Bonviva

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
ibandronsyre
Tilgængelig fra:
Atnahs Pharma Netherlands B.V.
ATC-kode:
M05BA06
INN (International Name):
ibandronic acid
Terapeutisk gruppe:
Narkotika til behandling af knoglesygdomme
Terapeutisk område:
Osteoporose, postmenopausale
Terapeutiske indikationer:
Behandling af osteoporose hos postmenopausale kvinder med øget risiko for fraktur (se afsnit 5. En reduktion af risikoen for vertebrale frakturer er blevet påvist, at effekten på lårbenshals brud er ikke blevet oprettet.
Produkt oversigt:
Revision: 25
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000501
Autorisation dato:
2004-02-23
EMEA kode:
EMEA/H/C/000501

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Bonviva

150 mg filmovertrukne tabletter

Ibandronsyre

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Bonviva til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Planlæg indtagelsen af Bonviva med de aftagelige klistermærker i din personlige kalender

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Bonviva

Sådan skal du tage Bonviva

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Bonviva tilhører en medicingruppe, som kaldes bisphosphonater. Det aktive indholdsstof er

ibandronsyre.

Bonviva kan ophæve knogletab ved at forhindre yderligere tab af knoglevæv og ved at øge

knoglemassen hos kvinder, som tager det, selvom de ikke vil kunne se eller føle en forskel. Bonviva

kan formindske risikoen for knoglebrud (frakturer). Reduktionen i knoglebrud er vist for brud i

rygsøjlen, men ikke for hoftebrud.

Bonviva er ordineret til dig til behandling af osteoporose (knogleskørhed) efter menopausen

(overgangsalderen), fordi du har en øget risiko for knoglebrud. Osteoporose er en udtynding og

svækkelse af knoglerne, som ofte ses hos kvinder efter menopausen. I forbindelse med menopausen

ophører kvinders æggestokke med at producere det kvindelige hormon, østrogen, som hjælper med at

vedligeholde knoglerne.

Jo tidligere en kvinde når menopausen, jo større er risikoen for knoglebrud ved osteoporose.

Andre forhold, som kan øge risikoen for knoglebrud er:

for lidt kalk og vitamin D i kosten

rygning eller for meget alkohol

ikke nok gåture eller anden vægtbærende aktivitet

osteoporose i familien

En sund livsstil vil desuden hjælpe dig til at få mest ud af behandlingen. Dette inkluderer:

at spise en varieret kost med et stort indhold af kalk og vitamin D.

at gå ture eller udøve anden vægtbærende aktivitet.

at undgå rygning og for meget alkohol.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Bonviva

Tag ikke Bonviva:

hvis du er allergisk over for ibandronsyre eller et af de øvrige indholdsstoffer i Bonviva (angivet

i punkt 6).

hvis du har visse problemer med spiserøret, såsom indsnævring eller synkebesvær.

hvis du ikke kan stå eller sidde oprejst i mindst én time (60 minutter) ad gangen.

hvis du har, eller har haft et lavt indhold af kalk i blodet. Tal med din læge.

Advarsler og forsigtighedsregler

En bivirkning kaldet knoglenekrose i kæben (skader på knoglen i kæben) er blevet rapporteret meget

sjældent efter markedsføring hos patienter i behandling med Bonviva for osteoporose. Knoglenekrose

i kæben kan også forekomme efter behandlingen med Bonviva er stoppet.

Det er vigtigt at forsøge at forhindre knoglenekrose i kæben i at udvikle sig. Det er en smertefuld

tilstand, som kan være vanskelig at behandle. For at reducere risikoen for at udvikle knoglenekrose i

kæben, er der nogle forholdsregler, du bør tage

Fortæl lægen/sygeplejersken før du modtager behandlingen, hvis;

du har problemer med din mund og tænder, såsom dårlig tandsundhed, tandkødssygdomme eller

en planlagt tandudtrækning

du ikke får regelmæssig tandpleje eller ikke har været til tandeftersyn i lang tid

du er ryger (da dette kan øge risikoen for tandproblemer)

du tidligere har været behandlet med et bisphosphonat (anvendes i behandling eller

forebyggelse af knoglelidelser)

du tager medicin kaldet kortikosterioder (såsom prednisolon eller dexamethason)

du har kræft

Din læge kan bede dig om at gennemgå et tandeftersyn før behandling med Bonviva.

Mens du er i behandling med Bonviva bør du opretholde en god mundhygiejne (herunder regelmæssig

tandbørstning) og få foretaget rutinemæssig tandeftersyn. Hvis du har tandproteser bør du sørge for, at

disse sidder ordentligt fast. Informer din læge, hvis du er i gang med en tandbehandling eller vil få

foretaget en tandoperation (f.eks. tandudtrækning), og fortæl ligeledes din tandlæge, at du er i

behandling med Bonviva.

Kontakt straks din læge og tandlæge, hvis du oplever problemer med din mund eller tænder såsom

løse tænder, smerter eller hævelser eller hvis dine sår væsker og/eller ikke heler, da dette kan være

tegn på knoglenekrose i kæben.

Visse personer skal være særligt forsigtige, når de tager Bonviva. Kontakt lægen, før du tager

Bonviva:

hvis du har problemer med mineralmetabolismen (f.eks. vitamin D mangel).

hvis dine nyrer ikke fungerer normalt.

hvis du har synkebesvær eller problemer med fordøjelsen.

Der kan forekomme irritation, inflammation (betændelse) eller sårdannelse i spiserøret, ofte med

symptomer som stærk smerte i brystet, stærk smerte efter at have sunket mad og/eller drikke, voldsom

kvalme eller opkastning, især hvis du ikke drikker et helt glas almindeligt vand, og/eller hvis du ligger

ned inden for én time efter, du har taget Bonviva. Hvis du udvikler disse symptomer, skal du stoppe

med at tage Bonviva og straks kontakte din læge (se punkt 3).

Børn og unge

Giv ikke Bonviva til børn og unge under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med Bonviva

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.

Specielt:

Kosttilskud, som indeholder kalk, magnesium, jern eller aluminium, idet de muligvis kan

påvirke virkningen af Bonviva.

Acetylsalicylsyre og andre nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAIDer) (inkl.

ibuprofen, diclofenacnatrium og naproxen) kan virke irriterende på maven og tarmen. Bonviva

kan virke på samme måde. Du skal derfor være særlig forsigtig, hvis du tager smertestillende

eller antiinflammatorisk medicin samtidig med, du tager Bonviva.

Efter indtagelse af din månedlige Bonviva tablet skal du vente 1 time, inden du tager anden

medicin, herunder tabletter eller anden form for medicin mod dårlig fordøjelse, kalktilskud eller

vitaminer.

Brug af Bonviva sammen med mad og drikke

Indtag ikke Bonviva sammen med mad. Bonviva er mindre effektivt, når det indtages sammen med

mad.

Du må drikke vand, men ingen andre drikkevarer

Når du har taget Bonviva, skal du vente 1 time, før du spiser dit første måltid og indtager yderligere

drikkevarer. (Se punkt 3 ”Sådan skal du tage Bonviva”).

Graviditet og amning

Bonviva er kun til brug hos kvinder, der er kommet i overgangsalderen, og må ikke tages af kvinder,

der stadig kan få børn.

Tag ikke Bonviva, hvis du er gravid eller ammer. Tal med din læge eller apotekspersonalet, før du

tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du kan køre bil og betjene maskiner, da det forventes, at Bonviva ikke eller kun i ubetydelig grad

påvirker din evne til at køre bil og betjene maskiner.

Bonviva indeholder lactose.

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler eller kan fordøje

visse sukkerarter (f.eks. hvis du har galaktoseintolerans, Lapp laktasemangel eller har problemer med

glukose-galaktose optagelse).

3.

Sådan skal du tage Bonviva

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Den sædvanlige dosis Bonviva er 1 tablet én gang om måneden.

Ved indtagelsen af din månedlige tablet

Det er vigtigt at følge disse vejledninger nøje. De er lavet med henblik på, at Bonviva tabletten hurtigt

når frem til maven, så der er mindst mulig sandsynlighed for at forårsage irritation.

Tag én Bonviva 150 mg tablet én gang om måneden.

Vælg en månedsdato, så det er let at huske. Du kan vælge enten den samme dato (som f.eks.

den 1. i hver måned) eller den samme dag (som f.eks. den første søndag i hver måned) til

indtagelsen af din Bonviva tablet. Vælg en dato som bedst passer til dine rutiner.

Indtag Bonviva tabletten mindst 6 timer efter, at du sidst har spist eller drukket, bortset fra

vand.

Indtag Bonviva tabletten

efter at du er stået op om morgenen, og

før du har fået noget at spise eller drikke (dvs. på tom mave)

Synk tabletten med et helt glas vand (mindst 180 ml).

Indtag ikke tabletten sammen med vand med et højt kalkindhold, frugtjuice eller andre drikkevarer

end vand. Hvis der er usikkerhed omkring et eventuelt for højt kalkindhold i postevandet, anbefales det at

bruge vand på flaske med et lavt mineralindhold.

Synk tabletten hel – lad være med at tygge den, knuse den eller opløse den i munden.

I løbet af den følgende time (60 minutter) efter at du har indtaget tabletten

lig ikke ned: Hvis du ikke er oprejst (stående eller siddende), kan noget af medicinen

løbe tilbage i spiserøret

spis ikke noget

drik ikke noget (undtagen vand, hvis du har brug for det)

indtag ikke anden medicin

Efter du har ventet én time, kan du indtage dagens første måltid eller drikkevarer. Efter du har

spist, er det i orden at ligge ned eller indtage anden medicin.

Fortsat indtagelse af Bonviva

Det er vigtigt, at du anvender Bonviva hver måned, så længe lægen ordinerer det. Når du har anvendt

Bonviva i 5 år, skal du spørge din læge, om du fortsat skal anvende Bonviva.

Hvis du har taget for meget Bonviva

Hvis du ved en fejl har indtaget mere end én tablet, skal du drikke et helt glas mælk og straks

kontakte lægen.

Fremkald ikke opkastning, og læg dig ikke ned – dette kan medføre, at Bonviva irriterer spiserøret.

Hvis du har glemt at tage Bonviva

Hvis du glemmer at tage din tablet om morgenen på den valgte dag, må du ikke tage tabletten

senere på dagen.

Kig i stedet i din kalender og find ud af, hvornår din næste planlagte dosis skal indtages.

Hvis du har glemt at tage din tablet på din planlagte dag og din næste planlagte dosis skal

tages efter kun 1 til 7 dage.

Tag aldrig to Bonviva tabletter inden for den samme uge. Du skal vente med at tage

tabletten, indtil næste planlagte dosis, hvor du indtager tabletten som normalt. Derefter skal du

fortsætte med at tage én tablet én gang om måneden på de planlagte dage, som du har markeret i

din kalender.

Hvis du har glemt at tage din tablet på din planlagte dag og din næste planlagte dosis skal

tages efter mere end 7 dage.

Du skal tage én tablet morgenen efter, du er kommet i tanke om, at du har glemt at tage

tabletten.

Derefter skal du fortsætte med at tage én tablet én gang om måneden på de planlagte dage, som

du har markeret i din kalender.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Tal straks med sundhedspersonalet eller lægen, hvis du oplever nogle af følgende alvorlige

bivirkninger – du kan have brug for akut lægehjælp:

Ikke almindelig (kan forekomme hos 1 ud af 100 behandlede):

stærke brystsmerter, stærk smerte efter at have sunket mad eller drikke, voldsom kvalme eller

opkastning, synkebevær. Du kan have en alvorlig betændelse i spiserøret, muligvis med sår,

eller forsnævringer i spiserøret

Sjælden (kan forekomme hos 1 ud af 1000 behandlede):

kløe, hævelse af ansigt, læber, tunge og hals med vejrtrækningsproblemer

vedvarende smerte og betændelse i øjet

ny smerte, svækkelse eller ubehag i dine lår, hofte eller lyske. Du kan have tidlige tegn på et

brud på lårbensknoglen

Meget sjælden (kan forekomme hos 1 ud af 10.000 behandlede):

smerte eller ømhed i munden eller kæben. Det kan være tegn på skader på knoglen i kæben

(knoglenekrose (dødt knoglevæv))..

tal med din læge, hvis du har ørepine, udflåd fra øret og/eller øreinfektion. Det kan være tegn på

skader på knoglerne i øret.

alvorlig, eventuelt livstruende, allergisk reaktion

svære hudreaktioner

Andre bivirkninger

Almindelig (kan forekomme hos 1 ud af 10 behandlede):

hovedpine

halsbrand, ubehag ved synkning, mavesmerter (kan skyldes irritation/betændelse i maven),

fordøjelsesbesvær, kvalme, diarré (løs mave)

muskelkramper, stivhed i dine led og lemmer

influenzalignende symptomer herunder feber, rysten og skælven, ubehag, knoglesmerter samt

smerter i muskler og led. Tal med sundhedspersonalet eller lægen, hvis nogle af symptomerne

bliver generende eller varer mere end et par dage

udslæt

Ikke almindelig (kan forekomme hos 1 ud af 100 behandlede):

svimmelhed

luft i maven (luftafgang fra tarmen, følelse af oppustethed)

rygsmerter

følelse af at være træt og udmattet

astmaanfald

Sjælden (kan forekomme hos 1 og 1000 behandlede):

Betændelse i tolvfingertarmen (den første del af tarmen), hvilket giver mavesmerter.

nældefeber

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V.*

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Lægemidlet kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Bonviva indeholder:

Det aktive stof er ibandronsyre. Hver tablet indeholder 150 mg ibandronsyre (som

natriummonohydrat).

De øvrige indholdsstoffer er:

Tabletkerne: lactosemonohydrat, povidon, mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon, renset

stearinsyre, silica, kolloid vandfri

Tabletovertræk: hypromellose, titandioxid (E171), talcum, makrogol 6000

Udseende og pakningsstørrelser

Bonviva tabletter er hvide til råhvide, aflange og mærket med ”BNVA” på den ene side og ”150” på

den anden side. Tabletter findes i blisterpakninger indeholdende 1 og 3 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Atnahs Pharma Netherlands B.V.

Strawinskylaan 3127

1077 ZX Amsterdam

Holland

Fremstiller

Waymade PLC

Sovereign House,

Miles Gray Road,

Basildon, Essex, SS14 3FR

Storbritannien

Waymade PLC

Josselin Road

Burnt Mills Industrial Estate

Basildon

SS13 1QF

Storbritannien

IL CSM Clinical Supplies Management GmbH

Marie-Curie-Strasse 8

Lörrach

Baden-Württemberg

79539, Tyskland

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside: http://www.ema.europa.eu/

TEKST PÅ HUSKESEDLERNE

PLANLÆGNING AF HVORNÅR BONVIVA SKAL INDTAGES

Doseringen af Bonviva er én tablet om måneden. Vælg en månedsdato, der er let at huske:

enten den samme dato (som f.eks. den 1. i hver måned)

eller den samme dag (som f.eks. den første søndag i hver måned).

Anvend de aftagelige klistermærker, som er vist nedenfor, til at markere datoen i din kalender.

Så snart du har indtaget din tablet, krydser du af i feltet på klistermærket.

AFTAGELIGE KLISTERMÆRKER TIL DIN PERSONLIGE KALENDER

Månedlig tablet

Månedlig tablet

Månedlig tablet

Bonviva

Bonviva

Bonviva

Det er vigtigt at tage Bonviva hver måned.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Bonviva 3 mg injektionsvæske, opløsning

ibandronsyre

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedsspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre

eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at få Bonviva

Sådan får du Bonviva

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Bonviva injektion tilhører en medicingruppe, som kaldes bisphosphonater. Det aktive indholdsstof er

ibandronsyre.

Bonviva kan ophæve knogletab ved at forhindre yderligere tab af knoglevæv og ved at øge

knoglemassen hos kvinder, som tager det, selvom de ikke vil kunne se eller føle en forskel. Bonviva

kan formindske risikoen for knoglebrud (frakturer). Reduktionen i knoglebrud er vist for brud i

rygsøjlen, men ikke for hoftebrud.

Bonviva er ordineret til dig til behandling af osteoporose (knogleskørhed) efter menopausen

(overgangsalderen), fordi du har en øget risiko for knoglebrud. Osteoporose er en udtynding og

svækkelse af knoglerne, som ofte ses hos kvinder efter menopausen. I forbindelse med menopausen

ophører kvinders æggestokke med at producere det kvindelige hormon, østrogen, som hjælper med at

vedligeholde knoglerne. Jo tidligere en kvinde når menopausen, jo større er risikoen for knoglebrud

ved osteoporose.

Andre forhold, som kan øge risikoen for knoglebrud, er:

for lidt kalk og vitamin D i kosten

cigaretrygning eller for meget alkohol

ikke nok gåture eller anden vægtbærende aktivitet

osteoporose i familien

En sund livsstil vil desuden hjælpe dig til at få mest ud af behandlingen. Dette inkluderer:

at spise en varieret kost med et stort indhold af kalk og vitamin D

at gå ture eller udøve anden vægtbærende aktivitet

at undgå rygning og for meget alkohol

2.

Det skal du vide, før du begynder at få Bonviva

Du må ikke få Bonviva:

hvis du har, eller har haft et lavt indhold af kalk i blodet. Tal med din læge.

hvis du er allergisk over for ibandronsyre eller et af de øvrige indholdsstoffer i Bonviva (angivet

i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

En bivirkning kaldet knoglenekrose i kæben (skader på knoglen i kæben) er blevet rapporteret meget

sjældent efter markedsføring hos patienter i behandling med Bonviva for osteoporose. Knoglenekrose

i kæben kan også forekomme efter behandlingen med Bonviva er stoppet.

Det er vigtigt at forsøge at forhindre knoglenekrose i kæben i at udvikle sig. Det er en smertefuld

tilstand, som kan være vanskelig at behandle. For at reducere risikoen for at udvikle knoglenekrose i

kæben, er der nogle forholdsregler, du bør tage

Fortæl lægen/sygeplejersken før du modtager behandlingen, hvis;

du har problemer med din mund og tænder, såsom dårlig tandsundhed, tandkødssygdomme eller

en planlagt tandudtrækning

du ikke får regelmæssig tandpleje eller ikke har været til tandeftersyn i lang tid

du er ryger (da dette kan øge risikoen for tandproblemer)

du tidligere har været behandlet med et bisphosphonat (anvendes i behandling eller

forebyggelse af knoglelidelser)

du tager medicin kaldet kortikosterioder (såsom prednisolon eller dexamethason)

du har kræft

Din læge kan bede dig om at gennemgå et tandeftersyn før behandling med Bonviva.

Mens du er i behandling med Bonviva bør du opretholde en god mundhygiejne (herunder regelmæssig

tandbørstning) og få foretaget rutinemæssig tandeftersyn. Hvis du har tandproteser bør du sørge for, at

disse sidder ordentligt fast. Informer din læge, hvis du er i gang med en tandbehandling eller vil få

foretaget en tandoperation (f.eks. tandudtrækning), og fortæl ligeledes din tandlæge, at du er i

behandling med Bonviva.

Kontakt straks din læge og tandlæge, hvis du oplever problemer med din mund eller tænder såsom

løse tænder, smerter eller hævelser eller hvis dine sår væsker og/eller ikke heler, da dette kan være

tegn på knoglenekrose i kæben.

Visse personer skal være særligt forsigtige, når de får Bonviva. Kontakt lægen, før du tager Bonviva:

hvis du har eller har haft problemer med nyrerne, nyresvigt eller haft behov for dialyse, eller

hvis du har andre sygdomme, som kan påvirke dine nyrer

hvis du har problemer med mineralmetabolismen (f.eks. vitamin D mangel).

Du skal tage et tilskud af kalk og vitamin D, mens du får Bonviva. Hvis du ikke kan det, skal du

kontakte din læge

Hvis du har problemer med hjerte, og din læge anbefaler, at du begrænser din daglige

væskeindtagelse.

Der er rapporteret om tilfælde af alvorlige, nogle gange dødelige, allergiske reaktioner hos patienter,

der har fået ibandronsyre intravenøst. Du skal omgående kontakte læge eller sundhedspersonale, hvis

du oplever et af følgende symptomer: Åndenød/vejrtrækningsbesvær, følelse af at halsen snører sig

sammen, hævelse af tungen, svimmelhed, følelse af at miste bevidstheden, rødme eller hævelse af

ansigtet, hududslæt, kvalme og opkastning (se punkt 4).

Børn og unge

Giv ikke Bonviva til børn og unge under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med Bonviva

Fortæl altid lægen, sundhedspersonalet eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har

gjort det for nylig.

Graviditet og amning

Bonviva er kun til brug hos kvinder, der er kommet i overgangsalderen, og må ikke tages af kvinder,

der stadig kan få børn.

Tag ikke Bonviva, hvis du er gravid eller ammer.

Tal med din læge eller apotekspersonalet, før du tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Du kan køre bil og betjene maskiner, da det forventes, at Bonviva ikke eller kun i ubetydelig grad

påvirker din evne til at køre bil og betjene maskiner.

Bonviva indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis (3 ml), dvs. den er i det

væsentlige natriumfri.

3.

Sådan får du Bonviva

Den anbefalede dosis af Bonviva til intravenøs injektion er 3 mg (1 fyldt injektionssprøjte) én gang

hver 3. måned.

Injektionen skal gives i en vene af en læge eller en kvalificeret sundhedsperson.

Du må ikke selv foretage injektionen.

Opløsningen til injektionen må kun gives i en blodåre og ikke andre steder i kroppen.

Når du fortsat får Bonviva

For at få det bedste udbytte af behandlingen er det vigtigt, at du fortsætter med at få injektionerne hver

3. måned, så længe lægen ordinerer det. Bonviva kan kun behandle osteoporose så længe du fortsætter

med behandlingen, også selv om du ikke kan se eller mærke forskel. Når du har fået Bonviva i 5 år,

skal du spørge din læge, om du fortsat skal have Bonviva.

Du skal også tage tilskud af kalk og vitamin D efter din læges anvisning.

Hvis der gives for meget Bonviva

Du kan få lave koncentrationer af kalk, fosfor eller magnesium i blodet. Din læge vil måske træffe

nogle forholdsregler for at korrigere ændringerne og måske give dig en injektion, som indeholder disse

mineraler.

Hvis en dosis af Bonviva glemmes

Du skal træffe aftale om at få den næste injektion så hurtigt som muligt. Derefter skal du fortsætte med

at få injektionerne hver 3. måned regnet fra datoen for den sidste injektion.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Tal straks med sundhedspersonalet eller lægen, hvis du oplever nogle af følgende alvorlige

bivirkninger – du kan have brug for akut lægehjælp:

Sjælden (kan forekomme hos 1 ud af 1000 behandlede):

kløe, hævelse af ansigt, læber, tunge og hals, med vejrtrækningsproblemer.

vedvarende smerte og en betændelseslignende reaktion (inflammation) i øjet (hvis langvarig).

ny smerte, svækkelse eller ubehag i dine lår, hofte eller lyske. Du kan have tidlige tegn på et

brud på lårbensknoglen.

Meget sjælden (kan forekomme hos 1 ud af 10.000 behandlede):

smerte eller ømhed i munden eller kæben. Det kan være tegn på skader på knoglen i kæben

(knoglenekrose (dødt knoglevæv))..

tal med din læge, hvis du har ørepine, udflåd fra øret og/eller øreinfektion. Det kan være tegn på

skader på knoglerne i øret.

alvorlig, eventuelt livstruende, allergisk reaktion (se punkt 2).

svære hudreaktioner

Andre bivirkninger

Almindelig (kan forekomme hos mellem 1 ud af 10 behandlede):

hovedpine

mavesmerter (såsom mavekatar), fordøjelsesbesvær, kvalme, diarré (løs mave) eller

forstoppelse.

smerter i muskler, led eller ryg

følelse af at være træt og udmattet

influenzalignende symptomer herunder feber, rysten og skælven, ubehag, knoglesmerter samt

smerter i muskler og led. Tal med sundhedspersonalet eller lægen, hvis nogle af symptomerne

bliver generende eller varer mere end et par dage

udslæt

Ikke almindelig (kan forekomme hos 1 ud af 100 behandlede):

betændelse i en blodåre

smerte eller skade på injektionsstedet

knoglesmerter

svaghedsfølelse

astmaanfald

Sjælden (kan forekomme hos 1 og 1000 behandlede):

nældefeber

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V.*

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Lægemidlet kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, som er angivet på den ydre pakning og på

injektionssprøjten efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Personen, som indgiver injektionen, skal smide al ubrugt medicin ud og bortskaffe brugte sprøjter og

injektionskanyler i en egnet affaldscontainer.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Bonviva indeholder:

Det aktive stof er ibandronsyre. En fyldt injektionssprøjte indeholder 3 mg ibandronsyre i 3 ml

opløsning (som natriummonohydrat).

De øvrige indholdsstoffer er natriumchlorid, eddikesyre, natriumacetattrihydrat og vand til

injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Bonviva 3 mg injektionsvæske, opløsning i fyldte injektionssprøjter er en klar, farveløs opløsning.

Hver injektionssprøjte indeholder 3 ml opløsning. Bonviva kan fås i pakninger indeholdende 1 fyldt

injektionssprøjte og 1 injektionskanyle eller 4 fyldte injektionssprøjter og 4 injektionskanyler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Atnahs Pharma Netherlands B.V.

Strawinskylaan 3127

1077 ZX Amsterdam

Holland

Fremstiller

Waymade PLC

Sovereign House,

Miles Gray Road,

Basildon, Essex, SS14 3FR

Storbritannien

Waymade PLC

Josselin Road

Burnt Mills Industrial Estate

Basildon

SS13 1QF

Storbritannien

IL CSM Clinical Supplies Management GmbH

Marie-Curie-Strasse 8

Lörrach

Baden-Württemberg

79539, Tyskland

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside: http://www.ema.europa.eu/

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:

INFORMATION TIL SUNDHEDSPERSONALET

Se produktresuméet vedrørende yderligere oplysninger.

Administration af Bonviva 3 mg injektionsvæske i fyldte injektionssprøjter:

Bonviva 3 mg injektionsvæske i fyldte injektionssprøjter skal injiceres intravenøst over 15-30

sekunder.

Opløsningen kan give anledning til irritation. Det er derfor vigtigt nøje at overholde proceduren for

intravenøs administration. Hvis du ved et uheld kommer til at injicere i vævet omkring venen, kan

patienterne få lokal irritation, smerte og inflammation på injektionsstedet.

Bonviva 3 mg injektionsvæske i fyldte injektionssprøjter må ikke blandes med opløsninger som

indeholder calcium (som f.eks. Ringer-Laktat opløsning, calcium heparin) eller andre intravenøst

administrerede lægemidler. Hvis Bonviva administreres via en eksisterende intravenøs infusionsslange

skal infusionsvæsken begrænses til enten isotonisk saltvand eller 50 mg/ml (5 %) glucoseopløsning.

Glemte doser:

Hvis en dosis glemmes skal injektionen gives så hurtigt som muligt. Injektionerne skal derefter gives

hver 3. måned regnet fra datoen for den sidste injektion.

Overdosis:

Der foreligger ingen særlige informationer om behandlingen af overdosering med Bonviva.

Baseret på kendskabet til denne lægemiddelklasse kan overdosering medføre hypokalcæmi,

hypophosphatæmi og hypomagnesæmi, som kan forårsage paræstesier. I svære tilfælde kan det blive

nødvendigt med intravenøs infusion af passende doser calciumglukonat, kalium eller natriumphosphat

og magnesiumsulfat.

Generelle råd:

Bonviva 3 mg injektionsvæske i fyldte injektionssprøjter kan, som andre intravenøst administrerede

bisphosphonater, forårsage forbigående fald i værdierne for serum-calcium.

Hypokalcæmi og andre forstyrrelser af knogle- og mineralmetabolismen skal vurderes og behandles

effektivt før behandlingen med Bonviva-injektioner påbegyndes. Adækvat indtagelse af calcium og

vitamin D er vigtigt til alle patienter. Alle patienter skal have tilskud af calcium og vitamin D.

Patienter med samtidige sygdomme eller samtidig medicin, som kan skade nyrerne, skal kontrolleres

regelmæssigt under behandlingen i henhold til god medicinsk praksis.

Ubrugt injektionsopløsning, injektionssprøjte og injektionskanyle skal bortskaffes i overensstemmelse

med lokale krav.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Bonviva 150 mg filmovertrukne tabletter.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 150 mg ibandronsyre (som natriummonohydrat).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Indeholder 154,6 mg vandfri lactose (ækvivalent med 162,75 mg lactosemonohydrat ).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Hvide til råhvide, aflange, filmovertrukne tabletter mærket ”BNVA” på den ene side og ”150” på den

anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af osteoporose hos postmenopausale kvinder, med øget risiko for frakturer (se pkt. 5.1).

Der er vist en reduktion af risikoen for vertebrale frakturer. Effekten på frakturer af lårbenshalsen er

ikke fastslået.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis er én 150 mg filmovertrukken tablet én gang om måneden. Tabletten skal helst

tages på samme dato hver måned.

Bonviva skal indtages efter faste om natten (mindst 6 timer) og 1 time før dagens første indtagelse af mad-

og drikkevarer (andet end vand) (se pkt. 4.5) eller andet oralt lægemiddel eller kosttilskud (herunder

calcium).

Hvis patienterne opdager, at de har glemt at tage en Bonviva-tablet 150 mg, skal de tage den næste

morgen forudsat, at der er mindst 7 dage til næste dosis.

Derefter skal de igen tage en tablet én gang om måneden som oprindeligt planlagt.

Hvis næste planlagte dosis skal tages inden 7 dage, skal patienterne vente, indtil de skal tage næste

planlagte dosis og derefter fortsætte med at tage én tablet om måneden som oprindeligt planlagt.

Patienterne må ikke tage to tabletter indenfor samme uge.

Patienten bør have et calcium- og/eller vitamin D-tilskud, hvis der ikke indtages nok gennem kosten

(se pkt. 4.4 og 4.5).

Den optimale varighed af bisphosphonatbehandling af osteoporose er ikke fastlagt. Behovet for fortsat

behandling skal revurderes regelmæssigt, baseret på fordele og mulige risici af Bonviva for den

enkelte patient, især efter anvendelse i 5 år eller mere.

Specielle populationer

Patienter med nedsat nyrefunktion

På grund af manglende klinisk erfaring kan Bonviva ikke anbefales til patienter, hvor kreatininclearance

er under 30 ml/min (se pkt. 4.4 og 5.2).

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let eller moderat nyreinsufficiens, hvor kreatinin-

clearance er lig med eller over 30 ml/min.

Patienter med nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Ældre population (> 65 år)

Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Anvendelse af Bonviva er ikke relevant hos børn under 18 år, og der er ingen erfaring med behandling

af denne population (se pkt. 5.1 og 5.2).

Administration

Til oral anvendelse.

Tabletterne skal synkes hele med et glas vand (180 til 240 ml), mens patienten sidder ned eller står

op. Vand med en høj calciumkoncentration må ikke anvendes. Hvis der er usikkerhed omkring

potentielt høje calciumkoncentrationer i postevandet (hårdt vand), anbefales det at bruge vand på

flaske med et lavt mineralindhold.

Patienten må ikke ligge ned før 1 time efter indtagelse af Bonviva.

Bonviva må kun indtages sammen med vand.

Patienten må ikke tygge eller sutte på tabletterne på grund af risiko for orofaryngeal ulceration.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for ibandronsyre eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt.

Hypokalcæmi

Anormaliteter i spiserøret, som forsinker tømning af spiserøret, såsom forsnævring eller akalasi

Manglende evne til at stå eller sidde oprejst i mindst 60 minutter.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Hypokalcæmi

Eksisterende hypokalcæmi skal behandles, før behandling med Bonviva initieres. Andre forstyrrelser i

knogle- og mineralmetabolismen skal ligeledes behandles effektivt. Det er vigtigt at alle patienter

indtager tilstrækkeligt calcium og vitamin D.

Gastrointestinal irritation

Oralt administrerede bisphosphonater kan forårsage lokal irritation af den øvre gastrointestinale

slimhinde. På grund af den mulige irriterende effekt og risikoen for forværring af den underliggende

sygdom bør der udvises forsigtighed, når Bonviva gives til patienter med aktive øvre gastrointestinale

problemer (f.eks. diagnosticeret Barretts øsofagitis, dysfagi, andre sygdomme i spiserøret, gastritis,

duodenitis eller ulcus).

Bivirkninger, såsom øsofagitis, øsofageale sår og øsofageale erosioner, som i visse tilfælde har været

alvorlige og hospitalskrævende, sjældent med blødning eller efterfulgt af øsofageal forsnævring eller

perforation, er blevet rapporteret hos patienter, som har fået orale bisphosphonater. Risikoen for

alvorlige bivirkninger i spiserøret synes at være større hos patienter, som ikke efterlever

doseringsvejledningen og/eller forsætter behandling med orale bisphosphonater efter udvikling af

symptomer, der tyder på øsofageal irritation. Patienter skal være særligt opmærksomme på og være i

stand til at følge doseringsvejledningen (se pkt. 4.2).

Læger skal være opmærksomme på tegn eller symptomer, som tyder på en øsofageal reaktion, og

patienterne skal instrueres i at stoppe Bonviva-behandlingen og kontakte læge, hvis de udvikler

dysfagi, odynofagi, retrosternal smerte eller nyopstået eller forværret halsbrand.

Medens der i de kontrollerede kliniske studier ikke blev observeret en forøget risiko, har der været

post-marketing rapporter om gastriske og duodenale sår, i visse tilfælde alvorlige og med

komplikationer, i forbindelse med brug af orale bisphosphonater.

Idet både nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler og bisphosphonater er forbundet med

gastrointestinal irritation, bør der udvises forsigtighed ved samtidig administration.

Knoglenekrose i kæben

Knoglenekrose i kæben er blevet rapporteret meget sjældent efter markedsføring hos patienter ved

behandling med Bonviva for osteoporose (se pkt. 4.8).

Start af behandling eller opstart af et nyt behandlingsforløb bør udskydes hos patienter der har

uhelede, åbne og sår i mundens bløde væv.

En tandundersøgelse med forebyggende tandlægearbejde samt en individuel risikovurdering, anbefales

før behandling med Bonviva hos patienter med samtidige risikofaktorer.

Følgende risikofaktorer bør overvejes ved vurdering af en patients risiko for at udvikle knoglenekrose

i kæben:

styrken af lægemidlet, der hæmmer knogleresorption (højere risiko for højpotente stoffer),

administrationsvej (højere risiko for parenteral administration) og kumulativ dosis af

knogleresorption behandling

kræft, komorbide tilstande (f.eks. anæmi, koagulationsforstyrrelser, infektion), rygning

samtidig behandling: kortikosteroider, kemoterapi, angiogenesehæmmere, strålebehandling af

hovede og hals

dårlig mundhygiejne, paradentose, dårligt passende tandproteser, tidligere tandsygdomme,

invasive tandbehandlinger f.eks. tandudtrækning

Alle patienter bør opfordres til at opretholde en god mundhygiejne, gennemgå rutinemæssige

tandundersøgelser og straks rapportere eventuelle symptomer, såsom løse tænder, smerter eller

hævelser samt sår der væsker og/eller ikke heler under behandling med Bonviva. Invasive

tandbehandlinger bør kun udføres efter nøje vurdering under behandling med Bonviva. De bør undgås

helt, tæt på administrationsdagen for Bonviva.

De patienter, som udvikler knoglenekrose i kæben, bør have en plan for det videre behandlingsforløb,

aftalt i samarbejde mellem den behandlende læge og tandlæge, evt. kæbekirurg med speciale i

knoglenekrose i kæben. Hvis det er muligt, bør det overvejes at seponere behandlingen med Bonviva

midlertidigt, indtil tilstanden forbedres og risikofaktorerne for knoglenekrose i kæben er reduceret.

Knoglenekrose i den ydre øregang

Knoglenekrose i den ydre øregang er blevet rapporteret ved behandling med bisphosphonat, primært i

forbindelse med en langtidsbehandling. Mulige risikofaktorer for knoglenekrose e i den ydre øregang

omfatter brug af steroider og kemoterapi og/eller lokale risikofaktorer såsom infektion eller traumer.

Muligheden for knoglenekrose i den ydre øregang bør overvejes hos patienter, der er i behandling med

bisphosphonat, og som fremstår med øresymptomer, herunder kroniske øreinfektioner.

Atypiske frakturer på femur

Der er rapporteret om atypiske subtrochantære og diafyseale femurfrakturer ved

bisphosphonatbehandling, primært hos patienter i langtidsbehandling af osteoporose. Disse transverse

eller korte oblikke frakturer kan forekomme hvor som helst på femur, fra lige under trochanter minor

til lige over det suprakondylære svaj. Disse frakturer forekommer efter minimalt eller intet traume,

men nogle patienter får lår- eller lyskesmerter, ofte med tilhørende billedmæssige karakteristika af

stressfrakturer, uger til måneder før den komplette femurfraktur viser sig. Frakturerne er ofte

bilaterale. Derfor bør den kontralaterale femur undersøges hos patienter, som behandles med

bisphosphonater, og som har pådraget sig en fraktur af lårbensskaftet. Dårlig heling af disse frakturer

er også blevet rapporteret. Det bør overvejes at seponere bisphosphonat hos patienter med mistanke

om atypisk femurfraktur, indtil der foreligger en evaluering af patienten, baseret på en individuel

benefit/risk-vurdering.

Patienten skal informeres om at rapportere enhver lår-, hofte- eller lyskesmerte under

bisphosphonatbehandlingen, og alle patienter, som fremviser disse symptomer, skal evalueres for en

ufuldstændig femurfraktur.

Nedsat nyrefunktion

På grund af begrænset klinisk erfaring anbefales Bonviva ikke til patienter med kreatinin-clearance

lavere end 30 ml/min (se pkt. 5.2).

Galactoseintolerans

Dette lægemiddel indeholder lactose. Patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af

hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption, bør ikke

anvende dette lægmiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Lægemiddel-fødevareinteraktion

Den orale biotilgængelighed for ibandronsyre er generelt nedsat ved tilstedeværelse af føde. Specielt

produkter indeholdende calcium, herunder mælk, og andre multivalente kationer (som f.eks.

aluminium, magnesium, jern) vil sandsynligvis påvirke absorptionen af Bonviva. Dette er i

overensstemmelse med resultater fra dyrestudier. Patienterne skal derfor faste natten over (mindst 6

timer) inden indtagelse af Bonviva og fortsætte med at faste 1 time efter indtagelsen af Bonviva (se

pkt. 4.2).

Interaktioner med andre lægemidler

Metaboliske interaktioner anses ikke for sandsynlige, da ibandronsyre ikke hæmmer de primære

humane CYP-isoenzymer og er vist ikke at inducere CYP-systemet hos rotter (se pkt. 5.2).

Ibandronsyre elimineres udelukkende ved renal ekskretion og gennemgår ikke biotransformation.

Calciumtilskud, antacida og visse orale lægemidler indeholdende multivalente kationer

Calciumtilskud, antacida samt visse orale lægemidler indeholdende multivalente kationer (som f.eks.

aluminium, magnesium, jern), vil sandsynligvis påvirke absorptionen af Bonviva. Patienten bør derfor

ikke indtage andre orale lægemidler i mindst 6 timer inden indtagelse af Bonviva, samt i 1 time efter

indtagelsen af Bonviva.

Acetylsalicylsyre og NSAID

Idet acetylsalicylsyre, non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) og bisphosphonater er

forbundet med gastroinstestinal irritation, skal der udvises forsigtighed ved samtidig administration (se

pkt. 4.4).

-receptorantagonister eller syrepumpehæmmere

Af de mere end 1.500 patienter, som indgik i studie BM 16549, der sammenlignede månedlig

behandling med ibandronsyre med daglig behandling, anvendte 14 % og 18 % H

-receptorantagonister

eller syrepumpehæmmere efter henholdsvis et og to år. Incidensen af øvre gastrointestinale hændelser

var den samme hos patienter, som blev behandlet med 150 mg Bonviva én gang om måneden, som hos

patienter, som blev behandlet med 2,5 mg ibandronsyre daglig.

Hos raske mandlige forsøgspersoner og hos postmenopausale kvinder medførte intravenøs

administration af ranitidin en ca. 20 % øgning i biotilgængeligheden af ibandronsyre, formentlig som

et resultat af den reducerede gastriske surhedsgrad. Da øgningen ligger inden for den normale

variabilitet for biotilgængeligheden af ibandronsyre, anses dosisjustering ikke for nødvendig, når

Bonviva administreres sammen med H

-antagonister eller andre aktive substanser, som øger gastrisk

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Bonviva er kun til brug hos postmenopausale kvinder og må ikke anvendes af fertile kvinder.

Der er ikke tilstrækkelig erfaring med anvendelse af ibandronsyre til gravide. Studier med rotter har

vist en vis reproduktionstoksisitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker kendes ikke.

Bonviva bør ikke anvendes ved graviditet.

Amning

Det vides ikke om ibandronsyre udskilles i human mælk. Studier med diegivende rotter har vist til-

stedeværelse af små mængder ibandronsyre i mælken efter intravenøs administration.

Bonviva bør ikke anvendes under amning.

Fertilitet

Der findes ingen humane data for effekten af ibandronsyre. I reproduktionsstudier på rotter nedsatte

ibandronsyre fertiliteten efter oral indgift. I studier på rotter hvor intravenøs indgift blev anvendt,

nedsatte ibandronsyre fertiliteten ved høje daglige doser (se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

På baggrund af den farmakodynamiske og farmakokinetiske profil og de rapporterede bivirkninger

forventes Bonviva ikke eller kun i ubetydelig grad at påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

De mest alvorlige indberettede bivirkninger er anafylaktisk reaktion/shock, atypiske femurfrakturer,

knoglenekrose i kæben, gastrointestinal irritation, inflammation i øjet, (se afsnittet ”Beskrivelse af

udvalgte bivirkninger ” og pkt. 4.4).

De hyppigst indberettede bivirkninger er artralgi og influenzalignende symptomer. Disse symptomer

ses typisk i forbindelse med den første dosis, er oftest kortvarige, lette eller moderate og forsvinder

normalt under fortsat behandling uden afhjælpende foranstaltninger (se afsnittet ”Influenzalignende

sygdom”).

Tabel over bivirkninger

Tabel 1 viser en komplet liste over kendte bivirkninger. Sikkerheden af oral behandling med

ibandronsyre 2,5 mg daglig er undersøgt hos 1.251 patienter, som indgik i 4 placebo-kontrollerede

kliniske studier. Langt hovedparten af disse patienter var fra det pivotale tre-års frakturstudie

(MF4411).

I et to-års studie hos postmenopausale kvinder med osteoporose (BM 16549) var sikkerheden af

Bonviva 150 mg én gang om måneden den samme som for ibandronsyre 2,5 mg daglig. Andelen af

patienter med bivirkninger var 22,7 % og 25,0 % for Bonviva 150 mg én gang om måneden efter

henholdsvis et og to år. I de fleste tilfælde medførte bivirkningerne ikke seponering.

Bivirkninger er anført efter MedDRA systemorganklasse og frekvenser. Frekvenserne er defineret på

følgende måde: meget almindelig (> 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000

til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) og ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra tilgængelige data). De alvorligste bivirkninger er nævnt først inden for hver gruppe.

Tabel 1:

Bivirkninger hos postmenopausale kvinder, som fik Bonviva 150 mg én gang månedlig

eller ibandronsyre 2,5 mg daglig i fase III studierne BM16549 og MF4411, samt

bivirkninger set efter markedsføring.

Systemorganklasse

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Immunsystemet

Astma

eksacerbation

Overfølsomheds-

reaktioner

Anafylaktisk

reaktion/shock*†

Nervesystemet

Hovedpine

Svimmelhed

Øjne

Inflammation i

øjet*

Mave-tarm-kanalen

Øsofagitis,

gastritis, gastro-

øsofageal

reflukssygdom,

dyspepsi, diarré,

mavesmerter,

kvalme

Øsofagitis

inklusive

øsofageale

ulcerationer

eller strikturer

og dysfagi,

opkastning,

flatulens

Duodenitis

Hud og subkutane

væv

Udslæt

Angioødem,

ansigtsødem,

urticaria

Stevens-Johnsons

syndrom

†,

erythema

multiforme

bulløs dermatitis

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Artralgi, myalgi,

muskuloskeletale

smerter,

muskelkramper,

muskuloskeletal

stivhed

Rygsmerter

Atypiske

subtrochantære og

diafyseale

femurfrakturer

Knoglenekrose i

kæben*

Knoglenekrose i

den ydre øregang

(klasseeffekt for

bisphosphonat)†

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstedet

Influenzalignen-

de sygdom*

Træthed

* Se yderligere information nedenfor

† Identificeret ved erfaring efter markedsføring

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Gastrointestinale bivirkninger

Patienter med tidligere forekomst af gastrointestinale sygdomme, inklusive patienter med mavesår

uden nylig blødning eller indlæggelse, og patienter med dyspepsi eller medicinsk behandlet refluks,

var inkluderet i studiet, med behandling én gang om måneden. For disse patienter var der ingen forskel

i incidensen af øvre gastrointestinale bivirkninger, uanset om de fik 150 mg én gang om måneden eller

2,5 mg daglig.

Influenzalignende sygdom

Influenzalignende sygdom inkluderer hændelser rapporteret som akut fasereaktion eller symptomer

inkluderende myalgi, artralgi, feber, kulderystelser, træthed, kvalme, appetitløshed eller

knoglesmerter.

Knoglenekrose i kæben

Tilfælde af knoglenekrose i kæben er blevet rapporteret, overvejende hos kræftpatienter i behandling

med lægemidler, der hæmmer knogleresorption, såsom ibandronsyre (se pkt. 4.4). Tilfælde af

knoglenekrose i kæben er blevet rapporteret efter markedsføring hos patienter i behandling med

ibandronsyre.

Inflammation i øjet

Okulær inflammation, såsom uveitis, episcleritis og scleritis er blevet rapporteret ved brug af

ibandronsyre. I nogle tilfælde ophørte disse hændelser ikke før ibandronsyre blev seponeret.

Anafylaktisk reaktion/shock

Der er rapporteret om tilfælde af anafylaktisk reaktion/shock, inklusive dødelige tilfælde, hos patienter

behandlet med intravenøs ibandronsyre.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.*

4.9

Overdosering

Der er ingen tilgængelig specifik information vedrørende behandling af overdosering med Bonviva.

Baseret på erfaringer fra lignende præparater inden for samme klasse vides det dog, at overdosering kan

forårsage øvre gastrointestinale bivirkninger (som f.eks. mavebesvær, dyspepsi, oesophagitis, gastritis

eller mavesår) eller hypokalcæmi. Der bør indtages mælk eller antacida med henblik på at binde Bonviva,

og bivirkninger behandles symptomatisk. På grund af risikoen for øsofageal irritation, bør opkastning ikke

induceres, og patienten skal forblive i oprejst stilling.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Midler til behandling af knoglesygdomme, bisphosphonater, ATC-

kode: M05BA06

Virkningsmekanisme

Ibandronsyre er et højpotent bisphosphonat, tilhørende gruppen af nitrogen-holdige bisphosphonater,

som virker selektivt på knoglevæv og specifikt hæmmer osteoklast-aktiviteten uden direkte påvirkning

af knogleopbygningen. Ibandronsyre påvirker ikke osteoklast rekrutteringen. Ibandronsyre medfører

hos postmenopausale kvinder en tiltagende forøgelse af knoglemassen og en nedsat frakturhyppighed

ved en reduktion af den øgede knogleomsætning henimod et præmenopausalt niveau.

Farmakodynamisk virkning

Den farmakodynamiske virkning af ibandronsyre er hæmning af knogleresorptionen. Ibandronsyre

forhindrer in-vivo eksperimentelt fremkaldt knogledestruktion forårsaget af ophørt gonadefunktion,

retinoider, tumorer eller tumorekstrakter. Den endogene knogleresorption er også hæmmet hos unge

(hurtigvoksende) rotter, hvilket medfører en øget normal knoglemasse sammenlignet med

ubehandlede dyr.

Dyremodeller bekræfter, at ibandronsyre er en højpotent hæmmer af osteoklastaktiviteten. I studier

med rotter i vækst, fandtes der ikke tegn på nedsat mineralisering, selv ved doser som var 5.000 gange

højere end dosis til osteoporosebehandling.

Både daglig og intermitterende langtidsadministration (med forlængede dosisfri intervaller) til rotter,

hunde og aber resulterede i dannelse af ny knogle med normal kvalitet og bevaret eller øget mekanisk

styrke, selv ved toksiske doser. Hos mennesker blev effekten af både daglig og intermitterende

administration af ibandronsyre med et dosisfrit interval på 9-10 uger bekræftet i et klinisk studie (MF

4411). I dette studie viste ibandronsyre antifraktur-effekt.

I dyrestudier resulterede ibandronsyre i biokemiske ændringer, som indikerer en dosisafhængig

hæmning af knogleresorptionen, herunder suppression af biokemiske urinmarkører for nedbrydning af

knoglekollagen (som f.eks. deoxypyridinolin og kollagen type 1 krydsbundne N-telopeptider (NTX)).

I et fase I bioækvivalens-studie hos 72 postmenopausale kvinder, som fik 150 mg oralt hver 28. dag, i

alt 4 doser, blev der set hæmning af serum-CTX efter første dosis allerede 24 timer efter indtagelsen

(median hæmning 28 %) med median maksimal hæmning (69 %) 6 dage senere. Efter tredje og fjerde

dosis var den mediane maksimale hæmning 6 dage efter indtagelsen 74 % med et fald til en median

hæmning på 56 % 28 dage efter indtagelsen af fjerde dosis. Efter ingen yderligere behandling er der et

tab af suppression af de biokemiske markører for knogleresorption.

Klinisk virkning

For at identificere kvinder med øget risiko for osteoporotiske frakturer bør uafhængige risikofaktorer

overvejes. Disse er for eksempel lav BMD, alder, eksistens af tidligere frakturer, familiær tendens til

frakturer, høj knogleomsætning og lavt body mass index.

Bonviva 150 mg én gang om måneden

Knoglemineraltæthed (BMD)

I et to-års, dobbeltblindt multicenterstudie (BM 16549) var Bonviva 150 mg én gang om måneden

mindst ligeså effektivt som ibandronsyre 2,5 mg daglig til at øge BMD hos postmenopausale kvinder

med osteoporose (lumbal BMD T score under -2,5 SD ved baseline). Dette blev vist ved både den

primære analyse efter et år og i den bekræftende analyse efter to års endpoint (tabel 2).

Tabel 2:

Den gennemsnitlige relative ændring fra baseline for lumbal-, hofte-, lårbenshals- og

trochanter BMD efter et-års (primær analyse) og to-års behandling (per-protokol

population) i studie BM 16549

Et-års data fra studie BM 16549

To-års data fra studie BM 16549

Gennemsnitlige

relative ændringer

fra baseline % [95

% konfidens-

interval]

ibandronsyre

2,5 mg daglig

(N=318)

Bonviva 150 mg

én gang om

måneden

(N=320)

ibandronsyre

2,5 mg daglig

(N=294)

Bonviva 150 mg

én gang om

måneden

(N=291)

Lumbal L2-L4

3,9 [3,4; 4,3]

4,9 [4,4; 5,3]

5,0 [4,4; 5,5]

6,6 [6,0; 7,1]

Hofte BMD

2,0 [1,7; 2,3]

3,1 [2,8; 3,4]

2,5 [2,1; 2,9]

4,2 [3,8; 4,5]

Lårbenshals BMD

1,7 [1,3; 2,1]

2,2 [1,9; 2,6]

1,9 [1,4; 2,4]

3,1 [2,7; 3,6]

Trochanter BMD

3,2 [2,8; 3,7]

4,6 [4,2; 5,1]

4,0 [3,5; 4,5]

6,2 [5,7; 6,7]

Desuden blev det i en prospektiv planlagt analyse vist, at Bonviva 150 mg én gang om måneden var

bedre end ibandronsyre 2,5 mg daglig mht. stigning i lumbal BMD efter et år p=0,002 og efter to år

p<0,001.

Efter et år (primær analyse) havde 91,3 % (p=0,005) af de patienter, som fik Bonviva 150 mg én gang

om måneden, en stigning i lumbal BMD over eller lig baseline (BMD-respondenter), sammenlignet

med 84,0 % af de patienter, som fik ibandronsyre 2,5 mg daglig. Efter to år var 93,5 % (p=0,004) og

86,4 % af de patienter, som fik henholdsvis Bonviva 150 mg én gang om måneden eller ibandronsyre

2,5 mg daglig, respondenter.

For hofte BMD havde 90,0 % (p<0,001) af de patienter, som fik 150 mg én gang om måneden og

76,7 % af patienterne, som fik ibandronsyre 2,5 mg daglig, stigninger i hofte BMD over eller lig

baseline efter et år. Efter to år havde 93,4 % (p<0,001) af patienterne, som fik henholdsvis Bonviva

150 mg én gang om måneden og 78,4 % af patienterne, som fik ibandronsyre 2,5 mg daglig, stigninger

i hofte BMD over eller lig baseline.

Hvis der blev anvendt et mere stringent kriterie, ved kombination af lumbal BMD og hofte BMD, var

83,9 % (p<0,001) og 65,7 % af patienterne, som henholdsvis fik Bonviva 150 mg én gang om

måneden eller ibandronsyre 2,5 mg daglig, respondenter efter et år. Efter to år mødte 87,1 %

(p<0,001) og 70,5 % af patienterne dette kriterie i armene for henholdsvis 150 mg én gang om

måneden og 2,5 mg daglig.

Biokemiske markører for knogleomsætning

Der blev set klinisk betydende reduktioner i serum-CTX-koncentrationerne på alle målte tidspunkter,

dvs. efter 3, 6, 12 og 24 måneder. Efter et år (primær analyse) var de mediane, relative ændringer fra

baseline -76 % for gruppen, som fik Bonviva 150 mg én gang om måneden og -67 % for gruppen, som

fik ibandronsyre 2,5 mg daglig. Efter to år var de mediane, relative ændringer -68 % og -62 % i

armene for henholdsvis 150 mg én gang om måneden og 2,5 mg daglig.

Efter et år var 83,5 % (p=0,006) af patienterne, som fik Bonviva 150 mg én gang om måneden og

73,9 % af patienterne, som fik ibandronsyre 2,5 mg daglig, identificeret som respondenter (defineret

som et fald ≥ 50 % fra baseline). Efter to år var 78,7 % (p=0,002) og 65,6 % af patienterne

identificeret som respondenter i armene med henholdsvis 150 mg én gang om måneden og 2,5 mg

daglig.

På grundlag af resultaterne fra studie BM 16549 forventes Bonviva 150 mg én gang om måneden at

være mindst ligeså effektivt med hensyn til at forebygge frakturer som ibandronsyre 2,5 mg daglig.

Ibandronsyre 2,5 mg daglig

I det første tre-års randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede frakturstudie (MF 4411)

påvistes et statistisk signifikant og medicinsk relevant fald i hyppigheden af nye røntgen-

morfometriske og kliniske vertebrale frakturer (tabel 3). I denne undersøgelse blev ibandronsyre

undersøgt ved doser på 2,5 mg daglig og 20 mg intermitterende som et eksploratorisk regime.

Ibandronsyre blev indtaget 60 minutter før første indtagelse af mad eller drikkevarer (post-dosis

fasteperiode). Undersøgelsen omfattede kvinder i alderen 55 til 80 år, som var mindst 5 år

postmenopausale, havde et lumbal BMD på 2 til 5 SD under den præmenopausale middelværdi (T-

score) i mindst én ryghvirvel [L1-L4], og som havde haft 1-4 tidligere vertebrale frakturer. Alle

patienter fik dagligt 500 mg calcium og 400 IE vitamin D. Effekten evalueredes hos 2.928 patienter.

Ibandronsyre 2,5 mg administreret dagligt resulterede i en statistisk signifikant og medicinsk relevant

reduktion i forekomsten af nye vertebrale frakturer. Dette regime reducerede forekomsten af nye

røntgenverificerede vertebrale frakturer med 62 % (p=0,0001) gennem den 3-årige

undersøgelsesperiode. En relativ risikoreduktion på 61 % blev observeret efter 2 år (p=0,0006). Ingen

statistisk signifikant forskel blev opnået efter 1 års behandling (p=0,056). Antifraktur-effekten var

konsistent gennem hele undersøgelsen. Der var ingen tegn på aftagende effekt over tid.

Hyppigheden af kliniske vertebrale frakturer blev desuden signifikant reduceret med 49 % (p=0,011).

Den udtalte effekt på vertebrale frakturer viste sig desuden ved en statistisk signifikant reduktion i

højdetab sammenlignet med placebo (p<0,0001).

Tabel 3:

Resultater fra 3-års frakturstudiet MF 4411 (%, 95 % konfidensinterval)

Placebo

(N=974)

Ibandronsyre 2,5 mg daglig

(N=977)

Relativ risikoreduktion

Nye morfometriske

vertebrale frakturer

62 %

(40,9; 75,1)

Hyppighed af nye morfometriske

vertebrale frakturer

9,56 %

(7,5; 11,7)

4,68 %

(3,2; 6,2)

Relativ risikoreduktion af kliniske

vertebrale frakturer

49 %

(14,03; 69,49)

Hyppighed af kliniske vertebrale

frakturer

5,33 %

(3,73; 6,92)

2,75 %

(1,61; 3,89)

BMD – gennemsnitlig ændring i

forhold til baseline - lumbal columna -

efter 3 år

1,26 %

(0,8; 1,7)

6,54 %

(6,1; 7,0)

BMD – gennemsnitlig ændring i

forhold til baseline - total hofte - efter

3 år

-0,69 %

(-1,0; -0,4)

3,36 %

(3,0; 3,7)

Effekten af behandlingen med ibandronsyre blev yderligere vurderet i en analyse af subpopulationen

af patienter, som ved baseline havde en lumbal columna BMD T-score under -2,5. Den vertebrale

risikoreduktion var meget lig den, der blev set for den samlede population.

Tabel 4:

Resultater fra 3-års frakturstudiet MF 4411 (%, 95 % konfidensinterval) for patienter med

lumbal columna BMD T-score under -2,5 ved baseline

Placebo

(N=587)

Ibandronsyre 2,5 mg daglig

(N=575)

Relativ risikoreduktion

Nye morfometriske

vertebrale frakturer

59 %

(34,5; 74,3)

Hyppighed af nye morfometriske

vertebrale frakturer

12,54 %

(9,53; 15,55)

5,36 %

(3,31; 7,41)

Relativ risikoreduktion af kliniske

vertebrale frakturer

50 %

(9,49; 71,91)

Hyppighed af kliniske vertebrale

frakturer

6,97 %

(4,67; 9,27)

3,57 %

(1,89; 5,24)

BMD – gennemsnitlig ændring i

forhold til baseline - lumbal columna -

efter 3 år

1,13 %

(0,6; 1,7)

7,01 %

(6,5; 7,6)

BMD – gennemsnitlig ændring i

forhold til baseline -total hofte- efter 3

-0,70 %

(-1,1; -0,2)

3,59 %

(3,1; 4,1)

I den samlede patientpopulation i studie MF4411 sås ingen reduktion af non-vertebrale frakturer,

selvom dagligt indtag af ibandronsyre tilsyneladende havde effekt i en højrisiko-undergruppe

(lårbenshals-BMD-T-score < -3,0), hvor en risikoreduktion på 69 % blev observeret.

Daglig behandling med 2,5 mg Bonviva resulterede i en tiltagende øgning af BMD både vertebralt og

non-vertebralt.

Der fandtes efter 3 år en lumbal BMD stigning på 5,3 % i forhold til placebo og på 6,5 % i forhold til

baseline. Stigningen i hofte BMD i forhold til baseline var 2,8 % i lårbenshalsen, 3,4 % i hele hoften

og 5,5 % i trochanter.

Biokemiske markører for knogleomsætning (som f.eks. urin-CTX og serum-osteocalcin) viste det

forventede suppressionsmønster til præmenopausale værdier og maksimal suppression opnåedes

indenfor 3-6 måneder.

En klinisk relevant reduktion på 50 % i biokemiske markører for knogleresorption blev observeret

allerede en måned efter start på behandling med ibandronsyre 2,5 mg.

Ved postmenopausal osteoporose ses der ved behandlingsophør en tilbagevenden af knogleresportion

svarende til niveauet før behandling.

Efter 2 og 3 års behandling af postmenopausale kvinder, viste histologiske analyser af knoglebiopsier,

knogler af normal kvalitet og ingen tegn på mineraliseringsdefekter.

Pædiatrisk population (se pkt. 4.2 og 5.2)

Bonviva er ikke undersøgt i den pædiatriske population. Der foreligger derfor ingen data om sikkerhed

og virkning hos denne patientgruppe.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Den primære farmakologiske effekt af ibandronsyre på knogler er ikke direkte relateret til de aktuelle

plasmakoncentrationer, hvilket er påvist i flere studier på dyr og mennesker.

Absorption

Absorptionen af ibandronsyre i den øvre mavetarmkanal er hurtig efter oral administration og

plasmakoncentrationen øges dosisafhængigt op til 50 mg oral indtagelse, mens der ses større end

dosis-proportionale stigninger over denne dosis. Maksimal plasmakoncentration opnås i løbet af 0,5 til

2 timer (median 1 time) i fastetilstand, og den absolutte biotilgængelighed er ca. 0,6 %. Absorptionen

nedsættes ved samtidig indtagelse af føde eller drikkevarer (andet end vand). Biotilgængeligheden

reduceres med ca. 90 %, når ibandronsyre indtages sammen med et almindeligt morgenmåltid i

forhold til biotilgængeligheden hos personer i fastetilstand. Der er ingen relevant nedsættelse af

biotilgængeligheden, når Bonviva indtages 60 minutter før dagens første måltid. Både

biotilgængelighed og BMD stigninger reduceres, når føde eller drikkevarer indtages mindre end

60 minutter efter indtagelse af ibandronsyre.

Fordeling

Efter initial systemisk eksponering, bindes ibandronsyre hurtigt til knogler eller udskilles med urinen.

Hos mennesker er det tilsyneladende terminale fordelingsvolumen mindst 90 liter og det estimeres, at

40-50 % af den cirkulerende dosis bindes til knoglerne. Proteinbindingen i humant plasma er ca.

85-87 % (bestemt in vitro ved terapeutiske koncentrationer). Sandsynligheden for interaktioner med

andre lægemidler på grund af displacering er derfor ringe.

Biotransformation

Der er ikke tegn på, at ibandronsyre metaboliseres i dyr eller mennesker.

Elimination

Den absorberede del af ibandronsyre elimineres fra cirkulationen via knogleabsorption (estimeret til

40-50 % hos postmenopausale kvinder), og den resterende del udskilles uændret via nyrerne. Den

ikke-absorberede del af ibandronsyre udskilles i uændret form via fæces.

Måleområdet for de tilsyneladende halveringstider er bredt. Den tilsyneladende terminale

halveringstid er generelt i området 10-72 timer. Da de beregnede værdier for en stor dels

vedkommende er en funktion af studiets varighed, den anvendte dosis og analysens følsomhed, er den

sande terminale halveringstid sandsynligvis væsentlig længere, ligesom hos andre bisphosphonater.

De tidlige plasmaværdier falder hurtigt, og når 10 % af peakværdien indenfor 3 og 8 timer efter

henholdsvis intravenøs og oral administration.

Den totale clearance af ibandronsyre er lav med middelværdier i området 84-160 ml/min. Den renale

clearance (ca. 60 ml/min hos raske postmenopausale kvinder) udgør 50-60 % af den totale clearance

og er relateret til kreatininclearance. Forskellen mellem den tilsyneladende totale og renale clearance

afspejler formentlig optagelsen i knoglerne.

Eliminationsvejen ser ikke ud til at omfatte kendte syre- eller basetransport-systemer, som anvendes i

forbindelse med udskillelsen af andre aktive substanser. Derudover hæmmer ibandronsyre ikke de

vigtigste humane CYP-isoenzymer og inducerer ikke CYP-systemet hos rotter.

Farmakokinetik hos særlige populationer

Køn

Biotilgængeligheden og farmakokinetikken for ibandronsyre er ens hos mænd og kvinder.

Race

Der er ikke noget, der tyder på en klinisk relevant inter-etnisk forskel i tilstedeværelsen af

ibandronsyre mellem asiater og kaukasere. Der er kun få tilgængelige data vedrørende patienter af

afrikansk oprindelse.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Den renale clearance for ibandronsyre hos patienter med forskellige grader af nedsat nyrefunktion er

lineært relateret til kreatininclearance (CLcr).

Dosisjustering er ikke nødvendig for patienter med mild eller moderat nyrefunktionsnedsættelse

≥ 30 ml/min), som vist i studie BM 16459, hvor de fleste patienter havde mild til moderat

nyrefunktionsnedsættelse.

Patienter med svært nedsat nyrefunktion (CL

< 30 ml/min), som fik 10 mg oral ibandronsyre dagligt i

21 dage, havde 2-3 gange højere plasmakoncentrationer end personer med normal nyrefunktion og den

totale ibandronsyre clearance var 44 ml/min. Efter intravenøs administration af 0,5 mg ibandronsyre

faldt den totale, renale og ikke-renale clearance hos patienter med svær nyrefunktionsnedsættelse, med

henholdsvis 67 %, 77 % og 50 %, men der fandtes ikke nedsat tolerabilitet i forbindelse med den

øgede eksponering. På grund af begrænsede erfaringer, kan Bonviva ikke anbefales til patienter med

svært nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2 og pkt. 4.4). Farmakokinetikken for ibandronsyre blev ikke

undersøgt hos patienter med terminal nyresygdom behandlet med andet end hæmodialyse.

Farmakokinetikken for ibandronsyre er ukendt for disse patienter, og ibandronsyre bør ikke anvendes

under disse omstændigheder.

Patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2)

Der er ingen farmakokinetiske data for ibandronsyre hos patienter med nedsat leverfunktion. Leveren

spiller ikke nogen væsentlig rolle ved udskillelsen af ibandronsyre, som ikke metaboliseres, men

udskilles via nyrerne, samt optages i knoglerne. Dosisjustering er derfor ikke nødvendig hos patienter

med nedsat leverfunktion.

Ældre population (se pkt. 4.2)

I en multivariant analyse kunne alder ikke påvises som en uafhængig faktor for nogen af de

undersøgte farmakokinetiske parametre. Da nyrefunktionen falder med alderen, er dette den eneste

faktor, som bør overvejes (se afsnittet vedrørende nedsat nyrefunktion).

Pædiatrisk population (se pkt. 4.2 og 5.1)

Der foreligger ingen data vedrørende brugen af Bonviva til disse aldersgrupper.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Hos hunde blev der kun iagttaget toksiske virkninger, f.eks. tegn på nyreskade, ved eksponeringer,

som anses for at overstige den maksimale humane eksponering i væsentlig grad. Disse virkninger

vurderes derfor til at være af ringe klinisk relevans.

Mutagenicitet/karcinogenicitet:

Der fandtes ingen tegn på karcinogen effekt. Studier for genotoksicitet viste ingen tegn på genetisk

aktivitet af ibandronsyre.

Reproduktionstoksicitet:

Der fandtes ikke tegn på direkte føtal toksisk eller teratogen effekt af ibandronsyre hos oralt

behandlede rotter og kaniner, og der var ikke uønskede hændelser på F

afkommet hos rotter ved en

ekstrapoleret eksponering, som var mindst 35 gange over den humane eksponering. I

reproduktionsstudier hos rotter var effekten på fertiliteten øget præimplantationstab ved orale doser på

1 mg/kg/døgn og derover. I reproduktionsstudier hos rotter nedsatte ibandronsyre sædkvaliteten ved

intravenøs indgift af 0,3 og 1 mg/kg/døgn og fertiliteten hos hanner ved 1 mg/kg/døgn og hos hunner

ved 1,2 mg/kg/døgn. Bivirkningerne af ibandronsyre hos rotter i reproduktionstoksicitets-studierne var

de samme som for øvrige bisphosphonater. De omfatter en nedsættelse af implantationssteder,

forstyrrelser af den normale fødsel (dystocia), og en øgning af viscerale forandringer (renal pelvis

ureter syndrom).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Lactosemonohydrat

Povidon

Mikrokrystallinsk cellulose

Crospovidon

Stearinsyre

Silica, kolloid vandfri

Tabletovertræk

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Talcum

Makrogol 6000

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Bonviva 150 mg filmovertrukne tabletter leveres i blisterpakninger (PVC/PVDC, forseglet med

aluminiumsfolie) indeholdende 1 eller 3 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

Udledningen af lægemidler til miljøet bør minimeres.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Atnahs Pharma Netherlands B.V.

Strawinskylaan 3127

1077 ZX Amsterdam

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/03/265/003

EU/1/03/265/004

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 23. februar 2004

Dato for seneste fornyelse: 18. December 2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om Bonviva findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Bonviva 3 mg injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En fyldt injektionssprøjte med 3 ml opløsning, indeholder 3 mg ibandronsyre (som

natriummonohydrat).

Koncentrationen af ibandronsyre i injektionsvæske, opløsning er 1 mg pr. ml.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Klar, farveløs opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af osteoporose hos postmenopausale kvinder, med øget risiko for frakturer (se pkt. 5.1).

Der er vist en reduktion af risikoen for vertebrale frakturer. Effekten på frakturer af lårbenshalsen er

ikke fastslået.

4.2

Dosering og administration

Indlægsseddel og huskekort bør udleveres til patienter i behandling med Bonviva.

Dosering

Den anbefalede dosis af ibandronsyre er 3 mg hver 3. måned, administreret som en intravenøs

injektion over 15-30 sekunder.

Patienten skal have et calcium- og vitamin D-tilskud (se pkt. 4.4 og 4.5).

Hvis en dosis glemmes, skal injektionen gives så snart som muligt. Injektionerne skal derefter gives

hver tredje måned regnet fra datoen for sidste injektion.

Den optimale varighed af bisphosphonatbehandling af osteoporose er ikke fastlagt. Behovet for fortsat

behandling skal revurderes regelmæssigt, baseret på fordele og mulige risici af Bonviva for den

enkelte patient, især efter anvendelse i 5 år eller mere.

Specielle populationer

Patienter med nedsat nyrefunktion

På grund af manglende klinisk erfaring kan Bonviva injektion ikke anbefales til patienter med

serumkreatinin over 200 μmol/l (2,3 mg/dl) eller med kreatininclearance (målt eller estimeret)

under 30 ml/min (se pkt. 4.4 og 5.2 ).

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let eller moderat nyreinsufficiens, hvor

serumkreatinin er lig med eller mindre end 200 μmol/l (2,3 mg/dl) eller hvor kreatininclearance (målt

eller estimeret) er lig med eller over 30 ml/min.

Patienter med nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Ældre population (>65 år)

Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Anvendelse af Bonviva er ikke relevant hos børn under 18 år, og der er ingen erfaring med behandling

af denne population (se pkt. 5.1 og 5.2).

Administration

Til intravenøs anvendelse over 15-30 sekunder hver tredje måned.

Proceduren for intravenøs administration skal nøje overholdes (se pkt. 4.4).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for ibandronsyre eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt.

Hypokalcæmi.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Administrationsfejl

Der skal udvises forsigtighed for ikke at give Bonviva-injektionerne intraarterielt eller paravenøst, da

det kan medføre vævsskader.

Hypokalcæmi

Bonviva kan, ligesom andre intravenøst administrerede bisphosphonater, forårsage et forbigående fald

i værdierne for serum-calcium.

Eksisterende hypokalcæmi skal behandles, før i.v. behandling med Bonviva initieres. Andre

forstyrrelser i knogle- og mineralmetabolismen skal ligeledes behandles effektivt, før behandlingen

med Bonviva-injektioner påbegyndes.

Alle patienter skal have et tilstrækkeligt tilskud af calcium og vitamin D.

Anafylaktisk reaktion/shock

Der er rapporteret anafylaktisk reaktion/shock, inklusive dødelige tilfælde, hos patienter behandlet

med intravenøs ibandronsyre.

Passende nødhjælpsforanstaltninger skal være let tilgængelige, når intravenøs injektion med Bonviva

administreres. Hvis der opstår en anafylaktisk reaktion eller andre svære overfølsomheds-/allergiske

reaktioner, skal injektionen øjeblikkelig afbrydes og passende behandling initieres.

Nedsat nyrefunktion

I henhold til god klinisk praksis, bør patienter med sygdomme eller patienter som tager anden medicin,

der kan påvirke nyrefunktionen, regelmæssigt kontrolleres under behandlingen.

På grund af begrænset klinisk erfaring kan i.v. behandling med Bonviva ikke anbefales til patienter

med serumkreatinin højere end 200 μmol/l (2,3 mg/dl) eller med en kreatininclearance mindre

end 30 ml/min (se pkt. 4.2 og 5.2).

Patienter med nedsat hjertefunktion

Overhydrering skal undgås hos patienter med risiko for hjertesvigt.

Knoglerekrose i kæben

Knoglenekrose i kæben er blevet rapporteret meget sjældent efter markedsføring hos patienter ved

behandling med Bonviva for osteoporose (se pkt. 4.8).

Start af behandling eller opstart af et nyt behandlingsforløb bør udskydes hos patienter der har

uhelede, åbne og sår i mundens bløde væv.

En tandundersøgelse med forebyggende tandlægearbejde samt en individuel risikovurdering, anbefales

før behandling med Bonviva hos patienter med samtidige risikofaktorer.

Følgende risikofaktorer bør overvejes ved vurdering af en patients risiko for at udvikle knoglenekrose

i kæben:

styrken af lægemidlet, der hæmmer knogleresorption (højere risiko for højpotente stoffer),

administrationsvej (højere risiko for parenteral administration) og kumulativ dosis af

knogleresorption behandling

kræft, komorbide tilstande (f.eks. anæmi, koagulationsforstyrrelser, infektion), rygning

samtidig behandling: kortikosteroider, kemoterapi, angiogenesehæmmere, strålebehandling af

hovede og hals

dårlig mundhygiejne, paradentose, dårligt passende tandproteser, tidligere tandsygdomme,

invasive tandbehandlinger f.eks. tandudtrækning

Alle patienter bør opfordres til at opretholde en god mundhygiejne, gennemgå rutinemæssige

tandundersøgelser og straks rapportere eventuelle symptomer, såsom løse tænder, smerter eller

hævelser samt sår der væsker og/eller ikke heler under behandling med Bonviva. Invasive

tandbehandlinger bør kun udføres efter nøje vurdering under behandling med Bonviva. De bør undgås

helt, tæt på administrationsdagen for Bonviva.

De patienter, som udvikler knoglenekrose i kæben, bør have en plan for det videre behandlingsforløb,

aftalt i samarbejde mellem den behandlende læge og tandlæge, evt. kæbekirurg med speciale i

knoglenekrose i kæben. Hvis det er muligt, bør det overvejes at seponere behandlingen med Bonviva

midlertidigt, indtil tilstanden forbedres og risikofaktorerne for knoglenekrose i kæben er reduceret.

Knoglenekrose i den ydre øregang

Knoglenekrose i den ydre øregang er blevet rapporteret ved behandling med bisphosphonat, primært i

forbindelse med en langtidsbehandling. Mulige risikofaktorer for knoglenekrose e i den ydre øregang

omfatter brug af steroider og kemoterapi og/eller lokale risikofaktorer såsom infektion eller traumer.

Muligheden for knoglenekrose i den ydre øregang bør overvejes hos patienter, der er i behandling med

bisphosphonat, og som fremstår med øresymptomer, herunder kroniske øreinfektioner.

Atypiske frakturer på femur

Der er rapporteret om atypiske subtrochantære og diafyseale femurfrakturer ved

bisphosphonatbehandling, primært hos patienter i langtidsbehandling af osteoporose. Disse transverse

eller korte oblikke frakturer kan forekomme hvor som helst på femur, fra lige under trochanter minor

til lige over det suprakondylære svaj. Disse frakturer forekommer efter minimalt eller intet traume,

men nogle patienter får lår- eller lyskesmerter, ofte med tilhørende billedmæssige karakteristika af

stressfrakturer, uger til måneder før den komplette femurfraktur viser sig. Frakturerne er ofte

bilaterale. Derfor bør den kontralaterale femur undersøges hos patienter, som behandles med

bisphosphonater, og som har pådraget sig en fraktur af lårbensskaftet. Dårlig heling af disse frakturer

er også blevet rapporteret. Det bør overvejes at seponere bisphosphonat hos patienter med mistanke

om atypisk femurfraktur, indtil der foreligger en evaluering af patienten, baseret på en individuel

benefit/risk-vurdering.

Patienten skal informeres om at rapportere enhver lår-, hofte- eller lyskesmerte under

bisphosphonatbehandlingen, og alle patienter, som fremviser disse symptomer, skal evalueres for en

ufuldstændig femurfraktur.

Bonviva er stort set uden natrium.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Metaboliske interaktioner anses ikke for sandsynlige, da ibandronsyre ikke hæmmer de primære

humane CYP-isoenzymer og er vist ikke at inducere CYP-systemet hos rotter (se pkt. 5.2).

Ibandronsyre elimineres udelukkende ved renal ekskretion og gennemgår ikke biotransformation.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Bonviva er kun til brug hos postmenopausale kvinder og må ikke anvendes af fertile kvinder.

Der er ikke tilstrækkelig erfaring med anvendelse af ibandronsyre til gravide. Studier med rotter har

vist en vis reproduktionstoksisitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker kendes ikke.

Bonviva bør ikke anvendes ved graviditet.

Amning

Det vides ikke om ibandronsyre udskilles i human mælk. Studier med diegivende rotter har vist til-

stedeværelse af små mængder ibandronsyre i mælken efter intravenøs administration. Bonviva bør

ikke anvendes under amning.

Fertilitet

Der findes ingen humane data for effekten af ibandronsyre. I reproduktionsstudier på rotter nedsatte

ibandronsyre fertiliteten efter oral indgift. I studier på rotter hvor intravenøs indgift blev anvendt,

nedsatte ibandronsyre fertiliteten ved høje daglige doser (se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

På baggrund af den farmakodynamiske og farmakokinetiske profil og de rapporterede bivirkninger

forventes Bonviva ikke eller kun i ubetydelig grad at påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

De mest alvorlige indberettede bivirkninger er anafylaktisk reaktion/shock, atypiske femurfrakturer,

knoglenekrose i kæben og inflammation i øjet (se afsnittet ”Beskrivelse af udvalgte bivirkninger ” og

pkt. 4.4).

De oftest indberettede bivirkninger er artralgi og influenzalignende symptomer. Disse symptomer ses

typisk i forbindelse med den første dosis, er almindeligvis kortvarige, er af let eller moderat intensitet

og forsvinder normalt under fortsat behandling uden afhjælpende foranstaltninger (se afsnittet

”Influenzalignende sygdom”).

Tabel over bivirkninger

Tabel 1 viser en komplet liste over kendte bivirkninger.

Sikkerheden af oral behandling med ibandronsyre 2,5 mg daglig er undersøgt hos 1.251 patienter, som

indgik i 4 placebo-kontrollerede kliniske studier. Langt hovedparten af disse patienter var fra det

pivotale tre-års frakturstudie (MF4411).

Bonvivas sikkerhedsprofil stammer fra kontrollerede kliniske forsøg og bivirkninger set efter

markedsføring. De hyppigst indberettede bivirkninger var artralgi og influenzalignende symptomer.

Disse symptomer ses typisk i forbindelse med den første dosis, er oftest kortvarige, lette eller

moderate og forsvinder normalt under fortsat behandling uden anden behandling (se afsnit

”Influenzalignende sygdom”).

I det pivotale to-års studie hos postmenopausale kvinder med osteoporose (BM 16550) var

sikkerheden af i.v. behandling med Bonviva 3 mg hver 3 måned og oral ibandronsyre 2,5 mg daglig

den samme. Det totale antal patienter, som havde en bivirkning, var 26,0 % og 28,6 % for Bonviva

3 mg injektion hver 3. måned efter henholdsvis et og to år. De fleste tilfælde af bivirkninger førte ikke

til seponering.

Bivirkninger er anført efter MedDRA systemorganklasse og frekvenser. Frekvenserne er defineret på

følgende måde: meget almindelig (> 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000

til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) og ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra tilgængelige data). De alvorligste bivirkninger er nævnt først indenfor hver gruppe.

Tabel 1:

Bivirkninger hos postmenopausale kvinder, som fik Bonviva 3 mg som injektion hver 3.

måned eller ibandronsyre 2,5 mg daglig i fase III studierne BM16550 og MF4411, samt

bivirkninger set efter markedsføring.

Systemorganklasse

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Immunsystemet

Astma

eksacerbation

Overfølsomheds-

reaktioner

Anafylaktisk

reaktion/shock*

Nervesystemet

Hovedpine

Øjne

Inflammation i

øjet*

Vaskulære sygdomme

Flebitis/trombo-

flebitis

Mave-tarmkanalen

Gastritis,

dyspepsi, diarré,

mavesmerter,

kvalme,

forstoppelse

Hud og subkutane

væv

Udslæt

Angioødem,

ansigtsødem/hæ-

velse, urticaria

Stevens-

Johnsons

syndrom

†,

erythema

multiforme

bulløs

dermatitis

Knogler, led, muskler

og bindevæv

Artralgi, myalgi,

muskuloskeletale

smerter,

rygsmerter

Knoglesmerter

Atypiske

subtrochantære

og diafyseale

femurfrakturer

Knoglenekrose i

kæben*

Knoglenekrose i

den ydre øregang

(klasseeffekt for

bisphosphonat)†

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstedet

Influenzalignen-

de sygdom*

træthed

Reaktioner på

injektionsstedet,

asteni

* Se yderligere information nedenfor

† Identificeret ved erfaring efter markedsføring

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Influenzalignende sygdom

Influenzalignende sygdom omfatter hændelser, der blev beskrevet som akut fasereaktion eller

symptomer, inklusive myalgi, artralgi, feber, kulderystelser, træthed, kvalme, appetitløshed og

knoglesmerter.

Knoglenekrose i kæben

Tilfælde af knoglenekrose i kæben er blevet rapporteret, overvejende hos kræftpatienter i behandling

med lægemidler, der hæmmer knogleresorption, såsom ibandronsyre (se pkt. 4.4). Tilfælde af

knoglenekrose i kæben er blevet rapporteret efter markedsføring hos patienter i behandling med

ibandronsyre.

Inflammation i øjet

Okulær inflammation, såsom uveitis, episcleritis og scleritis er blevet rapporteret ved brug af

ibandronsyre. I nogle tilfælde ophørte disse hændelser ikke før ibandronsyre blev seponeret.

Anafylaktisk reaktion/shock

Der er rapporteret om tilfælde af anafylaktisk reaktion/shock, inklusive dødelige tilfælde, hos patienter

behandlet med intravenøs ibandronsyre.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.*

4.9

Overdosering

Der er ingen tilgængelig specifik information vedrørende behandling af overdosering med Bonviva.

Baseret på erfaringer fra lignende præparater inden for samme klasse kan intravenøs overdosering

forårsage hypokalcæmi, hypophosphatæmi og hypomagnesæmi. Klinisk relevant fald i

serumkoncentrationerne af calcium, phosphor og magnesium skal korrigeres med intravenøs

administration af henholdsvis calciumglukonat, kalium eller natriumphosphat og magnesiumsulfat.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Midler til behandling af knoglesygdomme, bisphosphonater, ATC-

kode: M05BA06.

Virkningsmekanisme

Ibandronsyre er et højpotent bisphosphonat, tilhørende gruppen af nitrogen-holdige bisphosphonater,

som virker selektivt på knoglevæv og specifikt hæmmer osteoklast-aktiviteten uden direkte påvirkning

af knogleopbygningen. Ibandronsyre påvirker ikke osteoklast rekrutteringen. Ibandronsyre medfører

hos postmenopausale kvinder en tiltagende forøgelse af knoglemassen og en nedsat frakturhyppighed

ved en reduktion af den øgede knogleomsætning henimod et præmenopausalt niveau.

Farmakodynamisk virkning

Den farmakodynamiske virkning af ibandronsyre er hæmning af knogleresorptionen. Ibandronsyre

forhindrer in-vivo knogledestruktion eksperimentelt fremkaldt af ophørt gonadefunktion, retinoider,

tumorer eller tumorekstrakter. Den endogene knogleresorption er også hæmmet hos unge

(hurtigvoksende) rotter, hvilket medfører en øget normal knoglemasse sammenlignet med

ubehandlede dyr.

Dyremodeller bekræfter, at ibandronsyre er en højpotent hæmmer af osteoklastaktiviteten. I studier

med rotter i vækst, fandtes der ikke tegn på nedsat mineralisering, selv ved doser som var 5.000 gange

højere end dosis til osteoporosebehandling.

Både daglig og intermitterende langtidsadminstration (med forlængede dosisfri intervaller) til rotter,

hunde og aber resulterede i dannelse af ny knogle med normal kvalitet og bevaret eller øget mekanisk

styrke, selv ved toksiske doser. Hos mennesker blev effekten af både daglig og intermitterende

administration af ibandronsyre med et dosisfrit interval på 9-10 uger bekræftet i et klinisk studie

(MF 4411). I dette studie viste ibandronsyre antifraktur-effekt.

I dyrestudier resulterede ibandronsyre i biokemiske ændringer, som indikerer en dosisafhængig

hæmning af knogleresorptionen, herunder suppression af biokemiske urinmarkører for nedbrydning af

knoglekollagen (som f.eks deoxypyridinolin og kollagen type 1 krydsbundne N-telopeptider (NTX)).

Både daglige og intermitterende (med et dosisfrit interval på 9-10 uger pr. kvartal) orale doser og

intravenøse doser af ibandronsyre til postmenopausale kvinder medførte biokemiske ændringer, som

tyder på dosisafhængig hæmning af knogleresorptionen.

Intravenøse injektioner med Bonviva nedsatte koncentrationen af serum-C-telopeptid af alfakæden af

type I kollagen (CTX) indenfor 3-7 dage efter påbegyndelsen af behandlingen og af osteocalcin

indenfor 3 måneder.

Ved postmenopausal osteoporose ses ved behandlingsophør, en tilbagevenden til de patologiske

niveauer for knogleresorption, svarende til niveauet før behandling.

Den histologiske analyse af knoglebiopsier efter to- og tre-års behandling af postmenopausale kvinder

med orale ibandronsyre -doser på 2,5 mg daglig og intermitterende intravenøse doser på op til 1 mg

hver 3. måned, viste knogler af normal kvalitet og ingen tegn på mineraliseringsdefekt. Der blev også

set et forventet fald i knogleomsætning, normal knoglekvalitet og fravær af mineraliseringsdefekt efter

2-års behandling med i.v. behandling med Bonviva 3 mg.

Klinisk virkning

For at identificere kvinder med øget risiko for osteoporotiske frakturer bør uafhængige risikofaktorer

overvejes. Disse er for eksempel lav BMD, alder, eksistens af tidligere frakturer, familiær tendens til

frakturer, høj knogleomsætning og lavt body mass index.

Bonviva 3 mg injektion hver 3. måned

Knoglemineraltæthed (BMD)

I et 2-års, randomiseret, dobbeltblindet, non-inferiority, multicenterstudie (BM 16550) var intravenøs

injektion af Bonviva 3 mg hver 3. måned mindst ligeså effektivt som oral ibandronsyre 2,5 mg daglig

hos postmenopausale kvinder (1.386 kvinder i alderen 55-80 år) med osteoporose (lumbal BMD T-

score under – 2,5 SD ved baseline). Det blev dokumenteret både i den primære analyse efter et år og i

den bekræftende analyse af to års endpoint (tabel 2).

Den primære analyse af data fra studie BM 16550 efter et år og den bekræftende analyse efter 2 år

dokumenterede non-inferiority af injektionsregimet med 3 mg hver 3. måned sammenlignet med

2,5 mg oralt daglig med hensyn til stigning i BMD af lumbal columna, total hofte, lårbenshals og

trochanter (tabel 2).

Tabel 2:

Gennemsnitlig relativ ændring i BMD fra baseline af lumbal columna, total hofte,

lårbenshals og trochanter efter et års (primær analyse) og to års behandling (per protokol

population) i studie BM 16550

Et-års data fra studie BM 16550

To-års data fra studie BM 16550

Gennemsnitlige relative

ændringer fra baseline %

[95 % konfidensinterval]

Ibandronsyre

2,5 mg daglig

(N=377)

Bonviva 3 mg

injektion hver

3. måned

(N=365)

Ibandronsyre

2,5 mg daglig

(N=334)

Bonviva 3 mg

injektion hver

3. måned

(N=334)

Lumbal columna

L2-L4 BMD

3,8 [3,4, 4,2]

4,8 [4,5, 5,2]

4,8 [4,3, 5,4]

6,3 [5,7, 6,8]

Hofte BMD

1,8 [1,5, 2,1]

2,4 [2,0, 2,7]

2,2 [1,8, 2,6]

3,1 [2,6, 3,6]

Lårbenshals BMD

1,6 [1,2, 2,0]

2,3 [1,9, 2,7]

2,2 [1,8, 2,7]

2,8 [2,3, 3,3]

Trochanter BMD

3,0 [2,6, 3,4]

3,8 [3,2, 4,4]

3,5 [3,0, 4,0]

4,9 [4,1, 5,7]

Desuden blev det i en prospektiv planlagt analyse vist, at injektion med Bonviva 3 mg hver 3. måned

var bedre end oral ibandronsyre 2,5 mg daglig efter et år (p<0,001) og efter to år (p<0,001).

Efter et-års behandling havde 92,1 % af patienterne, som fik en 3 mg injektion hver 3. måned øget

eller fastholdt den lumbale columna BMD (dvs. de var respondenter), sammenlignet med 84,9 % af

patienterne som fik 2,5 mg dagligt oralt (p=0,002). Efter 2-års behandling havde 92,8 % af

patienterne, som fik injektion med 3 mg, og 84,7 % af patienterne, som fik oral behandling med

2,5 mg, øget eller fastholdt den lumbale BMD (p=0,001).

Med hensyn til hofte BMD var 82,3 % af patienterne, som fik en 3 mg injektion hver 3. måned,

respondenter efter et år sammenlignet med 75,1 % af patienterne, som fik 2,5 mg dagligt oralt

(p=0,02). Efter 2-års behandling havde 85,6 % af patienterne, som fik injektion med 3 mg og 77,0 %

af patienterne, som fik 2,5 mg oralt, øget eller fastholdt hofte BMD (p=0,004).

Efter et år var andelen af patienter, som øgede eller fastholdt deres BMD for både lumbal og hofte,

76,2 % i behandlingsarmen med 3 mg injektion hver 3. måned og 67,2 % i armen med 2,5 mg daglig

oralt (p=0,007). Efter to år opfyldte henholdsvis 80,1 % og 68,8 % af patienterne dette kriterium i

behandlingsarmenene, som fik henholdsvis injektion med 3 mg hver 3. måned og 2,5 mg daglig

(p=0,001).

Biokemiske markører for knogleomsætning

Der blev set klinisk betydende reduktioner i serum-CTX-koncentrationer på alle målte tidspunkter.

Efter 12 måneder var de mediane, relative ændringer fra baseline –58,6 % for regimet med intravenøs

injektion af 3 mg hver 3. måned og –62,6 % for det orale regime med 2,5 mg daglig. Desuden var 64,8

% af patienterne, som fik injektion med 3 mg hver 3. måned, respondenter (defineret som et fald på

≥50 % fra baseline), sammenlignet med 64,9 % af patienterne som fik 2,5 mg daglig oralt. Reduktion i

serum-CTX blev fastholdt i de 2 år, med over halvdelen af patienterne klassificeret som respondenter i

begge behandlingsgrupper.

Baseret på resultaterne fra studie BM 16550 forventes intravenøs injektion med Bonviva 3 mg hver 3.

måned at være mindst ligeså effektivt som ibandronsyre 2,5 mg oralt daglig med hensyn til at

forebygge frakturer.

Ibandronsyre tabletter, 2,5 mg daglig

I det første tre-års, randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede frakturstudie (MF 4411)

påvistes et statistisk signifikant og medicinsk relevant fald i hyppigheden af nye røntgen-

morfometriske og kliniske vertebrale frakturer (tabel 3). I dette studie blev ibandronsyre undersøgt ved

doser på 2,5 mg daglig og 20 mg intermitterende som et eksploratorisk regime. Ibandronsyre blev

indtaget 60 minutter før første indtagelse af mad eller drikkevarer (post-dosis fasteperiode).

Undersøgelsen omfattede kvinder i alderen 55 til 80 år, som var mindst 5 år postmenopausale, havde

lumbal BMD på -2 til -5 SD under den præmenopausale middelværdi (T-score) i mindst én ryghvirvel

[L1-L4], og som havde haft 1-4 tidligere vertebrale frakturer. Alle patienter fik dagligt 500 mg

calcium og 400 IE vitamin D. Effekten evalueredes hos 2.928 patienter. Ibandronsyre 2,5 mg

administreret dagligt resulterede i en statistisk signifikant og medicinsk relevant reduktion i

forekomsten af nye vertebrale frakturer. Dette regime reducerede forekomsten af nye

røntgenverificerede vertebrale frakturer med 62 % (p=0,0001) gennem den 3-årige

undersøgelsesperiode. En relativ risikoreduktion på 61 % blev observeret efter 2 år (p=0,0006). Ingen

statistisk signifikant forskel blev opnået efter 1 års behandling (p=0,056). Antifraktur-effekten var

konsistent gennem hele undersøgelsen. Der var ingen tegn på aftagende effekt over tid.

Hyppigheden af kliniske vertebrale frakturer blev desuden signifikant reduceret med 49 % (p=0,011).

Den udtalte effekt på vertebrale frakturer viste sig desuden ved en statistisk signifikant reduktion i

højdetab sammenlignet med placebo (p<0,0001).

Tabel 3:

Resultater fra 3-års frakturstudiet MF 4411 (%, 95 % konfidensinterval )

Placebo

(N=974)

Ibandronsyre 2,5 mg daglig

(N=977)

Relativ risikoreduktion

Nye morfometriske

vertebrale frakturer

62 %

(40,9; 75,1)

Hyppighed af nye morfometriske

vertebrale frakturer

9,56 %

(7,5; 11,7)

4,68 %

(3,2; 6,2)

Relativ risikoreduktion af kliniske

vertebrale frakturer

49 %

(14,03; 69,49)

Hyppighed af kliniske vertebrale

frakturer

5,33 %

(3,73; 6,92)

2,75 %

(1,61; 3,89)

BMD – gennemsnitlig ændring i

forhold til baseline – lumbal columna -

efter 3 år

1,26 %

(0,8; 1,7)

6,54 %

(6,1; 7,0)

BMD – gennemsnitlig ændring i

forhold til baseline - total hofte - efter

3 år

-0,69 %

(-1,0; -0,4)

3,36 %

(3,0; 3,7)

Effekten af behandlingen med ibandronsyre blev yderligere vurderet i en analyse af subpopulationen

af patienter, som ved baseline havde en lumbal BMD T-score under -2,5 (tabel 4). Den vertebrale

risikoreduktion var meget lig den, der blev set for den samlede population.

Tabel 4:

Resultater fra 3-års frakturstudiet MF 4411 (%, 95 % konfidensinterval) for patienter med

lumbal BMD T-score under -2,5 ved baseline.

Placebo

(N=587)

Ibandronsyre 2,5 mg daglig

(N=575)

Relativ risikoreduktion

Nye morfometriske

vertebrale frakturer

59 %

(34,5; 74,3)

Hyppighed af nye morfometriske

vertebrale frakturer

12,54 %

(9,53; 15,55)

5,36 %

(3,31; 7,41)

Relativ risikoreduktion af kliniske

vertebrale frakturer

50 %

(9,49; 71,91)

Hyppighed af kliniske vertebrale

frakturer

6,97 %

(4,67; 9,27)

3,57 %

(1,89; 5,24)

BMD – gennemsnitlig ændring i

forhold til baseline - lumbal columna -

efter 3 år

1,13 %

(0,6; 1,7)

7,01 %

(6,5; 7,6)

BMD – gennemsnitlig ændring i

forhold til baseline – total hofte - efter

3 år

-0,70 %

(-1,1; -0,2)

3,59 %

(3,1; 4,1)

I den samlede patientpopulation i studie MF4411 sås ingen reduktion af non-vertebrale frakturer,

selvom dagligt indtag af ibandronsyre tilsyneladende havde effekt i en højrisiko-undergruppe

(lårbenshals-BMD-T-score < -3,0), hvor en risikoreduktion på 69 % blev observeret.

Daglig oral behandling med 2,5 mg ibandronsyre-tabletter resulterede i en tiltagende øgning af BMD

både vertebralt og non-vertebralt.

Der fandtes efter 3 år en lumbal BMD stigning på 5,3 % i forhold til placebo og på 6,5 % i forhold til

baseline. Stigningen i hofte BMD i forhold til baseline var 2,8 % i lårbenshalsen, 3,4 % i hele hoften

og 5,5 % i trochanter.

Biokemiske markører for knogleomsætning (som f.eks urin-CTX og serum-osteocalcin) viste det

forventede suppressionsmønster til præmenopausale værdier og maksimal suppression opnåedes

indenfor 3-6 måneder ved anvendelse af 2,5 mg ibandronsyre daglig.

En klinisk relevant reduktion på 50 % i biokemiske markører for knogleresorption blev observeret

allerede en måned efter start på behandling med ibandronsyre 2,5 mg.

Pædiatrisk population (se pkt. 4.2 og 5.2)

Bonviva er ikke undersøgt i den pædiatriske population. Der foreligger derfor ingen data om sikkerhed

og virkning hos denne patientgruppe.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Den primære farmakologiske effekt af ibandronsyre på knogler er ikke direkte relateret til de aktuelle

plasmakoncentrationer, hvilket er påvist i flere studier på dyr og mennesker.

Plasmakoncentrationen af ibandronsyre øges dosisproportionalt efter intravenøs administration af 0,5-

6 mg.

Absorption

Ikke relevant

Fordeling

Efter initial systemisk eksponering, bindes ibandronsyre hurtigt til knogler eller udskilles med urinen.

Hos mennesker er det tilsyneladende terminale fordelingsvolumen mindst 90 liter og det estimeres, at

40-50 % af den cirkulerende dosis bindes til knoglerne. Proteinbindingen i humant plasma er ca.

85-87 % (bestemt in vitro ved terapeutiske ibandronsyrekoncentrationer). Sandsynligheden for

interaktioner med andre lægemidler på grund af displacering er derfor ringe.

Biotransformation

Der er ikke tegn på, at ibandronsyre metaboliseres i dyr eller mennesker.

Elimination

Ibandronsyre fjernes fra cirkulationen via knogleabsorption (estimeret til 40-50 % hos

postmenopausale kvinder), og resten udskilles uændret gennem nyrerne.

Måleområdet for de tilsyneladende halveringstider er bredt. Den tilsyneladende terminale

halveringstid er generelt i området 10-72 timer. Da de beregnede værdier for en stor dels

vedkommende er en funktion af studiets varighed, den anvendte dosis og analysens følsomhed, er den

sande terminale halveringstid sandsynligvis væsentlig længere, som for andre bisphosphonater. De

tidlige plasmaværdier falder hurtigt, og når 10 % af peakværdien indenfor 3 og 8 timer efter

henholdsvis intravenøs og oral administration.

Den totale clearance af ibandronsyre er lav med middelværdier i området 84-160 ml/min. Den renale

clearance (ca. 60 ml/min hos raske postmenopausale kvinder) udgør 50-60 % af den totale clearance

og er relateret til kreatininclearance. Forskellen mellem den tilsyneladende totale og renale clearance

afspejler formentlig optagelsen i knoglerne.

Eliminationsvejen ser ikke ud til at omfatte kendte syre- eller basetransport-systemer, som anvendes i

forbindelse med udskillelsen af andre aktive substanser (se pkt. 4.5). Derudover hæmmer ibandronsyre

ikke de vigtigste humane CYP-isoenzymer og inducerer ikke CYP-systemet hos rotter.

Farmakokinetik hos særlige populationer

Køn

Farmakokinetikken for ibandronsyre er ens hos mænd og kvinder.

Race

Der er ikke noget, der tyder på en klinisk relevant inter-etnisk forskel i tilstedeværelsen af

ibandronsyre mellem asiater og kaukasere. Der er kun begrænsede tilgængelige data vedrørende

patienter af afrikansk oprindelse.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Den renale clearance for ibandronsyre hos patienter med forskellige grader af nedsat nyrefunktion er

lineært relateret til kreatininclearance (CLcr).

Dosisjustering er ikke nødvendig for patienter med mild eller moderat nyrefunktionsnedsættelse

(CLcr ≥ 30 ml/min).

Patienter med svært nedsat nyrefunktion (CLcr < 30 ml/min), som fik 10 mg oral ibandronsyre dagligt

i 21 dage, havde 2-3 gange højere plasmakoncentrationer end personer med normal nyrefunktion og

den totale ibandronsyre clearance var 44 ml/min. Efter intravenøs administration af 0,5 mg

ibandronsyre faldt den totale, renale og ikke-renale clearance hos patienter med svær nyrefunktions-

nedsættelse, med henholdsvis 67 %, 77 % og 50 %, men der fandtes ikke nedsat tolerabilitet i

forbindelse med den øgede eksponering. På grund af begrænsede erfaringer, kan Bonviva ikke

anbefales til patienter med svært nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2 og 4.4). Farmakokinetikken for

ibandronsyre hos patienter med terminal nyresygdom blev kun vurderet hos en lille gruppe patienter

behandlet med hæmodialyse, og derfor er farmakokinetikken hos patienter, som ikke får hæmodialyse

ukendt. På grund af den begrænsede kliniske erfaring, bør ibandronsyre ikke anvendes til alle patienter

med terminal nyresygdom.

Patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2)

Der er ingen farmakokinetiske data for ibandronsyre hos patienter med nedsat leverfunktion. Leveren

spiller ikke nogen væsentlig rolle ved udskillelsen af ibandronsyre, som ikke metaboliseres, men

udskilles via nyrerne, samt optages i knoglerne. Dosisjustering er derfor ikke nødvendig hos patienter

med nedsat leverfunktion.

Ældre population (se pkt. 4.2)

I en multivariant analyse kunne alder ikke påvises som en uafhængig faktor for nogen af de

undersøgte farmakokinetiske parametre. Da nyrefunktionen falder med alderen, er nyrefunktionen den

eneste faktor, som bør overvejes (se punktetet vedrørende nedsat nyrefunktion).

Pædiatrisk population (se pkt. 4.2 og 5.1)

Der foreligger ingen data vedrørende brugen af Bonviva til disse aldersgrupper.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Hos hunde blev der kun iagttaget toksiske virkninger, f.eks. tegn på nyreskade, ved eksponeringer,

som anses for at overstige den maksimale humane eksponering i væsentlig grad. Disse virkninger

vurderes derfor til at være af ringe klinisk relevans.

Mutagenicitet/karcinogenicitet:

Der fandtes ingen tegn på karcinogen effekt. Studier for genotoksicitet viste ingen tegn på genetisk

aktivitet af ibandronsyre.

Reproduktionstoksicitet:

Der er ikke udført specifikke studier for 3-måneders regimet. I studier med daglig intravenøs

administration fandtes der ikke tegn på direkte føtal toksisk eller teratogen effekt af ibandronsyre hos

rotter og kaniner. Legemsvægten var reduceret hos F

-afkommet hos rotter. I reproduktionsstudier hos

rotter var effekten på fertiliteten øget præimplantationstab ved orale doser på 1 mg/kg/døgn og

derover. I reproduktionsstudier hos rotter nedsatte ibandronsyre sædkvaliteten ved intravenøs indgift

af 0,3 og 1 mg/kg/døgn og fertiliteten hos hanner ved 1 mg/kg/døgn og hos hunner ved 1,2

mg/kg/døgn. Andre bivirkninger af ibandronsyre hos rotter i reproduktionstoksicitets-studierne var de

samme som for øvrige bisphosphonater. De omfatter en nedsættelse af implantationssteder,

forstyrrelser af den normale fødsel (dystocia), og en øgning af viscerale forandringer (renal pelvis

ureter syndrom).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumchlorid

Iseddikesyre

Natriumacetattrihydrat

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Bonviva-injektionsvæske, opløsning må ikke blandes med calciumholdige opløsninger eller andre

intravenøst administrerede lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaring.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Forfyldte injektionssprøjter (5 ml) lavet af farveløst type I glas, den grå gummistempelstopper og

gummiproppen er lavet af fluoresinlamineret butylgummi, indeholder 3 ml opløsning til injektion.

Pakninger indeholdende 1 forfyldt sprøjte og 1 injektionskanyle eller 4 forfyldte sprøjter og 4

injektionskanyler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Hvis præparatet administreres i en eksisterende intravenøs infusionsslange, skal infusionsvæsken

begrænses til enten isotonisk saltvand eller 50 mg/ml (5 %) glucoseopløsning. Det gælder også for

opløsninger, som anvendes til at skylle venflonet og andet udstyr.

Ubrugt injektionsvæske, opløsning, sprøjter og injektionskanyler skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer. Udledningen af lægemidler til miljøet bør minimeres.

Følgende punkter omhandlende brug og destruktion af sprøjter og medicinske nåle skal følges nøje:

Kanyler og sprøjter må aldrig genbruges

Læg alle brugte kanyler og sprøjter i en kanyleboks (brudsikker engangsbeholder)

Opbevar kanyleboksen utilgængeligt for børn

Undgå at sætte den brugte kanyleboks sammen med husholdningsaffaldet

Destruer den fyldte kanyleboks i henhold til lokale retningslinjer eller i følge

vejledning fra din sundhedsperson.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Atnahs Pharma Netherlands B.V.

Strawinskylaan 3127

1077 ZX Amsterdam

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/03/265/005

EU/1/03/265/006

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 23. februar 2004

Dato for seneste fornyelse: 18. december 2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om Bonviva findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu.

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2016. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/232904/2016

EMEA/H/C/000502

EPAR - sammendrag for offentligheden

Bonviva

ibandronsyre

Dette er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Bonviva. Det

forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede frem

til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om,

hvordan Bonviva skal anvendes.

Hvad er Bonviva?

Bonviva er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof ibandronsyre. Det fås som tabletter (150 mg)

og som injektionsvæske i en fyldt sprøjte (3 mg).

Hvad anvendes Bonviva til?

Bonviva anvendes til behandling af osteoporose (en sygdom, der gør knoglerne skøre) hos kvinder, der

har været gennem overgangsalderen, og som har forhøjet risiko for knoglebrud. Undersøgelser har

vist, at det mindsker risikoen for brud på rygsøjlen, hvorimod det ikke er påvist, at det nedsætter

risikoen for lårbensbrud.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Bonviva?

Bonviva kan enten indgives som tabletter eller ved injektion i en vene. Bruger man tabletterne er

doseringen én tablet en gang om måneden, helst samme dato hver måned. Tabletten skal tages efter

at have fastet hele natten, en time før indtagelse af nogen form for mad og drikke, bortset fra vand,

og med et helt glas vand. (i områder med hårdt vand, hvor postevandet indeholder en del opløst

calcium, kan flaskevand med lavt mineralindhold anvendes). Efter at patienten har taget tabletten, må

denne ikke ligge ned i en time. Ved injektion gives én dosis på 3 mg hver tredje måned. Patienter, der

får Bonviva, bør desuden tage et tilskud af vitamin D og calcium, hvis dette ikke dækkes gennem

deres kostplan.

Bonviva

EMA/232904/2016

Side 2/3

Hvordan virker Bonviva?

Osteoporose opstår, når der ikke dannes tilstrækkelig knoglemasse til at erstatte den knoglemasse,

som naturligt nedbrydes. Knoglerne bliver gradvis tynde og skøre, og sandsynligheden for brud øges.

Osteoporose er mest almindeligt hos kvinder efter overgangsalderen, når mængden af det kvindelige

kønshormon østrogen falder, eftersom østrogen er med til at holde knoglerne sunde.

Det aktive stof i Bonviva, ibandronsyre, er et bisphosphonat. Det blokerer virkningen af

osteoklasterne, som er de celler, der medvirker til at nedbryde knoglevævet. Blokering af disse celler

nedsætter knogletabet.

Hvordan blev Bonviva undersøgt?

Bonviva blev undersøgt i tre hovedundersøgelser, der omfattede kvinder med osteoporose. I den første

undersøgelse sammenlignedes 2,5 mg Bonviva-tabletter, der blev taget én gang dagligt, med placebo

(en virkningsløs behandling) hos ca. 3 000 kvinder, og man så nærmere på, hvor mange nye brud på

rygsøjlen, der optrådte hos patienterne i løbet af tre år. I de to øvrige undersøgelser blev de månedlige

150 mg-tabletter (1 609 patienter) og injektionerne (1 395 patienter) sammenlignet med de daglige

2,5 mg-tabletter. Der blev i undersøgelserne set nærmere på ændringen i knogletætheden i rygsøjlen

og hoften over en periode på to år.

De daglige 2,5 mg-tabletter, der blev anvendt i undersøgelserne, er ikke længere tilladte.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Bonviva?

I den første undersøgelse resulterede daglig behandling med Bonviva-tabletter, 2,5 mg, i 62 % lavere

risiko for nye brud på rygsøjlen end placebo. De to andre undersøgelser viste, at de månedlige 150

mg-tabletter og injektionerne var mere effektive end de daglige 2,5 mg-tabletter til at øge

knogletætheden i rygsøjlen og hoften. Efter to år blev knogletætheden i rygsøjlen forbedret med 7 %

med de månedlige tabletter og med 6 % med injektionerne i forhold til 5 % med de daglige tabletter.

Knogletætheden i hoften blev forbedret med 4 % med de månedlige tabletter og med 3 % med

injektionerne i forhold til 2 % med de daglige tabletter.

Hvilken risiko er der forbundet med Bonviva?

De hyppigste bivirkninger ved Bonviva (som optræder hos mellem 1 og 10 patienter ud af 100) er

arthralgi (ledsmerter) og influenzalignende symptomer. De alvorligste bivirkninger ved Bonviva er en

anafylaktisk reaktion (svær overfølsomhedsreaktion), atypiske frakturer i femur (lårbenet),

osteonekrose (henfald af knoglevævet i kæben, som kan forårsage smerter, bylder i munden eller

tandudfald), mave-tarm-irritation og øjenbetændelse. Den fuldstændige liste over indberettede

bivirkninger ved Bonviva fremgår af indlægssedlen.

Det må ikke gives til patienter med hypocalcæmi (lavt calciumindhold i blodet). Tabletterne må ikke

anvendes hos patienter, som har abnormiteter i spiserøret, eller som ikke kan sidde eller stå op i

mindst en time. Den fuldstændige liste over begrænsninger ved Bonviva fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Bonviva godkendt?

CHMP besluttede, at fordelene ved Bonviva opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af en

markedsføringstilladelse.

Bonviva

EMA/232904/2016

Side 3/3

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Bonviva?

Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at Bonviva anvendes så sikkert som muligt. På

baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og indlægssedlen for

Bonviva, herunder passende forholdsregler, som patienter og sundhedspersonale skal følge.

Virksomheden, som markedsfører Bonviva, vil desuden udarbejde et patientkort med oplysninger om

risikoen for osteonekrose i kæben og en instruks til patienter om at kontakte deres læge, hvis de

oplever symptomer.

Andre oplysninger om Bonviva

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Bonviva den 23. februar 2004.

Den fuldstændige EPAR for Bonviva findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Bonviva, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 04-2016.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information