Bendamyl 2,5 mg/ml pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber Produktets egenskaber (SPC)

15-02-2021

Aktiv bestanddel:
Bendamustinhydrochlorid
Tilgængelig fra:
Mylan Ireland Limited
ATC-kode:
L01AA09
INN (International Name):
Bendamustine hydrochloride
Dosering:
2,5 mg/ml
Lægemiddelform:
pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning
Autorisationsnummer:
56574
Autorisation dato:
2015-09-04

Læs hele dokumentet

8. februar 2021

PRODUKTRESUMÉ

for

Bendamyl, pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

29268

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Bendamyl

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Et hætteglas indeholder 25 mg eller 100 mg bendamustinhydrochlorid (som bendamustin-

hydrochloridmonohydrat).

1 ml koncentrat indeholder 2,5 mg bendamustinhydrochlorid (som bendamustin-

hydrochloridmonohydrat), når det er rekonstitueret som angivet under pkt. 6.6.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Hvidt til råhvidt pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Førstevalgsbehandling af kronisk lymfatisk leukæmi (Binet stadium B eller C) til patienter,

for hvem kombinationskemoterapi med fludarabin ikke er hensigtsmæssig.

Indolent Non-Hodgkin lymfom som monoterapi til patienter, hvis sygdom har progredieret

i løbet af eller inden for 6 måneder efter behandling med rituximab, eller et regime som

indeholder rituximab.

Førstevalgsbehandling af multipelt myelom (Durie-Salmon stadium II med progression

eller stadium III) i kombination med prednison til patienter over 65 år, som ikke er egnede

til autolog stamcelletransplantation, og som har klinisk neuropati på diagnosetidspunktet,

hvilket udelukker behandling med thalidomid eller bortezomib.

dk_hum_56574_spc.doc

Side 1 af 14

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Monoterapi ved kronisk lymfatisk leukæmi

100 mg/m² legemsoverflade bendamustinhydrochlorid på dag 1 og 2, hver 4. uge op til 6

gange.

Monoterapi ved indolent Non-Hodgkin lymfom refraktært til rituximab

120 mg/m² legemsoverflade bendamustinhydrochlorid på dag 1 og 2, hver 3. uge mindst 6

gange.

Multipelt myelom

120-150 mg/m² legemsoverflade bendamustinhydrochlorid på dag 1 og 2, 60 mg/m²

legemsoverflade prednison intravenøst eller peroralt på dag 1-4, hver 4. uge mindst 3

gange.

Nedsat leverfunktion

Baseret på farmakokinetiske data er det ikke nødvendigt at tilpasse dosis til patienter med

let nedsat leverfunktion (serum-bilirubin < 1,2 mg/dl). Der anbefales dosisreduktion på 30

% hos patienter med moderat nedsat leverfunktion (serum-bilirubin 1,2-3,0 ml/dl).

Der foreligger ingen data for patienter med svært nedsat leverfunktion (serum-bilirubin >

3,0 mg/dl) (se pkt. 4.3).

Nedsat nyrefunktion

Baseret på farmakokinetiske data er det ikke nødvendigt at tilpasse dosis til patienter med

en kreatininclearance på > 10 ml/min. Der er begrænset erfaring med patienter med svært

nedsat nyrefunktion.

Pædiatrisk population

Bendamustinhydrochlorids sikkerhed og virkning hos børn er endnu ikke klarlagt. De

aktuelle tilgængelige data er ikke tilstrækkelige til, at der kan fastsættes en anbefalet dosis.

Ældre

Der er ingen tegn på, at dosisjustering er nødvendig til ældre (se pkt. 5.2).

Administration

Til intravenøs infusion over 30-60 minutter (se pkt. 6.6).

Infusionen skal administreres under tilsyn af en læge, der er kvalificeret og har erfaring

med brug af kemoterapeutiske midler.

Nedsat knoglemarvsfunktion er relateret til øget kemoterapi-induceret hæmatologisk

toksicitet. Behandlingen må ikke påbegyndes, hvis leukocyttallet er faldet til <3.000/µl

eller blodpladetallet er faldet til <75,000/µl (se pkt. 4.3).

Behandlingen skal seponeres eller udskydes, hvis leukocyttallet falder til <3.000/µl eller

blodpladetallet falder til <75.000/µl. Behandlingen kan fortsættes, når leukocyttallet er

steget til >4.000/µl, og blodpladetallet er steget til >100.000/µl.

Nadir for leukocytter og trombocytter nås efter 14-20 dage med regeneration efter 3-5 uger.

Det anbefales at føre nøje kontrol med blodbilledet i den behandlingsfrie periode (se pkt. 4.4).

dk_hum_56574_spc.doc

Side 2 af 14

I tilfælde af ikke-hæmatologisk toksicitet skal dosisreduktioner baseres på værste CTC-grad i

det foregående behandlingsforløb. En 50 % dosisreduktion anbefales ved toksicitet af CTC-

grad 3. Det anbefales at afbryde behandlingen i tilfælde af toksicitet af CTC-grad 4.

Hvis patienten har behov for dosisjustering, skal den individuelt beregnede, reducerede dosis

gives på dag 1 og 2 i det pågældende behandlingsforløb.

For instruktioner om rekonstitution af lægemidlet før administration (se pkt. 6.6.)

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Under amning.

Svært nedsat leverfunktion (serum-bilirubin > 3,0 mg/dl).

Gulsot.

Svær knoglemarvssuppression og alvorlige ændringer i blodbilledet (leukocyt- og/eller

trombocyttal faldet til hhv. < 3.000/µl og < 75.000/µl).

Større kirurgiske indgreb mindre end 30 dage inden start på behandlingen.

Infektioner, specielt i forbindelse med leukopeni.

Vaccination mod gul feber.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Knoglemarvssuppression

Patienter, som behandles med bendamustinhydrochlorid, kan få knoglemarvssuppression.

Ved behandlingsrelateret knoglemarvssuppression skal leukocytter, trombocytter,

hæmoglobin og neutrofilocytter kontrolleres mindst en gang om ugen. Før start på næste

behandlingsforløb anbefales følgende parametre: Leukocyt- og/eller trombocyttal hhv. >

4.000/µl og > 100.000/µl.

Infektioner

Alvorlige og fatale infektioner er set ved brug af bendamustinhydrochlorid, herunder

bakterie (sepsis, pneumoni) og opportunistiske infektioner som f.eks. Pneumocystis

jirovecii-pneumoni (PJP), varicella zoster-virus (VZV) og cytomegalovirus (CMV).

Tilfælde af progressiv multifokal leukoencephalopati (PML), herunder letale tilfælde, er

blevet rapporteret efter brug af bendamustin, primært i kombination med rituximab eller

obinutuzumab. Behandling med bendamustinhydrochlorid kan forårsage langvarig

lymfocytopeni (<600/

l) og lave værdier af CD4-positive T-celler (T-hjælper celler)

(<200/

l) i mindst 7-9 måneder efter afsluttet behandling. Lymfocytopeni og fald i CD4-

positive T-celler er mere udtalt, når bendamustin kombineres med rituximab. Patienter med

lymfopeni og lave værdier af CD-4 positive celler efter behandling med bendamustin-

hydrochlorid, er mere modtagelige for (opportunistiske) infektioner. I tilfælde af lave

værdier af CD4-positive T-celler (<200/µl) bør profylakse af Pneumocystis jirovecii-

pneumoni (PJP) overvejes. Alle patienter skal overvåges for respiratoriske tegn og

symptomer under hele behandlingen. Patienter bør rådes til at rapportere nye symptomer

på infektioner, herunder feber og symptomer fra luftvejene, med det samme. Afbrydelse af

behandlingen med bendamustinhydrochlorid skal overvejes ved tegn på (opportunistiske)

infektioner.

Tag PML i betragtning i differentialdiagnosen hos patienter med nye eller forværrede

neurologiske, kognitive eller adfærdsmæssige tegn eller symptomer. Hvis der er mistanke

dk_hum_56574_spc.doc

Side 3 af 14

om PML, bør der foretages passende diagnostiske evalueringer, og behandlingen bør

indstilles, indtil PML er udelukket.

Nonmelanom hudcancer

I kliniske studier er der observeret en øget risiko for nonmelanom hudcancer

(basalcellecarcinom og pladecellecarcinom) hos patienter, der blev behandlet med regimer

indeholdende bendamustin. Periodisk hudundersøgelse anbefales til alle patienter, især

patienter med risikofaktorer for hudcancer.

Reaktivering af hepatitis B

Reaktivering af hepatitis B hos patienter, der er kroniske bærere af denne virus, er set efter

administration af bendamustinhydrochlorid. I nogle tilfælde er der set akut leversvigt eller

dødsfald. Patienter bør testes for HBV-infektion, før bendamustinhydrochlorid-behandling

påbegyndes. Eksperter i leversygdomme og hepatitis B-behandling bør konsulteres, før

behandlingen af patienter, der er testet positive for hepatitis B påbegyndes (herunder

patienter med aktiv sygdom), samt hvis en patient testes positiv for HBV-infektion under

behandlingen. Bærere af HBV, der skal behandles med bendamustinhydrochlorid, bør

overvåges nøje for tegn og symptomer på aktiv HBV-infektion under hele behandlingen og

i flere måneder efter afslutningen af behandlingen (se pkt. 4.8).

Hudreaktioner

Der er indberettet adskillige tilfælde af hudreaktioner, som inkluderer udslæt, alvorlige

hudreaktioner og bulløs eksantem. Tilfælde af Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk

epidermal nekrolyse (TEN) og medikamentelt udslæt med eosinofili og systemiske

symptomer (DRESS), hvoraf nogle har haft døden til følge, er rapporteret ved brug af

bendamustinhydrochlorid. Patienterne bør vejledes i tegn og symptomer på disse

reaktioner af deres ordinerende læger og bør instrueres i øjeblikkeligt at søge lægehjælp,

hvis de udvikler disse symptomer. Nogle reaktioner forekom, når bendamustin-

hydrochlorid blev givet i kombination med anden kræftmedicin, så den præcise

sammenhæng er uvis. Når der optræder hudreaktioner, kan de progrediere og forværres ved

yderligere behandling. Hvis hudreaktionerne progredierer, bør Bendamyl pauseres eller

seponeres. Ved alvorlige hudreaktioner, hvor der formodes en sammenhæng relateret til

bendamustinhydrochlorid, bør behandlingen seponeres.

Hjertesygdomme

Under behandling med bendamustinhydrochlorid skal koncentrationen af kalium i blodet

hos patienter med hjertesygdom nøje kontrolleres, og der skal gives kaliumtilskud ved K+

< 3,5 mEq/l, og der skal tages EKG.

Fatale tilfælde af myokardieinfarkt og hjertesvigt er rapporteret ved behandling med

bendamustinhydrochlorid. Patienter med samtidig eller tidligere hjertesygdom bør derfor

observeres nøje.

Kvalme, opkastning

Der kan gives et antiemetikum til symptomatisk behandling af kvalme og opkastning.

Tumorlysesyndrom

Der er indberettet tumorlysesyndrom (TLS) i forbindelse med bendamustinhydrochlorid-

behandling hos patienter i kliniske forsøg. Indtræden tenderer mod at ske inden for 48

timer efter første dosis bendamustinhydrochlorid og kan uden intervention føre til akut

nyresvigt og død. Forebyggende tiltag som f.eks. tilstrækkelig væsketerapi, tæt kontrol af

dk_hum_56574_spc.doc

Side 4 af 14

blodbilledet, i særdeleshed kalium- og urinsyreniveauer, og brug af hypourikæmiske

midler (allopurinol og rasburicase) bør overvejes inden behandlingen. Der er set nogle få

tilfælde af Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved samtidig

administration af bendamustin og allopurinol.

Anafylaksi

Der er ofte forekommet infusionsreaktioner mod bendamustinhydrochlorid i kliniske

forsøg. Symptomerne er generelt lette og omfatter feber, kulderystelser, kløe og udslæt. I

sjældne tilfælde er der forekommet alvorlige, anafylaktiske og anafylaktoide reaktioner.

Patienter skal spørges om symptomer, der kan tyde på infusionsreaktioner efter deres første

behandlingsforløb. Forholdsregler til at undgå alvorlige reaktioner, inklusive

antihistaminer, antipyretika og kortikosteroider, skal overvejes i efterfølgende

behandlingsforløb til patienter, der tidligere har haft infusionsreaktioner.

Patienter, som fik allergiske reaktioner af grad 3 eller værre, blev typisk ikke genbehandlet.

Prævention

Bendamustinhydrochlorid er teratogent og mutagent.

Kvinder bør ikke blive gravide under behandlingen. Mandlige patienter rådes til ikke at

blive far til et barn under og op til 6 måneder efter behandlingen. De bør søge rådgivning

om sæddeponering før behandling med bendamustinhydrochlorid på grund af risiko for

irreversibel infertilitet.

Ekstravasation

Ved ekstravasation skal infusionen standses omgående. Kanylen skal fjernes efter kort

aspiration. Derefter skal det påvirkede vævsområde afkøles. Armen skal lejres højt.

Yderligere behandlinger som f.eks. anvendelse af kortikosteroider har ikke vist entydig

gavn.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsstudier in vivo.

Ved kombination af Bendamyl med knoglemarvssupprimerende substanser kan

knoglemarvspåvirkningen af Bendamyl og/eller de samtidigt administrerede lægemidler

blive forstærket. Enhver behandling, som forværrer patientens almentilstand eller som

forringer knoglemarvsfunktionen, kan øge toksiciteten af Bendamyl.

Kombination af Bendamyl med cyclosporin eller tacrolimus kan medføre for høj

immunsuppression med risiko for lymfoproliferation.

Cytostatika kan reducere dannelsen af antistoffer efter vaccination med levende virus og

øge risikoen for infektion, som kan være livstruende. Denne risiko er øget hos personer,

hvor immunsystemet allerede er undertrykt af deres underliggende sygdom.

Bendamustins metabolisme involverer cytokrom P450 (CYP) 1A2 isoenzym (se pkt. 5.2).

Derfor er der potentiale for interaktion med CYP1A2-hæmmere såsom fluvoxamin,

ciprofloxacin, acyclovir, cimetidin.

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

dk_hum_56574_spc.doc

Side 5 af 14

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger utilstrækkelige data fra anvendelsen af Bendamyl til gravide kvinder. I ikke-

kliniske studier var bendamustinhydrochlorid letalt for embryon og foster samt teratogent

og genotoksisk (se pkt. 5.3). Derfor bør Bendamyl ikke anvendes under graviditet,

medmindre det er strengt nødvendigt. Moderen skal informeres om risikoen for fosteret.

Hvis behandling med Bendamyl er absolut nødvendig under graviditet, eller hvis der

indtræffer graviditet under behandling, bør patienten informeres om risikoen for det ufødte

barn og overvåges nøje. Muligheden for genetisk rådgivning bør overvejes.

Amning

Det vides ikke om bendamustin udskilles i brystmælk, hvorfor Bendamyl er

kontraindiceret under amning (se pkt. 4.3). Amning skal stoppes under behandling med

Bendamyl.

Fertilitet

Kvinder i den fødedygtige alder skal anvende sikker prævention både før og under

behandling med Bendamyl.

Mænd, der behandles med Bendamyl, bør undgå at undfange et barn under og i op til 6

måneder efter ophør af behandlingen. Det anbefales at søge rådgivning om sæddeponering

før opstart af behandlingen pga. risikoen for irreversibel infertilitet ved behandling med

Bendamyl.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Bendamustinhydrochlorid påvirker i væsentlig grad evnen til at føre motorkøretøj og

betjene maskiner. Ataksi, perifer neuropati og somnolens er set under behandling med

bendamustinhydrochlorid (se pkt. 4.8). Patienter bør instrueres om, at hvis de oplever disse

symptomer, bør de undgå potentielt farlige opgaver som at køre bil og bruge maskiner.

4.8

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger ved bendamustinhydrochlorid er hæmatologiske

bivirkninger (leukopeni, trombopeni), dermatologisk toksicitet (allergiske reaktioner),

almene symptomer (feber), gastrointestinale symptomer (kvalme, opkastning).

Tabel 1: Bivirkninger hos patienter behandlet med bendamustinhydrochlorid.

dk_hum_56574_spc.doc

Side 6 af 14

MedDRA

systemorgan-

klasse

Meget

almindelig ≥

1/10

Almindelig

≥1/100 til

<1/10

Ikke almin-

delig

≥1/1.000 til

<1/100

Sjælden

≥1/10.000 til

<1/1. 000

Meget

sjælden

<1/10. 000

Ikke kendt

(kan ikke

estimeres ud

fra

forhånden-

værende

data)

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Infektion INS*

Inklusive

opportunistiske

infektioner

(f.eks. herpes

zoster,

cytomegalo-

virus, hepatitis

Pneumo-

cystis

jirovecii-

pneumoni

Sepsis

Primær

atypisk

lungebe-

tændelse

Benigne,

maligne og

uspecificerede

tumorer (inkl.

cyster og

polypper)

Tumorlyse-

syndrom

Myelo-

dysplastisk

syndrom,

akut

myeloid

leukæmi

Blod og

lymfesystem

Leukopeni

INS*,

trombocyto-

peni, lymfopeni

Blødning,

anæmi,

neutropeni

Pancytopeni

Knogle-

marvsinsuf-

ficiens

Hæmolyse

Immun-

systemet

Overføl-

somhed

INS*

Anafylaktisk

reaktion,

anafylaktoid

reaktion

Anafylaktisk

shock

Nervesystemet

Hovedpine

Søvnløshed

Svimmelhed

Somnolens,

afoni

Dysgeusi,

paræstesi,

perifer

sensorisk

neuropati,

antikolinergt

syndrom,

neurologiske

lidelser,

ataksi,

encefalit

Hjerte

Kardiel

dysfunktion

såsom

palpitationer,

angina

pectoris,

arytmi

Perikardie-

effusion,

myokardiei

nfarkt,

hjertesvigt

Takykardi

Atrieflimren

Vaskulære

sygdomme

Hypotension,

hypertension

Akut

kredsløbssvigt

Flebitis

dk_hum_56574_spc.doc

Side 7 af 14

MedDRA

systemorgan-

klasse

Meget

almindelig ≥

1/10

Almindelig

≥1/100 til

<1/10

Ikke almin-

delig

≥1/1.000 til

<1/100

Sjælden

≥1/10.000 til

<1/1. 000

Meget

sjælden

<1/10. 000

Ikke kendt

(kan ikke

estimeres ud

fra

forhånden-

værende

data)

Luftveje,

thorax og

mediastinum

Nedsat

lungefunk-

tion

Lungefibrose

Lunge-

betændelse,

pulmonal

alveolar

blødning

Mave-tarm-

kanalen

Kvalme,

opkastning

Diarré,

obstipation,

stomatitis

Hæmoragisk

øsofagitis,

gastrointes-

tinal blødning

Hud og

subkutane væv

Alopeci,

hudlidelser

INS*,

urticaria

Erytem,

dermatitis,

pruritus,

makulopapulø

st udslæt,

hyperhidrose

Stevens-

Johnsons

syndrom,

toksisk

epidermal

nekrolyse

(TEN),

medikamentelt

udslæt med

eosinofili og

systemiske

symptomer

(DRESS)*

reproduktive

system og

mammae

Amenorré

Infertilitet

Lever og

galdeveje

Leversvigt

Almene

symptomer og

reaktioner på

administration

sstedet

Slimhindebetæ

ndelse, træthed,

pyreksi

Smerter,

kulderystel-

ser,

dehydrering,

anoreksi

Multiorgansvi

Undersøgelser

Fald i

hæmoglobin,

stigning i

creatinin,

stigning i

urinstof

Stigning i

ASAT,

stigning i

ALAT,

stigning i

basisk

fosfatase,

stigning i

bilirubin,

hypokaliæmi

Nyrer og

urinveje

Nyresvigt

INS = ikke nærmere specificeret

(*=kombinationsbehandling med rituximab)

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

dk_hum_56574_spc.doc

Side 8 af 14

Der er indberettet isolerede tilfælde af nekrose efter utilsigtet, ekstravaskulær

administration, tumorlysesyndrom og anafylaksi.

Risikoen for akut myelodysplastisk syndrom og akut myeloid leukæmi er øget hos

patienter, der behandles med alkylerende midler (herunder bendamustin). Den sekundære

malignitet kan udvikles flere år efter, at kemoterapien er seponeret.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner

anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted:

www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Efter administration af en 30 minutters infusion af bendamustinhydrochlorid en gang hver

3. uge var den maksimalt tolererede dosis (MTD) 280 mg/m². Kardielle hændelser af CTC-

grad 2, der var forenelige med iskæmiske EKG-forandringer, blev anset for

dosisbegrænsende.

I et efterfølgende studie med 30 minutters infusion af bendamustinhydrochlorid på dag 1

og 2 hver 3. uge lå MTD på 180 mg/m

. Den dosisbegrænsende toksicitet var grad 4

trombocytopeni. Kardiel toksicitet var ikke dosisbegrænsende i dette forløb.

Modforanstaltninger

Der er ikke nogen specifik antidot. Som effektive modforanstaltninger for at kontrollere

hæmatologiske bivirkninger kan man foretage knoglemarvstransplantation og transfusioner

(trombocytter, koncentrerede erytrocytter) eller give hæmatologiske vækstfaktorer.

Bendamustinhydrochlorid og dets metabolitter er dialyserbare i mindre grad.

4.10

Udlevering

BEGR (kun til sygehuse)

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: L 01 AA 09

Antineoplastisk, alkylerende middel.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Bendamustinhydrochlorid er et alkylerende, antineoplastisk middel med unik virkning.

Den antineoplastiske og celledræbende virkning af bendamustinhydrochlorid er i det

væsentlige baseret på krydsbindinger mellem DNA-enkelt- og dobbeltstrenge gennem

alkylering. Herved hæmmes DNA matrixfunktion, syntese og reparation.

Bendamustinhydrochlorids antitumorvirkning er blevet påvist i flere in vitro-studier med

forskellige humane tumorcellelinjer (brystcancer, ikke-småcellet og småcellet lungecancer,

ovariekarcinom og forskellige typer leukæmi) og in vivo i forskellige eksperimentelle

dk_hum_56574_spc.doc

Side 9 af 14

tumormodeller med tumorer fra mus, rotter og mennesker (melanom, brystcancer, sarkom,

lymfom, leukæmi og småcellet lungecancer).

Bendamustinhydrochlorid viste en aktivitetsprofil i humane tumorcellelinjer, som var

forskellig fra andre alkylerende midlers. Det aktive stof har ingen eller kun meget dårlig

krydsresistens i humane tumorcellelinjer med forskellige resistensmekanismer i det

mindste delvist på grund af forholdsmæssigt vedvarende interaktion med DNA. Derudover

er der i kliniske studier påvist, at der ikke er nogen komplet krydsresistens mellem

bendamustin med antracykliner, alkylerende midler eller rituximab. Antallet af undersøgte

patienter er dog lille.

Kronisk lymfatisk leukæmi

Indikationen for anvendelse ved kronisk lymfatisk leukæmi understøttes af et enkelt åbent

studium, hvor bendamustin blev sammenlignet med chlorambucil. 319 ikke tidligere

behandlede, men behandlingskrævende patienter med kronisk lymfatisk leukæmi Binet

stadium B eller C blev inkluderet i det prospektive, randomiserede multicenterstudium.

Førstevalgsbehandling med bendamustinhydrochlorid 100 mg/m² intravenøst på dag 1 og 2

(BEN) blev sammenlignet med behandling med chlorambucil 0,8 mg/kg på dag 1 og 15

(CLB) i 6 forløb i begge behandlingsarme. Patienterne fik allopurinol for at forhindre

tumorlysesyndrom.

Patienter med BEN har en signifikant længere, gennemsnitlig, progressionsfri overlevelse

end patienter med CLB-behandling (21,5 mod 8,3 måneder, p < 0,0001 i den seneste

opfølgning). Total overlevelse var ikke statistisk signifikant forskellig (gennemsnit blev

ikke nået). Gennemsnitlig remissionsvarighed er 19 måneder med BEN og 6 måneder med

CLB-behandling (p < 0,0001). Sikkerhedsevalueringen i begge behandlingsarme viste

ingen uventede, uønskede virkninger i art eller hyppighed. BEN-dosis blev nedsat for 34 %

af patienterne. Behandling med BEN blev afbrudt hos 3,9 % af patienterne på grund af

allergiske reaktioner.

Indolent Non-Hodgkins lymfom

Indikationen for indolent Non-Hodgkins lymfom bygger på to ukontrollerede fase II-

forsøg.

100 patienter med indolent B-celle Non-Hodgkins lymfom refraktært til rituximab mono-

eller kombinationsbehandling blev i det prospektive, åbne multicenterpivotalstudie

behandlet med BEN monoterapi. Patienterne modtog i gennemsnit 3 tidligere

kemoterapiforløb eller biologiske behandlingsforløb. Gennemsnitsantallet af tidligere

behandlingsforløb med rituximab var 2. Patienterne havde ingen respons eller fremskridt

inden for 6 måneder efter rituximabbehandlingen. Dosis var BEN 120 mg/m² intravenøst

på dag 1 og 2 planlagt til mindst 6 behandlingsforløb. Behandlingsvarigheden afhang af

respons (6 planlagte behandlingsforløb). Den samlede responsrate var 75 % inklusive 17 %

komplette (CR og CRu) og 58 % partielt respons, som vurderet af en uafhængig

bedømmelseskomité. Den gennemsnitlige remissionsvarighed var 40 uger. BEN var

generelt veltolereret givet i denne dosis og ifølge denne plan.

Indikationen underbygges yderligere af et andet prospektivt, åbent multicenterstudium med

77 patienter. Patientpopulationen var mere heterogen, inklusive: indolent eller

transformeret B-celle Non-Hodgkins lymfom refraktært til rituximab mono- eller

kombinationsbehandling. Patienterne havde ingen respons eller fremskridt inden for 6

måneder, eller de havde en uheldig reaktion på forudgående rituximabbehandling.

Patienterne modtog i gennemsnit 3 tidligere kemoterapiforløb eller biologiske

behandlingsforløb. Gennemsnitsantallet af tidligere behandlingsforløb med rituximab var

dk_hum_56574_spc.doc

Side 10 af 14

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Se dokumenthistorik

Del denne information