Benazeprilhydrochlorid "Splendris" 20 mg filmovertrukne tabletter

13. juli 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Benazeprilhydrochlorid "Splendris", filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

21793

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Benazeprilhydrochlorid "Splendris"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder 5, 10 eller 20 mg benazeprilhydrochlorid.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver 5 mg filmovertrukket tablet indeholder 76 mg lactosemonohydrat.

Hver 10 mg filmovertrukket tablet indeholder 152 mg lactosemonohydrat.

Hver 20 mg filmovertrukket tablet indeholder 142 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

5 mg: Oval (4×8 mm), lysegul tablet med delekærv på begge sider.

10 mg: Oval (11×5,5 mm), gul tablet med delekærv på begge sider.

20 mg: Oval (11×5,5 mm), lyserød tablet med delekærv på begge sider.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Essentiel hypertension, kongestiv hjerteinsufficiens - som supplement til diuretika og især til

hjerteglykosider i tilfælde af alvorlig, kongestiv hjerteinsufficiens.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Essentiel hypertension

10-20 mg daglig fordelt på 1 eller 2 doser. Maksimal daglig dosis er 40 mg.

34787_spc.doc

Side 1 af 12

Kongestiv hjerteinsufficiens

Initialt 2,5 mg daglig. Eventuelt kan dosis øges til 5 mg daglig efter 2-4 uger. Maksimal

daglig dosis er 20 mg daglig.

Dosis ved nedsat nyrefunktion

Ved behandling af essentiel hypertension bør dosis reduceres, hvis kreatininclearance er under

30 ml/min. Både ved nedsat nyrefunktion samt til patienter med hjerteinsufficiens bør en

dosis på 10 mg ikke overskrides.

Pædiatrisk population

Benazeprilhydrochlorid "Splendris" sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er

ikke klarlagt.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for benazepril, andre ACE-hæmmere eller over for et eller flere

af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Tidligere angioneurotisk ødem i forbindelse med ACE-hæmmer-behandling.

Hereditært/idiopatisk angioneurotisk ødem.

Hæmodynamisk relevant stenosis i aorta eller mitralklapperne eller hypertrofisk

kardiomyopati.

Primær hyperaldosteronisme.

Andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig brug af Benazeprilhydrochlorid "Splendris" og lægemidler indeholdende

aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion

(GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Al information om præparatet skal indeholde oplysning om, at behandling af

hjerteinsufficiens med benazepril er en specialistopgave, og at behandlingen bør indledes på

sygehus.

Hypotension

Benazepril kan medføre et udtalt blodtryksfald især efter første dosis. Hos patienter med

hypertension, som behandles med benazepril, er forekomst af hypotension mere sandsynlig

hos volumendepleterede patienter f.eks. ved diuretikabehandling, saltrestriktion, dialyse,

diaré eller opkastning, eller ved alvorlig, renin-afhængig hypertension.

I begyndelsen af benazeprilbehandlingen bør patienter med en øget risiko for

symptomatisk hypotension monitoreres nøje i de første to uger af behandling og efter

øgning af benazeprildosis. Salt- og væskemangel skal justeres før benazeprilbehandling

kan indledes. Samme overvejelser gælder for patienter med iskæmisk hjertesygdom eller

cerebrovaskulær sygdom, hos hvem et udtalt blodtryksfald kan resultere i myokardieinfarkt

eller hjerneblødning.

Blodtryk og laboratorieparametre bør overvåges nøje især hos patienter med:

salt- eller væskemangel.

alvorlig, dekompenseret hjertefunktion.

forstyrrelser i nyrefunktion.

34787_spc.doc

Side 2 af 12

patienter over 65 år.

alvorlig hypertension.

Hvis hypotension forekommer, bør patienten anbringes i liggende stilling. Volumenrepletion

med intravenøst isotonisk natriumchlorid kan være påkrævet. Forekomsten af hypotension

efter initialdosis udelukker ikke efterfølgende dosistitrering med benazepril efter effektiv

behandling.

Patienter med renovaskulær hypertension

Der er en øget risiko for alvorlig hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med

renovaskulær hypertension og eksisterende bilateral nyrearteriestenose eller stenose i en

enkelt nyre, behandles med benazepril. Behandling med diuretika kan være en

medvirkende faktor. Tab af nyrefunktion kan forekomme ved blot små ændringer i

serumkreatinin selv hos patienter med unilateral nyrearteriestenose. Hos disse patienter bør

behandlingen indledes på sygehus under nøje medicinsk overvågning og med lave doser og

omhyggelig dosistitrering. Diuretikabehandling bør indstilles og nyrefunktionen bør

monitoreres de første uger af behandlingen.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Benazepril bør anvendes med forsigtighed til patienter med nyreinsufficiens, da disse vil

kunne kræve reducerede eller mindre hyppige doser. Under behandlingen bør

nyrefunktionen kontrolleres omhyggeligt i nødvendigt omfang hos patienter med

nyreinsufficiens. Nyresvigt har været rapporteret i forbindelse med ACE-hæmmere,

hovedsageligt hos patienter med alvorlig hjerteinsufficiens eller underliggende

nyresygdom herunder nyrearteriestenose. Nogle patienter har, uden tilsyneladende forud

eksisterende nyresygdom, udviklet en øgning i blodurinstof og kreatininkoncentration, når

et diuretikum blev administreret samtidigt. En dosisreduktion af benazepril og/eller

seponering af diuretikabehandling kan være nødvendig. Det anbefales, at nyrefunktionen

monitoreres i de første uger af behandlingen.

Nyretransplantation

Der er ingen erfaring med administration af Benazeprilhydrochlorid "Splendris" til nyligt

nyretransplanterede patienter. Behandling med Benazeprilhydrochlorid "Splendris"

anbefales derfor ikke.

Diuretika

Patienter i diuretisk behandling og især de, der er volumen- eller saltdepleterede, kan

opleve et udtalt blodtryksfald efter initiering af behandling med en ACE-hæmmer.

Sandsynligheden for hypotensiv virkning kan reduceres ved seponering af diuretika, ved at

øge saltindtag forud for indtagelse samt ved at initiere behandlingen med lavere doser af

ACE-hæmmeren. Yderligere stigninger i dosis bør ske med forsigtighed.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

34787_spc.doc

Side 3 af 12

elektrolytter og blodtryk. ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke

anvendes samtidigt hos patienter med diabetisk nefropati.

Dialyse

Patienter, der dialyseres under anvendelse af high-flux polyacrylonitril membraner og som

behandles med benazepril, udvikler med stor sandsynlighed anafylaktiske reaktioner så

som hævelser i ansigt, rødme, hypotension og dyspnø inden for få minutter efter

indledning af dialysebehandlingen.

Neutropeni/agranulocytose

Neutropeni/ agranulocytose, thrombocytopeni og anæmi er rapporteret hos patienter, som

behandles med ACE-hæmmere. Hos patienter med normal nyrefunktion og ingen andre

komplikationsfaktorer, forekommer neutropeni sjældent. Benazepril skal anvendes med

yderste forsigtighed til patienter med kollagen vaskulær sygdom, patienter i

immunosuppressionsbehandling, ved behandling med allopurinol eller procainamid eller

en kombination af disse komplikationer, især ved en allerede eksisterende nedsat

nyrefunktion. Nogle af disse patienter har udviklet alvorlige infektioner, der i få tilfælde

ikke responderede på intensiv antibiotisk behandling. Hvis benazepril anvendes til disse

patienter, tilrådes regelmæssig leukocyttælling og patienter skal opfordres til at rapportere

ethvert symptom på infektion.

Angioødem

Kan forekomme i løbet af de første uger af behandlingen. Imidlertid kan der i sjældne

tilfælde forekomme angioødem efter lang tids anvendelse. Behandlingen bør afbrydes

straks, og antihypertensiv behandling bør om nødvendigt fortsættes uden anvendelse af

ACE-hæmmere.

Etniske forskelle

ACE-hæmmere medfører hyppigere angioødem hos negroide patienter end hos ikke-negroide

patienter. Som for andre ACE-hæmmere er benazepril mindre virksom til reduktionen af

blodtrykket hos negroide individer end hos ikke-negroide, muligvis på grund af en højere

forekomst af lav-renin stadier hos den negroide hypertensive befolkning.

Hoste

Hoste har været rapporteret i forbindelse med brug af ACE-hæmmere. Der er sædvanligvis

tale om en tør, vedvarende hoste, der forsvinder ved behandlingens ophør. ACE-hæmmer

induceret hoste bør betragtes som en differentialdiagnose ved hoste.

Hyperkaliæmi

Behandling med ACE-hæmmer kan medføre hyperkaliæmi. Hvis samtidig anvendelse af

kaliumbesparende lægemidler er nødvendig, anbefales hyppig monitorering af

serumkalium.

Operation/anæstesi

Benazepril kan medføre hypotension og endda hypotensivt shock hos patienter, som

gennemgår større kirurgiske indgreb eller anæstesi på grund af forstærkning af andre

stoffers hypotensive egenskaber. Hvis det ikke er muligt at seponere benazepril, bør

volumenstyringen ske med omhu.

34787_spc.doc

Side 4 af 12

Proteinuri

Kan især forekomme hos patienter med eksisterende nyrefunktionsnedsættelse eller ved

relativt høje doser benazepril.

Primær hepatisk leversygdom/ leverinsufficiens

Meget sjældent har ACE-hæmmere været forbundet med et syndrom, der starter med

kolestatisk gulsot og udvikler sig til fulminant levernekrose og (til tider) død. Mekanismen for

dette syndrom er ukendt. Patienter, der behandles med benazepril og som udvikler gulsot eller

markante stigninger i leverenzymer, skal afbryde behandlingen med benazepril og modtage

passende medicinsk behandling.

Diabetespatienter

Hos diabetespatienter, der behandles med orale antidiabetika eller insulin, bør

blodsukkerniveauer monitoreres omhyggeligt i de første måneder af behandlingen med en

ACE-hæmmer.

Graviditet

Behandling med ACE-hæmmere bør ikke påbegyndes under graviditet. Ved planlægning

af graviditet bør patienten overgå til alternativ antihypertensiv behandling med en kendt

sikkerhedsprofil vedrørende brug under graviditet, med mindre fortsat behandling med

ACE-hæmmere fortsat vurderes at være nødvendig. Ved påvist graviditet bør behandling

med ACE-hæmmere omgående seponeres, og alternativ antihypertensiv behandling

eventuelt indledes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Lactose

Dette lægemiddel indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller

glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren er forbundet med højere hyppighed af bivirkninger som hypotension,

hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt) sammenlignet med brug af et

enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Antihypertensiva, diuretika

Den antihypertensive effekt, almindeligvis additiv.

Hos patienter, der allerede er i diuretika behandling, og især hos dem, der for nyligt er sat i

diuretika behandling, kan der ses et lejlighedsvist svært blodtryksfald, når benazepril

adderes. Risikoen for symptomatisk hypotension under benazepril behandling kan

mindskes ved seponering af diuretikum før behandlingsstart med benazepril.

Tricykliske antidepressiva, antipsykotika, anæstesimidler

Samtidig brug af visse anæstesiprodukter, tricykliske antidepressiva og antipsykotika med

ACE-hæmmere kan føre til yderligere blodtrykssænkning (se pkt. 4.4).

34787_spc.doc

Side 5 af 12

Kaliumsupplement, kaliumbesparende diuretika eller kaliumholdige salterstatninger (f.eks.

spironolacton, triamteren, amilorid, eplerenon)

Signifikant øgning i serum-kalium, især hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Sympatomimetika

Reduktion af den antihypertensive virkning.

Allopurinol, procainamid, cytostatika, immunosupressive stoffer, systemiske kortikosteroider

og andre lægemidler som forandrer blodbilledet

Øget risiko for hæmatologiske reaktioner, især leukocytose, leukopeni.

Lithium

Reversible forhøjelser af serum-lithiumkoncentrationer med forhøjede kardio- og

neurotoksiske virkninger af lithium.

Antidiabetika (f.eks. insulin, orale hypoglykæmiske stoffer)

Øget blodsukkersænkende virkning med risiko for hypoglykæmi.

Non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er), herunder acetylsalicylsyre,

anvendt som antiinflammatorisk middel

Når ACE-hæmmere administreres samtidigt med NSAID'er, kan den antihypertensive

virkning blive svækket. Samtidig brug af ACE-hæmmere og NSAID'er kan medføre en øget

risiko for forværring af nyrefunktionen, herunder mulighed for akut nyresvigt, og en stigning i

serum-kalium, især hos patienter med en i forvejen dårlig nyrefunktion. Kombinationen bør

administreres med forsigtighed, især hos ældre. Patienterne bør hydreres tilstrækkeligt, og det

bør overvejes at overvåge nyrefunktionen efter start på samtidig behandling og regelmæssigt

herefter.

Cyclosporin og heparin

Hyperkaliæmi kan forekomme ved samtidig brug af ACE-hæmmere og cyclosporin og ved

samtidig brug af ACE-hæmmere og heparin. Monitorering af serum-kalium anbefales.

mTOR-hæmmere

Risikoen for angioødem kan være øget hos patienter, der får samtidig behandling med ACE-

hæmmere og mTOR-hæmmere (f.eks. temsirolimus, sirolimus og everolimus).

Alkohol

Øget hypertensiv virkning og øget alkoholvirkning.

Natriumchlorid

Nedsat antihypertensiv virkning.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

ACE-hæmmere bør ikke anvendes under graviditetens første trimester (se pkt. 4.4).

ACE-hæmmere er kontraindiceret under graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.3 og

4.4).

34787_spc.doc

Side 6 af 12

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenitet ved behandling med ACE-

hæmmere i graviditetens første trimester er ikke entydig, men en lille forøget risiko kan ikke

udelukkes. Ved planlægning af graviditet bør patienten overgå til alternativ antihypertensiv

behandling med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under graviditet, med mindre

fortsat behandling med ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig. Ved påvist graviditet bør

behandling med ACE-hæmmere seponeres omgående, og alternativ antihypertensiv

behandling eventuelt indledes.

Det er kendt, at eksponering for ACE-hæmmere i graviditetens andet og tredje trimester

forårsager human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket ossifikation

af kraniet) og neonatal toksicitet (nyreinsufficiens, hypotension, hyperkaliæmi). (Se også pkt.

5.3).

Ved eksponering for ACE-hæmmere fra graviditetens andet trimester, anbefales

ultralydsscanning af nyrefunktion og kranium.

Børn, hvis mødre har taget ACE-hæmmere, bør observeres nøje for hypotension (se pkt. 4.3

og 4.4).

Amning

Begrænsede farmakokinetiske data viser meget små koncentrationer i modermælk (se pkt.

5.2). Selvom disse koncentrationer synes klinisk irrelevante frarådes anvendelse af

Benazeprilhydrochlorid "Splendris" under amning af præmature spædbørn og de første

uger efter fødslen på grund af den hypotetiske risiko for kardiovaskulære og renale

bivirkninger, og fordi der er begrænset klinisk erfaring. Ved et ældre spædbarn kan

anvendelsen af Benazeprilhydrochlorid "Splendris" hos en mor, der ammer, overvejes, hvis

denne behandling er nødvendig for moren og hvis barnet observeres for bivirkninger.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Ikke mærkning.

Benazepril kan på grund af bivirkninger (f.eks. svimmelhed og træthed) påvirke evnen til at

føre motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre eller moderat grad.

4.8

Bivirkninger

Følgende bivirkninger er observeret eller rapporteret under behandling med benazepril og

andre ACE-hæmmere med følgende hyppigheder.

Blod og lymfesystem

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Meget sjælden (<1/10.000)

Nedsat hæmoglobin, hæmatokrit,

leukocytter og thrombocytter.

Anæmi, aplastisk anæmi, thrombocytopeni,

leukopeni, neutropeni, agranulocytose.

Hæmolytisk anæmi.

Metabolisme og ernæring

Almindelig (>1/100 til, <1/10)

Hyperkaliæmi.

34787_spc.doc

Side 7 af 12

Nervesystemet

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Hovedpine, træthed, balanceforstyrrelser,

somnolens, apati.

Humørsvingning, paræstesi, vertigo,

smagsforstyrrelser, søvnforstyrrelser,

mental konfusion, nervøsitet, impotens,

sløret syn.

Vaskulære sygdomme

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Meget sjælden (<1/10.000)

Alvorlig hypotension med ortostatisk

virkning, især hos højrisikogrupper,

svimmelhed, synkope.

Myokardieinfarkt eller hjerneblødning,

muligvis sekundært til udtalt hypotension

hos højrisikopatienter, palpitationer,

takykardi, angina pectoris, hjertearytmi.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Meget sjælden (<1/10.000)

Hoste, bronchitis.

Dyspnø, sinusitis, rhinitis.

Bronkospasme.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Meget sjælden (<1/10.000)

Kvalme, mavesmerter, fordøjelses-

forstyrrelser.

Opkastning, diaré, obstipation,

appetitløshed, intestinale ødemer og

cholelithiasis, især ved eksisterende

cholecystitis.

Pankreatitis, ileus, glossitis, xerostomi.

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 til <1/1.000)

Meget sjælden (<1/10.000)

Udslæt, pruritus.

Urticaria, pemfigus, Stevens-Johnsons

syndrom, overfølsomhed/angioneurotisk

ødem: Angioneurotisk ødem af ansigt,

lemmer, læber, tunge, glottis og/eller

strubehoved.

Alopeci, psoriasis, Raynaud’s fænomen.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden (>1/10.000 til <1/1.000)

Muskelkramper.

34787_spc.doc

Side 8 af 12

Nyrer og urinveje

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 til <1/1.000)

Nedsat nyrefunktion.

Proteinuri, forværring af nyrefunktions-

forstyrrelse.

Uræmi, akut nyresvigt.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Tegn og symptomer

Selvom der kun er begrænset erfaring med overdosering med benazepril, forventes det

primære tegn herpå at være betydelig hypotension, der kan være forbundet med

elektrolytforstyrrelser og nyresvigt.

Behandling

Serumelektrolytter og kreatinin bør monitoreres hyppigt.

Efter indtagelse af en overdosis bør patienten holdes under nøje observation, fortrinsvis på

intensivafdeling. Hvis tabletterne er blevet indtaget for nyligt, omfatter de anbefalede

forholdsregler induktion af opkastning, administration af aktivt kul og administration af

laksantia og/eller maveudskylning. Enhver dehydrering, forstyrrelse af elektrolytbalancen og

hypotension bør behandles på en egnet måde, f.eks. med volumensupplement eller – hvis

resultatet er utilfredsstillende – med katecholaminer.

Hæmodialyse er ikke effektiv.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 AA 07. ACE-hæmmere, usammensatte.

34787_spc.doc

Side 9 af 12

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Benazepril er en potent hæmmer af angiotensin converting enzyme.

Hos patienter med hypertension medfører administration af Benazeprilhydrochlorid

"Splendris" en reduktion af blodtrykket i liggende og stående stilling i nogenlunde samme

udstrækning uden kompensatorisk stigning i hjerterytmen. Den perifere arterielle modstand

nedsættes med eller uden stigning i hjerteminutvolumen.

Klinisk virkning og sikkerhed

Der ses en stigning i renal blodgennemstrømning og den glomerulære filtrationshastighed er

sædvanligvis uændret. Hos nogle patienter kan der kræves adskillige ugers behandling, før et

optimalt blodtryk er opnået. Den antihypertensive virkning opretholdes ved langtids-

behandling. Pludselig afbrydelse af behandlingen har ikke været associeret med en hurtig

blodtryksstigning ACE-hæmmere er effektive selv hos patienter med lav-renin hypertension.

Selv om en antihypertensiv virkning er fundet hos de undersøgte racer, udviste hypertensive

patienter af negroid afstamning (sædvanligvis lav-renin hypertensiv population) et svagere

respons på behandling med ACE-hæmmer end ikke-negroide patienter. Denne forskel

udlignes når et diuretikum gives samtidig.

Den antihypertensive virkning starter 1 time efter peroral administration og vedvarer i 24

timer.

Benazeprilbehandling lindrer symptomer hos patienter med hjerteinsufficiens. I modsætning

til andre ACE-hæmmere har mulige virkninger af benazepril på mortalitet ikke været

undersøgt i placebokontrollerede studier.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i to

store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in

combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Veterans

Affairs Nephropathy in Diabetes)). ONTARGET var et studie med patienter, der havde en

anamnese med kardiovaskulær eller cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-

diabetes mellitus med tegn på organpåvirkning. VA NEPHRON-D var et studie med patienter

med type 2-diabetes mellitus og diabetisk nefropati. Disse studier viste ikke signifikant bedre

effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og mortalitet sammenlignet med monoterapi,

mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes.

På baggrund af de fælles farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for

andre ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom eller

begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

34787_spc.doc

Side 10 af 12

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Benazeprilhydrochlorid

Prodrug‘en benazeprilhydrochlorid metaboliseres (hydrolyse, hovedsagelig i leveren) til

benazeprilat, der er den eneste aktive metabolit. Efter peroral administration absorberes

mindst 37% af dosis. Biotilgængeligheden er ca. 28% af peroralt administreret

benazeprilhydrochlorid sammenlignet med intravenøs administration. Benazeprilat udskilles

hovedsageligt uændret i galde og urin. Benazeprilhydrochlorids eliminationshalveringstid er

10-11 timer. Benazeprilhydrochlorids plasmaproteinbindingsgrad er ca. 95%.

Hos patienter med alvorlig nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min) reduceredes

eliminationen med akkumulering af benazeprilhydrochlorid til følge. Hos patienter med

moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance > 30 ml/min) sås der kun små ændringer i

farmakokinetikken, som ikke krævede dosisjustering.

Amning

Hos ni kvinder der fik en peroral dosis på 20 mg benazepril dagligt i 3 dage (ingen

angivelse af tiden post partum), kunne der påvises et maksimalt benazepril-indhold i

mælken på 0,9 µg/l 1 time efter dosis og 2 µg/l af dens aktive metabolit benazeprilat 1½

time efter dosis.

Det vurderes at et spædbarn, der ammes, vil få en daglig dosis på mindre end 0,14% af

moderens dosis af benazepril, vægtjusteret.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I prækliniske studier blev der ikke observeret mutagene eller karcinogene virkninger.

Reproduktionstoksicitetsstudier udført med rotter, kaniner og aber indikerede intet teratogent

potentiale for benazepril, men viste embryotoksiske virkninger.

Andre ACE-hæmmere inducerede bivirkninger på den sene føtale udvikling, resulterende i

føtal død og kongenitale virkninger, især med påvirkning af kraniet.

Føtotoksicitet, intrauterin væksthæmning og åben ductus ateriosus er rapporteret. Disse

abnorme udviklinger skyldes delvis ACE-hæmmernes direkte indflydelse på det føtale renin-

angiotensin-system og delvis iskæmien, forårsaget af maternal hypotension og en nedsat

gennemblødning af føtal placenta og den føtale forsyning med hensyn til ilt/næringsstoffer.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Lactosemonohydrat

Pregelatineret majsstivelse

Croscarmellosenatrium

Ricinusolie, hydrogeneret

Tabletfilm

Hypromellose

Macrogol 4000

Talcum

34787_spc.doc

Side 11 af 12

Titandioxid (E171)

Gul jernoxid (E172)

Rød jernoxid (E172) (styrken 20 mg)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 ºC.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Blister (aluminium/PVC/aluminium)

Pakningsstørrelser: 10, 20, 28, 30, 42, 50, 98 og 100 stk.

PP-beholder med LDPE-låg med tørremiddel (silica gel)

Pakningsstørrelser: 50 og 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Splendris Pharmaceuticals GmbH

Frankfurter Strasse 39

63303 Dreieich

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

5 mg:

34785

10 mg:

34786

20 mg:

34787

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

22. februar 2005

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

13. juli 2018

34787_spc.doc

Side 12 af 12