Botox 100 enheder pulver til injektionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel Indlægsseddel (PIL)

15-04-2021

Produktets egenskaber Produktets egenskaber (SPC)

07-06-2021

Aktiv bestanddel:
Clostridium botulinum, type A toxin
Tilgængelig fra:
Orifarm A/S
ATC-kode:
M03AX01
INN (International Name):
Clostridium botulinum, type A toxin
Dosering:
100 enheder
Lægemiddelform:
pulver til injektionsvæske, opløsning
Autorisation status:
Ikke markedsført
Autorisationsnummer:
39898
Autorisation dato:
2006-12-05

Læs hele dokumentet

Indlægsseddel: Information til brugeren

Botox 100 Allergan-enheder/hætteglas pulver til injektionsvæske, opløsning

Botulinumtoksin type A

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre. Det kan være

skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer, som De har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at bruge Botox

Sådan skal De bruge Botox

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Botox er et muskelafslappende middel, der anvendes til at behandle en række forskellige tilstande i kroppen. Det indeholder det aktive

stof botulinumtoksin type A og injiceres enten i musklerne, blærevæggen eller dybt i huden. Det virker ved at blokere nerveimpulserne til

de behandlede muskler og dæmper kraftige muskelsammentrækninger.

Når Botox injiceres i huden, påvirker det svedkirtlerne, så der produceres mindre sved.

Når Botox injiceres i blærevæggen, får den blæremusklen til at mindske urinlækage (urininkontinens).

Hvad angår kronisk migræne, antages det, at Botox kan blokere smertesignaler, hvilket indirekte blokerer for udvikling af en migræne. Det

er dog ikke fuldstændig klarlagt, hvordan Botox virker mod kronisk migræne.

1. Botox kan injiceres direkte i musklerne, og det kan anvendes til at kontrollere følgende tilstande:

vedvarende muskelkramper i benene hos børn fra to år og opefter, som har spastisk lammelse (cerebral parese), og som kan

gå, anvendes Botox til behandling af foddeformitet, der skyldes vedvarende muskelkramper i benene.

vedvarende muskelkramper i håndled og hænder hos voksne patienter efter slagtilfælde

vedvarende muskelkramper i ankler og fødder hos voksne patienter efter slagtilfælde

vedvarende muskelkramper i øjenlåg og ansigt hos voksne patienter

vedvarende muskelkramper i nakke og skuldre hos voksne patienter

2. Botox anvendes til at reducere symptomerne på kronisk migræne hos voksne, som har hovedpine i mindst 15 dage hver måned,

hvoraf mindst 8 dage er med migræne, og som ikke har opnået tilstrækkelig virkning med andre lægemidler til forebyggelse af

migræne.

Kronisk migræne er en sygdom, der påvirker nervesystemet. Patienterne får sædvanligvis smerter i hovedet, der ofte ledsages af en

overdrevet følsomhed over for lys, lyd, støj eller lugt samt af kvalme og/eller opkastning. Sådanne hovedpiner forekommer mindst 15

dage hver måned.

3. Når Botox injiceres i blærevæggen, får det blæremusklen til at mindske urinlækage (urininkontinens) og kontrollere følgende tilstande

hos voksne:

overaktiv blære med urinlækage, med pludselig trang til at tømme blæren og behov for hyppigere vandladning end normalt, når

et andet lægemiddel (et såkaldt antikolinergt middel) ikke hjalp;

urinlækage på grund af blæreproblemer forbundet med rygmarvsskader eller dissemineret sklerose.

4. Hos voksne kan Botox injiceres dybt i huden, hvor det påvirker svedkirtlerne og reducerer kraftig svedtendens i armhulerne, der

hæmmer dagligdags aktiviteter, når andre behandlinger til lokal brug ikke hjælper.

Lægen kan give Dem Botox for noget andet. Spørg lægen.

2. Det skal De vide, før De begynder at bruge Botox

De må ikke få Botox

hvis De er allergisk over for botulinumtoksin type A eller et af de øvrige indholdsstoffer i Botox (angivet i punkt 6).

hvis De har en infektion ved det planlagte injektionssted.

når De er i behandling for urininkontinens og får en urinvejsinfektion eller pludselig ikke kan tømme blæren (og ikke jævnligt bruger

kateter)

hvis De er i behandling for urininkontinens og ikke ønsker at begynde at bruge kateter, hvis det er nødvendigt.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før De bruger Botox:

hvis De har haft synkebesvær eller ved en fejltagelse har fået mad eller drikke ned i lungerne, især hvis De skal

behandles for vedvarende muskelkramper i nakke og skuldre

hvis De er over 65 år og har andre alvorlige sygdomme

hvis De lider af andre muskelproblemer eller kroniske sygdomme, der påvirker musklerne (f.eks. myasthenia gravis eller Eaton-

Lamberts syndrom)

hvis De lider af visse sygdomme der påvirker nervesystemet (f.eks. amyotrofisk lateralsklerose eller motorisk neuropati)

hvis De har betydelig svaghed eller svækkelse af de muskler, hvor lægen vil give injektioner

hvis De er blevet opereret eller har haft skader, der kan have påvirket den muskel, hvor De skal have injektionen

hvis De har haft problemer (f.eks. er besvimet) i forbindelse med tidligere injektioner

hvis De har betændelse i musklerne eller huden der, hvor lægen har planlagt at give injektioner

hvis De har en hjerte-kar-sygdom (sygdom i hjerte eller kredsløb)

hvis De lider af eller tidligere har haft krampeanfald

hvis De lider af akut vinkelblokglaukom (speciel form for grøn stær med højt tryk i øjet) eller har fået at vide, at De har risiko for

at få denne øjensygdom

hvis De skal starte behandling for overaktiv blære med urinlækage, og De er en mand med symptomer på blokerede urinveje i

form af vandladningsbesvær eller en svag eller afbrudt stråle.

Efter injektion af Botox

De eller Deres omsorgsperson skal straks kontakte lægen og søge omgående lægehjælp, hvis De får

problemer med at trække vejret, synke eller tale.

nældefeber, hævelser inklusive hævelser i ansigt/svælg, hiven efter vejret, svimmelhedsfornemmelse og åndenød (kan være

symptomer på en alvorlig allergisk reaktion).

Generelle forholdsregler

Som det er tilfældet ved alle injektioner kan behandlingen medføre infektion, smerter, hævelse, føleforstyrrelser i huden (f.eks. snurren

eller følelsesløshed), nedsat følelse i huden, ømhed, rødme, blødning/blå mærker ved injektionsstedet og blodtryksfald eller besvimelse;

dette kan skyldes smerter og/eller nervøsitet forbundet med selve injektionen.

Der er rapporteret bivirkninger af botulinumtoksin (f.eks. muskelsvaghed, synkebesvær eller nedsugning af mad og drikke i luftvejene), der

kan være forbundet med spredning af toksinet fjernt fra injektionsstedet. Disse bivirkninger kan være milde til alvorlige, kan kræve

behandling og i visse tilfælde medføre dødsfald. Det udgør en særlig risiko for patienter med en tilgrundliggende sygdom, der gør dem

sårbare over for disse symptomer.

Der er rapporteret om alvorlige og/eller øjeblikkelige allergiske reaktioner, som kan omfatte symptomer som nældefeber, hævelse af

ansigt eller svælg, åndenød, hvæsende vejrtrækning og besvimelse. Der er også rapporteret om forsinkede allergiske reaktioner

(serumsyge), som kan omfatte symptomer som f.eks. feber, ledsmerter og hududslæt.

Hos patienter behandlet med Botox, er der også observeret bivirkninger relateret til hjertet, herunder uregelmæssig hjerterytme og

hjerteanfald, i visse tilfælde med dødelig udgang. Nogle af disse patienter havde dog i forvejen risiko for hjerteproblemer.

Der er rapporteret krampeanfald hos patienter i behandling med Botox, særligt hos voksne og børn, der er tilbøjelige til krampeanfald. Det

er uklart, om Botox er skyld i disse krampeanfald. Krampeanfald, der blev rapporteret hos børn, opstod mest hos patienter med spastisk

lammelse i behandling for vedvarende muskelkramper i benene.

Hvis De behandles for ofte eller dosen er for høj, kan De få muskelsvaghed og bivirkninger forbundet med spredning af toksinet, eller

kroppen kan udvikle antistoffer, som kan mindske virkningen af Botox.

Når Botox anvendes til behandling af en tilstand, der ikke er angivet i denne indlægsseddel, kan det føre til alvorlige reaktioner – især hos

patienter, der allerede har synkebesvær eller er stærkt svækkede.

Hvis De ikke har motioneret tilstrækkeligt i længere tid før behandling med Botox, bør De gradvist øge motionsniveauet, når De er startet

på behandlingen.

Det er usandsynligt, at denne medicin kan forbedre bevægeligheden af led, hvis den omkringliggende muskel har mistet sin elasticitet.

Botox bør ikke anvendes til behandling af vedvarende muskelkramper i anklerne hos voksne efter slagtilfælde, hvis det ikke forventes at

føre til en bedring af funktion (f.eks. gang) eller symptomer (f.eks. smerter) eller at være en hjælp til patientpleje. Hvis det er mere end 2 år

siden, Deres slagtilfælde fandt sted, eller hvis Deres muskelkramper i anklerne er aftaget, kan forbedringer af aktiviteter som f.eks. gang

være begrænsede. Lægen vil endvidere vurdere om denne behandling er velegnet til patienter, som har høj risiko for at falde.

Botox bør kun anvendes til behandling af muskelkramper i anklerne efter slagtilfælde, efter at sundhedspersonale med erfaring med

behandling i forbindelse med rehabilitering af patienter efter slagtilfælde, har foretaget en vurdering.

Når Botox anvendes til behandling af vedvarende muskelkramper i øjenlåget, kan det få øjnene til at blinke mindre hyppigt, hvilket kan

give skader på øjnenes overflade. For at forebygge dette kan De være nødt til at bruge øjendråber, salve, bløde kontaktlinser eller

tildække øjet, så det holdes lukket. Lægen kan oplyse Dem, om det er nødvendigt.

Når Botox bruges til at kontrollere urininkontinens, vil Deres læge give Dem antibiotika før og efter behandlingen for at forsøge at

forebygge urinvejsinfektion.

De bliver undersøgt af lægen ca. 2 uger efter injektionen, hvis De ikke brugte kateter før injektionen. De bliver bedt om at lade vandet og

får derefter målt den mængde urin, der er tilbage i blæren med ultralyd. Lægen beslutter, om De skal komme tilbage til den samme

undersøgelse i løbet af de næste 12 uger. De skal kontakte lægen, hvis De på et tidspunkt ikke kan lade vandet, da det er muligt, at De

skal begynde at bruge kateter. Hos patienter med urinlækage på grund af blæreproblemer forbundet med rygmarvsskader eller

dissemineret sklerose kan omkring en tredjedel, som ikke brugte kateter før behandlingen, få behov for at bruge kateter efter

behandlingen. Hos patienter med urininkontinens på grund af overaktiv blære kan omkring 6 ud af 100 patienter få brug for at bruge

kateter efter behandling.

Brug af anden medicin sammen med Botox

Fortæl det til lægen eller apotekspersonalet,

hvis De anvender antibiotika (mod infektioner), kolinesterasehæmmere eller muskelafslappende midler, da nogle af disse midler

kan øge virkningen af Botox.

hvis De for nylig har fået injektioner af præparater med et botulinumtoksin (det aktive stof i Botox), da det kan give en for stor

virkning af Botox.

hvis De bruger blodpladehæmmende midler (hjertemagnyl og lignende) og/eller antikoagulantia (blodfortyndende medicin)

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin, har gjort det for nylig eller planlægger at tage anden medicin.

Graviditet og amning

Medmindre det er klart nødvendigt, vil De normalt ikke blive behandlet med Botox, hvis De er gravid eller er en kvinde i den fødedygtige

alder, som ikke anvender prævention. Kvinder, der ammer, bør ikke behandles med Botox. Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke

om, at De er gravid eller planlægger at blive gravid, skal De spørge Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De bruger dette

lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Botox kan virke sløvende og give synsforstyrrelser i større eller mindre grad. Det skal De tage hensyn til, hvis De skal færdes i trafikken

eller arbejde med maskiner. Spørg lægen til råds, hvis De er i tvivl.

3. Sådan skal De bruge Botox

Injektion af Botox må kun udføres af speciallæger med erfaring i brug af dette lægemiddel.

De må kun få ordineret Botox, hvis De har fået stillet diagnosen af en neurolog med speciale inden for dette område. Botox skal indgives

under tilsyn af en neurolog. Botox er ikke beregnet til behandling af akut migræne, kronisk spændingshovedpine eller til patienter med

hovedpine, der skyldes medicinmisbrug.

Metode og indgivelsesvej

Botox gives som injektion i musklerne (intramuskulært), ind i blærevæggen via et specifikt instrument (cystoskop), der bruges til injektion

ind i blæren, eller i huden (intrakutant). Medicinen injiceres direkte i det berørte område af kroppen. Lægen vælger sædvanligvis at

injicere Botox flere steder i hvert område, der skal behandles.

Generelle oplysninger om dosering

Antallet af injektioner pr. muskel og doseringen afhænger af indikationen. Derfor fastsætter lægen, hvor meget, hvor ofte og i hvilke

muskler De skal have Botox. Det anbefales, at lægen giver den laveste virksomme dosis.

Ældre personer skal have samme doser som andre voksne.

Doseringen af Botox og virkningens varighed afhænger af, hvilken tilstand De behandles for. Nedenfor står oplysningerne for hver enkelt

tilstand.

Sikkerhed og virkning af Botox er klarlagt hos børn og unge over to år til behandling af foddeformitet, som skyldes muskelkramper i

benene forbundet med cerebral parese.

Foddeformitet, som skyldes muskelkramper i

benene hos børn, som har cerebral parese

2 år

Der er begrænset information tilgængelig vedrørende brug af Botox til følgende tilstande hos børn/unge over 12 år. Der kan ikke gives

nogen anbefalinger vedrørende dosering til disse indikationer.

Vedvarende muskelkramper i øjenlåget og ansigtet

12 år

Vedvarende muskelkramper i nakke og skuldre

12 år

Kraftig svedtendens i armhulerne

12 år (begrænset erfaring hos

unge i alderen 12-17 år)

Dosering

Indikation

Maksimal dosis (enheder pr. berørt område)

Min. interval

mellem

behandlinger

Første behandling

Efterfølgende behandlinger

Vedvarende muskelkramper i

benene hos børn med

cerebral parese

4 enheder/kg (halvsidig

lammelse)

6 enheder/kg (lammelse af

begge ben)

4 enheder/kg (halvsidig

lammelse)

6 enheder/kg (lammelse af

begge ben)

3 måneder*

Vedvarende muskelkramper i

håndled og hænder hos

patienter, efter slagtilfælde

Nøjagtig dosering og antal

injektionssteder pr. hånd/håndled

tilpasses den enkelte patients

behov og er maks. 240 enheder

Nøjagtig dosering og antal

injektionssteder tilpasses den

enkelte patients behov og er

maks. 240 enheder

12 uger

Vedvarende muskelkramper i

ankler hos patienter efter

slagtilfælde

Deres læge kan give flere

injektioner i de berørte muskler.

Den samlede dosis er 300

enheder fordelt på 3 muskler ved

hver behandlingsseance

Den samlede dosis er 300

enheder fordelt på tre muskler

ved hver behandlingsseance

12 uger

Vedvarende muskelkramper i

øjenlåg og ansigt

1,25-2,5 enheder pr.

injektionssted.

Op til 25 enheder pr. øje ved

muskelkramper i øjet

Op til 100 enheder ved

muskelkramper i øjet

3 måneder ved

muskelkramper i

øjet

Vedvarende muskelkramper i

nakke og skuldre

200 enheder

Der må højst gives 50 enheder

på ét sted

Op til 300 enheder

10 uger

Hovedpine hos voksne med

kronisk migræne

155 til 195 enheder. Der må højst

gives 5 enheder på ét sted

155 til 195 enheder

12 uger

Overaktiv blære med

urinlækage

100 enheder

100 enheder

3 måneder

Urinlækage pga.

blæreproblemer, der skyldes

rygmarvsskade eller

dissemineret sklerose

200 enheder

200 enheder

3 måneder

Kraftig svedtendens i

armhulerne

50 enheder pr. armhule

50 enheder pr. armhule

16 uger

*Lægen kan vælge en dosis, der indebærer, at behandlingen gives med op til 6 måneders interval.

Tid til bedring og virkningens varighed

Ved vedvarende muskelkramper i benene hos børn med cerebral parese indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af de første 2 uger

efter injektion.

Ved vedvarende muskelkramper i håndled og hænder hos patienter efter slagtilfælde indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af de

første 2 uger efter injektion. Den maksimale virkning ses sædvanligvis ca. 4-6 uger efter behandlingen.

Ved vedvarende muskelkramper i ankler hos patienter efter slagtilfælde kan De få gentaget behandlingen, når virkningen begynder

at aftage, men ikke hyppigere end hver 12. uge.

Ved vedvarende muskelkramper i øjenlåg og ansigt indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af 3 dage efter injektion, og den maksimale

virkning ses sædvanligvis efter 1-2 uger.

Ved vedvarende muskelkramper i nakke og skuldre indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af 2 uger efter injektion. Den maksimale

virkning ses sædvanligvis ca. 6 uger efter behandlingen.

Ved urinlækage på grund af overaktiv blære indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af 2 uger efter injektion. Virkningen varer typisk 6-7

måneder efter injektion.

Ved urinlækage på grund af blæreproblemer forbundet med rygmarvsskade eller dissemineret sklerose indtræffer bedring

sædvanligvis i løbet af 2 uger efter injektion. Virkningen varer typisk 8-9 måneder efter injektion.

Ved kraftig svedtendens i armhulerne indtræffer bedring sædvanligvis i løbet af den første uge efter injektion. Virkningen varer i

gennemsnit 7,5 måneder efter den første injektion, mens 1 af 4 patienter stadig kan mærke virkning efter et år.

Hvis De har fået for meget Botox

Der kan gå noget tid, før der viser sig tegn på, at De har fået for meget Botox. Kontakt lægen, hvis De er kommet til at synke Botox eller

får en injektion ved en fejltagelse. De skal muligvis holdes under observation i nogle uger.

Hvis De har fået for meget Botox, kan De få de følgende symptomer. I så fald skal De omgående kontakte lægen, som vil vurdere, om De

bør indlægges:

Muskelsvaghed, der kan være lokal eller fjernt fra injektionsstedet.

Besvær med at trække vejret, synke eller tale på grund af muskellammelse.

Nedsugning af mad eller drikke ned i lungerne (aspiration). Det kan føre til lungebetændelse på grund af muskellammelse.

Hængende øjenlåg, dobbeltsyn.

Almen svækkelse.

Spørg lægen eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4. Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Generelt indtræffer de fleste bivirkninger i

løbet af nogle få dage efter injektionen. De er normalt kortvarige, men kan vare i flere måneder og i sjældne tilfælde endnu længere.

KONTAKT OMGÅENDE LÆGEN, HVIS DE FÅR BESVÆR MED AT TRÆKKE VEJRET, SYNKE ELLER TALE EFTER BEHANDLING

MED BOTOX.

Kontakt omgående lægen, hvis De får nældefeber, hævelser f.eks. i ansigt eller svælg, hiver efter vejret, er ved at besvime eller

bliver kortåndet,

Bivirkningerne er inddelt i følgende kategorier alt efter, hvor hyppigt de forekommer:

Meget almindelige

Kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer

Almindelige

Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer

Ikke almindelige

Kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer

Sjældne

Kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer

Meget sjældne

Kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer

Nedenfor er bivirkningerne opstillet efter, hvilken del af kroppen der behandles med Botox. Kontakt Deres læge eller apotekspersonalet,

hvis en af bivirkningerne bliver værre, eller hvis De får bivirkninger, der ikke er nævnt i denne indlægsseddel.

Injektioner i benene hos børn med cerebral parese

Meget almindelige

Virusinfektion, øreinfektion.

Almindelige

Søvnighed, gangbesvær, følelsesløshed, udslæt, muskelsmerter, muskelsvaghed,

smerter i lemmerne– f.eks. i hænder og fingre, urininkontinens (urinlækage), almen

utilpashed, smerter ved injektionsstedet, svaghedsfornemmelse, fald.

Der er fremkommet sjældne spontane rapporter om dødsfald, der somme tider var forbundet med aspirationspneumoni (lungebetændelse

som følge nedsugning af mad og drikke i lungerne) hos børn med svær cerebral parese efter behandling med Botox.

Injektioner i håndled og hænder hos patienter efter slagtilfælde

Almindelige

Øget muskelspænding, blå mærker og blødning under huden med blodudtrædninger

(ekkymose eller purpura), smerter i hænder og fingre, muskelsvaghed, smerter ved

injektionsstedet, feber, influenzalignende symptomer, blødning eller svie ved

injektionsstedet.

Ikke almindelige

Depression, søvnløshed (insomni), nedsat følelse i huden, hovedpine, følelsesløshed,

manglende koordination af bevægelser, hukommelsestab, svimmelhed eller

omtågethed (vertigo), fald i blodtrykket når man rejser sig, hvilket giver svimmelhed,

uklarhed eller besvimelse, kvalme, følelsesløshed omkring munden, betændelse i

huden (dermatitis), kløe, udslæt, ledsmerter eller ledbetændelse, almen svaghed,

smerter, øget følsomhed ved injektionsstedet, almen utilpashed, hævelser i lemmerne

– f.eks. i hænder og fødder.

Nogle af disse ikke almindelige bivirkninger kan også være forbundet med Deres sygdom.

Injektioner i ankler hos patienter efter slagtilfælde

Almindelige

Udslæt, ledsmerter eller ledbetændelse, stive eller ømme muskler, hævelser i

lemmerne – f.eks. i hænder og fødder

Injektioner i øjenlåg og ansigt

Meget almindelige

Hængende øjenlåg.

Almindelige

Punktformede skader på hornhinden (gennemsigtigt lag, der dækker øjets forside),

besvær med at lukke øjet helt, øjentørhed, lysfølsomhed, øjenirritation, tåreflåd, blå

mærker under huden, hudirritation, hævelser i ansigtet.

Ikke almindelige

Svimmelhed, svækkelse af ansigtsmusklerne, hængende muskler på den ene side af

ansigtet, betændelse i hornhinden (gennemsigtigt lag, der dækker øjets forside),

unormal udad- eller indaddrejning af øjenlåget, dobbeltsyn, problemer med at se

tydeligt, sløret syn, udslæt, træthed.

Sjældne

Hævet øjenlåg.

Meget sjældne

Sår, skader på hornhinden (gennemsigtigt lag, der dækker øjets forside).

Injektioner i nakke og skuldre

Meget almindelige

Synkebesvær, muskelsvaghed, smerter.

Almindelige

Hævelser og irritation inde i næsen (rinitis), tilstoppet næse eller snue, hoste, ondt i

halsen, kilden eller irritation i svælget, svimmelhed, øget muskelspænding (kramper),

nedsat følelse i huden, søvnighed, hovedpine, mundtørhed, kvalme, stive eller ømme

muskler, svaghedsfornemmelse, influenzalignende symptomer, almen utilpashed.

Ikke almindelige

Dobbeltsyn, feber, hængende øjenlåg, kortåndethed, stemmeforandringer.

Injektioner i hoved og nakke til behandling af hovedpine hos patienter med kronisk migræne

Almindelige

Hovedpine, migræne, svækkelse af ansigtsmusklerne, hængende øjenlåg, udslæt, kløe, nakkesmerter,

muskelsmerter, muskelkramper, muskelstivhed, stramme muskler, muskelsvaghed, smerter ved

injektionsstedet.

Ikke almindelige

Synkebesvær, smerter i huden, kæbesmerter.

Injektioner i blærevæggen mod urinlækage på grund af overaktiv blære

Meget

almindelige

Urinvejsinfektion, smertefuld vandladning efter injektionen*.

Almindelige

Bakterier i urinen, er ikke i stand til at tømme blæren (urinretention), ufuldstændig tømning af blæren,

hyppig vandladning i dagtimerne, hvide blodlegemer i urinen, blod i urinen efter injektionen**.

* Denne bivirkning kan også være forbundet med selve injektionen.

**Denne bivirkning er kun forbundet med selve injektionen.

Injektioner i blærevæggen mod urinlækage på grund af blæreproblemer forbundet med rygmarvsskader eller dissemineret

sklerose

Meget almindelige

Urinvejsinfektion, er ikke i stand til at tømme blæren (urinretention).

Almindelige

Søvnløshed (insomni), forstoppelse, muskelsvaghed, muskelkramper, blod i urinen efter

injektionen*, smertefuld vandladning efter injektionen*, udposning i blærevæggen

(blæredivertikel), træthed, gangbesværgang (gangforstyrrelse), mulig ukontrolleret

kropsreaktion (f.eks. voldsomt svedudbrud, dunkende hovedpine eller øget puls) omkring

tidspunktet for injektionen (autonom dysrefleksi)*, fald.

*Nogle af disse almindelige bivirkninger kan også være forbundet med selve injektionen.

Injektioner for kraftig svedtendens i armhulerne

Meget almindelige

Smerter på injektionsstedet.

Almindelige

Hovedpine, følelsesløshed, hedeture, øget svedtendens andre steder end i armhulen,

unormal lugt af huden, kløe, bule under huden, hårtab, smerter i arme og ben – f.eks. i

hænderne og fingre, smerter, reaktioner og hævelser, blødning eller svie og øget

følsomhed ved injektionsstedet, almen svaghed.

Ikke almindelige

Kvalme, muskelsvaghed, svaghedsfornemmelse, muskelsmerter, ledproblemer.

Nedenfor er angivet en liste over de øvrige bivirkninger, der er forekommet med Botox uanset sygdom, efter at præparatet kom på

markedet:

allergisk reaktion, herunder reaktioner på injektion af protein eller serum

hævelser i underhuden

nældefeber

spiseforstyrrelser, appetittab

nerveskade (plexopathia brachialis)

stemme- og taleproblemer

hængende muskler i den ene side af ansigtet

svækkelse af ansigtsmusklerne

nedsat følelse i huden

muskelsvaghed

kronisk sygdom der påvirker musklerne (myasthenia gravis)

besvær med at bevæge arm og skulder

følelsesløshed

smerter/følelsesløshed/eller svaghed udgående fra rygraden

anfald og besvimelse

øget tryk i øjet

skelen (strabismus)

sløret syn

problemer med at se tydeligt

nedsat hørelse

susen/ringen for ørerne (tinnitus)

svimmelhed eller omtågethed (vertigo)

hjerteproblemer inklusive hjerteanfald

aspirationspneumoni (lungebetændelse med utilsigtet nedsugning af mad, drikke, spyt eller opkastning i lungerne)

vejrtrækningsproblemer, svækket vejrtrækning og/eller svigtende vejrtrækning

mavesmerter

diarré, forstoppelse

mundtørhed

synkebesvær

kvalme, opkastning

hårtab

kløe

forskellige typer af rødt skjoldet hududslæt

kraftig svedtendens

tab af øjenvipper/øjenbryn

muskelsmerter, tab af nerveforsyning til/krympen af de behandlede muskler

almen utilpashed

feber

øjentørhed (forbundet med injektioner omkring øjnene)

lokale muskeltrækninger/ufrivillige muskelsammentrækninger

hævede øjenlåg

Indberetning af bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke

er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen, Axel

Heides Gade 1, DK-2300 København S. Websted: www.meldenbivirkning.dk. E-mail: dkma@dkma.dk.

Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5. Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Lægen må ikke anvende Botox efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte

måned.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C) eller i dybfryser (-5 °C til -20 °C).

Efter tilberedning af opløsningen anbefales det at anvende den med det samme, men opløsningen kan dog opbevares i op til 24 timer i

køleskab (2 °C – 8 °C).

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Botox indeholder:

Aktivt stof: Botulinumtoksin type A fra Clostridium botulinum.

Øvrige indholdsstoffer: Humant albumin og natriumchlorid.

Udseende og pakningsstørrelser

Botox er et tyndt, hvidt pulver i et gennemsigtigt hætteglas. Pulveret kan være svært at få øje på.

Botox fås i

Botox 100 Allergan-enheder/hætteglas i pakninger med 1 hætteglas.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Orifarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S

Mail: info@orifarm.com

Tlf.: +45 6395 2700

Fremstiller:

Orifarm Supply s.r.o., Palouky 1366, 253 01 Hostivice, CZ

I Danmark markedsføres Botox også som BOTOX.

For yderligere oplysninger om denne medicin og ved reklamationer kan du henvende dig til Orifarm A/S.

Denne indlægsseddel blev senest ændret 03/2021.

1000132538-001-03

Indlægsseddel: Information til sundhedspersonalet

Botox 100 Allergan-enheder/hætteglas pulver til injektionsvæske, opløsning

Botulinumtoksin type A

Følgende oplysninger er tiltænkt læger og sundhedspersonale:

For fuldstændige oplysninger vedrørende dosering henvises til produktresuméet for Botox.

Botulinumtoksin-enhederne kan ikke overføres fra et produkt til et andet. De doser, der anbefales i Allergan-enheder, afviger fra andre

botulinumtoksin-præparater.

Botox bør kun gives af læger med passende kvalifikationer og erfaring, når det drejer sig om behandling og anvendelse af det nødvendige

udstyr.

Kronisk migræne bør diagnosticeres af speciallæger i neurologi, og Botox må kun administreres under supervision af neurologer med

erfaring i behandling af kronisk migræne.

Botox er indiceret til behandling af fokal spasticitet i forbindelse med dynamisk spidsfodsdeformitet på grund af spasticitet hos

oppegående patienter med infantil cerebral parese i alderen fra 2 år og opefter, fokal spasticitet af håndled og hånd hos voksne patienter

efter slagtilfælde, fokal spasticitet af ankel og fod hos voksne patienter efter slagtilfælde blefarospasme, halvsidig facialisspasme og

ledsagende fokale dystonier, cervikal dystoni (spastisk torticollis), symptomlindring hos voksne patienter, der opfylder kriterierne for

kronisk migræne (hovedpine ≥15 dage om måneden, hvoraf mindst 8 dage med migræne), og som har udvist utilstrækkeligt respons eller

intolerans over for migræneprofylaktiske lægemidler, idiopatisk overaktiv blære med symptomer på urininkontinens, voldsom eller hyppig

vandladning hos voksne patienter, som responderer utilstrækkeligt på eller ikke kan tåle antikolinerge lægemidler, urininkontinens hos

voksne med neurogen detrusoroveraktivitet, der skyldes en neurogen blære på grund af stabil subcervikal rygmarvsskade eller

dissemineret sklerose. Persisterende, svær primær hyperhidrose i aksillerne, der hæmmer dagligdags aktiviteter, og som er resistent over

for lokalbehandling.

Sikkerhed og virkning af Botox til andre indikationer end dem, der er beskrevet for den pædiatriske population i pkt. 4.1 i produktresuméet,

er ikke klarlagt. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering til andre indikationer end fokal spasticitet i forbindelse med

infantil cerebral parese. De foreliggende data for hver enkelt indikation er beskrevet i pkt. 4.2, 4.4, 4.8 og 5.1 i produktresuméet, som vist i

tabellen nedenfor.

Blefarospasme/halvsidig facialisspasme

12 år (se pkt. 4.4 og 4.8)

Cervikal dystoni

12 år (se pkt. 4.4 og 4.8)

Fokal spasticitet i forbindelse med infantil cerebral

parese

2 år (se pkt. 4.2, 4.4 og 4.8)

Primær hyperhidrose i aksillerne

12 år

(begrænset erfaring hos unge i alderen 12-17 år, se pkt. 4.4, 4.8 og

5.1)

Der er ingen særlige krav til justering af dosis hos ældre. Ved initial dosering bør der vælges den laveste anbefalede dosis for den

pågældende indikation. Ved gentagne injektioner anbefales det at give den laveste effektive dosis med det længste klinisk indicerede

interval mellem injektionerne. Ældre patienter med signifikant anamnese og samtidig medicinering bør behandles med forsigtighed.

Alment gyldige, optimale dosisniveauer og antal injektionssteder pr. muskel er ikke fastsat for alle indikationer. I tilfælde, hvor de ikke

foreligger, skal der derfor udfærdiges individuelle behandlingsregimer af lægen. Optimale dosisniveauer bør fastsættes ved titrering, men

den anbefalede maksimale dosis må ikke overskrides. Som ved al medicinering bør initialdosis til en patient, der ikke tidligere har fået

behandlingen, være den lavest mulige effektive dosis.

Dosering og indgivelsesmåde (se nærmere oplysninger i pkt. 4.2 og 4.4 i produktresuméet):

Fokal spasticitet forbundet med infantil cerebral parese:

Muskler

Valg af dosis

Det mediale og laterale hoved på den berørte m.

gastrocnemius.

Hemiplegi: Som startdosis anbefales 4 enheder/kg legemsvægt i

det berørte lem.

Diplegi: Som startdosis anbefales 6 enheder/kg legemsvægt i de

berørte lemmer.

Den totale dosis må ikke overskride 200 enheder.

Fokal spasticitet i over- og underekstremiteterne forbundet med slagtilfælde

Botox er beregnet til behandling af fokal spasticitet, der kun er undersøgt i forbindelse med den sædvanlige standardbehandling, og det er

ikke beregnet til erstatning for standardbehandlingen. Det er usandsynligt, at Botox vil forbedre bevægeligheden ved et led berørt af

fikseret kontraktur.

Fokal spasticitet i overekstremiteterne forbundet med slagtilfælde:

Muskler

Valg af dosis, antal injektionssteder

Flexor digitorum profundus

15 – 50 enheder; 1-2 injektionssteder

Flexor digitorum sublimis

15 – 50 enheder; 1-2 injektionssteder

Flexor carpi radialis

15 – 60 enheder; 1-2 injektionssteder

Flexor carpi ulnaris

Adductor Pollicis

Flexor Pollicis Longus

10 – 50 enheder; 1-2 injektionssteder

20 enheder; 1-2 injektionssteder

20 enheder; 1-2 injektionssteder

Den nøjagtige dosering og antallet af injektionssteder skal tilpasses den enkelte patient ud fra størrelse, antal og placering af de berørte

muskler, sværhedsgraden af spasticitet, eventuel lokal muskelsvækkelse og patientens respons på tidligere behandling.

Fokal spasticitet i underekstremiteterne forbundet med slagtilfælde:

Muskel

Anbefalet dosis

Samlet dosis, antal injektionssteder

Gastrocnemius

Mediale hoved

Laterale hoved

75 enheder, 3 injektionssteder

75 enheder, 3 injektionssteder

Soleus

75 enheder, 3 injektionssteder

Tibialis posterior

75 enheder, 3 injektionssteder

Den anbefalede dosis til behandling af spasticitet i underekstremiteterne hos voksne, hvor anklerne er berørt, er 300 enheder fordelt på 3

muskler.

Blefarospasme/halvsidig facialisspasme:

Muskler

Valg af dosis

Den mediale og laterale orbicularis oculi i det øvre

øjenlåg og den laterale orbicularis oculi i det nedre

øjenlåg.

Endvidere kan injektionen gives i øjenbrynet, den

laterale orbicularis og i overansigtet, hvis spasmer i

disse regioner påvirker synet.

Patienter med halvsidig facialisspasme eller nervus

facialis-lidelser skal behandles som ved ensidig

blefarospasme, idet andre afficerede ansigtsmuskler

(zygomaticus major, orbicularis oris) injiceres efter

behov.

1,25-2,5 enheder injiceres i den mediale og laterale orbicularis oculi

i det øvre øjenlåg og i den laterale orbicularis oculi i det nedre

øjenlåg.

Initialdosen må ikke overstige 25 enheder pr. øje.

Den totale dosis må ikke overstige 100 enheder hver 12. uge.

Nedsat blinken efter injektion af botulinumtoksin i m. orbicularis kan føre til lidelser i cornea. Det er vigtigt at udføre en omhyggelig

undersøgelse af følelse i cornea i tidligere opererede øjne, at undgå injektion omkring det nedre øjenlåg for at undgå ektropion og at

behandle alle epiteldefekter omhyggeligt. Dette kan kræve beskyttende dråber, salve, bløde terapeutiske kontaktlinser eller tillukning af

øjet med klap eller på anden vis.

Cervikal dystoni:

Muskler

Valg af dosis

M. sternocleidomastoideus, m. levator scapulae, m.

scalenus, m. splenius capitis, semispinalis,

longissimus og/eller m. trapezius.

Der må højst gives 50 enheder på hvert injektionssted.

Der må højst gives 100 enheder i m. sternocleidomastoideus.

Der må højst gives 200 enheder i alt i den første behandlingsseance

med justering i senere seancer afhængigt af patientens initiale

respons.

Den totale dosis må ikke overskride 300 enheder underen enkelt

behandlingsseance.

Denne liste over muskler er ikke udtømmende, da enhver muskel, der medvirker til at kontrollere hovedets stilling, kan være involveret og

derfor kræve behandling.

Kronisk migræne:

Den anbefalede dosis af rekonstitueret Botox til behandling af kronisk migræne er 155 enheder til 195 enheder, der administreres

intramuskulært (i.m.) ved hjælp af en 30-gauge/0,5” kanyle som injektioner a 0,1 ml (5 enheder) på 31-39 steder. Injektionerne bør

fordeles hen over 7 specifikke muskelområder i hoved/nakke som angivet i tabellen nedenfor. Det kan være nødvendigt at anvende en 1"

kanyle i nakkeregionen hos patienter med ekstremt kraftige nakkemuskler. Med undtagelse af m. procerus, som bør injiceres et enkelt

sted (midtlinjen), skal alle muskler injiceres bilateralt med halvdelen af injektionsstederne i venstre side og halvdelen i højre side af hoved

og nakke. Hvis der er en eller flere dominerende smertezoner, kan der administreres yderligere injektioner i den ene eller begge sider i op

til 3 specifikke muskelgrupper (occipitalis, temporalis og trapezius) af op til den maksimale dosis pr. muskel som angivet i tabellen

nedenfor.

Anbefalet dosis

Hoved/nakke-regionen

Dosering i alt (antal injektionssteder

a

)

M. corrugator

10 enheder (2 steder)

M. procerus

5 enheder (1 steder)

M. frontalis

20 enheder (4 steder)

M. temporalis

40 enheder (8 steder) til 50 enheder (op til 10 steder)

M. occipitalis

30 enheder (6 steder) til 40 enheder (op til 8 steder)

Dybe nakkemuskler

20 enheder (4 steder)

M. trapezius

30 enheder (6 steder) til 50 enheder (op til 10 steder)

Dosisområde i alt:

155 til 195 enheder

31 til 39 injektionssteder

1 i.m. injektionssted = 0,1 ml = 5 enheder Botox

Dosis fordeles bilateralt

Urininkontinens på grund af overaktiv blære:

Den anbefalede dosis er 100 enheder Botox, der gives som injektioner a 0,5 ml (5 enheder) fordelt på 20 steder, idet trigoneum og fundus

undgås.

Urininkontinens på grund af neurogen detrusoroveraktivitet:

Den anbefalede dosis er 200 enheder Botox, der gives som injektioner a 1 ml (~6,7 enheder) fordelt på 30 steder, idet trigoneum og

fundus undgås.

Primær hyperhidrose i aksillerne:

Injektionssteder

Valg af dosis

Flere steder med ca. 1-2 cm afstand inden for området

med hyperhidrose i hver aksil.

Andre doser end 50 enheder pr. aksil er ikke undersøgt og kan

derfor ikke anbefales.

Anamnese og objektiv undersøgelse samt eventuelle specifikke undersøgelser efter behov bør udføres for at udelukke potentielle årsager

til sekundær hyperhidrose (f.eks. hypertyroidisme, fæokromocytom). Derved undgås symptombehandling af hyperhidrose uden

diagnosticering og/eller behandling af den tilgrundliggende sygdom.

For alle indikationer:

Der er rapporteret bivirkninger, der skyldtes spredning af toksinet fjernt fra administrationsstedet og somme tider var dødelige. I nogle

tilfælde var de forbundet med dysfagi, pneumoni og/eller signifikant svækkelse.

Symptomerne svarer til virkningsmekanismen for botulinumtoksin og er rapporteret nogle timer til flere uger efter injektionen. Risikoen for

disse symptomer er formentlig størst hos patienter, der har tilgrundliggende tilstande og samtidig sygdom, der disponerer dem for disse

symptomer, herunder børn og voksne i behandling for spasticitet der behandles med høje doser.Patienter, der behandles med

terapeutiske doser, kan også opleve voldsom muskelsvaghed.

Efter administration af Botox nær thorax er der rapporteret pneumothorax, som blev sat i forbindelse med injektionsproceduren.

Forsigtighed er påkrævet ved injektion i nærheden af lungerne, især lungespidserne, eller andre sårbare anatomiske strukturer.

Der er rapporteret alvorlige bivirkninger inklusive dødsfald hos patienter, som fik injektioner med Botox i ikke-godkendte områder såsom

direkte i spytkirtler, mundhule, tunge og svælg, spiserør eller ventrikel. Nogle patienter led i forvejen af dysfagi eller betydelig svækkelse.

Der foreligger sjældne spontane rapporter om død, der i visse tilfælde er sat i forbindelse med aspirationspneumoni, hos børn med svær

cerebral parese også efter ikke godkendt behandling med botulinumtoksin (f.eks. i nakkeområdet). Der bør udvises stor forsigtighed ved

behandling af børn, som har en væsentligt neurologisk svækkelse eller dysfagi, eller som for nylig har haft aspirationspneumoni eller

lungesygdom. Behandling af patienter med underliggende dårlig helbredstilstand bør kun finde sted, hvis den potentielle fordel for den

enkelte patient anses for at overstige risikoen.

Efter injektion af botulinumtoksin kan der i meget sjældne tilfælde opstå en anafylaktisk reaktion. Adrenalin og andre foranstaltninger til

håndtering af anafylaksi bør derfor være tilgængelige.

Se alle oplysninger i produktresuméet for Botox.

I tilfælde af behandlingssvigt efter den første behandling, dvs. at der ikke er opnået klinisk signifikant bedring i forhold til baseline en

måned efter injektionen, foretages følgende:

Klinisk verifikation, som kan omfatte elektromyografisk undersøgelse på en specialafdeling, af toksinets virkning på den/de injicerede

muskler

Analyse af årsagerne til behandlingssvigt, f.eks. forkert valg af muskler til injektion, utilstrækkelig dosis, forkert injektionsteknik,

forekomst af fikseret kontraktur, antagonist-musklerne er for svage, dannelse af toksin-neutraliserende antistoffer

Revurdering af egnethed af behandling med botulinumtoksin type A.

Ved fravær af enhver form for uønskede virkninger sættes der sekundært til den første behandlingsseance endnu en

behandlingsseance i gang som følger: i) justér dosis idet der tages hensyn til analysen af det tidligere behandlingssvigt; ii) brug EMG

og iii) oprethold et 3 måneders interval mellem de til behandlingsseancer.

I tilfælde af behandlingssvigt eller nedsat virkning efter fornyede injektioner bør der anvendes andre behandlingsformer.

Rekonstitution af lægemidlet:

Hvis der anvendes forskellige størrelser hætteglas med Botox i en enkelt injektionsprocedure, er det vigtigt at anvende den

korrekte mængde fortyndingsmiddel til rekonstitution af et bestemt antal enheder pr. 0,1 ml. Mængden af fortyndingsmiddel

varierer, alt efter om der anvendes Botox 50 Allergan-enheder, Botox 100 Allergan-enheder eller Botox 200 Allergan-enheder.

Den enkelte injektionssprøjte skal mærkes, så dette fremgår.

Det er god praksis at udføre rekonstitution af hætteglas og klargøring af sprøjte over afdækning af plastforet papir for at opfange alt spild.

Botox må kun rekonstitueres med steril, ukonserveret, normal saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning). Den

korrekte mængde fortyndingsmiddel (se fortyndingsvejledning eller -tabel nedenfor) trækkes op i en sprøjte.

Fortyndingsvejledning til behandling af urininkontinens som følge af overaktiv blære:

Rekonstituer et hætteglas med 100 enheder Botox med 10 ml steril, ukonserveret, normal saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid

injektionsvæske, opløsning), og bland forsigtigt. Træk 10 ml op fra hætteglasset i en 10 ml injektionssprøjte. Dette resulterer i en 10 ml

injektionssprøjte med i alt 100 enheder rekonstitueret Botox. Anvendes umiddelbart efter rekonstituering i injektionssprøjten. Ikke anvendt

saltvand bortskaffes.

Dette produkt er kun til engangsbrug, og eventuel ubrugt rekonstitueret produkt bør kasseres.

Fortyndingsvejledning til behandling af urininkontinens som følge af neurogen detrusoroveraktivitet:

Rekonstituer hvert af to hætteglas med 100 enheder Botox med 6 ml steril, ukonserveret, normal saltvandsopløsning (0,9 %

natriumchlorid injektionsvæske, opløsning), og bland forsigtigt. Træk 4 ml op fra hvert hætteglas i to 10 ml injektionssprøjter. Træk de

resterende 2 ml op fra hvert hætteglas i en tredje 10 ml injektionssprøjte. Afslut rekonstitueringen ved at tilsætte 6 ml steril, ukonserveret,

normal saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning) til hver 10 ml injektionssprøjte, og bland forsigtigt. Dette

resulterer i tre 10 ml injektionssprøjter med i alt 200 enheder rekonstitueret Botox. Anvendes umiddelbart efter rekonstituering i

injektionssprøjten. Ikke anvendt saltvand bortskaffes.

Fortyndingstabel for Botox i hætteglas med 100 Allergan-enheder for alle andre indikationer:

Hætteglas med 100 enheder

Slutdosis

(enheder pr. 0,1 ml)

Tilsat fortyndingsmiddel (steril, ukonserveret, normal saltvandsopløsning (0,9%

natriumchlorid injektionsvæske, opløsning) i et hætteglas med 100 enheder

20 enheder

0,5 ml

10 enheder

1 ml

5 enheder

2 ml

2,5 enheder

4 ml

1,25 enheder

8 ml

Botox er et engangsprodukt, hvorfor ikke anvendt opløsning skal bortskaffes.

Da Botox berøves dets naturlige egenskaber ved boblen og lignende voldsom bevægelse, skal fortyndingsmidlet injiceres forsigtigt i

hætteglasset. Hætteglasset bør kasseres, hvis undertryk ikke trækker fortyndingsmidlet ind i hætteglasset. Rekonstitueret Botox er en

klar, farveløs til let gullig opløsning uden partikelindhold. Den rekonstituerede opløsning bør inden brug visuelt undersøges med henblik

på renhed og fravær af partikler. Når Botox er rekonstitueret i hætteglasset, kan opløsningen opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C) i op til 24

timer før brug. Hvis opløsningen fortyndes yderligere i injektionssprøjten til intradetrusorinjektion, bør den anvendes umiddelbart derefter.

Styrkebestemmelser har vist, at præparatet kan opbevares i op til 5 dage ved 2 ºC - 8 ºC efter rekonstitution.

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt skal præparatet anvendes straks. Hvis præparatet ikke anvendes med det samme, er brugeren

ansvarlig for opbevaringstid og -betingelser og vil normalt ikke være længere end 24 timer ved 2 ºC - 8 ºC, medmindre

rekonstitution/fortynding (etc.) er foretaget under validerede aseptiske forhold. Dato og tidspunkt for rekonstitution bør indføres i feltet på

etiketten.

Regler for destruktion af hætteglas og sprøjter samt materialer

Medicinen må ikke tilføres spildevand eller husholdningsaffald. For sikker bortskaffelse skal indhold i ubrugte hætteglas rekonstitueres

med lidt vand og derefter autoklaveres. Alle brugte hætteglas, sprøjter og spild, etc. skal autoklaveres, eller Botox-rester skal inaktiveres

med fortyndet hypochloritopløsning (0,5 %) i 5 minutter. Spørg på apoteket, hvordan De skal aflevere medicinrester. Af hensyn til miljøet

må De ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Denne indlægsseddel blev senest ændret 03/2021.

1000132544-001-02

Læs hele dokumentet

28. marts 2021

PRODUKTRESUMÉ

Botox, pulver til injektionsvæske, opløsning (Orifarm)

D.SP.NR.

20516

LÆGEMIDLETS NAVN

Botox

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Botulinumtoksin

type A, 100 Allergan-enheder/hætteglas.

fra Clostridium botulinum

Botulinumtoksin-enhederne kan ikke overføres fra et produkt til et andet.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt 6.1.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til injektionsvæske, opløsning (Orifarm).

KLINISKE OPLYSNINGER

Terapeutiske indikationer

BOTOX er indiceret til behandling af:

Neurologiske sygdomme:

BOTOX er indiceret til symptomatisk behandling af:

Fokal spasticitet af ankel og fod hos oppegående patienter med infantil cerebral

parese i alderen fra 2 år og opefter som et supplement til rehabiliteringsbehandling.

Fokal spasticitet af håndled og hånd hos voksne patienter efter slagtilfælde.

Fokal spasticitet af ankel og fod hos voksne patienter efter slagtilfælde (se pkt. 4.4)

Blefarospasme, halvsidig facialisspasme og ledsagende fokale dystonier.

Cervikal dystoni (spastisk torticollis).

Symptomlindring hos voksne patienter, der opfylder kriterierne for kronisk migræne

(hovedpine ≥15 dage om måneden, hvoraf mindst 8 dage med migræne), og som har

udvist utilstrækkeligt respons eller intolerans over for migræneprofylaktiske

lægemidler (se pkt. 4.4).

Botox (Orifarm), pulver til injektionsvæske, opløsning 100 IE.doc

Side 1 af 43

Blæresygdomme:

Idiopatisk overaktiv blære med symptomer på urininkontinens, voldsom eller hyppig

vandladning hos voksne patienter, som responderer utilstrækkeligt på eller ikke kan

tåle antikolinerge lægemidler

Urininkontinens hos voksne med neurogen detrusoroveraktivitet, der skyldes en

neurogen blære på grund af stabil subcervikal rygmarvsskade eller dissemineret

sklerose.

Sygdomme i hud og hudadnexer:

Persisterende, svær primær hyperhidrose i aksillerne, der hæmmer dagligdags

aktiviteter, og som er resistent over for lokalbehandling.

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Botulinumtoksin-enhederne kan ikke overføres fra et produkt til et andet. De doser, der

anbefales i Allergan-enheder, afviger fra andre botulinumtoksin-præparater.

Kronisk migræne bør diagnosticeres af speciallæger i neurologi, og BOTOX må kun

administreres under supervision af neurologer med erfaring i behandling af kronisk

migræne.

Ældre patienter

Der er ingen særlige krav til justering af dosis hos ældre. Ved initial dosering bør der

vælges den laveste anbefalede dosis for den pågældende indikation. Ved gentagne

injektioner anbefales det at give den laveste effektive dosis med det længste klinisk

indicerede interval mellem injektionerne. Ældre patienter med signifikant anamnese og

samtidig medicinering bør behandles med forsigtighed. Der foreligger begrænsede kliniske

data fra patienter, som er ældre end 65 år og som, efter slagtilfælde, er behandlet med

BOTOX for spasticitet i ankel og fod. Se nærmere oplysninger i pkt. 4.4, 4.8 og 5.1.

Pædiatrisk population

Sikkerhed og virkning af BOTOX til andre indikationer end dem, der er beskrevet for den

pædiatriske population i pkt. 4.1, er ikke klarlagt. Der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering til andre indikationer end infantil fokal spasticitet i forbindelse med

cerebral parese. De foreliggende data for hver enkelt indikation er beskrevet i pkt. 4.2, 4.4,

4.8 og 5.1, som vist i tabellen nedenfor.

BOTOX bør kun administreres af læger, der har erfaring med vurdering og behandling af

infantil fokal spasticitet, og som en del af et struktureret rehabiliteringsprogram.

Blefarospasme/halvsidig facialisspasme

12 år (se pkt. 4.4 og 4.8)

Cervikal dystoni

12 år (se pkt. 4.4 og 4.8)

Fokal spasticitet hos pædiatriske patienter

2 år (se pkt. 4.2, 4.4 og 4.8)

Primær hyperhidrose i aksillerne

12 år

(begrænset erfaring hos unge i

alderen 12-17 år, se pkt. 4.4, 4.8 og

5.1)

Botox (Orifarm), pulver til injektionsvæske, opløsning 100 IE.doc

Side 2 af 43

Vigtig information:

Hvis der anvendes forskellige størrelser hætteglas med BOTOX i en enkelt

injektionsprocedure, er det vigtigt at anvende den korrekte mængde

fortyndingsmiddel til rekonstitution af et bestemt antal enheder pr. 0,1 ml. Mængden

af fortyndingsmiddel varierer, alt efter om der anvendes BOTOX 50 Allergan-

enheder, BOTOX 100 Allergan-enheder eller BOTOX 200 Allergan-enheder. Den

enkelte injektionssprøjte skal mærkes, så dette fremgår.

BOTOX må kun rekonstitueres med steril, fysiologisk saltvandsopløsning (0,9 %

natriumchlorid injektionsvæske, opløsning) uden konserveringsmiddel. Den korrekte

mængde fortyndingsmiddel (se fortyndingstabellen nedenfor) trækkes op i en

injektionssprøjte.

Præparatet er kun til engangsbrug, og ikke anvendt opløsning skal bortskaffes.

Vejledning i brug, håndtering og bortskaffelse af hætteglas: Se pkt. 6.6.

Fortyndingstabel for hætteglas med BOTOX 50, 100 og 200 Allergan-enheder for alle

indikationer undtagen blæresygdom:

Hætteglas med 50

Allergan-enheder

Hætteglas med 100

Allergan-enheder

Hætteglas med 200

Allergan-enheder

Slutdosis

(enheder

0,1 ml)

Mængde

fortyndingsmiddel

(steril, fysiologisk

saltvandsopløsning

(0,9 % natriumchlorid

injektionsvæske,

opløsning)) uden

konserveringsmiddel,

der tilsættes et hætteglas

med 50 enheder

Mængde

fortyndingsmiddel

(steril, fysiologisk

saltvandsopløsning

(0,9 % natriumchlorid

injektionsvæske,

opløsning)) uden

konserveringsmiddel,

der tilsættes et hætteglas

med 100 enheder

Mængde

fortyndingsmiddel

(steril, fysiologisk

saltvandsopløsning

(0,9 % natriumchlorid

injektionsvæske,

opløsning)) uden

konserveringsmiddel,

der tilsættes et

hætteglas med 200

enheder

enheder

0,25 ml

0,5 ml

1 ml

enheder

0,5 ml

1 ml

2 ml

enheder

1 ml

2 ml

4 ml

enheder

2 ml

4 ml

8 ml

1,25

enheder

4 ml

8 ml

Botox (Orifarm), pulver til injektionsvæske, opløsning 100 IE.doc

Side 3 af 43

Overaktiv blære:

For at gøre rekonstitutionen lettere anbefales det at anvende et hætteglas med 100

enheder eller to hætteglas med 50 enheder.

Vejledning i fortynding ved brug af to hætteglas med 50 enheder:

Hvert af de to hætteglas med 50 enheder BOTOX rekonstitueres med 5 ml steril,

fysiologisk saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning)

uden konserveringsmiddel, og der blandes forsigtigt.

Der udtages 5 ml fra hvert hætteglas, som overføres til en enkelt 10 ml

injektionssprøjte.

Dermed opnås en 10 ml injektionssprøjte, der indeholder i alt 100 enheder rekonstitueret

BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstitution i sprøjten. Ikke anvendt saltvand

bortskaffes.

Vejledning i fortynding ved brug af et hætteglas med 100 enheder:

Et hætteglas med 100 enheder BOTOX rekonstitueres med 10 ml steril,

fysiologisk saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning)

uden konserveringsmiddel, og der blandes forsigtigt.

Der udtages 10 ml fra hætteglasset, som overføres til en 10 ml injektionssprøjte.

Dermed opnås en 10 ml injektionssprøjte, der indeholder i alt 100 enheder

rekonstitueret BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstitution i sprøjten. Ikke

anvendt saltvand bortskaffes.

Vejledning i fortynding ved brug af et hætteglas med 200 enheder:

Et hætteglas med 200 enheder BOTOX rekonstitueres med 8 ml steril, fysiologisk

saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning) uden

konserveringsmiddel, og der blandes forsigtigt.

Der udtages 4 ml fra hætteglasset, som overføres til en 10 ml injektionssprøjte.

Rekonstitutionen gennemføres ved at tilsætte 6 ml steril, fysiologisk

saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning) uden

konserveringsmiddel til 10 ml injektionssprøjten og blande forsigtigt.

Dermed opnås en 10 ml injektionssprøjte, der indeholder i alt 100 enheder rekonstitueret

BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstitution i sprøjten. Ikke anvendt saltvand

bortskaffes.

Præparatet er kun til engangsbrug, hvorfor ikke anvendt opløsning skal bortskaffes.

Urininkontinens på grund af neurogen detrusoroveraktivitet:

For at gøre rekonstitutionen lettere anbefales det at anvende et hætteglas med 200

enheder eller to hætteglas med 100 enheder.

Vejledning i fortynding ved brug af fire hætteglas med 50 enheder:

Hvert af de fire hætteglas med 50 enheder BOTOX rekonstitueres med 3 ml steril,

fysiologisk saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning)

uden konserveringsmiddel, og der blandes forsigtigt.

Der udtages 3 ml fra det første hætteglas og 1 ml fra det andet hætteglas, som

overføres til en enkelt 10 ml sprøjte.

Der udtages 3 ml fra det tredje hætteglas og 1 ml fra det fjerde hætteglas, som

overføres til en anden 10 ml sprøjte.

Botox (Orifarm), pulver til injektionsvæske, opløsning 100 IE.doc

Side 4 af 43

De resterende 2 ml fra det andet og det fjerde hætteglas udtages og overføres til en

tredje 10 ml sprøjte.

Rekonstitutionen gennemføres ved at tilsætte 6 ml steril, fysiologisk

saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning) uden

konserveringsmiddel til hver af de tre 10 ml sprøjter og blande forsigtigt.

Dermed opnås tre 10 ml injektionssprøjter, der indeholder i alt 200 enheder rekonstitueret

BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstitution i sprøjten. Ikke anvendt saltvand

bortskaffes.

Vejledning i fortynding ved brug af to hætteglas med 100 enheder:

Hvert af de to hætteglas med 100 enheder BOTOX rekonstitueres med 6 ml steril,

fysiologisk saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning)

uden konserveringsmiddel, og der blandes forsigtigt.

Der udtages 4 ml fra hvert hætteglas, som overføres til en enkelt 10 ml

injektionssprøjte.

De resterende 2 ml fra hvert hætteglas udtages og overføres til en tredje 10 ml

injektionssprøjte.

Rekonstitutionen gennemføres ved at tilsætte 6 ml steril, fysiologisk

saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning) uden

konserveringsmiddel til hver af de tre 10 ml injektionssprøjter og blande forsigtigt.

Dermed opnås tre 10 ml injektionssprøjter, der indeholder i alt 200 enheder rekonstitueret

BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstitution i sprøjten. Ikke anvendt saltvand

bortskaffes.

Vejledning i fortynding ved brug af et hætteglas med 200 enheder:

Hætteglasset med 200 enheder BOTOX rekonstitueres med 6 ml steril, fysiologisk

saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning) uden

konserveringsmiddel, og der blandes forsigtigt.

Der udtages 2 ml fra hætteglasset til hver af de tre 10 ml injektionssprøjter.

Rekonstitutionen gennemføres ved at tilsætte 8 ml steril, fysiologisk

saltvandsopløsning (0,9 % natriumchlorid injektionsvæske, opløsning) uden

konserveringsmiddel til hver 10 ml sprøjte og blande forsigtigt.

Dermed fås tre 10 ml injektionssprøjter, der indeholder i alt 200 enheder rekonstitueret

BOTOX. Anvendes umiddelbart efter rekonstitution i sprøjten. Ikke anvendt saltvand

bortskaffes.

Administration

Se den specifikke vejledning for hver enkelt indikation nedenfor.

BOTOX bør kun gives af læger med passende kvalifikationer og erfaring, når det drejer sig

om behandling og anvendelse af det nødvendige udstyr.

Alment gyldige, optimale doseringsniveauer og antal injektionssteder pr. muskel er ikke

fastlagt for alle indikationer. I tilfælde, hvor de ikke foreligger, skal der derfor udfærdiges

individuelle behandlingsregimer af lægen. Optimale dosisniveauer skal bestemmes ved

titrering, men den anbefalede dosis må ikke overskrides.

Botox (Orifarm), pulver til injektionsvæske, opløsning 100 IE.doc

Side 5 af 43

NEUROLOGISKE SYGDOMME:

Fokal spasticitet i underekstremitet hos pædiatriske patienter

Anbefalet kanyle:

En kanyle af passende størrelse. Kanylelængden

bestemmes ud fra muskelplacering og -dybde.

Administrationsvejledning:

Det anbefales at lokalisere de implicerede muskler med

teknikker såsom elektromyografisk vejledning,

nervestimulation eller ultralyd. Før injektion kan

lokalbedøvelse eller lokalbedøvelse i kombination med let

eller moderat sedation anvendes ifølge lokal praksis.

Sikkerheden og virkningen af BOTOX til behandling af

infantil spasticitet er ikke blevet evalueret under generel

anæstesi eller dyb sedation/analgesi.

Injektionsstederne for infantil spasticitet i

underekstremitet fremgår af følgende diagram:

Anbefalet dosis:

Den anbefalede dosis til behandling af infantil spasticitet i

underekstremitet er 4 enheder/kg til 8 enheder/kg

legemsvægt

fordelt mellem de berørte muskler.

BOTOX-dosering til infantil spasticitet i underekstremitet

fordelt på muskler

Botox (Orifarm), pulver til injektionsvæske, opløsning 100 IE.doc

Side 6 af 43

Injicerede

muskler

BOTOX

4 enheder/kg*

(maksimale

enheder pr.

muskel)

BOTOX

8 enheder/kg**

(maksimale

enheder pr.

muskel)

Antal

injektions-

steder

Obligatoriske

ankelmuskler

Gastrocnemius,

mediale hoved

1 enhed/kg

(37,5 enheder)

2 enheder/kg

(75 enheder)

Gastrocnemius,

laterale hoved

1 enhed/kg

(37,5 enheder)

2 enheder/kg

(75 enheder)

Soleus

1 enhed/kg

(37,5 enheder)

2 enheder/kg

(75 enheder)

Tibialis

posterior

1 enhed/kg

(37,5 enheder)

2 enheder/kg

(75 enheder)

* oversteg ikke en total dosis på 150 enheder

** oversteg ikke en total dosis på 300 enheder

Maksimal total dosis:

Den totale dosis af BOTOX administreret pr.

behandlingsseance i underekstremiteten bør ikke overstige

8 enheder/kg legemsvægt eller 300 enheder, alt efter hvad

der er lavest. Hvis den behandlende læge finder det

passende, kan der administreres flere doser, når virkningen

af den foregående injektion er aftaget, men ikke før 12 uger

efter den foregående injektion. Ved behandling af begge

underekstremiteter bør den totale dosis ikke overstige

10 enheder/kg legemsvægt eller 340 enheder, alt efter hvad

der er lavest, i løbet et 12 ugers-interval.

Yderligere oplysninger:

Behandling med BOTOX er ikke beregnet som erstatning

for den sædvanlige standardrehabiliteringsbehandling.

Sædvanligvis opnås klinisk bedring i løbet af de første to

uger efter injektionen. Der bør administreres flere

behandlinger, når den kliniske virkning af den foregående

injektion aftager, men ikke hyppigere end hver tredje

måned.

Fokal spasticitet i overekstremitet efter slagtilfælde

Anbefalet kanyle:

Steril 25, 27 eller 30 gauge kanyle. Kanylelængden

bestemmes ud fra muskelplacering og -dybde.

Administrationsvejledning:

Det kan være en fordel at lokalisere de implicerede

muskler med elektromyografisk vejledning eller

nervestimulationsteknik. Ved at anvende flere

injektionssteder kan der opnås en mere ensartet kontakt

mellem BOTOX og musklens innerverede områder,

hvilket især er en fordel ved injektion i større muskler.

Anbefalet dosis:

Den nøjagtige dosering og antallet af injektionssteder skal

tilpasses den enkelte patient ud fra størrelse, antal og

Botox (Orifarm), pulver til injektionsvæske, opløsning 100 IE.doc

Side 7 af 43

lokation af de implicerede muskler, sværhedsgraden af

spasticitet, eventuel lokal muskelsvækkelse og patientens

respons på tidligere behandling.

Følgende doser blev administreret i kontrollerede kliniske

studier:

Muskel

Dosering i alt (antal

injektionssteder)

Flexor digitorum

profundus

15-50 enheder (1-2 steder)

Flexor digitorum

sublimis

15-50 enheder (1-2 steder)

Flexor carpi radialis

15-60 enheder (1-2 steder)

Flexor carpi ulnaris

Adductor pollicis

Flexor pollicis longus

10-50 enheder (1-2 steder)

20 enheder (1-2 steder)

20 enheder (1-2 steder)

Maksimal total dosis:

I kontrollerede og åbne ukontrollerede kliniske studier er

der anvendt doser i området 200-240 enheder fordelt

mellem de udvalgte muskler under en given behandling.

Injektionerne bør først gentages efter 12 uger.

Yderligere oplysninger:

I kontrollerede kliniske studier blev patienterne fulgt i

12 uger efter den enkelte behandling. Der opnåedes

bedring af muskeltonus i løbet af 2 uger, og maksimal

virkning indtraf sædvanligvis inden for 4-6 uger. I et

åbent, ukontrolleret opfølgende studie blev de fleste af

patienterne atter injiceret efter et interval på 12-16 uger,

når virkningen på muskeltonus var aftaget. Disse patienter

fik op til fire injektioner med en maksimal kumulativ dosis

på 960 enheder over 54 uger. Hvis den behandlende læge

finder det passende, kan der administreres flere doser, når

virkningen af den foregående injektion har aftaget. Grad

og mønster af muskelspasticitet på tidspunktet for nye

injektioner kan gøre det nødvendigt at ændre valg af

doseringen af BOTOX og de muskler, der skal injiceres.

Den laveste virksomme dosis bør anvendes.

Fokal spasticitet i underekstremitet efter slagtilfælde

Anbefalet kanyle:

Steril 25, 27 eller 30 gauge kanyle. Kanylelængden

bestemmes ud fra muskelplacering og -dybde.

Administrationsvejledning:

Det kan være en fordel at lokalisere de implicerede

muskler med elektromyografisk vejledning eller

nervestimulationsteknik. Ved at anvende flere

injektionssteder kan der opnås en mere ensartet kontakt

mellem BOTOX og de innerverede områder af musklen,

hvilket især er en fordel ved injektion i større muskler.

Botox (Orifarm), pulver til injektionsvæske, opløsning 100 IE.doc

Side 8 af 43

Injektionsstederne for spasticitet i underekstremitet hos

voksne efter slagtilfælde fremgår af følgende diagram:

Anbefalet dosis:

Den anbefalede dosis til behandling af spasticitet i under-

ekstremitet hos voksne, hvor anklen og foden er impliceret,

er 300-400 enheder fordelt på op til 6 muskler, som angivet

i tabellen nedenfor. Den maksimale anbefalede dosis ved

en behandling er 400 enheder.

BOTOX-dosering til spasticitet i underekstremitet hos voksne fordelt

på muskler:

Muskel

Anbefalet dosis

Total dosis, antal

injektionssteder

Gastrocnemius

Mediale hoved

Laterale hoved

75 enheder, 3 injektionssteder

75 enheder, 3 injektionssteder

Soleus

75 enheder, 3 injektionssteder

Tibialis posterior

75 enheder, 3 injektionssteder

Flexor hallucis longus

50 enheder, 2 injektionssteder

Flexor digitorum longus

50 enheder, 2 injektionssteder

Flexor digitorum brevis

25 enheder, 1 injektionssted

Yderligere oplysninger:

Hvis den behandlende læge finder det passende, kan der

administreres flere doser, når virkningen af den

foregående injektion er aftaget, men ikke før 12 uger efter

den foregående injektion.

Blefarospasme/halvsidig facialisspasme

Anbefalet kanyle:

Steril 27-30 gauge/0,40-0,30 mm kanyle.

Administrationsvejledning:

Elektromyografisk vejledning er ikke nødvendig.

Botox (Orifarm), pulver til injektionsvæske, opløsning 100 IE.doc

Side 9 af 43

Anbefalet dosis:

Den anbefalede initialdosis er 1,25-2,5 enheder injiceret i

det øvre øjenlågs mediale og laterale musculus orbicularis

oculi og det nedre øjenlågs laterale musculus orbicularis

oculi. Ekstra steder i pandeområdet, det laterale orbicularis

og i det øvre ansigtsområde kan også injiceres, hvis

spasmer her påvirker synet.

Maksimal total dosis:

Initialdosen må ikke overstige 25 enheder pr. øje. Til

behandling af blefarospasme må den totale administrerede

dosis ikke overstige 100 enheder hver 12. uge.

Yderligere oplysninger:

Ved at undgå injektion nær levator palpebrae superioris

kan komplikationen ptosis reduceres. Ved at undgå

injektioner i det mediale område af det nedre øjenlåg, og

derved reducere udsivning i obliquus inferior, kan

komplikationen diplopi reduceres. Billederne viser mulige

injektionssteder:

I reglen ses den initiale effekt af injektionerne inden for 3

dage, og den når sit maksimum

1-2 uger efter behandling. Hver behandling holder ca. 3

måneder, hvorefter indgrebet kan gentages efter behov.

Ved gentagne behandlingsseancer kan dosen øges op til to

gange, hvis reaktionen fra den første behandling anses for

utilstrækkelig. Der synes imidlertid ikke at være yderligere

fordele ved at injicere mere end 5 enheder pr. sted.

Normalt får man ikke yderligere fordele ud af at behandle

hyppigere end hver 3. måned.

Patienter med halvsidig facialisspasme eller nervus

facialis-lidelser skal behandles som ved ensidig

blefarospasme, idet andre afficerede ansigtsmuskler (f.eks.

zygomaticus major, orbicularis oris) injiceres efter behov.

Cervikal dystoni

Anbefalet kanyle:

En kanyle af passende størrelse (i reglen 25-

30 gauge/0,50–0,30 mm).

Botox (Orifarm), pulver til injektionsvæske, opløsning 100 IE.doc

Side 10 af 43

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Se dokumenthistorik

Del denne information