Bortezomib Hospira

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Bortezomib Hospira 1 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

Bortezomib Hospira 2,5 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

Bortezomib Hospira 3 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

Bortezomib Hospira 3,5 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

bortezomib

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

1.

Virkning og anvendelse

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Bortezomib Hospira

3.

Sådan skal du bruge Bortezomib Hospira

4.

Bivirkninger

5.

Opbevaring

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Bortezomib Hospira indeholder det aktive stof bortezomib, som er en såkaldt proteasomhæmmer.

Proteasomer spiller en vigtig rolle i reguleringen af cellernes funktion og vækst. Ved at påvirke deres

funktion kan bortezomib dræbe kræftceller.

Bortezomib bruges til behandling af myelomatose (kræft i knoglemarven) hos patienter over 18 år:

alene eller sammen med lægemidlerne pegyleret liposomal doxorubicin eller dexamethason til

patienter, hvis sygdom forværres (er progressiv) efter mindst én forudgående behandling, og

som ikke har haft gavn af eller mulighed for at få en transplantation af blodstamceller

sammen med lægemidlerne melphalan og prednison til behandling af patienter, der ikke

tidligere er blevet behandlet for sygdommen, og som ikke er egnede til højdosis-kemoterapi

med transplantation af blodstamceller.

sammen med lægemidlerne dexamethason eller dexamethason sammen med thalidomid til

patienter, hvis sygdom ikke tidligere er blevet behandlet, og før de får højdosis-kemoterapi med

transplantation af blodstamceller (induktionsbehandling)

Bortezomib bruges til behandling af mantle-celle-lymfom (en type kræft, som påvirker

lymfeknuderne) i kombination med lægemidlerne rituximab, cyclophosphamid, doxorubicin og

prednison, til patienter på 18 år og derover, hvis sygdom ikke tidligere er blevet behandlet, og som

ikke er egnede til at gennemgå en transplantation af blodstamceller.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Bortezomib Hospira

Brug ikke Bortezomib Hospira

hvis du er allergisk over for bortezomib, bor eller et af de øvrige indholdsstoffer i Bortezomib

Hospira (angivet i afsnit 6).

hvis du lider af visse alvorlige lunge- eller hjerteproblemer.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du bruger Bortezomib Hospira, hvis du har en eller flere af følgende tilstande:

lavt antal røde eller hvide blodlegemer

blødningsproblemer og/eller lavt antal blodplader i blodet

diaré, forstoppelse, kvalme eller opkastning

tidligere tilfælde af besvimelse, svimmelhed eller ørhed

nyreproblemer

moderate til alvorlige leverproblemer

tidligere tilfælde af følelsesløshed, en følelse af prikken eller smerter i hænder eller fødder

(neuropati)

problemer med hjerte eller blodtryk

stakåndethed eller hoste

krampeanfald

helvedesild (lokaliseret, for eksempel omkring øjnene eller spredt over hele kroppen)

symptomer på tumorlysesyndrom, såsom muskelkramper, muskelsvaghed, forvirring, synstab

eller synsforstyrrelser og stakåndethed

hukommelsestab, nedsat tankevirksomhed, gangbesvær eller synstab. Dette kan være tegn på en

alvorlig infektion i hjernen, og lægen vil muligvis foreslå nærmere undersøgelser og kontrol

Det er nødvendigt, at du får taget regelmæssige blodprøver før og under din behandling med

Bortezomib Hospira for at kontrollere niveauet af dine blodlegemer.

Hvis du har mantle-celle-lymfom og får lægemidlet rituximab sammen med bortezomib, skal du

fortælle det til din læge:

Hvis du tror, du har hepatitis-infektion nu, eller hvis du har haft det engang. I nogle få tilfælde

kan patienter, som har haft hepatitis B, få et nyt anfald af hepatitis, som kan være dødeligt. Hvis

du tidligere har haft hepatitis B-infektion, vil din læge undersøge dig omhyggeligt for at se, om

du har tegn på aktiv hepatitis B.

Læs indlægssedlerne for alle de lægemidler, du skal tage sammen med Bortezomib Hospira, for at få

oplysninger om disse lægemidler, før du begynder på behandlingen med Bortezomib Hospira.

Hvis du får thalidomid, skal du være særlig opmærksom på kravene til graviditetsprøver og

prævention (se under "Graviditet og amning" i dette afsnit).

Børn og unge

Bortezomib Hospira må ikke bruges til børn og unge, da det ikke vides, hvordan medicinen vil påvirke

dem.

Brug af anden medicin sammen med Bortezomib Hospira

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Du skal særligt fortælle det til lægen, hvis du bruger medicin, som indeholder følgende aktive stoffer:

ketoconazol, der bruges til behandling af svampeinfektioner

ritonavir, der bruges til behandling af hiv-infektion

rifampicin, et antibiotikum, som bruges til behandling af bakterieinfektioner

carbamazepin, phenytoin eller phenobarbital, der bruges til behandling af epilepsi

perikon (Hypericum perforatum), naturmedicin, som bruges mod depression eller andre lidelser

tabletter til behandling af sukkersyge (diabetes)

Graviditet og amning

Du må ikke bruge Bortezomib Hospira, hvis du er gravid, medmindre det er absolut nødvendigt.

Både mænd og kvinder, som er i behandling med Bortezomib Hospira, skal bruge sikker prævention

under og op til 3 måneder efter behandlingen. Du skal straks kontakte lægen, hvis du på trods af dette

alligevel bliver gravid.

Du må ikke amme, mens du er i behandling med Bortezomib Hospira. Tal med lægen om, hvornår det

er sikkert at genoptage amningen efter din behandling.

Thalidomid kan forårsage medfødte misdannelser og fosterdød. Hvis du får Bortezomib Hospira

sammen med thalidomid, skal du følge det svangerskabsforebyggende program for thalidomid (se

indlægssedlen for thalidomid).

Trafik- og arbejdssikkerhed

Bortezomib Hospira kan forårsage træthed, svimmelhed, besvimelse eller sløret syn. Du må ikke køre

bil, eller betjene værktøj eller maskiner, hvis du får sådanne bivirkninger. Selv om du ikke mærker

nogen af disse virkninger, skal du alligevel være forsigtig.

3.

Sådan skal du bruge Bortezomib Hospira

Din læge vil fastlægge din dosis af bortezomib ud fra din højde og vægt (legemsoverfladeareal). Den

sædvanlige startdosis af bortezomib er 1,3 mg/m

legemsoverfladeareal to gange om ugen.

Din læge kan vælge at ændre dosis og det samlede antal behandlingscyklusser. Det afhænger af,

hvordan du reagerer på behandlingen, om du får bestemte bivirkninger, og hvilke sygdomme, du lider

af (f.eks. leverproblemer).

Progressiv myelomatose

Hvis bortezomib gives alene, vil du få 4 doser bortezomib intravenøst eller subkutant på dag 1, 4, 8 og

11 efterfulgt af en pause på 10 dage uden behandling. Denne periode på 21 dage (3 uger) svarer til én

behandlingscyklus. Du kan få op til 8 behandlingscyklusser (24 ugers behandling).

Du kan ligeledes få bortezomib sammen med lægemidlerne pegyleret liposomal doxorubicin eller

dexamethason.

Hvis bortezomib gives sammen med pegyleret liposomal doxorubicin, får du bortezomib intravenøst

eller subkutant i en 21-dages behandlingscyklus, og pegyleret liposomal doxorubicin gives i en dosis

på 30 mg/m

på dag 4 i den 21-dages behandlingscyklus med bortezomib som en intravenøs infusion

efter injektionen af bortezomib.

Du kan få op til 8 behandlingscyklusser (24 ugers behandling).

Hvis bortezomib gives sammen med dexamethason, får du bortezomib intravenøst eller subkutant som

en 21-dages behandlingscyklus, og dexamethason 20 mg gives gennem munden på dag 1, 2, 4, 5, 8, 9,

11 og 12 i den 21-dages behandlingscyklus med bortezomib.

Du kan få op til 8 behandlingscyklusser (24 ugers behandling).

Tidligere ubehandlet myelomatose

Hvis du ikke er blevet behandlet for myelomatose tidligere, og du ikke er egnet til at få

transplantation med blodstamceller, vil du få bortezomib intravenøst eller subkutant samtidig med to

andre lægemidler melphalan og prednison.

I så fald varer en behandlingscyklus 42 dage (6 uger). Du vil få 9 behandlingscyklusser (54 ugers

behandling).

I cyklus 1 til 4 gives bortezomib to gange om ugen på dag 1, 4, 8, 11, 22, 25, 29 og 32.

I cyklus 5 til 9 gives bortezomib én gang om ugen på dag 1, 8, 22 og 29.

Melphalan (9 mg/m

) og prednison (60 mg/m

) gives begge gennem munden på dag 1, 2, 3 og 4 i den

første uge af hver cyklus.

Hvis du ikke er blevet behandlet for myelomatose tidligere, og du er egnet til at få transplantation med

blodstamceller, vil du få bortezomib intravenøst eller subkutant samtidig med lægemidlerne

dexamethason, eller dexamethason og thalidomid, som induktionsbehandling.

Hvis bortezomib gives sammen med dexamethason, får du bortezomib intravenøst eller subkutant som

en 21-dages behandlingscyklus, og dexamethason 40 mg gives gennem munden på dag 1, 2, 3, 4, 8, 9,

10 og 11 i den 21-dages behandlingscyklus med bortezomib.

Du vil få 4 behandlingscyklusser (12 ugers behandling).

Hvis bortezomib gives sammen med thalidomid og dexamethason, er varigheden af en

behandlingscyklus 28 dage (4 uger).

Dexamethason gives i en dosis på 40 mg gennem munden på dag 1, 2, 3, 4, 8, 9, 10 og 11 i den 28-

dages behandlingscyklus med bortezomib, og thalidomid gives dagligt gennem munden i en dosis på

50 mg frem til dag 14 i den første cyklus, og hvis du kan tåle thalidomiddosen, øges den til 100 mg på

dag 15-28 og kan derefter øges igen til 200 mg dagligt fra og med den anden cyklus.

Du kan få op til 6 behandlingscyklusser (24 ugers behandling).

Tidligere ubehandlet mantle-celle-lymfom

Hvis du ikke tidligere er blevet behandlet for mantle-celle-lymfom, vil du få bortezomib intravenøst

eller subkutant sammen med lægemidlerne rituximab, cyclophosphamid, doxorubicin og prednison.

Bortezomib gives intravenøst eller subkutant på dag 1, 4, 8 og 11, efterfulgt af en pause uden

behandling. Varigheden af en behandlingscyklus er 21 dage (3 uger). Du kan få op til 8

behandlingscyklusser (24 ugers behandling).

Følgende lægemidler gives som intravenøse infusioner på dag 1 i hver 21-ugers behandlingscyklus

med bortezomib:

Rituximab 375 mg/m

, cyclophosphamid 750 mg/m

og doxorubicin 50 mg/m

. Prednison 100 mg/m

gives oralt på dag 1, 2, 3, 4 og 5 i behandlingscyklussen med bortezomib.

Sådan gives Bortezomib Hospira

Dette lægemiddel er kun beregnet til intravenøs eller subkutan anvendelse. Bortezomib vil blive givet

af sundhedspersonale, som har erfaring med anvendelse af cytostatika.

Bortezomib-pulveret skal opløses, før det gives. Dette vil blive sundhedspersonalet gøre. Opløsningen

bliver derefter injiceret ind i en vene eller ind under huden. Injektionen ind i en vene sker hurtigt og

tager cirka 3 til 5 sekunder. Injektionen under huden gives enten i lårene eller maven.

Hvis du har fået for meget Bortezomib Hospira

Da dette lægemiddel gives af en læge eller sygeplejerske, er det usandsynligt, at du vil få for meget.

Skulle overdosering mod al forventning ske, vil din læge overvåge dig for tegn på bivirkninger.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle af bivirkningerne kan være alvorlige.

Hvis du får bortezomib på grund af myelomatose eller mantle-celle-lymfom, skal du straks kontakte

din læge, hvis du får en eller flere af nedenstående bivirkninger:

muskelkramper, muskelsvaghed

forvirring, synstab eller synsforstyrrelser, blindhed, krampeanfald, hovedpine

stakåndethed, hævede fødder eller ændringer i din hjerterytme, højt blodtryk, træthed,

besvimelse

hoste og vejrtrækningsbesvær eller trykken for brystet

Behandlingen med bortezomib kan meget ofte forårsage et fald i antallet af røde og hvide blodlegemer

samt blodplader i blodet. Du vil derfor regelmæssigt få taget blodprøver før og under din behandling

med bortezomib for at kontrollere dine blodtal. Du kan opleve et fald i antallet af:

blodplader, hvilket kan gøre dig mere tilbøjelig til at få blå mærker eller til at bløde uden

påviselig skade (f.eks. blødning fra tarmene, maven, munden og tandkødet, blødning i hjernen

eller blødning fra leveren)

røde blodlegemer, hvilket kan forårsage blodmangel med symptomer som træthed og bleghed

hvide blodlegemer, hvilket kan gøre dig mere tilbøjelig til at få infektioner eller

influenzalignende symptomer

De bivirkninger, du kan opleve, hvis du får bortezomib til behandling af myelomatose, er angivet

nedenfor:

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

Følsomhed, følelsesløshed, prikken eller en brændende følelse i huden eller smerter i hænder eller

fødder på grund af nerveskade

Fald i antallet af røde blodlegemer eller hvide blodlegemer (se ovenfor)

Feber

Kvalme eller opkastning, nedsat appetit

Forstoppelse med eller uden oppustethed (kan være alvorlig)

Diaré: Hvis du har diaré, er det vigtigt, at du drikker mere vand, end du plejer. Lægen kan give

dig medicin til behandling af diaréen

Træthed, svaghed

Muskelsmerter, smerter i knogler

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

Lavt blodtryk, pludseligt fald i blodtrykket, når du rejser dig. Dette kan medføre besvimelse

Højt blodtryk

Nedsat nyrefunktion

Hovedpine

Generel følelse af at være syg, smerter, svimmelhed, ørhed, en følelse af afkræftelse eller

bevidsthedstab

Kulderystelser

Infektioner, herunder lungebetændelse, luftvejsinfektioner, bronkitis, svampeinfektioner, hoste

med slim, influenzalignende sygdom

Helvedesild (lokaliseret, for eksempel omkring øjnene eller spredt over hele kroppen)

Brystsmerter eller stakåndethed ved fysisk udfoldelse

Forskellige former for udslæt

Hudkløe, buler i huden eller tør hud

Ansigtsrødmen eller bittesmå sprængte blodkar

Rødmen i huden

Dehydrering

Halsbrand, oppustethed, ræben, luft i tarmene, mavesmerter, blødning fra tarme eller mave

Ændret leverfunktion

Ømhed i munden eller på læberne, mundtørhed, sår i munden eller halssmerter

Vægttab, tab af smagssans

Muskelkramper, muskelspasmer, muskelsvaghed, smerter i arme og ben

Sløret syn

Infektion i øjets yderste lag og på indersiden af øjenlåget (konjunktivitis)

Næseblod

Søvnbesvær eller søvnproblemer, svedeture, angst, humørsvingninger, nedtrykthed,

rastløshed eller ophidselse, ændringer i sindstilstand, desorientering

Hævelser på kroppen, blandt andet omkring øjnene og andre steder på kroppen

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

Hjertesvigt, hjerteanfald, brystsmerter, ubehag i brystet, øget eller nedsat hjerterytme

Nyresvigt

Betændelse i en vene, blodpropper i vener eller lunger

Problemer med blodets størkningsevne

Nedsat cirkulation

Betændelse i hjertesækken eller væske omkring hjertet

Infektioner, herunder urinvejsinfektioner, influenza, herpes virus-infektioner, øreinfektion og

cellulitis

Blod i afføringen eller blødning fra slimhinder, f.eks. i munden eller skeden

Blodkarsygdomme, som rammer hjernen

Lammelse, krampeanfald, fald, bevægelsesforstyrrelser, unormale sanser eller ændrede eller

nedsatte sanser (følesans, høresans, smagssans eller lugtesans), opmærksomhedsforstyrrelser,

skælven, spjætten

Leddegigt, herunder betændelse i leddene i fingre, tæer og kæbe

Sygdomme, der påvirker lungerne og forhindrer kroppen i at få nok ilt. Nogle af disse sygdomme

indebærer vejrtrækningsbesvær, stakåndethed, stakåndethed uden fysiske udfoldelser, overfladisk

eller besværet vejrtrækning eller stop i vejrtrækningen, hvæsende vejrtrækning

Hikke, taleforstyrrelser

Øget eller nedsat urinproduktion (på grund af nyreskade), smerter ved vandladning eller

blod/protein i

urinen, væskeophobning

Forandringer i bevidsthedsniveau, forvirring, nedsat hukommelse eller hukommelsestab

Overfølsomhed

Høretab, døvhed eller ringen for ørerne, ubehag i ørerne

Hormonelle uregelmæssigheder, som kan påvirke salt- og vandoptagelsen

Overaktiv skjoldbruskkirtel

Manglende evne til at danne tilstrækkeligt insulin eller resistens over for normale insulinniveauer

Irriterede eller betændte øjne, meget våde øjne, smerter i øjnene, tørre øjne, øjeninfektioner,

haglkorn (en knude i øjenlåget), røde og hævede øjenlåg, udflåd fra øjnene, unormalt syn,

blødning fra øjnene

Hævede lymfekirtler

Stivhed i led eller muskler, følelse af tunghed, smerter i lysken

Hårtab og unormal hårtekstur

Allergiske reaktioner

Rødmen eller smerter på injektionsstedet

Smerter i munden

Infektioner eller betændelse i munden, sår i mund, spiserør, mave og tarme, sommetider

forbundet med smerter eller blødning, nedsat tarmbevægelse (herunder blokering), ubehag i

maveregionen eller spiserøret, synkebesvær, opkastning af blod

Hudinfektioner

Bakterie- og virusinfektioner

Tandinfektion

Betændelse i bugspytkirtlen, tilstopning af galdegangen

Smerter i kønsorganerne, erektionsproblemer

Vægtstigning

Tørst

Leverbetændelse (hepatitis)

Lidelser forbundet med injektionsstedet eller injektionsudstyret

Hudreaktioner og hudsygdomme (som kan være alvorlige og livstruende), hudsår

Blodudtrædninger, fald og skader

Betændelse eller blødning i blodkarrene, der kan vise sig som små rødlige eller lilla prikker

(sædvanligvis på benene) eller store blå mærker under huden eller vævet.

Godartede cyster

En alvorlig, reversibel tilstand i hjernen, der omfatter krampeanfald, højt blodtryk, hovedpine,

træthed, forvirring, blindhed eller andre synsproblemer.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

Hjerteproblemer, herunder hjerteanfald, angina pectoris

Rødmen

Misfarvning af blodårerne

Betændelse i rygmarvsnerven

Øreproblemer, blødning fra ørerne

Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen

Budd-Chiaris syndrom (de kliniske symptomer på blokering af levervenerne)

Forandringer i afføringsmønsteret eller unormalt afføringsmønster

Blødning i hjernen

Gulfarvning af øjne og hud (gulsot)

Alvorlig allergisk reaktion (anafylaktisk shock). Tegnene på en sådan reaktion kan være

vejrtrækningsbesvær, smerter i brystet eller trykken for brystet og/eller svimmelhed/følelse af at

skulle besvime, voldsom kløe i huden eller hævede områder på huden, hævelser i ansigt, læber,

tunge og/eller svælg, som kan give synkebesvær, kollaps

Brystsygdom

Rifter i skeden

Hævelse på kønsorganerne

Intolerans over for alkohol

Afmagring eller tab af kropsmasse

Øget appetit

Fistler

Ledeffusion

Cyster i ledkapslerne (synoviale cyster)

Knoglebrud

Nedbrydning af muskelfibre, der fører til andre komplikationer

Hævelse af leveren, blødning fra leveren

Nyrekræft

Psoriasislignende hudsygdom

Hudkræft

Bleg hud

Øget antal blodplader eller plasmaceller (en type hvide celler) i blodet

Blodprop i små blodkar (thrombotisk mikroangiopati)

Unormal reaktion på blodtransfusioner

Delvist eller totalt synstab

Nedsat sexlyst

Savlen

Udstående øjne

Følsomhed over for lys

Hurtig vejrtrækning

Smerter i endetarmen

Galdesten

Brok

Skader

Skrøbelige eller svage negle

Unormal aflejring af protein i vitale organer

Koma

Sår i tarmene

Multiorgansvigt

Dødsfald

De bivirkninger, du kan få, hvis du får bortezomib sammen med andre lægemidler til behandling af

mantle-celle-lymfom, er angivet nedenfor:

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 patienter)

Lungebetændelse

Appetitløshed

Følsomhed, følelsesløshed, prikken eller en brændende følelse i huden eller smerter i hænder eller

fødder på grund af nerveskade

Kvalme og opkastning

Diaré

Mundsår

Forstoppelse

Muskelsmerter, smerter i knogler

Hårtab og unormal hårtekstur

Træthed, svaghed

Feber

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

Helvedesild (lokaliseret, for eksempel omkring øjnene eller spredt over hele kroppen)

Herpes virus-infektioner

Bakterie- og virusinfektioner

Luftvejsinfektioner, bronkitis, hoste med slim, influenza-lignende sygdom

Svampeinfektioner

Overfølsomhed (allergisk reaktion)

Manglende evne til at danne tilstrækkeligt insulin eller resistens over for normale insulinniveauer

Væskeophobning

Søvnbesvær eller søvnproblemer

Bevidsthedstab

Ændret bevidsthedsniveau, forvirring

Svimmelhed

Hurtigere hjerteslag, højt blodtryk, svedeture

Unormalt syn, sløret syn

Hjertesvigt, hjerteanfald, brystsmerter, ubehag i brystet, øget eller nedsat hjerterytme

Højt eller lavt blodtryk

Pludseligt fald i blodtrykket, når du rejser dig op, som kan medføre, at du besvimer

Stakåndethed ved fysisk udfoldelse

Hoste

Hikke

Ringen for ørerne, ubehag i ørerne

Blødning fra tarme eller mave

Halsbrand

Mavesmerter, oppustethed

Synkebesvær

Infektion eller inflammation (betændelseslignende tilstand) i mave eller tarme

Mavepine

Ømhed i munden eller på læberne, halssmerter

Ændret leverfunktion

Hudkløe

Rødmen i huden

Udslæt

Muskelspasmer

Urinvejsinfektion

Smerter i arme og ben

Hævelser på kroppen, blandt andet omkring øjnene og andre steder på kroppen

Kulderystelser

Rødmen og smerter på injektionsstedet

Generel følelse af at være syg

Vægttab

Vægtstigning

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

Leverbetændelse (hepatitis)

Alvorlig allergisk reaktion (anafylaktisk reaktion). Tegnene på en sådan reaktion kan være

vejrtrækningsbesvær, smerter i brystet eller trykken for brystet og/eller svimmelhed/følelse af at

skulle besvime, voldsom kløe i huden eller hævede knuder på huden, hævelser i ansigt, læber,

tunge og/eller svælg, som kan give synkebesvær, kollaps

Bevægelsesforstyrrelser, lammelse, spjætten

Svimmelhed

Høretab, døvhed

Sygdomme, der påvirker lungerne og forhindrer kroppen i at få nok ilt. Nogle af disse sygdomme

indebærer vejrtrækningsbesvær, stakåndethed, stakåndethed uden fysiske udfoldelser, overfladisk

eller besværet vejrtrækning eller stop i vejrtrækningen, hvæsende vejrtrækning

Blodpropper i lungerne

Gulfarvning af øjne og hud (gulsot)

Haglkorn (en knude i øjenlåget), røde og hævede øjenlåg

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

Blodprop i små blodkar (thrombotisk mikroangiopati)

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet. Dette gælder også

mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du kan også indberette bivirkninger

direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at

indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette

lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på hætteglasset og pakningen efter EXP.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Hætteglasset skal opbevares i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Den rekonstituerede opløsning skal anvendes umiddelbart efter klargøring. Hvis den rekonstituerede

opløsning ikke bliver brugt med det samme, er opbevaringstider og opbevaringsforhold efter

rekonstitution før anvendelsen brugerens ansvar. Den færdigblandede injektionsvæske er stabil i 8

timer ved 5°C og 25°C ved opbevaring i det originale hætteglas og/eller en sprøjte. Den samlede

opbevaringstid for det rekonstituerede lægemiddel må ikke overstige 8 timer inden administration.

Bortezomib Hospira er kun beregnet til engangsbrug. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal

bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Bortezomib Hospira indeholder:

Aktivt stof: bortezomib.

Bortezomib Hospira 1 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 1 mg bortezomib (som mannitolborsyreester).

Bortezomib Hospira 2,5 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 2,5 mg bortezomib (som mannitolborsyreester).

Bortezomib Hospira 3 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 3 mg bortezomib (som mannitolborsyreester).

Bortezomib Hospira 3,5 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 3,5 mg bortezomib (som mannitolborsyreester).

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Bortezomib Hospira 1 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

Bortezomib Hospira 2,5 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

Bortezomib Hospira 3 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

Bortezomib Hospira 3,5 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Bortezomib Hospira 1 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 1 mg bortezomib (som mannitolborsyreester).

Bortezomib Hospira 2,5 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 2,5 mg bortezomib (som mannitolborsyreester).

Bortezomib Hospira 3 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 3 mg bortezomib (som mannitolborsyreester).

Bortezomib Hospira 3,5 mg pulver til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 3,5 mg bortezomib (som mannitolborsyreester).

Efter rekonstitution indeholder 1 ml injektionsvæske til subkutan injektion 2,5 mg bortezomib.

Efter rekonstitution indeholder 1 ml injektionsvæske til intravenøs injektion 1 mg bortezomib.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til injektionsvæske, opløsning

Hvid til offwhite masse eller pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Bortezomib Hospira

som monoterapi eller i kombination med pegyleret liposomal doxorubicin

eller dexamethason er indiceret til behandling af voksne patienter med progressiv

myelomatose

som tidligere har fået mindst én behandling, og som allerede har gennemgået eller er uegnede til

hæmatopoietisk stamcelletransplantation.

Bortezomib Hospira kombineret med melphalan og prednison er indiceret til behandling af voksne

patienter med tidligere ubehandlet myelomatose, som er uegnede til højdosis kemoterapi med

hæmatopoietisk stamcelletransplantation.

Bortezomib Hospira kombineret med dexamethason eller med dexamethason og thalidomid er

indiceret til behandling af voksne patienter med tidligere ubehandlet myelomatose, som er egnede til

højdosis kemoterapi med hæmatopoietisk stamcelletransplantation.

Bortezomib Hospira kombineret med rituximab, cyclophosphamid, doxorubicin og prednison er

indiceret til behandling af voksne patienter med tidligere ubehandlet mantle-celle-lymfom, som

ikke er egnede til

hæmatopoietisk stamcelletransplantation.

4.2

Dosering og administration

Behandlingen med Bortezomib Hospira skal initieres under tilsyn af en læge med erfaring inden for

behandling af cancerpatienter. Bortezomib Hospira kan dog også administreres af sundhedspersonale,

der har erfaring med anvendelse af kemoterapeutika. Bortezomib Hospira skal rekonstitueres af

sundhedspersonale (se pkt. 6.6).

Dosering til behandling af progressiv myelomatose (patienter, som tidligere har fået mindst én

behandling)

Monoterapi

Bortezomib Hospira administreres via intravenøs eller subkutan injektion i den anbefalede dosis på 1,3

mg/m

legemsoverfladeareal 2 gange om ugen i 2 uger på dag 1, 4, 8 og 11 i en 21-dages

behandlingscyklus. Denne 3-ugers periode kaldes en behandlingscyklus. Det anbefales, at patienterne

får 2 cyklusser med Bortezomib Hospira efter bekræftelse af komplet respons. Det anbefales ligeledes,

at responderende patienter, som ikke opnår komplet remission, gennemgår i alt 8 behandlingscyklusser

med Bortezomib Hospira. Der skal gå mindst 72 timer mellem 2 doser Bortezomib Hospira.

Dosisjusteringer under behandling og reinitiering af behandlingen som monoterapi

Behandling med Bortezomib Hospira skal afbrydes ved forekomst af enhver ikke-hæmatologisk

toksicitet grad 3 eller enhver hæmatologisk toksicitet grad 4, bortset fra neuropati som beskrevet

nedenfor (se også pkt. 4.4). Når toksicitetssymptomerne er forsvundet, kan behandling med

Bortezomib Hospira reinitieres i en dosis, der er reduceret med 25% (1,3 mg/m

reduceret til

1,0 mg/m

; 1,0 mg/m

reduceret til 0,7 mg/m

). Hvis toksiciteten ikke forsvinder, eller hvis den opstår

igen ved den laveste dosis, skal seponering af Bortezomib Hospira overvejes, medmindre fordelene

ved behandlingen tydeligt opvejer risiciene.

Neuropatiske smerter og/eller perifer neuropati

Patienter, som har bortezomib-relaterede neuropatiske smerter og/eller perifer neuropati, skal

behandles som vist i tabel 1 (se pkt. 4.4). Patienter med eksisterende svær neuropati må kun behandles

med Bortezomib Hospira efter en nøje vurdering af risici og fordele.

Tabel 1: Anbefalede* doseringsændringer ved bortezomib-relateret neuropati

Neuropatiens sværhedsgrad

Doseringsændring

Grad 1 (asymptomatisk; tab af dybe

senereflekser eller paræstesi) uden smerter eller

funktionstab

Ingen

Grad 1 med smerter eller grad 2 (moderate

symptomer; begrænsning i daglige gøremål, der

kræver hjælpemidler [instrumental ADL**])

Nedsæt Bortezomib Hospira til 1,0 mg/m

eller

Skift behandlingsplan for Bortezomib Hospira til

1,3 mg/m

én gang om ugen

Grad 2 med smerter eller grad 3 (svære

symptomer; begrænsning i ADL med

personlig pleje

***)

Afbryd behandlingen med Bortezomib Hospira, indtil

toksicitetssymptomerne er forsvundet. Reinitiér

Bortezomib Hospira og reducér dosis til 0,7 mg/m

gang om ugen, når toksiciteten er forsvundet.

Grad 4 (livstruende følger; akut indgriben

nødvendig) og/eller svær autonom neuropati

Seponér Bortezomib Hospira

Baseret på doseringsændringer i fase II- og III-forsøg af myelomatose og erfaring efter markedsføring.

Tildeling af grad baseret på NCI Common Toxicity Criteria for Adverse Events (CTCAE) version 4.0.

Instrumental ADL: dækker madlavning, indkøb af dagligvarer eller tøj, brug af telefon, håndtering af penge

osv.

*** ADL med personlig pleje: dækker badning, på- og afklædning, spisning, toiletbesøg, indtagelse af medicin

og oppegående.

Kombinationsbehandling med pegyleret liposomal doxorubicin

Bortezomib Hospira administreres via intravenøs eller subkutan injektion i den anbefalede dosis på 1,3

mg/m

legemsoverfladeareal 2 gange om ugen i 2 uger på dag 1, 4, 8 og 11 i en 21-dages

behandlingscyklus. Denne 3-ugers periode kaldes en behandlingscyklus. Der skal gå mindst 72 timer

mellem 2 doser Bortezomib Hospira.

Pegyleret liposomal doxorubicin administreres i en dosis på 30 mg/m² på dag 4 af

behandlingscyklussen med Bortezomib Hospira som en 1-times intravenøs infusion, der administreres

efter injektionen af Bortezomib Hospira.

Der kan gives op til 8 cyklusser af denne kombinationsbehandling, så længe patienterne ikke

progredierer og tolererer behandlingen. Patienter, der opnår komplet respons, kan fortsætte

behandlingen i mindst 2 cyklusser efter første tegn på komplet respons, også selv om dette kræver

behandling i flere end 8 cyklusser. Patienter, hvis paraproteinniveau fortsat falder efter 8 cyklusser,

kan også fortsætte, så længe de tolererer behandlingen og fortsat opnår respons.

Se det relevante produktresumé for yderligere oplysninger om pegyleret liposomal doxorubicin.

Kombination med dexamethason

Bortezomib Hospira administreres via intravenøs eller subkutan injektion i den anbefalede dosis på 1,3

mg/m

legemsoverfladeareal 2 gange om ugen i 2 uger på dag 1, 4, 8 og 11 i en 21-dages

behandlingscyklus. Denne 3-ugers periode kaldes en behandlingscyklus. Der skal gå mindst 72 timer

mellem 2 doser Bortezomib Hospira.

Dexamethason administreres oralt i en dosis på 20 mg på dag 1, 2, 4, 5, 8, 9, 11 og 12 i behandlingscy-

klussen med Bortezomib Hospira.

Patienter, der opnår respons eller stabiliseret sygdom efter 4 cyklusser med denne

kombinationsbehandling, kan fortsætte med den samme kombination i højst 4 cyklusser yderligere.

Se det relevante produktresumé for yderligere oplysninger om dexamethason.

Dosisjustering ved kombinationsbehandling for patienter med progressiv myelomatose

Dosisjustering af Bortezomib Hospira ved kombinationsbehandling skal følge de retningslinjer, der er

beskrevet under monoterapi ovenfor.

Dosering til patienter med tidligere ubehandlet myelomatose, som ikke er egnede til hæmatopoietisk

stamcelletransplantation.

Kombinationsbehandling med melphalan og prednison

Bortezomib Hospira indgives som intravenøs eller subkutan injektion kombineret med oral melphalan

og oral prednison som vist i tabel 2. En periode på 6 uger anses for at være en behandlingscyklus. I

cyklus 1-4 indgives Bortezomib Hospira 2 gange om ugen på dag 1, 4, 8, 11, 22, 25, 29 og 32. I cyklus

5-9 indgives Bortezomib Hospira én gang om ugen på dag 1, 8, 22 og 29. Der skal gå mindst 72 timer

mellem 2 doser Bortezomib Hospira.

Melphalan og prednison skal begge gives oralt på dag 1, 2, 3 og 4 i den første uge af hver behandlings-

cyklus med Bortezomib Hospira.

Der gives 9 behandlingscyklusser med denne kombination.

Tabel 2: Anbefalet dosering af Bortezomib Hospira i kombination med melphalan og prednison

Bortezomib Hospira 2 gange om ugen (cyklus 1-4)

Uge

1

2

3

4

5

6

(1,3 mg/m

Pause

Pause

(9 mg/m

(60 mg/m

Pause

Pause

Bortezomib Hospira én gang om ugen (cyklus 5-9)

Uge

1

2

3

4

5

6

(1,3 mg/m

Dag 8

Pause

Dag 22

Pause

(9 mg/m

(60 mg/m

Pause

Pause

B= bortezomib M=melphalan, P=prednison

Dosisjusteringer i behandlingsforløbet og ved reinitiering af kombinationsbehandling med melphalan

og prednison

Før påbegyndelse af en ny behandlingscyklus:

Thrombocyttal skal være ≥ 70 x 10

/l, og absolut neutrofiltal skal være ≥ 1,0 x 10

Ikke-hæmatologiske toksiciteter skal være svundet til grad 1 eller baseline-niveau.

Tabel 3:

Dosisjusteringer under efterfølgende cyklusser med

Bortezomib Hospira

i kombination

med melphalan og prednison

Toksicitet

Doseringsændring eller udsættelse

Hæmatologisk toksicitet under en cyklus

Hvis der observeres langvarig neutropeni grad

4 eller thrombocytopeni, eller der observeres

thrombocytopeni med blødning i den foregående

cyklus

Overvej reduktion af melphalan-dosis med 25% i den

næste cyklus.

Hvis thrombocyttallet er ≤ 30 x 10

/l, eller

ANC er ≤ 0,75 x 10

/l på en dag med dosering af

Bortezomib Hospira (bortset fra dag 1)

Afbryd behandling med Bortezomib Hospira

Hvis flere doser Bortezomib Hospira i en

cyklus afbrydes (≥ 3 doser ved administration 2

gange om ugen eller ≥ 2 doser ved administration

én gang om ugen)

Reducér dosis af Bortezomib Hospira med

dosisniveau (fra 1,3 mg/m

til 1 mg/m

eller fra 1

mg/m

til 0,7 mg/m

Ikke-hæmatologiske toksiciteter grad ≥ 3

Afbryd behandling med Bortezomib Hospira, indtil

toksicitetssymptomerne er svundet til grad 1 eller

niveauet ved baseline. Derefter kan Bortezomib

Hospira reinitieres med en reduktion på 1 dosisniveau

(fra 1,3 mg/m

til 1 mg/m

eller fra 1 mg/m

til 0,7

mg/m

). Afbryd og/eller modificér behandling med

Bortezomib Hospira som beskrevet i tabel 1 i tilfælde

af bortezomib-relaterede neuropatiske smerter og/eller

perifer neuropati.

Se det relevante produktresumé for yderligere oplysninger om melphalan om prednison.

Dosering til patienter med tidligere ubehandlet myelomatose, som er egnede til hæmatopoietisk

stamcelletransplantation (induktionsbehandling)

Kombinationsbehandling med dexamethason

Bortezomib Hospira administreres via intravenøs eller subkutan injektion i den anbefalede dosis på 1,3

mg/m

legemsoverfladeareal 2 gange om ugen i 2 uger på dag 1, 4, 8 og 11 i en 21-dages

behandlingscyklus. Denne 3-ugers periode kaldes en behandlingscyklus. Der skal gå mindst 72 timer

mellem 2 doser Bortezomib Hospira.

Dexamethason administreres oralt i en dosis på 40 mg på dag 1, 2, 3, 4, 8, 9, 10 og 11 i behandlings-

cyklussen med Bortezomib Hospira.

Der administreres 4 behandlingscyklusser af denne kombinationsbehandling.

Kombinationsbehandling med dexamethason og thalidomid

Bortezomib Hospira administreres via intravenøs eller subkutan injektion i den anbefalede dosis på 1,3

mg/m

legemsoverfladeareal 2 gange om ugen i 2 uger på dag 1, 4, 8 og 11 i en 28-dages

behandlingscyklus. Denne 4-ugers periode kaldes en behandlingscyklus. Der skal gå mindst 72 timer

mellem 2 doser Bortezomib Hospira.

Dexamethason administreres oralt i en dosis på 40 mg på dag 1, 2, 3, 4, 8, 9, 10 og 11 i behandlings-

cyklussen med Bortezomib Hospira.

Thalidomid administreres oralt i en dosis på 50 mg dagligt på dag 1-14 og forhøjes, hvis denne dosis

tolereres, til 100 mg på dag 15-28. Derefter kan dosis forhøjes yderligere til 200 mg dagligt fra cyklus

2 (se tabel 4).

Der administreres fire behandlingscyklusser med denne kombination. Det anbefales, at patienter, der

som et minimum opnår partielt respons, får 2 ekstra cyklusser.

Tabel 4:

Dosering for kombinationsbehandling med

Bortezomib Hospira

til patienter med tidligere

ubehandlet myelomatose, som er egnede til hæmatopoietisk stamcelletransplantation

B+Dx

Cyklus 1 til 4

Uge

1

2

3

B (1,3 mg/m

Dag 1, 4

Dag 8, 11

Pause

Dx 40 mg

Dag 1, 2, 3, 4

Dag 8, 9, 10, 11

B+Dx+T

Cyklus 1

Uge

1

2

3

4

B (1,3 mg/m

Dag 1, 4

Dag 8, 11

Pause

Pause

T 50 mg

Dagligt

Dagligt

T 100 mg

Dagligt

Dagligt

Dx 40 mg

Dag 1, 2, 3, 4

Dag 8, 9, 10, 11

Cyklus 2 til 4

b

B (1,3 mg/m

Dag 1, 4

Dag 8, 11

Pause

Pause

T 200 mg

Dagligt

Dagligt

Dagligt

Dagligt

Dx 40 mg

Dag 1, 2, 3, 4

Dag 8, 9, 10, 11

B=bortezomib; Dx=dexamethason; T=thalidomid

Thalidomid-dosis øges til 100 mg fra uge 3 i cyklus 1, men kun hvis 50 mg tåles, og til 200 mg fra og

med cyklus 2, hvis 100 mg tåles.

Der kan gives op til 6 cyklusser til patienter, der som et minimum opnår partielt respons efter 4 cyklusser

Dosisjustering til transplantationsegnede patienter

Dosisjustering af Bortezomib Hospira skal følge de retningslinjer, der er beskrevet under monoterapi.

Når Bortezomib Hospira gives i kombination med andre cytostatika, bør passende dosisreduktion af

disse præparater desuden overvejes i tilfælde af toksicitet og i overensstemmelse med anbefalingerne i

de respektive produktresuméer.

Dosering til patienter med tidligere ubehandlet mantle-celle-lymfom (MCL)

Kombinationsbehandling med rituximab, cyclophosphamid, doxorubicin og prednison (BR-CAP)

Bortezomib Hospira administreres via intravenøs eller subkutan injektion i den anbefalede dosis på 1,3

mg/m

legemsoverfladeareal 2 gange om ugen i 2 uger på dag 1, 4, 8 og 11 efterfulgt af en 10-dages

pause på dag 12-21. Denne 3-ugers periode kaldes en behandlingscyklus. 6 cyklusser med Bortezomib

Hospira anbefales, men patienter med et respons, som først dokumenteres ved cyklus 6, kan få

yderligere 2 cyklusser med Bortezomib Hospira. Der skal gå mindst 72 timer mellem 2 doser

Bortezomib Hospira.

Følgende lægemidler administreres som intravenøse infusioner på dag 1 i hver 3-ugers

behandlingscyklus med Bortezomib Hospira: rituximab 375 mg/m

, cyclophosphamid 750 mg/m

doxorubicin 50 mg/m

Prednison administreres oralt med 100 mg/m

på dag 1, 2, 3, 4 og 5 i hver behandlingscyklus med

Bortezomib Hospira.

Dosisjusteringer under behandlingen af patienter med tidligere ubehandlet mantle-celle-lymfom

Før påbegyndelse af en ny behandlingscyklus:

Thrombocyttal skal være ≥ 100.000 celler/μl, og absolut neutrofiltal (ANC) skal være ≥ 1.500

celler/μl

Thrombocyttal skal være ≥ 75.000 celler/μl hos patienter med infiltreret knoglemarv eller

sekvestration af milten

Hæmoglobin ≥ 8 g/dl

Ikke-hæmatologiske toksiciteter skal være svundet til grad 1 eller baseline-niveau.

Behandling med Bortezomib Hospira skal afbrydes ved forekomst af ≥ grad 3 bortezomib-relaterede

ikke-hæmatologiske toksiciteter (undtagen neuropati) eller ≥ grad 3 hæmatologiske toksiciteter (se

også pkt. 4.4). Se tabel 5 nedenfor vedrørende dosisjusteringer.

Granulocyt-kolonistimulerende faktorer kan administreres ved hæmatologisk toksicitet i henhold til

lokal standardpraksis. Profylaktisk brug af granulocyt-kolonistimulerende faktorer skal overvejes i

tilfælde af gentagne udsættelser af cyklusadministration. Thrombocyttransfusion til behandling af

thrombocytopeni skal overvejes, når det er klinisk relevant.

Tabel 5: Dosisjusteringer under behandlingen af patienter med tidligere ubehandlet mantle-celle-

lymfom

Toksicitet

Doseringsændring eller udsættelse

Hæmatologisk toksicitet

Neutropeni ≥ grad 3 med feber, neutropeni grad

4 i mere end 7 dage, thrombocyttal < 10.000

celler/μl

Afbryd behandling med Bortezomib Hospira i op til 2

uger, indtil patienten har et ANC på ≥ 750 celler/μl og

et thrombocyttal på ≥ 25.000 celler/μl.

Seponér Bortezomib Hospira, hvis toksiciteten ikke

svinder efter afbrydelse af behandlingen som defineret

ovenfor.

Bortezomib Hospira kan reinitieres i en dosis, der er

reduceret med 1 dosisniveau (fra 1,3 mg/m

til 1 mg/m

eller fra 1 mg/m

til 0,7 mg/m

), hvis toksiciteten

svinder – dvs. patienten har et ANC på ≥ 750 celler/μl

og et thrombocyttal på ≥ 25.000 celler/μl.

Hvis thrombocyttallet er < 25.000 celler/μl eller

ANC er < 750 celler/μl l på en dag med dosering

af Bortezomib Hospira (bortset fra dag 1 i hver

cyklus)

Afbryd behandlingen med Bortezomib Hospira

Ikke-hæmatologiske toksiciteter grad ≥ 3, som

anses for at være relateret til Bortezomib

Hospira

Afbryd behandling med Bortezomib Hospira, indtil

toksicitetssymptomerne er svundet til grad 2 eller bedre.

Derefter kan behandling med Bortezomib Hospira

reinitieres ved en dosis, som er reduceret med 1

dosisniveau (fra 1,3 mg/m

til 1 mg/m

eller fra 1 mg/m

til 0,7 mg/m

). Afbryd og/eller juster behandling med

Bortezomib Hospira som beskrevet i tabel 1 i tilfælde af

bortezomib-relaterede neuropatiske smerter og/eller

perifer neuropati.

Når Bortezomib Hospira gives i kombination med andre cytostatika, bør passende dosisreduktion af

disse præparater desuden overvejes i tilfælde af toksicitet og i overensstemmelse med anbefalingerne i

de respektive produktresuméer.

Særlige populationer

Ældre

Der findes ingen evidens for, at dosisjustering er nødvendig hos patienter over 65 år med myelomatose

eller mantle-celle-lymfom.

Der foreligger ingen forsøg af anvendelse af bortezomib til ældre patienter med tidligere ubehandlet

myelomatose, som er egnede til højdosis kemoterapi med hæmatopoietisk stamcelletransplantation.

Der kan derfor ikke gives nogen anbefalinger til dosering til denne population.

I et forsøg med patienter med tidligere ubehandlet mantle-celle-lymfom var henholdsvis 42,9% og

10,4% af de patienter, der fik bortezomib, i alderen 65-74 år og ≥ 75 år. Patienter ≥ 75 år tolererede

begge regimer dårligere, både BR-CAP og R-CHOP (se pkt. 4.8).

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let nedsat leverfunktion; patienterne skal

behandles med den anbefalede dosis. Patienter med moderat eller alvorligt nedsat leverfunktion skal

starte med en reduceret dosis af Bortezomib Hospira på 0,7 mg/m

pr. injektion i den første

behandlingscyklus; efterfølgende dosisøgning til 1,0 mg/m

eller yderligere dosisreduktion til 0,5

mg/m

kan overvejes, afhængigt af patientens tolerabilitet (se tabel 6 samt pkt. 4.4 og 5.2).

Tabel 6: Anbefalet justering af initialdosis af Bortezomib Hospira hos patienter med nedsat

leverfunktion

Grad af lever-

svækkelse*

Bilirubinniveau

SGOT-

niveau

(ASAT)

Justering af initialdosis

Mild

≤ 1,0 x ULN

> ULN

Ingen

> 1,0 x -1,5 x ULN

Vilkårligt

Ingen

Moderat

> 1,5 x -3 x ULN

Vilkårligt

Reducér Bortezomib Hospira til 0,7 mg/m

den første behandlingscyklus. Overvej

dosisøgning til 1,0 mg/m

eller yderligere

dosisreduktion til 0,5 mg/m

i de

efterfølgende cyklusser, afhængigt af

patientens tolerabilitet.

Svær

> 3 x ULN

Vilkårligt

Forkortelser: SGOT=serumglutamatoxaloacetat-transaminase;

ASAT = aspartataminotransferase; ULN = øvre grænse for normalområdet.

Baseret på en klassifikation til inddeling af nedsat leverfunktion (let, moderat, svær), udarbejdet af en

arbejdsgruppe vedrørende organdysfunktion under NCI.

Nedsat nyrefunktion

Bortezomibs farmakokinetik påvirkes ikke hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance [CrCl] > 20 ml/min/1,73 m

). Dosisjustering er derfor ikke nødvendig hos disse

patienter. Det er uvist, om bortezomibs farmakokinetik bliver påvirket hos patienter med svært nedsat

nyrefunktion (CrCl < 20 ml/min/1,73 m

), som ikke er i dialyse. Da dialyse kan reducere

koncentrationen af bortezomib, bør Bortezomib Hospira gives efter dialyse (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Bortezomibs sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke klarlagt (se pkt. 5.1 og 5.2). De

tilgængelige data er beskrevet i pkt. 5.1, men der kan ikke gives dosisanbefaling.

Administration

Bortezomib Hospira fås til intravenøs eller subkutan administration.

Bortezomib Hospira må ikke indgives via andre administrationsveje. Intratekal administration har

medført dødsfald.

Intravenøs injektion

Bortezomib Hospira rekonstitueret opløsning administreres som en intravenøs bolusinjektion af 3-5

sekunders varighed gennem et perifert eller centralt intravenøst kateter efterfulgt af skylning med

natriumchlorid 9 mg/ml (0,9%) injektionsvæske. Der skal gå mindst 72 timer mellem 2 doser

Bortezomib Hospira.

Subkutan injektion

Bortezomib Hospira rekonstitueret opløsning indgives subkutant i låret (højre eller venstre) eller

abdomen (højre eller venstre side). Opløsningen skal indgives subkutant i en vinkel på 45-90 °.

Der skal vælges et nyt injektionssted hver gang.

Hvis der opstår lokale reaktioner på injektionsstedet efter en subkutan injektion af Bortezomib

Hospira, bør det enten gives i en lavere koncentration (Bortezomib Hospira rekonstitueres til 1 mg/ml i

stedet for 2,5 mg/ml), eller der bør skiftes til intravenøs injektion.

Der henvises til anvisningerne til administration i produktresuméerne for de relevante lægemidler, hvis

Bortezomib Hospira skal gives i kombination med andre lægemidler.

Instruktion om rekonstitution af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof, over for bor eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Akut diffus infiltrativ lunge- og perikardiesygdom.

Der henvises til afsnittet om kontraindikationer i produktresuméerne for de relevante lægemidler, hvis

Bortezomib Hospira skal gives i kombination med andre lægemidler.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Hvis Bortezomib Hospira gives i kombination med andre lægemidler, bør produktresuméerne for disse

lægemidler gennemgås, inden behandling med Bortezomib Hospira initieres. Ved anvendelse af

thalidomid skal man være særligt opmærksom på behovet for graviditetsprøver og prævention (se pkt.

4.6).

Intratekal administration

Der er forekommet fatale tilfælde af utilsigtet intratekal administration af bortezomib. Bortezomib

Hospira er beregnet til intravenøs eller subkutan anvendelse. Bortezomib Hospira må ikke

administreres intratekalt.

Gastrointestinal toksicitet

Gastrointestinal toksicitet, herunder kvalme, diaré, opkastning og obstipation, er meget almindelig ved

behandling med bortezomib. Der er indberettet tilfælde af ileus (med frekvensen ”ikke almindelig” –

se pkt. 4.8). Patienter, der får obstipation, skal derfor monitoreres nøje.

Hæmatologisk toksicitet

Behandlingen med bortezomib forbindes meget ofte med hæmatologisk toksicitet (thrombocytopeni,

neutropeni og anæmi). I forsøg med patienter med recidiverende myelomatose, som blev behandlet

med bortezomib, og med patienter med tidligere ubehandlet MCL, som blev behandlet med

bortezomib i kombination med rituximab, cyclophosphamid, doxorubicin og prednison (BR-CAP), var

en af de mest almindelige hæmatologiske bivirkninger forbigående thrombocytopeni.

Thrombocyttallet var lavest på dag 11 i hver cyklus af behandling med bortezomib og var typisk vendt

tilbage til baseline-niveau ved den næste cyklus. Der var ingen tegn på kumulativ thrombocytopeni.

Nadir for det gennemsnitlige thrombocyttal var ca. 40% af værdien ved baseline i myelomatose-

forsøgene med monoterapi og 50% i MCL-forsøget. Hos patienter med fremskredent myelom var

sværhedsgraden af thrombocytopeni forbundet med thrombocyttallet inden behandlingen: Med et

thrombocyttal ved baseline på < 75.000/μl havde 90% af 21 patienter et tal på ≤ 25.000/μl under

forsøget, herunder 14% på < 10.000/μl. Med et thrombocyttal ved baseline på > 75.000/μl havde

derimod kun 14% af 309 patienter et tal på ≤ 25.000/μl under forsøget.

Hos patienter med MCL (forsøg LYM-3002) var der en højere forekomst (56,7% vs. 5,8%) af

thrombocytopeni grad ≥ 3 i bortezomib-gruppen (BR-CAP) sammenlignet med non-bortezomib-

gruppen (rituximab, cyclophosphamid, doxorubicin, vincristin og prednison [R-CHOP]). De 2

behandlingsgrupper var sammenlignelige, hvad angår den samlede forekomst af alle grader af

blødningshændelser (6,3% i BR-CAP-gruppen og 5,0% i R-CHOP-gruppen) såvel som

blødningshændelser grad 3 og højere (BR-CAP: 4 patienter [1,7%]; R-CHOP: 3 patienter [1,2%]). I

BR-CAP-gruppen fik 22,5% af patienterne thrombocyttransfusioner sammenlignet med 2,9% af

patienterne i R-CHOP-gruppen.

Gastrointestinal og intracerebral blødning er blevet indberettet i forbindelse med behandling med

bortezomib. Thrombocyttallet skal derfor monitoreres før hver dosis Bortezomib Hospira.

Behandlingen med Bortezomib Hospira skal afbrydes, når thrombocyttallet er < 25.000/μl eller, ved

kombinationsbehandling med melphalan og prednison, når thrombocyttallet er ≤ 30.000/μl (se

pkt.4.2). De mulige fordele ved behandlingen skal nøje afvejes i forhold til risiciene, især ved moderat

til svær thrombocytopeni og risikofaktorer for blødning.

Komplet blodtælling (CBC) med differentialtælling og inklusive thrombocyttal skal gennemføres

hyppigt under behandlingen med Bortezomib Hospira. Thrombocyttransfusion skal overvejes, når det

er klinisk relevant (se pkt. 4.2).

Hos patienter med MCL blev der observeret forbigående neutropeni, som var reversibel mellem

cyklusserne og uden evidens for kumulativ neutropeni. Neutrofiltallet var lavest på dag 11 i hver

cyklus af behandling med bortezomib og var typisk vendt tilbage til baseline-niveau ved den næste

cyklus. I forsøget LYM-3002 fik 78% af patienterne i BR-CAP-gruppen og 61% af patienterne i R-

CHOP-gruppen understøttende behandling med kolonistimulerende faktor. Eftersom patienter med

neutropeni har en øget risiko for infektioner, skal de monitoreres for tegn og symptomer på infektion

og behandles omgående. Granulocyt-kolonistimulerende faktorer kan administreres ved hæmatologisk

toksicitet i henhold til lokal standardpraksis. Profylaktisk brug af granulocyt-kolonistimulerende

faktorer skal overvejes i tilfælde af gentagne udsættelser af cyklusadministration (se pkt. 4.2).

Reaktivering af herpes zoster-virus

Antiviral profylakse bør overvejes til patienter, der behandles med Bortezomib Hospira.

I fase III-forsøget med hidtil ubehandlede myelomatose-patienter var den samlede forekomst af

reaktivering af herpes zoster større hos patienter behandlet med bortezomib+melphalan+prednison

sammenlignet med melphalan+prednison (henholdsvis 14% og 4%).

Hos patienter med MCL (forsøg LYM-3002) var forekomsten af herpes zoster-infektion 6,7% i BR-

CAP-gruppen og 1,2% i R-CHOP-gruppen (se pkt. 4.8).

Reaktivering og infektion af hepatitis B-virus (HBV)

Hvis rituximab anvendes i kombination med Bortezomib Hospira, skal patienter med risiko for HBV-

infektion altid screenes for HBV, inden behandlingen startes. Bærere af hepatitis B og patienter med

en anamnese med hepatitis B skal monitoreres nøje for kliniske og laboratoriemæssige tegn på aktiv

HBV-infektion under og efter rituximab-kombinationsbehandling med Bortezomib Hospira. Antiviral

profylakse skal overvejes. Der er yderligere oplysninger i produktresuméet for rituximab.

Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML)

Der er hos patienter behandlet med bortezomib indberettet meget sjældne tilfælde af John

Cunningham-virus (JC-virus), der førte til PML og dødsfald. Den kausale sammenhæng er ukendt. De

patienter, hvor PML blev diagnosticeret, havde tidligere fået eller fik samtidig immunsuppressiv

behandling. De fleste tilfælde af PML blev diagnosticeret inden for 12 måneder efter første dosis

bortezomib. Patienterne bør kontrolleres regelmæssigt for nye eller tiltagende neurologiske symptomer

eller tegn, der kunne tyde på PML, som led i differentialdiagnosticeringen af lidelser i

centralnervesystemet. Hvis der er mistanke om PML, skal patienterne henvises til en læge med

specialviden om PML, og der bør indledes passende diagnostiske undersøgelser for PML. Bortezomib

Hospira skal seponeres, hvis PML diagnosticeres.