Bendamustinhydrochlorid "Stada Arzneimittel AG" 2,5 mg/ml pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber Produktets egenskaber (SPC)

15-02-2021

Aktiv bestanddel:
Bendamustinhydrochloridmonohydrat
Tilgængelig fra:
STADA Arzneimittel AG
ATC-kode:
L01AA09
INN (International Name):
Bendamustinhydrochloridmonohydrat
Dosering:
2,5 mg/ml
Lægemiddelform:
pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning
Autorisationsnummer:
54327
Autorisation dato:
2015-06-04

9. februar 2021

PRODUKTRESUMÉ

for

Bendamustinhydrochlorid "Stada Arzneimittel AG",

pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

29337

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Bendamustinhydrochlorid "Stada Arzneimittel AG"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 ml koncentrat indeholder 2,5 mg bendamustinhydrochlorid, når det er rekonstitueret som

angivet under pkt. 6.6.

Et hætteglas indeholder 25 mg bendamustinhydrochlorid (som bendamustinhydrochlorid-

monohydrat).

Et hætteglas indeholder 100 mg bendamustinhydrochlorid (som bendamustinhydrochlorid-

monohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Hvidt til off-white pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Primærbehandling af kronisk lymfatisk leukæmi (Binet stadium B eller C) til patienter, for

hvem fludarabin kombinationsbehandling ikke er hensigtsmæssig.

Indolent non-Hodgkin-lymfom som monoterapi til patienter, hvis sygdom har udviklet sig

under eller inden for 6 måneder efter behandling med rituximab, eller en behandling som

indeholder rituximab.

dk_hum_54327_spc.doc

Side 1 af 14

Primærbehandling af multipelt myelom (Durie-Salmon stadium II med progression eller

stadium III) i kombination med prednison til patienter over 65 år som ikke er egnede til

autolog stamcellettransplantation, og som har klinisk neuropati på diagnosetidspunktet,

hvilket udelukker behandling med thalidomid eller bortezomib.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Monoterapi til kronisk lymfatisk leukæmi

100 mg/m² legemsoverflade bendamustinhydrochlorid på dag 1 og 2, hver 4. uge op til 6

gange.

Monoterapi til indolent Non-Hodgkin-lymfom refraktær til rituximab

120 mg/m² legemsoverflade bendamustinhydrochlorid på dag 1 og 2, hver 3. uge mindst 6

gange.

Multipelt myelom

120-150 mg/m² legemsoverflade bendamustinhydrochlorid på dag 1 og 2, 60 mg/m²

legemsoverflade prednison intravenøst eller oralt på dag 1-4, hver 4. uge mindst 3 gange.

Nedsat leverfunktion

Baseret på farmakokinetiske data er det ikke nødvendigt at tilpasse dosis til patienter med

let nedsat leverfunktion (serum-bilirubin < 1,2 mg/dl). Der anbefales dosisreduktion på

30 % hos patienter med moderat nedsat leverfunktion (serum bilirubin 1,2-3,0 ml/dl).

Der findes ingen data for patienter med svært nedsat leverfunktion (serum-bilirubin > 3,0

mg/dl) (se pkt. 4.3).

Nedsat nyrefunktion

Baseret på farmakokinetiske data er en dosistilpasning ikke nødvendig for patienter med en

creatinin-clearance på > 10 ml/min. Der er begrænset erfaring med patienter med svært

nedsat nyrefunktion.

Børn

Der er ingen erfaring med anvendelse af bendamustinhydrochlorid til børn og unge.

Ældre

Der er ingen tegn på, at dosisjustering er nødvendig til ældre (se pkt. 5.2).

Administration

Til intravenøs infusion over 30-60 minutter (se pkt. 6.6).

Infusionen skal udføres under opsyn af en kvalificeret læge med erfaring i anvendelse af

kemoterapeutiske midler.

Ringe knoglemarvsfunktion er relateret til øget kemoterapi-induceret, hæmatologisk

toksicitet.

Behandlingen bør ikke påbegyndes, hvis leukocyttallet og/eller trombocyttallet er faldet til

< 3.000/µl, henholdsvis < 75.000/µl (se punkt 4.3).

dk_hum_54327_spc.doc

Side 2 af 14

Behandlingen bør standses eller udsættes, hvis leukocyttallet og/eller trombocyttallet er

faldet til < 3.000/µl, henholdsvis < 75.000/µl. Behandlingen kan fortsættes efter en

stigning af leukocyttallet til > 4.000/µl og trombocyttallet til > 100.000/µl.

Nadir for leukocytter og trombocytter nås efter 14-20 dage med regeneration efter 3-5

uger. Det anbefales at føre nøje kontrol med blodbilledet i den behandlingsfri periode (se

punkt 4.4).

I tilfælde af ikke-hæmatologisk toksicitet skal dosisreduktioner baseres på værste CTC-

grad i det foregående behandlingsforløb. En 50 % reduktion anbefales ved toksicitet CTC-

grad 3. Det anbefales at afbryde behandlingen i tilfælde af toksicitet CTC-grad 4.

Hvis patienten har behov for dosisjustering, skal den individuelt beregnede, reducerede

dosis gives på dag 1 og 2 i det respektive behandlingsforløb.

Sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages før håndtering og administration af lægemidlet

For instruktioner om rekonstitution og fortynding af lægemidlet før administration, se pkt.

6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1

I ammeperioden

Svært nedsat leverfunktion (serum-bilirubin > 3 mg/dl)

Gulsot

Svær knoglemarvshæmning og alvorlige ændringer i blodbilledet (leukocyt- og/eller

trombocyttal faldet til < 3.000/µl, henholdsvis < 75.000/µl)

Større kirurgiske indgreb mindre end 30 dage inden start på behandlingen

Infektioner, specielt i forbindelse med leukopeni

Vaccination mod gul feber

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Knoglemarvshæmning

Patienter, som behandles med bendamustinhydrochlorid, kan få knoglemarvshæmning.

Ved behandlingsrelateret knoglemarvshæmning skal leukocytter, trombocytter,

hæmoglobin og neutrofilocytter kontrolleres mindst 1 gang om ugen. Før start på næste

behandlingsforløb anbefales følgende parametre: Leukocyt- og trombocyttallet > 4.000/µl

henholdsvis > 100.000/µl.

Infektioner

Alvorlige og fatale infektioner er set ved brug af bendamustinhydrochlorid, herunder

bakterie (sepsis, pneumoni) og opportunistiske infektioner som f.eks. Pneumocystis

jirovecii-pneumoni (PJP), varicella zoster-virus (VZV) og cytomegalovirus (CMV).

Tilfælde af progressiv multifokal leukoencephalopati (PML), herunder letale tilfælde, er

blevet rapporteret efter brug af bendamustin, primært i kombination med rituximab eller

obinutuzumab. Behandling med bendamustinhydrochlorid kan forårsage langvarig

lymfocytopeni (< 600/µl) og lave værdier af CD4-positive T-celler (T-hjælper celler)

(< 200/µl) i mindst 7-9 måneder efter afsluttet behandling. Lymfocytopeni og fald i CD4-

positive T-celler er mere udtalt, når bendamustin kombineres med rituximab. Patienter med

lymfopeni og lave værdier af CD-4 positive celler efter behandling med

dk_hum_54327_spc.doc

Side 3 af 14

bendamustinhydrochlorid er mere modtagelige for (opportunistiske) infektioner. I tilfælde

af lave værdier af CD4-positive T-celler (< 200/μl) bør profylakse af Pneumocystis

jirovecii-pneumoni (PJP) overvejes. Alle patienter skal overvåges for respiratoriske tegn

og symptomer under hele behandlingen. Patienterne skal have at vide, at de skal kontakte

lægen med det samme, hvis de får nye symptomer på infektion, herunder feber og

respiratoriske symptomer. Afbrydelse af behandlingen med bendamustinhydrochlorid skal

overvejes ved tegn på (opportunistiske) infektioner.

Tag PML i betragtning i differentialdiagnosen hos patienter med nye eller forværrede

neurologiske, kognitive eller adfærdsmæssige tegn eller symptomer. Hvis der er mistanke

om PML, bør der foretages passende diagnostiske evalueringer, og behandlingen bør

indstilles, indtil PML er udelukket.

Reaktivering af hepatitis B

Reaktivering af hepatitis B hos patienter, der er kroniske bærere af denne virus, er set efter

administration af bendamustinhydrochlorid. I nogle tilfælde er der set akut leversvigt eller

dødsfald. Patienter bør testes for HBV-infektion, før bendamustinhydrochlorid-behandling

påbegyndes. Eksperter i leversygdomme og hepatitis B-behandling bør konsulteres, før

behandlingen af patienter, der er testet positive for hepatitis B påbegyndes (herunder

patienter med aktiv sygdom), samt hvis en patient testes positiv for HBV-infektion under

behandlingen. Bærere af HBV, der skal behandles med bendamustinhydrochlorid, bør

overvåges nøje for tegn og symptomer på aktiv HBV-infektion under hele behandlingen og

i flere måneder efter afslutningen af behandlingen (se pkt. 4.8).

Hudreaktioner

Der er rapporteret et antal hudreaktioner, som inkluderer udslæt, svære hudreaktioner og

bulløs eksantem. Tilfælde af Stevens-Johnson Syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse

(TEN) og medikamentelt udslæt med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS),

hvoraf nogle har haft døden til følge, er rapporteret ved brug af bendamustinhydrochlorid.

Patienterne bør vejledes i tegn og symptomer på disse reaktioner af deres ordinerende

læger og bør instrueres i øjeblikkeligt at søge lægehjælp, hvis de udvikler disse

symptomer. Nogle reaktioner forekom, når bendamustinhydrochlorid blev givet i

kombination med andre anticancer præparater, så den præcise sammenhæng er uvis. Når

der optræder hudreaktioner, kan de progrediere og forværres ved yderligere behandling.

Hvis hudreaktionerne progredierer, bør bendamustinhydrochlorid pauseres eller seponeres.

Ved alvorlige hudreaktioner med mistænkt relation til bendamustinhydrochlorid bør

behandlingen seponeres.

Hjertesygdom

Under behandling med bendamustinhydrochlorid skal koncentrationen af kalium i blodet

hos patienter med hjertesygdom nøje kontrolleres, og der skal gives kaliumtilskud ved K

<

3,5 mEq/l, og der skal udføres EKG. Fatale tilfælde af myokardieinfarkt og hjertesvigt er

rapporteret ved behandling med bendamustinhydrochlorid. Patienter med samtidig eller

tidligere hjertesygdom bør derfor observeres nøje.

Kvalme, opkastning

Der kan gives et antiemetikum til behandling af kvalme og opkastning.

Tumorlysis syndrom

Der er set tumorlysis syndrom (TLS) hos patienter behandlet med bendamustin-

hydrochlorid i kliniske undersøgelser. Indtræden tenderer mod at ske inden for 48 timer

dk_hum_54327_spc.doc

Side 4 af 14

efter første dosis bendamustinhydrochlorid og kan uden indgriben føre til akut nyresvigt og

død. Forebyggende tiltag som f.eks. tilstrækkelig væsketerapi, tæt kontrol af blodbilledet, i

særdeleshed kalium- og urinsyreniveauer, og brug af hypourikæmiske midler (allopurinol

og rasburicase) bør overvejes inden behandlingen. Der er set nogle få tilfælde af Stevens-

Johnson Syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved samtidig indgift af bendamustin og

allopurinol.

Anafylakse

Infusionsreaktioner mod bendamustinhydrochlorid er ofte forekommet i kliniske studier.

Symptomerne er generelt lette og omfatter feber, kulderystelser, kløe og udslæt. I sjældne

tilfælde er set alvorlige, anafylaktiske og anafylaktoide reaktioner. Patenter skal spørges

om symptomer, der kan tyde på infusionsreaktioner efter deres første behandlingsomgang.

Forholdsregler til at undgå alvorlige reaktioner, inklusive antihistaminer, antipyretika og

kortikosteroider skal overvejes i efterfølgende cykler til patienter, der tidligere har oplevet

infusionsreaktioner.

Patienter, som fik allergiske reaktioner af grad 3 eller værre, blev typisk ikke genbehandlet.

Prævention

Bendamustinhydrochlorid er teratogent og mutagent.

Kvinder bør ikke blive gravide i behandlingsperioden. Mandlige patienter bør rådes til ikke

at blive far under og i op til 6 måneder efter behandlingen. De bør søge rådgivning om

sædopbevaring før behandling med bendamustinhydrochlorid på grund af risiko for

irreversibel infertilitet.

Ekstravasation

Ved ekstravasation skal infusionen standses omgående. Kanylen skal fjernes efter kort

aspiration. Derefter skal det påvirkede vævsområde afkøles. Armen skal lejres højt.

Yderligere behandlinger som f.eks. anvendelse af kortikosteroider har ikke vist entydig

gavn.

Nonmelanom hudcancer

I kliniske studier er der observeret en øget risiko for nonmelanom hudcancer

(basalcellecarcinom og pladecellecarcinom) hos patienter, der blev behandlet med regimer

indeholdende bendamustin. Periodisk hudundersøgelse anbefales til alle patienter, især

patienter med risikofaktorer for hudcancer.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført in-vivo interaktionsstudier.

Ved kombination af bendamustinhydrochlorid med knoglemarvshæmmende substanser,

kan knoglemarvspåvirkningen af bendamustinhydrochlorid og/eller de samtidigt

administrerede lægemidler forstærkes. Enhver behandling, som forværrer patientens

almentilstand eller som forringer knoglemarvsfunktionen, kan øge toksiciteten af

bendamustinhydrochlorid.

Kombination af bendamustinhydrochlorid med cyclosporin eller tacrolimus kan medføre

for høj immunsuppression med risiko for lymfoproliferation.

Cytostatika kan reducere dannelsen af antistoffer efter vaccination med levende virus og

øge risikoen for infektion, som kan være livstruende. Denne risiko er øget hos personer,

hvor immunsystemet allerede er undertrykt af deres underliggende sygdom

dk_hum_54327_spc.doc

Side 5 af 14

Bendamustins metabolisering involverer cytochrom P450 (CYP) 1A2 isoenzym (se punkt

5.2). Derfor er der potentiale for interaktion med CYP1A2 inhibitorer som fluvoxamin,

ciprofloxacin, acyclovir eller cimetidin.

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Erfaringsgrundlaget for anvendelse af bendamustinhydrochlorid til gravide er ringe. I non-

kliniske studier var bendamustinhydrochlorid embryo- og fosterletalt, teratogent og

genotoksisk (se pkt. 5.3). Under graviditet bør bendamustinhydrochlorid kun anvendes på

tvingende indikation. Moderen bør informeres om risikoen for fosteret. Hvis behandling

med bendamustinhydrochlorid er absolut nødvendig under graviditet, eller hvis der

indtræffer graviditet under behandling, bør patienten informeres om risikoen for det ufødte

barn og overvåges tæt. Muligheden for genetisk rådgivning bør overvejes.

Kvinder i den fødedygtige alder skal anvende effektive metoder til forebyggelse af

svangerskab både før og under behandling med bendamustinhydrochlorid.

Fertilitet

Mænd i behandling med bendamustinhydrochlorid bør undgå at blive far til et barn under

og i op til 6 måneder efter behandlingen. De bør søge rådgivning om sædopbevaring, før

behandling på grund af risiko for irreversibel infertilitet ved behandling med

bendamustinhydrochlorid.

Amning

Det vides ikke om bendamustin passerer over i brystmælken, hvorfor

bendamustinhydrochlorid er kontraindiceret under amning (se pkt. 4.3). Amningen må

indstilles under behandling med bendamustinhydrochlorid.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Bendamustinhydrochlorid påvirker i væsentlig grad evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Der er set ataksi, perifer neuropati og somnolens under behandling med

bendamustinhydrochlorid (se pkt. 4.8). Patienter bør instrueres om, at hvis de oplever disse

symptomer, bør de undgå potentielt farlige opgaver som at køre bil eller bruge maskiner.

4.8

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger ved bendamustinhydrochlorid er hæmatologiske

bivirkninger (leukopeni, trombopeni), dermatologisk toksicitet (allergiske reaktioner),

almene symptomer (feber), gastrointestinale symptomer (kvalme, opkastning).

Nedenstående skema viser data rapporteret ved brug af bendamustinhydrochlorid.

MedDRA

system-

organklasse

Meget

almindelig

(≥1/10)

Almindelig

(≥1/100 til

<1/10)

Ikke

almindelig

(≥1/1.000 til

<1/100)

Sjælden

(≥1/10.000 til

<1/1.000)

Meget

sjælden

(<1/10.000)

Ikke kendt

(kan ikke

estimeres ud

fra

forhåndenvære

dk_hum_54327_spc.doc

Side 6 af 14

nde data)

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Infektion

NOS,

Inklusiv

opportunistis

ke infektioner

(f.eks. herpes

zoster,

cytomegalovi

rus, hepatitis

Pneumocystis

jiroveciipneu

moni

Sepsis

Primær

atypisk

lunge-

betændelse

Benigne,

maligne og

uspecificerede

tumorer

(inklusive cyster

og polypper)

Tumorlysis

syndrom

Myelodys-

plastisk

syndrom, akut

myeloid

leukæmi

Blod og

lymfesystem

Leukopeni

NOS,

trombocytope

ni, lymfopeni

Blødning,

anæmi,

neutropeni

Pancytopeni

Knogle-

marvsinsuffic

iens

Hæmolyse

Immunsystemet

Overføl-

somhed

Anafylaktisk

reaktion,

Anafylaktoid

reaktion

Anafylaktis

k shock

Nervesystemet

Hovedpine

Søvnløshed

svimmelhe

Somnolens,

stemmetab

Dysgeusi,

paræstesi,

perifer

sensorisk

neuropati,

antikolinerg

t syndrom,

neurologisk

e lidelser,

ataksi,

encefalit

Hjerte

Kardiel

dysfunktio

n så som

palpitatione

r, angina

pectoris,

arytmi

Perikardie-

effusion,

myokardie-

infarkt,

hjertestop

Takykardi

Atrieflimren

Vaskulære

sygdomme

Hypoten-

sion

hypertensio

Akut

kredsløbs-

kollaps

Åre-

betændelse

Luftveje, thorax

mediastinum

Nedsat

lungefunkti

Lungefibro-

Lungebetændels

e, pulmonal

alveolær

blødning

Mave-tarm-

kanalen

Kvalme,

opkastning

Diarré,

obstipation,

stomatit

Hæmora-

gisk

øsofagit,

gastrointesti

blødning

Hud og

subkutane væv

Alopeci,

hudlidelser

NOS,

Erytem,

dermatitis,

pruritus,

Stevens-

Johnson

Syndrom,

dk_hum_54327_spc.doc

Side 7 af 14

urticaria

makulopapulø

st udslæt,

hyperhidrose

toksisk

epidermal

nekrolyse

(TEN),

medikamentelt

udslæt med

eosinofili og

systemiske

symptomer

(DRESS)

Lever og

galdeveje

Leversvigt

Nyrer og

urinveje

Nyresvigt

Det reproduktive

system og

mammae

Amenoré

Infertilitet

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrationsst

edet

Slimhinde-

betændelse,

træthed, feber

Smerter,

kulderystel

ser,

dehydrerin

g, anorexi

Multi-

organsvigt

Undersøgel-ser

Fald i

Hæmoglobin,

stigning i

creatinin,

stigning i

urinstof

Stigning i

ASAT/AL-

stigning i

basisk

fosfatase,

stigning i

bilirubin,

hypokalemi

NOS = ikke specificeret på anden vis

(*= kombinationsbehandling med rituximab)

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Der er rapporteret isolerede tilfælde af nekrose efter utilsigtet, ekstravaskulær indgift og

tumor lysis-syndrom og anafylaksi.

Risikoen for akut myelodysplastisk syndrom og akut myeloid leukæmi er øget hos

patienter, der behandles med alkylerende midler (herunder bendamustin). Den sekundære

malignitet kan udvikles flere år efter, at kemoterapien er seponeret.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner

anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted:

www.meldenbivirkning.dk

dk_hum_54327_spc.doc

Side 8 af 14

4.9

Overdosering

Efter indgift af en 30 minutters infusion af bendamustinhydrochlorid en gang hver tredje

uge var den maksimalt tolererede dosis (MTD) 280 mg/m

. Kardielle hændelser af CTC-

grad 2 forenelige med iskæmiske EKG-forandringer blev anset for dosisbegrænsende.

I en efterfølgende undersøgelse med 30 minutters infusion af bendamustinhydrochlorid på

dag 1 og 2 hver tredje uge, lå MTD på 180 mg/m

. Den dosisbegrænsende toksicitet var

grad 4 trombocytopeni. Kardiel toksicitet var ikke dosisbegrænsende i denne undersøgelse.

Modforanstaltninger

Der er ikke nogen specifik antidot. Som effektiv modforanstaltning for at kontrollere

hæmatologiske bivirkninger, kan man foretage knoglemarvstransplantation og transfusion

(trombocytter, erytrocytkoncentrater), eller give hæmatologiske vækstfaktorer.

Bendamustinhydrochlorid og dets metabolitter er dialyserbare i mindre grad.

4.10

Udlevering

BEGR (kun til sygehuse)

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: L 01 AA 09. Antineoplastisk, alkylerende middel.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Bendamustinhydrochlorid er et alkylerende, antineoplastisk middel med unik virkning.

Den antineoplastiske og celledræbende virkning af bendamustinhydrochlorid er i det

væsentlige baseret på krydsbindinger mellem DNA-enkelt- og dobbeltstrenge gennem

alkylering. Herved forringes DNA matrixfunktion, syntese og reparation.

Bendamustinhydrochlorids antitumorvirkning er blevet påvist i mange in-vitro

undersøgelser med forskellige humane tumorcellelinier (brystcancer, ikke-småcellet og

småcellet lungecancer, ovariekarcinomer og forskellige typer leukæmi) og in-vivo i

forskellige eksperimentelle tumormodeller med tumorer fra mus, rotter og mennesker

(melanomer, brystcancer, sarkomer, lymfomer, leukæmi og småcellet lungecancer).

Bendamustinhydrochlorid viste en aktivitetsprofil i humane tumorcellelinier, som var

forskellig fra andre alkylerende midlers. Den aktive substans har ingen eller kun meget

ringe krydsresistens i humane tumorcellelinier med forskellige resistensmekanismer i det

mindste delvist på grund af forholdsmæssigt vedvarende interaktion med DNA. Derudover

er der i kliniske studier påvist, at der ikke er nogen komplet krydsresistens mellem

bendamustin og antracykliner, alkylerende midler eller rituximab. Antallet af undersøgte

patienter er dog lille.

Kronisk lymfatisk leukæmi

Indikationen til anvendelse for kronisk lymfatisk leukemi underbygges af et enkelt åbent

studie, hvor bendamustin sammenlignes med chlorambucil.

319 ikke tidligere behandlede, men behandlingskrævende patienter med kronisk lymfatisk

leukæmi Binet stadium B eller C blev inkluderet i den prospektive, randomiserede

multicenterundersøgelse. Primærbehandling med bendamustinhydrochlorid 100 mg/m

dk_hum_54327_spc.doc

Side 9 af 14

intravenøst på dag 1 og 2 (BEN) blev sammenlignet med behandling med chlorambucil 0,8

mg/kg dag på dag 1 og 15 (CLB) for 6 forløb i begge arme. Patienterne fik allopurinol for

at modvirke tumorlysis syndrom.

Patienter med BEN-behandling har en signifikant længere gennemsnitlig progressionsfri

overlevelse end patienter med CLB-behandling (21,5 mod 8,3 måneder, p<0,0001 i den

seneste opfølgning). Total overlevelse var ikke statistisk signifikant forskellig (gennemsnit

blev ikke nået). Gennemsnitlig remissionsvarighed er 19 måneder med BEN- og 6 måneder

med CLB-behandling (p<0,0001). Sikkerhedsevalueringen i begge behandlingsarme viste

ingen uventede, uønskede virkninger i art eller frekvens. BEN-dosen blev reduceret hos 34

% af patienterne. Behandling med BEN blev afbrudt hos 3,9 % af patienterne på grund af

allergiske reaktioner.

Indolent non-Hodgkin-lymfom

Indikationen for indolent non-hodgkin-lymfom bygger på to ukontrollerede fase II

undersøgelser.

100 patienter med indolent B-celle non-Hodgkin-lymfom refraktær til rituximab mono-

eller kombinationsbehandling blev i den væsentlige prospektive, åbne

multicenterundersøgelse behandlet med BEN monoterapi. Patienterne havde i gennemsnit

haft 3 tidligere kemoterapiforløb eller biologiske behandlingsforløb. Gennemsnitstallet var

2 for tidligere behandlingsforløb med rituximab. Patienterne viste ingen respons eller

fremskridt indenfor 6 måneder efter rituximab-behandling. Dosis bestod af BEN 120

mg/m² intravenøst på dag 1 og 2 planlagt for mindst 6 forløb. Behandlingens varighed

afhang af respons (6 forløb planlagt). Den totale responsrate var 75 % inklusive 17 %

komplette (CR og CRu) og 58 % partielle respons vurderet af en uafhængig

bedømmelseskommité. Den gennemsnitlige varighed af remissionen var 40 uger. BEN var

generelt veltolereret givet i disse doser og efter dette tidsskema.

Indikationen underbygges yderligere af en anden prospektiv, åben multicenterundersøgelse

med 77 patienter. Patientsammensætningen var mere heterogen med blandt andet indolent

eller transformeret B-celle non-Hodgkin-lymfom refraktær til rituximab mono- eller

kombinationsbehandling. Patienterne havde ingen respons eller fremskridt indenfor 6

måneder efter eller havde en uheldig reaktion på forudgående rituximab behandling.

Patienterne fik i gennemsnit 3 tidligere kemoterapi eller biologiske behandlingsforløb.

Gennemsnitstal for forudgående rituximab-behandlingsforløb var 2. Den totale reponsrate

var 76 % med et gennemsnit for responsvarighed på 5 måneder (29 [95 % Cl 22,1, 43,1]

uger)

Myelomatose

131 patienter med fremskreden myelomatose (Durie-Salmon stadium II med progression

eller stadium III) blev inkluderet i en prospektiv, randomiseret, åben

multicenterundersøgelse. Primærbehandling med bendamustinhydrochlorid i kombination

med prednison (BP) blev sammenlignet med behandling med melphalan og prednison

(MP). Tolerabiliteten i begge behandlingsarme var på linie med den kendte

sikkerhedsprofil for de respektive lægemidler med signifikant større dosisreduktion i BP

armen. Dosis bestod af bendamustinhydrochlorid 150 mg/m² intravenøst på dag 1 og 2

eller melphalan 15 mg/m² intravenøst på dag 1, begge i kombination med prednison.

Behandlingens varighed afhang af respons og var i gennemsnit 6,8 i BP og 8,7 forløb i MP

gruppen.

Patienter i BP-behandling har en længere gennemsnitlig progressionsfri overlevelse end

patienter i MP-behandling (15 [95 % Cl 12-21] versus 12 [95 % Cl 10-14] måneder)

(p=0,0566. Gennemsnitlig tid til manglende virkning af behandling er 14 måneder ved BP

dk_hum_54327_spc.doc

Side 10 af 14

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Se dokumenthistorik

Del denne information