Avelox 400 mg filmovertrukne tabletter

Indlægsseddel: Information til brugeren

AVELOX

®

400 mg filmovertrukne tabletter

Anvendes til voksne

Moxifloxacin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Lad derfor være med at give det til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Tal med lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller De

får bivirkninger, som ikke er nævnt her, se punkt 4.

Den senest opdaterede indlægsseddel findes på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage Avelox

Sådan skal De tage Avelox

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Avelox indeholder det aktive stof moxifloxacin, der tilhører en gruppe antibiotika kaldet

fluoroquinoloner.

Avelox virker ved at dræbe bakterier, der forårsager infektioner.

Avelox anvendes til behandling af voksne over 18 år med følgende bakterielle infektioner, der er

forårsaget af bakterier, som moxifloxacin virker mod. Axelox bør kun anvendes til behandling af disse

infektioner, hvis normale former for antibiotika ikke kan bruges eller ikke har virket:

Bihulebetændelse, pludselig forværring af kronisk bronkitis eller lungebetændelse, som man har fået uden

for hospitalet (med undtagelse af alvorlige tilfælde).

Mild til moderat betændelse i de øvre dele af kvindens underliv (bækkenbetændelse), herunder

betændelse i æggelederne og i livmoderens slimhinder.

Det er ikke tilstrækkeligt at behandle disse typer betændelsestilstande kun med Avelox-tabletter, og Deres

læge skal ordinere yderligere et antibiotikum udover Avelox-tabletter til behandling af

betændelsestilstande i de øvre dele af kvindens underliv (se punkt

2: Det skal De vide, før De begynder at

tage Avelox….Advarsler og forsigtighedsregler ….Før De tager Avelox

Hvis følgende infektioner, der skyldes bakterier, er blevet bedre under den indledende behandling

med Avelox-infusionsvæske, kan De også få Avelox-tabletter af Deres læge for at fuldende

behandlingen: Lungeinfektion (lungebetændelse) erhvervet uden for hospitalet, infektioner i hud og

bløddele. Avelox-tabletter bør ikke anvendes som første behandling ved nogen type for infektion i

hud og bløddele eller ved alvorlige infektioner i lungerne.

2.

Det skal De vide, før De begynder at tage Avelox

Kontakt Deres læge, hvis De er i tvivl om De tilhører en af patientgrupperne nedenfor.

Tag ikke Avelox

hvis De er allergisk over for moxifloxacin, andre quinolonantibiotika eller et af de øvrige

indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i punkt 6)

hvis De er gravid eller ammer.

hvis De er under 18 år.

hvis De tidligere har haft senesygdomme i senerne eller sygdomme, der var relateret til behandling

med quinolonantibiotika (se afsnittet Advarsler og forsigtighedsregler og punkt 4. Bivirkninger).

hvis De er født med eller har haft en sygdom, der giver unormal hjerterytme (set på et ekg, registrering

af hjertets elektriske impulser), har ubalance i blodets saltindhold (specielt lavt kalium eller

magnesium), har meget langsom hjerterytme (kaldet bradykardi), har et svagt hjerte

(hjerteinsufficiens), tidligere har haft unormal hjerterytme, eller tager anden medicin, der kan give

unormale ekg-ændringer (se afsnittet Brug af anden medicin sammen med Avelox).

Dette skyldes, at Avelox kan give ændringer i ekg’et, der er en forlængelse af QT-intervallet, dvs. en

forsinket overførsel af elektriske signaler.

hvis De har en alvorlig leversygdom eller stigning i leverenzymerne (transaminaserne), der er mere

end 5 gange højere end den normale øvre grænse.

Advarsler og forsigtighedsregler

Før du tager dette lægemiddel

Du må ikke tage antibakterielle lægemidler med fluoroquinolon/quinolon, herunder Avelox, hvis du

tidligere har oplevet alvorlige bivirkninger, når du har taget quinolon eller fluoroquinolon. I denne

situation skal du informere lægen hurtigst muligt.

Kontakt lægen, apoteket eller sundhedspersonalet, før De tager Avelox

Avelox kan

ændre hjertets ekg

, særligt hvis De er en kvinde eller er ældre. Hvis De samtidig tager

medicin

der nedsætter blodets kaliumniveau

, skal De kontakte lægen, før De tager Avelox (se også

afsnittene

Tag ikke Avelox

Brug af anden medicin sammen med Avelox

Hvis De lider af

epilepsi

eller en tilstand, hvor De ofte får

kramper

, skal De kontakte lægen inden De

begynder at tage Avelox.

Hvis De har eller har haft

mentale helbredsproblemer

, skal De kontakte lægen, før De tager Avelox.

Hvis De lider af

myasthenia gravis

, kan behandling med Avelox forværre symptomerne for

sygdommen. Hvis De tror, at De er ramt af sygdommen, kontakt da Deres læge.

Hvis du er diagnosticeret med en

udposning på en stor blodåre

(aortaaneurisme eller perifer

aneurisme i en stor blodåre).

Hvis du tidligere har haft et tilfælde af

aortadissektion

(en rift i aortavæggen).

Hvis der i din familie tidligere har været et tilfælde af

aortaaneurisme eller aortadissektion

eller

andre risikofaktorer eller prædisponerende sygdomme (f.eks. bindevævssygdom som Marfans

syndrom eller vaskulær Ehlers-Danlos syndrom eller karsygdomme som f.eks. Takayasu arteritis

(blodårebetændelse), kæmpecelle arteritis, Behcets sygdom, for højt blodtryk eller kendt

aterosklerose (åreforkalkning)).

Hvis De eller nogen i Deres familie har

glucose-6-phosphat-dehydrogenase-mangel

(en sjælden

arvelig sygdom), skal De informere lægen, der vil fortælle, om Avelox er velegnet til Dem.

Avelox må ikke anvendes, hvis De har en

kompliceret betændelse i den øvre del af underlivet

(f.eks. i forbindelse med en byld i æggelederne og æggestokken eller i bækkenet), hvor Deres

læge skønner, at behandling via indsprøjtning er nødvendig.

Deres læge skal desuden ordinere anden antibiotisk medicin ud over Avelox til behandling af

mild til moderat betændelse i den øvre del af underlivet

. Hvis Deres symptomer ikke bedres

efter tre dages behandling, skal De kontakte Deres læge.

Når De tager Avelox

Hvis De får

hjertebanken eller uregelmæssig hjerterytme

under behandlingen, skal De straks

fortælle det til Deres læge. Deres læge kan have brug for at udføre et ekg for at måle Deres

hjerterytme.

Risikoen for hjerteproblemer

kan øges med øget dosis. Derfor bør den anbefalede dosis følges.

Der er en sjælden risiko for at De vil opleve en

alvorlig, pludselig allergisk reaktion

anafylaktisk reaktion/shock) selv ved den første dosis. Symptomerne er følgende: brystspænding,

svimmelhed, følen sig syg eller nær ved at besvime, eller oplever svimmelhed, når De rejser

Dem.

Hvis De oplever ovenstående, skal De stoppe med at tage Avelox og kontakte lægen

straks.

Avelox kan give

hurtig og alvorlig betændelse i leveren

, som kan udvikle sig til livstruende

leversvigt (herunder tilfælde af dødsfald, se punkt

4. Bivirkninger

). Kontakt Deres læge, før De

fortsætter behandlingen, hvis De opdager tegn på hurtig tiltagende utilpashed og/eller føler Dem

syg i forbindelse med gulfarvning af det hvide i øjnene, mørk urin, kløe af huden, tendens til at

bløde eller leverrelateret hjernesygdom (symptomer på nedsat leverfunktion eller en hurtigt

indsættende og alvorlig betændelse i leveren).

Hvis De får

hududslæt eller blistre og/eller afskalling af hud og/eller slimhindebetændelse

(se punkt

4. Bivirkninger

), skal De omgående kontakte Deres læge, inden De fortsætter

behandlingen.

Quinolon-antibiotika, herunder Avelox, kan forårsage

kramper

. Hvis De får kramper, skal De

straks holde op med at tage Avelox og kontakte Deres læge.

Langvarige, invaliderende og muligvis varige alvorlige bivirkninger

Antibakterielle lægemidler med fluoroquinolon/quinolon, herunder Avelox, er blevet forbundet

med meget sjældne men alvorlige bivirkninger, hvoraf nogle af dem er langvarige (fortsætter i

måneder eller år), invaliderende eller muligvis varige. De omfatter smerter i sener, muskler og led

i de øvre og nedre lemmer, gangbesvær, unormale fornemmelser, såsom prikken og stikken,

snurren, kildren, følelsesløshed eller brændende fornemmelse (paræstesi), sanseforstyrrelser,

herunder nedsat syn, smags- og lugtesans og hørelse, depression, hukommelsessvigt, udpræget

træthed og svære søvnforstyrrelser.

Hvis du oplever nogen af disse bivirkninger, efter du har taget Avelox, skal du straks kontakte

lægen, før du fortsætter behandlingen. Du og din læge vil beslutte, om du skal fortsætte

behandlingen, hvor brug af et antibiotikum fra anden klasse også overvejes.

De kan i sjældne tilfælde opleve

symptomer på nervbeeskadigelse

(neuropati),

såsom smerter,

brændende fornemmelse, prikken, følelsesløshed og/eller svaghed, især i fødder og ben eller i

hænder og arme. Hvis dette sker, skal du stoppe med at tage Avelox og straks informere lægen

for at forhindre, at der udvikles en potentielt varig tilstand.

De kan få

mentale helbredsproblemer,

den første gang De tager quinolon-antibiotika, herunder

Avelox. I meget sjældne tilfælde har depression eller mentale helbredsproblemer medført

selvmordstanker og selvskadende adfærd som f.eks. selvmordsforsøg (se punkt

4.

Bivirkninger

Hvis De får sådanne reaktioner, skal De straks ophøre med at tage Avelox og kontakte lægen.

De kan få diaré under behandlingen, eller efter behandlingen, med antibiotika, herunder Avelox.

Hvis det bliver alvorligere eller er vedvarende, eller hvis De opdager blod eller slim i afførringen,

skal De straks stoppe med at tage Avelox og kontakte lægen. I denne situation skal De ikke tage

medicin, der stopper eller nedsætter tarmens bevægelighed.

Smerter og hævelse af led og betændelse eller bristning af sener

kan forekomme i sjældne

tilfælde (se afsnittet ”Tag ikke Avelox”, og punkt 4. ”Bivirkninger”). Din risiko er øget, hvis du

er ældre (over 60 år), har gennemgået en organtransplantation, har nyreproblemer eller hvis du

bliver behandlet med kortikosteroider. Der kan opstå betændelse og bristning af sener i løbet af de

første 48 timers behandling, og endda op til flere måneder, efter du er stoppet behandlingen med

Avelox. Ved det første tegn på smerter eller betændelse i en sene (for eksempel i din ankel,

håndled, albue, skulder eller knæ), skal du holde op med at tage Avelox, kontakte lægen og hvile

det smertefulde område. Undgå al unødvendig motion, da det kan øge risikoen for en

senebristning

Hvis du

pludseligt får kraftige smerter i maven, brystet eller ryggen

, skal du straks tage på

skadestuen.

Hvis De er ældre og har

nyreproblemer

, skal De sørge for at indtage tilstrækkelig væske, da

dehydrering kan øge risikoen for nyresvigt.

Hvis Deres syn bliver forringet, eller øjnene bliver påvirket på anden måde, skal De straks

kontakte lægen (se afsnittet

Trafik- og arbejdssikkerhed

4. Bivirkninger

Antibiotika af fluoroquinolon-typen kan give

forstyrrelser i blodsukkeret

, herunder både et fald

i blodsukkeret til under normalt niveau (hypoglykæmi) og en stigning i blodsukkeret til over

normalt niveau (hyperglykæmi) (se punkt 4: Bivirkninger). Hos patienter behandlet med Avelox

forekom forstyrrelser i blodsukkeret hovedsageligt hos ældre diabetespatienter, der fik samtidig

behandling med diabetesmedicin, der sænker blodsukkeret (f.eks. sulfonylurea), og som tages via

munden eller med insulin. Der er blevet rapporteret bevidsthedstab på grund af alvorlig reduktion

i blodsukkeret (hypoglykæmisk koma). Hvis De har diabetes, skal Deres blodsukker kontrolleres

omhyggeligt.

Quinolon-antibiotika kan gøre

huden

mere

følsom over for sollys eller UV-lys

. De bør undgå

langvarigt ophold i sollys eller stærkt sollys, og bør ikke anvende solarium eller andre UV-lamper

mens De anvender Avelox.

Virkningen af moxifloxacin injektionsvæske, opløsning kendes ikke ved behandling af alvorlige

forbrændinger, infektioner dybt nede i vævet og ved fodinfektioner med knoglemarvsbetændelse

hos sukkersygepatienter.

Børn og teenagere

Dette lægemiddel må ikke gives til børn og teenagere under 18 år, da virkningen og sikkerheden ikke er

fastslået for denne aldersgruppe (se afsnittet

Tag ikke Avelox

Brug af anden medicin sammen med Avelox

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis De bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Vær opmærksom på følgende for Avelox:

Hvis De tager Avelox og anden medicin, som påvirker Deres hjerte, er der en øget risiko for

ændringer i hjerterytmen. Derfor bør De ikke tage Avelox sammen med følgende medicin: Medicin,

der hører til gruppen af antiarytmika (f.eks. kinidin, hydrokinidin, disopyramid, amiodaron, sotalol,

dofetilid, ibutilid), antipsykotika (f.eks. phentiaziner, pimozid, sertindol, haloperidol, sultoprid),

tricykliske antidepressiva, visse antimikrobielle midler (f.eks. saquinavir, sparfloxacin, intravenøs

erythromycin, pentamidin, malariamidler især halofantrin), visse antihistaminer (f.eks. terfenadin,

astemizol, mizolastin), og anden medicin (f.eks. cisaprid, intravenøs vinkamin, bepridil og difemanil).

Fortæl det til lægen, hvis De tager andre former for medicin, der kan sænke indholdet af kalium i

blodet (f.eks. visse diuretika, visse afføringsmidler og lavementer [høje doser] eller kortikosteroider

[betændelseshæmmende midler], amphotericin B) eller medføre langsom hjerterytme, da det også kan

øge risikoen for alvorlige hjerterytmeforstyrrelser, mens De tager Avelox.

Andre lægemidler, som indeholder magnesium eller aluminium, som f.eks. syreneutraliserende midler

for dårlig mave, eller anden medicin der indeholder jern eller zink, lægemidler, der indeholder

didanosin eller lægemidler der indeholder sucralfat til behandling af mave-tarm-forstyrrelser kan

nedsætte virkningen af Avelox-tabletter. Tag derfor Avelox-tabletter 6 timer før eller efter indtagelsen

af anden medicin.

Samtidig indtagelse af oralt medicinsk kul (indtaget via munden) og Avelox-tabletter nedsætter

virkningen af Avelox. Det anbefales derfor, at denne medicin ikke anvendes samtidigt.

Hvis De for tiden indtager orale antikoagulantia (indtaget via munden) (f.eks. warfarin), kan det være

nødvendigt, at lægen følger blodets størkningsevne.

Brug af Avelox sammen med mad og drikke

Virkningen af Avelox påvirkes ikke af mad, herunder mejeriprodukter.

Graviditet, amning og fertilitet

Spørg Deres læge eller apoteket til råds, før De tager nogen form for medicin.

Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal De

spørge Deres læge eller apoteket til råds, før De tager Avelox.

Dyrestudier indikerer ikke, at Deres fertilitet vil blive nedsat ved at tage dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Avelox kan medføre svimmelhed eller uklarhed. De kan opleve et pludseligt, forbigående synstab, eller

De kan besvime i kortere perioder. Hvis De bliver påvirket på denne måde, må De ikke køre bil eller

betjene maskiner.

Avelox indeholder lactose og natrium

Kontakt lægen, før De tager Avelox, hvis lægen har fortalt Dem, at De ikke tåler visse sukkerarter.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 millimol natrium (23 mg) pr. filmovertrukket tablet, dvs. det

er i det væsentlige natriumfrit.

3.

Sådan skal De tage Avelox

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Tag altid

Avelox nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets

anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Den anbefalede dosis for voksne er én 400 mg tablet dagligt.

Avelox-tabletter er til anvendelse gennem munden. Tabletten synkes hel (for at forhindre en bitter smag)

sammen med rigelig væske. De kan tage Avelox med eller uden føde. Det anbefales, at tabletten tages ca.

på samme tidspunkt hver dag.

Det er ikke nødvendigt at justere doseringen hos ældre patienter, patienter med lav kropsvægt eller hos

patienter med nedsat nyrefunktion.

Behandlingsvarigheden afhænger af infektionstypen. Hvis ikke andet er angivet af Deres læge, er den

anbefalede behandlingsvarighed med filmovertrukne Avelox-tabletter:

Pludselig forværring af kronisk bronkitis (akut forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom

herunder kronisk bronkitis)

5 – 10 dage

Lungebetændelse (pneumoni), som man har fået uden for hospitalet, undtagen i alvorlige tilfælde

10 dage

Akut betændelse i bihulerne (akut bakteriel sinusitis)

7 dage

Mild til moderat betændelse i de øvre dele af kvindens underliv (bækkenbetændelse), herunder

betændelse i æggelederne og betændelse i livmoderslimhinden

14 dage

Når filmovertrukne Avelox-tabletter bruges til at fuldføre et behandlingforløb, der starter med Avelox-

opløsning til infusion, er den anbefalede behandlingsvarighed som følger:

Lungebetændelse (pneumoni), som man har fået uden for hospitalet.

7-14 dage

De fleste patienter med lungebetændelse skiftede til oral behandling med filmovertrukne Avelox-

tabletter inden for 4 dage.

Infektioner i hud og bløddele

7-21 dage

De fleste patienter med infektioner i hud og bløddele skiftede til oral behandling med filmovertrukne

Avelox-tabletter inden for 6 dage.

Det er vigtigt, at De færdiggøre forløbet af behandlingen, selv om De begynder at føle Dem bedre efter et

par dage. Hvis De stopper behandlingen for tidligt, vil betændelsetilstanden måske ikke blive helt

helbredt, betændelsen kan vende tilbage eller Deres tilstand kan forværres, og De kan danne bakterier, der

er resistente mod antibiotikummet.

De anbefalede doser og behandlingsvarigheden bør ikke overskrides (se punkt

2.

Det skal De vide, før De

begynder at tage Avelox, Advarsler og forsigtighedsregler

Hvis De har taget for mange Avelox-tabletter

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis De har taget mere af Avelox, end der står her, eller mere

end lægen har foreskrevet, og De føler Dem utilpas.

Hvis det er muligt, skal De tage de resterende tabletter, pakningen og denne indlægsseddel med til lægen

eller apoteket for at vise, hvad De har indtaget.

Hvis De har glemt at tage Avelox

Hvis De glemmer at tage Deres tablet, skal De tage den så snart De husker det samme dag. Hvis De ikke

tager Deres tablet én dag, skal De tage den normale dosis (én tablet) den efterfølgende dag. De må ikke

tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.

Hvis De er usikker på, hvad De skal gøre, så kontakt lægen eller apoteket.

Hvis De holder op med at tage Avelox

Hvis De stopper behandlingen for tidligt, helbredes betændelsetilstanden måske ikke helt. Kontakt lægen,

hvis De ønsker at stoppe behandlingen med Avelox før tid.

Spørg lægen, på apoteket eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

mest alvorlige bivirkninger

, der er set under behandling med Avelox, er anført nedenfor.

Hold op med at tage Avelox, og kontakt straks lægen

, hvis De oplever noget af følgende. De kan have

brug for øjeblikkelig lægehjælp:

unormal hurtig hjerterytme (sjælden bivirkning)

De pludselig føler dem utilpas eller observerer en gulfarvning af det hvide i øjnene, mørk urin,

hudkløe, blødningstendens eller vanskeligt ved at tænke eller holde Dem vågen (dette kan være tegn

på leverbetændelse (fulminant leverbetændelse), hvilket potentielt kan med føre til livstruende

leversvigt (meget sjælden bivirkning; der er set dødsfald)).

ændringer i hud og slimhinder som f.eks. smertefulde blærer i mund/næse eller ved penis/skede

(Stevens-Johnson-syndrom eller giftig hudnekrose) (meget sjældne bivirkninger; potentielt

livstruende)

en alvorlig, pludselig generel allergisk reaktion, herunder et sjældent livstruende shock (f.eks.

åndedrætsbesvær, blodtryksfald, hurtig puls) (sjælden bivirkning)

hævelse, herunder hævelse i luftvejene (sjælden bivirkning; potentielt livstruende)

betændelse i blodkarrene (tegn herpå kan være røde pletter på huden, typisk på benene, eller

ledsmerter) (meget sjælden bivirkning)

kramper (sjælden bivirkning)

problemer i forbindelse med nervesystemet som f.eks. smerter, en brændende eller stikkende

fornemmelse, følelsesløshed og/eller svaghed i arme eller ben (sjælden bivirkning)

depression (i meget sjældne tilfælde med selvskadende adfærd som f.eks. selvmordstanker eller

selvmordsforsøg) (meget sjælden bivirkning)

vanvid (kan potentielt føre til, at man gør skade på sig selv, som f.eks. selvmordstanker eller

selvmordsforsøg) (meget sjælden bivirkning)

alvorlig diarré indeholdende blod og slim (antibiotikarelateret tyktarmsbetændelse herunder

pseudomembranøs kolitis), der i meget sjældne tilfælde kan udvikle sig til livstruende

komplikationer (sjældne bivirkninger)

smerter og hævelser af sener (tendonitis) (sjælden bivirkning) eller seneforstrækning (meget sjælden

bivirkning)

Kontakt desuden straks en øjenlæge

, hvis De oplever:

Forbigående synstab (meget sjælden bivirkning)

Ubehag eller smerter i øjnene, især på grund af lyseksponering (meget sjælden til sjælden bivirkning)

Hvis De har fået en livstruende uregelmæssig hjerterytme (Torsade de Pointes) eller hjertestop, mens De

tager Avelox (meget sjælden bivirkning),

skal De straks fortælle den læge, der behandler Dem, at De

har taget Avelox og undlade at genoptage behandlingen

Der er i meget sjældne tilfælde set en forværring af symptomerne på myasthenia gravis. Hvis det sker,

skal De straks kontakte lægen

Hvis De har sukkersyge og De bemærker, at Deres blodsukker stiger eller falder (sjælden eller meget

sjælden bevirkning),

skal De straks fortælle det til lægen

De skal straks kontakte lægen

, hvis De er ældre og har kendte nyreproblemer, og De oplever et fald i

vandladningen, hævede ben, ankler eller fødder, træthed, kvalme, døsighed, kortåndethed eller forvirring

(disse symptomer kan være tegn på nyresvigt, en sjælden bivirkning).

Andre bivirkninger

, der er set under behandling med Axelox, er anført nedenfor efter hyppighed:

Almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede.

kvalme

diaré

svimmelhed

mave- og underlivssmerter

opkastning

hovedpine

øget antal specielle leverenzymer i blodet (transaminaser)

infektioner forårsaget af resistente bakterier eller svampe, f.eks. infektioner i mund og skede på grund

af Candida

ændringer i hjerterytmen (ekg) hos patienter med lavt kaliumindhold i blodet

Ikke almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 behandlede)

udslæt

maveforstyrrelser (dårlig fordøjelse/halsbrand)

smagsforstyrrelser (i meget sjældne tilfælde tab af smagsans)

søvnproblemer (primært søvnløshed)

øget antal af specielle leverenzymer i blodet (gamma-glytamyl-transferase og/eller alkalisk

phosphatase).

lavt antal af specielle hvide blodlegemer (leukocytter, neutrofiler)

forstoppelse

kløe

fornemmelse af svimmelhed (føler man drejer rundt eller falder omkuld)

træthed

luft i maven

ændring i hjerterytmen (ekg)

nedsat leverfunktion (herunder øget antal af specielle leverenzymer i blodet (LDH))

nedsat appetit og fødeindtag

lavt antal hvide blodlegemer

ømhed og smerte i ryg, bryst, bækken, arme og ben

øget antal af specielle blodlegemer, der er nødvendige for blodets størkningsevne

svedtendens

øget antal af specielle hvide blodlegemer (eosinofiler)

angst

følelse af ubehag (overvejende svaghed eller træthed)

rysten

ledsmerter

hjertebanken

uregelmæssig og hurtig puls

vejrtrækningsproblemer herunder astmatiske tilstande

øget koncentration af et specielt fordøjelsesenzym i blodet (amylase)

rastløshed/uro

prikkende fornemmelse (som at sidde på nåle) og/eller følelsesløshed

kløende hududslæt

udvidelse af blodkarrene

konfusion og desorientering

nedsat antal af specielle blodlegemer, der er nødvendige for blodets størkningsevne

synsforstyrrelser inkl. dobbeltsyn og sløret syn

nedsat størkningsevne af blodet

forhøjet fedt i blodet

lavt antal røde blodlegemer

muskelsmerter

allergisk reaktion

stigning i bilirubin i blodet

betændelse i maven

dehydrering

alvorlige hjerterytmeforstyrrelser

tør hud

hjertekramper (angina pectoris)

Sjældne bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 behandlede)

muskeltrækninger

muskelkramper

hallucinationer

forhøjet blodtryk

hævelser (af hænder, fødder, ankler, læber, mund og hals)

for lavt blodtryk

nedsat nyrefunktion (herunder stigning i specifikke nyretal ved laboratorietest, som f.eks. urinstof og

creatinin)

leverbetændelse

betændelse i munden

ringen/støj for ørene

gulsot (gulfarvning af det hvide i øjnene eller af huden)

svækkelse af hudfølsomheden

unormale drømme

koncentrationsforstyrrelser

besvær med at synke

lugtforstyrrelser (herunder tab af lugtesansen)

balance- og koordineringsforstyrrelser (som følge af svimmelhed)

delvist eller helt tab af hukommelse

nedsat hørelse herunder døvhed (normalt reversibel)

forhøjet urinsyre i blodet

følelsesmæssig ustabil

taleforstyrrelser

besvimelse

muskelsvaghed

Meget sjældne bivirkninger

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 behandlede)

betændelse i led

unormal hjerterytme

øget følsomheden af huden

forandret personlighed (ikke være sig selv)

øget størkningsevne

muskelstivhed

betydeligt fald i en speciel type hvide blodlegemer (agranulocytose)

Meget sjældne tilfælde af langvarige (op til måneder eller år) eller permanente bivirkninger, såsom

senebetændelse, senebristning, ledsmerter, smerter i lemmerne, gangbesvær, unormale fornemmelser,

såsom prikken og stikken, snurren, kildren, brændende fornemmelse, følelsesløshed eller smerter

(neuropati), depression, træthed, søvnforstyrrelser, hukommelsessvigt, samt nedsat hørelse, syn, smags-

og lugtesans er blevet forbundet med brug af -antibiotika indeholdende quinolon og fluoroquinolon, i

nogle tilfælde uanset om der var allerede eksisterende risikofaktorer eller ej.

Der er desuden meget sjældent set følgende bivirkninger under behandling med andre quinolon

antibiotika, som også må formodes at kunne forekomme under behandlingen med Avelox: Øget tryk i

kraniet (symptomer omfatter hovedpine, visuelle forstyrrelser, herunder sløret syn, ”blinde” pletter,

dobbeltsyn, synstab, forhøjet natriumindhold i blodet, forhøjet calciumindhold i blodet, en speciel form

for nedsat antal røde blodlegemer (hæmolytisk anæmi), muskelreaktioner med beskadigelse af

muskelceller, øget følsomhed af huden over for sollys og UV lys.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan også indberette

bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via de oplysninger, der fremgår herunder.

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af

dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Tag ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på blisterkortet og på pakningen efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevar ikke Avelox ved temperaturer over 25

Opbevar Avelox i den originale pakning for at beskytte mod fugt.

Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Avelox indeholder:

Aktivt stof: moxifloxacin. Hver filmovertrukket tablet indeholder 400 mg moxifloxacin som

hydrochlorid.

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletten: mikrokrystallinsk cellulose, croscarmellosenatrium, lactosemonohydrat (se afsnittet

Avelox

indeholder lactose

) og magnesiumstearat.

Filmovertræk: hypromellose, macrogol 4000, jernoxid (E172) og titandioxid (E171).

Udseende og pakningstørrelse

Udseende

Avelox er en rosa, filmovertrukket tablet med en aflang, konveks form med facet, 17 x 7 millimeter,

mærket ”M400” på den ene side og ”BAYER” på den anden side.

Pakningsstørrelse

Avelox-tabletter er pakket i æsker indeholdende farveløse, gennemsigtige eller hvide uigennemsigtige

polypropylen/aluminiumblisterkort eller farveløse, gennemsigtige polyvinylchlorid/aluminiumblisterkort.

Avelox fås i pakningsstørrelser med 5, 7, og 10 filmovertrukne tabletter, i hospitalspakninger med 25, 50

eller 70 filmovertrukne tabletter og i hospitals-multipakninger med 5 æsker, der hver indeholder 16

filmovertrukne tabletter, eller 10 æsker, der hver indeholder 10 filmovertrukne tabletter.

Avelox fås også i prøvepakninger af én tablet i en æske med aluminium/aluminium-blisterkort.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Bayer AB

Box 606

SE-169 26 Solna

Fremstiller:

Fremstilleren kan identificeres ved hjælp af batchnummeret, der er trykt på æskens sideflap og på hver

blisterpakning:

Bayer AG

Kaiser-Wilhelm-Allee

51368 Leverkusen

Tyskland

Bayer HealthCare Manufacturing Srl.

Via delle Groane, 126

20024 Garbagnate Milanese

Italien

Dette lægemiddel er godkendt i EEAs medlemslande under følgende navne:

Belgien, Cypern, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Finland, Grækenland, Holland, Irland,

Letland, Litauen, Luxemborg, Malta, Portugal, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Ungarn, Østrig:

Avelox

Frankrig:

Izilox

Italien, Tyskland:

Avalox

Denne indlægsseddel blev senest revideret dec 2019

17. januar 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Avelox, filmovertrukne tabletter

0

D.sp.nr.

20372

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Avelox

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 filmovertrukket tablet indeholder 400 mg moxifloxacin (som hydrochlorid).

Hjælpestoffer med kendt effekt: Lactosemonohydrat (68 mg pr. tablet, svarende til

66,56 mg lactose pr. tablet (se pkt. 4.4)).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Rosa filmovertrukken tablet med aflang, konveks form med facet, 17 x 7 mm og

præget med ”M400” på den ene side og ”BAYER” på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1 Terapeutiske indikationer

Avelox 400 mg filmovertrukne tabletter anvendes til behandling af følgende

bakterielle infektioner, der skyldes moxifloxacin-følsomme bakterier, hos patienter

over 18 år (se pkt. 4.4, 4.8 og 5.1).

Til følgende indikationer bør Moxifloxacin kun anvendes, hvis behandling med andre

former for antibiotika, der normalt anbefales ved denne infektion, ikke kan bruges:

Akut bakteriel sinuitis

Akut forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom herunder bronkitis

Til følgende indikationer bør Moxifloxacin kun anvendes, hvis behandling med de

former for antibiotika, der normalt anbefales som førstevalg ved denne infektion, ikke

kan bruges eller hvis de ikke har virket:

dk_hum_31011_spc.doc

Side 1 af 19

Ikke hospitalserhvervet lungebetændelse, med undtagelse af svære tilfælde

Mild til moderat underlivsbetændelse (dvs. infektioner i de øvre genitialier hos

kvinder, herunder salpingitis og endometritis, uden en ledsagende abscess i

æggestokkene eller bækkenet.)

Avelox 400 mg filmovertrukne tabletter bør ikke anvendes til monoterapi af mild til

moderat underlivsbetændelse, men skal anvendes i kombination med et andet

passende antibakterielt middel (fx cephalosporin) på grund af en øget moxifloxacin-

resistens i forhold til Neisseria gonorrhoeae, med mindre moxifloxacin-resistent

Neisseria gonorrhoeae kan udelukkes (se pkt. 4.4 og 5.1)

Avelox 400 mg filmovertrukne tabletter kan også anvendes til følgende indikationer for at

fuldende behandlingsforløbet hos patienter, der har haft bedring under den indledende

behandling med intravenøs moxifloxacin:

Ikke hospitalserhvervet lungebetændelse

Komplicerede infektioner i hud og hudstruktur

Avelox 400 mg filmovertrukne tabletter må ikke anvendes som førstevalg til nogen

formfor infektioner i hud og hudstruktur eller ved alvorlig ikke hospitalserhvervet

lungebetændelse.

Der skal tages hensyn til officielle retningslinjer vedrørende hensigtsmæssig brug af

antibiotika.

4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Dosering (voksne)

Den anbefalede dosis er en 400 mg filmovertrukken tablet én gang dagligt.

Nedsat nyre- og leverfunktion

Det er ikke nødvendigt at justere dosis til patienter med let til svær nedsat

nyrefunktion eller til patienter i kronisk dialyse, dvs. hæmodialyse og vedvarende

ambulatorisk peritonealdialyse (se pkt. 5.2 for detaljer).

Der er utilstrækkelige data vedrørende patienter med nedsat leverfunktion (se pkt.

4.3).

Specielle patientpopulationer

Det er ikke nødvendigt at justere dosis til ældre og patienter med lav kropsvægt.

Pædiatrisk population

Moxifloxacin er kontraindiceret til børn samt unge (< 18 år). Effekt og sikkerhed ved

brug af moxifloxacin til børn og unge er ikke undersøgt (se pkt. 4.3).

Administration

Tabletten skal synkes hel med tilstrækkelig mængde væske og kan indtages

uafhængigt af måltider.

Behandlingsvarighed

Følgende behandlingsvarighed anbefales for Avelox 400 mg filmovertrukne tabletter:

Akut forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom herunder kronisk bronkitis:

5-10 dage

Ikke hospitalserhvervet lungebetændelse: 10 dage

dk_hum_31011_spc.doc

Side 2 af 19

Akut bakteriel sinuitis: 7 dage

Mild til moderat underlivsbetændelse: 14 dage

I kliniske studier har man undersøgt behandling med Avelox 400 mg filmovertrukne

tabletter i op til 14 dage.

Sekventiel (intravenøs efterfulgt af oral) behandling

I kliniske studier med sekventiel behandling skiftede de fleste patienter fra intravenøs

til oral behandling inden for 4 dage (pneumoni erhvervet uden for sygehus) eller

6 dage (komplicerede hud- og hudstrukturinfektioner). Den anbefalede samlede

varighed af intravenøs og oral behandling er 7-14 dage for pneumoni erhvervet uden

for sygehus og 7-21 dage for komplicerede hud- og hudstrukturinfektioner.

Den anbefalede dosering (400 mg dagligt) samt behandlingsvarighed for den givne

indikationen, bør ikke overskrides.

4.3 Kontraindikationer

Overfølsomhed over for moxifloxacin, andre quinoloner eller over for et eller flere

af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Graviditet og amning (se pkt. 4.6).

Patienter under 18 år.

Patienter med tidligere tendo-sygdom/-lidelse relateret til quinolonbehandling.

Både i prækliniske undersøgelser og i humane undersøgelser med moxifloxacin, er der

observeret ændringer i hjertets elektrofysiologi i form af QT-forlængelse. Af

sikkerhedshensyn er moxifloxacin derfor kontraindiceret til patienter med:

medfødt eller dokumenteret erhvervet QT-forlængelse

elektrolytforstyrrelser, specielt ukorrigeret hypokaliæmi

klinisk relevant bradykardi

klinisk relevant hjertesvigt med nedsat venstre ventrikulær uddrivningsfraktion

tidligere anamnese med symptomatiske arytmier

Moxifloxacin bør ikke anvendes sammen med andre lægemidler der forlænger QT-

intervallet (se også pkt. 4.5).

Grundet begrænsede kliniske data, er moxifloxacin også kontraindiceret til patienter

med nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) og til patienter med en stigning i

transaminase til mere end 5 gange øvre normalværdi (ULN).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Anvendelsen af moxifloxacin bør undgås hos patienter, der tidligere har oplevet alvorlige

bivirkninger, når de brugte præparater, der indeholdt quinolon eller fluoroquinolon (se

pkt. 4.8). Behandling af disse patienter med moxifloxacin bør kun påbegyndes, hvis der

ikke findes alternative behandlingsmuligheder, og efter en nøje vurdering af benefit/risk-

forholdet (se også pkt. 4.3).

Fordelen ved moxifloxacin-behandling, specielt ved mindre alvorlige infektioner, bør

vejes op imod oplysningerne i afsnittet om advarsler og forsigtighedsregler.

Forlængelse af QTc-interval samt kliniske tilstande relateret til potentiel QTc-forlængelse

Moxifloxacin har vist at kunne forlænge QTc-intervallet på elektrokardiogrammer hos

nogle patienter. Ved analyse af EKG’er fra det kliniske undersøgelsesprogram, var QTc-

forlængelsen med moxifloxacin 6 msek.

26 msek.; 1,4 % i forhold til udgangsværdien.

dk_hum_31011_spc.doc

Side 3 af 19

Idet kvinder har tendens til at have længere udgangsværdi for QTc-intervallet sammen-

lignet med mænd, kan de være mere følsomme over for QTc-forlængende lægemidler. Æl-

dre patienter kan også være mere følsomme over for lægemiddelrelaterede effekter på QT-

intervallet.

Lægemidler, der kan nedsætte kaliumniveauet, bør anvendes med forsigtighed til patienter,

der får moxifloxacin (se også pkt. 4.3 og 4.5).

Moxifloxacin bør anvendes med forsigtighed hos patienter med igangværende proarytmiske

tilstande såsom (især kvinder og ældre patienter) akut myokardieiskæmi eller QT-

forlængelse, da dette kan medføre en øget risiko for ventrikulære arytmier (inkl. torsade de

pointes) og hjertestop (se også pkt. 4.3). Størrelsen af QT-forlængelsen kan øges med

stigende koncentrationer af lægemidlet. Den anbefalede dosis bør derfor ikke overskrides.

Behandling med moxifloxacin bør stoppes, hvis der opstår tegn og symptomer, både

med og uden ekg-fund, der kan relateres til hjertearytmier under behandlingen.

Overfølsomhed/allergiske reaktioner

Overfølsomhed og allergiske reaktioner er set efter den første indgift af fluoroquinoloner,

herunder moxifloxacin. Anafylaktiske reaktioner kan udvikle sig til et livstruende shock

selv efter den første indgift. I tilfælde af kliniske manifestationer af svære

overfølsomhedsreaktioner bør behandlingen med moxifloxacin seponeres, og passende

behandling iværksættes (fx behandling for shock).

Alvorlig leversygdom

Tilfælde af fulminant hepatitis, som potentielt kan føre til leverinsufficiens (herunder til-

fælde af dødsfald), er blevet indberettet ved brug af moxifloxacin (se pkt. 4.8). Patienten

skal rådes til at kontakte sin læge inden behandlingen fortsættes, hvis tegn og symptomer på

fulminant hepatitis udvikler sig, som fx hurtigt udviklende asteni forbundet med gulsot,

mørk urin, tendens til blødning eller leverencefalopati. Test/undersøgelse af leverfunktionen

bør udføres ved tegn på nedsat leverfunktion.

Alvorlige bulløse hudreaktioner

Tilfælde af bulløse hudreaktioner såsom Stevens-Johnson syndrom eller toksisk epi-

dermal nekrolyse er blevet indberettet med moxifloxacin (se pkt. 4.8). Patienten bør

rådes til øjeblikkeligt at kontakte sin læge, før behandlingen fortsættes, hvis hud- og/

eller slimhindereaktioner opstår.

Patienter, der er disponeret for krampeanfald

Quinoloner er kendt for at kunne udløse krampeanfald. Præparatet bør anvendes med

forsigtighed til patienter med CNS-forstyrrelser, eller ved andre risikofaktorer, som

kan give krampeanfald eller nedsætte krampetærsklen. Ved krampeanfald skal

behandlingen med moxifloxacin seponeres og passende behandling iværksættes.

Langvarige

, invaliderende og potentielt irreversible alvorlige bivirkninger

Meget sjældne tilfælde af langvarige (fortsætter i måneder eller år), invaliderende og

potentielt irreversible alvorlige bivirkninger, der påvirker forskellige, nogle gange

flere, kropssystemer (det muskuloskeletale system, nervesystemet, psyken og

sanseorganer) er blevet rapporteret hos patienter, der fik quinoloner og

fluoroquinoloner, uanset alder og præeksisterende risikofaktorer. Moxifloxacin skal

omgående seponeres ved de første tegn eller symptomer på en alvorlig bivirkning, og

patienterne skal rådes til at kontakte deres ordinerende læge for rådgivning.

dk_hum_31011_spc.doc

Side 4 af 19

Perifer neuropati

Tilfælde af sensorisk eller sensomotorisk polyneuropati, der medførte paræstesi,

hypoæstesi, dysæstesi eller svaghed, er blevet rapporteret hos patienter, der fik

quinoloner og fluoroquinoloner. Patienter i behandling med moxifloxacin, skal

instrueres i at kontakte deres læge, før de fortsætter behandlingen, hvis de udvikler

symptomer på neuropati, som f.eks. smerter, en brændende eller prikkende

fornemmelse, følelsesløshed eller svaghed for at forebygge udviklingen af en

potentielt irreversibel tilstand (se pkt. 4.8).

Psykiske reaktioner

Psykiske reaktioner kan forekomme selv efter den første indgift af quinoloner, herunder

moxifloxacin. I meget sjældne tilfælde har depression eller psykiske reaktioner udviklet sig

til selvmordstanker og selvskadende adfærd som fx selvmordsforsøg (se pkt. 4.8). Hvis

patienten udvikler disse reaktioner, skal anvendelsen af moxifloxacin seponeres, og

passende forholdsregler skal tages. Der skal udvises forsigtighed, hvis moxifloxacin skal

anvendes til psykotiske patienter eller til patienter med psykiske lidelser i anamnesen.

Antibiotikarelateret diaré, herunder colitis

Antibiotikarelateret diaré (AAD) og antibiotikarelateret kolitis (AAC), herunder pseu-

domembranøs kolitis og Clostridium difficile associeret diaré, er blevet indberettet i

forbindelse med brugen af bredspektrede antibiotika, inklusive moxifloxacin. De ran-

gerer i alvorlighed fra mild diaré til fatal kolitis. Det er derfor vigtigt at overveje

denne diagnose hos patienter, som udvikler alvorlig diaré under eller efter moxifloxac-

inbehandlingen. Hvis AAD eller AAC mistænkes eller bekræftes, skal igangværende

behandling med antibiotika, inklusive moxifloxacin, afbrydes og passende ter-

apeutiske tiltag omgående iværksættes. Ydermere bør tilstrækkelige tiltag for at kon-

trollere infektionen iværksættes for at undgå overførsel. Lægemidler, som hæmmer

peristaltikken, er kontraindiceret hos patienter, som udvikler alvorlig diaré.

Patienter med myasthenia gravis

Moxifloxacin bør anvendes med forsigtighed hos patienter med myasthenia gravis,

idet symptomerne kan forværres.

Tendinitis og seneruptur

Tendinitis og seneruptur (især, men ikke begrænset til achillessenen), nogle gange

bilateralt, kan forekomme så tidligt som indenfor 48 timer efter behandlingsstart med

quinoloner og fluoroquinoloner, og der er blevet rapporteret forekomster selv op til flere

måneder efter seponering af behandlingen (se pkt. 4.3 og 4.8). Risikoen for tendinitis og

seneruptur er øget hos ældre patienter, patienter med nedsat nyrefunktion, patienter med

transplantation af solide organer og patienter, der samtidigt behandles med

kortikosteroider. Derfor bør samtidig brug af kortikosteroider undgås.

Ved det første tegn på tendinitis (f.eks. smertefuld hævelse, inflammation) skal

behandlingen med moxifloxacin seponeres, og der skal overvejes alternativ

behandling. Det/de påvirkede lem(mer) skal behandles på passende vis (f.eks.

immobilisering). Der må ikke bruges kortikosteroider, hvis der opstår tegn på

tendinopati.

Aortaaneurisme og dissektion

Der er i epidemiologiske studier rapporteret en øget risiko for aortaaneurisme og -

dissektion efter indtagelse af fluorquinoloner, især hos den ældre population.

dk_hum_31011_spc.doc

Side 5 af 19

Derfor bør fluorquinoloner kun anvendes efter en grundig vurdering af benefit/risk-

forholdet og efter overvejelse af andre terapeutiske muligheder hos patienter med en

familieanamnese med aneurismer og hos patienter med tidligere diagnosticeret

aortaaneurisme og/eller aortadissektion eller ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer

eller tilstande, der prædisponerer for aortaaneurisme og -dissektion (f.eks. Marfans

syndrom, vaskulær Ehlers-Danlos syndrom, Takayasus arteritis, kæmpecelle arteritis,

Behcets sygdom, hypertension eller kendt aterosklerose).

I tilfælde af pludselige smerter i maven, brystet eller ryggen bør patienterne rådes til at

tage på skadestuen øjeblikkeligt.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Ældre patienter med nyresygdomme bør anvende moxifloxacin med forsigtighed, hvis

de ikke kan opretholde et tilstrækkeligt væskeindtag, da dehydrering kan øge risikoen

for nyresvigt.

Synsforstyrrelser

Hvis synet bliver nedsat, eller der opleves anden påvirkning af øjet, skal en

øjenspecialist konsulteres med det samme (se pkt. 4.7 og 4.8).

Dysglykæmi

Som det er tilfældet ved alle fluoroquinoloner, er der set forstyrrelser i blodglucose,

herunder både hypoglykæmi og hyperglykæmi i forbindelse med moxifloxacin (se

pkt. 4.8). Hos patienter behandlet med moxifloxacin forekom dysglykæmi hovedsageligt

hos ældre diabetespatienter, der fik samtidig behandling med et oralt hypoglykæmisk

lægemiddel (f.eks. sulfonylurea) eller med insulin. Der er rapporteret tilfælde af

hypoglykæmisk koma.Det anbefales at monitorere diabetespatienters blodglucose

omhyggeligt.

Forebyggelse af fotosensitivitetsreaktioner

Quinoloner har vist sig at kunne forårsage fotosensitivitetsreaktioner hos visse

patienter. Studier har dog vist, at moxifloxacin har lav risiko for at inducere

fotosensitivitet. Ikke desto mindre bør patienter anbefales ikke at udsætte sig for UV-

bestråling eller omfattende og/eller stærkt sollys under behandling med moxifloxacin.

Patienter med glucose-6-fosfat-dehydrogenasemangel

Patienter med kendt familiær disposition for eller erkendt glucose-6-fosfat-

dehydrogenasemangel, har tendens til hæmolytiske reaktioner, når de behandles med

quinoloner. Derfor bør moxifloxacin bruges med forsigtighed til disse patienter.

Patienter med kompliceret underlivsbetændelse

Avelox 400 mg filmovertrukne tabletter bør ikke anvendes til patienter med

kompliceret underlivsbetændelse (fx forbundet med abscess i æggestokkene eller

bækkenet), hvor intravenøs behandling skønnes nødvendig.

Underlivsbetændelse kan skyldes fluoroquinolon-resistent Neisseria gonorrhoeae. I

sådanne tilfælde skal empirisk moxifloxacin derfor gives sammen med et andet

passende antibiotikum (fx cephalosporin), med mindre moxifloxacin-resistent

Neisseria gonorrhoeae kan udelukkes. Hvis der ikke opnås klinisk bedring efter tre

dages behandling, skal behandlingen tages op til overvejelse.

Patienter med speciel cSSSI

dk_hum_31011_spc.doc

Side 6 af 19

Klinisk effekt af moxifloxacin ved behandling af alvorlige brandsårsinfektioner, fasciitis

samt infektioner i fødder hos diabetikere med osteomyelitis er ikke fastslået.

Påvirkning af biologiske tests

Behandling med moxifloxacin kan påvirke resultatet af en Mycobacterium spp.-kulturtest

ved at undertrykke den mycobakteriske vækst, og dermed give falske negative resultater

for prøver fra patienter, der er i behandling med moxifloxacin.

Patienter med MRSA-infektioner

Moxifloxacin må ikke anvendes til behandling af MRSA-infektioner. Ved mistænkt eller

bekræftet infektion på grund af MRSA, skal behandling med passende antibakterielt

middel iværksættes (se pkt. 5.1).

Pædiatrisk population

Anvendelsen af moxifloxacin til børn og unge under 18 år er kontraindiceret (se pkt.

4.3.) på grund af skader i brusken hos unge dyr (se pkt. 5.3).

Information om hjælpestoffer

Patienter med sjælden arvelig galactoseintoleransforstyrrelse, total laktasemangel eller

med glucose-galactosemalabsorption bør ikke indtage dette lægemiddel.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. filmovertrukket

tablet, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktioner med lægemidler:

En additiv effekt på forlængelsen af QT-intervallet kan ikke udelukkes ved

anvendelsen af moxifloxacin og andre lægemidler, der kan forlænge QTc-intervallet.

Dette kan medføre en øget risiko for ventrikulære arytmier, herunder torsade de

pointes. Derfor er moxifloxacin kontraindiceret til patienter, som samtidig bliver

behandlet med et eller flere af følgende lægemidler (se også pkt. 4.3):

Antiarytmika klasse IA (fx quinidin, hydroquinidin, disopyramid)

Antiarytmika klasse III (fx amiodaron, sotalol, dofetilid, ibutilid)

Antipsykotika (fx phenothiaziner, pimozid, sertindol, haloperidol, sultoprid)

Tricykliske antidepressiva

Visse antimikrobielle stoffer (saquinavir, sparfloxacin, erythromycin IV, pentami

din, antimalariamidler især halofantrin)

Visse antihistaminer (terfenadin, astemizol, mizolastin)

Andre lægemidler (cisaprid, vincamin IV, bepridil, diphemanil)

Moxifloxacin skal anvendes med forsigtighed hos patienter, der får lægemidler, der

kan reducere kaliumindholdet i blodet (f.eks. loop- og thiazid-diuretika, laksantia og

lavementer [høje doser], kortikosteroider, amphotericin B), eller lægemidler, der er

forbundet med klinisk signifikant bradykardi.

Der bør være et interval på omkring 6 timer mellem administration af moxifloxacin og

lægemidler indeholdende bivalente eller trivalente kationer (eks. antacida indeholdende

magnesium eller aluminium, didanosin tabletter, sukralfat og midler indeholdende jern

eller zink).

Samtidig indgift af oral kul med en oral dosis på 400 mg moxifloxacin medførte en udtalt

hindring af absorptionen af lægemidlet og en nedsat systemisk biotilgængelighed af

dk_hum_31011_spc.doc

Side 7 af 19

lægemidlet med mere end 80 %. Derfor anbefales samtidig brug af disse to lægemidler

ikke (undtagen i tilfælde af overdosering, se også pkt. 4.9).

Efter gentagen dosering til raske forsøgspersoner kunne moxifloxacin forøge C

digoxin med ca. 30 % uden påvirkning af AUC eller bundværdier hos raske

forsøgspersoner. Det er ikke nødvendigt med forholdsregler ved administration med

digoxin.

I studier udført på frivillige diabetikere resulterede samtidig administration af oral

moxifloxacin og glibenclamid i et fald på ca. 21 % af den maksimale

plasmakoncentration af glibenclamid. Kombinationen af glibenclamid og

moxifloxacin kan teoretisk resultere i en mild og forbigående hyperglycæmi.

Imidlertid resulterede de observerede farmakokinetiske ændringer for glibenclamid

ikke i ændringer af de farmakodynamiske parametre (blod-glukose, insulin). Der er

således ikke observeret nogen klinisk betydende interaktion mellem moxifloxacin og

glibenclamid.

INR forandringer

Et stort antal tilfælde af øget peroral antikoagulant aktivitet er rapporteret blandt

patienter i behandling med antibakterielle lægemidler, især fluorquinoloner,

makrolider, tetracykliner, cotrimoxazol og visse cefalosporiner. Forholdene ved

infektionen og inflammationen, alder og patientens almene tilstand synes at være

risikofaktorer. Under disse omstændigheder kan det være svært at bedømme, om INR-

forstyrrelserne (international normaliseret ratio) skyldes infektionen eller

behandlingen. En foranstaltning ville være at monitorere INR mere hyppigt. Om

nødvendigt bør den perorale dosis af antikoagulant justeres passende.

Kliniske studier har ikke vist interaktioner efter samtidig administration af

moxifloxacin med: Ranitidin, probenicid, orale antikonceptiva, calcium tilskud,

parenteralt administreret morfin, theophyllin, cyclosporin eller itraconazol.

In vitro-studier med humane cytokrom P450 enzymer har underbygget disse

oplysninger. Med tanke på disse resultater er en metabolisk interaktion via cytokrom

P450 enzymer usandsynlig.

Interaktioner med fødevarer:

Moxifloxacin har ingen klinisk relevante interaktioner med fødevarer inklusive

mejeriprodukter.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Sikkerheden ved moxifloxacin ved human graviditet er ikke blevet evalueret.

Dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for

mennesker er ukendt. På grund af den eksperimentelle risiko for, at fluoroquinoloner

kan beskadige den vægtbærende brusk hos unge dyr, og reversible ledskader beskrevet

hos børn, der får visse fluoroquinoloner, må moxifloxacin ikke anvendes til gravide

kvinder (se pkt. 4.3).

Amning

Der er ingen oplysninger om ammende kvinder. Prækliniske oplysninger tyder på, at

små mængder moxifloxacin udskilles i mælken. Da der ikke findes oplysninger om

mennesker, og der er en eksperimentel risiko for, at fluoroquinoloner kan beskadige

dk_hum_31011_spc.doc

Side 8 af 19

det vægtbærende brusk hos unge dyr, er amning kontraindiceret under moxifloxacin-

behandling (se pkt. 4.3).

Fertilitet

Dyrestudier indikerer ikke nedsat fertilitet (se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene

maskiner. Fluoroquinoloner inklusive moxifloxacin kan dog resultere i en forringelse af

patientens evne til at køre eller betjene maskiner pga. CNS-reaktioner (fx svimmelhed:

akut, forbigående synstab, se pkt. 4.8) eller akut og kortvarende tab af bevidsthed

(synkope, se pkt. 4.8). Patienter skal rådes til at være opmærksomme på deres reaktioner på

moxifloxacin før bilkørsel eller betjening af maskiner.

4.8

Bivirkninger

Bivirkninger baseret på alle kliniske studier med og indberettet efter markedsføring af

moxifloxacin 400 mg (oral og løbende behandling) sorteret efter hyppighed er listet

nedenfor:

Bortset fra kvalme og diarré blev alle bivirkninger observeret med en hyppighed på under

3 %.

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.

Hyppigheden defineres som:

almindelig (

1/100 til < 1/10)

ikke almindelig (

1/1.000 til < 1/100)

sjælden (

1/10.000 til < 1/1.000)

meget sjælden (< 1/10.000)

Systemorganklass

e (MedDRA)

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Infektioner og para-

sitære sygdomme

Superinfektione

r forårsaget af

bakterier eller

svamp fx oral

eller vaginal

candida

Blod og lymfesys-

Anæmi

Leukopeni

Neutropeni

Trombocytopeni

Trombocytæmi

Eosinofili

Forlænget

protrombintid/øget

International

Normalized Ratio

(INR)

Forhøjet

protrombinnivea

INR sænkning

Agranulocytose

dk_hum_31011_spc.doc

Side 9 af 19

Immunsystemet

Allergisk reaktion (se

pkt. 4.4)

Anafylaksi inkl.

meget sjældent

livstruende shock

(se pkt. 4.4).

Allergisk

ødem/angioødem

(inkl. larynxødem;

kan være

livstruende, se pkt.

4.4)

Metabolisme og

ernæring

Hyperlipidæmi

Hyperglykæmi

Hyperuricæmi

Hypoglykæmi

Psykiske

forstyrrelser*

Angstanfald

Psykomotorisk

hyperaktivitet/agitatio

Psykisk labilitet

Depression (i

meget sjældne

tilfælde potentielt

kulminerende i

selvskadende

adfærd som fx

selvmordstanker

eller

selvmordsforsøg,

se pkt. 4.4)

Hallucinationer

Personligheds-

forandringer

Psykotiske

reaktioner

(potentielt

kulminerende i

selvskadende

adfærd som fx

selvmordstanker

eller

selvmordsforsøg,

se pkt. 4.4)

Nervesystemet*

Hovedpine

Svimmelhed

Par- og dys-æstesi

Smagsforstyrrelser

(inkl. ageusi i meget

sjældne tilfælde)

Forvirret og

desorienteret

Søvnforstyrrelser

(hovedsageligt

insomni)

Tremor

Vertigo

Somnolens

Hypoæstesi

Lugteforstyrrelser

(inkl. anosmi)

Unormale drømme

Svigtende

koordination (inkl.

gangforstyrrelser,

især pga.

svimmelhed eller

vertigo)

Krampeanfald

inkl. grand mal (se

pkt. 4.4)

Nedsat

koncentrationevne

Taleforstyrrelser

Amnesi

Perifer neuropati

og polyneuropati

Hyperæstesi

dk_hum_31011_spc.doc

Side 10 af 19

Øjne*

Visuelle forstyrrelser

inkl. diplopi og sløret

syn (især pga. CNS-

reaktioner, se pkt. 4.4)

Fotofobi

Forbigående

synstab (især

under CNS-

reaktioner, se

pkt. 4.4 og 4.7)

Uveitis og

bilateral akut iris-

transillumering

(se pkt. 4.4)

Øre og labyrint*

Tinnitus

Nedsat hørelse

herunder døvhed

(normalt

reversibel)

Hjerte

QT-forlængelse

hos patienter

hypokaliæmi

(se pkt. 4.3 og

4.4)

QT-forlængelse (se

pkt. 4.4)

Palpitationer

Takykardi

Atrieflimren

Angina pectoris

Ventrikulære

takyarytmier

Synkope (fx

akut og kort-

varende tab af be-

vidsthed)

Uspecifikke

arytmier

Torsade de

pointes (se pkt.

4.4)

Hjertestop (se

pkt. 4.4)

Vaskulære syg-

domme

Vasodilation

Hypertension

Hypotension

Vaskulitis

Luftveje, thorax og

mediastinum

Dyspnø (inkl.

astmatiske tilstande)

Mave-tarm-kanalen

Kvalme

Opkastning

Gastrointestinal

e og

abdominale

smerter

Diarré

Nedsat appetit og

fødeindtag

Forstoppelse

Dyspepsi

Flatulens

Gastritis

Øget amylase

Dysfagi

Stomatitis

Antibiotikarelatere

t kolitis (inkl.

pseudomembranøs

kolitis, i meget

sjældne tilfælde

forbundet med

livstruende

komplikationer, se

pkt. 4.4)

Lever og galdeveje

Øgning af

transaminaser

Nedsat leverfunktion

(inkl. øgning af LDH)

Øget bilirubin

Øget gamma-

glutamyl-transferase

Øgning af alkaliske

fosfataser i blodet

Gulsot

Hepatitis

(overvejende

cholestatisk)

Fulminant

hepatitis som

potentielt kan

føre til

livstruende

leversvigt (herun-

der tilfælde af

dødsfald, se pkt.

dk_hum_31011_spc.doc

Side 11 af 19

4.4)

Hud og subkutane

væv

Pruritus

Udslæt

Urticaria

Tør hud

Bulløse

hudreaktioner

som Stevens-

Johnson’s

Syndrom eller

toksisk epidermal

nekrolyse

(potentielt

livstruende, se

pkt. 4.4)

Knogler, led,

muskler og binde-

væv*

Arthralgi

Myalgi

Tendinitis (se pkt.

4.4)

Muskelkramper

Muskeltrækninger

Muskelsvaghed

Seneruptur (se

pkt. 4.4)

Arthritis

Muskelstivhed

Forværring af

symptomer på

myasthenia

gravis (se pkt.

4.4)

Nyrer og urinveje

Dehydrering

Nedsat

nyrefunktion (inkl.

øget BUN og

kreatinin)

Nyresvigt (se pkt.

4.4)

Almene symptomer

og reaktioner på ad-

ministrationsstedet*

Utilpashed

(overvejende asteni

eller træthed)

Smertefulde tilstande

(inkl. smerter i ryg,

bryst, bækken og

ekstremiteter)

Sved

Ødemer

*Meget sjældne tilfælde af langvarige (op til måneder eller år), invaliderende og potentielt

irreversible alvorlige bivirkninger, der påvirker flere, nogle gange mange, systemorganklasser og

sanser (herunder reaktioner såsom tendonitis, seneruptur, artralgi, smerter i ekstremiteter,

gangforstyrrelse, neuropatier forbundet med paræstesi, depression, træthed, hukommelsessvigt,

søvnforstyrrelser og nedsat hørelse, syn, smags- og lugtesans) er blevet rapporteret i forbindelse

med brugen af quinoloner og fluoroquinoloner, i nogle tilfælde uanset præeksisterende

risikofaktorer (se pkt. 4.4).

Der har været meget sjældne tilfælde af følgende bivirkninger efter behandling med

andre fluoroquinoloner, som måske også vil kunne forekomme under behandling med

moxifloxacin: Øget intrakranielt tryk (inklusive pseudotumor cerebri), hypernatriæmi,

dk_hum_31011_spc.doc

Side 12 af 19

hypercalciæmi, hæmolytisk anæmi, rabdomyolyse, fotosensitive reaktioner (se pkt.

4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Der anbefales ingen specifikke forholdsregler efter accidentel overdosering. I tilfælde

af overdosering bør symptomatisk behandling indledes. Der bør overvåges ved hjælp

af EKG pga. risiko for forlængelse af QT-intervallet. Samtidig indgift af aktivt kul ved

en dosis på 400 mg moxifloxacin vil reducere den systemiske tilgængelighed af stoffet

med mere end 80 %. Anvendelsen af aktivt kul tidligt i absorptionsforløbet kan være

nyttigt for at undgå stor stigning i den systemiske tilgængelighed af moxifloxacin ved

oral overdosering.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC kode: J01MA14. Quinolon antibiotika, fluoroquinoloner.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Moxifloxacin er in vitro-aktiv mod et bredt spektrum af grampositive og gramnegative

patogene organismer.

Den baktericide effekt af moxifloxacin fremkommer ved hæmning af begge type II-

topoisomeraser (DNA-gyrase og topoisomerase IV), som er nødvendig for bakteriel

DNA-replikation, -transskription og -reparation. C8-methoxy-gruppen synes at bidrage

til en øget aktivitet og lav selektion af resistente mutanter af grampositive bakterier

sammenlignet med C8-H-gruppen. Tilstedeværelsen af den rumlige

bicycloaminsubstituent i position C-7 forhindrer aktiv udstrømning forbundet med nor-

A- eller pmr-A- generne set i visse grampositive bakterier.

Farmakodynamiske undersøgelser har vist, at moxifloxacin har en

koncentrationsafhængig drabshastighed. De minimale baktericide koncentrationer

(MBC) blev anslået til at være indenfor området for de minimale inhibitoriske

koncentrationer (MIC).

Effekt på tarmfloraen hos mennesker

Følgende forandringer blev observeret i tarmfloraen hos frivillige forsøgspersoner efter

oral administration af moxifloxacin: Escherichia coli, Bacillus spp., Enterococcus spp., og

Klebsiella spp. blev reduceret, ligesom de anaerobe Bacteroides vulgatus, Bifidobacterium

dk_hum_31011_spc.doc

Side 13 af 19

spp., Eubacterium spp. og Peptostreptococcus spp.. For Bacteroides fragilis observeredes

en stigning. Disse ændringer blev normale igen i løbet af 2 uger.

Resistensmekanisme

Resistensmekanismer, som inaktiverer penicilliner, cephalosporiner, aminoglykosider,

makrolider og tetracykliner, påvirker ikke moxifloxacins antibakterielle aktivitet. Andre

resistensmekanismer som permeationsbarrierer (almindelig hos Pseudomonas aeruginosa)

og effluksmekanismer kan også påvirke følsomheden over for moxifloxacin.

In vitro-resistens mod moxifloxacin udvikles langsomt via trinvise processer medieret af

target-site-mutationer i begge type II topoisomeraser, DNA gyrase og topoisomerase IV.

Moxifloxacin er et dårligt substrat for aktiv effluks-mekanismer i Grampositive organismer.

Krydsresistens er observeret med andre fluoroquinoloner. Eftersom moxifloxacin hos

nogle grampositive bakterier hæmmer både topoisomerase II og IV med ens aktivitet, så

kan disse bakterier dog være resistente mod andre quinoloner, men følsomme overfor

moxifloxacin.

Brydningspunkter

EUCAST clinical MIC and disk diffusion breakpoints for moxifloxacin (01.01.2012):

Organisme

Følsomhed

Resistens

Staphylococcus spp.

≤ 0,5 mg/l

24 mm

> 1 mg/l

< 21 mm

S. pneumoniae

≤ 0,5 mg/l

22 mm

> 0,5 mg/l

< 22 mm

Streptococcus gruppe A,B,C,G

≤ 0,5 mg/l

18 mm

> 1 mg/l

< 15 mm

H. influenzae

≤ 0,5 mg/l

25 mm

> 0,5 mg/l

< 25 mm

M. catarrhalis

≤ 0,5 mg/l

23 mm

> 0,5 mg/l

< 23 mm

Enterobacteriaceae

≤ 0,5 mg/l

20 mm

> 1 mg/l

< 17 mm

Ikke-artsrelateret

brydningspunkt *

≤ 0,5 mg/l

> 1 mg/l

*Ikke-artsrelaterede brydningspunkter er blevet bestemt hovedsageligt på baggrund af

farmakokinetiske/farmakodynamiske data, og er uafhængige af MIC-fordelingen for

specifikke arter. De skal kun anvendes for arter, som ikke har fået et artsspecifikt

brydningspunkt, og skal ikke anvendes for arter, hvor fortolkningskriterier endnu ikke er

bestemt.

Mikrobiologisk følsomhed

Forekomsten af resistens kan variere geografisk og over tid for udvalgte arter, og lokal

information om resistensudviklingen er ønskelig, specielt ved behandling af alvorlige

infektioner. Ved lokal forekomst af resistens bør ekspertrådgivning søges, hvis der stilles

spørgsmålstegn ved anvendeligheden af lægemidlet for mindst nogle af infektionstyperne.

dk_hum_31011_spc.doc

Side 14 af 19

Almindelige følsomme arter

Aerobe grampositive mikroorganismer

Gardnerella vaginalis

Staphylococcus aureus* (methicillin-følsom)

Streptococcus agalactiae (Gruppe B)

Streptococcus milleri gruppe (S. Anginosus, S. Constellatus and S. Intermedius)*

Streptococcus pneumoniae*

Streptococcus pyogenes* (Gruppe A)

Streptococcus viridans-gruppe (S. viridans, S. mutans, S. mitis, S. sanguinis, S. salivarius, S.

thermophilus)

Aerobe gramnegative mikroorganismer

Acinetobacter baumanii

Haemophilus influenzae*

Haemophilus parainfluenzae*

Legionella pneumophila

Moraxella (Branhamella) catarrhalis*

Anaerobe mikroorganismer

Fusobacterium spp.

Prevotella spp.

“Andre” mikroorganismer

Chlamydophila (Chlamydia) pneumoniae*

Chlamydia trachomatis*

Coxiella burnetii

Mycoplasma genitalium

Mycoplasma hominis

Mycoplasma pneumoniae*

Arter, hvor erhvervet resistens kan være et problem

Aerobe

grampositive mikroorganismer

Enterococcus faecalis*

Enterococcus faecium*

Staphylococcus aureus (methicillin-resistent)

Aerobe gramnegative mikroorganismer

Enterobacter cloacae*

Escherichia coli*

Klebsiella pneumoniae*

Klebsilla oxytoca

Neisseria gonorrhoeae*

+

Proteus mirabilis*

Anaerobe mikroorganismer

Bacteroides fragilis*

Peptostreptococcus spp.*

Organismer med nedarvet resistens

Aerobe gramnegative mikroorganismer

Pseudomonas aeruginosa

*Aktivitet er tilfredstillende demonstreret modtagelige bakteriestammer i kliniske

studier ved de godkendte kliniske indikationer.

ESBL-producerende stammer er normalt resistente over for fluoroquinoloner.

Resistenshyppighed > 50 % i et eller flere lande.

dk_hum_31011_spc.doc

Side 15 af 19

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption og biotilgængelighed

Efter oral administration absorberes moxifloxacin hurtigt og næsten fuldstændigt. Den

absolutte biotilgængelighed er på cirka 91 %.

Farmakokinetikken er linær i intervallet 50–800 mg givet som enkelt dosis og op til

600 mg ved en daglig dosering i 10 dage. Efter indgift af 400 mg oralt ses en

maksimal serumkoncentration på 3,1 mg/l inden for 0,5–4 timer efter administration.

Højeste og laveste plasmakoncentrationer ved steady state (400 mg en gang daglig)

var henholdsvis 3,2 og 0,6 mg/l. Ved steady-state er eksponeringen i dosisintervallet

ca. 30 % højere end efter den første dosis.

Distribution

Moxifloxacin distribueres hurtigt til det ekstravaskulære rum; efter en dosis på 400 mg

blev et AUC på 35*mg h/l observeret. Steady-state distributionsvolumenet (Vss) er ca.

2 l/kg. In vitro- og ex vivo-studier har påvist en proteinbinding på ca. 40–42 %

uafhængigt af koncentrationen af lægemidlet.

Moxifloxacin er hovedsageligt bundet til serumalbumin.

Følgende maksimale koncentrationer (geometrisk middelværdi) af moxifloxacin blev

fundet efter en enkelt oral dosis på 400 mg moxifloxacin:

Væv

Koncentration

Sted: Plasma

ratio

Plasma

mg/L

Spyt

mg/L

0,75-1,3

Blistervæske

mg/L

Bronkialslimhinde

mg/kg

1,7-2,1

Alveolare makrofager

56,7

mg/kg

18,6-70,0

Epitelial overfladevæske

20,7

mg/L

Maxillar sinus

mg/kg

Ethmoidal sinus

mg/kg

Nasalpolypper

mg/kg

Interstitialvæske

mg/L

0,8-1,4

2, 3

Kvindelige genitialier*

10,2

mg/kg

1,72

* Intravenøs indgift af en enkelt dosis på 400 mg

10 timer efter administration

frit lægemiddel

fra 3 timer op til 36 timer efter dosis

ved slutningen af infusionen

Biotransformation

Moxifloxacin gennemgår fase II-biotransformation og udskilles dels via renale og

galde/fækale udskillelsesveje som uforandret lægemiddel, dels i form af en

sulfoforbindelse (M1) og et glukuronid (M2). M1 og M2 er de eneste relevante

metabolitter hos mennesker, og begge er mikrobiologisk inaktive.

I kliniske fase I-studier og i in vitro-studier observeredes ingen metaboliske

farmakokinetiske interaktioner med andre lægemidler, som gennemgår fase I

biotransformation med cytokrom P450 enzymer. Der er ingen tegn på oxidativ

metabolisme.

dk_hum_31011_spc.doc

Side 16 af 19

Elimination

Moxifloxacin elimineres fra plasma med en gennemsnitlig halveringstid på ca. 12

timer. Den gennemsnitlige tilsyneladende totale clearance efter en 400 mg dosis

varierer fra 179 til 246 ml/min. Renal clearance er ca. 24–53 ml/min, hvilket tyder på

delvis tubulær reabsorption af lægemidlet fra nyrerne.

Efter en 400 mg dosis genfindes i urin (ca. 19 % som uforandret lægemiddel, ca. 2,5

% som M1 og ca. 14 % som M2), og i fæces (ca. 25 % som uforandret lægemiddel,

ca. 36 % som M1 og ingenting som M2) totalt ca. 96 %.

Samtidig indgift af moxifloxacin med ranitidin eller probenecid ændrede ikke renal

clearance af moderstoffet.

Ældre og patienter med lav kropsvægt

Der blev observeret højere plasmakoncentrationer i raske forsøgspersoner med lav

kropsvægt (eksempelvis kvinder) og i ældre forsøgspersoner.

Nedsat nyrefunktion

Moxifloxacins farmakokinetik er ikke signifikant forskellig hos patienter med nedsat

nyrefunktion (inklusiv kreatinin clearance

20 ml/min/1,73 m

). I takt med at

nyrefunktionens clearance nedsættes, øges koncentrationen af M2 metabolitten

(glucuronid) med op til en faktor 2,5 (ved kreatin clearance på < 30 ml/min/1,73 m

Nedsat leverfunktion

På basis af farmakokinetiske studier som indtil nu er udført på patienter med nedsat

leverfunktion (Child-Pugh A, B), er det ikke muligt at afgøre, hvorvidt der er forskelle

sammenlignet med raske forsøgspersoner. Nedsat leverfunktion var forbundet med

højere plasmakoncentrationer af M1, medens eksponeringen for moderstoffet var

sammenlignelig med eksponeringen hos raske forsøgspersoner. Der er utilstrækkelig

erfaring med den kliniske brug af moxifloxacin til patienter med nedsat leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Effekt på det hæmatopoetiske system (svag sænkning af antal erythrocyter og

trombocyter) observeredes hos rotter og aber. I lighed med andre quinoloner er

hepatotoksisitet (forhøjede leverenzymer og vacuolær degeneration) blevet observeret

hos rotter, aber og hunde. Hos aber forekom CNS-toksisitet (kramper). Disse

reaktioner sås kun efter behandling med høje doser moxifloxacin eller efter lang tids

behandling.

Moxifloxacin var, som andre quinoloner, genotoksiske i in vitro test med bakterier

eller pattedyr celler. Da disse effekter kan forklares ved en interaktion med gyrase i

bakterier- og ved højere koncentrationer – ved en interaktion med topoisomerase II i

pattedyrs celler, antages det, at der foreligger en tærskel koncentration for

genotoksisitet. I in vivo tests blev ingen tegn fundet på genotoksisitet på trods af

anvendelse af høje doser af moxifloxacin. Der foreligger således en tilstrækkelig

sikkerhedsmargin for den terapeutiske dosis til mennesker. Moxifloxacin var ikke

carcinogent i et initation-promotion studie med rotter.

Mange quinoloner er foto-reaktive og kan inducere fototoksiske, fotomutagene og

fotocarcinogene reaktioner. I modsætning til dette har moxifloxacin i et omfattende

program af in vitro og in vivo studier vist at være fri for fototoksiske og fotogenetiske

egenskaber. Under samme forhold inducerede andre quinoloner reaktioner.

dk_hum_31011_spc.doc

Side 17 af 19

Ved høje koncentrationer er moxifloxacin en hæmmer af den hurtige del af den

forsinkede, korrigerede kaliumstrøm i hjertet og kan derved forårsage forlængelse fra

QT-intervallet. Toksikologiske studier gennemført med hunde og orale doser

mg/kg (plasmakoncentration

16 mg/l) førte til QT-forlængelse, men ingen arytmier.

Kun efter meget høje kumulative intravenøse administrationer af mere end 50 gange

human dosis (> 300 mg/kg) med resulterende plasmakoncentrationer

200 mg/l

(mere end 40 gange terapeutisk niveau), observeredes reversible ikke fatale

ventrikulære arytmier.

Quinoloner er kendt for at forårsage læsioner i vævet i de større diarthrodiale led hos

umodne dyr. Den laveste orale dosis af moxifloxacin, som forårsagede ledtoksicitet i

unge hunde var fire gange den maximalt anbefalede terapeutiske dosis på 400 mg (ved

en 50 kg kropsvægt) på en mg/kg basis, svarende til plasma koncentrationer 2 til 3

gange højere end opnået med maksimal terapeutisk dosis.

Toksisitetstests på rotter og aber (gentagen dosis op til 6 måneder) kunne ikke påvise

nogen risiko for okulotoksisk påvirkning. Hos hunde medførte høje orale doser (

mg/kg) som førte til plamakoncentrationer

20 mg/l til ændringer i

elektroretinogrammet og i isolerede tilfælde atrofi af retina.

Reproduktive studier udført på rotter, kaniner og aber tyder på, at moxifloxacin

passerer placenta. Studier udført på rotter (p.o. og i.v.) og aber (p.o.) viste ingen tegn

på teratogenicitet eller nedsat fertilitet efter indgift af moxifloxacin. En let øget

forekomst af vertebral- og ribbensmisdannelser sås i kaninfostre, men kun ved en

dosis (20 mg/kg i.v.), som var forbundet med svær maternal toksicitet.

En øget abortincidens sås hos aber og kaniner ved en plasmakoncentration

modsvarende terapeutisk niveau hos mennesker. Hos rotter observeredes nedsat

fødselsvægt, øget antal sene aborter, let øget varighed af svangerskabet og en forhøjet

spontan aktivitet hos nogle han- og hun-afkom ved doser som var 63 gange den

maksimalt anbefalede dosis beregnet som mg/kg i forhold til humane terapeutiske

plasmakoncentrationer.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Cellulose, mikrokrystallinsk

Croscarmellosenatrium

Laktosemonohydrat

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Hypromellose

Macrogol 4000

Jernoxid (E172)

Titandioxid (E171)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

dk_hum_31011_spc.doc

Side 18 af 19

6.3

Opbevaringstid

5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Polypropylen/aluminium og polyvinylchlorid/polyvinyliden

chlorid/aluminiumblisterpakninger:

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25º C.

Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod fugt.

Aluminium/aluminium blister:

Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Karton indeholdende farveløse, gennemsigtige eller hvide uigennemsigtige

polypropylene/aluminium blisterkort eller farveløse, gennemsigtige

polyvinylchlorid/aluminiumblisterkort:

De filmovertrukne tabletter fås i pakningsstørrelser af 5, 7 og 10 tabletter i

hospitalspakninger med 25 (5x5), 50 (5x10), 70 (7x10) tabletter eller hospitals-

multipakninger med 80 (5 pakker med 16) eller 100 (10 pakker med 10) tabletter.

Karton indeholdende aluminium/aluminiumblister fås i pakninger med 1

filmovertrukken tablet.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Bayer AB

Box 606

169 26 Solna

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

31011

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

21. oktober 1999

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

17. januar 2020

dk_hum_31011_spc.doc

Side 19 af 19