP3A4-

enzyminduktorer. Samtidig administration af buprenorphin og enzyminduktorer (f.eks.

phenobarbital, carbamazepin, phenytoin og rifampicin) kan føre til øget clearance, hvilket

kan resultere i nedsat virkning.

Nedsat blodgennemstrømning i leveren, forårsaget af visse generelle anæstetika (f.eks.

halothan) og andre lægemidler, kan resultere i nedsat eliminationshastighed af

buprenorphin i leveren.

Farmakodynamiske interaktioner

Buprenorphin bør anvendes forsigtighed sammen med:

Andre midler, der dæmper centralnervesystemet:

Andre opioidderivater (smertestillende midler og hostemidler indeholdende f.eks. morphin,

dextropropoxyphen, codein, dextromethorphan eller noscapin), visse antidepressive midler,

dk_hum_57048_spc.doc

Side 5 af 14

sedative H1-receptor-antagonister, alkohol, anxiolytika, neuroleptika, clonidin og

beslægtede substanser. Disse kombinationer øger den CNS-dæmpende aktivitet.

Sedative lægemidler såsom benzodiazepiner eller lignende lægemidler:

Samtidig anvendelse af opioider og sedative lægemidler, såsom benzodiazepiner eller

lignende lægemidler, øger risikoen for sedation, respirationsdepression, koma og død på

grund af den additive CNS-dæmpende effekt. Ved samtidig anvendelse bør dosis og

varighed begrænses (se pkt. 4.4).

Ved brug af typiske analgetiske doser beskrives buprenorphin at virke som en ren my-

receptoragonist. I kliniske studier med buprenorphin-depotplastre, blev forsøgsdeltagerne,

som fik fulde my-agonist-opioider (op til 90 mg oral morphin eller orale morphin-

ækvivalenter om dagen), overført til buprenorphin. Der blev ikke rapporteret om

abstinenssyndrom eller opioid-abstinenser i forbindelse med skiftet fra opioidet til

buprenorphin (se pkt. 4.4).

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Der foreligger ingen data vedrørende buprenorphins indvirkning på fertiliteten hos

mennesker. I et studie af fertiliteten og den tidlige embryoudvikling blev der ikke set

nogen virkninger på reproduktionsparametrene hos han- eller hunrotter (se pkt. 5.3).

Graviditet

Der er ingen eller begrænset data for anvendelse af buprenorphin til gravide kvinder.

Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko hos

mennesker kendes ikke.

Mod slutningen af graviditeten kan høje doser af buprenorphin fremkalde

respirationsdepression hos det nyfødte spædbarn, selv efter en kort administrationsperiode.

Langvarig administration af buprenorphin i de sidste tre måneder af graviditeten kan

forårsage et abstinenssyndrom hos det nyfødte spædbarn.

Derfor bør buprenorphin ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder,

som ikke bruger effektiv kontraception.

Amning

Buprenorphin udskilles i human mælk. Studier i rotter har vist, at buprenorphin kan

hæmme mælkeproduktionen. Tilgængelige farmakodynamiske/toksikologiske data fra dyr

har vist, at buprenorphin udskilles i mælk (se pkt. 5.3). Derfor bør det undgås at bruge

buprenorphin under amning.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Mærkning

Buprenorphin påvirker i væsentlig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Selv ved brug i henhold til anvisningerne kan buprenorphin påvirke patientens

reaktionsevne i en sådan grad, at trafiksikkerheden og evnen til at betjene maskiner kan

være nedsat. Dette gælder især i starten af behandlingen og i kombination med andre

centralt virkende stoffer, herunder alkohol, beroligende midler, sedativa og hypnotika.

Lægen bør give en individuel anbefaling. En generel restriktion er ikke nødvendig i

tilfælde, hvor der anvendes en stabil dosis.

dk_hum_57048_spc.doc

Side 6 af 14

Patienter, der er påvirkede og oplever bivirkninger (f.eks. svimmelhed, døsighed, sløret

syn) i starten af behandlingen eller ved titrering til en højere dosis, bør ikke føre

motorkøretøj og betjene maskiner. Dette gælder i mindst 24 timer efter fjernelse af

depotplastret.

4.8

Bivirkninger

Alvorlige bivirkninger, der kan være forbundet med klinisk brug af buprenorphin er

tilsvarende dem, der ses med andre opioid-analgetika, inklusive respirationsdepression

(særligt ved samtidig brug med andre CNS-hæmmende midler) og hypotension (se pkt.

4.4).

Der er set følgende bivirkninger

Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til

<1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende data).

System-

organklas

se

Meget

almindelig

Almindeli

g

Ikke almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke

kendt

Immunsys

temet

Overfølsomhed

Anafylakti

sk reaktion

Anafylakto

id reaktion

Metabolis

me og

ernæring

Anoreksi

Dehydreri

Psykiske

forstyrrels

er

Konfusion

depression

, insomni,

nervøsitet,

angst

Søvnforstyrrelser,

rastløshed,

agitation, euforisk

sindstilstand,

affektlabilitet,

hallucinationer,

mareridt, nedsat

libido, aggression

Psykotisk

sygdom

Lægemidd

elafhængig

hed,

humørsvin

gninger

Deperson-

alisation

Nervesyst

emet

Hovedpine,

svimmelhed,

somnolens

Tremor

Sedation,

dysgeusi, dysartri,

hypæstesi, nedsat

hukommelse,

migræne,

synkope, abnorm

koordination,

opmærksom-

hedsforstyrrelser,

paræstesi

Balance-

forstyrrels

er, tale-

forstyrrels

Ufrivillige

muskel-

sammen-

trækninger

Konvulsio

dk_hum_57048_spc.doc

Side 7 af 14

System-

organklas

se

Meget

almindelig

Almindeli

g

Ikke almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke

kendt

Øjne

Tørre øjne, sløret

Synsforsty

rrelser,

øjenlågs-

ødem,

miosis

Øre og

labyrint

Tinnitus, vertigo

Ørepine

Hjerte

Palpitationer,

takykardi

Angina

pectoris

Vaskulære

sygdomme

Hypotension,

kredsløbskollaps,

hypertension,

rødmen

Vasodilata

tion,

orthostatis

hypotensio

Luftveje,

thorax og

mediastin

um

Dyspnø

Hoste, hvæsende

vejrtrækning,

hikke

Respiratio

nsdepressi

respiration

s-svigt,

forværret

astma,

hyperventi

lation,

rhinitis

Mave-

tarm-

kanalen

Forstoppelse,

kvalme,

opkastning

Mave-

smerter,

diarré,

dyspepsi,

mundtørh

Flatulens

Dysfagi,

ileus

Diverticuli

Lever og

galdeveje

Galdestens

-kolik

Hud og

subkutane

væv

Pruritus, erytem

Udslæt,

svedtende

eksantem

Tør hud, urticaria,

kontaktdermatitis

Ansigtsød

Pustler,

blærer

Knogler,

led,

muskler

og

bindevæv

Muskelsv

aghed

Myalgi, muskel-

spasme

Nyrer og

urinveje

Urinretention,

miktionsforstyrrel

Det

reprodukti

ve system

og

mammae

Erektil

dysfunktio

n, seksuel

dysfunktio

dk_hum_57048_spc.doc

Side 8 af 14

System-

organklas

se

Meget

almindelig

Almindeli

g

Ikke almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke

kendt

Almene

symptome

r og

reaktioner

på

administr

ationssted

et

Reaktioner på

administrationsste

Træthed,

asteniske

tilstande,

perifere

ødemer

Træthed, pyreksi,

stivhed, ødem,

abstinenssyndrom,

dermatitis på

administrationsste

, brystsmerter

Influenza-

lignende

symptome

Undersøg

elser

Øget alanin-

amino-transferase,

vægttab

Traumer,

forgiftnin

ger og

behandlin

gs-

komplika-

tioner

Skader ved uheld,

fald

Inkluderer erytem på applikationsstedet, ødem på applikationsstedet, pruritus på

applikationsstedet, udslæt på applikationsstedet.

I visse tilfælde er der set forsinkede lokale allergiske reaktioner med tydelige tegn på

inflammation. I sådanne tilfælde bør behandlingen med buprenorphin seponeres.

Buprenorphin indebærer en lille risiko for fysisk afhængighed. Abstinenssymptomer efter

seponering af buprenorphin er usandsynlige. Dette kan skyldes den meget langsomme

dissociation af buprenorphin fra opioid-receptorerne og det gradvise fald i

plasmakoncentrationerne af buprenorphin (som regel over en periode på 30 timer efter

fjernelse af sidste plaster). Efter langvarig brug af buprenorphin kan det dog ikke helt

udelukkes, at der kan opstå de samme abstinenssymptomer, som der ses ved seponering af

opioider. Disse symptomer omfatter agitation, angst, nervøsitet, søvnløshed, hyperkinesi,

tremor og gastrointestinale forstyrrelser.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Der må forventes symptomer svarende til dem, der ses med andre centralt virkende

analgetika. Disse omfatter respirationsdepression, sedation, døsighed, kvalme, opkastning,

kardiovaskulært kollaps og markant miosis.

dk_hum_57048_spc.doc

Side 9 af 14

Behandling

Alle depotplastre skal fjernes fra patientens hud. Der skal etableres og opretholdes frie

luftveje, understøttet eller kontrolleret respiration efter behov og opretholdelse af passende

kropstemperatur og væskebalance. Ilt, intravenøse væsker, vasopressorer og andre

understøttende tiltag bør anvendes efter behov.

En specifik opioid-antagonist, såsom naloxon, kan modvirke buprenorphins virkninger selv

om naloxon kan være mindre effektive til at ophæve buprenorphins virkning end andre

my-opioid agonister. Behandling med kontinuerlig intravenøs naloxon bør begynde med de

sædvanlige doser, men høje doser kan være påkrævet.

4.10

Udlevering

A§4 (kopieringspligtigt)

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 02 AE 01. Analgetika, opioider, oripavinderivater.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Buprenorphin er en partiel opioidagonist med virkning på my-opioidreceptoren. Den har

også antagonistisk virkning på kappa-opioidreceptoren.

Virkningen er påvist i 7 pivotale fase III studier af op til 12 ugers varighed hos patienter

med non-maligne smerter af forskellige ætiologier. Disse omfattede patienter med

moderate og svære smerter som følge af slidgigt og rygsmerter. Der blev påvist klinisk

signifikante fald i smertescoren med buprenorphin (ca. 3 point på BS-11-skalaen) og

signifikant større smertekontrol end med placebo.

Der er også udført et langvarigt forlængelsesstudie med åben behandling (n=384) hos

patienter med non-maligne smerter. Ved kronisk dosering blev smertekontrollen opretholdt

i 6 måneder hos 63 % af patienterne, i 12 måneder hos 39 % af patienterne, i 18 måneder

hos 13 % af patienterne og i 21 måneder hos 6 % af patienterne. Cirka 17 % blev

stabiliseret på 5 mg-dosen, 35 % på 10 mg-dosen og 48 % på 20 mg-dosen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Der er tegn på enterohepatisk recirkulation.

Studier i ikke-drægtige og drægtige rotter har vist, at buprenorphin passerer blodhjerne- og

placentabarrieren. Koncentrationerne i hjernen (som kun indeholdt uomdannet

buprenorphin) efter parenteral administration var 2-3 gange højere end efter oral

administration. Efter intramuskulær eller oral administration akkumuleres buprenorphin

tilsyneladende i det føtale gastrointestinale lumen - sandsynligvis som følge af

galdeudskillelse, da den enterohepatiske cirkulation ikke er fuldt udviklet.

Hvert plaster giver en konstant afgivelse af buprenorphin i op til 7 dage. Steady-state opnås

i løbet af den første applikation. Efter fjernelse af buprenorphin falder

buprenorphinkoncentrationerne med ca. 50 % på 12 timer (interval 10-24 timer).

Absorption

dk_hum_57048_spc.doc

Side 10 af 14

Efter applikation af buprenorphin diffunderer buprenorphin fra depotplastret igennem

huden. I kliniske farmakologistudier var den mediane tid til detekterbare

buprenorphinkoncentrationer (25 picogram/ml) ved brug af buprenorphin

10 mikrogram/time ca. 17 timer. Analyser af det resterende buprenorphin i depotplastrene

efter 7 dages brug viser 15 % af den oprindeligt leverede mængde. Et studie af

biotilgængeligheden i forbindelse med intravenøs administration bekræfter, at denne

mængde absorberes systematisk. Koncentrationen af buprenorphin er forholdsvis konstant i

de 7 dage, hvor plastret bæres.

Applikationssted

Et studie med raske forsøgsdeltagere viste, at den farmakokinetiske profil af buprenorphin

afgivet fra buprenorphin er den samme, når det placeres på den ydre overarm, den øvre del

af brystet, den øvre del af ryggen eller på siden af brystet (midtaksillærlinjen, 5.

intercostale rum). Absorptionen varierer i en vis udstrækning afhængigt af

administrationsstedet, og eksponeringen er højst cirka 26 % højere ved administration på

den øvre del af ryggen sammenlignet med administration på siden af brystet.

I et studie af raske forsøgsdeltagere, der gentagne gange fik sat buprenorphin på det samme

sted, blev der set en næsten fordoblet eksponering med en 14-dages hvileperiode. Det

anbefales derfor at skifte administrationssted og at undgå at sætte et nyt depotplaster på det

samme hudområde i 3-4 uger.

I et studie af raske forsøgsdeltagere forårsagede brug af en varmepude direkte på

depotplastret en forbigående stigning på 26-55 % i blodkoncentrationerne af buprenorphin.

Koncentrationerne vendte tilbage til normale niveauer i løbet af 5 timer efter fjernelse af

varmekilden. Det frarådes derfor at bruge direkte varmekilder, såsom varmedunke,

varmepuder eller varmetæpper, direkte på depotplastret. Brug af en varmepude på

administrationsstedet af buprenorphin-depotplastret umiddelbart efter fjernelse af

depotplastret påvirkede ikke absorptionen fra huddepotet.

Fordeling

Buprenorphin har en plasmaproteinbinding på cirka 96 %.

Studier af intravenøst buprenorphin har vist et stort fordelingsvolumen, hvilket tyder på

omfattende fordeling af buprenorphin. I et studie af intravenøst buprenorphin til raske

forsøgsdeltagere var fordelingsvoluminet ved steady-state 430 l, hvilket afspejler det aktive

stofs store fordelingsvolumen og lipofilicitet.

Efter intravenøs administration udskilles buprenorphin og dets metabolitter i galden og

fordeles i løbet af adskillige minutter i cerebrospinalvæsken.

Buprenorphinkoncentrationerne i cerebrospinalvæsken er tilsyneladende cirka 15 % til

25 % af de aktuelle plasmakoncentrationer.

Biotransformation og elimination

Buprenorphins metabolisme i huden efter administration af buprenorphin er ubetydelig.

Efter transdermal administration elimineres buprenorphin via hepatisk metabolisme med

efterfølgende udskillelse af opløselige metabolitter via galden og nyrerne. Den hepatiske

metabolisme via CYP3A4- og UGT1A1/1A3-enzymer resulterer i to primære metabolitter,

hhv. norbuprenorphin og buprenorphin-3-O-glucuronid. Norbuprenorphin glukuronideres

inden elimination. Buprenorphin elimineres også via fæces. I et studie af postoperative

patienter var buprenorphins totale elimination ca. 55 l/time.

dk_hum_57048_spc.doc

Side 11 af 14

Norbuprenorphin er den eneste kendte aktive metabolit af buprenorphin.

Buprenorphins indvirkning på farmakokinetikken af andre aktive stoffer

Baseret på in vitro-studier af humane mikrosomer og hepatocytter har buprenorphin ikke

potentiale til at hæmme den metabolisme, der er katalyseret af CYP450-enzymerne

CYP1A2, CYP2A6 og CYP3A4 ved de koncentrationer, der opnås ved brug af

buprenorphin 20 mikrogram/time depotplastre. Virkningen på den metabolisme, der er

katalyseret af CYP2C8, CYP2C9 og CYP2C19, er ikke blevet undersøgt.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Reproduktions- og udviklingstoksicitet

Der er ikke set nogen indvirkning på fertiliteten eller den generelle reproduktionsevne hos

rotter, der fik buprenorphin. I studier af den embryoføtale udviklingstoksicitet hos rotter og

kaniner, ved brug af buprenorphin, blev der ikke set nogen embryoføtal toksicitet. I et

studie af den præ- og postnatale udviklingstoksicitet med buprenorphin hos rotter blev der

set mortalitet blandt ungerne, lavere vægt hos ungerne og samtidigt nedsat fødeindtag hos

moderen samt kliniske tegn.

Genotoksicitet

En række standardundersøgelser af genotoksiciteten viste, at buprenorphin ikke er

genotoksisk.

Karcinogenicitet

I langvarige studier af rotter og mus var der ingen evidens for karcinogent potentiale af

relevans for mennesker.

Systemisk toksicitet og hudtoksicitet

I studier af toksiciteten efter enkelte og gentagne doser hos rotter, kaniner, marsvin, hunde

og minigrise forårsagede buprenorphin minimale eller ingen systemiske bivirkninger,

hvorimod der blev set hudirritation hos alle de undersøgte arter. De tilgængelige

toksikologiske data viste ingen tegn på sensibiliseringspotentiale af additiverne i

depotplastrene.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Klæbende matrix (indeholdende buprenorphin)

Povidon K90

Levulinsyre

Oleyloleat

Poly[acrylsyre-co-butylacrylat-co-(2-ethylhexyl)acrylat-co-vinylacetat] (5:15:75:5)

Klæbende matrix (indeholdende buprenorphin)

Poly[(2-ethylhexyl)acrylat-co-(2-hydroxyethyl)acrylat-co-glycidylmethacrylat)

(68:27:5:0.15)

dk_hum_57048_spc.doc

Side 12 af 14

Adskillende folie mellem klæbende matricer med og uden buprenorphin af

polyethylenterephthalat, dækfolie af polyester, frigørelsesforing af silikoniseret

polyethylenterephthalat film og blå trykfarve.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

5 mikrog/time og 10 mikrog/time: 21 måneder.

20 mikrog/time: 3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Hvert børnesikret brev er lavet af et blandingsmateriale som består af børnesikret

papir/PET/PE/aluminium/poly(acrylsyre-co-ethylen).

Et brev indeholder et depotplaster.

Pakningsstørrelser: 1, 2, 3, 4, 5, 8, 10 og 12 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Må ikke anvendes, hvis brevets forsegling er brudt.

Bortskaffelse efter brug

Når der skal skiftes plaster, skal det brugte plaster tages af og foldes sammen med

klæbesiden indad, og plastret skal bortskaffes sikkert og utilgængeligt for børn.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Orion Corporation

Orionintie 1

FI-02200 Espoo

Finland

Repræsentant

Orion Pharma A/S

Ørestads Boulevard 73

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

5 mikrogram/time:

57048

10 mikrogram/time:

57049

20 mikrogram/time:

57050

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

11. januar 2017

dk_hum_57048_spc.doc

Side 13 af 14

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

8. januar 2019

dk_hum_57048_spc.doc

Side 14 af 14