Buprenorphine "Hexal" 5 mikrogram/time depotplastre

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
BUPRENORPHIN
Tilgængelig fra:
Hexal A/S
ATC-kode:
N02AE01
INN (International Name):
buprenorphine
Dosering:
5 mikrogram/time
Lægemiddelform:
depotplastre
Autorisationsnummer:
57413
Autorisation dato:
2017-07-19

23. oktober 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Buprenorphine "Hexal", depotplastre

0.

D.SP.NR.

30199

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Buprenorphine "Hexal"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

5 mikrogram/time

Hvert depotplaster indeholder 5 mg buprenorphin på en 6,25 cm

overflade og frigiver

nominelt 5 mikrogram buprenorphin pr. time over en 7-dages periode.

10 mikrogram/time

Hvert depotplaster indeholder 10 mg buprenorphin på en 12,5 cm

overflade og frigiver

nominelt 10 mikrogram buprenorphin pr. time over en 7-dages periode.

20 mikrogram/time

Hvert depotplaster indeholder 20 mg buprenorphin på en 25 cm

overflade og frigiver

nominelt 20 mikrogram buprenorphin pr. time over en 7-dages periode.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depotplastre

5 mikrogram/time

Firkantet, beigefarvet plaster med afrundede hjørner, mærket "Buprenorphin" og "5 µg/h" i

blå farve.

10 mikrogram/time

Firkantet, beigefarvet plaster med afrundede hjørner, mærket "Buprenorphin" og "10 µg/h"

i blå farve.

20 mikrogram/time

Firkantet, beigefarvet plaster med afrundede hjørner, mærket "Buprenorphin" og "20 µg/h"

i blå farve.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

dk_hum_57413_spc.doc

Side 1 af 14

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af non-maligne, moderate smerter, hvor det er nødvendigt at anvende et opioid

for at opnå tilstrækkelig smertedækning.

Buprenorphine "Hexal" er ikke velegnet til behandling af akutte smerter.

Buprenorphine "Hexal" er indiceret til voksne.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Buprenorphine "Hexal" bør administreres hver 7. dag.

Dosering

Patienter over 18 år

Som startdosis bør der anvendes den laveste styrke af Buprenorphine "Hexal"

(Buprenorphine "Hexal" 5 mikrogram/time depotplaster). Der bør tages hensyn til

patientens tidligere brug af opioider (se pkt. 4.5). Desuden skal patientens nuværende

almentilstand og medicinske status tages i betragtning.

Buprenorphine "Hexal" bør ikke bruges i højere doser end den anbefalede.

Titrering

Under opstart af behandling med Buprenorphine "Hexal" kan der være behov for

supplerende behandling med korttidsvirkende smertestillende midler (se pkt. 4.5), indtil

der er opnået smertestillende effekt med Buprenorphine "Hexal".

Dosis af Buprenorphine "Hexal" kan ved behov optitreres efter 3 dage, når den maximale

effekt af en given dosis er opnået. Efterfølgende forhøjelse af dosis kan titreres efter

behovet for supplerende smertelindring og efter patientens analgetiske respons på plastret.

For at øge dosis skal det anvendte plaster udskiftes med et plaster med en højere styrke

eller med en kombination af plastre, der placeres på forskellige steder for at opnå den

ønskede dosis. Det anbefales, at der højst anvendes to plastre på samme tid op til en

maksimal totaldosis på 40 mikrog/time buprenorphin. Et nyt plaster bør ikke placeres på

samme sted på huden i de efterfølgende 3-4 uger (se pkt. 5.2). Patienten bør kontrolleres

omhyggeligt og regelmæssigt for at vurdere den optimale dosis og behandlingsvarighed.

Skift fra opioider

Buprenorphine "Hexal" kan anvendes som et alternativ til behandling med andre opioider.

Sådanne patienter bør starte med den lavest tilgængelige styrke (Buprenorphine "Hexal" 5

mikrogram/time depotplaster) og fortsætte med at tage korttidsvirkende supplerende

analgetika (se pkt. 4.5) efter behov i løbet af titreringen.

Administrationsvarighed

Buprenorphine "Hexal" bør under ingen omstændigheder administreres i længere tid end

absolut nødvendigt. Hvis sygdommens karakter og sværhedsgrad kræver langvarig

smertebehandling med Buprenorphine "Hexal", bør der udføres omhyggelig og

regelmæssig monitorering (om nødvendigt med pauser i behandlingen) for at klarlægge,

hvorvidt og i hvilken udstrækning yderligere behandling er nødvendig.

dk_hum_57413_spc.doc

Side 2 af 14

Seponering

Efter fjernelse af depotplastret falder serumkoncentrationen af buprenorphin gradvist, og

dermed opretholdes den analgetiske virkning i et vist stykke tid. Dette bør tages i

betragtning, når behandlingen med Buprenorphine "Hexal" skal efterfølges af andre

opioider. Generelt bør der ikke administreres opioider i 24 timer efter fjernelse af

depotplastret. For nuværende foreligger der kun begrænsede oplysninger om startdosen af

andre opioider, der administreres efter seponering af depotplastret (se pkt. 4.5).

Særlige populationer

Ældre patienter

Det er ikke nødvendigt at justere dosen af Buprenorphine "Hexal" hos ældre patienter.

Nedsat nyrefunktion

Det er ikke nødvendigt med specielle dosisjusteringer af Buprenorphine "Hexal" hos

patienter med nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

Buprenorphin metaboliseres i leveren. Lægemidlets virkningskraft og virkningsvarighed

kan være påvirket hos patienter med nedsat leverfunktion. Derfor bør patienter med nedsat

leverfunktion monitoreres nøje under behandlingen med Buprenorphine "Hexal".

Hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion kan der ses akkumulation af

Buprenorphine "Hexal" i løbet af behandlingen. Det bør overvejes at anvende anden

behandling, og hvis Buprenorphine "Hexal" overhovedet skal anvendes hos sådanne

patienter, skal det ske med forsigtighed.

Patienter, der får CYP3A4-hæmmere

Da CYP3A4-hæmmere kan øge buprenorphinkoncentrationen (se pkt. 4.5), skal dosis af

Buprenorphine "Hexal" titreres forsigtigt hos patienter, der allerede er i behandling med

CYP3A4-hæmmere. En reduceret dosering kan være tilstrækkelig hos disse patienter.

Pædiatrisk population

Buprenorphin -depotplastres sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke

klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Transdermal anvendelse.

Depotplaster til anvendelse på huden i 7 dage. Plastret må ikke deles eller klippes i mindre

stykker.

Plastret må ikke anvendes, hvis forsegling af den individuelle indpakning er brudt.

Påsætning af depotplastret

Buprenorphine "Hexal" skal placeres på ikke-irriteret, intakt hud på ydersiden af

overarmen, den øverste del af brystet, den øverste del af ryggen eller på siden af brystet,

men ikke på hudområder med store ar. Buprenorphine "Hexal" depotplastre skal placeres

på et område med lidt eller ingen behåring. Hvis sådanne steder ikke findes, skal håret

klippes af, ikke barberes.

dk_hum_57413_spc.doc

Side 3 af 14

Hvis applikationsstedet skal renses, må det kun gøres med rent vand. Der må ikke

anvendes sæbe, sprit, olie, lotion eller eksfolierende midler. Huden skal være tør, inden

depotplastret sættes på. Depotplastret skal påføres umiddelbart efter, at det er taget ud af

det forseglede brev. Efter fjernelse af beskyttelseslaget skal depotplastret trykkes godt på

plads med håndfladen i cirka 30 sekunder, så der opnås fuldstændig hudkontakt, især ved

hjørnerne. Hvis hjørnerne begynder at løsne sig, kan de tapes fast med en egnet hudtape for

at sikre, at depotplastret sidder på i 7 dage.

Badning og svømning burde ikke påvirke depotplastret. Hvis et depotplaster falder af, skal

et nyt påsættes og bæres i 7 dage.

Patienter, som anvender plastret, bør informeres om, at applikationsstedet ikke må udsættes

for ekstern varme (se pkt. 4.4).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Opioidafhængige patienter og til behandling af narkotikaabstinenser.

Tilstande, hvor vejrtrækningscentret og -funktionen er alvorligt nedsat eller kan blive

det.

Patienter, der får MAO-hæmmere, eller som har fået det inden for de sidste to uger (se

pkt. 4.5).

Patienter, der lider af myasthenia gravis.

Patienter, der lider af delirium tremens.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Buprenorphin-depotplastre skal anvendes med særlig forsigtighed til patienter med akut

alkoholforgiftning, skader i hovedet, shock, reduceret bevidsthedsniveau af uvis årsag,

intrakranielle læsioner eller øget intrakranielt tryk, og til patienter med alvorligt nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.2).

Buprenorphin kan sænke krampetærsklen hos patienter med en krampeanamnese.

Buprenorphin har været sat i forbindelse med svær respiratorisk depression, især anvendt

intravenøst. Der er rapporteret dødsfald hos stofmisbrugere, som har misbrugt

buprenorphin intravenøst, sædvanligvis i kombination med benzodiazepiner. Yderligere

overdosis-relaterede dødsfald er set som følge af alkohol og benzodiazepiner anvendt i

kombination med buprenorphin (se pkt. 4.5).

Risiko ved samtidig anvendelse af beroligende lægemidler så som benzodiazepiner

eller beslægtede lægemidler:

Samtidig brug af

Buprenorphine "Hexal"

og beroligende lægemidler som

benzodiazepiner eller beslægtede stoffer kan medføre sedation, respirationsdepression,

koma og død. På grund af disse risici bør samtidig behandling med disse beroligende

lægemidler reserveres til patienter, for hvem der ikke er alternative

behandlingsmuligheder. Hvis der træffes beslutning om at ordinere

Buprenorphine

"Hexal"

samtidig med beroligende lægemidler, skal den laveste effektive dosis

anvendes, og behandlingstiden skal være så kort som muligt.

dk_hum_57413_spc.doc

Side 4 af 14

Patienterne skal følges nøje for tegn og symptomer på respirationsdepression og

sedation. I den henseende anbefales det på det kraftigste at informere patienter og

deres omsorgspersoner om at være opmærksomme på disse symptomer (se pkt. 4.5).

Buprenorphin-depotplastre er ikke anbefalet til analgesi i den tidlige postoperative periode

eller i andre situationer, der er kendetegnet af et smalt terapeutisk indeks eller et hurtigt

skiftende behov for analgesi.

Kontrollerede studier med mennesker og dyr viser, at risikoen for afhængighed er lavere

med buprenorphin end med rene opioidagonister. Hos mennesker er der set begrænsede

euforiserende virkninger af buprenorphin. Misbrug af produktet kan forekomme, og der

bør udvises forsigtighed, når det udskrives til patienter med kendt eller mistænkt tidligere

stof- eller alkoholmisbrug eller alvorlig psykisk lidelse.

Kronisk brug af buprenorphin kan resultere i udvikling af fysisk afhængighed. Hvis der

opstår abstinenssymptomer, er de som regel milde og indtræder efter 2 dage og kan vare

ved i op til 2 uger. Abstinenssymptomer omfatter agitation, angst, nervøsitet, søvnløshed,

hyperkinesi, tremor og gastrointestinale gener.

Buprenorphin-depotplastre bør ikke anvendes i højere doser end anbefalet.

Patienter med feber/ekstern varmepåvirkning

Patienterne skal advares om, at de bør undgå at udsætte applikationsstedet for eksterne

varmekilder, såsom varmepuder, varmetæpper, varmelamper, sauna, varme karbade og

opvarmede vandsenge mm., når de har depotplastret på, da det kan føre til øget absorption

af buprenorphin. Ved behandling af febrile patienter skal det tages i betragtning, at feber

også kan øge absorptionen og dermed føre til øgede plasmakoncentrationer af

buprenorphin, hvilket øger risikoen for opioiode reaktioner.

Atleter skal være opmærksomme på, at dette lægemiddel kan medføre et positivt resultat i

forbindelse med dopingkontrol. Det kan være sundhedsskadeligt at anvende Buprenorphine

"Hexal" som dopingmiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Buprenorphin-depotplastre må ikke anvendes samtidig med MAO-hæmmere eller hos

patienter, der har fået MAO-hæmmere inden for de sidste to uger (se pkt. 4.3).

Andre aktive stoffers indvirkning på buprenorphins farmakokinetik

Buprenorphin metaboliseres primært via glukuronidering og i mindre udstrækning (cirka

30 %) via CYP3A4.

Samtidig behandling med CYP3A4-hæmmere kan føre til øgede plasmakoncentrationer

med forstærket virkning af buprenorphin.

I et interaktionsstudie med CYP3A4-hæmmeren ketoconazol blev der ikke set klinisk

relevante stigninger i den gennemsnitlige maksimale (C

) eller totale (AUC) eksponering

for buprenorphin efter brug af buprenorphin-depotplastre sammen med ketokonazol i

forhold til brug af buprenorphin-plastre alene.

Der er ikke foretaget undersøgelser af interaktioner mellem buprenorphin og CYP3A4-

enzyminduktorer. Samtidig administration af buprenorphin-depotplastre og

dk_hum_57413_spc.doc

Side 5 af 14

enzyminduktorer (f.eks. phenobarbital, carbamazepin, phenytoin og rifampicin) kan føre til

øget clearance, hvilket kan resultere i nedsat virkning.

Nedsat blodgennemstrømning i leveren forårsaget af visse generelle anæstetika (f.eks.

halothan) og andre lægemidler kan resultere i nedsat eliminationshastighed af

buprenorphin i leveren.

Farmakodynamiske interaktioner

Buprenorphin-depotplastre bør anvendes forsigtighed sammen med:

Beroligende lægemidler så som benzodiazepiner eller beslægtede lægemidler:

Samtidig brug af opioider med beroligende lægemidler så som benzodiazepiner eller

beslægtede lægemidler øger risikoen for sedation, respirationsdepression, koma og død

på grund af en additiv CNS-depressiv effekt. Dosis og varighed af samtidig brug bør

begrænses (se pkt. 4.4).

Andre

midler, der hæmmer centralnervesystemet: andre opioidderivater (analgetika og

hostemidler, der eksempelvis indeholder morphin, dextropropoxyphen, codein,

dextromethorphan eller noscapin). Visse antidepressiva, sederende H1-

receptorantagonister, alkohol, anxiolytika, neuroleptika, clonidin og beslægtede stoffer.

Disse kombinationer øger den CNS-hæmmende aktivitet.

Ved brug af typiske analgetiske doser beskrives buprenorphin at virke som en ren µ-

receptoragonist. I kliniske studier af buprenorphin-depotplastre blev forsøgsdeltagerne,

som fik fulde µ-agonist-opioider (op til 90 mg oral morphin eller orale

morphinækvivalenter om dagen), overført til buprenorphin-depotplastre. Der blev ikke

rapporteret om abstinenssyndrom eller opioid-abstinenser i forbindelse med skiftet fra

opioidet til buprenorphin-depotplastre (se pkt. 4.4).

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen eller begrænsede data fra anvendelse af buprenorphin-depotplastre til gravide

kvinder. Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko

hos mennesker kendes ikke.

Mod slutningen af graviditeten kan høje doser af buprenorphin fremkalde

respirationsdepression hos det nyfødte spædbarn, selv efter en kort administrationsperiode.

Langtidsbehandling med buprenorphin under graviditeten kan resultere i opioide

abstinenssymptomer hos det nyfødte spædbarn.

Derfor bør buprenorphine-depotplastre ikke anvendes under graviditet og hos kvinder i den

fertile alder, som ikke bruger effektiv kontraception.

Amning

Buprenorphin udskilles i human mælk. Studier af rotter har vist, at buprenorphin kan

hæmme mælkeproduktionen. De tilgængelige farmakodynamiske/toksikologiske data fra

dyr har vist, at buprenorphin udskilles i mælk (se pkt. 5.3). Derfor bør det undgås at bruge

buprenorphine

-depotplastre

under amning.

Fertilitet

dk_hum_57413_spc.doc

Side 6 af 14

Der foreligger ingen data vedrørende buprenorphins indvirkning på fertiliteten hos

mennesker. I et studie af fertiliteten og den tidlige embryoudvikling blev der ikke set

nogen virkninger på reproduktionsparametrene hos han- eller hunrotter (se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Mærkning.

Buprenorphine påvirker i væsentlig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner. Selv ved brug i henhold til anvisningerne kan buprenorphin-depotplastre påvirke

patientens reaktionsevne i en sådan grad, at trafiksikkerheden og evnen til at betjene

maskiner kan være nedsat. Dette gælder især i starten af behandlingen og i kombination

med andre centralt virkende stoffer, herunder alkohol, beroligende midler, sedativa og

hypnotika. Lægen bør give en individuel anbefaling. En generel restriktion er ikke

nødvendig i tilfælde, hvor der anvendes en stabil dosis.

Patienter, der er påvirkede heraf (f.eks. svimmelhed, døsighed, sløret syn), f.eks. i starten

af behandlingen eller ved titrering til en højere dosis, bør ikke føre motorkøretøj og betjene

maskiner. Dette gælder også i mindst 24 timer efter fjernelse af depotplastret.

4.8

Bivirkninger

De alvorlige bivirkninger, der kan være forbundet med behandlingen med buprenorphin-

depotplastre ved klinisk brug, er de samme som dem, der ses med andre opioid-analgetika,

og omfatter respirationsdepression (særligt ved brug sammen med andre CNS-hæmmende

midler) og hypotension (se pkt. 4.4).

Der er set følgende bivirkninger:

Meget almindelig (≥ 1/10)

Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10)

Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100)

Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000)

Meget sjælden (< 1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

System-

organ-klasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke kendt

Immun-

systemet

Overfølsomhed

Anafylaktisk

reaktion

Anafylaktoid

reaktion

Metabolisme

og ernæring

Anoreksi

Dehydrering

Psykiske

forstyrrelser

Konfusion

depression

, insomni,

nervøsitet,

angst

Affektlabilitet,

søvn-

forstyrrelser,

rastløshed, uro,

euforisk

sindstilstand,

hallucinationer

, nedsat libido,

mareridt

agression

Psykotiske

lidelser

Afhængigh

humørsvin

gninger

Depersonalis

ation

dk_hum_57413_spc.doc

Side 7 af 14

System-

organ-klasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke kendt

Nervesystemet

Hovedpine,

svimmelhe

d, døsighed

Tremor

Sedation,

dysgeusi,

dysartri,

hypæstesi,

nedsat

hukommelse,

migræne,

synkope,

abnorm

koordination,

opmærksomhe

dsforstyrrelser,

paræstesi

Balanceforst

yrrelser,

taleforstyrrel

Ufrivillige

muskel-

sammen-

trækninger

Kramper

Øjne

Tørre øjne,

sløret syn

Synsforstyrr

elser,

øjenlågsøde

m, miosis

Øre og

labyrint

Tinnitus,

vertigo

Ørepine

Hjerte

Palpitationer,

takykardi

Angina

pectoris

Vaskulære

sygdomme

Hypotension,

kredsløbskolla

hypertension,

blussen

Vasodilatatio

orthostatisk

hypotension

Luftveje,

thorax og

mediastinum

Dyspnø

Hoste,

hypoksi, hiven

efter vejret,

hikke

Respirations-

depression,

respirations-

svigt,

forværring af

astma,

hyper-

ventilation,

rhinitis

Mave-tarm-

kanalen

Forstoppels

e, kvalme,

opkastning

Mavesmert

er, diarré,

dyspepsi,

mundtørhe

Luft i maven

Dysfagi,

ileus

Diverticulitis

Lever og

galdeveje

Galdestens-

kolik

Hud og

subkutane væv

Pruritus,

erytem

Udslæt,

svedtenden

eksantem

Tør hud,

urticaria,

kontakt-

dermatitis

Ansigtsødem

Pustler,

blærer

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Muskel-

svaghed

Muskelkrampe

r, myalgi,

dk_hum_57413_spc.doc

Side 8 af 14

System-

organ-klasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke kendt

Nyrer og

urinveje

Urininkontinen

urinretention,

forsinket

vandladning

reproduktive

system og

mammae

Erektil

dysfunktion,

seksuel

dysfunktion

Almene

symptomer og

reaktioner på

administration

sstedet

Reaktioner

administrat

ionsstedet

Træthed,

asteni,

perifere

ødemer

Træthed,

pyreksi,

stivhed, ødem,

abstinenssyndr

om, udslæt på

administrations

stedet*,

brystsmerter

Influenza-

lignende

sygdom

Neonatale

abstinens-

symptomer

Undersøgelser

Øget alanin-

amino-

transferase,

vægttab

Traumer,

forgiftninger

behandlings-

komplikatione

Hændelig

tilskadekomst,

fald

*I visse tilfælde er der set forsinkede lokale allergiske reaktioner med tydelige tegn på

inflammation. I sådanne tilfælde bør behandlingen med buprenorphine- depotplastre stoppes.

Inkluderer erythem på applikationsstedet, ødem på applikationsstedet, kløe på applikationsstedet,

udslæt på applikationsstedet.

Buprenorphin indebærer en lille risiko for fysisk afhængighed. Abstinenssymptomer efter

seponering af Buprenorphine "Hexal" er ikke sandsynlige. Dette kan skyldes den meget

langsomme dissociation af buprenorphin fra opioidreceptorerne og det gradvise fald i

plasmakoncentrationen af buprenorphin (som regel over en periode på 30 timer efter

fjernelse af sidste depotplaster). Efter langvarig brug af buprenorphine-depotplaster kan det

dog ikke helt udelukkes, at der kan opstå de samme abstinenssymptomer som dem, der ses

ved seponering af opioider. Disse symptomer omfatter agitation, angst, nervøsitet,

søvnløshed, hyperkinesi, tremor og gastrointestinale forstyrrelser.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

dk_hum_57413_spc.doc

Side 9 af 14

4.9

Overdosering

Symptomer

Der må forventes symptomer svarende til dem, der ses med andre centralt virkende

analgetika. Disse omfatter respirationsdepression, sedation, døsighed, kvalme, opkastning,

kardiovaskulært kollaps og markant miosis.

Behandling

Alle depotplastre skal fjernes fra patientens hud. Der skal etableres og opretholdes frie

luftveje, understøttet eller kontrolleret respiration efter behov og opretholdelse af passende

kropstemperatur og væskebalance. Ilt, intravenøse væsker, vasopressorer og andre

understøttende tiltag bør anvendes efter behov.

En specifik opioidantagonist, som naloxon, kan modvirke effekten af buprenorphin,

selvom naloxon kan være mindre effektiv end andre µ-opioid agonister til at modvirke

effekten af buprenorphin. Behandling skal gives som kontinuerlig intravenøs naloxon med

vanlige doseringer, men højere doseringer kan være nødvendige.

4.10

Udlevering

A§4 (kopieringspligtigt)

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 02 AE 01. Analgetika, opioider, oripavinderivater.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Buprenorphin er en partiel opioidagonist med virkning på µ-opioidreceptoren. Den har

også antagonistisk virkning på κ-opioidreceptoren.

Klinisk virkning og sikkerhed

Virkningen er påvist i syv pivotalstudier i fase III af op til 12 ugers varighed hos patienter

med non-maligne smerter af forskellige ætiologier. Disse omfattede patienter med

moderate og svære smerter som følge af slidgigt og rygsmerter. Der blev påvist klinisk

signifikante fald i smertescoren med buprenorphin

-depotplastre

(cirka 3 point på BS-11-

skalaen) og signifikant større smertekontrol end med placebo.

Der er også udført et langvarigt længerevarende, open-label extension-studie(n=384) hos

patienter med non-maligne smerter. Ved kronisk dosering blev smertekontrollen opretholdt

i 6 måneder hos 63 % af patienterne, i 12 måneder hos 39 % af patienterne, i 18 måneder

hos 13 % af patienterne og i 21 måneder hos 6 % af patienterne. Cirka 17 % blev

stabiliseret på 5 mg/time-dosen, 35 % på 10 mg/time-dosen og 48 % på 20 mg/time-dosen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Hvert depotplaster giver en konstant afgivelse af buprenorphin i op til syv dage. Steady-

state opnås i løbet af den første applikation. Efter fjernelse af buprenorphin-depotplaster

falder buprenorphinkoncentrationer med cirka 50 % på 12 timer (interval 10-24 timer).

dk_hum_57413_spc.doc

Side 10 af 14

Absorption

Efter administration af buprenorphin-depotplaster diffunderer buprenorphin fra

depotplastret og igennem huden. I kliniske farmakologistudier var den gennemsnitlige tid

til detekterbare buprenorphinkoncentrationer (25 picogram/ml) ved brug af buprenorphin

10 mikrogram/time cirka 17 timer. En analyse af restkoncentrationen af buprenorphin i

plasteret efter 7 døgns brug viser afgift af ca. 15 % af det oprindelige indhold. Et studie af

biotilgængeligheden i forbindelse med intravenøs administration bekræfter, at denne

mængde absorberes systematisk. Koncentrationen af buprenorphin er forholdsvis konstant i

de 7 dage, hvor plastret bæres.

Applikationssted

Et studie af raske forsøgsdeltagere viste, at den farmakokinetiske profil af buprenorphin

afgivet fra buprenorphin-depotplastre er den samme, når plastret placeres på den ydre

overarm, den øvre del af brystet, den øvre del af ryggen eller på siden af brystet

(midtaksillærlinjen, 5. intercostale rum). Absorptionen varierer i en vis udstrækning

afhængigt af administrationsstedet, og eksponeringen er højst cirka 26 % højere ved

administration på den øvre del af ryggen sammenlignet med administration på siden af

brystet.

I et studie af raske forsøgsdeltagere, der gentagne gange fik sat buprenorphin-depotplastre

på det samme sted, blev der set en næsten fordoblet eksponering med en 14-dages

hvileperiode. Det anbefales derfor at skifte applikationssted og at undgå at sætte et nyt

depotplaster på det samme hudområde i 3-4 uger.

I et studie af raske forsøgsdeltagere forårsagede brug af en varmepude direkte på

depotplastret en forbigående stigning på 26-55 % i blodkoncentrationen af buprenorphin.

Koncentrationerne vendte tilbage til normale niveauer i løbet af 5 timer efter fjernelse af

varmekilden. Det frarådes derfor at bruge direkte varmekilder, såsom varmedunke,

varmepuder eller varmetæpper, direkte på depotplastret (se pkt. 4.4). Brug af en varmepude

på applikationsstedet af buprenorphin-depotplastret umiddelbart efter fjernelse af

depotplastret påvirkede ikke absorptionen fra huddepotet.

Fordeling

Der er tegn på enterohepatisk recirkulation.

Studier af ikke-drægtige og drægtige rotter har vist, at buprenorphin passerer blodhjerne-

og placentabarrieren. Koncentrationerne i hjernen (som kun indeholdt uomdannet

buprenorphin) efter parenteral administration var 2-3 gange højere end efter oral

administration. Efter intramuskulær eller oral administration akkumuleres buprenorphin

tilsyneladende i det føtale gastrointestinale lumen - sandsynligvis som følge af

galdeudskillelse, da den enterohepatiske cirkulation ikke er fuldt udviklet.

Buprenorphin har en plasmaproteinbinding på cirka 96 %.

Studier af intravenøst buprenorphin har vist et stort fordelingsvolumen, hvilket tyder på

omfattende fordeling af buprenorphin. I et studie af intravenøst buprenorphin hos raske

forsøgsdeltagere var fordelingsvoluminet ved steady-state 430 l, hvilket afspejler det aktive

stofs store fordelingsvolumen og lipofilicitet.

dk_hum_57413_spc.doc

Side 11 af 14

Efter intravenøs administration udskilles buprenorphin og dets metabolitter i galden og

fordeles i løbet af adskillige minutter i cerebrospinalvæsken.

Buprenorphinkoncentrationerne i cerebrospinalvæsken er tilsyneladende cirka 15 % til 25

% af de aktuelle plasmakoncentrationer.

Biotransformation og elimination

Buprenorphins metabolisme i huden efter administration af buprenorphin-depotplastre er

ubetydelig. Efter transdermal administration elimineres buprenorphin via hepatisk

metabolisme med efterfølgende udskillelse af opløselige metabolitter via galden og

nyrerne. Den hepatiske metabolisme via CYP3A4- og UGT1A1/1A3-enzymer resulterer i

to primære metabolitter, hhv. norbuprenorphin og buprenorphin-3-O-glucuronid.

Norbuprenorphin glukuronideres inden elimination. Buprenorphin elimineres også via

fæces. I et studie af postoperative patienter var buprenorphins totale elimination cirka 55

l/time.

Norbuprenorphin er den eneste kendte aktive metabolit af buprenorphin.

Buprenorphins indvirkning på farmakokinetikken af andre aktive stoffer:

Baseret på in vitro-studier af humane mikrosomer og hepatocytter har buprenorphin ikke

potentiale til at hæmme den metabolisme, der er katalyseret af CYP450-enzymerne

CYP1A2, CYP2A6 og CYP3A4 ved de koncentrationer, der opnås ved brug af

Buprenorphine "Hexal" 20 mikrogram/time depotplastre. Virkningen på den metabolisme,

der er katalyseret af CYP2C8, CYP2C9 og CYP2C19, er ikke blevet undersøgt.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Reproduktions- og udviklingstoksicitet

Der er ikke set nogen indvirkning på fertiliteten eller den generelle reproduktionsevne hos

rotter, der fik buprenorphin. I studier af den embryoføtale udviklingstoksicitet hos rotter og

kaniner ved brug af buprenorphin blev der ikke set nogen embryoføtal toksicitet. I et studie

af den præ- og postnatale udviklingstoksicitet med buprenorphin hos rotter blev der set

mortalitet blandt ungerne, lavere vægt hos ungerne og samtidigt nedsat fødeindtag hos

moderen samt kliniske tegn.

Genotoksicitet

En række standardundersøgelser af genotoksiciteten viste, at buprenorphin ikke er

genotoksisk.

Karcinogenicitet

I langvarige studier af rotter og mus var der ingen evidens for karcinogent potentiale af

relevans for mennesker.

Systemisk toksicitet og hudtoksicitet

I studier af toksiciteten efter enkelte og gentagne doser hos rotter, kaniner, marsvin, hunde

og minigrise forårsagede buprenorphin-depotplastre minimale eller ingen systemiske

bivirkninger, hvorimod der blev set hudirritation hos alle de undersøgte arter. De

tilgængelige toksikologiske data viste ingen tegn på sensibiliseringspotentiale af

additiverne i depotplastrene.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

dk_hum_57413_spc.doc

Side 12 af 14

6.1

Hjælpestoffer

Klæbende matrix (med buprenorphin)

Povidon K90

Levulinsyre

Oleyloleat

Poly[acrylsyre-co-butylacrylat-co-(2-ethylhexyl)acrylat-co-vinylacetat] (5:15:75:5)

Klæbende matrix (uden buprenorphin)

Poly(2-ethylhexyl)acrylat-co-glycidylmethacrylat-co-(2-hydroxymethyl)acrylat-co-viny-

lacetat (68:0,15:5,27)

Adskillende folie (mellem de klæbende matricer med og uden buprenorphin)

Polyethylenteraftalat (PET)

Polyethylenterephthalat (PET)

Bagbeklædningslag

Polyester

Beskyttelsesfilm

Silikoniseret polyethylenterephthalat folie

Print

Blå trykfarve

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

5 mikrogram/time og 10 mikrogram/time

21 måneder.

20 mikrogram/time

30 måneder

6.4

Særlige opbevaringsforhold

5 mikrogram/time og 10 mikrogram/time

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

20 mikrogram/time

Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Hvert depotplaster er individuelt indpakket i et børnesikret brev fremstillet af

Papir/PET/PE/Aluminium/Poly(acrylsyre-co-ethylen). Et brev indeholder et depotplaster.

Pakningsstørrelser

1, 2, 3, 4, 5, 8, 10 og 12 individuelt forseglede depotplastre.

dk_hum_57413_spc.doc

Side 13 af 14

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ved skift af Buprenorphine "Hexal" plaster fjernes det brugte plaster. Det bøjes på midten

med klæbesiden indad og kasseres på forsvarlig vis, og plasteret bortskaffes sikkert.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Hexal A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

5 mikrogram/time:

57413

10 mikrogram/time:

57414

20 mikrogram/time:

57415

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

19. juli 2017

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

23. oktober 2019

dk_hum_57413_spc.doc

Side 14 af 14

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information