Atosiban "EVER Pharma" 75 mg/10 ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Danmark - dansk - Lægemiddelstyrelsen (Danish Medicines Agency)

Køb det nu

Produktets egenskaber SPC
Aktiv bestanddel:
ATOSIBAN
Tilgængelig fra:
EVER Valinject GmbH
ATC-kode:
G02CX01
INN (International Name):
atosiban
Dosering:
75 mg/10 ml
Lægemiddelform:
koncentrat til infusionsvæske, opløsning
Autorisationsnummer:
56374
Autorisation dato:
2016-09-28

21. februar 2020

PRODUKTRESUMÉ

for

Atosiban "Ever Pharma",

koncentrat til infusionsvæske, opløsning 75 mg/10 ml

0.

D.SP.NR.

29893

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Atosiban "Ever Pharma"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hvert hætteglas med 10 ml koncentrat indeholder 75 mg atosiban (som acetat).

Hver ml koncentrat indeholder 7,5 mg atosiban.

Efter fortynding er koncentrationen af atosiban 0,75 mg/ml.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Klar, farveløs opløsning uden partikler.

pH: 4,0 til 5,0.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Atosiban "Ever Pharma" er indiceret til at udsætte truende for tidlig fødsel hos voksne

gravide kvinder med:

regelmæssige uteruskontraktioner af mindst 30 sekunders varighed og en hyppighed på

≥ 4 pr. 30 minutter

en cervikal dilatation på 1 til 3 cm (0-3 hos nullipara) og en udslettelse på ≥ 50 %

en gestationsalder fra 24 til 33 fuldbårne uger

en normal føtal hjertefrekvens.

dk_hum_56374_spc.doc

Side 1 af 10

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Behandling med Atosiban "Ever Pharma" skal initieres og vedligeholdes af en læge, som

har erfaring med at behandle for tidlig fødsel.

Atosiban "Ever Pharma" indgives intravenøst i tre på hinanden følgende trin: En

indledende bolusdosis (6,75 mg) med Atosiban "Ever Pharma", injektionsvæske, opløsning

6,75 mg/0,9 ml, som omgående efterfølges af en kontinuerlig højdosisinfusion

(belastningsinfusion, 300 mikrogram/min) med Atosiban "Ever Pharma", koncentrat til

infusionsvæske, opløsning 75 mg/10 ml i tre timer, efterfulgt af en lavere dosis af Atosiban

"Ever Pharma", koncentrat til infusionsvæske, opløsning 75 mg/10 ml (efterfølgende

infusion: 100 mikrogram/min) i op til 45 timer. Behandlingens varighed bør ikke overstige

48 timer. Den samlede indgivne dosis under et fuldt behandlingsforløb med Atosiban

"Ever Pharma" bør ikke overstige 330,75 mg atosiban.

Intravenøs behandling med den indledende bolusinjektion af Atosiban "Ever Pharma" 6,75

mg/0,9 ml injektionsvæske, opløsning (se produktresuméet for dette produkt) skal

påbegyndes, hurtigst muligt efter diagnosen for tidlig fødsel er blevet stillet. Når bolussen

er injiceret, fortsættes med infusion. I tilfælde af vedvarende uteruskontraktioner under

Atosiban "Ever Pharma"-behandlingen bør alternativ behandling overvejes.

Nedenstående tabel viser doseringen for bolusinjektionen samt de efterfølgende infusioner:

Trin

Regime

Infusionshastighed

Atosibandosis

0,9 ml intravenøs bolus –

injektionen gives over 1

minut

Ikke relevant

6,75 mg

3 timers intravenøs

belastningsinfusion

24 ml/time (300

mikrog/min.)

54 mg

Efterfølgende op til 45

timers intravenøs infusion

8 ml/time (100

mikrog/min.)

Op til 270 mg

Gentaget behandling

Såfremt det er nødvendigt at gentage behandling med atosiban, bør denne behandling

ligeledes indledes med en bolusinjektion af Atosiban "Ever Pharma", injektionsvæske,

opløsning 6,75 mg/0,9 ml efterfulgt af infusion af Atosiban "Ever Pharma", koncentrat til

infusionsvæske, opløsning 75 mg/10 ml.

Patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion

Der er ingen erfaring med atosiban til patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion.

Dosisjustering er sandsynligvis ikke nødvendig ved nedsat nyrefunktion, da kun en lille

mængde atosiban udskilles i urinen. Atosiban skal anvendes med forsigtighed hos patienter

med nedsat leverfunktion.

Pædiatrisk population

Atosiban "Ever Pharma"s sikkerhed og virkning hos gravide kvinder under 18 år er ikke

klarlagt.

dk_hum_56374_spc.doc

Side 2 af 10

Der foreligger ingen data.

Administration

For instruktioner om rekonstitution af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Atosiban "Ever Pharma" må ikke anvendes under følgende omstændigheder:

Gestationsalder under 24 eller over 33 fuldbårne uger

Præmatur hindebristning > 30 svangerskabsuger

Abnorm føtal hjertefrekvens

Ante partum-blødninger fra uterus, som kræver øjeblikkelig forløsning

Eklampsi og alvorlig præeklampsi, som kræver forløsning

Intrauterin fosterdød

Mistanke om intrauterin infektion

Placenta prævia

Abruptio placentae

Andre tilstande hos moderen eller fosteret, hvor fortsættelse af graviditet er risikabel

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Når atosiban bruges til patienter, hvor præmatur hindebristning ikke kan udelukkes, bør

fordelene ved at forsinke forløsningen opvejes mod den potentielle risiko for

chorioamnionitis.

Der er ingen erfaring med atosibanbehandling hos patienter med nedsat lever- eller

nyrefunktion. Dosisjustering er sandsynligvis ikke nødvendig ved nedsat nyrefunktion, da

kun en lille mængde atosiban udskilles i urinen. Atosiban skal anvendes med forsigtighed

hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2 og 5.2).

Der er kun begrænset klinisk erfaring med brug af atosiban ved flerfoldssvangerskaber

eller ved en gestationsalder fra 24 til 27 uger pga. det lille antal behandlede patienter.

Fordelen ved atosiban i disse undergrupper er derfor uvis.

Gentaget behandling med Atosiban "Ever Pharma" er mulig, men der er kun begrænset

klinisk erfaring med flere gentagne behandlinger, op til 3 gentagne behandlinger (se pkt.

4.2).

I tilfælde af intrauterin vækstretardering afhænger beslutningen om at fortsætte eller

genoptage behandlingen med Atosiban "Ever Pharma" af vurderingen af fosterets

modenhed.

Monitorering af uteruskontraktioner og føtal hjertefrekvens bør overvejes under indgivelse

af atosiban og ved vedvarende uteruskontraktioner.

Da atosiban er en oxytocinantagonist, kan stoffet teoretisk set bidrage til uterusafslapning

og post partum-blødning, hvorfor blodtabet efter forløsningen bør monitoreres. Dog er der

ikke observeret utilstrækkelig uteruskontraktion post partum under de kliniske studier.

Flerfoldsgraviditet og lægemidler med tokolytisk aktivitet, såsom calciumantagonister og

betamimetika, vides for at være forbundet med øget risiko for lungeødem. Derfor skal

atosiban bruges med forsigtighed i tilfælde af flerfoldsgraviditet og/eller samtidig

behandling med andre lægemidler med tokolytisk aktivitet (se pkt. 4.8).

dk_hum_56374_spc.doc

Side 3 af 10

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Det er usandsynligt, at atosiban skulle være involveret i i cytochrom P450-medierede

lægemiddelinteraktioner, eftersom in vitro-studier har vist, at atosiban ikke er substrat for

cytochrom P450-systemet og ikke hæmmer lægemiddelmetaboliserende cytochrom P450-

enzymer.

Der er udført interaktionsstudier med labetalol og betamethason hos raske, frivillige

kvinder. Der blev ikke fundet klinisk relevante interaktioner mellem atosiban og

betamethason eller labetalol.

4.6

Graviditet og amning

Atosiban bør kun bruges, når for tidlig fødsel er blevet diagnosticeret mellem 24 til 33

fuldbårne svangerskabsuger. Hvis en kvinde allerede ammer et tidligere født barn under

graviditeten, skal denne amning afbrydes under behandlingen med Atosiban "Ever

Pharma", eftersom frigivelsen af oxytocin under amning kan forstærke uteruskontraktioner

og kan modvirke effekten af tokolytisk terapi.

Der blev ikke observeret nogen indvirkninger på amning under kliniske studier med

atosiban. Det er vist, at små mængder atosiban passerer fra plasma over i modermælken

hos ammende kvinder.

Embryo-føtale toksicitetsstudier har ikke vist nogen toksiske virkninger af atosiban. Der er

ikke udført studier omfattende fertilitet og den tidlige embryonale udvikling (se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Ikke relevant.

4.8

Bivirkninger

Mulige bivirkninger ved atosiban blev beskrevet for moderen under brugen af atosiban

under kliniske studier. I alt oplevede 48 % af patienterne, som blev behandlet med

atosiban, bivirkninger under de kliniske studier. De observerede bivirkninger var generelt

lette. Den mest almindelige bivirkning, der blev rapporteret for moderen, var kvalme (14

For de nyfødtes vedkommende afslørede de kliniske studier ingen specifikke bivirkninger

ved atosiban. Bivirkningerne hos børnene lå i størrelsesordenen for normal variation og

kan sidestilles med forekomsterne i både placebo- og betamimetika-gruppen.

Hyppigheden af bivirkninger, som er anført nedenfor, er defineret ved brug af følgende

konvention: Meget almindelig (≥1/10), Almindelig (≥1/100, <1/10), Ikke almindelig

(≥1/1.000, <1/100), Sjælden (≥1/10.000, <1/1.000). Inden for hver enkelt

hyppighedsgruppe er bivirkningerne opstillet med aftagende sværhedsgrad.

MedDRA

systemorganklasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Immunsystemet

Allergisk

reaktion

Metabolisme og

ernæring

Hyperglykæmi

dk_hum_56374_spc.doc

Side 4 af 10

Psykiske

forstyrrelser

Søvnløshed

Nervesystemet

Hovedpine,

svimmelhed

Hjerte

Takykardi

Vaskulære

sygdomme

Hypotension,

hedeture

Mave-tarm-kanalen

Kvalme

Opkast

Hud og subkutane

væv

Pruritus, udslæt

Det reproduktive

system og mammae

Uterin

hæmoragi,

uterin atoni

Almene symptomer

og reaktioner på ad-

ministrationsstedet

Reaktion på

injektionsstedet

Pyreksi

Erfaringer efter markedsføring

Luftvejssymptomer som dyspnø og lungeødem, især i forbindelse med samtidig

behandling med andre lægemidler med tokolytisk aktivitet såsom calciumantagonister og

betamimetika og/eller i tilfælde af flerfoldsgraviditet, er blevet rapporteret efter

markedsføringen.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

4.9

Overdosering

Der er rapporteret få tilfælde af overdosering med atosiban. De opstod uden specifikke

tegn eller symptomer. Der er ingen kendt specifik behandling i tilfælde af overdosering.

4.10

Udlevering

BEGR - kun til sygehuse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: G 02 CX 01. Andre gynækologiske midler.

dk_hum_56374_spc.doc

Side 5 af 10

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Atosiban "Ever Pharma" indeholder atosiban (INN), et syntetisk peptid ([Mpa1,D-

Tyr(Et)2,Thr4,Orn8]-oxytocin), der er en kompetitiv antagonist til humant oxytocin på

receptorniveau. I forsøg på rotter og marsvin blev det vist, at atosiban binder sig til

oxytocinreceptorer, hvilket nedsætter kontraktionshyppigheden og uterusmuskulaturens

tonus og dermed hæmmer uteruskontraktioner.

Det blev desuden vist, at atosiban binder sig til vasopressinreceptoren, hvorved virkningen

af vasopressin hæmmes. Hos dyr udviste atosiban ingen kardiovaskulære virkninger.

Ved for tidlig fødsel hos mennesker hæmmer atosiban uteruskontraktioner og inducerer en

inaktiv uterus. Afslapning af uterus begynder hurtigt efter intravenøs indgift af atosiban, og

uteruskontraktionerne reduceres signifikant inden for 10 minutter, så der opnås en stabil

inaktiv uterus (£ 4 kontraktioner/time) i 12 timer.

Fase III kliniske studier (CAP-001 studier) omfatter data fra 742 kvinder, som fik stillet

diagnosen for tidlig fødsel ved 23-33 ugers gestation og blev randomiseret til at modtage

enten atosiban (i henhold til doseringsanvisningerne) eller b-agonist (dosistitreret).

Primære slutpunkter

Det primære effektparameter var den andel af kvinder, der forblev uforløste uden behov for

alternativ tokolyse inden for 7 dage fra iværksættelse af behandlingen. Data viste, at

henholdsvis 59,6 % (n=201) og 47,7 % (n=163) af atosiban- og b-agonist-behandlede

kvinder (p=0,0004) var uforløste og ikke krævede alternativ tokolyse inden for 7 dage fra

iværksættelse af behandlingen.

De fleste af de fejlslåede behandlinger i CAP-001 var forårsaget af dårlig tolerance. De

fejlslåede behandlinger forårsaget af utilstrækkelig virkning var signifikant (p=0,0003)

hyppigere med atosiban (n=48, 14,2 %) end hos b-agonist-behandlede kvinder (n=20, 5,8

I CAP-001 studierne var sandsynligheden for at forblive uforløst og ikke at have behov for

alternativ tokolyse inden for 7 dage fra iværksættelse af behandlingen den samme for

atosiban som for betamimetika-behandlede kvinder med en gestationsalder på 24-28 uger.

Dette resultat er dog baseret på et meget lille antal (n=129 patienter).

Sekundære slutpunkter

Sekundære effektparametre omfattede den andel af kvinder, der forblev uforløste inden for

48 timer fra iværksættelse af behandlingen. Der var ingen forskel mellem atosiban- og

betamimetika-gruppen med hensyn til denne parameter.

Middelgestationsalderen (SD) ved forløsningen var den samme i de to grupper: 35,6 (3,9)

og 35,3 (4,2) uger for henholdsvis atosiban- og b-agonistgruppen (p=0,37). Indlæggelse på

neonatal intensiv afdeling var den samme for de to behandlingsgrupper (ca. 30 %),

ligeledes varigheden af opholdet og ventilationsbehandlingen. Middelfødselsvægten (SD)

var 2491 (813) gram i atosibangruppen og 2461 (831) gram i b-agonistgruppen (p=0,58).

Der var ingen umiddelbar forskel mellem atosiban- og b-agonistgruppen mht. udfaldet for

moder og foster, men de kliniske studier havde ikke statistisk styrke nok til at udelukke en

mulig forskel.

Af de 361 kvinder, der modtog atosibanbehandling under fase III studierne, modtog 73

mindst én gentaget behandling, 8 modtog mindst 2 gentagne behandlinger, og 2 modtog 3

gentagne behandlinger (se pkt. 4.4).

dk_hum_56374_spc.doc

Side 6 af 10

Det anbefales ikke at give atosiban ved en gestationsalder under 24 uger, da sikkerhed og

virkning af atosiban til denne gruppe ikke er fastslået i kontrollerede, randomiserede

studier (se pkt. 4.3).

I et placebokontrolleret studie døde 5/295 (1,7 %) fostre/nyfødte i placebogruppen og

15/288 (5,2 %) i atosibangruppen. I atosibangruppen skete to af dødsfaldene, da de nyfødte

var henholdsvis fem og otte måneder gamle. Elleve af de 15 dødsfald i atosibangruppen

skete i graviditeter med en gestationsalder fra 20 til 24 uger; i denne undergruppe var

fordelingen af patienter skæv (19 kvinder i atosibangruppen, 4 i placebogruppen). For

kvinder med en gestationsalder over 24 uger var der ikke forskel i dødeligheden (1,7 % i

placebogruppen og 1,5 % i atosibangruppen).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Hos raske, ikke-gravide personer, der modtog atosibaninfusioner (10 til 300

mikrogram/min over 12 timer), steg steady state-plasmakoncentrationen proportionalt med

doseringen.

Det blev fundet, at clearance, fordelingsvolumen og halveringstid var uafhængig af dosis.

Hos kvinder i for tidlig fødsel, der modtog atosiban ved infusion (300 mikrogram/min i 6

til 12 timer), blev steady state-plasmakoncentrationer nået inden for en time efter

infusionens start (middelværdi 442 ± 73 ng/ml, fra 298 til 533 ng/ml).

Efter afsluttet infusion faldt plasmakoncentrationen hurtigt, med en initial (t

) og en

terminal (t

) halveringstid på henholdsvis 0,21 ± 0,01 og 1,7 ± 0,3 timer. Middelværdi for

clearance var 41,8 ± 8,2 liter/time. Middelværdi for fordelingsvolumen var 18,3 ± 6,8 liter.

Plasmaproteinbindingen af atosiban er hos gravide kvinder 46 til 48 %. Det vides ikke, om

der er betydelig afvigelse mellem den frie fraktion hos moderen og fostret. Atosiban

fordeles ikke til de røde blodlegemer.

Atosiban passerer placenta. Efter en infusion på 300 mikrogram/min hos raske, gravide

kvinder ved fuldbårent svangerskab, var det føtale/maternelle atosiban-

koncentrationsforhold 0,12.

To metabolitter blev identificeret i plasma og urin fra forsøgspersoner. Forholdet mellem

koncentrationen af hovedmetabolitten M1 (des-(Orn

, Gly-NH

)-[Mpa1, D-Tyr(Et)

]-oxytocin) og atosiban i plasma var 1,4 og 2,8 ved henholdsvis den anden time og ved

infusionens afslutning, og atosiban i plasma var 1,4 og 2,8 ved henholdsvis den anden time

og ved infusionens afslutning. Det vides ikke, om M1 ophobes i væv. I urin findes atosiban

kun i små mængder, urinkoncentrationen er ca. 50 gange lavere end koncentrationen af

M1. Mængden af atosiban udskilt i fæces kendes ikke. Hovedmetabolitten M1 er ca. 10

gange mindre potent end atosiban med hensyn til at hæmme oxytocin-inducerede

uteruskontraktioner in vitro. Metabolitten M1 udskilles i mælk (se pkt. 4.6).

Der er ingen erfaring med atosiban behandling af patienter med nedsat lever- eller

nyrefunktion. Nedsat nyrefunktion betinger sandsynligvis ikke en dosistilpasning, da kun

en lille mængde atosiban udskilles i urinen. Hos patienter med nedsat leverfunktion skal

atosiban bruges med forsigtighed. (se pkt. 4.2 og 4.4.)

dk_hum_56374_spc.doc

Side 7 af 10

Det er usandsynligt, at atosiban hæmmer hepatiske cytochrom P450 isoformer hos

mennesker (se pkt. 4.5).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der blev ikke observeret nogen systemiske, toksiske virkninger, hverken i løbet af de to-

ugers intravenøse toksicitetsstudier (hos rotter og hunde) ved doser cirka 10 gange højere

end den terapeutiske dosis for mennesker, eller i løbet af tre måneders toksicitetsstudier

hos rotter og hunde (op til 20 mg/kg/dag s.c.). Den højeste subkutane atosibandosis, som

ikke fremkaldte nogen bivirkninger, var ca. to gange den terapeutiske dosis for mennesker.

Der er ikke udført studier, som omfatter fertilitet og den tidlige embryonale udvikling.

Reproduktionstoksicitetsstudier, med administration fra implantation til sent i graviditeten,

viste ingen virkning på hverken mødre eller fostre. Den eksponering, rottefostrene udsattes

for, var ca. 4 gange højere end den, som menneskefostre modtager under intravenøse

infusioner hos kvinder. Dyrestudier har vist en hæmning af mælkenedløbet som forventet

efter den hæmmede virkning af oxytocin.

Atosiban var hverken onkogent eller mutagent i in vitro og in vivo forsøg.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mannitol

Saltsyre 1M (til pH-justering)

Natriumhydroxid (til pH-justering)

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette præparat

ikke blandes med andre præparater

end dem, der er anført under pkt. 6.6.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

Efter åbning

Kemisk og fysisk stabilitet efter åbning er dokumenteret i 48 timer ved stuetemperatur med

og uden lysbeskyttelse og opbevaring i køleskab. Ud fra et mikrobiologisk synspunkt skal

præparatet bruges med det samme. Anvendelse af andre opbevaringstider og -betingelser er

på brugerens eget ansvar og må ikke overstige 24 timer ved 2-8 °C, medmindre fortynding

er udført under kontrollerede og validerede aseptiske betingelser.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2 °C-8 °C).

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

Opbevaringsforhold efter anbrud og fortynding af lægemidlet, se pkt. 6.3.

dk_hum_56374_spc.doc

Side 8 af 10

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Farveløst hætteglas (10 ml, type I) forseglet med en grå brombutylgummiprop uden

coating, type 1, og en afrivningshætte af polypropylen og aluminium.

Et hætteglas indeholder 10 ml opløsning, svarende til 75 mg atosiban.

Pakningsstørrelser: 1 hætteglas.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Hætteglasset skal inspiceres for partikler og misfarvning inden brug.

Fremstilling af intravenøs infusion

Til intravenøs infusion, efter bolusdosis, skal Atosiban "Ever Pharma", koncentrat til

infusionsvæske, opløsning 75 mg/10 ml, fortyndes med en af følgende opløsninger:

Natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) opløsning til injektion

Ringer-lactat væske

5 % w/v glucoseopløsning.

Udtag 10 ml opløsning af en 100 ml infusionspose og kasser dem.

Erstat den udtagne mængde med 10 ml Atosiban "Ever Pharma", koncentrat til

infusionsvæske, opløsning 75 mg/10 ml, fra to 10 ml hætteglas for at få en koncentration

på 75 mg atosiban i 100 ml.

Det rekonstituerede præparat er en klar, farveløs opløsning uden partikler.

Belastningsinfusionen gives ved at indgive 24 ml/time (dvs. 18 mg/time) af ovenstående

fremstillede opløsning i løbet af en 3 timers periode under adækvat lægeopsyn på en

fødeafdeling. Efter tre timer reduceres infusionshastigheden til 8 ml/time.

Fremstil nye 100 ml poser, som beskrevet ovenfor, for at infusionen kan fortsættes.

Hvis der bruges en infusionspose med et andet volumen, skal en forholdsmæssig udregning

udføres for denne.

For at opnå korrekt dosering anbefales det at bruge en kontrolleret infusionsenhed for at

tillade en justering af flowhastighed i dråber/min. En intravenøs dråbetæller kan give

passende infusionshastigheder inden for de anbefalede doseringer for Atosiban "Ever

Pharma".

Hvis det er nødvendigt at indgive andre medikamenter intravenøst på samme tidspunkt,

kan dette enten gøres gennem samme intravenøse kanyle eller et andet intravenøst

indgivelsessted. Dette giver fortsat uafhængig kontrol over infusionshastigheden.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

dk_hum_56374_spc.doc

Side 9 af 10

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

EVER Valinject GmbH

Oberburgau 3

4866 Unterach am Attersee

Østrig

Repræsentant

2care4 Generics ApS

Stenhuggervej 12-14

6710 Esbjerg V

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

56374

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

28. september 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

21. februar 2020

dk_hum_56374_spc.doc

Side 10 af 10

Andre produkter

search_alerts

share_this_information