Benetor Comp. 20+25 mg filmovertrukne tabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
HYDROCHLORTHIAZID, OLMESARTAN MEDOXOMIL
Tilgængelig fra:
Menarini International Operation
ATC-kode:
C09DA08
INN (International Name):
HYDROCHLOROTHIAZIDE, OLMESARTAN MEDOXOMIL
Dosering:
20+25 mg
Lægemiddelform:
filmovertrukne tabletter
Autorisation status:
Markedsført
Autorisationsnummer:
38152
Autorisation dato:
2006-01-12

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Benetor Comp 20/12,5 mg, filmovertrukne tabletter

Benetor Comp 20/25 mg, filmovertrukne tabletter

olmesartanmedoxomil/hydrochlorthiazid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret Benetor Comp til Dem personligt. Lad derfor være med at give

det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer,

som De har.

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller De får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indholdssedlen

:

1. Virkning og anvendelse

2. Det skal De vide, før De begynder at tage Benetor Comp

3. Sådan skal De tage Benetor Comp

4. Bivirkninger

5. Opbevaring

6. Yderligere oplysninger

1.

VIRKNING OG ANVENDELSE

Benetor Comp indeholder to aktive stoffer, olmesartanmedoxomil og hydrochlorthiazid,

som bruges til at behandle forhøjet blodtryk (hypertension):

Olmesartanmedoxomil hører til en gruppe medicin, der kaldes angiotensin II-

receptorantagonister. Det sænker blodtrykket ved at afslappe blodkarrene.

Hydrochlorthiazid hører til en gruppe medicin, der kaldes thiazid-diuretika

(“vanddrivende midler”). Det sænker blodtrykket ved at hjælpe kroppen af med

overskydende væske ved at få nyrerne til at producere mere urin.

De vil kun få Benetor Comp, hvis Benetor (olmesartanmedoxomil) alene ikke kunne

kontrollere Deres blodtryk tilstrækkeligt. Når de to aktive stoffer i Benetor Comp gives

samtidig, er de i stand til at sænke blodtrykket mere, end hvis et af dem gives alene.

Måske får De allerede medicin til behandling af højt blodtryk, men lægen kan foreslå

Benetor Comp for at sænke blodtrykket yderligere.

Forhøjet blodtryk kan kontrolleres med medicin som Benetor Comp tabletter. Formentlig

har Deres læge også anbefalet, at De foretager visse ændringer i Deres livsstil, som kan

være med til at sænke blodtrykket (f.eks. vægttab, rygestop, nedsat forbrug af alkohol og

nedsæt mængde salt i kosten). Lægen kan også have opfordret Dem til at motionere

regelmæssigt og f.eks. gå ture eller svømme. Det er vigtigt, at De følger lægens råd.

Lægen kan have givet Dem Benetor Comp for noget andet. Følg altid lægens anvisning.

2.

DET SKAL DE VIDE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE BENETOR COMP

Tag ikke Benetor Comp:

hvis De er overfølsom (allergisk) over for olmesartanmedoxomil eller

hydrochlorthiazid eller et af de øvrige indholdsstoffer i tabletterne (se listen over alle

indholdsstoffer i afsnit 6) eller over for stoffer, der minder om hydrochlorthiazid

(sulfonamider)

hvis De er gravid og over 3 måneder henne (undgå også gerne Benetor Comp tidligt i

graviditeten – se afsnittet om graviditet)

hvis De har alvorlige nyreproblemer

hvis De lider af lavt indhold af kalium eller natrium i blodet, eller højt indhold af

kalcium eller urinsyre (med symptomer på urinsur gigt eller nyresten), og behandling

for dette ikke hjælper

hvis De lider af alvorlige leverproblemer eller gulfarvning af hud og øjne (gulsot)

eller problemer med afløb af galde fra galdeblæren (galdevejsobstruktion, f.eks.

galdesten)

Lad være med at tage tabletterne, hvis De mener, at noget af dette berører Dem, eller hvis

De er i tvivl. Tal med lægen først, og følg lægens anvisninger.

Vær ekstra forsigtig med at tage Benetor Comp

Inden De begynder at tage tabletterne,

bør De tale med lægen

, hvis De har et af følgende

helbredsproblemer:

Lette til moderate nyreproblemer, eller hvis De for nylig har fået en

nyretransplantation

Leversygdom

Hjertesvigt eller problemer med hjerteklapper eller hjertemusklen.

Opkastning eller diarré, der er alvorlig eller varer i flere dage

Behandling med høje doser vanddrivende medicin (diuretika) eller saltfattig diæt.

Problemer med binyrerne (f.eks. primær hyperaldosteronisme)

Diabetes

Lupus erythematosus (autoimmun sygdom)

Allergi eller astma

Lægen vil måske foreslå hyppigere kontrol og visse undersøgelser, hvis De har en af

disse tilstande.

Benetor Comp kan øge blodets indhold af fedtstoffer og urinsyre (hvilket kan føre til

urinsur gigt med smertefulde hævelser i leddene). Lægen vil formentlig foreslå løbende

blodprøvekontrol til kontrol af disse værdier.

Det kan påvirke niveauerne af visse kemikalier i blodet (elektrolytter). Lægen vil

formentlig foreslå løbende blodprøvekontrol af disse værdier. Tegn på forandringer i

elektrolytterne: tørst, mundtørhed, muskelsmerter eller -kramper, muskeltræthed, lavt

blodtryk (hypotension), svaghed, ugidelighed, træthed, søvnighed eller rastløshed,

kvalme, opkastning, vandladningstrang, hurtig puls.

Fortæl det til lægen, hvis De

bemærker disse symptomer.

Ligesom med anden medicin, der sænker blodtrykket, kan et voldsomt blodtryksfald hos

patienter med nedsat blodgennemstrømning af hjertet eller hjernen føre til et hjerteanfald

eller slagtilfælde. Lægen vil derfor måle Deres blodtryk omhyggeligt.

Hvis De snart skal have testet biskjoldbruskkirtlernes funktion, bør De stoppe med at tage

Benetor Comp, før prøverne tages.

Hvis De dyrker konkurrencesport, skal De vide, at medicinen kan give et positivt resultat

i en dopingtest.

Fortæl det til lægen, hvis De tror, at De er gravid eller kunne blive gravid. De bør normalt

ikke tage Benetor Comp tidligt i graviditeten. De må ikke tage medicinen, hvis De er

over 3 måneder henne, da det kan give alvorlige fosterskader, hvis De tager den på dette

tidspunkt (se afsnittet om graviditet).

Brug af anden medicin

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har brugt

det for nylig. Det gælder også for medicin, som ikke er på recept, naturlægemidler samt

stærke vitaminer og mineraler.

Det er særligt vigtigt at tale med lægen eller apoteket, hvis De får følgende medicin:

Hvis De samtidig tager Benetor Comp og medicin, der kan øge blodets indhold af

kalium. Det drejer sig bl.a. om følgende:

kaliumtilskud (inklusive salterstatninger, der indeholder kalium)

vanddrivende midler (diuretika)

heparin (blodfortyndende middel)

afføringsmidler

steroider

kortikotropin (ACTH)

carbenoxolon (medicin mod mundsår og mavesår)

G-penicillin (kaldes også benzylpenicillinnatrium - antibiotikum)

visse smertestillende midler såsom acetylsalicylsyre eller salicylater

Lithium (medicin til behandling af stemningssving og visse former for depression),

der tages samtidig med Benetor Comp, kan øge risikoen for lithiumforgiftning. Hvis

De er nødt til at tage lithium, vil lægen måle blodets indhold af lithium.

Hvis De tager nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID - medicin, der

anvendes til at behandle smerter, hævelser og andre symptomer på

betændelseslignende tilstande inklusive gigt) samtidig med Benetor Comp, kan det

øge risikoen for nyresvigt, og virkningen af Benetor Comp kan blive nedsat af

NSAID.

Andre blodtrykssænkende midler (antihypertensiva), da virkningen af Benetor Comp

kan blive forhøjet

Sovemedicin, beroligende midler og midler mod depression, da brug af disse midler

sammen med Benetor Comp kan udløse et pludseligt fald i blodtrykket, når De rejser

Visse muskelafslappende midler såsom baclofen og tubocurarin

Amifostin og visse andre midler til behandling af kræft såsom cyclophosphamid eller

methotrexat

Colestyramin og colestipol (medicin til at sænke fedtstofferne i blodet)

Antikolinergiske midler såsom atropin og biperiden

Midler såsom thioridazin, chlorpromazin, levomepromazin, trifluoperazin, sulpirid,

amisulprid, pimozid, sultoprid, tiaprid, droperidol og haloperidol, der bruges til

behandling af visse psykiske forstyrrelser

Visse midler såsom quinidin, hydroquinidin, disopyramid, amiodaron, sotalol og

digitalis, der bruges mod hjerteproblemer

Medicin såsom mizolastin, pentamidin, terfenadin, dofetilid, ibutilid og injektioner af

erythromycin, der kan påvirke hjerterytmen

Midler mod diabetes, der indtages gennem munden (f.eks. metformin), og insulin til

at sænke blodsukkeret

Betablokkere og diazoxid, medicin til behandling af lavt blodsukker eller højt

blodtryk, da Benetor Comp kan forstærke deres evne til at øge blodsukkerniveauet

Methyldopa, som er et lægemiddel til behandling af forhøjet blodtryk

Medicin såsom noradrenalin, der anvendes til at øge blodtrykket og ved langsom puls

Diphemanil, som bruges til behandling af langsom hjerterytme eller til at nedsætte

svedafsondring

Medicin såsom probenecid, sulfinpyrazon og allopurinol mod urinsur gigt

Kalktilskud

Amantadin (mod virusser)

Ciclosporin (mod afstødning af transplanterede organer)

Visse antibiotika (tetracykliner) eller sparfloxacin

Amphotericin (mod svampeinfektioner)

Visse syredæmpende midler (antacida) mod for meget mavesyre, f.eks. aluminium-

magnesiumhydroxid, da det kan nedsætte virkningen af Benetor Comp en smule

Cisaprid, som bruges til at stimulere madens bevægelse gennem mave-tarm-kanalen

Halofantrin, som bruges til behandling af malaria

Brug af Benetor Comp sammen med mad og drikke

Benetor Comp kan tages alene eller sammen med mad.

Vær forsigtig med at drikke alkohol, mens De tager Benetor Comp, da det kan give

svimmelhed. Hvis De bliver svimmel, må De ikke drikke alkohol, herunder vin, øl og

alkopops.

Børn og unge (under 18 år)

Benetor Comp bør ikke anvendes af børn og unge under 18 år.

Sorte patienter

Som det er tilfældet med lignende medicin er den blodtrykssænkende virkning af Benetor

Comp noget mindre hos sorte patienter.

Graviditet og amning

Graviditet

Det er vigtigt at fortælle det til lægen, hvis De tror, at De er gravid eller kunne blive

gravid. Normalt vil lægen råde Dem til at holde op med at tage Benetor Comp, før De

bliver gravid, eller så snart De ved, at De er gravid. Lægen vil foreslå en anden type

medicin i stedet for Benetor Comp. De bør normalt ikke tage Benetor Comp under

graviditet. De må ikke tage medicinen, hvis De er over 3 måneder henne, da det kan give

alvorlige fosterskader, hvis De tager den på dette tidspunkt.

Amning

Fortæl det til lægen, hvis De ammer eller skal til at begynde at amme. De må ikke tage

Benetor Comp, hvis De ammer. Lægen kan vælge en anden behandling til Dem, hvis De

ønsker at amme.

Spørg Deres læge eller apoteket til råds, før De tager nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Behandling af højt blodtryk kan give søvnighed eller svimmelhed. I så fald må De ikke

køre eller arbejde med maskiner, før virkningerne har fortaget sig. Tal med lægen.

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Benetor Comp

Lactose:

Denne medicin indeholder lactose (en sukkerart). Kontakt lægen, før De tager denne

medicin, hvis lægen har fortalt Dem, at De ikke tåler visse sukkerarter.

3.

SÅDAN SKAL DE TAGE BENETOR COMP

Tag altid Benetor Comp nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen

eller på apoteket.

Den sædvanlige dosis

er 1 Benetor Comp 20 mg/12,5 mg tablet dagligt. Hvis De ikke

opnår blodtrykskontrol med denne dosis, kan lægen vælge at ændre doseringen til 1

Benetor Comp 20 mg/25 mg tablet dagligt.

Tag tabletten med vand. Tag om muligt den daglige dosis

på samme tid hver dag

, for

eksempel ved morgenmåltidet. Det er vigtigt, at De fortsætter med at tage Benetor Comp,

så længe lægen anbefaler det.

Hvis De har taget for meget Benetor Comp

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis De har taget flere tabletter, end der står i

denne information, eller flere end lægen har foreskrevet, og De føler Dem utilpas

Dette

gælder også, hvis et barn utilsigtet har taget nogle tabletter. Medbring pakningen.

Hvis De har glemt at tage Benetor Comp

Hvis De har glemt en dosis, skal De tage den sædvanlige dosis næste dag, som De plejer.

De må

ikke

tage ekstra tabletter som erstatning for den glemte dosis.

Hvis De holder op med at tage Benetor Comp

Det er vigtigt, at De fortsætter med at tage Benetor Comp, så længe lægen anbefaler det.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

BIVIRKNINGER

Benetor Comp kan som al medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

De følgende to bivirkninger kan dog være alvorlige:

Der kan i sjældne tilfælde opstå allergiske reaktioner, som kan påvirke hele kroppen,

med hævelser i ansigt, mund og/eller strubehoved (larynx) ledsaget af kløe og udslæt.

Hvis dette sker: Hold op med at tage Benetor Comp og kontakt straks lægen.

Benetor Comp kan medføre, at blodtrykket bliver for lavt hos følsomme personer

eller som følge af en allergisk reaktion. Omtågethed eller besvimelse kan forekomme,

men det er ikke almindeligt.

Hvis dette sker: Hold op med at tage Benetor Comp,

kontakt straks lægen, og læg Dem ned.

Benetor Comp er en kombination af to aktive stoffer. I det følgende gives først de øvrige

bivirkninger, der er forekommet ved brug af kombinationspræparatet (ud over de ovenfor

nævnte) og dernæst de bivirkninger, som kendes for de enkelte stoffer, når de gives hver

for sig.

For at give Dem et indblik i, hvor mange patienter, der kunne få bivirkninger, er de anført

som almindelige, ikke almindelige, sjældne og meget sjældne. Det defineres som følger:

Almindelige

Forekommer hos mindre end 1 af 10 patienter

Ikke almindelige

Forekommer hos mindre end 1 af 100 patienter

Sjældne

Forekommer hos mindre end 1 af 1.000 patienter

Meget sjældne

Forekommer hos mindre end 1 af 10.000 patienter

De øvrige bivirkninger ved Benetor Comp, som der aktuelt er kendskab til:

Hvis De får disse bivirkninger, vil de formentlig være lette, og

De er ikke nødt til at

stoppe behandlingen

Almindelige bivirkninger:

Svimmelhed, svaghed, hovedpine, træthed, brystsmerter, hævede ankler, fødder, ben,

hænder eller arme,

Ikke almindelige bivirkninger:

Uregelmæssig puls (palpitationer), udslæt, eksem, svimmelhed, hoste, fordøjelsesbesvær,

mavepine, kvalme, opkastning, diarré, muskelkramper og -smerter, smerter i led, arme og

ben, rygsmerter, problemer med at få rejsning hos mænd, blod i urinen.

Blodprøver har påvist visse ikke-almindelige forandringer, herunder følgende:

Forhøjet indhold af fedtstoffer i blodet, forhøjet indhold af carbamid eller urinsyre i

blodet, forhøjet kreatinin, forhøjet eller nedsat indhold af kalium i blodet, forhøjet

indhold af kalcium i blodet, forhøjet blodsukker, forhøjede leverfunktionstal. Lægen kan

se dette på resultaterne af blodprøver og vil give Dem besked, hvis De skal foretage Dem

noget.

Sjældne bivirkninger:

Utilpashed, bevidsthedsforstyrrelser, ophøjning af huden (som ved nældefeber), akut

nyresvigt.

Blodprøver har i sjældne tilfælde påvist visse forandringer, herunder følgende:

Forhøjet indhold af carbamid i blodet, nedsatte værdier for hæmoglobin og hæmatokrit.

Lægen kan se dette på resultaterne af blodprøver og vil give Dem besked, hvis De skal

foretage Dem noget.

Andre bivirkninger indberettet efter brug af olmesartanmedoxomil eller

hydrochlorthiazid alene, men ikke med Benetor Comp eller ved en større

hyppighed:

Olmesartanmedoxomil

Almindelige bivirkninger:

Bronkitis, hoste, snue eller tilstoppet næse, ondt i halsen, mavesmerter,

fordøjelsesbesvær, diarré, kvalme, mave-tarm-katar, smerter i led eller knogler,

rygsmerter, blod i urinen, urinvejsinfektion, influenzalignende symptomer, smerter.

Blodprøver har også påvist visse almindelige forandringer, herunder følgende:

Forhøjet indhold af fedtstoffer i blodet, forhøjet indhold af carbamid eller urinsyre i

blodet, forhøjede værdier for lever- og muskelfunktion.

Ikke almindelige bivirkninger:

Hurtige allergiske reaktioner, som kan påvirke hele kroppen og forårsage

vejrtrækningsbesvær samt pludseligt blodtryksfald, som endda kan medføre besvimelse

(anafylaktiske reaktioner), hævelse i ansigtet, smerter eller ubehag i brystet (kaldes

hjertekrampe eller angina pectoris), utilpashed, allergisk hudreaktion, kløe, hududslæt

(eksantem), ophøjning af huden (som ved nældefeber).

Blodprøver har påvist visse ikke-almindelige forandringer, herunder følgende:

Nedsat antal blodplader, (trombocytopeni).

Sjældne bivirkninger:

Nedsat nyrefunktion, manglende energi.

Blodprøver har i sjældne tilfælde vist visse forandringer, herunder følgende:

Forhøjet indhold af kalium i blodet. .

Hydrochlorthiazid

Meget almindelige bivirkninger:

Forandringer i blodprøver, herunder: Forhøjet indhold af fedtstoffer og urinsyre i blodet.

Almindelige bivirkninger:

Forvirring, mavesmerter, mavepine, mavebesvær, oppustet fornemmelse, diarré, kvalme,

opkastning, forstoppelse, udskillelse af glukose i urinen.

Blodprøver har også påvist visse forandringer, herunder følgende:

Forhøjet indhold af kreatinin, urinstof, kalcium og sukker i blodet, nedsat indhold af

klorid, kalium, magnesium og natrium i blodet. Forhøjet serumamylase

(hyperamylasæmi).

Ikke almindelige bivirkninger:

Nedsat eller manglende appetit, , alvorligt vejrtrækningsbesvær, anafylaktiske

hudreaktioner (overfølsomhedsreaktioner), forværring af allerede eksisterende

nærsynethed

, rødmen af huden, hudreaktioner på lys, kløe, lilla prikker eller pletter på

huden på grund af små blødninger (purpura), ophøjning af huden (som ved nældefeber).

Sjældne bivirkninger:

Hævede og ømme spytkirtler, fald i de hvide blodlegemer, fald i antallet af blodplader,

blodmangel (anæmi), skader på knoglemarven, rastløshed, nedtrykthed eller depression,

søvnproblemer, ligegyldighed (apati), prikkende, snurrende fornemmelser eller

følelsesløshed i huden, epileptiske anfald (kramper), ting man ser på synes gule, uskarpt

syn, tørre øjne, uregelmæssig puls, betændelse i blodkarrene, blodpropper (trombose eller

emboli), lungebetændelse, væskeophobning i lungerne, betændelse i bugspytkirtlen,

gulsot, infektion i galdeblæren, symptomer på lupus erythematosus såsom udslæt,

ledsmerter og kolde hænder og fingre, allergiske hudreaktioner , afskalning og

blæredannelse i huden, betændelsestilstand i nyre uden infektion (interstitiel nefritis),

feber, muskelsvækkelse (kan give nedsat bevægelighed).

Meget sjældne bivirkninger:

Forstyrrelser i elektrolytbalancen, som medfører et unormalt lavt indhold af klorid i

blodet (hypokloræmisk alkalose), hindret tarmpassage (paralytisk ileus).

Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller

hvis De får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Bivirkningerne kan dermed blive indberettet til Lægemiddelstyrelsen, og viden om

bivirkninger kan blive bedre. Patienter eller pårørende kan også indberette bivirkninger

direkte til Lægemiddelstyrelsen.

De finder skema og vejledning under Bivirkninger på Lægemiddelstyrelsens netsted:

http://Meldenbivirkning.dk.

5.

OPBEVARING

Opbevares utilgængeligt for børn.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Tag ikke Benetor Comp

efter den udløbsdato, der står på æsken og blisterstrippen efter

EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Aflever altid medicinrester på apoteket. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Benetor Comp indeholder:

Aktive indholdsstoffer:

Benetor Comp 20/12,5 mg: En filmovertrukket tablet indeholder 20 mg

olmesartanmedoxomil og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Benetor Comp 20/25 mg: En filmovertrukket tablet indeholder 20 mg

olmesartanmedoxomil og 25 mg hydrochlorthiazid.

Øvrige indholdsstoffer:

Mikrokrystallinsk cellulose, lactosemonohydrat*, lavsubstitueret hyprolose, hyprolose,

magnesiumstearat, titandioxid (E171), talcum, hypromellose, jernoxid (III) (E 172).

Udseende og pakningsstørrelser:

Benetor Comp 20 mg/12,5 mg er rødgule, runde filmovertrukne tabletter mærket med

"C22" på den ene side.

Benetor Comp 20 mg/25 mg er lyserøde, runde filmovertrukne tabletter mærket med

"C24" på den ene side.

Benetor Comp fås i pakninger med 14, 28, 30, 56, 84, 90, 98 og 10 x 28 filmovertrukne

tabletter samt i pakninger med perforerede enkeltdosisblistre med 10, 50 og 500 film-

overtrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Menarini International Operations Luxembourg S.A.

1, Avenue de la Gare

L-1611 Luxembourg

Fremstiller:

Daiichi Sankyo Europe GmbH

Luitpoldstrasse 1

D-85276 Pfaffenhofen

Tyskland

eller

Berlin-Chemie AG

Glienicker Weg 125

D-12489 Berlin

Tyskland

eller

Qualiphar N.V.

Rijksweg 9

2880 Bornem

Belgien

eller

Menarini Von Heyden

Leipziger 7 – 13

01097 Dresden

Tyskland

Dette lægemiddel er godkendt i EØS under følgende navne:

Belgien: Belsar Plus

Cypern: Olartan-plus

Danmark: Benetor Comp

Estland: Mesar plus

Finland: Benetor Comp

Frankrig: Alteis Duo

Grækenland: Olartan-plus

Irland: Omesar Plus

Island: Benetor Plus

Italien: Olprezide

Letland: Mesar plus

Litauen: Mesar plus

Luxembourg: Belsar Plus

Malta: Omesar plus

Norge: Benetor Comp

Polen: Revival Plus

Portugal: Olsar Plus

Slovakiet: Tenzar Plus

Slovenien: Co-Tensiol

Spanien: Ixia Plus

Tjekkiske Republik: Sarten Plus H

Tyskland: Votum plus

Ungarn: Laresin Plus

Østrig: Mencord Plus

Denne indlægsseddel blev sidst revideret september 2012

29. september 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Benetor Comp., filmovertrukne tabletter 20/12,5 mg og 20/25 mg

0.

D.SP.NR.

22954

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Benetor Comp.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

20/12,5 mg

Hver filmovertrukket tablet indeholder 20 mg olmesartanmedoxomil og 12,5 mg

hydrochlorthiazid.

20/25 mg

Hver filmovertrukket tablet indeholder 20 mg olmesartanmedoxomil og 25 mg

hydrochlorthiazid

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

20/12,5 mg: Hver filmovertrukket tablet indeholder 110,7 mg lactosemonohydrat.

20/25 mg: Hver filmovertrukket tablet indeholder 98,2 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

20/12,5 mg

Rødgule, runde, filmovertrukne tabletter 8,5 mm, mærket med C22 på den ene side.

20/25 mg

Lyserøde, runde, filmovertrukne tabletter 8,5 mm mærket med C24 på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension.

38152_spc.doc

Side 1 af 24

Den fast doserede kombination er indiceret til voksne patienter, som ikke opnår

tilstrækkelig blodtrykskontrol med olmesartanmedoxomil alene.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Voksne

Benetor Comp. er ikke beregnet til indledende behandling, men til patienter, som ikke

opnår tilstrækkelig blodtrykskontrol med 20 mg olmesartanmedoxomil alene. Benetor

Comp. administreres 1 gang daglig med eller uden fødeindtagelse.

Hvis det er klinisk relevant, kan det overvejes at skifte direkte fra monoterapi med 20 mg

olmesartanmedoxomil til den faste kombination, idet der tages højde for, at den maksimale

antihypertensive virkning af olmesartanmedoxomil indtræffer ca. 8 uger efter indledning af

behandlingen (se pkt. 5.1). Det anbefales at titrere dosis af de enkelte komponenter:

20 mg olmesartanmedoxomil/12,5 mg hydrochlorthiazid er egnet til patienter, som ikke

opnår tilstrækkelig blodtrykskontrol med den optimale monoterapi med

olmesartanmedoxomil 20 mg alene.

20 mg olmesartanmedoxomil/25 mg hydrochlorthiazid er egnet til patienter, som ikke

opnår tilstrækkelig blodtrykskontrol med 20 mg olmesartanmedoxomil/12,5 mg hydro-

chlorthiazid.

Ældre (over 65 år)

Til ældre personer anbefales samme dosering af kombinationen som til voksne.

Nedsat nyrefunktion

Når Benetor Comp. gives til patienter med mild til moderat nedsættelse af nyrefunktionen

(kreatininclearance på 30-60 ml/min), tilrådes periodisk kontrol af nyrefunktionen (se pkt.

4.4). Benetor Comp. er kontraindiceret til patienter med alvorlig nyrefunktionsnedsættelse

(kreatininclearance <30 ml/min) (se pkt. 4.3).

Nedsat leverfunktion

Benetor Comp. bør anvendes med forsigtighed til patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.4 og 5.2). Til patienter med moderat leverfunktionsnedsættelse

anbefales en startdosis på 10 mg olmesartanmedoxomil en gang daglig, og den maksimale

dosis bør ikke overstige 20 mg en gang daglig. Det anbefales at monitorere blodtryk og

nyrefunktion nøje hos patienter med nedsat leverfunktion, der får diuretika og/eller andre

antihypertensiva. Der er ingen erfaring med anvendelse af olmesartanmedoxomil til

patienter med alvorligt nedsat leverfunktion.

Benetor Comp. bør ikke anvendes til patienter med alvorlig leverfunktionsnedsættelse (se

pkt. 4.3 og 5.2), kolestase og galdevejsobstruktion (se pkt. 4.3).

Børn og unge

Benetor Comp.s sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Der

foreligger ingen data.

38152_spc.doc

Side 2 af 24

Indgivelsesmåde

Tabletten bør synkes med tilstrækkelig væske (f.eks. et glas vand). Tabletten må ikke

tygges og bør tages på samme tidspunkt hver dag.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive indholdsstoffer, andre sulfonamidderivater

(hydrochlorthiazid hører til lægemiddelgruppen af sulfonamider) eller over for et eller flere

af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min).

Refraktorisk hypokaliæmi, hypercalcæmi, hyponatriæmi og symptomatisk hyperurikæmi.

Alvorlig leverfunktionsnedsættelse, kolestase og obstruktiv galdevejslidelse.

I graviditetens 2. og 3. trimester (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig brug af Benetor Comp. og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret

hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2)

(se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Intravaskulær volumendepletering

Især efter første dosis kan der opstå symptomatisk hypotension hos patienter, som er i

væske- og/eller saltunderskud efter intensiv diuretikabehandling, saltfattig diæt, diaré eller

opkastninger. Sådanne tilstande bør afhjælpes før administration af Benetor Comp..

Andre tilstande med stimulation af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

Hos patienter, hvis kartonus og nyrefunktion hovedsageligt afhænger af renin-angiotensin-

aldosteronsystemet (fx patienter med svær kongestiv hjerteinsufficiens eller underliggende

nyresygdom, herunder nyrearteriestenose), er behandling med lægemidler, der påvirker

dette system, sat i forbindelse med akut hypotension, azotæmi, oliguri og i sjældne tilfælde

med akut nyresvigt.

Renovaskulær hypertension

Hvis patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose i arterien til en enkelt

fungerende nyre behandles med lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteron-

systemet, indebærer det en øget risiko for svær hypotension og nyreinsufficiens.

Nedsat nyrefunktion/nyretransplantation

Benetor Comp. bør ikke anvendes til patienter med alvorlig nyrefunktionsnedsættelse

(kreatininclearance <30 ml/min) (se pkt. 4.3). Dosisjustering er ikke nødvendigt hos

patienter med mild til moderat nyrefunktionsnedsættelse (kreatininclearance

30 ml /min,

<60 ml/min). Benetor Comp. bør dog administreres med forsigtighed til denne

patientgruppe, og periodisk kontrol af serum-kalium, kreatinin og urinsyre anbefales.

Azotæmi kan forekomme hos patienter med nedsat nyrefunktion ved brug af

thiaziddiuretika. Ved påvisning af progredierende nyreinsufficiens skal behandlingen nøje

38152_spc.doc

Side 3 af 24

revurderes, og seponering af diuretikum bør overvejes. Der savnes erfaring med

administration af Benetor Comp. til patienter med nylig nyretransplantation.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Nedsat leverfunktion

Der er aktuelt ingen erfaring med olmesartanmedoxomil hos patienter med alvorlig lever-

funktionsnedsættelse. Endvidere kan mindre ændringer i væske- og elektrolytbalancen

under thiazidbehandling udløse coma hepaticum hos patienter med nedsat leverfunktion

eller progredierende leversygdom. Forsigtighed tilrådes derfor, når Benetor Comp. gives til

patienter med let til moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2). Benetor Comp. er

kontraindiceret til patienter med alvorlig leverfunktionsnedsættelse, kolestase og

galdevejsobstruktion (se pkt. 4.3 og pkt. 5.2).

Aorta- og mitralstenose, hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati

Som for andre vasodilatatorer bør der udvises særlig forsigtighed hos patienter med aorta-

eller mitralstenose eller hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati.

Primær aldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme vil normalt ikke respondere på antihypertensive

lægemidler, som virker ved at hæmme renin-angiotensinsystemet. Benetor Comp. kan

derfor ikke anbefales til denne patientgruppe.

Metaboliske og endokrine virkninger

Thiazidbehandling kan nedsætte glukosetolerancen, og hos diabetikere kan der opstå behov

for at justere doseringen af insulin eller perorale antidiabetika (se pkt. 4.5). Latent diabetes

mellitus kan blive manifest under thiazidbehandling.

Stigning i kolesterol og triglycerider er kendte bivirkninger af thiaziddiuretika. Hos nogle

patienter i thiazidbehandling kan der opstå hyperurikæmi eller decideret urinsyregigt.

Forstyrrelser i elektrolytbalancen

Som hos alle patienter i diuretika-behandling skal der foretages periodisk kontrol af serum-

elektrolytter med passende intervaller.

Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan forårsage forstyrrelser i væske- eller

elektrolytbalancen (herunder hypokaliæmi, hyponatriæmi og hypokloræmisk alkalose).

Forstyrrelser i væske- eller elektrolytbalancen viser sig som mundtørhed, tørst, svækkelse,

apati, sløvhed, rastløshed, muskelsmerter eller -kramper, muskeltræthed, hypotension,

oliguri, takykardi og mavetarmforstyrrelser såsom kvalme og opkastninger (se pkt. 4.8).

38152_spc.doc

Side 4 af 24

Risikoen for hypokaliæmi er størst hos patienter med levercirrose, patienter, der oplever

hurtig diurese, patienter med utilstrækkelig elektrolytindtagelse per os samt hos patienter i

samtidig behandling med kortikosteroider eller adrenokortikotropiske hormoner (se pkt.

4.5). Omvendt kan der på grund af antagonisme ved angiotensin II-receptorerne (AT

som skyldes lægemidlets indhold af olmesartanmedoxomil, forekomme hyperkaliæmi, især

ved nedsat nyrefunktion og/eller hjerteinsufficiens, og diabetes mellitus. Patienter i

risikogruppen bør have passende kontrol af serum-kalium. Der bør udvises forsigtighed

ved samtidig administration af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige

salterstatninger eller andre lægemidler, der kan forhøje serumkalium (fx heparin), og

Benetor Comp. (se pkt. 4.5).

Det er ikke påvist, at olmesartanmedoxomil nedsætter eller forebygger hyponatriæmi, som

skyldes diuretika. Der kan forekomme tilfælde af chloridmangel, som sædvanligvis er

milde og ikke behandlingskrævende.

Thiazider kan nedsætte urinudskillelsen af calcium og forårsage intermitterende og let

forhøjet serum-calcium hos patienter uden kendte forstyrrelser i calciummetabolismen.

Hypercalcæmi kan være tegn på okkult hyperparathyroidisme, og thiazider skal seponeres

før kontrol af parathyroideafunktionen.

Thiazider har vist sig at forhøje urinudskillelsen af magnesium, hvilket kan give

hypomagnesiæmi.

Hos ødematøse patienter kan der forekomme fortyndingshyponatriæmi i varmt vejr.

Lithium

Som for andre lægemidler, der indeholder en kombination af angiotensin II-receptor-

antagonister og thiazid, kan samtidig administration af Benetor Comp. og lithium ikke

anbefales (se pkt. 4.5).

Sprue-lignende enteropati

Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af svær, kronisk diaré med omfattende vægttab

hos patienter, der tager olmesartan i nogle få måneder eller år efter initiering af

behandlingen. Det skyldes muligvis en lokaliseret forsinket overfølsomhedsreaktion.

Tarmbiopsier hos patienter har ofte påvist villøs atrofi. Hvis en patient får disse symptomer

under behandling med olmesartan, og i mangel på andre tilsyneladende ætiologier, skal

behandlingen med olmesartan straks seponeres, og må ikke genoptages. Hvis diarré ikke

forbedres i løbet af ugen efter seponering, bør yderligere specialist rådgivning (f.eks. en

gastroenterolog) overvejes.

Akut myopi og sekundær vinkelblokglaukom

Hydrochlorthiazid, som er et sulfonamid, kan forårsage idiosynkratisk reaktion, hvilket kan

resultere i akut forbigående myopi og akut snævervinklet glaukom. Symptomerne omfatter

akut nedsat visuel skarphed eller smerter i øjet, som typisk opstår fra timer og til uger efter

indtagelse af lægemidlet. Ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan forårsage permanent

synstab. Den primære behandling er seponering af hydrochlorthiazid så hurtigt som muligt.

Hurtig lægebehandling eller kirurgisk behandling skal overvejes, hvis det intraokulære tryk

forbliver ukontrolleret. Penicillin- eller sulfonamidallergi i anamnesen er risikofaktorer for

udvikling af akut snævervinklet glaukom.

38152_spc.doc

Side 5 af 24

Etniske forskelle

Som for alle andre angiotensin II-receptorantagonister er den blodtrykssænkende virkning

af olmesartanmedoxomil noget mindre hos sorte end hos ikke-sorte patienter, muligvis på

grund af en højere prævalens af tilstande med lave reninværdier hos den sorte population

med hypertension.

Dopingtest

Lægemidlets indhold af hydrochlorthiazid kan give positivt resultat i en dopingtest.

Graviditet

Behandling med angiotensin II-receptorantagonister bør ikke indledes under graviditet.

Med mindre det anses for yderst vigtigt at fortsætte behandlingen med angiotensin II-

receptor

antagonister, bør patienter, der planlægger graviditet, skifte til alternativ

antihypertensiv behandling med en kendt sikkerhedsprofil, vedrørende brug under

graviditet. Ved påvisning af graviditet bør behandling med angiotensin II-

receptor

antagonister omgående seponeres, og om nødvendigt indledes anden egnet

behandling efter behov (se pkt. 4.3 og 4.6).

Andet

Generelt foreligger der ved arteriosklerose hos patienter med iskæmisk hjertesygdom eller

iskæmisk cerebrovaskulær sygdom altid en risiko for, at et voldsomt blodtryksfald kan føre

til myokardieinfarkt eller apopleksi.

Der kan forekomme overfølsomhedsreaktioner over for hydrochlorthiazid hos patienter

med eller uden allergi eller astmatisk bronkitis i anamnesen, men sandsynligheden er større

hos patienter med disse lidelser.

Der er indberettet forværring eller aktivering af systemisk lupus erythematosus ved brug af

thiazider.

Lægemidlet indeholder lactose, og patienter med de sjældne arvelige lidelser galactose-

intolerans, lactasemangel (som det kendes hos samer) og glucose- og galactose-

malabsorption bør ikke tage dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

P

otentielle interaktioner, der knytter sig til både olmesartanmedoxomil og

hydrochlorthiazid

Samtidig brug anbefales ikke

Lithium

Reversible stigninger i serum-lithium og toksicitet er indberettet i forbindelse med

samtidig administration af lithium og angiotensinkonverterende enzymhæmmere samt i

sjældne tilfælde angiotensin II-receptorantagonister. Endvidere, den renale clearance af

lithium nedsættes af thiazider, hvorved der er risiko for øget lithiumtoksicitet. Kombineret

brug af Benetor Comp. og lithium kan derfor ikke anbefales (se pkt. 4.4). Hvis det bliver

nødvendigt at anvende kombinationen, anbefales omhyggelig overvågning af serum-

lithium.

38152_spc.doc

Side 6 af 24

Forsigtighed påkrævet ved samtidig brug

Baclofen

Den antihypertensive virkning kan blive forstærket.

Nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID-præparater)

NSAID-præparater (dvs. acetylsalicylsyre (> 3 g/dag, COX-2-hæmmere og ikke-selektive

NSAID) kan reducere den antihypertensive virkning af thiaziddiuretika og angiotensin II-

receptorantagonister.

Hos nogle patienter med kompromitteret nyrefunktion (fx dehydrerede patienter eller ældre

personer med kompromitteret nyrefunktion) kan samtidig administration af angiotensin II-

receptorantagonister og midler, der hæmmer cyclooxygenase, medføre en yderligere

forringelse af nyrefunktionen, inklusive mulighed for nyresvigt, men dette vil dog

sædvanligvis være reversibelt. Kombinationen bør derfor anvendes med forsigtighed, især

til ældre personer. Patienterne bør være tilstrækkeligt hydreret, og kontrol af

nyrefunktionen bør overvejes efter indledning af den samtidige behandling og med

mellemrum derefter.

Samtidig anvendelse, som der skal tages højde for

Amifostin

Den antihypertensive virkning kan blive forstærket.

Andre antihypertensive midler

Samtidig brug af andre antihypertensiva kan muligvis forstærke den blodtrykssænkende

virkning af Benetor Comp.

Alkohol, barbiturater, opioidanalgetika eller antidepressiva

Forstærkelse af ortostatisk hypotension kan forekomme.

Mulige interaktioner, der knytter sig til olmesartanmedoxomil

Samtidig brug anbefales ikke

ACE-hæmmere, angiotensin II-receptor-blokkere eller aliskiren

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-

aldosteronsystemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af

bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3,

4.4 og 5.1).

Lægemidler, der påvirker kaliumniveauet

Erfaringer med brug af andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensinsystemet, har vist,

at samtidig brug af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige

salterstatninger eller andre lægemidler, der kan forhøje serum-kalium (fx heparin og ACE-

hæmmere), kan give forhøjet serum-kalium (se pkt. 4.4). Hvis lægemidler, der påvirker

kaliumniveauet, ordineres i kombination med Benetor Comp. tilrådes kontrol af

plasmakoncentrationen af kalium.

38152_spc.doc

Side 7 af 24

Anionbytteren colesevelam

Ved kombination med colesevelamhydrochlorid reduceres den systemiske eksponering for

olmesartan og den maksimale plasmakoncentration af dette lægemiddel, og desuden

reduceres t1/2. Administration af olmesartanmedoxomil mindst 4 timer før

colesevelamhydrochlorid nedsatte interaktionen mellem disse lægemidler. Det bør

overvejes at administrere olmesartanmedoxomil mindst 4 timer før en dosis

colesevelamhydrochlorid (se pkt. 5.2).

Yderligere oplysninger

Efter behandling med et antacidum (aluminiummagnesiumhydroxid) sås en beskeden

reduktion i olmesartans biotilgængelighed.

Olmesartanmedoxomil havde ingen signifikant virkning på warfarins farmakokinetik eller

farmakodynamik eller digoxins farmakokinetik.

Hos raske forsøgspersoner havde samtidig administration af olmesartanmedoxomil og

pravastatin ingen klinisk relevant virkning på de to stoffers farmakokinetik.

Olmesartan udøvede ingen klinisk relevant hæmning af de humane cytochrom P450-

enzymer 1A1/2, 2A6, 2C8/9, 2C19, 2D6, 2E1 og 3A4 in vitro og ingen eller kun minimal

inducerende virkning på cytochrom P450-aktivitet hos rotter. Der forventes ingen klinisk

relevant interaktion mellem olmesartan og lægemiddelstoffer, der metaboliseres af de

nævnte cytochrom P450-enzymer.

Potentielle interaktioner, der knytter sig til hydrochlorthiazid

Samtidig brug anbefales ikke

Lægemidler, der påvirker kaliumniveauet

Den kaliumdepleterende virkning af hydrochlorthiazid (se pkt. 4.4) kan blive forstærket

ved samtidig administration af andre lægemidler, der sættes i forbindelse med kaliumtab

og hypokaliæmi (fx andre kaliuretiske diuretika, laksantia, kortikosteroider,

adrenokortikotropiske hormoner, amphotericin, carbenoxolon, benzylpenicillinnatrium

eller salicylsyrederivater). Samtidig brug af disse lægemidler anbefales derfor ikke.

Forsigtighed påkrævet ved samtidig brug

Calciumsalte

Thiaziddiuretika kan øge serum-calcium på grund af nedsat udskillelse. Hvis det er

nødvendigt at ordinere calciumtilskud, skal serum-calcium kontrolleres, og doseringen af

calcium justeres derefter.

Colestyramin og colestipol-resiner

Nedsat absorption af hydrochlorthiazid ved tilstedeværelse af anioniske substitutions-

resiner.

Digitalisglycosider

Thiazid-induceret hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi kan øge sandsynligheden for

digitalis-induceret hjertearytmi.

38152_spc.doc

Side 8 af 24

Lægemidler, der påvirkes af forstyrrelser i serum-kalium

Periodisk kontrol af serum-kalium og EKG anbefales, når Benetor Comp. administreres

sammen med lægemidler, der påvirkes af forstyrrelser i serum-kalium (fx digitalis-

glycosider og antiarytmika), og med følgende lægemidler (inklusive visse antiarytmika),

som kan inducere torsade de pointes (ventrikulær takykardi), idet hypokaliæmi disponerer

for torsade de pointes (ventrikulær takykardi):

Klasse 1a-antiarytmika (fx quinidin, hydroquinidin, disopyramid)

Klasse 3-antiarytmika (fx amiodaron, sotalol, dofetilid, ibutilid)

Visse antipsykotika (fx thioridazin, chlorpromazin, levomepromazin, trifluoperazin,

cyamemazin, sulpirid, sultoprid, amisulprid, tiaprid, pimozid, haloperidol, droperidol)

Andre (fx bepridil, cisaprid, diphemanil, erythromycin IV, halofantrin, mizolastin,

pentamidin, sparfloxacin, terfenadin, vincamin IV).

Ikke-depolariserende muskelrelaksantia (fx tubocurarin)

Virkningen af ikke-depolariserende muskelrelaksantia kan blive forstærket af

hydrochlorthiazid.

Anticholinergika (fx atropin, biperiden)

Øget biotilgængelighed af thiaziddiuretika gennem nedsættelse af gastrointestinal motilitet

og ventriklens tømningshastighed.

Antidiabetika (perorale lægemidler og insulin)

Behandling med thiazid kan påvirke glucosetolerancen. Der kan være behov for

dosisjustering af det pågældende antidiabetikum (se pkt. 4.4)

Metformin

Metformin bør anvendes med forsigtighed på grund af risikoen for laktisk acidose

induceret af muligt nyrefunktionssvigt forbundet med hydrochlorthiazid.

Betablokkere og diazoxid

Thiazider kan forstærke den hyperglycæmiske virkning af betablokkere og diazoxid.

Pressoraminer (fx adrenalin)

Virkningen af pressoraminer kan blive svækket.

Lægemidler, der anvendes til behandling af arthritis urica (f.eks. probenecid,

sulfinpyrazon og allopurinol)

Da hydrochlorthiazid kan øge niveauet af serum-urinsyre, kan der opstå behov for

dosisjustering af lægemidler, der øger udskillelsen af urinsyre. Derfor kan det blive

nødvendigt at øge doseringen af probenecid eller sulfinpyrazon. Samtidig administration af

et thiazid kan øge incidensen af overfølsomhedsreaktioner over for allopurinol.

Amantadin

Thiazid kan øge risikoen for bivirkninger af amantadin.

Cytostatika (fx cyclophosphamid, methotrexat)

Thiazider kan reducere renal udskillelse af cytostatika og forstærke den myelosuppressive

virkning.

38152_spc.doc

Side 9 af 24

Salicylater

Ved højt doserede salicylater kan hydrochlorthiazid forstærke den toksiske virkning af

disse på centralnervesystemet.

Methyldopa

Der foreligger enkeltstående rapporter om hæmolytisk anæmi, som forekom ved samtidig

brug af hydrochlorthiazid og methyldopa.

Ciclosporin

Samtidig behandling med ciclosporin kan øge risikoen for hyperurikæmi og

podagralignende komplikationer.

Tetracycliner

Samtidig administration af tetracycliner og thiazider øger risikoen for tetracyclin-induceret

forhøjet serum-carbamid. Denne interaktion indtræffer formentlig ikke med doxycyclin.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet (se pkt. 4.3)

På grund af virkningen af de enkelte komponenter i kombinationspræparatet bør Benetor

Comp. ikke anvendes i graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). Benetor Comp. er

kontraindiceret i graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).

Olmesartanmedoxomil

Angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes i graviditetens første trimester (se

pkt. 4.4). Angiotensin II-receptorantagonister er kontraindiceret i graviditetens andet og

tredje trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).

Der foreligger ikke entydig epidemiologisk dokumentation for, at eksponering for ACE-

hæmmere i graviditetens første trimester medfører en risiko for teratogenicitet, men det

kan ikke udelukkes, at risikoen øges lidt. Selv om der ikke foreligger kontrollerede

epidemiologiske data om risikoen ved angiotensin II-receptorantagonister, kan der

foreligge en tilsvarende risiko for denne lægemiddelgruppe. Med mindre det anses for

yderst vigtigt at fortsætte behandlingen med angiotensin II-receptorantagonister, skal

patienter, der planlægger graviditet, skifte til alternativ antihypertensiv behandling med en

kendt sikkerhedsprofil, vedrørende brug under graviditet. Ved påvisning af graviditet bør

behandlingen med angiotensin II-receptorantagonister omgående seponeres, og om

nødvendigt indledes anden behandling.

Det er påvist, at eksponering for angiotensin II-receptorantagonister i andet og tredje

trimester kan medføre human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion,

forsinket ossifikation af kraniet) og neonataltoksicitet (nyresvigt, hypotension,

hyperkaliæmi) (se også pkt. 5.3).

I tilfælde af eksponering for angiotensin II-receptorantagonister fra og med graviditetens

andet trimester anbefales en ultralydsundersøgelse af nyrefunktionen og kranium.

Spædbørn, hvis mødre har taget angiotensin II-receptorantagonister, bør observeres nøje

for hypotension (se også pkt. 4.3 og 4.4).

38152_spc.doc

Side 10 af 24

Hydrochlorthiazid

Der er begrænset erfaring med anvendelse af hydrochlorthiazid til gravide, specielt i første

trimester. Erfaringsgrundlaget fra dyrestudier er utilstrækkeligt.

Hydrochlorthiazid passerer placenta. Baseret på stoffets farmakologiske virknings-

mekanisme kan anvendelse af hydrochlorthiazid under andet og tredje trimester nedsætte

føtoplacental perfusion, hvilket kan føre til virkninger på den føtale og/eller den postnatale

udvikling i form af ikterus, forstyrrelser i elektrolytbalancen og trombocytopeni.

Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes mod gestationale ødemer, gestational hypertension

eller præeklampsi på grund af risikoen for nedsat plasmavolumen og placental

hypoperfusion, uden at det har en gunstig påvirkning af sygdomsforløbet.

Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes til essentiel hypertension hos gravide kvinder

undtagen i sjældne situationer, hvor anden behandling ikke kan anvendes.

Amning

Olmesartanmedoxomil

Der foreligger ingen oplysninger om anvendelse af Benetor Comp. under amning, og

kombinationspræparatet frarådes til kvinder, der ammer. I stedet bør der ordineres andre

lægemidler, der er egnet til brug under amning – især når der er tale om et nyfødt eller for

tidligt født barn.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid udskilles i human mælk i små mængder. Thiazider i høje doser, der

medfører intens diurese, kan hæmme mælkeproduktionen. Det frarådes at anvende Benetor

Comp. til kvinder, der ammer. Hvis Benetor Comp. anvendes under amning, skal doserne

være så lave som muligt.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Ikke mærkning.

Benetor Comp. påvirker i mindre til moderat grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner. Svimmelhed eller træthed kan lejlighedsvis forekomme hos patienter i

antihypertensiv behandling, og det kan nedsætte reaktionsevnen.

4.8

Bivirkninger

De hyppigst rapporterede bivirkninger under behandling med Benetor Comp. er hovedpine

(2,9 %), svimmelhed (1,9 %) og træthed (1,0 %).

Hydrochlorthiazid kan forårsage eller forværre volumendepletering, hvilket kan medføre

forstyrrelser i elektrolytbalancen (se pkt. 4.4).

I kliniske studier med 1155 patienter, der blev behandlet med olmesartan-

medoxomil/hydrochlorthiazid-kombinationen i doser på 20/12,5 mg eller 20/25 mg, og 466

patienter behandlet med placebo i perioder på op til 21 måneder svarede den generelle

hyppighed af bivirkninger ved kombinationsbehandlingen med olmesartan-

medoxomil/hydrochlorthiazid til hyppigheden ved placebo. Afbrydelse af behandlingen på

grund af bivirkninger forekom også omtrent lige hyppigt ved

olmesartanmedoxomil/hydrochlorthiazid 20/12,5 mg-20/25 mg (2 %) og placebo (3 %).

Hyppigheden af bivirkninger i forbindelse med olmesartanmedoxomil/hydrochlorthiazid

38152_spc.doc

Side 11 af 24

generelt i forhold til placebo syntes ikke at være relateret til alder (<65 år versus

65 år),

køn eller race, selv om svimmelhed forekom noget hyppigere hos patienter > 75 år.

Endvidere blev sikkerheden ved Benetor Comp. som kombination med høje doser

undersøgt i kliniske studier hos 3.709 patienter, der fik olmesartanmedoxomil i

kombination med hydrochlorthiaizid i styrkerne 40 mg/12,5 mg og 40 mg/25 mg.

Bivirkninger af Benetor Comp. i kliniske studier, sikkerhedsstudier efter markedsføring og

fra spontan rapportering er sammenfattet i nedenstående tabel sammen med bivirkninger af

de individuelle bestanddele olmesartanmedoxomil og hydrochlorthiazid ud fra den kendte

sikkerhedsprofil for disse stoffer.

Følgende terminologi er brugt til at klassificere forekomsten af bivirkninger

Meget almindelig (≥1/10); almindelig (

1/100 til <1/10); ikke almindelig (

1/1.000 til

<1/100); sjælden (

1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000), ikke kendte (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

MedDRA

Systemorganklasse

Bivirkninger

Hyppighed

Benetor

Comp.

Olmesartan

HCTZ

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Sialoadenitis

Sjælden

Blod og

lymfesystem

Aplastisk anæmi

Sjælden

Knoglemarvsdepression

Sjælden

Hæmolytisk anæmi

Sjælden

Leukopeni

Sjælden

Neutropeni/

agranulocytose

Sjælden

Thrombocytopeni

Ikke

almindelig

Sjælden

Immunsystemet

Anafylaktiske reaktioner

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Metabolisme og

ernæring

Anoreksi

Ikke

almindelig

Glykosuri

Almindelig

Hypercalcæmi

Almindelig

Hyperkolesterolæmi

Ikke

almindelig

Meget

almindelig

Hyperglykæmi

Almindelig

Hyperkaliæmi

Sjælden

Hypertriglyceridæmi

Ikke

almindelig

Almindelig

Meget

almindelig

Hyperurikæmi

Ikke

almindelig

Almindelig

Meget

almindelig

Hypochloræmi

Almindelig

Hypochloræmisk alkalose

Meget

sjælden

38152_spc.doc

Side 12 af 24

Hypokaliæmi

Almindelig

Hypomagnesiæmi

Almindelig

Hyponatriæmi

Almindelig

Hyperamylasæmi

Almindelig

Psykiske

forstyrrelser

Apati

Sjælden

Depression

Sjælden

Rastløshed

Sjælden

Søvnforstyrrelser

Sjælden

Nervesystemet

Konfusion

Almindelig

Kramper

Sjælden

Bevidsthedsforstyrrelser

(fx bevidstløshed)

Sjælden

Svimmelhed/ørhed

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Hovedpine

Almindelig

Almindelig

Sjælden

Appetitløshed

Ikke

almindelig

Paræstesier

Sjælden

Postural svimmelhed

Ikke

almindelig

Somnolens

Ikke

almindelig

Synkope

Ikke

almindelig

Øjne

Nedsat tåreproduktion

Sjælden

Forbigående uskarpt syn

Sjælden

Forværring af

præeksisterende myopi

Ikke

almindelig

Akut myopi, akut

snævervinklet glaukom

Ikke kendt

Gulsyn

Sjælden

Øre og labyrint

Vertigo

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Hjerte

Angina pectoris

Ikke

almindelig

Hjertearytmi

Sjælden

Palpitationer

Ikke

almindelig

Vaskulære

sygdomme

Embolisme

Sjælden

Hypotension

Ikke

almindelig

Sjælden

Nekrotiserende angiitis

(vaskulitis, kutan

vaskulitis)

Sjælden

Ortostatisk hypotension

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Trombose

Sjælden

38152_spc.doc

Side 13 af 24

Luftveje, thorax og

mediastinum

Bronkitis

Almindelig

Hoste

Ikke

almindelig

Almindelig

Dyspnø

Sjælden

Interstitiel pneumoni

Sjælden

Faryngitis

Almindelig

Lungeødem

Sjælden

Respirationsbesvær

Ikke

almindelig

Rinitis

Almindelig

Mave-tarm-kanalen

Abdominalsmerter

Ikke

almindelig

Almindelig

Almindelig

Obstipation

Almindelig

Diarré

Ikke

almindelig

Almindelig

Almindelig

Dyspepsi

Ikke

almindelig

Almindelig

Maveirritation

Almindelig

Gastroenteritis

Almindelig

Meteorisme

Almindelig

Kvalme

Ikke

almindelig

Almindelig

Almindelig

Pankreatitis

Sjælden

Paralytisk ileus

Meget

sjælden

Opkastning

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Almindelig

Sprue-lignende enteropati (se

pkt. 4.4)

Meget sjælden

Lever- og galdeveje

Akut cholecystitis

Sjælden

Gulsot (intrahepatisk

kolestatisk icterus)

Sjælden

Nyrer og urinveje

Allergisk dermatitis

Ikke

almindelig

Anafylaktiske

hudreaktioner

Sjælden

Angioneurotisk ødem

Sjælden

Sjælden

Kutan lupus

erythematosus-lignende

reaktioner

Sjælden

Eksem

Ikke

almindelig

Erytem

Ikke

almindelig

Eksantem

Ikke

almindelig

Fotosensibilitetsreaktioner

Ikke

38152_spc.doc

Side 14 af 24

almindelig

Pruritus

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Purpura

Ikke

almindelig

Udslæt

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Reaktivering af kutan

lupus erythematosus

Sjælden

Toksisk epidermal

nekrolyse

Sjælden

Urticaria

Sjælden

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Artralgi

Ikke

almindelig

Artritis

Almindelig

Rygsmerter

Ikke

almindelig

Almindelig

Muskelkramper

Ikke

almindelig

Sjælden

Muskelsvaghed

Sjælden

Myalgi

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Smerter i ekstremitet

Ikke

almindelig

Parese

Sjælden

Skeletsmerter

Almindelig

Nyrer og urinveje

Akut nyresvigt

Sjælden

Sjælden

Hæmaturi

Ikke

almindelig

Almindelig

Interstitial nefritis

Sjælden

Nyreinsufficiens

Sjælden

Nyredysfunktion

Sjælden

Urinvejsinfektioner

Almindelig

Det reproduktive

system og mammae

Erektil dysfunktion

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstedet

Asteni

Almindelig

Ikke

almindelig

Brystsmerter

Almindelig

Almindelig

Ansigtsødem

Ikke

almindelig

Træthed

Almindelig

Almindelig

Feber

Sjælden

Influenza-lignende

symptomer

Almindelig

Letargi

Sjælden

Utilpashed

Sjælden

Ikke

38152_spc.doc

Side 15 af 24

almindelig

Smerter

Almindelig

Perifert ødem

Almindelig

Almindelig

Svaghed

Ikke

almindelig

Undersøgelser

Forhøjet

alaninaminotransferase

Ikke

almindelig

Forhøjet

aspartataminotransferase

Ikke

almindelig

Forhøjet calcium i blodet

Ikke

almindelig

Forhøjet kreatinin i blodet

Ikke

almindelig

Sjælden

Almindelig

Forhøjet

kreatinfosfokinase i

blodet

Almindelig

Forhøjet glukose i blodet

Ikke

almindelig

Nedsat hæmatokrit i

blodet

Sjælden

Nedsat hæmoglobin i

blodet

Sjælden

Forhøjet niveau af lipider

i blodet

Ikke

almindelig

Fald i kalium i blodet

Ikke

almindelig

Forhøjet kalium i blodet

Ikke

almindelig

Forhøjet urinstof i blodet

Ikke

almindelig

Almindelig

Almindelig

Forhøjet carbamid i

blodet (BUN)

Sjælden

Forhøjet urinsyre i blodet

Sjælden

Forhøjet gamma-

glutamyltransferase

Ikke

almindelig

Forhøjede leverenzymer

Almindelig

Der er rapporteret enkelttilfælde af rhabdomyolyse, der tidsmæssigt faldt sammen med

indtagelse af angiotensin II-receptorantagonister.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

38152_spc.doc

Side 16 af 24

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der foreligger ingen særlige oplysninger om virkningen eller behandling af overdosering

med Benetor Comp. Patienten skal overvåges nøje, og der gives symptomatisk og

understøttende behandling. Behandlingen afhænger af, hvor lang tid der er gået siden

indtagelse, og hvor svære symptomerne er. Blandt de metoder, der kan anvendes, er

fremprovokering af opkastning og/eller maveudskylning. Aktivt kul kan være effektivt til

behandling af overdosering. Serum-elektrolytter og -kreatinin bør måles hyppigt. I tilfælde

af hypotension anbringes patienten i rygleje, og der gives snarest salt- og væskeerstatning.

Hypotension og takykardi forventes at være de mest sandsynlige symptomer på en

overdosis olmesartanmedoxomil, og bradykardi kan muligvis også forekomme.

Overdosering med hydrochlorthiazid er forbundet med elektrolytdepletering (hypokaliæmi,

hypochloræmi) og dehydrering, som skyldes voldsom diurese. De mest almindelige

symptomer på en overdosis er kvalme og somnolens. Hypokaliæmi kan medføre

muskelkramper og/eller forstærket hjertearytmi, som skyldes samtidig anvendelse af

digitalisglykosider eller visse antiarytmika.

Der foreligger ingen oplysninger om, hvorvidt olmesartan og hydrochlorthiazid er

dialysable.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 DA 08. Angiotensin II antagonister og diuretika.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme/farmakodynamisk virkning

Benetor Comp. er en kombination af en angiotensin II-receptorantagonist,

olmesartanmedoxomil, og et diuretikum af thiazidgruppen, hydrochlorthiazid.

Kombinationen af disse indholdsstoffer medfører en additiv antihypertensiv virkning,

hvorved der opnås større blodtrykssænkning end med blot den ene af komponenterne.

En daglig dosis Benetor Comp. giver en effektiv og jævn blodtrykssænkning hen over

døgnet.

Olmesartanmedoxomil

Olmesartanmedoxomil er en oral, selektiv angiotensin II-receptorantagonist (af type AT

Angiotensin II er det primære vasoaktive hormon i renin-angiotensin-aldosteronsystemet,

og det spiller en vigtig rolle i patofysiologien for hypertension. Angiotensin II virker

gennem vasokonstriktion, stimulering af aldosterons syntese og frigivelse, stimulation af

hjertet og renal reabsorption af natrium. Olmesartan blokerer den karkontraherende og

aldosteronudskillende virkning af angiotensin II ved at blokere bindingen til AT

receptoren i væv, inklusive binyrer og glat muskulatur i kar. Olmesartan virker uafhængigt

38152_spc.doc

Side 17 af 24

af angiotensin II’s kilde eller syntesevej. Olmesartans selektive antagonisme over for

angiotensin II-receptorer (AT

) fører til stigning i plasma-renin og plasma-angiotensin I og

II, og et vist fald i plasma-aldosteron.

I forbindelse med hypertension udvirker olmesartanmedoxomil et dosisafhængigt,

langvarigt fald i det arterielle blodtryk. Der er ikke påvist hypotension efter første dosis,

takyfylakse under langtidsbehandling eller rebound hypertension efter brat indstilling af

behandlingen.

En daglig dosis olmesartanmedoxomil giver en effektiv og jævn blodtrykssænkning hen

over døgnet. En daglig dosis udvirkede blodtrykssænkning svarende til niveauet efter to

daglige doser med samme totale døgndosis.

Ved løbende behandling opnås maksimal blodtryksreduktion 8 uger efter indledning af

behandlingen, selv om der allerede kan ses en betydelig blodtrykssænkende virkning efter

2 ugers behandling.

Olmesartanmedoxomils virkning på mortalitet og morbiditet kendes endnu ikke.

I ROADMAP-studiet (Randomised Olmesartan and Diabetes Microalbuminuria

Prevention) af 4447 patienter med type 2-diabetes, normal albuminuri og mindst én

yderligere kardiovaskulær risikofaktor blev det undersøgt, om behandling med olmesartan

kan forsinke debut af mikroalbuminuri. Under den mediane opfølgningsperiode på 3,2 år

fik patienterne enten olmesartan eller placebo som supplement til andre antihypertensiva

med undtagelse af ACE-hæmmere og angiotensin II-antagonister.

Hvad angår det primære endepunkt, har studiet påvist en signifikant risikoreduktion i tid til

debut af mikroalbuminuri med olmesartan. Efter justering for forskelle i blodtryk var

denne risikoreduktion ikke længere statistisk signifikant. 8,2 % af patienterne (178 af

2160) i olmesartangruppen og 9,8 % (210 af 2139) i placebogruppen udviklede

mikroalbuminuri.

Hvad angår de sekundære endepunkter, forekom kardiovaskulære hændelser hos 96

patienter (4,3 %) der fik olmesartan, og hos 94 patienter (4,2 %) der fik placebo.

Incidensen af kardiovaskulær mortalitet var højere med olmesartanbehandling i forhold til

placebo (15 patienter (0,7 %) vs. 3 patienter (0,1 %)), selv om der sås omtrent samme

forekomst af ikke-fatal apopleksi (14 patienter (0,6 %) vs. 8 patienter (0,4 %)), ikke-fatalt

myokardieinfarkt (17 patienter (0,8 %) vs. 26 patienter (1,2 %)) og ikke-kardiovaskulær

mortalitet (11 patienter (0,5 %) vs. 12 patienter (0,5 %)). Der sås et højere antal dødsfald i

alt med olmesartan (26 patienter (1,2 %) vs. 15 patienter (0,7 %)), hvilket især skyldtes et

større antal fatale kardiovaskulære hændelser.

I ORIENT-studiet (Olmesartan Reducing Incidence of End-stage Renal Disease in Diabetic

Nephropathy Trial) blev olmesartans virkninger på renale og kardiovaskulære værdier

undersøgt hos 577 randomiserede japanske og kinesiske patienter med type 2-diabetes og

åbenbar nefropati. Under en median opfølgningsperiode på 3,1 år fik patienterne enten

olmesartan eller placebo som supplement til andre antihypertensiva inklusive ACE-

hæmmere.

38152_spc.doc

Side 18 af 24

Det primære sammensatte endepunkt (tid til første hændelse i form af fordobling af

serumkreatinin, nyresygdom i terminalstadiet eller død uanset årsag) forekom hos 116

patienter i olmesartangruppen (41,1 %) og 129 patienter i placebogruppen (45,4 %) (HR

0,97 (95 % CI: 0,75 til 1,24); p=0,791). Det sammensatte sekundære kardiovaskulære

endepunkt forekom hos 40 patienter behandlet med olmesartan (14,2 %) og 53 patienter

behandlet med placebo (18,7 %). Dette sammensatte kardiovaskulære endepunkt omfattede

kardiovaskulær død hos 10 (3,5 %) patienter der fik olmesartan, versus 3 (1,1 %) der fik

placebo, samlet mortalitet 19 (6,7 %) versus 20 (7,0 %), ikke-fatal apopleksi 8 (2,8 %)

versus 11 (3,9 %) og ikke-fatalt myokardieinfarkt 3 (1,1 %) versus 7 (2,5 %).

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazider et thiaziddiuretikum. Virkemåden bag den antihypertensive virkning

af thiaziddiuretika er ikke fuldstændig afklaret. Thiazider påvirker renal genoptagelse af

elektrolytter i de distale tubuli, hvorved de øger udskillelse af omtrent samme mængder af

natrium og chlorid. Hydrochlorthiazids diuretiske virkning nedsætter plasmavolumenet,

øger plasmareninaktivitet og øger aldosteronudskillelse, hvilket igen øger koncentrationen

af kalium i urin og bicarbonattab og nedsætter serum-kalium. Påvirkningen af renin-

aldosteron skyldes angiotensin II, og samtidig administration af en angiotensin II-

receptorantagonist vil derfor være tilbøjelig til at revertere kaliumtab, som skyldes thiazid-

diuretika. For hydrochlorthiazid indtræffer diurese efter ca. 2 timer, og den maksimale

virkning opnås ca. 4 timer efter dosis, og påvirkningen fortsætter i ca. 6-12 timer.

Epidemiologiske studier har vist, at langtidsbehandling med hydrochlorthiazid som

monoterapi nedsætter risikoen for sygdom og død på grund af hjertekarlidelser.

Klinisk virkning og sikkerhed

Kombinationen olmesartanmedoxomil og hydrochlorthiazid giver additiv blodtryks-

reduktion, som øges med doseringen af de enkelte komponenter. I de samlede

placebokontrollerede studier medførte administration af kombinationer på 20/12,5 mg og

20/25 mg olmesartanmedoxomil/hydrochlorthiazid gennemsnitlig placebokorrigeret

systolisk/diastolisk blodtrykssænkning ved dal-værdien for serumkoncentrationen på

henholdsvis 12/7 mmHg og 16/9 mmHg. Alder og køn havde ingen klinisk relevant

virkning på respons på kombinationsbehandling med olmesartanmedoxomil/hydro-

chlorthiazid.

Administration af 12,5 mg og 25 mg hydrochlorthiazid til patienter, der ikke var

velkontrollerede med olmesartanmedoxomil 20 mg som monoterapi, medførte yderligere

reduktion i det systoliske/diatoliske døgnblodtryk målt ved ambulant blodtrykskontrol på

henholdsvis 7/5 mmHg og 12/7 mmHg, sammenlignet med olmesartanmedoxomil som

monoterapi ved baseline. Den yderligere reduktion i systolisk/diastolisk blodtryk ved

trough-koncentration sammenlignet med baseline og målt konventionelt var henholdsvis

11/10 mmHg og 16/11 mmHg.

Effekten af kombinationsterapi med olmesartanmedoxomil/hydrochlorthiazid blev

opretholdt ved langtidsbehandling (1 år). Seponering af olmesartanmedoxomil med eller

uden samtidig behandling med hydrochlorthiazid medførte ikke rebound hypertension.

Det vides endnu ikke, hvordan den fast doserede kombination med olmesartan-

medoxomil/hydrochlorthiazid påvirker mortalitet og kardiovaskulær morbiditet.

38152_spc.doc

Side 19 af 24

Øvrig information

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption og fordeling

Olmesartanmedoxomil

Olmesartanmedoxomil er et prodrug. Det konverteres hurtigt til den farmakologisk aktive

metabolit olmesartan af esteraser i tarmslimhinden og i blod fra vena porta under

absorption fra gastrointestinalkanalen. Der er ikke påvist intakt olmesartanmedoxomil

eller intakt medoxomil-sidekæde i plasma eller ekskrementer. Olmesartans gennemsnitlige

absolutte biotilgængelighed fra en tabletformulering var 25,6 %.

Den gennemsnitlige maksimale plasmakoncentration (C

) for olmesartan nås i løbet af 2

timer efter indtagelse af olmesartanmedoxomil per os, og plasmakoncentrationen af

olmesartan stiger omtrent lineært med stigende orale enkeltdoser op til ca. 80 mg.

Føde påvirkede kun olmesartans biotilgængelighed minimalt, og olmesartanmedoxomil

kan derfor indtages alene eller i forbindelse med et måltid.

Der er ikke observeret kliniske relevante kønsrelaterede forskelle i olmesartans

farmakokinetik.

38152_spc.doc

Side 20 af 24

Olmesartan binder med høj affinitet til plasmaprotein (99,7 %), men der er kun ringe

sandsynlighed for klinisk signifikante interaktioner i form af proteinbindingssubstitution

mellem olmesartan og andre aktive stoffer med høj binding ved samtidig administration

(hvilket bekræftes af manglen på klinisk signifikant interaktion mellem olmesartan-

medoxomil og warfarin). Olmesartan binder kun i ubetydelig grad til blodlegemer. Efter

intravenøs administration er den gennemsnitlige fordelingsvolumen lav (16-29 l).

Hydrochlorthiazi

d

Efter peroral administration af olmesartanmedoxomil og hydrochlorthiazid i kombination

indtræffer maksimal plasmakoncentration af hydrochlorthiazid i gennemsnit 1,5 til 2 timer

efter indgift. 68 % hydrochlorthiazid binder til plasmaprotein, og den tilsyneladende

fordelingsvolumen er 0,83-1,14 l/kg.

Biotransformation og elimination

Olmesartanmedoxomil

For olmesartan var total plasmaclearance typisk 1,3 l/time (CV, 19 %), hvilket var relativt

langsomt sammenlignet med leverens gennemblødning (ca. 90 l/time). Efter en enkelt oral

dosis

C-mærket olmesartanmedoxomil blev 10 – 16 % af det radioaktive stof udskilt med

urinen (hovedparten i løbet af 24 timer efter administration af dosis) og resten af den

genfundne radioaktivitet blev udskilt med fæces. Ud fra den systemiske tilgængelighed,

som er 25,6 %, kan det beregnes, at absorberet olmesartan udskilles såvel via nyrer (ca. 40

%) som via lever og galdeveje (ca. 60 %). Al genfundet radioaktivitet blev identificeret

som olmesartan. Der blev ikke påvist andre signifikante metabolitter. Enterohepatisk

recirkulation af olmesartan er minimal. Eftersom olmesartan udskilles via galdevejene i

væsentlig grad, er lægemidlet kontraindiceret til patienter med galdevejsobstruktion (se

pkt. 4.3).

Plasmahalveringstiden for den endelige eliminationsfase varierede mellem 10 og 15 timer

efter flerdosering per os. Steady state indtraf efter de første få doser, og der var ikke tegn

på yderligere kumulation efter 14 dage med gentagne doser. Renal clearance var ca. 0,5 –

0,7 l/timen og var uafhængig af dosis.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid metaboliseres ikke hos mennesker og udskilles næsten fuldstændigt i

urinen som uomdannet aktivt stof. Omkring 60 % af en peroral dosis elimineres som

uomdannet aktivt stof i løbet af 48 timer. Renal clearance er omkring 250-300 ml/min.

Hydrochlorthiazids plasmahalveringstid for den terminale eliminationsfase er 10-15 timer.

Benetor Comp.

Den systemiske tilgængelighed af hydrochlorthiazid reduceres med ca. 20 %, når stoffet

gives sammen med olmesartanmedoxomil, men den beskedne reduktion er uden klinisk

relevans. Olmesartans farmakokinetik påvirkes ikke af samtidig administration af hydro-

chlorthiazid.

38152_spc.doc

Side 21 af 24

Særlige populationer

Ældre (over 65 år)

Hos hypertensive patienter øgedes AUC for olmesartan ved steady state med ca. 35 % hos

ældre personer (65–75 år) og med ca. 44 % hos meget ældre personer

75 år

sammenlignet med yngre aldersgruppe (se pkt. 4.2).

Begrænsede data tyder på, at systemisk clearance af hydrochlorthiazid reduceres hos både

raske personer og hypertensive ældre personer sammenlignet med unge raske

forsøgspersoner.

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med nedsat nyrefunktion øgedes AUC for olmesartan ved steady state med

62 %, 82 % og 179 % hos patienter med henholdsvis mildt, moderat og alvorligt nedsat

nyrefunktion sammenlignet med raske kontrolpersoner (se pkt. 4.2 og pkt. 4.4).

Hos patienter med nedsat nyrefunktion er halveringstiden af hydrochlorthiazid forlænget.

Nedsat leverfunktion

Efter en enkelt oral administration var AUC for olmesartan henholdsvis 6 % og 65 %

højere hos patienter med let til moderat leverfunktionsnedsættelse end hos de tilsvarende

raske kontrolpersoner. Olmesartans ubundne fraktion 2 timer efter indgift til raske

forsøgspersoner, til patienter med mild leverfunktionsnedsættelse og til patienter med

moderat leverfunktionsnedsættelse var henholdsvis 0,26 %, 0,34 % og 0,41 %. Efter

gentagne orale administrationer hos patienter med moderat leverfunktionsnedsættelse var

olmersartans gennemsnitlige AUC atter ca. 65 % højere end hos de tilsvarende raske

kontrolpersoner. Ligeledes var Olmesartans gennemsnitlige C

-værdier sammenlignelige

hos patienter med nedsat leverfunktion og raske forsøgspersoner. Olmesartanmedoxomil er

ikke evalueret hos patienter med alvorlig leverfunktionsnedsættelse (se pkt. 4.2 og pkt.

4.4).

Nedsat leverfunktion påvirker ikke hydrochlorthiazids farmakokinetik signifikant.

Lægemiddelinteraktioner

Anionbytteren colesevelam

Ved samtidig administration af 40 mg olmesartanmedoxomil og 3750 mg

colesevelamhydrochlorid til raske forsøgspersoner reduceredes olmesartans C

med 28 %

og AUC med 39 %. Ved administration af olmesartanmedoxomil 4 timer før

colesevelamhydrochlorid var påvirkningen mindre og førte til henholdsvis 4 % reduktion

af C

og 15 % af AUC. Olmesartans plasmahalveringstid blev reduceret med 50-52 %,

uanset om det blev administreret samtidig med eller 4 timer før colesevelamhydrochlorid

(se pkt. 4.5).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Olmesartanmedoxomil/hydrochlorthiazid-kombinationer blev undersøgt for toksicitet i

toksicitetsstudier med gentagne perorale doser i op til 6 måneder hos rotter og hunde.

Som for de enkelte stoffer og andre lægemidler i denne kategori var nyren kombinationens

hovedmålorgan for toksicitet. Kombinationen olmesartanmedoxomil/hydrochlorthiazid

inducerede forandringer i nyrefunktionen (forhøjet serum-carbamid og serum-kreatinin).

Høje doser medførte tubulær renal degeneration og regeneration hos rotter og hunde,

38152_spc.doc

Side 22 af 24

formentlig i kraft af en ændring i renal hæmodynamik (nedsat renal perfusion på grund af

hypotension med tubulær hypoksi og tubulær celledegeneration). Endvidere medførte

olmesartanmedoxomil/ hydrochlorthiazid-kombinationen et fald i parametre vedrørende de

røde blodlegemer (erytrocyttal, hæmoglobin og hæmatokrit) og en reduktion af hjertets

vægt hos rotter.

Disse virkninger er også observeret ved andre AT

-receptorantagonister samt ACE-

hæmmere, og de synes at blive induceret af den farmakologiske virkning af olmesartan-

medoxomil i høje doser, men at være uden relevans for mennesker i de anbefalede

terapeutiske doser.

Undersøgelser af såvel olmesartanmedoxomil og hydrochlorthiazid i kombination som de

to enkeltkomponenter for genotoksicitet viste ingen genotoksisk aktivitet af kliniske

relevans.

Den potentielle karcinogenicitet ved en kombination af olmesartanmedoxomil og

hydrochlorthiazid er ikke undersøgt, da det ikke var påvist, at de to enkeltkomponenter

udviste relevant karcinogenicitet i klinisk brug.

Teratogenicitet er ikke påvist hos mus og rotter behandlet med olmesartanmedoxo-

mil/hydrochlorthiazid-kombinationer. Som det kunne forventes for denne type

lægemiddel, observeredes føtal toksicitet hos rotter, hvilket viste sig som signifikant

vægtreduktion hos fostre efter behandling med olmesartanmedoxomil/hydrochlorthiazid-

kombinationer under drægtighedsperioden (se pkt. 4.3 og pkt. 4.6).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Mikrokrystallinsk cellulose

Lactosemonohydrat

Lavsubstitueret hyprolose

Hyprolose

Magnesiumstearat

Tabletovertræk

Talcum

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Jern(III)-oxid, gul (E172)

Jern(III)-oxid, rød (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

5 år.

38152_spc.doc

Side 23 af 24

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister af lamineret polyamid/aluminium/polyvinylchlorid/aluminium.

Pakningsstørrelser

14, 28, 30, 56, 84, 90, 98 og 10×28 stk.

Perforeret unit-dose blisterpakning: 10, 50 og 500 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Menarini International Operations Luxembourg S.A.

1, Avenue de la Gare

L-1611 Luxembourg

Luxembourg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

20/12,5 mg: 38151

20/25 mg: 38152

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

12. januar 2006

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

29. september 2017

38152_spc.doc

Side 24 af 24

Andre produkter

search_alerts

share_this_information