Bunalict 2+0,5 mg resoribletter, sublinguale

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
BUPRENORPHINHYDROCHLORID, NALOXONHYDROCHLORIDDIHYDRAT
Tilgængelig fra:
Sandoz A/S
ATC-kode:
N07BC51
INN (International Name):
BUPRENORPHINHYDROCHLORID, NALOXONHYDROCHLORIDDIHYDRATE
Dosering:
2+0,5 mg
Lægemiddelform:
resoribletter, sublinguale
Autorisationsnummer:
58662
Autorisation dato:
2017-10-13

Sandoz and

are registered trademarks of Novartis

Indlægsseddel: Information til brugeren

Bunalict 2 mg/0,5 mg sublinguale resoribletter

Bunalict 8 mg/2 mg sublinguale resoribletter

buprenorphin/naloxon

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er

nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Bunalict

Sådan skal du tage Bunalict

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Bunalict bruges til behandling af afhængighed af opioider (narkotika) såsom heroin eller morphin hos

stofmisbrugere, som har indvilliget i at blive behandlet for deres afhængighed. Bunalict anvendes til voksne

og teenagere over 15 år, som samtidigt modtager medicinsk, social og psykologisk bistand.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid

lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Bunalict

Tag ikke Bunalict

hvis du er allergisk over for buprenorphin, naloxon eller et af de øvrige indholdsstoffer i Bunalict

(angivet i afsnit 6)

hvis du har

alvorlige vejrtrækningsproblemer

hvis du har

alvorlige leverproblemer

hvis du er beruset af alkohol eller oplever rysten, svedeture, angst, forvirring eller

hallucinationer

forårsaget af alkohol

hvis du tager naltrexon eller nalmefen til behandling af alkohol- eller opioidafhængighed.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Bunalict, hvis du har:

astma eller andre vejrtrækningsproblemer

en leversygdom, som f.eks. hepatitis

lavt blodtryk

Sandoz and

are registered trademarks of Novartis

nylige kvæstelser i hovedet eller en hjernesygdom

vandladningsbesvær (særligt forbundet med forstørret blærehalskirtel (prostata) hos mænd)

en nyresygdom

problemer med skjoldbruskkirtlen

forstyrrelser i binyrebarkfunktionen (f.eks. Addisons sygdom).

Åbn aldrig en blister, før det er nødvendigt.

Kontakt straks skadestue, hvis medicinen er indtaget utilsigtet, eller hvis der er mistanke om at medicinen er

taget utilsigtet.

Vigtige ting, du skal være opmærksom på:

Yderligere kontrol

Hvis du er under 18 år eller over 65 år, vil lægen eventuelt holde dig under tættere kontrol. Dette

lægemiddel bør ikke anvendes til børn under 15 år.

Forkert brug og misbrug

Dette lægemiddel kan være et mål for personer, som misbruger receptpligtige lægemidler, og det skal

derfor opbevares et sikkert sted for at hindre tyveri.

Giv ikke dette lægemiddel til andre

. Det kan

medføre dødsfald eller på anden vis være skadeligt for dem.

Vejrtrækningsproblemer

Enkelte personer er døde af respirationssvigt (manglende vejrtrækning), fordi de har misbrugt

dette

lægemiddel eller har taget det i kombination med andre hæmmere af centralnervesystemet,

såsom

alkohol, benzodiazepiner (beroligende midler) eller andre opioider.

Dette lægemiddel kan forårsage alvorlig og muligvis dødelig hæmning af vejrtrækningen

(nedsat

vejrtrækningsevne) hos børn og ikke-afhængige personer, som tager lægemidlet ved en fejltagelse eller

med overlæg.

Afhængighed

Dette lægemiddel kan forårsage afhængighed.

Abstinenssymptomer

Dette lægemiddel kan fremkalde abstinenssymptomer, hvis du tager det mindre end 6 timer efter, du

har taget et kortvirkende opioid (for eksempel morphin eller heroin). Det samme gælder, hvis du tager

det mindre end 24 timer efter, du har taget methadon.

Bunalict kan også fremkalde abstinenssymptomer, hvis du pludseligt holder op med at tage det.

Leverskade

Der er rapporteret om leverskader efter indtagelse af Bunalict, særligt hvis lægemidlet bruges forkert.

Dette kan også skyldes virusinfektioner (kronisk hepatitis C), alkoholmisbrug,

appetitmangel eller

brug af anden medicin, der kan skade leveren (se afsnit 4).

Der skal tages blodprøver jævnligt hos

lægen for at overvåge din levers tilstand. Tal med lægen, hvis du har nogen form for

leverproblemer, før du starter behandling med Bunalict.

Blodtryk

Dette lægemiddel kan forårsage, at dit blodtryk falder pludseligt, og at du føler dig svimmel,

hvis du

rejser dig hurtigt op, efter at du har siddet eller ligget ned.

Diagnosticering af ikke relaterede sygdomstilstande

Sandoz and

are registered trademarks of Novartis

Dette lægemiddel kan gøre, at du ikke mærker de smerter, som nogle sygdomme fremkalder. Husk at

fortælle til din egen læge, at du tager dette lægemiddel.

Brug af anden medicin sammen med Bunalict

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Nogle lægemidler kan forstærke bivirkningerne af Bunalict og kan i visse tilfælde medføre meget alvorlige

reaktioner. Tag ikke nogen anden medicin, mens du er i behandling med Bunalict, uden først at fortælle det

til din læge, især:

Samtidig brug af Bunalict og

beroligende lægemidler som benzodiazepiner eller beslægtede

lægemidler

øger risikoen for døsighed, åndedrætsbesvær (respirationsdepression), koma og kan være

livstruende. På grund af dette, bør samtidig brug kun overvejes, når andre behandlingsmuligheder ikke

er mulige.

Hvis din læge ordinerer Bunalict sammen med beroligende lægemidler, bør dosis og varighed af den

samtidige behandling begrænses af din læge.

Fortæl din læge om alle de beroligende lægemidler du tager, og følg nøje din læges dosisanbefaling.

Det kan være nyttigt at informere venner eller familie om, at være opmærksomme på de ovennævnte

tegn og symptomer. Kontakt din læge, hvis du oplever sådanne symptomer.

Andre lægemidler, der kan få dig til at føle dig søvnig, som

bruges til behandling af lidelser så som

angsttilstande, søvnløshed, kramper/krampeanfald og smerter. Disse typer lægemidler vil nedsætte din

årvågenhed og gøre det svært for dig at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. De kan også

forårsage centralnervesystemsdepression, hvilket er meget alvorligt.

Nedenfor vises en liste med

eksempler på disse typer lægemidler:

andre opioider, som indeholder lægemidler som f.eks. methadon, visse smertestillende midler og

hostestillende medicin

antidepressiva, som bruges til behandling af depression, for eksempel isocarboxazid, phenelzin,

selegilin, tranylcypromin og valproat, kan forstærke virkningen af dette lægemiddel

sederende H

-receptorantagonister (som bruges til behandling af allergiske reaktioner) for

eksempel diphenhydramin og chlorphenamin

barbiturater (som bruges til at inducere søvn eller sedering) for eksempel phenobarbital og

secobarbital

beroligende midler (som bruges til at inducere søvn eller sedering) for eksempel chloralhydrat.

Clonidin, som bruges til behandling af for højt blodtryk, kan forlænge virkningen af dette lægemiddel.

Anti-retrovirale midler (som bruges til behandling af HIV) for eksempel ritonavir, nelfinavir eller

indinavir, kan forlænge virkningen af dette lægemiddel.

Visse lægemidler (som bruges til behandling af svampeinfektioner) for eksempel ketoconazol og

itraconazol og visse antibiotika kan forstærke virkningen af dette lægemiddel.

Visse lægemidler kan nedsætte virkningen af Bunalict. Disse lægemidler omfatter lægemidler til

behandling af epilepsi (såsom carbamazepin og phenytoin) og lægemidler til behandling af tuberkulose

(rifampicin).

Naltrexon og nalmefen (lægemidler til behandling af afhængighed) kan forhindre de terapeutiske

virkninger af Bunalict. Du må ikke tage disse lægemidler, mens du er i behandling med Bunalict, fordi

du kan opleve, at du pludseligt får langvarige og intense abstinenssymptomer.

Brug af Bunalict sammen med mad, drikke og alkohol

Alkohol kan muligvis forstærke døsighed og øge risikoen for respirationssvigt, hvis det indtages

sammen

med Bunalict.

Tag ikke Bunalict sammen med alkohol.

Du må ikke synke eller indtage

mad eller nogen

form for drikkevarer, før resoribletten er helt opløst.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du

Sandoz and

are registered trademarks of Novartis

spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Risikoen ved, at gravide kvinder tager Bunalict, er ukendt. Fortæl det til din læge, hvis du er gravid, eller

hvis du planlægger at blive gravid. Lægen vil beslutte, om din behandling skal fortsætte med et andet

lægemiddel.

Hvis lægemidler som Bunalict indtages under graviditet, især sidst i graviditeten, kan det medføre, at barnet

fødes med abstinenssymptomer, inklusive vejrtrækningsproblemer. Dette kan forekomme flere

dage efter

fødslen.

Amning skal ophøre under behandling med dette lægemiddel, da Bunalict udskilles i human mælk.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Bunalict virker sløvende, og at det kan

påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Bunalict kan forårsage døsighed. Det kan forekomme hyppigere i de første uger af behandlingen, mens din

dosis ændres. Men det kan også forekomme, hvis du drikker alkohol eller tager andre sløvende lægemidler

samtidig med, at du tager Bunalict. Du må ikke føre motorkøretøj, bruge værktøj eller maskiner eller udføre

farlige aktiviteter, indtil du ved, hvordan du reagerer på dette lægemiddel.

Bunalict indeholder lactose

Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

Bunalict indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. sublingual resoriblet, dvs. den er i det

væsentlige natrium-fri.

3.

Sådan skal du tage Bunalict

Din behandling ordineres og overvåges af læger, som har erfaring med at behandle opioidafhængighed.

Lægen vil fastlægge den dosis, der er bedst for dig. Under behandlingen kan lægen justere dosis afhængigt af

din reaktion.

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen

eller apotekspersonalet.

Start af behandlingen

Den anbefalede startdosis til voksne og unge over 15 år er én til to Bunalict 2 mg/0,5 mg resoribletter.

Yderligere én til to Bunalict 2 mg/0,5 mg resoribletter kan gives på dag 1, afhængigt af dit behov.

Du skal have tydelige tegn på abstinenser, inden du tager den første dosis Bunalict. Lægen vil vurdere, om

du er klar til at indlede behandlingen og hjælpe dig med at finde det rette tidspunkt for din første dosis

Bunalict.

Påbegyndelse af behandling med Bunalict, mens du er afhængig af heroin

Hvis du er afhængig af heroin eller et kortvirkende opioid, skal du tage din første dosis Bunalict, når

der ses tegn på abstinenser, dog mindst 6 timer efter, du sidst brugte opioider.

Påbegyndelse af behandling med Bunalict, mens du er afhængig af methadon

Sandoz and

are registered trademarks of Novartis

Hvis du tager methadon eller et langtidsvirkende opioid, bør din methadondosis ideelt set

reduceres til

under 30 mg/dag, inden du påbegynder behandling med Bunalict. Den første dosis Bunalict skal tages,

når der ses tegn på abstinenser, dog mindst 24 timer efter, du sidst har brugt methadon.

Sådan skal du tage Bunalict

Tag din dosis én gang om dagen ved at anbringe resoribletterne under tungen.

Hold resoribletterne på plads under tungen, indtil de er

helt opløst

. Det kan tage 5-10 minutter.

Lad være med at tygge på eller sluge resoribletterne, da medicinen så ikke vil virke, og du kan få

abstinenser.

Lad være med at indtage mad eller drikkevarer, indtil resoribletterne er opløst helt.

Sådan tager du tabletten ud af blisteren

1 - Tryk ikke tabletten igennem folien.

2 - Fjern kun én blisterlomme fra blisterkortet ved at trække langs den perforerede linje.

3 - Tag fat i det hjørne, hvor forseglingen ikke klæber til folien, og træk folien på bagsiden tilbage for at tage

resoribletten ud.

Hvis blisterlommen er beskadiget, skal resoribletten kasseres.

Dosisjustering og vedligeholdelsesbehandling:

I dagene efter du begynder behandlingen, kan din læge øge din dosis af Bunalict i henhold til dine behov. Tal

med lægen eller apoteket, hvis du har indtryk af, at effekten af Bunalict er for stærk eller for svag. Den

maksimale daglige dosis er 24 mg.

Når behandlingen har været vellykket i et stykke tid, kan det i samråd med lægen besluttes at reducere dosis

gradvist til en lavere vedligeholdelsesdosis.

Sandoz and

are registered trademarks of Novartis

Hvis du holder op med behandlingen

Afhængigt af din tilstand kan din dosis af Bunalict fortsat reduceres under nøje medicinsk overvågning,

indtil behandlingen til sidst kan stoppes helt.

Lad være med på nogen måde at ændre behandlingen, og stop ikke behandlingen uden samtykke fra

behandlende læge.

Hvis du har taget for meget Bunalict

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Bunalict end der står i denne information,

eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).

Hvis du eller en anden person tager for meget af denne medicin skal du straks tage på skadestuen eller

hospitalet for at blive behandlet, da

en overdosis

af Bunalict kan forårsage alvorlige og livsfarlige

vejrtrækningsproblemer.

Symptomerne på en overdosis kan være en fornemmelse af søvnighed og manglende koordinationsevne med

langsomme reflekser, sløret syn og/eller sløret tale. Du vil muligvis ikke være i stand til at tænke klart og vil

muligvis trække vejret meget langsommere end normalt.

Hvis du har glemt at tage Bunalict

Fortæl det til lægen så snart som muligt, hvis du glemmer at tage en dosis.

Hvis du holder op med at tage Bunalict

Lad være med på nogen måde at ændre eller stoppe behandlingen uden at have aftalt det med din behandler.

Pludseligt ophør med behandlingen kan medføre abstinenssymptomer.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Hvis du får bivirkninger,

skal du straks informere din læge eller omgående søge læge

Disse bivirkninger

kan være:

hævelse af ansigt, læber, tunge eller svælg, hvilket kan gøre det svært at synke eller trække vejret,

alvorlig nældefeber/udslæt. Det kan være tegn på en livstruende allergisk reaktion.

søvnighed og manglende koordinationsevne, sløret syn, sløret tale, hvis du ikke kan tænke

ordentligt

eller klart, eller hvis du trækker vejret meget langsommere end normalt.

Du skal også straks informere din læge

, hvis du får bivirkninger såsom:

udpræget træthed, kløe, og din hud eller det hvide i øjnene bliver gult. Det kan være symptomer

leverskade.

du ser eller hører ting, der ikke er der (hallucinationer).

Indberettede bivirkninger ved Bunalict

Meget almindelige

(kan forekomme hos flere end l ud af 10 behandlede):

søvnløshed

forstoppelse

kvalme

øget svedproduktion

hovedpine

abstinenssymptomer.

Sandoz and

are registered trademarks of Novartis

Almindelige

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede):

vægttab

hævede hænder og fødder

døsighed

angst

nervøsitet

prikkende fornemmelse

depression

nedsat seksualdrift

øget muskelspænding

unormale tanker

øget tåreflåd (øjne, der

løber i vand) eller på anden måde ændret tåreflåd

sløret syn

blussen

forhøjet blodtryk

migræne

løbende næse

ondt i halsen og smerte ved synkebevægelse

øget hoste

urolig mave eller anden mavebesvær

diarré

unormal leverfunktion

luftafgang fra tarmen

opkastning

udslæt

kløe

nældefeber

smerte

ledsmerter

muskelsmerter

kramper i benene (muskelkramper)

impotens

unormal urin

mavesmerter

rygsmerter

svaghed

infektion

kuldegysninger

brystsmerter

feber

influenzalignende symptomer

generelt ubehag

utilsigtet

tilskadekomst som følge af manglende årvågenhed eller koordinationsevne

mathed og svimmelhed.

Ikke almindelige

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede):

hævede lymfekirtler

ophidselse, rysten

unormale drømme

overdreven muskelaktivitet

personlighedsændring (følelse af ikke at være sig selv)

medicinafhængighed, amnesi

(hukommelsestab)

manglende interesse

overdreven følelse af velbehag

kramper (krampeanfald)

Sandoz and

are registered trademarks of Novartis

taleforstyrrelser

små pupiller

vandladningsproblemer

betændelse eller infektion i øjet

hurtig eller langsom puls

lavt blodtryk

hjertebanken

myokardieinfarkt (hjerteanfald)

snørende fornemmelse i brystkassen

stakåndethed

astma

gaben

smerte

og sår i munden

misfarvning af tungen

akne

knuder i huden

hårtab

tør eller afskallende hud

betændelse i led

urinvejsinfektion

unormale blodværdier

blod i urinen

unormal ejakulation

menstruationsproblemer eller gener fra skeden

nyresten

protein i din urin

smertefuld eller vanskelig vandladning

følsomhed over for varme og kulde

hedeslag

appetitløshed

fjendtlighedsfølelse.

Ikke kendt

(frekvens kan ikke fastslås ud fra tilgængelige data):

Pludseligt opstået abstinenssyndrom forårsaget af for tidlig indtagelse af Bunalict efter brug af

ulovlige opioider, abstinenssyndrom hos nyfødte.

Langsom eller vanskelig vejrtrækning,

leverskade med eller uden gulsot, hallucinationer,

hævelse af ansigt og svælg eller livstruende

allergiske reaktioner, fald i blodtrykket når du rejser

dig fra siddende eller liggende stilling.

Misbrug af dette lægemiddel ved injektion kan forårsage abstinenssymptomer, infektioner,

andre hudreaktioner og leverproblemer, der kan være alvorlige (se “Advarsler og

forsigtighedsregler”).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted:

www.meldenbivirkning.dk

E-mail:

dkma@dkma.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

Sandoz and

are registered trademarks of Novartis

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn og andre medlemmer i husstanden.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter ”EXP”. Udløbsdatoen er den sidste

dag i den nævnte måned.

Opbevares ved temperaturer under 30 °C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys. Bunalict kan være et mål for personer, som

misbruger receptpligtige lægemidler. Dette lægemiddel skal opbevares et sikkert sted for at beskytte det mod

tyveri.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Bunalict indeholder

Aktive stoffer: buprenorphin og naloxon.

Hver 2 mg/0,5 mg sublingual resoriblet indeholder 2 mg buprenorphin (som hydrochlorid) og 0,5 mg

naloxon (som hydrochloriddihydrat).

Hver 8 mg/2 mg sublingual resoriblet indeholder 8 mg buprenorphin (som hydrochlorid) og 2 mg

naloxon (som hydrochloriddihydrat).

Øvrige indholdsstoffer: lactosemonohydrat, majsstivelse, mannitol (E421), povidon K30, vandfri

citronsyre, natriumcitrat, citron- og limearoma, acesulfamkalium og natriumstearylfumarat.

Udseende og pakningsstørrelser

Bunalict 2 mg/0,5 mg sublinguale resoribletter er hvide til råhvide, runde, bikonvekse, ikke-filmovertrukne

tabletter, med en diameter på 6,5 mm med "N2" præget på den ene side og “↑” på den anden side.

Bunalict 8 mg/2 mg sublinguale resoribletter er hvide til råhvide, runde, bikonvekse, ikke-filmovertrukne

tabletter, med en diameter på 10,5 mm med "N8" præget på den ene side og “↑” på den anden side.

Børnesikret

enkeltdosis blisterpakninger med 7x1, 28x1 og 49x1 resoribletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Sandoz A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Danmark

Fremstiller

Salutas Pharma GmbH, Otto-von-Guericke-Allee 1, 39179 Barleben, Tyskland

eller

Ethypharm 194, Bureaux de la Colline, Bâtiment D, 92213 Saint-Cloud, Frankrig

eller

Ethypharm, Chemin de la Poudrière, 76120 Grand Quevilly, Frankrig

Denne indlægsseddel blev senest ændret 20-02-2019

20. februar 2019

PRODUKTRESUMÉ

for

Bunalict, sublinguale resoribletter

0.

D.SP.NR.

30525

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Bunalict

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver Bunalict 2 mg/0,5 mg sublingual resoriblet indeholder 2 mg buprenorphin (som

hydrochlorid) og 0,5 mg naloxon (som hydrochloriddihydrat).

Hver Bunalict 8 mg/2 mg sublingual resoriblet indeholder 8 mg buprenorphin (som

hydrochlorid) og 2 mg naloxon (som hydrochloriddihydrat).

Hjælpestoffer, som

behandleren skal

være opmærksom

Hver Bunalict 2 mg/0,5 mg sublingual resoriblet indeholder 27,34 mg lactose (som

monohydrat).

Hver Bunalict 8 mg/2 mg sublingual resoriblet indeholder 109,37 mg lactose (som

monohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Sublinguale resoribletter

Bunalict 2 mg/0,5 mg sublinguale resoribletter er hvide til råhvide, runde, bikonvekse,

ikke-filmovertrukne tabletter, med en diameter på 6,5 mm med "N2" præget på den ene

side og "↑" på den anden side.

Bunalict 8 mg/2 mg sublinguale resoribletter er hvide til råhvide, runde, bikonvekse, ikke-

filmovertrukne tabletter, med en diameter på 10,5 mm med "N8" præget på den ene side og

"↑" på den anden side.

dk_hum_58662_spc.doc

Side 1 af 17

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Substitutionsbehandling for opioidafhængighed som led i en medicinsk, social og

psykologisk behandling. Formålet med naloxon-bestanddelen er at modvirke intravenøst

misbrug. Behandlingen retter sig mod voksne og unge over 15 år, som har indvilliget i at

blive behandlet for deres afhængighed.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Behandling skal ske under overvågning af en læge, der har erfaring med behandling af

opioidafhængighed/misbrug.

Sikkerhedsforanstaltninger før administration af lægemidlet

Følgende forhold bør klarlægges og afvejes inden behandlingsstart: opioidafhængighed

(dvs.

langtids- eller korttidsvirkende opioid), varigheden siden sidste brug af opioid og

graden af opioidafhængighed. For at undgå udvikling af abstinenser bør

buprenorphin/naloxon eller buprenorphin først administreres, når der optræder tydelige og

objektive tegn på abstinenser (påvises f.eks. ved en score, der indikerer lette til moderate

abstinenser på den validerede COWS (Clinical Opioid Withdrawal Scale).

Hos heroinafhængige patienter eller patienter, der er afhængige af korttidsvirkende

opioider, skal den første dosis buprenorphin/naloxon administreres, når der optræder

tegn på abstinenser, dog mindst 6 timer efter, patienten sidst brugte opioider.

Hos patienter i methadonbehandling skal methadondosis reduceres til maksimalt 30

mg/dag, inden behandling med buprenorphin/naloxon indledes. Methadons lange

halveringstid skal tages i betragtning, når behandlingen med buprenorphin/naloxon

indledes. Den første dosis buprenorphin/naloxon skal først administreres, når der

optræder tegn på abstinenser, dog mindst 24 timer efter, patienten sidst anvendte

methadon. Buprenorphin kan udløse abstinenssymptomer hos methadonafhængige

patienter.

Dosering

Indledende behandling (induktion)

Den anbefalede startdosis til voksne og unge over 15 år er en til to Bunalict 2 mg/0,5 mg.

Yderligere en til to Bunalict 2 mg/0,5 mg kan administreres på Dag 1, afhængigt af den

enkelte patients behov.

I den indledende behandlingsperiode anbefales daglig overvågning af doseringen for at

sikre korrekt

sublingual placering af resoribletterne og for at overvåge, hvordan

patienterne reagerer på behandlingen, som guide til effektiv dosistitrering i henhold til

klinisk effekt.

Dosisjustering og vedligeholdelsesbehandling

Efter den indledende behandling på Dag 1 skal patienten stabiliseres på en vedlige-

holdelsesdosis over de næste par dage ved progressivt at justere dosis i henhold til den

kliniske virkning hos hver enkelt patient. Dosistitrering i trin på 2-8 mg buprenorphin sker

i henhold til løbende vurdering af patientens kliniske og psykologiske status, en maksimal

daglig dosis på 24 mg buprenorphin som enkeltdosis bør ikke overskrides.

dk_hum_58662_spc.doc

Side 2 af 17

Mindre end daglig dosering

Når der er opnået en tilfredsstillende stabilisering, kan doseringshyppigheden nedsættes til

en dobbelt

dosis hver anden dag af den individuelt titrerede daglige dosis. For eksempel

kan en patient, der er stabiliseret til at modtage en daglig dosis på 8 mg buprenorphin

modtage 16 mg buprenorphin hver anden dag, uden nogen dosis på de mellemliggende

dage. Hos nogle patienter, kan doseringshyppigheden nedsættes til 3 gange om ugen (for

eksempel mandag, onsdag og fredag), når der er opnået tilfredsstillende stabilisering.

Mandag og onsdag skal dosis være det dobbelte af den individuelt titrerede daglige dosis,

og fredag skal dosis være det tredobbelte af den individuelt titrerede daglige dosis, uden

nogen dosis på de mellemliggende dage. Dog bør den dosis, der gives en enkelt dag, ikke

overskride 24 mg buprenorphin. Patienter, der kræver en titreret daglig dosis > 8 mg

buprenorphin/dag, finder muligvis ikke denne dosering tilstrækkelig.

Medicinsk afvænning

Når der er opnået en tilfredsstillende stabilisering, kan doseringen med patientens

samtykke trinvist nedsættes til en lavere vedligeholdelsesdosis. I enkelte gunstige tilfælde

kan behandlingen afbrydes. Tilgængeligheden af resoribletter med 2 mg/0,5 mg og 8 mg/2

mg giver mulighed for en nedjustering af doseringen. Hos patienter med behov for en

lavere buprenorphindosis, kan der gives 0,4 mg buprenorphin. Patienterne bør monitoreres

i forbindelse med medicinsk afvænning på grund af faren for tilbagefald.

Særlige patientgrupper

Ældre

Der er ingen erfaringer med sikkerheden og virkningen af buprenorphin/naloxon hos ældre

patienter over 65 år. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Nedsat leverfunktion

Det anbefales at tage baseline leverfunktionsprøver og dokumentation for viral

hepatitisstatus, inden behandlingen indledes. Patienter, som er positive for viral hepatitis,

patienter i samtidig behandling med andre lægemidler (se pkt. 4.5) og/eller patienter med

eksisterende leverdysfunktion har risiko for accelereret leverskade. Regelmæssig

monitorering af leverfunktionen anbefales (se pkt. 4.4).

De 2 aktive stoffer i Bunalict, buprenorphin og naloxon, metaboliseres begge i udbredt

grad i leveren, og der blev fundet højere plasmaniveauer af både buprenorphin og naloxon

hos patienter med moderat eller alvorligt nedsat leverfunktion. Patienter bør monitoreres

for tegn og symptomer på opioidabstinenser, -toksicitet eller -overdosering som følge af

øgede niveauer af naloxon og/eller buprenorphin.

Da buprenorphin/naloxons farmakokinetiske egenskaber kan være ændret hos patienter

med nedsat leverfunktion, anbefales en lavere initialdosis og omhyggelig dosistitrering hos

patienter med let til moderat nedsat leverfunktion. Buprenorphin/naloxon er

kontraindiceret hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering af buprenorphin/naloxon er ikke nødvendig hos patienter med nedsat

nyrefunktion. Forsigtighed tilrådes ved dosering til patienter med alvorligt nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min) (se pkt. 4.4 og 5.2).

Pædiatrisk

population

Der er ingen erfaring med sikkerheden og virkningen af buprenorphin/naloxon hos børn

under15 år. Der foreligger ingen data.

dk_hum_58662_spc.doc

Side 3 af 17

Administration

Læger skal informere deres patienter om, at sublingual indtagelse er den eneste effektive

og sikre indgivelsesmåde for dette lægemiddel (se pkt. 4.4). Resoribletten skal anbringes

under tungen, indtil den er helt opløst. Patienten må ikke synke eller indtage mad eller

drikkevarer, før resoribletten er helt opløst.

En dosis består af flere Bunalict-resoribletter i forskellige styrker, som kan indtages

samtidigt eller

delt i to særskilte portioner. Den anden portion indtages umiddelbart efter,

at den første portion er opløst.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Alvorlig respirationsinsufficiens

Alvorligt nedsat leverfunktion

Akut alkoholisme eller delirium tremens

Samtidig administration af opioidantagonister (naltrexon, nalmefen) til behandling af

alkohol- eller opioidafhængighed

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Forkert brug, misbrug

diversion

Buprenorphin kan bruges forkert eller misbruges på samme måde som andre opioider,

legalt eller illegalt. Nogle af farerne ved forkert brug og misbrug er overdosis, spredning

af blodbårne virusinfektioner eller lokaliserede og systemiske infektioner, respirations-

depression og leverskader. Hvis andre end den tilsigtede patient misbruger buprenorphin,

er der yderligere risiko for, at nye stofafhængige bruger buprenorphin som det primære

stof til deres misbrug. Denne risiko kan forekomme, hvis den tilsigtede patient ulovligt

distribuerer lægemidlet, eller hvis lægemidlet ikke er tilstrækkeligt sikret mod tyveri.

Sub-optimal behandling med buprenorphin/naloxon kan forårsage stofmisbrug hos

patienten, hvilket kan føre til overdosering eller behandlingsophør. En patient, der er

underdoseret med buprenorphin/naloxon, kan fortsætte med at reagere på ukontrollerede

abstinenssymptomer med selvmedicinering med opioider, alkohol eller sedativa-

hypnotika, som for eksempel benzodiazepiner.

For at minimere risikoen for forkert brug, misbrug og diversion skal lægen tage passende

forholdsregler i forbindelse med ordinering og udlevering af buprenorphin, for eksempel

ved at undlade at ordinere flere pakninger tidligt i behandlingsforløbet og ved at foretage

klinisk monitorering i henhold til patientens behov i forbindelse med kontrolbesøgene.

Kombinationen af buprenorphin og naloxon i Bunalict har til hensigt at modvirke forkert

brug og misbrug af buprenorphin. Intravenøst eller intranasalt misbrug af Bunalict

forventes at være mindre sandsynligt end af buprenorphin alene, idet naloxonen i Bunalict

kan udløse abstinenssymptomer hos personer, der er afhængige af heroin, methadon eller

andre opioidagonister.

Respirationsdepression

Der er modtaget indberetning om en række dødsfald forårsaget af respirationsdepression,

særligt når buprenorphin blev anvendt samtidigt med benzodiazepiner (se pkt. 4.5), eller

når buprenorphin ikke blev brugt i henhold til lægens anvisninger. Der er også modtaget

dk_hum_58662_spc.doc

Side 4 af 17

indberetning om dødsfald i forbindelse med samtidig administration af buprenorphin og

andre beroligende midler, såsom alkohol eller andre opioider. Hvis buprenorphin

administreres til ikke-opioidafhængige personer, som ikke er tolerante over for

virkningerne af opioider, kan det medføre potentielt dødelig respirationsdepression.

Dette lægemiddel bør anvendes med forsigtighed hos patienter med astma eller

respirationsinsufficiens (f.eks. kronisk obstruktiv lungesygdom, cor pulmonale, nedsat

respiratorisk reserve, hypoxi, hyperkapni, eksisterende respirationsdepression eller

kyfoskoliose (krumning af rygsøjlen, der potentielt kan medføre kortåndethed)).

Buprenorphin/naloxon kan forårsage alvorlig, eventuelt dødelig, respirationsdepression hos

børn og ikke-afhængige personer i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig indtagelse.

Patienterne skal informeres

om at opbevare blisterpakningen sikkert, aldrig at åbne en

blister på forhånd, at opbevare dem utilgængeligt for børn og andre medlemmer af

husstanden og ikke at tage medicinen foran børn.

Skadestuen skal kontaktes øjeblikkelig i tilfælde utilsigtet indtagelse eller ved mistanke

herom.

CNS-depression

Buprenorphin/naloxon kan forårsage sløvhed, særligt ved samtidig indtagelse af alkohol

eller CNS-supprimerende midler (såsom beroligende midler, sedativa eller hypnotika) (se

pkt. 4.5).

Risiko ved samtidig anvendelse af sedativa som benzodiazepiner eller beslægtede

lægemidler:

Samtidig anvendelse af Bunalict og sedativa som benzodiazepiner eller beslægtede

lægemidler, kan resultere i sedation, respirationsdepression, koma og død. På grund af

disse risici bør samtidig behandling med disse sedativa forbeholdes patienter, for hvem der

ikke er alternative behandlingsmuligheder. Hvis der træffes beslutning om at ordinere

Bunalict samtidig med sedativa, skal den lavest effektive dosis anvendes, og behandlingens

varighed skal være så kort som muligt.

Patienterne skal følges nøje for tegn og symptomer på respirationsdepression og sedation. I

den forbindelse anbefales det kraftigt, at informere patienter og sundhedspersonale om, at

være opmærksomme på disse symptomer (se pkt. 4.5).

Afhængighed

Buprenorphin er en partiel agonist på µ (my)-opioidreceptoren, og kronisk administration

fremkalder opioidafhængighed. Undersøgelser på dyr og klinisk erfaring har påvist, at

buprenorphin kan forårsage afhængighed, men i mindre grad end en ren agonist som

morphin.

Pludselig afbrydelse af behandlingen frarådes, da det kan forårsage forsinkede

abstinenssymptomer.

Hepatitis

leverlidelser

Der er modtaget indberetning om akut leverskade hos opioidafhængige stofmisbrugere,

både i kliniske studier og i bivirkningsrapporter efter markedsføring. Spektret af anomalier

rækker fra forbigående asymptomatisk forhøjede levertransaminaser til rapporter om

leversvigt, levernekrose, hepatorenalt syndrom, hepatisk encefalopati og død. I mange

tilfælde kan eksisterende nedsat mitokondriefunktion (arvelig sygdom, leverenzym-

anomalier, infektion med hepatitis B eller hepatitis C virus, alkoholmisbrug, anoreksi,

dk_hum_58662_spc.doc

Side 5 af 17

samtidig behandling med andre potentielle hepatotoksiske lægemidler), og samtidigt

intravenøst stofmisbrug spille en kausal eller medvirkende rolle. Disse underliggende

faktorer skal tages i betragtning, inden ordination af buprenorphin/naloxon og under

behandlingen.

Hvis der er mistanke om en leverlidelse, skal der foretages yderligere biologiske og

etiologiske vurderinger. Afhængigt af resultaterne kan lægemidlet langsomt seponeres for

at forebygge abstinenssymptomer og for at modvirke, at patienten vender tilbage til illegalt

stofmisbrug. Hvis behandlingen fortsættes, skal leverfunktionen nøje monitoreres.

Fremkaldelse

opioid-abstinenssyndrom

Når behandling med buprenorphin/naloxon indledes, skal lægen være opmærksom på

buprenorphins partielle agonistprofil, og at det kan fremkalde abstinenssymptomer hos

opioidafhængige patienter, særligt hvis det administreres mindre end 6 timer efter sidste

brug af heroin eller andre korttidsvirkende opioider, eller hvis det administreres mindre

end 24 timer efter den sidste dosis methadon. Patienterne skal monitoreres nøje i

omstillingsperioden fra buprenorphin eller methadon til buprenorphin/naloxon, idet der er

modtaget indberetninger om abstinenssymptomer. For at undgå at fremprovokere

abstinenssymptomer bør administration af buprenorphin/naloxon først indledes, når der

ses objektive tegn på abstinenser (se pkt. 4.2).

Abstinenssymptomer kan også være relateret til suboptimal dosering.

Nedsat

leverfunktion

Indvirkningen af nedsat leverfunktion på farmakokinetikken af buprenorphin og naloxon er

blevet evalueret i et studie efter markedsføringen. Da både buprenorphin og naloxon

metaboliseres i udtalt grad, blev der fundet højere plasmaniveauer af både buprenorphin

og naloxon hos patienter med moderat og svært nedsat leverfunktion efter administration

af en enkeltdosis. Patienterne bør

monitoreres for tegn og symptomer på opioid-

abstinenser, -toksicitet eller -overdosering som følge af øgede niveauer af naloxon og/eller

buprenorphin. Bunalict sublinguale resoribletter bør anvendes med forsigtighed hos

patienter med moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 5.2). Buprenorphin/naloxon er

kontraindiceret hos patienter med svært nedsat leverfunktion.

Nedsat

nyrefunktion

Den renale elimination kan være forlænget, idet 30 % af den administrerede dosis

elimineres renalt. Buprenorphins metabolitter akkumuleres hos patienter med nedsat

nyrefunktion. Forsigtighed tilrådes ved dosering til patienter med svært nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/ min) (se pkt. 4.2 og 5.2).

Anvendelse til

teenagere

(i alderen 15-<18 år)

På grund af manglende data hos teenagere (i alderen 15-<18 år) skal patienter i denne

aldersgruppe monitoreres særligt nøje under behandlingen.

3A-hæmmere

Lægemidler, der hæmmer enzymet CYP3A4, kan forårsage øgede koncentrationer af

buprenorphin. Det kan være nødvendigt at nedsætte dosis af buprenorphin/naloxon. Dosis

af buprenorphin/naloxon skal titreres omhyggeligt hos patienter i behandling med

CYP3A4-hæmmere, da en mindre dosis kan være tilstrækkelig hos disse patienter (se pkt.

4.5).

dk_hum_58662_spc.doc

Side 6 af 17

Generelle advarsler, der

relevante ved administration af

opioider

Opioider kan fremkalde ortostatisk hypotension hos ambulante patienter.

Opioider kan forhøje cerebrospinalvæsketrykket, hvilket kan fremkalde epileptiske anfald.

Derfor bør opioider anvendes med forsigtighed til patienter med hovedlæsioner,

intrakranielle læsioner, andre forhold, hvor cerebrospinaltrykket kan øges, eller anamnese

med krampeanfald.

Opioider bør anvendes med forsigtighed til patienter med hypotension, prostatahypertrofi

eller uretrastenose.

Opioidinduceret miosis, ændringer i bevidsthedsniveau eller ændringer i opfattelsen af

smerte, som et

symptom på sygdom, kan påvirke patientevalueringen eller sløre diagnosen

eller det kliniske forløb af samtidig sygdom.

Opioider bør anvendes med forsigtighed til patienter med myksødem, hypothyreoidisme

eller binyrebarkinsufficiens (f.eks. Addisons sygdom).

Opioider er vist at øge trykket i choledochus og bør anvendes med forsigtighed til patienter

med dysfunktion af galdevejen.

Opioider bør administreres med forsigtighed til ældre eller svækkede patienter.

Samtidig behandling med monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere) kan forårsage

øget virkning af opioider, baseret på erfaring med morphin (se pkt. 4.5).

Bunalict indeholder lactose og bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af arvelig lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

Bunalict indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. sublingual resoriblet, dvs. den

er i det væsentlige natrium-fri.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Bunalict bør ikke indtages sammen med:

alkoholiske drikke eller lægemidler, der indeholder alkohol, da alkohol øger den

sedative virkning af buprenorphin (se pkt. 4.7).

Bunalict bør anvendes med forsigtighed ved samtidig administration af:

sedativa som benzodiazepiner eller beslægtede lægemidler: Samtidig anvendelse af

opioider med sedativa som benzodiazepiner eller beslægtede lægemidler øger risikoen

for sedation, respirationsdepression, koma og død på grund af additiv CNS-depressiv

effekt. Dosis og varighed af samtidig anvendelse bør begrænses (se pkt. 4.4).

Denne kombination med benzodiazepiner skal undgås, hvis

der er risiko for misbrug.

Patienterne skal advares om, at det er meget farligt egenhændigt at administrere

benzodiazepiner, som ikke er ordineret af en læge, under behandlingen med dette

lægemiddel, og de skal endvidere informeres om, at samtidig anvendelse af

benzodiazepiner

skal ske i henhold til lægens anvisninger (se pkt. 4.4).

dk_hum_58662_spc.doc

Side 7 af 17

andre CNS-supprimerende midler, andre opioidderivater (for eksempel methadon,

analgetika og antitussiva), visse antidepressiva, sederende H

-receptorantagonister,

barbiturater, andre

anxiolytika end benzodiazepiner, neuroleptika, clonidin og

beslægtede stoffer: Disse kombinationer øger CNS-depressionen. Den nedsatte

årvågenhed kan gøre det farligt at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

endvidere kan det være vanskeligt at opnå tilstrækkelig analgesi, når en fuld

opioidagonist indgives hos patienter i behandling med buprenorphin/naloxon. Derfor

er der potentiel risiko for at overdosere med en fuld agonist, især ved forsøg på at

afhjælpe virkningerne af en partiel buprenorphin-agonist, eller når plasma-

buprenorphin er faldende.

naltrexon og nalmefen er opioidantagonister, der kan blokere de farmakologiske

virkninger af buprenorphin. Samtidig administration under buprenorphin/naloxon-

behandling er kontraindiceret på grund af den potentielt farlige interaktion, der kan

udløse pludseligt indsættende, langvarige og intense opioidabstinenser (se pkt. 4.3).

CYP3A4-hæmmere: En interaktionsundersøgelse med buprenorphin og ketoconazol

(en potent

CYP3A4-hæmmer) resulterede i øget

og AUC (areal under kurven) af

buprenorphin

(henholdsvist cirka 50 % og 70 %) og i mindre grad af

norbuprenorphin. Patienter, der behandles med Bunalict skal monitoreres nøje, og en

dosisreduktion kan være nødvendig ved samtidig behandling med potente CYP3A4-

hæmmere (for eksempel proteasehæmmere som ritonavir, nelfinavir eller indinavir

eller azol-svampemidler som ketoconazol eller itraconazol, makrolidantibiotika).

CYP3A4-inducerende stoffer: Samtidig brug af CYP3A4- inducerende stoffer med

buprenorphin kan nedsætte plasma-buprenorphin hvilket potentielt kan resultere i sub-

optimal behandling af opioidafhængighed. Det anbefales, at patienter, der får

buprenorphin/naloxon, overvåges nøje, hvis inducerende stoffer (for eksempel.

phenobarbital, carbamazepin, phenytoin, rifampicin) administreres samtidig. Dosis af

buprenorphin eller det CYP3A4- inducerende stof skal muligvis justeres herefter.

samtidig behandling med monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere) kan

forårsage øget virkning af opioiderne, baseret på erfaring med morphin.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er utilstrækkelige data fra anvendelsen af buprenorphin/naloxon til gravide kvinder.

Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for

mennesker er ukendt.

Mod slutningen af graviditeten kan buprenorphin fremkalde respirationsdepression hos det

nyfødte barn, selv efter en kort behandlingsperiode. Længerevarende behandling med

buprenorphin i det sidste trimester kan medføre abstinenssyndrom hos det nyfødte barn

(f.eks. hypertoni, neonatal

tremor, neonatal agitation, myoklonus eller kramper).

Syndromet er sædvanligvis forsinket fra flere timer til flere dage efter fødslen.

På grund af buprenorphins lange halveringstid bør det sidst i graviditeten overvejes at

monitorere

moderen og fostret i flere dage for at nedsætte risikoen for

respirationsdepression eller abstinenssymptomer hos den nyfødte.

dk_hum_58662_spc.doc

Side 8 af 17

Desuden bør brugen af buprenorphin/naloxon under graviditeten vurderes af lægen og

behandlingen bør kun fortsætte, hvis den potentielle fordel opvejer den potentielle risiko

for fosteret.

Amning

Det vides ikke om naloxon udskilles i human mælk. Buprenorphin og dets metabolitter

udskilles i human mælk. Det er påvist, at buprenorphin hæmmer mælkeproduktionen hos

rotter. Derfor skal amning ophøre under behandling med Bunalict.

Fertilitet

Dyrestudier har påvist nedsat fertilitet hos hunner ved høje doser (systemisk eksponering >

2,4 gange den humane eksponering ved den højeste anbefalede dosis på 24 mg

buprenorphin, baseret på AUC) se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Mærkning.

Buprenorphin/naloxon påvirker i mindre til moderat grad evnen til at føre motorkøretøj

eller betjene maskiner, når det administreres til opioidafhængige patienter. Dette

lægemiddel kan fremkalde sløvhed, svimmelhed eller nedsat tankevirksomhed, særligt i

forbindelse med indledende behandling og dosisjustering. Hvis det indtages sammen med

alkohol eller CNS-supprimerende midler, vil virkningen sandsynligvis være mere udtalt

(se pkt. 4.4 og 4.5).

Patienterne skal advares mod at føre motorkøretøj eller betjene farlige maskiner, hvis der

er fare for, at buprenorphin/naloxon kan påvirke deres evne til at udføre sådanne

aktiviteter.

4.8

Bivirkninger

Sammenfatning

lægemidlets sikkerhedsprofiler

De hyppigst rapporterede behandlingsrelaterede bivirkninger, der blev indberettet i de

pivotale kliniske studier, var obstipation og symptomer, der almindeligvis forbindes med

opioidafvænning (dvs. søvnløshed, hovedpine, kvalme, hyperhidrose og smerter). Enkelte

rapporter om krampeanfald,

opkastning, diarré og forhøjede levertal blev anset for at være

alvorlige.

Tabel over

bivirkninger

Tabel 1 viser en samlet oversigt over de bivirkninger, der blev indberettet fra de centrale

kliniske studier, hvor 342 ud af 472 patienter (72,5 %) rapporterede bivirkninger, og de

bivirkninger, der er indberettet i forbindelse med overvågningen efter markedsføring.

Hyppigheden af bivirkninger i oversigten herunder er bestemt i henhold til følgende

konvention: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100), sjælden (

1/10.000 og <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000),ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

dk_hum_58662_spc.doc

Side 9 af 17

Tabel 1: Behandlingsrelaterede bivirkninger, der blev indberettet fra kliniske studier og via

overvågningen efter markedsføring af buprenorphin/naloxon

Systemorgan- klasseMeget almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke kendt

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Influenza

Infektion

Pharyngitis

Rhinitis

Urinvejsinfektion

Vaginal infektion

Blod og lymfesystem

Anæmi

Leukocytose

Leukopeni

Lymfadenopati

Trombocytopeni

Immunsystemet

Overfølsomhed

Anafylaktisk shock

Metabolisme og

ernæring

Nedsat appetit

Hyperglykæmi

Hyperlipidæmi

Hypoglykæmi

Psykiske

forstyrrelser

Søvnløshed

Angst

Depression

Nedsat libido

Nervøsitet

Unormale tanker

Unormale drømme

Agitation

Apati

Depersonalisation

Lægemiddel-

afhængighed

Eufori

Fjendtlighed

Hallucinationer

Nervesystemet

Hovedpine

Migræne

Svimmelhed

Hypertoni

Paræstesi

Døsighed

Amnesi

Hyperkinesi

Kramper

Taleforstyrrelser

Tremor

Hepatisk

encefalopati

Synkope

Øjne

Amblyopi

Ændret tåreflåd

Konjunktivitis

Miosis

Øre og labyrint

Vertigo

Hjerte

Angina pectoris

Bradykardi

Myokardieinfarkt

Palpitationer

Takykardi

Vaskulære

sygdomme

Hypertension

Vasodilatation

Hypotension

Ortostatisk

hypotension

Luftveje, thorax og

mediastinum

Hoste

Astma

Dyspnø

Gaben

Bronkospasme

Respirations-

depression

Mave-tarm- kanalen Forstoppelse

Kvalme

Abdominalsmerter

Diarré

Dyspepsi

Flatulens

Opkastning

Orale ulcerea

Misfarvning af

tungen

Lever og galdeveje

Hepatitis

Akut hepatitis

Gulsot

Levernekrose

Hepatorenalt

syndrom

dk_hum_58662_spc.doc

Side 10 af 17

Hud og subkutane

væv

Hyperhidrose

Pruritus

Udslæt

Urticaria

Acne

Alopeci

Eksfoliativ dermatitis

Tør hud

Knuder

Angioødem

Knogler, led,

muskler og bindevæv

Rygsmerter

Artralgi

Muskelspasmer

Myalgi

Artritis

Nyrer og urinveje

Urin abnormitet

Albuminuri

Dysuri

Hæmaturi

Nephrolithiasis

Urinretention

Det reproduktive

system og mammae

Erektil dysfunktion

Amenoré

Ejakulations-

forstyrrelser

Menorragi

Metrorragi

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstedet

Abstinenssyndrom

Asteni

Brystsmerter

Kuldegysninger

Pyreksi

Utilpashed

Smerter

Perifere ødemer

Hypotermi

Abstinenssyndrom

hos det nyfødte barn

(se pkt. 4.6)

Undersøgelser

Unormal

leverfunktionstest

Vægttab

Forhøjet

blodkreatinin

Øgede transaminaser

Traumer,

forgiftninger og

behandlings-

komplikationer

Traumer

Hedeslag

Beskrivelse af

andre udvalgte bivirkninger

I tilfælde af intravenøst stofmisbrug er der rapporteret om visse uønskede hændelser, som

snarere skyldes misbruget end lægemidlet, herunder lokale reaktioner, til tider septisk

(absces, cellulitis), og potentielt alvorlig akut hepatitis og andre akutte infektioner, såsom

pneumoni, endocarditis (se pkt. 4.4).

Hos patienter med udpræget stofafhængighed kan indledende administration af

buprenorphin fremkalde et abstinenssyndrom svarende til det, der er forbundet med

naloxon (se pkt. 4.2 og 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk.

dk_hum_58662_spc.doc

Side 11 af 17

4.9

Overdosering

Symptomer

Respirationsdepression som følge af depression af centralnervesystemet er det primære

symptom, som kræver intervention i tilfælde af overdosering, da det kan forårsag

respirationsstop og død.

Tegn på overdosis kan også inkludere døsighed, amblyopi, miosis, hypotension, kvalme,

opkastning og/eller taleforstyrrelser.

Behandling

Generel understøttende behandling skal institueres, herunder nøje monitorering af

patientens respiratoriske og kardielle tilstand. Der skal gives symptomatisk behandling af

respirationsdepression, og der skal iværksættes standardprocedurer for intensiv behandling.

Frie luftveje og assisteret eller kontrolleret vejrtrækning skal sikres. Patienten skal

overføres til et sted, hvor der er fuld mulighed for

at foretage genoplivning.

Hvis patienten kaster op, skal der tages forholdsregler for at forebygge aspiration.

Det anbefales at bruge en opioidantagonist (dvs. naloxon) på trods af den beskedne

virkning, det kan have på at modvirke respirationssymptomerne af buprenorphin i forhold

til stoffets virkning på rene opioidagonister.

Hvis naloxon anvendes til behandling af en overdosis, skal der tages højde for den lange

virkningsvarighed af buprenorphin, når varigheden af behandling og overvågning

fastlægges. Naloxon kan elimineres hurtigere end buprenorphin, hvilket giver risiko for

tilbagevenden af tidligere

kontrollerede symptomer på buprenorphinoverdosering.

Kontinuerlig infusion kan derfor være

nødvendig. Hvis infusion ikke er mulig, kan

gentagen indgift af naloxon være nødvendig. Initiale naloxon-doser kan være op til 2 mg

og kan gentages hver 2-3 minutter, indtil et tilfredsstillende respons er opnået, men bør

ikke overstige en startdosis på 10 mg. Hastigheden af kontinuerlig intravenøs infusion bør

titreres efter patient-respons.

4.10

Udlevering

A§4 (kopieringspligtigt)

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 07 BC 51. Andre midler mod lidelser i nervesystemet, midler mod

afhængighedslidelser.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Buprenorphin er en partiel opioidagonist/antagonist, som binder sig til µ og κ (kappa)

opioidreceptorerne i hjernen. Stoffets virkning i forbindelse med opioid-vedlige-

holdelsesbehandling

tilskrives dets langsomme reversible binding til µ-opioid-

receptorerne, som over en længere periode kan minimere behovet for stoffer hos afhængige

patienter.

Der blev observeret et loft for den opioidagonistisk effekt hos opioidafhængige personer i

dk_hum_58662_spc.doc

Side 12 af 17

kliniske farmakologiske studier.

Naloxon er en µ-opioidreceptor-antagonist. Når stoffet administreres oralt eller sublingualt

sædvanlige doser til patienter, der lider af opioidabstinenser, har naloxon ringe eller

ingen farmakologisk virkning, på grund af stoffets næsten fuldstændige first pass

metabolisme. Administreres det derimod intravenøst til opioidafhængige personer,

fremkalder indholdet af naloxon i Bunalict en udtalt opioid-antagonistvirkning og

opioidabstinenser, hvilket modvirker intravenøst

misbrug.

Klinisk

virkning

Dokumentation for virkning og sikkerhed af buprenorphin/naloxon stammer primært fra et

et-årigt klinisk studie, der omfattede en 4-ugers randomiseret dobbeltblind sammenligning

af buprenorphin/naloxon, buprenorphin og placebo, efterfulgt af et 48-ugers

sikkerhedsstudie af buprenorphin/naloxon. I dette studie blev 326 heroinafhængige

forsøgspersoner randomiseret til enten 16 mg buprenorphin/naloxon dagligt, 16 mg

buprenorphin dagligt eller placebo. Hos forsøgspersoner, der var randomiseret til en af de

aktive behandlinger, startede doseringen med 8 mg buprenorphin på Dag 1, efterfulgt af 16

mg (to 8 mg) buprenorphin på Dag 2. På Dag 3 blev de forsøgspersoner, der var

randomiseret til at modtage buprenorphin/naloxon, omstillet til kombinationsresoribletten.

Forsøgspersonerne blev tilset dagligt på studiecentret (mandag til fredag) i forbindelse med

dosering og virkningsevaluering. Der blev udleveret doser til at tage med hjem til

weekenden. Det primære formål med sammenligningsstudiet var at evaluere virkningen og

sikkerheden af henholdsvist buprenorphin og buprenorphin/naloxon i forhold til placebo.

Andelen af urinprøver, der blev afgivet tre gange om ugen, som var negative for ikke-

studierelaterede opioider var statistisk højere for både buprenorphin/naloxon versus

placebo (p < 0,0001) og buprenorphin versus placebo (p < 0,0001).

I et dobbeltblindt, dobbel-dummy, parallel-gruppestudie til sammenligning af

buprenorphin- ethanolopløsning med en ren agonist som aktiv kontrol blev 162

forsøgspersoner randomiseret til at få den sublinguale ethanolopløsning af buprenorphin

ved 8 mg/dag (en dosis, som stort set svarer til en dosis buprenorphin/naloxon på 12

mg/dag), eller to relativt lave doser af den aktive kontrol, hvoraf den ene var lav nok til at

tjene som alternativ til placebo, i en indledende fase på 3 til 10 dage, en 16-ugers

vedligeholdelsesfase og en 7-ugers afvænningsfase. Buprenorphin blev titreret til en

vedligeholdelsesdosis på Dag 3 - dosis af den aktive kontrol blev titreret mere gradvist.

Baseret på behandlingsretention og andelen af urinprøver, som blev afgivet tre gange om

ugen, der var negative for ikke-forsøgsrelaterede opioider, var buprenorphin mere effektivt

end den lave dosis af kontrollen med hensyn til at holde heroinmisbrugere i behandlingen

og nedsætte deres misbrug af opioider, mens de var i behandling. Virkningen af

buprenorphin 8 mg dagligt svarede til virkningen af den moderate dosis aktivt

kontrolmiddel, men der blev ikke påvist ækvivalens.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Buprenorphin

Absorption

Når det indtages oralt gennemgår buprenorphin first-pass metabolisme med N-dealkylering

og glukuronidkonjugering i tyndtarmen og leveren. Dette lægemiddel er derfor ikke egnet

til oral administration.

Maksimal plasmakoncentration opnås 90 minutter efter sublingual administration.

dk_hum_58662_spc.doc

Side 13 af 17

Plasmabuprenorphinniveauet steg med den sublinguale dosis buprenorphin/naloxon. Både

AUC af buprenorphin steg i takt med dosisforhøjelsen (inden for intervallet 4-16

mg), selvom stigningen var mindre end proportional med dosis.

Farmakokinetisk

parameter

buprenorphin/naloxon

4 mg

buprenorphin/naloxon

8 mg

buprenorphin/naloxon

16 mg

ng/ml

1,84 (39)

3,0 (51)

5,95 (38)

0-48

time ng/ml

12,52 (35)

20,22 (43)

34,89 (33)

Fordeling

Absorptionen af buprenorphin efterfølges af en hurtig distributionsfase (distributions-

halveringstid på

2 til 5 timer).

Biotransformation og elimination

Buprenorphin metaboliseres ved 14-N-dealkylering og glukuronidkonjugering af

modersubstansen og

de dealkylerede metabolitter. Kliniske data bekræfter, at CYP3A4 er

ansvarlig for N-dealkyleringen af buprenorphin. N-dealkylbuprenorphin er en µ-

opioidagonist med svag instrinsic activity.

Elimination af buprenorphin er bi- eller tri-eksponentiel med en gennemsnitlig

plasmahalveringstid på 32 timer.

Buprenorphin elimineres i fæces ved biliær udskillelse af de glukuronidkonjugerede

metabolitter

(70 %), resten elimineres i urinen.

Naloxon

Absorption og fordeling

Efter intravenøs administration distribueres naloxon hurtigt (distributionshalveringstid ~ 4

minutter). Efter oral administration kan naloxon knapt detekteres i plasma; efter sublingual

administration af buprenorphin/naloxon er naloxonplasmakoncentrationerne lave og falder

hurtigt.

Biotransformation

Lægemidlet metaboliseres i leveren, primært ved glukuronidkonjugering, og udskilles i

urinen. Naloxon har en gennemsnitlig plasmahalveringstid på 1,2 timer.

Særlige patientgrupper

Ældre

Der er ingen farmakokinetiske data tilgængelige for ældre patienter.

Nedsat nyrefunktion

Elimination via nyrerne spiller en relativt lille rolle (~ 30 %) i den fuldstændige clearance

af buprenorphin/naloxon. Det er ikke nødvendigt at foretage dosisjustering baseret på

nyrefunktionen, men forsigtighed anbefales ved dosering til personer med alvorligt nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.3).

Nedsat leverfunktion

Indvirkningen af nedsat leverfunktion på farmakokinetikken af buprenorphin og naloxon er

blevet evalueret i et studie efter markedsføringen.

dk_hum_58662_spc.doc

Side 14 af 17

Tabel 3 opsummerer resultaterne fra et klinisk studie, hvor eksponeringen efter

administration af en enkeltdosis af buprenorphin/naloxon 2,0/0,5 mg sublinguale

resoribletter blev fastlagt hos raske forsøgsdeltagere og hos forsøgsdeltagere med nedsat

leverfunktion.

Tabel 3. Virkning af nedsat leverfunktion på de farmakokinetiske parametre for buprenorphin og

naloxon efter administration af buprenorphin/naloxon (forskel i forhold til raske forsøgsdeltagere)

Farmakokinetisk

parameter

Let nedsat leverfunktion

(Child-Pugh-klasse A)

(n=9)

Moderat nedsat

leverfunktion

(Child-Pugh-klasse B)

(n=8)

Svært nedsat leverfunktion

(Child-Pugh-klasse C)

(n=8)

Buprenorphin

Cmax

1,2-folds stigning

1,1-folds stigning

1,7-folds stigning

last

Samme som kontrol

1,6-folds stigning

2,8-folds stigning

Naloxon

Cmax

Samme som kontrol

2,7-folds stigning

11,3-folds stigning

last

0,2-folds stigning

3,2-folds stigning

14,0-folds stigning

Overordnet set var plasmaeksponeringen for buprenorphin cirka 3 gange højere hos

patienter med svært nedsat leverfunktion og plasmaeksponeringen for naloxon cirka 14

gange højere hos patienter med svært nedsat leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Kombinationen af buprenorphin og naloxon er blevet undersøgt i akutte og gentagne doser

(op til 90 dage i rotter) i toksicitetsstudier hos dyr. Der er ikke observeret synergistisk

øgning af toksiciteten. Bivirkningerne kunne føres tilbage til den kendte farmakologiske

aktivitet af opioid-agonistiske og/eller antagonistiske stoffer.

Kombinationen af buprenorphinhydrochlorid og naloxonhydrochlorid (4:1) var ikke

mutagen i et

bakterielt mutationsstudie (Ames test) og var ikke klastogen i et in vitro

cytogenetisk studie af humane lymfocytter eller i en intravenøs mikronukleustest på rotter.

Reproduktionsstudier med oral administration af buprenorphin/naloxon (i forholdet 1:1)

indikerede at embryoletalitet forekom hos rotter ved tilstedeværelse af maternel toksicitet

ved alle doser. Den laveste, undersøgte dosis repræsenterede eksponering for

buprenorphin 1x og 5x for naloxon ved den maksimale humane terapeutiske dosis

udregnet på basis af mg/m

. Der blev ikke observeret

udviklingstoksicitet hos kaniner ved

maternelt toksiske doser. Derudover er der hverken observeret teratogenicitet hos rotter

eller hos kaniner. Der er ikke gennemført noget peri-postnatalt studie med

buprenorphin/naloxon, men maternel oral administration af høje doser buprenorphin under

drægtighed og diegivning resulterede i svær fødsel (muligvis på grund af buprenorphins

sedative virkning), høj neonatal dødelighed og en mindre forsinkelse i udviklingen af visse

neurologiske funktioner (oprette-refleks ("surface righting reflex") og overreaktion på

forskrækkelse ("startle response") hos nyfødte rotter.

Buprenorphin i foderet til rotter i doser på 500 ppm eller højere forårsagede reduceret

fertilitet i form af nedsat befrugtningsfrekvens hos hunrotter. Tilskud på100 ppm (beregnet

eksponering ca. 2,4x for buprenorphin ved en human dosis på 24 mg buprenorphin/naloxon

baseret på AUC, plasmaniveauer for naloxon var under detektionsgrænsen hos rotter)

havde ingen utilsigtet virkning på fertiliteten hos hunner.

dk_hum_58662_spc.doc

Side 15 af 17

Et karcinogenicitetsstudie med buprenorphin/naloxon blev udført med rotter i doser på 7,

30 og 120 mg/kg/dag, med estimeret eksponeringsfaktor på 3 til 75 gange, baseret på

human daglig sublingual dosis på 16 mg beregnet ud fra mg/m

. Der blev observeret en

statistisk signifikant stigning

i forekomsten af benigne testikulære interstitial (Leydigs)

celle-adenomer i alle doseringsgrupper.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Mannitol

Majsstivelse

Povidon K 30

Vandfri citronsyre

Natriumcitrat

Citron- og limearoma

Acesulfamkalium

Natriumstearylfumarat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 30 °C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Børnesikret enkeltdosis blister: Polyamid/Aluminium/PVC/Aluminium/PET.

Pakningsstørrelser: 7x1, 28x1 og 49x1 resoribletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sandoz A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

2 mg/0,5 mg:

58662

8 mg/2 mg:

58663

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

dk_hum_58662_spc.doc

Side 16 af 17

13. oktober 2017

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

20. februar 2019

dk_hum_58662_spc.doc

Side 17 af 17

Andre produkter

search_alerts

share_this_information