Botox 200 enheder pulver til injektionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
Clostridium botulinum, type A toxin
Tilgængelig fra:
Allergan Pharmaceuticals Ireland
ATC-kode:
M03AX01
INN (International Name):
Clostridium botulinum, type A toxin
Dosering:
200 enheder
Lægemiddelform:
pulver til injektionsvæske, opløsning
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
46039
Autorisation dato:
2010-05-11

Indlægsseddel: Information til brugeren

BOTOX, 50 Allergan-enheder, pulver til injektionsvæske, opløsning

BOTOX, 100 Allergan-enheder, pulver til injektionsvæske, opløsning

BOTOX, 200 Allergan-enheder, pulver til injektionsvæske, opløsning

Botulinumtoksin type A

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer, som De har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er

nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at bruge BOTOX

Sådan skal De bruge BOTOX

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

BOTOX er et muskelafslappende middel, der anvendes til at behandle en række forskellige tilstande i

kroppen. Det indeholder det aktive stof botulinumtoksin type A og injiceres enten i musklerne, blærevæggen

eller dybt i huden. Det virker ved at blokere nerveimpulserne til de behandlede muskler og dæmper kraftige

muskelsammentrækninger.

Når BOTOX injiceres i huden, påvirker det svedkirtlerne, så der produceres mindre sved.

Når BOTOX injiceres i blærevæggen, får den blæremusklen til at mindske urinlækage (urininkontinens).

Hvad angår kronisk migræne, antages det, at BOTOX kan blokere smertesignaler, hvilket indirekte blokerer

for udvikling af en migræne. Det er dog ikke fuldstændig klarlagt, hvordan BOTOX virker mod kronisk

migræne.

BOTOX kan injiceres direkte i musklerne, og det kan anvendes til at kontrollere følgende tilstande:

Vedvarende muskelkramper

benene

børn

fra to år og opefter, som har spastisk

lammelse (cerebral parese), og som kan gå, anvendes BOTOX til behandling af

foddeformitet

der skyldes vedvarende muskelkramper i benene.

vedvarende muskelkramper

håndled

hænder

voksne

patienter efter slagtilfælde

vedvarende muskelkramper

ankler

fødder

voksne

patienter efter slagtilfælde

vedvarende muskelkramper

øjenlåg

ansigt

voksne

patienter

vedvarende muskelkramper

nakke

skuldre

voksne

patienter

BOTOX anvendes til at

reducere

symptomerne på

kronisk migræne hos voksne,

som har hovedpine

i mindst 15 dage hver måned, hvoraf mindst 8 dage er med migræne, og som ikke har opnået

tilstrækkelig virkning med andre lægemidler til forebyggelse af migræne.

Kronisk migræne er en sygdom, der påvirker nervesystemet. Patienterne får sædvanligvis smerter i

hovedet, der ofte ledsages af en overdrevet følsomhed over for lys, lyd, støj eller lugt samt af kvalme

og/eller opkastning. Sådanne hovedpiner forekommer

mindst 15 dage

hver måned.

Når BOTOX injiceres i blærevæggen, får det blæremusklen til at mindske urinlækage

(urininkontinens) og kontrollere følgende tilstande hos voksne:

overaktiv blære med urinlækage

, med pludselig trang til at tømme blæren og behov for

hyppigere vandladning end normalt, når et andet lægemiddel (et såkaldt antikolinergt middel)

ikke hjalp;

urinlækage

på grund af blæreproblemer forbundet med rygmarvsskader eller dissemineret

sklerose.

Hos voksne kan BOTOX injiceres dybt i huden, hvor det påvirker svedkirtlerne og reducerer

kraftig

svedtendens

armhulerne

, der hæmmer dagligdags aktiviteter, når andre behandlinger til lokal brug

ikke hjælper.

Lægen kan give Dem BOTOX for noget andet. Spørg lægen.

2.

Det skal De vide, før De begynder at bruge BOTOX

De må ikke få BOTOX

hvis De er

allergisk

over for botulinumtoksin type A eller et af de øvrige indholdsstoffer i BOTOX

(angivet i punkt 6).

hvis De har en

infektion

ved det planlagte

injektionssted.

-

når De er i behandling for urininkontinens og får en urinvejsinfektion eller pludselig ikke kan tømme

blæren (og ikke jævnligt bruger kateter)

-

hvis De er i behandling for urininkontinens og ikke ønsker at begynde at bruge kateter, hvis det er

nødvendigt.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før De bruger BOTOX

hvis De

har haft synkebesvær eller ved en fejltagelse har fået mad eller drikke ned i lungerne,

især hvis De skal behandles for vedvarende muskelkramper i nakke og skuldre

hvis De

er over 65 år

og har andre

alvorlige sygdomme

hvis De lider af andre

muskelproblemer

eller

kroniske sygdomme, der påvirker musklerne (f.eks.

myasthenia gravis eller Eaton-Lamberts syndrom)

hvis De lider af visse

sygdomme

der påvirker

nervesystemet

(f.eks. amyotrofisk lateralsklerose eller

motorisk neuropati)

hvis De har betydelig

svaghed

eller

svækkelse af de muskler

, hvor lægen vil give injektioner

hvis De er blevet

opereret

eller har haft

skader

, der kan have påvirket den muskel, hvor De skal have

injektionen

hvis De har haft

problemer

(f.eks. er besvimet) i forbindelse med

tidligere injektioner

hvis De har

betændelse i musklerne

eller

huden

der, hvor lægen har planlagt at give injektioner

hvis De har en hjerte-kar-sygdom (sygdom i hjerte eller kredsløb)

hvis De lider af eller tidligere har haft krampeanfald

hvis De lider af

akut vinkelblokglaukom

(speciel form for grøn stær med højt tryk i øjet) eller har

fået at vide, at De har risiko for at få denne øjensygdom

hvis De skal starte behandling for overaktiv blære med urinlækage, og De er en mand med symptomer

på blokerede urinveje i form af vandladningsbesvær eller en svag eller afbrudt stråle.

Efter injektion af BOTOX

De eller Deres omsorgsperson skal straks kontakte lægen

og søge omgående lægehjælp, hvis De får

-

problemer med at trække vejret, synke eller tale.

nældefeber, hævelser

inklusive hævelser i ansigt/svælg,

hiven efter vejret

svimmelhedsfornemmelse

åndenød

(kan være symptomer på en alvorlig allergisk reaktion).

Generelle forholdsregler

Som det er tilfældet ved alle injektioner kan behandlingen medføre infektion, smerter, hævelse,

føleforstyrrelser i huden (f.eks. snurren eller følelsesløshed), nedsat følelse i huden, ømhed, rødme,

blødning/blå mærker ved injektionsstedet og blodtryksfald eller besvimelse; dette kan skyldes smerter

og/eller nervøsitet forbundet med selve injektionen.

Der er rapporteret bivirkninger af botulinumtoksin (f.eks. muskelsvaghed, synkebesvær eller nedsugning af

mad og drikke i luftvejene), der kan være forbundet med spredning af toksinet fjernt fra injektionsstedet.

Disse bivirkninger kan være milde til alvorlige, kan kræve behandling og i visse tilfælde medføre dødsfald.

Det udgør en særlig risiko for patienter med en tilgrundliggende sygdom, der gør dem sårbare over for disse

symptomer.

Der er rapporteret om alvorlige og/eller øjeblikkelige allergiske reaktioner, som kan omfatte symptomer som

nældefeber, hævelse af ansigt eller svælg, åndenød, hvæsende vejrtrækning og besvimelse. Der er også

rapporteret om forsinkede allergiske reaktioner (serumsyge), som kan omfatte symptomer som f.eks. feber,

ledsmerter og hududslæt.

Hos patienter behandlet med BOTOX, er der også observeret bivirkninger relateret til hjertet, herunder

uregelmæssig hjerterytme og hjerteanfald, i visse tilfælde med dødelig udgang. Nogle af disse patienter

havde dog i forvejen risiko for hjerteproblemer.

Der er rapporteret krampeanfald hos patienter i behandling med BOTOX, særligt hos voksne og børn, der er

tilbøjelige til krampeanfald. Det er uklart, om BOTOX er skyld i disse krampeanfald. Krampeanfald, der

blev rapporteret hos børn, opstod mest hos patienter med spastisk lammelse i behandling for vedvarende

muskelkramper i benene.

Hvis De behandles for ofte eller dosen er for høj, kan De få muskelsvaghed og bivirkninger forbundet med

spredning af toksinet, eller kroppen kan udvikle antistoffer, som kan mindske virkningen af BOTOX.

Når BOTOX anvendes til behandling af en tilstand, der ikke er angivet i denne indlægsseddel, kan det føre til

alvorlige reaktioner – især hos patienter, der allerede har synkebesvær eller er stærkt svækkede.

Hvis De ikke har motioneret tilstrækkeligt i længere tid før behandling med BOTOX, bør De gradvist øge

motionsniveauet, når De er startet på behandlingen.

Det er usandsynligt, at denne medicin kan forbedre bevægeligheden af led, hvis den omkringliggende muskel

har mistet sin elasticitet.

BOTOX bør ikke anvendes til behandling af vedvarende muskelkramper i anklerne hos voksne efter

slagtilfælde, hvis det ikke forventes at føre til en bedring af funktion (f.eks. gang) eller symptomer (f.eks.

smerter) eller at være en hjælp til patientpleje. Hvis det er mere end 2 år siden, Deres slagtilfælde fandt sted,

eller hvis Deres muskelkramper i anklerne er aftaget, kan forbedringer af aktiviteter som f.eks. gang være

begrænsede. Lægen vil endvidere vurdere om denne behandling er velegnet til patienter, som har høj risiko

for at falde.

BOTOX bør kun anvendes til behandling af muskelkramper i anklerne efter slagtilfælde, efter at

sundhedspersonale med erfaring med behandling i forbindelse med rehabilitering af patienter efter

slagtilfælde, har foretaget en vurdering.

Når BOTOX anvendes til behandling af vedvarende muskelkramper i øjenlåget, kan det få øjnene til at

blinke mindre hyppigt, hvilket kan give skader på øjnenes overflade. For at forebygge dette kan De være

nødt til at bruge øjendråber, salve, bløde kontaktlinser eller tildække øjet, så det holdes lukket. Lægen kan

oplyse Dem, om det er nødvendigt.

Når BOTOX bruges til at kontrollere urininkontinens, vil Deres læge give Dem antibiotika før og efter

behandlingen for at forsøge at forebygge urinvejsinfektion.

De bliver undersøgt af lægen ca. 2 uger efter injektionen, hvis De ikke brugte kateter før injektionen. De

bliver bedt om at lade vandet og får derefter målt den mængde urin, der er tilbage i blæren med ultralyd.

Lægen beslutter, om De skal komme tilbage til den samme undersøgelse i løbet af de næste 12 uger. De skal

kontakte lægen, hvis De på et tidspunkt ikke kan lade vandet, da det er muligt, at De skal begynde at bruge

kateter. Hos patienter med urinlækage på grund af blæreproblemer forbundet med rygmarvsskader eller

dissemineret sklerose kan omkring en tredjedel, som ikke brugte kateter før behandlingen, få behov for at

bruge kateter efter behandlingen. Hos patienter med urininkontinens på grund af overaktiv blære kan

omkring 6 ud af 100 patienter få brug for at bruge kateter efter behandling.

Brug af anden medicin sammen med BOTOX

Fortæl det til lægen

eller apotekspersonalet,

hvis De anvender

antibiotika

(mod infektioner), kolinesterasehæmmere eller

muskelafslappende

midler

, da nogle af disse midler kan øge virkningen af BOTOX.

hvis De for nylig har fået injektioner af

præparater med et botulinumtoksin

(det aktive stof i

BOTOX), da det kan give en for stor virkning af BOTOX.

hvis De bruger blodpladehæmmende midler (hjertemagnyl og lignende) og/eller antikoagulantia

(blodfortyndende medicin)

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin, har gjort det for nylig eller

planlægger at tage anden medicin.

Graviditet og amning

Medmindre det er klart nødvendigt, vil De normalt ikke blive behandlet med BOTOX, hvis De er gravid eller

er en kvinde i den fødedygtige alder, som ikke anvender prævention. Kvinder, der ammer, bør ikke

behandles med BOTOX. Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid eller planlægger at

blive gravid, skal De spørge Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De bruger dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

BOTOX kan virke sløvende og give synsforstyrrelser i større eller mindre grad. Det skal De tage hensyn til,

hvis De skal færdes i trafikken eller arbejde med maskiner. Spørg lægen til råds, hvis De er i tvivl.

3.

Sådan skal De bruge BOTOX

Injektion af BOTOX må kun udføres af speciallæger med erfaring i brug af dette lægemiddel.

De må kun få ordineret BOTOX, hvis De har fået stillet diagnosen af en neurolog med speciale inden for

dette område. BOTOX skal indgives under tilsyn af en neurolog. BOTOX er ikke beregnet til behandling af

akut migræne, kronisk spændingshovedpine eller til patienter med hovedpine, der skyldes medicinmisbrug.

Metode og indgivelsesvej

BOTOX gives som injektion i musklerne (intramuskulært), ind i blærevæggen via et specifikt instrument

(cystoskop), der bruges til injektion ind i blæren, eller i huden (intrakutant). Medicinen injiceres direkte i det

berørte område af kroppen. Lægen vælger sædvanligvis at

injicere BOTOX flere steder

i hvert område, der

skal behandles.

Generelle oplysninger om dosering

Antallet af injektioner pr. muskel og doseringen afhænger af indikationen. Derfor fastsætter lægen,

hvor meget, hvor ofte og i hvilke muskler De skal have BOTOX. Det anbefales, at lægen giver den

laveste virksomme dosis.

Ældre personer skal have samme doser som andre voksne.

Doseringen af BOTOX og virkningens varighed afhænger af, hvilken tilstand De behandles for. Nedenfor

står oplysningerne for hver enkelt tilstand.

Sikkerhed og virkning af BOTOX er klarlagt hos børn og unge over to år til behandling af foddeformitet,

som skyldes muskelkramper i benene forbundet med cerebral parese.

Foddeformitet, som skyldes muskelkramper i

benene hos børn, som har cerebral parese

2 år

Der er begrænset information tilgængelig vedrørende brug af BOTOX til følgende tilstande hos børn/unge

over 12 år. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering til disse indikationer.

Vedvarende muskelkramper i øjenlåget og

ansigtet

12 år

Vedvarende muskelkramper i nakke og skuldre

12 år

Kraftig svedtendens i harmhulerne

12 år

(begrænset erfaring hos unge i alderen 12-17

år)

Dosering

Indikation

Maksimal dosis (enheder pr. berørt

område)

Min. interval

mellem

behandlinger

Første behandling

Efterfølgende

behandlinger

Vedvarende muskelkramper

i benene hos børn med

cerebral parese

4 enheder/kg

(halvsidig lammelse)

6 enheder/kg

(lammelse af begge

ben)

4 enheder/kg

(halvsidig lammelse)

6 enheder/kg

(lammelse af begge

ben)

3 måneder*

Vedvarende muskelkramper

i håndled og hænder hos

patienter, efter slagtilfælde

Nøjagtig dosering og

antal injektionssteder

pr. hånd/håndled

tilpasses den enkelte

patients behov og er

maks. 240 enheder

Nøjagtig dosering og

antal injektionssteder

tilpasses den enkelte

patients behov og er

maks. 240 enheder

12 uger

Vedvarende muskelkramper

i ankler hos patienter efter

slagtilfælde

Deres læge kan give

flere injektioner i de

berørte muskler. Den

samlede dosis er 300

Den samlede dosis er

300 enheder fordelt på

tre muskler ved hver

behandlingsseance

12 uger

enheder fordelt på 3

muskler ved hver

behandlingsseance

Vedvarende muskelkramper

i øjenlåg og ansigt

1,25-2,5 enheder pr.

injektionssted.

Op til 25 enheder pr.

øje ved

muskelkramper i øjet

Op til 100 enheder ved

muskelkramper i øjet

3 måneder ved

muskelkramper i

øjet

Vedvarende muskelkramper

i nakke og skuldre

200 enheder

Der må højst gives

50 enheder på ét sted

Op til 300 enheder

10 uger

Hovedpine hos voksne med

kronisk migræne

155 til 195 enheder

Der må højst gives

5 enheder på ét sted

155 til 195 enheder

12 uger

Overaktiv blære med

urinlækage

100 enheder

100 enheder

3 måneder

Urinlækage pga.

blæreproblemer, der skyldes

rygmarvsskade eller

dissemineret sklerose

200 enheder

200 enheder

3 måneder

Kraftig svedtendens i

armhulerne

50 enheder pr.

armhule

50 enheder pr. armhule

16 uger

Lægen kan vælge en dosis, der indebærer, at behandlingen gives med op til 6 måneders interval.

Tid til bedring og virkningens varighed

vedvarende muskelkramper i benene hos børn med cerebral parese

indtræffer bedring sædvanligvis

i løbet af de første 2 uger efter injektion.

vedvarende muskelkramper i håndled og hænder hos patienter efter slagtilfælde

indtræffer bedring

sædvanligvis i løbet af de første 2 uger efter injektion. Den maksimale virkning ses sædvanligvis ca. 4-6 uger

efter behandlingen.

vedvarende muskelkramper i ankler hos patienter efter slagtilfælde

kan De få gentaget

behandlingen, når virkningen begynder at aftage, men ikke hyppigere end hver 12. uge.

vedvarende muskelkramper i øjenlåg og ansigt

indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af 3 dage efter

injektion, og den maksimale virkning ses sædvanligvis efter 1-2 uger.

vedvarende muskelkramper i nakke og skuldre

indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af 2 uger efter

injektion. Den maksimale virkning ses sædvanligvis ca. 6 uger efter behandlingen.

urinlækage på grund af overaktiv blære

indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af 2 uger efter

injektion. Virkningen varer typisk 6-7 måneder efter injektion.

urinlækage på grund af blæreproblemer forbundet med rygmarvsskade eller dissemineret

sklerose

indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af 2 uger efter injektion. Virkningen varer typisk 8-9

måneder efter injektion.

kraftig svedtendens i armhulerne

indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af den første uge efter

injektion. Virkningen varer i gennemsnit 7,5 måneder efter den første injektion, mens 1 af 4 patienter stadig

kan mærke virkning efter et år.

Hvis De har fået for meget BOTOX

Der kan gå noget tid, før der viser sig tegn på, at De har fået for meget BOTOX. Kontakt lægen, hvis De er

kommet til at synke BOTOX eller får en injektion ved en fejltagelse. De skal muligvis holdes under

observation i nogle uger.

Hvis De har fået for meget BOTOX, kan De få de følgende symptomer. I så fald skal De omgående kontakte

lægen, som vil vurdere, om De bør indlægges:

Muskelsvaghed, der kan være lokal eller fjernt fra injektionsstedet.

Besvær med at trække vejret, synke eller tale på grund af muskellammelse.

Nedsugning af mad eller drikke ned i lungerne (aspiration). Det kan føre til lungebetændelse på grund af

muskellammelse.

Hængende øjenlåg, dobbeltsyn.

Almen svækkelse.

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Generelt

indtræffer de fleste bivirkninger i løbet af nogle få dage efter injektionen. De er normalt kortvarige, men kan

vare i flere måneder og i sjældne tilfælde endnu længere.

KONTAKT OMGÅENDE LÆGEN, HVIS DE FÅR BESVÆR MED AT TRÆKKE VEJRET,

SYNKE ELLER TALE EFTER BEHANDLING MED BOTOX.

Kontakt omgående lægen, hvis De får nældefeber, hævelser f.eks. i ansigt eller svælg, hiver efter

vejret, er ved at besvime eller bliver kortåndet,

Bivirkningerne er inddelt i følgende kategorier alt efter, hvor hyppigt de forekommer:

Meget

almindelige

Kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer

Almindelige

Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer

Ikke

almindelige

Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer

Sjældne

Kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer

Meget sjældne

Kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer

Nedenfor er bivirkningerne opstillet efter, hvilken del af kroppen der behandles med BOTOX. Kontakt Deres

læge eller apotekspersonalet, hvis en af bivirkningerne bliver værre, eller hvis De får bivirkninger, der ikke

er nævnt i denne indlægsseddel.

Injektioner i benene hos børn med cerebral parese

Meget

almindelige

Virusinfektion, øreinfektion.

Almindelige

Søvnighed, gangbesvær, følelsesløshed, udslæt, muskelsmerter, muskelsvaghed,

smerter i lemmerne– f.eks. i hænder og fingre, urininkontinens (urinlækage),

almen utilpashed, smerter ved injektionsstedet, svaghedsfornemmelse, fald.

Der er fremkommet sjældne spontane rapporter om dødsfald, der somme tider var forbundet med

aspirationspneumoni (lungebetændelse som følge nedsugning af mad og drikke i lungerne) hos børn med

svær cerebral parese efter behandling med BOTOX.

Injektioner i håndled og hænder hos patienter efter slagtilfælde

Almindelige

Øget muskelspænding, blå mærker og blødning under huden med

blodudtrædninger (ekkymose eller purpura), smerter i hænder og fingre,

muskelsvaghed, smerter ved injektionsstedet, feber, influenzalignende

symptome

r, blødning eller svie ved injektionsstedet.

Ikke almindelige

Depression, søvnløshed (insomni), nedsat følelse i huden, hovedpine,

følelsesløshed, manglende koordination af bevægelser, hukommelsestab,

svimmelhed eller omtågethed (vertigo), fald i blodtrykket når man rejser sig,

hvilket giver svimmelhed, uklarhed eller besvimelse, kvalme, følelsesløshed

omkring munden, betændelse i huden (dermatitis), kløe, udslæt, ledsmerter eller

ledbetændelse, almen svaghed, smerter, øget følsomhed ved injektionsstedet,

almen utilpashed, hævelser i lemmerne – f.eks. i hænder og fødder.

Nogle af disse ikke almindelige bivirkninger kan også være forbundet med Deres sygdom.

Injektioner i ankler hos patienter efter slagtilfælde

Almindelige

Udslæt, ledsmerter eller ledbetændelse, stive eller ømme muskler, hævelser i

lemmerne – f.eks. i hænder og fødder

Injektioner i øjenlåg og ansigt

Meget

almindelige

Hængende øjenlåg.

Almindelige

Punktformede skader på hornhinden (gennemsigtigt lag, der dækker øjets forside),

besvær med at lukke øjet helt, øjentørhed, lysfølsomhed, øjenirritation, tåreflåd,

blå mærker under huden, hudirritation, hævelser i ansigtet.

Ikke almindelige

Svimmelhed, svækkelse af ansigtsmusklerne, hængende muskler på den ene side

af ansigtet, betændelse i hornhinden (gennemsigtigt lag, der dækker øjets forside),

unormal udad- eller indaddrejning af øjenlåget, dobbeltsyn, problemer med at se

tydeligt, sløret syn, udslæt, træthed.

Sjældne

Hævet øjenlåg.

Meget sjældne

Sår, skader på hornhinden (gennemsigtigt lag, der dækker øjets forside).

Injektioner i nakke og skuldre

Meget

almindelige

Synkebesvær, muskelsvaghed, smerter.

Almindelige

Hævelser og irritation inde i næsen (rinitis), tilstoppet næse eller snue, hoste, ondt

i halsen, kilden eller irritation i svælget, svimmelhed, øget muskelspænding

(kramper), nedsat følelse i huden, søvnighed, hovedpine, mundtørhed, kvalme,

stive eller ømme muskler, svaghedsfornemmelse, influenzalignende symptomer,

almen utilpashed.

Ikke almindelige

Dobbeltsyn, feber, hængende øjenlåg, kortåndethed, stemmeforandringer.

Injektioner i hoved og nakke til behandling af hovedpine hos patienter med kronisk migræne

Almindelige

Hovedpine, migræne, svækkelse af ansigtsmusklerne, hængende øjenlåg, udslæt,

kløe, nakkesmerter, muskelsmerter, muskelkramper, muskelstivhed, stramme

muskler, muskelsvaghed, smerter ved injektionsstedet.

Ikke almindelige

Synkebesvær, smerter i huden, kæbesmerter.

Injektioner i blærevæggen mod urinlækage på grund af overaktiv blære

Meget

almindelige

Urinvejsinfektion, smertefuld vandladning efter injektionen*.

Almindelige

Bakterier i urinen, er ikke i stand til at tømme blæren (urinretention),

ufuldstændig tømning af blæren, hyppig vandladning i dagtimerne, hvide

blodlegemer i urinen, blod i urinen efter injektionen**.

* Denne bivirkning kan også være forbundet med selve injektionen.

**Denne bivirkning er kun forbundet med selve injektionen.

Injektioner i blærevæggen mod urinlækage på grund af blæreproblemer forbundet med

rygmarvsskader eller dissemineret sklerose

Meget

almindelige

Urinvejsinfektion, er ikke i stand til at tømme blæren (urinretention).

Almindelige

Søvnløshed (insomni), forstoppelse, muskelsvaghed, muskelkramper, blod i

urinen efter injektionen*, smertefuld vandladning efter injektionen*, udposning i

blærevæggen (blæredivertikel), træthed, gangbesværgang (gangforstyrrelse),

mulig ukontrolleret kropsreaktion (f.eks. voldsomt svedudbrud, dunkende

hovedpine eller øget puls) omkring tidspunktet for injektionen (autonom

dysrefleksi)*, fald.

*Nogle af disse almindelige bivirkninger kan også være forbundet med selve injektionen.

Injektioner for kraftig svedtendens i armhulerne

Meget

almindelige

Smerter på injektionsstedet.

Almindelige

Hovedpine, følelsesløshed, hedeture, øget svedtendens andre steder end i

armhulen, unormal lugt af huden, kløe, bule under huden, hårtab, smerter i arme

og ben – f.eks. i hænderne og fingre, smerter, reaktioner og hævelser, blødning

eller svie og øget følsomhed ved injektionsstedet, almen svaghed.

Ikke almindelige

Kvalme, muskelsvaghed, svaghedsfornemmelse, muskelsmerter, ledproblemer.

Nedenfor er angivet en liste over de

øvrige bivirkninger

, der er forekommet med BOTOX uanset sygdom,

efter at præparatet kom på markedet:

allergisk reaktion, herunder reaktioner på injektion af protein eller serum

hævelser i underhuden

nældefeber

spiseforstyrrelser, appetittab

nerveskade (plexopathia brachialis)

stemme- og taleproblemer

hængende muskler i den ene side af ansigtet

svækkelse af ansigtsmusklerne

nedsat følelse i huden

muskelsvaghed

kronisk sygdom der påvirker musklerne (myasthenia gravis)

besvær med at bevæge arm og skulder

følelsesløshed

smerter/følelsesløshed/eller svaghed udgående fra rygraden

anfald og besvimelse

øget tryk i øjet

skelen (strabismus)

sløret syn

problemer med at se tydeligt

nedsat hørelse

susen/ringen for ørerne (tinnitus)

svimmelhed eller omtågethed (vertigo)

hjerteproblemer inklusive hjerteanfald

aspirationspneumoni (lungebetændelse med utilsigtet nedsugning af mad, drikke, spyt eller opkastning

i lungerne)

vejrtrækningsproblemer, svækket vejrtrækning og/eller svigtende vejrtrækning

mavesmerter

diarré, forstoppelse

mundtørhed

synkebesvær

kvalme, opkastning

hårtab

kløe

forskellige typer af rødt skjoldet hududslæt

kraftig svedtendens

tab af øjenvipper/øjenbryn

muskelsmerter, tab af nerveforsyning til/krympen af de behandlede muskler

almen utilpashed

feber

øjentørhed (forbundet med injektioner omkring øjnene)

lokale muskeltrækninger/ufrivillige muskelsammentrækninger.

Indberetning af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også

indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk. E-mail: dkma@dkma.dk.

Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Lægen må ikke anvende BOTOX efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er

den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C) eller i dybfryser (-5

C til -20

Efter tilberedning af opløsningen anbefales det at anvende den med det samme, men opløsningen kan dog

opbevares i op til 24 timer i køleskab (2 °C – 8 °C).

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

BOTOX indeholder:

Aktivt stof: Botulinumtoksin type A fra

Clostridium botulinum.

Hver hætteglas indeholder enten 50, 100 eller 200 Allergan-enheder botulinumtoksin type A.

Øvrige indholdsstoffer: Humant albumin og natriumchlorid.

Udseende og pakningsstørrelser

BOTOX er et tyndt, hvidt pulver, der kan være svært at se på bunden af et gennemsigtigt hætteglas af glas. Før

injektionen skal præparatet opløses i steril, ukonserveret, normal saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid

injektionsvæske, opløsning).

En pakning indeholder 1, 2, 3 eller 6 hætteglas. Derudover kan 50 og 100 Allergan-enheder botulinumtoksin

type A fås i pakninger med 10 hætteglas.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Allergan Pharmaceuticals Ireland

Castlebar Road

Westport

County Mayo

Irland

Repræsentant for Danmark:

Allergan Norden AB

Strandbergsgatan 61

112 51 Stockholm

Sverige

Denne indlægsseddel blev senest ændret juli 2019

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Følgende oplysninger er tiltænkt læger og sundhedspersonale:

For fuldstændige oplysninger vedrørende dosering henvises til produktresuméet for BOTOX.

Botulinumtoksin-enhederne kan ikke overføres fra et produkt til et andet. De doser, der anbefales i Allergan-

enheder, afviger fra andre botulinumtoksin-præparater.

BOTOX bør kun gives af læger med passende kvalifikationer og erfaring, når det drejer sig om behandling

og anvendelse af det nødvendige udstyr.

Kronisk migræne bør diagnosticeres af speciallæger i neurologi, og BOTOX må kun administreres under

supervision af neurologer med erfaring i behandling af kronisk migræne.

BOTOX er indiceret til behandling af fokal spasticitet i forbindelse med dynamisk spidsfodsdeformitet på

grund af spasticitet hos oppegående patienter med infantil cerebral parese i alderen fra 2 år og opefter, fokal

spasticitet af håndled og hånd hos voksne patienter efter slagtilfælde, fokal spasticitet af ankel hos voksne

patienter efter slagtilfælde blefarospasme, halvsidig facialisspasme og ledsagende fokale dystonier, cervikal

dystoni (spastisk torticollis), symptomlindring hos voksne patienter, der opfylder kriterierne for kronisk

migræne (hovedpine ≥15 dage om måneden, hvoraf mindst 8 dage med migræne), og som har udvist

utilstrækkeligt respons eller intolerans over for migræneprofylaktiske lægemidler, idiopatisk overaktiv blære

med symptomer på urininkontinens, voldsom eller hyppig vandladning hos voksne patienter, som

responderer utilstrækkeligt på eller ikke kan tåle antikolinerge lægemidler, urininkontinens hos voksne med

neurogen detrusoroveraktivitet, der skyldes en neurogen blære på grund af stabil subcervikal rygmarvsskade

eller dissemineret sklerose. Persisterende, svær primær hyperhidrose i aksillerne, der hæmmer dagligdags

aktiviteter, og som er resistent over for lokalbehandling.

Sikkerhed og virkning af BOTOX til andre indikationer end dem, der er beskrevet for den pædiatriske

population i pkt. 4.1 i produktresuméet, er ikke klarlagt. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende

dosering til andre indikationer end fokal spasticitet i forbindelse med infantil cerebral parese. De

foreliggende data for hver enkelt indikation er beskrevet i pkt. 4.2, 4.4, 4.8 og 5.1 i produktresuméet, som

vist i tabellen nedenfor.

Blefarospasme/halvsidig facialisspasme

12 å

r (se pkt. 4.4 og 4.8)

Cervikal dystoni

12 år (se pkt. 4.4 og 4.8)

Fokal spasticitet i forbindelse med infantil cerebral

parese

2 år (se pkt. 4.2, 4.4 og 4.8)

Primær hyperhidrose i aksillerne

12 år

(begrænset erfaring hos unge i

alderen 12-17 år, se pkt. 4.4, 4.8

og 5.1)

Der er ingen særlige krav til justering af dosis hos ældre. Ved initial dosering bør der vælges den laveste

anbefalede dosis for den pågældende indikation. Ved gentagne injektioner anbefales det at give den laveste

effektive dosis med det længste klinisk indicerede interval mellem injektionerne. Ældre patienter med

signifikant anamnese

og samtidig medicinering bør behandles med forsigtighed.

Alment gyldige, optimale dosisniveauer og antal injektionssteder pr. muskel er ikke fastsat for alle

indikationer. I tilfælde, hvor de ikke foreligger, skal der derfor udfærdiges individuelle behandlingsregimer

af lægen. Optimale dosisniveauer bør fastsættes ved titrering, men den anbefalede maksimale dosis må ikke

overskrides. Som ved al medicinering bør initialdosis til en patient, der ikke tidligere har fået behandlingen,

være den lavest mulige effektive dosis.

Dosering og indgivelsesmåde (se nærmere oplysninger i pkt. 4.2 og 4.4 i produktresuméet):

Fokal spasticitet forbundet med infantil cerebral parese:

Muskler

Valg af dosis

Det mediale og laterale hoved

på den berørte m.

gastrocnemius.

Hemiplegi: Som startdosis anbefales 4 enheder/kg legemsvægt i det

berørte lem.

Diplegi: Som startdosis anbefales 6 enheder/kg legemsvægt i de

berørte lemmer.

Den totale dosis må ikke overskride 200 enheder.

Fokal spasticitet i over- og underekstremiteterne forbundet med slagtilfælde

BOTOX er beregnet til behandling af fokal spasticitet, der kun er undersøgt i forbindelse med den

sædvanlige standardbehandling, og det er ikke beregnet til erstatning for standardbehandlingen. Det er

usandsynligt, at BOTOX vil forbedre bevægeligheden ved et led berørt af fikseret kontraktur.

Fokal spasticitet i overekstremiteterne forbundet med slagtilfælde:

Muskler

Valg af dosis, antal injektionssteder

Flexor digitorum profundus

15 – 50 enheder; 1-2 injektionssteder

Flexor digitorum sublimis

15 – 50 enheder; 1-2 injektionssteder

Flexor carpi radialis

15 – 60 enheder; 1-2 injektionssteder

Flexor carpi ulnaris

Adductor Pollicis

Flexor Pollicis Longus

10 – 50 enheder; 1-2 injektionssteder

20 enheder; 1-2 injektionssteder

20 enheder; 1-2 injektionssteder

Den nøjagtige dosering og antallet af injektionssteder skal tilpasses den enkelte patient ud fra størrelse, antal

og placering af de berørte muskler, sværhedsgraden af spasticitet, eventuel lokal muskelsvækkelse og

patientens respons på tidligere behandling.

Fokal spasticitet i underekstremiteterne forbundet med slagtilfælde:

Muskel

Anbefalet dosis

Samlet dosis, antal injektionssteder

Gastrocnemius

Mediale hoved

Laterale hoved

75 enheder, 3 injektionssteder

75 enheder, 3 injektionssteder

Soleus

75 enheder, 3 injektionssteder

Tibialis posterior

75 enheder, 3 injektionssteder

Den anbefalede dosis til behandling af spasticitet i underekstremiteterne hos voksne, hvor anklerne er berørt,

er 300 enheder fordelt på 3 muskler.

Blefarospasme/halvsidig facialisspasme:

Muskler

Valg af dosis

Den mediale og laterale orbicularis oculi i det

øvre øjenlåg og den laterale orbicularis oculi i

det nedre øjenlåg.

Endvidere kan injektionen gives i øjenbrynet,

den laterale orbicularis og i overansigtet, hvis

spasmer i disse regioner påvirker synet.

Patienter med halvsidig facialisspasme eller

nervus facialis-lidelser skal behandles som

ved ensidig blefarospasme, idet andre

1,25-2,5 enheder injiceres i den mediale og laterale

orbicularis oculi i det øvre øjenlåg og i den laterale

orbicularis oculi i det nedre øjenlåg.

Initialdosen må ikke overstige 25 enheder pr. øje.

Den totale dosis må ikke overstige 100 enheder

hver 12. uge.

afficerede ansigtsmuskler (zygomaticus major,

orbicularis oris) injiceres efter behov.

Nedsat blinken efter injektion af botulinumtoksin i m. orbicularis kan føre til lidelser i cornea. Det er vigtigt

at udføre en omhyggelig undersøgelse af følelse i cornea i tidligere opererede øjne, at undgå injektion

omkring det nedre øjenlåg for at undgå ektropion og at behandle alle epiteldefekter omhyggeligt. Dette kan

kræve beskyttende dråber, salve, bløde terapeutiske kontaktlinser eller tillukning af øjet med klap eller på

anden vis.

Cervikal dystoni:

Muskle

Valg af dosis

M. sternocleidomastoideus, m.

levator scapulae, m. scalenus,

m. splenius capitis,

semispinalis, longissimus

og/eller m. trapezius.

Der må højst gives 50 enheder på hvert injektionssted.

Der må højst gives 100 enheder i m. sternocleidomastoideus.

Der må højst gives 200 enheder i alt i den første behandlingsseance

med justering i senere seancer afhængigt af patientens initiale

respons.

Den totale dosis må ikke overskride 300 enheder underen enkelt

behandlingsseance.

Denne liste over muskler er ikke udtømmende, da enhver muskel, der medvirker til at kontrollere hovedets

stilling, kan være involveret og derfor kræve behandling.

Kronisk migræne:

Den anbefalede dosis af rekonstitueret BOTOX til behandling af kronisk migræne er 155 enheder til 195

enheder, der administreres intramuskulært (i.m.) ved hjælp af en 30-gauge/0,5” kanyle som injektioner a

0,1 ml (5 enheder) på 31-39 steder. Injektionerne bør fordeles hen over 7 specifikke muskelområder i

hoved/nakke som angivet i tabellen nedenfor. Det kan være nødvendigt at anvende en 1" kanyle i

nakkeregionen hos patienter med ekstremt kraftige nakkemuskler. Med undtagelse af m. procerus, som bør

injiceres et enkelt sted (midtlinjen), skal alle muskler injiceres bilateralt med halvdelen af injektionsstederne

i venstre side og halvdelen i højre side af hoved og nakke. Hvis der er en eller flere dominerende

smertezoner, kan der administreres yderligere injektioner i den ene eller begge sider i op til 3 specifikke

muskelgrupper (occipitalis, temporalis og trapezius) af op til den maksimale dosis pr. muskel som angivet i

tabellen nedenfor.

Anbefalet dosis

Hoved/nakke-regionen

Dosering i alt (antal injektionssteder

a

)

M. corrugator

10 enheder (2 steder)

M. procerus

5 enheder (1 steder)

M. frontalis

20 enheder (4 steder)

M. temporalis

40 enheder (8 steder) til 50 enheder (op til 10 steder)

M. occipitalis

30 enheder (6 steder) til 40 enheder (op til 8 steder)

Dybe nakkemuskler

20 enheder (4 steder)

M. trapezius

30 enheder (6 steder) til 50 enheder (op til 10 steder)

Dosisområde i alt:

155 til 195 enheder

31 til 39 injektionssteder

1 i.m. injektionssted = 0,1 ml = 5 enheder BOTOX

Dosis fordeles bilateralt

Urininkontinens på grund af overaktiv blære:

Den anbefalede dosis er 100 enheder BOTOX, der gives som injektioner a 0,5 ml (5 enheder) fordelt på 20

steder, idet trigoneum og fundus undgås.

Urininkontinens på grund af neurogen detrusoroveraktivitet:

Den anbefalede dosis er 200 enheder BOTOX, der gives som injektioner a 1 ml (~6,7 enheder) fordelt på 30

steder, idet trigoneum og fundus undgås.

Primær hyperhidrose i aksillerne:

Injektionssteder

Valg af dosis

Flere steder med ca. 1-2 cm afstand inden for

området med hyperhidrose i hver aksil.

Andre doser end 50 enheder pr. aksil er ikke

undersøgt og kan derfor ikke anbefales.

Anamnese og objektiv undersøgelse samt eventuelle specifikke undersøgelser efter behov bør udføres for at

udelukke potentielle årsager til sekundær hyperhidrose (f.eks. hypertyroidisme, fæokromocytom). Derved

undgås symptombehandling af hyperhidrose uden diagnosticering og/eller behandling af den

tilgrundliggende sygdom.

For alle indikationer:

Der er rapporteret bivirkninger, der skyldtes spredning af toksinet fjernt fra administrationsstedet og somme

tider var dødelige. I nogle tilfælde var de forbundet med dysfagi, pneumoni og/eller signifikant svækkelse.

Symptomerne svarer til virkningsmekanismen for botulinumtoksin og er rapporteret nogle timer til flere uger

efter injektionen. Risikoen for disse symptomer er formentlig størst hos patienter, der har tilgrundliggende

tilstande og samtidig sygdom, der disponerer dem for disse symptomer, herunder børn og voksne i behandling

for spasticitet der behandles med høje doser.Patienter, der behandles med terapeutiske doser, kan også opleve

voldsom muskelsvaghed.

Efter administration af BOTOX nær thorax er der rapporteret pneumothorax, som blev sat i forbindelse med

injektionsproceduren. Forsigtighed er påkrævet ved injektion i nærheden af lungerne, især lungespidserne,

eller andre sårbare anatomiske strukturer.

Der er rapporteret alvorlige bivirkninger inklusive dødsfald hos patienter, som fik injektioner med BOTOX i

ikke-godkendte områder såsom direkte i spytkirtler, mundhule, tunge og svælg, spiserør eller ventrikel.

Nogle patienter led i forvejen af dysfagi eller betydelig svækkelse.

Der foreligger sjældne spontane rapporter om død, der i visse tilfælde er sat i forbindelse med

aspirationspneumoni, hos børn med svær cerebral parese også efter ikke godkendt behandling med

botulinumtoksin (f.eks. i nakkeområdet). Der bør udvises stor forsigtighed ved behandling af børn, som har

en væsentligt neurologisk svækkelse eller dysfagi, eller som for nylig har haft aspirationspneumoni eller

lungesygdom. Behandling af patienter med underliggende dårlig helbredstilstand bør kun finde sted, hvis den

potentielle fordel for den enkelte patient anses for at overstige risikoen.

Efter injektion af botulinumtoksin kan der i meget sjældne tilfælde opstå en anafylaktisk reaktion. Adrenalin

og andre foranstaltninger til håndtering af anafylaksi bør derfor være tilgængelige.

Se alle oplysninger i produktresuméet for BOTOX.

I tilfælde af behandlingssvigt efter den første behandling, dvs. at der ikke er opnået klinisk signifikant

bedring i forhold til baseline en måned efter injektionen, foretages følgende:

Klinisk verifikation, som kan omfatte elektromyografisk undersøgelse på en specialafdeling, af

toksinets virkning på den/de injicerede muskler

Analyse af årsagerne til behandlingssvigt, f.eks. forkert valg af muskler til injektion, utilstrækkelig

dosis, forkert injektionsteknik, forekomst af fikseret kontraktur, antagonist-musklerne er for svage,

dannelse af toksin-neutraliserende antistoffer

Revurdering af egnethed af behandling med botulinumtoksin type A.

Ved fravær af enhver form for uønskede virkninger sættes der sekundært til den første

behandlingsseance endnu en behandlingsseance i gang som følger: i) justér dosis idet der tages hensyn

til analysen af det tidligere behandlingssvigt; ii) brug EMG og iii) oprethold et 3 måneders interval

mellem de til behandlingsseancer.

I tilfælde af behandlingssvigt eller nedsat virkning efter fornyede injektioner bør der anvendes andre

behandlingsformer.

Rekonstitution af lægemidlet:

Hvis der anvendes forskellige størrelser hætteglas med BOTOX i en enkelt injektionsprocedure, er det

vigtigt at anvende den korrekte mængde fortyndingsmiddel til rekonstitution af et bestemt antal

enheder pr. 0,1 ml. Mængden af fortyndingsmiddel varierer, alt efter om der anvendes BOTOX 50

Allergan-enheder, BOTOX 100 Allergan-enheder eller BOTOX 200 Allergan-enheder. Den enkelte

injektionssprøjte skal mærkes, så dette fremgår.

Det er god praksis at udføre rekonstitution af hætteglas og klargøring af sprøjte over afdækning af plastforet

papir for at opfange alt spild. BOTOX må kun rekonstitueres med steril, ukonserveret, normal

saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning). Den korrekte mængde

fortyndingsmiddel (se fortyndingsvejledning eller -tabel nedenfor) trækkes op i en sprøjte.

Fortyndingsvejledning til behandling af urininkontinens som følge af overaktiv blære:

Det anbefales at anvende ét hætteglas med 100 enheder eller to hætteglas med 50 enheder, da det letter

rekonstitueringen.

Hvis det er nødvendigt at anvende et hætteglas med 200 enheder, rekonstitueres

et hætteglas med 200

enheder

BOTOX med 8 ml steril, ukonserveret, normal saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid

injektionsvæske, opløsning), og der blandes forsigtigt. Træk 4 ml op fra hætteglasset i en 10 ml

injektionssprøjte. Afslut rekonstitueringen ved at tilsætte 6 ml steril, ukonserveret, normal

saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning) til 10 ml injektionssprøjten, og bland

forsigtigt. Dette resulterer i en 10 ml injektionssprøjte med i alt 100 enheder rekonstitueret BOTOX.

Anvendes umiddelbart efter rekonstituering i injektionssprøjten. Ikke anvendt saltvand bortskaffes.

Rekonstituer

et hætteglas med 100 enheder

BOTOX med 10 ml steril, ukonserveret, normal

saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning), og bland forsigtigt. Træk 10 ml op

fra hætteglasset i en 10 ml injektionssprøjte. Dette resulterer i en 10 ml injektionssprøjte med i alt 100

enheder rekonstitueret BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstituering i injektionssprøjten. Ikke

anvendt saltvand bortskaffes.

Rekonstituer

hvert af to hætteglas med 50 enheder

BOTOX, hver med 5 ml steril, ukonserveret, normal

saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning), og bland hætteglassene forsigtigt.

Træk 5 ml op fra hvert hætteglas i en 10 ml injektionssprøjte. Dette resulterer i en enkelt 10 ml

injektionssprøjte med i alt 100 enheder rekonstitueret BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstituering i

injektionssprøjten. Ikke anvendt saltvand bortskaffes.

Dette produkt er kun til engangsbrug, og eventuel ubrugt rekonstitueret produkt bør kasseres

Fortyndingsvejledning til behandling af urininkontinens som følge af neurogen detrusoroveraktivitet:

Det anbefales at anvende ét hætteglas med 200 enheder eller to hætteglas med 100 enheder, da det

letter rekonstitueringen.

Rekonstituer

et hætteglas med 200 enheder

BOTOX med 6 ml steril, ukonserveret, normal

saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning), og bland hætteglasset forsigtigt.

Træk 2 ml op fra hætteglasset til hver af tre 10 ml injektionssprøjter. Afslut rekonstitueringen ved at tilsætte

8 ml steril, ukonserveret, normal saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning) til

hver 10 ml injektionssprøjte, og bland forsigtigt. Dette resulterer i tre 10 ml injektionssprøjter med i alt 200

enheder rekonstitueret BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstituering i injektionssprøjten. Ikke

anvendt saltvand bortskaffes.

Rekonstituer

hvert af to hætteglas med 100 enheder

BOTOX med 6 ml steril, ukonserveret, normal

saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning), og bland forsigtigt. Træk 4 ml op fra

hvert hætteglas i to 10 ml injektionssprøjter. Træk de resterende 2 ml op fra hvert hætteglas i en tredje 10 ml

injektionssprøjte. Afslut rekonstitueringen ved at tilsætte 6 ml steril, ukonserveret, normal

saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning) til hver 10 ml injektionssprøjte, og

bland forsigtigt. Dette resulterer i tre 10 ml injektionssprøjter med i alt 200 enheder rekonstitueret BOTOX.

Anvendes umiddelbart efter rekonstituering i injektionssprøjten. Ikke anvendt saltvand bortskaffes.

Hvis det er nødvendigt at anvende hætteglas med 50 enheder, rekonstitueres

hvert af fire hætteglas med 50

enheder

BOTOX, med 3 ml steril, ukonserveret, normal saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid

injektionsvæske, opløsning), og der blandes forsigtigt. Træk 3 ml op fra det første hætteglas og 1 ml fra det

andet hætteglas i en 10 ml injektionssprøjte. Træk 3 ml op fra det tredje hætteglas og 1 ml fra det fjerde

hætteglas i en anden 10 ml injektionssprøjte. Træk de resterende 2 ml op fra det andet og det fjerde hætteglas

i en tredje 10 ml injektionssprøjte. Afslut rekonstitueringen ved at tilsætte 6 ml steril, ukonserveret, normal

saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning) til hver af de tre 10 ml

injektionssprøjter, og bland forsigtigt. Dette resulterer i tre 10 ml injektionssprøjter med i alt 200 enheder

rekonstitueret BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstituering i injektionssprøjten. Ikke anvendt

saltvand bortskaffes.

Fortyndingstabel for BOTOX i hætteglas med 50, 100 eller 200 Allergan-enheder for alle andre

indikationer

Hætteglas med 50 enheder

Hætteglas med 100 enheder

Hætteglas med 200 enheder

Slutdosis

(enheder

0,1 ml)

Tilsat fortyndingsmiddel

(steril, ukonserveret, normal

saltvandsopløsning (0,9 %

natriumchlorid

injektionsvæske, opløsning) i

et hætteglas med 50 enheder

Tilsat fortyndingsmiddel

(steril, ukonserveret, normal

saltvandsopløsning (0,9 %

natriumchlorid

injektionsvæske, opløsning) i

et hætteglas med 100 enhede

Tilsat fortyndingsmiddel

(steril, ukonserveret,

normal saltvandsopløsning

(0,9 % natriumchlorid

injektionsvæske, opløsning)

i et hætteglas med 200 ml

enheder

0,25 ml

0,5 ml

1 ml

enheder

0,5 ml

1 ml

2 ml

5 enheder

1 ml

2 ml

4 ml

enheder

2 ml

4 ml

8 ml

1,25

enheder

4 ml

8 ml

BOTOX er et engangsprodukt, hvorfor ikke anvendt opløsning skal bortskaffes.

Da BOTOX berøves dets naturlige egenskaber ved boblen og lignende voldsom bevægelse, skal

fortyndingsmidlet injiceres forsigtigt i hætteglasset. Hætteglasset bør kasseres, hvis undertryk ikke trækker

fortyndingsmidlet ind i hætteglasset. Rekonstitueret BOTOX er en klar, farveløs til let gullig opløsning uden

partikelindhold. Den rekonstituerede opløsning bør inden brug visuelt undersøges med henblik på renhed og

fravær af partikler. Når BOTOX er rekonstitueret i hætteglasset, kan opløsningen opbevares i køleskab (2

– 8

C) i op til 24 timer før brug. Hvis opløsningen fortyndes yderligere i injektionssprøjten til

intradetrusorinjektion, bør den anvendes umiddelbart derefter.

Styrkebestemmelser har vist, at præparatet kan opbevares i op til 5 dage ved 2 ºC - 8 ºC efter rekonstitution.

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt skal præparatet anvendes straks. Hvis præparatet ikke anvendes med det

samme, er brugeren ansvarlig for opbevaringstid og -betingelser og vil normalt ikke være længere end 24

timer ved 2 ºC - 8 ºC, medmindre rekonstitution/fortynding (etc.) er foretaget under validerede aseptiske

forhold. Dato og tidspunkt for rekonstitution bør indføres i feltet på etiketten.

Regler for destruktion af hætteglas og sprøjter samt materialer

Medicinen må ikke tilføres spildevand eller husholdningsaffald. For sikker bortskaffelse skal indhold i

ubrugte hætteglas rekonstitueres med lidt vand og derefter autoklaveres. Alle brugte hætteglas, sprøjter og

spild, etc. skal autoklaveres, eller BOTOX-rester skal inaktiveres med fortyndet hypochloritopløsning

(0,5 %) i 5 minutter. Spørg på apoteket, hvordan De skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet må De

ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Identifikation af produktet

For at verificere, at De har modtaget et ægte BOTOX-produkt fra Allergan, skal De kontrollere, at der er en

sikkerhedsforsegling med et gennemskinneligt sølvfarvet Allergan-logo på BOTOX-kartonernes over- og

underklapper, og at der er en holografisk film på hætteglassets etiket. For at se denne film undersøges

hætteglasset under en skrivebordslampe eller en fluorescerende lyskilde. Drej hætteglasset frem og tilbage

mellem fingrene og se efter horisontale streger i regnbuefarver på etiketten, og kontroller, at navnet

"Allergan" kan ses inden for regnbuestregerne.

De må ikke bruge produktet og skal kontakte Deres lokale Allergan-kontor for yderligere information, hvis:

de horisontale streger i regnbuefarver eller ordet ”Allergan” ikke står på hætteglassets etiket

sikkerhedsforseglingen ikke er intakt og tilstede i begge ende af kartonen

det gennemskinnelige sølvfarvede Allergan-logo på seglet ikke ses tydeligt eller har en sort cirkel

med en skrå streg igennem det (dvs. forbudstegn)

Endvidere har Allergan forsynet etiketten på BOTOX hætteglasset med aftagelige klistermærker, der

inkluderer batchnummeret og udløbsdatoen for det produkt, som De har modtaget. Disse klistermærker kan

pilles af og klæbes i patientens kliniske journal mhp. sporing. Bemærk, at efter klistermærket fjernes fra

etiketten på BOTOX hætteglasset, vises ordet ”BRUGT”, hvilket giver Dem yderligere garanti for, at De

anvender et autentisk BOTOX produkt fremstillet af Allergan.

3. maj 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 50, 100 og 200 Allergan-enheder

0.

D.SP.NR.

20516

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

BOTOX

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Botulinumtoksin

type A, 50 Allergan-enheder/hætteglas.

Botulinumtoksin

type A, 100 Allergan-enheder/hætteglas.

Botulinumtoksin

type A, 200 Allergan-enheder/hætteglas.

fra Clostridium botulinum

Botulinumtoksin-enhederne kan ikke overføres fra et produkt til et andet.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til injektionsvæske, opløsning.

Hvidt pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

BOTOX er indiceret til behandling af:

Neurologiske sygdomme:

Fokal spasticitet i forbindelse med dynamisk spidsfodsdeformitet på grund af

spasticitet hos oppegående patienter med infantil cerebral parese i alderen fra 2 år og

opefter.

Fokal spasticitet af håndled og hånd hos voksne patienter efter slagtilfælde.

Fokal spasticitet af ankel hos voksne patienter efter slagtilfælde (se pkt. 4.4)

Blefarospasme, halvsidig facialisspasme og ledsagende fokale dystonier.

Cervikal dystoni (spastisk torticollis).

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 1 af 39

Symptomlindring hos voksne patienter, der opfylder kriterierne for kronisk migræne

(hovedpine ≥15 dage om måneden, hvoraf mindst 8 dage med migræne), og som har

udvist utilstrækkeligt respons eller intolerans over for migræneprofylaktiske

lægemidler (se pkt. 4.4).

Blæresygdomme:

Idiopatisk overaktiv blære med symptomer på urininkontinens, voldsom eller hyppig

vandladning hos voksne patienter, som responderer utilstrækkeligt på eller ikke kan

tåle antikolinerge lægemidler

Urininkontinens hos voksne med neurogen detrusoroveraktivitet, der skyldes en

neurogen blære på grund af stabil subcervikal rygmarvsskade eller dissemineret

sklerose.

Sygdomme i hud og hudadnexer:

Persisterende, svær primær hyperhidrose i aksillerne, der hæmmer dagligdags

aktiviteter, og som er resistent over for lokalbehandling.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Botulinumtoksin-enhederne kan ikke overføres fra et produkt til et andet. De doser, der

anbefales i Allergan-enheder, afviger fra andre botulinumtoksin-præparater.

Kronisk migræne bør diagnosticeres af speciallæger i neurologi, og BOTOX må kun

administreres under supervision af neurologer med erfaring i behandling af kronisk

migræne.

Ældre patienter

Der er ingen særlige krav til justering af dosis hos ældre. Ved initial dosering bør der

vælges den laveste anbefalede dosis for den pågældende indikation. Ved gentagne

injektioner anbefales det at give den laveste effektive dosis med det længste klinisk

indicerede interval mellem injektionerne. Ældre patienter med signifikant anamnese og

samtidig medicinering bør behandles med forsigtighed. Se nærmere oplysninger i pkt. 4.4,

4.8 og 5.1.

Pædiatrisk population

Sikkerhed og virkning af BOTOX til behandling af de enkelte indikationer er ikke klarlagt

hos børn og unge i aldersgrupperne anført i tabellen nedenfor. Der er ingen data.

Blefarospasme/halvsidig facialisspasme

12 år

Cervikal dystoni

12 år

Fokal spasticitet i forbindelse med infantil

cerebral parese

2 år

Fokal spasticitet i over- og

underekstremiteter efter slagtilfælde

18 år

Kronisk migræne

18 år

Overaktiv blære og neutrogen

detrusoroveraktivitet

18 år

Primær hyperhidrose i aksillerne

12 år

(begrænset erfaring hos unge i

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 2 af 39

alderen 12-17 år)

Vigtig information:

Hvis der anvendes forskellige størrelser hætteglas med BOTOX i en enkelt

injektionsprocedure, er det vigtigt at anvende den korrekte mængde

fortyndingsmiddel til rekonstitution af et bestemt antal enheder pr. 0,1 ml. Mængden

af fortyndingsmiddel varierer, alt efter om der anvendes BOTOX 50 Allergan-

enheder, BOTOX 100 Allergan-enheder eller BOTOX 200 Allergan-enheder. Den

enkelte injektionssprøjte skal mærkes, så dette fremgår.

BOTOX må kun rekonstitueres med sterilt, fysiologisk saltvand (0,9 % natriumchlorid,

injektionsvæske) uden konserveringsmiddel. Den korrekte mængde fortyndingsmiddel (se

fortyndingstabellen nedenfor) trækkes op i en injektionssprøjte.

Præparatet er kun til engangsbrug, og ikke anvendt opløsning skal bortskaffes.

Vejledning i brug, håndtering og bortskaffelse af hætteglas: Se pkt. 6.6.

Fortyndingstabel for hætteglas med BOTOX 50, 100 og 200 Allergan-enheder for alle

indikationer undtagen blæresygdom:

Hætteglas med 50

Allergan-enheder

Hætteglas med 100

Allergan-enheder

Hætteglas med 200

Allergan-enheder

Slutdosis

(enheder

0,1 ml)

Mængde

fortyndingsmiddel (sterilt,

fysiologisk saltvand

(0,9 % natriumchlorid,

injektionsvæske)) uden

konserveringsmiddel,

der tilsættes et

hætteglas med 50

enheder

Mængde

fortyndingsmiddel

(sterilt, fysiologisk

saltvand (0,9 %

natriumchlorid,

injektionsvæske)) uden

konserveringsmiddel,

der tilsættes et

hætteglas med 100

enheder

Mængde

fortyndingsmiddel

(sterilt, fysiologisk

saltvand (0,9 %

natriumchlorid,

injektionsvæske)) uden

konserveringsmiddel,

der tilsættes et

hætteglas med 200

enheder

enheder

0,25 ml

0,5 ml

1 ml

enheder

0,5 ml

1 ml

2 ml

enheder

1 ml

2 ml

4 ml

enheder

2 ml

4 ml

8 ml

1,25

enheder

4 ml

8 ml

Overaktiv blære:

For at gøre rekonstitutionen lettere anbefales det at anvende et hætteglas med 100

enheder eller to hætteglas med 50 enheder.

Vejledning i fortynding ved brug af to hætteglas med 50 enheder:

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 3 af 39

Hvert af de to hætteglas med 50 enheder BOTOX rekonstitueres med 5 ml sterilt,

fysiologisk saltvand (0,9 % natriumchlorid, injektionsvæske) uden

konserveringsmiddel, og der blandes forsigtigt.

Der udtages 5 ml fra hvert hætteglas, som overføres til en enkelt 10 ml

injektionssprøjte.

Dermed opnås en 10 ml injektionssprøjte, der indeholder i alt 100 enheder rekonstitueret

BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstitution i sprøjten. Ikke anvendt saltvand

bortskaffes.

Vejledning i fortynding ved brug af et hætteglas med 100 enheder:

Et hætteglas med 100 enheder BOTOX rekonstitueres med 10 ml sterilt,

fysiologisk saltvand (0,9 % natriumchlorid, injektionsvæske) uden

konserveringsmiddel, og der blandes forsigtigt.

Der udtages 10 ml fra hætteglasset, som overføres til en 10 ml injektionssprøjte.

Dermed opnås en 10 ml injektionssprøjte, der indeholder i alt 100 enheder

rekonstitueret BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstitution i sprøjten. Ikke

anvendt saltvand bortskaffes.

Vejledning i fortynding ved brug af et hætteglas med 200 enheder:

Et hætteglas med 200 enheder BOTOX rekonstitueres med 8 ml sterilt, fysiologisk

saltvand (0,9 % natriumchlorid, injektionsvæske) uden konserveringsmiddel, og der

blandes forsigtigt.

Der udtages 4 ml fra hætteglasset, som overføres til en 10 ml injektionssprøjte.

Rekonstitutionen gennemføres ved at tilsætte 6 ml sterilt, fysiologisk saltvand (0,9 %

natriumchlorid, injektionsvæske) uden konserveringsmiddel til 10 ml

injektionssprøjten og blande forsigtigt.

Dermed opnås en 10 ml injektionssprøjte, der indeholder i alt 100 enheder rekonstitueret

BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstitution i sprøjten. Ikke anvendt saltvand

bortskaffes.

Præparatet er kun til engangsbrug, hvorfor ikke anvendt opløsning skal bortskaffes.

Urininkontinens på grund af neurogen detrusoroveraktivitet:

For at gøre rekonstitutionen lettere anbefales det at anvende et hætteglas med 200

enheder eller to hætteglas med 100 enheder.

Vejledning i fortynding ved brug af fire hætteglas med 50 enheder:

Hvert af de fire hætteglas med 50 enheder BOTOX rekonstitueres med 3 ml sterilt,

fysiologisk saltvand (0,9 % natriumchlorid, injektionsvæske) uden

konserveringsmiddel, og der blandes forsigtigt.

Der udtages 3 ml fra det første hætteglas og 1 ml fra det andet hætteglas, som

overføres til en enkelt 10 ml sprøjte.

Der udtages 3 ml fra det tredje hætteglas og 1 ml fra det fjerde hætteglas, som

overføres til en anden 10 ml sprøjte.

De resterende 2 ml fra det andet og det fjerde hætteglas udtages og overføres til en

tredje 10 ml sprøjte.

Rekonstitutionen gennemføres ved at tilsætte 6 ml sterilt, fysiologisk saltvand (0,9 %

natriumchlorid, injektionsvæske) uden konserveringsmiddel til hver af de tre 10 ml

sprøjter og blande forsigtigt.

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 4 af 39

Dermed opnås tre 10 ml injektionssprøjter, der indeholder i alt 200 enheder rekonstitueret

BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstitution i sprøjten. Ikke anvendt saltvand

bortskaffes.

Vejledning i fortynding ved brug af to hætteglas med 100 enheder:

Hvert af de to hætteglas med 100 enheder BOTOX rekonstitueres med 6 ml sterilt,

fysiologisk saltvand (0,9 % natriumchlorid, injektionsvæske) uden

konserveringsmiddel, og der blandes forsigtigt.

Der udtages 4 ml fra hvert hætteglas, som overføres til en enkelt 10 ml

injektionssprøjte.

De resterende 2 ml fra hvert hætteglas udtages og overføres til en tredje 10 ml

injektionssprøjte.

Rekonstitutionen gennemføres ved at tilsætte 6 ml sterilt, fysiologisk saltvand (0,9 %

natriumchlorid, injektionsvæske) uden konserveringsmiddel til hver af de tre 10 ml

injektionssprøjter og blande forsigtigt.

Dermed opnås tre 10 ml injektionssprøjter, der indeholder i alt 200 enheder rekonstitueret

BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstitution i sprøjten. Ikke anvendt saltvand

bortskaffes.

Vejledning i fortynding ved brug af et hætteglas med 200 enheder:

Hætteglasset med 200 enheder BOTOX rekonstitueres med 6 ml sterilt, fysiologisk

saltvand (0,9 % natriumchlorid, injektionsvæske) uden konserveringsmiddel, og der

blandes forsigtigt.

Der udtages 2 ml fra hætteglasset til hver af de tre 10 ml injektionssprøjter.

Rekonstitutionen gennemføres ved at tilsætte 8 ml sterilt, fysiologisk saltvand (0,9 %

natriumchlorid, injektionsvæske) uden konserveringsmiddel til hver 10 ml sprøjte og

blande forsigtigt.

Dermed fås tre 10 ml injektionssprøjter, der indeholder i alt 200 enheder rekonstitueret

BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstitution i sprøjten. Ikke anvendt saltvand

bortskaffes.

Administration

Se den specifikke vejledning for hver enkelt indikation nedenfor.

BOTOX bør kun gives af læger med passende kvalifikationer og erfaring, når det drejer sig

om behandling og anvendelse af det nødvendige udstyr.

Alment gyldige, optimale doseringsniveauer og antal injektionssteder pr. muskel er ikke

fastlagt for alle indikationer. I tilfælde, hvor de ikke foreligger, skal der derfor udfærdiges

individuelle behandlingsregimer af lægen. Optimale dosisniveauer skal bestemmes ved

titrering, men den anbefalede dosis må ikke overskrides.

NEUROLOGISKE SYGDOMME:

Fokal spasticitet i forbindelse med infantil cerebral parese

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 5 af 39

Anbefalet kanyle:

Steril 23-26 gauge/0,60-0,45 mm kanyle

Administrationsvejledning:

Administreres som flere doser i form af enkeltinjektioner i

det mediale og laterale hoved på den afficerede m.

gastrocnemius.

Anbefalet dosis:

Hemiparese: Den initiale anbefalede dosis er 4 enheder/kg

legemsvægt i den afficerede ekstremitet.

Diplegi: Den initiale anbefalede dosis er 6 enheder/kg

legemsvægt fordelt på de afficerede ekstremiteter.

Maksimal total dosis:

200 enheder.

Yderligere oplysninger:

Sædvanligvis opnås klinisk bedring i løbet af de første to

uger efter injektionen. Der bør administreres flere doser,

når den kliniske virkning af den foregående injektion

aftager, men ikke hyppigere end hver tredje måned.

Behandlingsregimet kan muligvis tilpasses, så der opnås et

interval på mindst seks måneder mellem de enkelte

behandlinger.

Fokal spasticitet i overekstremitet efter slagtilfælde

Anbefalet kanyle:

Steril 25, 27 eller 30 gauge kanyle. Kanylelængden

bestemmes ud fra muskelplacering og -dybde.

Administrationsvejledning:

Det kan være en fordel at lokalisere de implicerede

muskler med elektromyografisk vejledning eller

nervestimulationsteknik. Ved at anvende flere

injektionssteder kan der opnås en mere ensartet kontakt

mellem BOTOX og musklens innerverede områder,

hvilket især er en fordel ved injektion i større muskler.

Anbefalet dosis:

Den nøjagtige dosering og antallet af injektionssteder skal

tilpasses den enkelte patient ud fra størrelse, antal og

lokation af de implicerede muskler, sværhedsgraden af

spasticitet, eventuel lokal muskelsvækkelse og patientens

respons på tidligere behandling.

Følgende doser blev administreret i kontrollerede kliniske

studier:

Muskel

Dosering i alt (antal

injektionssteder)

Flexor digitorum

profundus

15-50 enheder (1-2 steder)

Flexor digitorum

sublimis

15-50 enheder (1-2 steder)

Flexor carpi radialis

15-60 enheder (1-2 steder)

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 6 af 39

Flexor carpi ulnaris

Adductor pollicis

Flexor pollicis longus

10-50 enheder (1-2 steder)

20 enheder (1-2 steder)

20 enheder (1-2 steder)

Maksimal total dosis:

I kontrollerede og åbne ukontrollerede kliniske studier er

der anvendt doser i området 200-240 enheder fordelt

mellem de udvalgte muskler under en given behandling.

Injektionerne bør først gentages efter 12 uger.

Yderligere oplysninger:

I kontrollerede kliniske studier blev patienterne fulgt i

12 uger efter den enkelte behandling. Der opnåedes

bedring af muskeltonus i løbet af 2 uger, og maksimal

virkning indtraf sædvanligvis inden for 4-6 uger. I et

åbent, ukontrolleret opfølgende studie blev de fleste af

patienterne atter injiceret efter et interval på 12-16 uger,

når virkningen på muskeltonus var aftaget. Disse patienter

fik op til fire injektioner med en maksimal kumulativ dosis

på 960 enheder over 54 uger. Hvis den behandlende læge

finder det passende, kan der administreres flere doser, når

virkningen af den foregående injektion har aftaget. Grad

og mønster af muskelspasticitet på tidspunktet for nye

injektioner kan gøre det nødvendigt at ændre valg af

doseringen af BOTOX og de muskler, der skal injiceres.

Den laveste virksomme dosis bør anvendes.

Fokal spasticitet i underekstremitet efter slagtilfælde

Anbefalet kanyle:

Steril 25, 27 eller 30 gauge kanyle. Kanylelængden

bestemmes ud fra muskelplacering og -dybde.

Administrationsvejledning:

Det kan være en fordel at lokalisere de implicerede

muskler med elektromyografisk vejledning eller

nervestimulationsteknik. Ved at anvende flere

injektionssteder kan der opnås en mere ensartet kontakt

mellem BOTOX og de innerverede områder af musklen,

hvilket især er en fordel ved injektion i større muskler.

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 7 af 39

Injektionsstederne for spasticitet i underekstremitet hos

voksne efter slagtilfælde fremgår af følgende diagram:

Anbefalet dosis:

Den anbefalede dosis til behandling af spasticitet i under-

ekstremitet hos voksne, hvor anklen er impliceret, er 300

enheder fordelt på 3 muskler

BOTOX-dosering til spasticitet i underekstremitet hos

voksne fordelt på muskler:

Muskel

Anbefalet dosis

Total dosis, antal injektionssteder

Gastrocnemius

Mediale hoved

Laterale hoved

75 enheder, 3 injektionssteder

75 enheder, 3 injektionssteder

Soleus

75 enheder, 3 injektionssteder

Tibialis posterior

75 enheder, 3 injektionssteder

Yderligere oplysninger:

Hvis den behandlende læge finder det passende, kan der

administreres flere doser, når virkningen af den

foregående injektion er aftaget, men i reglen ikke før 12

uger efter den foregående injektion.

Blefarospasme/halvsidig facialisspasme

Anbefalet kanyle:

Steril 27-30 gauge/0,40-0,30 mm kanyle.

Administrationsvejledning:

Elektromyografisk vejledning er ikke nødvendig.

Anbefalet dosis:

Den anbefalede initialdosis er 1,25-2,5 enheder injiceret i

det øvre øjenlågs mediale og laterale musculus orbicularis

oculi og det nedre øjenlågs laterale musculus orbicularis

oculi. Ekstra steder i pandeområdet, det laterale orbicularis

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 8 af 39

M. gastrocnemius,

det mediale hoved

M. gastrocnemius,

det laterale hoved

M. soleus

M. tibialis posterior

og i det øvre ansigtsområde kan også injiceres, hvis

spasmer her påvirker synet.

Maksimal total dosis:

Initialdosen må ikke overstige 25 enheder pr. øje. Til

behandling af blefarospasme må den totale administrerede

dosis ikke overstige 100 enheder hver 12. uge.

Yderligere oplysninger:

Ved at undgå injektion nær levator palpebrae superioris

kan komplikationen ptosis reduceres. Ved at undgå

injektioner i det mediale område af det nedre øjenlåg, og

derved reducere udsivning i obliquus inferior, kan

komplikationen diplopi reduceres. Billederne viser mulige

injektionssteder:

I reglen ses den initiale effekt af injektionerne inden for 3

dage, og den når sit maksimum

1-2 uger efter behandling. Hver behandling holder ca. 3

måneder, hvorefter indgrebet kan gentages efter behov.

Ved gentagne behandlingsseancer kan dosen øges op til to

gange, hvis reaktionen fra den første behandling anses for

utilstrækkelig. Der synes imidlertid ikke at være yderligere

fordele ved at injicere mere end 5 enheder pr. sted.

Normalt får man ikke yderligere fordele ud af at behandle

hyppigere end hver 3. måned.

Patienter med halvsidig facialisspasme eller nervus

facialis-lidelser skal behandles som ved ensidig

blefarospasme, idet andre afficerede ansigtsmuskler (f.eks.

zygomaticus major, orbicularis oris) injiceres efter behov.

Cervikal dystoni

Anbefalet kanyle:

En kanyle af passende størrelse (i reglen 25-

30 gauge/0,50–0,30 mm).

Administrationsvejledning:

I kliniske studier har behandlingen af cervikal dystoni

typisk omfattet injektion af BOTOX i

sternocleidomastoideus, levator scapulae, scalenii, splenius

capitis, semispinalis, longissimus og/eller trapezius-

musklen/-musklerne. Denne liste er ikke udtømmende, da

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 9 af 39

alle muskler, der er ansvarlige for styringen af hovedets

stilling, kan være involveret og derfor kræve behandling.

Muskelmassen og graden af hypertrofi eller atrofi er

faktorer, der skal tages i betragtning, når den relevante

dosis udvælges. Ved cervikal dystoni kan

muskelaktivitetsmønstret ændre sig spontant uden

samtidig ændring i det kliniske billede på dystoni.

Hvis der er nogen som helst problemer med at isolere de

enkelte muskler, skal injektionerne foretages ved hjælp af

elektromyografi.

Anbefalet dosis:

Der må højst gives 200 enheder i alt i den første

behandlingscyklus med justering i senere cykler afhængigt

af patientens initiale respons.

I indledende, kontrollerede kliniske studier til påvisning af

sikkerhed og effekt til cervikal dystoni lå doserne af

rekonstitueret BOTOX mellem 140 og 280 enheder. I

nyere studier lå doserne mellem 95 og 360 enheder (med

en tilnærmet middelværdi på 240 enheder). Som ved

enhver behandling med lægemidler skal den initiale

dosering hos en ikke tidligere behandlet patient begynde

på den laveste, effektive dosis. Der må ikke gives mere

end 50 enheder på noget enkelt sted. Der må ikke gives

mere end 100 enheder i sternocleidomastoideus. For at

minimere hyppigheden af dysfagi må

sternocleidomastoideus ikke injiceres bilateralt.

Maksimal total dosis:

En totaldosis på 300 enheder må ikke overskrides ved

nogen enkelt seance. Det optimale antal af injektionssteder

afhænger af musklens størrelse. Der bør mindst være et

interval på 10 uger mellem behandlingerne.

Yderligere oplysninger:

Klinisk bedring optræder i reglen inden for de første 2

uger efter injektion. Det maksimale kliniske udbytte

indtræder i reglen ca. 6 uger efter injektion. Varigheden af

gavnlig effekt rapporteret i kliniske studier viste væsentlig

variation (fra 2 til 33 uger) med en typisk varighed på ca.

12 uger.

Kronisk migræne

Anbefalet kanyle:

Steril 30 gauge/0,5" kanyle

Administrationsvejledning:

Injektionerne bør fordeles hen over 7 specifikke

muskelområder i hoved/nakke som angivet i tabellen

nedenfor. Det kan være nødvendigt at anvende en 1"

kanyle i nakkeregionen hos patienter med ekstremt

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 10 af 39

kraftige nakkemuskler. Med undtagelse af m. procerus,

som bør injiceres et enkelt sted (midtlinjen), skal alle

muskler injiceres bilateralt med halvdelen af

injektionsstederne i venstre side og halvdelen i højre side

af hoved og nakke. Hvis der er en eller flere dominerende

smertezoner, kan der administreres yderligere injektioner i

den ene eller begge sider i op til 3 specifikke

muskelgrupper (occipitalis, temporalis og trapezius), af op

til den maksimale dosis pr. muskel som angivet i tabellen

nedenfor.

Injektionsstederne fremgår af diagrammerne nedenfor:

De anbefalede muskelgrupper for optionelle supplerende injektioner fremgår af diagrammerne nedenfor:

Anbefalet dosis:

155-195 enheder administreret intramuskulært som injektioner

med 0,1 ml (5 enheder) på 31-39 steder.

BOTOX-behandling af kronisk migræne fordelt på muskler:

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 11 af 39

A. M. currugator: 5 E/side

B. M. procerus: 5 E (ét sted)

M. frontalis: 10 E/side

M. temporalis: 20

E/side

E. M. occipitalis: 15 E/side

F. M. cervikal paraspinal:

10 E/side

G. M. trapezius:

15 E/side

D. M. temporalis: 5 E/sted (≤2

yderligere steder)

E. M. occipitalis: 5 E/sted (≤2

yderligere steder)

G. M. trapezius: 5 E/sted (≤4

yderligere steder)

Anbefalet dosis

Hoved/nakke-regionen

Dosering i alt (antal

injektionssteder

a

)

M. corrugator

10 enheder (2 steder)

M. procerus

5 enheder (1 sted)

M. frontalis

20 enheder (4 steder)

M. temporalis

40 enheder (8 steder) til

50 enheder (op til 10 steder)

M. occipitalis

30 enheder (6 steder) til

40 enheder (op til 8 steder)

Dybe nakkemuskler

20 enheder (4 steder)

M. trapezius

30 enheder (6 steder) til

50 enheder (op til 10 steder)

Dosisområde i alt:

155 til 195 enheder

31 til 39 injektionssteder

1 i.m. injektionssted = 0,1 ml = 5 enheder BOTOX

Dosis fordeles bilateralt

Yderligere oplysninger:

Det anbefales at gentage behandlingen hver 12. uge.

BLÆRESYGDOMME:

Patienterne bør ikke have en urinvejsinfektion, når de behandles.

Der administreres antibiotika profylaktisk 1-3 dage før behandling, på behandlingsdagen

og 1-3 dage efter behandling.

Det anbefales, at patienterne afbryder antitrombocytbehandling mindst 3 dage før

injektionsproceduren. Patienter på antikoagulerende behandling skal have passende

behandling for at mindske risikoen for blødning.

Til behandling af urininkontinens bør BOTOX administreres af læger med erfaring i at

bedømme og behandle blæredysfunktion (f.eks. speciallæger i urologi eller

urogynækologi).

Overaktiv blære

Anbefalet kanyle:

Et fleksibelt eller stift cystoskop kan anvendes. Før

injektionerne gives, fyldes (primes) injektionskanylen med

ca. 1 ml rekonstitueret BOTOX (afhængigt af

kanylelængden) for at fjerne eventuel luft.

Administrationsvejledning:

Før injektion kan en intravesikal instillation af fortyndet

bedøvelsesmiddel (med eller uden sedation) anvendes

ifølge lokal praksis. Hvis der instilleres et lokalbedøvende

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 12 af 39

middel, skal blæren tømmes og skylles med sterilt saltvand

før de næste trin i injektionsproceduren.

Rekonstitueret BOTOX (100 enheder/10 ml) injiceres i

detrusormusklen via et fleksibelt eller stift cystoskop, idet

trigonum og fundus undgås. Blæren bør instilleres med

tilstrækkeligt saltvand til at opnå adækvat visualisering til

injektionerne, men overdreven udspiling bør undgås.

Kanylen skal indføres ca. 2 mm i detrusormusklen, og 20

injektioner med 0,5 ml (samlet volumen 10 ml) skal

udføres med ca. 1 cm afstand (se figur nedenfor). Ved den

sidste injektion skal der injiceres ca. 1 ml sterilt saltvand,

således at den fulde dosis gives. Når injektionerne er givet,

bør det saltvand, der anvendes til visualisering af

blærevæggen ikke drænes, så der kan påvises

vandladningsevne, før patienten forlader klinikken.

Patienten observeres i mindst 30 minutter efter

injektionerne, og indtil der er forekommet spontan

vandladning.

Anbefalet dosis:

Den anbefalede dosis er 100 enheder BOTOX, der gives

som injektioner med 0,5 ml (5 enheder) fordelt på 20

steder i detrusoren.

Yderligere oplysninger:

Klinisk bedring kan opnås i løbet af 2 uger. Det bør

overvejes at forny injektionerne, når den kliniske virkning

af den foregående injektion er aftaget (den mediane

varighed i kliniske fase 3-studier var 166 dage [~24 uger]

baseret på patientanmodning om genbehandling), dog

tidligst 3 måneder efter den første blæreinjektion.

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 13 af 39

Urininkontinens som følge af neurogen detrusoroveraktivitet

Anbefalet kanyle:

Et fleksibelt eller stift cystoskop kan anvendes. Før

injektionerne gives, fyldes (primes) injektionskanylen med

ca. 1 ml (afhængigt af kanylelængden) for at fjerne

eventuel luft.

Administrationsvejledning:

Før injektion, kan enten en intravesikal instillation af

fortyndet bedøvelsesmiddel (med eller uden sedation) eller

generel anæstesi anvendes ifølge lokal praksis. Hvis der

instilleres lokalbedøvende middel, skal blæren tømmes og

skylles

sterilt

saltvand

før

næste

trin

injektionsproceduren.

Rekonstitueret BOTOX (200 enheder/30 ml) injiceres i

detrusormusklen via et fleksibelt eller stift cystoskop, idet

trigonum og fundus undgås. Blæren bør instilleres med

tilstrækkeligt saltvand til at opnå adækvat visualisering til

injektionerne, men overdreven udspiling bør undgås.

Kanylen skal indføres ca. 2 mm i detrusormusklen, og 30

injektioner med 1 ml (samlet volumen 30 ml) skal udføres

med ca. 1 cm afstand (se figur ovenfor). Ved den sidste

injektion skal der injiceres ca. 1 ml sterilt saltvand, således

at den fulde dosis gives. Når injektionerne er givet, drænes

det saltvand, der anvendes til visualisering af

blærevæggen. Patienten observeres i mindst 30 minutter

efter injektionerne.

Anbefalet dosis:

Den anbefalede dosis er 200 enheder BOTOX, der gives

som injektioner med 1 ml (~6,7 enheder) fordelt på 30

steder i detrusoren.

Yderligere oplysninger:

Klinisk bedring forekommer sædvanligvis inden for 2

uger. Ny injektion bør overvejes hos patienter, hvor den

kliniske virkning af den foregående injektion er aftaget

(median varighed i kliniske fase 3-studier var 256-295

dage (~36-42 uger)

for BOTOX 200 enheder) baseret på

patientanmodning om genbehandling, men tidligst 3

måneder efter den foregående blæreinjektion.

SYGDOMME I HUD OG HUDADNEXER:

Primær hyperhidrose i aksillerne

Anbefalet kanyle:

Steril 30 gauge kanyle

Administrationsvejledning:

Området med hyperhidrose kan markeres ved hjælp af

standardteknikker til farvning, f.eks. Minors iod-

stivelsestest.

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 14 af 39

Anbefalet dosis:

50 enheder BOTOX injiceres intradermalt, idet de fordeles

jævnt mellem flere injektionssteder med ca. 1-2 cm

afstand inden for området med hyperhidrose i hver aksil.

Maksimal total dosis:

Andre doser end 50 enheder pr. aksil bør ikke anvendes.

Injektionerne bør ikke indgives hyppigere end hver 16.

uge (se pkt. 5.1).

Yderligere oplysninger:

Sædvanligvis opnås klinisk bedring i løbet af den første

uge efter injektionen. Gentagne injektioner af BOTOX kan

administreres, når den kliniske virkning af den foregående

injektion aftager, og den behandlende læge skønner det

nødvendigt.

ALLE INDIKATIONER:

I tilfælde af behandlingssvigt efter den første behandlingsseance, dvs. fravær af signifikant,

klinisk bedring i forhold til udgangspunktet 1 måned efter behandling, skal der gøres

følgende:

Klinisk verifikation, som kan omfatte elektromyografisk undersøgelse på en

specialafdeling, af toksinets virkning på den injicerede muskel/de injicerede muskler.

Analyse af årsagerne til svigt, f.eks. forkert udvælgelse af muskler til injektion,

utilstrækkelig dosis, forkert injektionsteknik, forekomst af fikseret kontraktur,

antagonistmuskler for svage, dannelse af toksinneutraliserende antistoffer.

Revurdering af egnethed af behandling med botulinumtoksin type A.

Ved fravær af enhver form for uønskede virkninger sættes der sekundært til den første

behandlingsseance endnu en behandlingsseance i gang som følger: i) justér dosis idet

der tages hensyn til analysen af det tidligere behandlingssvigt; ii) brug EMG og; iii)

oprethold et 3 måneders interval mellem de to behandlingsseancer.

I tilfælde af behandlingssvigt eller begrænset effekt efter gentagne injektioner skal der

anvendes alternative behandlingsmetoder.

4.3

Kontraindikationer

BOTOX er kontraindiceret:

hos personer med kendt overfølsomhed over for botulinumtoksin type A eller over

for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

i tilfælde af infektion ved det påtænkte injektionssted

BOTOX til behandling af blæresygdom er også kontraindiceret:

hos patienter, som har en urinvejsinfektion på behandlingstidspunktet

hos patienter med akut urinretention på behandlingstidspunktet, og som ikke

kateteriserer rutinemæssigt

hos patienter, som ikke er villige og/eller i stand til at initiere kateterisering efter

behandling, hvis det er nødvendigt

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 15 af 39

De anbefalede doseringer og administrationshyppigheden for BOTOX bør ikke overskrides

på grund af potentiel risiko for overdosering, voldsom muskelsvaghed, spredning af

toksinet fjernt fra administrationsstedet og dannelse af neutraliserende antistoffer. Ved

initial dosering til behandlingsnaive patienter vælges den laveste anbefalede dosis for den

pågældende indikation.

Både lægen og patienten bør være opmærksom på, at der kan opstå bivirkninger, selv om

tidligere injektioner var veltolererede. Forsigtighed tilrådes derfor ved hver enkelt

administration.

Der er rapporteret bivirkninger, der skyldtes spredning af toksinet fjernt fra

administrationsstedet (se pkt. 4.8) og somme tider var dødelige. I nogle tilfælde var de

forbundet med dysfagi, pneumoni og/eller signifikant svækkelse. Symptomerne svarer til

virkningsmekanismen for botulinumtoksin og er rapporteret nogle timer til flere uger efter

injektionen. Risikoen for disse symptomer er formentlig størst hos patienter, der har

tilgrundliggende tilstande og samtidig sygdom, der disponerer dem for disse symptomer,

herunder børn og voksne i behandling for spasticitet der behandles med høje doser.

Patienter, der behandles med terapeutiske doser, kan også opleve voldsom

muskelsvækkelse.

Før indledning af behandling med BOTOX bør der tages højde for risk/benefit-forholdet

hos den enkelte patient.

Dysfagi er også rapporteret efter injektion i andre steder end i den cervikale muskulatur (se

pkt. 4.4 ”Cervikal dystoni”).

BOTOX bør kun anvendes med yderste forsigtighed og under nøje supervision til patienter

med subklinisk eller klinisk påvist defekt neuromuskulær transmission, f.eks. myasthenia

gravis eller Lambert-Eatons syndrom hos patienter med perifere neuropatiske sygdomme i

bevægesystemet (f.eks. amyotrofisk lateralsklerose eller motorisk neuropati) og til

patienter med tilgrundliggende neurologisk sygdom. Sådanne patienter kan have øget

følsomhed over for midler som BOTOX selv i terapeutiske doser, hvilket kan føre til

voldsom muskelsvaghed og en øget risiko for klinisk signifikante systemiske virkninger,

der omfatter svær dysfagi og kompromitteret respiration. Hos disse patienter bør

botulinumtoksin-produktet anvendes under tilsyn af en speciallæge, og det må kun

anvendes, hvis fordelene ved behandlingen anses for at overstige risikoen. Patienter med

dysfagi og aspiration i anamnesen bør behandles med ekstrem forsigtighed.

Patienter eller deres omsorgspersoner bør rådgives om, at de omgående skal søge

lægehjælp, hvis der opstår synke-, tale- eller vejrtrækningsbesvær.

Som ved enhver behandling med potentiale til at gøre det muligt for tidligere stillesiddende

patienter at genoptage aktiviteter skal den stillesiddende patient rådes til at genoptage

aktiviteterne gradvist.

De relevante dele af anatomien og eventuelle anatomiske ændringer, der skyldes kirurgiske

indgreb, skal være forstået før administration af BOTOX, og injektioner i sårbare

anatomiske strukturer skal undgås.

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 16 af 39

Efter administration af BOTOX nær thorax er der rapporteret pneumothorax, som blev sat i

forbindelse med injektionsproceduren. Forsigtighed er påkrævet ved injektion i nærheden

af lungerne, især lungespidserne, eller andre sårbare anatomiske strukturer.

Der er indberettet alvorlige bivirkninger, hvoraf nogle med dødelig udgang, hos patienter,

der havde fået ikke-godkendte injektioner af BOTOX direkte i spytkirtlerne, i mund, tunge

og svælg, spiserør og mave. Nogle patienter havde eksisterende dysfagi eller signifikant

svækkelse.

Der er indberettet sjældne tilfælde af alvorlige og/eller umiddelbare

overfølsomhedsreaktioner, der omfattede anafylaksi, serumsyge, urticaria, ødemer i bløde

væv og dyspnø. Nogle af disse reaktioner blev rapporteret efter anvendelse af BOTOX

enten alene eller i forbindelse med andre lægemidler, der blev sat i forbindelse med

lignende reaktioner. I tilfælde af en sådan reaktion bør der ikke gives yderligere injektioner

af BOTOX, og der skal omgående iværksættes passende medicinsk behandling med f.eks.

adrenalin. Der er rapporteret et tilfælde af anafylaksi, hvor patienten døde efter injektion af

BOTOX, der ved en fejltagelse var blevet fortyndet med 5 ml lidocain 1 mg/ml.

Som ved alle injektioner kan der opstå procedurerelaterede skader. En injektion kan

resultere i lokal infektion, smerter, inflammation, paræstesi, hypæstesi, ømhed, hævelser,

erytem og/eller blødninger/blå mærker. Smerter, der skyldes kanylen, og/eller angst for

kanyler kan føre til vasovagale reaktioner med f.eks. synkope, hypotension.

Der skal udvises forsigtighed, når BOTOX anvendes ved tilstedeværelse af inflammation

på det påtænkte injektionssted(er), eller når der er udtalt slaphed eller atrofi i målmusklen.

Der skal også udvises forsigtighed, når BOTOX anvendes til behandling af patienter med

perifere neuropatiske lidelser i bevægeapparatet (f.eks. amyotrofisk lateralsklerose eller

motorisk neuropati).

Der foreligger også sjældne rapporter efter administration af BOTOX om bivirkninger, der

afficerede det kardiovaskulære system, herunder arytmi og myokardieinfarkt, i nogle

tilfælde med dødelig udgang. Nogle af disse patienter havde risikofaktorer, der omfattede

kardiovaskulær sygdom.

Nye eller recidiverende krampeanfald er forekommet og sås typisk hos voksne og

pædiatriske patienter, som var disponerede for dette. Den nøjagtige sammenhæng mellem

disse hændelser og injektion af botulinumtoksin er ikke fastlagt. Rapporter om børn

stammede især fra patienter med cerebral parese i behandling for spasticitet.

Dannelse af neutraliserende antistoffer mod botulinumtoksin type A kan reducere

virkningen af BOTOX-behandling ved at inaktivere toksinets biologiske aktivitet.

Resultaterne fra nogle studier tyder på, at hvis BOTOX injiceres med kortere intervaller

eller i højere doser, kan det føre til en større incidens af antistofdannelse. Når det skønnes

passende, kan potentialet for dannelse af antistoffer minimeres ved at injicere den laveste

virksomme dosis med de længste klinisk indicerede intervaller mellem injektionerne.

Kliniske fluktuationer ved gentagne doser af BOTOX (som ved alle botulinumtoksiner)

kan skyldes forskelle i procedurer for rekonstitution af hætteglasset, intervaller mellem

injektioner og de injicerede muskler og mindre forskelle i styrkeværdien på grund af den

anvendte biologiske analysemetode.

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 17 af 39

Pædiatrisk anvendelse

Sikkerhed og virkning af BOTOX hos den pædiatriske population er ikke klarlagt for andre

indikationer end dem, der er beskrevet i pkt. 4.1. Efter markedsføringen er der

fremkommet rapporter med frekvensen meget sjælden om mulig fjernspredning af toksinet

hos børn med comorbiditet, hovedsageligt børn med cerebral parese. Generelt oversteg

doserne anvendt i disse tilfælde rekommandationerne (se pkt. 4.8).

Der foreligger sjældne spontane rapporter om dødsfald, der i visse tilfælde er sat i

forbindelse med aspirationspneumoni, hos børn med svær cerebral parese også efter ikke

godkendt behandling med botulinumtoksin (f.eks. i nakkeområdet). Der bør udvises stor

forsigtighed ved behandling af børn, som har en væsentligt neurologisk svækkelse eller

dysfagi, eller som for nylig har haft aspirationspneumoni eller lungesygdom. Behandling af

patienter med underliggende dårlig helbredstilstand bør kun finde sted, hvis den potentielle

fordel for den enkelte patient anses for at overstige risikoen.

NEUROLOGISKE SYGDOMME:

Fokal spasticitet i forbindelse med cerebral parese hos børn og spasticitet i ankler,

hænder og håndled hos voksne efter slagtilfælde

BOTOX er beregnet til behandling af fokal spasticitet, der kun er undersøgt i forbindelse

med den sædvanlige standardbehandling, og det er ikke beregnet til erstatning for

standardbehandlingen. Det er usandsynligt, at BOTOX vil forbedre bevægeligheden ved et

led berørt af fikseret kontraktur.

BOTOX bør ikke anvendes til behandling af voksne patienter med spasticitet i anklerne

efter slagtilfælde, hvis nedsat muskeltonus ikke forventes at føre til forbedret funktion

(f.eks. bedre gang) eller forbedrede symptomer (f.eks. reducerede smerter) eller at gøre

plejen lettere. Endvidere kan der ses begrænset bedring af den aktive funktion, hvis

BOTOX-behandlingen indledes mere end 2 år efter slagtilfældet, eller hos patienter med

mindre alvorlig ankelspasticitet (modificeret Ashworth-skala (MAS) < 3).

Der bør udvises forsigtighed ved behandling af voksne patienter med spasticitet efter

slagtilfælde, som har øget faldrisiko.

BOTOX bør anvendes med forsigtighed til behandling af fokal spasticitet i anklen efter

slagtilfælde hos ældre patienter med signifikant komorbiditet, og behandling bør kun

iværksættes, hvis fordelen ved behandlingen menes at opveje den potentielle risiko.

BOTOX bør kun anvendes til behandling af spasticitet i underekstremitet efter slagtilfælde,

efter at sundhedspersonale, der har erfaring med behandling i forbindelse med

rehabilitering af patienter efter slagtilfælde, har foretaget en vurdering.

Fra perioden efter markedsføring er der fremkommet rapporter om dødsfald (i visse

tilfælde sat i forbindelse med aspirationspneumoni) og om mulighed for spredning af

toksinet fjernt fra administrationsstedet hos børn med komorbiditet, især cerebral parese,

efter behandling med botulinumtoksin. Se advarslerne i pkt. 4.4 under “Pædiatrisk

anvendelse”.

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 18 af 39

Blefarospasme

Nedsat blinkerefleks efter botulinumtoksin-injektion i musculus orbicularis kan resultere i

eksponering af cornea, vedvarende epiteldefekt og sårdannelse i cornea – især hos patienter

med nervus facialis-lidelser. Der skal foretages omhyggelig testning af corneas følsomhed i

øjne, hvor der tidligere er udført operation, undlades injektion i det nedre øjenlågsområde

for at undgå ektropion og foretages energisk behandling af enhver epiteldefekt. Dette kan

kræve beskyttende dråber, salve, bandage i form af bløde kontaktlinser eller lukning af øjet

med klap eller andre midler.

Ekkymose opstår let i øjenlågets bløddele. Dette kan mindskes ved at tilføre et let pres på

injektionsstedet umiddelbart efter injektionen.

På grund af botulinumtoksins antikolinerge virkning skal der udvises forsigtighed, når der

behandles patienter med risiko for vinkelblokglaukom, inklusive patienter med snæver-

vinklet anatomi.

Cervikal dystoni

Patienter med cervikal dystoni skal informeres om muligheden for at få dysfagi, som kan

være meget mildt, men også være svært. Dysfagi kan vare i 2-3 uger efter injektionen, men

op til 5 måneders varighed efter injektionen er rapporteret. Som følge af synkebesværet er

der mulighed for aspiration, dyspnø og lejlighedsvis behov for ernæringssonde. I sjældne

tilfælde er der rapporteret dysfagi efterfulgt af aspirationspneumoni og død.

Begrænsning af den dosis, der injiceres i musculus sternocleidomastoideus, til mindre end

100 enheder kan eventuelt reducere forekomsten af dysfagi. Det er rapporteret, at patienter

med ikke så stor halsmuskelmasse, eller patienter, som får bilaterale injektioner i musculus

sternocleidomastoideus, har større risiko for dysfagi. Dysfagi kan tilskrives spredningen af

toksinet til øsofagusmuskulaturen. Injektioner, der gives i m. levator scapulae, kan være

forbundet med en øget risiko for øvre luftvejsinfektioner og dysfagi.

Dysfagi kan udvirke nedsat indtagelse af mad og drikke, hvilket fører til vægttab og

dehydrering. Patienter med subklinisk dysfagi kan have en øget risiko for at få sværere

dysfagi efter injektion af BOTOX.

Kronisk migræne

Sikkerhed og virkning af BOTOX som hovedpineprofylakse hos patienter med episodisk

migræne (hovedpine < 15 dage om måneden) eller kronisk spændingshovedpine er ikke

klarlagt. Sikkerhed og virkning af BOTOX hos patienter med hovedpine, der skyldes

lægemiddeloverforbrug (sekundær hovedpine) er ikke undersøgt.

BLÆRESYGDOMME:

Der skal udvises passende forsigtighed, når der udføres en cystoskopi.

Hos patienter, som ikke kateteriserer, skal resturinvolumen efter tømning vurderes inden

for 2 uger efter behandling og derefter med passende mellemrum i op til 12 uger.

Patienterne skal instrueres om at kontakte lægen, hvis de oplever problemer med at tømme

blæren, da kateterisering kan være nødvendig.

Overaktiv blære

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 19 af 39

Mænd med overaktive blære og symptomer på urinvejsobstruktion bør ikke behandles med

BOTOX.

Urininkontinens som følge af neurogen detrusoroveraktivitet

Der kan forekomme autonom dysrefleksi i forbindelse med proceduren. Omgående

medicinsk behandling kan være nødvendig.

SYGDOMME I HUD OG HUDADNEXER:

Primær hyperhidrose i aksillerne

Anamnese og objektiv undersøgelse samt eventuelle specifikke undersøgelser efter behov

bør udføres for at udelukke potentielle årsager til sekundær hyperhidrose (f.eks.

hypertyroidisme, fæokromocytom). Derved undgås symptombehandling af hyperhidrose

uden diagnosticering og/eller behandling af den tilgrundliggende sygdom.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Teoretisk kan virkningen af botulinumtoksin potenseres af aminoglykosid-antibiotika eller

spectinomycin eller andre lægemidler, som interfererer med neuromuskulær transmission

(fx neuromuskulært blokerende lægemidler).

Virkningen af administration af forskellige serotyper af botulinum neurotoksin samtidig

eller inden for nogle måneders forløb kendes ikke. Voldsom neuromuskulær svækkelse kan

forstærkes ved administration af et andet botulinumtoksin, før virkningen af det tidligere

administrerede botulinumtoksin har fortaget sig.

Der er ikke udført interaktionsstudier. Der er ikke rapporteret interaktioner af klinisk

signifikans.

Pædiatrisk population

Der er ikke udført interaktionsstudier hos børn.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ikke tilstrækkelige data vedrørende anvendelsen af botulinumtoksin type A til

gravide kvinder. Dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle

risiko for mennesker er ukendt. BOTOX bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i

den fertile alder, som ikke anvender sikker kontraception, med mindre det er klart

nødvendigt.

Amning

Der findes ingen oplysninger med hensyn til, om BOTOX udskilles i human mælk.

Anvendelse af BOTOX under amning kan ikke anbefales.

Fertilitet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om virkningen på fertilitet ved anvendelse af

botulinumtoksin type A til kvinder i den fertile alder. Dyrestudier med han- og hunrotter

har påvist nedsat fertilitet (se pkt. 5.3).

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 20 af 39

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget studier af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner. BOTOX kan imidlertid medføre asteni, muskelsvækkelse, svimmelhed og

synsforstyrrelser og derved påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Generelt

I kontrollerede kliniske studier blev der rapporteret bivirkninger, der af investigatorerne

ansås for at være relateret til BOTOX, hos 35 % af patienterne med blefarospasme, 28 %

med cervikal dystoni, 17 % med infantil cerebral parese, 11 % med primær hyperhidrose i

aksillerne, 16 % med fokal spasticitet i overekstremitet i forbindelse med slagtilfælde og

15 % med fokal spasticitet i under ekstremitet i forbindelse med slagtilfælde. I kliniske

studier med overaktiv blære var incidensen 26 % efter første behandling og 22 % efter

anden behandling. I kliniske studier med urininkontinens, som skyldtes neurogen

detrusoroveraktivitet, var incidensen 32 % efter første behandling hvorefter den faldt til

18 % efter anden behandling. I kliniske studier med kronisk migræne var incidensen 26 %

efter første behandling, hvorefter den faldt til 11 % efter anden behandling.

I reglen optræder uønskede hændelser inden for de første få dage efter injektionen, og selv

om de generelt er kortvarige, kan de vare ved i flere måneder og i sjældne tilfælde endnu

længere.

Lokal muskelslaphed repræsenterer den forventede, farmakologiske virkning af

botulinumtoksin i muskelvæv. Der er dog indberettet svaghed i tilstødende muskler

og/eller muskler langt fra injektionsstedet.

Som det forventes for enhver injektionsprocedure er der forekommet lokaliseret smerte,

inflammation, paræstesi, hypæstesi, ømhed, hævelse/ødem, erytem, lokaliseret infektion,

blødninger og/eller suggilation i forbindelse med injektionen. Smerter, der skyldtes

kanylen, og/eller angst for kanyler har medført vasovagalt respons inklusive forbigående

symptomatisk hypotension og synkoper. Feber og influenzasyndrom er også rapporteret

efter injektioner af botulinumtoksin.

Bivirkningerne er inddelt i følgende kategorier efter hyppighed:

Meget almindelige

1/10

Almindelige

1/100 til <1/10

Ikke almindelige

1/1.000 til

1/100

Sjældne

1/10.000 til

1/1.000

Meget sjældne

1/10.000

Opstillingerne nedenfor angiver de forskellige bivirkninger for hver legemsdel, hvor

BOTOX injiceres.

NEUROLOGISKE SYGDOMME:

Fokal spasticitet i forbindelse med infantil cerebral parese

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 21 af 39

Systemorganklasse

Foretrukken term

Hyppighed

Infektioner og parasitære

sygdomme

Virusinfektion, øreinfektion

Meget

almindelige

Nervesystemet

Døsighed, gangbesvær, paræstesi

Almindelige

Hud og subkutane væv

Udslæt

Almindelige

Knogler, led, muskler og bindevæv

Myalgi, muskelsvaghed, smerter i

ekstremitet

Almindelige

Nyrer og urinveje

Urininkontinens

Almindelige

Traumer, forgiftninger og

behandlingskomplikationer

Fald

Almindelige

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Utilpashed, smerter på injektionsstedet,

asteni

Almindelige

Fokal spasticitet i overekstremitet efter slagtilfælde

Systemorganklasse

Foretrukken term

Hyppighed

Psykiske forstyrrelser

Depression, insomni

Ikke almindelige

Nervesystemet

Hypertoni

Almindelige

Hypæstesi, hovedpine, paræstesi,

manglende koordination, amnesi

Ikke almindelige

Øre og labyrint

Vertigo

Ikke almindelige

Vaskulære sygdomme

Ortostatisk hypotension

Ikke almindelige

Mave-tarm-kanalen

Kvalme, oral paræstesi

Ikke almindelige

Hud og subkutane væv

Ekkymose, purpura

Almindelige

Dermatitis, pruritus, udslæt

Ikke almindelige

Knogler, led, muskler og bindevæv

Smerter i ekstremitet, muskelsvaghed

Almindelige

Artralgi, bursitis

Ikke almindelige

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Smerter på injektionsstedet, pyreksi,

influenzalignende sygdom, blødning på

injektionsstedet, irritation på

injektionsstedet

Almindelige

Asteni, smerter, overfølsomhed på

injektionsstedet, utilpashed, perifert

ødem

Ikke almindelige

Nogle af de ikke almindelige bivirkninger kan være forbundet med sygdommen.

Fokal spasticitet i underekstremitet efter slagtilfælde

Systemorganklasse

Foretrukken term

Hyppighed

Hud og subkutane væv

Udslæt

Almindelige

Knogler, led, muskler og bindevæv

Artralgi, muskuloskeletal stivhed

Almindelige

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Perifert ødem

Almindelige

I kliniske studier, hvor patienterne blev behandlet for spasticitet i underekstremiteterne, var

faldhyppigheden 5,9 % og 5,3 % i henholdsvis BOTOX- og placebogrupperne.

Der fandtes ingen ændring i den generelle sikkerhedsprofil ved gentagne doser.

Blefarospasme, halvsidig facialisspasme og ledsagende fokale dystonier

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 22 af 39

Systemorganklasse

Foretrukken term

Hyppighed

Nervesystemet

Svimmelhed, facialisparese, Bells parese

Ikke almindelige

Øjne

Ptose

Meget

almindelige

Punktformig keratitis, øjenlågslammelse,

øjentørhed, fotofobi, øjenirritation, øget

tåreflåd

Almindelige

Keratitis, ektropion, diplopi, entropion,

synsforstyrrelser, uskarpt syn

Ikke almindelige

Øjenlågsødem

Sjældne

Keratitis ulcerosa, epiteldefekt i cornea,

perforation af cornea

Meget sjældne

Hud og subkutane væv

Ekkymose

Almindelige

Udslæt/dermatitis

Ikke almindelige

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Irritation, ansigtsødem

Almindelige

Træthed

Ikke almindelige

Cervikal dystoni

Systemorganklasse

Foretrukken term

Hyppighed

Infektioner og parasitære

sygdomme

Rinitis, øvre luftvejsinfektion

Almindelige

Nervesystemet

Svimmelhed, hypertoni, hypæstesi,

døsighed, hovedpine

Almindelige

Øjne

Diplopi, ptose

Ikke almindelige

Luftveje, thorax og mediastinum

Dyspnø, dysfoni

Ikke almindelige

Mave-tarm-kanalen

Dysfagi

Meget

almindelige

Mundtørhed, kvalme

Almindelige

Knogler, led, muskler og bindevæv

Muskelsvækkelse

Meget

almindelige

Muskelstivhed, muskelømhed

Almindelige

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Smerter

Meget

almindelige

Asteni, influenzalignende sygdom,

utilpashed

Almindelige

Pyreksi

Ikke almindelige

Kronisk migræne

Systemorganklasse

Foretrukken term

Hyppighed

Nervesystemet

Hovedpine, migræne, facialisparese

Almindelige

Øjne

Ptose

Almindelige

Hud og subkutane væv

Pruritus, udslæt

Almindelige

Smerter i huden

Ikke almindelige

Knogler, led, muskler og bindevæv

Nakkesmerter, myalgi, muskuloskeletale

smerter, muskuloskeletal stivhed,

muskelspasmer, muskelstramhed,

muskelsvaghed

Almindelige

Kæbesmerter

Ikke almindelige

Almene symptomer og reaktioner

Smerter på injektionsstedet

Almindelige

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 23 af 39

på administrationsstedet

Mave-tarm-kanalen

Dysfagi

Ikke almindelige

Seponeringsraten pga. bivirkninger i disse fase 3-studier var 3,8 % for BOTOX versus

1,2 % for placebo.

BLÆRESYGDOMME:

Overaktiv blære

Systemorganklasse

Foretrukken term

Hyppighed

Infektioner og parasitære

sygdomme

Urinvejsinfektion

Meget

almindelige

Bakteriuri

Almindelige

Nyrer og urinveje

Dysuri

Meget

almindelige

Urinretention, pollakisuri, leukocyturi.

Almindelige

Undersøgelser

Residualurinvolumen*

Almindelige

*forhøjet residualurinvolumen efter tømning, der ikke kræver kateterisering

Dysuri og hæmaturi forekom som almindelige, procedure-relaterede bivirkninger.

Der blev indledt ren intermitterende kateterisering hos 6,5 % af patienterne efter

behandling med BOTOX 100 enheder versus 0,4 % i placebogruppen.

Blandt 1242 patienter i de placebokontrollerede kliniske studier var 41, % af patienterne

(n = 514) i alderen ≥ 65 år og 14,7 % (n = 182) var ≥ 75 år. Der sås ingen samlet forskel i

sikkerhedsprofilen efter BOTOX-behandling hos patienter ≥ 65 år sammenlignet med

patienter < 65 år i disse studier med undtagelse af urinvejsinfektion, hvor incidensen var

højere hos ældre patienter i såvel placebo- som BOTOX-gruppen sammenlignet med yngre

patienter.

Der sås ingen ændring i den samlede sikkerhedsprofil efter gentagne doser.

Urininkontinens på grund af neurogen detrusoroveraktivitet

Systemorganklasse

Foretrukken term

Hyppighed

Infektioner og parasitære

sygdomme

Urinvejsinfektion

, bakteriuri

Meget

almindelige

Undersøgelser

Residualurinvolumen**

Meget

almindelige

Psykiske forstyrrelser

Insomni

Almindelige

Mave-tarm-kanalen

Obstipation

Almindelige

Knogler, led, muskler og bindevæv

Muskelsvækkelse

, muskelspasmer

Almindelige

Nyrer og urinveje

Urinretention

Meget

almindelige

Hæmaturi*

, dysuri*

blæredivertikel

Almindelige

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Træthed

, gangforstyrrelser

Almindelige

Traumer, forgiftninger og

Autonom dysrefleksi*

, fald

Almindelige

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 24 af 39

behandlingskomplikationer

* procedurerelaterede bivirkninger

**forhøjet PVR, som ikke kræver kateterisation

a Bivirkninger, der opstod i de pivotale fase 3 kliniske studier

b Bivirkninger, der opstod i studiet efter markedsføring af BOTOX 100 enheder hos

patienter med DS, som ikke anvendte kateter ved baseline

I kliniske studier rapporteredes urinvejsinfektion hos 49,2 % af de patienter, der blev

behandlet med 200 enheder BOTOX, og 35,7 % af dem, der fik placebo (53,0 % af de

patienter med dissemineret sklerose, der blev behandlet med 200 enheder vs. 29,3 % der

fik placebo; 45,4 % af de patienter med rygmarvsskade, der blev behandlet med 200

enheder vs. 41,7 % der fik placebo). Urinretention rapporteredes hos 17,2 % af de

patienter, der blev behandlet med 200 enheder BOTOX, og 2,9 % af dem, der fik placebo

(28,8% af de patienter med dissemineret sklerose, der blev behandlet med 200 enheder vs.

4,5 % der fik placebo; 5,4 % af de patienter med rygmarvsskade, der blev behandlet med

200 enheder vs. 1,4 % der fik placebo).

Der sås ingen forandringer i typen af bivirkninger efter gentagne doser.

Der sås hverken forskel i den årlige forekomst af forværring af dissemineret sklerose (DS)

(dvs. antallet af hændelser der indikerer forværring af DS pr. patientår) (BOTOX=0,23,

placebo=0,20) hos de patienter med DS, der indgik i de pivotale studier, eller i studiet efter

markedsføring af BOTOX 100 enheder hos patienter med DS, der ikke anvendte kateter

ved baseline (BOTOX=0, placebo=0,07).

Blandt de patienter, der ikke anvendte kateter ved baseline før behandlingen i de pivotale

studier, indledtes kateterisering hos 38,9 % efter behandling med BOTOX 200 enheder

versus 17,3 %, der fik placebo.

I studiet efter markedsføring af BOTOX 100 enheder hos patienter med DS, der ikke

anvendte kateter ved baseline, blev der indledt kateterisering hos 15,2 % af patienterne

efter behandling med BOTOX 100 enheder versus 2,6 % i placebogruppen (se pkt. 5.1).

SYGDOMME I HUD OG HUDADNEXER:

Primær hyperhidrose i aksillerne

Systemorganklasse

Foretrukken term

Hyppighed

Nervesystemet

Hovedpine, paræstesi

Almindelige

Vaskulære sygdomme

Hedeture

Almindelige

Mave-tarm-kanalen

Kvalme

Ikke almindelige

Hud og subkutane væv

Hyperhidrose (non-aksillær

svedtendens), unormal hudlugt,

pruritus, subkutan knude, alopeci

Almindelige

Knogler, led, muskler og bindevæv

Smerter i ekstremitet

Almindelige

Muskelsvækkelse, myalgi, artropati

Ikke almindelige

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Smerter på injektionsstedet

Meget

almindelige

Smerter, ødem på injektionsstedet,

blødning på injektionsstedet,

Almindelige

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 25 af 39

overfølsomhed på injektionsstedet,

irritation på injektionsstedet, asteni,

reaktioner på injektionsstedet

Under behandling for primær aksillær hyperhidrose rapporteredes non-aksillær

svedtendens hos 4,5 % af patienterne inden for 1 måned efter injektionen uden et påviseligt

mønster i de afficerede dele af anatomien. Hos ca. 30 % af patienterne fortog det sig inden

for fire måneder.

Svaghed i armen er også rapporteret i ikke almindelige tilfælde (hos 0,7 %) og var en mild

og forbigående bivirkning, der ikke krævede behandling og fortog sig uden

følgevirkninger. Denne bivirkning kan være relateret til behandlingen, injektionsteknikken

eller begge dele. I tilfælde af den ikke almindelige bivirkning muskelsvaghed bør en

neurologisk undersøgelse overvejes. Desuden bør injektionsteknikken revurderes, før det

er tilrådeligt at give den næste injektion, for at sikre, at injektionerne gives intradermalt.

I et ukontrolleret sikkerhedsstudie af BOTOX (50 enheder/aksil) hos pædiatriske patienter

i alderen 12-17 år (n= 144) omfattede bivirkninger, der forekom hos mere end en enkelt

patient (2 patienter med hver bivirkning), smerter på injektionsstedet og hyperhidrose

(non-aksillær svedtendens).

Yderligere information

Listen nedenfor omfatter bivirkninger eller andre medicinsk relevant hændelser, der er

blevet rapporteret efter markedsføring af lægemidlet, uanset indikationen, og kan være en

udvidelse af bivirkninger og hændelser omtalt i pkt. 4.4 (Særlige advarsler og

forsigtighedsregler vedrørende brugen) og pkt. 4.8 (Bivirkninger).

Systemorganklasse

Foretrukken term

Immunsystemet

Anafylaksi, angioødem, serumsyge, urticaria

Metabolisme og ernæring

Appetitmangel

Nervesystemet

Plexopathia brachialis, dysfoni, dysartri, facialisparese,

hypæstesi, muskelsvaghed, myasthenia gravis, perifer

neuropati, paræstesi, radikulopati, krampeanfald, synkope,

Bells parese.

Øjne

Akut

vinkelblokglaukom

(ved

behandling

blefarospasme), strabismus, uskarpt syn, synsforstyrrelser

Øre og labyrint

Hypoacusis, tinnitus, vertigo

Hjerte

Arytmi, myokardieinfarkt

Luftveje, thorax og mediastinum

Aspirationspneumoni (i nogle tilfælde med dødelig

udgang), dyspnø, respirationsdepression, respirationssvigt.

Mave-tarm-kanalen

Abdominalsmerter, diaré, obstipation, mundtørhed,

dysfagi, kvalme, opkastning

Hud og subkutane væv

Alopeci, psoriasiform dermatitis, erythema multiforme,

hyperhidrose, madarose, pruritus, udslæt

Knogler, led, muskler og bindevæv

Muskelatrofi, myalgi

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Denerveringsatrofi, utilpashed, pyreksi

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 26 af 39

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk .

4.9

Overdosering

Overdosering af BOTOX er et relativt begreb og afhænger af dosis, injektionssted og det

underliggende vævs beskaffenhed. Der er ikke observeret tilfælde af systemisk toksicitet,

som skyldes utilsigtet injektion af BOTOX. For store doser kan give lokal eller fjern

generaliseret og markant neuromuskulær paralyse.

Indtagelse af BOTOX er ikke rapporteret.

Symptomer på overdosering er ikke synlige umiddelbart efter injektion. Hvis der skulle

forekomme utilsigtet injektion eller indtagelse eller opstå formodning om overdosering,

skal patienten i op til flere uger være under medicinsk monitorering for progredierende

objektive og subjektive symptomer på muskelsvækkelse, som kan være lokale eller fjernt

fra injektionsstedet, og som kan omfatte ptose, diplopi, dysfagi, dysartri, almen svækkelse

og respirationssvigt. Yderligere udredning af disse patienter bør overvejes, og der skal

omgående iværksættes passende medicinsk behandling, der kan omfatte indlæggelse.

Hvis oropharynx- og oesofagus-muskulaturen er afficeret, kan der forekomme aspiration,

som kan føre til aspirationspneumoni. Hvis respirationsmusklerne bliver lammet eller

svækket i væsentlig grad, vil intubation og assisteret respiration være påkrævet, indtil

bedring finder sted, og kan omfatte behov for trakeotomi og langvarig respiratorbehandling

ud over almen understøttende behandling.

4.10

Udlevering

Må kun udleveres til sygehuse eller efter ordination af speciallæger i oftalmologi,

neurologi, plastikkirurgi, dermato-venerologi eller urologi.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 03 AX 01. Andre muskelrelaksantia, perifert virkende.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Botulinumtoksin type A blokerer perifer acetylkolinfrigivelse ved præsynaptiske, kolinerge

nerveterminaler ved at spalte SNAP-25, et protein, der er nødvendigt for den vellykkede

opbevaring og frigivelse af acetylkolin fra vesikler beliggende i nerveenderne.

Farmakodynamisk virkning

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 27 af 39

Efter injektion er der en initial, hurtig høj-affinitetsbinding af toksin til specifikke

celleoverfladereceptorer. Dette efterfølges af overførsel af toksinet over plasmamembranen

ved hjælp af receptor-medieret endocytose. Til slut frigøres toksinet i cytosolen. Denne

sidstnævnte proces ledsages af progressiv hæmning af acetylkolinfrigørelse; kliniske

symptomer er manifeste inden for 2-3 dage med maksimal effekt set inden for 5-6 uger

efter injektion. Evidensen fra kliniske studier indikerer, at BOTOX reducerer smerter og

neurogen inflammation og øger smertetærsklen for kutane varmesmerter i en capsaicin-

induceret trigeminal sensibiliseringsmodel.

Regeneration efter intramuskulær injektion finder normalt sted inden for 12 uger efter

injektion, når nerveterminalerne kommer frem og igen forbindes med endepladerne. Efter

intrakutan injektion, hvor målet er svedkirtlerne, varede effekten i gennemsnit 7,5 måneder

efter den første injektion hos patienter behandlet med 50 enheder pr. aksil. Hos 27,5 % af

patienterne var effektvarigheden dog 1 år eller mere. Regeneration af de sympatiske

nerveender, som innerverer svedkirtlerne, er ikke undersøgt efter intrakutan injektion med

BOTOX.

Efter intradetrusorinjektion påvirker BOTOX de efferente veje for detrusoraktivitet via

hæmning af acetylkolinfrigivelse. Desuden kan BOTOX hæmme afferente

neurotransmittere og sensoriske veje.

Klinisk virkning og sikkerhed

NEUROLOGISKE SYGDOMME

Fokal plasticitet i underekstremitet efter slagtilfælde

Et klinisk dobbeltblindt, placebokontrolleret, randomiseret, klinisk fase 3-multicenterstudie

blev gennemført med voksne patienter efter slagtilfælde med spasticitet i underekstremitet,

der omfattede anklen. I alt 120 patienter blev randomiseret til at modtage BOTOX (n=58)

(total dosis på 300 enheder) eller placebo (n=62). Dette studie blev udelukkende udført

med japanske patienter med en score på den modificerede Ashworth-skala (MAS) ≥ 3, som

i gennemsnit havde haft et slagtilfælde for 6,5 år siden.

Der fandtes signifikant forbedring sammenlignet med placebo for det primære endpoint,

der vurderede den generelle ændring fra baseline til uge 12 i MAS-ankelscoren, som blev

beregnet ved arealet under kurven (AUC). Der fandtes også signifikante forbedringer

sammenlignet med placebo for middelændringen fra baseline i MAS-ankelscoren ved

individuelle besøg efter behandling i uge 4, 6 og 8. Andelen af patienter, der responderede,

(patienter med en forbedring på mindst 1 grad) var også signifikant højere end hos

patienter behandlet med placebo ved disse besøg.

BOTOX-behandling blev også forbundet med en signifikant forbedring i investigatorens

kliniske globale indtryk (CGI) af funktionelt handicap (sekundært endpoint, ingen multi-

plicitetsjustering) sammenlignet med placebo. Der var ingen klinisk betydningsfuld

forbedring af funktion målt ud fra Physician’s Rating Scale (PRS) og ganghastighed.

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 28 af 39

Resultaterne af fase 3-studiet vises herunder.

Primære og vigtige sekundære effektmål

BOTOX

(N=58)

Placebo

(N=62)

p-værdi

Middel AUC i MAS-score

AUC (dag 0 til uge 12)

-8,5

-5,1

0,006

Middelændring fra baseline i

MAS-score

Baseline

3,28

3,24

Uge 1

-0,61

-0,52

0,222

Uge 4

-0,88

-0,43

< 0,001

Uge 6

-0,91

-0,47

< 0,001

Uge 8

-0,82

-0,43

< 0,001

Uge 12

-0,56

-0,40

0,240

Procentdel af responderende*

Uge 1

52,6 %

38,7 %

0,128

Uge 4

67,9 %

30,6 %

< 0,001

Uge 6

68,4 %

36,1 %

< 0,001

Uge 8

66,7 %

32,8 %

< 0,001

Uge 12

44,4 %

34,4 %

0,272

*Patienter med en forbedring på mindst 1 grad i forhold til baseline i MAS-score

Der fandtes et tilsvarende respons ved gentagen behandling.

Kronisk migræne

BOTOX blokerer for frigivelse af neurotransmittere, der forbindes med smerters opståen.

Virkningsmekanismen for BOTOX til symptomlindring ved kronisk migræne er ikke helt

klarlagt. Prækliniske og kliniske farmakodynamiske studier tyder på, at BOTOX

undertrykker perifer sensibilisering og derved muligvis også hæmmer central

sensibilisering.

Tabellen nedenfor viser de væsentligste resultater af den puljede effektanalyse efter to

BOTOX-behandlinger administreret med 12 ugers interval i to kliniske fase 3-studier med

kroniske migrænepatienter, som i løbet af en baselineperiode på 28 dage havde mindst 4

anfald og ≥ 15 hovedpinedage (med mindst 4 timers kontinuerlig hovedpine), hvor det på

mindst 50 % af dagene med hovedpine drejede sig om migrænedage/sandsynligvis

migrænedage:

Gennemsnitlig ændring fra baseline i uge 24:

BOTOX

N=688

Placebo

N=696

p-værdi

Hyppighed af dage med hovedpine

-8,4

-6,6

p<0,001

Hyppighed af dage med moderat/svær hovedpine

-7,7

-5,8

p<0,001

Hyppighed af dage med migræne/sandsynligvis

migræne

-8,2

-6,2

p<0,001

% patienter med 50% reduktion af dage med

hovedpine

p<0,001

Totale kumulative timer med hovedpine på

-120

p<0,001

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 29 af 39

hovedpinedage

Hyppighed af hovedpineanfald

-5,2

-4,9

p=0,009

Score på HIT-6 (spørgeskema vedr. påvirkning af

hovedpine)

-4,8

-2,4

p<0,001

Selv om studierne ikke havde tilstrækkelig statistisk styrke til at vise forskelle mellem

undergrupper, forekom virkningen af behandling mindre i undergruppen for mandlige

patienter (N=188) og ikke-kaukasere (N= 137) end i hele studiepopulationen.

BLÆRESYGDOMME

Overaktiv blære

To dobbeltblinde, placebokontrollerede, randomiserede, multicenter- 24-ugers fase 3-

studier blev udført hos patienter med overaktiv blære med symptomer på urininkontinens,

stærk vandladningstrang og øget vandladningshyppighed. I alt 1105 patienter med

symptomer, som ikke var tilstrækkeligt kontrolleret med mindst ét antikolinergt

lægemiddel (utilstrækkeligt respons eller bivirkninger, som ikke kunne tolereres), blev

randomiseret til at modtage enten 100 enheder BOTOX (n = 557) eller placebo (n = 548).

I begge studier blev der observeret betydelige forbedringer sammenlignet med placebo i

ændringen i forhold til baseline i daglig hyppighed af urininkontinens med BOTOX (100

enheder) ved uge 12, det primære tidspunkt, (baseline-værdien var 5.49 for BOTOX og

5.39 for placebo), inklusive andelen af patienter uden inkontinens. Med Treatment Benefit-

skalaen var andelen af patienter, som rapporterede et positivt behandlingsrepons (deres

tilstand var ʼsignifikant forbedretʼ eller ʼforbedretʼ) signifikant større i BOTOX-gruppen

sammenlignet med placebogruppen i begge studier. Signifikante forbedringer

sammenlignet med placebo blev også observeret for den daglige hyppighed af

vandladning, vandladningstrang og natlige episoder. Volumen udskilt pr. vandladning var

også betydeligt større. Signifikante forbedringer blev observeret i alle symptomer på

overaktiv blære fra uge 2.

BOTOX-behandling blev forbundet med signifikante forbedringer i forhold til placebo i

helbredsrelateret livskvalitet som målt med spørgeskemaet vedrørende inkontinens og

livskvalitet (I-QOL) (inklusive undgåelses- og begrænsende adfærd, psykosocial virkning

og social forlegenhed) og spørgeskemaet KHQ (King's Health) (inklusive effekt af

inkontinens, rollebegrænsninger, sociale begrænsninger, fysiske begrænsninger, personlige

forhold, følelser, søvn/energi og sværhedsgrad/foranstaltninger vedr. håndtering).

Der blev ikke observeret nogen overordnet forskel i effekten efter BOTOX-behandling

mellem patienter ≥ 65 år sammenlignet med < 65 år.

Resultater fra de puljede pivotalstudier er præsenteret nedenfor:

Primære og sekundære endpoints ved baseline og ændring fra baseline

i puljede

pivotalstudier:

BOTOX

100 enheder

(N=557)

Placebo

(N=548)

p-værdi

Daglig hyppighed af

urininkontinensepisoder*

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 30 af 39

Middel, baseline

5,49

5,39

Middelændring ved uge 2

-2,85

-1,21

< 0,001

Middelændring ved uge 6

-3,11

-1,22

< 0,001

Middelændring ved uge 12

a

-2,80

-0,95

< 0,001

Andel med positivt

behandlingsrespons iflg.

Treatment Benefit-skala (%)

Uge 2

64,4

34,7

< 0,001

Uge 6

68,1

32,8

< 0,001

Uge 12

a

61,8

28,0

< 0,001

Daglig hyppighed af

vandladningsepisoder

Middel, baseline

11,99

11,48

Middelændring ved uge 2

-1,53

-0,78

< 0,001

Middelændring ved uge 6

-2,18

-0,97

< 0,001

Middelændring ved uge 12

b

-2,35

-0,87

< 0,001

Daglig hyppighed af episoder med

stærk vandladningstrang

Middel, baseline

8,82

8,31

Middelændring ved uge 2

-2,89

-1,35

< 0,001

Middelændring ved uge 6

-3,56

-1,40

< 0,001

Middelændring ved uge 12

b

-3,30

-1,23

< 0,001

Incontinence Quality of Life

totalscore

Middel, baseline

34,1

34,7

Middelændring ved uge 12

bc

+22,5

+6,6

< 0,001

King’s Health-spørgeskema:

Rollebegrænsning

Middel, baseline

65,4

61,2

Middelændring ved uge 12

bc

-25,4

-3,7

< 0,001

King’s Health-spørgeskema: Social

begrænsning

Middel, baseline

44,8

42,4

Middelændring ved uge 12

bc

-16,8

-2,5

< 0,001

* Procentdelen af patienter, som var uden inkontinens ved uge 12, var 27,1 % for BOTOX-gruppen

og 8,4 % for placebogruppen. Den procentdel, som opnåede en reduktion på mindst 75 % og 50 % i

forhold til baseline i episoder med urininkontinens, var 46,0 % og 60,5 % i BOTOX-gruppen

sammenlignet med hhv.17,7 % og 31,0 % i placebogruppen.

Co-primære endpoints

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 31 af 39

Sekundære endpoints

Prædefineret minimalt vigtig ændring i forhold til baseline var +10 points for I-QOL og -5 points

for KHQ

Median varighed af respons efter BOTOX-behandling baseret på patientanmodning om

genbehandling var 166 dage (~24 uger). Median varighed af respons baseret på

patientanmodning om genbehandling hos patienter, som fortsatte i det åbne

ekstensionsstudie og udelukkende fik behandling med BOTOX 100 enheder (N=438), var

212 dage (~30 uger).

Selv om der i de to kliniske fase 3-studier kun indgik et begrænset antal patienter, som var

i alderen <40 år (n=88, 8,0 %), ikke-kaukasere (n=101, 9,1 %) eller af hankøn (n=135,

12,2 %), viste data fra disse undergrupper en positiv virkning af behandlingen. Der sås en

højere incidens af bivirkningerne urinretention, residualurinvolumen and pollakisuri hos

mænd end hos kvinder. Resultaterne af de co-primære endpoints hos mænd vises nedenfor:

C

Co-primære effektmål ved baseline og ændring fra

baseline

hos mandlige patienter

(puljede pivotalstudier):

BOTOX:

100

enheder

(N=61)

Placebo

(N=74)

p-værdi

Daglig hyppighed af episoder med

urininkontinens

Middeltal for baseline

5,61

4,33

Gennemsnitlig ændring i uge 12:

-1,86

-1,23

0,612

Andel med positivt

behandlingsrespons målt på

Treatment Benefit-skala (%)

Uge 12

40,7

25,4

0,060

I alt blev 839 patienter evalueret i et langtids-, åbent ekstensionsstudie (n=758 kvinder,

n=81 mænd). Patienterne opnåede tilsvarende respons for alle effektmål ved gentagelse af

behandlingen. I undergruppen med 345 patienter (n=316 kvinder, n=29 mænd), der nåede

frem til uge 12 i 3. behandlingscyklus, var den gennemsnitlige reduktion af daglig

hyppighed af urininkontinens henholdsvis -3,07, -3,49 og -3,49 episoder i uge 12 efter

første, anden og tredje behandling med 100 enheder BOTOX. Den tilsvarende andel af

patienter med positivt behandlingsrespons målt på Treatment Benefit-skalaen var

henholdsvis 63,6 %, 76,9 % og 77,3 %.

I de pivotale studier udviklede ingen af de 615 patienter med analyserede prøver

neutraliserende antistoffer. Hos patienter med analyserede prøver fra de pivotale fase 3-

studier og det åbne ekstentionsstudie dannedes neutraliserende antistoffer hos 0 ud af 954

patienter (0,0 %), mens de fik BOTOX 100 enheder, og hos 3 ud af 260 patienter (1,2 %),

efter de efterfølgende fik mindst én dosis BOTOX 150 enheder. En af disse tre patienter

oplevede fortsat kliniske fordele. Sammenlignet med den overordnede population, som

blev behandlet med BOTOX, havde patienter, som dannede neutraliserende antistoffer,

generelt kortere varighed af respons og blev som følge heraf behandlet hyppigere (se pkt.

4.4).

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 32 af 39

Urininkontinens som følge af neurogen detrusoroveraktivitet

Kliniske pivotale fase 3-studier

Der blev gennemført to kliniske, dobbeltblindede, placebokontrollerede, randomiserede,

multicenter-, fase 3-studier med patienter med urininkontinens på grund af neurogen

detrusoroveraktivitet, som enten tømte blæren spontant eller anvendte kateterisering. I alt

691 patienter med rygmarvsskade eller dissemineret sklerose, som ikke var tilstrækkeligt

behandlet med et antikolinergikum, blev indrulleret. Disse patienter blev randomiseret til at

modtage enten 200 enheder BOTOX (n=227), 300 enheder BOTOX (n=223) eller placebo

(n=241).

I begge fase 3-studier blev der sammenlignet med placebo observeret signifikante

forbedringer i den primære effektvariabel med ændring fra baseline i ugentlig frekvens af

inkontinensepisoder, som var til fordel for BOTOX (200 enheder og 300 enheder), ved det

primære effekttidspunkt ved uge 6, herunder procenten af tørre patienter. Der blev

observeret signifikante forbedringer i urodynamiske parametre, inkl. stigning i maksimal

cystometrisk kapacitet og fald i peakdetrusortryk under den første ufrivillige

detrusorkontraktion. Der blev også observeret signifikante forbedringer sammenlignet med

placebo i patientrapporteret inkontinensspecifik helbredsrelateret livskvalitetsscore målt

med Incontinence Quality of Life-spørgeskemaet (I-QOL) (herunder undgåelse af

begrænsende adfærd, psykosocial virkning og social forlegenhed). Der blev ikke påvist

yderligere fordele ved BOTOX 300 enheder frem for 200 enheder, og der blev observeret

en mere gunstig sikkerhedsprofil med BOTOX 200 enheder.

Resultaterne af de puljede pivotalstudier fremlægges nedenfor:

Primære og sekundære endpoints ved baseline og ændring fra baseline

i puljede

pivotalstudier:

BOTOX

200

enheder

(N=227)

Placebo

(N=241)

p-værdi

Ugentlig frekvens af urininkontinens*

Middel, baseline

Middelændring ved uge 2

Middelændring ved uge 6

Middelændring ved uge 12

32,4

-17,7

-21,3

-20,6

31,5

-9,0

-10,5

-9,9

p<0,001

p<0,001

p<0,001

Maksimal cystometrisk kapacitet (ml)

Middel, baseline

Middelændring ved uge 6

b

250,2

+153,6

253,5

+11,9

p<0,001

Maksimalt detrusortryk under første

ufrivillige detrusorkontraktion

(cmH

2

0)

Middel, baseline

Middelændring ved uge 6

b

51,5

-32,4

47,3

+1,1

p<0,001

Incontinence Quality of Life,

totalscore

c,d

Middel, baseline

Middelændring ved uge 6

b

Middelændring ved uge 12

35,37

+25,89

+28,89

35,32

+11,15

+8,86

p<0,001

p<0,001

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 33 af 39

* Procent af tørre patienter (uden inkontinens) til og med uge 6 var 37 % for gruppen med

200 enheder BOTOX og 9 % for placebo. De andele, som opnåede mindst 75 % reduktion

i inkontinensepisoder i forhold til baseline, var henholdsvis 63 % og 24 %. De andele, som

opnåede mindst 50 % reduktion i forhold til baseline var henholdsvis 76 % og 39 %.

a

Primært endpoint

b

Sekundære endpoints

c

I-QOL totalscoreskala går fra 0 (maksimalt problem) til 100 (slet intet problem).

d

I pivotalstudierne var den præspecificerede minimalt vigtige difference (MID) for I-QOL

totalscore 8 point baseret på MID-estimater på 4-11 point rapporteret hos patienter med

neurogen detrusoroveraktivitet.

Medianvarigheden af respons i de to pivotalstudier ud fra patientanmodninger om

genbehandling var 256-295 dage (36-42 uger) for dosisgruppen med 200 enheder

sammenlignet med 92 dage (13 uger) med placebo. Medianvarigheden af respons ud fra

patientanmodninger om genbehandling var 253 dage (~36 uger) hos patienter, som

fortsatte i det åbne ekstensionsstudie og udelukkende fik behandling med BOTOX 200

enheder (N=174).

For alle effektmål oplevede patienterne ensartet respons med genbehandling.

I de pivotale studier udviklede ingen af de 475 patienter med neurogen

detrusoroveraktivitet neutraliserende antistoffer. Hos patienter med analyserede prøver fra

lægemiddeludviklingsprogrammet (inklusive det åbne ekstentionsstudie) dannedes

neutraliserende antistoffer hos 3 ud af 300 patienter (1,0 %) efter de udelukkende havde

fået en dosis af BOTOX 200 enheder, og hos 5 ud af 258 patienter (1,9 %) efter de havde

fået mindst én dosis med 300 enheder. Fire af disse otte patienter oplevede fortsat kliniske

fordele. Sammenlignet med den overordnede population, som blev behandlet med

BOTOX, havde patienter, som dannede neutraliserende antistoffer, generelt kortere

varighed af respons og blev som følge heraf behandlet hyppigere (se pkt. 4.4).

Studie efter markedsføring

Der blev gennemført et placebokontrolleret, dobbeltblindt studie efter markedsføring med

patienter med dissemineret sklerose (DS) og urininkontinens på grund af

detrusoroveraktivitet, som ikke var tilstrækkeligt behandlet med mindst et

antikolinergikum og ikke anvendte kateter ved baseline. Disse patienter blev randomiseret

til at få enten 100 enheder BOTOX (n=66) eller placebo (n=78).

Sammenlignet med placebo blev der med BOTOX (100 enheder) observeret signifikante

forbedringer i den primære effektvariabel med ændring fra baseline i daglig frekvens af

inkontinensepisoder, ved det primære effekttidspunkt ved uge 6, inklusive procentdelen af

tørre patienter. Der blev også observeret signifikante forbedringer i urodynamiske

parametre og livskvalitetsscore målt med Incontinence Quality of Life-spørgeskemaet (I-

QOL) herunder undgåelse af begrænsende adfærd, psykosocial virkning og social

forlegenhed.

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 34 af 39

Resultaterne af studierne efter markedsføring fremlægges nedenfor:

Primære og sekundære endpoints ved baseline samt ændring fra baseline i studier af

BOTOX (100 enheder) efter markedsføring hos DS-patienter, som ikke anvendte

kateter ved baseline:

BOTOX

100

enheder

(N=66)

Placebo

(N=78)

p-værdi

Daglig frekvens af urininkontinens*

Middel ved baseline

Middelændring ved uge 2

Middelændring ved uge 6

a

Middelændring ved uge 12

-2,9

-3,3

-2,8

-1,2

-1,1

-1,1

p<0,001

p<0,001

p<0,001

Maksimal cystometrisk kapacitet (ml)

Middel ved baseline

Middelændring ved uge 6

b

246,4

+127,2

245,7

-1,8

p<0,001

Maksimalt detrusortryk under første

ufrivillige detrusorkontraktion

(cmH

2

O)

Middel ved baseline

Middelændring ved uge 6

b

35,9

-19,6

36,1

+3,7

p=0,007

Incontinence Quality of Life,

totalscore

c,d

Middel ved baseline

Middelændring ved uge 6

b

Middelændring ved uge 12

32,4

+40,4

+38,8

34,2

+9,9

+7,6

p<0,001

p<0,001

* Procentdel af tørre patienter (uden inkontinens) til og med uge 6 var 53,0 % for gruppen

med 100 enheder BOTOX og 10,3 % for placebo

a

Primært endpoint

b

Sekundære endpoints

c

I-QOL totalscoreskalaen går fra 0 (maksimalt problem) til 100 (slet intet problem).

d

Den præspecificerede minimalt vigtige difference (MID) for I-QOL totalscore var 11

point baseret på MID-estimater på 4-11 point rapporteret hos patienter med neurogen

detrusoroveraktivitet.

Medianvarigheden af respons i dette studie ud fra patientanmodninger om genbehandling

var 362 dage (~52 uger) for dosisgruppen med BOTOX 100 enheder sammenlignet med 88

dage (~13 uger) med placebo.

SYGDOMME I HUD OG HUDADNEXER:

Primær hyperhidrose i aksillerne

Et dobbeltblindt klinisk multicenterstudie blev udført hos patienter med vedvarende

bilateral primær aksillær hyperhidrose, der defineredes som en baseline-måling ved hjælp

af gravimetri på mindst 50 mg spontan svedproduktion i hver aksil i løbet af 5 minutter ved

stuetemperatur i hvile. 320 patienter blev randomiseret til at få enten 50 enheder BOTOX

(n=242) eller placebo (n=78). Som respondere på behandlingen defineredes

forsøgspersoner, der opnåede mindst 50 % reduktion af den aksillære svedproduktion ved

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 35 af 39

baseline. Ved det primære endpoint, i uge 4 efter injektionen, var responsraten i BOTOX-

gruppen 93,8 % sammenlignet med 35,9 % i placebogruppen (p

0,001). Incidensen af

respondere blandt de patienter, der fik BOTOX, fortsatte med at være signifikant højere

(p < 0,001) end blandt dem, der fik placebo, ved alle målepunkter efter behandlingen i op

til 16 uger.

Et åbent opfølgningsstudie omfattede 207 egnede patienter, der fik op til 3 BOTOX-

behandlinger. Samlet set gennemførte 174 patienter den fulde 16-måneders periode for de

2 studier set under et (4 måneders dobbeltblindt studie og 12 måneders åben opfølgning).

Incidensen af klinisk respons i uge 16 efter den første (n=287), anden (n=123) og tredje

(n=30) behandling var hhv. 85,0 %, 86,2 % og 80 %. Den gennemsnitlige varighed af

virkningen baseret på studiet med en enkelt dosis og den åbne opfølgning var 7,5 måned

efter den første behandling, omend virkningen hos 27,5 % af patienterne varede i mindst 1

år.

Der er begrænset erfaring fra kliniske studier med anvendelse af BOTOX mod primær

aksillær hyperhidrose hos børn i alderen 12-18 år. Der blev gennemført et enkelt etårigt,

ukontrolleret sikkerhedsstudie med gentagne doser i USA med deltagelse af børn i

alderen 12-17 år (n=144) med svær primær hyperhidrose i aksillerne. De fleste deltagere

var af hunkøn (86,1 %) og kaukasere (82,6 %). De blev behandlet med en dosis på 50

enheder pr. aksil - dvs. en totaldosis på 100 enheder pr. patient pr. behandling. Der er

imidlertid ikke udført studier til dosisfastsættelse hos unge, og det er derfor ikke muligt

at udarbejde dosisrekommandationer. Sikkerhed og virkning af BOTOX hos denne

aldersgruppe er ikke endeligt klarlagt.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Generelle egenskaber hos det aktive stof

Distributionsstudier hos rotter indikerer langsom, muskulær diffusion af

I-botulinum-neurotoksin A-kompleks i musculus gastrocnemius efter injektion, efterfulgt

af hurtig, systemisk metabolisering og udskillelse med urinen. Mængden af radioaktivt

mærket materiale i musklen faldt ved en halveringstid på ca. 10 timer. På injektionsstedet

var radioaktiviteten bundet til store proteinmolekyler, hvorimod det i plasma var bundet til

små molekyler, hvilket tyder på hurtig, systemisk metabolisering af substratet. Inden for 24

timer fra doseringen var 60 % af radioaktiviteten udskilt i urinen. Toksin metaboliseres

sandsynligvis ved hjælp af proteaser, og de molekylære bestanddele recirkuleres via

normal metabolisering.

Klassiske studier af absorption, distribution, biotransformation og elimination er ikke

udført på det aktive stof på grund af arten af dette produkt.

Egenskaber hos patienter

Det menes, at der sker en mindre systemisk fordeling af terapeutiske BOTOX-doser.

Kliniske studier, der anvender elektromyografiske enkeltfiber-teknikker, har vist øget

elektrofysiologisk, neuromuskulær aktivitet i muskler fjernt fra injektionsstedet, uden at

disse var ledsaget af nogen som helst kliniske, objektive eller subjektive symptomer.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Reproduktionsstudier

Når drægtige mus, rotter og kaniner fik intramuskulære injektioner af BOTOX i perioden

med organdannelse, så var No Observed Adverse Effect Level (NOAEL)-værdierne

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 36 af 39

henholdsvis 4, 1 og 0,125 enheder/kg. Højere doser var forbundet med reduceret føtal

legemsvægt og/eller reduceret ossifikation og hos kaniner sås endvidere aborter.

Fertilitet og reproduktion

NOEL for reproduktion efter i.m. injektion af BOTOX var 4 enheder/kg hos hanrotter og

8 enheder/kg hos hunrotter. Højere doser var forbundet med dosisafhængig reduktion af

fertiliteten. For så vidt at drægtighed indtraf, sås ingen bivirkninger på antallet eller

levedygtigheden af embryoer, der var avlet eller undfanget af behandlede han- eller

hunrotter.

Andre studier

Foruden reproduktionstoksikologien er der foretaget følgende prækliniske

sikkerhedsstudier af BOTOX: Akut toksicitet, toksicitet ved gentagen injektion, lokal

tolerance, mutagenicitet, antigenicitet og forligelighed med humant blod. Disse studier

viste, at der ikke er nogen speciel risiko for mennesker ved de klinisk relevante

dosisniveauer. Den rekommanderede maksimumdosis for en enkelt behandling er på 300

enheder (dette svarer til 6 enheder/kg hos en person der vejer 50 kg). Den publicerede

intramuskulære LD

for unge aber er 39 enheder/kg.

Der blev ikke observeret nogen systemisk toksicitet efter en enkelt intradetrusorinjektion

med <50 enheder BOTOX pr. kg hos rotter. For at simulere utilsigtet injektion blev der

givet en enkelt dosis BOTOX (~7 enheder/kg) i prostatiske urethra og proksimale rectum,

sædblæren og urinblærens væg eller uterus hos aber (~3 enheder/kg) uden negative

kliniske virkninger. I et 9-måneders studie med gentagen intradetrusordosering

(4 injektioner) blev der observeret ptose ved 24 enheder/kg, og der blev observeret

mortalitet ved doser ≥24 enheder/kg. Der blev observeret

myofibrildegeneration/-regeneration i skeletmuskulaturen hos dyr, som fik 24 enheder/kg

og derover. Disse myopatiske forandringer blev betragtet som sekundære effekter af

systemisk eksponering. Desuden blev der observeret myofibrildegeneration hos et dyr, som

fik 12 enheder/kg. Læsionen hos dette dyr var minimal i sværhedsgrad og anses ikke for at

være forbundet med nogen kliniske manifestationer. Det kunne ikke fastslås med

sikkerhed, om den var relateret til BOTOX-behandlingen. Dosen på 12 enheder/kg svarer

til en 3 gange større eksponering for BOTOX end den anbefalede kliniske dosis på 200

enheder for urininkontinens på grund af neurogen detrusoroveraktivitet (baseret på en

person på 50 kg).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Humant albumin

Natriumchlorid

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier af eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke

blandes med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 37 af 39

Styrkebestemmelser har vist, at præparatet kan opbevares i op til 5 dage ved 2 ºC - 8 ºC

efter rekonstitution.

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt skal præparatet anvendes straks. Hvis præparatet ikke

anvendes med det samme, er brugeren ansvarlig for opbevaringstid og -betingelser og vil

normalt ikke være længere end 24 timer ved 2 ºC - 8 ºC, medmindre

rekonstitution/fortynding (etc.) er foretaget under validerede aseptiske forhold.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2 ºC - 8 ºC) eller i dybfryser (-5

C eller derunder).

Opbevaringsforhold for det rekonstituerede lægemiddel, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

BOTOX 50 Allergan-enheder:

Hætteglas af ufarvet type I-glas, af 5 ml nominel kapacitet, forsynet med en gummiprop af

chlorbutyl og anbrudssikret aluminiumsforsegling.

BOTOX 100 Allergan-enheder og BOTOX 200 Allergan-enheder:

Hætteglas af ufarvet type I-glas, af 10 ml nominel kapacitet, forsynet med en gummiprop

af chlorbutyl og anbrudssikret aluminiumsforsegling.

Hver pakning af BOTOX 50 Allergan-enheder indeholder 1, 2, 3, 6 eller 10 hætteglas.

Hver pakning af BOTOX 100 Allergan-enheder indeholder 1, 2, 3, 6 eller 10 hætteglas.

Hver pakning af BOTOX 200 Allergan-enheder indeholder 1, 2, 3 eller 6 hætteglas.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Det er god praksis at udføre rekonstitution af hætteglas og klargøring af sprøjte over

afdækning af plastforet papir for at opfange alt spild.

BOTOX må kun rekonstitueres med sterilt, fysiologisk saltvand (0,9 %natriumchlorid,

injektionsvæske) uden konserveringsmiddel. Den korrekte mængde fortyndingsmiddel

trækkes op i en injektionssprøjte. Se pkt. 4.2 for vejledning i fortynding.

Hvis der anvendes forskellige størrelser hætteglas med BOTOX i en enkelt

injektionsprocedure, er det vigtigt at anvende den korrekte mængde fortyndingsmiddel til

rekonstitution af et bestemt antal enheder pr. 0,1 ml. Mængden af fortyndingsmiddel

varierer, alt efter om der anvendes BOTOX 50 Allergan-enheder, BOTOX 100 Allergan-

enheder eller BOTOX 200 Allergan-enheder. Den enkelte injektionssprøjte skal mærkes,

så dette fremgår.

Da BOTOX berøves dets naturlige egenskaber ved boblen og lignende voldsom bevægelse,

skal fortyndingsmidlet injiceres forsigtigt i hætteglasset. Hætteglasset bør kasseres, hvis

undertryk ikke trækker fortyndingsmidlet ind i hætteglasset. Rekonstitueret BOTOX er en

klar, farveløs til let gullig opløsning uden partikelindhold. Den rekonstituerede opløsning

bør inden brug visuelt undersøges med henblik på renhed og fravær af partikler. Når

BOTOX er rekonstitueret i hætteglasset kan det opbevares i køleskab (2-8

C) i op til 24

timer før brug. Dato og tidspunkt for rekonstitutionen bør indføres i feltet på etiketten.

Hvis BOTOX fortyndes yderligere til intradetrusorinjektion i en sprøjte, skal det bruges

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 38 af 39

med det samme. Dette produkt er et engangsprodukt, hvorfor ikke anvendt opløsning bør

bortskaffes.

For sikker bortskaffelse skal ubrugte hætteglas rekonstitueres med lidt vand og derefter

autoklaveres. Alle brugte hætteglas, sprøjter og spild, etc. skal autoklaveres, eller rester af

BOTOX skal inaktiveres ved brug af en fortyndet hypochloritopløsning (0,5 %) i 5

minutter.

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retnings-

linjer.

7.

INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Allergan Pharmaceuticals Ireland

Castlebar Road

Westport

County Mayo

Irland

Repræsentant

Allergan Norden AB

Strandbergsgatan 61

112 51 Stockholm

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

BOTOX 50 Allergan-enheder: 43623

BOTOX 100 Allergan-enheder: 31350

BOTOX 200 Allergan-enheder: 46039

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

22. juni 2000 (pulver til injektionsvæske, opløsning 100 Allergan-enheder)

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

3. maj 2017

BOTOX, pulver til injektionsvæske, opløsning 100 enheder.doc

Side 39 af 39

Andre produkter

search_alerts

share_this_information