Axympa 180 mg enterotabletter

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
Mycophenolatnatrium
Tilgængelig fra:
STADA Arzneimittel AG
ATC-kode:
L04AA06
INN (International Name):
mycophenolate sodium
Dosering:
180 mg
Lægemiddelform:
enterotabletter
Autorisationsnummer:
53735
Autorisation dato:
2015-04-13

7. april 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Axympa, enterotabletter

0.

D.SP.NR.

29144

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Axympa

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Axympa 180 mg enterotabletter:

Hver enterotablet indeholder 180 mg mycophenolsyre (som mycophenolnatrium).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 13,9 mg

(0,61 mmol) natrium.

Axympa 360 mg enterotabletter:

Hver enterotablet indeholder 360 mg mycophenolsyre (som mycophenolatnatrium).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 27,9 mg

(1,21 mmol) natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Enterotabletter.

Axympa 180 mg enterotabletter:

Limegrøn, rund, bikonveks, entero-overtrukket tablet med facetslebet kant og præget med

M1 på den ene side med sort blæk og glat på den anden side.

Bemærk: Tablettens diameter er 10,80 ± 0,2 mm.

Axympa 360 mg enterotabletter:

Ferskenfarvet, aflang, bikonveks, entero-overtrukket tablet præget med M2 på den ene side

med sort blæk og glat på den anden side.

Bemærk: Tablettens længde og bredde er 17,50 ± 0,2 mm og 10,35 ± 0,2 mm.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

dk_hum_53735_spc.doc

Side 1 af 18

4.1

Terapeutiske indikationer

Axympa er i kombination med ciclosporin og kortikosteroider indiceret til forebyggelse af

akut transplantatafstødning hos voksne patienter, som har fået foretaget allogen

nyretransplantation.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Behandling med Axympa skal påbegyndes og varetages af transplantationsspecialister med

relevante kvalifikationer.

Dosering

Den anbefalede dosis er 720 mg administreret to gange daglig (daglig dosis: 1440 mg).

Denne dosis af mycophenolatnatrium svarer til 1 g mycophenolatmofetil administreret to

gange daglig (daglig dosis: 2 g) med hensyn til indhold af mycophenolsyre (MPA).

For yderligere information om de korresponderende terapeutiske doser af

mycophenolatnatrium og mycophenolatmofetil, se pkt. 4.4 og 5.2.

Hos de novo-patienter skal Axympa initieres inden for 72 timer efter transplantationen.

Børn og unge

Der foreligger utilstrækkelige data til at vurdere sikkerhed og effekt af MPA hos børn og

unge. Der findes begrænsede farmakokinetiske data for nyretransplanterede børn (se pkt.

5.2).

Ældre

Den anbefalede dosis til ældre patienter er 720 mg to gange daglig.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter, som oplever forsinket nyregraftfunktion

postoperativt (se pkt. 5.2).

Patienter med svær nyreinsufficiens (glomerulær filtrationshastighed rate <25 ml·min

·1.73 m

) skal monitoreres omhyggeligt, og den daglige dosis af MPA må ikke overstige

1440 mg.

Nedsat leverfunktion

Dosisjusteringer er ikke nødvendige hos nyretransplanterede patienter med svær

leverinsufficiens.

Behandling under afstødningsepisoder

Nyretransplantatafstødning medfører ikke ændringer i mycophenolsyres (MPA)

farmakokinetik. Dosisændringer eller seponering af MPA er ikke nødvendig.

Administration

Oral administration

Axympa kan tages med eller uden mad. Patienten kan frit vælge en af disse muligheder,

men skal derefter holde sig til det valgte (se pkt. 5.2).

For at bevare entero-overtrækket må tabletterne ikke knuses.

dk_hum_53735_spc.doc

Side 2 af 18

Hvis det er nødvendigt at knuse tabletterne, bør inhalation af pulveret eller direkte kontakt

mellem pulveret og hud eller slimhinder undgås. Vask omhyggeligt med sæbe og vand,

hvis en sådan kontakt forekommer; skyl øjnene med rent vand. Dette er nødvendigt, på

grund af mycophenolats teratogene virkning.

4.3

Kontraindikationer

Hypersensitivitet over for mycophenolatnatrium, mycophenolsyre eller

mycophenolatmofetil eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Axympa må ikke anvendes hos kvinder i den fertile alder, som ikke anvender

meget sikker kontraception (se pkt. 4.6).

For at udelukke en uønsket anvendelse under graviditet må Axympa-behandling

ikke initieres hos kvinder i den fertile alder uden at en negativ graviditetstest

foreligger (se pkt. 4.6).

Axympa må ikke anvendes under graviditet, medmindre der ikke findes en

hensigtsmæssig alternativ behandling til at forhindre afstødning af transplantatet (se

pkt. 4.6).

Axympa må ikke anvendes til ammende kvinder (se pkt. 4.6).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Patienter, som modtager immunsuppressiv behandling, der involverer lægemidler,

inklusive MPA, har øget risiko for udvikling af lymfomer og andre maligniteter, særligt i

huden (se pkt. 4.8). Risikoen synes at hænge sammen med intensiteten og varigheden af

immunsuppressionen snarere end med specifikke stoffer. Som generelt råd med henblik på

at minimere risikoen for hudkræft bør udsættelse for sol- og UV-lys begrænses ved at bære

beskyttende beklædning og anvende solcreme med høj beskyttelsesfaktor.

Patienter, som får MPA, skal instrueres om straks at indberette ethvert tegn på infektion,

ikke-forventede blå mærker, blødning eller andre tegn på knoglemarvsdepression.

Patienter, som modtager immunsuppressiv behandling, herunder Axympa, har øget risiko

for at få opportunistiske infektioner (bakterielle infektioner, svampeinfektioner, virale og

protozoale infektioner), fatale infektioner og sepsis (se pkt. 4.8). Blandt de opportunistiske

infektioner er BK-virus-associeret nefropati og JC-virus-associeret progressiv multifokal

leukoencefalopati (PML). Disse infektioner er ofte relaterede til en høj total

immunsuppressiv byrde og kan føre til alvorlige eller fatale tilstande, som læger bør tage i

betragtning ved differentialdiagnosticering af immunsupprimerede patienter med forværret

nyrefunktion eller neurologiske symptomer.

Der har været rapporter om hypogammaglobulinæmi i forbindelse med tilbagevendende

infektioner hos patienter, som har taget MPA i kombination med andre

immunosuppressiver. I nogle af disse tilfælde betød det, at skifte fra MPA-derivater til en

alternativ immunosuppressiv, at serum IgG-niveauerne, vendte tilbage til det normale.

Patienter der tager MPA som udvikler tilbagevendende infektioner bør have deres serum

immunoglobuliner målt. I tilfælde af vedvarende, klinisk relevant hypogammaglobulinæmi

skal relevant klinisk handling tages under hensyntagen til de potente cytostatiske

virkninger, mycophenolsyre har på T- og B-lymfocytter.

dk_hum_53735_spc.doc

Side 3 af 18

Der har været rapporter om bronkitis hos patienter, der modtog MPA i kombination med

andre immunosuppressiver. I nogle af disse tilfælde betød det, at skifte fra MPA-derivater

til et andet immunosuppressiv en forbedring af de respiratoriske symptomer. Risikoen for

bronkitis kan være forbundet med hypogammaglobulinæmi eller en direkte effekt på

lungerne. Der har også været isolerede rapporter om interstitiel lungesygdom (se pkt. 4.8).

Det anbefales, at patienter, der udvikler vedvarende pulmonale symptomer, såsom hoste og

åndenød, undersøges for tegn på underliggende interstitiel lungesygdom.

Reaktivering af hepatitis B (HBV) eller hepatitis C (HCV) er blevet rapporteret hos

patienter behandlet med immunosuppressiv behandling inklusive mycophenolsyre (MPA)-

derivater og mycophenolatmofetil (MMF). Overvågning af inficerede patienter for kliniske

og laboratorietegn på aktiv HBV eller HCV-infektion anbefales.

Tilfælde af pure red cell aplasi (PRCA) er blevet rapporteret hos patienter behandlet med

MPA-derivater (som inkluderer mycophenolatmofetil og mycophenolatnatrium) i

kombination med andre immunsuppressiva. Mekanismen bag MPA-derivat-induceret

PRCA er ikke kendt. PRCA kan forsvinde ved dosisreduktion eller ved seponering af

behandlingen. Ændringer i behandlingen med MPA må kun foretages, hvis den

transplantatmodtageren overvåges tilstrækkeligt, så risikoen for graftafstødning minimeres

(se pkt. 4.8).

Patienter, som får MPA, bør monitoreres for blodsygdomme (f.eks. neutropeni eller anæmi

– se pkt. 4.8), som kan være relaterede til MPA, anden behandling, virale infektioner eller

en kombination af disse årsager. Patienter, som tager MPA, skal have fortaget komplet

blodstælling ugentligt i behandlingens første måned, to gange månedligt i den anden og

tredje måned af behandlingen og derefter månedligt gennem det første år. Hvis der

forekommer blodsygdomme (f.eks. neutropeni med absolut neutrofiltal <1.5 x 10

/µl eller

anæmi), kan det være relevant at afbryde eller seponere MPA.

Patienterne skal informeres om, at vaccinationer kan være mindre effektive under

behandling med MPA, og at brug af levende vacciner skal undgås (se pkt. 4.5).

Influenzavaccination kan være værdifuld. Ordinerende læger henvises til nationale

retningslinier for influenzavaccination.

Da MPA-derivater har været forbundet med øget forekomst af bivirkninger i

fordøjelsessystemet, herunder sjældne tilfælde af gastrointestinale ulcera, blødning og

perforation, bør Axympa administreres med forsigtighed til patienter med svære, aktive

sygdomme i fordøjelsessystemet.

Det anbefales, at MPA ikke administreres samtidig med azathioprin, da samtidig brug af

disse stoffer ikke er blevet vurderet.

Mycophenolsyre (som natriumsalt) og mycophenolatmofetil bør ikke umiddelbart

ombyttes eller substitueres, eftersom de har forskellige farmakokinetiske profiler.

MPA er blevet administreret i kombination med kortikosteroider og ciclosporin.

Der er begrænset erfaring med samtidig brug med induktionsterapier såsom anti-T-

lymfocyt-globulin eller basiliximab. Effekt og sikkerhed ved brug af MPA sammen med

andre immunsuppresive stoffer (f.eks. tacrolimus) er ikke blevet undersøgt.

dk_hum_53735_spc.doc

Side 4 af 18

Samtidig administration af MPA og lægemidler, som interfererer med den enterohepatiske

cirkulation, f.eks. cholestyramin eller aktivt kul, kan resultere i sub-terapeutisk systemisk

MPA-eksponering og reduceret effekt.

MPA er en IMPDH-hæmmer (inosinmonofosfatdehydrogenase-hæmmer). Axympa bør

derfor ikke gives til patienter med sjælden arvelig HGPRT-insufficiens (hypoxanthin-

guanin-fosforibosyl-transferase-insufficiens) såsom Lesch-Nyhan- og Kelley-Seegmiller

syndrom.

Behandling med MPA bør ikke initieres før en negativ graviditetstest er konstateret.

Effektiv prævention skal anvendes inden påbegyndelse af MPA-behandling, under

behandlingen og i seks uger efter behandlingen er ophørt (se pkt. 4.6).

Teratogen virkning

MPA har en potent teratogen virkning hos mennesker. Spontane aborter (frekvens på 45 %

til 49 %) og medfødte misdannelser (estimeret frekvens på 23 % til 27 %) er blevet

rapporteret efter mycophenolatmofetil-eksponering under graviditet. Derfor er MPA

kontraindiceret under graviditet, medmindre der ikke findes en hensigtsmæssig alternativ

behandling til at forhindre afstødning af transplantatet. Kvinder i den fertile alder skal

informeres om risici og følge anbefalingerne angivet under pkt. 4.6 (f.eks. prævention,

graviditetstests) før, under og efter behandling med mycophenolsyre. Lægen skal sikre, at

kvinder som tager MPA, forstår risikoen for skader hos barnet, nødvendigheden af sikker

kontraception og nødvendigheden af at kontakte lægen straks, hvis der er risiko for

graviditet.

Kontraception (se pkt. 4.6).

På grund af robust klinisk evidens som viser en høj risiko for abort og medfødte

misdannelser, når mycophenolatmofetil anvendes under graviditet, skal alle forholdsregler

tages for at undgå graviditet under behandling.Derfor skal kvinder i den fertile alder

anvende mindst en pålidelige former for kontraception (se pkt. 4.3) før påbegyndelse af

behandling med Axympa, under behandlingen og i seks uger efter behandlingsophør,

medmindre seksuel afholdenhed er den valgte form for kontraception.

Samtidig anvendelse af to komplementærer former for antikonception foretrækkes for at

minimere potentiel præventionsfejl og uønsket graviditet.

Uddannelsesmateriale

Indehaveren af markedføringstilladelsen vil sikre uddannelsesmateriale til

sundhedspersonale som en hjælp til at undgå føtal eksponering af MPA og for at

fremskaffe yderligere vigtig sikkerhedsinformation. Uddannelsesmaterialet vil fremhæve

advarsler vedrørende MPA’s teratogenicitet, give vejledning om kontraception inden

behandling initieres, og vejledning omkring nødvendigheden af graviditetstests. Lægen

skal give kvinder i den fertile alder og fertile mænd, når det er relevant, udførlig

patientinformation om de teratogene risici og forholdsregler til at forebygge graviditet.

Yderligere forsigtighedsregler

Patienten må ikke donere blod under behandlingen og i mindst 6 uger efter seponering af

MPA. Mænd må ikke være sæddonorer under behandlingen og i mindst 90 dage efter

seponering af MPA.

dk_hum_53735_spc.doc

Side 5 af 18

Axympa 180 mg enterotabletter

Hver Axympa 180 mg enterotablet indeholder 0,61 mmol (13,9 mg) natrium. Dette skal

tages i betragtning ved patienter, der er på en natriumkontrolleret diæt.

Axympa 360 mg enterotabletter

Hver Axympa 360 mg enterotablet indeholder 1,21 mmol (27,9 mg) natrium. Dette skal

tages i betragtning ved patienter, der er på en natriumkontrolleret diæt.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er indberettet følgende interaktioner mellem MPA og andre lægemidler:

Aciclovir og ganciclovir

Potentialet for myelosuppression hos patienter, som både får MPA og aciclovir eller

ganciclovir er ikke undersøgt. Der kan muligvis forventes øgede niveauer af MPAG

(mycophenolsyreglucuronid) og aciclovir/ganciclovir, når aciclovir/ganciclovir og MPA

administreres samtidig, muligvis som følge af konkurrence om den tubulær sekretionsvej.

Ændringerne i MPAG’s farmakokinetik er sandsynligvis ikke klinisk signifikant hos

patienter med tilstrækkelig nyrefunktion. Ved nyreinsufficiens kan der potentielt

forekomme stigninger i plasma-MPAG og aciclovir-/ganciclovir-koncentrationer.

Dosisanbefalingerne for aciclovir/ganciclovir bør følges, og patienterne bør monitoreres

omhyggeligt.

Gastrobeskyttende stoffer

Antacida indeholdende magnesium og aluminium:

Det er påvist, at MPA-AUC og C

mindskes med henholdsvis ca. 37 % og 25 %, når en

enkeltdosis af antacida indeholdende magnesium-aluminium gives samtidig med MPA.

Antacida indeholdende magnesium-aluminium kan anvendes intermitterende til behandling

af lejlighedsvis dyspepsi. Vedvarende daglig anvendelse af magnesium-aluminium-

indeholdende antacida sammen med MPA anbefales dog ikke på grund af risiko for nedsat

optagelse af MPA og reduceret effekt.

Protonpumpehæmmere

Hos raske frivillige forsøgspersoner sås der ingen ændringer i MPA’s farmakokinetik efter

samtidig indgift af MPA og pantoprazol givet som 40 mg 2 gange daglig inden for de 4

foregående dage. Der foreligger ingen data vedrørende andre protonpumpe-hæmmere givet

ved høje doser.

Oral antikonception

Studier af interaktionen mellem mycophenoltmofetil og oral antikonception indikerer

ingen interaktion. På grund af MPA’s metaboliske profil forventes der ingen interaktioner

mellem MPA og oral antikonception.

Cholestyramin og galdesyrebindende stoffer

Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af lægemidler eller behandlinger,

som kan binde galdesyrer, f.eks. galdesyrebindende midler eller oralt aktivt kul, på grund

af risikoen for nedsættelse af MPA-eksponeringen og dermed reducering af MPA’s

virkning.

dk_hum_53735_spc.doc

Side 6 af 18

Ciclosporin

I undersøgelser med stabile nyretransplanterede patienter var ciclosporins farmakokinetik

ikke påvirket af steady-state-dosering af MPA. Ved samtidig administration med

mycophenolatnatrium vides det, at ciclosporin reducerer eksponeringen for MPA. Ved

samtidig administration med Axympa kan ciclosporin også nedsætte koncentrationen af

MPA (med ca. 20 %, ekstrapoleret fra mycophenolatmofetil-data), men det præcise

omfang af denne reduktion kendes ikke, da denne interaktion ikke er undersøgt. Da effekt-

studierne blev udført ved brug af en kombination med ciclosporin, ændrer denne

interaktion ikke dosisanbefalinger for MPA. I tilfælde af afbrydelse eller seponering af

ciclosporin skal dosis af MPA revurderes afhængig af det immunsuppressive regimen.

Tacrolimus

I et cross-over-studie med calcinurin hos stabile nyretransplantationspatienter blev MPA’s

farmakokinetik målt både under behandling med ciclosporin og behandling med

tacrolimus. Det gennemsnitlige MPA-AUC var 19 % højere (90 % KI: -3, +47) ved

tacrolimus sammenlignet med Neoral-behandling, hvorimod det gennemsnitlige MPAG-

AUC var ca. 30 % lavere (90 % KI: 16, 42). Desuden var intraperson-MPA-AUC-

variabiliteten fordoblet ved skift fra ciclosporin til tacrolimus. Klinikere bør bemærke

denne stigning både i MPA-AUC og variabilitet, og justeringer af MPA-dosis bør dikteres

af den kliniske situation. Tæt klinisk monitorering bør udføres, når der er planlagt et skift

fra én calcinurin-hæmmer til en anden.

Levende svækkede vacciner

Der må ikke gives levende vacciner til patienter med nedsat immunrespons.

Antistofresponsen på andre vacciner kan være nedsat.

4.6

Graviditet og amning

Kvinder i den fødedygtige alder

Indtagelse af mycophenolat under graviditet skal undgås. Derfor skal kvinder i den

fødedygtige alder anvende mindst én form for pålidelig antikonception (se pkt. 4.3) før

påbegyndelse af behandling med Axympa, under behandling og i 6 uger efter

behandlingsstop, med mindre afholdenhed er den valgte præventionsmetode. Samtidig

brug af to komplementærer præventionsformer er foretrukket.

Graviditet

MPA er kontraindiceret under graviditeten, medmindre der ikke findes en tilgængelig

hensigtsmæssig alternativ behandling til at forhindre afstødning af transplantatet. For at

udelukke en uønsket anvendelse under graviditet må behandling ikke initieres, uden at der

foreligger en negativ graviditetstest.

Når behandlingen initieres, skal kvinder i den fertile alder informeres om den øgede risiko

for abort og medfødte misdannelser, og de skal vejledes omkring prævention og

graviditetsplanlægning.

Før behandlingen med Axympa initieres, skal kvinder i den fertile alder have lavet to

negative serum eller uringraviditetstests med en sensitivitet på mindst 25 mIU/mL for at

udelukke en uønsket mycophenolsyreeksponering til fosteret. Det anbefales at nummer 2

test skal udføres 8-10 dage efter den første test. Ved modtagelse af transplantater fra

afdøde donorer, kan det på grund af tidspunktet for tilgængeligheden af

transplantationsorganet, ikke altid være muligt at udføre to tests 8-10 efter hinanden før

dk_hum_53735_spc.doc

Side 7 af 18

behandlingsstart. Hvis dette er tilfældet, skal der udføres en graviditetstest umiddelbart før

behandlingsstart og yderligere test udføres 8-10 dage senere. En ny graviditetstest skal

udføres som klinisk indiceret (f.eks. efter rapportering af manglende kontraception).

Resultaterne af alle graviditetstests skal diskuteres med patienten. Patienterne skal

informeres om straks at kontakte deres læge, hvis graviditet opstår.

Mycophenolsyre har en potent teratogen virkning hos mennesker og giver øget risiko for

spontane aborter og medfødte misdannelser ved eksponering under graviditet:

Spontane aborter er rapporteret hos 45 til 49 % af de gravide kvinder, som var

eksponeret for mycophenolatmofetil, sammenlignet med en hyppighed på 12 til 33 % hos

patienter, der havde gennemgået en transplantation af solide organer, og som blev

behandlet med andre immunsuppressiva end mycophenolatmofetil.

Baseret på litteraturrapporter forekom misdannelser hos 23 til 27 % af levendefødte

børn, hvor moderen var eksponeret for mycophenolatmofetil under graviditet

(sammenlignet med 2 til 3 % hos levendefødte børn i hele populationen og ca. 4 til 5 % hos

patienter, der havde gennemgået en transplantation af solide organer, og som blev

behandlet med andre immunsuppressiva end mycophenolatmofetil).

Efter markedsføring er der observeret medfødte misdannelser, herunder rapporter om

multiple misdannelser hos børn af patienter, som under graviditeten var blevet behandlet

med mycophenolatmofetil i kombination med andre immunsuppressiva. Følgende

misdannelser blev hyppigst rapporteret:

abnormiteter i ørerne (f.eks. abnormt formet eller manglende ydre tillukning af

øregangen (mellemøre))

misdannelser i ansigtet såsom læbespalte, ganespalte, mikrognati og hypertelorisme

abnormiteter i øjnene (f.eks. coloboma)

medfødt hjertesygdom såsom atriale og ventrikulære septumdefekter

misdannelser af fingre (f.eks. polydaktyli, syndaktyli)

trakeo-øsofageale misdannelser (f.eks. øsofagusatresi)

misdannelser i nervesystemet såsom rygmarvsbrok

renale abnormiteter.

Derudover har der været enkelte rapporter om følgende misdannelser:

mikroftalmi

medfødt plexus choriodeus-cyste

septum pellucidum agenesi

nervus olfactorius agenesi.

Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Mænd

Begrænset klinisk evidens indikerer ikke øget risiko for malformation eller abort som følge

af paternal påvirkning af mycophenolatmofetil.

MPA er meget teratogen. Det vides ikke, om MPA er til stede i sæd. Beregninger baseret

på dyrestudier viser, at den maksimale mængde MPA som potentielt kan overføres til en

kvinde er så lav, at det er usandsynligt, at det vil have en effekt. Mycophenolsyre har vist

sig genotoksisk i dyrestudier i koncentrationer som overstiger den humane terapeutiske

dk_hum_53735_spc.doc

Side 8 af 18

påvirkning med en lille margin, således at risikoen for en genotoksisk effekt på sædceller

ikke kan udelukkes fuldstændigt.

Derfor er følgende anbefalet som forebyggelse: seksuelt aktive mandelige patienter eller

deres kvindelige partnere anbefales at anvende pålidelig prævention under behandling af

den mandlige patient og mindst 90 dage efter endt behandling med mycophenylatmofetil.

Mandlige patienter med reproduktivt potentiale skal gøres opmærksom på og diskutere den

potentielle risiko for at gøre en kvinde gravid med en kvalificeret sundhedsperson.

Amning

MPA udskilles i mælken hos diegivende rotter. Det vides ikke, om MPA udskilles i human

modermælk. På grund af risiko for alvorlige bivirkninger hos det ammede barn forårsaget

af MPA er Axympa kontraindiceret til ammende kvinder (se pkt. 4.3).

Fertilitet

Der er ikke udført specifikke studier med MPA hos mennesker med henblik på at vurdere

virkningerne på fertilitet. I et fertilitetsstudie med han- og hunrotter sås der ingen

virkninger med doser op til henholdsvis 40 mg/kg og 20 mg/kg (se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke udført studier af virkningerne på evnen til at føre motorkøretøj eller anvende

maskiner. Virkningsmekanismen og den farmakodynamiske profil samt de indberettede

bivirkninger tyder på, at en påvirkning er usandsynlig.

4.8

Bivirkninger

De følgende bivirkninger dækker bivirkningsreaktioner fra kliniske forsøg:

Maligniteter

Patienter, der får immunsuppressiv behandling, der involverer kombinering af lægemidler,

inklusive MPA, har øget risiko for at udvikle lymfomer og andre maligniteter, særligt i

huden (se pkt. 4.4). To de novo-patienter (0,9 %) og to vedligeholdelsespatienter (1,3 %),

som fik MPA i op til et år, udviklede lymfoproliferativ sygdom eller lymfom. Non-

melanome hudcarcinomer forekom hos 0,9 % af de de novo-patienter og hos 1,8 % af de

vedligeholdelsespatienter, som fik MPA i op til et år. Andre typer maligniteter forekom

hos 0,5 % af de novo-patienterne og hos 0,6 % af vedligeholdelsespatienterne.

Opportunistiske infektioner

Alle transplantationspatienter har øget risiko for opportunistiske infektioner. Risikoen øges

i takt med den totale immunsuppressive belastning (se pkt. 4.4). De hyppigste

opportunistiske infektioner hos de novo nyretransplanterede patienter, som fik MPA

sammen med andre immunsuppressive midler i kontrollerede kliniske studier med

nyretransplanterede patienter fulgt i et år, var cytomegalovirus (CMV), candidiasis og

herpes simplex. CMV-infektioner (serologi, viraemi eller sygdom) blev indberettet hos

21,6 % af de novo-patienterne og hos 1,9 % af de patienter, der fik

vedligeholdelsesbehandling.

Ældre patienter

Ældre patienter kan generelt have øget risiko for bivirkninger på grund af

immunsuppression.

dk_hum_53735_spc.doc

Side 9 af 18

Andre bivirkninger

Tabel 1 nedenfor indeholder bivirkningsreaktioner, som muligvis eller sandsynligvis er

relaterede til MPA, rapporteret i kontrollerede kliniske studier med

nyretransplantationspatienter, hvor MPA blev administreret sammen med ciclosporin

mikroemulsion og kortikosteroider i en dosis på 1440 mg/dag i 12 måneder.

Bivirkningerne er inddelt i henhold til MedDRA-systemorganklasser.

Bivirkninger er inddelt i følgende kategorier:

Meget almindelig (≥ 1/10)

Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10)

Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100)

Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000)

Meget sjælden (< 1/10.000)

Tabel 1

Infektioner og parasitære sygdomme

Meget almindelig:

Virale-, bakterielle- og fungale infektioner

Almindelig:

Infektioner i de øvre luftveje, pneumoni

Ikke almindelig:

Sårinfektion, sepsis*, osteomyelitis*

Benigne, maligne og uspecificerede tumorer (inkl. cyster og polypper)

Ikke almindelig:

Hudpapillom, basalcellekarcinom*, Kaposis sarkom*, lymfoproliferativ

sygdom, pladecellecarcinom

Blod og lymfesystem

Meget almindelig:

Leukopeni

Almindelig:

Anæmi, thrombocytopeni

Ikke almindelig:

Lymfopeni*, neutropeni*, lymfadenopati*

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig

Hypocalcæmi, hypokaliæmi, hyperurikæmi

Almindelig

Hyperkaliæmi, hypomagnesiæmi

Ikke almindelig:

Anoreksi, hyperlipidæmi, diabetes mellitus*, hyperkolesterolæmi*,

hypophosphatæmi*

Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig

Angst

Ikke almindelig:

Unormale drømme*, vrangforestillinger*, søvnløshed*

Nervesystemet

Almindelig:

Svimmelhed, hovedpine

Ikke almindelig:

Tremor

Øjne

Ikke almindelig:

Konjunktivitis*, sløret syn*

dk_hum_53735_spc.doc

Side 10 af 18

Andre produkter

search_alerts

share_this_information