Brinavess

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
Vernakalant hydrochlorid
Tilgængelig fra:
Correvio
ATC-kode:
C01BG11
INN (International Name):
vernakalant hydrochloride
Terapeutisk gruppe:
Hjertetapi
Terapeutisk område:
Atrieflimren
Terapeutiske indikationer:
Hurtig konvertering af de seneste udbrud atrieflimmer til sinus rytme i voksne: for ikke-kirurgi patienter: atrial fibrillation .
Produkt oversigt:
Revision: 14
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/001215
Autorisation dato:
2010-09-01
EMEA kode:
EMEA/H/C/001215

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

BRINAVESS 20 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning

vernakalanthydrochlorid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, hvis der er mere, De vil vide.

Kontakt lægen, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt i denne

indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at bruge BRINAVESS

Sådan skal De bruge BRINAVESS

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

BRINAVESS indeholder det aktive stof vernakalanthydrochlorid. BRINAVESS virker ved at ændre

Deres uregelmæssige eller hurtige hjerterytme til normal hjerterytme.

Hos voksne anvendes det, hvis De har en hurtig, uregelmæssig hjerterytme, som kaldes atrieflimren,

som er startet for nylig, mindre end eller svarende til 7 dage, hos patienter, der ikke er opereret, og

mindre end eller svarende til 3 dage hos patienter, der har fået foretaget hjerteoperation.

2.

Det skal De vide, før De begynder at bruge BRINAVESS

Brug ikke BRINAVESS

hvis De er allergisk over for vernakalanthydrochlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer i

BRINAVESS (angivet i punkt 6)

hvis De har haft nye eller forværrede smerter i brystet (angina), som af Deres læge er blevet

diagnosticeret som akut koronar syndrom inden for de seneste 30 dage, eller hvis De har haft et

hjerteanfald inden for de seneste 30 dage

hvis De har en meget smal hjerteklap, systolisk blodtryk på under 100 mm Hg eller

fremskreden hjertesvigt med symptomer ved minimal anstrengelse eller i hvile

hvis De har unormalt langsom hjerterytme eller hjerteslag, der springer over, og De ikke har

pacemaker, eller De har ledningsforstyrrelser, som kaldes QT-forlængelse – som kan ses på et

elektrokardiogram (EKG) hos lægen

hvis De tager anden medicin i en blodåre (antiarytmika klasse I og III) til normalisering af

unormal hjerterytme 4 timer før, BRINAVESS skal bruges.

De må ikke bruge BRINAVESS, hvis noget af ovenstående passer på Dem. Hvis De er i tvivl, skal De

tale med lægen, før De bruger denne medicin.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før De får BRINAVESS, hvis De har:

hjertesvigt

visse hjertesygdomme der involverer hjertemusklen, hjertesækken der omgiver hjertet samt

alvorlig forsnævring af hjerteklapperne

sygdom i hjerteklapperne

leverproblemer

De tager anden medicin til rytmekontrol

Hvis De har meget lavt blodtryk eller langsom hjerterytme eller visse forandringer i Deres EKG, mens

De får denne medicin, vil lægen stoppe behandlingen.

Lægen vil overveje, om De har brug for yderligere medicin til rytmekontrol 4 timer efter brugen af

BRINAVESS. Der kan være visse andre typer af unormal hjerterytme, som BRINAVESS ikke kan

behandle, men lægen vil være bekendt med dette.

Fortæl det til lægen, hvis De har pacemaker.

Tal med lægen, hvis noget af ovenstående passer på Dem (eller De er i tvivl). I punkt 4 er der givet

nærmere oplysninger om advarsler og forsigtighedsregler vedrørende de bivirkninger, der kan opstå.

Blodprøver

Før De får denne medicin, vil lægen beslutte, om Deres blod skal undersøges for at se, hvor godt det

størkner og også for at se indholdet af kalium.

Børn og unge

Giv ikke dette lægemiddel til børn og unge under 18 år, da der ikke er nogen erfaring med lægemidlet

hos denne gruppe.

Brug af anden medicin sammen med BRINAVESS

Fortæl det altid til lægen, hvis De bruger anden medicin, for nylig har brugt anden medicin eller

planlægger at bruge anden medicin.

Brug ikke BRINAVESS, hvis De tager anden medicin i en blodåre (antiarytmika klasse I og III) til

normalisering af unormal hjerterytme 4 timer før, BRINAVESS skal bruges.

Graviditet og amning

Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

De spørge Deres læge til råds, før De bruger dette lægemiddel.

BRINAVESS bør undgås under graviditeten.

Det er ukendt, om BRINAVESS går over i modermælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Der bør tages hensyn til, at nogle mennesker kan føle svimmelhed efter at have fået BRINAVESS,

normalt inden for de første 2 timer (se Bivirkninger). Hvis De bliver svimmel, bør De undgå at køre

bil eller betjene maskiner, efter De har fået BRINAVESS.

BRINAVESS indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder 32 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) i hvert

200 mg hætteglas. Dette svarer til 1,6 % af den anbefalede maximale daglige indtagelse af natrium for

en voksen.

Dette lægemiddel indeholder 80 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) i hvert

500 mg hætteglas. Dette svarer til 4 % af den anbefalede maximale daglige indtagelse af natrium for

en voksen.

3.

Sådan skal De bruge BRINAVESS

Den mængde BRINAVESS, De får, vil afhænge af Deres vægt. Den anbefalede startdosis er 3 mg/kg

med en maksimal dosis baseret på 113 kg. Hvis De vejer mere end 113 kg, vil De få en fast dosis på

339 mg. Mens De får BRINAVESS, vil Deres åndedræt, hjerterytme, blodtryk og hjertets elektriske

aktivitet blive kontrolleret.

Hvis Deres hjerterytme ikke er vendt tilbage til det normale 15 minutter efter, De har fået første dosis,

får De eventuelt endnu en dosis. Dette vil være en lidt mindre dosis på 2 mg/kg med en maksimal

dosis baseret på 113 kg. Hvis De vejer mere end 113 kg, vil De få en fast dosis på 226 mg I alt bør De

ikke få doser på mere end 5 mg/kg inden for 24 timer.

De vil få BRINAVESS af sundhedspersonalet. BRINAVESS vil blive fortyndet, inden det gives til

Dem. Oplysninger om tilberedningen af opløsningen er givet i slutningen af denne indlægsseddel.

De vil få det i en blodåre over 10 minutter.

Hvis De har fået for meget BRINAVESS

Hvis De tror, De kan have fået for meget BRINAVESS, skal De straks sige det til lægen.

Spørg Deres læge, hvis De har yderligere spørgsmål om brugen af denne medicin.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Deres læge kan beslutte at stoppe infusionen, hvis han/hun iagttager nogen af følgende ikke ser

unormale forandringer af:

hjerterytmen (såsom meget hurtig (ikke almindelige) eller meget langsom hjerterytme

(almindelige), hjertet springer et slag over (ikke almindelige), eller en kort pause i hjertets

normale aktivitet (ikke almindelige))

blodtrykket (såsom meget lavt blodtryk, der forårsager en alvorlig hjertelidelse) (ikke

almindelige)

hjertets elektriske aktivitet (ikke almindelige)

Andre bivirkninger:

Meget almindelige

(kan berøre mere end 1 person ud af 10)

smagsforstyrrelser

nysen

Almindelige

(kan berøre op til 1 ud af 10 personer)

hurtig hjerterytme

smerte eller følelsesløshed på infusionsstedet, følelsesløshed, nedsat følelse i huden eller

prikkende fornemmelse

kvalme og opkastning

varmefølelse

lavt blodtryk, langsom hjerterytme, svimmelhed

hoste, øm næse

øget svedtendens, kløe

følelsesløshed eller prikkende fornemmelse i mundhulen

Ikke almindelige

(kan berøre op til 1 ud af 100 personer)

visse former for problemer med hjerterytmen (såsom hjertebanken (palpitationer) eller et ekstra

hjerteslag)

nedsat følelse eller følsomhed

øjenirritation, rindende øjne eller ændringer i synet

forandring af lugtesansen

smerter i fingre og tæer, brændende fornemmelse

koldsved, hedeture

akut afføringstrang, diarré

stakåndethed eller strammen i brystet

kvælningsfornemmelse

smerter i munden eller svælget

irritation, kløe på infusionsstedet

højt blodtryk

ørhed eller besvimelse, generel utilpashed, døsighed eller søvnighed

løbende næse, øm hals

tilstoppet næse

tør mund

bleghed

generel kløe

træthed

nedsat følelse eller følsomhed i munden

Disse bivirkninger, som er set inden for 24 timer, efter BRINAVESS er givet, bør forsvinde hurtigt.

Hvis ikke, skal De kontakte Deres læge.

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge. Dette gælder også mulige bivirkninger,

som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks

V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information om

sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æskens og hætteglassets etiket efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

BRINAVESS skal fortyndes, før det anvendes. Det fortyndede sterile koncentrat er kemisk og fysisk

stabilt i 12 timer ved eller under 25 °C.

Fra et mikrobiologisk synspunkt bør medicinen anvendes straks. Hvis det ikke anvendes straks, er

brugeren ansvarlig for opbevaringstiden under anvendelsen og forholdene før anvendelse, som

normalt ikke bør være længere end 24 timer ved 2-8 °C, medmindre fortynding har fundet sted under

kontrollerede og validerede aseptiske forhold.

Brug ikke lægemidlet, hvis De bemærker partikelindhold eller misfarvning.

Spørg apotekspersonalet, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

BRINAVESS indeholder:

Aktivt stof: vernakalanthydrochlorid. En ml koncentrat indeholder 20 mg

vernakalanthydrochlorid svarende til 18,1 mg vernakalant.

Et hætteglas med 200 mg vernakalanthydrochlorid svarer til 181 mg vernakalant.

Et hætteglas med 500 mg vernakalanthydrochlorid svarer til 452,5 mg vernakalant.

Øvrige indholdsstoffer: Citronsyre, natriumchlorid, natriumhydroxid (E524) og vand til

injektionsvæsker (se punkt 2 ”BRINAVESS indeholder natrium”).

Udseende og pakningsstørrelser

BRINAVESS er et koncentrat til infusionsvæske, opløsning (sterilt koncentrat), som er klart og

farveløst til svagt gul.

BRINAVESS findes i pakninger med 1 hætteglas indeholdende 200 mg eller 500 mg

vernakalanthydrochlorid.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Fremstiller

Correvio

15 rue du Bicentenaire

92800 Puteaux

Frankrig

Geodis Logistics Netherlands B.V.

Columbusweg 16

5928 LC Venlo

Holland

Hvis De ønsker yderligere oplysninger om BRINAVESS, skal De henvende Dem til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Correvio

Tél/Tel: +32 28 08 86 20

Lietuva

Correvio

Tel: +41 848 00 79 70

България

Correvio

Тел.: +41 848 00 79 70

Luxembourg/Luxemburg

Correvio

Tél/Tel: +41 848 00 79 70

Česká republika

Correvio

Tel: +41 848 00 79 70

Magyarország

Correvio

Tel.: +41 848 00 79 70

Danmark

Correvio

Tlf: +45 8082 6022

Malta

Correvio

Tel: +41 848 00 79 70

Deutschland

Correvio

Tel: +49 69 33 29 62 76

Nederland

Correvio

Tel: +31 20 808 32 06

Eesti

Correvio

Tel: +41 848 00 79 70

Norge

Correvio

Tlf: +41 848 00 79 70

Ελλάδα

Correvio

Τηλ: +41 848 00 79 70

Österreich

Correvio

Tel: +41 848 00 79 70

España

Correvio

Tel: +34 93 179 05 36

Polska

Correvio

Tel: +41 848 00 79 70

France

Correvio

Tél: +33 1 77 68 89 17

Portugal

Correvio

Tel: +41 848 00 79 70

Hrvatska

Correvio

Tel: +41 848 00 79 70

Ireland

Correvio

Tel: +41 848 00 79 70

România

Correvio

Tel: +41 848 00 79 70

Slovenija

Correvio

Tel: +41 848 00 79 70

Ísland

Correvio

Sími: +41 848 00 79 70

Slovenská republika

Correvio

Tel: +41 848 00 79 70

Italia

Correvio

Tel: +39 02 600 63037

Suomi/Finland

Correvio

Puh/Tel: +41 848 00 79 70

Κύπρος

Correvio

Τηλ: +41 848 00 79 70

Sverige

Correvio

Tel: +46 8 408 38440

Latvija

Correvio

Tel: +41 848 00 79 70

United Kingdom

Correvio

Tel: +44 203 002 8114

Denne indlægsseddel blev senest ændret.

Andre informationskilder

De kan finde yderligere oplysninger om BRINAVESS på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nedenstående oplysninger er til

læger og sundhedspersonale:

Der henvises til Produktresumé og undervisningsmateriale for yderligere information før anvendelse

af BRINAVESS.

KLINISKE OPLYSNINGER

Terapeutiske indikationer

Brinavess er indiceret hos voksne til hurtig konvertering af nyligt opstået atrieflimren til sinusrytme.

Til ikke-opererede patienter: atrieflimren ≤ 7 dages varighed.

Efter hjerteoperation: atrieflimren ≤ 3 dages varighed.

Dosering og administration

Vernakalent skal indgives under monitorering i et klinisk miljø, der er egnet til konvertering. Kun en

kvalificeret sundhedsperson må administrere det.

Dosering

Vernakalant doseres i henhold til patientens kropsvægt med en maksimal dosis baseret på 113 kg.

Den anbefalede initiale infusion er 3 mg/kg, som indgives over en periode på 10 minutter med en

maksimal initial dosis på 339 mg (84,7 ml af 4 mg/ml opløsningen). Hvis konvertering til sinusrytme

ikke indtræffer senest 15 minutter efter afslutning af den initiale infusion, kan endnu en 10-minutters

infusion på 2 mg/kg gives (maksimal 2. infusion på 226 mg (56,5 ml af 4 mg/ml opløsningen)).

Akkumulerede doser på mere end 5 mg/kg bør ikke gives inden for 24 timer.

Den initiale infusion indgives som en dosis på 3 mg/kg over 10 minutter. I denne periode skal

patienten monitoreres omhyggeligt for tegn og symptomer på pludseligt fald i blodtryk eller

hjertefrekvens. Hvis sådanne tegn opstår, med eller uden symptomatisk hypotension eller bradykardi,

skal infusionen stoppes omgående.

Hvis konvertering til sinusrytme ikke indtræffer, skal patientens vitale tegn og hjerterytme observeres

i yderligere 15 minutter.

Hvis konvertering til sinusrytme ikke indtræffer med den initiale infusion eller inden for en

efterfølgende 15 minutters observationsperiode, indgives endnu en infusion på 2 mg/kg over

10 minutter.

Hvis konvertering til sinusrytme indtræder under 1. eller 2. infusion, bør denne infusion fortsætte til,

den er afsluttet. Hvis der ses hæmodynamisk stabil atrieflagren efter den initiale infusion, kan

2. infusion gives, da patienterne måske konverterer til sinusrytme (se ”Særlige advarsler og

forsigtighedsregler vedrørende brugen” og ”Bivirkninger”).

Patienter med en kropsvægt på > 113 kg

For patienter, der vejer over 113 kg, har vernakalant en fast dosis. Den initiale dosis er 339 mg

(84,7 ml af 4 mg/ml opløsningen). Hvis konvertering til sinusrytme ikke indtræffer senest 15 minutter

efter afslutning af den initiale infusion, kan endnu en 10-minutters infusion på 226 mg (56,5 ml af

4 mg/ml opløsningen) gives. Akkumulerede doser over 565 mg er ikke vurderet.

Efter hjerteoperation

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Nyreinsufficiens

Dosisjustering er ikke nødvendig (se ”Farmakokinetiske egenskaber”).

Leverinsufficiens

Dosisjustering er ikke nødvendig (se ”Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen" og

”Farmakokinetiske egenskaber”).

Ældre mennesker (≥ 65 år)

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Pædiatrisk population

Det er ikke relevant at anvende vernakalant til børn og unge < 18 år til hurtig konvertering af nyligt

opstået atrieflimren til sinusrytme, og det bør derfor ikke anvendes til denne population.

Administration

Til intravenøs anvendelse.

Vernakalant bør ikke indgives som intravenøs push eller bolusdosis.

Hætteglassene er kun til engangsbrug og skal fortyndes før administration.

For instruktioner om fortynding af lægemidlet før administration, se ”Regler for bortskaffelse og

anden håndtering”.

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

”Hjælpestoffer”.

Patienter med svær aortastenose, patienter med systolisk blodtryk < 100 mm Hg og patienter

med hjerteinsufficiens NYHA III og NYHA IV.

Patienter med forlænget QT-interval ved baseline (ukorrigeret > 440 ms), eller svær

bradykardi, sinusknudedysfunktion eller 2. grads og 3. grads AV-blok uden pacemaker.

Brug af intravenøse antiarytmika til rytmekontrol (klasse I og III) op til 4 timer før samt i de

første 4 timer efter administration af vernakalant.

Akut koronarsyndrom (herunder myokardieinfarkt) inden for de seneste 30 dage.

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Patientovervågning

Der er set alvorlige tilfælde af hypotension under og umiddelbart efter infusion af vernakalant.

Patienterne skal observeres omhyggeligt under hele infusionen og i mindst 15 minutter efter afsluttet

infusion med vurdering af vitale tegn og løbende monitorering af hjerterytmen.

Hvis et eller flere af følgende tegn eller symptomer opstår, skal administration af vernakalant

seponeres, og patienterne skal have relevant lægebehandling:

Pludseligt fald i blodtryk eller hjertefrekvens, med eller uden symptomatisk hypotension eller

bradykardi

Hypotension

Bradykardi

EKG-forandringer (så som klinisk betydningsfuld sinusarrest, komplet hjerteblok, nyt grenblok,

signifikant forlængelse af QRS- eller QT-intervallet, forandringer i overensstemmelse med

iskæmi eller infarkt og ventrikulær arytmi).

Hvis disse hændelser indtræffer under 1. infusion af vernakalant, bør patienterne ikke få 2. dosis.

Patienten skal yderligere monitoreres i 2 timer efter infusionsstart og til EKG-parametrene er stabile.

Forsigtighedsregler før infusion

Før farmakologisk konvertering forsøges, skal patienterne være tilstrækkeligt hydreret og

hæmodynamisk optimeret, og om nødvendigt bør patienterne antikoaguleres i henhold til

behandlingsvejledningen. Hos patienter med ukorrigeret hypokalæmi (serumkalium < 3,5 mmol/l), bør

kaliumkoncentrationen korrigeres før brug af vernakalant.

En tjekliste til anvendelse før infusion følger med lægemidlet. Før administration skal lægen tage

stilling til patientens egnethed ved anvendelse af den medfølgende tjekliste. Tjeklisten skal anbringes

på infusionsbeholderen, så den kan læses af den sundhedsperson, der administrerer lægemidlet.

Hypotension

Hypotension kan forekomme hos et lille antal patienter (vernakalant 5,7%, placebo 5,5 % inden for de

første 2 timer efter dosis). Hypotension forekommer typisk tidligt, enten under infusionen eller tidligt

efter afslutning af infusionen, og kan normalt korrigeres ved hjælp af understøttende

standardbehandling. Der er set sjældne tilfælde af svær hypotension. Patienter med venstresidig

hjerteinsufficiens er blevet identificeret som en population, der har højere risiko for hypotension

(se ”Bivirkninger”).

Patienten skal monitoreres for tegn og symptomer på pludseligt fald i blodtryk eller hjertefrekvens

under hele infusionsforløbet og i mindst 15 minutter efter afsluttet infusion.

Venstresidig hjerteinsufficiens

Patienter med venstresidig hjerteinsufficiens udviste overordnet en højere incidens af hypotensive

hændelser i løbet af de første 2 timer efter dosering hos patienter, der var blevet behandlet med

vernakalant sammenlignet med patienter, der fik placebo (henholdsvis 13,4 % og 4,7 %). Hypotension

rapporteret som alvorlig bivirkning eller førende til seponering af lægemidlet forekom hos patienter

med venstresidig hjerteinsufficiens, efter de havde fået vernakalant, hos 1,8 % af patienterne

sammenlignet med 0,3 % for placebo.

Patienter med venstresidig hjerteinsufficiens i anamnesen udviste en højere incidens af ventrikulær

arytmi i de første to timer efter dosering (6,4 % for vernakalant sammenlignet med 1,6% for placebo).

Disse arytmier udgjordes typisk af asymptomatiske, monomorfiske, ikke-vedvarende (gennemsnitligt

3-4 slag) ventrikulære takykardier.

På grund af den højere incidens af bivirkningerne hypotension og ventrikulær arytmi hos patienter

med venstresidig hjerteinsufficiens bør vernakalant anvendes med forsigtighed hos hæmodynamisk

stabile patienter med venstresidig hjerteinsufficiens i henhold til den funktionelle

NYHA-klassifikation I til II. Der er begrænset erfaring med anvendelse af vernakalant til patienter

med tidligere dokumenteret venstre ventrikel ejektionsfraktion ≤ 35 %. Vernakalant bør ikke anvendes

til disse patienter. Anvendelse til patienter med venstresidig hjerteinsufficiens svarende til NYHA III

eller NYHA IV er kontraindiceret (se ”Kontraindikationer”).

Valvulær hjertesygdom

Hos patienter med valvulær hjertesygdom var der en højere incidens af ventrikulær arytmi hos

patienter, der fik vernakalant indtil 24 timer efter dosering. Inden for de første 2 timer opstod der

ventrikulær arytmi hos 6,4 % af de patienter, der blev behandlet med vernakalant

versus

ingen efter

placebo. Disse patienter bør monitoreres tæt.

Atrieflagren

Vernakalant blev ikke fundet effektivt til konvertering af typisk primær atrieflagren til sinusrytme.

Patienter, der fik vernakalant, havde en højere incidens af konvertering til atrieflagren inden for de

første 2 timer efter dosering. Denne risiko er større hos patienter, som får klasse I antiarytmika

(se ”Bivirkninger”). Hvis atrieflagren ses sekundært til behandlingen, bør fortsættelse af infusion

overvejes (se ”Dosering og administration”). Efter markedsføring er der observeret sjældne tilfælde af

atrieflagren med 1:1 atrioventrikulær overledning.

Andre sygdomme og tilstande, der ikke er undersøgt

Vernakalant er blevet givet til patienter med ukorrigeret QT < 440 ms uden øget risiko for torsades de

pointes.

Desuden er vernakalant ikke blevet vurderet hos patienter med klinisk betydningsfuld valvulær

stenose, hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati, restriktiv kardiomyopati eller konstriktiv perikardit og

bør ikke anvendes i disse tilfælde. Erfaring med vernakalant til patienter med pacemaker er begrænset.

Da erfaring i kliniske undersøgelser med patienter med fremskreden leverinsufficiens er begrænset,

bør vernakalant ikke anvendes til disse patienter.

Der er ingen kliniske data for gentagen dosering efter 1. og 2. infusion.

Elektrisk konvertering

Defibrillering kan overvejes til patienter, som ikke responderer på behandling. Der er ingen klinisk

erfaring med defibrillering inden for 2 timer efter start af infusion.

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

BRINAVESS 20 mg/ml, koncentrat til infusionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En ml koncentrat indeholder 20 mg vernakalanthydrochlorid svarende til 18,1 mg vernakalant.

Et 10 ml hætteglas indeholder 200 mg vernakalanthydrochlorid svarende til 181 mg vernakalant.

Et 25 ml hætteglas indeholder 500 mg vernakalanthydrochlorid svarende til 452,5 mg vernakalant.

Efter fortynding er koncentrationen af opløsningen på 4 mg/ml vernakalanthydrochlorid.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Et hætteglas med 200 mg indeholder ca. 1,4 mmol (32 mg) natrium.

Et hætteglas med 500 mg indeholder ca. 3,5 mmol (80 mg) natrium.

Hver ml fortyndet infusionsvæske indeholder ca. 3,5 mg natrium (natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %)

infusionsvæske), 0,64 mg natrium (5 % glucose infusionsvæske, opløsning) eller 3,2 mg natrium

(Ringer-lactat infusionsvæske, opløsning).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning (sterilt koncentrat).

Klar og farveløs til svagt gul opløsning med pH på ca. 5,5.

Lægemidlets osmolalitet er kontrolleret inden for følgende område: 270-320 mOsmol/kg

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Brinavess er indiceret hos voksne til hurtig konvertering af nyligt opstået atrieflimren til sinusrytme.

Til ikke-opererede patienter: atrieflimren ≤ 7 dages varighed.

Efter hjerteoperation: atrieflimren ≤ 3 dages varighed.

4.2

Dosering og administration

Vernakalant skal indgives under monitorering i et klinisk miljø, der er egnet til konvertering. Kun en

kvalificeret sundhedsperson må administrere det.

Dosering

Vernakalant doseres i henhold til patientens kropsvægt med en maksimal dosis baseret på 113 kg.

Den anbefalede initiale infusion er 3 mg/kg, som indgives over en periode på 10 minutter med en

maksimal initial dosis på 339 mg (84,7 ml af 4 mg/ml opløsningen). Hvis konvertering til sinusrytme

ikke indtræffer senest 15 minutter efter afslutning af den initiale infusion, kan endnu en 10-minutters

infusion på 2 mg/kg gives (maksimal 2. infusion på 226 mg (56,5 ml af 4 mg/ml opløsningen)).

Akkumulerede doser på mere end 5 mg/kg bør ikke gives inden for 24 timer.

Den initiale infusion indgives som en dosis på 3 mg/kg over 10 minutter. I denne periode skal

patienten monitoreres omhyggeligt for tegn og symptomer på pludseligt fald i blodtryk eller

hjertefrekvens. Hvis sådanne tegn opstår, med eller uden symptomatisk hypotension eller bradykardi,

skal infusionen stoppes omgående.

Hvis konvertering til sinusrytme ikke indtræffer, skal patientens vitale tegn og hjerterytme observeres

i yderligere 15 minutter.

Hvis konvertering til sinusrytme ikke indtræffer med den initiale infusion eller inden for en

efterfølgende 15 minutters observationsperiode, indgives endnu en infusion på 2 mg/kg over

10 minutter.

Hvis konvertering til sinusrytme indtræder under 1. eller 2. infusion, bør denne infusion fortsætte til,

den er afsluttet. Hvis der ses hæmodynamisk stabil atrieflagren efter den initiale infusion, kan 2.

infusion gives, da patienterne måske konverterer til sinusrytme (se pkt. 4.4 og 4.8).

Patienter med en kropsvægt på > 113 kg

For patienter, der vejer over 113 kg, har vernakalant en fast dosis. Den initiale dosis er 339 mg

(84,7 ml af 4 mg/ml opløsningen). Hvis konvertering til sinusrytme ikke indtræffer senest 15 minutter

efter afslutning af den initiale infusion, kan endnu en 10-minutters infusion på 226 mg (56,5 ml af

4 mg/ml opløsningen) gives. Akkumulerede doser over 565 mg er ikke vurderet.

Efter hjerteoperation

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Nyreinsufficiens

Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Leverinsufficiens

Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 4.4 og 5.2).

Ældre (≥ 65 år)

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Pædiatrisk population

Det er ikke relevant at anvende vernakalant til børn og unge < 18 år til hurtig konvertering af nyligt

opstået atrieflimren til sinusrytme, og det bør derfor ikke anvendes til denne population.

Administration

Til intravenøs anvendelse.

Vernakalant bør ikke indgives som intravenøs push eller bolusdosis.

Hætteglassene er kun til engangsbrug og skal fortyndes før administration.

For instruktioner om fortynding af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Patienter med svær aortastenose, patienter med systolisk blodtryk < 100 mm Hg og patienter

med hjerteinsufficiens NYHA III og NYHA IV.

Patienter med forlænget QT-interval ved

baseline

(ukorrigeret > 440 ms), eller svær

bradykardi, sinusknudedysfunktion eller 2. grads og 3. grads AV-blok uden pacemaker.

Brug af intravenøse antiarytmika til rytmekontrol (klasse I og III) op til 4 timer før samt i de

første 4 timer efter administration af vernakalant.

Akut koronarsyndrom (herunder myokardieinfarkt) inden for de seneste 30 dage.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Patientovervågning

Der er set alvorlige tilfælde af hypotension under og umiddelbart efter infusion af vernakalant.

Patienterne skal observeres omhyggeligt under hele infusionen og i mindst 15 minutter efter afsluttet

infusion med vurdering af vitale tegn og løbende monitorering af hjerterytmen.

Hvis et eller flere af følgende tegn eller symptomer opstår, skal administration af vernakalant

afbrydes, og patienterne skal have hensigtsmæssig behandling:

Pludseligt fald i blodtryk eller hjertefrekvens, med eller uden symptomatisk hypotension eller

bradykardi

Hypotension

Bradykardi

EKG-forandringer (så som klinisk betydningsfuld sinusarrest, komplet hjerteblok, nyt grenblok,

signifikant forlængelse af QRS- eller QT-intervallet, forandringer i overensstemmelse med

iskæmi eller infarkt og ventrikulær arytmi).

Hvis disse hændelser indtræffer under 1. infusion af vernakalant, bør patienterne ikke få 2. dosis.

Patienten skal yderligere monitoreres i 2 timer efter infusionsstart og til de kliniske parametre og EKG

er stabile.

Forsigtighedsregler før infusion

Før farmakologisk konvertering forsøges, skal patienterne være tilstrækkeligt hydreret og

hæmodynamisk optimeret, og om nødvendigt bør patienterne antikoaguleres i henhold til

behandlingsvejledningen. Hos patienter med ukorrigeret hypokalæmi (serumkalium < 3,5 mmol/l), bør

S-kalium korrigeres før administration af vernakalant.

En tjekliste til anvendelse før infusion følger med lægemidlet. Før administration skal lægen tage

stilling til patientens egnethed ved anvendelse af den medfølgende tjekliste. Tjeklisten skal anbringes

på infusionsbeholderen, så den kan læses af den sundhedsperson, der administrerer lægemidlet.

Hypotension

Hypotension kan forekomme hos et lille antal patienter (vernakalant 5,7 %, placebo 5,5 % inden for de

første 2 timer efter dosis). Hypotension forekommer typisk tidligt, enten under infusionen eller tidligt

efter afslutning af infusionen, og kan normalt korrigeres ved hjælp af understøttende

standardbehandling. Der er set sjældne tilfælde af svær hypotension. Patienter med venstresidig

hjerteinsufficiens er blevet identificeret som en population, der har højere risiko for hypotension

(se pkt. 4.8).

Patienten skal monitoreres for tegn og symptomer på pludseligt fald i blodtryk eller hjertefrekvens

under hele infusionen og i mindst 15 minutter efter afsluttet infusion.

Venstresidig hjerteinsufficiens

Patienter med venstresidig hjerteinsufficiens udviste overordnet en højere incidens af hypotensive

hændelser i løbet af de første 2 timer efter dosering hos patienter, der var blevet behandlet med

vernakalant sammenlignet med patienter, der fik placebo (henholdsvis 13,4 % og 4,7 %). Hypotension

rapporteret som alvorlig bivirkning eller førende til seponering af lægemidlet forekom hos patienter

med venstresidig hjerteinsufficiens, efter de havde fået vernakalant, hos 1,8 % af patienterne

sammenlignet med 0,3 % for placebo.

Patienter med venstresidig hjerteinsufficiens i anamnesen udviste en højere incidens af ventrikulær

arytmi i de første to timer efter dosering (6,4 % for vernakalant sammenlignet med 1,6% for placebo).

Disse arytmier udgjordes typisk af asymptomatiske, monomorfiske, ikke-vedvarende (gennemsnitligt

3-4 slag) ventrikulære takykardier.

På grund af den højere incidens af bivirkningerne hypotension og ventrikulær arytmi hos patienter

med venstresidig hjerteinsufficiens bør vernakalant anvendes med forsigtighed hos hæmodynamisk

stabile patienter med venstresidig hjerteinsufficiens i henhold til den funktionelle NYHA-

klassifikation I til II. Der er begrænset erfaring med anvendelse af vernakalant til patienter med

tidligere dokumenteret venstre ventrikel ejektionsfraktion ≤ 35 %. Vernakalant bør ikke anvendes til

disse patienter. Anvendelse til patienter med venstresidig hjerteinsufficiens svarende til NYHA III

eller NYHA IV er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Valvulær hjertesygdom

Hos patienter med valvulær hjertesygdom var der en højere incidens af ventrikulær arytmi hos

patienter, der fik vernakalant indtil 24 timer efter dosering. Inden for de første 2 timer opstod der

ventrikulær arytmi hos 6,4 % af de patienter, der blev behandlet med vernakalant

versus

ingen efter

placebo. Disse patienter bør monitoreres tæt.

Atrieflagren

Vernakalant blev ikke fundet effektivt til konvertering af typisk primær atrieflagren til sinusrytme.

Patienter, der fik vernakalant, havde en højere incidens af konvertering til atrieflagren inden for de

første 2 timer efter dosering. Denne risiko er større hos patienter, som får klasse I antiarytmika

(se pkt. 4.8). Hvis atrieflagren ses sekundært til behandlingen, bør fortsættelse af infusion overvejes

(se pkt. 4.2). Efter markedsføring er der observeret sjældne tilfælde af atrieflagren med 1:1

atrioventrikulær overledning.

Andre sygdomme og tilstande, der ikke er undersøgt

Vernakalant er blevet givet til patienter med ukorrigeret QT < 440 ms uden øget risiko for torsades de

pointes.

Desuden er vernakalant ikke blevet vurderet hos patienter med klinisk betydningsfuld valvulær

stenose, hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati, restriktiv kardiomyopati eller konstriktiv perikardit og

bør ikke anvendes i disse tilfælde. Erfaring med vernakalant til patienter med pacemaker er begrænset.

Da erfaring i kliniske undersøgelser med patienter med fremskreden leverinsufficiens er begrænset,

bør vernakalant ikke anvendes til disse patienter.

Der er ingen kliniske data for gentagen dosering efter 1. og 2. infusion.

Elektrisk konvertering

Defibrillering kan overvejes til patienter, som ikke responderer på behandling. Der er ingen klinisk

erfaring med defibrillering inden for 2 timer efter start af infusion.

Anvendelse af antiarytmika før eller efter vernakalant

Vernakalant bør ikke gives til patienter, der tidligere har fået antiarytmika (klasse I og III) 4-24 timer

før vernakalant grundet mangel på data. Det må ikke gives til patienter, som har fået intravenøse

antiarytmika (klasse I og III) op til 4 timer før vernakalant (se pkt. 4.3).

Vernakalant bør anvendes med forsigtighed hos patienter i oral behandling med antiarytmika (klasse I

og III) grundet begrænset erfaring. Risikoen for atrieflagren kan være forøget hos patienter, der får

klasse I antiarytmika (se ovenfor).

Der er begrænset erfaring med anvendelse af intravenøse antiarytmika til rytmekontrol (klasse I og III)

de første 4 timer efter administration af vernakalant, og derfor må disse lægemidler ikke anvendes i

denne periode (se pkt. 4.3).

Genoptagelse eller initiering af orale antiarytmika til vedligeholdelsesbehandling kan overvejes med

start 2 timer efter administration af vernakalant.

Natriumindhold

Dette lægemiddel indeholder 32 mg natrium pr. 200 mg hætteglas, svarende til 1,6 % af den WHO-

anbefalede maximale daglige indtagelse af 2 g natrium for en voksen.

Dette lægemiddel indeholder 80 mg natrium pr. 500 mg hætteglas, svarende til 4 % af den WHO-

anbefalede maximale daglige indtagelse af 2 g natrium for en voksen.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsstudier.

Vernakalant må ikke gives til patienter, som har fået intravenøse antiarytmika (klasse I og III) mindre

end 4 timer før vernakalant (se pkt. 4.3).

I det kliniske udviklingsprogram blev den orale vedligeholdelsesbehandling med antiarytmika

pauseret i mindst 2 timer efter administration af vernakalant. Genoptagelse eller initiering af oral

vedligeholdelsesbehandling med antiarytmika efter dette tidsrum kan overvejes (se pkt. 4.3 og 4.4).

Sammenlignet med patienter, som ikke var i samtidig behandling med CYP2D6-hæmmere, viste

farmakokinetiske populationsanalyser ingen væsentlige forskelle i den akutte eksponering af

vernakalant (C

og AUC

0-90 min

), når svage eller potente CYP2D6-hæmmere blev administreret op til

1 dag før infusion af vernakalant, og selvom vernakalant er et substrat af CYP2D6. Desuden er akut

eksponering af vernakalant hos patienter med dårlig metaboliseringsgrad af CYP2D6 kun minimalt

forskellig i sammenligning med patienter med ekstensiv metaboliseringsgrad

. Dosisjustering af

vernakalant er ikke nødvendig på basis af CYP2D6 metaboliseringsstatus, eller når vernakalant

administreres samtidigt med 2D6-hæmmere.

Vernakalant er en moderat, kompetitiv hæmmer af CYP2D6. Akut intravenøs administration af

vernakalant forventes dog ikke at have markant indvirkning på farmakokinetikken af kronisk

administreret 2D6-substrater som følge af vernakalants korte halveringstid og 2D6-hæmningens deraf

følgende flygtige natur. Vernakalant givet ved infusion forventes ikke at medføre

lægemiddelinteraktion af betydning på grund af den hurtige fordeling og flygtige eksponering samt

lave proteinbinding, og på grund af at andre testede CYP P450-enzymer (CYP3A4, 1A2, 2C9, 2C19

eller 2E1) ikke hæmmes, samt at p-glycoprotein ikke hæmmes i digoxintransport.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen data fra anvendelse af vernakalanthydrochlorid til gravide kvinder. Dyreforsøg har vist

fostermisdannelser efter gentagen oral eksponering (se pkt. 5.3).

For en sikkerheds skyld bør vernakalant undgås under graviditeten.

Amning

Det er ukendt, om vernakalant/metabolitter udskilles i human mælk. Der er ingen oplysninger om

udskillelse af vernakalant/metabolitter i mælk hos dyr. En risiko for nyfødte/spædbørn kan ikke

udelukkes.

Forsigtighed bør udvises ved anvendelse til ammende kvinder.

Fertilitet

Det er ikke vist, at Vernakalant ændrer fertiliteten i dyreforsøg.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Vernakalant påvirker i mindre eller moderat grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Der er blevet rapporteret om svimmelhed inden for de første 2 timer efter indgift(se pkt. 4.8).

4.8

Bivirkninger

Sammenfatning af sikkerhedsprofilen

De mest almindeligt rapporterede bivirkninger (> 5 %) set inden for de første 24 timer, efter at

vernakalanter givet: dysgeusi (smagsforstyrrelse) (17,9 %), nysen (12,5 %) og paræstesi (6,9 %).

Disse reaktioner forekom omkring infusionstidspunktet, var forbigående og var sjældent begrænsende

for behandlingen.

Skema over bivirkninger

Nedennævnte bivirkningsprofil er baseret på analysen af poolede kliniske studier, et sikkerhedsstudie

efter udstedelse af markedsføringstilladelsen og spontane indberetninger.Hyppighederne defineres

som: Meget almindelig (≥ 1/10); Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til

≤ 1/100), Sjælden (≥ 1/10.000 to <1/1.000).

Tabel 1: Bivirkninger

a

Nervesystemet

Meget almindelig:

Smagsforstyrrelser

Almindelig:

Paræstesi; svimmelhed

Ikke almindelig:

Hypæstesi; brændende fornemmelse; parosmi;

synkope; døsighed

Øjne

Ikke almindelig:

Øget tåresekretion; øjenirritation; nedsat syn

Hjerte

Almindelig:

Bradykardi

; atrieflagren

Ikke almindelig:

Sinusarrest; ventrikulær takykardi; palpitationer;

venstresidigt grenblok; ventrikulære ekstrasystoler; 1. grads AV-

blok; komplet AV-blok; højresidigt grenblok; sinusbradykardi;

forlænget QRS-kompleks i EKG’et;kardiogent shock; forhøjet

diastolisk blodtryk

Sjælden:

Atrieflagren med 1:1 atrioventrikulær overledning

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Hypotension

Ikke almindelig:

Rødmen; hedeture; bleghed

Luftveje, thorax og

mediastinum

Meget almindelig:

Nysen

Almindelig:

Hoste; nasalt ubehag

Ikke almindelig:

Dyspnø; halsirritation; orofaryngeale smerter;

tilstoppet næse; kvælningsfornemmelse; kvælningsfornemmelse,

rinorré

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Kvalme; oral paræstesi; opkastning

Ikke almindelig:

Mundtørhed; diarré; oral hypæstesi; akut

afføringstrang

Hud og subkutane væv

Almindelig:

Pruritus; hyperhidrose

Ikke almindelig:

Generaliseret pruritus; koldsved

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Ikke almindelig:

Ekstremitetssmerter

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig:

Smerter på infusionsstedet; varmefornemmelse;

paræstesi på infusionsstedet

Ikke almindelig:

Træthed; irritation på infusionsstedet;

overfølsomhed på infusionsstedet;;pruritus på infusionsstedet;

utilpashed

De bivirkninger, der er inkluderet i tabellen, indtrådte inden for 24 timer efter administration af

vernakalant (se pkt. 4.2 og 5.2) med en incidens

>

0.1 % af de patienter, der fik vernakalant, og højere

end placebo

Se underafsnittene atrieflagren og bradykardi nedenfor

Identificeret efter markedsføring

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Klinisk signifikante bivirkninger, der er set i kliniske undersøgelser, inkluderede hypotension og

ventrikulær arytmi (se pkt. 4.4).

Bradykardi

Bradykardi sås overvejende på tidspunktet for konvertering til sinusrytme. Med en signifikant højere

konverteringshastighed hos patienter, der blev behandlet med vernakalant, var incidensen for

bradykardi højere i de første 2 timer hos patienter, der var behandlet med vernakalant, end hos

patienter, der havde fået placebo (henholdsvis 1,6 % og 0 %). Hos de patienter, der ikke konverterede

til sinusrytme, var incidensen af bradykardi i de første 2 timer efter dosering den samme i de grupper,

der fik placebo og vernakalant (henholdsvis 4,0% og 3,8%). Generelt reagerede bradykardi godt på

seponering af behandlingen og/eller administration af atropin.

Atrieflagren

Patienter med atrieflimren, som fik vernakalant, havde en højere incidens af konvertering til

atrieflagren inden for de første 2 timer efter dosering (1,2 %

versus

0 % for placebo). Ved fortsættelse

af infusion som anbefalet ovenfor fortsætter flertallet af patienter med at konvertere til sinusrytme.

Hos de resterende patienter kan elektrisk konvertering anbefales. I kliniske undersøgelser til dato har

ingen patienter, som fik atrieflagren efter behandling med vernakalant, udviklet 1:1 atrioventrikulær

overledning. Men efter markedsføring er der observeret sjældne tilfælde af atrieflagren med 1:1

atrioventrikulær overledning.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

En patient, som fik 3 mg/kg vernakalant over 5 minutter (i stedet for de anbefalede 10 minutter),

udviklede hæmodynamisk stabil takykardi med brede komplekser, som svandt uden følgetilstande.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Hjerteterapi, andre antiarytmika klasse I og III. ATC-kode:

C01BG11.

Virkningsmekanisme

Vernakalant er et antiarytmisk lægemiddel, som fortrinsvis virker i atrierne til at øge den refraktære

periode i atrierne og til frekvensafhængigt at nedsætte impulsoverledningen. Disse antiarytmiske

virkninger på den refraktære periode og overledning menes at hæmme

re-entry

, og de potenseres i

atrierne under atrieflimren. Vernakalants relative selektivitet med hensyn til atrial

versus

ventrikulær

refraktærperiode hævdes at resultere fra blokering af strømme reguleret af ionkanaler, der udtrykkes i

atrierne men ikke i ventriklerne, og de flimrende atriers unikke elektrofysiologiske tilstand. Der er dog

dokumentation for blokering af kationisk strømning, herunder hERG-kanaler og spændingsafhængige

natriumkanaler i hjertet, som er til stede i ventriklerne.

Farmakodynamisk virkning

I prækliniske undersøgelser blokerer vernakalant for strømme i alle faser af aktionspotentialet i

atrierne inklusive kaliumkanaler, som udtrykkes specifikt i atrierne (fx den ultrahurtige forsinkede

ensretter og de acetylcholinafhængige kaliumkanaler). Under atrieflimren fokuserer den frekvens- og

spændingsafhængige blokering af natriumkanalerne yderligere virkningen af lægemidlet mod hurtigt

aktiverende og delvist depolariseret atrievæv snarere end mod det normalt polariserede ventrikulære

slag ved lavere hjertefrekvens. Desuden begrænser vernakalants evne til at blokere natriumstrømmens

sene komponent effekten på den ventrikulære repolarisering, der er induceret ved blokering af

kaliumkanaler i ventriklen. Den tilsigtede virkning på atrievævet koblet med blokering af den

forsinkede natriumstrøm indikerer, at vernakalant har et lavt proarytmisk potentiale. Overordnet

resulterer vernakalants kombinerede effekter på de kardielle kalium- og natriumkanaler i en væsentlig

antiarytmisk effekt, som hovedsageligt er koncentreret i atrierne.

I en elektrofysiologisk undersøgelse hos patienter forlængede vernakalant signifikant den atriale

effektive refraktærperiode på en dosisafhængig måde, som ikke var forbundet med en betydelig

stigning i den ventrikulære effektive refraktærperiode. På tværs af fase 3-populationen havde de

patienter, der var behandlet med vernakalant, en stigning i hjertefrekvenskorrigeret QT (ved

anvendelse af Fridericias korrektion, QTcF) sammenlignet med placebo (henholdsvis 22,1 ms og

18,8 ms placebo-subtraherede peaks efter 1. og 2. infusion). 90 minutter efter infusionsstart var denne

difference reduceret til 8,1 ms.

Klinisk virkning og sikkerhed

Klinisk studiedesign: Den kliniske effekt af vernakalant i behandlingen af patienter med atrieflimren

er blevet vurderet i tre randomiserede, dobbeltblindede, placekontrollerede undersøgelser (ACT I,

ACT II og ACT III) og i et aktivt komparatorstudie

versus

intravenøs amiodaron (AVRO). Nogle

patienter med typisk atrieflagren var inkluderet i ACT II og ACT III, og vernakalant blev ikke fundet

effektivt til konvertering af atrieflagren. I kliniske undersøgelser blev behovet for antikoagulering før

administration af vernakalant vurderet i henhold til den behandlende læges kliniske praksis. Til

atrieflimren med varighed under 48 timer var øjeblikkelig konvertering tilladt. Til atrieflimren med

varighed over 48 timer var antikoagulering påkrævet i henhold til behandlingsvejledningerne.

ACT I og ACT III undersøgte virkningen af vernakalant i behandlingen af patienter med vedvarende

atrieflimren > 3 timer men ikke af mere end 45 dages varighed. ACT II undersøgte virkningen af

vernakalant hos patienter, som udviklede atrieflimren med varighed < 3 dage efter nylig koronar

bypasskirurgi (CABG) og/eller valvulær kirurgi (atrieflimren forekom > 1 dag men < 7 dage efter

kirurgi). AVRO undersøgte effekten af vernakalant

versus

intravenøs amiodaron hos patienter med

nylig opstået atrieflimren (3-48 timer). I alle undersøgelser fik patienterne 10 minutters infusion af

3,0 mg/kg BRINAVESS (eller tilsvarende placebo) efterfulgt af en 15 minutters observationsperiode.

Hvis patienten havde atrieflimren eller atrieflagren efter den 15 minutters observationsperiode, blev

yderligere en 10 minutters infusion af 2,0 mg/kg BRINAVESS (eller tilsvarende placebo) indgivet.

Behandlingssucces (response) blev defineret som konvertering af atrieflimren til sinusrytme inden for

90 minutter. Patienter, som ikke responderede på behandlingen, blev håndteret af lægen ved

anvendelse af standardbehandling.

Effekt hos patienter med vedvarende atrieflimren (ACT I og ACT III)

Det primære effekt-endepunkt var andelen af patienter med atrieflimren af kort varighed (3 timer til

7 dage), som fik behandlingsinduceret konvertering af atrieflimren til sinusrytme i minimum 1 minut

inden for 90 minutter efter første eksponering til lægemidlet. Effekten blev undersøgt hos i alt

390 hæmodynamisk stabile voksne patienter, som havde haft atrieflimren i kort tid, herunder patienter

med hypertension (40,5 %), iskæmisk hjertesygdom (12,8 %), valvulær hjertesygdom (9,2 %) og

venstresidig hjerteinsufficiens (10,8 %). I disse undersøgelser konverterede behandling med

vernakalant effektivt atrieflimren til sinusrytme i sammenligning med placebo (se tabel 2).

Konvertering af atrieflimren til sinusrytme opstod hurtigt (hos respondenter var mediantiden til

konvertering 10 minutter fra start af første infusion), og sinusrytmen blev opretholdt i 24 timer (97 %).

Dosisanbefaling for vernakalant er en titreret behandling med 2 mulige doseringstrin. Den eventuelle

additive effekt af en 2. dosis har ikke kunnet bedømmes selvstændigt i de udførte kliniske

undersøgelser.

Tabel 2: Konvertering af Atrieflimren til Sinusrytme i ACT I og ACT III

Varighed af

atrieflimren

ACT I

ACT III

BRINAVESS

Placebo

P-værdi†

BRINAVESS

Placebo

P-værdi†

> 3 timer til

7 dage

74/145

(51,0 %)

3/75

(4,0 %)

< 0,0001

44/86

(51,2 %)

3/84

(3,6 %)

< 0,0001

†Cochran-Mantel-Haenszel (CMH) test

Vernakalant afhjalp symptomerne fra atrieflimren i overensstemmelse med konvertering til

sinusrytme.

Der var ingen signifikante forskelle i sikkerhed og effekt på basis af alder, køn, anvendelse af medicin

til frekvenskontrol, anvendelse af antiarytmika, anvendelse af warfarin, iskæmisk hjertesygdom i

anamnesen, nyreinsufficiens eller ekspression af cytokrom P450 2D6-enzymet.

Behandling med vernakalant påvirkede ikke responset på elektrisk konvertering (inklusive det

gennemsnitlige antal shock eller joules, der kræves for vellykket konvertering) i de tilfælde, hvor det

blev forsøgt inden for 2-24 timer efter administration af studiemedicinen.

Konvertering af atrieflimren hos patienter med længerevarende atrieflimren (> 7 dage og ≤ 45 dage)

og vurderet som sekundært effekt-endepunkt hos i alt 185 patienter viste ikke statistisk signifikante

forskelle mellem vernakalant og placebo.

Effekt hos patienter som udviklede atrieflimren efter kardiel kirurgi (ACT II)

Effekten blev undersøgt hos patienter med atrieflimren efter kardiel kirurgi i ACT II, en fase 3,

dobbeltblindet, placebokontrolleret, parallel gruppeundersøgelse (ACT II) hos 150 patienter med

vedvarende atrieflimren (3-72 timers varighed), som indtrådte mellem 24 timer og 7 dage efter

Official address

Domenico Scarlattilaan 6

1083 HS Amsterdam

The Netherlands

An agency of the European Union

Address for visits and deliveries

Refer to www.ema.europa.eu/how-to-find-us

Send us a question

Go to www.ema.europa.eu/contact

Telephone

+31 (0)88 781 6000

© European Medicines Agency, 2019. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMEA/H/C/001215

Brinavess (vernakalant)

En oversigt over Brinavess, og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Brinavess, og hvad anvendes det til?

Brinavess er et lægemiddel, der anvendes til hurtigt at genetablere normal hjerterytme hos voksne

patienter, der for nylig er begyndt at have atrieflimren. Atrieflimren forekommer, når atrierne (hjertes

forkamre) trækker sig hurtigt og uregelmæssigt sammen og medfører en abnorm hjerterytme.

Brinavess skal anvendes til behandling af flimren, som er startet inden for de seneste syv dage, eller

inden for de seneste tre dage, hvis patienten for nylig har gennemgået en hjerteoperation.

Brinavess indeholder det aktive stof vernakalanthydrochlorid.

Hvordan anvendes Brinavess?

Brinavess udleveres kun på recept og skal administreres af kvalificeret sundhedspersonale i

behandlingsfaciliteter, hvor patientens hjerte kan overvåges på en korrekt måde. Sundhedspersonalet

bør overvåge patientens blodtryk og hjerterytme, mens lægemidlet gives og i mindst 15 minutter

derefter.

Brinavess er en opløsning, som gives ved infusion (drop) i en vene i løbet af 10 minutter. Dosen af

Brinavess afhænger af patientens legemsvægt. Hvis hjerterytmen ikke er faldet til et normalt niveau

15 minutter efter, at den første infusion er blevet givet, kan der gives en anden mindre dosis.

Patienterne bør ikke gives mere end 5 mg/kg Brinavess inden for en periode på 24 timer. Der bør højst

gives 565 mg til patienter, der vejer over 113 kg. Hvis blodtrykket eller hjertefrekvensen pludselig

falder, bør infusionen stoppes øjeblikkeligt. Hvis du ønsker mere information om anvendelsen af

Brinavess, kan du læse indlægssedlen eller kontakte lægen eller apotekspersonalet.

Hvordan virker Brinavess?

Brinavess indeholder vernakalant, en type stof, der kaldes et antiarytmika. Det genopretter en normal

hjerterytme ved at blokere de kanaler, hvorigennem ladede partikler af kalium og natrium bevæger sig

ind og ud af muskelcellerne i de øvre atrier. Ved at blokere disse kanaler kan vernakalant forebygge

anormal elektrisk aktivitet, der kan medføre atrieflimren. Vernakalant virker hovedsagelig i atrierne

frem for i ventriklerne (hjertets nedre kamre).

Brinavess (vernakalant)

EMA/544746/2019

Side 2/3

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Brinavess?

Brinavess blev sammenlignet med placebo (en virkningsløs behandling) i to hovedstudier, der

omfattede 596 voksne med atrieflimren. I et tredje hovedstudie blev Brinavess sammenlignet med

placebo hos 161 voksne, som havde haft atrieflimren efter en hjerteoperation. Behandlingens virkning

blev hovedsagelig bedømt på antallet af patienter, hvis hjerterytme blev normal igen.

Brinavess var mere effektivt end placebo til behandling af patienter, som for nylig var begyndt at lide

af atrieflimren. I de to første studier blandt de patienter, som for nylig var begyndt at lide af

atrieflimren, blev hjerterytmen normal igen hos 51 % af de patienter, der blev behandlet med

Brinavess (118 ud af 231), sammenlignet med 4 % (6 ud af 159) af de patienter, der fik placebo. I

det tredje studie blev hjerterytmen normal igen hos 47 % af de patienter, der blev behandlet med

Brinavess, sammenlignet med 14 % af placebo-patienterne.

Hvilke risici er der forbundet med Brinavess?

De hyppigste bivirkninger ved Brinavess (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) er dysgeusi

(smagsforstyrrelser) og nysen. Den fuldstændige liste over bivirkninger ved Brinavess fremgår af

indlægssedlen.

Brinavess må ikke anvendes til patienter med svær aortastenose (forsnævring af hovedpulsåren), lavt

systolisk blodtryk (blodtrykket, når hjertet trækker sig sammen), fremskredent hjertesvigt (når hjertet

ikke pumper tilstrækkeligt blod rundt i kroppen), visse typer af ændret elektrisk aktivitet i hjertet eller

meget langsom hjerterytme. Brinavess må ikke gives inden for 30 dage efter akut koronarsyndrom (en

gruppe af hjerteproblemer, der omfatter ustabil angina og hjerteanfald). Patienter, der tager

Brinavess må ikke få lægemidler kaldet "klasse I- og III-antiarytmika" intravenøst i løbet af fire timer

før eller efter deres infusion med Brinavess. Den fuldstændige liste over begrænsninger fremgår af

indlægssedlen.

Hvorfor er Brinavess godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur besluttede, at fordelene ved Brinavess opvejer risiciene, og at det

kan godkendes til anvendelse i EU.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Brinavess?

Virksomheden, der markedsfører Brinavess, vil sikre, at sundhedspersonale, som forventes at anvende

lægemidlet, får udleveret informationsmateriale om, hvordan lægemidlet bør anvendes.

Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som

patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Brinavess.

Som for alle lægemidler bliver data vedrørende brugen af Brinavess løbende overvåget. De

indberettede bivirkninger ved Brinavess vurderes omhyggeligt, og der træffes de nødvendige

forholdsregler for at beskytte patienterne.

Brinavess (vernakalant)

EMA/544746/2019

Side 3/3

Andre oplysninger om Brinavess

Brinavess fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 1. september 2010.

Yderligere information om Brinavess findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/medicines/human/EPAR/brinavess.

Denne oversigt blev sidst ajourført i 10-2019.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information