Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)
16-07-2020
24-01-2020
Indlægsseddel: Information til brugeren
AVELOX
®
400 mg filmovertrukne tabletter
Anvendes til voksne
Moxifloxacin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder
vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til andre.
Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.
Tal med lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller De
får bivirkninger, som ikke er nævnt her, se punkt 4.
Den senest opdaterede indlægsseddel findes på www.indlaegsseddel.dk.
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal De vide, før De begynder at tage Avelox
Sådan skal De tage Avelox
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Avelox indeholder det aktive stof moxifloxacin, der tilhører en gruppe antibiotika kaldet
fluoroquinoloner.
Avelox virker ved at dræbe bakterier, der forårsager infektioner.
Avelox anvendes til behandling af voksne over 18 år med følgende bakterielle infektioner, der er
forårsaget af bakterier, som moxifloxacin virker mod. Axelox bør kun anvendes til behandling af disse
infektioner, hvis normale former for antibiotika ikke kan bruges eller ikke har virket:
Bihulebetændelse, pludselig forværring af kronisk bronkitis eller lungebetændelse, som man har fået uden
for hospitalet (med undtagelse af alvorlige tilfælde).
Mild til moderat betændelse i de øvre dele af kvindens underliv (bækkenbetændelse), herunder
betændelse i æggelederne og i livmoderens slimhinder.
Det er ikke tilstrækkeligt at behandle disse typer betændelsestilstande kun med Avelox-tabletter, og Deres
læge skal ordinere yderligere et antibiotikum udover Avelox-tabletter til behandling af
betændelsestilstande i de øvre dele af kvindens underliv (se punkt
2: Det skal De vide, før De begynder at
tage Avelox….Advarsler og forsigtighedsregler ….Før De tager Avelox
Hvis følgende infektioner, der skyldes bakterier, er blevet bedre under den indledende behandling
med Avelox-infusionsvæske, kan De også få Avelox-tabletter af Deres læge for at fuldende
behandlingen: Lungeinfektion (lungebetændelse) erhvervet uden for hospitalet, infektioner i hud og
bløddele. Avelox-tabletter bør ikke anvendes som første behandling ved nogen type for infektion i
hud og bløddele eller ved alvorlige infektioner i lungerne.
2.
Det skal De vide, før De begynder at tage Avelox
Kontakt Deres læge, hvis De er i tvivl om De tilhører en af patientgrupperne nedenfor.
Tag ikke Avelox
hvis De er allergisk over for moxifloxacin, andre quinolonantibiotika eller et af de øvrige
indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i punkt 6)
hvis De er gravid eller ammer.
hvis De er under 18 år.
hvis De tidligere har haft senesygdomme i senerne eller sygdomme, der var relateret til behandling
med quinolonantibiotika (se afsnittet Advarsler og forsigtighedsregler og punkt 4. Bivirkninger).
hvis De er født med eller har haft en sygdom, der giver unormal hjerterytme (set på et ekg, registrering
af hjertets elektriske impulser), har ubalance i blodets saltindhold (specielt lavt kalium eller
magnesium), har meget langsom hjerterytme (kaldet bradykardi), har et svagt hjerte
(hjerteinsufficiens), tidligere har haft unormal hjerterytme, eller tager anden medicin, der kan give
unormale ekg-ændringer (se afsnittet Brug af anden medicin sammen med Avelox).
Dette skyldes, at Avelox kan give ændringer i ekg’et, der er en forlængelse af QT-intervallet, dvs. en
forsinket overførsel af elektriske signaler.
hvis De har en alvorlig leversygdom eller stigning i leverenzymerne (transaminaserne), der er mere
end 5 gange højere end den normale øvre grænse.
Advarsler og forsigtighedsregler
Før du tager dette lægemiddel
Du må ikke tage antibakterielle lægemidler med fluoroquinolon/quinolon, herunder Avelox, hvis du
tidligere har oplevet alvorlige bivirkninger, når du har taget quinolon eller fluoroquinolon. I denne
situation skal du informere lægen hurtigst muligt.
Kontakt lægen, apoteket eller sundhedspersonalet, før De tager Avelox
Avelox kan
ændre hjertets ekg
, særligt hvis De er en kvinde eller er ældre. Hvis De samtidig tager
medicin
der nedsætter blodets kaliumniveau
, skal De kontakte lægen, før De tager Avelox (se også
afsnittene
Tag ikke Avelox
Brug af anden medicin sammen med Avelox
Hvis De lider af
epilepsi
eller en tilstand, hvor De ofte får
kramper
, skal De kontakte lægen inden De
begynder at tage Avelox.
Hvis De har eller har haft
mentale helbredsproblemer
, skal De kontakte lægen, før De tager Avelox.
Hvis De lider af
myasthenia gravis
, kan behandling med Avelox forværre symptomerne for
sygdommen. Hvis De tror, at De er ramt af sygdommen, kontakt da Deres læge.
Hvis du er diagnosticeret med en
udposning på en stor blodåre
(aortaaneurisme eller perifer
aneurisme i en stor blodåre).
Hvis du tidligere har haft et tilfælde af
aortadissektion
(en rift i aortavæggen).
Hvis der i din familie tidligere har været et tilfælde af
aortaaneurisme eller aortadissektion
eller
andre risikofaktorer eller prædisponerende sygdomme (f.eks. bindevævssygdom som Marfans
syndrom eller vaskulær Ehlers-Danlos syndrom eller karsygdomme som f.eks. Takayasu arteritis
(blodårebetændelse), kæmpecelle arteritis, Behcets sygdom, for højt blodtryk eller kendt
aterosklerose (åreforkalkning)).
Hvis De eller nogen i Deres familie har
glucose-6-phosphat-dehydrogenase-mangel
(en sjælden
arvelig sygdom), skal De informere lægen, der vil fortælle, om Avelox er velegnet til Dem.
Avelox må ikke anvendes, hvis De har en
kompliceret betændelse i den øvre del af underlivet
(f.eks. i forbindelse med en byld i æggelederne og æggestokken eller i bækkenet), hvor Deres
læge skønner, at behandling via indsprøjtning er nødvendig.
Deres læge skal desuden ordinere anden antibiotisk medicin ud over Avelox til behandling af
mild til moderat betændelse i den øvre del af underlivet
. Hvis Deres symptomer ikke bedres
efter tre dages behandling, skal De kontakte Deres læge.
Når De tager Avelox
Hvis De får
hjertebanken eller uregelmæssig hjerterytme
under behandlingen, skal De straks
fortælle det til Deres læge. Deres læge kan have brug for at udføre et ekg for at måle Deres
hjerterytme.
Risikoen for hjerteproblemer
kan øges med øget dosis. Derfor bør den anbefalede dosis følges.
Der er en sjælden risiko for at De vil opleve en
alvorlig, pludselig allergisk reaktion
anafylaktisk reaktion/shock) selv ved den første dosis. Symptomerne er følgende: brystspænding,
svimmelhed, følen sig syg eller nær ved at besvime, eller oplever svimmelhed, når De rejser
Dem.
Hvis De oplever ovenstående, skal De stoppe med at tage Avelox og kontakte lægen
straks.
Avelox kan give
hurtig og alvorlig betændelse i leveren
, som kan udvikle sig til livstruende
leversvigt (herunder tilfælde af dødsfald, se punkt
4. Bivirkninger
). Kontakt Deres læge, før De
fortsætter behandlingen, hvis De opdager tegn på hurtig tiltagende utilpashed og/eller føler Dem
syg i forbindelse med gulfarvning af det hvide i øjnene, mørk urin, kløe af huden, tendens til at
bløde eller leverrelateret hjernesygdom (symptomer på nedsat leverfunktion eller en hurtigt
indsættende og alvorlig betændelse i leveren).
Hvis De får
hududslæt eller blistre og/eller afskalling af hud og/eller slimhindebetændelse
(se punkt
4. Bivirkninger
), skal De omgående kontakte Deres læge, inden De fortsætter
behandlingen.
Quinolon-antibiotika, herunder Avelox, kan forårsage
kramper
. Hvis De får kramper, skal De
straks holde op med at tage Avelox og kontakte Deres læge.
Langvarige, invaliderende og muligvis varige alvorlige bivirkninger
Antibakterielle lægemidler med fluoroquinolon/quinolon, herunder Avelox, er blevet forbundet
med meget sjældne men alvorlige bivirkninger, hvoraf nogle af dem er langvarige (fortsætter i
måneder eller år), invaliderende eller muligvis varige. De omfatter smerter i sener, muskler og led
i de øvre og nedre lemmer, gangbesvær, unormale fornemmelser, såsom prikken og stikken,
snurren, kildren, følelsesløshed eller brændende fornemmelse (paræstesi), sanseforstyrrelser,
herunder nedsat syn, smags- og lugtesans og hørelse, depression, hukommelsessvigt, udpræget
træthed og svære søvnforstyrrelser.
Hvis du oplever nogen af disse bivirkninger, efter du har taget Avelox, skal du straks kontakte
lægen, før du fortsætter behandlingen. Du og din læge vil beslutte, om du skal fortsætte
behandlingen, hvor brug af et antibiotikum fra anden klasse også overvejes.
De kan i sjældne tilfælde opleve
symptomer på nervbeeskadigelse
(neuropati),
såsom smerter,
brændende fornemmelse, prikken, følelsesløshed og/eller svaghed, især i fødder og ben eller i
hænder og arme. Hvis dette sker, skal du stoppe med at tage Avelox og straks informere lægen
for at forhindre, at der udvikles en potentielt varig tilstand.
De kan få
mentale helbredsproblemer,
den første gang De tager quinolon-antibiotika, herunder
Avelox. I meget sjældne tilfælde har depression eller mentale helbredsproblemer medført
selvmordstanker og selvskadende adfærd som f.eks. selvmordsforsøg (se punkt
4.
Bivirkninger
Hvis De får sådanne reaktioner, skal De straks ophøre med at tage Avelox og kontakte lægen.
De kan få diaré under behandlingen, eller efter behandlingen, med antibiotika, herunder Avelox.
Hvis det bliver alvorligere eller er vedvarende, eller hvis De opdager blod eller slim i afførringen,
skal De straks stoppe med at tage Avelox og kontakte lægen. I denne situation skal De ikke tage
medicin, der stopper eller nedsætter tarmens bevægelighed.
Smerter og hævelse af led og betændelse eller bristning af sener
kan forekomme i sjældne
tilfælde (se afsnittet ”Tag ikke Avelox”, og punkt 4. ”Bivirkninger”). Din risiko er øget, hvis du
er ældre (over 60 år), har gennemgået en organtransplantation, har nyreproblemer eller hvis du
bliver behandlet med kortikosteroider. Der kan opstå betændelse og bristning af sener i løbet af de
første 48 timers behandling, og endda op til flere måneder, efter du er stoppet behandlingen med
Avelox. Ved det første tegn på smerter eller betændelse i en sene (for eksempel i din ankel,
håndled, albue, skulder eller knæ), skal du holde op med at tage Avelox, kontakte lægen og hvile
det smertefulde område. Undgå al unødvendig motion, da det kan øge risikoen for en
senebristning
Hvis du
pludseligt får kraftige smerter i maven, brystet eller ryggen
, skal du straks tage på
skadestuen.
Hvis De er ældre og har
nyreproblemer
, skal De sørge for at indtage tilstrækkelig væske, da
dehydrering kan øge risikoen for nyresvigt.
Hvis Deres syn bliver forringet, eller øjnene bliver påvirket på anden måde, skal De straks
kontakte lægen (se afsnittet
Trafik- og arbejdssikkerhed
4. Bivirkninger
Antibiotika af fluoroquinolon-typen kan give
forstyrrelser i blodsukkeret
, herunder både et fald
i blodsukkeret til under normalt niveau (hypoglykæmi) og en stigning i blodsukkeret til over
normalt niveau (hyperglykæmi) (se punkt 4: Bivirkninger). Hos patienter behandlet med Avelox
forekom forstyrrelser i blodsukkeret hovedsageligt hos ældre diabetespatienter, der fik samtidig
behandling med diabetesmedicin, der sænker blodsukkeret (f.eks. sulfonylurea), og som tages via
munden eller med insulin. Der er blevet rapporteret bevidsthedstab på grund af alvorlig reduktion
i blodsukkeret (hypoglykæmisk koma). Hvis De har diabetes, skal Deres blodsukker kontrolleres
omhyggeligt.
Quinolon-antibiotika kan gøre
huden
mere
følsom over for sollys eller UV-lys
. De bør undgå
langvarigt ophold i sollys eller stærkt sollys, og bør ikke anvende solarium eller andre UV-lamper
mens De anvender Avelox.
Virkningen af moxifloxacin injektionsvæske, opløsning kendes ikke ved behandling af alvorlige
forbrændinger, infektioner dybt nede i vævet og ved fodinfektioner med knoglemarvsbetændelse
hos sukkersygepatienter.
Børn og teenagere
Dette lægemiddel må ikke gives til børn og teenagere under 18 år, da virkningen og sikkerheden ikke er
fastslået for denne aldersgruppe (se afsnittet
Tag ikke Avelox
Brug af anden medicin sammen med Avelox
Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette
gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.
Vær opmærksom på følgende for Avelox:
Hvis De tager Avelox og anden medicin, som påvirker Deres hjerte, er der en øget risiko for
ændringer i hjerterytmen. Derfor bør De ikke tage Avelox sammen med følgende medicin: Medicin,
der hører til gruppen af antiarytmika (f.eks. kinidin, hydrokinidin, disopyramid, amiodaron, sotalol,
dofetilid, ibutilid), antipsykotika (f.eks. phentiaziner, pimozid, sertindol, haloperidol, sultoprid),
tricykliske antidepressiva, visse antimikrobielle midler (f.eks. saquinavir, sparfloxacin, intravenøs
erythromycin, pentamidin, malariamidler især halofantrin), visse antihistaminer (f.eks. terfenadin,
astemizol, mizolastin), og anden medicin (f.eks. cisaprid, intravenøs vinkamin, bepridil og difemanil).
Fortæl det til lægen, hvis De tager andre former for medicin, der kan sænke indholdet af kalium i
blodet (f.eks. visse diuretika, visse afføringsmidler og lavementer [høje doser] eller kortikosteroider
[betændelseshæmmende midler], amphotericin B) eller medføre langsom hjerterytme, da det også kan
øge risikoen for alvorlige hjerterytmeforstyrrelser, mens De tager Avelox.
Andre lægemidler, som indeholder magnesium eller aluminium, som f.eks. syreneutraliserende midler
for dårlig mave, eller anden medicin der indeholder jern eller zink, lægemidler, der indeholder
didanosin eller lægemidler der indeholder sucralfat til behandling af mave-tarm-forstyrrelser kan
nedsætte virkningen af Avelox-tabletter. Tag derfor Avelox-tabletter 6 timer før eller efter indtagelsen
af anden medicin.
Samtidig indtagelse af oralt medicinsk kul (indtaget via munden) og Avelox-tabletter nedsætter
virkningen af Avelox. Det anbefales derfor, at denne medicin ikke anvendes samtidigt.
Hvis De for tiden indtager orale antikoagulantia (indtaget via munden) (f.eks. warfarin), kan det være
nødvendigt, at lægen følger blodets størkningsevne.
Brug af Avelox sammen med mad og drikke
Virkningen af Avelox påvirkes ikke af mad, herunder mejeriprodukter.
Graviditet, amning og fertilitet
Spørg Deres læge eller apoteket til råds, før De tager nogen form for medicin.
Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal De
spørge Deres læge eller apoteket til råds, før De tager Avelox.
Dyrestudier indikerer ikke, at Deres fertilitet vil blive nedsat ved at tage dette lægemiddel.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Avelox kan medføre svimmelhed eller uklarhed. De kan opleve et pludseligt, forbigående synstab, eller
De kan besvime i kortere perioder. Hvis De bliver påvirket på denne måde, må De ikke køre bil eller
betjene maskiner.
Avelox indeholder lactose og natrium
Kontakt lægen, før De tager Avelox, hvis lægen har fortalt Dem, at De ikke tåler visse sukkerarter.
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 millimol natrium (23 mg) pr. filmovertrukket tablet, dvs. det
er i det væsentlige natriumfrit.
3.
Sådan skal De tage Avelox
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Tag altid
Avelox nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets
anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
Den anbefalede dosis for voksne er én 400 mg tablet dagligt.
Avelox-tabletter er til anvendelse gennem munden. Tabletten synkes hel (for at forhindre en bitter smag)
sammen med rigelig væske. De kan tage Avelox med eller uden føde. Det anbefales, at tabletten tages ca.
på samme tidspunkt hver dag.
Det er ikke nødvendigt at justere doseringen hos ældre patienter, patienter med lav kropsvægt eller hos
patienter med nedsat nyrefunktion.
Behandlingsvarigheden afhænger af infektionstypen. Hvis ikke andet er angivet af Deres læge, er den
anbefalede behandlingsvarighed med filmovertrukne Avelox-tabletter:
Pludselig forværring af kronisk bronkitis (akut forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom
herunder kronisk bronkitis)
5 – 10 dage
Lungebetændelse (pneumoni), som man har fået uden for hospitalet, undtagen i alvorlige tilfælde
10 dage
Akut betændelse i bihulerne (akut bakteriel sinusitis)
7 dage
Mild til moderat betændelse i de øvre dele af kvindens underliv (bækkenbetændelse), herunder
betændelse i æggelederne og betændelse i livmoderslimhinden
14 dage
Når filmovertrukne Avelox-tabletter bruges til at fuldføre et behandlingforløb, der starter med Avelox-
opløsning til infusion, er den anbefalede behandlingsvarighed som følger:
Lungebetændelse (pneumoni), som man har fået uden for hospitalet.
7-14 dage
De fleste patienter med lungebetændelse skiftede til oral behandling med filmovertrukne Avelox-
tabletter inden for 4 dage.
Infektioner i hud og bløddele
7-21 dage
De fleste patienter med infektioner i hud og bløddele skiftede til oral behandling med filmovertrukne
Avelox-tabletter inden for 6 dage.
Det er vigtigt, at De færdiggøre forløbet af behandlingen, selv om De begynder at føle Dem bedre efter et
par dage. Hvis De stopper behandlingen for tidligt, vil betændelsetilstanden måske ikke blive helt
helbredt, betændelsen kan vende tilbage eller Deres tilstand kan forværres, og De kan danne bakterier, der
er resistente mod antibiotikummet.
De anbefalede doser og behandlingsvarigheden bør ikke overskrides (se punkt
2.
Det skal De vide, før De
begynder at tage Avelox, Advarsler og forsigtighedsregler
Hvis De har taget for mange Avelox-tabletter
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis De har taget mere af Avelox, end der står her, eller mere
end lægen har foreskrevet, og De føler Dem utilpas.
Hvis det er muligt, skal De tage de resterende tabletter, pakningen og denne indlægsseddel med til lægen
eller apoteket for at vise, hvad De har indtaget.
Hvis De har glemt at tage Avelox
Hvis De glemmer at tage Deres tablet, skal De tage den så snart De husker det samme dag. Hvis De ikke
tager Deres tablet én dag, skal De tage den normale dosis (én tablet) den efterfølgende dag. De må ikke
tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.
Hvis De er usikker på, hvad De skal gøre, så kontakt lægen eller apoteket.
Hvis De holder op med at tage Avelox
Hvis De stopper behandlingen for tidligt, helbredes betændelsetilstanden måske ikke helt. Kontakt lægen,
hvis De ønsker at stoppe behandlingen med Avelox før tid.
Spørg lægen, på apoteket eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
mest alvorlige bivirkninger
, der er set under behandling med Avelox, er anført nedenfor.
Hold op med at tage Avelox, og kontakt straks lægen
, hvis De oplever noget af følgende. De kan have
brug for øjeblikkelig lægehjælp:
unormal hurtig hjerterytme (sjælden bivirkning)
De pludselig føler dem utilpas eller observerer en gulfarvning af det hvide i øjnene, mørk urin,
hudkløe, blødningstendens eller vanskeligt ved at tænke eller holde Dem vågen (dette kan være tegn
på leverbetændelse (fulminant leverbetændelse), hvilket potentielt kan med føre til livstruende
leversvigt (meget sjælden bivirkning; der er set dødsfald)).
ændringer i hud og slimhinder som f.eks. smertefulde blærer i mund/næse eller ved penis/skede
(Stevens-Johnson-syndrom eller giftig hudnekrose) (meget sjældne bivirkninger; potentielt
livstruende)
en alvorlig, pludselig generel allergisk reaktion, herunder et sjældent livstruende shock (f.eks.
åndedrætsbesvær, blodtryksfald, hurtig puls) (sjælden bivirkning)
hævelse, herunder hævelse i luftvejene (sjælden bivirkning; potentielt livstruende)
betændelse i blodkarrene (tegn herpå kan være røde pletter på huden, typisk på benene, eller
ledsmerter) (meget sjælden bivirkning)
kramper (sjælden bivirkning)
problemer i forbindelse med nervesystemet som f.eks. smerter, en brændende eller stikkende
fornemmelse, følelsesløshed og/eller svaghed i arme eller ben (sjælden bivirkning)
depression (i meget sjældne tilfælde med selvskadende adfærd som f.eks. selvmordstanker eller
selvmordsforsøg) (meget sjælden bivirkning)
vanvid (kan potentielt føre til, at man gør skade på sig selv, som f.eks. selvmordstanker eller
selvmordsforsøg) (meget sjælden bivirkning)
alvorlig diarré indeholdende blod og slim (antibiotikarelateret tyktarmsbetændelse herunder
pseudomembranøs kolitis), der i meget sjældne tilfælde kan udvikle sig til livstruende
komplikationer (sjældne bivirkninger)
smerter og hævelser af sener (tendonitis) (sjælden bivirkning) eller seneforstrækning (meget sjælden
bivirkning)
Kontakt desuden straks en øjenlæge
, hvis De oplever:
Forbigående synstab (meget sjælden bivirkning)
Ubehag eller smerter i øjnene, især på grund af lyseksponering (meget sjælden til sjælden bivirkning)
Hvis De har fået en livstruende uregelmæssig hjerterytme (Torsade de Pointes) eller hjertestop, mens De
tager Avelox (meget sjælden bivirkning),
skal De straks fortælle den læge, der behandler Dem, at De
har taget Avelox og undlade at genoptage behandlingen
Der er i meget sjældne tilfælde set en forværring af symptomerne på myasthenia gravis. Hvis det sker,
skal De straks kontakte lægen
Hvis De har sukkersyge og De bemærker, at Deres blodsukker stiger eller falder (sjælden eller meget
sjælden bevirkning),
skal De straks fortælle det til lægen
De skal straks kontakte lægen
, hvis De er ældre og har kendte nyreproblemer, og De oplever et fald i
vandladningen, hævede ben, ankler eller fødder, træthed, kvalme, døsighed, kortåndethed eller forvirring
(disse symptomer kan være tegn på nyresvigt, en sjælden bivirkning).
Andre bivirkninger
, der er set under behandling med Axelox, er anført nedenfor efter hyppighed:
Almindelige bivirkninger
(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede.
kvalme
diaré
svimmelhed
mave- og underlivssmerter
opkastning
hovedpine
øget antal specielle leverenzymer i blodet (transaminaser)
infektioner forårsaget af resistente bakterier eller svampe, f.eks. infektioner i mund og skede på grund
af Candida
ændringer i hjerterytmen (ekg) hos patienter med lavt kaliumindhold i blodet
Ikke almindelige bivirkninger
(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede)
udslæt
maveforstyrrelser (dårlig fordøjelse/halsbrand)
smagsforstyrrelser (i meget sjældne tilfælde tab af smagsans)
søvnproblemer (primært søvnløshed)
øget antal af specielle leverenzymer i blodet (gamma-glytamyl-transferase og/eller alkalisk
phosphatase).
lavt antal af specielle hvide blodlegemer (leukocytter, neutrofiler)
forstoppelse
kløe
fornemmelse af svimmelhed (føler man drejer rundt eller falder omkuld)
træthed
luft i maven
ændring i hjerterytmen (ekg)
nedsat leverfunktion (herunder øget antal af specielle leverenzymer i blodet (LDH))
nedsat appetit og fødeindtag
lavt antal hvide blodlegemer
ømhed og smerte i ryg, bryst, bækken, arme og ben
øget antal af specielle blodlegemer, der er nødvendige for blodets størkningsevne
svedtendens
øget antal af specielle hvide blodlegemer (eosinofiler)
angst
følelse af ubehag (overvejende svaghed eller træthed)
rysten
ledsmerter
hjertebanken
uregelmæssig og hurtig puls
vejrtrækningsproblemer herunder astmatiske tilstande
øget koncentration af et specielt fordøjelsesenzym i blodet (amylase)
rastløshed/uro
prikkende fornemmelse (som at sidde på nåle) og/eller følelsesløshed
kløende hududslæt
udvidelse af blodkarrene
konfusion og desorientering
nedsat antal af specielle blodlegemer, der er nødvendige for blodets størkningsevne
synsforstyrrelser inkl. dobbeltsyn og sløret syn
nedsat størkningsevne af blodet
forhøjet fedt i blodet
lavt antal røde blodlegemer
muskelsmerter
allergisk reaktion
stigning i bilirubin i blodet
betændelse i maven
dehydrering
alvorlige hjerterytmeforstyrrelser
tør hud
hjertekramper (angina pectoris)
Sjældne bivirkninger
(kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede)
muskeltrækninger
muskelkramper
hallucinationer
forhøjet blodtryk
hævelser (af hænder, fødder, ankler, læber, mund og hals)
for lavt blodtryk
nedsat nyrefunktion (herunder stigning i specifikke nyretal ved laboratorietest, som f.eks. urinstof og
creatinin)
leverbetændelse
betændelse i munden
ringen/støj for ørene
gulsot (gulfarvning af det hvide i øjnene eller af huden)
svækkelse af hudfølsomheden
unormale drømme
koncentrationsforstyrrelser
besvær med at synke
lugtforstyrrelser (herunder tab af lugtesansen)
balance- og koordineringsforstyrrelser (som følge af svimmelhed)
delvist eller helt tab af hukommelse
nedsat hørelse herunder døvhed (normalt reversibel)
forhøjet urinsyre i blodet
følelsesmæssig ustabil
taleforstyrrelser
besvimelse
muskelsvaghed
Meget sjældne bivirkninger
(kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 behandlede)
betændelse i led
unormal hjerterytme
øget følsomheden af huden
forandret personlighed (ikke være sig selv)
øget størkningsevne
muskelstivhed
betydeligt fald i en speciel type hvide blodlegemer (agranulocytose)
Meget sjældne tilfælde af langvarige (op til måneder eller år) eller permanente bivirkninger, såsom
senebetændelse, senebristning, ledsmerter, smerter i lemmerne, gangbesvær, unormale fornemmelser,
såsom prikken og stikken, snurren, kildren, brændende fornemmelse, følelsesløshed eller smerter
(neuropati), depression, træthed, søvnforstyrrelser, hukommelsessvigt, samt nedsat hørelse, syn, smags-
og lugtesans er blevet forbundet med brug af -antibiotika indeholdende quinolon og fluoroquinolon, i
nogle tilfælde uanset om der var allerede eksisterende risikofaktorer eller ej.
Der er desuden meget sjældent set følgende bivirkninger under behandling med andre quinolon
antibiotika, som også må formodes at kunne forekomme under behandlingen med Avelox: Øget tryk i
kraniet (symptomer omfatter hovedpine, visuelle forstyrrelser, herunder sløret syn, ”blinde” pletter,
dobbeltsyn, synstab, forhøjet natriumindhold i blodet, forhøjet calciumindhold i blodet, en speciel form
for nedsat antal røde blodlegemer (hæmolytisk anæmi), muskelreaktioner med beskadigelse af
muskelceller, øget følsomhed af huden over for sollys og UV lys.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige
bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette
bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af
dette lægemiddel.
5.
Opbevaring
Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.
Tag ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på blisterkortet og på pakningen efter EXP.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Opbevar ikke Avelox ved temperaturer over 25
Opbevar Avelox i den originale pakning for at beskytte mod fugt.
Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide
medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Avelox indeholder:
Aktivt stof: moxifloxacin. Hver filmovertrukket tablet indeholder 400 mg moxifloxacin som
hydrochlorid.
Øvrige indholdsstoffer:
Tabletten: mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium, lactosemonohydrat (se afsnittet
Avelox
indeholder lactose
) og magnesiumstearat.
Filmovertræk: hypromellose, macrogol 4000, jernoxid (E172) og titandioxid (E171).
Udseende og pakningstørrelse
Udseende
Avelox er en rosa, filmovertrukket tablet med en aflang, konveks form med facet, 17 x 7 millimeter,
mærket ”M400” på den ene side og ”BAYER” på den anden side.
Pakningsstørrelse
Avelox-tabletter er pakket i æsker indeholdende farveløse, gennemsigtige eller hvide uigennemsigtige
polypropylen/aluminiumblisterkort eller farveløse, gennemsigtige polyvinylchlorid/aluminiumblisterkort.
Avelox fås i pakningsstørrelser med 5, 7, og 10 filmovertrukne tabletter, i hospitalspakninger med 25, 50
eller 70 filmovertrukne tabletter og i hospitals-multipakninger med 5 æsker, der hver indeholder 16
filmovertrukne tabletter, eller 10 æsker, der hver indeholder 10 filmovertrukne tabletter.
Avelox fås også i prøvepakninger af én tablet i en æske med aluminium/aluminium-blisterkort.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen:
Bayer AB
Box 606
SE-169 26 Solna
Fremstiller:
Fremstilleren kan identificeres ved hjælp af batchnummeret, der er trykt på æskens sideflap og på hver
blisterpakning:
Bayer AG
Kaiser-Wilhelm-Allee
51368 Leverkusen
Tyskland
Bayer HealthCare Manufacturing Srl.
Via delle Groane, 126
20024 Garbagnate Milanese
Italien
Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:
Belgien, Cypern, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Finland, Grækenland, Holland, Irland,
Letland, Litauen, Luxemborg, Malta, Portugal, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Ungarn, Østrig:
Avelox
Frankrig:
Izilox
Italien, Tyskland:
Avalox
Denne indlægsseddel blev senest revideret dec 2019
17. januar 2020
PRODUKTRESUMÉ
for
Avelox, filmovertrukne tabletter
0
D.sp.nr.
20372
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Avelox
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
1 filmovertrukket tablet indeholder 400 mg moxifloxacin (som hydrochlorid).
Hjælpestoffer med kendt effekt: Lactosemonohydrat (68 mg pr. tablet, svarende til
66,56 mg lactose pr. tablet (se pkt. 4.4)).
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Filmovertrukne tabletter
Rosa filmovertrukken tablet med aflang, konveks form med facet, 17 x 7 mm og
præget med ”M400” på den ene side og ”BAYER” på den anden side.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1 Terapeutiske indikationer
Avelox 400 mg filmovertrukne tabletter anvendes til behandling af følgende
bakterielle infektioner, der skyldes moxifloxacin-følsomme bakterier, hos patienter
over 18 år (se pkt. 4.4, 4.8 og 5.1).
Til følgende indikationer bør Moxifloxacin kun anvendes, hvis behandling med andre
former for antibiotika, der normalt anbefales ved denne infektion, ikke kan bruges:
Akut bakteriel sinuitis
Akut forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom herunder bronkitis
Til følgende indikationer bør Moxifloxacin kun anvendes, hvis behandling med de
former for antibiotika, der normalt anbefales som førstevalg ved denne infektion, ikke
kan bruges eller hvis de ikke har virket:
dk_hum_31011_spc.doc
Side 1 af 19
Ikke hospitalserhvervet lungebetændelse, med undtagelse af svære tilfælde
Mild til moderat underlivsbetændelse (dvs. infektioner i de øvre genitialier hos
kvinder, herunder salpingitis og endometritis, uden en ledsagende abscess i
æggestokkene eller bækkenet.)
Avelox 400 mg filmovertrukne tabletter bør ikke anvendes til monoterapi af mild til
moderat underlivsbetændelse, men skal anvendes i kombination med et andet
passende antibakterielt middel (fx cephalosporin) på grund af en øget moxifloxacin-
resistens i forhold til Neisseria gonorrhoeae, med mindre moxifloxacin-resistent
Neisseria gonorrhoeae kan udelukkes (se pkt. 4.4 og 5.1)
Avelox 400 mg filmovertrukne tabletter kan også anvendes til følgende indikationer for at
fuldende behandlingsforløbet hos patienter, der har haft bedring under den indledende
behandling med intravenøs moxifloxacin:
Ikke hospitalserhvervet lungebetændelse
Komplicerede infektioner i hud og hudstruktur
Avelox 400 mg filmovertrukne tabletter må ikke anvendes som førstevalg til nogen
formfor infektioner i hud og hudstruktur eller ved alvorlig ikke hospitalserhvervet
lungebetændelse.
Der skal tages hensyn til officielle retningslinjer vedrørende hensigtsmæssig brug af
antibiotika.
4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Dosering (voksne)
Den anbefalede dosis er en 400 mg filmovertrukken tablet én gang dagligt.
Nedsat nyre- og leverfunktion
Det er ikke nødvendigt at justere dosis til patienter med let til svær nedsat
nyrefunktion eller til patienter i kronisk dialyse, dvs. hæmodialyse og vedvarende
ambulatorisk peritonealdialyse (se pkt. 5.2 for detaljer).
Der er utilstrækkelige data vedrørende patienter med nedsat leverfunktion (se pkt.
4.3).
Specielle patientpopulationer
Det er ikke nødvendigt at justere dosis til ældre og patienter med lav kropsvægt.
Pædiatrisk population
Moxifloxacin er kontraindiceret til børn samt unge (< 18 år). Effekt og sikkerhed ved
brug af moxifloxacin til børn og unge er ikke undersøgt (se pkt. 4.3).
Administration
Tabletten skal synkes hel med tilstrækkelig mængde væske og kan indtages
uafhængigt af måltider.
Behandlingsvarighed
Følgende behandlingsvarighed anbefales for Avelox 400 mg filmovertrukne tabletter:
Akut forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom herunder kronisk bronkitis:
5-10 dage
Ikke hospitalserhvervet lungebetændelse: 10 dage
dk_hum_31011_spc.doc
Side 2 af 19
Akut bakteriel sinuitis: 7 dage
Mild til moderat underlivsbetændelse: 14 dage
I kliniske studier har man undersøgt behandling med Avelox 400 mg filmovertrukne
tabletter i op til 14 dage.
Sekventiel (intravenøs efterfulgt af oral) behandling
I kliniske studier med sekventiel behandling skiftede de fleste patienter fra intravenøs
til oral behandling inden for 4 dage (pneumoni erhvervet uden for sygehus) eller
6 dage (komplicerede hud- og hudstrukturinfektioner). Den anbefalede samlede
varighed af intravenøs og oral behandling er 7-14 dage for pneumoni erhvervet uden
for sygehus og 7-21 dage for komplicerede hud- og hudstrukturinfektioner.
Den anbefalede dosering (400 mg dagligt) samt behandlingsvarighed for den givne
indikationen, bør ikke overskrides.
4.3 Kontraindikationer
Overfølsomhed over for moxifloxacin, andre quinoloner eller over for et eller flere
af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
Graviditet og amning (se pkt. 4.6).
Patienter under 18 år.
Patienter med tidligere tendo-sygdom/-lidelse relateret til quinolonbehandling.
Både i prækliniske undersøgelser og i humane undersøgelser med moxifloxacin, er der
observeret ændringer i hjertets elektrofysiologi i form af QT-forlængelse. Af
sikkerhedshensyn er moxifloxacin derfor kontraindiceret til patienter med:
medfødt eller dokumenteret erhvervet QT-forlængelse
elektrolytforstyrrelser, specielt ukorrigeret hypokaliæmi
klinisk relevant bradykardi
klinisk relevant hjertesvigt med nedsat venstre ventrikulær uddrivningsfraktion
tidligere anamnese med symptomatiske arytmier
Moxifloxacin bør ikke anvendes sammen med andre lægemidler der forlænger QT-
intervallet (se også pkt. 4.5).
Grundet begrænsede kliniske data, er moxifloxacin også kontraindiceret til patienter
med nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) og til patienter med en stigning i
transaminase til mere end 5 gange øvre normalværdi (ULN).
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Anvendelsen af moxifloxacin bør undgås hos patienter, der tidligere har oplevet alvorlige
bivirkninger, når de brugte præparater, der indeholdt quinolon eller fluoroquinolon (se
pkt. 4.8). Behandling af disse patienter med moxifloxacin bør kun påbegyndes, hvis der
ikke findes alternative behandlingsmuligheder, og efter en nøje vurdering af benefit/risk-
forholdet (se også pkt. 4.3).
Fordelen ved moxifloxacin-behandling, specielt ved mindre alvorlige infektioner, bør
vejes op imod oplysningerne i afsnittet om advarsler og forsigtighedsregler.
Forlængelse af QTc-interval samt kliniske tilstande relateret til potentiel QTc-forlængelse
Moxifloxacin har vist at kunne forlænge QTc-intervallet på elektrokardiogrammer hos
nogle patienter. Ved analyse af EKG’er fra det kliniske undersøgelsesprogram, var QTc-
forlængelsen med moxifloxacin 6 msek.
26 msek.; 1,4 % i forhold til udgangsværdien.
dk_hum_31011_spc.doc
Side 3 af 19
Idet kvinder har tendens til at have længere udgangsværdi for QTc-intervallet sammen-
lignet med mænd, kan de være mere følsomme over for QTc-forlængende lægemidler. Æl-
dre patienter kan også være mere følsomme over for lægemiddelrelaterede effekter på QT-
intervallet.
Lægemidler, der kan nedsætte kaliumniveauet, bør anvendes med forsigtighed til patienter,
der får moxifloxacin (se også pkt. 4.3 og 4.5).
Moxifloxacin bør anvendes med forsigtighed hos patienter med igangværende proarytmiske
tilstande såsom (især kvinder og ældre patienter) akut myokardieiskæmi eller QT-
forlængelse, da dette kan medføre en øget risiko for ventrikulære arytmier (inkl. torsade de
pointes) og hjertestop (se også pkt. 4.3). Størrelsen af QT-forlængelsen kan øges med
stigende koncentrationer af lægemidlet. Den anbefalede dosis bør derfor ikke overskrides.
Behandling med moxifloxacin bør stoppes, hvis der opstår tegn og symptomer, både
med og uden ekg-fund, der kan relateres til hjertearytmier under behandlingen.
Overfølsomhed/allergiske reaktioner
Overfølsomhed og allergiske reaktioner er set efter den første indgift af fluoroquinoloner,
herunder moxifloxacin. Anafylaktiske reaktioner kan udvikle sig til et livstruende shock
selv efter den første indgift. I tilfælde af kliniske manifestationer af svære
overfølsomhedsreaktioner bør behandlingen med moxifloxacin seponeres, og passende
behandling iværksættes (fx behandling for shock).
Alvorlig leversygdom
Tilfælde af fulminant hepatitis, som potentielt kan føre til leverinsufficiens (herunder til-
fælde af dødsfald), er blevet indberettet ved brug af moxifloxacin (se pkt. 4.8). Patienten
skal rådes til at kontakte sin læge inden behandlingen fortsættes, hvis tegn og symptomer på
fulminant hepatitis udvikler sig, som fx hurtigt udviklende asteni forbundet med gulsot,
mørk urin, tendens til blødning eller leverencefalopati. Test/undersøgelse af leverfunktionen
bør udføres ved tegn på nedsat leverfunktion.
Alvorlige bulløse hudreaktioner
Tilfælde af bulløse hudreaktioner såsom Stevens-Johnson syndrom eller toksisk epi-
dermal nekrolyse er blevet indberettet med moxifloxacin (se pkt. 4.8). Patienten bør
rådes til øjeblikkeligt at kontakte sin læge, før behandlingen fortsættes, hvis hud- og/
eller slimhindereaktioner opstår.
Patienter, der er disponeret for krampeanfald
Quinoloner er kendt for at kunne udløse krampeanfald. Præparatet bør anvendes med
forsigtighed til patienter med CNS-forstyrrelser, eller ved andre risikofaktorer, som
kan give krampeanfald eller nedsætte krampetærsklen. Ved krampeanfald skal
behandlingen med moxifloxacin seponeres og passende behandling iværksættes.
Langvarige
, invaliderende og potentielt irreversible alvorlige bivirkninger
Meget sjældne tilfælde af langvarige (fortsætter i måneder eller år), invaliderende og
potentielt irreversible alvorlige bivirkninger, der påvirker forskellige, nogle gange
flere, kropssystemer (det muskuloskeletale system, nervesystemet, psyken og
sanseorganer) er blevet rapporteret hos patienter, der fik quinoloner og
fluoroquinoloner, uanset alder og præeksisterende risikofaktorer. Moxifloxacin skal
omgående seponeres ved de første tegn eller symptomer på en alvorlig bivirkning, og
patienterne skal rådes til at kontakte deres ordinerende læge for rådgivning.
dk_hum_31011_spc.doc
Side 4 af 19
Perifer neuropati
Tilfælde af sensorisk eller sensomotorisk polyneuropati, der medførte paræstesi,
hypoæstesi, dysæstesi eller svaghed, er blevet rapporteret hos patienter, der fik
quinoloner og fluoroquinoloner. Patienter i behandling med moxifloxacin, skal
instrueres i at kontakte deres læge, før de fortsætter behandlingen, hvis de udvikler
symptomer på neuropati, som f.eks. smerter, en brændende eller prikkende
fornemmelse, følelsesløshed eller svaghed for at forebygge udviklingen af en
potentielt irreversibel tilstand (se pkt. 4.8).
Psykiske reaktioner
Psykiske reaktioner kan forekomme selv efter den første indgift af quinoloner, herunder
moxifloxacin. I meget sjældne tilfælde har depression eller psykiske reaktioner udviklet sig
til selvmordstanker og selvskadende adfærd som fx selvmordsforsøg (se pkt. 4.8). Hvis
patienten udvikler disse reaktioner, skal anvendelsen af moxifloxacin seponeres, og
passende forholdsregler skal tages. Der skal udvises forsigtighed, hvis moxifloxacin skal
anvendes til psykotiske patienter eller til patienter med psykiske lidelser i anamnesen.
Antibiotikarelateret diaré, herunder colitis
Antibiotikarelateret diaré (AAD) og antibiotikarelateret kolitis (AAC), herunder pseu-
domembranøs kolitis og Clostridium difficile associeret diaré, er blevet indberettet i
forbindelse med brugen af bredspektrede antibiotika, inklusive moxifloxacin. De ran-
gerer i alvorlighed fra mild diaré til fatal kolitis. Det er derfor vigtigt at overveje
denne diagnose hos patienter, som udvikler alvorlig diaré under eller efter moxifloxac-
inbehandlingen. Hvis AAD eller AAC mistænkes eller bekræftes, skal igangværende
behandling med antibiotika, inklusive moxifloxacin, afbrydes og passende ter-
apeutiske tiltag omgående iværksættes. Ydermere bør tilstrækkelige tiltag for at kon-
trollere infektionen iværksættes for at undgå overførsel. Lægemidler, som hæmmer
peristaltikken, er kontraindiceret hos patienter, som udvikler alvorlig diaré.
Patienter med myasthenia gravis
Moxifloxacin bør anvendes med forsigtighed hos patienter med myasthenia gravis,
idet symptomerne kan forværres.
Tendinitis og seneruptur
Tendinitis og seneruptur (især, men ikke begrænset til achillessenen), nogle gange
bilateralt, kan forekomme så tidligt som indenfor 48 timer efter behandlingsstart med
quinoloner og fluoroquinoloner, og der er blevet rapporteret forekomster selv op til flere
måneder efter seponering af behandlingen (se pkt. 4.3 og 4.8). Risikoen for tendinitis og
seneruptur er øget hos ældre patienter, patienter med nedsat nyrefunktion, patienter med
transplantation af solide organer og patienter, der samtidigt behandles med
kortikosteroider. Derfor bør samtidig brug af kortikosteroider undgås.
Ved det første tegn på tendinitis (f.eks. smertefuld hævelse, inflammation) skal
behandlingen med moxifloxacin seponeres, og der skal overvejes alternativ
behandling. Det/de påvirkede lem(mer) skal behandles på passende vis (f.eks.
immobilisering). Der må ikke bruges kortikosteroider, hvis der opstår tegn på
tendinopati.
Aortaaneurisme og dissektion
Der er i epidemiologiske studier rapporteret en øget risiko for aortaaneurisme og -
dissektion efter indtagelse af fluorquinoloner, især hos den ældre population.
dk_hum_31011_spc.doc
Side 5 af 19
Derfor bør fluorquinoloner kun anvendes efter en grundig vurdering af benefit/risk-
forholdet og efter overvejelse af andre terapeutiske muligheder hos patienter med en
familieanamnese med aneurismer og hos patienter med tidligere diagnosticeret
aortaaneurisme og/eller aortadissektion eller ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer
eller tilstande, der prædisponerer for aortaaneurisme og -dissektion (f.eks. Marfans
syndrom, vaskulær Ehlers-Danlos syndrom, Takayasus arteritis, kæmpecelle arteritis,
Behcets sygdom, hypertension eller kendt aterosklerose).
I tilfælde af pludselige smerter i maven, brystet eller ryggen bør patienterne rådes til at
tage på skadestuen øjeblikkeligt.
Patienter med nedsat nyrefunktion
Ældre patienter med nyresygdomme bør anvende moxifloxacin med forsigtighed, hvis
de ikke kan opretholde et tilstrækkeligt væskeindtag, da dehydrering kan øge risikoen
for nyresvigt.
Synsforstyrrelser
Hvis synet bliver nedsat, eller der opleves anden påvirkning af øjet, skal en
øjenspecialist konsulteres med det samme (se pkt. 4.7 og 4.8).
Dysglykæmi
Som det er tilfældet ved alle fluoroquinoloner, er der set forstyrrelser i blodglucose,
herunder både hypoglykæmi og hyperglykæmi i forbindelse med moxifloxacin (se
pkt. 4.8). Hos patienter behandlet med moxifloxacin forekom dysglykæmi hovedsageligt
hos ældre diabetespatienter, der fik samtidig behandling med et oralt hypoglykæmisk
lægemiddel (f.eks. sulfonylurea) eller med insulin. Der er rapporteret tilfælde af
hypoglykæmisk koma.Det anbefales at monitorere diabetespatienters blodglucose
omhyggeligt.
Forebyggelse af fotosensitivitetsreaktioner
Quinoloner har vist sig at kunne forårsage fotosensitivitetsreaktioner hos visse
patienter. Studier har dog vist, at moxifloxacin har lav risiko for at inducere
fotosensitivitet. Ikke desto mindre bør patienter anbefales ikke at udsætte sig for UV-
bestråling eller omfattende og/eller stærkt sollys under behandling med moxifloxacin.
Patienter med glucose-6-fosfat-dehydrogenasemangel
Patienter med kendt familiær disposition for eller erkendt glucose-6-fosfat-
dehydrogenasemangel, har tendens til hæmolytiske reaktioner, når de behandles med
quinoloner. Derfor bør moxifloxacin bruges med forsigtighed til disse patienter.
Patienter med kompliceret underlivsbetændelse
Avelox 400 mg filmovertrukne tabletter bør ikke anvendes til patienter med
kompliceret underlivsbetændelse (fx forbundet med abscess i æggestokkene eller
bækkenet), hvor intravenøs behandling skønnes nødvendig.
Underlivsbetændelse kan skyldes fluoroquinolon-resistent Neisseria gonorrhoeae. I
sådanne tilfælde skal empirisk moxifloxacin derfor gives sammen med et andet
passende antibiotikum (fx cephalosporin), med mindre moxifloxacin-resistent
Neisseria gonorrhoeae kan udelukkes. Hvis der ikke opnås klinisk bedring efter tre
dages behandling, skal behandlingen tages op til overvejelse.
Patienter med speciel cSSSI
dk_hum_31011_spc.doc
Side 6 af 19
Klinisk effekt af moxifloxacin ved behandling af alvorlige brandsårsinfektioner, fasciitis
samt infektioner i fødder hos diabetikere med osteomyelitis er ikke fastslået.
Påvirkning af biologiske tests
Behandling med moxifloxacin kan påvirke resultatet af en Mycobacterium spp.-kulturtest
ved at undertrykke den mycobakteriske vækst, og dermed give falske negative resultater
for prøver fra patienter, der er i behandling med moxifloxacin.
Patienter med MRSA-infektioner
Moxifloxacin må ikke anvendes til behandling af MRSA-infektioner. Ved mistænkt eller
bekræftet infektion på grund af MRSA, skal behandling med passende antibakterielt
middel iværksættes (se pkt. 5.1).
Pædiatrisk population
Anvendelsen af moxifloxacin til børn og unge under 18 år er kontraindiceret (se pkt.
4.3.) på grund af skader i brusken hos unge dyr (se pkt. 5.3).
Information om hjælpestoffer
Patienter med sjælden arvelig galactoseintoleransforstyrrelse, total laktasemangel eller
med glucose-galactosemalabsorption bør ikke indtage dette lægemiddel.
Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. filmovertrukket
tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Interaktioner med lægemidler:
En additiv effekt på forlængelsen af QT-intervallet kan ikke udelukkes ved
anvendelsen af moxifloxacin og andre lægemidler, der kan forlænge QTc-intervallet.
Dette kan medføre en øget risiko for ventrikulære arytmier, herunder torsade de
pointes. Derfor er moxifloxacin kontraindiceret til patienter, som samtidig bliver
behandlet med et eller flere af følgende lægemidler (se også pkt. 4.3):
Antiarytmika klasse IA (fx quinidin, hydroquinidin, disopyramid)
Antiarytmika klasse III (fx amiodaron, sotalol, dofetilid, ibutilid)
Antipsykotika (fx phenothiaziner, pimozid, sertindol, haloperidol, sultoprid)
Tricykliske antidepressiva
Visse antimikrobielle stoffer (saquinavir, sparfloxacin, erythromycin IV, pentami
din, antimalariamidler især halofantrin)
Visse antihistaminer (terfenadin, astemizol, mizolastin)
Andre lægemidler (cisaprid, vincamin IV, bepridil, diphemanil)
Moxifloxacin skal anvendes med forsigtighed hos patienter, der får lægemidler, der
kan reducere kaliumindholdet i blodet (f.eks. loop- og thiazid-diuretika, laksantia og
lavementer [høje doser], kortikosteroider, amphotericin B), eller lægemidler, der er
forbundet med klinisk signifikant bradykardi.
Der bør være et interval på omkring 6 timer mellem administration af moxifloxacin og
lægemidler indeholdende bivalente eller trivalente kationer (eks. antacida indeholdende
magnesium eller aluminium, didanosin tabletter, sukralfat og midler indeholdende jern
eller zink).
Samtidig indgift af oral kul med en oral dosis på 400 mg moxifloxacin medførte en udtalt
hindring af absorptionen af lægemidlet og en nedsat systemisk biotilgængelighed af
dk_hum_31011_spc.doc
Side 7 af 19
lægemidlet med mere end 80 %. Derfor anbefales samtidig brug af disse to lægemidler
ikke (undtagen i tilfælde af overdosering, se også pkt. 4.9).
Efter gentagen dosering til raske forsøgspersoner kunne moxifloxacin forøge C
digoxin med ca. 30 % uden påvirkning af AUC eller bundværdier hos raske
forsøgspersoner. Det er ikke nødvendigt med forholdsregler ved administration med
digoxin.
I studier udført på frivillige diabetikere resulterede samtidig administration af oral
moxifloxacin og glibenclamid i et fald på ca. 21 % af den maksimale
plasmakoncentration af glibenclamid. Kombinationen af glibenclamid og
moxifloxacin kan teoretisk resultere i en mild og forbigående hyperglycæmi.
Imidlertid resulterede de observerede farmakokinetiske ændringer for glibenclamid
ikke i ændringer af de farmakodynamiske parametre (blod-glukose, insulin). Der er
således ikke observeret nogen klinisk betydende interaktion mellem moxifloxacin og
glibenclamid.
INR forandringer
Et stort antal tilfælde af øget peroral antikoagulant aktivitet er rapporteret blandt
patienter i behandling med antibakterielle lægemidler, især fluorquinoloner,
makrolider, tetracykliner, cotrimoxazol og visse cefalosporiner. Forholdene ved
infektionen og inflammationen, alder og patientens almene tilstand synes at være
risikofaktorer. Under disse omstændigheder kan det være svært at bedømme, om INR-
forstyrrelserne (international normaliseret ratio) skyldes infektionen eller
behandlingen. En foranstaltning ville være at monitorere INR mere hyppigt. Om
nødvendigt bør den perorale dosis af antikoagulant justeres passende.
Kliniske studier har ikke vist interaktioner efter samtidig administration af
moxifloxacin med: Ranitidin, probenicid, orale antikonceptiva, calcium tilskud,
parenteralt administreret morfin, theophyllin, cyclosporin eller itraconazol.
In vitro-studier med humane cytokrom P450 enzymer har underbygget disse
oplysninger. Med tanke på disse resultater er en metabolisk interaktion via cytokrom
P450 enzymer usandsynlig.
Interaktioner med fødevarer:
Moxifloxacin har ingen klinisk relevante interaktioner med fødevarer inklusive
mejeriprodukter.
4.6
Graviditet og amning
Graviditet
Sikkerheden ved moxifloxacin ved human graviditet er ikke blevet evalueret.
Dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for
mennesker er ukendt. På grund af den eksperimentelle risiko for, at fluoroquinoloner
kan beskadige den vægtbærende brusk hos unge dyr, og reversible ledskader beskrevet
hos børn, der får visse fluoroquinoloner, må moxifloxacin ikke anvendes til gravide
kvinder (se pkt. 4.3).
Amning
Der er ingen oplysninger om ammende kvinder. Prækliniske oplysninger tyder på, at
små mængder moxifloxacin udskilles i mælken. Da der ikke findes oplysninger om
mennesker, og der er en eksperimentel risiko for, at fluoroquinoloner kan beskadige
dk_hum_31011_spc.doc
Side 8 af 19
det vægtbærende brusk hos unge dyr, er amning kontraindiceret under moxifloxacin-
behandling (se pkt. 4.3).
Fertilitet
Dyrestudier indikerer ikke nedsat fertilitet (se pkt. 5.3).
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Ikke mærkning.
Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene
maskiner. Fluoroquinoloner inklusive moxifloxacin kan dog resultere i en forringelse af
patientens evne til at køre eller betjene maskiner pga. CNS-reaktioner (fx svimmelhed:
akut, forbigående synstab, se pkt. 4.8) eller akut og kortvarende tab af bevidsthed
(synkope, se pkt. 4.8). Patienter skal rådes til at være opmærksomme på deres reaktioner på
moxifloxacin før bilkørsel eller betjening af maskiner.
4.8
Bivirkninger
Bivirkninger baseret på alle kliniske studier med og indberettet efter markedsføring af
moxifloxacin 400 mg (oral og løbende behandling) sorteret efter hyppighed er listet
nedenfor:
Bortset fra kvalme og diarré blev alle bivirkninger observeret med en hyppighed på under
3 %.
Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.
Hyppigheden defineres som:
almindelig (
1/100 til < 1/10)
ikke almindelig (
1/1.000 til < 1/100)
sjælden (
1/10.000 til < 1/1.000)
meget sjælden (< 1/10.000)
Systemorganklass
e (MedDRA)
Almindelig
Ikke almindelig
Sjælden
Meget sjælden
Infektioner og para-
sitære sygdomme
Superinfektione
r forårsaget af
bakterier eller
svamp fx oral
eller vaginal
candida
Blod og lymfesys-
Anæmi
Leukopeni
Neutropeni
Trombocytopeni
Trombocytæmi
Eosinofili
Forlænget
protrombintid/øget
International
Normalized Ratio
(INR)
Forhøjet
protrombinnivea
INR sænkning
Agranulocytose
dk_hum_31011_spc.doc
Side 9 af 19
Immunsystemet
Allergisk reaktion (se
pkt. 4.4)
Anafylaksi inkl.
meget sjældent
livstruende shock
(se pkt. 4.4).
Allergisk
ødem/angioødem
(inkl. larynxødem;
kan være
livstruende, se pkt.
4.4)
Metabolisme og
ernæring
Hyperlipidæmi
Hyperglykæmi
Hyperuricæmi
Hypoglykæmi
Psykiske
forstyrrelser*
Angstanfald
Psykomotorisk
hyperaktivitet/agitatio
Psykisk labilitet
Depression (i
meget sjældne
tilfælde potentielt
kulminerende i
selvskadende
adfærd som fx
selvmordstanker
eller
selvmordsforsøg,
se pkt. 4.4)
Hallucinationer
Personligheds-
forandringer
Psykotiske
reaktioner
(potentielt
kulminerende i
selvskadende
adfærd som fx
selvmordstanker
eller
selvmordsforsøg,
se pkt. 4.4)
Nervesystemet*
Hovedpine
Svimmelhed
Par- og dys-æstesi
Smagsforstyrrelser
(inkl. ageusi i meget
sjældne tilfælde)
Forvirret og
desorienteret
Søvnforstyrrelser
(hovedsageligt
insomni)
Tremor
Vertigo
Somnolens
Hypoæstesi
Lugteforstyrrelser
(inkl. anosmi)
Unormale drømme
Svigtende
koordination (inkl.
gangforstyrrelser,
især pga.
svimmelhed eller
vertigo)
Krampeanfald
inkl. grand mal (se
pkt. 4.4)
Nedsat
koncentrationevne
Taleforstyrrelser
Amnesi
Perifer neuropati
og polyneuropati
Hyperæstesi
dk_hum_31011_spc.doc
Side 10 af 19
Øjne*
Visuelle forstyrrelser
inkl. diplopi og sløret
syn (især pga. CNS-
reaktioner, se pkt. 4.4)
Fotofobi
Forbigående
synstab (især
under CNS-
reaktioner, se
pkt. 4.4 og 4.7)
Uveitis og
bilateral akut iris-
transillumering
(se pkt. 4.4)
Øre og labyrint*
Tinnitus
Nedsat hørelse
herunder døvhed
(normalt
reversibel)
Hjerte
QT-forlængelse
hos patienter
hypokaliæmi
(se pkt. 4.3 og
4.4)
QT-forlængelse (se
pkt. 4.4)
Palpitationer
Takykardi
Atrieflimren
Angina pectoris
Ventrikulære
takyarytmier
Synkope (fx
akut og kort-
varende tab af be-
vidsthed)
Uspecifikke
arytmier
Torsade de
pointes (se pkt.
4.4)
Hjertestop (se
pkt. 4.4)
Vaskulære syg-
domme
Vasodilation
Hypertension
Hypotension
Vaskulitis
Luftveje, thorax og
mediastinum
Dyspnø (inkl.
astmatiske tilstande)
Mave-tarm-kanalen
Kvalme
Opkastning
Gastrointestinal
e og
abdominale
smerter
Diarré
Nedsat appetit og
fødeindtag
Forstoppelse
Dyspepsi
Flatulens
Gastritis
Øget amylase
Dysfagi
Stomatitis
Antibiotikarelatere
t kolitis (inkl.
pseudomembranøs
kolitis, i meget
sjældne tilfælde
forbundet med
livstruende
komplikationer, se
pkt. 4.4)
Lever og galdeveje
Øgning af
transaminaser
Nedsat leverfunktion
(inkl. øgning af LDH)
Øget bilirubin
Øget gamma-
glutamyl-transferase
Øgning af alkaliske
fosfataser i blodet
Gulsot
Hepatitis
(overvejende
cholestatisk)
Fulminant
hepatitis som
potentielt kan
føre til
livstruende
leversvigt (herun-
der tilfælde af
dødsfald, se pkt.
dk_hum_31011_spc.doc
Side 11 af 19
4.4)
Hud og subkutane
væv
Pruritus
Udslæt
Urticaria
Tør hud
Bulløse
hudreaktioner
som Stevens-
Johnson’s
Syndrom eller
toksisk epidermal
nekrolyse
(potentielt
livstruende, se
pkt. 4.4)
Knogler, led,
muskler og binde-
væv*
Arthralgi
Myalgi
Tendinitis (se pkt.
4.4)
Muskelkramper
Muskeltrækninger
Muskelsvaghed
Seneruptur (se
pkt. 4.4)
Arthritis
Muskelstivhed
Forværring af
symptomer på
myasthenia
gravis (se pkt.
4.4)
Nyrer og urinveje
Dehydrering
Nedsat
nyrefunktion (inkl.
øget BUN og
kreatinin)
Nyresvigt (se pkt.
4.4)
Almene symptomer
og reaktioner på ad-
ministrationsstedet*
Utilpashed
(overvejende asteni
eller træthed)
Smertefulde tilstande
(inkl. smerter i ryg,
bryst, bækken og
ekstremiteter)
Sved
Ødemer
*Meget sjældne tilfælde af langvarige (op til måneder eller år), invaliderende og potentielt
irreversible alvorlige bivirkninger, der påvirker flere, nogle gange mange, systemorganklasser og
sanser (herunder reaktioner såsom tendonitis, seneruptur, artralgi, smerter i ekstremiteter,
gangforstyrrelse, neuropatier forbundet med paræstesi, depression, træthed, hukommelsessvigt,
søvnforstyrrelser og nedsat hørelse, syn, smags- og lugtesans) er blevet rapporteret i forbindelse
med brugen af quinoloner og fluoroquinoloner, i nogle tilfælde uanset præeksisterende
risikofaktorer (se pkt. 4.4).
Der har været meget sjældne tilfælde af følgende bivirkninger efter behandling med
andre fluoroquinoloner, som måske også vil kunne forekomme under behandling med
moxifloxacin: Øget intrakranielt tryk (inklusive pseudotumor cerebri), hypernatriæmi,
dk_hum_31011_spc.doc
Side 12 af 19
hypercalciæmi, hæmolytisk anæmi, rabdomyolyse, fotosensitive reaktioner (se pkt.
4.4).
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
4.9
Overdosering
Der anbefales ingen specifikke forholdsregler efter accidentel overdosering. I tilfælde
af overdosering bør symptomatisk behandling indledes. Der bør overvåges ved hjælp
af EKG pga. risiko for forlængelse af QT-intervallet. Samtidig indgift af aktivt kul ved
en dosis på 400 mg moxifloxacin vil reducere den systemiske tilgængelighed af stoffet
med mere end 80 %. Anvendelsen af aktivt kul tidligt i absorptionsforløbet kan være
nyttigt for at undgå stor stigning i den systemiske tilgængelighed af moxifloxacin ved
oral overdosering.
4.10
Udlevering
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC kode: J01MA14. Quinolon antibiotika, fluoroquinoloner.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Virkningsmekanisme
Moxifloxacin er in vitro-aktiv mod et bredt spektrum af grampositive og gramnegative
patogene organismer.
Den baktericide effekt af moxifloxacin fremkommer ved hæmning af begge type II-
topoisomeraser (DNA-gyrase og topoisomerase IV), som er nødvendig for bakteriel
DNA-replikation, -transskription og -reparation. C8-methoxy-gruppen synes at bidrage
til en øget aktivitet og lav selektion af resistente mutanter af grampositive bakterier
sammenlignet med C8-H-gruppen. Tilstedeværelsen af den rumlige
bicycloaminsubstituent i position C-7 forhindrer aktiv udstrømning forbundet med nor-
A- eller pmr-A- generne set i visse grampositive bakterier.
Farmakodynamiske undersøgelser har vist, at moxifloxacin har en
koncentrationsafhængig drabshastighed. De minimale baktericide koncentrationer
(MBC) blev anslået til at være indenfor området for de minimale inhibitoriske
koncentrationer (MIC).
Effekt på tarmfloraen hos mennesker
Følgende forandringer blev observeret i tarmfloraen hos frivillige forsøgspersoner efter
oral administration af moxifloxacin: Escherichia coli, Bacillus spp., Enterococcus spp., og
Klebsiella spp. blev reduceret, ligesom de anaerobe Bacteroides vulgatus, Bifidobacterium
dk_hum_31011_spc.doc
Side 13 af 19
spp., Eubacterium spp. og Peptostreptococcus spp.. For Bacteroides fragilis observeredes
en stigning. Disse ændringer blev normale igen i løbet af 2 uger.
Resistensmekanisme
Resistensmekanismer, som inaktiverer penicilliner, cephalosporiner, aminoglykosider,
makrolider og tetracykliner, påvirker ikke moxifloxacins antibakterielle aktivitet. Andre
resistensmekanismer som permeationsbarrierer (almindelig hos Pseudomonas aeruginosa)
og effluksmekanismer kan også påvirke følsomheden over for moxifloxacin.
In vitro-resistens mod moxifloxacin udvikles langsomt via trinvise processer medieret af
target-site-mutationer i begge type II topoisomeraser, DNA gyrase og topoisomerase IV.
Moxifloxacin er et dårligt substrat for aktiv effluks-mekanismer i Grampositive organismer.
Krydsresistens er observeret med andre fluoroquinoloner. Eftersom moxifloxacin hos
nogle grampositive bakterier hæmmer både topoisomerase II og IV med ens aktivitet, så
kan disse bakterier dog være resistente mod andre quinoloner, men følsomme overfor
moxifloxacin.
Brydningspunkter
EUCAST clinical MIC and disk diffusion breakpoints for moxifloxacin (01.01.2012):
Organisme
Følsomhed
Resistens
Staphylococcus spp.
≤ 0,5 mg/l
24 mm
> 1 mg/l
< 21 mm
S. pneumoniae
≤ 0,5 mg/l
22 mm
> 0,5 mg/l
< 22 mm
Streptococcus gruppe A,B,C,G
≤ 0,5 mg/l
18 mm
> 1 mg/l
< 15 mm
H. influenzae
≤ 0,5 mg/l
25 mm
> 0,5 mg/l
< 25 mm
M. catarrhalis
≤ 0,5 mg/l
23 mm
> 0,5 mg/l
< 23 mm
Enterobacteriaceae
≤ 0,5 mg/l
20 mm
> 1 mg/l
< 17 mm
Ikke-artsrelateret
brydningspunkt *
≤ 0,5 mg/l
> 1 mg/l
*Ikke-artsrelaterede brydningspunkter er blevet bestemt hovedsageligt på baggrund af
farmakokinetiske/farmakodynamiske data, og er uafhængige af MIC-fordelingen for
specifikke arter. De skal kun anvendes for arter, som ikke har fået et artsspecifikt
brydningspunkt, og skal ikke anvendes for arter, hvor fortolkningskriterier endnu ikke er
bestemt.
Mikrobiologisk følsomhed
Forekomsten af resistens kan variere geografisk og over tid for udvalgte arter, og lokal
information om resistensudviklingen er ønskelig, specielt ved behandling af alvorlige
infektioner. Ved lokal forekomst af resistens bør ekspertrådgivning søges, hvis der stilles
spørgsmålstegn ved anvendeligheden af lægemidlet for mindst nogle af infektionstyperne.
dk_hum_31011_spc.doc
Side 14 af 19
Almindelige følsomme arter
Aerobe grampositive mikroorganismer
Gardnerella vaginalis
Staphylococcus aureus* (methicillin-følsom)
Streptococcus agalactiae (Gruppe B)
Streptococcus milleri gruppe (S. Anginosus, S. Constellatus and S. Intermedius)*
Streptococcus pneumoniae*
Streptococcus pyogenes* (Gruppe A)
Streptococcus viridans-gruppe (S. viridans, S. mutans, S. mitis, S. sanguinis, S. salivarius, S.
thermophilus)
Aerobe gramnegative mikroorganismer
Acinetobacter baumanii
Haemophilus influenzae*
Haemophilus parainfluenzae*
Legionella pneumophila
Moraxella (Branhamella) catarrhalis*
Anaerobe mikroorganismer
Fusobacterium spp.
Prevotella spp.
“Andre” mikroorganismer
Chlamydophila (Chlamydia) pneumoniae*
Chlamydia trachomatis*
Coxiella burnetii
Mycoplasma genitalium
Mycoplasma hominis
Mycoplasma pneumoniae*
Arter, hvor erhvervet resistens kan være et problem
Aerobe
grampositive mikroorganismer
Enterococcus faecalis*
Enterococcus faecium*
Staphylococcus aureus (methicillin-resistent)
Aerobe gramnegative mikroorganismer
Enterobacter cloacae*
Escherichia coli*
Klebsiella pneumoniae*
Klebsilla oxytoca
Neisseria gonorrhoeae*
+
Proteus mirabilis*
Anaerobe mikroorganismer
Bacteroides fragilis*
Peptostreptococcus spp.*
Organismer med nedarvet resistens
Aerobe gramnegative mikroorganismer
Pseudomonas aeruginosa
*Aktivitet er tilfredstillende demonstreret modtagelige bakteriestammer i kliniske
studier ved de godkendte kliniske indikationer.
ESBL-producerende stammer er normalt resistente over for fluoroquinoloner.
Resistenshyppighed > 50 % i et eller flere lande.
dk_hum_31011_spc.doc
Side 15 af 19
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption og biotilgængelighed
Efter oral administration absorberes moxifloxacin hurtigt og næsten fuldstændigt. Den
absolutte biotilgængelighed er på cirka 91 %.
Farmakokinetikken er linær i intervallet 50–800 mg givet som enkelt dosis og op til
600 mg ved en daglig dosering i 10 dage. Efter indgift af 400 mg oralt ses en
maksimal serumkoncentration på 3,1 mg/l inden for 0,5–4 timer efter administration.
Højeste og laveste plasmakoncentrationer ved steady state (400 mg en gang daglig)
var henholdsvis 3,2 og 0,6 mg/l. Ved steady-state er eksponeringen i dosisintervallet
ca. 30 % højere end efter den første dosis.
Distribution
Moxifloxacin distribueres hurtigt til det ekstravaskulære rum; efter en dosis på 400 mg
blev et AUC på 35*mg h/l observeret. Steady-state distributionsvolumenet (Vss) er ca.
2 l/kg. In vitro- og ex vivo-studier har påvist en proteinbinding på ca. 40–42 %
uafhængigt af koncentrationen af lægemidlet.
Moxifloxacin er hovedsageligt bundet til serumalbumin.
Følgende maksimale koncentrationer (geometrisk middelværdi) af moxifloxacin blev
fundet efter en enkelt oral dosis på 400 mg moxifloxacin:
Væv
Koncentration
Sted: Plasma
ratio
Plasma
mg/L
Spyt
mg/L
0,75-1,3
Blistervæske
mg/L
Bronkialslimhinde
mg/kg
1,7-2,1
Alveolare makrofager
56,7
mg/kg
18,6-70,0
Epitelial overfladevæske
20,7
mg/L
Maxillar sinus
mg/kg
Ethmoidal sinus
mg/kg
Nasalpolypper
mg/kg
Interstitialvæske
mg/L
0,8-1,4
2, 3
Kvindelige genitialier*
10,2
mg/kg
1,72
* Intravenøs indgift af en enkelt dosis på 400 mg
10 timer efter administration
frit lægemiddel
fra 3 timer op til 36 timer efter dosis
ved slutningen af infusionen
Biotransformation
Moxifloxacin gennemgår fase II-biotransformation og udskilles dels via renale og
galde/fækale udskillelsesveje som uforandret lægemiddel, dels i form af en
sulfoforbindelse (M1) og et glukuronid (M2). M1 og M2 er de eneste relevante
metabolitter hos mennesker, og begge er mikrobiologisk inaktive.
I kliniske fase I-studier og i in vitro-studier observeredes ingen metaboliske
farmakokinetiske interaktioner med andre lægemidler, som gennemgår fase I
biotransformation med cytokrom P450 enzymer. Der er ingen tegn på oxidativ
metabolisme.
dk_hum_31011_spc.doc
Side 16 af 19
Elimination
Moxifloxacin elimineres fra plasma med en gennemsnitlig halveringstid på ca. 12
timer. Den gennemsnitlige tilsyneladende totale clearance efter en 400 mg dosis
varierer fra 179 til 246 ml/min. Renal clearance er ca. 24–53 ml/min, hvilket tyder på
delvis tubulær reabsorption af lægemidlet fra nyrerne.
Efter en 400 mg dosis genfindes i urin (ca. 19 % som uforandret lægemiddel, ca. 2,5
% som M1 og ca. 14 % som M2), og i fæces (ca. 25 % som uforandret lægemiddel,
ca. 36 % som M1 og ingenting som M2) totalt ca. 96 %.
Samtidig indgift af moxifloxacin med ranitidin eller probenecid ændrede ikke renal
clearance af moderstoffet.
Ældre og patienter med lav kropsvægt
Der blev observeret højere plasmakoncentrationer i raske forsøgspersoner med lav
kropsvægt (eksempelvis kvinder) og i ældre forsøgspersoner.
Nedsat nyrefunktion
Moxifloxacins farmakokinetik er ikke signifikant forskellig hos patienter med nedsat
nyrefunktion (inklusiv kreatinin clearance
20 ml/min/1,73 m
). I takt med at
nyrefunktionens clearance nedsættes, øges koncentrationen af M2 metabolitten
(glucuronid) med op til en faktor 2,5 (ved kreatin clearance på < 30 ml/min/1,73 m
Nedsat leverfunktion
På basis af farmakokinetiske studier som indtil nu er udført på patienter med nedsat
leverfunktion (Child-Pugh A, B), er det ikke muligt at afgøre, hvorvidt der er forskelle
sammenlignet med raske forsøgspersoner. Nedsat leverfunktion var forbundet med
højere plasmakoncentrationer af M1, medens eksponeringen for moderstoffet var
sammenlignelig med eksponeringen hos raske forsøgspersoner. Der er utilstrækkelig
erfaring med den kliniske brug af moxifloxacin til patienter med nedsat leverfunktion.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Effekt på det hæmatopoetiske system (svag sænkning af antal erythrocyter og
trombocyter) observeredes hos rotter og aber. I lighed med andre quinoloner er
hepatotoksisitet (forhøjede leverenzymer og vacuolær degeneration) blevet observeret
hos rotter, aber og hunde. Hos aber forekom CNS-toksisitet (kramper). Disse
reaktioner sås kun efter behandling med høje doser moxifloxacin eller efter lang tids
behandling.
Moxifloxacin var, som andre quinoloner, genotoksiske i in vitro test med bakterier
eller pattedyr celler. Da disse effekter kan forklares ved en interaktion med gyrase i
bakterier- og ved højere koncentrationer – ved en interaktion med topoisomerase II i
pattedyrs celler, antages det, at der foreligger en tærskel koncentration for
genotoksisitet. I in vivo tests blev ingen tegn fundet på genotoksisitet på trods af
anvendelse af høje doser af moxifloxacin. Der foreligger således en tilstrækkelig
sikkerhedsmargin for den terapeutiske dosis til mennesker. Moxifloxacin var ikke
carcinogent i et initation-promotion studie med rotter.
Mange quinoloner er foto-reaktive og kan inducere fototoksiske, fotomutagene og
fotocarcinogene reaktioner. I modsætning til dette har moxifloxacin i et omfattende
program af in vitro og in vivo studier vist at være fri for fototoksiske og fotogenetiske
egenskaber. Under samme forhold inducerede andre quinoloner reaktioner.
dk_hum_31011_spc.doc
Side 17 af 19
Ved høje koncentrationer er moxifloxacin en hæmmer af den hurtige del af den
forsinkede, korrigerede kaliumstrøm i hjertet og kan derved forårsage forlængelse fra
QT-intervallet. Toksikologiske studier gennemført med hunde og orale doser
mg/kg (plasmakoncentration
16 mg/l) førte til QT-forlængelse, men ingen arytmier.
Kun efter meget høje kumulative intravenøse administrationer af mere end 50 gange
human dosis (> 300 mg/kg) med resulterende plasmakoncentrationer
200 mg/l
(mere end 40 gange terapeutisk niveau), observeredes reversible ikke fatale
ventrikulære arytmier.
Quinoloner er kendt for at forårsage læsioner i vævet i de større diarthrodiale led hos
umodne dyr. Den laveste orale dosis af moxifloxacin, som forårsagede ledtoksicitet i
unge hunde var fire gange den maximalt anbefalede terapeutiske dosis på 400 mg (ved
en 50 kg kropsvægt) på en mg/kg basis, svarende til plasma koncentrationer 2 til 3
gange højere end opnået med maksimal terapeutisk dosis.
Toksisitetstests på rotter og aber (gentagen dosis op til 6 måneder) kunne ikke påvise
nogen risiko for okulotoksisk påvirkning. Hos hunde medførte høje orale doser (
mg/kg) som førte til plamakoncentrationer
20 mg/l til ændringer i
elektroretinogrammet og i isolerede tilfælde atrofi af retina.
Reproduktive studier udført på rotter, kaniner og aber tyder på, at moxifloxacin
passerer placenta. Studier udført på rotter (p.o. og i.v.) og aber (p.o.) viste ingen tegn
på teratogenicitet eller nedsat fertilitet efter indgift af moxifloxacin. En let øget
forekomst af vertebral- og ribbensmisdannelser sås i kaninfostre, men kun ved en
dosis (20 mg/kg i.v.), som var forbundet med svær maternal toksicitet.
En øget abortincidens sås hos aber og kaniner ved en plasmakoncentration
modsvarende terapeutisk niveau hos mennesker. Hos rotter observeredes nedsat
fødselsvægt, øget antal sene aborter, let øget varighed af svangerskabet og en forhøjet
spontan aktivitet hos nogle han- og hun-afkom ved doser som var 63 gange den
maksimalt anbefalede dosis beregnet som mg/kg i forhold til humane terapeutiske
plasmakoncentrationer.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Tabletkerne
Cellulose, mikrokrystallinsk
Croscarmellosenatrium
Laktosemonohydrat
Magnesiumstearat
Filmovertræk
Hypromellose
Macrogol 4000
Jernoxid (E172)
Titandioxid (E171)
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
dk_hum_31011_spc.doc
Side 18 af 19
6.3
Opbevaringstid
5 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Polypropylen/aluminium og polyvinylchlorid/polyvinyliden
chlorid/aluminiumblisterpakninger:
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25º C.
Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod fugt.
Aluminium/aluminium blister:
Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod fugt.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
Karton indeholdende farveløse, gennemsigtige eller hvide uigennemsigtige
polypropylene/aluminium blisterkort eller farveløse, gennemsigtige
polyvinylchlorid/aluminiumblisterkort:
De filmovertrukne tabletter fås i pakningsstørrelser af 5, 7 og 10 tabletter i
hospitalspakninger med 25 (5x5), 50 (5x10), 70 (7x10) tabletter eller hospitals-
multipakninger med 80 (5 pakker med 16) eller 100 (10 pakker med 10) tabletter.
Karton indeholdende aluminium/aluminiumblister fås i pakninger med 1
filmovertrukken tablet.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Bayer AB
Box 606
169 26 Solna
Sverige
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
31011
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
21. oktober 1999
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
17. januar 2020
dk_hum_31011_spc.doc
Side 19 af 19